Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland
TIMIUNA SAMMISAQ
ILISARITITSINEQ TIMMISSATUT ILILLUTIK AARSAARTARTUT PORTRÆT FLYVER SOM FUGLE
APPS-IT ATORLUGIT AAVARNISSANNUT QASUJAALLISARIT KOM I FORM TIL JAGTSÆSONEN MED APPS
AAVARNISSAMUT QASUJAALLISARLUARIT
TEMA
KOM I GOD FORM TIL JAGTSÆSONEN
5
SUNGIUSAATIT ØVELSER
TIMERSORTARTOQ NUANNARISARPUT EN SPORTSUDØVER VI KAN LI’ ULUNNGUAQ JOSEFSEN
MAJ/JUNI 2017 · NR. 2 ISSN 2246-1949
imeq
Kalaallit Nunaanni tunisassiaq Eqqussuinissamik killiqartsitsisoq Avatangiitsimut ajoqusiinngitsoq Pinngortsitameersoq Peqqinnartoq Akikinnerpaaq
Produceret i Grønland Importbegrænsende Miljøvenligt Naturligt Sundt Billigst
ANU UNA TIMIUNA UNA BUSINESS
TIMIUNA PILLUGU TIMIUNA Kalaallit Nunaanni timersornermut timimullu tunngasunik imaqartartoq kisiartaalluni saqqummertarpoq, timersortartut kikkulluunniit maligassiuisut inuusuttunut inersimasunullu saqqummiuttarlugit.
TIMIUN Kalaallit
TIMIUNA ukiumut sisariaqarluni saqqummertarpoq,
Nunaan
nit timerso
rnermut
atuagas siaq · Sportsm
agasine t fra Grønlan
d
A
akeqanngitsumillu assigiinngitsunut agguaanneqartar-
SAMMISA PINNGORTIT Q TIMERSORITAMI
TEMA
TIMIUNAP ASSERPAS ARPATITSI SUIT TAKU NERANIT KKIT SE ET STOR BILLEDGAL T TIMIUNAS LERI FRA VENSKABS LØB
luni. Pisartagarilerusukkukku attavigisigut nassiunnera
VÆR I NATUAKTIV REN
kisimi akeqarpoq.
MISILIUK Energiba and r namt fra Grønl iffiorSport smagasine mineq · lugit
assiaq
rmut atuag
timersorne
UNA TIMI Kalaallit
Nunaannit
PRØV Selv at bage energiba r
OM TIMIUNA
ILISARITIT Malissuit SINEQ qajartortautaqqeqqaarlu git rtoq
TIMIUNA er Grønlands eneste sports- og kropmagasin,
PORTRÆT AF EEN DER ROR PÅ DE HØJE KAJAK BØLGER
AQ SAMMIS INNERIT
MAJ/JUNI 2016 · NR. 2 · ISSN 2246-1949 KR. 40,00
TIMIG PAARILLUA
RUK
Timers
TEMLDADIT
orneru
SP
BEHO FORM
p inuune
der har til formål at fremme de Grønlandske sportsra alla
Maren-Louise P. Kristensen
nngor
tippaa
udøvere på alle niveau der er forbilleder for unge og
N ISTENSE TITSINEQ ILISARI ERAQ L. CHR UNUT ANGUTE LUUTEQARTARPATTOQ I UUMMALUINIARLUN N KATERS T ISTENSE PORTRÆ ERAQ L. CHR NE ANGUTE LER FOR BØR INDSAM FONDEN HJERTE
T GUTIGII RTUT QATANNOQATIGIITTA TIMERS IT NAAPIKK KENDE MØD SØS KER SAMME DER DYRGREN SPORTS
voksne.
Piginnittoq akisussaasorlu Ejer og ansvarshavende Cand. Mag. i Sprog, Litteratur & Medier.
TIMIUNA udgives gratis fire gange om året. Det bliver
NR. 4
· 2016 MBER NOVE -1949 2246 ISSN
uddelt i flere steder hele landet. Kontakt os, hvis du vil abonnere magasinet.
Maria Heilmann Grødem Sungiusaasoq Personlig Træner
e-mail: marlo@anuuna.gl
TIMIUNA
Assut!
SAQQUMMERSITSISOQ/ UDGIVER: Igloo Magazine Postboks 1087 3900 Nuuk Tlf.: +299 523885 / +299 533885 e-mail: info@anuuna.gl Facebook.com/timiuna
Ukioq manna TIMIUNA aappassaa saqqummersitsivoq. Apriili naasoq nuna tamakkerlugu arpatitsinermi peqatigiiffiit kommunet piumassutsiminnillu ikiuuttut minnerunngitsumik timinnik aalatitserusullutik peqataajartortut qutsavigingaarpavut. Asserpassuit Facebookitsinni #timiuna allallugu takuneqarsinnaapput, imaassinnaavoq illit ilaasutit.
NAQITERIVIK/TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN: 2246-1949
Uani saqqummersumi aavariarnermi timigissinissamut sungiusaatigineqarsinnaasut ilannguppagut, neriuppunga atorluarneqarumaartut!
>
4-5
Kom nu! Årets TIMIUNA udkommer for anden gang. Vi vil gerne sige tusind tak til alle arrangører, foreninger og kommuner, der har været med til at realisere vores landsdækkende løb. Og ikke mindst tak til alle dem, der har besluttede sig, for at bevæge sig ved at deltage i løbet. Du kan finde billeder ved at søge på #timiuna inde på facebook, det kan være du er med! I dette nummer har vi flere øvelser, som du kan bruge til at komme i form inden jagtsæsonen starter, god træning!
15-25
SAQQUMMERSITAQ/ UDGIVELSE: Nr. 2, 2017
e-mail: gif@gif.gl
12-13
ILUSILERSUISOQ/ MEDIEGRAFIKER IoanaAlbertDesign@gmail.com
Danmarkimi assammik arsartartoq Håndboldsspiller i Danmark
>
ASSIT/FOTOS: John Petersn (Saqqaa, forside) Timiuna pixabay.com Namm. Pigisat/Privat fotos
Minik Dahl Høegh
>
ALLATTUT/SKRIBENTER: Maren-Louise P. Kristensen Minik Dahl Høegh Kim Hoflod, GIF
Timersoqatigiit Kattuffiat Grønlands Idrætsforbund Issortarfimmut 8 st. tv. Postboks 84 | 3900 Nuuk Grønland Tlf: 348150 | Fax: 325465
72-73
>
AAQQISSUISOQ PIGINNITTORLU/ Maren-Louise P. Kristensen
Kalaallit Nunaannit
T
IMARISAI // INDHOLD
IMARISAT // INDHOLD Ilaajuaannartut Faste sider
4 Allattartoq nutaaq ny skribent
Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland
TIMIUNA SAMMISAQ
AAVARNISSAMUT QASUJAALLISARLUARIT
ILISARITITSINEQ TIMMISSATUT ILILLUTIK AARSAARTARTUT
TEMA
KOM I GOD FORM TIL JAGTSÆSONEN
PORTRÆT FLYVER SOM FUGLE
5
SUNGIUSAATIT ØVELSER
TIMERSORTARTOQ NUANNARISARPUT
APPS-IT ATORLUGIT AAVARNISSANNUT QASUJAALLISARIT KOM I FORM TIL JAGTSÆSONEN MED APPS
EN SPORTSUDØVER VI KAN LI’ ULUNNGUAQ JOSEFSEN
Maren-Louise P. Kristensen Akisussaasuulluni aaqqissuisoq Ansvarshavende redaktør marlo@anuuna.gl TIMIUNA-p saqqummerfissai · Udgivelsesmåneder af TIMIUNA September & November 2017
6-9
Annoncemik nassiussinissaq Indlevering af annonce: August & Oktober 2017
timersortartoq nuannarisarput en sportsudøver, vi kan li’ MAJ/JUNI 2017 · NR. 2
ISSN 2246-1949
Facebookerput malinnaaffigiuk l Følg os på facebook
10-11
timiuna
Sungiusarnermut pilersaarut Træningprogram
TamaTiguT innimigisassaT
ALLATAT ARTIKLER
12-13 NALUNNGILIUK QAJAQ INGERLATEQQINNEQARTOQ? Vidste du at?
15-25 Ilisarititsineq Portræt
Atuagassiap taaguutaa aaqqissuisoqarfiillu imarisai annonceni allaniluunniit tunisassiani allakkatigut akuersissuteqarsimatinnani atorneqassanngillat.
26-27 aavarnissamut piareersimaneq gør klar din jagtsæsonen
Uani atuagassiami siunnersuutaasut malinnerisigut arlaatigut annaasaqartut, akornusertulluunniit TIMIUNAp akisussaaffiginngilai. Imarisai siunnersuutaannaapput, inunnillu ataasiakkaanik siunnersuinikut matussuserneqarsinnaanatik.
34-35 TIMIUNAP IKINNGUTIGIINNUT ARPATSITSINERA TIMIUNA’S VENSKABSLØB
OphavsreT med videre
28-29
Magasinets navn og redaktionelle indhold må ikke anvendes i annoncer og andet salgsøjemed uden udgiverens skriftlige tilladelse.
APP-it mobilinnut aariaannaat APPS du nemt kan hente fra din mobil
TIMIUNA påtager sig ikke noget ansvar for eventuelle tab, som læserne måtte lide ved at følge de anbefalinger, der gives i magasinet. Indholdet er kun vejledende og kan ikke erstatte individuel rådgivning.
30-31 MINIKP SILARSUAANIT FRA MINIK’S VERDEN
2
·
TIMIUNA 02
2017
PINGAARTITATIT ORNIKKIT 4.908
-imiit
MIUT utimullu KØBENHAVN - SISI 8-imiit utimullu 4.90 T A SS LI U IL KØBENHAVN TEREER LUGIT AKILERA ARUT
IT AKIT SUUT
ILLU ILA NNGU
T Maria Heilmann Grødem 36-Inik Ukiulik / 36 År ILINNIAKKAT: Eqaarsaarnermi peqqinnermilu bachelori Sungiusaasoq Crossfit coach level 1 & 2 Nerisaqarnermik siunnersorti Nlp coach Inuttut ineriartorneq UDDANNELSE: Ba. I idræt og sundhed Personlig træner Crossfit coach level 1 & 2 Kostvejleder Nlp coach Personlig udvikling
TIMIUNAp AllAAserINNITTArTUA NUTAAq
Maria Grødem ukioq nutaaq aallarnerfigalugu Timiunamut timersornermut tunngasunik kiisalu siunnersuutinik malinneqarsinnaasunik ilanngussisalerpoq. Maria Grødem timersornermut tunngasumik ilinniagaqarpoq, sungiusaanermullu misilittagaqarluarluni. Uani saqqummersumi aappassaanik allaaserisai atuarneqarsinnaapput. Tigulluarisiuttoq.
