TIMIUNA nr. 1/2018 by Igloo Magazine (ANU UNA)

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

TIMIUNA SAMMISAQ

AMMIT APPELSINATUT ILISARNERA PAASISAQARFIGIUK

TEMA

TIMI PILLUGU QUIANARTUT SJOVE FAKTA OM KROPPEN

FIND UD AF HVORFOR DIN HUD FÅR APPELSINHUD

ILISARITITSINEQ PORTRÆT JOHANNE NIVE MØLLER

NUNANIT ALLANIT: 2018 CHAMPIONS ATISAT ATORTULLU TIMERSORTARTOQ NUANNARISARPUT EN SPORTSUDØVER VI KAN LI' LAILA FRIIS-SALLING

marts/aPrIL 2018 · Nr. 1 ISSN 2246-1949

9 772246 194225

Suleqatigalugit I samarbejde med

KALAALLIT NUNAANNI TIMERSOQATIGIIT KATTUFFIAT

GRØNLANDS IDRÆTSFORBUND

Pisussarpassuit ulapputaalluarput

ALLATTUT/SKRIBENTER: Maria Grødem Maren-Louise P. Kristensen Birgitte Reimer Ioana Albert ASSIT/FOTOS: Maren-Louise P. Kristensen (Saqqaa, forside) Laila F. Salling Maria Grødem Timiuna pixabay.com, Graphicresources S.L. Namm. Pigisat/Privat fotos

NAQITERIVIK/TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN: 2246-1949 TIMIUNA PILLUGU TIMIUNA Kalaallit Nunaanni timersornermut timimullu tunngasunik imaqartartoq kisiartaalluni saqqummertarpoq, timersortartut kikkulluunniit maligassiuisut inuusuttunut inersimasunullu saqqummiuttarlugit. TIMIUNA ukiumut sisariaqarluni saqqummertarpoq, akeqanngitsumillu assigiinngitsunut agguaanneqartarluni. Pisartagarilerusukkukku attavigisigut nassiunnera kisimi akeqarpoq. OM TIMIUNA TIMIUNA er Grønlands eneste sports- og kropmagasin, der har til formål at fremme de Grønlandske sportsudøvere på alle niveau der er forbilleder for unge og voksne. TIMIUNA udgives gratis fire gange om året. Det bliver uddelt i flere steder hele landet. Kontakt os, hvis du vil abonnere magasinet.

Kalaallit Nunaannit

Ioana Albert

Timersoqatigiit Kattuffiat Grønlands Idrætsforbund Issortarfimmut 8 st. tv. Postboks 84 | 3900 Nuuk Grønland Tlf: 348150 | Fax: 325465

ArtDirector and Copywriter Author of the column: WorldWide View Designing The Future contact@ioanaalbert.com

e-mail: gif@gif.gl

4-6

20-21

SAQQUMMERSITAQ/UDGIVELSE: Nr. 1, 2018

e-mail: marlo@anuuna.gl

Travlhed på grund af mange begivenheder

Det er sjældent godt i marts. Jeg ved ikke hvordan vejret er når du læser dette. Mange sportsudøvere, især skiløbere, har nok mærket den pludselige tøvejr efter bidende kulde. Der er heldigvis blevet til minus grader igen. Der er et antal sportsbegivenheder i Grønland i den kommende fremtid, udover mesterskaberne holdes AWG i Alaska, der er også godt i gang i planlægningerne til Pan Am mesterskaberne der skal holdes i Nuuk til juni. Det er tredje år i træk at Timiuna, i samarbejde med Grønlands Idrætsforbund, Sundhedsdepartementet samt kommunerne, planlægger et landsdækkende løb. Inviter din ven, familiemedlem eller din bopladsfælle med til løbet der foregår den 28. april, vi annoncerer tidspunktet senere på vores Facebook. Årets første Timiuna er udkommet med forskelligt indhold, god læsning.

Allaaserinnittartoq /Skribent Eqaarsaarnermi peqqinnermilu bachelori BA i Idræt og Sundhed Sungiusaasoq /Personlig Træner

ILUSILERSUISOQ/MEDIEGRAFIKER Ioana Albert contact@ioanaalbert.com

Piginnittoq akisussaasorlu Ejer og ansvarshavende Cand. Mag. i Sprog, Litteratur & Medier.

Maria Heilmann Grødem

23-31

AAQQISSUISOQ PIGINNITTORLU/ Maren-Louise P. Kristensen

Maren-Louise P. Kristensen

SAQQUMMERSITSISOQ/UDGIVER: Igloo Magazine Postboks 1087 3900 Nuuk Tlf.: +299 523885 / +299 533885 e-mail: info@anuuna.gl Facebook.com/timiuna

ANU UNA TIMIUNA UNA BUSINESS

32-35

TIMIUNA

Martsi qaqutigut ajunngittaraaq. Naluara una atuarukku suli sila taamaassanersoq. Isserujussuariarluta kiatsipiloornerput timersortartorpassuarnut malunniukkunarpoq, pingaartumik sisorartartunut. Qujanartumilli issileqqippoq. Timersornikkut nunatsinni pisussaqaaluppoq, pissartanngorniunnerit saniatigut AWG Alaskami ingerlanneqassaaq, aasamullu juunimi assammik arsarlutik nunanut allanut unammisartut Nuummi Pan Am-imi unammersuarnissaat piareersaatigineqaleruttorpoq. Ukiut pingajussaa Timiunap Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat kiisalu Peqqissutsimik Naalakkersuisoqarfik aamma kommunit tamaasa suleqatigalugit nuna tamakkerlugu arpatsineq piareersarpaa. Ikinngutit, ilaquttat, meeqqatit nunaqqatilluunniit arpariaqatiseriniariuk ullormi apriilip 28-ianni, nalunaaqutaa Facebookitsinnut nalunaarutigiumaarparput. Timiuna ukioq manna siulleq assigiinngitsunik imaqarluni saqqummerpoq atuarluarisitoq.

IMARISAI // INDHOLD

IMARISAT // INDHOLD Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

TIMIUNA

Maren-Louise P. Kristensen Akisussaasuulluni aaqqissuisoq Ansvarshavende redaktør marlo@anuuna.gl

SAMMISAQ

AMMIT APPELSINATUT ILISARNERA PAASISAQARFIGIUK

Ilaajuaannartut Faste sider

TEMA

FIND UD AF HVORFOR DIN HUD FÅR APPELSINHUD

TIMI PILLUGU QUIANARTUT SJOVE FAKTA OM KROPPEN

ILISARITITSINEQ PORTRÆT JOHANNE NIVE MØLLER

4-6

November 2017

NUNANIT ALLANIT: 2018 CHAMPIONS ATISAT ATORTULLU

timi pillugu paasissutissat fakta om kroppen

TIMIUNA-p saqqummerfissai · Udgivelsesmåneder af TIMIUNA

Annoncemik nassiussinissaq Indlevering af annonce: Oktober 2017

TIMERSORTARTOQ NUANNARISARPUT EN SPORTSUDØVER VI KAN LI' LAILA FRIIS-SALLING

marts/aPrIL 2018 · Nr. 1 ISSN 2246-1949

Facebookerput malinnaaffigiuk l Følg os på facebook 9 772246 194225

8-11

timiuna

timersortartoq nuannarisarput en sportsudøver, vi kan li’

TamaTiguT innimigisassaT

16-17

Atuagassiap taaguutaa aaqqissuisoqarfiillu imarisai annonceni allaniluunniit tunisassiani allakkatigut akuersissuteqarsimatinnani atorneqassanngillat.

TULUIT NUNAANNUT UNAMMIARTORNERA KOM MED TIL MIN KONKURRENCE I ENGLAND

19-35 Ilisarititsineq Portræt

>>>

Uani atuagassiami siunnersuutaasut malinnerisigut arlaatigut annaasaqartut, akornusertulluunniit TIMIUNAp akisussaaffiginngilai. Imarisai siunnersuutaannaapput, inunnillu ataasiakkaanik siunnersuinikut matussuserneqarsinnaanatik.

