TIMIUNA nr. 1/2017 by Igloo Magazine (ANU UNA)

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

TIMIUNA Akeqanngilaq · Det er gratis

SAMMISAQ UKIORTAAMI TIMIGISSIGIT

TEMA

KOM I FORM I DET NYE ÅR

ILISARITITSINEQ MINIK OLSVIG »PIUMASSUSEQ NUKIUVOQ« PORTRÆT MINIK OLSVIG »VILJEN ER STYRKEN«

SUNGIUSAATIT 8 TRÆNINGSØVELSER TIMERSORTARTOQ NUANNARISARPUT EN SPORTSUDØVER VI KAN LI’ AMINGUAK LENA MATHÆUSSEN

ALLATTARTOQ NUTAAQ NY BLOGGER MINIK DAHL HØEGH

Martsi 2017 · Nr. 1 ISSN 2246-1949

ANU UNA TIMIUNA UNA BUSINESS

TIMIUNA PILLUGU TIMIUNA Kalaallit Nunaanni timersornermut timimullu tunngasunik imaqartartoq kisiartaalluni saqqummertarpoq, timersortartut kikkulluunniit maligassiuisut inuusuttunut inersimasunullu

TIMIUN Kalaallit

saqqummiuttarlugit.

Nunaan

nit timerso

rnermut

atuagas siaq · Sportsm

agasine t fra Grønlan

TIMIUNA ukiumut sisariaqarluni saqqummer-

SAMMISA PINNGORTIT Q TIMERSORITAMI

TEMA

TIMIUNAP ASSERPAS ARPATITSI SUIT TAKU NERANIT KKIT SE ET STOR BILLEDGAL T TIMIUNAS LERI FRA VENSKABS LØB

tarpoq, akeqanngitsumillu assigiinngitsunut

VÆR I NATUAKTIV REN

agguaanneqartarluni. Pisartagarilerusukkukku

MISILIUK Energiba and r namt fra Grønl iffiorSport smagasine mineq · lugit

assiaq

rmut atuag

timersorne

UNA TIMI Kalaallit

Nunaannit

PRØV Selv at bage energiba r

attavigisigut nassiunnera kisimi akeqarpoq.

ILISARITIT Malissuit SINEQ qajartortautaqqeqqaarlu git rtoq PORTRÆT AF EEN DER ROR PÅ DE HØJE KAJAK BØLGER

AQ SAMMIS INNERIT TIMIG PAARILLUA

RUK

MAJ/JUNI 2016 · NR. 2 · ISSN 2246-1949 KR. 40,00

Timers

TEMA

N ISTENSE TITSINEQ ILISARI ERAQ L. CHR UNUT ANGUTE LUUTEQARTARPATTOQ I UUMMALUINIARLUN N KATERS T ISTENSE PORTRÆ ERAQ L. CHR NE ANGUTE LER FOR BØR INDSAM FONDEN HJERTE

orneru

LD DIT BEHO FORM

p inuune

OM TIMIUNA ra alla

Maren-Louise P. Kristensen

nngor

tippaa

TIMIUNA er Grønlands eneste sports- og T GUTIGII RTUT QATANNOQATIGIITTA TIMERS IT NAAPIKK KENDE MØD SØS KER SAMME DER DYRGREN SPORTS 4 · NR. 2016 MBER NOVE -1949 2246 ISSN

kropmagasin, der har til formål at fremme de

Piginnittoq akisussaasorlu Ejer og ansvarshavende Cand. Mag. i Sprog, Litteratur & Medier.

Grønlandske sportsudøvere på alle niveau der er forbilleder for unge og voksne. TIMIUNA udgives gratis fire gange om året. Det bliver uddelt i flere steder hele landet. Kon-

Pilu Egede Nielsen Sulisoq/Medarbejder BA i Eskimologi, Københavns universitet e-mail: pilu@anuuna.gl

e-mail: marlo@anuuna.gl

takt os, hvis du vil abonnere magasinet.

ILUSILERSUISOQ/ MEDIEGRAFIKER: Ioana-Raluca Albert SAQQUMMERSITAQ/ UDGIVELSE: Nr. 1, 2017 NAQITERIVIK/TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN: 2246-1949

Der er utallige måder at tabe sig på. I dag bliver vi bombarderet af reklamer i diverse blade. Modeller og udenlandske forsider der viser slanke kvinder og muskuløse mænd. Tusind råd om hvordan man skal tabe sig og flere slankeprodukter prøver at dominere vores hverdagsliv. Er det sundt at tage på slankekur med diverse pulvere, uden at spise rigtige mad? Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Her har vi forskellige artikler om det emne, god læselyst.

Timersoqatigiit Kattuffiat Grønlands Idrætsforbund Issortarfimmut 8 st. tv. Postboks 84 | 3900 Nuuk Grønland Tlf: 348150 | Fax: 325465 e-mail: gif@gif.gl

12-15

18-19

ASSIT/FOTOS: Rino Reinholdt Lange Rasmussen(Saqqaa, forside) Timiuna pixabay.com Namm. Pigisat/Privat fotos

Kalaallit Nunaannit

Danmarkimi assammik arsartartoq Håndboldsspiller i Danmark

ALLATTUT/SKRIBENTER: Aviaaja Geisler, GIF Kim Hoflod, GIF Maren-Louise P. Kristensen Maria Grødem Minik Dahl Høegh Pilu Egede Nielsen

Minik Dahl Høegh

38-43

AAQQISSUISOQ PIGINNITTORLU/ EJER OG REDAKTøR: Maren-Louise P. Kristensen

Sanigorsariaatsit assigiinngitsorpassuupput. Ullumikkut modelinik ussassaarisorpassuarnik takujuartarpugut allamiullu atuagassiaanni inuit saluttuararsuit angutillu nukittoorujussuit saqqaaniittoralugit. Qanoq sanigorsertoqassanersoq siunnersuuterpassuarnik peqartalernikuuvoq, ulluinnarnilu inuunitsinni sanigorserluni imertakkat saqqummeraluttuinnarput. Nerisassavinnik nerinani imerpalasuinnarnik taarserlugit sanigorserneq peqqinnarpa? Suna eqqorpa sunalu kukkunerua? Uani saqqummersumi assigiinngitsunik allaaserisaqarpugut, atuarluarina.

SAQQUMMERSITSISOQ/ UDGIVER: Igloo Magazine Postboks 1087 3900 Nuuk Tlf.: +299 523885 / +299 533885 e-mail: info@anuuna.gl Facebook.com/timiuna

2017 bring it on!

72-73

TIMIUNA

IMARISAI // INDHOLD

IMARISAT // INDHOLD Maren-Louise P. Kristensen Akisussaasuulluni aaqqissuisoq Ansvarshavende redaktør marlo@anuuna.gl

ALLATAT ARTIKLER

10-11

TIMIUNA-p saqqummerfissai Udgivelsesmåneder af TIMIUNA

timersornikkut peqatigiiffiit peqatigalugu timigissarluarit kom i form med din nærmeste idrætsforening

Maj, September & November 2017. Annoncemik nassiussinissaq Indlevering af annonce: April, august & oktober 2017. MARCH 2017 · NR. 1 ISSN 2246-1949

14-15 sungiusaatit arfineq-pingaut ininni malikkit følg 8 øvelser derhjemme

28-31 nada-akupunkturiisartoq pulaarlugu på besøg hos nada-akupunktur behandler

32-35 herbalife peqqinnarpat er herbalife produkter sunde

timiuna

Ilaajuaannartut Faste sider

TamaTiguT innimigisassaT

4-5

Atuagassiap taaguutaa aaqqissuisoqarfiillu imarisai annonceni allaniluunniit tunisassiani allakkatigut akuersissuteqarsimatinnani atorneqassanngillat.

timi pillugu paasissutissat fakta om kroppen

6-9

Uani atuagassiami siunnersuutaasut malinnerisigut arlaatigut annaasaqartut, akornusertulluunniit TIMIUNAp akisussaaffiginngilai. Imarisai siunnersuutaannaapput, inunnillu ataasiakkaanik siunnersuinikut matussuserneqarsinnaanatik.

timersortartoq nuannarisarput en sportsudøver, vi kan li’

16-17 NALUNNGILIUK QAJAQ INGERLATEQQINNEQARTOQ? Vidste du at?

OphavsreT med videre

19-27

Magasinets navn og redaktionelle indhold må ikke anvendes i annoncer og andet salgsøjemed uden udgiverens skriftlige tilladelse.

Ilisarititsineq Portræt

Facebookerput malinnaaffigiuk l Følg os på facebook

36-37

38-41

Mobilit atorlugu timersorit Dyrk sport ved at bruge din mobil

minip silarsuaanit fra miniks verden

TIMIUNA påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle tab, som læserne måtte lide ved at følge de anbefalinger, der gives i magasinet. Indholdet er kun vejledende og kan ikke erstatte individuel rådgivning.

TIMIUNA 01

2017

PINGAARTITATIT ORNIKKIT 4.908

-imiit

MIUT utimullu KĂ&#x2DC;BENHAVN - SISI 8-imiit utimullu 4.90 T A SS LI U IL KĂ&#x2DC;BENHAVN REER LUGIT AKILERA ARUT

IT AKIT SUUT

ILLU ILA NNGU

Namminersulerniartunut suliffeqarfinnullu isumassarsianik, ilisimasanik piginnaasanillu aallerfik

Inspiration, viden og kompetence til ivĂŚrksĂŚttere og virksomheder

t 4VMJGGFRBSGJNNJL BBMMBSUJUUFSVTVQQJU t 5VOJTBTTJBOJL JOFSJBSUPSUJUUFSVTVQQJU t /VOBOVU BMMBOVU UVOJOJBBSVTVQQJU 1JMFSTBBSVTJPSTJNBWJU TVMJBSJMMVBLLBNJL QJWJVTVOOHPSUJOOJTTBBOVMMJ BOJOHBBTBU LJMMFRBSMVUJL 6BHVUTJOOVU TJVOOFSTPSUJTTJOOBBWVUJU /BNNJOFSTPSMVUJL 0RBSUVTTBU JOVVUJTTBSTJPSOFSNVU UBQJJTTVUBBOJL RJOOVUFRBSMVUJMMVVOOJJU

7JM EV t 4UBSUF WJSLTPNIFE t 6EWJLMF OZU QSPEVLU t &LTQPSUFSF

4Ă&#x152; LBO EV GĂ&#x152; SĂ&#x152;EHJWOJOH FMMFS TÂ&#x201C;HF 4FMWTUZSFUT FSIWFSWTTUÂ&#x201C;UUFNJEMFS IPT PT

GREENLAND BUSINESS

Qullilerfik 2,4. sal â&#x20AC;˘ 3900 Nuuk â&#x20AC;˘ Tlf: +299 342880 â&#x20AC;˘ www.innovation.gl

Assit/fotos: Visit Greenland - Mads Pihl

0H IBS EV FO TUÂ?SL GPSSFUOJOHTQMBO NFO CFHSÂ?OTFEF NJEMFS UJM SFBMJTFSJOH

5 T

Timi pillugu paasissuTissaT

TimiviT pissusilersornera qanoq misigininnuT sunniuTeqarpoq.

FakTa om kroppen

DiT kropssprog påvirker hvorDan Du har DeT meD Dig selv.

ALLATTOQ/AF: MARIA GRØDEM

Low Power Pose

High Power Pose

Inuttut naliginnaasumik

Pissaanilittut inissinneq

timerput assigiinngitsunik inissittarparput. Pisortat siuttullu pissaaneqalikkajuttarput, imminnut tatiginerusarput eqqissisimanerusarlutillu, arnalli pissaaneqannginnerillu, timitik pissaaneqannginnertut inissittarlugit, stressimiillu aqunneqarnerullutillu matoqqasutut misigisimanerusarput.

’High Power pose’-mik taaneqartartoq, pisaaneqartutut nukittuutullu misigisimagaangatta atortarparput. (Assi qulleq assimi 2-mi)

Som mennesker

High Power Pose

En magtposition

indtager vi naturligt forskellige kropspositioner. Ledere og typisk alfa-hanner har tendens til at indtage magtpositioner og er mere selvhævdende, selvsikre og komfortable mens kvinder og mindre magtfulde personer har større tendens til at indtage magtløse kropspositioner og de er mere styret af stress og føler sig indelukket.

Inuit pissaaneqanngitsutut misigisimasut (Low power pose) nukillaangasarput timertillu matullugu. (Assi qulleq »Low Power Pose«)

også kaldet en ’High Power pose’ er en stilling som vi indtager når vi føler os magtfulde eller når vi føler os stærke i øjeblikket. (Øverste række i billede 2) Folk der føler sig magtløse (Low power pose) synker sammen og lukker kroppen. (Øverste billede »Low Power pose«).

TIMIUNA 01

2017

3. Ilisimatuut misissorpaat timitta iluani susoqartarnersoq timigut taamatut inissikkaangatsigit. Paasivaat timerput testosteronimik (naalagaanerup hormonia) pilersuinerulertartoq, timerpullu cortisol-imik (stresshormonimik) pilersuinerulertartoq pissaaneqanngitsutut inissikkaangatta.

saaq, testosteronillu 20%-imik qaffalluni. Isumaqarpoq timivit inissisimanera allanngortikkukku, nammineerlutit timinni hormonit sorliit pilersissanerlugit aalajangersinnaagakku.

