{' '} {' '}
Limited time offer
SAVE % on your upgrade.

Page 1

VORES

BETTY VINTER 2018


hr

en

ist

ens

eds Fra ttigh vi am pbog S a rt So scr Fo t

o: Palle Ste

en

C


VELKOMMEN I TEATRET! Vi kan ikke det her uden dig. Publikum er uundværlige. Ikke bare som billetkøbere, men som medskabere. Teater er i sin reneste form den fælles energi, der opstår mellem skuespillere og publikum. Så velkommen til et katalog for alt det, vi har på hjerte i det smukke gamle teaterhus på Frederiksberg Allé. Her er der fortællinger om os, der er Betty. Alle os, der elsker ord, pauser, scener, fordybelse, kærlighed og vilde kostumer. Og om alt det, vi vil dele med dig. Her kan du læse om, hvad der sker lige nu, og hvad der kommer til at ske. Vi glæder os til at se dig. Kærlig hilsen alle os på Betty


HVEM VIL IKKE GERNE VÆRE KAT? Johanne Louise Schmidt har det nærmeste, vi kommer på en titelrolle i Kat på et varmt bliktag. Her fortæller hun, hvad det vil sige at være katten, der brænder poterne. AF DAVID PEPE BIRCH FOTO: CHRISTIAN FRIEDL ÄNDER


Det er Maggie, der er katten. Hende, der tripper rastløst på det brandvarme bliktag. Hun er klatret fra det sociale dyb til toppen af de finansielle tinder. I hvert fald har hun udsigt til dem. Sagen er – kort sagt – at familiens overhoved ligger for døden uden at vide det. Derfor slås de potentielle arvinger, herunder Maggie, om rovet. Hun har giftet sig ind i arvefølgen. Hendes mand, Brick, er søn af det stenrige og dødssyge familieoverhoved, men Maggie og Brick er bagud på point, for Brick har også en bror – og i modsætning til Brick har denne bror leveret adskillige børnebørn til familieflokken. Maggie og Brick har ingen børn. Og der er heller ingen udsigt til at få nogen, for Brick vil ikke længere gå i seng med Maggie. Og så bliver det svært. Elsker han hende? Maggie ved det ikke, men hun ved, at hun elsker ham over hals og hoved, og hun er stålsat på at få det til at fungere. Hun vil beholde det gode liv, hun har tilkæmpet sig. Derfor mærker hun det brændende tag, og derfor tripper hun rastløst. Den store rolle som Maggie spilles af Johanne Louise Schmidt, og hun forstår godt Maggie … på en måde. Hvorfor tror du, at Maggie bliver i et forhold, der tydeligvis er dårligt for hende? ”Det kan også virke tåbeligt, for hun får jo hverken børn eller kærlighed fra Brick. Det er tydeligt for enhver. Men hun elsker ham dybt og inderligt, og hun er en kvinde, der er på en mission. Det er svært for hende at fravige den.” Hvilken mission? ”Mod et velstående liv. Hun vil for alt i verden blive oppe på det der bliktag, for hun arbejder ikke med en plan b. Hun vil bryde den sociale arv. Alt, hun har været vidne til i sit eget liv, skal ikke gentages. Hun vil vinde.” Så det handler om penge? ”Nej. Jo, men ikke kun penge. Hun kommer fra et alkoholiseret og meget fattigt hjem, så det

er klart, at udsigten til økonomisk uafhængighed er fristende, men det er også udsigten til et trygt og godt familieliv, der lokker.” Og hvorfor tror hun så, at Brick kan give hende det? Han vil jo ikke, ser det ud til. ”Nej, og det er det, der kan være svært at forstå. Men jeg kender det godt fra mig selv. Jeg har også været i et usundt forhold, hvor mit fokus på at gøre det sundt … at gøre ham sund … blev så stærkt, at jeg ikke kunne fravige det. Det tror jeg, mange har prøvet.” Hvordan spiller du hende? ”Ja, det er det, der er spørgsmålet. Jeg tænder altid på roller, som jeg ikke umiddelbart kan se, hvordan man skal spille. Det kunne jeg ikke, da Elisa Kragerup ringede og tilbød mig rollen. Derfor er jeg også virkelig glad for den, fordi den er så udfordrende. Jeg skal prøve at spille hende på en måde, hvor publikum ikke opfatter hende som en dum, kold gold digger. De skal heller ikke synes, hun er en stakkel, der bare går og græder hele tiden. Jeg skal vise hendes styrke og hendes ambitioner gennem de valg, hun tager, selvom de kan synes forkerte. Hun tror, hun kan vinde, og så bliver alting godt. Men nej. Jeg tror, der er en afgrund for hende, der er dybere end hun kan forestille sig.” Så sådan skal du spille hende? ”Ja … haha … det lyder jo helt umuligt, men hvem vil ikke gerne være kat?”