TIMIUNA’s NYe sKrIBeNT
Maria Grødem startede med at skrive for TIMIUNA for første gang i år, om sport og krop, hvor hun bl.a. giver gode nogle fif med øvelser. Udover hendes uddannelse indenfor idræt, har hun gode erfaringer som personlig træner. Tag godt imod hendes artikler for anden gang.
4
Qupp. ·
TIMIUNA 02
2017
Side
10-11
5
Timi pillugu paasissuTissaT
Timip aluTORNaRTui TallimaT
FakTa Om kROppeN
DiT kROpsspROg pĂĽviRkeR hvORDaN Du haR DeT meD Dig selv.
1. Inuk issariarnerit 20-it sinnerlugit eqisimagukku sananeqaat oxytocin timivit aniatissavaa, taassumalu inummut tassunga tatiginninnerulersissavaatit.
Knus der varer mere end 20 sekunder fĂĽr kroppen til at frigive kemikaliet oxytosin i kroppen som fĂĽr dig til at stole mere pĂĽ vedkommende
"44*5 '050 1*9"#": t "--"5502 "' ."3*" (3Â?%&.
3.
5.
Timimi nukiit angissutsiminnut naleqqiullutik nakuunersaat tassa oqaq.
Kigut timip pisataani kiserpiarmi imminut iluarsaassinnaanngilaq.
Den stÌrkeste muskel i kroppen i forhold til dens størrelse i kroppen, er tungen
2. Inuup isikkut toqqavillutit issariarnerit arfinillit sinnerlugit isigunisit inuartarinianngikkunitit atoqatiginiarpaatit.
Tanden er den eneste del af kroppen der ikke kan reparere sig selv
4. Inuit sinitsillutik naamasinnaassuseqarneq ajorput.
Hvis der er en person der kigger i dine øjne i mere end 6 sekunder uden at blinke betyder det at vedkommende enten vil drÌbe dig eller have sex med dig.
Mennesker har ingen lugtesans mens de sover
¡
TIMIUNA 02
2017
5
T
TIMERSORTARTOQ NUANNARISARPUT EN SPORTSUDØVER, VI KAN LI’
ULUNNGUAQ JOSEFSEN Arnaavoq qiimasoq, anaanaq, nuliaq minnerunngitsumillu kalaallit qangaaniilli piniarnikkut angallatigisarsimasaannik timersuutiminut pimoorussilluinnartoq. Ulunnguaq Josefsen qajartortartuuvoq sukataallaqqissoq. 2003-mili qajartortalerami ukiut tamarluinnangajaasa qajartullammattut nr. 1, 2, 3-tullu inissisimasarpoq, tamannalu anguniarlugu sungiusarsuataartarpoq. – Siulitta piniutigisimasaanik timersuuteqarluni misigisaq nuanneqaaq, angalaarluni motoreqanngitsumi nipaatsumi qajartorluni erinarsorujoorluni, Ulunnguaq Josefsen oqarpoq.
Timersorneq pissanganartoq
Ulunnguaq Josefsen sisamariarluni ujakkaarluni nunarsuarmi sakkortunerpaatut taaneqartartoq Arctic Circle Race sisamariarluni 160 km peqataaffiginikuuaa, arlaleriarlunilu marathonini assigiinngitsuni peqataasarsimalluni. – Sisimiuni aqqusinikkut arpattoqaraangat peqataasarninni 1-iusarnikuuvunga, annertuumik soqutigisarivara taamatuttaarlu qaammatini arfineq marlunni naartullunga Brugseni arpatsitsimmat 10 km-ertuni nr. 3-nngorlunga.
6
Inuuneq timersorfiunngitsoq allaavoq – Ukiorpassuarni timersorneq pissanganartoq aalluttuartuuara, taamaattorli tusartarlugu ernereernermi timersornermik aallussileqqinnissaq sapernarsisartoq tusarnikuullugu uppernarseqaara, sivisuumimmi timersunngeriarlunga aallartikkama uneqinngilara. Ulunnguaq Josefsen oqarpoq.
Ilaqutariit timersuutigaat Ulunnguaq Josefsen Ilulissaninngaanneerpoq, uinilu qajartortartuupput ukiullu tamaasa unammiartoqatigiittarlutik. Ulunnguaq Josefsen Qaannat Kattuffianni allattaavoq, unammersuarnerni dommeriusarluni unammeqataanermilu saniatigut holdlederiusarsimalluni. Maanna Ulunnguaq Josefsen naartuvoq, uinilu marlunnik ukiulimmik paneqarput ukiullu tamangajaasa unammiartoqatigiittarlutik.
·
TIMIUNA 02
2017
UKIUT
T
25
YEARS Oakley Frogskin fra 1.099,- miit
Oakley Turbine Prizm fra 1.849,- miit
Oakley Holbrook fra 1.099,- miit
m Arcteryx Ato
1.799,-
Jamis Trail XR 17” Kona Lanai 27,5”
4.699,-
2.999,-
·
TIMIUNA 02
2017
LT
Pikkori Sport A/S Aqqusinersuaq 4 Box 160 3900 7 Nuuk Tel: +299321888 www.facebook.com/pikkor
Sipaakkit / Spar 600,-
T TIMERSORTARTOQ NUANNARISARPUT EN SPORTSUDØVER, VI KAN LI’
ULUNNGUAQ JOSEFSEN Er en frisk kvinde, mor, kone og ikke mindst engageret udøver af sportsgrene der er baseret på traditionel grønlandsk fangst fartøj. Ulunnguaq Josefsen er hårdt kæmpende kajakroer. Siden hun begyndte i 2003 har hun været årets kajakroer nr. 1, 2, og 3 i næsten alle år, og hun træner hårdt for at opnår denne eftertragtede status. – Det er en dejlig følelse af kunne udøve en sportsgrene der er baseret på det traditionelle fangst fartøj, og at kunne ro kajak i naturens stilhed uden motorstøj og synge en stille sang, siger Ulunnguaq Josefsen.
ved mesterskaberne, og udover deltagelse ved mesterskaberne var hun flere gange været med som holdleder for sit hold. Ulunnguaq er gravid i øjeblikket og har 2 døtre sammen med sin mand, hvor de tit rejser og deltager sammen i stævner.
Glad for ekstrem sport
Ulunnguaq Josefsen har deltaget ved den 160 km´s hårdeste langrendløb alle 4 gange, og har deltaget ved forskellige maratonløb. – Jeg var på første plads i flere Sisimiut marathonløb, hvilket er en af mine største interesse, og mens jeg var i syvende måned i min graviditet løb jeg med i Brugseni løb og blev i tredje pladsen i 10 km. Ulunnguaq Josefsen (t.v) & Pitsi Ottosen lige efter de blev nr. 1 Greenland Adventure Race hos kvinder i 2006. Privat foto.
Et liv uden idræt
– Jeg har i mange år udøvet spændende idræt, men måtte sande det jeg har hørt om at det er meget vanskeligt at begynde igen efter fødsel, men jeg stoppede ikke da jeg tog sporten op igen, siger Ulunnguaq Josefsen.
Familiesport
Ulunnguaq Josefsen kommer fra Ilulissat, hun og hendes mand er begge kajakroere og deltager ved årlige mesterskaber. Ulunnguaq Josefsen er sekretær ved Qajaq Sammenslutningen, er dommer
8
Da Ulunnguaq Josefsen blev hustru til sin ægtemand, Ari Josefsen som også er kajakroer. Privat foto.
·
TIMIUNA 02
2017
Timersortarpit? Timersortalerusuppilluunniit?
Timersuutinik illup iluani silamilu atorluarsinnaasunik, meeqqaniit inersimasunut peqartarpugut.
RIta Sport ApS TIMIUNA 02 Postboks 185 | 3912 Maniitsoq | Grønland
¡
2017
Tlf: 813030 www.ritasport.net
9
T
SUNGIUSARLUNI MALITASSAQ
AAVARNISSAMUT QASUJAALLISAATIT "44*5 5*.*6/" t "--"5502 ."3*" (3Â?%&.
Kissasserneq Minutsit 5 arpagit. Aammalu minutsit 4 ipugit. Kingornalu sungiusaatit 1-4 oqimaalutalernak 10-eriarlutit uteqattaassavatit Kivittaartagaq imaqanngitsoq atorlugu sungiusaatit 1-5 quleriakkit. (Ingittaarnermut (si ups) oqittut atukkit illuinnarsortakkallu illuttornermut farmer walkimut). Kivittaartakkat oqimaatsulilaakkit taavalu sungiusaatit 1-5 quleriaqqikkit. Eqqaamajuk kivittakkat pingasut atorsinnaagakkit tassami aqussittaarnermiit alloriartaarnermiillu qummut kivitsiinnarnermi oqimaannerusunik kivitsisoqarsinnaasarmat.
Nissut atorlugit kivitsineq
Dødløft (10reps)
(quleriartaarineq)
Ret ryggen og spÌnd op i maven. Løft stangen op ved at strÌkke hofte og knÌ og kom langsomt ned igen med ret ryg. Hold stangen sü tÌt pü benene som muligt.
Qitit narloruk naatillu sukallugit. Kivittaartagaq siffissavit seeqquillu isivillugit kiviguk kigaatsumillu qitit narlorsimatillugu apparteqqiguk. Kivittaartagaq sapinngisamik nissunnuk qanillisimatiguk.
Oqimaalutalerluni nikussittaarneq back squat (quleriartaarineq) Kivittagaq pukutsuit nukiinut pisiguk qitillu narlorlugu nassatit sukakkit. Siffissatit tunumoortitsiakkit seeqqutillu avammoorlugit kigaatsumillu appariartorlugit issigit. Kingorna qummoorit kimmitit tikillugit nikueqqillutillu.