Forskere har afprøvet

High Power Pose

Cortisoleqarpallaaruit stressimut qisuariaqqajaanerussaatit imminullu mattullutit nalornisooqqajaallutillu. Timinni testosteroneqarneruppat imminut tatiginerulissaatit, uppernarnerullutit, eqqissisimanerullutit, tunniusimanerullutit attavigiuminarnerullutillu.

Forskere har undersøgt

Ilisimasaq taanna

hvad der sker inde i kropppen når vi indtager disse kropspositioner. De har fundet frem til, at vores kroppe producere mere testosteron(dominanshormon) når vi indtager magtpositioner og kroppen producere mere cortisol (stresshormon) når vi indtager magtløse positioner.

piffinni eqqissisimanerorusukkuit, imminut tatiginerulerusukkuit attavigiuminarnerorusukkuillu atorsinnaavattaaq. Saqqummiinnginnermi, misilitsinnginnermi, suliffittaarnissamut oqaloqatiginninnginnermi allamilluunniit takutitsinnginnermi 2 minutsini pissaanilittut inissikkuit, taava imminut tatiginerulissaatit, uppernarnerulerlutit, eqqissisimanerulerlutit, tunniusimarpasillutit attavigiuminarnerullutillu.

Et øget niveau af Cortisol får dig til at reagere mere på stress og gør dig mere indelukket og usikker. Et øget niveau af testosteron i kroppen gør dig mere selvsikker, autentisk, komfortabel, passioneret, entusiastisk og mere tilstede.

4. Ilisimatuut timip inissittariasai taakku, inunnut assigiinngitsunut misilerarsimavaat paasillugulu stressernerit annikillisinniarukku, taava minutsini marlunni pissaanilittut inississaatit. Tamanna cortisolinnik 25%-imik appartitsis-

disse magtpositioner på en gruppe mennesker og fundet ad af at det eneste du skal gøre for at reducere dit stressniveau er at indtage en magtposition i 2 min. Dette reducerer dit cortisol niveau med hele 25% og dit testosteron niveau stiger med 20%. Det betyder at du selv kan påvirke hvilke hormoner din krop skal producere mere af, ved at ændre dit kropssprog.

Denne viden

Una pissaanilittut inissinneruvoq ‘tulluusimaarneq’-mik taaneqartoq. Tapiittsut ajugaasutut inissittarput taamatut inissittumik takusimanngikkaluarlutik ilinniarsimanngikkaluarluguluunniit.

TIMIUNA 01

Denne magtposition kaldes ‘Stolthed’. Blinde mennesker gør dette når de er vindere, selvom de ikke har set det før eller lært at gøre det. 2017

kan også bruges i situationer hvor du gerne vil være mere komfortabel og vise selvsikkerhed og tilstedeværelse. Ved at indtage disse magtpositioner i 2min. inden en præsentation, eksamen, jobinterview eller anden præstation bliver du mere selvsikker, autentisk, komfortabel, passioneret, entusiastisk og mere tilstede. Paasisaqarfik/Kilde: Ted Talk: ‘Your body language shapes who you are’ af Amy Cuddy.

TIMERSORTARTOQ NUANNARISARPUT EN SPORTSUDØVER, VI KAN LI’

AMINGUAK LENA MATHÆUSSEN Naak 30-iinnarnik ukioqaraluarluni 30-eriaq marathonninut peqataanikuuvoq. Innaallagisserisoq Nuummeersoq ilaatigut Danmarkimi sakkortuumik timersortartutut inuusoq paasisaqarfigiuk. Ukioq manna marathonnit 21-nit. Maannakkuugallaq marathonnit 30-t angoreerpai. Tamakku 30-nik ukiullip Aminguak Lena Mathæussens nammineq inuttut CV-ani atuarneqarsinnaapput. Aappaagu marathonnit minnerpaamik 30-it naammassissallugit pilersaarutigaa, apriilimi triple marathon (ataannartumik pingasoriaq marathonnerneq) kiisalu ultra marathon soorlu North Cost Marathon. Marathonnit taama amelatigisut

arsartartutut lilleput-ini ilaaqqaarpoq, Kalaallit Nunaannilu pissartanngorniunnermi gultinnallutik.

arpannissai siunertaraa. – Marathonnertartutut siunertaraara Klub 100-mut ilanngunnissaq, tamannalu 2018-imi angorusuppara, klubbi taanna inuit 100-riaq marathonnernikut peqatigiiffigivaat. Siunniunnikuuara ukiumut marathonnit aalajangersimasumik amerlassusillit arpaqataaffigisassallugit, Aminguak Lena Mathæussen oqaluttuarpoq. Timersornerup tungaatigut oqaluttuassartaani utersaassagutta, GSS-imi assammik

Timersuut nutaaq OCR Ukioq kingulleq arpannermut Obstacle Course Race (OCR) World Championshipimut Canadami kalaallini siullersaalluni peqataavoq, erfalasorpullu nassarlugu peqataalluni. OCR nunarsuaq tamakkerlugu nuannarineqalernikuuvoq,

TIMIUNA 01

2017

maannalu USA-mi timersuutini ineriartornerpaavoq, Danmarkimili suli nutaajullunilu pisortatigut akuerineqanngilaq. Aminguak Lena Mathæussen FitnessDK-mi OCR Danmark pillugu marloriarluni oqalugiartarpoq, timersuut nutaaq paasititsiniutiginiarlugu. Ukioq manna OCR-imi pissartanngorniunneq siulleq ingerlanneqassaaq, taamaammat ussassaarutiginiarpaa peqataasut amerlaneroqqullugit.

Aminguak Lena Mathæussen Kalaallit Nunanni timersuutip aallartinnissaanut pilersaaruteqarpoq. – Pilersaaruterpassuama ilaat tassaavoq OCR-ip Kalaallit Nunaannut eqqunnissaa, nalunartunik qarsutassalersukkanik arpatsitsillunga soorlu; monkeybar, Armgang, Legless aamma ropeclimb. Eqqarsaatigaara Kalaallit Nunaanni pinngortitaq atorluarlugu ingerlavissamik sananiarlunga, soorlu pooqattamik 25 kilonik oqimaassusilimmik nammalluni Nuummi quassussuaq arpallugu qaqillugu. Suliniummi tassani takorluugaraara inuiaqatigiinnik akuutitsinissara, soorlu sanasunngorniat majorallaffinnik sanasinnaapput arpalluni qaqiffiusinnaasunik, iikkamillu 2,5 miiterinik portussusilimmik sanallutik suliffeqarfiillu stilladsillit monkey bar-inik sanatillugit. Kalaallit Nunaanni OCR-imik arpannissap ingerlannerata saniatigut, Cannonball Marathonninik amerlanernik pilersitserusuppunga. Taamaaliornikkut marathonneeqqat arlallit pilersinneqassapput kikkut tamarmik peqataaffigisinnaasaat, Aminguak Lena Mathæussen oqarpoq.

Elias Hansenip inuusuttuaraallunili timersuutit assigiinngitsut at» Eqqarsaatigaara Kalaallit Nunaanni pinngortitaq atorluarluguilaatigut ingerlavisletik sisorarnerlu aallussimavai, timersuulli 25 oqaluttuasartaqarfiginerpaasaa samik sananiarlunga, soorlu pooqattamik kilonik oqimaassusilimmik tassaavoqnammalluni isikkamik arsarneq. Nuummi quassussuaq arpallugu qaqillugu. «

OCR pillugu paasissutissat OCR-imi kilomiiterit aalajangersimasut arpattarpaat aqqutaanilu aporfiit qaangigassat naapinneqartarlutik. Sapinngisaq malillugu sukkanerpaamik arpattarput aporfiillu qaangigassat ikiorteqarnani qaangerlugit. Qaangigassat suulluunniit piareersimaffigineqartariaqarput allanngorarnerilu kakkaffigalugit, soorlu nalunneq, arpanneq, rope climb. Aminguak Lena Mathæussen ugguuna malinnaaffigisinnaavat: www.runninginuit.dk

TIMIUNA 01

2017

TIMERSORTARTOQ NUANNARISARPUT EN SPORTSUDØVER, VI KAN LI’

AMINGUAK LENA MATHÆUSSEN Selvom hun kun er 30 år, har hun deltaget i Marathon i alt 30 gange. Læs om elektrikeren fra Nuuk, der blandt andet lever som ekstrem sportsudøver i Danmark.

19 gange marathon løb i år, check. Indtil videre er der opnået 30 marathon, check. Det er det, der kan stå i den 30-årige Aminguak Lena Mathæussens personlige CV. Planen er at opnå endnu 30 marathon løb til næste år, en triple marathon til april, og et par ultra marathon som North Cost Marathon. Hendes hensigt med at løbe så mange Marathon løb, er de per-

leput, hvor de vandt en guldmedalje i Grønlandsmesterskabet.

sonlige mål hun har sat sig. – Mit mål som marathonløber er, at være en del af Klub 100, en klub for dem, der har løbet 100 marathons. Mine delmål er, at jeg har sat et mål for, hvor mange marathons jeg gerne vil nå i løbet af et år, fortæller Aminguak Lena Mathæussen. Hvis vi går helt tilbage til hendes sportshistorie, så startede det hele hos GSS håndbold lil-

Det nye sportsgren OCR Sidste år deltog hun som den allerførste grønlænder i løbet Obstacle Course Race (OCR) World Championship i Canada, og plantede det grønlandske flag. OCR er blevet en populær sport

TIMIUNA 01

2017

verden over. Det er den hurtigst voksende sport i USA lige nu, men er stadig nyt i Danmark, og er endnu ikke officielt anerkendt. Aminguak Lena Mathæussen er medlem i FitnessDK’s OCR Danmark og holder foredrag, så medlemmerne får mere kendskab til den nye sportsgren. Første OCR Mesterskab sker i år, og derfor er hun med <

til at promovere mesterskabet, så flere kan deltage. Aminguak Lena Mathæussen har planer om at starte den nye sportsgren i Grønland også. – Et af alle mine mål er at bringe OCR til Grønland. Derfor vil jeg afholde det første rigtige forhindringsløb med tekniske svære forhindringer som blandt andet monkeybar, armgang, legless og rope climb. Min tanke er, at man blandt andet bruger vores grønlandske natur som en del af ruten, hvor man har en sæk på 25 kg på skulderne og løber op af lille Malene i Nuuk. I dette projekt er mit drømme scenarie, at indvolvere samfundet til at være med. Tømrer-eleverne kan lave en rampe, som man skal løbe op af og bygge en væg på 2,5m højde og få et stillads firma til at bygge en monkey bar. Udover at afholde Grønlands OCR løb, vil jeg også etablere flere Cannonball Marathons i Grønland. Dette vil betyde, at der gerne skulle opstå flere små Marathon, med cirka 50 deltagere, så alle kan være med, fortæller Aminguak Lena Mathæussen.

» Min tanke er, at man blandt andet bruger vores grønlandske natur som en del af ruten. «

Fakta om OCR OCR er et løb på et given antal kilometer, hvor man forcerer nogle forhindringer undervejs. Det gælder om at gennemføre et løb hurtigst muligt, og klare alle forhindringerne uden nogen form for hjælp. Man skal være forberedt på alle slags forhindringer, og man skal mestre at kunne skifte imellem forskellige former for forhindringer, såsom svømning, løb og rope climb m.fl. Følg Aminguak Lena Mathæussen på hendes blog: www. runninginuit.dk.

TIMIUNA 01

2017

SAMMISAQ

Allattoq: Aviaaja Geisler aamma Kim Holflod, Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiat

TIMERSORNIKKUT PEQATGIIFFIIT AQQUTIGALUGU TIMIGISSARLUARIT Ukiortaaq aallartikkaangat inuppassuit timigissartarfinnut ilannguttarput ukiumi nutaami qasujaannerulernissaq kiisalu peqqinnerusumik inuulernissaq siunertaralugu. Ajoraluartumilli aamma aallartikkaluartorpassuit uneqqiinnartarput. Ukiumi nutaami qasujaallisarnissamut periarfissat ilagivaat – qasujaassutsimik allanngutsaaliuinissaq, soorlu assersuutigalugu timersoqatigiit peqatigiiffiinut ilanngunnikkut, tassanilu kisimiilluni imminut sungiusartarnermiit allat peqatigisalernerisigut, unammisarneq ataatsimoorussinerilu ataqatigiinnerulissapput. Karsten Peter Jensen, ass. namm. pigisaq.