OphavsreT med videre

36-39

Wearable TECH ussat nutaaq 2018-imi siunissameers fremtidens trend i 2018

>>> 2

Magasinets navn og redaktionelle indhold må ikke anvendes i annoncer og andet salgsøjemed uden udgiverens skriftlige tilladelse. TIMIUNA påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle tab, som læserne måtte lide ved at følge de anbefalinger, der gives i magasinet. Indholdet er kun vejledende og kan ikke erstatte individuel rådgivning.

TIMIUNA 01

2018

GMP Qajaq

8 1 0 2 r o f N A L

Piﬃssaq/Tidspunkt

Sumiiﬃk/Sted

11. juli - 21.juli

Nuuk

Bordtennis

uge 13

Sisimiut

Badminton

uge 13

Ilulissat

Volleyball

uge 13

Nuuk

Langrend

27. marts - 1.april

Nuuk

Snowboard & freestyle ski

29. marts - 2.april

Nuuk

Taekwondo

15. - 21. oktober

Qasigiannguit

Arctic Sport Greenland

uge 13

Uummannaq

Håndbold seniorer 1 div.

30. april - 5. maj

Nuuk

Alpin

uge 13

Sisimiut

Futsal - damer

20. – 22. april

Sisimiut

Futsal - herrer

13.- 15. april

Ilulissat

Fodbold, udendørs - damer

OPDATERES

Fodbold, udendørs - herrer

OPDATERES

Timi

pillugu paasissuTissaT sOOq aRNaT 85%-ii siNNERlugiT cEllulliTisiNiTTaRpaT aammalu sOOq aRNaT aNguTiNiiT EqqugaaNERusaRpaT?

FaKTa

ASSIT/FOTO: GRQPHIC RESOURCES S.L. ALLATTOQ/AF: MARIA GRØDEM

Om KROppEN

HvORFOR FåR mERE EN 85% aF allE KviNdER cElluliTis Og HvORFOR FåR KviNdER mERE aF dET ENd mæNd?

Cellulitis imaluunniit ”appelsinhud” nakorsat akornanni taaneqartartoq gynoid lipodystrofi sooq ammip maniilakuluusalertarneranik sivisuumik nakorsat misissuisarsimapput.

Cellulitis eller appelsinhud bliver blandt lægestanden kaldt for gynoid lipodystrofi og man har længe forsøgt at finde ud af årsagen til disse buler i huden.

1. Tassanilu marlunnik peqqutissaqarpoq:

Der findes to forskellige typer cellulitis:

Cellulitiseriaaseq siulleq toqqaannartumik peqqutaasartumik soqanngilaq, orsulli cellii allivallaaraangata ammermi silarlermi siaruaatipiloortarnera ammip maniilakululertarneranut pissutaasinnaavoq.

Primær cellulitis har ingen specifik årsag og opstår, når forstørrede fedceller presser sig ud i de ydre hudlag, hvilket medfører en ujævn hudoverflade. Sekundær cellulitis opstår som følge af, at huden bliver skadet af infektioner eller efter omfattende og hurtig vægttab. Huden har nemlig brug for tid til at trække sig sammen igen.

Cellulitiseriaatsip aappaa ammip arlaartigut napparsimanermi innarlerneqarsimaneranit pilersinnaasarpoq, imaluunniit annertuumik sanigupiloornermi. Tassami ammip eqikkiartornermini piffissaq pisariaqartippaa.

TIMIUNA 01

2018

Utoqqaliartornitsinni amerput eqarnerulersarpoq ipinnerillu orsup celliata nalaaniittut qerattartarput eqikkiartulersarlutillu, tamannalu cellulitiseqalernermik kinguneqartarluni.

Allannguutit tamakku angutini arnanilu assigiipput, kisiannili arnat angutiniit cellulitiseqarnerusarnerannut timip orsullu sananeqaataat peqqutaapput. Angutit orsui ataatsimoornerusarput timimilu ataatsimi katersuuttarlutik, taamaattumillu silammut alliartortarlutik. Arnap orsui assigiinngitsorpassuupput sanileriiaartut, taamaattumillu qummut alliartortarlutik , alliartorneranilu ameq tattoqilersarpoq taamaasillunilu cellulitis pinngortarluni.

Aammattaaq angutit arnallu akornanni hormornit assigiinnginnerat peqqutaasarpoq. Hormoni Østrogen orsugut nutsagullu sunnertarpai, taamaattumillu inuusuttuaranngulernerup nalaani niviarsiaqqat orsuninnerulersarput timi naartunissamut piareersarluni aallartittarmat.

Østrogenip sooq arnat akornanni cellulitisip assigiinngiiartarnera angutinillu cellulitisseqarnerusarneq nassuiarluarsinnaavaa, tassami arnat ilai allanit Østrogeneqarnerusarput angutillu timimminni Østrogeneqanngiivillutik.

Østrogen kan dermed forklare, hvorfor cellulitis variere mellem kvinder og mellem kønnene, da nogle kvinder har mere østrogen end andre, og mænd slet ikke har noget. Her er lidt gode råd til at undgå mere cellulitis:

Cellulitisininnissap ingalisimaniarnissaanut siunnersuut aajuku:

Drik masser af vand

Imertorluartarit

Træn ofte (styrketræning er særligt effektivt)

Timersortarit (sakkortuumik timersorneq iluaqutaanerpaasarpoq)

Spis sundt så du holder din vægt stabil og din fedt procent lav

Peqqinnartumik nerisarit oqimaassutillu allanngujaatsillugu taamatullu timinniittoq orsoq minnerpaamiitillugu.

TIMIUNA 01

2018

T 4. Aap kaaviartinnerata qaffatsinnera cellulitissimut annikillisaasinnaasarpoq, tamaanalu anguneqarsinnaavoq timersornikkut, tagiartortinnikkut imaluunniit hamphandske eller kompressionsstøvler atornerisigut. (assersuutit uani takuk-

kit yourboots.dk)

Øget blodcirkulation kan have en vis effekt på cellulitis, det kan man gøre ved at motionere, få massage eller bruge en hamphandske eller kompressionsstøvler (fx yourboots.dk)

5. Taamatullu aamma misileraanerit makku ingerlanneqarnikuupput, ammip nakorsaaniit katsorsartinnikkut, nipip maligaasai atorlugit, laseri meqqutillu atorlugit piffissami annikitsumi cellulitis ingalassimatinneqarsinnaasarpoq.

Der er også foretaget mange forsøg med dermatologiske fremgangsmåder såsom lydbølge terapi, laser,- og nåle/ subcision-behandling som kan have en kortvarig effekt.

KildE:

’American Academy of Dermatology.inc’ ’Alt om videnskab, KROPPEN 2’

TIMIUNA 01

2018

Suleqatigalugit I samarbejde med

KALAALLIT NUNAANNI TIMERSOQATIGIIT KATTUFFIAT

GRØNLANDS IDRÆTSFORBUND

LAILA FRIIS-SALLING

»OL-EQATAANERA TULLUUSIMAARUTIGAARA« Laila Friis-Salling ukioq manna Syd Koreami OL-ertoqarnerani Freestyle skimi perngaammik peqataavoq. OL-ersimanini kingumut eqqarsaatigilerlugu qanoq igineraa apersorparput. Allattoq: Maren-Louise Poulsen Kristensen • Assit: Laila F. Salling

1. Qanoq ippa OL-imut peqataalluni?

4. OL-eqqinnissat takorloorpiuk?

– Assut nuannerpoq. Misigisaq puiunaatsoq nuannaarutigeqaara angugakku. Tulluusimaarnaqaaq.

