Øvrige skoler Nærum Privatskole naerum-privatskole.dk
Ringsted Privatskole ringsted-privatskole.dk
Roskilde Private Skole rps.dk
Svanevej Privatskole svanevejprivatskole.dk
TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk
TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.
Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.
Adventnyt nr. 4 · august 2025
INDHOLD
03 Leder
04 Rundt omkring i korte glimt
08 Beslutningsreferat fra generalforsamlingen
12 Hvordan har ungdommen det?
16 En personlig respons til de unge
17 Magtkampe: Trumps og Guds!
18 Frivillig i Dansk Børnefond
20 Interview med Henrik Jørgensen
22 ADRA: Markedsdag i håbets tegn
24 Dimission og skoleafslutninger
26 Seniorsiderne
At nå frem til målet
Menighedsjubilæer
28 SABUS
SommerCamp set fra køkkenet
Tak til afgående medlemmer af SABUS’ bestyrelse
TeenCamp 2025
Nordisk camporee
32 Lykønskninger
36 Annoncer
38 Mindeord
39 Kollekt og kalender
40 Hjælpeaktion
Forsidefoto: Fem glade, unge mænd fra Vejlefjordskolens sidste studenterhold. Fra venstre: Daniel, William, Josef, Theo og Samuel. Foto: Jakob Falk
Holger Daugaard er redaktør for Adventnyt.
Når du læser dette, er vi langt henne på sommeren, og vi kan roligt sige: sikken sommer! Her tænker jeg ikke på vejret, men på alt det, der er sket i vores kirke – både nationalt og globalt. Vi oplevede sidst i maj et dejligt årsmøde med generalforsamling, god stemning og åndelige højdepunkter. Vi fik en ny ledelse af de danske menigheder, selv om der var genvalg over hele linjen. Det er dog ingen ulempe og samtidig et tegn på, at medlemmerne har tillid til de personer, der blev genvalgt. I dette nummer kan du læse rapporten fra generalforsamlingen med valgresultater og beslutninger.
Ungdommen satte også sit præg på årsmødet med deres ærlige og åbne vurdering af kirkens tilstand. Her i bladet kan du læse et udpluk af deres udsagn samt ledelsens reaktion. Ingen tvivl om, at vi som medlemmer må blive bedre til at inkludere alle i vores fællesskab.
Her i sommer var der som bekendt også valg til generalkonferencen. Selv om den danske union kun havde 4 delegerede, er vi mange danske adventister, der via de talrige klip på de sociale medier kunne følge med på sidelinjen. Og her blev der valgt en ny verdensleder, idet Erton Köhler afløste Ted Wilson, der har været verdenskirkens leder siden 2010. Inde i bladet bringer vi en nærmere præsentation af Erton Köhler, der trods sit tyskklingende navn kommer fra Sydamerika. Hans forfædre kommer dog fra Tyskland. I vores egen division – transeuropæisk division – blev Daniel Duda genvalgt som leder.
Og så til den allerbedste nyhed: hvis du slår op på ”tillykke“-siderne bag i bladet, vil du opdage, at der her rapporteres om ikke mindre end 19 personer, der er blevet døbt siden sidste nummer af Adventnyt blev udgivet! Det er det højeste antal i mange år. Tak Gud for alle disse nye medlemmer af vores kirke, tag godt imod dem og bed for dem.
Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt
Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk
Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk
Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis
Øvrige udland: Kr. 300,-
Kommende Adventnyt:
Nr. 5 oktober, udkommer 13. oktober
Materiale-deadline: 4. september
Nr. 6 december, udkommer 15. december
Materiale-deadline: 10. november
Vejlefjordkorets sidste koncert
Tekst og foto: Holger Daugaard
DEN FØRSTE SABBAT i maj havde de fynske menigheder sat hinanden stævne i Nyborg til deres fælles forårsmøde. Temaet for dagen var ”bøn“, og Paul Petersen var dagens hovedtaler.
Sabbatsskoletiden blev anvendt til en god blanding af fællessang, oplæg og debat – alt med fokus på bøn. Selv om vi ofte taler om bøn, er det altid forfriskende at høre og dele synspunkter og erfaringer.
Ved gudstjenesten blev kirkens stole efterhånden fyldt godt op, da
børnefamilier og andre kom til. Det blev en inspirerende gudstjeneste, igen med dejlig sang og musik og med fokus på Herrens bøn – Fadervor. Tak til musikerne Nadja, Torben og Simon for at stå for musikken –og til Paul for gode indlæg.
Med formiddagen vel overstået blev det tid til fællesspisning. Et velanrettet bord i forhallen var centrum for de mange dejlige retter, folk havde bidraget med, og der var god tid til spisning og snak.
Endelig blev klokken 14.30, og
Vejlefjordkoret, ledet af Karin Abrahamsen, var klar til at give deres sidste koncert. Det blev et musikalsk højdepunkt, som vi sent vil glemme. Koncerten blev afrundet af en andagt ved Thomas Müller efterfulgt af en servering.
Stor tak til Nyborg menighed for at lægge hus til og sørge godt for os.
Faxe Adventistkirke i radioen på P4
Menigheden med i ”Danmark Spiser Sammen“
Tekst og foto: Lars Kjeldal
I VINTERENS LØB drøftede vi, hvordan vi rækker ud til lokalsamfundet og gør os synlige. Anledningen blev serveret på et sølvfad: Den landsdækkende kampagne ”Danmark Spiser Sammen“. Tænk sig at byde indenfor til fællesskab og et klimavenligt måltid kreeret fra bunden.
Alle sejl blev sat til – og hele menigheden engageret. Annoncering i lokalavisen, annonce på den digitale infostander og sociale medier, plakater hos de forretningsdrivende og postkort med invitation uddelt i de områder, hvor der bor mange ældre.
Men er dét nok til at få folk til at tage telefonen og ringe og tilmelde sig? Svaret var nej. Ved sidste tilmeldingsfrist, to dage før arrangementet, var der kun en tilmeldt og så selvfølgelig opbakningen fra menigheden. Vi bad, men vi var fra starten enige om, at opmærksomheden omkring selve arrangemen -
tet ville være værdifuldt i sig selv. Men Gud ville mere.
Pludselig hørte vi i radioen på P4, at de reklamerede for Danmark spiser sammen og fortalte, at der i morgen var mulighed for at deltage i Faxe Adventistkirke – overraskelsen var stor, da ingen af os havde kontaktet radioen. Og næste formiddag, da vi havde travlt med de sidste forberedelser til aftenens middag, ringede telefonen med først en tilmelding, så en til, endnu en, to mere – og pludselig tog det fart.
Det endte med at blive en fantastisk aften med fulde huse, et inkluderende fællesskab med pragtfuld mad, fællessang og god stemning. 40 mennesker deltog, hvoraf godt en fjerdedel ikke tilhører Adventistkirken. Efterfølgende har vi mødt flere fra byen, der har spurgt ind til arrangementet, fordi de havde hørt, at det havde været et tilløbs-
stykke og rigtig godt. Vi har også haft den glæde, at nogle af gæsterne dukkede op nogle uger senere ude ved Egehytten HangOut og til gudstjeneste. Gud er stor og tilrettelægger og velsigner, når vi er villige til at være hans arbejdere.
Skal din menighed være med til at starte nye fællesskaber, næste gang Danmark spiser sammen?
Danmark Spiser Sammen foregår hvert år i slutningen af april og igen i november. Det er Folkebevægelsen mod Ensomhed, der står bag den nationale kampagne, som sætter fokus på at få alle med i fællesskaberne.
Stærkt fremmøde i Viborg
Tekst: Sven Hagen Jensen / Foto: Ingelis Jensen
VI HAVDE NETOP fejret en vidunderlig sabbat med en fyldt kirke til barnevelsignelse, dåb og optagelse af nye medlemmer i vores voksende menighed. Næste dag, den 15. juni, var der hovedrengøringsdag efterfulgt af endnu en dag med et nyt rengøringshold ugen efter.
Viborg menighed kan glæde sig over et stærkt sammenhold og et stærkt fremmøde, når der kaldes sammen til fest og til aktion. Her er det kirkesalen, det gælder, med reetablering af platformen efter
dåben (ja, det er et større arbejde at arrangere dåb. Det tog 13 timer at fylde bassinet og 1 time at opstille omklædningsrum), rengøring af ruder og forsatsvinduer, vask af gulv og bænke og lamper, støv sugning af hynder, måtter, og meget andet.
Hver hjælpende hånd var værdsat og påskønnet. Endnu en god dag, hvor sammenholdet blev styrket, og mangfoldige evner og styrker blev sat i værk.
Egehytten HangOut – sankthansfest
Tekst og foto: Lars Kjeldal
Mandag den 23. juni var det sankthans og dermed midsommer. Dog valgte sommeren netop denne dag at holde sig noget i baggrunden. Med varsler om uvejr, regn, hagl og blæst af stormstyrke blev mange sankthansbål rundt om i landet aflyst.
Egehytten HangOut havde inviteret til sankthansfest, og der var sendt plakater ud til alle de sjællandske menigheder. Hvad skulle vi stille op med vejret? Det var også svært at lave de indledende forberedelser – at sætte havemøbler, bålfade, læsejl, tæpper m.m. frem, for regnen væltede ned det meste af dagen.
Arrangementet skulle begynde kl. 19.00, og DMI lovede regn i Faxe frem til kl. 19, og derefter tørvejr. Vi satsede og valgte at gennemføre. De første, der ankom, blev bedt om at hjælpe til med at stille havemøbler frem, men vinden væltede stolene lige så hurtigt, som de var slået
op. Havefaklerne blæste ud lige så hurtigt, som de blev tændt, og det store kagebord måtte vi rykke indendørs, så kagerne ikke blæste væk.
Mange mennesker fra hele Sjæl land kom og var med til at gøre det til en festlig aften. Kagebordet blev langt og overdådigt, børnene lavede de sødeste minihekse i halm, Jan Gunnar Wold holdt båltale, og sammen sang vi de skønne midsommersange, inden vi sluttede af med folkedans.
væltede regnen ned, så man ikke kunne bebevæge sig uden for sin dør, og mens vi sad rundt om bålet, begyndte det også at regne hen over naboens mark. Vi er ikke herre over vejret, men det er Vorherre, og vi følte os velsignet.
Nå ja og vejret? Det holdt tørt på Egehyttens matrikel, men 2 km væk
Tak til alle for en fantastisk aften – næste arrangement bliver lørdag den 23. august, hvor vi håber at se endnu flere fra hele Sjælland.
ODENSE MENIGHED
HAVDE sin årlige som merudflugt den 15. juni, hvor vi tog til Sydfyn. Her besøgte vi Björgvin Ibsen i hans skønne hjem, hvor vi spiste morgenmad med udsigt over Faaborg Fjord og Alsfærgen. Derfra kørte vi til Horne kirke,
Menighedsudflugt i Odense
som er en majestætisk rundkirke, udbygget i begge ender. Vi fik en fin rundvisning både ud- og indvendig og så deres ”meditationslabyrint“.
Senere kørte vi til Faaborg, hvor vi fik en spændende tur med Veteranjernbanen til Korinth. Her spiste vi vores medbragte mad og fik kage mm. Børnene fik en tur på en (næsten voksen) legeplads, inden turen gik retur til Faaborg. Nogle
af os forsøgte os med at gå noget af turen, men endte på skinnerne, hvor de indhentede toget, som holdt og ventede på dem. Et af børnene, der var med, sagde, at det var den bedste dag, han havde haft.
TUSIND TAK til Torben Schiermer, som havde tilrettelagt en meget vellykket dag. I øvrigt vil vi sige hjertelig TAK til Judith og Torben for mange gode år i Odense – de fleste med Torben som forstander. De har nu besluttet at flytte til Sjælland. Vi vil savne jer rigtig meget, og håber at se jer tit tilbage i Odense.
Bibliarium – kulturformidling for alle
Tekst og foto: bibliarium.dk (forkortet tekst)
BIBLIARIUM INVITERER TIL fælles oplevelser, der åbner for indlevelse og diskussion af de bibelske fortællinger. Hvad handler de om? Hvilke menneskelige dilemmaer kommer til syne i dem, og hvilke forskellige værdier præsenteres?
Som besøgende bliver man en moderne historiefortæller, der tager på research i det bibelske univers for selv at skabe nye fortællinger i dialog med de gamle. Find sammen med andre ud af, om de gamle fortællinger om svigt, tilgi-
velse, oprør, kærlighed eller sorg stadig kan inspirere.
Fortællinger i ord og billeder
I Bibliariums labyrintiske univers kommer fortællingerne bogstaveligt talt ud af væggene. Når man lægger sit digitale øre til, møder man arbejderen, kvinden, barnet, den spedalske og mange flere, der alle giver deres personlige vinkel videre til de besøgende.
For at understrege, at også billeder i fortid og nutid har medvirket til at formidle de bibelske fortællinger, finder man i Bibliarium mere end halvtreds reproducerede kunstværker fra år 500 – 2020’erne. Værkerne bliver et vindue ind til fortolkninger, hvor kunstnere både har fortalt med og imod det bibelske stof.
Fortælleværksteder
I fortælleværkstederne skabes nye fortællinger, som får krop i Bibliariums green screen-studier. Igen -
nem arbejdet med de nye fortællinger bliver det muligt at diskutere og forholde sig til temaer og handlingsforløb i de bibelske fortællinger. Hvad skal de nye fortællinger handle om, hvilke dilemmaer opstår der, og hvordan løser fortællingens karakterer dem?
