ANU UNA nr. 7/2017 by Igloo Magazine (ANU UNA)

ANU UNA ATUAGASSIAQ TAMANUT SAAFFIGINNITTOQ * LIVVSTILSMAGASIN FOR ALLE * NR. 06

ANU UNA NR. 07, Nov. / Dec. 2017 - Akia/Pris: 40,-

eqqugaaneq sakkortooq: iviangikkut kræfteqarluni misigisat assigiinngitsut qulit hårdt at blive ramt: 10 stadier af følelser man får, når man har fået brystkræft

atisat Mutit nunatsinneersut

nipilersoqatigiit nanooK malittaralugit: »nannup tumai atuarlugit«

ModetøJ fra grønland

på reportagerejse med bandet nanooK: »i bjørnenes fodspor«

KATRINA portrÆt aF:

ilisaritillugu

tusilartut ilungersorput

de døve har det hårdt

ANU UNA

AAQQISSUISUP AALLAQQAASIUTAA REDAKTØRENS FORORD

Maren-Louise P. Kristensen Aaqqissuisoq // Redaktør

Ukioq manna kingulleq

Årets sidste udgave

Ukioq 2017 qaangiutileriikatappoq, tussunngunanngitsoornerlu ajorpoq ukiup naajartulernerani kingumut qiviarluni inuit qujaffissarpassuit eqqarsaatigineri. Qujaffiginngitsuukkat toqukkut qimagutereersut eqqaamanngitsuunngilagut. Attortinnanngitsoornerlu ajorpoq nappaassuarmik eqqugaasimasut misigisimasaminnik oqaluttuaraangata. Uani kræfteqalernerup nalaani, kingornalu pisimasut kingumut eqqugaasimasumit qiviarneqarput. Meeqqanut inuusuttuaqqanullu aallakaatitassiortartoq uani ilisaritipparput, meeraaneranilu juulli eqqaamasani oqaluttuaraa. Allanik aamma juullerpalaartunik imaqarluni ANU UNA ukioq manna kingulleq saqqummerpoq, atuarluarisitoq!

Året 2017 er ved at være ovre og man kan ikke lade være med at tænke på alle de mennesker man er taknemlig for, og ikke mindst dem der er gået bort med døden som man ikke har nået at sige tak til. Samtidig når vi hører folk der fortæller om deres kamp mod den onde sygdom kræft kan man heller ikke lade være med at blive rørt. I den her udgave kan du læse hvordan kræft rammer og hvordan forløbet rammer en og ens nærmeste. Vi præsenterer værten ved udsendelserne til børn og unge, og får hende til at fortælle om den jul hun husker fra barndommen. Der er også andre artikler der handler om julen, her er årets sidste ANU UNA, god læsning!

Aaqqissuisoqarfik Redaktionen Akisussaasoq/Ansvarshavende Maren-Louise P. Kristensen marlo@anuuna.gl Ilusilersuisoq/Mediegrafiker Ioana-Raluca ALBERT ioanaALBERTdesign@gmail.com

Allattut/Skribenter Ivalo Hegelund Maren-Louise P. Kristensen Marie K. Kristensen Rebekka Bisgaard (Nuna Advokater) Kista Høegh (Nuna Advokater) Thora H. Nielsen

Tulliani saqqummissaaq Næste nummer udgives Februar 2018 Saqqaaniippoq/Forside: Katrina L. Boassen Assiliisoq/Foto: Emil Stach, Justincaseproductions

»4

Aaqqissuisoqarfimmut saaffiginnissutit suulluunniit allakkatigut saaffiginnissutigineqarnissaat piumasaraarput, aaqqissuisoqarfimmiillu piumasaqaataan-ngitsumik nassiunneqarsimasut akisussaaffiginagit. Atuagassiami ussassaarutini allatanilu akit taaneqartut allaanerusinnaammata, kukkusoqarsimassappallu aaqqissuisoqarfiup akisussaaffiginngilai. Allatat, assit, ussassaarutilluunniit ANU UNA UNA ANU-mit akuersissutigineqarsimatinnagit naqeqqinneqarsinnaanngillat.

» 30

Alle henvendelser vedrørende redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt, der intet ansvar påtager sig for manuskripter, fotografier og ling., som indsendes uopfordret. De i magasinet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artikler, billeder eller annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra ANU UNA UNA ANU.

ANU UNA anuuna.gl #anuuna

ANU UNA

Oqaras.//Tel.: 533885

IMARISAI INDHOLD december

Inuunermi anigorniagassaqartuaannarpoq, tamakkulu anigorniarlugit illit kisivit qanoq killiliiviginissaannut iliuuseqarfigisinnaavatit. Livet er fyldt med udfordringer og ingen andre end os selv, sætter grænsen til at komme videre fra udfordringerne.

Allaaserisat Artikler 28.

Nannup tumai atuarlugit I bjørnens fodspor

34.

Tusilartut ilungersorput De døve har det hårdt

44.

Eqqugaaneq sakkortooq Hårdt at blive ramt

Ivalo Hegelundimut apeqqut: Sooq pinerpoq juulleriartornerani imminut annikiginarsisartoq? Uffalu ulluinnarni kiserliortuunanga, kisimiikkaluarumaluunniit kiserliussananga. Spørgsmål til Ivalo Hegelund: Hvorfor er det, man føler sig magtesløs i ensomhed, når juletiden/højtiden nærmer sig? Når jeg til dagligt ikke er ensom selv om jeg er alene.

Ilaajuannartut faste sider 4.

KULTUR \ KULTURI

18.

PORTRÆT AF: Katrina Lindberg Boassen ILISARITILLUGU

26.

Anu unami nutaat: Psykolog juristillu Apeqquteqarfigikkit Nye brevkasser i anu una: Spørg psykolog & jurister

07 • 2017 • ANU UNA

Imminut tatigineq sakkusaaraat pingaarnerpaaq Skyggevejlederiuvoq Ivalo Hegelund

Inuunermi anigorniagassaqartuaannarpoq, tamakkulu anigorniarlugit illit kisivit qanoq killiliiviginissaannut iliuuseqarfigisinnaavatit. Tamakkulu qaangerniarlugit inuttut nukittuujunissaq pingaaruteqarluinnarpoq. Inuttut nukittuguit allanit akornuserneqarsinnaanngilatit. Imminut naleqartinnikkut imminullu tatiginikkut suut inuttut ajornartorsiutivit aningorniarnissaat nukissaqarfiginerungaassavatit. Tassami illit imminut qanoq tatigitiginersutit imminullu qanoq upperitiginersutit apeqqutaalluinnarmat. Illit kissaatigisat angorusutallu uani pineqarput. Piffissarlu eqqortoq utaqqinagu – piffissamik eqqortumik utaqqineq piffissalerneqarsinnaanngilaq. Imminut tatigiguit imminullu upperiguit taava suut tamarmik pissusissamisoortumik ingerlassapput. Suna anguniarlugu nalunngikkukku aqqutissaq aalajangersimasoq atulissavat. Iliuutsillu tassani malugilissavatit. Nalunngereerlugu anguniakkavit anguniarnerani ilungersunartunik nalaataqarsinnaasassallutit, atuleraangakkillu iliuuseqarnikkut qaangertalissallugit. Suna siunertarinerlugu qularutiginagu ingerlagit taannalu tunaartaralugu anguniakkat tikikkiartuaaruk. Ilit inuuninni unamminartut anigorniagassatit nammineq akissutissat nalunngilatit. Ammasuugit unneqqarillutillu. Unneqarinneq ajornartuinnaaneq ajorpoq, taamaasinermimi sanngiiffigut saqqumersittaratsigit, amerlanertigullu sanngiiffigut tulluusimaarutigineq ajorpagut. Taamaasiunngikkuillu inuttut nikeriarnavianngilatit. Sanngiiffitit nukissanik tunisissapput.

Ivalo Hegelund pillugu

Namminersortutut skyggevejlederiuvoq, inuit ataasiakkaat amerlasuullu ingerlariaqqinnissaannik aqqutissiortarpai. Inuttut ineriartornermut tunngasunik pikkorissaasarpoq. Certificeret Skyggevejlederitut allagartaqarpoq imminut eqqarsaatiginerulluni ilinniagaq taanna tigusimavaa, aammali inoqatiminik ikiuerusuttuaannarnini angorusukkamiuk.

Om Ivalo Hegelund

Selvstændig Skyggevejleder og arbejder med individuelle/par/gruppe sessioner og personlig udviklings kurser med skyggearbejde som redskab. Tog uddannelsen som Certificeret Skyggevejleder for primært sin egen skyld og for at kunne hjælpe og arbejde med mennesker, som hun altid har drømt om. Ivalo ugguuna attavigineqarsinnaavoq: Ivalo kan kontaktes på 562657 / ivalohegelund@gmail.com Facebook Skyggevejleder Ivalo Hegelund.

Selvværd er dit bedste redskab Skyggevejleder Ivalo Hegelund

Livet er fyldt med udfordringer og ingen andre end os selv, sætter grænsen til at komme videre fra udfordringerne. Derfor er det vigtigt at kunne stå stærkt med sig selv. Kan du stå stærkt med dig selv, kan ingen røre dig. Der er du stærk nok til at håndtere udfordringer med godt selvværd og selvtillid. For det handler, om hvor meget du stoler og tror på dig selv. Det handler om at opnå dit ønske og mål. Ikke vente på det rette tidspunkt – det rette tidspunkt kan aldrig sættes tid på. Tro og hav tillid til dig selv, og alting vil gå godt. Når du ved, hvad dit mål er, har du, en vej, at gå efter. Din handling sker der. Med den bevidsthed, at på vejen, vil der komme udfordringer, som du løser hen af vejen. Vær målrettet og gå efter det. Det er dig selv, der har svaret på dine udfordringer. Vær åben og ærlig. Ærlighed er ikke altid nem, da man ved at åbne sig, kan være i vores mest sårbare sted. Der blotter vi vores svagheder, som vi ikke er stolte over. Men du kommer ikke udenfor din komfortzone uden at være åben og ærlig om dine skygger. Din sårbarhed skal være din styrke. Vedkend og accepter alle dine skygger – de mørke og de lyse. Skyggearbejde er selvkærlighed, hvor du bliver hel og i balance med dig selv. Det giver selvværd og selvtillid.

Assiliisoq / Billede: pixabay

07 • 2017 • ANU UNA

PINGAARTITATIT ORNIKKIT 4.908

-imiit

IMIUT utimullu KØBENHAVN - SIS 8-imiit utimullu 4.90 T A S S LI U IL KØBENHAVN ER EERLUGIT AKILERA ARUT

IT AKIT SUUT

ILLU IL ANNG

07 • 2017 • ANU UNA

imeq

Kalaallit Nunaanni tunisassiaq Eqqussuinissamik killiqartsitsisoq Avatangiitsimut ajoqusiinngitsoq Pinngortsitameersoq Peqqinnartoq Akikinnerpaaq

Produceret i Grønland Importbegrænsende Miljøvenligt Naturligt Sundt Billigst

07 • 2017 • ANU UNA

apeqqut

»Sooruna juullerIartorneranI ImmInut annIkIgInarSISartoq?« Ivalo Hegelundimut apeqqutigerusuppara sooq pinerpoq juulleriartornerani imminut annikiginarsisartoq? Uffalu ulluinnarni kiserliortuunanga, kisimiikkaluarumaluunniit kiserliussananga Inuss. Aka

07 • 2017 • ANU UNA

akissut

»pIngaartItatIt eqqumaffIgeqqISSaakkIt«

Asasra Aka,

Qujanaq apeqqummut. Juullimi tipaatsunneq ilaquttat peqatiginissaannik isumaqartinneqakkajuttarpoq. Piffissaq tassaasarpoq nuannisarfigerusutaq, nuannisaqatigiinnermik peqatigiilluni asaqatigiinnissaq. Tassaasarportaaq kiserliornermik misigiffiusartoq, juullimi qanigisanik ataatsimoornermut attuumassuteqartinneqakkajuttarmat. Inuunermi sunaluunniit assigalugu inuuninni pilluarnissat nammineq akisussaaffigaat, juulleraluarpat piffissarluunniit allaagaluarpat. Taamaappoq aamma aliasukkuit kiserlioruilluunniit allat akisussaaffiginngilaat. Isumaqaruit inuit allat qanoq pisussaat apeqqutaalluni nuannaartarnersutit

Assiliisoq / Billede: Graphic Resources S.L.

nuannaanngittarnerlutillu taava allanit qanoq pineqartarnerit apeqqutaatillugulu pinngitsoorsinnaasimanngilat. Aappaattut inuunerit akisussaaffigisassat akisussaaffiginngilat. Inuunitsinni tarragut naqisimaleraangatsigit misigissutsit assigiinngitsut takkussulersarput soorlu kiserliorneq. Taamaattumik pingaaruteqarpoq nuannarisannik iluarisimaarutigisannillu qanoq iliuuseqartarnissat.

☻ ☻ ☻ ☻

Nammineq aalajangissavat qanoq juulli atorusunnerlugu. Nuannersorujussuarmik juullisiorsinnaavutit aliasulinngikkuit. Annikitsuaqqat qujamasuutigisakkit. Nerisassat mamartut. Tv-mi aallakaatitat nuannersut. Sulinngiffitit. Qujamasunnerit allanut ingerlateqqiguk. Qujamasuutitit oqaasinngortinnerisigut paasitikkit.

☻

tillu kisiisa siunnerfigalugit. Ajornartorsiutinniit annerugit. Eqqarsaatikkut sungiusarit: ”Aamma taanna qaangersinnaavara. Suna tamarmi ajunngilaq”. Silassorissaarit, akerleriinnernilu nuanniilliortitsisuni killiliisarit ajornartorsiut annerulersinnagu.

Paasiniaruk sooq juulleriartornerani kiserliorneq misiginerlugu qanorlu iliuuseqarfiginissaanut akisussaaffik tigullugu. Kisivit inuuninni sammiviit assigiinngitsut ilisimavatit tarrallu nassuerutigiuk; juullimi kiserliorneq.

Juullimi pilluarit Inussiarnersumik inuulluaqqusillunga

Pingaartitatit eqqumaffigeqqissaakkit. Nuannarinngisatit eqquIvalo Hegelund maffigiunnaakkit pisariaqartita- mobil: +299 562657 • ivalohegelund@gmail.com

07 • 2017 • ANU UNA

, M E D E R E M R Æ N KOM T S E M R E D Y T E B DER 4.908,VN NUUK - KØBENHA NUUK - SISIMIUT INKL . SK AT TE

retur fra

2.195,-

R OG AFGIFT ER

Qimatut Pension Eqqaamaviuk tamatta 1. januar 2018-imiit soraarnermusiassatsinnik ileqqaariveqalertussaagatta? Nunatsinni soraarnermusiassanut ileqqaarivissiaq GrønlandsBANKENimi pilersiguk.

Har du husket, at vi alle skal have en pensionskonto pr. 1. januar 2018? Opret din grønlandske pensionsordning hos GrønlandsBANKEN

www.banken.gl · Tlf. 701234

NUUNNIKUUVUGUT l VI ER FLYTTET Sullissineq tuniniaanerlu – Illumi ataatsimi Service og salg – Under samme tag

· Iggavimmut atortut · Silaarnaarlugit poortuutit · Atisanut panersiiviit · Errorsiviit · Opvaskemaskinet · Nillataartitsiviit · Køkkenmaskiner · Vakuumpakker/pose · Tørretumblere · Vaskemaskiner · Opvaskemaskiner · Køleskabe

Nuukullak 3A

PINGAARTITATIT ORNIKKIT T 4.908

Tlf. 31 21 31

-imiit

IMIU utimullu KØBENHAVN - SIS 8-imiit utimullu 4.90 T A S S LI U IL N KØBENHAV EERLUGIT AKILERA ARUT

IT AKIT SUUT

ILLU IL ANNG

UT ER

info@hvt.gl

Spørgsmål

»HVorfor fØler man magteSlØS VeD juletIDen?« Skyggevejlederiuvoq Ivalo Hegelund

Jeg vil gerne stille spørgsmål til Ivalo Hegelund om hvorfor er det, man føler sig magtesløs i ensomhed, når juletiden/ højtiden nærmer sig? Når jeg til dagligt ikke er ensom selv om jeg er alene? Med venlig hilsen, Aka

07 • 2017 • ANU UNA

Svar

»HolD fokuS på Det, Der Har VærDI for DIg« Kære Aka,

Tak for dit spørgsmål. Tit forbinder man julen med, at det er en tid, hvor familien er sammen og samlet til en glædelig jul. Det er en tid, hvor man gerne vil nyde, være en del og dele glæde, en tid i kærlighedens tegn. En tid, hvor følelsen af at være ensom kan fylde, fordi man tit har en forestilling om, at julen skal tilbringes med sine nære. Som alt andet i livet, er det dit eget ansvar for din lykke, om det er i juletiden eller et andet tidspunkt. Ligeså er det ikke andres ansvar for din ulykke eller ensomhed. Hvis du tror dit humør er

Assiliisoq / Billede: Graphic Resources S.L.

som den er på grund af andre, er du, for det første afhængig af, hvordan de behandler dig. For det andet tager du ikke ansvaret for dit eget liv. Når du begynder at undertrykke dine skyggesider, kan der dukke nogle aspekter frem, såsom ensomhed. Derfor er det vigtigt, at du laver og gør det, der gør dig tilfreds og glad for dit liv.

☻ ☻ ☻ ☻

du bestemmer selv, hvor god din jul skal være. Julen bliver fantastisk med mindre du bliver trist.

☻

Vær større end problemerne. Øv dig i at tænke: ”Jeg klarer også dette. Alt er godt”.Vær den kloge, der stopper, hvis der opstår konflikt eller drama, bær ikke brænde til bålet.

Find ud af, hvorfor du mærker ensomheden i juletiden og tag ansvar for at gøre noget ved det. Du er alle aspekter og vedkend din skyggeside; ensom i juletiden.

Værdsæt de små ting. Den lækre mad. De hyggelige programmer i tv. Fridagene. Del din taknemmelighed med andre. Lad andre vide via dine ord, hvad du er taknemmelig for. Hold fokus på det, der har værdi for dig. Flyt fokus fra det, der tager, til det, der nærer dig.

