Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - efterår 2022

Page 1

M A G A S INE T OM

EFTERÅR 2022



DRIFTERS VOLD Under det hele. Bag bøgerne på reolen, i pausen mellem første og anden akt, under tøjet, efter fornuften, bag det tillærte. Der findes drifterne. De naturlige behov – og den uimodståelige trang til at tilfredsstille dem. Det er drifter efter at indtage et voksenliv, der trækker den unge Pige i teaterbearbejdningen af Unica Zürns Mørkt forår gennem barndommen. Det er drifter efter at få et barn, der ændrer alt for parret i dansefortællingen I am Gold. Og det er de kulsorte drifter mod at finde en ukompliceret genvej til velstand, der skaber dramaet i Line Knutzons gennemskrivning af Dostojevskijs Spilleren. Under det hele ligger drifterne og trangen til at tilfredsstille dem. Og det er ikke altid, det ender godt. I dette efterår er Betty i drifternes vold – vi håber, du vil med herned. Kærlig hilsen alle os på Betty


”EVIGT SVÆRT OG EVIGT SJOVT”. TAMMI ØSTS FØRSTE 40 ÅR SOM SKUEPSPILLER Da hun som barn sad på Nørrebro i København og tænkte sig ind i voksenlivet, var det forestillinger om et arbejde som læge. Eller musiker. Eller tresproglig korrespondent der fyldte. Hun blev skuespiller, selvom det aldrig var planen – og så kan man jo prøve sig selv af som det hele. I 2022 har hun 40-års jubilæum, og spiller rollen som den rige tante, der gambler formuen op for næsen af grådige arvinger i Line Knutzons udgave af Dostojevskijs Spilleren. Her fortæller hun om rollen – og om de første 40 år på scenen. A F D AV I D P E P E B I R C H • F O T O S A F Z A R K O I V E T I C T I L F O R E S T I L L I N G E N S P I L L E R E N


”Jeg nyder at forestille mig, hvordan den gamle tante i forestillingen kan være alle aldre på én gang. Tanten er på det tidspunkt i sit liv, hvor man bare lader kæden hoppe af, og siger hvad man vil. Det kan jeg godt lide. Hendes arving er ved at spille arven op, før han har fået den. Altså han spiller med en forventning om en arv, da hun dukker op. Uden at være død. Gensynet er ikke glædeligt. Hun har kun foragt tilovers for ham. Hun bliver selv bidt af spillet. Og spiller alle de penge op, hun har. Stort set – og så tager hun hjem og dør. Der er en vis foragt over, at en gammel kvinde finder den sidste ungdom. Det er næsten som en orgasme, hvor hun føler al liv vælte rundt i kroppen. Alt skal vækkes til live igen. Hun kommer og er en oldgammel dame, som sidder i kørestol – og pludselig kan hun både gå og danse som en sidste luft, inden hun endelig lægger sig til at dø. Hun har levet stille og roligt. Hun har ikke været en livfuld type. Så det her er ukendt land for hende. Et land fuld af lyst og glæde – før hun skal dø. Min rolle er jo egentlig bare at komme, se og sejre – og gå igen. At give hende en vis hævn over dem, hun har lyst til at hævne sig på. Dostojevskij er jo ikke dramatiker, så ham har jeg ikke spillet før. Men med det kendskab, jeg har til de russiske forfattere, så er der en ånd over det, som jeg godt kan lide. Og så er denne version jo blevet bearbejdet af Line Knutzon, som nok skal få det til at blive noget helt særligt. Det hed Sovjet, de par gange, jeg har været der. I firserne var jeg i Leningrad, da jeg lige var blevet færdig som skuespiller. Vi var en masse skuespillere fra de nordiske lande, der skulle mødes og improvisere og spille sammen. Den samme tekst, men på vores eget sprog. Det var den store teatermand Lev Abramovich Dodin, der skulle instruere os, og jeg syntes, det hele var lidt fjollet og opstyltet. Særligt ham. Han var super ubehagelig. Som om han havde

fornemmet mine stærke følelser, så pegede han pludselig direkte på mig – og så måtte jeg op på scenen og improvisere. Det var faktisk virkelig sjovt, selvom jeg var så hamrende nervøs. Finnerne var vanvittigere, nordmændene lidt fine på den, svenskerne lidt finere – og danskerne bare fjollede. Russerne var storladne, følsomme. De græd og græd og lo og lo – følelserne blev væltet rundt. Og de der storladne følelser fascinerede mig meget. Der var noget livfuldt og kraftfuldt over det. Ellers kender jeg intet til Russerne. Der har sgu ikke været noget højdepunkt i mine 40 år som skuespiller. Der har været mange højdepunkter. 40 år er lang tid og mange forestillinger. Jeg bliver ofte glad for de forestillinger, jeg er med i. Også de svære. Det er evigt svært og evigt virkelig sjovt. Jeg har været sindssygt heldig med at kunne være i mange sammenhænge. Fået lov til at lave mange ting. Heldig og flittig. Jeg synes sgu egentlig, jeg er ret flittig. Jeg var meget genert i begyndelsen, og havde en stor kamp med min blufærdighed. Jeg vidste godt, hvad jeg skulle, når jeg skulle til prøve, men vejen derhen var utrolig lang. Genertheden har jeg altid med i hånden. Stadig. Jeg var mest musiker, dengang jeg kom ind på skuespilskolen. Jeg kom ind første gang, men det var ikke min barnedrøm. Jeg ville være læge, sygeplejerske, tresproglig korrespondent – alt muligt. Man kan sige, at det at være skuespiller, giver lidt af det hele. Så var det bare sådan. Så rullede det bare, og så måtte jeg følge med og lære hen ad vejen. Jeg har en fornemmelse af hele tiden at have brudt mure ned. Det har jeg brugt det meste af mit liv på – og så har jeg fået smag for det. Jeg har fået behov for, at der hele tiden bliver brudt en mur ned. At komme igennem til et nyt sted. Jeg er bange for at træde ind i en tilstand, hvor jeg hele tiden er på den samme måde – og folk ikke tør sige det til mig.


