Fagbladet Billedkunstneren #1 2023

Page 1

BILLED KUNSTNEREN NR1

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2023 Et levende arkiv

Vi, der fylder rummene

Hvem skal høres, når afgørende strukturer i kunstlivet formes? Vel alle, som strukturerne direkte omfatter. Alle hvis faglige bidrag og vilkår for eksempel berøres af de institutionelle rammer i feltet. Det kan være det nye Kulturens Analyseinstitut eller tiltag for mennesker på flugt, to anledninger hvor Billedkunstnernes Forbund og dermed billedkunstnerne blev inviteret med af Kulturministeriet sidste år, og hvis perspektiv og stemme dermed fik plads i processerne og overvejelserne.

Netop nu er en ny museumsreform på vej. Over 100 mennesker var i februar indbudt til stormøde hos kulturministeren, alle statsanerkendte museer samt Kommunernes Landsforening, Organisationen Danske Museer, Dansk Erhverv og Dansk Industri. Men indholdsproducenterne, der blandt andet rummer billedkunstnere, var ikke indbudt. Hvordan kan det lade sig gøre? Der skal tales om museernes pligter og tilskud, hvori kunstnere spiller en vigtig rolle.

Blandt BKF’s ønsker til museumsreformen er, at det indskrives i museumsloven, at museerne forpligtes til at betale fair honorarer til kunstnere. Det har vi fremsat forslag om til kulturministeren sammen med et forslag om, at fordelingen af midler, der gives til statsstøttede institutioner, gøres tilgængelig, så det bliver muligt at følge pengene – og hermed også hvilke beløb, der går til kunstnerne. Dertil kommer ønsker om, at museerne tager mere aktivt fat i den manglende ligestilling og diversitet, og at der bygges bro mellem de udfordringer kunstnere og institutioner bakser med i forhold til den grønne omstilling.

Samtalen mellem billedkunstnere og museer er

god, vi ser det for eksempel i Minimumshonoraraftalen, der berører kunstnere, der udstiller på de danske museer. En aftale, der er resultat af et positivt samarbejde med Organisationen for Danske Museer, ODM, og som vidner om vilje til, at kunstnere anerkendes økonomisk for deres arbejde i forbindelse med udstillinger. Dertil kommer det politiske niveau. Et eksempel på velvilje her er, hvordan netop transparens er indskrevet i det nye medieforlig, hvor ønsker om ordnede løn- og arbejdsvilkår er inkluderet. Det hedder desuden i regeringsgrundlaget, at en museumsreform blandt andet skal skabe en mere retfærdig og gennemsigtig fordeling af museumsmidlerne. Ergo ved vi, at der er et godt fundament og allerede etablerede arbejdsgange for, at forslagene indskrives i den nye museumsreform.

Jeg håber på, at der kan skabes øget synergi i feltet, og at billedkunstnerne altid høres og indtænkes i strukturelle tiltag såsom den nye museumsreform, såvel som i kunstfeltets økosystem som helhed.

Og apropos nulevende kunstnere, her en afsluttende hilsen fra en anden kontekst hvor BKF er repræsenteret, nemlig VISDA –Visuelle Rettigheder Danmark. Her har vi været med til at udforme et nyt tillægsvederlag til billedkunstnere for deres udstillingsaktiviteter i Danmark. Ordningen gælder for alle typer af udstillinger af nulevende billedkunstnere i det forgange år. Find mere information og ansøg via visda.dk. Obs, ansøgningsfrist d. 31. marts.

God læselyst!

2 Leder
AF Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

6 ET LEVENDE ARKIV Billedhugger Kirsten Justesen samarbejder med kurator Anna Holm om en onlineregistrant over sit arbejde.

20

KVALITETSKUNST OG KVALITETSTID

Det er en romantisk og lettere asocial forestilling, at en kunstner kan være helt i fred – en forestilling om kunstnerisk autonomi som stilhed, at være i fred, at være uforstyrret.

Har

som helst til fælles med topledere, virksomheder og større interesseorganisationer, når det gælder om at kommunikere med omverdenen?

4 Kunstnerens værksted 38 Overgaden ser frem 39 Solpaneler – nu med billedkunst 42 SKAT vinder sag over BKF-medlem 43 Kurser 44 Kort nyt 26
KUNST
KOMMUNIKATION OG
billedkunstnere noget
PÅ FORSIDEN Kirsten Justesen, 43 METER SKITSEBLOK (ARK 22), 1967-99. 32 ark med collage af s/h fotografier monteret på dibond. Hvert ark: 204 x 134 x 1 cm.

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Randi & Katrine F. 1974/1976

Vores atelier ligger på Amager, Ved Amagerbanen. Vi har et stort aflangt rum på cirka 70 kvadratmeter. Værkstedet ligger i stueplan og vi kommer ind gennem en garageport. I den anden ende af rummet har vi tre høje vinduer, masser af lys og solnedgange. Vi fik værkstedet i 2006, cirka et år efter vores afgang på Kunstakademiet. Det føltes som langt ude på landet dengang, men nu er det omvendt blevet meget centralt og byen er på godt og ondt kommet tæt på. I en lang periode var vi her på lånt tid på grund af den planlagte byudvikling af Amager Øst. Finanskrisen satte byggeriet på pause, og vi kunne i den tid nyde vores store rodede baggård, hvor vi kunne stå og save og bygge vores værker. Heldigvis er vores bygning blevet fredet, og vi kan som nogle af de få blive i området. Men hele området er forandret, og vi har ikke længere adgang til vores værksted med bil/lastbil, så på den måde har vi ikke den samme glæde af vores store praktiske port. Vi har to store værker opbevaret, og det bliver lidt spændende at få dem ud herfra. Og vi vil nok ikke være så tilbøjelige til at bygge de helt store ting i værkstedet i fremtiden, men ellers laver vi stort set alt her. Det med størrelse er en fast del af vores overvejelser, da vi arbejder med skulpturer og installationer og i de sidste 10 år også mange kunstværker til offentlige rum. I vores værksted er vi omgivet af mange modeller, som vi har lavet undervejs i en proces mod at

realisere større værker. Modeller er både en del af vores egne undersøgelser af størrelse, proportioner og detaljer, men også en måde at kommunikere med samarbejdspartnere, der skal bygge sammen med os. Blandt modellerne, vi har stående, kan man se ’Kofoeds Cigar’, og vi har alle huse og tårne, som blev til ’The Village’ på Sydney Biennalen i 2014. Modellerne i 1:10 sendte vi til Sydney, sådan at vores produktions hold kunne bruge dem til at bygge efter, inden vi selv ankom. Efterfølgende tog vi dem med hjem igen.

En del af vores praksis foregår efterhånden på computeren – med at skrive, tegne, billedredigere, 3D-modellere med mere. Men det er også vigtigt for os at have materialer i hænderne – muslinger, ler, stof, maling og modeller i pap og træ, som vi skaber til større og mindre værker. Lige nu har vi et syværksted, hvor vi syr en større skulptur, der også er et kostume. Vi er af praktiske årsager blevet interesseret i at sy, da vi skal lave en udstilling i Seoul, og på den måde kan vi have udstillingen med i vores kuffert. Vi syr et tårn, der skal gå gennem Seoul, og det er spændende for os at skifte fra træ/pap, der kan males og illudere bygning, til stof, der har andre referencer. Samtidig er vi i gang med at støbe en lille ny multiple af et menneskeligt tårn.

Igennem årene har vi tænkt på, om vi skulle søge andre steder hen, for eksempel hvor vi delte faciliteter og fællesskab med kollegaer, men samtidig er det her vores rum, og vi er meget knyttet til stedet.

4 Kunstnerens værksted
5 Kunstnerens værksted
Randi & Katrine hedder hver for sig Randi Jørgensen og Katrine Malinovsky. Sidstnævnte ses på billedet. FOTO Privat
43 METER SKITSEBLOK (ARK 15), 1967-99 32 ark med collage af s/h fotografier monteret på dibond. Hvert ark: 204 x 134 x 1 cm

ET LEVENDE ARKIV

I Fagbladet Billedkunstneren #3 2022 kunne man læse om, hvordan billedkunstneren kunne tage ejerskab over sit kunstneriske eftermæle. I dette nummer har Billedkunstneren mødt billedhugger Kirsten Justesen, der samarbejder med kurator Anna Holm om en onlineregistrant over sit arbejde.

I 2022 fik kurator Anna Holm støtte fra Novo Nordisk Fonden til forskningsprojektet ’Kirsten Justesen – en onlineregistrant over en billedhuggers arbejder’. Da jeg møder Anna Holm og billedhugger Kirsten Justesen er de et halvt år inde i processen ud af de i alt halvandet år, projektet er estimeret til. Vi indleder interviewet i Kirsten Justesens atelier med en samtale omkring det ’fedtlag’, der findes i de forskellige kunstbrancher, hvor administration, kommunikation og formidling kommer til at konkurrere med kunsten og kunstnerne om fokus og ikke mindst midler. Interviewet skal egentlig handle om Anna Holm og Kirsten Justesens samarbejde om registranten, men måske er vi slet ikke på afveje, for det viser sig hurtigt, at der i dét samarbejde også befinder sig to vidt forskellige positioner. Forskerens blik udefra og kunstnerens blik indefra.

Hvordan kom projektet i stand imellem jer?

ANNA HOLM: ”Jeg startede med at arbejde som assistent for Kirsten tilbage i 2021, og der gik det op for mig, at selvom Kirsten har været god til at lave kataloger igennem tiden, så findes der ikke et stort oversigtsværk over hendes arbejde. Og en dag da jeg kom her, lå Anne Marie Carl-Nielsens mursten af en registrant der, og som jeg husker det, så sagde du: ’Sådan en kunne jeg godt tænke mig, så får jeg ryddet op’, og det var jo ret foreneligt med de tanker, jeg havde gået med i forhold til et større katalog, der kunne samle op på Kirstens oeuvre.”

KIRSTEN JUSTESEN: ”Og nu siger jeg noget: Jeg husker ikke, at jeg sagde det helt på den måde. (latter) Men jeg havde virkelig brug for hjælp til at få overblik. Det var mit motiv. Jeg bliver jo 80 i år. Og jeg kan tilføje, at da Louisiana Channel lavede interview med mig og spurgte ind til mit eftermæle, svarede jeg: ”I just would like my grandsons to miss me”. Jeg har ikke nogen fantasi om mit eftermæle. Det er en anden måde at være i verden på.”

7 Arkiv
AF Helle Fagralid

AH: ”Ja, for dig er registranten mere en måde at få sluttet nogle ender på, hvor min interesse som kunsthistoriker handler om, hvordan fortællingen overleveres bedst muligt fremadrettet.”

KJ: ”Ja, hvad der sker fremadrettet, er ikke mit bord. ” (latter).

God hukommelse

Trods de forskellige motiver og Kirstens Justesens afmelding af sin andel i projektet er hun for Anna Holm en væsentlig medspiller, fordi hun kan bidrage med kontekst omkring dét, der reelt er et levende arkiv i stadig udvikling. Ligesom Anna Holms hjælp er værdsat af Kirsten Justesen, der har samlet og arkiveret siden 1950’erne. For Kirsten Justesen er arkivet et udtryk for hendes praksis, der ikke er centreret omkring objekter, som for eksempel malerier, men er konceptuel og derfor også mere flygtig i sit væsen.