Ullutsinni timersoqatigiiffinni takusartakkagut ileqquusut malillugit inuppassuarnit peqataaffigineqartarput. Nunatsinni isikkamik arsarneq assammillu arsarneq pingaarnertut inuppassuarnit kajungerineqarneruvoq, aammali timersuutit allat soorlu sisorarnermi, qajartornermilu ilaasortaqarneruleraluttuinnarput. Nunatsinni assigiinngitsuni peqatigiiffinni timersortarnerit, immineq piumassuseq tunngavigalugu suliaqarnermi ataatsimoorfiupput, kisiannili taamaakkaluartoq aamma unammisarfiullutillu angusaqarluarnissamik

kuit – imal. aliikkutarinerullu tamanna ingerlanniarukku, imminut aalatinneq aliikkutatut ingerlallugu – taava timersorneq timimillu aallatitsisarneq peqatigiiffinni ingerlatissallugu ilinnut naleqquttuuvoq.

siunnerfeqarlutik ingerlapput. Timersoqatigiiffiit immikkuullarissumik inuit allat peqatigalugit timersornermik aallussisinnaanerat neqeroorutigivaat, taamatullu ingerlatsinerup inuunermi aallutaqartuarnissaq kajumissuseqalernissamik tunngaviliisuusarpoq. Timersoqateqarluni nukiit allanut misilittarnissaat aamma periarfissaalersarpoq, soorlu pimoorussisut akornanni, soorlu ujakkaartuni assammik arsarnermiluunniit sapaatit akunnerakkaartumik unammeqataanerni. 2017-imi timersornikkut piukkunnarsarusuk-

Unittoortarnerit pissuteqarput Idrættens Analyseinstitutimit 2009-mi nutaarsiassiissutitut saqqummiunneqartumi Kasper Lund Kirkegaardip – Ph.d.-usup DGI Storkøbenhavnimilu siunnersotaasup – fitnessimut sammisut taamaattunilu atuisut timigissarusuttut tigummiin-

TIMIUNA 01

2017

narsinnaanissaannut sammisut ima saqqummiuppai: »Atuisut akornanni unerartoqartarnera timigissartarfiit sanngeequtigivaat. Sungiusarnerit aqqutigalugit siuariartornerit, soorlu sanigoriartornerit kigaallakkaangata, taava aallussisut uneralersarput.« (Kirkegaard 2009). Timersornermut peqqinnissamullu atatillugu professori, Syddansk universitetimilu ilisimasassarsiornermi pisortaasup Peter Krustrupip timersornikkut takussaasumik siuariar<

tornerit »nalinginnaasumik timersuutigineqartuni« soorlu isikkamik kiisalu assammik arsarnermi anguneqartartut nuannarineqarnerusartullu. Tassa ataatsimoorneq qitiulertarlunilu nuannersumik misigisaqartitsisarnerat peqqutigalugit assoroornerit timikkullu unamminartortaat puigorneqartutut ittarput, holditullu nuannisarneq ajugaanissarlu ”Team-effort”-imik taaneqartartup sunniuttartoq alaatsinaanneqarnerulertarmat. Arpattartut tamatigut sakkortugisaraat aamma Krustrupip nassuiarpaa, naak tamanna illuinnaasiorpalussinnaagaluartoq, arpattartut misigisarpaat sakkortuutut naak arsaattartutut sukkassuseqarlutik arpakkaluarlutik. Tamanna arpattumut timimik qanoq issusaanik eqqarsaatigisaqartarneranut tunngavoq, arsartummi arsarnertik kisiat qanoq ingerlanersoq eqqarsaatigisarmassuk timikkut qanoq assoroornartiginera eqqarsaatigineq ajorpaat. Taamammi ingerlatsinermi unammeqatigiinneq malunnarnerpaalersarpoq, assoroornarnera qitiujunnaarluni, holdini peqataaneq nuannernerusutut avitseqatigiittumillu nammataqartutut misigisitsilersarmat. Tassa assoroornertaa illikartinneqartutut ilersarpoq – iluarisimaarnartumik – aammalu holdimi peqataasutut akisussaaqataanermik misigisimaneq qiimmassaataallunilu assoroorsinnaanerulersitsisarmat. Arpattartut arsaattartullu

kajumilersinneqarnerannut assigiinngissutit angusaqarnerillu aqqusaartagaat Krustrupip ima nassuiarpai:

The players are caught up in the game and they don’t notice that their hearts are pounding. It is fun, and the team needs all players to contribute and so they forget that it is hard … Soccer is an all-round form of practise because it both keeps the pulse up and has many high-intensity actions. When you sprint, jump and tackle your opponents, you use all the fibres in your muscles. When you jog at a moderate pace, you only use the slow fibres. (Krustrup 2007)

Holditut suleqatigiittariaqarneq Tassa imaalersorinarpoq, holdimi ilaalluni sungiusarneq aallavigissallugu pitsaasuusoq, assoroornerup avataatigut peqatigiinnerup nuannersuunera allanillu peqateqarneq pitsaasumik sunniuteqartarmat. Taama pineq soqutiginarnerulersitsisisarpoq, aammalu maluginiagassaavoq, misissuinermut atatillugu peqataatinneqartut akornanni isikkamik arsarnermik ingerlatsisut sanigornerullutillu peqqissutsikkut misigisimanermik arpattartunut sanilliullugu pitsaanerusumik misigilersarmata. Holditut timersuutit ingerlanneqartut suleqatigiinnerunissamik pisariaqartitsipput taamallu tunniusimanermut qaffassaataasarlutik – taamaattumik peqatigiiffiit aqqutigalugit ukiumi nutaami

timersornissaq, holditut, ataatsimoorluni, timimik aalatitsitsineq nuannernerusumik peqqinnarnerusumillu misiginissamut, periarfissatsialaavoq. Karsten Peter Jensen, B-67-imi sulorartartoq sapaatip akunneranut pingasut-sisamariarluni sungiusartarpoq, taassumalu nassuiarpaa holdini peqatigiiffitsigoortumillu ingerlatsinerup qanoq pingaaruteqarnera: – Nassuerutigisariaqassavara, uanga nammineq pissartanngorniuteqataasarninni qaffasinnerpaamik angusaqarsinnaanera qatangiinnartinnikuugakku, kisiannili taamaakkaluartoq sapaatip akunneranut sisamariarlunga sungiusarnissaq qujanartumik kajungeriuaannarpara. – Tamatumunnga annertuumik peqqutaavoq sungiusaqatissaqartarnera. Sungiusaqatigisakkammi peqatigalugit nuannarisannik soqutigisannillu sammisaqartarpunga – sungiusarnernerni sungiusarfiunngitsunilu. Timitta paarinerata saniatigut aamma immitsinnut ilikkariartortarpugut. Sungiusarnerup qasuertittarpaanga, nukissannillu tuneqqittarlunga. Nuannernerpaasarporlu soqutigisaqaqatigisat ilagalugit assigiinngissuserput inissaqartissinnaallugu. – Tamanna toqqissisimanermik pilersitsisarpoq, sungiusaqatigisartakkammi ikinngutigillualertaratsigit angerlaraangatta qasuuilluta tullissaanimut takoqqinnissaat qilanaarilersarlugit.

TIMIUNA 01

2017

Taamaattumik imminut iluaquserlutit illoqarfigisanni timersortarfimmut kommunimiluunniit piorsarsimassutsimut immikkootortaqarfimmut saaffiginnissinnaavutit, taakkua aqqutigalugit paasiniaallutit timersuutit suut sammisinnaanerlugit aammalu klubbit suut saaffigineqarsinnaanersut. Aamma Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiit Kattuffiannut allagaqarlutit innersuunneqarnissaq saaffiginnissutigalugu allagaqarsinnaavutit uunga: gif@gif.gl.

Paasisaqarfiit Kirkegaard, Kasper Lund (2009): Fitness uninngaannartunut saaffiginnissutaavoq. I: IDAN’s Nyhedsbrev, nr. 21, januar 2009. København: Idrættens Analyseinstitut. http://www.idan.dk/media/%7B5F4C2820-C696-4967A66F-E9944FE6A1AE%7D/ Nyhedsbrev21Lav.pdf Krustrup, Peter (2007): Soccer burns more fat than jogging. København: Københavns Universitet. https://www.eurekalert.org/ pub_releases/2007-08/uocsbm082207.php

TEMA

Af: Aviaaja Geisler & Kim Holflod, Grønlands Idræts Forbund

KOM I FORM MED DIN NÆRMESTE IDRÆTSFORENING Hvert år begynder mange mennesker med at melde sig ind i fitness med en målsætning om et sundere liv og at komme i form i det nye år. Desværre er der også mange, der falder fra igen. En mulighed for at komme i form - og holde formen - i det nye år, kan være, at starte til idræt i en nærliggende forening, hvor den individuelle træning skiftes ud med fysisk aktivitet i fællesskabets rammer, hvor både konkurrence og sammenhold går hånd i hånd. Karsten Peter Jensen, privat foto.

Foreningsidræt involverer - traditionelt set og i dag - ganske mange mennesker i landet. Det er særligt fodbold og håndbold, der tiltrækker mange mennesker, men andre sportsgrene - som fx skisport og qajaq - ser flere og flere medlemmer. Idrætten, man oplever ude i landets foreninger, er båret af sammenhold og frivillighed, men det er bestemt også konkurrencepræget og ambitiøst. Foreningsidrætten tilbyder en unik mulighed for at kombinere det sportslige med det sociale, hvilket i høj grad kan være med til at fastholde lysten til og motivationen for at fortsætte

konsulent ved DGI Storkøbenhavn – på fitness-sektoren og dens evne til at fastholde mennesker, når de gerne vil i form:

med det aktive liv. Dertil er der flere muligheder for at prøve kræfterne af mod andre, hvis man deltager i sociale – og seriøse – konkurrencer som fx ugentlige langrendsløb eller byturneringer i håndbold.

»Frafald er fitness-sektorens ømme punkt. Når træningsindsatsen efter nogle måneder ikke længere resulterer i samme fysiske fremskridt og måleligt vægttab, falder mange af kondicyklen igen« (Kirkegaard 2009)

Hvis du gerne vil i form i 2017 - eller bare gerne vil holde formen på en sjov, aktiverende og engagerende måde - er idræt og fysisk aktivitet i foreningerne derfor noget for dig.

Frafaldet kommer af den manglende kontinuitet i fysiske forandringer og fremskridt, men når man ser på Peter Krustrups (professor i Sport and Health Sciences og forskningsleder ved

I et nyhedsbrev fra Idrættens Analyseinstitut i 2009 kommenterede Kasper Lund Kirkegaard – Ph.d. og idrætspolitisk

TIMIUNA 01

2017

Syddansk Universitet) undersøgelse af sundheds- og konditionsmæssige resultater ved løb over for fodbold, fremgår det, at man både oplever større forandringer ved »traditionel idræt« som fodbold, håndbold o. lign. og en større glæde ved det. Man glemmer simpelthen de fysiske strabadser og hvor krævende idrætten er, fordi man oplever og fokuserer på sammenholdet, morskaben og en såkaldt “teameffort” - hvis man vil vinde. Dertil forklarer Krustrup, at løbere - noget generaliserende - altid oplever, at det er hårdt < - også selvom de bevæger sig

med samme hastighed som en fodboldspiller, oplevede de det som hårdere. Årsagen til dette er, at løberen fokuserer på sig selv og lægger mærke til, hvor krævende det er, mens fodboldspilleren - og udøvere inden for andre typer holdsport - skubber de tanker væk. Det handler nemlig om spillet, hvorfor de ikke lægger mærke til de lige så høje fysiske krav; det er nemlig sjovt og alle på holdet skal bidrage. Man bliver i den forstand ”distraheret – på en god måde – af spillet og sine holdkammerater, mens man ligeledes har et ansvar for holdet, der motiverer til at yde mere og arbejde hårdere. Krustrup har sammenlignet løbere og fodboldspillere og forklarer forskellen på motivation og udbytte af det på følgende måde:

Holdbaseret kræver samarbejde Det kan altså tyde på, at holdsport er en effektiv måde at komme i form på, da man er fysisk aktiv på en sjov og social måde. Dette kan være med til at gøre det mere interessant, men det opsigtsvækkende er, at testpersonerne ved fodbold i Krustrups undersøgelse både

tabte sig mere og oplevede større sundhedsforandringer end løberne. Holdbaseret sport kræver samarbejde og at man giver sig for holdet og/ eller kampen - og det kan altså være en oplagt mulighed for at komme i form i det nye år at starte med foreningsidræt, hvor man møder holdsporten, sammenholdet, motionen samt det sjove og det sunde. Karsten Peter Jensen, der er aktiv spiller i B-67 Badminton og træner tre til fire gange om ugen, forklarer betydningen af hold- og foreningsidræt på følgende måde: – Jeg må jo nok erkende, at jeg har forpasset mine chancer for at stryge helt til tops til mesterskaberne, men det det mindsker ikke lysten til at træne op til 4 gange om ugen. Det skyldes særligt mine medspillere! Sammen deler vi en interesse og

passion, der knytter os - både inden for og uden for linjerne. Udover, at vi holder os i god form, så lærer vi også af hinanden. – Badmintontræningen giver mig et fristed, hvor jeg får koblet af og bliver jeg genopladet. Og det bedste er, at der gennem en fælles interesse opstår plads til hinandens forskelligheder. Det er en tryghed, der gør, at samtidig med, at vi er hinandens medspillere også bliver hinandens rigtig gode venner. Venner som man faktisk glæder sig til at se igen, selvom man kommer hjem fra træning og er fuldstændig smadret. Du kan derfor med fordel kontakte din lokale bys hal eller kulturafdelingen på kommunen og få information om, hvilke idrætsgrene du kan dyrke, og hvilke klubber der er. Eller skriv til Grønlands Idrætsforbund på gif@gif.gl og få en henvisning.

