Adventnyt nr. 4 2020

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad · nr. 4 · august 2020

Tilbage til det normale – sådan da... ... Genåbning af kirkerne

Foto: Christine Vetne

... Jubilæum og historie ... Sommeraktiviteter – live og virtuelt

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, tlf. 4010 9264 (SABUS)

Tlf. 4558 7777 info@adventist.dk adventist.dk

David, tlf. 2611 4026 (Spejder)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084 Åbningstider: Man-tors kl. 10-16 Formand Thomas Müller, tlf. 4558 7771 (Mission, Strategi) Næstformand Lasse Bech, tlf. 2152 6789 (Religionsfrihed) Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 4558 7773 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Anne-May Müller, tlf. 4558 7789 (Familie, Børn) Bjørn Espen Holtse, tlf. 2986 6829 (Teen) Bjørn Ottesen, tlf. 9117 7692 (Prædikanter) Henrik Jørgensen, tlf. 5060 7615 (Strategiopfølgning, K-skolen, Sabbatsskole, Skole) Jan-Gunnar Wold, tlf. 4092 1032 (Medie & Kommunikation) Lisbeth Nielsen, 5126 0224 (Women’s Ministries) Milan Pavlovic, 2442 2275 (AHA)

Adventnyt nr. 4 august 2020

INDHOLD 03 Leder 04 Landet på kryds og tværs 09 100 år med Viborg menighed 10 Orientering fra Unionen 12 To nye ledere, interviews 14 Genforeningen og Adventistkirken 17 Solstrålehistorie fra Svanevej 18 Skabelsesberetningen i Bibelen 2020 20 Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren 24 ADRA Nogle børn vender aldrig tilbage til skolen 26 Vejlefjordskolen

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Dansk Bogforlag Tlf. 4558 7792 Concordiavej 16 2850 Nærum danskbogforlag.dk Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Lehnart Falk, tlf. 2829 3044 falklehnart@outlook.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, 2386 6514 Himmerlandsgården Tlf. 9858 1121 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 4558 7770 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965

ADRA Danmark Tlf. 4558 7700 Concordiavej 16 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 4558 7702 Plejecenter Solbakken Tlf. 8911 1300 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 5676 1600 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 7589 5202 8721 Daugård vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kay Flinker, tlf. 7641 3132

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Lise Rechter, 4558 7794.

TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten. Kontakt Kristinn Odinsson, 4558 7773, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Hyggelig stemning i gymnasiet Nyt teknologiværksted 28 Seniorernes sider Nyt fra bestyrelsen Du må godt tænke selv Kirkefyrsten og diplomaten Ansgar 32 SABUS Børnelejr 2020 TeenConnect Familiens andagtspakke 35 Arrangementer og annoncer 36 Mindeord 38 Lykønskninger 39 Kollekt og kalender 40 Bagsideklummen: Naturen kan noget

Forsidefoto: Christine Vetne har fotograferet Michelle Joseph, der viser sin farverige sten på børne- og ungdomslejr ved Sønderborg.

Læs mere side 7.

[03]

EFTER NOGLE LANGE måneder kan vi nu glæde os

over, at vi igen kan mødes i vores kirker. Ganske vist med fortsat iagttagelse af god hygiejne og en vis afstand imellem os, men trods alt med fælles samvær. I dette nummer af Adventnyt bringer vi små reportager fra et udvalg af menigheder med indtryk fra genåbningen af kirkerne.

Corona-pandemien – så ubehagelig den end har været – har nok også bragt noget positivt med sig. En af de positive ting er, at vi for alvor har opdaget, hvad menighedsfællesskabet betyder for os. Det har været rigtig fint at kunne overvære veltilrettelagte og inspirerende web-gudstjenester – og stor tak til de mange, der har været engageret i dem – men, det er ikke det samme som at mødes i den lokale kirke.

Betydningen af et venligt nik, et smil og nogle venlige ord kan bestemt ikke undervurderes. Og det er alt sammen noget, der vanskeligt eller slet ikke kan formidles gennem elektroniske medier.

TEKST Holger Daugaard Redaktør for Adventnyt

Det samme skal vi praktisere! Menighedsfællesskabet skal ikke bare være noget internt – det skal også række ud til omverdenen. Det er de personlige relationer, der giver grundlag for, at mennesker lærer Gud at kende.

Tak Gud for menighedsfællesskabet, hvor vi kan mødes og have venskaber, der styrker vores tro.

Måske er det en af årsagerne til, at Jesus kom som en fysisk person til denne jord. Inden da havde Gud formidlet sin kærlighed og omsorg for os mennesker på mange forskellige måder, men først da han sendte sin søn til denne jord, begyndte vi at forstå lidt mere af, hvem Gud er, og hvilken uendelig stor kærlighed han har til os. Forestil jer, at Gud i stedet

Adventnyt Redaktør Holger Daugaard, 2532 6053 adventnyt@adventist.dk Grafi sk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Off set, Fredericia

havde valgt at åbenbare sig via elektroniske medier – stort anlagte og imponerende programmer, der blev transmitteret til menneskehedens TV-stationer. Det ville uden tvivl have gjort indtryk på mange mennesker – lige som mange af os har nydt sabbatsprogrammerne i webkirken. Men Gud er ikke interesseret i bare at imponere os. Han ønsker et personligt forhold til os – og det opnår man kun ved personlig kontakt. Altså blev han menneske som os, opsøgte mennesker, blev ven med dem og viste os, hvem Gud er.

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Oplag: 2.000 stk.

Læs Adventnyt online: adventist.dk/faelles/ressourcer/ adventnyt Adventnyt på lyd (CD) Kontakt Margit Wærn, 4558 7792 margit.waern@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk Abonnementspriser (medlemmer): Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis Øvrige udland: Kr. 300,-

Kommende Adventnyt: Nr. 5, oktober, udkommer uge 42 Deadline for materiale: 7. september Nr. 6, november, udkommer uge 48 Deadline for materiale: 19. oktober

LEDER · Adventnyt nr. 4 august 2020

Så mødes vi igen

[04]

Landet på kryds & tværs

Kirkerne åbner: Viborg Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen

SÅ ÅBNEDE VIBORG Adventistkirke igen med sin første gudstjeneste sabbatten den 23. maj efter nedlukningen i forbindelse med Corona-pandemien. Hver anden bænk var afspærret med tape, og de 20 deltagere og medvirkende fordelte sig på de ledige bænke og platformen.

Kasper Carstensen holdt sin debut-

prædiken, og fællessangene havde musikledsagelse på guitarer og violin. Julian Gudmundsson glædede forsamlingen med en solosang akkompagneret af sønnen Daniel på guitar. Alle var glade for at kunne være tilbage i kirken igen.

Genåbning af kirken i Aarhus Tekst og foto: Tenna Gamborg

DET VAR TORSDAG den 7. maj og tid

Adventnyt nr. 4 august 2020

for offentliggørelse af statsministeriets planer for genåbningsfase 2. Vi sad opmærksomt derhjemme og fulgte med, og stor var overraskelsen, da det blev bekendtgjort, at folkekirken og øvrige trossamfund var en del af denne fase. Vi måtte genåbne fra den 18. maj. Vores præst, Thomas Rasmussen, indkaldte gudstjenestegruppen, musikergruppen samt besty relsen til et møde (hvor vi selvfølgelig holdt afstand), så vi kunne planlægge genåbningen på en tryg og kontrolleret måde. Vi afventede og modtog retningslinjer både fra kirkeministeriet og Adventistkirkens unionskontor. Dem tog vi med til mødet samt div. målebånd og tommestokke.

Aftenen gik med at måle alle rum op, beslutte om nogle rum skulle lukkes af, beslutte at flytte rundt på nogle af sabbatsskoleklasserne, flytte stole og stolerækker osv. Det hele endte op med, at stolene nu står i tre sektioner placeret med to meters af-

stand imellem rækkerne. I ydersiden er der pladser til dem, der f.eks. er i risikogruppen og gerne vil sidde for sig selv. Der blev desuden lavet en video til Facebook, der viser, hvordan det ser ud, når man møder op i kirken igen, og hvilke forholdsregler vi har taget.

Vi har sat skilte op med gode råd omkring corona, angivelse af max antal personer i hvert lokale. Der er flere stationer med håndsprit og altid to dørvagter – nu omdøbt til vores velkomstteam – som modtager alle og vejleder omkring håndsprit, og at der skal være tre stole imellem dem, man ikke bor i hus med.

Sabbatten den 23. maj var vi således klar til kirkegang og salmesang igen og slog dørene op på vid gab.

Mange er mødt op igen i kirken efter corona isolationen og har udtalt, at de føler sig trygge ved at komme i kirke. Vi har heldigvis god plads i kirken i Århus – der er også plads til dig.

[05]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 4 august 2020

Cafékirken genåbner Tekst og foto: Anne-May Müller

I CAFÉKIRKEN HAR coronakrisen blandt

andet gjort os opmærksomme på, at det fysiske fællesskab er vigtigt, men at den digitale verden giver os mange andre muligheder, eksempelvis at være sammen med dem, der ikke bor tæt på, men som stadig er en del af vores fællesskab. En står op kl. 3.30 om morgenen i Canada for at være med til sofakirke på Zoom, og vi får gensyn med medlemmer, der nu bor i Jylland.

I genåbningsfasen af kirkerne har vi ikke mulighed for at være i kirken.

Vi har ikke plads til vores børn – og at mødes uden børn er ikke en mulighed for os. Så derfor ser genåbningen hos os således ud: Vi fortsætter med sofakirke på Zoom sabbats formiddag hver

anden uge. De andre uger mødes vi udendørs sabbats eftermiddag. Indtil videre har vi mødtes til en hyggelig havefest med grill og bål; vi har været på gåtur i Dyrehaven; og vi har fløjet drager og hygget på Amager Strandpark.

Næste uge skal vi indvie en have for en familie, der lige er flyttet. At mødes fysisk igen har gjort godt, og vi opdager, at tiden er gået, når vi ser, at der er en lille, der har lært at gå, og en lidt større, der har tabt en tand. Nogle har fået babyer, som vi ikke har kunnet følge med i udviklingen af, og så er der glædelige nyheder om flere babyer på vej, hvor vi endelig kan se de voksende maver.

Så selvom kirke lige nu foregår digitalt og på udflugter i området, så

mærker vi fællesskabet, og vi nyder at kunne dele liv med hinanden, selvom tingene langt fra er normale.

Glædelig genforening for børnefamilierne i Vejlefjord menighed Tekst og foto: Marion Bech Boilesen

LÆNGE HAR VI savnet at kom-

me i vores menighed på Vejlefjord. I takt med, at det går godt i Danmark med smittetrykket, er vores kirker begyndt at genåbne. Dog måtte børnefamilierne i vores menighed vente længere med at deltage i gudstjenester, fordi vi har mange børn, og de har svært ved at overholde retningslinjerne, der gælder for indendørs forsamlinger.

Derfor var det en glædelig og længe

ventet genforening, da præsten bød os velkommen til en uformel sabbatspicnic 27. juni. Hele arrangementet var tilpasset børn, og programmet bød bl.a. på en illustrativ andagt om Babelstårnet,

hvor både børn og voksne var med til at bygge et højt tårn af flyttekasser.

Samt tid til socialt samvær med savnede venner og servering med medbragte madpakker. Alle havde tilmeldt sig på forhånd, så vi var sikre på, at vi ikke overtrådte det gældende forsamlingsforbud på over 50 personer.

[06]

Landet på kryds & tværs

Adventnyt nr. 4 august 2020

Vejle åbner Tekst: Eduardo Folster / Foto: Arthur Sacek, Sabrina Hansen

VEJLE MENIGHED ÅBNEDE kirkebygningen igen den 23. maj.

I juni og juli måned har vi sabbatsskole, og så følger vi gudstjenesten sammen på webkirke.dk. Vi har også nogle spændende og dejlige udendørs aktiviteter. Børnene har allerede mulighed for at komme i kirkebygningen, hvor de også laver noget udendørs.

Menigheden går også en gang imellem på fælles tur forskellige steder sabbats eftermiddag/aften. Vi har fx gået en tur ved Skyttehuset i Vejle, hvor der er rutsjebane, fugle og strand. Der var også nogle børnefamilier med. Det var en dejlig tid, hvor vi også lavede aktiviteter for børn! Gåturene er en rigtig god måde at holde kontakt med hinanden og udvikle vores fællesskab i Kristus. Vi tager selvfølgelig altid hensyn til reglerne om afstand og antal personer.

For dem, der pt. ikke har mulighed for at komme i kirkebygningen, tilbyder vi også en interaktiv og alternativ sabbatsskole på Zoom. Vi har også sendt en lille hilsen til de ældre i vores menighed og en blomst som tegn på, at de også

er en vigtig del af vores fællesskab, og at vi tænker på og beder for dem og er der for dem.

Vi glæder os til at begynde med vores sædvanlige gudstjeneste den 1. august.

Vi vil også have en lidt anderledes børnegudstjenste den 29. august. Det ser vi også frem til! Vejle menighed håber, at du har haft en fredfyldt sommertid med familien og dit fællesskab i Kristus!

Plejecentret Solbakken i bevægelse Tekst og foto: Jan-Gunnar Wold

HELT KONKRET BETYDER det, at Solbakken i Randers lige har

opnået en certificering i pædagogisk idræt. Det vil være naturligt at spørge: Hvad skal man med en idrætscertificering på et plejecenter? ”Selv om navnet lyder misvisende i forbindelse med et plejecenter, så dækker certificeringen over et forløb, hvor der sættes fokus på den pædagogiske tilgang til bevægelse for beboere i hverdagen,“ siger centerleder Claus Mester. ”Ofte er bevægelse et led i en større plan med specielle aktiviteter til fastsatte tider. Der kan være forskellige grunde til, at beboerne vælger at deltage i disse arrangementer.

En målrettet indsats for at bevidstgøre personalet

til at få bevægelse ind i den daglige interaktion med beboeren kan medføre en sty rkelse af den enkeltes bevægelsesmotorik. Det kan for eksempel være at opmuntre beboeren til selv at hente kaffekoppen. Det kan synes som en bagatel, men fordelen er at støtte den enkelte beboers motorik i hverdagen. Selvsagt gøres dette i det omfang, det er muligt for den enkelte. Faktisk er Solbakken den første institution i Danmark, der modtager denne udmærkelse, og det er vi rigtig stolte over,“ siger Claus Mester.

Ved det nyligt afholdte besty relsesmøde deltog to nyvalgte repræsentanter. En af disse, Thomas Spanggaard, blev her valgt som næstformand og besty relsesmedlem i boligselskabet ”Klippen“.

Claus Mester fortæller, at Solbakken ikke har været ramt af Corona-tilfælde, og de lidt restriktive foranstaltninger, der har været, har vist sig at være fornuftige. For øvrigt har centerleder Claus Mester lige afsluttet en diplomopgave i ledelse, hvilket besty relsen gratulerede ham for.

[07]

Landet på kryds & tværs

Børne- og ungdomslejr ved Sønderborg Tekst og foto: Christine Vetne

ET AF SOMMERENS højdepunkter for Sønderborg og Røde-

kro menigheder var vores første børne- og ungdomslejr, som vi holdt i Kegnæs spejderhytte. Da børnelejren på Himmerlandsgården var aflyst på grund af Corona, valgte vi at have vores egen lille samling med 13 børn og 5 voksne i en hyggelig hytte meget tæt på vandet. Børn mellem 4-11 år fulgte dagligt Zoom-møder med Dorte og Anne-May (morgen og aften). De store på 14-17 år havde ungdomsmøder med Christine med bibel, sport og hygge.

Det blev en succes langt over forventning. En af de unge fortalte os den sidste dag, at det her vil hun gerne gøre igen, og

helst nu til sommer. I tillæg til de daglige andagter havde vi også tre-fire udflugter i løbet af ugen, hvor vi tog hen til Sønderborg slot, op i Kegnæs fy rtårn, spillede minigolf, og de store piger fi k prøvet Segway. Vi holdt fødselsdagsfest for en af teenagerne, spiste pizza i Sønderborg, bagte tre kager til en bagedyst og deltog i et festmåltid sammen med andre børn i Danmark på zoom (Unionens oplæg). Desuden havde vi det sjovt med vandboldskrig, pingpong, rundbold og svømning. Det var en dejlig uge for både børn, unge og voksne. Så vi siger tak til Gud og til alle som deltog!