Bibliarium holder til i Sct. Andreas Kirke tæt ved Nørreport i København. Bag Bibliarium står en bestyrelse med repræsentanter fra Budget- og Provstiudvalg i Københavns Stift, Stiftsrådet, Menighedsrådet ved Vor Frue Sogn samt fagmiljøer inden for uddannelsesforskning, skoletjeneste, religionspædagogik, oplevelsescentre og kulturliv.
Man besøger Bibliarium i grupper på 6-28 personer. Der er fokus på skoleklasser i grundskolen, konfirmandhold og andre børne- og ungdomsgrupper. Det er ambitionen, at indholdet i Bibliarium skal være relevant for alle målgrupper uanset kulturel og religiøs baggrund.
PASTOR ERTON CARLOS Köhler blev 4. juli ved generalkonferencen (GC) i USA valgt som den 21. verdensleder for Adventistkirken.
Erton Köhler er den første leder fra Sydamerika og den anden, der er født på den sydlige halvkugle. Han afløser Ted Wilson, som har været leder for GC, siden han blev valgt på generalkonferencen i Atlanta, Georgia, i 2010. Wilson har haft et stærkt fokus på mission, blandt andet gennem initiativer som Global Total Member Involvement, Revival and Reformation, I Will Go, Mission to the Cities og omfattende sundhedsevangelisme.
Köhler holdt en kort tale, da han takkede ja til nomineringen. Han fremhævede et vers, som hans familie ofte bruger ved deres familieandagt om fredagen: ”Frygt ikke, for jeg er med dig, vær ikke bange, for jeg er din Gud! Jeg gør dig stærk og hjælper dig og holder dig oppe med min retfærdigheds højre hånd” (Es 41,10). Köhler brugte sin takketale til at udtrykke sin taknemmelighed til menigheden.
Köhler takkede Wilson for hans lederskab. ”Jeg har en dyb taknemmelighed til pastor Ted og Nancy
Wilson, som sammen har ledet denne kirke de sidste 15 år. Han er en person, der har lært mig at værdsætte og anerkende integriteten hos en leder – en person, der giver det bedste af sit liv til kirken. Tusind tak for dit lederskab, og må Gud lede dig i dine næste skridt.”
Erton Köhler har været sekretær for Generalkonferencen siden 2021. Da han blev valgt til sekretær, lovede han at være tilgængelig og tjene med et hjerte helt fokuseret på mission. ”Jeg vil være åben for at lytte og lære,” sagde han. ”Mit job er at bygge broer, ikke mure.”
Da Köhler blev valgt til generalkonferencen, var han formand for den Sydamerikanske division (SAD), en rolle han havde haft siden 2007. I løbet af tiden der var Köhler drivkraften bag meget af væksten i medierne og succesen med Novo Tempo, en 24-timers udsendelse på satellit- og kabelnetværk i Sydamerika. Han var den yngste divisionsformand, der ledede SAD, i en alder af 38 år. ”Vi er en global kirke med en global mission,” sagde Köhler under generalsekretærens rapport på årsmødet i 2022. ”Vi kan ikke kun fokusere på vores lokale behov; vi
må se på vores globale udfordringer for endelig at forkynde evangeliet om Guds rige til hele verden.”
Erton Köhler blev født i Sydbrasilien og voksede op med et ønske om at følge i sin fars fodspor, som var adventistpastor. Han afsluttede en bachelorgrad i teologi ved Adventist Teaching Institute (nu Brazil Adventist University) i 1989 og dimitterede fra samme skole i 2008 med en kandidatgrad i pastoral teologi. I øjeblikket tager han en ph.d. i teologi ved Andrews University.
Fra 1990 til 1994 virkede Köhler som lokal pastor i São Paulo. Han blev derefter valgt som ungdomsleder for Rio Grande do Sul-distriktet i 1995, og i 1998 blev han ungdomsleder for Northeast Brazil Union Mission. I juli 2002 vendte Erton Köhler tilbage til Rio Grande do Sul-konferensen for at tjene som sekretær. Året efter blev han valgt som ungdomsleder for de otte lande, der udgør den Sydamerikanske Division. Efter fire år som ungdomsleder blev han formand for den Sydamerikanske Division i 2007.
Erton Köhler er gift med Adriene Marques, som er sygeplejerske, og de har to voksne børn.
Syvende Dags Adventistkirken, Danmark 16.
generalforsamling
Beslutningsreferat
Tekst: Lasse Bech og Sandy Flinker
Denne ordinære generalforsamling blev afholdt som to samlinger i hhv. Vejlefjordkirken, Daugård, den 2. februar 2025 og på Himmerlandsgården, Als Odde, 28. maj – 1. juni 2025. Det store udvalg mødtes den 2. februar 2025 kl. 10 i Vejlefjordskolens aula. Efter vedtægterne blev udvalget ledet af Daniel Duda, som er formand for Trans-European Division, TED.
FØRSTE SAMLING
2. FEBRUAR 2025
Ved den første samling konstaterede formanden Bjørn Ottesen, at generalforsamlingen var lovligt varslet og indkaldt. Forsamlingen udgjorde et beslutningsdygtigt forum ifølge vedtægterne (§5 stk. 6.2). Af 205 tilmeldte delegerede var i alt 176 (heraf 70 online) til stede ved åbningen af generalforsamlingen.
Formanden erklærede på denne baggrund generalforsamlingen for åben.
Bestyrelsen havde foreslået to dirigenter, som blev godkendt af forsamlingen:
Jonatan Pavlovic (Nærum) og Hanneke van Amstel (Vejle).
Som stemmetællere blev valgt:
William Bech (Vejlefjord), Jan Nielsen (Nyborg), Michael Jakobsen, (Aalborg), Camilla Nygaard (Cafékirken)
Som referent fungerede Lasse Bech (næstformand) som foreskrevet i vedtægterne (§5 stk. 4.4.2.)
Følgende udvalg blev nedsat til at udarbejde forslag til anden samling:
Bestyrelsesudvalg (til nominering af kandidater til valgte poster):
Jens Morten Øster, Silkeborg
Alexander Rose Jensen, Esbjerg
Per Arild Struksnes, København
Thomas Müller, Vejlefjord
Michael Bidstrup, ex officio
Regitze Kjeldal, Faxe
Line Nielsen, Nyborg
Berit Elkjær, Nærum
Allan Falk, ex officio
Anita Thortzen, Vejlefjord
Camilla Nygaard, Cafékirken
Ivan Rechter, Aalborg
Suppleanter:
Mary Sandbeck, Ringsted
Simon Rytmann, Slagelse
Flemming Pedersen, Aalborg
Forslagsudvalg (til udarbejdelse af beslutningsforslag):
Mette Krøll Nielsen, FaceOut
Bruna Sacek, Vejle
Bente Schledermann, Nærum
Robert Folkenberg, ex officio
Lehnart Falk, Tejn
Simon Rytmann, Slagelse
Christian Zenas, Aalborg
Berit Carius, Roskilde
Torben Johansen, Fredericia
Jonatan Pavlovic, Nærum
Naomi Costea, Cafékirken
Inger Kjartansdóttir, Nærum
Suppleanter:
Rebecca Spanggaard, Silkeborg
Solveig Nutzhorn, København
Heidi Pedersen, Nykøbing F
Da Peter Larsen trak sig fra udvalget, trådte Rebecca Spanggaard ind i udvalget.
ANDEN SAMLING
28. MAJ - 1. JUNI 2025
Rapporter fra bestyrelsesudvalget, der blev vedtaget, som følger:
Valg af embedsmænd:
Formand: Bjørn Ottesen
Skriftlig afstemning:
150 ja, 13 nej, 3 blanke
Næstformand: Lasse Bech
Skriftlig afstemning: 156 ja, 10 nej, 1 blank
Økonomichef: Kristinn Odinsson
Skriftlig afstemning: 159 ja, 7 nej, 2 blanke
Valg af afdelingsledere:
Afdelingsleder for Medie og Kommunikation: Peter Larsen
Skriftlig afstemning: 156 ja, 12 nej, 3 blanke
Leder af Prædikantafdelingen:
Anne-May Müller
Skriftlig afstemning: 144 ja, 13 nej, 7 blanke
Afdelingsleder for SABUS:
Dorte Thyregod Svendsen
Skriftlig afstemning: 124 ja, 39 nej, 6 blanke
Valg af revisor:
Ferass Hamade, BDO Roskilde
Vedtaget ved håndsoprækning.
Valg af bestyrelse:
Med afsæt i Vedtægter for Syvende
Dags Adventistkirken, Danmark §7 stk. 1, indstillede udvalget 15 medlemmer til Unionsbestyrelsen –heraf 5 ansatte og 10 ikke-ansatte.
Ansatte:
Bjørn Ottesen (bestyrelsesformand)
Lasse Bech (næstformand)
Kristinn Odinsson (økonomichef)
Flemming Pedersen (præst)
Anne-May Müller (afdelingsleder)
Ikke-ansatte:
Torsten Pedersen, Ordstyrer, Cafékirken
Carsten Risager, Vejlefjord
Dorthe Demant, FaceOut
Moise Munyaneza, Viborg
Niels Jacob Lund (siden 2021),
Østervrå
Priska Greisen, Slagelse
Solveig Nutzhorn, København
Sue-Ann Nygaard (siden 2021), Nærum
Thomas Spanggaard, Silkeborg
Torunn Jakobsen (siden 2021), Aalborg
Forslaget vedtaget ved håndsoprækning.
Valg af stående vedtægtsudvalg:
(Udover Unionens næstformand og eksekutivsekretæren for Divisionen, der begge sidder i udvalget som ex officio medlemmer).
Daniel Birch (Nærum)
Lise Rechter (Nærum)
Bjørn Johansen (Nærum)
Vedtaget ved håndsoprækning.
Udnævnelse af øvrige afdelingsledere blev overladt til Unionsbestyrelsen.
Bestyrelsesudvalget gav følgende anbefaling til, at bestyrelsen skal gøre brug af vidensgrupper: ”Det anbefales, at den kommende Unionsbestyrelse fokuserer på at være en visionær bestyrelse, og at når specifikke emner kræver særlige kompetencer, så nedsættes arbejdsgrupper, der kan fremlægge vidensgrundlag og anbefalinger til Unionsbestyrelsen.”
Da der var tale om en anbefaling, blev der ikke stemt.
Rapporter fra forslagsudvalget, der blev vedtaget, som følger:
Forslag nr. 1: Forslag om reformulering af trospunkter
Generalforsamlingen ser fortsat et behov for fornyede formuleringer af de 28 trospunkter på forståeligt dansk og kort, klart og kærligt sprog, så trospunkterne bliver mere tilgængelige for mennesker i 2025. Det er ikke forslagets formål at ændre på det teologiske indhold af trospunkterne.
Forslag nr. 2: Ændret forståelse af præstens og menighedens indbyrdes roller
Generalforsamlingen henstiller til, at der i næste valgperiode arbejdes med at redefinere menighedens og præstens indbyrdes roller og opgavefordeling klarere end i dag. Arbejdet bør være baseret på bibelske principper og vejledning fra Ellen G. White.
Forslag nr. 4: Adventistkirkens identitet
Generalforsamlingen foreslår, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af teologisk uddannede og kreativt begavede personer, som skal udvikle og formidle nyt indhold, der underviser i vores unikke budskab, tro som adventistkirke, globale kirkestruktur og verdenssyn.
Forslag nr. 5: Udrustning til mission
Generalforsamlingen henstiller til, at der arbejdes med at samle og introducere relevante kurser og materialer, der kan bruges i oplæring af og inspiration til udadvendt mission, alt efter hvad menighederne brænder for, og at der arbejdes med at skabe et forum, hvor menighedsmedlemmer kan
dele erfaringer om mission og søge ny inspiration.
Forslag nr. 6: Større fokus på åndeligt ungdomsarbejde
Generalforsamlingen henstiller til, at der bliver større fokus på det åndeligt centrerede ungdomsarbejde. For at sikre en langsigtet og personlig kontakt med de unge er der brug for lokal tilstedeværelse. Der bør således prioriteres flere midler og ressourcer til dette både på nationalt og regionalt niveau.
Forslag nr. 7: Strategisk plan for de større byer
Generalforsamlingen forventer, at ledelsen sætter særlig fokus på universitetsbyerne København, Odense, Aalborg, og især Aarhus, da der er stort potentiale for mission og inddragelse af samfundet.
Forslag nr. 8: Styrkelse af platform og forbedret integration af nydanskere
Generalforsamlingen foreslår, at der nedsættes en støttegruppe, som kan hjælpe og komme med forslag til tiltag for integration af målgruppen. Platformen skal styrkes, og fokus skal udvides, så den fremover både har et åndeligt indhold og arbejder med integration og kultur. Både integration i den danske adventistkirke, integration i dansk kultur, tænkning og lovgivning og et liv som adventist i Danmark.
Forslag som ikke blev vedtaget: Forslagsudvalgets forslag nr. 3, som omhandlede en ændring af organiseringen af præsterne i Unionen blev trukket tilbage af udvalget og blev ikke genfremsat.
Generalforsamlingen besluttede med 108 stemmer for og 35 imod at afvise behandling af forslags -
udvalgets forslag nr. 9. om en tilbagetrækning og henstilling til revurdering af Unionsbestyrelsens udtalelse om LGBTQ+.
Vedtægtsændringer, der blev vedtaget, som følger:
I vedtægternes §2 erstattes den hidtidige tekst med følgende nye tekst:
”Trossamfundets formål er at gøre mennesker til Jesu Kristi disciple, der lever som hans kærlige vidner, og at forkynde det evige evangelium, som lyder i de tre engles budskaber, for alle mennesker og dermed forberede verden på, at Jesus snart kommer igen” (se Matt 28,18-20, ApG 1,8 og Åb 14,6-12).
