MAGASINET OM EFTERÅR 2022
DRIFTERS VOLD
De naturlige behov – og den uimodståelige trang til at tilfredsstille dem. Det er drifter efter at indtage et voksenliv, der trækker den unge Pige i teaterbearbejdningen af Unica Zürns Mørkt forår gennem barndommen. Det er drifter efter at få et barn, der ændrer alt for parret i dansefortællingen I am Gold. Og det er de kulsorte drifter mod at finde en ukompliceret genvej til velstand, der skaber dramaet i Line Knutzons gennemskrivning af Dostojevskijs Spilleren.
Under det hele ligger drifterne og trangen til at til fredsstille dem. Og det er ikke altid, det ender godt. I dette efterår er Betty i drifternes vold – vi håber, du vil med herned. Kærlig hilsen alle os på Betty
Under det hele. Bag bøgerne på reolen, i pausen mellem første og anden akt, under tøjet, efter fornuften, bag det tillærte. Der findes drifterne.
AF DAVID PEPE BIRCH • FOTOS AF ZARKO IVETIC TIL FORESTILLINGEN SPILLEREN ”EVIGT SVÆRT OG EVIGT SJOVT”. TAMMI ØSTS
Da hun som barn sad på Nørrebro i København og tænkte sig ind i voksenlivet, var det forestillinger om et arbejde som læge. Eller musiker. Eller tresproglig korrespondent der fyldte. Hun blev skuespiller, selvom det aldrig var planen – og så kan man jo prøve sig selv af som det hele.
I 2022 har hun 40-års jubilæum, og spiller rollen som den rige tante, der gambler formuen op for næsen af grådige arvinger i Line Knutzons udgave af Dostojevskijs Spilleren. Her fortæller hun om rollen – og om de første 40 år på scenen. FØRSTE 40 ÅR SOM SKUEPSPILLER
Tanten er på det tidspunkt i sit liv, hvor man bare lader kæden hoppe af, og siger hvad man vil. Det kan jeg godt lide. Hendes arving er ved at spille arven op, før han har fået den. Altså han spiller med en forventning om en arv, da hun dukker op. Uden at være død. Gensynet er ikke glædeligt. Hun har kun foragt tilovers for ham. Hun bliver selv bidt af spillet. Og spiller alle de penge op, hun har. Stort set – og så tager hun hjem og dør. Der er en vis foragt over, at en gammel kvinde finder den sidste ungdom. Det er næsten som en orgasme, hvor hun føler al liv vælte rundt i kroppen. Alt skal vækkes til live igen. Hun kommer og er en oldgammel dame, som sidder i kørestol – og pludselig kan hun både gå og danse som en sidste luft, inden hun endelig lægger sig til at dø. Hun har levet stille og roligt. Hun har ikke været en livfuld type. Så det her er ukendt land for hende. Et land fuld af lyst og glæde – før hun skal dø. Min rolle er jo egentlig bare at komme, se og sejre – og gå igen. At give hende en vis hævn over dem, hun har lyst til at hævne sig på.
Dostojevskij er jo ikke dramatiker, så ham har jeg ikke spillet før. Men med det kendskab, jeg har til de russiske forfattere, så er der en ånd over det, som jeg godt kan lide. Og så er denne version jo blevet bearbejdet af Line Knutzon, som nok skal få det til at blive noget helt sær ligt. Det hed Sovjet, de par gange, jeg har været der. I firserne var jeg i Leningrad, da jeg lige var blevet færdig som skuespiller. Vi var en masse skuespillere fra de nordiske lande, der skulle mødes og improvisere og spille sammen. Den samme tekst, men på vores eget sprog. Det var den store teatermand Lev Abramovich Do din, der skulle instruere os, og jeg syntes, det hele var lidt fjollet og opstyltet. Særligt ham. Han var super ubehagelig. Som om han havde
”Jeg nyder at forestille mig, hvordan den gamle tante i forestillingen kan være alle aldre på én gang.
fornemmet mine stærke følelser, så pegede han pludselig direkte på mig – og så måtte jeg op på scenen og improvisere. Det var faktisk virkelig sjovt, selvom jeg var så hamrende nervøs. Finnerne var vanvittigere, nordmændene lidt fine på den, svenskerne lidt finere – og dan skerne bare fjollede. Russerne var storladne, følsomme. De græd og græd og lo og lo – følel serne blev væltet rundt. Og de der storladne følelser fascinerede mig meget. Der var noget livfuldt og kraftfuldt over det. Ellers kender jeg intet til Russerne. Der har sgu ikke været noget højdepunkt i mine 40 år som skuespiller. Der har været mange højdepunkter. 40 år er lang tid og mange forestillinger. Jeg bliver ofte glad for de forestillinger, jeg er med i. Også de svære. Det er evigt svært og evigt virkelig sjovt. Jeg har været sindssygt heldig med at kunne være i mange sammenhænge. Fået lov til at lave mange ting. Heldig og flittig. Jeg synes sgu egentlig, jeg er ret flittig. Jeg var meget genert i begyndelsen, og havde en stor kamp med min blufærdighed. Jeg vidste godt, hvad jeg skulle, når jeg skulle til prøve, men vejen derhen var utrolig lang. Genertheden har jeg altid med i hånden. Stadig. Jeg var mest musiker, dengang jeg kom ind på skuespilskolen. Jeg kom ind første gang, men det var ikke min barnedrøm. Jeg ville være læge, sygeplejerske, tresproglig korrespondent – alt muligt. Man kan sige, at det at være skuespiller, giver lidt af det hele. Så var det bare sådan. Så rullede det bare, og så måtte jeg følge med og lære hen ad vejen. Jeg har en fornemmelse af hele tiden at have brudt mure ned. Det har jeg brugt det meste af mit liv på – og så har jeg fået smag for det. Jeg har fået behov for, at der hele tiden bliver brudt en mur ned. At komme igennem til et nyt sted. Jeg er bange for at træde ind i en tilstand, hvor jeg hele tiden er på den samme måde – og folk ikke tør sige det til mig.
