Fagbladet Billedkunstneren #2 2023

Page 1

BILLED KUNSTNEREN NR 2

Fagblad for BILLEDKUNSTNERNES FORBUND 2023 Huskunst og kunstrum

Selvfølgelig kan det betale sig

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har med rette fået ros for den kulturpolitiske redegørelse, som han fremlagde i starten af maj måned. Den udgør et stærkt fundament for en debat af fremtidens kulturpolitik, og i Billedkunstnernes Forbund er vi glade for at se, at der er i hvert fald et stykke hen ad vejen er blevet lyttet til vores input til redegørelsen, hvad angår billedkunstnernes ringe økonomiske vilkår og den manglende ligestilling og diversitet i museernes indkøb og udstillinger.

Kulturministeren har også fået ros for rapportens opgørelse af de kulturelle erhvervs store betydning for dansk økonomi, og det vil jeg også gerne tilslutte mig her; det er vigtigt at slå fast, at kultur ikke bare er noget, vi som borgere betaler til over skatten, men at der også er tale om investeringer, der kommer ind igen. Og mere til; forfatteren Kasper Colling Nielsen præsenterede for nogle år siden et regnskab, hvoraf det fremgik, at mens han selv havde tjent 700.000 kroner på sine tre første bøger, så havde staten tjent cirka to millioner kroner. Den slags regnestykker er vigtige at få frem.

Alligevel kan man godt være nervøs for, at den erhvervsmæssige og økonomiske betragtning på kunstens og kulturens værdi vinder for meget frem. For hvordan kan et sådant perspektiv og kulturministerens tanker om at skrue op for væksten i kulturerhvervene gavne billedkunstneren, der notorisk er

blandt de fattigste i samfundet, og hvordan kan det løfte hele billedkunstfeltet, der opererer anderledes end design, arkitektur, film og gaming, der af kulturministeren udpeges som områder med store eksport-potentialer qua deres økonomiske værdi?

Billedkunst er noget vi har, fordi vi som samfund vil have det, ikke fordi det kan betale sig økonomisk. Billedkunsten skaber erkendelse og giver æstetiske, sanselige og kritiske kvaliteter. Den danner os til livet i et oplyst og demokratisk fællesskab og udfolder os som hele mennesker i en kompleks verden. Og det er så meget mere vigtigt end, at den kan udgøre en større del af landets bruttonationalprodukt.

Det hedder i regeringsgrundlaget, at det skal afdækkes og diskuteres, hvordan kunst og kultur kan bidrage til at løse tidens store kriser, herunder klimakrisen, naturkrisen, velfærdskrisen og trivselskrisen. Det er klogt skrevet og mon ikke, at det også kan betale sig – både menneskeligt og økonomisk?

Noget helt andet, og så alligevel ikke. Vi har netop udsendt en medlemsundersøgelse, fordi vi blandt andet ønsker at lære jer medlemmers ønsker til BKF bedre at kende. Vi håber, at I vil give jer tid til svare på vores spørgsmål. De vil give os et godt grundlag for at blande os i den vigtige kulturpolitiske debat, der nu er skudt i gang, og hvor det er vigtigt at alle stemmer bliver hørt – vækstpotentiale eller ej.

Og ses vi på Folkemødet eller Kulturmødet? BKF er til stede på begge møder i år og ser frem til at tale kunstens sag med politikere, allierede og publikum.

God sommer!

2 Leder
AF Marie Thams, forperson, Billedkunstnernes Forbund (BKF)

FRA EGO- TIL ØKOKUNSTNERE

Thomas Seest og Søren Loses huskunstnerophold i Guldborgsund Kommune lakker mod enden. Som kunstnere har de oplevet at blive lyttet til på en helt ny måde.

16

DE VIL UDVIDE KUNSTRUMMET PÅ FYN

Norsk kunstnerpar har byttet Berlin ud med Sydfyn. Her har de etableret Kunstrum Fyn, et tværfaglig kunstrum med nordisk fokus, der søger at skabe dialog mellem kunst, videnskab og natur.

22

ALLE SKAL HAVE ADGANG

TIL AT ARBEJDE MED KUNST

Personer med funktionsnedsættelser kan bidrage med vigtige perspektiver i kunstlivet. Det mener Malmö Konsthal, som i over ti år har samarbejdet med kommunale og regionale aktører om at inddrage borgere med handicap i kunstens rum.

4 Kunstnerens værksted 14 Kunstig intelligens udfordrer og inspirerer 30 BKF uenig i ny praksis hos SKAT 35 Kurser 36 Kort nyt
6
PÅ FORSIDEN
Roelygte FOTO Thomas Seest

Sigrun Gunnarsdóttir

F. 1950

Kunsten er hjertet jeg afklæder og giver til dig.

KUNSTNERENS VÆRKSTED

Hvordan indretter man sig som kunstner?

Og hvordan ser der ud der, hvor værkerne skabes?

Færøerne er min hjemstavn hvor jeg er født og vokset op. Min hjembygd hedder Eiði og ligger ved foden af Slættaratindur – Færøernes højeste bjerg, som jeg kan betragte fra mit køkkenvindue. Eiði ligger også tæt ved klipperne Kæmpen og Kællingen. Ifølge sagnet havde de fået til opgave at flytte Færøerne til Island inden solens opgang. Men det nåede de ikke. Solen stod op og de blev til sten.

Efter afslutning på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København i 1980 tog jeg, sammen med min mand, tilbage til Færøerne. Det lå lige som i kortene, at vi skulle bo i Tórshavn. Men så viste der sig andre muligheder, og vi slog os ned i Eiði. Her voksede vores børn op, og de kom således til at have deres bedsteforældre i nærheden, hvilket fik stor betydning for dem – og os.

Mit barndomshjem har betydet meget for mig, især min mor, som jeg har brugt meget i mine billeder. Hun har været et forbillede for mig ligesom min bedstefar, som også var kunstmaler. Han var den første færing, der udstillede på Charlottenborg.

Mit atelier er 80 m2, der er seks meter til loftet, og det har det flotteste lys fra nordøst. Jeg kan nyde udsigten til fjeldene, der ligger som en perlekæde og støtter hinanden med Slættaratindur i midten. At være placeret ud imod Atlanterhavet kan til tider være meget stormfuldt, men også blidt som morgenduggen, når solen står op.

Da mit atelier blev bygget, var vi meget obs på, at der også skulle være nem adgang til kørestole, samt egnet toilet.

Jeg plejer at sige, at mit atelier er en drøm, der er gået i opfyldelse. Det ligger lige ved siden af vores hus, så jeg har ikke langt til arbejde.

Jeg synes, at det er meget vigtigt at bevæge sig, så jeg begynder dagen med at gå en lang tur med mine hunde. Derefter spiser jeg morgenmad og så kalder arbejdet. Jeg arbejder seks til otte timer dagligt, men jeg vil sige det sådan, at når du er kunstner, har du aldrig fri – du arbejder hele tiden.

Rygraden i mit kunstneriske virke er mit atelier. Her arbejder jeg, her tænker jeg, her bliver inspirationerne ført ud i livet. Her en min base. Herfra kan jeg rejse ud i verden og så hjem igen for at arbejde med inspirationerne, som rejsen har givet mig. Disse rejser har ført mig langt ud i verden til udstillinger i Kina, Japan, New York, Norge, Grønland, Island osv. og til workshops i Brande, Danmark og Nagoya, Japan. I en periode boede vi i Østgrønland, som påvirkede mig meget som menneske og som kunstner.

Jeg har været med til at lave flere udsmykninger – i børne- og fritidshjem, folkeskole, rehabiliterings-og plejehjem, Færøernes største gymnasium, kirker og nu er jeg ved at lægge sidste hånd på værker til det nye sygehus i Tórshavn.

Den 19. marts i år var der verdenspremiere på filmen HEARTIST på CPH:DOX, og den blev vist for fulde huse, blandt andet på SMK, og har siden også kørt på Færøerne i længere tid og er på vej ud i verden. Filmen er en dokumentar om mig som kunstner

og menneske, og har fået en storartet modtagelse. Den fik tildelt 5 stjerner af Filmmagasinet EKKO. Det har været og er stadigvæk en surrealistisk oplevelse for mig.

→ sigrungunnarsdottir.com

4 Kunstnerens værksted
5 Kunstnerens værksted
Beinta á Torkilsheyggi
FOTO

Fra ego- til økokunstnere

Et godt to år langt coronaafbrudt artist in residence-huskunstnerophold i Guldborgsund Kommune nærmer sig sin afslutning for de to billedkunstnere

Thomas Seest og Søren Lose. Et ophold de gik ind til med en lyst til at afprøve kunstneriske idéer, visioner og udtryksformer i en ny og uvant kontekst, som de på forhånd skrev i deres ansøgning til Statens Kunstfond. Og samtidig fik de to kunstnere for første gang lejlighed til at arbejde sammen, hvilket i sig selv var et eksperiment.

At det netop blev Guldborgsund kommune –der består af hele Falster og cirka den østlige tredjedel af Lolland – skyldes nok, at Søren Lose er født Lolland, men egentlig var det Thomas Seests idé ud fra en forestilling om, at på Lolland-Falster risikerede ens projekt ikke at

drukne i et i forvejen stort kunstnerisk udbud, og at der samtidig var masser af plads og måske endda tomme huse, man kunne udfolde sine kunstneriske visioner i.

De to billedkunstnere havde tre overskrifter for deres huskunstnerophold, nemlig Bæredygtighed, Utopi og Samarbejde, og en ambition om at eksperimentere med de gængse opdelinger mellem kunst, kultur og hverdagsliv. Deres incitament var at gå fra at være ’egokunstnere til økokunstnere’, som de formulerer det, og implementere kunsten på et andet plan i et positivt samspil mellem kunst, mennesker og natur i samarbejde med lokale aktører som erhvervsvirksomheder, museer, landbrug, foreninger, skoler, gymnasier og erhvervsskoler. Alt sammen med den ydmyge ambition at gøre verden til et lidt bedre sted at være. Og det tappede meget godt ind i Guldborgsunds egne dagsordener:

6 Huskunstner
AF Steen Bruun Jensen
Thomas Seest og Søren Loses huskunstnerophold i Guldborgsund Kommune lakker mod enden. Som kunstnere har de oplevet at blive lyttet til på en helt ny måde.
7 Huskunstner
Pilehegn, workshop med Østerbroskolen. FOTO Søren Lose Lerperler, workshop med Sophieskolen. FOTO Morten Svenstrup

”De har haft andre kunstnere end os nede at arbejde med dem, og har fået samtidskunst ind i kommunen på forskellige planer, så på den måde, var det det helt rigtige sted at komme. De forstod vores visioner om bæredygtighed, utopi og samarbejder,” siger Søren Lose.

