{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

VORES BETTY EFTERÃ…R 2018

BETT Y NANSEN T E AT R E T


DU ER OGSÅ BETTY Hvad læser du? Altså lige nu. Hvad er det her magasin? Vi kan ligeså godt sige det, som det er. Få det af vejen. Det er en reklame. En reklame for alt det, vi har på hjerte i det smukke gamle teaterhus på Frederiksberg Allé. Her er der fortællinger om alle os, der er Betty. Alle os, der elsker ord, pauser, scener, kærlighed og vilde kostumer. Og alle os, der vil dele det med dig. Derfor en reklame for os, og alle de kunstnere, vi er så heldige at arbejde sammen med i tiden, der kommer. Publikum er uundværligt. Ikke bare som billetkøbere, men som medskabere. Teater er i sin reneste form den fælles energi, der opstår mellem skuespillere og publikum. Derfor kan vi ikke gøre det uden dig. Med dette magasin vil vi åbne døre, dele ideer og tanker med dig. Vi vil vise, hvad der sker lige nu, og hvad der kommer til at ske. Vi glæder os til at se dig. Sammen åbner vi teatret, for du er også Betty. Kærlig hilsen alle os på Betty Nansen Teatret


KOLLEKTIVISTEN

MØD

ELISA KRAGE


ERUP ≥≥≥


BETTY NANSEN TEATRETS NYE KUNSTNERISKE LEDER ELISA KRAGERUP ER IKKE BANGE FOR AT TRÆKKE HELE HOLDET MED OP, NÅR DER SKAL NÅS NYE KUNSTNERISKE MÅL. HUN KAN FAKTISK IKKE LADE VÆRE. PÅ DEN MÅDE HAR TEATRET FÅET EN NY LEDER, DER LEDER OG LØFTER I FLOK. HER ER ET LILLE UDSNIT AF FLOKKEN – OG AF LEDEREN. AF DAVID PEPE BIRCH

Hun hedder Olga. Elisas polsk/danske klaverlærerinde, der i en treværelses lejlighed på Øster Farimagsgade i København med stringens og disciplin lærte hende noder og åbnede døren til kunsten. Efter syv år med ugentlige klavertimer skete det. ”Godt, Elisa. Nu spiller du klaver,” sagde Olga. Elisa forstod, at det havde hun ikke gjort alle de år og i alle de timer med tangenter under fingerspidserne, der lå til grund for dette øjeblik. Nu var hun klar til at spille for folk. Men hun blev ikke solist. Hun blev kollektivkunstner, og en helt særlig besked fik afgørende betydning for dét mange år senere. Han hedder Emmet. Og han blev Elisas første reelle kunstneriske chef. Han var skuespilchef på Det Kongelige Teater, da hun gik på Teaterskolen, og det var ham, der

sendte hende det, som stadig er blandt hendes livs vigtigste beskeder. Hun modtog den en sen nat i en taxa. Få timer før havde hendes tredjeårsforestilling, Kabale og Kærlighed af Schiller, slået benene væk under det lille, teaternørdede publikum – og altså herunder Emmet. ”Tak for forestillingen i aften. Jeg vil gerne tale med dig om sæson 10/11,” skrev han. Men heller ikke på Det Kongelige Teater blev hun solist. De var syv skuespillere, to instruktører, en scenograf og en lysdesigner. Peter, Thomas, Johanne, Rasmus, Helle, Maria, Mikkel, Rune, Palle og Jonas. Sammen med Elisa blev de det hold, der fra 2010 skulle genopdage teateret. Emmet og hans dramaturgiat havde en drøm om et kollektiv, der skulle skabe ny kunst. Elisa blev en del af holdet – en


