Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - efterår 2019

VORES

BETTY EFTERÃ…R 2019

Fo

n to: A

ath na C

rine

Ru b

ek C

olbe

rg

son , Sæ foran å p 19 18/ ved og n bag scene

Foto: Sign

Foto: Emma

e Egholm

Olsen

Brunsø Foto: Sh arin Foo

Foto: Julie Christiansen

Forestillingen om BETTY Det hedder “en forestilling”. Tænk over betydningen af det ord. Vi skal forestille os det. Nogen siger, at dette er den strengeste isvinter nogensinde, og det bliver det, så snart vi tror på det.

Når publikum og skuespillere sammen investerer forestillingsevnen, findes teatret.

Velkommen til en ny sæson på Betty. Vi har gjort os umage for at udfordre forestillingsevnen til det yderste.

I den sæson, der er gået, har vi opdaget, at jo større chance, vi tager, desto stærkere rammer det; at der er et modigt og nysgerrigt publikum. Derfor fortsætter vi ad samme vej. Vi skal udfordre os selv, publikum og forestillingsevnen.

I det næste halve år skal vi forestille os, at mennesket kan finde naturen i sig selv. At bankrøverromancen om Bonnie & Clyde kan fortælles med dansende kroppe – at Jan Sonnergaard stadigvæk lever.

En god forestilling kræver noget af publikum.

Af dig. Af os. Vi vil alle sammen skabe noget, lege og forestille os ting, for hvordan skulle vi ellers kunne drømme om, at verden kan se anderledes ud?

Vi glæder os til at forestille os nye verdener sammen med dig.

Kærlig hilsen alle os på Betty

” Når de kommer frem til Grækenland, er de pludselig ikke længere personer – så er de problemer.”

DE TALER I KOR

JASMIN og NINA er to af de i alt 19 frivillige kvinder, der stiller deres stemme og krop til rådighed for at fortælle et af verdens ældste – og alligevel stærkt aktuelle – dramaer. DE ASYLSØGENDE KVINDER er en nuanceret historie, der præsenterer publikum for et dilemma. En historie, der skaber tvivl. Vi spurgte dem, hvorfor de har meldt sig.

AF DAVID PEPE BIRCH FOTO CATRINE ZORN

Først er der lidt uro i rækkerne. Så råber de.

De råber i flok. I kor. Det er, som om væggene trækker sig lidt tilbage, og selve rummet udvider sig.

Flokken af vidt forskellige kvinder kender ikke hinanden – nu er de smeltet sammen.

De er én krop, én stemme, én voldsom organisme. Og alligevel vidt forskellige, stærke individer. Det er ikke en modsætning.

Det er et kor.

Det er første øvedag. De to kvinder er valgt efter en audition, hvor 100 unge kvinder deltog – nu er de 19 tilbage. Én dag i en lang række af de dage, hvor kvinderne har valgt at bidrage til iscenesættelsen af et af verdens ældste dramaer, skrevet for 2500 år siden. I De asylsøgende kvinder er et kvindekor en altafgørende bestanddel.

Jasmin og Nina er to af de medvirkende, som spiller en gruppe af yngre kvinder, der efterlader alt og går ombord på en båd i Nordafrika for at sejle over Middelhavet. De flygter fra vold, overgreb og tvang og beder om beskyttelse i Grækenland hos kongen af Argos. Skal kongen overholde loven, der forpligter ham til

at give flygtninge asyl, eller skal han beskytte sin by mod de konflikter, det vil skabe at tage dem ind? Det er forestillingens store dilemma.

Hvorfor har i meldt jer til koret?

Nina: "Det er meget langt fra det, jeg plejer at lave. Jeg læser på universitetet, og jeg har brug for at lave noget andet end at sidde helt stille ved min computer."

Jasmin: "Jeg har aldrig lavet teater eller sunget før. Det, der gør det spændende, er, at det er relevant for vores tid. Helt utroligt relevant.

Det handler om, hvad der er ret og uret over for menneskeheden, og om hvad man har ret til. Om direkte asyl."

Nina: "Jeg har tænkt meget over, hvorfor jeg er med - og over det politiske i det. Kvinderne i stykket flygter fra mændene i deres hjemland.

Og når de kommer frem til Grækenland, er de pludselig ikke længere personer – så er de problemer. De er reduceret til nogen, som samfundet skal kunne få noget ud af, før de vil lukke dem ind. Det burde være en selvfølge, at man har værdi som menneske. Det problem, tror jeg også, man ser meget i dag."

Jasmin: "Det handler om, hvad du er født til.

Hvilket pas, du har. Hvis du er født med det ene stykke papir, så er du mere værd, end hvis du er født med det andet. Det har næsten ikke engang noget at gøre med, hvad du kan mere."

