TIMIUNA nr. 1/2016

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

Timersortartunut apeqqutit pingasut

3

Spørgsmål til sportsudøvere

konge

SAMMISAQ UNAMMINISSANNUT PIAREERLUARIT TEMA BLIV KLAR TIL KONKURRENCEN

Ilinniarneq timersornerlu Uddannelse og sport

APP-IT MOBILIT ATORLUGU TIMERSORIT APPS DYRK SPORT MED DIN SMARTPHONE

MISILIUK Sungiusarnissamut malitassaq PRØV Et træningsprogram Februar/Marts 2016 · NR. 1 · KR. 40,00 ISSN 2246-1949

TIMIUNA

PISARTAGARILIKKIT

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

GAVEKORTINNAGIT VIND EN GAVEKORT

BLIV ABONNENT

Timimut timersornermullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq · Et nyt magasin om krop og sport fra Grønland

SAMMISAQ SNESCOOTERERTARTUT TEMA SNESCOOTERKØRERE

4

TIMIT IMA ASANERULERSINNAAVAT SÅDAN KAN DU ELSKE DIN KROP ENDNU MERE

TIMIUNA

Maj 2015 · NR. 7 · KR. 40,00 ISSN 2246-1949

IRON(wo)MEN Kalaallini arnani siullersaalllutik misiliisut Grønlands første kvindelige deltagere sammisaq

nukkassarneq Tema styrketræning

ISSN 2246-1949

ARSARTARTOQ NERIUNAATILIK EN LOVENDE FODBOLDSSPILLER

#04

Ineeqqamini sanigorserluni sanigortoq · Tog kur på sit værelse og blev slank

Ari Hermann GSS:

Taamaammat ajugaasuaannarpugut!

Derfor vinder vi altid!

NUTAAQ · NYHED NANOQ COFFEE

timiuna

Timersornermut timimullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq

SUNGIUSAASOQ: Timersornermut politikki naak?

Træner: Hvor er den idrætspolitisk linje?

Et nyt magasin om sport og krop fra Grønland no. 1

6

TiiT -iT misiliTTArpAguT Vi tester 6 forskellige te ISSN 2246-1949 40,-

#05 64-INIK UKIULIK: PISINNAATILLUNGA ACR-TUASSAANGA · 64-ÅRIG: JEG BLIVER VED MED AT DELTAGE I ACR SÅ LÆNGE JEG KAN

Ilisaritillugu/Portræt af:

SUNGIUSAASORTAASSAT NAAPIGUK · MØD DIN KOMMENDE PERSONLIG TRÆNER

Tupaarnaq Kreutzmann

Timimut timersornermullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq ·

Et nyt magasin om krop Et nyt ogmagasin sport fraom Grønland krop og sport

TIMIUNA Liza Tuperna Itzchaky

arpanngisaannarluni atletikkertartunngorpoq

har aldrig løbet men blev en atlet

Siunnersuutit Guide Qanoq arpariaaseqarpit? Paasisaqarit

Hvad er dit løbestil?

Takuuk:

Arpattartup suut nerisassanerai

Tjek: Hvad skal løberen spise ISSN 2246-1949

35,-DKK

Timersortoqaraangat assiliisarit fb-mut instagramimulluunniit iligukku una allattaruk: Tag et billede når du er til en sportsevent og sæt det på fb eller instagram ved at skrive:

#timiuna

#03

Igloo Magazine l E-mail: info@anuuna.gl l Oqarasuaat/tlf.: +299 533885

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

T Timersortartunut apeqqutit pingasut

Ilinniarneq timersornerlu

3

Uddannelse og sport

Spørgsmål til sportsudøvere

APP-IT MOBILIT ATORLUGU TIMERSORIT

TIMIUNA Timimut timersornermu

llu atuagassiaq

nutaaq nunatsinneers

oq · Et nyt magasin

om krop og sport

fra Grønland

APPS DYRK SPORT MED DIN SMARTPHONE

konge IRON(wo)MEN

Kalaallini arnani siullersaalllutik

misiliisut

Grønlands første kvindelige deltagere sammisaq

nukkassarneq Tema styrketræning

ISSN 2246-1949

MISILIUK Sungiusarnissamut malitassaq PRØV Et træningsprogram

#04

Ineeqqamini sanigorserlun

i sanigortoq · Tog kur på sit

værelse og blev

slank

SAMMISAQ UNAMMINISSANNUT PIAREERLUARIT TEMA BLIV KLAR TIL KONKURRENCEN

Februar/Marts 2016 · NR. 1 · KR. 40,00 ISSN 2246-1949

TIMIUNA TIMIUNA PILLUGU TIMIUNA Kalaallit Nunaanni timersornermut timimullu tunngasunik imaqartartoq kisiartaalluni saqqummertarpoq, timersortartut maligassiuisut inuusuttunut inersimasunullu saqqummiukkusullugit.

TIMIUNA ukiumut sisamariarluni saqqummertarpoq, Kalaallit Nunaannilu illoqarfinni annerni postboksinut tamanut akeqanngitsumik agguaanneqartarluni. Postbokseqanngitsunut pisiniarfinni pisiarineqarsinnaavoq, pissarsiarisinnaanngikkaannilu uagutsinnut attaveqarluni pisiarineqarsinnaavoq.

TIMIUNA Igloo Magazinemit/ ANU UNA-mit pigineqarpoq.

Maren-Louise P. Kristensen Piginnittoq akisussaasorlu Ejer og ansvarshavende Cand. Mag. i Sprog, Litteratur & Medier.

Linda Hegelund Sulisoq/Medarbejder Stud. Bach. i HA Erhvervsøkonomi & ledelse, Ilisimatusarfik.

Pilu Egede Nielsen Sulisoq/Medarbejder BA i Eskimologi, Københavns universitet e-mail: pilu@anuuna.gl

e-mail: linda@anuuna.gl

Uiloq Mathæussen Sulisoq/Medarbejder Stud. Bach. i Sprog, Litt. & Medier, Ilisimatusarfik.

e-mail: marlo@anuuna.gl

Daniel Albretch Ikiorti/Medhjælper

Maliina Abelsen Blogger Generalsekretær AWG2016

Karl-Peter Kristensen Allattoq/Skribent Nunani allani ujakkaartartoq / Landshold i langrend

Lail Friis-Salling Blogger Freestylerluni sisorartartoq nunani allani unammisartoq Freestyle alpinskiløber i udlandet

Kalaallit Nunaannit Timersoqatigiit Kattuffiat/Grønlands Idrætsforbund Issortarfimmut 8 st. tv.

Postboks 84 3900 Nuuk Grønland Mail: gif@gif.gl Tlf: 348150 Fax: 325465

TIMIUNA udgives fire gange om året og uddeles gratis for alle postboks i de større byer i Grønland, hvor den også kan købes i butikker til dem, der ikke har postboks. Hvis man så ikke kan købe det i sin lokale butik, kan man bestille det til os.

Magasinet ejes af Igloo Magazine/ANU UNA.

Saaffiginnissutit tamarmik aaqqissui-

Alle henvendelser angående redaktio-

soqarfimmut allakkatigut saaffiginnissu-

nelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til

tigeqquneqarput. Oqaluttualiat, assit,

redaktionen. Redaktionen påtager sig in-

titartakkalluunnii aaqqissuisoqarfimmut

tet ansvar for manuskripter, fotografier el-

piumasaqaataanngitsumik nassiun-

ler tegninger, der indsendes uopfordret.

neqarsimasut aaqqissuisoqarfiup

Artikler, billeder og annoncer må ikke

akisussaaffiginngilai. Allatat, assillu

eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra

uani saqqummersinneqartut naqe-

ANU UNA/TIMIUNA. De i bladet nævnte

qqinneqassanngilat aaqqissuisoqarfik

priser er vejledende, og redaktionen på-

akuersiteqqaartinnagu. Akit taaneqartut

tager sig intet ansvar for eventuelle fejl.

kukkuneqarsimappata aaqqissuisoqar-

Artiklerne i bladet reflekterer de respek-

fiup akisussaaffiginngilai. Allattup isumai

tive forfatteres holdninger og ikke nød-

malillugit allataammata aaqqissuisoqarfik

vendigvis udgiverens og redaktionens.

saqqummersitsisorlu allamik isumaqar-

Næste udgivelse af TIMIUNA er i

sinnaasut erseqqissaatigissavarput.

Igloo magazine – ANU UNA Postboks 1087 3900 Nuuk TLF: +299 523885/ 533885 e-mail: info@anuuna.gl Web: www.anuuna.gl Facebook: ujaruk/søg timiuna AAQQISSUISOQ/ REDAKTØR, PIGINNITTOQ/EJER: Maren-Louise P. Kristensen ALLATTUT/SKRIbENTER: Maren-Louise P. Kristensen, Uiloq Mathæussen, Pilu Egede Nielsen, Karl-Peter Kristensen, GIF, Maliina Abelsen, Laila Friis-Salling ASSIT/FOTOS: TIMIUNA Jørgen Chemnitz, Deluxus Studio Colourbox, Namm. pigisat/ Private fotos

Inuili Opskriftiliortoq Opskrift leveret af Inuili

OM TIMIUNA TIMIUNA er Grønlands eneste sports- og kropmagasin, der har til formål at fremme de Grønlandske sportsudøvere der er forbilleder for unge og voksne.

SAQQUMMERSITSISOQ/ UDGIVER:

·

TIMIUNA tulliani 2015-imi saqqummisTIMIUNA 01 saaq.

2016

ILUSILERSUISOQ/ LAYOUT: Igloo Magazine/ANU UNA SAQQUMMERSITAQ/ UDGIVELSE: Nr. 1, 2016 NAQITERIVIK/TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN: 2246-1949

1

TT

IMARISAI // INDHOLD

IMARISAT // INDHOLD TIMI PILLUGU OM KROPPEN

4

14

NUTAARSIASSAT NYHEDER

SAMMISAQ TEMA

6 8

TIMERSORTARTUNUT APEQQUTIT PINGASUT TRE SPØRGSMåL TIL SPORTSUDØVERE

10

AJORNANNGITSUARAQ NEMT OG HURTIGT RET

34

12

2

18

Sungiusarnissamut malitassat Træningsprogram

24

NALUNNGILIUK? VIDSTE DU AT?

2

16

Unamminissamut piareersartarneq Forberedelser til konkurrence

·

TIMIUNA 01

2016

Ilinniaatigaluni timersorneq Uddannelse og sport

Timi tarnilu ataqatigiit Krop og sind går hånd-i-hånd

T

TIKILLUARIT // VELKOMMEN

AmerikkaVi har fået en miorpalaartumik amerikansk inooriaaseqaler- livsstil simavugut Ungasinngitsumi eqqarsalerpunga sooruku neriniartarfiit tamaavimmik meeqqanut nerisassaataat peqqinnanngitsuinnaasut? Angajoqqaatut soorunami pisussaaffeqarpugut meeqqatta peqqinnartumik nerisinnissaannut. Nunatsinnili nunatta pissarititaanik ulikkaartumi inuulluta, sooruna atorluaanerungitsugut? Soorlu timersortarfinni pommes fritissit, burgerit, pølset, mamakujuillu amerlanertigut tuniniagaasarput. Soormi aalisakkanik, panertunik, mattannik, raajanik, neqinillu peqqinnarnerusunik taarserunik? Ila apeqqutit qaqitat amerlagaluaqaat, nunatsinnimi amerikkarmiorpalaartumik inuuneqaleriartorneq ersarippoq. Peqqinnarnerusunik siunnersuutinik INUILI uani saqqummersumi siunnersuutinik tunniussivoq, taannalu isumassarsiorfigineqarsinnaasoq.

Timersortartunut quppernerit assigiinngitsorpassuarnik imaqarpoq. Atuartartut ilissi siunnersuuteqarsinnaavusi suut

Maren-Louise P. Kristensen Akisussaasuulluni aaqqissuisoq Ansvarshavende redaktør marlo@anuuna.gl

timersortartunut nerineqarsinnaasutut pisiassanngorsinnaanerinut siunnersuuteqarlusi.

Mobilissinniit nerisasi siunnersuutigisigit una allallugu: #timiunamut Tulliani saqqummersumi siunnersuutigineqartut saqqummiutissavagut. Iluatsillugu maajip aallaqqaataani TIMIUNA-p kommunet atuarfiit, meeqqeriviit, GIF, suliffeqarfiit assigiinngitsut suleqatigalugit nuna tamakkerlugu »Aalasa« aaqqissorpaa, taamaalilluta Kalaallit Nunaat tamakkerlugu maajip aallaqqaataani piffissaq aalajangersimasoq ataatsimoorluta aalassaagut: arpakkusuttut, pisuttuarusuttut kikkut tamarmik tikilluaqqusaapput. ukiortaami pilluaritsi unalu saqqummersoq nutaaliornerusoq tigulluarisiuttoq. Tassunga tunngasoq paasissutissaq quppernerit ilaani takuuk.

Forleden undrede jeg mig over, hvorfor børnemenuerne i alle spisesteder er så usunde? Som forældre har vi naturligvis et ansvar til at fodre vores børn med sundt mad. Men hvorfor udnytter vi ikke vores egne råvarer, når vi lever i et land hvor vi ikke mangler ovennævnte?

Eksempelvis sælger man for det meste pommes frites, burgere, pølser og slik i sportshaller.

Hvorfor skifter man det ikke ud med noget sundt og sælger fisk, tørfisk, mattak, rejer og kød?

I takt med at livsstilen bliver mere amerikaniseret, dukker der også flere spørgsmål op. I dette nummer, kommer INUILI med sundere forslag, som man kan blive inspireret af.

I forbindelse med 1. Maj har TIMIUNA I samarbejde med kommuner, skoler, børnehaver, GIF og forskellige virksomheder, arrangeret Aalasa« (Lad os bevæge os) i hele Grønland.

Derfor skal vi den 1. Maj i hele Grønland, bevæge os indefor en bestemt tid: alle er velkomne uanset om man vil løbe eller gå.

Godt nytår og vi håber i vil tage godt imod denne nyskabende udgivelse. Læs mere om dette, i en af siderne.

Der er flere forskellige emner til sportsudøvere. Læsere kan komme med gode råd, til sunde retter man kan sælge til sportsudøvere. Brug hashtagget #timiunamut med jeres mobil og del jeres sunde måltid som råd. I den næste udgivelse kommer forslagene med.

TIMIUNA-p saqqummerfissai · Udgivelsesmåneder af TIMIUNA Maaji – Maj 2016 Annoncemik nassiussinissaq Indlevering af annonce: Januar 2016

·

TIMIUNA 01

2016

3

T

TIMI PILLUGU PAASISSUTISSAT

Timi

pillugu paasissuTissaT eqqumiiTsuT

sJOVe FaKTa Om KROppeN

Nuak Timit ullup ingerlanerani 1 liiterimik nualiortarpoq, inullu inuunerup ingerlanerani 25.000 liiterit missaani qisiliortarluni.

