Una Business no. 3/2016

UNA

MAGAZINE

No. 3 · December 2016

BUSINESS AKEQANNGITSOQ GRATIS MAGASIN FREE MAGAZINE

ULAPPORLIORNERUP ersiutai

STRESS symptomer

QUPPERNERIT amerlanerit

STRESS symptomes

40

EKSTRA sider

EXTRA pages

ILISIMASALLIT nutaat

Ilisarititsineq: Angut tunniutiinnarneq ajortoq Portræt: Manden der aldrig giver op Portrait: A man who never gives up

NY ekspertpanel NEW expertpanel

AVANNAARSUANI namminersortut ERHVERVSDRIVENDE i det nordlige arktik BUSINESS OWNERS in the northern Arctic

Suliffeqarfiit · Nunatta aningaasaqarnera · Aallartitsisartut · Politikki Virksomheder · Grønlands økonomi · Iværksætteri · Politik Businesses · Economy in Greenland · Entreprenuer · Politics

ANUUNA.GL

1

3LIÀVVDPLN DQLQJDDQLOOX VLSDDULW TDUWDUWXW VXOHTDPPLW WXQQLXVLPDVXPLN SDMXJXWLJLQHTDUWDUSXW 3LIÀVVDPLN VXOLIIHTDUÀVVLQQLN LQJHUODWVLQHT VXNNDWVLVDVVDYDD RTLOLVDVVDYDD LVXPDQ 3LVLRUWRUÀN DWDDVLLQQDT SLVDULDTDUWLSSDW

2

Arctic Wonderland Tours Hotel Angmagssalik l P.O.Box 511 l 3913 Tasiilaq l +299 98 12 93 l info@arcticwonder.com ANUUNA.GL Hotel Kulusuk l B.1500 l 3913 Kulusuk l +299 98 69 93 l info@arcticwonder.com Â&#x2039; Â&#x2039; (5< <5(

5

TIKILLUARIT · VELKOMMEN · WELCOME

BY MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN, AKISUSSAASS. AAQQISSUISOQ · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR · EDITOR-IN-CHIEF

Kalaallisut

Dansk

English

Asseq/Foto/Photo: Jørgen Chemnitz

Namminersortoq, nukik ilinni pigivat Namminersortuulluni suliffeqarfimmit piginnittoq pinngitsoorneqarsinnaanngilaq.

Arlaatigut timikkut ajoqusingaatsiarpat suliffeqarfimmut sunniuttarpoq, Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiut pingaarnerpaat aalisarneq qiviaannarutigu, aalisartut timi atorlugu inuussutissarsiuteqartut eqqaaginnarutsigit, sunannguaq tamarmi timiminni inuussutissarsiornerminni atorfissaqartippaat.

Arlaat ajoquserpat suut tamarmik mumissinnaapput, tamannami uani aalisartup Ilulissaneersup Jens Lars Langep aqqusaarsimavaa. Nasaarfigerujussuagassaavorlu ullormiit ullormut inuussutissarsiuteqarunnaarnera, kingornali tunniutiinnarnani inuunermini inuussutissarsiuteqarnerminilu qaqeqqinnera, naak timimini pingaarutilimmik amigaateqalersimaneq inuunerileraluarlugu. Tupinnanngitsumillu aamma peqatigiiffimmini Ataqqinaammik Aalisartunngortinnarsimammat. Quppernerit ilaanni aalisartoq tunniutiinnarneq ajortoq naapiguk.

Ukioq manna Una Businessip saqqummersitaasa kingullersaraat. Uani saqqummersumi inuit ilisimasallit Una Businessimut ilanngussisalertussat ilisaritlerpagut, taakkulu soqutiginartunik allaaserisaqartarnissaat ukiortaamiit allaaserisassaat qilanaarilereersigit.

Ilissi atuartartut, inuussutissarsiornermut, aningaasaqarnermut, inatsisinut aallartitsinermulluunniit tunngasunik apeqqutinik nassissinnaavasi. Uani ilaat nutaarsiassanik aallarniuteqareersut atuarsinnaavasi. Ukiup naalluarnissaanik kissaallusi, atuarluarisitoq.

Den erhvervsdrivende har hele styrken inde i sig selv

Business driver, you have the whole strength inside you

Ejeren bag en virksomhed er uundværlig. Hvis ejeren får en fysisk skade rammes hans virksomhed ligeså meget.

Kig bare på Grønlands vigtigste erhverv fiskeriet, hvor fiskerens krop er den vigtigste styrke i hans erhverv. Det hele kan stoppes og ændres, hvis der sker noget galt med fiskerens krop. Netop det har fiskeren fra Ilulissat, Jens Lars Lange, nemlig været igennem. Han fortjener derfor at vi tager hatten af for ham.

Selvom hans erhvervsevne blev stoppet fra dag til dag, kæmpede han for at få sit normale liv og erhverv tilbage, selvom han måtte leve med en krop med mangler. Det er helt fortjent at han blev æresmedlem i Fiskernes Forening.

Mød fiskeren, der aldrig giver op, i dette nummer.

Denne udgave af Una Business er årets sidste nummer. Fra og med dette nummer introducerer vi også en række nye erhvervspersoner, som er Una Business’ nye Ekspertpanel.

Glæd jer derfor til næste nummer i det nye år, hvor de vil skrive om forskellige og vigtige emner indenfor erhvervslivet.

I vil fra nu af have mulighed for at stille spørgsmål til dem om alt indenfor erhverv, økonomi, lovgivning og iværksætteri. Nogle af dem har allerede skrevet om aktuelle emner, som du kan læse om her.

I ønskes et godt nytår og god læselyst.

The owner behind a business is indispensable. If the owner gets physical damage it affects the company as much.

Just look at Greenland's main business: Fishing with a healthy body is the most important. It all can be stopped and reversed if there is something wrong in their body. It has namely fisherman from Ilulissat, Jens Lars Lange been through.

He deserves recognition, for though his business was stopped from day to day; he struggled to get his normal life and business back even though he had to live up lacking something in the body.

It is not surprising that he became an honorary member of the Fishermen's Association. Meet the fisherman who never gives up in some of our pages.

This version of Una Business is the last number for the year. From this issue, we introduce our new business people who are Una Business' new Expert Panel.

Therefore, look forward to our next issue from the new year, where they will write about different and important topics in the business. You now have an opportunity to ask questions to some of them about everything in business, economics, law and entrepreneurship. Some of them have already written current topics, which you can read about.

I wish you a Happy New Year and good reading.

IMARISAI · INDHOLD · TABLE OF CONTENTS

4

5

AallartitsiniartunuT nassaarsiullaqqissunut ilassutaasumik ikiuiniarneq

7 Ekstra håndsrækning til innovative iværksættere

10 Extra support for innovative entrepreneurs

20

24

Colourful Nuuk Kalaallit Nunaanni illoqarfimmik nittarsaassineq

22 Colourful Nuuk City branding i Grønland

24 Colourful Nuuk City branding in Greenland

18 58

57 Uummannamiit europami suliffeqarfinni ingerlalluarnerpaat ilaannut

58 Fra uummannaq til en af europas mest succesfulde virksomhed

59 From uummannaq to europe: a most successful business

2

UNA BUSINESS · 3 · 2016

UNA

ilisimasalittut allattartut nutaat/Nye ekspertpanel/New expertpanel

BUSINESS Postboks 1087, 3900 Nuuk Tlf. +299523885 / 9533885 E-mail: info@anuuna.gl www.anuuna.gl Saqqummertarpoq: Ukiumut pingasoriarluni udgiveS: 3 gange årligt

Allan Pedersen

publiSheS: 3 times a year

Betina Præstiin

amerlaSSutSit/oplag/Number priNted: 7.000 copies SaqqummerfiSSat/udgiveS i/ publiSheS iN 2017: May, September & November akiSuSSaaSoq/aNSvarShaveNde reSboNSible Maren-Louise P. Kristensen

Inaluk Brandt

allattut/SkribeNter/writerS Maren-Louise P. Kristensen, Ditte V. Petersen The Bank of Greenland, Allan Pedersen, Sarah T. Andersen.

Sarah T. Andersen

UNA

Cover photo: Malik Niemann

MAGAZINE

No. 3 · December 2016

BUSI NESS

NutSeriSut/overSættere/ traNSlatorS Maren-Louise P. Kristensen Pilunnguaq E. Nielsen Aqqaluk Egede Lynge Ole Birch

AKEQANNGITSOQ GRATIS MAGASIN FREE MAGAZINE

ULAPPORLIORNERUP ersiutai

STRESS symptomer

QUPPERNERIT amerlanerit

STRESS symptomes

40

EKSTRA sider

EXTRA pages

ILISIMASALLIT nutaat

Ilisarititsineq: Angut tunniutiinnarneq ajortoq Portræt: Manden der aldrig giver op Portrait: A man who never gives up

NY ekspertpanel

SiammerteriSoq/diStributioN: IGLOO MAGAzINE (ANU UNA)

NEW expertpanel

AVANNAARSUANI namminersortut ERHVERVSDRIVENDE i det nordlige arktik BUSINESS OWNERS in the northern Arctic

Bonnie Jensen Suliffeqar it · Nunatta aningaasaqarnera · Aallartitsisartut · Politikki Virksomheder · Grønlands økonomi · Iværksætteri · Politik Businesses · Economy in Greenland · Entreprenuer · Politics

ANUUNA.GL

1

about una business Una Business is a business magazine from Greenland which publishes for free in Greenland, Copenhagen Airport, SAS VIP-lounges, in-flight with SAS to Beijing, Shanghai, Tokyo, Boston, Chicago, New York, San Fransisco & Washington.

Una Business Magazine is published 3 times a year

by Igloo Magazine, Postbox 1087, 3900 Nuuk Greenland T: +299 533885 e-mail: info@anuuna.gl Copyright 2016. All rights reserved

PIGINNITTUSSAANEQ IL.IL. Atuagassiap aqqa imarisaalu ussassaarutinut atorneqaqqusaanngilaq saqqummersitsisup allakkatigut akuersissuteqartinnagu.

Una Businessip atuartartut atuagassiami siunnersuutigineqartut malinnerisigut ajutooruteqarpata akisussaaffiginngilai. Imarisai siunnersuutinik imaqarput, ataasiakkaanillu siunnersuutitut atorneqarsinnaanatik.

No part of Una Business may be reproduced, stored in a retrievel system or transmitted in any form or by any means, without the prior written consent of the editor.

#ANUUNA

uSSaSSaariNeq/aNNoNcer advertiSemeNt: Akinik paasiniaagit isumaqatigiissuteqarsinnaavugut!

Spørg om vores priser og lad os aftale en god pris!

Ask us for prices and let’s have a good deal! piSartagarileruk/aboNNÈr SubScribe: Sianerlutit mailerlutilluunniit inniminneruk.

Ring el. send en mail og bestille den.

Contact us for subscription NaqiteriSoq/trYk/priNt: Jørn Thomsen Elbo A/S Kolding, Denmark aSSit/fotoS/photoS: Jørgen Chemnitz (pr.gl), ANU UNA/UNA BUSINESS, assit nammineq pigisat/private photos, Colourbox

OPHAVSRET MED VIDERE Magasinets navn og redaktionelle indhold må ikke anvendes i annoncer og andet salgsøjemed uden udgiverens skriftlige tilladelse. Una Business påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle tab, som læserne måtte lide ved at følge de anbefalinger, der gives i magasinet. Indholdet er kun vejledene og kan ikke erstatte individuel rådgivning.

iluSilerSuiSoq/grafik/deSigN: Ioana-Raluca ALBERT

3

NUTAARSIASSAT Allattoq: Ditte Vibe Petersen, The BANK of Greenland.

AALLARTITSINIARTUNUT NASSAARSIULLAQQISSUNUT ILASSUTAASUMIK IKIUINIARNEQ GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsiortunut aningaasaateqarfia aallarniutissanik 2 million koruuninik aallartinniakkanut mikinerusunut atugassanik illikartitsivoq, Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnerup iluani alliartortitsinissamik pilersitsissutaasinnaasunik.

Ikorfartuiumalluni illikartinneqartut tassaapput aallartitsiniartunut ilaatigut annaasaqarfiusinnaagaluartunulluunniit taarsigassarsiatut tunniunneqarsinnaasut, pineqartut takutitsisimappata suliffeqarfimmik ingerlataminnik aningaasaliiffigineqarunik qaffatitsisinnaallutik.

– Inuutissarsiornermut siunnersuisooqatigiinnit tusakulasarparput, Kalaallit Nunatsinni aningaasat taaneqartutut ittut amigaatigineqartut, tassanilu Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfik nutaaliuuteqarsinnaavoq, GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfiani siulittaasoq Kristian Lennert naliliivoq, nangillunilu oqarluni: – Neriuppugut aningaasat aallartitsiniartunut nassaarsiullaqqissunut atugassanngorlugit illikartitagut peqataasinnaassasut nutaanik suliniuteqalernissat aallartinneqarsinnaanissaannut, Kalaallit Nunaanni ineriartornermik nutaanillu suliffissaqalertitsinernik malitseqartumik.

Sulilu annertunerusumik pisariaqartitsisoqartoq takussagutsigu, taava siunnerfinnut ikorfartuutissanik amerlanerusunik nassaarumaarpugut, Kristian Lennert oqarpoq.

INUUTISSARSIORNERMUT SIUNNERSUISOOQATIGIIT ANINGAASAT ILLIKARTINNEQARTUT TIKILLUAQQUAAT

piukkunnaateqarsinnaasut sumiiffimminni inuutissarsiornermut siunnersuisoqatigiinnut qinnuteqaatiminnik tunniussisassapput. Tamakkulu aamma periarfissiineq tikilluaqqulluarpaat: – Taarsigassarsisinnaanerit tassarpiaapput amigaatiginikuusagut. Aallartitsiniartorpassuit, attaveqarfigisartakkagut, namminneq aningaasatigut tunuliaqutissaatiminnik amikkittoortarput nalinginnaasumik aningaasalersuisoqalersinnaa-

GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfia aammalu taarsigassarsiniarsinnaaneq pillugu paasissutissiissutit uani atuakkit; www. banken.gl.

NALUNNGISAT ■ Aningaaseriviup annaasaqaataasinnaagaluartumik taarsigassiissutai 100.000 koruuniniit 250.000 koruuninut angissuseqarut ukiullu arfinillit tikillugit taarsersuilernissamut ingerlasinnaatitaallutik.

■ Taarsigassarsissagunik aallartitsiniartut inuussutissarsiornermut siunnersuisooqatigiit tunngavissiaat maleruagassiaallu naapertuuttumik inissisimaffigissavaat, soorlu assersuutigalugu ingerlatsinerminni inatsisit naapertuuttumik malissallugit, GER-/ CVR normoqassallutik aammalu uppernarsarsinnaassallugu pisariaqartunik sillimmasiissusiorsimanertik.

■ Aallartitsiniartoq taarsigassarsisinnaassaguni takutissinnaassavaa tunisassiaq nutaaliaasoq, soqutiginartuusoq, siunissaqartoq, avataanit pisiortornermut killilersuutaasinnaasoq imal. avammut tuniniagassaqqissuusoq.

GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfiata aningaasat taarsigassarsiarititassat aqullugillu agguataartassavai, qinnuteqarnissamulli

4

nissaq angujumallugu aallartinniakkaminnik piareersaateqarnerminni. Maannalu pineqartoq aqqutigalugu pisariaqartitaminnik periarfissaqalersinneqarput, Ulla Lynge, Sermersooq Business Council-imi pisortaasoq oqarpoq.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

■ Taarsigassiissut pineqartoq nalinginnaasumik taarsigassiissutaasartunit eqaannerusumik ilusiligaavoq.

Tassani immineq aningaasaateqarnissamut piumasarisat aammalu qularveeqqusiisinnaanermut piumasarisat sakkukinnerupput aammalu tassani arlaatigut unittoornermi utertitsinissamut atatillugu aningaaserivik immineq kingullertut aaqqiivigisassanngorluni inissittarpoq.

Taamak ilisumik taarsigasseeriaaseq pineqartoq oqaatigineqarsinnaavoq tassaasutut nalinginnaasumik tarsigassap imminerisamillu aningaasaateqarnerup akornanni ittuusoq.

■ Aallartitsiniartup kissaatigippagu GrønlandsBANKEN-ip inuutissarsiornermut aningaasaateqarfianit taarsigassarsiarisat ukiut pingasut qaangiunnerini ingerlatsivimmi imminerisamik aningaasaatinngorlugit nuunneqarsinnaapput, taamatut iliornikkut taarsigassarsisup pinngitsoortissinnaammagit ernianik taarsersuutinillu akilersuinissaq.

NUTAARSIASSAT Allattoq: Ditte Vibe Petersen, The BANK of Greenland.

TAARSIGASSARSIISSUTIT IMMIKKUULLARISSUT KALAALLINUT AALLARTITSIUMASUNUT NUTAANIK PERIARFISSIIPPUT

Kristian Lennert, Siulersuisuni siulittaasoq, bestyrelsesformand director of the board, GrønlandsBANKEN

GrønlandsBANKENimiit taarsigassarsititsisalerneq nutaaq aallartitsisartunut ukiualunni isumassarsiaminnik suliaqareersimasunut saaffiginnittuuvoq, suliamik annertusitsinissamik nunatsinnit nunanut allanut imaluunniit tuniniaanerminni patajaannerusumik aningaasatigut taperneqarnissamik pisariaqartitsisunut.

Maannamut suliniutigineqartut marluk ukuusut, Kaaka Lund-ip Thank Touapp.-iliaa aammalu Jens-Jakob Lennert Sandgreen balloon-projekt-iliaa illikartitanit pissarsitinneqarsimapput. Jens-Jakob-ip taarsigassarsiaritinneqartut atorlugit USA-mi misiliisinnaalerpoq.

– App-it aallaavigalugit ingerlatsiniarnerni uppernarsarneqaqqaartussaapput, suliariniakkat ikorfartorneqarnissamut naleqquttuunersut. Sammivimmimi taaneqartumi pilersitsisut isumassarsiatsialammut aningaasaliineq ajorput naammassinninissamulli. GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsornermut aningaasaateqarfianit taarsigassarsinerup periarfissippaatigut suliniutip aallartisarsinnaanissaanut taamallu piviusunngortitsinissamut sukkanerusumik anngunniarsinnaanissamut, Jens-Jakob Lennert Sandgreen oqaluttuarpoq.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

ANINGAASALIISINNAASUNUT KAJUMISSAARINERUVOQ Balloon-projektet maanna ingerlatsinermi allornerup aappaanut ingerlavoq taaneqartartumut seed round, 2016-imilu ukiarnerani allartitsineq naammassinninnerlu pissapput.

GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfianit taarsigassarsisinneqarnikkut ammanerulersinneqarpoq allanit aningaasaleerusuttoqalersinnaanera: – Taarsigassarsinissamik isumaqatigiissuteqarnermi pingaartuuvoq isumaqatigiissutigissallugu GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfia akiitsoqarfigisat akornanni tunorlerpaanng5

NUTAARSIASSAT Allattoq: Ditte Vibe Petersen, The BANK of Greenland.

ornissaa. Tech-imik suliaqartut akornanni taarsigasseeriaaseq eqqartorneqartutut ittoq aallartisarnermi pitsaalluinnartuuvoq , aningaasaliisinnaasut allat siusissukkut nalilersuineq, piginneqataasutsinik siammartiterineq imal. suliniutip akiitsoqarfigisanut allanut pituttugaalereersimasinnaanera peqqutigalugit qunusiarineqarneq ajormata, aallartitsiniartoq oqarpoq nangillunilu: – GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfianit taarsigassiissutigineqartartoq aamma akuersaarinninnermik ilisarnaasiipajaarnertut nalilerneqartarpoq, aningaasaliisinnaasunit takuneqarsinnaalersarmat, alloriarnerit siulliit iluini aningaasaliinikkut allanik upperinnittunik peqataasoqalereersimasoq, Jens-Jakob Lennert Sandgreen naliliivoq.

6

TAARSERSUINISSAQ EQAATSUMIK ILUSILIGAASOQ Immikkut kajungernartuusutut Jens-Jakob Lennert Sandgreen-ip taavaa utertitsilluni taarsersuilernissap eqaatsumik ilusiligaanera.

– Uanga nammineq iluarisimaaqaara Kalaallit Nunaanni sammineqartutut aningaasalersuisinnaaneq aallartinneqartoq.

Taarsigasseeriaatsip nunatsinni suliniutit nutaat aallartinneqarsinnaalernissaat ammaassivigissavaa, suliniutit aallartitsiniartumit Inuutissarsiutinullu aningaasaateqarfimmit upperineqartut takuneqarsinnaalissammat, oqaluttuarpoq.

Taarsigassiissut ukiuni 6-ini ingerlasussaatitaavoq taarsigassarsisorlu periarfissaqarpoq qaqugukkulluunniit taarsigassarsiani siusinnerusukkut naammassillugu akilissallugu.

UNA BUSINESS · 3 · 2016 Ulla Lynge, direktør Sermersooq Business Council

Kiisalu aallartitsiniartoq taarsigassarsiap allatut inississinnaaneranut periarfissaqartinneqarpoq, tassa taarsigassarsiat ingerlanneqartup iluani immineq aningaasaatigisanngortillugit, taamallu taarsersuinernut ernialiussanullu akilersukkat atorunnaarsillugit, aaqqinneqarsinnaagami. Tamanna pisinnaavoq GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfia piginneqatigiiffimmi piginneqataalersinneratigut.

GrønlandsBANKEN-ip Inuutissarsiornermut aningaasaateqarfia aammalu qanoq iliorluni taarsigassarsiniartoqarsinnaanera pillugit ugguuna paasisassarsiorit www. banken.gl. UB

NYT AF: DITTE VIBE PETERSEN, THE BANK OF GREENLAND.

EKSTRA HÅNDSRÆKNING TIL INNOVATIVE IVÆRKSÆTTERE

GrønlandsBANKENs Erhvervsfond har afsat en startpulje på 2 millioner dedikeret til mindre iværksætter-projekter, der kan skabe økonomisk vækst og arbejdspladser i Grønland.

Den ekstra håndsrækning kommer i form af ansvarlige lån til iværksættere, der har vist deres potentiale til at tage deres virksomhedsdrift til et nyt niveau, men har brug for en kapitalindsprøjtning.

- Vi hører jævnligt fra Erhvervsrådene, at den her type kapital mangler i Grønland, og her kan Erhvervsfonden komme med noget nyt, vurderer formanden for GrønlandsBANKENs Erhvervsfond Kristian Lennert. Han fortsætter: - Vi håber, at den pulje, der nu er afsat til innovative iværksættere, kan være med til at modne nogle kreative projekter og bidrage til, at der skabes vækst og nye arbejdspladser i Grønland. Og viser behovet sig at være større, så finder vi yderligere midler til formålet, siger Kristian Lennert.

ERHVERVSRÅD HILSER ANSVARLIGE LÅN VELKOMMEN Det er GrønlandsBANKENs Erhvervsfond, der administrerer og udbetaler de nye ansvarlige lån, men potentielle lånemodtagere skal ansøge via de lokale erhvervsråd. Her bliver det nye initiativ hilst mere end velkomment:

- De ansvarlige lån er lige det, vi har manglet. Mange af de iværksættere, vi har kontakt til, udtømmer deres egne midler og finansieringsmuligheder i arbejdet med at gøre deres produkt modent til traditionel finansiering. Men her kommer lige netop den ekstra mulighed

for hjælp, som de har brug for, siger Ulla Lynge, direktør for Sermersooq Business Council.

Læs mere om GrønlandsBANKENs Erhvervsfond og mulighederne for at ansøge om et ansvarligt lån på www.banken.gl.

FAKTA ■ Det ansvarlige lån kan udgøre mellem 100.000 kroner og 250.000 kroner og har en løbetid på op til 6 år.

■ For at få et ansvarligt lån skal iværksætteren leve op til det lokale erhvervsråds standarder og retningslinjer, for eksempel overholde gældende lovgivning, være registreret med GER-/CVR-nummer og dokumentere, at der er tegnet relevante forsikringer.

■ For at få et ansvarligt lån skal iværksætterens produkt desuden være kendetegnet ved at være innovativt, kreativt, bæredygtigt, importbegrænsende og/eller eksport-egnet.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

■ Ansvarlige lån er mere risikovillige end for eksempel banklån. Der stilles ikke de samme krav til egenkapital og sikkerhedsstillelse, og et ansvarligt lån træder tilbage i forhold til de almindelige kreditorer, som vil blive tilgodeset først, hvis låntager skulle komme i økonomiske vanskeligheder. Dermed bliver det ansvarlige lån en mellemting mellem almindelig gæld og egenkapital.

■ Hvis iværksætteren ønsker det, kan GrønlandsBANKENs Erhvervsfonds ansvarlige lån efter tre år konverteres til egentlig selskabskapital. På den måde slipper låntager for at betale renter og afdrag.

7

NUTAARSIASSAT · NYT · NEWS..

Af: Ditte Vibe Petersen, The BANK of Greenland.

ANSVARLIGE LÅN GIVER NYE MULIGHEDER FOR GRØNLANDSKE IVÆRKSÆTTERE

Jesper Hansen, erhvervskundechef i GrønlandsBANKEN

De nye ansvarlige lån fra GrønlandsBANKEN henvender sig til iværksættere, der allerede har arbejdet med deres forretningsidé i nogle år, men har brug for en ekstra håndsrækning i form af kapital til for eksempel produktoptimering, ekspansion fra hjemme- til eksportmarked eller styrkelse af markedspositionen.

Indtil videre har to projekter llerede fået del i puljen, nemlig Kaaka Lunds Thank You-app og JensJakob Lennert Sandgreens Balloonprojekt. Med det nye lån i ryggen har Jens-Jakobs faktisk samlet midler nok til en kickstart i USA. - I app-branchen skal man først bevise, at man er værdig, før man får nansieringen på plads. I denne

8

branche investerer folk nemlig ikke i den gode idé, men i selve udførslen.

Lånet fra GrønlandsBANKENs Erhvervsfond giver os derfor midler nok til at sikre kickstarten af projektet og skabe momentum for den efterfølgende realisering, fortæller Jens-Jakob Lennert Sandgreen.

BLÅSTEMPLİNG OVER FOR POTENTİELLE İNVESTORER Balloon-projektet arbejder pt. hen imod sin næste såkaldte seed round, der iværksættes og afsluttes i efteråret 2016.

Men med det ansvarlige lån fra GrønlandsBANKENs Erhvervsfond i ryggen er udsigterne til at tiltrække nye investorer bedre: UNA BUSINESS · 3 · 2016

- Et vigtigt punkt i låneaftalen er, at GrønlandsBANKENs Erhvervsfond træder tilbage i forhold til øvrige kreditorer. I tech-branchen er sådan et lån helt optimalt for et projekt i opstartsfasen, så potentielle investorer ikke bliver skræmt væk af en for tidlig værdisættelse, en for tidlig fordeling af anparter eller fordi, projektet allerede er for forpligtet over for andre kreditorer, siger iværksætteren og fortsætter: - Det ansvarlige lån fra GrønlandsBANKENs Erhvervsfond er også en slags blåstempling i og med, at potentielle investorer kan se, at der allerede er nogen, der har taget det første skridt og lagt penge i projektet, vurderer Jens-Jakob Lennert Sandgreen.

NYT Af: Ditte Vibe Petersen, The BANK of Greenland.

FLEKSİBEL TİLBAGEBETALİNG Som noget særligt attraktivt fremhæver Jens-Jakob Lennert Sandgreen især den eksible tilbagebetaling på det ansvarlige lån.

- Personligt er jeg enormt glad for at se denne nansieringsmodel blive kickstartet i Grønland. De ansvarlige lån kommer til at åbne

nye muligheder for de grønlandske projekter, som både iværksætteren og Erhvervsfonden tror på, fortæller han.

De ansvarlige lån har en løbetid på op til 6 år, og iværksætteren har til enhver tid mulighed for at indfri det ansvarlige lån før tid.

Iværksætteren har desuden konverteringsret, hvilket giver

mulighed for at konvertere det ansvarlige lån til selskabskapital og dermed spare afdrag og renteudgifter mod at give GrønlandsBANKENs Erhvervsfond medejerskab af selskabet.

Læs mere om GrønlandsBANKENs Erhvervsfond og mulighederne for at ansøge om et ansvarligt lån på www.banken.gl. UB

Hele Grønlands jobportal Kalaallit Nunaanni suliffissanut nittartagaq

suli.gl

suli.gl NUNATSINNI SULIFFISSAT

uli l tassaa o alaallit unaanni suli fissarsiortut sulisitsisullu nittarta a ut isaa fiat uli l imi sulisinnaasut piaartumi suli fis sarsiorsinnaapput sulisitsisullu sulisinnaasut pi innaasaanni misissuisinnaalluti

UNA BUSINESS · 3 · 2016

uli l er o portalen or ar e ds i ere o o ende i Gr nland uli l er til or at mo ilisere ar e dsstyr en nemmere til o s o i e ar e ds i erne et odt o er li o er ledi es ompetencer s

9

NEWS By: Ditte Vibe Petersen, The BANK of Greenland.