AH: ”Et arkiv er jo altid forbundet med erindring, og dit arkiv er ret fantastisk med materiale, der både relaterer sig til dine arbejder, men for eksempel også billeder og artikler om emner, der har optaget dig gennem tiden. Og Kirstens viden er uvurderlig i forhold til at knytte fortællinger og omstændigheder til de forskellige værker og genstande. Det er en kæmpe gave.”

KJ: ”Min hukommelse er ret god i forhold til den slags. Mit arkiv er som en dagbog eller rettere; det er et arbejdsarkiv og ikke med tanke på mit eftermæle. Jeg arbejder altid med et partitur. Det er som et grid jeg kan lægge ned over det hele. På et praktisk niveau. Handlingsniveau. Ikke akademisk.”

AH: ”Fordi vi begge to arbejder i Kirstens arkiv, kommer der løbende nye tilføjelser og rettelser til, så det er ret vigtigt, at vi er synkroniserede…”

KJ: ”Dropbox!”

AH: ”Ja, Dropbox. Det er et stort arbejde med den digitale sikring, som også er et væsentligt aspekt i forhold til at bevare et arkiv. Bare dét at udvikle en database og spørgsmålet om, hvordan man får skruet det sammen, så det også er langtidssikret. Det er ret sårbart.”

8 Arkiv
163
122
SVANE SKITSE #1, 2012 Archival pigment print
x
cm

Udover at ville bevare værkerne for eftertiden er et af Anna Holms formål med registranten også at synliggøre og cementere Kirsten Justesens betydning for udviklingen af blandt andet performance og feministisk kunst. Vi kommer derfor ind på museernes rolle i forhold til at indskrive kunstnere i kunsthistorien gennem udstillinger og erhvervelse af værker, som både præger samtidens blik og i høj grad også farver fortællingerne til eftertiden.

Et samlet billede

AH: ”Det interessante ved at lave den her registrant er også, at det ikke kun er de hovedværker, som museerne primært køber, der bliver fortællingen om Kirstens arbejde. Projektet her kan gøre alle hendes arbejder tilgængelige, hvilket gør det muligt at spore nogle andre forbindelseslinjer imellem værkerne og også synliggøre en udviklingshistorie. Alle mellemregningerne som typisk udelades i institutionel sammenhæng. En registrant gør det muligt at få indblik i og genbesøge 60 års arbejde og betragte det med nye øjne. Og dermed vil det også kunne fungere som et arbejdsredskab for kuratorer og andre fagfolk.”

Så det handler om at skabe et samlet billede, hvor de underbelyste værker også får en plads?

AH: ”Ja præcis, og hele den del af Kirstens virke, der har en mere flygtig, installatorisk karakter, som af mange årsager ikke lige kan vises eller genopføres, men som er vigtige for at forstå hendes arbejde.”

Et eksempel på dette kunne være procesværket ’FAMA Instant Saints’, som Kirsten Justesen i 1996-97 installerede og afviklede i løbet af 51 dage på Nikolaj Kunsthal. Værket beskæftigede sig med rygtets fysiognomi og bestod af daglige handlinger, lyde, koncerter, oplæsninger og et fem meter langt arkiv inddelt i 51 kategorier – fra ’Anat & Kraka’ til ’Åkander’. De dokumenterede hændelser blev 13 år senere præsenteret på Museet for Samtidskunst i Roskilde, som også aktuelt huser Anna Holms forskningsprojekt. Netop dokumentation af flygtige værkformer afføder en længere snak imellem os omkring blikket, hvorfra og hvordan det ser, hvilket greb man bruger og om den grundlæggende mangel på sprog som redskab for, hvordan tidsbaserede processuelle værker kan genudstilles og bevares for eftertiden. Et sprog der er fattigt, fordi det ikke prioriteres.

KJ: ”Der er en høj grad af billedblindhed i Danmark, fordi der ikke findes noget fag, der vægter billederkendelse på linje med sprog og matematik. Det går helt tilbage

9 Arkiv
Archival pigment print 147 x 99 cm
PORTRÆT I ARKIV MED SAMLING – Små gamle skitse stumper & sokkel stykker (Efter Claude Cahun (1894- 1954) Selvportræt, 1932), 2013

til folkeskolen og det manglende tredje ben for erkendelse, der allerede burde etableres der. Så der er mange lag i det. Og på den måde bliver registranten også en politisk handling.”

AH: ”Der er heldigvis sket meget de senere år i forhold til forståelsen af, hvordan man dokumenterer, men også indsamler flygtige værkformer. En diskussion, der internationalt har fundet sted blandt andet indenfor performancestudier, hvor der helt op gennem 1990’erne var en generel modstand overfor værdien i at dokumentere værker, der lever i nuet.”

KJ: ”Jo, men det er fordi, der ikke er nogen, der har et visuelt analytisk værktøj som basis.”

AH: ”Man er nået frem til, hvor vigtig kontekstforståelsen er, måske ikke for at genskabe værket, men tilnærme sig det ad flere veje. Det kan være i form af fotografier, videofilm, partiturer, skitsemateriale, kostumerester eller andre objekter, der knytter sig til værket. Og så er der selvfølgelig gamle anmeldelser, men også mundtlige kilder, som jeg selv har overvejet at inddrage, altså ved at tage ud og interviewe folk, som på forskellig vis har været involveret i eller vidne til det pågældende værk.”

Så metoden er at angribe dokumentationen fra flere vinkler?

Større sanselighed

AH: ”Ja, men der er flere niveauer i det her, for der er også den hardcore tørre registrering med id-nummer, varighed, dimensioner og et monster af et Excel-ark, som det hele skal skrives ind i. Næste niveau bliver den hjemmeside, det skal formidles på, som giver helt andre muligheder med multimedie-løsninger, end hvis det var et trykt format. For eksempel med FAMAhvor jeg kan lægge lyd- og video-filer ind, som jo giver en større rumforståelse og fornemmelse af stemninger. Muligheden for at aktivere en større sanselighed i oplevelsen af de registrerede værker.”

KJ: ”Ja, det kan være med til at give et værktøj til at aflæse værkerne.”

Kirsten Justesen har løbende nedfældet informationer om sine værker med titler og årstal, så en eventuel vurdering af, hvad der skal med, og hvad der skal udelades af for eksempel skitseagtige værker, der befinder sig i en gråzone, er ikke aktuel. Og udvælgelse og kategorisering hviler på Anna Holms skuldre, for som Kirsten Justesen udtrykker det: ”I couldn’t care less. Jeg har jo ikke noget sigte”.

Anna, hvordan skaber du den systematik og kategorisering, som en komplet registrant fordrer i forhold til grænseværker og overlap?

AH: ”Det er et tilbagevendende spørgsmål: Hvordan definerer du et værk? Er det et objekt eller en begivenhed?”

KJ: ”Eller et greb?”

AH: ”Det er oplagt at tage udgangspunkt i det, der er ’afsluttet’, men flere af Kirstens værker transformerer sig over i noget andet eller er en cyklisk bevægelse i motiver. Så det er en udfordring i forhold til registreringen at få etableret de relationer, der er imellem de forskellige værkelementer.”

KJ: ”Jeg ser det som tilføjelser.”

AH: ”Hvordan det skal løses, er jeg i gang med at finde ud af nu. Og så er der jo også Kirstens scenografiske arbejde, som ikke skal indgå på lige fod med værkerne, men ligge der som én ud af flere resonansbunde.”

Kunsthistorisk betydning

KJ: ”En tidligere assistent samlede mit tilbageværende scenografiske materiale og afleverede det på Hofteatret, så det nu findes der på Teatermuseet. Men det er kun interessant i den sammenhæng, da mit dramaturgisk scenografiske blik jo indordner sig forestillingernes kontekst.”

AH: ”Ja, det er klart. Men der ligger noget i de overlap, som jeg alligevel synes, er spændende, fordi jeg forestiller mig, at dit scenografiske blik på en måde også er på spil, når du tænker krop og rum i forhold til dine installatoriske værker. For selvom det er to forskellige måder at arbejde på, så er du jo ’hængslet’ imellem de to.”

KJ: ”Nej, det er bare et værktøj.”

10 Arkiv
43 METER SKITSEBLOK (ARK 1), 1967-99 32 ark med collage af s/h fotografier monteret på dibond. Hvert ark: 204 x 134 x 1 cm

Det er tydeligt, at det i udarbejdelsen af en registrant er en klar fordel, at kunstneren er i live og kan videregive sin viden, så fortællingen bliver så virkelighedsnær som muligt. Og uanset den helt forståelige holdning, at det i sidste ende ikke handler om, hvad vi har bedrevet på denne jord, men hvilke menneskelige aftryk, vi har sat, så vil et projekt som dette være af kunsthistorisk betydning. Og ved at gøre kunsten synlig og ikke mindst tilgængelig i et overskueligt og anvendeligt format, vil registranten forhåbentlig kunne bidrage til en større billedforståelse, som både Anna Holm og Kirsten Justesen efterlyser.

På falderebet, Anna, har du et godt råd til andre, der overvejer at udarbejde et digitalt ræsonneret katalog?

AH: ”Hvis jeg skal give et godt råd, så er det meget tidligt i processen at gøre sig nogle grundlæggende tanker omkring fremtidssikring og indtænke en plan for dette fra start. Det handler dels om sikring af projektet i forhold til den digitale udvikling, og dels hvad angår ejerskab på den lange bane med det kontinuerlige ansvar for vedligehold, der jo også følger med. Der er mange veje, man kan gå afhængigt af karakteren af det kunstnerskab, som skal registreres, og det kan synes komplekst, men for mig har de simple løsninger, navnlig når det kommer til den digitale infrastruktur, vist sig at være dem, der både giver den største kontrol og fleksibilitet.”

Registranten vil være tilgængelig for alle på en hjemmeside på dansk og engelsk, som forventes lanceret marts 2024.

11 Arkiv

KVALITETSKUNST OG KVALITETSTID

Det er en romantisk og lettere asocial forestilling, at en kunstner kan være helt i fred – en forestilling om kunstnerisk autonomi som stilhed, at være i fred, at være uforstyrret.

Kunstnerisk kvalitet er i disse senvinterdage, hvor dette skrives, et af de vigtigste kriterier, når jurymedlemmer læser ansøgninger om optagelse på kunstskoler, om arbejdslegater, om ph.d.-stipendier i kunstnerisk forskning. Jeg bliver optaget af kunstnerens og kunstens afgrænsningslogikker, hver gang kulturpolitikkens udpegede uddeler hædringer, udgiftsdækning og plastre på såret (det evigt blødende, eller bare: kassekreditten).