Godt at være sammen igen i Holstebro Adventistkirken i Holstebro åbnede igen den 23. maj til stor glæde for medlemmer og gæster. Hænderne sprittes af på behørig vis, inden man går ind i kirkesalen. Med plads til 14 personer i kirkesalen kan vi nogenlunde rumme dem, der plejer at komme. Fællesspisningerne må vente til bedre tider, men det var godt at se hinanden igen.

Adventnyt nr. 4 august 2020

Tekst og foto: Sven Hagen Jensen

[08]

Landet på kryds & tværs

Embracing Media – Danmarks nye mediecenter Tekst: Rasmus Hauvre

EMBRACING MEDIA HAR hjemme i

Nordjylland, hvor ildsjæle fra forskellige adventistmenigheder er gået sammen om at nå nye mennesker gennem medieproduktioner. Lige nu er vores hovedfokus andagter, der udgives hver fredag kl. 18 på vores sociale medier.

Derudover ønsker vi også at hjælpe forskellige menigheder eller projekter indenfor adventistkredse, hvis der er behov for medieproduktioner i forskellige sammenhænge.

Vores kerneværdier kan kort opsummeres i tre ord: Love, Produce, Inspire. Vi ønsker først og fremmest i kærlighed til både Gud og vores medmennesker at producere indhold, der kan fremme adventbudskabet. Og så håber vi, at vores arbejde også kan inspirere andre til at bruge deres gaver til missionsarbejde.

Du kan læse mere om projektet på: www.embracing.media, hvor vi også uploader et udpluk af vores produktioner og ellers på vores facebookside og YouTube kanal.

Afslutningsvis vil vi gerne bede om DIN hjælp.

Vi har brug for, at få 100 abonnenter på vores YouTube kanal, da dette åbner for en masse værktøjer, som vi behøver.

Vi bliver meget taknemmelige, hvis du vil bruge 30 sekunder af din dag på at abonnere på Embracing Media på YouTube. Så kan du samtidig få besked hver gang, der er nye produktioner.

webkirke.dk giver en bedre samtale Tekst: Thomas Müller

DET BEGYNDTE SOM et Corona-initia-

Adventnyt nr. 4 august 2020

tiv, men har nu udviklet sig til mere.

Responsen fra menighedsmedlemmer og en del andre venner udenfor kirken har været overvældende og har vist, at udsendelserne på webkirke.dk bliver meget værdsat.

Webkirke udvikler sig mere og mere i retning af en permanent løsning, som kan formidle den bedre samtale, hvor tro, opmuntring og Kristus-centreret forkyndelse formidles via den digitale verden. På denne måde kan Adventistkirken have en stemme i det kristne landskab i Danmark.

På webkirke.dk viser vi, hvem adventisterne er og byder alle velkommen i vores fællesskab. Her kan man se og opleve Guds nærvær, selvom man ikke er fysisk til stede i en af vores kirker. Webkirke er ikke en fast tv-kanal, men hver sabbat er der bibelstudium og gudstjeneste kl. 10 og kl.

11. Vi vurderer, om der skal yderligere programmer på.

Unionens fremtidige strategi vil inkludere webkirke som et led i den bedre samtale. Selv om Corona-tiden har været trist for mange mennesker, har vi alligevel fået en gave i form af den

måde, mennesker har vænnet sig til digitale tjenester om tro og åndelighed.

Selv om produktionen af webkirke involverer mange mennesker, både i teknik, tale og sang/musik, har initiativet fremkaldt en begejstring og iderigdom, som er med til at samle os som menighed i et fælles konkret udadrettet projekt! Tak til alle jer, der har brugt tid og kræfter på webkirke indtil nu. Det er helt fantastisk at se, hvad der kan opnås, når vi løfter i flok.

Vi opfordrer dig til at bede for projektet, for dem der deltager og for alle, der ser med på udsendelserne.

[09] Adventnyt nr. 4 august 2020

med Viborg menighed Viborg (tidligere Wibjerg) betyder ”Det hellige sted på bakken“ og har gennem årene tjent som en åndelig højborg for den kristne kirke, først med et stærkt katolsk præg og senere med Hans Tausen og reformationen som udgangspunkt for luthersk tankegang.

DET VAR DEN 3. juli 1920, at Viborg syvende dags

adventistmenighed blev stiftet af pastor A.G. Christiansen, efter at han havde haft en offentlig møderække i byen. Her i hjemmene samledes de første adventister omkring budskabet om Jesu snare genkomst. Senere blev det lysbadeanstalten, et lokale oven på en hestestald midt i byen, en loge og afholdshotellet, der dannede rammen om menighedens gudstjenester og andre møder. I 1951 fik man sin egen kirkebygning på Ursinsvej 10, som blev den centrale adventistkirke i Midtjylland, hvortil man kom fra Silkeborg, Lemvig, Holstebro, Herning og Thy, når der skulle holdes dåb.

389 medlemmer har over de sidste 100 år tilhørt menigheden. 28 forskellige præster har haft deres tjeneste i Viborg, og mange offentlige møderækker, programmer og missionstiltag er blevet

gennemført. Det har været en rig og udfordrende tid. En missionsskole holdt nogle år til i lejligheden oven på kirkebygningen.

Når man ser tilbage, er der mange gode minder.

Selvopofrende og trofaste familier og enkeltpersoner satte deres præg på menigheden. Flere kom fra oplandet. De er for mange til at nævne her. Børn og unge havde deres opvækst og fi k deres åndelige ballast i Viborg menighed. Missionsarbejdere er udgået fra denne menighed og været til velsignelse mange andre steder. Der har været meget at glæde sig over. Vi takker Gud for hans ledelse gennem årene.

I dag er Viborg syvende dags adventistmenighed præget af et internationalt islæt fra afrikanske, asiatiske og østeuropæiske lande. Vi er 38 medlemmer plus en del børn og teenagere. Kontaktfladen til byens borgere er god, især til nydanskere. Gæster kommer regelmæssigt i kirken.

På grund af corona-pandemien har vi ikke kunnet gennemføre et regulært jubilæum med invitation til tidligere medlemmer af Viborg menighed.

Måske det kan gennemføres senere på året.

Med disse få linjer vil vi gerne markere menighedens fortsatte tilstedeværelse på ”det hellige sted på bakken“ og fortælle, at vi ser gode muligheder for fortsat vækst og fremgang. Hvis du har bekendte i Viborg eller Skive med omegn, som vi bør kontakte eller bede for, hører vi gerne fra dig.

JUBILÆUMSÅR 1920-2020 Viborg menighed stiftet 3. juli 1920

TEKST & FOTO Sven Hagen Jensen, præst i adventistkirkerne i Viborg og Holstebro

[10]

Unionens sider

Når du træder ud på det dybe vand

… får du våde tæer! vand“, som beskriver en usikker og risikofyldt situation. Sådan er livet ofte, når vi skal træffe store valg om uddannelse, partner, bolig og mange flere lignende situationer. Vi kender ikke fremtiden, men må træffe valg baseret på vores viden, erfaring og tro på fremtiden.

Adventistkirkens ledelse og besty relse er ofte ”på dybt vand“, hvor vi, efter bøn og fællesskab med Gud, må træffe afgørelser og beslutninger på kirkens vegne. Nogle beslutninger kan ikke trækkes tilbage, mens vi i andre situationer kan vende om, tørre de våde sokker og prøve igen.

Ledelsen og besty relsen for Syvende Dags Adventistkirken i Danmark er overbevist om, at Gud har en plan for, at vi må lykkes med at forkynde adventbudskabet i vores del af verden.

Vi har en dyb overbevisning om, at Guds mission også vil bære frugt i Danmark.

Adventnyt nr. 4 august 2020

TEKST Thomas Müller Formand for Adventistkirken

Der foregår allerede mange gode initiativer, både små og store, lokalt i vores menigheder, som vi begejstres over, men der er også nogle mørke skyer forude, vi må forholde os til. Medlemstallet falder svagt med omkring 30 årligt, tiende og gaver er svagt faldende, alderssammensætningen af medlemmer er i den tunge ende, en stor del af bygningsmassen trænger til vedligehold, og vi har brug for yngre præster.

Hvis vi derfor vil se en anden fremtid, end disse bekymringer peger på, er det nu, der skal handles og træffes beslutninger, således at Ad-

ventistkirken i Danmark kan sprudle og vokse.

Mange af de valg, besty relsen træffer, ændrer i sig selv ikke så meget, men Gud kan bruge vores vilje til forandring og bruge vores beslutninger til at skabe nyt liv for Adventistkirken i Danmark. I modsætning til for få år siden er der nu et bedre økonomisk råderum til at igangsætte nye initiativer.

Hviledagskampagne I sidste Adventnyt skrev vi om en hviledagskampagne, som handler om at profilere sabbatten på en ny måde. Ved hjælp af hjemmesiden sabbat.dk, traktater, magasiner, videoklip og andre materialer kommer vi til efteråret til at indlede et særligt fokus på hviledagen, som vil strække sig over den kommende valgperiode.

SABUS – ny leder I tillæg kommer der et større fokus på kirkens børne- og ungdomsarbejde, ved at SABUS har fået en fuldtidsleder i Dorte Thyregod Svendsen, der skal koordinere arbejdet for børn, teenagere, unge, spejdere og familier. Teamet, hun skal arbejde med, er kendt med opgaverne: Anne-May Müller (børn og familie), Bjørn Espen Holtse (teen) og David Henriksen (spejder), som i højere grad kommer til at arbejde på tværs af de sædvanlige afdelinger, men de unge får også en navngiven kontaktperson, som i første omgang bliver Dorte.

SABUS vil tage udgangspunkt i de lokale menigheder og sikre, at de kan være ressourcer for, at det lokale arbejde lykkes.

iStockphoto.com

VI KENDER UDTRYKKET ”at være ude på dybt

[11]

Unionens sider

Bemanding af menighederne

men det vigtigste er, at det daglige

Jeg begyndte denne orientering med billedet om at træde ud på dybt vand. Billedet er i særdeleshed relevant, når vi taler om fremtidig fokus og bemanding af vores menigheder. Arbejdet i den lokale menighed er det vigtigste arbejde, vi har, og skal have højeste prioritet. Med 16 ansatte distriktsprædikanter (plus pensionerede prædikanter) til at dække 42 små og store menigheder siger det sig selv, at ikke alle kan få lige meget fokus.

I den kommende periode vil vi arbejde på to forskellige tilgange i prioriteringen af mandetimer i menighederne. Først ønsker vi at sty rke og støtte de små menigheder. Vi kommer til at tale om vækstgrupper som en positiv måde at omtale en lille menighed på, eller en lille gruppe, der påtænker at begynde noget nyt. For det andet kommer du til at høre mere om menighedscentre.

Alle menigheder kan byde ind, og vi forventer at vælge en håndfuld steder, hvor vi vil lægge ekstra ressourcer, enten til at støtte små vækstgrupper, hvor der er vilje og potentiale, eller opbygge et menighedscenter med et levende sabbatsprogram og aktiviteter i løbet af ugen i indbydende lokaler. Alle menigheder får dog en navngiven præst, og i øjeblikket arbejder Unionsbesty relsen på kriterier for prioritering af menigheder, som vi vil informere meget mere om i løbet af efteråret.

arbejde fungerer lokalt.

Evangelisme Ligesom børne- og ungdomsarbejdet får et større fokus, får evangelisme og mission det også. Bjørn Ottesen får dette ansvar i tillæg til ansvaret for prædikantafdelingen og Horsens menighed. Igen her tror vi på og ser nødvendigheden af at løfte evangelisme og mission i vores menigheder. Begyndende fra efteråret vil ledelsen sammen med Bjørn indlede besøg til alle menigheder for at motivere og inspirere, men også at lytte til behov og ønsker om materiale og ressourcer, som Unionskontoret kan hjælpe med.

Mediearbejdet På ressourcesiden fortsætter Emil Gungaard yderligere et år i kommunikations- og medieafdelingen, og Line Neesgaard er ny fra sommeren og hjælper til på halv tid med grafisk arbejde og videoredigering. I tillæg har vi netop fået den glædelige nyhed, at Benjamin Lundqvist begynder 1. august som ’et år for Herren’, så der er tillagt en del ekstra mandetimer til videoproduktion og uddelingsmateriale, som løbende bliver tilgængelig i menighederne og på Facebook og adventistplay.dk – den nye platform, hvor vi samler alle videoklip, vi producerer, så man fra samme sted kan få oversigt over, hvad der er tilgængeligt.

Rekruttering af nye arbejdere Sidste år blev der nedsat et rekrutteringsudvalg, der systematisk skal arbejde på at tiltrække nye ansigter til kirkens arbejde. Vi er meget interesseret i henvendelser fra unge, men også folk midt i livet, der føler et kald til at skifte karriere. Det er efterhånden mange år siden, at vi har sendt unge afsted til Newbold College for at uddanne sig, og der bliver målrettet en indsats her for at opmuntre unge til at se det pastorale arbejde som en fremtidig karriere.

”I will go“ Ledelsen har vi besluttet, at vi vil arbejde med Generalkonferencens strategiske plan under navnet: ”I will go“, som blev lanceret i begyndelsen af juli i år. Se mere på iwillgo2020.org Husk, at når du træder ud på dybt vand, enten når du gør det selv med dine egne beslutninger, eller når vi gør det sammen som menighed, så går vi aldrig alene, for Jesus har lovet at være med os!

Adventnyt nr. 4 august 2020

Nationale lejre og weekender er godt,

[12]

Lasse Adventnyt har talt med Adventistkirkens to nye ledere, Lasse Bech, som er ny næstformand og Dorte Thyregod Svendsen, som er ny SABUSleder. Her følger de to interviews.

Tekst: Holger Daugaard / Foto: Kasper Struksnes, Tabita Rasmussen

Bech

at give plads til ungdomspræsten. Der bliver lidt pres på gæsteværelserne i Nærum, men jeg har allieret mig med mine svigerforældre i Hillerød – de har en seng og en tandbørste, jeg kan låne.

Hvilke udfordringer ser du?

Det bliver selvfølgelig til noget rejsetid, og der er noget logistik, der skal på plads. Jeg kan ikke møde ind på kontoret med kort varsel, hvis der er noget akut.

Hvilke muligheder ser du?

Lidt om dig selv og hvad du har arbejdet med hidtil Sammen med min kone Iben har jeg tre børn. Det er en gave – og min vigtigste opgave. De sidste 10 år har jeg været tilknyttet Vejlefjord som præst og kristendomslærer i gymnasiet. De første år var min primære arbejdsopgave at være skolens ungdomspræst. Der var ikke nogen præst for menigheden som sådan. I de senere år har der været andre ungdomspræster, og jeg har i stedet haft ansvaret for menigheden. Desuden har jeg været ansvarlig for Adventistkirkens arbejde med religionsfrihed siden december 2016.

Hvilke tanker har du gjort dig om dit nye job?

Adventnyt nr. 4 august 2020

Det er fantastisk at arbejde for kirken, for det er en fantastisk Gud, vi tror på. I min nye rolle kan jeg godt være lidt bekymret for, at alt det bureaukratiske skal tage overhånd. Det er klart, at en moderne organisation ikke kan komme udenom en masse formaliteter, som skal overholdes. Men jeg vil gøre mit bedste for at holde fokus på vores mission. Jeg er primært præst – og det skal jeg i øvrigt stadig være for Vejlefjord menighed. Jeg tror, det er godt at huske på, at kirken består af en sammenslutning af menigheder.

Hvordan skal du varetage det i praksis? Skal du have domicil i Nærum, skal du flytte eller hvordan?

