TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk
TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.
Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.
Adventnyt nr. 6 · december 2025
INDHOLD
03 Leder
04 Rundt omkring i korte glimt
08 Test af ny tilgang til bibelstudiemateriale
09 Ny centerleder på Solbakken
10 Svanevej Privatskole erklæret konkurs
11 Menighedens fællesskab som modkultur
12 På AMiCUS kongres i Spanien
14 Kan vi virkelig tro på jomfrufødslen?
16 Mødet med de vise mænd – om tilbedelse
18 Jesu fødsel set fra profetindens perspektiv
20 Dramaet i juleevangeliet
22 Volontør på Vejlefjordskolen
23 Kreativitet og fællesskab i skolegården
24 Seniorsiderne
Mere end minder
Gensyn med en gammel ven
26 SABUS
Den bedste efterårsferie
Pejsehygge, brætspil og skattejagt
Planlægningsmøder i Estland
Missionsrejse til Serbien
Mini TeenCamp weekend
AYC 2026
Tilbud om ledertræning på Newbold
SABUS-bestyrelsen søger
31 Kapellanuddannelsen
32 En flig af paradis
34 Lykønskninger
36 Find julegaven på adventist.dk/shop
38 Mindeord
39 Kollekt og kalender
40 SABUS – nyt medlemssystem
Forsidefoto: iStockphoto. Maleri fra det 19. århundrede. Église Notre-Dame de l'Assomption - Villeneuve sur Yonne, Frankrig
var han?
Endnu et år nærmer sig sin afslutning, og årets store højtid står for døren.
Da himlens Herre blev født, var der ikke mange, der genkendte ham. Og det til trods for, at forventningen om Messias’ komme var stor. Han var på alle måder anderledes end det, man havde regnet med. Han var ikke en mægtig og grusom hersker, der kunne sende romerne på porten, men først et lille, fattigt barn og siden hen en ydmyg og tjenende frelser.
Blandt de få, der genkendte den nyfødte Jesus som verdens frelser, var hyrderne på marken, de vise mænd og Simeon og Anna. Nogle af artiklerne i dette nummer handler om netop disse mennesker. Fælles for dem var, at de var åbne for det usædvanlige: Hyrderne mødte jublende engle, de vise mænd så stjernen (var det også engle?) og Simeon og Anna var åbne for Skrifternes profetier.
Er vi åbne for Guds ord og klar til at blive overrasket? Og er vi fortsat grebet af julens egentlige budskab om fred og frelse?
For nogle år siden udkom en ny julesang, som er skrevet af Svend Erik Petersen, adjunkt på Det kristne Gymnasium i Ringkøbing. Dens enkle tekst rører mig hver gang, jeg er med til at synge den:
Hvad er det, der gør jul til noget særligt, gør stuen lys og hjertet varmt og kærligt?
Er det med jul og krybben julenat mon ingenting, når stjernen skinner mat?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser det barn i krybben er så meget mer.
Er julen bare læssevis af gaver og neonlys og overfyldte maver?
Er verdens og familiens korte fred en våbenhvile, julen kommer med?
Nej, julens stjerne lyser, når jeg ser det barn i krybben er så meget mer.
Er stjernen bare pynt som træets kærter, og har du flettet ægte julehjerter?
Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig, og har du ladet stjernen vise vej?
Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser det barn i krybben er så meget mer.
Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt
Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk
Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk
Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis
Øvrige udland: Kr. 300,-
Kommende Adventnyt:
Nr. 1 februar, udkommer 9. februar
Materiale-deadline: 5. januar 2026
Nr. 2 april, udkommer 30. marts
Materiale-deadline: 25. februar 2026
Nr. 3 juni, udkommer 15. juni
Materiale-deadline: 4. maj 2026
Holger Daugaard er redaktør for Adventnyt.
Efterårsmøde og jubilæum i Østervrå
Tekst og foto: Flemming Pedersen (efterårsmøde), Peter Larsen (jubilæum)
SABBATTEN DEN 13. september var der efterårsmøde i Østervrå. Adventister fra Aalborg og hele Vendsyssel havde en pragtfuld dag sammen. Arne-Kristian Andersen, der til hverdag er præst i Bergen, holdt to inspirerende temamøder om formiddagen over lignelsen om den fortabte søn. Kirken var totalt fyldt, ekstra stole måtte ind, og folk sad helt ude i forhallen.
Vi var 140 personer, der spiste sammen, og mange blev til fællessangen og musikprogrammet hen på eftermiddagen. Alt i alt oplevede vi en forsmag på det fællesskab, vi får i himlen. Pris Gud!
75-års jubilæum ugen efter
Det var tilbage i 1949, at en gruppe ivrige syvendedags adventister i det nordjyske købte den grund, som allerede året efter skulle huse den nye kirkebygning. Midlerne sørgede menighedens medlemmer selv for. Der var indsamlet både til grund og materialer til den nye kirke, og allerede i 1953 var der elever nok til at starte en skole.
Det var nu ikke helt så let at komme i gang med kirkebyggeriet. Tiden var efter Anden Verdenskrig, og man måtte den lange vej til København for at få dispensation til at købe de materialer, som var nødvendige til byggeriet.
Østervrå Adventistkirke har i årenes løb været markant tilstede i byen, og menigheden er stadig aktiv med forskellige arrangementer – ikke mindst herrekoret og det store kor, som begge sang ved festgudstjenesten i slutningen af september. Netop sangen bemærkede borgmester Karsten Thomsen, som deltog i dagens anledning. Han fremhævede også menighedens altid åbne dør og villigheden til at hjælpe, hvilket blev særlig tydeligt i forbindelse med flygtninge og integrationen. Adventistkirkens næstformand Lasse Bech var inviteret til at tale ved selve gudstjenesten.
Michael Møller Nielsen bragte en hilsen fra Folkekirken og understregede det gode samarbejde mellem byens tre kirker.
Nu var det ganske vist 75-året for kirkebygningen, man fejrede, men faktisk var det 140 år siden, de første adventister samlede sig i Østervrå.
Efter gudstjenesten var der festmiddag med yderligere historiske indslag.
Fotos fra oven: Østervrås herrekor, Arne-Kristian Andersen (i cirklen), en fyldt kirke til efterårsmødet, musik til fællessang. Sidste billede er korsang ved jubilæet.
Foto: Thomas Rasmussen, Holger Daugaard, Birthe Svendsen
Høstgudstjeneste
I Odense Adventistkirke var der høstgudstjeneste sabbatten den 20. september. Kirken var smukt pyntet med masser af blomster, frugt, syltetøj mm.
Der var lavet en lille ovn, som symboliserede, at kvinder i Afrika kan brødføde deres familie og tjene penge, så børnene kan komme i skole. Ved at bage brød, som de sælger på markedet, får de råd til grønsagsfrø og redskaber.
Ved selve gudstjenesten gav Holger Daugaard bl.a. et indblik i Hjælpeaktions-indsamlingen, som han havde været med i på Færøerne, med billeder. Dette blev kædet fint sammen med, hvordan planter og frugter vokser og høstes. Gud er stammen, og vi er grenene.
Efter gudstjenesten var alle inviteret op foran til smagsprøver på brød, syltetøj og friskpresset æblemost, og til børnene var der lavet en “ADRA-bamse“, som de måtte tage med hjem.
Efterårsmøde og koncert
Sabbatten den 4. oktober – på årets første rigtige efterårsdag med regn og rusk – samledes menighederne på Fyn til efterårsmøde.
Menighederne samles 2-3 gange om året til fælles sammenkomst, og denne gang foregik det i Odense. Allen Falk var indbudt som taler, og hans emne var ”At møde Gud“. Bibelen beretter om mange mennesker, der havde et møde med Gud, og Allan kom kort ind på en del af dem, men især Jakob satte han fokus på – manden, der kæmpede med Gud ved floden Jabbok. Det var et møde, der ændrede Jakobs liv. Her erkendte han Guds overmagt, og han fik Guds velsignelse, der satte ham i stand til at møde sin bror Esau og bede ham om tilgivelse.
koncerten, der var offentligt annonceret, og i hvert fald 10 gæster udefra havde fundet vej til kirken.
Familiegudstjeneste og
ReBoot-aften
Et andet møde med Gud, som Allan fokuserede på, var forklarelsen på bjerget, hvor Peter, Jakob og Johannes sammen med Jesus fik lov at møde guddommen på en særlig måde. Og her gav Gud Fader menneskeheden det måske vigtigste råd, da han lod sin røst lyde: Hør ham! At høre på bibelsk tid betød ikke bare at høre, men også at reagere, og Allan rundede af med teksten fra Åb 3,20, hvor Jesus siger: ”Hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham.“
Efter et fælles måltid var vi klar til at nyde en dejlig intim koncert med Robert Fisher og hans søn Lukas. Under overskriften ”Stræbere og vagabonder“ underholdt Robert forsamlingen med en række gode sange, spundet sammen af historien om den fortabte søn (vagabonden) og hans bror (stræberen). Omkring 60 personer overværede
Den sidste sabbat i oktober havde vi besøg af Inger og hendes datter Lilja. Inger havde lavet en spændende familiegudstjeneste over emnet: at være lys i verden og jordens salt. Hele kirken var i brug med forskellige arbejdsstationer, og der var god aktivitet ved dem alle.
Gudstjenesten var krydret med flere af Ingers egne sange, og jeg skal lige love for, at både børn og voksne sang rigtig godt med. Vi er så privilegerede at have ReBoot, som er et fællesskab for unge, der bor i kirkens lejlighed på 1. sal. De unge mennesker har mere end én gang inviteret menigheden på aftensmad – mad med mening. Aftenens emne var ”gode gerninger“. Bør man altid gøre godt, eller er der gode gerninger, man selv må vælge til eller fra? Det blev til en rigtig god snak med mange synspunkter.
Fokus på Jesus i en verden af kaos
Tekst og foto: Line Nielsen / Foto: Lennart Christiansen
MED ÅBNE ØJNE ser vi en verden fuld af uro og konflikt, krig og forfølgelse. Stabilitet er ikke, hvad den har været. Hvem kan man egentlig stole på? Egoismens fremdrift er rå og ubarmhjertig.
Derfor tænkte vi i Nyborg menighed: Tiden er inde til at gå tættere på Daniels Bog og Johannes’ Åbenbaring. Måske er der nogen derude, der længes efter håb og svar.
I Nyborg har vi derfor i dette efterår kørt to mødeserier med vores præst, Thomas Rasmussen. Den første var 3 møder med fokus på Daniels Bog og Jesus som konge, præst og offer. Ja, et offer for vores skyld, da Jesus døde på korset (Dan 9,24). Som præst arbejder han
på din og min sag i den himmelske helligdom (Dan 8,14), og en dag kommer han igen som konge (Dan 7,14). Fantastisk! Det er så vildt, at vi næsten ikke kan forestille os det. Den anden mødeserie var 3 møder, hvor vi fik farver på Johannes’ Åbenbaring, kapitlerne 12, 13 og 14. Bibelteksterne var nemlig farvelagte, så vi tydeligt kunne se Jesus’ aktiviteter og Djævelens aktiviteter. Heldigvis er det ikke svært at få øje på vinderen – og at Djævelen allerede er besejret. Det er et budskab, som er værd at dele med verden.
Vi har dog endnu til gode at få fyldt kirken op med byens folk. Til gengæld var en del af menighedens medlemmer og venner der. Vi nyder
Foredrag i HappyHand Ikast
Tekst og foto: Thomas Rasmussen
DEN 24.-26. OKTOBER fik vi besøg fra Dansk Bibel-Institut i København. Jens Bruun Kofoed, som er professor i Det Gamle Testamente, holdt tre foredrag med god deltagelse fra menigheden, nabomenigheder og gæster fra lokalområdet. Titlen var ”Tro med historiske øjne“, og handlede om Det Gamle Testamentes historiske troværdighed. Det var inspirerende at se, hvordan de historiske og kulturelle oplysninger i Bibelen passer utrolig godt med det, vi har fra samtidens kilder. Jens havde tre foredrag i alt.
Fredag aften omhandlede bl.a., hvordan de bibelske tekster er blevet omhyggeligt overleveret. Ingen andre antikke tekster er blevet kopieret i samme omfang. Jens var tydelig omkring, at det ikke i sig selv er et tilstrækkeligt grundlag
for at tro. Men det hjælper, at Bibelen er historisk troværdig i det, den formidler.
Lørdag aften fokuserede han på patriarkerne, særligt Abraham. Han sammenlignede den bibelske beretning med, hvad vi i øvrigt ved om samfundsforholdene i begyndelsen af det 2. årtusind f.Kr., og når man gør det, er der god grund til at anse den for troværdig.
Søndag aften handlede det om ”indvandrende israelitter“. Der blev vi præsenteret for en hel del arkæologisk materiale fra oldtidens Kanaan. Som Jens selv konkluderede: ”Der er al mulig grund til at stole på Det Gamle Testamentes beskrivelse af israelitternes indvandring og bosættelse i det forjættede land.“
Mange deltagere kommenterede på, hvordan materialet blev præ -
at dele Gud og ordet på tværs af kirker –ikke mindst et bibelord, som i den grad er relevant lige nu.
Vi var vel godt og vel tyve hver gang. Og bagefter var der mulighed for at få noget varmt, en snack og en god snak. I en vild verden er det godt at mærke relationerne – både opad og med hinanden. Det er godt at vokse og at håbe sammen. Én dag kommer han, som vi venter på. Så er al kaos overstået.
Evigheden venter. Det er vigtigt, at vi taler om det – nu!
senteret på en måde, der var til at forstå. Det er vist jysk for ”det var rigtig godt“. Der blev også rig anledning til samtaler, spørgsmål og hyggeligt samvær efter foredragene.
Det var en meget opmuntrende weekend, hvor tilliden til Guds Ord var i fokus. Tak til Jens og til Dansk Bibel-Institut for deres gode arbejde.
Jeg blev mindet om Paulus’ ord i Romerbrevet 10,17: ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.“ Det var min egen oplevelse de tre aftener.