I vedtægterne erstattes ordet ”bestyrelsesudvalget” (i alle dets grammatiske varianter) med ordet ”nomineringsudvalget”. Dette gælder i §5 i stykkerne: 1.1, 6.1.a, 6.1.b, 6.4
Som en konsekvens heraf ændres samme udtryk i procedurereglerne.
I vedtægternes §5 stk. 6.4.b tilføjes ordene ”og dennes formand”.
I vedtægternes §5 stk. 6.5 udskiftes sætningen ”Trossamfundets embedsmænd fungerer helt frem til, der er valgt nye embedsmænd.” med sætningen ”De hidtidige embedsmænd samt bestyrelsen fungerer under generalforsamlingen, indtil valg til disse poster for den kommende periode har fundet sted.”
I vedtægternes §7 fjernes punkt 5.
Alle nævnte vedtægtsændringer blev besluttet med kvalificeret flertal (jf. Vedtægterne §10).
Vedtægtsudvalget fremsatte et forslag om at ændre økonomichefens embede, så det ikke længere var et valgt embede. Forslaget blev forkastet, idet der var 34 stemmer for, 80 stemmer imod, og 10 blanke stemmer.
Ændringer i generalforsamlingens procedureregler, der blev vedtaget, som følger:
Der blev lavet følgende ændringer i procedurereglerne. Nummereringen tilrettes redaktionelt af vedtægtsudvalget.
Tilføjes:
”Ved præsentation af forslag til embedsmænd og afdelingsledere skal de delegerede have en kort stillingsbeskrivelse af posten samt en kort beskrivelse af den foreslåede person (baggrund, uddannelse, erfaring samt billede).”
Tilføjes:
”Hvis nomineringsudvalget beslutter at foreslå nyvalg af embedsmænd eller afdelingsledere, skal formanden for nomineringsudvalget så tidligt som muligt, og inden der fremsættes forslag om nyvalg, orientere den person, der ikke foreslås genvalgt.”
Fjernes:
”Der må ikke stemmes over et forslag fra bestyrelsesudvalget på det samme forhandlingsmøde, som forslaget fremlægges. Er man i tidsnød, sådan at sagen ikke kan vente til næste forhandlingsmøde, kan dirigenten hæve mødet og fortsætte efter et kvarters pause. I pausen skal bestyrelsesudvalget være tilgængelig for delegerede, som måtte have eventuelle synspunkter at fremholde over for bestyrelsesudvalget.”
Tilføjes:
” Når det store udvalg fremlægger sit forslag, skal der holdes minimum et kvarters pause, inden der kan stemmes om forslaget. I pausen skal udvalget være tilgængeligt for delegerede, som måtte have eventuelle synspunkter at fremholde over for udvalget.”
Tilføjes:
”Hvis bestyrelsesudvalget fremlægger forslag til personvalg, som ikke på forhånd er udsendt til de delegerede, skal der holdes minimum et kvarters pause, inden der kan stemmes om forslaget. I pausen skal bestyrelsesudvalget være tilgængeligt for delegerede, som måtte have eventuelle synspunkter at fremholde over for udvalget.”
Fjernes:
”Hvis en delegeret har indvendinger mod et personvalg, kan den delegerede:
a. bede om, at forslaget går tilbage til udvalget. Såfremt dette forslag ikke finder støtte og flertal ved afstemning, kan den delegerede: b. bede om at få en samtale med udvalgets formand, der dernæst må afgøre, om der er grundlag for, at han foreslår for generalforsamlingen, at navnet går tilbage til udvalget til fornyet behandling i udvalget.”
Tilføjes:
”Hvis en delegeret har synspunkter at fremholde over for generalforsamlingens udvalg, kan den delegerede henvende sig til udvalget (se også punkt 16 og 17). Hvis henvendelsen drejer sig om personforhold af følsom karakter, skal henvendelsen ske direkte til udvalgets formand.”
Tilføjes:
[I punktet, der beskriver behandling af ændringsforslag tilføjes ordene]:
”Ændringer, som efter dirigentens skøn kan behandles uden at sende forslaget tilbage til udvalget, kan sættes til afstemning i tilknytning til hovedforslaget. Der bør stemmes om ændringsforslag først. Herefter kan der ske yderligere drøftelse inden afstemning om det justerede/ oprindelige forslag. Udvalget kan vælge at trække sit forslag tilbage til fornyet behandling i udvalget.”
Tilføjes:
”Udvalgene kan efter behov anvende oversættere, som ikke er medlemmer af udvalget og derfor ikke har tale- og stemmeret, men er underlagt tavshedspligt ligesom udvalgets medlemmer.”
Tilføjes:
”Vedtægtsudvalget kan i samråd med bestyrelsen udarbejde guidelines for udvalgenes arbejde.”
Som en konsekvens af beslutningen om at ændre ordet ”bestyrelsesudvalg” til ”nomineringsudvalg” i vedtægterne i alle dets former ændres de samme ord i procedurereglerne.
Vision og strategi for 2025-2029:
Formanden Bjørn Ottesen fremlagde forslag til vision og strategi for den kommende periode. Forslaget blev drøftet og godkendt.
Opløsning af menigheder:
Det blev ført til protokols, at menighederne Dronninglund, Jerslev, Ribe, Frederikshavn, Hjørring og Nakskov er opløst i perioden og dermed stryges endeligt fra listen over de menigheder, der udgør
Den Danske Union.”
Følgende afdelingsrapporter blev fremlagt og godkendt:
Alle rapporter fremgik skriftligt af sagspapirerne, og kun enkelte rapporter blev uddybet mundtligt.
Formandens rapport
Næstformandens rapport Økonomichefens rapport SABUS (herunder børn og familie, teen, Adventistspejderne, og ungdom)
Kommunikation og Medie
Prædikantafdelingen
Sabbatskoleafdelingen
Skoleafdelingen
Korrespondanceskolen
Adventisternes Hjælpearbejde (AHA)
Religionsfrihed
Adventistkirkens Seniorforening
Dansk Bogforlag
Kristen forvaltning
HASDA
Følgende rapporter blev fremlagt og taget til efterretning:
Vejlefjordskolen
ADRA Danmark
HappyHand
Adventnyt
Adventistkirkens Hjælpearbejde (AHA)
Eventuelt:
Der blev ikke truffet beslutninger under dette punkt.
Afslutning på generalforsamlingen
Dirigenterne konstaterede, at dagsordenen var udtømt, og fik de delegeredes opbakning til at erklære generalforsamlingen for lukket.
I forbindelse med ungdommens aften på årsmødet 2025 på Himmerlandsgården har en gruppe af os unge lavet et projekt kaldet:
”Hvordan har ungdommen det?“
Det går ud på at give plads til at lade unge dele deres tanker om kirken og belyse nogle af de grunde, der er, til at medlemstallet stagnerer. Ud over at dele tanker på scenen til årsmødet har vi opfordret så mange unge som muligt til at skrive udsagn, som vi har samlet i et dokument, der i skrivende stund er på 30+ sider. Der er ikke blevet sat grænser for, hvad man måtte skrive om, men vi har bedt folk om at fremhæve det, de synes er allervigtigst at få sagt. Der er derfor beskrevet alt fra personlige historier og generelle overvejelser om kirken til kritik og pris, opgivenhed og håb for kirken.
Tekst:
Zakarias Bindesbøll på vegne af gruppen, der står bag projektet: ”Hvordan har ungdommen det“.
Udsagnene, som bringes i artiklen, er valgt af gruppen, som udover
Zakarias består af Naomi Costea, Jonas Jalving, Caroline Bernhardsen og Maja Hauvre.
Vignetter: iStockphoto
Vi har fra dokumentet udvalgt de citater, som vi mener bedst repræsenterer de mest gennemgående emner, så du på de næste sider kan få et lille indblik i, hvad kirkens unge har på hjerte. Når du læser, så gør det med interesse i at forstå de perspektiver, der bliver delt. Forsøg at sætte dig i de unges sted og se, om du kan relatere til det, der bliver beskrevet, og når der beskrives problemer, så overvej gerne, hvad du kan gøre for at forbedre det. Selvom du måske ikke er enig med alt det, der bliver delt, så tag det seriøst, for det er menneskers oprigtige oplevelser, og dem må vi have plads til, hvis vi vil have flere mennesker i kirken. Vi må øve os i at tage os af hinanden, selv når vi er forskellige.
God læsning!
Udvalgte udsagn:
Det har været og er stadig noget helt særligt at være vokset op i Adventistkirkens fællesskab. Det har været en slags stabil grund under fødderne, mens alt andet omkring én har forandret sig. Skoleskift, nye klassekammerater og generelt bare livet, der hele tiden bevæger sig. Midt i alt det har det været en gave at have et velkendt sted, hvor man jævnligt mødes, både hver sabbat og sommetider i løbet af ugen. Det er virkelig noget, jeg har sat pris på og stadig gør …
Noget andet, jeg har lagt mærke til, er, at det kan være lidt grænseoverskridende at besøge en ny menighed. Ikke fordi man ikke er velkommen (for det er man), men fordi hvert fællesskab har sine egne små vaner og sociale dynamikker, som man lige skal have afkodet, når man ikke er en del af dem, og det kan godt tage lidt tid at finde sin plads bogstaveligt og figurativt – for hvad nu hvis du kom til at sætte dig på en andens stamplads?
Det vil du ikke kunne vide. Jeg tror dog, det er noget, vi som kirke allerede er blevet bedre til, og som vi kan blive endnu bedre til, især hvis vi er bevidste om det.
Alt i alt føler jeg mig taknemmelig for at være en del af et trosfællesskab. Der er altid plads til forbedring, men der er også meget at bygge videre på. Og det håber jeg, vi unge kan være med til.
Anders And (ALIAS)
Jeg er vokset op i Adventistkirken, og er glad for det. Jeg er nu i tyverne, og føler ikke længere kirken er relevant for mig. Jeg tænker tilbage på at lege med vennerne i pausen mellem sabbatsskole og gudstjenester. Jeg husker fællesspisning og hyggelige ture med familie og venner efter kirke. Men ikke en specifik gudstjeneste eller sabbatskole stikker ud
i min hukommelse. Jeg kan uden tvivl huske det overordnede, altså at Gud elsker os, men prøver at fortrænge kedsomheden, alle de gentagende historier, alle de gange, hvor det var forventet af en at synge endnu en sang fra middelalderen. Det var selvfølgelig rart, når vi jævnaldrende blev spurgt om at deltage med teknik eller musik, og det gav en følelse af fællesskab. Helt klart et uvurderligt fællesskab. Indholdet var bare så kedeligt!
Vi sang de samme sange, hørte de samme historier, stod op og satte os ned på samme tidspunkt hver uge ...
Ung mand i kirken 2 (ALIAS)
Jeg tænker, at mange unge efterhånden vælger kirken fra, fordi de føler et bestemt pres fra de tidligere generationer med nogle af deres stærke holdninger og regler, som der desværre stadig er i kirkerne rundt omkring. Men med tiden bliver det bedre og bedre med spisereglerne, og hvordan man skal opføre sig ”korrekt” og være i sin fritid.
Gunnar Kristinsson
... Noget af det, der har skabt afstand i mig, er måden vi nogle gange taler om Gud på – især fra prædikestolen. Indholdet kan være godt og budskabet velment. Men ofte føles det som en politisk tale: korrekt, struktureret, men uden ærlighed, uden sårbarhed, uden ægte autenticitet. Og det var netop dét, Jesus var mester i. Det var ikke hans perfekte talegaver, der samlede mennesker – det var hans ægthed. Hans evne til at møde folk der, hvor de var. Med tårer. Med nærvær. Med sandhed og kærlighed. Tænk, hvis vi kunne prædike sådan. Tænk, hvis kirken kunne være sådan...
Naomi Costea
Er der plads til tvivl? Er der plads til ikke at være perfekt? ...
I takt med, at jeg er vokset op, har spørgsmålene og tvivlen sneget sig ind i min tro, og følelsen af ikke at være en ”perfekt kristen” eller ”god nok kristen” har fyldt mere og mere. Samtidig kunne jeg ikke se, at det var okay at være i tvivl om Gud og ens tro, når jeg kiggede rundt på andre i det fællesskab. Når jeg kiggede rundt på de voksne eller dem, der var lidt ældre unge i kirken, så det ud som om, de alle havde styr på det hele, at de havde en helt fantastisk stærk tro og et perfekt forhold til Gud uden nogen tvivl eller spørgsmål. Og da jeg så det gang på gang, forstærkede det følelsen af, at jeg ikke var ”en god nok kristen”, fordi jeg jo ikke havde et fantastisk og perfekt forhold til Gud eller bare tro generelt. Jeg var i tvivl om en masse ting, og samtidig var jeg i tvivl, om de ting, jeg havde gjort hele mit liv, som f.eks. at gå i kirke eller holde fri om sabbatten, var, fordi jeg altid havde gjort dem, eller fordi jeg egentlig gerne ville. Netop nogle af de ting, der i kirken vises frem som en ”standard tro”, men som jeg nu var i tvivl om. Og kunne jeg være en del af kirken, hvis jeg kom frem til den konklusion, at jeg egentlig ikke havde lyst til at gøre de ting? …
Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der har haft denne oplevelse, men jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at vi som trosfællesskab husker på at dele ud af os selv, vores ærlige selv, og ikke bare et standard- og perfekt billede. Og at være opmærksomme på det forbillede, vi hver især sætter for andre. Det handler måske ikke kun om, hvad der direkte bliver sagt, men om det, der bliver signaleret, det, der bliver sagt mellem linjerne og forstærker en usund perfekthedskultur. Rebecca Taylor
… Et af de største goder ved Adventistkirken har været det fællesskab, jeg har oplevet. Venskaber på tværs af alder, steder og lande. Når man vokser op i kirken, får man nærmest automatisk en stor omgangskreds, og jeg har lært mange mennesker at kende – både i Danmark og i udlandet. Det er relationer, jeg tror er svære at få uden.
