
2 minute read
Leder
Snorresgade 17-19 2300 København S bladet@aeldresagen.dk aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 86 ISSN 2445-9615
REDAKTION
Ansvarshavende redaktør, underdirektør Maria Luisa Højbjerg, mlh@aeldresagen.dk Chefredaktør Bente Schmidt (DJ), bsc@aeldresagen.dk Bladsekretær Britt Jensen, bj@aeldresagen.dk
OPLAG 660.000
DESIGN OG PRODUKTION
vahle+nikolaisen
FORSIDEFOTO Per Morten Abrahamsen
REDAKTIONEL DEADLINE FOR NÆSTE BLAD
13. juni
NÆSTE NUMMER UDKOMMER
5. august
ANNONCESALG
FrontMedia, tlf. 48 22 44 50, aeldresagen@frontmedia.dk
LYT TIL BLADET
CD: medlemsservice, tlf. 33 96 86 89
MEDLEMSSERVICE
medlemsservice@aeldresagen.dk Tlf. 33 96 86 89 Åbningstider: Ma.-fr. 10-15, to. 10-18
Artikler kan citeres mod kildeangivelse, jf. ophavsretsloven. Artikler/interviews dækker ikke nødvendigvis over landsforeningen Ældre Sagens synspunkter. Annoncer er ikke Ældre Sagens ansvar.
Vi tager ansvar for indholdet og er tilmeldt
SVANEMÆRKET Af Preben Staun,landsformand, Ældre Sagen
Spild af medicin
At kunne få den medicin, vi hver især har brug for, er vigtigt. Det er vigtigt for den enkelte, og det er vigtigt for velfærdssamfundet. Det er også vigtigt, at medicinen bliver håndteret korrekt, at vi får den rette dosis, og at vi kun får de præparater, vi har brug for – hverken mere eller mindre.
Desværre ser vi alt for mange eksempler på mennesker, der får for meget eller forkert medicin. Og det er dyrt – ikke bare for pengepungen, men også for helbredet.
Derfor er Ældre Sagen sammen med andre foreninger med i Alliancen Stop Medicinspild. Det er vi af flere grunde. Vi vil blandt andet sikre, at mennesker får den bedst mulige livskvalitet – også når de er syge.
Fejl- eller overmedicinering sker desværre for tit. Det skal vi gøre bedre. Kampen mod medicinspild er dog ikke en spareøvelse. Vi vil sikre den rette medicin i den rette dosis til den rette tid. Og så skal den medicin, der ikke bliver brugt, destrueres på forsvarlig vis. Den må ikke ende i vores natur eller vandmiljø, hvor medicin bestemt ikke hører hjemme.
Flere vandværker melder om fund af medicinrester i drikkevandet og også fund af antibiotika. Antibiotika i drikkevandet kan føre til antibiotikaresistens, og så vil vi ikke længere kunne behandle infektionssygdomme som fx lungebetændelse.
Heldigvis kan vi gøre noget. Vi kan sørge for at aflevere vores ubrugte medicin på apoteket, hvor det hører hjemme. Det gør det ikke i skraldespanden eller i toilettet. Og så må vi for alt i verden ikke lade vores børnebørn se os putte medicin i skraldespanden. For de gør, hvad de ser os gøre. Det ved jeg fra mine egne børnebørn: Hvad bedstefar gør, er altid det rigtige.
Den tillid forpligter. Vi må tage ansvar for vores handlinger, og det gør vi blandt andet, når vi afleverer vores medicinrester på apoteket.
Hjælp os med at bekæmpe medicinspild – for menneskers skyld og for miljøets skyld. Du kan læse mere om medicinspild i dette nummer af medlemsbladet.