Men hvordan udmønter kvalitet sig? Kvalitetsbestemmelse er en del af en større, lokal og diskriminerende logik, der foretrækker visse parametre i den kunstneriske praksis og slører andre. Her sættes grænser op: hvornår er

det kvalitetskunst, og hvornår er det stiløvelser, hvad er tydeligt, og hvad er u-tydeligt, hvornår er det tydeligt nok kunstnerens egen kvalitetskunst, og hvornår er det bare en del af et miljø eller en større social praksis? Og er sociale praksisser og kunstnerisk formgivning af liv egentlig noget, man kan skimte nogen form for kvalitet i? Kvalitetsdommen kalder på adskillelsens praksis: noget er stærkere/smukkere/mere aktuelt end andet, nogle kan bedre end andre, noget er forgrund og andet er baggrund, nogle er kunstnere og andre er assistenter, malere, trykkere, kærester, bedsteforældre. Kvalitetskrav skaber eller hindrer adgang.

Jeg tænker, at kvalitet har noget med fortætning af kunstnerisk udtryk at gøre: at

konceptet eller de formelle greb står klart frem. Klarhed kræver et allerede uddannet eller trænet blik, konceptuel klarhed er lig kvalitet. For nogen, måske især i Danmark i disse år, har kvalitet også med et forfinet håndværk indenfor en afgrænset kunstnerisk genre at gøre (og dette sættes retorisk i modsætning til skældsordet akademisering, om end det er to former for skoling, der skaber forskellige kunstneriske udtryk). Hvad der bestemmes som kvalitet er ikke universelt. Langt nærmere er kvalitetsdommen situeret i en lokal kunstforståelse: kunstens kapacitet til at være enten syntetiseret skønhed, irriterende refleksionsudløser, konceptuel skarphed, social forandring på en nytænkende måde etc.

Ikke let at have tid

Jeg tænker det sådan her: ligegyldigt om vores kvalitetsforståelse beror på for eksempel en konceptuel fortætning eller en håndværkslig virtuositet, så forudsætter det lokale kvalitetsbegreb i Danmark, at kunstneren eller kunstnerspiren har tid. Det er en romantisk og lettere asocial forestilling, at en kunstner kan være helt i fred – en forestilling om kunstnerisk autonomi som stilhed, at være i fred, at være uforstyrret. Jeg tænker at forestillingen om at have tid er en überbleibsel fra Goethes løfte om verweilen, at kunne dvæle under den kunstneriske skaben, kvalitet som et vidnesbyrd om en klassebaseret dvælen (hvem kan tage sig tid før påbegyndt uddannelse, før udbetalt legat?). At kunstnerisk kvalitet forudsætter en

12 Kommentar
AF Cecilie Ullerup Schmidt

fortætning af brugt tid, er også et løfte om, at kunstneren har gjort sig umage, og det har en pietistisk bismag. Hvad vil det egentlig sige at gøre sig mage, at gøre sig til en af de mange, at blive en ensartet deltager i stedet for en fra-flokken-udskilt, en u-mage?

Fordi kunstneren enten forvalter sin tid alene som freelancer eller i umage koordination med et moneyjobog/ eller en dagpengemodtagerpraksis, er det ikke let at have tid. Min kollega Nicklas Freisleben Lund, forsker ved Syddansk Universitet, taler om en privilegeret prekaritet blandt kunstnere: vi ved, at kunstnere ikke nødvendigvis er uden papirer, uden permanent opholdstilladelse eller uden uddannelse (derfor relativt privilegerede), men at kunstnere alligevel er strukturelt usikre, fordi kunstøkonomier er ustabile, de bygger ikke på lønarbejdets logik og rytmik. Kunstneren er uden fast arbejde og alligevel på overarbejde. Der er sjældent råd til at arbejde koncentreret bare med at lave kunst (det kan selvfølgelig gavne enhver kunstnerisk praksis, såvel som andre arbejderes praksis, også at arbejde med mennesker, med rengøring eller med skrald, indimellem, men gid kunstneren selv kunne bestemme hvornår). Kvalitet kræver masser af tid. Kollektiv kvalitet kræver endnu mere. Tid sammen med andre, i kollektiv produktion, i kollektiv produktion af kvalitetskunst, er ikke mindre krævende: at koordinere tiden med andres hente-bringe aftaler, deres småbørns sygedage og deres teenageres forældre-

konsultationer, deres øvrige samarbejder og individuelle, sideløbende projekter. Skriver kollektivt arbejdende kunstnere i deres ansøgninger, at de gerne vil bede om 15 procent yderligere arbejdslegat eller 20 minutters yderligere udsættelse af dommen om, hvorvidt et værk eller en praksis er af ’højeste kunstneriske kvalitet’?

Åh, giv lige lidt mere kvalitetselastik, for to af de andre i kollektivet svarer ikke regelmæssigt på mails, for nogen bliver gravid, for nogens far ligger for døden, og der er ingen, der har ordnet en slags økonomisk understøttelse til livsbesværligheder eller -berigelser (levet liv omkring kunstnere) hinsides lønarbejdet, og livsomstædigheder fylder proportionelt mere i et kollektiv.

Kvalitet strør sig ikke regelmæssigt ud over en livslang kunstnerisk praksis. Nogle gange fortættes kvaliteten, og et stort arbejdslegat ramler sammen med et ph.d.-stipendium og en perlerække af udstillinger og ditto anmeldelser. Kunstneren har knap tid til at modtage al den hæder. Når det øsregner med be-/aflønning over kort tid, er det svært at adskille kunstnerisk kvalitet fra hype. Den slags kvalitetsfortætning er nu de færreste forundt, uanset deres evner, øvelse, deres genrekompetencer og deres professionaliserede CV’er, endsige al den kvalitetstid, de har tilbragt med kunstproduktion.

Cecilie Ullerup Schmidt

Adjunkt og vicecenterleder i Ny Carlsbergfondets forskningscenter Kunsten som Forum, Institut for Kunst og Kulturvidenskab, Københavns Universitet, og aktuel med pamfletten ’Produktionsæstetik. En feministisk arbejdskritik mellem kunst og liv’ udgivet af Laboratoriet for Æstetik og Økologi. Cecilie har arbejdet med performancekunst og kuratering, undervist i en årrække på Universität der Künste i Berlin og er medlem af Københavns Kommunes Scenekunstudvalg.

13 Kommentar
FOTO Kajsa Gullberg

OVERGADEN SER FREM

I slutningen af januar kunne Overgaden på sin hjemmeside og diverse sociale medier offentliggøre nyheden om, at kunsthallens fremtid var sikret med et fornyet driftstilskud fra Statens Kunstfond fra 2024 til og med 2027, og at den hidtidige udfasning dermed var afblæst. En glædelig nyhed selvfølgelig, men for mange var det en nyhed i sig selv, at Overgadens fremtid overhovedet var truet, en kunsthal, der trods alt har eksisteret på Christianshavn i København siden 1986 og blandt mange andre har lagt lokaler til etablerede navne som Olafur Eliasson, Kirsten Justesen og Pia Arke, Adam Christensen og Lea Porsager, og som de senere år har gennemgået en omfangsrig renovering.

Hvordan kom det så dertil? Det startede i 2019, da det tidligere Projektstøtteudvalg for Billedkunst i Statens Kunstfond besluttede at udfase driftstilskuddet til både Overgaden og Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro i København. Det gjorde det blandt andet, fordi driftstilskuddet til de to kunsthaller i Kunstfondens optik lå skævt i forhold til projektstøttepuljen, som udvalget var sat til at uddele. Håbet var, at kommunen eller Kulturministeriet i stedet ville overtage forpligtelserne for driften af begge steder, sådan som det gælder for de fleste andre kunsthaller i Danmark. Med Den Frie, som allerede fik halvdelen af sin driftsstøtte fra Kulturministeriet, fandt man en fælles løsning, hvor støtten fra Statens Kunstfond blev sendt med over til Kulturministeriet. Men der blev ikke fundet en tilsvarende løsning for Overgadens vedkommende.

14 Kunsthal
En udfasning af det offentlige driftstilskud truede kunsthallen Overgaden, men blev afværget. Nu kan man endelig kigge fremad.
AF Steen Bruun Jensen

Benedikte Bjerre: StarryNight (detail), 2022. Direct bronze cast of bread in 24 parts. Lullin+Ferrari

Frem til den 30. april kan man se Benedikte Bjerres udstilling ’Vault’ på Overgaden.

Værre end troet

Rhea Dall, leder af Overgaden, tiltrådte først sin stilling i november 2020, altså mere end et år efter at udfasningen af driftstilskuddet var blevet besluttet:

”Det var altså en situation, som jeg overtog, og jeg har brugt en del tid på at finde ud af, hvad der var foregået,” siger hun.

Faktisk lå Overgaden under Kulturministeriet frem til 2002, hvor det overgik til Statens Kunstfond, hvilket der var tilfredshed med på begge sider, fordi det sikrede armslængde. Men nu skulle der potentielt argumenteres for, at Overgaden igen skulle ind under Kulturministeriet, den historiske støttegiver:

”Det krævede tid, men det var nogle underlige år med renovation, lederskift og nedlukninger på grund af COVID, og ingen – ikke engang det daværende Projektstøtteudvalg, tror jeg – kunne rigtigt forestille sig, at Overgaden reelt var lukningstruet, hvis man ikke fandt en løsning. Da jeg tiltrådte, kunne jeg se, at situationen var mere alarmerende, end man først troede, særligt fordi det langt fra var ligetil at overbevise Statens Kunstfond, Kulturministeriet eller Københavns Kommune om at tage et ansvar. Samtidig blev det klart, at den store opbakning fra private fonde, som Overgaden har oplevet de seneste år, ville bortfalde, hvis driftsstøtten forsvandt, fordi fondene typisk kun giver støtte, hvis den kan ligge ’ovenpå’ eller er i synergi med offentlige driftsmidler og dermed blåstempling,” siger hun. Det blev hurtigt klart, at Københavns Kommune ikke var interesseret i at overtage en så stor driftsstøtte. Umiddelbart var der heller ikke politisk opbakning til at påtage sig ansvaret i Kulturministeriet. Tidligere kulturminister Mette Bock havde blandt andet præciseret over for Statens Kunstfond, at der ikke kunne oprettes nye midler til de to kunsthaller, kun ”overtages midler” (som blev tilfældet med Den Frie), og i projektstøtteudvalget i Statens Kunstfond var man ikke umiddelbart indstillet på at omgøre sin beslutning, selvom man indså, at Overgaden ikke kunne drives videre uden driftsstøtten.

Mobilisering af netværk

”Derfor begyndte vi at holde møder med alle Overgadens støtter – organisationer, kunstnere og andre kunstprofessionelle – og samtidig forsøgte vi at synliggøre, hvor vigtig en brik, Overgaden er i det kunstøkologiske system. Vi har en lang historie med at løfte de nye kunstnere frem, som er etablerede i dag, og som vi har god opbakning fra. Og de blev jo bestyrtede, når de hørte, at vi stod over for en lukning. Det kom helt bag på de fleste, for vi havde med vilje ikke gjort det til en offentlig sag, da vi håbede på en diplomatisk løsning i samarbejde med

15 Kunsthal

Statens Kunstfond, Københavns Kommune eller Kulturministeriet. Vi vidste dertil, at der ville komme et nyt projektstøtteudvalg fra starten af 2022, som ville kunne blive en mulig forhandlingspartner, der ville kunne kigge på den her sag med et nyt blik,” siger Rhea Dall.