Taqaq Inuup inersimasup timaani, taqaqarpoq 100.000 kilomiiterinik takitigisunik. Assigiinnarpaa nunarsuaq pingasoriangajallugu kaajallallugu.

Blodkar Der er omkring 100.000 kilometer blodårer og blodkar i en voksne menneskers kroppe.

Det er nok til at nå 2,5 gange rundt om Jorden Uummatip tillernera Uummat ullormut 100.000-eriarluni tillertarpoq, ukiumut 35 milliuuneriarluni, inuunerlu naallugu 2,5 milliarderiarluni tillertarluni.

Hjerteslag Hjertet slår 100.000 gange i døgnet, 35 millioner gange om året og 2,5 milliarder gange på en livstid.

Uummatip angissusaa Meeqqap uummataata angissusaa, meeqqap assaanik eqeqqasutut angitigaaq, inersimasulli uummataata angissussaa, inersimasut assai marluk eqeqqasut angeqqatigai.

Hjertets størrelse Et barnehjerte er på størrelse med en knyttet barnehånd, mens et voksenhjerte er på størrelse med to knyttede voksenhænder.

Slim Din krop producerer ca. 1 liter slim pr. døgn og i løbet af en livstid producerer et menneske ca. 25.000 liter spyt.

Kiagussunni Kiaguk tipaqanngilaq.

Kiagussunni pilersarpoq, bakteerissat timimiittut kiagummut akulerukkaangata.

Svedlugt Sved er lugtfrit. Svedlugten opstår, når bakterierne på vores hud blander sig med vores sved.

4

·

TIMIUNA 01

2016

FAKTA OM KROPPEN

T

TAKUSS, UILOQ! Suleqaterput Uiloq Mathæussen ukiuni marlunni nuannersumik tunniusimalluni suleqataalluareerluni Frankrigimut kandidatinngorniarnerminut atatillugu atuariartornini pissutigalugu TIMIUNA-mi suliunnaarpoq.

Uilup suleqatigisimaneranut qujavugut, siunissaanilu ajunnginnerpaamik kissaallugu.

PÅ GENSYN, UILOQ! Uiloq Mathæussen har nu sagt farvel til os efter at have arbejdet i TIMIUNA i hele to år med en stor vilje og gå-på-mod, da hun er flyttet til Frankrig for at tage sin kandidatuddannelse.

Vi siger mange tak for det gode år med Uiloq og ønsker hende en rigtig god fremtid.

Økologiske hår-, og plejeprodukter baseret på Grønlandske urter og planter. Nyt design lanceres snart.

Følg os her: l www.inuacare.com l facebook.dk/inuacare l instagram @inuacare Storesøvej B782, Postbox 511, 3920 Qaqortoq Pipaluk Silassen & Anne Mette K. Nielsen

Sanaartugassat Qalipatassallu suliarisarpagut

v/Bygningsingeniør

Vi udfører Bygge- og Malerarbejder

Fax

Hans S. Lennert Telefon Mobil

·

TIMIUNA 01

2016

86 66 28 86 40 31 52 73 28

hsl@amerloq.gl 5

T

TIMERSORNERUP SILARSUAANIT FRA SPORTSVERDENEN Kalaallit Nunaanni timersornikkut angusat Timiunap katersortarpai saqqummiuttarlugillu. Uani saqqummersumi 2015-imi oktobarimiit novembarip tungaanut angusat takukkit.

Timiuna samler alle sportsresultater der skete fra oktober til og med November 2015 i Grønland. Tjek her resultater fra de forskellige sportsgrene.

OKTOBER: OQALUTTUARISAANEQ HISTORISK VM I IRONMAN 50-nik ukiulik Nuummeersoq Jens Bjerge Ironman-imi Kalaallit Nunaanniit siullersaalluni Nunarsuarmi pissartanngorniuunnermi Hawaiimi peqataavoq. Peqataasut 2300-t akornanni nr. 1348-tut inissippoq, piffissaq atorlugu 11t.

54min. 40sek.

50 årige Jens Bjerge fra Nuuk, deltog som den første fra Grønland i Verdensmesterskab i Ironman i Hawaii. Ud af 2300 deltagere blev han nr. 1348 med tiden 11t. 54 min. 40sek.

GM TAEKWON-DO Qaqortumi pissartanngorniuunnermi inersimasuni arnani angutinilu ajugaapput: Tina Nikodemussen & Ulloriannguaq Ottosen.

allattoq/af: uiloq mathæussen

TUL-imi arnani angutinilu holdfrikampimi kiisalu arnani holdkampimi ajugaapput Nuummeersut.

Junior-ini pointeqarnerpaapput Sisimiuneersut.

Mesterskabet blev afviklet i Qaqortoq. Vinderne hos senior damer og herrer blev: Tina Nikodemussen & Ulloriannguaq Ottosen.

Vinderne i senior damernes og herrernes holdfrikamp samt damernes holdkamp blev Nuuk.

6

Malmø City Futsal-mut 3-1mik ajugaapput, København Futsal-mut 2-1-mik ajugaapput kiisalu FC Fjordboldimut.

Junior hold med flest points blev Sisimiut.

ISLAND GAMES 2019 IIGA-p (nunani tamalaani qeqertat kattuffiat, aaqq.) nalunaarutigaa Island Gamesip tullissaa Gibraltarimi Spaniap kujataata tungaaniittumi ingerlanneqassasoq, Kalaallit Nunaallu ukioq allortarlugu peqataasarnini malillugu peqataassaaq.

Grønlandske herrer landshold spillede tre kampe i Danmark.

De vandt mod Malmø City Futsal med 3-1, København Futsal med 2-1 samt FC Fjordbold.

NOVEMBER: GM ARCTIC- & DENE GAMES 2016-mi Arctic Winter Gamesertoqarnissaanut atatillugu timersuutit assigiinngitsut 20-t unammiuaartinneqarput.

Den internationale Island Games sammenslutning IIGA meddeler, at den næste Island Games som Grønland hvert andet år plejer at deltage i, bliver afholdt i den lille halvø Gibraltar, der ligger i syd Spanien.

I forbindelse med Arctic Winter Games som skal afholdes i 2016, blev 20 forskellige sportsgren afholdt.

POLAR CIRCLE MARATHON Kangerlussuarmi 14-ssaat ingerlanneqartumi peqataasuni 141-ni angutini arnanilu apuuteqqaartuupput Irlandimeersut: Neill Alexander Weir piffissaq atorlugu 3t. 17min.

47sek. & Sinead Wearen piffissaq atorlugu 4t. 28min. 30sek.

FUTSAL Kalaallit angutit nunanut allanut unammisartut Danmarkip nunanut allanut unammisartui Nuummi marloriarlutik unammivaat. Unamminermi siullermi 2-2-mik inerneqarput aappassaanilu kalaallit 5-4-mik ajugaallutik.

Blev afholdt for 14. gang i Kangerlussuaq. Ud af 141 deltagere kom Irlandske mand og kvinde først i mål: Neill Alexander Weir med tiden 3t. 17min. 47sek. & Sinead Wearen med tiden 4t.

28min. 30sek.

Det grønlandske landshold spillede to kampe mod det danske landshold i Nuuk. Den første kamp endte 2-2 mens Grønland vandt med 5-4 i den anden kamp.

FUTSAL Kalaallit angutit nunanut allanut unammisartut Danmarkimi pingasoriarlutik unammipput.

KALAALEQ SØLVINNATTOQ GRØNLÆNDER VANDT SØLV

·

TIMIUNA 01

2016

Danmarkimi kivittaarilluni nukittuneqqusaanermi (red.)

46-nik ukiulik Peter Sikemsen ukioqatimini (ukiut 40-49-t) peqataavoq. Squatimi 200 kiilut kiisalu dødløftimi 220 kiilut kivimmagit sølvinnappoq.

46 årige Peter Sikemsen deltog i aldersgruppen 40-49 år i det danske mesterskab i styrkeløft.

I squat løftede han 200 kg og 220 kg i dødløft og vandt sølv medalje.

TOUR DE ILULISSAT Sapaatip akunnerani ataatsimi ullut tamaasa arpalluni unammiuaarnermi 43.4 km arpanneqarput. Arnani angutinilu aaku inernerit. »Tour de Ilulissat« blev afholdt med løb hver dag i en uge, hvor der blev løbet i alt 43.4 km og placeringer hos kvinder og mænd ser således ud: 1. Anja Kristensen 2. Paninnguaq Brandt 3. Rigmor Villadsen 1. Frederik Petersen, 2. Minik S. Olsvig, 3. Malik Svendsen TOUR DE NUUK Sapaatip akunnerani ataatsimi ullut tamaasa arpalluni unammiuaarnermi 43.52 km arpanneqarput. Peqataasut 68-t akornanni arnani angutinilu aaku inernerit.

T »Tour de Nuuk« blev også afholdt med løb hver dag i en uge, hvor der blev løbet i alt 53.52 km. Resultater blandt 68 deltagere ser således ud hos mænd og kvinder: 1. Nivi Geisler 2. Uiloq Mathæussen 3. Nivi Grønvold 1. Michael Clasen 2. Kasper Hansen 3. Erik Amondsen NUUMMIOQ AJUGAASOQ NUUMMIOQ DER VANDT Triathlonertartoq Christian Keldsen Caribiamiut qeqertaasa ilaanni St. Croix mile Coral Swim-imi peqataavoq.

Ukioqatimini (ukiut 30-39-t) 7.5 km-erimi nalunnermi ajugaavoq.

Triatleten Christian Keldsen deltog i »St. Croix mile Coral Swim« i det caribiske øer. Han svømmede 7.5 km og vandt i aldersgruppen 30-39 år.

FAXE KONDI CUP Arnat assammik arsarlutik Nuummi unammiuaarneranni ima inissipput: Placeringerne hos damernes håndbold i Faxe Kondi Cup turnering som blev afholdt i Nuuk: 1. GSS Nuuk 2. NÛK Nuuk 3. GHF-udvalgt U18 GM FUTSAL Nukappissani pissartanngorniunnermi Sisimiuni ingerlanneqartumi ima inissipput.

U18 GM futsal blev afholdt i Sisimiut og placeringerne ser således ud: 1. SAK Sisimiut 2. Kaassassuk Maniitsoq 3. B-67 Nuuk

GIF’P TOQQAANERA GIF’S KÅRING TIMERSULLAMMAK ÅRETS SPORTSPERSON Timersoqatigiit Kattuffiat 2015-imi timersullammammik toqqaapput. kalaallini siullersaalluni Ironmanimi Nunarsuarmi Pissartanngorniuunnermi peqataasoq, Jens Bjerge timersullammanngorpoq.

nunat assigiinngitsut akornanni Italiami unammiuaarnermi FIS-løb-imi peqataavoq. Peqataasut 72-t akornanni nr. 9-tut inissippoq.

19 årige Nuunu Chemnitz Berthelsen fra Nuuk deltog i en internationalt FIS-løb som blev afhold i Italien. Ud af 72 deltagere blev hun nr. 9.

Tour de Nuuk. Asseq/foto: Namm. pigisaq/privat

Grønlands Idrætsforbund kårer den første grønlandske VM deltager i Ironman, Jens Bjerge for Årets sportsperson i 2015.

SUNGIUSAALLAMMAK & AQUTSISUULLAMMAK ÅRETS TRÆNER & ÅRETS LEDER 2015-imi sungiusaallammatut toqqagaavoq S-68 Sisimiuneersoq, Jens Ove Heilmann kiisalu aqutsillammatut B-67 Nuummeersoq, Christian Laursen toqqagaavoq.

Kåring for årets træner blev Jens Ove Heilmann fra S-68 Sisimiut og årets leder blev Christian Laursen fra B-67 Nuuk.

UJAKKAARNEQ LANGREND Nunanut allanut unammisartut Martin Møller (NSP), Karl-Peter Kristensen (ASP) kiisalu Frederik Petersen (ISP) nunat assigiinngitsut akornanni Østrigimi Continental Cup’imi unammiuaarnermi peqataapput.

Langrendsløberne Martin Møller (NSP), Karl-Peter Kristensen (ASP) og Frederik Petersen (ISP) deltog i det internationale løb, Continental Cup i Østrig.

SANGUSAARNEQ ALPIN 19-nik ukiulik Nuunu Chemnitz Berthelsen Nuummeersoq

Lars bjerge, Ironman 2015. Asseq/foto: Lars bjerge, Namm.pigisaq/privat

·

TIMIUNA 01

2016

7

T Timersullammammut, aqutsisuullammamut sungiusaallammammullu

allattoq/af: uiloq mathæussen

APEQQUTIT PINGASUT

Jens Bjerge, Ironman, Nuuk timersullammak

Jens Ove Heilmann, S-68 Sisimiut, sungiusaallammak

Christian Laursen, B-67 Nuuk aqutsillammak

1

1

1

– Kalaallit Nunaanniit siullersaallunga ukioq manna Ironman-imi Nunarsuarmi Pissartanngorniuunnermi peqataanera pissutaatippara.

– Pingaarnertut meeqqanut inuusuttuaqqanullu ukiorpassuit ukioq kaajallallugu sungiusaasarninnut tunngassuteqarsimassaaq.

2

2

– Allat peqatigalugit aaqqissuusseqataasarpunga inuiaqatigiinnilu ersarilluta.

Taamaattumik taanna inuit maluginiarsimanissaannut pissutaatippara.

Aaliangersimasumik sungiusaariaaseqarpit?

2

– Aaliangersimasunik arlaannik suneq ajorpunga, kisianni ullaakkut unammisussaatillunga unamminissamut 3 ½ tiimit sioqqullugu makittarpunga.

Taamaaseriarlunga 3 tiimit sioqqullugu nerisarpunga unamminissallu tungaanut imertorujoortarlunga.

Eqqissisimaarniarsarisarpunga, kisianni misigisarpunga uippakajaalaarlunga.

– Meeqqat nuannarisaat malillugit sungiusaasoqatikkalu ingerlattarpagut, meeraanerat atorluartikkusuttaratsigu.

Aatsaat timaat nukkassarnissamut inerissimaleraangata nukkassartittalertarpagut.

– Assigiinngitsunik aaqqissuussiinnavittarpugut, illup iluani silamilu, assersuutigalugit arsaannermi pikkorissartitsinerit taavalu arsaannermi unammiuaarnerit ingerlattarpagut.

3

3

– Amerliartoritsi immissinnullu qiimassaqatigiittaritsi nuannaarlusi! Angusaq annerpaangikkaluartoq angusaqarluaraanni meeqqat nuannaarnerat malillugu nuannaartaritsi.