Fik foræret en park

På forhånd havde Thomas Seest og Søren Lose forestillet sig, at den rigelige plads, som de havde set frem til at udfolde sig på, kunne være i form af en mark stillet til rådighed af en lokal godsejer eller lignende. En sådan aftale kom dog aldrig i stand. I stedet viste det sig, at rådhuset, hvorfra de arbejdede, var omgivet af et to hektar stort parkområde, der egentlig hed Rådhusparken, men som de to kunstnere valgte at navngive Vild Park i tråd med Guldborgsunds ambition om at blive Danmarks vildeste

kommune. Da de blev opmærksomme på parken, var store maskiner dog i gang med at kvase en mindre skov og omdanne den til træflis, hvilket på ingen måde er befordrende for biodiversiteten:

”Da vi spurgte til det, fik de ansvarlige røde ører, og derfor så de pludselig en mulighed i, at vi to kunstnere fik råderetten over den raserede park,” siger Thomas Seest. Og således gik det til at Vild Park blev centrum for de fleste af de aktiviteter, som kunstnerparret har sat i gang i løbet af deres kunstnerophold.

”I og med at vi fik råderetten, begyndte vi at arbejde med Teknik & Miljø, som udgør en meget stor del af rådhuset. På den måde fik vi ikke bare maskiner til rådighed, men også en helt anden form for opbakning og en mulighed for at arbejde på tværs af rådhuset, samtidig med at vi kunne søge Statens Kunstfond og andre puljer, så vi kunne invitere andre kunstnere til aktiviteter i parken,” siger Thomas Seest, der sammen med Søren Lose som noget af det første fik en healing-festival op at stå, som kunne råde bod på de ødelæggelser, som parken havde været udsat for.

”Da vi startede som huskunstnere havde vi fået at vide, at vi skulle være opmærksomsomme på, at vi repræsenterede kommunen, og at vi derfor havde et ansvar. Det havde så også den effekt, at når vi sagde, at vi healede rådhusparken, så bragte vi noget ind på rådhuset og i rådhusets sprogbrug, som ikke var der før, men som borgerne nu lytter til; ’gud, kommunen laver en healing’. Det får os til at føle, at vi har startet en energi, der meget gerne skulle vare ved,” siger han.

Rituel træplantning

Et andet nyt ord var PermaBlitz, der blev navnet på et arrangement for rådhusets ansatte, der sammen med Seest og Lose udplantede træer og buske og lavede kvashegn, mens de sang sange, der var skrevet til lejligheden:

”I stedet for at Teknik & Miljø bare kom og dumpede ti træer, prøvede vi at ritualisere træplantningen, gøre det til en langsomhed og på denne måde give et ejerskab til de ansatte, der hver dag skal sidde og kigge ud på træerne – der er både noget kultur og teknik og miljø og HR-teambuilding i det,” siger Thomas Seest.

8 Huskunstner
Pileflet workshop med Østerbroskolen. FOTO Thomas Seest

SØREN LOSE

Har tidligere arrangeret og deltaget i flere udstillingsprojekter på LollandFalster, herunder Tumulti 2010, Home på Storstrøms Kunstmuseum i 2006 og Noblesse Oblige på Fuglsang 2000. Desuden er Søren Lose opvokset på Lolland.

THOMAS SEEST

Har arbejdet med at initiere store tværmediale samarbejder gennem forlaget noglebreve, noglebreve.dk, blandt andet med projektet Taler til et sted, hvor ti nordiske forfattere bidrager med stedspecifikke tekster og performances. Thomas har desuden erfaring med undervisningsformater, hvor børn og unge aktiveres gennem kunst og medier.

”Vi har dyrket mulighederne. Nogle gange var det næsten som om, at kunsten forsvandt, men den ligger måske inde imellem de andre områder som den lim, der binder tingene sammen. Det er også det, den på en eller anden måde skal. Vi har mast os ind i sprækkerne på kommunen,” siger Søren Lose.

Et tredje arrangement har været Vild Park Balance, der sidste år fejrede forårsjævndøgnet, som startede med yoga, der fulgtes op af havearbejde efterfulgt af sang, rytme, bevægelse og leg, og til sidst solnedgang ledsaget af lydkunst.

”Vi besluttede fra starten, at vores ophold skulle være et eksperiment; der har været ting, der lykkedes, og andre ting, der ikke helt lykkedes. Der er en masse aktører og nogle ting, der slet ikke kan lade sig gøre i en kommune, men der har vi været nogle ret naive Klodshans-typer, der bare har banket på og sagt ’vi vil gerne være her’. Og der har vi fundet ud af, at det også er den måde, det fungerer bedst på,” siger Søren Lose.

”Vi har egentlig ikke efterladt specielt mange værker af os, men vi har gødet og skabt en ånd, der vil være til stede i mange hundrede år frem,” siger Thomas Seest med et smil. ”I permakultur taler man om land stewardship; man er på et stykke jord i en tid, man passer på det, man gøder det, og så efterlader man det som minimum i samme tilstand, som man modtog det, til næste generation. Og i det lys skal vi også tænke på vores exit fra Vild Park her i efteråret,” siger Søren Lose. →

9 Huskunstner
Vild Park Balance Festival, Equinox koncert med SoundOkapi og Helle Due Hansen. FOTO Søren Lose Vild Park Healing Festival, Slim & Krystal ASMR Ground Healing . FOTO Søren Lose

Æstetisk opdragelse

De to kunstnere har haft held med at implementere nye og mere bæredygtige vaner blandt de rådhusansatte ved blandt andet at opstille kompostbunker, der rummer madaffald fra kantinen og blade fra rådhusbetjentenes løvsugere, og som bruges i dyrkningen af nyanlagte permahaver med flerårige grøntsager, som alle i princippet kan komme og tage. Lose og Seest håber selvfølgelig, at det fortsætter, når de er taget hjem, men de kan ikke være sikre:

”Det kan godt være, at der er nogen, der ånder lettet op. Nogen har allerede sagt: ’Bare vent, når I er væk, så tager vi vores park tilbage’. De har været vant til, at tingene så ud på en bestemt måde. Men vi håber, at vi har startet en æstetisk diskussion; bæredygtighed og biodiversitet ser bare mere rodet ud, og der mener jeg, at vi som billedkunstnere har en pligt til at gøre op med den her æstetik. Billedkunsten, især guldalderen, har været med til at skabe vores forventning til,

hvordan naturen ser ud. Nu har vi et ansvar for at skabe et modbillede og vise, hvordan naturen også kan tage sig ud,” siger Thomas Seest.

”Vi må alligevel tro på, at vi har gjort en eller anden forskel. Det er kunstens rolle at få folk til at stoppe op et øjeblik, og tænke over tingene. Og måske kan det ændre en lille smule ved den måde, vi ser verden på,” siger Søren Lose.

I øjeblikket lægger Vild Park rum til Performing Landscapes, hvor seks kunstnere – deriblandt Thomas Seest og Søren Lose – på skift og i en måned ad gangen vil stå for iscenesatte vandringer, sanselige installationer, performances, danse- og lydlandskaber, der forholder sig til det stykke bynære natur, som Vild Park. Og herefter er huskunstneropholdet stort set slut.

Om de ville gøre det igen, har de ikke noget entydigt svar på. De er begge enige om, at møder har fyldt rigtig meget, og at de nok trænger til en pause fra ’kommunen’. Men de er også enige i, at de

har fået en masse ud af opholdet som kunstnere:

”Jeg synes, at det er første gang, at jeg som kunstner er blevet taget alvorligt som en ressource og er blevet lyttet til. Når man laver udstillinger, får man jo en vis opmærksomhed og en stemme, men det at tage en stemme i kommunalt regi, det er noget helt andet. Vild Park-projektet er blevet større, end vi på forhånd havde forventet. Det ligger så tæt på rådhuset, at alt hvad vi foretager os på en eller anden måde bliver en kommentar til dem derinde,” siger Thomas Seest.

”Det har været vil privilegeret at lave det her, og vi har fået mange erfaringer. Jeg kan mærke, at jeg brænder for at have en impact på den virkelighed, vi lever i. Det handler om at gøre en forskel, og det gør jeg mere ved at arbejde naturnært end ved at lave en udstilling i et hvidt rum. Og så er det meget sundt at gå rundt i kommunens aflagte grønne dragter og være corporate. Det er meget virkelighedsnært,” siger Søren Lose.

10 Huskunstner
Vild Park-oversigt. FOTO Tage Jensen

OM ARTIST IN RESIDENCE UNDER HUSKUNSTNERORDNINGEN

Statens Kunstfond ønsker at fremme kunsten i Danmark blandt andet ved at tilgodese formidling af kunst over for børn og unge. Artist in Residence under Huskunstnerordningen har til formål at fremme børn og unges møde med professionel kunst i dagligdagen, ved at en kommunes kulturforvaltning og en professionel kunstner/ kunstnergruppe har etableret et længerevarende partnerskab.

Ordningen giver mulighed for, at den professionelle kunstner og de professionelle aktører fra for eksempel den kommunale forvaltning, fra institutioner eller organisationer i kommunen skaber en fælles arbejdsplads, der åbner for nye samtaler, igangsætter nye initiativer og sammentænker kommunens indsatser i arbejdet med kunst for børn og unge.

Læs mere på Statens Kunstfonds hjemmeside →kunst.dk

11 Huskunstner
Talking Landscapes. FOTO Søren Lose
Roelygte. FOTO Thomas Seest

Kunstnere har en naturlig plads i kommunens udvikling

Thomas Seest og Søren Lose er langt fra de første kunstnere, som Guldborgsund kommune har samarbejdet med. Gennem en lang årrække har kunstnere deltaget i både projekter og enkeltstående events først og fremmest på skoleområdet, men også i for eksempel byudviklingsprojekter og områdefornyelser, ligesom kommunen ønsker at udvikle flere kultur- og kunstprojekter med fokus på klima og bæredygtig udvikling, der involverer og engagerer alle borgere, ikke mindst børn og unge. ”Vi forsøger at udvide feltet for, hvordan vi kan arbejde sammen med kunstnere og udnytte deres perspektiver, og derfor er kunstnere i de senere også kommet tættere på forvaltningerne og deres arbejdsområder,” siger Diana Gerlach, der er kulturkonsulent i Guldborgsund.

”Vi har vænnet os til, at der kommer kunstnere i kommunen. Vi inviterer kunstnere, der er nysgerrige på den form for samarbejder og har indblik i de enkelte områder. De seneste seks år har vi vel samarbejdet med op mod 30 forskellige professionelle kunstnere under både huskunstnerordningen og andre ordninger, og vi bruger samarbejderne eksperimenterende for at finde nogle gode løsninger på alt det, som kommuner skal arbejde med,” siger hun.

Et af de større projekter, hvori der har været involveret kunstnere, er et udviklingsprojekt i bydelen Østerbro i Nykøbing Falster, hvor kunstnerne – Camilla Berner og Marika Seidler – både har været brugt til at involvere borgerne og til at skabe kunst i det offentlige rum. Et andet projekt er Danmarks første svanemærkede folkeskole, Sundskolen, hvor udsmykningen er lagt i hænderne på kunstnerduoen

12 Huskunstner
I Guldborgsund er kunstnere med til at finde gode løsninger på de vigtigste af kommunens arbejdsområder.
AF Steen Bruun Jensen

Studio Thinkinghand, der skal skabe et inspirerende, udfordrende, sanseligt og æstetisk læringsmiljø. Og i et tredje projekt er Søren Lose valgt til at forvandle en tom nedrivningsgrund til en sanselund i Sakskøbing.