EXTRA SUPPORT FOR INNOVATIVE ENTREPRENEURS

Jens-Jakob Lennert Sandgreen, Entreprenuer,, Balloon-projektet

The BANK of Greenland’s Business Fund has allocated an initial pool of DKK 2 million dedicated to small entrepreneurial projects that can create economic growth and employment in Greenland..

This extra support is given as convertible loans to entrepreneurs that have shown potential to take their business operations to a new level, but are in need of a capital injection.

- We frequently hear from the business councils that this type of capital is needed in Greenland. In this respect the Business Fund has something new to offer, says Kristian Lennert, chairman 10

of The BANK of Greenland’s Business Fund. He continues: - We hope that the new pool allocated for innovative entrepreneurs can help mature creative projects and contribute to growth and employment in Greenland.

And if the need proves to be greater than we first expected, we will find more funds for this purpose, says Kristian Lennert.

BUSINESS COUNCILS WELCOMES CONVERTIBLE LOANS The BANK of Greenland’s Business Fund administers and pays out the new UNA BUSINESS · 3 · 2016

convertible loans, although potential borrowers must apply via the local business councils. Here, the new initiative is welcomed enthusiastically: - Convertible loans are just what we needed. Many of the entrepreneurs, we are in contact with, exhaust their own funds and financing opportunities as they make their products ready for traditional financing. So this extra option is just what they need, says Ulla Lynge, director of the Sermersooq Business Council.

For more information about The BANK of Greenland’s Business Fund and opportunities to apply for a convertible loan, please visit www.banken.gl.

NEWS By: Ditte Vibe Petersen, The BANK of Greenland.

CONVERTIBLE LOANS OFFER NEW OPPORTUNITIES

The new convertible loan from Bank of Greenland is aimed at entrepreneurs who have already worked on their business for some years, but need an extra helping hand in the form of capital, for example, product optimization, expansion from home to the export market or strengthening of market position. This extra support is given as convertible loans to entrepreneurs that have shown potential to take their business operations to a new level, but are in need of a capital injection.

So far two projects have already received funds from the pool: Kaaka Lund's Thank You app and Jens-Jakob Lennert Sandgreen's Balloon project. Backed by the new loan, Jens-Jakob has raised enough capital to make a kick-start in the USA. – In the app industry you have to prove your worth before you can get any nancing. In this industry, people don't invest in a good idea, but in its execution. The loan from The BANK of Greenland’s Business Fund gives us enough funding to ensure the project's kick-start and thus create momentum, says JensJakob Lennert Sandgreen.

STAMP OF APPROVAL The Balloon project is currently working towards its next seed round, which will be launched and concluded in the autumn of 2016.

With the backing of the convertible loan from The BANK of Greenland’s Business Fund, there are better opportunities to attract new investors: – A key aspect of the loan agreement is that The BANK of Greenland’s Business Fund ranks

after other creditors. In the tech industry, a loan like this is optimal for a start-up project, because potential investors won’t be scared off by a premature valuation, premature distribution of shares, or because the project already has obligations to other creditors, says the entrepreneur. He continues: – The convertible loan from The BANK of Greenland’s Business Fund also functions as a stamp of approval, since potential investors can see that someone has already taken the rst step and invested money in the project, Jens-Jakob Lennert Sandgreen assesses.

FLEXIBLE REPAYMENT As a particularly attractive aspect, Jens-Jakob Lennert Sandgreen emphasises the convertible loan's exible terms of repayment.

– Personally I'm really pleased to see this nancing model being introduced in Greenland. The convertible loans will open up new opportunities for Greenlandic projects in which both the entrepreneur and the business fund have faith, he says.

A convertible loan can run for up to six years, and the entrepreneur can repay the loan at any time.

If the entrepreneur wishes so, a convertible loan from The BANK of Greenland’s Business Fund can be converted to actual share capital after three years. This means that the borrower does not have to service the loan by paying interest and instalments.

FACTS ■ A convertible loan can amount to DKK 100,000-250,000, with a term to maturity of up to six years.

■ To obtain a convertible loan, the entrepreneur must fulfil the local business council’s standards and guidelines by, for example, complying with current legislation, being registered with a GER/CVR number, and documenting that relevant insurance has been taken out.

■ Furthermore the entrepreneur’s product must be innovative, creative, sustainable, a substitute for imported products and/or suitable for export.

■ Convertible loans entail greater risk than bank loans, for example. They are not subject to the same equity and collateral requirements, and if the borrower faces financial difficulties, a convertible loan will rank after the ordinary creditors, whose claims will be honoured first. Convertible loans are thus an intermediate stage between ordinary debt and equity.

■ If the entrepreneur wishes so, a convertible loan from The BANK of Greenland’s Business Fund can be converted to actual share capital after three years. This means that the borrower does not have to service the loan by paying interest and instalments.

For more information about The BANK of Greenland’s Business Fund and opportunities to apply for a convertible loan, please visit www. banken.gl. UB

UNA BUSINESS · 3 · 2016

11

ILISIMASALLIT · EKSPERTPANEL · EXPERTPANEL Allattoq/Af /By: Maren-Louise P. Kristensen

Allan Pedersen Asseq/Foto/Photo: Una Business

Inaluk Brandt Asseq/Foto/Photo: Una Business

Allan Pedersen pisortanit akuerisaalluni naatsorsuuserisuuvoq, ukiorlu 2013 matuma siornali EY (Ernst & Young)-imi pisortaalerluni.

Allan Pedersen er statsautoriseret revisor, partner og har siden 2013 været leder af EY (Ernst & Young) i Grønland.

Allan Pedersen is a certified Public Accountant, partner and he has since 2013 been head of EY (Ernst & Young) in Greenland.

Ukiuni 30-it sinnerlugit revisoritut suliffeqarfinnullu suliffeqarfinnullu assigiinngitsunut siunnersuisarpoq.

Allanip Una Businessimut allatai takullattaalissavasi, Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiutinut tunngasunik inatsisinut nutaanut aningaasaliinernullu tunngasut pillugit allattassaaq.

Han har gennem mere end 30 år arbejdet som revisor og rådgiver for virksomheder i alle størrelser. Allan vil i sin klumme beskrive emner af interesse for det grønlandske erhvervsliv, specielt omkring ny lovgivning, finansieringsforhold mv.

He has worked more than 30 years working as an Accountant and Advisor to companies of all sizes. Allan will in his column describe topics of interest to the Greenlandic business, especially around new Legislation, financing, etc.

Suliffinnut siunnersuisartoq, oqalugiartartoq, aallarniisoq, namminersortoq kiisalu arnaq inuussutissarsiutilik tassa ilaatigut taamatut Inaluk Brandt ilisaritinneqarsinnaavoq.

Virksomhedsrådgiver, foredragsholder, iværksætter, selvstændig og erhvervskvinde er nogle de ting, der kendetegner Inaluk Brandt.

Corporate advisor, lecturer, entrepreneur, business-owner and businesswoman are some of the titles that can be pinned on Inaluk Brandt.

De seneste 10+ år har hun haft sit professionelle virke i Nuuk, hvor hun også er født og opvokset. Med sin erfaring fra både det offentlige, det private og som selvstændig i Grønland vil Inaluk bidrage med sine synspunkter i et krydsfelt mellem sin egen faglighed, tendenser i samfundet og innovativ tankegang.

For the last 10+ years she has been working out of Nuuk where, coincidentally, she was born and raised. Based on her experience from the public and private sector as well as a business-owner Inaluk will contribute with her professional competence, innovative thinking, and knowledge of trends and tendencies in Greenlandic society.

Sarah T. Andersen er bl.a. uddannet som Markedsføringsøkonom og arbejder idag som selvstændig.

Sarah T. Andersen has an AP in Marketing and has her own company

Ukiut qulit kingulliit sinnerlugit Nuummi, inunngorfimmini peroriartorfimminilu, sulinikuuvoq. Pisortani, namminersortuni namminersortutullu misilittagaqarfigisani tunuliaqutaralugit, Inalup suliamut ilisimasani; nunatta ineriartorneranut ilisimasani, kiisalu; isumaliortaatsini immikkuullarissoq atorlugit ilanngussisassaaq.

Markedsføringsøkonomitut ilinniarsimasuuvoq, ulluinnarnilu namminersortuulluni.

Sarah T. Andersen

Saqqummersumi uani illoqarfiup Nuup nittarsaanneqarnera »Colourful Nuuk« pillugu allaaserinnippoq, Fonden Sermersooq Business Councilimi siornatigut projektlederiuffigisimasamini sulinermigut ineriartortitseqataaffigisimasani pillugu. Nittarsaassinermut arlaannilluunnit tunngasunik Sarah-mut apeqqutissaqaruit uunga aperigit: skrivtilsarahtrode@gmail.com

I denne udgave af Una Business skriver Sarah om City brandingen “Colourful Nuuk” som hun i sit tidligere virke som projektleder ved Fonden Sermersooq Business Council op. Skulle man have spørgsmål eller andet er man velkommen til at sende henvendelsen til: skrivtilsarahthode@gmail.com

Asseq/Foto/Photo: Angu Motzfeldt

12

UNA BUSINESS · 3 · 2016

In this issue of Una Business Sarah writes about the City branding “Colourful Nuuk”. A branding she has been a part of while working at the Sermersooq Business Council.

Should you have any questions regarding the article please send it to: skrivtilsarahthode@gmail.com

Cand.merc.jur-itut naammassinninnikuuvoq aammattaaq kallerup inneranut tunngasunut inatsisit pillugit LL.M.-imik naammassinninnikuulluni.

Betina Præstiin Asseq/Foto/Photo: Una Business

Betina ukiut qulit sinnerlugit, pisortani namminersortunilu, nunani assigiinngitsuni inatsisit tungaatigut siunnersuinermik, atassuteqarniarnermik, isumaqatigiissutinut tunngasunik isumaqatigiissutiliornermilu misilittagaqarpoq.

2010-mi nunatsinnut nuuppoq, ulluinnarnilu inatsisit aningaasarsiornerlu inuussutissarsiutinut tunngasut sulissutigisarpai. Isumaqatigiissutit pillugit, atuisutut pisinnaatitaaffitit pillugit, inatsisitigut inissisimanerit pillugu, nunani allani pissutsit pillugit kiisalu aningaasarsiornermut tunngasunut Bentemut apeqqusiorsinnaavutit.

Uddannet cand.merc.jur og har en LL.M. i energiret.

Betina har mere end 10 års international erhvervserfaring, hvor hun har arbejdet i private virksomheder og i den offentlige forvaltning med diverse juridisk rådgivning og sparring, kommunikation, kontrakter og kontraktforhandling. Siden 2010 har hun boet og arbejdet i Grønland, hvor hendes daglige arbejdsområde er erhvervsjura og erhvervsøkonomi.

Spørg Betina om forhold vedr. aftaler, forbrugerforhold, lovgivning, internationale forhold eller økonomi.

Holds an M.Sc. in Business Administration and Commercial Law as well as an LL.M. in Energy Law. Betina has worked for private companies as well as in the public sector, and has more than 10 years of international experience with legal counseling, communication, contracts and negotiation. She moved to Greenland in 2010 and has been working with commercial law and business administration. Ask Betina about agreements, consumer affairs, legal matters, international dealings or economic matters.

Skriv til: info@anuuna.gl Skriv dit spørgsmål med »Spørgsmål til Betina Præstiin«

Write to: info@anuuna.gl Mark the subject line »Question for Betina Præstiin«

Perorsaasutut filosofiuvoq suliffeqarfillu INUA.LIFE pigalugu, ilinniarnermik socialeqarfinni kommuninut ilinniarfeqarfinnullu Kalaallit Nunaanni Danmarkimilu pikkorissaasarpoq.

Jeg er pædagogisk filosof og ejer af INUA.LIFE, der tilbyder uddannelse og udvikling på det sociale område, for kommuner og uddannelsesinstitutioner i Grønland og Danmark.

I have a master in philosophy and own the company INUA. LIFE which offers education and development in the social area, for municipalities and educational institutions in Greenland and Denmark.

Siunnersuutinik, ilitsersuutinillu ilinniarfeqarfiit socialeqarfiillu Kalaallit NUnaanni suleqatigalugit allaaserinnittarpoq.

Jeg skriver artikler med råd og vejledning om samarbejdet med det offentlige på uddannelses- og socialområdet, i Grønland.

I will write columns containing advice and guidance in relations to cooperation with the public administration on education and social welfare, in Greenland.

Uunga allagit: info@anuuna.gl Emailit nalunaaqqutserlugu: »Betina Præstiinimut apeqqut«

Bonnie Jensen Asseq/Foto/Photo: Private

UNA BUSINESS · 3 · 2016

13

ILISIMASALITTUT PANELIT Allattoq: Allan Pedersen, EY (Ernst & Young)

Kalaallit suliffeqarfiutaannut

INATSIT NUTAAQ PERIARFISSANIK NUTAANIK AMMAASSISSAAQ

Allan Pedersen

Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffittut aamma piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffittut suliffeqarfiuteqarnissamik inatsit nutaap atuutsilersinnissaanut Kalaallit Nunaannut peqqussutissaq Inatsisartut 2016-imi upernaakkut ataatsimiinnermini atuuttussanngorlugu suliaraat. Peqqussut danskit ingerlatseqatigiiffiinut inatsisaat aallaavigineqarpoq, Kalaallit Nunaannullu pissutsinut naleqqussarneratigut, 2008-mi atuutilerneqartoq inatsit atorunnaarsinneqarluni.

Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffinnut inatsisit atuutilersinneqartut nalinginnaasumik inatsisinik nutarterinermik tunngaveqarput.

sinnerusukkut atuutsilersinneqarput, qarasaasiaqarnikkut Erhvervsstyrelip ineriartortinneqareernerata kingorna.

Aallarnisaanermut tunngatillugu inatsit 2013-imi aalajangersarneqarput, Kalaallit Nunaannilu aamma atuutilertinneqarnissaat naatsorsuutigineqarluni.

Ingerlatitseqatigiiffinnut inatsisinik allanngortitsineq suliffeqarfiutilinnut ingerlatsinermi oqilisaassinissamik eqaallisaanissamillu aallaaveqartinneqarpoq, kiisalu suliffeqarfinni piginnittunut aqutsisunullu ammanerusumik ingerlatsilernissamut periarfissiilluni.

INGERLATSEQATIGIIFFINNUT INATSIT ATAATSIMUT ISIGALUGU

Peqqussut pineqartoq aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffinnut maleruagssat eqqarsaatigalugit nutarsaanissanik imaqarpoq. Aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffiit 1 kr.-imik aallarniutitut aningaasaliilluni aallartinneqarsinnaapput,

Ingerlatseqatigiiffinnut inatsit Folketingimit 2009-mi atuutsinneqalerpoq.

Aalajangersakkalli ilaat aatsaat kingu14

AALLARNISAASUTUT INGERLATSEQATIGIIFFIIT

UNA BUSINESS · 3 · 2016

suliffeqarfimmi minnerpaamik aningaasamik piginneqateqartoqarpat. Aallarnisaasumit minnerpaamik suliffeqarfiup iluanaarutaanit 25 procentit piumasaqaataasumik suliffeqarfiup ineriartortinnissaanut qularnaveeqqutigalugit.

Piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffimmik pilersitsinissamut aningaasaliissutissat minnerpaaffissaat 50.000 kr.-iusut qulakkeernissaasa tungaanut illikartitsisarnerit ingerlanneqassapput ingerlatseqatigiiffimmut aningaasaliissutissat immikkullu sillimmatissat katillugit 50.000 kr.-iusut, piginnataassuteqarlunilu ingerlatseqatigiiffiit aningaasaataasa minnerpaaffissaata tamakkerlugit pigilernissaasa tungaanut ingerlanneqassaaq.

Aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffinnut aalajangersakkani siunertaavoq aallarnisaasutut piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffiliornissamut naammattunik aningaasaliisussarsisinnaanngitsunut ingerlatseqatigiiffittut iluseqartillugu aallarnisaasutut suliffeqarfiutitaarsinnaanissamut periarfissiinissaq.

Aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffimmik piginnittut ingerlatseqatigiiffiup akiitsuinut tunngatillugu akisussaatinneqarsinnaanngillat, taamaasillutillu ingerlatseqatigiiffik ingerlasinnaanngitsutut nalilerneqartillugu akiligassaqalernermikkut angerlarsimaffimminnit anisinneqarnissamik kingunilimmik pilliuteqartariaqaratik. Taamaattorli ingerlatseqatigiiffik akiitsoqalersimatillugu aningaaseriviit pilersuisullu ilaasa aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffimmut taarsigassarsisitsinissaminnut tunuarsimaarnissaat naatsorsuutigisariaqassaaq, aallarnisaasoq suliffeqarfiup akiitsui eqqarsaatigalugit nammineerluni qularnaveeqqusiinerit assigisaaluunniit aqqutigalugit qularnaveeqquseeqqissimanngippat. Tamakku aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut 500.000 kr.-inik aningaasaliinikkut aallartinneqarsimasunut piginneqataassuteqarlunilu ingerlatseqatigiiffinnut 125.000 kr.-inik aningaasaliinikkut aallartinneqarsimasunut massakkut maleruagassat naapertorlugit aallartinneqarsimasunut tunngatillugu akuttunngitsumik pisarpoq, aallarnisaasunullu ingerlatseqatigiiffimmik 1 kr.-imik aningaasaliinikkut aallartinneqar-

simasunut tunngatillugu pingaaruteqassusaa annikilleriarnaviarani. Taamaasilluni aallarnisaasoq suliffeqarfiup akiliisinnaajunnaarsimasup akiitsuisa ilaanik akisussaalersussaassaaq.

Aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffiup akiitsuisa sinneri piginnittup akisussaaffigissanngilai, akiliisinnaajunnaarnermilu taakkuupput akiligassaqarfiit annaasassariunnagaat. Akiligassaqarfiit pineqartut ilaatigut tassaasinnaapput Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik A-akileraarutissanik aallarnisaasup suliffeqarfimmilu sulisut allat eqqarsaatigalugit akileraarutissanik akiitsoqarfigilersimasaa.

Aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffinnut maleruagassanik eqqussinikkut ingerlatseqatigiiffiit atorunnaarsinneqartut akiliisinnaajunnaartulluunniit amerleriarsinnaanissaanissaat arlalinnit aarleqqutigineqartarsimavoq. Aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffinnut Kalaallit Nunaanni maleruagassanik eqqussinissap Danmarkimi aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffinnut tunngatillugu misilittagaqalernissap tungaanut kinguartikkallarneqarsinnaanera tassunga tunngatillugu siunnersuutigineqarsimavoq. Taamaattorli aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffinnut tapersersuinissaq pingaartinneqarnerusimavoq, taamaasillunilu aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffinnut maleruagassanik eqqussinissap kinguartinneqarsinnaanissaa Inatsisartunit kissaatigineqarsimanani.

NAMMINEERLUNI ANINGAASAATEQARNISSAMIK PIUMASAQAATIT AAMMALU INGERLATSEQATIGIIFFIMMUT ANINGAASALIISSUTISSANIK AKILIUTEQARTARNEQ Piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffimmik pilersitsinermi aningaasaliissutissat 125.000 kr.-init 50.000 kr.-inut appartinneqarnikuupput. Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffimmik pilersitsinermi aningaasaliissutissat minnerpaaffissaat maannamut 500.000 kr.-iuvoq.

Piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffimmik 50.000 kr.-inik aningaasaliissuteqarluni aallartitsisoqarsinnaatillugu aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffinnut maleruagassiornissaq pisariaqanngitsutut isumaqarfigineqarsinnaavoq. Pissutsilli paasilluarneqaqqullugit: Aallarnisaasup aallartitassaminut pilersaarut, missingersuutit il.il. tunngavigalugit piginneqataassuteqarluni ingerlatseqatigiiffimmik aallartitsinissaminut aallarniutissat 50.000 kr.-iusut pissarsiarisinnaanngikkunigit, suliffeqarfik aallarnisaasutut ingerlatseqatigiiffittut ingerlanneqarnissaminut piareersimanavianngilaq.

Foto: Pixabay

Erhvervsstyrelsimi ingerlatseqatigiiffinnik piginnittut qarasaasiaq atorlugu nutaatut nalunaarsorneqartalernikuupput. Det Offentlige ejerregister, aningaasaliilluni ingerlatseqatigiiffinni aningaasaliisimasunut paasissutissanik nalunaarsuiffiusartoq.

Nalunaarsorneqartartut marlunngorlugit avinneqarsimapput siulleq ammasumik nalunaarsuiffik tamanit paasisassarsiorfigineqarsinnaasoq aappaalu matoqqasoq taamaallaat pisortanit paasisassarsiorfigineqarsinnaasoq.

Ingerlatseqatigiiffimmi 5 pct.-imik tassangaluunniit annerusumik aningaasaliissutinik piginnittuusunut paasissutissat Det Offentlige ejerregister aqqutigalugu qarasaasiakkut toqqaannaq nutaatullu paasisassarsiorfigineqarsinnaalissapput, ingerlatseqatigiiffimmut aningaasaliissutigineqarsimasut annertussusaat apeqqutaatinnagit.

Maleruagassat taakku aqqutigalugit Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffinni piginnittuusut katitigaanerat ajornannginnerusumik paasisassarsiorfiusinnaalissapput.

QARASAASIAQ ATORLUGU NALUNAARSUISARNERIT Ingerlatseqatigiiffinni allannguutinik il.il. nalunaarsuisarnerit siunissami qarasaasiakkut ingerlanneqartalissapput.

Nalunaaruteqarnissamut piffissarititaasut sapaatit akunnerinik marlunnik sivikillineqarsimapput, Kalaallit Nunaannili pissutsit patsisigalugit kalaallit ingerlatseqatigiiffiutaat qallunaat ingerlatseqatigiiffiutaanut saniullugit nalunaaruteqarnissaminnut pisarnertut sapaatit akunUNA BUSINESS · 3 · 2016

nerinik pingasunik periarfissaqarneralutik nalunaaruteqarsinnaatitaassapput.

NALUNAARSUKKAT SAQQUMMIUNNEQARTARNERI Aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnut inatsisip piginneqataassuteqarlunilu ingerlatseqatigiiffinnut inatsisip Kalaallit Nunaanni atuuttussanngortinneqarneranut peqqussut atuuttoq naapertorlugu Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffinni nalunaarsuinerit Atuagalliutitiguttaaq saqqummiunneqartarput. Peqqussutissatut siunnersuummi siunnersuutigineqarpoq Atuagalliutitigut saqqummiussisarnerit ingerlateqqinneqassanngitsut, taamaasilluni Kalaallit Nunaanni ingerlatseqatigiiffiit pillugit nalunaarsuisarnerit siunissami taamaallaat Erhversstyrelsenip qarasaasiakkut nalunaarsugaat aqqutigalugit saqqummiunneqartalissapput.

ATUUTSILERSINNEQARNERA IKAAR SAARIARNERMILU AALAJANGERSAKKAT Peqqussutip 1. januar 2017-imi atuutsilersinneqarnissaa pilersaarutaavoq. Danmarkimi atuutsilersinneratut peqqussut agguarlugu piffissanilu assigiinngitsuni atuutsilersinneqarsinnaannissaa naatsorsuutigineqarpoq. Siunnersuut aallaavigalugu peqqussummi aalajangersakkat ilai kingusinnerusukkut atuutsilersinneqarsinnaannissaat periarfissaalerpoq, tamanna pissusissamisoortutut nalilerneqarpat. UB

15

EKSPERTPANEL Af: Allan Pedersen, EY (Ernst & Young)

Selskabsloven åbner

NYE PERSPEKTIVER FOR GRØNLANDSKE VIRKSOMHEDER

Foto: Una Business

Inatsisartut behandlede på forårssamlingen 2016 udkast til anordning for Grønland om ikrafttræden af lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven). Anordningen tager udgangspunkt i den danske selskabslov med de ændringer, der følger af de grønlandske forhold og vil træde i stedet for de tidligere anordninger om aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven fra 2008.

Indførelse af selskabsloven i Grønland sker som led i en generel opdatering af lovgivningen på virksomhedsområdet.

16

GENERELT OM SELSKABSLOVEN Selskabsloven blev oprindeligt vedtaget af Folketinget i 2009. En del af bestemmelserne i loven er dog først trådt i kraft efterfølgende, da disse afventede Erhvervsstyrelsens udvikling af IT-systemer til håndtering af bestemmelserne. Bestemmelserne om de såkaldte iværksætterselskaber blev indført i selskabsloven i 2013 og forventes således også indført i Grønland.

Bevæggrundene for selskabsloven er at gøre det lettere at starte og drive selskaUNA BUSINESS · 3 · 2016

ber, at give øget fleksibilitet under ansvar til ejerne af selskabet og ledelsen samt at sikre øget åbenhed omkring ejerforhold i selskaberne.

IVÆRKSÆTTERSELSKABER Anordningen indeholder som en nyskabelse regler om iværksætterselskaber. Et iværksætterselskab kan stiftes med en selskabskapital på 1 kr., således at der er mindst én kapitalandel i selskabet.

Det påhviler iværksætterselskabet at henlægge mindst 25 pct. af selskabets overskud til en bunden reserve til opbyg-

ning af selskabets kapitalgrundlag. Henlæggelsen skal foretages indtil selskabskapitalen og den særlige reserve samlet udgør 50.000 kr., svarende til minimumskapitalen for et anpartsselskab.

Hensigten med bestemmelserne om iværksætterselskaber er at give iværksættere, som ikke kan skaffe den fornødne kapital til at stifte et anpartsselskab, mulighed for at etablere iværksættervirksomheden i selskabsform.

Ejere af iværksætterselskaber hæfter ikke for selskabets gæld og risikerer dermed som udgangspunkt ikke at måtte gå fra hus og hjem, såfremt virksomheden ikke viser sig at være levedygtig. Det må imidlertid forventes, at banker og en del leverandører vil være meget tilbageholdende at yde kredit til iværksætterselskabet medmindre iværksætteren personligt stiller supplerende sikkerhed for selskabets gæld i form af kaution el.lign. Dette er ofte tilfældet for aktie- og anpartsselskaber, som er stiftet med de nuværende regler med minimumskapital på hhv. 500.000 kr. og 125.000 kr. og kan ikke forventes at blive mindre aktuelt med iværksætterselskaber stiftet med en kapital på 1 kr. Dermed kommer iværksætteren til at hæfte for en del af selskabets gæld ved en eventuel konkurs.

Den øvrige gæld i iværksætterselskabet hæfter ejeren ikke for og det vil være disse kreditorer, som må forventes at lide tab ved en eventuel konkurs. Disse kreditorer vil bl.a. omfatte Skattestyrelsen i form af skyldige A-skatter for iværksætteren og øvrige medarbejdere ansat i selskabet.

Der er fra flere sider udtrykt bekymring om indførelsen af reglerne om iværksætterselskaber vil medføre en stigning i antallet af opløsnings- og konkurssager. Det er i den forbindelse foreslået at udskyde indførelsen i Grønland af reglerne om iværksætterselskaber indtil der foreligger erfaringer fra Danmark omkring iværksætterselskaber. Ønsket om at støtte iværksættervirksomheder har imidlertid vægtet tungt, hvorfor Initsisartut ikke har ønsket at udskyde indførelsen af reglerne om iværksætterselskaber.

KAPITALKRAV OG INDBETALING AF SELSKABSKAPITAL

Foto: Pixabay

Når et anpartsselskab kan stiftes med en kapital på 50.000 kr., kan reglerne om iværksætterselskaber synes lidt overflødige. For at sætte tingene lidt på spidsen: Hvis en iværksætter på grundlag af sin forretningsplan, budgetter mv. ikke kan skaffe 50.000 kr. til at stifte et anpartsselskab, så er virksomheden måske heller ikke klar til at blive drevet som iværksætterselskab.

DET OFFENTLIGE EJERREGISTER I Erhvervsstyrelsen er der som noget nyt etableret et elektronisk ejerregister, Det Offentlige Rejseregister, til registrering af oplysninger om kapitalejerne i kapitalselskaber. Registeret består af en åben del, som er offentligt tilgængeligt, og en lukket del, der alene er tilgængelig for myndigheder.

Oplysninger om kapitalejere, der besidder 5 pct. eller mere af kapitalandelene i selskabet, skal således som noget nyt være direkte tilgængelige online i Det Offentlige Ejerregister, uafhængigt af størrelsen af selskabets kapital.