Da det nye projektstøtteudvalg tiltrådte tog Overgadens ledelse umiddelbart kontakt og appellerede til en omgørelse af det foregående udvalgs beslutning:

”Når der ikke var fundet andre støttegivere, så var det jo reelt en mulig nedlukning, vi stod overfor. Vi – altså bestyrelsen og jeg – håbede, vi kunne undgå en mediestorm. Men vi aftalte med alle aktører, at de var parate til at tale vores sag i en situation, hvor vi måtte gå i pressen, i fald der ikke blev fundet en løsning på situationen,” siger hun.

Dialogen endte så heldigvis med, at det nuværende projektstøtteudvalg besluttede at standse udfasningen og forlænge driftstilskuddet med 2,4 millioner kroner årligt fra 2024-2027, der dog er en pæn nedgang i forhold til de nuværende 3,15 millioner kroner årligt.

Young-jun Tak: Chained, 2020. Resin, fiberglass, paper, glue 400cm Ø. Courtesy of the artist and Arts Council Korea. Commissioned and coproduced by the 11th Berlin Biennale for Contemporary Art. Installation view at the 11th Berlin Biennale, KW Institute for Contemporary Art, 2020. Young-ju Taks udstilling ’Doubt’ kan ses på Overgaden frem til 3. april. FOTO Silke Briel

16 Kunsthal

Fokus på det kunstfaglige

”Der er en verden til forskel på at have en udfasningsordning hængende over hovedet, og så at have den aftale, vi har nu. I vores nuværende aftale står ikke noget om udfasning nogen steder, Overgaden kan se frem til at få fornyet støtten, når bevillingsperioden udløber, sådan som vi altid har kunnet. Samtidig er vi blevet opmærksomme på, at Statens Kunstfond ønsker, at vi snarest muligt flytter 'tilbage’ til Kulturministeriet, idet støtten fra Statens Kunstfond flyttes med over til departementet. På den måde ville ordningen ligne den aftale, der er blev lavet for Den Frie. Derfor bliver det vigtigt de næste år at have en tæt dialog med de kulturpolitiske ordførere og kulturministeren og italesætte vores vigtighed på det nationale plan. Og i den sammenhæng er det jo fint, at vi har fået mobiliseret vores netværk,” siger Rhea Dall.

”Overgaden er den eneste større kunsthal i Danmark, der har som hovedfokus at vise yngre eller nye kunstneriske stemmer. Det er helt særligt at være lanceringssted for så mange nye praksisser og på den måde være med til at mangfoldiggøre kunst i hele landet. Og det vil vi gerne plante både i publikums og politikeres bevidsthed,” siger hun.

Trods risikoen for at måtte lukke har Overgaden de seneste par år igangsat flere formidlingstiltag – for eksempel ny hjemmeside, en publikationsrække og nye faciliteter til det offentlige program af kunstnersamtaler, koncerter, workshops.

Rhea Dall glæder sig til at blive kunstfaglig igen efter en start, hvor politik og administration har betydet langt mere, end hun på forhånd havde tænkt sig:

”Den store opbakning, vi har mødt i arbejdet med at sikre Overgadens fremtid, tænker jeg, har tydeliggjort husets vigtighed for hele vores felt – hvilket også gør mig fortrøstningsfuld i forhold til at sikre de midler, vi har mistet. Den brede støtte er et unikt fundament at stå på de næste år. Jeg glæder mig til at sætte fuldt fokus på at tegne en profil for dette ’kunstnernes eget hus’, som har en uundværlig plads i fødekæden for nye stemmer og eksperimenter, så vi kan fortsætte med at vokse og give plads til nye generationer – og ikke mindst være spændende for publikum og give genlyd i hele det danske kulturfelt,” siger hun.

Fra Overgadens nyhed om fortsat driftstilskud den

23. januar 2023

Arbejdet for at sikre Overgadens fremtid har involveret en lang række støtter fra hele det danske kunstfelt, fra mange kunstnere og kunstfaglige til rektorerne ved kunstakademierne, museums- og kunsthalsdirektører, herunder Foreningen for Kunsthaller i Danmark (FKD), samt Billedkunstnernes Forbund (BKF) og Unge Kunstnere og Kunstformidlere (UKK). Den store opbakning fra et bredt kunstfelt har været essentiel i vores proces og understreger Overgadens vigtige rolle på den danske kunstscene, hvilket vi er både ydmyge over og taknemmelige for.

17 Kunsthal
”Vi har en lang historie med at løfte de nye kunstnere frem, som er etablerede i dag”

Har billedkunstnere noget som helst til fælles med topledere, virksomheder og større interesseorganisationer, når det gælder om at nå ud med sit budskab eller lange flest mulige varer over disken? Ja, mener kommunikationsrådgiver Troels Johannesen.

Kommunikation er en del af det daglige arbejde

18 Kommunikation

”Ligesom virksomheder og brands er man som kunstner nødt til at være de steder, hvor forbrugerne er, hvis man vil være kendt, vil sælge sine produkter eller varetage sine interesser overfor sin målgruppe.”

Det siger Troels Johannesen, der er strategisk kommunikationsrådgiver og har fokus på organisationer og virksomheders kommunikation og brug af sociale medier.

”Der er kamp om opmærksomheden i mediebilledet og hos forbrugeren, og så bliver man nødt til at være skarp på at kommunikere og trænge igennem til den målgruppe, der er vigtigst for en selv. Derfor må man kommunikere via de kanaler, hvor danskerne er, og det er jo på Facebook og i højere og højere grad på Instagram,” siger han. Han mener, at alle virksomheder kan lære at kommunikere, men der skal mere til før forbrugerne opfatter de budskaber, man som afsender gerne vil have dem til end tidligere. Det kræver professionel indsigt i, hvordan man kommunikerer:

Vær personlig

”Vi ser, at både offentlige institutioner og forvaltninger og virksomheder over de sidste mange år har oprustet på kommunikationsfronten med flere kommunikationsansatte, så der er sket en professionalisering af kommunikationen, både den strategiske kommunikation og den praktiske kommunikation i det daglige,” siger han.

Troels Johannesen fremhæver, at ledere i dag har mange roller. Det handler ikke kun om at være en dygtig leder, der skaffer stort overskud, det handler også om at vise personlighed og personligt engagement; både eksternt for at synliggøre den organisation, man er leder for, og internt i forhold til medarbejderne, hvor man gerne vil fremstå som en person med visioner.”

”Og det er sociale medier gode til, der kan man mere uformelt fortælle om sit arbejde, løsne slipset en lille smule og fortælle om det, der betyder noget for en fagligt, anerkende sine medarbejdere og vise retningen. Man skal kunne være personlig, og det er derfor et medie som LinkedIn er utrolig populært blandt

ledere, for her kan man vise flere sider af sig selv som leder.”

Men det er absolut ikke forbeholdt ledere at vise sig frem på de sociale medier for at sælge sig selv og sin virksomhed:

”Det allervigtigste i forhold til tilstedeværelsen på de sociale medier er, at man har noget på hjerte. Om du er politiker, virksomhedsleder eller kunstner, så kan det næsten være lige meget at kommunikere, hvis du ikke har noget på hjerte. Og det har de fleste kunstnere jo.”

Ingen strategi for alle

Troels Johannesen peger ikke overraskende på Instagram som den helt oplagte kanal for billedkunstnere at vise deres arbejde.

”Mange både danske og internationale kunstnere bliver ligefrem opdaget i kraft af Instagram, men ellers er kanalen jo velegnet til løbende at vise både sig selv og sin kunst frem, invitere til ferniseringer og ligefrem drive sin forretning fra. Det er jo ikke kun kunstnere, der sidder og liker hinanden, det er potentielt kunder, der følger med. Instagram er hardcore business for de kunstnere, der forstår at bruge det rigtigt, og det er der mange kunstnere som kan lære af – se det som en forretningskanal og ikke kun et udstillingsvindue,” siger han.

Han konstaterer, at når det handler om personlig kommunikation og om at trænge igennem, er der heldigvis mange naturtalenter inden for kunstens verden. Derfor findes der heller ikke kun én Instagram-strategi for billedkunstnere; en sådan må tage udgangspunkt i den enkelte og tage i betragtning, hvad og hvordan man producerer, hvad man har på hylderne, og hvad man gerne vil sælge:

”Man skal tage udgangspunkt i sin personlighed og gøre op med sig selv, hvordan man kan tale rundt om den kunst, man laver. Det kan være ved at vise sig selv i atelieret og nogle gange måske dele noget privat, for som potentiel køber vil man gerne have et kig ind i maskinrummet og lære noget om hverdagen som kunstner. Det giver troværdighed og transparens i forhold til, hvordan kunsten bliver til, og en forståelse af både kunstneren og kunsten. Og det betyder flere følgere og større salgbarhed,” mener han. →

19 Kommunikation
AF Steen Bruun Jensen

Gør det, der virker Vel langt de fleste billedkunstnere har i dag en Instagram-konto, hvor de deler ud af sig selv og deres arbejde. Men mange af dem vægrer sig måske imod at forholde sig alt for kalkuleret til deres tilstedeværelse, og ser en modsætning mellem kunstneren og kunstens autenticitet og for megen strategi og planlægning. Troels Johannesen mener heller ikke, at der skal gå for meget Excel-ark i det til hverdag:

”Men man bør lægge en lille strategi for sig selv, der handler om, hvilken vej man vil gå med sin aktivitet på de sociale medier, hvilke kanaler man vil fravælge, og hvilke målgrupper man gerne vil ramme. Og hvis man så laver opslag ret ofte, og holder øje med, hvad der virker, så er man nået langt. Man kan jo se, hvor mange likes og kommentarer man får, det behøver man ikke at have en dyr konsulent, der kommer rendende og siger. Der er et stort uudnyttet potentiale i at lære de sociale medier at kende for at bruge dem effektivt til egen profilering. Mange ser dem måske som lidt ufine kanaler til at vise sig selv frem på, og vil hellere gå en mere traditionel vej via galleriudstillinger, messe, presse osv., men man kommer ikke udenom, at sociale medier er vigtige, hvis man skal nå et større og bredere publikum,” siger han.

Troels Johannesen kan sagtens forestille sig, at der i løbet af kunstuddannelsen tilbydes undervisning i, hvordan man lærer at se sin kunst som en forretning, hvis man gerne vil leve af den:

”Og heri indgår også kommunikation og forståelse af kommunikationskanaler, og hvad budskaber og branding er for noget. Det vil nok

være et fyord for mange, men hvis man vil leve af sin kunst, så er man også nødt til at tænke i, hvordan man kommunikerer den. Det er alt for hårdt at være kunstner, hvis man ikke kan komme ud over rampen med den, og hvis man ikke har lært det på sin uddannelse, så må man undersøge det andre steder. For uanset om man er topleder eller kunstner, skal kommunikation ind i det daglige arbejde,” siger han.