”Jeg synes, at vi har skabt et godt netværk af kunstnere inden for forskellige genrer, som kan arbejde i forskellige sammenhænge, og der bliver taget godt imod dem i både skoleog udviklingsprojekter,” siger Diana Gerlach.

Men en af de helt store udfordringer er, at kunstnernes deltagelse i projekterne er afhængig af eksterne bevillinger fra EU, Statens Kunstfond eller private fonde og investorer. Guldborgsund er ikke en kommune med ubegrænsede midler, men det er håbet at få politisk opbakning til en bæredygtig finansieringsmodel, der kan sikre, at de mange gode

erfaringer, man har gjort sig, kan videreføres i nye projekter.

”Vi har så mange gode praksiseksemler, at vi godt kunne ønske os en mere permanent løsning. Som skole er det for eksempel en stor udfordring at tilrettelægge et huskunstnerprojekt, og der ville vi have stor gavn af en mere centraliseret ordning, der kunne tilbyde et katalog af erfaringer, viden og ressourcer. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om økonomi og prioritering i en ikke særlig velstående kommune som vores,” siger Diana Gerlach, der fremhæver, at selvom Huskunstnerordningen betaler helt op til 90 procent af det samlede kunstnerhonorar, så kan det være svært nok for mindre kommuner at tilvejebringe de sidste 10 procent og de nødvendige udgifter til rejser og materialer.

Ikke desto mindre er det planen at lade kunstnere deltage i kommende større projekter som udviklingen af Destination Sydfalster til et mere attraktivt område for bosætning og erhverv, og at udvikle den utilgængelige erhvervshavn i Nykøbing Falster til bykvarterer og byrum, som vil berige byen med mange nye og anderledes boliger og oplevelser.

”Vi forsøger virkelig at tænke kunstnere ind i udviklingen af steder og områder, og de kommende projekter er i høj grad områder, som kunstnere kan gå ind og deltage i udviklingen af under forudsætning af fornøden bevilling. Og vi er absolut parate til det erfaringsmæssigt,” siger Diana Gerlach.

13 Huskunstner
Vild Park Balance Festival, Equinox Totem. FOTO Thomas Seest

KUNSTIG INTELLIGENS INSPIRERER OG UDFORDRER

Lige nu brager kunstig intelligens frem overalt, algoritmer er implementeret i meget af den software vi bruger i hverdagen, når vi søger på internettet, spiller computerspil eller sender en mail. Som regel foregår processerne uden at vi er bevidste om hvornår og hvordan. Men i 2022 kom der værktøjer, der kan generere nye billeder via tekst, som fik mange mennesker til at spærre øjnene op, og som straks igangsatte debatter om kunstens og kunstnerens rolle i fremtiden.

Vi har tidligere fået teknologier, der har påvirket kunstneriske processer. Tænk bare på fotografiets fremkomst eller da forskellige

billedbehandlingsprogrammer så dagens lys. Vi har løbende haft debatter om både et værks autenticitet, og hvorvidt man kan sige, at det er menneskeskabt, når teknologien også spiller en rolle i processen. Så hvordan er disse nye teknologier anderledes? Hvordan påvirker de generative modeller nutidens og fremtidens kunstnere?

Lad os kaste et blik på, hvordan nogle af disse teknologier fungerer for at forstå, hvad der egentlig er på spil. Nogle af de største generative modeller er Stable Diffusion, Midjourney og DALL-E, hvor man kan skrive såkaldte ’prompts’, hvilket vil sige ord eller korte sætninger, som modellen så omsætter til et billede.

Billederne genereres på baggrund af meget store datasæt,

som skabes ud fra indhold på internettet. Dvs. data, der er genereret af dig og mig – og en masse kunstnere. Her møder vi den første udfordring; nemlig at disse generative modeller trænes i at skabe nye billeder ud fra store mængder ophavsretsbeskyttet materiale.

Vi har vænnet os til at dele billeder på internettet, både på hjemmesider og via sociale medier. Vi benytter os også af hinandens materiale og allerede i internettets tidlige år begyndte disse nye former for anvendelse at skabe problemer. Vi havde et system for ophavsret, der var skabt til offline-produktioner, men nu blev alting tilgængeligt online, hvilket betød, at folk begyndte at copy-paste og remixe andres produktioner – fordi alt, der er digitalt, er kopierbart.

Vi har altid haft kunstneriske metoder, hvor vi mere eller mindre direkte refererer og kopierer, men det digitale gjorde det ufatteligt nemt at lade andres materiale indgå i nye konstellationer. Vores forhold til originalitet forandredes og kunstneriske processer blev i høj grad påvirket af nye digitale muligheder for at skabe med andres materiale. Alt dette har taget os årtier at finde ud af og resultatet er ikke opløftende for skabere; vi har fået adgang til historisk meget materiale, men forretningsmodellerne er ikke fulgt med. Det er ikke dem, der skaber, der bliver tilgodeset, men platformene der formidler resultatet.

Man kan se disse nye generative modeller som et næste skridt i denne udvikling. Her bliver alt det vi genererer

14 Kommentar
Det bliver sværere og sværere for kunstnere at kontrollere, hvordan deres værker anvendes.
AF Majken Overgaard

online en del af datasæt, der bruges til at generere nyt. Vores internet er ikke længere kun stedet, hvor alt det nye findes, det er også arkiv for alt det, vi producerer. Hvilket kopieres, remixes og genopstår i nye former. Igen er vi mange der får glæde af disse nye værktøjer til at skabe billeder, men dem, der skaber fundamentet for at disse nye modeller kan eksistere, bliver fortsat ikke krediteret eller betalt. 2022 var ikke kun året for fremkomsten af disse nye generative modeller, det var også året, hvor kunstnere udfordrede selve fundamentet, som virksomhederne hviler på – nemlig dataindsamlingen. Både gennem søgsmål og nye kollektive, kunstneriske initiativer.

I september 2022 lancerede kunstnerne Holly Herndon og Mathew Dryhurst websitet ’Have I Been Trained’ (haveibeentrained.com), der gør det muligt for kunstnere at undersøge, hvorvidt deres værker indgår i nogle af de største datasæt i verden. Initiativet blev en stor succes, og i starten af marts i år havde 40.000 kunstnere og virksomheder bedt om, at 78 millioner kunstværker fjernes fra det pågældende datasæt. På den baggrund har kunstnerne i samarbejde med andre grundlagt virksomheden Spawning (spawning.ai), hvor målet er at udvikle værktøjer, der gør det muligt at for kunstnere selv at kontrollere, hvordan deres indhold anvendes. Det rejser dog nye udfordringer, for ingen ved endnu, hvilken konsekvens det vil have for kunstnere ikke at indgå i disse

datasæt. Vil det betyde, at ingen i fremtiden vil kende til deres praksis?

Tilsvarende har kunstnere i USA rejst erstatningskrav mod flere af virksomhederne bag modellerne, fordi de anvender deres billeder til at træne modellerne uden at kreditere eller give kompensation.

I USA er der stor opmærksomhed i forhold til ejerskab og rettigheder til det materiale, som vi alle sammen har bidraget til at skabe. Det er blandt andet kunstnere, der leder an, fordi det rammer kunstnere og kreative særligt hårdt, både fordi de lever af at udvikle vores alles visuelle kultur, men også fordi modellerne gør os i stand til at generere billeder med udgangspunkt i specifikke kunstneres stil. Man kan lave et billede à la Van Gogh osv., og hvis man er nulevende kunstner med tilpas meget materiale online, så kan andre kvit og frit generere materiale i pågældende kunstners stil. Det er ikke ensbetydende med, at andre vil gøre det, men det presser kunstnerne og gør det uklart, hvad konsekvenserne er i forhold til disse nye generative modeller.

Fremkomsten af disse modeller betyder derfor både en fortsættelse af internettets brud med forretningsmodeller og ophavsret, men det betyder også, at kreative processer kommer til at forandre sig. Måske endda mere end vi pt. kan forestille os. For de generative modeller tilbyder ikke kun computergenererede billeder, men skaber også en revolution i måden, vi samarbejder med teknologi på. Disse modeller bruger eksisterende

til at generere nyt, hver model er unik og tilfører hver især noget i den måde, de bearbejder og strukturerer data. Vores kreative processer vil i høj grad bære præg af samarbejde med modellerne.

Der er også mange kunstnere, der omfavner disse nye teknologier. Flere arbejder aktivt med modellerne i deres kunstneriske proces, både som værktøjer til idéudvikling og som en udvidelse af egne evner. I januar havde jeg glæden af at skrive om et værk af kunstner Ida Kvetny, som har arbejdet sammen med DALL-E i udviklingen af et nyt videoværk. Hun inddrager teknologien som ligeværdig part i den kunstneriske proces og er interesseret i at undersøge, hvad der sker, når associationer fra

mennesket og den generative model forenes i nye udtryksformer. Tidligere har jeg også talt med kunstner Simone Aaberg Kærn, der arbejder med afdøde kunstnere ved at anvende modellernes filtre og undersøger, hvad det vil sige at samarbejde med eksempelvis Sonya Delaunay i udviklingen af en række nye værker. De nye generative modeller åbner således også op for nye kunstneriske udtryksformer og processer. Både Ida Kvetny og Simone Aaberg Kærn – samt de fleste andre kunstnere jeg kender til – krediterer de modeller, som de anvender i deres værker. Nu mangler vi bare, at den gestus også kommer til at gælde for de virksomheder, der anvender vores billeder.

Majken Overgaard

Kunsthistoriker og arbejder som kurator, foredragsholder og skribent med fokus på kunst og teknologi. Hun undersøger blandt andet, hvordan datasæt kurateres, i samarbejde med Naja Holten Møller lektor ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

15 Kommentar

DE VIL UDVIDE KUNSTRUMMET PÅ FYN

Norsk kunstnerpar har byttet Berlin ud med Sydfyn. Her har de etableret Kunstrum Fyn, et tværfaglig kunstrum med nordisk fokus, der søger at skabe dialog mellem kunst, videnskab og natur. Første initiativ er Tårup Dark Sky Festival. En festival, der udspringer af parrets møde med den kulsorte nattehimmel på landet.

16 Kunstrum Fyn
AF Jannie Iwankow Søgaard Tårup. FOTO Privat

Uanset hvilket vindue, man kigger ud ad, når man står i køkkenalrummet hos billedkunstner Crispin Gurholt og kurator Helga-Marie Nordby, mødes øjet af frodig forårsnatur. En grøn, saftig græsplæne, et kæmpe tulipantræ med hvide knopper på nippet til at springe ud og marker, der bugter sig ud i tilsyneladende uendelighed – kun adskilt af en smal landevej, der fører ind til landsbyen Tårup, lidt uden for Nyborg.