Kilder: Kirkegaard, Kasper Lund (2009): Fitness appellerer til inaktive. I: IDAN’s Nyhedsbrev, nr. 21, januar 2009. København: Idrættens Analyseinstitut.

goo.gl/y2qY5T

Krustrup, Peter (2007): Soccer burns more fat than jogging. København: Københavns Universitet. goo.gl/Hp1K6Z

TIMIUNA 01

2017

SAMMISAQ / TEMA

UKIUMI NUTAAMI QASUJAALLIGIT "44*5 5*.*6/" t "--"5502 ."3*" (3Â?%&.

Immuk 2 liiteri atorlugu qanoq inimi 2017-imi qasujaannerulersinnaanerlutit uani malinnaagit. Sungiusaatit arfineq pingasuupput tamarmillu immikkut sekundini 30-ni sungiusarneqartarput 10 sekundillu ingerlanerini sungiusaammiit sungiusaammut allamut nuuttassaatit. Sungiusaatit arfineq pingasut aallutereerukkit 2 minutsit unillatsiassaatit aallaqqaataaniillu ingerlateqqillugit. Katillugit pingasoriartassaatit.

Seeqqut peqittarlugit tuiit ajattarlugit

Pallorluni tallit peqittaarlugit Aallarterlaanut: Seeqqutit natermut tutseqqatissinnaavatit ArmstrĂŚkkere For begyndere: Lav dem pĂĽ knĂŚene

KnĂŚbĂ¸j med skulderpres

Nikorfalluni niut talillu aalatillugit pississaarluni

Udfald med arme over hovedet Aallarterlaanut: Lav udfald med armene nede Udfald med arme over hovedet For begyndere: Lav udfald med armene nede

SprĂŚllemĂŚnd

Âˇ

TIMIUNA 01

2017

KOM I FORM I DET NYE Ă&#x2026;R '050 5*.*6/" t "' ."3*" (3Â?%&.

Vil du gerne komme i form i 2017 kun ved hjĂŚlp ad 2 liter mĂŚlk og din dagligstue sĂĽ fĂ¸lg med her. Der er 8 Ă¸velser som udfĂ¸res i 30 sek. hver og du har sĂĽ 10 sek. til at skifte til nĂŚste Ă¸velse. NĂĽr du har udfĂ¸rt de 8 Ă¸velser tager du 2min. pause og starter forfra med Ă¸velse 1-8. Dette gĂ¸r du 3 gange i alt.

Palloqqariarluni nikuittaarneq Aallarterlaanut: Taamaaliorit nikuiinnartarlutit pissittaarnak Burpee For begyndere: Lav burpee uden hop, bare gĂĽ op og ned

Pallungalluni qiteq niullu kivittarlugit Aallarterlaanut: Natermiit sakissat kisiat kivittaruk, niut natermiitiinnarlugit RyglĂ¸ft og benlĂ¸ft For begyndere: LĂ¸ft kun brystkassen fra gulvet, lad benene hvile i gulvet.

Planke, qummut ammullu Aallarterlaanut: lav planke pĂĽ albuerne og hold sĂĽ lĂŚnge som muligt op til 30sek. Planke, op og ned For begyndere: lav planke pĂĽ albuerne og hold sĂĽ lĂŚnge som muligt op til 30sek.

Naat peqittarlugit Aallarterlaanut: Tuiit kisiisa natermiit qangattartittarlugit MavebĂ¸jning For begyndere: LĂ¸ft kun skuldrene fra gulvet

Âˇ

TIMIUNA 01

2017

Asseq / Foto: Pixqbqy

Nalunngiliuk… KINAAVUNGA:

Maria Heilmann Grødem 36-inik ukiulik ILINNIAKKAT: • Eqaarsaarnermi peqqinnermilu bachelori • Sungiusaasoq • Crossfit coach level 1 & 2 • Nerisaqarnermik siunnersorti • Nlp coach • Inuttut ineriartorneq

Nalunngiliuk imminut malittarisassaliuukkuit oqaaseq ’taamaaliussanngilanga’ ’taamaalioqqusaanngilanga’-miit iluaqutaanerusoq? Assersuutigalugu sodavanditortarunnaarniaruit sodavanditorusussuaarlutillu, tarnikkut aalajangiusimanerulissaatit oqaruit ’sodavanditorneq ajorpunga’ imak oqarnermiit ’sodavanditoqqusaanngilanga’. Assigiinnarpaa timersorniaruit oqaruit ’timersunngitsuussanngilanga’ taava timersornissat ilimanarnerussaaq imak oqarnermiit ’timersunngitsooqqusaanngilanga’.

Nalunngiliuk inuunermut sivisunermut matuersaat tassaasoq inuunermi anguniagassaqarneq? Ilisimatuut pilluarnermik toqusoqartarnermillu ilisimatusartut paasisimavaat, utoqqaat isumalimmik inuuneqarlutik misigisimasut toqunissaminnut ungasinnerulertartut.

Najoqqutaq: ’The Lancet’ Volume 385, Nr.9968, feb.2015. Nalunngiliuk erinnap annilaanganeq 65%-imik annikillisinnaagaa?

Najoqqutaq: ’Journal of Consumer Research’ , 2012.

1 ·

TIMIUNA 01

2017

Erinaq ateqarpoq ’Weightless’ Marconi Union-imiillu erinniaalluni, aavit qaffasissusaanut appartitsisinnaasutut, uummatinnik sukkavallaarunnaarsitsisinnaasutut cortisol-innillu (stress hormon) aaqqiisinnaasutut immikkut sananeqarsimasoq. Erinaq iluaqutaangaarmat innersuutigineqarpoq biilertilluni tusarnaannginnissaa, erinnammi uernartilersinnaammatit. Taamaalilluni erinnap minutsinik 8-nik sivisussusillip sininneq ajuleruit ikiorsinnaavaatit. Musikvideo youtube.com-ikkut takusinnaavat imaluunniit itunes store-kkut erinaq pisiaralugu.

Najoqqutaq: ’Huffpost: For self,’ af Claire Hannum. 1.dec.2016

OM MIG:

Maria Heilmann Grødem 36 år UDDANNELSE: • Ba. I idræt og sundhed • Personlig træner • Crossfit coach level 1 & 2 • Kostvejleder • Nlp coach

Vidste du at når du sætter regler for dig selv, så er formuleringen ’jeg gør ikke’ mere effektivt end ’jeg må ikke’? For eksempel hvis du prøver at holde op med at drikke sodavand men du rigtig gerne vil have en, så giver det dig mere psykologisk magt at sige ’jeg drikker ikke sodavand’ end at sige ’jeg må ikke drikke sodavand’. Det samme gælder ved træning, at hvis du siger ’jeg springer ikke min træning over’ så har du større chance for at holde dig til dette end hvis du siger ’jeg må ikke springe min træning over’.

Kilde: ’Journal of Consumer Research’ , 2012.

• Personlig udvikling

, M E D E R E M R Æ N M KO T S E M R E D Y T E B R DE 4.908,VN NUUK - KØBENHA NUUK - SISIMIUT INKL . SK AT TE

R OG AFGIFT ER

retur fra

2.195,-

Vidste du at nøglen til et længere liv er at have et formål med livet? Forskere der har studeret lykke og dødelighed fandt ud af at når ældre mennesker følte at deres liv havde et meningsfuldt formål, så var deres chancer for at dø betydeligt reduceret.

Kilde: ’The Lancet’ Volume 385, Nr.9968, feb.2015.

Vidste du at det er bevist at en sang kan reducere angst med 65%? Sangen hedder ’Weightless’ af Marconi Union og den er blevet specifikt designet til at reducere dit blodtryk, sænke din hjerte rytme og dit cortisol (stress hormon) niveau. Sangen er så effektiv at man anbefaler at man ikke kører bil imens man lytter til sangen fordi den kan gøre dig døsig. Denne 8 minutters sang kan dermed også hjælpe mod søvnbesvær. Du kan se musikvideoen på youtube.com eller købe sangen i itunes store.

Kilde: ’Huffpost: For self,’ af Claire Hannum. 1.dec.2016

Asseq / Foto: Pixqbqy

Vidste du at… 1

TIMIUNAP IKINNGUTIGIINNUT ARPATITSINERA Timiuna’s venskabsløb 2017

30.APRIL 2017

#TIMIUNA Attavissaq Kontakt: 18

TIMIUNA 01

info@anuuna.gl 2017

ILISARITITSINEQ

PIUMASSUSEQ

NUKIUVOQ Qimusserneq, arsarneq, ataataanerlu. Tassa Minik Olsvig Svendsenip 26-inik ukiullip silarsuaa. TIMIUNAp Iluliarmiu inuusuttoq ilisaritippaa.

T < Sisamanngorneruvoq Minik Olsvig pisarnermisut tallimat missaani soraartaraluarami ullumikkut soraajaarpoq. 2013-imimi sanasutut ilinniakkani naammassivaa, taamanilu suliffik sunngiffimmilu timersorneq aalluttuartarpai. Soraajaarnini iluatsillugu qimmini 21-it Taseq ammalortumut qimusseqatigai, unnukkummi aamma siulersuisunut ilaasortaagami Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffianut ataatsimiigiartussaavoq. Akisussaaffippassuili taakkuinnaanngillat. Ukioq mannami januaarip aqqarnani aappanilu Arnaq Leibhardtilu panissaarput. – Pilluarnaq, nuanneq qasunaq meerartaarluni, qungujulalluni ataatanngorlaaq oqarpoq. Kuisitsinissartillu apriilimi pinissaa pilersaarutigalugu.

Timersuutit assigiinngeqisut Minik Olsvigip timersuutai assigiinngitsut marluupput. Mikinerminiilli qimussertalersimavoq, aatsaalli 2011mi qimmitaarami 2014-imi Avannaata Qimussersuanut peqataaqqaarpiarpoq peqataasut eqqarsaatigalugit angusarissaaqaluni. Unammisanimi 34-iusut akornanni apuuteqqaartut arfineq-pingasuulluni apuuppoq.

– Qimussertartuuniaraanni qimmit paarilluarnissaat pingaaruteqarpoq, nassuiaavoq, namminermi ulloq allortarlugu qimmini qimusseqatigisarpai nangipporlu: – Qasujaallisarnissaat, nerisilluartarnissaat isumagisuartariaqarput, Minik Olsvig oqarpoq. Naak Avannaata Qimussersuanut aappassaa siornaakkunni anngussimagaluarluni qimmit nappaalalermata qimmii eqqugaapput peqataanngitsoortariaqalerlunilu. – Meerartaanngikkallarama qimminnut piffissaqarnerulaarnikuuvunga, maanna malugeqqagunarpaat nerisipallaannariarlugit qimaqqittarakkit, Minik nassuiaavoq. Taamaakkaluartoq allamik aamma timersuuteqarpoq, tassami Nagdlunguakkunnut aamma arsartartuuvoq arlaleriarlunilu 2-nngoqataasarsimalluni. Aasami aqqusinikkut arpattarpoq, siorna angajunilu Kangia Racemut peqataagamik nr. 1-iupput.

– Misigisaq nuanneqimmat misigeqqikkusunnaqaaq! Minik Olsvig qatanngutigiinni sisamaasuni nukarlersaasoq taama oqaluttuarpoq. Inummik nuannaartorisaqarnersoq aperiganni ima akivoq: – Meeraallungali qimusseqatigisarsimasannik nuannaartorisaqarpunga, John Davidsen qimussertartuuvoq, assammik-arsartarluni isikkammillu arsartartoq nuannaartoriuaannarpara. Taammaammat aallutakka aalluttuaannarnissaat naatsorsuutigaara, timersortartullu allat kaammattorusuppakka ingerlajuaqqullugit piumassusermi nukiummat. Allattoq: Maren-Louise Poulsen Kristensen

TIMIUNA 01

2017

Minik Olsvigip timersuutai assigiinngitsut marluupput. Mikinerminiilli qimussertalersimavoq, aatsaalli 2011-mi qimmitaarami 2014-imi Avannaata Qimussersuanut peqataaqqaarpiarpoq peqataasut eqqarsaatigalugit angusarissaaqaluni. Unammisanimi 34-iusut akornanni apuuteqqaartut arfineq-pingasuul-

Asseq / Foto: Rino Reinholt Lange Rasmussen

luni apuuppoq.

Âˇ

TIMIUNA 01

2017

T <

PAASISSUtISSAt: tvMinik Olsvig, 26 tvAngerlarsimaffik: Ilulissat tvTimersuutit: Arsarneq, arpanneq qimussernerlu

Â·

TIMIUNA 01

2017

TIMIUNA 01

Asseq / Foto: Rino Reinholt Lange Rasmussen

Â·

2017

Minik Olsvig dyrker to forskellige sportsgrene. Han har siden barnsben kørt med slæde, og så snart han fik sine egne hunde i 2011, deltog han for første gang i Avannaata Qimussersua (mesterskaber i slædekørsel, red.) og opnåede gode resultater. Han kom i mål som den ottende blandt 34 deltagere.

TIMIUNA 01

AnguteerAq Lyberth Christensen

2017

PORTRÆT

VILJEN ER StYRKEN Slædeture, fodbold og faderskab. Det er den 26-årige Minik Olsvig’s verden. TIMIUNA portrætterer den unge mand fra Ilulissat.