– OL-toqaqqippat 26-inik ukioqassagama ilimanarujussuanngilaq. Saaninnguakka timiga niaqunnguasigalu annersittaqattaartarnermik immaqa ukiut 4-t ingerlaqqissinnaanngilanga. Nuanneraluaqisoq. Takussuarpummi.

2. Suut OL-erninni misigisanni puigunaannerpaappat?

5. Angusat qanoq nammineq nalilersinnaaviuk?

– Iseqqaarneq unamminerlu. Iseqqaalernermi pissanganeq assut puigunaappoq - aalaterineq - inuppassuit isiginnaartut nalunagit. Angajoqqaakkalu stadionimi arlaanni issiasut nalunagit asuut nuanneqaaq. Aamma unammilerluni tullinnguukkiartuaarneq - assut taakku puigoruminaassaqaat.

– Angusara ataatsimut isigalugu tulluusimaarutigaara. Unamminermi angusinerlungaatsiaraluarlunga inuttut angusara tassa OL-mut peqataaneq nuannaarutigeqaara.

6. Siunissami suna anguniagassanni tullinnguuppa?

3. Suut OL-ernissannut piareersaatigivigit?

– Hmm... Tassa taanna. Sisorarnermik arlaatigut Kalaallit Nunaanni siuarsaarusukkaluarpunga. Aamma nammineq inuttut anguniagassannik nutaamik nassaarniartussaavunga. Nalunngilarali anguniagaqartuaannarama susassaaleqiunnarnanga.

– Tassa sungiusartarnikooqaanga - unammisaqattaarlungalu. Kisianni OLmut anngunnera kingusinnikuunermik suna tamaat ataatsikkoortipilooqaara. Misigisarli nuanneqaaq.

TIMIUNA 01

2018

FAKTABOKS: LAILA FRIIS-SALLING Freestylemik sisorartartoq Ukiut: 33

Â·

TIMIUNA 01

2018

LAILA FRIIS-SALLING »STOLT OVER AT HAVE DELTAGET I OL«

Laila Friis-Salling debuterede i årets OL i Syd Korea med disciplinen Freestyle ski. Vi interviewer hende for at få et tilbageblik i hvad hun synes om sin deltagelse i OL. Af: Maren-Louise Poulsen Kristensen • Foto: Laila F. Salling

1. Hvordan var det at deltage I OL?

4. Har du i sinde at deltage i OL igen?

– Det var fantastisk. Jeg er virkelig glad for at opnå sådan en uforglemmelig oplevelse. Det er jeg stolt over.

– Jeg er 36 næste gang der holdes OL, så det er ikke så sandsynligt. Min sport er hårdt for mine knogler, min krop og mit hoved, så det er ikke så sandsynligt at jeg kan konkurrere 4 år endnu. Selvom det er sjovt. Men nu får vi at se.

2. Hvad var det mest uforglemmelige oplevelse under OL-deltagelsen? – Indmarchen og konkurrencerne. Spændingen var helt uforglemmelig at skulle komme ind – at vinke – og vide at så mange mennesker så med. Det var også fantastisk, at vide at mine forældre var et sted i stadion og så med. Også når min tur nærmede sig under konkurrencen – de bliver uforglemmelige.

5. Hvad synes du om resultatet? – Jeg er samlet set stolt over resultatet. Selvom jeg ikke havde held i konkurrencen, er jeg glad for min personlige opnåelse ved at deltage i OL.

6. Hvad er din næste fremtidige mål?

3. Hvordan har du forberedt dig til OL?

– Hmm... Det er det. Jeg vil gerne arbejde på at fremme skiløb i Grønland. Jeg skal også finde et nyt personligt mål. Jeg ved dog, at jeg ikke kommer til at kede mig, fordi jeg har altid et mål.

– Jeg har øvet mig meget – og været til mange konkurrencer. Men min kvalifikation til OL har været så sent, at det føltes at alting kom på en gang. Men det var en fantastisk oplevelse.

TIMIUNA 01

2018

FAKTABOKS: LAILA FRIIS-SALLING Freestyle skiløber Alder: 33

T TULUIT NUNAANNUT UNAMMIARTORNINNI PEQATAAGITSI THE EUROPEAN CHAMPIONSHIPS 2018 WE ARE THE CHAMPIONS

'050 ĹŠ*,01#1)050(3"1)&3 ĹŠ1&5&8*--*".40/1)050(3"1): t "' ."3*" (3Â?%&.

Billede af vinderne af TEC18

Arfininngorneq januaarip 27-ani CrossFitimi unammisaleramali peqataaffigisama annersaanni Tuluit nunanaanni Colchesterimi peqataavunga. Unamisaqattaarnerit nuummi oktober 2017mi aallartipput. Sapaatip akunnerini pingasuni oktoberip naaneraniit novemberip qeqqata tungaanut pingasoriarluta onlinekkut anngunniuppugut, unammissutsit assigiinngitsut pingasut ingerlanneqarput tassanilu dommerip assiliissutsikkut malinnaaffigaanga unamminikkalu immiuteriarlugit aaqqissuisunut ingerlateqqittarlugit.

Anngunniunnermi unammisuni 170-usuni nr.93-nngorpunga taamaasillungalu Cochesterimi unammisaqattaarnissamut anngullunga, nuan! Nuan! Anngunnerma kingorna aningaasaliisussarsiorlunga aallartippunga, peqatigiiffiit assigiinngitsut saaffigaakka taamatullu crowfunding misilillugu. Tamarmilli iluatsinngillat, sinnattorisimasara tunniutiinnarfigileruttorlugu Inu:it-miit angalaninnut aningaasaleerusullutik saaffigaannga. Assut taamani

Âˇ

TIMIUNA 01

nuannaarpunga taamaasillunga sukataarlunga sungiusarnera unammiartornissannut nangissinnaanngorlugu.

sussaalluni, unammisuni 70-ni nr.46-nngorpunga. Tassalu tuluit nunaannut aallariaannanngorlunga.

Suli aallarnata tuluit nunaanniit paasitinneqarpugut unammissutissaq siulleq WOD 1 maani ingerlatissagiga. Taanna unammeriuseq ateqarpoq Beeptest, 15 m marluk akornanni arpaqattaartussanngorpunga, bib-torqaraangat arpattussanngorlunga, beepernerilu akulikilliartortussaallutik, tassanilu sivisunerpaamik arpaqattaarsinnaasoq ajugaa-

Unammisaqattaarnerit aallartinngitsiartut ullormik ataatsimik sioqqutsillunga Colchesterimut tikippunga. Illoqarfik Londonimiit biilerluni akunnerup ataatsip affaanillu ungasissuseqartoq nuanneqaaq. Unnukkut sinilaariarlunga ullaakkut arfineq marlunut nalunaarsorneqariartorpugut, taakungalu akunnerup affaa biilerpunga (aqquserngup illua-

2018

Maria Heilmann GrĂ¸dem 36-inik ukiulik ILINNIAKKAT: Eqaarsaarnermi peqqinnermilu bachelori Sungiusaasoq Crossfit coach level 1 & 2 Nerisaqarnermik siunnersorti Nlp coach Inuttut ineriartorneq

