Origo - om vitenskap, skapelse og etikk. Nr 142, april 2017

ORIGO 142 | april 2017 | kr. 90,- i løssalg

25,*2 RP YLWHQVNDS VNDSHOVH RJ HWLNN

/LYHWV PROHN\O¨UH NRPSOHNVLWHW RYHUJ§U ODQJW PHQQHVNHOLJ IRUVWDQG +YRUGDQ ELRORJLHQ EHNUHIWHU Y§U LQWXLVMRQ DW OLYHW HU GHVLJQHW 2QGW L U\JJHQ ̰ %OºGGHOH IUD GLQRVDXUHUQH ZZZ RULJRQRUJH QR

25,*2 RP YLGHQVNDE VNDEHOVH RJ HWLN

ORIGO Tidsskrift om videnskab, skabelse og etik

ORIGOs web-adresser: www.skabelse.dk & http://origonorge.no

Layout og sats: Grundlayout: www.MathiasPedersen.com og Flemming Karlsmose Tryk & sats: Ă˜ko-Tryk, VidebĂŚk, og Swiftlayout.com

RedaktionskomitĂŠ i Danmark

,QGKROG

Knud Aa. Back, forfatter, redaktør (ansv.)

0HQQHVNHWV VWHPPH HU XQLN RJ SHUVRQOLJ

Holger Daugaard, rektor, cand.scient.

/ Knud Aa. Back

Henrik Friis, cand.oecon.

backforedrag@gmail.com Finn L. N. Boelsmand, cand.polyt. finn@datering.dk

̸2QGW L U\JJHQ EHYLVHU HYROXWLRQ̚ / Karsten Pultz

holger@skabelse.dk abonnement@skabelse.dk Søren Holm, professor, CSEP, School of Law, University of Manchester,

'XPW GHVLJQ

soren@skabelse.dk

/ Knud Aa. Back .

Mikael Larsen, lektor, cand.polyt. mikael.larsen@live.dk

/LYHWV PROHN\O¨UH NRPSOHNVLWHW

Arne Kiilerich, rüdgivende ingeniør

/ BOKANMELDELSE av Asbjørn E. Lund Synet hos pattedyr 20 Oppfinnelser som kjennetegner mennesker 21 Fotosyntesen – en oppfinnelse 22 Levende komponenter samvirker 23 Lungene Vidunderlig forklaring pü cyanbakterien 24

Emil Rasmussen, studerende, IT-medarbejder

arne@skabelse.dk emil@skabelse.dk Andreas Vedel, cand.scient. andreas@skabelse.dk Bent Vogel, cand.scient. bent@skabelse.dk Peter Ă˜hrstrøm, professor, dr.scient. peter@skabelse.dk Kristian BĂĄnkuti Ă˜stergaard, cand.scient.

%OºGGHOH IUD GLQRVDXUHUQH VSºJHU / Ove Høeg Christensen

kristian@skabelse.dk

Redaksjonsrüd i Norge Asbjørn Lund, aktuar, master i infosystemer

6WRUH VSºUJVP§O

asbjlund@gmail.com

/ Nogle betragtninger af Knud Aa. Back om Axes bog Undeniable

)DNWXP 0\WH

Vidar Pettersen, lĂŚrer, master i teologi. vidarpe@gmail.com Knut Sagafos, lektor knu-saga@online.no Steinar Thorvaldsen, professor, dr.scient. steinar.thorvaldsen@uit.no

Redaktion pĂĽ dette nummer:

Forsidefoto: Bogen Undeniable er et must for faktasøgere.

Bagsidefoto: De første anemoner under anv. redaktørs bøgetrÌ. Begge fotos af .kb

redaktionen.

ORIGO følger Dansk SprognÌvns anbefalinger og SE/CVR-nummer: 3037 6390

Abonnement og bestillinger: Knut Sagafos, Glaservegen 65, N-3727 Skien.

Bestil per sms: +47 45 25 58 78 Bestil per e-mail: knu-saga@online.no

Š ORIGO Materiale mü kun gengives efter aftale med

Norsk SprĂĽkrĂĽds anvisninger for tegnsĂŚtning.

$SULO Norge:

Asbjørn Lund & Knud Aa. Back

Danmark: Henrik Friis, AgervĂŚnget 16, DK-7400 Herning.

Tlf. +45 5265 1755 (Obs. nyt nummer!)

E-mail: abonnement@skabelse.dk

5HGDNWLRQHOW

*XGGRPPHOLJH GHWDOMHU Fake News? – Kan det virkelig vÌre rigtigt at grundlaget for klassisk darwinisme skrider i disse ür?

I en tid med falske nyheder er man naturligvis nødt til at vĂŚre ekstra opmĂŚrksom nĂĽr man møder “mĂŚrkelige standpunkterâ€?. Som fx at vi her pĂĽ ORIGO sĂŚtter alvorlige spørgsmĂĽlstegn “ved Darwinâ€?.

Vores nu afdøde “marsmandâ€? Jens Martin Knudsen stillede engang dette spørgsmĂĽl: Er livet virkelig en naturlig del af stjernedannelsesprocessen? Svaret pĂĽ det spørgsmĂĽl kunne i hans levetid ikke besvares med sikkerhed. Det kan det til gengĂŚld i dag.

Og svaret er et utvetydigt og klart NEJ. Dannelsen af liv er ikke en naturlig ting.

Som gadgets krÌver en bagvedliggende idÊ, et design, süledes krÌver livet en Tanke. Det afslører det helt fantastiske design der ligger i skabervÌrket.

detaljen! Skabelsesunderet afslører sig mere og mere i de dybtgüende studier der er blevet mulige i dette ürtusinde.

Biologiske maskiner med et design der mĂĽ tage pusten fra en og som “tvingerâ€? moderne forskere i samme retning som naturvidenskabens grundlĂŚggere blev tvunget af deres forskning. Bedst udtrykt i Salme 19,2f (fra King James’): ÂťHimlene gør Guds ĂŚre klart [for os mennesker], firmamentet viser hans hĂŚnders vĂŚrk. [‌] Der høres ingen tale, intet sprog lyder; deres stemme høres ej.ÂŤ Disse ord var for en Newton en pĂĽmindelse om at Skaberen (ogsĂĽ) ĂĽbenbarer sig i sit skabervĂŚrk; i Newtons tilfĂŚlde “himlens gangâ€?. Man er blot nødt til selv at kikke efter, altsĂĽ udforske naturen.

bavselse afsløre de tanker og de formül der ligger bag de bittesmü biologiske kredsløb vi finder i alt levende. Systemer sü smü at vi først for nylig har set hvor fantastiske disse opfindelser er. Ja, selv ateister er begyndt at undre sig.

I ORIGO prÌsenterer vi nogle af disse banebrydende tanker. Og i dette nummer omtales en bog som virkelig burde fü os til at spÌrre øjnene op.

Vi kan derfor konstatere: Skabelsestroen lever og har det godt. SĂĽ ingen grund til at sminde dĂŠn over bord. .kb

Der er derfor ingen modsĂŚtning mellem skabelsestro og god videnskab.

I dag kan vi med endnu større for-

SĂĽ dette rungende nej kommer altsĂĽ fra den nyeste forskning. (Ikke bare fra nogle “gale anti-darwinisterâ€?.)

Denne forskning giver bogen Undeniable ‌ et fint indblik i. Derfor bruger vi ogsü sü meget plads i dette ORIGO pü en anmeldelse af denne bog.

Vi mĂĽ erkende “at djĂŚvelen ligger i detaljenâ€?, eller rettere: Gud ligger i

)RWR 3LHWUR 'H *UDQGL 8QVSODVK FRP

'HQ Q\H VHUYLFH IRU 25,*2 DERQQHQWHU mail til dem der ønsker det. I denne omgang er det stadig mest praktisk at sende ens mailadressen hertil: backforedrag@gmail.com. Dette er en foreløbig ordning for abonnenter i büde N Norge og Danmark (og verden i øvrigt).

Men altsĂĽ gĂŚldende indtil videre.

NÌrmere følger lige sü snart vi har nyt.

Tidsskriftet Origo har to hjemmesider tilknyttet.

Det danske side www.skabelse.dk er oprettet for at give faglige kompetente svar pü de mange spørgsmül der bliver stillet omkring skabelse/ evolution. Her findes over 200 danske artikler, FAQ, ordbog og mulighed for at stille spørgsmül.

belyst, og at argumenterne bliver sat op mod fakta.

BemÌrk at www.skabelse.dk kun behandler den del af Bibelen der er relevant for skabelsesberetningen. Religiøse emner vil ikke blive behandlet.

Vi henviser vi til kristne hjemmesider.

problematikken. Da disse henvisninger ofte fører frem til engelsksprüklige tekster, tas noen av emnene av og til opp i Origo i norsk eller dansk oversettelse.

Siden er bygget og designet af Origos webmaster Emil Rasmussen i samarbejde med Kristian BĂĄnkuti Ă˜stergaard (cand.scient. i biologi) der stĂĽr for den faglige linje. PĂĽ samme mĂĽde som evolutionister ikke er indbyrdes enige om alt, er skabelsestilhĂŚngere det heller ikke. Derfor er der brug for at de mange forskellige aspekter bliver

Origo Norge har tilsvarende sitt nettsted, opprettet i 2003 pü initiativ av Willy Fjeldskaar og nü redigert av Asbjørn Lund. Finn det pü http:// origonorge.no. Her finnes henvisninger til de nyeste relevante artikler fra den vitenskabelige verden i relasjon til evolusjon/skapelse-

Pga. sygdom og mandskabsmangel er vores nye servicetilbud til abonnenterne ikke rigtigt kommet i gang. Der er nu heller ikke sĂĽ mange der har meldt sig.

Men tilbuddet gĂŚlder stadig om at vi gerne vil sende tiloversblevet stof per

Med de bedste hilsener for 2017.

P.v.a. redaktionen K.Aa. Back

Om Origos hjemmesider

ORIGO pĂĽ Facebook BĂĽde ORIGO (Danmark) og ORIGO Norge kan endvidere findes pĂĽ Facebook

ORIGO

I samtale med dyrene. »For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket.« Hvorfor mon det?

0HQQHVNHWV VWHPPH HU XQLN RJ SHUVRQOLJ Af Knud Aa. Back

Vi véd det jo godt. Så det følgende er blot en beskrivelse af hvad vi alle instinktivt er klar over. Nemlig at alle menneskers stemmer er forskellige. Det kan vi jo høre. Men ikke nok med det. Vi er også alle skabt med evnen til at genkende de stemmer vi kender i forvejen på et splitsekund. Et enkelt ord er ofte nok.

Vi har for ca. et år siden bragt en artikel om vores forskellige ansigter (i ORIGO 137), og om det faktum at vi mennesker er skabt med evnen til at skelne det ene ansigt fra det andet. Ja, denne evne er af afgørende betydning for vores sociale liv.

Nu er vi blot nogle stykker der er noget handicappede på netop dette punkt: Vi er ansigtsblinde (i større eller mindre grad).

Jeg kan stå over for en person jeg har en fornemmelse af jeg har set før, men kan overhovedet ikke komme i tanker om hvor, hvornår, hvordan …

I løbet af samtalen kan jeg så måske efterhånden regne ud hvem jeg har med at gøre. – Mere pinligt er det når jeg går forbi en på gaden som om vi aldrig har set hinanden før, en jeg burde kende. – »Nå, han gad nok ikke hilse, hva’!«

0DJQLILFDW HU HQ PHJHW KM¨OSVRP NLOOLQJ +HU KM¨OSHU YL PHG IUXHQV SXVOHVSLO 6RP DI VDPPH JUXQG HU ODJW S§ K\OGHQ HW SDU P§QHGHU HQGQX 6DPPH NDW VLJHU QDWXUOLJYLV PHG VLW PLMDZ PDQJH WLQJ WLO VLQ PDGPRGHU 6H Q¨UPHUH VLGVW L DUWLNOHQ (OOHU O¨V KHU RP NDWWHQV NRPPXQLNDWLRQ WLO PHQQHVNHW KWWS ZZZ SHWIXO FRP EHKDYLRUV KRZ FDWV FRPPXQLFDWH ZLWK KXPDQV )RWR 3LD 6SRQJHQEHUJ %DFN

Ups! Pinligt.

Dertil kommer så at jeg heller ikke har nogen særlig god huske. Men på trods af det kan jeg til gengæld lynhurtigt genkende et stykke musik. Ikke at jeg kan huske hvad det hedder, men orkesteret skal ikke have spillet mange akkorder før jeg har genkendt stykket: Jeg véd fx straks om det er noget jeg har i min pladesamling, også selvom jeg pga. den tekniske udvikling ikke har kunnet høre den i årtier.

Så denne evne hjælper mig til at komme “nogenlunde helskindet” gennem en film. Jeg er tit nødt til at spørge fruen om den & den person er en vi har set før. Indtil jeg har fanget vedkommendes stemme. Så kan jeg til gengæld genkende skuespilleren nærmest i enhver forklædning – og i andre film.

Sociale bånd At vi er skabt med denne evne til stemmegenkendelse, er af afgørende betydning for vores indbyrdes relationer. Og jeg vil påstå at den er vigtigere end vores evne til at genkende ansigter. Den kommer i hvert fald først hos barnet.

ORIGO 142 april 2017

Grundtvig skriver i sin hyldest til modersmålet, Moders navn er en himmelsk lyd, om at »moders røst er den spædes fryd …« Så allerede på hans tid vidste man alt om hvor vigtig en faktor en mors stemme er i barnets opvækst. I dag kan vi tilføje at den er af stor betydning allerede inden det bliver født, derfor er det fx vigtigt at moderen synger for sit ufødte barn.

OG – måske endnu vigtigere i disse facebooktider – at en mor (og selvfølgelig også en far) ser på sit barn når hun går med barnevognen for at vugge den lille til ro – og snakker med det.

Gerne en masse vrøvl (“babysprog”). Det vigtige er stemmen; den er afgørende vigtigt for barnets relation til sine forældre – og dermed dets selvforståelse – foruden af stor vigtighed for barnets senere sproglige udvikling der nok som bekendt begynder med pludren.

Adam kalder dyrene ved navn I Biblens skabelsesberetning findes en pudsig detalje: Gud fører dyrene hen til Adam for at han skal navngive dem. »Dét mennesket [/Adam] kaldte de levende væsener, blev deres navn,« som der står. Nu er det selvfølgelig meget naturligt at Menneskets stemme unik og personlig

ORIGO dyr benĂŚvnes ved de betegnelser vi mennesker bruger om dem. (Katten kalder jo ikke sig selv for “katâ€? og hunden for “hundâ€?, selvom den er ganske klar over hvad den hedder nĂĽr den bliver tiltalt af sit menneske.)