TIMIUNA 01

2017

T < Det er torsdag og Minik Olsvig, som normalt får fri kl. 17, har fået tidligt fri. Han blev udlært som tømrer i 2013, og siden dengang har han arbejdet og dyrket motion. Han udnytter at han har fået tidligt fri, og tager på slædetur med sine 21 slædehunde til Tasersuaq Ammalortoq. For han skal til møde senere på aftenen med Kalaallit Nunaanni Qimussertartut Kattuffiat (Slædehundeforbundet i Grønland, red.), hvor han også er bestyrelsesmedlem. Og det er kun nogle af de mange ansvar han har på sine skuldre. Den 11. Januar i år fik han også en datter sammen med sin kæreste Arnaq Leibhardt. – Der er lykke, glæde og træthed forbundet med at få et barn, smiler den nybagte far. De planlægger at holde barnedåb i april måned.

Meget forskellige sportsgrene Minik Olsvig dyrker to forskellige sportsgrene. Han har siden barnsben kørt med slæde, og så snart han fik sine egne hunde i 2011, deltog han for første gang i Avannaata Qimussersua (mesterskaber i slædekørsel, red.) og opnåede gode resultater. Han kom i mål som den ottende blandt 34 deltagere.

– Hvis man vil være hundeslædekører er det vigtigt at passe godt på sine hunde, forklarer han. Han kører på hundeslæde med sine slædehunde hver anden dag, og han fortsætter: – De skal være i god form og de skal fodres godt, siger Minik Olsvig. Selvom han ellers havde tilmeldt sig igen til Avannaata Qimussersua forrige år siden, deltog han ikke, da hans hunde blev ramt af sygdom. – Jeg havde lidt mere tid til mine hunde, før jeg fik et barn. Men nu kan de nok mærke, at jeg straks forlader dem igen, når jeg har fodret dem, forklarer Minik. Men til trods for det, dyrker han også en anden sport. Han spiller med i fodboldklubben Nagdlunguak og har opnået flere 2. Pladser. Om sommeren løber han, og da han deltog i Kangia Race i sommers med sin bror, opnåede de en 1. Plads.

– Det er en fantastisk følelse, og jeg vil gerne opleve det igen! Fortæller Minik Olsvig som er den yngste i en søskendeflok på fire. Da han blev spurgt hvem hans idol er, svarede han følgende:

TIMIUNA 01

2017

Af: Maren-Louise Poulsen Kristensen

– Jeg har siden barnsben været fan af hundeslædekøreren John Davidsen, som også spiller håndbold og fodbold. Jeg regner derfor med at jeg altid vil dyrke det jeg laver, og vil gerne opfordre andre sportsfolk til ikke at stoppe, da viljen er styrke.

fAKtA tvMinik Olsvig, 26 tvHjemby: Ilulissat tvSportsgrene: Fodbold, løbe i naturen, slædekørsel

APERSUINEQ

NADA-akupunkturip assigiinngitsutigut katsorsassavaatit Pujortarunnaarnissat eqqarsaatiginikuuiuk imaluunniit misilinnikuuiuk. Sivittajaamik stresserpit anigornerlu ajulerlugu? Taava una atuaruk. Anniaatinut iisartagarpassuarnik katsorsaatinik peqarpoq. Pujortarunnaarniartunullu tikkumminik nikotininik peqarluni. Aammali NADA-akupunktureqarpoq siutinut meqqutinik kappussuilluni katsorsaariaasiusumik. Pia Haugaard meqqutit ammalortuaqqallu atorlugit siutikkut katsorsaasartuuvoq. Katsorsaariaaseq taanna sunarpiaruna? TIMIUNAp paasiniarpaa. – Nada-akupunktur katsorsaatitut eqqarsaatigissagaanni nakorsaatituunngitsoq torrassuuvoq. Nada akupunkturertinnermi meqqutinik bakteeriaqanngitsunik tallimanik siutikkut kappussiffigineqartarput, taakkulu tallimat ukununnga sunniuteqartarput: Sympatikus, Shen men, tartut, tinguk, puaat. Taakkulu qasoqqanermut, sianiuteqarfiit pingaarnersaannut, ersinermut, ADHD-mut, isumatsannermut, sukattooqqanermut, pinngitsuuisinnaanermut, pujortaguttarnermut, imigassatorusunnermut, hashimut, sukkuguttarnermut, anni-

Assigiinngitsunut ikiuisarpoq Sivisuumik stressersimaguit, kamaqqajaasassaatit, qiningaqqajaallutit nukissaqarpallaarnallu. – Stresseraanni taqqat nerukillisarput aallu timimi ingerlaarnera nalinginnaajunnaarnerata kingorna eqqarsaatit nakkaqqanerillu pilersarput. Siutikkut meqqummik ikkussinermi sianiutit allisarput, nukissaqarnerulersitsisarlunilu, peqqissaasoq oqaluttuarpoq.

laanganermut, takorluuinernut allarpassuarnullu millisaatitut iluaqutaapput. Meqqutit ersigigaanni ammalortuaqqamik nipittartutalimmik ikkussiffigineqarsinnaapput, attornerisigut sunniuttartunik, NADA-akupunkturertitsisartutut allagartalik, Pia Haugaard nassuiaavoq.

Inummiilli inummut assigiinneq ajortoq aamma peqqissaasup oqaluttuaraa. Ilaasa ataasiaannarlutik akupunkturertereernermik kingorna sunniutaat malugisarpaat, ilaasali quleriaqqaarlutik malugisarlugu. – Amerlasuut iluaqutiginikooqaat, ikiaroorajuttut, pujortartartut imerajuttullu. Ataatsimik ukiuni 60-ini ullormut 80-inik pujortartartumik katsorsaanikuuvunga, aallartinneraniilli qaammatit pingasut qaangiutiinnartut pujortarunnaarpoq. Alla qitiluttartorujussuaq assigiinngitsunik misileraasarluni katsorsartittarsimagaluartoq aallartikkami majuartarfikkut naalungissani amaarsinnaanngoqqippaa, taamaattumik inummiit inummut sunniutaasa sivisussusaa assigiinneq ajorpoq, Pia Haugaard oqarpoq.

Tunuliaqutaa Pia Haugaard Paamiuni peroriartorpoq, aqqaneqmarluliinissami tungaanut ilaquttanilu Danmarkimut nuunnissartik tikillugu. 2003-mi peqqissaasunngorpoq, mikinerminiillu inunnik sullissinissaq soqutigiuaannarsimallugu. – Katsorsaariaatsit allaanerusut soqutigiuaannarsimavakka, aqqaneq-marlunnilli ukioqarlunga inunnik sullissinissara siunniussimavara, naluinnarlugu sumut tunngatillugu sulilerumaarnerlunga. Peqqissaasunngorama psykiatrip iluani sulilerlunga periarfissarpassuit ammarput inunnillu eqqarsartaatsikkut misigissutsinullu tunngasumik katsorsaasinnaanermut ilinnialerlunga kingusiinnaalu aamma Nada-akupunktur. Ugguarneq ajorpunga nuannareqigakku, Pia Haugaard, ukiorpassuit Kalaallit Nunaanniinnikuunani uteqqinnikoq Nuummilu ammaasoq taama oqarpoq.

Ukiorpassuarni pujortartarpoq Pia Haugaardip qanoq pujortarunnaarnissaq ajornartigisinnaasoq nammineq nalunngilaa. – Nammineerlunga ukiuni qulini pujortartarnikuuvunga, cigaretsilu soorlu kammaginerpaasaralugu. Ullormut 25-it pujortartarnikuuakka, ullulli ilaanni aalajangerpunga pujortarunnaarniarlunga tamannalu ukiut 13-it matuma siorna pivoq. Qaammatit pingasut

TIMIUNA 01

2017

siulliit inuuninni ajornerpaatut misigivakka, qaangiuppulli. Ullumikkut Pia assigiinngitsunik sullitaqartarpoq. Inunnik amerlasuukkaanik ataasiakkaanillu pujortarunnaarnianik sullitaqartarpoq, kognitiv kiisalu psykoterapeutiski atorlugu oqaloqatiginninnikkut siunnersuisarluni. Suliffeqarfiit sulisui aamma pujortarunnaarniat ikiortarpai, oqaluttuarporli inuk aallaaviunerpaasartoq. – Pujortarunnaarniat soorunami apeqqutaanerpaasarput piumassuseqarnersut, pinngitsaalineqanngisaannassappullu. Unikkusuttoq uanga suleqatigisariaqarpaanga, taamaalioraannilu sunniuteqarnerusarpoq, onlinekkut assigisaatigullu pujortarunnaarsitsiniarnermik katsorsaanerminngarnit, Pia oqaluttuarpoq.

Sooq pujortartoqartarpa Inummiit inummut pujortartalersimasumut sooq pujortartalersimaneq assigiinngissuteqarsinnaavoq. Pia Haugaardilu oqaluttuarpoq pujortartalertarneq psykologiskimik tunngaveqartoq. – Pujortartartuuneq ataatsimoornermut tunngassuteqarpoq, tassungalu akoorusunneq pigineqartarmat. Psykologi eqqarsaatigalugu pujortartarneq meeraaraanerminngaanneerpoq. Oqummiagaqarusuinnaavikkaanni orale fasep inerivissimannginneranik isumaqarpoq. Amerlasuut aqqaneq-marluk 14-illu akornanni ukioqaleraangamik pujortartalertarput, ataasiaannarluunniit misiliigaanni pinngitsuuisinnaaneq aallartereertarpoq. Pujortarunnaarusunngitsulli pujortarunnaassanngillat. Piumassuserni taanna aalajangiisuunerpaasarmat, pingaarnerpaavorli ilaquttat ikinngutillu tapersersuinissaat, Pia Haugaard oqarpoq.

Allattoq/Tekst: MLPK · Assit/Fotos: TIMIUNA

Paasissutissat tv Pia Haugaard 37-inik ukioqarpoq, peqqissaasutut ilinniagaqarpoq. tv Pujortarunnaarnianut kiisalu nada-akupunktur kognitiv terapeut aamma psykoterapeutitut ilinniarnikuuvoq. tv Ukiuni 18-ini peqqissaavimmi sulinikuuvoq, pingaarnertut psykiatrip iluani. tv Namminersortuunermi saniatigut Dronning Ingridip Peqqissaavissuani sulisarpoq, pujortarunnaarniat katsorsartarlugit nada-akupunkturiisarlunilu. tv Facebookia uani nassaarineqarsinnaavoq: PH rygestop.

Âˇ

TIMIUNA 01

2017

NADA-akupunktur hjælper dig med forskellige ting Har du overvejet eller prøvet at stoppe med at ryge. Eller er du stresset i en længere periode og vil komme ud af det? Så læs her! Der findes forskellige medicin til at hjælpe dig, hvis du har smerter i kroppen. Der findes også nikotin tyggegummi, hvis du vil stoppe med at ryge. Men, der findes også NADA-akupunktur, som stikkes ind i ørerne mod forskellige problemer. Pia Haugaard er en behandler, der bruger nål og kugler, som hun sætter i ørerne. Hvad er det egentlig? TIMIUNA besøgte en behandler, for at finde ud af mere om det. – Nada akupunktur er et fantastisk behandlingsmiddel, hvis man skal tænke på det terapeutiske og ikke det medicinske. Ved nada akupunktur får man 5 sterile nåle i hvert øre, der berører Sympatikus, Shen men, nyre, lever, og lunge punktet. Hvert punkt har underpunkter, der styrker centralnervesystemet, og blandt andet hjælper mod: Træthed, angst, ADHD, depression, stress, anspændthed, afhængighed, abstinens mod rygning, alkohol- og hash misbrug, sukkertrang, frygt, hallucinationer og meget mere. Hvis man har nåle

fobi, kan jeg sætte kugle plaster på punkterne, hvor man så aktiverer dem med sine finger, forklarer den autoriserede NADA-akupunktur behandler, Pia Haugaard.

får overskud igen, fortæller sygeplejersken. Hun fortæller også, at virkningen er forskellig fra person til person. Nogle får kun en behandling og har fået det bedre, mens andre har fået ti behandlinger. – Mange har haft gavn af den her behandling, bl.a. mod stofmisbrug, rygetrang, og alkoholmisbrug. Jeg har haft en person som røg 80 cigaretter om dagen i 60 år! I og med at vi startede en behandling, så stoppede hun faktisk med at ryge efter tre måneder. Jeg har haft en anden klient, der havde haft en diskusprolaps og haft smerter, og har gået til diverse behandlinger indenfor medicin og kiropraktorer. Efter een behandling kunne hun gå op ad trapperne med en baby bag på ryggen. Så det hjælper meget forskelligt fra person til person, siger Pia Haugaard.

Hendes baggrund Pia Haugaard voksede op i Paamiut, indtil hun som tolvårig flyttede til Danmark sammen med sin familie. I 2003 blev hun sygeplejerske, da hun altid helt siden hun var lille, været interesseret i at arbejde med mennesker. – Jeg har altid fokuseret på de alternative behandlingsmetoder, men siden jeg var 12 år, vidste jeg at jeg ville arbejde med mennesker, uden at jeg vidste i hvilken retning. Da jeg så blev sygeplejerske og arbejdede indenfor psykiatrien, åbnede flere døre sig, hvor jeg bl.a. tog en kognisk terapeutisk uddannelse og lærte om nada-akupunktur, og det har aldrig fortrudt, fortæller Pia Haugaard, der flyttede tilbage til Grønland og åbnede sin egen praksis i Nuuk.