07 • 2017 • ANU UNA

Glædelig jul Med venlig hilsen Ivalo Hegelund mobil: +299 562657 • ivalohegelund@gmail.com

Kulturi // Kultur Isiginnaagassiaq juullerpalaartoq:

“Juulimaaq”

Novembarip ingerlanerani decembarillu aallartinnerani isiginnaagassiaq »Juulimaaq« Nalle Laanelamit ilitsersuisuuffigineqartoq Nunatta Isiginnaartitsisarfianit isiginnaartitsisartunit Kimmernaq Kjeldsenimit Hans Henrik Poulsenimit kiisalu Majbritt Bechimit isiginnaartitsissutigineqarpoq. Isiginnaagassiaq Bent Hallerip atuakkiaanit »Historien om Julemanden«-imit suliareqqitaavoq. Isiginnaagassiap suliareqqinnera Nalle Laanelap nunatsinneersut Naja Rosing-Asvid, Ane Marie Ottosen, Kimmernaq Kjeldsen, Hans-Henrik Poulsen, Majbritt Bech kiisalu Oskar Hejll suleqatigisimavai.

nik ileqquannillu eqqaasitsinneruvoq, taakkununngalu ilisimanninngitsunut paasisaqarfiulluni. Oqaluttuatoqaatitsinni tusartakkat: »Erlaveersiniooq« torrallavillugu isiginnaartunut tupaallannarsinnaasumik isiginnaagassiami ilaatinneqarpoq. Isiginnaartitsisartut Kimmernaq Kjeldsen kiisalu Hans Henrik Poulsen erinarsoraangamik tulleriillattaallutik tusarnersumik isiginnaartunut qiiaammernartarput. Jonathan Petersenip taalliaa erinniaalu »Seqinersuaq« atoramikku attortinnanngitsuunngilaq. Erinnat nutaat ilaatigut »Aassuutit pakku« Kimmernaq Kjeldsenimit HansHenrik Poulsenimillu taalliarineqarlunilu erinniarineqarsimasumit atorneqarpoq. »Ersinguit« Mike Fencker Thomsenimit erinnioqataaffigineqarsimasoq, Gerth Lyberthimit siulianilu isiginnaartitsisartunit talliarineqartoq alutornarluinnarpoq.

ALLATTOQ: MLPK

Ilaqutariinnut isiginnagassiaq Ilaqutariinnut isiginnaagassiaq erinarsornermik paasinarluinnartumillu suliaavoq. Oqaluttuaq ullukinnerup nalaani pivoq. Qaamarngup taartullu kiisalu ajortut ajunngitsullu akornanni sorsuttoqarluni. Innersuit seqineq tigusarisimavaat sunalu tamaat taartuinnanngorlugu. Nanoq qaamaneq uterteqqinniarlugu sorsukkaluarpoq, sorsunnerminili ikilerneqarujussuarluni. Meeqqat marluk sapiitsorujussuit nanoq ikiulerpaat peqqissarlugu. Meeqqallu seqineq uterteqqinniarlugu sorsulerput, seqinerlu uterteqqinniarlugu sorsunnerminni ajugaassagunik sapiissusertik silappaarissusertik tullimullu asanninnertik tamaviisa atortariaqarpaat. Kulturitoqammik eqqaaseqqinneqarneq Isiginnaagassiaq inuit upperisaan-

“Juulimaaq”

AF: MLPK

en forestilling med julestemning: Nogle byer blev underholdt med en ny juleforestilling »Juulimaaq« (julemanden, red.) instrueret af Nalle Laanela fra »Nunatta isiginnaartitsisarfia« (Nationalteatret, red-) med grønlandske skuespillere Kimmernaq Kjeldsen, Hans-Henrik Poulsen samt Majbritt Bech. Juleforestillingen var skrevet og iscenesat efter Bent Haller’s bog »Historien om Julemanden« hvor instruktøren bearbejdede den i samarbejde med Naja Rosing-Asvid, Ane Marie Ottosen, Kimmernaq Kjeldsen, Hans-Henrik Poulsen, Majbritt Bech samt Oskar Hejll.

Familie forestilling Juleforestillingen er lavet som musical med sang der egner sig til familier. Historien foregår omkring vintersolhverv og handler om kampen mellem lysets kræfter og de mørke og onde kræfter. »Innersuit« (underjordiske kræfter) har taget solen til fange og skabt evigt mørke. En isbjørn har taget kampen op mod ånderne, men er blevet hårdt såret. To modige børn går nu ind i kampen for at befri solen, og de må gøre brug for al deres mod klogskab og næstekærlighed før kampen er vundet. Erindring og minder om den gamle kultur Forestillingen er en erindring og mindes om den gamle inuit tradition og tro, hvor uvidende kan hente viden om den gamle inuit tradition og tro. Historien om »Erlaveersiniooq« (indvoldsædersken) som kan læses af det skrevne mundtlig

07 • 2017 • ANU UNA

fortælletradition, er overraskende med en del af forestillingen. Som publikum kan man ikke lade vær med at få rejst nogle kuldegysninger når skuespillerne Kimmernaq Kjeldsen og Hans- Henrik Poulsen synger smukt i dou. Det var ikke mindst rørende da de sang »Seqinersuaq« som er skrevet og komponeret af Jonathan Petersen. Der var sunget nye sange bl.a. »Aassuutit pakku« skrevet og komponeret af Kimmernaq Kjeldsen og Hans-Henrik Poulsen. En af dem »Ersinguit« (hvis du er bange, red.) er bemærkelsesværdig skrevet af Gerth Lyberth sammen med de førnævnte skuespillere, medkomponeret af skuespilleren Mike Fencker Thomsen.

07 • 2017 • ANU UNA

Kulturi // Kultur Nunatsinneersut Canadami ALLATTOQ: MLPK

Inuusuttut pikkorissut arfinillit Issittormiut Unammiuaaqatigiinneranni AWG 2018-imi, NAPAp kulturimut atatillugu isiginnaagassiarititassaani Nunarput sinnerlugu takutitsisussatut toqqarneqarput Issittormiut unammiuaarneranni AWGmi tullermi Canadap avannaani North West Territoriesimi (NWT) 2018-imi pisussami NAPA kulturimut atatillugu takutitsinernut arfineq-aappassaa isumaginnissaaq. Qinnuteqartitsisoqarmat inuusuttut 36-t qinnuteqarput taakkunannga nunaqarfinneersut 16-iupput. – Misilitsittut tamaasa qujaffigerusuppakka aammalu siunissami tunniutiinnaratik sapiissusertik atorlugu isiginnaartitsinerup nipilersornerullu silarsuaani misilittaagisi, tamassimi pinngorartitsinermi atorfissaqartinneqarpusi, qujanaq. Ilitsersuisoq, Ane-

takutitsisussanngorput

Marie Ottosen, misilitsittunut tamanut oqarpoq. Sinerissamiit qinnuteqartut skype/facetimeilu atorlugu misilitsipput, Nuummi najugallit NAPAp Katuami allaffianukarlutik misilitsittut. AWG 2018-imi peqataasussat tassaapput: Esaias Berthelsen, Sisimiut – 16-inik ukiulik Nikoline Nielsen Sigurdsen, Ikerasak (Uummannaq) – 17-inik ukiulik Hans Paulus Jensen, Kullorsuaq (Upernavik) – 17-inik ukiulik Nina Bech Markussen, Nuuk – 15-inik ukiulik Navarana Didriksen, Nuuk – 14-inik ukiulik Nick Poulsen, Nuussuaq (Nuuk) – 18-inik ukiulik AneMarie Ottosen ilinniartitsisutut isiginnaartitsisartutullu ilinniagaqarpoq, inuusuttullu suleqatiginissaat qilanaaraa.

07 • 2017 • ANU UNA

- Inuusuttut pikkoreqaat, toqqaaniarnerlu ajornakusoorsimaqaaq. Toqqarneqartut piginnaaneqarluartut toqqarakkit tulluusimaarutigeqaara. Suleqatiginissaanut qilanaalereerpunga. Isiginnaagassiassap nuannerunarluinnartup oqariartuutissaa piareersaleruttorpara, nipilersuutitaqassaaq, qitinnertaqarluni isiginnaartitsinertaqarlunilu. Inuusuttut toqqarneqartut 14-it 18-illu akornanni ukioqarput. NAPAmi pisortaq Mats Bjerde naammagisimaarinnippoq: – AWGip kulturimut atatillugu isiginnaagassiarititassaanik NAPAp isumaginnittarnera nuannareqaara. Aamma inuusuttut toqqarneqartut Nuumminngaanneersuinnaannginnerat alutoraara, sinerissaminngaanniimmi ilaasussat peqataasussat affaraat. Aamma niviarsiaqqat nukappiaqqallu amerlaqatigiinnerat takullugu nuannerpoq. Arctic Winter Games North West Territoriesimi 2018-imi marsip 18-ianiit 23anut pissaaq. NWT-mut aallartinnatik Nuummi sungiusartinneqassapput.

Kulturi // Kultur Unge fra Grønland skal optræde i Canada’s scene AF: MLPK

6 unge talenter udvalgt til Arctic Winter Games 2018’s kulturelle indslag, som produceres af NAPA. Arctic Winter Games afvikles i North West Territories (NWT) i 2018. Det er syvende gang, at NAPA har ansvar for det kulturelle indslag fra Grønland til AWG. 36 unge mennesker fra hele Grønland tilmeldte sig til audition for at komme med som kulturdeltager, heraf var 16 fra bygderne. -– Jeg vil takke alle ansøgerne og jeg håber for dem, at de vil være frygtløse og aldrig give op når de i fremtiden vil prøve kræfter af i skuespillets og musikens verden. Vi har brug for alle i skabelsen af kulturen. Tak. Opfordrer AneMarie Ottosen alle ansøgerne.

Unge fra byer og bygder udenfor Nuuk kom til auditions over skype / facetime, og de unge fra Nuuk i NAPA’s lokaler i KATUAQ. AWG 2018-holdet bliver: Esaias Berthelsen, Sisimiut, 16 år Nikoline Nielsen Sigurdsen, Ikerasak (Uummannaq), 17 år Hans Paulus Jensen, Kullorsuaq (Upernavik) 17 år Nina Bech Markussen, Nuuk, 15 år Navarana Didriksen, Nuukm, 14 år Nick Poulsen, Nuussuaq (Nuuk) 18 år AneMarie Ottosen står for den kunstneriske ledelse i år. Hun er uddannet skolelærer og skuespiller, og ser frem til at arbejde med gruppen. – De unge var rigtig gode, så det var svært at vælge imellem dem. Jeg er så tilfreds med holdet som jeg har valgt nu.

07 • 2017 • ANU UNA

Jeg glæder mig til at komme igang. Jeg er startet på at forberede indholdet til en fantastisk forestilling, hvor musik, dans og teater indgår. De udvalgte unge er i alderen 14-18 år. Direktøren i NAPA, Mats Bjerde er tilfreds: – Jag er glad for at NAPA har mulighed at producere kulturinslag for AWG. Det kan også meget tilfredstillende at vi lykkedes at engagere ungdommen fra flere pladser på Grønland og ikke bare i Nuuk. Samt at vi i år har både samme antal af drenge og piger . Arctic Winter Games foregår i NWT i dagene 18. til 23. Marts 2018. De udvalgte unge kommer til at være i Nuuk for at øve, i ugerne før afviklingen.

Katrina L Boassen sutsimik paarisaqartoq ningiuni Paamiuni ilagalugu, Utoqqarpaseerartarsimagami nasartaateqarpoq.

Katrina L. Boassen Ilulissani meeqqanut aallakaatitassamik immiussisoq.

Katrina L. Boassen katikkami, uinilu Nuummi Sermitsiaq tunuliaqutigalugu.

Katrina L. Boassen meeraasoq Paamiuni najugaqarallaramik, assimi anaananilu tasiorput.

»ajunngIkkutta naammappoq«

knr radiokkut tv-kkullu meeqqanut inuusuttuaqqanullu aaqqissuisoq katrina lindberg Boassen, juullimi suna kissaatigineraa anu una-mit aperineqarami taama oqarpoq. juullisiortarnera ulluinnarnilu quianartut naapittakkani siunissarlu pillugu takorluukkani uani oqaluttuarai. ALLATTOQ: MLPK | AssiT: nAMM. PigisAT & EMiL sTAch & AnU UnA

Sila unerisimavoq, allaaqqillunilu silaannareqaaq. Apisimagami nuna tamarmi qaalloriinnaavoq. Iluliarsuit kusanaqalutik ukiunik untritilinnik pisoqaassusilinnit kaanngarsimasut Katrina Lindberg Boassenip nipaqarnani isiginnaarpai. Isigisaminut attorteqqarpasippoq, aatsaammi Ilulissat kangerluani Sermermiut perngaammik takuaa. Peroriartorfianit Narsamiit allaaneroqaaq, ulluinnarnilu ulapittuugami nipaassuup ataani eqqissisimaarallarpoq. Kisimiinnginnamili massippoq mikrofoninilu KNR-imik ilisarnaatilik ikillugu. Tassaaku nipilersoqatigiit Nanook meerartatsinnut radio »Junior wowow«-imut aallakaatitassamik apersorniarai. Radiokkununa tusaajuartagaqarput qiimasumik eqeersimaarpaluttumillu nipeqarluni meeqqanut aallakaatitsisartoq kinaasoq?

Oqaluttorujussuaq sammisarpassualik Katrina Lindberg Boassen qatanngutigiinni tallimaasuni angajulliup tulliulluni Nuummi 1985-imi inunngorpoq, Narsamilu peroriartorluni. Qatanngutigiit arnat sisamaapput, nukappiaqqamillu nukarlersaqarlutik. – Meeqqat atuarfianni atuarallarama oqaluppallaartartumik karakterikka allaqqaannaavittarnikuupput, aneerneq nuannarisorujussuuara kammappassuaqarlungalu. Oqaluttupilussuunikuuvunga sammisarpassualik. Politikkimik soqutigisaqartorujussuunikuuvunga, elevrådiini, atuarfiup siulersuisuini inuusuttullu inatsisartuini aamma ilaanikuullunga, Katrina L. Boassen oqaluttuarpoq. Meeraagallaramili juullisiorneq juullimullu pikineq nuannarisorujussuusarpaa, meeraallutillu juullisiortarnini nuannersorsuarmik eqqaamasaqarfigaa. – Meeraalluta nuannersorujussuarmik juullisiortarnikuuvugut. Juullileraangat qatanngutigut nukarliit sinileraangata uagut angajulliit angajoqqaagut peqatigalugit radio tusarnaarusaajutigalugu naneruutit ikillugit iigaq ulikkaarlugu pinnersaasarnikuuvugut. Naammassigaangatta unnukkut issiarujoorluta tipaatsuataartarneq, aqaguanilu ullaakkut makiaarluta nuannisartarnerput nuannersorsuarmik eqqaamasaqarfigaara. Tamannami suli attappara. Meeraallungali tunisinnissara soqutigisarinngilara, ilimagaara ningiunnik ittunniillu pigiliussimassagiga oqaattuartaraminnga ajunngikkuta naammappoq. 07 • 2017 • ANU UNA

Aperineqaraangama sumik kissaateqarnerlunga akiinnartarpakka »Arlaat«. Poortukkat soqutiginngilakka, ilakka asasakka ilagigukkit naammagisarpara. Kisianni uanga tunniussissagaangama ittangalaartunik tunisisarnikuuvunga, isumalinnilli. Siorna qatanngutikka tamaasa anaanagalu nivinngagassaannik savimineeqqanik 5 kronelinnik tuninikuuakka. Meeqqannulli taanna allaanerulaarpoq, siorna tunerujussuarparput taamaammat siunissami naatsorsuuteqartalissanersoq pissanganarpoq, Katrina Lindberg Boassen oqarpoq. Uinilu pingasunik ukiulimmik erneqarput, maannalu naartuvoq ukiortaamilu meerartaaqqissallutik. Ilinniagaq upperalugu anguaa Radiokkut meerartatsinnut Junior wowow-imi inuusuttuaqqanullu tv-kkut aallakaatitassamut Senior wowow-imut aaqqissuisoq siorna tusagassiortutut naammassivoq. – Naammassigama takorloornikuunngisaannarpara meerartatsinnoortitsisalerumaarlunga. Aallarteqqaalerama nalornisimagaluaqaanga, ilami atuffasserpaluttut kisiisa tusaasarlugit eqqaamagakku. Toqqaannartumilli aallakaatitsisarnissaq qullersanit aalajangerneqarpoq, maannamullu radiokkut toqqaannartumik aallakaatitsineq nuannarinerpaasarilerpara misigisarama uangaasinnaallunga. Radiomiikkaangama ilumoorsaarusunneq ajorpunga, illarsinnaallungalu, tusarnaartunut avatangiisit

qanoq isikkoqarnersut tipeqarnersullu oqaluttuarissallugit soqutigisarakku. Meeraallunga meerartatsinnut aallakaatitsisuusaarlunga immiussisarsimavunga, immiussalli taakku aserornikuupput, aaqqissuisoq oqarpoq, nangillunilu: – Maluginiartarpara inuit aallakaatitassiakka nuannarisaraat, meeqqaniit utoqqarnut, soorlu utoqqaat ilaasa tusarnaartalersimallugu assammikkusuisut naapittarpakka. Tusagassiortutut naammassigama uppernaaqaaq, allaanngilaq sinnattuinnarluni. Angusilluni oqiliallannaqaaq. Misilitsikkama annilaangangaarama ajorsuaarnikuuvunga, bachelorinngussutiginiagara qaammatit marluk suliarinikuullugu paasiliivillugu qiarsuaarnikuuvunga. Misilitsinnerma nalaani amigaatinik ulikkaarlunga paasilerakku ilimagiunnaaraluarpara angusissallunga. Ilaquttakkalu utaqqipput, angusinngikkumalu persuarsiornaviarnata nalunagu. Qujanartumik iluatsippara. Ilinniarnerma ingerlanerani oqaaseqatigiiliornerlullunga nalunngilara, kisiannili naammassinissaa upperiuaannarpara. Angorusukkakku uteriillunga anguara. Inuusuttut qanoq siunnersorusuppigit? – Inuunitsinni arlaatigut ugguaateqartarpugut, soorlu kukkussuteqarsimagutta. Uangalu una ilikkarnikuuara: Pisut allanngortissinnaanngilagut. Pereerput, akueralugit qaangiinnartakkit. – Inuk kinaluunniit aqqusaakkani pissutigalugit unittoorsinnaavoq. Atuarfimmi anisitaangajannikuuvunga. Imminulli upperiuaannarlunga sapernaviarnagu angunikuuara. Taamaattumik kinannguugaluaruit qanorluunniit atugaqaraluaruit upperigukku angusinnaavat. Eqqarsanngisaannarit »Kakkaammi una inuk oqitsorsiorpasik, imaassinnaavoq ilinninngaanniit allarujussuarnik misigisalik. Taamaammat allat angusimasatik sapinngippassuk aamma illit sapernavianngilatit. 1. Nuannernerpaaq? – Soorunami ernertaarama ullorlu taanna katikkatta ulloq inuuninni nuannernerpaavoq. Ulluinnarnili aamma radiokkut toqqaannartumik aallakaatitsillunga niviarsiarannguaq apersorlugu oqariasaarami erisartarluni inequsungaarama illaannalerlunga. 2. Eqqumiinnerpaaq? – Ullut ilaanni angutip meeqqani assiliseqatigiumatippaa, assilereeramitigut meeqqaminut oqarpoq: »Imaallaat Nina-Vivi assileqatigivat« hahaha. 3. Mamarinerpaasat? – Mamakujuttut sodavandillu pinngitsoorsinnaanngilakka. GU-mi atuaqatikora oqarnikuuvoq: Katrina ullumi tupassuaarlunga allamik angummik issiaqateqartutit, sunaaffa alla. Asuluunniimmi taanna arnaq vingummetorami, haha.