KAT PÅ ET VARMT BLIKTAG Spiller til 31. december Billetpriser 70 – 395 kroner Køb billetter på bettynansen.dk // 70 272 272


FREMTIDSDRØMME Teatret Fix&Foxy står bag en ny forestilling om fremtiden på Betty Nansen. kke en science fiction-fremtid, men om de liv, vores børn kommer til at leve. Tyve børn iscenesætter deres egen fremtid - som den kommer til at se ud ifølge statistikkerne, med udgangspunkt i deres nuværende sociale situation. Men en ting er statistik. En anden er drømme. Drømmer vi om virkeligheden? I Mod alle odds møder publikum en lang række børn på scenen. Alle børnene fortæller om deres egen fremtid. Og den er ikke så uvis, som man skulle tro. For hvis man dykker ned i statistikkerne, kan man faktisk få et ret klart billede af, hvad vi har i vente. ”Forhåbentlig kan vi sammen med disse børn lave en forestilling, der viser de rammer, de kommer til at leve under og peger på det forfærdelige ansvar, vi andre har for deres liv. Måske hører vi efter, når

dem, der betyder noget for os, står på scenen foran os,” siger Tue Biering, der er forestillingens instruktør og idémand. ”Forestillingen flytter publikums oplevelse frem og tilbage mellem børns ubekymrede teaterleg og den alvor, der ligger i moderne skæbnefortællinger som social arv og verdens tilstand,” forklarer han. På næste side kan du læse en række citater fra forestillingen. Alle præcise forudsigelser baseret på barnets nuværende situation. Men én ting er matematik – en hel anden er drømme, derfor har vi bedt børnene beskrive den fremtid, de drømmer om. Faktisk adskiller drømmene sig ikke markant fra forudsigelserne. Og så alligevel.


”Måske hører vi efter, når dem, der betyder noget for os, står på scenen foran os.”

TUE BIERING er …

… teaterinstruktør, uddannet fra Teaterskolen, 2000. Han debuterede i sommeren 1993 med Et slutspil af Samuel Beckett.

FIX&FOXY er …

… alias for Tue Biering (kunstnerisk leder) og en lang række kunstnere, der på forskellige måder deltager i de mange projekter, som for eksempel teaterprojektet Pretty Woman, der inviterede gadeprostituerede indenfor i en teater-container-version af den kendte film og ægteskabsklassikeren Et dukkehjem, der blev spillet i en helt almindelig, privat lejlighed.

MOD ALLE ODDS

Tyve børns skæbner – statistisk set Premiere 19. januar Billetpris 50 - 260 kr. Køb billetter på bettynansen.dk // 70 272 272


DRØMMENE


REALITETERNE BARN 1 Jeg bliver 98 år gammel, inden jeg dør af en hjerteinfarkt. Inden da er jeg blevet behandlet for kræft tre gange. Har været gift tre gange og fået to børn. Min samlede livsindkomst har været 20 millioner kroner i 2014kroner. I 2042 dræbte jeg for første gang et andet menneske i en krig.

BARN 2 Jeg bliver kun 42. Jeg dør i 2046, hvor jeg omkommer i et færdselsuheld. Jeg anklager ingen for, at forholdene bliver som de bliver. Vi kommer til at tilpasse os og opleve forfærdelige og skønne ting, I slet ikke kan drømme om.

BARN 3 Jeg bliver 77. Jeg kommer til at opfylde enhver kedelig forudsigelse om, hvordan mit liv skulle blive. Mine venner her, og jeg, har alle forskellige baggrunde. Vi kommer fra akademiske hjem, socialt udsatte hjem, vi har haft gode og dårlige barndomme. Fælles for os allesammen er, at vi som børn tror på, at fremtiden ligger åben for os. Men i det store hele kommer vi til at følge statistikkerne og gøre som graferne forudsiger. Hvis I ser på os, ved I inderst inde præcis hvilke liv vi kommer til at leve, og hvor stort et ansvar I har for at det kommer til at gå os sådan.