Herudviklesforestillingerpåtværsafkunstarterneoverlængerestrækmedworkshopforløbogkollektivetanker.
Jeg savner ikke noget. Jeg er af natur ikke bagudstræbende. Jeg hilser det, der er her nu, velkomment.
Så tillykke til os. ”
Jeg spillede en traditionel manderolle – Ri chard d. III – på Husets Teater for ikke så længe siden. Der opdagede jeg, hvor sindssygt stor en legeplads, mændene har. Manderoller får lov til alt muligt. Bare der kom et nyt menneske ind i rummet troede jeg, at vedkommende tænkte ”hvad står den kælling og laver det der for?” Altså bare fordi, jeg er kvinde. Jeg havde en mærkelig følelse af, at det på en måde var for kert, at jeg spillede en manderolle. Hver gang, jeg skal op og improvisere, tænker jeg, at min idé sikkert er pissedårlig. Hver gang. Det Kongelige Teater har været som en far for mig. Derfor har jeg også sagt op derfra ad flere omgange. Et faderopgør. Jeg bryder mig ikke om tryghed i forbindelse med mit arbejde. Tryg hed er også at gå den samme vej hver dag. Det frigør energi til at prøve nye veje. I mine tidlige år, var det engelsk teater, der prægede scenen. I halvfemserne begyndte folk at tage til Berlin. Tysk teater påvirker stadig meget – all over. Engang var der stor ærbødighed og respekt for de ældre skuespillere. Det har man ikke længere – og det er nok meget godt. Der er mange unge og yngre instruktører, der præger dansk teater i dag. Der er ikke særligt mange på min alder. Det er både godt og skidt. Måske har dem fra min generation ikke været gode nok. Måske har de mistet gnisten. Måske er det blevet teatermekanik for dem. Man får lov til at være kreativ på en helt anden måde på teatret, end man gør på TV og i film. Man kan mærke hvor meget skuespillere på teatret har været meddigtende. Det er den helt store forskel. Det kollektive og medskabende er min opdra gelse. Da jeg gik på teaterskolen det første år, var der KUN improvisation. Vi måtte ikke sige replikker før andet år overhovedet. Jeg var i chok, men jeg er sindssygt glad for det i dag. Det handlede om at få frigjort sin kreativitet. Man bliver nødt til at strække sig og lade sin hjerne bøje.
Dansk teater fylder 300 år, er der nogen, der siger. Jeg vil sige tillykke til skuespillerne, der har kunnet holde det ud. Jeg er ret stolt af skuespillere, der gider, være med i alt muligt. Vi finder på noget! Man strækker sig – det er der mange, der er gode til. Skuespillere arbejder på teatrene. De knokler. Det er pissehamrende hårdt. Det lyder måske forkælet, men det er det. Fysisk er det hårdt. OG psykisk. Det er hårdt at have det private med på scenen – og stadig have kæmpe respekt for publikum.
Forestillingener processkabtsomendelafensamletkaldet BETTYUDVIKLERi samarbejdemedBikubenfonden.
SPILLEREN HASARDDRAMA OM ARV, SYND OG EN TANTE, DER IKKE VIL DØ Pengene flyder i den lille, luksu riøse spa- og spilleby Rouletten burg, hvor rige europæere luner sig og gambler formuen op. Andre bruger penge de ikke har, eller penge, de tror, at de får. Alle er de forblændede af begæret efter mere, og mellem dyre møbler og hurtige hænder gemmer sig kon turerne af menneskelig armod. Line Knutzon har skrevet manus, ualmindeligt frit efter Dostojev skij, og Bettys kunstneriske direk tør Elisa Kragerup instruerer. PREMIERE 6. OKTOBE R MEDVIRKENDE TAMMI ØST ANDE R S BUDDE SIMON BENNEBJE R G NIELS ELLEGAA R D ZAKI NOBEL MEHABIL KITT MAIKEN MO R TENSEN MA R IA WINTHER NØ R GAA R D ADAM SCHMIDT OG STINE SCH R ØDE R DRAMATISERET AF LINE KNUTZON OG ELISA K R AGERUP UALMINDELIGT FRIT EFTER DOSTOJEVSKIJ INSTRUKTION ELISA K R AGE R UP SCENOGRAFI PALLE STEEN CH R ISTENSEN LYSDESIGN CH R ISTIAN ALKJÆ R LYDDESIGN T R OELS MØLLE R
KONFETTI
Nu skal vi introducere dig for noget helt nyt og spændende. Er du klar? Sig hej til…
BETTY
Vi har allerede kastet farverige godter ud over efteråret, hvor du blandt andet kan tage en tur ned ad memory lane med Line Knutzon, lære en uopdaget feministisk storkraft at kende, og blive både klog og rig på krypto-kunst.