Jeg spillede en traditionel manderolle – Richard d. III – på Husets Teater for ikke så længe siden. Der opdagede jeg, hvor sindssygt stor en legeplads, mændene har. Manderoller får lov til alt muligt. Bare der kom et nyt menneske ind i rummet troede jeg, at vedkommende tænkte ”hvad står den kælling og laver det der for?” Altså bare fordi, jeg er kvinde. Jeg havde en mærkelig følelse af, at det på en måde var forkert, at jeg spillede en manderolle. Hver gang, jeg skal op og improvisere, tænker jeg, at min idé sikkert er pissedårlig. Hver gang. Det Kongelige Teater har været som en far for mig. Derfor har jeg også sagt op derfra ad flere omgange. Et faderopgør. Jeg bryder mig ikke om tryghed i forbindelse med mit arbejde. Tryghed er også at gå den samme vej hver dag. Det frigør energi til at prøve nye veje. I mine tidlige år, var det engelsk teater, der prægede scenen. I halvfemserne begyndte folk at tage til Berlin. Tysk teater påvirker stadig meget – all over. Engang var der stor ærbødighed og respekt for de ældre skuespillere. Det har man ikke længere – og det er nok meget godt. Der er mange unge og yngre instruktører, der præger dansk teater i dag. Der er ikke særligt mange på min alder. Det er både godt og skidt. Måske har dem fra min generation ikke været gode nok. Måske har de mistet gnisten. Måske er det blevet teatermekanik for dem. Man får lov til at være kreativ på en helt anden måde på teatret, end man gør på TV og i film. Man kan mærke hvor meget skuespillere på teatret har været meddigtende. Det er den helt store forskel. Det kollektive og medskabende er min opdragelse. Da jeg gik på teaterskolen det første år, var der KUN improvisation. Vi måtte ikke sige replikker før andet år overhovedet. Jeg var i chok, men jeg er sindssygt glad for det i dag. Det handlede om at få frigjort sin kreativitet. Man bliver nødt til at strække sig og lade sin hjerne bøje.

Jeg savner ikke noget. Jeg er af natur ikke bagudstræbende. Jeg hilser det, der er her nu, velkomment. Dansk teater fylder 300 år, er der nogen, der siger. Jeg vil sige tillykke til skuespillerne, der har kunnet holde det ud. Jeg er ret stolt af skuespillere, der gider, være med i alt muligt. Vi finder på noget! Man strækker sig – det er der mange, der er gode til. Skuespillere arbejder på teatrene. De knokler. Det er pissehamrende hårdt. Det lyder måske forkælet, men det er det. Fysisk er det hårdt. OG psykisk. Det er hårdt at have det private med på scenen – og stadig have kæmpe respekt for publikum. Så tillykke til os. ”

Fore s ka s p ro c b t s o m t i l l i n g e n en d es k e l af e r alde sa m t e a H e r r b e j d e B E T T Y n sa m l e udvi med U DV t a f k u k l e s fo r B i k u b e I K L E R e i nf ns st stræ tartern illinger onden. e ov på t k me v e o g k d w o r k r l æ n g e æ rs shop ollek re f t i ve ta n k o r l ø b er.


SPILLEREN

HASARDDRAMA OM ARV, SYND OG EN TANTE, DER IKKE VIL DØ Pengene flyder i den lille, luksuriøse spa- og spilleby Roulettenburg, hvor rige europæere luner sig og gambler formuen op. Andre bruger penge de ikke har, eller penge, de tror, at de får. Alle er de forblændede af begæret efter mere, og mellem dyre møbler og hurtige hænder gemmer sig konturerne af menneskelig armod. Line Knutzon har skrevet manus, ualmindeligt frit efter Dostojevskij, og Bettys kunstneriske direktør Elisa Kragerup instruerer.

PREMIERE

6. OKTOBER MEDVIRKENDE

TAMMI ØST ANDERS BUDDE SIMON BENNEBJERG NIELS ELLEGAARD ZAKI NOBEL MEHABIL KITT MAIKEN MORTENSEN MARIA WINTHER NØRGAARD ADAM SCHMIDT OG STINE SCHRØDER DRAMATISERET AF

LINE KNUTZON OG ELISA KRAGERUP

UALMINDELIGT FRIT EFTER

DOSTOJEVSKIJ INSTRUKTION

ELISA KRAGERUP SCENOGRAFI

PALLE STEEN CHRISTENSEN LYSDESIGN

CHRISTIAN ALKJÆR LYDDESIGN

TROELS MØLLER



Nu skal vi introducere dig for noget helt nyt og spændende. Er du klar? Sig hej til…

KONFETTI BETTY KONFETTI BETTY er navnet på vores nye eventprogram. Alt det, der ikke er teaterforestillinger – det ekstra glimmer, lir, løjer og pazas. Vi har allerede kastet farverige godter ud over efteråret, hvor du blandt andet kan tage en tur ned ad memory lane med Line Knutzon, lære en uopdaget feministisk storkraft at kende, og blive både klog og rig på krypto-kunst. Læs mere om de enkelte events her, og glæd dig til at møde Betty på en ny måde. Bang!