Assiliisoq / Billede: Emil Stach

07 • 2017 • ANU UNA

Katrina L. Boassen Nuummi katikkami uitaani ernertillu oqaluffimmi pilluarpaseqisut.

Katrina L. Boassen ilaquttanilu ukiutoqarsiortut. Katrina L. Boassen der holder nytĂĽr sammen med sin mand og deres sĂ¸n.

Katrina tulluusimaarpasilluni Naalakkers. siulitt. Kim Kielsen meeqqanut radiomi apersorlugu assilisissimavoq.

Bare VI Har Det goDt Det var hvad børne radio og tV-værtinde og redaktør katrina lindberg Boassen svarede, da anu una spurgte hvad hun ønsker sig til jul. Her fortæller hun om hvordan hun holder jul og de sjove episoder hun møder i sin hverdag samt sine fremtidsvisioner. AF: MLPK • FOTO: PRiVAT & EMiL sTAch & AnU UnA

Vejret er klart og luften er frisk. Det har sneen så Jorden er dækket med nyfaldet sne. Katrina Lindberg Boassen kigger stille på de isfjelde som har revet sig løs fra flere tusinde år gammelt indlandsis. Hun ser betaget ud af sit syn, det er nemlig første gang hun besøger og ser indlandsisens kant ved Ilulissat fjord, Sermermiut. Det er meget anderledes end hendes barndomshjem Narsaq , og fordi hun har en travl hverdag nyder hun den dybe stille ro. Hun er dog ikke alene, så lidt efter rejser hun sig op og tænder for sin trådløse mikrofon med KNRs logo på. Hun skal nemlig interviewe bandet Nanook til børne radioprogrammet »Junior Wowow«. Hvem er personen bag denne friske og glade stemme vi så tit hører i børneradioen? Katrina L. Boassen ser stolt ud da hun er igang med at lave interview Formand for Naalakkersuisut, Kim Kielsen.

Taler rigtig meget og har travlt Katrina Lindberg Boassen blev født i Nuuk i 1985 og er den næst ældste ud af fem søskende, hun voksede op i Narsaq. De er fem piger og en dreng som den yngste i deres søskendeflok. – Da jeg gik i folkeskolen stod der altid i kommentarfeltet i mit karakterblad at jeg talte for meget, jeg elskede at være ude og lege og havde rigtig mange venner. Jeg talte rigtig meget og havde altid gang i flere aktiviteter ad gangen. Jeg var meget interesseret i politik og jeg har været i elevrådet, skolebestyrelsen og ungdomsparlamentet, fortæller Katrina L. Boassen. Hun har siden barns ben været utrolig glad for julen og juleforberedelserne, og har kun gode minder om julen fra barndommen. – Da vi var børn var julen altid det bedste. Ved juletid når de yngste var faldet i søvn pyntede vi de ældste sammen med vores forældre hele væggen med juleting midt i stearinlysets skær mens vi lyttede til radioen. Måden vi lænede os tilbage og nød synet af vores arbejde når vi var færdige, og når vi stod tidligt op morgenen efter var bare noget af det bedste fra mine barndomsminder. Det er også en tradition jeg har ført videre. Jeg har aldrig været den store tilhænger af gaver, jeg tror det er noget jeg har fra mine bedsteforældre som altid fortalte os at det er nok - bare vi har det godt. Når jeg blev spurgt hvad jeg ønskede mig til jul svarede jeg bare »Bare et eller andet«. Jeg var ligeglad med pakker 07 • 2017 • ANU UNA

så længe jeg var sammen med dem jeg elsker. Men når jeg så selv gav gaver var det som regel noget lidt gammeldags, men betydningsfuldt. Forrige jul gav jeg alle mine søskende og min mor nogle små metal pyntegenstande de kunne hænge op, som havde kostet 5 kroner. Jeg giver dog mit barn lidt større gaver, vi gav ham store gaver forrige jul så jeg er lidt spændt på om hans forventninger vil stige i fremtiden, siger Katrina Lindberg Boassen. Hende og hendes mand har en søn på tre år og de venter sig deres andet barn til næste år. Hun opnåede sin uddannelse ved at tro på det. Redaktøren bag børne radioudsendelsen Junior Wowow og tv-programmet Senior Wowow blev færdig uddannet som journalist sidste år. – Da jeg blev færdig havde jeg ikke forestillet mig at skulle blive børne udsendelses værtinde. Jeg var meget i tvivl da jeg startede jeg huskede jo kun at have lyttet til oplæsning af bøger. Ledelsen besluttede så at der skulle udsendes direkte, så og i dag er min yndlingsbeskæftigelse at producere Live-Radio for jeg føler jeg kan være mit naturlige jeg. Jeg prøver på ikke at være for alvorlig når jeg laver radio udsendelser, og jeg kan også grine, jeg kan også lide at beskrive omgivelserne og lugtene omkring mig overfor lytterne. Da jeg var barn havde jeg leget børne radio vært men optagelserne fra dengang er ødelagte, fortæller redaktøren, og fortsætter:

››

32-ĂĽrige redaktĂ¸r i radio programmet "Junior wowow" og tv-programmet "Senior wow-wow", Katrina Lindberg Boassen er idag mor til 1 og venter endnu et barn med sin mand.

– Jeg har lagt mærke til at folk kan lide mine udsendelser, lige fra børn til ældre. Jeg møder for eksempel ældre som er begyndt at lytte til mine udsendelser som vil give mig hånden. Det var neget surrealistisk at færdiguddanne sig som journalist, det var ligesom en drøm. Jeg var så lettet over at bestå. Jeg var så skræmt da jeg skulle op til eksamen. Jeg græd som pisket lige inden jeg fik at vide om jeg bestod min bachelor opgave som jeg havde arbejdet på i to måneder. Jeg fik under min eksamination at vide at min opgave havde en masse mangler og jeg var ærlig talt ved at miste håbet om at bestå. Min familie stod og ventede og vi ville bestemt ikke have noget at fejre hvis jeg ikke bestod. Jeg klarede den heldigvis. Jeg ved jeg havde forskellige fejl i mine sætninger under min uddannelse, men jeg mistede aldrig troen på det. Jeg klarede det fordi jeg var stædig. Hvad vil du råde de unge til? – Vi har altid noget vi fortryder her i livet, for eksempel hvis vi har begået fejltagelser. Jeg har dog lært dette: Vi kan ikke ændre på de ting der er sket. Det der er sket er sket, accepter dem og kom videre. – Ethvert menneske kan gå i stå over noget de har oplevet i deres liv. Jeg har været tæt på at blive smidt ud af min uddannelse. Ved ikke at miste troen på at jeg kunne klare det og kunne komme igennem det, klarede jeg det. Så ligegyldigt hvem du er, så skal du altid tro på dig selv og tro på at du kan klare det, uanset hvad du går igennem i dit liv. Aldrig tænk at andre ser ud til at have det smørende let, det kan være vedkommende har meget andre oplevelser af livet end du har. Men se på det på den måde, at hvis andre kan klare sig igennem noget og opnået deres drømme, så kan du i den grad også. 1. Den bedste? – Selvfølgelig da jeg fødte mit barn, og min bryllupsdag, det var de lykkeligste dage i mit liv. Og en gang jeg udsendte live – radio kunne jeg ikke holde op med at grine, fordi jeg synes det var så sødt at der var en lille pige som jeg interviewede der sagde hun plukkede lomvier. 2. Den mærkeligste? – En af dagene var der en mand i børnehaven der spurgte om han måtte tage et billede af mig og hans barn, og da han havde taget billedet sagde han: »Hvor er vi heldige vi fik taget billede af dig sammen med Nina-Vivi« hahaha. 3. Din favorit mad? – Jeg kan ikke undvære slik og sodavand. Min gamle klassekammerat fra GU sagde engang til mig: Katrina, jeg blev så forskrækket over at se dig med en anden i dag, så var det heldigvis bare en anden. Og den kvinde havde siddet og spist vingummier, haha.

Atuartartut

NU UNAp atuartartuminut inatsisilerituunut apeqquteqarsinnaanermik periarfissippai. Nuna Advokaterini inatsisilerituut illusinermut tunngasunik, atuisutut pisinermut imaluunniit inatsisit allat pillugit apeqquteqarfigisinnaanngorpatit. Apeqqutit nassiutissavat uunga: info@anuuna.gl

Rebekka Bisgaard

KIKKUUVUGUT? Rebekka Bisgaard Nuna Advokaterini Nuummi inatsisilerituujuvoq, akiliisinnaajunnaarnermut, illuutilinnut, atorfinititsinernut kiisalu suliffimmi pisinnaatitaaffinnut tunngasunik suliaqartarpoq, nalinginnaasunillu inatsisinut tunngasunik siunnersuisarluni. Kista Høegh Nuna Advokaterini Nuummi inatsisilerituut allatsigivaat, akiliisitsiniarnerit, eqqartuussassanut kiisalu suliffeqarfinnut tunngasunik siunnersuisarnernik suliaqartarluni.

AssiT: AnU UnA • ALLATTOQ: MLPK/R.B&K.h

Apeqquteqartarfiat

Læserbrev

Kista Høegh

nu Una introducerer en ny service for vores læsere i samarbejde med Nuna Advokater. Vi kan nu tilbyde vores læsere at få besvaret spørgsmål om boligkøb, forbrugerkøb og anden jura via vores brevkasse. Send dit spørgsmål senest til denne mail: info@anuuna.gl HVEM ER VI? Rebekka Bisgaard er advokat hos Nuna Advokater i Nuuk, og beskæftiger sig med insolvens, fast ejendom, ansættelses- og arbejdsret, entrepriseret og generel juridisk rådgivning. Kista Høegh er advokatfuldmægtig hos Nuna Advokater i Nuuk, og beskæftiger sig med inkasso, civile retssager og erhvervsrelateret rådgivning. Der er ikke to sager, der er ens, så hvis du har et juridisk problem, bør du altid søge individuel juridisk rådgivning hos en advokat eller IKIU, inden du disponerer, så du sikrer dig, at alt foregår på en hensigtsmæssig og lovlig måde, og at du ikke gør noget forkert eller lider tab.

07 • 2017 • ANU UNA

AF: AnU UnA • FOTO: MLPK/R.B&K.h

Eqqartuussivimmi suliassat marluk assigiinneq ajorput, taamaattumik inatsisitigut ajornartorsioruit, aalajanginnginninni immikkut inatsisilerituumit IKIU-miilluunniit siunnersorneqarnissamik ujartuisariaqarputit, kukkunak annaasaqarnalluunniit naleqquttumik inatsisillu malillugit ikiorneqarniassagavit.

imeq

Kalaallit Nunaanni tunisassiaq Eqqussuinissamik killiqartsitsisoq Avatangiitsimut ajoqusiinngitsoq Pinngortsitameersoq Peqqinnartoq Akikinnerpaaq

Produceret i Grønland Importbegrænsende Miljøvenligt Naturligt Sundt Billigst

Nannup tumai

atuarlugit

ALLATTOQ & AssiT: ThORA h. niELsEn

• Nipilersoqatigiit Nanook nunatsinniit nunat avannarliit siulersuisuisa nipilersornermik nersornaasiuttaagaanut 2017-mi innersuunneqarput. Anu Unap nipilersornerup silarsuaani tusagassiortuata Helsinkimi nersornaasineq malinnaaffigaa.

ikutamiippunga silaannarissoq najuussorlugu. Aput nutaarluinnaq qeraarpalaarpoq. Meqqukka qaqqoriit qillalaarput tulluusimaaqanga nuannaarlungalu. Tassanngaannaq nipinik eqqumiitsunik tusaasaqalerpunga. Inuinuku takusimallunga sikutamukarsimasut. Uummatiga tillertupilussuuvoq aagalu sukaannaq taqqannut ingerlaalerpoq. Qimaallunga aallartippunga, sekundtialunnguit imaq qissimippara aqqarfigalugulu. Qiviarama takusinnaavakka suli inuit malersoraannga, takuneqannginnerussagamalu sikup ataanut toqqortariaqarpunga. Aqqaamanerali sivisuallaalerpoq anersaartorsinnaajunnaalerama qaqeqqittariaqarpunga. Sikuminermut qaqivunga. Qasunermik tupaqqanermillu sikumut nallaannarpunga anersaartorniarlunga, inuilli nanivaannga, makku uumasut eqqumiitsut anguaannga eqqumiitsumillu nilliapput. Tassani innanganiarlunga paasilerpara mattaangallunga, inunngoqqissimallunga. Imeq nutsannit takisuunit timinnut kuserpoq. Sinnattunnit iterpunga, assoroorsimanermillu kiaguppunga qasullungalu. Sinnattunni nanuuvunga arnaviaq.

Taallat

Helsinki

Nipilersoqatigiit indie-mik nipilersortartut Nanook Kalaallit Nunaata Nunat avannarliit nipilersortartutut nersornaaserneqarnissaannut innersuussimavaat, taamatullu aamma Nunat Avannarliit allat nammineq innersuussisimapput. Nipilersoqatigiit tallimaasuni sisamat Nuummi najugaqarput, tallimaat Danmarkimi najugaqartoq. Nunatsinni akuttusuumik tusarnaartitsisarput, tusarnaartsitigaangatalu nuannarinnittunut tusarnaarianngitsoorfiuneq ajorpoq. Taallat imartoqisut, ukiut apeqqutaanatik kikkunnit tamanit nuannarineqarluarput, tusarnaartitsigaangata inuit inuusuttuaqqaniit utoqqasaanut 60-it tungaanut ukiullit naammattoortarpakka. Nikallunganeq isumalluutaarunneq neriunnermik akulik nipilersoqatigiit ilisarnaatigaat. Nipilersoqatigiit taalliaminni aamma inuiaqatigiinni ajornartorsiutit qaqittarpaat, taamatullu silaannaap allanngoriartornera taalliaminni ilannguttarlugu. Soorlu taallami Nanook-mi tusaaneqarsinnaasoq sikup aakkiartornerani nannup annakannajaarnera tusaaneqarsinnaasoq. Kinaassutsimut tunngasut aamma sammineqarput, eqqaasikkumallutalusooq kinaanerput suminngaanneernerpullu puigussanngikkipput. Saqqummersitat tusarnaaraanni tusaaneqarsinnaavoq erinarsukkat ataqatigiilluartut. Nipilersukkat misileraarpaluttut allanalaartullu nuannarigukkit nipilersoqatigiit Nanook saqqummersitaannut pakatsinavianngilatit.