Disse regler vil forøge gennemsigtigheden af ejerstrukturerne i grønlandske selskaber.

ELEKTRONISKE REGISTRERINGER For anpartsselskaber er kapitalkravet nedsat fra 125.000 kr. til 50.000 kr. For aktieselskaber er minimumskapitalkravet 500.000 kr. som hidtil.

Registreringer af ændringer i selskabsforhold mv. skal fremadrettet foretages elektronisk. Fristerne for anmeldelser er UNA BUSINESS · 3 · 2016

generelt forkortet med 2 uger, men grønlandske selskaber vil i forhold til danske selskaber fortsat have 3 uger længere til at fortage anmeldelser »som følge af de grønlandske forhold«.

OFFENTLIGGØRELSE AF REGISTRERINGER Efter de gældende anordninger om ikrafttræden for Grønland af henholdsvis aktieselskabsloven og anpartsloven offentliggøres registreringer om grønlandske selskaber desuden i Grønlandsposten. I anordningsudkastet foreslås det, at offentliggørelse i Grønlandsposten ikke videreføres, således at offentliggørelse af registreringer om grønlandske selskaber fremover alene offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system.

IKRAFTTRÆDEN OG OVERGANGSBESTEMMELSER Det er planen, at anordningen kommer til at træde i kraft den 1. januar 2017. Det forventes, at det ligesom ved implementeringen i Danmark bliver muligt at sætte dele af anordningen i kraft på forskellige tidspunkter. Med forslaget åbnes der således mulighed for, at ikraftsættelsen af dele af anordningen kan udskydes til et senere tidspunkt, hvis dette vurderes at være hensigtsmæssigt. UB

17

EXPERTPANEL By: Allan Pedersen, EY (Ernst & Young)

The Companies Act opens up

NEW PROSPECTS FOR GREENLANDIC COMPANIES

Foto: Pixabay

During the 2016 spring sitting of the legislative assembly, the Parliament of Greenland – Inatsisartut – examined the draft for the regulation on putting the public and private limited companies law (the Companies Act) into effect in Greenland. The regulation is based on the Danish Companies Act which has been amended due to special circumstances pertaining to Greenland, and the regulation replaces the Public Companies Act and the Private Companies Act of 2008.

Adoption of the Companies Act in Greenland is part of an overall legislative overhaul in the field of enterprise.

18

THE COMPANIES ACT IN GENERAL

ENTREPRENEURSHIPS

The Companies Act was originally adopted by the Danish Parliament in 2009.

Some regulations of the law, however, were implemented later as they required development of IT systems by the Danish Business Authority. Regulations regarding entrepreneurships were implemented in the Companies Act in 2013, and are expected to be implemented in Greenland as well.

Some of the motives behind the Companies Act are to make it easier to start up and run companies; to increase flexibility, with responsibility, for owners and managers of companies, and; to increase transparency as to ownership structures in companies.

A novel feature of the regulation is the addition of rules concerning entrepreneurships. An entrepreneurship can be founded with a capital of DKKR 1, to ensure that the company will have at least one shareholder. Entrepreneurships are required to allocate 25 percent of the company’s profits toward an obligatory reserve fund in order to build up the company’s capital adequacy. Such allocations must continue until the company’s capital and special reserve fund total DKKR 50,000 which is equivalent to the minimum capital adequacy requirement for private limited companies.

The underlying intention is to provide entrepreneurs an opportunity to start

UNA BUSINESS · 3 · 2016

up entrepreneurships when they would otherwise be unable to raise sufficient funds to meet the minimum capital adequacy requirements for starting a private limited company.

Entrepreneurship owners have no liability toward debt incurred by their companies, and as such do not risk serious economic disadvantage should their business prove to be not viable. For that reason it is to be expected that banks and most suppliers will be most reticent with extending credit to entrepreneurships unless owners provide additional collateral for debts such as guarantees, surety, etc. This is the case with public and private limited companies which have been established with the current minimum capital adequacy requirements of DKKR 500,000 and 125,000, respectively, and it is unlikely that companies established with a capital of DKKR 1 will change the current state of affairs. Consequently, entrepreneurs will be liable for a part of their companies’ debt in case of bankruptcy.

In case of bankruptcy, debts not covered by entrepreneurship owners will equal losses for creditors. One such creditor will be the Tax Board which will suffer losses in the form of due withholding tax.

Several parties have expressed concerns that entrepreneurships will cause an increase in the number of dissolutions and bankruptcies. In lieu of that possibility it has been suggested that the implementation of provisions regarding entrepreneurships be postponed pending experiences from entrepreneurships in Denmark. The desire to support entrepreneurships, however, has weighed heavily, and for that reason Inatsisartut has not been willing to postpone the implementation of provisions regarding entrepreneurships.

CAPITAL ADEQUACY AND SHARE CAPITAL For private limited companies the capital adequacy requirement has been lowered from DKKR 125,000 to 50,000. For public companies the requirement is unchanged at DKKR 500,000.

When a private limited company can be established with DKKR 50,000 the notion of entrepreneurships may seem superfluous. In other words: If an entrepreneur cannot raise DKKR 50,000 toward establishing a private limited company on the strength of a business plan, budgets, etc., then, perhaps, the entrepreneur

Foto: Pixabay

does not have a sound basis for running a viable entrepreneurship.

ges “due to the special circumstances pertaining to Greenland”.

THE PUBLIC REGISTER OF MAJOR SHAREHOLDERS

PUBLICATION OF CHANGE

The Danish Business Authority has established a new electronic shareholders’ register, the Public Register of Major Shareholders, which stores information about shareholders in share capital companies. The register is comprised of a public component accessible to all, and a component accessible only to the authorities.

Information on shareholders in possession of 5 pct. or more of capital shares in a company will now be accessible online through the Public Major Shareholders Register, regardless of the size of the company.

These rules will increase transparency of ownership of Greenlandic companies.

ELECTRONIC NOTIFICATION OF CHANGE Recordal of changes in companies shall be done electronically when the act comes into effect. The submission deadline for notification of change has been shortened by two weeks, but it is worth noting that, compared to Danish companies, Greenlandic companies will still have 3 weeks longer to notify chanUNA BUSINESS · 3 · 2016

According to current regulations of the Public Companies Act and Private Companies Act recordals of change in Greenlandic companies are to be publicized through the Grønlandsposten newspaper. In the draft for the new regulation it has been suggested that this practice be ceased, and that changes in Greenlandic companies solely be publicized through the Danish Business Authority’s IT system.

COMING INTO EFFECT AND TRANSITIONAL PROVISIONS The regulation is to come into effect January 1st 2017. It is expected, as was the case in Denmark, that it will be possible to implement parts of the regulation at a later time. This opens up the possibility of postponing the implementation of parts of the regulation, should it be deemed necessary to do so. UB

19

www.colourfulnuuk.com Colourful Nuuk KALAALLIT NUNAANNI ILLOQARFIMMIK NITTARSAASSINEQ Illoqarfiit pingaarnersat allat assigalugit, Nuuk Kalaallit Nunaannik piviusumik

Kalaallit Nunaat ilumoortoq qanoq ittuugami? Nunaqarfiua pingaarnertut aalisarnermik inuussutissalik? Suna kalaalerpaluppa?

takutitsinngitsutut uparuarneqartarpoq.

Kalaallit Nunaat 1990’ikkut tikillugit qanganisarpaluttutut saqqummiunneqartarpoq, Kalaallit Nunaalli taamaappa? Nuuk

20

taamaappa? Naamik, Nuuk Kalaallit Nunaallu tamakkiisumik isigalugu qangarnisarpalunnani allarpassuarnilli imaqarpoq.

2014 aallartisimalaaginnartoq Visit Greenlandimi Sermersooq Business Councilimilu siunnersortit kiisalu George Washington Universitymi Tourism Administrationimi Masteritut ilinniartoq, Nuuk illoqarfittut nittarsaannissaa pillugu ataatsimiipput.

Kalaallit Nunaanni suliffeqarfiit amerlanerit, Naalakkersuit, kommunerujussuarlu Kommuneqarfik Sermersooq Nuummiipput. Illoqarfik pingaarnersaq Kalaallit Nunaannut isikkuminartutut nalilerneqartuaannarnikoq.

Kiisalu Nuummi suliffeqarfiit, aalisakkanut tunngappata, sanaartornermut, takornarialerinermut, pisortatigoortumik suliffeqarfinnulluunniit il. il. pilerisaarinerup tungaatigut assigiinngippallaarnerat.

Tamarmik immikkuullarissumik assigineqanngitsumillu imminnut nittarsaakkusupput, tamannalu ajunngikkaluarluni tamakkiisumik nittarsaassineq isigalugu aalajangersimavallaanngilaq.

Nuuk suua? Suut tamaasa eqqartorneqarput isiginneriaatsillu kusananngitsut nukittoqutinngortillugit, tamaasalu Nuummi Kalaallit Nunaannilu assigiinngissutsinik nittarsaassininngorlutik.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

Inerneraa »Colourful Nuuk«.

Nittarsaassinissaq saqqummiunneqarmat apeqqutigineqartut ilagaat »Sooq?« aamma »Qanoq?«.

Colourful Nuummi pingaartitat sisamat illoqarfiup tungaatigut, inuiaqatigiissutsikkut, suliffeqarfitsigut oqaluttuarisaanikkullu assigiinngissutsinik ersersitsisut sisamaapput.

ILISIMASALITTUT PANELIT Allattoq: Sarah Thode Andersen

Pingaartitat nittarsaassinermi pingaarutillit ukuupput: ■ Pinngortitamit ilusilikkat Eqeersimaartut, Tulluarsallaqqissut, Qanilaartut, Ataqqinnittut, Isumassarsillaqqissut, Isumalluuteqarluartut ■ Inuiaqatigiit assigiinngisitaartut Nutaaliortut, inussiarnersut, Kulturinik assigiinngitsunik nammatallit, Sungiussiasut ■ Inuiaqatigiit uummataat Savituneq, Angusassamik toraagaqarneq, Takorluuisinnaaneq, Tulluusimaartuuneq, Ataqatigiinneq ■ Issittumi illoqarfissuaq Nutaaliortoq, Ulapaartoq, Assigiinngissutsinik ulikkaartoq, Inuiannut tamanut attaveqarniartoq Tamarmik oqariartaasiinnartut nipeqarput upperineqariaannaasut, kisiannili nassuiaatitalinnik assitalersoraanni Nuup qanoq ittuunera ilisarnarsissaaq. Nuuk Kalaallit Nunaanni illoqarfittut nassuiaannarnagu, illoqarfimmilli isikkorpassualimmik piviusumik arlalitsigullu qalipaatigissaartitsisumik nassuiaaneq.

Pinngortitaa, innuttaasui, oqaluttuassartaa suliffeqarfiilu Nuummik ilusilersuisuupput.

Nuuk illoqarfiuvoq ulapaarfik, pinngortitami, suliffimmi, peqqissutsimut tunngasuni, inooqatigiinnermi allaniluunniit eqeersimaartunik inulik.

Nuup pinngortitaa aamma taamaappoq. Illoqarfik Nuuk pinngortitarsuarmut misissugassaqqissumut sanilliullugu mikisuararsuuvoq. Pinngor-

titarli naatsorsuutissaaneq ajorpoq, ilaannimi seqinnareriarluni silarluleriasaarsinnaasarmat. Taamaattumik pinngortitamut tulluarsarneq ilikkarneqartarpoq, kiisalu pinngortitap naatsorsoruminaanneranut ataqqinninneq ajukkunnerlu ilikkarneqartarlutik. Kisiannili Nuup pinngortitaa pissarititanik ulikkaarpoq, soorlu piniagassanik, naasunik, paarnanik, pupinnik soorunalimi aamma guldinik, saviminissanik minnerunngitsumillu qaarsoq ISUA, ilisimatuup kalaallip Minik Rosingip kemiskimik nunarsuarmi uumassusilinnik pisoqaanerpaanik nassaarfia.

Nuuk aamma nuummiorpassuarnik ulikkaarpoq. Nunamit allameersuugaanni imaluunniit Kalaallit Nunaanni allamit takkukkaanni, taava imminut nuummiutut taasoqarsinnaava?:

Aap, Nuummi najugaqaruni Nuummilu inuuneqaruni, taava Nuummiuussaaq.

I nuit qanittumit ungasissumiillu isikkunik tunuliaquttanillu nassarlutik takkuttut, Nuuk illoqarfittut assigiinngisitaartunngortippaat. Nutaamik eqqarsarneq, ileqqut nutaat, pissutsillu nutaat Nuummik nunarsuarmioqataalersitsisut nutarsaasullu nassartarpaat.

Illoqarfimmi illuliortaaseq takuunnarlugu, qanga illuliortaatsitoqqanit, qatanngutigiinniat illulioriaasiinit, forstanderit illutoqaannit ullutsinnilu illulioriaatsinut nutaanut arriitsumik ineriartorusaarsimasut takuneqarsinnaapput.

Tamarmik assigiinngitsunik qalipaasersukkat.

Nuuk akerlilerneqarsinnaanngitsumik Kalaallit Nunaanni illoqarfiit pingaarnersaraat,

tamannalu nukittoqutaavoq akuerisassaq, pissusissamisoorpormi pisortat siulersorneqarfii suliffeqarfiillu annerit illoqarfiit pingaarnersaanni inissisimanissaat.

Oqaluttuarisaanerup kinguneri Nuummiinnaanngitsoq Kalaallit Nunaannili tamani takuneqarsinnaapput. Nuuk tassaavoq politikkikkut oqalliffiupilussinnaasoq, maanili aamma Kalaallit Nunaanni politikkikkut aalajangigassat pingaarutillit aalajangerneqartarput. Naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni assigiinngitsuneersuupput. Kommunalbestyrelsimi ilaasortat kommuunerujussuup ataani illoqarfinnit nunarfinniillu katersugaapput. Nuummi suut tamaasa ataqatigiipput. Oqaluttuarisaanerup kinguneri Nuummut sunniuteqarnikuupput sulilu sunniuteqarlutik, uagulli ilutsinni pereersut, pisut pisussallu aamma illoqarfimmik qalipaasersueqataapput.

Tamakku tamaasa inunnik sivikitsumik sivisunerusumilluunniit takkuttoqartuaannarneranik pisooqataapput.

Eqqarsartaatsinik isumassarsianillu nutaanik nassartuaannarput. Suliffeqarfinnik kisimi sunniinngilaq aammali inuit peqataapput imaluunniit isiginnaartuullutik. Alutornartunut sunnertinnaqaaq, mutit eqqarsaatigalugit imaluunniit politikkikkut inuiaqatigiilluunniit aningaasaqarnerat eqqarsaatigalugu allarpassuillu.

Illoqarfik qanoq nittarsaanneqassava?

Illoqarfiup nittarsaanneqarnera pappiliaminermi nittartakkami allamiluunniit kisimi takuneqassanngilaq, misigineqassaaq inuuffigineqarluni kinaassutsimulli aamma ilaatinneqalerluni.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

I lloqarfimmik nittarsaassineq innuttaasunik kivitassaminik kattussissaaq, mumikkaannilu innuttaasut aamma kivitseqataasussaallutik.

Nuummiut Colourful Nuummi pingaarnerpaapput, taamaasillutillu illoqarfimmik nittarsaassinermi ambassadøriullutik. Nuummiut tassaapput Colourful Nuummik piviusunngortitsisut. Tassaapput Colourful Nuuk.

Saqqummiinermut atatillugu hashtag atorlugu unammisitsisoqarpoq, #clourfulnuuk atorlugu kikkut tamarmik assilisaminnik ikkussisinnaallutik. Taakku aqqutigalugit innuttaasut tikeraallu #colourfulnuuk takutissinnaavaat.

Assit sorliit taggerneqarsimanersut soqutigissagukku Instagrammikkut, Twitterikkut Facebookikkut imaluunnit internetikkut #colourfulnuuk ujarsinnaavat.

Saqqummiinermut ilassutitut nittarsaassineq Arctic Winter Gamesimut Nuummi 2015-imi ingerlanneqartumut attavilerneqarpoq. Ilaatigut qalipaatit assigiinngitsut assillu atornerisigut, kiisalu Arctic Winter games sioqqullugu ingerlanneqarneranilu nuna tamakkerlugu pisiniarfiutillip, Pisiffik, puussianik assigiinngitsunik Colourful Nuuk nittarsaallugu sanapput. UB

21

Foto: Mads Pihl - Visit Greenland

Colourful Nuuk CITY BRANDING I GRØNLAND Som enhver hovedstad er Nuuk typisk udskældt, og tit ikke anset for at være ”det rigtige billede af Grønland”.

Men hvad er det rigtige billede af Grønland? Er det en lille bygd, hvor det primære erhverv er fiskeri? Hvad er egentlig grønlandsk?

Grønland blev frem til 1990’erne portrætteret som en gang glansbilleder fra fordums tid, men er det hvad Grønland er? Er det hvad 22

Nuuk er? Nej, Nuuk, og Grønland i det hele taget, er ikke en serie af glansbilleder, det er så meget mere indholdsrigt end det.

I den spæde start af 2014 stod 3 konsulenter, fra hhv.

Visit Greenland, Sermersooq Business Council, samt en Master studerende i Tourism Administration fra George Washington University, og skulle prøve at finde en ny city branding til Nuuk.

Man står med en hovedstad som er hovedsæde for størstedelen af de store grønlandske virksomheder, samt hovedsædet for regeringen og storkommunen Kommuneqarfik Sermersooq.

En hovedstad som altid har

været anset for ikke at være repræsentativ for landet.

Samt de virksomheder som er i Nuuk, hvad enten branchen var fiskeri, byggeri, turisme, de offentlige institutioner oa., ikke rigtig talte det samme sprog, marketingsmæssigt.

Alle skulle have deres helt egen unikke branding af dem selv, hvilket er fint nok, men det overordnet billede blev diffust.

Hvad er Nuuk for en ting?

Man vendte simpelthen hele spanden på hovedet og fik vendt de negative omtaler til forcer og fik forbundet dem alle således at det blev til en branding som omfavnede alle de forskelligheder der er i og omkring Nuuk, og Grønland.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

Resultatet blev til ”Colourful Nuuk”. ”Hvorfor?”, ”Hvordan?” var mange de spørgsmål der blev stillet i starten da brandingen blev lanceret.

Det blev til 4 kerneværdier i Colourful Nuuk som alle bunder i de forskelligheder som byen byder på, både fysisk, samfundsmæssigt, erhvervsmæssigt og historisk.

EKSPERTPANEL Af: Sarah Thode Andersen

Kerneværdierne som er essensen i brandingen er: ■ Formet af naturen Aktiv, Tilpasningsdygtige, Ydmyge, Respektfulde, Inspireret, Ressourcefuld ■ Mangfoldigt lokalsamfund Innovativ, Imødekommende, Multikulturel, Fleksibel ■ Hjertet af nationen Dynamisk, Målrettet, Visionær, Stolt, Forbundet ■ En Arktisk metropol Trendsættende, Travl, Kontrastfyldt, Kosmopolitisk

Det lyder alt sammen som floskler som man snildt kan slynge om sig, men når man begynder at gå ind og sætter billeder og beskrivelser på, så begynder puslespillet at danne et billede af Nuuk.

Ikke kun Nuuk som en by i Grønland, men en oprigtig beskrivelse af en by og dens mange facetter som gør at den bliver farvestrålende på alle måder. Det er dens natur, indbyggere, historie og erhverv som gør Nuuk til den, den er, den dag i dag.

Nuuk er en aktiv by, bestående af aktive mennesker, hvad enten det er i naturen, arbejdsmæssigt, rekreativt, socialt eller andet.

Det samme er naturen som omkranser Nuuk. Nuuk er blot en lille smørklat blandt et væld af grønlandsk natur som skriger efter at blive udforsket. Naturen er dog også lunefuld, hvor det det ene øjeblik kan være solrigt og det næste kommer der en storm.

Så man lærer at tilpasse sig naturen og lære at være ydmyg og respektfuld overfor de luner som naturen byder på. Men Nuuk’s natur byder også på et væld af naturlige ressourcer, i form af fangstdyr, urter, bær, svampe, og selvfølgelig guld, jern, og ikke at forglemme ISUA klippen hvor den grønlandske forsker, Minik Rosing, fandt kemiske spor efter verdens ældste liv på jorden.

Nuuk byder også på en hel by fyldt med dem man typisk omtaler som ”Nuummiuttere” (i ental er det Nuummioq), dvs. dem som bor i og kommer fra Nuuk. Men som udefrakommende, hvad enten det er fra et andet lokalsamfund i Grønland eller fra et helt andet land, kan man så kalde sig ”Nuummioq”?

Ja, man bor i Nuuk, man lever i Nuuk, og dermed er man Nuummioq.

Alle disse facetter og baggrunde som folk fra nær og fjern bidrager med til Nuuk, gør at byen bliver en smeltedigel af alt. De medbringer nytænkning, nye traditioner, nye indtryk, som alle gør at Nuuk bliver mere global og innovativ. Blot ved at se på arkitekturen i byen, kan man se hvordan det stille har udviklet sig, fra de gamle inuit ruiner, Herrnhut bygninger, gamle forstanderbygninger og frem til moderne bygninger.

Alle med hver deres farvepalet.

Nuuk er uomtvisteligt Grønlands hovedstad og det skal man favne, det er en force i sig selv, det er kun naturligt at man i hovedstaden anbringer hovedsæderne for offentlige institutioner og store og mellemstore virksomheder. Historien har sat sine spor, ikke kun på Nuuk men også på hele Grønland. Nuuk er stedet hvor de politiske debatter kan blive rødglødende, men det er også her at de vigtige beslutninger i Grønland bliver foretaget. Regeringen er sammensat af lokal politikere fra hele landet. Kommunalbestyrelsen er sammensat af lokalpolitikere fra de byer og bygder som er under storkommunen. Alt bliver forbundet i Nuuk. Historien har ligeledes været med til at sætte sit præg på Nuuk og gør det fortsat dd. og det er vores, ikke kun Nuuk, fælles fortid, nutid og fremtid, som er med til at farve byen som den gør.

Alt dette, i sig selv, bidrager med at der altid er en strøm af mennesker der kommer kort- eller længere varigt igennem byen. De er hele tiden er med til at bringe nye tanker og idéer med sig. Dette påvirker ikke kun erhvervene men også de mennesker som enten er en del af strømmen eller som er tilskuer til dette.

Man bliver konstant præget af nye indtryk, modemæssigt, politisk, samfundsøkonomisk oa.

Så hvad skal en city branding? En city branding skal ikke blot ses på et stykke papir eller en website eller andet, den skal mærkes og leves, ikke blot som et brand, men som en identitetsfølelse.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

En city branding skal kunne gøres forenelig med det lokal samfund som den skal løfte, og omvendt. Nuummiutere er kernen i Colourful Nuuk og dermed også de naturlige ambassadører for city brandingen. Det er Nuummiuterne som gør at Colourful Nuuk bliver et autentisk brand. De er Colourful Nuuk.

Der er blev i forlængelse af lanceringen afholdt hashtag konkurrencer for alle hvor man kunne tagge sit billede eller billeder med #colourfulnuuk. Igennem disse kunne både lokale og besøgende vise deres #colourfulnuuk.

Skulle du være interesseret i at se hvilken billeder der er blevet tagget kan du søge på Instagram, Twitter, Facebook eller sågar på Internettet på #colourfulnuuk.

Som en forlængelse af lanceringen blev brandingen knyttet sammen med Arctic Winter Games som blev afholdt i Nuuk i 2015. Hvor man blandt andet benyttede de forskellige farver og billeder, samt op til og under Arctic Winter Games valgte den landsdækkende butikskæde, Pisiffik, at lave flere varianter Colourful Nuuk indkøbsposer.

Som noget andet så tog Nuuk’s lokale butikscenter, Nuuk Centret, rigtig godt imod brandingen. UB

23

Foto: Mads Pihl - Visit Greenland

Colourful Nuuk CITY BRANDING IN GREENLAND As any other capital city Nuuk is typically criticized and looked upon as not being ”a representative image of Greenland”.

But what is the representative image of Greenland? Is it a little settlement where the primary trade is fishing and hunting?

What does represent Greenlandic values?

Up till the 90’s Greenland have been portrayed with idyllic Codak moments of little sweet girls in the national costumes, polar bears, seals, hunters in traditional hunting clothes, flowers and such images portraying the old traditional values in a fairy 24

tale kind of way, but is that Greenland? Is that Nuuk?

I would dare to say “No”, Nuuk, and Greenland is so much more than that, there are so many more depths than these images portray.

In the beginning of 2014, two consultants from Visit Greenland, Sermersooq Business Council, along with a Master Student in Tourism Administration from The George Washington University, were put together with one purpose, to create a new city branding for Nuuk.

Here you are with a capital where the large companies have their seat of administration and naturally the seat of government for both the Self Rule Government and the Municipality Kommuneqarfik Sermersooq.

As the first thing you have a capital city that have been looked upon as not being representative for the whole country.

Second you have a mix of companies and governments that didn’t spoke the same language, marketing wise.

The all had to have their very own unique branding, which is fine but the overall picture got all blurred.

So what defines Nuuk? Well actually you just pour out the bucket and stir it up and start all over to connect the good things and bad things said about Nuuk and turn them into advantages and strengths. It became a city branding that embraced all these differences that surrounds and defines Nuuk and Greenland.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

The result was ”Colourful Nuuk”. ”Why?” and ”How?” were some of the questions that were raised when the branding were launched.

Four core values were identified as those that best defined “Colourful Nuuk”. All of these are rooted in the differences that the city can offer both physically, socially, commercially and historically.

EXPERTSPANEL By: Sarah Thode Andersen

The core values, which are the essence of the branding, are: ■ Shaped of Nature Active, Adaptive, Humbled, Respectful, Inspired, Resourceful ■ A diverse community Innovative, Open-minded, Multi-cultural, Eclectic, Savvy ■ Heart of the Nation Dynamic, Determined, Visionary, Proud, Connected ■ An Arctic Metropol Trendsetting, Bustling, Contrasting, Cosmopolitan, Neighbourly

They all sound like clichés that one can easily fling around but when you start to go deeper into the core values and put images and descriptions on them, the puzzle starts to make sense and portray a realistic image of what Nuuk is.

Nuuk isn’t just another city in Greenland and the “Colourful Nuuk” branding gives it a sincere image and description of a city and its many facets that makes it so colourful in every way. It is its nature, people, history and businesses that shapes Nuuk to the city it is.

Nuuk is an active city filled with active people, whether it is outside in the nature, workwise, recreationally, socially or other things. The same can be said about the nature that surrounds Nuuk.

Nuuk is just a little oasis in the abundance of nature.

The nature that surrounds Nuuk is just screaming to be explored. The weather can change rapidly, it can be sunny and clear blue skies and suddenly a snowstorm can appear out of nothing. So one learns to adapt to nature

and to be humble. The nature that surrounds Nuuk also offers an abundance of natural resources, like prey animals, herbs, berries, mushrooms, and of course gold, iron, and let us not forget the ISUA rocks where the Greenlandic scientist Minik Rosing found the first chemical traces after the oldest life on earth.

Nuuk has a whole city filled with the so-called ”Nuummiuts” (in singular “Nuummioq”). Nuummioq is a person residing in Nuuk. But can people, not native to Nuuk, call themselves Nuummioq?

YES! If you are residing and living in Nuuk, you are a Nuummioq.

People from all over Greenland and even from numerous countries have moved to Nuuk, and all the facets and backgrounds that they bring along with them are some of those assets that make Nuuk an interesting melting pot. They bring new ways of thinking, new traditions and impressions from all over the world and all of this makes Nuuk more global and innovative.

When looking at the architecture one can see how the city gradually have evolved from the old traditional inuit houses, Herrnhut buildings, old colonial houses and onwards to new modern buildings. All, with their own colour palette.

Nuuk is indisputably the capital of Greenland and this is a strength that has to be embraced. It is only a natural thing to have the seat of government and administration in

the capital city. History have had its course and have left its mark, not just on Nuuk but in the entire country. Nuuk is the place where all the political debates can become intensive but it is also here where all the important decisions are made. The government is a mix of politicians from all over Greenland. The municipal council is a mix of local politicians from alle the cities and settlements in the municipal. Everything is connected to Nuuk. And history shows that this have had an impact, not just on the Nuummiuts, but the entire population. This is not just the history of Nuuk that is formed here by the politicians it is the entire history of the nation.

It is our common past, present and future that is made in Nuuk and this is one of the things that make Nuuk colourful.

All of these things contribute to a steady stream of people that are in Nuuk for a shorter or longer stays. The stream of people bestows the Nuummiuts with new ways of thinking and ideas. This does not just affect the businesses and governments but also the people who are bystanders or somehow a part of the stream. One is always influenced by new impressions, whether it is fashion, politically, socioeconomically and so on.