FRIT EFTER SCHOPENHAUER

KUNSTEN LYKK


N AT VÆRE ≥≥≥ KELIG


Ena Spottag skuespiller Uddannet i 2014 fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater.

”Og nu fire år efter har han barn og bor i rækkehus. Uden mig. Det er der ingen grund til at bruge tid på, men det gør jeg.”


Ena Spottag Fog medvirker i Kunsten at være lykkelig. En på mange måder håbløs – og på flere måder genial – selvhjælpsbog. Her forholder hun sig til otte af bogens bud på at blive lykkelig. AF DAVID PEPE BIRCH FOTO: CATRINE ZORN

Erkend, at summen af bekymringer er mere eller mindre konstant. ”Det passer nok, men jeg gad godt, at det ikke var sådan. Lige så snart, man har løst et problem, så kommer der et nyt. Verden fortsætter også, selvom man har det skidt og arbejder med det. Det vælter ind med nye bekymringer, så snart man har fået styr på de gamle. Det kan jeg godt relatere til.”

Enhver sjælelig ro er midlertidig. ”Her slår han hovedet på sømmet. Hvis man synes, man har fred hele tiden, så lyver man nok for sig selv – det ville JEG i hvert fald gøre. Altså lyve, hvis jeg sagde, at jeg havde konstant sjælelig ro. Det er igen det med, at verden kører videre, selvom man lige har fundet et åndehul. Jeg har aldrig selv haft den store zenfornemmelse af sjælelig ro. Det er der nok nogen, der har. Jeg så for eksempel en buddhistisk nonne, der gik rundt og lavede mad med de få ting, hun havde omkring sig – hun havde sjælelig fred, tror jeg.”

Tving dig selv til at lægge dine tanker i skuffer, så du højst beskæftiger dig med én bekymring ad gangen. ”Det ville være genialt, hvis man kunne gøre det, men det kan man ikke. Heller ikke Schopenhauer. Jeg tror faktisk, det er noget, han siger for at opdrage på sig

selv. Jeg ville rigtig gerne lære det; ligesom i Harry Potter, hvor Dumbledore kan hive sine minder ud og beskæftige sig med dem et ad gangen nede i et kar. Det ville jeg gerne kunne, men det hele kommer gerne i stimer. Bekymringer står ikke pænt og venter i kø som på kommunen.”

Trøst dig med, at mindre åndrige mennesker har tendens til at være mere muntre. Og omvendt. ”Der er helt klart nogen, der bekymrer sig mere end andre. Jeg har tit tænkt på, at hvis det eneste, jeg kunne gå op i, var fitness og dating, så ville mit liv være nemmere. En gang eller to om året falder jeg i reality-fælden og ser Paradise Hotel eller sådan noget. Det virker som om, at der tænker de ikke så meget over Trump og andre ting, der er ved at ødelægge verden. Jeg har en tendens til at bide fat i alt, der sker omkring mig. Hvis jeg starter på en bog, så bliver jeg inspireret af et eller andet i den til at gå i gang med en anden bog. Så læser jeg pludselig to bøger. Så står der noget om en film i den ene, og så går jeg i gang med at se den. Så læser jeg to bøger og ser en film. Og i filmen beskæftiger de sig med et tema, der minder mig om en podcast, og inden længe læser jeg tre bøger, ser to film og hører en podcast – mens jeg stadig bekymrer mig over Trump. Verden virker så nem i


reality – hvis man altså køber TV3s version af verden.”

kendte det, at jeg kunne komme videre og begynde at læse mange bøger.”

Skulle en munterhed uventet indfinde sig, bør du aldrig spørge dig selv om du i virkeligheden har grund til at være munter. ”Det er jo faktisk det værste, man kan gøre. Forleden havde jeg det overraskende godt en morgen under et prøveforløb. Jeg havde lige gået gennem en hård periode, men så var det som om skyerne lettede lidt den morgen. Og i stedet for bare at glæde mig over det, begyndte jeg at bekymre mig over, hvorfor det nu pludselig var sådan – og bekymre mig over, om det mon ville forsvinde igen. Det er dumt.”

Spadsér mindst to timer hver dag, i rask tempo. ”Jeg spadserer tit ved Limfjorden – det giver sjælefred at gå og se vandet, det er fuldstændig rigtigt. Hvis jeg spadserer bare en time i nogenlunde tempo, så har jeg det godt. Spadsering er særligt godt i forhold til at løfte vægte. Det tror jeg på!”