Men i den bibelske ĂĽbenbaring ligger der et mysterium i dette “at kalde ved navnâ€?: Det har medbetydningen “at have indgĂĽende kendskab tilâ€?. Og den man kender, kan man ogsĂĽ kommunikere med.

Er dĂŠt mon forklaringen pĂĽ noget der i lang tid har undret mig: Menneskets evne til at kommunikere med mange af dyrene, bĂĽde blandt pattedyr og fugle.

Lige fra gamle dages bonde der – mĂĽske ikke helt appelsinfri – vakler ud i hestevognen med et “Hyp, lille Lotte, nu ska’ vi hjem!ÂŤ Hvorefter hesten i sindig skridtgang bevĂŚger sig hjem til gĂĽrden. Den ikke blot kender vejen, den forstĂĽr ogsĂĽ at nu er det pĂĽ tide at følge denne vej. – Til elefantføreren i det gamle Siam (Thailand) der med forskellige kommandoer kunne fĂĽ sit dyr til at klare de mest fantastiske – og tunge – opgaver. I dag ses kun en reminiscens af dette imponerende kunststykke hos turist- og cirkuselefanter.

Sludder & vrøvl Ja, pardon my Frensh, men undertiden kan jeg undre mig over hvad der stür i avisen. Her i januar ’17 lÌste jeg om en hundepsykolog der med overbevisning forklarede at vores

husdyr hunde og katte ikke forstĂĽr hvad vi siger til dem; kun vores kropssprog formĂĽr de at tyde. [1] Som enhver hundeejer (og katteditto) vĂŠd, kan husdyret reagere temmelig prĂŚcis pĂĽ forskellige kommandoer. OgsĂĽ selvom det ikke kan se “kommandørenâ€? og dermed aflĂŚse nogen form for kropssprog. – Og hvor mange kommandoer er det ikke lige vi har registreret som en hund forstĂĽr – og dermed reagerer pĂĽ!

Videnskab.dk har mere styr pĂĽ tingene: I artiklen http:// videnskab.dk/naturvidenskab/din-hund-forstaar-bogstaveligttalt-hvad-du-siger skriver journalist Kristian Sjøgren bl.a.: ÂťNy forskning viser at din hund ikke bare kan forstĂĽ mĂĽden du siger tingene pĂĽ. Den kan ogsĂĽ forstĂĽ selve ordene. Opdagelsen giver ny indsigt i kommunikation mellem menneske og hund samt vores fĂŚlles fortid, siger forsker.ÂŤ [Citat slut] Men som sĂŚdvanligt, fristes man til at sige, blandes den gode (evidensbaserede) forklaring med andre fantastiske “forklaringerâ€?. Sidste sĂŚtning i overstĂĽende citat er et eksempel pĂĽ sĂĽdanne fantasier. Dem ser vi pĂĽ om lidt.

Der refereres ellers fra en studie fra Ungarn. Og for at finde ud af hvor meget hunde egentlig forstĂĽr, har man trĂŚnet hunde til at ligge stille i en MR-skanner. Hundenes hjerner blev sĂĽledes skannet mens deres mennesker talte til dem.

-->>

9LO PDQ XQGJ§ DW 6DPVRQ VWLOOHU PHG VQRUHQ L PXQGHQ VNDO PDQ LNNH Q¨YQH QRJHW RP DW J§ WXU 0DQ NDQ KºMVW WLOODGH VLJ DW VWDYH WLO GHW KYLV PDQ YLO VSºUJH RP QRJHQ YLO PHG )RWR (YD $JQHWKH %DFN %UDPPLQJ

Menneskets stemme unik og personlig

ORIGO

(OHIDQWHQ KDU L $VLHQ L §UKXQGUHGH Y¨UHW HQ Q\WWLJW ̸DUEHMGVKHVW̚ 2J VRP PDQ L 'DQPDUN RSOHYHU DW HQ KHVW IRUVW§U GDQVN YLO PDQ XWYLYOVRPW RSGDJH DW L ,QGLHQ IRUVW§U HOHIDQWHQ KLQGL )RWR & 5D\EDQ 8QVSODVK FRP

-->> Billederne fra MR-skanneren afslører at hundene faktisk kan forstü hvad deres ejere siger til dem. Endvidere har studien afsløret at sprog afkodes ens af hunde og mennesker: De tilsvarende omrüder i hjernen püvirkes ved tiltale hos büde hunden og dens herre.

SĂĽ til de sĂŚdvanlige ikke-forklaringer Under deloverskriften “Evne til at forstĂĽ mennesker er naturligâ€? fĂĽr vi sĂĽ den sĂŚdvanlige evolutionsforklaring.

Afsnittet lĂŚgger ud med følgende konstatering: At hunde i den grad kan forstĂĽ hvad mennesker siger til dem, kan ikke skyldes at vi “har levet sammenâ€? sĂĽ lĂŚnge. Fordi, og vi citerer: Âť[‌ hunde kan] formentlig ikke have udviklet denne evne til at forstĂĽ mennesker i løbet af de 10.000 ĂĽr som vi har levet sammen. Evolution arbejder simpelthen ikke sĂĽ hurtigt. [‌]ÂŤ

tale med dyreneâ€?. Men min undren er ikke blevet mindre. For ¡ pĂĽstanden “kan vĂŚre opstĂĽet i en fĂŚlles forfaderâ€? er grebet ud af luften; ikke et ord om evidens, blot nogle luftige evolutionsforestillinger ¡ man bliver ved med at glemme detaljen; nĂĽr evolutionen ikke engang kan lave ĂŠt protein om til et andet (se Forklaring pĂĽ komplekse tilpasninger i ORIGO 139) hvordan kan man sĂĽ i sin vildeste fantasi forestille sig at evnen kan vĂŚre noget menneske og hund har arvet fra en fĂŚlles forfader?

¡ som det gÌlder ingeniørens opfindelser, gÌlder det ogsü livets maskiner: jo mere integreret et system er, desto mere umuligt er det Ìndre noget uden at man kommer til at beskadige det.

Artiklen fortsÌtter sü med følgende: Hvis büde mennesker og hunde bruger samme dele af hjernen til at forstü de samme ting, kan evnen vÌre opstüet i en fÌlles forfader. Det vil sige en forfader som levede for mere end 100 millioner ür siden, inden slÌgterne som med tiden blev til hund og mand, delte sig. [Slut pü dette udpluk af citater fra artiklen.]

Summa summarum: Den lancerede forklaring er derfor kun en ikke-forklaring. Fordi den ikke tager livets IT-del med i betragtning. OG fordi djÌvelen ligger i detaljen. Som det fremgür af artiklen i dette blad pü s.14-23. Se fx pü tegningen side 17: Hvilke Ìndringer (mutationer) i de 20 aminosyrer i bunden af tegningen kan Ìndre noget af betydning i hierarkierne lÌngere oppe i de biologiske netvÌrk, andet end at smadre proteinet (som ses pü billedet). og dermed medføre blindhed?! Det behøver man ikke vÌre forsker for at kunne svare pü. Almindelig sund fornuft er rigelig baggrund.

Disse forestillinger bruges sĂĽ som altomfattende forklaring pĂĽ problemet jeg er stødt pĂĽ, og som handler om hvorfor “vi kan

[PĂĽ nĂŚste side fortsĂŚtter en del af historien som udmĂŚrket egner sig til godnat(op)lĂŚsning. -->>]

ORIGO 142 april 2017

Menneskets stemme unik og personlig

ORIGO man mellem ĂĽr & dag har lĂŚrt lidt om kattens sprog To ting har jeg fundet ud af: Katten svarer en pĂĽ tiltale, og den taler til en.

Med sit mijaw taler den mere med mennesker end med andre katte. (En kattemor undtaget.) Et mijaw fra familiens melerede kat (en sĂĽkaldt tortie) betyder tit “ja takâ€?. Fx pĂĽ spørgsmĂĽlet vil du ud? Vil du ha’ mad? – Og Magnificats dybe mijaw over for madmoderen (den vĂŠd godt det ikke virker pĂĽ mig) betyder: “Ja’ ve’ uuud!â€? (Da den stadig er i killingestørrelse har den endnu begrĂŚnset udgang da fruen ikke bryder sig om flade misser!)

(U GHWWH HQ VYHQVN NR PHG VLQ NDOY" 'HW DIJÂşUHV OHW YHG DW WDOH WLO GHQ )RWR && %< 6$ KWWSV FRPPRQV ZLNLPHGLD RUJ Z LQGH[ SKS"FXULG

Svenske køer taler svensk I web-udgaven af artiklen er en henvisning til en anden artikel hvor følgende spørgsmül stilles: Taler dyr fra forskellige lande samme sprog?

Jeg vĂŠd ikke om man opdager det i den danske oversĂŚttelse af tv-serien Emil fra Lønneberg; men Emils mor, Alma Svensson, gør noget typisk svensk nĂĽr hun taler til sine køer. NĂĽr hun ude i â&#x20AC;&#x153;ko-hagenâ&#x20AC;? kalder pĂĽ sine køer, lyder det: ÂťKo-sĂśdare, ko-sĂśdare, ko-sĂśdare!ÂŤ Som betyder noget i retningen af â&#x20AC;&#x153;kom nu her, mine søde køerâ&#x20AC;?.

Som sü privilegeret at have haft en svensk svigermor forstür man det underlige i at ens bedre halvdel har en vis tilbøjelighed til at tale til alle de dyr hun møder. Fjollet tiltale af dyr hører sü klart med til den svenske kulturarv.

Her skal berettes om en sjov oplevelse vi har haft i det blekingske sommerland (en blandt mange tilsvarende): Fruen og jeg kommer forbi en kohage som ligger lidt specielt. Grusvejen dammer ramme om marken, omkring en kilometers penge frem pü turen. Pü marken, langt inde, stür en flok køer. Og fruen begynder, vanen tro, at snakke til dem.

PĂĽ dansk.

Ingen reaktion.

Men det kan jo ikke vĂŚre rigtigt.

Danske køer kommer altid nĂĽr hun kalder pĂĽ dem. SĂĽ dumme kan svenske køer da ikke vĂŚre at de ignorer fruens sødt indsmigrende tiltale. â&#x20AC;&#x201C; Men i samme sekund fruen slĂĽr over i kling-

ende Mor-Alma-svensk, für piben en anden lyd. De kommer reverenter talt stormende hen imod os. Og modtager gerne de pü vores side af hegnet grønnere afrevne grÌstotter. Gumle, gumle.

SĂĽ nej. Forskellige landets dyr taler ikke samme sprog. Danske køer â&#x20AC;&#x153;taler danskâ&#x20AC;? og svenske â&#x20AC;&#x153;svenskâ&#x20AC;?.

Och detta gäller ocksĂĽ om du skulle mĂśta en svensk liten kisse â&#x20AC;Ś OcksĂĽ den pratar svenska. SĂĽ klart!

Nür man som jeg er gift ind i en katteskør familie, er det ikke sü mÌrkeligt at

Almindelig misforstĂĽelse Oplysning til specielt familier med børn: Kattens spinden er nok den mest misforstĂĽede mislyd. At katten spinder udlĂŚgges ofte som et tilfredshedssignal. Det er det ikke! Spinden er et anti-agressionssignal som pĂĽ Mors skød betyder smid mig ikke vĂŚk (helt det samme som killingerne bruger over for deres diegivende mor). Eller over for familiens unger der er ved at plage livet af det stakkels krĂŚ: â&#x20AC;&#x153;Slip mig nu løs; la mig vĂŚre i fred!â&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; SĂĽ hvis ungerne undskylder sig med at katten spinder, er det netop ikke en undskyldning.â&#x20AC;˘

(Q NDWWHPRU WDOHU WLO VLQH NLOOLQJHU PHG VLW PLMDZ 3DU 6WHSKDQE GH GH ZLNLSHGLD RUJ && %< 6$ KWWSV FRPPRQV ZLNLPHGLD RUJ Z LQGH[ SKS"FXULG

Menneskets stemme unik og personlig

̸2QGW L U\JJHQ EHYLVHU HYROXWLRQ̹ Tekst: Karsten Pultz

)UDQVN :LNLSHGLD KDU ELOOHGHU DI PHQQHVNHWV U\JVºMOH ,JHQ HW IDQWDVWLVN VW\NNH GHVLJQ ̰ VRP QDWXUOLJYLV VNDO YHGOLJH KROGHV UHJHOP¨VVLJW %HGVW PHG UHJHOP¨VVLJH J§WXUH IRUGL YL HU VNDEW WLO RSUHW JDQJ LNNH WLO DW VLGGH IRUDQ HQ VN¨UP k 3DU .DXGULV ̱ 7UDYDLO SHUVRQQHO && %< 6$ KWWSV FRPPRQV ZLNLPHGLD RUJ Z LQGH[ SKS"FXULG

ORIGO I hĂŚftet Uintelligent Design (se s.10) lĂŚgges der ud med argumentationen om at ondt i ryggen er et resultat af at vores ryg oprindeligt var udviklet til gang pĂĽ alle fire. Evolutionen halter sĂĽ at sige bagefter og har ikke fuldstĂŚndig fĂĽet tilpasset ryggen for os mennesker til et liv som bipedale [2-benede, red.]. En illustration i bogen viser skelettet af en hund og et menneske, og forfatteren, biolog Jan Gruwier Larsen [JGL], forklarer: ÂťMennesker, hunde og alle andre hvirveldyr pĂĽ land har en fĂŚlles forfader og er variationer over samme tema, uanset store forskelle i det ydre.ÂŤ Jeg mener her at kunne se et problem fordi argumentationen bliver cirkulĂŚr: Evolutionen fortĂŚller at vore forfĂŚdre gik pĂĽ alle fire, derfor beviser ondt i ryggen at vi stammer fra dyr som gik pĂĽ alle fire.

Der gives et grundigt indblik i ryggens opbygning med hvirvler, bruskskiver og ledbĂĽnd pĂĽ kryds og tvĂŚrs mellem flere hvirvler, sĂĽ den, og jeg citerer, Âťbliver en stiv men alligevel fleksibel konstruktion.ÂŤ Her mĂĽtte jeg trĂŚkke lidt pĂĽ smilebĂĽndet, for desvĂŚrre for evolutionsbiologerne er vort sprog endnu ikke blevet tilpasset til, at â&#x20AC;&#x153;evolution er et faktumâ&#x20AC;?, sĂĽ ord som konstruktion, der antyder design, sniger sig uvĂŚgerligt ind nĂĽr biologiske funktioner skal beskrives.

