Adventnyt 3 | juni 2025

2025

03 Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad

juni

Syvende Dags Adventistkirken Concordiavej 16 C 2850 Nærum

Afdelinger Dorte Thyregod Svendsen, 40 10 92 64 (SABUS)

Tlf. 45 58 77 77 info@adventist.dk adventist.dk

Torben Rasmussen 61 30 14 80 (Spejder)

Bank: 0890 0001069302 MobilePay: 45 084 Telefontid: Mandag-torsdag 11-15 Formand Bjørn Ottesen, 45 58 77 71 (Mission og Evangelisme) Næstformand Lasse Bech, 45 58 77 72 (Religionsfrihed) Økonomichef Kristinn Odinsson, tlf. 45 58 77 73 (Kristen forvaltning, Dansk Bogforlag)

Anne-May Müller, 45 58 77 89 (Prædikanter) Peter Larsen, 40 87 67 99 (Kommunikation og Medie, K-skolen)

Adventnyt nr. 3 · juni 2025

INDHOLD 03 Leder 04 Rundt omkring i korte glimt 11

Overrasket af Gud – glimt fra årsmødet

16

Nyt fra Grønlandsmissionen

Jan-Gunnar Wold, 40 92 10 32 (Webkirke, Webmaster)

18

Hold fast ved Bibelens Gud

Holger Daugaard, 25 32 60 53 (Skole)

22 Troens dåb blev indført på ny

Bjørn Krøll, 60 94 49 29 (AHA – Adventisternes Hjælpearbejde) Bjørn Johansen, 40 78 53 28 (Koordinering af sabbatsskolen)

20 Om at være perfekt for over 500 år siden 24 Skolerne: Nærum Privatskole Vejlefjordskolen 26 Seniorsiderne Vi kan stadig være med

Institutioner og foreninger med tilknytning til Adventistkirken Foreningen for Danske Adventistseniorer Formand: Paul B. Petersen 61 70 72 79 pbp@adventist.dk HappyHand Adventistkirkens genbrug Bestyrelsesformand: Lise Westing lise.westing@gmail.com HASDA Vejlefjordskolen · 8721 Daugård hasda.dk · hasda@adventist.dk Arkivleder: Preben Jalving, tlf. 20 78 64 23 Himmerlandsgården Tlf. 98 58 11 21 Als Oddevej 71 Helberskov · 9560 Hadsund himmerlandsgaarden.dk Korrespondanceskolen Tlf. 45 58 77 70 Concordiavej 16 2850 Nærum kskolen.dk · info@kskolen.dk Bank: 0890 0001069965 ADRA Danmark Tlf. 45 58 77 00 Concordiavej 16, 2850 Nærum adra.dk · info@adra.dk Generalsekretær: Jens Vesterager, tlf. 45 58 77 02

Plejecenter Solbakken Tlf. 89 11 13 00 Frederiksborg Allé 23 8920 Randers NV solbakken.randers.dk Leder: Claus Mester Christensen Plejecenter Søndervang Tlf. 56 76 16 00 Rådhusvej 1 · 4640 Faxe sondervang.dk sondervang@sondervang.dk Leder: Niclas Fuglø Vejlefjordskolen Tlf. 75 89 52 02 vejlefjordskolen.dk info@vejlefjordskolen.dk Rektor: Kasper Busk Skoledirektør: Thomas Müller

– interview med Bent Nielsen Bliv kendt med andre 28 SABUS SABUS til ACTS Foreningsdag og SABUS repræsentantskab På spejdermission fra Ghana til Danmark Når spejderlivet rigtig folder sig ud 32 Tomletur på tværs af landet 34 Lykønskninger 36 Mindeord 38 Annoncer 39 Kollekt og kalender 40 Engaged in Mission

Øvrige skoler Nærum Privatskole naerum-privatskole.dk Ringsted Privatskole ringsted-privatskole.dk Roskilde Private Skole rps.dk Svanevej Privatskole svanevejprivatskole.dk

TIENDE: Har du spørgsmål angående fradragsmuligheder, kontakt Anna Falk på afa@adventist.dk TESTAMENTE: Det er vigtigt, at man i tide tager beslutning omkring sine økonomiske og arvemæssige forhold. Et dødsfald kan få stor betydning for de efterladte. Er der ingen lovmæssige arvinger og ikke oprettet noget testamente, går arven til staten.

Kontakt Kristinn Odinsson, 45 58 77 73, hvis du overvejer eller ønsker hjælp til at oprette et testamente, hvor du tilgodeser Adventistkirken.

Ypperstepræsten står klar ved alteret til den store forsoningsdag om sabbatten til børnenes årsmøde på Himmerlandsgården.

Foto: Mikael Lundqvist

Stor aktivitet Tekst: Holger Daugaard er afdelingsleder for Adventistkirkens skolearbejde i Danmark og redaktør for Adventnyt.

Illustration: iStock

D

er sker noget i adventistmenighederne i det danske rige! I dette nummer af Adventnyt er der ekstraordinært mange menigheder, der har meldt ind om aktiviteter, de har haft i den sidste tid. Det er alt fra maddemonstrationer og påskebegivenheder til forskellige former for samvær og nye og gamle fællesskaber – alt sammen vidnesbyrd om, at der er liv i de danske menigheder.

Egehytten HangOut og Faith Forward er bare to af de nye initiativer, som du kan læse mere om i dette nummer. Også Færøerne og Grønland er der hilsener fra. Undertegnede besøgte Færøerne i april for første gang og oplevede en lille, men trofast menighed i Tórshavn.

For et par måneder siden rejste missionærparret Beryl og Joe Nyamwange til Grønland som de første missionærer der i mange år,

og her i bladet kan du læse deres første rapport fra verdens største ø. En spændende beretning, der lover godt for deres arbejde der de kommende år.

Og oven i alt dette har mange af os også endnu en gang oplevet et årsmøde, i år med generalforsamling, afholdt på helt normal vis. Mange vil nok kunne huske sidste generalforsamling på Vejlefjordskolen, som blev afholdt midt i coronatiden og kun med deltagelse af de delegerede. Det var dejligt denne gang at kunne mødes helt uden diverse begrænsninger, og også her oplevede vi fornyet fællesskab om troen og hørte om nogle af alle de aktiviteter, menighederne udfører.

En fyldig rapport af generalforsamlingen vil blive trykt i det følgende nummer af Adventnyt.

3

UNIONSKONTORET HOLDER LUKKET: 30. juni - 4. juli + 21. juli - 1. august (uge 27, 30 og 31).

Vi ønsker alle en rigtig god sommer!

Syvende Dags Adventistkirkens medlemsblad Redaktør Holger Daugaard, 25 32 60 53 adventnyt@adventist.dk Grafisk opsætning Bente Skov Schledermann Tryk PR Offset, Fredericia

Oplag: 1.850 stk.

Læs eller lyt til Adventnyt online: adventist.dk/adventnyt Adventnyt på CD Kontakt Margit Wærn, 45 58 77 92 mwa@adventist.dk

Adresseændringer: Meldes til Unionskontoret info@adventist.dk

Kommende Adventnyt:

Pris for medlemsabonnement: Danmark, Grønland og Færøerne: Gratis

Nr. 5 oktober, udkommer 13. oktober Materiale-deadline: 4. september

Øvrige udland: Kr. 300,-

Nr. 4 august, udkommer 26. august Materiale-deadline: 21. juli

Nr. 6 december, udkommer 15. december Materiale-deadline: 10. november

Global Youth Day i Odense

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

Tekst og foto: Holger Daugaard

4

SOLEN SKINNEDE FRA en skyfri himmel sabbatten den 15. marts, da Global Youth Day (GYD) blev fejret på gågaden i Odense. Men vinden var kold, så der var god efterspørgsel fra de forbipasserende efter de varme drikke, der blev tilbudt af entusiastiske SABUS-folk og hjælpere. Der var opstillet en pavillon, cafestole og -borde, så folk kunne sidde og varme sig og spille et brætspil eller strikke lidt. Var man lækkersulten, kunne standen byde på muffins og scones, og på hver pose med bagværk, der blev uddelt, var der vedhæftet en lille hilsen, der fortalte om GYD. Der var også et mindre udbud af brugt tøj, som blev uddelt gratis.

Mange forbipasserende standsede op, og en del spurgte ind til, hvorfor vi stod der og uddelte gratis drikke og snacks. Det gav anledning til at fortælle lidt om, hvad GYD er, og hvem der står bag. Folk var po-

sitive, og flere gav udtryk for deres beundring over initiativet med på denne måde at sprede glæde og kærlighed.

Det blev også til flere gode samtaler, som gav anledning til at dele tanker om tro. En dame kunne fortælle, at hun som ung var i huset hos en adventistfamilie, og hun spurgte mere ind til vores tro og endte med at knibe en lille tåre – hun var tydeligvis berørt. En anden, ældre dame med gangstativ kom forbi, og med hende fik man en snak om hendes behov. Hun ville så gerne, at nogen hjalp hende med rengøring engang imellem, og da hun blev tilbudt hjælp fra SABUS-teamet, blev hun meget taknemmelig. Enkelte

forbipasserende blev hængende i længere tid, mens andre blot fik en pose scones med en kærlig hilsen med hjem.

Det var nogle dejlige timer. Det er altid en glæde at gøre noget godt for andre. Alle, der kom forbi, blev inviteret til brætspilsaften et par dage senere i Adventkirkens lokaler, og til vores store glæde var der nogle stykker, der faktisk dukkede op.

Spaghettigudstjenester i Ringsted Tekst og foto: Michael Bidstrup

DET ER MED stor glæde, jeg kan fortælle, at vi nu er godt i gang med spaghettigudstjenester i Ringsted Adventistkirke.

Den anden tirsdag i måneden inviteres familier fra skolen til en friaften for hele familien, hvor vi åbner en bibelhistorie og undrer os sammen over dens værdier og indhold.

Efterfølgende fortsætter børn og forældre med at virkeliggøre bibelhistorien i de “kreative hjørner“, hvor der bliver skabt alt fra gækkebreve til opstandelseskarse.

Aftenen slutter med, at vi fejrer et måltid sammen.

En familie ændrede planer, så de allesammen kunne være med til spaghettigudstjeneste, og sidste gang tog Emma en veninde med, fordi det var så spændende første gang.

Det er lykkedes at få lavet hele fire køkkenhold foruden hjælpere til musik og alt det praktiske. Må Gud hjælpe os med at dele troen og være til velsignelse for skolen, menigheden og nærområdet.

Hilsen fra Færøerne Tekst og foto: Holger Daugaard

EN SABBAT I april var jeg så heldig at få lov at prædike i Tórshavn menighed. Det gav anledning til ikke bare at se noget af Færøernes smukke natur, men især også at hilse på nogle af menighedens medlemmer. Det er en international gruppe bestående af så vel færinger som nordmænd, peruvianere, en dansker og en enkelt polak med flere, og jeg fik en snak med nogen af dem ved fællesspisningen efter gudstjenesten.

Allerede inden sabbatten mødte vi norske Odd, der kolporterer på Færøerne. Han besøger øerne i perioder og bor i kirken, mens han er der. Vi fik nogle gode samtaler.

Jeg mødte Agnieszka, der oprindelig kommer fra Polen. For mange år siden besøgte hun Færøerne, og oprindelig skulle hun bare arbejde i fiskeindustrien i et halvt års tid. Men hun blev hængende, fandt en færøsk mand og uddannede sig til lærer.

Mens Adventistkirken endnu drev skolen ved kirken, arbejdede hun der, men det er desværre for længst historie. Agnieszka er egentlig katolik, men kan godt lide at komme i kirken. Som hun siger: ”Jeg er en god ven af Adventkirken.“ Pól Adrian er også en god ven af kirken og leverer gerne musikken til gudstjenesterne.

Heller ikke han er døbt adventist, men kommer gerne og hjælper til, når der er brug for ham – og det er der, for menigheden mangler folk, der kan spille et instrument. Og Pól er faktisk ikke alene – ud over ham er der tre andre musikere udefra, der gerne kommer og spiller til menighedens gudstjenester.

Og så er der Laila, der også er musikmenneske. Hende lærte jeg at kende i vores unge år, hvor vi begge sang i Kirsten Dolbergs kor Vox Cantica. Hun tog sin konservatorieuddannelse i Danmark, men flyttede tilbage til Færøerne, da hun blev færdig. Hun underviser i dag i musikskolen i Klaksvik, men har sin faste gang i menigheden i Tórshavn.

Vores kontaktperson er Elna, der er en af de ”ægte“ færinger i menigheden. Hun er gift med Torbjørn, der er norsk. Men som han sagde: ”Jeg måtte jo følge efter min kæreste til Færøerne.“ Her har han et langt liv været beskæftiget i autobranchen.

Og sådan kunne jeg blive ved. En hyggelig menighed, som tog godt imod deres danske gæsteprædikant. De er jo vant til besøg udefra, da menigheden ikke længere har en fastboende præst. De får som regel besøg af en prædikant fra Danmark én gang om måneden – derudover klarer de sig selv.

Musikgudstjeneste i Odense Tekst og foto: Holger Daugaard

SABBATTEN DEN 5. april var en særlig festlig sabbat i Odense Adventkirke, da den var rammen om en meget smuk musikgudstjeneste. Det var et program fyldt med dejlig musik og sang, krydret med oplæsning af bibeltekster og personlige betragtninger. Temaerne var hentet fra naturen, det spirende forår og Guds skaberværk, men desuden en lovprisning af Jesus, der led og døde for os.