vigtig del, men ikke solist. Holdet fik eget scenerum og frie tøjler. Første opgave var at give rummet og kollektivet et fælles navn. Det blev til Det Røde Rum, som Politikens Michael Bo senere kaldte ”Husets helt store guldfugl, der [...] er kommet til at symbolisere kunstnerisk mod og risikovilje”. I kollektivet indgik også en fast producent. En producent skaber rammerne, forløser kunstnernes visioner og holder overblikket gennem produktionen. Hun hedder Eva Præstiin. Producenten, der med erfaring fra Det Kongelige Teaters eksperimenter i de nu nedlagte Turbinehaller fik til opgave at realisere kollektivets ideer. Som sådan blev hun vidne til og medspiller i en gruppe af teatermennesker på og bag scenen, som skabte en kollektiv, kongelig teaterrevolution. I det arbejde fandt Eva og Elisa en samhørighed, der i dag har fået dem til at danne makkerpar i chefstolen på Betty Nansen Teatret. De er ti kunstnere. De hedder Jeanett, Tilde Maja, Signe, Rikke, Leila, Kitt, Ida Marie, Signe, Sara og Elisa. Tilsammen hedder de Sort Samvittighed og er Elisas anden familie. For det er ikke bare i Det Røde Rum, at hun gennem årene har arbejdet i flok. Kunstnerkollektivet har med bare to forestillinger bag sig allerede markeret sig helt centralt på de danske scener. Musikforestillingerne Hvid Magi og Tove! Tove! Tove! har spillet for fuldstændig udsolgte huse med en vild blanding af nyarrangeret musik og et overraskende udtryk. Lige nu arbejder kollektivet på en tredje forestilling, der får premiere på Betty Nansen Teatret den 8. marts 2019. De hedder Elisa og Eva. I Det Røde Rum var de med til at udvikle et kropsligt, sanseligt og legende teater, hvor mødet mellem publikum og de medskabende skuespillere var i centrum. Det arbejde vil de videreudvikle

på Betty Nansen Teatret. De mener selv, at den bedste ramme for dette er teatret på Frederiksberg Allé. Særligt, når man som Elisa insisterer på, at publikum findes. Er i salen. Er medskabere. Hun taler om rummets fælles energi. I det gamle teaterhus på Frederiksberg Allé nyder hun, at der kan sidde hele 500 mennesker i salen, og alligevel føles det intimt. Hun hedder Elisa. Hun er den nye kunstneriske leder af Betty Nansen Teatret. Og det kunne ikke være anderledes. Eller det vil sige – det kunne være gået to veje. Hun kunne have fulgt de lokkende tilbud fra store europæiske teaterhuse – eller hun kunne blive kunstnerisk leder af Betty Nansen. Elisa føler et ansvar for, at teatret ikke drukner i alle de andre tilbud. Elisa tror selv, at man ved - både for de store klassikere og det helt nyskrevne - at lægge en rød tråd, et samlende udtryk og en grundlæggende idé i alle sæsonens forestillinger, kan give publikum lyst til at vælge teatret til. For teatret er særligt fantastisk til at være rum for dét mange af os savner allermest i vores hverdag i dag: Nærvær, fordybelse og fællesskab, siger hun. Derfor håber hun, at publikum om få år kommer til at tale om en ny, rigtig “Betty-forestilling”. Alle typer af forestillinger. Også dem, der måske kan virke både svære og smalle, men her bliver både tilgængelige og underholdende. Betty Nansen Teatret var med hendes egne ord det eneste, der kunne trumfe tilbuddet om en karriere i udlandet. Og sådan blev det. Heldigvis.


Elisa Kragerup er: Instruktør og kunstnerisk leder af Betty Nansen Teatret. Født 1979. Uddannet fra Statens Teaterskole 2010. Hun debuterede på Det Kongelige Teater med Den unge Werthers lidelser (2010), og blev siden en fast del af Det Røde Rum samme sted. På Det Kongelige Teater har hun blandt meget andet iscenesat Det gode menneske fra Sezuan (2011), Sonetter (2012-14), Metamorfoser, der modtog en Reumert som årets forestilling i 2014, Madame Nielsens De europæiske medier (2012), Jokum Rohdes Dukkelise (2017), Shakespeares Romeo og Julie (2014-15), Figaros Bryllup og Rifbjergs Den kroniske uskyld (2018). Elisa Kragerup er en del af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, som skabte musikforestillingen Hvid Magi på Betty Nansen Teatret (2010-11) og Tove!Tove!Tove! på Det Kongelige Teater i 2015.

Fotos: Catrine Zorn.

Fotos fra prøverne på Orlando.