Når noget ulykkeligt først er indtruffet, så tillad ikke dig selv tanken om at det kunne have været anderledes. ”Det er det der med, at bruge timer – gerne om natten – på at bekymre sig over ting, man har sagt og gjort. Jeg kan stadig tænke over, hvorfor jeg skældte ham fyren ud hele vejen hjem, i stedet for at glæde mig over, at han ville følge mig hjem. Og nu fire år efter har han barn og bor i rækkehus. Uden mig. Det er der ingen grund til at bruge tid på, men det gør jeg.”

Erkend dine egne begrænsninger. ”Det er en leveregel, der klæder vores tid ret godt. Vi er vokset op med, at alt kan lade sig gøre. Alle i hele verden er små genier. Den amerikanske drøm er blevet hele verdens drøm, og derfor er vi alle egoister. Erkend begrænsninger, så man kan arbejde med dem. Jeg er for eksempel ordblind, men det var først, da jeg er-

KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG

Mistrøstigt og meget morsomt teater fra bunden af sindet. Premiere 9. februar Billetpris 70 – 295 kr. Køb billetter på bettynansen.dk // 70 272 272


DEN LYKKELIGE PESSIMIST

Schopenhauer og selvhjælpen

AF DAVID PEPE BIRCH

At leve er at lide. Da den tyske sortseer Arthur Schopenhauer døde 21. september 1860 efterlod han sig en mængde uudgivne tekster. Gennem livet havde han ellers udgivet massevis af bøger og tekster. Han gennemredigerede og justerede hovedværket Verden som vilje og Forestilling (Die Welt als Wille und Vorstellung) til sin død. I værket skrev han om viljen og om, hvordan den verden, vi umiddelbart kan se, er en illusion: en ydre manifestation af viljen. Dermed også titlens ’vilje og forestilling’. Han var evig pessimist, og det omfangsrige forfatterskab var fyldt med spydige oneliners som ”Hvad folk kalder skæbne er som regel deres egne dumheder” og ”Ingenting er så foragteligt, som når man diskuterer med et menneske og gør alt for at overbevise ham - da pludselig mærker man, at man ikke har med hans forstand at gøre, men med hans vilje; han VIL ikke forstå”. Blandt de uudgivne tekster var der særligt én, som overraskede: en guide til en lykkelig tilværelse med den nøgterne titel Kunsten at være lykkelig. Lykkelig? Fra overpessimisten? Det viser sig da også (heldigvis), at der er endog meget langt fra generiske selvhjælpsguides til Schopenhauers sønderlemmende menneskekritik. Lykke er naturligvis en konstruktion, og af teksten forstår vi, at det at leve lykkeligt kun kan betyde at leve mindst muligt ulykkeligt, eller kort sagt at leve tåleligt. Forenklet sagt: For at blive lykkelig skal man droppe tanken om, at man kan blive – ja, lykkelig. Og på den måde er teksten faktisk en nærmest genial selvhjælpsbog. For dén indsigt kan man vist ikke blive mindet om for tit.


AT SKABE TEATER Betty Nansen Teatret skaber scenekunst. Sådan skal det være, men alle os på Betty opfatter også huset som et kulturhus, der skal kunne flere ting. For eksempel udgive billedkunst. Derfor genindfører vi en tradition, hvor teatret arbejder tæt sammen med tidens dygtigste billedkunstnere om en kunstplakat, der skabes med helt frie rammer af en udvalgt billedkunstner hvert år. Første kunstner er Anika Lori (1975), der gennem mange år har markeret sig som en grænsesøgende og succesfuld billedkunstner på kanten af undergrunden. Anika Lori forklarer om sit værk, at det forestiller en Primadonna eller en Don på scenekanten, indhyllet af magi og mystik foran et publikum, hvor dramaet ruller derudaf. ”Jeg synes, det er en skøn kulturoplevelsestidslomme, man kan tage med sig hjem i privaten og mindes en dejlig stund. Og så kan jeg også godt lide tanken om, at kunsten kommer ud til folket og fortæller videre på historien,” siger kunstneren.


Kunstp la

katen 250 kro koster ner lemme r af VO RES BE 195 kro TT Y ner

For me d

Plakate n kan k øbes i b baren p illetsalg å Betty et eller Nansen Edison, Teatret når vi å eller bner én time in forstillin den gerne s tarter.