Oqigivallaarukkit oqimaallisinnaavatit sungiusaatillu 1-5 quleriartaarlugit. Quleriartaarinerup naleqquttumik oqimaasusillup kukkunagilli ingerlassinnaasavit nassaarinissaata tungaanut oqimaalliartortikkit.
Sungiusarluni malitassaq Sungiusarnerni tamani quleriartaarinerit pingasoriartakkit. Sungiusaat 1 aallarniutigiuk, quleriartaarinerillu pingasoriareerukkit sungiusaat 2-mut ingerlaqqigit. Utertaarinerit akornanni minutsip missaanni qasuersaartarit.
10
Sungiusaatit taakku sapaatit akunnerannut 2-3-eriarlugit utertakkit aammalu sapaatit akunnerannut ataasiarlutit oqimaatsumik nammagalerlutit qaqqaliartarsinnaavutit..
Oqimaalutalerluni ingittaarneq (weighted sit-ups)
¡
TIMIUNA 02
(quleriartarlugit) Nerfallarlutit tallitit siaarlugit oqimaalutaq niaqquit qulaanut pisiguk. Tallitit isuisimallugit oqimaalutarlu niaqquit qulaaniitiinnarlugu ingigit timivit nappavinnissaata taava kigaatsumik nerfallaqqigit. Ajornanginneroqqullugu oqitsumik sakissamut ilisilluni ingittaartoqarsinnaavoq. 2017
Weighted sit-ups (10reps) Lig pü ryggen pü gulvet med en vÌgtskive over hovedet i strakte arme. SÌt dig op stadig med strakte arme og vÌgtskive over hovedet indtil overkroppen er helt horisontal og lig dig langsomt ned pü ryggen igen. En mindre vÌgtskive kan ogsü holdes pü brystkassen for at gøre øvelsen lettere.
TRĂŚNINGPROGRAM
KOM I FORM TIL JAGTSÆSONEN MED DISSE Ă˜VELSER '050 5*.*6/" t "' ."3*" (3Â?%&.
Opvarmning Løb 5 min. Og ro 4 min. Derefter laver du 10 gentagelser/reps uden vÌgt af øvelse 1-4.
Back squat (10reps) Lig vÌgtstangen pü nakkemusklerne og ret ryggen og spÌnd op i maven. Bøj hoften lidt bagud og press herefter knÌene ud til siden og bøj dem sü du langsomt kommer ned i en siddende stilling. Pres herefter op igennem hÌlene for at komme op at stü igen..
Oqimaalutalerluni appar-
Walking lunge med vĂŚgts-
taarluni allorarneq (walk-
tang/sandsĂŚk/tung rygsĂŚk
ing lunge) (allornerit 10)
(10 skridt)
Oqimaalutaq pukutsup nukiinut pisiguk qitillugu narlorlugu naatit sukakkit. Illuanik assut allorit seeqqullugu kingulleq peqillugu natermut attuunissaata tungaanut. Nissut tunorleq siullermut ingerlatiguk illuanillu taamaaliorit.
Lig vÌgtstang/sandsÌk pü nakkemusklerne og ret ryggen og spÌnd op i maven. Gü et langt skridt frem med det ene ben og bøj knÌet pü det bagertse ben indtil det für kontakt med gulvet. TrÌk det bagerste ben frem til den forreste og fortsÌt med modsatte ben først.
Brug nu en tom vÌgtstang og lav 10 reps af øvelse 1-5.(brug en lille vÌgtskive til sit-ups og hündvÌgte til farmer walk) SÌt lidt vÌgt pü stangen og lav igen 10 reps af øvelse 1-5. Husk at du kan bruge 3 forskellige vÌgtstÌnger til øvelserne da man ofte kan løfte tungere i dødløft end man kan i squat og walking lunge. Hvis denne vÌgt ikke er udfordrende nok sü sÌt lidt mere vÌgt pü stÌngerne og lav 10 reps af øvelse 1-5. FortsÌt med dette indtil du finder en vÌgt der er udfordrende at lave 10 reps med men du kan stadig lave øvelserne med god teknik.
Oqimaatsunik illuttorneq
Farmer walk (10m frem og
(farmer walk) (Siumut 10m
10m tilbage)
utimullu 10m) Qeqqarissillutit oqimaatsunik illuttorit. Qitit narlorlugu siumut 10 meterit ingerlagit 10 meterillu uterlutit taavalu unitsiarlutit.
Stü oprejst med en tung hündvÌgt i hver hünd. Ret ryggen og gü 10 meter frem og 10 meter tilbage før du holder pause.
Udfør dette program 2-3 gange om ugen og du kan derudover gü en lang tur i fjeldet med en tung rygsÌk 1 gang om ugen.
¡
TIMIUNA 02
2017
TrÌningprogram Udfør 3 runder/set af 10 gentagelser/reps af hver øvelse. Start med øvelse 1, nür du har lavet 3 set af 10 reps gür du videre til øvelse 2. Hold ca.1 min. Pause mellem hvert set.
11
T
pallaaleruit aammalu nutaanik ilinniarunnaarlutit, ineriartorunnaarlutit misileraajunnaarlutillu tunuarsimaaginnaleruit.
Imminut unammisaruit pitsaanerulernissannut imminut ikiorsinnaavutit Inuttut ineriartorniaraanni toqqissimaffimmiit anillakaannissaq pingaaruteqaqaaq tamatigungajalluinnarlu aqqutigisariaqartarluni. Tassami sungiusimasavut ileqqutoqqavullu atuinnarutsigit inuunitsinni sulinitsinnilu qanoq isilluta ineriartornissarput naatsorsuutigisinnaagatsigu? Qaffasinnerusunik angusaqarniaraani suna iluatsinngitsoorfiusinnaasoq sapiiserfigisariarppoq. Taamaammat annilaangalaarnerup pitsaanerusumik angusaqarnissatsinnut ikiorsinnaavaatigut.
Asseq / Foto: Pixqbqy
Toqqissisimaffik ima paasineqartarpoq: ÂťQamuuna ilungersunartorsiungaarnak sapiisertariaqaratillu sungiusimasannik iliuuseqarfigalugulu pissusilersorfigisinnaasat .ÂŤ Toqqissisimaffipput ilisimaarilluarlugulu isumannaatsumik inissisimaffigisarparput. Toqqissimaffitsinniit anillaakkaangatta sapiisilersarpugut, qamuuna ilungersunartorsiornissaq annilaanganissarlu qaninnerulersarpavut; qanorpiaq pisoqarnissaa aammalu qanorpiaq qisuariassanersugut ilisimaqqissaarunnaartarparput. Qamuuna ilungersuaneq ajortutut isigilersimavarput - pissutissaqavippugullumi - kisiannili ilungersualaarneq siumukarnermut aallarniutaalluarsinnaavoq iliuuseqarnissamullu assut kajumissaataasarluni. Toqqissimaffitsinni qamuuna
12
Isumaliutigilaariarummi: Pisarnittuinnaq iliortillutit tulluusimaarutigilluinnakkanik ilumut angusaqarsimavit?
Sapiisernitsigut ineriartussaagut. Meeraatilluta pinnguutitsinnik sapiisertarpugut. Utoqqaliartorlutali ajutoornermut ersineq ilikkariartortillugu tunuarsimaariartulersarpugut nutaanillu misileraajunnaartarluta. Inuunerput naallugu ineriartornissamut allanngornissamullu periarfissarujussuarput taamaalilluta pilliutigisarparput.
Nutaanik unammisassaqaruit utoqqaliartorninni atukkatit pitsaanerusinnaapput. Utoqqaliartortilluta toqqissimaffivut qumariartortarput - ineriartortittuarutsigilli utoqqaliartornitsinni iluarisimaarnermut inuulluarnermullu annerusumut periarfississaagut. 2013-imi misissuinerup takutippaa piginnaanernik nutaanik ajornakusoortunillu ilinniarutta inunnullu attaveqartuinnarutta utoqqalinitsinni silappaarittuinnassasugut.
Najoqqutaq: Lifehacker.com healthy living, sep 29, 2014 Forbes.com
Inuusugut inunnguuseralugu toqqissimaffissatsinnik ujaasiuartarpugut, taamaammallu toqqissimaffik assut qimakkuminaatsittarparput. Inuit ilorrisimaarumatuujupput. Toqqissisimaffipput ininnaariuartarparput allanngorfigisarnagu - tassani ilungersunartorsiorneq annilaanganerlu minnerpaajusarput, naluneq ajorparput susoqassasoq tamannalu naapertorlugu pilersaarusiorsinnaasarpugut. Toqqissisimaffimmiinneq ajortuunngilaq, tassaniittuarnerli ajoqutaalissaaq ilorrisimaar-
Asseq / Foto: Pixqbqy
Toqqissisimaffeqarneq eqqarsartaatsikkut paasinnittaasiummat sapiisertariaqalersilluni inuttullu ineriartorumallutilluni allannguiniartillunilu iluaqutaasinnaasoq?
ilungersungaarneq ajorpugut sungiusimasatsinniittaratta. Toqqissimaffitsinniitsilluta assigiaamik aalaakaasumik angusaqarsinnaasarpugut, kisiannili sungiusimasatta avataaniilerutta nutaanik pikkunartunillu suliassaqalerutta annerpaanik angusaqarsinnaangussaagut.
Asseq / Foto: Pixqbqy
ILISIMAVIUK‌.
Vidste du at… Asseq / Foto: Pixqbqy
Din komfort zone er et nyttigt psykologisk koncept, som kan hjælpe dig med at omfavne risiko og foretage ændringer i dit liv, der kan føre til personlig udvikling? Din komfort zone, er defineret som: »Et adfærdsmæssig rum, hvor dine aktiviteter og adfærd passer til en rutine og et mønster, der minimerer stress og risiko.«
I vores komfort zone, er der en følelse af fortrolighed og sikkerhed. Når vi træder uden for vores komfort zone, tager vi en risiko, og åbner os op for muligheden for stress og angst; vi er ikke helt sikre på, hvad der vil ske, og hvordan vi vil reagere. Vi er kommet til at se stress som et uartigt ord - og med god grund - men en lille smule sund stress kan faktisk fungere som en katalysator for vækst og være en kraftfuld motivation til at handle.
