Una Business no. 1/2016

UNA

MAGAZINE

No. 1 · May 2016

BUSINESS AKEQANNGITSOQ GRATIS MAGASIN FREE MAGAZINE

l l l

Kalaallit Nunaanni takornariaqarneq Turisme i Grønland Tourism In Greenland

Suliffeqarfiit · Nunatta aningaasaqarnera · Aallartitsisartut · Politikki Virksomheder · Grønlands økonomi · Iværksætteri · Politik ANUUNA.GL Businesses · Economy in Greenland · Entreprenuer · Politics

1

Atuagassiatigut ussassaaruteqarit Ha' din annonce i vores magasiner Advertise in our magazine

Una Business 2014-imi oqaatsit pingasut atorlugit saqqummertalerpoq Una Business udgivet siden 2014 på tre sprog Published for free since 2014 in three languages

ANU UNA

IAQ TAMANUT ATUAGASS

LIVVSTILSM ITToQ * SAAffIGINN

AGASIN

foR ALLE

* NR. 27

Ukunani saqqummertarpoq/Udgives i disse steder/ Publishes in following places: Greenland, Denmark, Shanghai, Tokyo, Beijing, San Fransisco, New York, Boston , Chicago, & Washington

DKK 40,-

SAMMISAQ: MITAARNERLU HALLOWEEN ER TEMA: & KOSTUM HALLOWEEN

PULAARIT TARTUMUT ERINARSOR G HOS KOM PÅ BESØ ES HJEM ERIND EN SANG ITILLUGIT TUT ILISAR ROCKERTAR ROCKSTJERNER AF iguk: PORTRÆT ilik naap oq piginnaan Kakiuisart tfulde tatovør: talen en Mød den q Lind Jens Paninngua

it? isiniarp

at

nullu

oq:

05

03 • 2016 • ANU UNA

9701

A.GL ANUUN

00 44 97

m«

ere hje res tidlig

e i vo »Uhygg

56

7722

tsinni er

»Iniku de oplevelse; Hårrejsen

2015 Okt/Nov

neq«

siortitaa

saarnart

Qiiaammi

2244-

34 79 00

9

nissan

ateqar

imeeq

ataats

ISSN

angall

1

TIKILLUARIT · VELKOMMEN · WELCOME

by MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN, AKISUSSAASS. AAQQISSUISOQ · ANSVARSHAVENDE REDAKTØR · RESBONSIBLE EDITOR

Kalaallisut

Dansk

English Asseq/Foto/Photo: Jørgen Chemnitz

Kalaallit Nunaat nunarsuup sinnerani

Grønland i resten af verden

Greenland for the world

Una Businessip tallimassaanik saqqummernerani tiguat. Illit tassaavutit inuppassuit nunat arfinillit assigiinngitsut Una Businessip tikiffigisartagaani atuartut ilaat. Ukiormi 2016 aallarnerfigalugu atuagassiaq una ukunani atuarneqarsinnaalerpoq: Kalaallit Nunaat, Danmark, timmisartoqarfinni SAS-ip utaqqisarfiini assigiinngitsuni, SAS-illu timmisartuussinerini ukununnga timmisartuni: Beijing, Shanghai, Tokyo, Boston, Chigaco, New York, Washington kiisalu San Fransisco.

Taamatuttaaq Kastrupimiit nunatsinnut timmisartorsuarmut ikiartulinnginnermi ikiartortarfiup eqqaani aamma akeqanngitsumik tiguneqarsinnaavoq.

Kalaallit Nunaanni takornariaqarneq uani saqqummersumi pingaarnertut sammivarput, suliffeqarfiilli aningaasaqarnerannut tunngasut nutaarsiassat aamma imaralutigit. Kalaallit Nunaat sumiittoq ilisimanngikkukku neriuppunga una atuareernerani tikeraarusulersimassasutit. Ilisimagaluarukkuluunniit maqaasiummersimassagit qularinngilara. Atuarluarina!

Du holder den femte udgivelse af Una Business i hånden. Du er blandt læserne fra de 6 forskellige lande, som Una Business flyver hen til. Som start på året 2016, kan man nu læse denne udgivelse i: Grønland, Danmark, forskellige SAS lounges samt i følgende flyveruter: Beijing, Shanghai, Tokyo, Boston, Chigaco, New York, Washington og San Fransisco. Man kan nu også tage et blad, på vej om bord på flyveren fra Kastrup til Grønland.

Vi har i denne udgivelse, turisme i Grønland som vigtigste emne, men vi har også nyheder om virksomheders økonomi. Hvis du ikke ved hvor Grønland ligger, så håber jeg at du efter læsningen, får lyst til et besøg. Jeg er sikker på at savnet til Grønland er steget, hvis du har været der før.

God læsning!

You are holding the fifth edition of Una Business in your hand. You are among the readers from 6 different countries, which Una Business flies to. As a start to the year 2016, you can now read this publication in: Greenland, Denmark, various SAS lounges and in the following flight routes: Beijing, Shanghai , Tokyo, Boston, Chicago, New York, Washington and San Fransisco.

You can also read the magazine on your way onboard to the airplane, from Kastrup airport to Greenland.

We have in this edition, tourism in Greenland as the most important issue, but we also have news about corporate economy. If you do not know where Greenland is, I hope after reading, you may want to pay a visit. I am sure that you will miss Greenland, if you have been there.

We wish you a good reading!

UNA BUSINESS · 1 · 2016

1

IMARISAI · INDHOLD · TABLE OF CONTENTS

4 Kalaallit Nunaanit nutaarsiassat

6

Nyheder fra Grønland News from Greenland

12 GrønlandsBanken kommunilu suleqatigiilerput GrønlandsBanken i samarbejde med Kommunen The bank of Greenland in cooperate with Municipality 28 Nuuk pillugu Om Nuuk About Nuuk 34 Ilisarititsineq Portræt Portrait

44 6 Spørgsmål til Ivik 6 questions for Ivik

34

22

MAGAZINE

UNA

No. 1 · May 2016

BUSINESS AKEQANNGITSOQ GRATIS MAGASIN FREE MAGAZINE

l l l

Kalaallit Nunaanni takornariaqarneq Turisme i Grønland Tourism In Greenland

Cover photo: Una Business Kristian Fly

2

UNA BUSINESS · 1 · 2016

18

UNA

SAMMISAQ: Inuit tallimat isumassarsiorfigisartagaat isumassarsiorfigikkit!

ATUAGASSIAQ TAMANUT SAAffIGINNITToQ * LIVVSTILSMAGASIN foR ALLE * NR. 23

UNA

No. 2

BUSI NESS

TEMA: Bliv inspireret af fem personers

5

DKK 46-

Suliffeqarfiit · Nunatta aningaasaqarnera · Aallartitsisartut · Politikki Virksomheder · Grønlands økonomi · Iværksætteri · Politik Business · Greenland economy · Entreprenuer · Politics

inspirationer

PAASISAQARIT:

Ima aningaasaqarnerit malinnaavigiuk!

LÆR OM:

Få overblik over din økonomi!

Angutinut arnanullu!

Til mænd og kvinder!

ISUMASSARSIORIT: Juullisiorluarnissamut isumassarsiorfissat

Ilinnut aningaasaatinnullu iluaqutissat Nordik360 neqeroorut nakernartuuvoq, taassumalu iluaqutissanik periarfississavaatit aningaasaqarnikkullu sipaartillutit.Nordik360 atorlugu namminerisamik siunnersorteqalissaatit, illit peqatigalutit aningaasaqarnerit tamarmi misissuataarneqassaaq.

Nordik360 er et attraktivt tilbud, der giver dig konkrete fordele og økonomiske besparelser. Med Nordik360 får du også en personlig rådgiver, der sammen med dig kommer hele vejen rundt om din økonomi.

Mobilit nutarsaruk! EqquiniaasitsinerNYTÅRLOOK 2014 mut peqataagit imaassinnaavoq illit mobilinnattutit!

Opgradér din mobil! Deltag i konkurrencen. Det være du vinder en helt ny mobil!

9

ISSN

Iluaqutissat tamaasa pissarsiarikkit. Oqaloqateqarnissannik inniminniigit uani

Få alle fordelene. Aftal et møde nu på

Kujataani X-Factorernernit + allarpassuillu Fra X-Factor i Sydgrønland + og mange flere 2244-9701

772244 970005

www.banknordik.gl/nordik360

BUSINESS

iPhone 6-imik eqquigit!

UKIUTOQARSIUTIT 2014 Vind en iPhone 6!

Fordele til dig og din økonomi

ILULISSANIAningaasaatitit ARNAT NAMMINERSORTUT pissarsiaqaatiginerukkit. Mere værdi for pengene.

ILULISSATS KVINDELIGE FORRETNINGSEJERE ILULISSAT'S BUSINESS WOMEN 1

Qupp. T!-qaleqqippoq!

Igen med en Side T! pige!

VÆR KREATIV: Tips til julepynt & tøj

Kr. 47,April /Maj 2015

ISSN

2244-9701

1

ANUUNA.GL 9

772244 970005

ANUUNA.GL

Postboks 1087 3900 Nuuk Tlf. +299523885 / +299533885 E-mail: info@anuuna.gl www.anuuna.gl SAQQUMMERTARPOQ: Ukiumut pingasoriarluni UDGIVES: 3 gange årligt

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

ARSAATTARTOQ NERIUNAATILIK EN LOVENDE FODBOLDSPILLER

PAASINIAANEQ: Nunatsinni neqitorneq ajorluni qanoq ippa?

INDBLIK: Hvordan er det at leve som vegetar i Grønland?

SE VORES TEST: Produkter fra Inua Care!

8

AASARSIORNISSANNUT iluaqutissarpassuatit nunatsinneersut aallerfigikkit!

Ari Hermann

HENT RIGTIG MANGE

SUNGIUSAASOQ: Timersornermut politikki naak?

Træner: Hvor er den idrætspolitisk linje?

nyttige sportsting fra Grønland som du skal have til din sommer!

INUA CARE Misilittarivut takukkit!

GSS:

Taamaammat ajugaasuaannarpugut!

Derfor vinder vi altid!

NUTAAQ · NYHED NANOQ COFFEE

SEQINERSIUTINNAGIT VIND SOLBRILLER

SIUNNERSUUTIT GODE RÅD

PUBLISHES: 3 times a year

6

TiiT -iT misiliTTArpAguT Vi tester 6 forskellige te

SISIMIORMIU TIMERSORTARTOQ: Timersornerup inuunera allanngortippaa ISSN 2246-1949

SPORTSUDØVEREN FRA SISIMIUT: Sporten ændrede mit liv

ISSN 2246-1949 40,-

#05 64-INIK UKIULIK: PISINNAATILLUNGA ACR-TUASSAANGA · 64-ÅRIG: JEG BLIVER VED MED AT DELTAGE I ACR SÅ LÆNGE JEG KAN SUNGIUSAASORTAASSAT NAAPIGUK · MØD DIN KOMMENDE PERSONLIG TRÆNER

#ANUUNA

AMERLASSUTSIT/OPLAG/NUMBER PRINTED: 7.000 copies SAQQUMMERFISSAT/UDGIVES I/ PUBLISHES: Juli 2016, november 2016 AKISUSSAASOQ/ANSVARSHAVENDE RESBONSIBLE Maren-Louise P. Kristensen

Maren-Louise P. Kristensen Akisussaasoq/Ansvarshavende marlo@anuuna.gl

About Una Business The year of 2011 Greenland didn’t have a lifestyle magazine for men and women.

Maren-Louise Poulsen got the idea to create a magazine for both genders and published the first edition in august 2011. The plan is to publish 29 editions of the magazine in 2015.

The year of 2013 TIMIUNA was published, a sports magazine, the first ever of it’s kind in Greenland owned by Igloo Magazine. The plan is to publish 7 in 2015.

Pilu Egede Nielsen Sulisoq/Medarbejder/employee e-mail: pilu@anuuna.gl

As a natural development of the company, they started to publish a business magazine: UNA Business. A magazine about business, economy and entrepreneurship in Greenland. All articles are in three language: greenlandic, danish & english. Greenlandic word »UNA« is a verbal which means »This« or »that« The first edition was published in december 2014 and the plan is to publish three more editions of UNA Business in 2015.

All magazines are owned by Maren-Louise P. Kristensen and her company is

Lisbeth Karline Poulsen Freelancer e-mail: anulisbeth@gmail.com

called the media house “Igloo Magazine”.

SIAMMERTERISOQ/DISTRIBUTION: IGLOO MAGAZINE (ANU UNA) USSASSAARINEQ/ANNONCER ADVERTISEMENT: Akinik paasiniaagit isumaqatigiissuteqarsinnaavugut!

Spørg om vores priser og lad os aftale en god pris!

Ask us for prices and let’s have a good deal!

PISARTAGARILERUK/ABONNÈR SUBSCRIBE: Sianerlutit mailerlutilluunniit inniminneruk.

Ring el. send en mail og bestille den.

Contact us for subscription NAQITERISOQ/TRYK/PRINT: Jørn Thomsen Elbo A/S Kolding, Denmark ASSIT/FOTOS/PHOTOS: Jørgen Chemnitz (pr.gl) ANU UNA/UNA BUSINESS, assit nammineq pigisat/private photos, Colourbox, Klaus Eugenius

PIGINNITTUSSAANEQ IL.IL. Atuagassiap aqqa imarisaalu ussassaarutinut atorneqaqqusaanngilaq saqqummersitsisup allakkatigut akuersissuteqartinnagu. Una Businessip atuartartut atuagassiami siunnersuutigineqartut malinnerisigut ajutooruteqarpata akisussaaffiginngilai. Imarisai siunnersuutinik imaqarput, ataasiakkaanillu siunnersuutitut atorneqarsinnaanatik.

OPHAVSRET MED VIDERE Magasinets navn og redaktionelle indhold må ikke anvendes i annoncer og andet salgsøjemed uden udgiverens skriftlige tilladelse. Una Business påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle tab, som læserne måtte lide ved at følge de anbefalinger, der gives i magasinet. Indholdet er kun vejledene og kan ikke erstatte individuel rådgivning.

UNA BUSINESS · 1 · 2016

3

NUTAARSIASSAT · NYT · NEWS..

Allattoq/Af /By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

HOTEL ARCTICIP USSASSAARUTAA NUANNARINEQARLUARTOQ Hotiili tallimanik ullorialimmik ataatsimiittarfittalik Berlinimi nunarsuaq tamakkerlugu takornarissanut saqqummersitsinermi ITB-mi (Tourism Media Award, aaqq.) sølvinnappoq, nunarsuarmi hotiilit ussassaarutaanni pitsaanerpaat aappaattut toqqarneqarmat.

Taassuma saniatigut takutitsinersuarmi Las Vegasimi Apriilip 19-iani, »New York Festivals World’s Best TV & Film« sølvinnassutigalugu pissarsiaraa.

– Silarsuaq tamakkerlugu nersualaarneqarnerput tulluusimaarutigaarput.

Kalaallit Nunaat nunarsuarmi pitsaassutsinut sanillersuunneqarsinnaavoq, tamannalu ussassaarusiatsinni takutin-

niarparput, Hotel Arcticip pisortaa Erik Bjerregaard, Una Businessimut taama oqarpoq.