KONFETTI BETTY er navnet på vores nye eventprogram. Alt det, der ikke er teaterforestillinger – det ekstra glimmer, lir, løjer og pazas.
Læs mere om de enkelte events her, og glæd dig til at møde Betty på en ny måde. Bang!
Unica Zürn: Melankoliens uopdagede queen Torsdag den 15. september klokken 17–18.30 Du kender hende nok ikke end nu, men det kan du komme til! Unica Zürn. Skrivedronningen, der fra 1950’erne - 1960’erne generøst skildrede seksualitet, abort og overgreb. Tematik ker der var for voldsomme for det dengang konservative Tyskland, der nægtede hende litterære udgivelser. Men nu synes tiden moden til ufiltrerede beretninger om kvindeli vets mørke afkroge. Afkroge, der netop udforskes i Zürns skræmmende Mørkt forår, der iscenesættes på Betty dette efterår. I en hyldest til værket og dets forfatter inviterer vi forlagsredaktør Mads Peder Lau Pedersen, forestillingens instruktør Amanda Linnea Ginman og litteraturanmelder Benedicte Gui de Thurah Huang til en samtale om den hyper-aktuelle forfatter, hen des mod og hendes tungsind.
Ind i universet #1: Spilleren 1. klokkenseptember17.30–19.00 Vil du være fluen på væggen til en kunstnerisk startproces? Så kom med, når holdet bag forestillingen Spilleren håbe fuldt afslører deres kunstneri ske visioner. For hvad drøm mer instruktøren og de øvrige skaberkræfter om? Hvilken form og farve skal rummets lyd, lys og liv have? Dét og meget mere kan du høre om, når instruktør Elisa Kragerup, scenograf Palle Steen Christensen og dramatiker Line Knutzon inviterer dig ind Spillerens univers.
I gemmerne med Line FredagKnutzonden23. september I år markerer vi, at det er 300 år siden, at de første danske ord blev talt på en teatersce ne. Det gør vi med en aften dedikeret til den danske dramatik, og hvilken bedre vært for sådan en aften end vores husdramatiker Line Knutzon, der har ført den sjove, skarpe og gakkede pen til blandt an det Livstidsgæsterne og Spil leren. Line vil gå i både Bettys og egne gemmer for at finde uddrag af de tekster, der har fået os til skraldgrine, stortu de, blive forundret, forandret, beriget og berørt. Vi slutter aftenen af med dj, dansegulv og gode ting fra baren. Det bliver sjovt, poetisk, festligt, dramatisk og du skal med! Mere info om tidspunkter følger.
Kunst, kroner og krypto Torsdag den 13. oktober klokken 17–18.30 Ingen penge, ingen kunst! Det kræver penge at opleve kunst, købe kunst, lave kunst, og det kan også være lidt af en kunst at lave penge. I forbindelse med vores hasarddra ma Spilleren dykker vi ned i fænomenet krypto-kunst, der har vendt op og ned på, hvad kunst er, hvem der kan lave den, og hvem der tjener penge på den. For er det lettere at blive rig på kunst i den digitale verden? Hvordan? Og er det overhovedet kunst? Det spørger vi gallerist Christina Wilson og krypto-investoren Mikkel Malmberg om, som forhåbentligt kan lære dig at blive rig på kunst. Bettys grønne juleklip Søndag den 20. november Nogle drømmer om en hvid jul, på Betty drømmer vi om en grøn! Derfor inviterer vi
Tidspunktværegløggstmasflet,findogprogrammer,afoghvorjuleklippeklistre-værksted,tildukankreeregrøntbæredygtigtjulepyntudvoresgamlemagasiner,manuskripterhvadviellerskanfinde.Såsaksenfremogkom,klip,nynmedpåLastChri-ogvarmdigpåhusets–barerolig,denskalnokrød!følger.
Vi tilføjer løbende flere arrangementer, så hold øje med vores sociale medier eller nyhedsbrevet VORES BETTY, hvor vi giver lyd, når der er nyt til KONFETTI BETTY programmet.
PETEPETERRPETE
RPETEPETERR(R) Skuespiller Peter Christoffersen spiller en lang række manderoller, der følger den unge piges liv i teaterbearbejdningen af Unica Zürns roman Mørkt forår. Han spiller far-rollen, bror-rollen, svømmelærer-rollen og venne-rollen – blandt andre. AF DAVID PEPE ILLUSTRATIONERBIRCHAFTHIT THYRRING FOTO AF ZARKO IVETIC
BROR ”Ham bryder jeg mig ikke så meget om. Men jeg har sympati for ham, så det er ikke ren afstand. Han er et usympatisk menneske. Fire til fem år ældre end Pigen. Og fra første gang, man møder ham, er han i evig konkurrence med hende. Man forstår hurtigt, at deres opvækst og familie er problematisk. De har ingen tryghed, så de flygter begge ind i fan tasier og dagdrømme. Han har været skralde spanden i familien. Den der har taget balladen – og på den måde beskyttet sin søster. Derfor har han også bygget en vrede op mod hende og hele verden. Han begår overgreb på hende. Det har vi talt meget om under prøverne. Når man spiller en overgrebsperson, så skal man huske, hvad det er, han giver videre. Altså hvorfor, han er, som han er. Her er det moderens overgreb på ham, han giver videre til Pigen. Det ligger i ham, som en ubevidst, skadelig drift. Han er selvføl gelig svær at spille, fordi han har et svært sind –en overgrebsmands sind. Men jeg kan godt lide at spille ham.”