DEN VILDE KØNSKLASSIKER OG DEN STORE FORVENTNING I sin første sæson på Betty Nansen Teatret iscenesætter Elisa Kragerup to forestillinger. Den første er Virginia Woolfs vilde historie om Orlando fra 1928. Tiden, livet, kønnene og døden er opløst i fortællingen, hvor Maria Rossing spiller den unge, smukke litteraturelskende Orlando. Hun bevæger sig gennem fire århundreders kunsthistorie og skifter undervejs køn som det naturligste i verden. Orlando kom til verden under Elizabeth den 1. af England. Vi møder ham som en smuk sekstenårig dreng. Vi møder hende som fascinerende trediveårig kvinde. Vi møder ham i Konstantinopel og under en isvinter på Themsen, og vi oplever hendes liv i det victorianske London. Og hele tiden kredser vi med Orlando om livets eksistentielle grundspørgsmål. Hvem er vi, hvorfor er vi det, og hvordan holder vi op med at være, hvem vi er. På én gang en farverig sladderhistorie, en brusende fantasy-fortælling og et betagende blik ind i sindet. Den anden er kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds tredje forestilling, der skal følge efter storsucceserne Hvid Magi og Tove! Tove! Tove!


JEAN ALB


NETT BECK


Hun er musikken. Rygraden, hjertet, rytmen og pulsen i dansk teater i disse år. Det er Jeanett Albecks musik, der bliver siddende i publikums sind, når de nynnende forlader scenerne. Men hun tøver med at kalde det kunst. AF DAVID PEPE BIRCH

Jeanett Albeck er kunstner. Artist, som det hedder på pladeselskabsdansk. Der kan ikke være nogen tvivl. Hun er kunstner med stort K og U og N og S og T og N og E og R. Hendes levebrød er kunst. Hendes hverdag er kunst. Hun er kunst, når hun sover, og når hun rejser til Lesbos for at gøre, hvad hun kan for at de ofre, der er en del af flygtningestrømmen, bliver lidt mindre. Hun er kunstner, når hun vågner om natten og indsynger melodistumper, der siden bliver gentaget aften efter aften på de største danske scener. Men Jeanett er i tvivl. Selv midt i en stuelejlighed fyldt til randen med musikinstrumenter og kunstige øjenvipper er hun i tvivl. Selv når hun står på nationalscenen og endnu engang modtager publikums hyldest for den måde, hun og medkunstnerne i Sort Samvittighed har givet nyt liv til Tove Ditlevsens ord i succesforestillingen Tove! Tove! Tove!

Og selv når forbilledet Anne Linnet inviterer hende med på scenen, synes hun ikke, det nødvendigvis er kunst. Hvorfor tvivler du på, om du selv er kunstner? ”Jeg tænker ikke på det på den måde. Jeg er komponist, musiker og performer, men det kan ikke være op til mig at vurdere, om det er kunst. Det må andre gøre. Mit arbejde er meget intuitiv, så i det hele taget at vurdere det efterfølgende er nærmest umuligt. Og ikke noget, jeg er interesseret i. Jeg knokler som en sindssyg og skriver fra det mest umiddelbare og ærlige sted, og så lader jeg det være op til omverdenen, hvordan de vil tage imod det. Det er slet ikke mit bord at vurdere det. Når først det er skabt, forsøger jeg at give slip på det efter bedste evne. Og ordet kunst ER ret ladet i min optik. Så jeg vil ikke give mig i kast med at vurdere, om det, jeg skaber, er kunst. I sidste ende er det subjektivt.”


Hvad hvis jeg siger, at du er det? ”Jamen det må du gerne. Du må sige lige, hvad du vil om mig. Jeg tror ikke, jeg ved, hvad en kunstner præcist er. Kan man så kalde sig kunstner? Jeg ved det ikke, men selvfølgelig kan du det.” Hun sidder i sin stue 90 centimeter fra et opretstående klaver, der for få øjeblikke siden fyldte Vesterbro-gaden med et håndspillet soundtrack gennem et åbent vindue, halvanden meter fra en trækharmonika og under et sært udseende strengeinstrument. På en kommode bag døren står et flamingohoved iført hvid paryk, og alle vægge er dækket af børnetegninger, teaterplakater og andet kunst. Hun har ikke sovet ret meget. Hun er kommet sent hjem fra Sverige, hvor hun skal stå for det musikalske arrangement til en voksenudgave af Snehvide, bearbejdet og iscenesat af den svenske stjerneinstruktør Staffan Valdemar Holm på Stadsteatern. Senere skal hun ind til Skuespilhuset ved Københavns havn for at klargøre en – foreløbigt – sidste omgang Tove! Tove! Tove! Kunst i Sverige. Kunst i København. 24 timer.