A city branding has to be compatible with the community it pledges to and visa versa. The Nuummiuts are the core of “Colourful Nuuk” and thereby also ambassadors for the city brand. It is the Nuummiuts who authenticates “Colourful Nuuk”. They are Colourful Nuuk.

Interested in seeing the pictures of #colourfulnuuk? Try to enter the keyword #colourfulnuuk in Instagram, Twitter, Facebook or even on the Internet.

In continuation of the launch there have been hashtag competitions were everyone could upload their pictures using #colourfulnuuk.

Throughout these competitions people could showcase what they thought was Colourful Nuuk.

As an addition the branding was linked to the Arctic Winter Games, which were held in Nuuk in 2015. Some elements like the use of different colours and pictures of the colourful buildings, people and scenery was used in the Arctic Winter Games brand.

The nationwide chain store, Pisiffik, chose to produce various shopping bags with the pictures and branding from Colourful Nuuk. UB

So, what is the purpose of a city branding? A city branding is not only to be seen on a piece of paper, on a website and such. A city brand has to be felt and be alive among the people it affects. It is not just a brand, but also an identity.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

25

ALLAASERISAQ Allattoq: Helle Matthiessen, Greenland Holding

»NAMMINERSORTUNIK ANINGAASALIISOQANNGIPPAT ERNUMANARPOQ«

Photo: Ulrik Bang

Kalaallit Nunaanni pisortanit ingerlanneqartuni suliat arlallit ingerlapput, soorlu nutaanik mittarfissat mittarfiillu allilerneri, Inatsisartullu Nuummi illorsuassaat. Namminersortunilli aningaasaliisoqannginnera ajornartorsiutaavoq.

M

ittarfiit allilerneqarnissaannut, mittarfittaarnissanullu tunngatillugu kiisalu Nuummi inatsisartut illorsuartaarnissaannut tunngatillugu politikerit suliat PNS-mik Namminersorlutik Oqartussanit kiisalu taakku suliffeqarfiit pigisaannit aningaasalersorneqarlutillu ingerlanneqqassasut. PNS tassaavoq, »Pisortat-Namminersortut-Suleqatigiinnerat«. Nuummi inatsisartoqarfittaassamik kissaateqarnermut atatillugu, politikkerit oqaatigereerpaat pilersaarusiaq PNS-imik aningaasalerneqarlunilu ingerlanneqarsinnaasoq, Namminersorlutik Oqartussat Illuut A/S-illu suleqa-

26

tigiinnerisigut. Siunertaavoq Illuut A/S inatsisartoqarfissamik aningaasaliineq, sananeq ingerlatsinerlu akisussaaffigissagai, Namminersorlutillu Oqartussat qaammammut attartornermut akiliisassasut aningaasatigullu nalorninartorsiornernut isumannaajarneqassasut.

Ajornartorsiulli annertooq unaavoq: suleqatigiinnermi privatimik ingerlatsisoqanngilaq. Illuut A/S 100 %-mik Namminersorlutik Oqartussanit pigineqarpoq, taamaattumik nalorninartoqassappat Namminersorlutik Oqartussat akisussaaffik tamaat paarissavaa. Aningaasaleeriaaseq ingerlatseriaaserlu nutaaq

UNA BUSINESS · 3 · 2016

pilersaarusianut annertuunut pisortanit ingerlanneqarnikuni pigineqarnikunilu atorneqartarpoq. Assartuussinermut, ilinniartitaanermut, peqqinnissaqarfimmut, meeqqanik utoqqarnillu isumaginninnermut, timersornermut, kultuurimut pisortaqarfinnullu tunngasunik sanaartornermut attuumassuteqarput.

PNS assigiinngitsut arlaliupput, allaaserisamili matumani ilisarnaatit tunngaviusut eqqartorneqassapput, kiisalu Kalaallit Nunaanni PNS-imik iluarsaassiissutinik toqqaanermi iluaqutissaasinnaasut akornutaasinnaasullu eqqartorneqassallutik.

Misissueqqissaarnerit Pns ajunngitsuunerarPaat Danmarkimit misissueqqissaarnerit takutippaat PNS-it amerlanerit pilersaarusiaasut pitsaasut ajunngitsumillu aningaasaqartut, PNS-imilu pilersaarusiat arlallit naatsorsuutigisamit siusinnerusumik naammassineqartartut. Danmarkimi PNS-imik pilersaarusiat amerlanerit, allaffeqarfinni, atuarfinni assigisaannilu takussaanerupput. Allaffeqarfiit inissiallu pisariinnerupput akerlianili napparsimaviit timmisartoqarfiillu pilersaarusiaallutik ajornakusoortunik piumasaqaateqarlutillu nalorninartortallit. Qularnanngilarli siunissami Danmarkimi PNS-imik aaqqiissutit amerlanerit takusalerumaarigut, aamma pilersaarusiani ajornakusoornerusuni.

PNS-IMUT NAAGGAARNEQ? PNS-imut akerliunermik tunngavilersuutit isummanik tunngavigisanik imaluunniit nakkutilliinermik taamaatitsiniarnermik ersersitsisuukkajuttarput. Sooq privatit pisortatigut pilersaarusiat aningaasarsiutigissavaat? Sooq pisortat ingerlatsinermut isumaqatigiissutinut akisuunut sivisuunullu pituttugaassappat? Sooq avataanit pilersaarusiortoqassava nammineq pilersaarusiorsinnaagutta?

PNS-ip pitsaasup sanaartornermi ingerlatsinermilu naliginnaasumi aningaasartuutinit sanilliullugu, pilersaarusiornermi tamakkiisumik angisaasaqarneq pitsanngortissavaa. Imaassinnaasoq privatit pilersaarusiornerit aningaasarsiorfigissagaat, kisianni pisortat pisussaaffiginngilaat aningaasarsiornissartik, pisussaaffigaalli innuttanut pitsaasumik ingerlalluartumillu sullissinissartik. Privatimik ingerlatsisut aningaasarsilaassapput pisortallu aningaasanik sipaarlutik.

Qinigassaq allaassappat privatimik ingerlatsisut aningaasarsiornatik pisortat aningaasartuuteqarnerussapput.

Pns-iP Pitsaaqutai Aap, pisortat ingerlatsinermi isumaqatigiissutinut sivisuunut akisuunullu pituttorsimassapput. Kisianni iluaqutissartaa tassaavoq, siunissami aningaasartuutissat piviusut ernumagineqartariaqanngimmata. PNS ingerlatsivianut qaammammut aalajangersimasumik akiliisarnikkut, ukiunut 20-inut aningaasat atortussat naatsorsornissaat inissinnissaalu ajornarunnaassaaq. Tamatigut pisortatigut illuliortoqaraangat, pisortat ingerlatsinissaminnut aserfallatsaaliuinissaminnullu pisussaatitaapput, illup atornera naallugu atuuttussamik. Aserfallatsaaliuinissamut pisussaatitaaffik PNS selskabimiippat, aningaasat aserfallatsaaliuinikkut kinguleruttunut atorneqarsinnaajunnaassapput, Kalaallit Nunaannilu aserfallatsaaliuinikkut kinguleruttoqartaqisumi PNS-imi iluaqutissaq tamanna ersersitassaqqippoq.

Pilersaarusiat annertuut annertuumik aningaasalerneqartarput, Kalaallit Nunaallu timmisartoqarfinnut, atuarfinnut, umiarsualivinnut, kollegianullu atorfissaqartinneqartunut aningaasaliinissaminut akiliisinnaassuseqanngilaq.

Aningaasat arlaannit takkuttariaqarput, PNS-ilu aqqutigalugu privatimik ingerlatsisunik avataaniillu ikiorteqarluni aningaasaliineq, periarfissaavoq pitsaasoq.

ataatsiMoorussaMik neqeroorusioritsi PNS atorneqarnerani ilaatigut ikiorsiissutit tapiissutit illoqarfinni minnerni nunaqarfinnilu sullissinermut aningaasaliissapput, nunap atortulersugaanera pilersugaaneralu eqqarsaatigalugit.

PNS privatimik ingerlatsisunut aatsaat soqutiginaateqassaaq, aningaasarsiortoqarsinnaappat kiisalu assersuutigalugu Nuummi Ilulissanilu mittarfiit PNS-imik suliarinnittussarsiuunneqarpata, Kalaallit

UNA BUSINESS · 3 · 2016

Nunaanni suliffeqarfiit privatit pilersuinermi imminut akilersinnaasuinnaat ingerlatilissavaat, pisortallu avinngarusimasunik suli pilersuinissaminnut pisussaaffeqartariaqarlutik, tamannalu Kalaallit Nunaata aningaasaqarneranut innuttaanullu akisunerussaaq.

Iluarsiissut pitsaasoq tassaasinnaavoq pilersaarutit annaasaqarfiusussat pilersaarusianut iluanaaruteqarfiusussanut akulerunneri, taamaalillutik privatimik ingerlatsisut »poortugaq« ataaseq neqeroorfigissavaat, Kalaallit Nunaannilu illoqarfinni annerni, minnerni nunaqarfinnilu sullissineq qulakkeerneqassalluni.

Isumassarsiapalaajunngilaq PNS »ilumoortoq« malillugu, Inatsisartut ataatsimiittarfissuanik sananissaq ingerlatsinissarlu. Assigaa takornarialerinermi pilersaarusiat (assersuutigalugu Ilulissani visitorcenterit), atuarfiit, kollegiat, napparsimaviit utoqqaallu illui, kiisalu kommunimit pilersaarusiat, soorlu umiarsualiviit, timersortarfiit kiisalu inissialiornerit.

Suliffeqarfiilli avataanit takkuttut Kalaallit Nunaanni pilersaarusianut aningaasaliinissaannut aningaasarsiornissaannullu ersineq puigorneqartariaqarpoq, Kalaallit Nunaat akiliisinnaassuseqalissappat ingerlallualissappallu. Kalaallit Nunaata paasisariaqarpaa avataanit aningaasaliisut privatiusut, tikinnavianngitsut aningaasanik nassarlutik angerlarlutillu suuteqarnatik. Kalaallit Nunaat PNS-imut ilanngutissappat pissutsinik eqqumaffigisassaqarpoq. Privatimik ingerlatsisut Kalaallit Nunaanneersuunavianngillat, qularnanngitsumillu Kalaallit Nunaannut naleqqiullugu pilersaarusianut tamakkununnga misilittagaqarnerussallutik.

PNS-imik pilersaarusiat akisupput, ajornakusoorput, nalorninartortaqarput, Kalaallit Nunaannilu pisortat pilersaarusiornermi isumaqatigiissusiornermilu pikkorissarluarsimasunik ikiortissaqarlutillu siunnersorneqartariaqarput. PNSimi pitsaasumi aserfallatsaaliuinikkut kinguleruttoqarnavianngilaq, tamannalu aallartiffittut ajorisassaanngilaq.

27

PNS PILLUGU PAASISSUTISSAT ■ PNS ilisarnaataa tassaavoq pisortatigut suliffeqarfik illuliornissamut taamaallaat tuniniaaginnarnani, aningaasaliinerli, ilusilersuineq, pilersitsineq kiisalu siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu, ingerlatsineq aserfallatsaaliuinerlu ataatsimoortillugit tuniniaanermi neqeroorutigineqarnissaat.

■ Suliariumannittussarsiuussineq naliginnaasoq sanaartornermuinnaq neqeroorummik imaqartarpoq.

Sanaartugassanik suliassinneqartut piumasat aalajangersimasut aallaavigalugit neqeroortarput, akilu appasissoq pingaartinneqarnerpaasarluni.

Taamaattumik sanaartugassanik suliassinneqartut, sanaartornissaminnut neqeroorutertik sapinngisamik akikinnerpaamiitsinniartarpaat. Ilusilersuinerlunnermik kiisalu ingerlatsinerup aserfallatsaaliuinerullu akisuallaalernerinik kinguneqarsinnaavoq.

Sanaartornerup nalaani iluanaarutit ingerlatsinermi akisunerungaatsiartumi annaaneqarsinnaapput.

PNS-imi ingerlatsivik privatimik ingerlanneqartoq tunniunneqarsinnaasut tamaasa neqeroorfigissavaat, aningaasaliineq, sanaartorneq, ilusilersuineq, ingerlatsineq aserfal-

latsaaliuinerlu ukiuni 20-iniit 30-inut isumagineqartussanngorlugit. PNS-imi ingerlatsivik suliariumannittussarsiuussinermi ajugaasoq, isumaqatigiissutip ingerlanerani sanaartorneq, ilusilersuineq ingerlatsinerlu akisussaaffigissavaat, akerlianili sanaartornerup naammassineraniit isumaqatigiissutip atorunnaarnissaanut akilerneqartassallutik. Taamaattumik PNS-imi ingerlatsiviup tamakkiisumik pilersaarusiamut akikinnerpaanik pitsaanerpaanillu inerneqartitsinissartik akisussaaffigissavaat, siunissaq eqqarsaatigalugu PNS-imi ingerlatsivimmut iluanaarnarnerussammat. PNS-imik isumaqatigiissut akiliinernik appaasinnaavoq, PNS-imi ingerlatsiviup isumaqatigiissutaasut malinngippassuk.

PNS siunertaraa pilersaarusiap tamakkiisumik aningaasaqarnerata pitsaanerunissaa, ilaatigut naatsorsuutigalugu privatit pisortanit aningaasartuutitigut sunniuteqarluarnerussasut.

Taamatuttaaq nassuerutigineqarsinnaavoq sanaartornerup nalaani aningaasartuuteqarneruneq, siunissaq eqqarsaatigalugu pilersaarusiamik akikinnerulersitsissasoq, kiisalu ingerlatsinermi aningaasartuutit appasinnerulerlutik. Iluanaarut alla tassaavoq pisortani akiliisinnaassuseqarluarneruneq, PNS-imi naliginnaasumi

sanaartornermut aningaasaliissutit PNS-imi ingerlatsivimmit suliarineqartarmata.

Aningaasartuutit qimerlooreeriarutsigit PNS-imi nalorninarsinnaasoqarpoq.

Naliginnaasumik akisussaaffimmik nammattuusut, tassaapput nalorninarsinnaasunik siumut takunnereersinnaallutillu ajornartorsiummik aqutsilluarnerusinnaasut. Pisortat naliginnaasumik kinguaattoornernut assaanermi nassaarnermit, silarlunnermit, aningaasat naleerukkiartornerinit ernianilluunniit tunngasunit aallaaveqarsinnaasunik akisussaaffeqarput.

PNS-imi ingerlatsiviup sanaartornermi ingerlatsinermilu nalorninartut »naliginnaanerusut« akisussaaffigai.

Isumaqatigiissut atorunnaarpat naliginnaasumik pisortat illuliaq akeqanngitsumik, akimilluunniit isumaqatigiissutaasumik akiliinikkut tigussavaat.

■ PNS-ip tunngaviusumik sakkuutaasiviani nutaarsiassaqanngilaq. Suliarinnittussarsiuussinermut attartortitsinermulluunniit eqqaanalaarsinnaavoq. Aammattaaq nunap aningaasaani imaluunniit erniani nalorninarsinnaasunik qulaajaariaaseq takuneqarsinnaavoq. UB

Start af ny forretning?

Huskøb?

Virksomhedsoverdragelse?

Generationsskifte?

Selskabsetablering?

Vi hjælper dig med at komme godt fra start

28

Nuna Advokater Qullilerfik 2, 6.

Postboks 59 3900 Nuuk, Greenland Tlf: (+299) 32 13 70 email: email@nuna-law.gl www.nuna-law.gl

Ilik aqqutigalugu peqatigiiffiit akikillisaavigineqarlutik angalasinnaanerisigut illit peqatigiiffiit “timmisinnaanngussaaq” £-0 !77<ধ+!£<+< !0-0-££-9!!ă+-2'7!82-00<; -8 8''2£!2& 6'7!ধ+--ă-; !0-0-22'8<9<1-0 !2+!£!9-22!!2-99!!22<; 6'8-!8)99--=37W 0-0-££-99!!=-+-2'7!8;<; ;!99!!66<; 6'7!ধ+--ă-; ধ1'89382'81-0fT -£-22-!8ধ;!!2'81-0fT 0<£;<8-1-0 -2<22-££< -9<1!+-22-22'81-0 9-<2'8;!£-22-0 9!11-9!££-; -ħ!8;!00!1- >>>W9632938W!-8+8''2£!2&W+£ !22'8;<2'8<9<2-0 6!!9-9!99!89-38-;W

29

KLUMME Af: Helle Matthiessen, Greenland Holding

»UDEN PRIVATE INVESTORER PÅ BANEN ER DET RISIKABELT«

I Grønland er der mange offentlige projekter i gang, bl.a. udvidelser af lufthavnene og en ny Inatsisartut bygning i Nuuk.

Problemet er, at der ingen private investorer er med.

Photo: Ulrik Bang

I

forbindelse med ønsket om udvidelser af lufthavne i Ilulissat og Nuuk samt en ny Inatsisartut bygning i Nuuk, har politikere udtalt, at projektet kan finansieres og drives i et »OPP« (Offentligt-Privat Partnerskab, red) mellem Selvstyret og Selvstyreejede selskaber. Inatsisartutbygning i Nuuk skal drives i OPP mellem Selvstyret og Illuut A/S. Hensigten er, at Iluut A/S financierer, opfører og driver den nye Inatsisartut bygning, og Selvstyret betaler en månedlig husleje for arrangementet, hvorved Selvstyret skulle være sikret mod alle finansielle risici. Det samme gælder for Selvstyretårnet i Nuuk Center, der angiveligt er opført i et OPP mellem Selvstyret og Illuut A/S. Men i virkeligheden er projektet 100% offentligt ejet, drevet og finansieret, idet Illuut A/S er ejet af Grønlands Selvstyre.

30

Problemet er, at der er ingen private aktører er i det samarbejde. Hvis Grønland vil have gang i »rigtige« OPP-projekter til offentlige bygninger, lufthavne eller visitorcentre, må der udenlandske investorer på banen.

Denne forholdsvis nye form for financiering og drift anvendes i forbindelse med store projekter, som traditionelt set har været offentligt finansieret og offentligt ejet og drevet, men som nu lægges i privat regi. Det drejer sig om anlæg og byggeri indenfor bl.a. transport, uddannelse, sundhed, børne- og ældrepleje, sport, kultur og offentlige bygninger. Der findes mange forskellige variationer af OPP, men de grundlæggende karakteristika ridses op i denne artikel, efterfulgt af en diskussion om, hvilke fordele og ulemper, der kan være ved at vælge OPP-løsninger i Grønland.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

ANALYSER VISER AT OPP ER GODE Analyser fra Danmark viser, at de fleste OPP’er er gode, sunde projekter, der kører rigtig godt og med en god økonomi, og mange OPP-projekter bliver færdiggjort langt tidligere end forventet.

På listen over danske OPP projekter finder man mest kontorbygninger, skoler og lignende. Kontorbygninger og boliger er forholdsvist nemme at have med at gøre, hvorimod sygehuse og lufthavne er projekter med helt andre komplekse krav og risici. Det er dog helt sikkert, at vi i fremtiden vil se mange flere OPP-løsninger i Danmark, også på projekter af mere kompleks karakter.

NEJ TIL OPP? Argumenter imod OPP er ofte ideologiske, eller afspejler modstanden mod at afgive kontrol. Hvorfor skal vi lade private aktører tjene på offentlige projekter? Hvorfor skal det offentlige binde sig til lange og dyre driftskontrakter? Hvorfor skal nogen udefra stå for projekterne, når vi selv kan?

Et godt OPP gør totaløkonomien i et projekt bedre end med traditionel anlægs- og driftsfinansiering. Det kan godt være, at private aktører kommer til at tjene på projekterne, men det er ikke offentlige myndigheders eksistensberettigelse at drive forretning; det er at levere god og effektiv service til borgerne.

De private aktører tjener lidt, og det offentlige sparer penge. Alternativt ville de private aktører ikke tjene noget, men det offentlige ville bruge flere penge.

FORDELE VED OPP I GRØNLAND Det offentlige binder sig til lange og dyre driftskontrakter, ja. Men fordelen er, at man ikke behøver bekymre sig om de faktiske, fremtidige omkostninger. Med en fast månedlig betaling til OPP-selskabet bliver det nemt at lave budgetter og afsætte penge 20 år frem i tiden.

Hver gang der bygges nye offentlige anlæg, får det offentlige alligevel en FAKTA OM OPP ■ OPP er en forkortelse for et »offentligt-privat partnerskab«. Denne forholdsvist nye form for finansiering og drift anvendes i forbindelse med store projekter, som traditionelt set har været offentligt finansieret og offentligt ejet og drevet, men som nu lægges i privat regi. Det drejer sig om anlæg og byggeri indenfor bl.a. transport, uddannelse, sundhed, børne- og ældrepleje, sport, kultur og offentlige bygninger.

■ Den klassiske licitation omfatter kun anlægsfasen. Entreprenørerne byder på opgaven under nogle givne forudsætninger, og en lav pris vægter altid højt. Entreprenørerne afgiver derfor deres tilbud alene med fokus på, hvordan anlægsfasen kan gøres så billig som muligt. Det kan betyde, at designet ikke er optimalt eller at drift og vedligeholdelse bliver meget dyrere end nødvendigt. Hvad man vinder på anlægsfasen, kan man tabe på den efterfølgende meget dyrere drift.

drifts- og vedligeholdelsespligt, som ikke forsvinder, så længe anlægget er i brug. Når vedligeholdelsespligten ligger hos et OPP-selskab, kan pengene ikke allokeres til andre områder med fare for vedligeholdelsesefterslæb, og med Grønlands historik for vedligeholdelsesefterslæb er denne fordel ved et OPP væsentlig at fremhæve.

Store projekter kræver store investeringer, og Grønland har ikke likviditet til at investere i de lufthavne, havne, skoler og kollegier, der er behov for. Pengene skal komme et sted fra, og finansiering gennem et OPP med udenlandske, private aktører er en fornuftig løsning. Skal Grønland indgå i OPP’er, er der forhold, der bør gives særlig opmærksomhed.

De private aktører vil ikke være her fra Grønland, og de vil sandsynligvis have mere erfaring med sådanne projekter, end Grønland har. OPP projekter er dyre, komplekse og risikobetonede, og det offentlige Grønland bør sikre specialiseret assistance og rådgivning i planlægningsog aftalefasen.

BYD PÅ EN SAMLET PAKKE Et andet forhold er brugen af OPP på områder, hvor krydssubsidiering finansierer servicen i mindre byer og bygder, her tænkes der især på infrastruktur og forsyning. Et OPP vil kun være inter-

■ I et OPP byder OPP-selskabet (som er private aktører) på hele pakken, altså både finansiering, anlæg, design, drift og vedligeholdelse i kontrakter, der som regel løber i en periode på 20 til 30 år. Det vindende OPP-selskab er ansvarlig for byggeri, design og drift i kontraktens løbetid og får til gengæld en fast betaling fra den dag byggeriet står færdigt, til den dag kontrakten udløber. Det er således op til OPP-selskabet at finde de smarteste, billigste og bedste løsninger for projektet som helhed, idet besparelser på lang sigt vil give en større gevinst til OPP-selskabet. OPP aftalen har en indbygget incitamentsstruktur, der bestemmer nedslag i de faste betalinger, såfremt OPP-selskabet ikke lever op til de aftalte ydelser.

■ Målet med OPP er altså en bedre totaløkonomi på projektet, bl.a. med forventningen om, at den private aktør er mere kosteffektiv end det offentlige. Vi ser desuden en erkendelse af, at en dyrere anlægsfase kan reducere de fremtidige driftsomkostninger og

essant for en privat aktør, såfremt der er indtjening at hente, og hvis f.eks. lufthavne i Nuuk og Ilulissat udbydes i OPP, risikerer Grønland, at de private virksomheder driver de rentable dele af forsyningskæden, mens der fortsat er en offentlig forpligtelse til at forsyne de afsidesliggende steder, hvilket sandsynligvis vil blive dyrere for Grønland økonomisk og ikke mindst menneskeligt.

En løsning kunne være at flette underskudsgivende projekter ind i de overskudsgivende, så de private aktører skal byde på en samlet pakke, og dermed sikre Grønland service i både de større byer og de mindre byer og bygder.

Det er slet ikke nogen dum idé at bygge og drive en ny Inatsisartut bygning i et »rigtigt« OPP. Det samme gælder projekter inden for turisme (f.eks. visitorcenter i Ilulissat), skoler og kollegier, sygehuse, plejehjem og kommunale projekter som havne, sportsanlæg og endda boligbyggeri. Men frygten for at udenlandske virksomheder investerer i og tjener penge på grønlandske projekter, er nødt til at vige for fordelene ved at få likviditet til landet og dermed få gang i hjulene.

Grønland er nødt til at indse, at private udenlandske investorer ikke kommer med deres penge, uden også at hente noget med hjem igen. I et godt OPP vil der ikke opstå vedligeholdelsesefterslæb, og det er da ikke et helt dårligt udgangspunkt. derved give et billigere projekt på sigt. En ekstra gevinst er det lavere likviditetstræk i det offentlige, idet anlægsinvesteringen i en klassisk OPP foretages af OPP-selskabet.

■ Foruden det økonomiske aspekt er der også en særlig risikofordeling i et OPP. Tommelfingerreglen er, at den part, der bedst kan forudse og håndtere en risiko, bærer den. Det offentlige vil normalt bære risikoen for forsinkelser pga. arkælologiske fund eller ekstremt vejr samt inflation og renterisici. OPP-selskabet bærer de mere ”almindelige” anlægs- og driftsrisici.

■ Efter endt kontraktperiode overtager det offentlige normalt anlægget gratis eller til en aftalt pris. OPP’ets grundlæggende værktøjskasse er der således ikke noget nyt i. Det minder lidt om licitation, lidt om joint venture og lidt om leasing. Desuden er der en snært af den slags risikoafdækning, man ser på f.eks. valuta- eller rentemarkedet med brugen af derivater som sikringsinstrumenter. UB

ARTICLE By: Helle Matthiessen, Greenland Holding

»IT IS RISKY WITHOUT PRIVATE INVESTORS«

Photo: Ulrik Bang

In Greenland, many public projects are in progress, including new and expansion of airports and a new Inatsisartut building in Nuuk. The problem is that there are no private investors.

I

n connection with the desire for expansion of airports in Ilulissat and Nuuk and a Inatsisartut building in Nuuk, politicians stated that the projects can be financed and operated in a PPP (Public-Private Partnership, ed.) between the government of Greenland and a company called Illuut A/S. The Inatsisartut building in Nuuk will be operated in a PPP between the Government of Greenland and Illuut A/S. The intention is that Iluut A/S is funding, constructing and operating the new Inatsisartut building, and the government of Greenland will pay a monthly rent for the facility, which the government will secure against all financial risks. The same goes for the parliament building in Nuuk Center, allegedly listed in a PPP between the government and Illuut A/S. In fact, the project is 100% public owned, operated and funded, as the government of Greenland owns Illuut A/S. The problem is that there are no private companies in the partnership. It is nec-

32

essary to get foreign investors on board if Greenland wants to do »real« PPP projects for public buildings, airports or visitor centers.

This relatively new form of finance and operation is used in connection with large projects, which have traditionally been publicly funded and publicly owned and operated, but now will be in the private sector. It is about plants and construction, in particular transport, education, health, child and elderly care, sports, culture and public buildings.

There are many different variations of PPP, but the basic characteristics are outlined in this article, followed by a discussion on the advantages and disadvantages when selecting PPP solutions in Greenland.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

ANALYSIS SHOWS THAT PPPS ARE GOOD Analyses from Denmark shows that most PPPs are good, and are common sense projects that run really well with a good economy, and many PPP projects will be completed much earlier than expected.

Danish PPP projects are usually office buildings, schools, etc. Office buildings and homes are relatively easy to deal with, whereas hospitals and airports projects have completely different and complex requirements and risks. However, it is quite positive that we will see many more PPP solutions in Denmark in the future, also on projects of a more complex character.

NO TO PPP? Arguments against PPP are often ideological or reflect reluctance to give control. Why should we let private entrepreneurs earn on public projects?

Why should the government commit to longer and more expensive operation contracts? Why should anyone from the outside help with the projects when we can do it by ourselves?

A good PPP makes the economics of a project better than with traditional construction and operational funding. It may well be that private companies are going to make money on the projects, but it is not the public authorities raison d’être of doing business; it is to provide good and efficient services to citizens.

The private companies will earn a little, and the government will save money.

Conversely, the private companies do not earn anything, but the government would spend more money.