FAR ”Faren er Pigens første kærlighed – hendes første møde med kærlighe den. Han repræsenterer en følelse af at blive kastet op i luften – og altid blive grebet igen. Stemmemæssigt har jeg lagt en dybde i ham. Der er også en særlig hat, der hører til rollen, så han kan genkendes. Han er fyldt med leg –et frirum – blandt andet fra moren, der giver meget mere modstand. Han forsvinder mere og mere ud af Pigens liv, og til sidst er han som et iscenesat postkort. I begyndelsen af forestillin gen skal han spilles, så han giver tryghed og sik kerhed, hen ad vejen skal han repræsentere et tomrum og den tryghed, hun leder efter i andre. Under prøverne tænkte jeg på Michael Jackson – både med hans hat og det legende, men også fordi han har et Peter Pan-syndrom, hvor han drømmer sig væk fra virkeligheden. Der er noget dans over det. Jeg tror, at jeg spiller ham mere komisk, end Unica Zürn har skrevet ham. Han har voldsomme krigstraumer, hvilket ændrer hans forhold til Pigen. Hans drift er at finde tilbage til der, hvor han kan være det trygge ele ment. Jeg kan godt lide at spille ham, og selvom jeg ikke bryder mig om den måde, han efterlader Pigen, så tror jeg godt, at jeg kan forstå, at der kan være traumer, der gør, at han ikke kan være far for nogen.”
Forestillingen erskabt som en del af en samletproces kaldet BETTY UDVIKLER isamarbejde med BikubenfondenHer udvikles forestillinger på tværsaf kunstarterne over længerestræk med workshopforløbog kollektive tanker.
.
VEN ”En jævnaldrende ven, hun møder i skolen. En genert dreng, der er lidt akavet og fra starten er helt vild med Pigen. Hun bruger ham til at udforske forelskelsen. Øver sig på livet fremover, leger forelskelse. Men Pigens drift mod at blive reddet, mod at blive forløst, fuldent og finde tryghed, kan han ikke leve re – overhovedet. Jeg finder ham i generthed og akavethed, som jeg kan huske og kende fra mig selv. Jeg bruger min egen generthed. Jeg kan godt huske, hvordan det er at være 12 år og kysse første gang. Fornemmelsen af, om man har gjort det godt nok, kysset. Han har højtalje de shorts, og så prøver jeg at give hans krop en fysisk rastløshed. Jeg synes, han er helt utrolig sød. Hans drifter er rettet mod forelskelse og kærlighed. Han opdager bare, at den romanti ske drøm, han har, slet ikke er den samme hos Pigen.”
MØ R KT FO R Å R INTET ER SÅ RÅT SOM EN UNG PIGES LÆNGSEL
SVØMMELÆRER ”Ham møder vi sent i historien, selvom han er vigtig. For Pigen er det hendes livs kærlighed. Han redder hende fra at drukne, men selv uden det, er han stadig den, hun har valgt at kaste sin kærlighed på. Han er spændende at spille, fordi alene tanken om, at der kan være et kærligheds forhold mellem de to personer, er så way off. Det er nok bare at tale om det. Vi behøver ikke komme ind på, hvad han bruger hendes forel skelse til. Om han overhovedet registrerer den eller interesserer sig for den. Han er en gen stand for hende, som gør ham spændende. Han er mest spændende set gennem hendes øjne, og derfor har han heller ikke mange replikker. Han bliver beskrevet mest i Pigens tale og tanker. På en måde anonym og samtidig uomgængelig.”
En pige vokser op i Berlin med en fjern far og et anstrengt forhold til sin mor. En række voldsomme be givenheder medfører en brutal og tidlig afslutning på barndommen. Fantasien bliver hendes eneste værn mod virkeligheden. I Mørkt forår kombineres skuespil, dans og et nykomponeret lydunivers af Lydmor i en ny teaterform, hvor kroppe, musik og ord, sammen fortolker Unica Zürns ikoniske, men oversete, roman fra 1969.
Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond og Wilhelm Hansen Fonden PREMIERE 8. SEPTEMBE R MEDVIRKENDE MATHILDE A R CEL PETE R CH R ISTOFFE R SEN MA R CUS ALEXANDE R R OYDES ALMA TOASPE R N MANUSKRIPT UNICA ZÜ R N FORLAG ME R LIN VE R LAG OVERSÆTTELSE STEFFEN SKAA R UP DANSK FORLAG SIDSTE Å R HUND R EDE DRAMATISERET AF AMANDA GINMAN OG SONJA FE R DINAND INSTRUKTION AMANDA GINMAN SCENOGRAFI KA R IN GILLE KOREOGRAFI SEBASTIAN KLOBORG MUSIK JENNY ROSSANDER AKA LYDMOR LYSDESIGN CHRISTIAN ALKJÆR
FOTOS AF CATRINE ZORN
ET NIVEAU OP
Hvis du har været på Betty i løbet af 2022, har du måske bemærket, at noget ikke er, som det plejer at være. Teateret har haft samme adres se siden 1887, og er, af naturlige grunde, blevet ombygget, tilbygget, udbygget, udvidet og indviet utallige gange gennem årene.
NU ER DET SKET IGEN
Vi har drømt om overflader, ganglinjer, møbler.
Vi har drømt om sammenhæng. Huset har været præget af de mange gode intentioner, der isoleret nok har løst problemer, men som samlet set har skabt et interiørkludetæppe af en anden verden.