Her i byen med blot 300 indbyggere har parret og deres seksårige datter boet i godt tre år. Inden da boede de i Berlin, hvor et stort netværk, gallerier og kunstmuseer på hvert et hjørne samt nem adgang til videre færd ud mod verdens kunstmetropoler, ikke var nok til, at de blev boende der.

”Det er ikke så nemt som tidligere at få et godt studie i Berlin til en ordentlig pris. Og skal du have et studie udenfor Berlin, mister du følelsen med byen. Vi fik også en datter, og logistisk blev det for besværligt, blandt andet fordi afstandene var store,” siger Crispin Gurholt.

Parret overvejede at vende tilbage til Norge, hvor de begge kommer fra, men et sæt venner fra Berlin foreslog, at de fulgte efter dem til Tårup på Fyn.

”Jeg tror også bare, at vi var blevet så gamle, at vi følte, at nu havde vi prøvet at leve det her kunstnerliv i Berlin. Nu var der noget andet, der trak. Et liv, hvor vi kunne arbejde og være sammen som familie samtidig,” siger Helga-Marie Nordby.

Netop det liv lever de nu midt i den sydfynske natur. Den oprindelige plan var, at nok skulle de bo på landet, men de skulle også foretage en masse rejser ud i verden derfra. Sådan kom det imidlertid ikke til at gå. For just som de var landet i Tårup, blev verden ramt af en pandemi. En pandemi, som endte med at blive en velsignelse for den lille familie.

”Vi var nærmest ikke af Fyn i halvandet år. Det blev som en renselsesproces for os, hvor vi kom af med byens larm og støj, som var vokset på os gennem årene i Berlin. Vi fik en ro, som vi ikke havde fået uden corona,” siger Crispin Gurholt. →

17 Kunstrum Fyn
Fra Kunstrum Fyns lancering af Tårup Dark Sky i november 2022. FOTO Privat

Kreativt mørke

I den første tid i Tårup var familien nærmest i chok over det mørke, de blev mødt af, når først solen var gået ned. Kontrasten til det altid oplyste Berlin var voldsom, da de pludselig kunne se den sorte nattehimmels stjerner. Den oplevelse skulle vise sig at få afgørende betydning for det første store kunstprojekt, som parret har sat i søen.

”Vi begyndte at forstå værdien af mørket, og vi følte os trygge i det og begyndte at elske nattehimlen. Dette mørke og den enorme stjernehimmel inspirerede os til at lave et møde mellem kunst, videnskab og natur i Tårup,” siger Crispin Gurholt.

I sensommeren, helt præcist fra den 31. august til den 10. september, afholdes således Tårup Dark Sky Festival, en nordisk kunst- og videnskabsfestival. Det er Kunstrum Fyn, en forening, som Crispin Gurholt og Helga-Marie Nordby har stiftet, der står bag arrangementet.

”Vores tanker om mørket udviklede sig i form af refleksioner over, hvad det er ved nattehimlen og universet, som drager og fascinerer mange af os. Og hvad betyder i den forbindelse den lysforurening, som mange af os er udsat for. Her kommer videnskaben ind. Vi vil gerne inddrage andre faggrupper, og her kan forskere med viden om rummet og universet bidrage med noget spændende. Både kunstnere og videnskabsfolk er drevet af nysgerrighed og fascineret af det, vi ikke rigtigt forstår. Det kommer festivalen til at tage udgangspunkt i,” siger Helga-Marie Nordby.

Festivalen er del af en trilogi, og hvor der i år er fokus på universet, vil der om to år være fokus på botanik, mens den tredje og sidste festival får titlen Under the Earth

Bæredygtighed

En af intentionerne med Tårup Dark Sky Festival er at skabe samtaler mellem mennesker. Gerne ved også at åbne kunsten for mennesker, der ikke nødvendigvis har så store erfaringer på området.

”Vi ønsker at lave en festival også for de mennesker, der bor i vores område, et sted hvor folk, kunstnere og forskere kan mødes til fælles samtale. Det handler ikke om likes og om at få så mange publikummer som muligt gennem døren,” siger Crispin Gurholt og understreger,

18 Kunstrum Fyn
Stjernehimmel over Tårup. FOTO Morten F. Mortensen Lade. FOTO Privat

at han selvfølgelig håber, at mange har lyst til at komme til festivalen.

Helga-Marie Nordby er enig og pointerer, at det for hende også handler om bæredygtighed. Noget, som parret som følge af pandemien også blev meget mere bevidste om.

”Under coronapandemien opdagede vi værdien af ro – af ikke hele tiden at springe eller rejse fra det ene til det andet. Vi skal i stedet spørge os selv, hvordan vi kan udvikle stedet og styrke fællesskabet der, hvor man selv bor. Det internationale og lokale opleves tit som yderpunkter, men det kan også hænge tæt sammen. Det er noget, vi prøver at få til at ske med Kunstrum Fyn. Vi behøver heller ikke at hige efter de store formater. Tænk for eksempel på de store kunstbiennaler og andre kunstmønstringer i verden som Venedig-biennalen eller Documenta. De har ingenting med bæredygtighed at gøre,” siger hun.

Når Tårup Dark Sky Festival får besøg af anerkendte kunstnere fra både ind- og udland, skal de dele scenen med videnskabsfolk, der vil bidrage med deres viden om universet. Parret tror på, at samtalen mellem kunstnere og forskere kan give nye indsigter og bevidsthed om os selv og den helhed, vi indgår i.

Fyn er fin

Både Crispin Gurholt og Helga-Marie Nordby påpeger, hvor glade de er for at være havnet på netop Fyn og netop i landsbyen Tårup. Der er mange kunstnere i området, som de kalder fuld af kultur.

”Vi har været enormt glade for at opdage kunsten på Fyn og for at møde nye kollegaer. Vi håber, at det, vi gør med Kunstrum Fyn, vil være med til at udvide kunstrummet her,” siger Crispin Gurholt.

Helga-Marie Nordby giver ham ret.

”Vi har allerede mødt et meget engageret publikum på Fyn. Vi er utrolig glade for at bo på en ø, hvor vi kan skabe os en identitet på en anden måde end i en storby, hvor man hurtigt bare bliver del af en stor masse,” siger hun.

Det er store og anerkendte kunstnere og dygtige universitetsforskere, der deltager i Tårup Dark Sky Festival. Men det er vigtigt for Helga-Marie Nordby og Crispin Gurholt at understrege, at de lokale er en væsentlig del af setup’et. Det er blandt andet de mange samtaler

med deres medborgere, som har været med til at inspirere dem til festivalen. Det er for eksempel blevet tydeligt for dem, hvor stolt man er over mørket i landsbyen, hvor man aldrig har ønsket sig gadebelysning. Lysforurening er også en af festivalens centrale temaer.

”Vores landsby er til stor støtte. Vi har også brugt meget tid på at dele, inkludere og informere om vores arbejde undervejs. Hvis man skal få noget til at ske på et lille sted, er man helt afhængig af support fra sit lokalmiljø,” fortæller Helga-Marie Nordby.

Når Tårup Dark Sky Festival indledes den 31. august, sker det klokken halv tre om natten. For netop på denne dato er der både supermåne og blue moon. Der vil ikke være nogen talte ord – derimod vil den norske jazztrompetist Nils Petter Molvær spille til månen. Resten af festivalen vil der være masser af snak

19 Kunstrum Fyn
Crispin Gurholts atelier. FOTO Privat

og samtale. For udover en hovedudstilling og kunstprojekter i det offentlige rum vil der være workshops, foredrag, debatter og tillige forløb rettet mod børn.

Kunstrum Fyn og det stedsspecifikke

Det er Kunstrum Fyn, der skal initiere de mange udstillinger og kunstprojekter, som Helga-Marie Nordby og Crispin Gurholt har i støbeskeen. Næste projekt efter festivalen er Open Video, et samarbejde med en norsk videofestival med over 80 deltagende kunstnere ledet af Janne Talstad. I sammenhæng med Open Video vil der også blive foretaget et open call for deltagelse af videokunstnere bosat i Danmark.

Kunstrum Fyns projekter er primært fondsstøttede, men Crispin Gurholt skal også fortsat selv udøve sin kunst, så han har fået lavet sit eget atelier på gården, som også vil fungere som projektrum for mindre white cube-udstillinger med internationale kollegaer.

Kontrasten til hans nybyggede atelier med hvide vægge, lyse gulve og de stringent udseende loftlamper er til at tage og føle på, når man står i den lade, hvor parret planlægger at henlægge de fleste af deres større udstillinger. Laden står i sin oprindelige og rå form – det samme gør den tilstødende stald, som også skal bruges til udstillinger.

”Vi vil bruge laden, som den er. Den skal ikke isoleres eller varmes op, så udstillingerne vi laver her, vil ikke foregå i de kolde måneder. Det handler også om bæredygtighed. På kunstområdet er vi alt for gode til at bruge og smide væk – specielt biennalerne med deres temporære gigantiske produktioner. Det vil vi gøre anderledes. Vi vil lave noget, der kan bevares og fungere på forskellige måder, så der bruges færre ressourcer,” siger Helga-Marie Nordby.

Både Crispin Gurholt og Helga-Marie Nordby er optagede af, at de kunstnere, der inviteres til at udstille hos dem, er kunstnere, der kan se værdien i at arbejde stedsspecifikt.

”Jeg har som kurator arbejdet meget i det offentlige rum og ude i distrikterne. Det er altid interessant at lave noget der, hvor der ikke i forvejen er en masse. Det i sig selv har en værdi,” siger Helga-Marie Nordby.

Det er også noget, som Crispin Gurholt har erfaret med sin egen kunst. Han har de

sidste 25 år lavet stedspecifikke installationer over hele verden.

”Når du som kunstner arbejder på denne måde, kommer du meget nær på steder og mennesker. Du får også selv en oplevelse af, at din kunst spiller ind i andre menneskers liv,” siger han.

Deltagende kunstnere ved Tårup Dark Sky Festival: Nanna Debois Buhl (DK), Mads Borre (DK), Sidsel Christensen (DK/NO), Solveig Lønseth (NO), Kirsti van Hoegee (NO), Dane Dodds (ZA/DK), Matti Aikio (FI/NO) Maria Dorothea Schrattenholz (NO), HC Gilje (NO), Regler (SE, DK, DE).

20 Kunstrum Fyn
Udsigt fra Kunstrum Fyn. FOTO Privat

HELGA-MARIE NORDBY

F.1977

Uddannet kunsthistoriker ved Universitetet i Oslo og har en master i kuratering fra Goldsmiths College, University of London. Hun har været leder af Unge Kunstneres Samfund i Oslo og Institutleder for Kunstakademiet i Tromsø/UiT Norges Arktiske universitet. Hun har ledet Lofoten International Art Festivals Kunstneriske Råd siden 2009 og siddet fire år som ekspert i Nordisk Råds kunst­ og kulturprogram. Helga­Marie Nordby har ledet og kurateret en række kunstudstillinger, biennaler og festivaler i Norden og internationalt.

