TIMIUNA nr. 3/2016 by Igloo Magazine (ANU UNA)

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

SAMMISAQ

TIMERSORNERUP NUANNERSUI

TEMA GLÆDEN VED SPORT

ILISARITITSINEQ UKIUT 25-IT TIMERSORNIKKUT MALINNAASOQ NOAH MØLGAARD PORTRÆT 25 ÅRS VIDEN I SPORTSVERDENEN I GRØNLAND

SEPTEMBER 2016 · NR. 3 ISSN 2246-1949

T TIMIUNA

PISARTAGARILIKKIT

Kalaallit Nunaannit timersornermut atuagassiaq · Sportsmagasinet fra Grønland

GAVEKORTINNAGIT VIND EN GAVEKORT

BLIV ABONNENT

Timimut timersornermullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq · Et nyt magasin om krop og sport fra Grønland

SAMMISAQ SNESCOOTERERTARTUT TEMA SNESCOOTERKØRERE

TIMIT IMA ASANERULERSINNAAVAT SÅDAN KAN DU ELSKE DIN KROP ENDNU MERE

TIMIUNA

Maj 2015 · NR. 7 · KR. 40,00 ISSN 2246-1949

IRON(wo)MEN Kalaallini arnani siullersaalllutik misiliisut Grønlands første kvindelige deltagere sammisaq

nukkassarneq Tema styrketræning

ISSN 2246-1949

ARSARTARTOQ NERIUNAATILIK EN LOVENDE FODBOLDSSPILLER

#04

Ineeqqamini sanigorserluni sanigortoq · Tog kur på sit værelse og blev slank

Ari Hermann GSS:

Taamaammat ajugaasuaannarpugut! Derfor vinder vi altid!

NUTAAQ · NYHED NANOQ COFFEE

timiuna

Timersornermut timimullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq

SUNGIUSAASOQ: Timersornermut politikki naak? Træner: Hvor er den idrætspolitisk linje?

Et nyt magasin om sport og krop fra Grønland no. 1

TiiT -iT misiliTTArpAguT Vi tester 6 forskellige te ISSN 2246-1949 40,-

#05 64-INIK UKIULIK: PISINNAATILLUNGA ACR-TUASSAANGA · 64-ÅRIG: JEG BLIVER VED MED AT DELTAGE I ACR SÅ LÆNGE JEG KAN

Ilisaritillugu/Portræt af:

SUNGIUSAASORTAASSAT NAAPIGUK · MØD DIN KOMMENDE PERSONLIG TRÆNER

Tupaarnaq Kreutzmann

Timimut timersornermullu atuagassiaq nutaaq nunatsinneersoq ·

Et nyt magasin om krop Et nyt ogmagasin sport fraom Grønland krop og sport

TIMIUNA Liza Tuperna Itzchaky

arpanngisaannarluni atletikkertartunngorpoq

har aldrig løbet men blev en atlet

Siunnersuutit Guide Qanoq arpariaaseqarpit? Paasisaqarit

Hvad er dit løbestil?

Takuuk:

Arpattartup suut nerisassanerai

Tjek: Hvad skal løberen spise ISSN 2246-1949

35,-DKK

Timersortoqaraangat assiliisarit fb-mut instagramimulluunniit iligukku una allattaruk: Tag et billede når du er til en sportsevent og sæt det på fb eller instagram ved at skrive:

#timiuna

#03

Igloo Magazine l E-mail: info@anuuna.gl l Oqarasuaat/tlf.: +299 533885

TIMIUNA 03

2016

Maren-Louise P. Kristensen Piginnittoq akisussaasorlu Ejer og ansvarshavende Cand. Mag. i Sprog, Litteratur & Medier.

Pilu Egede Nielsen Sulisoq/Medarbejder BA i Eskimologi, Københavns universitet

TIMIUNA Timimut timersornermullu

e-mail: pilu@anuuna.gl

e-mail: marlo@anuuna.gl

atuagassiaq nutaaq

nunatsinneersoq

· Et nyt magasin

om krop og sport

fra Grønland

IRON(wo)MEN

Kalaallini arnani siullersaalllutik misiliisut Grønlands første kvindelige deltagere sammisaq

nukkassarneq Tema styrketræning

ISSN 2246-1949

#04

Ineeqqamini sanigorserluni

Kalaallit Nunaannit Timersoqatigiit Kattuffiat/Grønlands Idrætsforbund Issortarfimmut 8 st. tv. Postboks 84 3900 Nuuk Grønland Mail: gif@gif.gl Tlf: 348150 Fax: 325465

Lail Friis-Salling Blogger Freestylerluni sisorartartoq nunani allani unammisartoq Freestyle alpinskiløber i udlandet

sanigortoq · Tog kur på sit

værelse og blev

slank

TIMIUNA SAQQUMMERSITSISOQ/ UDGIVER:

TIMIUNA PILLUGU TIMIUNA Kalaallit Nunaanni timersornermut timimullu tunngasunik imaqartartoq kisiartaalluni saqqummertarpoq, timersortartut maligassiuisut inuusuttunut inersimasunullu saqqummiukkusullugit.

Saaffiginnissutit tamarmik aaqqissuisoqarfimmut allakkatigut saaffiginnissutigeqquneqarput. Oqaluttualiat, assit, titartakkalluunnii aaqqissuisoqarfimmut piumasaqaataanngitsumik nassiunneqarsimasut aaqqissuisoqarfiup akisussaaffiginngilai. Allatat, assillu uani saqqum-

Igloo magazine – ANU UNA Postboks 1087 3900 Nuuk TLF: +299 523885/ 533885 e-mail: info@anuuna.gl Web: www.anuuna.gl Facebook: ujaruk/søg timiuna AAQQISSUISOQ/ REDAKTØR, PIGINNITTOQ/EJER: Maren-Louise P. Kristensen

mersinneqartut naqeqqinneqassanngilat

TIMIUNA ukiumut sisamariarluni saqqummertarpoq, Kalaallit Nunaannilu akeqanngitsu. Uagutsinnut attaveqarluni pisiarineqarsinnaavoq. TIMIUNA Igloo Magazinemit/ ANU UNA-mit pigineqarpoq.

aaqqissuisoqarfik akuersiteqqaartinnagu. Akit taaneqartut kukkuneqarsimappata aaqqissuisoqarfiup akisussaaffiginngilai. Allattup isumai malillugit allataammata aaqqissuisoqarfik saqqummersitsisorlu allamik isumaqarsinnaasut erseqqissaatigissavarput.

OM TIMIUNA TIMIUNA er Grønlands eneste sports- og kropmagasin, der har til formål at fremme de Grønlandske sportsudøvere der er forbilleder for unge og voksne.

Alle henvendelser angående redaktionelle spørgsmål bedes stilet skriftligt til redaktionen. Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotografier eller tegninger, der indsendes uopfordret. Artikler, billeder og annoncer må ikke eftertrykkes uden skriftlig tilladelse fra ANU UNA/TIMIUNA. De i bladet nævnte priser er vejledende, og redaktionen påtager sig intet ansvar for eventuelle fejl. Artiklerne i bladet reflekterer de respektive forfatteres

TIMIUNA udgives fire gange om året og uddeles gratis i Grønland. Magasinet kan også bestilles hMagasinet ejes af Igloo Magazine/ANU UNA.

ALLATTUT/SKRIbENTER: Maren-Louise P. Kristensen, Pilu Egede Nielsen, Karl-Peter Kristensen, GIF, Kenneth Stage, Laila Friis-Salling ASSIT/FOTOS: TIMIUNA Peter Motzfeldt, Jørgen Chemnitz, Deluxus Studio Colourbox, Namm. pigisat/ Private fotos ILUSILERSUISOQ/ LAYOUT: Igloo Magazine/ANU UNA SAQQUMMERSITAQ/ UDGIVELSE: Nr. 3, 2016 NAQITERIVIK/TRYK: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN: 2246-1949

holdninger og ikke nødvendigvis udgiverens og redaktionens.

TIMIUNA 03

2016

IMARISAI // INDHOLD

IMARISAT // INDHOLD Maren-Louise P. Kristensen Akisussaasuulluni aaqqissuisoq Ansvarshavende redaktør marlo@anuuna.gl

TIMIUNA-p saqqummerfissai · Udgivelsesmåneder af TIMIUNA Novembari – November 2016 Annoncemik nassiussinissaq Indlevering af annonce: Oktober 2016

»sådan var det ikke dengangI«

18-21

noah mølgaard ilisaritillugu

Facebookerput malinnaaffigiuk l Følg os på facebook

timiuna

22-25 portræt af noah mølgaard

28-29 nerisassanik nunnarisalik mad elskeren

32-33 illersornissaqarfik tikeraarpoq forsvaret på besøg

34-35 ilaqutariit timersortartut en sporty familie

44-47 TASIILAMI nuummilu CROSSFIT crossfit i tasiilaq og Nuuk

48-52 sak niviarsiaqqat angalanerat sak pigers rejse

ilaajuaannartut faste

4 timi pillugu paasissutissat fakta om kroppen

6-7 timersortartoq nuannarisarput en sportsudøver, vi kan li’

14-15 nalunngiliuk? vidste du at?

26-27 nerisassiorneq mad opskrift

40-43 lailap silarsuaanit lailas blog

TIMIUNA 03

2016

TIKILLUARIT // VELKOMMEN

Glæden ved sport

Timersornerup nuannissusaa Timersortartut ingerlalluartut tusartuartarpagut, angusarissaartut sungiusarluartullu. Suulliukua nuannersortarigai? Uani saqqummersumi timersornerup nuannersortai sammivagut, assigiinngitsunillu oqaloqateqarluta.

sinerissameersut oqaloqatigaagut. Ukiorpassuillu timersorsimanngitsoq timersornerup nuannissusaanik aamma oqaluttuarfigaatigut. Timersornerup silarsuaanik ilisimasaqarluartoq Noah Mølgaard timersortartunut ”avataaniit” isiginnaartuarsimasoq uani ilisaritipparput, atuarluarina.

Ivigaasaaqqanik arsaattarfittaarnermit arsaattartut

A M L

Vi hører tit om at mange sportsudøvere præsterer godt og hvor godt de træner. Men, hvad er det sjove ved at at dyrke sport? I denne udgivelse har vi temaet „glæden ved sport“, hvor vi har lavet interview med forskellige sportsudøvere. Vi har mødt forskellige fodboldspillere fra rundt om på kysten, og hørt deres meninger

om, hvordan det var at spille på den nye kunstgræsplænen. Vi har blandt andet interviewet en mand, der ikke har dyrket sport i mange år, som fortæller hvor godt det er at starte igen efter mange års pause. Denne gang har vi også lavet et portræt af en mand, der har observeret sportsverdenen i Grønland i mange år, Noah Mølgaard. God læselyst.

MEQQIT KATERSUGASSAT M Æ R

SIPAAKKIT SPAR OP TIL

75% ·

TIMIUNA 03

2016

TIMI PILLUGU PAASISSUTISSAT

Timi

∆

Bakterissat Naatsorsuutigineqartarpoq inuup qarngani bakteerissat assigiinngitsut 500-650-it 20 milliardiusut.

Bakterier Man estimerer, at der er omkring 20 milliarder bakterier i menneskets mundhule fordelt på 500 – 650 arter mill.

pillugu paasissuTissaT eqqumiiTsuT

sJOVe

Naamasaaterpassuit Qinngavit tipit assigiinngitsut 50.000-it ilisarisinnaavai.

Forskellige lugtesanser

FaKTa Om KROppeN

∆

Din næse kan genkende 50.000 forskellige lugte.

Timimi liiterimut aak

Kukitit

Angut 6,8 liiterit missaanni aaqarpoq, arnarli liiterit tallimat missaanni aaqarluni.

Inussavit kukii isikkavit kukiinit tallimariaammik sukkanerusumik naasarput.

Antal liter i kroppen

Dine negle

En mand har omkring 6,8 liter blod i årene, mens en kvinde har omkring 5 liter blod.

Fingernegle gror fem gange hurtigere end tånegle

Nukiit atortakkavut

Qaratsap sulisarnera

Nikorfaniarluta nukiit 300-ut atortarpagut.

Qarasaq unnuami sulinerusarpoq.

Hjernens aktivitet

Muskler vi bruger Vi bruger 300 muskler for at holde balancen mens vi står oprejst

Hjernen er mest aktiv om natten end om dagen.

∆

TIMIUNA 03

2016

Â·

TIMIUNA 03

2016

TimersorTarToq nuannarisarpuT en sporTsudøver, vi kan li’

KATRINE MØRCH Pingasunut anaanaq, aanaaq sulili timersortarlunilu GM-ini unammisartoq Mor til tre, mormor, men dyrker stadig sin sportsgren og deltager i GM. < 48-unik ukiulik Katrine Mørch meeraallunili Qaarsuni arsartalerpoq. Uummannamut angajoqqaanilu nuunnermi kingorna Qaarsumut uteqqinngilaq, tassanngaanniillu UB68 taamanili ilaasortaaffigileramiuk ulloq manna tikillugu tassani arsartartuuvoq. Pingasunut anaanaagaluarluni, uninnani timersortuartarsimavoq, Paniata TIMIUNA-mut attaveqarpoq, anaanani nersorumallugu. – Meeraalluta unammiaraangat ataasiakkaarluta nassartarnikuuaatigut, ujamminnillu angerlaassaqalaartuaannarnikkuuvoq. Pania akulleq Arnaalunnguaq Mørch taama oqarpoq, nangilllunilu: – Maannakkut pingasunut aanaajuvoq ukiorlu manna meeqqani tamaasa ernuttanilu marluk unammiaqatigai. Arpattuaannartuuvoq, tinersortuaannarlunilu. Peruttulernermini meeraasugut taajuuserneqarsimavoq »En af de friske Katrine«, pania akulleq oqaluttuarpoq. Ukioq manna arnani futsalmik Maniitsumut kingornalu silami isikkamik pissartanngorniuttuni Ilulissanut panini pingasut Paarnannguaq Mørch, Arnaalunnguaq Mørch kiisalu Lola Mørch, unammiartoqatigai 2-nngoqatigalugillu. – Misingisaq nuanneqaaq, tassani målerpunga 5-1-mik ajorsarluta. Katillungit GM-imi marloraarlunga, Katrine Mørch oqarpoq. Taanna silami arpanneq aamma aalluttorujussuuaa, ilaatigut Aasiaat Midnight Marathonimi 21 km-erernermi 3-nngornikuuvoq aappassaanik 10 km-erami 2-nngorluni.

Katrine Mørch meeqqani ernuttanilu. Katrine Mørch med sine børn og børnebørn. Asseq/Foto: Ole Mørch Ukioq manna arnani futsalmik Maniitsumut kingornalu silami isikkamik pissartanngorniuttuni Ilulissanut panini pingasut Paarnannguaq Mørch, Arnaalunnguaq Mørch kiisalu Lola Mørch, unammiartoqatigai 2-nngoqatigalugillu. I år deltog Katrine Mørch sammen med sine tre døtre i GM i futsal i Maniitsoq samt i udendørsfodbold GM i Ilulissat, hvor de blev nr. 2.

Den 48-årige Katrine Mørch begyndte at spille fodbold i Qaarsut helt siden barndommen. Hun kom ikke tilbage til Qaarsut, efter at hun og familien flyttede til Uummannaq, og siden har hun spillet i klubben UB-68. Selvom hun er mor til tre, stoppede det hende ikke i at dyrke sport. Det fik hendes datter til at rose hende gennem TIMIUNA. – Hun plejede at tage os med een ad gangen, når hun var ude at rejse til en turnering, og hun fik altid nogle medaljer med hjem, fortæller Katrine Mørchs mellemste datter, Arnaalunnguaq Mørch, og fortsætter: – I dag er hun mormor til tre og i år var hun med i GM med alle hendes tre døtre, og børnebørnene var også med. Hun har altid løbet og er altid aktiv indenfor sport. Da hun første gang var med i toppen, blev hun kaldt »een af de friske Katriner«, fortæller datteren. I år deltog Katrine Mørch sammen med sine tre døtre i GM i futsal, som fandt sted i Maniitsoq, samt i udendørs GM i Ilulissat, hvor de blev nr. 2.

Katrine Mørch ukioq manna pissartanngorniunnermi isertitsisoq. Da Katrine Mørch scorede mål under GM i år. Asseq/Foto: Kenn Sivertsen.

TIMIUNA 03

2016

– Det var en god følelse, hvor jeg scorede i alt to mål, men vi tabte finalen med 5-1, siger Katrine Mørch til TIMIUNA. Hun er stadig meget aktiv med at løbe udover fodbolden. Hun har bl.a. deltaget i Aasiaat Midnightsun marathon hvor hun første gang blev nr. 3 og anden gang nr. 2.