Det kan vi nu – et niveau oppe i første sals højde, hvor der er blevet skabt et nyt rum. Velkommen i nye rammer. Betty har skiftet ham.
Vi har først og fremmest drømt om at kunne invitere publikum på nye oplevelser, der ikke nødvendigvis udgår fra scenen.
”MAN SKAL HAVE LYST TIL AT GÅ IND OG KIGGE”
Mette Tony er partner i Praksis Arkitekter, der har stået for ombygningen. Hvorfor skulle Betty bygges om? ”Teatret har jo nogle inspire rende visioner om, hvordan man er teater i dag. Det handler blandt meget andet om at engagere et bredere udsnit af befolkningen. Og det egnede den eksisterende indretning sig nok ikke så godt til.” Hvorfor ikke? ”Der er nogle praktiske hensyn til, hvordan man kan rumme forskellige udadvendte akti viteter og hvordan man kan åbne mere mod verden. Man skal have lyst til at gå ind og kigge.” Hvordan har I gjort det? ”Blandt andet har vi åbnet facaden mere og fjernet bil letsalget lige inden for døren. Det giver et mere lyst og åbent rum.” Hvilke særlige oplevelser giver det, når man som arkitekt arbejder med et teater? ”Man arbejder jo med rumligt erfarne mennesker, der skaber scenografier og verdner – så der er en særligt god dialog. Vi taler samme sprog. ” Hvad er den største forskel på Betty før og nu? ”Rummet på første sal, hvor der kan være en helt ny type arrangementer – og at man kan gå ud på altanen. Kontak ten til uderummet er blevet noget helt andet.”
Ombygningen er muliggjort med støtte fra:
FODTRIN FRA FORTIDEN Produktionsleder Anders Sylvest har været tæt på den omfangsrige ombygning. Her fortæller han om en helt særlig genstand, der dukkede op mellem gulvbrædderne.
”Vi skulle bore et hul i adskil lelsen mellem loftet i salen og loftsrummet. Altså lige over publikums hoveder. Det er et sted, der ikke har været rørt siden 1887. Og der stod et par sivsko. Et par nydelige sko, som så ud som om, ejeren lige var gået for at hente sig en kop kaffe – og så har glemt alt om sine sko. Jeg gætter på, at det er datidens sikkerheds ko – selvom der ikke er meget sikkerhed i siv. Lige nu står de på en hylde på mit kontor og minder mig om husets historie.”
AF DANSK STIL
For tiden husdramatiker på Betty Nansen Teatret. I al tid husdramatiker for menneskers indre, ydre og endnu ikke realiserede liv. Hvad er dramatik? ”Alt er dramatik.” Hvad er ikke dramatik? ”Når man bare sidder med sig selv og har et ”moment” med sig selv, sin hund, eller noget eller nogen man elsker.”
Et teaterhus, der godt kan udlægges som en slags begyndelse for det, der senere og et andet sted blev til Det Kongelige Teater. 25. september 1722 fik den dansknorske forfatter Holberg sin dramatikerdebut på stedet med sin første komedie Den politiske Kandestøber. I den anledning har vi talt med tre arvtagere til Holberg. Tre danske dramatikere, der skriver tekster, som bliver spillet om 300 år. Håber vi.
LINE KNUTZON
Hvem er du? ”Jeg er bare mig og jeg hedder Line.” Hvordan er du blevet dig? ”Jeg har altid været mig selv, men det er først inden for de sidste år, at det for alvor er gået op for mig. Livet er noget lettere at leve, når man ved, at man ikke er en anden, end den man er.” Hvad er din opfattelse af lykke? ”At vide, at jeg bare er mig, og at det er ok, er lykke.” Kan du lide det, du skriver? ”Jeg kan aldrig lide det, jeg skriver, lige når jeg har skrevet det. Jeg skal ha' det på afstand for at kunne se det udefra. Men det meste af det, jeg har skrevet, har jeg det okay med efter et par år.”
I år fejrer Dansk Teater – ja, det danske teater. Det er i 2022 præcis 300 år siden, der første gang blev talt dansk på scenen i Lille Grønnegadeteatret.
DAVID PEPE BIRCH
TJELLESENMIKKELFOTO
Skuepiller og dramatiker. Har på Betty Nansen Teatret stået bag både manuskript, idéudvikling og instruktion på incel-tragedien The supreme Gentleman. Hvad er dramatik? ”Alt har potentiale til at være rigtig dramatisk. Uformående standupper, der kommer til at fortælle om sit knuste hjerte eller en singer/ songwriter, der er forfærdelig til at introducere sine sange. For tiden er der meget dramatik i, hvordan jeg sover, og hvordan jeg ikke får svaret på mails.”
NANNA CECILIE BANG
Hvad er din største bedrift? ”At tage kørekort.” Hvad skriver du ikke om? ”Sex.” Hvorfor skriver du ikke om det? ”Det har aldrig rigtigt for alvor været relevant for det, jeg skriver. Og så er jeg måske blevet lidt træt af sexscener især på film og i TV. Man spo ler altid henover det, eller går ud og tisser. Det er mærkeligt begivenhedsløst i forhold til hvad det er – eller kan være – i virkeligheden.” Hvad skriver du altid om? ”Mennesker der prøver at være mennesker.” Hvorfor skriver du altid om det? ”Jeg synes, menneskets kamp for at finde sig til rette i verdenen, er evig interessant, rørende og komisk.” Hvem vil du sige tillykke til, nu hvor vi fejrer Dansk Teater 300 år? ”Jeg siger tillykke til alle, der bor i det her land. Også dem, der ikke går i teateret. Uden kunsten, heriblandt scenekunsten, vil vi lynhurtigt tørre ud og ende som menneskeligt skrald på livets store rasteplads nær en motorvej, der fører direkte i helvede. Dramatisk sagt– javel– men ikke desto mindre sandt.”