Centrale værdier og temaer i hendes arbejde er tværfaglighed, stedsspecifik kunst, vidensudvikling, nye fællesskaber og bæredygtighed.

CRISPIN GURHOLT

F.1965

Uddannet kunstner ved Statens kunstakademi i Oslo og ved New York Film School SCE og har en lang international kunstnerkarriere bag sig. Bl.a. har han deltaget på Havanna Biennalen og Venezia Biennalens kollaterale program, og han har lavet soloudstillinger og større projekter ved en række norske og nordiske museer og kunstinstitutioner. De sidste 25 år har han udviklet sin unikke form for værk – Live Photo. Metoden starter med en stedsspecifik live­installation, hvor kunstneren iscenesætter modeller i virkelige miljøer som et frosset tableau. Her udfordrer han fotografiet, dets forbindelse til nuet og dikotomien mellem fiktion og virkelighed. Tematisk problematiserer Live Photo­installationerne individets handlingsrum, relationer og rollemønstre, hvor publikum i realistiske og ofte dagligdags motiver/scener konfronteres med et vestligt kapitalistisk samfund; kønsroller, klasseforskelle og magtstrukturer.

21 Kunstrum Fyn
Crispin og Helga. FOTO Steen Jensen

Alle skal have adgang til at arbejde med kunst

Personer med funktionsnedsættelser kan bidrage med vigtige perspektiver i kunstlivet. Det mener Malmö Konsthal, som i over ti år har samarbejdet med kommunale og regionale aktører om at inddrage borgere med handicap i kunstens rum. Hidtil er arbejdet foregået i projekter, men nu er håbet at etablere en permanent kunstplatform for målgruppen.

22 Kunst som sprog

”Jeg vidste ikke, at jeg kunne skabe kunst, før jeg prøvede det i workshoppen i kunsthallen. Dér opdagede jeg, hvor spændende og sjovt det er – og at der ikke er noget, der er rigtigt og forkert i kunst. Det inspirerede mig.”

Sådan siger Thorwald Persson, en af deltagerne i Malmö Konsthals projekt Lyssna

Projektet er en del af Konstlyftet, et tiltag som Malmö Konsthal lancerede tilbage i 2011, og hvor hundreder af Malmø-borgere med kognitive og fysiske funktionsnedsættelser i årenes løb har deltaget i kunstnerstyrede workshops, afprøvet kunstneriske teknikker

og skabt egne værker, som efterfølgende er blevet udstillet i kunsthallen og rundt omkring på lystavler i Malmøs gader.

Lyssna inviterede sidste år deltagere fra hele Skåne-regionen, heriblandt Thorwald Persson, til at deltage i workshops, ledt af lokale professionelle billedkunstnere. Her arbejdede deltagerne blandt andet med maleri, skulptur, tekstilfarvning og metal. Thorwald Persson, der er på autismespektret, har i mange år repareret computere og løst IT-opgaver i et aktivitetscenter i Malmø-bydelen Kirseberg, men efter at have deltaget i Lyssna bruger han nu primært sin tid i aktivitetscentret på at arbejde med kunst, fortæller han:

”Nu skaber jeg hele tiden nye værker. Jeg tegner mest digitalt, fordi pensler, maling og papir er dyrt. Vi har ikke adgang til de materialer på det aktivitetscenter, hvor jeg kommer til daglig. Men jeg håber at få flere muligheder for at arbejde videre, så jeg kan udvikle mig som kunstner,” siger han.

Brug for permanent platform

Det håb deler Lucy Smalley, Malmö Konsthal, som har været projektleder for Lyssna. Og hun er i fuld gang med at forsøge at virkeliggøre det. Målet er at etablere en permanent, selvstændig platform, hvor personer med funktionsnedsættelser og kunstnerisk talent kan arbejde professionelt med billedkunst.

”Der er et kæmpestort kunstnerisk potentiale i den her målgruppe. Men de mangler adgang til at arbejde professionelt med kunsten. Det vil vi gerne være med til at ændre på,” siger Lucy Smalley.

Billedkunstnerenmøder projektlederen på Malmö Konsthal et par dage før hun rejser til USA for at besøge atelierhuset og kunstcentret Creative Growth i Oakland.

Det californiske kunstcenter er forbillede for den type platform, Lucy Smalley og Malmö Konsthal ønsker at skabe. Blandt centrets mest profilerede kunstnernavne er William Scott, som sidste år viste en soloudstilling i kunsthallen, og som blandt andet er repræsenteret i samlingerne på MoMA i New York og på San Francisco Museum of Modern Art.

William Scotts kunst tager ofte udgangspunkt i hans eget liv, der har været præget af social udsathed, autisme og skizofreni, men værkerne er fulde af håb, visioner og ønsker om samfundsforandringer. Uden den platform, som Creative Growth har givet ham, blandt andet ved at skabe kontakt til kuratorer,

23 Kunst som sprog
William Scott, The Twilight Zone, 2014 og Untitled 2020. Installationsfoto Malmö Konsthall 2022. FOTO Helene Toresdotter

gallerier og museer, ville han sandsynligvis ikke have fået en fod indenfor på den etablerede kunstscene.

På den måde viser historien om Creative Growth og William Scott en ny vej for hele kunstlivet, som inspirerer både Konstlyftet, Lyssna og den nye kunstplatform, som Lucy Smalley og Malmö Konsthal håber at etablere.

”Vores udgangspunkt er, at alle med interesse og talent skal have mulighed for at arbejde professionelt med kunst, også personer med funktionsnedsættelser. De skal have adgang til faglig udvikling, værkproduktion, udstillingsmuligheder og salg. Vi vil ikke bruge kunst som beskæftigelsesterapi eller aktivering. I stedet ser vi kunst som et sprog, alle kan prøve at tilegne sig og udtrykke sig i, også den her gruppe,” siger Lucy Smalley.

Kørestole indtog kunsthallen

At interessen for kunst er stor i målgruppen, erfarede Lucy Smalley hurtigt:

Hun havde regnet med, at der ville komme omkring ti deltagere i hver af de otte kunstnerstyrede workshops, Lyssna inviterede til sidste år på Malmö Konsthal. Der kom mellem 40 og 60 hver gang, ikke kun fra Malmø, men fra hele Skåne-regionen.

”Det blev lidt trangt i værkstedet, også fordi der var en del kørestole, som skulle få plads. Men der var masser af positiv energi, så de praktiske problemer løste sig. Deltagerne var utroligt åbne og meget lidt bange for at prøve nye ting af. De var også stærkt engagerede i de kunstfaglige talks og oplæg, som flere af workshop-kunstnerne holdt,” fortæller hun.

Alle aktiviteterne blev dokumenteret på video og i podcasts af deltagerne selv, som havde organiseret sig i små redaktionsgrupper. De værker, der blev produceret, blev vist på kunsthallens webside, hvor de stadig kan ses, sammen med formidlingen af aktiviteterne.

”Mange opdagede for første gang i deres liv, at billedkunst er relevant for dem. Men nu hvor projekt Lyssna er afsluttet, har de ingen muligheder for at fortsætte deres kunstneriske praksis, udvikle sig, få kontakt til professionelle i kunstlivet eller møde ligesindede,” siger Lucy Smalley.

Inklusion skaber kunstnerisk udvikling Det er præcis de muligheder, som den nye platform, der er på tegnebrættet under arbejdstitlen Frisco Studio Syd, skal tilbyde. Projektet er i researchfasen, og Lucy Smalley afsøger

blandt andet mulighederne for, at Malmö Konsthal kan etablere platformen ved at indgå forskellige lokale og regionale partnerskaber.

”At skabe adgang for personer med funktionsnedsættelser er ikke kun vigtigt og meningsfuldt ud fra en tankegang om, at alle skal have lige adgang til kunsten. Det handler også om, at det styrker hele kunstlivet, når flere stemmer og perspektiver inkluderes,” siger projektlederen, der selv er uddannet billedkunstner fra Malmö Konsthögskola.

Hendes interesse for at udvikle kunstlivet på denne måde tog fart, da hun efter endt uddannelse arbejdede for engelske RawVision Magazine, der formidler kunst skabt af personer med handicap. Her anvender man stadig kunsthistoriske kategorier som ’Art Brut’ og ’Outsiderkunst’ om værker skabt af personer med for eksempel funktionsnedsættelser. Men i de senere år er flere begyndt at tage afstand fra begge begreber, fortæller Lucy Smalley: ”Jeg synes, de to termer er problematiske og forældede. De fungerer ikke i dag, hvor vi trods alt er kommet videre i forståelsen af handicaprettigheder. Vi ønsker ikke at placere kunst skabt af den her gruppe mennesker i en bestemt kategori, adskilt fra al anden kunst. I stedet prøver vi at udvide den traditionelle opfattelse i kunstlivet af, hvem der kan være kunstner, hvem der kan skabe kunst og hvad kunst kan være,” siger hun.

— Men hvis alle, der vil kalde sig kunstnere, accepteres af kunstlivets ’gatekeepers’, hvad betyder det så for kunsten som profession? Udvander det ikke fagligheden?

”Sådan ser jeg det ikke. Personligt har jeg for eksempel svært ved at identificere mig som kunstner, selvom jeg er uddannet billedkunstner fra et kunstakademi. I mine øjne er man kunstner, hvis man arbejder med kunst, og ser sig selv som kunstner. Rigtig mange mennesker i det her samfund har ikke adgang til de rum, hvor man tildeles ’retten’ til at kalde sig kunstner. Hvis kunsten fortsat skal være vedkommende for andre end en lille gruppe højtuddannede mennesker, så må kunstinstitutionerne give slip på nogle af de magtpositioner, vi hidtil har haft, og åbne os for, at alle grupper i samfundet kan arbejde kunstnerisk,” siger Lucy Smalley.

Tilbage i aktivitetscentret i Kirseberg tegner Thorwald Persson koncentreret på sin IPad. Han er i fuld gang med at udvikle sit

24
som sprog
Kunst

formsprog med naivistiske, men komplekse motiver af landskaber og fugle. Og der bliver lagt mærke til hans værker: Han har bidraget til et af Konstlyftets offentlige udsmykninger i boligområdet Bellevuegården, flere af hans malerier er blevet vist på Lyssnas udstilling i Malmö Konsthal, og to af dem er efterfølgende blevet solgt. Lige nu arbejder han frem mod en udstilling på det lokale bibliotek.

— Hvad kalder du dig selv – er du kunstner?

”Ja, det er jeg vel. Jeg arbejder med min kunst hver dag, jeg har udstillet i kunsthallen og solgt værker. Så er man da kunstner, ikke? Jeg ved i hvert fald, at det her er noget, jeg rigtig gerne vil fortsætte med at gøre.”

William Scott, InnerSkyline OpportunitySpaceforPeace

Celebrating, 2014. Installationsfoto Malmö Konsthall 2022.

FOTO Helene Toresdotter

Kunstcentret Creative Growth i Oakland er et forbillede for Lyssnaprojektet. Et af centrets mest profilerede kunstnernavne er William Scott, der sidste år udstillede i Malmö Konsthal.