Ukiaq qaasuitsup avannaarsuani takkussimalerpoq, ungasinngitsukkullu ukioq takkutissooq. Finlandip illoqarfiisa pingaarnersaanni Helsinki unnuppoq, illoqarfit neriusaap qalipaataanik qulleeralersorsimavoq. Illoqarfiup qeqqaniippoq illussaarsuaq Finlandia, tusarnaartitsisarfittut ataatsimeersuartarfittullu atorneqartartoq. Illussanik titartaasartup nunarsuarmi ilisamaneqarluartup Finlandimiup Alvar Aaltop titartarsimavaa. Silaannaap angakkuakkatullusooq misinnartup malugisippaa pisoqaqqajaalersoq. Angutit inuusuttut kusarnartunik atisallit arnallu inuusuttut kusanartunik kjolellit isaariarsuarmi tikilluaqqusiniarlutik ikorfapput. Inip qeqqaniipput tummerarsuit sanimut silittut inersuup tungaanukartut. Inersuarmi tusarnaartitsisarfimmi unnummut pisussaq pingaarutilik pissaaq, tassani takutitsisoqassaaq nipilersornermilu nersornaasiinerit Nunat Avannarliit Siunnersuisoqatigiit Nipilersornikkut nersornaasiinera pissaaq. Kavaajara kavaajaartarfimmut tunniuppara tummeqqakkullu qummut aallarlunga, soorlumi tassa meeraallunga sinnattoq piviusunnguinnartoq, soorlu tassa Askepotiullunga kunngissap qititsitsineranukartoq. Vin’isorfiit Rødvinik hvidvinik imallit, nerriviup qalii qaalloriit, saqisut kusanartut, naneruutit kusanartut, nerisassat sassaalliussat oqittut assigiinngitsorpassuit nerrivissuarni naasunik kusanarluinnartunik kusassakkani ipput. Taakku tunuani Nunat Avannarliit erfalasui nivinngarneqarsimapput. Nerrivissuit

07 • 2017 • ANU UNA

eqqaani qatanngutigiit Christian K. Elsner aamma Frederik K. Elsner nikorfapput, tassa taakku nipilersoqatigiinni siuttuusut taalliortuusullu. Qungujulapput sanileralugit qaaqqusat nuimasut ilaatigut Danmarkip Statsministeria Lars Løkke Rasmussen, Naalakkersuit Siulittaasuata tullersortaaneq Sara Olsvig aammalu Kultureqarnermut Naalakkersuisoq Doris J. Jensen, Nunatsinniit Helsinkiliarput nersornaasiinermi peqataajartorlutik. – Nunarput sinnerlugu uanga nipilersoqatigiit Nanook innersuukkakkit, Doris J. Jensen tulluusimaarluni oqarpoq. – Pissanganaqaaq, ilimagaarput tusarnaartitsisarnigut innersuussinermut peqqutaasut. Ukiumut piffissarujussuaq atortarparput tusarnaartitsiartoqattaarluta, piffissami kingullermi Nunat Avannarliit, Issittormiut, taamatullu nunat allat soorlu USA, Taiwan aamma Japan tusarnaartitsiffigisimavagut. Frederik K. Elsner oqarpoq. – Nersornaasigaassagaluarutta 350.000 kr-nik akissarsillutaa aningaasat nipilersoqatigiittut ataatsimoornerunissatsinnut atussagaluarpagut, tassami nipilersoqaterput ataaseq Danmarkimiikkami, Christian K.Elsner oqarpoq. Allaaserinnittup nipilersortunik naliliisartutut nipilersoqatigiit saqqummersitseqqaarneraniilli 2009-mi malinnaaffigisimavai, taamanikkut 20-t missaanni ukioqarput, piumassuseqarluarlutik matumiit matumut nipitittakkanik agguaasut inuit nipilersuusiaminnik tusarnaaqqullugit pilerisaarlugit. Ullumikkut 30-t sinnerlugit ukioqarput ilikkagaqangaatsiarsimallutillu. Nuuteeqqat pingasut saqqummersissimavaat, DVD aammalu LP ataaseq nunatsinni saqqummersissimavaat, Japanimilu immiussinissamik isumaqatigiisiorsimallutik, tassani nipilersukkatik nuannarineqarnerpaat nuuteeqqamut ataatsimut saqqummersissallugit taamatullu erinnamik ataatsimik nutaamik immiussissallutik. – Nipi aamma nunat allat tusarnaarsinnaasaat sanasarparput, soorlu erinarsortup erinaa ersarissoq, kalaallit allat saqqummersittaagaannut sanilliullugu, Frederik K.Elsner nassuiaavoq. Musik videoliasaa kingulliit ilaat Nanook, YouTubemi 72.000-eriarluni takuneqarsimavoq, aammalu amerikarmiut silaannarsuarmi nalunaarsuisarfiata NASAp nittartakkaminut ikkussimallugu. Tassani silaannaap kissatsikkiartornera ersarilluinnarmat paasititsiniutitut atorpaat. Videoliaat isiginnaarneqarnerpaasimasoq 400.000-it sinnerlugit takuneqarsimavoq, tamanna takussutissat ilagaat nipilersoqatigiit qanoq nuannarineqartiginerannik. Ulluni makkunani nipilersoqatigiit erinnanik nutaanik suliaqaleruttorput, sisamassaanik saqqummersitsissamaarlutik, nuannarinnittullu nutaamik tusarnissartik qilanaareqaat. Nipilersoqatigiimmi saqqummersitsinerit tamaasa tupaallatitsisarput nutaaliortarlutillu. – Februarimi immiussilluta aallartinnisarput naatsorsuutigaarput. Tamatu-

muuna Islandimi immiussissuugut, nipi immiussisarfimmiittoq nuannarigatsigu, Christian K. Elsner nassuiaavoq. Kiisami tusarnaartitsisarfissuarmut matut ammarneqarput, taqqamani inunnut hornurujulikkaanut inissaqarpoq, nukariit saarliit ilaannut ingipput, uangalu tunorlernut ingippunga. Ulloq naallugu aaqqissuisut isertungaarlutik tusarnaartitsisarfissuaq piareersarsimavaat. – Sillimaniarneq pillugu nersornaasiineq toqqaannartumik internetikkut isiginnaarneqarsinnaavoq, taamatullu inuit nunanit allaniit aamma malinnaasinnaapput. Saaffiginnittarfimiittup isilerama taama nassuiaappaanga. Aaqqissuussaq immikkoortunut pingasunut agguarneqarsimavoq. Siullermik filmiliornermik nersornaasiineq pissaaq, tullinnnguutissallunilu pinngortitamut avatangiisimullu suliaqarsimasumut nersornaasiineq, naggataatigullu nipilersornikkut nersornaasiineq ingerlanneqassalluni, tassanilu nunarput innersuussisimavoq. Aaqqissuussineq isiginnaartitsinermik erinarsornermillu aallarnerneqarpoq. – Nunani Avannarlermiuusugut aput, taarsiorneq aamma issik ataatsimuussutigaarput, aammalu arsarnerit kusanarluinnartut takornarianit takujumaneqartaqisut ataatsimuussutigalugit. Ukiuni makkunani silaannaap allanngoriartornera qanimut misigaarput, ilisarititsisoq piareersarluarsimasoq Maria Sid oqalugiarpoq. Filmiliornermi nersornaat ilitsersuisartumut filmiliassanillu alattartumut Finlandimeersumut Selma Vilhuenimut aammalu filmiliornermi ingerlatitsisunut Kaarle Aho aamma Kai Nordebergimut tunniunneqarpoq, filmiliarisimasaat »Little Wing« tunngavigalugu, taamatullu suliffeqarfik Reback Finlandimeersoq pinngortitamut avatangiisimullu nersornaaserneqarpoq, tassani tunngavigineqarpoq suliffeqarfiup puukunik utertitsisarneq internetikkut niuernermut atulersimammagu. Tassalu nipilersornermi nersornaasiineq tullinnguuppoq. Nunat tamarmik nersornaasiinermut innersuussimasaat ilisaritinneqarput, tassani takutitsivissuarmi videoliarisimasaat takutinneqarlutik. Assiliissutit pissanganaannartu-

mik nipilersoqatigiinnut Nanook-imut saatimmassuk Frederik K. Elsner isiginnaarummi nuillatsiarpoq, nunatsinniillu aallartitat akornanni nipaarulluinnarlutik pissangapput. Nipaangaarmat allaat meqquteerannguaq nakkaraluarpat tusaaneqarsinnaassagaluarpoq. Pissangaqaat, ilaat kukitik kimmartuinnanngorlugit uangalu aamma pissangangaarama kiakkertaqattaarpunga. – Nunat Avannarliit siunnersuisa nipilersonermut nersornaasiuttagaat ukioq 2017 nipilersoqatigiinni aqutsisumut Susanna Mälkki-mut Finlandimeersumut tunniunneqarpoq, ilisarititsisoq oqarpoq. Nersornaasinermut tunngavilersuut ima nipeqarpoq: »Susanna Mälkki aqutsisuuvoq imaannaanngitsoq pimoorussilluinnartorlu, klassiskimik aammalu ullutsinni nipilersornerup iluani. Namminerlu isumani atorlugit klassiskimik aaqqissuisarpoq. Aaqqissuisuuvoq nunarsuarmi pikkorinnerit ilaat. Susanna Mälkki-ip nipilersornerup silarsuaa misissorniarpaa ilisimasanilu siammasinnerulersillugit. Susannap nipit pioreersut nutarsartarpai nipilersonerup silarsuaani ilisimaneqarluareersut nammineq pissutini atorlugit nutarsartarlugit, taamaasillunilu tusarnaartut nipinik uummaarissunik nutaarluinnarnik tupaallatsittarlugit.« – Aap uggornaqaaq nersornaasigaannginnatta, kisianni Finlandimiut imaannaangitsorsuarmik innersuussisimapput. Nunatsinniit innersuussat nersornaaseereernerup kinguninngua oqarput. Ilassinninnermi nerilaariarlutik inuillu assigiinngitsut ilassereerlugit nukariit ingerlapput. – Helsinki qujanaq, oqarput unnuarsuarmullu tarrillutik. Pakatsineq nukariinni nunattalu aallartitaanni malunnarpoq. Inuunerli taamaappoq, inuunermi aqqusaagassat unammilligassallu tassaniipput. Maanilu nikorfavunga misigalunga pisut annertuumut isiginnissimallunga, nunarput nunat avannarliit allat naligalugit nunat avannarliit siulersuisuisa nipilersornermut nersornaasiuttagaanut nalituumut innersuussivoq. Tamannalu nunatta piginnaaneranik takutitsisooqartaavoq, ullut ilaanni nunarput piumaguni sapinngikkuni ajugaassaqaarpoq.

Gram Radio Ilulissat FM 106.00 MHz Ulloq Unnuarlu tusarnaarneqarsinnaasoq Ullukkut ammasarpoq Nal. 10:00 – 16:00 Toqqaannartumik aallakaatitsisarpoq 13:00 – 16:00 Tel. 94 55 00 · Mobil. 54 39 31 Email: gram@greennet.gl FACEBOOK GRAM RADIO ILULISSAT

07 • 2017 • ANU UNA

I bjørnens

fodspor

TEKsT & FOTO: ThORA h. niELsEn

• Musikgruppen Nanook blev af Grønland indstillet til det prestigefyldte Nordisk Råds Musikpris 2017. Anu Una-s musikreporter fulgte sangskriverne til Helsinki, Finland, i starten af november, da prisen skulle uddeles.

eg står på en stor isflage og indånder den friske luft. Nysneen knirker under mig. Mit fine hvide pels skinner rent og jeg er stolt og glad. Men pludselig hører jeg mærkelige lyde. Det er mennesker, der har set mig og er kommet op på isflagen. Mit hjerte banker og blodet strømmer hurtigt i mine årer. Jeg begynder at løbe væk og i et splitsekund ser jeg vand, som jeg springer i. I øjenkrogene kan jeg se, at mine forfølgere stadigvæk er efter mig og jeg må dykke og svømme under isflagerne for at gemme mig. Men jeg begynder at hive efter vejret og jeg er nødt til at komme op til overfladen igen. Jeg kravler op på en isflage. Træt af anstrengelserne og af skræk, lægger jeg mig ned for at få vejret igen. Men menneskene finder mig, de mærkelige skabninger råber og skriger. De omringer mig og til min store skræk opdager jeg, at jeg ligger nøgen og er blevet til et menneske igen og vandet i mit lange hår drypper ned af min krop. Jeg vågner af min drøm, våd af sved og udmattet. Jeg var en hunisbjørn, en nanoq, i min drøm.

Tekster Grønland har indstillet indie-rockgruppen Nanook til at modtage Nordisk Råds Musikpris og de andre nordiske lande er også kommet med deres egne nomineringer. Bandet består af fem medlemmer, hvor de fire af dem bor i Nuuk, mens det femte bor i Danmark. De holder kun et par koncerter i hjembyen årligt og for fans er det derfor et must at se og høre dem, når muligheden endelig byder sig. Deres dybe tekster og dynamik i musikken er for alle generationer, undertegnede har været til koncerter, hvor den yngste jeg mødte var en teenager og den ældste i 60-rne. Melankolien med et strejf af håb er musikgruppens kendetegn. Sangskriverne tager dog også aktuelle samfundsemner op som klimaændringer, som får isen til at smelte og får isbjørnen til at fare vild. Identitet tages også op som en slags reminder om, at vi ikke må glemme hvem vi er og hvor vi kommer fra. Når man lytter til deres udgivelser, får man en fornemmelse af, at alle sangene hænger sammen. Er du til lydmæssigt dristige eksperimenter og vil forkæles af dybe tekster, vil du ikke skuffet af deres udgivelser. Helsinki Efteråret er over os i den nordlige polarcirkel. Snart kommer vinteren til de nordiske lande. Det er aften i hovedstaden i Finland, Helsinki, og byen er oplyst af gadelygter i alle regnbuens farver. I centrum står det stolte koncertog kongreshus, Finlandiahuset, der er 07 • 2017 • ANU UNA

tegnet at den finske og verdensberømte arkitekt og designer, Alvar Aalto og magien i luften siger mig, at der er ved at ske noget. Unge mænd i jakkesæt og unge piger i kjoler står i den store hall og byder os velkommen. I midten af lokalet er der en stor og bred trappe, som fører op til koncertsalen, hvor selve gallashowet og overrækkelsesceremonien af Nordisk Råds Musikpris skal foregå. Efter at have afleveret jakken til garderoben, går jeg op ad den trappe, mens min barnedrøm fra tidernes morgen blev genopfrisket, drømmen om Askepot på vej op ad trappen ind til slottet, som kronprinsens bal skulle foregå. Vinglas med hvid- og rødvine, hvide bordduge, pæne service, levende lys, buffet med alskens salater og lette retter anrettet på fade og blomsterdekorationer er lagt på de lange borde og i baggrunden står de nordiske flag. Og ved siden ad, står brødrene Christian K. Elsner og Frederik K. Elsner, der er frontfigurerne og sangskriverne i Nanook, smilende flankeret af velklædte og ikke mindst prominente gæster som statsminister Lars Løkke Rasmussen, 1.viceformand for Naalakkersuisut Sara Olsvig samt naalakkersuisoq for kultur Doris Jakobsen, der har taget hele vejen til Helsinki blandt andet for at overvære prisoverrækkelsen. – Jeg har på vegne af vores land indstillet dem til prisen, siger en stolt Doris Jakobsen Jensen. – Det er meget spændende. Vi tror, at det er vores koncerter, der har gjort, at vi er blevet indstillet til prisen. Vi bruger meget tid på at turnere året rundt, og så

A M L

MEQQIT KATERSUGASSAT M Æ R

SIPAARUT ANNERPAAQ SPAR OP TIL

75%

JUULLIMI NERISASSANIK MAMARISALINNUT IGANERMI ATORTUT Kogegrejet til alle julemadselskere 07 • 2017 • ANU UNA

har vi i de senere år besøgt de nordiske og arktiske lande samt andre lande som USA, Taiwan og Japan, siger Frederik K. Elsner. – Og hvis vi skulle modtage prisen på 350.000 kroner, vil vi bruge pengene til at få lavet flere musikvideoer og få mulighed for at være mere sammen i bandet, da et af vores bandmedlemmer bor i Danmark, forklarer Christian K. Elsner. Undertegnede har som musikanmelder fulgt bandet siden deres første udgivelse i 2009. Dengang var de i tyverne og proaktive og gik fra dør til dør for at dele klistermærker og andre merchandices ud for at få folk til at høre musikken, i dag har de passeret de tredive og er blevet en del erfaring rigere. De har udgivet tre albums, en dvd og en LP i Grønland og så har de formået at indgå en aftale med et japansk pladeselskab, hvor de fik lavet en aftale og udgivet de mest populære sange samt en enkelt ny melodi samlet i en cd. – Lyden er også tilrettet de udenlandske ører, hvor sangernes stemmer eksempelvis er mere fremhævet i forhold til de grønlandske udgivelser, forklarer Frederik K. Elsner. En af deres seneste musikvideoer, Nanook, har haft 72.000 visninger i Youtube.com og den amerikanske civile rumfartsorganisation, NASA, har da også sat den på deres hjemmeside i kampen mod klimaændringer. En af deres mest sete videoer er således også blevet set mere end 400.000 gange, det siger noget om gruppens popularitet. For tiden er brødrene i gang med at skrive nye sange til deres fjerde udgivelse og som altid er fansene spændt på at høre resultatet, da de har det med at overraske og skifte spor hver gang. – Vi regner med at gå i studiet til februar. Denne gang bliver det på Island, da vi kan lide lyden der, forklarer Christian K.

Elsner. Endelig går dørene op til den store koncerthal med plads til flere hundrede mennesker og mens brødrene sætter sig på en af de forreste rækker, sætter jeg mig på en af de bagerste rækker. Hele dagen har personalet samt de finske arrangører kredset hemmelighedsfuldt om koncertsalen, som kun få havde adgang til. – Det er på grund af sikkerheden og vi er ved at sætte op til, at ceremonien sendes online, så folk fra andre lande kan følge med, har receptionisten fortalt mig tidligere på dagen. Ceremonien er et tredelt arrangement, hvor en filmpris først skulle overrækkes, dernæst en miljøpris og til sidst en musikpris, hvor Grønland havde indstillet en kandidat. Og så går ceremonien i gang med teaterforestillinger og sang. – Vi i de nordiske lande er fælles om sneen, mørket og kulden om vinteren. Vi er fælles om de smukke og mytiske nordlys, som turister fra hele verden kommer for at se. I disse år er vi også vidne til klimaændringer i vores omgivelser, siger en veloplagt værtinde, Maria Sid. Filmprisen gik til den finske instruktør og manuskriptforfatter Selma Vilhunen og producerne Kaarle Aho og Kai Nordberg for filmen »Little Wing« og den finske virksomhed RePack fik miljøprisen for deres udvikling af genbrugsemballage og retursystem til e-handel. Og så blev det tid til musikprisen. De respektive landes nomineringer til Nordisk Råds Musikpris bliver præsenteret på storskærmen med hver deres klip af musikvideoer. Og mens kameraerne bliver drejet nervepirrende tæt på bjørnen over alle bjørne fra Grønland, toner Frederik K. Elsner i nogle sekunder på storskærmen. Og der bliver helt stille i den lille grønlandske delegation, der

07 • 2017 • ANU UNA

følger med. Selv en knappenål vil kunne høres, hvis det faldt. Blodet i årerne pumper hastigt, nogle bider negle og jeg begynder at svede af spænding. – Og Nordisk Råds Musikpris 2017 går til: Dirigent Susanna Mälkki fra Finland! Siger værten. Begrundelsen for prisen lød: »Susanna Mälkki er en alsidig og dedikeret maestro, både når det gælder det klassiske og det nutidige repertoire, og hun går sine egne veje inden for den klassiske musik. Hun er en dirigent, som tilhører verdenseliten. Susanna Mälkki vil udforske og udvide lyden og de lydlige farver i hvert eneste værk, som hun dirigerer. Hun nyfortolker traditionelle, musikalske mesterværker med sin originale, nutidige tilgang til musikken, og hun overrasker ofte lytteren med nye og friske detaljer og lydlandskaber.« – Ja, det var ærgerligt, at vi ikke fik prisen. Men det var også en stærk kandidat, Finland havde indstillet, siger de nominerede fra Grønland kort efter prisoverrækkelsen. Efter en bid mad til receptionen og et par samtaler med gæster og andre nominerede til prisen, vælger brødrene at gå. – Tak til Helsinki, siger de og forsvinder ud i natten. Vel kan skuffelsen hos brødrene og den grønlandske delegation mærkes. Men sådan er livet med alle dens finurligheder og udfordringer og det er der for at blive levet, hvis man vil. Og jeg står tilbage med en fornemmelse af at have været vidne til noget stort. Grønland har på lige fod med de andre nordiske lande indstillet en værdig kandidat til Nordisk Råds Musikpris. Det siger noget om, at Grønland kan, hvis det vil og en dag vil prisen gå til Grønland.