Katrine Mørch Arsartartoq Fodboldspiller Klub UB-68, Uumannaq Ueqarpoq/Hustru til: Hans Mørch Pingasunik paneqarpoq Mor til tre døtre Pingasunut aaanaajuvoq Mormor til tre Allattoq/Tekst: MLPK · Asseq/Foto: Peter Motzfeldt

TIMIUNA 03

2016

KALAALLIT NUNAANNI ARSAANNEQ

»NAAMI TAAMANI« Aasaq manna ivigaasaaqqanik arsaattarfittaaq Nuummi Arsarlutik Pissartanngorniunnermi atoqqaarfissiorneqarpoq. Allannguutillu ilisimasallit malugereerpaat.

Jens Lennert Kalaallit Nunaanni kisiartaalluni isikkamik arsarnermi dommerinut instruktøriusoq, ukiorpassuarnilu isikkamik arsaattarfeqarnermik malinnaasimasoq ivigaasaaqqanik arsaattarfeqalerneq malunnaateqarluarnerarpaa. – Ukioq manna pissartanngorniuttut isiginnaarlugit eqqumiiginalaanngitsuunngilaq, unammersuartut silagissuarmi pujoralaqanngitsumi

arsaattut naami taamani. – Sioqqanik qallikkami arsaannerup kingunerisarpaa arsaattarfik maniilakulussisarmat, taamaammallu arsaq isimmikkaanni sumut tukkuni tammissanersoq nalunarluinnartarluni. Aasaq arsaannermi arsaq sumut ingerlasoq ersarissumik takusinnaallugu naatsorsorsinnaallugulu, nalunarunnaassaaq ukiut arlaqanngitsut qaangiuppata Kalaallit Arsaattartut - aammami teknikkikkut

TIMIUNA 03

ineriartoramik, qanoq nunanut allanut nallersuukkiartulernissaat ersaritsigilissasoq. Soorlumi nalunngikkipput Islandimiut aamma Savalimmiormiut ivigaaraasaanik arsaaffeqaleramik ukiualunnguit qaangiutiinnartut qanoq pitsanngortigisimanerat malugisimallugu.

kalaallit Qallunaat-Nunaanni ilinniartuusimasut siulliit arsaannermik Qallunaat Nunaanni ilikkarsimanerminnik eqqussisalermata, taama Jens Lennert oqaluttuarpoq. Timersoqatigiit taamaalillutik 1930-ikkunni aallartimmata aamma arsaanneq nunatsinut eqqunneqarpoq.

Oqaluttuarisaaneq

Arsaattarfiit pileriartorput

Kalaallit Nunaannut atsaanneq eqqunneqarpoq 1930-ikkut aallartisimalernerini – tassa

Taanna arsaanneq Tuluit Nunanni aallartissimasoq Qallunat aamma eqqutereermassuk - <

2016

Allattoq/Tekst: MLPK · Asseq/Foto: TIMIUNA

FODbOLD I GRØNLAND <

»Ukioq manna pissartanngorniuttut isiginnaarlugit eqqumiiginalaanngitsuunngilaq, unammersuartut silagissuarmi pujoralaqanngitsumi arsaattut, naami taamani.« Jens Lennert.

Jens Lennert

tassa iligiit 11-it akeqqanut 11-nut akiullutik. Taamaalillunilu nunatsinni arsaattarfiit pileriartorsimapput. Ilisimaqqissaanngilara arsaattarfik siulleq qanga sumilu pilersinneqarsimanersoq, kisianni tassa illoqarfinni nunaqarfinnilu narsartat (narsaamanertat) atorlugit arsaattoqartalerpoq sijoraanerusuni ilaatigut ujarattaqartarlutillu kussangajaajusaraluartunik, takissusiilu inatsisit malillugit eqqoqqissaanngikkaluartunik.

Ukiut amerlanngitsut ingerlaneranni nunatsinni illoqarfiit tamarmik nunaqarfiillumi arlallit taama ittunik arsaattarfeqalerput, timersoqatigiiffippassuillu arsaanermik ingerlatsilerlutik. Ilisimavara allaat ullumikkut nunaqarfiit inuerutsinneqarsimasut taamanikkut peqatigiiffeqartut arsaattartoqarsimallutillu. Arsaattarfiilli taamaattut akuerineqartariaqartarput aammami soorlu suli ullumikkumut taamaattoq.

Unammineq siulleq Ukioq 1954 Kalaallit Nunaanni pissartanngorniunneq siulleq Ilulissani ingerlanneqarpoq tassani NÛK, Nuummeersut pissartanngorput. 04. Juli 1971 Kalallit Nunaanni Arsaattartut Kttuffiat pilersinneqarpoq, tamatumalu kingorna arsaattarfiit inatsisit naapertorlugit angissusillit pilersikkiartuaarnerat aallarnissarlualerpoq. Arsaattarfiit tamakkua ujaraaqqanit sioqqanik qallikkanik sanaajupput, aasakkullu

TIMIUNA 03

2016

arsaannermi malunnartaqaaq pingaartumik sivisulaartumik siallersimanngikkaangat pujoralaqartaqalutik, ilaannimi ima pujoralaqartigisarput dommerip akiuuttut ungasiarunigit allaat arsarlunniit sumiittoq takusinnaasarnagu, Jens Lennert eqqaamasalikkersaarpoq.

»SÅDAN VAR DET IKKE DENGANG« I år blev den nye kunstgræsplæne indviet under herrenes GM-fodbold i Nuuks fodboldbane. Manden der har fulgt med i fodboldverdenen i Grønland har allerede bemærket den store forskel.

Jens Lennert er Grønlands eneste fodbolddommer instruktør, og har i flere år fuldt med i fodboldbaner i Grønland. Her fortæller han at han allerede kan bemærke den store forskel da herrene spillede fodbold i kunstgræsplænen. – Det var selvfølgelig underligt at se på fodboldkampene uden støv fra grus i årets GM i fodbold. Der er forskel på at spille fodbold i grusbane og kunstgræsplæne. For når man sparker bolden i grusbanen

går den ikke lige der hvor man forventer at sparke mod, fordi banen er knoldet.

har udviklet sig med tiden efter de har fået en fodbold kunstgræsplæne.

I sommerens GM i fodbold kan man se med det samme hvor bolden bliver sparket mod, og jeg er ikke i tvivl om at fodboldsspillere bliver teknisk bedre og bedre med tiden, der vil derfor med tiden komme dygtige fodboldsspillere på niveau med de udenlandske fodboldspillere. Det så vi nemlig med islandske og færørske fodboldsspillere, hvor meget de

Historien bag Fodbold kom til Grønland i starten af 1930’erne, da de første grønlandske kom hjem fra Danmark og har lært om fodbolden, fortæller Jens Lennert. Der kom også fodbold foreninger siden hen.

TIMIUNA 03

2016

Fodboldbaner blev til Fodbolden startede i Storbrittanien og blev så til Danmark, hvor spillere 11 mod 11 kæmpede mod hinanden, hvorefter fodboldbaner i Grønland sidenhen blev til. Jeg ved ikke lige præcis hvornår den første blev indviet, men jeg ved at man spillede fodbold ved slette og især ved grus med nogle gange masser af sten i og knoldet sted, også selvom størrelsen var ikke helt det rigtige ifølge reglerne. Flere af bygder og byer fik fodboldbaner med tiden og der <

GRØNLANDS STØRSTE ARRANGEMENT

»Det var selvfølgelig underligt at se på fodboldkampene uden støv fra grus i årets GM i fodbold.« Jens Lennert.

Jens Lennert alleq saamerlermiippoq. Jens Lennert nederst til venstre. Asseq/Foto: Namm.pigisaq/Privat

begyndte man at have foreninger. Jeg husker også at endda nogle af de nedlagte bygder havde fodboldbaner, spillere og foreninger. Men, det var en selvfølge at fodboldbanen er accepteret ligesom det er den dag i dag.

Den første GM Allerførste Grønlandsmesterskab i fodbold skete i Ilulissat i 1954, hvor NÛK blev grønlandsmester. Først den 4. Juli 1971 blev Grønlands Boldspil Union til og fodboldbaner blev

udviklet i forhold til størrelsen som svarer til reglerne indenfor fodbold. Fodboldbaner blev lavet af grus og dækket med sand, og der var så meget støv når der spilles fodboldkampe, især når der ikke har været regn. Banen blev dækket så meget af støv at dommeren ikke kunne se bolden når den var længere henne, erfarer Jens Lennert.

Allattoq/Tekst: MLPK · Asseq/Foto: TIMIUNA

TIMIUNA 03

2016

TIMERSORNERUP SILARSUAANIT // FRA SPORTENS VERDEN

»Ivigaasanik arsaattarfik iluaqutaassaqaaq«

»kunstgræsplænen vil blive til stor gavn«

Nuummi Augustip qaammataani, isikkammik arsarlutik nunatsinni unammersuartoqarnerani TIMIUNA unammeqataasunik apersuiartorpoq. Nunatsinni siullerpaamik ivigaasani arsaalluni unammersuartoqarpoq, siornatigut sioqqani unamminerit ingerlanneqartarmata. Angutit unammisartut tamanna qanormita isumaqarfigaat?

TIMIUNA var ude og interviewe fodboldspillere, da der blev afholdt Grønlandsmesterskaber i fodbold i august måned. For første gang blev der spillet fodbold på en kunstgræsplæne til GM, hvor man tidligere spillede på grus. Gad vide hvad de mandlige fodboldspillere synes om dette?

Thomas Abelsen, Kulusuk

Thomas Abelsen 29-inik ukiulik, TM62 Kulusuk »Qaatuppunga arsartalerlunga 2005-imilu illup iluani GM-imi peqataaqqaarlunga. 2007-imi silami unamminernut peqataavunga. Ivigaasaaqqani arsaqqaarama aallaqqaammut nissunnut qasunalaarpoq sungiupparali. Ivigaasaaqqanik arsaattarfittaarneq nunatsinnut sunniuteqassaqaaq, nunatta arsarnerup tungaatigut nunanut allanut akuunerulernissaanut iluaqutigissaqimmagu.«

Thomas Abelsen 29 år, TM62 Kulusuk »Jeg har spillet fodbold så længe jeg kan huske, og jeg deltog i indendørs GM, for første gang i 2005. Jeg deltog til udendørs GM i 2007. Det var trættende for mine ben, da jeg spillede på kunstgræsplænen for første gang, men jeg har vænnet mig til det. Kunstgræsplænen vil få stor indflydelse, da Grønland vil få gavn af det mht. til international fodbold.«

Otto Kuitse 28-inik ukiulik, TM62 Kulusuk »Meeraallungali aqqaneq marluk missaanni ukioqarlunga arsartalerpunga, aatsaallu ukioq manna GM-imut peqataaqqaarlunga. Ivigaasaaqqani arsarneq aallaaqqaammut nalunalaarpoq, arsaq arriinnerummat ivigaasaaqqallu sungiussassaallutik. Nunani allani ivigaasaaraannarni arsartarmata, Kalaallit Nunaat tamangajaat peqaleraluarpat iluaqutaassagaluaqaaq arsarnerullu tungaatigut siuarsaaqataassagaluarluni.«

Otto Kuitse 28-inik ukiulik, TM62 Kulusuk »Jeg har spillet fodbold siden jeg var omkring 12 år gammel, og i år er det første gang jeg deltager ved GM. At spille på kunstgræsplænen var svært i starten, da bolden er langsommere og fordi man skal vænne sig til det ny underlag. Da man kun spiller på græs i udlandet, ville det ellers helt sikkert være med til at udvikle og forbedre grønlandsk fodbold, hvis der blev opført flere kunstgræsplæner i Grønland.«

Kunuuteeraq Isaksen, Qeqertarsuaq

Otto Kuitse, Kulusuk

TIMIUNA 03

2016

Kunuuteeraq Isaksen 19-inik ukiulik, G-44 Qeqertarsuaq »2012-imi Qaqortumi aatsaat iluamik arsartalerpunga. Qaqortumi K-33 arsaqatigisarnikuugaluarpakka, allamilli pimoorussinerullunga misileerusukkama G-44 arsaqatigisalernikuuakka. Ukioq kingulleq siullerpaamik GMmut peqataaqqaarpunga, ukioq mannalu ivigaasaaqqani unammilluni iluarneroqaaq arsamik tunioraanissaq nalunannginnerummat. Ivigaasaaqqanik arsaattarfittaarneq arsarnerup tungaatigut siuarsaaqataarujussuassooq, ilimagaaralu unammikulasoqarnerulissasoq Danmarkimiillu unammiartorlutik tikittalissasut.« <

< Kunuuteeraq Isaksen 19 år, G-44 Qeqertarsuaq »Jeg begyndte først at spille fodbold i Qaqortoq i 2012. Jeg har spillet med K-33 i Qaqortoq, men begyndte at spille med G-44 for at prøve noget nyt og mere ambitiøst. Sidste år deltog jeg for første gang til GM og i år er det behageligere at spille på kunstgræs, da det er nemmere at give bolden videre til medspillerne. Kunstgræsplænen vil være med til at udvikle fodbolden og jeg er sikker på at der i fremtiden vil blive flere kampe og mere interesse fra udlandet.«

Jens Kleist Østergaard 26-inik ukiulik, Siuteroq Nanortalik »Arfineq pingasut missaani ukioqarlunga arsartalerpunga, siullerpaamillu 2007-imi GM-mut peqataaqqaarlunga. Ivigaasaaqqani arsarluni teknikkiginnarneroqaaq eqqissillunilu tunioraasoqarsinnaalluni. Nunatsinni arsartartut ivigaasaaqqanik arsartalerpata teknikkikkut tunioraanerullu tungaatigut iluaqutigissaqaat.« Karsten Møller Andersen, Nanortalik

Jens Kleist Østergaard, Nanortalik

Karsten Møller Andersen 18-inik ukiulik, Siuteroq Nanortalik »Arfinilinnik ukioqarlunga arsartalerpunga inersimasunilu siullerpaamik GM-imut peqataaqqaarlunga. Ivigaasaaqqani arsarluni nuanneqaaq sioqqaniillu pitsaaneroqaluni. Soorunami ivigaasaaqqani arsartalerneq nunatsinnut iluaqutaassaqaaq, nunanimi allani sioqqani arsarnatik ivigaasaaqqani taamaallaat arsartarmata.«

Karsten Møller Andersen 18 år, Siuteroq Nanortalik »Jeg var 6 år gammel da jeg begyndte at spille fodbold, og det er første gang jeg deltager ved GM for voksne. Det er meget sjovt at spille på kunstgræs, og meget bedre end at spille på grus. Det vil naturligvis være til gavn for Grønland, at man kan spille på kunstgræs nu. I andre lande er det jo normalt at spille på græs.«

Aputsiaq Olsen, Qeqertarsuaq

Aputsiaq Olsen 29inik ukiulik, G-44 Qeqertarsuaq »Qaatuppunga arsartarlunga 2010-imilu Nuummi GM-mut peqataaqqaarlunga. Ivigaasaaqqani arsarneq sioqqani arsarnermit iluarneroqaaq, arsaq naatsorsoruminarnerullunilu tammeqattaannginnerusarmat. Ivigaasaaqqanik arsaattarfittaarnermi siuariartorneq sukkanerusoq takuneqarsinnaalissaaq, annerusumik meeqqat qaatuutissammassuk ivigaasaaqqanik arsaattarfeqarneq.«

Jens Kleist Østergaard 26 år, Siuteroq Nanortalik »Jeg var omkring 8 år gammel da jeg begyndte at spille fodbold og deltog for første gang i GM i 2007. Man har en bedre teknik når man spiller på kunstgræs, og man kan udføre et bedre pasningspil. Hvis alle begyndte at spille på kunstgræs, ville det være til stor gavn for teknikken og pasningspillet.«

Aputsiaq Olsen 29 år, G-44 Qeqertarsuaq »Jeg har spillet fodbold så længe jeg kan huske og jeg deltog til GM i Nuuk, for første gang i 2010. Det er meget bedre at spille på kunstgræs i forhold til grus, da det er nemmere at styre bolden. Man vil komme til at se en hurtigere udvikling når de nye kunstgræsplæner opføres, især hos børnene, da de vil vænne sig til det fra barnsben af.«

