TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk
TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.
Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.
Adventnyt nr. 5 · oktober 2025
INDHOLD
03 Leder
04 Rundt omkring i korte glimt
07 Nyd en temadag engang imellem
08 Undersøgelse kortlægger brugen af Bibelen
10 Om at møde sig selv 50 år senere
12 Den fuldt tilstrækkelige frelser
16 Bibeltolkning har praktiske konsekvenser
18 Hjælpeaktion på Færøerne
21 Nyt fra Unionsbestyrelsen
22 Musik og tro – lige fra hertet
24 Nyt fra Vejlefjordskolen
26 Seniorstævne
27 Tanker om alder
28 Jadanna – ny ungdomsleder
29 Josef – Ildsjæl vil skabe minder
30 Egehytten renoveret
31 SABUS inviterer til julefest
32 Lykønskninger
36 Mindeord
38 Annoncer
39 Kollekt, kalender og bedeuge
40 ADRA
Forsidefoto: Det var en engageret flok, der var taget med ADRA til Færøerne. Traditionen tro var der Hjælpeaktion, og de smukke øer blev vandret tynde. Atmosfæren og de glade færøske givere er alle skridtene værd. Læs mere fra side 18. Foto: Paulina Hvidberg
Minderig sommer
med fællesskab
Hvilke minder vil du huske, når det gælder sommeren 2025? Det afhænger nok af, hvem du er. Som sædvanlig har der været rigtig mange aktiviteter i kirkens regi gennem sommeren. Der har været forskellige lejre, udflugter og andre samlinger af forskellig slags. Og læg endnu engang mærke til tillykke-siderne og de mange dåb, der har været afholdt! Det lover godt for fremtiden.
For mig personligt har noget af det mest minderige nok været jubilæumsdagen på Vejlefjordskolen, der blev afholdt den første sabbat i september. Dels afholdes den kun hvert andet år, så det er jo en sjælden begivenhed, og dels fik den i år en særlig betydning, fordi skolens allerførste studenterhold havde 50-års jubilæum samtidig med, at skolens gymnasium nu er lukket. Det var en minderig og festlig dag med gensyn og glæde.
Det er vigtigt at mødes og være sammen. Man kan naturligvis godt være troende derhjemme for sig selv, for troen er netop et personligt anliggende. Men samvær og fællesskab om troen styrker og opmuntrer, og Jesus selv knytter faktisk en særlig velsignelse til det at være sammen: ”For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem“ (Matt 18,20). Er han ikke hos dig, når du er alene? Jo, men der er åbenbart noget særligt ved at være sammen om troen.
I november afholdes den traditionelle bedeuge, og det er endnu en god anledning til at samles, dele troen og styrke fællesskabet. Når de mørke vintermåneder nærmer sig med raske skridt, er det godt at vide, at vi kan være sammen om troen. Jeg ønsker for alle læsere, at den kommende bedeuge må blive til velsignelse. Læs mere på side 39 eller på adventist.dk/bedeuge
Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt
Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk
Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk
Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis
Øvrige udland: Kr. 300,-
Kommende Adventnyt:
Nr. 6 december, udkommer 15. december
Materiale-deadline: 10. november
Nr. 1 februar 2026, udkommer primo februar
Materiale-deadline: 5. januar
Holger Daugaard er redaktør for Adventnyt.
Travle uger i Viborg menighed
AUGUST MÅNED BLEV usædvanlig travl for Viborg menighed. Med ferien forbi oplevede vi igen en dejlig fyldt kirke med aktivitet for alle aldersgrupper.
Vi satte et nyt lavt hegn op om kirken for at holde hundene ude og småbørnene inde – så de ikke løber ud på den trafikerede vej – og vores ivrige unge hjalp med at få en ny familie fra Rwanda flyttet til en lejlighed tættere på kirken.
Håndværkerne havde pludselig tid igen, og vi fik ordnet reparationer af sætningsskader ude og inde i kirkebygningen (se billedet). Da der var spor efter vand på loftet i kirkesalen, og pudset dryssede ned, måtte vi have VVS‘eren til at undersøge eventuel rørskade på badeværelset i lejligheden ovenpå. Under processen gik der hul i loftet, som nu skal udbedres. Som dette skrives, ventes maleren på at begynde at male kirkesalen i lysere farver. Med alt dette håndværker-
arbejde har medlemmerne været flinke til at hjælpe med flytning af to klaverer og andet inventar og hjulpet med rengøringen bagefter. Helga står og tripper, for at vi også kan få arbejdsskuret malet.
Et særligt fokus har været forberedelse af den afrikanske festsabbat på Vejlefjord sidst på måneden med planlægning af program, øvelse af korsange og arrangering af buskørsel fra Nordjylland over Viborg.
Så er det jo Hjælpeaktionstid i august, hvor Viborg menighed har tradition for dør-til-dør-indsamling. Allerede den tredje sabbat var Gunnar der: ”Jeg har brug for flere bøtter og blade.“ Og så måtte vi andre også se at komme i gang, nu hvor solen skinnede, folk var hjemme fra deres ferie, og inden andre store indsamlinger gik i gang. Det er i Viborg, Roslev, Hald og Nykøbing M., vi har vores indsamlingsdistrikter, og hvor folk genkender os og ofte
står med pengene eller mobiltelefonen i hånden. Tak til ADRA for QR-koden, der gør det så meget lettere. ”Jeg så, at du var på vejen.“ ”Vi har det godt her i Danmark, og de trænger.“ ”Kom endelig igen næste år!” Altid gode oplevelser, til tider dybe samtaler og trøstende ord til dem, der har mistet.
I august begynder også en ny sæson for bibelstudier og dåbsforberedelse af vores unge. Der er nok at se til for en voksende menighed i en gammel kirkebygning.
IMPACT i Herning – med et sundhedstjek
Tekst: Peter Larsen / Foto: Lasse Bech
EN RÆKKE UNGE og unge familier er hvert år samlet et sted i Danmark for at blive inspireret til at lave udadvendt mission.
I år var gruppen samlet i Herning, og som en del af aktiviteterne gik en gruppe frivillige på gaden og tilbød et sundhedstjek, hvor man kunne få testet sit helbred og få rådgivning til et sundere liv. Mellem de kraftige regnbyger kom solen frem, og mange folk benyttede sig af det gode tilbud.
Efter en spændende dag i Herning med sundhedstjek og mødet med de mange, som havde lyst til at blive tjekket og få en snak, gik turen tilbage til lejren, som i år lå ved den smukke Hald Sø.
Tekst og foto: Sven Hagen Jensen
Egehytten HangOut takker af for i sommer
Tekst og foto: Lars Kjeldal
TRE FANTASTISKE, HYGGELIGE og velbesøgte sammenkomster er det blevet til hen over sommeren. Den sidste den 23. august var ingen undtagelse med ca. 70 fremmødte.
Egehytten HangOut er for dig og din menighed, et sted hvor forberedelserne er gjort, så I bare skal komme og hænge ud. Men det er også et fællesskab, som indbyder til, at man kan invitere sine naboer, venner og bekendte med. Det er uformelt og hyggeligt, og der er plads til alle. Så hvis du ikke allerede har oplevet det, så sæt kryds i kalenderen 1. søndag i advent, hvor vi mødes til julehygge.
Nogle gange er vi måske ikke så gode til lige at få set, hvem vi kunne invitere med til denne her slags arrangementer, måske er vi også lidt tilbageholdne, for hvad nu hvis det ikke lige er noget? Men måske er det noget, vi skal øve os på.
Tilbage i december 2024, hvor vi også havde Egehytten HangOut, foregik det meste inden døre, men der var sat oliefakler og beachflag op ved vejen, så folk kunne se, at der foregik noget. Da dagen var omme, og vi kørte op for at fjerne fakler
og flag, stod der en gruppe på 6-8 personer, der i tusmørket forsøgte at læse, hvad der stod på flagene: ”Hvile, nærvær og fællesskab“ og ”Egehytten HangOut.“ Den ene kom hen til os og sagde: ”Vi er lige flyttet ind i huset over for hytten og har i dagens løb set, at en masse børn har rendt rundt og været på tur, og det ser ud, som om de har haft en fest. Alle de levende lys og hele stemningen har bare virket så hyggeligt. Er det et lukket arrangement eller ...?“
Vi fik deres e-mailadresse og lovede at give dem besked næste gang. Vi var godt nok lidt spændte på, om vi ville se mere til dem. Da vi i maj slog ”dørene” op til endnu en omgang HangOut, kom hele familien (mor, far og to børn). Da dagen var ved at være omme, sagde faren: ”Det har været sådan et dejligt arrangement og skønt at opleve, at det ikke var sådan en sammentømret gruppe børn, hvor andre ikke var velkomne.” Sammentømret er de, men dejligt, at de også var med til at danne bånd til nogle helt fremmede børn og blive venner med dem.
Familien kom igen, da vi holdt sankthansaften, og faren kom bagefter og sagde, at de syntes, det var
synd og skam, at der ikke blev reklameret lidt mere i byen for så fint et arrangement. Vi forklarede, at tiden og kræfterne ikke rakte til at gå rundt og hænge plakater op, men det slog ham ikke ud, for han tilbød, at det ville han da meget gerne gøre. Så forud for arrangementet i august fik han nogle plakater, som han hængte op i daginstitutionerne.
Vi regnede selvfølgelig ikke med, at der ville være nogen respons, og overraskelsen var derfor stor, da der mødte to damer med to børn op, som ingen af os kendte, og som heller ikke kendte vores naboer. De fortalte, at drengen på 8 år, som var med, havde set plakaten i SFO‘en. Han syntes, det så spændende ud, så han tog sin mobil frem og tog et billede, som han viste til sin mor og sagde, at han gerne ville med. Moderen kunne så desværre ikke den dag, hvortil drengen sagde: ”Så spørger jeg da bare mormor og moster.“ Så både han og hans mormor, moster og søster mødte op og hyggede sig hele dagen med burger, sang, rundbold og stangtennis.
Lad os alle overveje, om vi har nogen i vores omgangskreds, vi kan invitere med i dette fællesskab.
Musikgudstjeneste i Odense
Tekst og foto: Holger Daugaard
23. AUGUST HAVDE Odense menighed besøg af Dana og Angela Marinescu. De er begge dygtige pianister og spiller ofte firhændigt klaver sammen. Nu havde de sammensat et spændende musikprogram, der bestod af firhændige arrangementer over kendte salmer. Programmet, der havde titlen ’Ode til glæden‘, har de allerede afholdt i bl.a. Bergen og Østervrå, og nu var turen kommet til Odense. Det var virkelig en oplevelse!
Præludiet var et arrangement over salmen ’Hellig, hellig, hellig‘, og allerede her fik vi et indtryk af, hvordan en salme kan blive til et smukt musikstykke. Børnehistorien var bygget op over ’Morning has broken‘, og derefter fulgte ’O sto -
re Gud‘, ’Glade forvisning‘ og ’Stor er din trofasthed‘ – alle kendte og elskede salmer, som blev til de smukkeste musikstykker i Danas og Angelas fortolkning. Højdepunktet i programmet var dog, da Dana gav et stærkt personligt vidnesbyrd om, hvordan en salme havde betydet vendepunktet i hendes liv, da hun var allerlængst nede med stress. Her hørte hun tilfældigvis en harmonikaspiller på gaden, der spillede en norsk salme med titlen ’Tak, at du tog mine byrder‘, og den hjalp hende. Nogle af salmerne fik for-
Afrikansk festsabbat
Tekst og foto: Sven Hagen Jensen
DET STRØMMEDE TIL med deltagere i busser og biler, da cirka 200250 afrikanere, heraf mange børn og unge, satte hinanden stævne i Vejlefjordkirken 23. august.
De kom fra alle dele af Jylland, fra Fyn, Sjælland og Bornholm, og de kom med højt humør og glædestemning over at kunne mødes med trosfæller og venner, med hvem de deler kultur og sprog. Det kom især til udtryk, når man med store smil og hjertelige omfavnelser hilste på hinanden, når der ivrigt blev snakket og udvekslet nyheder i små grupper, og fællessangene på kinyarwanda fyldte kirkerummet med melodiske stemmer.
De fleste havde congolesisk, rwandesisk eller burundisk baggrund, men der var også deltagere
med baggrund i Sydsudan og Uganda. Iøjnefaldende for os danskere var de mange smukke og farverige dragter, som afrikanske kvinder og piger bærer så yndefuldt.
Det var et veltilrettelagt program med sabbatsskole, gudstjeneste, skønne sange, og dåb af to unge fra Juelsminde. Alphonse Kabeya fra Herning menighed holdt en dynamisk prædiken om de ti brudepiger og kaldet til at modtage Helligånden.
Der var fællesspisning, hvor man delte den medbragte mad med hinanden. Alt blev spist op – måske lige på nær Ingelis' store gryde med rødbedesalat, der nok var mere til danske smagsløg end afrikanske.