USSASSAARUSIAQ PITSAk INUNNIT ’EQQORTUNIT’ TAkUNEQARPOQ Ussassaarut ParaVision-imit sananeqarpoq, nipilersortartullu kalaallip Simon Lyngep, videomut immikkut taalliorlunilu nipilersuusiorsimalluni.

Filmimi sammisat tallimat, hotiilimi miljøcertifice-ring ’Green Key’ aallaavigalugu takutinneqarput, ineeqqat Igloomiittut, ataatsimiittarfiit kiisalu nunap pissarititai.

– Akinut naleqqiullugu pitsaanerpaasugut takutikkusupparput, kiisalu

najugaqartut puigunaatsunik misigisaqarnissaat piviusunngortittarigut.

Nersorneqarnerit tamakku takutippaattaaq, ussassaarusiatta inunnit eqqortunit takuneqarsimasoq. Takornarissat eqqarsaatigalugit nunatta tunniussinnaasai takutinnissai pingaaruteqarpoq, pisortaq Erik Bjerregaard oqarpoq.

Hotel Arcticip, ussassaarusiaminnut siullermut ukiut sisamat matuma siorna ITB takornarissanut saqqummiussinerminni Berlinimi gultinnapput, taamaasillutillu Berlinimi aappassaa nersorneqarlutik. UB

HOTEL ARCTICS REkLAMEFILM MEGET POPULÆR Firestjernet hotel med 5-stjernet konferencecenter har vundet sølv, da den blev kåret som verdens næstbedste reklamefilm for et hotel på den internationale turistmesse i ITB (Tourism Media Award, red.) i Berlin.

standarder og det er blandt andet disse, som vi gerne vil vise i vores reklamefilm, siger Hotel Arctic direktør, Erik Bjerregaard til Una Business.

Ikke nok med det, samme reklamefilm fik ved et stort show i Las Vegas den 19. april overrakt endnu en sølvmedalje, da den blev kåret på »New York Festivals World’s Best TV & Film«.

– Vi er stolte over at blive hyldet på verdensplan. Grønland har kvaliteter, hvor vi kan leve op til internationale

Reklamefilmen er produceret af ParaVision, hvor den grønlandske musiker Simon Lynge har skrevet tekst og komponeret musik specielt til videoen.

4

GOd REkLAMEFILM SET AF ’dE RIGTIGE MENNESkER’

Filmen fokuserer på fem temaer med udgangspunkt i hotellets miljøcertifice-ring ’Green Key’, Igloerne, DeLuxe værelser, UNA BUSINESS · 1 · 2016

konferencer samt lokale fødevarer.

– Vi vil vise, at vi har den bedste kvalitet i forhold til prisen, og som vil leve op til gæsternes oplevelser. Disse anerkendelser viser også, at reklamefilmen bliver set af de rigtige mennesker, og det er vigtigt for Grønlands turisme at vise, hvad landet har at byde på, siger direktør, Erik Bjerregaard.

Hotel Arctic vandt guld for deres første reklamefilm for fire år siden på ITB-rejsemessen i Berlin, så det er anden gang, at en hædring sker i Berlin. UB

HOTEL ARCTICS COMMERCIAL IS VERy POPULAR The hotel with the five star conference center got a silver medal, when it was awarded as the next best commercial movie for a hotel, at the international tourist fair in ITB (Tourism Media Award) in Berlin.

The same commercial also got another silver medal, when it was awarded on »New York Festivals World’s Best TV & Film« at a great show in Las Vegas on April 19th.

– We are proud of being honoured worldwide. Greenland has qualities which can live up to the international standards. We want to show some of them, in our commercial movie, says the manager of Hotel Arctic, Erik Bjerregaard to Una Business.

GOOd COMMERCIAL SEEN By THE RIGHT PEOPLE The commercial movie is produced by ParaVision and the music is written and composed by the Greenlandic musician Simon Lynge.

– Silarsuaq tamakkerlugu nersualaarneqarnerput tulluusimaarutigaarput. Hotel Arcticip pisortaa, Erik Bjerregaard oqarpoq. Assimiipput Erik Bjerregaard, bookingchefilu Else Marie Petersen.

– Vi er stolte over at blive hyldet på verdensplan, siger , Hotel Arctics direktør Erik Bjerregaard.

På billedet ses Erik Bjerregaard sammen med bookingchef i Hotel Arctic, Else Marie Petersen.

– We are proud of being honoured worldwide, says the manager of Hotel Arctic, Erik Bjerregaard. In the picture is Erik Bjerregaard with executive of booking, Else Marie Petersen.

The movie has focused on five themes with a starting point on the hotels environment certificate ’Green Key’, the Igloos, deluxe rooms, conference rooms and local food.

– We want to show that we have the best quality compared to our prices and we want to live up to our guest’s experiences. The recognitions also show that the commercial movie is seen by the right people and it is important for Greenlandic tourism, to show what the country has to offer, says manager Erik Bjerregaard.

Four years ago, Hotel Arctic won a gold medal for their first commercial movie, at the ITB tourist fair in Berlin, so it is the second time they have been honoured in Berlin. UB UNA BUSINESS · 1 · 2016

5

NUTAARSIASSAT · NYT · NEWS..

Allattoq/Af /By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

SydkOREA SINNERLUGU NUNATSINNI kONSULITAAQ

GRØNLANd FÅR EN kONSUL PÅ VEGNE AF SydkOREA

A CONSUL ON BEHALF OF SOUTH kOREA

Københavnimi Sydkoreap aallartitaqarfianit nunatsinni Sydkorea sinnerlugu konsulimik toqqaasoqarpoq. Tamanna Inuussutissarsiutinut, Suliffeqarnermut Niuernermullu naalakkersuisup Vittus Qujaukitsup nalunaarutigaa.

Sydkoreas ambassade i København har udpeget en honorær konsul i Grønland.

Det oplyser Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel, Vittus Qujaukitsoq.

The department of foreign affairs in Greenland have found a local citizen, who on behalf of South Korea will work as an consultant. This was stated by minister of Industry, labour and trade, Vittus Qujaukitsoq.

Konsulen vil være Sydkoreas officielle repræsentant i Grønland, og vedkommende vil blandt andet fremme udviklingen af kommercielle, økonomiske, kulturelle og videnskabelige forbindelser mellem Sydkorea og Grønland. Derudover vil konsulen kunne udstede midlertidige pas og rejsedokumenter til koreanske statsborgere og visa, og hvis en koreansk borger har behov for det kan konsulen yde akut hjælp og bistand.

Udenrigsdirektoratet oplyser at offentliggørelsen sandsynligvis vil ske i løbet af juni måned. UB

A consul will be a representation in a foreign state, who will help to promote the development of commercial, economic, cultural and scientific relations between the sending State and the receiving State. It may be for example issuing passports and travel documents to the sending State and visas, or provide help and assistance to the sending State. Department of Foreign Affairs informs that the publication of whom the consultant is going to be, will happen during the month of June after the administrative work has gone through South Korea’s embassy in Denmark. UB

Konsulip nunatsinni Sydkorea sinnerlugu pisortatigoortumik aallartitaassaaq, taassumalu niueqatigiinnikkut, aningaasaqarnikkut misissuinikkullu Sydkoreap nunattalu akornanni attaveqaataassalluni.

Pas-inik tunniussigallarnernik angalanermilu uppernarsaatinut tunngasut nunamiissinnaanermullu akuersissutinik konsuli suliaqartassaaq pisariaqartinneqassappallu konsuli Sydkoreamiumik ikiugasuarsinnaassaaq.

Kina Sydkoreamut konsulinngussanersoq juunip ingerlanerani Nunanut allanut Naalakkersuisoqarfiup nalunaarutiginiarpaa. UB 6

UNA BUSINESS · 1 · 2016

To internationale sølvmedaljer til Hotel Arctic Hotel Arctics nye præsentationsvideo har netop vundet to fornemme sølvmedaljer, ved 2 internationale Film Awards, hvor hundredvis af film fra over 50 lande deltog.

Videoen, der varer ca. 3 minutter, sætter fokus på fem af hotellets highlights: Miljøcertificeringen Green Key, hotel Igloerne, Umiaq-fløjen, Konferencecentret samt Restaurant Ulos brug af lokale fødevarer.

Marts: ITB Travel Trade Show/Berlin April: New York Festivals NAB Show/Las Vegas Vi er stolte over resultatet af et spændende samarbejde med produktionsselskabet ParaVision, der også i 2010 sikrede os guld ved ITB/Berlin med hotellets første reklamefilm.

Musikken til begge vore film er komponeret og fremført af Simon Lynge.

Den nye film kan ses på www.hotelarctic.com

GREENLAND

Nunat assigiinngitsut akornanni Hotel Arctic marlunnik sølv-innappoq Hotel Arctic-ip ilisaritinnermut isiginnaagassiaani nutaami saqqummersumi, nunat assigiinngitsut marluk akornanni Film Awards-ini marlunnik akimasuunik sølvinnappoq, filmit 100-it sinnerlugit nunat assigiinngitsut 50-it peqata affigisaanni.

Isiginnaagassiami minutsit pingasut missaanni sivisussusilimmi, hotellip pingaartitai tallimat ersersinniarneqartut tassaapput: Avatagiisinik mianerinninnermi allagartaq Green Key, hotellip iglootai, hotellip uigua Umiaq, ataatsimiittarfeqarfik aammalu neriniartarfiup Ulop illoqarfimminngaanneersunik nerisassanik atuinera.

Martsi: ITB Travel Trade Show/Berlin Aprili: New York Festivals NAB Show/Las Vegas Tulluusimaarutigaarput produktionsselskabep ParaVisionip suleqatiginerani inernera, siullermeertumillu ITB Berlinimi 2010-mi ussassaarummi isiginnaagassiamik guldinnatsinnikuummatigut.

Isiginnaagassiani marlunni nipilersuutit Simon Lyngemik sanaarineqarput.

Isiginnaagassiaq nutaaq uani www.hotelarctic.com takuneqarsinnaavoq. www.jgc-arctic.dk

Foto: ParaVision

H O T E L A R C T I C

★★★★★ 4-star hotel / 5-star conference Tel: +299 944153 · E-mail: booking@hotel-arctic.gl

www.hotelarctic.com UNA BUSINESS · 1 · 2016

04/2016

7

NUTAARSIASSAT · NYT · NEWS..

Allattoq/Af /By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

Niuernermut nunanullu allanut Naalakkersuisoq Vittus Qujaikitsoq suliffeqarfissuaq Posco Sydkoreami naapikkaa.

Minister for foregin and trade, Vittus Qujaikitsoq met steel company Posco in South Korea.

Asseq/Foto/Photo: Namminersorlutik Oqartussat/Selvstyret/Government of Greenland.

kANGIANIT SULEQATISSARSIORLUTIk ANGALAPPUT Nunanut allanut Naalakkersuisoq, Vittus Qujaukitsoq, nunatsinniit suliffeqarfippassuit allat peqatigalugit nunarput nittarsaanniarlugu Sydkoreamiipput, nunatsinnut niuertoqarnerulernissaa anguniarlugu.

Kalaallit Nunaanni niuertut Nunanut allanut Niuernermullu Naalakkersuisup Syd Koreami paasisassarsiuutigalutik nunarput saqqummiukkiartoramikku suliffissuarnik misilittagallit naapinneqarput.

Taakkununnga ilaapput suliffeqarfissuaq Posco, nunani assigiinngitsorpassuarni sisaliortarfissuusoq siunissami nunatsinni suliassanik assigiinngitsunik suleqatiserinissaa siunertaralugu naapeqatigiineqarpoq. Posco, Sydkoreami Pohandimiippoq, 2014-imilu Sydkoreamiut aningaasaataat Tonnesinik 41.428 millioninik nalilinnik sisannik suliaqarsimavoq.

8

– Syd Korea nunarsuarmi pisuujunerpaat aqqaneq-marloraat, teknologikkullu siuarsimasorsuupput. Umiarsuarnik tunisassiornermik saviminilerinermillu suliffissuaqarnermik annertuumik siuarsimapput. Taamaattumik takornariaqarnikkut aalisakkanik aatsitassanik niuernissamut, amernik sulluitsunik tuniniaasalernissamut periarfissat annertusarnissaat anguniarparput.

ILLORSUARSUALIORTARTUT AAMMA NAAPINNEQARPUT Naalakkersuisup atorfilittallu Namminersorlutik Oqartussaneersut aamma Koreami suliffeqarfissuaq Daelim Industrial naapippaa. Taanna US dollariisa nalinginik 8,5 milliard dollarsinik 2014-imi kaaviiaartitaqarsimavoq.

– Daelim Industrialimik naapeqatigiinneq UNA BUSINESS · 1 · 2016

isumassarsiorfittut, paasissutissanillu pissarsinissamik ilaatigut siunertaqarpoq.

Nunatsinni atortussalerinikkut suliniutinik atorluarsinnaasatsinnik, taama oqarpoq Nunanut allanut niuernermullu naalakkersuisoq, Vittus Qujaikitsoq.

NUNARPUT NITTARSAALLUARPAAT – Nunatta avammut nittarsaanneqarnera pioreersut inerisarneqartussallu nittarsaanneqarnissaat siunertaavoq, soorunami niuerfiit inerisarnissaat aqqutissiuunniarlugu nunatta ilisaritinnerani saqqummersitsinerit atorpagut, imaanngilarli tassanngaannartumik Syd Koreamit takornariarpassuit aggiasalernissaat naatsorsuutigigipput, Vittus Qujaukitsoq oqarpoq, nunatta suleqatissaanik ujaasinertut angalanerummat.

Great Greenland puisit amiinik arnanik

kangiamiunik takutitsisulerluni nittarsaassivoq. Royal Greenland nunatsinneersunik tunisassiaminik misiliititsivoq, Polar Seafood aalisarneq pillugu kiisalu Air Greenland angallanneq pillugu saqqummiipput. Ilaatigut qeqqussanik tunisassiulertussaq Maki Seaweed Greenlandimiit Ulrik Maki Lyberth aamma nittarsaassivoq. Nunatta kujataanit nunatta pissarititaanik Edda Lyberth aamma misiliititsilluni. Taamatut aamma nunatsinni aatsitassanut tunngasunik Greenland Mining and Energy Ltd., kiisalu True North Gemsimit saqqummiussisoqarpoq.

– Syd Koreamut tatiginninnermik suleqatigiilluarsinnaanermik takutitsinissaq pingaartillugu nunatta nittarsaalluarnissaa neriuutigalugu Syd Koreamiippugut, isumaqarpungalu angalaneq taanna imminut akilerumaartoq, Nunanut allanut Niuernermullu Naalakkersuisoq oqarpoq.

Novembarimi Namminersorlutik Oqartussaniit niuertullu nunatsinneersut assigiinngitsut peqatigalugit Kinamut niuernikkut takutitsiartornissaq pilersaarusiorneqaleruttorpoq. Siorna aningaasaliisussanik pissarsiorlutik Kinamiipput, taamaattumik Kina annertuumik iliuuseqarfigisassatut isigivalugu aamma Naalakkersuisup oqaatigaa. UB

MÅLET ER SØGE SAMARBEJdSPARTNERE FRA ASIEN Naalakkersuisoq (minister, red) for udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq, sammen med en masse grønlandske virksomheder har netop været i Sydkorea for at promovere Grønland med flere handelsmænd i Grønland i sigte.