Bibelstævne på Sct. Knudsborg
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Linea Christiansen, Holger Daugaard
I WEEKENDEN 31. oktober til 2. november var omkring 80 mennesker fra adskillige menigheder i Danmark samlet på Sct. Knudsborg på Nordfyn – et skønt beliggende kursuscenter med udsigt ud over Båring Vig – til en hel weekend pakket med bibelundervisning.
Gennem en stribe oplæg fra Paul Birch Petersen og Gunnar Pedersen fik vi interessante og inspirerende input, hvor Gunnar beskæftigede sig med det at forstå det store billede – ”den store bibelske fortælling“ –og Paul gik i dybden med eksempler på, hvordan vi skal forstå Bibelen indefra. Deres hovedpointe var, at vi skal se den store sammenhæng i Bibelens budskab – lige fra skabelsen af denne jord via krisen, da synden kom ind i billedet, og til frelsen med Kristus og genoprettelsen af Guds oprindelige plan. Nøglen til at forstå er at se bagud og opdage, hvor ofte Bibelens tekster viser tilbage. Uden begyndelsen og de gammeltestamentlige bøger giver de nytestamentlige tekster ingen mening – de hænger sammen. Disse pointer blev illustreret med flere bibelske eksempler, bl.a. historien om, hvordan Jesus, da han mødte disciplene på vej til Emmaus, gennemgik hele frelsesplanen fra ende til anden for at få dem til at forstå. Det var en berigende weekend, hvor vi ikke bare fik tankevækkende oplæg, men også dejligt samvær med trossøskende, sang og musik v. Peter Larsen m.fl. og god mad leveret af Carolline med hjælpere. Tusind tak til alle medvirkende!
Et par af deltagernes indtryk
Sandy Flinker: Jeg synes, det har været dejligt at være på bibelweekend sammen med mange andre
trossøskende fra mange menigheder og i forskellige aldre. Vi har været her med det samme fokus – at vi gerne vil lære Gud bedre at kende og lære, hvordan vi formidler vores tro til andre mennesker. Det har også været et sted, hvor man kunne fordybe sig i samtaler med mennesker om Gud og få lov til at prise ham sammen.
Methusalem Vuga:
Der har været rigtig meget godt, jeg kan tage med herfra. Det har været et genbesøg med nogle af Bibelens centrale temaer, som sammen udgør den store fortælling. Noget af det væsentligste, som jeg tager med herfra, er det at huske, at når man læser Bibelen, skal man læse den ”forfra“.
Vi går alle sammen rundt med vores ”briller“, som vi opfatter ting med, og vi kan let komme til at læse Bibelen med vores egen kulturbaggrund og forståelse og læse den ind i Bibelens tekster. Her er det vigtigt, at vi læser Bibelen ”forfra“, som Gunnar påpegede, og også, at vi vender tilbage til det, som teksterne peger tilbage på, så der bliver sammenhæng i vores forståelse. Så får vi et mere klart billede og kan se den store fortælling.
Og Paul understregede mange gange i sine oplæg, at vi skal læse Bibelen ”indefra“, dvs. lade Bibelen selv fortælle uden vores fordomme. Det var dejligt at være med!
Sæt allerede nu kryds i kalenderen til næste års bibelstævne på Skt. Knudsborg 30. oktober til 1. november 2026.
1.000 sække tøj sendt til Serbien
Tekst: Bjørn Krøll / Foto: Lone Andy Nielsen
SØNDAG DEN 12. oktober var en travl dag for AHAs afdeling i Nærum. Der blev læsset 1.000 sække med tøj, som AHAs flittige medarbejdere gennem mere end et år har sorteret og pakket. Vi skulle bruge 8-10 personer til læsningen, men kun 5 havde meldt sig til. Der blev
bedt til Gud om flere hjælpere, og han svarede i den grad. Der kom i alt 16 personer, og pakningen var overstået på halvanden time. Det var en stor glæde og opmuntring for alle, der deltog.
Lastbilchaufføren fortalte, at han aldrig før havde oplevet noget lignende. Han kom klokken 9 og var den første til at hjælpe med at læsse lastbilen, selvom det egentlig ikke var hans job. Efterhånden kom der flere og flere til. Det, der gjorde størst indtryk på ham, var, hvor glade og hjælpsomme alle var. Han fortalte, at han aldrig har oplevet så mange mennesker møde op med godt humør – helt frivilligt, især på en søndag morgen. Han følte sig som en del af fællesskabet og syntes, det var en fantastisk oplevel -
se, som virkelig smittede ham med glæde. Han sendte efterfølgende sin tak for en uforglemmelig oplevelse.
Nu er alle sækkene kommet til Serbien, hvor ADRA og Adventistkirken i fællesskab udfører et stort socialt arbejde. I samarbejde med de sociale myndigheder har de gennem mange år uddelt tøj til hjemløse, romaer i slumkvarterer, flygtninge og mennesker med lav indkomst samt patienter på et psykiatrisk hospital, som ikke har familie, der sørger for dem. ADRA og Adventistkirken driver desuden et socialt center, som dagligt besøges af 80 mennesker. Ud over tøj hjælper de her med papirer og ansøgninger, sundhedstjek samt trøst og opmuntring.
af en enkel og fokuseret
tilgang til det traditionelle Bibelstudie for sabbatsskolen
DE TRADITIONELLE LEKTIER er, som du sikkert ved, en dansk oversættelse af verdenskirkens bibelstudiemateriale. Materialet, som tager forskellige emner op hvert kvartal, er delt op i ugentlige emner, som igen har en overskrift for hver dag. Det har ofte været en udfordring i forhold til gennemgangen af studiet sabbats formiddag at udvælge, hvilke af de ofte mange bibelhenvisninger og spørgsmål, der vil give mest udbytte for deltagerne i den relativt korte tid, der som regel er afsat.
Formålet med testmaterialet er ikke at erstatte de traditionelle lektier, men at give såvel ”lærer/ordstyrer“ som ”elever“ i en sabbatsskoleklasse/ gruppe adgang til et materiale, der kan hjælpe deltagerne med at studere ugens overordnede emne på en fokuseret og relevant måde.
Materialet, som Paul Birch Petersen har udarbejdet, består hver uge af 1-2 sider. Paul har til hver uge udvalgt en enkelt tekst til fordybelse. Teksten præsenteres med dens baggrund og kontekst, og der er også åbne spørgsmål til refleksion og diskussion. Ønsket og håbet er, at den enkelte deltager udvikler en større og dybere forståelse af bibelske teksters indhold og relevans dengang og nu.
Tekst: Bjørn Johansen, koordinator for sabbatsskolen
Ny centerleder på SOLBAKKEN
Hasse Hagsteen. Hmm... Kender jeg ham?
Gad vide, hvem hans forældre er – er det
ikke ofte sådan, vi tænker, når vi støder på et nyt navn? Gad vide hvem han er?
Tekst og foto: Peter Larsen
Ærlig talt - jeg vidste det heller ikke, da jeg begav mig fra hjemmet i Ølholm til det nordlige Aarhus, hvor den lille forstad Trige ligger. Her bor Hasse nemlig sammen med sin familie.
Anledningen var at få stillet både din og min nysgerrighed. For hvem er manden, der skal lede Plejecentret Solbakken, når vi går ind i 2026?
Allerede i døren til det forholdsvis nye parcelhus måtte jeg se op til ham. Hasse er nemlig 1,92 høj. I løbet af den kommende times samtale bliver der mere at se op til. Han vil det nemlig, jobbet på Plejecentret Solbakken i Randers. Og jeg er også sikker på, at han har de rette faglige kvalifikationer til at lede det. Lige pt. kommer han fra et job som vejleder i Det Faglige Hus, men begyndte karrieren i Krifa, hvor han var i forskellige stillinger i 29 år. Helt ukendt med plejesektoren er han nu heller ikke, da han tidligere har været assisterende centerleder på demensplejehjemmet Landsbyen Møllevang i Randers og desuden klinikchef i Sahva.
Men det var nu ikke kun de faglige kvalifikationer, der fik Hasse til at søge jobbet på Plejecentret Solbakken. Han havde nemlig både en drøm om at vende tilbage til plejebranchen og samtidig blive en del af et sted med et kristent fundament. Et sted, hvor en daglig andagt er naturlig, og det at have en tro på Gud faktisk betyder noget for de mennesker, der nu har deres hjem der. Det passer Plejecentret Solbakken perfekt på.
Han er opvokset med Baptistkirken som baggrund, men kommer nu sammen med sin hustru Mirjam i Citykirken i Aarhus, hvor han i øvrigt er leder af en cellegruppe.
Så nej - han kender ikke alle kroge af Adventistkirken endnu, men glæder sig til at arbejde et sted, hvor Jesus godt må være første prioritet. Resten skal han nok komme ind i! Hans familie tæller foruden hustruen Mirjam børnene Sara på 16, Noah på 17 og Benjamin på 26.
Vi ønsker Hasse velkommen i jobbet og Guds velsignelse.
Svanevej Privatskole erklæret konkurs
Når dette læses, er det sik kert kendt for mange, at Svanevej Privatskole blev erklæret konkurs den 28. oktober 2025. Dette er trist på mange måder. Det er trist, at skolen lukker – endda midt i et skoleår. Skolen havde sin berettigelse ved, at den gjorde noget godt for eleverne, hvoraf mange havde særlige behov. Vi har set et helhjertet engagement fra personalet, som de fortjener ros og tak for. Det er også trist, at Adventistkirken ikke har de økonomiske ressourcer, som kræves for at give skolen den nødvendige støtte fremover. Endelig er det trist, at afslutningen på samarbejdet mellem skolen og kirken er endt i en konflikt.
drift. Skolen har haft for få elever til selv at kunne finansiere sin drift og tage vare på ejendommen.
bygningen er nedslidt, og der behøves flere millioner for at sætte ejendommen i en acceptabel stand. At få skolen med ind i det nye byggeri, som planlægges på grunden, ville koste et tocifret millionbeløb.
Vi er alle kede af lukningen, og vi ønsker det bedste for eleverne, deres familier og personalet. Der er flere andre skoler i nærheden, og vi håber, lærerne finder nyt arbejde. Tak til personalet, som har tjent skolen trofast – ikke bare dem, som stopper nu, men også dem, som har gjort det gennem de mange år, skolen har eksisteret.
Nogle vil mene, at det virker hyklerisk, når unionsbestyrelsen siger, at skolen havde sin berettigelse, og at det er trist, at skolen lukker, og samtidig vælger at opsige lejemålet. Men man har måttet se i øjnene, at der ikke er økonomi i kirken til den nødvendige støtte for en videre
Tekst: Bjørn Ottesen, formand for Adventistkirken i Danmark
Foto: Holger Daugaard
Fra unionsbestyrelsens side har man set situationen som følger: Adventistkirken har ikke de økonomiske ressourcer, som skal til for at støtte den videre drift af Svanevej Privatskole. Derfor blev skolen opsagt fra lejemålet allerede i august 2024, dog med mulighed for at gennemføre skoleåret 2024/25 for ikke at skabe vanskeligheder for elever og personale. Denne opsigelse blev ikke accepteret af skolen, og en retslig proces blev sat i gang.
Grunden til, at kirken fremadrettet ikke har mulighed for at støtte skolen, er som følger: I modsætning til de andre skoler, Adventistkirken samarbejder med, har Svanevej ikke accepteret at påtage sig ansvaret for udvendigt vedligehold af skolebygningen. De har lavet nogle forbedringer, men
Selv om det var ønsket fra begyndelsen, må vi erkende, at kirken ikke har disse penge. Med det begrænsede antal elever, som skolen har haft, har de heller ikke selv haft de ressourcer, som skal til for at drive en skole inklusive ansvar for bygningen. Adventistkirken har støttet Svanevej Privatskole i alle årene via en meget lav husleje og ved at betale mange store regninger på skolens vegne. En kurator, udpeget af myndighederne, har nu ansvaret for konkursboet på Svanevej. Hvordan det ender i forhold til at få dækket udestående værdier og andet, arbejder ledelsen fortsat med.
Svanevej Privatskoles konkurs kommer kort tid efter, at Vejlefjordskolens gymnasium måtte lukke. Begge situationer giver en følelse af tab og sorg. Adventistkirken i Danmark ikke er så stærk i dag, som den var engang. Men vi kæmper og må prioritere for at finde økonomi til alt det, vi gerne vil – og føler vi skal gøre.
Vi har valgt at rette fokus (og midler) mod, at interessen for tro, Jesus og Bibelen synes at være voksende i Danmark. Vi beder til Gud om, at Han må lede os til mennesker, som kan finde et åndeligt hjem i vores fællesskab.
Menighedens fællesskab som
Tekst: Bjørn Ottesen
MANGE SPØRGSMÅL HAR mere end et svar. Gennem livet har jeg hørt mange svar på spørgsmålet: ”Hvorfor er menigheden vigtig?“ Her er nogle eksempler:
• Menigheden er som en familie for mig
• Vi skal forkynde de tre engles budskaber
• Det er godt at komme i stilhed og tilbede Gud
• Vi får opmuntring til at leve kristenlivet
• I menigheden lærer jeg mere om, hvad der står i Bibelen
• Sammen med andre troende kan jeg gøre noget godt for vores naboer.
Alle svar er gode. Menigheden betyder ikke det samme for alle. Vi har forskellige behov og motiver. De forandres også gennem vores liv. Venskab, tilknytning og fællesskab har fået nye perspektiver i vores tid via de sociale medier.
Man kan have 1.500 ”venner“ online, men føle sig ensom.
Man er med i ”grupper“, men kender ikke rigtig nogen. Man viser sig kun fra sin bedste side og er usikker på,
om man er god nok i virkeligheden. Der er mange gode sider ved sociale medier: Hurtig kommunikation, man når mange, man oplever meget og kan udtrykke sine meninger. Menigheden tilbyder forhåbentlig en ”modkultur“. Her mødes vi på andre præmisser. Vi er sammen på grund af Guds kald og på grund af Hans nåde. Menigheden er sammensat af dem, der har hørt og taget Jesu evangelium til sig. Vores relationer bliver noget andet, fordi vi har set et nyt perspektiv.