SnÌver fødselskanal Fødselskanalens snÌverhed, som er nÌste emne i hÌftet, udgør uomtvisteligt et problem for kvinder, og der püpeges rettelig at død i barselsseng stadig er et meget trist faktum i den tredje verden. En ikke uvÌsentlig iagttagelse som fint kunne danne

)ODJHUPXVHQ 1§U GHW OLGW LURQLVN"

IUD GDUZLQLVWKROG KHGGHU })ODJHUPXV NDQ WR WLQJ QHPOLJ IO\YH RJ K¨QJH PHG KRYHGHW QHGDG m NXQQH PDQ MR VSºUJH 2J KYDG V§" 'HW HU MR KYDG GHQ KDU EUXJ IRU IRU DW RYHUOHYH 2J GHW PHG DW IO\YH HU GHQ GHVXGHQ XPDQHUOLJ JRG WLO )RWR (YD $ % %UDPPLQJ

%DUQHW 'HW OLOOH EDUQ YLO ̰ KHOW QDWXUOLJW ̰ PHJHW KXUWLJW L VLQ RSY¨NVW UHMVH VLJ S§ WR EHQ +YRUIRU" )RUGL GHW HU VNDEW WLO DW J§ S§ WR EHQ KYLONHW U\JVºMOHQV XGIRUPQLQJ HU GHQ SHUIHNWH IRUXGV¨WQLQJ IRU +HU HU ELRORJLVN IRUP§O PDQ LNNH NDQ NRPPH XGHQ RP )RWR -RUGDQ :KLWW 8QVSODFK FRP 6§ S§VWDQGHQ RP G§UOLJW GHVLJQ L IRUELQGHOVH PHG YRUHV U\J K¨QJHU OºVW L OXIWHQ OºVUHYHW IUD GH IDNWLVNH IRUKROG RP YRUHV DQDWRPL .DUVWHQ 3XOW] KDU RYHUY¨UHW HW IRUHGUDJ DI ELRORJHQ -DQ * /DUVHQ VH V RJ YLO EHWHJQH GHWWH IRUHGUDJ PHUH VRP IRUN\QGHOVH DI HYROXWLRQVEDVHUHW DWHLVPH HQG VRP HJHQWOLJ HYROX WLRQVO¨UH VH RJV§ XQGHURYHUVNULIWHQ L DYLVXGNOLSSHW S§ Q¨VWH VLGH -DQ * /DUVHQ JDY L VDPPH RPE¨ULQJ IRUHO¨VQLQJ RP ̸XLQWHOOLJHQW GHVLJQ̚ IRU ORNDOH NODVVHU

Ondt i ryggen

ORIGO udgangspunkt for en filosofisk diskussion om hvorvidt skaberen er ond, eller hvorvidt noget i skabelsen er gået galt (et syndefald). Kompromiserne tilskrives naturligvis evolutionen, som når der står: »[…] menneskets og især kvinders bækkenkonstruktion har været et reelt evolutionsmæssigt dilemma, hvor to faktorer, evnen til at føde børn med et stort hoved og evnen til at flytte sig langt uden for stort energiforbrug, har været stillet op imod hinanden. Resultatet blev et halvdårligt kompromis.«

dyret som en glemt operationstampon.« Mildest talt en forbløffende udtalelse når man tager følgende udsagn [i ORIGOs oversættelse og med vores fremhævelse] fra tidsskriftet Evolution; International Journal of Organic Evolution i betragtning: […] de har mistet bagbenene og udviklet et yderst reduceret bækken der ikke synes at tjene andet formål end at være fæste for muskler der manøvrerer penis.« Citatet er altså et eksempel på hvad evolutionsfortalernes egne eksperter mener. Så knoglerne er altså fæstningspunkt for de muskler som styrer hvalens penis – funktionsløse? – I think not! (På vegne af det maskuline køn vil jeg gerne udtrykke min protest over JGL’s påstand.)

Og lidt senere står der: »Menneskets bækkenkonstruktion (hæ hæ! ordet konstruktion igen) er et kompromis mellem kravene til effektiv bevægelse og til at kunne føde børn.« Som jeg ser det, afliver forfatteren her sit eget argument, da samme kompromis netop vil være nødvendigt for en designer at indgå.

Morfologiske kompromiser modbeviser ikke intelligent design, tværtimod, argumentet kan i allerhøjeste grad anvendes som evidens for design fordi kompromiset findes iboende ethvert ingeniørværk.

.DUVWHQ 3XOW] HU IRUIDWWHU WLO HQ DI GH I§ XGJLYHOVHU S§ GDQVN VRP SURPRYHUHU LQWHOOLJHQW GHVLJQ K\SRWHVHQ

Gangbesværet flagermus I næste kapitel er det flagermusen som står for skud: »Flagermus der har inddraget bagbenene til flyvning ved at forene dem med forbenene i en fælles flyvehud, er notorisk dårlige fodgængere. En flagermus på jorden er et ynkeligt syn. Flagermus kan to ting, nemlig flyve og hænge med hovedet nedad.« Jeg vil hævde at med argumentet om morfologiske kompromiser som bevis imod design bevæger JGL sig væk fra biologien og ind på det filosofiske domæne, hvor spørgsmålet ville lyde: Kunne designeren have skabt en verden hvor ingeniørmæssige kompromiser kunne undgås? Om Gud kunne have undgået at flagermusen fik gangbesvær, og hvorfor han skulle have undgået det, er spørgsmål for filosoffen snarere end for biologen at forsøge at besvare.

Funktionsløse?

JGL berører kortvarigt rudimentære

ORIGO 142 april 2017

Den klassiske stråmand Kritik af ID side 33: »Argumentet for intelligent design består i at man ikke umiddelbart kan finde en videnskabelig forklaring på et biologisk fænomen, og at man forventer at en sådan forklaring aldrig vil kunne findes. Derfor antager man at det studerede fænomen må skyldes en intelligent designer.«

“Evolutionsfortalere føler sig åbenbart konsekvent nødsaget til at ‘snyde på vægten’ %LRORJ - * /DUVHQ EUXJHU EO D DUJXPHQ WHUQH RP ̸G§UOLJW GHVLJQ̹ IUD VLW K¨IWH ºYHUVW L IRUHGUDJ %HW¨QNHOLJW DW IRUNHU WH DUJXPHQWHU IRUPLGOHV XLPRGVDJW

organer som han altså også kategoriserer som uintelligent design. Her er hvad han skriver om hvalen: »Dybt inde i spækmasserne på en hval ligger et par små, løse knogler uden forbindelse med skelettet og uden nogen funktion. Det er rester af hvalernes bagben der ikke har været brugt i 40 millioner år og nu ligger og flyder rundt inde i

Det JGL her gør sig skyldig i, er anvendelsen af det klassiske stråmandsargument, hvor man opstiller en let nedskydelig fejlrepræsentation af modstanderens standpunkt for derefter netop at skyde den ned. Den korrekte definition på ID er at hypotesen hævder at visse egenskaber ved levende organismer bedst lader sig forklare med intelligens som årsag. ID-forskere anvender de samme kriterier som bruges inden for arkæologi, retsvidenskab og det videnskabelige rumprogram SETI (Search for Extra-Terrestrial Intelligence). Også ID beskæftiger

Ondt i ryggen

ORIGO

'HQ EHGVWH PRWLRQ IRU GLQ U\J HU J§WXUH J§WXUH 2* J§WXUH 'HQ IRUP IRU QDWXUOLJ PRWLRQ VW\UNHU GLQH OHG GLQH PXVNOHU GLQH NQRJOHU L DOPLQGHOLJKHG RJ GLQ U\J L V¨UGHOVHKHG Â&#x2021;UVDJHQ WLO IRONHV\JGRPPHQ ̸RQGW L U\JJHQĚš HU V§OHGHV PDQJHO S§ NRUUHNW PRWLRQ NDQ RUWRS¨GNLUXUJHQ IRUW¨OOH RV ,NNH PDQJHO S§ HYROXWLRQ )RWR 3KLO &RIIPDQ 8QVSODVK FRP

sig med at afgøre om fĂŚnomener udviser de karakteristika man pĂĽ forhĂĽnd ved er kendetegnende for intelligent kausalitet [ĂĽrsag/virkning, red.] â&#x20AC;&#x201C; den digitale kode i DNA er et sĂĽdant eksempel. JGLâ&#x20AC;&#x2122;s strĂĽmandsargument er jeg stødt ind i et utal af gange siden jeg for ca. 10 ĂĽr siden blev rystet i min tro pĂĽ evolutionsteoriens validitet. Evolutionsfortalere føler sig ĂĽbenbart konsekvent nødsaget til at â&#x20AC;&#x153;snyde pĂĽ vĂŚgtenâ&#x20AC;? nĂĽr ID forsøges gendrevet.

â&#x20AC;&#x153;Det man hĂŚvder som gør ID uvidenskabelig, kan i virkeligheden tilskrives evolutionsteorien.

nøglerne. JGL forklarer at sidstnĂŚvnte teori ikke kan anerkendes da den indeholder for mange antagelser (Occams barberkniv-princip), og pointen er klar: ID er at sidestille med teorien om de grønne rumvĂŚsner. Igen en bevidst vildledning vha. et strĂĽmandsargument, for sandheden er at ID peger pĂĽ intelligens som kausalitet, hvilket absolut ikke er det samme som rumvĂŚsner. Intelligens stĂĽr fx øverst pĂĽ listen over kendte ĂĽrsager til fremkomsten af digitale koder, mens tilfĂŚldige processer (random mutation) slet ikke findes pĂĽ listen. Det betyder at hvad angĂĽr DNA-koden, sĂĽ er det faktisk evolutionsteorien som svarer til de grønne rumvĂŚsner, fordi i tilfĂŚldet med DNA er der alt for mange antagelser forbundet med evolutionsteoriens pĂĽstand om tilfĂŚldige processer som ĂĽrsag. Der kan sĂĽledes argumenteres for at den egenskab ved ID som JGL hĂŚvder, gør den uvidenskabelig, i virkeligheden kan tilskrives evolutionsteorien.â&#x20AC;˘

Strümand nr. 2 Senere i kritikken af ID belÌres man om videnskabsteori igennem en analogi om forsvundne bilnøgler. To kendte ürsager til bilnøglers forsvinden vurderes og beskrives som godkendte teorier: 1) Datteren kan have taget dem, eller 2) de ligger müske i et par andre bukser. Den tredje teori, som sü er den ugyldige, er den at grønne rumvÌsner har taget

Ondt i ryggen

ORIGO

.RPPHQWDU WLO DUWLNOHQ )UD IDONHEOLN WLO RUPHV\Q EUDJW L .ULVWHOLJW 'DJEODG VHSWHPEHU (Q NRPPHQWDU DYLVHQ LNNH IDQGW SODGV WLO )RWR 5RODQG 6HLIHUW S§ 8QVSODVK FRP

»Fra falkeblik til ormesyn« eller fra vidsyn til snæversyn

'XPW GHVLJQ Professor ved Lunds Universitet ude med riven over for Intelligent Design-forskningen.

Måske ville det være klædeligt med lidt vidsyn i forskningen!

Af Knud Aa. Back, forfatter; redaktør på tidsskriftet ORIGO

Professor i funktionel zoologi Dan-Eric Nilsson ved Lunds universitet er ude med riven over for Intelligent Designforskningen. Han kalder fx øjets design for dumt.

professoren tog fat med et lugejern på nogle af sine egne forskningsmælkebøtter, for djævelen ligger som bekendt i detaljen.

Måske var det bedre at skifte riven ud med et hakkejern i professorens egen argumentations-have. Skal man holde sig til den naturvidenskabelige argumentation (og ikke forfalde til den sædvanlige evolutionsfilosofi), var det måske mere givende om

Citat fra artiklen Fra falkeblik til ormesyn: »[…] det synes videnskabeligt fristende at fortabe sig i studier af de fysiske strukturer af rovfugleøjet i håb om at finde frem til hemmeligheden bag de flyvende jægeres syn.« – Men det er if. pro-

ORIGO 142 april 2017

Dumt design

ORIGO

fessoren ikke tilstrÌkkeligt. For det er ikke i studiet af selve øjet at synets hemmelighed gemmer sig, men derimod i dyrearternes brug af synet. Hvis professoren vil argumentere for sin filosofi om dumt design, mütte han hellere fordybe sig studiet af rovfugleøjet og tage IT-delen ved dette organ med i sine betragtninger.

Hvis han vel at mĂŚrke vil have tilstrĂŚkkelig viden om tingene og evidens bag sine forklaringer. At menneskeøjet ikke er sĂĽ dumt skabt endda, vil han sĂĽ have forskningsmĂŚssigt belĂŚg for at filosofere over. I modsĂŚtning til blĂŚkspruttens skal vores øjne nemlig fungere i fri luft. Og det er de faktisk designet perfekt til â&#x20AC;&#x201C; trods alle gentagne, men falske rygter om det modsatte.

Det er bare for dumt at tro pĂĽ sĂĽdanne professorforsikringer om naturens design. Detaljerne taget i betragtning!â&#x20AC;˘ Og sĂĽ henviser vi i øvrigt vores lĂŚsere til artiklen pĂĽ side 14 og frem, sĂŚrligt tegningen pĂĽ s.20.

Note: http://www.kristeligt-dagblad.dk/viden-forskning/frafalkeblik-til-regnormesyn

Dumt design

0HQQHVNHWV ºMH VDPPHQOLJQHV RIWH PHG EO¨NVSUXWWHQV 2J OLJH V§ RIWH KºUHU PDQ S§VWDQGHQ RP DW EO¨NVSUXWWHºMHW HU VPDUW GHVLJQHW PHQQHVNHWV LNNH 0DQ JOHPPHU EORW GHQ Y¨VHQWOLJH GHWDOMH DW YRUHV ºMQH VNDO IXQJHUH L OXIW 2J WLO GHW EUXJ HU GH GHVLJQHW SHUIHNW )RWRV 9DQHVVD %XPEHHUV %U\DQ %XUJRV 8QVSODVK FRP

ORIGO

/LYHWV PROHN\O¨UH NRPSOHNVLWHW RYHUJ§U ODQJW PHQQHVNHOLJ IRUVWDQG Levende liv. BOKANMELDELSE av Asbjørn E. Lund. â&#x20AC;&#x201C; Tegning s.17: N.Kr. Grove. [Forord hertil se side 28]

I boka Undeniable, How Biology Confirms our Intuition that Life Is Designed (no: Unektelig. Hvordan biologien bekrefter vĂĽr intuisjon at livet er designet) behandler Douglas Axe konflikten mellom en design-intuisjon og rĂĽdende konsensus-syn i naturvitenskapen om livets opprinnelse og utvikling. Han

benytter argumenter fra en allmenn, â&#x20AC;&#x153;folkelig vitenskapâ&#x20AC;? ved støtte av egen forskning om proteiners utforming og virkemĂĽte. Men han gĂĽr ogsĂĽ videre idet han ønsker ĂĽ finne svar pĂĽ â&#x20AC;&#x153;det store spørsmĂĽletâ&#x20AC;?: â&#x20AC;&#x201C; Hva eller hvem skylder vi vĂĽr eksistens?