I praksis kommer jeg til at pendle en del. Jeg vil tage nogle dage ad gangen på kontoret i Nærum. Vi bliver boende i området ved Vejlefjord, selvom vi er flyttet ud af tjenesteboligen for

Vi har fundet ud af i coronatiden, at meget kan gøres hjemmefra og på online møder. Det vil vi da også benytte os mere af, end man måske gjorde tidligere. Der var en, der sagde til mig, at det da var meget naturligt, at hvis formanden var på Sjælland, så er næstformanden i Jylland. Måske kan vi bedre komme ud i de forskellige dele af landet på den måde, hvem ved?

Nu har du foreløbig jobbet for ét år, inden der er generalforsamling. Hvordan ser du på det – er det en fordel eller ulempe?

Det er i udgangspunktet ikke en fordel at arbejde med en så kort tidshorisont i et job. Det gør vi nu heller ikke i ledelsen.

Vi har lagt en strategi for hele den kommende periode, og den arbejder vi efter. Vi ønsker ikke, at dette år skal være en passiv afventning frem til generalforsamlingen. Derfor arbejder vi ud fra den forudsætning, at den kommende ledelse vil videreføre samme strategi – men det vil tiden selvfølgelig vise.

Det kan være, at det er en fordel både for mig og kirken, at det er et år i den forstand, at kirken får afprøvet, om jeg egner mig, og jeg får afprøvet, om jeg kan trives med opgaven. Hvis jeg ikke er den rette til opgaven, håber jeg, man finder den rette ved generalforsamlingen. Lige nu og her var det måske den enkleste løsning at konstituere mig, da jeg allerede er regnet med i budgettet og kender en del af udfordringerne og planerne fra unionsbesty relsen, hvor jeg har siddet med siden 2013.

Vi er en bevægelse med troen på Gud i centrum. Vi har både mange udfordringer og mange muligheder. Med Guds hjælp vil det lykkes – det er hans værk og mission, det drejer sig om.

[13]

Thyregod Svendsen

Dorte sammen med Margrethe Hansen og Karina Bordoy Nørgaard på børnelejr her i sommer.

par dage om ugen for at være på kontoret på Concordiavej.

Derudover har jeg en hjemmearbejdsplads, og så håber jeg at få mange gode grunde til at køre ud i landet for at understøtte arbejdet ude i menighederne eller opfinde nye projekter udenfor menighederne sammen med lokale ildsjæle. På den måde er Fyn helt genial! – blommen i et æg.

Hvilke udfordringer og muligheder ser du?

Lidt om dig selv og hvad du har arbejdet med hidtil...

Tidligere har jeg arbejdet som leder i både det private og det offentlige. Jeg har også været ansat i Adventistkirken før, nemlig som spejderchef sammen med Peter-Bo Bohsen i en del af hans tid i korpset. Udover det har jeg arbejdet som arbejdsmiljørådgiver i mange år, så arbejdsmiljø og gode arbejdsforhold har en stor plads i mit hjerte.

Hvilke tanker har du gjort dig om dit job i kirken?

Som leder af SABUS glæder jeg mig til igen at komme til at arbejde sammen med de mange unge, børn og familier, som vi har i Adventistkirken. Udover det, så drømmer jeg om, at vi i fællesskab skal skabe en endnu større berøringsflade ud mod det øvrige samfund, så vi kan vise endnu flere danskere, hvordan Jesus kan have en behagelig indflydelse på vores måde at være mennesker sammen på. Vi har så mange skønne mennesker i og omkring vores menigheder, og vores fællesskab er unikt og rummeligt, så hvorfor ikke dele ud af det så meget, vi overhovedet kan?

Hvordan skal du varetage det i praksis? Skal du have domicil i Nærum, skal du flytte eller hvordan?

Jeg bor på Fyn, midt i Danmark. Jeg skal være leder for afdelingslederne for Børne- og familieafdelingen, for Spejderafdelingen og for Teen-afdelingen, og så skal jeg selv varetage Ungdomsafdelingen, så jeg kommer til at tage til Nærum et

Hele konceptet omkring SABUS har været en lang og ikke ukompliceret rejse. Det er ikke nogen let opgave, lederteamet har haft med at samle afdelingerne til én forening. Der ligger stadig en del arbejde i at fi nde en vej i at bruge SABUS som den kæmpe fordel og ressource, SABUS er. Den udfordring ligger lige for, når sommerens lejre er kørt af stablen.

De samarbejdsmuligheder, der ligger i SABUS-fællesskabet, er der kun så småt blevet taget hul på, så jeg ser utallige muligheder for at udnytte hinanden på tværs af landet og på tværs af kirkens øvrige afdelinger og ressourcer. Sty rken i lokale initiativer er netop, at det er lokalt forankret, og vores opgave på kontoret bliver at understøtte og vejlede og skabe fællesskaber, og det er der kæmpe potentialer for!

Nu har du foreløbig jobbet for ét år, inden der er generalforsamling. Hvordan ser du på det – er det en fordel eller ulempe?

Den SABUS-ledergruppe, jeg er trådt ind i, har hidtil været valgt af generalforsamlingen. Fremadrettet vil afdelingsledere blive ansat som andre i administrationen og derfor ikke være på valg. Jeg vil derimod være på valg allerede igen om et år! Det har vi selvfølgelig talt om i SABUS-lederteamet, og vi er enige om at se bort fra den detalje, mens vi planlægger vores arbejde. Vi brænder alle for den gruppe af mennesker, som vi arbejder for, og de tiltag, vi prioriterer, vælger vi jo for en lysere fremtid, så mon ikke andre ville understøtte disse tanker, hvis en anden sidder i min stilling om et år?

Adventnyt nr. 4 august 2020

Dorte

[14]

Adventismen i Sønderjylland op til genforeningen

Sønderjysk vækkelse i krigens skygge

7. april 1920 lød en notits på første side af Tysklands menighedsblad, ”Zions Wächter“: ”I anerkendelse af den nye grænse mellem Danmark og Tyskland har man bl.a. besluttet, i respekt for de ændrede politiske forhold de to lande imellem, at overdrage de menigheder, der ligger nord for den nye grænse, til Den Skandinaviske Union.“

Adventnyt nr. 4 august 2020

TEKST Arthur Hansen Foto: Friedensau Historical Archive; HASDA

NICOLAI SVENDSEN BESKREV i bogen ”På vej til Danmark“ stemningen efter Første Verdenskrig, mens man ventede på, at tyskerne skulle ratificere fredstraktaten: ”Vi ventede hele dagen forgæves på det vigtige øjeblik ... Først sent på aftenen indløb telegram om, at nu var freden en kendsgerning … Men mange sind var så sløvede, at de næppe fattede, hvad det betød. Privatfolk lejede Høhns Musikkorps ... og da salmetonerne til ‘Nu takker alle Gud’ og ‘Fred hviler over land og by’ lød over byen, anede de fleste … at fredsbudskabet måtte være af en vis rækkevidde for … alle“

10. februar 1920 flyttede tusinder af sønderjyder måske for første gang i historien en landegrænse på fredelig vis – ved en afstemning.

Den 10. juli red Kong Christian X over grænsen ved Frederikshøj.

Symbolsk løftede kongen den 9-årige præstedatter Johanne op på hesten, da han passerede grænsen – en levende illustration på Henrik Pontoppidans digt:

”Det klinger som et Eventy r, et Sagn fra gamle Dage: En røvet Datter, dybt begrædt, er kommen frelst tilbage“!

Menneskemængden jublede, da kongen indledte: ”Mine første ord til Sønderjyderne skal være: velkommen hjem.“ Det ville også have været en passende hilsen til de sønderjyske adventister.

Første Verdenskrig havde tømt de tyske menigheder for unge mænd. Hver uge var en deprimerende påmindelse om adven-

[15]

af stemningen havde Ellen White besluttet samme år at besøge Europa.

Conradi blev oversætter.

De mennesker, Conradi skulle missionere blandt i Slesvig, blev beskrevet som: ”… ærlige, optimistiske, omgængelige, sunde, dygtige og gæstfrie. Bortset fra nogle tusinde fiskere og skippere er de landmænd og daglejere samt nogle få mindre og større forretningsdrivende.“ Det var en vigtig observation for Conradi at tage til sig. Tiden omkring Første Verdenskrig er beskrevet som ”Adventismens Gyldne Missionstid“ med en vækst på 10 % om året. Der blev også grundlagt menigheder i Sønderjylland af en anselig størrelse.

26. november 1886 skrev Conradi: ”Sent om aftenen ankom jeg til Hamborg og var så heldig at støde ind i bror Schill i menneskemængden, skønt jeg aldrig havde mødt ham før.“ Senere besøgte han det lokale bibliotek og fandt blade på engelsk, tysk og de skandinaviske sprog og funderede: ”Hvis man på noget tidspunkt er interesseret i et blad på sit eget modersmål, er det, når man er langt hjemmefra.“ Han skrev til USA, bad om blade på de sprog, fordi Hamborg var et stort handelscentrum.

Et halvt år senere grundlagde han den første menighed i Altona. Det var vigtigt. Byen havde været betydningsfuld i Den Danske Helstat før 1864, der var mange dansktalende i området, helstatens første jernbane var blevet grundlagt her i 1844 og var forbindelsesled til byer i Sønderjylland. Byen

BILLEDTEKST: Venstre side: Kong Christian X rider over grænsen 10. juli 1920.

Herover: Sønderborg Dampvaskeri, hvor der blev holdt dåb i badekarret.

Del af reklame for en serie offentlige teltmøder.

Ludwig Conradi sluttede sig til adventbevægelsen i USA. Han rejste til Europa som missionær og oversætter for Ellen White.

Adventnyt nr. 4 august 2020

tister, der havde betalt en forfærdende høj pris for krigsdeltagelsen. Sønderjydernes 56 år under fremmedherredømme siden nederlaget i 1864 var nu slut.

Mange var dræbt, mange var udvandret, og sult og fattigdom var fulgt i krigens spor.

Lis Hess, hvis far faldt på slagmarken i 1917, skrev i Adventnyt i maj 2003: ”Allerede i 1907, midt under tyskerherredømmet, skete der noget i Amerika, som kom os til gode i Sønderjylland.

Det var dansksindede mennesker, der var udvandret til det forjættede land (USA), hvor de havde lært adventbudskabet at kende. Nu følte de en stor byrde for deres danske landsmænd.“ Så i 1907 sendte man en evangelist – Otto Madsen – og en kolportør med familier. Gennem teltevangelisme kom der snart en menighed ud af det. En tysk prædikant døbte de omvendte i badekarret på Sønderborg Dampvaskeri.

En af dem, Marie Lassen, berettede i sin dagbog: ”Jeg elskede bønnen meget, det var herlige timer.“ I 1885 havde tusindvis af unge i USA – delvis inspireret af Dwight L. Moody – besluttet at bringe evangeliet til jordens fjerneste egne. Ludwig Conradi – en ung tysk adventist – var blandt dem. Grebet

[16] Adventnyt nr. 4 august 2020

blev udgangspunkt for Conradis skibsmission, der var et af hans vigtigste projekter. Mange var immigranter på vej til USA og blev omvendt gennem den gratis litteratur, missionærerne måtte uddele.

Kort efter skrev Conradi: ”På samme tid blev en bror nær den danske grænse også overbevist om sabbatten ved at læse nogle traktater, som en dansk familie, der flyttede til Amerika, havde efterladt. Han rejste over 100 mil for at blive døbt i denne menighed.“ Han fortsatte: ”Det åbnede op for missionsvirksomhed, især gennem kolportørernes arbejde i de protestantiske områder i Nordtyskland – også SlesvigHolsten.“ Men der var problemer. Politiet førte streng kontrol med private foreninger – bl.a. pga. det danske mindretals tilstedeværelse. Conradi kommenterede: ”Vore kolportører fandt det ikke nemt at få succes i så verdsligt et sted.“ Alligevel regnede én af kolportørerne ud, at han af én bog alene havde solgt så mange eksemplarer, ”at de ville danne en søjle 59,16 meter højere end Eiffeltårnet“. Kolportørerne var veluddannede adventister, der kunne levere en salgstale og samtidig argumentere godt, hvis de blev udfordret på deres tro.

Menigheder skød hurtigt op i området – 1895 i Toftlund. Var en menighed først etableret, dannedes hurtigt søstermenigheder. Transportmulighederne var ikke udbygget. 8-10 døbte – og en ny menighed var i støbeskeen. Snart var der også en menighed af pæn størrelse i Visby. Kolportørerne opbyggede et netværk af personlige kontakter til folk i området, som missionsarbejderne senere kunne arbejde videre med.

Når missionsarbejderen ankom, måtte han ansøge om tilladelse til at leje lokaler og holde foredrag hos de civile myndigheder. Foredragene blev overvåget af politiet, der konstant var mistænksomme overfor noget, der kunne minde om politisk agitation,

der kunne undergrave kejserriget eller rumme fjendtlige holdninger over for statskirken. En kolportør, Peder Pedersen – også kaldet ”SundhedsPedersen“ – blev ofte standset af politiet. De brød sig ikke om, at han solgte dansk litteratur. Hver gang hev han et billede af Kejser Vilhelm frem, der stammede fra en plade chokolade, så var de tilfredse og lod ham gå.

Politiets rapporter viser med nærmest monoton repetition, at de kunne meddele, at spørgsmålene og foredragene handlede om bibelske emner, og at de fleste tilhørere var kvinder.

Politiet lagde vægt på 3 ting: 1. Læren var meget lig den lutherske 2. Sabbatten blev ikke fejret jødisk 3. Litteraturen var evangelisk-luthersk Julen 1899 dannedes en selvstændig menighed i Haderslev-Åbenrå i forbindelse med en julegudstjeneste og dåb i Toftlund menighed. Kort efter skrev Madsen: ”Helt mod nord i vores tyske fædreland ligger den skønne perle Haderslev. Der er omkring 10.000 indbyggere, som er omgivet af frugtbar agerjord og blomstrende haver samt skønne skove. Den har dagligt dampskibsforbindelse med Danmark.“ Vi er ikke vant til, at Haderslev benævnes som en tysk perle, eller at byen var et kraftcenter for adventismen. Den dag, skribenten Otto Madsen skrev sin beretning, blev 8 mennesker døbt den 16. maj 1903 og føjet til de 25, der allerede var i menigheden. Man afsluttede med høstgudstjeneste og nadver.

Genforeningen kom. Aksel Varmer blev sendt derned som den første prædikant fra Danmark – måske på anbefaling af nogle sønderjyske flygtninge, han havde døbt under krigen på Fyn. Det åbnede for en ny og spændende tid i dansk regi.

fra Svanevej Privatskole

VI HAR VALGT Svanevej Privatskole, fordi skolen med sin størrelse kan skabe de bedste rammer for vores barn. Skolens kristne værdisæt og blandede etniske sammensætning er med til at skabe forståelse for forskellighed og rummelighed for børn og voksne. Den daglige start med morgensang i kirken er en god og lærerig tradition, som giver børnene et indblik i en mængde sange, og gør det at synge til en naturlig ting i hverdagen. Måden kirkerummet bliver inddraget er med til at skabe en naturlig tilgang til kirkens rum og værdier for alle børn og forældre.

Skolens størrelse skaber mulighed for interaktion på tværs af alderstrin og klassetrin, det skaber tryghed i de små klasser og ansvarlighed i de store.

Vores dreng har tidligere været tilmeldt skolen, men vi valgte at udmelde ham, da skolen var meget nedslidt indvendigt, og fordi der ikke var ordentlig mulighed for bevægelse i gården.

På den nye skole oplevede vi et helt andet miljø, både læringsmæssigt og socialt.

På den nye skole oplevede vi drillerier fra flere klassekammerater og generelt en hård tone børnene imellem. Vi oplevede, at lærerne ikke havde hverken tid eller overskud til at se på det enkelte barn, og at de havde den indstilling, at børnene skulle være på samme niveau.

Da vi flyttede vores barn fra Svanevej Privatskole, var han fagligt dygtig i alle fag, særligt i dansk. 3 måneder efter start på den anden skole var han usikker i samtlige fag, havde meget svært ved at knække læsekoden og blev sat i læseklasse. Han gik fra at være en meget glad og afholdt dreng, med masser af gåpåmod, til at være indesluttet og uden selvtillid.