Menighedens begyndelse
Da den første menighed etablerede sig, var den en modkultur. Samfundet omkring de første kristne var præget af magt: Romerrigets herredømme, herrers magt over slaver, mænds magt over kvinder. De første kristne mødtes på andre præmisser: Alle dem, der tilhørte Jesus Kristus, havde betydning og var en vigtig del af ”Hans legeme“. Grundlaget for fællesskabet var ikke magt, men tjeneste og ydmyghed. Men tilbage til vores samtid.
Fællesskabet i menigheden
kan tilbyde noget, som sociale medier ikke kan.
Man kan mødes som virkelige mennesker med styrker og svagheder. Man kan komme med sin tro og sin
tvivl. Man kan accepteres, ikke på grund af sine præstationer, men fordi man er et medmenneske. Begrundelsen er Guds nåde og kald. Han har inviteret os til fællesskab som en del af Hans folk.
I de samtaler, kirkens ledelse har haft med de unge, har man efterspurgt fællesskaber, hvor man kan være sig selv og blive accepteret, som man er. Det er ikke bare et behov for de unge – de fleste længes efter det.
Det er dejligt og opbyggeligt at komme i et forum, hvor ærlighed, ægthed, sårbarhed og åbenhed giver mulighed for virkelige samtaler. Har din menighed et sådant forum?
Eller samles man for at gentage det, som alle allerede har hørt? Er tvivl eller spørgsmål ikke velkommen?
Vi har brug for et sted, hvor vi kan være ægte.
For den, der følger Jesus, betyder det ærligt at søge og undre sig over, hvordan Jesu lære og Guds åbenbaring skal forstås og føres ud i livet. Dette fokus kan afføde mange spørgsmål, og menigheden er forhåbentlig et sted, hvor åbne samtaler finder sted – hvor den enkelte kan være sig selv og vokse i tro og efterfølgelse.
På AMiCUS kongres i Spanien
Tekst og foto: Zakarias Bindesbøll. Zakarias bor i Odense og er med i ReBoot, som er et SABUS bofællesskab, hvor 4 unge mennesker i deres fritid forbereder og inviterer til arrangementer omkring åndelighed og tro.
Jeg er blevet klogere, for jeg har sammen med 4 andre danskere været på bibellynkurset Arise
Intensive ved AMiCUS Congress i Spanien. Men jeg er altså ikke kun blevet klogere på Bibelen, også meget andet. For selvom de 4 dages program var godt fyldt ud med flere timers undervisning dagligt, var der alligevel tid til at nå at snakke og dele erfaringer og ideer med 300 andre unge adventister fra størstedelen af Europa, der også var på AMiCUS Congress.
Jeg var heldig at få lov at deltage, så det er jeg meget taknemmelig for. Og man kan altså ikke andet end føle sig heldig, når man bruger 4 dage på et lækkert resort i Spanien med pool og buffet og +20°C, lige når vejret er begyndt at blive efterårskøligt hjemme i Danmark.
Vi blev taget imod med alle mulige gaver. Hver deltager fik et nav -
neskilt at hænge om halsen og med programmet på bagsiden og også en goodiebag, en flot bærepose med indhold til brug i løbet af kurset.
Der var klistermærker, en kopi af bibelstudiematerialet truth(LINK) og andagts/bønnekort til hver morgen og aften under arrangementet, men allervigtigst var der et hæfte med program og relevant infor-
mation, men også sider til hvert af de 14 møder, vi skulle deltage i, med kort intro til mødets emne og linjer at tage noter på.
Møderne var utrolig rige på information, der blev gennemgået meget hurtigt, og jeg kunne godt savne at dykke dybere ned i nogle af emnerne. Jeg synes selv, dele af Bibelen er meget svære at få til at give mening, så jeg kunne godt have brugt mere tid på at dykke ned i den på egen hånd eller i grupper. Alligevel var det for mig meget fedt at få et hurtigt overblik over måden at se Bibelen på som én stor sammenhængende historie. Arise-talerne var utrolig gode til formidlingen hver især med engagerende historier fra deres liv og pointer, der både gav mig større teologisk forståelse og også blev gjort relevante for, hvordan jeg kan leve mit liv som kristen i praksis.
Ud over undervisning indeholdt møderne også god lovsang og interaktive elementer, der lagde op til refleksion og deling af tanker med hinanden – enten forud for eller på baggrund af mødets emne, hvilket også hjalp med at gøre pointerne levende og brugbare i mit liv, så det blev mere end bare teori.
Men som sagt lærte jeg ikke kun Bibelen at kende. Vi var unge samlet fra hele Europa, og det skulle selvfølgelig udnyttes. Dagene gik med undervisning, og ud over 2 timers fritid efter frokost, der for mit vedkommende gik med siesta og afslapning ved poolen (og afslapning var nødvendigt for at kunne holde hovedet klart til møderne), var der ikke meget tid til det sociale. Det blev der så om aftenen.
Torsdag var der brætspil, lovsangsaften og “Night Lounge“ med snacks ved poolen. Fredag havde vi “Delegation time“, hvor deltagerne fra vores division, TED, mødtes og diskuterede, om vi skal lade os inspirere af EUD og selv prøve at lave et lignende arrangement. Men min favorit-aftenaktivitet var helt klart lørdag, hvor vi havde “Marketplace og Ideas“. Ungdomsgrupper fra
forskellige lande havde opsat stande, hvor de fortalte om ungdomsarbejdet i deres land, hvordan det er organiseret, hvilke aktiviteter de laver, om det går godt eller skidt. Mange af standene havde også forskellige konkurrencer med præmier, og jeg endte med at vinde en romansk hat og en magnet at tage med hjem. Det var virkelig fedt at høre om ungdomsarbejdet i andre lande, og især at få ideer til, hvordan vi kan forbedre det i Danmark. Kirken har i andre lande mange flere unge, hvilket selvfølgelig er en stor fordel, når man skal lave fede arrangementer, men det var også opmuntrende at opdage, at det er muligt. Det var også fedt at høre fra de unge, der er frivilligt engageret rundt omkring, dele ud af deres tanker og passion for kirkens ungdomsarbejde med tilhørende succesoplevelser og kampe.
Jeg er jo selv engageret i dele af ungdomsarbejdet herhjemme i Danmark, og det var dejligt også at kunne dele nogle af mine oplevelser med andre i lignende situationer og få deres input og ideer til de udfordringer, jeg ser herhjemme. Mest af alt var det dejligt med den opmuntring og det håb, det gav mig, når folk enten havde gode ideer, der fungerer for dem, eller når folk lød imponerede og fik stjerner i øjnene over nogle af de ting, jeg kunne fortælle om fra Danmark. Det var meget givende.
Med mig hjem fra Spanien tager jeg udover gaver og præmier nye venskaber, et nyt perspektiv på Bibelen og ny inspiration, ideer og håb til kirkens ungdomsarbejde herhjemme i Danmark. Jeg håber, at et arrangement som dette er noget, vi også kan få i vores egen division, de nordiske lande eller i Danmark, så det kan blive tilbudt langt flere end 5 heldige danskere, men være en mulighed for alle, der brænder for Gud og kirkens ungdom.
ARISE er et 3 måneders “discipelskabstræningsprogram“, der afholdes årligt i både Australien og Finland. Bibelen gennemgås som en stor sammenhængende historie fra start til slut.
Underviserne tæller blandt andre Ty Gibson, der var hovedtaler på Årsmødet på Himmerlandsgården i 2023.
ARISE INTENSIVE er Arise, men meget mere koncentreret, og som navnet antyder, en intens version, hvor 3 måneders undervisning presses sammen på 4 dage.
AMiCUS står for Adventist Ministry to College and University Students og eventet AMiCUS Congress er en ungdomskongress for unge i EUD (den intereuropæiske division), der sidst blev holdt i 2021 som hybrid-event pga. COVID19.
Læs mere om dette års AMiCUS Congress i EUD News her: AMiCUS Congress: A Transformative Experience
Kan vi virkelig tro på jomfrufødslen?
Paulus hævder, at hvis ikke
Jesus opstod fra de døde, er den kristne tro tom.
Men gør det en forskel, om Jesus blev menneske gennem en jomfrufødsel?
Tekst: Holger Daugaard / Foto: iStockphoto
En meget central del af kristendommen er troen på, at Jesus blev født af en kvinde, der endnu ikke havde været sammen med nogen mand. I Lukasevangeliet beskrives det sådan, da Gabriel fortæller Maria, at hun skal være mor: ”Maria sagde til englen: ’Hvordan skal det gå til? Jeg har jo aldrig været sammen med en mand?’ Englen svarede hende: ’Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig’“ (Luk 1, 34-35).
Med andre ord var tilblivelsen af mennesket Jesus et resultat af foreningen mellem et menneske og guddommen, uden at vi kan forklare, hvordan det gik til rent naturvidenskabeligt. Det har fået nogle til at tvivle på, at historien er sand – at det er en allegori, eller at Maria og Josef ”nok alligevel havde været sammen“. Men kan vi tro på beretningen, som den står i Bibelen? Og hvilken betydning har det, at vi accepterer den, som den er?
Hvorfor kan man tvivle?
Årsagen til, at man kan tvivle på beretningen om jomfrufødslen er naturligvis, at det ikke kan lade sig gøre i praksis. Selv om det forekommer i dyreverdenen i enkelte tilfælde, hvor der ligefrem er et fagudtryk for det (partenogenese, bl.a. hos bladlus), har man aldrig hørt om det blandt mennesker. Enhver, der har fået biologiundervisning i skolen, ved, at et barn er resultat af en sammensmeltning mellem en ægcelle fra moren og en sædcelle fra faren. En ubefrugtet ægcelle kan aldrig udvikle sig til et foster, og hvis det overhovedet kunne tænkes, ville det altid blive en pige. Det skyldes kombinationen af kønskromosomer. Da kvinder har kønskromosomerne XX og mænd XY, kræver det tilførsel af et Y-kromosom at skabe en dreng – og det har kvinder ikke. Så hvis en kvinde skulle skabe et nyt individ ”af sig selv“, ville det blive en pige. Det kan altså ikke lade sig gøre menneskeligt set, at en kvinde føder et barn, uden der er sket en befrugtning af en ægcelle. Derfor kan Jesu undfangelse kun være et mirakel. Men betyder det noget, at Jesus blev til ved Helligåndens kraft?
Hvis Jesus bare var et menneske
Her vil jeg citere fra jesusnet.dk, som helt korrekt skriver: ”Undfangelsen ved Helligånden er en helt fundamental sandhed, som betyder, at fosteret i jomfru Marias liv, og han, som blev født, er Gud og menneske i en og samme person. Det er de gammeldags troendes holdepunkt, fordi intet er umuligt for Gud. Det kunne godt stå som overskrift over alt, som har med Gud at gøre (Lukas 1,37). Vi kan tilføje, at uden jomfrufødslen ville Jesus kun have været et menneske og ikke verdens frelser. Det er derfor, vi kan være sikre på jomfrufødslen …
Jomfrufødslen betyder, at Jesus Kristus er sand Gud og sandt menneske. Det forklarer Luther i den lille katekismus således: “’Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud og født af Faderen i evighed og tillige sandt menneske, født af Jomfru Maria, er min Herre, som har genløst mig fortabte og fordømte menneske, erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod
og med sin uskyldige lidelse og død’“ (jesusnet.dk, Hvorfor tro på en jomfrufødsel?).
Hvad Bibelen siger om jomfrufødsel Hvordan Jesus blev undfanget, fortæller kun Matthæus og Lukas om. Markus og Johannes har valgt at fokusere på den voksne Jesus og hans gerninger. Men til dem, der kunne tænke, at Josef og Maria nok alligevel havde været sammen inden Jesu undfangelse, siger Matthæus: ”Men han (Josef) lå ikke med hende, før hun fødte sin søn“ (Matt 1,25). Og som nævnt undrer Maria sig ifølge Lukas også over, hvordan hun kan blive med barn, da hun aldrig har været sammen med en mand.
Men hvad med Bibelen i øvrigt? Her gør Matthæus et stort nummer ud af at fortælle, at jomfrufødslen var en opfyldelse af profetien: ”Alt dette skete, for at det skulle opfyldes, som Herren har talt ved profeten, der siger: ’Se, jomfruen skal blive med barn og føde en søn, og de skal give ham navnet Immanuel’“ (Matt 1,22-23). Det interessante her er, at hvis man slår op på Es 7,14 ifølge den nuværende danske oversættelse af 1992, står der ikke ”jomfru“, men ”den unge kvinde“.
Hvorfor nu det? Skaber det tvivl om jomfrufødslen? Her skal vi se på grundteksten. Udtrykket på hebraisk betyder en ung kvinde i den giftefærdige alder, men ikke nødvendigvis en jomfru. Men i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente er udtrykket oversat med ”jomfru“, og da det var denne oversættelse, man benyttede på Matthæus’ tid, kan vi stole på, at Maria – som hun netop også selv siger – var jomfru.
Ifølge Bibelen på hverdagsdansk, hvor udtrykket i Es 7,14 også er oversat med ”jomfruen“, er der i øvrigt følgende fodnote til teksten: ”Det hebraiske ord kan også oversættes ’ung pige’, men selv da er det underforstået, at hun er jomfru.“
Afslutning
Selv om jomfrufødsel i menneskenes verden ikke kan lade sig gøre, valgte guddommen i sin visdom at lade Jesus føde af en kvinde, der ikke havde kendt nogen mand. Det er et mysterium, som ikke kan forklares, men kun modtages i tro. Og kun fordi Jesus var både Gud og menneske, kunne han frelse os.
MØDET MED DE VISE MÆND – om
På tidspunktet for Jesu fødsel og de følgende måneder var der meget få mennesker, der anerkendte, at Gud havde manifesteret sig som menneske og dermed åbenbaret det mest betydningsfulde udtryk for sin kærlighed. Blandt disse få var vismændene fra øst.
IMatthæusevangeliet 2,1-2 læser vi: ”Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes’ dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem og spurgte: ’Hvor er jødernes nyfødte konge?’“
Karakteristik af vismændene
Tekst:
Eliezer Graterol, ph.d., er professor i verdensreligioner og mission ved Southern Adventist University, Collegedale, Tennessee, USA.
Ønsker læseren en oversigt over de referencer, forfatteren har anvendt, kan de fås ved henvendelse til redaktionen.