Selv om knapt noe menneske vükner opp om morgenen og takker naturlig seleksjon eller blinde repetisjoner for sin eksistens, sü har vi fra ID-hold bare et vagt svar pü det store spørsmület. Men om vi ikke er avkom fra noen utilsiktet ürsak i det hele, sü blir hensikt en nøkkel-ingrediens i vürt opphav. Og

:LNL .LOOHU :KDOH k %\ 5REHUW 3LWWPDQ 12$$ KWWS ZZZ DIVF QRDD JRY 4XDUWHUO\ DPM GLYUSWV100/ KWP@ 3XEOLF 'RPDLQ KWWSV FRPPRQV ZLNLPHGLD RUJ Z LQGH[ SKS"FXULG

ORIGO 142 april 2017

Levende liv / Livets molekylĂŚre kompleksitet

ORIGO mange fra ID-hold ønsker kanskje å la det forbli med det? I tilfellet Douglas Axe så er han blitt overbevist av ateisten Thomas Nagel[1] at vi skulle prøve å komme videre. Nagel forsøker verken å «forklare tilblivelsen av liv, bevissthet, fornuft og kunnskap som tilfeldige bivirkninger av fysiske naturlover eller som resultat av hensiktsstyrt inngripen i naturen fra utsiden». Han foretrekker å betrakte kilden til liv, bevissthet osv. «som en ikke-overraskende, om ikke likefrem uunngåelig konsekvens av den orden som styrer naturen fra innsiden.»

Selv om Nagel er ateist, så er han altså enig med Intelligent Design (ID) i at utilsiktede årsaker ikke kan være grunnlag for livet.

Så selv om Axe finner Nagels støtte er bra et stykke på vei, ville det for en kristen tenker som Axe være et uklart standpunkt å ende opp med i så måte. Derfor trenger vi å sette fokuset på å oppnå en klarere forståelse av denne ikke-utilsiktede kilden som vi skylder vår eksistens. Det er absolutt nødvendig å nå frem til en avklaring av hvorvidt det er Nagels syn, med en ikke-personlig kraft innebygget i naturen som gjelder – eller om det er Axes synspunkt om at vi må regne med en personlig kraft utenfor naturen. – Begge deler kan ikke være sanne.

Axe prøver derfor i sitt kapitel 10 å benytte sunt folkevett [eng.: common sense] og dermed analysere hva nyvinninger eller oppfinnelser innebærer. Han vil derfor, sammen med sin leser, også se på noen vanlige innvendinger mot design-intuisjonen som har blitt rettet mot ID. Axe vil gå for det synet at det som ser ut som det er resultat av ett geni, også er frukt av ett geni. Den universelle design-hypotesen påstår at det er slik, og alt i vår daglige erfaring bekrefter den påstanden. Å ta oppfinnelser til et helt nytt nivå Uansett hvor evnerikt vi mennesker har dratt nytte av naturens prosesser – ved å forme elementene til gjenstander som smarttelefoner og rom-teleskop – så kommer vi vanskelig unna at vi må innse at noen har overgått oss. Den travle edderkoppen, den heroiske laksen, den kraftfulle spekk-hoggeren, ja, faktisk alt levende som omgir oss, demonstrerer at fysiske materialer og prosesser kan bli satt sammen mye mer elegant enn vi noensinne har gjort. Forfatteren har selv vært entusiastisk tekno-nerd [da.: teknik-nørd] hele livet, så han sier ikke dette for å nedvurdere menneskelige oppfinnelser, men for å minne om at livet inneholder en kategori som udiskutabelt befinner seg ovenfor disse.

For å understreke dette poeng beretter Axe deretter om et av de mer avanserte eksempler på menneskelig teknologi, nemlig et soldrevet undervannsfartøy kalt Tavros 2. Dette ble designet for å drive månedslange oppdrag i Mexico-gulfen og driftes av universitetet i Sør-Florida. Tavros 2 måler og rapporterer dybde og temperatur; men det som gjør denne farkosten sofistikert, er at den opererer autonomt, under kontroll av sin interne computer. Tavros 2 er programmert til å stige til overflaten når den trenger energi-påfylling. Etter dette går den tilbake til opprinnelig plassering og fortsetter data-innsamling. Begrepe-

Levende liv / Livets molekylære kompleksitet

ne GPS-navigering og registrering av data samt dens robotegenskaper hører med i beskrivelsen av dens tekniske ferdigheter.[2] Om en skulle sammenligne Tavros 2 med noe levende av noenlunde samme størrelse, kunne en f.eks. tenke på delfiner.

Men allerede før en slik sammenligning er påbegynt, innser vi at de to er meget forskjellige. Som alle roboter gjør Tavros 2 alt den er programmert til å gjøre, mens delfiner synes å gjøre alt de selv ønsker å gjøre. Den ene er en fysisk maskin, mens den andre er, etter ytre å dømme, noe større enn dette.

Denne dype forskjellen kommer Axe tilbake til i sitt kp.13, men her i kp.10 ser vi på de fysiske aspektene ved levende liv, aspekter som kan ha noen likhetstrekk med maskiner, men maskiner på nano-nivå av det mest bemerkelsesverdige slaget, som ligger langt utover menneskelig forståelse, for ikke å snakke om menneskelige oppfinnelser.

Forklaringsbox

funksjonell konsistens eller enhetlig funksjonalitet (eng.: functional coherence) – gjør tanken om at (tekniske) nyoppfinnelser skulle kunne oppstå tilfeldig, totalt usannsynlig. Av samme grunn er de derfor også fysisk umulige. [Som vi har nævnt flere gange før i ORIGO: Det er et spørsmål om fysikk!] nano-nivå – mål i milliardtedeler av en meter

High-Tech “dam-slagg” Vi skal starte med en “enkel” livsform, en laverestående vannmikrobe, kalt cyanobakterie. Selv om cyanobakterien er en encellet organisme, så kan individene til noen arter knytte seg til hverandre og danne lange tråder som fletter seg sammen til store kolonier i stillestående eller sakte-flytende vann. De er bokstavelig talt jordens “dam-slagg” [eng: pond scum; da.: slam]. Selv om de okkuperer en lav posisjon i livets store system, så er cyanobakterien lysår foran Tavros 2 i forhold til teknisk raffinement. La oss sammenlikne litt: Én kjent likhet er at Tavros 2 og cyanobakterien begge er sol-drevne. Men om vi undersøker den egenskapen i større detalj, finner vi at de to ikke er sammenlignbare. Den ikke-levende maskinen trenger en sol-oppsamler på størrelse med ett kaffe-bord, mens den levende klarer seg godt med én som er en billionte-del av den størrelsen. Og mens den ikke-levende bare har ett trick for å samle solenergi: å stige til overflaten, så er den levende i stand til mye mer. Trådaktige cyanobakterier kontrollerer dybden i forhold til sollyset, men de er også i stand til å koordinere komplekse glidende og svingende bevegelser, så hele kolonien vender seg mot sollyset.

Kontrasten blir enda tydeligere om en ser på framstillingsmuligheter. Tavros 2 har ingen, mens hver cyano-bakterie innehar et helt framstillingskart innenfor sine mikroskopiske

ORIGO vegger. Den energikilde som alle funksjoner i denne mikroben bruker, kalles fotosyntese, og den sørger for overføring av lysenergi til kjemisk energi. Mye av denne kjemiske energien blir benyttet til å danne sukker-molekyler av CO2 og vann, som gir oksygen (O2) som et biprodukt. Sukker er energirikt slik at celler kan forbrenne det for å fungere. Alternativt fungerer sukker som en mangesidig karbon-forbindelse som celler kan benytte for å danne den store variasjon av andre karbonrike molekyler som trengs i levende liv.

Absolutt ikke en naturlig prosess Axe fortsetter: Det kan godt være at vi synes at fotosyntesen er en meget naturlig prosess, i og med at den “finner sted” overalt i naturen omkring oss. Men et nærmere eftersyn på nettopp denne prosessen avslører at den er alt annet enn “naturlig”.

Om du som er leser, ønsker å dukke ned i den vitenskapelige litteraturen, finner du en rekke termer som avslører prosessens ikke-naturlige sider: dokking-system, primær elektron-donor, initiell elektron-mottaker og sluknings-karotener. Selv om de fleste ikke vet hva disse termene innebærer, så ser vi alle at høynivå-systemet til fotosyntesen avhenger av et omfattende hierarki av lavere funksjoner. Det er et såkalt eksempel på koherens [sammenheng] i hierarkiske funksjoner, som tydeliggjøres av den ørlille [da.: bittelille] skalaen den er implementert på. En anelse av hvor komplekst systemet er, kan leseren se i bokens fig.10.4 (se s.17). Figuren er arrangert i en hierarkisk struktur der cyanocellen vises som et tverrsnitts-bilde tatt med elektronmikroskop. Under dette bilde er fotosyntese-systemet anført som bare ett av mange systemer som trengs for å støtte toppnivå-funksjonen av cyanobakteriens celle.

Spart på illustrationerne Enhver som har forsøkt å utgi en bok, vet at det meget dyrt å forsyne den med farvebilder. Dem har Axe desværre sparet på, og det forringer naturligvis utbyttet av hans bok betydelig.

Vi fra ORIGOs side vil gerne råde bod på dette med en rentegning i farver av hans fig.10.4. Se siden ved siden av. [© på de brukte bilder fremgår av note 3, sist i artiklen.]

En forklaring på skissen over cyanobakteriens hierarkiske oppbygning På nivået under er fotosyntese-systemet vist sammensatt av to komponenter: thylakoid-membranen og CO2-konsentrasjon/ reaktiverings-systemet. Det første er ansvarlig for å samle lysenergi og omdanne det til kjemisk energi. Det andre for å benytte dette som kjemisk energi til å “re-forbrenne” CO2.

Hovedstrukturene til hver av dem er synlige i toppbildet [i boken; vi har valgt en tegning med tydelig angivelse av hhv. thylakoids og carboxysome; red.]. Bandene som sees rundt cellens periferi, er lagene av lys-oppsamlende thylakoidmembran. De mørke (hhv. blå) flekkene inni cella er karboksyl-forbrenningsovner der “re-forbrenningen” finner sted. Alle disse funksjonene krever eksplisitt teknisk funksjonalitet. F.eks. danner thylakoid-membranen avdelinger som er så godt forseglet at selv et lite proton (H+) ikke kan passere barrieren uten å passere gjennom en sofistikert protein-kanal, som systematisk snur den fra den ene siden til den andre. Noen av disse kanalene (fotosystem II og cytokrom b6f-komplek-set – som ses hvor de mange pile mødes) fungerer som små pumper som

ORIGO 142 april 2017

flytter protoner fra “lavtrykks” til “høytrykks”-siden av seksjonen. En annen (ATP-syntase) fungerer som en turbin, og ekstraherer energi ved å tillate protoner å gå motsatt vei.

Forbløffende spissfindighet Dette er bare et lite øyeblikksbilde av kompleksiteten til fotosyntesen. Tykke bøker har blitt skrevet om dette emnet. Og så for-bløffende som den funksjonelle sammenhengen i fig.10.4 er, så blir det enda mer forbløffende når vi studerer det høyeste nivå i hierarkiet der de mange funksjonene forenes i én hensikt. Fra dette gunstige toppnivå-punktet ser vi at fotosyntese, til tross for all dens forbløffende spissfindighet, bare er én av mange hovedfunksjoner som trengs for at cyanobakterien skal fullføre sin hensikt, å være cyanobakterie. Sett gjennom denne linsen er fotosyntese én av de utsøkte oppfinnelser som tjener et høyere formål så godt at den gjør seg selv nesten usynlig. Ut av alle de slående komplekse molekylene som sammenknyttes i overraskende imponerende systemer og superstrukturer som trengs for å danne en levende cyanobakterie.

Som konklusjon i sammenlikningen med Tavros 2 så får vi inntrykk av at den ikke er mer verdig å sammenlikne med en cyanobakterie enn med en høyerestående delfin. Det var tross alt med dyktig hjelp av tusenvis av mennesker ved hundrevis av industribedrifter av ulike slag at Tavros 2 ble bygget. Med all mulig respekt gjør denne industri-roboten lite i forhold til all menneskelig anstrengelse som er benyttet for å lage den.

Kon-trasten til cyanobakterien kan nesten ikke være større.

Med enestående genialitet forsynte oppfinneren av cyanobakterien den med evnen til å tilvirke nye cyanobakterier.

Etter at den første cyanobakterien var tilvirket, hvordan det enn skjedde, så ble resten av cyanobakteriene dannet av seg selv, fra luft, solskinn og vann. Å få aminosyrer til å virke sammen Tidligere har Douglas Axe vist via laboratorie-eksperimenter at Darwins molekylære aktør, naturlig seleksjon, ikke er i stand til å finne opp nye proteiner. [Jf. ORIGO 139-141 der i detaljer beskriver hvilke problemer “Darwins forklaringer” er løbet ind i med den nyeste forskning, red.] Her har vi sett hvor dypt funksjonell konsistens går gjennom biologiske systemer, oppbygd av proteiner, dvs. at proteiner ikke settes sammen på måfå, men i nøye strukturerte sammenhenger, hvor de oppfyller en bestemt funksjon (se fig.10.5 side 20).

Følgende kan bli oppfattet som to separate problemer i forhold til blinde evolusjonære søk.

1) Problemet med å finne nye proteiner og 2) Problemet med hjelpsomme oppfinnelser som benytter proteiner.

Faktisk dreier begge problemene seg om det samme: Umuligheten i å finne nødvendig funksjonell sammenheng ved blinde søk, fordi proteiner som molekylære oppfinnelser utøver imponerende funksjonell konsistens i seg selv.

[Teksten fortsetter på side 18] -->

Levende liv / Livets molekylære kompleksitet

Levende liv / Livets molekylære kompleksitet

Cytochrome b6f-komplekset

Phycobilisomantenne

b6f

PS II

ATP

Fotosystem II

PS I

Thylakoid-membranen

Fotosystem I

A. Det thylakoide membran-system

Fotosyntesesystemet

ATP-synthase

Allophycocyanin

Medtransportør

Rubisco

Indre enzymer

Carbonic anhydrase

Bikarbonat-transportsystem

Inderside

Yderside

B) CO2-koncentrations-/reaktionssystemet

Model af carboxysomstrukturen

Carboxysom med 3 slags “protein-skaller”

En skitse over den hierakiske opbygning af cyanobakterien, Synechococcus elongatus

ORIGO

ORIGO

7R P§WHU § WHJQH HW SURWHLQ , VWHGHW IRU $[HV ILJ EUXNHU YL HQ VSHLOYHQGLQJ DY KWWSV HQ ZLNLSHGLD RUJ ZLNL 3URWHLQ k %\ 2SDELQLD UHJDOLV 6HOI FUHDWHG IURP 3'% HQWU\ 7,0 XVLQJ WKH IUHHO\ DYDLODEOH YLVXDOL]DWLRQ DQG DQDO\VLV SDFNDJH 90' && %< 6$ KWWSV FRPPRQV ZLNLPHGLD RUJ Z LQGH[ SKS"FXULG %HVN§UHW

Figuren ovenfor hjelper oss ĂĽ forstĂĽ hva funksjonell konsistens innebĂŚrer nĂĽr de enkelte protein-kjeder settes sammen. Hvis proteinets forskjellige deler ikke er satt rigtig sammen, mister proteinet straks sin funksjon.

