Fagbladet Billedkunstneren #1 2024

BILLED KUNSTNEREN NR1

Kunsten fra Grønland mangler et hjem

Hvordan står det til?

Hvordan er det psykiske arbejdsmiljø for billedkunstnere og hvilke særlige udfordringer står vi med i forhold til mental sundhed? De spørgsmål rører sig i BKF, da vi ved, at usikre arbejdsvilkår, konkurrencemekanismer og krav til stort personligt engagement blandt meget andet gør vores arbejdsliv anderledes krævende end den brede befolknings.

Helt konkret ved vi fra musikken, at trivslen og den mentale sundhed blandt danske skabende og udøvende musikere er langt dårligere end i resten af befolkningen, det viste en rapport fra sidste år udgivet af Musiklivets Partnerskab for Bæredygtig Udvikling. Og billedkunstnere kan også være under et særligt pres i et liv, hvor grænserne mellem arbejde og alt andet kan være svære at se, og hvor man ofte står alene i for eksempel forhandlingssituationer og med at sætte retning for udviklingen af ens praksis. Mental sundhed er derfor noget BKF ønsker at sætte fokus på. Det sker blandt andet med et par nye medlemstilbud, hvor der er indgået aftaler med en række terapeuter og stress coaches, der tilbyder terapi, coaching og mentaltræning, ligesom du som medlem nu kan modtage gratis assistance af en socialrådgiver, hvis du har brug for sparring vedrørende sager om arbejdsforhold. Og endelig har du stadig adgang til BKFs guide til psykisk arbejdsmiljø med information om den gældende lovgivning og rettigheder på bkf.dk.

AF Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

I december blev den første statistik over danske kunstnere offentliggjort. Statikken, som hedder ’Kunstnere i Danmark’, er resultatet af en længere udviklingsproces drevet af Dansk Kunstnerråd og Danmarks Statistik, og er finansieret af Kulturministeriet. Det er historisk, at der nu

findes officielle tal på kunstnere i Danmark, tal som både er oplysende for offentligheden og kan indgå i BKF’s politiske arbejde. Nu kan vi på flere måder finde mere konkrete svar på, hvordan det står til med de danske kunstnere – i hvert fald med oplysninger om kunstneres indkomstgrundlag, køn, bopæl og alder til at starte med. Jeg ser frem til at se, hvordan den nye viden kan gavne den brede forståelse for blandt andet billedkunstneres økonomi og forhåbentligt også kan styrke nye tiltag på området. De nye tal er at finde på Danmarks Statistik i sin første form, og i dette nye år starter fase to, hvor projektet videreudvikles. Så hvorfor tælle? En af de ting, optælling kan, er at vise tendenser og udvikling for eksempel i en befolkningsgruppe eller et felt. BKF laver selv løbende håndholdte optællinger for at få et konkret indblik i tingenes tilstand, og sidste år besluttede vi os for blandt andet at kigge på kønsbalancen i udstillinger på nogle af landets største museer og kunsthaller – hvilket forbundet længe har skubbet på for udvikler sig. Ud fra disse ni institutioners udstillinger, kan vi nu se det ske – optællingen viser at kvindelige kunstnere nu er langt stærkere repræsenteret, og at en mere ligeværdig balance er at syne, hvilket i sig selv er opløftende versus den fortsatte ubalance mellem køn, som vi kender fra for eksempel museernes indkøb, prissætningen af værker, galleriernes udstillinger mv. Men udviklingen på museer og kunsthallerne skal klart anerkendes, og vi kan nu håbe på, at tiden er inde til, at flere diversitetsparametre mere aktivt kan komme med i arbejdet med ligestilling, ligeværd og inklusion. Læs mere om optællingen inde i bladet, hvor du blandt andet også kan læse om den årelange ambition om at skabe det første Nationalgalleri for kunst i Grønland, og som nu er et forhåbentligt afgørende skridt nærmere realisering, samt om udviklingsprojektet Kreativt Valgfagslaboratorium, som Undervisnings- og formidlingsafdelingen på ARKEN i Ishøj de senere år har inviteret folkeskolens billedkunstlærere ind i.

Men nu vi er ved tallene, så kan vi fejre, at vi har rundet de 2100 medlemmer. Velkommen til alle nye medlemmer og også en lys hilsen til alle jer, der har været med længe!

6

KUNSTEN FRA GRØNLAND MANGLER ET HJEM

Igennem 18 år har en gruppe kunstnere og aktører i Grønland haft en ambition om at skabe det første nationalgalleri for kunst i Grønland. For uden et nationalgalleri er kunsten hjemløs, mener de.

18

LABORATORIUM FOR NYTÆNKENDE KUNSTUNDERVISNING

Undervisnings- og formidlingsafdelingen på ARKEN i Ishøj har de senere år inviteret folkeskolens billedkunstlærere ind i det, de kalder Kreativt Valgfagslaboratorium.

26

BØRN LÆRER AT SÆTTE ORD PÅ KUNST

Mange elever har rigtig svært ved at arbejde eksperimenterende. For når man eksperimenterer, risikerer man, at det ikke bliver ’pænt’.

4 Kunstnerens værksted

28 Kønsfordeling på de største museer og kunsthaller

32 Nyt medlem: Paula Duvå

34 Kurser

36 Kort nyt

Anne-Birthe Hove, Uden titel, (u.å.), Nuuk Kunstmuseum.

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Morten Schelde

F. 1972

Jeg kalder mit atelier for studio – Schelde Studio –den amerikaniserede udgave af atelier, eller hvis det heller ikke skal være fransk, mit værksted: Dér hvor jeg laver værker. Men studiolyder smartere og mere Instagram-agtigt. Det hedder også RankGallery, fordi jeg i samarbejde med min kone, Jeanne Rank Schelde, har etableret et lille galleri i den ene ende af lokalerne.

Jeg har haft lokalerne, det gamle Expert, som de lokale kender dem som, siden sommeren 2022. Det ligger i Skagen, i den lille g å rd, der engang udgjorde centeret. En dengang overdækket arkade. Taget er væk, og mine naboer er en genbrugsbutik, en tatovør og en skrædder. Front mod gågaden er Tonnys Blomster, en driftig blomsterhandler, og en frisør.

Da Jeanne og jeg åbnede galleri og studio i sommeren 2022, kom der masser af gæster. Det var en fest, jeg tror aldrig, jeg har fået så meget vin i gaver, som den dag. Vores bankr å dgiver kom med en kurv med chokolade, vin og lakrids. Jeg synes, at jeg er blevet rigtig godt taget imod heroppe – som københavner, der er flyttet til Nordjylland.

Vi flyttede herop hele familien, med to børn, lige op til jul 2021. Jeanne havde en stilling pr. 1. februar 2022 p å Skagens Kunstmuseer. Vi lejede et hus og flyttede med to vognlæs alt herop. Til at begynde med opmagasinerede jeg alt mit gear heroppe. Efter et par måneder fandt jeg nogle lokaler, der kunne gå an at

arbejde i, men jeg kom til at dele lokaler med andre lejere, der indrettede sig som marskandisere, og så virkede de nye lokaler mere lovende. Så jeg flyttede igen.

I praksis har vi ikke haft tid og energi til at drive galleri. Vi har lavet en enkelt gruppeudstilling sidste sommer med kunstnere, der på en eller anden m å de har deres gang i Skagen. Ellers har galleri-delen fungeret som mit eget showroom, hvor jeg har haft tid til at lave tre forskellige udstillinger. Først litografier, så to kæmpe tuschmalerier og en installation med lys og rødmalede pinde, som jeg har genbrugt i nye former, siden jeg lavede dem til en udstilling p å Gl. Strand i 2014. Lige nu har jeg store indrammede tegninger stående på brændekævler. Det ser godt ud.

Stedet ligger lidt skjult. Selvom det ligger centralt, er de gæster, jeg få r, som regel nogen, der i forvejen ved, at jeg holder til her. På den ene side vil jeg gerne sælge kunst, på den anden side har jeg også brug for arbejdsro. Vægtningen er OK, jeg har ikke softicespisende turister rendende.

Jeg har god plads. I København havde det næppe været muligt at finde så store rum sådan lige. Jeg havde forventet, at det havde været nemmere at finde egnede lokaler, end det viste sig. Det havde måske været lettere i en mindre turistet by – men så havde der heller ingen gæster været.

Sådan cirka ser hverdagen ud, januar 2024. Jeg arbejder på et stort værk til udstilling på Tegners Museum. Bag den hvide væg til højre er udstillingsdelen af værkstedet.

Grønlands Nationalgalleri er udformet som en stærk, skulpturel form, der er placeret højt på en klippe ved kysten med udsigt ind over Nuuk og over havet til fjelde og Godthåbsfjorden. Bygningen er udlagt som en ring, en cirkulær bygning på 54 meter i diameter. Arkitekturens cirkelform refererer til en social og kollektiv bevidsthed om den grønlandske kulturarv og identitet i form af runde teltringe, igloer og cirkulære stensætninger, der har været brugt siden tidlig bosætning i inuittraditionen. Rumprogrammet er fordelt i et cirkulært, trefoldigt loop. Brugeren bliver med det samme en del af bygningens grundidé; den frie bevægelse. Loopet fordeler, spreder og samler udstillinger og begivenheder efter behov og temperament. ILLUSTRATION BIG/Glessner Group

AF

Ann-Sophie Møller

Igennem 18 år har en gruppe kunstnere og aktører i Grønland haft en ambition om at skabe det første Nationalgalleri for kunst i Grønland. For uden et Nationalgalleri er kunsten hjemløs, mener de. Og hvis alt går efter planen, bliver 2024 året, hvor drømmen endelig bliver realiseret.

Bygningsprojektet fra konkurrenceforslaget. Cirkelslagets indre glasfacade udgør en enkel og forfinet indramning af den rå natur og den majestætiske udsigt til skulpturhaven. ILLUSTRATION BIG/Glessner Group

Forestil dig et 3000 kvadratmeter stort galleri fyldt med kunst fra Grønland placeret på en fjeldtop midt i hovedstaden Nuuk, hvorfra man også kan nyde udsigten over byen og Nuuk fjord.

Det er drømmen for en gruppe kunstnere og aktører, der gennem 18 år har arbejdet for at skabe et Nationalgalleri for kunst i Grønland.

Og nu er drømmen tæt på at blive realiseret.

Kunst har altid været en stor del af grønlandsk kultur. Men meget af kunsten er gennem årene blevet opkøbt udefra og er i dag enten i privateje eller udstillet p å museer rundt omkring i verden. Og så længe der ikke er et nationalgalleri, der kan samle både den historiske og nutidige kunst i Grønland, er kunsten hjemløs, mener Aka Høegh, der er en af landets kendte kunstnere. Hun har været med til at stifte fonden bag Grønlands Nationalgalleri for Kunst.

”Vi er en lille nation, men et kæmpe land. Vi er meget få mennesker, men vi har altid skabt kunst. Desværre er meget af kunsten sivet ud af Grønland, fordi der i mange år ikke har været nogle, der tog kunsten alvorligt her i landet. Kunsten blev opkøbt udefra. Men nu er det som om, at Grønland er ved at vågne op,” siger Aka Høegh, der i dag er næstformand i fonden.

Fonden for Grønlands Nationalgalleri for Kunst blev oprettet i 2006 med økonomisk hjælp fra NunaFonden. Året efter kom fonden på den grønlandske finanslov for en fireårig periode. I 2010 afholdt bestyrelsen for Grønlands Nationalgalleri for Kunst en konkurrence, hvor de inviterede seks nordiske arkitekttegnestuer til at komme med bud p å , hvordan det kommende Nationalgalleri kan udformes. Vinderen blev et forslag fra det danske arkitektfirma Bjarke Ingels Group. Selvom det er 14 år siden, at vinderprojektet –en stor, rund, grå bygning – blev præsenteret, er Bjarke Ingels Group fortsat interesserede i at realisere projektet, siger formand for fonden Josef Motzfeldt. Fonden gik efterfølgende i gang med at indsamle økonomiske midler til at virkeliggøre Nationalgalleriet – et arbejde, der er gået langsomt fremad. De estimerer, at oprettelsen af Nationalgalleriet vil koste godt 200 millioner kroner. →

I 2018 bevilgede Naalakkersuisut, den grønlandske regering, to millioner kroner til bestyrelsens arbejde. Fonden fik yderligere doneret 175.000 kroner til projektet fra fonde i det grønlandske erhvervsliv.

I 2022 gav selvstyret samtykke til, at de sammen med Kommuneqarfik Sermersooq, som er den kommune, Nuuk hører under, vil være ejere af Nationalgalleriet og dermed stå for driften af galleriet.

Året efter, i 2023, tog projektet fart. Grønlands parlament vedtog, at der blev afsat 50 millioner kroner til opførelse af Nationalgalleriet. Samtidig donerede en privat dansk erhvervsmand, der ønsker at være anonym, 50 millioner kroner til projektet i februar 2023. Dermed har fonden nu indsamlet 100 millioner kroner til opførelsen af Nationalgalleriet, som er halvdelen af det, fonden regner med, at projektet vil koste. Derudover har Kommuneqarfik Sermersooq og selvstyret afsat to millioner kroner til bestyrelsens arbejde i 2024.

Står det til fondens formand, Josef Motzfeldt, bliver 2024 året, hvor byggeriet af Nationalgalleriet endelig skal tage sin spæde begyndelse.