Illustration: iStockphoto
Passagen afslører tre grundlæggende kendetegn ved disse vise mænd. For det første omtales de på grundsproget med udtrykket ”magi“. Ordet magi har en række mulige fortolkninger. Nogle eksperter forbinder udtrykket med folk, der studerede stjernerne og planeterne, hvilket antyder, at de var astrologer, astronomer eller begge dele. Andre foreslår, at de var medlemmer af en ypperstepræstelig klasse. En tredje gruppe foreslår, baseret på tekster som Esajas’ Bog 60,3 og Johannes' Åbenbaring 21,24, at de havde betydelig politisk indflydelse, muligvis konger eller fyrster. Ellen White siger, at de var filosoffer med stor indflydelse. Et andet kendetegn er, at de kom fra øst, muligvis fra Arabien, Persien eller Babylon. I det jødiske samfunds øjne var de ”udlændinge“ og ”hedninger“. Bibelforskeren Craig Keener foreslår, at de måske endda har praktiseret zoroastrismen, en af verdens
ældste monoteistiske trosretninger. Det er bemærkelsesværdigt, at selv om Matthæusevangeliet primært var henvendt til jøderne, inkluderede han ikke blot ikke-jøder i sin fortælling, men fremhævede også deres modtagelighed og søgen efter Israels Gud.
Ifølge Matthæusevangeliet 2,2 er det tredje kendetegn, at en stjerne vejledte dem. De studerede utvivlsomt den anden bog i Guds åbenbaring – naturen – og de så Skaberens herlighed. I den hebraiske tankegang er en vis mand en person, der opnår ærbødighed for Gud som et resultat af at studere hans ord (se Ordsp 1,7; 2,6; 10,14; Sl 119,66). Derfor søgte vismændene mere præcis og dybtgående kundskab om Gud og studerede de hebraiske skrifter.
Det Gamle Testamente åbenbarer Messias' komme, formål og karakter. Blandt sådanne tekster kan de vise mænd have fundet Bileams profeti om Messias: ”Jeg ser ham, dog ikke nu, skimter ham, men ikke nær. En stjerne træder frem fra Jakob, en herskerstav rejser sig fra Israel“ (4 Mos 24,17). De stødte helt sikkert også på profetien om de 70 åruger i Daniels Bog.
Et andet træk ved vismændene var, at de var handlingens mænd. Den typiske rejse til Jerusalem fra øst, hvor man rejste dag og nat, ville tage mindst en måned. Men vismændene må have taget dobbelt så lang tid, fordi de kunne kun rejse om natten for at følge stjernen. Endelig var det ultimative formål med deres rejse at finde og tilbede den nyfødte konge (Matt 2,2). Da de ankom til Jerusalem og derefter til templet, opdagede de, at ingen vidste noget om Messias'
fødsel. Folk var optaget af deres egne sager. Vismændenes ankomst skabte frygt i stedet for glæde og forvirring i stedet for klarhed.
Ellen White påpeger det ironiske i, at det var ”hedninger“, der bragte lys til Guds folk angående Messias' komme. Trods de politiske lederes forvirring og de religiøse lederes vantro nåede vismændene frem til Betlehem.
Anerkendelse af Guds suverænitet på trods af omstændighederne
For mig er følgende scene et af de bedste eksempler på tilbedelse, jeg har fundet i Bibelen. Matthæusevangeliet 2,11 fortæller os, at da vismændene kom ind i huset, så de barnet og tilbad ham. Det er værd at bemærke, at de ikke argumenterede imod, at en konge kunne være blevet født under sådanne omstændigheder. De blev ikke overraskede over, at barnet ikke var født i et palads. De blev ikke skuffet over fraværet af kongelige vagter. De ræsonnerede heller ikke, at de religiøse ledere i Jerusalem måske havde ret. På trods af, at Jesus var et hjælpeløst og fattigt barn, og at hans mor var teenager, sandsynligvis kun mellem 14 og 16 år, anerkendte de ham som kongernes konge. Tilbedelse er at anerkende, at Gud har kontrollen på trods af ugunstige omstændigheder. Tilbedelse er at anerkende, at uanset hvad der sker, forbliver Gud herre, og intet og ingen kan ændre det.
Total overgivelse
Matthæusevangeliet 2,11 fortæller os også, at vismændene bøjede sig for den nyfødte konge. Hvis vi antager, at mændene var monarker eller politiske ledere, har det, de gjorde, stor betydning. I oldtiden anerkendte samfundet en monark, når undersåtterne bøjede sig i dennes nærvær. En konge ville aldrig bøje sig for et andet individ. Den ene -
ste undtagelse var, hvis man tabte en krig. I sådant tilfælde ville den besejrede konge bøje sig for den sejrende monark for at symbolisere total underkastelse. Da de vise mænd ankom til det sted, hvor Maria og Josef boede, så de guddommeligheden. Tilbedelse er derfor fuldstændig at underordne sig Gud. Som ærkebiskoppen af Canterbury, William Temple, har sagt: ”Tilbedelse er at underkaste sig Gud i hele vores natur … og underkastelse af viljen til hans hensigt.“ I modsætning til vismændene kunne kong Herodes ikke forestille sig at bøje sig for en anden hersker. Han nægtede at underkaste sig den nyfødte monark, hvilket er grunden til, at han udstedte den forfærdelige ordre om at dræbe alle børn under to år (v. 16).
At give og bringe det bedste
Efter at vismændene havde erkendt tilstedeværelsen af himlens majestæt, der lå i en krybbe, bøjede de sig ned og gav familien deres skatte (v. 11). Det, de præsenterede, var ikke det, der var tilovers, men det bedste: gaver af stor værdi.
I Østen var det skik at give guld, røgelse og myrra til magtfulde monarker.
Tilbedelse er at give det bedste til Gud – det bedste af vores intellekt, evner, tid og ressourcer.
Alt for ofte giver vi det bedste af vores evner, følelser, tid og penge til ubetydelige ting. Vismændenes gaver var de første og muligvis de eneste, der nogensinde blev bragt til Jesus i hans levetid. Sikke et paradoks! Ukendte mennesker gav gaver til ham, som selv var en gave til hele menneskeheden. Da krise -
øjeblikket kom, og Herodes dræbte børnene, fik Josef i en drøm besked om at flygte til Egypten for at beskytte Jesu liv. Da han vågnede midt om natten, hørte han måske allerede mødrenes skrig i det fjerne. Der var ingen tid at spilde. Men hvordan kunne han få råd til udgifterne til så lang en rejse og forsørge sin familie i et fremmed land? Vismændenes gaver var de midler, som Gud sørgede for til dækning af omkostningerne ved rejsen og deres ophold i Egypten. Her finder vi et andet stort paradoks: Ved at give reddede vismændene livet for ham, der kom for at give sit liv for at frelse andre.
Konklusion
Vi husker ofte vismændenes besøg fra øst i julen. Vi bør dog også være bevidste om at huske årsagen til, at de forlod deres hjem for at begive sig ud på en lang rejse. Matthæus fortæller os tydeligt, at deres eneste formål med at rejse var at tilbede ham. I disse få vers finder vi, at tilbedelse går langt ud over at gå i kirke. Tilbedelse er en holdning i hjertet, der omfatter det at anerkende guddommelig suverænitet og sætte sin lid til Gud, især under livets ugunstige omstændigheder. Men tilbedelse er også total underkastelse af vores vilje til Gud. Paulus beskriver det som at korsfæste selvet og være fuldstændig afhængig af Gud (Gal 2,20). Endelig medfører tilbedelse af Gud, at vi giver det bedste af vores tid, intellekt, hengivenhed og ressourcer. Lad os værdsætte læren fra vismændene fra øst denne jul og fremover. Når vi modtager gaver fra familie og venner, så lad os ikke glemme at tilbyde det bedste af os selv i tilbedelse af Gud. I sidste ende er den største gave, vi kan give Herren, vores hjerte (Ordsp 23,26).
Jesu fødsel set fra perspektiv
Lægen Lukas placerer en kvindes møde med Jesus
centralt i fortællingen om
Frelserens fødsel.
Iden kommende tid mindes vi Jesu fødsel. Da Jesus var blevet født, rejste Maria og Josef til templet i Jerusalem for at bringe ham frem for Herren. Først møder de Simeon, der beskrives som retskaffen og gudfrygtig. Simeon tager barnet i sine arme, priser Gud for sin frelse og giver også Maria og Josef en kort opsummering af Jesu liv og død, og Jesu forældre ”undrede sig over det, der blev sagt om ham“ (Luk 2,25-33).
Derefter møder Maria og Josef en kvinde, Anna, Fanuels datter:
Illustration: AdventistMediaExchange, Tor Tjeransen (AI-genereret)
”Der var også en profetinde ved navn Anna, en datter af Fanuel af Ashers stamme. Hun var højt oppe i årene; som ung jomfru var hun blevet gift og havde levet syv år med sin mand, og
hun var nu en enke på fireogfirs. Hun forlod aldrig templet, men tjente Gud nat og dag med faste og bøn. Hun trådte frem i samme stund, priste Gud og talte om barnet til alle, der ventede Jerusalems forløsning“ (Luk 2,36-38).
Lukas fortæller om Jesus på en anden måde end Matthæus. I Matthæusevangeliet hører vi ikke Marias stemme, og i Lukasevangeliet møder vi tre kvinder, der var vigtige i forbindelse med Jesu fødsel: Maria, Elisabeth og Anna.
Guds nåde når alle
Det er ikke tilfældigt, at historierne om disse tre kvinder findes i Lukasevangeliet. Den kristne menighed opstod på et tidspunkt, hvor kvinders værdi og respekt var knyttet til for-
holdet til en mand, først som datter, siden som ægtefælle. Historiske kilder viser, at der var undtagelser. Der var kvinder, der var ledere i byer og i handel, men oftest skyldtes det, at de var velhavende. De havde arvet rigdom, enten fra deres far eller afdøde mand. I Israel var det som i de fleste samfund – penge gav indflydelse.
Kristendommen kom med et radikalt budskab. Det er sammenfattet i Paulus' brev til menigheden i Galatien, et brev skrevet omkring år 50 e.Kr.: ”Her kommer det ikke an på at være jøde eller græker, på at være træl eller fri, på at være mand og kvinde, for I er alle én i Kristus Jesus“ (Gal 3,28).
Det ser ud til, at den første kristne menighed havde mange spørgsmål om, hvordan man skulle leve sammen i et kristent fællesskab med en mangfoldighed af etnicitet, kultur og social status.
Lukas’ og Johannes’ evangelier anses for at være de evangelier, der blev skrevet senest. De fortæller historien om Jesus med et andet fokus end Markus og Matthæus, som blev skrevet tidligere. De historier, de valgte at inkludere om Jesus, blev valgt for at vise, at Guds nåde strækker sig lige meget til alle mennesker, jøde og græker (en samlet betegnelse for dem, der talte græsk, uanset etnicitet), mand og kvinde, fattig og rig, slave og fri. Historien om profetinden Anna er et udtryk for, hvordan Guds nåde kommer til udtryk.
Kvinden med titlen profetinde
De tre vers i Lukasevangeliet er alt, hvad vi ved om Anna. Hvor gammel var hun? Det Nye Testamente blev skrevet på græsk. Teksten kan oversættes på to måder, enten at hun havde været enke i 84 år, eller
at hendes samlede alder var 84 år. Hvis tidsperioden refererer til det antal år, Anna havde været enke, ville hun have været over 100 år gammel.
Uanset om Anna var 84 eller over 100 år gammel, blev mennesker i en høj alder mødt med respekt i samfundet på Jesu tid. Deres liv og visdom blev beundret. I Lukasevangeliet bliver Jesus først bekræftet af en ældre mand, Simeon, og derefter af en ældre kvinde. I Lukasevangeliet er der flere historier og begivenheder, hvor kvinder og mænd sammenlignes og kontrasteres.
Selvom vi ikke lærer meget om Anna i forhold til andre bibelske personer, viser Lukas et billede af en vigtig og uafhængig kvinde. Anna har en titel. Hun var en profetinde (Luk 2, 36). I Det Nye Testamente nævnes flere kvinder med profetiske gaver, men Anna er den eneste kvinde i Det Nye Testamente med titel af profet. En profet i en bibelsk sammenhæng er en, der taler på vegne af Gud. Anna er på linje med de kvindelige profeter i Det Gamle Testamente: Deborah, Hulda og Esajas' kone (unavngivet).
Gammel dame med tro på fremtiden
Da Simeon mødte Jesus, var han mest optaget af den oplevelse, han havde haft i sit møde med Jesusbarnet. Han siger: ”Herre, nu lader du din tjener gå bort med fred efter dit ord“ (Luk 2,29). Simeon var klar til at dø. Annas reaktion er anderledes. Efter mødet med Maria, Josef og barnet priste hun Gud, og ”hun talte om barnet til alle, der ventede på Jerusalems forløsning“ (Luk 2,38).
Ligesom Simeon priser Anna også Gud, men hun er langt fra klar til at dø. Anna, 84 år (eller over 100
år gammel), begynder at forkynde den gode nyhed. Når man oversætter fra græsk til dansk, er det ikke altid let at få nuancer frem. På græsk bruges to forskellige verbalformer, når man fortæller om, hvad der er sket (fortid). En form beskriver en begivenhed, der er sket én gang. Den anden form bruges til at fortælle om en begivenhed i fortiden, men som skete mange gange.
Når det fortælles om Anna, er det den sidstnævnte form, der bruges. Det betyder, at Anna roste og fortalte om barnet til alle, der ventede på frihed for Jerusalem, ikke bare én gang, men hun fortsatte med at rose og fortælle om barnet. Jeg forestiller mig, at hun gik rundt i templet og fortalte, og hun fortsatte i tiden bagefter med at prædike om Jesus, indtil hun faldt i søvn.
Lighed i den kristne menighed
Historien om Anna viser, at det kristne fællesskab er et sted, hvor principperne om lighed leves med en mangfoldighed af etnicitet, kultur og social status.
Det viser også, at Gud kan bruge alle mennesker til at formidle frelse og frihed. Allerede inden de to første kapitler af Lukasevangeliet er færdige, har vi mødt Maria, en ung kvinde, der følger Åndens ledelse, Josef, en mand, der tager ansvar, Elisabeth og Zakarias, et ældre ægtepar, hyrder, mennesker, der var nederst på den sociale rangstige, Simeon og Anna, to gamle mennesker, der længtes efter Israels frelse, og en himmelsk hærskare, der priser Gud. På hver deres måde tjener de Gud. Nogle mere synligt, andre mere skjult.