ER DER NOGEN? PREMIERE

25. oktober

KAPELMESTEREN I denne sæson kan man på Betty Nansen Teatret opleve den modstræbende kunstner i to forestillinger. Først har hun skabt musik til en række autentiske kontaktannoncer, samlet gennem firserne med aviser, ugeblade, saks og nysgerrighed, i forestillingen Er der nogen?, som Informations Anne Middelboe ved førsteopsætningen på Får 302 i 2017 kaldte ”et scoop af kådhed og ublu kiksethed”. Hvordan gør man det? ”Det er Leila Vestgaard, der også er en del af Sort Samvittighed, der har samlet dem. Det er er en form, som jeg føler mig hjemme i, så jeg møder sådan set relativt uforberedt op og får en stak annoncer med hjem. Dem læser jeg så og finder rytmer, klange og melodier i ordene. Jeg tilføjer ikke noget, men måske er der sætninger, som er så gode, at de bliver gentaget. Og mens jeg sidder med dem, opstår der melodier. Det er helt forskelligt, om jeg arbejder på klaver eller guitar … eller trompet. Når jeg er ved at nærme mig noget, indspiller jeg det, og sender det på mail til de andre, som så kommer med kommentarer. Det er faktisk ret enkelt.” Den næste forestilling er kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds tredje forestilling, der i skrivende stund er i sin absolutte vorden. ”Der arbejder jeg på samme måde. Ud fra ordene kommer der melodier, og dem sender jeg, når jeg er klar. Men jeg tvivler stadig – derfor har jeg fået et kælenavn af de andre i Sort Samvittighed.” Hvad er det? ”Jeanett – Det Er Bare En Skitse – Albeck.” Du kan opleve resultaterne af Jeanetts skitser på Betty Nansen Teatret flere gange i denne sæson.


HVEM: Janett Albeck HVAD: Komponist og performer MEDVIRKER I: Er der nogen? Sort Samvittighed


FØDT 22. MAJ 1991 BESKÆFTIGELSE Skuespiller MEDVIRKER I Færdig med Eddy Af Èdouard Louis

PREMIERE 12. oktober

HVEM ER

MORTEN HEE ANDERSEN?


Hvad er perfekt lykke? - Selvforglemmelse. Hvad frygter du mest? - Ensomhed. Eller verdenskrig. Hvilket karaktertræk kan du mindst lide ved dig selv? - Grådighed. Hvilket karaktertræk kan du mindst lide ved andre? - Nærighed. Hvilket levende menneske beundrer du mest? Min søster, fordi hun altid er klogere end mig. Hvad gør du, når du skal være mest luksuriøs? - Bruger balsam Hvad er din nuværende sindstilstand? - Sommer. Hvilken dyd synes du er den mest overvurderede? - Indre ro. I hvilke situationer lyver du? - Når mine forældre giver mig tøj i julegave... Og i interviews som det her, haha. Hvad kan du mindst lide ved dit udseende? - Mine tænder Hvilket levende menneske afskyr du mest? - Donald Trump. Eller Paul Manafort … det virker som om, han er Donald Trumps hjerne. Hvilken egenskab kan du bedst lide hos en mand? - Humor

Hvilken egenskab kan du bedst lide hos en kvinde? - Humor Hvilke ord eller vendinger bruger du overdrevent ofte? - Forstår du, hvad jeg mener? Hvad eller hvem er dit livs største kærlighed? - Radiohead. Hvor og hvornår var du gladest? - På Eisbjerghus Efterskole i 2007 – 2008 og hvert år på Roskilde Festival siden da. Hvilket talent ville du allerhelst besidde? - Det ved jeg ikke. Der er mange ting … måske at mestre at spille klassisk klaver. Hvis du kunne ændre én ting ved dig selv, hvad skulle det så være? - Min knæskade og min skulderskade. Hvad synes du selv er din største præstation? -Det kan jeg ikke selv svare på. Hvis du døde og vendte tilbage som en person eller en ting, hvad ville det så være? - Jeg kunne godt tænke mig at være et skateboard. Hvor ville du helst bo? - Island. Hvilken ejendel værdsætter du mest? - Mine høretelefoner. Hvad anser du som den dybeste elendighed? - Ensomhed. Hvad er din yndlingsbeskæftigelse? - At spille skuespil.