Hvorfor er forestillingen relevant i dag?

Nina: "Fordi der er mange mennesker på flugt, og de oplever stadig præcis det, når de kommer til blandt andet Danmark: At de bliver reduceret."

Jasmin: "Det betyder meget for min lyst til at være med, at jeg selv har en mor, der var flygtning fra Gaza. Hun flygtede fra krig. Hun kom i 1980erne, hvor der var en anderledes tilgang til det med asyl, end der er i dag. Det at få en ny chance for at skabe sig et hjem og skabe sig et rum, hvor man kan føle sig tryg, er altafgørende for et menneske."

stillede sig til rådighed for det her stykke. Og jeg siger folk med vilje. For det var jo mænd.

Kvinder måtte ikke den slags, så det var mænd, der spillede kvinder".

Så I spiller en vigtig rolle?

"Ja, vi spiller hovedrollen!"

Koret udfylder hovedrollen i forestillingen som de unge kvinder. De akkompagneres af tre musikere og spiller sammen med skuespillerne Mikael Birkkjær, Jesper Hyldegaard og Ida Cæcilie Rasmussen og komponist Bebe Risenfors. Forestillingen produceres som et samarbejde mellem Betty Nansen Teatret, Aalborg Teater og Malmø Stadsteater og spiller på alle tre scener med lokale kor.

Det er jo det, kongen også kæmper med i stykket. Han mener, at hvis han tager imod de her kvinder, skaber det utryghed hos hans egne borgere. Hvad skal han gøre?

Nina: "Kvinderne søger asyl efter de gældende regler, så ifølge loven bør de få den tildelt, men af frygt for byens sikkerhed, da kvindernes mænd højst sandsynlig vil hente dem tilbage, er kongen tilbageholdende. Den etiske overbevisning kongen har, skifter altså, når byen er presset. Men hvis samfundet kun beskytter de svageste, når det er bekvemt, så vil dette også betyde utryghed for borgerne - for hvad så med deres rettigheder, er de så også til forhandling i svære tider?"

Hvad er det for en rolle, koret spiler?

Jasmin: "Vi er både individer og ét samlet hele."

Nina: "I de gamle græske tragedier, var det ofte koret, der var fortæller. Det var det modsatte af "show it, don't tell it". Allerede, da det blev skrevet, havde man folk, der kom ind og

DE ASYLSØGENDE KVINDER PREMIERE 13. SEPTEMBER BILLETPRIS 75 – 295 KRONER BILLETTER BETTYNANSEN.DK / 70 272 272 SPILLER PÅ ANNEKSSCENEN EDISON

VERDENS ÆLDSTE ASYLDRAMA En gruppe yngre kvinder efterlader alt og går ombord på en båd i Nordafrika for at sejle over Middelhavet. De flygter fra vold, overgreb og tvang og beder om beskyttelse i Grækenland hos kongen af Argos. Men skal kongen overholde loven, der forpligter ham til at give flygtninge asyl, eller skal han beskytte sin by mod de konflikter, det vil skabe at tage dem ind?

De asylsøgende kvinder er skrevet for 2500 år siden af den græske tragediedigter Aischylos. På tværs af flere tusinde år nuancerer forestillingen et grundlæggende flygtningedilemma, vi endnu ikke har fundet en løsning på i dag.

Der er ingen rigtige svar, men Aischylos giver nye nuancer til en debat, der ofte forsimples til ja eller nej.

PETER PLAUGBORG HAR LYST Skuespiller Peter Plaugborg spiller nu med i Shakespeares EN SKÆRSOMMERNATSDRØM. Han er en af Danmarks helt store skuespillere – fysisk og kunstnerisk.

Det begyndte i Ølgod i midten af firserne og fortsatte senere med Tom Cruise og pangfarvet tyggegummi.

AF DAVID PEPE BIRCH FOTO CATRINE ZORN

I Shakespeares hæmningsløse sansefejring forsvinder en flok unge mennesker i en fortryllet skov. Drifterne holder dem sammen, mens digteren lader dem opsluge af naturen for en stund.

Netop det med at blive opslugt af naturen er en hjørnesten i fortællingen, fortæller skuespiller Peter Plaugborg, der for anden gang i karrieren spiller med i En skærsommernatsdrøm. Og netop naturens kraft er en ofte overset del af historien: "Vi lever i en verden, hvor vi i høj grad har mistet kontakten til naturen. Vi taler om den som noget andet end os selv. Som noget, der ikke er en del af os. Men vi ER jo natur. Jeg er natur, når jeg trækker vejret. Det synes jeg er en meget vigtig del af den her fortælling," forklarer han.