Asseq/ Foto af: Bjorgvin Karl Gudmundsson

Âˇ

TIMIUNA 01

2018

T Angusakka | Mine resultater tungaani). Unammiffissarput angisoorujussuuvoq hoteleqarfiusoq (hotel resort) timersortarferujussualik golfertarfiillu. Nalunaarsorneqarnissatsinnut utaqqillunga arnaq timersortartoq takkajaaq oqaluuterujoorpara, assut oqaluukkuminarpoq paasinarlunilu arlaleriarluni unammeqataareernikuusoq. Kingornatigut paasivara sorsuttartutut Wonder Womenimi aamma Justice Leaguemi filmiliaritittartuusoq. Unamminerit aallartinngitsiartut nal.09:00 aaqqissuisut ulloq taanna unammissutissaq saqqumiuppaat, WOD 2. Ateqartoq ’Fran’, ’Fran’ CrossFit’ertartut silarsuaanni ilisarisimaneqarluarpoq. Tassani unamminermi inuttut angusarisanni pitsaanerpaamik angusaqarpunga tassalu 3.43min aamma 4 sek atorlugit naammassigakku, tamannalu assut nuannaarutigaara. Tamatuma kingorna unammisutissat tullii nalunaarutigineqarput,wod 3, 4 aamma 5. Taakkulu ataqatigiipput tamarmik 3 minutsimik sivisussuseqartut. Assut sakkortupput kisiannili ingasassuaarlutik nuannerlutik. Qilerussuarnut qallorpugut, oqimaatsunik kivittaaraluta, Bar muscle upserluta, burpeesiliorluta aammalu pistols. Tassani aamma inuttut angusanni pitsaanerpaamik angusaqarpunga, uanilu oqimaatsulerinermi 75 kg pingasoriarlunga kivittaarlugu, Hang Cleanimik taaneqartartumi.

suisoqarpoq: Nunarsuarmi CrossFittillaqqinnerpaat ilaat, Bjorgvin Karl Gudmundsson Islandimeersoq inunnut pingasunut unammivoq, tassanilu WOD-it pingasut nammineerluni ingerlappai unammisaasa pingasuullutik ingerlakkaat. Bjorgvin Reykjavikimiit Londonip tungaanut timmisartoqatigaara, assiliseqatiginissaanulli ittoorpallaarlunga. Unillatsiarnerup nalaani aamma timersortartoq ataaseq nuliarsarpoq. Ullukkut unammissutisaq kingulleq WOD 6 nalunaarutigineqarpoq, tassani timera assut assoroorpoq malunnarporlu unamminerit siuliiniit qasulersimasunga. Kivittaarinerit ima ateqartut ;dødløft, push jerks aammalu poorsuit sioqqanik immikkanik kivittaarinerit ingerlanneqarput. Ulloq taanna assorooreerlunga unammisuni 67-usuni nr.58itut inissippunga, tamannalu uanga ajorinngilluinnarpara unammisakkami assut pikkorillutillu nukittummata.

Beep Test Points 47

Reps: 85

WOD 2 Points: 50

Time: 03:43

WOD 3 Points: 39

Weight (kg): 75

WOD 4 Points: 51

Reps: 32

WOD 5 Points: 57

Reps: 21

WOD 6 Points: 51

Reps: 87

Nutsanut kiinnamut atortut Svanemærket allergimærket ulorianartunik akuutissartaqanngitsut

Maanna nuummut utersimalerpunga sulilu sungiusartuarlunga, qilanaareqaara erfalasorput nunarput sinnerlugu takuteqqinnissaanut.

100%

rene mineralen

Angusakka unamminikkalu tamaasa youtube-mi kanalinni ’Maria Grødem’-mi takusinnaavatit. Unammisutsit nassuiatai aammalu video Beeptestilu Facebookinni aamma takuneqarsinnaapput..

Unammisaqattaarnerit taakku pereermata akunnialunni ullup qeqqasiortinneqarpugut, tassanilu scenemi aliikkuser-

Imaneq 1 B l Nuuk Center l Tlf 329220 l 3900 Nuuk 14

TIMIUNA 01

2018

Ikinngutiginerpaasat nassaruk Tag din bedste ven med Mobiilivit normua Tusassimut nuukkuit pigiinnaruk – akileraaruteqanngivissortumik!

Behold dit gamle mobilnummer, når du flytter til Tusass – helt gratis!

Mobiilivut kisimik ikinngutiginerpaajunnaarnikuuagut - Normorput aamma ilaalernikuuvoq. Illit normullu sivisuumik tasissiullusi ingiaqatigeereerpusi. Alanngaarsinnaavat. Allat aamma alanngaarsinnaavaat. Taamaattumik arlallit normutik atuisuuffimmut allamut nuunnerminni iperarusunneq ajorpaat.

Det er ikke kun mobilen som er blevet menneskets bedste ven. Det er vores mobilnummer også. Du og dit nummer har gået hånd i hånd i lang tid. Du kender det ind og ud. Det gør alle andre også. Derfor vil du naturligvis ikke af med dit gamle mobilnummer, når du flytter abonnement.

Tamanna paasisinnaalluarparput, taamaattumillu Tusassimut nuuleruit normut iperartariaqanngilat.

Det forstår vi godt, og derfor behøver du heldigvis ikke at sige farvel til dit gamle mobilnummer, når du flytter til Tusass.

Tusass.gl iserfigiuk imaluunniit 808080 oqarasuaatikkut sianerfigiuk, Tusassimut atuisuuffimmut nuulernermi ikinngutitoqannguit qanoq isillutit nassarsinnaanerlugu paasiniarlugu. Tamanna akileraaruteqanngilaq.

Besøg tusass.gl eller ring 80 80 80 for at høre nærmere om hvordan du også kan tage din gode gamle ven med, når du tegner mobilabonnement hos Tusass. Helt gratis.

Inuunererusutat atoruk – tupaallannartunik akiligassartaqanngitsumik – ikinngutiginerpaasat ilangalugu.

tusass.gl

Lev det liv, du ønsker – uden dyre og overraskende regninger - og sammen med din bedste ven.

T KOM MED TIL MIN KONKURRENCE I ENGLAND THE EUROPEAN CHAMPIONSHIPS 2018 WE ARE THE CHAMPIONS

'0504 ĹŠ*,01#1)050(3"1)&3 ĹŠ1&5&8*--*".40/1)050(3"1): t "--"5502 ."3*" (3Â?%&.

LĂ¸rdag d. 27 januar deltog jeg i min hidtil stĂ¸rste CrossFit konkurrence i Colchester, England. Det hele startede hjemme i Nuuk i oktober mĂĽned 2017.

I lĂ¸bet af 3 uger, fra slut oktober til midt november, udfĂ¸rte jeg 3 online qualifiers, som er 3 kvalifikations workouts der skal udfĂ¸res med en dommer foran et kamera og sendes til konkurrence arrangĂ¸rerne. Mine resultater fra denne kvalifikationsrunde(blev nr. 93 ud af 170) gav mig en plads til konkurrencen i Colchester, juhuuuu.

hele rejsen. Jeg blev simpelthen sĂĽ glad, taknemmelig og lettet, nu skulle der bare trĂŚnes op til konkurrencen!

Herfra begyndte arbejdet med at sĂ¸ge stĂ¸tte til rejsen, jeg kontaktede forskellige organisationer og prĂ¸vede online crowdfunding men ingen af delene gav desvĂŚrre stĂ¸tte til rejsen, sĂĽ jeg var ved at opgive drĂ¸mmen om at kunne deltage ved konkurrencen. MEN heldigvis i sidste Ă¸jeblik blev jeg kontaktet af Inu:it A/S som Ă¸nskede at sponsorer

Inden afrejse til England annoncerede konkurrence arrangĂ¸rerne, at der ĂŠn workout, WOD 1, jeg skulle udfĂ¸re hjemmefra inden jeg skulle rejse. Denne workout var en Beep-test, hvor man skal lĂ¸be frem og tilbage mellem to

Âˇ

TIMIUNA 01

2018

15m afmĂŚrkninger. Man skal lĂ¸be hver gang man hĂ¸re et bip og tiden mellem bippene bliver kortere og kortere ogsĂĽ handler det om, at blive ved sĂĽ lĂŚnge som muligt. Jeg blev her nr. 46 ud af 70 der var kommet videre. SĂĽ nu var det bare afsted til England Jeg ankom til Colchester dagen fĂ¸r konkurrencen og tjek-

Maria Heilmann Grødem 36 År UDDANNELSE: Ba. I idræt og sundhed Personlig træner Crossfit coach level 1 & 2 Kostvejleder Nlp coach Personlig udvikling

Billede af frieri.