Det som for oss ser ut som ett rot [tegning t.h., red.], er i virkeligheten et fortreffelig arrangement av aminosyre-vedheng. De ligger langs hele proteinet og styrer det som ellers ville vĂŚrt en lang kjede, sĂĽ det former en stabil 3-dimensjonal struktur.

Idet vedhengene, pü det viset, er arrangert i nøye fastlagte sekvenser, sü passer de mer komfortabelt i deres foldede form enn de ville gjort ved ü flyte ustrukturert omkring i cellevÌsken, slik som en tilfeldig sekvens av aminosyrer ville gjøre.

Uten deres fint-tilpassede formasjoner kunne ikke livets proteiner utføre sine vitale funksjoner [4].

Helt usannsynlig I ett eksperiment-prosjekt har Axe satt seg fore ü finne ut hvor usannsynlig, tilfeldig oppstütt funksjonell sammenheng er for aminosyrer. Resultatet han fant, var slüende: Av de mulige gener som koder for protein-kjeder, pü en lengde av 153 amino-syrer, sü var det bare 1 til 1074 (altsü en brøkdel hvor nevneren skrives som et 1-tal etterfulgt av 74 nuller) som er forventet ü kode for en kjede som folder seg godt nok til ü utføre biologiske funksjoner. Dette tilsvarer sannsynligheten

ORIGO 142 april 2017

for blindt ĂĽ finne ett hydrogen-atom i ett verdensrom som er 28 milliarder lysĂĽr i diameter. Ett slikt lite mĂĽlomrĂĽde kan vi avskrive, som totalt â&#x20AC;&#x153;lost in spaceâ&#x20AC;?. [5] Oppfinnelser fra toppen-til-bunnen SĂĽ overbevist som Axe er om at protein-foldinger i seg selv er snarrĂĽdige oppfinnelser, sĂĽ ønsker han ikke ĂĽ gi inntrykk av at alt av livets genistreker dreier seg om proteiner. Selvsagt gjør de ikke det. Som det skulle gĂĽ fram av fig.10.4 (s.17) og 10.5 (s.20), sĂĽ er oppstillingen av aminosyrer bare ett aspekt ved livets eksplisitte design. Det har i tillegg ogsĂĽ en relativt lav posisjon i livets funksjonelle hierarki. Men mens oppfinnelsen av nye livsformer utvilsomt er en høyere øvelse enn oppfinnelsen av nye protein-former, sĂĽ synes den høyere øvelsen ĂĽ kreve beherskelse av lavere-nivĂĽs-øvelser.

Det som vi har sluttet om oppfinnelser generelt, at de ikke inntreffer utilsiktet, er desto mer sant for de fabelaktige oppfinnelser vi ser i levende organismer. [Jf. artiklen Oppfinnelser som kjennetegner mennesker pĂĽ side 21, red.]

Vi kan slutte at protein-molekyler ikke dannes tilfeldig, og det som er tilfellet for dem, er enda mer tilfellet for høyere systemer som benytter fotosyntese og syn, og enda mer sü for helhetlige nivüer der mange funksjoner gür sammen i Ên hensikt.

Levende liv / Livets molekylĂŚre kompleksitet

ORIGO

â&#x20AC;&#x153;Hver ny livsform er en

curid=34115274 â&#x20AC;&#x201C; Photosystem II. By Neveu,Curtis - https:// en.wikipedia.org/wiki/File:PhotosystemII.PNG, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php? curid=30380168 â&#x20AC;&#x201C; Photosystem I. By Curtis Neveu - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/

mesteroppfinnelse i sin egen klasse.

Akkurat som prosa, instruksjoner og kjÌrlighetsdikt er fravÌrende i QWERTY-vrøvl [da.: tilfÌldige slag i et skrivemaskinetastatur], som kan finnes ved blinde søk, slikt er det med livet ogsü.

Hver ny livsform er dermed en mester-oppfinnelse i sin egen klasse, som bĂŚrer i seg sin egen distinkte versjon av funksjonell konsistens pĂĽ høyeste nivĂĽ. Axe kan personlig bare se disse dyktige, blomstrende, spinnende, pustende [da.: som trĂŚkker vejret], gravende, flyvende og kjempende oppfinnelser ĂĽ komme fra Guds sinn. Ifølge Axe er det ikke noe annet som stemmer, og dermed blir det Gud vi har ĂĽ takke for vĂĽr eksistens. At hver av livets arter har sin egen plass i vĂĽrt sinn, reflekterer det faktum at de ble gitt sin egen plass i verkstedet til det høyest rangerende sinn. Det er lite rom for feil her, ingen tanke om at ett mesterverk flekker [da.: â&#x20AC;&#x153;drypper overâ&#x20AC;?] til et annet, som om briljante idĂŠer kunne blandes lik maling.

At vi er kommet fra det verkstedet, skulle forbløffe oss desto mer.

Av alle de undre som gjør jorda til sitt hjem, sĂĽ er vi de eneste som stopper og reflekterer, og tar inn over oss hele dette oppsettet. Fem deler inspirerende og ĂŠn del vanskelig, og vet at intet av dette er ikke-tilsiktede tilfeldigheter. Barnas intuisjon har vist seg riktig hele veien.â&#x20AC;˘ Noter: Utvalgte deler fra Kap. 9-10; i Undeniable, How Biology Confirms Our Intuition That Life Is Designed, av Douglas Axe, Harper One. [1] Thomas Nagel, Mind and Cosmos: Why the Materialist Neo-Darwinian Conception of Nature is Almost Certainly False (Oxford: Oxford University Pres, 2012), 32 [2] For den teknisk innstilte anbefales denne oversiktsartikkelen: I. Grotjohann and P. Fromme, â&#x20AC;&#x153;Structure of Cyanobacterial Photosystem I,â&#x20AC;? Photosynthesis Research 85 (2005): 51-72 [3] De pĂĽ tegningen anvendte illustrasjoner Š Wikipedia: Cyanobacterium. By Kelvinsong - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php? curid=24126121. â&#x20AC;&#x201C; Phycobilisom-antenne: høyre side av http://application.sb-roscoff.fr/Phyto/images/stories/misc/ six_pbs_2005.gif. â&#x20AC;&#x201C; Allophycocyanin. By Deposition authors: Murray, J.W., Benson, S., Nield, J., Barber, J.;visualization author: User:Astrojan - http://www.rcsb.org/pdb/explore/ explore.do?structureId=2vjt, CC BY 3.0, https://commons. wikimedia.org/w/index.php?curid=48625816 â&#x20AC;&#x201C; Cytochrome b6f complex. By Andrei Lomize - Own work, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?

Levende liv / Livets molekylĂŚre kompleksitet

)RWR $QQLH 6SUDWW 8QVSODVK FRP

̸

%DUQDV XPLGGHOEDUH LQWXLVMRQ RP GHVLJQ KDU YLVW VHJ ULNWLJ KHOH YHLHQ

index.php?curid=14060812 â&#x20AC;&#x201C; ATP synthase. By Alex.X enWiki (PDB.org for coordinate), CC BY-SA 3.0, https:// commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=1618502 â&#x20AC;&#x201C; Bicorbonate transport system. http://www.bioinfo.org.cn/ book/biochemistry/chapt10/291b.jpg â&#x20AC;&#x201C; Carboxysome. By (Image credit: Raul Gonzalez, Seth Axen, and Cheryl Kerfeld) Image (with CC-BY-SA license) is hosted at:http://www. kerfeldlab.org/images.html, CC BY-SA 3.0, https://en. wikipedia.org/w/index.php?curid=47206101 â&#x20AC;&#x201C; Rubisco. OBS norsk Wiki: Av Deposition authors: Taylor, T.C., Andersson, I.;visualization author: User:Astrojan - http://www.rcsb.org/ pdb/explore/explore.do?structureId=1aa1, CC BY 4.0, https:// commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=49052950 â&#x20AC;&#x201C; Carbonic anhydrase. -- By Labrador2 - Own work, Public Domain, https://commons.wikimedia.org/w/index.php? curid=1747542 â&#x20AC;&#x201C; Carboxysom + 3 slags proteinskaller. By Seth Axen, Markus Sutter, Sarah Newnham, Clement Aussignargues, and Cheryl Kerfeld - http://www.kerfeldlab. org/images.html, CC BY-SA 3.0, https://en.wikipedia.org/w/ index.php?curid=49723117 [4] Rhodopsin. Public Domain, https://commons.wikimedia. org/w/index.php?curid=5165346

ORIGO

'HW IXQNVMRQHOOH KLHUDUNLHW VRP VWÂşWWHU V\QHW KRV SDWWHG\U Tegningen nedenfor Fylte sirkler angir komponenten ved hvert nivĂĽ som er valgt for ytterlig forklaring ved det neste nivĂĽ nedover. For ĂĽ fĂĽ det fulde bilde av kompleksitet til hierarkiet mĂĽ man forestille seg at hver av de ikke-utfylte sirkler har blitt utvidet for ĂĽ danne et meget stort omvendt tre (stamme pĂĽ toppen med fem hovedgrener, hver oppdelt i mange undergrener osv). â&#x20AC;&#x201C; Det viste proteinet er rhodopsin. Dette protein inneholder et enkelt molekyl av vitamin A (ses som den røde trĂĽd i midten). NĂĽr vitamin-A-molekylet absorberer et foton av den rette fargen,

endrer det form, slik at hele rhodopsinet endrer form. Dette igangsetter en kjede av reaksjoner som kulminerer i nervesignaler som oppfattes som lys.

Selv om denne kjeden er utløst av et enkelt foton, filtrerer det visuelle systemet signalet for ĂĽ undertrykke oppfatningen av lys hvis ikke flere hendelser oppfanges innom kort tid i det samme omrĂĽde av netthinnen. For mennesker tar det omtrent et dusin eller sĂĽ foton-absorpsjon-hendelser for lyset ĂĽ bli oppfattet, mens katter og ugler kan se lyset fra bare noen fĂĽ fotoner!â&#x20AC;˘

Synssansen

hornhinde

RPE (Retinal pigment epithelium)

Outer membrane

stav/tap celle-laget

stavceller

Synaptic terminal

linse

senehinde

iris

Outer nuclear layer

ciliar-legemet

Outer plexiform layer

Inner nuclear layer

Inner plexiform layer

tĂĽresystem

ĂĽrehinden

retina/nethinden

Ganglion cell layer

Nerve fiber layer

Inner membrane

tapceller

Cell body

Inner segment

Cilium

Outer segment

Membrane disks

Liptid bilayer

øjenbevÌgelsesstyresystem

system til bearbejdning af synsindtryk

optisk nervesystem

øjne

Phosphodiesterase complex

Transducin complex

Guanylae cyclase

Rodopsin

Plasma membrane

Rhodopsin

Retinal

Alle 20 aminosyrer:

(Q JUHQ DY GHW IXQNVMRQHOOH KLHUDUNLHW VRP VWºWWHU V\QHW KRV SDWWHG\U 5HQWHJQLQJ DY ILJXU L $[HV ERN DY 1 .U *URYH ̰ 5KRGRSVLQ 3XEOLF 'RPDLQ KWWSV FRPPRQV ZLNLPHGLD RUJ Z LQGH[ SKS"FXULG 'HQQH WHJQLQJHQ LOOXVWUHUHU XWPHUNHW KYRUIRU QHRGDUZLQLVWHQHV IRUHVWLOOLQJ RP ̸PXWDVMRQHU SOXVV QDWXUOLJ VHOHNVMRQ̚ LNNH GXJHU VRP Q\VNDSHQGH PHNDQLVPH L OLYHWV XWYLNOLQJ 6H S§ GH QHGHUVWH

ORIGO 142 april 2017

DPLQRV\UHU 'HW HU S§ GHWWH QLY§ SXQNWPXWDVMRQHU OHV NRGHIHLO NDQ RSSVW§ 0HQ RP GHW VNMHU HQGULQJHU S§ GHWWH QLY§ V§ YLO GHW S§YLUNH DOOH QLY§HU RYHQIRU Â&#x2021; I§ GLVVH WLO § VDPYLUNH PHG RYHUOLJJHQGH QLY§HU YLO Y¨UH HW SXVOHVSLOO ̸RYHU HYQHĚš IRU EOLQGH XIRUQXIWLJH SURVHVVHU

Levende liv / Synet hos pattedyr

ORIGO

Oppfinnelser som kjennetegner mennesker Levende liv. Fra Axes kp.9

Oppfinnelser er ting som krever dyktighet; og ting som krever dyktighet, må oppnås gjennom dyktighet. Oppfinnere søker av og til etter bedre måter å gjøre ting på, men de søker ikke i blinde. Oppfinnelser handler tross alt om “mentale lyspærer” som viser oss ting klart for første gang.

Det ligner ikke på målløs famling i mørket, noe som karakteriserer et blindt søk.

Hvordan mennesker finner opp Uten å forutsette at alle oppfinnelser må skje på det viset menneskelige oppfinnelser gjøres, så vil det hjelpe å tenke på hvordan vi mennesker finner opp. Axe innser at flesteparten av oss ikke oppfatter seg selv som oppfinnere, noe mer enn vi oppfatter oss som vitenskapsfolk. Men det kan skyldes at vi undervurderer betydningen av det vi gjør av rutine, med letthet. Om vi kikker nærmere etter hva oppfinnelser er, ser vi at oppfinnelser er en vesentlig del av det å være ett menneske. For å hjelpe oss å komme dit, har forfatteren brutt ned prosessen om menneskelig oppfinnelse, i 3 stadier.

Det første stadiet av disse er det mentale stadiet. Det er der den opprinnelige idéen til oppfinnelsen blir utviklet til en detaljert plan, klar til å implementeres. Den begrepsmessige hoved-idéen må alltid brytes ned i mindre idéer, som kanskje igjen må brytes ned i mindre, før iverksettingen kan starte.