"Jeg synes ikke, vi er nok i kontakt med vores natur. Vi prøver at regne den ud – men naturen kan ikke forklares. Vi tror, at klimaet er noget andet end os selv, og skal reddes. I virkeligheden tror jeg, det er omvendt."

Peter Plaugborgs første møde med Shakespeare var netop En skærsommernatsdrøm. Han læste den, da han gik på efterskole, og forstod den simpelthen ikke. Men han var vild med universet.

"Jeg har en fornemmelse af, at den ikke er blevet forløst endnu. Jeg har spillet den før, og normalt bryder jeg mig ikke om at spille ting, jeg har spillet. Men jeg tror, at vi med den her fortolkning kan give den den frihed, som Shakespeare oprindeligt tænkte, at den skulle have."

Hvad er det, stykket kan?

"Den kan det, som mange af Shakespeares forestillinger kan. Der er en god grund til, at han stadig bliver spillet hele tiden. Med ham er det ikke bare psykologiske dramaer, eller poetiske dramaer. Det er psykologiske dramaer, fortalt meget poetisk. Og det er en sjælden og særlig evne, han havde."

PLIGT OG LYST Peter Plaugborg er vokset op i den sydvestjyske stationsby Ølgod. I 1982 havde det lokale mejeri 100-års jubilæum, og det fejrede man i byen med en teaterforestilling.

Det blev så stor en succes, at man nedsatte et permanent teaterudvalg: Teaterudvalget under Ølgod Gymnastik- og Ungdomsforening. Fem år senere – i 1987 – fik Peter Plaugborg sin debut på scenen i Ølgod. Han var seks år gammel – og blev fuldstændig vild med at spille teater.

"Jeg har nogle meget klare erindringer om det sociale, der sker, når man skal skabe noget sammen. Jeg tror, det var det med rollespillet, jeg synes var spændende. Det var dejligt at være sammen om at fortælle en historie," siger Peter Plaugborg.

På hvilken måde?

"Jeg spillede fodbold, dyrkede gymnastik og svømmede og alle de der ting, som børn gør. Men det var mere en pligt – det var noget, man skulle gøre, fordi det gjorde alle andre. På scenen fandt jeg noget, der pirrede min egen nysgerrighed.

Det var det, jeg skulle – og så fortsatte jeg. År efter år."

Hvor længe blev du ved?

"Jeg holdt en meget, meget lang pause, da jeg blev teenager. Der er man jo ret selvbevidst, og jeg steg i vejret. Jeg var lige så høj og tynd og rød og hvid som en flagstang. Og helt utroligt usikker."

FORSKELLEN PÅ EN BLYANT OG TOM CRUISE Teenager-Peter Plaugborg havde set et program om, hvordan man laver Disney-tegnefilm. Der var en animator i programmet, der sagde, at han gjorde det samme som Tom Cruise – bare med en blyant. Og det var der noget i. Det der med at skabe noget kunstnerisk, der blev set af et publikum – samtidig med, at man kunne gemme sit

store pludselige teenagekorpus, tiltalte ham. Men under uddannelsen som animator, som Peter Plaugborg gennemførte – gik det op for ham, at der er en helt særlig ting, som adskiller blyanten fra Tom Cruise: Blyanten er alene – Cruise er en del af et fælleskab, og det var præcis det, der i første omgang havde tændt ham dengang i Ølgod i midten af firserne: Fælleskabet.

På efterskolen havde han i sin tid mødt sin kommende skuespillerkollega Signe Egholm Olsen.

Hun søgte ind på Statens Teaterskole, da Peter Plaugborg søgte ind på Animationsskolen. De kom begge ind, men han kunne mærke, at han var gladere på hendes vegne end på sine egne.

Skuespillerdrømmen var alligevel ikke tabt, da flagstangskroppen og selvtilliden i sin tid tvang ham af scenen. Året efter søgte han selv ind.

TALENDE HÆNDER Når en skuespiller søger ind på en teaterskole, skal der i sagens natur spilles teater til optagelsesprøven. Peter Plaugborgs valg af tekst var på mange måder spøjst, men samtidig sigende for den måde, han senere kom til at markere sig som teaterskuespiller. Det var teksten Mine øjne er mine ører. Teksten om en talepædagog er taget fra den amerikanske film og teaterstykke Children of a lesser god og kan med al rimelighed kaldes ret ukendt herhjemme.

EN SKÆRSOMMERNATSDRØM PREMIERE 11. OKTOBER BILLETPRIS 70 – 355 KRONER BILLETTER BETTYNANSEN.DK / 70 27 22 72

”Jeg synes ikke, vi er nok i kontakt med vores natur.