Troels Johannesen Strategisk kommunikationsrådgiver, ekspert i sociale medier og erfaren oplægsholder. Forfatter til bøgerne ‘Offentlig leder på de sociale medier’, ‘Del dig stærkere – strategi og taktik for topledere på sociale medier’ og ’”Ekspertstemmer” om eksperters kommunikation i medierne og på sociale medier’.

20 Kommunikation
”Det giver troværdighed og transparens i forhold til, hvordan kunsten bliver til, og en forståelse af både kunstneren og kunsten”
FOTO Privat

Billedkunstner

Esben Weile Kjær

”Fordelen ved at være synlig er, at man når bredt ud; mange mennesker har et forhold til min kunst, selvom de ikke nødvendigvis har et forhold til kunst i det hele taget. Ulempen er, at rigtig mange mennesker har et forhold til en, så jeg får også rigtig mange negative reaktioner. Men det sammenstød er på en eller anden måde også meget spændende.”

”Jeg har altid sagt nej til journalister, der har villet fotografere mig i mit atelier eller i min lejlighed, for jeg har brug for at bevare lidt mystik omkring min praksis. Jeg har ikke lyst til at dele for private ting, jeg vil gerne kunne styre, hvor offentlig jeg er, hvor meget jeg giver. Det, jeg deler, er i overensstemmelse med mit overordnede narrativ i min praksis og ikke mine enkelte værker. Jeg tror ikke, at man vil se min måde at være på Instagram på som kommerciel på den måde.”

”Jeg tror, at det er meget godt, at kunstuddannelsen er et sted, hvor man er fritaget for at tænke på de aspekter af kunsten. Og om du har succes som billedkunstner har ikke nødvendigvis noget med de ting at gøre. Der er mange forskellige måder at få en professionel kunstkarriere på. Jeg synes egentlig, at det hele fungerer meget godt som det er.”

”Det, jeg deler, er i overensstemmelse med mit overordnede narrativ i min praksis og ikke mine enkelte værker”
Om synlighed
Esben Weile Kjær. FOTO Lasse Dearman.

Om afsætning

”På den ene side eksisterer billedkunstnere – og kunst i det hele taget – under næsten samme markedsvilkår som alt muligt andet i samfundet. Det kan man have mange holdninger til, men ikke desto mindre er det den betingelse, der er. Men samtidigt har vi også idealer om at uddanne kunstnere, hvis arbejde og tænkning er original og har idemæssig styrke, uanset om der er et marked for det her og nu.”

”Målet er selvfølgeligt ikke at uddanne kunstnere med det ene formål, at de kan afsætte deres produkter på markedet, men samtidig er det jo heller ikke et mål at uddanne fantastiske kunstnere, der på ingen måde har mulighed for at lave deres kunst eller overleve, fordi de ingen indtægter har.”

”Der har helt sikkert været perioder i samtidskunsten, hvor det er blevet betragtet som mindre fint at arbejde og udstille i kommercielle sammenhænge, men der har også været perioder, hvor den nye og originale kunst først blev vist i kommercielle gallerier. Min fornemmelse er, at det kommercielle bliver betragtet som en relevant mulighed lige nu. Men der er mange modsatrettede tendenser, og det har der nok altid været.”

”På akademiet har vi entreprenørskabskurser, og der er perioder, hvor studerende er meget interesseret i det, og der har også været perioder, hvor der næsten ingen interesse var for det.”

”Man taler meget om penge, for penge betyder jo meget, ikke mindst for de muligheder man har og får. De fleste uddanner sig jo til kunstnere, fordi de ønsker at lave kunst og ikke nødvendigvis har lyst til at gå på kunstnerisk kompromis med idealer og visioner. Og det forstår jeg godt som kunstner. Så det bliver ofte til et spørgsmål om, kunsten skal tilrette sig en efterspørgsel, eller om vi skal blive bedre til at udvikle og udvide markedet. Jeg synes nok det sidste.”

22 Kommunikation
Lars Bent Petersen. FOTO Tv2Fyn
Petersen, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler
Rektor Lars Bent

BLIV MERE SYNLIG SOM BILLEDKUNSTNER

At formidle er et håndværk, som alle kan blive bedre til. Også kunstnere.

Det mener Maria Larsen, der for Billedkunstnernes Forbund tilbyder personlig kommunikations- og pressesparring.

”Kunstnere kan godt have en tendens til at udtrykke sig meget abstrakt og svært forståeligt om deres kunst. Jeg kan hjælpe med at tilpasse formidlingen, så den fanger og fænger målgruppen. Det styrker synligheden, og synlighed er det samme som eksistens. Uden den er der ingen, der opdager, hvad man går og laver,” siger hun. Ved sparringen kan man blandt andet få feedback på en specifik pressemeddelelse, et nyhedsbrev eller opslag på de sociale medier eller mere overordnet få rådgivning om presseog kommunikationsstrategi ved lancering af større projekter. Tilbuddet om sparring henvender sig både til kunstnere med individuelle projekter og til kunstnerdrevne udstillingssteder, der for eksempel står over for en større gruppeudstilling.

Maria Larsen betragter formidlingen som en disciplin i sig selv:

”Hvor kunst bliver til i en mere fri, men også indadvendt proces, så skal man gå strategisk til værks med formidlingen. Det er ikke noget, man kan forlange, at man kan på forhånd. Det er et håndværk, man kan lære, og der findes redskaber til det,” siger hun.

Maria Larsen anbefaler først og fremmest, at man afsætter tid til sin formidling. Mange betragter det som en ekstrating, der nødtvungent skal gøres, men det er en aktivitet, man skal vise opmærksomhed:

Udgangspunkt i den enkelte

”Det er måske svært, når man er i den skabende proces, men det hjælper at lave en plan. Man kan for eksempel sætte sig for at lave ti opslag på Instagram, som ligger klare til at blive postet. Man skal selvfølgelig også forholde sig til, hvad der kan være interessant at vise for andre, og der kan mange jo godt have en personlig barriere, der skal overvindes. Og så skal man tænke over, hvem man vil henvende sig til, for man kan ikke ramme alle på én gang,” siger Maria Larsen, der advarer mod faren for, at man i for høj grad kommer til at henvende sig til sine egne kolleger ved at benytte sig af ’stammesprog’. I stedet skal man forsøge at betjene sig af et dagligdags sprog og være så konkret som muligt.

Hendes sparring vil tage udgangspunkt i, hvad den enkelte har brug for. Det kan både være en konkret tekst, eller hvordan man gør en anmelder interesseret i at komme til en udstilling:

”Om man er i tænke-, planlægnings- eller skrivefasen, eller om man lige nu og her er

23 Kommunikation
AF Steen Bruun Jensen
Få sparring på en konkret tekst eller en plan for hvordan du formidler din kunst eller gør dig interessant for medierne

optaget af strategi eller lavpraktik, er ikke afgørende. Men på forhånd må man gerne have gjort sig tanker om, hvad det er, man vil opnå, og hvem man gerne vil opnå det hos. Jeg har måske ikke alle svarene, men jeg kan stille nogle spørgsmål, så man bliver mere afklaret. Og jo større gennemslagskraft får man,” siger Maria Larsen.

BKF-KURSUS: BLIV MERE SYNLIG MED KOMMUNIKATIONS- OG

PRESSESPARRING

Som noget nyt tilbyder BKF dig professionel sparring på konkret kommunikationsog pressemateriale i et 1:1 sparringsmøde med kommunikationsrådgiver Maria Larsen á 55 minutters varighed.

Her kan du for eksempel få: Feedback på en specifik pressemeddelelse, nyhedsbrev eller opslag på SoMe (konkrete råd til at skærpe vinkel og ramme målgruppe bedre mm.)

Rådgivning i, hvordan du kan udarbejde en pressestrategi, når du som kunstner skal lancere et større kunstprojekt (hvilke vinkler og til hvilke medier og SoMe-platforme?)

parring på hvilken kommunikationsplatform, der vil passe bedst til dig og det, du vil fortælle (for eksempel hjemmeside, Facebook, Instagram, Twitter m.fl.)

Forud for sparringsmødet sender du det konkrete materiale, du ønsker sparring på samt svar på følgende spørgsmål:  Hvad vil du opnå med kommunikationen, pressemeddelelsen, strategien, hjemmesiden?

Hvem vil du gerne nå ud til?

Selve mødet vil blive afholdt enten i BKF’s sekretariat eller som en online konsultation den 25. maj kl. 10:00-15:30.

Maria Larsen er forfatter, journalist og kommunikationsrådgiver med kunder som Ordrupgaard, HEART Herning Museum of Contemporary Art og Museum Jorn.

Hun har 17 års erfaring med at lave kulturjournalistik fra blandt andet DR’s Kulturnyt og Aarhus Stiftstidendes kulturredaktion.  Hun driver konsulent og kursusvirksomheden Mellem Linjerne og er fast tilknyttet efteruddannelsen på Journalisthøjskolen og i Akademisk Arkitektforening med kurser i at skrive, så det fanger målgruppen.

Maria Larsen er forfatter til ”Skriv lettere end du tror”. En håndbog fra forlaget Samfundslitteratur med enkle skriveredskaber, som læseren kan tage i brug med det samme.

24 Kommunikation
FOTO Per Bergmann

SOLPANELER — NU MED BILLEDKUNST

Der er alle mulige gode grunde til at opsætte solpaneler, men hidtil har ikke mange af dem været æstetiske. En ny teknik gør det muligt at printe billedfiler på konventionelle solpaneler, så de bliver et helt nyt medie for billedkunsten at udfolde sig i.

Heldigvis er der kommet mange flere effektive, æstetiske, smukke og økonomiske solpanelløsninger til i de senere år. Det er godt, for som det fremgik af en artikel i Politiken for nylig, så vil den globale kapacitet inden for solenergi blive nogenlunde tredoblet i løbet af de kommende fem år og overhale kul som verdens vigtigste energikilde. Blandt andet fordi indfarvede, tynde og fleksible solpaneler nu kan forvandle næsten enhver udendørs overflade til en energikilde og dermed lade solpanelerne gå i ét med sorte skifertage og røde tegltage og husgavle.

En af de største nyheder på området er såkaldt CFR-farvede (Color, Form, Reflection) solcellemoduler med grafik, der er udviklet af Dansk Solenergi Aps i Holeby på Lolland, som gør det muligt at integrere billedfiler af enhver art i solpaneler uden at gå væsentligt på kompromis med energiproduktionen. Et af de første forsøg – en verdenspremiere simpelthen – er foretaget i samarbejde med billedkunstner Bo Karberg, som står bag værket ’Jordens sang’, der i efteråret blev opsat på Brugsen Købmandsbutik i Asp i Langhøj ved Struer.

25 Klima
Når publikum nærmer sig værket aktiveres tilfældige lydlandskaber, der spejler forskellige lokaliteter på jorden. FOTO Verner Nørby, Asp/Langhøj, Struer AF Steen Bruun Jensen

Værket er en del af kunstprojektet Verdensmålsgavlene, hvor 17 professionelle kunstnere skaber 17 kunstværker i 17 forskellige byer til FN’s 17 Verdensmål.