TIMIUNA 01

2018

kede ind på mit hotel og gik en rundtur i byen. Det er en rigtig hyggelig by halvanden time fra London. Efter en kort nats søvn, vi skulle registrere os kl.7 om morgenen til konkurrencen, kørte jeg en halv time(i den forkerte side af vejen;) ned til konkurrence området som var på et stort Hotel Resort med en kæmpe hal tilknyttet med golfbaner o.l. Da jeg stod i kø til registrering snakkede jeg med sød høj atlet som stod foran mig, Hari James, som var meget venlig og åben og havde deltaget i konkurrencen flere år i træk. Jeg fandt senere hen ud af, at hun er en af kriger-skuespillerne fra Wonder Women og Justice League.

Inden konkurrencens start kl.09, gik arrangørerne på gulvet og annoncerede den første workout den dag, WOD 2, som var workouten ’Fran’. ’Fran’ er en meget kendt workout i CrossFit som alle har prøvet før og kender sin tid på. Jeg lavede personlig rekord i denne med en tid op 3.43min og 4sek. hurtigere end tidligere forsøg. Så det var jeg meget tilfreds med. Derefter blev WOD 3,4 og 5 annonceret da de var en sammensat WOD af 3min hver. De var hårde men vildt fede og alsidige. Vi skulle klatre i reb, løfte tungt, lave Bar muscle ups, burpees og pistols. Jeg lavede igen personlig rekord, denne gang i min 3 x max. Hang clean med 75kg.

Efter WOD 3,4,&5 var der frokostpause i et par timer mens der var show på scenen: En af verden bedste CrossFittere, Bjorgvin Karl Gudmundsson fra Island, konkurrerede i 3 mod 1 eventet. Her skal han udføre 3 WODs alene mens der er 3 andre atleter der skifter til at konkurrere mod ham. Jeg tog flyet med Bjorgvin til og fra Reykjavik til London, men var for genert til at spørge ham om et billede sammen. Under pausen var der også er atlet der friede til sin kæreste <3 Om eftermiddagen kom den sidste WOD 6, som var benhård med dødløft, push jerks og en sandsæk, jeg kunne godt mærke at kroppen var udmattet nu, fra de tidligere WODs.

Efter denne dags udskejelser endte jeg på en 58.plads ud af 67 som gennemførte alle workouts og det er jeg meget tilfreds med, da jeg vidste at jeg var op imod rigtig stærke konkurrenter. Nu er jeg tilbage i Nuuk og træner videre. Jeg glæder mig til at komme ud og vise det grønlandske flag igen ved nye konkurrencer i udlandet Du kan se alle mine online qualifiers og konkurrencer i England på min youtube kanal ’Maria Grødem’. Beskrivelse af workoutsene, samt video og Beeptesten er på min FB side.

GMP Qajaq

18 0 2 r o f L AN

Piﬃssaq/Tidspunkt

Sumiiﬃk/Sted

11. juli - 21.juli

Nuuk

Bordtennis

uge 13

Sisimiut

Badminton

uge 13

Ilulissat

Volleyball

uge 13

Nuuk

Langrend

27. marts - 1.april

Nuuk

Snowboard & freestyle ski

29. marts - 2.april

Nuuk

Taekwondo

15. - 21. oktober

Qasigiannguit

Arctic Sport Greenland

uge 13

Uummannaq

Håndbold seniorer 1 div.

30. april - 5. maj

Nuuk

Alpin

uge 13

Sisimiut

Futsal - damer

20. – 22. april

Sisimiut

Futsal - herrer

13.- 15. april

Ilulissat

Fodbold, udendørs - damer

OPDATERES

Fodbold, udendørs - herrer

OPDATERES

ASSIT: GRAPHIC RESOURCES S.L. ALLATTOQ: MARIA GRØDEM

ILISIMAVIUK….

AAQQISSUGAAREERPUGUT SUUT TAMAASA TUNGUSUNNITSUT MAMARISSALLUGIT? Ilimagineqarpoq meeqqat tamarmik

inuugaangamik tungusunnitsunik mamarisaqalertarnerat, tassungalu pissutaavoq immuk anaanameersoq imaluunniit taarsiutigineqartartoq tungusunnissuseqartarmat. Meeraaraanermi milutsinneqarnermi qarasamiittoq ”nersualaariffik” ikinneqartarpoq ilorrisimaartitsisarlunilu. Taassumap kingunerisinnaavaa inuunerup sinnerani tungusunnitsut arlaatigut ajugaasimaarnermi ner-

sualaarutitut atortarnerinut. Ilisimatusartut Londonimi Kings Collegemeersut, Centre for Bio-Inspired Technologymiit. Mikrochipimik pilersitsisimapput tungusunnitsuguttarnerup unitsinnissaa siunertaralugu. Tassani chipi timimut ikkunneqaruni signalit timimiittut naalaartussaavai, tassani inalukkap qaratsallu attaveqatigiinnerat naalaassallugu. Siunertaavoq inalukkami perlilerneq/ tungusunnitsugulerneq pilerpat chipip qaratsamut pitinnagu unitsissagaa. Ghrelin

TIMIUNA 01

2018

tassaavoq hormoneq perlilernermik pilersitsisartoq. Ghrellin-antagonist (ghrellininik millisitsisartoq) atorlugu ilisimatuut tungusunnitsugulertarneq pinngitsoortinniarpaat. Aammattaaq anaanap nerisaasa meeqqap nerisalernermini mamarisaanut attuumassuteqarluartut ilisimatuut paasisimavaat, tassa naartunermi mamassutsit assigiinngitsut naartup ernga aqqutigalugu ingerlateqqinneqartarput, taamasilluni meeqqap mamassutsit ilisarisimasani perusunnerusarlugit.

T '050 (3"1)*$ 3&4063$&4 4 - t "' ."3*" (3Â?%&.

Vidste du atâ&#x20AC;Ś VI ER FORHĂ&#x2026;NDSPROGRAMMERET TIL AT KUNNE LIDE ALT, DER ER SĂ&#x2DC;DT?

Sandsynligvis fĂĽr alle bĂ¸rn smag for sĂ¸de sager pĂĽ grund af den sĂ¸de smag i modermĂŚlken eller modermĂŚlkserstatning. Ilimagineqarpoq meeqqat tamarmik inuugaangamik tungusunnitsunik mamarisaqalertarnerat, tassungalu pissutaavoq immuk anaanameersoq imaluunniit taarsiutigineqartartoq tungusunnissuseqartarmat. NĂĽr man som baby fĂĽr modermĂŚlk, stimuleres belĂ¸nningscentret i hjernen, sĂĽ man oplever

tilfredsstillelse. Dette kan resultere i at man senere i livet vil bruge sĂ¸de sager som belĂ¸nning for at blive tilfredsstillet og fĂĽ det bedre. Forskere ved Centre for Bio-Inspired Technology ved Kings College i London har udviklet en mikrochip, som har til formĂĽl at stoppe lĂŚkkersult. NĂĽr chippen er implementeret i kroppen, overvĂĽger den via elektroder de signaler, der sendes mellem tarmen og hjernen. Ved at aflytte kommunikationen mellem de to organer kan mikrochippen opdage lĂŚkker-

sult-signalet, fĂ¸r det nĂĽr hjernen. Ghrelin er det hormon, der aktiverer sultfĂ¸lelsen. Med en ghrelin-antagonist( et ghrelin-hĂŚmmende stof) forsĂ¸ger forskere at forhindre, at lĂŚkkersulten overhovedet opstĂĽr. Morens kost kan ligeledes pĂĽvirke barnets smag for mad. Forskere har fundet ud af, at smage overfĂ¸res fra mor til barn gennem fostervandet. Det gĂ¸r, at der er stĂ¸rre chance for, at barnet kan lide den mad, det allerede har smagt, imens det lĂĽ inde i morens mave.

Timersortarpit? Timersortalerusuppilluunniit?

Timersuutinik illup iluani silamilu atorluarsinnaasunik, meeqqaniit inersimasunut peqartarpugut.