Hvad er dit mest markante særpræg? - At jeg er rødhåret… tror jeg nok. Hvad sætter du størst pris på ved dine venner? - Deres gode råd. Hvem er din yndlingsforfatter? - Daniel Kehlmann. Jeg har slugt alle hans bøger råt. Hvem er din helt fra fiktionens verden? - Hamlet. Eller Spider-Man.

HVEM ER EDDY? IFØLGE MORTEN

Hvilken historisk person identificerer du dig mest med? - Den er svær… måske Heath Ledger… kan man sige det?

Hvem er Edddy? - Han er den fortid, forfatteren Èdouard Louis flygter fra. Han er en homoseksuel drengs voldelige barndom.

Hvem er dine helte ude i virkeligheden? - Knud Romer.

Hvor finder du ham i dig? - Jeg tror, alle har prøvet at ville flygte fra sig selv for at kunne være en anden. Det er en form for ensomhed, som bliver eskapistisk og selvdestruktiv. Den følelse kan jeg genkende i mig selv, så der vil jeg starte.

Hvad er dine yndlingsnavne? - Bjarne og Asta. Hvad kan du mindst lide? - Rosenkål. Hvad fortryder du mest? - Når jeg har været uærlig. Hvordan ville du gerne dø? - Jeg ville gerne vandre op i nogle sneklædte bjerge med et snowboard, og så aldrig komme ned. Hvad er dit motto? - Hold fødderne på jorden.

Gør det ondt at spille ham? - Det ved jeg ikke. Det gør vel ondt på en god måde? Hans historie er præget af vold, så det må gerne gøre ondt. Gør det godt at spille ham? - Jeg tror, det bliver en fed oplevelse at dele hans historie med publikum. Jeg tror, de vil se sig selv mere i den end de tror. Fordi det er en universel historie om at miste og finde sig selv. Hvad vil du have et publikum lægger mærke til ved dig? - At jeg lægger mærke til dem. At de ikke kan gemme sig i mørket. Fordi vi er sammen om at skabe den intimitet historien kræver.


Elisa Kragerup om Morten Hee Andersen:

”Han er en vigtig ung stemme og en af sin generations allermest fantastiske skuespillere. Han formår at være tilstede i et rum sammen med publikum. Der er ikke nogen afstand når, han står på scene.”


Hjemme hos:

Big Daddy: Olaf Johannessen

FAMILIEN POLLITT

eller mindre udødelig. Derfor opfører han

- EN ÆGTE KERNEFAMILIE

Familiens brutale patriark, der ikke selv ved, at han er dødssyg. Faktisk føler han sig mere sig, som han altid har gjort; aggressivt, hadsk og egoistisk over for alle andre end lillebror Brick, som Daddy forsøger at redde

KAT PÅ ET VARMT BLIKTAG Af Tennessee Williams PREMIERE

17. november

fra sig selv. Men Brick vil have en far, ikke en chef. Han vil have kærlighed, ikke penge. Det er bare svært at forstå, når man er en menneskelig knytnæve, der kun kender pengenes sprog. Han hader sin kone, sine børnebørn og sin svigerdatter Mae, der sværmer om familieformuen. For Big Daddy har big money og efterlader sig snart en kæmpe arv. Nu står valget mellem den fordrukne favoritsøn og den ansvarsfulde Gooper med en hel bande af uopdragne arvinger.