NUUNNIKUUVUGUT l VI ER FLYTTET Sullissineq tuniniaanerlu – Illumi ataatsimi Service og salg – Under samme tag

Nuukullak 3A

Tlf. 31 21 31

info@hvt.gl

Suleqatima suliaqarfinni aalajangersimasuni assigiinngitsuni pimoorussinerisa piumassuseqartilerpaanga kajumitsilerlungalu. Assersuutigalugu pikkorissaangaagatta isumasioqatigiikkaangattaluunniit pingaaruteqarpoq inunnit assigiinngitsunik tunuliaqutalinnik ilisimasalinnillu suliamut pilersaarummulluunniit isiginninneq. Det der driver og motiverer mig, det er mine kollegaers engagement inden for de forskellige fagområder. Når vi eksempelvis holder kurser eller seminarer, så det vigtigt, at der er forskellige faglige øjne på opgaven eller projektet.

Namminersorlutik Oqartussani suliffissat pillugit paasisaqarit. Læs mere om jobmuligheder i Grønlands Selvstyre på www.naalakkersuisut.gl/job

Susanne Lea Qvist Andersen Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik Socialstyrelsen

tuSIlartut IlungerSorput Assiliisoq / Billede: Graphic Resources S.L.

ALLATOQ: MARiE KUiTsE KRisTEnsEn

alaallit Nunaanni tusilartut sumiginnagaasutut misigisimapput tamassumalu kingunerisaanik nunatsinniit aallannaraanni iluarnerussagaluartoq tusilartut ilaat isumaqarpoq. – Kalaallit nunatsinni tusilartuulluni imaannaanngilaq, ilaatigullu aallaannarusunnartarluni, taamak ussersorpoq Rosa Bidstrup 47-nik ukiulik tusilartoq Nuummi najugalik. Nunatsinni tusilartut katillugit 60-it missaanniipput IPIS-ip kisitsisaatai naapertorlugit. Taakkununngalu inuiaqataasutut atugassarititat imaannaanngeqaat. Kommunemiit sullinneqqarnerat kipiluttunarpoq, allaallumi tusagassiutitigut. Kommuneqarfik Sermersuumik paasiniaaniaraanni tusilartut qanoq sullinneqartarnerat ingerlanneqartarnersoq Innarluutillit immikkoortortaqarfianni sulisut nalornisarput suliassaq pineqartoq sumut ingerlateqqinneqarnissaanut. Kommunemi immikkut tusilartunut nutserisoqarnngilaq. Tusilartorli saaf-

figinninniaruni aappaqaruni aappani ikiortigisariaqassavaa immaqaluunniit kammalaatini periarfissaqarpat ikiortigisinnaavaa. Tamanna Rosap ilisarisinnaalluarpaa ajornartorsiut. – Ukiut pingasut qaangiupput tusilartuunera pillugu saaffiginnikkama kommunemut Rosa ussersorpoq. Kingorna Rosa saaffiginneqqinnissani iluatsiffiuneq ajormat piffissaajaatitut misigisimagamiuk saaffiginneqqinnikuunngilaq. Kommune iliuuseqanngilaq Rosa najugaqarfimmini 3. salimi najugaqarpoq, najugaqarfia innarluutaanut tulluussarneqarnikuunngilaq. Tusilartuugami matu sianeraluaraangat tusaasinnaaneq ajorpaa, ikuallattoqaraluarpallu tusaasaqarsinnaanani qatserisartut silatiminniippata. Najugaqarfia pisoqaagami aserfallassimavoq inuttaanullu peqqinnarani. Tamanna pillugu najugaqarfigisaata

07 • 2017 • ANU UNA

akisussaasui inissiaatileqatigiiffik A/S INI-p misissuisartui arlaleriarlutik Rosap najugaqarfianut kasuttortasimagaluartut tusaaneqarsinnaannginnertillu pissutaatigalugu ammaanneqanngitsoortarsimapput. Rosap tamanna ajornartorsiutigalugu ukiut pingasut matuma siorna najugarisami kommuneanut saaffiginnittarsimagaluarpoq matumi siania qullimik ikittaartartumik taarsertinniarlugu, tamannali ulloq manna tikillugu iluatsissimanngilaa. Saaffiginninnermini ilanngullugu Rosap aamma nalunaaqutaq itersaat tusilartunut tulluussagaq tassa sajukulaarluni itersaasartoq qinnutigisimagaluarpaa suliffeqarami, aamma iluatsissimanngilaa. Rosa nammineerluni suliffissarsiortarpoq siusinaarluni utoqqalinersiaqartutut inissikkumannginnami. Ukiut pingasut qaangiupput Rosa kommunemut saaffiginnikkami najugaqarfimmini tulluussaaffigineqarnissani pillugu, taamani kommunemiinnermini iluatsillugu aamma tusilartutut tulluuttumik suliffigisaminik siunnersoqqulluni saaffiginnikkaluarpoq ulloq manna tikillugu suli kommunemit qisuariartoqarnikuunngilaq. Tamanna pillugu Kommunemi innarluutillit immikkoortortaqarfiani sulisut ilisimatitsipput suliassat amerlammata suliat tulleriiaarneqarlutik ingerlanneqartut, inunnulli ataasiakkaanut tunngatillugu oqaaseqartoqarusunnani. Tusagassiorfiit immikkoortitsipput Nunatsinni tusagassiorfik KNR-mi sullissinissamut isumaqatigiissut malillugu inuaqatigiinni sullissisussaavoq immikkoortitsinani, imatut paasillugu tusilartuugaluaruit allatigulluunniit innarluteqaraluaruit pisinnaatitaaffeqarputit aamma illit allatuulli sullinneqarnissannut. Kisianni tamanna tusilartuulluni ilungersunarsimavoq. – Qanoruup malinnaaffiginissaanut nukissaqarneq ajorpunga amerlanertigut, Rosa ussersorluni nassuiaavoq. Tusilartut periarfissaqanngillat Qanorooq toqqaannartumik aallakaatikkaangat, tusaasinnaannginnamiuk aammalu toqqaannartoq tekstitaqarneq ajormat, periarfissatuaraat nalunaaqutaq 22:00 aallartikkaangat tekstitaqalersimagaan-

07 • 2017 • ANU UNA

A M L

MEQQIT KATERSUGASSAT M Æ R

SIPAARUT ANNERPAAQ SPAR OP TIL

75%

JUULLIMI NERISASSANIK MAMARISALINNUT IGANERMI ATORTUT Kogegrejet til alle julemadselskere

07 • 2017 • ANU UNA

gat taamaakkaluartoq aamma pissarsiffiuallaartasimangilaq. – Qasugaangama atuarniarnera arriillisarpoq, taamaammat nutaarsiassanut malinnaasinnaanngilanga, Rosa ussersorpoq. Rosa ulluinnarni eqqiaasutut sulisarpoq ullaaralaamiit, taamaammat soraaraangami assut qasusarpoq amerlanertigullu Qanorooq tekstitalik angumerinngitsoorlugu sinilertarluni, angumerillatuaraangamiulli qasunermut atuarpiarsinnaasarani. KNR-p pisortaata Karl-Henrik Simonsenip nassuerutigaa qaqugukkulluunniit aliangeriataarsinnaagaluarluni KNR-mi tusilartunut nutserisumik atorfinitsitseriaannaalluni. – Sulisoq ataaseq soraarseriarlugu tusilartunut nutserisumik atorfinitsitseriaannaagaluarpuga piumaguma, taama oqarpoq KNR-p pisortaa Karl Henrik Simonsen. Massakkulli taamaaliornissani suli piffissaasorinagu aamma nassuiaavoq. Naalakkersuisoqarfimmiit aningaasaliiffigineqartarnertik annikilliartuinnarnerarlugu KNR-ip ilanngullugu oqaatigaa tamannalu ajornartorsiutaavoq. 2014-imiit 2018-ip tungaanut Landskarsimiit aningaasaliissutit ima isikkoqarput: 2014 70.779 (mio.) 2015 68.077 (mio.) 2016 67.579 (mio.) 2018 66.4 (mio.) 2014-imiit ullumikkumut aningaasaliissutit KNR-mut 2.702 miollioninik ikilinikuupput, sulisullu ikilineqarnikuunatik aammalu aningaasarsiai qaffakkaluttuinnarlutik. Taamaammat KNR-ip pisortaata nassuerutigivaa pingaarnersiuilluni tulleriiaarinermut tusilartut suli immikkut sullinneqalernissaminnut tulliukkallarnavianngitsut. – Ajoraluartumik tusilartut aqagumiit nutserisussaannik atorfinitsitsinissara piviusunngortissinnaanngikkallarpara, pisortaq taama oqarpoq. Tamannalu Rosamut immikkoortinneqartutut misigisimanartarpoq, “Inuiaqataasutulli allatut sullinneqarneq ajornera ilaatigut immikkoortinneqarlunga misigisimasarpunga, Rosa ussersorpoq. Tamanna peqqutaaqataalluni Rosa nunatsinniit aallaannarusulluni ilaatigut eqqarsaasersortarsimavoq. Tusilartut sumiginnarneqartut Nunatsinni tusilartut katillugit 60-it missaaniipput taakkunannga Kommuneqarfik Sermersuumi 13-it inersimasut najugaqarput. Kommune Kujallermi tusilartut qasserpiaanersut allattorsimasuutigi- neqanngillat tamanna Kommune Kujallermi innarluutillit immikkoortortaqarfiani innarluutillit sullissisuata aamma nassuerutigivaa: »Tusilartut immikkut kisitsisaatiginngilagut, taamaallaat innarluutilittut allattorsimapput innarluut sorlerpiaanersoq apeqqutaanani.« Kommuneqarfik Sermersuumi innarluutilinnut sullissivimmi tusilartunut nutserisoqanngillat, tusilartoq saaffigin-

ninniaruni nammineerluni ikiortigissinnaasaminik ilalerluni takkutissaaq. Assersuutigalugu Rosa saaffiginninniaruni piaartumik ikiortissaqanngilaq aatsaalli siusinaarluni IPIS-imut saaffiginninnermigut IPIS-imi tusilartunut siunnersortip ikiorsinnaasarpaa nutserullugu taamaanngippat kommunemi immikkut nutserisussaqanngilaq. – Uanga IPIS-imiit ikiuussinnaasarpunga piffissamik inniminniisoqarsimatillugu nutseriartussallunga, taama IPISimi tusilartut siunnersortaat Henriette Markussen nassuiaavoq. Suliffimmini suliassanik allanik ulapputeqartuaannarpoq, taamaammat ullormiit ullormut saaffiginnittut ikiorasuarsinnaaneq ajorpaat pinartoqavitsinnagu. Ussersuutit nunatsinni pisoqaavallaarput IPIS-ip kisitsisaatai naapertorlugit Nunatsinni tusilartuni 60-usuni ussersuutinik atuisut 25-t missaanniipput. Taamaakkaluartoq ussersuutinik atuisut ilai ussersorlutik attaveqatigiikkaluaraangamik imminnut paasinngitsoorsinnaasarput. – Utoqqaanerusut ussersuutinik nutaanik pikkorissarneqarnikuunngillat, taamaammat inuusuttut utoqqaanerillu attaveqaqatigiinniaraangamik paatsuungasinnaasarput. Taamak oqarpoq Kalaallit Tusilartut Kattuaffianni (KTK) siulittaasoq Lisa Marie Josefsen. Paatsuungasartulli taakkuinnaasimanngillat nunatsinni kattuffiup aamma Danmarkimiittoq tusilartut kattuffiat Danske Døve Landsforbund (DDL) qanimut suleqatigisarpaa. Attaveqaqatigiikkaangamik ilaanneeriarluni Lisa Marie paatsungasinnaasarpoq. – Qallunaat nunaanni ussersuutit ilaatigooriarlutik nutartsertarput, nunatsinnili taakkuujuartarlutik taamaammat ilaatigut paatsuunganalaartarpoq, taama Lisa Marie nassuiaavoq. Tamakkut paatsuungasarnerit pinaveersaartinniarlugit nunatsinni tusilartut naapittarnerat akulikinnerusariaqaraluartoq KTK-mi siulittaasoq isumaqarpoq. Tamannali aningaasaliisussamik amigaateqarnera pissutaalluni piviusunngortinnissaa aamma imaaliallaannaq anguneqarsinnaanngitsoq Lisa Marie nassuiaavoq. KTK-mi ilaasortat nunatsinni katillugit arfiniliupput tassaasut siulittaasoq Nuummiittoq Lisa Marie Josefsen, allatsi Nuummiippoq, Sisimiuni aningaaserisoq, sinniisullu pingasut, Qaqortumi marluk Tasiilamilu ataaseq. Anguniakkat piviusunngortikkusutat KTK-p siunissami anguniarsarivaat TelePost suleqatigalugu sineriammi tusilartut internetsikkut akikillissaavigineqarnissaat, taamaasiornikkut tusilartut siammasissumik inisseqqasut qanimut attaveqaqatigiittalerniassammata najugarisartik qimanngikkaluarlugu. – Angorusupparput tusilartut ussersuutaat pisoqalisimasut aaqqinnissaat 07 • 2017 • ANU UNA

tamatta immitsinnut paatsuunganata attaveqaqatigiissinnaanissarput, sineriammiittut nunagisartik qimanngikkaluarlugu tamanna angusinnaalissagaluarparput, taama oqarpoq KTK-mi siulittaasoq Lisa Marie, nangillunilu oqarpoq iluatsissagaluarpat aamma taamaalillugu tusilartunut ilaqutaasut ilanngullugit pikkorissarneqarsinnaalissagaluartut. Taamaaliorusunnerup aamma peqqutigivaa nunatsinni tusilartut naapinnissaannut Kommune tapiineq ajorpoq ilaqutaasut ilaatissallugit. Tusilartut kattuffiat ilaatigut aamma fondinut qinnuteqartaraluarput aningaasaliiffigeqqullutik iluatsiffiunerlu ajorluni. – NunaFondip ataasiaq aningaasaliiffiginikuuatigut tusilartut sineriammiittut oqarasuaammik angallattakkamik tuniorarlugit attaveqaqatigiinneq pitsanngorsarniarlugu, Lisa Marie nassuiaavoq. Tamannali ajoraluartumik iluatsippallaarsimanngilaq utoqqaanerumaat mobiilinik atuinissartik nalornissutigisaramikkit kiisalu sineriammi internetsikkut attaveqarnissap akisuallaarnera pissutigalugu. Rosa ullumikkut Rosa ullumikkut eqqiaasutut Aaqami sulisuuvoq sapaatip akunneranut 40 tiimit sulisarluni, taassuma siusinaarluni utoqqalinersiaqalerusunnani tamaviaarluni sulisarpoq. “ilinniagaqarnikuunnginnama akiligassanut malinnaaniartarama internetsi akissaqartinngilara” taama Rosa ussersorpoq. Rosa taamaammat nutaarsiassanut malinnaasinnanngilaq internetseqannginami. Piffissamilu qanittumi kommunemut saaffiginninnissani takorluunngilaa ikiorneqarneq ajorami.

Rosa suliffimmini Aaqami Rosa på sit arbejdsplads i Aaqa. Asseq: Marie Kuitse Kristensen

Paasissutissat • Ullumikkut nunatsinni Danmarkimilu tusilartut inunngortartut pinngitsooratik siutinut ikkuttakkanik CI-lerneqartarput, annertunerusumik paasissutissat http:// www.hoeretab-info.dk/cochlearimplant-ci/hvad-er-et-ci/ alakkartserneqarsinnaapput

De DØVe Har Det HårDt AF: MARiE KUiTsE KRisTEnsEn

Assiliisoq / Billede: pixabay

Grønland føler de døve sig omsorgsvigtet fra myndighederne, nogle af dem mener at det ville være nemmere for dem at flytte fra Grønland. – At være døv her i landet er rigtig hårdt, nogle gange har jeg bare lyst til at rejse herfra. Det siger Rosa Bidstrup med håndtegn. Rosa er 47 år og bor i Nuuk. I Grønland er der ca. 60 døve mennesker ifølge IPIS’s tal. Det at være medborger i et samfund, hvor forholdene for een er rigtig dårlige, er hårdt. Servicen fra kommunen er virkelig ikke tilfredsstillende, selv service fra medierne er dårlig.

Når man prøver at få informationer om de døves forhold hos kommunen, bliver man henvist til Handicapafdelingen, og heller ikke dér ved medarbejderne, hvem de skal henvise til. Der er ikke en speciel tolk, som kan hjælpe de døve, når de henvender sig til kommunen. Når den døve vil henvende sig, er han/hun nødt til at tage sin samlever eller en ven med, hvis de har mulighed for det. Rosa genkender problemet. – For tre år siden henvendte jeg mig til kommunen omkring min sygdom, fortæller Rosa med tegnsprog. Men da det viste sig at være spild af tid, fordi ingen kunne hjælpe hende, har Rosa ikke henvendt sig igen.