ADVANTAGES OF PPP IN GREENLAND Yes, the public is committed to long and expensive operation contracts. The advantage is that it is not necessary to worry about prospective costs. With a fixed monthly payment for the PPP company it becomes easy to estimate costs and to set aside money for the next 20 years. Whenever there is construction

of new public facilities, the public still gets an operations and maintenance obligation, which does not disappear as long as the facility is still in use.

When the maintenance obligation is on the PPP company, the money cannot be assigned to other areas without the danger of maintenance backlogs, and with Greenland’s history of maintenance backlog this is an advantage to emphasize.

Large projects require large investments, and Greenland does not have the liquidity to invest in the airports, ports, schools and colleges that are required.

The money must come from somewhere and funding through a PPP with foreign private businesses is a reasonable solution. Should Greenland engage in PPPs, some factors should be given special attention. The private operators would not be from Greenland and they will likely have more experience with such projects than Greenland has. PPP projects are costly, complex and risky and the Greenland government should ensure specialized assistance and advice in the planning and agreement phase.

BID ON A PACKAGE Another consideration is the use of PPPs in areas where cross-subsidization finances services in small towns and settlements, especially for infrastruc-

ture and supply. A PPP will only be interesting for an operator if there are profits to be had, and if, for example, airports in Nuuk and Ilulissat offered a PPP, Greenland would take the risk that private companies operate the profitable parts of the supply chain, while there is still a public commitment to provide for the most outlying locations, which will probably be more expensive for Greenland economically and not in the least humanly. One solution could be to merge the loss-making parts into the profitable ones with the private companies bidding on a package, thus ensuring Greenland service in both major cities and the smaller towns and settlements.

It is not a bad idea to build and operate a new Inatsisartut building in a ‘true’ PPP. The same applies to projects in tourism (e.g. Visitor Center in Ilulissat), schools and colleges, hospitals and nursing homes and municipal projects such as ports, sports facilities and even housing. But fear that foreign companies invest and make money on projects in Greenland has to give way to the benefits of getting liquidity for the country and thus get the wheels in motion.

Greenland has to realize that private foreign investors do not come with their money without a return on their investment. In a good PPP there will not occur a maintenance backlog, and that is not an entirely bad starting point.

FACTS ABOUT PPP ■ PPP is short for a ‘public-private partnership’. This relatively new form of finance and operation is being used in connection with large projects, which have traditionally been publicly funded and publicly owned and operated, but now fall into the private sector. It’s about plants and construction, in particular transportation, education, health, child and elderly care, sports, culture and public buildings.

■ The classic invitation for competitive biddings only covers the construction phase. Contractors are offered a contract for the engagement under some given conditions, and agreements usually depend on a low price.

Contractors therefore presented their offer focusing only on how the construction phase can be done as cheaply as possible. This approach may mean that the design is not optimal or that the operation and maintenance will be much more expensive than necessary. What you win in the construction phase, you can lose on the subsequent very expensive operation.

■ A PPP features a PPP company (which is a private business) on the whole package, so that the financing, construction, design, operation and maintenance contracts usually run for a period of 20 to 30 years. The winning PPP company is responsible for the construction, design and operation of the project and in return receives a fixed payment from the day the construction is complete until the day the contract expires. It is up to the PPP company to find the smartest, cheapest and best solutions for the project as a whole, since savings in the long term will give a bigger profit to the PPP company. The PPP agreement has a built-in incentive structure that determines the reduction in the fixed payments if the PPP company fails to meet the agreed services.

■ The purpose with a PPP is thus a better overall economy on the project, under the assumption that private businesses are more effective on cost than the public sector. We also acknowledge that a more expenUNA BUSINESS · 3 · 2016

sive construction phase can reduce future operating costs and result in a less expensive project in the long term. An extra advantage is the lower cash outflow in public monies, since capital investment is provided by the PPP company. Besides the financial aspect, there is also a special allocation of risk in a PPP. The rule of thumb is that the party that can best anticipate and manage risk carries it.

The public will usually bear the risk of delays due to archaeological findings, extreme weather, inflation and interest rate risks. The PPP company bears the more »normal« construction and operating risks.

■ After completing the contract, the government usually takes over a plant for free or at an agreed price. The PPP approach is basically nothing new. It’s reminiscent a little bit of tenders, a little bit about joint ventures and a little bit about leasing. Furthermore, there is a touch of the kind of hedging, looking at the example of the currency or interest rate market with the use of 33 derivatives as hedging instruments. UB

Photo: TNG

34

UNA BUSINESS · 3 · 2016

COPENHAGEN ECONOMICS Allattoq: Signe Rølmer, Seniorøkonom Copenhagen

True North Gems Greenlandip akiliisinnaajunnaarnera

KALAALLIT NUNAANNI AATSITASSARSIORNIKKUT AJORNARTORSIUMMIK ITINERUSUMIK ERSERSITSIVA? Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorneq aallartisarniapiloorpoq. Aatsitassarsiortussat neriunaatillit qanittukkut akiliisinnaajunnaarnerat, Kalaallit Nunaanni piiaanissamut politikkikkut malitassaliornerullu piiaanissamut akornutaanerat takutippaat.

True North Gems Greenland (TNGG) Kalaallit Nunaata kujataata kitaani rubininik safirinillu piiaaniartoq, sivisuumillu utaqqisaq oqallisaaqisorlu, qaammaterpaaluit aningaasaliisussanik ujaasereerlutik septembarimi 2016-imi akiliisinnaajunnaarnertik nalunaarutigaat. Guultit nalingi apparnerisa kingunerisaanik guultisiorfiup Nalunap 2013-imi matuneranit, arlallit naatsorsuutigisimagaluarpaat tunisassiornermik pilersaarusiaq nutaaq aallartissasoq. Ajoraluartumilli TNGG aningaasaliisussat kingulliit iluatsissimanngilaat (USD 12-15 mio. missaanigooq), rubininillu piianissap siunissaa nalorninartorsiulerluni. Kalaallit Nunaannulli qujanavissumik LNS Greenlandimit TNGG-mik piginneqataasumit aningaasat pisariaqartinneqartut pissarsiarineqarput, aatsitassarsiornerlu sivisuumik uninngareerluni, matunuuna rubinisiorneq aatsitassarsiortutut siullertut inississinnaanngorpasippoq. Iluanaarnerli mumeriaannaavoq.

Sooruna Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorneq taama aallartinniaasaartigisoq?

Kalaallit Nunaata aatsitassai allanit pilerinannginnerugamik? Taamaattoqarunanngikkaluarpoq. Ujarassiuut arlallit nalilerpaat sermersuup aakkiartornera ilutigalugu, Kalaallit Nunaanni aatsitassat neriunaatillit amerlissasut1. Aatsitassarsiornermi aningaasaleerusuttunik

1 Danmarkimi Kalaallit Nunaannilu ujarassiuut misissuineratGeologiske (GEUS), assersuut takuuk: http:// www.geus.dk/minex/go23.pdf

ujaarlernermi unammillernartut makkuusinnaapput: atortussanik amigaateqarneq, nukissiorneq, ilinniarsimasunik sulisukinneq kiisalu Kalaallit Nunaanni akuersissummik piniarnerup arriinnera.

Taamatuttaaq Kalaallit Nunaat aatsitassarsiorfittut suli misilittagaqarpiannginnera eqqarsaatigineqarsinnaavoq, aningaasaliisussat isaannit navianarsinnaalluni. Taamaattoq Kalaallit Nunaanni oqartussat politikkerillu Fraser Institutep ukiumoortumik aatsitassalerisunut apersuineranni aatsitassarsiorfissat soqutiginassusaannik takutitsisussami, Kalaallit Nunaata aatsitassarsiorfissani 109-jusuni 24-tut inissisimanera toqqissisimanartinnguatsiarpaat2.

Kisianni nunat Fraserimi inissisimalluarnerusut Kalaallit Nunaanniillu sivisunermik aatsitassarsiornikut, soorlu assersuutigalugu Europami saviminiliorfiit annersaat Sverigemiittoq, aatsitassarsiorfimit soqutiginassusaat misissoqqissaarpaat. TNGG-ip sioqqullugulu London Mining Greenlandip3 akiliisinnaajunnaarnerat, Kalaallit Nunaanni ajorluinnartoqannguatsiarneranut ersersitsipput.

Aningaasaliisussammi nunarsuarmi suliassanut allanut soqutiginninnerupput.

Aningaasaleeqataanissamut unammineq qularnanngitsumik sakkortoqaaq.

Taamaattumik Canadap avannaani nunap ilaani Fraserimi qaffasinnerusumik inissisimasuni, taamaattorli Kalaallit Nunaata silaannaanut, tikikkuminaanneranut atortussanillu amigaateqarneranut assersuunneqarsinnaagaluartuni, aningaasaqarnikkut Kalaallit Nunaattulli siuariarnissamik kissaateqaramik aatsitassarsiornissat soqutiginarsarlugillu

2 Fraser Institute Annual survey of Mining Companies (2015)

siuarsarpaat. Assersuut piviusoq tassaavoq provinsimi Quebecimi naalakkersuinikkut siunertaq Plan Nord. Aningaasat CAD 80 mia. atorlugit Plan Nord ukioq 2035 tikillugu, nunap atortulersugaaneri tunngaviusut aatsitassarsiornissamullu pisariaqartut aningaasalersussavai.

Aningaasat atorneqartussat eqqarsaatigalugit, piffissami qaninnermi Kalaallit Nunaat suliniutinut taamaattunut unammillersinnaanissaa ilimananngilaq.

Taamaattumik Kalaallit Nunaat, nunap naalakkersuisuisa oliamut aatsitassarsiornermullu siunertaannut, Kalaallit Nunaanni atajuartussanik aatsitassarsiorfinnik tallimanik qulinilluunniit peqalernissaanut eqqarsaat allanngortittariaqarpaat.

Ukiut ingerlanerini Copenhagen Economicsimi Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorsinnaanerup pilerinassusaa sukumiisumik misissornikuuarput, inernilerparpullu Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorneq aallartissappat, oqartussat suliaq allaanerusumik ilumoorsaarnerusumillu ingerlattariaqaraat. Taamaaliortoqarsinnaavoq assersuutigalugu Task Forcemik pilersitsinikkut, sukkasuumik ajornartorsiutaasinnaasunik aaqqiissutaasinnaasunillu nassaarsinnaasussanik, Kalaallit Nunaanni aatsitassarsiorneq soqutiginarsarniarlugu saaffiginnittartussanik. Nunap atortulersugaanera, nukissiorfiit sulisussallu amerliartorneri kiisalu ataasiaannarluni oqartussanut akuersissummik qinnuteqarsinnaalernissaq pisariaqarsorinarput. Task forcep suliaanut ilassutitut, Kalaallit Nunaanni Naalakkersuisut task forcep siunnersuutai malittariaqarpaat, allannguutaasariaqartunut pimoorussinertik takutikkusukkunikku. Kalaallit Nunaanni politikkikkut allannguinerussaaq, kisianni aatsitassarsiornikkut allannguisoqassappat pisariaqartinneqarpoq. UB

3 Savimernit akiisa apparnerisa Sierra Leonemilu piiaaffik annerpaap inissisimaffiani ebolamik nappaalasoqarnerata kingunerisaanik, London Mining 2014-ip ingerlanerani aningaasatigut nalorninartorsiorpoq. London Mining 2014-imi Isuani piianissap aallartinnissaa sioqqullugu akiliisinnaajunnaarpoq.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

35

Photo: TNG

36

UNA BUSINESS · 3 · 2016

COPENHAGEN ECONOMICS Af: Signe Rølmer, Seniorøkonom hos Copenhagen Economics

Er True North Gems Greenland’s konkurs et symptom på et dybere,

UNDERLIGGENDE PROBLEM FOR EN GRØNLANDSK MINEINDUSTRI? Mineindustrien i Grønland kæmper for at komme i gang. Den nylige konkurs af et lovende mineprojekt er seneste bevis på, at politikken og reguleringen på mineområdet i Grønland hæmmer udvindingen af landets mineraler.

Efter flere måneders søgen efter kapital gik det længe ventede og meget omtalte rubin- og safirprojekt i Sydvestgrønland i stå, da selskabet True North Gems Greenland (TNGG) i september 2016 indgav sin konkursbegæring. Mange havde ellers forventet at dette projekt ville blive det første til at opstarte produktion efter guldminen Nalunaqs nedlukning tilbage i 2013 efter et stærkt fald i guldprisen.

Desværre var det ikke muligt for TNGG at rejse den sidste nødvendige kapital (angiveligt i omegnen af USD 12-15 mio.1), og for en stund var rubinminens fremtid uvis. Heldigvis for Grønland har LNS Greenland, underleverandør og medejer af TNGG, rejst den nødvendige kapital og i skrivende stund ser det ud til, at rubinminen igen er med i kapløbet om at blive det første mineprojekt efter lang tids tørke på den front. Ulempen ved held er blot, at det kan vende.

Hvorfor kæmper mineindustrien i Grønland sådan for at komme i gang?

Tilbyder Grønlands undergrund ringere projekter end andre steder? Formentlig ikke. Mange geologer vurderer, at Grønlands geologi med stor diversitet i mineralforekomster og aflejringer, har et stort potentiale, som vokser i takt med, at indlandsisen trækker sig tilbage.2 Årsagen til mineindustriens udfordringer synes mere at skulle findes i nogle af de øvrige aspekter, som er bestemmende for investeringsattraktivitet, såsom mangel på tilgængelig infrastruktur, energi, 1 True North Gems Greenland er gået konkurs i avisen KNR (6. september 2016) 2 Geologiske undersøgelser i Danmark og Grønland (GEUS), se fx http://www.geus.dk/minex/go23.pdf

faglært arbejdskraft og potentielt også den relativt langsommelige procedure for licensansøgninger i Grønland. Dertil kommer at Grønland fortsat er relativt uprøvet som mineland, hvilket føjer yderligere til landets risikoprofil’ set fra et investor-synspunkt. Alligevel synes både grønlandske myndigheder og politikere at finde en vis tryghed i Grønlands rangering som nummer 24 af 109 mineområder opgjort af tænketanken Fraser Institutes i deres årlige rundspørge blandt mineselskaber, der giver en indikation af minenationers attraktivitet.3 Men selv lande med bedre rangering i Fraser og længere traditioner inden for minevirksomhed end Grønland, fx Europas største jernproducent Sverige, ser i øjeblikket attraktiviteten af deres mineindustrier efter i sømmene. Historien om TNGG’s konkurs, og London Mining Greenland4 før den, peger da også på, at noget måske er galt i Grønland. Investorerne bliver i hvert fald væk til fordel for projekter andre steder i verden.

Konkurrencen om kapital er uden tvivl benhård. Netop derfor arbejder regioner i Nordcanada, der rangerer højere i Frasers index, men ellers på klima, tilgængelighed og mangel på infrastruktur kan sammenlignes med Grønland, på at tiltrække og fremme de projekter, der er så afgørende for den transformation af økonomien som også Grønland ønsker sig. Et konkret eksempel er regeringsprogrammet Plan Nord i den provinsen Quebec. Med et budget på CAD 80 mia. skal Plan Nord frem mod 2035 finansiere den basale infrastruktur, der er nødvendig for udvinding af provinsens naturressourcer.

3 Fraser Institute Annual survey of Mining Companies (2015)

Målt på økonomiske ressourcer er det meget usandsynligt, at Grønland kan konkurrere med den slags initiativer i den nærmeste fremtid. Derfor må Grønland finde en anden vej frem mod den grønlandske regerings mål i olie- og mineralstrategien om en permanent portefølje på 5-10 miner i Grønland.5 I Copenhagen Economics har vi igennem årene arbejdet indgående med potentialet af en mineindustri i Grønland, og vores konklusion er, at beslutningstagere i Grønland må gribe sagen an på en helt anden og mere seriøs måde end hidtil, hvis den grønlandske mineindustri skal komme i gang. Det kunne fx ske ved at nedsætte en hurtigtarbejdende task force med sigtet at identificere de problemer og mulige løsninger, der må og skal adresseres på kort-, mellemlangtog langt sigt for at øge attraktiviteten af den grønlandske mineindustri. Emner som infrastruktur, tilgang til energi og arbejdskraft samt en omstrukturering af proceduren for licensansøgninger til en egentlig one-stop-shop hos myndighederne, kunne tænkes at blive relevante. I forlængelse af task forcens arbejde må den grønlandske regering, Naalakkersuisut, følge op på og gennemføre task forcens anbefalinger for at bevise sin seriøsitet og dedikation til at foretage de nødvendige ændringer. Det ville være et paradigmeskift i grønlandsk politik, men det er et nødvendigt et, der kunne blive vendepunktet for mineindustrien i Grønland. UB

5 Grønlands Olie- og mineralstrategi 2014-2018, p. 7.

4 London Mining var i finansielle vanskeligheder igennem 2014, foranlediget af en stærkt faldende jernpris, ebolaudbrud i Sierra Leone, hvor selskabets største mine var placeret sammenmed en retssag mod mineselskabet Glencore. London Mining fik konkurs før produktionen på det grønlandske Isua jernprojekt kunne komme i gang i 2014.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

37

Photo: TNG

38

UNA BUSINESS · 3 · 2016

COPENHAGEN ECONOMICS By: Signe Rølmer, Seniorøkonom hos Copenhagen Economics

IS TRUE NORTH GEMS GREENLAND’S BANKRUPTCY A SYMPTOM OF

AN UNDERLYING PROBLEM FOR A GREENLAND MINING INDUSTRY? Mining projects in Greenland are struggling to get started. The bankruptcy of a key Greenlandic mining project is just the most recent piece of evidence that current policies and regulatory framework for mining in Greenland hampers exploitation of its mining potential.

In September, the long awaited and much spoken-off ruby and sapphire project in South West Greenland came to a halt when True North Gems Greenland (TNGG) filed for bankruptcy after months of unsuccessful search for funding. The project was by many firmly believed to become the next project to start production after the Nalunaq gold mine closed down in 2013 following a strong decline in the gold price. Unfortunately for TNGG, securing the last bit of financing (apparently in the region of USD 12-15m1) proved too difficult and for a period of time the future of the ruby mine was uncertain. Luckily for Greenland, subcontractor and co-owner of TNGG, LNS Greenland, recently raised the last outstanding funds and, at the time of writing, the ruby mine still looks like a runner up to become the project to overturn Greenland’s mining dry spell.

The bad thing about luck though, is that, at some point, it might turn.

behind the industry’s problems seems to be rooted in other determinants of investment attractiveness, such as the lack of available infrastructure, energy, skilled labour and potentially also the rather lengthy licensing procedures in Greenland. Adding to the ‘risk profile’ of Greenland is the yet unproven concept of Greenland as a mining jurisdiction.

Still, Greenlandic authorities and politicians seem to find comfort in Greenland’s position in the annual investment attractiveness index performed by Fraser Institute, where Greenland ranks 24th out of 109 jurisdictions in total.3 Even countries with better Fraser rankings and longer traditions in mining than Greenland, e.g. Europe’s primary iron ore producer Sweden, are currently looking into and evaluating the attractiveness of their mining industries from an investment point of view. Interestingly, the case of TNGG, and London Mining Greenland4 before it, indicate that something may be ‘off’ in Greenland after all; investors seem to shy away from Greenland, implicitly revealing an investor preference for other jurisdictions than Greenland.

Why is mining in Greenland struggling?

Does Greenland host less interesting projects than the rest of world? Probably not. Actually, many geologists seem to believe that the geological potential in Greenland is very promising, holding a great diversity in mineral deposits and mineralisation styles, growing as the inland ice withdraws.2 Rather, the reason

Without doubt, competition for financing is fierce. Realising this, regions in Northern Canada, comparable to Greenland by means of climate, accessibility and infrastructure deficit, but with better Fraser rankings, work actively to attract and promote the projects that can enable the economic transformation that also Greenland is longing for. An example is Quebec’s Plan Nord; a government program with a budget of 80 billion Canadian dollars to be invested towards

1True North Gems Greenland er gået konkurs in Greenlandic newspaper KNR (6th September 2016)

3 Fraser Institute Annual survey of Mining Companies (2015)

2 Geological Survey of Denmark and Greenland (GEUS), see e.g. http://www.geus.dk/minex/go23.pdf

4 London Mining struggled with finances throughout 2014 sparked by a sharp decline in the iron ore price, an ebola break out in Sierra Leone where the company’s biggest mine was based, alongside a dispute with mining company Glencore, and finally went bankrupt before entering into

2035 in infrastructure necessary to the development of resources in the North.

In terms of the financial resources, it is unlikely that Greenland will be able to compete with these type of schemes in the foreseeable future. Hence, Greenland must find a different path towards reaching the government’s goal of a permanent pool of 5-10 operating mines as laid out in the Greenlandic Mineral strategy.5 Copenhagen Economics has worked extensively with the potentials of the Greenlandic mining industry, and in our experience, policymakers in Greenland must take a much more highly profiled and serious approach than ‘business as usual’. This could imply appointing a designated and fast working task force with the objective to identify the key issues (and potential remedies) that must be addressed in the very short, medium and long run in order to increase attractiveness of the mining industry.

One could imagine topics such as infrastructure, availability of energy and labour, and a restructuring of the current permitting process into a proper onestop-shop to come up. In response, the Greenlandic government, Naalakkersuisut, must follow up and follow through on the task force’s recommendations to prove to the outside world its seriousness and determination to make these necessary changes. That would indeed be a shift in policy, but a much-needed one that could turn the tide for mining in Greenland. UB

5 Greenland’s Oil and Mineral Strategy 2014-2018, p. 7.

production with its Isua iron ore project in 2014.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

39

ILISARITITSINEQ Allattoq Maren-Louise P. Kristensen

ANGUT TUNNIUTIINNARNEQ AJORTOQ Jens Lars Lange meeraallunili aalisartutut inuussutissarsiuteqalerpoq, 2008-mili talimi aappaa annaavaa innarluutilittullu inuuneqalerluni. Tunniutiinnarnanili aallarteqqippoq. Qanoq iliorluni? Aalisartup nuliatalu misigisatik oqaluttuaraat.

»Jens Lars qanorippa? Unnuaq aportissimavoq..« Akivara naamik unnuaq uagutsinni sinippoq ajunngilaq. Immaqagooruna salloqittartissimasugut, taava telefoni ilivarput. Sianertup aappaa nilliaasattuinnaavoq apersorpoq, umiatsiamik aportissimanerarpaa napparsimavimmukaannerarlugulu. Anaanakkuinut sianerniarsarigaluarama tupaqqanermik paatsiveeruppunga, taxanilli napparsimaviliarpunga, matulu ammatsiarnerinnaani Jens Larsiusoq ilisarivara, Jens Lars Langep nulia, Lykke oqaluttuarpoq.

Aallaruppaat

Kalaallit Nunaanni illoqarfik takornariarfiunerpaasartoq, qaleralinniarfiusorlu Ilulissat ullaajuvoq. Jens Lars Lange aappanilu Lykke Sandgreen suliartussallutik tuaviungaaramik kuninnatillu avissaarput. Jens Lars Lange ningitsiniarluni ullaakkut umiatsiaaqqaminik avalappoq.

15-inilli ukioqarluni Ilulissani aalisartunngorami aalisartutut inuussutissarsiuteqarneq sungiusimavaa.

Ullaaq taanna Ilulialuit tikikkamigit arriilleriarluni ingerlaqqilerpoq. Ornitani kisiat isigaa, naluaalu umiatsiamik allamik tunuminiittoqartoq. Tusaaasaqalerpoq, kingumullu qiviarluni umiatsiaaqqap sukkasoorujussuulluni aporpaa umiatsiaalu qarsullugu. Jens Lars Lange qunoriarluni taliminik niaqquni asserlugu peqeriarpoq kingusinaareerlunili. Aquuteralaap talia sequtserpaa amiinnarmik talia talerperleq atatilerlugu.

– Sekundtialuinnaat eqqaamasaaruppunga. Aquut paaralugu aportippunga, silaarutereernermalu kingorna qiviarpara umiatsiaaqqap allap qarsutereersimallunga tunginnut kaajallattoq. Umiatsiara aallartinniaraluarlugu paasilerpara motooria aserorsimasoq, oqarfigaaralu umiatsiaanut ikisariaqarlunga. Anniangaarama qanorluunniit oqaluttuarissallugu naluara. Atisakka alittoqqapput, talerali tigummisariaqarpara niugalu tutisin40

naanngilaq. Aporsisup umiatsiaaraanut nuukkama napparsimaviup ataanukaateqquvunga, apuukkattalu aporsisoq oqariartorluni qummukarasuarpoq.

Taamaalinerani uumarusussuseqaqalunga niuniarsarigaluarpunga, niugali qupinnguallattuinnaavoq, sunaaffami napisimasoq, Jens Lars oqaluttuarpoq.

Uumarusussuseqarneq Jens Lars sininniaannalersutut misigimalerpoq, nuliani ernertillu isigilertarpai sunaaffami takorluuilluni. Napparsimavimmi uninngasup igalaakkut takulerpaa angut sissami aaginnaalluni nalasoq, ikiortissat kalerrinneqarmata portørit akiuserlutik nakorsaq peqatigalugu arpallutik takkupput, asulu aqqusineqanngitsumiikkami innarsuusaallunilu.

– Takkummata eqqaamavara sapileqqallunga. Suli sininniaannavippunga, misigisimallungali sinileruma inuunera kipissasoq. Kigutikka kimmaqattaarpakka, sinilerusunnanga. Napparsimavimmut isilerlungalu qungasera milippoq, sunaaffami aaverutilerlunga.

Taamaalinerani nulia kigutileriffimmeereerluni suliffimminut uteqqammersoq kammalaataat sianerpoq.

– Tupaqqarpaseqaluni apersorpaanga UNA BUSINESS · 3 · 2016

Jens Lars annertuumik ajoqusersimammat Nuummiit nakorsat marluk tikipput, Ilulissallu napparsimavianni suliarineqarsinnaanngimmat Ilulissaniit aallariartunnialerpaat. Nulia kalerrippaat ilaassammat poortuiartupallaqqullugu.

Tuaviinnaq poortuiartoreerluni uterami napparsimavimmi nakorsap oqarfigaa timmisartoq mikimmat inissaqanngitsoq ilaasinnaanngitsorlu. Allatut ajornartumik ambulancet paapoorlutik mitttarfiliartut isigiinnartariaqarpai.

– Biilinik aallarmata angerlarniarsarisunga nakorsap oqaluunniarsaraanga. Inuit isigisut qiasinnaanngilanga, ajoqigamali uteriiserpoq oqaluukkumallunga.

Tuparujussuaqqavunga. Nassuiaappaanga qanoq ajoqusersimatigisoq.

Ulloq taanna napparsimavimmiit ilisimatittarpaannga qanoq innersoq.

Unnuakkullu kalerrippaannga Islandimut aallaruttariaqaraat inuunera ulorianartorsiorpallaaqimmat, Islandimi sianiutinut katiterisartoqarluni suliarineqarsinnaassammat. Aamma ullaanngortoq sianeqqipput uimagooq talia kipisariaqaraat, uimali kalerreqqaaqqusimagaanga.

Suna tamarmi uppernanngilluinnarpoq, isigisakka soorlu iseriattuinnaasut sininneqarpianngilangalu. Nuummut malittussaagaluarlugu Nuukkoorlunga Islandimut malippara, aqaguanilu aatsaat malippara, Lykke oqaluttuarpoq.

Talia kipivoq Ilulissat Islandimiit 1.400 km pallillugit ungasitsigivoq, aatsaallu akunnerit marluk missaanni timmisartoqqaarluni tikitassaalluni. Lykke Sandgreen uinilu ippassaammat ullaakkut nalinginnaasumik qimannerat mumisinneqarpoq.

– Tupinnartorujussuuarmik qaatutsinneqartarpunga. Talera ikkussuussimavaat peqquaanngalu inussakka aalateqqullugit. Aalatissinnaannginnakku pussuaraluarpaat malugisaqanngilangali.

Itersarneqaqqikkama talera toqusimanerarlugu oqaluttuuppaannga, toquffiatalu nalaani kipisariaqartoq paasitippaannga. Eqqaamasaaruppunga, kingornali akueriinnartariaqarpara. Suna tamaat soqqissinnaajunnaarlugu imminut nalilerpunga. Aavariaqqissinnaanngilanga, aalisariaqqissinnaanngilangalu, Jens Lars Lange nassuiaavoq.

Nulia Islandimut apuukkami uimi talia kipereersimavaat. Uia aalisartoq nukittooq maanna nunami allarluinnarmi allatut oqaaseqarfiusumi aappaannaanik taleqarluni siniffimmi nalavoq.

– Tikikkama nukittuniarsarivunga, kisianni ajorpoq. Ineerannguami matoqqasumiippoq, bakteriaqalinnginniassammat poortoqqavoq taliatalu kipinera pullattupilussuuvoq. Qujanartumik angaara Islandimi najugaqarpoq, kalaalerlu napparsimavimmi oqalutsiusoq assorsuaq iluaqutigaakka, Lykke oqaluttuarpoq.