En af de fynske musikfolk, Simon Falk, stod for programmet, men han havde god

hjælp fra andre lokale kræfter – Freja og Kasper – og desuden tre dygtige musikere fra Sjælland: Catalina, Paula og Maté.

Programmet bød bl.a. på flere meget smukke kvartetter, duetter og instrumentale numre spillet på guitar, valdhorn, trækbasun og violin. Og ikke at forglemme den fine lille børnesang, som Freja, Kasper og lille Lauge sang for os. Alt i alt et rigtig dejligt og opløftende program. Stor tak til de medvirkende.

5

Kirkevandring i Svendborg Tekst og foto: Risto Paananen

PALMESØNDAG DEN 13. april 2025 inviterede kirkerne i Svendborg til en fælles kirkevandring. Første stop var i den katolske kirke med en andagt, der havde skærtorsdag i fokus. Herefter vandrede de ca.

60 deltagere videre til Adventistkirken. Her handlede det om langfredag, om hvordan Jesus led for os og blev hængt på korset på grund af vores synd. Vores synder blev naglet til korset. ”Engang var I

åndeligt talt døde og levede i synd og umoralitet, men Gud har givet jer et nyt liv, ligesom Kristus fik et nyt liv. Gud tilgav os alle vores overtrædelser, og anklageskriftet imod os, som byggede på lovens krav, tilintetgjorde han ved at fastgøre det til korset“ (Kol 2,13-14, BHD).

Her var der mulighed for at skrive en bøn om tilgivelse og fysisk hamre den fast til korset. Sidste stop var i Vor Frue Kirke på torvet, hvor opstandelsen var i centrum. Der kunne tændes et lys for Guds fred til verden. Til sidst var der forfriskninger og hyggeligt samvær i menighedshuset.

Få smag for plantebaseret mad – sundt for dig og sundt for klimaet Tekst: Line Nielsen / Foto: Risto Paananen

6

UNDER DEN OVERSKRIFT havde 15 gæster og 10 medlemmer fra menigheden fundet vej til den gode mad i Nyborg Adventistkirke.

Kirken duftede af mad, og vidunderlige farver mødte øjnene, når man den 9. april kom ind i sidelokalet, hvor aftenens tema var sund mad. Sandy Flinker og undertegnede gav demo på seks opskrifter, som alle kan findes på sundogfri.dk.

Sandy er ernæringsuddannet og har prøvet den slags mange gange.

For mig var det første gang med det tema, og min erfaring er ellers bare fra mit eget køkken. Men det var sjovt, så jeg kan anbefale dig at hoppe ud i det – det møder i alt fald interesse fra folk i byen. Vi havde to uger forinden haft et foredrag med Sandy med titlen Sundhedsfordele

ved en plantebaseret kost, og flere af deltagerne havde også været med til foredraget.

Gruppen var engageret og nærværende, og gruppestørrelsen var faktisk perfekt ift. at være sammen rundt om bordet. Der blev snakket med og spurgt, gode tips blev givet videre, og til sidst blev der serveret smagsprøver på aftenens menu, som var forberedt på forhånd. Menuen bestod af kikærtedeller, linsefrikadeller, ovnbagte kartoffelbåde, tomatsauce og spidskålsalat og så en alletiders hindbærmoussekage til dessert. Velbekomme!

Flere af deltagerne var interesseret i mere af samme slags og faktisk også i selv at trække i forklædet og øve sig i at gøre det i praksis. Vi ser tilbage på en dejlig aften, hvor

arbejdsindsatsen betød noget for nogen. Vi er en erfaring rigere. Og sundheds- og madinitiativer er med i vores overvejelser og bøn ift., hvad vi vil gøre fremadrettet.

Overvej måske også noget lignende under bøn i jeres menighed.

Gud ved, hvilke forskellige behov der er rundt omkring vores menighedsfællesskaber, og han vil lede os i, hvordan vi bedst kan møde mennesker.

Overraskelsen påskemorgen MANGE HAR I årenes løb set ind gennem lågen uden mulighed for at komme ind — nogle med længsel, andre uden anelse om, hvilken skat den gule mur og de tunge jernlågers skjul gemmer på. Men denne fugtige morgen åbnedes lågen for de fremmødte, der nu med egne øjne kunne læse inskriptionerne på stenene og høre fortællingerne om dem, der ligger begravet på den lille kirkegård. Også krypten med de fire store stenkister fik vi mulighed for at se.

Påskemorgen blev Claras Kirkegård åbnet for de medlemmer af adventistkirkerne på Midtsjælland, der

var mødt frem til påskevandring, og selvom det “bare“ er en lille privat kirkegård, så var det en stor oplevelse for alle i gruppen. Anne Marie fra Carsten Langes Legatstiftelse fortalte livligt og engagerende om både Grundtvig og familien Carlsen.

Dagen, der var begyndt med en kort gåtur langs Køge Ås ud til kirkegården, sluttede med tre påskesalmer: “Påskeblomst“, “Som forårssolen morgenrød“ og “Det er påske!

Alting springer ud“ af hhv. N.F.S Grundtvig og Holger Lissner, og påskefejringen, der begyndte torsdag aften med sangstund og agapemåltid i Ringsted Adventistkirke, endte

således i overraskelse og stor glæde søndag morgen.

Udtalelser, der blev hørt denne påskemorgen: “Lige siden jeg var dreng, har jeg ønsket at komme herind“ og: “Jeg vidste slet ikke, at Grundtvig lå begravet her, troede han lå i en domkirke eller i København.“ Hvem ved, måske gør vi det til en fast tradition og gør noget lignende igen næste år.

Egehytten HangOut Tekst og foto: Lars Kjeldal

ENDNU EN FANTASTISK dag med 80 mennesker fra syv forskellige menigheder! Humøret var højt og stemningen i top, da de naturskønne omgivelser en dag i maj blev fyldt med glade mennesker, herlig grillduft og sød musik.

Hvad er Egehytten HangOut? Ja nogen vil måske endda spørge: ”Hvad er Egehytten?“ Egehytten ligger lige uden for Faxe, med skov og mark som nærmeste naboer. Den blev bygget midt i 80’erne, hvor mange frivillige fra sjællandske menigheder lagde arbejdskraft til og gjorde idéen om en spejderhytte til virkelighed. I dag bruges hytten til spejderaktiviteter og lejes ud til skoler, institutioner, foreninger m.m. Se egehytten.dk.

Egehytten HangOut er tænkt som et sted, hvor de sjællandske menigheder kan komme og mødes til en hyggelig eftermiddag. Vi har afholdt

det 4 gange det sidste år (maj, Sankt Hans, august og 1. søndag i advent).

Fællesskabet vokser, og flere og flere er kommet til fra gang til gang – det er helt fantastisk!

Tanken er, at de enkelte menigheder kan afvikle deres formiddagsprogram og derefter køre til Egehytten HangOut, hvor der er købt ind og gjort klar til, at vi kan hygge os med frokost. Der er også lagt op til, at man kan spille rundbold og andre havespil, gå en tur i skoven, hygge sig ved bålet med at riste skumfiduser eller bare slappe af og hænge ud blandt venner. Sidst på eftermiddagen bliver der sat vaffeljern frem, og så står den på is og vafler.

Der er ikke tilmelding til arrangementerne – man dukker bare op og nyder samværet. Der sendes plakater ud til alle forstandere et par uger før, så hold dig orienteret i din lokale menighed eller på Sabbat-

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

Tekst og foto: Michael Bidstrup

7

Online. På Messenger er der en gruppe, der hedder ”Egehyttens venner“ – her kommer indbydelsen også samt billeder efter arrangementerne, ligesom der inviteres til arbejdsdage.

Arrangementerne er støttet af Unionen, Egehytten og Faxe menighed, så derfor er det gratis at deltage. Næste gang bliver lørdag den 23. august, så husk at sætte et kryds i kalenderen.

Adventistkirkens skitur Tekst: Henrik Hit Novak / Foto: skiturNU.dk

Et arrangement, der går ned ad bakke!

Og her mener vi selvfølgelig ned ad skibakken. For skituren er flyvende med deltagerrekord og 20-års jubilæum til næste år, og så har Adventistkirkens skitur endda fået en ”lille ny“, nemlig Faith Forwards skitur. Deres tur kan du læse mere om herunder, hvor der også er en beskrivelse af, hvad Faith Forward egentlig er for en størrelse.

Deltagerne på den traditionelle

skitur er en blandet gruppe af både børn og voksne. I år var der 99 glade deltagere, der i starten af marts tog afsted til Trysil, som er Norges største skisportssted med en fantastisk natur og masser af lækre løjper i alle sværhedsgrader. Nogle er morgenmennesker og står op kl.

6 for at se solopgangen fra toppen af fjeldet, og andre stod klar til aftenski og fakkelløb om aftenen.

Dagene gik med at komme ud i den smukke norske natur, nyde den friske luft og bruge sine muskler. Om aftenen mødtes vi i pejsestuen i hytten, hvor årets skiturspræst AnneMay Müller havde en spændende andagt, vi sang lovsange, spiste store mængder kage og hyggede os.

Som nævnt har skituren til næ-

Faith Forward med på skitur Tekst og foto: Maja Hauvre og Naomi Costea

8

I STARTEN AF marts var Faith Forward med på Cafékirkens skitur, hvor vi boede i hytter lige over for hinanden. Det blev en uge fuld af fællesskab, grin, skiløb og nærvær, hvor troen og hyggen gik hånd i hånd.

Hver morgen havde vi en kort andagt ved Rob Folkenberg, som satte gode refleksioner i gang ved morgenmaden. Resten af dagen var fyldt med skiløb og teenhygge.

Flere havde aldrig stået på ski eller snowboard før, men det stoppede dem ikke. Mange startede på de små bakker og kæmpede sig hurtigt op til større udfordringer.

Det var imponerende at se, hvordan både fællesskab og selvtillid voksede, mens vi heppede på hinanden og lærte nye færdigheder.

Højdepunkter Onsdag morgen var noget helt særligt, da vi tog på morgenski. Vi stod tidligt op og fik lov at opleve fjeldet, mens solen langsomt steg op over de sneklædte toppe – en stille og smuk stund. Et andet højdepunkt var aftenski, hvor vi skilte os af med den daglige rutine og oplevede fjeldet under stjernerne. Der blev prøvet hop og mange andre sjove ting i mørket.

Efter skiløbet samledes vi i lejligheden til teenhygge med varm kakao, vafler, brætspil og samtaler omkring pejsen. Det var den perfekte måde at afslutte dagen på og skabe endnu mere samhørighed.

Senere på aftenen samledes både vi og den store skitursgruppe til aftenandagter med Anne-May Müller,

ste år 20-års jubilæum. Det havde ikke kunnet lade sig gøre uden alle de mange mennesker, der stiller en masse frivillige timer til rådighed – og til dem skal lyde en kæmpestor tak! Selvfølgelig også tak til alle de mange deltagere. Uden jer ville der ikke være nogen tur.

Jubilæumsturen i 2026 bliver i uge 10, og tilmeldingen er åben.

Vær opmærksom på, at turen er meget populær – alle de 105 pladser, vi har til næste år, er næsten væk allerede, men måske kommer der et afbud?

Se alt om turen på skiturNU.dk og følg os på Facebook: Adventistkirkens skitur (ny gruppe).

som delte inspirerende refleksioner om tro og liv. Sammen med fællessangene blev det til stille, varme stunder, hvor vi kunne falde til ro og mærke, at Gud også var til stede i den enkelte.

En særlig oplevelse var, da vi mødte Ziyao – en kinesisk udvekslingsstuderende i Finland – som var på skiferie alene. Vi faldt i snak og inviterede hende med til aftensmad og aftenandagterne. Hun var med i et par dage og blev hurtigt en del af fællesskabet. Efter turen blev hun sat i kontakt med en menighed i Finland, som hun nu har besøgt og haft en positiv oplevelse med. Det minder os om, at nogle gange er det helt små møder, der sætter noget i gang – at gæstfrihed i troens fællesskab kan åbne døre, stille og roligt.

Fredag vendte vi hjem, trætte i kroppen, men glade og fyldte med nye minder. Ugen havde givet os både nye færdigheder på ski og snowboard og styrket vores fællesskab.

Faith Forwards Teen-skitur 2026 – kom med næste år!

Det var en uge, der var så god, at vi har besluttet at gentage succesen næste år – og næste år igen. Ja, vi tænker at gøre det til en Faith Forward-tradition at tage på skitur sammen med Cafékirken og fylde den store penthouselejlighed i Trysil med teenagere i begyndelsen af marts. Så hvis du fylder 15 år senest den 1. marts 2026, så læs med her:

Meld dig til Faith Forwards Teen-skitur 2026 Faith Forward er en åben kristen teengruppe i forlængelse af Cafékirken i København med fokus på unge (13–18 år). Når vi er på skitur med Cafékirken, er vi vores egen gruppe – det vil sige, at vi bor i egen lejlighed og selv står for madlavning, hygge m.m.

Praktisk set er vi koblet sammen med Adventistkirkens skitur, og derfor får vi leveret alle råvarer og madplaner direkte til vores teenhytte. Derudover er vi med på alle fordelene – f.eks. gruppeliftkort til gode priser og mulighed for fælles transport i bus med egne chauffører fra Jylland og via flere opsamlingssteder i København direkte til hytten i Norge.