Der blev mødt flere virksomheder da Naalakkersuisut for Handel og Udenrigs var i Sydkorea for at eksponere Grønland.

En af de virksomheder er Posco som er en multinational stålvirksomhed, hvor mødet med dem har til formål at fremme investeringsmulighederne i Grønlands naturresurser. Posco ligger i hovedkvarter Pohanda, og havde en produktion af rå stål på i alt 41.428 millioner Tonnes i 2014.

– Sydkorea er dog den tolvte rigeste land i verden og de er enormt teknologisk foran. De er meget foran, hvad angår produktion af skibe og jern og metal fabrikker. Derfor er det vores mål af fremme mulighederne for turisme, handel af fisk og mineraler, samt handel af skind.

Sidste år var de i Kina for at søge efter investorer, og derfor siger ministeren at der skal ske en handling i Kina.

Mødte også en stor operatør Vittus Qujaikitsoq sammen med embedsmænd fra Selvsyret mødte også Koreansk konglomerat Daelim Group, som er en af de største operatører konstruktioner af større projekter både i og udenfor Korea.

– Det er målet at promovere Grønland og

Hele Grønlands jobportal Kalaallit Nunaanni suliffissanut nittartagaq

suli.gl

suli.gl NUNATSINNI SULIFFISSAT

Suli.gl tassaavoq Kalaallit Nunaanni suliffissarsiortut sulisitsisullu nittartakkakkut isaaffiat.

Suli.gl imi sulisinnaasut piaartumik suliffissarsiorsinnaapput sulisitsisullu sulisinnaasut piginnaasaannik misissuisinnaallutik.

UNA BUSINESS · 1 · 2016

Suli.gl er o portalen for ar e dsgivere og o søgende i Grønland.

Suli.gl er til for at mo ilisere ar e dsstyrken nemmere til o s og give ar e dsgiverne et godt over lik over lediges kompetencer.

9

NYT · NEWS..

Af /By: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

A TRIP TO FINd PARTNERS IN ASIA Minister for Foreign Affairs Vittus Qujaukitsoq, has recently been in South Korea as a host of Greenlandic companies, to promote Greenland with more trade in Greenland in sight.

Merchants from Greenland and the Minister of Foreign Affairs and Trade, met experienced trade men while they were in South Korea, to promote Greenland.

Among these is the large company Posco, which has steel plants in many different countries and they met to plan a future cooperation in and with Greenland. Posco is located in Pohand, South Korea and in 2014, made steel work for 41.428 million South Korean Tonnes.

– South Korea is the twelfth richest country in the world and they are enormously and technologically in front.

They are far ahead in terms of production of ships and metal factories. Therefore, our goal is promoting opportunities for tourism, trade of fish and minerals, as well as trade in skins.

MET BUILd MEN OF TOwERS

vise hvad man har gang i og hvad man har som mål.

– For at være med til at udvikle handelssteder, har vi naturligvis også præsenteret dem i vores fremlæggelse af Grønland, men det betyder nødvendigvis ikke, at der pludselig vil komme turister fra Sydkorea til Grønland, siger Vittus Qujaukitsoq, der er taget af sted for at finde investorer, som Grønland kan samarbejde med.

Great Greenland holdt modeshow med deres sælsindsjakker til kvinder, med asiatiske modeller.

Royal Greenland havde smagsprøver med grønlandske specialiteter, Polar Seafood fremlagde om fiskeri og Air Greenland om trafik.

10

Den kommende producent af tang, Ulrik Maki Lyberth fra Maki Seaweed Greenland, reklamerede også for sin virksomhed. Edda Lyberth havde smagsprøver med grønlandsk proviant fra Sydgrønland. Derudover fremlagde Greenland Mining and Energy og True North Gems, om mineraler i Grønland.

– Vi er i Sydkorea i håbet om at promovere Grønland bedst muligt, samt vise at vi er til at stole på og er samarbejdsvillige. Jeg er sikker på at turen vil betale sig, siger ministeren for udenrigsanliggender og handel. UB

UNA BUSINESS · 1 · 2016

The Minister and officials from the government also met the great Korean company Daelim Industrial. The company had 2014 revenues of 8.5 billion US dollars.

- The purpose of the meeting with Daelim Industrial, are among others, to get advice and information about the use of materials in Greenland, says Minister of Foreign Affairs and Trade, Vittus Qujaukitsoq.

GOOd AdVERTISEMENT OF GREENLANd – The aim is to promote Greenland and show what we are doing and what we have as goals. To help develop trade markets, we have also presented them in our presentation of Greenland. It does not necessarily mean that there will suddenly be tourists from South

Merchants from Greenland and the Minister of Foreign Affairs and Trade, met experienced trade men while they were in South Korea, to promote Greenland.

Asseq/Foto/Photo: Namminersorlutik Oqartussat/Selvstyret/Government of Greenland.

Korea coming to Greenland, says Vittus Qujaukitsoq who have taken off to find investors that Greenland can collaborate with.

Great Greenland also held a fashion show with their sealskin jackets for women, with Asian models.

Royal Greenland also had sample or taste testing with Greenlandic specialties, Polar Seafood presented fishing and Air Greenland presented traffic.

The upcoming producer of seaweed, Ulrik Maki Lyberth from Maki Seaweed Greenland, also advertised for his business.

Edda Lyberth had samples of Greenlandic food from South Greenland. Additionally, Greenland Mining and Energy and True North Gems, presented the minerals in Greenland.

– We are in South Korea, hoping to promote Greenland in the best way and to show that we are trustworthy and cooperative. I’m sure the trip will be worthwhile, says Minister of Foreign Affairs and Trade. UB

SULIFFEQARFIIT NITTARSAATIGUK REKLAMER DIN VIRKSOMHED BRAND YOUR COMPANY UNA BUSINESS Mail: info@anuuna.gl www.anuuna.gl

UNA BUSINESS · 1 · 2016

11

NUTAARSIASSAT Allattoq: Ditte Vibe Petersen, GrønlandsBANKEN

kOMMUNEQARFIk SERMERSOOQ AAMMA GRØNLANdSBANkEN NUTAAMIk SULEQATIGIISSUTEQALERSUT – Pisortat ikiorsiissutaannik tigusartagalinnut aningaasat qanoq ulluinnarni ingerlanneqarsinnaaneranik pikkorissarnissamut neqerooruteqarpoq.

Q

anoq iliorlutit qaammammut aningaasanik qassinik atugassaqarnelutit naatsorsuisinnaavit?

Aningaasartuutissatit isertittakkannut qanoq iliorlutit naammattusaarsinnaavigit? Qanoq iliorlutit aningaasartuutinut piareersimaffiginngissanut sillimaniarsinnaavit? Tassaapput apeqqutit Kommuneqarfik Sermersooq-p aamma GrønlandsBANKEN-ip suleqatigiissutigilikkaminni nutaami akiortorniagaat, eqqarsaatigalugit innuttaasut overførselsindkomstinik pisartagaqartut.

– Aqqusaallattaartarpagut innuttaasut ilaasa akissaqaraluarlutik akiitsoqalersarnerat ilaatigut aningaasaqarnerminnik naammattumik takunnissinnaassuseqannginnertik peqqutigalugu. Tamatumunnga pulasoorneq aniffigiuminaassinnaavoq, akiliutinut ernianullu akilersuisariaqalernermik malitseqalersinnasumik.

Taamatut oqarpoq Suni á Dalbø, Kommuneqarfik Sermersooq-mi qitiusumik suliffissaqartitsiniarnermik sullissivimmi pisortaasoq.

2015-ip naalerneranili suleqatigiissuteqalersut pikkorissaanissat pingasut aallartippaat missingersuusiornermut, aningaasanik atorsinnaasanik naatsorsuinermut sipaagaqarnermullu tunngasunut sammisut, 2016-imi ataatsimik ilassummik pikkorissaanermik malitseqartinneqartut. Maannamut pikkorissaanerni inuit 75-it pallillugit peqataasimapput.

ANINGAASAQARNEQ PILLUGU ILISIMASAQARNERULERNEQ Siullermik pikkorissaanermi peqataasut ilaat tassaavoq Kaleeraq Tobiassen utoqqalinermusiaqartoq: – Siornatigut aningaaserivimmut at12

taveqartuusimanngilanga. Nuannerpoq ajornartorsiuleraanni periarfissanik qanorlu iliornissanik oqaluttuunneqarneq, Kaaleeraq Tobiassen oqarpoq.

GrønlandsBANKEN-imi pikkorissaanerit ingerlanneqarput inuiaqatigiinni akisussaaqataasutut suliniuteqarnermut atatillugu: – Pikkorissaanitsinni taaneqartuni angusarpagut inuit ulluinnarni nalinginnaasumik aningaaserivimmit attaveqarfiginngisagut, taamallu kingusippallaalertinnagu attaveqarfigilersinnaasarlugit.

Tassani peqatigalugit ataasiakkaat suliffeqanngitsut, kisimiillutik pilersuisuusut imal. siusinaartumik utoqqalinersiuteqalernikuusut aningaasaqarnermut tunngasunik ilinniartittarpagut aammalu periarfissanik paasitillugit, Mads Andersen, GrønlandsBANKEN-ip Nuummi immikkoortortaqarfimmi pisortaasoq oqaluttuarpoq.

Suleqatigiinneq maannamut misiligutitut ingerlanneqarpoq, ukiorlu naappat nalilersorneqassalluni. Siunissarli isigalugu anguniagaavoq, kommunip innuttaasunik immikkut pisariaqartitsisunik ataasiakkaanik uatsinnut innersuussisalernissaa, siunertaralugu taakku GrønlandsBANKENimit ataasiakkaatut siunnersorneqartarnissaat.

Ataasiakkaat aningaasaqarnerat pillugu tulliani pikkorissartitsinissaq Piareersarfik-mi april-imi ingerlanneqassaaq.

Pikkorissaanermi tassani anguniarneqarput inuusuttut ilinniagaqanngitsut suliffeqanngitsullu. UB

Pisortat ikiorsiissutaannik tigusartagalinnut aningaasat qanoq ulluinnarni ingerlanneqarsinnaaneranik pikkorissaaneq nutaaq.

En ny økonomikursus for folk på overførselsindkomst.

A new finance course for transfer income recipients.

Photo: GrønlandsBANKEN.

UNA BUSINESS · 1 · 2016

NYT...

Af: Ditte Vibe Petersen, GrønlandsBANKEN

kOMMUNEQARFIk SERMERSOOQ OG GRØNLANdSBANkEN I NyT PARTNERSkAB – Tilbyder økonomikurser for folk på overførselsindkomst.

H

vordan får du overblik over, hvor mange penge du har til rådighed hver måned? Hvordan tilpasser du dine udgifter, efter de indtægter du har? Og hvordan sparer du for eksempel op til uforudsete udgifter? Præcis den slags spørgsmål forsøger Kommuneqarfik Sermersooq og GrønlandsBANKEN at svare på i et nyt fælles samarbejde om økonomikurser for borgere på overførselsindkomst.

– Vi oplever tit, at borgere, der ellers har råd til at betale deres regninger, ender i gæld, fordi de ikke har overblik over deres økonomi. Det bringer dem ofte ind i en ond spiral, hvor gebyrer og renter tager en stor del af deres indkomst, siger Suni á Dalbø, jobcenterleder i Kommuneqarfik Sermersooq.

– Med de her kurser når vi ud til en målgruppe, som vi ikke særligt ofte møder til rådgivning i banken, før det reelt er for sent. Her kan vi proaktivt arbejde med at øge den enkelte ledige, enlige forsørger eller førtidspensionists finansielle forståelse og dermed også økonomiske handlemuligheder, fortæller Mads Andersen, GrønlandsBANKENs filialleder i Nuuk.

Samarbejdet er indtil videre en forsøgsordning, som i årets løb bliver evalueret.

På sigt er det ambitionen, at kommunen også vil kunne henvise borgere med særlige behov til individuel gældsrådgivning i GrønlandsBANKEN. Det næste kursus i privatøkonomi finder allerede sted i april på Piareersarfik.

Målgruppen for det kursus er unge uden uddannelse og job. UB

Allerede i slutningen af 2015 tog parterne hul på det nye partnerskab med tre kurser om blandt andet budget, rådighedsbeløb og opsparing, som indtil videre er fulgt op af endnu et kursus i 2016. I alt har omkring 75 personer indtil videre deltaget i kurserne.

MERE VIdEN OM ØkONOMI En af dem er alderspensionist Kaaleeraq Tobiassen, der deltog på det første kursus: – Jeg har aldrig haft meget med banker at gøre. Derfor var det godt at høre, hvilke muligheder man har, og hvad man gør, hvis man får et problem, siger Kaaleeraq Tobiassen.

I GrønlandsBANKEN indgår kurserne som et led i det overordnede arbejde med samfundsansvar:

UNA BUSINESS · 1 · 2016

13

NEWS..

By: Ditte Vibe Petersen · Photo: The Bank of Greenland & Colourbox

SERMERSOOQ MUNICIPALITy ANd THE BANk OF GREENLANd FORMS A NEw PARTNERSHIP – Offers personal finance courses for transfer income recipients.

H

ow do you keep track of how much money you have to spend each month? How do you balance your spending against your income?

And how do you save up for unforeseen expenses?

It is questions like these that Sermersooq Municipality and The BANK of Greenland intend to answer in a new partnership on financial courses for transfer income recipients in Greenland.

– We often see how people who can actually afford to pay their bills still end up in debt, because their finances are out of control. This often brings them into a vicious circle, with fees and interest swallowing a large part of their income, says Suni á Dalbø, head of Sermersooq Municipality’s job centre.

standing and thereby financial options, says Mads Andersen, The BANK of Greenland’s branch manager in Nuuk.

So far the partnership is taking place on a trial basis, and it will be evaluated during the year. In time, the ambition is that the municipality will be able to refer people with special needs to individual debt counselling at The BANK of Greenland.

The next course will take place in April in Piareersarfik. The target group for this course is young people with no education or job.

The municipality and the bank embarked on their new partnership at the end of 2015, offering three courses on such topics as budgeting, disposable income and savings.

So far these three courses have been followed by one more course in 2016 and up until this date, around 75 people have attended the courses.

MORE FINANCIAL kNOwLEdGE One of them is Kaaleeraq Tobiassen, a senior citizen who attended the first course: – I’ve never had much to do with banks, so it was good to hear what the opportunities are, and what to do if you have a problem, says Kaaleeraq Tobiassen.

At The BANK of Greenland the courses are part of the work with corporate social responsibility.

– With these courses we reach a target group that we don’t often see looking for advice in the bank, before it’s too late.

Here we get the chance to work proactively with increasing financial under-

14

UNA BUSINESS · 1 · 2016

The Bank of Greenland in Nuuk, Greenland.

Photo: The Bank of Greenland.

”

We’ve been following the development of new payment methods,

and several times we have considered replacing our card terminals.

”

In this comparison, Swipp was a free and simple alternative.

Martin S. Shalmi - Vinslottet

”

Akiliinermi periarfissat iluini ineriartorneq malinnaaffigisimavarput arlaleriarlutalu eqqarsaatigisarsimallugu kortterminalitta taarsernissaat. Tamatumunnga atatillugu Swipp tassaavoq taarsiissutissaq piukkunnarnerpaasoq akeqanngitsorlu.