Men på trods af alt det gode, har jeg i længere tid mærket en voksende afstand mellem mig og kirkens praksis. En af mine største udfordringer har været den måde, man ser på regler og adfærdsnormer. Selvom det officielt siges, at mange af de ting, man lærer, er "guidelines" snarere end stramme regler, har jeg oplevet, at man alligevel bliver mødt med fordømmelse eller løftede øjenbryn, hvis man vælger en anden vej. Jeg har savnet friheden til at være mig selv, uden konstant at skulle tage stilling til, om jeg nu lever op til et bestemt ideal …
Der er også sket noget med mig personligt. Jeg har bevæget mig væk fra en livsstil, hvor jeg konstant vurderede mine egne handlinger i forhold til, om de nu var "rigtige" eller "forkerte" ifølge kirkens normer. Jeg tænker ikke længere så meget over hver eneste lille beslutning i hverdagen. Det har givet mig en frihed og et roligere sind – ikke fordi jeg er blevet ligeglad eller uempatisk, men fordi jeg har føler at have fundet en ny måde at navigere i livet på... Gustav Svendsen de Lange
Kære menighed. Jeg skriver dette med omsorg og kærlighed til jer, fordi jeg tror, at I –ligesom jeg – brænder for, at vores kirke skal være et levende fællesskab for alle generationer. Især gør det ondt i hjertet, når I ser, at jeres unge søger mod andre kirker, som for eksempel A2 i Aalborg. Det er ikke et udtryk for, at de ikke tror længere – tværtimod. Mange af dem længes efter mere fællesskab, dybere lovsang og en oplevelse af at være set og hørt som unge i Guds menighed.
Når unge tager til kirker som A2, handler det ikke nødvendigvis om, at de vender vores kirke ryggen. Ofte handler det om, at de har fundet et rum, hvor de føler sig mødt på deres præmisser. Et sted, hvor lovsang og bøn er tilrettelagt med dem i tankerne, hvor der er andre unge at spejle sig i, og hvor der er plads til spørgsmål, tvivl og ægte glæde. De går derhen, fordi de oplever, at det taler til deres virkelighed...
Esther (ALIAS)
... Jeg husker engang, hvor jeg var til bibelstudie med nogle venner og nogle andre elever. De vidste alle, at jeg var åbent homoseksuel. På et tidspunkt kom emnet homoseksualitet op. Nogle af dem sagde, at de syntes, det var okay at være homoseksuel, men at man ikke måtte handle på det. At det at handle på det var synd og forkert. Jeg kan ikke huske alt, der blev sagt, men den ene sætning ramte mig hårdt. Siden den dag begyndte jeg langsomt mentalt at trække mig væk fra adventistfællesskabet. Det føltes ikke længere som et sikkert sted for mig ...
Jeg mistede min tro i flere år og ville ikke have noget med den at gøre. Jeg skubbede Gud væk, selvom det måske udefra ikke så sådan ud, jeg tog jo stadig påbørnelejr/sommercamp, spejderlejr eller lignende. Men sandheden var, at jeg ikke tog afsted for det åndelige, jeg tog afsted, fordi mine venner også var der ...
Det var ikke en pludselig åbenbaring, men en langsom stille opdagelse. Efterhånden som jeg kom tættere på både min partner og Gud, begyndte jeg at høre hans stemme på en ny måde, en stemme, der bekræftede min eksistens, min identitet og min værdi. Det føltes som om han sagde til mig: ”Det er sådan, jeg har skabt dig.“ ”Du er ikke en fejl.“ For første gang følte jeg mig set, ikke kun af den, jeg elsker, men af Gud selv. Og i det fandt jeg fred.
Zach (ALIAS)
Når jeg ser på kirken i dag, ser jeg et åndeligt potentiale, som jeg savner bliver forløst. Et potentiale til at være mere end bare en bygning, vi mødes i en enkelt formiddag om ugen. Derudover ønsker jeg, at kirken må være som en udvidet
åndelig familie, hvor vi er tilgængelige for hinanden, og hvor vi kan sænke vores parader og turde være helt os selv. Et sted, hvor vi ikke måler hinanden på, hvor rigtigt vi gør alting, men hvor vi inspirerer hinanden til at tjene og elske hinanden – hvor relationer vægter højere end regler ...
Noget andet, jeg godt kunne tænke mig fra kirken, er et fællesskab, der minder én om, hvad næstekærlighed virkelig er – ikke bare som et ideal, men som noget vi faktisk lever og spreder helt lavpraktisk i hverdagen.
Jeg tror, at det kan gøre noget godt med flere aktiviteter, hvor vi faktisk gør noget for andre mennesker ...
Jeg ønsker også et fællesskab, jeg kan være stolt af at invitere mine ikke-kristne venner ind i, og som ikke begrænser sig til en time på kirkebænken, men hvor man kan føle sig velkommen – også hvis man ikke orker de traditionelle rammer ...
Jeg tror, at det kan bidrage med noget positivt at invitere flere forskellige prædikanter udefra, som kan udfordre vores tankesæt og tro – uden at vi frygter, at noget "går i stykker", men hvor vi har tillid til, at vores tro kan vokse i det. Når jeg har besøgt andre kirkelige fællesskaber i København end adventistkirker, er jeg blevet overrasket over, hvor inspirerende oplevelser det ofte har været, da jeg ofte bliver præsenteret for nye koncepter eller andre tolkninger af religiøse emner, end hvad jeg har hørt før. Jeg kan godt være ærgerlig over, at vi ikke oftere socialiserer med andre grene af kristendommen eller inviterer nogle af deres præster til at tale for os. Hvis det kan det samme for andre som for mig, kan det være en enormt givende oplevelse...
Sofie Skov Loftager
Skan og se mere...
Hvis du vil se indslaget fra årsmødet eller læse det skriftlige dokument i sin helhed, kan du finde det ved hjælp af QR-koden her på siden. Der er mange, der har gjort sig tanker, som alle er mellem 15 og 33 år og bruger eller har brugt tid i Adventistkirken. Det er et levende dokument, og der vil løbende komme flere bidrag, så besøg det gerne igen med mellemrum.
En personlig respons til de unge
En stor del af programmet lørdag aften på årsmødet i år bestod af modige og ærlige unge, der delte deres tanker om deres relation til Adventistkirken.
Sammen med mig sad to af mine døtres kærester, der ikke er vokset op med religion eller kirkegang. De syntes, det var stærkt, at man i vores sammenhæng kunne tale ærligt og åbent, og at unge kom til orde. Tak til de unge, som delte deres glæde over fællesskabet, praktiske forslag og de vanskeligere ting med at være en del af menigheden. Jeg ser frem til, at vi snart skal mødes og føre samtalen videre.
Hovedtankerne i de forskellige indlæg var ikke nødvendigvis nye for mig. Jeg har hørt tidligere generationer udtrykke lignende punkter. Det gør ikke spørgsmålene mindre vigtige. Der er hundredvis –måske tusinder – af personer i Danmark, som står Adventistkirken nær, men som ikke føler, at de kan være en del af den og samtidig være sig selv. Ligger der et ansvar og en udfordring hos os?
På den lille plads jeg har tilgængelig her, lad mig repetere nogle spørgsmål, som udfordrer Adventistkirken. Dette er værd at tale om i alle menigheder.
• Udvikler vi os fra at leve efter regler formet af andre til at tage egne beslutninger baseret på de værdier, vi har fået fra Jesus og Bibelen? Som barn følger vi de regler, vi får fra forældre, lærere og andre. Som voksne vælger vi selv livsstil og handlinger ud fra grundlæggende værdier.
• Giver vi hinanden frihed til at træffe forskellige valg?
• Har vi en ”usund perfekthedskultur”? Jeg hørte mange kommentarer på temaer som ”mange regler”, ”løftede øjenbryn”, ”at føle sig forkert” eller ”ikke være god nok”.
• Er vi villige til at gøre noget nyt og anderledes for at møde nye generationer og deres tankegang?
• Har vi forum i menighederne for ærlige samtaler, hvor man udtrykker tro og tvivl, glæder og sorger, positivt og negativt?
For mig føltes det som en Guds ledelse, at jeg mange måneder tidligere havde fået tildelt teksten for min tale søndag morgen efter ungdommens aften: Kirkemødet i Jerusalem som omtalt i ApG 15. Her finder vi nemlig klare paralleller til de spørgsmål, vi taler om her. Jeg forsøgte at relatere talen til de unges indlæg lørdag aften.
To tydelige motiver i teksten var for det første, at ”vi skal ikke gøre det svært for de nye kristne” og for det andet: menighedens mission; den overordnede opgave fra Gud skal motivere de beslutninger, vi tager (ApG 15,10.19.28).
Tak igen til de unge, der gjorde sig selv sårbare og delte ærlige tanker med os. Det er op til os alle at lytte, reflektere og handle.
Find Bjørn Ottesens tale fra årsmødet søndag formiddag på følgende link (fra 44:15): https://www. youtube.com/watch?v=ntKz2JZBRxQ&list=PL21c 2ggmGF1ifGyrGywXxt1W95M9alCYV&index=2
Tekst: Bjørn Ottesen, formand for Adventistkirken i Danmark
Foto: Mikael Lundqvist
MAGTKAMPE:
Tillad mig at tage dig med ind i filosofiens verden. Jeg er vel vidende om, at man ikke på nogen måde kan drage paralleller mellem en almægtig Gud og Donald Trump, men vi kan drage paralleller mellem noget af det, som sker på jorden, og det, som sker i himlen.
Den 20. januar i år gentog Donald Trump den præsidentielle ed efter højesterets formand, hvorefter han bliver denne verdens mest magtfulde person.
Mens Trump ikke er hævet over forfatningen, så kan han benåde, hvem han vil, og indsætte hvem han vil i de embeder, han opretter. Og da han har flertal i begge forsamlinger, kan han forsøge at ændre forfatningen. De fire store igangværende retssager imod ham bortfalder mere eller mindre automatisk.
Trumps ord opildnede efter nederlaget i 2020 til optøjer, der med frygtelige konsekvenser rakte helt ind i den inderste højborg i USA. Demokratiet var/er truet. ”Donald Trump er desuden kommet med flere udtalelser, der kan tolkes som en opfordring til endnu et oprør eller vold, hvis han blev vraget igen. Washington AP skrev f.eks., at han helt op til valget omtalte 2020 valget som "stjålet" fra ham, og han opfordrede sine tilhængere til at "tage landet tilbage". Han ville ikke tillade endnu et nederlag.
Modsætningen er den himmelske præsident. Også han er under anklage. Som for Trump har det, Gud gjorde og sagde, også skabt kaos og oprør. ”Han talte og det skete, han befalede og det stod der” (Sl 33,9). Efterfølgende dannede han moralske væsener, der hurtigt misbrugte valgets frie vilje. Både Gud og Trump bærer et etisk ansvar for, hvordan deres ord og handlinger bruges af andre tænkende
væsener. Anklageren af vores bror (Jesus) anklagede Gud dag og nat i det himmelske præsidium.
Men der er stor forskel på håndteringen af anklagerne. Medens Trump – støttet af magtfulde mænd/kvinder – manipulerede og tromlede sig vej til magten med løfter om storhed og økonomisk gevinst, så vælger Gud først at stille op til valget efter dommen. Det sker, efter at den himmelske højesteret har bekræftet skylden og udmålt straffen, og efter han har båret konsekvenserne på sin egen krop. Ifølge den himmelske forfatning er ”Syndens løn … død” (Rom 6,23). Derfor døde Jesus for hele verden, for at enhver, som tror på ham, skal kunne få livet foræret (Joh 3,16). Som troende døde vi med ham ”i ham” (Rom 6,3).
Umiddelbart efter sin død træder Jesus (Lammet) frem for det himmelske parlament for at modtage magten i universet (Åb 4 og 5). Og her er det værd at bemærke, hvordan oppositionen reagerer, når alle enstemmigt proklamerer: ”Lammet, det slagtede, er værdigt til at få magt og rigdom og visdom og styrke og ære og lov og pris” (Åb 5,12).
Bemærk specielt det næste vers: ”Og hver skabning i himlen og på jorden og under jorden og på havet, med alt, hvad de rummer, hørte jeg sige: Ham, der sidder på tronen, og Lammet, være pris og ære og lov og magt i evighedernes evigheder. Og de fire væsener sagde amen, og de ældste kastede sig ned og tilbad.”
Oppositionen anerkender Lammets værdighed, og partiets medlemmer tilbeder. Lammets moralske og menneskelige kvaliteter er så vidunderlige, at selv oppositionen ved og erkender, at der findes ingen bedre regent.
Tekst: Lehnart Falk / Foto: iStockphoto
Tekst: Anja Madsen er frivillig i Dansk Børnefond og landeansvarlig for Bangladesh. Foto: Pia Elkjær
Dansk Børnefond blev grundlagt i 1981 og støtter fattige børns uddannelse gennem fadderskaber. Fonden har siden 2017 været drevet af frivillige.