Alt det, der står under fanen ”Deltagerinformation“ på skiturens hjemmeside, gælder også for Faith Forward – inklusive priser og betalingsfrister.

Aldersgrænsen er 15 år, så du skal være fyldt 15 år inden turens afholdelse i uge 10, 1.-7. marts 2026.

Turen er støttet af Adventistkirken, som giver 500 kr. i rabat til alle teenagere, der deltager i Faith Forwards skitur.

Så tag med til Trysil i Norge og oplev både fællesskabet og skiglæden på et af Skandinaviens største skisportssteder! Tilmeld dig på skiturnu.dk. Her finder du alle de oplysninger, du har brug for.

Faith Forward er en åndelig teengruppe, som mødes for at connecte med hinanden og have Jesus i fokus.

Vi ønsker at skabe et fællesskab, hvor troen er i centrum, og hvor man kan lære at læse Bibelen sammen og snakke åbent om alle de spørgsmål, der dukker op i livet og i troen.

Faith Forward handler om at have et sted, hvor man kan være sig selv, blive set og vokse i troen – både personligt og sammen med andre. Et trygt og ægte fællesskab, hvor vi hjælper hinanden til at blive skubbet hen imod Jesus – ikke væk fra ham.

Nogle gange laver vi planlagte aktiviteter og sjove arrangementer, men andre gange er det helt chill, og vi mødes bare for at hygge og hænge ud. Det vigtigste er fællesskabet og nærværet.

Vigtigst af alt – alle er velkomne!

Uanset om du er kristen, nysgerrig, i tvivl eller bare har lyst til at være med, så er der plads til dig og alle dine spørgsmål. Du behøver ikke have styr på troen for at deltage. Faith Forward er netop et sted, hvor vi kan søge, og vi kan undre os sammen i et trygt fællesskab.

Har du spørgsmål eller vil du følge med?

Find os på Facebook: Faith Forward Youth Instagram: Faith.Forward.youth Der deler vi også billeder og videoer fra tidligere ture og annoncerer kommende events og møder. Følg endelig med!

Har dine forældre spørgsmål, kan de kan skrive til os på: faithforward.youth@gmail.com.

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

Hvad er Faith Forward?

9

135-års jubilæum i Lille Nørlund

RUNDT OMKRING I KORTE GLIMT

Tekst og foto: Thomas Rasmussen

10

SABBATTEN DEN 10. maj var der indbudt til 135-års jubilæum i Lille Nørlund menighed. Den blev nemlig grundlagt den 10. maj 1890, hvor primært en flok baptister fra Kølkær tog imod adventbudskabet. Det var også en sabbat. Mange havde været samlet aften efter aften for at høre Sine Renlevs bibellæsninger og synge med på sange akkompagneret af hendes guitarspil. Nogle af efterkommerne til de mennesker er stadig en del af Lille Nørlund menighed.

Men hvorfor fejrer vi, at vi stadig er her? Vi er en bevægelse, som stadig forkynder, at Jesus snart kommer igen. Er det så ikke lidt ambivalent at holde jubilæum?

Et jubilæum er en anledning til at mindes og til at sige tak. En tid til at forkynde og til at se fremad. Med dejligt vejr, god mad og en nyrenoveret menighedssal var rammerne sat. Til gudstjenesten talte vi næsten 80 personer, og til åbent hus om eftermiddagen steg tallet til lidt over 100.

Menigheden havde gjort det hele klar. Der var endda ryddet op og gjort rent i det lille hus, som fungerede som menighedsskole fra 1896-1916. Mange så sig nysgerrigt omkring, og Preben Jalving havde lavet en flot udstilling fra HASDA. Om formiddagen var det Jesu

kors og Jesu genkomst, der var i fokus. Det er derfor, vi holder fast i troen. Det er derfor, vi holder fast i håbet. Og det er derfor, vi mindes det, Han har gjort for os. Det er derfor, vi stadig samles.

Peter Larsen, gæstepianist fra Vejle menighed, spillede til både jyske sange og religiøse salmer.

Lasse Bech, næstformand i Adventistkirken, fortalte om, hvorfor de første baptister blev adventister og de spændinger, det gav i det religiøse landskab på heden. Sven Hagen Jensen, pensioneret prædikant og missionær, fortalte om den første tid i menigheden, og hvordan mange af de første tilhørere til bibellæsningerne rejste langt for at høre det nye spændende, der blev fortalt. Vi blev alle inspireret til at tage Jesu

mission alvorligt og at glæde os over det, vi har fået betroet.

Efter at have sunget Kaj Munks ”Den blå anemone“ og med påmindelsen om, at vores Skaber er stor, sluttede vi dagen af med kage og frugt. Ordet blev givet frit, og flere delte gode minder, også de mere nylige. Det handlede både om kirkebyggeriet i 1961, genindvielsen i 2010 og åbningen af HappyHand i Ikast i 2018. Niels Chr. Rasmussen fortalte om, hvordan han var den første, der blev døbt i den nye kirke, og Jens Markussen mindede os alle sammen om, hvor vigtigt det er at blive ved at fortælle om Jesus til dem, vi kender og holder af.

Tak til alle, både venner og naboer, der deltog og gjorde dagen til en fest.

Efterårsmøde 27. september 2025 i Nærum VELKOMMEN til en dejlig dag i Nærum for de østdanske menigheder.

Der er særskilt program for teenagere, voksne og familier med børn. Hold øje med opdateringer om dagen på adventist.dk

– glimt fra årsmødet 2025 Tre dage før årsmødet samledes ca. 60 mennesker til en hyggelig og arbejdsrig forlejr, hvor alt det praktiske omkring årsmødet blev forberedt. Vi bad et par af de folk, der ikke tidligere har deltaget i forlejren, om at give deres indtryk.

Nur fra Odense ”Man opdager hurtigt, hvor meget arbejde, der bliver lagt i det, hvor stor en indsats og hvor meget kærlighed og samarbejde, der er. Arbejdsmoralen er megahøj, og det er så dejligt at være med. Man lærer også rigtig meget, jeg har f.eks. kørt traktor for første gang! Man kommer tættere på folk og lærer nogle nye mennesker at kende – og opdager nye sider af sig selv.“

Annika fra SABUS ”Jeg har selvfølgelig været til årsmøde mange gange, men aldrig på forlejr. Nur og jeg går bare rundt og hjælper, hvor der er brug for en ekstra hånd. Og så laver vi nogle SoMe-indslag undervejs. Det er så hyggeligt, og vi lærer nye folk at kende. Vi synes faktisk ikke, det er arbejde, og når vi er flere sammen om opgaverne, går det let.“

Lennart fra Nyborg ”Det har været rigtig fedt med meget samarbejde og godt kammeratskab. Det har jeg fået rigtig meget energi ud af. Jeg har prøvet at hjælpe med mange forskellige ting – kørt med golfvogn, banket pløkker i og meget andet. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg er med, og det kan helt sikkert anbefales til mange andre!“

11

Årsmødets tema fik forskellige vinkler i de åndelige møder Daniel Duda lagde ud med at fortælle om det overraskende i, at Jesu stamtavle i Matthæusevangeliet indeholder ikke mindre end fire kvinder, som alle var forbundet med skandale: Tamar, der blev gravid med sin svigerfar, Rahab, der var skøge, Ruth, der ikke var jøde og Batseba, der blev forført af David. Dermed ville Matthæus fortælle, at evangeliet om Jesus handler om accept – at der er plads til alle slags mennesker i Guds rige.

Rob Folkenberg fulgte op på Kristi himmelfartsdag med at beskrive, hvor store overraskelser Helligånden sørgede for i tiden fra Jesu himmelfart til pinsefestens dag.

Gruppen af disciple, der tidligere havde haft deres indbyrdes kampe, blev forenet ved Helligåndens hjælp, da de samledes i salen ovenpå. Og da pinsefestens dag kom, sørgede Helligånden for, at evangeliet på rekordtid kunne spredes blandt folkegrupperne. Og hvordan? På en højst overraskende måde, da disciplene pludselig kunne gøre sig forståelige på mange forskellige sprog. Folkenbergs budskab var, at Helligånden fortsat kan og vil overraske.

12

Tekst: Holger Daugaard Foto: Holger Daugaard, Israel Peralta, Johann Thomsen, Mikael Lundqvist, Per Arild Struksnes

Gry Marley tog udgangspunkt i mødet mellem Filip og den egyptiske hofmand, der var på vej hjem. Han havde næppe forestillet sig pludselig at møde en person, der kunne forklare ham, hvem Jesus var. En total overraskelse, der endte med dåb – og hofmanden kunne tage hjem og grundlægge den kristne menighed i sit hjemland.

Lasse Flinker udrullede Saulus’ omvendelse som én stor overraskelse fra Jesus. Først da han viste sig for ham under hans rejse til Damaskus - og senere, da Jesus bad Ananias om at opsøge de kristnes forfølger nummer ét, Saulus. Lasse stillede endelig spørgsmålet til os andre, hvordan vi stiller os, når Gud beder os om overraskende ting.

Anne-May Müller åbnede med en gribende personlig beretning om bønnesvar. Bibelteksten handlede om det overraskende bønnesvar de første kristne oplevede omkring Peters fængsling og mirakuløse udfrielse. Selv om menigheden bad for ham, var det højst overraskende for dem, at de faktisk fik bønnesvar. Pludselig stod Peter og bankede på døren! På samme måde kan vi opleve overraskende bønnesvar.

Temaet for Victor Marley om sabbatten var ”Overrasket af Guds rummelighed“. Han tog udgangspunkt i beretningen om Kornelius, der som hedning blev kristen, dog ikke uden at Peter først i et syn fra Gud var blevet overbevist om, at ikke-jøder også havde plads i Guds rige. Dermed kunne evangeliet for alvor spredes ud i verden.

Endelig anvendte Bjørn Ottesen i sit oplæg temaet i Apostlenes Gerninger, hvor den nye menighed skulle finde fællesskab trods forskellig baggrund, og hvor de skulle finde ud af, hvad der var det væsentlige. Det samme har vi brug for i dag.

Generalforsamling 2025 Generalforsamlingen i år blev for første gang gennemført på den nye måde. Første samling fandt sted 2. februar i Vejlefjordkirken, hvor de delegerede nedsatte nomineringsudvalg og forslagsudvalg. Udvalgene havde derfor mulighed for at arbejde i den mellemliggende periode inden samlingen på Himmerlandsgården i maj. Forslag til embedsmænd, afdelingsledere og bestyrelse blev offentliggjort 10. april. Den nye procedure gav mere ro til samlingen på Himmerlandsgården, der dog fortsat indeholdt fremlæggelse af en lang række rapporter samt forslag, som den nye bestyrelse skal arbejde med. Næstformandens referat fra generalforsamlingen bringes i næste nummer af Adventnyt, men personvalgene faldt ud som følger: Formand: Bjørn Ottesen Næstformand: Lasse Bech Økonomichef: Kristinn Odinsson

Afdelingsledere: Kommunikation og Medie: Peter Larsen SABUS: Dorte Thyregod Svendsen Prædikanter: Anne-May Müller Unionsbestyrelsen: Bjørn Ottesen (formand) Lasse Bech (næstformand) Kristinn Odinsson (økonomichef) Flemming Pedersen (reprs. for prædikanterne) Anne-May Müller (reprs. for afdelingslederne) Torsten Pedersen (ordstyrer, Cafékirken) Carsten Risager (Vejlefjord) Dorthe Demant (FaceOut) Moise Munyaneza (Viborg) Niels Jacob Lund (Østervrå, genvalg) Priska Greisen (Slagelse) Solveig Nutzhorn (København) Sue-Ann Nygaard (Nærum, genvalg) Thomas Spanggaard (Silkeborg) Torunn Jakobsen (Aalborg, genvalg)

Børnenes årsmøde Tabita, hvad har de små børn oplevet ved årsmødet?

De har jo været i rummene oven på spisesalen...

børn (og forældre!), og de havde nogle sjove og lærerige formiddage.“

”Vi har været en tur igennem Det Røde Hav, og vi har været i Noas ark, så gangen ovenpå spisesalen var fint pyntet med undervandstema – fisk, gopler og vand – hvor børnene kunne gå igennem havet. Det gik rigtig godt, og der var så mange børn.

De lidt større børn i børneteltet udenfor blev taget med til Egypten, hvorfra Moses og israelitterne skulle drage ud. Også her var der rigtig mange

Familiekoncerten lørdag eftermiddag var et af årsmødets højdepunkter. Inger Kjartansdóttirs sange – tekster og melodier – var ørehængere, og begejstringen i salen var stor. Ikke mindst de mange børn, der enten deltog i fremførelsen eller sad i salen, var glade og sang med af fuld hals. Sangene kommer i løbet af sommeren til at ligge på de fleste streamingkanaler såsom Spotify, Youtube, Applemusic etc. De bliver helt sikkert populære i det danske børnearbejde fremover. Tak til Inger for et fantastisk initiativ!

13

De unges årsmøde Anna Serena og Lærke, hvad er der foregået hos de unge på SABUS-pladsen under årsmødet? ”Vi har sunget en masse lovsange, spillet spil og hygget os. Og vores gæstetaler Marcel fra Rumænien var rigtig god. Han talte om, at man som ung gerne måtte være sig selv, og at det er ok, at man er lidt anderledes end de andre.“

14

Ungdommens aften i det store mødetelt var helt speciel denne gang. På den ene side var den meget opmuntrende, fordi de unge fortalte om flere nye og lovende initiativer, som er i gang.