FOTOMARIEHALD
Line Knutzon er vært. Læs mere på side 8.
Fredag den 23. september fejrer vi på Betty 300 året for Dansk Teater. Det gør vi med en aften dedikeret til den danske dramatik, hvor vores husdramatiker
Hvem er du? ”Jeg er høj, hudløs og lidt i tvivl. Jeg havde en gang en lærer, der kaldte mig en nervøs lille klovn. Der følte jeg mig meget set.”
Hvad er ikke dramatik? ”Jeg synes, det er meget heldigt at ting, jeg fin der helt udramatiske, er ting, der kan få andre til ikke at kunne sove om natten.”
Hvordan er du blevet dig? ”Jeg tror, jeg var høj, hudløs og lidt i tvivl fra starten og alt det nervøse kom, da jeg opdagede, jeg også skulle være alt muligt ude i verdenen.”
Hvorfor skriver du ikke om det? ”Mine dialoger bliver tit kedelige, og jeg bli ver altid mistænksom, når folk ved noget helt sikkert.”
Hvad skriver du altid om? ”Jeg skriver tit ting, jeg ikke er helt sikker på bør blive sagt højt og om mennesker, der prøver og prøver på at gøre ting så godt de kan. Tit med usikkerhed; nerver; og ret meget længsel efter kærlighed. Nogle gange lykkedes det virkelig godt for dem, nogle gange virkelig dårligt og
Hvad er din største bedrift? ”Jeg håber engang mit svar på det her bliver noget med afbetalte lån. Men indtil da – en gang troede jeg, at jeg skulle skjule alt det i mig, der føltes usikkert og for meget. Det føles som en bedrift, at jeg nu lever af at dele præcis de sider med andre.”
mit yndlingssted på scenen, er der, hvor man er middelmådig og utilstrækkelig og fejlende og giver den gave, det er, ukueligt at prøve videre.”
Hvem vil du sige tillykke til nu, hvor vi fejrer Dansk Teater 300 år? ”Første gang, jeg gik i teatret var jeg fem år, og jeg syntes det var så voldsomt, at jeg blev nødt til at se det hele fra publikumstrappen med mulighed for at løbe ud. Jeg har lyst til at sige TILLYKKE til alle, der får lov til at se teater for første gang, og tillykke til os alle med, at vi har et sted, hvor vi er så tilstede, at vi både kan bli ve ramt og kede os og opleve noget vi ikke kan sætte ord på.”
SONJA FERDINAND Har på Betty Nansen Teatret i samarbejde med Amanda Ginman dramatiseret Unica Zürns skæbnesvangre ungdomsroman Mørkt forår og i samarbejde med Anna Balslev kærligheds klassikeren Stolthed og fordom, som spillede på Betty i 2022. Hvad er dramatik? “Dramatik handler om bevægelse. Noget æn drer sig. Hvordan, hvad der ændrer sig, er det, værket er gjort af.” Hvad er ikke dramatik? “Jeg tænker ikke i ikke, når det handler om dramatik. Verden er til forhandling i dramatik, men dramatik og den forhandling kan se ud på uendelig mange måder.”
Hvorfor skriver du altid om det? ”Jeg kan godt lide den uformåen, det er, at være til. Og mennesker, der siger de er okay, mens de græder og siger, de har det helt af helvedes til, mens de griner højere end resten af selskabet. Jeg holder af mennesker, der er på røven; og jeg prøver som dramatiker at være det sammen med dem, forhåbentlig på en kærlig måde.”
Hvad skriver du ikke om? ”Jeg skriver sjældent dialoger, moraler og om folk, der ved noget med meget stor sikkerhed.”
Hvad er din opfattelse af lykke? ”Jeg befinder mig rigtig godt i at længes ef ter den og billeder jeg har set på film. Konkret noget med følelsen af at forsvinde ind i noget. På scenen eller med pomfritter, minder om en farmor i Sverige, og mindet om at kaste op bag en busk, fordi jeg var så lykkelig over, at der var en der elskede mig.” Kan du lide det, du skriver? ”Mens jeg skriver kan jeg godt blive meget i tvivl og være ubehagelig over for teksten og mig selv. På det tidspunkt er jeg bange for, at det er dårligt, uden jeg opdager det og at det er nu alle vågner op og finder ud af, at jeg og det ingenting Menkan. jeg holder faktisk meget af de tekster jeg har skrevet bagefter, når jeg har dem lidt på afstand, og tit for alle de grunde som gjorde mig i tvivl til at starte med. Jeg har en god blanding af ekstremt mindreværd og storhedsvanvid omkring mine ord.”
Hvem vil du sige tillykke til nu, hvor vi fejrer Dansk Teater 300 år?