Derfor valgte vi at rykke ham tilbage til Svanevej Privatskole. Noget tid efter at vores barn var rykket tilbage,

spurgte vi ham, hvordan han havde det indeni, og han svarede: ”Det er som om, at der er en glad melodi nede i maven.“ Det har krævet en stor indsats fra alle lærerne på Svanevej Privatskole, som har stor andel i at få vores søn til at tro på sig selv igen, både fagligt og menneskeligt. Denne transformation har naturligvis været en svær proces for vores søn, men også her har den samlede lærerstab kunnet hjælpe vores søn.

På den gamle skole har han ikke haft mod på at være en del af fællesskabet omkring fodbold i gården eller andre lege, han blev inviteret med til. Hans selvtillid var ikke til det. Men med det nye boldbur og den inkluderende holdning har han fået lyst og mod til at spille fodbold og kommer begejstret hjem og fortæller hver dag om nye mål og driblinger.

Vi håber med ovenstående at kunne give et billede af, hvad Svanevej Privatskole kan gøre for et barn, og hvor vigtigt kirkens skolearbejde er.

Med venlig hilsen Kitt og Per (forældre)

Adventnyt nr. 4 august 2020

Foto: Jacob Callesen

[17]

En solstrålehistorie

Foto: Carsten Lundager

[18]

Skabelsesberetningen bliver ikke mere klimavenlig i Bibelen 2020, men kan vi lære noget af den i dag?

DER HAR I forbindelse med den nye

Adventnyt nr. 4 august 2020

iStockphoto.com

TEKST Eduardo Folster Eli er præst i Vejle Adventistkirke. Han har studeret teologi, Det Gamle Testamente, det klassiske hebraiske sprog og religionsvidenskab Eduardo har en stor forkærlighed for at bygge en tryg bro mellem den bibelske og den nuværende verden.

oversættelse, Bibelen 2020, været en del debat om formuleringen i Første Mosebog 1,28. Der er nogle, der har givet udtryk for, at skabelsesberetningen er blevet mere klimavenlig i Bibelen 2020, eftersom Første Mosebog 1,28 har fået en ny formulering. I den autoriserede udgave fra 1992 står der, at Gud siger til menneskene, at de skal ”herske over“ naturen. Men i den nye oversættelse skal menneskene ”tage ansvar“ for den.

Jeg kan sagtens forstå, hvorfor nogle mener, at der er en ændring i teksten i lyset af den nye oversættelse. Især når der i vores tid tales meget om bæredygtighed i forhold til klima, hvilket er positivt. Dog mener jeg ikke, at betyd-

ningen i dette vers er blevet ændret i Bibelen 2020. Jeg mener heller ikke, at skabelsesberetningen nu bliver mere klimavenlig, bare fordi der står ”tage ansvar“ i stedet for ”at herske over“.

Selv Søren Holst, der med oversættelsen ”tage ansvar“ i den nye udgave, siger, at teksten ikke er ændret, men den er oversat på en ny måde sådan, at det, der ”egentlig står“ på hebraisk, bedre kan forstås i vores tid. Ifølge Søren kan man stadigvæk bruge ”at herske over“, hvis man husker, hvad det betyder at være en god hersker i Bibelens perspektiv. Han siger: ”Man kan sagtens bruge det traditionelle sprog og sige, at Gud indsætter mennesket som hersker.

Men så skal man have med, at den gode hersker i Bibelens verden netop skal forstås som en hyrde. Kongen har en anden hersker over sig, nemlig Gud. Og lige som fårenes ejer sætter hyrden til at drage omsorg for fårene, har Gud sat kongen til at drage omsorg for undersåtterne. Eller med andre ord: At ‘tage ansvar’“.¹ Derfor er den nye oversættelse ikke en ændring i betydning, men en forklaring på, hvad det vil sige at ”herske over“ naturen.

Sammenhængen er nøglen til at forstå en bibeltekst. Vi kan ikke overføre vores verdensbillede til en bestemt bibelsk tekst. Det at være klimavenlig er selvfølgeligt noget, vi skal formidle i vores tid. Dog havde de bibelske forfattere ikke noget begreb om den form for udnyttelse af verden, der er blevet muliggjort af den moderne teknologi.² De levede ikke i det 21. århundrede. De levede i et landbrugssamfund i det gamle Mellemøsten. Vil det så sige, at skabelsesberetningen ikke har noget at sige til vores samfund, der er meget optaget af klimavenlighed? Nej, tværtimod!

Det er lige præcis, fordi denne tekst (1.

Mosebog 1,1-2.4) ikke er blevet skrevet i et klimavenligt samfund i 2020, at den altid har haft noget at sige til alle samfund på tværs af historien – også til os.

For det første vidner denne tekst om

[19]

4, 10, 12, 18, 21, 25 og 31). Altså, godhed markerer både tekstens struktur og formålet med skabelsen.

For det tredje forekommer ordet god ikke efter den syvende dag. Den sidste dag i denne beretning er faktisk den eneste dag, der heller ikke bliver defineret med aften og morgen (2,2-3). Og det er, fordi den syvende dag skiller sig ud fra de andre dage. Det er en dag, der definerer alle de andre dage. Vi kan først forstå det, når vi forstår, at budskab og struktur hænger sammen i Første Mosebog 1,1-2.4.

Skabelsesberetningen skal forstås i lyset af dens struktur: parallelisme.

Parallelisme Parallelisme er en af de vigtigste kendetegn for den poetiske genre i den hebraiske bibel. Vi har en parallelisme, når to eller flere ord/sætninger står parallelt med hinanden. De følgende dage står parallelt med hinanden i skabelsesberetningen: 1. || 4. og 2. || 5. og 3. || 6. Det, der ikke har noget parallelt med sig, plejer at være klimakset i en tekst, der bruger parallelisme. Sådan ser skabelsesberetningen ud, hvis vi kigger på dens struktur fra et generelt perspektiv: 1. dag: 2. dag: 3. dag: 7. dag: 4. dag: 5. dag: 6. dag:

Lys Vand Jord Gud er færdig Lys (de to store lys) Vand (dyr, der lever i vandet) t) Jord (dyr og menneskene, ken ene, e, der derr lever på jorden)

På den syvende dag er Gud færdig og hviler på, velsigner og helliger den dag. Jeg synes, Bibelen 2020 forklarer den syvende dag godt: ”På den syvende dag var Gud færdig med sit arbejde.

Den dag holdt han fri. Og Gud gav den syvende dag en særlig betydning og et særligt formål“ (2,2-3). Den nye udgave har en ganske god forklaring på, hvad den syvende dag betyder, både i lyset af den hebraiske tekst og parallelismen.

Altså, klimakset i skabelsesberetningen handler om at være fri. Der er en særlig betydning og et særligt formål med den syvende dag: at skabe frihed.

Derfor blev den dag meget relevant i det samfund, israelitterne levede i. I den bibelske tradition er den faktisk en dag, der peger på frihed og social retfærdighed (fx 2 Mos 2,10; 3 Mos 25; Es 58). På den måde er den syvende dag et af de vigtigste symboler i Bibelen på et liv, der ikke undertrykker andre liv, og et liv, der forholder sig godt til naturen.

Til sidst skal vi selvfølgelig huske, at skabelsesberetningen også skal læses i lyset af de spændinger, vi finder i de senere fortællinger (1 Mos 3-11). De tre har vi dog brug for i vores klimavenlige samfund: Velsignelse, godhed og frihed. Selvom skabelsesberetningen ikke bliver mere klimavenlig, er den stadigvæk enormt relevant i dag! Derfor er det tid til at dykke ned i den smukke struktur, der findes i 1 Mos1,1-2,4!

1 bibelselskabet.dk/skal-vi-herske-overdyrene-eller-tage-ansvar-dem?

2 John J. Collins, What are Biblical Values: What the Bible Says on Key Ethical Issues (New Haven: Yale University Press 2019), s. 109.

3 1 Mos 1,22.28; 2,3; 9,1; 12,2-3 osv.

Adventnyt nr. 4 august 2020

begyndelsen af skabelsen. Jorden er ubeboet og forholdsvis udyrket. Menneskene er skabt i Guds billede. Så siger Gud, at menneskene skal herske over dyrene. Men inden Gud siger det, velsigner han menneskene. Vi plejer at tænke på velsignelse som noget, vi får for os selv (egoisme). Dog er det ikke den måde, velsignelse skal forstås på i det bibelske perspektiv. I Første Mosebog er velsignelse altid knyttet til noget, som man er eller vil være for andre.³ Altså, jeg er velsignet sådan, at jeg kan gøre eller være noget for andre. Menneskene bliver velsignet, fordi de skal sprede sig over og dyrke jorden. Og det er også i den sammenhæng, vi bedst kan forstå ”at herske over“ naturen. Menneskene skal dyrke jorden sådan, at livet kan blomstre. Derfor får menneskene planterne og træernes frugter til føde, men de får ikke dyrene til føde. Gud velsigner dyrene, menneskene og den syvende dag (1,22.28; 2,3). Alt, hvad der er velsignet i denne beretning, er knyttet til liv og til at være frugtbar. Med andre ord: velsignelsen er det modsatte af døden og ødelæggelsen.

For det andet handler denne tekst om at skabe godhed. Det hebraiske ord for god (heb.: tov) er et af de vigtigste kendetegn for denne tekst. Dette ord forekommer syv gange. Ordet god forekommer i slutningen af hver af de 6 dage. Når Gud skaber de forskellige genstande og væsener i løbet af seks dage, så ser han, at de er gode (versene

[20] Adventnyt nr. 4 august 2020

ALT, HVAD DER Ã…NDER, SKAL

lovprise Herren

[21]

Musik og tilbedelse har været diskuteret på tværs af kulturer, religioner og tidsaldre. Det er interessant at mærke sig, hvor forskellige konklusionerne kan blive, selvom argumentationen ofte nærmest er identisk. Lad mig give tre eksempler.

I ORTODOKS ISLAM er det herskende synspunkt, at

musikinstrumenter er haram (forbudt). Begrundelsen er, at musik kan distrahere os fra de vigtigste ting i livet, såsom gode gerninger og lydighed mod Gud. I det omfang enkelte ortodokse islamiske teologer åbner op for brug af instrumenter, så er det gerne trommer, som først bliver taget ind i varmen. Når man tænker over det, er det logisk – hvad er mest forførende smukt: en harpe eller en tromme?

Efter middelalderen begyndte komponister at skrive kirkemusik med stadig flere stemmer. I renæssancen kunne et kor blive delt op i så meget som ti forskellige stemmer. Dette skabte meget storslået og smuk musik, men ulempen var, at det blev fuldstændig umuligt at opfatte teksten, fordi de forskellige korstemmer så at sige sang i munden på hinanden. Hvor var budskabet? Var dette tilbedelse? Eller brugte komponisten kirken som en arena til at vise sine egne færdigheder frem? I værste fald ærede de sig selv frem for Gud – altså afguderi? Kirken fandt det nødvendigt at gribe ind og kontrollere denne praksis.

Calvins musiksyn

Musikalske virkemidler Dette er legitime bekymringer. Problemet er, at konklusionerne kan blive så vidt forskellige. Der er ingen af os, som konkluderer, at vi må forbyde musikinstrumenter eller flerstemmig sang, og der ingen, som kun vil tillade melodier domineret af trinvise bevægelser. I dag er det som regel andre virkemidler, som optager os, ofte forskellige rytmiske virkemidler. Tanken bag ved er dog den samme: Hvis vi bare kan afgøre, hvilke virkemidler der fremkalder de forkerte følelser og re-

TEKST Vegard Guleng Bragt med tilladelse © Adventnytt, januar 2020, ”Alt som har ånde skal love Herren“ Oversættelse Kim Hagen Jensen Foto & illustrationer iStockphoto.com

Adventnyt nr. 4 august 2020

Reformatoren Calvin havde et nok så liberalt syn på brugen af musik i det private. I gudstjenesten derimod var han optaget af, at musikken kunne stjæle opmærksomheden fra budskabet og tilbedelsen. I praksis blev det til, at alle sange ved gudstjenesten måtte synges énstemmigt, uden akkompagnement. Melodierne skulle også være beskedne og have som hovedfunktion at bære teksten. Dette indebar, at de blev domineret af såkaldte ”trinvise bevægelser“, som betyder, at tonerne ligger lige ved siden af hinanden (jf.: når du på klaveret spiller: ”Jeg gik mig over sø og land“). Vi bruger fortsat sådanne calvinske melodier, f.eks. den traditionelle: ”I Jesu navn går vi til bords“.

Calvin ville højst sandsynligt have været imod brugen af en melodi som f.eks melodien til: ”Hellig, hellig, hellig“ til en gudstjeneste. Det er let at demonstrere hvorfor. Syng de to melodier hver for sig. Fornemmer du, hvordan ”Hellig, hellig, hellig“ begynder triumferende og majestætisk, mens ”I Jesu navn“ begynder meget beskedent? Det er fordi, den førstnævnte begynder med to spring opad, der udgør en dur-akkord, mens ”I Jesu navn går vi til bords“ går nedad trinvis. Det er ikke tilfældigt, at den første er mere egnet til at give ”kuldegysninger“ end den anden. Og for Calvin var dette også pointen. Melodien skulle bære budskabet, ikke fremkalde gode ekstatiske følelser.

Konklusionerne ovenfor kan virke fuldstændig fremmede for os i dag. Men de fleste af os vil genkende argumenterne. Måske har du tilmed selv brugt dem uafhængig af, om du definerer dig som ”konservativ“ eller ”liberal“ på musikfronten? ”Fremhævede musikken budskabet, eller kom musikken i vejen for budskabet?“ ”Var dette til Guds ære, eller ville musikken bare vise sig?“ ”Føltes dette som en gudstjeneste, eller blev det nærmest en koncert?“ ”Når jeg lyttede til det indslag, så føltes det forkert!“ ”Denne musik fremkalder kropslige reaktioner, som skiller os fra Gud.“

[22] Adventnyt nr. 4 august 2020

aktioner, så er det eneste, vi behøver at gøre, at få musikerne til at lade være med at bruge disse virkemidler. Så er vi sikret god og opbyggelig musik!

Der er også en betydelig tradition, der påpeger, at det er umuligt at benytte genrer som pop, rock og jazz, uden at vi får indflydelsen fra afrikansk musik med, som benytter sig af visse virkemidler (synkoper og polyrytmer) til at fremkalde religiøs ekstase. Lad os tage påstanden alvorligt. Vil vi faktisk kvitte brugen af synkoper og polyrytmer eller i det mindste musik, som er stærkt domineret af disse virkemidler?

Beethoven brugte nogle gange mange synkoper (hør f.eks. 2. sats af ”Måneskinssonaten“ og mærk, hvordan musikken bevæger sig ”ude af takt“), og Chopin kunne skrive lange passager domineret af polyrytmer (hør f.eks. ”Fantasie Impromptu“ og læg mærke til, hvor ”rodet“ musikken virker de hurtige steder). Jeg har aldrig hørt nogen reagere, når denne ty pe musik spilles til gudstjenester.

Musikkens funktion I bedste fald mangler denne analyse noget, og jeg tror, jeg ved, hvad det er: Musikkens funktion.

Er der noget, vi ved, er det, at musik påvirker os – hvis ikke, havde der jo ikke været nogen grund til at lytte til musik. Men musik virker ikke direkte, som et rusmiddel gør. Vores egen deltagelse, brug og association knyttet til musikken ser ud til at være essentiel. Måske har du set videoer på nettet af demente, der lytter til den samme musik, som de hørte på som unge. Pludselig sker der et lille mirakel. Den demente begynder at bevæge sig til musikken, hun nynner, måske udtaler hun ord for første gang i årevis. Men det er helt essentielt, at musikken, der spilles, er musik hun har et forhold til, musikken i sig selv er ikke tilstrækkelig.