Om eftermiddagen var der koncert, hvor flere personer og grupper fik lov at fremføre deres sang. Helt
samlingen anledning til at synge med på, og afslutningen på programmet var et arrangement over Beethovens velkendte ’Ode til glæden‘.
Dana og Angela planlægger at afholde programmet i flere andre menigheder. Glæd jer!
Om eftermiddagen var menigheden inviteret til åbent hus hos Elsebeth og Holger i Munkebo, og omkring 30 unge og ældre fandt vej dertil og tilbragte et par hyggelige timer sammen.
specielt var stævnekoret med repræsentanter fra adskillige menigheder og kvinderne i deres ensartede og meget smukke hvide og blå kordragter. Sangene ved koncerten var bare i top – en nydelse at lytte til, også for os, der ikke forstod alle ordene. Børnekoret fra Viborg var med til at sætte prikken over i’et på en vellykket koncert. Der var leg for børnene udenfor i det gode vejr, og inden turen gik hjem igen, var der kage serveret af Vejlefjordkirken.
Alt i alt en skøn sabbat, hvor Gud velsignede med godt vejr og Åndens nærvær, og hvor Vejlefjord menighed sørgede for gode rammer.
Nyd en temadag engang imellem
Tekst: Thomas Rasmussen / Foto: Jon Tyson, Unsplash.com
DE FLESTE KENDER nok følelsen af at tage afsted på kursus. Man spekulerer ofte over, om det nu bliver godt. Om det er tiden værd. Man har jo så travlt til hverdag.
Sådan er det også med menighedsarbejde. Vi har så travlt med alt det, vi gør for Gud, at vi nogle gange glemmer at tage tid til at lytte og at være sammen med ham. Uge efter uge er der trofaste folk i vores menigheder, som giver af det, de har. Men vi har også brug for at få fyldt på, nogle gange med en lidt større dosis.
Der er tilbud rundt omkring i Danmark, som kan bidrage til netop et sådant behov. Det har jeg selv nydt godt af det sidste års tid. Fire gange har jeg været afsted på dagskurser. Ofte er det slået op som en temadag, men for mig fungerer det som et kursus. Indholdet kan beskrives med ord som inspiration, bibelsk undervisning, udfordring og kristent fællesskab.
Dansk Bibelinstitut (DBI) i København tilbyder to af disse dage hvert år. I året, der er gået, var emnerne ’Kristendom for børn‘ og ’Abort og aktiv dødshjælp‘. Den første temadag blev arrangeret af DBI, og den sidstnævnte var et samarbejde mellem DBI og Kristelig Lægeforening.
Det er meget opmuntrende at lytte til foredragsholdere, som tager Bibelen alvorligt og ønsker at hjælpe folk til at leve med Kristus og følge Guds Ord. Til temadagen om kristendom for børn fik jeg også et indblik i Luthers lille katekismus. Det var selvfølgelig ikke så relevant for, hvordan jeg formidler til børn, men det var alligevel interessant at høre, hvad andre lægger vægt på og hvorfor. Det var dejligt at høre, hvor meget vægt der blev lagt på historierne i Det Gamle Testamente. Begge kursusdage var jeg ikke afsted alene, men vi var en lille gruppe
fra kirken, der gik derfra med god inspiration.
Menighedsfakultetet i Aarhus (MF) var vært for et spændende arrangement om Nikæa. De havde faktisk reklameret for det som 1700-året for den nikænske trosbekendelse. Det var meget interessant at høre en katolsk professor fra Aarhus Universitet forsvare kirkens autoritet og senere i programmet lytte til en pinsepræst argumentere for adskillelse mellem kirke og stat. Et af de bedste indlæg for mig var fra en af MFs egne, Peter Søe, en lutheraner, som fortalte om farerne ved, at kirken bruger staten til at forfølge.
Sidst, men ikke mindst, vil jeg nævne en konference, som fandt sted i Odense i januar: ’Når kirken løfter – en dagskonference om børn og unges trivsel‘. Særligt gjorde indlægget fra Anne Thompson indtryk på mig. Hun lagde vægt på, hvor vigtigt det er, at vores fokus er på, hvem Gud er, og hvad Han gør. Hun er til daglig præst i Metodistkirken i Vejle og er ansvarlig for hjemmesiden digogmigogvitro.dk.
Der er naturligvis indhold på sådan nogle dage, som en adventist ikke bare kan tage til sig. Man må sortere lidt. Men der er langt mere godt. Og noget af det kunne vi også lære noget af. Det har været en god påmindelse om, hvor vigtigt det er at få inspiration og undervisning til ens tjeneste, og at fællesskab med kristne brødre og søstre fra andre troende grupper kan være utrolig givende. Vi er enige om mere, end man måske lige går og tror.
På Menighedsfakultetet har jeg eksempelvis erfaret ved flere lejligheder, at der er mange missionsfolk, der tror det samme om de dødes tilstand, som vi gør som adventister. Lad os sige Gud tak, og lad os tage tid til at være på kursus.
Stor global undersøgelse kortlægger brugen af Bibelen
Ny undersøgelse viser, hvordan engagementet i Bibelen varierer markant fra verdensdel til verdensdel, og hvordan unge og sekulære i Vesten viser større åbenhed og interesse, end mange måske forventer.
Bibelen er globalt set stadig en levende bog. The Patmos World Bible Attitudes Survey, som blev offentliggjort i april 2025, er den hidtil mest omfattende undersøgelse af holdninger til og brug af Bibelen på tværs af kontinenter og kulturer. Med over 91.000 deltagere fra 85 lande og territorier undersøger rapporten både, hvem der engagerer sig i Bibelen og hvorfor.
”Vi ser, at der faktisk er en nysgerrighed og åbenhed over for Bibelen. Men mange kristne kan være bange for at tage fejl, når de taler om Bibelen. Derfor skal vi gøre det til en prioritet at styrke folks bibelske selvtillid,“ siger Rhiannon McAleer, som er forsknings- og analysechef hos Det Britiske Bibelselskab. Hun har blandt andre ledet arbejdet med undersøgelsen og været med til at analysere og formidle resultaterne. The Patmos Survey er gennemført i samarbejde med Gallup og United Bible Societies og giver et unikt indblik
i globale holdninger til Bibelen og kristen tro.
Resultaterne viser, at Bibelen stadig spiller en afgørende rolle i mange menneskers liv og tro, men også at engagementet varierer meget.
Store regionale forskelle i bibelbrug
Undersøgelsen opdeler verden i syv sociokulturelle klynger og viser, at engagementet i Bibelen er markant højest i Latinamerika og Afrika syd for Sahara. Her ønsker næsten alle adspurgte kristne at lære mere om Bibelen, og langt de fleste læser i den ugentligt. I mange afrikanske samfund er religion en integreret del af hverdagen, og bibellæsning indgår naturligt i både familie- og fællesskabsliv.
”Jeg er dybt inspireret af de unge kristne i Afrika og deres vilje til at tage deres tro alvorligt og bruge den til at præge kulturen omkring dem. Også selvom det kan have personlige omkostninger,“ siger Rhiannon McAleer.
Anderledes ser det ud i Vesteuropa, Nordamerika og Australien. I denne vestlige klynge siger mange, at religion kun spiller en lille eller slet ingen rolle i deres liv, og i store dele af den vestlige verden opfattes Bibelen ikke længere som relevant i nutiden. Kendskabet til dens indhold er lavt, og engagementet tilsvarende begrænset.
”Det største problem er ikke, at folk mangler adgang til Bibelen, men at de oplever den som irrelevant. Den holdning grundlægges ofte allerede i barndommen – enten fordi man har fået dårlig undervisning eller slet ikke er blevet introduceret til Bibelen. Mange tror, at den kun er for kristne, eller at den er for svær at forstå,“ forklarer hun.
Men undersøgelsen rummer også en overraskelse: På globalt plan udtrykker hver femte blandt de ikke-religiøse, svarende til over 240 millioner mennesker, interesse i at lære mere om Bibelen. Det gælder især i regioner uden for Vesten og peger på, at nysgerrigheden lever videre, også blandt dem, der ikke bekender sig til en tro.
Undersøgelsens nøglefund
• 69 % globalt siger, at religion spiller en vigtig rolle i deres hverdag
• 81 % tror på Gud eller en højere magt
• 74 % af kristne ejer en bibel – 42 % bruger den ugentligt
• 75 % af kristne ønsker at lære mere om Bibelen
• 20 % af ikke-religiøse udtrykker interesse i Bibelen
• 71 % mener, det er godt for børn at kende bibelhistorier
• Unge kristne (18–24) er den mest engagerede gruppe på globalt plan
De unge viser vejen
Selv om engagementet i Bibelen generelt er lavt i den vestlige verden, viser undersøgelsen, at håbet ikke er tabt. Blandt unge i sekulære samfund, herunder Vesteuropa og Nordamerika, findes der nemlig en gruppe, der skiller sig ud med en markant nysgerrighed og åbenhed over for Bibelens fortællinger.
”Bibelen har stadig ry for at rumme gammel visdom – også blandt dem, der ikke kender den særlig godt. I Storbritannien har vi endda
set, at salget af bibler stiger blandt den yngre generation,“ siger Rhiannon McAleer.
I undersøgelsen udgjorde de 18-34-årige næsten halvdelen af deltagerne, og hele 77 % af dem udtrykte interesse for at lære mere om Bibelens indhold og budskab. De unge søger efter mening og sammenhæng i en kompleks verden, og for nogle vækker Bibelen interesse som en mulig kilde til livsforståelse.
”En vigtig erfaring er, at det betyder meget at koble Bibelen til både personlige oplevelser og kreativ udfoldelse. Nogle interesserer sig for det intellektuelle ved Bibelen, men endnu flere søger det følelsesmæssige,“ siger Rhiannon McAleer.
Det billede genfindes i en bredere, global sammenhæng. Undersøgelsen viser nemlig, at unge kristne i alderen 18 til 24 år er den mest engagerede aldersgruppe på verdensplan. Omkring halvdelen af de unge kristne læser i Bibelen hver uge, og de er markant bedre end tidligere generationer til at relatere dens budskab til deres eget liv og tale om det med venner og familie.
”Folk er ikke længere så negative over for Bibelen, som de måske var for 10-15 år siden,“ siger Rhiannon McAleer.
Hvad vækker engagement?
Et centralt fund i undersøgelsen er, at engagement i Bibelen i høj grad afhænger af, om folk oplever, at den er relevant for deres liv. Over hele kloden siger brugerne, at de ønsker at læse i Bibelen, når den hjælper dem med at vokse åndeligt, finde visdom eller forstå Gud bedre.
”Vi skal skabe oplevelser med Bibelen, som både taler til hjernen og til hjertet, og som hjælper mennesker med at undersøge, om Bibelen har noget at sige i de store spørgsmål i deres liv. Det handler ikke om at give alle svarene, men
om at skabe rum for en rejse,“ forklarer Rhiannon McAleer.
Undersøgelsen viser også, at mange uanset religiøs tilknytning mener, at det er vigtigt, at børn kender nogle af Bibelens fortællinger. Et stort flertal støtter det synspunkt, og selv blandt ikke-troende er der betydelig opbakning.
Det næste skridt
Resultaterne fra The Patmos Survey kalder på handling og refleksion, mener Rhiannon McAleer. For mens den afslører lav interesse i nogle dele af verden, viser den også et potentiale. Bibelen er stadig en bog, der rører mennesker, hvis de møder den på deres egne præmisser, fortæller hun.
”En af mine yndlingspointer fra undersøgelsen er, at jo mere folk læser i Bibelen, jo mere trygge bliver de ved den – og jo mere får de lyst til at læse videre.“
Om undersøgelsen
• The Patmos World Bible Attitudes Survey blev officielt offentliggjort den 30. april 2025. Undersøgelsen blev udført af Gallup i samarbejde med British and Foreign Bible Society og United Bible Societies og er den mest omfattende globale undersøgelse af holdninger til Bibelen og tro nogensinde.
• Undersøgelsen omfatter data fra 91.000 personer i 85 lande og territorier, svarende til 3,8 milliarder mennesker, hvilket giver et detaljeret indblik i, hvordan mennesker over hele verden forholder sig til Bibelen.
• Undersøgelsen er gennemført på 89 sprog og opdelt i syv globale kulturklynger, der hver repræsenterer forskellige religiøse og kulturelle kontekster.
• Find rapporten på hjemmesiden patmos.bfbs.org eller scan QR-koden.
50 år senere – og om ydmyghed om at møde sig selv
Vil du tage med mig ind i et tankeeksperiment?
Hvis du er kommet ud af ungdomstiden og har fået nogle år på bagen, vil du så følge med mig ind i den følgende tankebane?