– Suliaq nuannarisaq upperisariaqarpoq, allanillu suliamut upperinnittunut suleqatissarsiorsinnaasariaqarpoq tassanngaaniillu pilersaarusiornerit suliaralugit aallartillugit! Oqaluinnarnani suliarisariaqarput ineriartortillugillu! Kisimiinnani amerlasuujunissaq pingaaruteqarpoq.

Illit isumanni sooq timersullammattut toqqagaavit?

Unammiliivinnissamut qanoq piareersartarpit?

3

Timersortartunut suna siunnersuutigisinnaaviuk?

– Annertuumik angusaqarniaraanni, soorlu Ironman-imik, annertuumik piumassuseqartariaqarpoq.

– Kiserliornarpat imminut piumassusermik ujartuisariaqarpoq anguniagaqaraannilu imminut ilungersortissinnaasariaqarpoq annernaraluarpalluunniit.

– Pingaarnerpaavorlu peqqinnissaq anguniarlugu sungiusartarnissaq.

8

Illit isumanni sooq sungiusaallammattut toqqagaavit?

Illit isumanni sooq aqutsillammattut toqqagaavit?

Timersullammak 2015 årets sportsperson 2015 Asseq/foto: TIMIUNA

Aaliangersimasumik aqutseriaaseqarpit?

Sungiusaasunut suna siunnersuutigisinnaaviuk?

Aqutsisunut suna siunnersuutigisinnaaviuk?

Sungiusaallammak 2015 årets træner 2015 Asseq/foto: TIMIUNA

Aqutsisuullammak 2015 årets leder 2015 Asseq/foto: TIMIUNA

·

TIMIUNA 01

2016

TIMIUNAp saqqummerneri tamaasa, inuuniutigalugu sunngiffimmiluunniit timersortartumut, pingasunik apeqquteqartassaaq.

T

TIMIUNA stiller til hver udgivelse, 3 hurtige spørgsmål til en professionel eller uprofessionel sportsudøver.

3 HURTIGE TIL

årets sportsperson, leder & træner Jens Bjerge, 50, Ironman Årets sportsperson

Jens Ove Heilmann, S-68 Sisimiut, Årets træner 2015

Christian Laursen, B-67, Nuuk Årets leder

1

1

1

– Højst sandsynligt fordi jeg som den første fra Grønland deltog i år i Verdensmesterskab i Ironman.

– Det skyldes nok, at jeg året rundt har i flere år trænet primært børn og unge.

2

2

– Sammen med andre har jeg lavet mange arrangementer og vi er meget tydelige i samfundet.

Derfor tror jeg at de har set mig på banen.

– Jeg har ingen bestemte måde at gøre mig klar på, men når jeg skal dyste om morgenen, står jeg op og spiser 3 ½ timer før.

Derefter drikker jeg vand som energi drik frem mod dysten.

Jeg slapper også af så meget som muligt, men jeg plejer at føle mig lidt stresset.

– Sammen med mine medtrænere træner vi børn på baggrund af børns interesser, det er vigtigt, fordi vi vil have at børn skal nyde deres barndom.

Når deres krop er blevet modne nok til at styrketræne går vi i gang med det.

3

3

– Man skal tro på den sag man

Hvorfor tror du, at du bliver kåret som årets sportsperson?

Hvordan gør du klar til en kamp?

3

Råd til andre sportsudøvere?

– Hvis man er målrettet for at opnå noget stort, f.eks. Iroman, må man have en stor viljestyrke. Hvis man føler ensomhed må man finde sin egen motivation, og hvis man har et mål, må man kunne anstrenge sig, også selvom det gør ondt. Det vigtigste er, at man skal dyrke sport for sundhedens skyld.

Hvorfor tror, du, at du bliver kåret som årets træner?

Har du bestemte måder, at være træner på?

Råd til andre trænere?

– Bliv flere og opmuntr hinanden og være glade! Når man ikke opnår det største, vær alligevel glad på børns vegne.

Hvorfor tror du, at du bliver kåret som årets leder?

2

Har du bestemte handlinger ved at være leder?

– Vi laver rigeligt mange arrangementer, både indendørs og udendørs såsom fodboldskoler og fodboldturneringer.

Hvad er dit råd til andre ledere?

brænder for, også må man finde nogle som også tror på den sag, så må man gå i gang med at lave planer, også handler man ud fra det!

– Man skal ikke kun snakke, man skal få det gjort og udvikle det! Det er vigtigt at man er mange om det og ikke sidde alene med det.

·

TIMIUNA 01

2016

9

T

NERISASSIORNEQ // MADLAVNING

allattoq & asseq/af & foto: inuili

AJORNANNGITSUARAQ: NEM OG HURTIG: COLESLAW Periusissaq Neqi tuttuusinnaavoq, sava, umimmak imaluunniit kukkukooq uunarnerani imal. nillungatillugit sassaalliutigineqarsinnaapput.

Akussai/ Ingredienser til coleslaw: Inunnut sisamanut/4 pers.

250g skyr 50 g creme fraiche 1½ tsk. dijonsennep 1½ tsk. citronsaft 1 tsk. sukker ½ tsk. groft salt peber 200g gulerødder 200 g hvidkål 100 g frisk rødkål 100 g selleri eller blegselleri Evt. frisk persille til pynt Groft brød

10

Gulerøddit sellerillu qalipaajakkit, hvid- aamma rødkålit amitsuaranngorlugit aggukkit.

Dressingi skyrimut akulerutiguk creme fraischimut, dijonsennep, citronip issera, sukkut, taratsut qasulitsullu ilanngullugit.

Naatitat dressingimut kuikkit, coleslawilu sassaalliutiginnginnerani nillataartitsivimmut minnerpaamik akunnerup affaa uninngatillugu.

Assimi nannup neqaa atorneqarpoq, Inuilimut Nunat Avannarliit ministerrådiisa aallartitai nerinissaannut sassaalliut, nunattalu pissarititai allat aamma sassaalliutigineqarlutik.

·

TIMIUNA 01

2016

Fremgangsmåde Kødet kan være af rensdyr, lam, moskus eller kyllingebryst som kan være tilberedt i forvejen eller som varmt.

Skræl gulerødderne og selleriSnit gulerødderne, selleri, hvidog rødkålene i tynde strimler.

Lav dressingen ved at blande skyr sammen med creme fraiche, dijonsennep, citronsaft, sukker, salt og peber.

Vend grønsagerne i dressingen og stil coleslawen i køleskabet i mindst ½ time inden servering.

På dette billede er det isbjørnekød som er på coleslawen, denne ret lavede jeg til en middag for nordisk ministerråds repræsenter med mange andre grønlandske delikatesser.

T

· es

Arc

tic

Wi

nter

am

· N AN

SO R

SPON OQ

G

NUNATSINNI INOQARFINNI TAMANI IPPUGUT

Suliffeqarfiit nunatsini tamaniittut kiffartuuppai.

Nioqqutissiat mamassutsimikkut pitsaalluinnartut.

·

TIMIUNA 01

2016

Kalaallit Nunaani ikummatissanik pilersuiviit annersaat.

Nioqqutissat pisiniarfitsinnut 66-usunut tamanut anngunnissaat qularnaartarparput.

11

Kalaallit Nunaat tamakkerlugu nittartakkakkut niuernermik ingerlatsisoq.

allattoq/af: Gif · asseq/foto: stamps.dk

T

TIMERSORNERUP SILARSUAANIT // FRA SPORTENS VERDEN

1962-imi aasakkut Josef »Tuusi« Motzfeldt timersornermi unamminermi, timersuummi 400 miiterimi 56,3 sekundit atorlugit, kiisalu 100 miiterimi 11,3 sekundit atorlugit unammeqataanermini angusarai. Unamminermi tassani siumut pissinnermi, kuglestødimi, naaligarnermi diskokasternermilu aamma unammisoqarpoq.

Nalunngiliuk Vidste du at

Peqatigiiffik Kugsak Qasigiannguaneersoq, 1955-imi assammik arsarlutik Aasianneersunit ajugaapput.

Foreningen Kugsak fra Qasigiannguit, vandt i 1955 en håndboldkamp over et hold fra Aasiaat.

Kalaallit Nunaanni timersortartut kattuffiata allaffeqarfiat siullerpaaq, ulloq 3. marts 1970-imi pilersinneqarpoq.

I sommeren 1962 vandt Josef ”Tuusi” Motzfeldt et atletikstævne i disciplinen 400 meter i tiden 56,3 sekunder samt 100 meter i tiden 11,3 sekunder.

Ved samme stævne blev konkurreret i længdespring, kuglestød, spydkast og diskoskast.

Grønlands Idrætsforbunds første sekretariat blev indviet d. 3. marts 1970.

Sapaammi ulloq 30. Oktober 1977, Kalaallit Nunaanni tilluulluni unamminermi siullerpaami, isiginnaartut 1.400-ut Nuummi Illorsuaq Timersortarfimmi katersuussimapput.

Kalaallit Nunaat 28-inik peqataasoqarluni Arctic Winter Games-imut 1972-imi siullerpaamik peqataavoq, taamanilu Whitehorse-imi Yukon-imiittumi ingerlanneqarluni.

Ved det første egentlige boksestævne i Grønland, søndag d. 30. oktober 1977 samledes 1.400 tilskuere i Godthåbhallen.

Grønland deltog for første gang ved Arctic Winter Games i 1972 i Whitehorse, Yukon med 28 deltagere.

1972-imi Kalaallit Nunaanni sisoraatinik tinngallattaarnermi pissartanngorniuuttoqarpoq.

K-1933 Qaqortumeersoq Kalaallit Nunaanni timersornermi peqatigiiffinni pisoqaanersaat ilagaat.

I 1972 blev der afholdt Grønlandsmesterskaberne i skihop.

K-1933 fra Qaqortoq er en af de ældste sportsforeninger i Grønland.

12

·

TIMIUNA 01

2016

Start af ny forretning?

Huskøb?

Virksomhedsoverdragelse?

Generationsskifte?

Selskabsetablering?

T

Vi hjælper dig med at komme godt fra start

CONSTRUCTION

CONSTRUCTION www.kj.gl

Nuna Advokater A/S Qullilerfik 2, 6.

Postboks 59 3900 Nuuk, Greenland Tel: (299) 32 13 70 email: email@nuna-law.gl www.nuna-law.gl

Timersorneq tapersersorparput Vi støtter sporten

AASIAAT: Postboks 300 l 3950 Aasiaat l Grønland l www.kj.gl l Tlf: (+299) 89 27 67 l Mobil: (+299) 58 27 87 l E-mail: jens@kj.gl ILULISSAT: Postboks 402- 3952 Ilulissat l Grønland- www.kj.gl- tlf. (+299) 94 26 63 – mobil (+299) 583380- E-mail karl@kj.gl

·

TIMIUNA 01

2016

13

T

SAMMISAQ // TEMA

SAMMISAQ: UNAMMINISSANNUT QANOQ PIAREERSARTARPIT?

TEMA: HVORDAN FORbEREDER DU DIG TIL KONKURRENCER?

Uani saqqummersumi timersortartut qanoq unamminissanut piareersartarneri sammivagut.

Quppernerit ilaanni apersorneqartut, siunnersuuteqartullu atuarluarigit isumassarsiorluarinalu.

Aamma atuaruk Maliina Abelsenip allataa: »Timi tarnilu ataqatigiit« Qupp. 34

I dette nummer er temaet, hvordan forskellige sportsudøvere forbereder op til store konkurrencer.

Læs også Maliina Abelsens blog om: »Krop og sind går hånd-i-hånd« på side 36

Facebookerput malinnaaffigiuk l Følg os på facebook

timiuna

6 1 0 2 s e m a G r Arctic Winte 6.-11. marts 2016 uuk 2.000 gæster i N 15 sportsgrene

nut qarngata tungaa

arfernganiit aq 2016-imi marsip at 2.000-it Nuummut tikera t Timersuutit 15-i

rput alakkaruk ukkuit nittartaga ationer us or er rn qa isa Paas form eside for flere in Se vores hjemm

14

.ORG 6 1 0 2 G W .A W WW

·

TIMIUNA 01

2016

ANNONCE

T

IKINNGUTIGIINNERUP STAFETIANUT PEQATAAGIT VÆR MED I VORES VENSKABSSTAFET #timiuna

1. maj 2016 TIMIUNAp kommunet tamaasa suleqatigalugit Ikinngutigiinnerup stafetia aaqqissorpaa, akeqanngilaq peqataajartorit nuannissaqaaq!

Meeqqat inuusuttut utoqqaallu tikilluaqqusaapput, ataatsimoorluta aalasa. Nammineq aalajangissavat pisuttuarusunnerlutit, arpakkusunnerlutilluunniit.

Paasisaqarnerorusukkuit TIMIUNAp facebookia alakkaruk

KOM og vær med når TIMIUNA i samarbejde med alle kommuner arrangerer den nye Venskabs-stafet.

Det er gratis og sjovt!

Ikinngutigiinnerup stafetianut maajip aallaqqaataani pisussami atisatit qalipaatigissut ateriarlugit ikinngutiginerpaasat tasiorlugu arpagit pisuttuarilluunniit. Peqataasut tamarmik marlukkaassapput kisivillu aggeruit aappassannik nassaassaagut. Imaassinnaavoq kammattaartutit! Apuukkussi eqqaamallugu marluullusi assilissagassi fb-mut instagramimulluunniit ilinissaa eqqaamasiuk allallugulu #timiuna, nunatsinni ataatsimoorluta aalaqatigiittugut takutitsigu!

Lad os i Grønland bevæge sammen.

Børn, unge, voksne og ældre - er velkommen og du bestemmer selv, om du vil gå eller løbe. Få mere info på TIMIUNA’s fb

Tag dit farverige tøj på og din bedste ven i hånden og løb eller gå sammen med os i Venskabsstafetten 1. maj.

Alle deltager to og to og hvis du kommer alene, finder vi en makker til dig på startstedet. Hvem ved - måske får du en ny ven! Husk at tage en selfie af jer begge to, når I er i mål og post billeder ind på fb eller instagram og skriv #timiuna og vis Grønland, der bevæger sig sammen.

Isumassarsisoq/Ide af:

Tapersersuisut suleqataasullu/Sponsorer og deltagere

TIMIUNA

·

TIMIUNA 01

2016

15

T

SAMMISAQ: UNAMMINISSAMUT PIAREERSARTARNEQ//TEMA: FORbEREDELSER TIL KONKURRENCER

Timersortartut unamminissamut qanoq piareersimasariaqarpat?

Hvad skal der til for, at sportsudøvere er klar til en kamp?

Cecilia J. Joesenius Asseq/foto: Namm.pigisaq/Privat

Cecilia Josefsen Josenius, 18, Badminton, Narsaq: – Jeg gør så meget som muligt, for at blive klar til en kamp.