Økologiske & naturlige hår- og hudplejeprodukter. Baseret på nøje

udvalgte Grønlandske urter og planter. MADE IN GREENLAND webshop:

www.inuacare.com /inuacare @inuacare #inuacare

TIMIUNA 03

2016

Storesøvej B782, 3920 Qaqortoq Anne Mette Koustrup Nielsen & Pipaluk Silassen

Nalunngiliuk? Vidste du at?

allattoq/aF: GIF · aSSEq/Foto: colourbox

»TIMIP AALATINNERA TIMERSORNERLU MEEQQAMUT PERORSAANERMI SUNNIUTEQARTARPUT«

Kalaallit Nunaanni meeqqat inuusuttullu timersortarnerat pillugu misissuinermi kingullermi, meeqqat angajoqqaatik timersortarpata timersorusussuseqarnerinik takutitsivoq. Angerlarsimaffimmi timersorusussuseq takkuttarpoq – anaanamit ataatamiillu aallaaveqartumik. Niviarsiaqqat akornanni tammanna ersarinneruvoq. www.idan.dk Timersornermi angusassat arlaqarput Timip aalatinnera timersornerlu meeqqamut perorsaanermi sunniuteqartarput, allannguutillu aalassarissutsimi takuneqarsinnaap-

»FYSISK AKTIVITET OG SPORT HAR EN PÆDAGOGISK EFFEKT PÅ BØRN«

Den seneste undersøgelse

put kiisalu ilinniagaqarnissamut neriunaateqarnerulertarlutik www.sportanddev.org

om børn og unges idrætsvaner i Grønland viser, at børn er mere interesserede i at dyrke idræt, hvis deres forældre også dyrker idræt. Gode idrætsvaner lærer man hjemmefra – og primært fra mor og far. blandt pigerne er ’forældre-effekten’ særligt tydelig. www.idan.dk

Timersornermut peqataanermi inuusuttut pingaartitanik makkuusinnaasunik ilikkagaqartarput: Unneqqarissuseq, suleqatigiinneq, fairplay, imminut allanullu ataqqinninneq kiisalu malittarisassanik malinnissinnaaneq. Taamatuttaaq inuusuttut unamminerni qanoq pissuseqarnissaminnik oqaloqatigiinnissaminnut periarfissaqartarput, qanorlu ajugaasoqarsinnaanersoq ajorsartoqarsinnaasorlu ilinniartarlugu. www.sportanddev.org

Når man dyrker idræt, kan man opnå flere ting. Fysisk aktiviteter og sport har en pædagogisk effekt på børn, og ændringer kan ses i deres udvikling af motorik og uddannelsesmæssigt potentiale. www.sportanddev.org

TIMIUNA 03

2016

Gennem deltagelse i sport og fysisk uddannelse, lærer unge om vigtigheden af centrale værdier som: Ærlighed, samarbejde, fairplay, respekt for sig selv og andre og overholdelse af reglerne. Det giver samtidig også et forum for unge til at lære at håndtere konkurrencer og hvordan man både kan at vinde og tabe. www.sportanddev.org

Start af ny forretning? Huskøb? Virksomhedsoverdragelse? Generationsskifte? Selskabsetablering? Vi hjælper dig med at komme godt fra start

Nuna Advokater Qullilerfik 2, 6. Postboks 59 3900 Nuuk, Greenland Tel: (299) 32 13 70 email: email@nuna-law.gl www.nuna-law.gl

UANI USSASSAARUTEQARIT DIN ANNONCE HER

TIMIUNA 03

2016

Â·

TIMIUNA 03

2016

Â·

TIMIUNA 03

2016

ILISARITITSINEQ

NOAH MØLGAARD

-ip nipaa Kalaallit Nunaanni timersornerup silarsuaani pingaaruteqartut ilagisarsimavaat, ullorlu manna tikillugu suli pingaaruteqarluni. 1990-ikkunnili timersornerni oqaaseqartartutut sulinermini, Noah Mølgaard Kalaallit Nunaanni timersorneq pillugu ilisimasaqalersimaqaaq, timersortartunillu ikinnguteqarlualersimalluni. TIMIUNAp tusagassiortoq 50-inik ukiulik naapippaa, kingumullu eqqaamasaanik utersaaqatigalugu.

TIMIUNA 03

2016

Allattoq: MLPK · Asseq: Lars Kleemann-Andersen, Deluxus Studio

TIMIUNA 03

2016

SAMMISAQ: PINNGORTITAMI TIMERSORNEQ

Angutit isikkammik arsarlutik Nuummi 2014-imi pissartanngorniunneranni Noah Mølgaard kiisalu Ulf Abrahamsen oqaluttuusut.

< Noah Mølgaard nerisarfim-

mi issiavoq eqqaamasaminik avitseqatigissalluta piareersimalluni. Ulluinnarni ulapputini qimalaarlugit ukiumoortumik nuliani meeqqanilu marluk ilagalugit, Danmarkimut feeriartussanngulerput. Ulluinnarnimi nutaarsiassaqartitsiviup AG-p aaqqissuisoqarfiani ulapeqaluni sulisarpoq. »Noahp oqaatsinik pinnguarfia«-nit quianartumik allaaserinnittarneranit, kiisalu nipilersoqatigiinni »The Påhængsmotors«-ikkunni nipilersortartutut ilisimavarputtaaq. Timersortunili oqaaseqartartoq ilisimaneqarluartoq ilisimarpianngisatsinnik aamma suliaqartarpoq.

Ukiuni 25-ini timersortuni oqaaseqartartutut Timersorluni unamminerni pingaarutilinni, Kalaallit Nunaannut unammineq pillugu

Noah Mølgaard var sportskommentator sammen med Ulf Abrahamsen under herrenes GM i fodbold i 2014 i Nuuk.

paaluit tunniusimalluni pisut tamaasa oqaluttuarineqartarmata. Aperaanga ullut arlaanni misilikkusunnginneriga, angutillu nunatsinni assammik arsarlutik pissartanngorniunneranni, tv-ikkut toqqaannartumik aallakaatitsinermi oqaaseqartuuvunga. Ingerlaannaq paasivara qanoq tunniusimatigisariaqarnersoq kiisalu pisut arlallit nakkutigalugit uippallernaveersaartariaqartiginersoq. Unammineq pillugu oqaaseqaatigalunga ingerlatsisup assiliisunik oqaluussinera tusarnaartussaavara. Suliassaq annertoqaaq taamanimiilli maannamut ilikkagaqarnikooqaanga. Assersuutigalugu oqaatsikka akisussaaffigisussaavakka. Oqaatsit ilai kalaallisut oqaatiginissaat tulluarneq ajorput. Oqaaseq ’akeraq’ kalaallisut oqaatigiinnarneqarsinnaanngilaq, inuit ilaasa ajortutut sorsuttuniluunniit atugassatut paasisarmassuk. Taamaattumik kalaallisut ilinniartitsisukunnit pikkore-

oqaaseqartuusarpoq. Kalaallit Nunaanni ivigaasaaqqani GM-erneq siullerpaaq, ukioq manna Nuummi ingerlanneqarmat, Danmarkimiippoq. Kisianni radiokkut tv-kkullu malinnaasut nuannaarutigeqisaannik, finalernissamut ulloq ataaseq sioqqullugu oqaaseqartuunissaminut piffissaqarpoq, Nuup kangerluanimi Qoornumi weekenderiartussaagami. Kalaallit Nunaanni oqaaseqartartut ikittut akornanni, ukiunik 25-inik timersortuni oqaaseqartartutut misilittagaqarpoq. – Majimi 1991-imi aallartippunga. Tusagassiortutut ilinniarninni Qeqqata Radiomi suliffimmik misiliivunga, timersortuni oqaaseqartartuunikoq Hjalmar Berglund suleqatigalugu. Ullut ilaanni nunatsinni timersorneq oqaluuseralugu paasivarput tamatta soqutigisaralugu. Hjalmar Berglund KNR-radiomi kisiartaalluni timersortuni oqaaseqartartuuvoq, oqaaseqartartuunerlu artornarsinnaaqaaq, akunner-

TIMIUNA 03

2016

qisumit Miilu Lars Lundimit ilikkagaqarnikooqaanga. Timersortuni oqaaseqartuusarninni oqaatsit sorliit oqaatigisinnaanersut pillugit siunnersortarnikooqaanga, tamannalu iluaqutiginikooqaara. Kukkussutigisinnaasat annersaat ilaagaat, unamminerup inernissaanik oqaatiginninneq. Naluneqartuaannarpormi unammineq qanoq inerneqassanersoq, timersortuni oqaaseqartartoq misilittagaqqortooq oqaluttuarpoq.

Meeraanermit inuusuttuunermiillu eqqaamasat Noah Mølgaard Ilulissani 1966imi, qatanngutigiinnit arfiniliusunit nukarlersaalluni inuuvoq, meeraaneralu timersornermik ulikkaarpoq. Ataataa Mike Mølgaard Ilulissaneersuusoq aamma, arsaattartuni ’Nagdlunguak’-kunni inuusuttuulluni målmandiusimavoq. 2012-imi toquvoq. Anaanaa ateqarpoq Inge Mølgaard (katinngikkallarami Reimer, aaqq.) avannaani <

< Ilimanap eqqaanit Eqimeersuuvoq. Noah Mølgaard meeraalluni assammik isikkammillu arsartarsimavoq kiisalu volleyball, nerrivimmi arsaararneq, arpanneq ujakkaarnerlu timersoqatigiiffinni assigiinngitsuni aallutarisimavai. – Affarlerput nunatsinni ujakkaarnermi pissartaasimasoq Ida Madsen, illutta silatinnguani sisoraatiminik løjpiliorsimagaangat ujakkaartarnikuuvugut. Atortorissaaruteqanngilarmi løjpiliorsinnaasunik, tamannali uniinnassutiginngilarput, oqaluttuarpoq. Inuusuttuulluni Aasianni HF-imi atuarnikuuvoq. Taamanikkut ilinniartut allat peqatigalugit IP-85 pilersippaat, assammik arsarlutik T-41 unammisalerniassammassuk. Timersuutit assigiinngitsut aallunnikuuneri timersortartullu arlallit naapinnikuuneri, timersortunik oqaaseqartartuuninnut pingaaruteqarnikooqaaq. Nammineq timersortartuunikuunera sulilu ullumikkut timersortarnera. Timersoqatigiiffimmiinnikuuneq ikinnguterpassuartaarnikuunerlu timersortuni oqaaseqartartutut misigereersimanissai pingaaruteqaqaaq. Taamaattumik kikkut susimanerinik paasisaqartaqaanga, tamannalu pingaaruteqaqaaq oqaaseqartartuulluarniaraanni, Noah Mølgaard oqaaseqartartuunermi saniatigut ulluinnarni silami arpattartoq, siulersuisuni ilaasortaq, Nuummilu meeqqani sulorartartunut B-67inut sungiusaasoq oqarpoq.

Timersorneq ilaqutariinnut ilaaginnarpoq Nuummi sulorartartunut B-67inut sungiusaasutut, meeqqanut timersornermut nuannarisa-

qarnermi takutitsisinnaanissaq pingaaruteqarpoq. Naak pimoorussamik sulorartartuunikuunngikkaluarluni, sungiusaasuuneq pimooruteqaa. – Inersimasunngorama sulorarpallaarnikuunngilanga, meeqqanulli tunngatillugu tapersersuerusunnaqaaq, oqarpoq. Ernera angajulleq sulorartarpoq nukarlerlu sulorartarlunilu ujakkaartarpoq. – Ernerma sulorartartuunini nuannareqaa, U-11-nullu sungiusaasumik amigaateqarmata sungiusaasunngorlunga. Namminermi misigereerpara sungiusaasugissaaraanni timersortartunut tapersersuisumik, taava meeqqat timersorneq pimoorunnerussagaat. Takusinnaavara akornanni pikkorissorsuaqartoq, sungiusarluaraannilu sulorarnerup tungaatigut siunissagissaassapput. Pingaartippara meeqqat sungiusartillutik nuannisassasut, kiisalu angerlarsimaffimmi ilinniagassaqarnertik pissutigalugu agginngitsoortut tapersersortarlugit.

– Meeqqat sungiusarluaraangamik sungiusaasuminnut nuannarinnilertarput, tamannalu ernerma ujakkaartartup ersersittaqaa. Sungiusaasuat aamma ujakkaartartuuvoq, meeqqanullu sunniuteqarlutarpoq. Taamaattumik timersoqatigiiffimmi sungiusaasoq apeqqutaasaqaaq. Meeqqat sungiusarnerini angajoqqaavisa malinnaaffigigaangamikkit piumassuseqarnerusarput. Meeraqarpormi malinnaajartorneq ajortunik angajoqqaalinnik, malugisaqaaralu qanoq meeqqamut sunniuteqarsinnaanersoq. Qujanartumik angajoqqaarpassuaqarpoq meeqqaminnik tapersersuisunik, taamaasillutillu meeqqat

timersornermik nuannarisaqarnerulertarput, Noah Mølgaard oqaluttuarpoq. Taanna Kalaallit Nunaanni pissartanngorniunnerni taamallaat oqaaseqartuunikuunngilaq, Island Gamesimi, Arctic Winter Gamesimi kiisalu assammik arsarluni nunarsuarmi pissartanngorniunnermi aamma oqaaseqartuusarnikuuvoq. Siullerpaamik angutit assammik arsarlutik Frankrigimi VM-imut peqataammata, ukiorlu taanna arnat Italiami assammik arsarlutik VM-imut peqataammata, pingajussaanillu 2007-imi Tysklandimi angutit assammik arsarmata. Taamatullu aamma Arctic Circle Racemi Sisimiuni ingerlanneqartumi aamma peqataanikuuvoq.

– Nuliama oqarfiginikuuaanga meerartaannginnitsinni assigiinngitsunik misileeqqaassasunga taamaaliorpungalu. Angalavunga Island Gamesini assigiinngitsuni Arctic Circle Race-milu oqaaseqartartuullunga. Meerartaaqqaarnitta kingorna nuliama oqarfigigaluarpaama assammik arsarluni VM-ertoqarnerani oqaaseqartartuujartoqqullunga, kinami inoorlaamik meerartaaqqammerluni aallassagami?! Noah illalaarluni nangippoq: – Taamaattumik angerlarsimaannarpunga, Noah Mølgaard oqarpoq. Nulia Iben Motzfeldt aamma timersortarpoq, sapaatip akunneranut marloriarluni spinning-ertarami. – Ernikka timersuutinik timersuutiginikuunngisaannakkannik aallussipput. Misilinnikuugaluarpara assammik isikkamillu arsartillugit soqutiginnippallaanngimmatali pinngitsaalerusunngilagut. Tapersersuineq pingaarner-

TIMIUNA 03

2016

paavoq. Aasaq ernerput Århusimi qallunaat sulorartartut pikkorissut sungiusaqatigai iluatsilluartumik.

Angalagit pikkorissinerullutillu Kalaallit Nunaanni timersortartut eqimattakkuutaarluni timersuutit tungaasigut periarfissakinnerupput. Taamaattoq timersortartut ataasiakkaat tungaasigut nunarput periarfissagissaaqaaq. – Tae-kwondomik unammisartut nunatsinneersut nunarsuarmi pissartanngorniunnerni angusarissaarnerpaasarput, ujakkaartartullu ataasiakkaat pikkorissigaluttuinnarlutik.

– Isikkammik assammillu arsarneq eqqarsaatigalugu periarfissat killeqaqaat. Eqimattat sungiusariarlutik aallaannarsinnaanngillat angalaneq akisoqimmat. Ivigaasaaqqanik arsaattarfiit nunatsinni arsartartunik ineriartortitseqataasinnaapput, ilaannili pikkorisserusulluni aallarneq pitsaanerpaasarpoq. Isikkamik assammillu arsartartoqarpugut pikkoringaaramik, aatsaat nunartik qimmakkuniku pikkorinnerulersinnaasunik. – Taamaattumik timersortartunut innersuutigisinnaavara, kisianni timersortartuunermi saniatigut siunissartik aamma eqqarsaatigissavaat. Ilinniagaqarit saniatigullu timersortarlutit, aallassanngilatillu timersorneq taamaallaat aallunniarlugu inuunermi aamma ingerlaqqittussaammat, Noah Mølgaard oqarpoq. Maanna kalaallisut atuakkiani »Oqaaserpaat anereerneranni« ingerlappaa, sulili aalajangiutinngilaa qaqugu saqqummersissanerlugu.

PORTRÆT

NOAH MØLGAARD

’s stemme har stadig een af de vigtigste roller i sportens verden i Grønland. Som sportskommentator siden 1990’erne har det blandt andet før Noah Mølgaard til rige erfaringer om sporten i Grønland og stærkt venskab med sportsudøvere. TIMIUNA mødte den 50-årige journalist og rejste med ham tilbage til tiden.