Jeg forsøger at forstå, hvordan den 18-årige Bjørn Ottesen ville opfatte mig som nu 68 år gammel og tilsvarende: Hvordan ville jeg opfatte mig selv, hvis jeg mødte mig selv som 18-årig i dag - hvis jeg overhovedet objektivt kan huske, hvordan jeg var? Dette kan have mange aspekter. Fysisk helse, kognitive evner, social sammenhæng, interesser, værdier og livsstil. Her i Adventnyt er det mest interessant at tænke på de åndelige aspekter.
Ung og ivrig
Jeg ser en ung mand stå i det ene hjørne af Stortorget i Oslo. Det er vinter. Det blæser, og der er lidt sne i luften. Han deler aviser ud. Ikke mange viser interesse. Det er ungdomsforeningen i Oslo, som har lavet avisen. Den unge mand har relativt stor frimodighed og er ganske sikker i sin sag. Han har forstået, hvordan virkeligheden hænger sammen, og mener, han har noget vigtigt at sige, som alle burde høre. Der er ungdommelig entusiasme og hengivenhed. Som tankeeksperimentet antyder: Dette var mig for 50 år siden. Fra mit ståsted i dag ser jeg et ærligt og oprigtigt ungt menneske, som følger Jesus og som vil dele sandheden med verden. Men jeg ser også en person, som ikke er særlig oplyst og har en ganske begrænset platform for sine beslutninger. Den unge Bjørn havde givet sit liv til Jesus to år tidligere, for han ville gøre det rette. Han forstod evangeliet. Den unge Bjørn og jeg som 68-årig ville være enige om rigtig meget, men der ville også være mange ting, vi ville se forskelligt på.
Ældre og erfaren
Hvordan ville den 18-årige Bjørn synes om mig i dag? Ville han forstå, hvorfor jeg havde forandret mening om mange ting: om livsstil, kristent hverdagsliv, teologiske standpunkter, bibelsk forståelse, hvad der er vigtigt og skal prioriteres, om mission, om Guds væsen, en ny forståelse af Hans kærlighed osv.
Ville han se mig som ”falden“ - eller interessant? Ville han tænke, at højere uddannelse – også udenfor Adventistkirkens rammer – sikkert havde ødelagt min åndelige identitet? Ville han stille spørgsmålet, om alle de år med administrationsarbejde har gjort mig overfladisk, ligegyldig eller havde taget mit gudsforhold fra mig?
Fra mit ståsted nu kan jeg huske, hvordan jeg dengang som 18-årig var skeptisk over for alle, som tænkte anderledes.
Et vigtigere spørgsmål er: Hvad mener Gud? Var jeg et Guds barn for 50 år siden? Er jeg et Guds barn i dag? Kan Gud acceptere to mennesker, som er så forskellige? Én af de to har nødvendigvis taget fejl i flere spørgsmål. Måske begge har rigtig meget mere at lære?
Med ganske stor tryghed i hjertet kan jeg svare, at Gud nok accepterede mig både i min ungdoms selvtillid og nu. På trods af alle brister i forståelse eller livsførelse.
Tekst: Bjørn Ottesen er formand for Adventkistkirken i Danmark
Illustration: iStock
Min rejse fortsætter
Når jeg en dag skal møde Jesus, vil han måske med et smil på læben sige til mig: ”Men Bjørn da, hvordan kunne du gå rundt og tro på dette?“ Ved at se tilbage på mit eget liv forstår jeg, at skråsikkerhed er en form for dårskab.
Dette tankeeksperiment giver mig stor ydmyghed over for sandheden og over for mine medtroende. Hvis Gud kunne omfavne mig i de forskellige stadier på min egen rejse, kan han omfavne mange. I menigheden er vi alle på en livsrejse, som samtidig er en trosrejse. Vi er i
et fællesskab, hvor vi alle søger sandhed og Guds svar, men vi er ikke alle på samme sted. Vi kan hjælpe hinanden fremover, hvis vi møder hinanden med ydmyghed og respekt. Herunder hører også et forum for ærlighed, sårbarhed, rum for at udtrykke tvivl og stille vanskelige spørgsmål. Når vi lytter og anerkender en andens synspunkt, vokser vi alle.
Det ville være interessant for mig som 68-årig at sidde ansigt til ansigt med den 18 år gamle Bjørn Ottesen og dele tanker om tro, mening, efterfølgelse og vores Herre Jesus.
Den fuldt tilstrækkelige
Frelser
Aktuelle verdensbegivenheder får nogle gange selv dem med et sekulært verdenssyn til at sætte spørgsmålstegn ved menneskehedens medfødte godhed.
Tekst: Darius Jankiewicz, missionssekretær i Sydlige
Stillehavs Division og Spirit of Prophecy -koordinator
Foto: iStock; Diana Vargas, Unsplash.com
Kort tid efter jeg mødte min kommende hustru, fortalte hun mig om en oplevelse, hvor hun forsøgte at fortælle andre om sin tro. Da hun var vokset op i et adventistmiljø, havde hun lært ”altid [at] være rede til forsvar over for enhver, der kræver jer til regnskab for det håb, I har“ (1 Pet 3,15). Så mens hun var førsteårsstuderende på et sekulært australsk universitet, delte hun sin tro på frelse gennem Jesus med en medstuderende. Den forbløffede unge mand svarede: ”Frelst? Reddet fra hvad?“
I de mange år, der er gået siden dengang, har jeg ofte tænkt over dette spørgsmål. For mange, i hvert fald i den vestlige verden, ville svaret være, at der ikke er noget at reddes fra. For nutidige sekulære mennesker, der har en tendens til at have en forståelse af mennesker som grundlæggende gode, er begreberne ”synd” eller ”syndighed” et forældet mytisk begreb, som de ofte finder stødende. Alligevel får aktuelle verdensbegivenheder nogle gange selv dem med et sekulært verdenssyn til at sætte spørgsmålstegn ved menneskehedens medfødte godhed. For eksempel beklagede en kommentator i en nylig onlinepublikation med titlen Konflikt overalt ... Hvad er der galt med mennesker? : ”Jeg er virkelig fortvivlet over menneskeheden og dens tankeløse besættelse af at udslette vores art fra planeten Jordens overflade.“1 Mens den sekulære person måske ikke finder den bibelske fortælling overbevisende, mener den kristne, at den eneste meningsfulde forklaring på menneskelivet findes i Bibelen, som skitserer problemet med synd, såvel som dets løsning. Det vil jeg gennemgå i fem indbyrdes forbundne temaer.
Åbenbaringen af Guds karakter
Det første og vigtigste bibelske tema er åbenbaringen af Guds karakter som kærlighed (1 Joh 4,8). Det vil sige, at Gud er en god og kærlig skaber, der gør alt, hvad der står i hans magt for at løse syndens problem (Jer 31,3; Sl 86,15; 103,11). Alle andre bibelske læresætninger samler sig om denne grundlæggende idé. Fra begyndelsen i Første Mosebog ser vi Gud forfølge Adam og Eva, som havde syndet, og foreslå en løsning. Denne plan, der blev etableret ”fra
verdens grundlæggelse,“ indebar, at Gud blev et menneske og gav sit liv for menneskeheden (Åb 13,8).
Som Ellen White skrev: ”Ved genløsningen har Gud åbenbaret sin kærlighed ved at ofre –et offer, der er så bredt og dybt og højt, at det ikke er til at måle“2 Gennem sin selvopofrende kærlighed vil Gud i sidste ende gøre en ende på syndens problem, helbrede den syndige menneskelige natur og tørre alle tårer væk (Åb 21,4). Dette tema om Guds kærlighed er alfa og omega i Guds plan for menneskelig frelse.
Medfødt menneskelig syndighed
I modsætning til dette tema om Guds kærlighedskarakter er der et andet bibelsk tema om menneskelig syndighed. De fleste kristne tror, at de første menneskers fald, beskrevet i Første Mosebog 3, påvirkede hele menneskeheden. Graden af menneskelig syndighed er imidlertid blevet debatteret gennem hele den kristne historie. Denne debat fortsætter, og spørgsmål som ”Er vi født syndere?“ eller ”Er menneskets syndighed tillært?“ fortsætter med at skabe kontroverser. Men Bibelen lærer klart, at faldet resulterede i menneskers åndelige og fysiske død og forstyrrede menneskets fællesskab med Gud, hvilket resulterede i den medfødte tendens til synd og død i efterfølgende generationer af mennesker.
Salmisten beskriver derfor menneskets situation på denne måde: ”De ugudelige er frafaldne fra fødslen, løgnerne er vildfarne fra moders liv“ (Sl 58,4; se også Sl 51,5; Jer 17,9; Ef 2,3). Tilsvarende beskriver Ellen White den menneskelige natur på denne måde: ”[Seth] var en søn af Adam som den syndige Kain og arvede fra Adams natur ikke mere naturlig godhed end Kain. Han blev født i synd.“3
Dette andet bibelske tema om menneskelig syndighed synes at blive understøttet af nutidig samfundsvidenskab. Forskere ved Yale Universitys såkaldte Baby Lab opdagede, at babyer ikke ser ud til at være født moralsk neutrale. Omhyggeligt strukturerede videnskabelige eksperimenter tyder på, at spædbørn helt ned til 4 måneder udviser en moralsk tilbøjelighed til det onde. I en opsummering af Baby Labs resultater konkluderede ledende forsker Paul Bloom, at vi sammen med en vis grad af godhed også besidder ”grimme instinkter,“ der
let kan udvikle sig til ondskab. Derfor foreslog evolutionsforskeren Bloom, at ”pastor Thomas Martin ikke tog helt fejl, da han i det nittende århundrede skrev om børns ’medfødte fordærv’ og sagde [at] ’vi bringer en natur med os til verden fyldt med onde tilbøjeligheder.‘“4
Således bekræfter Bibelen, Ellen Whites skrifter og overraskende nok også nutidig forskning, at vi er dybt viklet ind i synd, når vi kommer ind i verden. Dette forklarer, hvorfor alle vores handlinger og motiver, uanset hvor retfærdige de kan forekomme os, er ”som snavset tøj“ for Gud (Es 64,5), og hvorfor ingen kan hævde nogen form for medfødt eller fortjent retfærdighed (Sl 4,3; Rom 3,10). Så til spørgsmålet fra min kones veninde: ”Frelst? Frelst fra hvad?“ kan vi svare, at vi har brug for frelse fra os selv. Medmindre vi forstår dette andet bibelske tema om medfødt menneskelig syndighed, kan vi ikke virkelig værdsætte Guds offer for menneskeheden. Som Ellen White udtrykte det så godt: ”Ingen dybtfølt kærlighed til Jesus kan bo i et hjerte, som ikke har indset sin egen syndighed.“5
Den fuldt tilstrækkelige Frelser
Et tredje bibelsk tema, at Gud alene er menneskehedens frelser, løber som en rød tråd gennem hele Bibelen. I Det Gamle Testamente bliver Israels folk, i modsætning til de polyteistiske nationer, der omgiver dem, gentagne gange mindet om, at Herren, deres Gud, er én (se for eksempel 5 Mos 6,4), og at der ud over Gud ikke er nogen anden frelser (Es 43,11; Hos 13,4). Det gammeltestamentlige tema om Guds unikke position som den eneste sande Gud og frelser for sit folk gentages i Det Nye Testamente.
Det er i Det Nye Testamente, at vi møder Jesus Kristus, der beskrives som Gud selv og det eneste middel
til menneskelig frelse. ”Der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved,“ proklamerede apostlen Peter frimodigt til de jødiske ledere (ApG 4,12). På samme måde talte apostlen Paulus om, at der kun er ”én Gud og én formidler mellem Gud og mennesker, mennesket Kristus Jesus“ (1 Tim 2,5). Gennem sine skrifter gentager Ellen White også dette dybe bibelske tema. Jesus, skrev hun, er en ”fuldt tilstrækkelig Frelser ... vores eneste håb om frelse.“6 I en verden, hvor mange ting hævder at tjene som vores ”frelsere“, viser Skriften os hen til den eneste sande Gud, som alene giver menneskeheden håb.
Intet, ikke engang vores lydighed, kan bidrage til det, som Kristus, menneskehedens eneste frelser, udrettede for os på korset.
Frelse af nåde ved tro
Dette bringer os til det fjerde bibelske tema om frelse af nåde gennem tro. Mens dette tema uforbeholdent blev omfavnet af de nytestamentlige forfattere, blev det mere og mere kontroversielt efter apostlenes død. Påvirket af græsk filosofi, som hævdede menneskets iboende godhed, begyndte mange postapostolske kristne tænkere at sætte spørgsmålstegn ved menneskets medfødte syndighed. Som følge heraf antog den postapostolske kirke ideen om, at mennesker kan bidrage til frelsesprocessen, dvs. at deres lydighed sammen med Guds nåde var grundlaget for frelse. Denne forståelse af menneskets frelse blev tydeligst formuleret i koncilet i Trents Dekret om retfærdiggørelse, som var den romersk-katolske kirkes svar på reformationen i det sekstende århundrede.