Jeg tjekker hvornår mine kampe bliver og slapper af før kampen. Når kampen nærmer sig, gør jeg nødvendige ting klar såsom drikkedunk, udstyr osv. Det er også vigtigt at man gør sig mentalt klar.

Lauritz Heilmann talerpiup tullia / Nr. to til højre Asseq/foto: Namm.pigisaq/Privat

Lauritz Heilmann, 35, Taekwon-Do Nuuk: – Unammersuarnermi angusaqarluarnissaq siunniussimagaanni, pisariaqarpoq timikkut sianissutsikkullu piareersarluarsimanissaq. Imminut piumaffigineq, qasujaassuseq, tunniutiinnajuissuserlu piareersarnermuttaaq pingaaruteqarluinnartuupput.

16

Cecilia Josefsen Josenius, 18, Badminton, Narsaq: – Uanga unamminissamut piareeqalluarnissara anguniartuaannarpara. Unammiffissakka qaquguussanersut misissoqqaartarpakka, unamminnginninnilu eqqissisimaartarpunga unammiffissarlu qanilligaanngat piareersagassakka pisariallit piareersartarlugit, assersuutigalugu imerfiit atortut assigisaallu. Pingaartitassaavortaaq sianissutsikkut piareersarnissaq.

Lauritz Heilmann, 35, Taekwon-Do Nuuk: – Hvis man er målrettet for at opnå gode resultater, er det nødvendigt at man forbereder sig fysisk og mentalt. Viljestyrke, god kondition samt viljen til ikke at give op er meget vigtige.

·

TIMIUNA 01

2016

Patrick Frederiksen, 21, Håndbold/ Fodbold, Nuuk: – Unamminissamut qaammaterpaaluit sioqqullugit piareersartoqarsinnaavoq.

Piariivinniaraannilu sianissutsikkut timikkullu piareersimasariaqarpoq. Taamaasiortoqarsinnaavoq assersuutigalugu nipilersuutinik tusarnaajutigaluni unammineq qanoq inerneqartikkusullugu eqqarsaatigerujoorlugu, takorloorlugulu sukataarluni unammilluarluni.

Nittartakkakkut aamma pikkorivissut unammisut isiginnaarneqarsinnaapput, tassanngaallu nammineq anguniagassilluni pitsaanerpaarlu angorusullugu imminut kajumissarluni. Unammilernermittaaq eqqaamasassaavoq peqqinnartunik nukissaqarnarluartunillu nerilluarnissaq.

KULTUR SOM SPORT

Patrick Frederiksen, 21, Håndbold/ Fodbold, Nuuk: – Man kan forberede sig til en kamp i flere måneder. Men det der skal til for at være kampklar, er at man er mentalt og fysisk forberedt. Dette kan gøres ved f.eks. at lytte til musik, mens man tænker på hvordan man vil have en kamp skal ende, og forestille sig, at man er god og kæmper til det sidste.

Man kan også se videoklip på nettet af professionelle kampe, hvor en person spiller godt.

Derved kan man sætte sig et mål og motivere sig selv til at yde sit bedste. Man skal også huske at spise godt før kamp, gerne noget sundt, så man har energi nok.

Uiloq Slettemark, Langrend/ Skiskydning, Nuuk: – Unamminissamut piareersarniaraanni amerlasuutigut piareersartoqartarpoq.

Aamma unammineq suunersoq apeqqutaasarpoq. Allat allanit pingaarnerusarput, ilaat naannerusarput ilaat takinerusarlutik. Unamminissamulli piareersarnissaq pingaarnerpaavoq. Intervalerneq, nukkassarneq, takisuumoorneq, sukkatsisarneq periutsillu eqqortut atorlugit.

Unamminerit ilaat unammersuarnissamut anguniagassat ilagiinnartarpaat pingaannginnerugaluarlutik ukiorlu kaajallallugu topformertariaqarneq ajorpugut. Ukiumut pilersaarusiortoqartarpoq, unamminissallu suut peqataaffigissanerlugit, suut pingaannginnerit pingaarnerillu ilaat sungiusarfigiinnagassaasarmata tamaasa pikkoriffigilerniarlugit.

Nerisaqarneq, sungiusarnermi unamminnginnermilu pingaaruteqaqaat. Peqqinnartut allanngorartillugit nerinissaq pingaaruteqarpoq.

Patrick Frederiksen Asseq/foto: Knud F. Larsen

T

Uiloq Slettemark Asseq/foto: Detlef Eckert

Unamminnginnermi uanga akunnerit marluk pingajuallu avillugu nerisarpunga, ACR-erileraangama minillugu, taannami takivoq aallannginninni tassani bananitukkajuttarpunga imal. Sportsbaritorlunga. Unammineq ulloq ataaseq sioqqullugu unammiffissara ingerlaarfigisarpara, sukkullu teknikki assigiinngitsut atussanerlugit sukkullu sukkatsissanerlunga aalanngertarlunga. Aamma tarnikkut piareersartarpunga, unammiffissara takorloorlugu.

Atortut aamma pingaaruteqarput. Unammineq ullormik ataatsimik sioqqullugu sisoraatit misilittartarpakka, qulit aqqanillit akornanni. Marluk toqqaraangakkit kissassiutigisarpakka perranerutitakkalu unammissutigisarlugit.

Uiloq Slettemark, Langrend/ Skiskydning, Nuuk: – Der er flere ting der spiller en stor rolle i forhold til at forberede sig til konkurrence.

Det kommer også an på om hvilken konkurrence jeg skal deltage i. Nogle er vigtige end andre – nogle er relativt korte – nogle er lange. Det allervigste er selvfølgelig at sørge for at træne op til en konkurrence.

Så må man også træne rigtigt op til en konkurrence. Interval, styrke, langkøring, tempo og andre former i rigtige mængder.

Ikke alle konkurrencer er selve målet for året, men et delmål, og derfor er topformen ikke lagt op til alle konkurrencer på et år. Man laver en sæsonplan og beslutter sig for hvilke konkurrencer, som er hovedmål, og hvilke som er delmål og hvilke konkurrencer man skal bruge som træningsløb – for at blive bedst til del- og hovedmålet for sæsonen.

Kosten – både under træning og før en konkurrence er også meget væsentlig. Sund alsidig kost er vigtig.

·

TIMIUNA 01

2016

Jeg spiser altid ca to og en halv time før konkurrencestart (undtagen ACR, som er så lang, da spiser jeg altid en banan eller sportbar lige før start).

Dagene før konkurrencer gennemgår jeg løjpen og beslutter mig for hvor på løjpen jeg skal bruge de forskellige teknikker og hvor jeg skal skifte fra f.eks dobbeldans til padling for at opnå højest mulig fart.Dagen før mentaltræner jeg, jeg gennemløber løjpen visuelt.

Udsyret er også vigtigt. Dagen før tester jeg flere par ski, optil 10-12 par og vælger altid kun to par ud til dagen efter. På selve konkurrence dagen bliver disse to ski testet ret før konkurrence start, og bedste par ski får konkurrence smøring på , mens det andet par bliver brugt til opvarmning.

17

T

SAMMISAQ: UNAMMINISSAMUT PIAREERSARTARNEQ

SUNGIUSARNISSAMUT MALITASSAT anguniagaqartut ilisimavaat.

Unammisanissaq qallippat pingaaruteqarpoq timip qasuersaartilernissaa, kisiannili sungiusarnerup ingerlatiinnarnissaa.

Tassa imaappoq unamminissaq qallippat sap. ak. Pingasut aamma marluk sinneruppata sungiusarneq annikillisillugu timimut iluaquteqarpassuaqartarpoq. Timi piffissami sivisuumi sungiusarluarneqarsimasoq qasuersaartinneqaraangami nukissaqarluarnerulertartoq ilisimatuut kiisalu timersortartut paasisimavaat.

Killormulli unamminissap tungaanut sungiusarnerulerneq unamminermi qasoqqanermik pilersitsisarluni. Taamaammat pingaaruteqarpoq arpallutit, arsarlutit, assammik arsarlutit, sisorarlutit, qimminik sungiusaallutit imaluunniit timersuummik allamik aallutaqaruit sungiusarlutit aallartiaarnissat piffissarlu kingulleq qallunaatut taallugu »Topform« anguniarnissaa. »Topform« anguneqartarpoq timi qasuersimaleraangat, unamminernilu sukataarluarnerusarluni. Naggataatigut aamma timip »topform«-eqqasup qasuertarnera sukkanerusarpoq unamminernilu noqartooqattaalernissamut ungasinnerusarluni.

KINA? Karl.Peter Kristensen TIMERSUUT? Ujakkaarneq, nunanut allanut unammisartoq Norgemi najugalik

Unamminissamut piareersarluarsimanissaq pingaaruteqartorujussuuvoq.

Tamannalu timersortartutut ilinniassallugu pingaaruteqarluni. Piareersariaaseq ilikkarsimagaanni unamminissat pingaarutillit qallinerini iliuuserisartakkat atorneqarsinnaapput unamminernilu aaliangiisuusarlutik. Timersortartuugaanni anguniagalik pingaaruteqarpoq piffissaq sivisooq piareersarnissaq.

Tassa imaappoq sungiusarneq

18

piffissami sivisuumi ingerlanneqaruni pitsaanerpaavoq. Una allaaserisaq unamminissamut piffissaq kingulleq qanoq piareersartoqarsinnaanersoq Timerput sungiusartarparput unamminissamut akiuussinnaalersinniarlugu, taamaammat piffissaq sivisooq tassunga atorneqartarpoq. Piffissaq sivisooq imaanngilaq qaammatit pingasut imaluunniit sisamat.

Ukioq kaajallallugu sungiusartaraanni imminut akilersinnaanerpaajusoq timersornikkut

·

TIMIUNA 01

2016

Sungiusarnermut malitassat Ullut arfineq marluinnanngorpata: Sungiusarneq assoroornertalik (ass. interval 5*4min) Ullut arfiniliinnanngorpata: Eqqissiivilluni sungiusarneq.

Ullut tallimaannanngorpata: 1,30t-2t eqqissilluni sungiusarneq sukkatsisarneq 4x10sek.

Ullut sisamaannanngorpata: Sungiusarneq assoroornertalik.

(Assersuut interval 1-2-3-4-32-1min) Ullut pingasuinnanngorpata: 1,15t-1,30t sungiusarneq Ullut marluinnanngorpata: Fri Ulloq ataasiinnanngorpat: Sungiusarneq annikittoq: 45min eqqissilluni sungiusarneq. Pingaaruteqarpoq unamminissamut ulloq ataasiinnanngorpat timip aalatilaarnissaa.

Ulloq unammiffik: Unammilluarina

· es

tic

Wi

nter

am

· N AN

SO R

Arc

Proud sponsor of all IT and telecommunication during AWG2016

T P S O N OQ

G

150405

Your preferred provider of communication services in Greenland

#AWG2016· TIMIUNA 01

2016

19

T

TEMA: FORbEREDELSER TIL KONKURRENCER

TRÆNINGSPROGRAM

SPORTSGREN? Langrend, landshold bor i Norge

Når man har lært hvordan man forbereder sig og har fået det som en rutine, vil man kunne udnytte sit fulde potentiale.

Som en ambitiøs idrætsudøver er det essentielt at bruge tid på sin idræt. Med dette mener jeg at det er vigtigt at træne kroppen længe før konkurrencerne starter. For at nå det optimale

20

7 dages program op til en konkurrence

I denne udgave vil jeg desuden fokusere på hvad man kan gøre 1-3 uger før konkurrencen og ramme topformen op til konkurrencedagene.

7 dage før: Hård træning eller konkurrence (f.eks. interval 5*4min)

Efter en lang træningsperiode er det vigtigt at kroppen samler overskud op til konkurrencen.

Det vil sige at man skal trappe træningen ned, dette skal gøres 3-4 uger før konkurrencen, fordi kroppen præsterer bedst når den er udhvilet og har overskud til at blive udsat for det hårde pres.

Hvis man derimod har øget træningen op mod konkurrencerne, kan man risikere at miste overskuddet når konkurrencen starter og dermed ikke kan præstere optimalt.

Det er derfor er det vigtigt at starte træningen længe før konkurrencen og dernæst nå topformen ved at hvile og samle overskud 1-3 uger før konkurrencen.

Dette er en opskrift som kan bruges om man er håndboldspiller, fodboldspiller, langrendsløber, slædekusk eller dyrker alle andre idrætsgrene.

HVEM? Karl.Peter Kristensen

Det er vigtig at forberede sig til konkurrencer. Det er noget som alle idrætsfolk bør lære.

og kan tåle mest muligt og det bliver lettere at nå sin topform.

grundlag må man træne kontinuerligt hele året rundt.

Grunden til at vi træner kroppen længe før præstationsdagen er, fordi vi ønsker at give de bedste odds til at klare sig godt.

Man kan blandt andet undgå skader hvis man er veltrænet og kan præstere bedst muligt.

Det er derfor vigtigt at starte træningen lang tid før. Når jeg siger lang tid før, mener jeg ikke 3-4 måneder før, men 10-12 måneder før en konkurrence. På den måde er kroppen forberedt

·

TIMIUNA 01

2016

6 dage før: Rolig træning (max 1t30min) 5 dage før: Træning med 4x10sek hurtighedstræning. (1,30-2timer) 4 dage før: Sidste hårde træning (f. eks. interval 1-2-3-4-3-2-1min, 2min pause) 3 dage før: 1,15t-1,30t meget rolig træning 2 dage før: Hviledag 1 dage før: Let træning. forberedelse til konkurrence. 45min træning.

Konkurrence dag: God vind!

Periarfissaqarputit

T

- peqqinnarnerusunik nerisarnissannut

Grib muligheden - for at spise sundere

Filmiliagut sisamat www.peqqik.gl-imi takukkit, Peqqinnarnerusumik inuuneqalernissamut isumassarsillutillu siunnersorneqarit Se vores fire film og få inspiration og gode råd til et sundere liv på www.peqqik.gl

·

TIMIUNA 01

2016

21

T

IDRÆTSLINJEN GUX NUUK

“ 22

Som talentfuld, ung atlet har du nu mulighed for at forlænge uddannelsestiden, og dermed få mere tid til den daglige træning og deltage i sportsstævner og konkurrencer. · TIMIUNA 01

2016

HVAD ER IDRÆTSLINJEN?

SKOLEFORLØBET 4-ÅRIGT FORLØB

Du går på GUX Nuuk i år, og har derfor færre timer hver dag end i det almindelige GUX-forløb, der varer år. En typisk skoledag varer a. timer, hvor du så har mulighed for at træne enten om formiddagen eller om eftermiddagen. Der bliver stillet nøjagtig samme krav til dig i skoleforløbet, som hvis du tog GUX-forløbet på almindelige vilkår, og du får studiestøtte i alle år. Din eksamen er adgangsgivende til uddannelser i både Grønland og Danmark.