En gruppe fra Vejlefjordskolen planlægger f.eks. at begynde en ungdomskirke, som de kalder Rooted. Den er især møntet på de unge efterskoleelever på skolen, hvoraf de fleste ikke har kirkelig baggrund. Og i Odense starter et projekt ved navn Reboot, der går ud på, at en lille flok unge bor sammen i kirkens lejlighed, spiser sammen og udfører mission sammen. Alt sammen meget positivt.

På den anden side var en anden del af aftenens program et panel af unge, der ærligt og modigt fortalte om deres tro og tvivl – både personligt og især i forhold til kirken, og hvordan den opfattes af dem. Der var mange positive udsagn om, hvordan det har været at vokse op i kirken. Men der var også mere kritiske udsagn, som måske i øjeblikket kunne opfattes negativt, men som ved nærmere eftertanke var værd at tænke over og forhåbentlig kan være med til at forny og skabe en bedre og mere åben kultur i kirken. I næste nummer af Adventnyt bringer vi en del af de unges tanker, men du kan allerede nu læse dem via den QR-kode, der står på næste side.

på bagkant af årsmødet Tekst: Bjørn Ottesen

Man bliver taknemmelig og glad, når man ser tilbage på de dage, vi havde sammen på Himmerlandsgården sidst i maj måned. Der hvilede en positiv, åndelig og kærlig stemning over hele arrangementet. Der vil altid være udfordringer, men som adventfolk kan vi sige hinanden tak for et varmende fællesskab. Tak til alle volontører og medarbejdere, som har knoklet for at planlægge og gennemføre dette store arrangement. Det har kostet utallige timer.

Temaet ”Overrasket af Gud“ blev belyst ud fra de bibelske fortællinger i Matthæusevangeliet og Apostlenes Gerninger. Talerne udfordrede os. De forandringer, som de første kristne – som oftest var jøder – skulle acceptere, var voldsomt udfordrende for dem. Men Gud viste vej gennem tegn og undere. Helligånden udfordrede traditioner og fastlåste idéer. Selv mange gammeltestamentlige regler måtte vige pladsen, så ikke-jøder kunne tage imod Jesus som frelser og hans undervisning om Guds rige.

Hvordan udfordrer dette dig og din menighed?

LGBTQ+ Der kom en del henvendelser til forslagsudvalget omkring det dokument, den tidligere bestyrelse har publiceret på adventist.dk omkring LGBTQ+. Generalforsamlingen stemte for ikke at diskutere dette dokument.

Det er korrekt, at der hos en del medlemmer er ubesvarede spørgsmål, såsom: Kan LGBTQ+ personer

være medlemmer af menigheden?

Hvad nu hvis to personer af samme køn lever i et forhold, kan de så vælges til tjenester i kirken – og i givet fald hvilke? Burde LGBTQ+ personer leve i cølibat?

Arbejdsgruppen, som har lavet udtalelsen, samt unionsbestyrelsen har valgt ikke at besvare disse spørgsmål. Målet med dokumentet er udelukkende at sige noget om, hvordan vi skal behandle hinanden som medmennesker. Det er vigtigt, at vores menigheder er et trygt sted for alle og et sted, man finder et accepterende fællesskab.

Menighedshåndbogen og flere udtalelser fra generalkonferensens bestyrelse beskriver, hvordan man lever i et ideelt parforhold, som det ifølge Bibelen var Guds mening fra skabelsen i en ideel verden.

Ungdommens aften Lørdag aften satte et panel af unge mennesker sig på platformen og udtrykte deres tanker om kirkens fremtid. Det var ærligt, og det var modigt. De fleste gav udtryk for en glad barndom og et godt miljø at vokse op i. Der var også udfordringer til menighederne. Der kom forslag om praktiske arbejdsmetoder og forandrede holdninger.

Det, jeg selv sidder tilbage med som det stærkeste og mest dominerende budskab, er, at Adventistkirken behøver at blive mere åben og generøs: Der bør gives mere rum for, at den enkelte kan finde sin egen vej og sin egen takt i troen på Jesus. Dette sker i et fællesskab, hvor man accepterer hinanden,

som man er. Det er værd at læse det dokument, som de unge henviser til via QR-koden i boksen nederst på siden.

Igen en stor tak til alle, som har arbejdet hårdt, og alle, som kom og var med til at skabe en glad og positiv atmosfære. Gud har velsignet os.

Opfordring fra Adventistkirkens ungdom Tekst: Zakarias Bindesbøll

Til Ungdommens Aften på Adventistkirkens årsmøde 2025, var vi en gruppe unge, der lavede et indslag ved navn “Hvordan har ungdommen det?“ I den forbindelse delte ni unge på scenen deres oplevelser og tanker om kirken på godt og på ondt, men det var langt fra alt, der blev samlet til projektet. Derfor kan du scanne denne qr-kode og læse en samling af længere og mere dybdegående udsagn fra endnu flere unge. Fælles for dem alle er, at de er mellem 15 og 33 år og har eller har haft tid i Adventistkirken. Det er et levende dokument, og der vil løbende komme flere bidrag, så besøg det gerne igen efter første læsning.

15

NYT fra Grønlandsmissionen Tekst: Bjørn Ottesen

Adventistkirkens nyudsendte missionærer, Beryl og Joe Nyamwange, har nu været i Grønland i et par måneder.

B

ery og Joe er kommet i orden og har allerede skabt kontakt til rigtig mange mennesker. De bor i et dejligt hus med udsigt over fjorden uden for Nuuk. I huset er der plads til deres egen bolig, der er en stor stue, hvor man kan samle folk samt gæsteværelser til evt. frivillige, som kommer

for at hjælpe til. ”Adventist Frontier Missions“ har betalt for huset og dækker de fleste udgifter til løn og andet. Vi takker dem for et godt samarbejde og for den store hjælp, vi får fra dem.

Selv besøgte jeg Beryl og Joe en hel uge midt i april. Det er godt at vide, hvordan forholdene er i Grønland for bedst muligt at kunne støtte Beryl og Joe. Jeg var med til servering af morgenmad for hjemløse, og jeg var jeg med til Hans Egedes kirke og en koncert med bl.a. det orkester, Beryl er begyndt at spille med i som vi-

olinist. Endelig havde Joe, Beryl og jeg lange samtaler om kirkens opgave, missionstankegang og planer for fremtiden.

Beryls og Joes opgave er ikke at sætte kampagner op og råbe ud om deres opgave. De er kommet for at blive længe. Derfor holder de indledningsvis lav profil – lærer folk at kende, lærer sig at tale grønlandsk, skaber fællesskaber og hjælper til i forskellige sammenhænge. Der er mange planer og idéer i luften, men vi ønsker at gøre noget solidt og varigt. Herunder fortæller Beryl og Joe om deres første indtryk.

Hilsen fra Grønland

her til kaffemik, og der var omkring 200 mennesker, der alle var ivrige efter at give ham hånden.

Vi sad ved et bord med Frans, der var rejst til Nuuk for at hente sin mor til operation, og vi kom i snak. Frans er en berejst mand med stor sans for humor, og ingen ville have troet, at han bar en byrde begravet dybt i sit hjerte – bekymringen for hans mors helbred og kommende operation. Vi lovede at bede for hans mor, og senere samme dag sendte Joe opmuntrende beskeder til ham. Det var godt at vide et par dage senere, at hendes operation var vellykket.

Frans var taknemlig for, at vi ville bede for hende. Vi fortsætter med at holde kontakten.

Da kongen kom ind i salen, benyttede Beryl chancen for at sno sig gennem mængden og komme derhen, hvor hun kunne række ud og hilse på ham. Sikke et privilegium!

Han satte sig derefter ved højbordet sammen med andre standsper-

Tekst og foto: Beryl og Joe Nyamwange

16

NÅR VI SER tilbage på vores rejse til Grønland, er vi så taknemmelige for, at Herren har vist os vej til dette land. Vi har mødt så mange dejlige mennesker, der er ivrige efter at hjælpe os med at lære om kulturen, sproget, historien og glimt af Grønlands fremtid – et land, der som bekendt har skabt store overskrifter i verdensnyhederne i år.

Kongebesøg Den 29. april havde vi det privilegium at få lov at hilse på kong Frederik X under hans nylige besøg i Nuuk. ”Kongen kommer“, lød meddelelsen i medierne i den uge. Mange i lokalsamfundet var begejstrede, og alle var ivrige efter at komme i kontakt med ham. Vi ville også gerne være med, så vi sneg os ind sammen med de lokale i kulturhuset. Kongen kom

soner og nød sin kaffe. Nogle af de ældre mennesker rejste sig, gav ham hånden og satte sig ned igen.

Kort efter bemærkede vi, at den grønlandske landsstyreformand Jens-Frederik Nielsen var ved at forlade sammenkomsten. Lige der havde vi mulighed for også at give dem hånden. ”Tillykke med din valgsejr,“ sagde Joe, hvilket fik ham til at le. Han er en venlig mand og virkede oprigtigt interesseret i os. I den korte tid, vi var sammen med ham, nåede vi at svare på hans spørgsmål, og vi tog et billede af ham. Det er almindeligt, at folk spørger os, hvor vi kommer fra.

Relationer med de lokale Her i Nuuk interagerer vi med flere mennesker gennem det ugentlige madprogram for hjemløse, hvor vi er frivillige hjælpere – et sted for gode samtaler og øvelse i vo-

res grønlandske. Vi deltager i øjeblikket i et ugentligt sprogkursus.

Beryl er for nylig blevet medlem af Grønlands Strygeorkester, hvor hun spiller violin. Joe nyder at spille saxofon, og for nylig spillede vi begge musik sammen ved morgenmaden for hjemløse.

Vi nyder også at male (akryl) på kursus en gang om ugen, ledet af en professionel maler, der kommer til Danmark på vej til Færøerne med sin kunstudstilling senere i år.

Mødet med denne ældre kvinde og begavede maler har vist sig at være en velsignelse. Ved undervisningen fortæller hun om Grønland og dets historie og lærer os et par ord. For nylig delte hun sin trosrejse med os, der har ført hende til hendes oversættelse af den grønlandske bibel for børn. Hun har velsignet os med et smukt maleri, hvis farve matcher vores stuemøbler og indbyggede skabe.

Naturen imponerer Naturen her er meget smuk. Når vi kigger ud ad vores vinduer, fyldes vi af ærefrygt over de majestætiske bjerge, havet og de flydende isbjerge. Det er ikke ualmindeligt, at hvalerne i løbet af sæsonen kommer svømmende, og vi kan se dem fra vores stuevinduer.

Dag for dag, når vi træder ud ad døren, beder vi Herren om at lede vores skridt, og han er forblevet trofast hver eneste dag, har velsignet os med smukke møder med mennesker og styrket forbindelserne med dem, vi allerede har mødt.

17

Bibelens Gud Hold fast ved

Han vil bære dig igennem både gode og onde dage

V

i beder sjældent til Gud, når livet kører glat. Så har vi hverken tid eller behov. Først når trygheden og komforten forsvinder, spekulerer vi på, hvor han er. Så kommer kritikken også frem og afslører, at vi slet ikke kender Gud: Vi spørger: Er der en Gud? Eller: Hvis der findes en kærlig Gud, ville han ikke tillade uskyldige mennesker at lide.

Det er primært gudsfornægtere, der stiller sådanne spørgsmål for at støtte deres egen antiteistiske dagsorden. De stiller filosofiske spørgsmål, der bedst mødes med filosofiske svar, og i vores tid er det sikkert at konkludere, at Guds eksistens er blevet grundigt bevist af kristne filosoffer.

18

Men ateistisk vinklede spørgsmål af denne art bekymrer også mange kristne, fordi mange lever med tanken om, at Guds kærlighed først og fremmest handler om at passe på os, så vi er lykkelige og raske.

Tekst: Widar Ursett / Foto: iStockphoto.com Kilde: adventist.no/blogg/meningen-med-livet-2

Hvis man ser på Gud som en slags guddommelig Vin Diesel (amerikansk skuespiller og instruktør) i en himmelsk version af ”The Pacifier“, har man konstrueret en kristendom og et gudsbillede, der inviterer til mulig fornægtelse af Gud og tab af kristen tro undervejs.

Med et sådant paradigme er det umuligt at have nogen mening om, hvorfor Gud synes at beskytte nogle, mens andre må lide. Bibelen giver os mange historier om Guds børn, der står over for fare, og hvad de gør og tænker i sådanne situationer.

En beretning fra Det Gamle Testamente I Daniels Bog læser vi, at kong Nebukadnesar indkaldte sine regionale ledere fra hele riget for at tilbede en statue, som han havde rejst af sig selv. De, der nægtede at tilbede den, skulle kastes i en brændende ovn. Profeten Daniels venner, Shadrak, Meshak og Abed-Nego, nægtede at falde ned og tilbede statuen. Den grund, de giver for deres ulydighed, er værd at bemærke. ”Shadrak, Meshak og Abed-Nego svarede kongen: ‘Nebukadnesar, vi behøver ikke at svare dig. Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os.

Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud, og at vi ikke vil tilbede den guldstøtte, du har opstillet’“ (Dan 3,16-18).