Lige nu koordinerer seks frivillige landeansvarlige kontakten mellem faddere og sponsorbørn – heriblandt Anja Østergaard Madsen for Bangladesh og Maria Carius Larsen for Kumasi i Ghana.
i Dansk Børnefond
Når folk hører, at man er frivillig landeansvarlig i Dansk Børnefond, er de ofte forbløffede eller imponerede. De kommer med udtryk som: ’Hold da op!’, ’Wauw!’, og så spørger de: ’Hvordan er du blevet det?’“
I 2018 blev Anja Madsen spurgt, om hun havde lyst til at være frivillig landeansvarlig for Bangladesh i Dansk Børnefond. Det var en anden frivillig på det tidspunkt, der tog kontakt – de kendte hinanden fra deres tid i ADRA Ungdom, hvor Anja var frivillig fra 2014 til 2017. Hun havde på det tidspunkt en kandidatgrad i Afrikastudier og en ambition om at arbejde professionelt med udviklingsarbejde i en NGO. Men som for mange nyuddannede viste det sig vanskeligt at finde fodfæste i branchen. I stedet førte vejen hende til en stilling hos Coronaopsporingen, hvor hun opdagede en interesse for kundeservice. I dag arbejder hun i DSB’s kundecenter, men hendes interesse for internationalt udviklingsarbejde er stadig intakt. Hos Dansk Børnefond har Anja fundet en meningsfuld måde at bruge sin faglige baggrund til at gøre en forskel – nu på frivillig basis.
Maria er uddannet læge og blev introduceret for Dansk Børnefond i 2022 af en veninde, der dengang var frivillig i fonden. De kom en dag til at snakke om en bunke brevhilsner fra sponsorbørn, som lå på bordet i hendes lejlighed. Derfra blev interessen vakt, og hun fik arbejde i fonden som landeansvarlig for Ghana. I starten havde hun ansvaret for hele Dansk Børnefonds arbejde i Ghana, både i hovedstaden Accra, det centrale Kumasi og Tamale i nord. Men i takt med, at der er kommet flere frivillige i fonden, er arbejdet nu blevet fordelt ud på flere hænder, hvilket er en stor hjælp. Nu har Maria fokus på Kumasi, og der er mere tid til at gå i dybden med arbejdet.
”Jeg er uddannet læge og drømte om at arbejde med syge børn i Afrika. På en tur til et hospital i Afrika under studiet fandt jeg ud af, at det at arbejde på den måde ikke var noget, jeg trivedes med. Så da jeg kom frem til, at jeg kunne have et ‘normalt’ læge-liv i Danmark og arbejde med børn i Afrika på denne måde i min fritid, gav det mening for mig,“ fortæller Maria.
To gange om året venter den største opgave for de frivillige: at pakke og sende børnenes brevhilsner og medlemsblad ud til
fadderne – enten med posten eller digitalt. Det kræver både tid og overblik at sikre, at hvert enkelt brev havner hos den rette fadder. De frivillige mødes som regel en dag for at klare opgaven sammen. Det gør arbejdet lettere – og giver samtidig mulighed for en hyggelig og social dag.
Mødet med børnene
Som frivillig landeansvarlig følger man sponsorbørnenes liv hjemme fra Danmark –gennem brevhilsner, billeder og rapporter. Men det er først under et landebesøg, at man for alvor mærker forbindelsen til børnene. Man ser med egne øjne, hvor børnene kommer fra, om det er fra slumkvarteret i Accra i Ghana eller en fjerntliggende landsby i Bangladesh. Man ser også, hvilken forskel uddannelsesstøtte kan gøre i et barns liv.
”Da jeg besøgte sponsorbarnet Ajantas familie i Bangladesh, var det ikke kun historien om det hårde liv, som de levede i landsbyen, og morens kamp for at forsørge sine børn efter mandens død, der rørte mig. Men også morens håb for en bedre fremtid for sin datter gennem en uddannelse,“ beretter Anja.
Formidling af det frivillige arbejde Ved Adventistkirkens årsmøde i år fik Maria mulighed for at fortælle de unge i ungdomsteltet om Dansk Børnefond og det at lave denne form for frivilligt arbejde. Sidste år blev Anja og Maria inviteret til at holde oplæg i Køge Adventistkirke, hvor de fortalte om deres arbejde og oplevelser som frivillige i fonden. Undervejs blev de stillet dette spørgsmål: ”Kan I se en sammenhæng mellem jeres arbejde og kristen næstekærlighed?“ Maria gav dette svar:
”Jeg tror på, at Gud har skabt os alle med en iboende kærlighed og næstekærlighed, som giver os lyst til at give noget videre til andre mennesker. Så uanset om man ser sig selv som kristen, ateist eller bekender sig til en anden religion, så tror jeg det falder mange mennesker naturligt at ville hjælpe andre. Og det kan man gøre på så mange forskellige måder – f.eks. som fadder eller som frivillig.“
Endnu engang tusind tak til alle vores faddere, som månedligt støtter børns skolegang gennem Dansk Børnefond. Følg med i vores arbejde på Facebook, Instagram og på danskbornefond.dk
Herover er Anja på besøg i Bangladesh i 2022 og til højre er det Maria under et besøg i Ghana i 2023.
i en digital verden Guds billede
Henrik Jørgensen, du er et velkendt ansigt på Webkirke og har været med i projektet helt fra begyndelsen. Hvordan oplevede du overgangen til en digital platform, da kirkerne måtte lukke under corona? Hvilke udfordringer og muligheder så du i den proces?
der kunne give mening for mennesker i en tid, hvor fysisk samvær ikke var muligt.“
Hvorfor mener du, at Bibelen stadig er relevant i 2025? Hvordan kan dens budskaber tale ind i vores moderne tid?
Tekst:
Jan-Gunnar Wold er præst for menighederne i Nykøbing F. og Haslev. Kontaktpræst for Faxe og Næstved. En af initiativtagerne bag webkirke.dk. Artiklen kommer fra webkirkes nyhedsbrev ”Indenfor“.
”Covid-19 kom som en total overraskelse for de fleste af os, og vi var fuldstændig uforberedte på, at hele landet blev lukket ned fra den ene dag til den anden. For det kirkelige fællesskab, som bygger på det fysiske møde, var det en enorm udfordring. Hvordan skaber man fællesskab, når man ikke kan mødes ansigt til ansigt, se hinanden i øjnene og mærke hinandens nærvær? Man må gøre det næstbedste. Jeg husker tydeligt, da jeg blev ringet op, og der blev sagt: ‘Vi skal skabe et kirkeligt fællesskab på internettet – vil du være med?’
Selvom jeg ikke helt vidste, hvad det indebar, lød det som en god idé, og jeg sagde ja. Udfordringerne var mange. De praktiske ting som udstyr og studie blev heldigvis løst med hjælp fra nogle unge mennesker. Men den største udfordring var, hvordan vi kunne formidle et budskab gennem et kamera, så det føltes nærværende for dem, der sad bag skærmen. Vi var nybegyndere og måtte lære det efterhånden. Det krævede, at vi hurtigt tilpassede os en ny virkelighed og fandt måder at skabe et digitalt fællesskab,
”Jeg mener, at Bibelen er yderst relevant, fordi den formidler universelle værdier, der altid vil være aktuelle. Den fortæller en større historie om Gud og Guds rige og præsenterer enkle, men dybtgående værdier, som vender vores måde at tænke på fuldstændigt på hovedet. Kærlighed til Gud og næsten, udtrykt gennem barmhjertighed, nåde og tilgivelse, er værdier, vi sjældent hører om i nyhederne eller ser på sociale medier. De bibelske værdier handler om ‘at være’ frem for ‘at gøre’ eller ‘præstere’. Bibelen minder os om, at vi som mennesker er elskede og værdsatte – vi er Guds børn. Det er et budskab, der taler direkte ind i en tid, hvor mange føler sig pressede og utilstrækkelige.“
Hvordan har din rejse været med at lære og omfavne de digitale teknologier? Hvad har det betydet for din måde at dele tro og budskaber på?
”Jeg er jo fra en generation, der har måttet lære at leve med den digitale verden som et nødvendigt onde. Det bliver aldrig min
bedste ven, men jeg må anerkende de store muligheder, teknologien giver. En af de største udfordringer ved Webkirke er, at vi ikke ved, hvem der sidder på den anden side af skærmen. I en fysisk kirke kender man sine ‘sognebørn’ og kan tale direkte til dem. På Webkirke må vi være meget bevidste om vores sprog og udtryk, fordi vi taler til en bred og ukendt målgruppe. Vi kan ikke bruge internt kirkeligt sprog eller floskler, som kun en lille gruppe forstår. Det kræver, at vi formidler vores budskaber på en måde, der er tilgængelig for alle – også dem, der ikke har nogen erfaring med kirke eller tro.“
Du taler ofte om ”billedet af Gud“. Kan du uddybe, hvad det betyder for dig, og hvordan det kan inspirere andre?
”For mig handler mit billede af Gud om, hvordan jeg forholder mig til det, der er større end mig selv. Er der en kraft, der vil mig det godt, eller skal jeg være på vagt? Bibelen fortæller mig, at Gud er en personlig Gud, der vil livet og vil mig. Jeg finder stor trøst i tanken om, at Gud er for mig og ikke imod mig. Som afdøde Peter Bastian så smukt udtrykte det: Vi er ‘altid allerede elsket’. Det er en sandhed, jeg kan hvile i, og som jeg håber kan inspirere andre til at finde ro og tryghed i deres tro.“
For mig handler mit billede af Gud om, hvordan jeg forholder mig til det, der er større end mig selv … Jeg finder stor trøst i tanken om, at Gud er for mig og ikke imod mig.
Hvad mener du, Webkirke kan tilbyde, som de traditionelle, fysiske kirker kan have svært ved?
”Webkirke har nogle unikke styrker, som de fysiske kirker ikke altid kan matche. For det første er der ingen skel mellem mennesker på nettet. Alle kan være med, uanset baggrund, og man behøver ikke at tilhøre et bestemt fællesskab. Vi beskriver ofte Webkirke som ‘grænseløs’ – på den gode måde. Internettet fjerner mange af de barrierer og fordomme, der kan eksistere i en fysisk kirke. Webkirke er et ægte tværkirkeligt fællesskab, hvor vi møder mennesker, der måske aldrig ville sætte deres fod i en traditionel kirke. For nogle har den almindelige kirkegang været en dårlig eller intetsigende oplevelse, men på Webkirke finder de et rum, hvor de kan udforske troen på deres egne præmisser.
Det overrasker mig stadig, hvor mange der følger webkirke.dk, og hvor forskellige deres baggrunde er. Vi har seere fra hele Danmark og fra steder over hele verden. Det viser, at den digitale kirke kan nå mennesker på en måde, som de fysiske kirker ofte har svært ved. Jeg håber, at Webkirke vil fortsætte med at være en relevant platform i mange år fremover.
Markedsdag i håbets tegn
På Adventistkirkens årsmøde i Kristi himmmelfartsferien holdt ADRA markedsdag sammen med en masse ildsjæle fra de forskellige menigheder. Indtjeningen går til byggeri af ADRAhuse til særligt sårbare mennesker i Uganda.
Markedsdagen på Himmerlandsgården fredag den 30. juni forløb over al forventning. De seneste to årsmøder har indtjeningen fra standene sneget sig over 60.000 kr. – i år nærmere betegnet 63.423 kr. Pengene går direkte til ADRA’s husprojekt for særligt udsatte mennesker, der er flygtet til Uganda. Vi er i ADRA taknemmelige for fortsat at få lov til at planlægge og afvikle arrangementet på kirkens årsmøde.
Købere kunne indgå handler og købe oplevelser gennem 21 forskellige stande, og
markedspladsen var fyldt med herligt motiverede mennesker.
Det var inspirerende at se tilbagevendende populære stande som ’Mikaels candyfloss’ og ’Pias hestevognstur’, men også nye spændende tiltag som spejdernes forhindringsbane under titlen ”Unge på flugt“ gjorde sig gældende. Masser af kreationer inden for strik, keramik og hjemmebag var til salg, og unge Patrick stillede sig for andet år i træk op med sin fodbold-stand. Fantastisk!
Der var stor opbakning, da Kay Flinker bortauktionerede tre gamle Aunsborglejr-stole til en værdi af 4.600 kr. – en begivenhed, der både vakte nostalgi og grin blandt de fremmødte.
Årets absolutte højdepunkt var dog, da ADRA’s tidligere generalsekretær Lehnart Falk donerede sit hår til det gode formål. Carsten Wærn vandt muligheden for at agere frisør, hvilket skabte stor begejstring og højt humør blandt publikum.
Tekst: Pia Fisher, HR- og administrations manager i ADRA Danmark
Håb er en ressource
TUSIND TAK for den store indsats i hver eneste stand og tak til alle jer, der donerede. Selvom den samlede indtjening er flot i sig selv, er det værd at huske på, at resultatet mangedobles, når mine kolleger i ADRA’s programafdeling søger midler fra større puljer. Her er støtte nemlig betinget af, at organisationen selv kan matche med egne indsamlede midler på typisk 5-10 procent.
Når vi sammen hjælper håbet på vej, så lever det videre både i os selv og i de mennesker, der har mistet det. De, der får håb for fremtiden, bliver desuden selv en kilde til håb for deres omgivelser.
Med det sagt har ADRA nu rettet sigtet mod Hjælpeaktion 2025. I år er temaet
”Håbet lever, når vi hjælper!“, så hvis du er ADRA-repræsentant – eller bare gerne vil samle ind, så skriv til Kristian ShawMathiassen på krisha@adra.dk, som har nyt materiale at dele med dig.