I vores komfort zone, generelt, er der kun lidt stress og det er dér vi føler os mest hjemme. At være i din komfort zone kan resultere i en ensartet, stabil ydeevne men at arbejde udenfor din komfort zone med nye og udfordrende opgaver kan der skabes forudsætninger for optimal præstation. Tænk over det: har du nogensinde gjort noget, du var virkelig stolt af, mens du kørte på ‘autopilot’?
Vi er som mennesker skabt til at opsøge komfort, hvilket er derfor det er så svært at komme ud af. Mennesker er skabninger af komfort. Vores komfort zone er vores naturlige, neutrale tilstand - et sted hvor stress og angst er minimalt, hvor vi ved, hvad der kommer til at ske og kan planlægge i overensstemmelse hermed.
, M E D E R E M R Æ N KOM T S E M R E D Y T E B DER 4.908,VN NUUK - KØBENHA NUUK - SISIMIUT INKL . SK AT TE
R OG AFGIFT ER
retur fra
retur fra
2.195,-
Der er ikke noget galt med at være i din komfort zone, medmindre du er alt for komfortabel og begynder at holde dig selv tilbage i stedet for at udfordre dig selv til at lære, vokse og prøve nye ting.
At udfordre dig selv kan hjælpe dig med at blive en bedre version af dig selv. At gå udenfor ens komfort zone er en vigtig, og næsten universel, faktor i personlig vækst. Hvordan kan vi forvente at udvikle os i vores liv og karriere, hvis vi kun holder os til vaner og rutiner? At nå nye højder indebærer en risiko for at forsøge noget, vi måske ikke lykkes med. Lidt angst kan derfor hjælpe os med at præstere bedre.
At tager risici er det, der hjælper os med at vokse. Som børn, er vi naturlige risikotagere. Men når vi bliver ældre og
lærer at frygte fiasko, begynder vi at holde os tilbage og prøver færre nye ting. Dette sker på bekostning af vores enormt store potentiale for livslang vækst og transformation.
Nye udfordringer kan hjælpe dig med at ældes bedre. Vores komfort zoner har tendens til at skrumpe som vi bliver ældre - men hvis vi kan blive ved med at udvide dem, vil vi åbne os op til større tilfredsstillelse og forbedret velvære som vi bliver ældre. En undersøgelse i år 2013 viste, at hvis man lærer nye og krævende livsfærdigheder, samtidig med at man opretholder et stærkt socialt netværk, kan det hjælpe os med at forblive mentalt skarpe når vi bliver ældre.
Kilde: Lifehacker.com healthy living, sep 29, 2014 Forbes.com
T
· · · ·
Qernertunnguit kangerluat 14
· · · ·
Unnuisarfiit Café Inuk Ataatsimiittarfik Kulturikkut aaqqissuussat
l
3900 Nuuk
Indkvartering Café Inuk Konferencelokale Kulturelle events
l inukhostels@greennet.gl l +299 52 21 28
·
TIMIUNA 02 2017 www.inukhostels.com
T
ILISARITITSINEQ
TIMMISSATUT AARSAARTARNEQ PISSANGANARTOQ
Adrenalinerneq, pissanganartorsiorneq kiffaanngissuseqarnerlu. Timiuna aarsaartartut peqatigalugit ’aarsaaqatigiuk’.
·
TIMIUNA 02
2017
15
T Allattoq: Maren-Louise Poulsen Kristensen
< Ulluinnavoq, aarsaartartullu John Petersen kiisalu Thorlak S. Nielsen seqinnarissuugaa asserpassuit isiginnaajutigalugit aarsaartarneq pillugu oqaluttuarput. – 2012-umi qaammat ataaseq nunami paraglidertalernissannut Nuuk aarsaartartut peqatigiiffianni sungiusartalerpunga. Upernaruttortoq 50 meterinik portussussusilimmi qaqqamiillunga misiliisussanngorpunga, anoreqarpianngingajattoq anorip tungaanut saallunga. Aamma naqitsinera sukkasoorujussuarmik ingerlarpaluppoq, timinni pissanganerup pianik taqqakka tamaasa malugisinnaavakka. Kisimiillunga tingeqqaartussanngorpunga, sungiusaasumalu oqarfigaanga: »Piareeruit tingiinnassuutit«, Thorlak S. Nielsen oqaluttuarpoq.
– Sukkatsisarlunga aallaqaanga aarsaarutigalu niaqquma qulaatigut qullariartortoq malugisinnaavara. Eqqarsarpunga »Ajunngilaq« sungiusaasoralu oqaluppaluttoq tusaasinnaavara »Arpagit arpagit«. Isikkakka nunamut tunngajunnaarput, »Sangatak« eqqarsarpunga. Radioaqqakkullu sungiusaasora oqarpallappoq: »Massakkut taava qitequtitalik atiniarsarissavat, kisianni aamma nivingaannarsinnaavutit erniinnannguaq mittussaassagavit. Anorip sammivia maluginiarnissaa eqqaamalaariuk«. Minutsit pingasut sisamallu missaat qaangiummata
16
sului timmeqatigisarpagut, soorlu motooreqanngitsumik timmisartut assigalugit nammattakkamiitillugu. Nunatsinni anori atorlugu tingisarpugut, nunanilu kiannerusuni anori kaavittuliortut atorlugit qullariartortarput akunnerni aqqanilinni 500 km angullugu qullartersinnaasarlutik.
sakkortunngitsumik mippunga. »JAAAAAAA, HAHAHAAA« nilliavunga, misigisaq tupinnaq ajortoqanngilarlu. Thorlak oqaluttuarluni nangippoq: – Sila atoruminaraangat ullut tulleriit aarsaariartarpunga, maannalu aarsaarnissamut allagartamik pisaarnikuullunga angusassani trin 4-mut killinnikuullunga. Aallartikkamali pissanganaannaavippoq, aarsaariarnissat tamaasa sila apeqqutaasarnermik; anorikippallaarpat aarsaarfissaq pukkippallaartarpoq, anoreqarpallaarpat qullarsariartuinnalertarmat nalinginnaasumiit. Soorlu anori meterimut sekund meterit 9-nik sakkortutigigaangat tunumut aarsaarnartarpoq, accelatorilu atortariaqartarparput qullartaasiaq aqussinnaajumallugu.
Nunatsinni timersuut ulorianartortalik Aarsaartartut siulliit ilaat, soorlu Ulf Davidsen aamma John Petersen Nuummi 1990-ikkunni kipparissorujussuarnik qanganitsanillu aarsaartalerput. Aarsaarneq siunertarinerullugu sillimaniarnerli eqqarsaatigivallaarnagu. John Petersenip meeraallunili timmissat tupigalugit isiginnaarujoortarsimavai. – Eqqarsartarnikuuvunga »Timmilluni qanormita ippa« Taamaattumik aarsaartalerama timmissat periusaat misilerartaqaakka, mianersuaalliorneq aamma misigereerpakka, John Petersen oqaluttuarluni aallartippoq nangillunilu:
– Taamaattoqaraangat mikkusunnarsisarpoq aarsaarusukkunnaarnartarluni. Nalinginnaasumik aarsaarfissaqqittarpoq anori sekund meterimut tallimat arfineq-pingasullu akornanni sakkortussuseqaraangat.
– Aarsaartarluni tingerusuppallaarnerup pianik nakkarnikuuvunga. Nalunngikkaluarpara tassani anori kaavittuliortartoq, tingerusungaarnerulli pianik tingivunga, utimut aallarlungalu aarsaarutiga tamarmi isagami. Innaannarsuup eqqaaniippunga, nakkariartorlungalu aallartillunga.
Qaqqallu tungaanut anori aporartoq atorlugu qummukariartortarfik nassaarisarparput, ingerlaartarlutalu qaqqat qummut sinerlugit. Ilaanni qaqqat qaavisa nalaannut killissinnaasarpugut 100-ut 300-ujullu meterit missaannik portussusimmut, qaqqallu kaajallattarlugit ingerlasaqattaarsinnaasarluta. Aarsaarutit timmissutaasarput oqinnerpaat, motorit atunngikkaluarlugit. Oqaannarsinanavugut aarsaarutit
– Eqqarsarpunga tassa inuunera
·
TIMIUNA 02
2017
kiisami kipivoq. Ilaquttat eqqarsaatigaakka. Alla isiginnginnakku ujaraannavik tuffissara, sukkut tamaana aputitarasaartoq. Isigisara tamarmi kaavittuinnaavoq, qujanartumilli allamut tunngilanga aputitannguamut. Qimerlukka quppallersimapput, allatulli ajornartumik akunnerit marluk sinnerlugit paarngorlunga illoqarfimmut apuuppunga. John Petersen annakkuummeqqasumik kiinaqarluni oqaluttuarpoq. – Tamakkua perorsaatigaakka, mianersornerusariaqarlungalu paasivara. 1990-ikkut kingorna aarsaarnermi isumannaalisaanerup aarsaarnermi takutitsinerup iliuuseqarnerullu tungaatigut pisoqarnikooqalunilu ineriartortoqarnikooqisoq aarsaartartut kattuffiannit aamma oqaluttuarineqarpoq. – Timersornerup tungaatigut pitsanngoriartuinnarneq sillimaniarnikkullu atortutigut ineriartortoqarnikooqaaq, soorlu Tysklandimi Østrigimi imaluunniit Frankrigimi atortutut qanoq atornissaat akuersissummik allagartartaartoqarsinnaanngornikuuvoq, Max Petersen oqaluttuarpoq. Taanna 2000-imi aarsaartalerpoq assullu soqutiginnilerluni. 2004mi danskit aarsaartartut nunanut allanut unammisartut ilannguffigai, kingornalu Europamesterskabertunilu marloriarluni kiisalu VM-eqataallunilu Europamilu unammiuaarnerni assigiinngitsuni peqataasarsimalluni.