ALT DET VI OPLEVER GENNEM ØJNENE IDA MARIE ELLEKILDE har med vildskab, kontraster og en parole om, at det er bedre med alt for meget end lidt for lidt, sat nyt ansigt på dansk teater. Hun er scenograf, kostumedesigner og generelt visuelt ansvarlig for kunstnerkollektivet Sort Samvittighed, der spiller på Betty Nansen i foråret. AF DAVID PEPE BIRCH FOTO: ERIK A SVENSSON OG CATRINE ZORN Det var den største scenografi i Østre Gasværks historie, da Ida Marie Ellekilde pressede Manhattans skyskrabere ind under det runde loft i 2006. For publikum var det som at stå midt i byen. Fem etager. 14 meter. Talløse bygninger, gader, altaner, vinduer, brandtrapper. Og der var lige så meget West Side, som der var Story. Det var Lars Kaalund, der tog en chance med den

nyuddannede scenograf. På den måde debuterede Ida Marie Ellekilde så voldsomt, at hele teaterverdenen stadig lider af massefyldemisundelse 12 år senere. Den største scenografi i et af landets mest imponerende teaterrums historie. Ret blæret for en debutant. Selv griner hun ad det. ”Jeg husker det, som om det tog 4000 år at bygge, haha … det var balladestort.”


Hvordan fik du mod til at foreslå så radikal – og så dyr – en scenografi? Du var helt ny! ”Det var som om, der var et hul, lige da jeg var uddannet. Altså et hul for mig. Der skete ikke rigtig noget, så jeg skrev ud til alle teatrene. ’Hallooooo her er jeg,’ og sådan noget. Det så Lars Kaalund altså. Og så fik jeg den opgave. Jeg tænkte overhovedet ikke over, om det var dyrt eller for stort. Det var bare sådan, jeg syntes, det skulle være. En megastor ilddåb. Signe Fabricius var også med, så der lærte jeg hende at kende,” fortæller Ida Marie Ellekilde. Koreografen Signe Fabricius er en af de ni andre kunstnere, Ida Marie Ellekilde deler arbejdsfællesskab og kunstnerisk kollektiv med i dag. De kalder sig Sort Samvittighed, og hvis du er nået hertil i teksten, ved du formodentlig godt, hvem de er. Hvis ikke, kommer her en grundig præsentation af kunstnergruppens plads i dansk teater: Og det efter bare to (voldsomt populære) forestillinger foruden lidt satire på P1 og nogle tidlige guerilla-forestillinger, hvor gruppen overtog eksisterende scenografier med musikalsk voldsomhed og poetisk charme. En af de mest markante ting ved gruppen er deres visuelle udtryk. Altså det, Ida Marie Ellekilde står for. Deres debutforestilling Hvid Magi, der spillede på Edison første gang i 2011, var en isverden af kontraster, blåfrosne knæ i shorts, trompeter og en varmblodet hyldest til Anne Linnet. Modsætninger. Indfølt, nært, privat, romantisk og samtidig kontaktsøgende, udadrettet, brutalt og overvældende. De seks skuespillere på scenen var klædt ens og som ingen andre. Dengang var der to scenografer i Sort Samvittighed. Ida Marie Ellekilde og Marie Rosendahl Chemnitz. Siden har Chemnitz forladt gruppen, og Ida Marie Ellekilde har været alene om bogstaveligt talt at tegne den visuelle identitet, som det hedder i reklamesprog. Altså alt det, vi oplever gennem øjnene.