RIta Sport ApS Postboks 185 | 3912 Maniitsoq | GrĂ¸nland

Tlf: 813030 www.ritasport.net

ILISARITITSINEQ

-ertup nulia Koreami kujallermi langrendimi OL-ernissamut pimoorussilluinnarluni piareersartumut Martin MĂ¸lleritut ittumut, aappagaanni arnaasariaqarpoq nukittooq. Arnarlu nukittooq tassaavoq nuliaasoq, Johanne Nive MĂ¸ller

T Assit:MLPK & Namm. pigisat t Allatoq: Bikki Reimer

< Martin Møller Koreami Kujallermi langrenderluni Danmark sinnerlugu OL-imut peqataajartussammat, paniatalu nukarliup inuuissiorneranut peqataasinnaannginnami meeqqamik inuuissiortitsinissartik sapaatip akunneranik ataatsimik siuartippaat. Ataataasummi panimmi inuuissiornissaraluani peqataassannginnami, malunnartinniarlugu ilaquttanilu inuuissiortitsiaarput. Piffissaq anaanatut kisimiikkallartutut Johanne Nive Møllerimut aallartippoq. Taamaattarnerlu ukiuunerani qaammaterpasuarni naliginnaasuuvoq, uia Martin Møller pimoorussilluinnarluni sungiusartarnera piffissamik atuiffiusaqimmat. Tamannalu Johannep sungiusimavaa: – Meeqqat kisimeeqatigilersarpakka, Martini angalalluni aallaraangat. Tamatta inuusunnerullutali sisorartartuuneq sukataarussutiginikuuarput, uangali 2007-mi unitsippara Norgemilu ilinniagarput naammassillugu. Martinip sisorarneq 2012-umi ingerlateqqilerpaa, nunanullu allanut unamminissaminut soorlu VM-imut kingornalu OL-imut piukkunnarsalerluni.

Ukiuni 15-ni aappariinneq Aappariit tamarmiullutik langrendimik ingerlatsisarallaramik, 2003-mi Sverigemi imminut naapipput. Martin Norgemi najugaqartoq Johannelu Nuummi. 2009-mi naartuleqqaarpoq. – 2012-umi sisorarneq pimooruteqqileramiuk ukiumut 60-it missiliorlugit aallarsinnaasarpoq. Meeqqat mikisut marluk kisimeeqqatigisarnisai merserittaakkaluarpara. Aalajangipallappungali tapersersorniarlugu, tassami angorusulluinnagaasa ilagimmagu. Meeqqat mikisut kisimeeqatigalugit ulapinnarsinnaasarmat angajoqqaagut aapparma

angalasarnerujussuisa nalaanni ikiortigilluarsimaqaagut. Aamma aanakkut aatakkullu ilaqutariinnguanut ikiuilluartarput. Martin Møller Korea Kujallermut aallaruni panini angajulleq nassassavaa, Danmarkimullu angajoqqaaminut qimakkiartussallugu. Ikinngutaasa ilaannit ingiaqatigineqarluni paniat angajulleq angerlaqqissamaarpoq. – Nukarleq uanga Nuummeeqatigissavara. Taamaattorli angajoqqaakka illoqarfeqatigigatsigit, ilaannikkut angajoqqaannit igganneqartarumaarpugut. Taamaasilluni inuuneq uannut oqinneerarsuanngorlunilu nuannernerujussuusarpoq.

attaveqaqatigiilluartarnissarlu pingaaruteqarpoq. Aamma marlooqatigiinnissaq iluatseqatigiinnissarlu pingaaruteqarpoq, soorlu OL-imut uima peqataanissaa

Unnuaannarmi malinnaaneq 2018-imi ukiuunerani OL-erneq taaguuserneqarpoq, pisortatigoortumik 23-issaanik ukiuunerani olympiskimik unammiuaarneq. Taannalu Korea Kujallermi illoqarfimmi Pyeongchang-imi februarip qulingiluaaniit 25-iata tungaanut ingerlanneqarpoq. Johannellu uia 15, 30 aamma 50 kilomiiterinik isorartussusilinnik unammeqataalerpat, Johannemut ilaqutaanullu fjernsynikkut isiginnaarnersuaqartassaaq. – Nunatta Korea Kujalliullu nalunaaqutai akunnernik aqqaneq-marlunnik nikingapput, taamaammat amerlanertigut aallakaateqqitanik isiginnaartarnisara naatsorsuutigaara, ulluinnarnimi aamma nakkutigisassaqarama. Piffissalli ilaani sininneq ajulissagaluaruma unnuami isiginnaartarumaarpunga.

Attaveqaqatigiilluarneq Johanne ulluinnarni GrønlandsBANKENimi sullitanut pisortatut atorfeqarpoq, ukiullu 15-it aappariipput. Aappariinnerli tamanut iluatsissappat suna pingaarnerpaavamita? – Oqaloqatigiilluartarnissaq

TIMIUNA 01

2018

marluulluta suleqatigiissutigaarput. Uimali oqarfigiuarpaanga imminut aamma isumagisassasunga. Taamaaliortarpungalumi.

Assit/Foto:Timiuna

PORTRÆT

Frue

Der skal en stærk kvinde til, når man skal støtte en elitesportsmand som Martin Møller, som løber under OL i langrend i Syd Korea. Og den stærke kvinde er hans hustru, Johanne Nive Møller.

T Foto:MLPK + Privat t Af: Bikki Reimer

< Børnefødselsdagen er rykket en uge frem. Langrendsløber Martin Møller skal nemlig til OL i Syd Korea og stiller op for Danmark. Familiens yngste datter har fødselsdag, mens langrendsløberen er til OL. Så familien har rykket børnefødselsdagen frem, så farmand også kan opleve datterens fødselsdag, sammen med familien. Og tiden som græsenke eller alenemor starter, for Johanne Nive Møller, som det oftest gør i vinterhalvåret, når elitesportsudøveren træner og

stiller op til konkurrencer på internationalt plan. Og det er noget Johanne har vænnet sig til. – Jeg er alene med børnene, når Martin er ude at rejse. Vi har begge satset sammen på skiløb da vi var yngre. Men lagde skiene på hylden i 2007, hvorefter vi færdiggjorde vores studier i Norge. Martin gjorde comeback på ski i efteråret 2012. Hvor han begyndte at deltage internationale konkurrencer for at kvalificere sig til VM og senere OL.

15 år sammen Parret mødte hinanden i 2003 i Sverige, hvor de begge var langrendsløbere. Han boede i Norge, mens Johanne boede i Nuuk. De fik deres første datter i 2009 i Norge. Martin gjorde comeback i 2012, og begyndte at rejse til konkurrencer i udlandet. Martin har ca. 60 rejsedage pr. år. Da børnene var små, var det til tider meget stressende at være alene. Martins forældre og mine forældre har altid været gode til

»Jeg er alene med børnene, når Martin er ude at rejse. Vi har begge satset sammen på skiløb da vi var yngre. Men lagde skiene på hylden i 2007« – Johanne Nive Møller.

T at aflaste mig i de perioder, hvor han har rejst meget. Med tiden er det blevet væsentlig nemmere, da børnene er blevet større og mere selvkørende. Bedsteforældrene er også en stor del af familien. Martin Møller tager sin ældste datter med til Danmark, hvor datteren skal opholde sig hos Martins forældre i en kortere periode, når han drager afsted til Sydkorea. – Jeg er alene i en uges tid med Ida, inden en ven af familien følges hjem fra Danmark med Nanna. Jeg har mine egne forældre her i Nuuk, og dem besøger vi ofte, når jeg er alene med pigerne, for det er kedeligt at lave mad kun til os. Det gør vores hverdag meget enklere og sjovere med familie rundt om os.