– Unammersuarnerni taamaattumi aarsaallammassuit pilotiusut Europameersut unammisassaasarput, taamatullu unammeqataaniaraanni qasujaatsuusariaqarpoq,
·
TIMIUNA 02
2017
17
T <
anorilu kaavittuliortoq tulleq aqqutissaasoq takupallassinnaasariaqarlugu siulliuniaraanni. – Paraglideritut pilotit aniinnarlutit aarsaarfissagissaartorujussuupput, nunatsinnili allaanerujussuuvoq anori aarsaarfiusartut immaanukartarmata, Max Petersen oqaluttuarpoq, nangipporlu: – Aarsaarutit aqunnissaat nalunngilluartariaqarpatit, anoreqarpammi kaavittuliortumik qummukaasumik aamma peqatarpoq ammukaartumik aarsaarullu siaaqqasinnaajunnaarsinnaavoq. Taamaattoqaraangat eqqaarsaqqissaartariaqarpoq aarsaarullusiaaqqinniarsaralugu tingeqqinniaraanni. Arlaleriarlunga taanna
misiginikuuara, uippallingajavittarpungalu.
markimi Trafikstyrelse suleqatigalugu Kalaallit Nunaanni timmisartut tamarmik taakku nakkutigisuummassuk. Nuummi aalajangersakkat assigiinngitsut malitassaapput, soorlu mittarfiup eqqaani aarsaaraanni taamaattumik Nuummi Mittarfeqarfiup mitsitsisartuinut isumaqatigiissuteqarput. Inatsisaavoq Ansvarsforsikringeqarnissaq qaqqamiit mittarniaraanni. Sisimiuni aamma arfinilinnik aarsaartartoqarpoq taakkulu aamma peqatigiiffiliulerput Kattuffimmullu ilanngutissallutik. Ataasiakkaanik Upernavimmi Tasiilamilu aarsaartartoqarpoq. KNIAK Kalaallit Nunaanni peqatigiiffinnik inatsisit malinneqarnerinut akisussaasuuvoq.
Max Petersenip suli aarsaarnermi nunani allani unammersuarnerni angusai naammaginaannartarput, Danmarksmesterimili marloriarluni pissartanngortarpoq. Nunatsinni aarsaartartut Peqatigiiffik Nuuk paraglider 2002-mi aallartippoq, ullumikkullu 15-inik ilaasortaqarluni. Peqatigiiffik aarsaartalerusuttunik sungiusaasarpoq, ilaatigut teorii iliuutsillu assigiinngitsut nunani allani piumasaqataasut sungiusarneqartarlutik. Peqatigiiffik taanna danskit paraglidertartut Hangglider unionimullu 2016 tikillugu atanikuullutik. Ulf Davidsen, Thorlak S. Nielsen kiisalu Max Petersenilu Kalaallit Aarsaartartut Kattuffiannik (KNIAK) pilersitsipput Dan-
PAASISSUTISSAT: Minik Olsvig, 26 • Angerlarsimaffik: Ilulissat Timersuutit: Arsarneq, arpanneq qimussernerlu •
•
18
·
TIMIUNA 02
2017
Nunatsinni aarsaartartut • Kattuffiup ilaarsortai:
15-iupput • Sisimiuni aarsaartartut • 5-pput • Tunumi marluk
Upernavimmi ataaseq
Aarsaarnermi inatsisit ilaat • Aarsaarfigeqqusaasut
killeqarput: mittarfiup eqqaani aalajangersimasumi aarsaartoqaqqusaanngilaq • Trafikstyrelsep piumasa-
qaatigaa aarsaartartuuniaraanni Ansvarsforsikringeqartariaqarneq
·
TIMIUNA 02
2017
19
T
20
·
TIMIUNA 02
AnguteerAq Lyberth Christensen
2017
T
PORTRæT
DET BEDSTE ER AT KUNNE SVÆVE SOM EN FUGL
Adrenalinrus, spænding og følelsen af at være fri. Svæv sammen Timiuna blandt paraglidere.
·
TIMIUNA 02
2017
21
T Af: Maren-Louise Poulsen Kristensen
< Det er en helt almindelig dag
og 2 entusiastiske paraglidere, Max Petersen, John Petersen og Thorlak S. Nielsen fortæller om deres sport mens de ser mange billeder under det flotte vejr.
– Året var 2012 og jeg var begyndt at jordtræne med paraglider for én måned siden i Nuuk paraglider klubben. Nu står jeg 50 meter op af et fjeld side på en forårsdag og skal til at starte paraglideren med mig på, op imod vinden med næsten ingen styrke. Blodtrykket hamrer løs på kroppen og adrenalinen kan mærkes i hver krog af blodårerne. Jeg er klar til min første rigtige solo flyvetur og min instruktør siger ”Når du er klar”, fortæller Thorlak S Nielsen. – Med et sæt, begyndte jeg at spurte afsted og jeg kan mærke at paraglideren kommer op over hovedet på mig. Jeg tænkte ” Ja den er fint” og jeg kan høre instruktøren sige ”Løb, løb, løb”. Lige pludseligt var jordforbindelsen væk under mine fødder. »F***ck«, tænkte jeg. Så sagde instruktøren i radioen; »Jaw jaw, nu skal du prøve at sætte dig ind i seletøjet, men det er også fint at bare hænge fordi du snart skal til at lande. Husk vind retningen når du skal til at lande«. – Efter 3-4 minutter i luften landede jeg blidt. »JAAAAA, HAHAHAA«, råbte jeg og sikke en følelse og der skete ikke noget. Thorlak fortæller videre: – Efterfølgende har jeg været ude ligeså snart vejret tillader det og nu har jeg også opnået certifikat trin 4 efter teoretisk uddannelsesforløb. Det er lige
22
Ny sport i Grønland og kan være farligt
så spændende som da jeg startede, hver gang vi skal ud og flyve, da vejrforholdene spiller en stor rolle ved hver flyvning; for lidt vind, som kan være udfordrende for at bibeholde højden og dermed flyvningen, for meget vind kan være meget udfordrende fordi det bare løfter meget mere end normalen. Vindstyrke på over 9 ms kan få paraglideren til at flyve baglæns og der bliver man nød til at bruge acceleratoren for at få mere fart på skærmen. Derefter vil man kun ned og lande. Der vil man helst ikke flyve. Normalen er den perfekte vind, hvor styrken er på 5-8 ms. Du finder et løfte zone, hvor vinden går lige direkte på fjeld side og du stiger sammen med vinden langs fjeld side op ad.
De første paraglidere bl.a. Ulf Davidsen og John Petersen startede i Nuuk startede i slutning af 1990’erne med de ret firkantede og akavede paraglider modeller, hvor fokus var at kunne flyve og sikkerheden var på minimal niveau. John Petersen har været betaget af fugle siden sin barndom i Nuuk. – Jeg har spekuleret på hvordan det var at flyve. Derfor har jeg prøvet de forskellige måder fuglene flyver på, og jeg har været udsat for fare på grund af skødesløshed, fortæller John Petersen og fortsætter: – En gang faldt jeg fordi jeg skyndte mig for meget til at lette. Jeg vidste godt at der var turbulens på stedet, men jeg lettede og efterfølgende kollapsede skærmen i luften. Jeg var lige ved foran stor skrænt da jeg begyndte at falde ned, da paraglideren spindede. Jeg tænkte at dette er enden. Det eneste jeg kunne kigge på var stedet jeg skulle lande på, som var fuld af sten med sne nogen steder. Alt spindte rundt, heldigvis landede jeg på snepletten. Jeg fik brud i rygraden og jeg var nød til at kravle i 2 timer tilbage til byen. John Petersen fortæller med en lettelse på ansigtet.
– Nogle gange kan vi komme op over fjeld top med 100 til 300 meter højere og der kan vi lave en lille distance flyvninger rundt omkring fjeldene. – Paraglider udstyr er den letteste form for at kunne flyve uden brug af fremdrift middel i form af motor. I princippet er det en vinge man flyver med, ligesom en svæveflyver, hvor man kan have den i sin rygsæk. I Grønland bruger vi mest vinden til at flyve på og i varmere lande flyver man med termiske opvinde, hvor man har opnået en distance på op over 500 km på 11 timer.
– Det var en hård lektion og jeg erkendte at jeg skulle passe bedre på. Der er sket meget siden 1990’erne mht. paraglider sikkerhed, flyveperformance og handlingen af paraglider samt at udviklingen kører stadigvæk derud af hos producenterne.
·
TIMIUNA 02
2017
– Der er sket en fænomenal udvikling indenfor sporten til det bedre og sikrere udstyr, hvor udstyrene skal certificeres hos et test center enten i Tyskland, Østrig eller Frankrig, fortæller Max Petersen. Max Petersen startede i år 2000 med at paraglide og er blevet vildt betaget af sporten. I år 2004 kom han på de danske paraglider landsholdet og siden har deltaget i 2 Europæisk mesterskaber og et verdensmeterskab udover de mange nationale konkurrencer i de forskellige lande i Europa. – Til de store konkurrencer er du op imod verdens bedste paraglider piloter, som i øvrigt er fra Europa, og det kræver at du har en god kondition og rigtig god evne til at spotte den næste termisk opvind, for på den måde kan du ræse med accelerator systemet på paraglideren for at prøve at komme i mål som den første. Paraglider piloter som har de termiske forhold lige uden for døren har rigtig gode betingelser, hvor i Grønland har minimalt termiske betingelser, da opvindene bliver ødelagt af havet, fortæller Max Petersen. Han fortæller endvidere; – I termiske forhold skal du være rigtig god til at holde styr på paraglider, fordi når noget går op, er der også noget der går ned ad og der kan der ske en total kollaps af paraglideren. Når det sker, skal man holde hovedet kold samtidig med du prøver at få paraglideren ud og flyve igen. Jeg har selv oplevet flere af disse kollaps og i nogle tilfælde var jeg lige ved at komme ud af mit gode skind. Max Petersen har ikke opnået noget nævneværdigt i de store konkurrencer, men har været
< danmarksmester 2 gange.
Paraglidere i Grønland
Grønlandske paraglide udøvere
Nuuk paraglider klubben startede i 2002 og har i dag 15 medlemmer. Klubben har løbende træningsseancer med nye elever, hvor der bliver gennemgået de teoretiske og praktiske forhold indtil man selv bliver selvstændigt efter de internationale træningskrav. Klubben har været underlagt hos den danske Paraglider og Hangglider union indtil år 2016, hvor Uld Davidsen, Thorlak S Nielsen og Max Petersen dannede en Grønlandsk paraglider union KNIAK i sammenarbejde med den danske Trafikstyrelse, da Grønlands luftrum hører ind under den danske stat.