Jens Larsip ullut marluk siulliit suliaritereernermi kingorna eqqaamasaqarpianngilaq.

gut. Ilaanni aperisariaqartarpugut: »Iffiat alersilluunniit?«.. Kingornali illartaqaagut, Lykke nassuiaavoq, tamannalumi aamma pissutissaqartoq maanna Jens Larsimi takussutissaavoq.

Pinngortitaq uterfigeqqippaa Ilulissanut utereernitta kingorna aasarissuuvoq qatsungasuaannarlunilu.

Seqinersuaq avannaani kaaviinnarpoq, aalisartuujuarsimasumullu tamanna artornarpoq. Aasakkummi aalisartut pisamaffigisarpaat, aalisartullu tamarluin-

narmik pisinnaasut ullut tamarluinnaasa aallakaasarput. Jens Lars rullestolemiippoq susinnaananilu isiginnaaginnartariaqarpoq.

– Asimi angalaneq nuannarisorujussuullugu soqqissinnaajunnaarnera aliasuutigeqaara. Misigissutsit oqaluttuariuminaapput. Aggustili naalersoq gipsera peerpoq pisussinnaalerlungalu.

Unnukkulli sinissinnaajunnaartalerpunga, ilaannilu ullut pingasut sisamallu ataannartumik sininngiivippunga. Angalarusukkaluarnermik. Taanna ajornerpaatut eqqaamavara. Eqqarsaatikka angalan-

Iffiat alersilluunniit Aappariit Ilulissanut uteramik pisarnermisulli inuunerat ingerlajunnaarpoq. Ullut tamaasa illumi inuit marluk inuussutissarsiutaarupput. Jens Lars aalisartuarsimasoq angerlarsimaannartunngorpoq.

– Tamatta aliasuttorujussuuvugut.

Uteraluaratta suliaritinnera aseruuttoorpoq, aamma Nuummukartariaqarluta.

Katillugit qaammatit marluk Islandimiillutalu Nuummiipput. Ilulissanut uteratta uanga ilinniartunngorpunga, pisussinnaanngitsoq nammineersinnaanngitsoq qimattarlugu ajorpoq, nulia taama oqaluttuarnermini attortilluinnarpoq qulliilu nakkaalerput.

– Annernarisaqaara imminut ikiorsinnaanngitsoq pisussinnaanngitsorlu qimattarlugu, uangalu ilinniartariaqarlunga. Sutigut tamatigut inuunerput mumippoq. Sapaatip akunneranut 400kr. kommunemiit pisartagarai, taamaakkaluartoq amigartoornikuunngilagut, kisianni naammattusaareqqissaartariaqartarpu-

Jens Lars Lange nuliilu Lykke Sandgreen

UNA BUSINESS · 3 · 2016

41

ermiipput, timerali susinnaanngilaq.

Psykologimilli oqaloqateqartalerama siumut aallariartoqqilerpunga, nunallu timaanut nukittorsarlunga arriikkaluamik pisuttuartalerpunga, Jens Lars oqaluttuarpoq.

Taassuma pinngortitamut kisiivimmi pisuttuartalernini iluaqutigeqaa. Pisuttalernerminiit periarfissat ammallattaalerput, uninngaannarusunnanilu kommunemut oqaloqatiginnereernermi kingorna Piareersarfiup qamusiorfimmi illerfiliorfimmilu sulisalerpoq.

– Tassani sulilernera tallima aappaanik saamimmik sulinermik ilinniarfioqaaq, meeraallungali assiliaatissatut aalisariutitut pinialunnermullu atortussanik qamusiorneq ataatagalu aalluttarsimagatsigu qamusioqqittalerpunga.

Piumaneqaqaat Jens Lars Langep saamiinnarminik assiliaatissatut qamusiai illoqarfimmi nuannarineqaqaat. Siornatigut talerpiugami saamimmik sulineq ajorpoq, qamusiaali takuinnarlugit inuup illuttut talillip soorlu suliarisimasai. Inuit qanga aalisarnikkut

piniarnikkullu angallataat angerlarsimaffimmi assiliaatissatut sukkinnartunnguaqanngitsumik sanaat Ilulissani angerlarsimaffinni assiliaatigineqarput.

– Nunami sulilerneq stresssernaraara, kiffaanngissuserlu maqaasillugu. Neriuttuaannarnikuuvunga qaqugumulluunniit aalisartunngoqqikkumaarlunga, Jens Lars oqaluttuarpoq tamannalu ukioq manna 2016-imi aasaagaa piviusunngortippaa. Ukiut arfineq-pingasut aalisartutut inuuniuteqarunnaariarluni maajimi aalisartunngoqqippoq. Nukkani ilagalugu nammineq umiatsiaminik aalisaqqittalerpoq namminerlu neqitsersueriarluni ningittakkersortalerluni.

– Sapigaqaraangama anguniarsarisarpara. Imminut aperisarpunga qanoq ilioruma angusinnaanerlugu. Ulloqartarpunga illuttut talilinnut usorullunga, imminulli piumaffigalunga angorusutakka angusarpakka, naak ajutuunngikkallarnernit arriinnerugaluarlunga. Eqqarsaatigisarpara uattut nalaataqartoqarpat qanoq issusera takuneqarsinnaaqqullugu, uniinnaratik uattut ingerlaqqissinnaasut.

Jens Lars Langellu takutippaa piumas-

suseqaraanni angorusutat anguneqarsinnaaasut. Nunarsuarmi inuussutissarsiutit ulorianarnersaannik inuussutissarsiuteqarneq, illuinnaanik talilittut inuuneqaleraluarluni uniinnanngilaq. Ullorlu manna tikillugu allanik aamma ujartuisimavoq, timikkut pisinnaasani killeqalernerisa kingorna aappanilu taxanik automatgearinik ingerlataqalernermikkut. UB

Ukiuni 30-ini nunarsuarmi aalisagaqarfifig ginnerpaami 30 år i verdens bedste fifissk ke eområde

42

UNA BUSINESS · 3 · 2016

PORTRAIT Af: Maren-Louise P. Kristensen

EN MAND DER IKKE GIVER OP Jens Lars Lange har levet som fisker siden han var teenager, men siden han mistede sin arm i 2008 har han levet som invalid. Han gav dog ikke op og fortsatte. Hvordan gjorde han det? Læs om fiskeren og hans kone fortælle om deres oplevelser.

Det er morgen i Grønlands største turistby Ilulissat. Jens Lars Lange og konen Lykke Sandgreen havde så travlt med at tage på arbejde, at de ikke nåede at kysse som de normalt plejer. Jens Lars Lange tager på langelinefiskeri i sin jolle.

Det har han levet af siden han som 15 startede som fisker. Han sænker farten da han sejler gennem isskosser, men fortsætter igen. Jens Lars ser kun frem mod der hvor han skal hen, uden at ane båden bagved. Han hører noget og da han vender sig om, bliver han ramt af en meget hurtig jolle, som sejler hen over hans jolle. Meget forskrækket beskytter Jens Lars sit hoved med sin arm. Men det er for sent. Jollen rammer hans arm og armen hænger nu kun sammen med huden.

– Jeg mistede fatningen i løbet af sekunder. Jeg blev ramt mens jeg holdte roret og kom først til bevidsthed igen, efter jollen havde ramt mig. Jeg prøvede ellers at starte motoren men den var ødelagt, og jeg sagde til føreren at jeg skulle ombord på hans jolle. Jeg havde så store smerter at jeg ikke ved hvordan jeg skal forklare det. Mit tøj var revet i stykker og jeg var nødt til at holde min arm. Jeg kunne ikke bevæge med mit ben pga. smerter. Da jeg steg ombord på jollen som ramte mig, bad jeg føreren om at sejle mig til hospitalet, da vi ankom løb manden op til hospitalet for at meddele dem min ankomst. Min livsvilje var stærk. Jeg prøvede at stige af, men havde store smerter i benet fordi jeg havde brækket mit ben, fortæller Jens Lars Lange.

Vil overleve Jens Lars Lange havde det som om han skulle falde i søvn. Han blev ved med at se sin kone og søn, - det viste sig dog at han hallucinerede. En patient på sygehuset så Jens Lars, der lå med blod over det hele og meddelte hurtigt personalet, hvorefter portører kom efter ham med båre og en læge. Stedet som han lå i er

Bliver fløjet væk

vanskeligt at komme til.

– Da de ankom kan jeg huske at jeg følte, at jeg ikke kunne klare det længere. Jeg var meget søvnig, men havde på fornemmelsen at jeg skulle dø hvis jeg faldt i søvn. Jeg blev ved med at bide i tænderne for at holde mig vågen.

Da vi ankom til sygehuset blev min hals stoppet til. Det viste sig at jeg havde mistet meget blod.

På det tidspunkt var konen netop vendt tilbage til arbejdet fra tandlægen, da deres ven ringede hende op.

– Vores ven ringede chokeret og spurgte »Hvordan har Jens Lars det? Han var indblandet i en ulykke i nat..« Jeg svarede at han sov hjemme og at han havde det fint. Måske havde nogen løjet om os tænkte jeg, så jeg lagde på.

En anden ringede og råbte nærmest og spurgte om det samme, han sagde at hendes mand var blevet ramt af en båd, han lå på sygehuset. Jeg prøvede at ringe til hans forældre, men vidste ikke hvad jeg skulle gøre på grund af chokket. Jeg tog en taxa til sygehuset og kunne straks genkende min mand, da døren åbnede, fortæller Jens Lars Langes kone Lykke Sandgreen.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

Da Jens Lars’ skader var for store til at behandles i Ilulissat, kom to læger og var nødt til at få ham fløjet væk fra Ilulissat.

Man underretter konen om at hun skal hjem og pakke, fordi hun skal med. Da hun kom tilbage efter at have pakket, sagde lægen til hende at hun ikke kunne komme med, fordi der ikke var plads da flyveren er for lille. Der var desværre ikke noget hun kunne gøre, end at se på ambulancen køre væk.

– Lægen prøvede at tale til mig, efter bilen var kørt væk. Jeg kunne ikke græde mens folk stirrede og lægen var ivrig efter at tale med mig. Han forklarede mig om min mands skader. Den dag holdte sygehuset mig underrettet om hvordan han havde det. Om natten meddelte de, at de var nødt til at sende ham til Island, fordi han var i livsfare og at de kunne behandle hans nerver derovre. Jeg blev ringet op om morgenen og blev fortalt at de var nødt til at amputere min mands arm. Min mand havde sagt at jeg skulle underrettes først. Alting føltes uvirkeligt og mit syn var sløret, jeg sov heller ikke ordentligt om natten. Jeg skulle ellers til Nuuk, men fløj til Island via Nuuk og fulgte ham først dagen efter, fortæller Lykke Sandgreen.

Armen blev amputeret Afstanden mellem Ilulissat og Island er op 1.400 km lang og man skal først flyve i to timer før man ankommer. Da Lykke ankom til Island, havde lægerne allerede amputeret hans arm. Manden som var en stærk fisker, ligger på en seng med en amputeret arm, i et fremmed lang og sprog.

– Jeg prøvede at være stærk da jeg ankom, men det var hårdt. Han lå i et isoleret rum og de havde pakket ham godt ind, for at undgå infektioner. Hans amputerede arm var meget hævet.

Heldigvis bor min onkel i Island og jeg

43

Jens Lars Langep saamiinnarminik qamusiai.

Jens Lars Lange byggede slæde med kun venstre hånd.

Jens Lars Lange has built this sledge using only his left hand.

44

UNA BUSINESS · 3 · 2016

fik meget hjælp af den grønlandske tolk i hospitalet, fortæller Lykke.

Jens Lars kan ikke rigtig huske noget, fra dagene efter operationen.

– Det var meget underligt når jeg blev vækket. De havde sat min arm fast og bad mig om at bevæge mine fingre.

De klemte ellers i dem fordi jeg ikke kunne bevæge dem, men jeg kunne ikke mærke noget. Da jeg blev vækket igen fortalte de at min arm var død, de var nødt til at amputere den del af armen der var død. Jeg mistede hukommelsen og var nødt til at acceptere det bagefter.

Jeg vurderede mig selv og tænkte at jeg ikke kunne gøre noget som helst igen.

Et liv uden at kunne tage på fangst eller fiske igen, forklarer Jens Lars.

Rugbrød eller strømper Da parret vendte tilbage til Ilulissat, var livet ikke som før. Lykke og Jens Lars’ hverdag var ændret fuldstændigt. Jens Lars Lange blev hjemmegående og der var ikke længere to indtægtskilder i hjemmet.

– Vi var meget kede af det. Da vi kom hjem, kom der betændelse i såret og vi var nødt til at rejse til Nuuk. Vi var i Island og Nuuk i sammenlagt en måned.

Da vi kom tilbage til Ilulissat startede jeg i skole. Det var hårdt at skulle forlade ham, når han ikke var i stand til at klare sig selv fortæller en rørt Lykke, med tårer i øjnene.

– Det gjorde ondt når jeg skulle forlade ham, når han ikke kunne gå eller hjælpe sig selv. Jeg var jo nødt til at gå i skole.

Vores liv blev vendt 180 grader. Han fik 400 kr. om ugen, men vi har aldrig

løbet tør for penge, selvom det betød at vi skulle spare meget. Nogle gange var vi nødt til at spørge: »Rugbrød eller strømper?«. Men vi grinte af det til sidst, forklarer Lykke.

Vender tilbage til naturen Efter vi var vendt tilbage til Ilulissat, var det sommer. vejret var godt og der var sol døgnet rundt. Fiskere har god fangst om sommeren, og næsten alle fiskere sejler ud hver dag. Jens Lars Lange sidder i en rullestol og kan intet foretage sig ud over at være tilskuer. Det var hårdt for den tidligere fisker.

– Jeg var meget ked af at være invalid, da jeg ellers elskede at sejle i naturen.

Det er svært at fortælle om mine følelser.

Men da august måned var forbi, blev min gips fjernet og jeg kunne gå igen. Men jeg kunne ikke falde i søvn om aftenen og nogle gange kunne jeg være vågen i tre-fire dage. Jeg kunne ikke sove af frustration. Det er det værste jeg kan huske. Mine tanker var i et andet sted, men min krop kunne ikke gøre noget.

Men efter jeg begyndte at snakke med en psykolog skete der fremgang og langsomt begyndte jeg at gå ture i naturen for at hente styrke, erindrer Jens Lars.

Han havde meget gavn af at gå ture alene i naturen. Af det begyndte mulighederne at åbne sig og da han ikke ville kede sig hjemme, henvendte han sig til kommunen og fik et arbejde i Piareersarfiks værksted der laver slæde og kiste.

– Det var en udfordring at skulle arbejde med min venstre arm, da jeg begyndte at arbejde i værkstedet. Siden barnsben

UNA BUSINESS · 3 · 2016

har jeg bygget slæder med min far og jeg begyndte på det igen.

Populære slæder Jens Lars’ slæder har han lavet med sin venstre arm. Da han var højrehåndet før, arbejdede han aldrig med sin venstre arm, men når man ser hans slæder, skulle man tro de var lavet med to hænder. Inuitternes gamle fangstredskab af perfekt håndværk. Slæderne er populære i byen og pynter mange af byens hjem.

– Det var stressende at arbejde på land og jeg savnede friheden. Jeg har altid drømt om at blive fisker igen fortæller Jens Lars, som gjorde sin drøm til opfyldelse i sommeren 2016. Otte år efter han blev skadet og måtte holde op med at fiske, var han blevet fisker igen.

Sammen med sin lillebror begyndte han at fiske igen i sin egen båd, samt selv sætte madding på og fiske med langline.

– Når der er noget jeg ikke kan, prøver jeg at opnå det. Jeg plejer at spørge mig selv, hvad jeg kan gøre, for at opnå det. Der er dage hvor jeg misunder folk med to arme, men jeg opnår ting ved at kræve mere af mig selv, selvom jeg er blevet langsommere end før ulykken. Jeg vil vise hvordan jeg har det. Hvis nogle oplever det jeg har oplevet, kan de kan komme videre uden at give op, fortæller fiskeren.

Jens Lars Lange viser at man kan opnå meget, hvis man har viljen. Selvom han kun har sit enearm, er han ikke stoppet med at have verdens bedste og til tider farlige job, som fisker. UB

45

PORTRAIT By: Maren-Louise P. Kristensen

A MAN WHO NEVER GIVES UP Jens Lars Lange has been living as a fisherman since he was a teenager. However, since he lost his arm in 2008, he has to live as an invalid. He did not give up. How did he do it? Read about the fisherman and his wife as they talk about their experiences.

It is a morning in Greenland’s biggest tourist town, Ilulissat. Jens Lars Lange and his wife Lykke Sandgreen were in such a hurry to go to work, they did not get to kiss as they normally do.

Jens Lars Lange takes on longline fishing in his boat. He became a fisherman at 15.

As he sails through discus he slows down, but continues again. Jens Lars sees only toward where he’s going, without knowing there was a boat behind him. He hears something and when he turns around, he is hitten by a very fast boat, which sails over his dinghy. Very frightened Jens Lars protects his head with his arm. But it is too late.

The dinghy hit his arm and the arm is now only held with skin.

– I lost my composure within seconds. I was hit while I held the helm and came first to regain consciousness after the boat had hit me. I tried to start the engine but it was destroyed, and I told the driver that I have to go on his boat.

I had so much pain that I do not know how to explain it.

My clothes were torn and I had to hold my arm. I could not move my legs due to pain. When I got on the boat that struck me,I asked the driver to take me to the hospital. When we arrived, the man ran up to the hospital to inform them of my arrival.

My will to live was strong. I tried to rise, but had great pain in the leg because I had broken my leg, says Jens Lars Lange.

46

Will survive Jens Lars Lange felt like he was falling asleep. He sees suddenly his wife and son, but it turned out that he was hallucinating. A patient at the hospital saw a man lying with blood all over and yelled to help him. The hospital porters

came with a stretcher and a doctor. The place he was at is not a road and was difficult to climb.

– I remember that I could not handle it anymore when they arrived. I was very sleepy, but I had the feeling that I would die if I fell asleep. I kept biting teeth to keep myself awake.

When we arrived at the hospital, my throat clogged, and it turned out that I had lost too much blood, says Jens Lars Lange.

At the time, his wife just returned to work from the dentist when their friend called her up.

– Our friend called and sounded shocked and asked, »How is Jens Lars? He has been run over in the night

..« I replied that he slept at home and that he felt fine.

Maybe someone lied about us, I thought, so I hung up.

Another called and shouted and asked almost the same and said that he had been hit by a boat and was in the hospital. I tried to call his parents but could not remember

their telephone number due to shock. I took a taxi to the hospital and recognize Jens Lars as the door opened, says Lykke Sandgreen.

Being flown away Jens Lars’ injuries were too much to be treated in Ilulissat, two doctors came therefore from Nuuk and had to have him flown away from Ilulissat. His wife was informed that she has to go home and pack because she must go with her husband. When she came back after packing, the doctor told her that she could not go with them, because there was no room in the airplane. Unfortunately there was nothing she could do but

UNA BUSINESS · 3 · 2016

watch the ambulance drive away from her.

The doctor in the hospital tried to talk to me after the car was driven away. I could not cry while people stared and the doctor was desperate to talk to me. He explained to me about my husband’s injuries. That day hospital kept me informed about his condition. That night they called me that they had to send him to Iceland because he was in danger and that they could treat his nerve damage over there. I got a call again in the morning and was told that they had to amputate my husband’s arm. My husband said that I should be informed first. Everything felt so unreal and my vision was blurred, I did not sleep properly at night. I followed him to Nuuk, and than flew to Iceland from Nuuk following him the day after, tells Lykke.

The arm was amputated The distance between Ilulissat and Iceland is about 1.400 km long and you have to fly for two hours before you arrive. Jens Lars Lange and Lykkes normal everyday life turned completely upside down. When Lykke arrived in Iceland they had already amputated his arm. The man who lives as a strong fishing man, lies on a bed with an amputated arm in a country with a foreign language and far away from his home.

- I tried to be strong when I arrived, but it was hard. He was in an isolated room and they had packed him well to

PORTRAIT By: Maren-Louise P. Kristensen

avoid bacteria. His amputated arm was very swollen. Fortunately, my uncle lives in Iceland and I got much help from the Greenlandic translator in the hospital, says Lykke.

Jens Lars can not really remember anything from the two days after surgery.

had to go to the school. Our lives were turned 180 degrees. He got 400 danish money a week, but we never run out of money even though we had to save so much money. Sometimes we have to ask: »Rye bread or stockings« .. But we laughed about it eventually, explains Lykke.

Returning to nature

– It was very strange when I was awakened. They had bandaged my arm firmly and asked me to move my fingers. They squeezed them, because I could not move them and I could not feel anything. When I was awakened again they told that my arm was dead and they had to amputate the part that was dead. I lost my memory and had to accept it afterwards. I considered myself unable to do anything again. Unable to get the catch or fishing again, explains Jens Lars.

Rye bread or stockings When the couple returned to Ilulissat, their life was not as before. There were no longer two sources of income at home. Jens Lars Lange had to stay at home without doing anything.

– We were very unhappy. When we got home there came inflammation of the injury and we had to travel to Nuuk.

We were in Iceland and Nuuk for a total of one month. When we came back to Ilulissat I started school for an education and it was hard to leave him when he was not able to fend for himself, says Lykke while the tears were falling down on her cheeks.

It hurt when I had to leave him when he could not walk or help himself and I

After we had returned to Ilulissat, it was summer and always calm. The sun is 24/7 in North Greenland and it is hard for a former fishing. Fishermen have good fishing in the summer and almost all fishermen are sailing out everyday.

Jens Lars Lange had to be in a wheelchair and watch without doing anything in addition to being a spectator.

– I was very sorry to be an invalid, because I loved to sail in nature. It’s hard to talk about my feelings. But when August was over, my plaster removed and I could slowly go again. But I could not fall asleep at nights and one time I was awake for three or four days in a row. I could not sleep due to frustration.

It’s the worst thing I can remember. My mind was in another place, but my body could not do anything. But after I started to talk to a psychologist, there was progress and slowly I began to walk in nature to pick up strength, recalls Jens Lars.

He benefited from walking alone in the wild. He began to see possibilities that opened up and he became aware he should not be bored and at home. He approached the Municipality and got a job in a Piareersarfiks workshop which makes sleds and chests.

– It was a challenge to work with my left

UNA BUSINESS · 3 · 2016

arm when I started working in the workshop. Since childhood I built sleds with my father and I started it again.

Is very popular Jens Lars’ sleds for decorations are now in homes, and have become very popular in the city. He was right-handed before the accident, he never worked with his left hand, but when you see his sleds you would think they were made with two hands. Inuit old fishing gear is of perfect craftsmanship, now stands as ornaments in several home in Ilulissat.

– It is stressful to work in the country and I missed the freedom.

I always dreamed of fishing again. His dream came true in the summer of 2016. Eight years after he was injured and had to stop fishing, he was fishing again this May. Along with his younger brother, he began to fish again in his own boat, and even put bait on fishing with longlines.

– When there is something I cannot do, I try to achieve it.

I usually ask myself what I can I do to achieve it. There are days when I envy people with two arms, but I achieve things by demanding more of myself, even though I have been slower than before the accident. I want to show how I’ve done to someone, who may, have experienced what I’ve gone through.

Because they can also move forward without giving up, tells the fisherman.

Jens Lars Lange shows that one can achieve a lot if you have the will. Although he only has to make do with only one arm, he has not stopped having the world’s most dangerous job as a profession. UB

47

48

UNA BUSINESS · 3 · 2016

ALLAASERISAQ By: Maren-Louise P. Kristensen

NUNAQAVISSUNIK SULISOQARNEQ PINGAARTIPPAA Uummannami namminersortup Winnie Samuelsenip nunaqavissut sulisorinissai pingaartippai. Ilaannili sulisussaarussimatillutik unnuisarfiutertik neriniartarfiutigisoq matusariaqartarpaat.

U

ummannaq polarcikelimiit 500 km-inik avannarpasitsigisumi Kalaallit Nunaata avannaarsuani inissisimavoq. Uummannami aalisarneq piniarnerlu pingaarnertut inuussutissarsiorfiuvoq, illoqarfimmi 1.250 missaani inulimmi. Uummannaq imaaliallaannarluni tikinneqarsinnaanngilaq, tassani Qaanaamiit timmisartorlutit tikinngikkuit Kangerlussuaq, Ilulissat, Qaarsullu minnerpaamik timmisartumik aqqusaaqqaartariaqarpatit.

SULINNGITSUULERSARPUT

PAASISSUTISSAT ■ Cafemma 1989-imili ammarpoq Unnuisarfiit init pingasuupput ■ Annerpaamik inuit arfineqpingasut unnuisinnaallutik ■ Cafemma neriniartarfeqarpoq burgerinik sikunik kaffinillu tuniniaasarlutik ■ Katillutillu sulisut tallimaapput, aasaanerani sulisut amerlisarlutik

Umiarsualiviup eqqaani inissisimavoq unnuisarfik cafétalik »Cafemma.« Taanna inuusuttunit aappariinnit: Winnie Samuelsenimit Jens Samuelsenimillu ingerlanneqarpoq.

– Ilaatigut takorloortarnikuuara avataaniit tikisitsilluta sulisoqarsinnaajumaartugut, tamannali orniginnartinngilara nunaqavissut sulinissaat pingaartikkakku, Winnie Samuelsen tunngavilersuivoq.

Nunaqavissullu sulisutik paariinnarumallugit akissarsiagissaartillugillu ukiumut ataasiarlutik angalanissamik billetsimik neqeroorfigalugit.

MATUSARIAQARTARPAA Naak Winnie Samuelsen Cafemmami sulisuni akissarsiagissaartikkaluarlugit, ilaatigut tiimimut 125 koruunimiit 140 koruunimut akeqartillugillu ukiumut fribilletsinik ajunngitsorsiassaqartitsisaraluarluni aasaanerani suliffeqarfiutertik UNA BUSINESS · 3 · 2016

matusariaqartarpaat.

– Malunnartarpoq aasaanerani inuit allanik sammisaqarusunnerusartut, sulilu paasiniarsarisarpara aasat tamaasa suleriaatsinik allanngortitsisariaqartarnerput. Illoqarfitsinni inuit paasinnittartorujussuupput matoqqasariaqarnerpullu apeqqusersorneq ajorpaat, Cafemmap piginnittua Winnie Samuelsen Una Businessimut oqaluttuarpoq. Taama matugallartariaqaraangami ullormut koruunit arlallit kaaviiaartissinnaasaraluatik annaasarnerarpai, tamannalu ajuusaarnarlunilu uggornartoq Winniep oqaatigaa.

TUNULIAQUTAA Winnie Samuelsenip Cafemma angajoqqaavisa ingerlassimasaat kingornullugu 2006-imi tiguaa. Winnie Samuelsen Uummannami peroriartorpoq, inuusuttuaraallunilu angajoqqaanilu nuupput, kingorna Aalborgip Seminariami perorsaasutut ilinniarluni. Kingorna Uummannamut 2006-imi uteqqippoq. Tassani uissani, nipilersoqatigiinni Kalaallit Nunaanni tusaamasaasuni Siissisoq-kkunni erinarsortuusoq Jens Samuelsen naapippaa, marlunnik meeqqiffigisaminik. Maannalu marluullutik unnuisarfik cafélu ingerlappaat.

– Ukiut kingulliit takornarissat amerliartorput. Ilulissat malunnartumik kisiat tikittaramikku, kisianni malunnarpoq tikittartut amerliartortut Uummannarlu tikikkusuttaleraat, Winnie Samuelsen oqaluttuarpoq. UB

49

KLUMME Af: Maren-Louise P. Kristensen

DET ER VIGTIGT AT HAVE LOKALE MEDARBEJDERE Den selvstændige i Uummannaq Winnie Samuelsen, synes det er vigtigt at have lokale medarbejdere. Men i mangel på medarbejdere, er de nogle gange nødt til at holde lukket i deres Café.

I

den nordligste del af Grønland og 500 km. nord for polarcirklen ligger Uummannaq. Fangst og fiskeri er det vigtigste erhverv i Uummannaq, som har omkring 1.250 indbyggere. Det er ikke nemt at komme til Uummannaq, da man først skal lande i Kangerlussuaq, Ilulissat og Qaarsut, medmindre man flyver direkte fra Qaanaaq.

BLIVER VÆK FRA ARBEJDET Vandrehjemmet med caféen »Cafemma« ligger ved havnen.

Det unge par: Winnie Samuelsen og Jens Samuelsen driver stedet.

– Jeg har engang imellem forestillet mig at få udenlandske medarbejdere, men jeg synes det er vigtigere at have lokale medarbejdere, forklarer Winnie Samuelsen. For at beholde deres lokale medarbejdere, giver de dem højere løn og mange har fået tilbudt en årlig ferie fri rejse.