Fjernsyn om natten De 23. Olympiske vinterlege, Vinter OL 2018, startede d. 9 februar i den sydkoreanske by, Pyeongchang, og sluttede den 25. februar. Når Martin stiller op i de 3 distancer, 15, 30 og 50 km. vil Johanne selvfølgelig gerne følge med på fjernsynet.

– Nu er det sådan at der er 12 timers tidsforskel mellem Grønland og Syd Korea, så det bliver nok mest genudsendelser jeg kommer til at se, når Martin har løbet. Men hvis der er en nat hvor jeg har svært ved at sove, så vil jeg ikke afvise at jeg ville kunne finde på at tænde for TV´et hjemme i stuen.

Kommunikation er vigtig Til dagligt arbejder Johanne som kundechef i GrønlandsBANKEN. Hende og Martin har dannet par de sidste 15 år. Og hvad er det vigtigste i et parforhold, hvis det skal fungere for begge parter? – I alle parforhold mener jeg at kommunikation er noget af det vigtigste man kan give sig selv tid til. OL projektet er noget vi begge skulle være indstillet på at ville gennemføre, og derfor også har set på det som et fællesprojekt. Min mand påminder mig om, at jeg skal huske mig selv, og jeg har fokus på hvad som er vigtigt for mig, og også sørge for at der er plads til det jeg vil.

Suleqatigalugit I samarbejde med

KALAALLIT NUNAANNI TIMERSOQATIGIIT KATTUFFIAT

GRØNLANDS IDRÆTSFORBUND

Avannaata kommunia

Qeqqata kommunia

Kommune Qeqertalik

Kommuneqarfik Sermersooq

Kommune Kujalleq

TIMERSORNIKKUT IMMIKKUT PIGINNAANEQARPIT? Nunarpullu sinnerlugu takutitsilluarusuppit? Elite Sport Greenland-imiit taperneqarsinnaanerlutit ugguuna takujuk: www.elitesport.gl

ESG Timi Una hel side-3.indd 1

ER DU ET SPORTSTALENT? Og vil du gerne repræsentere Grønland? Se her, hvordan du kan få støtte af Elite Sport Greenland: www.elitesport.gl

20/02/2017 09.23

T Timersornermi ussat nutaaq siunissameersoq 2018-mi Wearable TECH-mi

unamminermi ajugaasut Teknologi timersornermi timigissarnermilu Wearable Technologies Innovation World Cup® 2018-mi ajugaasut tassaapput, Tracktics (Tyskland) arsaannermi takutitsisimanermik immiussisartut,TRACKTICS.

WTI World Cup-ertoqarneraniuppat imaluunniit ukiukkut olympiademi uammersuaarneruppat teknologimi nutaat saqqummersut tassaapput soqutiginninnitsinnik tiguaalluarnerpaasartut. Uku saqqummersut nutaat torraaqisut ”wearables” assersuutaalluarput qanoq teknologip timersorneruåp silarsuaa aamma silarsuarmut nutaamut saatikkiartuaarneraa.

Foto: TRACKTICS

Trackereq susinnaava?

Trackereq kikkunnut naleqqussagaava?

Malugisaatit assigiinngitsut arsaattartup arsaaffimmi aalanera immiuttarpaat. Immiutereeraangatalu paasissutissat takutitsisimanermut toqqortanut ilanngunneqartarput arsartunillu nalilersuinermi atorneqartarlutik. Soorlu arsartup sukkassusaa, ungasissaalu rasaaffimmilu nikeriarneri tamarmik immiunneqarsinnaapput taamaasillutillu arsaattut assiiginngitsut arsaaffimmi aaliangersimasumiittartut takutitsinerat assersuunneqarsinnaanngorluni. Tamatuma saniatigut app’eq kissarnersiuteqarpoq aammalu arsartup sumiinnera nalunaarsorsinnaallugu, taannalu taktikernermi atorneqarluarsinnaavoq.

Kinaluunniit sunngiffimmini imaluunniit timersoqatigiiffimmi silami arsaattartup, taamatullu sungiusaasup.

Allattoq: Ioana Albert Translation: XXXXXX

gai Real Madrid Football School. Tassani peqataasorpassuitTRACKTICS tracking systemimik atortorissaaruserneqarnikuupput. Arsaattut takutitsisimanerannik Fundación Real Madrid Clinics Scorecardimut atasup aaliangertarpaa Bernabèau Stadionimi arsassanersut. >> TUS Halternimi TRACKTICS piffissami sivisuumi maanna atugarivarput.

Pisortatigoortumik akuerineqarnikuua? Trackeri liga-mi arsaannernut akuerisaavoq.

Kinaassusilersuinngitsumik nalilersuisinnaanerup kinguneraa takutitsinerit tunngavigilluinnarlugit arsaattunik nalilersuisinnaanngorneq, tamannalu arsaattunut piumassusermik takutitsilluarusunnermillu tunisivoq. Christoph Metzelder , German Champion & National Player

Kikkut Trackticsimik atuisuuppat? TRACKTICS works with the Real Madrid Football School as a close partner. Thousands of participants will be equipped with the TRACKTICSip qanimut suleqati-

TIMIUNA 01

2018

www.tracktics.com

Performance Tracker

WORLD WIDE View

OL-mi teknologimik atuineq

designing the future

Teknoligi torrallataaqisoq ukiukkut olympiadeqarnerani PyeongChangimi 2018-mi Korea kujallermi åisumi aamma malugilluarneqarpoq. Annoraamerngit sanalluagaaqisut aaqqatit isugutannaveersaasersukkat , kakaomik kissartumik pisiniarnerup ajornannginnerulersitsinerannit. Unammersuaarnermi annoraamerngit teknoligillit aamma takussaapput. Maannalu ”Wearables”it torrallataanerpaat unammisartunut kissassimaartitsisut ajugaanissaannullu sunniuteqarqataasut qivialaassavagut. Samsung SmartSuit nutaaliorneruvoq taannalu aamma app’itaqarpoq. Atusoriit taakku immikkut sukuutserlutik unammisartunut Sjinkie Knegt aamma Suzanne Schulting-mut sanaajupput , siunertaralugu sukuutseriaaseq pitsaanerpaaq sungiusarnerminni angussagaat. Taakkuuppullu nunarsuarmi kisimik atasoriinnik samsungimeersunik atuisut

Foto: SAMSUNG

Sjinkie Knegt aamma Suzanne Schulting, 2018-mi olympiadertoqarnerani ujaminnattut ilaasa Samsung SmartSuiti sungiusarnerminni atortarsimavaat. Tupigisassaanngilaq unammisartorpassuit aningaasarpassuarnik teknologimut aningaasaliisimammata imminnut illersorniarlutik taamatullu angusarissaarumallutik Tassami unammisartut kissasimaarluartariaqarput, Pyeongchang ukiuni 20-ni unammiffiusartuni issinnerpaasussatut oqaaatigineqarsimavoq taamaattumik tupinnanngilaq oqorsaasersorluarsimanerat unammisartut. Tamannalumi aamma eqquuppoq ilimagisaq naapertorlugu Pyeongchang piffissaq unammiffiusoq tamaat issimmat. tassunga atatillu Ralph Lauren kavaajanik nammineq kissattartunik TEAM USA-p unammisartuinut sanasimavoq. Taakkulu teknologi angallattagaq atorlugu kavaajar-

Ukiukkullu olympiadertoqarnerani tamanna takuneqarsinnaavoq, tassami Suzanne Schulting arnat 1000m-imut sukkaniunneranni guldinnappoq 3000 m-lu bronzennalluni. Knegt angutit 1000m-mut sukkaniunneranni bronzennappoq. Samsung SmartSuit- immikkut uunga

unammeriaatsimut sanaajuvoq, taassuma nalunaarsortarpai, timip inissisimanera aamma uppatiniit sikup tungaanut ungasissuseq.atasoriit tallimanik assigiinngitsunik malugisaateqarpoq, sungiusaasullu Jeroen Ottersip smartphonianut toqqaannartumik attaveqarluni, taamaasilluni sungiusaasup paasissutissat tamaasa ingerlaannaq takusinnaasarpai arlaanillu allanngortitassaqaraangat sungiusaasup toortaaneratigut unammisartup atisamini ingerlaannaq malugisarpai. Aningaasaleeriaaseq taamaattoq nutaajulluinnarpoq. Samsung teknologi ikiorteralugu unammisartut takutitsilluarnissaannut ikiortarpai.

www.samsung.com

Samsung’s Smart Suit

suit immikkut sanaajusut iluannut suliarineqarsimapput. Kavaajap ilua kissassigaavoq kulstof atorlugu, kavaajallu silvimik qalipaateqarput amerikarmiullu erfalasuannik kusassagaallutik.