Martin S. Shalmi - Vinslottet

”

Contacts us at erhverv@banken.gl Attaveqarfigisigut ugguuna erhverv@banken.gl Photo: True North Gems Greenland A/S

UNA BUSINESS · 1 · 2016

15

NUTAARSIASSAT Allattoq: Finn Jørn Jakobsen, assit: Polarseafood, Michael Binzer & Klaus Eugenius

INGERLAVIk NUTAAQ SIUNISSAMI AQUTSISUSSANIk PILERSITSISUSSAQ Polar Seafood ilinniartitsinermi suliniummik nutaamik angusaqarluartussamik aallarnisaavoq, aalisariutini naalakkanik kalaallinik amerlisaasussamik. Siunnersuisut isumaqatigiissutillu pisussaassusillit, suleriaasissanut ilaapput.

Kikkut tamarmik isumaqatigiissutigaat, ullutsinni Kalaallit Nunaanni aalisarneq inuussutissarsiutini pingaarnerpaaginnarani, ukiunili arlalinni pingaarnerpaajuaannassasoq.

Taamaattumik pisariaqarpoq sapinngisamik amerlanerpaat, siunissami siuttutut suliassat sutigut tamatigut suliarisinnaanngorlugit ilinniartinneqarnissaat.

Minnerunngitsumik kilisaatini.

Kilisaatit angipput, suliffeqarfiit atortorissaarutitigut siuarsimasut qaffasissumillu ingerlatsisumik siuttoqartariallit.

Inuttanut, angallatinut ingerlatsilluarnermullu akisussaaffik annertuvoq, taamaattumillu inunnut ukioq naallugu angusanik saqqummiussisussanut piumasaqaatit annertupput, umiarsuaateqarfiinnaanngitsoq inuiaqatigiilli aamma napatittussaagamikkit. Pilersitsiniarnerlu tamanna Polar Seafoodip suliariniarpaa.

– Siullermik officerit pikkorissut akornanni, kinguaariit nikinnerannik takusaqarsinnaavugut, Polar Seafoodip siulersuisuini siulittaasoq nutaaq, Henrik Leth taama oqaluttuarpoq.

– Aappaattut, ukiorpassuarni kalaallinik

Nalunngiliuk..

Kalaallit Nunaanni inuit Thulep eqqaani angalasut ukiut 4-500 missaata matuma siornali aalisakkanik, timmissanik, nunap immallu uumasuinik pinngitsuuisinnaanngitsut.

Nunami ukiuunerusartumi piniagassat aalisakkallu uumaniarnissamut tunngaviliisartut, silaannarlu nunalerinermut tulluutinngitsoq. Kujataanili vikingit nalaanili 1906 siornatigulli savaateqarneq pilerpoq. Paasisaqarfik: greenland.com

16

atorfinnut pingaarutilinnut nassaarnissaq ajornakusoornikuuvoq. Ineriartorneq tamanna allanngortinniarlugu, aalajaalluta sulissutiginiarparput. Nammineq inuttatsinnik ilinniaqqittussanik toqqaariarluta, ilinniagaq Imarsiornermik Ilinniarfik suleqatigilluarlugu aaqqissussavarput.

Nuummut nuunneqaqqinnerata kingorna, piginnaasallit naalakkatut ilinniarnissaannut kajumissaarnissaat ajornannginnerulerpoq.

MENTORIT ISUMAQATIGIISSUTILLU TAMARMIk NAAMMASSISARNISSAAT QULAkkIISSAVAAT – Naammassinninnissaq pingaarnerpaavoq, Henrik Leth nangippoq.

– Akuttuallaamik Kalaallit Nunaanni inuusuttut ilinniakkaminnik naammassinninneq ajortut takusarpagut. Taamaattumik pingaartipparput ilinniartussat piumasaqaatinut tunngatillugu, piumassuseqarlutillu piginnaasaqarnissaat.

Katersuinitsinni eqqarsaatigilluakkanik aalajangiinermi tunngaveqarpugut.

– Aallaqqaammut aalisartunik inuusuttunik toqqaavugut, pingaartitatsinnik piginnaasalinnik. Tullissaani Nuummi allaffeqarfitsinni inuusuttut 20-it 20-35

Do you know that..

Since the first wave of immigration via Thule around 4-5000 years ago, the Inuits in Greenland have been dependent on nature’s resources in the form of fish, birds, land mammals and marine mammals.Hunting and fishing have therefore always been a question of survival in a country in which the summer is short and the climate unsuitable for effective farming. Source: greenland. com

UNA BUSINESS · 1 · 2016

akornanni ukiulinnik ataasiakkaaraluta oqaloqatiginnippugut, taakkunanilu arfineq pingasut Polar Seafoodip 2016-mi ilinniarnikkut pilersaarusiaanut ilaasussatut toqqarlugit. Pilersaarusiaq soorunami ingerlaannassaaq, ukiuni tulliuttuni amerlanerit periarfissinneqarniassammata.

Umiarsuaateqarfimmi officeritut siuttutullu atorfiit tamarmik eqqartorneqarput.

Umiarsuarmiinnaanani nunamili aamma. Aallaqqaammut angallatit naalagai, maskinmesterit kiisalu umiarsuarni kilisaatinilu fabrikkini naalakkat ujartorpagut, siunissamili pilersaarusiami suliffeqarfissuarmi siuttutut atorfiit allat ilanngunneqarumaarput.

Atortut piviusut apeqqutaatillugit ingerlariaasissat angusassanik toraagallit aaqqissorneqassapput, Polar Seafoodip suleqatigiissitat pilersitaanik ukuninnga sulisulinnik: sakkutuut imarsiortut umiarsuaanni naalagaq Jørgen Fossheim, kvalitetschef Karin Simonsen, angallatip naalagaa Kristen Højgaard, aalisarnermut siunnersorti Jens Peder Kleist, kiisalu Kalaallit Nunaanni inuttanik akisussaasoq Kuluk Egede.

Ilinniartoq siunnersuisumut misilit-

– Aqumiunngorniarneq ilinniarneruvoq takisooq, inuttut suliatigullu annertuunik piumasaqaatitalik, Michael Binzer oqaluttuarpoq.

tagarluartumut attavinissaaq, taassumalu ullormut ilinniartitsineq malittarinninnerlu akisussaaffigissavai.

– Taamaaliornikkut ilinniarneq suliatigut inuttullu pissanganartuussaaq.

Uagutsinni akisussaaffeqarluartumik atorfininnissamut ilinniarnissaq soqutiginarsarniarparput. Atorfiit siunissallit, Henrik Leth naggasiivoq.

ILINNIARTUSSANIk TOQQAALLUAQQISSAARNEQ Alloriarneq siulleq qanittukkut pivoq, ilinniartussat arfineq pingasut Ilulissani katersuummata, ilinniarnissap ingerlanissaanik sukumiisumik eqqartueqatigineqarlutik.

Ilinniartussat akulerulluarneqarnissaat, kiisalu naatsorsuutit tulluarsarnissaat piumasaqaatillu ersarissarnissaat siunertaavoq.

Piviusumilli ukioq ataaseq matuma siorna, ilinniarfissaq nutaaq aaqqissorneqalerpoq. Avataatigut siunnersortit Michael Binzer aamma Inaluk Brandt,

Polar Seafoodip siulersuisui, umiarsuarmi naalakkat inuillu allat pingaarutillit suleqatigalugit, suliffeqarfimmi suliap naammassisap sutigut salliutinneqassanersoq qulaarpaat.

– Aqumiunngorniarneq ilinniarneruvoq takisooq, inuttut suliatigullu annertuunik piumasaqaatitalik, Michael Binzer oqaluttuarpoq.

– Ukiorpassuarni nunap inuusuttaanik ilinniarnissamut kajumissaarineq iluatsikkiartorpoq, misiliinerilli iluatsinneri killeqarlutik. Taamaattumik periusissamik nutaamik toqqaavugut, upperaarpullu ajunngitsumik inerneqarumaartoq.

Siullermik ilinniartussanik piukkunnartunik toqqaaniarnitsinni eqqarsarluaqqaarpugut.

– Aappaattut siunnersuinermi aaqqissuusserusuppugut, siunnersuisoq misilittagaqarluartoq angallanni tamani ilinniartumut suliatigut inuttullu akisussaaffeqartillugu. Aammattaaq peqqissaarussanik illugiinnit pisussaassuseqartumik isumaqatigiissuteqarnerit, ersa-

rissumik immitsinnut naatsorsuutitsinnik erseqqissaasut pilersinneqassapput.

Isumaga malillugu taakkartukkakka kusanartumik ataqatigiipput, ilinniarnermullu ilanngussanut sinneruttunut tulluarlutik.

– Naak ilinniarnerit uagut nammineq akisussaaffigigaluarlugit, Imarsiornermik Ilinniarfik qanimut suleqatigalugu aaqqissuussaapput.

– Atuarfiup pisinnaasaqarnera pimoorussineralu misigalugu nuanneqaaq, tamannalu suliassap pilersaarusiorneranut tatiginninnitsinnut nukittortitsivoq, Michael Binzer naggasiivoq.

Polar Seafoodip ilinniartitsinera ukiuni tulliuttuni malinnaavigissallugu pissanganassaaq, kiinnallu nutaat Kalaallit Nunaanni aalisarnermi naalagassat takuneqartalerumaartut naatsorsuutigineqarsinnaavoq. UB

Vidste du at..

Inuitterne i Grønland har siden de første indvandringer ved Thule for mellem 4-5000 år siden været afhængige af naturens ressourcer i form af fisk, fugle, land- og havpattedyr. Fangst og fiskeri har derfor altid været et spørgsmål om overlevelse i et land, hvor sommeren er kort og klimaet uegnet til at lave effektiv landbrug. En undtagelse har dog været fårehold, som man har haft i vikingetiden og i nyere tid siden 1906 i Sydgrønland. Kilde: greenland.com

UNA BUSINESS · 1 · 2016

17

NYHEDER Alf: Finn Jørn Jakobsen, foto: Michael Binzer

Ny kURS SkAL FREMkALdE FREMTIdENS LEdERE Polar Seafood har iværksat et nyt, ambitiøst uddannelsesprogram, der skal øge antallet af grønlandske officerer i fiskeriflåden. Mentorer og forpligtende kontrakter er blandt de metoder, der tages i brug.

Alle er enige om, at fiskeriet ikke alene er Grønlands nuværende hovederhverv, men at det også vil være det i mange år fremover.

Derfor er det nødvendigt, at så mange som muligt uddannes til at varetage fremtidens ledelsesopgaver på alle niveauer. Ikke mindst på de havgående trawlere. Disse fartøjer er hver især store, teknologisk avancerede virksomheder, der kræver ledelse på højt niveau.

Ansvaret for mandskab, fartøj og effektiv drift er stort, og derfor stilles der betydelige krav til de mennesker, der året rundt skal præstere de resultater, som ikke bare det enkelte rederi men hele samfundet er afhængige af.

Det er i dette lys, Polar Seafoods nye initiativ skal ses.

– For det første kan vi se frem til et generationsskifte blandt vores dygtige stab af officerer, fortæller Polar Seafoods bestyrelsesformand Henrik Leth.

– For det andet har det i mange år været svært at rekruttere grønlandske kandidater til disse højt betroede stillinger.

Denne udvikling skal vi have vendt, og det vil vi gøre en aktiv indsats for. Der bliver tale om kandidater fra egne rækker, som håndplukkes til en videreuddannelse, som vi designer i tæt samarbejde med Imarsiornermik Ilinniarfik (Skipperskolen). Efter at den igen er flyttet til Nuuk, er det blevet langt lettere at motivere egnede talenter til at gennemføre en maritim lederuddannelse.

MENTORER OG FORPLIGTENdE kONTRAkTER SkAL SIkRE, AT ALLE GENNEMFØRER – Netop gennemførelse er et kardinalpunkt, fortsætter Henrik Leth.

18

– Alt for ofte har vi i Grønland set unge mennesker påbegynde en videregående uddannelse, som de springer fra igen. Derfor sætter vi meget ind for at udvælge de kandidater, der både har evne og vilje til at klare kravene. Rekrutteringen er sket efter nøje udvælgelseskriterier. I første omgang udpegede vi et antal unge fiskere, der havde vist disse egenskaber.

Efterfølgende blev der på hovedkontoret i Nuuk afholdt individuelle samtaler med 20 unge i alderen 20-35 år, hvoraf vi udvalgte otte til at indgå i Polar Seafoods uddannelsesprogram for 2016.

Men programmet vil naturligvis fortsætte, så flere får chancen i de nærmeste år.

Det drejer sig om alle officersposter og ledende stillinger i rederiet. Ikke bare om bord, men også på landanlæg. I første omgang sigter vi efter skippere, maskinmestre, fabrikschefer på skibene og trawlbaser, men på sigt vil programmet også udvides til at omfatte øvrige lederstillinger rundt omkring i koncernen.

Afhængig af de konkrete funktioner tilrettelægges målrettede forløb, der vil blive fulgt tæt op af Polar Seafoods nedsatte arbejdsgruppe, der består af flådechef Jørgen Fossheim, kvalitetschef Karin Simonsen, skipper Kristen Højgaard, fiskerikonsulent Jens Peder Kleist og bemandingsansvarlig for Grønland Kuluk Egede. Dertil kommer, at hver kandidat bliver tilknyttet et erfaren mentor, der får det daglige ansvar for oplæring og opfølgning.

På den måde tilbyder vi et forløb fyldt med spændende udfordringer både fagligt og menneskeligt. Vi vil simpelthen gøre det attraktivt at uddanne sig til ansvarsfulde stillinger hos os. Stillinger med fremtid i, slutter Henrik Leth.

UNA BUSINESS · 1 · 2016

OMHyGGELIG UdVÆLGELSE AF kANdIdATER Første trin blev taget fornylig, da de otte kandidater var samlet i Ilulissat til en grundig gennemgang af forløbet. Formålet var at få rystet gruppen sammen samt at få afstemt forventningerne og tydeliggjort de krav, der stilles. Men reelt er det et år siden, at man gik i gang med at tilrettelægge det nye uddannelsesprogram. De eksterne konsulenter Michael Binzer og Inaluk Brandt har sammen med Polar Seafoods bestyrelse, skippere og andre nøglepersoner afdækket, på hvilke områder virksomheden ønsker at prioritere indsatsen.

– At blive skibsofficer er en lang, videregående uddannelse, der stiller store faglige og mentale krav, fortæller Michael Binzer.

– Ønsket om at motivere landets egne unge til at tage disse uddannelser har trængt sig mere og mere på i mange år, men forsøgene har hidtil været med begrænset udbytte. Derfor har vi valgt en ny model, som vi tror på vil give gode resultater.

– For det første har vi været meget grundige i udvælgelsen af egnede kandidater.

For det andet satser vi på en mentorordning, hvor en erfaren mentor på hvert fartøj har det faglige og menneskelige ansvar for kandidaten. Dertil kommer indgåelsen af gensidigt forpligtende kontrakter, der klart definerer de forventninger, vi har til hinanden. Disse ting er efter min mening en god kombination, der supplerer de øvrige elementer i programmet. Selv om der er tale om uddannelser i vores eget regi, er de tilrettelagt i et nært samarbejde med Imarsiornermik Ilinniarfik. Det er en fornøjelse at opleve

– Vi vil gøre det attraktivt for grønlandske talenter at uddanne sig til ansvarsfulde stillinger, siger Polar Seafoods bestyrelsesformand Henrik Leth.

skolens kompetencer og engagement, hvilket i høj grad er med til at øge vores tillid til konceptets styrke, slutter Michael Binzer.