Har selv røget i flere år Pia Haugaard ved selv hvordan det er at ryge, og hvor svært det kan være at stoppe med det. – Jeg har røget i 10 år og det har været min bedste ven. Jeg røg 25 cigaretter om dagen, men en dag måtte jeg beslutte at stoppe, og det var så 13 år siden. Det første tre måneder var som et helvede, men så var det overstået, siger hun. I dag arbejder Pia med forskellige klienter. Ved rygestop rådgivning laver jeg workshops i grupper eller individuelle forløb. Jeg bruger den kognitive og psykoterapeutiske indgangsvinkel til rådgivning eller

Hjælper mod forskellige ting Er du stresset i en længere periode, kan du let blive sur, aggressiv og ikke have nok overskud. – Når man er stresset, forsnævrer blodkarrene sig, og blodet kommer ikke ind eller ud til ens tanker, og man får depression. I og med at man sætter en nål i segment punktet, medfører det at nervebanerne udvider sig, så man

TIMIUNA 01

2017

samtale forløb. Hun laver bl.a. workshops for virksomheder, hvis medarbejdere vil stoppe med at ryge. Behandlingen skal selvfølgelig være baseret på at vedkommende ønsker at stoppe. – Alle som gerne vil stoppe med at ryge, skal selvfølgelig have viljen, og man må aldrig tvinges til at stoppe. Personen skal samarbejde med mig, og det giver mere effekt at gøre det med mig, end for eksempel at gøre det online eller lignende, fortæller hun.

Hvorfor rygning Der kan være forskelligt fra person til person, hvorfor og hvornår man startede med at ryge. Pia Haugaard fortæller at det er psykologisk at folk begynder at ryge. – Rygning er noget social betinget, man vil være en del af en fællesskab. Men, det er noget der ligger i den orale fase indenfor psykologien. Det betyder at hvis man altid vil have noget i munden, så er den orale fase ikke stimuleret nok. Mange begynder at ryge når de er omkring 12-14 år, og allerede ved den første rygning begynder afhængigheden stille og roligt. Dem, der vil ikke vil stoppe med at ryge, skal ikke gøre det. Fordi viljen er meget vigtig at have med, og så er det vigtigt at have støtte fra sin familie og venner, siger Pia Haugaard.

Tekst: MLPK Fotos: Timiuna & pixabay.com

INTERVIEW

Fakta tv Pia Haugaard er 37 år, uddannet sygeplejerske, rygestop instruktør samt nada-akupunktur udøver, og har en kognitiv terapeut og psykoterapeut uddannelse. tv Hun har arbejdet i sundhedsområdet i 18 år, specifikt indenfor psykiatrien. tv I dag arbejder hun på Dronning Ingrids Hospital, og har et firma, hvor hun behandler for rygestop og udøver nada-akupunktur. tv Find NADA-akupunktur behandler på facebook: PH rygestop.

TIMIUNA 01

2017

Asseq / Foto: Pixqbqy

APERSUINEQ

Nerisaqarnermik peqqissutsimullu siunnersortit aperaagut:

»Herbalife inunnut peqqinnarpat?« Kalaallit Nunaanni sukkortut amerliartorput. Arlallit aamma peqqinnerusumik inuuneqarusullutik sanigorsertarput. Sanigorsaat amerikarmiunit sanaaq »Herbalife« qaammatini kingullerni nuannarineqarlualerpoq, taamaammat misissorparput ilumut inummut peqqinnarnersoq?

Dronning Ingridip Napparsimavissuani diætisti Agnete Holm.

Qajuusaasat, vitamiinit tiillu Herbalifemiit pissarsiarineqarsinnaapput. Inummiit inummut tuniniarneqartarput pisiniarfinnilu pisiassaanatik. Amerikamiut nioqqutissat taanna pillugu internettikkut ujaarleraanni, ajunngitsumik ajortumillu eqqartorneqartoq nassaartoqarsinnaavoq. Angut inuusuttoq youtubekkut oqaluttuarpoq Herbalife-tortarsimalluni tuniniaasuusimallunilu, ukiulli pingasut qaangiummata unitsissimallugu. Timersortartuulluni peqqinnartunillu nerisarluni oqaluttuarpoq, saniatigullu Herbalifemit innersuunneqartut malillugit Herbalifemeersunik pulverinik vitamininillu nerisaqartarsimalluni. Ukiumoortumik napparsimavimmi peqqissut-

siminik mississorneqarneranit paasivaa, tingua torluullu saani qinersia naliginnaajunnaarsimasut. Taamaattumik Herbalifemeersut ajoqutaanerarpai, tassanngaanniillu tuniniaasuunini aamma unitsissimallugu.

akunnikkaarlugit dollarsinik tusindilikkaanik aningaasarsiaqalersinnaaneragaallutik. Piviusorli tassaavoq aningaasarpassuarnik annaasaqaramik, allaat ilaasa ilaquttaminnit kammalaatiminnillu alagaasimallutik. Allatut ajornartumik aningaasanik atorniartariaqartarlutik akileeqqissinnaanngisaminnik. Ilai nammineq akilikkaminnik inissianik attartornissaminnut kimigiiserfigineqarput, akiligassaqalernermilli kinguneqartumik. Nittartagaq www.factaboutherbalife.com malillugu tuniniaasut 89 procentii nioqqutissamit iluanaaruteqarneq ajorput. Tassa imaappoq, aningaasarsiornerpaaq tassaavoq: qullersaasut. Suliffeqarfiup tuniniaasuni piffissap sivikitsup ingerlane-

Niuerneq ingerlalluarpoq – taamaattorli? Angummik peqqissutsimi innarlerneqarsimaneranik oqaluttuap saniatigut, inuit Latinamerikameersut youtubemi piviusulersaarummi ilaatigut oqaluttuaraat, qanoq ilillutik Herbalifemiit niuernikkut uupakaasiarineqarsimallutik. Pitsaanerpaanik neriorsorneqarsimapput Herbalife-nillu tuniniaasalerunik sapaatip

TIMIUNA 01

2017

rani pisisartussaanik arlalinnik pissarsioqqusisarpoq, pisisullu tuniniaasunngortissinnaagunikkit taakku aamma pisisartunik ujaarlissapput. Taamaaliorneq »pyramidemodellen«-imik taasarpaat.

Aningaasanik eqqaaneq Nioqqutissaq akisuvoq apeqqutaalluni qanoq annertutigisumik qanorlu sivisutigisumik nioqqutissamik atuinersutit. Qajuusaasat 300 koruunit missaani akeqarput, nioqqutissat atugassavit allat saniatigut. Peqqinnarpat? Nerisaqarnermik peqqissutsimullu siunnersorti Nuummeersoq aperaarput. – Saniatigut timersortaraanni nukissamik atuerusussuseq

annertusarpoq. Soorunami peqqissunik nerisaqarnikkut timi vitamininik, mineralinik proteininillu immerneqarsinnaavoq. Taamaammat nioqqutissat taakku sanigorsaatit asuli aningaasartuutaannaapput. Eqqortumik nerisaqarnissaq peqqinnarneruvoq, Agnete Holm, Nuummi Dronning Ingridip napparsimavissuani nerisaqarnermik siunnersorti oqarpoq. – Herbalife nerisassanut taarsiutissatut innersuussutigerusunngilara. Pissutigalugu sivisuumik sanigorsersimagaanni timip arrortitsiniarnera arriillisarmat. Taava nereriaasitoqqamut uteqqikkaanni puallaqqiinnartarput. Taassuma saniatigut Herbalifeneersut qajuusaasat akui »soya isolate protein«-imik peqqissutsimut ajoqutaasutut ilisimaneqartumik akuutissartaqarpoq. Taamaammat nukissamik aningaasanillu asuliinnaq atuinerussaaq, Namminersorlutik Oqartussani peqqissutsimut sulianut siunnersorti, nerisaqarnermi peqqinnermilu bacheloriusoq, Kista Hammeken Lennert oqarpoq. Aappaatigulli Herbalifemik allanilluunniit sanigorsaatinik allanik atuineq iisaqannginnermiit ajunnginneruvoq. Fastfooditorniaraanni peqqinnanngitsunilluunniit ullaakkorsiorniaraanni, nerisassanut taarsiutissat peqqinnarnerupput, nerisaqarnermik siunnersorti Agnete Holm oqarpoq, nangillunilu:

– Sanigorniarneq ajornakusoorpat pualavallaaraannilu arlaannilluunniit peqquteqarluni timersorsinnaanngikkaanni, taava sanigorsernermi nerisassanut taarsiutaasinnaasut ajunngillat. Nalunngisaqarpunga Herbalifenik iluaquteqarnikunik. Kisianni inunnut innersuutigissavara nioqqutissamik Herbalifemik toqqaanissartik

– Fruktose tingummut ulorianarsinnaavoq. Akuutissartai sioraasaappata naliginnaasut fruktoseqarpiarnanilu ajunngilaq. Sioraasaniilli fruktoseqarneruppat tingummut ajoqutaassaaq. USA-mi akuutissaqarpoq »High Frugtose Corn Zero«-mik atilimmik, taannalu tingummut ajo-

paaq tassaavoq: TIMERSORNEQ PEQQINNARTUNILLU ALLANNGORARTUNIK NERISAQARNEQ. Taamaasilluni ileqqut pitsaasut illit inooriaatsinnut tulluartut pilersinneqassapput: Nerisaqarnissat pilersaarusioruk – assersuutigalugu sapaatip akunneranut ataatsimut marlunnulluunniit nerisassanut pilersaarusiorit. · Nerereersimatillutit niuerniartarit, taava ussernartunut pissanngilatit. · Allanngorartunik nerigit! Nerisassat pikkunaatsut assigiiaallu siuariarnissamut akeraapput. · Ullormut aalasarnissat isumagiuk: elevatorernak majuartarfikkoorit, biilernak cykkilerit imaluunniit suliffinnut pisugit, ullup qeqqarninni pisuttuarit, ajornanngippat pisuttuaatigalusi ataatsimiissinnaavusi issiavimmi issianasi.

Namminersorlutik Oqartussani Peqqissutsimut sulianut siunnersorti, Kista H. Lennert.

eqqarsaatigigunikku eqqarsarluaqqaassasut, Agnete Holm taama oqarpoq.

Akuutissartai tingummut ajoqutaasinnaapput Ajornanngitsumik sivikitsumillu sanigornissaq pilerinarsinnaavoq, sanigorsaatit assigiinngitsut akuutissartai qiviaqqaarnagit. Herbalife shake pulveri qimerlooraanni, fruktosemik annertuumik akoqarpoq, nerisaqarnermilu siunnersorti malillugu timimut ajornartorsiortitsisinnaavoq.

qutaalluinnarpoq. Nerisassani assigiinngitsuni atorneqartarpoq, akikinnerummat ajornannginnerummallu. Kisianni ajoraluartumik timimut peqqinnanngilaq, ingammik piffissami sivisuumi sanigorsaatinik annertuumik fruktoselinnik atuisimagaanni, taava tingummut ulorianarsinnaavoq, Agnete Holm nassuiaavoq.

Siunnersuutitsialaat: · Sanigorsernermi ataavartumik aaqqiissuteqarniaraanni siunnersuutissara pitsaaner-

TIMIUNA 01

2017

· Inooriaatsimik allannguinermi tapersersortit pisariaqarput, sanigorsartut/inooriaatsimik allannguiniartut allat eqqaaniinnissaq isumagiuk. Kammalaatitit ilaquttatillu inooriaatsimik allannguiniarnerit pillugu oqaluttuutikkit. · Nerinissat immikkuullarissaruk ajunngitsumillu eqqarsarit · Meeqqatit nerisassioqatigikkit, taava ileqqunik peqqinnartunik ilinniartissavatit.

T Vi spørger en diætist og en sundhedsfaglig konsulent:

Er Herbalife sundt for mennesker? Flere og flere får sygdommen diabetes her i Grønland. Mange vil også gerne leve et sundere liv og vælger at gå på slanke kur. Et amerikansk slankeprodukt »Herbalife« er blevet trend i de seneste par måneder, og vi undersøger derfor, om det er et sundt produkt for mennesket. Sundhedsfaglig konsulent i Grønlands Selvstyre, Kista H. Lennert. Diætisti i Dronning Ingrids Hospital, Agnete Holm. Der findes pulver, vitaminer og te fra Herbalife. Det er et produkt, som sælges personligt og ikke i butikkerne. Researcher man lidt på nettet om produktet, finder man både positive og negative historier om det amerikanske produkt. En ung mand fortæller blandt andet på youtube at han har taget og endda været forhandler for Herbalife, men stoppede med det efter tre år. Her fortæller han, at han har levet et sundt liv, hvor han dyrkede sport samtidig med at han tog pulver og vitaminer fra Herbalife som anbefalet. Efter den årlige undersøgelse på sygehuset, der skulle tjekke om hans krop var sund og rask, viste det sig at hans lever og skjoldbruskkirtel ikke længere var normale. Han påstår derfor, at indholdet i pulver produktet skulle være skadeligt og han stoppede derfor efterfølgende med at bruge produktet.