De tre venner tjente Gud trofast under vanskelige omstændigheder, og derfor stod de nu over for den visse død. På dette tidspunkt i historien ved de ikke, om de vil overleve. De kunne have spurgt: ”Hvor er Gud? Hvorfor gør han ikke noget? Hvorfor tillader han dette at ske?“ Men det gjorde de ikke. Og de blev kastet i den brændende ovn.

Det var tydeligt, at de ikke ville lade situationen udfordre deres forhold til Gud. Selv hvis han ”forlod“ dem, var de parate til at dø i flammerne. Noget i deres opfattelse af Gud fortalte dem, at fare og død havde en sekundær bekymring, der ikke stillede tvivl om Guds kærlighed og omsorg. Selv hvis de skulle dø der, var de villige til at acceptere det som Guds forsyn. Som historien udfolder sig, redder Gud dem mirakuløst, og på denne måde bliver deres traumer og fare årsagen til kongens omvendelse. Gud havde således tilstrækkelig moralsk grund til at tillade dette onde at finde sted.

Dette gør det muligt at se anderledes på hele spørgsmålet om Guds håndtering af ondskab: Gud bekymrer sig så meget om mennesker, at han tillader det onde.

På denne måde kan han lede nogen til frelse og tro på evangeliet. Det var vigtigere for Gud, at Nebukadnesar lærte ham at kende end at fjerne Shadraks, Meshaks og Abed-Negos problemer og gøre deres liv let. Og fordi disse drenge kendte Gud så godt, at de elskede ham mere end deres eget liv, var det også vigtigere for dem.

Gode råd fra Paulus Apostlen Paulus, der på egen krop havde oplevet de mest forfærdelige forfølgelser, lod sig heller ikke afskrække af ugunstige omstændigheder.

”Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette trængsler her i tiden bringer os overmål af evig vægt af herlighed“ (2 Kor 4,16-17). ”Jeg vil have, at I skal vide, brødre, at forholdene her hos mig snarest har ført til fremgang for evangeliet så det er blevet klart i hele borgen og for alle andre, at det er for Kristi skyld, jeg er i lænker, og i tillid til Herren har de fleste af brødrene ved mine lænker fået større mod til at tale ordet uden frygt“ (Fil 1,12-14). Gud havde således tilstrækkelig moralsk grund til at lade en sådan lidelse overgå Paulus, og Paulus selv kendte Gud så godt, at han ikke bukkede under af omstændighederne.

Tillad mig derfor at foreslå et kristent trosfundament, der er så robust og bibelsk, at forfærdelige omstændigheder heller ikke vil ødelægge dig.

”Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus“ (Joh 17,3). ”I ham blev alting skabt i himlene og på jorden, det synlige og det usynlige, troner og herskere, magter og myndigheder. Ved ham og til ham er alting skabt“ (Kol 1,16).

Her kan vi se, at formålet med livet er at kende Gud og have fællesskab med ham. Det er det, der bærer os gennem både dårlige og gode dage.

At kende ham vil fylde os med en kærlighed, der er stærkere end alt andet, også modgang, forfølgelse og død.

Jeg anbefaler et syn på Gud, der bruger Bibelen som grundlag for tro, uden antydning af ateisters forenklede forestillinger om et gudløst univers. Hvis du bruger din tid på dette, varer troen længere end det første punkt i en antiteistisk tirade. Når trøst og tryghed så forsvinder i en bølgedal, spekulerer man ikke længere på, hvor han er. Du kender ham og ved, at han bor i dit hjerte og er med dig i både godt og ondt, og at dit liv kan være hans måde at påvirke andre til frelse på.

19

Om at være

Tekst: Allan Fisker er berømt som klunser i Aarhus.

Allan er et troende menneske, som prøver at sprede næstekærlighed alle de steder, han kan.

Foto: iStockphoto

D

er tales så meget om at være perfekt, men tænker vi over, om det er muligt at blive det? Hvad er mulighederne for at blive det? Perfekt i forhold til hvad eller hvem? Har hvert eneste menneske mon ikke sit eget billede af, hvad der er perfekt? Hvis det er tilfældet, hvad er så perfekt? Hvis du stræber efter at være perfekt og kunne kalde dig perfektionist, vil andre så opfatte dig som perfekt? Næppe!

Selvfølgelig er det godt at gøre det bedste, man formår, med de evner og gaver, den enkelte er beriget med. Men at ville være klogere, dygtigere eller pænere end alle andre er en faldgrube. Andre vil hurtigt finde fejl og mangler hos en sådan egoist.

Et er at ville være perfekt, noget helt andet er at blive det. Det er der ingen, der bliver ved at prøve.

Vi har evner, gaver og talenter, der er forskellige for hvert eneste menneske. Har du mødt en, der var ligesom dig? Nej! Og det er vel godt det samme. Til tider kan man faktisk få for meget af sig selv, og det gælder ikke bare vægten. Der er ingen, du og jeg haft mere bøvl med, end os selv. Har vi glemt noget, fået sagt en løgn eller et ukærligt ord eller skadet andre? Så er det noget, vi selv står med bagefter. Andre kan ikke sige undskyld for os eller få det til at være ugjort.

For at synliggøre det, der tænkes om at være perfekt, samt handlinger, der foretages, i håb om at blive det, vil jeg her skrive en del af det ned:

TIL OVERVEJELSE 20

• Er der noget ved din krop, du ved kirurgisk indgreb ønsker at ændre?

• Tror du, det vil få andre til at synes bedre om dig?

• Er du perfekt klædt i den rette mode, i de mærkevarer, der er in?

• Er du super intelligent, så du overgår dem, der er omkring dig?

• Er du perfekt til at finde gode tekniske og praktiske løsninger?

• Er du blandt de mest adrætte, udholdende og vindende i sport?

• Kommer du fra en god familie, og derfor mener dig bedre?

• Er dit modersmål samt fremmedsprog helt fantastisk godt?

• Lytter andre med begejstring til det, du siger?

• Har du fået de bedste og mest perfekte venner?

• Er din sang og musiske evner beundret af andre?

• Køber du altid fornuftigt ind, eller er det impulskøb?

• Er din kost økologisk, miljøbevidst, sund og nærende?

• Overgår din indretningsstil de andres, så den er in?

• Er din økonomi sund på grund af dine gode valg?

• Synes andre dit valg af kunst er perfekt?

• Er du omgivet af mange gode og glade venner?

• Er dit syn, hørelse samt helbred godt?

• Er du aldrig ensom?

• Møder du forståelse omkring dig?

Der er håb Kommer du til kort med disse mål? Så er der håb for dig! Så vil du ikke være så fordømmende over for andre, du vil have lettere ved at få venner. Vær tilfreds med det, du kan, brug det til glæde for andre, da bliver du gladere og mere tilfreds og får rigtige venner.

Kender du nogen, der ser grimme ud, men er vidunderlige og dejlige, som du ikke ønsker at undvære? Det gør du sikkert!

Tror du, de ser efter, om din næse er skæv, eller om du er hjulbenet? Hvor der er rigtigt venskab og kærlighed, betyder den slags intet.

Gud ser ikke på det ydre, men på det værdifulde han har lagt i den enkelte. Han ønsker og har tanker om håb og fred for hver og en, der vil tage imod samt erkende, at man ikke er perfekt.

Så længe man ikke er klar over, at man lever i et selvbedrag, er der ikke hjælp at finde. Himlen er kun for syndere!

Hvad er det dog, jeg skriver, det lyder ulogisk!

Himlen med renhed og skønhed og retfærdighed kan da ikke være et sted for syndere! Det er da det, vi ville tænke, når det er menneskelige tanker.

Gud er på en måde ulogisk i vores forstand. Gud elsker syndere! Han ofrede alt for at frelse os! I Bibelen er der et svar om syndere: De, der er blevet tilgivet, er dem, der vil elske mest.

Vi er ikke robotter Gud kunne have skabt os som robotter, men robotter kan ikke elske. Gud har skabt mennesket i sit billede, og han har skabt det med en længsel efter kærlighed. Gud længes efter at møde vores kærlighed til ham for det, han har givet og gjort for os. Men vi må erkende, at vi ikke er perfekte i os selv og må søge ham.

De, der søger ham, skal finde og får nåde uforskyldt! Han vil fylde os med sin ånd og lede os til at være noget for andre. Han ser værdierne i dem, der intet er i sig selv. Ofte er det dem, han bedst kan bruge, fordi de ikke er selvgjort perfekte. Kun Fader, Søn og den Hellige ånd er perfekte! Modtager vi Jesus med tak for frelsen, da ser Gud os gennem Jesu fuldbragte værk som perfekte.

Det er den virkelige måde at blive perfekt på, og da er det noget, vi må takke for og slet ikke kan rose os af.

Gud! Hvem er du?

Kampen om hjerterne Ny bog af Lehnart Falk I vores multireligiøse verden er der mange forskellige opfattelser af Gud. Kan vi overhovedet finde et fælles udgangspunkt til at forstå og beskrive Gud? Eller må vi acceptere, at der ikke findes en objektiv sandhed om Gud? Gud! Hvem er du? tager afsæt i de bibelske tekster om Gud. Forfatteren diskuterer detaljeret og pointeret med teologer, kirkefædre, filosoffer og retninger inden for psykologiens verden og stiller skarpt på en række teologiske og eksistensielle emner. Bogen åbner for tankevækkende spørgsmål, som giver læseren mulighed for at reflektere. Hvem er Gud så for mig?

Bogen har 304 sider og koster 299 kr.

Find den på Dansk Bogforlags webshop på adventist.dk

Fortællinger som forvandler Et nyt blik på Jesu lignelser Ny bog af Daniel Pel Daniel Pels mangeårige erfaring som formidler og forkynder ligger til grund for denne forfriskende bog om Jesu undervisning i billeder og historier. Det er let at gøre Jesu lignelser komplicerede, men dette værk er enkelt og ligetil uden at være overfladisk.

Fortællinger som forvandler er letlæst og forklarer Jesu lignelser med et praktisk og levende sprog.

Bogen har 152 sider og koster 199 kr.

Find den på Dansk Bogforlags webshop på adventist.dk

21

ANABAPTISTERNE – REFORMATIONENS GLEMTE FOLK

blev indført på ny for over 500 år siden Nogle var radikale – de fleste pacifister Når man taler om reformationen, tænker de fleste på Luther, Calvin og Zwingli. Men i virkeligheden var der mange flere. Det var faktisk en bevægelse – en reformationsbevægelse. En gruppe – eller snarere flere grupper – i denne bevægelse var anabaptister. Nogle betegner denne gren af reformationen som ”reformationens venstrefløj“ eller den ”radikale reformation“.

Det var radikale kræfter, som ikke bare ville forandre enkelte lærepunkter, men ville forandre hele det middelalderlige samfund. Det ledte til voldelige handlinger mod kirken og øvrigheden og til sidst til bondekrigen (1524-1525). Men her taler vi ikke om anabaptister.

Vi vil i denne artikel indskrænke os til de fredselskende anabaptister, hvoraf mange nægtede at bruge vold og også nægtede at bære våben. De var med andre ord pacifister.

Desværre skelnede Luther ikke mellem de forskellige grupper, som ikke var tilfredse med hans reform. Han skar dem alle over én kam og kaldte dem ”Schwärmer“ (sværmere).

22

Bevægelsens begyndelse

Tekst: Richard Müller Illustration: iStock

”Anabaptist“ betyder, at man bliver døbt igen. Derfor er de også kendt under navnet ”gendøberne“. Men dette navn blev givet til dem af deres modstandere. Selv kaldte de sig bare for ”brødre“.

Lørdag, den 21. januar 1525, blev den tidligere katolske præst, Georg Blaurock, døbt af en lægmand, Conrad Grebel i Felix Mantz’

hus i Zürich, Schweiz. Ugen efter blev der i den nærliggende landsby Zollikon døbt 33 personer. Kort tid efter blev der i Waldshut, nord for Zürich, døbt 60 personer. Deriblandt en af de kendte anabaptistledere, Balthasar Hubmaier, som ved påsketid samme år (1525) selv døbte 300 personer.

Fra denne spæde begyndelse spredte anabaptisterne sig til det meste af den vestlige del af Europa. Man kan kalde anabaptistbevægelsen en bevægelse inden for reformationsbevægelsen. Nyere undersøgelser har vist, at anabaptisterne også snart fandtes i den nordlige del af Tyskland og hele vejen op ad Østersøkysten til Danzig og Königsberg.

Forfølgelsen begynder Da reformatoren Zwingli fra Schweiz ikke kunne blive enig med anabaptisterne, besluttede Zürichs bystyre, at nyfødte babyer skulle døbes som hidtil. De forældre, som nægtede at lade deres børn døbe, skulle forlade deres by og kanton. Da anabaptisterne ikke ville forlade deres by og deres region, blev de første snart sat i fængsel.

Felix Mantz, en lærd hebraiskkyndig, var den første, der led døden. I 1527 blev han bundet, lagt i en båd og smidt i floden Limnat i nærheden af Zürich. Balthasar Hubmaier blev brændt på bålet i Wien i 1528.

Tre dage senere blev hans trofaste hustru druknet i Donaufloden. Også Georg Blaurock, den tidligere katolske præst, der blev døbt først, blev brændt på bålet i 1529. Vi har her kun nævnt nogle få af de mange, der led den samme skæbne.

Allerede i 1527 forsamledes forskellige anabaptistledere i Schleitheim i det nordlige Schweiz, og de blev enige om syv grundlæggende trosartikler: 1 Kun troende mennesker skulle døbes efter personlig omvendelse og villighed til at blive Kristi disciple.