Det bliver spændende at følge Polar Seafoods uddannelsesprogram i de kommende år, så nye ansigter kan forventes at dukke op på den grønlandske fiskeriflådes kommandobroer og på andre lederposter i fiskeriet. UB

Ukiuni 30-ini nunarsuarmi aalisagaqarfiginnerpaami 30 år i verdens bedste fiskeområde UNA BUSINESS · 1 · 2016

19

NEWS By: Finn Jørn Jakobsen, Photo: Michael Binzer

NEw COURSE wILL ELICIT FUTURE LEAdERS Polar Seafood have implemented a new and ambitious education program, which will boost the number of Greenlandic officers in the fishing vessels. Mentors and binding contracts are among the methods that will be used.

Everyone agrees on the fact that the fishing industry is not only the most important industry in Greenland, but will also be the main industry in the future.

Therefore, it is necessary to educate as many as possible in handling the management tasks at all levels. Not the least, on the seagoing trawlers. These vessels are big, technologically advanced businesses that demands high-level of leadership. The responsibility for the crew, vessel and effective running is a big and considerable job. The demands are therefore given to the people, who have to show results all year around. Not only the individual shipping company but the entire society depends on it. It is in this light, Polar Seafoods new initiative should be seen.

– First, we can look forward to a generational change among our talented staff 20

of officers, says Polar Seafoods chairman Henrik Leth.

– Secondly it has in many years, been difficult to recruit Greenlandic candidates for these highly trusted positions. We will turn this development and make active efforts. There will be candidates from our own ranks, who are hand-picked for further education which we design in close cooperation with Imarsiornermik Ilinniarfik (skipper school). After the school moved to Nuuk, it has become much easier to motivate suitable candidates, to carry out a maritime management training.

MENTORS ANd BINdING CONTRACTS TO ENSURE THAT EVERyONE COMPLETES – Completing the training is a crucial point, continues Henrik Leth.

– Too often have we seen young people in Greenland, who start on a higher education but drop out again. Therefore we UNA BUSINESS · 1 · 2016

put a lot effort in selecting candidates, who both have ability and willingness to meet the requirements. The recruitment take place after a strict selection criteria. Initially we selected a number of fishermen who have shown these qualities. Subsequently, individual interviews were held with 20 young people aged 20-35 years, of which we selected eight to engage in Polar Seafoods education program for 2016. But the program will of course continue, so that more people will get the chance in the next few years.

These are all officer posts and senior positions in the company. Not just on board but also on land plants. Initially we aim skippers, engineers, factory managers on ships and trawler bases, but eventually the program will also be extended to other leadership positions around the group.

Depending on the specific functions, targeted processes will be organized and

– We will make it attractive for Greenlandic talents to train for positions of responsibility, says Polar Seafoods Chairman Henrik Leth.

be followed closely by Polar Seafoods workgroup, consisting of naval chief Jørgen Fossheim, quality manager Karin Simonsen, skipper Kristen Højgaard, fishing consultant Jens Peder Kleist and staff responsible for Greenland, Kuluk Egede. In addition, each candidate will be assigned an experienced mentor who will have the daily responsibility for training and follow-up.

This way, we offer a course filled with exciting challenges, both professionally and personally. We will simply make it attractive to train for positions of responsibility with us. Posts with a future, concludes Henrik Leth

CAREFUL SELECTION OF CANdIdATES The first step was taken recently, when the eight candidates gathered in Ilulissat for a thorough review of the process.

The aim was to come up with a group and align expectations and clarify the

requirements. But in reality it is a year ago that we began to organize the new training program. The external consultants Michael Binzer and Inaluk Brandt, identified along with Polar Seafoods board of skippers and other key personnel, the areas in which the company wants to prioritize the effort.

– Becoming a ship officer is a long higher education effort, which makes great professional and mental demands, says Michael Binzer.

– The desire to motivate young people to take these programs, have penetrated more and more in many years, but the attempts have so far been with limited yield. Therefore we have chosen a new model, which we believe will produce good results. First, we have been very careful in the selection of suitable candidates. Secondly, we focus on a mentoring scheme where an experienced mentor to each vessel has UNA BUSINESS · 1 · 2016

the professional and human responsibility for the candidate. In addition, the conclusion of mutually binding contracts that clearly define the expectations we have for one another. These things are in my opinion a good combination that complements the other elements of the program. Even though the education is in our own auspices, it is organized in close cooperation with Imarsiornermik Ilinniarfik. It is a pleasure to experience the school’s skills and dedication, which greatly helps to increase our confidence in the strength of the concept, concludes Michael Binzer.

It will be interesting to follow Polar Seafoods training program in the coming years, as new faces are likely to show up on the Greenland fishing fleet command bridges and other leadership positions in the fishery. UB

21

Una Businessimi takornariaqarneq sammivarput, quppernerullu tulliani takornarialerinermi ilinniartup Qalasersuaq kujallermut takornariartitsinera pillugu atuarit.

I dette nummer har vi turisme som tema. Her kan du i den f酶rste artikel, l忙se om en ung piges praktikoplevelser som turistguide i Sydpolen.

In this issue we have tourism as a theme. Therefore, read from the next chapter about this young girls experiences from her internship at south pole.

22

UNA BUSINESS 路 1 路 2016

UNA BUSINESS 路 1 路 2016

23

SAMMISAQ: TAKORNARIAQARNEQ Allattoq: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN · Asseq: Malena Martens

ISARUkITSUT AkORNANNI TAkORNARIALERINEQ NUANNERSOQ Kalaallit Nunaaniit angerlarsimaffik nalunngilluagaq qimallugu takornariartaassuarmi Framimi nuna ilisimanngisaq takornarniuullugu qanoq ippa?

Inuusuttup Malena Martensip praktikkernini pillugu oqaluttuarpoq.

Malena Martens Qaqortumi service økonomut takornarialerinermi ilinniartuuvoq, januaarimilu Qalasersuaq kujallermukarluni takornariartitsisutut sulilluni misiliivoq. Campus Kujallermi takornarialerinermik sammisumik ilinniarfimmi inuusuttut allat qulit assigalugit ilinniartuuvoq. Ilinniartitsisuat siornatigut takornariartaassuarmi Framimi sulisimavoq.

– Oqaluttuarnerani pileritsappunga qin-

nuteqaramalu qujanartumik tigutillunga.

Argentinamut timmisartoriarlunga umiarsuarmut ikivunga, Amerikkallu kujataa sinersorlugu ulluni marlunni Qalasersuaq kujallermukarluta, Malena Martens oqarpoq. Taanna Nuummiit Qaqortumut ilinniariarluni nuunnikuuvoq, ilinniakkanilu naammassingajalerlugu.

PINNGORTITARSUAQ TUPINNARTOQ Qalasersuaq kujalleq Kalaallit Nunaata pinngortitaanut eqqaanarsinnaagaluartoq taamaattoq uumasut naapitassaasartut assigiinngillat.

– Ullut tamaasa uumasut nunatsinni takuneqarsinnaanngitsut takusarpagut.

Delfinit, isarukitsut soorlu eqqaamanerpaavakka. Pinngortitarsuup kusanartup tupinnarnera puigorneq ajorpara, Malena Martens oqaluttuarpoq. Taakku ulluni aqqaneq marlunnik Qalasersuaq Kujallermiinneq misigaat, tupermilu aamma sinissimallutik.

– Nunamut nutaarluinnarmut takornariartitsineq unamminarsinnaavoq, takornarissammi aperippata akissutissatit nalunngittariaqarpatit. Tungaanullu nuna pillugu atuaqattaarsimavugut, taamaattumik takornarialerisuuniaraanni takutitsilluarsinnaaneq tunniusimanerlu pingaaruteqartorujussuupput, Malena Martens siunnersuivoq. UB

Malena Martens UKIUT: 22 ILINNIAGAQ: Service økonom speciale i turisme SIUNISSAMI ANGUNIAGAQ: – Nunarsuaq alangarusuppara suliaqarlunga, inunnik naapitaqarneq nutaanik nuannarisorujussuuara unammillernartunillu ujartuinissaq pissarsiaqaataasinnaasunik aamma angorusuppara.

Piffissanngoriarpat nunatsinni takornariaqarnermut siuarsaanissaq aamma soqutigaara.

24

UNA BUSINESS · 1 · 2016

Start af ny forretning?

Huskøb?

Virksomhedsoverdragelse?

Generationsskifte?

Selskabsetablering?

Vi hjælper dig med at komme godt fra start

Nuna Advokater Qullilerfik 2, 6.

Postboks 59 3900 Nuuk, Greenland Tlf: (+299) 32 13 70 email: email@nuna-law.gl www.nuna-law.gl

ONE-STOP-SHOPPING Livsvigtige forsyninger tiL dig overaLt i verden tiL rette tid og sted. hurtigt, sikkert og nemt!

Spar tid og penge Alle daglige samt specielle leverancer bliver leveret af en dedikeret partner. Tids- og omkostningsbesparende ”one-stopshopping-services” gør jeres forretningsgang hurtig, nem og sikker. Du har kun brug for én leverandør. Kontakt os på telefon +45 9632 1900 eller email til info@arcticimport.dk i dag – og vi hjælper dig med det samme.

Piffissamik aningaanillu sipaarit Nioqqutissat ulluinnarni atortakkat immikkuullaarissulluunniit tikisinneqartartut suleqammit tunniusimasumik pajugutigineqartarput. Piffissamik aningaasartuutinillu sipaarutaasinnaasunik “one-stop-shopping-sullissineq” suliffeqarfissinnik ingerlatsineq sukkatsisassavaa, oqilisassavaa isumannaallisarlugulu. Pisiortorfik ataasiinnaq pisariaqartippat. Oqarasuaatikkut +45 9632 1900 imaluunniit emailikkut info@arcticimport.dk ullumikkut attavigisigut - erngertumik ikiussavatsigit.

UNA BUSINESS · 1 · 2016

- Hurtigt, Sikkert og Nemt! -

25

TEMA: TURISME Allattoq: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN · Assit: Malena Martens

SPÆNdENdE TURISME BLANdT PINGVINER Hvordan er det at forlade sine vante omgivelser i Grønland, og arbejde som turistguide i det store krydstogtskib Fram? Den unge Malena Martens, fortæller om sit praktikophold.

Malena Martens læser til service økonom i Qaqortoq, med speciale i turisme.

I Januar måned arbejdede hun som turistguide i sydpolen. Hun læser sammen med 10 andre unge i Campus Kujalleq, hvor uddannelsen har fokus på turisme.

Læreren har før i tiden, arbejdet i krydstogtskibet Fram.

– Jeg fik lyst til at prøve det da vores lærer fortalte om det, og heldigvis blev jeg godkendt da jeg søgte om det. Jeg fløj først til Argentina og gik ombord på skibet, derefter sejlede vi til Sydpolen langs Sydamerika, i to dage, fortæller Malena Martens. Hun flyttede fra Nuuk til Qaqortoq for at læse og er nu snart færdig med sin uddannelse.

FORUNdERLIG NATUR Selvom naturen i sydpolen kan minde om den grønlandske natur, er der dog nogle dyr man ikke møder i Grønland.

– Hverdag ser vi dyr man ikke kan møde i Grønland. Delfiner og pingviner er dem jeg kan huske allermest. Jeg glemmer aldrig den smukke og utrolige natur, fortæller Malena Martens. De oplevede sydpolen i 12 dage og sov b.la. i et telt.

– At være turistguide i et fremmed sted, kan være udfordrende, da man skal have et svar til turisternes spørgsmål. Vi læste meget om stedet før vi tog afsted, da det er meget vigtigt at yde sit bedste, siger Malena Martens. UB

26

Malena Martens ALDER 22 UDDANNELSE Service økonom speciale i turisme FREMTIDSVISION – Jeg vil gerne rejse verden rundt og arbejde.

Jeg elsker at møde nye mennesker og jeg vil søge efter udfordringer, som man kan lære noget af. Når tiden er inde, er jeg også interesseret i at være med til at fremme turismen i Grønland.

UNA BUSINESS · 1 · 2016

THEME: TOURISM Af: MAREN-LOUISE P. KRISTENSEN

EXCITING TOURISM AMONG PINGUINS How is it to leave your known environment in Greenland and work as a tourist guide in the large cruise ship, Fram? The young girl, Malena Martens tells us about her internship.

Malena Martens studies to an AP degree in tourism in Qaqortoq. In January, she worked as a tourist guide in Southpole. She studies with ten other young students in Campus Kujalleq, where the education has focus on tourism. Their teacher used to work in the Fram cruise ship.

– I wanted to try it when our teacher told us about it, and luckily i got accepted when i applied for the job. First i flew to Argentina and then i got onboard the ship. We sailed along South America in two days, says Malena Martens. She moved from Nuuk to Qaqortoq to study, and is soon to be finished with her education.

SULIFFEQARFIIT NITTARSAATIGUK REKLAMER DIN VIRKSOMHED BRAND YOUR COMPANY

AMAzING NATURE Even though the nature in Southpole can look similar to the greenlandic nature, there is still some animals that you cannot meet in Greenland.

– Everyday we see animals which do not excist in Greenland. Dolphins and pinguins are the ones i remember the most. I will never forget the beautiful and amazing nature, says Malena Martens.

The experienced South Pole in twelwe days and slept in a tent sometimes.

– Being a tourist guide in a foreign place can be challenging, because you have to know the answers to the questions the tourists ask. We read a lot about the place before the trip, because it is very important to do your best, says Malena Martens. UB UNA BUSINESS · 1 · 2016

UNA BUSINESS Mail: info@anuuna.gl www.anuuna.gl

Malena Martens AGE 22 EDUCATION AP degree in tourism FUTURE GOALS – I want to travel the world and work. I love to meet new people and i want to search for challenges that i can learn from. I am also interested in promoting the tourism in Greenland, when the time is right.

27

SAMMISAQ: TAKORNARIAQARNEQ Allattut: Ulla Lynge & Stine Selma Andersen

COLOURFUL NUUk MISISSUATAARUk Kalaallit Nunaata illoqarfiisa pingaarnersaat nunap kulturikkut ingerlatsinerani qitiuvoq nutaaliaasoq, pinngortitamik minguitsumik alutornartumillu avatangiisilik.

ILLOQARFIIT PINGAARNERSAAT PISSANGANARTULIk Silaannaap minguitsup aamma isikkiviit alutornarluinnartut saniatigut Nuuk illoqarfissuartut nutaaliaasutut assigiinngitsorpassuarnik tunniussassaqarpoq.

Pitsassuarnik katersugaasiveqarpoq, soorlu Nunatta Katersugaasivia, oqaluttuarisaanermik ukiunik 4,500-nik pisoqaassusilimmmik nunarsuarmi umiat pisoqaanersaannik aamma timinik paniinnarnikunik kusanartumik peqqissaarussamillu saqqummersitaqartoq.