SANDASBJØRNFOTO
Hvordan er du blevet dig? “Noget var der. Noget blev til. Jeg er af næse blodet, jeg altid fik som barn. Lugten i huset, hvor jeg voksede op. Min fars hænder, der en sommer blev ødelagt af at grave for meget i ha ven. Af at læse og firbenet, der hang på væggen over min seng de år, hvor vi boede I Nicaragua. Friends-marathonet, skoleuniformen der krad sede. Den rødhårede svømmelærer jeg fanta serede om og den pludselige måde min morfar døde. En kronisk sygdom og dengang jeg var på røven i Nord-Norge. At skrive dårligt, alt det jeg ikke forstår. Anders Foghs minimalstat. Insekt død. Livsangst og ordsult.”
“At den er spontan. Og flygtig. Ideen om den ultimative lykke som en tilstand, der kan og skal opretholdes i mere end øjeblikke, tror jeg på er en hest, det er for hårdt at spænde livet an for.”
Hvad er din opfattelse af ultimativ lykke?
”Til alle dem, der har første prøvedag og dem, der står der i opløbet, hvor tvivlen om alt det ar bejde man har lavet, sniger sig ind. Til alle dem, der tror på teatret.”
Kan du lide det, du skriver?
Hvad skriver du ikke om? “Mere end noget, jeg definitivt ikke skriver om, er jeg optaget af, hvem jeg er som skrivende og hvorfra jeg skriver noget.”
Hvem er du? “Et menneske. Født i 1988 på Rigshospitalet.
“Jeg har aldrig syntes, det at skrive, er let eller ligetil. Det er en handling, jeg bliver nødt til at kaste hele min krop og sind ind i. Vride mig fri af min egen angst i et forsøg på at stille mig til rådighed. Jeg oplever, jeg lykkedes, når min tekst stiller sig til rådighed for, at noget kan ske mellem mennesker i et nu. Noget kan holdes om på en måde, det ellers ikke er muligt.”
“Jeg håber, den ligger ude i fremtiden. Men alle de gange, hvor mit arbejde har gjort en ople velse mulig for andre, er jeg virkelig stolt af. At fremskrive søsterskabet mellem Jane, Lizzy og Lydia i Stolthed og fordom.”
Hvad er din største bedrift?
Hvorfor skriver du ikke om det? “Den bevidsthed om, hvem jeg som skrivende er og med hvilke knuder, jeg binder knuder, er noget jeg kommer til at blive ved med at være optaget af.” Hvad skriver du altid om? “Det øjeblik når et menneskes virkelighedsop fattelse støder frontalt ind i et andet menne skes modsatrettede virkelighedsopfattelse.”
Navngivet Julie, senere Sonja. Bonnie ifølge min søster. Mosti ifølge min niece. Dramatiker jævn før mit cv. Kolonihaveejer ved rent held.”
Hvorfor skriver du altid om det? “Jeg ved ikke, om jeg kan påstå, det er et super bevidst valg. I langt højere grad er det noget, jeg efterhånden har sprogliggjort.”
gav kroppe ord på Betty med storsuccesen Bonnie og Clyde. Nu vender hun tilbage med en ny danse forestilling. Her fortæller hun om forestillingen, og om nogle af de danseformer, der skal gøre ord overflødige i I am Gold. AF DAVID PEPE BIRCH FOTOS AF ZARKO IVETIC MENNESKETMODDENNATU
Et samlet udtryk for de danseformer, der er ble vet til uden for det professionelle etablissement.
Hvad gør det ved hende?
Hvad fascinerer dig?
Hvad er I am Gold? ”En dansefortælling om menneskets kamp med – og mod – naturen.”
”At vi som moderne mennesker gerne vil kon trollere naturen, og har svært ved at acceptere naturens magt over os – både når det handler om at formere os, men også når det handler om vores drifter eller vores forhold til døden. Manglen på kontrol over naturen kan slå over i selvhad. Sex og liderlighed kan være en måde at kontrol, men at det viser sig, at naturen ikke kan kontrolleres, og det udfordrer derfor selve hen des måde at danse på, som viser sig på en måde at være en illusion: Hun behersker sin krop fuldstændigt – og dog slet ikke. Mine ballethelte er – uden diskussion – Astrid Elbo og John Ne umeier. Astrid Elbo, som er med i forestillingen, fordi hun er så vild en kunstner, og fordi hun har knoklet i så mange år på at blive vanvittig god til det, hun gør, og alligevel tør og vil og kan kaste sig ud i at danse, tale, spille på alle mulige andre måder også. Og John Neumeier, fordi hans Romeo og Julie er den bedste fortælling i krop, jeg nogensinde har set på en scene.”
”Hun ender i en voldsom kamp mod sine egne dæmoner, drifter og stærke trang til eskapisme samt længslen efter at kunne vende tilbage til det ukomplicerede liv. Der er stærke biologiske kræfter i os, og kvindens trang til selv at kunne formere sig ender med at isolere hende. Den får hende til at skubbe de mennesker, som elsker hende, fra sig, og får hende i sidste ende til at smadre sit eget gode liv – og sin egen krop, sin egen natur.”
Hvad handler den om? ”En stærk moderne kvinde, der har styr på livet, kærlighed og karriere. Hun føler sig i kontrol, også over sin egen krop, men alt dette udfordres, da hun og hendes mand rammes af barnløshed.”
”For mig er street energi og følelser – vildskab og tæmmet vildskab. Jeg tænker, det var stre et, mennesker startede med. At udtrykke sig igennem kroppen frit, lade følelserne folde sig ud. Man kan næsten komme i trance af at se på house. Det er som et tog, der ruller. En konstant bevægelse – ligesom naturen er. Naturen er en stor del af fortællingen, så der vil jeg bruge street som sprog. Blandt andet.”