Det går indsamlingen til:
ADRA Danmark har siden 2020 bygget huse, som flygtninge, der ankommer til Uganda, kan flytte ind i. Målgruppen er mennesker med særlige behov såsom enlige mødre, mennesker med handicap og børn, der ankommer uden deres forældre.
Uden et værdigt hjem med regntæt tag, solide vægge og en dør, der kan låses, kan udfordringerne ved at skabe en ny tilværelse være ekstra svære at håndtere for disse mennesker.
Læs mere på vores hjemmeside: www.adra.dk/hus
Den store gåtur
ADRA sætter fokus på et indsamlingsinitiativ, der indebærer natur og fællesskab
Tekst: Kristian Shaw-Mathiassen, engagement- og fundraisingmedarbejder i ADRA Danmark
Fra august og frem til oktober er det tid til Hjælpeaktion!
ADRA foreslår et nyt indsamlingsinitiativ, som alle kan være med på, hvis bentøjet er intakt. Initiativet kombinerer tre elementer, der garanterer en dejlig dag:
• Frisk luft
• Kvalitetstid med venner og bekendte
• Støtte til en god sag
Det eneste du/I skal gøre er at oprette en indsamling på indsamling.adra.dk og vælge en dato for, hvornår du inviterer din kirke og lokalsamfundet med på en gåtur. Herefter deler du linket til indsamlingen med venner,
familie og omgangskreds på for eksempel Facebook, sms og e-mail.
Måske har du ligefrem mod på at fortælle om arrangementet til lokalavisen og på den måde invitere lokalområdet med.
Gåturen er en anledning til både at skabe fællesskab og sætte fokus på en god sag –Hjælpeaktion.
En titel for jeres indsamling kunne for eksempel være: ”En gåtur for nødhjælp” (med tilføjelse af navnet på jeres by).
Hvis I er ekstra ambitiøse, foreslår jeg, at I spørger lokale virksomheder, om de vil donere: For eksempel ved at give et beløb, der matcher jeres indsamlede resultat.
Skriv eller ring
Kontakt gerne Kristian Shaw-Mathiassen, hvis du har spørgsmål: krisha@adra.dk , tlf.
30 90 79 29
Dimission på Vejlefjordskolen:
Glæde, vemod
– og håb
THolger Daugaard
Foto: Jakob Falk,
il tonerne af Händels ”Dig være ære“ marcherede 19 glade studenter den 26. juni op ad midtergangen i Vejlefjordkirken sammen med deres rektor Kasper Busk til det, der skulle blive den sidste studenterdimission fra Vejlefjordskolen. Forældre, medarbejdere og venner af skolen var mødt talstærkt op, og alle var fyldt med taknemmelighed – og vemod. Taknemmelighed for, at skolen gennem 53 år har formået at drive et gymnasium og vemod over, at det nu er forbi. Kasper Busk nævnte i sin indledende tale, at skolen har formået gennem disse år at udklække 1.189 studenter, og den sidste, der i den efterfølgende ceremoni fik beviset overrakt, skulle også blive skolens sidste student – Josef Bindesbøll Andersen (foto i cirklen).
Farvel til Vejlefjordkoret og medarbejderne
Karin Abrahamsen, der har været korleder gennem mange år, knyttede nogle rørende ord til den kendsgerning, at det nu var sidste gang, koret skulle synge. Og hvad var mere passende, end at deres sidste sang blev ”Thank You for the Music“. Til bragende bifald udtrykte skoledirektør Thomas Müller bagefter en stor tak til Karin for hendes mangeårige arbejde. Men også hendes kolleger – en stor flok dedikerede gymnasielærere – havde trofast udført deres arbejde indtil allersidste dag. Ingen havde forladt skolen i utide, og det høstede de et kæmpestort bifald for, da de blev kaldt op foran, og Thomas Müller takkede for lang og tro tjeneste.
Holger Daugaard, skolerne
Håb for fremtiden
Under ”Ordet frit“ sagde Thomas Müller bl.a. følgende:
”Når I rejser herfra, efterlader I en tomhed, ikke kun fordi vi vil savne jer, men fordi der ikke kommer flere studenterfejringer. Vi vil tage minderne med os, og vi vil glædes over de mange gode minder, de mange gode relationer, de mange kærester og venner, der igennem årene er blevet til her. Minderne står stærkt, og vi skal holde fast i dem, men jeg kan forsikre jer om, at Vejlefjordskolen fortsat vil være et sted, hvor stærke minder dannes og skabes. Vejlefjordskolen vil også i fremtiden være et samlingspunkt for unge mennesker, hvor troen og livet bliver udfordret og udviklet.“
Med denne sætning mente han, at skolen planlægger at skabe et alternativt tilbud til kirkens unge. Han fortsatte:
”Vi ved ikke, hvad det bliver endnu, og der er mange bud, men det kunne være et tilbud til unge, som er færdige med en håndværksuddannelse, har afsluttet gymnasiet, som trænger til et sabbatår, eller bare nogle måneder i et stærkt fællesskab på Vejlefjord, som nok kommer til at indeholde en skitur, nogle rejser, socialt engagement, voksenkontakt til efterskolen og sikkert noget undervisning i tro og etik.“
Så der er stadig håb om, at Vejlefjordskolen fremover kan forblive et samlingspunkt for kirkens unge.
Skoleafslutninger
DET ER IKKE bare på Vejlefjordskolen, at der er skoleafslutning – det sker også på kirkens mindre skoler. Det er altid festligt – men også lidt vemodigt – at tage afsked med skolernes 9. klasser, når de afslutter deres ophold og rejser videre ud i verden. Her bringer vi billeder fra holdene fra henholdsvis Ringsted Privatskole, Roskilde Private Skole og Nærum Privatskole. Tillykke til alle!
Ringsted Privatskole
Nærum Privatskole
Roskilde Private Skole
At nå frem til
For tyve år siden fik vi en lille skulptur af et skib i messing af tre unge venner fra Nepal. På sejlet står disse opmuntrende ord på engelsk: ”The man who walks with God always gets to his Destination“ (Det menneske, der vandrer med Gud, når altid frem til sin destination).
De tre unge mænd var hinduer. Vi kendte dem fra Cypern, hvor de kom i vores hjem og vores kirke. I mellemtiden var de alle tre flyttet til USA, og da vi deltog i Adventistkirkens generalforsamling i St. Louis i 2005, kom de for at hilse på os med den ne gave. Skulpturen står nu på kommoden i vores soveværelse og minder os om den de stination, som vi er på vej til.
Det er betryggende at vide, at vi når frem til målet, når vi vandrer med Gud. Han er vores garant og sikkerhed. Det er den daglige personlige forbindelse, der gør forskellen. Og han svigter os ikke.
Tag min hånd, Herre kær, led mig frem, hos mig vær, jeg er træt, jeg er svag, på min vej, Gennem stormnattens gys, o, min Gud vær mit lys, tag min hånd, til mit hjem led du mig.
Når derhjemme jeg står, efter prøvelsens år, jeg vil prise dig Gud for din hjælp. Gik jeg end bort fra dig, aldrig svigted’ du mig, Med din hånd til mit hjem førte mig.
A. Guldhammer
Tekst og foto:
Sven Hagen Jensen
Illustration: iStock
Menighedsjubilæer
1920’erne var en travl evangelisk periode i
Danmark og som følge deraf oprettelsen af et antal nye syvendedags adventist menigheder.
Tekst: Sven Hagen Jensen
Ca. 20 nye menigheder blev stiftet i denne 10-års periode, og 14 af dem eksisterer i dag. Det har resulteret i, at der har været og vil være en del 100-års jubilæer rundt i landet. I år er det Herning, Holstebro og Roskilde menigheder, der kan mindes Guds ledelse gennem de mange år. Og Lille Nørlund menighed har lige hægtet sig på med et 135-års jubilæum.
Der er uden tvivl nogle af læserne, der har et ambivalent forhold til jubilæer, for skulle vi ikke som Guds folk med Åndens hjælp have gjort arbejdet færdigt og for længst have fejret gensynet i det himmelske rige? Vi kender Guds kærlighed og tålmodighed (2 Pet 3,9), men vi kender ikke hans tidsplan. Og vi er her stadigvæk – også selvom disse menigheder blev grundlagt på en forkyndelse om Jesu snare genkomst.
Guds tid er ikke vores tid
Da Israels folk med mange års forsinkelse omsider krydsede Jordanfloden og drog ind i det lovede land, sagde Josva til folket, efter at han havde rejst 12 mindesten: ”I fremtiden, når jeres børn spørger: ’Hvad betyder de mindesten?’ skal I sige: ’De er til minde om, at Israels folk gik tørskoet over Jordanfloden.’ Fortæl dem, hvordan Herren holdt vandet tilbage for øjnene af jer, indtil de alle var kommet over, ligesom han gjorde med Det Røde Hav, dengang Israels folk skulle krydse det. For alle jordens folk skal det være et tegn på Herrens vældige magt, og det skal hjælpe jer til altid at have respekt og ærefrygt for Herren, jeres Gud.“
Som dette skrives, er jeg netop kommet tilbage fra menighedsjubilæet i Lille Nørlund. Uden for den smukke kirke står en sten med årstallene 1890 (menighedens stiftelse), 1961 (bygning af kirken) og 2010 (renovering
og tilbygning til kirken). Vi havde for øvrigt en velsignet dag, hvor vi blev mindet om, hvad Gud har gjort på dette sted, fra den dag Sine Renlev kom til den jyske hede, og en ny menighed med 13 medlemmer blev grundlagt.
Så hvorfor holder vi jubilæer, når der er gået så mange år, siden det hele startede? Det kan der være flere gode grunde til. Først af alt takker vi Herren og synger hans pris for hans ledelse og hjælp gennem tiden. Selvom vi ikke gik over hverken Det Røde Hav eller Jordanfloden, så har menigheden måttet krydse andre ”vande“ for at udbrede adventbudskabet og bygge et fællesskab for børn og unge og nye medlemmer. Og det har kun kunnet lade sig gøre med Guds hjælp. Vi bliver også opmuntret og inspireret ved at høre beretningerne om de første medlemmer, deres faste tro på Bibelens autoritet, deres enestående mod og beslutsomhed, når de blev overbevist om Guds ords sandheder og deres offervilje, når det gjaldt Guds sag.
Ligeledes er det en anledning til at blive mindet om vores kald til at hjælpe med udbredelsen af det sidste nådens budskab, inden vores Frelser kommer igen, at forny vores overgivelse til Ham, som alene kan løse denne verdens problemer og fylde vores hjerter med himmelsk fred og håb.
Og så er det da også givende at træffe gamle såvel som nye venner, der på en eller anden måde har tilknytning til pågældende menighed, eller blot er der for at glæde sig sammen med os andre. Indbyd ikke blot menighedens egne. Gør det også til et vidnesbyrd for andre trosledere, venner af menigheden og andre bekendte. Vi fejrer ikke os selv, vi fejrer Herren, som har gjort enestående ting for sin menighed.
SENIORERNES
SommerCamp
set fra køkkenet
Hvad har 200 kilo mel og 1.000 æg med SommerCamp at gøre?
Det handler jo om glade børn, der er taget afsted for at være sammen i et fællesskab. Nogle for første gang, andre for sidste gang, da de næste år er gamle nok til at på komme med på TeenCamp i stedet. De fleste er sikkert midt imellem - har været der før og har glædet sig til at komme afsted igen.
Tekst: Peter Larsen / Foto: SABUS
Jeg har aldrig været på SommerCamp før. Heller ikke børnelejr, som det hed tidligere. Jeg har til gengæld været med på utallige FDF-lejre, da jeg var ung, hvad der er et pænt stykke tid siden.
I år var jeg med. Ikke alene. Det er godt at have en ven med, så jeg havde både min hustru, vores hund Schila og gode kollegaer. I alt var vi 6-7 stykker i vores lille team.
Tilbage til mel og æg. Fruen og jeg havde sagt ja til at være med i køkkenet. Indrømmet - jeg kan godt lidt at lave mad, men har ikke megen forstand på at lave mad til 155 mennesker, hvoraf de godt 100 var børn. Og slet ikke vegetarisk mad. Begge dele havde min kollega Bente til gengæld.
Til daglig er jeg kommunikationschef i Adventistkirken, og Bente er grafisk designer. I en uge valgte vi at bytte rollerne om, så Bente havde ansvaret i køkkenet. Hun havde jo erfaringen med både de store mængder og ikke mindst den vegetariske mad. Det viste sig at være en rigtig god plan. Tilbage til de 200 kilo mel. Det er ret me -
get, men faktisk ikke, når man som Bente havde ambitionen om at bage friskbagte boller hver morgen. Så hver aften, når alt andet var klaret, gik Bente i gang med at gøre dejen klar til næste morgen. Kl. 5 stod hun så op og gik i gang med at bage bollerne. Hold da fast! Når vi andre dukkede op i køkkenet ved 7-tiden, blev man mødt af den skønneste duft af nybagt brød. Her opstod så dagens første prøve. Alle ville have Bentes boller – og helst på samme tid, så der blev travet nogle skridt frem og tilbage. 12-14.000 pr. dag for at være mere præcis. Nærmest kun fra køkkenet og ind til buffeten og tilbage igen.
Dag 1 forsøgte vi at sælge havregrød. Det gik nogenlunde, men da vi på dag 2 fik Nicklas Risager til at øse op, blev der hurtigt udsolgt. Indrømmet: kanelsukkeret havde vi ikke på bordet første dag, men Nicklas gjorde nu en god indsats.