PÅ DEN ANDEN SIDE AF SUNDET: KUNSTLIV ÅBNER FOR NYE GRUPPER

Lyssna er et samarbejde mellem Malmö Konsthal, fire aktivitetscentre under handicapsektoren i Malmø-bydelen Kirseberg, Region Skåne og kunstplatformen KcSyd, som fandt sted fra juni 2022 – februar 2023.

Lyssna inviterede personer med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser fra aktivitetscentre i hele Skåne til at deltage. Projektet tilbød otte workshops, ledt af lokale professionelle billedkunstnere. Alle aktiviteter blev dokumenteret og formidlet på web, i podcasts og video af deltagerne selv, der havde organiseret sig i redaktionsgrupper. Deltagernes værker blev vist på kunsthallens webside og på lystavler i Malmøs gader.

Lyssna er en del af Konstlyftet, som blev startet af Malmö Konsthal i 2011. I årenes løb har hundreder af brugere fra aktivitetscentre for personer med handicap skabt værker under vejledning af kunsthallens undervisere og eksterne kunstnere. Værkerne er efterfølgende udstillet i kunsthallen og i byens udemiljø.

Malmøs store kommunale boligselskab, MKB, blev i 2021 samarbejdspartner i Konstlyftet, og flere permanente offentlige kunstværker af projektdeltagere er indviet i blandt andet Malmø-bydelen Bellevuegården.

Læs mere og se nyeste udstilling her: malmokonsthall.se/projekt-lyssna

Læs mere om Konstlyftet her: malmokonsthall.se/konstlyftet

25 Kunst som sprog
26 Kunst som sprog
FOTOS Lucy Victoria Smalley

I kunsten kan du udtrykke dig uden ord

Billedhugger Ellinor Lager er en af otte lokale Malmø-kunstnere, der ledte workshops i Malmö Konsthals projekt Lyssna. I kunsthallens værksted delte hun tanker og metoder fra sin egen kunstneriske praksis med deltagere fra aktivitetscentre for personer med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.

”Det er spændende som kunstner at komme ud og arbejde socialt med processer, der ellers sker i stilhed og mere intuitivt. Her var oplevelsen måske også anderledes på den måde, at deltagerne gav mig meget direkte tilbagemeldinger, og at der var en meget stor bredde i de værker, de skabte,” fortæller Ellinor Lager.

Hun er uddannet fra Malmö Konsthögskola og er i sin egen praksis især optaget af at undersøge moderskab og kroppens betydning. Hendes skulpturelle arbejde foregår blandt

andet i tekstil, ler og metal, som for eksempel i værket Weft, der er skabt ved at trevle gamle kludetæpper op og tegne intuitivt med tekstiltrådene. Og i skulpturen Cisterns, Sisters, Sirens, som indgik Malmö Konsthals udstilling I staden växer ett fält, der blev vist samtidig med Lyssnas workshop. Inspireret af arbejdet med disse to værker medbragte hun en bunke farverige kludetæpper, lim og bivoks til workshoppen. Og efter en vejledning i materialernes egenskaber kastede deltagerne sig ud i en koncentreret, eksperimenterende arbejdsproces. →

27 Kunst som sprog

Resultatet blev både fritstående skulpturer af voks og væghængte tekstilværker, som nu kan ses i projektets digitale udstilling på kunsthallens webside.

Frie hænder

Ellinor Lager og de øvrige workshop-kunstnere i Lyssna havde helt frie hænder til selv at tilrettelægge forløbene. Der var ingen krav om, at de tidligere skulle have arbejdet med målgruppen, og de skulle heller ikke igennem en særlig forberedelse. De blev blot bedt om at dele deres viden og teknikker.

Målet var at skabe et åbent rum for mødet med kunsten, uden at der var tale om undervisning, terapi eller aktivering. Den tilgang giver god mening, mener Ellinor Lager:

”Jeg fortalte om min arbejdsproces, og så kunne deltagerne forholde sig frit til materialerne og gøre med dem, hvad de ville,” siger hun.

”Kunst er en måde at udtrykke sig på uden ord. Det oplevede jeg meget stærkt med deltagerne på workshoppen: Kunst kan overvinde sproglige barrierer. Jeg synes, vi havde nogle fine og inspirerende møder. Det var et virkelig vellykket projekt, som jeg håber at få mulighed for at kunne være med i igen.”

Er det, som deltagerne skabte i din workshop kunst, synes du?

”Det synes jeg, at deltagerne selv skal svare på. Det handler om, hvad de selv oplever, de har skabt. Og om hvordan de ønsker, det skal betragtes. Jeg vil sige, at jeg så utrolige værker blive til. Og jeg synes, det er vigtigt, både for den enkelte og for kunstverdenen, at vi udvider perspektivet for, hvad kunst er.”

28 Kunst som sprog
Alle billeder er fra Ellinor Lagers workshop for personer med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser.

Ellinor Lager

F.1986

Billedhugger med base i Malmø. Hun har en MFA fra Malmö Konsthögskola (2018) og er tildelt bl.a. Edstrandska Grant (2018) og Aase och Richard Björklunds legat (2019). Ellinor Lage er repræsenteret i både private samlinger og i Malmø Kunstmuseums samling. Hun er aktuel med soloudstillingen Matrixial Implossions and Contracted self på Andy’s Gallery i Stockholm.

Mere info → ellinorlager.com

29 Kunst som sprog

Ny praksis hos SKAT i forhold til

honorarmodtagere

Medlem er blevet pålagt at betale fuld skat af et produktionslegat fra Statens Kunstfond. BKF støtter kunstneren i en ankesag.

SKAT har i de senere år anlagt en ny praksis i sit syn på hvem som omfattes af begrebet ’honorarmodtagere’ i skattesystemet. Det drejer sig for eksempel om kunstnere, som ikke har oprettet eget cvrnummer, eller som ikke har en større indkomst fra sit kunstneriske virke.

Honorarmodtagere defineres typisk som personer, som modtager indkomst i form af B­indkomster, og hvor indkomsten ikke er led i et ansættelsesforhold. Endvidere

lægges der vægt på, at indtægten ikke er optjent ved salg eller lignende aktiviteter, og at

der ikke har været en økonomisk risiko i forbindelse med modtagelse af honoraret.

Hvis en kunstner får status som honorarmodtager i skattesystemet, mister man typisk en række muligheder for at kunne fratrække alle de udgifter, som knytter sig til ens kunstneriske virke.

I en afgørelse fra SKAT i januar 2023 er en kunstner blevet anset som honorarmodtager og blevet pålagt at betale fuld skat af et produktionslegat fra Statens Kunstfond. Legatet blev modtaget i december 2021 og skulle blandt andet bruges til at

betale produktion af nye værker til en udstilling i 2022.

SKAT mente, at alene udgifter, der blev afholdt i samme skatteår, som legatet blev modtaget, altså 2021, kunne medtages som skattefradrag. Og da udgifter til udstillingen var afholdt i 2022, kunne kunstneren derfor ikke modregne sine udgifter til udstillingen i sin legatindkomst.

BKF mener, at det er en forkert afgørelse, og har derfor valgt at støtte kunstneren i en ankesag.

Vi har samtidig erfaret, at der desværre ikke er tale om en enlig svale. Andre kunstnere, som løber ind i samme problematik, er meget velkomne til at kontakte BKF med henblik på rådgivning og eventuel anke af afgørelse.

30 Skat
AF sekretariatsleder Klaus Pedersen,

NYT MEDLEM Stine Deja

Billedkunstnernes Forbund får heldigvis hele tiden mange nye medlemmer. På denne plads præsenterer Billedkunstneren et af dem. Denne gang møder vi:

31 Medlemskab
32 Medlemskab
Fra udstillingen Last Resort på Annka Kultys Gallery i London. FOTO Courtesy of the artist and Annka Kultys Gallery

Hvor er du født og vokset op?

Jeg er født i Horsens og opvokset i en lille by, der hedder Træden med godt 200 indbyggere. Min familie og jeg flyttede i mine teenageår fem km til byen Brædstrup, så min opvækst er godt forankret i den jyske muld.

Hvor har du taget din uddannelse?

Inden jeg startede mine ’officielle’ studier, gik jeg på Skolen for Kunst og Design i Aarhus under Lis Bramsen og Fadavi, det var et meget formende år. Herefter tog jeg en bachelor i interaktionsdesign fra Designskolen

Kolding og flyttede i 2013 til London for at tage en MA på Royal College of Art. Under, og i en kort periode efter, mine studier, har jeg arbejdet for en dansk filmdokumentarist, et internationalt kulturmagasin, samt en civilsamfundsorganisation, så jeg føler mig formet af mange forskellige verdner.

Hvordan vil du beskrive dit arbejde?

Min praksis er drevet af en utrættelig nysgerrighed. I en tid med proceleration (accelerationen af acceleration) ser jeg på, hvor vi er på vej hen, og hvem vi er ved at blive. Hvilke nye teknologier vi tager i brug i vores evindelige jagt på fremdrift, og hvordan de har magten til at ændre os for altid. I mit arbejde læner jeg mig ofte op af research, som jeg reflekterer videre på, eller fremstiller p å en ny måde. Det resulterer i værker som konceptuelle totalinstallationer, skulpturer, video og/eller lyd. Jeg vil gerne skabe universer, som planter et nyt perspektiv hos beskueren. Som morer eller frastøder dem, og gerne begge dele på samme tid. Mine universer er hyper polerede, genkendelige og fremmede på samme tid, som en uncanny fysisk manifestation af en computerrendering.

Hvorfor er du nu i Danmark?

Jeg valgte at flytte til Danmark af både politiske og personlige grunde. Faktisk havde mit kunstneriske arbejde ikke den store indflydelse på beslutningen, da jeg var kommet til et sted i min karriere, hvor jeg følte at min fysiske location ikke var afgørende. Jeg elsker London, og efter otte år i byen havde jeg en fornemmelse af, at det nok altid ville være mit hjem, men corona-nedlukningen, Brexit og et lille barn blev en slags katalysator for forandring.

Vi overvejede både København og Berlin i forhold til arbejde og netværk. Det blev så Danmark, og dermed København. Jeg havde ikke det helt store forhold til byen inden jeg flyttede til London, men min familie og jeg har besøgt den en del gennem årene. For mig er København en god blanding af ro og virvar, her er en blomstrende kunstscene, og så er byen bare godt forbundet. Vi er virkelig glade for vores liv her!

Hvorfor har du meldt dig ind i Billedkunstnernes Forbund?

Jeg har meldt mig ind i Billedkunstnernes Forbund, fordi alt hvad BKF står og arbejder for, er noget jeg anser som ekstremt vigtigt, så det føles helt naturligt at blive medlem. Derudover er det enormt rart at være del af et større fællesskab og at holde sig opdateret indenfor branchen.

33 Medlemskab
AF Steen Bruun Jensen Fra udstillingen Cold Sleep , Tranen. FOTO Davd Stjernholm

Efter nogle års fravær er BKF tilbage på Folkemødet, der i år foregår

15.­17. juni – som sædvanlig i Allinge på Bornholm.