• Sammenslutningens
medemmer: 15 • 5 paraglidere i Sisimiut • 2 i Østgrønland • 1 Upernavik
I Nuuk er der nogle bestemmelser der skal følges, da man er i nærheden af en lufthavn når man flyver og klubben har lavet en aftale med Nuuks Afis, hvor bestemmelserne skal følges udover Trafikstyrelsens BL bestemmelser. Lovpligtigt ansvarsforsikring skal også erhverves før man letter fra en fjeld.
·
TIMIUNA 02
2017
23
T
24
·
TIMIUNA 02
2017
Nogle af reglerne i paragliding • Begrænsninger på hvor
paragliding tillades: Paragliding er forbudt på bestemte områder i lufthavnsområdet. • Trafikstyrelsen kræver
en Ansvarsforsikring hvis man vil være en udøver af sporten.
·
TIMIUNA 02
2017
25
T
SAMMISAQ AAVARNISSAMUT SUNGIUSARNEQ
AAVARNISSAMUT PIAREERSARLUARIT Oqartoqartarpoq angutinik aavallammassuaqartoq nammallaqqissunillu. Ukiunilu kingullerni arnat aavartartut takussaaneruleraluttuinnarput. Taakku ilaat aavarnermi timikkut nukiit suut aavarnissap tungaanut piareersassallugit pingaaruteqarnersoq apersorpavut. 1. Qanga arnaannaallusi aavartalerpisi?
– Siullermik 2010-imi arnaannaalluta aavaqqaarpugut. 2. Qasseriarlusi aavareerpisi?
– Arfinileriarlunga arnaannarnik peqateqarlunga aavareerpunga. Ilagisat allanngorartarlutik. 3. Nukiit suut atortarpat aavartilluni?
– Nukiit tamarmik atortarsimassapput. Kisianni pingaartumik nissut nakasunnaallu atorneqartarput, pisaqarsimagaanni tuiit, pukusuk talillu nukii atorneqangaatsiartarput. Aamma apeqqutaavoq nammaat qanoq ittoq atorneqarnersoq. “Nammattagaq” atoraanni nissut tuiillu nukkiortinneqartarput. Nammaat qaamut (pande) atorneqartartoq atoraanni pukusuk nukiillu tunutsinniittut atungaatsiartarput. 4. Timikkut sukkut nukittunissaq pingaaruteqarpa?
– Apeqqutaavoq qanoq takitigisumik pisunniar26
nerluni. Siullermik pingaaruteqarpoq qasujaannissaq (konditionigilluni). Qulaani taasakka nukiit, nissut, nakasunnaat, pukusuk, tuiit, tallit, nukittuffiginissai pingaaruteqarput. 5. Suut aavarniaraanni timikkut »piginissaat« imal. angusimanissaat pingaaruteqarpat??
– Timip atorneqangaatsiarnissaata ilisimanissaa pingaaruteqarpoq. Takisuumik pisunniaraanni naatsorsuutigisariaqarpoq aamma utimut taamak takitigisumik nammassalluni. Tupinnaannartumik timi piginnaaneqarpoq nammineq ilisimanngisamik, kisianni aamma tupannarsinnaasarpoq qanoq artornarsinnaatiginera. Taamaammat siunnersuutigerusunnarpoq nunakkut sungiusartarnissaq arpalluni, imlt. Nammattakkamik oqimaalaartumik atorluni pisulluni. Pingaartumik timersortanngikkaanni sungiusaqqaalaarnissaq siunnersuutigerusunnarpoq.
·
TIMIUNA 02
2017
TEMA KOM I FORM TIL JAGTSæSONEN
T
EN GOD FORBEREDELSE TIL JAGTSÆSONEN Der er historier om mænd der er super go´e til rensdyrjagt og kan bære fangsten i lange strækninger. Men, der er også flere og flere kvindelige rensdyrjægere i det seneste år. Vi spurgte en af dem om hvilke muskler er vigtige at træne inden jagtsæsonen starter.
2. Hvor mange ture har I været på?
lang turen er. Først er det vigtigt at have en god kondition. Som nævnt ovenfor er det vigtigt at have god muskelstyrke på benene, læg, nakken, skuldrene, armene.
– Jeg har været med til 6 kvindelig jagtture, hvor der var forskellige deltagere.
5. Rent kropsligt, hvad skal man være i stand til klare hvis man skal på en rensdyrjagt??
1. Hvornår startede I jeres kvindelige rensdyrjagt?
– Vores første kvindelig rensdyrjagt skete i 2010.
3. Hvilke muskelgrupper bruges under jagtturen?
– Sikkert alle muskler. Men især ben- og lægmusklerne bruges, og hvis fangstheldet er der så skal man bruge skulder-, nakke- og armemusklerne ret meget. Det kommer også an på hvilken udstyr man bruger. Hvis man bruger “rygsækken” er det benene og skuldre der anstrenges. Med en bæresele med bånd over panden er det nakken og rygmusklerne der skal bære vægten. 4. Hvilke kropsmuskler er vigtige at træne?
– Det er vigtigt at være klar over at kroppen udsættes for stress. Hvis man planlægger en længere tur, så skal man også regne med at bære den tunge kød i lige så lang strækning. Det er utroligt hvor meget kroppen kan klare, men det kan også være overraskende hvor hårdt det kan være. Mit råd er derfor at man skal træne i terræn, dvs. at løbe eller fjeldtur med lidt tungere rygsæk. Især hvis man ikke dyrker sport i dagligdagen så er det værd at træne lidt først.
– Det kommer an på hvor
·
TIMIUNA 02
2017
27
T
APPS
APP-IT ATORLUGIT AAVARNISSAMUT QASUJAALLISARIT Ukialerpat aavarfik aasiit nalliutissaaq. Aavarnissamut qasujaallisarsinnaalluarputit! Matumuuna app-inik qasujaallisaatigisinnaasanik siunnersuuteqassaagut - taakku nuannerlutillu soqutiginartuupput.
DGI TrĂŚnerguiden & 1-2-TrĂŚner (DIF)
TrĂŚn med Forsvaret
Suuppat?
Hvad er det?
App-it taakku marluk danskit timersornikkut kattuffissuinit marlunnit DGI aamma DIF-mit saqqummersittaapput. App-it taakku ataasiakaanit sungiusarnernut assigiinngitsunut isumassarserusuttunit atorneqarsinnaapput - aamma sungiusaasunit nutaanik sungiusaateqarusuttunit atorneqarsinnaallutik.
Disse to applikationer er udgivet af de to store danske idrĂŚtsorganisationer, DGI og DIF (Danmarks IdrĂŚtsforbund). Begge apps kan bruges bĂĽde af enkeltpersoner, der ønsker inspiration til vidt forskellige former for trĂŚning â&#x20AC;&#x201C; og trĂŚnere, som ønsker inspiration til nye øvelser og undervisningslektioner.
Timersoqatigiiffinni assigiinngitsorpassuarni sungiusariaatsinik toqqaasoqarsinnaavoq, soorlu eqqarsaatigalugit arsarneq, badminton, arpanneq, nukkassarneq aammalu nalinginnaasumik timersorneq. Tassani sungiusaatit assigiinngitsut amerlaqaat videonillu takusassiartaqarlutik.
Man kan vÌlge trÌningsformer inden for mange forskellige foreningsbaserede idrÌtsformer som fx fodbold, badminton, løb, styrketrÌning og generel fysisk aktivitet. Under dette er der typisk mange forskellige øvelser, og videoer der illustrerer dem.
Sungiusaatit tamatigoortut atorlugit aavarnissamut qasujaallisarneq imaasiallaanagassanngorpoq!
Med dette brede grundlag for at trĂŚne alsidigt, er det pludselig ingen sag at komme i form til jagtsĂŚsonen!
%(* 5SÂ?OFSHVJEFO "OESPJE BBNNB *04 NVU
%(* 5SÂ?OFSHVJEFO "OESPJE BBNNB *04 NVU
QJTTBSTJBSJOFRBSTJOOBBTVU
QJTTBSTJBSJOFRBSTJOOBBTVU
5SÂ?OFS *04 NVU QJTTBSTJBSJOFRBSTJOOBBWPR
5SÂ?OFS *04 NVU QJTTBSTJBSJOFRBSTJOOBBWPR
Sunaana?
Hvad er det?
Aavarnermut qasujaallisarnermi ilitsersuutaalluarsinnaasoq kingulleq tassaavoq sakkutuut timigissaataannik annikitsuarakkuutaanillu sungiusarnermut misilittagaannik atuineq, tassa sungiusarnerit sivikitsut sakkortuut 15 minutsikkaat. Timigissaatit qanorluunniit piginnaanilinnut atugassiaapput.
Et sidste forslag til at komme i solid form til jagtsĂŚsonen er at lade sig inspirere af Forsvarets trĂŚningsmetoder og erfaringer med â&#x20AC;?mikrotrĂŚningâ&#x20AC;?, der er korte trĂŚningssessioner pĂĽ ca. 15 intensive minutter. TrĂŚningsprogrammerne er dertil tilrettelagt til at blive brugt af alle uanset ens fysiske formĂĽen.
Sakkutuut timikkut misiligutaat sungiusaataallu aallaavigalugit suliaapput namminerlu piginnaasatit aallaavigalugit ilinnut naleqqussarneqarsinnaallutik - aammalu qasujaallisarneq nukittorsarnerlu eqqarsaatigalugit killiffiit misilittartuaannarsinnaavat.
Programmerne er blevet til med udgangspunkt forsvarets fysiske tests og øvelser og giver mulighed for at sammensĂŚtte et unikt og personligt trĂŚningsprogram med udgangspunkt i dit eget niveau og foretage â&#x20AC;&#x201C; løbende â&#x20AC;&#x201C; tests af dit fysiske niveau ved bĂĽde konditions- og styrketrĂŚning.
Periaaseq taanna piffissap sivikitsuaqqap ingerlanerani pitsassuarnik angusaqarfiusinnaavoq - aammalu assut eqaatsuuvoq.