Brick: Patrick Baurichter Maggie: Johanne Louise Schmidt Katten Maggie, sexbomben Maggie, desperadoen Maggie. Lillebror Bricks krigeriske trofækone med hvæssede kløer, parat til at rive og flå. For Maggie er mere, end hun ser ud til. Bag den kælne overflade er en romantisk fighter, der udholder alt for kærligheden til Brick. Hun er outsideren, opvokset i fattigdom, der har alt at miste – sit livs store kærlighed og sit overklasseliv. Nu presses familiens barnløse neurotiker fra alle sider for at producere en arving – undtagen af Brick, der nægter så meget som at røre ved hende. Men hvordan får man barn med en mand, der ikke kan udstå én? Ja, man kan jo altid pynte på sandheden…

Smuk, cool og håbløs destruktiv. Et pragteksempel på at gå i hundene. Solen har altid skinnet på familiens kæledægge, lillebror Brick. Den lovende sportsstjerne, der giftede sig med gymnasiekæresten Maggie, ligner på overfladen den succes, alle drømmer om. Hans far forguder ham, hans kone forguder ham, og selv hvis han prøvede, kunne han ikke træde forkert. Der er bare lige det, at Brick er i fuld gang med at drikke sig ihjel. Drink efter drink skyller han sit eget selvhad og skyldfølelse ned, mens ægteskab og familie kollapser omkring ham. Maggie holder han kun ud, så længe hun ikke kræver sex, børn eller at han skal snakke om fortidens spøgelser.


Gooper: Mikkel Arndt

Mae: Kitt Maiken Mortensen

Snusfornuftig storebror, der gør alt det

Supermama og bossy bitch. Gift med Gooper

rigtigt, og alligevel alt det forkerte. Med en

og sammen udgør de en farlig cocktail af bit-

sund karriere som advokat og fem børn sam-

ter smålighed. I Big Daddys øjne er hun ikke

men med hustruen Mae, burde Gooper være

andet end en avlsko, der har sikret slægtens

den perfekte arving til familiens formue. Men

fremtid, og han har for længst gennemskuet

Gooper er ikke Brick. Og trods både ædru-

hendes kiksede fedterøvsmetoder. Det hol-

elighed og stabil indkomst, er den hårdar-

der ikke Mae fra at smøre tykt på i kampen

bejdede familiefar usynlig for Big Daddy. Et

om arven, og hun er hverken bleg for at

helt liv i skyggen har nu gjort ham bitter og

bruge mudderkastning eller sine børn som

jaloux, og han skyr ingen midler for at stille

statister i kampen. Hun har én gang snust til

Brick i et dårligt lys. Som hævn for farmands

rigdommens tinder og mistet det hele igen

favorisering planlægger han og Mae den helt

– en skæbne, der under ingen omstændighe-

store charmeoffensiv for at vinde Big Daddys

der skal overgå hende igen. Med sin parade

sympati - og millioner.

af arvinger er hun en gigantisk torn i øjet på barnløse Maggie og en undervurderet modstander i striden om familiearven.

Big Mama: Ditte Gråbøl Hengiven kone til en selvoptaget millionær og overstadig ravnemor til Brick og Gooper. Big Mama er med andre ord en kvinde i seriøst kærlighedsunderskud. På én gang elskelig, rap i kæften og til grin. Hun vimser rundt om Big Daddy som en hovedløs høne, overdrevet optaget af hans helbred og behov. Ægtemandens afsky for hende preller af i en blanding af ren og skær fornægtelse og blind kærlighed til den familie, hun vil gøre alt for at redde.


MAJA RAVN Uddannet scenograf fra Statens Teaterskole 1993 Udvalgte forestillinger: Operation Ofero, Hotel Proforma, 1993, Et drømmespil, Betty Nansen Teatret, 2007-2008, Farlige forbindelser, Residenz Theater, München, 2015.

FIREHUNDREDE ÅR FORTALT I ET ENKELT BILLEDE Skuespillere og alle kunstnerne bag scenen skaber sammen med publikum nye billeder hver aften. Der kan ikke klippes i det, og derfor er scenografi og kostumer så afgørende medspillere. AF DAVID PEPE BIRCH