07 • 2017 • ANU UNA

Kommunen reagerer ikke Rosa bor i en bygning med flere etager, hvor hendes lejlighed ligger på 3. sal, og hendes bolig er ikke egnet til døve. Hun kan ikke høre dørklokken når den ringer, fordi hun er døv, hun kan heller ikke høre noget, hvis der skulle komme brandalarm i bygningen. Hendes bolig er også så gammel, at den har brug for renovering. A/S INI, som er ansvarlig for hendes bygning, har ellers været forbi hos hende for at se på fejlene, men fordi hun er døv kunne hun ikke høre dem, da de bankede på døren. Rosa har ellers klaget

til kommunen for et par år siden, for at få skiftet dørklokken med et lys der blinker, når der er nogen der vil besøge hende. Men det er endnu ikke lykkedes hende at få en dørklokke med lys. Samtidig har Rosa ellers også bedt om en alarm klokke, der vibrerer i stedet for at ringe, da hun har et arbejde, hvor hun skal møde til tiden. Det har hun heller ikke fået endnu. Rosa søger selv arbejde, fordi hun ikke vi ende som førtidspensionist. Det er tre år siden at Rosa henvendte sig om sin bolig. Dengang bad hun ellers også om en vejledning omkring arbejdssteder, der er egnet til døve. Her har der heller ikke været nogen reaktion fra kommunens side. Vi har opsøgt kommunens handicapafdeling omkring sagen. Men de fortæller os, at de har så mange sager, og at de er nødt til at tage dem i rækkefølge. Kommunen kunne heller ikke udtale sig omkring enkelte sager. Medierne forskelsbehandler Ifølge den aftale som KNR har med selvstyret, burde de ellers servicere hele befolkningen, uden at lave forskelsbehandlinger. Det skal forstås på den måde, at lige meget om man er døv eller har et andet handicap, har man også ret til at modtage medieservice ligesom alle andre. Men det er meget vanskeligt når man er døv. – De fleste aftener har jeg ikke kræfter til at prøve at følge med i Qanorooq, forklarer Rosa med tegnsprog. De døve har ikke mulighed for at følge med, når den direkte Qanorooq bliver udsendt, dels fordi de ikke kan høre den og fordi der ikke er tekster i udsendelsen. Deres eneste mulighed er, at de kan prøve at følge med, når den bliver genudsendt kl.21, hvor der er undertekster, og selv det kan være svært at følge med. – Min læseevne bliver meget langsom når jeg er træt, derfor kan jeg ikke følge med i nyhederne. Fortæller Rosa med tegnsprog. Rosa arbejder som rengøringsdame fra morgenstunden, derfor er hun meget træt klokken 21. Og når hun endelig når at se det, er det meget besværligt for hende at læse underteksterne. KNR’s direktør Karl-Henrik Simonsen medgiver at KNR ellers kunne ansætte en tolk, der kunne oversætte nyhederne til tegnsprog. – Jeg kunne egentlig godt fyre en ansat og hyre en tolk hvis jeg ville, siger KNR’s direktør Karl Henrik Simonsen Men han synes ikke, det er det rigtige tidspunkt at gøre det nu. Selvstyret bliver ved med at nedskære tilskuddet til KNR og det skaber også problemer, fortæller han. Sådan ser tilskuddet fra landskassen fra 2014 – 2018: 2014 70.779 (mio.) 2015 68.077 (mio.) 2016 67.579 (mio.) 2018 66.4 (mio.) Siden 2014 er tilskuddet til KNR mindsket med 2.702 mio. Selvom der således

har været markante nedskæringer, har man ikke fyret nogle medarbejdere. Men samtidig bliver medarbejdernes løn højere og højere. Derfor har KNR erkendt, at de må prioritere, og de døve skal ikke forvente at der snart kommer forbedringer for dem fra KNR’s side. – Desværre kan jeg ikke realisere at ansætte en tolk til døve, siger direktøren. For Rosa er dette forskelsbehandling. – Fordi jeg ikke bliver behandlet som andre mennesker, føler jeg at jeg bliver forskelsbehandlet, fortæller Rosa med tegnsprog. Og netop derfor har Rosa ofte tænkt på at rejse fra sit land. De døve er omsorgssvigtet Der er omkring 60 døve mennesker her i Grønland, hvoraf 13 af dem bor i Kommuneqarfik Sermersooq. Man har ikke tal på hvor mange døve beboere der bor i Kommune Kujalleq, og det erkender kommunens handicap afdeling. – Vi har ikke præcise tal på døve, de står kun som handicappede uden en specificering af handicappet, siger de. I Sermersooq Kommune er der ikke en tolk til døve. F.eks. hvis Rosa vil henvende sig akut, skal hun henvende sig til IPIS på forhånd for at få hjælp. Ved at henvende sig til IPIS kan hun få hjælp af døvekonsulenten, der kan bruge tegnsprog. Hvis hun ikke kan få fat på hjælp fra IPIS, er der ikke en specialiseret tolk i kommunen. – Jeg kan hjælpe til, hvis der er booket tid i forvejen, fortæller døvekonsulenten fra IPIS. Dog har hun rigtig meget arbejde ved siden af på sit job, så man skal booke i god tid, med mindre det er en virkelig akut situation. Tegnsprog her i landet er alt for gamle Ifølge IPIS’s tal er der 25 ud af de 60 døve, der bruger tegnsprog. Selvom at det ikke er så mange, kan de 25 der mestrer tegnsprog godt misforstå hinanden. – Dem der er lidt ældre, har ikke fået et kursus for genopfriske deres tegnsprog, derfor kan de ældre og de unge have svært ved at kommunikere med hinanden . De fortæller Lisa Marie Josefsen, som er formand for de døves forbund i Grønland - KTK. Det er ikke kun dem, der er forvirret når de kommunikerer, Lisa Marie har også et tæt sammenarbejde med Dansk Døve Landsforbund (DDL), og når hun kommunikerer med dem, kan hun selv blive forvirret. – I Danmark bliver tegnsproget opdateret af og til, men her i landet har det altid været det samme. Derfor kan det være svært nogle gange, forklarer Lisa Marie. For at undgå disse misforståelser, bør de døve samles oftere, mener formanden af KTK. Men på grund af mangel på sponsorater, har det ikke været muligt at holde disse samlinger, fortæller Lisa Marie. Der er i alt 6 medlemmer af bestyrelsen i forbundet KTK. Formanden Lisa Marie Josefsen er i Nuuk ligesom KTK´s sekretær. Kassereren samt tre andre medlem07 • 2017 • ANU UNA

mer er i Sisimiut, to i Qaqortoq og een i Tasiilaq. Formål som man vil realisere KTK har fremtidige planer om at samarbejde med TelePost, om at give billigere adgang til internettet for de døve, der bor ude på kysten. Det kan gøre det nemmere for de døve at kommunikere med hinanden, uden at skulle rejse fra deres by. – Vores mål er at opdatere de gamle tegnsprog vi har nu , så vi kan kommunikere uden at misforstå hinanden. Hvor dem der bor på kysten kan lære det, uden at måtte forlade deres by. Altså via internettet, fortæller formanden for KTK Lisa Marie. - Hvis det kan lykkedes, kunne man også hjælpe de døve familiemedlemmer med at lære tegnsprog. Grunden til at vi vil gøre det, er at kommunerne ikke giver støtte til familiemedlemmerne, når de døve vil holde samlinger. KTK plejer ellers at søge til diverse fonde. men til ingen nytte. – Nunafonden har engang givet støtte til at indkøbe mobiltelefoner, der egnet til døve, for at forbedre kommunikationen, forklarer Lisa Marie. Det var dog ikke den store succes, da de lidt ældre har svært ved at bruge en mobil telefon, samt at internetforbindelsen er rigtig dyrt ud på kysten. Rosa i dag Rosa arbejder i dag som rengøringsdame i Aaqa, hvor hun arbejder 40 timer om ugen. For Rosa er det meget vigtigt at hun ikke ender som førtidspensionist, derfor arbejder hun rigtig hårdt. - Fordi jeg ikke har en uddannelse, og skal kunne betale mine regninger, har jeg ikke råd til at have internet, fortæller Rosa med tegnsprog. Derfor kan Rosa ikke følge med i nyhederne via internettet. Og hun har heller ikke planer om at henvende sig til kommunen igen, fordi hun ikke får den hjælp og assistance hun har brug for.

Fakta • I Grønland og Danmark sættes der idag et høreapparat CI for de personer med svære høretab. Mere info om CI kan ses på: http://www.hoeretab-info.dk/ cochlear-implant-ci/hvad-er-etci/.

BIBI CHemnItZ aW17 nutaat taaguuserneqarsimapput Inuk AssiT: PRiVAT • ALLATTOQ: MLPK

07 • 2017 • ANU UNA

BIBI CHEMNITZip atisaliai Inuit kulturiannut nersorinninniutaapput. Qernertumik, qasertumik tungujortumik aappaluttumillu qalipaateqarput. Uaajeertarnermi qaannallu qalipaataat ilusilersuinermi eqqarsaatigineqarsimapput. Ilutsit inuusuttorpalaartut, timersutaarpasillutik ulluinnarsiutaarpasillutillu. Aammali arnarpaluttuullutik.

07 â&#x20AC;˘ 2017 â&#x20AC;˘ ANU UNA

BIBI CHemnItZ aW17 kollektion bærer navnet Inuk FOTO: PRiVAT • AF: MLPK

Kollektionen er en hyldest til Inuit kultur på tværs grænser. Sort, grå, blå og rød er nogen af de bærende farver i kollektionen. Maskedans print, kajakker m.m. udgør en del af det grafiske univers. Stilen er ungdommelig, sporty og street – dog stadig med en del feminine træk. Materiale og kvalitet er som altid i top.

eqqugaaneq sakkortooq

ALLATTOQ: BiKKi REiMER • AssiT: nAMM. PigisAT

Iviangikkut kræfteqarluni misigisat assigiinngitsut qulit, pingaarnertut aqqusaakkat oqaasinngorlugit

Inuit allat kisimik taamatut aqqusaagaqartarput. Ukiorpassuarni inooreerlunga, taamatut eqqarsartarpunga. Kinami eqqarsarpa nammineq aamma nappaammik kræftemik eqqugaasinnaalluni. Ilami sanilit nalunngisallu kisimik taamatut eqqugaasarmata! 48-nik ukioqarlunga tusaqqaarpara iviangikkut kræfteqalersimallunga. Taamatullu tusarlerneqarnermi uannut misigissutsit allanut sanilliullugit allaanerusut eqqaamavara. Amerlanerimmi taamatut tusarlerneqaraangamik annilaarlutik qiasarput. Uangali taamani kamaammingaarama illariarpunga. Soorunami nakorsat uannut tusarliisut akunnattoorput, taamak nuanniitsigisumik tusarlerneqarninni illariarama. Illariarninnullu peqqutaasoq tassaavoq ukioq ataaseq sioqqullugu ivianginniittoq tinumanikasik nakorsiuteqqaaraluarakku. Taamanili napparsimmavimmi pissutsit assigiinngitsut peqqutaallutik misissorteqqinnissara kinguarsarneqarpoq. Kinguarsaanerlu ukioq ataasiummat eqqaamaqaara kamaammeqqaqalunga. Taamani nakorsat ima oqarfigalugit eqqaamavara: »I har et problem.« Nutserlugu ima oqarfigaakka: Ajornartorsiuteqarpusi. Napparsimmaveqarfiummi ajornartorsiutigiligaa tassaammat eqqunngitsumik pineqarsimanera. Taannali immikkut oqaluttuassaammat itinerusumik oqaluttuarissanngilara. Tusarlerneqareernermili misigissutsikkut timikkullu aqqusaakkat imaannaanngeqaat, ingammik qaniginerpaasat misigissusaat oqimaattupilussuusarmata. Taakkualu immikkoortut qulinngorlugit oqaluttuarissavakka. 1. Siulleq Kræfteqarnermik tusarlerneqaqqaarama uumaniatsanneq angingaartoq taamani pigilerpara, ilami suli suliassanik angorusutanillu ulikkaarama misigisimavunga toqunissamut piffissaqarnanga. Oqaaserli kræfti siornatigut tusaraagakku, toqu kisiat eqqaasarpara, qanigisakkami kræfteqarsimasut amerlanersaat toqusimammata. Tassalumi naalagaananga toqorusunnanngeqaarli! Saammarsaasiupparali iviangikkut kræfteqalersartut 80 procentii aniguisarmata.

Taannalu upperisaliullugu ingerlarsorneq aallartippoq. 2. Tullia Uumaniatsaqqaninni ernikka uinnguaralu malugilerpakka aliasoqisut. Isaatigut qiviaraangakkit takusinnaalerpara annaasaqarnissaminnut annilaangaqisut, annerusumillu erninnguamma saperaat anaanaminnik annaasaqarnissartik isaasigut takusinnaavara. Soorlumi tarnerisa nukissaaruttutut ilinerat takusinnaallugu. Tamaviaaqalutik malunnarnaveersaartaraluarput, anaanaasutulli takusinnaavakka aliasunneri annilaanganerilu. Anaanaasutut nuliaasutullu qaniginerpaasama erloqinerat annilaanganerallu ullut tamaasa takusalerlugit, annernarnerpaatut misigaara. Taamanilu naluara kræfti timima sinneranut siaruarsimanersoq. 3. Pingajuat Arnaassusaaruppunga? Iviangima illua suliaritillunga peerneqareerluni iterama taamatut eqqarsarpunga. Angajora isersimasoq takullugu, iteqqammeqalunga qissasiinnarpunga. Naluarami illuanik iviangeerunnera aliasuutigissanerlugu nuannaarutigissanerluguluunniit. Ilami toqussutigisinnaasara kræfti ivianginniittoq peerneqarpoq. Sooq aliasuutigissavara? Illuanillu iviangeqarnanga tarrara takoqqaarakku ima eqqarsarpunga: Arnaassusera ivianginniinngilaq qaratsanniipporli! Uima qanoq misiginissaa taamani soorunami naluara, taassumami arnaassusera sumiinnersoq aamma isummerfigisimassammagu. Kingusinnerusukkulli paasivara, arnaassusera uima isiginnittaasaaniittoq tassaasoq, arnatut qanoq pissuseqarnera pingartikkaa. Iviangeqarneq iviangeqannginnerluunniit apeqqutaanngitsoq. Iviangeersereerlunga K1-imiit angerlarama, misigisaq tupinnartoq eqqaanngitsoorusunngilara. Qimmeq paarsarput pigiliunnikuusarpulli, angerlamut iserama nuannaaqisoq malugaara. Silatitsinnut aneerasaartarfimmut bænkimut ingikkama, qimmeq eqqanut qaqeriarluni niaqquni iviangeersiffima nalaanut piseriarlugu qulliliulermat taamani attorteqaanga. Qimmermi nipilimmik »qiasoq« qullilioqisorlu tupinnarami. Taamani ukiassarluni silageqisoq, qimmeq silatitsinni qiaqatigaara. Kingorna kemortittalerama qimmeq taanna eqqanniittuarpoq. 07 • 2017 • ANU UNA

4. Sisamaat Ullut nalorniffiit utaqqiinnarfiillu takkupput. Iviangip peerneqarneraniit kræftip timip sinneranut siaruarsimanersoq paasissallugu nakorsanit tusarlerneqarnissaq utaqqiinnalerparput. Ikersuarlu iviangeersiffik mianersuunnaqaaq assoruunnarlunilu. Tunniutiinnassaagut imaluunniit sorsunnissamut piareersassaagut? Kræftimik eqqugaaqqaninni paasivara oqaaseq »kræfteqarpunga« inuit tusarangamikku, amerlanerit toqu kisiat eqqaasaraat. Taamaasillunga inuusut akornanni toqulersunngoriasaarpunga. Utaqqininni ikinngutit ilisarisimasallu naapillattaanerini saammarsaanaqaaq. Nukipparujussuit saammarsaanermut atortalerlugit paasilerpara. Immaqa uanga saammarsagassaanerugaluarlunga saammarsaasunngortoorpunga? Taamaasimmallu imminut mattukkiartuaarneq aallartippoq. Angerlarsimaffimmiit aninissaq kajungernarunnaarpoq. Imminummi isumagisariaqarpunga. Nukissat uannut asasannullu atorusunnerullugit misigaanga. 5. Tallimaat Annakkuummernaqisumilli nakorsanit tusarlerneqarpugut. Kræfti timima sinneranut siaruarsimanngilaq! Pilersaarusiornerlu aallartippoq. Nalunartut pillugit kemomik atugaqalissasunga nakorsat aalajangermata akuersivunga. Kræftimi tamaqqissaat peerneqarsimanngippat aallaqqaataaniit aamma kræfti alliartoqqileqinammat

48-nik ukioqarlunga tusaqqaarpara iviangikkut kræfteqalersimallunga. Taamatullu tusarlerneqarnermi uannut misigissutsit allanut sanilliullugit allaanerusut eqqaamavara.

Nuummi kemortinnissaq akuersaarpara. Nakorsallumi oqarput piffissap ilaani nujaarutissasunga.

lartippoq piffissammi ilaani nerisassat mamassusaat saviminersunnilertaramik. Ilaannikkut soorlu staniolitorluni.

Piareersareernermullu nutsakka takisuut naatsuaraaranngorlugit killorpakka. Kemollu aallartinnginerani akullequtinnguara naalungiaartugara Danmarkimi atuartoq saammarsariartorlugu ornipallappara. Taamani angajulliliama ingiaqatigivaanga. Asasallu ornilaarsinnaaneri ila qujanarpoq uannullu iluaqutaaqaluni.