MERE OM SKOLEFORLØBET

Idrætslinjen er også en studieretning, hvor fagene tones til at handle om emner, der interesser dig som elitesportsudøver. Se dine fag på www.gu-nuuk.gl.

SOM EN DEL AF SKOLEFORLØBET LÆRER DU AT: Arbejde projektorienteret Arbejde tværfagligt Stille krav til dig selv og andre Indgå i forpligtende fællesskaber

T

Erfaringer fra Elite Sport Greenland og Team Danmark viser, at atleter har behov for øget fleksibilitet, når de skal kombinere uddannelse og elitesport.

Grønlands Idrætsforbund, Elite Sport Greenland og GUX Nuuk har i samarbejde udviklet et tilbud, der vil hjælpe atleterne med at kombinere ungdomsuddannelse og elitesport.

ER DU I MÅLGRUPPEN? ålgruppen er dig, der inden for din idræt tilhører eliten, eller som har mulighed for at blive elitesportsudøver i fremtiden.

Du skal også leve op til de lovgivningsmæssige krav til at kunne påbegynde en GUXuddannelse.

Du kan vælge linjen indenfor næsten alle sportsgrene f åndbold, fodbold, svømning, badminton, kampsport, løb, boksning, skisport, bordtennis, kajak og volleyball.

“

GUX Idrætslinje er den første af sin art i Grønland, og giver dig mulighed for at dygtiggøre dig indenfor din sport samtidig med at du tager en gymnasieuddannelse.

VI GLÆDER OS TIL AT SE DIG!

HVORDAN SKAL DU SØGE?

Du skal søge igennem Piareersarfik, og du kan se mere på www.piareersarfik.gl. Når du har ansøgt, skal din ansøgning godkendes af Grønlands Idrætsforbund og Elite Sport Greenland, som vurderer om du er i målgruppen for linjen.

Du skal også huske, at kravene til at starte på gymnasiet er fuldstændig de samme som i det almindelige forløb. Adgangskravene kan du finde på www.gu-nuuk.gl.

GUX Idrætslinje er den første af sin art i Grønland, og giver dig mulighed for at dygtiggøre dig indenfor din sport samtidig med at du tager en gymnasieuddannelse. Vi glæder os til at komme i gang, og til at hilse på dig og følge både din faglige og sportslige udvikling.

KONTAKT OS

Web: www.gu-nuuk.gl Telefon: (+299) 36 32 80 E-mail: studievejledning@gu-nuuk.gl

·

TIMIUNA 01

2016

23

ILISARITITSINEQ

<

T

N

uummi ullaakkut qulingiluanngorpoq, aatsaallu Milka Brønlund Daniel Platou Kristiansenilu qulinut tiimeqarlutik aallartittussaapput. Faagiat siulleq »Science«-iuvoq, ullorli naatinnagu pinngitsooratik timersornermik ingerlataqartussaapput.

Milka Brønlund 17-inik ukiulik Ilulissaneersuuvoq sulorarnermillu aallussiuartuulluni.

Daniel Platou Kristiansen aamma 17-inik ukioqarpoq, taanna Nuummiit atualerpoq, taakkulu siorna aasamiit Nuummi Ilinniarnertuunngorniarfik timersornermik aallussinerusoq aallartippaat.

– Assut nuannerpoq ilinniarneq timersornertalik ingerlallugu, taamaalillunga ilinniaatigalunga timersornera pimoorullugu aallussinnaalerpara, Milka Brønlund oqarpoq.

Ilinniarnertuunngorniarneq nalinginnaasoq ukiut pingasut ingerlasarpoq, timersornermulli sammisoq sivisuneruvoq, timersornertaqarnerujussua pissutigalugu.

24

Siuariartupallapput

Soorlu uanga immikkut sulorartartumik sungiusaasoqartinneqarpunga, sulorarnermilu sungiusarneqartarpunga landstrænererput isumaqatigalugu qanoq sungiusarneqassanerlunga, Milka Brønlund oqarpoq.

Daniel Platou landsholdiulluni tae kwon do’tartuuvoq. Siorna Colombiami AFS-erluni ukiigami arsarneq, nukkassarnerlu aalluppai, nunatsinnullu uterami timersuutini aalluteqqilerpaa.

– Maannamut siuariangaatsiarlunga malugisinnaavara. Qasujaannerulerpunga, nukkannerullungalu, oqarpoq nangillunilu: – Atuaatigaluni timersorneq piumassusisinnaqaaq, siunissami iluaqutigissaqaara, nassuiaavoq. Taakku atuaqatitillu ullaat ilaanni faageqanngikkaangamik timersoqatigiinnermik ulloq aallartittarpaat.

Ilaanni crossfitertarput ilaannili timersuutiginngisaminnik allamik aamma misiliitinneqartarput. Milkap Danielillu 20-t missaaniipput. Ilaat ujakkaarnermik, assammik-arsarnermik, tae-kwon do-nermik arsarnermillu pingaarnertut sammisaqarlutik Ilinniarnertuunngorniartuupput.

– Tamatta timersuutigisagut unitsinnagit ilinniartuuvugut.

Pingaartitat Milka Brønlundip GUX-imi timersornermut tunngasoq aallartinngikkallaramiuk Danmarkimi efterskolerami aamma timersorneq pingaarnertut sammivaa, inooriaaserlu taanna sungiusimalluareerpaa.

– Timersortartooreerluni inuuneq peqqissoq inuuneriinnarpara, soorlu fistikujunneq ajorpunga imaanngilarli inuunera nuannersoqanngitsoq.

Timersoqateqarluni atuarluni nuannersorujussuuvoq, ataatsimoornermik nuannisartaqaagut.

– Timersunnginninni akunnerit pingasut sioqqullugit nerilluartarlungalu imerluartarpunga. Unammisaqattaannginninnilu sapaatit akunnera sioqqullugu eqqissiimillunga

·

TIMIUNA 01

2016

sungiusalertarpunga, tarnikkullu eqqissisimaniartarlunga, Milka siorna sulorarnermik GM-ernermi pingasunik guldtinnattoq taama nassuiaavoq.

– Kaammattuutigerusunnaqaaq timersornermik aallutallit Ilinniarnertuunngorniaatigalutik aallartinnissaat.

Maani ilinnialerunik ataqatigiinneq naatsorsuutigissavaat, tunuarsimaarnani ammasuunissaq aamma pingaaruteqartoq oqaatigisinnaavara, Milka Brønlund oqarpoq, taanna siunissami inuttut sungiusaasutut siunnersuisartutullu atorfeqalernissamik imaluunniit universitetimi Eskimologimut ingerlaqqinnissaminik eqqarsaateqarpoq.

GUX-imi timersornermut sammisalimmik ilinniartut sapaatip akunneranut tallimariarlutik timersortarput.

– Siunnersuutigerusunnaqaaq timersorneq soqutigigaanni ilinniaatigaluni toqqarneqassasoq, Daniel Platou Kristiansen oqarpoq.

T

TIMERSORNEQ ILINNIARNERTALIK NUANNERPOQ Inuusuttuuguit timersornermik nuannarisalik, periarfissatsialak una ilinnut utaqqiinnarpoq.

Timersornerimmi unitsinngikkaluarlugu Ilinniarnertuunngorniarsinnaanngorputit.

Daniel Platou Kristiansen & Milka brønlund. Asseq/foto: Lars Andersen, Deluxus Studio

·

TIMIUNA 01

2016

25

T

ILISARITITSINEQ // PORTRÆT

» Timersortartooreerluni inuuneq peqqissoq inuuneriinnarpara,

» Atuaatigaluni timersorneq piumassusisinnaqaaq, siunissami

soorlu fistikujunneq ajorpunga imaanngilarli inuunera nuannersoqanngitsoq.

Milka Brønlund, sulorartartuuvoq, GUX-imilu timersornermut sammisumi ilinniarnertuunngorniarluni.

iluaqutigissaqaara.

Daniel Platou Kristiansen, tae kwondortartuuvoq, GUX-imi timersornermut sammisumi ilinniarnertuunngorniarluni.

Milka brønlund. Asseq/foto: Lars Andersen, Deluxus Studio

26

Daniel Platou Kristiansen. Asseq/foto: Lars Andersen, Deluxus Studio

·

TIMIUNA 01

2016

Join, feel and jump-start your savings with the official

T

Kuluk piggy bank All proceeds go to Arctic Winter Gam es

2016.

SPON Q O

SO R 路 es

Arc tic

Wi

nter

www.banken.gl 路 Tel. 701 234

am

路 N AN

129,-

G

路

TIMIUNA 01

2016

27

T

SPORT OG UDDANNELSE ER SJOVT

Er du ung og elsker sport, er der en enestående mulighed til dig. Nu kan du gå på gymnasiet, samtidig med at dyrke sport.

28

·

TIMIUNADeluxus 01 2016 Milka brønlund & Daniel Platou Kristiansen. Asseq/foto: Lars Andersen, Studio

PORTRÆT

T

<

K

lokken er ni om morgenen i Nuuk, og Milka Brønlund og Daniel Platou Kristiansen skal først have undervisning klokken ti. Første fag er »Science«, men de skal også dyrke sport inden dagen er omme. 17-årige Milka Brønlund kommer fra Ilulissat og spiller badminton.

Daniel Platou Kristiansen som også er også 17 år gammel, kommer fra Nuuk. Sidste år startede de begge i sportsgymnasiet.

– Det er meget sjovt at gå på sportsgymnasiet, da jeg kan dyrke sport samtidig med at gå i skole, siger Milka Brønlund.

Man læser til student i tre år, på en normal gymnasium, men det tager længere tid at gå på sportsgymnasiet, da man dyrker meget sport.

Jeg har fået en bedre kondition og er blevet stærkere, siger han og fortsætter: – Man får en stærkere vilje, af at dyrke sport og gå i skole samtidigt, og jeg vil få stor gavn af det i fremtiden, forklarer han.

Når de ikke har fag om morgenen, starter de dagen med at dyrke sport sammen. Nogle gange dyrker de crossfit, men andre gange dyrker de sportsgrene, de aldrig har prøvet før.

Milka og Daniel er i starten af 20’erne. Nogle går på gymnasiet, mens de løber langrend, går til håndbold, dyrker tae kwon do eller spiller fodbold som deres primære sportsgren.

– Vi går alle på gymnasiet, uden at stoppe vores sportsgren. Jeg har f.eks. en personlig træner i badminton, og bliver trænet i samarbejde med vores landstræner, siger Milka Brønlund.

Hurtig fremgang

Værdier

Daniel Platou Kristiansen er med i landsholdet i tae kwon do. Under sit AFS ophold i Colombia sidste år, dyrkede han fodbold og styrketrænede, og fortsatte med at dyrke tae kwon do, da han vendte tilbage til Grønland.

– Indtil nu, kan jeg mærke at der er sket en stor fremgang.

Før Milka Brønlund startede på GUX’ sportslinje, gik han på en sportsefterskole i Danmark og har derfor vænnet sig til den sunde livsstil.

– Jeg har en sund livsstil, da jeg altid har dyrket sport. Jeg fester ikke, men det betyder ikke at der ikke er sjov i mit liv. Det er meget sjovt at have sportskam-

merater mens man går i skole og vi har et godt sammenhold.

– Tre timer før jeg skal dyrke sport, spiser og drikker jeg godt. En uge før jeg skal spille kampe, træner jeg stille og roligt og prøver på at slappe af mentalt, fortæller Milka, der vandt tre guldmedaljer i sidste års grønlandsmesterskaber i badminton.

– Jeg vil opfordre andre sportsudøvere, til at gå på sportsgymnasiet. De kan forvente et godt sammenhold og jeg vil også opfordre dem til at være åbne og ikke være tilbageholdne, hvis de begynder i skole, siger Milka Brønlund.

Hun overvejer at uddanne sig til personlig træner og vejleder i fremtiden, eller at læse Eskimologi i Københavns Universitet.

Eleverne i GUX sportslinjen, dyrker sport fem gange om ugen.

– Hvis man kan lide at dyrke sport, er det en god mulighed at læse og dyrke sport samtidigt, siger Daniel Platou Kristiansen.

·

TIMIUNA 01

2016

UANI USSASSAARUTEQARIT DIN ANNONCE HER

29

T

AVATITSINNIT//UDEFRA

» NAMMINEQ UJARTUINISSAQ

PISARIAQARPOQ » Muusa Ostermann-Søholm maanna Danmarkimi akissarsiutiginngikkaluarlugu assammik-arsartartuuvoq. Qanoq ilisorsimanersoq isumassarsiorfigiuk.

M

uusa Ostermann-Søholmip assammik arsartarluni Danmarkimi klubbeqaleqqaarnera 2006-imi aallartippoq.

Ouremi Idrætsefterskolereerami siullermik assammik arsarneq immikkut sammillugu toqqarpaa, tassanilu saniatigut GOG / Gudme HK U-18-imi unammisalerpoq. Kingorna Silkeborgimut ilinniariarluni nuuppoq.

– Tassani landstræneriunikup Jakob Andreassenip ikiornikuuaanga Silkeborg Voel-mi klubbertaartillunga.

Niveau assigiinngitsut misilinnikuuakka aamma Københavnemut nuukkama ukiorpaaluit Silkeborgimeereerlunga, inima eqqaani klubbeq FIF håndbold misiliiffigiinnaruttorlugu klubbetaaraara sulilu tassaniillunga.

– Taamatut unammisartunngorusukkaanni Idrætsefterskolersimaneq pingaaruteqarpa?

30

TIMIUNA aperaaq.

– Iluaqutaavoq kisianni aamma nammineq ujartuisinnaaneq misilioraanerlu pisariaqarpoq.

– Suna anguniagaraajuk?

– Soorunami anguniangariuaannarpara nunamut allanut unammisartuni ilaanissara taavalu misigisassaasinnaasut suli misigerusutakka misiginissai soorlu qaffasinnerpaami unammisarnissaq, «2 divisioniinnarmi» misigisaqarnikuugama.

Muusa Ostermann-Søholm seeqqumigut annernikuunini pissutigalugu timimik sungiusaasumit ikiorneqarluni timini pitsanngorsaqqippaa.

PAASISSUTISSAT Muusa Ostermann-Søholm Aasianni Norsaq HC-mi klubbeqarpoq. Aammali Danmarkimi FIF Håndboldimi klubbeqarluni. Ukioq manna Qaasuitsup Kommuniani Norsaq HC Timersullammak 2015-imik toqqarneqarmata peqataavoq.

Muusa Ostermann-Søholm.

Asseq/foto: Namm.pigisaq Privat

·

TIMIUNA 01

2016

AVATITSINNIT//UDEFRA

T

» Man må selv søge FOR

MULIGHEDER » Muusa Ostermann-Søholm spiller i en dansk håndboldklub, men lever ikke af det.