STEP Danseform som er kendetegnet ved rytmiske, hørbare trin med hæl og tå, ofte forstærket af metalbeslåede sko. ”Jeg synes, step er fascinerende, fordi danseren er med til at skabe musikken. Der opstår en fin koncentration i danseren, da han/hun lytter til musikken han/hun er med til at skabe i nuet. Jeg bruger step i I am Gold, når jeg vil udtryk ke eskapisme og i meget høj grad, når det er SHOWTIME. Det er jo også en festlig forestil ling.”
CONTEMPORARY / MODERNE DANS Blev skabt i 1900-tallet og udsprang primært fra Tyskland og USA. Den moderne dans var en slags oprør mod den klassiske ballet. ”Det handlede om at frigøre sig fra den klas siske skole, og lade sig være mere fri i sit bevægelsesmønster. Ingen tåspidssko, ingen corsager og et større trinsprog. Da jeg var helt lille sad jeg en aften i orkestergraven da min far, der var brachist i Sjællands Symfoniorkester, spillede til Alvin Ailey American Dance Theater, og jeg tror faktisk det var der dansen fik sit tag i mig.” er
I AM GOLD EN FUNKLENDE FLUGT FRA VIRKELIGHEDEN
Forestillingen
BETTYUDVIKLER samarbejdemedBikubenfonden Herudviklesforestillingerpåtværsafkunstarterneoverlængerestrækmedworkshopforløbogkollektivetanker.
Betty taler dans igen. Der var fulde huse og absolut ingen bænkevarmere, da scenen på Betty Nansen Teatret blev omdannet til et pulserende dansegulv med dansefortællingen Bonnie og Clyde i 2020. Nu er flere fra holdet, kunstnerne, danserne, koreografen, stemningen, musikken og danselysten tilbage. De er midt i trediverne, parret. Særligt hun har kærlighed til overs. Hun ønsker sig brændende det barn, de ikke kan få. Og mens naturen overtager kroppen, udvik ler tosomheden sig til et trekants drama. Hun kaster sin krop ud i en brutal, farverig fest og fortrænger både egne og andres følelser.
støttet af Augustinus Fonden MEDVIRKENDE AST R ID SEBASTIANELBOKLOBO R G DAVID DALMO MADS G R ONEMANN VE R ONICA BRACACCINI LINN FLETCHE R LUC BO R IS AND R É KOUADIO, m.fl KOREOGRAFI OG INSTRUKTION SIGNE FABRICIUS SCENOGRAFI HELLE DAMGAARD LYSDESIGN BALDER NØRSKOV MUSIK JEANETT ALBECK m.fl
processkabtForestillingenersomendelafensamletkaldet
påMelddigindgratis bettynansen.dk tekstenellersendensms*med efterfulgtafdine-mailadressetil
* Sms’en koster alm. sms-takst. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at skrive til os på vores@bettynansen.dk BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET VO R ES BETTY ER VO R ES G R ATIS TILBUD TIL DIG, DE R GE R NE VIL FØLGE MED I, HVAD DE R SKE R I HUSET. DU FÅR FO R LOMME R , HEMMELIGHEDE R , SÆ R A RR ANGEMENTE R OG GODE TILBUD. SOM EN DEL AF VO R ES BETTY E R DU ALTID DEN FØ R STE TIL AT HØ R E OM DET HELE, NÅ R VI SENDE R DIG ET NYHEDSB R EV ET PA R GANGE OM MÅNEDEN . GODE SAGER VORES BETTY HAR FÅET • Invitationer til åbne prøver, premierer og åbent hus • 20 - 50 procent rabat på billetter på udvalgte datoer • Presale til koncerter og andre særarrangementer • Rabat på kunstplakater, forpremierer og særarrangementer • 10 procent i baren, når de besøger os • Vi spørger løbende VORES BETTY til råds og inddrager jer i både research og udvikling af forestillingerne. F.eks. har vi spurgt jer, hvad vores nye eventscene skal hedde, og så ved vi, at 75 procent af jer har oplevet at kede sig i jeres parforhold! 10 BETTY’ER og en tandlæge Kirsten Vi er 28.032 mennesker, der er med i VORES BETTY. Vi er allerflest Metter. Til gengæld er vi kun én Orla, én Charlie, én Dodo og en ”tandlæge Kirsten”. 10 af os deler fornavn med huset og hedder Betty. De fleste af os bor i Københavnsområdet, men én ser ud til at bo i Rusland, 14 sidder i Helsingør og 10 bor nord for Limfjorden. Vil du også være med?
BETTY
1204
MØ R KT FO R Å R DER ER INTET SÅ RÅT SOM EN UNG KVINDES LÆNGSEL PREMIERE 8. SEPTERMBER SPILLEREN HASARDDRAMA OM ARV, SYND OG EN TANTE, DER IKKE VIL DØ PREMIERE 6. OKTOBER I AM GOLD EN FUNKLENDE FLUGT FRA VIRKELIGHEDEN PREMIERE 30. DECEMBER ILIADEN DER FINDES INGEN HELTE PREMIERE 11. MARTS BETTY NANSEN TEATRET Frederiksberg Allé 57 1820 Frederiksberg C EDISON Edisonsvej 10 1856 Frederiksberg C Køb billetter på BETTYNANSEN.DK eller 70 272 272