Men det er ikke det, vi finder i Bibelen. Så snart synden kom ind i verden, finder vi Gud, der søger
menneskeheden, ikke omvendt. Det er Jahve Elohim, der udtaler den første profeti om en kommende Messias, som en dag vil tilintetgøre den synd, der var kommet ind i verden (1 Mos 3,15). På samme måde bliver Gud åbenbaret som Jahve i historien om Abraham og Isak, hvor Isak bliver bundet og lagt på alteret (1 Mos 22,1-19).
Så snart synden kom ind i verden, finder vi Gud, der søger menneskeheden, ikke omvendt.
Gud bliver åbenbaret som Yahweh Yireh, den eneste forsørger (vers 14). Det var ikke Abrahams og Isaks fuldkomne lydighed, der reddede dem. Det var kun Gud, der handlede på deres vegne ved at skaffe offervædderen. Dette tema om frelse af nåde gentages i hele Det Gamle Testamente og udtrykkes i historier som det om det forladte spædbarn i Ezekiel 16 og Hoseas og Gomer. Dette fjerde tema om menneskets frelse af nåde ved tro bekræftes igen i hele Det Nye Testamente, og indbegrebet af passagen er Efeserbrevet 2,8-9: ”For af den nåde er I frelst ved tro. Og det skyldes ikke jer selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke gerninger, for at ingen skal have noget at være stolt af.“ Ellen White udtrykker denne bibelske sandhed således: ”Hvis du ville samle alt, hvad der er godt og helligt og ædelt og dejligt i mennesket og derefter præsentere det for Guds engle som en del af den menneskelige sjæls frelse eller fortjeneste, ville påstanden blive afvist som forræderi.“7 Medmindre vi helhjertet tager imod sandheden om
frelse nåde gennem tro, vil vi altid søge at få vores iboende godhed, vores ”retfærdighed“, til at spille en rolle i vores frelse. Dette kan aldrig resultere i den glæde, der kommer af visheden om frelse.
Lydighed og hellighed: troens frugt
Dette bringer os til det femte store bibelske tema, som omhandler menneskelig lydighed. Både Det Gamle og Det Nye Testamente beskriver Gud som en person, der ønsker sine tilhængeres lydighed. Guds kald i Tredje Mosebog 19,2: ”I skal være hellige, for jeg, Herren jeres Gud, er hellig,“ går igen i hele Det Nye Testamente (se for eksempel Matt 5,48; Luk 6,36; 1 Pet 1,16).
Gennem både Det Gamle og Det Nye Testamente er det imidlertid Gud, der er formidleren af sit folks hellighed. Det er Gud, der frembringer hellighed og lydighed i sit folk: ”For jeg, Herren, er hellig, jeg, som helliger jer“ (3 Mos 21,8). Men hvis menneskelig lydighed er Guds værk i hans tilhængeres liv, hvilken rolle spiller vi så? Jesus giver et klart svar: ”Bliv i mig, og jeg bliver i jer“ (Joh 15,4). Når vi bliver i Kristus, frembringer han lydighed i os, ikke for at blive frelst, men fordi vi er frelst. Lydighed er således resultatet af frelse, ikke dens grundlag (Ef 2,810). Eller som Ellen White skrev: ”Vi kan ikke fortjene frelse ved at være lydige, for frelse er en gratis gave fra Gud, som vi modtager ved tro. Men lydighed er troens frugt.“8 Lydighed som troens frugt minder os om, at Gud ikke kun har frelst os fra os selv, som uddybet ovenfor, men også at han har frelst os til en særlig
mission, dvs. at afspejle hans kærlighed til en døende verden (Matt 5,16; Ef 2,10).
Konklusion
Bibelen fortæller os, at ”således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv“ (Joh 3,16). Denne centrale sandhed understøtter de fem bibelske temaer, der er skitseret ovenfor, som igen er centrale for hele Bibelens lære. Så som Jesu efterfølgere har vi et valg: at se på vores egen retfærdighed og således aldrig være sikre på vores værdighed og aldrig opleve den sande glæde ved frelse; eller at se ”hen til Jesus, troens banebryder
og fuldender“ (Hebr 12,2), hvilende og glædesfyldt forblive i ham, indtil han vender tilbage for at tage os hjem.
1 https://www.smh.com.au/national/nsw/ conflict-everywhere-what-is-wrong-withhumans-20231010-p5eb1l.html, tilgået 22. januar 2025.
2 Ellen White, Guds sønner og døtre, DB 1968
3 Ellen White, The Spirit of Prophecy, bd. 1, s. 60, Battle Creek; Seventh-day Adventist Pub. Assn. 1870.
6 Ellen White, From eternity past, s. 303, Mountain View; Pacific Press Publ. Assn. 1983 (forfatterens fremhævelse)
7 Ellen White, Faith and Works , s. 24, Nashville; Southern Pub. Assn. 1979.
8 E. White, Vejen til Kristus, s. 67, DB 2020.
Bibeltolkning har praktiske konsekvenser
26. november 1942 afsejlede transportskibet Donau fra kajen i Oslo. Lasten bestod af 532 jøder, og destinationen var Stettin og Auschwitz i Polen. Kun 9 af de 532 vendte tilbage. Resten endte i gaskamrene.
Mindet om nazismens grusomheder, som viser, hvad folk er i stand til at gøre mod hinanden, må ikke glemmes. Men historien om Donau og de norske jøders skæbne handler mindre om forhærdede tyske nazi ster. Det var norske politifolk, der samlede jøderne op og sendte dem om bord på båden. Nordmænd, der formentlig i de fleste tilfælde havde deres medlemskab af den norske kirke, havde gået i søndagsskole som børn og gik måske i bedehuset søndag aften. Hvordan kunne kristne deltage i et sådant folkedrab?
pligt. Reformatoren Martin Luther havde mod slutningen af sit liv intet godt at sige om jøderne. Tværtimod støttede han forfølgelsen af dem og bidrog i høj grad til deres lidelser.
Da den norske grundlov blev skrevet i 1814, blev disse holdninger inddraget, og jøder blev nægtet adgang til riget. Først i 1851 blev en del af stk. 2 ophævet.
Så det er i dag let at blive rystet over, at almindelige nordmænd bidrog til udryddelsen af jøderne. Men det, vi som kristne bør tage i betragtning, er, at en bogstavelig læsning af bibeltekster og deres fortolkning førte til handlinger, der så klart er i modstrid med Bibelens menneskesyn, Jesu eksempel og evangeliets principper.
Slaveriet
Virkeligheden er, at de stod i en lang kristen tradition. Verset fra Matthæusevangeliet 27,25: ”Hele folket svarede: ‘Lad hans blod komme over os og vore børn,‘“ blev betragtet som en forbandelse, som folket bragte ned over sig selv. Jøderne blev kaldt Kristus-mordere, hvilket førte til århundreders forfølgelse og stigmatisering af jøderne som en næsten guddommelig
Det samme gjaldt slaveriet. Slaveejerne i USA var ”bibeltroende“, aktive, respektable kristne, der med Bibelen i hånd forsvarede slaveriet. Der er ikke noget forbud i Bibelen mod slaveri. Paulus sætter lighedstegn mellem slaver og deres herrer og evangeliet. Men han befaler ikke slaveejerne at sætte dem fri.
Men da den britiske politiker William Wilberforce (1798-1879) blev omvendt til evangelisk kristendom, læste han Bibelen med nye øjne og blev den fremmeste fortaler for at afskaffe slaveriet. Det var således et nyt blik på bibelske tekster og deres fortolkning, der førte til enden på den grusomme praksis.
Kvinder
Adventistkirken fører fortsat en stor debat om kvinders rolle i kirken. Men det er længe siden, at nogen, uanset syn på kvindelig ordination, ville forhindre kvinder i at blive lærere eller i at tale i kirken. En bogstavelig læsning og fortolkning af Paulus‘ ord ville kræve det.
Genægteskab
Skilsmisse er ikke i overensstemmelse med Guds eller menneskers ideal. Men desværre har mange unge par ikke været i stand til at få det til at fungere. Skal de så leve resten af deres liv som singler? Gud sagde trods alt ved skabelsen, at det ikke er godt for manden at være alene (næppe bedre for kvinder).
Men Bibelen er klar! I Bjergprædikenen siger Jesus klart: ”Men jeg siger jer: Enhver, som skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt, forvolder, at der begås ægteskabsbrud med hende, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud” (Matt 5,32).
Derfor har kristne kirker helt op til i dag strengt håndhævet skilsmisse og gengifte i overensstemmelse med teksten. I praksis førte dette til en giftig jagt på ekspartnere for at finde tegn på nye forhold, der kunne stemple den pågældende person som ”den skyldige part“ i utroskab, og dermed sætte den anden fri til at gifte sig igen.
De uholdbare konsekvenser af dette førte til nye fortolkninger af den bibelske tekst og en yderligere læsning af bibelske og evangeliske principper. For er tilgivelse og muligheden for at starte forfra ikke selve kernen i evangeliet?
”Uægte“ børn
De seneste års afsløringer, bl.a. i Canada, om katolske institutioner for gravide kvinder, ugifte kvinder og deres børn, er rystende læsning.
Men udskamning af kvinder, der blev gravide uden for ægteskabet, er også velkendt i vores kredse. At det også påvirkede de uskyldige børn, der blev født, understreger, hvor dårligt vi forvaltede evangeliet og et bibelsk menneskesyn og gudsbillede. Idealet om at holde kirken ”ren“ for syndere har ført til hykleri og dobbeltmoral, der ikke svarer til Jesu holdning til syndere. Heldigvis har vi fået et mere menneskevenligt syn på dette i de senere år. Men er det vores forståelse af Bibelen, eller er det pres fra et mere liberalt samfund, der har bidraget til det?
Ånd og meget mindre af selvet og af menneskelige meninger. Hvis vi fejler, så lad det være på barmhjertighedens side snarere end på fordømmelsens og den hårde behandlings side“ (Ellen White, Letters and Manuscripts vol 5 , s. 1264, 1887-88).
Det forekommer mig at være en sund bibelsk og Jesus-inspireret holdning til etiske spørgsmål, der vedrører folks praktiske liv. Lad det påvirke os i vores møde med medmennesker.
Overbevisninger og konsekvenser
Som kristne ønsker vi at være tro mod Bibelen. Men vi må være klar over, at vores fortolkninger af bibeltekster har praktiske konsekvenser for mennesker. Vi ser det tydeligt i den amerikanske kamp mod abort. Mange går så langt med at kræve et forbud mod alle former for abort, at det går ud over kvinders liv og sundhed. De pryder sig med bibeltroskab, men fremstår som ekstremister uden hensyn til mennesker i vanskelige situationer.
”Man kan komme til at tro, at nogle er villige til at acceptere næsten alle konsekvenser, så længe deres forståelse af Bibelens troskab forbliver intakt,“ har Harald Hegstad, professor ved Menighedsfakultetet i Norge, udtalt. Det bør være en skillevej, når vi som kristne støder på etiske spørgsmål, der udfordrer os og vores forståelse af Bibelen.
Ellen White brugte et udtryk i en række vanskelige sager, hvor hun sagde ”Err on the side of people...“, eller som i dette citat:
”Jeg ville ønske, at vi havde meget mere af Kristus'
Hjælpeaktion på Færøerne Det var helt fantastisk ...
For første gang havde jeg meldt mig som indsamler i Hjælpeaktion på Færøerne. Vi var en flok på 11 personer, der havde taget to uger ud af kalenderen for at samle ind til ADRAs vigtige arbejde. Nogle havde været med før, og andre var med for første gang.
Man har mange spørgsmål, når man er med for første gang: Hvordan tager færingerne imod os? Er de positive og villige til at donere? Hvordan skal man klare de mange bakker, småfjelde og trapper? Her bringer vi nogle glimt fra dagene. Allerede efter første dags indsamling kunne vi alle sammen konstatere, at færingerne er utrolig gavmilde og positive. Kun ganske få siger nej tak, når vi banker på døren, og de allerfleste giver 100 kr. eller mere til den gode sag. Flere takker os, fordi vi går ud frivilligt og samler ind, og nogle ønsker os Guds velsignelse. Det er slående, så godt et navn Adventistkirken har på Færøerne, og mange kender til adventisterne, selv om der kun er en lille menighed i Tórshavn. En del af de ældre borgere kendte Ib Jensen, der i mange år gjorde et utrætteligt arbejde med kolportage på Færøerne, og har et utrolig positivt eftermæle. Andre kender til Sonja og Jens Danielsen, der boede og arbejdede på Færøerne i en lang årrække, og nogle har gået på børneskolen, dengang den var på Adventistkirkens hænder. Alt sammen er med til at give os som indsamlere gode vilkår. Allerede den første dag blev der indsamlet over 43.000 kr., og flere af de følgende dage nåede vi også i fællesskab over 40.000 kr.