”Det har været meget småt med interesse for Nationalgalleriet både fra politisk side og fra det private erhvervsliv i Grønland. På mange måder synes jeg, at de har svigtet os. Men nu hvor selvstyret har tilkendegivet, at de vil være ejere af det kommende nationalgalleri, tager projektet fart. Nu er flere fonde villige til at støtte os, da de kan se, at Nationalgalleriet bliver en realitet, og at det ikke bare en lille flok stædige mennesker, der ønsker galleriet,” siger Josef Motzfeldt.

Nationalgalleriet er også et identitetsbrand

Gennem 13 år har Josef Motzfeldt været formand for fonden Grønlands Nationalgalleri for Kunst. Som tidligere politiker i det nuværende regeringsparti Inuit Ataqatigiit er han i forvejen kendt blandt den grønlandske befolkning, hvor han blandt andet har bestredet flere ministerposter og været formand for det grønlandske parlament. Selvom han i dag har lagt karrieren som politiker på hylden, har han stadig et politisk projekt: Nationalgalleriet.

I hans hjem i Nuuk, hvor guldindrammede landskabsmalerier af fjelde og sne hænger side om side med en lille figur skabt af ben, rypefødder og moskushår – værket Toornatsiaq I af kunstneren Naja Rosing-Asvid – reflekterer han over, hvordan kunsten ifølge ham er med til at danne befolkningens identitet.

I et samfund, hvor der i dag lever generationer, der har oplevet flere politiske epoker – fra kolonisering til amt til hjemmestyre til selvstyre – er der behov for kunsten til at samle folket. For der har aldrig været så mange måder at se verden på, som der er i Grønland lige nu, mener han.

”Kunsten er med til at afbilde hele vores historie og identitet. Det vil være en kæmpe national katastrofe, hvis vi lader hånt om den oprindelige befolknings måde at udtrykke sig på ved at lade den forsvinde. Derfor er det vigtigt, at både historisk kunst og nutidskunst får et hjem i Nationalgalleriet, hvor befolkningen har adgang til den,” siger han.

Ligesom Aka Høegh, der mener, at ”Grønland er ved at vågne op” i forhold til kunstens betydning, oplever Josef Motzfeldt også, at der inden for de senere år er kommet mere politisk velvilje til etableringen af et Nationalgalleri.

Derfor tror han også p å, at det vil blive nemmere for bestyrelsen at indsamle den sidste million kroner, som de mangler for at kunne igangsætte byggeriet.

”Omverdenen forbinder ofte Grønland med fangst og militær, men den grønlandske kunst har også noget at vise verden. Det er Grønland som nation under fødsel, der skal vise sin identitet, som også indeholder kunst. Det er det identitetsbrand, vi gerne vil synliggøre. Så vi kan vise store udstillinger, ligesom andre internationale storbyer, og sende vores kunst ud i verden,” siger Josef Motzfeldt.

Aka Høegh, Qaqqaqnuimmat/dafjeldetkomfrem, litografi, 2007. THORDALS.

Mitaartoqmaske, indsamlet i Kangatsiaq i 1950erne af etnologen George Nelleman. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, Nuuk.

De unge skal kunne opleve deres forfædres arbejde

Så længe der har levet mennesker i Grønland, har der eksisteret kunst. Det er vævet sammen; kunsten, kulturen og naturen. De gamle inuit skabte figurer ud af ben og drivtømmer, tupilak, som i den gamle mytologi fungerede som hævnånder. De skabte fangstredskaber med kunstneriske udskæringer, smykker, og kroppen blev en kunstnerisk udtryksform i uaajaarneq, grønlandsk maskedans. Selv p å klædningen af skind var et kunstværk i sig selv, mener Aka Høegh.

Hun henter selv meget inspiration fra de gamle inuit, når hun skaber kunst i dag. Men hun vil ønske, at inspirationen var lettere tilgængelig – og derfor har hun i mange år arbejdet for oprettelsen af et nationalgalleri.

For selvom der i dag hænger vigtige kunstværker på flere af landets museer og i offentlige bygninger som Inatsisartut, Grønlands parlament, og selvstyretårnet i Nuuk, ”kan man ikke bare lige gå derind for at opleve kunst,” siger Aka Høegh.

”Det er så vigtigt, at vi får større adgang til kunsten. Det er særligt vigtigt, at de unge mennesker kan opleve deres forfædres arbejde side om side med nutidskunst og blive inspireret og skabe nye strømninger ud fra kunsten. Det er blandt andet det Nationalgalleriet kan bidrage med,” siger hun.

Derfor er ambitionen også, at Nationalgalleriet skal kunne udforskes digitalt, så mennesker i byer og bygder uden for Nuuk også kan få glæde af værkerne.

Selvom Nationalgalleriet endnu ikke er en realitet, er fonden alligevel gået i gang med at indsamle værker, der skal udstilles på galleriet. Fonden ejer blandt andet en samling af værker af de afdøde kendte kunstnere Hans Lynge, Anne-Birthe Hove, som selv var med til at starte fonden for Grønlands Nationalgalleri for kunst, og Pia Arke, der er blevet udstillet på flere danske museer i de senere år. Mens Hans Lynges værker er opmagasineret i Danmark, er værkerne af Anne-Birthe Hove og Pia Arke opkøbt i samarbejde med Nuuk Kunstmuseum, der opbevarer dem. Derudover ejer fonden 38 værker af andre grønlandske kunstnere.

Men allerede nu har fonden også blik på værker fra Grønland på andre museer, som de ønsker skal udstilles p å det fremtidige Nationalgalleri. →

Hans Lynge var både forfatter og billedhugger, her fotograferet i juli 1953.

FOTO Jacob Maarbjerg

”Det er særligt vigtigt, at de unge mennesker kan opleve deres forfædres arbejde side om side med nutidskunst og blive inspireret og skabe nye strømninger ud fra kunsten.”

— Aka Høegh

”Jeg kan huske, at jeg besøgte Musée de l’Homme for at se den samling af masker, de har fra Østgrønland. Jeg har aldrig før set så stor en samling af spændende og fascinerende masker. Det er vigtigt, at vi får mulighed for at udstille dem i perioder under trygge rammer i Grønland, så vi kan lade os inspirere af dem,” siger Aka Høegh og fortsætter:

”Det gælder også andre museer i udlandet. Jeg forestiller mig en livlig kulturudveksling på tværs af nationer.”

Politisk opbakning

Naalakkersuisut er også enige i, at det er vigtigt, at den grønlandske befolkning får adgang til kunsten. Derfor støtter regeringen op om Nationalgalleriet og gruppen af ”engagerede og dygtige ildsjæle”, skriver kulturminister Aqqaluaq B. Egede (IA) i et skriftligt svar.

”Et nationalgalleri vil kunne give indblik i forskellige perioder af den grønlandske kultur- og kunsthistorie på en anden måde end for eksempel Nationalmuseet, og give den besøgende mulighed for at reflektere over samfundet og sig selv gennem kunsten,” skriver han.

Alligevel mener Josef Motzfeldt, at regeringen har ”svigtet” ved ikke at vise nok initiativ for projektet, der har været undervejs i 18 år. Det er ikke en opfattelse, regeringen deler.

”Naalakkersuisut har vist både interesse og engagement, hvad angår arbejdet med at realisere etableringen af Grønlands Nationalgalleri for Kunst, som blandt andet skal sikre, at grønlandske kunstværker bliver tilgængelige for en bredere skare,” skriver Aqqaluaq B. Egede.

Aka Høegh, Fangerenshustru, 1985 – 1990, Statens Museum for Kunst. © Aka Høegh /VISDA

Det handler om identitet

AF Steen Bruun Jensen

”Genbesøger i disse uger Nuuk i Grønland for at arbejde videre på drømmen om at realisere Grønlands Nationalgalleri for Kunst,” skrev professor og billedhugger Bjørn Nørgaard forleden på Instagram til sine følgere. Rejsen var den seneste af en lang række han har foretaget siden han for cirka 15 år siden blev inviteret ind i fonden for Grønlands

Nationalgalleri for Kunst af kollegaerne Aka Høegh, Bodil Kaalund og Anne-Birthe Hove, og netop hjemvendt fra denne seneste rejse kan han fortælle, at det er med stor taknemmelighed, han har været med i projektet.

”Det var nok det sidste, jeg manglede at være med til; jeg har lært Grønland at kende og har fået nogle meget dyrebare grønlandske venner, som jeg sætter pris p å ; man bliver meget klogere af at møde mennesker med en anden baggrund og kultur, selvom jeg desværre må have til gode at lære at tale grønlandsk,” siger han.

At han skulle være en del af fonden i så mange år, havde han fra starten ikke regnet med, selvom han godt vidste, at realiseringen af Nationalgalleriet ikke ville ske fra den ene dag til den anden:

”Jeg er tilknyttet som sagkyndig ud fra min baggrund som billedhugger og professor og tidligere engagementer, og jeg skal som sådan være med til at finde ud af, hvordan man forholder sig til de problemer, man støder på hen ad vejen. Og når det er mit fag, så er det jo en enormt udfordrende og spændende opgave at få lov til at være en del af.”

Et sted, hvor den grønlandske identitet kan udtrykke sig og folde sig ud. Det er professor og billedhugger Bjørn Nørgaards håb for det kommende Nationalgalleri.

”Vi er da løbet ind i en del besværligheder af forskellig art hen ad vejen, som jeg nok ikke havde forudset, og fra starten var ideen om et Nationalgalleri nok ikke det, der stod højest p å politikernes ønskeliste. Men nu har vi en byggegrund, der ligger helt fremragende på toppen af en klippe, hvor man ser ind over byen, og arkitekttegninger til et hus, der i sig selv er en attraktion, så der er stor optimisme om, at i år bliver året, vi kommer i gang.”

En ny kontekst

Nationalgalleriet skal være et sted, hvor den grønlandske identitet kan udtrykke sig og folde sig ud. Grønlandsk kunst og kunstliv vil få sin egen institution, hvorfra der kan kommunikeres ud til mange andre lignende kunstmuseer i verden. Det vil åbne for udvekslingsmuligheder, og grønlandske kunstnere behøver ikke nødvendigvis at bruge Skandinavien, England eller Canada som indgang til kunst- og kulturlivet, men vil få adgang direkte fra deres eget land. International kunst vil komme til Grønland og Nuuk, og den kunst- og kulturudveksling, der er nødvendig for enhver nation, vil blive meget stærkere og mere selvstændig end den er i dag. Sådan ser jeg Nationalgalleriets rolle.”

”Det vil også være spændende at se meget af det, der er på Grønlands Nationalmuseum, det kulturhistoriske museum, i en ny kontekst. En maske på det kulturhistoriske museum er et kulturhistorisk objekt, men det vil jo være et kunstværk, når det kommer ind p å et kunstmuseum. Det handler om den sammenhæng, vi sætter det i. På den måde kan vi udbrede Grønlands kunsthistorie fra meget tidlige tider og se den unge grønlandske kunst i dag som en del af en lang tradition. Det vil også være en af Nationalgalleriets store visioner.”

”Hvis vi ikke opkøber værkerne, mister vi en del af Grønlands kulturhistorie”

Gukki Nuka. Kaalaralaaq er en vase, en perlekrave, et stykke keramik. En del af udstillingen Tupilappassuit på Nuuk Kunstmuseum.

I de senere år har Nuuk Kunstmuseum haft stort fokus på at opkøbe samlinger af grønlandske kunstnere. Det handler mere om risikovurdering fremfor en egentlig strategi, fortæller museumsleder Nivi Christensen.

AF Ann-Sophie Møller

De er kendt som pionerer inde for kunsten og af stor betydning for Grønlands kunsthistorie. Anne-Birthe Hove, der særligt inspirerede med sin grafiske kunst som et vidnesbyrd på de forskellige politiske epoker, og Pia Arke, der gennem kunsten kastede lys på de koloniale relationer mellem Grønland og Danmark, og hvordan de p åvirker os som mennesker.

Alligevel var næsten ingen af de to kunstneres værker at finde i Grønland. Så da Anne-Birthe Hoves enkemand Thomas Stensgaard døde i 2018, seks år efter Anne-Birthe Hove, opkøbte Nuuk Kunstmuseum hele samlingen af Anne-Birthe Hoves værker i samarbejde med Grønlands Nationalmuseum og Statens Museum for Kunst i København.

”Samlingen var opbevaret i deres hjem, og vi havde en klar fornemmelse af, at hvis ikke vi opkøber samlingen nu, så mister vi muligheden for, at værkerne forbliver samlet. Både med opkøbene af Anne-Birthe Hove og Pia Arkes værker har det været en følelse af redningsaktion, at hvis vi ikke opkøber dem, så mister vi en del af Grønlands kulturhistorie,” siger museumsleder på Nuuk Kunstmuseum Nivi Christensen.

I dag er Anne-Birthe Hoves godt 1000 værker at finde på museet og i fuld gang med at blive sorteret. Nogle af værkerne er blevet implementeret som en del af museets faste udstilling, men de fleste af værkerne er gemt i to små opbevaringslokaler sammen med en stor del af Pia Arkes værker.

For i 2021, tre år efter opkøbet af Anne-Birthe Hoves værker, var Nuuk Kunstmuseum på redningsaktion igen.

”I takt med, at Pia Arke blev mere og mere kendt i verden, blev det bare så præsent og mærkeligt, at hendes værker ikke var at finde herhjemme. Også set i lyset af, at Arke er så afgørende i Grønlands kunsthistorie, ” siger Nivi Christensen.

Det er næsten umuligt at dykke ned i Grønlands kunsthistorie uden at støde på Pia Arke. Og de senere år har hendes kunst fået en genblomstring blandt andet med en soloudstilling på Louisiana i 2021. →

Anne-Birthe Hove 1951 – 2012, Del af serien Five Letters, litografi, 2007.