Denne tilgang kan have stor effekt og give gode resultater pĂĽ kort tid â&#x20AC;&#x201C; og dertil pĂĽ en meget fleksibel mĂĽde.
"OESPJE BBNNB *04 JLLVU QJTTBSTJBTTBBWPR
28
¡
TIMIUNA 02
2017
5JMHÂ?OHFMJH QĂ&#x152; "OESPJE PH *04
KOM I FORM TI JAGTSĂ&#x2020;SONEN MED APPS Efter sommeren gĂĽr vi sĂŚsonen for rensdyrjagt i møde. Dette kan man med fordel trĂŚne op til! I det følgende giver vi nogle bud pĂĽ apps, der kan hjĂŚlpe dig med at komme i form til det â&#x20AC;&#x201C; og gerne pĂĽ en sjov og interessant mĂĽde.
Daglig TrĂŚning
Sunaana?
Hvad er det?
Daglig TrĂŚning app-it qassiit assigiinngitsunik pitsaasunik sungiusaatitalinnik akeqanngitsortallit ilagaat, taakku sivikitsumik atorneqarsinnaapput ingerlanneqarsinnaallutillu. Sungiusaatit assigiinngitsorpassuupput timimut tamarmut aallartitsisarlutik tillernermillu qaffartitsisarlutik, angerlarsimaffimmi angerlarsimaffiulluunniit avataanit atorneqarsinnaallutik.
Daglig TrÌning er en blandt flere i en serie af apps, hvor gratis-versionen indeholder en masse forskellige og effektive øvelsesforslag, som kan tages i brug og gennemføres pü ganske kort tid. Her er der vidt forskellige trÌningsøvelser, der giver mulighed for at sÌtte hele kroppen i gang og hÌve pulsen, som dertil kan benyttes hjemmefra og nür man er ude.
App atoruminaqaaq kikkunnillu tamanit atorneqarsinnaalluni.
"OESPJE BBNNB *04 JLLVU QJTTBSTJBTTBBWPR
Nuuk 31 34 10
Ilulissat 94 34 10
Appâ&#x20AC;&#x2122;en er meget brugervenlig og kan anvendes af alle. 5JMHÂ?OHFMJH QĂ&#x152; "OESPJE PH *04
Sisimiut 86 34 10
T
MINIP SILARSUAANIT
Unammisaqattaarfik
ilungersunartoq sivikitsorli! Iterluni sungiusarnissamut unamminissamulluunniit qilanaarneq nuannarinerpaasama ilagaat. Ulluinnarni sungiusarnerit ullullu unammiffiit assigiinngitsunik atortarpakka. Timima artunngikkaangagu sungiusarnermi pitsaanerpaanissara anguniartarpara pissarsiaqarniartarlungalu.
Paasissutissat • Minik Dahl Høegh Unammiffissanngoraanngalli eqqarsartaatsikkut timikkullu piareersarnissaq pisariaqartarpoq.Unammilluassagaani eqqarsartaatsikkut nukissaqaannarani aamma timikkut nukissaqarluartariaqarpoq. Tamanna uterfigeqqissavara. Piffissaq unammisaqattaarfik manna tassanilu ajoqusernerpassuakka allaatigeqqammerpakka. Inaarutaasumik unammersuarnissamut toqqaannavissumik Mors-Thymut unammilluta anngunniutipajaarnitsinni
30
ajoraluartumik nassuerutigisariaqarparput ulloq taanna pillaqqinnerpaajunnginnatta inissarlu tunniutiinangajavikkatsigu. Ligami pikkorinnerpaat ajugaaffigisaqattaarpavut ajugaasussaagaluarlutalu ajorsarnivut amerlaqaat.
ukioq 2017-imi TIMIUNA-mi allagaqartalerpoq. • Aappassaannik allap-
poq, aaqqissuisoqarInaarutaasumik unammisaqattaarnerit piumaneqaqisut pointinik marlussunnguanik inorsarfigaarput. Aamma holdit allat tassunga anngunniaraluit pitsaanerpaanut anngutsinngitsuutsiarput. Anngutinnginner-
fimmiit naqitap siulliup piniarneratigut allagaa aamma atuarneqarsinnaavoq.
·
TIMIUNA 02
2017
<
put pakatsissutigaarput, nuannaarutigitsiarparpulli aamma sumik angisuumik ineriartortitsinissamut qaqutigooqisumik periarfissaqarsimagatta. Tassa pitsaanerpaat 8-it taamaalillutik inaarutaasumik unammisaqattaarnernut annguttarput. Naggataarutaasumik unammisaqattaarnerit sisamakkaanut marlunnut avilluni ingerlanneqartarput, taava tamarmik marloriarlutik unammereeraangata puljeni tamani nr. 1 aamma 2 semifinalertarput. Anngunniunnerni nr. 9 aamma 11 â&#x20AC;&#x153;aasaanerani sulinngiffeqartarputâ&#x20AC;? taavalu nr. 12 aamma 13 1. Divisionimeersunik qullarniuttunik peqateqarlutik Ligamiiginnarnissamut unammisarlutik. Pitsaanernut 8-inut anngutinngitsuutsiarpugut nr. 9-inngorlutalu. Sulinngiffeqarnermulli taarsiullugu ilungersortussanngorpugut. Tassami suli sakkortunerusumik sungiusartariaqalerpugut. Assammik arsarpiarunnaarluta timigissarneq periaatsinullu sungiusarneq samminerulerpavut. Unammisaqattaarfimmi tullermi qaffasinnerpaanut anngunnissarput neriuutigalugu taama sungiusarpugut. Inuusuttuaraajunnaarnera nassuerutigisariaqarpara, aammalu timima ajoqusernernit minnerusunit annerusunillu eqqugaasarnera akuerisariaqarlugu. Taamaammat ulluinnarni ingerlaasikka allanngortittariaqarsimavakka. Ulluinnarni oqimaaqatigiinnerusumik inuuniartariaqalerpunga nerisakka sinittarnikkalu siornagornit eqqumaffiginerulerlugit. Nukissaqarnerulernera malugaara ajoqusernikkalu qaangiutilerput.
Unammisaqattaarnerit naammata 95 kg Assammik arsaanneq timersuutaavoq pitsassuaq, aammalu timikkut unammeriaatsitigullu assorsuaq ineriartorfiulluni. Taamaammat peqataaffigerusoqaara, timersornermik paasinninneq eqqarsaatigalugu, aammali Ligami qaffasinnerpaani timikkut anngummakkusoqalunga. Mors-Thymut unamminitta kingorna sungisuaasorput timigissaasorpullu oqaloqatigaakka eqqartorlugu ilumut Skjernimut unamminermi kingullermi qasuersaassanersunga, tassami unammineq taanna allanngortitsinavianngimmat. Maanna assammik arsaannermut sungiusarnermit sapaatit akunnerini pingasungajanni peqataanngereerpunga, taarsiulluguli ullut tamaasa nukittorsarnermut atorpakka. Oqaatigisariaqarpoq ullut tamaasa nukiit allat sungiusartarakkit, taamaammallu ullut tamaasa nukittorsarsinnaasarama. Timikkut assut siuariarnera malugisinnaavara, unammininnullu qanoq sunniuteqassanersoq assut pissangagaara. Sapaatit akunnerisa marluk ingerlaneranni sungiusarnikka qasujaallisarnermik ilassavakka. Nerisama paarilluarnerisigut timikkullu assut sungiuasarnikkut nukkallunga 3-4 kg-inik oqimaallivunga. Sukkatsinnera nukkanneralu malugilereerpakka. Aasaru junimi Nuummi timima misilittarnissaanut qilanaarpunga taamanikkussarmi Nunatta Unammisartuisa danskit U-21 unammisartui naapissammatigit. Tassa sapaat kisiat minillugu ullut tamaasa sungiusartarluta ulluinnavut aaqqissugaapput. Sapaatit nuannertaqaat pisariaqarteqisatsinnik sunngiffeqartaratta.
Golf Nukissakka assigiinngitsorpassuarnut atortarpakka. Nutaanik misiliuumasaqaanga sammisaqarnerlu nuannareqalugu, imaluunniit assammik arsarnerunngitsumik sammisaqarumasaqalunga. Massakkut najaga sannaviani suliaanik ikiortarpara. Namminersortuuvoq nuanneqisunillu suliaqartarluni. Aamma nittartagaanik nutaamik ikiorpara: www.heidizilmer.com takugiuk. Tamatuma saniatigut Danmarkip upernalersarnera assorsuaq nuannaraara. Siorna golf assorsuaq nuannersisippara. Seqinnarilluni silaqqikkaangat golferiartarpunga imaluunniit arsaararpassuit anaasaqattaartarlugit. Julie B aamma anaalereqatigiumallugu kimigiiserfigerujoorpara. :) Ulluinnaat nuannertaqaat, meeqqat alliartorput ilaqutariinnilu pisorpassuupput. Sia assorsuaq ataataqarpoq. Taamaammat meeqqanut piffissarujussuaq atortarpara pingaartumik Julie DR-imi atorfinissimaleriarmat. Tassa DR-imi kanal P4-imi. Casper Nanoq assammik isikkamillu arsaattalerpoq, arsamut
¡
TIMIUNA 02
2017
pikkorissinissaa ilimagineruara. :)
Maqaasisat!
Meeraallunga takorloortagara, tassa timersornermik inuussutissarsiuteqarnissara aammalu Nunatta Unammisartuinut sunngiuteqaqataalernissara, maanna piviusunngorsimalerput aasarmannalu Argentinamut persuarsiornarluinnartumik ajugaavugut. Piffissaq taanna aamma nunatsinni timersorneq ineriartorfiuvoq annikinnerusumillu ineriartorfiulluni. Futsal sinerissami soqutigineqalerpoq. Piffissarlu taanna aamma nunatsinni angerlarsimarusukkaluarpunga. Ilaquttavut ikinngutivullu maqaasisarpakka /-pavut, maqaasisavummi amerlaqaat. Pissartanngorniunnerli uannut pingaaruteqartuarpoq. Peqataarusuttaraluaqaanga. NERIUPPUNGA ullut arlaanni misigeqqikkumaarlugu. Ataatsimoorneq NUNALU ATAASEQ takorluugariuarpakka. Qaa ataatsimooriarta!! Sapinngilagut! Minik
31
T
FRA MINIKțț’S VERDEN
Det har været
en lang men kort sæson! At vågne op og glæde sig over den kommende træning eller kamp, er een af de bedste følelser og største glæde jeg ved. Måden jeg takler hverdagene til træning og kampdagene er forskellig.