Foto: Ralph Lauren

«kissasimaarnerup saniatigut immikkuullarissumik mutinik atisanik olympiadertoqarnerani atorneqartunik pilersitsivoq. ” taama suleqarfik ammaanersiornerup kingorna oqaaseqarpoq. Taamatullu oqaatigaat kavaajaq batteeritortoq pingasunik assigiinngitsunik kissassulerneqarsinnaasoq, akunnerillu aqqanillik ikumasinnaalluni. Siunertaavoq unammisartut kissassimaartinnissaat nukiilu unamminnginneranni sukattuunnginnissat, taamaasillutillu unammilluarnerusinnaallutik.»

www.ralphlauren.com

Ralph Laurenimit kavaajaq kissassimaartartoq

TIMIUNA 01

2018

T Translation: XXXXXX

Sports trenden fra fremtiden

Af: Ioana Albert

2018 Vindere af Wearable TECH

Om det er til WTI World Cup, eller Vinter olympiade, tekniske gadgets er klart vindere af konkurrencen om vores opmærksomhed.

Foto: TRACKTICS

Disse seje nye wearables er blot nogle få eksempler på, hvordan teknologien fuldstændig omformer sportspraksis.

Vinderen i Sports & Fitness-kategorien af Wearable Technologies Innovation World Cup® 2018 er Tracktics (Tyskland) med deres fodboldpræstation, TRACKTICS.

Hvad kan Tracker gøre? Flere sensorer registrerer spillerens bevægelse på fodboldbanen. Efter den har oploadet behandles præstationsdataene visuelt i den personlige afspillerevaluering. Blandt andet får du et overblik over den afstand, der er dækket, hastigheden, spilaktiviteten eller hvilken hastighedsinterval en spiller har flyttet. Forskellige placeringer tillader sammenligninger mellem udvalgte spillere. Derudover giver app’en en varmekort og andre visualiseringer af spillerens position på feltet, som kan bruges til taktisk analyse.

Hvem er Tracker beregnet til? Enhver fodboldspiller, der spiller udendørs fodbold, enten privat eller i en klub og deres træner.

www.tracktics.com

Er den officielt godkendt?

Performance Tracker

Tracker er officielt godkendt til liga operation.

deltagere vil være udstyret med TRACKTICS tracking system. De omfattende præstationsanalyser der er indarbejdet i Fundación Real Madrid Clinics Scorecard beslutter, hvilke spillere der må spille på Bernabèau Stadion. «På TUS Haltern har vi brugt TRACK-

Hvem er brugerne af Tracktics? TRACKTICS arbejder sammen med Real Madrid Football School som en tæt partner. Tusindvis af

TIMIUNA 01

2018

TICS i nogen tid nu. Takket være de objektive præstationsdata har vi en professionel mulighed for at planlægge træningen specifikt og motivere spillerne.« Christoph Metzelder, German Champion & National Player

WORLD WIDE View Brug af OL-teknologi

designing the future

Slidstærkt teknologi havde et øjeblik i vinterhallen i 2018 i PyeongChang, Sydkorea. Fra sofistikerede stoffer, der bekæmper fugtige temperaturer til handsker, der gør det lettere at købe varm chokolade på olympiske steder, kan e-tekstiler ses over hele Vinter olympiade. Her er et kig på nogle af de fedeste wearables, der holdt atleterne varme og klar til at vinde guld. Samsung SmartSuit er en innovativ skøjtedragt med en tilsvarende app. Dragten blev specielt skabt til og båret af de hollandske kortsporere Sjinkie Knegt og Suzanne Schulting for at forbedre deres ideelle skøjteløb under træningen. Verdensomspændende er de eneste skøjteløbere, der bruger denne smarte kulør.

Foto: SAMSUNG

Samsung SmartSuit is an innovative skating suit with a corresponding app. The suit was especially created for and worn by the Dutch short trackers Sjinkie Knegt and Suzanne Schulting to improve their ideal skating position during training. Worldwide they are the only skaters who use this smart suit.

Sjinkie Knegt og Suzanne Schulting, 2018 olympiske medaljevindere brugte Samsung SmartSui til træning. Det er ikke underligt, at de olympiske hold har investeret en stor indsats, når det kommer til at bringe deres atleter teknologier, som kan forbedre deres præstation og sikkerhed. For det første var atleterne nødt til at holde sig varme. Pyeongchang blev anset for at være de koldeste vinterspil i 20 år. Temperaturerne var meget lave i hele spilletidens varighed. Til dette formål har Ralph Lauren kommet ud med en selvopvarmende jakke til TEAM USA-atleterne. De gjorde det ved at omfatte bærbar teknologi, indlejring af atleternes ”limited edition” parka jakker med et indvendigt varmesystem lavet af ledende kulstof og sølvfarve og trykt i design af et amerikansk flag.

Deres præstationer til Vinter Olympiaden ‘kortsporskøjteløb var bemærkelsesværdige. Suzanne Schulting vandt guldmedaljen i kvindernes 1000 m og bronze i 3000 m løb, mens Knegt vandt bronze i mænds 1000 m.

Samsung SmartSuit er en skræddersyet kort spors dragt, der kortlægger den nøjagtige kropsstilling og beregner afstanden fra hofterne til isen. Dragten leveres med fem sensorer og er forbundet med den nationale træner Jeroen Otters smartphone, han modtager dataene via en realtime app. Hvis kropsholdning ikke er optimal, kan træneren sende en vibration med et tryk på en knap. Skøjteløberem føler straks dette på håndleddet, så han straks kan justere sin kropsholdning. Det er en komplet ny måde at sponsorere. Med hjælp fra teknologisk innovation bidrager Samsung aktivt til atleternes præstationer.

www.samsung.com

Samsung’s Smart Suit Foto: Ralph Lauren

«Udover at tilføje ekstra varme, tilføjede teknologien en modernitet til den ikoniske stil af de olympiske tøj» sagde firmaet efter åbningsceremoni i Vinter olympiaden, forklarer at den batteridrevne teknologi, der tilbyder tre varmeindstillinger og varer op til 11 timer, menes «For at holde [atleterne] varme for at holde deres muskler smidige, for at sikre at de ikke strammer op før udfordringerne den næste dag og de følgende to uger.»

www.ralphlauren.com

Ralph Lauren’s opvarmet jakke

TIMIUNA 01

2018

Suleqatigalugit I samarbejde med

Kommune Qeqertalik Avannaata kommunia

Qeqqata kommunia

Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq

KALAALLIT NUNAANNI TIMERSOQATIGIIT KATTUFFIAT

GRØNLANDS IDRÆTSFORBUND

ATUAKKAT NUTAAT

Webshop

maanooq.gl

Maanuup Atuakkiorfia

maanooq.gl

imeq

Kalaallit Nunaanni tunisassiaq Eqqussuinissamik killiqartsitsisoq Avatangiitsimut ajoqusiinngitsoq Pinngortsitameersoq Peqqinnartoq Akikinnerpaaq

Produceret i Grønland Importbegrænsende Miljøvenligt Naturligt Sundt Billigst

KIKKUNNUT TAMANUT TIMERSORNEQ SPORT FOR ALL