Vi prøver at regne den ud – men naturen kan ikke forklares. Vi tror, at klimaet er noget andet end os selv – og skal reddes.

I virkeligheden tror jeg, det er omvendt.”

Hvorfor valgte du ikke noget mere sikkert?

Noget mere kendt?

"Det handler om det der med at være lyststyret.

Ligesom da jeg var dreng og opdagede, at jeg havde lyst til at spille teater, mens jeg spillede fodbold af pligt. Jeg havde lyst til den her tekst – og det gik jo også godt. Jeg kom ind."

Det sigende for valget er, at Peter Plaugborg senere har markeret sig som en skuespiller, der går ualmindeligt meget op i og ind i de tekster, han skal spille. Da han i 2018 var udset til at spille hovedrollen i Kongens fald på Det Kongelige Teater, sagde han fra efter første læseprøve.

Han var ikke enig i de valg, der var taget, da teksten skulle omformuleres fra bog til skuespil.

Og så kunne han ikke være med.

PENIS I HVIDLØG OG ROSMARIN På Teaterskolens tredje år kommer en tysk, afskåret penis ind i billedet.

Peter Plaugborg valgte – med vanlig sans for at gøre det besværligt for sig selv – at arbejde med en tekst, der handler om to mænd, der aftaler, at den ene skal spise den anden – penis først. ”Vi kaldte den Menneskegalskab. Det var en virkelig historie om to tyskere, der havde mødt hinanden på nettet. Den ene ønskede at spise et menneske. Den anden ville spises. " Jeg kan huske, at jeg på et tidspunkt følte, at jeg forstod ham her manden, der ville spises. Jeg forstod hans projekt. Vi blev enige om, at det var en moderne Romeo og Julie-historie. Og sådan valgte vi at spille den. Ideen med, at de skulle spise hinanden, var en fælles ting. Ret smukt."

Derfor sad der en flok publikummer i et lille lokale i midten af nullerne og betragtede Peter Plaugborg stege en penis i rosmarin og hvidløg. Penissen blev spillet af en kyllingefilet.

SHAKESPEARE OG PANGFARVET TYGGEGUMMI I 2012 etablerede Det Kongelige Teaters skuespilchef Emmet Feigenberg en selvkørende gruppe af teaterfolk, der sammen skulle befolke en fast scene med selvvalgte forestillinger. En af de i alt elleve deltagere i projektet – der fik navnet Det Røde Rum – var Peter Plaugborg.

Efter en lidt famlende start blev gruppen enige om at spille Shakespeares Sonetter. De gådefulde kærlighedsdigte blev et gennembrud for Det Røde Rum. De kærlighedshungrende ord blev leveret af sortklædte, sexede kroppe og gnasket frem gennem pangfarvet tyggegummi. " Vi brugte meget tid på at finde situationer i teksten, der kun giver mening at fortælle med kroppen, fordi det kun er kroppen, der forstår situationen. Når man forstår billeder i teksten i sin krop, så bliver det nemmere at forstå, hvordan man skal vise billederne til publikum.

Hvordan kommer publikum til at opleve det i En skærsommernatsdrøm? " En skærsommernatsdrøm er en komedie, der bevæger sig om kærlighedens natur. Den forekommer som en drøm, fordi Shakespeare blander mange forskelige tidsaldre og både fiktive og ikke-fiktive virkeligheder sammen. Han blander det hele, fordi kærligheden, som det handler om, er så udefinerbar. Den kødlige kærlighed og den romantiske kærlighed er ikke nødvendigvis det samme. Det ved han. Og når man skal fortælle sådan en historie; en historie, der ikke tager strengt hensyn til realisme og som fortæller historier om ting, der sker både i kroppen og sindet, så er det helt naturligt at bringe kroppene på scenen med ind som aktive medspillere."

Der er gået mere end 30 år, siden det hele begyndte for Peter Plaugborg i Teaterudvalget under Ølgod Gymnastik- og Ungdomsforening. I dag er han en af landets mest anerkendte skuespillere.

Glæd dig til at opleve Peter Plaugborg – samtlige to meter - i En skærsommernatsdrøm her på Betty.

EN SKÆRSOMMERNATSDRØM PREMIERE 11. OKTOBER BILLETPRIS 70 – 355 KRONER BILLETTER BETTYNANSEN.DK / 70 27 22 72

Shakespeare for…

nybegyndere · William Shakespeare kommer til verden i

1564 i den lille engelske by Stratford-upon-Avon som søn af en handskemager og en mor af godsejerslægt.

· I løbet af sin karriere skriver han 39 skuespil

og 154 sonetter – og instruerer, spiller skuespil, investerer i ejendomme og bliver medejer af et teaterkompagni, der bygger et teater fra bunden.