7. Arfineq-aappaat

6. Arfernat Kemorteqqaarnerup tupannassusaa eqqaamavara. Ilami iluaalliorneq misigisimanngisaannagaq misigilerakku. Iluaalliornera nassuiassagukku assersuutigisinnaavara kiguserineq. Soorlu timimiittut saarngit tamarmik kiguserisut. Usornaqaallu inuit ilaasa kemortinnertik malugerpiarneq ajoramikku. Aamma kukikkut assanni isikkakkullu anniartarpunga, soorlu kukiit kipivallaakkatut annernartigalutik. Nujaarunnissamullu piareersarneq aamma aallartippoq, ilami meqquusinnaasut tamarmik kemortinnermi katagarput. Qallut, qimerissat meqquusinnaasut timimiittut tamarmik katagarput. Iviangeerunnerup saniatigut nutsat kinaassutsimut aalajangiisooqataalluinnartartut katagalerput. Isiginnittuusullu ila erloqisaqaat nallinnartarlutillu. Eqqaamavara niaqora attorlugu nujarpassuit katagarmata anaanannguakkuluga taamani qissasiinnartoq. Anaanaasummi meeqqami arlaannaataluunniit taamatut atugaqarnissaa kissaatigisimanngikkaa eqqarsaatigisarpara. Anaanaga nersunarsimaqaaq. Nerisassanik illigisaarutiivinneq aal-

Ilisarisimasarpassuaqartungaana ikinnguterpassuaqarsoralungalu. Kisiannili aamma kræfteqalernerup kingorna kikkut aalajaalluinnarlutik ikinngutaanersut aamma paasivara. Allaat ilaqutaasorisat ilaat, qanigivallaarnagit paasivara. Ilaquttakka amerlaqisut kræfteqalernerma kingorna inuuninniit piissallugit aalajangersimavunga. Sulilu ulloq manna tikillugu attaveqafiginagit attaveqarfigerusunnagillu. Aallaqqaammut annernartorujussuartut misigaara maannakkulli soorlu oqiliallattutut misigaanga, kræftemimmi eqqugaalluni itisoorujussuarmik eqqarsarneq allatut ajornartumik pisariaqarmat. Toqusinnaanermut piareersarnermi eqqarsaatit misigissutsillu itisuupilussuusarput, taamaammat avatangiisinit paasineqarluarnissaq aamma pisariaqarpoq. Immaqa inuit ilaasa itivallaartumik eqqarsarneq piareersimaffigisarsimanngilaat, uangali pinngitsaalisaallunga eqqarsaatissarinngisakka eqqarsaatigisariaqarsimavakka. Taamaammat immaqa allanit sakkortugineqarsinnaassaaq, ilaquttama ikinngutimalu ilaannik tunussigama. Imminulli annaanniarlunga nukiit uannut asannitsivinnullu atorusunnerusimavakka. 8. Arfineq-pingajuat Aamma kemomik katsorsartinnerup nalaani toquinnarusunneq aqqusaarsimavara. Qujanartumilli taamatut misiginera sivikitsuinnaavoq. Kemomik

katsorsartinnerup nalaani timikkut iluaalliornerup qaavatigut, misigissutsit sakkortoorujussuullutillu qiassaqarnerujussuaqartarpoq, aammalu kamassaqarneq annertoorujussuulluni. Ingammik nakorsanit kukkuluttorfigineqarsimatilluni kamassaqarneq annertusaqaaq, ilaquttallu soqutigittaatsut kamassarnarsimaqalutik. Ingammik imerajuttunik ilaatigut ilaqutaqarluni. Aalakoortup imaluunniit imersimasup qarngata tikka, kemortinnerma nalaani naamasinnaavissimanngilara. Tamannalu ilaatigut ataqqineqartarsimanani. Ilaqutaasutut eqqaamasassaq pingaartoq tassaavoq, kemomik katsorsartinneq nukipparujussuarnik atuititsisarmat kræftemik eqqugaasumut aappaasumut meerarisanullu. Timikkut iluaalliulernerit ilaanni, anniarnermik qatsussillunga toquinnarusunneq misigileraluarpara, qujanartumilli iviangikkut kræftertoq alla ikinngutitaarisimasara tapersersuisoralugu taamatut misiginera qaangiutipallappoq. Oqaaserpassuimmi atunngikkaluarlugit qanoq misigisimanera, taassuma ikinngutitaannguamma nalunngilluinnarmagu. Qujassutissaqafigisaqaaralu. 9. Qulingiluaat Nujaarullungalu qallueruteqqanerma nalaani pisiniarfileritillunga ilisarisimasama ilisarinngitsoortarpaannga. Aammami isikkora allanngorsimaqigami. Nipiinnakkut ilisarisarpaannga. Tupattullu amerlasaqaat isikkorami aserorsimaqimmat. Taamaammat pisiniarfilerineq ornigivallaarneq ajortarsimavara. Nujaaruteqqanera assersimaniarlugu

Qungujunneq qanillisitsisarpoq

Nalornilerfimmi Tarninni ikumasoq qamilersutut ittoq, neriuutissaq sumiinnerpit? Aqqutissara suli mersernaqisoq nukissaq sumiinnerpit? Qaamanimininnguit nuisut parngutilersutut pakkuttaraakka! Qaamaninnguillu parnguttup milluarlugit nungupallattarai! Paarngutiinnalerpunga! Nukeerutilerpunga! Ingerlariarnerillu tamaasa nukippassuit atorpakka. Assoroornermik, anerningileqaanga! Tarnima nammataa, timi oqimaaqisoq, qimalersutut misigaara! Ikumasunnguamik tuninnga, neriutseqqilinnga. Nukimmik tuninnga! December 2016 Bikki Reimer

Naassaanngitsumik pigaarma

Akit nutaat Una soorlu toqqaruk

Oqaluussinneq, SMS/MMS killeqanngitsut 2 GB data 299,-/qaamm.

Tusassimi atuisuuffiit akii nutaat atorlugit kammalaatitit ilaquttatillu nunarsuarmi sumiikkaluartulluunniit akikinnerusumik nuannaaqatigikkit. Tusassimi mobiilikkut atuisuuffiit killeqanngitsumik oqaluussinermik, SMS, MMS-ernermillu imaqarput. Mobildatamik pisariaqartitsiguit nammineerlutit aaliangersinnaavat qanoq annertutigisumik mobildatatalimmik atuisuuffeqarusunnerlutit. Atuisuuffissat uani toqqaruk www.tusass.gl

Isivit iluini takuara annilaangasutit. Isivit iluini takusinnaavara uippallilersutit. Tarnerit qiasoq takusinnaavara. Isivimmi oqaluttuuppaannga, annaasaqarsinnaanerit saperit. Annaanngisaannassavarmali, saninniittuassagama. Sumiikkaluaruimmi saninniittuassaanga. Asavakkimmi naassaanngitsumik. Takoqqittuassaagummi. Naapeqqittuassaagut. Naassaanngitsumimmi immitsinnut toqqarsimagatta, naapeqqittuarumaaratta. Taakkuulluta ataatsimuuleqqikkumaarpugut. Annilaangaqinak! Asavassi, ernikka uinnguaralu. September 2016 Bikki Reimer

Toqu kasuttorpoq Toqu ungasikkallarmat Kiserliortunga nanivarma. Tarnerma amigaataa. Asasara allanngortikkusunngisara! Tamakkerluinnarlugu asasara! Tarnima qiteqataa, Naneqqittuagassara. Suli inuunermi qitittugut, toqu kasuttorpoq. Tarnima ingiaqataa, aliasoqinak! Annaanngisaannassavarmami. Toqup tigujaassappanga, utaqqiumaarpakkit asasara. Nunami maani ittutit, Nunamiikkunnaaruma. Kiserlioqqunanngeqaatit! Ingiaqatissamik ujaasigina, asajuminartuutiga. Qanortorli aamma taannaanerit allanngoqqunagu asagilitit! Oktober December 2016 Bikki Reimer

46tusass.gl

nasartaatilersortarpunga. Piffissalli ingerlanerani nujaqannginnera soqutaajunnaariartorpoq, naggataatigullu nasartaateqassaarpunga. Inuimmi allat qanoq eqqarsassanersut uannut naggataatigut soqutaajunnaarami. Suli ulloq manna tikillugu taamatut eqqarsartarpunga. Inuit allat qanoq eqqarsassanersut uannut soqutaajunnaavissimavoq. Inuuneq naappallaarpoq inuit allat qanoq eqqarsarnersut ernumassutigissallugit. 10. Qulingat Kemortinnerup naajartulernerani toqussutigingajatannik timikkut nassaarineqanngitsoortumik aseruuttoorneqalerpunga. Nakorsat arlalissuit paatsiveqaratik passunniarsaraannga nakorsaasersorniarsaralunngalu iluaqutaanngitsumik. Naggataatigut ajortikkaluttuinnarama, kiisa kamalerpunga. Kamangaarama allaat napparsimmavimmiit imminut anisillunga. Nakorsat arlalissuit angerlarsimaffitsinnut sianeqattaarput uteqqullunga, utinngikkumamigooq toqusinnaagama. Utinngilangali misigisimagama ikiorsinnaanngikkaannga. Imminulli katsorsarneq aallartippoq. Tusaamasaarsorlungalu ikiaroornartoq cannabis misilippara. Allamik sussaqannginnama pujortagassannik ikinngutinnit sanaatsippunga, naamminermi nalugakku qanoq sulia-

rineqartarnersut atuisuunnginnamami. Aamma imigassamik aalakoornialunneq ajorama, iggisissaannartut imigassartallit isigisarakkit. Kisianni tupinnartua aana: Ikiaroornartumik pujortarama anniaatikka tamarluinnarmik tammaramik, aammalu nererusussuseqalerlunga. Nerisassat mamarseqqillutik. Sukkasoorujussuarmik iluarsipallappunga, kemortinnerillu kingulliit marluk ajornartorsiutitaqanngitsumik ingerlallugit. Ugguartarpunga kemorteqqaartalerama ikiaroornartoq cannabis atorsimannginnakku. Immaqa oqinnerusumik atugaqarsimassagaluarpunga. Naggasiut Qulingat pereerlugulu nassuerutigissavara ikiaroorneq uannut nuannerpallaanngimmat, equmiittaqigamimi. Kisiannili qanoq uannut iluaqutaasimatiginersoq eqqarsaatigileraangakku ugguartarpunga, cannabis nakorsaatitut atorneqanngimmat. Qanorlimi iluartigisimassagaluarapa ikiaroornartutaa peerlugu cannabisoliemik pisinnaasimasuuguma. Kisianni aamma ikiaroornartutaa sinissinnaanermut iluaqutaasarsimaqaaq. Kemortissimasummi amerlaqisut ilisarisimassagunarpaat kemortinnerup nalaani sinippiassaarneq. Unnuami immaqa tallimariarlunga suli iteqattaar-

tarpunga. Nutsamalu naaqqinnerani uannut erloqinartumik ilingasorujussuullutik naaqqipput. Siornatigut ilingaarsuinnaraluaramik maannakkulli aaqqinneqarsinnaarpianngitsunik ilingasorujussuarnik nujaqarpunga. Ataasiarnanga aperineqartarpunga ilingasartissimanersunga. Ilinganermillu nuannarisaqaraanni kemortittarlunilu taava qilanaarineqarsinnaapput nutsat ilingasut naaqqittussat. Ukiorligooq ataasiinnaq ilinganeri atasarput. Katsorsartinneq naammassereeraluartoq, kemortinnerup kingunerinik suli ajoquteqakujuttarpunga. Soorlu pitsorluttunngornikuuvunga, sianiutikka timinniittut innarlernikuugamik. Nipaallisaaterpassuarnilli iioraasimatillunga pitsorlunnera iluarsigallartarpoq. Aamma suli puigutukujuppunga pitsanngoriartorlungali. Sulili qiimallungalu nuannaarneq atugaraara ikinngutikkalu ilagalugit qiimmassaqatigiinneq assorujullu illartarneq atugaralugu. Qujanartumillu ikiaroornartumut uerisimanngilanga. KrĂŚfteqaleqqissagaluarumali nunamut allamut nuunnissara eqqarsaatigaara. Ilami Cannabis iluaqutaaqaaq, aali nunatsinni nakorsanit atorusunneqarpallaanngitsoq.

Hårdt at blive ramt

AF: BiKKi REiMER • FOTO: PRiVAT

Det er kun andre mennesker der bliver ramt. Efter at havde levet I mange år tænkte jeg sådan, hvem troede at jeg selv også vil blive ramt af kræft. Det er jo kun naboen eller bekendte der bliver ramt. Jeg fandt ud af at jeg havde brystkræft da jeg var 48, og de følelser der gik gennem mig da jeg fandt ud af det var meget anderledes I forhold til andre, for de fleste der får dette dårlige nyhed bryder I grad, men da jeg fandt ud af det bryd jeg af grin. Selvfølgelig blev lægerne der gav mig den dårlig nyhed meget forbavset. Grunden til at jeg bryd I grin var fordi jeg har været til læge på grund af en knude jeg havde I brystet for et år siden , men der var ingen der gjorde noget ved det, hvor undersøgelsen blev udsat flere gange på grund af nogle ting I systemet. Jeg kan huske at jeg sagde til dem: »I har et problem.« Sundhedsvæsenet problem er nu at jeg ikke er blevet behandlet rigtigt, men det er en hel anden historie som jeg ikke har lyst til at fordybe mig I nu. Det jeg gerne vil fortælle nu er de følelser der gik igennem mig da jeg fandt ud af at jeg var syg, de var hårde specielt de følelser mine nærmeste havde. Og dem vil jeg fortælle I 10 stadier. 1. Første Da jeg fik at vide at jeg har fået brystkræft fik jeg den største vilje til livet, jeg skulle i hvert fald ikke dø nu! Der jo så mange ting som jeg stadig gerne vil nå og opleve jeg havde ikke tid til at dø nu! Før i tiden når jeg hørte ordet “kræft” tænkte jeg kun på døden, for de fleste jeg kender der har fået kræft har ikke overlevet, men nu er det klart for mig at det er ikke op til mig om jeg skal dø eller ej, men en ting var sikkert jeg har ikke lyst til at dø! Jeg trøstede mig selv med at 80 procent af de kvinder der har fået brystkræft har ovelevet sygdommen, og med den tro begyndte jeg kæmpe med fuld fart. 2. Anden

3. Tredje Har jeg nu mistet min femininitet? Det var det jeg tænkte da jeg vågnede efter operationen hvor lægerne havde fjernet mit ene bryst. Da jeg vågnede kunne jeg se at min storsøster var i rummet og jeg begyndte græde. Jeg vidste ikke helt om jeg skal være ked af fordi de har fjernet mit ene bryst eller om jeg skulle være glad fordi de har fjernet den kræft som jeg ellers kunne dø af. Hvorfor skulle jeg også være ked af det når de har fjernet det der kunne havde dræbt mig? Første gang jeg så mig selv I spejlet med kun den ene bryst tænkte jeg mit kvindelighed ligger ikke I mine bryster men I mit hjerne! Jeg vidste ikke hvordan min mand havde det, for han har jo også helt sikkert en mening om mit kvindelighed. Senere fandt jeg ud af at for ham var det ikke mine bryster der definerede mig som kvinde, men min måde at være på var det der betyd for ham. Med bryster eller uden bryster. Da jeg tog hjem fra K1 efter operationen oplevede jeg noget vildt med vores hund, en hund som vi har passet i lang tid men som er blev til vores egen. Jeg sat mig i vores altan efter vi kom hjem og hunden kom hen til mig lagde sig på den bryste der er fjernet, hunden begyndte at fælde tårer og græd, jeg blev meget rørt jeg havde aldrig set en hund der græd med lyd. Jeg sad og græd sammen med hunden den smukke efterårsdag. Da jeg begyndte med min kemo-behandlinger forlod hunden aldrig min side. 4. Fjerde vi nåede tvivlsomme dage efter de fjernede svulsten, vi venter nu bare på at høre om kræften har spredt sig til resten af kroppen. Mit ar fra operationen skal

også passe rigtig godt på, dette var også hårdt. Skal vi bare give op eller skal vi blive med at kæmpe? Efter jeg blev ramt af sygdommen begyndte jeg at ligge mærke til hvordan folk reagerede når de hørte ordet ”kræft” og den tanke de fik var nærmest altid døden. På den måde blev lige pludselig døende hos andre folk. Samværet med mine venner og familie i ventetiden blev brugt til at trøste dem, jeg begyndte at ligge mærke til at jeg brugte mange kræfter på at trøste dem. Skulle det ikke havde været mig de skal trøste? Og ikke omvendt? Derefter begyndte jeg at lukke mig selv inde mere og mere. Jeg gad ikke komme ud fra hjemmet længere, jeg er jo nød til at tage vare på mig selv. Jeg følte at jeg hellere bruge de kræfter jeg nu havde på mig selv og mine elskede. 5. Femte endelig fik vi den gode nyhed, kræften har ikke spredt sig! Så begyndte planlægningen. Planlægningen for mit kemobehandling, lægerne mente at jeg skulle fortsætte med behandlingen for at være sikker på at kræften var helt væk fra min krop, for hvis jeg gjorde det kan den begynde at vokse igen. Jeg accepterede at jeg vil få kemo-behandling i Nuuk og lægerne fortalte mig at i løbet af behandlingen vil jeg miste mit hår. Jeg var så forberedt at jeg klippede mit hår kort, og jeg tog til Danmark før kemo-behandlingerne for at være sammen med min midterste søn som var på uddannelse. Min ældste fulgte mig til Danmark. Det at jeg lige var hos mine elskede var meget opmuntrende og det er jeg meget taknemlig for. 6. Sjette Jeg kan huske den skræmmende del af kemo-behandlingen. Alle ubehagelige følelser i kroppen kom, hvis jeg skal prøve at forklare hvordan kemo-behandlingen føles for kroppen er det som om at have tandpine, tandpine i hele kroppen hvor alle knoglerne havde det ondt. Heldige er dem der ikke mærker så meget kemobehandlingerne. Jeg havde også ondt i alle minenegle både på mine hænder og fødder, det var som at jeg havde klippet neglene for korte. Forberedelserne på at tabe mit hår begyndte også,

Asseq / Foto: Privat

10 stadier, følelser man får når man er har fået brystkræft beskrevet med ord.

