SPROG & ORD
Af Annette Westphal Thuesen
Illustration Storyful
Gammeldags ord fra A til V Aabrysottig: Betyder skinsyg. Du altforbarmende: Bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forbløffelse. At kimse: At gøre et kast med hovedet, at slå med nak ken. Ofte som udtryk for hovmod eller foragt. Især talesprog: at lade hånt om, at ringeagte, at vrage. Bedaget: Ikke ung længere, aldren de, af (temmelig) høj alder. Bardus: Tosse. Brødebetynget: Flov og be klemt på grund af skyldfølelse. Ord i nærheden: slukøret. Du godeste: Bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forundring, bekymring eller en anden følelse. Ord i nær heden: du milde, milde Moses, du store verden, milde kineser, du for barmende, du fredsens, du alstyren de. Dingenot: Lille genstand, som man har svært ved at karakterisere nærmere, og som man ikke kender eller kan huske navnet på. Synonym: dims. Fusentast: Letsindig, skrup pelløs person, som fører sig frem med overdreven selvtillid. At gå med livrem og seler: Overført betydning for at være meget forsigtig eller helgardere sig. Hyrevogn: Gammeldags ord for taxa. Klampet: Betyder fuld af sne og jord. Krykhusar: Ord for en svag, slap eller hold ningsløs person. Ord i nærheden: vatnisse og amøbe. Nasket: Snavset. Nederdrægtig: Ondskabsfuld, nedrig, infam, ond, ubehagelig, væm melig. Ord i nærheden: rædselsfuld, styg, infam, ulidelig. At vedele: At vifte med halen. At vugte: At hæve noget tungt. Kilde: ordnet.dk
Løft din hat, og sving din stok Fra 1951, da man spadserede en tur og hilste på hinanden ved at løfte på hatten. Hans Kurt sang i operetten Mød mig på Cassiopeia: ”Løft din hat, og sving din stok”. Kilde: facebook.com/DenDanskeFilmskat
40
Tvivlsom ære
Gamle ordsprog
Gullaschbaron: Var et øgenavn, som blev brugt om de spekulan ter, der under 1. verdenskrig blev rige på fabrikation og eksport til Tyskland af madvarer, der ofte var af tvivlsom kvalitet.
Visdom uden gerning er som en bi uden honning. Kvindfolk er ondt at have, men værre at miste. Små gryder har også ører. Kilde: sproget.dk
Kilde: denstoredanske.lex.dk
Skrivebords-kentaurer Ordet skrankepave blev lanceret af Ekstra Bladet i en busreklame i 1970. I en satiretegning af Gerda Nystad lyder teksten ”Skrive bords-kentaurer”: ”Der kommer flere og flere af disse velfriserede herrer og damer uden underkrop, sammenvoksede med et skrivebord”. Satiretegning og tekst af Gerda Nystad. Kilde: ordnet.dk + hæfte fra Berlingskes forlag, 1979
Lærd pølsesnak ”Jeg hører undertiden heller min Kocke-Pige tale end jer; thi hun taler fornuftigt udi en slett KockePige-Stiil og I fører Pølse-Snak udi en lærd Stiil.” Kilde: holbergsskrifter.dk
Høstblomst eller rødspætte Udtrykket ”Det rager mig en fjer, en høstblomst eller en papand” bety der: Det interesserer eller bekymrer mig ikke det mindste. I TV-doku mentaren ”Gamle Danmark” bruger historiker Paul Hammerich udtryk ket ”Det ragede det færøske folk en rødspætte!”. Kilde: ordnet.dk + dr.dk/dr2
Smuk eller uperfekt Sprogforsker Lene Rotne har i sin afhandling dokumenteret, at der er kulturforskelle, når det kommer til brugen af billeder på Facebook. ”De italienske elever lever helt op til udtrykket, at man skal ’fare bel la figura’ – fremstå smuk og ideel. Danskerne kan sagtens finde på at dele ’grimme’ billeder, hvor de vi ser sig selv med dobbelthage eller sovende med åben mund.” Kilde: nyheder.ku.dk