Rørende historier
Et rørende indtryk gjorde en ældre mand, jeg besøgte. Han var
dårligt gående, havde ikke en tand i munden og levede tilsyneladende en meget beskeden tilværelse. Udenfor trissede en flok høns frit omkring, og huset var i en elendig forfatning. Men da jeg præsenterede Hjælpeaktion for ham, humpede han straks ind i soveværelset, og ud kom han med 500 kr.
En anden rørende oplevelse kom jeg ud for, da jeg åbnede døren til en midaldrende kvindes hus – det er nemlig almindeligt, at man som indsamler selv går indenfor, når man har banket på døren. Denne kvinde kom snublende og humpende ned ad trapperne fra overetagen, og da hun hørte om mit ærinde, humpede og halvvejs kravlede hun op igen for at hente et pænt beløb. Det viste sig, at hun havde Parkinsons syg dom, men det afholdt hende hverken fra at kravle på trapper eller fra at støtte ADRAs gode arbejde.
Samtaler med folk
På Sandoy blev jeg budt indenfor hos en flink dame, der serverede kaffe og vafler for mig, alt imens vi delte tanker om tro. Hun tilhørte Pinsekirken, og selv om vi havde hvert sit ståsted, kunne vi være helt enige om, at verden behøver Jesus – og hun gav et pænt beløb til Hjælpeaktion. Det samme skete i Tórshavn, hvor jeg blev inviteret indenfor hos en pensioneret skibs mægler og havde en god samtale om troen på Jesus som det vigtig ste i livet. Han fortalte mig om fle re episoder i sit liv, hvor Gud havde grebet direkte ind og hjulpet ham. I Fuglafjørdur blev en lidt skep tisk mor overtalt af sin datter til at give et beløb. Selv om jeg ikke forstår færøsk, kunne jeg godt for nemme ordvekslingen mellem dem, og da datteren sagde, at så ville hun altså selv give den flinke indsamler et beløb, endte moren alligevel med at give det.
Venlig færøsk dame vinker til kameraet
Bjørn og Lone har bagt ADRA-kage
Heidihyggersigheltvildt medindsamling!
En dag, da jeg bankede på en dør i Tórshavn, mødte der mig et kendt ansigt: Páal, der til tider kommer i kirken og spiller til salmerne, boede tilfældigvis her. Han havde besøg af sine svigerforældre, men det afholdt ham ikke fra at invitere mig indenfor på en kop te, og vi fik en god snak, der bl.a. betød, at han kom i Adventistkirken den følgende sabbat.
Og så måtte jeg naturligvis også gå i Hjælpeaktion i Vestmanna for at besøge to af Vejlefjordskolens gymnasieelever, der blev studenter i sommer. Det blev til en længere hyggelig snak over en kop kaffe hos den ene af dem.
Flere af de øvrige indsamlere var ude for tilsvarende oplevelser, hvor man bliver inviteret indenfor, og sådanne situationer og samtaler skal der også være plads til.
Det var i øvrigt en glæde at se, at der kom flere venner af kirken på besøg de to sabbatter, vi var i kirke. En af dem – en ung mand – mødte vi ved indsamlingen den første uge, og han har aldrig været i kirken før, men kom begge sabbatter.
Resultat
Det er umuligt at vurdere betyd ningen af alle de besøg, vi har aflagt i de færøske hjem. Men der er
uddelt omkring 7000 Hjælpeaktions-blade i løbet af de 14 dage, og det økonomiske resultat blev helt utroligt: 405.000 kr. En stor tak til Gud for venlighed, modtagelighed og godt vejr.
Fællesskab
Når man arbejder efter samme mål, giver det fællesskab. Det oplevede vi i høj grad som gruppe, da vi gik i Hjælpeaktion på Færøerne. At vi også har troen til fælles og daglig udveksler oplevelser med og samtaler om troen, styrker fællesskabet yderligere. Det at tage til Færøerne i Hjælpeaktion er med andre ord ikke ”bare” en indsamling, men mindst lige så meget et fællesskab, hvor vi er sammen om troen, dagligdagen og en rigtig god sag gennem to uger.
Stor tak til Lone og Bjørn, som stod i spidsen for at organisere, sørge for dejlig mad og skabe godt humør! Tak til de to lokale, Jónas og Magnus, for lån af biler. Og tak til alle deltagerne for en uforglemmelig oplevelse: Lone og Bjørn Krøll, Pia og Gert Elkjær, Edel og Frode Krøll, Heidi Samberg, Grethe Nielsen og Finn Dyrby.
Hjælpeaktion på Færøer ne: Noget for dig? I 14 dage samler vi ind til ADRA. Programmet er normalt sådan, at vi ankommer en tirsdag, samler ind 3 dage, holder weekendfri, samler ind 5 dage, holder weekendfri og samler ind 2 dage. I weekenderne – hvor det ikke er tilladt at indsamle – er vi turister på øerne, og det giver et behageligt afbræk samtidig med, at vi får set noget af øernes fantastiske natur. På indsamlingsdagene er vi ude i bygderne fra ca. kl. 11 og samler indtil ca. kl. 18. Folk er generelt meget positive og giver gode beløb til sagen. Transport, kost og logi er gratis. Hvis du er interesseret, så henvend dig til ADRA.
Udflugt (hvile i skyggen) sabbats eftermiddag
Nyt fra Unionsbestyrelsen
Tekst: Lasse Bech
Unionsbestyrelsen, som blev valgt ved generalforsamlingen i maj, har allerede haft flere møder. Senest var man samlet i Nærum 31. august. Den vigtigste opgave for Unionen er at få omsat strategien for den kommende periode til handling. Dertil har bestyrelsen taget hul på drøftelser om, hvordan man kan arbejde med de beslutninger, som blev taget på generalforsamlingen. Mange af generalforsamlingens vedtagelser ligger i tråd med strategiens prioriteringer. Bestyrelsen har bedt ledelsen og afdelingslederne om at fremlægge handlingsplaner til implementering af både strategien og generalforsamlingens beslutninger.
Bestyrelsen har modtaget en hel del respons på den udtalelse om LGBTQ+, som blev lagt op på hjemmesiden af den tidligere bestyrelse. Den nye bestyrelse har lyttet til indvendingerne og har brug for mere tid til at arbejde med dette, da det viser sig svært at finde formuleringer, som alle kan bakke op om.
En sag, der har fyldt en del over sommeren for både ledelsen og bestyrelsen, er situationen omkring Svanevej Privatskole. Selvom Unionen og skolen ikke hidtil har kunnet finde enighed, pågår der stadig en dialog, og man kan håbe, at der kan findes en løsning, så vi kan komme videre med byggeprojektet.
Personalenyt
Jadanna Lijkendijk er fra 15. august blevet udnævnt til leder for ungdomsafdelingen. Der har længe været et ønske om at styrke ungdomsarbejdet med en medarbejder, som er præst. Det er forventningen, at indsatsen for vores unge kan blive mere fokuseret. Der er tale om en stilling på 75%. Dorte Thyregod Svendsen, som på generalforsamlingen blev valgt som leder for SABUS, vil fremover sammen med det overordnede ansvar for SABUS varetage afdelingen for børn og familier. Samlet er der tale om en stærk prioritering af arbejdet for børn og unge i Adventistkirken (se artikel om Jadanna på side 28, red.).
Josef Bindesbøll har valgt at give et år for Herren for at hjælpe med arbejdet i SABUS. Han vil have et særligt fokus på at hjælpe med spejderarbejdet, men vil også hjælpe i SABUS som et hele. Han er bosat på Vejlefjordskolen, hvor SABUS har et kontor. (Læs mere på side 29.)
Metusalem Given Vuga er 15. september begyndt som bibelarbejder frem til sommeren. Han vil gerne prøve sit kald som missionsarbejder af, og han er blevet bedt om at arbejde sammen med Flemming Pedersen i det nordjyske for at lære om de forskellige aspekter af en præsts arbejde.
Farvel til centerleder på Solbakken
Tekst: Robert Svendsen, formand for Solbakkens bestyrelse / Foto: Holger Daugaard
SOLBAKKEN PLEJECENTER, RANDERS, har sagt farvel til centerleder Claus Mester, som har haft sin gang på plejecenteret siden sin ansættelse i 2018. Efter syv år i stillingen har han nu søgt nye veje i sit arbejdsliv. Claus har været vellidt af både personale og beboere. Fra første færd har han haft personalets udvikling og trivsel for øje – som naturligvis har smittet af også på beboernes trivsel. Bestyrelsen for plejecenteret siger derfor en stor tak til Claus for helhjertet tjeneste. Men afskeden med Claus Mester betyder ikke stil -
stand for plejecenteret. Centerets ledende sygeplejerske, Grethe Veirum, har accepteret en konstituering som centerleder i den mellemliggende periode, indtil bestyrelsen har truffet beslutning om en ny centerleder. Bestyrelsen tror på godt samarbejde med Grethe Veirum, som allerede har haft 5 års ansættelse på centeret.
MUSIK OG TRO lige fra hjertet
Sommer og sol; vind eller regn –intet stopper Thomas Rasmussens engagement, når samtalen falder på Bibelens store temaer. Vi møder ham nogle gange i Webkirke, men hvem er han egentlig?
Tekst: Jan-Gunnar Wold
Kilde: Webkirkes nyhedsbrev Indenfor, august 2025.
Jeg er født i Vejle og har tilbragt det meste af min barndom på en smukt beliggende skole ved Vejle Fjord, hvor mine forældre arbejdede som lærere. Musik har altid været en stor del af mit liv, og jeg begyndte tidligt at spille klaver. Senere kom både bas og guitar til, og de seneste par år har jeg også kastet mig over orglet. Det er et fascinerende instrument – så stort og med så mange muligheder. Udover musikken holder jeg også meget af at spille skak, men jeg må indrømme, at det meste af min tid går med mit arbejde som præst og med at være sammen med mine børn. Min kone, Tabita, er sygeplejerske, og sammen har vi tre drenge på 11, 9 og 5 år. Det betyder også, at vi ofte tager på ture til Givskud Zoo (Løveparken), hvilket jeg virkelig nyder.
Din måde at forkynde på er meget direkte. Hvad er vigtigt for dig i en forkyndersituation?
Det er rigtigt, at jeg er ret direkte. Jeg bliver hurtigt utålmodig, når jeg ikke kan gennemskue, hvad folk egentlig mener, og sådan ønsker jeg ikke selv at være. Jeg synes, det er vigtigt at forkynde Guds ord på en måde, der er til at forstå. Jeg ønsker, at de, der lytter, får en større forståelse af, hvem Gud er, og hvad han gør. Guds kærlighed er så fantastisk, at det ikke er noget, der skal deles tøvende eller pakkes ind.
Som der står i Romerbrevet 10,17: ”Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord.“ For mig handler forkyndelse om meget mere end bare at dele min tro. Det handler om at dele det, der har rørt mit hjerte –det, der har givet mig tro og håb. Og det er Jesus. Som der står i Første Johannesbrev 4,19: ”Vi elsker, fordi han elskede os først.“
Min direkte stil hænger nok også sammen med min personlighed. Min mor er meget udadvendt – hun er amerikaner – og min far, der voksede op på en gård mellem Ikast og Brande, er også ret ligefrem. Jeg har nok arvet lidt fra begge sider.
Det kan have sine ulemper, men når det gælder forkyndelse, tror jeg, det er vigtigt, at man virkelig tror på det, man siger. Det må gerne kunne mærkes, uden at det bliver skråsikkert. Jeg tror jo på Gud, men det er ikke noget, jeg kan bevise.
Hvordan udarbejder du en prædiken til Webkirke, når du ikke kan se dem, der lytter til dig?
For mig gør det ikke den store forskel, om jeg prædiker i Webkirke eller står foran en fyldt menighed. Selvfølgelig er det nemmere at for-
holde sig til mennesker, der sidder lige foran én, men jeg tænker altid på, at den person, der sidder bag kameraet, har brug for at lære Jesus at kende.
Jeg beder en lille bøn, inden jeg går i gang, og minder mig selv om, at det måske er den eneste prædiken, vedkommende nogensinde hører. Det er et stort ansvar, og det kan føles som et pres – måske endda mere, end når man står i en kirke – men det er okay. Jeg gør det heldigvis ikke hver dag.
En prædiken er ikke bare et foredrag eller nogle gode råd til ugen, der kommer. Det er en mulighed for at gøre Bibelen levende og udfordre mennesker til at tage imod Guds frelse. Derfor bruger jeg også tid på at læse og forberede mig, indtil jeg føler, at jeg har noget vigtigt at dele. Som en af mine lærere engang sagde: ”Det vigtigste er ikke, om du har været igennem Bibelen, men om Bibelen har været igennem dig.“
Inkluderer missionsbefalingen også digitale tjenester? Hvordan kan det digitale og det fysiske arbejde sammen om at opbygge troen på Gud?