Alternativet er en samfundsopgave, der ikke bliver løst Som et kommunalt museum er Nuuk Kunstmuseums fokus først og fremmest på at løfte det kommunale kunstliv og egentlig ikke på at lave ”redningsaktioner” med fokus på at få kunsten hjem til Grønland, siger museumslederen.

Museet, der ligger i en gammel grøn adventistkirke i Nuuk, er det ene af i alt tre museer i hovedstaden. Men selvom museet med dets to etager hverken boner ud på plads eller økonomiske ressourcer med en å rlig bevilling p å 50.000 kroner til indkøb af kunst, har det alligevel gjort det til sin mission at sikre kunstsamlinger med betydning for Grønland, som fortsat ikke har fundet vej til landets grænser.

For som Nivi Christensen spørger, hvis ikke os, hvem så?

”Vi er alle sammen kommunalt ansatte, men ender med at arbejde med nationale problemstillinger. Og i princippet kunne vores arbejdsgivere godt have sagt, at vi ikke skal arbejde for det nationale og i stedet fokusere på det kommunale. Men jeg tror også, at kommunen er klar over, at hvis ikke vi fokuserer på det, så bliver det ikke gjort, og så er der en samfundsopgave, der ikke bliver løst,” siger hun.

Men på daværende tidspunkt fandtes kun to af Pia Arkes værker i Grønland. Det ene, et tryk, der er i Grønlands Nationalmuseums samling, og det andet, et fotografi udstillet på Narsaq Museum.

”Derfor blev det meget strategisk for os, at vi simpelthen blev nødt til at have nogle af hendes værker herhjemme. Hvis ikke vi køber dem, så bliver det ikke gjort,” fastsl år Nivi Christensen.

Samtidig kan landets museer næsten tælles på to hænder, og Nuuk og Ilulissat Kunstmuseum er de eneste museer med et specifikt fokus på historisk- og samtidskunst. Derfor er der ikke de samme ressourcer til at købe kunst og særligt at sikre kunstsamlinger, som man ser i andre lande, fortsætter Nivi Christensen.

Men på sigt vil det netop være et fokus for Grønlands Nationalgalleri. Derfor er opkøbene af Anne-Birthe Hove og Pia Arkes værker, som er opkøbt med støtte fra Ny Carlsbergfondet, også tiltænkt Nationalgalleriet for Kunst, når det en dag i fremtiden står klar.

”Men det har jo haft lange udsigter og har det stadig,” siger Nivi Christensen.

Det er vigtigt at tage fat nu, mener hun.

”Det er vigtigt, at vi får kunsten hjem til Grønland, for med kunsten følger nogle samtaler. Vi har så mange fantastiske kunstnere, som forholder sig til samfundet, deres hverdag, store og små diskussioner, og det er bare virkelig vigtigt, at vi tager de samtaler her.”

Pia Arke, Gone with the wind, fotografi, 1997.

En vanskelig formulering Museumsleder på Ilulissat Kunstmuseum, Andreas Hoffmann, er enig i, at kunsten åbner op for nogle vigtige og nødvendige samtaler. Men om et fremtidigt Nationalgalleri er den rigtige konstellation til at danne ramme om de samtaler, er han uenig i.

Samtidig sætter han spørgsm å lstegn ved, hvad det, at få kunsten hjem til Grønland, egentlig indebærer.

”Jeg synes, at det er en vanskelig formulering,” siger Andreas Hoffmann og fortsætter:

”For hvad betyder det, at man tager kunsten ’hjem’? Grønland har mange forskellige kulturer, og man kan eksempelvis ikke blande sydgrønlandsk og østgrønlandsk kulturhistorie. Samtidig synes jeg, at det er problematisk, hvis vi som kulturinstitution gør os til herre over at definere, hvem der er grønlandsk kunstner, eller hvad ’hjem’ er for den pågældende kunstner.”

For Andreas Hoffmann hober spørgsmålene sig op; kan man som kulturinstitution afgøre, at kunsten har hjemme i Grønland, hvis kunstneren eksempelvis har bosat sig i et andet land? Hvilken samfundsopgave skal et nationalgalleri tjene, hvorfor er det godt at samle kunsten under ét tag, og hvorfor skal nationalgalleriet have hjemme i Nuuk?

Alt sammen spørgsmål, som han mener mangler at blive diskuteret.

Han nævner Pia Arke, som er født og opvokset i Ittoqqortoormiit på østkysten, som et eksempel p å problemstillingen. En by, der ligger godt 1.400 kilometer væk fra Nuuk, og hvorfra der ikke er nogle direkte flyforbindelser til landets hovedstad.

”For beboerne i Ittoqqortoormiit gør det ingen forskel, om hendes kunst er udstillet i København eller Nuuk. Så mit spørgsmål er, hvorfor skal hendes kunst eksempelvis være udstillet i Nuuk fremfor på museet i Ittoqqortoormiit,” siger han.

Det bliver mere en risikovurdering fremfor en strategi

Men hvorvidt kunsten lander i Grønland, og hvor, er ikke noget, museerne ene er herre over. Det kræver også, at kunstnerne har

Pia Arke, Detregratier, 1983. Sølv-gelatine print på barytpapir.

Kunstmuseum Brandts FOTO Courtesy of Pia Arke Estate

Pia Arke, Untitled(ArcticHysteriaSketch), Nuuk Art Museum. FOTO Courtesy of Pia Arke Estate

et ønske om, at kunsten skal have hjem her. For ifølge Nivi Christensen vil det højst sandsynligt ikke have været muligt at opkøbe Pia Arkes kunstsamling, hvis ikke det var fordi hendes søn, som er arving til værkerne, havde en ambition om, at kunstsamlingen skulle lande i Grønland. Og faktisk var en stor del af værkerne solgt, før Nuuk Kunstmuseum kom på banen.

”Jeg er sikker på, at de kunne have fået flere penge for værkerne, eller fået dem udstillet på meget mere fancy og prestigefyldte udstillingssteder rundt omkring i verden, hvis det var det, der var ønsket,” siger Nivi Christensen.

I stedet kommer værkerne til at pryde væggene hos Nuuk Kunstmuseum, når de i løbet af foråret laver en større omstrukturering af deres eksisterende udstilling, så den nyindkøbte kunst kan blive flettet ind. For til forskel fra Pia Arkes værker, der i forvejen var affotograferet, og hvor en del digitale værker indgår, har det taget flere år at sortere Anne-Birthe Hoves samlede værker. 90 procent af de godt 1000 værker er i dag sorteret og registreret. En proces, som er foregået i tæt samarbejde med Statens Museum for Kunst (SMK) i Danmark.

”Det har været en lang og svær proces at finde ud af, hvordan vi forholder os til prøvetryk og færdige værker, hvilke værker vi skulle gemme, hvordan vi gemmer dem og i det hele taget at navigere i den store samling. Og den form for proces har SMK meget mere erfaring med,” siger Nivi Christensen.

Samtidig understreger Nivi Christensen, at det er vigtigt at have SMK med ombord både ud fra nogle bevaringshensyn i forhold til fordeling af værkerne, hvis nu der skulle opstå brand eller anden ulykke på museet. Men også fordi, SMK har langt flere samarbejdspartnere, der kan åbne døre i forhold til at udlåne kunsten og få værkerne udstillet andre steder.

For Nivi Christensen er overbevist om, at efterspørgslen p å Anne-Birthe Hove – og andre kunstnere fra Grønland – fortsat kommer til at stige.

”Der er en buzz omkring Arktis. Vi kan se det med Pia Arke-udstillingen på Louisiana, Jessie Kleemanns soloudstilling på SMK og Inuuteq Storch, som skal repræsentere Danmark på Venedig Biennalen i år. Kunst fra Arktis og andre oprindelige folk er i en brydningstid og får stor opmærksomhed. Det taler ind i en tendens, hvor folk på verdensplan er interesserede i at diskutere koloniale relationer,” siger hun.

Men der er også en bagside af medaljen. For selvom det er positivt, at den arktiske kunstverden kan sole sig i opmærksomheden, frygter Nivi Christensen samtidig, at det kommer til at blive mere udfordrende at opkøbe samlinger fra de grønlandske kunstnere. Og det præger lige nu museets strategi i forhold til, hvilken kunst de indkøber. For det er langt fra hvert år, at de kan lave opkøb i skala med Pia Arke og Anne-Birthe Hove.

”Indtil vi får et Nationalgalleri, tror jeg, at vi vil blive ved med at føle, at vi er bagud. Det bliver en risikovurdering fremfor en strategi. Det handler mere om, hvad det er for nogle samlinger, vi er bange for, ikke er der om 50 år, om 10 år, om fem år,” siger Nivi Christensen.

Johan Markussen (1906-1994), Ujuaangivasik, Narsaq Museum.

NUUK KUNSTMUSEUM

På Nuuk Kunstmuseum udstilles omkring 250 malerier, akvareller, fotografier, tegninger, grafik og malerier, samt omkring 100 figurer i ben, tand, træ og fedtsten. I den permanente samling er et omfattende udvalg af ældre kunst af europæiske kunstnere som har opholdt sig kortere eller længere tid i Grønland. Samlingen er opsat med fokus på, hvordan der er blevet set på Grønland fra udefrakommende kunstnere, og på hvordan lokale kunstnere ser på Grønland. Det giver anledning til at se på samspillet mellem traditionelle og nye udtryk.

ILULISSAT KUNSTMUSEUM

På Ilulissat Kunstmuseum er fokus først og fremmest på at udstille og købe værker af unge kunstnere, der er med til at udvikle det grønlandske kunstliv. Museet har seks udstillinger på skift om året og et budget på godt 35.000 kroner om året til indkøb af kunst, der i 2022 blev brugt på værker af blandt andet Kristian Fly, Naja Abelsen og Paninnguaq Pikilak.

”Det er vigtigt, at vi giver unge kunstnere mulighed for at vise deres kunst. Vi skal være en platform, hvor de også kan udvikle sig, få en kritisk stemme eller kritisk kommentar,” siger museumsleder Andreas Hoffmann.

Ilulissani Eqqumiitsulianut Katersugaasivik (Ilulissat Kunstmuseum). Kunstmuseet har til huse i kolonibestyrerboligen der blev tegnet af den kendte arkitekt, Helge Bojsen Møller og som blev opført i 1923.

Kristian Fly, Tupilak, 1534, Galleri Enoksen.

Nuuk Kunstmuseum.

Velkommmen til laboratorium for nytænkende kunstundervisning

Undervisnings- og formidlingsafdelingen på ARKEN i Ishøj har de senere år inviteret folkeskolens billedkunstlærere ind i det, de kalder Kreativt Valgfagslaboratorium. Her deler de deres nytænkende undervisningsgreb, inspireret af samtidskunstens perspektiver og arbejdsmetoder, som lærerne kan tage med ud til eleverne i de ældste klasser, nu hvor billedkunst er blevet et eksamensfag.

Af Miriam Katz

Billedkunstfaget i folkeskolen gennemgår i disse år en forvandling: Fra – groft sagt – at have været et ’småbørnsfag’, hvor undervisningen stoppede i 5. klasse, fortsætter det nu frem til udskolingen. I dag kan elever i 7. og 8. klasse på de fleste skoler i landet vælge billedkunst som et af fire obligatoriske praktisk-musiske valgfag, som skal afsluttes med en prøve. Med den nye status som prøvefag, som blev indført i 2019, følger ny læseplan og undervisningsvejledning. Og det stiller nye krav til billedkunstlærernes undervisning. For eksempel skal eleverne lære at arbejde eksperimenterende med egne billedprojekter, og de skal kunne reflektere nuanceret over både

deres egne arbejdsprocesser, og over de kunstværker og billedkulturelle udtryk, som de møder i undervisningen.

Det kræver, at billedkunstlærerne styrker fokus p å at udvikle elevernes sproglige og analytiske færdigheder. Og på at skabe gode rammer for elevernes eksperimentende, billedskabende arbejde. Men hvordan gør man så lige det i praksis?

Det ved de en hel del om på ARKEN – Museum for Samtidskunst i Ishøj, der årligt tager imod tusinder af børn og unge fra blandt andet Vestegnens dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser i korte og længere undervisningsforløb.

En stor del af de besøgende børn og unge kommer i tredages forløb i det, museet kalder Laboratorium for Kreativ

Læring. Ud fra de erfaringer, museets undervisere har gjort sig dér, knopskød for tre år siden udviklingsprojektet Kreativt Valgfagslaboratorium, der tilbyder kompetenceforløb til folkeskolens billedkunstlærere.

”Valgfagslaboratoriet udspringer af, at mange af de billedkunstlærere, der besøger os med deres skoleklasser, har efterlyst viden om, hvordan de kan tage nogle af de metoder, vi bruger, med tilbage til skolen og bruge dem i deres egen undervisning,” fortæller Jane Bendix, undervisnings- og udviklingsansvarlig på ARKEN.

På besøg i museumsundervisernes maskinrum

I valgfagslaboratoriet, som netop har afsluttet sin treårige projektfase og ventes at overgå til drift i år, har museumsunderviserne derfor inviteret billedkunstlærere ind til både lærerworkshops og undervisningsforløb med elever. Alt sammen for at dele de eksperimenterende læringsformater, som museets undervisningsafdeling har udviklet gennem årene.

I løbet af valgfagslaboratoriets projektperiode har cirka 25 billedkunstlærere fra i alt ni Vestegnsskoler deltaget. Dertil kommer lærerstuderende fra flere billedkunsthold p å Køben havns Pro fes sions højskole. Desuden har Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer i kraft af sit partnerskab med ARKEN deltaget som sparringspartner.