Nuuk kusanartuliornikkut-, nipilersornikkut aamma isiginnaartitsinikkut takutitsisarfeqarpoq, kulturikkut illorsuaq Katuaq tamatumani qitiulluni, taassumalu saava arsarnertut qitittutut isikkoqartutullusooq qisummik qallerneqarsimavoq.

Nuummi eqqumiitsulianik saqqummersitsivimmi alutornarluinnartunik oqaluttuarisaanermut ilaasunik kalaallit eqqumiitsuliaannik katersanik saqqummersitaqarpoq, nutaaliaasunik aammalu nalitsinni pisunik kalaallinit kusanartuliortartunit nutaanit aammalu misilittagaqarluartunit saqqummersitanik akuneqarsimallutik.

Nuuk aamma neriniartarfinnik arlariinnik qinigissaqarfiuvoq, aalisakkat neqillu nutaat atorlugit nunarsuarmi tamarmi

28

nerisassioriaatsit isumassarsiorfigalugit atorluaaffiusunik. Ileqqutoqqat malillugit kaffillertarneq – nalliuttorsiutiginnilluni pisartoq – kaffinik kaaginillu pingaartitsinermik pilersitsisimavoq.

Nuuk Centeri Kalaallit Nunaanni illup iluani pisiniarfissuit siullersaat illoqar-

fiussaaq – aamma illoqarfiup qeqqaniikkaluaraanniluunniit. Nuup Kangerluani puigunaatsorsiffiusumik angalaarnermut Nuup umiarsualivia aallaaviuvoq – Kalaallit Nunaanni pinngortitami ornigassat tikinneqarsinnaasut kusanarnerpaartaasa ilaat.

Nuup Kangerlua takusassarsiornissamut, pisuttuarluni angalaarnissamut tupinnaannartumut, aalisarnissamut nuannerluinnartumut, qajartornermut, arfernik takornariarnermut, piniarnermut aamma pinngortitamik misissuinissamut isaavigissavat, soorlu arferit, puisit, nattorallit, terianniat aamma tuttut!

Kalaallit Nunaata sermersuanit iigartartumit kangerluup ilorpiaani sikunik ulikkaartumiit qeqertarpassuarnut ikkarlippassuarnullu, aamma kangerluup imavissuarmut naapiffianut.

fiit pingaarnersaanni niuernikkut pingaarutilimmik inissisimavoq. Illorsuup niuertarfiini alutornarluinnartunik nunarsuarmit tamarmit tunisassianik aamma nunaqavissut ilusilersugaannik, Kalaallit Nunaata kulturianik immikkuullarissumik isumassarsiorfiusumik, akuleriiaanik qinigassaqarfiupput.

IMAQ, NUNA AAMMA QAQQAT Nuummut tikeraarneq Pinngortitarsuarmik qanimut ataqatigiinnermik misigif-

UNA BUSINESS · 1 · 2016

TAMAANGA ANGALAGIT Kalaallit Nunaata illoqarfiisa pingaarnersaat timmisartukkut tikittariaannaavat. Toqqaannartumik Reykjavikimit nalunaaquttap akunneri pingasuinnaat atorneqarsinnaapput, imaluunniit Danmarkimiit Kangerlussuup aqqusaarlugu tikinneqarsinnaalluni.

ColourfulNuuk.com UB

EXPLORE

COLOURFUL NUUK

CAPITAL

PEOPLE

CULTURE

UNA BUSINESS 路 1 路 2016

NATURE 29

airgreenland.gl

Der er et begr忙nset antal billetter Priserne er inkl. skatter og afgifter

30

Vi bringer det bedste frem

UNA BUSINESS 路 1 路 2016

TEMA: TOURISME Af: Ulla Lynge & Stine Selma Andersen

UdFORSk COLOURFUL NUUk Grønlands hovedstad er et moderne centrum for landets kulturelle liv indrammet af uspoleret og bjergtagende natur.

FARVERIG HOVEdSTAd Udover den klare luft og de smukke udsigter tilbyder Nuuk de bedste aspekter af en moderne metropol. Der er gode museer som Grønlands National Museum, der udstiller 4,500 års historie i smukke detaljer med verdens ældste skindbåd og mumier.

Nuuk har en levende kunst-, musik- og teater-scene, hvor centrum er kulturhuset Katuaq, hvis store træfacade ligner et dansende tæppe af nordlys.

Nuuk Kunstmuseum viser en imponerende samling af historisk grønlandsk kunst som kombineres med moderne og nutidige udstillinger af både veletablerede og nye grønlandske kunstnere.

Nuuk er også hjemsted for en bred række af restauranter med inspiration fra hele verden som udnytter friskfanget

Nalunngiliuk..

Kalaallit oqaasii eskimo oqaasianneersuusut, oqaatsillu iluani naggueqartarnera uiguuterpassuaqarsinnaanera naaneqarneralu ilisarnaatigisarlugu. Paasisaqarfik: greenland.com

Nuuk Centeret er, som det første shopping-center i Grønland, blevet en hjørnesten i hovedstadens detailhandel.

Dets butikker tilbyder et enestående mix af internationale brands og lokale designs inspireret af Grønlands unikke inuit-kultur.

Godthåbfjorden er din port til sightseeing og utrolige vandreture, fantastisk fiskeri, kajaksejlads, hvalsafari, jagt og naturspotting, som eksempelvis hvaler, sæler, ørne, ræve og rensdyr!

Godthåbsfjorden er en af de største fjorde i verden og tilbyder en bred vifte af oplevelser; fra det isfyldte inderste, hvor isskosser brækker af Grønlands indlandsis til de mange øer og skær, hvor fjorden møder det åbne hav.

HAV, LANd OG BJERGE

REJS dERTIL

fisk og kød. Traditionen kaffemik – et fejringsevent – har fostret en forkærlighed for kaffe og kager.

Som besøgende i Nuuk vil man føle en tæt samhørighed med Moder Natur – selv fra midten af byen.

Nuuk havn er udgangspunktet for uforglemmelige ture på Godthåbsfjorden – en af Grønlands smukkest og tilgængelige naturattraktioner.

Grønlands hovedstad er nemt inden for rækkevidde fra luften. Rejs fra Reykjavik til Nuuk på 3 timer eller med de ordinære fly fra Danmark via Kangerlussuaq.

ColourfulNuuk.com UB

Vidste du at..

Grønlandsk hører til den eskimoiske sprogstamme, som blandt andet er kendetegnet ved, at man danner ord ved en stamme, et eller flere tilhæng og en endelse. Kilde: greenland.com

Do you know that..

Greenlandic language belongs to the Eskimo family of languages. It is a ’polysynthetic’ language, which means that words are formed with a root, one or more affixes and a suffix. Source: greenland.com

UNA BUSINESS · 1 · 2016

31

THEME: TOURISM By: Ulla Lynge & Stine Selma Andersen

EXPLORE COLOURFUL NUUk Greenland’s capital is the centre of the country’s cultural life that also enjoys breath-taking natural surroundings.

COLOURFUL CAPITAL As well as its clear fresh air and stun¬ning views, Nuuk offers the best aspects of a modern capital city. It has great museums, like the National Museum of Greenland, which tells 4,500 years of history in stunning details and features the world’s oldest skin boat and real-life mummies.

Nuuk has a vibrant art, music and theatre scene — much in thanks to the Katuaq cultural centre, whose immense wooden facade is designed to look like a dancing blanket of northern lights.

Also the Nuuk Art Museum can showcase an impressive collection of historical Greenlandic art as well as modern and contemporary exhibitions by both well-established and upcoming Greenlandic artists.

Also Nuuk is home to a wide range of restau¬rants with cuisine from all around the world, which takes advantage of Greenland’s fresh locally caught fish and meat. The tradition of »kaffemik«- a celebration event - has nurtured a love for coffee and cakes.

32

The Nuuk Centre is the first indoor shopping centre in Greenland and has become a corner¬stone of the capital’s retail. Its shops sell an exclusive mix of international brands and local designs drawn from Greenland’s unique Inuit culture.

way not only to sightseeing, but also to in¬credible hikes, fantastic fishing, kayaking, whale watching, hunting, and intense nature spotting, like whales, seals, arctic foxes, eagles or rein¬deer!

Nuup Kangerlua is on of the largest fjords in the world and offers an array of sights; from its ice-choked inner reaches where bergs calve off the immense Green¬land ice sheet, to its dozens of islands and skerries where the fjord meets the open ocean.

GET THERE

SEA, LANd ANd MOUNTAINS Visitors to Nuuk never fail to feel a con¬nection with Mother Nature, even from the centre of the city. Nuuk harbour is the starting point for unforgettable trips on Nuup Kangerlua fjord — one of Green¬land’s most beautiful (and most accessible) natural attractions.

Nuup Kangerlua fjord is your gate-

UNA BUSINESS · 1 · 2016

Greenland’s capital is within easy to reach by air. Travel from Reykjavík to Nuuk in just three hours or with the regular flights from Denmark connecting through Kangerlussuaq.

ColourfulNuuk.com UB

TASERALIK

SISIMIUT CULTURAL CENTRE

EXHIBITIONS THEATRE CONCERTS CINEMA CONFERENCES CAFÈ

Nalunnguarfimmut 7 3911 Sisimiut Tel.: +299 86 28 00 info@taseralik.gl www.taseralik.gl FB: Taseralik - Sisimiut Cultural Centre #taseralik

imeq

uceret i Grønland tunisassiaq Prod de Kalaallit Nunaanni Importbegrænsen killiqartsitsisoq gt nli ve Eqqussuinissamik ljø Mi q qusiinngitso Avatangiitsimut ajo soq Naturligt Pinngortsitameer ndt Peqqinnartoq Su st llig Bi aq pa er Akikinn

airgreenland.gl

Der er et begrænset antal billetter Priserne er inkl. skatter og afgifter

Vi bringer det bedste frem UNA BUSINESS · 1 · 2016

33

SAMMISAQ: TAKORNARIAQARNEQ Allattoq: Maren-Louise P. Kristensen · Asseq: Kunuk Brøns

Sanaluttartutut ingerlalluartoq ilisaritillugu

»SANALUkkAkkA PIUMANEQARNERI TULLUUSIMAARUTIGISARPARA«

K

ristian Fly 39-inik ukioqarpoq Ilulissanilu takornariaqarfissuarmi ukioq kaajallallugu sanalunnermik inuussutissarsiuteqarpoq. Ukiut 19-it matuma siorna sanalunneq inuuniutigilerpaa, aallartikkamili nuannariinnarlugu aallartippoq.

– Feeriarnerma nalaani ataataga sanaluttartoq sanalukkiartoq ilagaara. Tassani sanalunneq misileqqaarpara, naluaraluunniit tunineqarsinnaasut imaluunniit inuussutissarsiutigineqarsinnaasut.

– Aasaq taanna sanalullattaarnerma nalaani takornarialerisoq iserpoq pisiumalluni. Akimik taasigama amerlasuunik pisiumalluni inniminniivoq, taamanili ulapilerpunga, Kristian Fly oqarpoq, tassanngaanniilli eqqumiitsuliornerup silaarsuaanut pulavoq.

AALISARTUUNEQ MISILIkkUSUTTARALUARPAA Ilulissat aalisartoqarfissuuvoq takornariaqarfissuullunilu, eqqumiitsuliortorlu umiatsiaaraqarlunilu qimmeqarami aalisartuuneq piniartuunerluunniit misilikkusuttaraluarpaa. Ukiorli kaajallavillugu sanaluttarami piffissaqanngilaq.

– Aallartinneq oqimaassinnaavoq.

Inuussutissarsiutiginiaraanni pimoorutivittariaqarami. Ilikkarnikuuarali qaqugukkut suna suliarissanerlugu, ukioq kaajallallugu pisiniarfinnit takornarissanut tuniniaasartunit inniminniisoqartuartarpoq namminerlu saqqummersitsissagaangama aamma ulapputigisarlugit.

Sanalukkakka uninnganngisaannarput, tamarmimmi tunisaramik.

Taamaattumik saqqummersitsissamaaleraangama toqqortertariaqartarpakka.

34

SANALUTTAGAI PIUMANEQARLUARPUT Kristian Flyp ukkusissat, saarngit, qisuit, qilalukkat tuugaavi tuttup nassui sølvillu annikitsumik eqqumiitsuliarisarpai.

Takornarissallu sunik piserusuttarnersut ilisimalluarpai.

– Danmarkimeersut tupilaat pisiarerusunnerusarpaat, amerikkarmiullu ukkusissaanerusut. Aamma peqqutaaqataanerpaavoq saarngit nunanut allanut eqquteqqusaajunnaarmata taakku tunissallugit appariarnikuuneri tamannalu uggornarpoq.

Kristian Fly eqqumiitsuliortutut ilisimaneqarlualereeraluarluni saqqummersitsisarnissi pisariaqartippaa, taamaattumillu nuliani Larsina Fly assigiinngitsunik sanaloqatigalugu ikiortigisarariaqartarpaa. Saqqummersitsiffiginikuusai amerlaqaat, annerpaappulli Londonimi Parisimilu saqqummersitsinikuuneri.

UkIUMUT kAAVIIAARTITAT Kalaallit Nunaanni eqqumiitsuliortutut inuuniuteqarneq assigiinngitsorujussuarnik isertitsissutaasarpoq. Ilaasa saniatigooralugu inuuniutigisinnaasarpaat ilaalli tamakkiisumik.

– Ulapilluaraangama 500-700 tusind koruunit ukiumut isertissinnaasarpakka affaatali missaanut sanalunnermut atortunut atortarpagut, eqqumiitsuliortoq nassuiaavoq. Taassuma qatanngutai marluk eqqumiitsuliortuunngillat, ataataali angaavilu sanaluttartuusut oqaluttuaralugu.

– Eqqumiitsuliortutut taama ingerlalluarlunga sanalukkama nuannarineqartigineri paasigaangakku assut tulluusimaarutigisarpara, taamaattumik inuuniutigiunnaarnissaa takorloorsinnaanngilara, Kristian Fly naggasiivoq. UB UNA BUSINESS · 1 · 2016

Kristian Fly Kalaallit Nunaanni kusanarluinnartunik sanaluttartutut ilisimaneqarpoq. Sisamanut ataataasoq, nuliaminut uiusoq, sanalunnermik inuussutissarsiutilik uani naapiguk.

UNA BUSINESS 路 1 路 2016

35

TEMA: TURISME Af: Maren-Louise P. Kristensen · Asseq: Kunuk Brøns

Portræt af husflidskunstneren

»JEG ER STOLT OVER AT MINE VÆRkER ER POPULÆRE«

K

ristian Fly er 39 år og lever af at lave husflid hele året rundt i sin hjemby, og turist attraktiv by, Ilulissat. Han kastede sig ud i at lave det for 19 år siden, men prøvede det for sjovt.

– Min far er en husflidskunstner og jeg tog med ham for at prøve at lave husflid under en sommerferie. Jeg vidste slet ikke at det kan sælges eller blive til en forretning. Den sommer var jeg meget på værkstedet og lave husflid, da en butiksejer for turister kom ind og ville købe. Jeg gav ham en indkøbspris og han bestilte rigtig mange af dem og siden begyndte jeg at have travlt, siger Kristian Fly, der siden hen kom ind i den kunstneriske verden.

TÆNkER PÅ AT PRØVE FISkERERHVERVET, MEN..