Hvad kan du gøre for at fortælle historien om barnet, der kom for at bringe frelse og fred?
i juleevangeliet
Julefortællingen fremstilles ofte som en idyllisk fortælling, men fortællingen rummer også en grusom virkelighed. Den side af historien viser, hvor heroisk Jesu komme til jorden var.
Det er umuligt at forstå betydningen og rækkevidden af historien om Jesu fødsel, hvis du ikke ser den brutale virkelighed, Jesus kom for at udfri mennesker fra.
Jesus blev født ind i verden som frihedskæmper. Han skulle befri folk fra diktatorens grusomme tyranni. Og fra det allerførste øjeblik var der konflikt, farer og trusler mod barnet i krybben.
Jesus var Gud med os, Immanuel, som profeterne havde forudsagt. Men det var et risikabelt projekt at befri folk fra fjenden, der i Bibelen kaldes ødelæggeren, Satan, Djævelen og den gamle slange.
Bibelen fortæller om truslen mod den nyfødte frelser. Truslen blev kaldt Herodes, og han var en konge med et stort ego og en sygelig mistænksomhed over for mulige udfordrere til magten. Det er i Matthæusevangeliet, at vi finder historien om kong Herodes og hans barbariske nedslagtning af små drenge i Betlehem og omegn. Det er en begivenhed, der er så forfærdelig, at vi er tilbageholdende med at fortælle den i julen for ikke at skræmme børn og skabe en dårlig stemning i højtiden.
Men denne brutalitet er blot et eksempel på den ondskab, Jesus kom for at udfri os fra. Og selvom kong Herodes var en modbydelig person, var der en endnu værre modstander, der ledte efter Jesus for at dræbe ham som spæd.
Drama på fødestuen
Den sidste bog i Bibelen har sin egen komprimerede version af juleevangeliet. Johannes’ Åbenbaring, kapitel 12, giver os historien næsten som en liste over punktopstillinger, og der afsløres det, at Herodes kun var repræsentant for en større og mere grusom magt. Her skildres dramaet på fødestuen med skarpe konturer.
”Og der viste sig et andet tegn på himlen, en stor ildrød drage med syv hoveder og ti horn og syv kroner på sine hoveder. Dens hale fejede en tredjedel af himlens stjerner bort og styrtede dem ned på jorden. Dragen stillede sig foran kvinden, der skulle føde, for at sluge hendes barn, så snart hun fødte. Og hun fødte en søn, en dreng, som skal vogte alle folkeslagene med et jernscepter. Og hendes barn blev bortrykket til Gud og hans trone“ (Åb 12,3-5).
Blot et par vers senere er dragen identificeret: ”Den blev styrtet, den store drage, den gamle slange, som hedder Djævelen og Satan, og som forfører hele verden...“ (Åb 12,9).
Ikke så idyllisk
Historien om Jesu fødsel fortælles ofte som en idyllisk fortælling om en overnaturlig fødsel bekendtgjort af jublende engle
... når du ser de onde kræfter, Jesus kom for at overvinde, vil julens budskab fremstå som den vigtigste redningsaktion i historien.
med hyggelige hyrder og vise mænd som vidner. Men det er langt fra blot en idyllisk historie. Det er derimod en historie om konflikt, blodig alvor og en dristig handling for at skabe fred og frihed.
Jesus kom for at befri verden og os fra et djævelsk tyranni og den visse død. Derfor er der grund til at glæde sig.
Når en tyrannisk diktator endelig væltes efter mange års undertrykkelse, danser befolkningen i gaderne af glæde. Sådan er betydningen af Jesu fødsel.
Bedraget af herskerens propaganda
Problemet er, at de fleste mennesker tror, at alt er, som det skal være. De har ikke brug for en befrier. De klarer sig fint, som de er. De er blevet grundigt bedraget af herskerens propaganda.
Tidligere i Johannes' Åbenbaring beskrives denne situation som følger: ”Siden du siger: 'Jeg er rig, jeg har samlet til huse og mangler intet. Og du ikke ved, at hvis nogen er elendig og ynkelig og fattig og blind og nøgen, er det dig’“ (Åb 3,17).
Denne verdens hersker har blændet folks øjne, så de ikke ved, hvor de er på vej hen. ”... deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede“ (2 Kor 4,4).
De fleste er glade for en julefejring med nisser, julegaver og julemad, mens den rigtige helt og det heltemodige, han har gjort, går tabt i gavepapiret.
Men sådan behøver det ikke at være. Vi kan vælge at have vores opmærksomhed på det lille barn, der vælger ikke at kæmpe mod dragen med sværdet, men med en åbenbaring af Guds kærlighed baseret på tillid og frihed.
Fredsfyrsten mod universets tyv Fredsfyrstens projekt står i skarp kontrast til tyvens hærgen i universet. Jesus selv formulerede det præcist: ”Tyven kommer kun for at stjæle og slagte og ødelægge. Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod“ (Joh 10,10). Den verdensorden, som Jesus kom for at sikre, er baseret på helt andre værdier end løgne og bedrag. ”Retfærdighed og ret er din trones grundvold, godhed og troskab står foran dig“ (Sl 89,15).
Frihed, retfærdighed og nåde – det kom Jesus for at give os! Det er værd at fejre, at han kom. En fest fuld af jubel. For det, han gjorde, skete i en dramatisk redningsaktion, som julehistorien normalt ikke fortæller os om. Men når du ser de onde kræfter, Jesus kom for at overvinde, vil julens budskab fremstå som den vigtigste redningsaktion i historien.
Den er værd at glæde sig over.
Volontør på Vejlefjordskolen
Edwin er færdig med sin MA i Psykologi fra Southwestern Adventist University, men grundet coronanedlukningen nåede han aldrig ud som studentermissionær, og valgte derfor at gøre det efter endt uddannelse. Det er vi på skolen meget fornøjet med, og Edwin bringer sin faglige kompetence med i arbejdet blandt eleverne. Både lærere og elever nyder godt af hans indsigt, og hans engagement med eleverne er smittende.
Edwin både spiller og synger, og det har vi glæde af fredag aften i kirken, og han bruger fritiden på at lære eleverne at spille både guitar og klaver, så de også kan være med til fællessang.
Edwin udnytter sit volontørvisa på 18 måneder maksimalt og var også her noget af sidste skoleår, hvor han og de andre volontører stod for inspirationsugen for eleverne. Den aften, hvor han havde oplægget, kom en stor gruppe af ”bulder-basse-drengene“ ned i Basen (som er menighedens dagligstue for eleverne). Oplægget handlede om taknemmelighed, og Edwin sluttede oplægget med en opfordring til at bede i små grupper og sige tak til Gud. En gruppe inviterede Edwin med for at hjælpe dem i gang, og en anden gruppe drenge råbte gennem lokalet: ”René, kom lige og hjælp os med det der bøn – hvordan gør man egentlig?“ René Bidstrup er som bekendt ungdomspræst på skolen. Den aften var min aftenbøn fyldt af taknemmelighed over unge mennesker, der vælger at bruge et år af deres liv som studentermissionærer, og unge mennesker, der lader sig påvirke af Guds ånd.
Selvom vi hvert skoleår starter med nye elever, valgte Edwin at begynde det nye skoleår i august der, hvor
sin baggrund. Edwin er volontør på Vejlefjordskolen og gør et fantastisk relationsskabende arbejde blandt eleverne.
vi slap det forrige i juni. Det skal forstås på den måde, at Edwin var mere bevidst fra starten af skoleåret om at bringe sin tro i spil og åndelige samtaler ind i hverdagen allerede fra begyndelsen af.
Edwin bor på drengebygningen og har sit ansvar her, så allerede fra starten af året besluttede han sig for at slutte aftenen efter låsetid med at samle alle drengene på gangen og slutte dagen af med sindsro-bønnen: ”Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre, mod til at ændre de ting, jeg kan, og visdom til at se forskellen.“ Han sagde en sætning højt og lod drengene gentage sætningen, og få dage efter kendte de bønnen udenad og kunne selv sige den. Nogle uger efter udvidede han aftenseancen med en personlig bøn, hvor han bad for skolen og for eleverne. Nu rykker eleverne i ham, hvis han glemmer det en aften, fordi de savner deres aftenritual.
Dette har udviklet sig til, at elever nu opsøger ham og de andre volontører og spørger dem: ”Hvor tit må man bede til Gud om dagen“ og ”hvad må man bede om?“ (ja, det er sådanne spørgsmål man får fra unge, som aldrig før har bedt).
Vi oplever på skolen, at unge slet ikke er blufærdige eller bange for at tale om tro. Mange piger ser åndelighed som et område, de gerne vil vokse i og vide mere om, og drengene oplever det som et fællesskab og noget, der knytter dem sammen.
På Vejlefjordskolen bliver der sået små sædekorn hver dag til andagter, men især i den uformelle interaktion og de relationer, vi som ansatte og volontører har med eleverne. Bed for skolens arbejde, bed for eleverne og bed for os, der leder.
Tekst: Thomas Müller, skoledirektør på Vejlefjordskolen / Foto: Edwin Paz
Han er fra Puerto Rico, Texas og Californien med lidt indianerblod i årerne og en bedstefar, der var sort. Edwin Paz er lige så farverig som
Kreativitet og fællesskab i skolegården Emneuge med leg og læring
Tekst og foto: Brad Thompson, skoleleder på Nærum Privatskole
Iuge 44 blev skolegården ved Nærum
Privatskole forvandlet til et kreativt laboratorium, da elever fra 0. til 8. klasse arbejdede sammen på tværs af årgange over emnet lege og spil i skolegården. Målet var at udvikle nye aktiviteter, som både kunne bruges i frikvartererne og afspejle faglige og sociale mål – og resultatet blev en uge fyldt med engagement, samarbejde og nytænkning.
Eleverne blev inddelt i blandede grupper og fik til opgave at designe og bygge egne spil. Blandt de færdige produkter var klassiske spil som fire på stribe, cornhole, kryds og bolle og skak, men med et twist: Alt skulle tænkes ind i en skolegårdskontekst, og der blev lagt vægt på genbrug, æstetik og funktionalitet.
Under fredagens fernisering præsenterede eleverne deres spil for forældre og skolens personale. Her skulle de redegøre for både de faglige og sociale mål, de havde arbejdet med – fx matematiske beregninger, æstetiske udtryk, samarbejde og bæredygtighed. Stemningen var høj, og forældrene viste stor begejstring for elevernes arbejde og engagement.
Ugen er et billede på skolens pædagogiske tilgang:
”At udstikke en ramme for en opgave og så give eleverne plads til at udfylde den på den måde, som de synes giver mest mening for dem, er en forlængelse af det, vi gerne vil som skole. Der er mange måder at vise mestring på,“ mener skolens leder.
Eleverne har også selv givet udtryk for, at ugen har været både udfordrende og sjov. Som én elev sagde:
Det var lidt hårdt, men det har været en megafed uge.
De færdige spil og lege bliver nu hængt op og udstillet i skolegården, så de kan bruges af kommende elever i mange år fremover. Emneugen har ikke kun sat spor i det fysiske rum – den har også styrket fællesskabet og givet eleverne en følelse af ejerskab og stolthed.
end minder
Ved mindesammenkomster, jubilæer og runde fødselsdage graver vi ofte minder frem og deler dem med hinanden. Blader du i familiealbummet og ser billeder fra en svunden tid, så dukker der minder op, og det, som vi havde glemt, kan pludselig blive levende igen. Der kan være gode og varme minder, men også dårlige minder. Et billede eller en bemærkning kan pludselig udløse minder om en tragisk begivenhed, som vi helst vil glemme. Men oftest er det de gode minder, vi værner om. I 1932 udkom en sang af Børge og Arnold Müller, som gik således: ”Glemmer du, så husker jeg det ord for ord.“ Den blev meget populær, især da Norman Andersen fik sat melodi til, og Liva Weel lagde stemme til. Den synges stadig ved ældresammenkomster rundt i foreninger, på plejehjem og ved andre anledninger, hvor de, der er kommet op i årene, samles.
En linje, som træder frem i sangen er: ”Minderne har jeg da lov at ha’.“ Teksten handler om to, der var sammen en tid, men hvor omstændigheder gjorde, at de måtte skilles, og forhåbninger brast og skuffelser fulgte i kølvandet. Men pigen, som sangen handler om, holder fast ved, at ”minderne har jeg da lov at ha’“.
Bedre at leve i håbet
Gode minder kan lindre afsavn og smerte og give en vis form for indre ro. På den anden side, så handler minder om fortiden og kan ikke alene hjælpe os at se ind i fremtiden.
Som syvendedags adventistkristne lever vi ikke kun på minderne. Vi har mere end minder. Vi lever med håb. Måske vi har gode minder om tiden på Vejlefjordskolen eller Skodsborg Badesanatorium eller spejderlejre eller et godt hjem. Det kan vi glæde os over, at vi var en del af – og tale med gamle venner om. Men det er håbet om frelse og gensyn i Guds rige, der giver livet retning og mening. Dette håb blev tændt med løftet om Jesu komme til denne verden.
Et barn blev født i Betlehem en stille og minderig nat. Dette barn ofrede sig selv for dig og mig og friede os ud af fortabelsens mørke og intethedens dystre mulighed.
Dette barn har i tidens løb bragt håb og glæde til mange mennesker. Den gamle Simeon i Jerusalem levede i dette håb, og da han i templet mødte Jesusbarnet sammen med Josef og Maria, tog han barnet i sine arme og lovpriste Gud: ”Mine øjne har set din frelse, som du har beredt for alle folk“ (Luk 2,30-31). Hans lykke var fuldkommen. Han havde mødt sin frelser. Og han var klar til gå bort i fred.
Som der står i ovenstående sang: ”Livet er et kort sekund, et med både godt og ondt“, og fyldt med minder. Men vi har meget mere end minder. Vi har Jesus og et sikkert håb, som bærer os ind i fremtiden.