I valgfagslaboratoriet er der blevet eksperimenteret med, hvordan strukturen for et samarbejde med et lille valgfag p å tværs af klasser kan se ud. Det er endt med en model, hvor hvert forløb finder sted hen over to hele undervisningsdage, to gange hvert skole å r. Aktiviteterne er dels foregået på museet, dels ude på skolerne, hvor museets kunstpædagogiske greb er blevet sat i spil i billedkunstundervisningen for 7. og 8. klasser.

”Vores fokus er p å at skabe et rum at arbejde med kunsten i, der er trygt at være i for alle. Hvor der ikke er rigtige og forkerte svar, men hvor alle får mulighed for at være med i samtalen, der opstår både med, gennem og om kunsten. Den enkelte elev skal ikke præstere, men deltage i et åbent fællesskab, hvor vi undersøger kunsten sammen,” siger Jane Bendix. →

FOTO ARKEN –Museum for Samtidskunst

Kunstundervisning kræver tid

Det har været vigtigt for museumsunderviserne, at valgfagslaboratoriets kompetenceforløb er foregået både på museet og ude på skolerne. Og at de har kunnet mødes med deltagerne flere gange over tid.

”B å de for at vi kunne lære hinanden bedre at kende, og for at vi kunne få en bedre forståelse af de rammer, billedkunstlærerne arbejder i til dagligt,” siger Tue Løkkegaard, kunstformidler i ARKEN Undervisning og Formidling, der sammen med Jane Bendix har arbejdet i valgfagslaboratoriet.

De inds å hurtigt, at de var nødt til at forstyrre skolens skemaplanlægning, hvis de undervisningsforløb, de kom ud til skolerne med fra valgfagslaboratoriet, skulle give mening:

”En almindelig billedkunstlektion varer halvanden time, hvilket ikke er befordrende for de fordybende processer, vi arbejder med. Det er stort set kun lige nok til at pakke alle redskaber og materialer ud – og så pakke det hele ned igen,” siger Tue Løkkegaard.

God tid er en afgørende faktor for vellykket kunstundervisning, p åpeger ARKENS kunstundervisere.

”Billedkunst kræver et andet rum for fordybelse end dansk og matematik. Hvis skolerne vil sikre, at eleverne får mest muligt ud af undervisningen i billedkunst, kan de for eksempel samle lektionerne i fagdage og p å den måde skabe mere sammenhængende tid. Det er flere af de skoler, vi samarbejder med, da også begyndt at gøre. Måske ud fra en erkendelse af, at billedkunstundervisning foregår på andre præmisser end de boglige fag,” siger Tue Løkkegaard.

Kunsten at tale om kunsten

Der er flere fokuspunkter i den kunstpædagogiske tilgang, ARKEN Undervisning har delt med lærerne i valgfagslaboratoriet.

For eksempel:

○ Proces frem for produkt

○ Det kollektive frem for det individuelle

○ Dialog og refleksion frem for fremlæggelse og bedømmelse

Fokuspunkterne udmøntes i enkle greb, der blandt andet skaber nye rammer for, hvordan

I et af Kreativt Valgfagslaboratoriums forløb arbejdede undervisere og elever med udgangspunkt Esben Weile Kjærs kuratering af ARKENs samling i udstillingen BUTTERFLY! Det foregik dels med performative eksperimenter i udstillingen, dels med kollektive billedeksperimenter på skolen.

FOTO ARKEN – Museum for Samtidskunst

eleverne kan tale om kunsten. Det sker i det, som i billedkunstfagets terminologi kaldes billedsamtale.

”I vores billedsamtaler eksperimenterer vi med, hvordan man kan komme væk fra de lidt stive fremlæggelser, hvor eleverne står foran deres klassekammerater og skal fortælle om værker eller om billeder, de selv har skabt. I stedet arbejder vi med ’benspænd’ af alle mulige slags, b åde sproglige og ikkesproglige, som kan være med til at strukturere en samtale og skabe en åben dialog,” forklarer Jane Bendix.

”Et greb, der for eksempel fungerer rigtig godt i billedsamtalerne, er det, vi kalder ’del og helhed’. Her beder vi eleverne på skift beskrive først dele af, og derefter hele værker. Det gør, at alle kommer på banen og får sagt noget. Det skaber også en langsomhed i at kigge på et værk. Der sker noget virkeligt interessant, når man som gruppe ser systematisk og langsomt på et værk sammen uden at dømme det,” siger hun.

Et andet greb, som er udviklet til at tale om elevernes egne og hinandens billeder, er ’den gule snor’: En gul snor lægges i en cirkel på gulvet i undervisningslokalet. Underviseren

eller en elev trækker et tilfældigt kort fra en bunke med ordkort og placerer det i cirklen. ’Kontrast’ st å r der m å ske, eller ’perspektiv’, ’kaos’ eller ’ukendt’. Nogle ord er billedkunstfagord, andre er mere åbne.

Nu skal eleverne, som er opdelt i mindre grupper, der hver råder over 4-5 billeder, vælge hvilket billede, som de synes, passer bedst til ordet i cirklen. Når de har kastet billedet ind i cirklen bag den gule snor, skal de begrunde, hvorfor de har valgt netop det billede til det ord.

”Det her greb handler om at træne eleverne i at tale nuanceret om billeder. Tit er de unges sprog meget vurderende: Er billedet flot eller grimt, er mit billede lykkedes eller mislykkedes. Her erfarer eleverne, at man kan tale om billeder ud fra ikke-dømmende kriterier. Og at der er mange mulige blikke på samme billede. Det handler om at få øje på forskellige muligheder og aspekter i billedet, og om at kunne sætte ord på dem. I stedet for at vurdere billedet – eller et hvilket som helst værk – som godt eller dårligt,” siger Jane Bendix.

Museumsunderviserne er optagede af at skabe et åbent rum at tale om kunsten i, men åbenheden kan også være krævende, fortæller de.

”Vi vil gerne undgå, at der opstår meningshierarkier, hvor nogen fortolkninger eller teknikker ses som bedre end andre. Men det er ikke altid nemt at rykke ved den autoritetstro, der kan være omkring kunsten, hverken hos elever eller lærere,” siger Jane Bendix.

”Vi har haft nogle sjove situationer, hvor billedkunstlærerne er kommet til os, efter at vi overfor eleverne har insisteret på, at der ikke er nogen rigtige eller forkerte tolkninger af et værk. Og så siger læreren: Ok, det var fedt, at I sagde, at alle tolkninger gælder, men hvad er det i virkeligheden kunstneren vil sige med det her værk?” fortæller Tue Løkkegaard. ”Det kan være svært at give slip på den kontrol, der traditionelt ligger i lærerrollen, hvor man er den, der har alle svarene. Men vi arbejder i et læringsrum, hvor vi vitterlig ikke har nogen entydige svar p å , hvordan et værk skal forst å s. I stedet er vi optagede af at undersøge det, der opstår mellem kunstner, værk og beskuer. For os indgår kunstnerens stemme altid i en ligeværdig dialog. Den er ikke hævet op over vores andres, men er del af en udveksling,” siger Jane Bendix. →

○ Kreativt Valg fagslaboratorium tilbyder kompetenceforløb for folkeskolens billedkunstlærere. Det er etableret som et udviklingsprojekt i 2020 af ARKEN Undervisning og Formidling og ventes at overgå til drift i år.

○ I valgfagslaboratoriet er der blandt andet fokus på at eksperimentere, at arbejde kollektivt i billedlige undersøgelser og at samtale om billeder og billedskabende processer.

○ Formålet er at udvikle didaktik, metoder og faglige tilgange i valgfaget billedkunst gennem brug af ARKEN Undervisnings kunstpædagogiske praksis og viden om undervisningsmetoder.

FOTO ARKEN – Museum for Samtidskunst

Frugtbar og udfordrende faglig inspiration

I valgfagslaboratoriet har lærerne selv fået mulighed for at afprøve de kollektive arbejdsprocesser, som museumsunderviserne bruger.

Det kan for eksempel være at skabe fælles værker p å store ark papir, der roterer mellem deltagerne, og hvor alle deltagere skiftevis tegner forgrund, baggrund, farvelægger etc. Og det kan være strukturerede billedsamtaler, hvor deltagerne for eksempel drøfter, hvad der sker i de kollektive processer i forhold til følelsen af ejerskab over billederne. Og deltagernes feedback har været positiv, fortæller Jane Bendix.

”Lærerne er glade for den faglige inspiration og erfaringsudveksling, der opstår i laboratoriet. Men en del giver også udtryk for, at det er en udfordrende proces, hvor de over tid skal vænne sig til at tænke anderledes, før de kan implementere det, de har lært her, i deres egen undervisning.”

Udfordringerne handler ikke kun om skemalægning og folkeskolens pressede hverdag. Men også om, at selve den tilgang til kunstundervisning, som lærerne møder i valgfagslaboratoriet, adskiller sig fra den traditionelle fagforståelse i billedkunstfaget.

”Vores undervisningsmetoder tager afsæt i samtidskunstens perspektiver og arbejdsmetoder. Vi prøver blandt andet at bryde med idéen om, at skabende processer kun handler om at nå fra a til b. I stedet træner vi eleverne i at arbejde i ikke-lineære skabende processer. Det kan måske til tider virke lidt uoverskueligt, men vores erfaring er, at der er meget at hente ved at lade sig inspirere af kunstneres eksperimenterende arbejdsprocesser,” siger Jane Bendix.

Billedøkologi i klasseværelset

Ligesom mange samtidskunstnere ser hun og ARKENs undervisningsteam skabende processer som cirkulære, og arbejder ud fra et bæredygtighedsperspektiv. Det betyder blandt andet, at alt det, eleverne skaber i valgfagslaboratoriet, indgår i et billedøkologisk kredsløb, hvor alting altid kan tage nye former, krydsbestøves og indgå i nye skabende processer.

”Selvom vi selvfølgelig skal være færdige på et tidspunkt, så er vi optagede af, at kunstneriske processer aldrig helt slutter. Et værk kan danne afsæt for en performativ øvelse, en skitse er ikke kun forberedelse til et værk, men kan også bruges i andre skitser og nye processer. Alting er kim til noget nyt på kryds og tværs,” siger Tue Løkkegaard.

Og museumsunderviserne ser derfor et klart potentiale i at bruge samtidskunstnere som undervisere.

”Vi kan kun bakke op om at bruge kunstnere som undervisere. Det er super frugtbart, at undervisningen kan blive influeret af samtidskunstens praksisser. Her i ARKENs undervisningsafdeling er vi da ogs å en blandet flok med b å de kunstneriske, pædagogiske og akademiske uddannelser,” siger Jane Bendix.

Samtidskunsten viser vej

Samtidskunstens perspektiver gennemsyrer tydeligt museumsundervisernes pædagogik.

”Al vores undervisning tager afsæt i museets aktuelle udstillinger, og i kunstneres arbejdsmetoder. Da iransk-danske Farshad Farzankia i 2021 for eksempel havde en stor soloudstilling hos os, viste vi eleverne en række filmklip, hvor kunstneren blandt andet taler om at arbejde med fragmenter, og om at forstyrre sin egen hjerne for at komme nye steder hen i arbejdet med et værk. Hans måde at bruge ordet ’forstyrre’ på var god til at forklare eleverne den måde, vi underviser på. Vi bruger forstyrrelser i form af små benspænd eller enkle regler, som skubber elevernes billedskabende processer i nye, uventede retninger. Det blev klart for eleverne, da de så Farzankias eksperimenterende arbejdsmetode,” siger Jane Bendix.

Også i museets tematisk kuraterede, kunsthistoriske udstillinger er der kunstneriske metoder, som kan inspirere til nye, konkrete greb i ARKENs undervisning. På 2022-udstillingen ’Kvinder i Opbrud’, zoomede museumsunderviserne blandt andet ind på den franske kunstner, forfatter og aktivist Claude Cahun og hendes iscenesatte fotografier, som hun skabte sammen med livsledsageren Marcel Moore.

Cahuns undersøgelser af forskellige former for selvfremstilling blev afsæt for en række performative øvelser, hvor eleverne afprøvede udvalgte dele af hendes performanceteknikker. Blandt andet ved at holde guldrammer op foran deres ansigter og udføre små ændringer af deres fremtoning – som at tage en badehætte på og ligesom Cahun vise sig frem uden håret som identitetsmarkør.

”Det var ret grænseoverskridende for mange af dem, men øvelsen varede kun ét minut, og alle kunne udføre det. Der sker noget spændende, når man eksperimenterer med mikroperformances, som gør samtalen med eleverne interessant. Men vi er selvfølgelig opmærksomme på, at det skal være trygt at turde stille sig frem. Derfor udfører vi som undervisere altid selv øvelserne først for at afmontere den følelse af grænseoverskridelse, som kan opstå i rummet,” fortæller Tue Løkkegaard.

Jane Bendix tilføjer:

”Vi har i det hele taget gode erfaringer med at lægge et performativt lag ind i undervisningen. Performative teknikker fungerer som en didaktisk metode, der kan befri eleverne for noget af det pres, der kan være i at skulle stå frem og blive vurderet. Når eleverne får en rolle, hvor de træder et halvt skridt ud af sig selv og udtaler sig som en anden, forsvinder det her med at ’nu er jeg oppe og skal fremlægge’. Det kan være meget frisættende,” siger hun.