Unica Zürn: Melankoliens uopdagede queen Torsdag den 15. september klokken 17–18.30

Ind i universet #1: Spilleren 1. september klokken 17.30–19.00 Vil du være fluen på væggen til en kunstnerisk startproces? Så kom med, når holdet bag forestillingen Spilleren håbefuldt afslører deres kunstneriske visioner. For hvad drømmer instruktøren og de øvrige skaberkræfter om? Hvilken form og farve skal rummets lyd, lys og liv have? Dét og meget mere kan du høre om, når instruktør Elisa Kragerup, scenograf Palle Steen Christensen og dramatiker Line Knutzon inviterer dig ind Spillerens univers.

Du kender hende nok ikke endnu, men det kan du komme til! Unica Zürn. Skrivedronningen, der fra 1950’erne - 1960’erne generøst skildrede seksualitet, abort og overgreb. Tematikker der var for voldsomme for det dengang konservative Tyskland, der nægtede hende litterære udgivelser. Men nu synes tiden moden til ufiltrerede beretninger om kvindelivets mørke afkroge. Afkroge, der netop udforskes i Zürns skræmmende Mørkt forår, der iscenesættes på Betty dette efterår. I en hyldest til værket og dets forfatter inviterer vi forlagsredaktør Mads Peder Lau Pedersen, forestillingens instruktør Amanda Linnea Ginman og litteraturanmelder Benedicte Gui de Thurah Huang til en samtale om den hyper-aktuelle forfatter, hendes mod og hendes tungsind.

I gemmerne med Line Knutzon Fredag den 23. september I år markerer vi, at det er 300 år siden, at de første danske ord blev talt på en teaterscene. Det gør vi med en aften dedikeret til den danske dramatik, og hvilken bedre vært for sådan en aften end vores husdramatiker Line Knutzon, der har ført den sjove, skarpe og gakkede pen til blandt andet Livstidsgæsterne og Spilleren. Line vil gå i både Bettys og egne gemmer for at finde uddrag af de tekster, der har fået os til skraldgrine, stortude, blive forundret, forandret, beriget og berørt. Vi slutter aftenen af med dj, dansegulv og gode ting fra baren. Det bliver sjovt, poetisk, festligt, dramatisk og du skal med! Mere info om tidspunkter følger.


Kunst, kroner og krypto Torsdag den 13. oktober klokken 17–18.30 Ingen penge, ingen kunst! Det kræver penge at opleve kunst, købe kunst, lave kunst, og det kan også være lidt af en kunst at lave penge. I forbindelse med vores hasarddrama Spilleren dykker vi ned i fænomenet krypto-kunst, der har vendt op og ned på, hvad kunst er, hvem der kan lave den, og hvem der tjener penge på den. For er det lettere at blive rig på kunst i den digitale verden? Hvordan? Og er det overhovedet kunst? Det spørger vi gallerist Christina Wilson og krypto-investoren Mikkel Malmberg om, som forhåbentligt kan lære dig at blive rig på kunst.

Bettys grønne juleklip Søndag den 20. november Nogle drømmer om en hvid jul, på Betty drømmer vi om en grøn! Derfor inviterer vi til juleklippeklistre-værksted, hvor du kan kreere grønt og bæredygtigt julepynt ud af vores gamle magasiner, programmer, manuskripter og hvad vi ellers kan finde. Så find saksen frem og kom, klip, flet, nyn med på Last Christmas og varm dig på husets gløgg – bare rolig, den skal nok være rød! Tidspunkt følger.

Vi tilføjer løbende flere arrangementer, så hold øje med vores sociale medier eller nyhedsbrevet VORES BETTY, hvor vi giver lyd, når der er nyt til KONFETTI BETTYprogrammet.


PETER PETER P


R PETER PETER ) R E T E P R E T (PE

Skuespiller Peter Christoffersen spiller en lang række manderoller, der følger den unge piges liv i teaterbearbejdningen af Unica Zürns roman Mørkt forår. Han spiller far-rollen, bror-rollen, svømmelærer-rollen og venne-rollen – blandt andre. A F D AV I D P E P E B I R C H I L L U S T R AT I O N E R A F T H I T T H Y R R I N G FOTO AF Z ARKO IVE TIC


FAR

”Faren er Pigens første kærlighed – hendes første møde med kærligheden. Han repræsenterer en følelse af at blive kastet op i luften – og altid blive grebet igen. Stemmemæssigt har jeg lagt en dybde i ham. Der er også en særlig hat, der hører til rollen, så han kan genkendes. Han er fyldt med leg – et frirum – blandt andet fra moren, der giver meget mere modstand. Han forsvinder mere og mere ud af Pigens liv, og til sidst er han som et iscenesat postkort. I begyndelsen af forestillingen skal han spilles, så han giver tryghed og sikkerhed, hen ad vejen skal han repræsentere et tomrum og den tryghed, hun leder efter i andre. Under prøverne tænkte jeg på Michael Jackson – både med hans hat og det legende, men også fordi han har et Peter Pan-syndrom, hvor han drømmer sig væk fra virkeligheden. Der er noget dans over det. Jeg tror, at jeg spiller ham mere komisk, end Unica Zürn har skrevet ham. Han har voldsomme krigstraumer, hvilket ændrer hans forhold til Pigen. Hans drift er at finde tilbage til der, hvor han kan være det trygge element. Jeg kan godt lide at spille ham, og selvom jeg ikke bryder mig om den måde, han efterlader Pigen, så tror jeg godt, at jeg kan forstå, at der kan være traumer, der gør, at han ikke kan være far for nogen.”