Det andre stadiet er hvor den resulterende, begrepsmessige planen må brukes til å konstruere en fysisk gjenstand.

Det mentale arbeid på dette stadiet er mer praktisk enn det var i første stadium. Den fullt unnfangede planen blir iverksatt på fysisk materiale. Dette krever evne til både å løse alle detaljspørsmål som oppstår når komplekse planer implementeres for første gang. Når dette kalles den metodiske fasen, så er det for å omfatte både bevisst, hensiktsstyrt aktivitet, og at denne tar behørig hensyn til egenskapene ved fysiske objekter og materialer som manipuleres. Poenget med første fase var å danne idéer ovenfra-og-ned, mens i den andre fasen er det å forme en fysisk enhet fra bunnen og oppover, i det en beveger seg fra råmateriale til en fungerende prototype.

Om alt fungerer greit, så vil den overordnede idéen klart komme til uttrykk i 3. stadium, idet den ferdige enheten gjør det den er tenkt å gjøre. Det kan sammenlignes med f.eks. en basseng-robot. Alle som ser en slik enhet i aktivitet, vil etter hvert komme på idéen at den faktisk gjør rent i bassenget.

Idet vi observerer fysisk aktivitet, slutter vi at tidligere bevisst aktivitet har produsert den spesielle formen for fysisk aktivitet, nemlig aktiviteten til en fysisk helhet. Ved siden av å bevitne oppfinnelsen i virksomhet slutter vi at den ble konstruert ifølge en unnfanget plan.•

)LJ 'H WUH VWDGLHUQH VRP PHQQHVNHOLJH RSSILQQHOVHU OºSHU JMHQQRP *UDGYLV HQGULQJ L VN\JJHOHJJLQJ LQGLNHUHU HQGULQJ IUD UHQW PHQWDO WLO UHQW I\VLVN DNWLYLWHW JU§ VN\JJH 'H PHQWDOH RJ PHWRGLVNH SURVHVVHQH HU LNNH V§ VNDUSW DWVNLOW VRP GHQQH DYELOGQLQJHQ DQW\GHU /LNHYHO HU GHW HQ UHHOO SURJUHVMRQ IUD GHW UHQW PHQWDOOH WLO GH PHU I\VLVN EHWRQWH DNWLYLWHWHU PHG § NRQVWUXHUH RJ GULIWH GD KROGH L GULIW $ ( /XQGV UHQWHJQLQJ DY $[HV LOOXVWUDWLRQ

Levende liv / Oppfinnelser

ORIGO

Levende liv. Flere overvejelser om fotosyntesen. Jf. tegningen side 17.

)RWRV\QWHVHQ ̰ HQ RYHUPHQQHVNHOLJ RSSILQQHOVH Bokanmeldelsen fortsatt: Asbjørn E. Lund

Da fotosyntesen foregür overalt rundt omkring oss i naturen, synes vi den er meget naturlig. Men faktisk er den en højst unaturlig prosess.. Mer enn noen menneskelige oppfinnelser er fotosyntesen en oppfinnsom utnyttelse av naturlige regelmessigheter i naturen. Samtidig radikalt annerledes fra noen av disse regelmessighetene i seg selv.

Fotosyntese kan betraktes som den motsatte prosessen av ĂĽ forbrenne drivstoff [da.: brĂŚndstof ]. Ă&#x2026; forbrenne noe er en meget naturlig prosess, mens ĂĽ â&#x20AC;&#x153;re-forbrenneâ&#x20AC;? (unburn) noe ikke er det. Med bare en gnist til ĂĽ starte den, sĂĽ fortĂŚrer oksygen drivstoff-molekyler, lik sukker, og danner CO2 og vann i dampform. Ved ĂĽ gjøre det motsatte, sĂĽ fortjener fotosyntesen plass som ĂŠn av de fine oppfinnelser, lik aircondition, som høster naturlige regelmessigheter for ĂĽ arbeide mot dem.

Og av disse to oppfinnelsene er fotosyntesen absolutt den beste.

For ĂĽ fĂĽ fram virkemĂĽten uten ĂĽ mĂĽtte tvĂŚre det ut, gĂĽr vi til indre funksjonalitet for ĂĽ se hvordan alle delene er arrangert pĂĽ innsiden. Om vi ser pĂĽ fotosystem I, en av hovedkomponentene i fotosyntese-funksjonaliteten til cyanobakterien, har den en inventarliste pĂĽ 12 protein-deler og 6 mindre kofaktorer. Ă&#x2030;n av de mest brukte er klorofyll, som er benyttet 288 ganger for ĂĽ danne hele fotosyntesesystemet. Disse essensielle kofaktorene holdes presis pĂĽ plass av et stort protein-ramme-verk.

Det komplette fotosystem I, vist pü bunnen av fig.10.4, side 17, har 417 deler som er presist posisjonert for at hele enheten skal utføre sin funksjon med ü samle fotoner fra sola og omdanne lysenergien til kjemisk energi. Etter Axes beregning er det ca. 3 dusin gener i cyano-bakteriens genom som er dedikert til ü bygge denne sammensetningen.

Ett dusin for protein-kodende komponenter, og mer enn to dusin for ĂĽ kode enzymer som trengs til ĂĽ framstille kofaktorene. I molekylĂŚre termer er dette en massiv sammensetning, men med en diameter pĂĽ bare 22 milliardtedels meter, sĂĽ er det plass til ca. 15 millioner av disse pĂĽ omrĂĽdet til ett pixel pĂĽ en iPhone Retina-skjerm. For de som er interessert i hvordan antenne-systemet eller elektron-overføringssystemet virker, er det gode ressurser tilgjengelig online. Men for ĂĽ bli overbevist om at fotosystem I er en nano-teknologisk oppfinnelse av høyteknologisk standard, sĂĽ kan en i utgangspunktet betrakte diagram som illustrerer dem (som netopp fig.10.4).â&#x20AC;˘

ORIGO 142 april 2017

1RUVN :LNLSHGLD DQJLYHU .ORURSODVWHQV VWUXNWXUHU

\WUH PHPEUDQ URP PHOORP GH WR PHPEUDQHQH LQGUH PHPEUDQ \WUH PHPEUDQV\VWHP

VWURPD Y¨VNHI\OW URP

WK\ODNRLG OXPHQ LQQVLGHQ DY WK\ODNRLGHQ

WK\ODNRLG PHPEUDQH JUDQXP VWDEHO DY WK\ODNRLGHU

WK\ODNRLG

VWLYHOVHVNRUQ ULERVRP NORURSODVWHQV '1$

SODVWRJOREXOXV IHWWGU§SH k %\ 6XSHU0DQX RZQ ZRUN EDVHG RQ &KORURSODVWH VFKHPD JLI && %< 6$ KWWSV FRPPRQV ZLNLPHGLD RUJ Z LQGH[ SKS"FXULG

12 protein-deler â&#x20AC;&#x201C; hver i 3 eks. 6 mindre kofaktorer Psa A Psa B

Psa I Psa J

Psa C Psa D Psa E Psa F .

Psa K Psa L Psa M Psa x Lipid 2

Vitamin K 6x Iron-sulfer 9x cluter (Lipid 1) Beta karoten 66x Klorofyl a

288x

Levende liv / Fotosyntesen

ORIGO

Faktabox

Levende liv

Levende komponenter samvirker Koherens i steroider: Cyanobakterien viser seg å være en imponerende helhet, ved å fullføre et tilsvarende imponerende helhetlig prosjekt: tilvirkningen av cyanobakterier – med overbevisende letthet. Om det er tilfellet, så kan knapt den hardt arbeidende edderkoppen eller den heroiske laksen innebære noe mindre.

Cyanobakterien er bare begynnelsen. For å vise den elegante kompleksiteten som ligger under kjente aspekter ved høyerestående liv, så har forfatteren sporet en gren av synssystemet hos pattedyr, fra toppen av det komplekse, hierarkiske systemet som støtter syn, uten å måtte forstå det. Hvordan vi enn velger å representere dette systemet, hvor fint vi enn deler det opp, så er hierarkiet i seg selv meget reelt og meget imponerende. Og enda har vi bare krafset i overflaten, både hva bredde og dybde angår. Sannheten er at levende vesener er funksjonelt sammenhengende, på mye mer dyptgående vis enn hva menneskelige oppfinnelser er. Alt i en laks er på et mye mer diskriminerende vis [å se forskjell på, red.] knyttet til toppnivå-hensikten: å være en laks. Kroppen er levende og trives, om alle deler fungerer, eller den er død og forråtnende, om de ikke gjør det.

Menneskelige oppfinnelser er på langt nær så forenet i sin virkemåte, enten det er biler, smart-telefoner eller ulike slag roboter. De feiler om en komponent feiler, men i de fleste tilfelle blir ikke øvrige komponenter påvirket av den feilen. Mennesker finner (foreløpig) ikke opp så mange “alt-eller ingenting-helheter”. I stedet finner vi opp del for del, og setter dem så sammen til helheter. Hver del testes uavhengig, ifølge egne spesifikasjoner. Livet fungerer annerledes, på nesten utrolig vis spiller levende “oppfinnelser” en nøkkelrolle i å bygge og vedlikeholde seg selv, med alle sine deler formet og knyttet sammen i en helhet. Hver celle i kroppen styrker kroppen – og blir vedlikeholdt av kroppen.

Levende liv / Levende komponenter samvirker

Lungene Lunger vores er et utmerket eksempel på hvordan levende komponenter samvirker. På englsk Wikipedia finns dette diagram over menneskets respirasjonssystem, hvorav lungene utgjør en hovedpart. Den instatte boks viser aveoler hvori blodet iltes. © By Bibi Saint-Pol - en.wikipedia.org/wiki/File: Respiratory_system_complete_en.svg, CC BY-SA 3.0, https://commons.wikimedia. org/w/index.php?curid=28560769

ORIGO

,OOXVWUDWLRQHQ OHDI WLVVXH k %\ =HSK\ULV 2ZQ ZRUN && %< 6$ KWWSV FRPPRQV ZLNLPHGLD RUJ Z LQGH[ SKS" FXULG

Dansk Wikipedia beretter om en fantastisk tilblivelseshistorie for grønkorn.

Vidunderlig forklaring pĂĽ cyanbakteriens tilblivelse Af Knud Aa. Back I fortsĂŚttelse af artiklen Fotosyntesen â&#x20AC;&#x201C; en overmenneskelig oppfinnelse, side 22. ÂťKloroplasterne [grønkorn] har deres eget DNA, cpDNA, og meget tyder pĂĽ at de har vĂŚret selvstĂŚndige organismer,[1] meget lig cyanobakterierne, om end for meget lĂŚnge siden.[2] Disse fotosyntetiserende bakterier er blevet overtaget af en eukaryot celle, uden dog at blive fordøjet.[3] I stedet har bakterien indgĂĽet en symbiose [4] med cellen. Med tiden [5] er bakterien blevet afhĂŚngig af vĂŚrtscellen, ligesom vĂŚrtscellen er blevet afhĂŚngig af bakterien. Denne teori kaldes endosymbiont-teorien.ÂŤ [ORIGO har sat tal ind til brug for kommentaren herunder:] Ad 1. â&#x20AC;&#x153;Meget tyder pĂĽ â&#x20AC;Śâ&#x20AC;? Hvor meget mon det er?! â&#x20AC;&#x201C; Udsagnet tyder snarere pĂĽ at man ikke har fundet grønkorn der i dag fungerer som selvstĂŚndige organismer. â&#x20AC;&#x201C; Bortset fra at alt tyder pĂĽ at en sĂĽdan forvandling er en biokemisk umulighed uden en styrings-mekaniske; og at en sĂĽdan styringsmekanisme ikke ligger i evolutionens tilfĂŚldige processer. Den findes alene i den fĂŚrdige celle.

Ad 2. Ja, alt kan som bekendt lade sig gøre â&#x20AC;&#x201C; blot man venter lĂŚnge nok, og man har fantasi nok. Selv processer der er fysisk umulige, lader ikke til at vĂŚre noget problem for en sĂĽdan tankegang.

Ad 3. Det kunne vĂŚre interessant at se det forskningsmĂŚs-

ORIGO 142 april 2017

.ORURSDVWPRGHO W\VN :LNLSHGLD k 9RQ 6WHULOJXWDVVLVWHQWLQ (LJHQHV :HUN *3/ KWWSV FRPPRQV ZLNLPHGLD RUJ Z LQGH[ SKS"FXULG

sige belĂŚg for denne forestilling. Hvilke af de eukaryote celler (altsĂĽ celler med cellekerne) har fĂĽet sat deres â&#x20AC;&#x153;fordøjelseâ&#x20AC;? pĂĽ pause sĂĽdan at grønkornet ikke er blevet slugt, men tvĂŚrtimod er indgĂĽet i den omtalte symbiose?

Ad 4. Man forestiller sig en bakterie der pludselig bliver i stand til at indgĂĽ i en symbiose med en anden organisme. Bare sĂĽdan ud af det blĂĽ. Hvilke forsøg understøtter denne forestilling? TĂŚnk pĂĽ de i tusindvis af proteiner o.m.a. som skal opfindes, ombygges eller erstattes i en sĂĽdan proces. Og sĂĽ helt tilfĂŚldigt â&#x20AC;Ś Ad 5. â&#x20AC;&#x153;Med tiden â&#x20AC;Śâ&#x20AC;? Men hvordan kan bakteriens IT-system med tiden blive lavet om? Hvilken algoritme/biologisk køreplan har med tiden stĂĽet for denne forvandling? Hvordan kan tiden fĂĽ en sĂĽdan proces til at forløbe nĂĽr den er umulig fra første begyndelse? Selv hele universets alder kan ikke vĂŚre nogen hjĂŚlp.

Alt forklares Atter engang kan vi konstatere at evolutionsforklaringen kan bruges til at â&#x20AC;&#x153;understøtteâ&#x20AC;? de mest fantastiske fantasier hvor man ikke gĂĽr sĂĽ meget op i detaljerne; sĂĽsom følgende irriterende detalje: Hvordan kan fantasien vĂŚre blevet virkeliggjort med de fysiske love vi vĂŠd der gĂŚlder i dette univers?â&#x20AC;˘ PS! Med den givne Wiki-â&#x20AC;&#x153;forklaringâ&#x20AC;? kunne det vĂŚre interessant at høre hvordan man forestiller sig at â&#x20AC;&#x153;den selvstĂŚndige organismeâ&#x20AC;? grønkornet er blevet en uundvĂŚrlig del af alverdens grønne planter. Har trĂŚerne â&#x20AC;&#x153;ĂŚdtâ&#x20AC;? grønkort uden at fortĂŚre dem? En holdbar biokemisk forklaring blĂŚser vist i vinden som forrige ĂĽrs visne blade.