Fakta
Når kroppen tillader det, så vil jeg rigtig gerne være den bedste til træning og få noget ud af min træning.
• Minik Dahl Høegh Min mentale forberedelse er ikke altid i fokus i hverdagene da min hverdag netop stort set er træning, og jeg derfor automatisk er indstillet til at yde noget. Men når det kommer til kampdag kræver det både en mental og fysisk forberedelse. Der er det lige så meget psykisk overskud som fysisk overskud der giver dig en god kamp. Det vender jeg tilbage til. Jeg har tidligere skrevet om den her sæson, og de mange skader jeg har haft. Desværre måtte vi, i en nærmest direkte duel mod MorsThy om en Slutspilsplads indse,
32
startede med at skrive
at vi ikke var bedst på dagen og ‘forærede’ nærmest pladsen til dem. Vi slog toppen af Ligaen gennem hele sæsonen og tabte alt for mange kampe som vi skulle have vundet. Vi var et par point fra den meget eftertragtede slutspilsplads. Der var flere satsende hold der lige akkurat heller ikke kom med i det fine selskab. Vi var/ er skuffede over at vi ikke kom med, men må også glæde os en lille smule over en meget sjælden mulighed for at bygge noget stort op. Det er sådan, at top 8 kommer i et såkaldt Slutspil.
blogs til TIMIUNA i år 2017. • Denne blog er anden
gang, læs også hans nummer i det første nummer ved at bestille det trykte blad til redaktionen. <
·
TIMIUNA 02
2017
I slutspillet bliver man delt op i to grupper af 4 hold, hvor man så mødes 2 gange inden #1 og #2 fra hver pulje spiller Semi-Finale. Pladserne som #9-#11 i Grundspillet holder “sommerferie” og #12-#13 spiller om at blive i Ligaen sammen med hold fra 1. Division (en række lavere), som spiller om at rykke op i Ligaen. #14. pladsen ryger direkte ned i 1.Division fra Ligaen. Vi kom lige akkurat ikke i top 8 og fik en 9. plads. Men i stedet for at holde ferie er vi kommet på hårdt arbejde. Vi skal nemlig til at træne mere end vi gjorde i forvejen. Men lidt mindre håndbold og mere fysisk og teknisk træning. Det gør vi i håb om at ende i den absolut øverste tabel til næste sæson. Jeg har måtte indse at jeg bliver ældre, og at min krop åbenbart også kan blive ramt af småskader og større skader. Derfor har jeg lavet ændringer i min hverdag. Jeg prøver at holde en mere balanceret hverdag hvor min kost og søvn er meget mere i fokus end det tidligere har været. Jeg kan mærke fornyet energi og jeg er ved at være mine skader kvit.
95 kg da sæsonen sluttede Håndbold er en fantastisk sport, og i den grad i stor udvikling både fysisk og taktisk. Der vil jeg rigtig gerne være med,- både i forståelsen af sporten, men også i det at kunne være med fysisk i den øverste del af Ligaen. Efter Mors-Thy kampen havde jeg en dialog med vores træner og fysiske træner om at jeg reelt kunne holde fri fra den sidste kamp mod Skjern, da den reelt var uden betydning. Nu har jeg så snart været ude
af håndboldtræning i tre uger, men i stedet brugt min tid på styrketræning hver dag. Det er vigtigt at pointere at det er forskellige muskelgrupper jeg træner hver dag, derfor kan jeg styrketræne hver dag. Jeg kan mærke stor fremgang i min fysik, og glæder mig til at se hvad det kommer til at betyde for mit spil. Indenfor to uger vil jeg kunne tilføje konditionstræning i programmet. Med fornuftig kost og en stor mængde fysisk træning har jeg taget 3-4 kg på i muskler. Jeg kan mærke at jeg allerede er hurtigere og stærkere. Jeg glæder mig til at teste formen i Nuuk til sommer i Juni måned, når Det Grønlandske Landshold skal møde det danske U-21 Landshold. Så hverdagen er skruet sammen således, at vi træner hver dag på nær søndag. Søndag er skøn, der har vi en meget tiltrængt fridag.
Golf Jeg bruger en masse krudt på en masse forskelligt. Jeg elsker at prøve noget nyt og jeg elsker at være aktiv eller lave noget andet end at spille håndbold. For tiden har jeg hjulpet min
søster inde på hendes værksted med hendes værker. Hun er selvstændig og laver fede ting. Så har jeg også hjulpet hende med en ny hjemmeside: www. heidizilmer.com tjek det ud. Ud over det er det jo sådan, at jeg synes det danske forår er helt fantastisk. Sidste år blev jeg helt forelsket i golf. Når vejret er skønt og solen skinner tager jeg tit ud for at spille golf eller slår en masse bolde ud. Jeg er faktisk i gang med at overtale Julie B til også at svinge med køllen. :) Hverdagen er skøn, ungerne vokser og der sker rigtig meget i familien. Sia er og har været mega ‘far-syg’. Så jeg bruger gerne rigtig meget tid med børnene, især når nu Julie er blevet fastansat hos DR. Mere specifikt P4 hos DR. Casper Nanoq startede med at gå til håndbold og fodbold, jeg hælder nu mest til at han bliver rigtig god til fodbold. :)
min sport og være med til at sætte aftryk på Det Grønlandske Landshold hvor vi i sommer leverede en sensationel sejr over Argentina. Det er også en tid hvor der sker udvikling og mindre udvikling i den grønlandske sportsverden. Futsal skaber interesse i kysten. Håndbolden er gået lidt i stå flere steder og mange steder er der decideret tilbagegang. Men det er ved denne tid, at jeg ville ønske jeg var hjemme i Grønland. Jeg/vi savner vores familie og venner ret tit, vi savner generelt mange ting ved at være derhjemme. Men GM har altid betydet meget for mig. Gid jeg var med, gid jeg kunne være med. Jeg HÅBER at jeg en dag vil opleve det igen. Sammenhold og ÉN NATION er min drøm. Lad os da for pokker stå sammen!! Sapinngilagut! Minik
Savn! Jeg lever pt. den drengedrøm, der for år tilbage blev en virkelighed, om at kunne leve af
·
TIMIUNA 02
2017
33
T
TIMIUNAP IKINNGUTIGIINNUT ARPATSITSINERA »Timiunap ikinngutigiinnut arpatsitsinera«-nik taallugu Timiuna nuna tamakkerlugu apriilip 30iani arpatitseqqippoq. Siorna siullerpaamik taama aaqqissuivoq, ukiorlu manna kommunet, peqatigiiffiit, kiisalu Kalaallit Nunaanni Timersoqatigiiffiit Kattuffiat suleqatigalugu piviusunngorpoq. Ukioq manna GrønlandsBanken kiisalu Timersoqatigiiffiit Kattuffiat, Timiuna aamma Air Greenland saqqummersitsisarfia Igloo Magazine arpaqataasunut tamanut qungasequtinik tunissuteqarput peqataasut nuannaarutigeqisaannik. Qaanaamiit kujammut Nanortalik tikillugu, kiisalu tunumu Tasiilami Ittoqqortoormiunilu arpaqatigiinneq iluatsilluartumik ingerlanneqarpoq. Illoqarfiit ilaanni aqqusernit quasappallaarneri pissutigalugit kinguartinneqarpoq, kingusinnerusukkulli aaqqissuunneqarluni. Timiunap piumassutsiminnik suleqataasut, aningaasaliisullu tamaasa qutsavigerusuppai. Ukiup tulliani arpatsitseqqinnissaq qilanaarilereerparput, illoqarfinniillu nunaqarfinneersullu kaammattorusuppagut ukiup 2017-ip naannginnerani aaqqissuerusuttut saaffiginneqqullugit. Arpatsitsinermit asserpassuit uani takusinnaavatit, neriuppugullu timivit aalatilaarnissaanut piumassusinitsitsilaarsimassasut.
34
Nuuk
·
TIMIUNA 02
Nuuk
Qaanaaq
Nuuk
Nuuk
Aasiaat
2017
T
TIMIUNA’S VENSKABSLØB I slutningen af april i år arrangerede Timiuna endnu engang et landsdækkende løb kaldet »Timiuna’s venskabsløb«. Sidste år blev løbet arrangeret for første gang, og i år blev venskabsløbet gentaget, i godt samarbejde med kommuner, foreninger, samt Grønlands Idrætsforbund.
Nuuk
Qeqertarsuaq
I år sponsorerede GrønlandsBanken, Grønlands Idrætsforbund, Timiuna og Air Greenland halstørklæder til glæde for alle deltagere. Løbet blev til et vellykket arrangement i alle byer i Grønland. Helt fra den nordligste del, Qaanaaq, til den sydligste by, Nanortalik, samt i Østgrønland hvor Tasiilaq og Ittoqqortoormiit løb med. I nogle byer blev løbet dog aflyst og udsat til en anden dag, på grund af meget glatte veje. Timiuna vil gerne sige tak til alle frivillige og sponsorer, der gjorde løbet fysisk muligt. Vi ser allerede frem til at arrangere løbet til næste år, og vil opfordre foreninger og kommuner i byer og bygder til at henvende sig til os, inden slutningen af året. Her kan du se forskellige billeder fra det landsdækkende løb, og vi håber på, at det vil motivere dig til at gå ud og bevæge din krop.
Nuuk
Paamiut
Tasiilaq
Sisimiut
·
TIMIUNA 02
2017
35
TIMERSORNIKKUT IMMIKKUT PIGINNAANEQARPIT? Nunarpullu sinnerlugu takutitsilluarusuppit? Elite Sport Greenland-imiit taperneqarsinnaanerlutit ugguuna takujuk: www.elitesport.gl
ESG Timi Una hel side-3.indd 1
ER DU ET SPORTSTALENT? Og vil du gerne repræsentere Grønland? Se her, hvordan du kan få støtte af Elite Sport Greenland: www.elitesport.gl
20/02/2017 09.23