· Man kan ikke sige Shakespeare uden at sige

blankvers! Hans skuespil er skrevet på blankvers, som er en særlig form for vers uden rim. Versene har derfor en friere form, men stadigvæk en særlig rytme.

· Udover blankvers kan hans stykker ofte kendes på store, mangfoldige persongallerier, bittersød komik og dilemmaer mellem fornuft og følelse.

Tre værker til en start:

· Kærlighed ved første blik: Romeo og Julie

Romeo og Julie fra hver deres rivaliserende familie forelsker sig hovedkulds, og det er fra starten dømt til at ende tragisk.

· Game of Thrones på blankvers: Macbeth

En politisk tragedie om magtens pris. Tronraneren Macbeth og hans kone myrder sig vej til tronen, blot for at drukne i deres egen magtsyge til sidst.

· Sansefest i skoven: En Skærsommernatsdrøm

En forviklingskomedie om kærlighedens mærkværdige natur. Alle forelsker sig i de forkerte – nogen i et æsel - og konfronteres undervejs med alt det, de ikke vidste, at de var.

øvede · Bedroom, gossip, unreal, fashionable. Det er

alle ord, som Shakespeare har opfundet. Han kan tage æren for mere end 1700 engelske ord og en lang række vendinger, vi stadigvæk bruger. Uden Shakespeare ville formuleringer som ”et hjerte af guld” og ”holde lav profil” f.eks. ikke findes – eller ”banke banke på”-jokes for den sags skyld!

· Han har sandsynligvis ikke haft en uddannelse, men man ved ikke, hvad han laver fra 1585 frem til 1592, hvor han dukker op i London. Først som skuespiller, men hurtigt også som dramatiker.

· Den ældre dramatikerkollega Robert Greene

var ikke begejstret for Shakespeares hurtige succes. I en pamflet fra 1592 advarer han mod skuespilleren, der tror han kan skrive blankvers: ”en ulærd opkomling, der pynter sig med vores fjer.”

· Shakespeare var en del af teatertruppen Lord

Chamberlains Men, der sammen bygger teateret The Globe - det første skuespiller-styrede teater i verden. Her skriver han blandt andet Hamlet, Othello og Macbeth - alle med sig selv i mindre, men vigtige roller.

· Shakespeares sonetter er blandt hans mest

gådefulde værker. De 154 sonnetter er måske – måske ikke – selvbiografiske og beskriver kærligheden til både en ung mand og en ukendt kvinde.

fans · Alle Shakespeares manuskripter gik tabt under en brand på The Globe i 1613. 10 år senere fik to kollegaer fra teatertruppen genskabt manuskripterne ud fra brudstykker, rollehæfter og piratkopier – uden dem havde stykkerne måske været tabt for evigt. · Han var gift med den otte år ældre Anne

Hathaway. De boede hver for sig det meste af livet, og i Shakespeares testamente fornemmes da også en vis kølighed – det eneste hun arvede fra sin succesfulde mand var hans næstbedste seng.

· Var Shakespeare virkelig Shakespeare? Mange

har spekuleret i, om en søn af en handskemager VIRKELIG kunne skabe så formfuldendte og komplekse værker. Konspirationsteorier går derfor på, at filosof og politiker Francis Bacon er den rigtige forfatter.

· ”When birds do sing, hey ding a ding!”

Shakespeare var lidt af en fugleven og har sneget referencer til 60 forskellige fuglearter ind i sine værker. Fugle nævnes i alt over 600 gange.

· Hans mindst kendte værker er en række for-

tællende digte fra starten af hans karriere. Hans første digt Venus and Adonis er blevet kaldt et af de mest sexede digte nogensinde.

Jan Sonnergaard sendte ofte billeder hjem til venner og familie fra sine rejser - som regel med en vinkende hilsen.

JAN SONNERGAARD LEVER VIDERE PÅ BETTY

Teaterkompagniet Mammutteatret har skabt en forestilling om Jan Sonnergaard, forfatteren der døde for to år siden og efterlod sig et forfatterskab fyldt med kuldsejlede skæbner.

AF DAVID PEPE BIRCH FOTO JAN SONNERGA ARDS PRIVATE BILLEDER

Dramatiker, skuespiller og stifter af Mammutteatret, Claus Flygare, befandt sig i en bil på vej til Lolland i november 2016. Først kom der én sms, så kom der flere. Og flere. Jan er død, stod der i dem. Jan er død. Jan er død. Og det var han. Claus Flygares gode ven, forfatteren Jan Sonnergaard, var blevet fundet død i sin lejlighed i Beograd.

Claus Flygare fattede det ikke.

"Man bliver jo lammet, som man sidder der.