Det er et spændende spørgsmål. Missionsbefalingen handler jo ikke kun om at fortælle sin nabo om Jesus. Disciplene blev bedt om at ”gøre folkeslagene til disciple,“ og det inkluderer helt klart de digitale muligheder, vi har i dag. Der er simpelthen for mange mennesker i verden til, at vi kan nå dem alle ved at gå fra dør til dør. Men jeg tror stadig, at det vigtigste ved at gøre mennesker til disciple sker i det daglige liv – når vi inviterer folk hjem og spiser sammen. Vi er kaldet til at elske mennesker, og det kan være svært at vise gennem en skærm.
Når det er sagt, har jeg også oplevet at møde mennesker, som allerede havde hørt mig prædike på
Webkirke, før vi mødtes ansigt til ansigt. Så håber man, at den person, de møder, er den samme som ham, de lyttede til. På den måde kan det digitale og det fysiske spille sammen.
Det digitale kan være en første kontakt – et sted, hvor man kan undersøge og lytte i ro og mag, uden at skulle konfronteres med et andet menneske. Og det kan også være noget, man vender tilbage til efter at have haft en fysisk oplevelse, som når man deler et link til en prædiken, ligesom man kan dele en bog eller et blad.
Når det kommer til troen på Gud, er det vigtigt, at vi gør det sammen. Det er svært, hvis ikke umuligt, at være kristen alene. Vi har brug for hinanden.
Når jeg kæmper med min tro, har jeg brug for din opmuntring. Når du har svært ved at forstå noget, kan jeg måske hjælpe dig. Og når vi har gjort alt, hvad vi kan, må vi huske Hebræerbrevet 11,1: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.“ Når vi ikke forstår, må vi holde fast i tilliden, og min erfaring er, at Gud altid er med os.
Familien Rasmussen på sommerferie i Berlin i år.
et festligt
Tekst: Holger Daugaard / Foto: Israel Peralta, Holger Daugaard m.fl.
Lørdag den 6. september afholdt Vejlefjordskolen den traditionelle jubilæumsdag for tidligere elever. Nu om dage afholdes den kun hvert andet år. Det blev derfor en særlig og mindeværdig dag. I strålende sol og sommertemperatur mødtes omkring 250 jubilarer i kirken til festgudstjeneste, og næppe var gudstjenesten begyndt, før det store jubilæumskor satte i med sangen ’Wings of the dawn‘. Korleder Karin Abrahamsen og pianist Thomas Rasmussen havde fået den geniale ide at samle alle interesserede til at mødes i forvejen, så de kunne synge sammen ved jubilæumsgudstjenesten. Over 40 sangere var derfor indledningsvis med til at sætte den gode stemning, og mange af os fik en tåre i øjenkrogen.
Kay Flinker havde opgaven at præsentere jubilarerne hold for hold, og imponerende var det at opleve, at 75års jubilaren Noomi Krusholm var dukket op. Specielt var det også, at skolens allerførste studenterhold fra 1975 havde 50-års jubilæum, og 16 af dem var til stede og blev tiljublet, da de blev bedt om at stå op.
Thomas Müller – som selv kunne nyde dagen som 35års jubilar – holdt en tankevækkende prædiken, bygget over Jesu lignelse om de to sønner. En lignelse, der
mangler en slutning, for hvad skete der med de to sønner? Her blev Guds egen søn spundet ind i fortællingen som den tredje søn, der opfordrer os alle til at komme hjem til Faderens hus.
Så var der ellers dækket op til festmiddag. Skolens køkkenfolk havde endnu engang overgået sig selv og skabt en flot buffet, som blev nydt i et stort fællesskab.
Festlig lovsangskoncert
Men dagen var langt fra forbi endnu. Efter den traditionelle rundvisning og kaffe var der inviteret til lovsangskoncert på plænen foran hovedbygningen. Nogle jubilarer havde på det tidspunkt fundet sammen og fortsatte deres fejring rundt omkring i et nærliggende hjem, men til gengæld var mange andre ikke-jubilarer dukket op i mellemtiden for at være sammen om lovsangen. Det blev en særlig eftermiddag i det flotte sommervejr, hvor sangerne indimellem holdt pause, så man kunne nyde pizzastykker, produceret i skolens nyindkøbte pizzaovne, nybagte pandekager og fællesskab. Det blev sent, før de sidste forlod jubilæumsdagen.
Jubilæumsgudstjenesten blev streamet og kan findes på Vejlefjordkirkens YouTube-kanal. Næste jubilæumsdag bliver 4. september 2027.
Vejlefjordskolen er kommet godt i gang efter ferien
Det nye skoleår på Vejlefjordskolen er allerede godt i gang, og eleverne har taget hul på deres efterskoleoplevelse med stor entusiasme. Den første uge har været præget af fællesskab, nye venskaber og masser af oplevelser.
“Som noget nyt har vi indført mobilfrihed i de første 14 dage,” fortæller skoleleder Thomas Müller. Tiltaget har givet eleverne mulighed for at være mere nærværende, og mange giver udtryk for, at det har været en positiv oplevelse. “Det gør, at man snakker mere sammen og lærer hinanden bedre at kende,” fortæller en af de nye elever.
Også skolens køkken har fået ros. Eleverne fremhæver den varierede og velsmagende mad, og selv de elever, der ikke er vant til vegetariske retter, har taget godt imod det. “Den vegetariske mad vokser på mig,” lyder det fra en af eleverne med et smil.
Alt i alt peger meget på, at skoleåret på Vejlefjordskolen er begyndt med den rette kombination af fællesskab, udfordringer og gode rammer – og at eleverne allerede føler sig hjemme.
ET VELLYKKET SENIORSTÆVNE på Skogli Sanatorium er overstået. Omkring 120 deltagere var fra 22.-27. juli samlet til spændende foredrag, masser af inspirerende musik, vældig god mad, hygge, naturudflugt med indlagt rømmegrød og socialt og åndeligt fællesskab.
Fra Danmark var vi nogle og tyve repræsentanter fra Lolland-Falster, Køge, Roskilde, Holbæk, Amager, Nærum, Bornholm, Vejlefjord, Horsens og Randers – jeg håber ikke, at jeg har glemt nogen. Og vi kommer gerne igen. I år arrangerede den norske seniorforening stævnet. Sommeren 2026 står Adventistkirkens Seniorforening i Danmark for arrangementet, der vil foregå fra den 28. juli - 1. august.
Flere oplevelser?
Hvor skal dagsudflugten for seniorer i dit område gå hen? Har du oplevet en ”oplevelsespark”? Kørt forbi et spændende videnskabsmuseum? Eller stødt ind i en veterantraktor, som du gerne vil se flere af? Måske nydt en dejlig have?
Send dit forslag til Seniorforeningen, til Paul eller Anton - paulbirchpetersen@gmail.com eller anton@ thortzen.dk - og vi tager det med i puljen af gode muligheder.
Flere steder i landet samles seniorerne lokalt, fx i Nærum, i Vejlefjordkirken og i Køge. Måske også i dit område. Fortæl os endelig om jeres aktiviteter og sammenkomster.
Er du ikke på Facebook, men interesseret i at være med i Seniorforeningen, så send os din e-mailadresse! Er du heller ikke på e-mail, så kan du ringe til Paul på telefon 61 70 72 79.
Hygge, sang, festlig mad og godt fællesskab
Daugård Multicenter
30. november, 12.30-16.00
Pris: kr. 225,-
Tilmelding: senest 23. november til Inge Aalstrup, erik.aalstrup@gmail.com / tlf. 20 13 78 38
Nærum Adventistkirke
7. december, 12.30-16.00
Pris: kr. 200,-
Tilmelding: senest 30. november til Paul Petersen, paulbirchpetersen@gmail.com / tlf. 61 70 72 79
Deltag gerne begge steder, hvis du har lyst!
Tekst: Paul Birch Petersen
Tanker om
Tekst: Sven Hagen Jensen
Illustration: iStock
Aalder
lder er en underlig størrelse. Den har et forskelligt perspektiv, alt efter hvor på skalaen vi selv befinder os. Vi havde talt om at få kirkesalen i Viborg frisket op med en ny gang maling. Der var en revne på bagvæggen og flere andre skader på det blå tapet, så det var nok tiden at gøre noget ved det.
Et af medlemmerne havde set en lille rubrikannonce i Viborgbladet under håndværkere. ”Ældre malermester. Fast tilbud gives ganske uforpligtende på alt ude og inde. Pensionistrabat gives.“ Plus der var et telefonnummer.
Jeg hæftede mig ved udtrykket ”Ældre malermester“ og tænkte: Her får vi en erfaren mand til en god pris. Så jeg ringede op og fik en aftale nogle dage efter. VI mødtes ved kirken, og der kom en spændstig midaldrende person hen imod mig. ”Nå, jeg havde forventet at møde en ældre herre,“ sagde jeg til ham. ”Jamen, jeg er da også 52 år,“ svarede han. ”Du er jo yngre end mine børn,“ var min umiddelbare reaktion. – Ja, alder er jo relativt, og når man kommer op i alderen, så er det ligesom grænsen flytter sig.
For en 10-årig og måske også en 20-årig ville en på 52 uden tvivl være en ældre person. Uden at afsløre min egen alder, så blev jeg født samme år som tre amerikanske præsidenter, Bill Clinton, George W. Bush og Donald Trump. De er jo heller ikke grønskollinger længere, selvom en af dem hænger fast ved magten endnu. Så nogle af os må nok tage et realitetstjek.
Når ikke man selv kan få øje på det, så er der jo andre, der nok skal minde én om det. Altså det med, at man er kommet op i årene. Børnene i min menighed kalder mig Bedstefar, og andre velmenende personer spørger jævnligt, om jeg ikke er gået på pension. Jo, man kommer ikke uden om, at alder spiller en rolle. Men man behøver jo ikke at være begrænset af sin alder.
Det er forbavsende, som Gud har kunnet bruge ældre mennesker. Fanuels datter, profetinden Anna, havde nået en alder af 84. Hun tjente Gud dag og nat, står der i Bibelen, og vidnede om Jesusbarnet til alle, der ventede Jerusalems
forløsning. Og så var der Abraham, som Gud kaldte til at rejse til et nyt land og blive stamfader til Guds folk. 75 år var han, da han forlod sin slægt og begyndte et nyt liv som Guds repræsentant. For ikke at glemme Moses, der førte sit folk ud af Egypten i en alder af 80 og vandrede med dem gennem ørkenen de næste 40 år.
I nyere tid, så tænker jeg på Ted Wilson, som her i år kunne afslutte sit lederskab af vores verdensomspændende Syvende Dags Adventistkirke i en alder af 75, og Mark Finley på 80, som, indtil dette skrives, stadigvæk har været aktiv i evangelisk arbejde og undervisning af lægfolk og ansatte på højeste niveau. Og så havde jeg næsten overset den svenske dirigent Herbert Blomstedt, som i en alder af 98 stadigvæk dirigerer symfoniorkestre i verdens hovedstæder og større byer.
Om du er 52 eller 84 eller ældre, så glæd dig over de evner og kræfter, som Gud har givet dig til at bruge til hans ære og til andres gavn og glæde.
NY UNGDOMSLEDER I DANMARK JADANNA
Foto:
Vi laver interviewet på engelsk. Det er trods alt hendes modersmål, så det virker helt naturligt, men strengt taget er det ikke nødvendigt. Hun både forstår og taler faktisk bedre dansk, end hun måske selv vil være ved. Og nu får hun i den grad brug for det. Jadanna Lijkendijk er nemlig ny ungdomsleder i Adventistkirken. I praksis under paraplyen SABUS, hvor alt arbejde med børn, familie, ungdom, teen og spejder er organiseret.
Det var et stort ønske fra generalforsamlingen i foråret, at der blev satset mere på de unge. Det fandt unionsbestyrelsen den helt rigtige løsning på.
Jadannas begejstring for det nye job er ikke til at tage fejl af. Det er måske heller ikke så mærkeligt, da det netop er det, hun er uddannet til: At arbejde med unge. At være med til at skabe de rigtige rammer for, at de kan lære Jesus at kende. Hvad enten man er helt ny eller har haft Jesus med sig fra barnsben.
Hun er født og opvokset i London. Det er da også i England, hun fik de første 15 års erfaring i arbejdet med unge.
”Jeg er vildt begejstret og kan slet ikke vente med at komme rundt i Danmark og møde de mange unge, som er derude i menighederne,“ udbryder Jadanna, da vi fanger hende mellem to møder.
Det er jo det her, jeg er uddannet til, og jobbet, jeg har ventet på.
Privat bor hun i Haslev på Midtsjælland sammen med sin mand Pieter og deres tre drenge Maximilian, Augustus og Valdemar. Og ikke at forglemme deres nye hund Viggo, som kom til som en slags tillykke-med-dit nye-job-hvalp.