I 2015-2018 kom jeg i samme menighed som to udvekslingsstuderende fra Ghana. Jeg udviklede efterhånden et godt venskab med dem begge. Sam-

tidig var det tydeligt, at det var hårdt for dem at finde sig til rette. Særligt den ene var åben om, at det var vanskeligt at håndtere vintermørke, kulde og en fremmed kultur. Han havde ofte lav energi, og selv om han altid smilte venligt, var det tydeligt, at han ikke altid var lykkelig.

En ghanesisk aften Da foråret kom, inviterede de mig med til ”ghanesisk aften“, hvor ghanesiske udvekslingsstuderende skulle præsentere deres kultur for lærere og medstuderende. Næsten hele programmet bestod af sang, dans og trommer. Nogle af disse sange er traditionelt blevet brugt for at komme i kontakt med forfædrenes ånder. Andre sange havde helt andre funktioner, som f.eks. at hilse en gæst velkommen, at vise nogen en særlig respekt eller at bede sin mand om penge før en handletur.

Undervejs i programmet lagde de studerende ikke skjul på, at de repræsenterede vidt forskellige folkegrupper med ganske lidt til fælles. Det, som var fælles, var sangene. Teksterne var som regel flersproget, oftest med nogle ord fra hvert sprog.

De sagde det direkte: musikken var det, som – frem for noget andet – bandt dem sammen.

De holdt det gående i omkring 2 timer. Derefter serverede de ghanesisk mad, og så snart vi havde spist, begyndte de at synge og spille igen. Men denne gang involverede de også deres gæster – i god afrikansk stil. Selv flegmatiske nordmænd blev lidt efter lidt inddraget i dansen og musikken.

Vi klappede, dansede og sang efter bedste evne.

Gradvist ændrede dynamikken sig. Snart var der ingen ”ghanesere“ og ”nordmænd“, bare et stort fællesskab af mennesker, der glædede sig sammen og virkede oprigtigt glade for hinanden.

Alle er musikalske Dette er musikkens potentiale. Det er en stor tragedie, at vi i Vesten har skabt et skel mellem udøvere og lyttere. Dette har blandt andet ført til myter om ”tonedøvhed“, eller at nogen er født umusikalske.

Dette er ty piske vestlige ideer, som også strider imod al forskning.

Synger du ikke med på fællessangen? Måske har du dine grunde, men sig ikke, at det er, fordi du er umusikalsk. Er du et menneske? Det antager jeg, eftersom du læser dette. Så er du også musikalsk. Måske har du ikke brugt din musikalitet så meget, men den ligger latent i dig, på samme måde

[23]

som evnen til at lære sprog. Måske er det derfor, at Bibelen siger: ”Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.“ Jeg håber, du en dag tør åbne munden og deltage i fællessangen.

Men måske det mest fascinerende den aften var at observere min ellers nedslåede ven. Da programmet var færdigt, kom han hen til mig, tog fat om begge mine skuldre, rystede mig hårdt, mens han stirrede henrykt ind i mine øjne og lo som et barn. Hans pupiller var store, som om han var beruset, men han var ikke beruset. Han var bare dybt, dybt lykkelig.

Disse brødre fra Ghana var solide adventister, og desuden kendte de godt til historien bag deres musik. De forstod, at musikkens funktion er essentiel. Den musik, de brugte foran mig for at vise mig respekt, var lige så synkoperet og polyrytmisk, som den musik andre bruger til at blive besat af ånder. Mine ghanesiske venner kunne spille, synge og opleve stærke følelser, sammenhold og lykke.

Men de udelod at danse hele natten i håb om at blive besat af en ånd. Og derfor blev de heller aldrig besat.

Umusikalsk tilnærmelse

Bibelen er musikalsk Biblen er vældig musikalsk. Læs f.eks. salmen i Salmernes Bog 150:

Lovpris Gud i hans helligdom, lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!

Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed!

Lovpris ham med hornets klang, lovpris ham med harpe og citer, lovpris ham med pauker og dans, lovpris ham med strengespil og fløjter, lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler!

Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.

Halleluja.“

Lægger du mærke til spontaniteten, fællesskabet, friheden og lykken i disse vers? Eller læs 1 Sam 16,23: ”Hver gang den onde ånd fra Gud kom over Saul, greb David sin citer og spillede. Så fandt Saul lindring og fik det godt, for den onde ånd forlod ham.“ Måske sad en af Sauls vagter i et hjørne og ærgrede sig over Davids spil? Men den onde ånd forlod alligevel Saul, og han fi k det bedre. Er det ikke i sig selv ufattelig smukt og musikalsk?

Jeg husker det godt. Gudstjenesten var netop overstået. Da de fleste havde forladt lokalet, satte jeg mig ned og spillede lidt på flyglet. Da jeg efter et stykke tid var færdig, kom en af menighedens mænd hen til mig og gav tydeligt udtryk for, at han virkelig ikke kunne lide det, jeg havde spillet, og at det havde givet ham en rigtig dårlig følelse. Det i sig selv var jo beklageligt at høre, for mit ønske er altid at sprede min glæde ved musikken. Men i tillæg var det vanskeligt ikke at opfatte hans tilbagemelding som et indslag om, hvad slags musik der er egnet og uegnet.

Sabbatten før havde jeg spillet akkurat det samme som postludium i en anden menighed. Denne gang var en kvinde kommet hen til mig. Hun havde helt blanke øjne, og det var tydeligt, at hun var bevæget. Hun tog mig i hånden, trykkede den hårdt, og takkede mig varmt, før hun sagde: ”Vi behøver den slags følelsesudtryk i menigheden. I dag havde jeg brug for det.“

Adventnyt nr. 4 august 2020

Jeg tror, at vi ofte – med de bedste intentioner – har haft en umusikalsk tilnærmelse til musik. Musik er en essentiel del af det at være menneske. Den er social og præget af kreativ udfoldelse, leg og nysgerrighed. Musik indebærer også ofte et ufi ltreret udtryk for følelser, som vi måske hverken kan eller tør udtrykke på andre måder. At forholde sig musikalsk til musik drejer sig derfor om at acceptere og stimulere leg, nysgerrighed og åbenhed for udtryk. Vi bør rigtig nok reflektere kontinuerligt over, hvad slags musik der egner sig til tilbedelse, men vi må undgå låste og dogmatiske svar, både for os selv og andre, ikke mindst i menigheden.

Der er trods alt måske ikke noget så identitetsskabende for en menighed som dens musik. Hvis vi sætter strenge rammer for musikken i menigheden, vil vi automatisk også sætte strenge rammer for, hvilket følelsesregister vi tillader i menigheden, og for hvem der vil føle sig hjemme der. Jeg kan knapt tænke mig noget mere umusikalsk.

”Halleluja.

[24]

SKOLESTART?

Nogle børn

vender aldrig tilbage til skolen I disse dage åbner danske skoler op igen efter sommerferien. I landene, hvor ADRA Danmark arbejder, har skolerne været lukket siden foråret på grund af corona-risikoen. Her er det i forvejen almindeligt for mange børn at være tvunget væk fra skolen i længere tid. Nogle børn, særligt piger, vender aldrig tilbage for at gøre grundskolen færdig, og det arbejder ADRA løbende på at ændre.

”NÅR VOLDELIGE KONFLIKTER eller en virus som corona forhindrer børnene i at passe deres skole, er der fare for, at de ikke kommer tilbage i skolesystemet.“ Så dyster lyder meldingen fra Bjørn Johansen, programkoordinator i ADRA Danmark og tidligere skolelærer.

Udtalelsen kommer på baggrund af det faktum, at skolerne i alle de syv lande, ADRA Danmark arbejder, har været lukket ned siden foråret på grund af Corona. UNESCO vurderede i april, at pandemien forhindrede 89 procent af verdens samlede antal skoleelever og studerende i at gå i skole.

Bjørn Johansen er programkoordinator i ADRA Danmark og har specielt fokus på Malawi.

Adventnyt nr. 4 august 2020

Skolelukning er en ulykke

TEKST Maria Lykke Andersen, kommunikationsmedarbejder i ADRA Danmark

Ifølge Bjørn Johansen er det afgørende at få så mange som muligt af udviklingslandenes skolebørn tilbage foran lærerne, når corona-virussen er slut.

For selvom regeringerne siger, at børn skal gå i skole, og selvom børnene står registreret som elever, er der i de fleste af ADRA Danmarks projektlande ikke

systemer, der sikrer, at de rent faktisk også kommer tilbage. ”For adskillige afrikanske børn er skolegang ikke en naturlig del af deres dagligdag. Mange får aldrig muligheden, enten fordi de bor langt væk fra en skole, har et handicap, forældrene ikke har råd, eller fordi kulturen ikke værdsætter uddannelse,“ siger Bjørn Johansen.

Ofte står kampen med forældre, der synes, at uddannelse er irrelevant og for dyrt. Typisk har særligt pigerne mange pligter hjemme med at passe søskende og tilberede mad, mens drengene passer husdyrene. Det levner meget lidt tid til skole og lektier. ”For børn, hvis forældre alligevel er gået med til at sende dem i skole, er corona-lukningen lidt af en ulykke.

Børnenes ventetid er gået med hjemlige pligter, og når først hverdagen kører, spørger mange forældre: ‘Behøver mine børn overhovedet at gå i skole?’“ Ressourcesvage elever er i størst

[25]

Eksempler på, hvad ADRA gør for at støtte op om børns skolegang Sydsudan1: • Vi støtter forældre-lærer sammenslutninger, der blandt andet tager ud til familierne og forklarer, at alle børn, også piger, har ret til skolegang, og hvorfor uddannelse gavner hele familien.

• Vi finansierer uddeling af bl.a. tekstbøger, skrivegrej, skolebænke og opførelse af skolebyg-

risiko for aldrig at vende tilbage. Det samme gælder piger, der i mellemtiden er blevet gravide eller giftet bort, fordi forældrene ikke længere har råd til at forsørge dem.

ninger.

• Mentorskab blandt lærere er en del af vores program, så de bliver dygtigere undervisere og bedre til at støtte traumatiserede børn.

Skolen tjener som beskyttelse

Syrien2:

I det globale Syd tjener skolen som beskyttelse for børn. Pigerne oplever, at undervisningen giver dem ambitioner og selvtillid. Skolegang kan forhale graviditet og ægteskab, og når de indfinder sig til undervisning hver dag, er risikoen for vold og overgreb mindre, fordi de nu ikke færdes i marken for at arbejde eller uden for landsbyen for at hente brændsel. Skolen lærer dem også om sundhed, om retten til ikke at blive slået, og at voldtægt er forbudt. Når drenge fra konfliktområder går i skole, er risikoen for at de bliver børnesoldater mindre. ”Hvilke argumenter får flest børn i skole? Er det, at forældrene også får noget ud af det, fordi barnets uddannelse kan løfte levevilkårene for hele familien? Er det, at det enkelte barn får noget ud af det i form af kammerater, beskyttelse og udfoldelse af potentiale? Eller er det, at alle børn ifølge loven har ret til skolegang? I ADRA bruger vi gerne et mix af alle tre begrundelser,“ fortæller programkoordinatoren.

• Vi støtter skoleforberedende undervisning til børn, der af forskellige årsager ikke går i skole. Målet er at gøre dem klar til almindelig skolegang.

• Børn, der er i fare for at droppe ud, får støtteundervisning for at fastholde dem i skolen.

• ADRA underviser lærere i at håndtere og give psykosocial støtte til børn med traumer og handicaps.

• Med støtte fra ADRA Danmark istandsættes ødelagte skoler, og faciliteter skabes for fx børn med handicap.

Malawi1: • Gennem ADRA’s ”Action for Social Change“-program har borgergrupper lært at tale deres egne og deres børns sager. Grupper har bl.a. opnået: … at myndighederne har ændret en lov, så teenagepiger, der får børn, alligevel må komme tilbage i skole med til at lade en ny lokal skole bygge, så eleverne ikke droppede deres skolegang på grund af dagsrejsen til den oprindeligt nærmeste skole … at børn af fattige familier ikke blev smidt ud af en lokal skole, selvom skolepengene ikke var betalt

Note 1: Med støtte fra Danida Note 2: Med støtte fra Danida og EU’s Humanitære Kontor (ECHO)

Adventnyt nr. 4 august 2020

… at de regionale myndigheder for byen Mulanje gik

11-årige Dania fra Aleppo i Syrien havde ikke gået i skole gennem et par år, men i stedet arbejdet på en fabrik. Moren havde ikke haft meget overskud, efter at faren døde. Dania led af en talefejl, var genert og havde ingen selvtillid.

For lidt over halvandet år siden blev hun del af ADRA’s program og deltog i et skolekursus om eftermiddagen, hvor hun fik udfyldt hullerne i sin læring.

I dag går hun igen i normal skole og får ros af lærerne.

Foto: Kristian Pavlovic

[26]

Regitze Madsen begyndte i gymnasiet for knap 3 år siden. Hun kommer fra nærområdet, og hendes forældre opfordrede hende til at vælge Vejlefjord pga. skolens værdier, men hun var dog selv lidt bekymret, før hun begyndte i 1.g. Nu har hun afsluttet eksamen

Adventnyt nr. 4 august 2020

TEKST Kay Flinker Rektor på Vejlefjordskolen

”JEG VAR FAKTISK noget nervøs for, at de ville være ‘for meget kristne’, og for, at jeg ville føle mig udenfor, når der nu faktisk var mange af klassekammeraterne, der boede på skolen.“ Regitze ser tilbage: ”Men det er virkelig kristen på en god måde. Det går meget på fællesskab, at man er hjælpsomme, at der skal være en god samlingskraft. Jeg har oplevet en meget nuanceret vinkel på mange ting. Jeg er blevet et mere fordomsfrit menneske, fordi jeg har set, hvad det vil sige at respektere andre for det, de nu er. Der er plads til alle holdninger, også muslimer, selv om samfundet er blevet mere skeptisk.“ Hun fortsætter: ”Og det var heller ikke svært at være dagelev. Introturen rystede os virkelig godt sammen. Også på tværs af klasserne, for alle er med lige fra 1.g til 3.g. Man ser hurtigt, at man er velkommen. Jeg har mange gange overnattet på skolen hos veninderne, både i hverdagen og i weekenden. Det er bare en fed mulighed. En af mine veninder bor på et dobbeltværelse, så det er

aa ug

Da

HYGGELIG STEMNING

virkelig let at være hos hende. Desuden får jeg som gymnasieelev bare lov til at spise med uden at skulle betale for det. Man vil gerne, at dagelever skal kunne deltage i skolens liv, så man bare føler sig som en del af det hele.

Hvis man vil, kan man deltage i mange ting: Kor, volley, fodbold, ridning, fitness, svømning, alt muligt. Jeg har nu mest bare hygget med veninderne, gået tur i skoven og ved fjorden, mens vi snakker om fremtiden, om uddannelse, kærester, eller hvis man har haft et problem. Jeg synes også, at det bare virker mindre stresset her, for man kender hinanden og alle lærerne. Det sker faktisk ret tit, at de tager kage med eller skrællede gulerødder. Det giver bare en god stemning.

Lærerne er også gode til at lytte, når der er et fagligt problem eller en opgaveformulering, vi skal tage hul på. Faktisk får vi nogle gange lov til at sætte vores præg på en opgaveformulering. Det virker ikke så standardiseret. Og vi hjælper hinanden med lektierne. En byder ind med matematik, og en anden er god til biologi. Vi er gode til at hjælpe hinanden.“ I de sidste måneder inden eksamen valgte Regitze så at flytte ned på skolen som kostelev, inden hun den 22. juni som den første fi k huen på hovedet som afslutning på et godt skoleophold. er

Der er bare sådan en

rd

med flot resultat.

Fo

to

:H

ol

g

[27]

Foto: Kay Flinker

teknologisk værksted

Adventnyt nr. 4 august 2020

NYT

Vejlefjordskolen vil bygge et

”makerspace“.

Her kan elever udforske deres talent for ingeniørskab, lære nye teknologier at kende og få tro på egne evner til at

Nogle af de kompetencer, der er brug for i fremtiden, er: • • • • •

Samarbejde om konkrete problemstillinger Innovation – at tænke ud af boksen Problemløsning – at tænke som en ingeniør Selvevaluering – at lave fejl, men prøve igen Kompetent kommunikation.