TIMIUNA 03

2016

Tekst: MLPK · Foto: Lars Kleemann-Andersen, Deluxus Studio

TIMIUNA 03

2016

T < I en frokoststue sidder Noah

Mølgaard og er klar til at rejse tilbage til tiden med os, før han tager sin årlige pause fra hverdagens travlhed, for at holde ferie i Danmark med sin kone og deres to børn. Han sidder nemlig til dagligt og arbejder på en travl redaktion i nyhedsavisen, AG. Vi kender ham også som humoristisk skribent i avisens »Noahs muntre hjørne« og musiker i bandet »The Påhængsmotors«. Men, den velkendte sportskommentator har flere bolde i luften som mange ikke kender så meget til.

25 år som sportskommentator Når det gælder de store sportsturneringer, er det ham, der sidder og fortæller hele Grønland om turneringen. Han var i Danmark, da Grønlands første GM i fodbold skulle afholdes på kunstgræsplænen i Nuuk i år. Men, til glæde for mange radio og tv fodboldinteresserede, havde han lige tid til at være kommentator dagen før finalen, fordi han skulle tilbringe en forlænget weekend udenfor Nuuk i Qoornoq. Han har 25 års erfaringer som sportskommentator, og er blandt de få kommentatorer, der findes i dagens Grønland. – Det hele startede tilbage i maj 1991. Jeg var journalist studerende og var på praktik i Qeqqata Radio (midt regionens radio, red.) hvor jeg arbejdede med den tidligere sportskommentator Hjalmar Berglund. En dag sad vi og snakkede sammen om sport og fandt ud af, at vi havde samme interesse: Sporten i Grønland. Hjalmar Berglund var den eneste

Noah Mølgaard ilaquttanilu, saamerlermiit: ernerat nukarleq Marius Mølgaard, nulii Iben Motzfeldt, ernerat angajulleq Inutsiaq Mølgaard kiisalu Noah Mølgaard Nuummi arpareernerup kingorna.

Noah Mølgaard sammen med sin familie, fra venstre: deres yngste søn Marius Mølgaard, hustru Iben Motzfeldt og Noah Mølgaard, efter et løb.

kan ikke bare bruge ’Modstander’ på grønlandsk, fordi det kan være for negativt for nogen, og kan lyde som om man taler om en krig! Men jeg har lært meget om sproget, blandt andet hos min tidligere og dygtige grønlandsklærer, Miilu Lars Lund. Han gav mig mange gode råd omkring hvilke ord jeg kan bruge, når jeg er kommentator og det var rigtigt godt. Èn af de største fejltagelse man kan gøre, er på forhånd at sige hvordan man tror kampen vil ende. For du ved aldrig hvordan en kamp vil ende, fortæller den erfarne sportskommentator.

sportskommentator på KNRRadio, og det kan være meget hårdt at være sportskommentator, fordi man hele tiden skal være på, og fortælle om alt hvad der sker i flere timer. Han spurgte så om jeg ikke ville prøve det en dag, og det gjorde jeg i en direkte tv-udsendelse under herrernes Grønlandsmesterskab i håndbold. Jeg fandt hurtigt ud af at det krævede meget af én, og at man skulle kunne multitaske. Jeg skulle fortælle om kampen, mens jeg samtidig hører produceren, der taler til kameramændene via øresneglen om hvor kameraet skal filme, eller hvor kameraet skal zoomes ind. Det var en stor mundfuld, men jeg har lært meget siden. Man skal for eksempel tage stilling til sit sprog. Der er nogle ord, som du ikke kan bruge på grønlandsk. Du

Minder fra barndom og ungdom Noah Mølgaard er født som den yngste i en søskendeflok på 6 i Ilulissat i 1966, hvor hans barndom var fyldt med sport. Fade-

TIMIUNA 03

2016

ren, Mike Mølgaard, kom også fra Ilulissat og var målmand for fodboldklubben ’Nagdlunguak’ som ung. Han afgik ved døden i 2012. Moderen, hedder Inge Mølgaard, (Reimer som pigenavn, red.), og kom fra Eqi ved Ilimanaq i Nordgrønland. Som barn har Noah Mølgaard spillet håndbold, fodbold, volleyball, bordtennis, løb og langrend i de forskellige sportsgrenes klubber. – Vi løb langrend lige udenfor vores hus, når vores nabo Ida Madsen, som var den tidligere Grønlandsmester i langrend, havde lavet løjper med sine egne ski. Dengang var der jo ikke smart udstyr til at lave løjper med, men det stoppede ikke os fra at løbe langrend, fortæller han. Som ung boede han i Aasiaat og gik på HF. Der startede han IP-85 sammen <

< med nogle andre studerende, så de kunne arrangere træningskampe mod klubben T-41 i håndbold. At have dyrket forskellige sportsgrene og have mødt mange sportsudøvere, betyder meget for hans sportskommentators karriere. At han selv har været, og stadig er en aktiv sportsudøver. – Når man selv har prøvet at være med i en klub, og har fået rigtig mange gode venskaber, ved man hvordan det er, og det er meget vigtigt, hvis man skal være en sportskommentator. Derfor indhenter jeg meget viden om hvem der har lavet hvad? Det er ret vigtigt at vide, hvis man skal være en god sportskommentator, siger Noah Mølgaard, der udover at være sportskommentator, til dagligt løber, og er bestyrelsesmedlem og træner hos børnene i badminton hos B-67 i Nuuk.

Sportsliv er en del af familien Som træner hos badmintonspillere i B-67 i Nuuk, er det vigtigt at give børnene sportsglæde. For selvom han ikke har spillet badminton for alvor, tager han det at være træner meget alvorligt. – Jeg har ikke dyrket meget badminton da jeg blev ældre, men når det gælder børn, så skal du være der 100 procent og støtte dit barn, siger han. Hans ældste søn spiller badminton, mens den yngste både spiller badminton, men også løber på alpinski. – Min søn elsker at spille badminton og jeg hoppede til for at blive træner for U-11, da

de manglede een. Jeg har jo også oplevet, at når man har en god træner, som er der for spillerne, så tager børnene også sporten seriøst. Jeg kunne se at der var masser af talenter blandt dem, og hvis man så træner dem godt, så har de en god fremtid indenfor badminton. Jeg tager meget højde for at børn skal have det sjovt, mens de træner og også støtte de børn, som ikke kom til træning fordi de skulle lave deres lektier derhjemme. Børn får et meget specielt forhold til deres træner, når de har gode oplevelser på deres træningsdage. Jeg ser det tit hos min yngste søn, der løber alpinski. Deres træner elsker nemlig selv at stå på ski, og det smitter. Så hvordan det går medlemmer i en klub, afhænger meget af hvordan deres træner er. Børn får også mere motivation, når deres forældre kommer og følger med under deres træning. Der er jo nogle børn, hvis forældre aldrig kommer for at se dem træne, og jeg bemærker tit hvordan det kan påvirke dem. Heldigvis er der mange forældre der støtter deres børn, og det øger sportsgløden hos børnene, fortæller Noah Mølgaard. Noah Mølgaard har ikke kun dækket Grønlandsmesterskaber i Grønland, men har blandt andet også dækket Island Games, Arctic Winter Games, og VM i Håndbold i udlandet. Første gang under herrernes VM-håndbold i Frankrig tilbage i 2001, og samme år under damernes VM-håndbold i Italien, og derefter herrernes håndbold

i Tyskland tilbage i 2007. Som sportskommentator har han også været til Arctic Circle Race i Sisimiut. – Min kone har sagt til mig, at jeg skulle ud at prøve forskellige ting inden vi fik børn, og det gjorde jeg. Jeg var afsted for at være kommentator i flere Island Games og Arctic Circle Race i Sisimiut. Så, efter vi fik vores første barn, sagde min kone ellers til mig at jeg også kunne tage med og være sportskommentator ved VM i Håndhold. Men hvad fanden, hvem gider at tage med, når man lige har fået sit første barn, som lige er født?! Smågriner Noah og fortsætter: – Så jeg blev hjemme, siger Noah Mølgaard. Hans kone, Iben Motzfeldt dyrker selv sport, og tager til spinning to gange om ugen. – Begge mine sønner har valgt to vidt forskellige sportsgrene, som jeg aldrig nogensinde har dyrket. Jeg har ellers prøvet taget dem med til håndbold og fodbold, men de var ikke så meget til det, og vi presser dem ikke om hvilke sportsgrene de skal dyrke. Det hele handler meget om at støtte dem. I sommers var den ældste med til sommertræningslejr i Århus, hvor han trænede med gode danske badmintonspillere, og det var rigtig godt.

– Flere tae-kwondo udøvere fra Grønland har fået bedste resultater ved Verdensmesterskaber og enkelte langrendsløbere bliver bedre og bedre. – Men, hvis vi tænker på fodbold- og håndboldgrupper er det meget begrænset. Grupper kan bare ikke bare rejse i træningslejr på grund af den dyre transport. Kunstgræsplæner kan være med til at udvikle fodboldspillere i Grønland, men nogle gange er det bedst at rejse ud for at blive bedre. Vi har jo fået flere fodbolds- og håndboldspillere som er så gode, men som kun kan blive endnu bedre, hvis de tager afsted udenfor Grønland. Det vil jeg derfor gerne opfordre sportsudøvere til at gøre, men også stærkt anbefale dem også at tænke på deres fremtid udenfor deres sportsliv. Få dig en uddannelse og dyrk sport ved siden af. Og rejs ikke kun ud, for at dyrke kun sport, da der også er et liv bagefter tiden med sport, siger Noah Mølgaard. I dag er han i gang med at skrive en mindebog på grønlandsk »Oqaaserpaat anereerneranni«, som han endnu ikke har fastlagt hvornår skal udgives.

Rejs ud og bliv bedre Sportsudøvere i Grønland har færre muligheder, når det gælder sportsgrene i hold. Derimod står Grønland stærkt, når det gælder individuelle sportsudøvere.

TIMIUNA 03

2016

k i l a r e Qal

Hellefisk

TORTILLA CHIPS-IT

Akussat: Fuldkornstortillat 4-t Oliven uulia Taratsut

TORTILLA CHIPS

Ima iliussaatit: Tortillat ataasiakkaarlugit arfinilinngorlugit qiortakkit, iffiornermullu allequttamut pappiaraleriarlugu ilioqqakkit. Uuliamik tanikkit taratserlugillu. Kissarsuummi 180 gradimi sikannissaasa tungaanut iffiukkit.

Ingredienser: 4 fuldkornstortillas Olivenolie Salt Sådan gør du: Klip hver tortilla i trekanter og læg dem på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med olie, og drys med salt. Bag dem i ovnen ved 180 grader til de er sprøde.

QALERALIK

Akussat: 500 g qalerallip nerpia Uanitsoq aappaluttoq affaq Persille Chili aappaluttoq ataaseq Taratsut alussaateeqqat marluk Citronit marluk isserat

HELLEFISK

Ingredienser: 500 g hellefisk uden skind og ben ½ rødløg Persille 1 rød chili 2 tsk. salt Saft fra 2 citroner

Ima iliussaatit: Aalisagaq kipparissuaranngorlugu aggoruk. Skålimut ikikkit taratsunillu nakkalaarlugit. Citronit issera qaavannut kuiuk skålilu minnerpaamik nalunaaquttap akunnera ataatsimi nillataartitsivimmiisillugu. Aalisakkat aggorsimasat skåliminngaanniit qaqikkit persillenik, chilinik uanitsunillu aappalaartunik agguarakkanik akullugit. Tortillanik sikatanik avokadomillu miserartuuserlugit sassaalliutigikkit.

Sådan gør du: Skær fisken i små tern. Læg dem i en skål og drys med salt. Citronsaften hældes over, og skålen skal stå på køl i minimum 1 time. Tag fiskestykkerne op af skålen, og bland med hakket persille, chili og rødløg. Server med de sprøde tortillas og en avocadodip.

SIUNNERSUUT:

TIP:

Aalisakkat assigiinngitsorpassuit atorlugit una nerisassiassaq sanasinnaavat – misilittaagit, illillu mamarinerunnut tulluarsaruk. Avocadomik miserartuummut taarsiullugu eertanik miserartuummik sanasinnaavutit, taanna kakkersakkami ”Naatitanik qerisunik nerisassiornermut najoqqutassiaq”-mi nassaarisinnaavat.

Du kan bruge mange forskellige typer fisk til denne ret prøv dig frem og find din favorit. I stedet for avocadodip kan du lave ærtedip fra hæftet: ”Grønne opskrifter med frosne grøntsager.”

TIMIUNA 03

2016

Â·

TIMIUNA 03

2016

NERISASSAT

Nerisassanik nuannarisalik isumassarsiullaqqissoq Anne Nivíka Grødem Greenlandic Foodlover.gl-mik pilersitsisuuvoq. Nittartagaq ulluinnarni nerisassanik nunatsinneersunik peqqinnartunillu isumassarsititsisoq. Nerisassanik nuannarisaqarneq peqqinnerlu pillugit oqaloqatigaarput. Taannalu pillugu atuarit.

titanik qerisunit opskriftinut atuagassiaaqqamik isumassarsiani saqqummiuppaa. Pilersaarusiorne suleqatigiinnermik annertuumik aallarniutaavoq. Taamanikkulli ineriartorneq sukkaqaaq suliassallu amerlaqaat. Maanna Anne Nivíka »Mamartut Festival«-imi pilersaarusiortuuvoq, meeqqanut festivaliusoq nerisassanik nuannarisaqarneq peqqinnerlu qitiutillugit. Peqqinnissaqarnermut Naalakkersuisoqarfiup tamanna aaqqissugaraa septembarillu 17-ianni pissalluni. – Mamartut Festival pilersaarusiaavoq uannut pilerinartorujussuaq, Greenlanic Foodloverillu anersaavanut tulluartorujussuaq. Inuuneritta II malillugu 2016 nerisaqarnerup ukioraa, taamaattumik festivali meeqqat peqqinnartunik nerinissaat qitiutimmagu torraqaaq. Festivalimi meeqqat susassaqartitsinernut pissanganartunut peqataanissaminnut periarfissaqarput, tamani nerisat peqqinnerlu qitiutinneqarlutik. Ulloq ilaqutariinnoorpoq, nuannaarnermik, katerisimaarnermik, alapernaassutsimik soorunalumi aamma nerisassanik ulikkaassaaq, oqarpoq.

– Allatuulli anaanaavunga, nerisassanilli nuannarisaqarluinnartoq. Taamatut nuannarisaqarneq inunnut allanut ingerlateqqikkusuppara, inuunermullu peqqinnarnerusumut isumassarsititserusullunga, Anne Nivíka Kalaallit Nunaanni Brugseni suleqatigalugu, nerisassianut najoqqutassanik aappassaa saqqummersitseqqammersoq oqarpoq. – Isumaqarpunga nerisassat peqqinnartut ajornanngitsumik sanasassaasut, sapinngisamillu nunatsinneersunit akoqarnissaat pingaartillugu. Taamaattumik nammineq pisat aallaqqaasiutigiuaannarpakka naatitanillu pissarsiarisinnaasannik akullugit, Anne Nivíka nassuiaavoq. Naatitanik akoorinissaq ajornakusoorsinnaasarpoq pisiassat killeqartarmata. Nerisassanilli allaaserinnittartup 32-nik ukiullip, unammillernartut ajunngitsumut saatittarpai: – Pisiassanik toqqagassaqannginnerpaatillugu isumassarsiornerpaasarpunga. Maluginikuuara arlallit naatitat nutaat akisugisaraat qerisullu pikkunaagalugit. Takutikkusulerpara peqqinnarnerusumik allanngorartumillu nerisaqartoqarsinnaasoq aningaasanik atuingaatsianngikkaluarluni.