BROR

”Ham bryder jeg mig ikke så meget om. Men jeg har sympati for ham, så det er ikke ren afstand. Han er et usympatisk menneske. Fire til fem år ældre end Pigen. Og fra første gang, man møder ham, er han i evig konkurrence med hende. Man forstår hurtigt, at deres opvækst og familie er problematisk. De har ingen tryghed, så de flygter begge ind i fantasier og dagdrømme. Han har været skraldespanden i familien. Den der har taget balladen – og på den måde beskyttet sin søster. Derfor har han også bygget en vrede op mod hende og hele verden. Han begår overgreb på hende. Det har vi talt meget om under prøverne. Når man spiller en overgrebsperson, så skal man huske, hvad det er, han giver videre. Altså hvorfor, han er, som han er. Her er det moderens overgreb på ham, han giver videre til Pigen. Det ligger i ham, som en ubevidst, skadelig drift. Han er selvfølgelig svær at spille, fordi han har et svært sind – en overgrebsmands sind. Men jeg kan godt lide at spille ham.”

Forestil ling s ka b t s om en d en er e p ro c e s kaldet B l af en samlet ETTY U sa m a r b DV ejde me d Bikub IKLER i Her udv e n fo n d ikles fo en. restilli af ku n s t a r t e r n e n g e r p å t væ r s over læ stræk m nger e d wo r k s h o p fo r e og kolle løb ktive ta nker.


VEN

”En jævnaldrende ven, hun møder i skolen. En genert dreng, der er lidt akavet og fra starten er helt vild med Pigen. Hun bruger ham til at udforske forelskelsen. Øver sig på livet fremover, leger forelskelse. Men Pigens drift mod at blive reddet, mod at blive forløst, fuldent og finde tryghed, kan han ikke levere – overhovedet. Jeg finder ham i generthed og akavethed, som jeg kan huske og kende fra mig selv. Jeg bruger min egen generthed. Jeg kan godt huske, hvordan det er at være 12 år og kysse første gang. Fornemmelsen af, om man har gjort det godt nok, kysset. Han har højtaljede shorts, og så prøver jeg at give hans krop en fysisk rastløshed. Jeg synes, han er helt utrolig sød. Hans drifter er rettet mod forelskelse og kærlighed. Han opdager bare, at den romantiske drøm, han har, slet ikke er den samme hos Pigen.”

SVØMMELÆRER

”Ham møder vi sent i historien, selvom han er vigtig. For Pigen er det hendes livs kærlighed. Han redder hende fra at drukne, men selv uden det, er han stadig den, hun har valgt at kaste sin kærlighed på. Han er spændende at spille, fordi alene tanken om, at der kan være et kærlighedsforhold mellem de to personer, er så way off. Det er nok bare at tale om det. Vi behøver ikke komme ind på, hvad han bruger hendes forelskelse til. Om han overhovedet registrerer den eller interesserer sig for den. Han er en genstand for hende, som gør ham spændende. Han er mest spændende set gennem hendes øjne, og derfor har han heller ikke mange replikker. Han bliver beskrevet mest i Pigens tale og tanker. På en måde anonym og samtidig uomgængelig.”

MØRKT FORÅR

INTET ER SÅ RÅT SOM EN UNG PIGES LÆNGSEL En pige vokser op i Berlin med en fjern far og et anstrengt forhold til sin mor. En række voldsomme begivenheder medfører en brutal og tidlig afslutning på barndommen. Fantasien bliver hendes eneste værn mod virkeligheden. I Mørkt forår kombineres skuespil, dans og et nykomponeret lydunivers af Lydmor i en ny teaterform, hvor kroppe, musik og ord, sammen fortolker Unica Zürns ikoniske, men oversete, roman fra 1969.

PREMIERE

8. SEPTEMBER MEDVIRKENDE

MATHILDE ARCEL PETER CHRISTOFFERSEN MARCUS ALEXANDER ROYDES ALMA TOASPERN MANUSKRIPT

UNICA ZÜRN FORLAG

MERLIN VERLAG OVERSÆTTELSE

STEFFEN SKAARUP DANSK FORLAG

SIDSTE ÅRHUNDREDE DRAMATISERET AF

AMANDA GINMAN OG SONJA FERDINAND INSTRUKTION

AMANDA GINMAN SCENOGRAFI

KARIN GILLE KOREOGRAFI

SEBASTIAN KLOBORG MUSIK

JENNY ROSSANDER AKA LYDMOR LYSDESIGN

CHRISTIAN ALKJÆR Forestillingen er støttet af Statens Kunstfond og Wilhelm Hansen Fonden


F O T O S A F C AT R I N E Z O R N


ET NIVEAU OP Hvis du har været på Betty i løbet af 2022, har du måske bemærket, at noget ikke er, som det plejer at være. Teateret har haft samme adresse siden 1887, og er, af naturlige grunde, blevet ombygget, tilbygget, udbygget, udvidet og indviet utallige gange gennem årene. NU ER DET SKET IGEN Vi har drømt om overflader, ganglinjer, møbler. Vi har drømt om sammenhæng. Huset har været præget af de mange gode intentioner, der isoleret nok har løst problemer, men som samlet set har skabt et interiørkludetæppe af en anden verden. Vi har først og fremmest drømt om at kunne invitere publikum på nye oplevelser, der ikke nødvendigvis udgår fra scenen. Det kan vi nu – et niveau oppe i første sals højde, hvor der er blevet skabt et nyt rum. Velkommen i nye rammer. Betty har skiftet ham.