Læs om hvad han gjorde og hent inspiration.

M

uusa Ostermann-Søholm begyndte at spille i en håndboldklub i Danmark i 2006. Efter sit idrætsefterskoleophold i Oure, valgte han først at spille håndbold og spillede for GOG / Gudme HK U18 hold. Derefter flyttede han til Silkeborg for at studere.

– Landstræneren Jakob Andreassen hjalp mig med at få en klub i Silkeborg Voel. Jeg har prøvet forskellige niveauer og da jeg efter flere års ophold i Silkeborg, flyttede til København, prøvede jeg at spille i FIF håndboldklub nær mit hjem, hvilket endte med at jeg fik den som klub og jeg spiller der stadig.

– Er det nødvendigt at gå på Idrætsefterskole, hvis man vil spille for en klub? Spørger TIMIUNA.

– Det hjælper, men man må selv søge og prøve.

UANI USSASSAARUTEQARIT DIN ANNONCE HER

– Hvad er dit mål?

– Selvfølgelig er det altid mit mål at blive en del af landsholdet og opleve ting jeg gerne vil opleve. Jeg vil eksempelvis gerne spille på højt plan, da jeg altid “kun” har spillet i 2.

Division.

Muusa Ostermann-Søholm har skadet sit knæ og går til genoptræning hos en fysioterapeut.

FAKTABOKS Muusa Ostermann-Søholms grønlandske klub er Norsaq HC i Aasiaat. Hans danske klub er FIF Håndbold i København.

Han var med, da Norsaq HC fik en sportspris af Qaasuitsup Kommunia i 2015.

·

TIMIUNA 01

2016

31

T

SAMMISAQ: UNAMMINISSAMUT PIAREERSARTARNEQ

Timersornerit qanoq piniarpiuk?

allattoq: kalaallit nunaanni timersoqatiGiiffiit kattuffiat, carsten olsen, General sekretær · asseq: GooGle

Kalaallit Nunaanni timersornerup tungaatigut ingerlalluartoqarsinnaava? Kalaallit Nunaanni timersortartuulluni angusaqarluarusussusermik peqarnissaq ajornanngila? Akissutaa: Aap!

Q

anorluunniit pikkoritsigigaluaruit aallarterlaajutigigaluaruilluunniit, timer-

sornermut nuannarinninnerit allannguisinnaavoq. Qaffasissuseq aalajangersimasoq angugukku, suut anguniagarissanerlugit aalajangissavat.

Timersuummi aallutanni pitsaanerpaanngorusuppit, imaluunniit unammisartoorusuppit? Tamani akissut assigiippoq. Pikkorisserusukkuit sukataarit.

Allaaserisami matumani unamminerup iluanut pissaagut, kiisalu Kalaallit Nunaanni timersornermi qaffasissutsit pingaarnersiorlugit eqqartorniarsaralugit. Naak timersuutini tamani assigiinngissuseqarnerata sanilliussineq ajornakusoortissinnaagaluaraa.

Alloriarneq siulleq tassaasinnaavoq klubbit akornanni pissartanngorniuunneq – unamminermi ataqatigiinneq suleqatigiinnerlu apeqqutaanerpaallutik.

32

Klubmesterskab tullerikkajuppaa illoqarfimmi pissartanngorniuunneq, unamminermut klubbilu illersorneranut tunnganerusoq.

Nunap ilaani pissartanngorniuunneq, Kalaallit Nunaanni pissartanngorniuunnerup tungaanut alloriarfissatut siullertut taaneqarsinnaavoq.

Anngunniunnermi ingerlalluaraanni alloriarfissap tulleraa, Kalaallit Nunaanni inuusuttunut pissartanngorniuunneq.

Tassani inuusuttut allat klubbinit illoqarfinnilu allaneersut naligissavatit.

Timersuutit ilaat nunanut allanut unammisartoqartarput, maluginiarneqaruillu nunanut allanut unammisartut suniusaasuata oqaloqatigissavaatit.

Inuusuttut nunanut allanut unammisartut ilaat, AWG-mut peqataasarput, timersuutillu ilaat pikkorinnernik toqqaasarput, ilaatigut Islandimi inuusuttut nunanut allanut unammisartuinut sanilliunneqarsinnaasunik.

Qaffasissutsimi tassani pikkoriffitit paaseriissavatit, timersuullu sorleq aallukkusunnerlugu paasereerlugu. Tamanna ineriartoqqinnissannut aqqutissiuussisussaassaaq.

Ineriartorninni misilittagaqarnerulerninnilu Kalaallit Nunaanni inersimasunut pissartanngorniuunnermut qanillissaatit.

Tamanna Kalaallit Nunaanni klubbit tungaatigut angusassani qaffasinnerpaavoq. Inersimasutut Kalaallit Nunaanni pissartanngorneq ataqqinartuuvoq, ajugaaguillu Kalaallit Nunaanni timersortartut kattuffianni, nersornaat pitsaanerpaaq Tuukkaq pisinnaavat.

Timersuutinni nunanut allanut unammisartoqarpat, bruttolandsholdimut toqqagaasinnaavutit. Bruttolandshold tassaavoq, nunanut allanut unammisartunut toqqagaanissamut periarfissaqarniaraanni

·

TIMIUNA 01

2016

peqataaffissaq.

Nunanut allanut unammisartussatut toqqagaaguit, nunanut allanut unammisassaatit anngunniunnernilu peqataasarlutit. Timersuutit ilaat Island Games-imut peqataasarput, timersuutillu allat nunarsuarmi pissartanngorniuunnermi peqataanissaq anguniagarisarlugu.

Kisimiillutit ilaqarlutilluunniit timersortaruit, qanoq angusaqarusunnerlutit nammineq aalajangissavat. Apeqqut uterfigeriartigu – Kalaallit Nunaanni timersortartutut atorfeqarsinnaavit? Akissutaa: Aap! Kisianni apeqqutaanani qanoq qaffasitsigisumiinnerlutit, pisinnaasatit pitsanngortinniarnerini sungiusarluartariaqarputit, tamannalu ukioq naallugu pissaaq, ilaatigullu inuunerup sinnerani.

TEMA: FORbEREDELSER TIL KONKURRENCER

T

Hvad vil du med din idræt?

af: Grønlands idrætsforbund, carsten olsen, General sekretær · loGo: Gif

Har vi i Grønland en karrierestige når vi taler om idræt? Er det muligt at have ambitioner som idrætsudøver i Grønland? Svaret er ja!

U

anset hvilket niveau du befinder dig på, er det glæden til din sport, der kan gøre en forskel. Når du begynder at nå et vist niveau, skal du til at tage stilling til hvad du vil opnå.

Er det at udvikle dig og blive den bedste inden for dit felt, eller er det at konkurrere i din idrætsgren? Så er der en fælles faktor, der gør sig gældende.

Det kræver hele tiden lidt mere af dig selv, for at blive bedre.

Vi bevæger os i denne artikel omkring det mere konkurrencemæssige og vil prøve at skitsere en karrierestige inden for idrætten i Grønland. Dette velvidende at der er nuancer i hver enkelt idrætsgren, hvor

det kan være svært at sammenligne. Det første skridt kan være et klubmesterskab – hvor du konkurrerer internt i klubben og hvor sammenholdet stadig fylder meget.

Efter klubmesterskab er der ofte placeret bymesterskab, hvor det lugter mere af konkurrence og hvor det handler om at forsvare din klub.

Regionsbaserede mesterskaber, der ofte er kvalifikation til et Grønlandsmesterskab, kan være dit næste niveau.

Går det godt ved en kvalifikationsturnering, såfremt dette forefindes, er det næste skridt et Grønlandsmesterskab for ungdom.

Her måler du dig med andre unge fra andre byer/klubber.

Gør du dig bemærket, er der nogle af idrætsgrenene, der opererer med ungdomslandshold, og du vil begynde at have en dialog med ungdomslandstræneren.

Nogle ungdomslandshold deltager ved AWG og andre idrætsgrene har talenthold, der måler sig med andre ungdomslandshold, som fx Island. Det er på dette niveau at du skal begynde at specialisere dig og finde ud af, hvilken idræt du vil satse på.

Dette kan være springbrættet til din videre udvikling.

Du vokser og får mere erfaring og nærmer dig Grønlandsmesterskaberne for seniorer.

Dette er det højeste niveau på klubplan i Grønland. At vinde et Grønlandsmesterskab på seniorniveau er en ære, og du kan her vinde Grønlands Idrætsforbunds fornemste medalje - Tuukkaq.

·

TIMIUNA 01

2016

Har din idrætsgren et landshold, er det her du vil blive udtaget til et bruttolandshold. Et bruttolandshold er den gruppe det endelige landshold udtages fra.

Bliver du udtaget til det endelige landshold, vil det ofte være A-landsholdet og du deltager ved landskampe og kvalifikationsturneringer. Enkelte idrætsgrene deltager ved Island Games og andre idrætsgrene har et verdensmesterskab som mål. Uanset om du er individuel udøver eller på et hold, er det op til dig som enkeltperson at vurdere, hvor langt du vil drive din idræt. Tilbage til spørgsmålet – kan du gøre karriere i Grønland? Svaret er ja!

Men uanset hvilket niveau du er på, er det en god gang træning, der skal til for at du forbedrer dine evner. Og dette skal ske løbende hele året rundt, og for nogen er det hele livet.

33

T

SIUNNERSUINEQ

allattoq: maliina abelsen, General manaGer aWG2016

TIMI TARNILU ATAQATIGIIT Amerlasuujulluta nalunngilaarput aalaneq timersornerlu peqqinnartuusut. Arlaqarpugullu ukiup nutaap aallartilernerani eqqarsartartut: ukiup tulliani timersortalissaanga, pujortarunnaassaanga peqqinnarnerusunillu nerisalerlunga.

Tamaasalu ataatsikkut iluatsissavakka. Ilaannai iluatsitsisarput. Tamangajattali misigisarparput ulluinnaat aallarteqqinneri, sulinermi,

Timersulaarneq pitsaaneruvoq

Tarneq aamma peqqissaaq

Ilimagaara inuuninnut tulluuttunik piviusorsiorpalaartunillu anguniagassiinermi aatsaat iluatsitsisoqarsinnaasoq.

Ilimaginngilara peqqissuseq tassaasoq, tamatta marathonertalissasugut, ullut tamaasa timigissariartortassasugut, imaluunniit qaffasissumik arsartalissasugut. Ilimagaarali peqqissuseq tassaasoq ilinnut inuuninnullu tulluartumik toqqaanissaq.

Immaqa pisuttuarneq, eqaarsaarneq, sakkortuumik timersorneq allarluinnarluunniit. Piffissani meeqqat sulingaatsiarnerillu tungaasigut ulapinnerpaaffinni, ataavartumik timersornissannut piffissaqarnikuunngilanga.

Taamaattorli barnevognerlunga pisuttuartarpunga, inimilu natermi yogamik sungiusalaartarlunga. Timersulaarneq timersunnginnermit pitsaaneruvoq.

Eqqaamajuk. 2 kilometerinik arpanneq arpannginnermit pitsaaneruvoq, soorlu viinni immiartorfik ataaseq iggisigissallugu, puiaasamit ataatsimit pitsaanerusoq.

Isumaqanngilaq qaffasissunik anguniagaqarneq akerlerigiga, kisianni pingaaruteqarpoq anguneqarsinnaasunik anguniagaqarnissaq. Anguniakkat iluatsinneri misiginissaat.

Pingaarnerpaallu ilaattut eqqaamassavarput, peqqissuseq tassaannaanngimmat timip pisinnaasai.

Isumaqarpunga peqqissuseq timimut tunngatinneqakkajuttartoq, peqqissuserli tarnimut aamma tunngavoq.

Peqqissuseq kiisalu timip tarnerullu ataqatigiinnerisa misiginissai. Inuusunnerugallarama timersorneq unamminerlu aalluttorujussuuakka, upperalugulu qaratsama timiga naalagaaffigigaa, ajoqutillu tamaasa timersornermi aanngartinneqarsinnaasut.

Taamaattoqanngimmalli qitilunnerma kingunerisaanik suliaritippunga, pisussinnaanangalu issiasinnaajunnaarama.

Misigisaq sakkortoqaaq, anniarninnili paasivara inuunermi anniaateqannginneq qanoq pilluarnartigisoq. Aamma paasivara timima atorsinnaannginnerani, tarnikkut qanoq sunnertisimaartiginerlunga.

Suliaritinnerup kingorna naliginnaasumik anniarnanga aalasinnaalernissara anguniarlugu sungiusarneqartarpunga.

Sungiusarninni yoga misilippara, tassanilu imminut assoroortingaatsiarpunga. Imminut assoroortippunga sungiusimasannit allaaneroqimmat. Eqqaamavara siullerpaamik yogarama, anersaartorneralu iluamik aqunniartussaallugu. Isumaqarlunga naammagittaannermik qaartuulerlunga. Timip suleqatiginiarnera uannut unamminarnikooqaaq. Timip

»Eqqaamajuk. 2 kilometerinik arpanneq arpannginnermit pitsaaneruvoq« suliassaqarnermi, ataasinngornerillu eqianartut misiginerini, aallartiffitsinnut uteqqittoortarpugut ajuusaarnerulaalersimallutalu.

Taava ilaatigut qaffasinnerusunik anguniagassaqalersarpugut, »massakkummi iluatsitsissagatta«. Taamaasiornermili arlalitsigut kukkusoortarpugut.

Angorusutagut qaffasingaarmata piviusorsiorpalaarunnaartarput imaluunniit angujuminaassillutik, taamaasillutalu piumassuseeruttoortarluta.

Anguniakkagullu inornarsigaangata suut tamarmik soqutaajunnaartarput.

Nammineq inuttut pissuseq taanna nalunngilara, ilitsersuisutullu inuppassuit pissutsinut taamaattunut ilisarinnittut naapereernikuullugit.

34

·

TIMIUNA 01

2016

tarnerullu ataqatigiisinniarneri sivisuumik ilikkarniarsaraara.

Arriitsumilli paasiartorpara timi tarnilu ataqatigiittut avissaartinneqarsinnaanatillu.

Imaanngilaq yoga kisiartaalluni timip tarnerullu ataqatigiilernissaannut aqqutissaasoq.

Paasitikkusutarali tassaavoq ilaatigut timip tarnillu ataqatigiinneri peqqinnissap inuulluarnissallu tungaatigut puigortoortarivut.

Peqqinnartunik nerilluarneq arpannertut peqqinnartigaaq.

Taamaammat tulliani pisuttuaruit/sungiusaruit/nerilluaruit, timit tamaat maluginiaruk, anersaartornerit, eqqarsartaatsit ilinnullu pisuttuarnerup/ sungiusarnerup/nerisassallu qanoq sunniuteqarneri.