Meeraanermit pinngorpoq Anne Nivíkap meeqqat nerisassanik nuannarisaqarnissaat pingaartitaraa: – Ilulissani meeraagallarama naatitat nutaat pissarsiariu-

Suliassat amerlanerit 2015-mi Anne Nivíkap Kalaallit Nunaanni Brugseni-mut naa-

TIMIUNA 03

2016

minaapput, taamaattumik anaanama pissarititat allat atorlugit misileraasaqaaq. Nerisassanik nuannarisaqarninnut isumalerujussuuvoq, nerisassiortarninnullu isumassarsiullaqqinnera annertunerulluni. – Nalunngilara angajoqqaatut akisussaaffik annertooq tigummigipput, kiisalu meeqqatta nerisariaasaannut sunniingaatsiartarluta. Ilimagaara imminut meeqqatsinnullu nerisassat tungaatigut killilersorutta peqqinnerulernaviarnata. Taamaattumik meeqqakka siunnersorlugillu isummersorniarsarisarpakka, nerisassat pitsaasut pillugit ilisimasaqarnerulissammata allanngorartumillu nererusunnerulissallutik. – Taamaalillunga misigereerpara nutaanik misiliinissaminnut sapiinnerullutillu alapernaannerulertartut. Upperaara ilisimasaqarnerugunik peqqinnarnerusunik aalajangiinissaminnut qaninnerussasut. Quppernerni tulliuttuni Anne Nivíkap najoqqutassiai takusinnaavatit, nuannarineqarluartumit »Kalaallit nerisassiassaat atorlugit ulluinnarni nerisassiassat« Brugsenimit saqqummersinneqartumeersut. Najoqqutassiat tamaasa Brugsenip pisiniarfiini tamani pissarsiarisinnaavatit, imaluunniit www.brugseni.gl -mut aallugit.

MAD

Madentusiast med sans for kreativitet Anne Nivíka Grødem er kvinden bag Greenlandic Foodlover.gl. En blog med inspiration til sund hverdagsmad, med de råvarer, som er tilgængelige her i landet. Vi har taget en snak med hende om madglæde og sundhed. Læs med her.

– Jeg er bare en helt almindelig husmor, med ualmindelig stor madglæde. Dén glæde vil jeg gerne dele med andre, og inspirere til et sundere liv, fortæller Anne Nivíka, som netop har udgivet sit 2. opskriftshæfte, i samarbejde med Kalaallit Nunaani Brugseni. – Min indstilling til mad er, at det skal være nemt, sundt og med så mange lokale råvarer som muligt. Derfor tager jeg altid udgangspunkt i egen fangst, og supplerer med de grøntsager som er tilgængelige, forklarer Anne Nivíka. Netop det grønne supplement kan være en udfordring, da udvalget ofte er meget begrænset. Men det har den 32-årige blogger taget som en positiv udfordring: – Det er når udvalget er mest begrænset, at jeg er mest kreativ. Jeg oplevede at mange har den indstilling, at friske grøntsager er dyre, og hvis de er fra frost, så er de kedelige. Det gav mig lysten til at vise, at man sagtens kan spise en varieret og grønnere kost med masser af smag, uden at blive ruineret.

Flere opgaver I 2015 præsenterede Anne Nivíka ideen om et hæfte med

opskrifter på frosne grøntsager for Kalaallit Nunaani Brugseni. Projektet blev begyndelsen på et større samarbejde. Sidenhen har det taget fart, og opgaverne er mange. I øjeblikket er Anne Nivíka projektleder for »Mamartut Festival«, en børnefestival med fokus på madglæde og sundhed. Departementet for Sundhed er arrangørerne bag, og festivallen afholdes d. 17. September i Nuuk. – Mamartut Festival er et drømmeprojekt for mig, og passer perfekt ind i Greenlandic Foodlover-ånden. 2016 er, ifølge Inuuneritta II, »Kostens år«, og festivalen er en fantastisk måde, at sætte fokus på børn og sund mad. På festivallen får børnene en unik mulighed for at deltage i en masse spændende aktiviteter, alle med udgangspunkt i mad og sundhed. Det bliver en dag for hele familien, fuld af glæde, socialt samvær, nysgerrighed og selvfølgelig masser af mad, siger hun.

Madglæden Netop børns madglæde er særligt i fokus hos Anne Nivíka: – Som barn i Ilulissat var det

svært at få frisk frugt eller grønt, og derfor eksperimenterede min mor meget med de råvarer som nu engang var tilgængelige. Det har betydet meget for min madglæde, og udviklet min kreative tilgang til madlavningen. Jeg ved, at vi som forældre har et kæmpe ansvar, og enorm indflydelse på vores børns madvaner. Jeg tror ikke vi bliver sundere af at forbyde os selv, eller vores børn bestemte fødevarer. Derimod forsøger jeg at guide og inspirere mine børn, så de får en viden om gode råvarer og får lyst til at spise varieret. Jeg har oplevet, at de på den måde bliver mere modige og nysgerrige når der skal smages nye ting. Det er min overbevising, at jo mere viden de har, desto bedre er forudsætningerne for at træffe de sunde valg. På de følgende sider får du en af Anne Nivíka’s opskrifter fra det populære opskriftshæfte »Hverdagsretter – med grønlandske råvarer« udgivet af Brugseni. Du kan hente alle opskrifterne gratis i Brugseni’s butikker, eller downloade det på www. brugseni.gl.

TIMIUNA 03

2016

PAASISSUTISSAT Ulluinnarni peqqinnarnerusunik nerisaqarnissannut isumassarsiorusukkuit Greenlandic Foodlover Facebookikkut Instagramikkullu nassaarisinnaavat, kiisalu nittartakkami uani: www.greenlandicfoodlover.gl Mamartut Festival pillugu facebookikkut imaluunniit www.peqqik.gl-ikkut paasisaqarnerusinnaavutit.

FAKTA Har du lyst til at blive inspireret til sundere hverdagsmad, så finder Greenlandic Foodlover på Facebook, Instagram og www.greenlandicfoodlover.gl Du kan læse mere om Mamartut Festival på facebook eller www.peqqik.gl

forsvarets uddannelser T IlInnIaGaQ allaanerusoQ SAMMISAQ: PINNGORTITAMI TIMERSORNEQ

forsvaret suliffeqarfiuvoq assigiinngissitaartorujussuaq, illillu suliffigilerusutavinnut sulilernissannut ilinniagaq sorleqqissaaq ilinniassallugu periarfissap nassaariniarnerani periarfissat naammapput.

atuutsitsisinnaasut aaqqissuussimavagut. ullumikkut ilinniakkat assigiinngitsunik allagartaqalissutaasinnaasut arlaat toqqarsinnaavat. Ilinniakkat ilaat qamutit sorsuutit alapernaarsuisarfianut, Kunngikkut umiarsuaannut imaluunnit timmisartumut angallassissummut Herculesimut inuttanngornermik kinguneqarsinnaapput.

forsvaret piginnaasat tamarmik pisariaqartinneqarput â&#x20AC;&#x201C; tassani pineqarput piginnaasat tunngaviusut aamma piginnaasat annertunerusut â&#x20AC;&#x201C; suliassat assigiinngitsut naammassillugit suliarisinnaanerat pingaaruteqarmat. taamaattumik ilinniakkat sulisunik ineriartortitsissutaasinnaasut kiisalu suliassaqarfinni assigiinngitsorparujussuarni

Forsvaret ilinniakkat sukumiinerusumik paasisaqarfigerusukkukkit, uunga alakkartertigut: forsvaret.dK/uddannelser

Âˇ

TIMIUNA 03

2016

CONSTRUCTION www.kj.gl

Timersorneq tapersersorparput Vi støtter sporten

AASIAAT: Postboks 300 l 3950 Aasiaat l Grønland l www.kj.gl l Tlf: (+299) 89 27 67 l Mobil: (+299) 58 27 87 l E-mail: jens@kj.gl ILULISSAT: Postboks 402- 3952 Ilulissat l Grønland- www.kj.gl- tlf. (+299) 94 26 63 – mobil (+299) 583380- E-mail karl@kj.gl

Ilik aqqutigalugu peqatigiiﬃit akikillisaavigineqarlutik angalasinnaanerisigut illit peqatigiiﬃit “timmisinnaanngussaaq” Ilik aqqutigalugu akikillisaaffigineqarnikkut Air Greenland peqatigiiffiit akikinnerusumik angalasinnaanissaannut periarfissiivoq. Akikillissaavigineqartut tassaapput peqatigiiffiit timersornermik-, ilinniartitaanermik-, kulturimik inunnillu isumaginninnermik siunertalinnik sammisallit

TIMIUNA 03 2016 Nittartakkami www.sponsor.airgreenland.gl annertunerusunik paasisassarsiorit.

ILLERSORNISSAQARFIUP INUUSUTTUT AMERLASUUT PISARIAQARTIPPAI Illersornissaqarfiup kalaallit inuusuttut amerlasuut ilinnialersikkusuppai soqutiginnilersikkusullugillu. – Ukioq manna Paasititsiniaanermi siornamit naleqqiullugu amerlanerit takkupput, Torben Grinderslevip Illersornissaqarfimmit nuannaarutigalugu oqaatigaa.

Illersornissaqarfik Kalaallit Nunaanni illoqarfinni assigiinngitsuni arfineq-pingasuni paasititsiniaammat kalaallinik inuusuttunik amerlanerusunik ilinnialerusuttunik soqutiginnilersitserusuppoq. – Kalaallit amerlasuut Illersornissaqarfimmi pisariaqartippavut, kalaallisut

niit pitsaanerullutik. Katillugit inuusuttut 267-t paasititsiniaavigineqarput, tamannalu ajunngitsumik isigaat.

oqalussinnaasunik, kulturimik pinngortitamiinnermillu ilisimannittumik sulisoqarnissarput pingaaruteqarpoq, Torben Grinderslev oqarpoq.

– Paasititsiniaanitsinnut takkuttut amerlaneri nuannaarutigaarput, amerlasuullu piukkunnartut takuagut. Amerlasuulli qallunaatoorsinnaaneq ajornartorsiutigisarpaat.

Kalaallit Nunaanni Paasititsinianerminni inuusuttut naapitatik misilitsittut timikkut pisinnaalluarneri takuaat, allaat Danmarkimi misilitsittarner-

TIMIUNA 03

2016

Atuarfimmi Danmarkimiimmat danskisoorsinnaaneq piumasaqaataavoq, Torben Grinderslev nassuiaavoq. Taanna aamma nassuiaavoq soqutiginnittut MAJORIAQ-mut, Piareersarfiusimasumut paasisaqarnerorusukkunik saaffiginnissinnaasut. Paasititsiniaanermut atatillugu Danmarkimi Illersornissamut ministeri, Peter Christensen aamma tikippoq.

TEMA: FORbEREDELSER TIL KONKURRENCER

FORSVARET VIL REKRUTTERE FLERE UNGE Forsvaret vil gerne have flere unge grønlændere til at melde sig til Forsvaret. – I år var der mange flere end sidste år og vi er forhåbningsfulde, siger Torben Grinderslev fra bemandingsafdelingen i Forsvarsministeriet.

Forsvarsministeriet var i 8 byer i Grønland i august, for at finde flere unge grønlændere, der kunne være interesseret i at starte en uddannelse i Forsvaret. – Vi mangler flere grønlandsktalende i Forsvaret, fordi det er vigtigt at kunne tale sproget, kende kulturen og kende na-

turen i Grønland, siger Torben Grinderslev. Under deres informationsdage i flere byer i Grønland, lagde de mærke til, at mange unge grønlændere ligger på et højere fysisk niveau, end det danske unge kan præstere, når der afholdes fysiske tests. I alt blev 267 unge briefet, og det ser Forsvaret positivt på. – Det er rigtig godt at der er

flere unge, der kommer til vores informationsdage, og vi har set rigtig gode potentialer i de unge grønlændere, der kan komme ind på vores forskellige uddannelser. Men, der også desværre udfordringer. Mange har svært ved at tale dansk og kravet er selvfølgelig at kunne dansk, da undervisningen kun foregår på dansk i Danmark, forklarer

TIMIUNA 03

2016

Torben Grinderslev. Og foreslår at unge kan henvende sig til MAJORIAQ, som hed Piareersarfik før, for at finde mere information eller gå på deres hjemmeside forsvaret.dk. I forbindelse med Forsvarets Informationsdag i Nuuk kom Forsvarsminister Peter Christensen iøvrigt til Grønland.

ILAQUTARIIT TIMERSORTARTUT

KULTURIKKUT KINGORNUSSAQ TIMERSUUTIGAAT Ilaqutariit ukuusut ataataq, Jacob-Peter Enoksen, anaanarlu Paninnguaq Olsvig meeraqarput marluk, Nadia arfinilinnik ukiulik Nelasilu ataatsimik ukiulik. Aappariit meeraallutilli qajartortalersimasut meeqqaminnut timersuut aamma siulitsinnit kingornussaasoq, ingerlateqqippaat.

– Pissangaqaanga attortisimallungalu. Qaannamik pissartanngorniutilernermi ammaanersiornermi tamatigut naalagiaqatigeeqqaartarpugut. Angama qajartortalertinnikuuaanga, juunimilu aanaartoornermi kingorna toquvoq, Qaannamillu unammersuaqataaqqittussanngorama eqqaamanngitsuunngilara, Paninnguaq Olsvig oqaluttuarpoq. Taanna marlunnut anaanaavoq, 1998-imili Ilulissani qajartortalersimasoq. 2006-imi Qaannamik Unammeqataasimanngilaq, ukioq mannalu peqataaqqinnini immikkuullarissutut isigaa, ingammik ilaqutariinnut. – Aallaqqaartussanngoratta attortisimaartorujussuuvunga. Qiiaammerujussuarpunga, taamatullu misiginikuugunanngilanga. Apuuteqqaarama attortillunga nuannaarnerup pianik qissasiinnarpunga. Ilaaniarlunga aalajangerama oqaraluarpunga apuuttaruma naammagalugu, ilami panipput Nadia peqataasussaammat aatsaat pileritsakkama, anaanaq sukataallaqqissoq, Paninnguaq Olsvig oqarpoq.

Atortut pisiniarfinni pisarineqarsinnaanngillat Paninnguaq Olsvigip aappaa, qitornaasa angutaat, Jacob-Pe-

ter Enoksen Paninnguamut panimminnullu arfinilinnik ukiulimmut qaanniornikuuvoq. Jacob-Peter Enoksenimut Qaannat Kattuffianni siulittaasuusumut sanasutullu ilinniarsimasutut ilaquttani qaanniunnissaat pingaartitaraa. – Qaannanik pisiniarfinni pisiinnarsinnaanngilagut. Qajartortartuuniarannilu pingaaruteqarpoq anguniagaqaraanni piviusunngortitsinissaq soorlu qajaq atugassaq. Aamma qaannat inuttassaminnut tulluarsagaasaramik, timaata sananeqaataa malillugu sananeqartarlutik, Jacob-Peter Enoksen nassuiaavoq. Nammineq ukiut 20-t matuma siorna qajartortalerpoq, 13-inillu ukioqarluni imminut qaanniuteqqaarpoq. Sisimiuneersuuvoq, arlaleriarlunilu pissartaasarluni. – Oqartarpunga inuup assai qaanniortussaasut. Qaannioraannimi inuttassaata assai uuttuutigineqartarput, timaanut naleqqussarniarlugu. Taamaattumillu aamma qaannioraangama immikkuullarissutut misigisarpara, ingammik paninnut qaanniorama. Siuligullu atorsimasaat kulturitsinnut attuumassuteqarnera eqqarsaatiginanngitsuunngilaq, Jacob-Peter Enoksen oqaluttuarpoq. Taakkulu panigiillutik

Ilaqutariit ukuusut: anaanaq Paninnguaq Olsvig, ataataq Jacob-Peter Enoksen meeraallu Nadia tallimanik ukiulik, ernerallu Nelas ataatsimik ukiulik. Asseq: Namm. Pigisaq. Familien der består af: Mor, Paninnguaq Olsvig, far, Jacob-Peter Enoksen sammen med deres børn, Nadia på 5, sønnen, Nelas på 1 år. Foto: Privat.

unamminerit ilaanni sølvinnaqatigiipput, tulluusimaarutigeqisaminnik. Jacob-Peter Enoksen ukioq manna medaljet tamaasa pissarsiarai, kiisalu qajavissuaq nr. 2-nngorluni.