Ud med præstationspres, ind med samarbejde

At lære gennem kunsten, i stedet for om kunsten, løber som en rød tråd gennem alle de metoder, museumsunderviserne har delt med lærerne i valgfagslaboratoriet. Samtidig flytter

de fokus fra den enkelte elevs præstation, dygtighed og teknik, over til kollektive arbejdsog erkendelsesprocesser.

”Kollektive processer, som for eksempel at skabe fælles værker, giver vigtige, nye perspektiver i undervisningen. Nå r eleverne for eksempel øver sig i at interessere sig for andres billeder, opdager de det dialogiske aspekt, der ligger i samtidskunsten. At kunst altid er en samtale om verden,” siger Jane Bendix.

”Ja, og at samtidskunsten kan være en samtale om, hvordan vi er i verden – at vi også er her som kollektive væsener, der er afhængige af at kunne tale sammen og samarbejde med hinanden,” tilføjer Tue Løkkegaard.

P å den m å de bliver samtalen om kunsten et fælles, tredje sted, der opst å r i rummet mellem undervisere og elever.

”Vi opstiller altid meget tydelige rammer for, hvad der skal foregå i undervisningen, så vi skaber et fællesskab, som både er åbent og trygt at være i. På den måde bliver kunsten også et godt rum at arbejde med unges trivsel i,” siger Jane Bendix.

Der er altså meget at hente i en kunstundervisning med fokus på det kollektive. Men hvad sker der, når eleverne skal vurderes individuelt til eksamen?

”Det handler om at få øje på det individuelle ansvar i de kollektive processer. Vi træner eleverne i at kunne analysere og reflektere over de erfaringer, de gør sig undervejs i samarbejdet.

Og det er de refleksioner, som lærerne kan vurdere den enkelte elev på til eksamen,” siger Jane Bendix.

Og hvad siger eleverne til en billedkunstundervisning, hvor det hverken er vigtigt at være dygtig til at tegne eller til at aflevere kloge tolkninger af kunstværker? Jane Bendix:

”I begyndelsen har nogle af eleverne ofte svært ved at lægge præstationskrav og perfektionisme fra sig. Men når de først har vænnet sig lidt til vores metoder, er de oftest positivt overraskede. Vi møder virkelig tit elever, der siger: ’Jeg vidste slet ikke, at kunst kunne være sådan noget som det, vi arbejder med her. Og at det kan være så sjovt at gå i skole’”.

○ Udviklingsprojektet blev realiseret i samarbejde med ni Vestegnsskoler og læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Skoletjenesten – videncenter for eksterne læringsmiljøer har været partner i projektet, der blev støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.

○ Kreativt Valgfagslaboratorium er en knopskydning af Laboratorium for kreativ læring, hvor ARKEN i tæt samarbejde med folkeskoler i Ishøj, Brøndby, Høje Taastrup, Vallensbæk og Greve Kommune bruger museet som eksternt læringsrum og udvikler modeller for, hvordan kulturinstitutioner kan være med til at styrke den åbne skole.

Tue Løkkegaard, kunstformidler i ARKEN Undervisning og Formidling, og Jane Bendix, undervisnings- og udviklingsansvarlig på ARKEN.

AF Miriam Katz

Fremtidens billedkunstlærere afprøver nye undervisningsformer

Opgraderingen af billedkunstfaget er positiv, men skaber også udfordringer. Det kræver faglig nytænkning.

”Det var en øjenåbner for mig, hvordan underviserne arbejdede med begrebet billedsamtale. Der blev skabt et roligt rum, hvor vi kunne tale om værker på måder, som var spændende og nærmest meditative — og p å ingen måde dømmende.”

”Et andet greb, der optog mig, er det genbrug og den viderebearbejdning af produkter og objekter, som opstår undervejs i elevernes skabende arbejde, og som leder os videre i processer, som hverken elever eller lærere kender slutningen på. Jeg oplevede det som et utroligt trygt kontroltab, som åbner for en kreativ umiddelbarhed og hengivenhed til processen.”

Sådan beskriver en lærerstuderende i en evaluering noget af det, hen har fået ud af at deltage i Kreativt Valgfagslaboratorium på ARKEN – Museum for Samtidskunst.

Valgfagslaboratoriet tilbyder kompetence- og undervisningsforløb til blandt andet kommende billedkunstlærere. Og de lærerstuderende har lært meget af besøget i museumsundervisernes maskinrum, fortæller Kirstine Jo Thrane, adjunkt på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole.

Sammen med flere af sine billedkunsthold har hun deltaget i et to å rigt undervisningsforløb i valgfagslaboratoriet. Og efter at have læst et par udsnit af de studerendes anonyme evalueringer højt for journalisten, udbryder hun:

”Jeg bliver helt rørt, når jeg læser det. Det viser, hvor dybt de her undervisningsmetoder går. Hvis de studerende går lige så engageret videre med det, de har lært i valgfagslaboratoriet, er jeg ikke i tvivl om, at det vil få stor betydning for deres elever. De nye billedkunstlærere bliver modige, nysgerrige, reflekterende undervisere, der har en åben og eksperimenterende tilgang til faget,” siger hun.

Konkrete greb og faglig udvikling Kirstine Jo Thrane er selv uddannet lærer med linjefag i billedkunst for cirka 20 år siden, og har i en årrække haft en forskerstilling på Universitetet i Sørøst-Norge, inden hun kom tilbage til Danmark for at undervise på læreruddannelsen.

Hun ser to vigtige perspektiver i det, der foregår i valgfagslaboratoriet på ARKEN: Dels klæder museumsunderviserne b å de lærerstuderende og erfarne billedkunstlærere bedre p å til at kunne varetage den nye rolle, som billedkunst har fået som valg- og eksamensfag i folkeskolens 7.-9. klasse.

Dels styrker valgfagslaboratoriets nytænkende læringsformater selve udviklingen af billedkunst som undervisningsfag.

”De metoder, som museumsunderviserne har udviklet, er vældigt brugbare, b åde i læreruddannelsen og i folkeskolen. Vi får konkret, faglig inspiration til, hvordan man kan skabe engagerende og eksperimenterende undervisning for de ældste elever i folkeskolen. Samtidig med at vi får redskaber til udvikle et

sprog at tale om kunsten i sammen med eleverne. Det hele er nødvendigt for at leve op til de nye krav, der stilles til billedkunstundervisningen, nu hvor det er blevet eksamensfag i folkeskolen,” siger Kirstine Jo Thrane.

Valgfagslaboratoriet kan også bidrage til udvikling af en ny didaktik for billedkunstfaget, mener hun.

”Før talte vi meget om undervisningen skulle styrke elevernes udtryksform, håndværk og oplevelse af kunsten. Nu er vi mere optagede af være i proces, og af at arbejde med forskellige iscenesættelser af b åde elev- og lærerrollen. Eleverne kan for eksempel skiftevis være performere, iagttagere, skabende eller samskabende. Og lærerens rolle er åben og undersøgende i modsætning til den traditionelle læreridentitet som den, der ligger inde med de rigtige svar. Vi har brug for at kunne tale nuanceret om det, der foregår i de her eksperimenterende processer, og det kræver, at vi som undervisere udveksler erfaringer og udvikler et sprog sammen, sådan som det sker i valgfagslaboratoriet,” siger hun og peger på, at det nære samarbejde mellem alle parter i projektet er en vigtig årsag til dets succes.

”Samarbejdet begyndte allerede i fondsanøgningsprocessen, så alle perspektiver og behov blev tilgodeset. Det tror jeg er én af forklaringerne på, at projektet er lykkedes så godt. Alle parter, også læreruddannelsen, har sat betydningsfulde aftryk på udfoldelsen af projektets potentialer.”

Museer viser vej

Kirstine Jo Thrane vender ofte blikket mod undervisningsplatforme på landets museer, når hun vil orientere sig om, hvilken retning faget udvikler sig i.

”Det er her, den faglige nytænkning foregår. Og i min optik er ARKEN helt i front i udviklingen af nye perspektiver for, hvordan faget kan se ud lige nu,” siger hun, men til gengæld efterlyser hun mere pædagogisk og didaktiskforskningpåuniversiteterogprofessionshøjskoler.

”Vi mangler aktuel forskning, som fokuserer direkte p å undervisningsfaget billedkunst i folkeskolen. Hvilke metoder bruges ude i skolen, hvad fungerer godt og mindre godt?

Politikerne ønsker, at undervisningen i læreruddannelsen skal være mere forskningsbaseret, men det er vanskeligt for os, der uddanner de nye lærere at opfylde det ønske, fordi

forskningen i billedkunst som undervisningsfag i folkeskolen reelt er blevet sparet væk,” konstaterer hun.

Opgradering af billedkunst

De seneste år er billedkunstfaget ikke kun blevet opgraderet i folkeskolen, men også på professionshøjskolerne. Med den seneste reform af læreruddannelsen, som trådte i kraft sidste år, er billedkunst igen blevet et sammenhængende, toårigt linjefag. Det sker efter, billedkunstundervisningen i læreruddannelsen i en årrække har været splittet op, så praktikperioden var løsrevet fra undervisningen.

De lærerstuderende, der i dag vælger billedkunst som linjefag, har desuden også fået lidt flere billedkunsttimer end i den forrige udgave af læreruddannelsen.

Opgraderingen af billedkunstfaget er selvfølgelig positiv, men har også skabt udfordringer, fortæller Kirstine Jo Thrane. For eksempel har fagets nye status i folkeskolen ikke været skrevet ind i lovteksterne om læreruddannelsen. Det betyder, at der har manglet retningslinjer for, hvordan læreruddannelsen skulle klæde de studerende på til for eksempel at føre 8. klasses elever til eksamen i billedkunst.

Først gennem det sidste år er arbejdet gået i gang med at formulere, hvordan undervisningen i billedkunst på læreruddannelsen skal tilrettelægges, så den tager højde for billedkunstfagets nye status som valg- og eksamensfag i folkeskolens ældste klasser.

Kunstneriske prøvehandlinger

Udfordringerne til trods ser Kirstine Jo Thrane positivt på billedkunstfagets udvikling blandt andet på grund af den faglige nytænkning, der foregår i eksterne læringsmiljøer som Kreativt Valgfagslaboratorium.

”Det viser, at der er stor interesse for billedkunstundervisning, hvor eleverne ikke lærer om kunst, men gennem kunst. Jeg er overbevist om, at hvis vi i vores undervisning lykkes med at give nogle af samtidskunstens eksperimenterende perspektiver videre til eleverne, både gennem form og indhold, så gør vi dem ikke kun klogere på alt det, kunsten tilbyder os. Vi kan også være med til at styrke deres tro på sig selv,” siger hun.

”Det kræver blandt andet, at vi uddanner billedkunstlærere, der er klar til at gribe de bolde, eleverne kaster ind i rummet, når de møder kunst og visuel kultur. Lærere, der også tør stille sig selv sårbare i forhold til at have styr på det hele, og som arbejder afprøvende og eksperimenterende, sammen med eleverne.”

”Når man får mulighed for at erfare, at kunsten er et prøverum, hvor man kan gribe verden an på alle mulige forskellige måder, bliver man også bedre i stand til at trives og handle i en virkelighed, der hele tiden forandrer sig. Og det ser jeg som en af skolens vigtigste opgaver – at styrke elevernes evne til at kunne afkode og indgå aktivt i den kultur, de er del af. Hvis eleverne får mulighed for at erkende verden gennem kunstneriske, skabende handlinger, så tror jeg, det kan ændre meget for mange!”.

Af Miriam Katz

Børn lærer at sætte ord på kunst

Mange elever har rigtig svært ved at arbejde eksperimenterende. For når man eksperimenterer, risikerer man, at det ikke bliver ’pænt’.

Er mit billede pænt eller grimt? Kan jeg lide det her kunstværk, eller kan jeg ikke lide det? Det er spørgsmål, som billedkunstlærere ofte hører elever stille, fortæller Aura Jakobsen, billedkunstlærer på Brøndbyvester Skole i København.

Hun er en af de cirka 25 lærere, der har deltaget i udviklingsprojektet Kreativt Valgfagslaboratorium på ARKEN – Museum for Samtidskunst i Ishøj.

”Det kan være udfordrende at få hul p å samtalen om kunst, fordi mange af de unge har brug for hjælp til at finde ord, som ikke bare er ’pæn’ eller ’grim’ eller ’mærkelig’. I ARKENs valgfagslaboratorium har jeg fået konkrete greb og inspiration til, hvordan jeg kan hjælpe eleverne med at sætte ord på værker – både andres og dem de selv skaber. Det gør, at vi kommer væk fra at vurdere om et værk er godt eller dårligt, og i stedet får en mere åben og undersøgende tilgang til kunsten,” siger hun.

Et af de greb fra valgfagslaboratoriet, som hun bruger i sin undervisning, handler om at facilitere det, der i billedkunstfaget kaldes billedsamtale. I dag har hun derfor altid to kasser stående i klasselokalet med et væld af ord, skrevet p å små papirlapper. Det kan være ord som ’fragmenteret’, ’overdådig’, ’kold’, ’varm’, ’lukket’ ’åben’ og andre beskrivende ord.

Når eleverne skal tale om deres egne værker, eller ser på kunstneres værker sammen, får de tildelt 5-6 papirlapper fra kasserne. Opgaven er at vælge, hvilke ord, de synes, passer til hvilke elementer i værkerne – og at argumentere for valgene.

En anden øvelse, som Aura Jakobsen er glad for at bruge, er det museumsunderviserne på ARKEN kalder ’del og helhed’. Som for eksempel da hun arbejdede med begrebet ’hybrider’ i Leonora Carringtons værker, efter hun med sine elever havde oplevet den britisk-mexicanske surrealists malerier på ARKEN.