Maja Ravn har travlt. Hun har en enkelt teateraften til at vise, hvordan 400 års europæisk kulturhistorie ser ud. Fra renæssancemænd til kvindekamp i Virgina Woolfs vilde kønsklassiker Orlando om en tilsyneladende udødelig hovedperson, der skifter køn, tøj og sind gennem 400 år. En fortælling, hvor netop skiftene er så selvfølgelige, at man som læser accepterer dem. Accepterer, at hovedpersonen, der hidtil har været en mand, vågner op som kvinde, og accepterer at en altomsluttende isvinter kan fryse verden til på et enkelt sekund. Men én ting er ord. Noget helt andet er billeder – og derfor har Maja Ravn travlt. Hun er nemlig scenograf og kostumedesigner på Betty Nansen Teatrets store åbningsforestilling Orlando. Hvordan gør du helt konkret? ”Jeg læser selvfølgelig bogen og diskuterer den meget med Elisa, der er instruktør på forestillingen. Jeg – og vi - finder de billeder, der er vigtige for at fortælle den historie, vi gerne vil have frem. Man kan jo ikke tage det hele med – det siger sig selv. Vi har kun et par timer. Og så begynder jeg at reducere. At koge ind. Både i mængden af billeder, men også i de konkrete billeder. Hvad skal det sige? ”Jeg vil gerne give publikums fantasi de bedste levevilkår. Så hvis jeg for eksempel skal vise et rokokokostume, så skal det være noget med et kjoleliv, der er snøret så meget ind, at man ikke kan trække vejret – og måske er det så det, der kommer til at være billedet: ikke at kunne trække vejret. Så reducerer jeg en kjole til et stykke reb, der bliver bundet om livet, og lader publikum forstå, at vi er i rokokotiden på den måde.” Hvornår er en scenegraf færdig? Hvornår kan du slippe arbejdet? ”Det kan jeg først til premieren, men det er klart, at det bliver mere og mere låst, mens vi arbejder med det. Men jeg er med i salen til prøverne, og justerer både scenografi og kostumer hele tiden. Der er ting, jeg ikke kan forestille mig, som jeg først finder på, når jeg ser kroppene og hører ordene på scenen. Så skal jeg være klar til at teste nye ting. Der kan også være ting, der umiddelbart virkede på papiret, men som ikke gør det på scenen alligevel. Så skal jeg kunne skrotte det.” Hvad er den største udfordring på Orlando? ”Det er at der skal vises så lang historisk tid, og at skiftene mellem epokerne skal ske på sekunder. Man skal kunne hive en tidsepoke op fra scenegulvet – som jo er forestillingens lærred, konkret og abstrakt - og smide den ned igen på få øjeblikke. Noget andet, der er svært, er at skabe natur på scenen. Jeg synes, at noget af det sværeste er at skabe eksteriør på et teater. Der er mange vilde naturbeskrivelser i romanen, og det er udfordringer som disse, der gør opgaven så tiltalende.” Hvordan gør du det? ”Ja det vil jo vise sig – der er stadig en måned til premieren…”


Orlando PREMIERE

14. september


VORES BETTY er også GRATIS KAFFE Betty er os alle sammen. Vi er publikum og skuespillere. Vi står foran, bagved og på scenen sammen. Vi vil gerne skabe et teaterhus sammen med dig. Derfor håber vi, at du vil melde dig ind i klubben VORES BETTY* . Her får du særtilbud til premierer, hemmeligheder, invitationer til klubarrangementer og rabat hos de fine folk, vi arbejder sammen med. Du kommer med til årets store åbningsfest - og fordi du er en del af os, er der altid gratis kaffe, når du kommer forbi. Meld dig gratis ind på BETTYNANSEN.DK Vi glæder os til at se dig på VORES BETTY * Medlemsklubben Vores Betty har tidligere heddet Mit Betty – er du medlem af Mit Betty, er du automatisk medlem af Vores Betty og vil få del i alle glæderne, som du plejer. Dit nuværende medlemskort gælder fortsat.


ORLANDO Premiere 14. sep

FÆRDIG MED EDDY Premiere 12. okt

ER DER NOGEN? Premiere 25. okt

KAT PÅ ET VARMT BLIKTAG Premiere 17. nov

MOD ALLE ODDS Premiere 19. jan

KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG Premiere 9. feb

SORT SAMVITTIGHED Premiere 8. marts

BETTYNANSEN.DK

Profile for Betty Nansen Teatret

Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - efterår 2018  

Læs bl.a. om teaterdirektør Elisa Kragerups vej til Betty Nansen, scenografen Maja Ravns arbejde med forestillingen Orlando, og få en lynint...

Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - efterår 2018  

Læs bl.a. om teaterdirektør Elisa Kragerups vej til Betty Nansen, scenografen Maja Ravns arbejde med forestillingen Orlando, og få en lynint...