Midt i min stor vilje for levet, begyndte jeg at bemærke hvordan mine sønner og min mand havde det. De var dybt ulykkelige og selvom de prøver at være okay kunne jeg se når jeg kigger I deres øjne hvor bange de var for at miste mig, specielt mine sønner kunne ikke klare tanken om at miste deres mor. Som mor var det rigtig hårdt og mærke deres frygt I hverdagene det gjorde ondt at se dem på den måde. Dengang vidste jeg ikke om kræften har spredt sig eller ikke.

jeg havde tabt alt behåring på kroppen efterhånden under behandlingen. Ved siden af mit tab på den ene bryst er jeg også begyndt at tabe mit hår som er stort del af mit identitet. Mine nærmeste var hårdt ramte af synet, jeg syntes at det var synd for dem. Jeg kan huske min stakkels mor der bare begyndte og græde da hun så mig tabe hår bare ved at røre dem. Jeg plejer at tænke på at man som mor har bestemt ikke lyst til se sin egen barn gå igennem dette. Min mor var godt nok stærk. Så begyndte mit appetit at forsvinde, da maden begyndte at smage af jern det meste af tiden. Nogle gange er det som om at spise stanniol. 7. Syvende Det er sådan at jeg har mange venner og bekendte. Dog fandt jeg ud af hvem mine ”rigtige” venner var midt i min sygdom. Det endte med at jeg var nød til at holde op med at have kontakt med nogle familiemedlemmer, da jeg fandt ud af at vi alligevel ikke er så tætte. Jeg har den dag i dag stadig ikke kontakt med dem, jeg har heller ikke lyst til at kontakte dem. I starten var det rigtig hårdt men nu er det som det er blevet lettere, når man er kræftsyg er man nød til at tænke dybt om mange ting. Tankerne og følelserne om at man kan dø kan være meget dybe , så det er meget vigtigt at omgivelserne er forståelige og giver plads til en. Det kan måske være hårdt at høre mine tanker nogle gange, men det er de tanker som jeg har været nød til at tænke på,

på grund af sygdommen. Det at jeg har vendt ryggen til nogle venner og familie kan virke urimeligt eller hårdt, men det har jeg været nød til at gøre for at bruge mine kræfter på mig selv og de mennesker der virkelig elsker mig.

som også havde brystkræft, vi blev hurtige gode venner og støttede hinanden. Det var som om vi forstod hinanden uden at sætte mange ord på vores følelser. Jeg er så taknemmelig for at havde mødt hende. 9. Niende

8. ottende der var tidspunkter under behandlingsforløbet hvor jeg bare havde lyst til at dø. Men det var heldigvis kun korte øjeblikke jeg følte sådan. Under kemo-behandlingen var jeg ret emotionel og var meget let til tårer ovenpå den ubehagelige følelse jeg havde i kroppen, samtidig havde jeg også meget vrede i mig. En af det væsentlige grunde for min vrede var lægenes misfortolkning på min svulst, samtidig var der familie medlemmer der var respektløse de gav mig også en del vrede. Det værste var at jeg havde familiemedlemmer der var alkoholikere, og de kom til mig med deres alkohol lugtende munde som jeg slet ikke kunne klare under behandlingen, selvom jeg havde sagt til dem at jeg ikke vil have dem på besøg når de var berusede forstod de mig ikke. Det vigtigt at de øvrige familie medlemmer forstår hvor meget kræft der bruges når man er under kemo-behandling og at man kan føle sig afkræftet det meste af tiden . så de små kræfter man har vil man helst bruge dem børnene og samleveren/manden. På et tidspunkt havde jeg det så ondt i kroppen at jeg bare havde lyst til at dø,men heldigvis mødte jeg en anden kvinde

Da jeg tabte mit hår og øjenbryn kunne mange af mine venner ikke genkende mig når jeg var på indkøb, jeg skulle først sige noget før de kunne genkende mig. Det var nemlig igennem min stemme de fleste kunne kende mig. Mange af dem blev forskrækket når de så mig, da mit udseende var virkelig skadet af kemobehandlingen. Derfor forsvandt lysten til at tage på indkøb ret hurtigt, jeg ville helst blive hjemme. For at skulle at jeg havde tabt hår begyndte jeg at gå med forskellige hovedbeklædninger, men i løbet af tiden ble v det lige meget om jeg havde hår eller ikke. Det mener jeg stadigvæk den dag i dag. Jeg nemlig blevet ligeglad med havde andre folk tænker om mig, levet er for kort til at skulle bekymre sig om hvad andre folk tænker om en. 10. Tiende hen mod slutningen af kemobehandlingerne fik jeg betændelse i kroppen som jeg næsten døde af, lægerne fandt aldrig ud af hvor det var henne i kroppen. Jeg fik noget medicin som slet ikke hjalp, og jeg blev så vred til sidst at udskrev mig sig fra hospitalet da de ikke kunne finde ud af at hjælpe mig. Flere læger ringede hjem til for at få mig tilbage i sygehuset da jeg kunne dø af det hvis jeg ikke kom

››

Qimatut Pension Eqqaamaviuk tamatta 1. januar 2018-imiit soraarnermusiassatsinnik ileqqaariveqalertussaagatta? Nunatsinni soraarnermusiassanut ileqqaarivissiaq GrønlandsBANKENimi pilersiguk.

Har du husket, at vi alle skal have en pensionskonto pr. 1. januar 2018? Opret din grønlandske pensionsordning hos GrønlandsBANKEN

www.banken.gl · Tlf. 701234

, M E D E R E M R Æ KOM N ER MEST DER BETYD 4.908,VN NUUK - KØBENHA NUUK - SISIMIUT INKL . SK AT TE

retur fra

2.195,-

R OG AFGIFT ER

›› tilbage. Dog blev jeg bare hjemme da jeg følte at de alligevel ikke kunne hjælpe mig. Jeg begyndte at helbrede mig sig, og fordi jeg havde hørt at cannabis plejer at hjælpe mod smerterne begyndte jeg at ryge den , i starten fik jeg hjælp af en ven da jeg ikke er forbruger vidste jeg ikke hvordan man skulle lave en joint. Jeg drikker heller ikke alkohol som sådan jeg ser alkohol som noget man skal drikke til maden. Det vilde var: Kort tid efter jeg begyndte at ryge forsvandt smerterne og jeg fik min appetit tilbage, maden begyndte at smage af mad igen ! Jeg fik det bedre ret hurtigt, og kunne klare de sidste to kemobehandlinger uden besvær. Jeg fortryder at jeg ikke var begyndt at ryge cannabis lige fra starten af behandlingen, måske havde det været meget lettere.

Afslutning Efter at havde gennem gået den 10. Stadie vil jeg lige indrømme at jeg ikke var så glad for at røge joints da det gav mig en mærkelig følelse. Men når jeg begynder at tænke på hvor meget det hjulpet mig ærgrer jeg lidt over at den ikke er brugt som lægemiddel. Det kunne være så fedt at fjerne rusmiddelet fra cannabis og bare bruge cannabisolie, men jeg tror også at rusmiddelet har hjulpet til lindring af smerten. Som mange kræft/ kemo patienter kender det nok at når man er under behandling er det rigtig svært at sove om natten. Jeg vågner stadig fire-fem gange om natten. Mit hår er begyndt at gro igen dog med masser af krøller, før i tiden havde jeg krøllet hår som jeg kunne ordne uden besvær men det her hår er så krøllet at det er svære at arbejde med dem. Der har været flere tilfælde hvor folk har spurgt mig om jeg har fået permanent krøller

hos frisøren. Hvis man er glad for krøller og er under kemo behandling kan man glæde sig til at få hår igen der er krøllede, dog siger man at dette slags krøller holder kun et års tid. Selvom behandlingen er overstået har jeg stadig bivirkninger fra kemo. Jeg er f.eks. blevet dårligt gående fordi mine nerver i kroppen er blevet skadet, men det plejer at hjælpe og tage en hel masse smertestillende piller. Samtidig glemmer jeg stadig men det er forbedring. Dog er jeg stadig frisk og glad, jeg elsker og være sammen med mine venner og være glad og grine med dem. Heldigvis er jeg ikke blevet afhængig af joint. Men hvis det skulle igen, hvor jeg bliver syg af kræft igen har jeg tænkt mig at flytte til et andet land hvor jeg kan bruge Cannabis olie som smertelindrende da den hjælper meget, det er mærkeligt at lægerne her i Grønland har ikke lyst til at bruge den som smerte stillende.

Sanaartugassat Qalipatassallu suliarisarpagut

v/Bygningsingeniør

Vi udfører Bygge- og Malerarbejder

Fax

Hans S. Lennert Telefon Mobil

86 66 28 86 40 31 52 73 28

hsl@amerloq.gl

Den korteste vej mellem to mennesker er et smil

Sjælens ild er ved at slukke, Håb! Hvor er du henne? Vejen mod lyset, føles evig og lang. Livslyst, hvor er du henne? Små håb som dukker op, omfavnes og suges af den tørstige krop. Så tørstig, at håbet druknes brat. Nu kravler jeg på jorden. Styrken den er væk! For hvert skridt der tages. Suges al kraft fra den trætte krop. Føler at sidste åndedrag er på vej. Sjælens last er for overvældende. Jeg føler mig på vej væk fra kroppen. Giv mig håb. Giv mig styrke.

I blinde

December 2016 Bikki Reimer

Du har mig forevigt

Kan se frygten i dine øjne. Panikken kan ses i dine øjne. Kan se din sjæl græde. Frygten i dine øjne viser, at du er bange for at miste. Du mister mig jo aldrig, for jeg vil altid være ved din side. Fordi jeg har valgt at elske dig forevigt. Vi vil altid mødes igen. Vi har valgt hinanden forevigt, Og vil altid krydse vores veje. Vi vil være samlet igen på et tidspunkt. Så frygt ikke. Jeg elsker jer mine sønner og min mand.

Ny pris Vælg f.eks.

Fri tale, Fri SMS/MMS 2 GB data 299,-/md

September 2016 Bikki Reimer

Døden banker på døren Du fandt mig engang, da døden var fjern. Min sjæleven. Min elskede, jeg aldrig vil ændre! Jeg elsker dig som du er! To sjæle, som danser sammen. Sjæle der danser sammen forevig. Og mens vi i livet dansede sammen, bankede døden på døren, uvelkomment. Min sjæleven, slip din sorg! For du mister mig aldrig. Og hvis døden tidligt tager mig med, vil jeg vente på dig, min sjæleven. Og mens du er i denne jord, hvor jeg ikke er her mere. Håber jeg, du aldrig vil føle dig ensom! Og må du finde en, at følges med. Så nem at elske. Og må den du er, aldrig blive ændret og elsket som du er!

Med Tusass’ nye abonnementspriser, bliver det nu billigere at dele dit smil med venner og familie, uanset hvor i verden de er. Mobilabonnementer i Tusass har fri tale, SMS og MMS. Har du brug for mobildata kan du vælge det abonnement der matcher dit behov. Vælg dit mobilabonnement på www.tusass.gl

Oktober December 2016 Bikki Reimer

tusass.gl

ALLATTOQ: MLPK

Nalliuttorsiornerni naneruusersorneq ileqquusarpoq, ajoraluartumillu mianersuaalliortoqartarpoq ikuallannermillu kinguneqartarluni. Naneruutaannaanngillalli, aamma allarpassuarnik peqquteqartumik qatserisartut ulapputtarput. Ukioq 2017-imi nuna tamakkerlugu qatsersisartut ulappussimapput, ANU UNA-llu Nuummi qatserisartut ittuannit paasissutissanik pinera tunngavigalugu tamanna uppernarsarneqarpoq. Katillugit 155-it Nuummi qatserisartut kalerritsinneri amerlassuseqarput. Inuit ikuallannerup kingunerisaanik ajoqusersimasut Dronning Ingridip napparsimavissuanukaassat katillugit arfineq-pingasuusimapput, ataaseq ajunaarsimalluni. Qatserisartut pingasoriarlutik nunami ikuallannerup kinguneranik qatseriartorsimapput, ataaseq qummoroortartup kinguneranik ikuallannermut.

naneruutIt nuannertarput mIanerSuuSSaSSaaqqaallI Qaasuitsup kommuneani Upalungaarsimasut 2017-imi ikuallannernut kisitsisit aatsaat 2018-ip ingerlanerani saqqummersissallugit ANU UNA-mut nalunaaruteqarput. Kommune Kujallermi ikuallannerit arfineq-sisamaasut, Kommuneq Kujallermi Upalungaarsimasut taama nalunaaruteqarput.

Puigornerup kinguneranik ikuallattut Ikuallattoorsimasut assigiinngitsunik peqquteqartarput, tamannalu aamma Nuummi Qatserisartoqarfiup qatsersimasaasa nalunaarsornerisa takussutissaraat. Tallimat pujortakkatik puigorlugit ikuallattut qatserneqarsimapput, arfineq-pingasullu igaatik puigorlugit ikuallattoorsimasut qatserneqarsimallutik. Arfineq-pingasut biilit ikuallassimapput, eqqaaviit marluk ikuallassimallutik. â&#x20AC;&#x201C; Neriuppugut juullip ukiutoqqallu nalaani ikuallattoqarujussuaqqissanngitsoq, taama Nuummi qatserisartut ittuat, Knud Petersen ANU UNA-mut oqarpoq. Nalunngiliuk Piaarinaatsoornerinnarmik ikuallanneq pineq ajorpoq, aasaq nunatsinni asimi ikuallannerit arlallit pisimapput. Kangerlussuup eqqaani Nassuttuumi nunap iluarujussua ikuallappoq, aatsaallu taama ukiut siuliini naleqqiullugu taama amerlatigisut nittartakkamit climatecentral.org-imit saqqummiunneqarpoq.

Sanaartugassat Qalipatassallu suliarisarpagut

v/BygningsingeniĂ¸r

Vi udfĂ¸rer Bygge- og Malerarbejder

Fax

Hans S. Lennert Telefon Mobil

86 66 28 86 40 31 52 73 28

hsl@amerloq.gl

AF: MLPK

StearInlYS SpreDer HYgge men man Skal Være VarSom

Det er meget naturligt at benytte levende lys for at sprede glæde under højtideligheder, men hvis man ikke er varsom kan det desværre ende med en ildebrand. Brandmændene har meget travlt på den årstid, men det skyldes dog ikke altid stearinlys. Brandmændene hele landet over har haft travlt i året 2017. ANU UNA har imidlertid fået dette bekræftet af brandchefen i Nuuk Brandstation. Der har været i alt 155 anmeldelser om brand, eller brandalarmer der er gået af i Nuuk. Der var i

alt 8 mennesker som blev evakueret til Dronning Ingrids Hospital som følge af en brand, og en som omkom som følge af en brand. Brandmændene blev kaldt ud til at slukke i alt tre naturbrande, hvor et af dem var antændt efter fyrværkeri. Brand startet på grund af glemsomhed Ildebrandene var startet på grund af forskellige årsager, hvilket Nuuks brandstations rapportager også viser. Der er slukket fem ildebrande grundet glemte cigaretter, og otte brande grundet glemt komfur under madlavning er slukket. Syv biler er brændt ned, og også to skraldespande er brændt. – Vi håber at der ikke bliver nogle ilde-

brande mellem jul og nytår, det siger brandchefen i Nuuk, Knud Petersen til ANU UNA. Vidste du at Brand opstår ikke af sig selv. Der har været adskillelige naturbrande i sommers ved Nassuttooq i nærheden af Kangerlussuaq var der en stor naturbrand, og ifølge Departement for Natur og Miljøs hjemmeside climatecentral.org har der ikke været så mange naturbrande de seneste år, som der var i år.

Redningsberedskabet i Qaasuitsup Kommunia har oplyst at de vil offentliggøre deres statistik for brande fra 2017 i den første kvartal i 2018. Der har været ialt ni brande i år 2017 i Kommune Kujalleq, det oplyste Kommune Kujalleqs Redningsberedskab. .

Namminersorlutik Oqartussani suliffissat pillugit paasisaqarit. Læs mere om jobmuligheder i Grønlands Selvstyre på www.naalakkersuisut.gl/job

Susanne Lea Qvist Andersen Isumaginninnermut Aqutsisoqarfik Socialstyrelsen

Qungujunneq qanillisitsisarpoq

TULLIANI.. I NÆSTE gang…

Akit nutaat Una soorlu toqqaruk

Oqaluussinneq, SMS/MMS killeqanngitsut 2 GB data 299,-/qaamm.

Tusassimi atuisuuffiit akii nutaat atorlugit kammalaatitit ilaquttatillu nunarsuarmi sumiikkaluartulluunniit akikinnerusumik nuannaaqatigikkit.

ANU UNA-p ukioq 2017-mi saqqummersitassani tamakkerpai, qujarusuppugullu atuartartutsinnut apersorsimasatsinnut suleqatigisimasatsinnullu tamanut. Ukiumut nutaamut iserluarnissassinnik kissaappassi.

Tusassimi mobiilikkut atuisuuffiit killeqanngitsumik oqaluussinermik, SMS, MMS-ernermillu imaqarput. Mobildatamik pisariaqartitsiguit nammineerlutit aaliangersinnaavat qanoq annertutigisumik mobildatatalimmik atuisuuffeqarusunnerlutit.

Gram Radio Ilulissat FM 106.00 MHz

Atuisuuffissat uani toqqaruk www.tusass.gl

Ullukkut ammasarpoq Nal. 10:00 – 16:00

Ulloq Unnuarlu tusarnaarneqarsinnaasoq

Toqqaannartumik aallakaatitsisarpoq 13:00 – 16:00 Tel. 94 55 00 · Mobil. 54 39 31 Email: gram@greennet.gl FACEBOOK GRAM RADIO ILULISSAT

tusass.gl

Den korteste vej mellem to mennesker er et smil

Ny pris Vælg f.eks.

I år er dette nummer det sidste udgave af ANU UNA og vi vil derfor gerne sige tak til alle vores trofaste læsere samt til alle dem, vi har kunne interview, og som vi har haft et godt samarbejde med. I ønskes et godt nytår.

Fri tale, Fri SMS/MMS 2 GB data 299,-/md

tusass.gl

Pisartagarilikkit

ANU UNA

issuu.com/anu-una

Bliv abonnent

TIMIUNA

UNA

BUSINESS ANU UNA TIMIUNA UNA BUSINESS

Sipisaq Avannarleq 4 l Postboks 1087 l 3900 Nuuk

Facebookimi nassaaritigut | Find os pÃ¥ Facebook

ATUAGAQ NUTAAQ PISINIARTARFIGISARTAKKANNI PISIARIUK!

Periarfissat nutaat - neqerootit nutaat Nye faciliteter - nye services

Restaurant Ulo udvidelse

Fjeldværelser

Loop Fitness

Mulighed for massage. Bookes i receptionen.

Tikilluarit / Velkommen

Ilulissat

★ ★ ★ ★ ★ 4-star hotel / 5-star conference facilities