Sprog & ord

Af Annette Westphal Thuesen Illustration Storyful

Gammeldags ord fra A til V

Aabrysottig: Betyder skinsyg. Du altforbarmende: Bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forbløffelse. At kimse: At gøre et kast med hovedet, at slå med nakken. Ofte som udtryk for hovmod eller foragt. Især talesprog: at lade hånt om, at ringeagte, at vrage. Bedaget: Ikke ung længere, aldrende, af (temmelig) høj alder. Bardus: Tosse. Brødebetynget: Flov og beklemt på grund af skyldfølelse. Ord i nærheden: slukøret. Du godeste: Bruges som udråb for at udtrykke overraskelse, forundring, bekymring eller en anden følelse. Ord i nærheden: du milde, milde Moses, du store verden, milde kineser, du forbarmende, du fredsens, du alstyrende. Dingenot: Lille genstand, som man har svært ved at karakterisere nærmere, og som man ikke kender eller kan huske navnet på. Synonym: dims. Fusentast: Letsindig, skruppelløs person, som fører sig frem med overdreven selvtillid. At gå med livrem og seler: Overført betydning for at være meget forsigtig eller helgardere sig. Hyrevogn: Gammeldags ord for taxa. Klampet: Betyder fuld af sne og jord. Krykhusar: Ord for en svag, slap eller holdningsløs person. Ord i nærheden: vatnisse og amøbe. Nasket: Snavset. Nederdrægtig: Ondskabsfuld, nedrig, infam, ond, ubehagelig, væmmelig. Ord i nærheden: rædselsfuld, styg, infam, ulidelig. At vedele: At vifte med halen. At vugte: At hæve noget tungt.

Kilde: ordnet.dk

Løft din hat, og sving din stok

Fra 1951, da man spadserede en tur og hilste på hinanden ved at løfte på hatten. Hans Kurt sang i operetten Mød mig på Cassiopeia: ”Løft din hat, og sving din stok”.

Tvivlsom ære

Gullaschbaron: Var et øgenavn, som blev brugt om de spekulanter, der under 1. verdenskrig blev rige på fabrikation og eksport til Tyskland af madvarer, der ofte var af tvivlsom kvalitet.

Kilde: denstoredanske.lex.dk

Skrivebords-kentaurer

Ordet skrankepave blev lanceret af Ekstra Bladet i en busreklame i 1970. I en satiretegning af Gerda Nystad lyder teksten ”Skrivebordskentaurer”: ”Der kommer flere og flere af disse velfriserede herrer og damer uden underkrop, sammenvoksede med et skrivebord”. Satiretegning og tekst af Gerda Nystad.

Kilde: ordnet.dk + hæfte fra Berlingskes forlag, 1979

Lærd pølsesnak

”Jeg hører undertiden heller min KockePige tale end jer; thi hun taler fornuftigt udi en slett KockePigeStiil og I fører PølseSnak udi en lærd Stiil.”

Kilde: holbergsskrifter.dk

Høstblomst eller rødspætte

Udtrykket ”Det rager mig en fjer, en høstblomst eller en papand” betyder: Det interesserer eller bekymrer mig ikke det mindste. I TVdokumentaren ”Gamle Danmark” bruger historiker Paul Hammerich udtrykket ”Det ragede det færøske folk en rødspætte!”.

Kilde: ordnet.dk + dr.dk/dr2

Gamle ordsprog

Visdom uden gerning er som en bi uden honning. Kvindfolk er ondt at have, men værre at miste. Små gryder har også ører.

Kilde: sproget.dk

Smuk eller uperfekt

Sprogforsker Lene Rotne har i sin afhandling dokumenteret, at der er kulturforskelle, når det kommer til brugen af billeder på Facebook. ”De italienske elever lever helt op til udtrykket, at man skal ’fare bella figura’ – fremstå smuk og ideel. Danskerne kan sagtens finde på at dele ’grimme’ billeder, hvor de viser sig selv med dobbelthage eller sovende med åben mund.”