”De fik til opgave at vælge et delelement i et af Carringtons malerier og tegne det. Hvorefter de s å kunne begrunde og diskutere hinandens valg. Det er et greb, som gør, at billedsamtalen fungerer rigtig godt. Når man går ind og beskriver værker med knivskarpt fokus på bestemte elementer, er det en konkret måde at tale om relativt komplekse værker, som kan være lidt uoverskuelige. Det fungerer tit som nøglen til, at værket åbner sig for eleverne,” siger Aura Jakobsen.

Kunsten at turde eksperimentere

Aura Jakobsen begyndte forløbet i Kreativt Valgfagslaboratorium med selv at afprøve museumsundervisernes metoder i en lærerworkshop. Derefter var hun på besøg i ARKENs udstillinger med sine elever, og til sidst kom museumsunderviserne ud til hendes 8. klasses billedkunsthold på skolen, så de sammen med hende kunne arbejde videre med læringsformaterne fra laboratoriet.

Og ligesom de greb, der bruges i billedsamtaler, så er de greb, folkene fra ARKEN bruger til at få eleverne til at arbejde eksperimenterende, noget, hun har stor glæde af at bruge i sin egen undervisning, fortæller hun.

”Mange elever har rigtig svært med at arbejde eksperimenterende. For når man eksperimenterer, risikerer man, at det ikke bliver ’pænt’, og mange af de her teenagere holder sig tilbage af angst for, at det, de skaber, ikke er godt nok,” fortæller Aura Jakobsen.

Perfektionisme og pænhedskrav er problematisk, både fordi det begrænser elevernes læring, og fordi eleverne til billedkunsteksamen blandt andet bliver vurderet på netop deres evne til at kunne arbejde eksperimenterende i billedskabende processer.

”Her har jeg fået stor hjælp af de greb, som museumsunderviserne bruger til at vise, at der er mange forskellige måder at opleve et kunstværk på. Mange af de øvelser, jeg har lært i valgfagslaboratoriet, handler om at give eleverne mulighed for

at tale om den kunst, de møder, uden at dømme. Og det smitter af, når eleverne arbejder med egne værker. De er mere villige til at prøve ting af, når de ikke er optagede af, om ’mit billede er bedre end dit’ – men i stedet får blik for, at ’mit billede er noget andet end dit’. Når man forstår, at alle oplevelser af kunst er legale, bliver det nemmere at eksperimentere,” siger Aura Jakobsen. Alle de greb, hun har lært i valgfagslaboratoriet, tager afsæt i samtidskunsten. Og det åbner elevernes øjne for den rolle, kunsten kan spille i deres egne liv, mener hun:

”Nogle af eleverne bliver overraskede over, hvad kunst kan være, når de besøger ARKENs udstillinger. De ser, at kunstværker ikke kun er gamle, smukke åkandemalerier, men at kunst kan have mange forskellige udtryk og være noget, som er relevant for dem.”

Mødet med samtidskunsten sætter tydelige aftryk, også når eleverne kommer tilbage til skolen, fortæller billedkunstlæreren:

”For tiden arbejder vi med politisk kunst i 8.klasse. Elevernes værker handler for eksempel om krigen i Ukraine, konflikten i Israel-Palæstia, klimakrisen og fordomme mod homoseksuelle. Men der er også værker, der handler om voksnes magt til at bestemme over unges liv, hvor eleverne reagerer på en ny regel om, at skolen skal være mobilfri zone. På den måde bruger eleverne kunsten som et rum, hvor de forholder sig til de ting, der sker i deres liv – både det, der er tæt på og det, der er længere væk.”

Weile Kjærs

Esben

Elever arbejder med udgangspunkt

kuratering af ARKENs samling i udstillingen BUTTERFLY!

FOTOS ARKEN –Museum for Samtidskunst

Flere kvinder end mænd

Billedkunstnernes Forbund har undersøgt kønsfordelingen blandt de udstillende på nogle af landets største museer og kunsthaller i 2023.

FOTO Jeppe Sørensen

var en af de udstillinger, man kunne se i de danske kunsthaller i 2023 — p å Rønnesbækholm fra d. 9. februar til d. 28. maj.

Group-Think af Stine Marie Jacobsen

udstiller på de største museer og kunsthaller

AF Steen Bruun Jensen

Billedkunstnernes Forbund undersøgte både i 2018 og 2021 kønsfordelingen p å de danske gallerier og kunne konstatere, at der ingen større ændringer var sket i perioden. For soloudstillingernes vedkommende var kun 30 procent af de udstillende kvinder, mens det så en smule bedre i gruppeudstillingerne, hvor kvinderne udgjorde 40 procent.

Samme kønsskæve tendens viste Kulturministeriets ’Undersøgelse af køn i kunstmuseers indsamling’ fra november 2023, der viste at 37 procent af alle indkøbte værker i perioden 2018-2022 er skabt af kvindelige kunstnere, og at 35 procent af de samlede midler, som museerne har anvendt i perioden, blev brugt på indkøb af værker skabt af kvindelige kunstnere.

Men nu viser en håndholdt undersøgelse fra Billedkunstnernes Forbund, at det går ganske udmærket for de kvindelige kunstnere, når man ser på kønsfordelingen på sidste års udstillinger på fire af de største museer og fem af de største kunsthaller. Mændene er bedst repræsenterede på museernes gruppeudstillinger, mens kvinderne dominerer museernes soludstillinger.

Når det gælder kunsthallerne, er der flest kvinder, der udstiller, både når det gælder solo- og gruppeudstiilinger (se s. 30).

Vi følger udviklingen

Den positive opdagelse i ovennævnte undersøgelse om museernes indkøb fra Kulturministeriet var, at de museer, som ikke arbejder med kønsfordeling, indkøbte værker af 80 procent mænd og 20 procent kvinder, mens de museer, der derimod aktivt har sat sig for at ændre kønsfordelingen, indkøbte nogenlunde ligeligt af de to grupper. Måske det er dette bevidste fokus, der også gør sig gældende i de større museer og kunsthallers udstillingsvirksomhed:

”Det ligger helt i tråd med vores anbefalinger, at museer, kunsthaller og udstillingssteder sætter sig klare mål for ligestilling og diversitet, samtidig med, at der arbejdes med at mindske bias og diskrimination,” siger forperson Marie Thams fra Billedkunstnernes Forbund.

”Som forbund følger vi udviklingen og er spændte på resultaterne, når vi helt konkret dykker ned i feltet. Og optællingen fra de udvalgte kunstinstitutioner viser et felt i bevægelse og en udvikling i kønsbalancen. Det vidner om en særlig bevidsthed på institutionerne, ligesom udviklingen også giver håb for, at der dermed er energi til at løfte blikket og se på flere mangfoldighedsparametre, både i udstilling, forskning, samlinger og formidling af den fælles kunst og kunsthistorie i Danmark.”

Flere og flere museer og kunsthaller arbejder eksplicit med ligestilling- og mangfoldighedsproblematikker, siger Helene Nyborg Bay, der er kunstnerisk leder af Nikolaj Kunsthal og forperson for Foreningen af Kunsthaller i Danmark, og hun er dermed heller ikke for alvor overrasket over kønsfordelingen:

”De seneste år har der i medierne været utrolig meget fokus p å, at kvinder har været underrepræsenteret i kunstverdenen, både på udstillinger og i forbindelse med indkøb af værker. Jeg tror derfor, at institutionerne har været ekstra opmærksomme på at repræsentere kvindelige kunstnere i deres program for at udligne de forskelle, der har været,” siger hun. →

Handler ikke kun om kønsfordeling

”Samtidig er der en høj talentmasse hos kvindelige kunstnere, som måske har været skjult i en årrække, fordi især de ældre generationer ikke er blevet vist så meget. Nu er der så et momentum, hvor man bringer kvinderne frem i lyset for ogs å at udligne nogle af de forskelle, der har været i repræsentation af køn på de store udstillingssteder.”

Det er dog en tendens, i hvert fald hos kunsthallerne, som har gjort sig gældende i nogle år, siger Helene Nyborg Bay:

”I Foreningen af Kunsthaller lavede vi en undersøgelse af repræsentation af køn i udstillingerne blandt vores medlemmer i perioden 2017-2019, som viste at 50,5 procent af de udstillede kunstnere på kunsthallerne var kvinder, 49 procent var mænd og 0,5 procent var nonbinære. At denne tendens har bredt sig til det øvrige kunstmiljø, er kun positivt,” siger hun.

Helene Nyborg Bay er ikke bange for, at pendulet vil svinge den anden vej, og at kvinderne vil blive markant stærkere repræsenterede end mændene i museernes og kunsthallernes udstillinger:

Museer

Kvinder

— soloudstillinger 68

Museer

— gruppeudstillinger 39

Kunsthaller

— soloudstillinger

Kunsthaller

67

24

Museerne ARKEN Museum for Samtidskunst, ARoS, Kunsten og SMK — Statens Museum for Kunst, samt kunsthallerne Aarhus Kunsthal, Charlottenborg, Copenhagen Contemporary, Rønnebæksholm og Viborg Kunsthal deltog i undersøgelsen.

”Jeg tror, at hvis der er en tendens, så er det, at der vil være en mere ligelig fordeling mellem kønnene, og den tror jeg vil fortsætte. Jeg ser ikke umiddelbar nogen fare der. Når det så er sagt, så er der jo også andre parametre, der gør sig gældende, for eksempel kulturel baggrund og alder, og her er det positivt, at der er så stort et fokus på repræsentation på kunstinstitutionerne, og at museer og kunsthaller forholder sig aktivt til diversitet i deres programmer,” siger Helene Nyborg Bay.

Det er Marie Thams enig i:

”Det handler ikke kun om, at ubalancen mellem antallet af mandlige og kvindelige kunstnere, der udstiller p å landets museer, kunsthaller og udstillingssteder, udlignes, men i lige så høj grad om, at der skal sikres diversitet, ligeværd og reel inklusion i de danske kunstinstitutioner. Og den udvikling forsøger vi også at følge,” siger hun.

Når du finder den rigtige, er du ikke i tvivl

Er du i tvivl om du har den rigtige bank? Det er vores kunder ikke. For tredje år i træk vinder Lån & Spar prisen for at have de mest loyale bankkunder i Danmark. Faktisk ville 86 pct. af vores kunder genvælge Lån & Spar, hvis de skulle vælge bank i dag. Det viser en uafhængig undersøgelse fra konsulenthuset Loyalty Group.

Er du medlem af Billedkunstnernes Forbund – men ikke kunde i Lån & Spar?

Nr. 1

I så fald går du glip af en række fordele, du som medlem har adgang til. Som MedlemsKunde får du Danmarks højeste rente på din lønkonto, og du får en rådgiver med ekspertise i de forhold, der gælder for netop medlemmer af Billedkunstnernes Forbund. Hvorfor får du disse fordele? Fordi Billedkunstnernes Forbund er medejer af Lån & Spar og ønsker at give sine medlemmer de bedst mulige vilkår – også i banken.

Udnyt de fordele, der følger med dit medlemskab af Billedkunstnernes Forbund – bliv MedlemsKunde i dag.

Er du medlem af Billedkunstnernes Forening – men ikke kunde medlemmer af Billedkunstnernes Forening. Hvorfor får du disse fordele? Forening er medejer af Lån & Spar og ønsker at Forening – bliv MedlemsKunde i dag.

Gå ind på lsb.dk/bankfordele eller ring 3378 2000

Kilde: Loyalty Groups Brancheindex Bank 2023

NYT MEDLEM

Paula Duvå

Billedkunstnernes Forbund får heldigvis hele tiden mange nye medlemmer. På denne plads præsenterer Billedkunstneren et af dem. Denne gang møder vi:

Billede af bogen: KillerMachine(thesublimesky,clouds)

Installationsfoto, Double Sunset, duo-udstilling med Mads Holm, Oblong, 2023

Hvor kommer du fra?

Jeg er født og opvokset i Brøndby Strand på Københavns Vestegn. Det er et rigtig udmærket sted at vokse op, men jeg tog alligevel afsted derfra, så snart jeg blev gammel nok. Nu bor og arbejder jeg i København.

Hvor har du taget din uddannelse?

Jeg studerede en BA i Fine Art Photography i Glasgow i Skotland, og kom derefter hjem til Danmark og studerede på Malerskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi, hvor jeg tog afgang for to år siden. Det var ret givende at blive uddannet to så forskellige steder. I København er der nogle resurser som slet ikke er at finde i Glasgow, men jeg var alligevel ret betaget af energien og kunstscenen i Glasgow. Der er meget kunst, og ikke alt er af megahøj kvalitet, men indimellem ser man noget, som er rigtig spændende. Måske er det mangel på resurser, og en erkendelse af ikke at være en kunstnerisk hovedstad, der gør, at der er mere fællesskab, mindre snobberi og en større åbenhed og mangfoldighed på kunstscenen, end hvad man oplever mange andre steder.

Hvordan vil du beskrive din praksis?

Min praksis er en art undersøgelse af blikket, og hvad det betyder at se. Hvordan man ser på verden omkring sig, og hvordan man ser på sig selv. Jeg bruger primært kameraet til den undersøgelse. Fotografiet har et virkelig interessant forhold til det, man kan kalde virkelighed og fiktion, det er, som om det vakler imellem disse to, og aldrig rigtig placerer sig ét sted.