”MAN SKAL HAVE LYST TIL AT GÅ IND OG KIGGE” Mette Tony er partner i Praksis Arkitekter, der har stået for ombygningen. Hvorfor skulle Betty bygges om? ”Teatret har jo nogle inspirerende visioner om, hvordan man er teater i dag. Det handler blandt meget andet om at engagere et bredere udsnit af befolkningen. Og det egnede den eksisterende indretning sig nok ikke så godt til.” Hvorfor ikke? ”Der er nogle praktiske hensyn til, hvordan man kan rumme forskellige udadvendte aktiviteter og hvordan man kan åbne mere mod verden. Man skal have lyst til at gå ind og kigge.” Hvordan har I gjort det? ”Blandt andet har vi åbnet facaden mere og fjernet billetsalget lige inden for døren. Det giver et mere lyst og åbent rum.” Hvilke særlige oplevelser giver det, når man som arkitekt arbejder med et teater? ”Man arbejder jo med rumligt erfarne mennesker, der skaber scenografier og verdner – så der er en særligt god dialog. Vi taler samme sprog. ” Hvad er den største forskel på Betty før og nu? ”Rummet på første sal, hvor der kan være en helt ny type arrangementer – og at man kan gå ud på altanen. Kontakten til uderummet er blevet noget helt andet.”




FODTRIN FRA FORTIDEN Produktionsleder Anders Sylvest har været tæt på den omfangsrige ombygning. Her fortæller han om en helt særlig genstand, der dukkede op mellem gulvbrædderne. ”Vi skulle bore et hul i adskillelsen mellem loftet i salen og loftsrummet. Altså lige over publikums hoveder. Det er et sted, der ikke har været rørt siden 1887. Og der stod et par sivsko. Et par nydelige sko, som så ud som om, ejeren lige var gået for at hente sig en kop kaffe – og så har glemt alt om sine sko. Jeg gætter på, at det er datidens sikkerhedsko – selvom der ikke er meget sikkerhed i siv. Lige nu står de på en hylde på mit kontor og minder mig om husets historie.”

Ombygningen er muligg jort med støtte fra:


DANSK STIL I år fejrer Dansk Teater – ja, det danske teater. Det er i 2022 præcis 300 år siden, der første gang blev talt dansk på scenen i Lille Grønnegadeteatret. Et teaterhus, der godt kan udlægges som en slags begyndelse for det, der senere og et andet sted blev til Det Kongelige Teater. 25. september 1722 fik den dansknorske forfatter Holberg sin dramatikerdebut på stedet med sin første komedie Den politiske Kandestøber. I den anledning har vi talt med tre arvtagere til Holberg. Tre danske dramatikere, der skriver tekster, som bliver spillet om 300 år. Håber vi. A F D AV I D P E P E B I R C H

LINE KNUTZON

For tiden husdramatiker på Betty Nansen Teatret. I al tid husdramatiker for menneskers indre, ydre og endnu ikke realiserede liv. Hvad er dramatik? ”Alt er dramatik.” Hvad er ikke dramatik? ”Når man bare sidder med sig selv og har et ”moment” med sig selv, sin hund, eller noget eller nogen man elsker.”

EL MIKK FOTO

TJ E L

LESE

N

Hvem er du? ”Jeg er bare mig og jeg hedder Line.” Hvordan er du blevet dig? ”Jeg har altid været mig selv, men det er først inden for de sidste år, at det for alvor er gået op for mig. Livet er noget lettere at leve, når man ved, at man ikke er en anden, end den man er.” Hvad er din opfattelse af lykke? ”At vide, at jeg bare er mig, og at det er ok, er lykke.” Kan du lide det, du skriver? ”Jeg kan aldrig lide det, jeg skriver, lige når jeg har skrevet det. Jeg skal ha' det på afstand for at kunne se det udefra. Men det meste af det, jeg har skrevet, har jeg det okay med efter et par år.”


Hvad er din største bedrift? ”At tage kørekort.” Hvad skriver du ikke om? ”Sex.”

Hvem vil du sige tillykke til, nu hvor vi fejrer Dansk Teater 300 år?

”Jeg siger tillykke til alle, der bor i det her land. Også dem, der ikke går i teateret. Uden kunsten, heriblandt scenekunsten, vil vi lynhurtigt tørre ud og ende som menneskeligt skrald på livets store rasteplads nær en motorvej, der fører direkte i helvede. Dramatisk sagt– javel– men ikke desto mindre sandt.”

Fredag den 23. september fejrer vi på Betty 300 året for Dansk Teater. Det gør vi med en aften dedikeret til den danske dramatik, hvor vores husdramatiker Line Knutzon er vært. Læs mere på side 8.

MAR

Hvorfor skriver du altid om det? ”Jeg synes, menneskets kamp for at finde sig til rette i verdenen, er evig interessant, rørende og komisk.”

FOTO

Hvad skriver du altid om? ”Mennesker der prøver at være mennesker.”

IE HA LD

Hvorfor skriver du ikke om det? ”Det har aldrig rigtigt for alvor været relevant for det, jeg skriver. Og så er jeg måske blevet lidt træt af sexscener især på film og i TV. Man spoler altid henover det, eller går ud og tisser. Det er mærkeligt begivenhedsløst i forhold til hvad det er – eller kan være – i virkeligheden.”