Det vil være sådanne kompetencer, der bliver indøvet i Makerspace.

Ny teknologi En del af den nye teknologi vil indgå i makerspace, f.eks. Lasercutter, 3D-printer, Foliecutter, LEGO Robotics, LittleBits – til programmering, Greenscreen og bredformat plotter.

Åbent makerspace om aftenen Alle skolens elever – både kostelever og dagelever – vil desuden kunne bruge det nye værksted 1-2 aftener om ugen. Her må dagelever gerne tage deres forældre med, så det bliver en familieaktivitet. Der bliver en brugerbetaling for materialer for dagelever. Bemandingen bliver med så vel skolens egne lærere som frivillige udefra.

lia n

Vejlefjordskolens nye makerspace skal bruges til et nyt valgfag for overbygningen. Her skal eleverne lære ingeniørskab, at løse konkrete problemstillinger, at samarbejde om nye innovative processer og kommunikere om dem.

: Ju

Vejlefjordskolen investerer i børn og unges fremtid ved at skabe et teknologisk værksted for deres kreativitet og opfindergen. Vores fremtid som lokalsamfund og nation er afhængig af, at vores børn og unge kan tænke nyt, være kreative og turde kaste sig ud i nye udfordringer. Et makerspace er et moderne værksted med moderne teknologier, hvor børn og unge kan boltre sig med spændende projekter og afprøve ny teknologi.

to

Engineering – nyt valgfag for 6.-9. kl.

Fo

Kompetencerne skal passe til det 21. århundrede

Gud

munds s on

løse innovative opgaver.

”Jeg har meldt mig som frivillig, fordi jeg gerne vil gøre en forskel for unge, der skal opleve at tro på sig selv og hinanden og være klædt på til fremtiden.“ Julian Gudmundsson

Vejlefjordskolen søger frivillige til nyt ”makerspace“ – fordi vi investerer i børn og unges fremtid Hvis du vil være frivillig, er du meget velkommen! Børn og unge elsker at have opmærksomme voksne omkring sig, som skaber noget sammen med dem. Du behøver ikke selv være teknologinørd for at være voksenhjælper, for vores lærere kan det tekniske. Meld dig under fanerne og vær med til at åbne fremtiden for dem. Ring til rektor Kay Flinker på 2777 1410 eller skriv til kf@vejlefjordskolen.dk

[28]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 4 august 2020

Nyt fra

seniorernes bestyrelse

DET HAR VÆRET et usædvanligt forår med næsten

apokalyptiske tilstande. Alle stævner og Adventistkirkens generalforsamling blev aflyst, og selv vores kirker har været lukkede. Alt sammen pga. en lille virus, vi ikke engang kan se med det blotte øje. Længe vidste vi i seniorbesty relsen ikke, hvordan vi skulle forholde os til alt dette. Men der skulle træffes en række afgørelser.

Seniorbesty relsen besluttede at trodse vedtægterne og udskyde foreningens generalforsamling til årsmødet i 2021. To af besty relsens medlemmer var på valg, da Walder Hartmann og Henning Edson ønskede at trække sig og ikke modtage genvalg.

Valgkomitéen har gjort sit arbejde, og der var fundet to kompetente personer, som du uden tvivl ville stemme på ved en generalforsamling.

Besty relsen besluttede derfor, at de to nye foreslåede personer trådte ind i besty relsen allerede i år uden din stemme. Desværre trak den ene person sig igen og takkede nej, umiddelbart før dette skrives. Dette bekræfter valgkomitéens oplevelse, at det er svært at fi nde handlekraftige seniorer til seniorarbejdet. Hvis besty relsen vælger at spørge dig, så glem ikke dette nødråb.

Besty relsen vil have sit konstitueringsmøde i august. Indtil videre ser den således ud: Lehnart Falk – formand Kai Bidstrup Elsebeth Jalving Inge Aalstrup Joan Kristensen Mary Ann Skovgaard træder ind i stedet for Henning Edson

TEKST Lehnart Falk Formand for Seniorforeningen

Walder Hartmann har valgt at træde ud af besty relsen, men heldigvis fortsætter Walder som redaktør på vores sider i Adventnyt.

Thomas Müller repræsenterer Unionen, der vil udpege endnu en person til dette vigtige arbejde.

På nuværende tidspunkt har seniorforeningen 25 medlemmer, hvilket er usædvanlig få. Bestyrelsen valgte at se dette som glemsomhed og ikke som manglende interesse. Se dette som en påmindelse! Det er generalforsamlingen, der fastlægger kontingentets størrelse, der fortsat er på 150 kr. årligt. Skynd dig at få det indbetalt, så vi har noget at arbejde med [Danske Bank reg.nr. 1551 konto nr. 6902154].

Tak til Henning Edson og Walder Hartmann for det store arbejde i besty relsen og til Bent Markussen, der repræsenterede Unionen. Også en tak til jer, der fortsat løfter i besty relsen, og til jer, der trofast støtter en god sag. Bed for din kirke og dens seniorer, og glem ikke at sige tak til vores himmelske Far, fordi Han garanterer os alle evig ungdom, når vi siger ja til Ham.

[29]

Seniorsiderne

Du må godt

tænke selv

DE FLESTE AF os er opdraget til at tro på en tre-

enig Gud. I alt fald dem, der har gået til dåbs- eller konfirmationsforberedelse. Vi tror på Faderen, Sønnen og Helligånden. I mit barndomshjem troede vi derudover på Socialdemokratiet. Det var alt sammen meget enkelt, fordi både Fader, Søn og Ånd ikke bare var en teori, men en erfaring, akkurat som det socialdemokratiske velfærdssamfund, jeg voksede op i, var det. Jeg var derfor helt i samklang med Ingemanns erfaring, når vi i FDF sang om den kære Gud og Skaber, som er nær i den mindste orm, i himlens fugle og markens liljer – og ikke mindst i menneskenes børn (Nu titte til hinanden).

Børnelærdommen var imidlertid ikke stabil nok. Det har mange oplevet. Bl.a. forfatter og oversætter Niels Brunse, der meldte sig ud af folkekirken under flower-power-bevægelsen, men troppede op på kirkekontoret 28 år efter for igen at blive medlem.

I Tro er ikke viden, der udkom først på sommeren, fortæller han, hvad der bragte ham tilbage, og hvorfor han gerne vil kunne gå i kirke uden først at skulle aflevere hovedet i våbenhuset.

For mig selv blev det den kredsfører, der, da jeg præsenterede ham for alle mine overvejelser om at blive syvendedags adventist, blot sagde: Du må gerne tænke selv! Og det har jeg forsøgt at gøre lige siden. En gang imellem ganske vist først som en efterrationalisering, når begivenhederne tog en overraskende vending.

Peter – der da også skulle prøve, om vandet kunne bære ham, da han ser Jesus gå på vandet. Peter, som højt og helligt lover ALDRIG at svigte Jesus, om det så skal koste ham hans liv – for kort tid efter tre gange at nægte ethvert iStockphoto.com

Det er vigtigt at have oplevelser med Gud Men det er farligt, hvis vi alene bygger på følelser og oplevelser.

I en tid, der er fyldt med konspirationsteorier, anti-anderledes-tænkende holdninger og forsøg på at ensrette kirken på tværs af kultur og nationale særpræg, har vi brug for at minde os selv om den appel, der lød for mere end 150 år siden:

Ethvert menneske, der er skabt i Guds billede, er udstyret med evner, der er beslægtet med Skaberens: personlighed, evne til at tænke og til at handle…

Og så fortsættes der med en opfordring til at: udvikle disse evner, at oplære de unge til at være tænkende mennesker og ikke blot et spejlbillede af andre menneskers tanker … I stedet for uddannede svæklinge kan læreanstalterne komme til at udsende personer, som er i stand til at tænke og handle, er omstændighedernes herre og ikke deres slave, som har en vid horisont, klare tanker og deres meningers mod (Ellen White, Uddannelse s. 17).

Vi skal altså stadig bruge vores sunde fornuft.

Tro er ikke bare et spring ud i mørket, uden at tænke og imod alle kendsgerninger. Troen søger at forstå. En kristen er et menneske, der tænker, men tror, mens han tænker.

TEKST Walder Hartmann

Adventnyt nr. 4 august 2020

Måske derfor finder jeg det befriende at følge Peter

kendskab til ham. Men også den Peter, der var parat til at bygge hytter til Jesus, Moses og Elias, da de var på forklarelsens bjerg.

Peter fandt imidlertid ud af, at der endnu var opgaver for ham på jorden. Derfor lød det: ”Følg mig!“ Der var – og er endnu – forhold, vi skal udvikle, før vi kan tåle Guds nærvær, som det kommer til at udfolde sig gennem evigheden.

[30]

Seniorsiderne

Adventnyt nr. 4 august 2020

Fra en flittig mands scrapbog

Kirkefyrsten og diplomaten

Ansgar Tidligere på året døde pastor Hans Jørgen Schantz, 100 år gammel.

Han efterlod sig bl.a. en sprængfyldt scrapbog, hvis hundredvis af udklip vidner om en mand, der fulgte levende med i alt omkring ham, men som også søgte at dele egne oplevelser med lokalsamfundet omkring ham. En ferietur i sommeren 1992 gav således anledning til en kronik i Vejle Amts Folkeblad den 21.9.1992. Vi bringer her en lettere forkortet udgave af denne kronik.

Teksten er redigeret af: Walder Hartmann

ANSGAR, BENEDIKTINERMUNKEN, DER

gjorde det første virkelige forsøg på at bringe kristendommen til Norden, blev født i Picardiet, Frankrig, sandsynligvis i året 801. I en alder af kun 5 år mistede han sin mor og måtte vokse op i et kloster.

Allerede som tolvårig blev han munk. Ansgar var begavet og flittig, og i en ung alder blev han forstander for klostret Ny Corvey i Nordtyskland.

Dette klosters mission var at virke blandt befolkningen nord for Elben.

Den jyske konge Harald Klak (81217) var kommet i alvorlige vanskeligheder, idet der var stærke rivaler, som ønskede at overtage hans rige. Han søgte hjælp hos sin nabo mod syd, frankernes kejser, Ludvig den Fromme (814-40). Dennes ærkebiskop, Ebo, gjorde kong Harald opmærksom på, at det ville være en fordel for ham at konvertere til kristendommen.

Lad det være usagt, om det var af

denne eller andre ædlere grunde, at det skete.

dygtig diplomat, hjalp den danske konge Horik I

Men sammen med sin hustru, søn og et stort føl-

med at gennemføre nogle favorable forhandlinger

ge lod han sig i juni 826 døbe i St. Albanskirken i

med frankerkongen. Som tak fi k han lov til i 849 at bygge en kirke og en præstebolig i Hedeby. Alle, som ønskede det, fi k også lov til at konvertere til kristendommen.

Fra Hedeby, som i tidens løb har haft mange navne, kørte vi mod vest tværs over Sydslesvig og bemærkede, at mange af landsbyernes navne stadig har en snert af det danske sprog.

Vi passerede grænsen ved Sæd og kørte direkte til Ribe. Jeg kom til at tænke på, at min tipoldefar, Thomas Schantz (1796-1863), havde været vægter i denne by, og om aftenen gik rundt og sørgede for ro, mens han sang Guds fred over indbyggerne.

Mainz. Han siger i sin bekendelse, at han vil forlade Odin og Thor for at tro på Treenigheden, Kristi forsonergerning og på den levende og sande Gud. Beretningen fortæller, at danskerne var grebet af den højtidelige højmesse og dåbshandlingen.

Det var kejser Ludvig personligt, som hjalp kong Harald op af dåbsvandet. Bagefter modtog de nye kristne mange kostbare gaver. Denne dåb var både en religiøs og en politisk begivenhed, og den gjorde kong Harald afhængig af kejseren.

Som en hjælp fik kongen to hofpræster med sig hjem – munkene Ansgar og Autbert. Allerede året efter blev kong Harald dog fordrevet fra sit rige og endte som kejserlig lensmand i Friisland.

Ansgar havde dog en plan Den realistiske og resultatsøgende Ansgar vendte sig i stedet mod Sverige. Det tog ham og hans følge ty ve dage at rejse fra Danmark til Sveriges ældste by Birka, hvor der fandtes en lille menighed.

Det blev en farefuld rejse, hvor de – efter at være overfaldet af sørøvere – mistede alt. De ankom til Bjørkøen i året 829, hvor kong Bjørn tog vel imod dem. Året efter blev der opført en lille trækirke – Nordens første.

Det var interessant for mig – sammen med gode venner – at besøge Bjørkøen, hvor femten arkæologer udgraver 350 kvadratmeter af Birka by.

Ansgar i Hedeby

BILLEDER Venstre side: Ansgars statue foran Ribe Domkirke.

Foto: commons. wikimedia.org Herunder: Ansgars kirke i Lustrup. Foto: da.wikipedia.org

Adventnyt nr. 4 august 2020

Et andet handelscenter i datidens Europa var den danske Hedeby på sydsiden af Slien. Kirken, som Ansgar byggede her, blev den anden i Norden.

I mellemtiden var Ansgar blevet biskop med hovedsæde i Hamburg.

I 845 kom de vilde vikinger og brændte store dele af Hamburg af.

Ansgar måtte flygte til Bremen, som nu blev hovedkvarter for det store nordiske missionsområde. Fra omkring år 800 og frem til 1864 gik det danske rige helt ned til Ejderen, der udgjorde grænsen mellem Slesvig og Holsten. Ansgar, der var en meget

I Vikingetiden var Ribe også et betydeligt handelscenter. Omkring 860 fi k biskop Ansgar af Kong Horik II lov til at bygge en kirke og en præstebolig i Ribe. Det var denne konge, som var årsag til det første missionshyrdebrev mellem Danmark og pave Nikolaus I, 858-867.

Der er delte meninger om, hvor i Ribe denne kirke har ligget. Den mest sandsynlige løsning er ifølge arkæologer i dag, at grunden, hvorpå den nuværende domkirke ligger, er stedet. Der er tidligere fundet rester fra en stavkirke her.

Ansgar var den behændige diplomat, der udnyttede sine forhandlingsevner til også at fremme missionen. I den samme skikkelse var inkorporeret en ydmyg Herrens tjener og en dygtig kirkefy rste.

[31]

Seniorsiderne

[32]

Børnelejr I EN CORONATID Hvad gør vi – hvad gør vi – hvad gør vi?

Tekst: Dorte Thyregod Svendsen Foto: Indsendt af børnene under børnelejren

KAN MAN HOLDE børnelejr i en coronatid? Kan man holde børnelejr uden børn? Gider børnene mere Zoom? Gider forældrene?

Hundredvis af tanker lå forud for beslutningen om ikke at afholde børnelejr fysisk, som vi plejer. Men vi er glade for beslutningen om at lade børnene blive trygt derhjemme hos deres forældre. Og vi har alligevel holdt en fest! Børnene og deres forældre har trofast indfundet sig

på skærmene kl. 10 og kl.

19 hver dag hele ugen. Vi har haft underholdning, sang – masser af bevægelsessange! Vi har haft konkurrencer og Bingo-Banko, og Den store bagedyst – a la TV-køkkenet.

Vi har talt med børnene over Zoom – vi har haft patruljehygge i hver vores sofa, med chips og isthe. Vi har haft sketches og fortalt jokes. Vi har holdt morgenmøder og andagter. Og så har vi haft flaghejsning – hver dag fra et nyt barns hjem. Gud har i særdeleshed været med os! Og måske særligt med vores teknik.

For på hele ugens udsendelser har vi ikke haft et eneste udfald i teknikken.

I år får du derhjemme endda en helt særlig mulighed for at se, hvad vi har lavet, for alle udsendelser er optaget og lagt på børnelejr.nu. Så hvis du har mod på at kigge ind i vores børnelejr-univers, så er du velkommen til at kigge forbi! Om du er lille eller stor.

Brev fra en børnelejrdeltager: Denne børnelejr skulle have været Elliots første. Han havde glædet sig meget. Ikke mindst til at være sammen med sine kammerater.