Kilde: nyheder.ku.dk

Unges sprog på sociale medier

”Mange har fordomme om unges brug af sociale medier og frygter, at den nogle gange anderledes skrivestil på sociale medier skal påvirke de unges sprog generelt. Mit studie viser, at der ikke er nogen afsmitning fra det kreative sprog til stilene.” Citat, sprogforsker Lene Rotne. ”De danske elever er rigtig gode til at afpasse sproget alt efter, hvem de skriver til på Facebook. De skriver høfligt og følger retskrivningsreglerne når de skriver til familiemedlemmer, hvis de for eksempel skal takke for en gave og bruger kreative elementer som fx vokalforlængelse, forkortelser og udråbstegn, når de skriver til veninderne.”

Kilde: nyheder.ku.dk

Nederen

Ordet er kendt fra 1992. Betydning: kortform af ”nedtur” ligesom tilsvarende dannelser i børns sprog af uformelle kortformer af længere ord. Eksempler: Ungeren: Ungdomshuset på Nørrebro i daglig tale. Grineren: Noget er morsomt. Fjerneren: Fjernsyn. Hørt i Roskilde: ”Jeg er på hjemmeren” (på vej hjem).

Kilde: ordnet.dk

Nice

En del voksne klager over, at sproget forringes, og at de unge i dag taler mere utydeligt, bander mere og værre end tidligere og bruger unødvendigt mange engelske låneord. Et ord som nice er et eksempel på et engelsk låneord, der hovedsageligt hører til i ungdomssproget. Nice bruges om ”noget, der er lækkert eller godt”.

Kilde: sproget.dk

Rå tone i børneunivers

Når et barn bevæger sig ind i et onlinespil, er det ikke længere kun et børneunivers. Her kan sproget være direkte, råt og krænkende med ord som ”fuck”, ”du er en lort” og ”din idiot”. Det er en ”ansigtsløs” kommunikation, som foregår over nettet, og sproget kan komme hårdere til udtryk, fordi man ikke kan afkode hinanden, mener Sanne Lind, børnefaglig konsulent hos Børns Vilkår.

Kilde: tvsyd.dk

Hvem er du?

Mange personer har ”han/ham”, ”hun/hende”, ”de/dem” eller en anden kombination stående i deres bio på deres Instagramprofiler. Det trender lige nu på sociale medier.

Kilde: viunge.dk

Ondt-agtigt

Julie Kølskov Madsen har valgt at uddanne sig som smed og deltager i et projekt for at få andre unge til at vælge en uddannelse som håndværker. ”Der var én, der sagde til mig, at jeg var for klog til at blive håndværker. Det gjorde lidt ondtagtigt”.

Kilde: Go' morgen Danmark, TV 2

Unges sprog

Bash: Når man er skæv. Bis/sars: Når noget er virkelig dårligt eller ærgerligt. Bizzaz: Bryster. Bri: En rigtig god ven eller et andet ord for bro. Cringe: Når noget er virkelig akavet, fx når din mor laver en parodi. Dræn: Nar. Fam: Når du er en del af familien, fx ”I got you fam”. Fraus/fro: Når noget mad er virkelig lækkert (kommer af ”fråderen”). Giz: Damer. Gøms: Smøg (stavet bagfra). Hafla: Fest. Harakat: Når man skal ud og gøgle eller lave sjov. Jeiner: En kæmpe klaphat. Kran: En pige, der er grim, men som man godt ku’ alligevel. Krid: En virkelig lækker pige. Margareta: Når man er et nærigt svin, fx ”Du er så margareta”. På(w): Når noget er virkelig fedt. Ran: Løgn. RIP: Når noget er trælst. Scarlet: Når man har det vildeste 90’erlook med midterskilning – og det er en kompliment. Shorta: Politiet. Shuffe: Kigge på piger. Snulle: Snus. Zigge: Stjæle. Zugge: Have sex.

Kilde: euroman.dk