2 Mennesker er ikke fuldkomne, efter de bliver døbt. De ville stadigvæk falde i synd. Derfor skulle der administreres menighedsdisciplin, sådan som vi finder den beskrevet i Matthæusevangeliet kapitel 18.

3 Nadveren var en mindehøjtid for at mindes, hvad Kristus har gjort for os.

Man afviste den katolske forståelse af ”messen“, men også Luthers forståelse af Kristi direkte tilstedeværelse i brødet og vinen.

4 De troende skulle leve separat fra ”verden“ og forlade ”Babylon“. ”Babylon“ forstod de, ligesom Luther, som en antikristelig institution med paven og alle hans gudstjenester og kirkelige fester. Men de skulle også holde sig fra ”drikkebuler“ og meget andet.

5 Præsten skulle være en person med god anseelse. Han skulle være i stand til at prædike, lære og formane. Den lokale menighed skulle selv økonomisk underholde deres pastor.

6 I deres disciplin accepterede de kun udelukkelse fra deres fælleskab i alvorlige sager, men aldrig brugen af sværd, altså ingen dødsstraf.

7 Edsaflæggelser var ikke tilladt. Efter deres forståelse var Kristus imod at sværge og aflægge ed. Et ”ja“ eller ”nej“ skulle være nok for en kristen.

Troen først – derefter dåben Anabaptister holdt sig til de store reformatorers ord, at ”skriften alene“ (sola scriptura) skulle være grundlaget for den kristne tro, også når det gjaldt spørgsmålet om dåben. Derfor pegede de igen og igen på det, som Jesus lærte og på hans eget ek-

sempel: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn“ (Matt 28,19). Teksten gør det klart, at man først skulle undervise: ”Gør folkene til mine disciple“ – før man døbte dem. Anabaptisterne følte, at denne rækkefølge ikke skulle vendes rundt. For dem var det indlysende, at babyer ikke kunne undervises i den kristne tro og derfor ikke skulle døbes.

Man henviste også til Markusevangeliet, kapitel 16, vers 16: ”Den, der tror og bliver døbt, skal frelses.“

At reformere hviledagen Med Luthers ”sola scriptura“ (skriften alene), prøvede nogle anabaptister at være mere konsekvente end Martin Luther eller de andre to store reformatorer i spørgsmålet om den bibelske hviledag.

To af de anabaptistledere, der reformerede hviledagen, dvs. indførte den bibelske sabbatsfejring igen, var to tidligere katolske præster og lærde, Oswald Glait og Andreas Fischer. De skrev endda bøger om emnet. Desværre overlevede disse bøger ikke på grund af middelalderkirkens jagt på bøger, der afveg fra Romerkirken. Men vi kender til bøgernes eksistens, da der blev skrevet bøger imod dem, som blev bevaret til vores egen tid. Disse to anabaptistreformatorer virkede i særdeleshed i det daværende Böhmen, Mähren og Schlesien.

Desværre blev også disse to sabbatsfejrende anabaptistreformatorer og andre dræbt for deres bibelske overbevisnings skyld. Andreas Fischer blev taget til fange og ført til borgen Horka i Mähren (i dag Slovakiet) og kastet over borgens høje mur i afgrunden. Dette skete i året 1539/40. Glait fandt sin død ved at blive druknet i Donaufloden, efter at han havde været fængslet halvandet år i Wien i år 1546. ' Med taknemmelighed mindes vi vores åndelige forfædre, som med Luthers ”skriften alene“-forståelse genindførte troens dåb, og nogle anabaptister endda også den bibelske sabbat.

HISTORISK ARTIKEL

Hvad troede anabaptisterne?

23

Generalforsamling med optimisme – trods alt

Nærum Privatskole certificeret som udeskole Tekst og foto: Brad Thompson

N

24

ærum Privatskole er i april 2025 blevet færdigcertificeret som ”udeskole“ ved Københavns Universitet. Certificeringen har taget næsten to år, og skolelederen Brad Thompson er glad for, at skolen nu kan sætte et flueben ved den del af processen. ”Udeskole er et bærende element i skolens pædagogiske praksis og identitet – ikke som et mål i sig selv, men som et nuancerende og meningsgivende alternativ til den traditionelle klasseundervisning. Det giver mulighed for at tænke læring bredere, dybere og mere helhedsorienteret.“ ”Når elever lærer med hele kroppen, flere sanser og i autentiske omgivelser, styrker det både forståelse og hukommelse – læring lagres på andre måder og steder i hjernen og kobles til konkrete erfaringer og oplevelser. Udeskole skaber rum for fordybelse, nysgerrighed og engagement, og det bidrager til en mere alsidig og nuanceret tilgang til fagligheden.“ ”Samtidig har udeskole dokumenterede trivselsmæssige fordele. Mange børn, der har det svært i den klassiske klassekontekst, blomstrer i uderummet, og fællesskabet styrkes, når man arbejder sammen i andre rammer. Naturen og byen inviterer til samarbejde, bevægelse og sociale relationer på nye måder.“ Det var skolebestyrelsen, der ønskede at give skolen en mere tydelig profil. Dette passede som fod i hose med mit ønske om at arbejde både med børnenes faglighed og deres almene kompetencer. Som en del af min ansættelse blev vi enige om, at udeskole var den rigtige vej at gå for Nærum Privatskole.

Det sidste 1½ års tid har skolens personale sammen med KU haft emner som uderumsledelse, udeskole og science og læring gennem bevægelse på dagsordenen. Personalegruppen har gjort sig umage for at udvikle en model for udeskole, der passer ind i skolens kontekst. ”Al forandring kræver mod og vedholdenhed for at realisere, og det er vigtigt, at det giver mening. Ellers kan man miste den autenticitet, som er kernen i det, vi arbejder med på stedet. En vigtig milepæl er nået med certificeringen, og det er vi glade for. Det næste skridt er at sikre forankringen i vores praksis.

Dette kræver, at vi i fællesskab har udeskole i fokus, både i vores overordnede planlægning og i den daglige undervisning.“

Tekst: Holger Daugaard

D

er var god tilslutning ved Vejlefjordskolens generalforsamling, som blev afholdt den 22. april. Her aflagde så vel bestyrelsesformand Lise Westing som skoledirektør Thomas Müller beretning om året, der er gået. Og naturligvis fyldte den kommende nedlæggelse af gymnasieafdelingen en hel del i beretningerne. Omvendt var det også en optimistisk Thomas Müller, der kunne fortælle, at efter ”chokket“ efter bestyrelsens udmelding i marts har lagt sig, er der nu ny energi og optimisme om fremtiden.

De resterende afdelinger – børnehave/ vuggestue, grundskole og efterskole – har alle fået nye ledere, og de er enige om at se fremad, søge nye veje og øget samarbejde og sætte fokus på skolens værdier og fortrin.

Når det gælder skolens økonomiske situation, vil året 2025 af gode grunde blive et dyrt år på grund af mistet statstilskud og opsigelsen af en række gymnasielærere, og forventningen er derfor også, at året vil ende med underskud.

Skolen søger dog at begrænse underskuddet ved allerede nu at øge optaget af efterskoleelever. Når det gælder 2026, forventes der igen driftsoverskud, så skolen stille og roligt kan opbygge sin egenkapital igen.

Der var valg til bestyrelsen, som nu består af følgende: Lise Westing, Adrian Adolfsson, Charlotte Klokkervoll, Arthur Sacek, Emil Nielsen, Fiona Bindesbøll Andersen, Ole Kramer, Risto Paananen og Daniel Birch. Efter flere år på posten som formand trak Lise Westing sig, og bestyrelsens nye formand er Daniel Birch.

Interview med Torben Mathiesen

Tekst: Peter Larsen/Aftenkirke / Foto: Holger Daugaard

Torben Mathiesen har for nylig fået jobbet som leder for kostafdelingen på Vejlefjordskolen. Han blev bjergtaget af den udsigt, der åbner sig for en, når man kommer ned ad bakken til skolen.

Men det var vel ikke det, der gjorde, at du søgte jobbet? ”Nej, jeg kendte godt til skolen i forvejen. I mine tidligere jobs har jeg haft med unge at gøre på forskellig måde, og jeg har også tidligere været efterskolelærer, så derfor lå det lidt lige for, at jeg kunne tænke mig jobbet på Vejlefjordskolen.“ Vejlefjordskolen er jo en kristen skole med rødder i Adventistkirken. Du kommer selv fra en anden kristen baggrund, nemlig folkekirken og nogle af vækkelsesbevægelserne her. Hvilken rolle spiller det, at det er en kristen skole, du kommer til? ”Det har stor betydning for mig. Da jeg i sin tid var lærer på en kristen efterskole, satte det dybe spor i mig. Det var nogle fantastiske år for mig, og en stor del af det skyldtes nok, at der var dette værdigrundlag. Så har jeg lavet andre ting i mellemtiden, inden jeg kom til Vejlefjordskolen, og her er det lidt anderledes, fordi jeg kan se, at en ret stor del af eleverne ikke kommer fra en kristen baggrund. Det syntes jeg, var ret spændende at skulle kommunikere ind i.“ Det kan vel godt give nogle spændinger eller udfordringer, både blandt eleverne og i lærerkredsen. Hvordan tackler man dem? ”Det har jeg selvfølgelig lige haft brug for at få en fornemmelse af i starten. For én ting er det, man har lyst til at gøre, en anden ting

er den kontrakt, man har med eleverne og deres forældre. For mig er der forskel på, om en skole har et stærkt forkyndende sigte, eller man snarere forsøger at vise de kristne værdier i praksis i hverdagen. Der tænker jeg, at det nok meget er det sidste, jeg skal arbejde ud fra.“ Én ting er jo skolens kristne værdigrundlag, men der er vel også myndighederne, der puster ledelsen i nakken. Hvordan oplever du forældres og elevers reaktion, der kommer og besøger skolen, når de får at vide, at der er det grundlag? ”De fleste er åbne og har stor respekt for de almene kristne værdier, f.eks. næstekærlighed og tilgivelse. Men ofte får vi spørgsmålet, hvad det så betyder i praksis i dagligdagen – hvor det kommer til udtryk. Og da må vi være ærlige og åbne og fortælle, hvad det medfører. Men i alle tilfælde må vi have respekt for, at andre kan have forskellige holdninger.“ Hvordan med elever, der har anden religiøs baggrund, f.eks. muslimer? ”Her må vi være tydelige i forhold til de forventninger, vi har til dem. Men samtidig have respekt over for deres holdning. Det sker ikke sjældent, at muslimer faktisk foretrækker at sende deres børn til skoler med kristne værdier, fordi de så ved, at der er et værdisæt – frem for at sende dem til rent sekulære skoler.“ Hvordan møder du eleverne i forhold til de kristne værdier? ”Specielt når vi har samlinger, prøver jeg at finde en balance mellem det almenmenneskelige og det kristne. Jeg vil gerne, at evangeliet får en større plads her, men er også opmærksom på, at det ikke skal trækkes ned over hovedet på eleverne.“ Vi ønsker dig held og lykke med det nye job!

25

Vi kan stadig være med Interview med Bent Nielsen

Tekst: Sven Hagen Jensen

SENIORERNES SIDER

Foto: Arkiv

26

B

ent Nielsen har arbejdet i Adventistkirken de sidste 61 år og brænder i en alder af 90 år stadigvæk for Guds sag. Han begyndte sit arbejde som prædikant i Slagelse i 1964. Nogle år efter blev han afdelingsleder i Østdansk Konferens, hvor han bl.a. som ungdoms- og spejderleder stod i spidsen for udvidelsen af Kikhavn Ungdomsgård.

Derefter fulgte 16 år som direktør for fødevarefabrikken Nutana og 3 år som direktør for Skodsborg Badesanatorium. Fra 1992 har han arbejdet som prædikant med fokus på det evangeliske arbejde og menighedsmission. Bent har alle årene troet på litteraturen som et vigtigt hjælpemiddel og fundet glæde i at inspirere, oplære og besøge mennesker. Han har gennem tiden haft ansvar for 11 forskellige menigheder og haft god støtte af sin hustru Else, så længe hun kunne.

Bent, jeg har på fornemmelsen, at Adventistkirken i Danmark betyder meget for dig?

Ja, det er mit liv. Jeg ved næppe, hvad jeg ellers skulle gøre, hvis jeg ikke havde menigheden og Guds værk at bruge min tid på.

Du er på gudstjenestelisten næsten hver sabbat, foruden at du har ugentlige andagter på Plejecenteret Solbakken og besøger medlemmer. Hvad der det, der driver dig?

Jeg tænker ofte på Jesu tre lignelser i Lukasevangeliet 15 om det mistede får, den tabte mønt og den fortabte søn. De handler om, at der bliver glæde, når det enkelte menneske bliver en del af fællesskabet med Gud og menigheden. Jeg vil gerne være med til at fortælle andre om denne glæde og det rige liv, man får som en del af dette fællesskab. Et fællesskab, hvor man er værdsat, kan vok-

se i troen og hjælpe hinanden på vejen mod det endelige mål. Det fysiske fællesskab med trosfæller er af betydning for mig og for de fleste, tror jeg. Måske ikke mindst for dem i de små menigheder, hvor der er langt til næste menighed, eller hvor man er alene gennem ugen. Det er både et socialt og et åndeligt fællesskab, hvor vi opmuntrer hinanden, deler sorger og glæder og får inspiration til at række ud til andre. For at svare direkte på dit spørgsmål, så giver det mig ny energi at tale med mennesker og opmuntre dem i troen.