Ilaanni sungiusariaatsit assigiinngitsut misilerarneqartariaqarput, taamaaliornermilu pitsaanerpaavoq timimut tarnimullu qanoq sunniuteqarneri allattornissai.

Pingaarnerpaanngilaq suunersoq, pingaarnerpaavorli ilinnut iluaqutaanersoq.

Taamaammat sofamit massigit, timit atoruk malugalugulu timimut tarnimullu qanoq iluaqutaatiginersoq.

Piviusorsiorpalaartunik anguniagaqarit allanillu avitseqateqarit. Taamaasillutit piumassuseerunnavianngilatit. Uanga silagitsillugu silami timersorneq iluarineruara.

Anori kiinnannut supisoq, eqqissisimaarneq silaannarlu minguitsoq.

ISUMMERSORIT! Timersorneq pillugu allagaqarlutit isummersorit Kaammattuuteqarit Siunnersuuteqarit Isornartorsiuigilluunniit Attavigisigut: TIMIUNA · e-mail: info@anuuna.gl

Rena Kriegel Mikkelsen anaananngorlaalluni Anaana Cross Fitimut peqataasalerpoq, uanilu siunnersuutai atuakkit.

Rena Kriegel Mikkelsen er nybagt mor og er begyndt at deltage i Anaana Cross Fit. Læs her om hendes gode råd til dig her. Asseq/foto: TIMIUNA

T

Maliina Abelsen, Sociologi, certificeret coach, fitnessimi yogamilu ilitsersuisoq.

Asseq/foto: Lars Andersen, Deluxus Studio

·

TIMIUNA 01

2016

35

T

GODE RåD

af: maliina abelsen, General manaGer aWG2016

KROP OG SIND GÅR HÅND I HÅND De fleste af os ved godt, at det er sundt at røre sig og dyrke motion. Og mange af os kender måske også det med, at man ved årsskiftet tænker: næste år skal jeg træne så og så meget, stoppe med at ryge og spise sundere. Og det hele på én gang.

For nogle ganske ganske få lykkes det. Men for de allerfleste af os kommer hverdagen med arbejde, pligter og trælse mandage hele ugen, og pludselig er man tilbage præcis, hvor man startede, måske bare med lidt

synes, jeg ser en tendens til at sundhed hovedsagelig bliver forbundet med det kropslige, men sundhed og livskvalitet handler i ligeså høj grad om det mentale.

At vi har det godt og mærker, at krop og sind hænger sammen. Da jeg var yngre, trænede og konkurrerede jeg rigtig meget, og var den overbevisning, at min hjerne bestemte over min krop, og alt kunne trænes væk.

Det kunne det ikke, og jeg blev opereret for diskusprolaps, da jeg ikke kunne gå, sidde eller holde ud at være i mig selv. Det var hårdt, men midt i smerterne opdagede jeg også, hvilken kæmpe livskvalitet det egentlig er at leve uden smerter.

Jeg opdagede også, hvor utrolig påvirket jeg var mentalt af ikke at kunne bruge min krop.

Lidt er bedre end ingenting

Jeg tror løsningen ligger i at lægge realistiske mål, der passer til det liv, du lever. Jeg tror ikke sundhed ligger i, at vi f.eks. alle skal løbe marathon, går i motioncenter hver dag eller dyrke fodbold på højt plan.

Derimod tror, at jeg sundhed handler om at finde ud af, hvad der virker for dig, og vælge det, som passer til dit liv.

Måske er det vandring, gymnatisk, ekstremsport eller noget helt fjerde.

I de periode jeg har haft allermeste travlt med små børn og lange arbejdsdage, har jeg ikke fundet tid til at træne struktureret.

Til gengæld har jeg så valgt at gå en rask tur med barnevognen og lave lidt yoga på stuegulvet.

Lidt er bedre end ingenting.

Husk det. Det er bedre at løbe 2 km. end slet ikke at løbe, ligesom det er meget bedre at drikke et glas vin til maden fremfor en helt flaske.

Det betyder ikke, at jeg er modstander at have høje mål, men at det er vigtigt at have delmål, der er til at få øje på. At man oplever succes med sine mål.

»Lidt er bedre end ingenting. Husk det.

Det er bedre at løbe 2 km. end slet ikke at løbe« mere dårlig samvittighed.

Så forsøger man måske igen og sætter målene lidt højere, »for nu skal det være«. Men måske er det lige præcis der, vi ofte går galt i byen. Vi sætter målene så højt, at de ikke virker realistiske eller opnåelige, og på den måde dræber vi vores egen motivation.

Og når vi først ikke har levet op til vores egne høje mål, ja så er det hele lige meget. Jeg kender personligt selv det scenarie, og har som instruktør mødt masser af mennesker, der kan nikke genkendende til dette.

36

Efter operationen fulgte et lange genoptræningsforløb, som handlede om bare at kunne bevæge mig normalt uden smerter. Som en del af genoptræningen prøvede jeg yoga, og her blev jeg for alvor udfordret.

Jeg blev udfordret, fordi det var det modsatte af det jeg hvade dyrket før; det udadrettede og konkurrencemæssige. Jeg husker første gange, jeg var til yoga og skulle lære at trække vejret ordentlig. Jeg troede, at jeg skulle eksplodere af utålmodighed. For mig var den en kæmpe udfordring, at skulle trække opmærsomheden indad og arbejde med kroppen og ikke

Sindet skal også være sundt

Som noget af det vigtigste skal vi også huske på, at sundhed bestemt ikke kun handler om kroppens præstationer. Jeg

·

TIMIUNA 01

2016

mod kroppen. Det tog mig lang tid at lære at fokusere og dyrke koblingen mellem krop og sind.

Men langsom opdagede jeg, at krop og sind i den grad hører sammen og ikke kan adskilles.

Dermed ikke sagt, at yogaen er den eneste opskrift på den forståelse.

Min pointe er bare, at vi måske har en tendens til at glemme koblingen mellem krop og sind i forhold til sundhed og livskvalitet. Det ligger ligeså meget sundhed i et nyde et godt velnærende måltid som at løbe en tur.

Så næste gange du f.eks. går en tur/træner/spiser god mad, så prøv at mærke hele din krop, vejrtrækningen, din sindstilstand og hvad din turen/træningen/maden gør for dig. Det er kun dig, som kan mærke din krop.

Nogle gange må man prøve sig frem med forskellige former for træning, og det gør man bedst ved at notere, hvad træningen gør ved krop og sind. Det vigtigste er ikke hvad, men at det gør dig godt og du gør det. Så kom op af sofaen, brug kroppen og mærk, hvor godt det føles for krop og sind. Lav nogle realistiske mål, og del dem gerne med andre. Det holder motivationen oppe. Selv hælder jeg til motion udenfor så snart vejret tillader det. Vinden i ansigtet, roen og den friske luft.

DEL DIN HOLDNING!

T

Har du nogle holdninger, en opfordring, et forslag, gode råd eller kritik? Så skriv til os.

TIMIUNA · e-mail: info@anuuna.gl

Maliina Abelsen, Sociologi, certificeret coach, fitness og yoga instruktør.

Asseq/foto: Lars Andersen, Deluxus Studio

·

TIMIUNA 01

2016

37

T

PORTRÆT

allattoq: Gif assit/fotos: GooGle

MOBILIT ATORLUGU TIMERSORIT DYRK SPORT MED DIN SMARTPHONE Arpannermi applikationeq nutaanngilisussaanngitsoq.

Suut tamaasa sapinngilai. Soorlu qanoq isorartutigisumik arpannerlutit takusinnaavat, sukkasuumik arpannissannut sungiusarninni najoqqutassatit inissillugit piffissalersorlutit, ikinngutivit arpassimasaat anguniarlugu Facebookimullu takutillugit. Appimiippoq aamma sungiusaasoq, sungiusaaginnarnani arpanninni kilometerit tamaasa apuunnermilu nersualaarisarpoq.

Endomondo:

Endomondo: Den

klassiske løbeapplikation. Den kan alt det, som en løbeapp skal kunne. Du kan f.eks. løbe og måle, om de kilometer, som du løber, rent faktisk ikke er længere, lave indlagte intervaltræninger, sætte dig selv mål og løbe mod dine egne tider, løbe mod venners tider og til sidst poste det hele på Facebook. I appen sidder der også en træner, som kan sættes op til alt muligt fra at give heads-up for hver kilometer til at komme med rosende ord, når du runder et mål

ShapeUp: Appeq

nerisaqarnermut tunngasoq. Appingaatsiaq, aalajangersimasunillu suliassartaqalaartoq, naggataatigulli iluaqutaalluarsinnaasoq qanoq neritigisarneq nakkutigilluarusukkaanni. Taanna ullorsiutinik immersorneqarsinnaavoq, suullu nerinerlugit, sanigornissannullu sungiusarnissannut ilitsersuuteqarluni.

En app, der handler om kost. En ret omfattende app, som kræver lidt arbejde og rutine, men som med lidt indsats kan blive den ultimative hjælper, hvis man gerne vil have lidt styr på, hvor meget der egentlig spises. Appen rummer alt fra dagbog over måltider til oversigter over madindtag og øvelser, der kan hjælpe dig i gang med vægttabet

ShapeUp:

That booty booty : Brazilian Butt ikiortigalugu ammalorissunik nulugissigit. Squatseriaatsit assigiinngitsut ilaagassat pigai, angerlarsimaffinni timigissartarfimmiluunniit ilaarsinnaasatit. Sungiusaatit assigiinngitsut sungiusaasup ilitsersuussutigissavai, uninngavianngilatillu sungiusaasuit unitsinnagu.

Akeqanngilaq. iPhonenit Androidinillu aaneqarsinnaavoq.

That booty booty : Få en fast og velformet bagdel med appen Brazilian Butt. Den giver inspiration til forskellige former for squats, som du kan lave både hjemme og i træningscentret. En personlig træner guider dig igennem de forskellige øvelser – og du stopper ikke, før hun gør. Gratis. Fås til iPhone og Android.

38

·

TIMIUNA 01

2016

Naatit nungukkit Abs workout – get your sixpackip qanoq ullormut minutsit qulit atorlugit naatit nungussinnaaneritit, nukkatsillugillu. Appi assigiinngitsunik 13-inik videonik programminik ullorsiutinillu ajornanngitsunik sungiusaasunillu peqarpoq. Akeqanngilaq. iPhonenoortuuvoq.

T

Flad mave Abs workout – get your sixpack guider dig til, hvordan du med 10 minutters daglig træning kan få en flad og markeret mave. Appen tilbyder 13 videoprogrammer, en smart kalenderfunktion og seks virtuelle trænere. Gratis. Fås til iPhone.

Sungiusaasussat

Fitness Buddy atorlugu sungiusarnissatit pilersaarusiorsinnaavatit, timillu tamakkerlugu sungiusaatit assigiinngitsut 1.700-ujut videollu 1.000-inik amerlatigisut takusinnaalerlugit. 16 koruuneqarpoq. iPhonenit Android.

Din personlige træner

Med Fitness Buddy kan du lave din egen træningsplan og arbejde med hele din krop ud fra over 1.700 unikke øvelser og 1.000 træningsvideoer. 16 kroner. Fås til iPhone og Android.

Eqqaamajuk imermik akussagakkit Husk vi skal blandes med vand

k a l a i s t i t Saf n i i l u u p allamik lugu nar

½ liter 1:5 = 3 liter

Neriuppugut taamatut suliniuteqarneq atuisartut akuersaarluassagaat Vi håber forbrugerne vil tage godt imod dette tiltag

Den go’enye saft på r flaske

Puiaasaaqqat sodavandinut puiaasaaqqanut ilanngullugit pisiniarfimmi utertikkit Aflever din flaske sammen med dine sodavandsflasker i butikken

Safti tungusinnissaataasanik imaqanngitsoq pisiniarfinni pisiareqineqaqqissinnaalissapput. Ujartorneqarnerpaat pingassut Safti aappaluttoq, Safti qorsuk aamma Fersken Ananas puiaasaaqqanik utertittakkanik Nuuk Imermeersunik 0,5 L-inik pooqartillugit maannakkut pisiarineqarsinnaalissapput.

Avatangiisinik illersuisulluni tunisassiat suliffissaqartitsisullu – Kalaallit Nunaanni tunisassiarineqartut. Pinngortitamik ajoqusiinngitsut Kalaallillu Nunaannut iluaqutaasut.

Saft uden kunstige sødemidler fra Nuuk Imeq er nu igen på vej til butikkerne. De 3 mest efterspurgte varianter Rød Saft, Grøn Saft og Fersken/Ananas Saft fås nu i en 0,5 L udgave i de kendte returflasker fra Nuuk Imeq.

Miljørigtige og arbejdspladsskabende produkter – fremstillet i Grønland. Godt for naturen og godt for Grønland.

·

TIMIUNA 01

2016

39

T

LAILAP SILARSUAANIT

allattoq: laila friis-sallinG · assit/fotos: maya casier & namm. piGisat

»ORLUSANNGIKKUIT ILIKKARNAVIANNGILATIT«

K

ingullermik allaaserisanni naggasiutitut taavara takorluukkat anguniarlugit pingaarnerpaasoq, taamaammallu ukiuunerani Coloradomut nuukkallarnikuuvunga tamanna anguniarlugu. Assut alianaappoq inuunermut sisorarnerinnangajavimmik imalimmut uteqqilluni. Soorlulusooq suliffimmiit aasaanerani sulinngiffeqareersimalluni suliartoqqilluni. Ullaakkut makiaarneq, kiinnat aaliangersimasut naapittarneri, ullup naajartulernerani soraarneq, ullormiit ullormut aalajangersimasumik pisalerluni (rutine).

Freerfeqarpiassananga sungiusarneq massakkut ingerlappara. Malugisinnaavara timikkut qasulaarlunga, kisiannili qaammataajunnaareermat unammersuaqattaarnerit aallartinnissaannut qasulaaraluarnerit soqutaanngillat.

Ullaakkut makiaariarlunga timersortarfimmukartarpunga sisorariarnissannut kissasseriarlunga. Kissassereeraangama Half Pipepip sisorarfigisinnaajunnaarnissaata tungaanut sungiusartarpunga. Ila ullormut qasseriarlunga orlusarnerpunga, kisianni oqariartaaseq »orlusanngikkuit ilikkarnavianngilatit« upperilluinnarlugu aalluppara. Tilluusat timinni takussaajuarput, tamakkuli takutitsisuupput sukataarlunga anguniagaqarninnut. Ukiualuit matuma siorna tamanna allatorluinnaq isigisarnikuuara.

Qaammat ataaseq orlunngikkuma tulluusimaarujoortarpunga.

Tamannali allanngornikooqaaq.