Et helt nyt medie for billedkunsten

”Tematikken omkring de 17 verdensmål – i dette tilfælde det første af dem, som handler om fattigdom – inspirerede mig til i samarbejde med Ken Hem Jensen fra Dansk Solenergi at prøve at udvikle en teknologi, hvor digitale billedfiler kan blive til fungerende solpaneler,” siger Bo Karberg.

Lyd- og lyskunstværket – hvis lydside er komponeret af maleren og komponisten Birgit Løkke – viser det ikoniske billede taget af jorden fra Apollo 11 i 1969, hvor vi for første gang fik mulighed for at se jorden ude fra universet, og hvor mennesket også for første gang betrådte månen.

”Placeringen på en nærbutik skal minde os om betydningen af vores handlinger og

minde os om betydningen af at passe på vores skønne hjem i universet,” siger Bo Karberg, der forudser et helt nyt kunstnerisk arbejdsområde.

”De nye solcellemoduler med grafik giver en lang række muligheder for billedkunstnere for at bidrage til den grønne omstilling på nye og spændende måder. Solpaneler kan komme i alle mulige former, og kan i et vist omfang også bukkes og bøjes, så det bliver helt sikkert et helt nyt medie for billedkunstnere at udfolde sig i og samtidig give et løft til hele området,” siger han.

Bo Karberg og Dansk Solenergi Aps inviterer i dette forår til et seminar, hvor kunstnere og arkitekter får en indføring i den nye teknik og forhåbentlig en masse inspiration til, hvordan billedkunst i fremtiden kan gå hånd i hånd med produktion af bæredygtig solenergi.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til danishsolarenergy.com/da/ eller Bo Karberg på karberg@post.tele.dk.

26 Klima
Som noget ekstra er dette solpanel gjort lysende om natten FOTO Verner Nørby, Asp/Langhøj, Struer Billedet af Jordkloden set fra Apollo 11 (1969) er her integreret i et rundt solpanel der yder 84 w12 volt). FOTO Verner Nørby, Asp/Langhøj, Struer

Hvis du skal fratrække udgifter i din kunstnerisk

virksomhed, skal den give overskud. Det viser en nylig dom i Østre Landsret.

Anette Abrahamsson, Self-portraitintheStudio (Female Muses: An Appropriation Through Art History). Tempera on canvas, 160 x 200 cm, 2020

SKAT VINDER SAG OVER BKF-MEDLEM

Billedkunstnere, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan normalt fratrække de udgifter, der er forbundet med indkomsterhvervelsen. Det kan for eksempel være udgifter til atelier og materialer, der indgår i den kunstneriske produktion. Hvis den kunstneriske virksomhed er overskudsgivende, vil der normalt ikke være problemer med at fratrække udgifter, der er med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fra den kunstneriske virksomhed. Omvendt forholder det sig, hvis den kunstneriske virksomhed er underskudsgivende over en længere årrække. Her vil skattemyndighederne ikke sjældent indtage det standpunkt, at kunstneren ikke driver en erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand. I så fald kan underskuddet ikke fradrages i anden personlig indkomst, som kunstneren måtte erhverve.

Østre Landsret har den 8. december 2022 haft denne problemstilling til pådømmelse. Sagen handlede om billedkunstner Anette Abrahamsson, der var ansat som professor ved Kunstakademiet. Det var en forudsætning for ansættelsen, at billedkunstneren under hele sin ansættelse opretholdt sin egen kunstneriske praksis. Professoren havde i en årrække underskud ved sin kunstneriske virksom-

hed. Disse underskud havde professoren fratrukket i øvrig personlig indkomst – det vil sige lønindkomsten som professor.

SKAT var af den opfattelse, at underskuddene ikke kunne fradrages i anden personlig indkomst, da kunstnervirksomheden ikke blev drevet som erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand. SKATs afgørelse blev stadfæstet af både Landsskatteretten og byretten.

Professoren ankede byrettens dom til landsretten, der imidlertid stadfæstede dommen, men med en anden begrundelse end byretten. Professorens påstand var, at skattemyndighederne skulle anerkende, at kunstnervirksomheden var erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand, og at underskuddene i de enkelte indkomstår kunne fradrages i anden personlig indkomst. Højesteret havde i en dom fra 2013 anerkendt, at når en kunstnervirksomhed var en forudsætning for en lønnet ansættelse, så ville der undtagelsesvis være grundlag for at tage lønindtægten i betragtning ved bedømmelsen af kunstnervirksomhedens rentabilitet. Det var professorens opfattelse, at dette princip fandt anvendelse i sagen, og at det på den baggrund skulle anerkendes, at virksomheden var erhvervsvirksomhed i skattemæssig forstand.

Landsretten fastslog i sin dom, at vurderingen af, om professorens kunstner-

29 Jura
AF Advokat Peter Hansen, partner i BACHMANN/PARTNERS

virksomhed kunne anses for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende, navnlig beroede på en vurdering af virksomhedens rentabilitet og intensitet. Landsretten lagde til grund, at det var vilkår for professorens ansættelse som professor ved Kunstakademiet, at der blev opretholdt en ’kunstneriske praksis’. Landsretten fandt imidlertid ikke, at der var grundlag for at forstå udtrykket ’kunstnerisk praksis’ på en sådan måde, at Kunstakademiet stillede krav om, at professoren skulle udøve den kunstneriske virksomhed på en bestemt måde, herunder på en sådan måde at der skulle afholdes udgifter til eget atelier, materialer og rejser m.v. for fortsat at være ansat som professor. På den baggrund fandt landsretten, at der ikke var en sådan sammenhæng mellem ansættelsen som professor ved Kunstakademiet og den kunstneriske virksomhed, at der var grundlag for undtagelsesvis at tage lønindkomsten i betragtning ved bedømmelsen af, om kunstnervirksomheden var erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

På baggrund af oplysningerne om indtægter og udgifter i professorens virksomhed gennem en årrække, konkluderede landsretten, at virksomheden ikke opfyldte kravene til rentabilitet og intensitet. Professoren kunne derfor ikke fradrage underskuddene i anden personlig indkomst.

Endelig fandt landsretten, at professoren heller ikke havde fradragsret for udgifterne som et lønmodtagerfradrag.

For de af BKF’s medlemmer, der har ansættelse på kunstakademier og kunsthøjskoler, og hvor det er en forudsætning for ansættelsen, at der under ansættelsen udøves kunstnerisk virksomhed, er det af stor betydning, at den kunstneriske virksomhed ikke udviser underskud. Hvis det er muligt, bør udgifter så vidt muligt aktiveres. Herved opnås fradrag ved efterfølgende salg af værker i form af en højere anskaffelsessum. Ved formuleringen af ansættelsesaftaler bør det også præcist beskrives, at den kunstneriske

virksomhed er en forudsætning for ansættelsen. Desuden bør der i ansættelsesaftalen være en præcis beskrivelse af, hvilke udgifter ansættelsesstedet kræver afholdt af den ansatte. En sådan præcis beskrivelse i en ansættelsesaftale vil muligvis kunne anvendes som løftestang i en skattesag, hvor skattemyndighederne som udgangspunkt vil nægte fradrag for underskud.

Sekretariatschef i Billedkunstnernes

Forbund Klaus Pedersen siger:

medlemmer,

i samme situation, er BKF

rigtig ærgerlig over, at det ikke lykkedes at få medhold i sagen. Selvom der i forbindelse med en ansættelse på for eksempel en højskole, billedskole, uddannelsesinstitution eller i andre sammenhænge stilles krav om en aktiv kunstnerisk praksis, vil det fortsat være svært for billedkunstnere at opnå fradrag for en række almindelige udgifter i deres kunstneriske virke.”

30 Jura
”Både i forhold til vores medlem samt til andre
som står
naturligvis

NYT MEDLEM Nina Adelajda Olczak

Billedkunstnernes Forbund får heldigvis hele tiden mange nye medlemmer. På denne plads vil Billedkunstneren fremover præsentere et af dem. Denne gang møder vi:

31 Medlemskab
Nina Adelajda Olczak i sit projekt ’Welcome to Polotubbieland’ (2016) FOTO Nina Adelajda Olczak

Hvor er du født og vokset op?

Jeg er født i 1980 i en tysk diaspora i et omstridt område i regionen Schlesien, der officielt blev til Polen i 1990. Derfor har jeg to statsborgerskaber og er vokset op med at tale tre sprog. Min familie flyttede til Sydvesttyskland, hvor jeg tog min uddannelse og boede i 20 år, inden jeg i 2017 kom til Danmark.

Hvor har du taget din uddannelse?

Jeg studerede kunsthistorie og amerikanske studier på universitetet i Heidelberg og derefter mediekunst på universitetet for kunst og design (HfG) i Karlsruhe, og dimitterede i 2013 med en M.A. i mediekunst.

Hvordan vil du beskrive dit arbejde?

Jeg er konceptuel kunstner og kurator. I mit arbejde udforsker jeg ideer om social revolution, kunstnerisk aktivisme og bæredygtig udvikling. Jeg kombinerer installation, performance, eksperimentel film og videnskabelig forskning for at øge bevidstheden om klimaændringer, naturlig nedbrydning og forholdet mellem mennesker og miljø. Mine seneste projekter omfatter en soloudstilling ’Impossible Escape: Chants of Resilience and Hope’ i Gedser, og kuratering af den internationale festival ’Transmission Karlsruhe-Athen’ og ’Transmission Karlsruhe-Warszawa-Kassel’ i forbindelse med Athen Biennalen og Documenta14 .

Hvorfor er du nu i Danmark?

Jeg kom til Danmark på grund af kærlighed og blev her på grund af bæredygtighed. Jeg opdagede, at dansk kultur favner min kulturelt mangfoldige baggrund perfekt. Kunstscenen er fri for rigide hierarkier, og det er lettere at etablere netværk både professionelt og personligt. Danmark blander tysk effektivitet med glimt af anarki, og minder mig på den måde om min barndom i Østeuropa.

Hvorfor bor du i Gedser?

I 2018 søgte jeg efter en overkommelig base med god plads til både arbejde og bolig og til en pris, der gjorde det muligt for mig at rejse efter mine projekter. En ven fortalte mig om et meget billigt hus beliggende i Gedser, et samfund jeg blev forelsket i. Selvom mange danskere betragter det som verdens ende, er Gedsers beliggenhed kun to timer fra København og andre større byer afgørende for mig, da jeg stadig udstiller mest uden for Danmark. En anden grund til, at jeg flyttede på landet,

var, at jeg kunne fordybe mig i naturen og finde inspiration til min kunstneriske praksis; at leve i harmoni med miljøet er helt essentielt for at løse klimaproblemer og skabe en dybere forbindelse mellem menneske og natur. Jeg udforsker aktivt måder at skabe et bæredygtigt kunstnerisk fællesskab på landet i erkendelse af, at bæredygtighed rækker ud over økologi, og også omfatter evnen til at opretholde en fornuftig tilværelse som kunstner. Det førte til, at jeg etablerede GedserRES, et kunstneropholdsprogram i mit hjem, som tilbyder et rum, hvor kunstnere både kan udforske deres kunstneriske praksis og forholdet til naturen.

Hvorfor har du meldt dig ind i Billedkunstnernes Forbund?