Men i denne tid, hvor fysisk lejr ikke kunne lade sig gøre, er det fedt, at man kunne mødes virtuelt.

Elliot syntes, at det har været sjovt og hyggeligt at sidde til møde over Zoom. Han elsker at sidde og swipe til siden på iPad'en, for at se nærbilleder af sine venner.

Herhjemme har han udført de fleste af de aktiviteter, der har været, med stor iver og interesse. Aktiviteterne har været nemme at gå til, både for ham og for os forældre.

Tak for en sjov, lærerig og noget anderledes lejr. Vi glæder os til næste år. Med børnelejr på Himmerlandsgården.

Nicolai og Elliot

Adventnyt nr. 4 august 2020

[33]

#TeenConnect Tekst: Bjørn Espen Holtse Foto: Teknik-teamet

TEENCONNECT VAR DETTE års alterna-

tiv til TEENcamp. En engageret, kreativ og sprudlende gruppe teenledere var samlet på Himmerlandsgården, hvorfra der blev interageret online med teenagerne med en række forskellige tilbud: • Morgengymnastik

• Late night hygge, der for flere teenageres vedkommende også endte som tidlig morgenhygge og fællessovning bag hver sin skærm • Ikke mindst var vi sammen om sprudlende og inderlig lovsang – især fredag aften blev en sand lovsangsfest med alt, hvad vi havde.

Unge mennesker adskilt af skærme og lange afstande alligevel sammen og forenet

• Åndelig podcast om den personlige tro på fuld tid

i ånd og tilbedelse med hjertet

• Bingoaftner med regulær præmieregn • Talkshows med masser af forrygende indslag med bl.a. liveband og tv-køkken

og hele kroppen.

29 teenagere var tilmeldt, og selvom vi aldrig var samlet alle sammen på samme tid (flere var forhindret i at deltage i det hele pga. arbejde eller nye ferieplaner), så var det en absolut fornøjelse, at

lige måder med så meget hjerte, talent, indlevelse, ærlighed engagerer sig i fællesskabet med Jesus i spidsen.

På trods af at det ikke var en del af TeenConnect-ugen, har jeg lyst til at nævne, at flere unge mennesker valgte at blive døbt i den sidste weekend. Heraf en af deltagerne. En stærk og glædelig demonstration af, at disse teenagere kæmper på samme side som Gud med alt, hvad Gud har givet dem af evner og ressourcer.

Jeg er personligt stolt og glad for at være en del af det her fællesskab og stå side om side med alle disse teenagere og unge teenledere. Gud er god. Æren er Hans.

Adventnyt nr. 4 august 2020

• Daglige udfordringer

så mange havde lyst til at tune ind, når de havde mulighed.

Som kirke og fællesskab er der stor grund til at glædes over vores unge mennesker, og hvordan de på forskel-

[34]

Andagtspakker for familier Tekst: Anne-May Müller

JEG TROR, ALLE kristne forældre længes efter at give troen

Abonnement på kreative familieandagter Startpakke med basiser om materialer og 5 samtaler e“ ”En værdibaseret familie“ 5 nye andagtsidéer d med posten hver måned Let at gå til – materialer er i pakken Ingen udløbsdato eller rækkefølge

videre til deres børn – men ofte er det svært at vide hvordan og finde tid til det. Derfor vil vi gerne hjælpe jer med at lave en “bro til tro“, så jeres barn selv kan opleve troen vokse og modnes.

SABUS tilbyder jer at abonnere på en andagtspakke, der lander i jeres postkasse hver måned med fem forslag til, hvordan I sammen i familien kan sty rke troen. Sammen med det sender vi materialer, I skal bruge til andagterne. første måned får I en startpakke med baDen fø sismaterialer, fire familiesamtaler og én famisismat lieandagt.

Samtalerne er mest for den/de lie voksne at arbejde med, men inddrag også børnene på det niveau, de kan.

Det er vigtigt, at den/de voksne har et e godt åndeligt grundlag at arbejde videre med andagterne på, så derfor vi arbejdes der med startpakken først, a inden de kaster sig ud i de månedlige andagtspakker. info se: sabus.dk/andagtspakke For mere in

ffterårshygge t og familietid

DAGE på Himmerlandsgården med gode oplevelser inde og ude: andagter, inspiration, legetid, bållugt, kreaværksted og æblekage.

Adventnyt nr. 4 august 2020

14.-18. OKTOBER 2020 Vi følger gældende corona-anbefalinger på det tidspunkt og ser, hvor mange der er plads til. Så skynd jer at melde jer til.

Tilmelding, priser og info på

sabus.dk

[35]

Arrangementer og annoncer

FRIVILLIG EN PLADS I SKYGGEN

I HAPPYHAND

SVEN HAGEN JENSEN

Begge dele er muligt, hvis du slog dig sammen med de andre hyggelige og frivillige arbejdere i HappyHand på Siriusvej 7 i Ikast. Vi har en smuk butik med mange muligheder. Uanset hvad du er god til, så har vi brug for lige præcis dig! Kom ind i butikken, så snakker vi om det! Du kan også ringe eller skrive til Per Nielsen, 5126 0224 / lisbethogper@mbvnet.dk

NY BOG EN PLADS I SKYGGEN Forfatter: Sven Hagen Jensen

HAR DU LYST TIL AT GØRE EN FORSKEL OG SAMTIDIG FÅ DIG NOGLE NYE VENNER?

HappyHand Ikast, Siriusvej 7, 7430 Ikast

Landene i Mellemøsten ligger i et af verdens mest kendte brændpunkter. Her søger man ind i skyggen for den brænden-

GENERALFORSAMLING søndag den 27. september 2020 kl. 13.00

beskyttende skygge.

Mødet bliver afholdt som videomøde på Zoom Mødets form kræver tilmelding og at du har e-mail Tilmelding til Lise Westing senest 15. september, 4019 2782 / lise.westing@gmail.com

Sven Hagen Jensen har arbejdet

Vel mødt!

i næsten tolv år for Adventist-

Bestyrelsen

de sol og her lever man ofte i frygt for krig og ufred, men samtidig i den Almægtiges

kirken i dette udfordrende område og været på missionsrejse gennem 17 kontrastfyldte lande, hvor religion, olie og etnisk identitet spiller en afgørende rolle.

Tag med på tur til gamle bibelske områder, som i dag er domineret af islam, men som også viser små lommer af evangeliets forvandlende lys. Mød mennesker i deres stræben efter et bedre liv og med håb om en bedre fremtid.

Bogens korte letlæste kapitler handler om ekstraordinære oplevelser i usædvanlige omgivelser.

126 sider. Pris kr. 80,(+ forsendelse kr. 40,-).

Bestilling: sven.hagen.jensen@adventist.dk eller tlf. 5130 3633.

Himmerlandsgården 11.-13. oktober

Fællesskab Kærlige hænder & Knofedt KOM OG VÆR MED TIL AT FÅ VORES DEJLIGE HIMMERLANDSGÅRD TIL AT SKINNE! Skøn natur Fællesskab Fysisk aktivitet Fri kost og logi Tilmeld dig på adventist.dk

UNIK CHANCE ANC CE En dag med

ey

Ian Sween

3 20 2 0 3. oktober 202 2020 Gå ikke glip af denne spændende dag, hvor vi får besøg af Ian Sweeney fra England. Han er tidligere vinder af den prestigefyldte pris The London Times Preacher of the Year.

Hold øje med opdateringer på SABUS.dk og Facebook.

Der er fuld forplejning hele dagen. Morgenmad kl. 8.30

18/30 Dag i Nærum Dagen er arrangeret af Nærum menighed og

Adventnyt nr. 4 august 2020

BLIV

[36]

”... basunen skal lyde, og de døde skal opstå ...“ Jens Christian Lund

Egon Jensen

Den 12. december 2019 blev Jens ramt af

Efter et forholdsvis langt liv – knapt 85 år – er et jordisk kapitel slut, men evigheden venter. Det var Egons store håb, som han levede og døde på. Egon sov stille ind på Hjørring Sygehus den 29. april 2020 efter lang tids sygdom.

Han havde ingen smerter og var ved bevidsthed indtil de 3 sidste dage af livet her. Han fi k taget afsked med sin familie. Egon var selv planlægger af sin begravelse, og bekendtgjorde det i påhør af sin hustru, Else, og undertegnede.

Egon blev født 17. juli 1935 i Vestbjerg. Efter skolegang kom Egon i lære som gartner hos Gommesen i Dronninglund. Han blev døbt 1. maj 1950 af Pastor I.W. Kristiansen, senere herefter rejste Egon til Ekebyholm i Sverige, hvor han arbejdede som gartner.

Her mødte han sin kommende hustru Else. Efter 8 år på Ekebyholm vendte de tilbage til Danmark og flyttede ind i en lille lejlighed oven på kirken i Østervrå. Han fi k arbejde hos anlægsgartner Kristian Hansen i Frederikshavn. Efter 17 år overtog han virksomheden (19791998) og gik herefter på efterløn.

Midt i sin travle tid havde han også tid til at være lægprædikant og aktiv i menigheden, hvor han også i de sidste mange år var forstander for Frederikshavn menighed.

Egon og Else havde kun en datter, Heidi, som udtrykte, at hendes far også altid havde tid til hende, han var en omsorgsfuld, sjov og kærlig far. Ligeledes vil han blive savnet af svigersønnen Lars og børnebørnene. Egon sagde til mig, kort før han lukkede sine øjne, at det var svært at tage afsked med familien, men det sværeste ville være at sige farvel til børnebørnene, de fyldte rigtig meget i hans og Elses liv. De elskede at fortælle om mange gode stunder, når de havde været på ferie m.m.

Nu hviler Egon i sin grav, og det næste vil være, at Jesus kalder ham frem til et helt nyt liv. Ære være Egons minde.

Roland Laibjørn

et hjertestop, 51 år gammel. Han var på vej hjem til sin næste maleriudstilling på Bornholm efter at have besøgt venner og familie på Sjælland. Den 29. januar

HJÆLPEAKTION 2020 I denne måned skydes indsamlingen i gang. ADRA Danmark har brug for en masse villige hænder, fødder, hjerter og kreative hjerner.

Har du og din menighed mod på at samle ind til fordel for ”mad på bordet til børn“ er her nogle idéer: • Bagagerumsmarked eller loppemarked • Kageauktion • Støttekoncert • Motionsløb • Havehjælp eller hundeluftning Hos ADRA hjælper vi jer gerne i gang med idéer og materiale, så tøv ikke med at kontakte os på info@adra.dk eller telefon 4558 7700.

Hvis du vil hjælpe med dør-tildør indsamlingen, så kontakt Adventnyt nr. 4 august 2020

din lokale præst eller ADRArepræsentant.

En varm tak skal lyde til alle nye og garvede ildsjæle, der hvert år engagerer sig i Hjælpeaktion.

Læs mere på www.adra.dk/ hjælp

2020 kunne hans hjerte ikke mere.

Jens kom til verden på en varm og solrig julidag i 1968 på Amtssygehuset i Gentofte, kærligt modtaget og omgivet af sine tre søskende, Hans, Nina og Elsa, sine forældre Bodil og Vagner Lund og den nærmeste familie. At være elsket og værdifuld for mange blev hans særlige livstema. Med empati og autentisk nærvær gik han lige i hjertet på dem, han mødte, med sit store skønne smil.

Sammen med Jens følte man sig altid vigtig og værdifuld, og det gjorde ham elsket og afholdt af alle.

Jens voksede op i et trygt miljø på Caroline Amalievej i Kgs. Lyngby og hos bedsteforældrene i Hjortekær. Helt fra barnsben var han optaget af retfærdighed og lige rettigheder for alle. Han engagerede sig som ung i græsrodsbevægelser og fandt sammen med andre ligesindede. Her blev han hurtigt anerkendt for sin loyalitet, og i disse år knyttede han mange venskaber for livet.

Allerede tidligt blev det klart, at Jens var kunstner af hjerte og sjæl. Pædagoger og lærere lagde hurtigt mærke til hans talent. Han valgte billedkunsten som profession og fik også en fotografuddannelse. Naturen var hans særlige skatkammer. Lyset spiller en særlig og stemningsfuld rolle i hans billeder.

Ved bisættelsen fra kapellet på Assistens Kirkegård, fredag den 28. februar kl. 13, fortsatte strømmen af mennesker med blomster, selv om der allerede var stuvet over 300 sammen indenfor.

Det blev en smuk og rørende afsked med mange betydningsfulde ord, sange og musik. Tak til alle der kom! Ære være Jens’ minde! Og på hjerteligt gensyn på opstandelsens dag, kære Jens!

Du vil blive husket og savnet af mange!

Frank Rechter

[37]

Inge Susanne Nielsen

Nicolai Kammersgård

Rhoda Shange sov stille ind 22. april

Inge Susanne Nielsen, Odder menig-

2020 i troen på sin Frelser.

Rhoda blev født 3. juni 1927 i Sydafrika. Forældrene var tjenestefolk hos nogle hvide sydafrikanere. Hun kom på en kristen privatskole, hvor hun også mødte sin kommende mand. De blev gift i 1948 og fi k sammen syv børn.

Tidligt i ægteskabet flyttede de til Swaziland. Her mødte de første gang syvendedags adventisterne, men grundet spændinger mellem Swaziland og Sydafrika og hendes mands politiske engagement blev familien til sidst nødt til at flygte. De endte først i Libyen, indtil de fi k mulighed for at rejse til det kristne land, Danmark. Imidlertid døde Rhodas mand, men Rhoda kom til Danmark med resten af familien.

Rhoda slog sig ned i Aarhus og fandt sit åndelige hjem i Aarhus menighed.

Hun blev døbt af pastor Schantz og arbejdede for flere adventister i byen.

Hun var optaget af at gøre noget for fattige både i hendes hjemland og i Aarhus. Som 79-årig købte og lærte hun at køre bil, fordi hun gerne ville køre rundt med grøntsager til dem, der trængte.

I en høj alder og plaget med sygdom kom hun på det lokale plejehjem, men her brændte hun stadig efter at fortælle andre om Jesus.

Rhoda var fuld af liv, og historier.

Hun efterlader sig børnene Dudu, Edmund, Gerald og Peter samt nevøer, niecer, svigerbørn, og børnebørn.

Rhoda blev bisat fra Aarhus Adventistkirke d. 6. maj med familie og flere menighedsmedlemmer til stede. Æret være Rhoda Shanges minde.

Thomas Rasmussen

hed, døde pludselig i sin lejlighed. Me-

Den 30. juni 2020 sov Nicolai Kammersgård ind i en alder af bare 24 år efter et halvt års sygdomsforløb. Det var alt for tidligt, og det gik alt for hurtigt.

Han blev født den 16. november 1995 og voksede op med sine forældre Gitte og Ib og sammen med storesøsteren Natasja. Han var en person, man var glad for at omgås, og for ham var det vigtigt, at alle omkring ham havde det godt.

Både i familien og blandt kolleger og venner var han kendt for sit gode humør og sin særlige humor.

Han var god til at hjælpe og tålmodig til at forklare. Han var servicemindet og skabte altid en særlig god atmosfære omkring sig, hvad enten det var i familien eller blandt vennerne. Han fi k andre med sig og fi k tingene til at ske med en positiv tilgang. Han gav andre meget af sig selv. Derfor havde han en særlig plads i hjertet hos så mange – både i familien og blandt vennerne. Han vil være savnet og blive mindet for sit omsorgsfulde og livsglade væsen.

Bisættelsen fandt sted fra Adventkirken i Nærum den 9. juli, hvor de mange fremmødte kunne tage en sørgmodig afsked, der dog også gav indtryk af det livsmod, han havde været i besiddelse af. For Nicolai var det klart, at det ikke bare var en afsked, men også et ”på gensyn“ – i det håb hviler han til opstandelsens morgen. Æret være Nicolai Kammersgårds minde.

Lasse Bech

rete Vedelsøe, som savnede hende til bedemødet i slutningen af maj måned i Odder, ringede forgæves på hendes dør.

Familien fi k kort efter adgang til lejligheden og konstaterede, at hun var død.