Ullormut orlunngikkuma imminut iluarisimaarnera annerpaarsuuneq ajorpoq, killissap iluani toqqissisimaaginnarner-

40

mik tamanna pissuteqartarmat.

Taamaammat ullut tamaasa killissara qaangerniartarpara, toqqissisimaffik qaangilaartarlugu. Aatsaammi killissamik qaangiinikkut siuariarneq pineqartarmat.

Sungiusaasoqarnera ukioq manna assut malunniutaareerpoq. Inummik allamit piumaffigineqarneq siuariarnarneroqaaq. Ukiut kingulliit nammineq imminut sungiusartarninni ajornartorsiutigisartakkakka, soorlu qunulersoortarneq, trænerianngitsoorneq peqqutissarsiukujunneq, sungiusaasumma pinngitsoortittarpai. Assut iluarpoq inummik tatigisamik sungiusaasoqarluni, nalunagu oqarpat »Nalunngilat sapernagu, misileriaruk« ilumoorsimassasoq, aammalu ajutuussagaluaruma eqqannguanniittussaasoq. Massakkut una allallugu napparsimavimmiit angerlaqqammerpunga seeqqora annerserujussuarnikuullugu. MRI-mik misissortinnissannut utaqqivunga neriuppungalu ulluni qaninnerni paasissallugu qanoq innersoq. Neriuppunga ajunngittoq, sapaatimmi akunnera qaangiuppat Mammothimut unammiarlunga aallassagama.

merujussuarneq, puigugaasutut misigineq, pisunut ilaannginneq taamaammallu ilaqutariit nuannaarlutik ataatsimooqatigiinnerannut peqataannginneq usorunnermik ukioq manna pilersitsillattaavoq. Assit isiginnaarujoorlugit ulluni kisimiinnerpaaffinni, annersimatilluni, napparsimatilluni imaluunniit nukissakilliornermi, soorlulusooq usorussaarisutut isikkoqaannartartut.

Nalunngikkaluarpara puigugaanngisaannarlunga, eqqarsaataanni ilaallattaarsarsimassallunga aammalu uanga maani nuannisaqalunga. Eqqarsaatilli inummik pinnguarinnissinnaasarneri ila tupinnartaqaat.

Imminut nalligineq takkukkaangat soorlulusooq silarsuarmi kisimiilluni.

Sisorartartutut inuunera maanna nuannareqaara. Naak kinguneqaraluartoq pisunut allanut piffissaasualernermik.

Ilaquttat ikinngutillu ingerlaannaq pilersaarutaanngittumik orneriasaarsinnaajunnaartarneri aallaqqaammut sungiunniagassaavoq. Ukioq manna juulli ukiotoqarlu qanilliartortillugit eqqarsaatit amerlasuut sarsuarujoortarput.

Ilaatigut assit Facebookikkut isiginnaarlugit angerlarsium-

Qujanartumik qarasaasiakkut attaveqatigiinneq ajornanngittunnguanngornikuummat, Skypekkut, Facetimekkut allatigullu takupallalaarneq pitsaasaqaaq.

·

TIMIUNA 01

2016

Juullikkunni Mexicomut juullisioriapallalaarpunga juulli eqqarsaataavallaannginnerussammat. Naunnerpoq misigalugu ukiorsiuinnartartuulluni sissamiilaarluni. Surferluni, seqinnisaalaarluni, naak ullut pingasuinnaagaluartut silarsuaq allanngortilaarlugu. Mexicomiit uteqqikkama malugaara nukissaneqqinnerulersimallunga. Qaammatinut tullinnguuttunut akiuunnissannut piareeqqallunga. Coloradomulli tikinninniit unamminerit pingasut unammiffigereerpakka.

3-nngorpunga, 11-nngorpunga 13-nngorlungalu. Unamminerit tikinninnut qaningaarmata assut nalunarnikuuvoq qanoq ingerlasoqassanersoq. Kisiannili assut qilanaarpunga unamminernut tullinnguuttunut; Mammoth Lakes, Park City aammalu Tignes (Frankrig) World Cups. Ukioq kingulleq angajoqqaamma Frankrigemut isiginnaariarpaannga. Taamani isiginnaarneqarluni illersorneqarlunilu nalunagu nuannernikooqaaq. Ukioq manna Frankrigemukarusoriataassagussi

T

piffissaqarlusilu aggerniarisi, Martsip 9-ani unammissuugut.

Ukioq kingulleq unammisaqattaartarnerit World Cupini aallartippakka. Tupinnaqaaq pissutsit taamanikkut ullumikkumit allaaneruneri. Aallarteqqaarama ikiorteqanngilanga, suna tamaaat naqqanit ilinniarpara. Unammiffissanut tikinnerit, inissarsiornerit, ataatsimiigiarnerit il.il.

Sisorarnera naammassippat eqqarsaatigivara Kalaallit Nunaannut uteruma nunatsinni sisorarnermik siuarsaaneruniarlunga. Inuusuttunik sisorallaqqissorsuarnik nunarput peqarpoq, taakkulu nittarsaannissaannik sulissuteqarnissara siunertaraara.

Nammineq aallartinniarneq sapernartorujussuusinnaavoq, ingammik aningaasaqarnikkut. Sponsorissarsiorneq suli maannakkumut uanga ajornartorsiutigeriataartarpara.

Qujanartumilli ukioq manna tapersersorneqarlualernikuuvunga, Danmarks Skiforbundip

assut ikiortarpaanga unammiarnissannut pilersaarusiorninni, Elite Sport Greenlandimiillu tapertinnikuuvunga, aammalu Polar Seafoodimiit ikiorserneqarujussuarpunga sisorarnera ingerlassinnaasunngortillugu unammiffissallu assigiinngitsut pingaarutillit tikissinnaanngortillugit.

Neriuppunga siunissami OLimut sassartartut amerlanerusunik Kalaallit Nunaanninngaannertortaqartalerumaartut.

Uanni ukioq ataasiinnanngorpoq anngunniunnerit aallartinnissaannut. Qilanaarpunga pissangallungalu. Neriuppunga aqqummi aggersumi tapersersorneqarluarumaarlunga.

Aqqut oqittuinnaanavianngilaq, kisiannimiaasit Kalaaliugama sapernaviaavinngilara!

Ukiorsiorluarisi, Laila

¡

TIMIUNA 01

2016

41

T

FRA LAILA’S VERDEN

»DU LÆRER IKKE, HVIS DU IKKE FALDER«

af: laila friis-sallinG · fotos: maya casier & privat

I

mit sidste indlæg, nævnte jeg som afslutning, at det vigtigste er at følge sine drømme. Jeg er derfor flyttet til Colorado i vinteren, for at gøre netop dette.

Det er meget dejligt at vende tilbage til et liv, som næsten kun handler om ski. Det er som at vende tilbage til et job, efter en afsluttet sommerferie.

At stå tidligt op om morgenen, møde bestemte mennesker, at stå på ski når dagen er ved at være omme og have faste rutiner hver dag.

Lige nu træner jeg, nærmest uden fridage. Jeg kan mærke at jeg er lidt træt fysisk, men da der kun er under en måned til vores turneringer, er det ligemeget med trætheden.

Når jeg vågner om morgenen, varmer jeg op ved at træne i træningscenteret. Når jeg har varmet op, øver jeg mig til «half pipen» ikke kan bruges længere.

Jeg ved ikke hvor mange gange jeg falder om dagen, men jeg har taget ordsproget »Du lærer ikke hvis du ikke falder« til mig. Jeg har altid blå mærker i kroppen, men det vidner bare om at jeg kæmper for at nå mine mål.

For nogle år siden havde jeg ikke den samme opfattelse.

Hvis jeg ikke var faldet i en måned, var jeg stolt af mig selv.

Det har ændret sig meget. Når jeg ikke er faldet i løbet af en dag, er jeg ikke helt tilfreds, da det handler meget om comfort zone.

Derfor vil jeg ud af min comfort zone hver dag. Det er først når man er ude af sin comfort zone, at man

42

gør fremskridt. At jeg har en træner i år, kan mærkes rigtig meget. At blive presset af et andet menneske, har udviklet mig meget.

Mine problemer under de sidste års træning med mig selv, såsom præstationsangst, manglende træning og undskyldninger, er gået pist væk pga. min træner.

Det er meget dejligt at have en træner man stoler på, fordi man ved at når træneren siger: »Du ved du kan, prøv det«, så må det være sandt, og godt der er nogen ved siden af, hvis jeg skulle komme ud for en ulykke.

I det moment jeg skriver dette, er jeg netop kommet hjem fra hospitalet, fordi jeg har skadet mit knæ. Jeg venter på en MRI scanning og håber at jeg inden for de nærmeste dage vil få svar om knæets tilstand. Jeg håber det er okay, da jeg om en uge skal rejse til Mammoth for at konkurrere.,

Jeg ved ellers godt at jeg ikke er glemt, og at jeg nok er med i deres tanker og at jeg trives her. Men hvor meget tankerne kan fylde i ens hoved, er helt mærkeligt.

Når selvmedlidenheden kommer, er det som om man er helt alene i verden. Men takket være den moderne teknologi, kan jeg nemt se mine nærmeste, gennem facetime eller skype.

At man ikke kan mødes spontant med familie og venner, er noget man skal vænne sig til.

Da jul og nytår nærmede sig sidste år, havde jeg mange tanker. Når man bl.a. ser billeder på Facebook, får man en stærk hjemve, man føler sig glemt, og derfor opstår misundelse også, når man ikke deltager i sammenkomster og begivenheder med familien.

Når jeg er mest ensom, skadet eller syg og kigger på billeder, er det som om de kun prøver på at gøre mig misundelig.

Jeg var på juleferie i Mexico, for at aflede mine tanker lidt.

Det var sjovt at holde jul på stranden, når man er vant til en hvid jul. At surfe og slikke sol og få udvidet horisonten lidt, selvom det kun varede i tre dage. Jeg kunne mærke jeg havde fået flere kræfter, da jeg vendte tilbage fra Mexico. Klar til at kæmpe videre i de næste måneder. Jeg har allerede deltaget i tre konkurrencer, siden jeg kom tilbage til Colorado.

Jeg blev nummer 3, 11 og 13. Jeg

·

TIMIUNA 01

2016

var meget spændt på hvordan det ville gå, da konkurrencerne foregik lige efter min ankomst.

Men jeg glæder mig rigtig meget til de næste konkurrencer: Mammoth Lakes, Park City og Tignes (Frankrig) World Cups.

Sidste år var mine forældre blandt publikum i Frankrig.

Dengang var det meget dejligt at vide, at der var nogle blandt publikum, der så og heppede på mig. Hvis I har tid og lyst til at tage til Frankrig i år, skal jeg konkurrere den 9. marts.

Sidste år begyndte jeg at deltage i World Cups. Det er mærkeligt at se, hvor meget tingene har ændret sig siden dengang. Da jeg først ,fik jeg ingen hjælp og lærte alt selv fra bunden af.

Transport til konkurrencestederne, logi, møder osv. Når jeg er færdig med at stå på ski, vil jeg gerne tilbage til Grønland og være med til at udvikle skisporten. Der er mange talenter i

FRA LAILA’S VERDEN

T

Grønland og det skal være mit mål at fremme dem. Det kan være meget svært at starte op selv, især når det angår økonomien.

At søge efter sponsorer, kan stadig være et problem for mig.

Heldigvis får jeg i år en masse opbakning: Danmarks skiforbund hjælper mig meget med min planlægning til konkurrencer, Elite Sport Greenland har sponsoreret mig og jeg har fået stor hjælp af Polar Seafood, så jeg kan blive ved med at stå på ski og deltage i forskellige konkurrencer.

Jeg håber at der i fremtiden, vil være flere grønlandske deltagere til OL. Nu er der kun et år til at jeg skal kvalificere mig.

Jeg glæder mig og er spændt.

Jeg håber jeg vil få god støtte.

Det bliver ikke en nem tur, men selvfølgelig klarer jeg den, fordi jeg er grønlænder!

Hav en god vinter, Laila

·

TIMIUNA 01

2016

43

TTIMIUNA

PISARTAGARILIKKIT

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

GAVEKORTINNAGIT VIND EN GAVEKORT

BLIV ABONNENT

Timimut timersornermullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq · Et nyt magasin om krop og sport fra Grønland

SAMMISAQ SNESCOOTERERTARTUT TEMA SNESCOOTERKØRERE

4

TIMIT IMA ASANERULERSINNAAVAT SÅDAN KAN DU ELSKE DIN KROP ENDNU MERE

TIMIUNA

Maj 2015 · NR. 7 · KR. 40,00 ISSN 2246-1949

IRON(wo)MEN Kalaallini arnani siullersaalllutik misiliisut Grønlands første kvindelige deltagere sammisaq

nukkassarneq Tema styrketræning

ISSN 2246-1949

ARSARTARTOQ NERIUNAATILIK EN LOVENDE FODBOLDSSPILLER

#04

Ineeqqamini sanigorserluni sanigortoq · Tog kur på sit værelse og blev slank

Ari Hermann GSS:

Taamaammat ajugaasuaannarpugut!

Derfor vinder vi altid!

NUTAAQ · NYHED NANOQ COFFEE

timiuna

Timersornermut timimullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq

SUNGIUSAASOQ: Timersornermut politikki naak?

Træner: Hvor er den idrætspolitisk linje?

Et nyt magasin om sport og krop fra Grønland no. 1

6

TiiT -iT misiliTTArpAguT Vi tester 6 forskellige te ISSN 2246-1949 40,-

#05 64-INIK UKIULIK: PISINNAATILLUNGA ACR-TUASSAANGA · 64-ÅRIG: JEG BLIVER VED MED AT DELTAGE I ACR SÅ LÆNGE JEG KAN

Ilisaritillugu/Portræt af:

SUNGIUSAASORTAASSAT NAAPIGUK · MØD DIN KOMMENDE PERSONLIG TRÆNER

Tupaarnaq Kreutzmann

Timimut timersornermullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq ·

Et nyt magasin om krop Et nyt ogmagasin sport fraom Grønland krop og sport

TIMIUNA Liza Tuperna Itzchaky

arpanngisaannarluni atletikkertartunngorpoq

har aldrig løbet men blev en atlet

Siunnersuutit Guide Qanoq arpariaaseqarpit? Paasisaqarit

Hvad er dit løbestil?

Takuuk:

Arpattartup suut nerisassanerai

Tjek: Hvad skal løberen spise ISSN 2246-1949

48

35,-DKK

Timersortoqaraangat assiliisarit fb-mut instagramimulluunniit iligukku una allattaruk: Tag et billede når du er til en sportsevent og sæt det på fb eller instagram ved at skrive:

#timiuna

#03

·

TIMIUNA 01 2016 Igloo Magazine l E-mail: info@anuuna.gl l Oqarasuaat/tlf.: +299 533885