ER NØDT TIL AT HOLDE LUKKET Selvom Winnie Samuelsen giver god løn til sine medarbejdere i Cafemma, med timeløn på omkring 125 til 140 kroner og en årlig frirejse, har der mange gange oplevet at måtte holde helt lukket– Man kan mærke at folk prioriterer anderledes om sommeren og jeg prøver stadig at få en forståelse for den ændrende arbejdsindsats vi hver sommer må bøde for.

Folk er meget forstående heroppe og de stiller ikke så mange spørgsmålstegn ved de lukkedage vi kan være ude for fortæller Cafemmas ejer Winnie Samuelsen til Una Business. Hun fortæller også at hun mister stor omsætning om dagen, når hun holder lukket, og det er trist og ærgeligt.

50

BAGGRUND Winnie Samuelsen overtog Cafemma fra sine forældre i 2006. Winnie Samuelsen er vokset op i Uummannaq, men som teenager flyttede hun sammen med sine forældre og uddannede sig som pædagog i Aalborg Seminarium, hvorefter hun flyttede tilbage til Uummannaq i 2006.

Her mødte hun sin kommende mand Jens Samuelsen, som er forsanger i det kendte rockband »Siissisoq« (Næsehorn, red.) og som hun i dag har to børn med.

Nu driver de vandrehjemmet og caféen sammen.

– Antallet af turister er steget i de seneste år. De kommer for det meste til Ilulissat, men det er tydeligt at turisterne i Uummannaq bliver flere og at de har lyst til at komme og opleve et mindre turist besøgt område som Uummannaq, fortæller Winnie Samuelsen. UB

FAKTA ■ Cafemma åbnede i 1989 ■ Der er tre værelser til overnattende gæster ■ Der kan højst være otte gæster ■ Cafemma har et spisested som serverer burgere is og diverse kaffe ■ Der er i alt fem medarbejdere og i højsæsonen er personalet det dobbelte.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

UNA BUSINESS · 3 · 2016

51

52

UNA BUSINESS · 3 · 2016

ARTICLE By: Maren-Louise P. Kristensen

IT IS IMPORTANT TO HAVE LOCAL EMPLOYEES The entrepreneur in Uummannaq, Winnie Samuelsen says that it's important to have local employees. Due to the absence of employees, they sometimes need to close their Café.

U

ummannaq is in the far north of Greenland, 500 kilometers north of the Arctic Circle. Hunting and fishing are the main industries in Uummannaq, which has about 1,250 inhabitants. It's not easy to get to Uummannaq, since one must first go to Kangerlussuaq, Ilulissat, or Qaarsut, unless you fly directly from Qaanaaq (North Greenland).

BEING AWAY FROM WORK The hostel with the cafe 'Cafemma' is at the harbor.

The young couple: Winnie Samuelsen and Jens Samuelsen run the café.

– I have sometimes imagined that we could recruit foreign workers, but, I think it is important to have local staff, explains Winnie Samuelsen. To keep their local employees, she gives a higher monthly payment and offers them holiday travel for free.

FACTS ■ Cafemma opened in 1989.

■ There are three rooms for overnight guests.

■ There can be no more than eight guests.

■ Cafemma has an eatery serving burgers, ice cream and assorted coffees.

■ There are a total of five employees and in high season the staff is doubled.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

HAVE TO KEEP CLOSED Winnie Samuelsen provides good pay to the employees of Cafemma. With an hourly pay of around 125 to 140, Danish krona and annual free travel, she has often had to close the cafe.

– We see that people prioritize differently in the summer. I'm still trying to understand what we have to change to get a better effort during the summer. People are very understanding up here, they don’t ask too many questions about why we sometimes have to close, says Cafemmas owner Winnie Samuelsen to Una Business.

She also says that she loses big sales on those days when she has to remain closed. It is sad and a shame.

BACKGROUND Winnie Samuelsen took over Cafemma from her parents in 2006. Winnie Samuelsen grew up in Uummannaq, but as a teenager she moved with her parents and trained as a teacher at the Aalborg College of Education. Afterwards she moved back to Uummannaq in 2006. She met her future husband Jens Samuelsen, who is the lead singer of the famous rock band »Siissisoq« (Rhinoceros, ed.) and they have two children. Now they run the hostel and cafe together.

The number of tourists has increased in recent years.

– They come mostly to Ilulissat, but it is clear that tourists in Uummannaq come to experience a smaller tourist area such as Uummannaq, says Winnie Samuelsen. UB

53

ALLAASERISAQ Allattoq: Maren-Louise P. Kristensen

NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT PIGISAANIT NAQISIMANEQARPUGUT Taama oqarpoq Uummannami naatsoorsuuserisoq pisiniarfiutilillu Ane Marie Andersen. Unamminartunillu ulikkaartoq aamma Una Businessimut oqaluttuaraa.

UUMMANNAMIT INUIT NUSSORPUT, Qaasuitsup Kommuninngornerata kingorna Namminersorlutillu Oqartussat illoqarfinnut anginerusunut eqiterinerup kinguneranik atorfippassuit aamma nuussorneqarput. Ane Marie Andersen Qaatsuitsup Kommuniani Akileraaruseriffimmi 2010-mi periarfissinneqarpoq illoqarfimmut anginerusumut nuunnissaanik. Ullumikkut namminersortutut inuuniuteqarnermini unamminartorpassuit misigisarpai.

– Taamani ullut tallimat iluanni periarfissinneqarpugut illoqarfimmut anginerusumut nuussinnaasugut suliffipput Uummannami matusussanngoramikku, uagulli nuuginnarsinnaannginnatta namminersortunngorniarlunga aalajangertariaqarsimavunga, takusinnaagakku aamma amigaatigineqartoq, naatsorsuuserinermik atisaarniarfimmillu ammaasimasoq Ane Marie Andersen oqaluttuarpoq, siornatigut kommunimi Akileraaruseriffimmi sulisimagaluartoq.

Taanna »Avannaani naatsorsuuserisut« kiisalu pisiniarfik »Tamalaat« isertitanut tapertatut 2012-umi ammarpaa.

Assoroornarpoq Uummannaq 1.200 missaannaani inoqarpoq, Ane Marie Andersenimullu ilungersunartorpassuarnik toraarsiffiusarpoq.

– Aallarteqqaarama ukioq siulleq ilungersunarpoq. Allaffik eqqarsaatigalugu sullitassarsiornarpoq, neqeroorusiorsinnaanerlu pikkoriffigisariaqarluni.

Illoqarfimmi taama mikitigisumi atisaarniarfiuteqarluni kipiluttunartarpoq Namminersorlutik Oqartussat pigisaat KNI-p 54

atisaarniarfia 50 procenterluni akikillisaarilillaraangat, tamannami uagutsinnut ajoqutaasarpoq. Namminersortuaqqanut tamanna ipititsisarpoq, allaannginnami pisortat namminersortuaqqanik ikiliartortitsiniarsarisut, imaaliallallutimmi akikilliliisaqattaaleraangata uagut annaasaqartarpugut, Ane Marie Andersen oqarpoq.

KOMMUNE AGGULUNNEQAQQILLI Uuummannamiit inuit nuussortut amerliartuinnavipput, tamannalu Ane Marie Andersenip aamma uggoraa.

– Malunnartorujussuarmik pisortat illoqarfiinni mikinerusuni suliffeqarfiit matoorarlugit inukilliartortippaat, neriuutigeqaarpullu Qaasuitsup kommunia aggulunneqaqqissasoq. Uggorisaqaakka ilaqutariit illoqarfinnut anginerusunut nuukkaangata, tamannami tamanut sunniuteqarnerluttarpoq. Ilinniagaqarsimasut ilinniagaqarsimanngitsullu assigiimmik suliffissaqanngillat, meeqqerivik ataasiinnaavoq taamaattumillu meeqqerivimmut isertoornissaq sivisuumik utaqqineqartarpoq. Ataatsimut isigalugu Uummannaq najussallugu akisoqaaq, meeqqerivimmiititsineq aamma akisuvoq, sunalu tamarmik killeqarluni soorlu ornittakkat amigarput.

Maani Uummannami nunaqqatigiit ilungersornerulertarpugut, naak ineriartornissaanut tamaviaaqataalluta ilungersoqataagaluarluta Ane Marie Andersen tunngavilersuivoq.

– Aalisartorpassuit nalusarpaat sooq Naatsorsuuserisitsineq, akissarsialerisitsineq akeqassanersoq. Qujanartumilli sullitagut amerliartorput, namminersortoq nassuiaavoq. Ullumikkut 25-t missaanniittut Qaanaamiit kujammut Nuuk tikillugu sullitaraat, allaffimmilu pisiniarfimmilu sulisut sisamaasarlutik. Ane Marie Andersenip neriuutigaa suli sullitatik amerlanerulerumaartut. UB UNA BUSINESS · 3 · 2016

ANE MARIE M. ANDERSEN Pisiniarfiutilik

»PISINIARFINNI TAMANI TAAMAATTARPUT«

Foto: Una Business

Taama oqarpoq Pilersuisumi pisortaq, Finn Fabricius, atisaatiminnik akikillivallaartarnerarlugit Uummannami illoqarfeerannguami pisiniarfiutilinnut allanut ajoqutaasarnerarlugu uparuartereerluni.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

Ane Marie M. Andersen Tamalaat-nik atisaarniarfiutilik isumaqarpoq KNI Pilersuisup namminersortut allat eqqornerluttarai atisaatitik akikillivallaartaaleraangamikkit.

– Tamatigut 100 procentimik suut tunisaassanersut eqqoruminaattarpoq, taamaattumillu akikilliliisariaqartarluta.

Pisiniarfinni tamani taamaappoq, Nuummiikkuit, Københavnimiikkuit Uummannamiikkuilluunniit, pisortaq nassuiaavoq.

Niuertutut iliuuseqartarput KNI Pilersuisup nittartagaani allassimasut naapertorlugit KNI Pilersuisoq Kalaallit Nunaanni ineriartornermut akisussaaqataallutik pingaartitsipput.

KNI Pilersuisulli atisaatiminnik akikilliliivallaartarnerisa kingunerisaanik illoqarfimmi namminersortunit unammilleruminaatsinneqarneri ineriartornermut akisussaaqataanerunersoq Una Businessip Finn Fabriciusimut apeqqutigaa.

Amerlavallaanik nalikilliliivallaartarusunnatik taamaaliortariaqartarlutilli ilaatigut pisortap oqaatigaa.

– Pisiniarfitsinni sorpassuarnik tamalaanik pisiniartartutta perusutaannik peqarpugut. Tamalaanik amerlasuunillu peqarneq soorunami ilutsit, qalipaatit angissutsillu assigiinngitsorpassuit pigisarpagut akikilliliisariaqartarlutalu tuniniarutsigit. Niuertutulli soorunami aamma iliuuseqartariaqartarpugut, soorlu Sisimiuni pisiniarfimmit Uummannamut atisanik containerinik nassiussippata akikilliliissutissanik uninngatiinnarsinnaanngilagut. Iliuuseqartariaqartarpugut pisiatta uninngaannalinnginniassammata.

Taamaaliussagutta aningaasartuutaasumik nalikillileerujussuartariaqalissagaluarpugut, tamannalu inuiaqatigiinnut pisiniartartutsinnullu iluaqutaanngilluinnassaaq, Finn Fabricius Una Businessimut oqarpoq. Uummannami Pilersuisoq Kalaallit Nunaanni Pilersuisoqarfinni 66-iusuni annersaavoq.

55

INTERVIEW Af: Maren-Louise P. Kristensen

VI ER UNDERTRYKT AF SELVSTYRE EJEDE SELSKABER Sådan siger en iværksætter der har staret et regnskabs firma og en tøjforretning i Uummannaq, Ane Marie Andersen. Hun fortæller blandt andet flere udfordringer som de til dagligt må kæmpe for.

På grund af en sammenlægning til en storkommune i Qaasuitsup kommunia og centraliseringen af byerne fra Grønlands Selvstyret har mange familier flyttet fra Uummannaq til større byer. Ane Marie Andersen var blandt de mange familier som blev tilbudt med fem dages varsel for at flytte til en anden by, da hun arbejdede i Skattekontoret tilbage i 2010. I dag oplever hun mange udfordringer som en selvstændig erhvervsdrivende.

– Dengang blev vi tilbudt med fem dages varsel at vi kan flytte til en anden by, da vores afdeling skulle lukkes, og jeg startede derfor at blive selvstændig fordi vi ikke bare kan flytte, også fordi jeg kunne se at der manglede, siger erhvervsdrivende Ane Marie Andersen der driver et Regnskabsfirma »Avannaani Naatsorsuuserisut« og tøjforretningen »Tamalaat« der åbnede tilbage i 2012 for at øge sin omsætning.

UB

DET ER HÅRDT Der er omkring 1.200 indbyggere i Uummannaq, og i hverdagene møder Ane Marie flere udfordringer.

– Det første år var meget hårdt. Vi søgte flere kunder på kontoret, og i den forbindelse kræver at du er dygtig til at lave gode tilbud. Det er også meget frustrerende at have en tøjforretning i en så lille by som her, at Selvstyre ejet forretning som KNI Pilersuisoq kan altid laver 50 procent tilbud. Det er et problem for os.

Det får som virksomheder til at gå i konkurs, og det er ligesom at Selvstyreejede virksomheder vil have selvstændige erhvervsdrivende til at lukke, for vi kan miste mange penge, når KNI Pilersuisoq sætter tit på deres priser ned, siger Ane Marie Andersen.

56

DEL STORKOMMUNEN TIL DE ENKELTE Der er flere og flere der flytter ud fra Uummannaq, og det synes Ane Marie Andersen er ærgerligt.

– Det er meget tydeligt at myndigheder lukker de forskellige arbejdspladser i små byer og i den grund flytter folk ud til andre steder, vi håber derfor at Qaasuitsup kommunia kan deles til små igen. Jeg synes det er ærgerligt når familier flytter ud til andre steder, for det bemærker vi med det samme.

Uddannede og uuddannede har ikke det samme arbejdsmuligheder, der er kun en børneinstitution og der går alt for lang tid før man kan komme ind og prisen UNA BUSINESS · 3 · 2016

er ret højt. I det hele taget er det meget dyrt at leve i Uummannaq og der er for få aktivitetsmuligheder i byen. Når folk flytter ud er vi dem der er tilbage der knokler endnu mere, selvom vi allerede gør for at byen kan udvikle sig, forklarer Ane Marie Andersen.

– Der er mange fiskere der endnu ikke kan se hvorfor det koster at får lavet sin regnskab eller lave løn. Heldigvis bliver vores kunder flere og flere, siger erhvervsdrivende. I dag strækker deres kunder fra Qaanaaq til Sydgrønland i Nuuk, og har i alt fire medarbejdere i kontoret og butikken. Ane Marie Andersen håber på at får flere kunder i fremtiden.

Foto: Una Business

»SÅDAN ER DET I ALLE MANUFAKTURBUTIKKER«

– Vi kan ikke altid 100% ramme de produkter, som kan sælges, og derfor bliver enkelte af varerne nedsat i pris.

Sådan er det i alle manufaktur butikker, uanset om du bor i Nuuk, København eller i Uummannaq, forklarer kædedirektøren.

AGERE SOM KØBMÆND I KNI Pilersuisoqs hjemmeside står der, at firmaet har et medansvar for udviklingen af samfundet. Una Business spørger kædedirektør Finn Fabricius, om det er at vise medansvar, når man sætter tøjpriserne ned til priser, som andre tøjforretninger i Uummannaq ikke kan konkurrere med. Han forklarer blandt andet at de var nødsaget til at handle på den måde, for ikke at lave for mange nedskrivninger.

– I vores butik i Uummannaq har vi i dag et bredt sortiment i manufaktur, der svarer til det som vores kunder efterspørger.

Med et stort og bredt sortiment vil der selvfølgelig være designs, farver og størrelser som vi bliver nød til at sætte ned i pris for at komme af med dem.

Sådan siger Finn Fabricius, kæderdirektør i Pilersuisoq, vedrørende kritikken om at de alt for tit sætter deres tøjpriser ned, og at det er en fare for andre forretningsejere i en lille by som Uummannaq.

Tøjforretningsejeren bag Tamalaat, Ane Marie M. Andersen, mener at KNI Pilersuisoq udsætter selvstændige erhvervsdrivende for fare, når de så ofte sætter deres tøjpriser ned. Finn Fabricius mener dog at de er nødsaget til det.

Vi skal selvfølgelig også agere som købmænd, og når f.eks. at en butik fra Sisimiut sender en container med tøj til Uummannaq, for at lave et udsalg, kan vi ikke bare lade stå til. Vi bliver i sådanne tilfælde selvfølgelig nødt til at reagere, da vi ellers vil brænde inde med meget af det manufaktur, som vi har indkøbt. Det vil betyde endnu større nedskrivninger for os, hvilket absolut ikke vil være til gavn for samfundet og i sidste ende heller ikke for kunderne i Pilersuisoq, siger Finn Fabricius til Una Business.

Uummannaq er den anden største Pilersuisoq butik, ud af de 66 butikker, som KNI Pilersuisoq har på hele kysten. UB

UNA BUSINESS · 3 · 2016

57

IntervIew By: Maren-Louise P. Kristensen

»We Are Opressed

By GOvernment-OWned COmpAnies« So says entrepreneur, Ane Marie Andersen, who has started an accounting firm and a clothing store in Uummannaq. She says, that there are several challenges that they must struggle with daily.

panies to go into bankruptcy. It feels as if the Government-owned companies want self-employed people to close.

We could lose a lot of money when KNI Pilersuisoq lowers their prices as often as they do, says Ane Marie Andersen.

Because of the combination of municipalities to one large municipality called »Qaasuitsup kommunia« and the centralization policy of Greenland, many families moved from Uummannaq to the major cities. Ane Marie Andersen was among the many citizens who were given five days notice when offered to move to another city. She worked in 2010 at the tax office. But she chose to be in Uummannaq, and is today experiencing many challenges as an independent businesswoman.

– At that time we were offered five days' notice that we could move to another city, since our department was to be closed. That is when I started as an independent business person because we could not just move. Also because I could see that they were missing some things here in town, says Ane Marie Andersen, who today operates an accounting firm »Avannaani Naatsorsuuserisut« (Accounting firm in North Greenland, ed.) and a clothing store »Tamalaat« which opened back in 2012 in order to increase revenue.

shAre lArGe mUniCipAlity fOr eACh

it is hArd There are about 1,200 residents in Uummannaq, and every day presents Ane Marie with several challenges.

– The first year was very hard. We had to find more customers for the office, and this effort required us to be skilled in making good deals. It is also very frustrating to have a clothing store in a small town. When self-owned stores, such as KNI Pilersuisoq, always make 50 percent sales on many clothes it is a problem for us. It can cause some com58

There are more and more stores moving from Uummannaq, and that seems to Ane Marie Andersen to be bad for the local economy.

– It is very obvious that the authorities shut down different jobs in small towns and for that reason people move out to other places. We therefore hope that our Municipality »Qaasuitsup Kommunia« can be divided into small municipalities again.

I think it is sad when families move out to other places, it can be felt in the city immediately. Educated and uneducated do not have the same work opportunities as before, there is only one child care center and there are long waiting lists to get into it and the price is quite high. On the whole it is very expensive to live in Uummannaq, and there are too few opportunities for activities in the city. When people move out, those that are left, work even more than we already do, hoping that the city can develop, explains Ane Marie Andersen.

– There are many fishermen who still cannot see why you have to pay to have accountants to administer wages. Fortunately, our customers, however, continue to grow, says the business woman.

Today, she has clients from Qaanaaq to South Greenland in Nuuk, and has a total of four employees in the office and in the store. Ane Marie Andersen hopes to get more customers in the future. UB

UNA BUSINESS · 3 · 2016

Foto: Una Business ANE MARIE M. ANDERSEN Store owner

UNA BUSINESS · 3 · 2016

59

ARTICLE INTERVIEW By: Maren-Louise P. Kristensen

»THAT’S HOW ALL DRY GOODS STORES OPERATE«

The Finn Fabricius chain Director In Pilersuisoq makes this statement when they receive a critique about lowering prices for clothes too often, which creates a risk for other business owners in the small town of Uummannaq.

Clothing store owner from Tamalaat, Ane Marie M. Andersen, believes that KNI Pilersuisoq puts other business owners in danger when they lower their clothes prices. Finn Fabricius believes, however, that it is obligated to make this change.

We cannot always 100% predict that the products can be sold and therefore each of the items is reduced in price. It is true for all the drapery shops if you live in 60

Nuuk, Copenhagen or in Uummannaq, explains the chain director.

‘IT IS BUSINESS’ The KNI Pilersusioq website states that they have a responsibility for the development of society in Greenland. Una Business asks the chain director of Finn Fabricius whether it is irresponsible, to lower their prices of clothes so low that the other clothing stores in Uummannaq cannot compete with them. He says, among other things, that they have to take this action to prevent not having to make more mark downs.

– In our store in Uummannaq, we have a wide range of draperies that correspond UNA BUSINESS · 3 · 2016

to our customers wishes. With a large amount of product, there will obviously be designs, colors and sizes for which we will have to lower the price in order to sell. Of course we must also act as a grocery store. For example, when a store in Sisimiut sends a container with clothes for Uummannaq to sell, we cannot stand idly by. We, in such cases, obviously need to respond. Otherwise we will hurt ourselves with too much stock, it will mean even bigger mark downs for us which definitely will not be of benefit to society and ultimately not for customers. Uummannaq is the second largest Pilersuisoq shop, out of the 66 stores that KNI Pilersuisoq has on the whole coast.

ALLAASERISAQ Allattoq: Maren-Louise P. Kristensen

UUMMANNAMIIT EUROPAMI SULIFFEQARFINNI INGERLALLUARNERPAAT ILAANNUT Ukioq manna Børsenip inuussutissarsiortunut nersornaasiuttagaanut Gazelle 2016-imut ukiuni sisamani ineriartornerpaat aqqaneq-marluk akornannut suliffeqarfik »Ageras« akissarsisippaat. Tassani Uummannami peroriartortoq Ludvig Hammeken Nunanut Avannarlernut atassuteqarfiusumi pisortaavoq.

INGERLALLUARPOQ Ludvig Hammeken Uummannami arfineq-marlunnik ukioqarluni 16-inik ukioqalernissani tikillugu meeraaffigaa. Qimusserneq, pinngortitarsuarmi alianaatsumi aalisarneq piniarnerlu peroriartuutigai. Maanna inooriaatsimi allarluinnarmi suliffeqarferujussuarmi ingerlalluaqisumi ineriartortitseqataavoq, Ulluinnarni suliffeqarferujussuit inuinnaallu ikiortarpaat, inunni kulturinik inooriaatsinik allarluinnarnik tunuliaqutaqartuni.

– Sumi tunuliaqutaqarnera sulininnut atatillugu eqqarsaatigivallaarneq ajorpara, peroriartorninnili inuuninni kinaassutsimut sunniuteqaruttornerata nalaani Uummannamiippunga. Qimussernikkut aalisartullu akornanni issittumi inooqataasimaninni inuppalaarneq ilinniarfigisimaqaara, tamannalu aamma inuussutissarsiortut akornanni pingaaruteqartorujussuuvoq, 29-inik ukiulik arfineq-marlunnillu ukiulimmut ataataasoq, Ludvig Hammeken, maanna Københavnimi najugaqartoq Una Businessimut oqarpoq.

AKISSARSIAP TUNUA Namminersortuulluni sorpassuit suliarisinnaasariaqarput, namminersortumullu piumasaqarfigisariaqarpoq. Tamannalu Ludvig Hammekenip ilisimalluarpaa.

– Soorunami aallartinniakkamut tunngatillugu inuussutissarsiornissamut ilusissamik pilersaarusiorluartariaqarpoq, eqqarsarluaqqissaarsinnaanerlu pigalugu. Isumaqarpungali sanngiinnerit akornanni angusarissaarnikut tassaasartut sukataangaarlutik sulinikut uniinnarnatik salliutitsisinnaallutillu. Inuppassuit oqaluinnartut naapittarpakka, imminulli pilliutigisinnaanngitsut pisariaqarfiini.

Sakkortuvoq, ilaannilu kiserliornarsinnaalluni, Ludvig Hammekenip akissarsiap tunua pillugu taama nassuiarpaa.

– Ajunngitsorpassuit ullutsinni eqqartorneqarnerusarnermik, tunuliaqutaali pinnagu, Ludvig Hammeken naggasiivoq. Taanna suliffeqarfimmi Agerasimi ukiumut millionikkaanik kaaviiaartitsisumi suleqataavoq. Suliffeqarfik Hollandimi, Tysklandimi, Sverigemi, Norgemi kiisalu Danmarkimi allaffeqarfeqarpoq, ukiorlu manna 30 mio. Koruunit 50 mio. Koruunillu missaanni kaaviiaartitsinissartik naatsorsuutigalugu. UB UNA BUSINESS · 3 · 2016

61

ARTICLE Af: Maren-Louise P. Kristensen

FRA UUMMANNAQ TIL EN AF EUROPAS MEST SUCCESFULDE VIRKSOMHED Børsens erhvervspris Gazelle, blev i år tildelt til Ageras, som i de seneste år er blandt de syv virksomheder i Danmark, der har vokset på 1.285%.

Ludvig Hammeken som er opvokset i Uummannaq er direktør for Nordiske lande i virksomheden. »En gazelle vokser kontinuerligt og fordobler sin omsætning eller bruttoresultat i løbet af fire regnskabsår. Det er hårde krav – og det er imponerende, at I har kunnet leve op til dem.« Skrev Børsen til Ageras A/S i oktober i år.

– Det var selvsagt en positiv anerkendelse at modtage Gazelleprisen 2016. At nå hertil har været meget hårdt arbejde, så det er jo rart at modtage lidt anerkendelse udefra. Ydermere vandt vi faktisk også en anden pris fra EY’s (Entrepreneur of the year), siger Ludvig Hammeken. Ludvig Hammeken har MA i Arktiske Studier fra Université de Versailles Saint-Quentin-en-Yvelines fra Frankrig og blev en del af teamet i Ageras siden 2014. Ageras er en virksomhed der hjælper folk med at finde revisorer, jurister eller regnskabsførere og fra 2014 til 2016, steg antallet af medarbejdere fra 25 til 100.

DET GÅR GODT Ludvig Hammeken opvoksede i Uummannaq fra han var syv og indtil han blev 16 år gammel. Han er vokset op med at køre på slæde og gå på fangst og fiskeri i den storslåede natur. Nu har han en helt anden livsstil, hvor han er med til at udvikle en stor succesfuld virksomhed.

Til hverdag hjælper de store virksomheder og almindelige borgere, blandt mennesker der har en helt anden kulturel baggrund.

– Jeg tænker ikke så meget over min baggrund i forbindelse med mit arbejde, men min opvækst i Uummannaq har haft mest indflydelse på min personlighed. Med slædeturene og omgang med fiskere i Arktis, har jeg lært meget 62

Hammken om bagsiden om medaljen.

– Der er så meget fokus på alverden fantastiske ting I vores samtid, men sjældent på skyggesiden, slutter Ludvig Hammeken. Han er en del af en virksomhed der markant har vokset sig med flere mio. Kr. i omsætning. Ageras har i dag afdelinger i: Holland, Tyskland, Sverige, Norge og Danmark og forventer at have 30 til 50 mio. Kroner i omsætning. UB

om ydmygehed, og det er meget vigtigt at have som erhvervsmand, siger den 29-årige Ludvig Hammeken som bor i København og er far til en syvårig dreng, til Una Business.

BAGSIDEN AF MEDALJEN Det er flere ting man skal kunne som iværksætter og det kræver meget af én. Det kender Ludvig Hammeken til.

– Selvfølgelig skal man have en fornuftig forretningsmodel og have hovedet ordentlig skruet på, men jeg tror det der virkelig skiller fårene fra bukkene er forbandet hårdt arbejde og vedholdenhed og dermed prioriteter. I min tid har jeg mødt mange folk som snakker men ikke ofrer hvad det kræver.

Det er hårdt og delvist ensomt, siger Ludvig UNA BUSINESS · 3 · 2016

ARTICLE By: Maren-Louise P. Kristensen

FROM UUMMANNAQ TO EUROPE: A MOST SUCCESSFUL BUSINESS The exchange business award, Gazelle 2016, was awarded this year to the company Ageras, which in recent years is among the seven companies in Denmark that has grown by 1,285%. Ludvig Hammeken, who grew up in Uummannaq, is director of the Nordic countries of the company.

The company is growing continuously and has doubled its revenues or gross profit in four years. »It is a tough demand - and it is impressive that you have been able to live up to it,« wrote business magazine Børsen from Denmark for Ageras A/S in October this year.