Om hunden skal med rundt i Danmark, vides ikke. Den vil sikkert gerne.
”Først og fremmest skal jeg ud og mødes med de unge og blive inspireret af deres tanker og ideer,“ fortæller hun med sit karakteristiske store smil. Og hun gør det gerne over et måltid mad. Det er nemlig en rigtig fin måde at samles på. At spise sammen og samtale. Dele både mad, ideer og visioner.
”Jeg tror, det er vigtigt at møde de unge med både ydmyghed, nysgerrighed og respekt,“ slutter hun og iler videre til det næste møde.
Tekst: Peter Larsen
Linea Christiansen, Peter Larsen
VIL SKABE MINDER FOR LIVET ILDSJÆL
I midten af august begyndte Josef i sin nye rolle som ”Et år for Herren“ i SABUS med særligt fokus på spejderarbejdet. Her kan du møde ham og få en lille fornemmelse for den nye mand i spejderkorpset.
Tekst og foto: Torben Rasmussen og Josef Bindesbøll
Fortæl lidt om dig selv ...
Mit navn er Josef, og jeg er 19 år. I sommer blev jeg student fra Vejlefjord Gymnasium som en del af den sidste gymnasieklasse. Jeg har altid godt kunnet lide spejderlivet, det at klare mig selv og finde løsninger på uventede problemer. At bruge sin energi på noget praktisk ude i naturen synes jeg er helt fantastisk. At tænke taktisk og strategisk er noget, jeg også går meget op i.
Hvilke udfordringer kan du bedst lide?
Jeg elsker udfordringer, hvor jeg skal bruge hjernen, når der er et eller andet, der skal løses, eller noget, der skal regnes ud. Min evne til at tænke praktisk over, hvad der vil fungere godt, og hvad der måske er for svært at udføre, sætter jeg virkelig pris på.
Hvorfor har du valgt SABUS?
Som barn og teenager har jeg altid set frem til SABUS' ture og begivenheder. Jeg tog med på alle de børnelej -
re, teencamps og spejderlejre, som jeg fik lov til. Nogle af mine allerbedste minder kommer fra begivenheder som dem – og der er mere endnu at tage med på. SABUS er med til at skabe et fantastisk fællesskab for børn og unge til at være sammen om det, de godt kan lide. At jeg nu har mulighed for at være med til at udføre det bagvedliggende arbejde, er noget helt særligt.
Hvad glæder du dig allermest til i dit samarbejde med SABUS og Adventistkirken?
Jeg glæder mig allermest til at tage på ture og arrangementer med masser af hyggelige mennesker. At kunne være med til at gøre det sjovt og spændende at være med. Det er noget af det allervigtigste, synes jeg. At kunne skabe de minder, som sætter sig fast i folk, og som man kan huske tilbage på som nogle af de gode tider. Det er noget, jeg virkelig ser frem til med mit arbejde i SABUS, især i spejderafdelingen.
BLÅ BOG OM JOSEF ...
Navn: Josef Eskild Bindesbøll Andersen
Oprindelse: Vendsyssel
Yndlingsbeskæftigelse (i vågen tilstand): Computerspil
Claim to fame: Allersidste student fra Vejlefjordskolen
Spejder-spidskompetence: Båltænding
Største spejderdrøm: Længere vandretur uden assistance udefra, hvor man skal klare sig med det, man selv kan bære.
RAPPORT TIL
SABUS' INITIATIVPULJE
Nu kan vores skoler, menigheder og spejdere roligt booke en weekend i den nyistandsatte Egehytte i det pragtfulde naturområde ved Faxe.
Tekst: Gitte Kjeldal / Foto: Lars Kjeldal
EGEHYTTEN BLEV I sin tid (1984) bygget af nogle meget gedigne materialer, klinkegulve, murstensvægge, senge i kraftigt træ m.m. Men 40 års brug sætter sit præg, særligt på de tre sovesale. Nå ja, og ud over almindelig slitage så var lofter, vægge, senge – alt - faktisk blevet til moodboards (tilfældig samling af billeder og tekst, red.), der desværre bare inspirerede til endnu mere graffiti. Hytten var nået til et punkt, hvor vi ikke længere kunne være bekendt at leje den ud.
Et større renoveringsprojekt blev planlagt med leje af diverse slibemaskiner, storindkøb af slibepapir og støvmasker, maling og lak i spandevis, for ikke at tale om madindkøb til mange mennesker.
Tre arbejdsdage var afsat, og der blev knoklet igennem fra tidlig morgen til sen aften af mange fantastiske folk fra hele Midtsjælland, og vi nåede langt, men ikke i mål. Så heldigvis var der en flok, der valgte at bruge endnu et par uger til at færdiggøre det kæmpe projekt.
Alle lofter blev slebet ned, ludbehandlet og lakeret i håb om, at det i fremtiden vil være lettere at fjerne den første graffititegning, så den ikke inspirerer til flere. Alle mursten, hvor der var tegnet og skrevet på, blev slebet, ligesom de gamle senge blev slebet helt ned, ludbehandlet og lakeret. Vinduer og dørkarme er som nye, og der er lagt nye gulvtæpper.
Det var hårdt arbejde, men det var fantastisk hyggeligt, og ud over at inhalere en forfærdelig masse støv fik vi også spist en masse dejlig mad sammen, og det giver anledning til gode snakke. Tak til alle de hjælpende hænder, og tak til SABUS for tilskuddet.
SABUS INVITERER TIL Julefest
28.-30. NOVEMBER
SABUS slår igen dørene op til et brag af en julefest på Himmerlandsgården for alle spejdere, teens og unge vest for Storebælt.
Weekenden bliver alletiders julehygge med sang & musik, juleklip og selvfølgelig den store julemiddag med masser af underholdning. Julen begynder hos SABUS
5.-7. DECEMBER
Det bliver først rigtigt jul, når du har været til julefest på Lejrcenter Birkedal for alle spejdere, teens og unge øst for Storebælt.
Traditionen tro bliver det en weekend fyldt med juleklip og sjove aktiviteter og selvfølgelig den store julemiddag med masser af underholdning. Julen begynder hos SABUS
LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ SABUS.DK
Cyer
Sabbatten den 19. juli bar Mia og Akeem sønnen Cyer frem for Gud og menigheden. Vi bad om Guds velsignelse og menighedens hjælp, således at Cyer må vokse i tro og tillid til Jesus. Den udvidede familie var med helt fra USA.
Michael Bidstrup
Emilie
Nathan
Sabbatten den 9. august delte Maria
Jeanette og Ricki McRae glæden omkring velsignelsen af deres søn Nathan med menigheden i Herning. Må Gud rigeligt velsigne deres familie.
Allan Falk
Cecilie og Mikkel
Påskedag samledes den nære familie og venner på Hotel Strandlyst syd for Hirthals, da Mikkel Jalving og Cecilie Kalvåg vendte tilbage til deres barndomshjem i Nordjylland for at sige ja til hinanden. De blev mindet om, at Jesus opstod på denne dag, så de kunne leve deres vision for deres ægteskab fuldt ud. Tillykke og velsignelse til det nye Kivikoski Jalving-par.
Jadanna Lijkendijk
Vejlefjordkirken og senere hen Vejle Fjord dannede de smukke rammer omkring Emilie Falks dåb sabbatten den 14. juni. Emilie havde allerede året inden haft den første indskydelse af, at hun ønskede at blive døbt – og hen over foråret besluttede hun sig. Emilie er vokset op i Silkeborg menighed, hvor hun nu er optaget som medlem, og har taget 1. og 2.G på Vejlefjord. Vi er taknemmelige for, at Gud fortsat kalder mennesker til at være Jesu disciple – og priser Gud for, at vi må formidle, hvem Gud er. René Bidstrup
Anna Ølsemagle Revle lagde sand til en hyggelig sabbats aften den 7. juni, hvor Køge menighed, familie og venner fejrede Anna Troests dåb. Anna er lige begyndt på Hovedstadens Kristne Gymnasium og fortsætter med at mødes med andre unge i Food for Thought, hvor vi laver mad sammen og lærer Jesus bedre at kende. Må Guds fred og fællesskabet i troen på Jesus altid følge dig. Michael Bidstrup
Sano og Rica
Sabbatten den 23. august blev Vejlefjordkirken ”indtaget” af afrikanske søskende fra fjern og nær, og dagens stævne var velsignet af smukt sommervejr. To unge fra Juelsminde, Sano Arcane og hans søster Rica Sezarano, blev døbt til stor glæde ikke mindst for deres mor, Dusebe Aimerence, som har tilbragt mange år i flygtningelejr med børnene. Vi ønsker Guds velsignelse over denne familie. Tue Westing
Noah Paananen
Jennifer Hakizimana
På Noahs fødselsdag den 28. juni var familie og venner samlet i Vejlefjordkirken, fordi Noah – efter en længere opdagelsesrejse – havde taget en vigtig beslutning. Ligesom de tolv israelitiske spejdere afsøgte det forjættede land, har Noah omhyggeligt og spørgelystent undersøgt, om der er mere mellem himmel og jord. Og ligesom de to spejdere mente, at Israel skulle indtage det frugtbare land, har Noah fundet nok bevis for, at Gud er kernen i hele universet. Efter dåbsgudstjenesten i kirken gik vi ned til fjorden, hvor Noah blev begravet i dåbens vand og fandt nyt liv i Jesus Kristus, hans Frelser og Herre. Risto Paananen
Den 8. juni var en glædens dag på Fyn. Jennifer havde inviteret sin mor, far, to brødre samt kusiner, fætre, tanter og onkler til at bevidne, at hun har valgt side i kampen mellem godt og ondt. Hun ønsker at give sit liv til Jesus som sin personlige Frelser og følge ham som Herre i dette liv og i evigheden, der følger. Efter en stund med sang og bøn, en tale og Jennifers trosbekendelse i Odense Adventistkirke, kørte forsamlingen nordpå til Seden Strand, hvor vi fandt rigeligt med vand til dåben. Jennifer er nu medlem af Svendborg menighed.
Risto Paananen
Clementine, Jonas, Samuel, David og Simeon
I Hald Sø havde Herning menighed mandag aften den 28. juli som en del af IMPACTstævnet den glæde at se fem af sine kære lade sig døbe. Vi ønsker Clementine, Simeon, Jonas, Samuel og David Guds rige velsignelse fremover.
Allan Falk
Lydia, Lilja og Isabella
En stor flok af familie, venner og menighed var samlet ved stranden nedenfor Vejlefjordkirken sabbatten den 30. august, da tre unge valgte at blive døbt og give deres liv til Jesus. Lydia Khup, Lilja Kristinsdottir og Isabella Adolfsson var glade og forventningsfulde, da de gik mod vandet. Må Guds altomfattende kærlighed altid være fokuspunktet i jeres liv, og må jeres fortsatte vandring med ham blive til velsignelse og glæde for jer og dem, I er sammen med.
Lilja blev døbt af sin mor, Inger Kjartansdottir, og er nu medlem i Nærum menighed. Lydia og Isabella blev døbt af Anne-May Müller, og er nu medlemmer i Vejlefjordkirken.
Anne-May Müller
John og Mark
Den første sabbat i sommerferien var der ikke alene brunch og bibelstudie i FaceOut, der var også sommerhygge hos Mette og Jesper og dåb på stranden ved Faxe Ladeplads. Mark og John Tofterup viste menighed, kollegaer, venner og familie, at de ønsker at have Jesus med i hverdagen, og vi ønsker dem Guds velsignelse og nærvær fremover.
Michael Bidstrup
Zakarias
Fredag aften den 5. september bød Zakarias Bindesbøll Andersen familie, venner og bekendte velkommen til Vejlefjordkirken, da han med en festlig aften ønskede at give offentligt udtryk for sit ønske om at blive døbt. Zakarias har ønsket at blive døbt i flere år og har haft mange samtaler med præster og andre adventister. Undertegnede formidlede evangeliet, og aftenen sluttede ved fjorden, da Zakarias i dåben symbolsk begravede sit gamle liv og opstod til et nyt liv i Kristus. Zakarias har ønsket at adskille dåben fra medlemsskab i kirken, men ønsker at tjene Jesus i liv og gerning – og gøre andre mennesker til Jesu disciple.