Midt på ugen skulle vi servere streetfood fra forskellige boder. Her satte vi barren ret højt i køkkenet. Alle mand havde travlt hele dagen med at blive færdige med burgere, pølsehorn, pandekager, agurkestykker med skøn creme på toppen og meget mere. Udenfor blev sagerne så serveret i skarp konkurrence med vores servicefolk, der lavede sprøde pomfritter. Den var svær at stikke. Køen var i alt fald længst hos dem. Lige indtil vi råbte PANDEKAGER…
Hen på ugen serverede vi lasagne med spinat. Børn er skønne. De siger det bare, som det er.
En lidt beklemt fyr sad ved et bord og spurgte mig, om man godt måtte sige noget dårligt. Han kunne nemlig ikke lidt spinatlasagne. Han havde smagt på den, så vi blev enige om, at så var det ok, at han lod den stå. Ved et af de andre borde råbte en pige efter mig, om hun kunne få opskriften. Hun var bare helt vild med lasagnen. Det kunne
hun selvfølgelig. Hun skal nok skalere mængden lidt ned!
Lørdag morgen havde jeg lovet dem en overraskelse, da det jo var en særlig dag – SABBAT.
Igen var de flinke servicefolk med på ide en. Glen, Jacob og Kim sad klar med nybagte pandekager. Endnu et hit.
Søndag var det hele slut. Nok godt det samme, for jeg har sjældent været så træt om aftenen. Jeg tror faktisk også, at både børn og voksne var trætte. Men på den gode måde efter en sommercamp fyldt med oplevelser, aktiviteter, fællesskab, andagter
og masser af musik i teltet. Til næste år vil nogle være for gamle og dermed nye på teencampen. Andre mødes igen sammen med vennerne, og atter andre er helt nye. Med det engagement, der udvises fra ledernes side, skal det nok også blive en god sommercamp næste år.
Gad vide hvem der skal i køkkenet?
Tak til afgåede medlemmer af SABUS’ bestyrelse
SABUS har sin egen bestyrelse, som du som medlem har fri adgang til. Du kan kontakte bestyrelsen med ideer, spørgsmål og tanker, og du kan melde dig på banen og blive en aktiv del af bestyrelsen, når der én gang om året er valg af bestyrelse i forbindelse med repræsentantskabet i april.
Arbejdet i bestyrelsen er vigtigt – og arbejdsfyldt. Der ligger masser af timers møder og arbejde. Ideer og samlinger. Og det at sidde i bestyrelsen betyder, at du bærer SABUS i dit hjerte og aldrig lægger SABUS-hatten fra dig. Det arbejde har Ju -
lie Hauvre, Jens Morten Øster og Rasmus Loftager været en del af i de senere år. De har bidraget med ideer. De har repræsenteret jer som medlemmer, og de har stået til ansvar for beslutninger og planer, som vi i bestyrelsen har arbejdet med. Det vil vi gerne sige TAK for. Tak for alle jeres arbejdstimer. Tak for jeres ildhu og engagement. Tak for jeres kritik og spørgsmål. Det har alt sammen været med til at gøre SABUS til en bedre organisation.
Tak Julie. Tak Jens Morten. Tak Rasmus.
Tekst:
Dorte Thyregod Svendsen er landsleder for SABUS
Tekst og foto: Maysie Keye
Jeg kunne virkelig ikke have ønsket mig en bedre gruppe mennesker til at tilbringe TeenCamp 2025 sammen med. Sjove, betænksomme, ansvarlige, chill og kærlige mennesker alle sammen. Bare det, at der ikke var noget i ”glemte ting og sager“kassen efter campen, siger meget om dem, der var med!
Carsten var en stjernetaler og tog virkelig fat i relaterbare emner. Han fremlagde Gud, kærlighed og vigtigheden af slutningen på livets ’realityshow’ på en måde, som virkelig fik tankerne i gang. Han var dygtig til at skabe et trygt rum, hvor spørgsmål kunne blive stillet, og ingenting var forbudt at snakke om.
Lovsang og lovsangsaften var et kæmpe højdepunkt for mange, og jeg er sikker på, at jeg hørte englene synge med. Vi havde bedt om, at ugen ville være et sted, hvor
folk ville møde Gud på en særlig og håndgribelig måde, og den bøn blev svaret 100%.
Der blev lavet aftaler om at mødes på den nye jord, og hvor vi glæder os til den dag!
Et par ord fra Carsten. ’’Det er nok den ferie, som har givet mig mest kærlighed og sjov samt en helt specielt åndelig oplevelse. Hvor har vi mange helt fantastiske teens samt helt unikke ledere. Jeg har aldrig været så træt og taknemmelig før. Vi blev en fantastisk familie.’’
Det er stort, at vi har så mange unge mennesker, som donerer over en uge af deres ferie og liv til at gøre TeenCamp til det, den er. TUSIND TAK til dem!
Vi synes, at det er en skam, at TeenCamp kun kan opleves én gang om året. Derfor kan man glæde sig til Mini TeenCamp weekenden i Nærum den 26.-28. september. Alle er velkomne!
Se mere om Mini TeenCamp på sabus.dk
NORDISK CAMPOREE PÅ HIMMERLANDSGÅRDEN
Historien bliver aldrig gammel: en tom mark vokser langsomt op til en komplet lille landsby! Og i år var ingen undtagelse! Denne gang var det bare i et noget større størrelsesforhold, end vi plejer. For denne gang var både Norge, Sverige, Finland, Island og vores efterhånden faste gæster fra Holland også med!
Forberedelserne har stået på i mange måneder! Og flere dage inden lejren gik i gang kom de store rovere rejsende til fra nær og fjern. De byggede Roverland op og lavede en mudderbane i skovkanten. En kæmpemæssig lastbil kom kørende med alt Norges grej, som blev læsset af og kørt ud på pladsen. Alt imens terræntursteamet arbejdede i døgndrift på at gøre klar til den helt vilde tur torsdag.
Og søndag gik det så for alvor i gang. 650 spejdere, ledere og frivillige ankom og fik serveret burgere på terrassen foran hovedbygningen. Det eneste måltid, som de ikke selv tilberedte i deres troppe ugen igennem. 27 troppe boede side om side på Himmerlandsgårdens campingplads, og der var lejet ekstra toiletter, men ud over det formåede vores skønne plet i Jylland at rumme hele menageriet! Vi havde fantastiske aktiviteter,
så som fodbold på plænen, stearinlys-pyntning, læderarbejde, speedbåd, svømning/badning, krea af mange slags, bueskydning og meget, meget mere. Vi havde et fantastisk sammensat program med fritid og møder, aktiviteter og konkurrencer. De åndelige møder stod mor og datter Anne-Siri og Camilla Gustafsson fra Norge for, og de fik på meget fin vis præsenteret en ikke IMpossible mission for spejderne – men netop en POSSIBLE mission, som kan gennemføres i samarbejde med vores himmelske far.
En kæmpe tak til alle jer, som mere eller mindre frivilligt har givet et utal af timer til dette fantastiske event: terræntursgruppen og administrativt personale, teknikfolk og ”de blå mænd”, madudleveringen og køkkenfolkene, musikerne og alle jer, der kom ind ekstra for at lave en fantastisk terræntur. Lederne fra alle deltagende lande, og alle tropsførere og spejdere, som bidrog til et dejligt fællesskab!
Næste år gør vi det igen! Men ret sikkert ikke med lige så mange deltagere, og dermed heller ikke med lige så store opgaver for madplanlæggere og logistikfolk!
Tekst: Dorte Thyregod Svendsen / Foto: Mikael Lundqvist, Michael Jakobsen
Daniella, Ariela, Cecile og Esperance
Daniella, Ariela, Cecile og Esperance
Sabbatten den 14. juni 2025 var en højtidssabbat i Viborg menighed. Tvillingerne Daniella og Ariela Nishimwe og Cecile Tuyisenge blev døbt, og Esperance Zaninka, mor til Cecile, blev optaget i menigheden ved bekendelse. Ingelis Jensen og Edison Barinda, som er med på billedet, har studeret Bibelen med henholdsvis tvillingerne og de andre to. Vi ønsker Guds velsignelse over de fire nye medlemmer i deres liv med Jesus. Sven Hagen Jensen
Julie, Carolin, Roudaina, Amina og Mamo
Sabbatten den 7. juni 2025 var der stor glæde i himlen og i Horsens Adventistkirke, da Julie Studsgård, Carolin Mogensen, Roudaina Othman, Amina Baker og Mamo Isa Oshman offentligt viste, at de havde givet deres liv til Jesus ved at blive døbt. Kirken var fyldt til bristepunktet, og det var en meget højtidelig sabbat. Efterfølgende havde vi en festlig eftermiddag i Bråskov forsamlingshus. Vi ønsker alle 5 hjerteligt tillykke med dåben og medlemskabet i Adventistkirken.
Lisbeth Nielsen
Rebeka
Skoleårets sidste sabbat bød på en dejlig gudstjeneste i Vejlefjordkirken, hvor Rebeka Frederiksen Tompos blev døbt og optaget i menigheden. Rebeka har sine rødder på
Midtsjælland, men har været gymnasieelev på Vejlefjord i tre år. Nu venter ungdomsliv og uddannelse, og ind i det tager Rebeka sin tro på Jesus med sig. Må Guds velsignelser følge dig, og må din vandring med ham bringe dig glæde, fred og frelsesvished.
Anne-May Müller
Grace
Sabbatten den 17. maj var Herning menighed rammen omkring Grace Saunders dåb. Familie og menighed glædede sig sammen med hende. Vi ønsker hende Guds rige velsignelse. Allan Falk
Nancy
Sabbatten den 5. juli 2025 var der glæde i Østervrå kirke, hvor Adyero Nancy Oling blev døbt. Nancy er vokset op i Frederikshavn og har været tilknyttet Østervrå Adventistkirke og kunne glæde sig over at vidne om sin tro foran venner og familie. Til hverdag studerer Nancy i Aalborg, og hun blev efterfølgende optaget i menigheden der. Må Gud velsigne dig, Nancy, i livet med ham. Flemming Pedersen
Nelly, Teta og Response
For henholdsvis 2 og 3 år siden flyttede to store grupper af trosfæller fra Rwanda til Tejn menighed, og de har de sidste år beriget vores menighed med sang og musik, venskaber og åndeligt fællesskab. Lørdag den 21. juni var derfor en glædens dag i Tejn Adventistkirke, da 3 af vores unge venner tilkendegav deres ja til at følge Jesus og blive en del af Tejn menighed. Venner, familie og menighed var samlet på klipperne i Tejn for at bevidne deres overgivelse til Kristus. Vi glæder os sammen med Nelly Umutesi, Teta Akarabo Nicole og Response Ngabonziza over deres valg om at følge Jesus. Må Gud velsigne jer på den vandring, I nu er begyndt på sammen med Ham, og må jeres tro og tillid til ham bare vokse for hver dag.
Christina Holm
Bronte, Anna og Daniel
Gennem vinteren og foråret har tre unge mennesker fra Sønderjylland modtaget bibelstudier. Det drejer sig om Bronte Momanyi og de to søskende Anna og Daniel Hitimana. 14. juni 2025 var kirken i Rødekro fyldt til en festlig gudstjeneste for at fejre, at de tre unge mennesker overgav deres liv til Jesus og blev døbt. De blev alle samme dag optaget i menigheden i Rødekro. Vi ønsker dem velkommen i fællesskabet og ønsker dem Guds velsignelse. Lasse Bech
Emilie
Sabbatten den 7. juni havde vi barnevelsignelse i Lille Nørlund. Rebekka og Christian Kristensen er blevet velsignet med en lille datter, som har fået navnet Emilie. Familien tæller nu fire, sammen med storebror Felix. Vi er taknemmelig over for Gud, og vi beder om hans vejledning til forældrene, idet de ønsker at opdrage deres børn i troen på Jesus.
Thomas Rasmussen
Lauge
Sabbatten den 24. maj havde vi barnevelsignelse i Odense menighed. Freja og Kasper Struksnes bar Lauge frem for Gud, og vi takkede Gud for det liv, som Han har velsignet dem med. Det blev samtidig en anledning til at ønske familien Guds velsignelse, idet de nu er flyttet til Jylland efter Kaspers nylige vellykkede lægeeksamen.
Thomas Rasmussen
Darius
Sabbatten den 17. maj havde vi den glæde, at Darius Gabriel Puica blev båret frem for Gud i vores kirke i Østervrå. Vi bad for hans forældre Andreea og Costel Puica og deres hjem, at Guds Ånd altid må råde der. Velkommen i vores menighedsfællesskab, Darius. Flemming Pedersen
Micah
På højtidssabbatten den 14. juni i Viborg blev lille Micah Kamikaze fremstillet og velsignet, inden vi lidt senere i gudstjenesteprogrammet kunne fejre dåb med nogle af vores unge. Forældrene Amiel Ntakiyimana og Nyriamugisha Musanabera sang en vidunderlig lovsang på deres modersmål som tak for deres nyfødte datter, mens storebror Diamercy stolt fulgte med. Viborg menighed er velsignet med mange unge familier og mange nyfødte på det sidste. Vi ønsker Guds nåde og ledelse for Micah og hendes familie.