Jeg besluttede at melde mig ind i BKF, fordi jeg mener, at man må organisere sig, hvis man vil kæmpe for social retfærdighed og ordentlige arbejdsforhold inden for kunsten. Derudover tror jeg på, at mit medlemskab vil give mig mulighed for at udvide mit faglige netværk, uddybe mit kendskab til mine muligheder i Danmark og gøre det nemmere at bidrage til vigtige samtaler på den danske kunstscene.

32 Medlemskab
AF Steen Bruun Jensen
33 Medlemskab
Nina Adelajda Olczak i sit projekt ’Welcome to Polotubbieland’ (2016). FOTO Nina Adelajda Olczak

BKF KURSER

NYT MENTORKORPS FOR DIMITTENDER

26 nye udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere står klar som mentorer. Som medlem af BKF og som dimittend inden for de seneste ti år kan du få ét mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel. Du kan bruge det til at blive skarpere på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, på at udvikle en karriereplan eller på at drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Du bestemmer selv, hvad forløbet skal fokusere på. Et mentorforløb består som udgangspunkt af tre møder (ca. 2 timer pr. gang):

— Et opstartsmøde, hvor I taler om det eller de emner, som du gerne vil have i spil med din mentor. Sammen lægger I en plan for, hvad I vil forsøge at opnå med mentorforløbet.

— Midtvejs i forløbet arrangerer I oftest et lidt større arbejdsmøde, hvor I går i dybden med emnet. Sammen lægger I et mål for, hvad der gerne må ske inden afslutningen af jeres forløb.

— Ved afslutningen af jeres forløb evaluerer I processen og snakker om, hvilke mål du kan arbejde med fremover.

Find din mentor på bkf.dk.

ATELIERSAMTALER — LØBENDE ANSØGNING

Få faglig kollegial sparring på dit kunstneriske projekt I en ateliersamtale er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum og oftest vil samtalen typisk bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller realisering af et andet kunstnerisk projekt. Du bestemmer selv, hvori processen der ønskes sparring; det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen.

Form og procedure

Forud for samtalen sender du BKF en motivation for, hvorfor du gerne vil have samtalen og hvad du gerne vil tale om. Heri ansøger du også om, hvem du ønsker som samtalepartner. Herefter kontakter BKF din samtalepartner, hvorefter du selv står for den videre kontakt med vedkommende omkring mødetidspunkt og mødested.

En ateliersamtale er rammesat til ca. 3 timer. Du og din samtalepartner aftaler selv, hvordan I disponerer over de tre timer. De kan f.eks. fordeles sådan, at man afholder 1 samtale på 2 timer og derefter en opfølgende samtale (pr. skype/telefon/ fysisk). Man kan også holde 1 samtale á 3 timer.

Bemærk venligst at du maksimalt kan komme til én ateliersamtale årligt.  Tilbuddet gælder ikke for studerende.

Honorering

BKF sørger for honoreringen af samtalepartneren, når samtalen er afsluttet. Honoraret er på 2.100 kr.

Som medlem betaler du 220 kr. for samtalen. Bemærk venligst at BKF ikke står for at dække eventuelle rejseomkostninger. Disse skal afholdes af dig selv.

Efter samtalen er du forpligtet til at skrive os en kort sammenfatning af hvad du fik ud af samtalen.

TID Samtalen varer maks. 3 timer.

EGENBETALING Ateliersamtalerne er et medlemstilbud og koster 220 kr. Eksklusiv evt. transportudgifter.

TILMELDINGSFRIST Tilmelding foretages via mail til kmfp@bkf.dk. Der kan ansøges løbende

34 BKF Efteruddannelse

ØNSKER DU ET MERE BÆREDYGTIGT ARBEJDSLIV?

DATO 28. marts, kl. 15-18. 18. april, kl. 15.30-17.30.

3. maj, kl. 15.30-17.30. 17. maj, kl. 15.30-17.30.

30. maj, kl. 15-18

STED København

Bliv en del af udviklingsprojektet GRO og få viden om og ideer til, hvordan du gør dit arbejdsliv i kulturbranchen mere bæredygtigt. Forløbet er for dig, der er billedkunstner og som ønsker at få viden og værktøjer til at skabe et bæredygtigt arbejdsliv for dig selv, samt at finde løsninger i fællesskab på udfordringerne indenfor den billedkunstneriske branches til tider svære vilkår og rammer. Du bliver en del af en vækstgruppe, hvor vi deler viden og erfaringer. Vi taler for eksempel om, hvordan vores arbejdsliv ser ud nu, og hvordan vi kan gøre det bedre. Formålet er, at du igennem samtalerne, refleksionerne og løsningerne i gruppen får ny viden og inspiration fra andre til at begynde at handle anderledes, og du dermed kan fremme dine muligheder for at få et (endnu mere) bæredygtigt arbejdsliv.

PROCESLEDER Karen Mette Fog Pedersen

EGENBETALING Gratis

TILMELDINGSFRIST 15. marts 2023

SELVANGIVELSE, SKAT OG MOMS

DATO 24. maj 2023, kl. 10-15

STED København

Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Og hvordan fungerer kunstnermoms?

UNDERVISER Bent Malinovsky

EGENBETALING 320 kr. for BKF-medlemmer

TILMELDINGSFRIST 20. april 2023

BLIV MERE SYNLIG MED KOMMUNIKATIONS- OG PRESSESPARRING

DATO 25. maj 2023, i tidsrummet kl. 10-15.30

STED København

Savner du sparring på, hvordan du får dit kunstprojekt bedst kommunikeret i en pressemeddelelse, et nyhedsbrev eller i et opslag på SoMe? Trænger du til et par friske øjne på pressestrategien for jeres kunstnerdrevne udstillingssted? Eller er du i tvivl om, hvilken kommunikationsplatform, der passer dig bedst? Om du skal satse på din hjemmeside, Instagram eller noget helt andet? Som noget nyt tilbyder BKF dig professionel sparring på konkret kommunikations- og pressemateriale i et 1:1 sparringsmøde med en kommunikationsrådgiver á 55 minutters varighed.

UNDERVISER Maria Larsen

EGENBETALING 120 kr. for BKF-medlemmer

TILMELDINGSFRIST 24. april 2023

TILMELDING Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk. Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG

TIL KURSER?

Kontakt BKF’s kursus- og projektleder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

Fra Signe Kejlbos atelier. Signe er en af de billedkunstnere, der tidligere har deltaget i udviklingsprojektet GRO. FOTO Signe Kejlbo

Runde fødselsdage

20

Studentermedlem Halfdan Kajhøj 16-03-2003

25

Studentermedlem Lulu Leika 09-04

Studentermedlem Victoria Helene Hvass 12-04

Studentermedlem Asta Høyer Hansen 13-04

Studentermedlem Nicolai R Seerup Olesen 22-04

Studentermedlem Agnes Olivia Schyberg 22-04

Studentermedlem Maria Lindeblad 23-04

Studentermedlem Tobias Just 24-04

30

Studerende Esben Ingemann Larsen 05-03

Billedkunstner og fotograf Clara Reeh 26-03

Studerende Anne Sofie Djernis 31-03

Billedkunstner Mette Rasmussen 31-03

Studentermedlem Kristyan Nicholson 05-04

Billedkunstner Mathias Warnich 09-04

Studerende Hannibal Dahl 11-04

Billedkunstner Alma Ulrikke Bille Stræde 07-05

Studerende Pernille Emillia Kjær 22-05

40

Billedkunstner Magnus Pettersen 15-03

Studerende Nanna Maria Wibholm 05-04

Billedkunstner Anna Margrethe Pedersen 27-04

Billedkunstner Annarosa Krøyer Holm 09-05

Billedkunstner Lea Guldditte Hestelund 19-05

50

Billedkunstner Jacob Brostrup 24- 03

Kunstner og fotograf Lisbeth Johansen 13-04

Keramisk kunstner Mette Maya Gregersen 16-04

Billedkunstner Anders Visti 22-04

Billedkunstner Dagmar Krøyer 23-04

Billedkunstner Hartmut Stockter 03-05

Billedkunstner Shorena Kusiani Laue 08-05

Billedkunstner Dorte Buchwald 09-05

Billedkunstner/Arkitekt Maya Peitersen 09-05

Billedkunstner Tomas Lagermand Lundme 20-05

60

Billedkunstner Mariane Margrethe Lyngsø 09-03

Billedkunstner/Grafiker Janusz Tyrpak 11-04

Maler Carsten Krogstrup 17-04

Maler Torgny Wilcke 19-04

Maler Signe Adrian 20- 05

Billedkunstner Anne Lildholdt Jensen 30-05

70

Maler Jette Wistoft Noyes 04-03

Billedkunstner Per Johan Svendsen 13-03

Grafiker og Maler Tine Hind 22-03

Keramiker Inge Bøgh Trautner 27-03

Maler Asbjørn Jakobsen 28-03

Fotograf Henrik Saxgren 01-04

Grafiker Ulla Madsen 07-04

Væver Elisabeth Ryde 09-04

Grafiker Catherine Poher 16- 04

Billedkunstner Søren Friis 16-04

Keramiker Ulla Hansen 29-04

Keramiker Per Weiss 30-04

Maler og Billedhugger John Richard Towle 05-05

75

Billedkunstner Vibeke Winberg 28-03

Maler Lilybeth Sebaldus 28-03

Billedkunstner Britta Westhausen 06-04

Billedkunstner Jette Bækgaard 09-04

Maler Gitte Ladegaard 21-04

Maler Jens Uffe Rasmussen 24-04

Maler Rigmor Bak Frederiksen 24-04

Maler og Billedhugger Jørn O.H. Bork 26-04

Billedkunstner Karin Laux 06-05

Billedkunstner Maj-Britt Beck 11-05

Væver Lis Bech 12-05

Billedhugger Flemming Holm 18-05

Billedhugger Kirsten Ortwed 28-05

80

Fotograf Barry Pringle 17-03

Billedkunstner Steen T. Krarup 28-04

Intermedia kunstner Eric Andersen 03-05

Maler og Grafiker Poul Esting 16-05

Billedkunstner og Fotograf Claus Axelsen 23-05

90

Billedkunstner Kirsten Bohn 14-03

Maler Frits Bro Pedersen 28-05

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

Billedkunstner Anne Haaning

Studerende Anný Djurhuus Øssursdótti

Billedkunstner Birte Mølgaard

Billedkunstner og keramiker

Caroline Krabbe Haugen Sørensen

Grafiker Catherine Poher

Studerende Chili Katrine Badse

Billedkunstner Christian Finne

Studerende Elina Bergmark Wiberg

Billedkunstner Eva Hvelplund

Maler Finn Richardt Jørgensen

Studerende Frederik Moulin Bengtsson

Billedkunstner Frederikke Andersen

Studerende Frida Marie Damsgaard

Billedkunstner Helle Bjørnebo Neidhardt

Billedkunstner Henning Lundkvist

Billedkunstner Hugo Hopping

Maler Inge Lis Jørgensen

Billedkunstner Jonas Sangberg

Billedkunstner Julie Lænkholm

Keramisk kunstner Lea Nielsen

Billedkunstner Line Lyhne

Studerende Mads Skarsteen Andersen

Billedkunstner Marie Hvid Kai Pørksen

Billedkunstner Mathias Sæderup

Billedkunstner Mia Willaume

Billedkunstner Naja Utzon Popov

Conceptual Media Artist

Nina Adelajda Olczak

Studerende Oskar Bruheim Wild

Billedkunstner Per Johan Svendsen

Kunstmaler Rafael Guerrero Céspedes

Billedkunstner Rizan Hussein Arab

Studerende Ronja Svaneborg

Billedkunstner Signe Klejs

Studerende Stephen William McEvoy

Billedkunstner Suzanne Stokholm

Visuel kunstner Thanos Athanasios Dimogia

Billedkunstner Thomas Dausell

Billedkunstner Torben Thim

Studerende Victoria Helene Hvass

Studerende Vilhelm Dehs

DØDE

Ellen Susanne Baldus † 2022

Jytte Marie Posselt † Nov 22

Henrik Vagn Jensen † Okt 22

Lars Høeg † Sept 22

Hanne Warming † Okt 22

Hanne Knudsdatter † Dec 22

Birthe Bo Sakurai † Jan 23

Finn Hjortskov Jensen † Jan 23

Claus Bojesen † Jan 23

Kontakt BKFs sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

36 Nyt fra BKF’s sekretariat

LEGATBOLIGER / RESIDENCIES

1. MARTS

Fanø og Berlin

Bemærk at der er ny ansøgningsfrist for Fanø-huset og Berlin-lejligheden. De nye frister er d. 1. marts og d. 1. september.