Inge Nielsen blev født den 11. februar 1961. Hun virkede rask, og alle tænkte kun, at hun havde mange gode år at leve i endnu. Men sådan skulle det altså ikke være.

Inge Nielsen blev døbt af Robert Svendsen i Horsens Adventkirke, efter at Mille Krage i mange år havde haft et fortroligt venskab med hende. Hun kom flittigt til den ugentlige studiekreds i den lokale Odder menighed og fulgtes med Mille til årsmøderne så vel som til Horsens Adventkirke to sabbatter om måneden. Her husker vi Inge som en stilfærdig, lydhør kvinde.

Inge efterlader sig datteren Lone og to børnebørn, Christel og Victoria samt en søster og hendes familie.

Vi lyser fred over hendes minde.

Tue Westing

iStockphoto.com

Adventnyt nr. 4 august 2020

Rhoda Shange

[38]

Arrangementer og annoncer ”Men alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn ...“

Runde fødselsdage September Obed Christensen, Kokkedal, 90 år 27/9 Henning B. Frederiksen, Juelsminde, 85 år 13/9 Henning Møller Sørensen, Brønshøj, 85 år 19/9 Linda Grønbech, Næstved, 80 år 30/9 Lindy Olskær Larsen, Dannemare, 80 år 30/9 Thorbjørn Brochs, Tórshavn, 80 år 21/9 Hanne Vibeke Frederiksen, Borup, 75 år 30/9 Jørn Thuelund, Viborg, 70 år 15/9

Celia Fisher, Gunnar Jakob Kristinsson William Bech Den 11. juli var store dåbsdag på Vejlefjord. Celia Fisher blev døbt i kirken ved gudstjenesten om formiddagen. Om eftermiddagen blev Gunnar Jakob Kristinsson og William Bech døbt ved stranden.

Alle tre blev optaget i Vejlefjord menighed samme dag. Vi ønsker de nydøbte tillykke med den gode beslutning. Må Gud velsigne dem alle dage indtil

Dan Ericson, Daugård, 70 år 10/9

Oktober Ania Eikdal, Gøtugjógv, 95 år 30/10 Anny Buhl, Odder, 95 år 10/10 Grete Præstiin, Ullerslev, 95 år 12/10 Valdimar Tomasson, 90 år 2/10 David Mahanaim, Hvidovre, 85 år 6/10 Gert Hans Chr. Hansen, Faxe, 85 år 11/10 Lis Ellinor Hilt, Gentofte, 85 år 4/10 Karin Pitzner, Hals, 80 år 9/10 Anny Søttrup Winther-Jensen, Odense, 75 år 18/10 Jan Peter Winther, Måløv, 70 år 19/10

verdens ende.

Joan Kristensen, Daugård, 70 år 6/10

Lasse Bech

Mary Ann Skovgaard, Daugård, 70 år 13/10 Thormod La Bianca, Vedbæk, 70 år 24/10

Adventnyt nr. 4 august 2020

Beniamin Nechita Det var en festlig gudstjeneste i Aarhus med både menighed, familie og gæster, da Beniamin Nechita sabbatten den 11. juli sagde JA til at følge sin Frelser i dåben. Vi blev alle mindet om at fortælle andre, om “hvad vi har set og hørt.“ Tillykke med din beslutning og velkommen i fællesskabet!

Thomas Rasmussen

Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder før på adventnyt@adventist.dk eller ring til Bente Schledermann, 4558 7752.

[39]

ER

NS ÅRSKALEND

ADVENTISTKIRKE n

Adventistkirke

Adventnyt Tekst Holger Daugaard

O

1

T

2

F

3

L

4

S

5

år dag års Nytårs

n

31. januar - 2. februar, Fyn

Parweekend

1

L

møde

bestyrelsesmø D S 2 DDU 6 M 3 T 4 O 5

T

6

F

7

L

8

S

9

1

S

1 M 2 10 T 3 O 4

0 tnytt 02 ventny dven Ad De Deadline

T

5

F

6

L

7

1.-7. marts, Trysil

Adventistkirkens skitur

6.-8. marts, Vest

TEEN-weekend

O

1

T

2

F

3

L

4

S 5 15 M 6 T 7 O 8

2020 JUNI

MAJ

APRIL

MARTS

RUAR EBRUAR FEBR

ag dag Palmesønd Adventnyt 02 udk.

elskabet

Digital ag edag 2. pinsed

23 M 1 T 2 O 3

F

1

L

2

S

3

T

7

F

8

F

5

JUL LIL

6

O 1 g dag da deda Bed TBededag 2

S

7

Kollekt 7. marts: Himmerlandsgården

AUGUST

T

Kollekt 4. april: Menighedsskolerne

SEPTEMBER

DU bestyrelsesmøde DDU Adventnyt 03 udk.

28.24 juni-5.

Mjuli,8HLG

Børnelejr

7.-10. maj, Faxe/Finderup

evangelisme

Kollekt 23. maj: Årsmødegave

9

L

1

S

2

T

OKTOBE ER

1

T

NOVEMBER

1

S 1 O 2 32 M 3 F 2 45 M 2 T 3 3. oktober, Nærum L 3 T 4 18/30 Sabbat T 3 F 4 F 12 S 4 O 5 u k.

28 M 6 De 1 ud O 4 L 5 Dea ytt 01 eadline ea nyt ny Ju ilæum Jub nttn ne Adven dvent ums msttræf VFS ms Adv ntny T 9 tnyt13 FS 41 M 5 L 044 7 M 10 T 6 Påskedag S 12 T 5 S 6 DDU bbeesty T 7 st rel relses F 10 sesmød møde mød e 5.-12. juli, 14 T 11 SHLG T 6 F 7 2. påskedag Fyn T 12 TEEN-camp 37 M 7 Deea F 6 O 8 10.-12. januar, 16 M 13 eadl dline dli ne Ad Adve ventny ve L 11 T 14 tnyyt 05 anlægn.

O 12 tnyt 03 O 7 L 8 25 M 15 Børnelejrpl dline Adventny F 13 13.-15. marts, Aalborg T 14 Deadl L 7 T 8 T 9 Bede euge, 1. sabbat S 12 F 15 at T 13 T 16 T 8 S 9 18/30 weekend L 14 O 15 S 8 O 9 F 10 L 16 3 M 13 33 M 10 F 14 O 17 F 9 Adv Ad d entnyt dv en S 15 04 4 ud udk. k.

46 M 9 T 16 T 10 L 11 T 14 S 17 HLG 17.-19. april, Øst L 15 T 18 L 10 T 11 17.-20. maj, 12 M 16 F 17 T 10 F 11 SArbejdslejr TEEN-weekend 12 O 15 21 M 18 S 16 F 19 S 11 O 12 T 17 il april 19. apri 19 L 18 O 11 L 12 T 16 T 19 29 M 13 42 M 12 L 20 SABUS repr.

8 M 17 T 13 12.-19. juli, HLG Adv Ad dvven dvent entny ent n ny nt nyt 0 nyt O 18 05 5 ud dk. k 19 DDU besty S T S T 12 13 14 Spejderlejr 20 F 17 O 11.-14. oktober, de 17.-19. januar, Hvidekilde T 18 møde S 21 esmød es T 13 se F 14 tyrelse rt bestyrelse lfart lfar elf T 19 me m mme Kristi Arbejdslejr HLG 38 M 14 Kvindeweekend F 13 O 15himme 17 M 20 DDU L 18 T 21 O 19 O 14 L 15 20.-24. maj, HLG 26 M 22 F 20 T 21 L 14 T 15 T 16 + 21. marts, Hele landet Bed B deug eug Årsmøde ge, e 2. sab S 19 F 22 sa abb ba bat T 20 T 23 T 15 S 16 Global Youth Day L 21 generalforsamling 14.-18. oktober, HLG O 22 S 15 O 16 F 17 L 23 4 M 20 F 21 O 24 34 M 17 Familielejr F 16 S 22 47 M 16 T 23 T 17 L 18 T 21 S 24 L 22 T 25 L 17 T 18 13 M 23 F 24 T 17 F 18 S 19 O 22 22 M 25 24.-26. april, Aarhus S 23 F 26 S O 18 19 T 24 19.-26. juli L 25 18/30 weekend O 18 L 19 T 23 T 2630 M 20 juli, HLG IMPACT L 27 43 M 19 Deaadli 9 M 24 T 20 d ne e Ad 28. juni-5. dve ven O 25 ntny tnytt 06 S 26 T 19 S 20 F 24 O 27 T 21 VFS 21.-26. juli, Norge S 28 T 25 T 20 F 21Børnelejr 24.-26. januar, kl.

T 26 6.-9.

39 M 21 Seniorstævne F 20 18 M 27 L 25 T 28 O 22 Fodbold O 26 O 21 27 M 29 L 22 HLG F 27 T 28 L 21 T 22 27.-29. marts,e F 29 T 23 S 26 T 27 T 30 S 23 T 22 Bibelstævn L 28 O 29 S 22 O 23 marts, VFS L 30 F 24 5 M 27 F 28 35 M 24 28. februar-1.

F 23 vne ag S 29 sedag nsed in Pin T 30 48 M 23 T 24 Int. fodboldstæ Advent Adv ent ntnyt nyt n T 28 yt 06 S 31 L 25 0 udk.

L 29 L 24 T 25 Sk kabel abel elses lses sessab essabbat s bat ba 14 1 M 30 6. juni: T 24 F 25 S 26 Kollekt O 29 S 25 O 26 23.-25. oktober maj: T 31 25.-27. sept, Odense 31Kollekt O 25 L 26 M 27 23.

KorrespondanceSABUS ledertræning T 30 44 M 26 KommunikationsT 27 Kollekt 4. april: Årsmødegave skolen T 26 S 27 T 28 weekend F 31 Kollekt 7. marts: T 27 Menighedsskolerne F 28 40 M 28 F 27 O 29 Kollekt 1. februar: Himmerlandsgården O 28 L 29 Kollekt 4. januar: 27.-29. november L 28 T 29 T 30 Digital evangelisme T 29 S 30 Juletur VEST Bibelselskabet S 29 O 30 F 31 36 M 31 F 30 30. okt-1. nov 49 M 30 Juletur ØST L 31

2 M 6 T 7 O 8

er Prayer off Pray 10 Dayss o 10

S 8 11 M 9 T 10 O 11

T

9

F 10 L 11

L

Skærtorsdag

Langfredag

9

S 10 20 M 11 T 12 O 13

B R

F

Bededagslejr

3

L

4

S

5

Kollekt 6. juni: Korrespondanceskolen

4

T

19 M 4 T 5 O 6

DECEMBER

O 10 T 11

Kollekt 4. juli: SABUS

T

Kollekt 1. august: Vejlefjord Elevfond 1

Kollekt 5. september Adventnyt

T

1

O

2

T

3

F

4

L 5 S 6 50 M 7 T 8

DD be DDU be tyrelsesmød besty ø e DD D DU be best styrel relses rel sessmød m e

O 9 T 10 F 11 L 12 S 13 51 M 14 T 15 O 16 T 17 F 18 L 19 S 20 52 M 21 T 22 O 23 T 24 L 26

Kollekt 14. november: Bedeugeoffer/

ADRA

Global Mission

Juledag 2. juledag

S 27 1 M 28 T 29 O 30 T 31

Kollekt 3. oktober: Katastrofeoffer,

Juleaften

F 25

Nytårsaft Ny aften en

Kollekt 5. december: Adventsgave

ADVENTISTKIRKENS ÅRSKALEN

DER

ADVENTNYT ER VORES fælles medlemsblad. Det er noget af det, der binder os

K ALENDER

sammen som adventister. Heldigvis ser det ud til, at mange medlemmer fortsat sætter pris på Adventnyt. Jeg er glad for, at mange medlemmer over for mig som redaktør har givet udtryk for dette gennem det seneste år.

I Adventistkirken har vi ikke et egentligt medlemskontingent, og alle modtager Adventnyt gratis. I en tid, hvor portoudgifter kun går én vej – opad – bliver det naturligvis stadig dyrere at sende bladet ud til alle medlemmer.

Sabbatten den 5. september går landskollekten til Adventnyt. Jeg vil derfor appellere til alle om at give en god gave til dette formål.

10. august Adventnyt udkommer 5. september Jubilæumstræf, Vejlefjord, AFLYST 6. september Unionsbestyrelsesmøde 7. september Deadline for materiale, Adventnyt 05, oktober

Kollekt 3. oktober

Katastrofeoffer, ADRA Tekst : Marian Bøg / Foto: ADRA

NÅR MENIGHEDERNE EN gang om året samler ind til fordel for Katastrofefonden,

bliver pengene til velsignelse for medmennesker, der for eksempel mangler rent vand, mad, husly eller hjælp til at undgå smitte fra dødbringende vira. Senest sendte ADRA Danmark penge af sted til forebyggelse af Corona-smitte i blandt andet Yemen, Sydsudan og Laos. Pengene er gået til oplysningskampagner om forebyggelse og faciliteter til håndvask. ADRA Danmark siger tak til giverne og håber igen i år på stor gavmildhed den 3. oktober.

25.-27. september Kommunikationsweekend, AFLYST 3. oktober 18/30 sabbat, Nærum 11.-13. oktober Arbejdslejr, Himmerlandsgården 14.-18. oktober Familielejr, Himmerlandsgården

Download Adventistkirkens kalender på adventist.dk

Adventnyt nr. 4 august 2020

Kollekt 5. september

Vejlefjordskole

SABUS

ANUAR JA

Bagsideklummen august 2020

Naturen kan noget Tekst og foto: Thomas Müller Formand for Adventistkirken i Danmark

I BEGYNDELSEN AF juli var jeg til et foredrag, hvor

foredragsholderen fortalte om ”The Pacific Crest Trail“, som er en vandrerute på 4.270 km langs den amerikanske vestkyst, fra Mexico til Canada. Et spændende foredrag med levende beskrivelser af hans spektakulære oplevelser fra de fem måneder, turen varede. Foredraget var fyldt med fantastiske naturbilleder fra blomsterfloret i den californiske ørken til snedækkede toppe, maleriske søer og kæmpe Redwood-træer længere mod nord.

Gentagne gange sagde han: ”Naturen kan noget!“ og blev flere gange eftertænksom og stille.

Han beskrev levende den frihedsfølelse, det gav, og så den plads til ”fordybelse i naturen, dine tanker og dit sind“ – og gentog: ”Naturen kan noget!“ Desværre var der ingen religiøse referencer. For mig er det ganske klart – selvfølgelig kan naturen noget. Naturen er skabt af Gud som et vidnesbyrd om ham. Mange salmer tager temaet op og lovpriser Gud for skaberværket, og Paulus er tydelig i det første kapitel i Romerbrevet, idet han siger, at:

Guds ”usynlige væsen, hans evige kraft

Når jeg går i naturen, nøjes jeg ikke kun med at konstatere, at ”naturen kan noget“, men mit sind drages mod Gud i taknemmelighed og lovprisning for, hvad han har gjort. Ellen White skriver i bogen Jesu liv om hans opvækst, og hvor han fi k sin viden og kundskab fra. I kap. 7 skriver hun: ”Når vi betragter det store og skønne i naturen, vil vores kærlighed gælde Gud“. Det betyder, at vores tanker vender sig mod Gud, når vi betragter skønheden i naturen. Men ikke alle har et forhold til Gud, så de kan tilskrive ham anerkendelsen. Det er dog åbenbart for alle, at naturen kan noget.

Det glæder mig at se, at corona-nedlukningen har fået flere mennesker ud i naturen. Jeg tror, det vidnesbyrd, naturen giver, rører hjertet og drager hjertet mod Gud, og jeg glæder mig over, at ”naturen kan noget!“

og guddommelighed har kunnet ses siden verdens skabelse.“

MG -19

© Mogens Gårdsmann Nielsen

Nææh... Mozart fik inspiration af Bach, og Bach fik inspiration af Buxtehude.

I kunst og kultur har man altid stået på skuldrene af hinanden.

Hvorfor står vi ikke på skuldrene af hinanden ?

Fordi vi er helt omme på nakken af hinanden !