Timersuutertik attatiinnarpaat Ilaqutariinngorneq ilaanni ajornaatsuinnaaneq ajorpoq, piffissallu annerpaartaa meeq-

TIMIUNA 03

2016

qanut isumassuinermik atorneqakkajulersarluni. Qanormita timersuutip paariinnarnissaanut piumassuseq attatiinnarneqartarpa? – Marlunnik meerartaareernerma kingorna timera allanngorpoq, taamaattumillu Pissartanngorniunnermut peqataaniarlunga aalajangerama eqqarsaatigilluaqqaarsimavara siornatigutulli pisinnaatigi- <

EN AKTIV SPORTY FAMILIE

KULTURARV ER OGSÅ DERES SPORTSGREN Familien består af far, Jacob-Peter Enoksen og mor, Paninnguaq Olsvig og deres to børn: Nadia på 6 og Nelas på 1 år. Parret, der har roet kajak siden de selv var små, har videregivet sportsgrenen til deres børn, fordi det er en del af den grønlandske kultur.

naviannginnama. Taamaattumillu timit qanoq ittuunera akuerinissaa pingaaruteqarpoq. Eqqarsarsimavungalu paniga tapersersorukku pingaarnerusoq, ilaqutariittullu tulluusimaarutigigatsigu tamatta qajartortartuusinnaagatta naak Ilulissani immaqa naliginnaagaluartoq ilaqutariit qajartoqatigiittarnerat, Paninnguaq Olsvig oqaluttuarpoq. – Soorunami timersuutinut allanut sanilliukkuminaappoq, taamaattorli allatuulli timersuutaavoq. Nuannarilluinnarlugulu aalluttariaqarpoq uagullu aallartiaarsimanerput iluaqutaagunarpoq, Jacob-Peter Enoksen oqarpoq. Taanna aamma Pissartanngorniunnerup nalaani peqataariarluni tuaviinnaq dommeriiartortarpoq. – Ullumikkut qajartornermik soqutiginarsaaniarneq ajornakusuulernikuuvoq, naak qajartorneq allatuulli timersuutaagaluartoq. Amerlasoorpassuit annilaangagisarpaat, kinngunissarli utoqqatsissutaasinnaangilaq. Nassuiaruminaalaarpoq nammineq misilitassaasariaqarami, piviusunngortitsinissarlu apeqqutaaginnarpoq, oqaannartaqinani, Jacob-Peter Enoksen oqarpoq.

– Jeg var nervøs og havde masser af følelser. Det var til åbningen af GM i år, og GM i kajak starter altid med en gudstjeneste i kirken. Min onkel var den, der fik mig til at starte med at ro i kajak. Han døde af en blodprop i juni måned, og da vi skulle deltage igen i GM, tænkte jeg meget på ham, fortæller Paninnguaq Olsvig, der har været kajakroer siden 1998 i Ilulissat. Hun har ikke deltaget i GM siden 2006, og derfor var årets GM meget specielt, især for familien. – Jeg blev meget rørt da vi skulle starte for første gang. Jeg fik kuldegysninger og har nok ikke følt mig sådan før. Så første gang jeg nåede i mål, blev jeg meget rørt og begyndte at græde af glæde. Da jeg besluttede mig for at deltage, sagde jeg ellers at det ville være det hele værd, hvis bare jeg kunne nå i mål. Jeg fik viljen, fordi Nadia også skulle deltage, fortæller den seje mor, Paninnguaq Olsvig.

Deres udstyr kan ikke købes i en forretning Samleveren, som er far til deres børn, Jacob-Peter Enoksen, har bygget kajak til både Paninnguaq og deres datter, Nadia på seks år. For Jacob-Peter som er

uddannet tømrer og formand i Qaannat Kattuffiat (Grønlands Kajak Forbund, red.), er det vigtigt selv at kunne bygge kajakker til sin familie.

meget stolte af. Han har vundet alle medaljer under GM og blev Qajavissuaq nr. 2 (Den næstbedste kajak roer under stævnet, red.).

– Vi kan ikke bare tage til en forretning og købe en traditionel kajak. Hvis man vil være kajakroer, er det bedst selv at kunne bygge det man skal bruge, for eksempel en kajak. Den er jo meget personlig, og skal måles efter ejerens krop, siger Jacob-Peter Enoksen. Han begyndte selv at ro i kajak for 20 år siden, og første gang han byggede en kajak til sigv selv, var han 13 år. Han er fra Sisimiut og har vunder flere guldmedaljer. – Jeg plejer at sige, at et menneskes hænder er lavet til at bygge en kajak med. Man måler efter den kommende kajak ejers hånd størrelse, for at kunne tilpasse den til ejerens kropsform. Det er altid meget specielt, når jeg er i gang med at bygge en kajak, især da jeg lavede en til vores datter. Man kan ikke lad vær med at tænke på, at det også er en del af vores kultur, der går tilbage til vores forfædre, fortæller Jacob-Peter Enoksen.

Bevarer deres sportsgren

Hun og datteren har nemlig begge vundet sølv medaljer på samme dag, og det er de begge

– Det er selvfølgelig svært at sammenligne kajak roning med andre sportsgrene, men det er <

TIMIUNA 03

2016

At stifte en familie kan være en stor mundfuld for nogen, hvor det meste bliver brugt til at opdrage og sørge for sine børn. Tiden bliver brugt helt anderledes, end før man fik børn. Hvordan har de bevaret deres motivation til at passe deres sportsgren, efter de har fået børn? – Min krop har forandret sig efter at have fået to børn. Så jeg tænkte meget over, hvad jeg mon kunne præstere, da jeg besluttede mig for, efter en lang pause, at deltage ved GM. Det vigtigste er dog at man skal acceptere sin krop sådan som den er, fordi den vil ikke være den samme. Jeg har bare tænkt på at støtte vores datter og været stolt over, at vi som familie kan deltage. Det ligger nok dybt i mig, at man som familie dyrker kajak sammen, da mange i Ilulissat også gør det sådan, siger Paninnguaq Olsvig.

EN AKTIV SPORTY FAMILIE

en sportsgren som alle andre. Og vi kan virkelig godt lide vores sportsgren og det har jo nok hjulpet os, at vi startede tidligt, siger Jacob-Peter Enoksen, der måtte skynde sig hen at være dommer ved GM-stævnet, lige efter han var nået i mål. – I dag er det blevet sværere at tiltrække de unge til at starte i kajak, i forhold til før i tiden, men det er en sport som alle andre. Mange er tit bange for det, men at være bange for at kæntre, er ikke en undskyldning for ikke at prøve kajak roning. Det er svært at forklare, og man skal selv prøve det. Det er bare om at handle og ikke bare snakke om det, uden at gøre noget, siger Jacob-Peter Enoksen.

Jacob-Peter Enoksenip Paninnguaq Olsvigillu paniat Nadia Qaannamik unammersuarnermi 2-nngormat. Da Jacob-Peter Enoksens og Paninnguaq Olsvigs datter Nadia blev nr. 2 i GM-stævnen i kajak. Asseq/Foto: Namm. pigisaq/Privat.

Anaanaq paninilu Qaannamik Unammersuaqataaqqammerlutik anaanaq perusisoq. Mor & datter under GM-stævnen, hvor moreren klædte sig på for at vise hvor glad og stolt hun var. Paninnguaq Olsvig & Nadia. Asseq/foto: Namm. Pigisaq/Privat.

Ilaqutariit Qaannamik Unammersuarnermi Nuummi tamarmik qaannaminni. Familien der alle deltog i GM-stævnen i år i Nuuk med deres egne kajak. Asseq/Foto: Namm. pigisaq/Privat.

TIMIUNA 03

2016

UANI USSASSAARUTEQARIT DIN ANNONCE HER

Eqqaamajuk imermik akussagakkit Husk vi skal blandes med vand

k a l a i s t i t Saf n i i l u u p k allami lugu nar

½ liter 1:5 = 3 liter

Neriuppugut taamatut suliniuteqarneq atuisartut akuersaarluassagaat Vi håber forbrugerne vil tage godt imod dette tiltag

Den go’enye saft på r flaske

Puiaasaaqqat sodavandinut puiaasaaqqanut ilanngullugit pisiniarfimmi utertikkit Aflever din flaske sammen med dine sodavandsflasker i butikken

Safti tungusinnissaataasanik imaqanngitsoq pisiniarfinni pisiareqineqaqqissinnaalissapput. Ujartorneqarnerpaat pingassut Safti aappaluttoq, Safti qorsuk aamma Fersken Ananas puiaasaaqqanik utertittakkanik Nuuk Imermeersunik 0,5 L-inik pooqartillugit maannakkut pisiarineqarsinnaalissapput. Avatangiisinik illersuisulluni tunisassiat suliffissaqartitsisullu – Kalaallit Nunaanni tunisassiarineqartut. Pinngortitamik ajoqusiinngitsut Kalaallillu Nunaannut iluaqutaasut. Saft uden kunstige sødemidler fra Nuuk Imeq er nu igen på vej til butikkerne. De 3 mest efterspurgte varianter Rød Saft, Grøn Saft og Fersken/Ananas Saft fås nu i en 0,5 L udgave i de kendte returflasker fra Nuuk Imeq. Miljørigtige og arbejdspladsskabende produkter – fremstillet i Grønland. Godt for naturen og godt for Grønland.

TIMIUNA 03

2016

GADGET

Â·

TIMIUNA 03

2016

Ilik Foreningsrejse-rabat hjælper din forening på vingerne ed Ilik-ra at giver Air Greenland oreninger mulig ed or at re se illigere. a atten gælder foreninger, der arbejder med sport, uddannelse, kultur og sociale formål Læs mere på www.sponsor.airgreenland.gl.

TIMIUNA 03

2016

LAILAP SILARSUAANIT

aF: laIla FrIIS-SallInG · FotoS: Maya caSIEr & toMMy Pyat PHotoGraPHy

»SEEQQUNNIK AJUTOORPUNGA« Aasarmiaasit sukkaannaq naajartulermat ukiornissaanut pilersaarutit aaqqissuunneqariartulerput. Ukioq 2015-2016 naasoriinnarniarlugu taavaana tassa aamma 2016-2017 aanaralaarsuanngortoq. Ukiullu aallartilersup qilanaarnarnerulerninngortiinnartarpaa OL-ertut fjernsynikkut isiginnaartillugit. Pissanganeq, annilaangaammertarneq qilanaarnerlu ullut tamaasa aqqusaartarpakka. Ilaatigut eqqarsalertarpunga immaqa pitsaaneruinnassasoq anngunnianngikkuma – ilami ittoornarunarnermik. Kisianni soorunami qilanaajummernerup tikikkaanganga takorluuinersaarsuit takkuttarput. Ingasammik OL aallartimmat isaarrammata aalateralutik – eqqarsaatigeriarummi uanga ukiut marluk qaangiuppata aalaterisut akornanni ilaariataarsinnaavunga. Naatsumik nalulluni sukkaniunnermi guldinnattup Camilla BLumep oqaluttuariasai assut eqqarsarnarput. Misigissutsit aqqusaarsimasai OLernissami tungaanut ilisarillattaavakka. Naak uanga ilimanannginnerpaat ilaanniikkaluarlunga guldinnannissamut, misigisat aqqusaartakkakka tassunga assersuunnarput. Paasiinnarparalu ilaartigut uniinnangajannermik eqqarsartarnerit aamma aqqummi naapitassat naliginnaasut ilagigaat nukittorsaaqataasinnaasullu. OL-mi unammeqataasut isiginnaarlugit nuannerpoq takusinnaallugu nunarsuarmi suminngaanneerneq pivallaarnagu, akerariinnerit peerlugit timersornerli unamminerlu

qitiutillugit timersortartut katerisimaarnerat. Arnat angutillu ukiorpassuit atorlugit sungiusareersimallutik piginnaasaminnik takutitsinerat assut isiginnaarlugu piumassutsimik tunisisarpoq. Ilami ilaatigut oqaatigereerneratut allaaserisanni siulliunerusuni, kiserliorneq, maqaasineq, ilaquttanik sumiginnaasutut misigineq il.il. takkuttarmata. Massakkorpiaq OL-ertut isiginnaarlugit nukissanik katersiffigaara – ilami aanaralaarsuanngorpoq. Decemberimi OL-mut anngunniunnerit siullersaat aallartissooq. Ukioq una kingulleq sukkaannaq ingerlavoq. Unamminerit annerit sisamat peqataaffigaakka. Hurrartornerpaaffiunngillat tassami ukioq aallartilaaginnartoq seeqqunnik ajutoorama. Kisianni pinikoq eqqarsaatigiinnarnagu nakkarfiginagulu ingerlaniarsarivunga maannamullu killiffiga ajorinagu. Naak ilimagisanniik pittanngoriarnera annikinnerugaluartoq misigivunga inuttut aamma ilinniuteqarfigalu.

sinerullunga sungiusartunga. Ilami ineqatikka kammalaatikkalu tamarmik unammisartuugamik. Iluaqutigeqaara allamut saappiassananga sisorarnerinnavik ingerlakkakku. Tamannalu pillugu aamma uteqqissaanga Coloradomut Novemberimi. Ukioq kingulleq ukioq mannalu inissisimanikka assigiiginnarput. World Cupit tamarmik katinneranni 14-15mi inissisimagama. Inissisimaffik taanna anguniaqqinnissaanut pilersaarpunga. Top 30miikkaanni OL-mut annguttarmata – neriunneq annertoqaaq.

Ukioq Coloradomi misilippara. Mammothimiik allaaneroqaaq. Mammothimi illoqarfik mikisunnguuvoq Californiami. Seqinnertuaannangajappoq, issinnersualu malunnarpiassanani. Illuatungaanulli Colorado nilleqaaq. Ukiorpalaarneruvoq, sisorartarfiillu ornitassat amerlapput bilinik imminnut 20minutsit missaannik ungasissuseqarlutik. Illoqarfeeqqat sisorartartunik najugaqarfigineqartut amerlapput, taamaammallu kammalaatit takusaqattaartarneri akuttunerullutik. Coloradomiinnerali iluaqutigeqaara. Malunnarpoq pimoorus-

Aasaq Nuummiipallalaariarlunga Qeqertarsuarmilu Canadamut USAmullu sisorariarpunga. Sapaatip akunneri sisamat nooqattaarlunga atorpakka. Canadami aallartippunga, tassani sapaatip akunnera ataaseq sisorariarlunga, sapaa-

TIMIUNA 03

2016

tip akunnera Mammothimi, sapaatip akunnera Mount Hood – Canadamullu uteqqilaariarlunga aamma sapaatip akunneraqqippara Mount Hoodimi Oregonimiittumi. Canadami sapaatip akunnera sisorartussaagaluarlunga sungiusaasumma Mount Hoodimiinnera peqqutigalugu sungiusarfiusullu pitsaanerunera pillugu uteqqippunga. Aamma uggorinngeqaara. Ilami nuna Oregonimi nuanningaarmat kusanangaarmallu susassaaleqinngeqigama. Nuannernerpaartaatalu aamma soorunami ilagivaat Coloradomi ineqatikora Kaile, ilimaginnginnerpaallugu takoqqikkallassallugu (unammisartuunginnami ineqatitsinni kisiartaalluni) Mount Hoodimi najugaqartoq ilakattaarerujoortarakku. Sunaaffami taakani suliffissarsisimalluni najugaqarujoortoq. Aasaanerani sungiusarnera naammassimmat Qeqertarsuarmut uterpunga. Inuit inussiar- <

»UKIOQ MANNA SUNGIUSARNERINNAVIMMIK IMAQASSAAQ«

nerluartut akornannut pinngortitarsuarmullu kusanartumut uteqqilluni nuanneqaaq. Qanga Qeqertarsuarmiissimanerpunga »taama sivisutigisumik«. Qaammat ataaseq sinnerlugu nunannguanni eqqissisimaarujoorpunga suliutigalunga. Ullummi taama sivisutigisut qanga eqqissisimaarfigisimanerlugit eqqaamarpiarunnaarparaluunniit. Nunami angalaarneq, takornariarneq, arfernik isiginnaarneq angallammillu angalaarnerit nuannivipput. Pisiniarfimmut isernermi inuit qungujulasut ilassiortullu aallaqqaammunaasit ittuukujuttunnguamik sungiunniarujoorpakka. Angerlarlunimiuna suna taama pilluarnartartigisoq. Ataasiarnanga aperitippunga sumi massakkut najugaqarnersunga. Akissutissaalu assut nalunartipajaartarpara. USAmimi najugaqavinngilanga, Kalaallit

Nunaanni addresseqarpunga Danmarkimut angerlapallalaartarpunga Europamut allamut New Zealandimulluunniit sisorariaqqinnginninni. Immaqami oqartaliinnaraanni Qaqqani najugaqarpunga. Ukiup tullissaani unamminissat pingaarnerpaat tassaapput: 15. December Copper Mountain USA, 1. Februar Mammoth Mountain USA (World Cup), 16. Februar Bokwang Syd Korea (OL-erfissamik misiliineq World Cupiutigisoq), 7. Marts Tignes Frankrig (World Cup), 16. Marts Sierra Nevada Spanien (Verdens Mesterskaber). Sæsonip 2016-2017 ingerlanerani unamminerit tallimat unammiffigissavagut, naggataarutigalugu Spaniami VM. Unammiffiusorlu 20172018 aallarnerlugu New Zealandimi unammiumaarpugut ukiup tulliani. Neriuppungalu taamanikkussamut paasisimassallugu OL-mut anngussimanerlunga.