Det modsætningsfulde har været en konstant betingelse i gruppens udtryk lige fra begyndelsen. En af de allerførste forestillinger foregik i en eksisterende og meget gul scenografi. Skuespillerne blev klædt i lilla, der stod i klar kontrast til det gule. Meget enkelt. Meget virkningsfuldt – og en vigtig del af udtrykket lige siden. Masser af kontrast. Masser af fylde og masser af vildskab. Modsætninger på scenen – og i modsætning til et ellers meget monokromt, enkelt, nordisk udtryk, hvor det visuelle traditionelt aldrig forstyrrer ordene. I Sort Samvittighed har det visuelle altid kæmpet med ordene om opmærksomheden. Og på den måde er begge vokset. En parole i Sort Samvittighed er da også: Hellere alt for meget end lidt for lidt. Og det kan der være noget om. Hvordan er din arbejdsproces? ”Udefra set kan det se ud, som om det går ret hurtigt. For i virkelig lang tid sker det hele inde i mit hoved. Jeg tegner ikke, bygger ikke, klippeklistrer ikke, men sidder eller går bare rundt og tænker. Eller læser en bog, ser en film, leder efter ting i kælderen, rydder op. Sommetider har jeg billedet af, at jeg placerer en tragt oven på mit hoved, altså nærmest maser den ned i hjernen, med hul op til universet, og så går jeg og anstrenger mig for at noget, som vel er inspirationen, skal rasle ned i sindet på mig. Vi er et kollektiv i Sort Samvittighed, men det betyder ikke, at vi er fælles om alt. Det er måske en af hemmelighederne: Vi respekterer hinandens områder. Det er Jeanett Albeck, der skaber musikken, og os andre, der kommenterer den. På samme måde er det mig, der skaber det visuelle – og de andre, der kommenterer det. Så når vi i fælleskab er kommet frem til, hvad det overordnet er vi vil, så går jeg ned i mit værksted på Vesterbro i København og begynder at lave kollager.” Hvordan? ”Jamen helt gammeldags. Jeg klipper ting ud af blade og billeder og klæber dem op på karton. Det går stærkt, og jeg ved som regel ikke, hvorfor det skal se ud, som det gør.”


Hvad mener du med det? ”Der er mange ting i min arbejdsproces, der først giver mening bagefter. Det ender det tit med at gøre i hvert fald. Jeg må jo stole på min intuition og på, at jeg har lavet det her mange gange efterhånden, hvor det er gået godt.” Hvad bruger du kollagerne til? ”De viser mig, hvordan stemningen skal være. Når jeg ved det, begynder jeg at bygge en model af scenografien. Og den viser jeg så til de andre i gruppen.” Så du er altså ret langt, før du viser noget? ”Ja, det er det der med faggrænserne i Sort Samvittighed. De andre kommer selvfølgelig med kommentarer og holdninger, og jeg ændrer mange ting undervejs. Men som udgangspunkt er det mit arbejde.” Hvornår begynder det reelle arbejde med at bygge scenografien op? ”Jeg vil gerne i gang så hurtigt som muligt. I den næste Sort Samvittighed-forestilling har vi været lidt længe om at lægge os fast på et tema, så der bliver det lidt sent. Men altså, når modellen er klar, kan arbejdet i værkstederne begynde.” Hvor meget er du med der? ”Så meget som muligt.” Er det muligt at komme med rettelser når først det arbejde er gået i gang? ”Ja, der sker hele tiden noget med forestillingen jo. På Betty Nansen Teatret er der prøvesal øverst i en bygning. På 1. sal er der skræddersal, og nederst er der værksted. Så løber jeg op og ned mellem de tre etager og retter til … helt indtil premieren.”

”Sommetider har jeg billedet af, at jeg placerer en tragt oven på mit hoved, altså nærmest maser den ned i hjernen, med hul op til universet, og så går jeg og anstrenger mig for at noget, som vel er inspirationen, skal rasle ned i sindet på mig.”

Har du nogensinde fjernet noget stort i sidste øjeblik? ”Ja, på Tove! Tove! Tove! var der i meget lang tid nogle spejlgardiner, der bare ikke ville fungere. Elisa (instruktør) var meget sød og prøvede hele tiden at bruge dem, men det var bare ikke godt. De blev droppet meget sent.” Og sådan er det. En kunstner kæmper for sin kunst. Og det kan være svært at acceptere, at det slet ikke ser ud, som det gør inde i hovedet. Ida Marie Ellekilde begyndte altså med at hente New York til København. Stort og vildt. Siden har hun sat ansigt på dansk teater, og intet er som før.

IDA MARIE ELLEKILDE er … … scenograf og kostumedesigner, uddannet fra Statens Teaterskole i 2004. OPLEV HENDES ARBEJDE i … … kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds tredje forestilling I et forhold.