Vidunderlig forklaring

ORIGO

)XQG DI EOºGGHOH L GLQRVDXU NQRJOHU PHG HQ DOGHU S§ XQGHU §U XGJºU HQ NUDIWLJ LQGLNDWLRQ S§ DW GHU HU QRJHW JDOW PHG YRUHV NRQYHQWLRQHOOH YLGHQ RP GLQRVDXUHUQH )RWR 8PDQRLGH XQVSODVK FRP

Kulstof-14: Dinosaurerne levede indtil for 20-40.000 ĂĽr siden

%OºGGHOH IUD GLQRVDXUHUQH VSºJHU Af Ove Høeg Christensen

Dinosaurerne uddøde ikke for 65 millioner ür siden. De levede sü tÌt pü nutiden som indtil for kun 20.000-39.000 ür siden.

Denne overraskende og uventede konklusion fremgür af gentagne og prÌcise kulstof-14/C-14-mülinger af biologisk materiale (bløddele) fra dinosaur-knogler. Disse analyser og mülinger, der er udført af Paleochronology Group, er baseret

Bløddele fra dinosaurerne

pĂĽ dinosaur-knogler fra fund i Texas, Alaska, Colorado og Montana. Det er nyere fund der er dukket op i tidsrummet fra 1989 til 2011. â&#x20AC;&#x201C; Rapporten om de bemĂŚrkelsesvĂŚrdige knogle-fund og C-14-mĂĽlinger heraf blev fremlagt pĂĽ konferencen Western Pacific Geophysics Meeting i Singapore, august 2012. Men rapporten fra Paleochronology Group blev ikke medtaget i det fĂŚrdige kompendium fra konferencen.

Uden begrundelse Afvisningen er sket selv om der ifølge hjemmesiden newgeology.us/presentation48.html er tale om omhyggeligt udførte analyser. De bemĂŚrkelsesvĂŚrdige â&#x20AC;&#x201C; og har det vist sig â&#x20AC;&#x201C;

ORIGO kontroversielle kulstof-14-resultater, er omtalt i onlinelĂŚrebogen www.fysik7.dk.

Fundet af ikke-nedbrudte bløddele i dinosaur-knogler er i sig selv en stor overraskelse. Det burde ikke vÌre muligt ifølge den officielt vedtagne sandhed om at dinosaurerne uddøde 65 millioner ür siden. Efter sü lang tid burde alle bløddele i knoglerne for lÌngst vÌre nedbrudt og forstenet (fossileret).

Hjemmesiden fysik7.dk fortÌller hele historien, ogsü selv om den er i modstrid med traditionelle lÌrebogsoplysninger. Det er prisvÌrdigt i betragtning af at rapporten og beskrivelserne af C-14-mülingerne, ifølge newgeology.us, er nÌgtet optagelse i et vigtigt videnskabeligt kompendium.

Rapporten blev afvist efter offentliggørelse pü konferencen Western Pacific Geophysics Meeting i Singapore, august 2012.

Konference-ledelsen og formanden, Peter Swart fra University of Miami, fjernede rapporten om bløddele i dinosaur-knogler fra mødekompendiet. Eneste begrundelse, der fremgür af et brev til forfatterne, er at der mü vÌre sket en übenlys fejl. Peter Swart uddyber ikke hvad den püstüede fejl kan skyldes.

Pülidelig mülemetode Kulstof-14-metoden betragtes af sagkyndige som en pülidelig og gennemprøvet metode til aldersbestemmelse. Resultaterne kan dog nemt forstyrres af forurening. Det har Paleochronology Group vÌret meget opmÌrksom pü, understregede lederen af gruppen dr. Thomas Seiler der fremlagde resultaterne pü Western Pacific Geophysics Meeting. Vores medarbejdere og laboratorier har vÌret ekstremt omhyggelige, har Thomas Seiler udtalt.

For at afsløre selv den mindste mulige forurening +MHPPHVLGH WLO I\VLNXQGHUYLVQLQJHQ L er C-14-resulta NODVVH KWWS ZZZ I\VLN GN terne blevet sammenholdt med analysemetoden Accelerator Mass Spectrometre (AMS). Det oplyses at disse kontrolmülinger var i overensstemmelse med C-14-analyserne.

Alderen af dinosaur-knoglerne bekrĂŚftes endvidere af de geografiske og geologisk lag hvor knoglerne er fundet.

Flere bløddele-fund Paleochronology Group er ikke ene om at rapportere om fund af ikke-nedbrudte bløddele i dinosaur-knogler. Dr. Mary Schweitzer, North Carolina State University, overraskede i 2005 den videnskabelige verden med oplysning om fund af bløddele og protein i dinosaur-knogler. Mary Schweitzers rapport blev mødt med kritik. Resultaterne kunne skyldes biofilm der dannes af bakterier, hÌvdede kritikerne.

Schweitzer undersøgte sagen og kunne svare kritikerne at ingen bakterier er i stand til at danne en biofilm der kan forveksles med hendes fund af bløddele.

ORIGO 142 april 2017

Ogsü et svensk team har rapporteret om fund af bløddele og biomolekyler i knogler fra en Mosasaur, et havlevende reptil der levede samtidig med de store dinosaurer.

I strid med geologien Ogsü i fossiler fra danske lokaliteter er der fundet ikke-nedbrudt organisk materiale, oplyser online-lÌrebogen fysik7.dk: Pü Mors i Limfjorden har man flere gange fundet forstenet trÌ hvor noget af trÌet stadig var biologisk intakt. Moler Museet prøvede i 1999 at fü konserveret noget af det originale trÌ, men det lykkedes ikke. Man vil heller ikke bruge tid og penge pü at datere det. Man ved pü forhünd at resultatet ikke passer ind i geologernes tidsopfattelse (citat slut).

PĂĽ hjemmesiden newgeology.us konkluderes: ÂťFund af bløddele i dinosaur-knogler og C-14-datering i aldersomrĂĽdet fra 22.000 til 39.000 ĂĽr før vor tid indikerer at der er noget alvorligt galt med vores konventionelle viden om dinosaurerne.â&#x20AC;˘

/LJ L ODVWHQ (U GHW LNNH WHPPHOLJ W\GH OLJW DW QHRGDUZLQ VLWHUQH KDU HQ GHO OLJ L ODVWHQ" 3§ HQJHOVN YLO PDQ VLJH DW VNH OHWWHUQH OLJHIUHP Y¨OWHU XG DI VNDE HQH ̰ &LWDW IUD (YROXWLRQHQV ,NRQHU }(IWHU V§OHGHV DW KDYH EUDJW NULWLNHUQH WLO WDYVKHG RJ EHJUDYHW DOW IRUVNQLQJVPDWHULDOH GHU P§WWH WDOH IRU HQ DQGHQ WRONQLQJ EHNHQGWJºU GRJPDWLNHUQH GHUS§ DW GHU LNNH O¨QJHUH HU QRJHQ YLGHQVNDEHOLJ GHEDW RP GHUHV WHRULHU > @m 7HJQLQJ DI %HQHGLFWH 3XOW] HIWHU LG DI .DUVWHQ 3XOW]

0HUH RP GLQRHU RJ W\V W\V NLOGHU 'HW P¨UNHOLJH HU DW OLJH VLGHQ HQ IRUVNHU DOOHUHGH IRU §U WLO EDJH YHG HW XKHOG ILN NQ¨NNHW HQ GLQR NQRJOH RJ IDQGW EOºGGHOH L GHQ KDU GHU Y¨UHW PDVVLY EHQ¨JWHOVH DI EHW\GQLQJHQ DI GHWWH IXQG IRU YRUHV RSIDWWHOVH DI GHQ JHRORJLVNH WLGVUHJQLQJ .RUW RJ JRGW .DQ RUJDQLVN VWRI RYHUOHYH PLOOLRQHU DI §U EHJUDYHW L NOLSSHODJHQH" ̰ )RU GHP GHU LNNH KDU QRJHW LPRG DW O¨VH VYHQVN NDQ YL KHQYLVH WLO YRUHV VYHQVNH VºVWHURUJDQLVDWLRQ *HQHVLV 3§ KWWS JHQHVLV QX L DUWLNODU GLQRVDXULHP\VWHULHU NDQ PDQ O¨VH PHJHW PHUH LQWHUHVVDQW RP GLQRHU

Bløddele fra dinosaurerne

ORIGO

Giv ORIGO til en ven Har du en ven som du tror vil have glæde af Tidskriftet ORIGO, kan du forære ham/hende et abonnement på Det nye ORIGO her i 2017.

Skriv til abonnemet@skabelse (Dk) eller knusaga@online.no (No), og du får nærmere at vide om betalingen; så sørger vi for at dette års blade bliver sendt til vedkommende.

Prisen for 2017 er 200 kr. i Danmark for de fire numre . I Norge er prisen 300 norske kr.

Det nye ORIGO bringer spændende information til den kristne familie om forskningens seneste resultater der er relevant for TRO/ VIDEN-debatten. Det nye ORIGO er et nyttigt supplement til tv, lærebøger og pop-

videnskabelige blade som tegner et alt for ensidigt billede af Darwins gamle lære.

Væsentlige dele af den står ganske enkelt ikke til troende længere.

Det kan man læse meget mere om i Det nye ORIGO. Sand forskning står ikke i modsætning til den kristne skabelsestro. Det skriver ORIGO om så det er til at forstå.

Skabelsestroen hviler nemlig ikke på klogt udtænkte fabler, men danner tværtimod det grundlag hele den moderne videnskab bygger på.

ORIGO giver orden på argumenterne.

Her er plads til DIN annonce Dansk Erhverv: KG er det gymnasium i Danmark hvor man lærer mest.

Vil du aktivt støtte udgivelsen af ORIGO, tegn en annonce.

Henv. abonnement@skabelse.dk

Det kristne Gymnasium ligger for tredje år i træk som nummer et målt på løfteevnen.

"Løfteevnen" siger noget om hvor meget eleverne rykker sig i forhold til familiemæssig baggrund.

Undersøgelsen er foretaget af Dansk Erhverv.

Bliv klogere på et lærerigt fællesskab:

Annoncer

ORIGO

Flere og flere bøger udgives i disse ür, og de gør op med den vanetÌnkning mange evolutionsbiologer desvÌrre er underlagt.

6WRUH VSºUJVP§O Nogle betragtninger af Knud Aa. Back om Axes bog Undeniable

En indledning til bogen Undeniable. How Biology Confirms Our Intuition That Life Is Designed af Douglas Axe. Bogen kan købes pĂĽ https://www.harpercollins.com/9780062349583/undeniable Gennem hele sin fornemme og ukonventionelle karriere har molekylĂŚrbiologen Douglas Axe (som ogsĂĽ er ingeniøruddannet) stillet de spørgsmĂĽl som en stor del af det videnskabelige samfund hellere vil møde med tavshed. I sin banebrydende bog Undeniable â&#x20AC;Ś prĂŚsenterer han nogle hard facts for os. Axe hĂŚvder at nøglen til at forstĂĽ vores oprindelse er â&#x20AC;&#x153;design-intuitionenâ&#x20AC;? â&#x20AC;&#x201C; dvs. den medfødte tro pĂĽ at opgaver der krĂŚver viden for at blive udført, kun kan skabes af folk der har denne viden. Til brug for den geniale opgave det er at opfinde liv, kan denne viden kun findes hos Gud.

â&#x20AC;&#x153;Kun folk med viden kan lave opfindelser

Med udgangspunkt i videnskabens hellige haller afkrĂŚfter Axe den udbredte tro pĂĽ at Darwins evolutionsteori er ubestrideligt sand. I stedet pĂĽviser han at darwinismen fra første begyndelse har haft et gabende hul i sin grund-argumentation. Han beskriver derefter Âťin plain EnglishÂŤ hvordan den videnskab som danner evidens for vores design-intuition, i modsĂŚtning til â&#x20AC;&#x153;Darwinâ&#x20AC;? , er videnskabeligt holdbar. Axe gĂĽr ud fra dagligdagens erfaringer, og gør dermed almindelige mennesker i stand til at forsvare den design-intuition de naturligt har. Han giver dem dermed selvtillid og mod til at forklare hvorfor denne intuition mĂĽ vĂŚre sand. Bogen indeholder ogsĂĽ hans vision om hvad biologien ville kunne udvikle sig til hvis folk ville stĂĽ pĂĽ mĂĽl for denne sandhed.

BevĂŚbnet med en sĂĽdan tillid vil bogens lĂŚsere blive bekrĂŚftet i det der engang syntes indlysende for alle: At levende vĂŚsener, fra encellede cyanobakterier til spĂŚkhuggere og mennesker, er resultat af en fantastiskTanke, og deres tilblivelse ligger helt uden for de fysiske muligheder der ligger i tilfĂŚldet.

Vores intuition har hele tiden haft ret.

Den oplyste verden Men denne intuition er i store dele af den ellers oplyste verden blevet skiftet ud med aksiomet â&#x20AC;&#x153;naturen har skabtâ&#x20AC;?. Vel

ORIGO 142 april 2017

}(U OLYHW HQ QDWXUOLJGHO DI VWMHUQHGDQQHOVHVSURFHVVHQ"m VSXUJWH L VLQ WLG -HQV 0DUWLQV .QXGVHQ VH 5HGDNWLRQHOW VLGH 6YDUHW S§ GHWWH YLJWLJH VSºUJVP§O IUHPJ§U DI 'RXJODV $[HV ERJ 2J DW ERJHQ HU YLJWLJ XQGHUVWUHJHV DI GHW IDNWXP DW VYDUHW LNNH ULJWLJW HU Q§HW XG WLO RIIHQWOLJKHGHQ 'HW VH W\GHOLJW DI PHGLHUQH (Q DI $[HV SRLQWHU HU DW GHU LQWHW QDWXUOLJW HU YHG QDWXUHQ +YLV GHQ LNNH YDU RSUHWKROGW DI KºMVW XQDWXUOLJH ELRORJLVNH V\VWHPHU YDU GHU LNNH QRJHW GHU KHG OLY ̰ 2J KYRUGDQ NDQ YL V§ YLGH GHW" 9HG DW EUXJH YRUHV VXQGH IRUQXIW VLJHU $[H

har den ej! Udsagnet er selvmodsigende. Naturen er underlagt naturlovene og kan dermed ikke selv skabe noget. Skabningen Mennesket kan til gengĂŚld skabe noget â&#x20AC;&#x201C; i kraft af sin medfødte intelligens.