BKF er ved årets Folkemøde vært ved to arrangementer om henholdsvis klima og kunst på gadeplan.

Torsdag den 15. juni kl. 14.00­14.30 inviterer vi til en debat med overskriften ’Er kunsten grøn?’: Ny teknologi alene er ikke nok til at afværge klimakrisen. Vi mennesker må være en del af løsningen, og derfor har kunsten sin naturlige plads i den grønne omstilling. Men hvordan kan kunstnere og beslutningstagere finde hinanden i helhjertede bæredygtige løsninger i den grønne omstilling for eksempel inden for byggebranchen og i konkrete klimaudfordringer ved kysterne? Et panel bestående af Anne Højer Simonsen, vicedirektør, område for Klima, grøn omstilling og energi i DI, Christian Gade Bjerrum, medstifter og leder af Bæredygtigt Kulturliv NU, Henrik Lindved Bang, direktør i Bygherreforeningen samt Marie Thams, forperson i BKF, vil diskutere, hvordan kunsten kan bidrage til nye grønne løsninger.

Dagen efter, fredag den 16. juni kl. 11.30­12.00, er overskriften ’Kunst i gadeplan’, hvor kunstens udfordringer og muligheder på gadeplan vil blive diskuteret: Kan kunst være med til at skabe rum for et aktivt medborgerskab? Hvordan inddrages borgerne i kunstprojekterne, og hvilke stemmer kommer til orde? Kurator Matthias Hvass Borello fra Maria Projektet i Mariakirken på Istedgade i København og Søren ­ Emil Schütt fra kunstplatformen Til Vægs fra AKB Lundtoftegade på Nørrebro udgør panelet sammen med Marie Thams.

Begge debatter finder sted i D12 – Galleri Galschiøt & ArtPolitico

Venstre: Højhusene Bosco Verticale i Milano. FOTO Privat Højre: Fra Til Vægs’ kunst perfor mance Helbredelsen på Nørrebro. FOTO Marina Castagna

BKF deltager på

årets folkemøde

34 Folkemøde

BKF KURSER

MENTORORDNING FOR DIMITTENDER

19 billedkunstnere, kuratorer og kunstformidlere står klar som mentorer for BKF's dimittender. Som medlem af BKF og som dimittend inden for de seneste ti år kan du få ét mentorforløb med en erfaren billedkunstner eller kunstprofessionel. Du kan bruge det til at blive skarpere på kunstneriske problematikker og få feedback på dine værker, på at udvikle en karriereplan eller på at drøfte, hvordan du får et bedre arbejdsliv. Du bestemmer selv, hvad forløbet skal fokusere på. Et mentorforløb består som udgangspunkt af tre møder (ca. 2 timer pr. gang):

— Et opstartsmøde, hvor I taler om det eller de emner, som du gerne vil have i spil med din mentor.

Sammen lægger I en plan for, hvad I vil forsøge at opnå med mentorforløbet.

— Midtvejs i forløbet arrangerer I oftest et lidt større arbejdsmøde, hvor I går i dybden med emnet. Sammen lægger I et mål for, hvad der gerne må ske inden afslutningen af jeres forløb.

— Ved afslutningen af jeres forløb evaluerer I processen og snakker om, hvilke mål du kan arbejde med fremover.

Find din mentor på → bkf.dk.

ATELIERSAMTALER — LØBENDE ANSØGNING

Få faglig kollegial sparring på dit kunstneriske projekt I en ateliersamtale er det kunsten, udstillingen og værket, der er i centrum og oftest vil samtalen typisk bruges i forbindelse med en kommende udstilling eller realisering af et andet kunstnerisk projekt. Du bestemmer selv, hvori processen der ønskes sparring; det kan være til afprøvning af de første idéer, midt i processen eller i installations- og ophængningsfasen.

Form og procedure

Forud for samtalen sender du BKF en motivation for, hvorfor du gerne vil have samtalen og hvad du gerne vil tale om. Heri ansøger du også om, hvem du ønsker som samtalepartner. Herefter kontakter BKF din samtalepartner, hvorefter du selv står for den videre kontakt med vedkommende omkring mødetidspunkt og mødested.

En ateliersamtale er rammesat til ca. 3 timer. Du og din samtalepartner aftaler selv, hvordan I disponerer over de tre timer. De kan f.eks. fordeles sådan, at man afholder 1 samtale på 2 timer og derefter en opfølgende samtale (pr. skype/telefon/ fysisk). Man kan også holde 1 samtale á 3 timer.

Bemærk venligst at du maksimalt kan komme til én ateliersamtale årligt.  Tilbuddet gælder ikke for studerende.

Honorering

BKF sørger for honoreringen af samtalepartneren, når samtalen er afsluttet. Honoraret er på 2.100 kr.

Som medlem betaler du 220 kr. for samtalen. Bemærk venligst at BKF ikke står for at dække eventuelle rejseomkostninger. Disse skal afholdes af dig selv.

Efter samtalen er du forpligtet til at skrive os en kort sammenfatning af hvad du fik ud af samtalen.

TID Samtalen varer maks. 3 timer.

EGENBETALING Ateliersamtalerne er et medlemstilbud og koster 220 kr. Eksklusiv evt. transportudgifter.

TILMELDINGSFRIST Tilmelding foretages via mail til kmfp@bkf.dk. Der kan ansøges løbende

35 BKF Efteruddannelse

Runde fødselsdage

Grafiker Anne Marie Frank 16 ­ 08

30

Studerende Fritjof Krabbe Nørretrand 15 ­ 06

Studerende Signe Maria Friis 21 ­ 06

Billedkunstner Jonas Kjeldgaard Sørensen 22­ 06

Studerende Søren Frederik Petersen 01­ 07

Billedkunstner Victoria West 08 ­ 07

Kunstner og designer Linn Henrichson 21­ 07

Kunstner Lykke Ray Kold 13 ­ 08

Studerende Cecilie Hansen 26 ­ 08

40

Billedkunstner Kirsten Astrup 02­ 06

Billedkunstner Niels Kjær Pugholm 08 ­ 07

Billedkunstner Maja Nydal 22­ 07

Billedkunstner Agnete Bertram 23 ­ 07

Billedkunstner Trine Lyngsholm 01­ 08

Billedkunstner Jonas Palm 07­ 08

Billedkunstner Jesper Olsen 12­ 08

Billedkunstner Steffen Jørgensen 20 ­ 08

Lydkunstner Søren Lyngsø Knudsen 21­ 08

Studerende Wenjie Zhou 03 ­ 09

Billedkunstner Michala Paludan 06 ­ 09

Billedkunstner Kristine Mandsberg 07­ 09

50

Tatovør Gitte Klebajn 25 ­ 06

Grafiker Teresa Høising Larsen 03 ­ 07

Billedkunstner Mille Rude 15 ­ 07

Video/Foto/Performancekunstner Jeannette Ehlers 19 ­ 07

Billedkunstner Louise Bech Pedersen 25 ­ 07

Billedkunstner Naja Utzon Popov 26 ­ 07

Billedkunstner Pernille Kapper Williams 31­ 07

Billedkunstner Anne Langgaard 28 ­ 08

Billedkunstner Peter Linde Busk 07­ 09 60

Billedkunstner Maria Finn 01­ 06

Tekstildesigner Annette Maj Fredberg 02­ 06

Billedhugger Søren West 04 ­ 06

Fotograf/Billedkunstner

Charlotte C. Haslund-Christensen 06 ­ 06

Billedkunstner Frank Franzen 11­ 06

Billedkunstner Maj-Britt Boa 15 ­ 06

Maler Maria Dubin 19 ­ 06

Billedkunstner Laima Puntule 22­ 06

Billedkunstner Karen Havskov Jensen 25 ­ 06

Billedkunstner Nanna Gro Henningsen 15 ­ 07

Kunstner Søren Nellemann 01­ 08

Billedkunstner Birgitte Munk 04 ­ 08

Keramiker Helle Nørby 03 ­ 09

70

Billedhugger Finn Reinbothe 15-06

Maler Elisabeth Bergsøe 17-06

Billedkunstner Eva Koch 17-06

Billedkunstner Peter Christensen 19-06

Billedkunstner Mona Askær 19-06

Maler/Grafiker John Hansen 22-07

Billedhugger Lars Abrahamsen 24-07

Grafiker Karsten Koed Mikkelsen 30-07

Kunstfotograf Josephine Ernst 16-08

Billedkunstner Eva Myrdal Linstow 20-08

Maler Ida F. Ferdinand 26-08

Billedkunstner Claus Rohland 10-09

75

Glaskunstner Britta Madsen 06-06

Maler Denis Virlogeux 10-06

Billedkunstner Eva Haraldsted 28-06

Billedkunstner Christian Ulrik Schmidt 15-07

Billedhugger Niels Bjerre 21-07

Billedkunstner Helga Bønsvig 06-08

Glaskunstner Søren Gøttrup 07-08

Kunsthåndværker Inger Bruhn 17-08

80

Maler Dorthe Grum-Schwensen 02-06

Billedhugger Hans Lembrecht Madsen 02-06

Billedhugger Kaj Rugholm 02-06

Maler/Billedhugger Ole Stenholm 20-06

Maler Søren Birk Pedersen 23-06

Maler Ulla Fagerberg 10-07

Maler Hans Kjær 12-07

Billedkunstner Bodil Høyer 24-07

Billedkunstner Finn Thybo Andersen 28-07

Maler Per Wolf 02-08

Kunsthåndværker Margrethe Agger 13-08

Billedkunstner Inge-Lise Ravn 26-08

85

Fotograf Karin Munk 30-06-1938

Keramiker Lone Munkgaard 05-07-1938

Billedkunstner Merete Zacho 06-07-1938

90

Grafiker/Maler Jørgen Erik Scheel-Bech 05-07-1933

NYE MEDLEMMER OG GENINDMELDELSER

Studerende

Aslaug Sylvester Villadse

Keramiker Barbro Åberg

Studerende Cecilie Kappel

Billedkunstner Egor Jaguonov

Studerende Emma Bojsen

Studerende

Emmarosa Mathilda Liebgen

Billedkunstner Jason Lutz Dodge

Billedkunstner Jens Ivar Kjetså

Billedkunstner Jens Otto Hansen

Billedkunstner Josephine Baltzersen

Studerende Lauge Emil Læssøe

Multikunstner Madelin Wilian

Multimediekunstner Maj Kjærsig

Billedkunstner Mathias Tang

Artist Marina Silva Dubia

Studerende Meret Krasa

Billedkunstner Mia B. Carlsen

Billedkunstner Peter Linde Busk

Billedkunstner Randi Jørgensen

Studerende Samuel Eliahu Saadon

Studerende Sarah Doolan

Studerende Sidsel Welden

Studerende Skjold Rambow

Billedkunstner Stine Deja

Billedkunstner Svjetlana Dosen

Visual artist Thilo Frank

Billedkunstner Ulla Lundsgart

Studerende Victoria Stigkjær

Studerende Viljam Smed

Billedkunstner/grafiker

Wilfred Wagner

DØDE

Claus Bojesen † Jan 23

Per Weiss † Feb 23

Mogens Otto Nielsen † Mar 23

Kontakt BKFs sekretariat min. tre måneder inden din runde fødselsdag, hvis ikke du ønsker den offentliggjort her.