Yderligere info og obligatoriske ansøgningsskemaer findes på →bkf.dk/boliger.

30. MARTS

San Cataldo

Klostret San Cataldo ved Amalfikysten i Syditalien er et studiehjem for videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere. Et stipendium består i et frit ophold med fuld forplejning og kan være på 2 eller 4 uger – dog skal stipendiater skal betale 35 Euro pr. uge. Ubemidlede kunstnere kan samtidig med ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter.

Ansøgningsskema: skal udfyldes elektronisk på ansøgningens hjemmeside: sancataldo.dk Ansøgningsfrist: 30. marts for ophold fra 1. august- 14 december 2023.

31. MARTS

Klitgården Refugium

Klitgården er et refugium for bl.a. kunstnere, som er medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer – herunder BKF – og har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fællesrum. Derudover er der tre atelierer – hvoraf det ene er et keramikatelier og det andet et grafisk atelier. Tre daglige måltider bliver serveret. Klitgårdfonden kan søges som legat, der dækker opholdsudgifter i 2 uger, på nær en egenbetaling på 150 kr. pr dag.

Der er intet ansøgningsskema. Ansøgning skal indeholde en kort projektbeskrivelse og et cv på maks. 3 normalsider i alt. Dertil må der gerne være bilagsmateriale som dokumentation.

Damstedvej 39

9990 Skagen info@klitgaarden.dk

1. APRIL

Huset i Provence

Huset ligger i Fox-Amphoux i den nordlige del af departementet Var i hjertet af Provence. Der kan søges ophold op til fire måneders varighed – og ansøgere med behov for arbejdsro uden for vante omgivelser, og som inden for et begrænset tidsrum har et større arbejde at udføre, vil blive foretrukket. Det er nødvendigt at have en bil til rådighed, da huset ligger langt fra alt.

Der er ansøgningsfrist den 1. april for ophold i Huset i Provence: juli – december 2023. Der er intet ansøgningsskema. Ansøgning sendes til BKF, Vingårdstræde 21, 1.th., 1070 København K eller bkf@bkf.dk.

1. APRIL Skandinavisk Forenings Kunstnerhus i Rom

Circolo Scandinavo er et residency for kunstnere fra de nordiske lande. Huset et placeret i det smukke og rolige område San Saba i Rom. Stipendiet inkluderer kulturelle aktiviteter og begivenheder, assistance og kuraterede samarbejder. Skandinavisk Forening fremmer nordiske kunstnere i Italien for at skabe samarbejde og netværk med den italienske offentlighed, kunstnere og kulturinstitutioner. Bygningen er nyrenoveret og har en stor have. Den månedlige husleje er mellem 550 € og 650 € afhængig af værelset.

Ansøgningsfrist: 1. april for ophold i perioden oktober 2023 – september 2024. Ansøgningsskema findes på hjemmesiden: circoloscandinavo.it

NORDISK KULTURKONTAKT

27. MARTS Mobilitetsstøtte (rejser)

28. APRIL

Norden 0-30

Find ansøgningsfrister i det nye år på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på mail: program@nordiskkulturkontakt.org eller tlf. +358 (0)10 583 1029.

NORDISK KULTURFOND

26. MARTS

Opstart og Globus opstart

28. APRIL

Norden 0-30

Mere info på → nordiskkulturfond. org/soeg-stoette eller tlf. 33 96 02 42.

STATENS VÆRKSTEDER FOR KUNST

1. MAJ

Hos SVFK kan du arbejde i store formater, som dit eget værksted og udstyr ikke tillader. Du kan søge indenfor to programmer: udviklingsprojekter eller værkproduktion. Læs mere på → svfk.dk.

STATENS KUNSTFOND

24. APRIL

Ophold via statens kunstfonds særlige residencyaftaler

27. APRIL Værkproduktion og udstillinger

LØBENDE BEHANDLING

Kuratoriske researchrejser

Mere info på eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00. Følg også med på → kunst.dk/for-ansoegere/soeg-tilskud for nye puljer og mere info.

OG FONDE

BKFs medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde relevante for billedkunstnere på → bkf@bkf.dk eller tlf. 33 12 81 70.

37 Ansøgningsfrister
FRISTER FOR LEGATER

NY RABATAFTALE MED NETTOLAGER

Som medlem af BKF kan du nu få 20% rabat på leje af rum i op til ét år hos Nettolager. For at modtage rabatten skal du sende en billedkopi af dit BKF-medlemskort til kundeservice@nettolager.dk, herefter får du tilsendt en engangskode. Engangskoden i nettolagers app. Læs mere om tilbuddet og øvrige rabatmuligheder på BKF’s hjemmeside under medlemsfordele.

KOMMENDE UDSTILLINGER

EN-SOI, POUR-SOI, POUR-AUTRUI

— en udstilling om sindets sårbarhed Es Gandrup, Galleri UnderKant

på Kofoeds Skole

2. marts – 20. maj

CIRKLEN MED GÆSTER

Karen Abel, Christian Ulrik Schmidt, Birgitta Hallberg, Bertine Knudsen, Susanne Helweg, Hanne Matthiesen Nanna Bisp Büchert, Anne Koldsø, Kit Kjærby, Inga Vestergaard Sørensen. Maleri, Tegning, Akvarel, grafik, artists books, vævning, skulptur, keramik. Helligåndshuset, Amagertorv, København, 18.-30. april, alle dage kl. 10 – 18, søndage dog kl.11 – 17.

F R Å D S

Separatudstilling af Lilybeth Sebaldus

Maleri og installationsobjekter Birkerød Gl. Præstegård 15.april – 7.maj

LAKESIDE GALLERY

Vivi Linnemann — sammen med Tiziano Autera. Artherstrasse 5

6300 Zug, Schweiz.

3. maj – 1. juli

MISSION ART

Bente Christensen-Ernst

948 Armenia Street

Jabre Building – floor 1

Mar Mikhayel, Beirut – Lebanon

8. marts 2023

URBANIST ART GALLERY

Bente Christensen-Ernst

Dubai Hills Mall

Dubai Hills Estate Dubai

United Arab Emirates

6. maj 2023

38 Opslagstavle
Cirklen med gæster Bente Christensen-Ernst: Tadmor

DESIGNMUSEET DANMARK TILBYDER BKF’S

MEDLEMMER 50% PÅ ENTRÉEN

Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at BKF nu har lavet en aftale med Designmuseet Danmark om 50 % på entrébilletten for forbundets medlemmer – mod forevisning af BKF-kortet.

INDBERETNING AF KONTINGENT TIL SKAT

Vær opmærksom på, at BKF har indberettet dine kontingentbetalinger for 2022 til SKAT – hvis du har givet os dit CPR-nr. Har vi ikke fået dit CPR-nr., skal du selv huske at gøre det. For almindelige medlemmer var det årlige kontingent 2.340 kr. For studerende 200 kr.

STUDIETUR TIL GIBCA 2023

Sæt allerede nu kryds i kalenderen og tag med BKF på tur til GIBCA 2023. Turen vil foregå i perioden d. 6.-8. oktober 2023. Turen er for BKF’s medlemmer og byder på masser af faglig inspiration og muligheder for at diskutere kunst med gode kollegaer. Hold øje med BKF’s hjemmeside og nyhedsbrev for yderligere information om, hvordan du tilmelder dig.

BRUG IKKE GAMLE GIROKORT, NÅR DU INDBETALER DIT

KONTINGENT!

Vi har problemer med at se, hvem der har betalt, hvis du bruger et gammelt girokort eller har glemt at opdatere informationerne i din Netbank.

BKF’S BESTYRELSE 2023

FORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams

BILLEDKUNSTNER Katja Bjørn

BILLEDKUNSTNER Jóhan Martin Christiansen

BILLEDKUNSTNER Lars Worm Thomsen

BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen

BILLEDKUNSTNER Mette Kit Jensen

BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel

STUDERENDE Agnes Schyberg

BILLEDKUNSTNER Ditte Lyngkær Pedersen

BKF’S REGIONER 2022

KONTAKTPERSONER

BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard

FYN/BILLEDHUGGER Simon Fiil

KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen

MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver

MIDT- OG VESTSJÆLLLAND

NORDJYLLAND/ BILLEDKUNSTNER OG FOTOGRAF Rikke Ehlers Nilsson

NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst

STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha

SYDJYLLAND/MALER Nils Vollertsen

PÅSKELUKKET I SEKRETARIATET

Sekretariatet i Vingårdstræde holder påskelukket i perioden 3. april-10. april (begge dage inkl.)

REDAKTØR Steen Bruun Jensen sbj@bkf.dk

BKF’S REDAKTIONSUDVALG

Marie Thams, Hannibal Andersen, Søren Hüttel, Jóhan Martin Christiansen og Lars Worm

DEADLINE

Billedkunstneren nr. 2, 2023: 3. maj, 2023

ANNONCER

Billedkunstnernes Forbund

ABONNEMENT

300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902-3618

ISSM elektronisk publikation TL901-7596

TRYK

BUCHS AS

DESIGN OG LAYOUT

Mai Boline Bjerre og Laura Silke

UDGIVER

Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Vingårdsstræde 21, 1 th.

1070 København K.

T 33 12 81 70

Åbent man-tors kl. 10-15

SEKRETARIATSLEDER

Klaus Pedersen

KOORDINATOR

Annarosa Krøyer Holm

KOMMUNIKATIONSANSVARLIG

Steen Bruun Jensen

KURSUS- OG PROJEKTLEDER

Karen Mette Fog Pedersen

Kolofon 47
AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K
46798
ID-NR.
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.