Ukiormi 2016-2017 aallartilermat Kalaallit Nunaat qimattariilerpara. Ukioq kingulleq New Zealandimut aallarpunga Augustip 11-ni. Taamani World Cupertussaalluta unammineq aallartiaarpoq. Ukioq mannali sungiusarnerinnarmik imaqassaaq. Qilanaarpunga New Zealandimut uteqqinnissannut. Nuna kusanartorsuaq. Inuit inussiarnersut. Ilami soorlu Kalaallit Nunaannut eqqaanariataarsinnaasartoq. Qaammatit marlungajaat New Zealandimiinnissara naattorsuutigaara. Utimut aqqutissannik pisinikuunngikkaluarlunga nalunngiinnarpara Oktoberip naanngilaarnerani utissallunga, ilami USAmi sæsoni aallartissammat Novemberip 11-ani. Neriuppunga Kalaallit Nunaannukalaarsinnaassallunga USA-mukannginninni kisiannili taamanna pisinnaanngeriataassappat

TIMIUNA 03

2016

juullimi ukiutoqqamilu Nuummukarnissara pilersaarutaavoq. Piffissat OL-mut anngunniunnerit akornaniittut iluatsillugit ilaqutamaariartupallalaassaanga. Ukioq ulapaarfissaq aallartilerpoq – neriuppungalu tapersersorneqarluarumaarlunga aqqutissanni unamminartumi. Nukiit piffissallu amerlangaartut atortussaavakka – kisiannili qilanaarnerpaallunga tikikkiartorpakka nalunagulu angussagukku anguniagara puujugassaanngitsumik eqqaamasassannik qaqugumorsuaq tunineqarumaarlunga. Neriuppunga aasarsiorluarsimassasusi – ukiornissaanullu uattut qilanaartigisusi. - Laila Salling

FRA LAILA’S VERDEN

aF: laIla FrIIS-SallInG · FotoS: Maya caSIEr & toMMy Pyat PHotoGraPHy

»JEG BLEV SKADET I KNÆET« Da sommeren hastigt er ved at være forbi, er planerne til vinteren ved at blive lagt. Her troede man at 2016 lige var begyndt, og nu er det allerede ved at være 2017. Man bliver mere spændt på det kommende år, mens man følger med i OL i fjernsynet.

Hver dag er jeg spændt, nervøs og optimistisk. Nogle gange tænker jeg at det nok er bedst, hvis jeg ikke deltager i kvalifikationen – man bliver jo så genert. Men når jeg begynder at glæde mig, dukker alle forestillingerne op. Især da deltagerne i OL gjorde entre og vinkede – prøv at tænk at jeg om to år muligvis er blandt dem der vinker. Guld vinderen i svømning Camilla Blumes fortællinger fik mig til at tænke. Følelserne hun gik igennem op til OL, kunne jeg engang imellem genkende. Selvom det ikke er sikkert at jeg vinder guld, kan jeg genkende hendes følelser. Jeg fandt ud af at det er helt normalt og styrkende, at man nogle gange får lyst til at give op. Det var dejligt at se deltagerne i OL, fordi man var sammen om sporten og konkurrencen, i stedet for at koncentrere sig for meget om, hvor man er fra og at man er fjender. Det gav meget vilje at se mænd og kvinder vise deres talenter, efter flere års træning. Jeg har jo før skrevet om at ensomhed, savn og følelsen af at svigte familien

kan forekomme. Lige nu samler jeg styrke af at følge med i OL – kvalifikationen er jo lige om hjørnet. De første kvalifikationer til OL starter allerede i December. Dette år er gået meget hurtigt. Jeg har deltaget i fire større konkurrencer. Det var ikke noget at råbe hurra for, da jeg i starten af året blev skadet i knæet. Men jeg prøver at komme videre og acceptere det jeg har opnået, trods omstændighederne. Selvom forbedringen har været mindre end forventet, føler jeg at jeg har lært noget af det som person. Jeg prøvede at tilbringe vinteren i Colorado. Det var meget anderledes end i Mammoth. Mammoth er jo en lille by i Californien. Det er næsten altid solrigt og man kan næsten ikke mærke kulden. Derimod er der meget koldt i Colorado. Det er mere vinterligt og der er flere skisteder med 20 minutters køreafstand mellem hinanden. Der er mange små byer hvor der bor masser af skiløbere, derfor ser man vennerne noget oftere. Jeg har haft meget gavn af at være i Colorado. Det kan mærkes at jeg træner mere seriøst. Alle mine venner og dem jeg bor med konkurrerer jo. Det hjalp meget kun at koncentrere mig om skisporten og nærmest ikke lavet andet. Derfor tager jeg tilbage til Colorado i november. Min position i år er den samme som sidste år. Jeg har ligget som nummer 14-15 i alle World Cups. Jeg vil prøve på at opnå samme position, da man

kvalificerer sig til OL hvis man ligger på top 30 – håbet er stort. Jeg var på en hurtig visit i Nuuk og Qeqertarsuaq i sommers, derefter på skitur til Canada og USA. Jeg brugte 4 uger på at flytte rundt. Jeg startede i Canada og stod på ski i en uge, derefter en uge i Mammoth, en uge i Mount Hood, tilbage til Canada og til sidst en uge i Mount Hood i Oregon. Jeg skulle ellers øve mig en uge i Canada, men da min træner foretrak at jeg trænede i Mount Hood pga. bedre træningsmuligheder, tog jeg tilbage til Mount Hood. Jeg fortryder det slet ikke. Jeg kedede mig aldrig, fordi naturen i Oregon er så smuk. Noget af det sjoveste var min gamle bofælle Kaile, som jeg ikke troede jeg skulle se i lang tid, fordi han var den eneste af mine bofæller som ikke stod på ski. Det viste sig at han boede i Mount Hood fordi han havde fået job der.

TIMIUNA 03

2016

Da min sommertræning var overstået, tog jeg tilbage til Qeqertarsuaq. Det var dejligt at komme tilbage til rare mennesker og smuk natur. Jeg ved ikke hvornår jeg sidst har været der i så lang tid. I over en måned slappede jeg af og arbejdede i mit kære land. Jeg kan næsten ikke huske, hvornår jeg sidst har slappet af i så lang tid: Vandre i naturen, sightseeing, kigge på hvaler og ture med båd har været så sjove. Jeg var lidt genert og skulle igen vænne mig til rare folk der hilser, når man går ind i butikken. Man er så lykkelig når man kommer hjem igen. Jeg blev spurgt flere gange hvor jeg boede nu. Jeg synes det var lidt svært at svare. Jeg bor ikke helt i USA, jeg har adresse i Grønland, jeg kommer lidt hjem til Danmark, før jeg skal videre til Europa eller New Zealand for at stå på ski. Måske skulle man begynde <

»Dette år skal kun handle om træning«.

at sige at man bor i bjergene? De vigtigste konkurrencer til næste år er: 15. December Copper Mountain USA, 1. Februar Mammoth Mountain USA (World Cup), 16. Februar Bokwang Syd Korea (World Cup og OL kval på samme tid), 7. Marts Tignes Frankrig (World Cup), 16. Marts Sierra Nevada Spanien (Verdensmesterskaber). I løbet af sæson 2016-2017, skal vi gennem fem konkurrencer og til sidst VM i Spanien. Som start på sæson 2017-2018 skal vi konkurrere i New Zealand. Jeg håber at jeg til den tid, allerede ved om jeg er kvalificeret til OL. Da året 2016-2017 startede, forlod jeg Grønland. Sidste år den 11. August rejste jeg til New Zealand. Dengang startede World Cup tidligt. Men dette år skal kun handle om træning. Jeg glæder mig til at vende tilbage til New Zealand. Et meget smukt land. Venlige mennesker. Det kan minde om Grønland

nogle gange. Jeg regner med at være i New Zealand i to måneders tid. Selvom jeg ikke har købt returbilletten, ved jeg at jeg skal tilbage inden slutningen af oktober. Jeg håber jeg kan tage til Grønland, før jeg tager til USA, men hvis dette ikke bliver muligt, er det planen at jeg er i Nuuk til jul og nytår. Jeg skal hjem og være sammen med familien før kvalifikationerne til OL starter.

UANI USSASSAARUTEQARIT DIN ANNONCE HER

Et travlt år er ved at starte – og jeg håber at jeg vil få opbakning i den udfordrende periode. Jeg skal bruge mange timer og mange kræfter – men jeg glæder mig - og jeg ved at jeg vil få noget uforglemmeligt, hvis jeg kæmper for at nå mit mål. Jeg håber i har haft en god sommer – og at I glæder jer lige så meget som jeg gør, til vinteren kommer. -Laila Salling

TIMIUNA 03

2016

APERSUINEQ / INTERVIEW

TASIILAMI CROSSFIT STOR SUCCES MED INGERLALLUARTOQ CROSSFIT I TASIILAQ Kikkut tamarmik 13-iniit 60-it tungaannut ukiullit sapaatip akunneranut pingasoriarlutik sungiusaqatigiittarput. Inuusuttuugunik utoqqasaagunik ataatsimoornerat nuannisaqatigiinnerallu malunnarpoq. Isumassarsiorlutit una atuaruk. Tallimanngorneq Tasiilami ualivoq. Politiit, ilinniartitsisut, allaffimmiut, meeqqerisut, allaammi meeqqat atuarfianni atuartut crossfiteqataapput. Sapaatip akunneranut pingasoriarlutik Tasiilap Minihalleani sungiusaqatigiittarput. Naak immikkut ilinniarsimasumik sungiusaasoqanngikkaluarlutik ajunngitsumik ingerlasarput. – Arlaannarpulluunniit crossfit instruktøritut ilinniarsimasuunngilaq, sapinngisannguarput tamaat sungiusaaginnartarpugut. Peqataasinnaasulli ukiui minnerpaaffissalernikuuagut 13-inut killilerlugit, sungiusaasoq Rikke Blegvad ukiut pingasut matuma siornatigut crossfitimik aallartitseqataasoq oqarpoq.

Naapeqatigiittarneq nuannersoq ikke Blegvad aamma oqaluttuarpoq crossfitertitsisarneq pisariaqavissunngikkaluartoq, taamaattoq naapeqatigiittarnertik nuannersuunerarpaa susassareqatigiinnermik pilersitsisarmat. Timersoqatigiinneq nuannersunngortarpoq. – Assigiinngitsorpassuit takkuttarput, nukappiaqqat, niviarsiaqqat angutit arnallu. Aggertuaannartulli tamatigut arfinilinniit arfineq-pingasunik amerlassuseqartarput naak amerlanertigut 20-t tungaanut amerlassuseqartaraluartut. Kikkut tamarmik peqataarusuttut tikilluaqqusaapput. Pualasuut, saluttut, takisuut, mikisullu. Sungiusarnermullu pisinnaasat kivissinnaasat, angusinnaasallu killiffigiinnarneqarsinnaapput, Rikke Blegvad oqaluttuarpoq. Kikkut tamanut taanna neqeroorutaavoq, sungiusaasullu aamma akeqanngitsumik sungiusaasarput tamannalu Kalaallit Nunaanni allaniittut isumassarsiorfigilluarsinnaavaat.

Alle, helt fra 13-årige op til 60-årige, træner crossfit sammen tre gange om ugen. Lige meget om de er unge eller gamle, så er de med, og har sammenhold og god energi. Bliv inspireret og læs med.

Dejlig måde at mødes på

Det er fredag eftermiddag. Politimænd, lærere, kontorfolk, pædagoger og endda folkeskoleelever er med til crossfit. Tre gange om ugen samles de i Tasiilaqs minihal og træner sammen. Selvom de ikke har en uddannet fitness instruktør, kan de selv finde ud af det.

– Det er en meget blandet gruppe der kommer, både drenge, piger, mænd og kvinder. der er dog en rimelig stabil kerne på en 6-8 stykker, der stort set altid kommer. Men ofte kan der være omkring 20 deltagere. Alle der har lyst til at være med, er meget velkomne. Det gælder tykke og tynde, høje og små. Man kan være med uanset, hvilken form man er i. Så tilpasser man bare selv øvelserne, vægten og niveauet, fortæller Rikke Blegvad. Det er et gratis tilbud for alle og det er baseret på frivillige «trænere» som andre steder i Grønland kan blive inspireret af.

– Der er ingen af os, der er uddannede crossfit instruktører, men vi gør det bedste vi kan. Vi har dog valgt at sætte en aldersgrænse, så man skal være over 13 år for at træne med, siger træneren, Rikke Blegvad, der har været med til at starte crossfit for tre år siden.

TIMIUNA 03

2016

Rikke Blegvad fortæller også, at det jo ikke er livsnødvendigt at dyrke crossfit, men det er en dejlig måde at mødes på og lave noget aktivt sammen med andre. Det er en god og sjov måde at få motion på.

»Kikkut tarmarmik peqataarusuttut tikilluaqqusaapput«.

»Alle der har lyst til at være med, er velkomne«. ·

TIMIUNA 03

2016

ARTIKEL

INUA CHALLENGE ILUATSILLUARPOQ Inua Challenge Nuummi Annersuarmi perngaammik aggustip 20-iani ingerlanneqarpoq. Pissiffissaqarluni sukkaniunneq sakkortunerulaanik kivitassartalik akissarsiartalillu iluatsilluartumik ingerlavoq, 50-init peqataaffigineqartoq.

2.000 kronennallutik Nivi Geisler kiisalu Bent Salling. Taakku saniatigut sukataallaqqinnerpaaq toqqarneqarpoq, tassalu Tuperna Larsen, unamminerup nalaani takutitsilluaqisoq, 1.000 koruuninnallunilu. »Eqqaamanngilara qanga taama nuannertigisumik misigisaqarnikuunerlunga« peqataasut ilaat Facebookimini allappoq, allalu: »DONE!! Nuaaan, ingasak. Uffariarlunga aniguisimaarujuulerpunga« – Inua Challengemi peqataasut piginnaanertussusaat, qasujaassusaat, sapiissusaat piumassusaallu misilittarpavut. Ukiut tamaasa ingerlattarniarlugu pilersaarutigaarput, neriuppugullu ukiut tamaasa annerulertikkumaarlugu ukiullu tamaasa unamminartinnerulerumaarlugu, Lasse Nymand, CrossFit Inuamik piginnittoq taama oqarpoq. Piumassutsiminnik ikiuuttut 30-t palillugit aaqqissuussap piviusunngorneranut peqqutaapput, taakkumi piareersarput, piffissalersuillutik, qiimmassaallutik, peqataa-

Inua Challenge CrossFit Inuamit aaqqissorneqartoq ullaap-tungaanut aqqanernut aallartippoq, peqataasut akornerminni qiimmassasoqarluarluni, piumassutsiminnik kiisalu isiginnaartunit aamma qiimmassaasoqarluarluni kingulleq marluk qeqqanut apuuppoq. Peqataasut tamarmik taseq Annersuaq arfinileriarlutik kaajallappaat, aqqutiminnilu ilaatigut poorsuaq imalik nammallugu ingerlaarlutik, kaajallaanerillu ilaani pissilluni qarsutassaq qisuk 2,40 meterinik portutigisoq qarsuppaat, traktorit assakaasukorsuinik kivitsillutik taserlu aqqusaarlugu aamma ingerlaarlutik. Angutini Martin Møller, arnanilu Maria Grødem 10.000 koruuninik akissarsisinnarput. Belinda Berthelsen nr. 2-nngorpoq 3.500 koruuninnalluni, angutinilu timersornerup silarsuaani kiinaq nutaatut taaneqarsinnaasoq 16-inik ukiulik Bjarne Hansen. Nr. 3-nngorput

TIMIUNA 03

2016

sunullu tapersersuillutik. Unamminerup aallartinnginnerani aamma Annersuup tasiata eqqaani eqqakkanik katersuillutik eqqaapput allaat 900 kg katersorpaat. Charlotte Kamp Thuesen, CrossFit Inuanik piginneqataasoq, piumassutsiminnik suleqataasunut tulluusimaarinninni ima ersersippaa: – Pinngortitarsuarput kusanartoq nuannersunngortitseqataavoq, soorunamilu taamaattummik paarilluassavarput. Piumassutsiminnik suleqataasut tamarmik unamminerup iluatsilluarnissaa anguniarsimavaat, taakkoqanngippallu iluatsilluarsimanavianngilaq. Arpatitsineq Kommuneqarfik Sermersuumit aningaasaliiffigineqarpoq. Aaqqissuisut ikiuuttunut tamanut qujaniarlutik aamma oqaluttuarput, kiisalu aningaasaliisunut tamanut: AutoNord, Masanti, PaniNoir, Comby, Imivik, KK-engros, Nuuk Transport, GNC Greenland National Contractors, Café IGGU, Betoncentralen, Nuuk Imeq, Timi Asimi, Bang. gl, kiisalu Air Greenland.