Det underlige er at i hvert fald danske medier, som ellers er bragende kritiske over for alt i samfundet, tilsyneladende ingen kritisk sans har nĂĽr det gĂŚlder â&#x20AC;&#x153;Darwinâ&#x20AC;?, forstĂĽet som hele den materialistiske evolutionslĂŚre der kort fortalt lyder sĂĽdan: I begyndelsen var Big Bang. Hele stjernedannelsesprocessen blev sat i gang ved dette Urknald (som tyskerne kalder det). De fysiske love i universet har sĂĽ gjort at stjernerne med deres planeter og mĂĽner er blevet dannnet. Og engang i en fjern fortid fandt nogle meget heldige molekyler sammen og dannede det første liv. Og da man sĂĽledes mener at livets opstĂĽen er en naturlig del af denne stjernedannelsesproces, mĂĽ det vĂŚre nĂŚsten sikkert at vi en dag (meget snart, skal man tro de seneste presseforlydender) finder liv andre steder i rummet â&#x20AC;&#x201C; ud over her pĂĽ Jorden, hvis liv sĂĽ over ĂĽrmillionerne har udviklet sig til det vi ser i dag.

Levende liv / Store spørgsmül

ORIGO Det klare nej pĂĽ Jens Martins Knudsens spørgsmĂĽl, se Redaktionelt, side 4, er imidlertid ikke rigtig slĂĽet igennem i biologikredse. Det kan man se hver gang man ĂĽbner en avis eller ser tv. Ifølge disse medier kan det ikke betale sig at interessere sig for voldsomt for detaljen; blandt evolutionsbiologer er man tilfreds hvis bare man kan forklare de store linjer. Som udtrykt i artiklen Dumt design, side 12: â&#x20AC;&#x153;[â&#x20AC;Ś] det synes videnskabeligt fristende at fortabe sig i studier af de fysiske strukturerâ&#x20AC;? i et eller andet biologisk system, fx falkens eller uglens øje. Derfor er det meget bedre at holde sig til nogle brede forklaringer â&#x20AC;&#x201C; som, kan ORIGO igenigen afsløre, faktisk ikke forklarer noget som helst. For bruger man en teori til at forklare alt, har man i virkeligheden intet forklaret. Det burde stĂĽ klart i dag â&#x20AC;&#x201C; med den viden vi har.

â&#x20AC;&#x153;En teori der forklarer alt, forklarer i virkeligheden ingenting Men evolutionsteori bruges virkelig til at forklare â&#x20AC;&#x153;altâ&#x20AC;? i dag. Lige fra hĂĽndtryk til vinduer. â&#x20AC;&#x201C; NĂĽr en moderne psykolog skal forklare hĂĽndtrykkets grundlĂŚggende betydning, henvises skamløst (dvs. uden skygge af evidens) til vores hjernes â&#x20AC;&#x153;primitive, ĂĽrmillioner gamle krybdyrhjerneâ&#x20AC;?.

En moderne tv-reklame for ovenlysvinduer misbruger ogsĂĽ evolutionsdogmet, nemlig at hvor der er lys og vand, kan der opstĂĽ liv. Reklamen har fuldstĂŚndig misforstĂĽet hvad det drejer sig om. â&#x20AC;&#x153;Lys skaber liv,â&#x20AC;? pĂĽstĂĽr den. Intet kan vĂŚre mere forkert. Lys drĂŚber liv alle de steder hvor der ikke findes biologiske Logos-bĂĽrne systemer til beskyttelse mod fx solens skadelige strĂĽler. TĂŚnk blot pĂĽ begrebet solskoldning. Hvad livsskabende er der i det? Hudcancer, mĂĽske!

Og det med vandet er ligeledes udtryk for en udbredt, uhĂŚmmet overtro. Fordi man laver en fejlslutning fra noget sandt (= evidensbaseret) til noget som er ren spekulation.

Det er endvidere en tro pĂĽ noget som er sĂĽ usandsynligt at det mĂĽ betegnes som umuligt. â&#x20AC;&#x201C; Det er rigtigt at vand krĂŚves hvis almindelig biologisk liv skal opretholdes. Det er direkte usandt at hvis der blot vand er til stede i et miljø (fx pĂĽ en fjern exoplanet), er der ogsĂĽ mulighed for at livet opstĂĽr af sig selv. â&#x20AC;&#x201C; Man overser livets IT-aspekt.

Det karakteristiske ved livet er at det opretholdes og videreføres ved hjÌlp af kulstofbaserede informationssystemer. Vi kan faktisk tillade os at konstatere i dag at der intet naturligt er ved naturen. Hvis den ikke var opretholdt af højst unaturlige biologiske systemer, var der ikke noget der hed liv.

Heller ikke pü denne planet. En planet vi med rette kalder Guds Grønne Jord. -->>

$W O\V VNXOOH VNDEH OLY VYDUHU WLO DW PDQ L JDPOH GDJH WURHGH DW HOHNWULFLWHW NXQQH VNDEH OLY IRU HNVHPSHO L )UDQNHQVWHLQ PRQVWHUHW )RWR NE IUD IMHUQV\QVVN¨UPHQ

Levende liv / Store spørgsmül

ORIGO Bogens indhold I kp.1 stiller Axe Det store Spørgsmül: Hvor kommer vi fra?

AltsĂĽ, hvordan er vi mennesker blevet til de selvreflekterende vĂŚsener vi tydeligvis er? Er vi (blot) resultat af det rene tilfĂŚlde, eller er der en tanke bag vores eksistens?

I og med at den naturlige selektion er lagt pü hylden, koncentrerer Axe sig i kp.8 om en opdagelsesekspedition pü jagt efter alle de opfindelser som evolutionen er nødt til at falde over, tilfÌldigt, for at nye livsformer kan opstü. Kp.9 følger sü op med en püvisning af hvordan opfindelser bliver til (jf. s.21).

I kp.2 gør Axe rede for det fÌnomen der instinktivt i os alle gør oprør mod mange af Darwins püstande: Design-intuitionen, som Axe kalder den; en intuition som ledende evolutionister beder os se bort fra.

Indtil nu har forfatteren alene beskÌftiget sig med hvad svaret pü Det store Spørgsmül ikke kan vÌre. I kp.10 gennemgüs hvad livet er, set gennem en opfinders briller. Og dette kapitel har vi pü redaktionen fundet sü vÌsentligt at vi har gjort gennemgangen af dette til bladets hovedartikel. (Fra side 14 og frem.)

Kapitlerne 3 og 4 handler om de mennesker som Axe er stødt pĂĽ, pĂĽ sin vej til at løse Det store SpørgsmĂĽl. Og her er Axe blevet forbavset over hvad han har mødt. Med disse oplevelser in mente gør Axe i sit kp.5 rede for hvordan de svar han søger, ikke findes i de tekniske videnskaber, men noget sĂĽ hverdagsagtigt som â&#x20AC;&#x201C; ikke common sense â&#x20AC;&#x201C; men common science (altsĂĽ med ordspillet pĂĽ engelsk mellem â&#x20AC;&#x153;sund fornuftâ&#x20AC;? og â&#x20AC;&#x153;sund videnskabâ&#x20AC;?). Det viser sig at vi i bedømmelsen af Det store SpørgsmĂĽl ikke nødvendigvis har brug for den store indgĂĽende tekniske indsigt, blot vi er i besiddelse af almindelig sund fornuft.

I kp.6 gennemgĂĽs hvad livet er, og hvad det ikke er. Hvilket hjĂŚlper os i overvejelserne om hvor livet er kommet fra â&#x20AC;&#x201C; og til en forstĂĽelse af, i kp.7, at den naturlige selektion (Darwins hovedargument) ikke kan forklare livets bemĂŚrkelsesvĂŚrdige forskellige former.

Bogens kapitler 11 og 12 tjener sĂĽ som et realitetstjek: Er der noget vi har overset i argumentationen for at evolutionsteorien ikke holder vand; og om hvorvidt det videnskabelige samfunds stĂŚdige fastholden af neodarwinismen frem for at vĂŚre â&#x20AC;&#x153;en videnskabs-tingâ&#x20AC;? kunne vĂŚre â&#x20AC;&#x153;en kultur-tingâ&#x20AC;?!

13. og 14. kapitel afrunder Axe med en dybere analyse af hvad (menneske)liv er, og en tilnĂŚrmelse af hvad svaret pĂĽ Det store SpørgsmĂĽl mĂĽ vĂŚre. Hvilken sĂĽledes munder ud i et hĂĽb om hvordan faget biologi vil komme til at se ud, i det øjeblik flere â&#x20AC;&#x201C; forhĂĽbentligt i en ikke sĂĽ fjern fremtid â&#x20AC;&#x201C; vil indse hvad denne opdagelsesrejse mĂĽtte høste af resultater.â&#x20AC;˘

, YLGHQVNDEHQV KHOOLJH KDOOHU KHUVNHU GHQ XGEUHGWH WUR DW 'DUZLQV HYROXWLRQVWHRUL HU XEHVWULGHOLJW VDQG 2YHU IRU GHW VW§U DW DOPLQGHOLJH PHQQHVNHU KDU HQ QDWXUOLJ GHVLJQ LQWXLWLRQ VRP $[H NDOGHU GHW 9L VOXWWHU XG IUD YRUHV GDJOLJGDJV HUIDULQJHU DW WLQJ LNNH EDUH EOLYHU WLO DI VLJ VHOY , VLQ ERJ S§YLVHU $[H DW GHW RJV§ J¨OGHU QDWXUHQV PDQJH RSILQGHOVHU }'DUZLQV WHRUL KDU IUD IºUVWH EHJ\QGHOVH KDIW HW JDEHQGH KXO L VLQ JUXQG DUJXPHQWDWLRQ m VLJHU $[H

ORIGO 142 april 2017

Levende liv / Store spørgsmül

ORIGO

DISKUSSIONEN SLUT MYTE: »Der’ ik’ noget at diskutere: Darwin har ret! Det véd alle, undtagen tåbelige creationister …« har en vejrprofet på dansk TV2 har udtalt med brask & bram.

SPROGETS UDVIKLING MYTE: Ustandselig hører man om folks tro på at hulemandens grynt i udviklingens løb er blevet til vore dages højt avancerede sprog. Og da chimpanser har 98 % gener tilfælles med os, er det jo ikke så mærkeligt at “abesprog” er blevet til “menneskesprog”.

DARWINS TØVEN MYTE: Set i reklame for dansk teaterstykke: Darwin tøvede i flere år med at udgive sit hovedværk Arternes Oprindelse pga. religiøs modstand fra bl.a. sin kone Emma.

DÅRLIGT DESIGN MYTE: Der findes (også i menneskekroppen) utallige eksempler på dårligt design. En professor i evolutionsbiologi anser “det dumme design” for god evidens for evolutionens blinde forsøg med de forskellige livsformer.

Alt kan efter den “opskrift” ikke være lige vellykket.

FUP eller FAKTA

FAKTUM: Sjovt nok ligger evidensen (“beviset”) altid “hos de andre”. Mange forskere oplever i deres egen forskning store problemer “med Darwin”. Men da teorien ikke er til diskussion, må evidensen jo ligge i et andet fag-speciale. Men det gør den netop ikke. – Hvorfor må vi ikke tale om det? Hvorfor må skolerne ikke undervise kritisk i evolutionsteori? Faglig kritik prioriteres ellers højt overalt i undervisningssystemet.

FAKTUM: Mennesket har ikke 98 % gener tilfælles med chimpanser. Jf. ORIGO 137, s.17. – Sprogforskeren Noam Chomsky mener at sprogevnen til dels er medfødt, og at vores hjerne er indrettet på sprog. Hans begrundelse er: Alle kan lære sprog. Alle sprog ligner i bund & grund hinanden. Og mennesket er “sandsynligvis født med en matrix for sprog” som blot skal udfyldes ved træning. – I 2001 har man isoleret det første gen (FOXP2) “for sprog”. (Fra http://www.almensprogforstaaelse.dk/ dokumenter/hvad_er_sprog.htm)

FAKTUM: Darwin holdt sit værk tilbage pga. faglig tvivl!

At han udgav hele 6 (seks!) udgaver af sit værk (da Wallace endelig fik ham presset til at udgive sin bog), viser at Darwin søgte at imødegå en kraftig faglig kritik.

Kritik møder han for resten i stigende grad også i dag fra forskere som ser et “problem med Darwin” i forhold til livets IT-del.

FAKTUM: Denne myte er efterhånden lige så sejlivet som den om de rudimentære organer. (Altså at kroppen rummer organer der ikke længere er brug for, fx visdomstænder og blindtarm). Tanken er selvmodsigende, for selvfølgelig ville evolutionen ikke slæbe rundt på ubrugelige organer. – Hertil kommer at yderligere studier viser at der ikke i udgangspunktet findes dårligt design. Hvis designet er blevet dårligt, skyldes det skader fra mutationer, dårlig ernæring o.a. Alvorlig mangel på A-vitamin er fx katastrofal for vores evne til at se (jf. side 20).

5HWXUQHUHV YHG YDULJ DGUHVVH¨QGULQJ 5HWXUDGUHVVH 25,*2 Y +HQULN )ULLV $JHUY¨QJHW +HUQLQJ

DET NYE ORIGO Flere og flere unge forskere undrer sig over at man ikke tager problemerne med â&#x20AC;&#x153;Darwins forklaringerâ&#x20AC;? seriøst. Nogle tilfĂŚldige ĂŚndringer i genkoden er tydeligvis ikke nok til at drive evolutionen frem, sĂĽdan som darwinister forestiller sig.

Der skal meget mere til.

Hvad dette â&#x20AC;&#x153;meget mereâ&#x20AC;? er, orienterer ORIGO utrĂŚtteligt om. Forsiden viser hvad der denne gang er hovedtemaet: At vi i mødet med skabervĂŚrket helt spontant tĂŚnker pĂĽ design. Som forskeren Douglas Axes pĂĽviser, er det helt naturligt! â&#x20AC;&#x201C; Axe sammenligner livets geniale opfindelser med menneskets. Og hvordan er det lige dĂŠ er blevet til? Ved at nogen har fĂĽet en idĂŠ, en tanke. â&#x20AC;&#x201C; Det store SpørgsmĂĽl er sĂĽledes: Hvad eller hvem skylder vi vores eksistens?

ORIGO nĂŚste gang bliver et temanummer. Vi ser nĂŚrmere pĂĽ hvordan naturvidenskaben er opstĂĽet i det kristne Europa, og pĂĽ hvordan kristendommen har vĂŚret den drivende kraft i udviklingen af videnskaben â&#x20AC;&#x201C; ogsĂĽ igennem middelalderen. Videnskabens historie er fyldt med troens helte som blev motiveret til at drive videnskab for at ĂŚre Gud. Myten om konflikten mellem tro og viden er først opfundet langt senere.

Som videnskabshistorien fortĂŚller os: Uden kristendom, ingen naturvidenskab!

ORIGO er uundvÌrlig for den der gerne vil vÌre opdateret pü den seneste viden om livets store spørgsmül.

,661

25,*2 QU _ DSULO