[14]
Adventismen i Sønderjylland op til genforeningen
Sønderjysk vækkelse i krigens skygge
7. april 1920 lød en notits på første side af Tysklands menighedsblad, ”Zions Wächter“: ”I anerkendelse af den nye grænse mellem Danmark og Tyskland har man bl.a. besluttet, i respekt for de ændrede politiske forhold de to lande imellem, at overdrage de menigheder, der ligger nord for den nye grænse, til Den Skandinaviske Union.“
Adventnyt nr. 4 august 2020
TEKST Arthur Hansen Foto: Friedensau Historical Archive; HASDA
NICOLAI SVENDSEN BESKREV i bogen ”På vej til Danmark“ stemningen efter Første Verdenskrig, mens man ventede på, at tyskerne skulle ratificere fredstraktaten: ”Vi ventede hele dagen forgæves på det vigtige øjeblik ... Først sent på aftenen indløb telegram om, at nu var freden en kendsgerning … Men mange sind var så sløvede, at de næppe fattede, hvad det betød. Privatfolk lejede Høhns Musikkorps ... og da salmetonerne til ‘Nu takker alle Gud’ og ‘Fred hviler over land og by’ lød over byen, anede de fleste … at fredsbudskabet måtte være af en vis rækkevidde for … alle“
10. februar 1920 flyttede tusinder af sønderjyder måske for første gang i historien en landegrænse på fredelig vis – ved en afstemning. Den 10. juli red Kong Christian X over grænsen ved Frederikshøj. Symbolsk løftede kongen den 9-årige præstedatter Johanne op på hesten, da han passerede grænsen – en levende illustration på Henrik Pontoppidans digt:
”Det klinger som et Eventy r, et Sagn fra gamle Dage: En røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage“! Menneskemængden jublede, da kongen indledte: ”Mine første ord til Sønderjyderne skal være: velkommen hjem.“ Det ville også have været en passende hilsen til de sønderjyske adventister. Første Verdenskrig havde tømt de tyske menigheder for unge mænd. Hver uge var en deprimerende påmindelse om adven-