Byen Ilulissat er den store fiskeri- og turistby. Husflidskunstneren har en båd og slædehunde og tænker på at ville prøve at være fisker eller fanger, men har ikke tid da han har travlt med sine husflid hele året rundt.

– At starte sit eget kan være hårdt. Det er vigtigt at tage sin forretning for alvor.

Jeg har heldigvis lært hvad jeg skal lave og på hvilket tidspunkt på året. Der er ordrer fra turistbutikker året rundt, hvor jeg også laver udstillingsværker. Der er aldrig en eneste af mine kunstværker jeg beholder hjemme, for de bliver hurtigt solgt. Derfor bliver jeg tit nødt til at gemme nogle når jeg skal til at have en udstilling.

36

Kristian Fly er kendt for sine flotte husflidsværker i Grønland.

Mød denne kunstner her, ægtemand og far til fire.

POPULÆRE kUNSTVÆRkER Kristian Fly laver kunst fra fedtsten, dyreknogler, træ, narhvalstænder, rensdyrgevir til sølv. Han ved hvilken type kunst og hvad turister vil have.

– Jeg ved at turister fra Danmark hellere vil have tupilakker (en figur udskåret som en tupilak) mens amerikanere vil hellere have fedtstensværker. Narhvalstænder er også blevet ulovligt at tage med ind flere steder i udlandet. Det er en af de grunde at de bliver solgt så lidt og det er meget ærgerligt.

Selvom Kristian Fly er ret kendt som en dygtig kunstner, er det et must at have en udstilling. Konen, Larsine Fly er hans assistent der hjælper med at lave forskellige figurer. Han har udstillet i flere steder, hvor de største har været i London og Paris.

OMSÆTNING OM ÅRET Der er forskel på indkomster fra en husflidskunster til en anden. Der er nogle som laver husflid ved siden af deres fast arbejde, mens andre lever af det.

– Jeg kan sælge omkring 500-700 tusind kroner om året når jeg har haft rigtig travlt, men halvdelen af det bruger vi til at købe udstyr og materialer, forklarer kunstneren. Hans to søskende er ikke kunstnere, men fortæller at deres far og onkler er husflidskunstnere.

– Jeg er ret stolt over at vide at mine husflid er populære, så derfor kan jeg ikke engang tænke på at stoppe som kunstner, slutter Kristian Fly. UB

UNA BUSINESS · 1 · 2016

THEME: TOURISME By: Maren-Louise P. Kristensen · Photo: Kunuk Brøns

Portrait of handicraft

Kristian Fly is known for his beautiful handicraft art.

Meet the artist, husband and father to four.

»IM PROUd THAT My wORk IS POPULAR«

K

ristian Fly is 39 years old and makes a living with his handicraft all year around in his home city, Ilulissat. 19 years ago he tried to make it for the first time, but it was just for fun.

– My father is a handcraft artist and I joined him to try it, during the summer holidays. I knew nothing about selling or that it could become a business. I spent a lot of time in the workshop that summer, when a tourist came in and wanted to buy art. I offered him a purchase price and he ordered a lot of them. Since then I have been very busy, says Kristian Fly.

wANT TO TRy FISHING, BUT… The city of Ilulissat is a great fishing and tourist town. The handcraft artist has a boat and sled dogs. He wanted to try to become a fisherman or a hunter, but he is to busy making handcraft all year around.

– Starting your own business can be tough. It is important to take your business seriously. I have fortunately learned what to do and in which time of the year.

There are orders from tourist shops all year around, and I also make exhibition crafts. There is never one single piece of art that I keep for myself, because I sell them right away. That is why I have to put some aside, when I am about to have an exhibition.

UNA BUSINESS · 1 · 2016

37

POPULAR ART Kristian Fly makes art of soapstone, animal bones, tree, narwhale teeth, reindeer antlers and silver. He knows which type of art the tourists want.

– I know that tourists from Denmark like tupilaks, while Americans want soapstone art. Narwhale teeth have also become illegal to import to a several countries. It is one of the reasons why we sell so little and it is very unfortunate.

Although Kristian Fly is known as a quite talented artist, having an exhibition is a must. His wife Larsine Fly is his assistant, in making various figures. He has held exhibitions in several places, the greatest places have been in London and Paris.

A yEAR’S TURNOVER There is difference between 38

the income from one handicraft art to another.

Some make handcraft alongside their regular work, while some make a living of it.

– I can earn about 500-700 thousand kroners a year, when I have been very busy, but we use half of the money on equipment and materials, the artist explains.

His two siblings are not artists, but he tells us that his father and uncles are handicraft artists.

– I am very proud my handicraft is very popular, and that is why I can’t think of quitting as an artist, says Kristian Fly. UB UNA BUSINESS · 1 · 2016

SAMMISAQ: TAKORNARIAQARNEQ Allattoq: Maren-Louise P. Kristensen · Assit: Una Business & Inuks Hostels

ARNAQ TAkORNARIALERINERMI SIUARSAANGAATSIARNIkOQ Liisi Egede Hegelund ukiuni 30-ini Kalaallit Nunaanni takornarialerinermik misilittagaqarpoq. Nunatsinni takornariartitsinermik ineriartortitsisoq kingumut qiviartipparput, sulineranilu malinnaalaarluta.

Kalaallit Nunaat 1980-ikkut qiteqqunnerani takornariaqarneq. Avataaniit tikillutik takornariartitsisut kisimik takussaapput, pinngortitaq kisiat takornariartitsissutigi-

neqartarpoq, pisortatigoortumillu takornariaqarnikkut allaffeqarfeqanngilaq.

Ukiut maanna 30-it qaangiussimalerput. Liisi Egede Hegelund illuaqqanik akunnittarfinnik ataatsimeersuarfigineqarsinnaasunik, »Inuk Hostels«-imik piginnittoq ulapikkaluaqaluni issiavoq.

Taassuma qulaani taaneqartut takornariaqarnikkut sunniuteqarfiginikuuai. Piffissamulli utilaarallarta.

Paamiut 1952. Liisi Egede

Nalunngiliuk..

Kalaallit sanalullutik eqqumiitsuliaat pinngortitami uumasunit isumassarsiaasartut kiisalu qanga upperisatoqqamit aamma aallaaveqartartut.

Paasisaqarfik: greenland.com

Hegelund inunngorpoq, tassanilu inuusuttuaranngornissi tikillugu peroriartorluni.

Angajoqqaavi suliartuupput, anaanaa ernisussiortuulluni, ataataalu iffiorfiuteqarluni iffiortuuvoq.

– Ataatap iffiorfiuteqarnerani ikiortuartarnikuuara. Danmarkimut ilinniariarama ataata niuerniaraangat ikiortarnikuuara, qallunaatut oqalussinnaanngimmat.

– Taamaattumik isumaqarpunga taamanili niuernerup

Vidste du at..

Inspirationen til grønlandsk kunst og kunsthåndværk udspringer oftest af naturen og dyrelivet samt ikke mindst af gamle dages tro på åndeverdenen.

Kilde: greenland.com

UNA BUSINESS · 1 · 2016

silarsuaanut isersimassallunga, isumaqatiginninniarnerit aamma siusissukkut ilikkagaqarfigigakkit, Liisi Egede Hegelund nassuiaavoq.

København 1976. Liisi Egede Hegelund Københavnip universitetiani eskimologimi ilinniartuuvoq. Angalatitsivik Inuk Rejser kalaallit peqatigiiffiata aallartitaat pisiniarfiutigisoq Liisi Egede Hegelundip peqataaffigaa. Atuareernerup kingorna pisiniarfittaani suliartortalerpoq, tassanngaanniillu takornariaqarneq kulturimillu nittarsaassineq iserfigilluarpaa.

Kalaallit Nunaat 1981. Liisi uini meeqqanilu Kalaallit Nunaannut uterput. 1976-imiit 1985 tungaanut pisoqarsimaqaaq. Liisip universitetimi atuarnini unitsillugu 1981-imi Ilinniarfissuarmi ilinniartitsisunngorpoq, Niuernermik ilinniarfimmi Sanaartornermik

Do you know that..

The inspiration for Greenlandic arts and crafts often originates from wildlife and the natural world and often intertwined with the traditional beliefs concerning the spirit world.

Source: greenland.com

39

Ilinniarfimmilu siunnersortitut atorfeqareerluni Sisimiuni 1985-imi Takornariaqarnermi Pisortanngorpoq.

– Inuit Kalaallit Nunaanni najugaqartut takornariaqarnikkut akuutinneqarnissaat pingaartillugu sulissuteqarsimaqaanga. Sisimiuni 1985-imi takornarialerinermi pisortanngorama nunat avannarliit killiit suleqatigiinnerat aamma soqutigisorujussuuara. Taamani nunatsinni takornariaqarneq allarluinnaavoq. Ataatsimoorussamik allaffeqarfiusumik Kalaallit Nunaanni sumiiffiit assigiinngitsut katersuuffigisaannik takornarialerisoqanngilaq, takornariartitsisullu avataaneersuukkajuttarput kulturitsinnik ilisimasaqanngitsut.

Takornariartitsisut pinngortitaq kisiat takutittarpaat. Kommunit ataani immikkoortunillu takornarissanik suliaqartunik peqatigiiffeqartiterput Kattuffeqarlutik. Ataatsimoorussamillu takornarialerisut allaffeqarnissaat siunertaralugu Namminersornerullutik Oqartussanut attuumassutilimmik takornarialerinermut allaffeqarfik »Greenland Tourism« 1994-imi pilersippara.

NERSORNEQARPOQ Liisi Egede Hegelund 1998imi Sisimiuni namminersortunngorpoq. Turisme Incoming ammarpaa, saniatigullu

pisiniarfiuteqalerluni. Taassuma saniatigut allanik suleqateqarluni unnuisarfinnik bed & breakfastimik taasanik aallartitseqataavoq. Liisi Egede Hegelundip takornariaqarnikkut siuarsaarusussuseqarneranut eqeersimaarnera suli takuneqarsinnaavoq.

Maannamullu takornarialerisunit nersorneqartarpoq. Ukiut 30-it Vestnorden Travel mart ingerlanikuuvoq, tassanilu Liisi Egede Hegelund pilersitseqataanikuuvoq, siornalu Vestnorden Travel Award 2015 pissarsiaralugu nersornaaserneqarpoq.

– Liisi Egede Hegelundip Nuummi takornariaqarnermik eqeersaaqataanera, unnuisarfinnik ataatsimiittarfinnillu piumassuseqarluni ammaanera illoqarfimmiunullu kaffisoriartarfimmik ammaanera pillugu nersornaaserparput, taama oqarpoq Vagar Lufthavimi pisortaasoq, Jàkup Sverri Kass.

voq, naak ukiut 18-it matuma siorna angalatitsiviit assigiinngitsut ilimagisimanngikkaluaraat soqutigineqassasoq.

Inuk Hostels ammarakku Kommuneqarfik Sermersooq Visitgreenlandillu illoqarfiup soqutiginarnerulernissaa anguniarlugu »Colourful Nuuk« aallarteruttoraat iluatitsissutigerujussuarpara, Liisi oqarpoq.

– Inuit annertunerusumik peqataanerunissaat angorusunnarpoq. Takornarissat maani inuit maanngaanneersuusut paasigaangamikku soqutigin-

nillutik apersuillutik aallartittarput. Qujanassagaluaqaaq illoqarfimmeersut peqataanerusinnaappata. Allamiut angalatitsiviit takornarialerisullu suleqatiginngikkutsigit takornariassaqanngilagut.

– Akissaqanngilagut, taama inuiaat takornarialerisullu ikitsigaluta angalaarluta takornariassarsiussagutta.

– Taamaattumik avataaneersut aamma pingaartupilussuuvoq suleqatiginisssaat pisariaqartippagullu, Liisi Egde Hegelund naggasiivoq. UB

kALAALLIT NUNAAT 2016 TAkORNARIARFITTUT Ukiut 30-it qaangiunnerini takornariaqarnikkut Liisi Egede Hegelundip oqaluttuarilluarsinnaavaa. Ilulissat takornariarfeqarfiunerpaasoq ilisimaneqarpoq, iluliarsuit pinngortitarlu kusanartoq takuniarneqartarmat.

– Nuuk takornariaqarfittut soqutigineqarnerulernikuu-

Custom made Language Courses: English for Greenlanders, Greenlandic for speakers of Danish and English

Oqaatsinik Pikkorissaanerit Atuisuinut Tulluarsakkat: Tuluttut Kalaallinut, Qallunaatut aamma Tuluttut Oqaasilinnut Kalaallisut

Pikkoritta Consult l pikkoritta@gmail.com l Aasiaat 40

UNA BUSINESS · 1 · 2016

TEMA: TURISME Af: Maren-Louise P. Kristensen · Fotos: Una Business

kVINdEN dER HAR GJORT EN STOR FORSkEL INdENFOR TURISMEN Liisi Egede Hegelund har 30 års erfaring i turismen i Grønland. Udvikleren af turismen i Grønland, kigger tilbage og fortæller os lidt om sit arbejde.

Turismen i Grønland i midt firserne. De eneste der beskæftiger sig med turisme er udlændinge, naturen er den eneste attraktion for turisterne og der er ingen officiel turistkontor.

Der er nu gået 30 år. Liisi Egede Hegelund er ejer af »Inuk Hostels«, som består af små hytter hvor man kan overnatte og holde konference. Hun har haft indflydelse på ovenstående indenfor turismen. Lad os kigge tilbage i tiden.

Paamiut 1952. Liisi Egede Hegelund bliver født og opvokser i Paamiut indtil teenageårene. Hendes forældre er begge arbejdere, hvor moderen er jordemoder og faderen bager og ejer af en bageri.

– Jeg hjalp altid min far i bageriet. Mens jeg var under uddannelse i Danmark, hjalp jeg min far når han skulle på indkøb, da han ikke kunne tale dansk.

Jeg tror derfor at jeg siden dengang, er kommet ind i handelsverdenen, da jeg også lærte at forhandle i en tidlig alder, forklarer Liisi Egede Hegelund.

København 1976. Liisi Egede Hegelund læser Eskimologi på Københavns Universitet. Hun er en del af Inuk Rejser

som den grønlandske forening har startet og som har en butik ved siden af. Hun arbejder i butikken efter skoletid og kommer for alvor ind på turisme og branding af kultur.

Grønland 1981. Liisi flytter tilbage til Grønland med sin mand og sine børn.

Der skete meget i årene fra 1976 til 1985. Liisi stoppede på Universitetet og blev lærer i Ilinniarfissuaq og flyttede til Sisimiut i 1985 da hun blev ansat som turistchef, efter at have været rådgiver i Niuernermik Ilinniarfik og Sanaartornermik Ilinniarfik.

– Jeg har arbejdet meget for, at bosiddende i Grønland kunne få mere indflydelse i den grønlandske turisme.

Da jeg i 1985 blev ansat som turistchef i Sisimiut, var jeg meget interesseret i de nordiske landes samarbejde. Dengang var turismen i Grønland meget anderledes end den er i dag. Der var ikke en fælles turistkontor for alle destinationer i Grønland, hvor man kunne samles og arbejde med turisme. Dem der arbejdede med turisme, var primært nogle der kom udefra og vidste ikke noget om vores kultur. De viste kun naturen. Under kommunen var der forskellige foreninger, der havde med turisme at gøre. Jeg oprettede derfor i 1994 »Greenland Tourism« under hjemmestyret, med det formål at have en fælles kontor for turismefolk.