Jeg forstod simpelthen ikke, hvad der skete."

Forud var gået to årtiers venskab, båret på faglig respekt og dybe samtaler. Det begyndte, da Sonnergaards sensation af en debutbog Radiator blev en af halvfemserens mest læste bøger. Radiator trak kolde tråde til Arthur Rimbaud og Marcel Proust, var arvtager til Dan Turèll og gav litteraturen en ny stemme.

Sonnergaard blev hurtigt udnævnt som

talsperson for en særlig rå, ny halvfemserrealisme og - noget uretfærdigt vil nogen synes sammenlignet med den samtidige amerikanske storsællert Bret Easton Ellis.

Nu bliver venskabet og samarbejdet til forestillingen Jan Sonnergaard er ikke død på Betty Nansen Teatret, skabt af Claus Flygare.

"Det er et autofiktivt drama. Tidligt i dramaet finder der et mysterie sted, der er så stort og kompliceret, at politiet bliver indblandet for at opklare, hvad der foregår."

Er det en sand historie?

"På manuskriptets titelblad står der: 'Dette er en sand historie som bygger på en lang række antagelser. Alle personerne er virkelige, med visse undtagelser, og hændelserne er næsten ikke fiktive'. og sådan er det."

Da venskabet mellem de to blev indledt var Claus Flygare - ligesom i dag - en del af Mammutteatret, som han havde været med til at stifte cirka ti år tidligere.

Mammutteatret er en sceneløs gruppe af teatermennesker, der – i lighed med Sonnergaard – har stået for at give dansk teater en rystetur.

Når der stod – og står - Mammutteatret på plakaten, kunne man være sikker på en stærk kunstnerisk oplevelse. Altid underholdende uden at være mainstream. Derfor var det også naturligt for Flygare at henvende sig til den unge debutant, da Radiator udkom.

"Jeg henvendte mig til ham, fordi jeg ville bruge nogle temaer fra Radiator i monologform til den forestilling, der hed Kapitalen af Karl Marx i Kanonhallen. Og så havde vi hele tiden gennem årene noget kørende ved siden af," fortæller Flygare.

"Han var et helt utroligt stædigt menneske.

Så der skulle diskuteres og argumenteres en del. Og så var han virkelig god til at finde projekter, der kunne kaste nogle arbejdsfrokoster af sig."

Med almindelig kunstnerisk langsommelighed gik der nogle år, før samarbejdet blev til en reel forestilling i 2005 – 2006. Mammutteatrets Liv og Død på Café Olfert Fischer var Sonnergaards anden tekst som dramatiker. Og typisk Sonnergaard og typisk Mammutteatret var det en forestilling om livet, som det er i overklassens misbrugscirkler, langs glittede bardiske af ensomhed. Destruktivt, demoraliserende, deroute og lige dele forrygende og frastødende.

"Men det var ikke bare overklassen. Det var mere end det – alle samfundslag var repræsenteret. Det var en model af Danmark – det elskede han at lave. Se bare i den novelle, der hedder Miraklet på lorteøen. Han skrev om hele Danmark. Jan introducerede en helt ny tone i sine tekster. Han kunne være både alvorlig og munter – og som teatermenneske især ved man, at det ene ikke udelukker det andet.

Det var noget, jeg kunne forstå. Han skrev lige ud ad landevejen, men altid nærværende og præcist. Der var ikke et ord for meget på hans linjer."

Flygare har haft så mange samtaler med Sonnergaard gennem tiden og har i arbejdet med at skrive den aktuelle forestilling på Betty, læst så mange interviews med ham, at han føler, at Sonnergaard har læst med.

"Ja, han har også skrevet med. Det er jo det der med, at han er død, men på den anden side er han utroligt nærværende."

JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD PREMIERE 7. NOVEMBER BILLETPRIS 75 – 235 KRONER BILLETTER BETTYNANSEN.DK / 70 272 272 SPILLER PÅ ANNEKSSCENEN EDISON

OM FORESTILLINGEN Jan Sonnergaard er ikke død. Han lever. I sine tekster sammen med det mylder af mennesker, han skabte, og som man umiddelbart synes at kende, men aldrig kommer ind på livet af. I Jan Sonnergaard er ikke død blandes tider, steder, digte, fiktion og virkelighed, mens forfatteren selv medvirker i en løbende diskussion med sine personer og indholdet i de bøger, han har skrevet.

Om Jan Sonnergaard: Da Jan Sonnergaard debuterede med novellesamlingen Radiator i 1997, blev han hurtigt udnævnt til spydspids for en ny, rå halvfemserrealisme. Bogen var ment som en provokation, men blev en uventet succes hos både anmeldere og læsere.