Jeg ved, at du har nogle drømme for menigheden?

Ja, jeg har en drøm om, at alle medlemmer og deres pårørende skal få at vide, at de ikke er glemt og altid er velkomne i menighedens fællesskab – også dem, vi ikke ser så ofte og som måske har mistet kontakten med os. Vi savner jer. Kom og vær med i kirken eller giv os et opkald på telefonen eller send en mail, hvis du gerne vil snakke eller have besøg. Og så har jeg en drøm mere. At vi alle i kirken hver på vores måde engagerer os i menighedens mission og lader andre vide, at det er godt at kende Jesus og stole på ham. Jeg har også en specifik plan for nå ud til mennesker med adventbudskabet, men den gemmer vi til en anden gang.

Ja, du har ikke tabt missionsgnisten endnu, Bent. Har du et sidste ord til læserne af seniorsiderne?

Selv om vi bliver ældre, er vi ikke for gamle til at bruge tid i Guds sag. Vi skal stadigvæk gøre vores bedste med de kræfter og gaver, vi er blevet tildelt. Tiden er kort, og vi må hjælpe hinanden med at holde fast og være rede for Jesu genkomst.

Bliv kendt med

D

et var en sabbat, hvor jeg prædikede i en lille menighed i Jylland. Vi var ikke så mange, men ved begyndelsen af sabbatsskolen dukkede der et ægtepar op fra en anden adventistmenighed. Var de på gennemrejse? – Nej, de havde sat sig for at besøge de adventistmenigheder, hvor de aldrig havde været før. De var selv blevet afløst fra de pligter, som de gennem mange år havde haft i deres hjemmemenighed, og nu var anledningen til at lære andre menigheder at kende. Så en gang imellem tager de en sabbat fri og besøger et nyt sted. Og de havde allerede besøgt flere menigheder.

Jeg synes, at det er en rigtig god idé, så derfor nævner jeg det her.

Tekst: Sven Hagen Jensen Illustration: iStock

Vi har selv boet i både Vest- og Østdanmark, og jeg har derfor haft det privilegium at besøge næsten samtlige menigheder som prædikant. Men for mange er hjemmemenigheden måske i stor udstrækning ens referenceramme, hvad Adventistkirken angår. Ja, lige bortset fra Adventnyt, årsmøderne, efterårsmøderne og seniorsammenkomsterne. Men det er ikke helt det samme. Det er i menighederne, vi kommer tæt på hinanden. I en lille eller mellemstor menighed kender vi alle hinanden. Vi har som regel en fast sabbatsskole- og gudstjenesteorden, som vi har vænnet os til. Det er de fleste af os trygge ved. Men det kan også virke en smule begrænsende, hvis det er alt, man kender til. Det kan somme tider være forfriskende at møde nye mennesker og opleve, hvordan det foregår andre steder.

Nu slår jeg ikke til lyd for, at vi skal svigte vores egen menighedsforsamling. Det er dér, vi støtter op om menighedens aktiviteter og mission og holder hinandens hænder oppe. Men det betyder ikke, at vi ikke en gang imellem kan tage en afstikker for at lære andre bedre at kende. Adventistkirken er større end den lokale menighed. Den er også et fællesskab af troende på tværs af landet. Og hver menighed har sit særpræg.

Måske slet ikke så forskelligt fra din egen menighed, men alligevel. Du møder andre mennesker – nogle du kender, nogle du aldrig har set før. Et nyt fællesskab, hvor du naturligt kommer i snak og lærer de andre bedre at kende. Og pludselig har man fælles bekendte. Mange steder har de kirke-te eller en anden forfriskning efter gudstjenesten. Du kan også være heldig og blive inviteret til en fællesspisning. Hvis du er gæst, hvorfor ikke blive og få det hele med! Det er også en opmuntring for den menighed, du besøger, at du kom som gæst.

Der kan ske forskellige ting, når man besøger vores menigheder rundt i landet.

Fordomme kan nedbrydes, tolerancen kan styrkes, nye venskaber kan dannes og en ny idé kan måske tages med hjem. Man kan også blive bestyrket i sin taknemmelighed for sin egen hjemmemenighed. Under alle omstændigheder er det godt at udvide sin bekendtskabskreds og vide, at vi alle er en del af Guds menighed, og vi alle kæmper for at fremme Guds gode sag.

SENIORERNES SIDER

ANDRE

27

SABUS til ACTS – et nordisk menighedsplantningsforløb Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen, landsleder for SABUS

Assess, Coach, Train and Send. Det er ordene bag forkortelsen og beskrivelsen af det missionsundervisningsforløb, som en gruppe danskere har været en del af det sidste 1½ år. I forløbet har vi været undervist i coaching – både at blive coachet og at coache. Vi har fået mange beretninger om menighedsplantninger af alle mulige forskellige slags. Vi har mødt kollegaer fra andre nordiske lande, som også brænder for mission, og vi har set på, hvordan Bibelen ser på mission. Og på sidste modul har vi så talt mest om, hvordan vi så sender endnu flere mennesker afsted på mission.

Det har som sagt været en lang proces: 1½ år, hvor vi har mødtes forskellige steder i Norden. 1½ år, hvor vi

har fulgt med i projekter, som er gået fra en idé og en vision til en faktisk menighed eller gruppe, som mødes og deler liv og deler tro.

Og ikke nok med det! Vi har også besluttet, at flere skal kunne være med på rejsen. Den efterhånden store gruppe af deltagere (65 personer fra Norge, Danmark, Finland, Sverige, Island, Holland) bliver fremadrettet delt op i tre grupper, som starter forløbet med ACTS op forfra med nye deltagere. Med nye menighedsplantere. Der er allerede flere tiltag i gang i Jylland, på Fyn og på Sjælland! Og der er plads til utallige flere! Ved Guds nåde vil den bevægelse, som vi oplever i Danmark for tiden, kun få mere vind i sejlene, så velsignelserne kan sprede sig til flere mennesker.

ACTS-gruppen på fortrappen ved Cafékirken.

28

Foreningsdag og SABUS repræsentantskab Hvert år mødes vi til SABUS-repræsentantskab og gennemgår alle de gængse formaliteter for en forening som vores. Vi vælger ny bestyrelse for det kommende år, og vi gennemgår regnskaber, og ser på planer og drømme. GODKENDT – og så til det sjove!

I år begyndte vi faktisk dagen med at sætte fokus på alle de mange skønne aktiviteter, som foregår ude i landets mange lokalforeninger. Foreningerne brugte tid til at prale – for når vi siger højt, hvad vi laver, så kan vi nemlig lære af hinanden! Og der er masser at prale af (se noter på billedet).

Lokalforeningerne fik tid til at snakke sammen!

For det, den ene ikke ved, det ved den anden måske? Og de ressourcer, den ene forening ikke har, dem har en anden forening måske!

Der var en rigtig god stemning, og det var helt godt at få lov at fortælle om alle de fantastiske ting, der sker rundt i landet. Følelsen af at være en del af noget større giver energi og lyst til at fortsætte, og efter dagen modtog jeg nogenlunde denne besked fra en menighed: ”Go' morgen, Dorte. På vores sidste SABUS-møde fik vi en opdatering fra foreningsdagen på VFS, som nogle af vores unge deltog i. Det gav anledning til flere nye ideer, som vi vil gøre brug af i menigheden, især i forhold til børn og tweens. Fedt at I afholder den slags møder, hvor ideer og inspiration bliver delt.

Tak for det.“ Vi er stolte af at være en del af Guds værk! Og hver gang vi mødes bliver vi mindet om, at arbejdet lokalt har enorm betydning!

29

Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen er landsleder for SABUS

ReBoot er indflytningsklar!

Efter sommerferien er ReBoot-lejligheden indflytningsklar! Vil du udvikle din egen tro?

Vil du leve liv sammen med andre unge? Vil du bo i Odense i 3 måneder, 6 måneder – eller op til 12 måneder, så kontakt Dorte Thyregod, dts@sabus.dk , 40 10 92 64.

Du kan arbejde eller studere og tjene penge imens, og vil blot leve intentionelt liv med en kristen underlægning og nysgerrighed. Du vil kunne arrangere weekender og studier, og være med til at bestemme hvad vi skal undervises i.

fra Ghana til Danmark Tekst: Torben Rasmussen / Foto: Frank Yeboah

D

et sidste års tid har vi haft fornøjelsen af en særlig gæst, der har taget turen fra det varme Ghana til det kolde nord for at give et år af sit liv i tjeneste for spejderarbejdet. Manden hedder Frank Yeboah, og han blev inviteret til København gennem hjemmesiden Vivid Faith, hvor menigheden i den internationale adventistkirke (ICC) søgte volontører til at styrke menighedens arbejde med særligt fokus på børnene og de unge. Her har Franks primære opgave gået ud på at styrke opstarten af den nye spejdertrop i ICC og få den til at arbejde godt sammen med den allerede veletablerede søstertrop på Svanevej. Derudover har Frank villigt hjulpet til på Svanevej Privatskole med idrætsaktiviteter med både de små og de store klasser, ligesom han også har givet en hånd med i andre spejNavn: Frank Yeboah Hjemsted: Sefwi Boinzan, Ghana Uddannelse: Læser til bioanalytiker Frank har været spejder i mere end 10 år

30

deraktiviteter hos nabotroppen i Nærum eller på regionale ture i spejderkorpset.

Hvorfor Danmark?

At valget faldt på Danmark handlede mest om anledningen til at bruge sine færdigheder inden for spejderarbejdet, for Frank kendte intet til dette lille skandinaviske land på forhånd. Men eventyret ved at møde en masse nye mennesker og få mange nye indtryk lokkede. Og det har været både udfordrende og berigende at møde og arbejde med de mange forskellige kulturer, der er i det internationale miljø i København. Danskerne er et mere lukket folkefærd, end Frank er vant til hjemmefra, og det har været interessant at lægge mærke til, hvordan danskerne først åbner op, når der er en relation – som ofte først kommer, når man arbejder sammen om et fælles projekt.

Frank giver udtryk for, at han føler, at han er vokset både personligt og åndeligt, og at han har lært mange ting, som han glæder sig til at tage med hjem til Ghana.

Et helt særligt og meget stærkt indtryk har det gjort på ham at opleve den danske samarbejdskultur, hvor der er en kort afstand mellem de øverste ledere til de menige medlemmer i både kirke og spejderarbejde. Her har alle mulighed for at blive hørt, og alle arbejder sammen om opgaven uanset status eller rang. Frank føler, at han har været vidne til at se lederskab i den ånd, som Jesus viste, da han vaskede sine disciples fødder, og han er ikke i tvivl om, at denne måde at arbejde på vil kunne styrke og løfte kirkens arbejde i Ghana til nye højder.

Derfor ønsker han at kunne give sine erfaringer fra Danmark videre og har faktisk allerede været i gang på onlinemøder med kirken derhjemme.

Det har været spændende at følge Frank under hans ophold her og se hans smittende begejstring og gode relationsarbejde til de børn, han har haft ansvaret for.

Hans ambitioner har været høje, men han føler, at han har indfriet det, han kom for at gøre, og vi kan kun sige en stor tak for indsatsen med ønsket om Guds velsignelse i Franks fortsatte tjeneste for kirken og spejderarbejdet.

NÅR SPEJDERLIVET

FOLDER SIG UD Tekst og foto: Torben Rasmussen

H

vornår lever man stærkest som spejder? Det spørgsmål er der sikkert mange bud på. Livet i troppen er noget helt særligt, hvor der knyttes stærke bånd i en mindre gruppe gennem de mange forskellige aktiviteter og udfordringer, man bliver mødt med gennem året. Det at skulle klare opgaverne sammen giver et helt specielt sammenhold. Men jeg synes nu alligevel, at højdepunkterne i spejderlivet opstår, når man tager på tur.

Det at komme væk fra de vante omgivelser og slå lejr og opleve sammen i det specielle rum, der opstår, når man er et andet sted og kun skal koncentrere sig om fællesskabet og oplevelserne her. Og så bliver det jo krydret med oplevelsen af at sove i telt, spise sin mad i det fri, og sidde omkring lejrbålet og mærke varmen fra ilden, mens man hygger sig med sang & musik, røverhistorier og måske en frisklavet pandekage eller en kop varm kakao.

Skønne ture i foråret I foråret har der været rigtig mange anledninger til at opleve eventyret ved at tage på tur og mærke lejrlivet og fællesskabet væk hjemmefra. Første weekend i maj var vi en lille flok på tre danske spejderledere, Per, Jonathan og Torben, der kørte i bil gennem Tyskland, Polen og Slovakiet til en hyggelig lejrplads i det nordlige Ungarn for at mødes med europæiske spejderledere.

Vi var inddelt i små grupper, som arbejdede sammen på tur i naturen og delte erfaringer og færdigheder med hinanden.

Omdrejningspunktet på lejren var de daglige inspirerende taler om lederskab, men det blev også et stort højdepunkt, da ungarerne demonstrerede deres energiske og fjollede lege ved det store fællesbål lørdag aften. Det er utroligt berigende at mødes med andre mennesker, der har den samme passion, og der var flere, der udtrykte forundring over det helt specielle fællesskab, der opstår på bare nogle få dage. Næsten som en stor familie – ja, faktisk bedre!

