10
Kirkekunst
Anette Harboe Flensburg er ikke i tvivl om, at hendes udtalelser om manglende tro har påvirket tolkningen af maleriet. ”Menighedsrådet og en del af de ældre kirkegængere opfatter åbenbart et kunstværk og dets betydning som en fast aflæselig størrelse. De vil gerne kunne blive enige om, at det betyder lige præcis dét og refererer til et specifikt sted i Biblen. De har åbenbart også en meget låst opfattelse af, at tro eller ikke-tro manifesterer sig i, hvordan billedet kommer til at se ud,” siger hun. Hun anerkender, at menighedsrådet kan have ret i, at billedet måske ville have set anderledes ud, hvis hun var troende: ”Men det havde ikke nødvendigvis fungeret bedre eller korresponderet mere med den kontekst, det optræder i. Der findes jo flere måder at være religiøs og kristen på.”
” For dem er kirkerummet en sidste bastion af uforanderlighed, og det er jo ikke, fordi jeg ikke forstår den reaktion, men det gør det vanskeligt at agere i som kunstner.”
Sindelagskontrol? At menighedsrådet ikke kan adskille kunstværket fra kunstnerens religiøse overbevisning, er både skuffende og problematisk, mener flere af de aktører, der i løbet af foråret har kommenteret på Uggeløsesagen i Kristeligt Dagblad. Selv sætter Anette Harboe Flensburg da også spørgsmålstegn ved, om det virkelig er den slags sindelagskontrol, man ønsker. Fortryder du, at du udtalte dig om din — manglende tro? ”Det er svært at sige. På nogle måder ja. Det er drønærgerligt at opleve, hvordan det har blokeret så meget, som det har. Omvendt må jeg også stå ved det, jeg sagde, og det nytter heller ikke, at man bliver pålagt den slags censur. Jeg synes, at det ville være ærgerligt, hvis kun meget troende lavede kirkeudsmykninger. Man risikerer, at det kunstneriske niveau vil dale.”
Kunst og følelser Efter at sagen er afsluttet, er Anette Harboe Flensburg stadig påvirket af forløbet. ”Jeg er mildest talt rystet over reaktionen fra menighedsrådet, både over fremgangsmåden og argumentationen,” siger hun, der samtidig af den overbevisning, at aktuelle strømninger i samfundet har bidraget til at skabe de stærke følelser i menighedsrådet. ”Der er så meget, der er til forhandling i denne tid, at man klamrer sig til specifikke positioner og identiteter. Det ser man også med globaliseringen, som svinger over i en fornyet nationalisme. Det er vinde, der måske også blæser inden for kirken,” siger Anette Harboe Flensburg. Da hun i 2009 blev udvalgt til udsmykningsopgaven i Uggeløse, var det på baggrund af et projekt på Østerbro, hvor hun og fire andre kunstnere i samarbejde med en række kirker havde undersøgt, hvordan samtidskunstnere kunne forny altertavler.
”Dengang oplevede vi også, at der var mange stærke kræfter, der ville forny. Og andre, der overhovedet ikke vil have forandringer. For dem er kirkerummet den sidste bastion af uforanderlighed, og det er jo ikke, fordi jeg slet ikke forstår den reaktion, men det gør det vanskeligt at agere i som kunstner.”
Samtidskunst deler ofte vandene Hans Jørgen Frederiksen er lidt forbeholden med at sætte debatten ind i en specifik, aktuel kontekst. Han mener derimod, at kunst, som mange kirkegængere har svært ved at forholde sig til, altid vil dele vandene. ”Jeg ser mere sagen som udtryk for, at man ikke ønsker en kirkekunst, der for at blive forstået, skal forklares og analyseres af specialister. Man vil have noget, der taler mere direkte til kirkegængerne. Mange forventer også, at billederne tager udgangspunkt i centrale bibelske beretninger.” Han minder om, at historien gentager sig selv: Vi oplevede det i 1980’erne, da Carl-Henning Pedersen udsmykkede Ribe Domkirke. Vi oplevede det i 1950’erne, da Mogens Jørgensen arbejdede på Hover Kirke i Vejle. Og vi oplevede det, da Bertel Thorvaldsen bidrog med skulpturer til Vor Frue Kirke i begyndelsen af 1800-tallet. Med andre ord: Det, der er blevet diskuteret i Uggeløse, kunne lige så være blevet sagt for 30 år siden, mener Hans Jørgen Frederiksen: ”Når ny kunst skal ind i kirken – vel og mærke kunst, der er kompromisløs og moderne, skaber det furore. Det er altså mere reglen end undtagelsen. ”
Flere samtaler og forventningsafstemning Ligesom Anette Harboe Flensburgs altertavlemaleri, hvis abstrakte budskab og symbolik rummer mange forskellige fortolkningsmuligheder, er der således heller ikke et entydigt svar