Radiator er den første i en trilogi af novellesamlinger, der råt, kynisk og med sort humor skildrer tre forskellige klasser i det danske klassesamfund: dem på bunden i Radiator, middelklassen bag ligusterhækken i Sidste søndag i oktober og et afstumpet overklassedanmark i Jeg er stadig bange for Caspar Michael Petersen.

Centralt i forfatterskabet er samfundskritikken, og Sonnergaard har et skarpt blik for de udstødte og fremmedgjorte – i alle samfundslag.

Hans rå realisme og hverdagsagtige sprog er blevet sammenlignet med forfattere som Leif Panduro, Klaus Rifbjerg, Dan Turéll og Jakobs Ejersbo.

AT DANSE I KVIKSAND Kroppe skal tale og ord får krop, når koreograf Signe Fabricius nu iscenesætter en energisk fortællende danseforestilling om et af verdens mest berømte og berygtede forbryderpar: Bonnie & Clyde. Her fortæller hun om tankerne bag dansen.

A F D AV I D P E P E B I R C H F O T O S Ø R E N S O L K Æ R

Bonnie Elizabeth Parker og Clyde Champion Barrow var 1930’ernes reality-stjerner, længe før begrebet blev opfundet. De var helte i en desperat og fattig underverden, som de med alle midler forsøgte at stige op fra.

I Bonnie og Clyde genkendte folk et had mod systemet og især mod bankerne og finansverdenen. Makkerparret blev dyrket som idoler, indtil de mødte deres skæbne og blev skudt sønder og sammen af politiet i en alder af 23 og 25 år.

Deres historie bliver nu til en danseforestilling på Betty Nansen. Altså en forestilling, hvor musik og kroppe i bevægelse fortæller den medrivende historie.

Både klassisk uddannede balletdansere og helt unge street-dansere er på scenen i en forestilling, der vil undersøge, hvor langt man kan fortælle konkrete historier med kroppe og musik.

Hvad fik dig til at vælge den her historie?

"De to første ord, der kom til mig, var kærlighed og flugt. Det tændte mig. Det er jo altid dejligt at se kærlighedshistorier, og to mennesker, der elsker hinanden, på scenen. I ordet flugt kommer det fysiske og vreden ind. Der bliver det ekspressivt. Derfor gik jeg ind i det.

Da jeg gik dybere ned, opdagede jeg, at historien er relevant på så mange planer. Den handler blandt andet om selviscenesættelse og forstillelse, som der også er meget, der gør i dag."

Det bliver historien om makkerparret, fra det første romantiske møde til deres brutale endeligt. Fortalt som det foregik, men også fortolket på ny, når Signe Fabricius lader kroppene bære fortællingen, og ordene træde i baggrunden.

Mange har set Fabricius’ arbejde før, men måske uden at vide det.

Det kunne være forestillinger som Hvid Magi, Tove! Tove! Tove! eller I et forhold fra kunstnergruppen Sort Samvittighed. Eller Elisa Kragerups iscenesættelser af klassikere som

Romeo og Julie eller Ødipus & Antigone, hvor Fabricius har været koreograf. Fælles for dem har været, at Fabricius har været ansvarlig for de medfortællende kroppe. For bevægelserne, placeringerne, gang, løb, dans og berøringer.

Et godt eksempel på hendes koreografiske arbejde er forestillingen Den unge Werthers lidelser på Det Kongelige Teater. Den ordtunge fortælling er så absolut ikke et oplagt emne for koreografisk arbejde – men med Fabricius’ indflydelse blev kroppen en elegant og markant medfortæller.

Nu skal Fabricius fortælle Bonnie og Clydes historie. Det gør hun naturligvis med sit eget sprog. Med dans, med kroppe. Men hendes ambition er at tale dansens sprog så direkte, at fortællingen kan opleves helt umiddelbart – som fysisk teater.

Hvordan taler man med dans?

"Svaret er ret enkelt. Man bruger kropssprog, der jo er et meget mere universelt og grænseløst sprog end det talte sprog. Konkret har jeg tænkt mig at gå ret håndfast til værks," forklarer Signe Fabricius.

Hvad betyder det at gå håndfast til værks?

"Hvis de for eksempel skal udtrykke udmattelse, så er det ikke nok, hvis de bare ser trætte ud, eller siger ‘jeg er træt’. Det tror man ikke nok på. Jeg vil få dem til at bevæge sig så fysisk hårdt, at de bliver udmattede. At de ER den følelse, de skal spille. De skal danse så meget, at de næsten spytter blod – jeg vil mærke det fysisk. Publikum skal næsten ikke kunne få vejret bare ved at se på det. Jeg vil vise deres kamp mod livet rent fysisk. Men skal forestille sig, at de danser i kviksand."