René Bidstrup
TILLYKKE med den runde fødselsdag
November
Inge Kathrine Sørensen, Glostrup, 100 år 5/11
Ruth Bente Øie, Virum, 85 år 8/11
Elin Mary Hesselbjerg, Frederikssund, 80 år 9/11
Rune Johan Frederiksen, Borup, 80 år 21/11
Simun Eydfinn Simonsen, Faxe Ladeplads, 75 år 4/11
Beryl Alexandria Lund, København, 75 år 13/11
Elin Berglund, Frederikshavn, 75 år 13/11
Niels Peder Pedersen, Vinderup, 75 år 21/11
Gerd Hellevang Rasmussen, Hvidovre, 70 år 3/11
Lisa Thinggaard Jacobsen, Agedrup, 70 år 5/11
Kirsten Lorenzen, Silkeborg, 70 år 9/11
Lila Noomi Pedersen, Kongens Lyngby, 70 år 25/11
December
Harly Albert Jørgensen, Daugård, 90 år 13/12
Poul Harlund, Faxe, 85 år 7/12
Niels Ebbe Neesgaard, Holte, 80 år 7/12
Karin Dochedal Østdahl, Jyllinge, 80 år 9/11
Knud Erik Winther-Jensen, Odense, 80 år 16/12
Lena Grønbech, Nyborg, 80 år 28/12
Elly Rolandsen, Haslev, 75 år 2/12
Dorthe Bach Øster, Randers, 75 år 20/12
Henrik Kirkeløkke Jørgensen, Hillerød, 70 år 2/12
Tom Bendix Jensen, Vedbæk, 70 år 8/12
Plejecenter i Randers søger ny centerleder
Plejecentret Solbakken er et moderne plejecenter i udvikling. Vi er et professionelt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, ergoterapeut og fysioterapeut. Hertil kommer køkkenteamet, der hver dag tilbereder fortrinsvis vegetarisk mad.
Solbakken er et selvstændigt plejecenter bygget på kristne værdier. Vi lægger vægt på, at Solbakken er et hjem. Beboerne oplever en hverdag fyldt med omsorg og nærvær samt respekt omkring deres livshistorier og ønsker. Som arbejdsplads er Solbakken kendetegnet ved et trygt arbejdsmiljø med høj trivsel og lavt sygefravær.
• Er du Solbakkens nye leder, så ønsker du at gøre en forskel for beboere såvel som de pårørende og personalet.
• Du har kompetencer inden for økonomi- og driftsstyring og har kendskab til drift af et pleje-/omsorgscenter.
• Du trives i spændingsfeltet mellem tradition og udvikling og bakker op om Solbakkens kristne livssyn.
MERE OM JOBBET
Skan QR-koden og læs hele stillingsbeskrivelsen eller find den på kommunens hjemmeside: randers.dk/job
Ansøgning og cv sendes via hjemmesiden eller til bestyrelsesformand Robert Svendsen, rsv@adventist.dk senest 26. oktober 2025.
Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller til Bente Schledermann, 45 58 77 52.
Holger Friis Jensen døde fredfyldt i sit hjem 14. juli. Efter en indsats i haven lagde han sig for at hvile og vågnede derfra ikke igen.
Holger blev født i Rødding 1. juli 1942, og voksede op på en gård sammen med en lillesøster. Meget tidligt skabtes interessen for historie og danskhed. Han satte en stor ære i at tjene sit land, som også kom klart til syne, da han aftjente sin værnepligt i Den Kongelige Livgarde. Alt skete pligttro og med største omhu.
Holger havde en positiv udstråling på sine omgivelser, ofte med et stænk af humor. Dette kom ham til gode i hans livsværk som iværksætter, opfinder og fabrikant inden for byggebranchen. Også her sat han en ære i ordentlighed og gik ikke på kompromis med kvaliteten.
Da han var 24 år, blev han gift med sin livsledsager, Hanne. De var begge åndeligt interesserede, og begyndte på et tidspunkt bibelstudier sammen med adventistpræsten Hagen Jensen. De besluttede sig for dåb, som foregik i Vejle Adventistkirke 2. marts 1972.
I mange år kom de derefter trofast i Adventkirken i Fredericia. Holger påtog sig flere opgaver i menigheden, gerne med undervisning af børnene og i de voksnes bibelklasse. Holgers bidrag var sjældent de sædvanlige floskler, men et frisk og anderledes syn på tingene.
Som det favnende familiemenneske Holger var, efterlader han et stort tomrum for hustruen Hanne, børnene Helle, Hans og Henrik, seks børnebørn og et oldebarn.
Trøsten er det kommende Guds rige, hvor vi aldrig mere skal være adskilt. ”Trøst derfor hinanden med disse ord” (1 Thess 4,18).
Ære være Holger Friis Jensens minde!
Robert Svendsen
Inge Brix
Natten til søndag den 27. juli sov Inge Brix ind i en alder af 87 år. Inge måtte kæmpe med et dårligt helbred i den sidste tid. Hun blev født i Odense den 9. november 1937 og blev døbt som 17-årig, den 29. maj 1954, af sin far, pastor Børge Olsen.
Efter Børge Olsen døde i september 1992, tog Inge sig meget af og hjalp sin mor Astrid Olsen, indtil også hun døde i 2001.
Inge har været medlem i Odense Menighed i alle årene. Hun arbejdede fra 1966 til 1970 som bogholder på Dansk Bogforlag. Senere fra 1970 til 1997 var Inge sekretær på Sygeplejerskeuddannelsen i Odense. Inge mistede sin mand Jan Brix i 2020. Hun flyttede til Lyngby, så hun var tæt på sin datter Merete, børnebørnene og hendes oldebørn.
Bisættelsen foregik fra Hørsholm Kirkegårdskapel den 4. august 2025, og gravstedet er på Høsterkøb Kirkegård.
Æret være Inge Brix' minde. Knud Erik Winther-Jensen
Else Nielsen
Else Nielsen er efter lang tids sygdom sovet ind tirsdag d. 5. august 2025 på Plejecenter Solbakken i Randers, 88 år gammel. Else voksede op hos forældrene Olga og Alfred Thøger. De fik 4 piger Ruth, Ester, Inger og Else. Else blev døbt som 15-årig d. 14. april 1951 af J. Reichelt på Vejlefjord. Troen betød alt for Else gennem hele sit liv. Som ganske ung mødte hun Bent. Else og Bent var gift i godt 69 år, og sammen har de tre sønner Kim, Bo og Per. Else efterlader sig sin elskede mand Bent og 3 voksne sønner og 3 svigerdøtre, 6 børnebørn med 3 ægtefæller og 9 oldebørn.
Else har som mor, lærer, direktørfrue og præstekone m.m. gjort et stort arbejde for familien og for Gud. Nu hviler Else til opstandelsens morgen, som vi alle ser frem til. ”Ingen død, ej heller pine … thi det som var før er forsvundet … og jeg gør alting nyt.” (Uddrag af Åb 21,4-5). Bisættelsen blev forrettet d. 10. august af Bent Nielsen og Lisbeth Nielsen.
Ære være Else Nielsens minde. Lisbeth Nielsen
Per Bundgaard Albertsen
Tirsdag den 12. august blev Per Bundgaard Albertsen bisat fra Adventkirken i Nærum, hvor familie, menighedsfæller og venner var samlet for at mindes et menneske, der på så mange måder havde spillet en væsentlig rolle i deres personlige liv.
Per blev født den 8. september 1938 i Skodsborg. Hans forældre var Gudrun og Bundgaard Albertsen, der egentlig kom fra hhv. Kristianssand i Norge og Thy. Når man dengang voksede op i Skodsborg, fulgte man naturligt med i Fysioterapiskolens liv og knyttede ofte stærke bånd til en af skolens elever. Inden Per var helt færdig med sin uddannelse som tandlæge, havde han fået øje på norske Harriet Bjørnemyr. De blev kærester, og 26. juni 1956 giftede de sig.
Som nygifte slog de sig ned i Nærum, hvor datteren Lisbeth blev født i 1958 og derefter sønnen Arne i 1961. I dag er det imidlertid både dem, deres ægtefæller med børn og børnebørn, der må sige tak for alt. Per tilbragte de sidste par år af sit liv på Søndervang.
I 23 år drev Per tandlægeklinik i Lillehammer, Norge. Vennerne i Danmark var begejstrede for deres nye feriemål. Tilbage i Danmark slog de sig ned i Humlebæk, hvor Per mistede sin Harriet i 2005. Det er svært at blive alene efter næsten 50 års ægteskab, man kan ikke bare komme videre. Heldigvis fandt Per en god ven i Nora Haslund, der også var blevet alene. De har gennem en årrække været hinanden til gensidig trøst og opmuntring.
Nu hviler Per i fred, indtil Jesus kommer igen. Ære være hans minde. Walder Hartmann
BOGANMELDELSE: DU SOM HAR LEDT MIG PÅ MIN VEJ
Sange og salmer af Paul Birch Petersen . Jeg købte denne bog til årsmødet og har brugt den meget siden. I bogen er der 52 salmer og sange. Til hver eneste af dem er der skrevet et lille stykke om baggrunden for sangen. Der er både kendte og mindre kendte salmer og sange, der omhandler forskellige emner og højtider i det kristne liv.
Selv synes jeg, det er meget spændende at lære nye sange og ikke mindre spændende at kende baggrunden for tilblivelsen. Flere sange er engelske salmer, der er oversat til dansk. Personligt har jeg brugt denne bog, når der var brug for et lille musikstykke i kirken. Jeg kan varmt anbefale bogen til andre. Den er en glimrende gaveide.
Elsebeth Daugaard
Bogen kan købes ved henvendelse til: Paul Petersen tlf: 61707279 eller paulbirchpetersen@gmail.com
Foredrag i HappyHand 24.-26. oktober kl. 19.00
Tro med
historiske øjne
Bibelen fortæller selv en stor historie –men hvad ser vi, hvis vi betragter den med historikerens øjne?
Er fortællingerne troværdige, eller er de myter og manipulation?
I tre foredrag undersøger vi, hvordan historieforskning arbejder med Bibelen som kilde, og hvorfor mange mener, at dens beretninger har historisk værdi.
Fredag 24. oktober: Vigtig viden
Lørdag 25. oktober: Problematiske patriarker
Søndag 26. oktober: Indvandrende israelitter
OM FOREDRAGSHOLDEREN
Jens Bruun Kofoed Ph.d. Professor i Gammel Testamente, Dansk Bibel-Institut
PARWEEKEND 30. januar TIL 1. februar
Sct. Knudsborg Brenderup, Fyn
UNDERVISERE FRA ENGLAND: Karen & Bernie Holford
Growing Stronger, Growing Closer Temaet reflekterer vores forhold både til hinanden og til Gud.
Pris pr. par: 1.400 kr.
*(rabat for studerende)
Mere info og tilmelding:
Global Mission 8. november
Tekst: Kristinn Odinsson
KOLLEKTEN I BEDEUGEN går til Global Mission, som har fokus på at nå områder i verden, hvor kristendommen ikke er udbredt. Med en holistisk tilgang til mission når de ud til mennesker ved først at lære dem at kende og sørge for deres umiddelbare behov i ofte udfordrende tilværelse. Herefter inviteres de nye venner med i fællesskaber, hvor de kan høre om Jesus. Denne måde at arbejde på bliver kaldt ’Kristi metode‘. Vi tror på, at vi som kirke har noget at tilbyde mennesker, der endnu ikke kender evangeliet. Giv en god gave til dette vigtige arbejde.
Adventsgaven 6. december
Tekst: Kristinn Odinsson
VI SAMLER IND til oversættelse og produktion af det nye materiale til børnebibelklubber Alive in Jesus. Det vil erstatte Gracelink , som er ved at være ret gammelt. Det er et meget spændende og gennemtænkt projekt, som både indeholder materiale til bibelklubben og andagter derhjemme. Samtidig er det hele krydret med spændende nytegnede illustrationer og over 50 små sange (særligt til de yngste). Materialet er omfattende og vil være nogle år undervejs, men vi er overbeviste om, at det vil blive til stor velsignelse for vores børn (og deres familier). En lille del af det engelske materiale kan ses på hjemmesiden aliveinjesus.info. Vi håber på god opbakning til projektet. Det første materiale på dansk udkommer i starten af 2026.
KALENDER
15.-19. oktober
Familielejr, Himmerlandsgården
30. oktober - 2. november
Bibelweekend, Brenderup
28.-30. november
Den store Julefest, Himmerlandsgården
30. november
Senior-julefest vest, Daugård
5.-7. december
Juletur Øst, Birkedal Lejren
7. december
Senior-julefest øst, Nærum
3.-4. januar
Alene i Vildmarken, Finderup
17.-18. januar
Takketur for SommerCamp-ledere
30. januar - 1. februar
Parweekend, Sct. Knudsborg
30. januar - 1. februar
Internationalt fodboldstævne, Vejlefjordskolen
Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk
Hent kirkens årskalender på adventist.dk/kalender
BEDEUGEN
Den årlige bedeuge falder 1.-8. november, og der er som sædvanlig udarbejdet bedeugelæsninger til brug for menighederne. Hæfter med læsninger er sendt ud til alle menigheder, så husk at få et eksemplar med hjem, når bedeugen nærmer sig. Du kan også finde læsningerne online på adventist.dk.
Hvorfor er Hjælpeaktion så vigtig?
Gaver til Hjælpeaktionen gør at kan stå klar, når behovet for hjælp opstår.
Giv en støttende hånd i dag, så vi kan hjælpe børn i verdens brændpunkter.