I øjeblikket retter jeg særligt blikket mod himlen. Det er også et nyt sted at se fra, en blikretning, som kigger ned på os. Det er et rum for territorier, et mytisk rum, et krigsrum, og en slags beholder for håb om fremtiden. Det er et enormt komplekst billedrum. Jeg undersøger Starlink-satellitter, lysforstyrrelser, luftkrig og kapløbet om at komme til Mars. Det er som om, at disse nye forhold kalder på en ny

planetarisk bevidsthed. Vi må stille spørgsmål til vores skrøbelighed og undersøge, hvordan det nye menneskeskabte lys i himmelrummet overskygger stjernernes funklen, forblænder os og gør det umuligt for os at se ud i det ydre rum og søge information om os selv. Jeg undersøger i øjeblikket disse kæmpe spørgsmål i arbejdet med mine to første institutionelle soloudstillinger som åbner i år. Jeg driver også platformen FOTO STUDIO, som man kan læse mere om på → fotostudio.org.

Hvorfor har du meldt dig ind i Billedkunstnernes Forbund?

Kunstverden er svær at navigere i, og som nyuddannet står man et særligt skrøbeligt sted. Det virker godt at være en del af et fællesskab, og det giver mening at forene sig.

AF Steen Bruun Jensen

Paula Duvå FOTO Mads Holm

BKF KURSER

KOM GODT I GANG MED DINERO

TID 3. april 2024, kl. 10.00-14.00

ELLER kl. 16.00-20.00

STED Online

Med udgangspunkt i regnskabsprogrammet Dinero går vi igennem de grundlæggende elementer ved et regnskab. Du introduceres blandt andet til programmets brugerflade, regnskabets opbygning, debet og kredit. Derudover taler vi om kunstnermoms og legater samt forskudsregistrering, herunder B-skat. Kurset kan følges enten formiddag eller eftermiddag/aften.

UNDERVISER Christian Hjort Andreasen fra Regnskabsskolen

EGENBETALING 320 kr. + Billetto-gebyr

TILMELDINGSFRIST

SELVANGIVELSE, SKAT OG MOMS

TID 24. april 2024, kl. 10.00-15.00

STED København

Vi gennemgår skatte- og momsreglerne og taler om de særlige forhold, som gælder for en kunstnervirksomhed. Hvordan griber man selvangivelsen an? Hvad kan man trække fra i skat? Og hvordan fungerer kunstnermoms?

UNDERVISER Bent Malinovsky

EGENBETALING 320 kr. + Billetto-gebyr, inkl. forplejning

TILMELDINGSFRIST 20. marts 2024.

KARRIERE-TJEK

TID 25. april 2024, i tidsrummet kl. 9.30-15.30

STED København

Få sparring p å din kunstneriske forretning og få hjælp til at identificere, hvordan du kan arbejde p å at få et bæredygtigt arbejdsliv. Med udgangspunkt i din aktuelle problemstilling kan vi komme omkring og opstille en kort handleplan inden for emner som kompetencer, ydelser, finansiering, målgrupper, budskaber, website, SoMe og kommunikation. Ved tilmelding bedes du sende et par linjer om din konkrete problemstilling og eventuelle områder, du særligt gerne vil fokusere på

UNDERVISER Helene Øllgaard

EGENBETALING 120 kr. + Billetto-gebyr

TILMELDINGSFRIST 20. marts 2024.

REVISORKONSULTATION

TID 2. maj 2024, kl. 11.00-15.00

STED København Som medlem af BKF kan du nu søge om at få en individuel konsultationstime med revisor Bent Malinovsky og få svar på spørgsmål omkring dit regnskab, selvangivelse herunder fradrag, opstart af virksomhed, moms, status som lønmodtager/ selvstændig i a-kasse, gennemgang af skattesager mm. Bemærk venligst, at der ikke kan ydes hjælp til individuel udfyldelse af selvangivelsen. Hver konsultation varer 60 min. og afholdes i BKF’s sekretariat. (Telefon- eller zoom-konsultation kan arrangeres for medlemmer uden for København.)

UNDERVISER Bent Malinovsky

EGENBETALING 120 kr. + Billetto-gebyr

TILMELDINGSFRIST 2. april 2024.

Ved tilmelding bedes du anføre hvad du særligt ønsker fokus på.

WORKSHOP: TYDELIGGØR DIN KUNSTNERISKE PRAKSIS

TID 15. maj 2024, kl. 15.00-18.00

STED København

På workshoppen fokuserer vi på dine kerneværdier, kompetencer, positionering, ydelser og marked. Vi ser p å, hvordan en stærk profil er et afgørende strategisk værktøj til at styrke din karriere med henblik på at skærpe din forretnings- og produktudvikling og få organiseret din bæredygtige forretning. Workshoppen vil bestå af introduktioner og inspiration i plenum, øvelser i grupper, parvis og individuelt. Der tages udgangspunkt i konkrete cases og efter endt workshop vil du have fået skærpet din praksis, dine værdier og kerneydelse samt have fået en tretrins-plan til at arbejde videre med.

UNDERVISER Helene Øllgaard

EGENBETALING 150 kr. + Billetto-gebyr.

Rabat ved tilmelding til alle tre workshops: samlet 300 kr. + Billetto-gebyr

TILMELDINGSFRIST 10. april 2024.

WORKSHOP: KEND DIN MÅLGRUPPE

TID 29. maj 2024, kl. 15.00-18.00

STED København

Vil du gerne have styr på hvad du kommunikerer til hvem, og samtidig blive mere klar på dine kompetencer og spare tid, når du skal opsøge nye projekter? På denne workshop fokuserer vi på målgrupper og budskaber. Vi skal arbejde med målgruppeanalyse og målgruppeprioritering og herunder også identificere hovedbudskaber til de enkelte målgrupper. Workshoppen vil bestå af introduktioner og inspiration i plenum, øvelser i grupper, parvis og individuelt. Der tages udgangspunkt i din konkrete praksis, og efter endt workshop vil du vide præcist, hvad du skal fortælle til hvem i alle dine fremtidige kommunikationsaktiviteter.

UNDERVISER Helene Øllgaard

EGENBETALING 150 kr. + Billetto-gebyr.

Rabat ved tilmelding til alle tre workshops: samlet 300 kr. + Billetto-gebyr

TILMELDINGSFRIST 20. april 2024.

TILMELDING

Skriftligt via mail på kmfp@bkf.dk.

Kurserne gennemføres ikke ved for få tilmeldinger.

HAR DU FORSLAG

TIL KURSER?

Kontakt BKF’s kursus- og projektleder, Karen Mette Fog Pedersen, på kmfp@bkf.dk

WORKSHOP: STRATEGISK KOMMUNIKATION

TID 12. juni 2024, kl. 13.00-16.00

STED København

Er det svært at overkomme at fortælle om din praksis, og vil du gerne have mere overblik og struktur i din kommunikation? Denne workshop fokuserer på din kommunikation, når du skal fortælle om og sælge dit kunstneriske arbejde. Vi arbejder med kortlægning, review og prioritering af dine kommunikationskanaler og kontaktpunkter i form af hjemmeside, SoMe mm. med henblik p å at udarbejde en realistisk og struktureret kommunikationsplan. Workshoppen vil bestå af introduktioner og inspiration i plenum, øvelser i grupper og individuelt. Der tages udgangspunkt i dine konkrete cases og efter endt workshop vil du have de grundlæggende brikker i din kommunikation på plads samt stå med en skræddersyet plan for, hvordan du fremadrettet kan arbejde struktureret med kommunikation og salg af din kunstneriske praksis.

UNDERVISER Helene Øllgaard

EGENBETALING 150 kr. + Billetto-gebyr.

Rabat ved tilmelding til alle tre workshops: samlet 300 kr. + Billetto gebyr

TILMELDINGSFRIST 20. april 2024.

ATELIERSAMTALER – nyt panel annonceres i løbet af april 2024, sidste chance for at få en samtale med én fra det afgående panel. 30 udvalgte billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere står klar som sparringspartnere til din næste ateliersamtale. I ateliersamtalerne er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum. Ateliersamtalerne kan bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller et projekt. Du bestemmer selv, hvor i processen du vil have sparring – det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen. Ateliersamtalen varer samlet 3 timer og afholdes løbende. Bemærk, du kan højest have én årlig ateliersamtale. Du kan læse mere om ordningen på BKF’s hjemmeside under kurser.

Hold i øvrigt øje med kursuskalenderen på BKF’s hjemmeside, der samler alle relevante kurser for professionelle billedkunstnere fra hele branchen over hele landet.

Ved du, at BKF giver 25% rabat på BKF-medlemmers deltagelse på Statens Værksteder for Kunsts kurser i 2024? Tilbuddet gælder de første 30 tilmeldte på kurser i 2024.