Inspir ation skolla ger udarb ejdet til I ET F ORHO af Ida LD Marie Ellekil de


I ET FORHOLD

MED SORT SAMVITTIGHED Forspil. Forhold. Vedligehold. Udhold. Parforholdet – lige fra det korporlige, våde nye til det fine livslange - er centralt både i livet og i litteraturen. Uanset hvilken slags, vi befinder os i, kan det både føles som en sød drøm og benhårdt arbejde, og balancen mellem forhold og udhold er af og til hårfin. Sort Samvittigheds tredje forestilling giver litterære tekster om parforholdet et nyt sceneliv. Det er tekster, der er skrevet af danske kvindelige forfattere og lyrikere inden for de seneste 100 år. Der er både dem, vi alle kender, og tekster du aldrig har hørt før – alle nøje udvalgt, fortolket og iscenesat af Sort Samvittighed.

Premiere: 8. marts Billetpris: 95 – 430 kroner Billetter: bettynansen.dk // 70 272 272


Sort Samvittighed Sort Samvittighed fik deres gennembrud i 2011 med Anne Linnet-hyldesten Hvid Magi på Betty Nansen Teatrets anneksscene Edison. Her fortolkede de Anne Linnets sange i et univers befolket af spejderpiger, havfruer og amazoner. Forestillingen spillede tre sæsoner og modtog en Reumert for Årets musikteater i 2011. I 2015 havde de premiere på Tove! Tove! Tove! – en musikalsk og sprudlende fortolkning af Tove Ditlevsens liv og værk, som modtog en Reumert i 2015 for Årets musikteater, og siden har spillet for fulde huse i utallige genopførelser.


Iscenesat er et helt nyt koncertformat, hvor Roskilde Festival håndplukker kunstnerne, Betty Nansen lægger scenografi til og teatrets kunstneriske leder, Elisa Kragerup, instruerer. Første musiker, der lagde den kunstneriske kontrol i hænderne på Betty, var fænomenet Bisse i efteråret. For en enkelt aften rykkede han ind i teaterforestillingen Orlandos spejlunivers. Det blev en magisk aften, som hverken alle os på Betty eller Bisse vil glemme lige foreløbigt.

I

RIS

G

D L O

Anden kunstner i rækken er den dansk-jamaicanske popkomet Iris Gold, der i december 2018 inviterer til fest i den forgyldte 70’er-ørken, som udgør scenografien til Kat på et varmt bliktag. Denne aften overtager hun forestillingens dekadente kaktus-landskab med dansepiger, blæsere og solbeskinnet pop med smage fra både R&B, soul og hip-hop. Den tredje og foreløbigt sidste koncert foregår i scenografien til forestillingen I et forhold i maj måned.


VI ER OS ALLE SAMMEN. VI ER PUBLIKUM OG SKUESPILLERE. VI STÅR FORAN, BAGVED OG PÅ SCENEN SAMMEN. VI VIL GERNE SKABE ET TEATERHUS SAMMEN MED DIG. DERFOR HÅBER VI, AT DU VIL MELDE DIG IND I KLUBBEN VORES BETTY Meld dig gratis ind på bettynansen.dk eller send en sms med teksten Betty efterfulgt af din e-mailadresse til 1204 Sms’en koster alm. sms-takst. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at skrive til os på vores@bettynansen.dk

 I 2018 fik medlemmer af Vores Betty blandt meget andet: • Invitation til Åbent Hus-arrangement. • Eksklusiv deltagelse i konkurrence om fribilletter til Louisiana. • Forkøbsret på billetter til koncerten Bisse Iscenesat. • Invitation til åben prøve på Færdig med Eddy. • Årets kunstplakat til medlemspris. • Særtilbud på forpremiere på Er der nogen? • Mulighed for køb af premierebilletter til alle forestillinger inkl. bobler, taler og efterfølgende fest. … du skal da være med, ik?

er også

GRATIS KAFFE


KAT PÅ ET VARMT BLIKTAG KERNEFAMILIEN I FRIT FALD

Premiere 17. november

MOD ALLE ODDS TYVE BØRNS SKÆBNER - STATISTISK SET

Premiere 19. januar

KUNSTEN AT VÆRE LYKKELIG 50 GODE RÅD TIL EN TÅLELIG TILVÆRELSE

Premiere 9. februar

I ET FORHOLD MED SORT SAMVITTIGHED

Premiere 8. marts

Køb billetter på

BETTYNANSEN.DK eller

70 272 272

BETTY NANSEN TEATRET Frederiksberg Allé 57 1820 Frederiksberg C

EDISON Edisonsvej 10 1856 Frederiksberg C

Profile for Betty Nansen Teatret

Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - vinter 2019  

Betty Nansen Teatret - sæsonmagasin - vinter 2019