Bonnie & Clyde bliver ikke en traditionel danseforestilling, hvor musik og trin er sat sammen med ord. Men en medrivende, romantisk og brutal fortælling om et ungt pars desperate kamp mod systemet, fortalt så publikum skal høre efter med hele kroppen.

OM BONNIE & CLYDE Da Bonnie og Clyde levede, kaldte medierne dem beregnende forbrydere. Efter døden blev de dyrket som glamourøse oprørere i artikler, film og musik. I virkeligheden var de et par forelskede unge fra slummen i USAs sydstater. De drømte om at slippe ud af fattigdommen og blive berømte i en tid, hvor de fleste i samfundets nederste lag kun koncentrerede sig om at overleve. Som forbrydere var de amatører. Deres kup var sjældent særlig godt planlagte, og de mord, som Clyde begik, var som oftest resultat af tilfældigheder og fejl.

Da politiet i april 1934 gennemhullede deres stjålne Ford V8 med kugler og afsluttede Bonnie og Clydes dramatiske liv, var de henholdsvis 23 og 25 år. Men deres korte tilværelse har givet stof til årtiers produktion af film, musik og myter - og produktionen fortsætter den dag i dag. Nu som danseforestilling på Betty Nansen.

BONNIE & CLYDE PREMIERE 9. JANUAR BILLETPRIS 70 – 355 KRONER BILLETTER BETTYNANSEN.DK / 70 272 272

& LINE

BETTY

Betty har fået en ny kollega. Hun hedder Line Knutzon og skal det næste halvandet år holde til på vores kontor som husdramatiker. Her skal hun sådan set bare skrive. Som udgangspunkt en stor forestilling, men derudover kan det være hvad som helst - et hørespil, et manifest, et opråb, en sang.

"Jeg har fået en idé for fire år siden, som jeg ikke orkede at skrive. Jeg gad ikke mere og gad ikke gøre mig særlig umage. Men den idé, jeg har, kræver, at jeg gør mig umage. Jeg drømmer om at skrive et rigtigt skuespil med replikker, situation og en historie. Helt gammeldags. Og så drømmer jeg om, at vi kan lave alle mulige løjer sammen," siger Line Knutzon om samarbejdet.

Mens Line arbejder på sin store, helt gammeldags forestilling, kan du glæde dig til drypvise løjer i løbet af efteråret. Hold øje med bettynansen.dk og Facebook, hvor vi afslører løjerne løbende.

Ansættelsen er støttet af Wilhelm Hansen Fonden.

VI ER OS ALLE SAMMEN. VI ER PUBLIKUM OG SKUESPILLERE. VI STÅR FORAN, BAGVED OG PÅ SCENEN SAMMEN. VI VIL GERNE SKABE ET TEATERHUS SAMMEN MED DIG. DERFOR HÅBER VI, AT DU VIL MELDE DIG IND I VORES GRATIS MEDLEMSKLUB VORES BETTY.

Medlemmer af VORES BETTY har blandt andet fået: • Invitationer til åbne prøver og andre særarrangementer • Konkurrencer om bl.a. fribilletter til Louisiana og koncerter på Betty Nansen • Forkøbsret på billetter til iscenesatte koncerter med Bisse, Iris Gold og When Saints Go Machine • Årets kunstplakat til særlig medlemspris • Særtilbud på forpremierer • Mulighed for køb af premierebilletter til alle forestillinger inkl. bobler, taler og fest • Gratis kaffe i baren

Meld dig gratis ind på bettynansen.dk eller send en sms med teksten Betty efterfulgt af din mail-adresse til 1204.

Sms’en koster alm. sms-tekst. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at skrive til vores@bettynansen.dk

in Flor mas : Tho Fo t o

Fo t o

Foto: As

ger Kuda

hl

Foto: Pernille Kabel

Foto: Mikk

elHess

: Jan

a Ma

ria G

udm

und

sdot

tir

Foto: Rasm us Behnck e

DE ASYLSØGENDE KVINDER PREMIERE 13. SEPTEMBER

EN SKÆRSOMMERNATSDRØM PREMIERE 11. OKTOBER

JAN SONNERGAARD ER IKKE DØD BONNIE & CLYDE LEG MeD ILD MY DEER HUNTER PREMIERE 7. NOVEMBER

PREMIERE 9. JANUAR

PREMIERE 14. MARTS

ORLANDO PREMIERE 1. APRIL

REPREMIERE 15. MAJ Køb billetter på

BETTYNANSEN.DK eller 70 272 272

BETTY NANSEN TEATRET Frederiksberg Allé 57 1820 Frederiksberg C

EDISON Edisonsvej 10 1856 Frederiksberg C