NANNA CECILIE BANG

Skuepiller og dramatiker. Har på Betty Nansen Teatret stået bag både manuskript, idéudvikling og instruktion på incel-tragedien The supreme Gentleman. Hvad er dramatik? ”Alt har potentiale til at være rigtig dramatisk. Uformående standupper, der kommer til at fortælle om sit knuste hjerte eller en singer/ songwriter, der er forfærdelig til at introducere sine sange. For tiden er der meget dramatik i, hvordan jeg sover, og hvordan jeg ikke får svaret på mails.” Hvad er ikke dramatik? ”Jeg synes, det er meget heldigt at ting, jeg finder helt udramatiske, er ting, der kan få andre til ikke at kunne sove om natten.” Hvem er du? ”Jeg er høj, hudløs og lidt i tvivl. Jeg havde en gang en lærer, der kaldte mig en nervøs lille klovn. Der følte jeg mig meget set.”


Hvordan er du blevet dig? ”Jeg tror, jeg var høj, hudløs og lidt i tvivl fra starten og alt det nervøse kom, da jeg opdagede, jeg også skulle være alt muligt ude i verdenen.” Hvad er din opfattelse af lykke? ”Jeg befinder mig rigtig godt i at længes efter den og billeder jeg har set på film. Konkret noget med følelsen af at forsvinde ind i noget. På scenen eller med pomfritter, minder om en farmor i Sverige, og mindet om at kaste op bag en busk, fordi jeg var så lykkelig over, at der var en der elskede mig.” Kan du lide det, du skriver? ”Mens jeg skriver kan jeg godt blive meget i tvivl og være ubehagelig over for teksten og mig selv. På det tidspunkt er jeg bange for, at det er dårligt, uden jeg opdager det og at det er nu alle vågner op og finder ud af, at jeg og det ingenting kan. Men jeg holder faktisk meget af de tekster jeg har skrevet bagefter, når jeg har dem lidt på afstand, og tit for alle de grunde som gjorde mig i tvivl til at starte med. Jeg har en god blanding af ekstremt mindreværd og storhedsvanvid omkring mine ord.” Hvad er din største bedrift? ”Jeg håber engang mit svar på det her bliver noget med afbetalte lån. Men indtil da – en gang troede jeg, at jeg skulle skjule alt det i mig, der føltes usikkert og for meget. Det føles som en bedrift, at jeg nu lever af at dele præcis de sider med andre.” Hvad skriver du ikke om? ”Jeg skriver sjældent dialoger, moraler og om folk, der ved noget med meget stor sikkerhed.” Hvorfor skriver du ikke om det? ”Mine dialoger bliver tit kedelige, og jeg bliver altid mistænksom, når folk ved noget helt sikkert.” Hvad skriver du altid om? ”Jeg skriver tit ting, jeg ikke er helt sikker på bør blive sagt højt og om mennesker, der prøver og prøver på at gøre ting så godt de kan. Tit med usikkerhed; nerver; og ret meget længsel efter kærlighed. Nogle gange lykkedes det virkelig godt for dem, nogle gange virkelig dårligt og

mit yndlingssted på scenen, er der, hvor man er middelmådig og utilstrækkelig og fejlende og giver den gave, det er, ukueligt at prøve videre.” Hvorfor skriver du altid om det? ”Jeg kan godt lide den uformåen, det er, at være til. Og mennesker, der siger de er okay, mens de græder og siger, de har det helt af helvedes til, mens de griner højere end resten af selskabet. Jeg holder af mennesker, der er på røven; og jeg prøver som dramatiker at være det sammen med dem, forhåbentlig på en kærlig måde.” Hvem vil du sige tillykke til nu, hvor vi fejrer Dansk Teater 300 år? ”Første gang, jeg gik i teatret var jeg fem år, og jeg syntes det var så voldsomt, at jeg blev nødt til at se det hele fra publikumstrappen med mulighed for at løbe ud. Jeg har lyst til at sige TILLYKKE til alle, der får lov til at se teater for første gang, og tillykke til os alle med, at vi har et sted, hvor vi er så tilstede, at vi både kan blive ramt og kede os og opleve noget vi ikke kan sætte ord på.”

SONJA FERDINAND

Har på Betty Nansen Teatret i samarbejde med Amanda Ginman dramatiseret Unica Zürns skæbnesvangre ungdomsroman Mørkt forår og i samarbejde med Anna Balslev kærlighedsklassikeren Stolthed og fordom, som spillede på Betty i 2022. Hvad er dramatik? “Dramatik handler om bevægelse. Noget ændrer sig. Hvordan, hvad der ændrer sig, er det, værket er gjort af.” Hvad er ikke dramatik? “Jeg tænker ikke i ikke, når det handler om dramatik. Verden er til forhandling i dramatik, men dramatik og den forhandling kan se ud på uendelig mange måder.”


Kan du lide det, du skriver? “Jeg har aldrig syntes, det at skrive, er let eller ligetil. Det er en handling, jeg bliver nødt til at kaste hele min krop og sind ind i. Vride mig fri af min egen angst i et forsøg på at stille mig til rådighed. Jeg oplever, jeg lykkedes, når min tekst stiller sig til rådighed for, at noget kan ske mellem mennesker i et nu. Noget kan holdes om på en måde, det ellers ikke er muligt.”

FOTO ASBJØRN SAND

Hvad er din største bedrift? “Jeg håber, den ligger ude i fremtiden. Men alle de gange, hvor mit arbejde har gjort en oplevelse mulig for andre, er jeg virkelig stolt af. At fremskrive søsterskabet mellem Jane, Lizzy og Lydia i Stolthed og fordom.”