Sven Hagen Jensen
Sarah og Mads 26. juli var familie og venner samlet i Grundfør forsamlingshus, hvor de var vidne til, at Sarah Winther Daugaard og Mads Christensen Rusbjerg gav hinandens deres ja overfor Gud og mennesker. Vi ønsker brudeparret hjerteligt tillykke og Guds rige velsignelse over deres ægteskab. Lasse Bech
TILLYKKE med den runde fødselsdag
September
Henning B. Frederiksen, Juelsminde, 90 år 13/9
Henning Møller Sørensen, Brønshøj, 90 år 19/9/
Thorbjørn Brochs, Tórshavn, 85 år 21/9
Linda Grønbech, Næstved, 85 år 30/9
Hanne Vibeke Frederiksen, Borup, 80 år 30/9/
Dan Ericson, Daugård, 75 år 10/9
Jørn Thuelund, Viborg, 75 år 15/9
Oktober
Lis Ellinor Hilt, Gentofte, 90 år 4/10
David Mahanaim, Hvidovre, 90 år 6/10
Gert Hans Chr. Hansen, Løsning, 90 år 11/10
Karin Pitzner, Hals, 85 år 9/10
Anny Winther-Jensen, Odense S, 80 år 18/10
Joan Kristensen, Aarhus, 75 år 6/10
Mary Ann Skovgaard, Daugård, 75 år 13/10
Thormod La Bianca, Vedbæk, 75 år 24/10/
Nika Paja, Vlajkovac, 70 år, 15/10
Gert Elkjær, Roskilde, 70 år 20/10/
Morten Jens Nielsen, Daugård, 70 år 21/10
Tommy Michael Pedersen, Kettinge, 70 år 22/10
Runde fødselsdage fra 70 år bliver annonceret i Adventnyt, hvis vi kender din fødselsdato. Ønsker du ikke din fødselsdag nævnt, så giv besked senest 3 måneder i forvejen på adventnyt@adventist.dk eller til Bente Schledermann, 45 58 77 52.
Nu er der noget for børn!
• Læs Let Bibelen
• Kan du finde mig i Bibelen?
• Min allerførste Noas ark bog
• Noas ark, bibelpuslespil
• Små Børns Bibel
• Tip Top Aktivitetsbibel 4+
• Tip Top Aktivitetsbibel 7+
• Min første bærbare bibel
• Juniorbibelen
Se bøgerne og bestil din næste børnebog på adventist.dk/shop NYT
Østervrås kirkebygning fylder 75 år
Lørdag 20. september 2025
Velkommen til et festligt program:
Jubilæumsgudstjeneste, sang og indlæg, festmiddag og historiefortællinger.
Se mere på adventist.dk/begivenhed
Høngårdsvej 25, Østervrå
Danske missionærer i Adventistkirkens tjeneste
Af Sven Hagen Jensen
Syvende Dags Adventistkirken i Danmark har gennem årene sendt mange missionærer til fremmede himmelstrøg. Det har krævet mod, tålmodighed og store afsavn – og i visse tilfælde har det kostet liv. Bogen beskriver i korte eller længere biografier 45 missionærers liv og bedrifter i Afrika, Indien, Kina, Mellemøsten, Sydamerika og Grønland. Læs om deres udfordringer og glæder ved at følge Guds kald.
Bogen er udgivet i samarbejde med HASDA. Find den på Dansk Bogforlags webshop på adventist.dk. Pris: 150 kr.
Efterårsmøde 27. september 2025 i Nærum
VELKOMMEN til en dejlig dag i Nærum for de østdanske menigheder.
PROGRAM:
9.30 Der serveres et rundstykke, juice, kaffe og te
10.00 Bibeltime v. Bjørn Johansen
11.00 Gudstjeneste v. Flemming Pedersen
12.30 Frokost med egne medbragte madpakker
Der er mulighed for at sidde både inde og ude – tag tøj med efter vejret!
14.00 Workshops
15.30 Andagt i kirken v. Bjørn Ottesen
Der er Mini TeenCamp fra fredag til søndag på Nærum Privatskole (se mere på sabus.dk). Teenagere, der kun kommer om sabbatten, er velkomne til at deltage i deres program. De skal dog selv have madpakke med til frokost.
Der vil være særskilt program for børnene i menighedssalen samt udendørs aktiviteter – så tag tøj på (eller med), der kan tåle lidt af hvert.
Hold dig opdateret med nyt om dagen på adventist.dk
PAUL BIRCH PETERSEN FORLAG
Så stor en frelse
• Nyrevideret – opdaterede noter
• Nyt kapitel om Guds kærlighed og nåde
• Appendiks om ”Skriften og Profeten” og Ellen White
Bogens 186 sider drøfter spørgsmål som: Er synd kun handling? Hvor kommer arvesynden fra? Hvordan defineres frelse? Hvordan frelses den sidste generation? Er Kristi natur ”syndig” eller ”syndfri”? Er Guds nåde nok, hvis jeg ikke er fuldkommen nok? Hvordan forholder Ellen White sig til Bibelen?
Udgangspunktet er Bibelen. Først og fremmest ser bogen på, hvad Bibelen siger. Bogens påstand er, at vi bør begynde med en klar forståelse af de bibelske ord og begreber, før vi går til traditionen, kirkens historie eller Ellen White.
Pris: kr. 175
Du, som har fulgt mig på min vej
Sange og salmer af Paul Birch Petersen
Melodier fra mange traditioner:
Fra Bach til James E. White. Fra russisk kirkemusik til hawaiisk folketone. Fra gregorianske toner til amerikansk vækkelsessang.
Danske tekster til kendte sange som In the Bleak Midwinter, Be Still, My Soul, When I Survey the Wondrous Cross og Amazing Grace. Engelske tekster til nordiske sange som Barn Jesus i en krybbe lå, Der er en underfuld kilde, O Jesus, åbne du mit øje og Imellem nattens stjerner. Sange om bøn, om døden og håbet, om troslivet og frelsen. Sange til andagt og kirkebrug, til indledning og afslutning, til jul og bryllup.
Bogen indeholder 52 sange med noder og tekst – 45 sange på dansk, 7 på engelsk. Noter med bibelske referencer til sangene samt historisk baggrund til alle bogens tekster og melodier.
Pris: kr. 250,-
Kontakt Paul Petersen: tlf. 61 70 72 79 paulbirchpetersen@gmail.com
“ODE TIL GLÆDEN”
Aarhus Adventistkirke
13. september kl. 11.00
For nu snart mange år siden ankom en rumænsk familie til Aarhus.
Den havde måttet flygte på grund af familiens religiøse tilhørsforhold og blev nært tilknyttet Aarhus menighed.
Senere blev adressen forlagt til Holstebro med henblik på undervisning og at arrangere koncerter.
Gudstjenesten i Aarhus står den 13. september i musikkens tegn.
Salmer i arrangement for 4 hænder (“klaver for 20 fingre”), musikalske indslag i vekslen med menighedssang og skriftlæsninger.
Velkommen i Aarhus Adventistkirke til en “ny” gudstjeneste i ord og toner.
Husk bestilling af bibelstudiehæfter i trykt udgave for 2026 inden 15. oktober til mwa@adventist.dk
De to pianister i duoen er Angela Zaharia Marinescu (th) og Dana Laura Marinescu
Lillian Birgit Canvin
Onsdag den 26. februar sov Lillian Birgit Canvin, medlem af Vejlefjordkirkens menighed, stille ind i sin bolig på det plejehjem i Ribe, hvor hun tilbragte de sidste par år af sit liv. Birgits ægtefælle, Dennis, døde i 2016, hvor de boede i Stensballe ved Horsens, og her blev Birgit boende, indtil hun ikke længere kunne klare sig alene, hvorefter sønnen, Gordon, der er bosat og arbejder i Ribe, formidlede hendes flytning til et af byens lokale plejehjem.
Mens Birgit Canvin stadig boede i Stensballe, besøgte min hustru og jeg hende jævnligt og blev altid mødt med et smil og et imødekommende velkommen. Hun savnede naturligvis sine sønner Michael og Steven, der bor i henholdsvis USA og Canada.
Birgit blev født den 11. november 1932 i København, men valgte efter endt skolegang og uddannelse at tage til England, hvor hun arbejdede på Stanborough Park Hospital. Her mødte hun Dennis Canvin, en ung reklametegner. I 1959 giftede de sig, men blev i England i endnu to år, før turen gik tilbage til Danmark.
I 1977 kom Vejlefjordskolen ind i Birgits liv, idet hendes mand Dennis fik ansvaret som husfar/præceptor for drengene, mens Birgit fik job på skolens kontor. Det blev kun til et enkelt år, før familien flyttede til Løsning og siden til Stensballe. Birgits jordiske rester er nu gravsat på kirkegården i Daugård, hvor hun venter på den store genforeningsdag, når Kristus kommer igen. Indtil da udtrykker vi et: Æret være Birgit Canvins minde.
Randi Oyre-Seltenheim
Randi Oyre-Seltenheim sov stille ind mandag den 26. maj 2025 i sit hjem i Daugård efter længere tids svækkelse. Hun blev 87 år gammel og efterlader sig sin mand Hans Seltenheim, sine to børn Annette og Steen, plejebørnene Sandy, Wendy og Vanessa og børnebørnene, som hun elskede meget højt.
Randi blev født den 10. august 1937 og voksede op med udsigt ud over Svendborgsund – et sted, der forblev tæt på hendes hjerte hele livet. I 1954 blev hun døbt af Axel Varmer, og hendes tro kom til at præge hele hendes liv og virke.
Trods modstand kæmpede Randi for sin ret til at holde sabbatten og gennemførte læreruddannelsen på Skårup Seminarium. Hun arbejdede derefter som lærer i Skårup, på Nærum Privatskole og på Vejlefjordskolen, hvor hun med stort engagement formede og inspirerede mange unge mennesker.
Randi satte sin lid til Gud og levede et liv drevet af tro, håb og kærlighed – en kraft, der bar hende igennem selv de sværeste tider. Hendes gæstfrihed, gavmildhed og omsorg satte dybe spor hos dem, hun mødte. Hendes hjem og hjerte var altid åbent for andre. Hun donerede desuden et hjem til ti familier i Afrika.
Randi fik også set det meste af verden. Hun boede en årrække i USA og rejste ofte – senest sammen med sin elskede Hansi.
Walder Hartmann
Randi vil blive husket for sin venlighed, styrke og urokkelige tro. Hendes liv var et vidnesbyrd om troens kraft og kærlighedens betydning. Hun vil blive savnet og aldrig glemt. Æret være Randis minde. Risto Paananen
Aase Marie Pedersen
Mandag den 26. juni sov Aase Marie Pedersen ind i sit hjem i Aalborg i en alder af 90 år. Aase stammede oprindeligt fra Løgstør og blev som ung gift med Egon Pedersen fra samme egn. De blev adventister i 1967 i Herning, hvor de boede med deres tre børn: Peter, Lotte og Flemming.
Aase var uddannet sygeplejerske og elskede særligt at arbejde på børneafdelinger. Dog arbejdede hun sammen med Egon på Solbakken 1973-1982, hvor hun var afdelingssygeplejerske.
Aase var kendt og elsket for sit engagement i familien og menigheden. Hun blev enke i 2013 og måtte kæmpe med Parkinson de sidste år af sit liv.
Aase efterlader sig 3 børn, 8 børnebørn og i skrivendestund 10 oldebørn, som vil savne hende.
Æret være Aases minde. Flemming Pedersen
Vejlefjordskolen 6. september
Tekst: Thomas Müller
PÅ VEJLEFJORDSKOLEN ER vi glade for den brede opbakning, vi modtager rundt omkring i adventistkirker. Vi står nu i en ny og spændende fase, hvor skolens eksistensberettigelse på ny skal defineres, idet gymnasiet ikke længere er en del af de tilbud, vi kan byde på.
Som omtalt tidligere kommer vi i efteråret til at analysere og arbejde med et tilbud til unge adventister, så Vejlefjordskolen fortsat kan være et fælles referencepunkt og netværk, der knytter bånd og relation til Gud og hinanden.
I det kommende skoleår bruger vi ekstra energi på at udvikle ”Social-10“ linjen, hvor vi lærer unge efterskoleelever at tage et socialt ansvar, lærer dem at udleve næstekærligheden og lærer dem, hvor næstekærligheden kommer fra.
Tak for dine bønner og opbakning til Vejlefjordskolen – og giv en god gave den 6. september.
Unionens katastrofefond 4. oktober
Tekst: Kristinn Odinsson / Foto: ADRA International UNIONENS KATASTROFEFOND BLIVER udelukkende brugt til at støtte ADRA’s arbejde. Midlerne anvendes til akut opståede humanitære kriser rundt om i verden. ADRA spiller en vigtig rolle, når disse situationer opstår, og det er vigtigt, at ADRA har midler til rådighed, når det er nødvendigt. Det kan være naturkatastrofer som oversvømmelse, jordskælv eller tsunamier, hvor der er akut behov for rent drikkevand, tæpper og telte eller andre situationer, hvor der er akut opståede behov. Den Danske Union ser det som et privilegie at kunne bidrage med det beløb, som kommer ind ved denne kollekt, der går ubeskåret til ADRA. Giv en god gave til Unionens katastrofefond.
KALENDER
6. september
Jubilæumstræf, Vejlefjordskolen
19.-21. september
Ledertræning/Kanotur, Lillebælt
26.-28. september
Mini TeenCamp, Nærum
27. september
Efterårsmøde, Østdanmark, Nærum
3.-5. oktober
Spejderhyttetur, Vranum 15.-19. oktober
Familielejr, Himmerlandsgården
30. oktober - 2. november
Bibelweekend, Brenderup 28.-30. november
Den store Julefest, Himmerlandsgården
30. november
Senior-julefest vest, Daugård
5.-7. december
Juletur Øst, Birkedal Lejren
7. december
Senior-julefest øst, Nærum
Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk
Download kirkens årskalender på adventist.dk
I sluningen af marts måned i år rykkede ADRA hurtigt ud med hjælp til jordskælvsofre i Myanmar.