– It was obviously a positive recognition to receive the Gazelle Prize in 2016.

Achieving this award has been very hard work, so it's nice to receive some recognition from the outside. Moreover, we also won a different prize from EY (Entrepreneur of the Year), says Ludvig Hammeken proudly. Ludvig Hammeken has an MA in Arctic Studies from the Université de Versailles Saint-Quentin-en-Yvelines in France and has been a part of the team in Ageras since 2014. Ageras is a company that helps

people find accountants and lawyers.

From 2014 to 2016, the number of employees rose from 25 to 100.

seven-year old son.

IT GOES WELL

There are several things you should be able to implement, and one thing more than others. Ludvig Hammeken knows all about it.

– Of course, you need a rational business model and to have your head screwed on right. But I think the thing that really separates the sheep from the goats, is damned hard work and perseverance as priorities. In my time I have met many people who talk but do not sacrifice what it takes. It's hard and semi-solitary work, says Ludvig Hammeken on the back of the medal.

– There is a lot of focus on all kinds of amazing things, but rarely on the dark side, says Ludvig Hammeken. He is part of a company that has significantly increased its revenue by many millions.

Ageras has branches in: The Netherlands, Germany, Sweden, Norway and Denmark, where the entire company is operated from Copenhagen and is expected to reach more than 50 million Danish kroner in revenue. UB

Ludvig Hammeken was raised in Uummannaq, from the age of seven until he was 16 years old. He grew up dog sledding, hunting and fishing in the magnificent scenery. Now he has a completely different lifestyle where he is involved in developing a large successful company.

Usually it is small and medium companies that they help rather than large companies and ordinary citizens. Those they have helped come from different cultural backgrounds.

– I don’t think very much about my background in connection with my work.

But my upbringing in Uummannaq had the biggest influence on my personality.

With sleigh rides and handling of fishermen in the Arctic, I have learned a lot about humility, and that is very important to have as a businessman, says the 29-year-old Louis Hammeken who lives in Copenhagen and is the father of a

UNA BUSINESS · 3 · 2016

THE BACK SIDE OF THE MEDAL

63

StreSSet Af: Varna Marianne Nielsen Apaloo

StreSSet – tag det alvorligt!

mange kender udtrykket: ”Åh jeg er så stresset” – men der er stor forskel på travlhed og stress. Vi kender alle til at have travlt, men hvornår går det hen og bliver stress?

Stress opstår typisk, når der er en ubalance imellem de krav der bliver stillet til os og de ressourcer vi har til rådighed. Ofte er vi i stand til at håndtere belastninger, i en kort periode, men hvis vi igennem længere tid er overbebyrdet, kan det gøre skade på kroppen.

Det kan være for mange opgaver, for uforudsigelig arbejdsdag, for Når vi oplever stress, reagerer kroppen som om, den er i konstant alarmberedskab. Er du truet, kan du flygte eller angribe, det gør at kroppen kører i sit højeste gear.

Det er jo rigtigt godt og som udgangspunktet ret nyttigt, når man skal yde sit optimale i en kortvarig periode.

Men når vi oplever stress strækker det sig over længere tid og kan det medføre, at kroppen bliver ude af stand til at finde tilbage til sin hviletilstand. I stedet befinder kroppen sig i konstant alarmberedskab.

symptomer på stress kan være: Fysiske:

Psykiske:

■ Hovedpine

■ Uoplagthed

■ Hjertebanken

■ Træthed

■ Rysten på hænderne

■ Hukommelsesbesvær

■ Svimmelhed

■ Koncentrationsbesvær

■ Træthed

■ Rastløshed

■ Tørhed i hals og mund

■ Irritabilitet/vrede

■ Svedeture

■ Angst

■ Søvnløshed ■ Kvalme ■ Vægttab/øget appetit ■ Mavesmerter

AdFærdsmæssige: ■ Søvnløshed

■ Ingen humor

■ Lav selvfølelse

■ Manglende lyst til samvær med andre

■ Vrede

■ Ugidelig og magter ikke noget

■ Ubeslutsomhed ■ Sygefravær

66

UNA BUSINESS · 3 · 2016

SIUNNERSUUTITSIALAAT:

■ Inuuninni suna pingaarnerpaanersoq paasiniaruk. Suna tamaat angumerisinnaanngilarput, taamaammat tulleriiaarisariaqarpugut.

SULIFFIMMI:

■ Artukkatit akiorniaqinagit. Allanngortissinnaasatit allanngortikkit – allanngortissinnaanngisatillu akuerikkit.

■ Suliffinni sunniuteqarluaruit imminut suliakkersorpallaarnaveersaarit, artukkernaveersaarlutit. Anguniakkat ersarissut suliassallu ittorisat/ningiorisat peqatigalugu suliarikkit, suliallu qaqugu naammaginartumik naammassissanersoq pisortannut aamma paasiniaruk.

■ Unillatsiartarit, eqqaamallugulu ”ilaanni akuusassagavit” eqqarsaatersornissaq/takorluuinissaq aamma pisariaqarpoq, suliassap tullia aallartinniarsaritinnagu. Timip nukissaqaqqilernissaa pingaaruteqaqaaq.

■ Suliassat nutaat pissangartorujussuusinnaagaluartut, illit nammineq inuuninnut qanoq sunniuteqassanersoq eqqarsaatigilluaruk.

PRIVAT: ■ Peqqinnartumik inuuneqalerit. Soorlu aappariinneq pitsaasoq, aliikkutaralugu sammisaqartalerit, imaluunniit ikinngutinik katerisimaaqateqarit.

■ Qanorluunniit pilersaarusiorluarsinnaatigigaluaraanni ilimaginngisamik pisoqartuaannarpoq.

■ Sininnissat eqqaamajuk. Amerlanerit nalunaaqquttap-akunnerini arfineq-marluk affarlu (7½ tiimit)sininniunissartik pisariaqartittarpaat. Tamanna anguniarukku nalunaaquttap akunnerini arfineq pingasuni, suliluunniit amerlanerni siniffimmiittariaqarputit.

■ Pimoorussineq ajunngilaq, suulli tamarmik pingaaruteqanngillat. ”Ajunngilaq-mik oqarnissat sungiusaruk.

■ Inuppassuit sinnakinnerusarput, naak tamanna pisarriaqartinngikkaluarlugu.

Ullormut unammilligassat suliassallu naammassissagutsigik, nukissaqassaguttalu, sinik pisariaqartorujussuuvoq.

■ Sulerinerlutit maluginiarluartaruk.

■ Nerisatit allanngorartikkit, mamarsarlutillu nerisarit.

■ Ataasiakkaarisarit, eqqissillutillu, piffissaqarluarlutit, suliaqartarit.

■ Unnukkut freertarit. Unnukkut sulinaveersaarit, innangajalerninnilu e-mailinik allanillu atuarnaveersaarlutit. Sinilluassagaanni qarasaq qasuersaartariaqarpoq.

■ Naaggaanissaq ilinniaruk, ajuusaarutiginagu!

■ Imminut pitsaasumik pigit, inuunerissaalaarlutit. Kisimiilaartarit, soorlu pisuttuarsinnaavutit, ikinngutitit aneqatigisinnaavatit, imaluunniit atuakkamik nuannersumik atuagaqarlutit uffarfimmi kisimaarsinnaavutit. Ulapippallaaruit imminut allanullumi nukissaarutitissaatit.

■ Ikiortissarsiornissaq ilinniaruk.

Custom made Language Courses: English for Greenlanders, Greenlandic for speakers of Danish and English

Oqaatsinik Pikkorissaanerit Atuisuinut Tulluarsakkat: Tuluttut Kalaallinut, Qallunaatut aamma Tuluttut Oqaasilinnut Kalaallisut

Pikkoritta Consult l pikkoritta@gmail.com l Aasiaat UNA BUSINESS · 3 · 2016

65

STRESSET Af: Varna Marianne Nielsen Apaloo

STRESSET – TAG DET ALVORLIGT!

Mange kender udtrykket: ”Åh jeg er så stresset” – men der er stor forskel på travlhed og stress. Vi kender alle til at have travlt, men hvornår går det hen og bliver stress?

Stress opstår typisk, når der er en ubalance imellem de krav der bliver stillet til os og de ressourcer vi har til rådighed. Ofte er vi i stand til at håndtere belastninger, i en kort periode, men hvis vi igennem længere tid er overbebyrdet, kan det gøre skade på kroppen.

Det kan være for mange opgaver, for uforudsigelig arbejdsdag, for Når vi oplever stress, reagerer kroppen som om, den er i konstant alarmberedskab. Er du truet, kan du flygte eller angribe, det gør at kroppen kører i sit højeste gear.

Det er jo rigtigt godt og som udgangspunktet ret nyttigt, når man skal yde sit optimale i en kortvarig periode.

Men når vi oplever stress strækker det sig over længere tid og kan det medføre, at kroppen bliver ude af stand til at finde tilbage til sin hviletilstand. I stedet befinder kroppen sig i konstant alarmberedskab.

66

Symptomer på stress kan være: FYSISKE:

PSYKISKE:

■ Hovedpine

■ Uoplagthed

■ Hjertebanken

■ Træthed

■ Rysten på hænderne

■ Hukommelsesbesvær

■ Svimmelhed

■ Koncentrationsbesvær

■ Træthed

■ Rastløshed

■ Tørhed i hals og mund

■ Irritabilitet/vrede

■ Svedeture

■ Angst

■ Søvnløshed ■ Kvalme ■ Vægttab/øget appetit ■ Mavesmerter

ADFÆRDSMÆSSIGE: ■ Søvnløshed

■ Ingen humor

■ Lav selvfølelse

■ Manglende lyst til samvær med andre

■ Vrede

■ Ugidelig og magter ikke noget

■ Ubeslutsomhed

■ Meriannguneq

■ Sygefravær

■ Sanigorneq/nererusunnerulerneq

UNA BUSINESS · 3 · 2016

GODE RÅD:

■ Find ud af, hvad der er det vigtigste i dit liv. Vi kan ikke nå det hele, og derfor skal der prioriteres.

PÅ ARBEJDET:

■ Lad være med at bekæmpe det umulige - lav om på det, der kan ændres og accepter det, der ikke kan.

■ Selvom nye opgaver er superspændende, så overvej hvad det betyder for dit privatliv.

■ Hold pauser og husk en gang i mellem bare ”at være til” og dagdrømme, uden mentalt at være på vej til det næste.

Kroppen har brug for at lade op igen.

■ Uanset hvor god man er til at planlægge, sker der altid noget, man ikke havde forudset.

■ Det er godt at være engageret, men ikke alt er lige vigtigt. Øv dig i at sige ”Ajunngilaq”.

■ Bed din leder om hjælp til at få arbejdsopgaverne prioriteret.

■ Hvis du har stor indflydelse i arbejdet, så pas på med at være for barsk en arbejdsgiver for dig selv. Brug din leder til at skabe klare mål og rammer for opgaverne, og for hvornår en opgave er udført tilfredsstillende.

PRIVAT: ■ Skab et sundt privatliv. F.eks. et godt parforhold, en hobby eller samvær med venner.

■ Sov! De fleste har brug for 7,5 timers søvn. For at få det, er du nødt til at være i sengen i 8 - 8,5 timer. Mange sover mindre, end de reelt har behov for. Søvn er afgørende for, at vi kan klare dagens udfordringer og har mentalt overskud.

■ Spis varieret og nyd din mad.

■ Vær nærværende i alt, hvad du laver. Øv dig i at koncentrere dig om én ting af gangen og tag dig god tid.

■ Lær at sige fra! Nej, uden dårlig samvittighed.

■ Lær at bede om hjælp.

■ Hold fri om aftenen. Undgå så vidt muligt at arbejde og læse mails om aftenen, lige inden du skal sove. Hjernen skal ned i tempo, for at man kan falde ordentligt i søvn.

■ Vær god ved dig selv og sæt tid af, hvor du kan være dig selv. Det kan være en gåtur, ud med vennerne eller en time i karbad med en god bog. Hvis du brænder dit lys i begge ender, mister du overskud til både dig selv og andre.

Ilik Foreningsrejse-rabat hjælper din forening på vingerne '& £-0f8!#!; +-='8 -8 8''2£!2& (38'2-2+'8 1<£-+,'& (38 !; 8'/9' #-££-+'8'W !#!ħ'2 gælder foreninger, der arbejder med sport, uddannelse, kultur og sociale formål Læs mere på www.sponsor.airgreenland.gl.

STRESS Allattoq: Varna Marianne Nielsen Apaloo

StreSS! And how to deAl with it

When we are busy we often say “i’m so stressed!”, although we know there is a difference between being busy and being stressed, but when does being busy tip over to being stressed?

Signs of stress may include: Stress usually arises when the demands on us are in discord with our personal resources. In the short term, we are usually able to deal with such discords, but when they are protracted they may start to take a physical toll on us.

Being overwhelmed with work or having a job with varying and unpredictable work days may lead to stress. When we are stressed our bodies go into a state of high alert. This is known as the fight-or-flight mechanism.

It is a natural mechanism and quite a useful one when we are required to perform our best for a short period of time. But if we remain in this state for a long time it throws our bodies out of whack. We become unable to return to a natural unstressed state and are in a continuous state of high alert.

68

Physical signs:

Psychological signs:

■ Headaches

■ Apathy

■ Palpitation

■ Fatigue

■ Tremors

■ Difficulty of concentration and recollection

■ Dizziness

■ Restlessness

■ Fatigue

■ Irritability/anger

■ Dryness of throat and mouth

■ Anxiety

■ Sweating ■ Sleeplessness ■ Nausea ■ Weight loss/increased appetite ■ Stomach pain Behavioral signs: ■ Sleeplessness

■ Sick leave

■ Low self-esteem

■ Lack of humor

■ Anger

■ Social isolation

■ Indecisiveness

■ Indisposition and indifference

UNA BUSINESS · 3 · 2016

ADVICE ON DEALING WITH STRESS:

â&#x2013; Prioritize. We were not meant to hold the weight of the world on our shoulders. Decide what is important to you and prioritize accordingly. â&#x2013; Pick your ďŹ ghts. Change that which can be changed and accept that which cannot. â&#x2013; Take breaks. Day dream. Allow yourself to just exist without being on. Remember to recharge your batteries every once in a while. â&#x2013; The best plans of mice and men often go awry â&#x20AC;&#x201C; so donâ&#x20AC;&#x2122;t beat yourself up when things do not go as planned. â&#x2013; Commitment is a great quality to have, but not all things are equally important. Learn to leave well enough alone.

AT WORK: â&#x2013; Ask your superior to help you prioritize your tasks. â&#x2013; New tasks and responsibilities are exciting, but remember to consider how they may impact your personal life. â&#x2013; If you have a say in how work is assigned at your workplace, try not to take on too much of a share of the work. Use your superior to determine how tasks are to be completed, and at what point they are completed satisfactorily.

IN YOUR PERSONAL LIFE: â&#x2013; Keep your personal life healthy by being in a committed relationship; having a hobby, or; spending time with your friends. â&#x2013; Sleep! Most people need 7.5 hours of sleep. To manage that you must be in bed for 8 to 8.5 hours. A lot of people are sleep deprived even though sleep is paramount to how well we perform and deal with the challenges that arise daily. â&#x2013; Eat a varied diet and enjoy your food.

â&#x2013; Be present in the moment. Learn to focus on one thing at a time and take your time completing it.

â&#x2013; Do not work at night. Avoid working or reading emails at night as best you can. In order to rest and reconstitute properly your brain needs to â&#x20AC;&#x2DC;power downâ&#x20AC;&#x2122; before you go to sleep.

â&#x2013; Teach yourself to turn people down. Say no and donâ&#x20AC;&#x2122;t feel guilty about it.

â&#x2013; Be sure to make time to be good to yourself. Go for a walk. Spend time with friends. Soak in the tub with a good book. Remember, burning the candle at both ends means less time and energy for yourself and others.

â&#x2013; Learn to ask for help when you need it.

1DPPLQHT VXOLIIHTDUĂ&#x20AC;OLRUQLVVDW VLQQDWWRUDDMXN" 'R \RX GUHDP RI VWDUWLQJ \RXU RZQ EXVLQHVV" 'UÂĄPPHU GX RP DW VWDUWH HJHQ YLUNVRPKHG" *U *UÂĄQODQGV%$1.(1 LS QXWDDPLN DDOODUWLWVLVXQXW DNLVVDUVLDULWLWWDJDDQLN LPL WXQLQHTDUWXW DN : :LQQHUV RI 7KH %$1. RI *UHHQODQG %XVLQHVV )XQG¡V (QWHUSULVH $ZDUG (Q 9L 9LQGHUH DI *UÂĄQODQGV%$1.(1V (UKYHUYVIRQGV LY UNV WWHUSULV LY +DQQH .ULVWLDQVHQ 'RUWKHD 5ÂĄGJDDUG ,QXLW 4XDOLW\ &ORWKHV

UNA BUSINESS ¡ 3 ¡ 2016

69

ALLAASERISAQ Allattoq: Erik Holmsgaard

NUNARSUUP AVANNAANI AALLARTITSISUT – Sulisitsisut ukiuni 50-ini

Kalaallit Nunaanni sulisitsisut 50-iliipput, nalliuttorsiornermullu atatillugu atuakkamik saqqummersitsillutik – pilersitsinissamut piumassuseqarneq pillugu oqaluttuaq.

K

alaallit Nunaanni sulisitsisut oktobarip 20-ani 50-iliipput. Nalliuttorsiornermut atatillugu kattuffiup ukiut hunnorujut affaani suliarisimasatik pillugit saqqummersippaat, kattuffiulli aallartitaasa marts 2017-imi ataatsimiinnerannut atatillugu aatsaat nalliuttorsiortoqassaaq.

Nalliuttorsiornernermi atuakkiaq »NUNARSUUP AVANNAANI AALLARTITSISUT – Sulisitsisut ukiuni 50-ini«-mik qulequtalik, novembarip naanerani saqqummissaaq. Atuakkami oqaluttuarineqartut tassaapput inuit kinguaariit qassissunnguit matuma siorna inuuniarnermi inuussutissarsiornermilu pissutsit ullutsinnut naleqqiullugit allaanerugallarmata, Kalaallit Nunaannik allanngueqataanikut pillugit oqaluttuat.

Aallartsitsut tamalaartut pilersitserusussusillit pissanganartussarsiortullu pillugit oqaluttuaavoq. Kinaassutsit assigiinngitsut qalipaatigissaartut, tamarmik assigiinngitsunik aallaaveqarlutik suliffeqarfinnik suliffissanillu pilersitsinikut, taamaattumillu Kalaallit Nunaanni sulisitsisut kattuffiannik, ullumikkut sulisitsisunik (GE) taaneqartartunik tunngaviliisooqataanikut.

70

Ilai aallartitsisut nunaanni taaneqarsinnaasumi inunngorlutillu alliartorput, amerlanerilli Danmarkimeersuupput nunamilu ilisarisimarpianngisaminni noqitsisimasumili nuunnissartik aalajangersimallugu. Imaluunniit ingerlaannaq tiguartiffimminni. Nuunnikut pissutsinut allarluinnarnut naleqqussarsimapput, ilaatigut Danmarkimi 1960-ikkunni naalagaaffimmit atugarissaarfiusumit pissutsit allaaneroqisut. Ilai inuunermi naapitassat nalaatsornerinnaani aallarsimapput, ilaalu misigisassarsiorusussuseqarlutik aallarsimallutik. Tamarmilli aallartitsisuupput sullarissut, allanit siulliullutik periarfissanik takunnissinnaasut. Namminerisamik pissuseqarlutik, eqiasuillutik, qunutitassaanatik piumassuseqarlutik nunaminnullu nutaamut ataqqinnillutik suliffeqarfinnik inuiaqatigiinnullu suliffissanik pilersitsinikut.

Inuussutissarsiornikkut periarfissatigut eqinnaanneq taamaallaat pigiinnarnagu, pinngortitarsuarmut allanit angineroqisumut sunnertisimaarsimanertik assigiissutigaat. Avatangiisit angissutsimik, nipaassutsimik, tujorminartumik sallaatsumillu ulikkaartut, imminut pingaartittut malugileraangamikkit ajukkutilersarput.

Silap pinngortitallu peqqarniitsumik

UNA BUSINESS · 3 · 2016

allanngoriasaarsinnaanerat.

Minnerunngitsumik kalaallinik, inooriaatsimik kultuurimillu naapitsinerat.

Inuit tulluusimaartut, qiimasut ukiunilu hunnorujulikkaani silap pissusaa malittaralugu inuusimasut qanillineri, inunnut pilersitsiumatuunut inumassarsiornarput.

Amerlanerit asanninneq asannilerput meeqqiorlutillu, nammineerlutillu Kalaallit Nunaata Danmarkillu ataatsimut oqaluttuarisaanerani, kapitalimik nutaamik sanallutik.

SULISITSISUT KATTUFFIAT NUKITTOOQ Ullumikkut GE kattuffiuvoq savitooq suliaminullu pikkorilluinnartoq, Kalaallit Nunaannilu inuussutissarsiornikkut sulisitsinikkullu kattuffinni pikkorinnerpaaq.

GE’p siulittaasuata Henrik Leth-ip oqaatigaa, ukiuni makkunani Kalaallit Nunaanni ineriartorneq ilutigalugu, GE´mi sammiviit nalerisarneqaannavittariaqartut.

- GE ineriartornermut maliinnaaginnarnani ineriartoqataavoq, naqissuserpaa. UB

ARTICLE Af: Erik Holmsgaard

PIONERER I NORD – Grønlands Erhverv i 50 år

Grønlands Erhverv fylder 50 år og udgiver jubilæumsbog – en historie om skabertrang

G

rønlands Erhverv rundede 50 år den 20. oktober. Jubilæet markeres med en bog om organisationens virke i det forløbne halve århundrede, men de egentlige jubilæumsfestligheder finder først sted i forbindelse med organisationens delegeretmøde i marts 2017.

Jubilæumsbogen, som har titlen ”PIONERER I NORD – Grønlands Erhverv i 50 år”, udkommer i slutningen af november.

Bogen er fortællingen om nogle af de mennesker, der var med til at ændre Grønland for bare et par generationer siden, da livsvilkår og erhvervsmuligheder var helt anderledes end i dag.

Det er fortællingen om nogle iværksættere; en broget flok af mennesker for hvem skabertrang og nye udfordringer var en uundværlig drivkraft. Forskellige farverige personligheder, der med hver deres udgangspunkt har skabt virksomheder og arbejdspladser og som derfor har været med til at støbe fundamentet for Grønlands Arbejdsgiverforening, som i dag hedder Grønlands Erhverv (GE).

Enkelte er født og opvokset i det, man uden at overdrive kan kalde pionerfolkets land, men de fleste kom fra Danmark og valgte at slå sig ned i en del af verden, de næsten intet kendte til, men alligevel følte sig draget af. Eller hurtigt blev fanget af. Tilflyttere, der tilpassede sig de helt anderledes forhold end den trygge danske velfærdsstat, der var under opbygning i 1960’erne. Nogle rejste på grund af skæbnens tilfældigheder, andre af udlængsel og eventyrlyst. Men alle var hårdt arbejdende iværksættertyper, der så mulighederne før de fleste andre.

Individualister, der med en blanding af flid, ukuelig vilje og respekt for deres nye land skabte virksomheder og dermed arbejdspladser til den lokale befolkning.

Fælles for dem var, at de ikke alene var drevet af de erhvervsmæssige muligheder, men også blev betaget af den natur, der forekommer så uendeligt meget større her end andre steder. De omgivelser, der får selv store egoer til at føle sig ydmyge, når de fornemmer storheden og stilheden, det barske og det blide. De på én gang voldsomme og

UNA BUSINESS · 3 · 2016

poetiske sceneskift i vejr og landskaber.

For ikke at tale om deres oplevelser af Grønlands mennesker, livsstil og kultur, som de blev en del af. At komme tæt på stoltheden og livsglæden hos et folk, der gennem århundreder har levet i pagt med klimaet – og i evig kamp med det – er inspirerende for folk med ægte skabertrang. De fleste fandt også kærligheden og satte børn i verden, hvorved de skrev deres eget kapitel i den århundredgamle fælles historie om Grønland og Danmark.

STÆRK ERHVERVSORGANISATION I dag er GE en dynamisk og professionel organisation, som har udviklet sig til at være Grønlands stærkeste erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.

GE’s formand, Henrik Leth, påpeger, at i takt med den udvikling, der sker i Grønland i disse år, skal GE hele tiden justere kursen.

- GE følger nemlig ikke bare med udviklingen, men er med til at tegne den, understreger han. UB

71

ARTICLE By: Erik Holmsgaard

PIONEERS IN THE NORTH Greenland Industry for 50 years

Greenland Business Association celebrates its 50th birthday and publishes a book about its creative urge

G

reenland Business Association rounded 50 on 20 October. The anniversary was marked with a book about the organization's work for the past half century, but the actual anniversary celebration took place only in connection with the organization's delegate meeting in March 2017.

The anniversary book, which is titled "PIONEERS IN NORTH - Greenland Occupation in 50 years," was released in late November. The book is the story of some of the people who helped to change Greenland just a few generations ago, when living conditions and economic activity was completely different from today.

It is the story of some entrepreneurs; a motley bunch of people for whom the creative urge and new challenges was an indispensable driving force. Various colorful personalities, each with their point of departure, have created companies and jobs and therefore have helped to lay the foundation for the Greenland Employers' Association, which today is called Greenland Business (GE).

Some were born and raised in what without exaggeration can be called a

72

pioneer people's land, but the majority came from Denmark and chose to settle down in a part of the world they knew almost nothing about, but still felt the attraction to go to, or were quickly caught up in it upon arrival. These newcomers adapted to completely different conditions from the safe Danish welfare state that was being constructed in 1960. Some traveled because of fate or coincidence, others for wanderlust and adventure. But all were hard-working entrepreneurial types who saw the opportunities before most others. They were Individuals who, with a mixture of hard work, indomitable will and respect for their new country, created businesses and therefore jobs for the local population.

Common to them was the idea that they were not only driven by the business opportunities, but also became captivated by the scenery that seems so infinitely greater here than elsewhere.

The environment in Greenland makes even big egos feel humble when they sense the greatness and the silence, the tough and the gentle; the at once violent and poetic scene changes in weather and landscapes.

UNA BUSINESS · 3 · 2016

They were also impressed with their experiences with the Greenland people, lifestyle and culture, which they became a part of. They came close to the pride and joy of life of a people who for centuries have lived in harmony with the climate - and in perpetual struggle with it. People with a genuine creative urge inspired them. Most also found love, marriage and had children who wrote their own chapter in the centuries-old common history of Greenland and Denmark.

STRONG BUSINESS ORGANIZATION Today Greenland Business Association is a dynamic and professional organization that has evolved to be Greenland's most powerful business association.

Greenland Business Association’s chairman, Henrik Leth, points out that in line with the developments taking place in Greenland in recent years, GE constantly adjusts its course.

Greenland Business Association is a leader not only in development, but also helps to draw it, stresses Henrik Leth. UB

51

Suliffeqarfimmik aallartitterusuppit Tunisassianik ineriartortitterusuppit Nunanut allanut tuniniaarusuppit Nukituumillu pilersaaarusiornikuuit, kisianni piviusunngornissaanut aningaasat killeqarpat ?

Taava siunnersorneqarsinnaavutit imaluunniit Naminersorlutik Oqartussaniik inuussutissarsiornermut tapiissutinik qinnuteqarfigisinnaavatsigut.

Vil du Starte virksomhed Udvikle nyt produkt Eksportere Og har du en stærk forretningsplan, men begrænsede midler til realisering?

Så kan du få rådgivning eller søge Selvstyrets erhvervsstøttemidler hos os.

Qullilerfik 2, 4. Sal 3900 Nuuk www.greenlandbusiness.gl

Greenland Venture aningaasaaliinermik aningaasaleeriaatsinillu assigiinngitsorpassuarnik neqeroorsinnaavoq soorlu makkuninnga: Siuarsaanermut aningaasaliineq Ineriartortitsinermut atugassanik taarsigassarsineq Siuarsaanermut qularnaveeqqusiineq Ataatsimoorluta periarfissanik nutaanik, ineriartornermik, alliartornermik suliffinnillu pissanganartunik pilersitsisinnaavugut

ANUUNA.GL

GREENLAND BUSINESS

Greenland Venture tilbyder kapital og finansieringsløsninger til mange formål i form af: Vækstkapital Vækstlån Vækstkaution Sammen kan vi skabe nye muligheder, udvikling, vækst og spændende arbejdspladser

Qullilerfik 2, 4. Sal 3900 Nuuk www.venture.gl

GREENLAND VENTURE

3

Mmmh

mamaq!