36 Nyt fra BKF’s
sekretariat

LEGATBOLIGER / RESIDENCIES

JUNI

Jyllands-Postens Fondens

legatbolig i Berlin

Jyllands-Postens Fond stiller en atelierlejlighed i det centrale Berlin til rådighed for danske billedkunstnere og forfattere, der ønsker arbejdsro og nye udfordringer.

Denne moderne udstyrede lejlighed kan søges for en måneds frit ophold samt tilskud til rejseomkostninger. Udgifter til forplejning står legatmodtageren selv for.

Lejligheden er udlånt til og med oktober 2023. Der indkaldes ansøgninger igen i juni 2023 for perioden november 2023 til oktober 2024 via annoncer i Jyllands-Posten og Politiken.

Se mere på fondens hjemmeside.

Jyllands-Postens Fond

Att. Lone Jürgensen

Mediebyen 3, 8000 Aarhus C jpfonden@jp.dk

17. AUGUST

OG DEREFTER 28. SEPTEMBER.

Guldborgsund Kunstpulje

Guldborgsund Billedkunstråd afsætter hvert år en del af eget budget til Kunstpuljen Guldborgsund. I 2023 har rådet afsat 78.000 kr. Puljen kan søges til projekter, der finder sted i Guldborgsund Kommune eller til projekter uden for kommunen, der er skabt af Guldborgsund-bosiddende kunstnere.

Læs mere på → forening.guldborgsund.net

1. SEPTEMBER

Ansøgningsfrist for Fanø-huset og Berlin-lejligheden

BEMÆRK: Den næste frist er d. 1. september for fordeling af ophold i HELE 2024.

Læs mere på → bkf.dk

20. SEPTEMBER

Ophold på Det Danske Institut i Athen DIA tilbyder ophold af 1 til 3 måneders varighed med fokus på kunstnerisk fordybelse, research og udveksling. Grækenlands rige kultur og historie suppleres af en levende samtidskunstscene, og DIA hjælper aktivt med at skabe møder mellem danske stipendiater og lokale kunstnere og kunstinstitutioner.

Ansøgningsfristen er for ophold til foråret 2024 (1. februar-31. juli). Læs mere på instituttets hjemmeside.

Ledige perioder i Tranum Strandgårds kunstnerboliger

Tranum Strandgårds Kunst og kulturcenter ligger helt unikt 300 m fra Vesterhavet i Jammerbugten, og med 3 km til det naturskønne område ‘Lien Bakker’. Der er to kunstnerboliger, som kan bookes til særpris for BKF’s medlemmer.

Læs mere på → tranumstrandgaard.dk/

Mere info om aktuelle residencies, open calls, puljer mm. på → bkf.dk

STATENS VÆRKSTEDER FOR KUNST

Som medlem af Billedkunstnernes Forbund får du 25% rabat på et af Statens Værksteder for Kunsts kurser — tilbuddet gælder de første 10 tilmeldte.

Se hele kursusprogrammet og tilmeld dig her → svfk.dk/kurser-paa-svk

NORDISK KULTURKONTAKT

12. SEPTEMBER

Kultur- og kunstprogrammet

21. SEPTEMBER

Kortvarig netværksstøtte

28. SEPTEMBER Mobilitetsstøtte

Mere info på → nordiskkulturkontakt.org eller kontakt Nordisk Kulturkontakt på: program@ nordiskkulturkontakt.org

STATENS KUNSTFOND

29. JUNI

Kunst i det offentlige rum:

— skitse til kunstopgave

— realisering af kunstopgave

— kunststrategi

— samarbejdsprojekt

17. AUGUST

— Viden, dialog og debat

— Børn og unges møde med billedkunst

1. SEPTEMBER

Karriereprogram: den unge kunstneriske elite

LØBENDE BEHANDLING

— Danske galleriers deltagelse på internationale kunstmesser

— Kuratoriske researchrejser

— Ophold på udenlandske residencies

LEGATER OG FONDE

BKF’s medlemmer kan gratis rekvirere forbundets liste over legater og fonde ved at skrive til → stud@bkf.dk

Mere info på → kunst.dk/ for-ansoegere/soeg-tilskud eller kontakt Slots- og Kulturstyrelsen (Billedkunstenheden) på tlf. 33 95 42 00.

37 Ansøgningsfrister

BKF’S UDVALG TIL FORDELING AF KULTURELLE MIDLER (tidl. BKF’s Ophavsretsfond)

Udvalget yder støtte til følgende formål:

— Styrkelse af billedkunstnernes juridiske og økonomiske rettigheder

— Advokat­ og revisorbistand i sager der fagligt vedrører billedkunstnere

— Støtte til aktiviteter der fremmer billedkunstneriske ophavsrettigheder nationalt og internationalt (f.eks. høringsmøder, konferencer, pjecer, information om Copydans ophavsretslige arbejde etc.)

— Støtte til faglige og uddannelsesmæssige formål, som vedrører flere billedkunstnere

— Støtte til sociale og kulturelle formål, som vedrører billedkunstnere

— Tiltag der fremmer og tilgodeser aktiviteter, hvori rettighedshavere er engageret og som efter fondens skøn, bør modtage støtte.

NB! Der ydes ikke støtte til almindelig udstillingsvirksomhed eller individuelle uddannelsesformål, herunder studieophold og rejselegater.

Udvalget anvender ikke ansøgningsskemaer, men ansøgninger skal være på max fire sider og indeholde:

— En begrundelse for ansøgningen

— Et budget for både indtægter og udgifter (finansieringsplan)

— Andre relevante oplysninger og eventuelle bilag

Ansøgninger behandles på to årlige møder. Næste ansøgningsfrist er 1. september.

Ansøgninger sendes til bkf@bkf.dk.

Vingårdstræde 21, 1.th.

1070 København K

Tlf. 33 12 81 70

→ bkf.dk

BKF’S TILGÆNGELIGHEDSPULJE

Billedkunstnere med handicap har mulighed for at søge økonomisk støtte til værkproduktion, ansøgninger, udstillingsforberedelser mv.

Det kan fx være:

— En billedkunstner med ordblindhed, der søger et mindre beløb til at kunne betale en tekstfaglig for assistance ifm. fonds ansøgninger.

— En billedkunstner med funktionsnedsættelse, der søger til at kunne betale en assistents med-deltagelse på et residency eller researchrejse, fx i form af tilskud til rejse og ophold.

— En billedkunstner med handicap, der søger midler til en værkstedsassistent ifm. nye værkproduktioner og udstilling.

KOMMENDE UDSTILLINGER

EMPOWERMENT

Skulpturengarten mit 22 nationalen und internationalen, Künstler*innen. Das Werk SAVN (dänisch: Entbehrung, Verlust), der Dänischen Künstlerin Vivi Linnemann aus Acrylglas und Chromstahl steht durch seine verflochtene, delikate und leichte Erscheinungsweise und durch dessen Titel in Kontrast zum Motto «Empowerment».

Skulpturengarten

Zürich, Schweiz

29. april til 31. oktober 2023

Beløbsstørrelse

Der kan ansøges om kr. 2.000–10.000 pr. projekt.

Ansøgning

Send en kortfattet ansøgning på max 200 ord, der beskriver hvad der søges støtte til, samt kort hvad dit handicap består af og om det er en lægelig diagnose.

Bemærk at ansøgningen skal sendes via ansøgningsskema på bkf’s hjemmeside → bkf.dk

Ansøgningsfrist

Næste ansøgningsfrist er 1. september og herefter fire gange årligt; 1. december, 1. marts og 1. juni

38 Opslagstavle
FOTO Vivi Linnemann

SOMMERFERIE I BKF’S SEKRETARIAT

Kontoret i Vingårdstræde holder lukket fra den 1. juli til den 6. august. Vi ønsker alle en god sommer!

TJEK AT DIN AUTOMATISK KONTINGENTOVERFØRSEL

ER OPDATERET OG BRUG IKKE GAMLE GIROKORT!

Vi kan ikke se, hvem indbetaler er, hvis der er brugt et gammelt girokort, eller informationerne i din Netbank ikke er ajourført.

REDAKTØR

Steen Bruun Jensen sbj@bkf.dk

BKF’S REDAKTIONSUDVALG

Marie Thams, Hannibal Andersen, Søren Hüttel, Jóhan Martin Christiansen og Lars Worm

DEADLINE

Billedkunstneren nr. 3, 2023: 9. august 2023

ANNONCER

Billedkunstnernes Forbund

ABONNEMENT

300 kr. for 4 årlige udgivelser ISSN 1902­3618 ISSM elektronisk publikation TL901-7596

TRYK

BUCHS AS

BKF’S BESTYRELSE 2023

FORPERSON/BILLEDKUNSTNER Marie Thams

BILLEDKUNSTNER Katja Bjørn

BILLEDKUNSTNER Jóhan Martin Christiansen

BILLEDKUNSTNER Lars Worm Thomsen

BILLED- OG LYDKUNSTNER Hannibal Andersen

BILLEDKUNSTNER Mette Kit Jensen

BILLEDKUNSTNER Søren Hüttel

STUDERENDE Agnes Schyberg

BILLEDKUNSTNER Ditte Lyngkær Pedersen

BKF’S REGIONER 2022

KONTAKTPERSONER

BORNHOLM/BILLEDKUNSTNER Anne Sofie Meldgaard

FYN/BILLEDKUNSTNER Simon Fiil

KØBENHAVN/BILLEDKUNSTNER Lise Seier Petersen

MIDTJYLLAND/BILLEDKUNSTNER Mette Skriver

MIDT- OG VESTSJÆLLLAND

NORDJYLLAND/ BILLEDKUNSTNER OG FOTOGRAF Rikke Ehlers Nilsson

NORDSJÆLLAND/KUNSTFOTOGRAF Josephine Ernst

STORSTRØM/INSTALLATIONS- OG BILLEDKUNSTNER Parul Modha

SYDJYLLAND/MALER Nils Vollertsen

DESIGN OG LAYOUT

Mai Boline Bjerre og Laura Silke

UDGIVER

Billedkunstnernes Forbund (BKF)

Vingårdsstræde 21, 1 th. 1070 København K.

T 33 12 81 70

Åbent man­tors kl. 10­15

SEKRETARIATSLEDER

Klaus Pedersen

KOORDINATOR

Annarosa Krøyer Holm

KOMMUNIKATIONSANSVARLIG

Steen Bruun Jensen

KURSUS- OG PROJEKTLEDER

Karen Mette Fog Pedersen

Kolofon 39
AFSENDER Billedkunstnernes Forbund Vingårdstræde 21, 1.th. 1070 København K ID-NR. 46798
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.