INUA CHALLENGE, en stor succes Inua Challenge blev afholdt for første gang lørdag den 20. august omkring badesøen Annersuaq I Nuuk. Forhindringsløbet blev en stor succes med 50 deltagere, svære forhindringer og store præmier. Inua Challenge - der blev afholdt af CrossFit Inua - startede kl. 11 og sluttede kl. 13:27 hvor sidste løber, med stor opbakning fra alle deltagere, frivillige og tilskuere, nåede i mål. Alle deltagerne skulle løbe rundt om Annersuaq i alt seks gange, hvoraf en runde var med en sandsæk på ryggen. Mellem hver runde udførte deltagerne forskellige forhindringer, såsom at klatre over en 2,40 meter høj mur, flippe store traktordæk og krydse Annersuaq. Vinderne af løbet og 10.000 kr. blev Martin Møller og Maria Grødem. På anden pladsen til 3.500 kr. var det Belinda Berthelsen og måske et kommende nyt ansigt i sportsverden 16-årige Bjarne Hansen. Trediepladsen til 2000 kr. gik til Nivi Geisler og Bent Salling. Som en del af Inua Challenge blev årets fighter (kæmper) også kåret. 1000 kr. gik til Tuperna Larsen, der kæmpede sig flot igennem hele løbet. »Jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har oplevet noget så fedt« skriver en delta-

ger på sin Facebook profil, og en anden: »DONE!!! Nuaaaan - total fedt. Skal i bad og bare nyyyde at jeg fik det gennemført«. – Til Inua Challenge tester vi deltagernes styrke, udholdenhed, mod og viljestyrke. Det er vores plan at afholde løbet årligt og vi håber det bliver større og mere udfordrende hvert år, udtaler Lasse Nymand, ejer af CrossFit Inua. Hele arrangementet blev til med hjælp fra 30 frivillige, der var med til at gøre klar, tage tid, heppe og støtte deltagerne under løbet. Før løbet samlede de frivillige skrald i hele Annersuaq området. 900 kg. skrald blev det til. Charlotte Kamp Thuesen, der også er medejer af CrossFit Inua, udtrykte sin stolthed over de frivilliges engagement: “Vores fantastiske natur er med til at skabe al denne glæde, så selvfølgelig skal vi passe godt på den. Alle frivillige har arbejdet for, at denne dag blev en succes og det ville ikke være lykkedes uden dem”. Til slut takker arrangører alle der har hjulpet til og til alle deres sponsorer som er: Kommuneqarfik Sermersooq som hovedsponsor, samt Auto Nord, Masanti, PaniNoir, Comby, Imivik, KK-engros, Nuuk Transport, GNC Greenland National Contractors, Café IGGU, Betoncentralen, Nuuk Imeq,Timi Asimi, Bang.gl, og Air Greenland.

»Piumassutsinnik ikiuutsillunga ataatsimoorneqnuannarisarpara« Johnnes Kyed.

TIMIUNA 03

2016

»Jeg kan godt lide sammenholdet når man hjælper til som frivillig« Johnnes Kyed.

ARTIKEL

Timersorneq aqqutigalugu misigisat nuannersut

Sisimiuni timersoqatigiiffik SAK-mi assammik arsartartut U12 niviarsiaqqat Danmarkimut Islandimullu angalapput. Qanoq anguniarsimavaat suullu misigisimavaat? SAK-mi assammik arsartartut angajoqqaavi tapersersortigalugit ukioq ilivitsoq aningaasanik katersereerlutik Danmarkimut Islandimullu angalanerat piviusunngorpoq. Niviarsiaqqat aqqaneq-marluk tikillugit ukiullit Aalborgimut sungiusariarlutillu »Svanecupimut« unammiartorput. – Holdit niviarsiaqqat ukioqatigut U12 katillugit 66-iupput. Uagullu nunatsinniit peqataasut siullersarimmatigut B-rækkemut inissinneqaqqaarnikuugaluarpugut, angalanerli akisummat annertunerpaamik pissarsiaqarnarnerpaamillu unammillerumalluta ilungersuutiginikuuarput A-rækkemiit aallartinnissaq. Niviarsiaqqat piumassusermik annertuumik peqartut sapinngitsut upperiuaannarpakka, taamaattumik A-rækkemut inissinneqarnissamut akuerineqaratta eqqortuusoraara, unammillernarnerulernerali pissanganarninngorpoq. Qanoq inissisimanerluta paasilluassagutsigu A-rækkemiit aallartilluni ajunnginnerugami, tassa appartinneqarsinnaalluni qaffatsinneqarsinnaallunilu, sungiusaasup aappaa Dorthe Olsen oqarpoq.

Angusarissaarluarput Puljeni arfineq-pingasuni A-rækkemiittuni 1-nngortut 2-nngortullu Elitemut qaffattussaapput. Niviarsiaqqallu ajorsartinneqaratik holdit 17-iusut Elitet akornanniilerput. Semifinalessagunik

Amigaatigut arlalissuit takusallu torrattut sungiusagassagut paasivagut.

unammisaat tamaasa ajugaaffigisariaqarpaat. – Eliteni puljetsinni unammisagut siulliit marluk ajugaaffigaagut pingajuili ajorsarfigalutigit. Taamaasillutalu ajugaaginnaavinnikuugaluarluta ajorsarneq siulleq ingerlaqqinngitsuussutigaarput. Unammisagut pikkunarsigaluttuinnarlutik naammassivugut, aammalumi ajorsarfigisatuannguagut 1013-mik sunaaffami pissartanngulersut. Taamaasilluta holdini 66-usuni normu 6-nngorpugut, sungiusaasoq Arkalik Silasen tulluusimaarluni oqaluttuarpoq. – Unammisaqattaakkagut qallunaat, svenskit aammalu norskit unammisaqattaarnernik akuttunngitsunik misilittagaqarput. Inuttunerujussuarmeersuupput taamaattumillu arsartussanik qiniataaginnarsinnaapput pitsaanerillu hold 1-miisillugit. Uagullu illoqarfitsinni arsartartut U12 ilaasortarisinnaasagut killeqarput, taamaattumillu banemi siammasissuseq tamakkiisoq amigaatigilaarsimavarput ajunngeqaagulli nalimmalluarpugut, niviarsiaqqani unammeqataasoq Ajaaja Silassen oqarpoq. Ivaana Olsen Rasmussen-llu ima nangippaa: – Nuanneqaaq unammisat assigiinngiiaartut misigalugit. Unamminerit ataasiakkaat 2 x 13 minutsiupput. Tamarmillu assigiingitsunik pissarsinarlutik. Unammisagut piumassuseqartaqaat aalassarillutillu. Angineq mikinerluunniit apeqqutaanani pikkorittarput.

Aallartiaarneq akilersinnaavoq Sungiusaasoq Arkaluk Silassen isumaqarpoq niviarsiaqqat U12-t taamatut sungiusariaatigalugit unammiartornerat isumassarsiatsialaasoq tapersersorneqarnerusariaqartorlu. – Assorsuaq pitsaanerit akornanniinnerput iluatinnartutut isigaara kommunittalu tapersersuinerunissaa amigaatiginarluni. Kiisalu GHF ilaasortaminut meeqqanut tapersersuinissanut aqqutissiuinngippallaarnera isornartippara. Inerisaassagaanni meeqqat aallaaviusariaqaramik, kingusippallaarporlu U16-niit aallartilluni inerisaasarnerit. Niviarsiaqqat sungiusaasullu Danmarkimi unammisaqattaarneri naammassimmat ingerlaannaq Islandimut takorniarlutik aallarput. Takornariaannaratilli aamma Islandimiut assammik arsartartuinik sungiusaqateqarput. – Islandimi meeqqaniik aallussineq angisoq malunnarpoq. Takkukkatta Islandimi arnat landstræneriat sungiusaajumalluni nalunaarsimasoq paasivarput, assorsuarlu taama tikilluaqqusaaneq nuannerpoq, arsaqataasoq Tanja Kristiansen oqaluttuarpoq. Landstrænerip saniatigt niviarsissat assammik arsartarlutik klub Valurimut

TIMIUNA 03

2016

sungiusaatitut marloriarlutik unammipput. – Islandimiunngooq ukiumut tallimariarlutik unammeqattaartarput. Tamannalu meeqqani aamma atuutsinneqarluni. Usornaqaat taamak periarfissagissaartigigamik aallulluarneqarlutillu. Klubbit immikkut timersortarfeqartut malugaagut tassuunalu Islandimiut nammineerususussuseqarnerat erseqqippoq pikkoreqaallu. Timersortarfiat torrassuuvoq arlalinnik baneqarpoq, silataanilu arsaaffeqarluni, niviarsissat ilaat Arnatsiaq Davidsen oqaluttuarpoq. – Assut angalanerput angajoqqaagut qimallugit pissarsinarpoq inuttut aammalu timersortartutut, assammik arsartartut ilaat Kristiane Olsen naggasiivoq. SAK niviarsissat assammik arsarlutik Nuummi angalanertik naggaserpaat, Børnecupimi unammeqataanerminni ajorsartinneqaratik pissartanngorlutik. SAK-p niviarsiarartaat sungiusaatigalugu unammiartortarlutik angalanerat katillugu 151.000 kronenik naleqarpoq. – Pissarsiaq nunatsinni ingerlateqqitassaq annertuvoq aammalu neriuppunga suli kajuminnerulersitseqqikkumaartoq, taama, SAK-p meeqqanut immikkoortortaani siulittaasoq, angalanermilu ataqatigiissaarisoq, Dorthea O. Rasmussen naggasiivoq.

Â·

TIMIUNA 03

2016

Â·

TIMIUNA 03

2016

TRÆNINGSLEJR GIVER SJOVE OPLEVELSER FOR LIVET U12-piger fra håndboldklubben SAK fra Sisimiut tog på træningslejre i Danmark og Island. Hvad har de gjort for at opnå det, og hvad har de oplevet under rejsen? Læs med her.

Rejsen til Danmark og Island blev til virkelighed efter at forældre og frivillige, havde samlet penge ind i et helt år. Først tog de til Aalborg og deltog i Svanecup. – I alt var der 66 deltagere blandt U12 holdene. Vi var det første hold, der nogensinde havde deltaget fra Grønland, og derfor blev vi placeret i Brækken, fortæller pigernes ene træner Dorthe Olsen. – Men vi gjorde vores bedste for at få flyttet pigerne til A-rækken. Rejsen var ikke billig, og vi mente vi ville få mere ud af turen, hvis pigerne spillede med det bedste. Og det lykkedes heldigvis. Jeg tror altid på pigerne, at de har stor viljestyrke og kan klare det de vil. Så jeg synes det var helt rigtigt, at vi til sidst

blev placeret i A-rækken. – Vi var så spændte, fordi Arækken var mere udfordrende. Det var nødvendigt at prøve at spille i A-rækken, så vi kunne se hvor vi var i forhold til deres niveau, om vi var dårligere eller bedre, siger Dorthe Olsen.

Gode resultater Blandt A-rækkens 8 puljer kunne holdene gå videre til Elitegruppen, hvis de blev nummer 1 eller 2. Pigerne fra SAK kæmpede flot uden attabeenenestekampogplacerede sig blandt de bedste 17 hold, og skullevindeallekampehvisdeskulle opnå semifinalen. – Vi vandt de to første kampe i vores pulje, men tabte mod de tredje hold og så kunne vi desværre ikke gå videre. Til sidst var det rigtig hårdt,

og det hold som vi tabte med 10-13 til, vandt i finalen. Så vi blev nr. 6 ud fra 66 hold, siger træneren stolt. – De hold som vi skulle kæmpe mod, var danske, svenske og norskehold,derhargodeerfaringer fraatspilleflerekampe.Dekommer fra lande med flere og hyppigere træningskampe. Og kommer fra lande med flere indbyggere i forhold til Grønland, og derfor kan de vælge blandt flere af de bedste spillere, når de skal vælge hold 1. De U12-spillerevikanvælgemellemtil voresholdfraSisimiut,ermegetfå.Så vimangledederforerfarnespillere, selvom vi opnåede et rigtigt godt resultat, siger medspiller i SAK AjaajaSilassen.MedspillerIvaana Olsen Rasmussen tilføjer: – Det er en rigtig god oplevelse at kunne kæmpe mod flere forskelligehold.Nogleafkampenevarede1

TIMIUNA 03

2016

x 13 minutter og vi lærte meget af hver eneste kamp. Vores modstandere havde stor vilje og var meget hurtige, uanset om de var små eller store. Vi fandt ud af, hvor vi var svagere og hvad vi kan træne mere på. Tidlig start kan betale sig En anden træner Arkaluk Silassen mener at det er en god idé at starte træningslejre for U12 tidligt og er værd at støtte. – Jeg synes det er en rigtig god ting, at vi er blandt de bedste og vi mener vi burde få mere støtte fra vores kommune. Jeg må kritisere at GHF (Grønlands Hånd Forbund) ikke støtter de af deres medlemmer, der er børn ved at bane vej til sådanne lignende rejser. Det er nemlig nødvendigt at starte tidligt med børnene, for at udvikle hånd-

PORTRÆT

TuLLIaNI novembarimi saqqummerpat ilaatigut atuarsinnaavatit Takisuumik arpannissamut piareersarneq Qanoq ilillutit sungiusarnerit ataavartissinnaanerit paasisaqarfigiuk NÆSTE GaNG i november udgaven kan du læse om bl.a.Forberedelse til din næste løb med lang distance Hent inspiration om hvordan du kan bibeholde din form boldiGrønland,ogdeteraltforsentat starte først fra U16, siger han. Da kampene i Danmark sluttede, tog pigerne straks til Island for at være turister. Men tiden blev også udnyttet tilat træne medislandske håndboldspillere. – Vi så hvor meget og godt islændingene tog sig af deres håndboldspillendebørn.Daviankom,fandtvi ud af at den islandske landstræner havdetilmeldtsigforattræneos,og det var rigtig godt at blive så godt modtaget, fortæller spiller i SAK, TanjaKristiansen.Udovertræningen spillede SAK mod den islandske håndboldklub Valur to gange. – Vi fik at vide at islandske håndboldspillere har fem gange så mange kampe om året i håndbold, som vi, hvor børn også deltager. Vi ville ønske at vi også havde den mulighed i Grønland med så meget træning. Vi så at hver eneste klub

har hver deres sportshal, og så hvor dygtige islændingene er, og vil klare det hele selv. Deres sportshal er så fed med flere baner, med en udendørs fodboldbane, fortæller en af SAK’s spillere, Arnatsiaq Davidsen.

Timersortartoq Kalaallit Nunaanneersoq kina nuannaartoraajuk imal. nersorusuppiuk? Saqqummernerit tamaasa »Timersortartoq nuannarisarput« ilannguttalerparput, tassanilu timersortartumik saqqummiussisassalluta. Imaassinnaavoq illit siunnersuutigisat ilanngukkipput. Facebookitsinnut attavigisinnaavatsigut imal. mailerlutit uunga: info@anuuna.gl

– Det er en oplevelsesrig tur, hvor vi fik gode erfaringer som sportsudøvere ved at kunne rejse, siger en spiller, Kristiane Olsen fra SAK, som sluttede af med at deltage i en børnecup i Nuuk og vandt guld medalje.Træningslejr rejsen kostede i alt 151.000 kroner.

Kender du en sej sportsudøver som du synes fortjener ros? Fra denne udgave starter vi fast med at præsentere »En sportsudøver vi kan li’«. Send os et tip, det kan være den kommer med. Skriv til os på vores Facebook side ved at sende en privatbesked eller send en mail til: info@anuuna.gl

– Det er stort med det oplevelser vi fik fra rejsen og vil videregive det og håber på at det vil give endnu mere motivation, siger Dorthea Rasmussen, som er formand for SAK pusling og planlægger rejsen.

TIMIUNA 03

2016

nerreritooq

oplevelser

misigisaq

SUNDHE

MAMARTUT

festival MEEQQAT NERI SASSALLU

peqqinneq ! ’ n n Nua

meeqqanut

#mamartut

SJOV!

madglæde

for alle børn

ARFININNGORNEQ|LØRDAG 17. 09.2016

KATUAQ www.peqqik.gl

facebook/mamartutfestival

NAL|KL 12-18