Tekst: Sven Hagen Jensen, redaktør for seniorsiderne i Adventnyt
Foto: iStock
Uventet kom denne mail i min indbakke: ”Jeg hedder Malcolm Russel og skal til min søns bryllup i København. Du skulle vel ikke være i Københavnsområdet, så vi kan mødes? Vi var sammen på Newbold College, og jeg har undervist på Middle East University i Libanon.“
Gensyn med en gammel ven
Jeg kunne huske navnet, men ikke sætte et ansigt på. Så Ingelis fandt hans billede på Facebook, og nogle vage minder dukkede op. Jeg måtte forklare ham, at jeg boede i Jylland og ikke var i København den pågældende weekend i september. Men han ville gerne se Jylland og besøge mig, og sådan blev det. Da jeg tilbød at vise ham Vejlefjordskolen, fandt vi ud af, at Jill Rasmussen havde været hans elev på Andrews University, og så ville han gerne mødes med hende også, og sådan blev det. Jeg havde været sammen med Malcolm på Newbold College 1967-1968, hvor vi boede på samme gang i Keough House. Og pludselig kunne vi dele minder om fælles venner, vi kendte. Og så var der Middle East University. Hans forældre havde været missionærer i Egypten og Libanon, hvor han var vokset op som barn og teenager. Han talte flydende arabisk, og selvfølgelig var der mange fælles venner og episoder, jeg kunne nikke genkendende til.
Malcolms historie
Malcolm er en god fortæller, og jeg fik dele af hans families historie. Hans far, James Russell, som var underviser, blev først kaldt til Middle East College i Libanon i 1940. Men på grund af 2. verdenskrig blev kaldet ikke effektueret, og han og hans hustru og nyfødte datter blev sendt til Tanganyika i 1941 i stedet for. De tog den lange sejltur fra Amerika via Trinidad og Brasilien med kurs mod Afrika. De sejlede på det egyptiske skib
S.S. Zamzam med en britisk kaptajn sammen med fem adventistmissionærer og 137 andre missionærer fra 20 forskellige trossamfund. Men da de forlod havnen Recife i Brasilien blev de antastet af et tysk krigsskib og taget til fange. James Russells hustru Carolyn og deres datter var amerikanske statsborgere og blev sat fri, men James var canadisk statsborger og tilhørte derfor fjenden, Det Britiske Imperium. Han måtte tilbringe fire år i tysk krigsfangenskab adskilt fra sin familie.
Da han blev frigivet efter krigen og forenet med sin familie, blev han kort efter i 1946 kaldt til Jerusalem for at være pastor der og leder af Trans-Jordan missionen. Det blev også kun en midlertidig opgave, for på grund af optøjer måtte de forlade landet og blev flyttet til Libanon i 1947, hvor de blev tilknyttet kirken der. I 1951 gik kaldet til Egypten, hvor Neal Wilson var formand. I 1956 måtte de på grund af Suezkrigen hurtigt ud af landet og kom tilbage til Libanon. Forældrene tjente på Middle East College frem til 1968.
Det er en lang historie, og hvis du er interesseret i at læse mere om deres begivenhedsrige og dramatiske liv, kan du finde den på encyclopedia.adventist.org/ article?id=AJ97 på engelsk.
Det er altid hyggeligt at genopfriske gamle bekendtskaber og lære mere om deres baggrund og liv. Malcolm er nu pensionist og enkemand og ivrig efter at se de steder i Europa, han ikke fik tid til, da han var elev på Newbold. Vi tilbragte en fin dag i Aarhus i Den Gamle By og fandt et pizzasted, hvor en egypter betjente os, og snakken mellem ham og Malcolm gik på arabisk.
Tekst: Sven Hagen Jensen
Foto: Ingelis Jensen
Den bedste efterårsferie
Tekst og foto: Thomas Rasmussen
Familielejr er altid en skøn måde at tilbringe efterårsferien på, og i år var ingen undtagelse. Der var fyldt op over det hele, selv på græsplænen var der et par campingvogne. Vejret var med os, og selvom der kom frost den ene nat, så blev regnen væk, og solen kom frem. Det gav nogle dejlige rammer til bål og pandekager, fodbold, fjernstyrede biler, hesteridning, stjerneløb og meget mere.
I år var der besøg fra Sverige, idet Karolina Poland underviste forældrene og ledte an i nogle spændende familieandagter: 1, 2, 3, bed. Hun gjorde det på en måde, så det var nemt at huske. Begynd med en aktivitet eller leg (1). Syng et par sange (2). Læs eller fortæl en historie fra Bibelen (3). Afslut med fælles bøn. På lejren blev bibelhistorien fortalt delvist gennem skuespil, hvor både børn og voksne var med. Det var hyggeligt at se, hvordan alle var med. Både børn og forældre sang godt med på sangene. Der var både nye og gamle. Det lille band bestod nemlig af en del forældre, som gerne ville sikre, at ”deres sange fra barndommen“ også går videre til næste generation. Vi opdagede, at ”Tak Jesus for en dejlig dag“ faktisk var en ny sang for flere. Men nu har vi lært den sammen. Sabbatten var noget helt særligt med gudstjeneste,
LEGO-aktivitet med Arthur og dessert til aftensmaden. Til gudstjenesten blev der samlet 6.782 kr. ind – en flot gave, som går til ADRAs arbejde med at bygge huse for nødlidende familier.
Vores nye leder for kirkens børne- og familiearbejde, Dorte, gjorde det rigtig godt, og i år var familierne på skift selv med til at lave mad. Selvom jeg var noget skeptisk om dette inden lejren, så viste det sig faktisk at være utrolig hyggeligt. Det gav nogle gode samtaler med andre forældre, og så brugte Claus og jeg en god del tid på projekt ”åbn dåserne med nuttolene“ uden en ordentlig dåseåbner. Vi blev heldigvis reddet til sidst, da andre havde mere forstand på storkøkken end os.
Lørdag aften var der også god underholdning, som Marion, Joachim og Anita stod for. De var både kreative og godt forberedt, og børnene kom glædestrålende ned og fortalte om, hvor mange point de forskellige hold havde fået. Nogle vandt, og andre tabte. Men Charlotte havde sørget for, at der var slik og popcorn i store mængder til alle. Sikke en fest.
Hvis du tror, at en tur til Spanien eller Italien i efterårsferien kan noget, så vil jeg udfordre dig næste år til at prøve Himmerlandsgården den 14.-18. oktober, 2026. Familielejr kan også noget.
Pejsehygge, brætspil og skattejagt
Hvad er opskriften på en hyggelig spejdertur i regnfuldt efterårsvejr?
Det fik vi svaret på, da spejderne i det jyske mødtes i den gamle bjælkehytte i Vranum. Efter en dramatisk opstart af bålet i pejsen, der forstyrrede en flok gedehamse, som havde søgt ly i skorstenen, bredte varmen og duften af brænde sig snart i hele hytten. Bordene i pejsestuen blev hurtigt befolket af glade spejdere fra Vejlefjord, Silkeborg, Randers og Vendelbo troppe. Mens regnen dominerede udendørs, blev der tid til at synge spejdersange, lytte til en andagt om den store fortælling i Bibelen og spille spil i den lune hytte.
Ved morgenmaden lørdag blev der
smurt madpakker til frokosten, mens der blev gjort klar til skattejagt i området omkring den gamle kro og ruinen af middelalderborgen, der knejser med sit tårn på sin lille ø i den nordvestlige ende af Hald Sø. Før skattejagten kunne skydes i gang, var der tid til at tage hul på udhulingen og dekorationen af græskarlygter. I skiftende vejr blev holdene nu sendt afsted i jagten på ledetråde, der både bød på gamle kort, mærkelige runetegn og en flaskepost.
Læs mere om spejdernes oplevelser i Vranum på SABUS.dk
Planlægningsmøder i Estland
Sidst i september tog vi til Estland for at mødes med repræsentanter fra mange af de andre europæiske lande inden for TED. Vi skulle nemlig mødes om den kommende camporee i 2027, som kommer til at foregå nær Haapsalu i det vestlige Estland. Vores vært Jaanus, spejderchef i Estland, havde sørget for, at vi havde et hotel at sove på, og at vi fik middag og aftensmad hver dag i Adventistkirken i Haapsalu.
Møderne var ikke så kedelige, som man skulle tro. De var effektive, og vi fik snakket godt og grundigt om at gøre den næste camporee så god som muligt. Jeg
synes, det var meget spændende at høre, hvor meget der skal være styr på til en camporee, og er nu helt sikker på, at vores camporee er i gode hænder. Man kunne virkelig mærke på spejder lederne, at de kendte hinanden og havde et godt fællesskab – både til møderne og i fritiden. Der var blandt andet en aften, hvor vi spillede brætspil sammen, og en anden, hvor vi tog i hotellets spa og hyggesnakkede. Overordnet set var turen fyldt med hyggelige stunder, og jeg blev både klogere på camporee bag kulissen og lærte nogle nye ansigter at kende.
Tekst: Torben Rasmussen / Foto: Linea Christiansen
Tekst: Josef Bindesbøll / Foto: SABUS
TIL SERBIEN
Tekst og foto: Maysie Keye
Årets ”Faith in the Field“ missionsrejse for teenagere i efterårsferien gik til Serbien.
Vi var involveret i et par ADRA-projekter, som at afholde aktiviteter for de lokale romabørn efter skoletid, sortere doneret tøj efter alder og køn (sjovt nok var den tøjforsendelse, vi sorterede, lige kommet fra Danmark*) og hjælpe med at rydde op i et område af en romabosættelse. Romabørnene gjorde virkelig indtryk på vores gruppe, fordi de var så åbne lige fra starten og krammede os, før de overhovedet kendte vores navne. Man ville ikke kunne se ud fra deres smukke smil og entusiasme, at de havde en så grundlæggende og vanskelig hjemmesituation. I nogle tilfælde boede de mere end 10 personer på ét værelse, hvilket var mindre end et standardværelse.
Vi stod også for sabbatsskole og gudstjeneste i den lokale kirke. Det var et højdepunkt at se deres medlemmer træde ud af deres komfortzone og turde prøve nye måder at tilbede på. En dame sagde endda, ’sikke en fantastisk og interaktiv gudstjeneste! Der var ingen mulighed for at falde i søvn på kirkestolene.’ Vi fik også prøvet lokal hjemmelavet serbisk mad til fællesspisningen efter kirkenlækkert!
Læs mere om de unges rejseoplevelser på SABUS.dk
*Tak til Adventistkirkens Hjælpe Arbejde (AHA)!
TeenCamp Weekend
Tekst: Maysie Keye
Samtidig med efterårsmødet i Nærum var der mini TeenCamp ved siden af, på Nærum Privatskole. Det var dog ikke kun en weekend for teenagere, for vi havde et særligt fokus på det at møde mennesker fra forskellige kirker og forskellige aldre via de forskellige gæstetalere, vi havde besøg af. Temaet for weekenden var BLESS, hvilket er fem principper, vi kan bruge hver dag i vores hverdag til at elske vores næste og forandre verden. Principperne er forankret i Det Gamle Testamente, men blev praktiseret af Jesus. At dele den gode nyhed kan
være så enkelt som at være en god ven. Det var vidunderligt at høre så mange historier om Gud i vores almindelige liv fra alle aldre. Hvis du er nysgerrig, er de 5 principper af BLESS: B egin with prayer, L isten, E at, S erve, S hare your story (start med bøn, lyt, spis, tjen, del din historie).
Det var dejligt at have endnu en mulighed for at mødes, og det var så opmuntrende at se, hvor nysgerrige og åbne vores unge mennesker er om at have Gud bevidst med i deres hverdag.
AYC 2026 –
for dig mellem 16 og 30 år
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen
Sådan et arrangement, det laver da bare sig selv, gør det ikke? Og en dag ser jeg et link, hvor jeg kan melde mig til, og så kører det vel bare, ikke? Eller… i denne omgang flyver vi nok.
MEN NEJ! AYC laver langt fra sig selv! Det tager måneder, ja faktisk år, at planlægge så stort et arrangement. Den 6.-8. oktober mødtes Steering Commetee igen for at få flere detaljer af programmet på plads. Denne gang gik der meget tid med at snakke om
musik og bands, sangere og workshops. Og lad mig bare sige: ”Det bliver godt!“
Planerne for AYC26 skrider fremad. Der har været udfordringer på vejen, men vi er snart klar med detaljer: Tema, tilmelding, program og priser. Men en ting er sikkert. Du kan lige så godt sætte KÆMPE KRYDS i kalenderen fra den 4.-8. august 2026!
Læs mere om Dortes oplevelser i Spanien på SABUS.dk
Tilbud om ledertræning på Newbold – og refleksioner om ungdomsarbejde
Tekst: Jadanna Lijkendijk
Efter en lang og fyldt uge med gode aktiviteter i den Intereuropæiske Division (EUD), blev TED-ungdomslederne tilbage i Spanien til et planlægningsmøde og en åndelig inspirationsweekend.
Behovet for målrettet træning af ungdomsledere har længe været efterspurgt.
Det TED-sponsorerede One Year in Mission på Newbold College åbner op for tilmelding to gange om året –
det betyder, at der er plads til dig, der er interesseret.
Send mig en besked for mere information, hvis jeg ikke ser dig først.
Selvom jeg havde hørt navnet Dan Serb før, var dette mit første møde med ham –den nye rektor på Newbold College. Om sabbatten ledte han os gennem andagter og undervisning om realiteten af ungdomsarbejde, der var relevant for alle vores forskellige kontekster: Et punkt, han gentog i løbet af dagen, var at kende Gud. Mennesker kan ikke stole på Gud, have tro eller finde glæde i ham uden at kende ham.
Resten af weekenden var fyldt med andagter og sociale lege ledet af forskellige ungdomsledere. Jeg håber, du får mulighed for at møde dem på AYC i Valencia til august 2026.
Har du interesse i at prioritere SABUS' ressourcer?
Tag endelig kontakt til bestyrelsesudvalget med dit forslag senest 22. februar – vi vil meget gerne have input fra dig – også hvis du kender én, du synes kunne være god i bestyrelsen! Forslag til nye kandidater fremlægges på repræsentantskabsmødet 19. april
Kontakt gerne en fra bestyrelsesudvalget for at høre mere om opgaven. Læs mere om SABUS og den nuværende bestyrelse på sabus.dk/sabus
• Udvikle viden og kompetence indenfor forenings- og bestyrelsesarbejde
• Deltage gratis på relevante lejre og SABUSarrangementer nationalt.