Bliver hædret Liisi Egede Hegelund blev selvstændig i Sisimiut i 1998. Hun åbnede Turisme Incoming og drev en butik ved siden af.

Ved siden af det, åbnede hun i samarbejde med nogle andre, en bed & breakfast. Man kan stadig se at Liisi Egede Hegelund, har lyst til at være med til at fremme turismen og hun bliver hædret af turismefolk. Vestnorden Travel Mart har eksisteret i 30 år og Liisi Egede Hegelund der har været med til at skabe den, blev hædret i 2015 med Vest Norden Award.

– Vi har hædret Liisi Egede Hegelund, fordi hun har været med til at fremme turismen i Nuuk og har med gåpåmod åbnet et overnatnings- og konferencested samt en café for borgerne, siger Jàkup Sverri Kass som er direktør for Vagar Lufthavn.

Grønland som turismedestination anno 2016 Liisi Egede Hegelund kan fortælle meget om turismen efter 30 år. Ilulissat er kendt for sine mange turister, da isfjeldene og den smukke natur er store attraktioner.

– Nuuk er blevet mere interessant for turister, selvom man for 18 år siden var skeptisk fra forskellige rejsebureauers side, om hvorvidt der ville være interesse. Da jeg åbnede Inuk Hostels havde Kommuneqarfik Sermersooq og

Paranoma view to Inuk Hostels and Nuuk Fiord.

Photo:

UNA BUSINESS · 1 · 2016

41

Visitgreenland lige startet kampagnen »Colourful Nuuk«, for at gøre byen mere interessant og jeg var meget heldig omkring timingen, siger Liisi.

– Det er ønskeligt at folk skal være have mere indflydelse. Når turister møder herboende folk, er de meget interesserede og stiller spørgsmål. Det ville være godt hvis folk fra byen deltog noget mere.

Hvis vi ikke samarbejder med udenlandske rejsebureauer og turismefolk, vil der ikke komme turister. Vi har ikke råd til at komme ud og reklamere for vort land, når vi er så få mennesker og der er så få turismefolk. Derfor er det meget vigtigt at samarbejde med folk udefra, da vi har brug for det, afslutter Liisi Egede Hegelund.

Liisi Egede Hegelund as a child (in the middle) with her parents, Ane Sofie (left side) and father Tittus (right side) and her brother with their guest from Canada (in the middle), the first tourist person Liisi met in 1960’s in Paamiut, Greenland. Private foto.

Liisi Egede Hegelund has 30 years of experience in tourism in Greenland and owns five hostels in Nuuk called »Inuk Hostels«

42

UNA BUSINESS · 1 · 2016

THEME: TOURISME By: Maren-Louise P. Kristensen · Photo: Una Business & private

THE wOMAN wHO MAdE A dIFFERENCE IN TOURISM

Liisi Egede Hegelund has 30 years of experience in tourism in Greenland.

The developer of tourism, looks back and tells us about her work.

Tourism in Greenland, in the mid eighties. The only people dealing with tourism are foreigners, and nature is the only attraction for tourists and there is no official tourist office. 30 years have passed.

Liisi Egede Hegelund is the owner of »Inuk Hostels«, which consist of small cottages where you can stay overnight or hold a conference. She has had an influence on the above in tourism. Let’s look back in time.

Paamiut 1952. Liisi Egede Hegelund was born and grew up in Paamiut, until her teenage years. Her parents are both workers, her mother is a midwife and her father a baker who owns his own bakery.

– I always helped my father in the bakery. While I was getting my education in Denmark, Ii helped my father shop for his bakery, because he couldn’t speak Danish. Therefore I believe that I have entered the commercial world and learned to negotiate at an early age, says Liisi Egede Hegelund.

Copenhagen 1976. Liisi Egede Hegelund studies Eskimology at the University of Copenhagen. She is a part of Inuk Rejser (travel agency with a shop), which was started by the Greenlandic association. She works at the shop after school and gets to know tourism and branding of culture very well.

Greenland 1981. Liisi moves back to Greenland with her husband and children. A lot happened in the years from 1976 to 1985. Liisi quit her edu-

cation at the University and became a teacher at Ilinniarfissuaq (teacher training college) and moved to Sisimiut in 1985, when she was hired as director of tourism, after having been an advisor in Niuernermik Ilinniarfik (business school) and Sanaartornermik Ilinniarfik (building and constructing school) – I have worked a lot, so the residents in Greenland could have more influence in the Greenlandic tourism. When I was hired in 1985 as the director of tourism in Sisimiut, I was very interested in the Nordic countries cooperation. The tourism back then was a lot different than it is today. There was not a single tourist office for all destinations in Greenland, where you could meet and work with tourism. Those who worked with tourism, were primarily some who came from the outside and did not know anything about our culture. They only showed the nature. In the municipality, there were various associations that were linked to tourism. I therefore created in 1994 »Greenland Tourism« under home rule, with the aim to have a joint office for tourism people.

AwARdEd Liisi Egede Hegelund became independent in Sisimiut in 1998. She opened »Turisme Incoming« and operated a store on the side. She also opened a bed & breakfast, together with others. You can still sense that Liisi Egede Hegelund wants to be a part of promoting tourism, and she is honoured by tourism people.

Vestnorden Travel Mart has existed for 30 years and Liisi Egede Hegelund who have helped to create it, was awarded in 2015 with the Vest Norden Award.

– We have honored Liisi Egede Hegelund, because she has helped to promote tourism in Nuuk and has with UNA BUSINESS · 1 · 2016

gumption opened an accommodation and conference venue and a café for citizens, says Jakup Sverri Kass, director of Vagar Airport.

GREENLANd AS A TOURISM dESTINATION IN 2016 Liisi Egede Hegelund can tell a lot about the 30 years in tourism. Ilulissat is known for its many tourists, because the icebergs and the beautiful nature are major attractions.

– Nuuk has become more interesting for tourists. Although there was skeptimism 18 years ago from different travel agencies whether there would be interest.

When I opened Inuk Hostels Kommuneqarfik Sermersooq , Visit Greenland had just started the campaign »Colourful Nuuk«, to make the city more interesting and I was very lucky about the timing, says Liisi.

– It is desirable that people should give more influence. When tourists meet Greenlandic people, they are very interested and ask questions. It would be good if people from the city participated more. If we do not cooperate with foreign travel agencies and tourism, there will not be tourists. We cannot afford to get out and advertise our country, when we are so few people and so few tourism people. Therefore it is important to work with people from the outside, because we need it, says Liisi Egede Hegelund. UB

43

6 SPØRGSMÅL TIL IVIk Mød her iværksætteren og ejer af Greenland Cruises Ivik Knudsen-Ostermann, der arrangerer udflugter og kulturelle aktiviteter for kyrdstogskibe der kommer til Grønland.

1. Hvorfor blev du iværksætter eller startede din egen virksomhed?

– Jeg har siden studietiden haft egen drøm om at have egen virksomhed indenfor turisme. Inden jeg stoppede hos WOGAC havde jeg været ansvarlig for krydstogtdelen i ca. 2 år og havde lært en masse personer at kende – både i Grønland og i krydstogtverdenen. Efter noget tid blev beslutningen taget og jeg stoppede hos WOGAC, hvorefter jeg sprang ud i det og har ikke kigget tilbage siden.

2. Hvad kan din virksomhed Greenland Cruises? Greenland Cruises tilbyder udflugter, kulturelle arrangementer og mange andre services til krydstogtskibe, der kommer til Grønland fra ultimo maj til medio september. Det er lige fra byrundture i bus, byrundture på gåben, vandreture, helikopterture, ture med fly, fjordsafari, isfjeldssafari og meget andet – ja, vi hjælper endda med at arrangere besøg hos en lokal frisør osv.

GC tilbyder services fra Nanortalik i syd til Upernavik i nord. Den service gør GC attraktiv for skibene, da de så kun har en kontaktperson under deres ophold i Grønland fremfor, at de skal kontakte en ny person for hver destination de besøger. Så går jeg meget op i at bruge lokale guider til mine ture. Jeg går ikke meget op i, hvorvidt du kommer fra Grønland, Danmark, Tyskland, Polen osv. - bare du bor i Grønland og kan fortælle om, hvordan 44

det er at leve i Grønland.

Selvfølgelig ville jeg ønske, at jeg kun havde grønlandske guider, men det er bare ikke muligt lige nu. Måske en skønne dag.

3. Hvad har været den største udfordring?

– Det har været at skaffe ‘ægte’ grønlandske lokale guider. Jeg har mange ‘ægte’

grønlandske guider og dem er jeg meget glade for, men jeg kunne godt bruge flere – mange flere. Udfordringen er bare, at en del af de ansøgere, der retter henvendelse for at guide, ikke er dygtige nok til engelsk. Det er meget meget sjældent, at vi guider for danskere el. grønlændere, så man skal som et minimum være dygtig til engelsk. Det vil jeg mene har været den største udfordring.

4. Hvad har været overraskende nemt?

– At skaffe kunder. Markedet er så lille og sæsonen så kort, så det er super vigtigt, at man yder en rigtig god service – det kommer man rigtigt langt med. Når jeg

modtager en mail, så har jeg svaret indenfor 5 min. også hvis det er om natten. Krydstogtverdenen er meget lille og alle taler sammen på et eller andet tidspunkt – om det er på messer eller, når en skifter job. Jeg modtog en mail fra et nyt rederi, der kommer til Grønland i 2017 og de havde anbefalet GC fordi vi yder en god, hurtig og billig service.

Jeg er så privilegeret, at jeg kun beskæftiger mig med krydstogtturisme og derfor kan koncentrere mig 100% om det. Derfor når jeg får en henvendelse, så skal jeg ikke se i kalenderen om der er andre arrangementer i den periode, hvor skibet kommer osv.

Jeg kan hengive mig 100% til kunden og er til rådighed 24/7 365 dage om året og det sætter de stor pris på.

Når/hvis jeg har tid til det, så tilbyder jeg at sejle med krydstogtskibene som en ekstra service uden beregning for at hjælpe skibenes udflugtsafdeling. Så har de mig lige i nærheden fremfor, at de skal ringe til mig el. sende mig en mail. Det er tit, at der ingen telefonkontakt el. internet er,

UNA BUSINESS · 1 · 2016

når man er på havet. Sidste sæson sejlede jeg med ca. 6 forskellige skibe – lige fra 2 til 10 dage.

5. Hvad drømmer du om for fremtiden i forhold til dit arbejde, eller virksomhed? At kunne arbejde med turisme året rundt. Det bliver nok først en realitet, når/hvis landingsbanen i Nuuk bliver forlænget. Indtil da afventer jeg og koncentrerer mig på krydstogtturisme.

6. Har du et nyt tiltag i din virksomhed?

– Ikke p.t.

8. Har du en unik oplevelse i forhold til turister? Masser.

Nogle fra når jeg selv har guidet og har fortalte om livet i Grønland. Når gæsten kommer og siger tak for en spændende tur. Og når jeg selv har sejlet med og der bliver råbt hvaler, så alle passagerer løber ud på dækket for at se de 15 pukkelhvaler, der spiser ikke meget mere end 50 m fra skibet. At se de glade mennesker gør en stolt.

FAKTA Ivik Knudsen-Ostermann 40 år, født i Sisimiut, opvokset i Nuuk Grønland Har en søn, Mala på 4 år Arbejdet indenfor turisme siden medio 2004 Uddannelse: Serviceøkonom med speciale i turisme i Qaqortoq fra 2008 Arbejdet som daglig leder af World of Greenland – Arctic Circle’s afdeling i Sisimiut Ejer nu: Greenland cruises UB

6 QUESTIONS FOR IVIk Meet Ivik Knudsen-Ostermann who is an entrepreneur in tourism and owns Who Greenland cruises. They offers excursions, cultural events and many other services for cruise ships coming to Greenland.

1. Why did you become an entrepreneur or startg your own business?

– I have since college had a dream of having my own business in tourism. Before I stopped working for WOGAC (world of Greenland at the Arctic Circle in Sisimiut) I had been responsible for the tourist cruises for approximately two years. I have met a lot of people that are good to know , in Greenland and in the cruise world. After some time, I made the decision to stop at WOGAC, have not looked back since.

2. What can you tell us of your business Greenland Cruises?

– Greenland Cruises offer excursions, cultural events and many other services for cruise ships coming to Greenland, from late May to mid-September. It is from city tours by bus, city tours on foot, hiking, helicopter tours, trips by plane, fiord safari, isfjeldssafari and much more , we even arrange visits to a local hairdresser, etc.

GC offers services from Nanortalik in the south to Upernavik in the north. The service makes GC attractive for the ships when they saw they only have one contact person during their stay in Greenland instead of a new contact person for every destination they visit. So I am very much into using local guides for my trips. I do not care whether you come from Greenland, Denmark, Germany, Poland and so on. Just that you live in Greenland and

can tell people about how it is to live in Greenland. Of course, I wish that I had only Greenlandic guides, but it’s just not possible right now.

Maybe one day.

3. What has been the biggest challenge?

– It has been obtaining ’native/real’ Greenlandic local

guides. I have many ‘real’ Greenlandic guides and I am very happy about them, but I could use more – many more.

The challenge is just that some of the candidates who approach to guide, do not have good enough English.

It is very rare that we have guides for Danes or Greenlanders, so at least you have to be good in English. I think that has been the biggest challenge.

4. What has been surprisingly easy?

– To supply customers. The market is so small and the season is so short, so it’s super important to provide a good service , with that

you can get really far. When I receive an email I have to answer within 5 minutes, even if it is at night. The Cruise world is very small and everyone talks to each other at one time or another - whether it’s fair or when they change jobs. I received an email from a new shipping company that comes to Greenland in 2017 and they had recommended

GC because we provide a good, fast and cheap service.

I am so privileged that I only have to concerned myself with cruise tourism and therefore can concentrate 100 percent on it. Therefore, when I get a request, and I don’t see in the calendar that I have any other events in the period when the ship comes in, I can devote myself 100 percent to the client and am available 24/7 - 365 days a year and they appreciate it very much. If I have time for it, I offer to sail with the cruise ships as an additional service free of charge to help the ships excursion department. Then they have me on hand rather than having to

UNA BUSINESS · 1 · 2016

call me or send me an email.

It is often that there is no phone contact, electricity and no internet when you are at sea. Last season I sailed with about 6 different ships - ranging from 2 to 10 days.

5. What do you dream for the future in relation to your work or business?

– Being able to work with tourism year round. It will probably only be a reality when / if the runway in Nuuk is extended. Until then, I await and concentrate on cruise tourism.

6. Do you have a unique experience for tourists?

– Lots! Some from when I have guided tell about life in Greenland. When the guest come and say thank you for an exciting ride. And when I have sailed with and called whales, so all the passengers runs out on deck to see the 15 humpback whales, who eat no more than 50 meters from the ship. Seeing the happy people makes one proud.

FACTS: Ivik Knudsen-Ostermann 40 years old, born in Sisimiut, grew up in Nuuk, Greenland Has a son, Mala 4 years Has worked in tourism since mid-2004 Education: Service economist specializing in tourism in Qaqortoq 2008 Worked as the manager of World of Greenland - Arctic Circle’s department in Sisimiut Now runs: Greenland cruises UB

45