Hvem er du? “Et menneske. Født i 1988 på Rigshospitalet. Navngivet Julie, senere Sonja. Bonnie ifølge min søster. Mosti ifølge min niece. Dramatiker jævnfør mit cv. Kolonihaveejer ved rent held.” Hvordan er du blevet dig? “Noget var der. Noget blev til. Jeg er af næseblodet, jeg altid fik som barn. Lugten i huset, hvor jeg voksede op. Min fars hænder, der en sommer blev ødelagt af at grave for meget i haven. Af at læse og firbenet, der hang på væggen over min seng de år, hvor vi boede I Nicaragua. Friends-marathonet, skoleuniformen der kradsede. Den rødhårede svømmelærer jeg fantaserede om og den pludselige måde min morfar døde. En kronisk sygdom og dengang jeg var på røven i Nord-Norge. At skrive dårligt, alt det jeg ikke forstår. Anders Foghs minimalstat. Insektdød. Livsangst og ordsult.” Hvad er din opfattelse af ultimativ lykke? “At den er spontan. Og flygtig. Ideen om den ultimative lykke som en tilstand, der kan og skal opretholdes i mere end øjeblikke, tror jeg på er en hest, det er for hårdt at spænde livet an for.”

Hvad skriver du ikke om? “Mere end noget, jeg definitivt ikke skriver om, er jeg optaget af, hvem jeg er som skrivende og hvorfra jeg skriver noget.” Hvorfor skriver du ikke om det? “Den bevidsthed om, hvem jeg som skrivende er og med hvilke knuder, jeg binder knuder, er noget jeg kommer til at blive ved med at være optaget af.” Hvad skriver du altid om? “Det øjeblik når et menneskes virkelighedsopfattelse støder frontalt ind i et andet menneskes modsatrettede virkelighedsopfattelse.” Hvorfor skriver du altid om det? “Jeg ved ikke, om jeg kan påstå, det er et super bevidst valg. I langt højere grad er det noget, jeg efterhånden har sprogliggjort.” Hvem vil du sige tillykke til nu, hvor vi fejrer Dansk Teater 300 år? ”Til alle dem, der har første prøvedag og dem, der står der i opløbet, hvor tvivlen om alt det arbejde man har lavet, sniger sig ind. Til alle dem, der tror på teatret.”


MENNESKET MOD DEN SATANS NATUR Koreograf Signe Fabricius gav kroppe ord på Betty med storsuccesen Bonnie og Clyde. Nu vender hun tilbage med en ny danseforestilling. Her fortæller hun om forestillingen, og om nogle af de danseformer, der skal gøre ord overflødige i I am Gold. A F D AV I D P E P E B I R C H FOTOS AF Z ARKO IVE TIC


Hvad er I am Gold? ”En dansefortælling om menneskets kamp med – og mod – naturen.” Hvad handler den om? ”En stærk moderne kvinde, der har styr på livet, kærlighed og karriere. Hun føler sig i kontrol, også over sin egen krop, men alt dette udfordres, da hun og hendes mand rammes af barnløshed.” Hvad gør det ved hende? ”Hun ender i en voldsom kamp mod sine egne dæmoner, drifter og stærke trang til eskapisme samt længslen efter at kunne vende tilbage til det ukomplicerede liv. Der er stærke biologiske kræfter i os, og kvindens trang til selv at kunne formere sig ender med at isolere hende. Den får hende til at skubbe de mennesker, som elsker hende, fra sig, og får hende i sidste ende til at smadre sit eget gode liv – og sin egen krop, sin egen natur.” Hvad fascinerer dig? ”At vi som moderne mennesker gerne vil kontrollere naturen, og har svært ved at acceptere naturens magt over os – både når det handler om at formere os, men også når det handler om vores drifter eller vores forhold til døden. Manglen på kontrol over naturen kan slå over i selvhad. Sex og liderlighed kan være en måde at mærke sig selv på, og en måde at søge letheden og det legende, ubekymrede liv på, men det kan også blive destruktivt og en måde at straffe sig selv på. Så bliver det mennesket mod den satans natur.”

DANS DANS DANS BALLET Italiensk/fransk scenedans med rødder tilbage til 1400-tallet. ”Ballet er for mig kombinationen af fuldstændig teknisk beherskelse med poesi og kunstnerisk frihed. Ballet er total kropskontrol, fordi man sætter kroppen i stand til at udtrykke det umulige. Jeg bruger ballettens sprog i I am Gold til at vise, at hovedkarakteren – kvinden (og manden for den sags skyld) – har en fuld og nærmest overmenneskelig beherskelse af sin krop – af sin natur. At hun har knoklet for at opnå fuld kontrol, men at det viser sig, at naturen ikke kan kontrolleres, og det udfordrer derfor selve hendes måde at danse på, som viser sig på en måde at være en illusion: Hun behersker sin krop fuldstændigt – og dog slet ikke. Mine ballethelte er – uden diskussion – Astrid Elbo og John Neumeier. Astrid Elbo, som er med i forestillingen, fordi hun er så vild en kunstner, og fordi hun har knoklet i så mange år på at blive vanvittig god til det, hun gør, og alligevel tør og vil og kan kaste sig ud i at danse, tale, spille på alle mulige andre måder også. Og John Neumeier, fordi hans ballet Romeo og Julie er den bedste fortælling i krop, jeg nogensinde har set på en scene.” URBAN Et samlet udtryk for de danseformer, der er blevet til uden for det professionelle etablissement. ”For mig er street energi og følelser – vildskab og tæmmet vildskab. Jeg tænker, det var street, mennesker startede med. At udtrykke sig igennem kroppen frit, lade følelserne folde sig ud. Man kan næsten komme i trance af at se på house. Det er som et tog, der ruller. En konstant bevægelse – ligesom naturen er. Naturen er en stor del af fortællingen, så der vil jeg bruge street som sprog. Blandt andet.”