BESTYRELSESARBEJDET INDEBÆRER:
• 4-5 årlige fysiske heldagsbestyrelsesmøder typisk 3-6 timer/søndage
• 3-4 årlige virtuelle bestyrelsesmøder typisk 1-2 timer/hverdagsaftener
• At du er valgt for en 2-årig periode
• At du er tilgængelig for SABUS' mange medlemmer.
Kapellanuddannelsen
hvad er det?
Foto øverst: Gruppebillede fra den 4. GC Chaplaincy Conference.
I cirklen: Geert Tap, kapellan i Watford Town Centre, Ivan Omaña, GC’s formand for kapellanarbejdet, og Silje Maiholm.
Da Gud kaldte mig til at blive præst, forstod jeg ikke hvorfor, før jeg hørte om Clinical Pastoral Education eller kapellanuddannelsen, som jeg kalder den.
Alle kapellaner er præster, men ikke alle præster er kapellaner. En præst arbejder oftest inden for kirkens rammer med fokus på doktrin og mission. En kapellan derimod virker midt i samfundets strukturer (militæret, skoler, fængsler osv.) og arbejder med mennesket i centrum. Kapellanens opgave er at være til stede pastoralt for menneskets skyld. Med denne struktur og kompetence kan vi være til stede og være sjælesørgere dér, hvor vi ellers sjældent når frem.
Adventistkapellanmissionen vokser
Tekst: Silje Majholm er del af præsteteamet i Mellemsverige.
ACM (Adventist Chaplaincy Ministries) blev grundlagt for 40 år siden, og i sommer rejste jeg til den fjerde ”GC Adventist Chaplain Conference“ i USA. Det var en fantastisk og inspirerende oplevelse.
Efter 40 år er det nu blevet muligt at uddanne sig til legitimeret kapellan inden for Adventistkirkens universiteter, og både kompetencen og arbejdsstyrken vokser. I
Den Nordamerikanske Division (NAD) er der etableret over 800 autoriserede kapellaner, som arbejder i forskellige dele af landet. Den Mellemamerikanske Division (IAD) har over 100 autoriserede kapellaner og mere end 250 præster, der i øjeblikket gennemgår kapellanuddannelsen. I dag findes der to steder, hvor man kan tage en doktorgrad i teologi med speciale i kapellanarbejde – i Florida og Michigan. Med fortsat dedikerede ledere vokser dette arbejde støt. I år vil Rusland få sin første kapellanuddannelse. Man kan se det som en søsterorganisation til præstestanden.
Bed for arbejdet
Jesus opfordrer os til bøn i Matthæusevangeliet 9, 37-38: ”Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens Herre om at sende arbejdere ud til sin høst.“
Jeg tror, at kapellanarbejdet netop nu har særlig brug for forbøn.
Jeg fyldes med håb og tror på, at Gud udruster sit folk til at være til stede – også i de sidste, kaotiske tider – med sin omsorg og kærlighed.
I vores division (TED) står vi stadig ved begyndelsen med kun en lille håndfuld kapellaner. Men jeg tror også, at flere vil søge uddannelsen, når de ved, at den findes. Jeg er taknemmelig for, at den findes og tror på, at dette kun er begyndelsen på noget langt større – en velsignelse, der vil brede sig over hele vores divisions berøringsflade. Tænk, hvad vi i TED kan opnå i løbet af de næste 40 år.
Tak for dine bønner.
Vil du vide mere om CPE-uddannelsen, så skriv til silje.majholm@adventist.se
paradisEn flig af
Tekst: Andreas C. Rosmon er kunstner og bor i Nordjylland. Han kommer i Aalborg menighed.
Foto: iStockphoto
Nogle personlige betragtninger
En dag kom jeg til en af vores kirker og blev lidt mismodig. Det er nok ikke den eneste kirke, som ville kunne bekymre mig. Haveanlægget var fuldt af sten med mange døde og døende buske og træer og kun en smal strimmel med frodige planter ind mod en nabo. Var det mon et billede på menighedens tilstand?
Vi ved godt, at det var os mennesker, som fik ansvaret for at passe Jorden og det, der er på den. Sidst jeg fik medansvar for en stor have, skyndte jeg mig at plante nyt, for jeg ville gerne være med til at skabe en flig af paradis på Jorden. I princippet bør der være 13 træer pr. beboer på en matrikel for at skabe balance mellem den CO 2 , vi udleder, og det kulstof, som bliver bundet i træer og buske. Der var mange træer på den grund. Der væltede et par stykker, som enten blev skåret op til brænde eller fik lov til at rådne – så fik kulstoffet endnu en tur i kredsløbet. Råddent træ kan både give mad og bolig til insekter og svampe, så biodiversiteten øges.
Ansvarlighed
Vi hører ofte, at der er en klimakrise, og at antallet af insekter er faldet dramatisk. Alligevel er mange lidt bange for det, der kaldes ”vild med vilje“. Vi som adventister burde have lært om biodiversitet og fundet frem til principperne i ”den dovne have“ og mikroskove. En ting, som burde være es -
sentielt i vores trosliv, er principperne om alt det skabte og naturens love.
Menneskene fik til opgave at give dyrene navne og være Jordens viceværter (1 Mos 1,26; 1 Mos 2,15). Det er vores ansvar at passe ordentligt på Jorden! Det er vores opgave at sørge for, at der er planter nok til at bibeholde et passende forhold mellem dyr og mennesker, som producerer kuldioxid (CO 2), og planter, som laver ilt og binder kulstoffet. Vi er også ansvarlige for, at Jorden er et smukt sted!
Mens Adam og Eva boede i Paradisets have, var det ikke et opslidende arbejde at passe den, men noget der gav glæde. Efter syndefaldet blev arbejdet besværligt og hårdt.
At anlægge en have med hjemmehørende planter kan være som en synlig bøn om at få lov til at opleve den nye jord. Lad os plante så tæt, at der ikke er plads til bar jord. Ser vi ude i naturen, så står planterne rigtigt tæt, som regel med mange forskellige planter sammen, da en del planter understøtter hinanden som gode naboer, der lever i symbiose.
Vores kirker og deres omgivelser
Som jeg ser det, bør vores kirker omkranses af liv og skønhed, sådan som Gud skabte det. Tænk på de skønne sommerfugle med mikroskæl, som bryder lyset i flotte, lysende og reflekterende farver! Og
blomsterne, som kan udkonkurrere selv det flotteste tøj, som vi mennesker kan skabe. Ellen White mente, at Danmark var det land, som lignede Edens have allermest i hele verden – det kan vi jo prøve at se som en udfordring!
Vi skal ikke holde afstand mellem planterne. Gud har gjort det sådan, at når der er bar jord, kommer der straks planter op. Vi kalder det ukrudt og skynder os at fjerne det. Men ukrudt er jo planter, som vi bare ikke ønsker, skal stå lige der. Vi bør plante tæt i flere højder. En mikroskov kan laves på 12-24 kvadratmeter og kan på få år blive til et skyggefuldt opholdsrum om sommeren. Det giver føde til dyr og mennesker, et sted at bo gennem hele året for dyr og insekter og ikke at forglemme – skønhed. Samtidig optager mikroskoven væsentligt mere CO 2 end almindelig skov.
Når vi betragter naturens skønhed, sænkes vores stressniveau – og vores taknemlighed øges. Vi kan lave organisk formede stier i haven til at slentre på, mens insekterne gemmer sig i græs og blomster. Vi skal ikke dække mere end højst nødvendigt med sten, fliser og asfalt! Lad jorden blomstre!
Hvordan gør vi
I Aalborg menighed har vi fliser ude foran kirken. Vi ligger midt i byen og kan ikke selv bestemme alt. Der har vi så en tæt
tilplantet krukke, som selvfølgelig skal passes og have vand, men det er smukt. Det smukke prøver vi også at tage med om i baggården. Ja, vi skal huske at vande og nippe blomster, men det giver ro, fordi du koncentrerer dig om noget andet end hverdagens problemer imens. Ved at plante til undgår vi desuden at folk skodder deres cigaretter lige der.
Når man bruger fliser og asfalt i stor stil, kan regnvandet ikke frit sive ned i jorden. I første omgang giver en omlægning til mikroskov og ”vild med vilje“ en masse arbejde, og det koster måske også en del penge. Men efterhånden bliver det begrænset, hvor meget græs der skal slås, og kirken kan blive selvforsynende med blomster til alteret, en buket eller en dekoration, som ændrer sig igennem året og ikke blot 10 standardroser fra supermarkedet, som er transporteret hertil fra Afrika eller Holland.
En stille prædiken
Det at lave området omkring kirken om, så det ligner en flig af Paradis, vil kunne være en del af den prædiken, som kan fremstå som den tredje engels budskab, og vores bøn til Jesus om at komme og hente os, så vi kan komme til at bebo den nye jord, hvor vi kan opleve det, som var det oprindelige Paradis!
Anna
Fredag aften den 26. september var menighed, venner og familie samlet i Silkeborg Adventistkirke for at bevidne Anna Østers ønske om dåb. Kirken skabte rammen for lovprisning, vidnesbyrd, tale og dåbsløfter. Dernæst kørte vi til stranden ved ”De små fisk“, hvor dåben fandt sted i solnedgangen. Smukkere indgang til sabbatten og markering af livet med Jesus findes vist ikke! Anna tilhører nu Silkeborg menighed, og vi ønsker Guds mange velsignelser i hendes fortsatte trosvandring. Anne-May Müller
Daniel, Felix og Desmond
I Slagelse har tre af menighedens unge mænd modtaget bibelundervisning. Den 4. oktober var der højtidsgudstjeneste i Slagelse menighed, hvor Felix og Desmond Nwaeke samt Daniel Bilde blev døbt og optaget i menigheden. Vi priser Gud for disse unge mænd og beder om Guds velsignelse, så de kan være Jesu disciple og deltage i hans mission for verden. Vi ønsker dem hjerteligt tillykke og velkommen i menigheden.
Lasse Bech
Gitte og Benjamin
Den 1. november
2025 var en højtidssabbat, som alle i Nykøbing Falster menighed havde set frem til med glæde og forventning. Alt i kirken – lige fra det smukt pyntede dåbsbas sin til menighedens, familiernes og vennernes åbenlyse glæde – var et udtryk for den store kærlighed, der omsluttede Gitte Ditlevsen og Benjamin Kendel, idet de fulgte Jesu eksempel og gik ned i dåbens vand. Det gamle liv blev begravet, og et nyt liv opstod. Må deres vidnesbyrd fortsat sprede sig som ringe i vandet, og må de altid være omsluttet af Guds nåde og kærlighed.
Birthe Kendel
Nhon
Nhon van Ngyuen er kommet regelmæssigt i Holbæk menighed gennem flere år, og fredag den 24. oktober blev Nhon døbt i Roskilde Adventistkirke af pastor Paul Birch Petersen og optaget i Holbæk menighed. Nhon er oprindeligt fra Vietnam og kom som flygtning til Danmark som barn. I Holbæk har Hanna Grarup i særlig grad taget sig af og undervist Nhon i den kristne tro.
Paul Birch Petersen
Jakob
Sabbatten den 25. oktober kunne menighed, venner og familie overvære, at Jakob Hagen Jensen blev døbt i Vejlefjordkirken og offentligt sagde ja til Jesus. Jakob er opvokset med troen hjemme og i et aktivt menighedsliv med bl.a. sabbatsskole, spejder, teenklub og dåbsklasse. Beslutningen om dåb lå bare og ventede på det sidste lille skub. Det kom, da nogle af Jakobs jævnaldrende blev døbt to måneder tidligere. Og sådan kan vi være vidnesbyrd for hinanden og i fællesskabet være med til at lede hinanden på vandringen med Jesus. Jakob, må dit liv være til glæde og velsignelse for mange, og må din tro altid være rodfæstet i Jesus. Vi glæder os over at have dig som medlem i Vejlefjord menighed.
Anne-May Müller
Beyza og Jonas Antanaitis
Kirsebærkroen i Præstø satte rammerne for en hyggelig og højtidelig eftermiddag fredag den 12. september, da Beyza og Jonas gav hinanden deres JA. Vielsen foregik udenfor med udsigt ud over vandet. Omgivet af familie og venner og foran Gud valgte parret at begynde deres ægteskab. Rob og Beth Folkenberg, som kender parret fra den internationale menighed i København, løftede ceremonien med deres smukke musik og sang. Beyza og Jonas er begge blevet døbt i 2025 og er nu også gift. De er bosat i Haslev. Beyza har tyrkisk baggrund, mens Jonas er fra Litauen. De ønskes et hjerteligt tillykke og Guds velsignelse. Thomas Rasmussen
Sarah og Giang
Den 2. august 2025 var Markdalen 2 i Skjellerup samlingspunkt for familie og venner i anledningen af Sarah Svingels og Giang Nguyen Germuths bryllup. Solen skinnede i haven, og musik, salmer og Guds ord dannede rammen om parrets ja til hinanden. Fælles efternavne er nu Nguyen Svingel. Vi ønsker brudeparret hjertelig til lykke og Guds rige velsignelse over deres ægteskab.
Lisbeth Nielsen
TILLYKKE med den runde fødselsdag
Januar
Gudrun Margrethe Nielsen, Thisted, 100 år 20/1
Ruth Berg, Faxe, 95 år 31/1
Jens Jacob Øster, Randers, 90 år 3/1
Gesa Gronert, Silkeborg, 85 år 24/1
Poul Erik Bøll, Svinninge, 85 år 24/1
Per Benno Mortensen, Stevns, 80 år 27/1
Liselotte Skjødt, Løgumkloster, 80 år 31/1
Marit Anita Birch Petersen, Ølsted, 75 år 2/1
Karen Astrid Pagliuca Iversen, Maribo, 75 år 26/1
Steffen Kipper, Haslev, 70 år 10/1
Februar
Ove Hartmann Nielsen, Haslev, 85 år 7/2
Joanne Laurette Andersson, Odense, 85 år 25/2
Lisa Schacht Ingheim, Horsens, 80 år 2/2
Jens-Evald Caleb Andreasen, Kokkedal, 80 år 18/2
Erik Hauvre, Faxe, 80 år 26/2
Annemarie Johansen, Allerød, 75 år 10/2
Christian A. Christiansen, Hedensted, 75 år 14/2
Knud Østergaard, Ringsted, 75 år 16/2
Nils Rechter, Holte, 75 år 23/2
Eva Carin Catrin Edström, Holbæk, 70 år 5/2
Jette Chouhan, Silkeborg, 70 år 18/2
Søren Kjærsgaard Jespersen, Thy, 70 år 20/2
Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller til Bente Schledermann, 45 58 77 52.