Det er en god forretning - og dog?

enter som muligt på meget kort tid, og at de får nogle af dem til selv at blive forhandlere, som så skal ud og finde flere andre på samme måde. Det er det man kalder »pyramidemodellen«.

Udover denne historie om en sundhedsskadet mand, er der også en række folk fra Latinamerika, der i en dokumentar på youtube, blandt andet fortæller hvordan de blev forretningsmæssigt snydt af Herbalife. De blev lovet guld og grønne skove og at de ville tjene flere tusind dollars om ugen, hvis de begyndte at sælge Herbalife. Men virkeligheden blev at de mistede masser af penge og endda familier og venner på grund af det. De måtte ud at låne penge fra dem, men kunne ikke betale tilbage. Nogle blev presset til at leje et lokale, som de selv skulle betale, og fik kun gæld ud af det. Ifølge www. factaboutherbalife.com tjener 89 procent af sælgerne ikke på produktet. Markedsmodellen er en pyramideagtig måde at tjene penge på. Det vil sige, at den øverste del af pyramiden er dem som tjener kassen. Firmaet stiller samtidig krav om, at sælgerne skaffer sig så mange kli-

Spild af penge Produktet koster en del, afhængig af hvor meget og i hvor langt tid du bruger produktet. Et pulver koster omkring 300 kroner, udover andre produkter du også skal bruge. Er det et sundt valg? Det spørger vi en diætist og en sundhedsfaglig konsulent fra Nuuk om. – Hvis man dyrker sport samtidig, så har man et stort energi behov. Men man kan sagtens fylde sin krop med vitaminer, mineraler og protein gennem helt almindelig sund mad. Så det er spild af penge med alle de her slankeprodukter. Det er sundere at få rigtig mad, siger diætist Agnete Holm fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. – Jeg vil heller ikke anbefale,

TIMIUNA 01

2017

at Herbalife indtages som en måltidserstatning mhp vægttab. Fordi forbrændingen kan blive langsommere i kroppen, når man har taget en slankekur eller har været i kalorieunderskud i en længere periode. Så tager man bare på igen, og ender med at veje det samme som før man gik på slankekur, når man falder tilbage til sine dårlige kostvaner. Derudover er »soy isolate protein«, som er blandt ingredienserne i Herbalifeprodukter, anset for at være sundhedsskadeligt. Derfor er det spild af energi og penge, siger sundhedsfaglig konsulent i Selvstyret, Kista Hammeken Lennert, som er uddannet bachelor i Ernæring og sundhed. På den anden side er det bedre at tage Herbalife, eller andre slankeprodukter, f.eks. Nupo, end at gøre ingenting. Hvis alternativet er fastfood eller usund morgenmad, så er måltidserstatninger et sundere valg, siger diætist Agnete Holm og tilføjer:

INTERVIEW

„Hvis man dyrker sport samtidig, så har man et stort energi behov. Men man kan sagtens fylde sin krop med vitaminer, mineraler og protein gennem helt almindelig sund mad. Så det er spild af penge med alle de her slankeprodukter. Det er sundere at få rigtig mad, siger diætist Agnete Holm fra Dronning Ingrids Hospital i Nuuk.“

– Har man rigtig svært ved at tabe sig, og er svært overvægtig og af en eller anden grund ikke kan dyrke motion, så kan måltidserstatninger være en god måde at tabe sig på. Jeg kender nogle enkelte, som har haft positive effekter af Herbalife. Men jeg vil anbefale folk at være kritiske overfor produktet, hvis de overvejere at bruge det, siger hun.

Indholdet kan give leverproblemer Man kan nemt blive fristet til at tabe sig på kort tid, uden at kigge på hvad indholdet er i diverse slankeprodukter. Kigger man på Herbalife’s shake pulver, indeholder det rigtig meget fruktose, og ifølge diætisten kan det give nogle problemer i kroppen. – Fruktosen kan være farligt for leveren. Hvis indholdet mest er almindeligt sukker og ikke så meget fruktose, så er det ok. Men når balancen tipper og der er mere fruktose end sukker, så er det risikabelt for leveren.

– I USA er der et produkt »High Fructose Corn Syrup« og det er virkelig belastende for leveren. Det bruges i madprodukter, fordi det er billigere og nemmere end rørsukker. Men det er desværre ikke sundt for kroppen, og især hvis man bruger slankeprodukter med et højt indhold af fruktose i en længere periode, så kan det være farligt for leveren, fortæller Agnete Holm.

· Sørg for at købe ind, efter du har spist, så du undgår for at falde for fristelser · Spis varieret! Kedelig og

· Livsstilsændring kræver støtte, sørg for at omgive dig med andre, som også er i gang med at tabe sig/ændre livsstil. Fortæl venner og familie at du er i gang med en livsstilsændring · Gør måltidet til noget særligt og vær positiv · Lav mad sammen med dine børn, så hjælper du dem med at få sunde vaner.

Gode råd · I forhold til en holdbar løsning for at opnå vægttab, er mit bedste råd: MOTION OG SUND VARIERET KOST. Dermed opbygger man gode vaner, der passer til din hverdag: · Planlæg din kost - lav fx en madplan for 1 eller 2 uger

sen, lav walk’n talk møder hvis det er muligt. Altså at man går en tur mens man holder møde, i stedet for bare at sidde omkring et bord.

ensformig mad er en fjende for fremgang · Sørg for at have en aktiv hverdag: tag trappen i stedet for elevatoren, lad bilen stå - ta’ cyklen - eller gå til arbejdet, og tag en lille gåtur i frokostpau-

TIMIUNA 01

2017

APPS

APP-IT ATORLUGIT QASUJAALLISARIT Ukioq nutaaq, anguniakkat nutaat. Tassami taamaattarpoq – taamaakkaluartoq ulluinnanngortarpoq aamma taannalu uniffiuleriasaartarpoq. Taamaattoq ukiortaami ulluinnaat ulapaarfiit timiginnerulerusulluni anguniakkanut aporfiusariaqanngillat. APP-it tulliuttuni takusinnasatit atorlugit sukkasuumik timigissalersinnaavutit.

C25K Sunaana?

Hvad er det?

C25K – immaqaluunniit Couch to 5K – App-iuvoq sapaatit akunnerit qulingiluat iluanni arpallaqqissinissamut sungiusarusuttunut. Sungiusartarneq ullunut pingasunut agguataarlugu ingerlanneqartassaaq, sungiusarnerlu ataaseq 30-40 minutsinik sivisussuseqartarpoq, kissasserneq, sukkasuumi ujakkaarluni pisunneq, arpanneq nillusarnerlu ilanngullugit.

C25K – eller Couch to 5K – er en applikation, der giver en træningsplan over ni uger til dem, der gerne vi i gang med at løbe. Træningen er fordelt over tre dage om ugen og hver træningssession tager 30-40 minutter, hvilket inkluderer opvarmning, gang, løb og nedkøling.

App-i atoruminarpoq aallartiluarnissamullu atugassaqqilluni.

”Seven” Minutsit 7 sungiusarneq

App’en er let at bruge og kan være det, der skal til, for at komme i form ved at begynde at løbe.

Android-imut iOS-imullu atugassaavoq.

Tilgængelig på både Android og iOS.

Sunaana?

Hvad er det?

App-erpassuaqarpoq uunga assingusunik. ”Seven” tassaavoq app-erpassuit ilaat, taamaattoq toqqassallugu tulluartuuvoq, aallartigasuartoqarsinnaagami sungiusarluni, tillernermik qiimmanermillu qaffatitsisumik.

Der findes mange forskellige applikationer, der minder om denne. ”Seven” er nemlig én blandt mange, men den er oplagt at vælge, da man meget hurtigt kommer i gang med en kort træning, der får pulsen og humøret op.

Minutsit 7 ingerlanerani sakkortuumik sungiusapallannissaq anguniagaavoq. App-ip aallaqqaataaniit tunngaviusumik sungiusaatinik marloriagassanik aallartitsissavaatit. Sungiusarneq toqqammavimmigut timip oqimaassusaa nammineq atorlugu ingerlatsineruvoq, soorlu: Squats, armbøjningit, naammut sungiusaat (plank) assigisaallu. Torrutiinnarneqarsinnaavoq – taamaattumik misileraallutit aallartiinnariannguarit.

Målet med det er at få dig til at træne så hårdt som muligt i syv minutter. App’en tilbyder fra start en grundlæggende træningsplan, som man udfører to gange på de syv minutter. Træningen er hovedsagligt øvelser med egen kropsvægt som squats, armbøjninger, planken og lignende. Det er lige til – så kom endelig i gang med at prøve det.

Android-imut iOS-imullu atugassaavoq.

Tilgængelig på både Android og iOS.

TIMIUNA 01

2017

KOM I FORM MED APPS Nyt år, nye mål. Det er i hvert fald sådan, det plejer at være – men så kommer dagligdagen og hverdagslivet ofte i vejen. Den travle hverdag behøver dog ikke altid at være en forhindring for at nå ens mål om at komme i bedre form i det nye år. Med disse applikationer kan du let komme i gang på ganske kort tid.

Pocket Yoga Sunaana?

Hvad er det?

App una atorlugu yoga sungiusarneqarsinnaavoq, sungiusarneq inuup timaata pisinnaasaa aallaavigalugu ingerlanneqarsinnaalluni, taamaattumik naleqqussaruminarpoq ullunut piumasaqaateqaqisunut.

Denne applikation tilbyder yogatræning i ens eget tempo og efter eget niveau, og det kan derfor let tilpasses dagligdagen med dens mange opgaver og pligter.

App-imi videoliaarannguit asserpassuillu malittarineqarsinnaasut isiginnaarneqarsinnaapput, soorluttaaq sungiusarnerit siuariartornerillu nalunaarsorneqarsinnaallunui, soorluttaaq tullissaanut ingerlaqqinnissannik kaammattuutitaqartumik.

Android-imut iOS-imullu atugassaavoq.

I app’en finder du visuelle guides til enhver stilling, talrige forklarende billeder og en trænings-log, der holder styr på din fremgang og opfordrer til at fortsætte.

Tilgængelig på både Android og iOS.

MINIP SILARSUAANIT

Adrenalini timersornermillu nuannarisaqarneq

Ukioq assammik arsarfiulluartoq Ujaqqanik milloorneq, arsamik isimmittaarineq, mallinit qimaanerit, qaqqami paarngornerit qaqqasiornerillu, paasisassarsiornerit, timersorneq allarpassuillu. Meeraaninni ullut tamaasa susassaqartarpunga. Anaanaga, ataataga qatanngutikkaluunniit timersorneq uattut misigisaqarfiginngilaat. Timersornermi pinngitsoorsinnaanngilara. Nuannarinerpaasama ilaat tassaavoq arsarneq. PILERSAARUTAASIMANNGILLUINNARPOQ assammik arsartartuunissara taamalu qaffasitsigisumik assammik arsartalernissara. Ilaanni Nepal-imi najugaqarallaratta (13-niit 15-nut ukioqalernissama tungaanut 1998-miit 2000 tungaanut) ataatannut oqarpunga timersorneq inuussutissarsiutiginiarlugu anguniassallugulu. Eqqarsaat piumassuserlu pigaakka naluaralu

GU-mi naammasseqqullunga sukataaqqusimammannga, tullianilu Danmarkimi ilinniaqqittussanngorlunga. Ă&#x2026;rhus Universitetimi Jura-mi aallartippunga, angajoqqaama ilinniarluaqqusinerat malinniarlugu. Isuma paasisinnaavara ilinniarnermali timersornermalu misigisimatippaannga toqqaasariaqartunga. Ilinniarnera aallunneruleraangakku timersornissannut piffissaaruttarpunga. Taamanikkut assammik arsarnermut pikkorissileruttor-

tapersersorneqarnerlunga. Siullermik paasitinneqarpunga timersornermik inuussutissarsiuteqarnissannut ilimanassuseq annikitsoq, taamaattumillu anguniassanngikkiga. Ilinniagaqarnissannik anguniagaqaqquneqarpunga.

Ilinniarneq timersornerluunniit? Ulloq manna tikillugu nuannaarutigeqaara angajoqqaama

Âˇ

TIMIUNA 01

2017

punga, ilaannilu ilinniarnera sumiginnalaartariaqartarpara qasujaannera assammillu arsarnermi siuariartornera ingerlatiinnarusullugit. Upernaami nuannerseruttornerani aalajangerpunga anaanannut sianerniarlunga, sivisuumik sianernissannut sapileqattaareerlunga. Aalajangiusimalluinnarpunga piffissami aalajangersimasumi ilinniarnera unitsilaarniarlugu, assammik arsarneq aallun<

nerujumallugu. Eqqaamavara oqaluunnerput ilimagisanniit ajunnginnerusoq. Ilimaginngikkaluarpara ilinniarninnik unitsitsillunga nuannarisannik aallussiniarnera pillugu paasilluarneqassallunga. Paasinniinnarnani paasilluaqqissaarpaanga tapersersorlungalu. Tamanna takorluukkannik malinninnissannut piumassutsimik nukissamillu tunisivoq – assammik arsartartutut inuussutissarsiuteqalernissamut misiliinissannut.