STEP Danseform som er kendetegnet ved rytmiske, hørbare trin med hæl og tå, ofte forstærket af metalbeslåede sko. ”Jeg synes, step er fascinerende, fordi danseren er med til at skabe musikken. Der opstår en fin koncentration i danseren, da han/hun lytter til musikken han/hun er med til at skabe i nuet. Jeg bruger step i I am Gold, når jeg vil udtrykke eskapisme og i meget høj grad, når det er SHOWTIME. Det er jo også en festlig forestilling.” CONTEMPORARY / MODERNE DANS Blev skabt i 1900-tallet og udsprang primært fra Tyskland og USA. Den moderne dans var en slags oprør mod den klassiske ballet. ”Det handlede om at frigøre sig fra den klassiske skole, og lade sig være mere fri i sit bevægelsesmønster. Ingen tåspidssko, ingen corsager og et større trinsprog. Da jeg var helt lille sad jeg en aften i orkestergraven da min far, der var brachist i Sjællands Symfoniorkester, spillede til Alvin Ailey American Dance Theater, og jeg tror faktisk det var der dansen fik sit tag i mig.”

I AM GOLD

EN FUNKLENDE FLUGT FRA VIRKELIGHEDEN Betty taler dans igen. Der var fulde huse og absolut ingen bænkevarmere, da scenen på Betty Nansen Teatret blev omdannet til et pulserende dansegulv med dansefortællingen Bonnie og Clyde i 2020. Nu er flere fra holdet, kunstnerne, danserne, koreografen, stemningen, musikken og danse­lysten tilbage. De er midt i trediverne, parret. Særligt hun har kærlighed tilovers. Hun ønsker sig brændende det barn, de ikke kan få. Og mens naturen overtager kroppen, udvikler tosomheden sig til et trekantsdrama. Hun kaster sin krop ud i en brutal, farverig fest og fortrænger både egne og andres følelser.

MEDVIRKENDE

ASTRID ELBO SEBASTIAN KLOBORG DAVID DALMO MADS GRONEMANN VERONICA BRACACCINI LINN FLETCHER LUC BORIS ANDRÉ KOUADIO, m.fl KOREOGRAFI OG INSTRUKTION

SIGNE FABRICIUS SCENOGRAFI

HELLE DAMGAARD l et n er i n g e e n sa m E R i l l i t L f es For n del a UDVIK den. e n Y o T f m rs o BET uben t væ bt s s k a k a l d e t e d B i k g e r p å re m ge llin ces p ro r b e j d e fo re s t i v e r l æ n l ø b a r s a m d v i k l e s t e r n e o h o p fo s r u k a r. H e r k u n s t e d w o r ta n k e f e a km kt i v stræ g kolle o

LYSDESIGN

BALDER NØRSKOV MUSIK

JEANETT ALBECK m.fl

Forestillingen er støttet af Augustinus Fonden


BLIV EN DEL AF FÆLLESSKABET

VORES BETTY ER VORES GRATIS TILBUD TIL DIG, DER GERNE VIL FØLGE MED I, HVAD DER SKER I HUSET. DU FÅR FORLOMMER, HEMMELIGHEDER, SÆRARRANGEMENTER OG GODE TILBUD. SOM EN DEL AF VORES BETTY ER DU ALTID DEN FØRSTE TIL AT HØRE OM DET HELE, NÅR VI SENDER DIG ET NYHEDSBREV ET PAR GANGE OM MÅNEDEN. GODE SAGER VORES BETTY HAR FÅET • Invitationer til åbne prøver, premierer og åbent hus • 20 - 50 procent rabat på billetter på udvalgte datoer • Presale til koncerter og andre særarrangementer • Rabat på kunstplakater, forpremierer og særarrangementer • 10 procent i baren, når de besøger os • Vi spørger løbende VORES BETTY til råds og inddrager jer i både research og udvikling af forestillingerne. F.eks. har vi spurgt jer, hvad vores nye eventscene skal hedde, og så ved vi, at 75 procent af jer har oplevet at kede sig i jeres parforhold! 10 BETTY’ER og en tandlæge Kirsten Vi er 28.032 mennesker, der er med i VORES BETTY. Vi er allerflest Metter. Til gengæld er vi kun én Orla, én Charlie, én Dodo og en ”tandlæge Kirsten”. 10 af os deler fornavn med huset og hedder Betty. De fleste af os bor i Københavnsområdet, men én ser ud til at bo i Rusland, 14 sidder i Helsingør og 10 bor nord for Limfjorden. Vil du også være med?

Me på ld dig be ell in tek er se ttyna d gra tis ste nd ns af n B E e n s m e n . d k din T e - m TY e s* m e f til ailad terfu d 1 20 lg r 4 esse t * Sms’en koster alm. sms-takst. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at skrive til os på vores@bettynansen.dk



MØRKT FORÅR

DER ER INTET SÅ RÅT SOM EN UNG KVINDES LÆNGSEL PREMIERE 8. SEPTERMBER

SPILLEREN

HASARDDRAMA OM ARV, SYND OG EN TANTE, DER IKKE VIL DØ PREMIERE 6. OKTOBER

I AM GOLD

EN FUNKLENDE FLUGT FRA VIRKELIGHEDEN PREMIERE 30. DECEMBER

ILIADEN

DER FINDES INGEN HELTE PREMIERE 11. MARTS

Køb billetter på

BETTYNANSEN.DK eller 70 272 272

BETTY NANSEN TEATRET Frederiksberg Allé 57 1820 Frederiksberg C

EDISON

Edisonsvej 10 1856 Frederiksberg C