Runde fødselsdage

25

Studerende Oliver Doré Kongstad 09/03

Studerende Nicola Helin 22/03

Studerende Vigga Heisselberg Wæhrens 12/04

Studerende Solvej Heise Jakobsen 21/04

Studerende Mai Northcote Sørensen 14/05

Studerende Rasmus Balslev Strøyer 22/05

Studerende Maya Jensen 25/05

Studerende Selma Dagdeviren 27/05

30

Studerende Thor Tao Hansen 06/03

Billedkunstner Amalie Ebsen Ourø Jensen 11/03

Studerende Carl Lützen 12/03

Studerende Johanne Stoffersen 13/03

Studerende Victoria Stigkjær 14/04

Billedkunstner Amanda Lydert B Svendsen 29/04

40

Billedkunstner Lærke Posselt 07/04

Maler Johannes Sivertsen 27/04

Fotografisk billedkunstner Ida Arentoft 03/05

Skulptør og billedkunstner Klaus Lindbak 15/05

50

Billedkunstner Flemming Rolighed 03/03

Billedkunstner Carina Zunino 04/03

Billedkunstner Mia Willaume 08/03

Billedkunstner Anne Sofie Meldgaard 08/03

Billedkunstner Honza Hoeck 13/03

Kunstner Pia Rönicke 19/03

Billedkunstner MFA Lærke Lauta 21/03

Billedkunstner Christina Hamre 25/03

Billedkunstner Laila Svensgaard 31/03

Billedkunstner Tom Backe Rasmussen 02/04

Billedkunstner BFA Natasa Heydra 08/04

Billedhugger Anne Maria Hornshøj Jensen 18/04

Billedkunstner Sofie Hesselholdt 21/04

Billedkunstner Randi Jørgensen 01/05

Billedkunstner Astrid Randrup 01/05

Billedkunstner Michael Boelt Fischer 07/05

Billedkunstner Ursula Nistrup 16/05

60

Maler/Grafiker Ole C. Hansen 09/03

Billedhugger Lars Waldemar 09/03

Billedkunstner N.G. Hammer 10/03

Maler Pia Brix-Thomsen 26/03

Billedkunstner Helle Koch 18/04

Billedkunstner Pernille Mejslov 20/04

Billedkunstner Morten Goll 23/04

Billedkunstner Lars Hilfling 26/04

Billedkunstner og scenograf Dorte Holbek 11/05

Billedhugger Laila Westergaard 13/05

Fotografisk billedkunstner Ole Jauch 15/05

Maler Per Adolfsen 19/05

70

Billedhugger Pontus Kjerrman 10/03

Maler/Grafiker Doris Bloom 22/03

Tekstilkunstner Lone Simone Simonsen 02/04

Maler/Grafiker Emmy Lund 09/04

Maler Lisbet Groth-Jensen 13/04

Billedkunstner Thomas B. Hansen 25/04

Billedkunstner Anette Abrahamsson 06/05

Maler Jens Otto Hansen 14/05

Billedkunstner Ebbe Laurs Sørensen 15/05

75

Maler/Grafiker Astri Luihn 30/03

Billedkunstner Thomas Friisholm 05/04

Billedkunstner Bjørn Søndergaard 10/04

Maler/Billedhugger Jens Chr. Jensen 10/04

Billedkunstner & skulptør Danny Severin Rasmussen 15/04

Maler/Papirkunstner Kis Nellemann 18/04

Billedhugger Marianne Hesselbjerg 01/05

Keramiker Aase Haugaard 05/05

Billedkunstner Christina Wassberg 09/05

Grafiker/Papirkunstner Gitte Harslev 26/05

80

Maler Sys Hindsbo 12/03

Tekstilkunstner/Væver Lene H Nielsen 12/03

Billedkunstner Jan Lohmann 29/03

Billedhugger Marianne Schepelern 06/04

Maler Niels Witten 17/04

Billedkunstner Bøje Prejsler Hansen 01/05

Væver Vibeke Gregers 18/05

Billedkunstner Carl Henning Aarsø 23/05

Billedkunstner Simon Jørgen Simonsen 30/05

85

Maler/Grafiker Jette Bille 02/05

Billedkunstner Birgit Dalum 22/05

Grafiker/Maler Johanne Foss 28/05

90

Maler/Grafiker Bjarne W Troelstrup 06/04

DØDE

Maler Henrik B. Jørgensen † november 2023

Billedhugger

Henning Andersen † december 2023

Billedhugger Martin Sloth † december 2023

Billedhugger Steffen Lund † december 2023

Maler Karsten Hallberg † december 2023

Grafiker Ken Denning † februar 2024

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

Studerende Adrian Cadan

Billedkunstner Agnete Brinch

Studerende Alba Liv Hansen

Studerende Amalie Jasper Gammicchia

Maler og Billedkunstner Anita Houvenaeghel

Billedkunstner Anna Seeberg

Studerende Anna Stilling

Keramiker og Billedkunstner

Anne Sofie Fenneberg

Studerende Arzu Amjad

Billedkunstner Asger Harbou Gjerdevik

Billedkunstner Christine Due Jacobsen

Studerende Cleo Filippa Ingwersen

Billedkunstner Ellen Hullemose

Billedkunstner Ester Alemayehu Hatle

Billedkunstner Faranak Sohi

Billedkunstner Gitte Jungersen

Billedkunstner Hans Holten

Billedkunstner og Cand.Phil

Helle Bolther Christensen

Billedkunstner Ion Sørvin

Studerende Isabella Nicole Best

Billedkunstner Jane Maria Ostermann-Petersen

Billedkunstner Jes Brinch

Billedkunstner Jonas Engbirk Nørring

Billedkunstner Kirstine Roepstroff

Billedkunstner Knud Nordstrøm

Billedkunstner og Maler Liselotte Mikkelsen

Billedkunstner og fotograf Laura Stamer

Billedkunstner Lotte Tauber Lassen

Billedkunstner Maia Torp Neergaard

Studerende Margrethe Marta Lange Smedegaard

Studerende Maria Holm Thomsen

Studerende Mikkel Rhode Skovlunde

Billedkunstner Nanna Abell

Billedkunstner Natalia Rose

Billedkunstner Nellie Lindquist

Studerende Nicola Helin

Billedkunstner Ole Bach Sørensen

Skulptør Oliver Bugge

Billedkunstner Oliver Sundqvist

Billedkunstner Paula Nimand Duvå

Billedkunstner Pernille With Madsen

Fotograf Peter Funch

Billedkunstner Philip Louis Glazer

Billedkunstner Philipp Moritz Karweick

Billedkunstner Rikke Helbo

Billedkunstner Sara Hagins

Billede- og scenekunstner Signa Köstler

Kunstner Signe Kejlbo

Studerende Siri Anna Elisabet Hammerén

Billedkunstner Sisse Holst Pedersen

Studerende Sofia Constantino

Billedkunstner Sóley Ragnarsdóttir

Maler Stefan Plahn

Studerende Stine Victoria Kobæk Pedersen

Studerende Thomas Udomrat Hostrup

Tekstilkunsthåndværker Tina Ratzer

Studerende Victoria Bøhm

Billedkunstner Lars Skovfoged

Skulptør og Fotograf Doris Leuschner

Billedkunstner Christian Vind

Kontakt BKFs sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis du ikke ønsker den offentliggjort her.

BKF’S TILGÆNGELIGHEDSPULJE

Billedkunstnere med handicap har mulighed for at søge midler til assistenttimer i forbindelse med værkproduktion, ansøgninger, udstillingsforberedelser mv.

Det kan for eksempel være:

• En billedkunstner med ordblindhed, der søger et mindre beløb til at kunne betale en tekstfaglig for assistance ifm. fondsansøgninger.

• En billedkunstner med funktionsnedsættelse, der søger til at kunne betale en assistents med-deltagelse på et residency eller researchrejse fx i form af tilskud til rejse og ophold.

• En billedkunstner med handicap, der søger midler til en værkstedsassistent ifm. nye værkproduktioner og udstilling.

Beløbsstørrelse:

Der kan ansøges om kr. 2.000 – 6.000 pr. projekt.

Ansøgningsfrist:

4. gange å rligt; 1.3 / 1.6/ 1.9 / 1.12

Ansøgning:

På BKF’s hjemmeside under “BKF’s Tilgængelighedspulje” kan du udfylde et ansøgningsskema. Skemaet indeholder en kortfattet ansøgning på max 200 ord, der beskriver, hvad der søges støtte til samt kort, hvad dit handicap bestå r af og, om det er en lægelig diagnose.

AKTUELLE ANSØGNINGSFRISTER

LEGATBOLIGER / RESIDENCIES

21. MARTS RESIDENCY BILDING ART AND ARCHITECTURE SCHOOL, ØSTRIG

Den kreative skole for børn og unge inviterer unge kunstnere (under 31 år) til et residency, hvor de kan bruge skolen i deres egen praksis såvel som deltage i afholdelsen af workshops. Opholdet er fra juli 2024 til februar 2025.

30. MARTS

SAN CATALDO

Klostret San Cataldo ved Amalfikysten i Syditalien er et studiehjem for videnskabsmænd, kunstnere og andre åndsarbejdere. Et stipendium består i et frit ophold med fuld forplejning og kan være på 2 eller 4 uger – dog skal stipendiater skal betale 35 Euro pr. uge. Ubemidlede kunstnere kan samtidig med

ansøgning om ophold ansøge om en portion af Arne Meyers Legat på 3.000 kroner som tilskud til rejseudgifter

Ansøgningsskema: skal udfyldes elektronisk på klosterets hjemmeside. Ansøgningsfrist: 30. marts for ophold fra 1. august- 14 december 2023.

→ sancataldo.dk

31. MARTS

KLITGÅRDEN REFUGIUM

Klitgården er et refugium for bl.a. kunstnere som er medlemmer af Dansk Kunstnerråds medlemsorganisationer – herunder BKF – og har brug for at kunne koncentrere sig om et projekt eller et værk. Den enkelte gæst får et værelse med arbejdsbord og adgang til fællesrum. Derudover er der tre atelierer, hvoraf det ene er et keramikværksted, og det andet er et grafisk atelier. Tre daglige måltider bliver serveret. Klitgården kan søges om legat, der dækker ophold i 2 uger på nær en egenbetaling på 150 kr. om dagen. Krav til ansøgningen kan findes p å Klitgå rdens hjemmeside.

→ klitgaarden.dk info@klitgaarden.dk

31. MARTS EIB – ARTIST DEVELOPMENT PROGRAM

Den Europæiske Investeringsbank inviterer to visuelle kunstnere under 35 år til at deltage i deres tre måneders residency, hvor kunstnerne kan udvikle deres praksis og skabe nye værker med hjælp fra et mentorforløb med en anerkendt kunstner.

→ institute.eib.org/application-form-for-artistsdevelopment-programme

FRA OPSLAGSTAVLEN

15. APRIL

OPEN CALL: KUNST TIL AAGE

KNUDSENS STRØG I RØDOVRE Rødovre Kommunes kunstråd inviterer professionelle kunstnere med interesse i, og erfaring med kunst i det offentlige rum, til at deltage i dette Open Call. Der ønskes forslag til et blivende kunstværk på det kommende Aage Knudsens Strøg i Rødovres nye bymidte, Gartnerbyen.

→ bkf.dk/open-call-kunst-paa-aage-knudsensstroeg-i-roedovre

KØBENHAVNS KOMMUNE SØGER ATELIERFÆLLESSKABER IFM. VÆRKINDKØB

Rådet for Visuel Kunst indkøber kunstværker til Københavns Kommunes samling fire gange årligt. På to af Rådets årlige indkøbsture købes kunsten direkte hos kunstnere for netop at støtte de kunstnere i kommunen, der ikke er repræsenteret af et galleri. Rådet har besøgt mange steder i løbet af de sidste år, men vil gerne nå ud til endnu flere kunstnere. Hvis du er en del af et eller kender til atelierfælleskaber med mindst 3 professionelle billedkunstnere, må du gerne sende adresse og komplet liste over kunstnere til Sebastian Quedenbaum, administrator for Københavns Kommunes kunstsamling (e-mail: zk0v@kk.dk).

1. SEPTEMBER

OPEN CALL:

400 ÅRS DANSKJØDISK HISTORIE

Farum Kulturhus inviterer alle professionelle kunstnere med interesse i og erfaring med kunst, der relaterer sig til den dansk/jødiske historie, til at deltage i dette Open Call i forbindelse med Immigrantmuseets udstilling: INDTRYK – AFTRYK – UDTRYK – 400 å rs dansk-jødisk historie. Læs mere på BKF’s opslagstavle.

15. APRIL

OPEN CALL:

GAVLKUNST I SKJERN

Værket vil være placeret centralt i byen, hvor de to hovedgader, der skal dekoreres, krydser hinanden. Bygningerne ligger ud til befærdede gader med både gående og kørende. Tema for gavlkunsten er BYLIV, hvor begge gavlmalerier spiller sammen. Vi lægger vægt p å den kunstneriske aktivitet, som basis for at give byens borgere en oplevelse. Læs mere på BKF’s opslagstavle.

LEGATER OG FONDE

BKF’s medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde ved at skrive til → stud@bkf.dk

STATENS KUNSTFOND

1. MAJ

Ophold på udenlandske residencies

1. MAJ

Værkproduktion og udstillinger

1. MAJ

Ophold via Statens Kunstfonds særlig residencyaftaler: Nuuk, Seoul, New York

Mere info på → kunst.dk eller kontakt Statens Kunstfond på tlf. 33 95 42 00.

NORDISK KULTURKONTAKT

Nordisk kulturkontakt støtter nordisk samarbejde inden for kunst og kultur, rejser, ophold, netværk mm.

31. MARTS

Mobilitetsstøtte

Find andre ansøgningsfrister i på → nordiskkulturkontakt.org

CULTURE MOVES EUROPE – UDVEKSLING

31. MAJ

Culture Moves Europe er Creative Europes udvekslingsprogram, der skal sikre udveksling og mobilitet for kunstnere og kulturprofessionelle i Creative Europe-landene. Det er en forudsætning for at få støtte, at ansøger har en samarbejdspartner/vært i destinationslandet.

→ slks.dk/tilskud/creative-europe/ stoettemuligheder/puljer

HAR DU UDSTILLET I 2023?

Husk at søge tillægsvederlag hos VISDA senest 31. marts. Sidste år udformede BKF og Kunstnernes Fagforening i samarbejde med VISDA en ny ordning, hvor billedkunstnere modtager et ekstra vederlag for udstillingsaktiviteter i Danmark. Som billedkunstner ansøger du ved at indtaste data om de udstillinger, du har haft i Danmark i det forgangne år. Jo mere aktivitet, des større vederlag. Du kan ansøge om tillægsvederlaget frem til den 31. marts.

NYHEDER

UDVIDELSE AF RABATAFTALE MED OSCAR BILUDLEJNING

Oscar-biludlejning har sagt ja til at udvide deres rabatordning for BKF-medlemmer, og det er nu også muligt at få 10% rabat på leje af biler hos Oscar i deres tre afdelinger i Aarhus, deres afdeling i Tilst og de to afdelinger i Odense. Dette er tilføjelser til de allerede gældende aftaler for deres afdeling på Østerbro, Amager og i Rødovre.

NY RABATAFTALE MED DINERO — FÅ HJÆLP TIL REGNSKAB

BKF har indgået en rabataftale med regnskabsprogrammet Dinero. Som BKF-medlem kan du få 50 % rabat på et årsabonnement af Dinero Pro, så du nemt kan lave regnskab og holde styr på din virksomheds økonomi. Rabatten fås med en rabatkode, som indtastes ved betaling af årsabonnementet. Skriv en mail til bkf@bkf.dk med dit medlemsnummer — så sender vi rabatkoden til dig.

PÅSKELUKKET I SEKRETARIATET

Sekretariatet i Vingårdstræde holder påskelukket fra fredag d. 22. marts til mandag d. 1. april (begge dage inklusive).

INDBERETNING AF KONTINGENT TIL SKAT

Vær opmærksom på, at BKF har indberettet dine kontingentbetalinger for 2023 til SKAT – hvis du har givet os dit CPR-nr. Har vi ikke fået dit CPR-nr., skal du selv huske at gøre det. For almindelige medlemmer var det årlige kontingent 2.340 kr. For studerende 200 kr

BKF’S BESTYRELSE 2024

FORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams

NÆSTFORPERSON/BILLEDKUNSTNER Jóhan Martin Christiansen

BILLEDKUNSTNER Mette Kit Jensen

STUDERENDE Agnes Schyberg

BILLEDKUNSTNER Ditte Lyngkær Pedersen

BILLEDKUNSTNER Anette Højlund

BILLEDKUNSTNER Morten Modin

BILLEDKUNSTNER Søren Thilo Funder

BILLEDKUNSTNER Troels Aagaard

BKF’S REGIONER 2024

KONTAKTPERSONER

BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard

FYN/BILLEDKUNSTNER Lone Vivian Petersen

KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen

MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver

MIDT- OG VESTSJÆLLLAND

NORDJYLLAND/ BILLEDKUNSTNER OG FOTOGRAF Rikke Ehlers Nilsson

NORDSJÆLLAND/BILLEDKUNSTNER Gert Brask

STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha

SYDJYLLAND/MALER Nils Vollertsen

REDAKTØR

Steen Bruun Jensen sbj@bkf.dk

BKF’S REDAKTIONSUDVALG

Marie Thams

Mette Kit Jensen

Søren Thilo Funder Anette Højlund

DEADLINE

Billedkunstneren nr. 2, 2024 1. maj

ANNONCER

Billedkunstnernes Forbund

ABONNEMENT

300 kr. for 4 årlige udgivelser

ISSN 1902-3618

ISSM elektronisk publikation TL901-7596

TRYK

BUCHS A/S

DESIGN OG LAYOUT

Mai Boline Bjerre og Laura Silke

UDGIVER

Billedkunstnernes Forbund (BKF) Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 København K.

T 33 12 81 70 Åbent man-tors kl. 10-15

SEKRETARIATSLEDER

Klaus Pedersen

KOORDINATOR

Annarosa Krøyer Holm (på barsel)

KOMMUNIKATIONSANSVARLIG

Steen Bruun Jensen

KURSUS- OG PROJEKTLEDER

Karen Mette Fog Pedersen

REGNSKAB

Michaels Skands

STUDENTERMEDHJÆLPERE

Maria Bendixen, Augusta Carøe og Clara Sidor

AFSENDER

Billedkunstnernes Forbund

Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K

ID-NR. 46798