Find julegaven på adventist.dk/shop
– der er meget at vælge
mellem
Dansk Bogforlag har udvidet sortimentet af bøger – dels med egne nye udgivelser, men i særdeleshed også gennem et samarbejde med det kristne forlag Hosianna. Gå på nettet og se dig omkring på adventist.dk/shop. Hvis du skal bruge bestillingen til jul, skal du ikke vente for længe.
The Pilgrim Path
Forfatter: Maria Matchett
Digte fra den kristne vandring. Bogen skildrer en meget personlig rejse, hvor forfatteren forelsker sig i Frelseren, lærer at vandre med ham og stole på ham, selv når livet er svært. Maria Matchett skrev digtene, da hun var teenager og begyndte sin personlige vandring med Jesus og senere, da hun kæmpede med stress og depression. Hun vidner om, hvordan prøvelserne har bragt hende tættere på Jesus og styrket hendes tro og tillid til ham. 52 sider. Pris: 99 kr.
Gud! Hvem er du?
Forfatter: Lehnart Falk
Kampen om hjerterne. I vores multireligiøse verden er der mange forskellige opfattelser af Gud. Kan vi overhovedet finde et fælles udgangspunkt til at forstå og beskrive Gud? Eller må vi acceptere, at der ikke findes en objektiv sandhed om Gud?
Bogen tager afsæt i de bibelske tekster om Gud og stiller skarpt på en række teologiske og eksistentielle emner. Bogen åbner for tankevækkende spørgsmål, som giver læseren mulighed for at reflektere. Hvem er Gud så for mig? 304 sider. Pris: 299 kr.
Fortællinger som forvandler
Forfatter: Daniel Pel
Et nyt blik på Jesu lignelser. En forfriskende bog om Jesu undervisning i billeder og historier. Det er let at gøre Jesu lignelser komplicerede, men denne bog er enkel og ligetil uden at være overfladisk. Bogen forklarer Jesu lignelser med et praktisk og levende sprog. 152 sider. Tilbudspris: 129 kr.
Du er elsket
Forfatter: Line Nielsen
En ny andagtsbog af Line Nielsen, som booster tro, håb og selvtillid – uanset om du er nysgerrig, tvivlende eller bare vil mærke, at du ikke er alene. 52 breve fra ”mormor“, power-bibelvers lige til at strege under i din egen bibel, bønner og ærlige tanker – som viser dig, at Gud er dig lige så nær som en mormor, der elsker dig helt vildt højt! Temaerne er relevante for dig, som er teenager eller ung. For hvert emne er der et bibelstudie, hvis du vil lidt dybere. 112 sider. Pris: 128 kr.
Malte og Maria taler om Jesus
Forfatter: Line Nielsen
Andagtsbog. Malte og Maria elsker at være sammen med deres mormor. Hun er god til at fortælle historier og snakke med Malte og Maria. I bogen er der en lille historie til hver dag i året med samtaler om Jesus og hverdagen. Bogen er målrettet børn, men er også opbyggelig og hyggelig for voksne og større børn. En flot hardcoverbog med farverige illustrationer af Laura Gélie. 386 sider. Pris: 299 kr.
På sporet af apostlene
Forfatter: Erik Bjerager
På sporet af apostlene viser, at kristendommen ikke vandt udbredelse uden kamp. Bogen er en reportagerejse ind i hjertet af den tidligste kristendom. Forfatteren afsøger de spor, apostlene og den tidlige kristendom har sat sig i nutidens kultur- og samfundsliv: De fleste apostle spiller en afgørende rolle for mange menneskers trosliv. Flere af apostlene fungerer som nationale identitetsmarkører og har politisk betydning – på godt og ondt.
Rejserne afslører et paradoks: Virkningshistorien efter apostlene er tydelig ikke mindst i Europa, hvor kristendommen historisk har stået stærkt. Samtidig er tilslutningen her dalende. Hvad sker der med arven efter apostlene og det budskab, som de ofrede deres liv for at få udbredt? Hvad ønsker vi, der skal ske? 242 sider. Pris: 229 kr.
Kig også nærmere på sortimentet for børn!
• Læs Let Bibelen
• Kan du finde mig i Bibelen?
• Min allerførste Noas ark bog
• Noas ark, bibelpuslespil
• Små Børns Bibel
• Tip Top Aktivitetsbibel 4+
• Tip Top Aktivitetsbibel 7+
• Min første bærbare bibel
• Juniorbibelen
Alice Møller
Den 10. oktober sov Alice Møller ind på Plejecentret Søndervang i Faxe efter længere tids sygdom. Alice Møller, født Alice Irene Olesen i 1943, var datter af Eleonora og Niels Olesen fra Morild i Nordjylland. Som 19-årig rejste hun fra Jylland til Sjælland for at begynde på Skodsborg, hvor hun blev uddannet som fysioterapeut – og hvor hun mødte sit livs kærlighed, Allan Møller. Sammen fik de to drenge, Kenneth og Dan, og siden hen fem børnebørn.
Alice og Allan fik 60 gode år sammen, først i Roskilde, siden i Svogerslev ved Roskilde, og derefter i Nørre Dalby, hvor de byggede et hus og havde mange lykkelige år. Det sidste år tilbragte de på plejehjemmet Søndervang i Faxe, hvor Alice fik fred. Allan var ved hendes side til det sidste. Begravelsen fandt sted fra Adventistkirken i Faxe og blev forestået af Rainer Refsbäck og Flemming Pedersen. Rainer er pastor i Sverige og er fra Alice og Allans svenske gren af familien.
Alice var et menneske med et varmt hjerte, et smittende smil og en stor omsorg for sine nærmeste.
Hun var en stolt og kærlig bedstemor til sine børnebørn, som bragte hende stor glæde og stolthed gennem årene. Nu hviler hun i graven til opstandelsen ved Jesu genkomst. Vi glæder os allerede!
Kom Herre Jesus! Æret være Alice Møllers minde. Flemming Pedersen
Mathias Peer Christiansen
Aarhus menighed har mistet en stor forkæmper for adventbudskabet og for sundhedssagen, idet Mathias Peer Christiansen sov stille ind i troen på Jesus Kristus den 18. september 2025.
Peer stammede fra Sønderjylland, hvor han blev født 20. august 1942. I sin ungdom rejste han til Skive. Han var uddannet som slagter. I det nordvestjyske mødte han Jonna, som han blev gift med og delte livet med i 61 år.
Allerede i deres unge år flyttede de til Aarhus. Peer var en søgende sjæl og undersøgte meget for at finde mening med livet. I 1970 kom J. F. Coltheart til Aarhus og holdt evangeliske møder: ”Døde mænd fortæller“. Her fandt Peer Kristus, og han fandt også den sammenhæng, der var mellem krop og ånd, og balancen mellem at høre og at gøre. Herefter udviklede han sammen Jonna deres livsværk, som begyndte med butikken Sundhedskost, og som blev videreført i Naturdrogeriet.
Han var kendt som en sundhedsapostel og blev kaldt mr. Urtepensil. Han var energisk og fik tingene til at ske. Han veg ikke tilbage for at kæmpe for det, han var overbevist om var ret, hvilket gav ham nogle knubs i livet.
Han var en stor støtte for menigheden i Aarhus. Han var optimistisk og fuld af ideer. Han satte ikke sit lys under en skæppe, men vidnede, hvor han kunne.
Han elskede Jonna og deres fire børn, Pia, Tina, Annette og Charlotte og deres familier.
Så kom dagen, hvor Peers lys brændte ned. Nu hviler han, indtil Herren kommer.
Ære være Peer Christiansens minde.
John Pedersen
Torsten Elof Hansen
Torsten Elof Hansen blev født den 26. februar 1946 i Odense. Han var bror til Hella Hansen, gift med pastor Odd Henrik Olsen fra Norge.
Torstens forældre, Ester og Anton Hansen, måtte efter nogle år acceptere, at Torsten som svært hjerneskadet krævede pleje på institution. De sidste 30 år af hans liv var bofællesskabet i Brejning Torstens hjem.
Forældrene var i mange år knyttet til Juelsminde Kuranstalt, og ved Torstens bisættelse var der både medarbejdere fra bofællesskabet i Brejning og tidligere ansatte fra kuranstalten til stede. Medarbejderne fra bofællesskabet gav udtryk for, hvor meget de værdsatte Torstens omgængelighed, og Hellas gribende mindeord om sin bror blev afsluttet med, at hun spillede nogle melodier, som han havde sat pris på og nogle gange spillet på sin mundharmonika.
Vi lyser fred over Torstens minde.
Tue Westing
Bibelselskabet 3. januar
Tekst: Johannes Baun, generalsekretær i Bibelselskabet / Foto: Bibelselskabet
DE VIGTIGSTE ORD skal man høre på sit modersmål. Så går de lige til hjertet. Derfor er vi i gang med en ny dansk bibeloversættelse, og derfor støtter vi bibeloversættelser over hele kloden.
I 2024 udkom Bibelen (eller dele af den) på 74 sprog, der aldrig har haft den før. Man aner ikke, hvor meget det betyder, før man ser glæden hos modtagerne! Men selvom Guds ord når længere og længere ud, mangler 48 % af verdens sprog stadig en bibel.
En del steder er der meget få til at løfte oversættelsesopgaven, andre steder er arbejdet ramt af praktiske problemer såsom dårligt udstyr, svigtende strømforsyning eller manglende lønninger. Lige præcis dér kan vi hjælpe, for ja, det koster penge at oversætte. Med din gave er du med til at støtte bibeloversættelse i lande som Venezuela, Uganda, Kasakhstan og Kina. Tusind tak for din gave 3. januar.
Integrationsarbejde 7. februar
Tekst: Kristinn Odinsson
VI HAR I Danmark modtaget en stor gruppe kvoteflygtninge fra Afrika, hvoraf en god del har adventistbaggrund. Der er et markant behov for at understøtte integrationsarbejdet med denne gruppe. Mange mødes i de lokale menigheder, men der er også oprettet en online platform, hvor de kan mødes på deres modersmål med Edison Barinda, som er præst. Vi oplever en øget deltagelse i kirkens arrangementer, hvilket er et positivt tegn.
Vi ser et behov for tilbyde vores nye venner et målrettet discipelskabsforløb, som vil hjælpe os med at identificere personer, der kan og vil tage ansvar for bibelstudier og aktiviteter i menigheden. Vi mener, det er vigtigt, at vi inviterer dem til at se, hvordan den danske adventistkirke er bygget op omkring en dansk kultur, således at vi hjælper med til, at de bliver vel integreret både i menigheden og det danske samfund. Giv derfor en god gave til dette arbejde, som foregår rundt i hele landet.
KALENDER
3.-4. januar
Alene i Vildmarken, Finderup
5. januar
Deadline for materiale til Adventnyt nr. 1, februar 2026
17.-18. januar
Takketur SommerCamp, Børkop
30. januar - 1. februar
Parweekend, Brenderup
30. januar - 1. februar
Internationalt Fodboldstævne, Vejlefjordskolen
9. februar
Adventnyt nr. 1 udkommer
20.-22. februar
Ungdomsweekend, Limfjorden
25. februar
Deadline for materiale til Adventnyt nr. 2, april
1.-7. marts
Adventistkirkens skitur, Norge
14. marts
Global Youth Day, hele landet
21.-22. marts
Arbejdslejr, Finderup
30. marts
Adventnyt nr. 2 udkommer
Har du fået mail fra SABUS?
Det er tid til, at vi i SABUS beder medlemmerne om at BETALE KONTINGENT
I år er et særligt år, fordi vi har fået et NYT MEDLEMSSYSTEM, som vil gøre det lettere for både medlemmer og administrationen, når vi opkræver medlemsbetalingen. Men vi har brug for at få registreret dine betalingsoplysninger. Derfor har du fået mail fra SABUS med besked om at trykke på et link, der guider dig direkte til vores betalingsmodul. Når du har registreret dig her, tager systemet og vores bogholder sig af resten.
Trækker vi så fremover penge fra dit kort, uden at du kan følge med i det? NEJ!!
Næste år vil du få en mail 14 dage før, vi trækker det næste kontingent. Det giver dig et overblik over din status og mulighed for at ændre eller opsige dit medlemskab, hvis der er behov for det. Og skulle du fortryde dit medlemskab, efter at pengene er trukket, kan vi gå tilbage og annullere din indbetaling og tilbageføre beløbet til din konto.
Men vi vil selvfølgelig helst beholde dig i SABUS-familien.
Hjælp andre med at blive medlem af SABUS – bliv SPONSOR!
Vi oplever hvert år, at der er familier, som er presset på økonomien. Og det giver udfordringer, man gerne vil have et medlemskab til sine børn og få del i rabatterne til ture og arrangementer. Derfor har vi også i år brug for, at der er mennesker med overskud, der vil hjælpe til ved at give 100 kr. eller mere som hjælp til et medlemskab i SABUS.
Vil du hjælpe med at skabe denne sponsorpulje, kan du overføre dit sponsorat på MobilePay til 0480PJ (SABUS Sponsorater).
Har du spørgsmål, så tag kontakt til Jakob Falk, jf@sabus.dk, tlf. 52 37 66 48.
Vi er meget taknemmelige for alle jer, der støtter os. Det gør en kæmpe forskel og giver os fantastiske muligheder for at skabe rammer, indhold og livskvalitet hos så mange børn og unge i Danmark. Så tusind tak for din støtte!
Har du spørgsmål til dit medlemskab – skriv til medlem@sabus.dk