Portugalimi håndbold VM 2003 2003-mi Portugalimi assammik arsarlutik nunarsuarmi pissartanngorniuuttoqarmat GU-mi ilinniartuuvunga. Taamani assammik arsarneq soqutiginngilara. Taamaattorli Kalaallit Nunaat unammisussanngoraangat fjernsynikkut malinnaaqqissaartarpunga. Jakob Larsen takutitsilluarpoq ingerlannarlu angut taanna nuannaartorilerpara qitimigut nr. 3-mik kisitsisitalik isertitsillaqqissoq. Ingerlannaq kammalaatikka oqarfigaakka siunissami angut taanna arsaqatigisalissallugu. Kamassaarneqalaarpunga illaatigineqalaarlungalu qaquguluunniit klubbimi nunanulluunniit allanut unammisartuni arsaqatiginaviannginnakku. Ukiup affaa sioqqullugu timersortarfimmi kammalaatima oqarfigaannga assammik arsarneq unitsiinnaqqullugu pikkorluppallaaqigama. Pisoq taanna pisuulluni sungiusarneq assammillu arsarneq ingerlattalerpakka takutikkusullugu pikkorinnerulerumaartunga!

Tulluusimaarpunga sulilu piumanerullunga Ukioq 2016 ilimagisanniit tunniussaqarneruvoq. GOG peqatigalugu ‘Final Four’-imut

annguppugut (Pokalinnanniunneq pikkorinnerpaat sisamat semifinalemi finalemilu naapinnerat) kusanaqisumillu sølvinnalluta. Ukioq taanna ilisimasallit upperinngilaatigut. Ukiorli taanna ajugaaqattaarpugut. Assammik arsaaffiiup sivisuup naggataani DM-imi semifinalemut annguppugut. Aappassaa unammereerluta ajorsareeratta, Kolding-København bonzinnanniunnermi naapittussanngorparput. Puigunngisaannagassannik ajugaavugut bronzinnallutalu kusanaqisumik. Ukiup ataatsip ingerlanerani bronzinnanneq sølvinnannerlu ajorisassaanngivippoq. Ukioq taanna nunanut allanut unammisartut peqatigalugit Argentina ajugaaffigaarput. Nunanut allanut unammisartuni ilaaginnarnissannut VM-imullu annguteqqinnissatsinnut upperinnilersippaanga piumassuseqalersillungalu!

Århus Håndbold Maanna Århus Håndbold-imi isumaqatigiissuteqarpunga. Assammik arsartartoqatigiit pikkoreqaat soqutiginartorpassuarnillu assammik arsartartoqarluni. Qaffasinnerpaami inissisimanissarput pilersaarutigigaluarparput. Ajoraluartumilli assammik arsartartut pingaarutillit ajutoornerisigut iluatsitsinngitsoorpugut. Aallartinnera uannut nuannernerpaanngilaq, GOG-mimi isertitsinerpassuakka Århus Håndbold-imut ingerlatiinnassallugit neriuutigigaluarakku. Piffissamili assammik arsaaffimmi assigiinngitsunik peqquteqarluta ingerlanerliulaarpugut. Sæsonip aallartinngilaattaani inussannik pillutsitsisoorpunga. Neriukkaluarpunga napisimassasoq napisimappammi sapaatip akunneri sisamat qaangiuppata

piareeqqissagama. Pillutsitsisoornerli qaammatini arfinilinniit qulingiluat tungaanut aaqqinniarsarisarpoq. Qerattaqqutilerpara assammik arsarsinnaaniassagama, kisianni qerattaqquteqarluni arsamik aqutsiniarneq ajornakusoorpoq, tamannali akueriinnartariaqarpara piareernissaata tungaanut. Taava seeqqora ajutuulaarpoq misiginikuunngisannik. Ilungersunarnerusumik. Timersorluaqqileruttorninni ajutoorlunga qaratsannik sajuppillatsitsisoorlunga unamminerit pingaarutillit ajorsarfigilaartoorpagut. Maanna narsaammi illutsinni isikkivik isigerujoorpara, ivigartuumi aqqusernillu avataanni. Casper Sialu meeqqerivimmukaatereerpakka Julie nuummiimmat suliartorluni. Sapaatip akunnera naallugu Sia napparsimammat angerlarsimaqatigaara, taamaammat qatanngutiga ikiorsiullugu paarsitittarpara nukkassariarlungalu assammik arsariassagaangama. Ullumi sungiusarluta unamminerit pingaarnerit ilaanni unammissaagut, sæson-ip

TIMIUNA 01

2017

februaarip aallaqqaataani aallartinnginnerani periaatsit iluarsaallugit qasujaallisarlutalu. Naggasiinermi pingaarutilimmut inissinnissatsinnut, Akutaanerup holdianut Ribe Esbjerg-imut unammissaagut. Naggasiinermi inissinnissatsinnut immitsinnut unammivugut. Pitsaanerpaammi arfineq pingasut medaaliannannissamut ingerlaqqissapput. Assammik arsartartutut inuuneq arlalitsigut immikkut pisinnaatitaaffiuvoq. Iluanaaqaanga assammik arsartartut sungiusaasullu pikkorissorpassuit arsaqatiginikuugakkit, maannalu killiffinnut pinikuullunga. Kisianni suli naammassinngilanga. Siunissami #33 takullattaaneqassaaq! Tulliani ulluinnarni inuuneq allaaserinerussavara!

Minik Dahl Høegh

FRA MINIKțț’S VERDEN

Adrenalin og sport i blodet

Det har været et fantastisk håndbold år Kaste med sten, sparke til en fodbold, løbe væk fra bølger, kravle og klatre på fjeld, opdagelse, sport og meget mere. Der gik ikke en dag uden en eller anden form for aktivitet da jeg var barn. Hverken min mor, far eller mine søskende har det i blodet som jeg har. Jeg kan absolut ikke undvære min sport.

Noget af det som jeg elsker allermest er at spille fodbold. Det har ALDRIG været planen at jeg skulle spille håndbold og især ikke på det her niveau. Jeg sagde engang til min far mens vi boede i Nepal (Jeg var 13-15 år, fra 1998 til 2000), at jeg gerne ville leve af at dyrke min sport og at jeg gerne vil stræbe efter

Uddannelse eller sport?

det. Tanken, viljen og lysten var der, men jeg var ikke sikker på om opbakningen var der. Først fik jeg at vide at chancen for at jeg kunne leve af min sport var lille, og at jeg nok ikke skulle satse på det. I stedet skulle jeg satse på min uddannelse.

Jeg er den dag i dag meget glad for at mine forældre »pressede« på at jeg skulle færdiggøre min gymnasiale uddannelse for at tage på en videregående uddannelse i Danmark. Jeg startede på jura studiet på Århus Universitet med henblik på at bestræbe

TIMIUNA 01

2017

min forældres ønske om en god uddannelse. Jeg kunne godt se ideen, men der var hele tiden en skillevej mellem mit studie og min træning. Jo mere jeg læste, jo mindre havde jeg tid til sport. På det tidspunkt var jeg ved at blive rigtig god til håndbold, og der var dage hvor jeg var nødsaget til at drosle ned for mit

studie for at passe formen og den opadgående kurve jeg var i med min træning i håndbold. En dejlig forår besluttede jeg mig for at lave det opkald til min mor, som jeg i lang tid ikke havde turdet at lave. Jeg var fast besluttet på at jeg ville for en tid droppe studiet og i stedet satse mere på håndbold. Jeg kan huske at samtalen var langt bedre end jeg troede det ville blive. Jeg havde ikke turdet at håbe på en forståelse for mit opkald og med den hensigt at jeg ville stoppe studiet for at satse på noget som jeg virkelig gerne ville. Umiddelbart fik jeg ikke bare en forståelse, men en FULD forståelse og opbakning. Det gav mig selvtillid og energi til at fuldføre min drøm – i hvert fald prøve at fuldføre drømmen om at gøre håndbolden til levevej.

Håndbold VM 2003 i Portugal Jeg gik på gymnasiet i 2003 da der blev spillet VM i håndbold i Portugal. Håndbold sagde mig ikke noget på det tidspunkt. Dog var jeg klistret til skærmen hver gang Grønland skulle spille. Jakob Larsen gjorde god figur og jeg blev straks betaget af den mand med nr. 3 på ryggen på den måde han bankede bolden i målet på. Jeg sagde straks til mine venner at ham skulle jeg spille sammen med i fremtiden. Sjovt nok blev der grinet og drillet lidt med at jeg i hvert fald ikke havde nogen chance for at komme til at spille med ham på hverken klub eller landshold. Jeg havde et halvt år forinden oplevet en anden episode i hallen, hvor mine venner opfordrede mig til at lade være med at komme til håndbold igen da jeg var så dårlig til det. Egentlig af den årsag startede jeg med at træne og spille håndbold, for at vise at

jeg kunne blive bedre end dem!

Jeg er stolt og sulten 2016 blev mere end givende end hvad jeg havde drømt om 2016 skulle blive. Med GOG kom vi i ‘Final Four’ (Pokalturnering hvor top 4 mødes i semifinale og finale) og vandt en flot sølvmedalje. Det var året hvor eksperterne ikke troede på os. Men, det blev året, hvor vi hev sejr efter sejr. Efter en meget lang sæson endte vi også i en semifinale i Danmarks turneringen DM. Efter en fatal anden kamp tabte vi og skulle møde mægtige Kolding-København om Bronzen. Det blev en sejr som jeg aldrig vil glemme og en flot Bronze til samlingen. Sølv og Bronze i samme år var mere end godkendt. Det blev også året hvor vi slog Argentina med landsholdet. Det har givet troen og viljen til at fortsætte på landsholdet og troen på at vi nok skal med til VM igen!

Århus Håndbold

det er svært at styre bolden og spille frit med den skinne, men det må jeg leve med indtil jeg bliver helt klar. Så kom der en lille knæskade i form af springerknæ som jeg ikke har prøvet før. I en mere alvorlig grad. Da jeg var ved at finde storformen igen, fik jeg noget så uheldigt som en hjernerystelse og var ude i de vigtige kampe som vi desværre tabte snævert.

I dag er jeg på kontrakt med Århus Håndbold. Vi har en fed trup med mange spændende spillere. Vi havde de helt store planer om at være i toppen af ligaen. Desværre har vi været utrolige uheldige på skadesfronten på vigtige spillere. Det har heller ikke været en drømmestart for mig da jeg egentlig havde håbet på at jeg kunne bringe mine mange mål fra GOG med til Århus Håndbold. Det har dog sine grunde at jeg og holdet har haltet i sæsonen. Jeg starter med at få min finger helt af led lige før sæsonstart. Egentlig havde jeg håbet den var brækket, så havde jeg været klar igen efter 4 uger. Men, en led-skade er 6-9 måneder om at hele. Jeg har lavet en skinne så jeg kan spille på det, men

I dag sidder jeg og nyder udsigten over marken hvor vi bor i et hus med masser af græsarealer og væk fra hovedveje. Casper og Sia er afleveret, mens Julie er i Nuuk og arbejder. Jeg har haft Sia hjemme hele ugen pga. sygdom, så det har været en masse koordinering med min søster Heidi til pasning, når jeg skal passe min styrketræning og håndbold. I dag har vi en af

TIMIUNA 01

2017

de vigtige træningskampe hvor vi skal finpudse taktik og form før sæsonen starter igen den 11. Februar. Det bliver en kamp om en vigtig plads i slutspillet mod Akutaaneq’s hold Ribe-Esbjerg. Vi slås lidt om pladser til slutspillet. Top 8 går nemlig videre i kampen om medaljerne. Levet som håndboldspiller er privilegeret på mange områder. Jeg har været så heldig at spille med mange dygtige håndboldspillere og trænere at jeg er nået hertil hvor jeg er i dag. Men, jeg er ikke færdig endnu. Der kommer mere #33 på måltavlen her og der i fremtiden! Næste gang vil jeg komme meget mere ind på hverdagen!

Minik Dahl Høegh

TIMERSORNIKKUT IMMIKKUT PIGINNAANEQARPIT? Nunarpullu sinnerlugu takutitsilluarusuppit? Elite Sport Greenland-imiit taperneqarsinnaanerlutit ugguuna takujuk: www.elitesport.gl

ESG Timi Una hel side-3.indd 1

ER DU ET SPORTSTALENT? Og vil du gerne repræsentere Grønland? Se her, hvordan du kan få støtte af Elite Sport Greenland: www.elitesport.gl

20/02/2017 09.23

Â·

TIMIUNA 01

2017

TIMIUNAP IKINNGUTIGIINNUT ARPATITSINERA Timiuna’s venskabsløb 2017

30.APRIL 2017

#TIMIUNA Attavissaq Kontakt: 44

TIMIUNA 01

info@anuuna.gl 2017

imeq

Kalaallit Nunaanni tunisassiaq Eqqussuinissamik killiqartsitsisoq Avatangiitsimut ajoqusiinngitsoq Pinngortsitameersoq Peqqinnartoq Akikinnerpaaq

Produceret i Grønland Importbegrænsende Miljøvenligt Naturligt Sundt Billigst

Mmmh

mamaq!