De to næste weekender i maj var reserveret til de danske adventistspejdere, der mødtes på tur ved Egehytten i Faxe og på Finderuplejren ved Viborg. Her handlede det om at give den samme berigende oplevelse af tæt fællesskab og glæden ved lejrlivet videre til den næste generation af spejdere. Her blev der spillet brætspil, lavet flotte lagkager, gået terræntur og sunget omkring bålet. I Faxe blev der også bagt pizzaer, mens Finderuplejren bød på imponerende rekorder i katapultskydning. Men der blev også tid til at dele liv med hinanden og samtale om, hvordan vi kan have Gud med i hverdagen.

Jeg kan kun opfordre endnu flere til at sætte tid af i kalenderen til at være med til disse berigende ture. Det er nemlig her spejderlivet rigtigt folder sig ud!

31

Global Youth Day kan inspirere til mange forskelligartede aktiviteter. Og her får vi lov at dele Zakarias Bindesbølls oplevelser, som gik på tværs af landet. Må hans fortælling være en inspiration til dig, så du må finde samtaler om tro i din dagligdag.

iStockphoto.com

TOMLETUR 32

på tværs af landet Jeg hedder Zakarias og bor i Aalborg, men brugte faktisk min Global Youth Day-weekend i København og endte med at gøre rejsen både frem og tilbage til mit Global Youth Day-projekt. Jeg rejste nemlig ved at tomle/blaffe hele vejen, og fik på den måde både gratis og forholdsvis uplanlagt transport fra den ene ende af landet til den anden. Oven i det fik jeg samtidig også rig mulighed for at tale med fremmede mennesker.

Tekst: Zakarias Bindesbøll, SABUS nyhedsbrev

At tomle sig frem Der sker noget helt specielt, når to fremmede sidder i en bil sammen, hvor samtalen hurtigt finder et sted hen, der er både interessant og ofte ret dyb og personlig sammenlignet med de fleste andre samtaler. Måske er det fordi, der ikke er noget at tabe, når man taler med en fremmed, men min oplevelse var, at folk var meget åbne og klar på at dele ud af sig selv. Måske er det netop et behov for en god snak, der i nogles tilfælde fik dem til at samle mig op.

Jeg kørte med måske 20 forskellige mennesker i det hele, og syntes, det var meget spændende og lærerigt at høre om alle de forskellige veje, et liv kan gå, alle de forskellige muligheder, der findes, og alle de tanker der ligger bag, hvor folk ender. Jeg vil fremhæve to samtaler, der var særligt rørende for mig, men udelader nogle detaljer, da det omhandler ret private ting: Jeg havde en lang snak med en, der egentlig var ret træt af sit job og heller ikke lavede så meget spændende i sin fritid. Hans forhold til familien var næsten ikke-eksisterende, og det eneste, der ligesom drev ham, var, at han nogle få dage om måneden fik tid med et barn fra et tidligere ægteskab. Det var meget rørende for mig, og jeg tror, det er sundt at lytte til mennesker, der har det sværere end en selv.

Familierelationers betydning Hos mig har det i hvert fald fremhævet, hvor vigtig familie eller bare nære relationer generelt er for os. Jeg delte også ud af mig selv og min tro, og specielt over for ham her fremhævede jeg, hvordan et trosfællesskab kan give noget af det samme som en familie. En slags ubetinget kærlighed, en nærhed og en accept af, hvem man er, som kan være svær at finde. Min oplevelse var, at det var rart for ham, og satte gang i nogle nye tanker hos ham, da han egentlig var agnostisk og ikke tænkte på Gud eller troen til hverdag. Han spurgte i hvert fald ind til mit kirkeliv, og var også interesseret i at høre om nogle af de kampe, jeg har/har haft ift. min tro og kirken. Den snak er jeg taknemmelig for, og håber, at den også var værdifuld for ham.

En anden meget inspirerende snak for mig var med en, der samlede mig op på vej hjem fra en behandling af noget kræft på hospitalet. Han havde haft kræft få år tidligere, og det var gået væk, men nu var der så småt dukket noget op igen. Det, der var inspirerende, var, hvordan hans humør stadig var utroligt højt. Hans indstilling til livet var positiv, selvom der var meget at brokke sig over. Kræft havde fyldt meget i hans familie. På en måde var han bare én i rækken, men den måde, han stadig var fuld af glæde og kunne dele ud af den, er absolut værd at se op til. For mig var det bare et bevis på, at indstilling er altafgørende, og at man ikke behøver miste modet og kærligheden til andre, lige meget hvor sort det ser ud. Det tror jeg, mange kristne kan lære noget af.

Åndelige samtaler Mange af samtalerne kom hurtigt ind på noget åndeligt, da jeg jo nævnte Global Youth Day og kirke, når jeg fortalte, hvad jeg skulle i weekenden. For nogle var det ikke interessant, men så snakkede vi om noget andet, hvilket også var givende, i hvert fald for mig, men sikkert også for dem. Det viste mig, hvor let det egentlig er at starte samtaler med andre om vigtige ting, især hvis situationen er den rette.

Selvfølgelig startede det overfladisk med, hvor folk skulle hen, hvad de arbejdede med eller lignende, men et simpelt ”hvorfor har du valgt det?“ eller ”hvordan føles det?“ åbner hurtigt op for en snak om værdier, og hvad man sætter pris på ved livet, hvor det som kristen, hvor troen påvirker synet på den slags, let føles oplagt at dele ud af ens tro, uden at det føles akavet eller fremtvunget.

For mig går Global Youth Day ud på at gøre godt og dele ud af sin tro specielt for folk, der måske mangler kontakt til Gud og noget åndeligt i deres hverdag. En slags mission. Faktisk var min tomletur en plan, før jeg fik ideen om, at det skulle være i sammenhæng med Global Youth Day, og min indstilling til samtalerne havde nok været nogenlunde den samme, men da jeg synes, dybe snakke med fremmede passer godt på Global Youth Days formål, fik jeg nogle flyers med, som jeg delte ud af til mange af dem, jeg mødte. Det er helt sikkert noget, jeg vil gøre igen.

33

LAD DE SMÅ BØRN KOMME TIL MIG ... GUDS RIGE HØRER SÅDANNE TIL

Kiana

Elísabet

Det var en glæde for os i Viborg menighed at opleve endnu en barnevelsignelse i vores kirke. Thierry og Jeannette frembar deres lille datter Calie Kiana Nezeza sabbatten den 5. april, hvor onkel Edison Barinda læste fra Guds ord og Sven Hagen Jensen bad om Herrens velsignelse.

Vi takker Gud for endnu et dyrebart barn i vores børnerige menighed.

Sven Hagen Jensen

Sabbatten den 5. april dannede Vejle menighed en festlig ramme om Elísabets velsignelse. Elísabets forældre, Jóel og Maria Matchett, er for nylig flyttet til Vejle menighed, hvor Maria velsigner os med musik, og Joel, der læser teologi, med sin bibelske viden. Elísabet og storesøster Maríella er en del af en dejlig børneflok i menigheden. Vi bad til Gud for at give menighed og forældre visdom i forældreskab og menighedsliv, så Elísabet må lære Guds kærlighed og Jesus at kende.Vi takker for livet og for velsignelsen, vi får gennem børn og deres glæde.

René Bidstrup

Lukas

34

Azarayah Sabbatten den 3. maj 2025 havde vi en fantastisk sabbat i Horsens, da Maggi og Patrick bar Azarayah frem for at bliver velsignet. Det var en dejlig glæde, at alle deres andre 7 børn sang af hjertens lyst for en fuld kirke. Vi er taknemmelige for, at familien nu har bosat sig i Horsens. Må Gud velsigne hele familien.

Lisbeth Nielsen

Sabbatten den 26. april samledes familien Broegaard med familie og venner i Juelsminde Adventistkirke. Katharina og Joachim ønskede at takke Gud for deres søn Lukas.

Vi bad om Guds visdom til at give Lukas en tryg og kærlig opvækst, og at han må kende vores himmelske Far. Storesøster Laura er allerede god til at synge og fortælle sin lillebror om Jesus. Familien er på vej til Norge for at tilbringe de næste to år på livsstilscentret Fredheim, hvor de som læger vil bidrage med både deres sundhedsfaglige viden og deres engagement i helse og tro. Lad os huske familien Broegaard i vores bønner.

Risto Paananen

TILLYKKE med den runde fødselsdag Juli

Leo Sabbaten den 26. april holdt vi barnevelsignelse i Nærum for Leo (Teofilov Wasswa Jensen) sammen med mor Silvana, far Patrick og storebror Mathias.

Begivenheden faldt sammen med vores regelmæssige fællesskabsdag, derfor valgte vi temaet “velsignelse“ for dagen.

Det var en festlig og velsignet dag for familien, men også for hele menigheden.

Robert Fisher

Samuel Fredag den 4. april dannede Vejlefjordkirken rammerne om en glædelig begivenhed, da Samuel Tompos valgte at bekende sin tro på Jesus Kristus som sin personlige frelser. Samuel går i 3.g. på Vejlefjordskolen og er blevet optaget i menigheden i Vejlefjordkirken. Samuel er nu en del af Kristi legeme - vi beder Gud om nåde, og at han gennem menigheden må vise glimt af, hvem Jesus Kristus er, og hvem Helligånden sætter os fri til at være i Kristus.

René Bidstrup

Else Vestergaard, Skive, 95 år 23/7 Ellen Kirsten Didriksen, Thisted, 85 år 19/7 Arne Joensen, Tórshavn, 85 år 26/7 Jytte Mona Møller, Ballerup, 85 år 30/7 Birgit Eskildsen, Daugård, 80 år 18/7 Stinne Brix Christensen, Brønderslev, 80 år 20/7 Thorlejf Fuglø, Ringsted, 80 år 27/7 Jan Andersen, Søndersø, 75 år 6/7 Hans Jessen Hansen, Lynge, 75 år 13/7 Knud Ove Jensen Flinker, Give, 75 år 17/7 Lone Hartmann Sivertsen, Borup, 75 år 20/7 Filip Erik Sandbeck, Ringsted, 75 år 27/7 Axel Christensen, Birkerød, 75 år 31/7 Allan Bache Dorland, Hedensted, 70 år 6/7 Solveig Harlund Jensen, Horsens, 70 år 24/7

August

Marie og Stefan En solrig forårsdag - fredag den 28. marts sagde Stefan Carius Larsen og Marie Bach ja til hinanden i Fredens Kirke, Odense. Vi ønsker det nygifte par tillykke og Guds velsignelse.

Holger Daugaard

Ruth Flinker, Ikast, 85 år 6/8 John Berglund, Frederikshavn, 85 år 10/8 Aase Rahr Pedersen, Frederiksværk, 85 år 27/8 Margit Grethe Pedersen, Køge, 80 år 11/8 Svend Erik Markussen, Kjellerup, 80 år 19/8 Terho Onjukka, Herning, 80 år 30/8 Aaron Sebitato, København, 75 år 8/8 Arne Hellevang Rasmussen, Hvidovre, 75 år 11/8 Inge-Lise Nielsen, Daugård, 75 år 17/8 Thomas Garland, Børkop, 70 år 5/8 Jens Toft, Herlufmagle, 70 år 9/8 Lis Eskildsen, Billund, 70 år 10/8

35

... HVAD ENTEN VI ALTSÅ LEVER ELLER DØR, TILHØRER VI HERREN 36

Erna Irvine

Palle John Olsen

Kirstine Olea Jensen

Den 19. november 2024 sov Erna Irvine (f. Michaelsen) ind efter længere tids sygdom. Erna var en højt skattet arbejder på Jeløy Kurbad ved Moss.

Erna fik sin kokkeuddannelse på Skodsborg Badesanatorium sidst i 60’erne, og efter få år i køkkenet der rejste hun på opfordring til Australien, hvor hun arbejdede på sanatoriet i Sydney. Der fandt hun sin David, som også var kok. Efter få år rejste de begge til Danmark, hvor de begge fik job på Skodsborg.

Kurbadet på Jeløy manglede kokke, og det blev til mere end 50 år for Ernas vedkommende. Erna havde fra barnsben nedsat syn, men hun vidste, hvor de forskellige ting var, og derfor var de daglige gøremål ikke noget problem for hende.

Erna var glad for sit arbejde, og det nød menigheden i Moss godt af.

Selv længe efter pensionsalderen var hun til rådighed ved fællesspisninger og andre gøremål i menigheden. Hendes dårlige syn afholdt hende ikke fra at strikke, hvilket ADRA Norge nød godt af.

Erna og David elskede naturen.

Når hun om morgenen tog på svømmetur var der altid tilskuere, måger, krager, hunde m.m. Hun gav dem navne, og der var altid en godbid til dem. Erna og David elskede Sydfyn, hvor mange ferier blev holdt på Thurø tæt på vandet.

Erna sov ind med stor tro i sit hjerte på, at den store Gud engang vil opvække til nyt liv, hvor syn og krop fungerer 100 %. En stopfyldt kirke med menighed, tidligere arbejdskolegaer sagde farvel fra kirken i Moss med billedet af et dejligt par i forårsfarver sunde og raske.

Det er sådan vi vil huske hende, en god skolekammerat, hustru, svigerinde. På gensyn Erna. Ære være Ernas minde.

David og Henning Edson.

Palle John Olsen døde 19. marts 2025 i sit hjem i Røyse. Han blev født 28. september 1938 i København.

Palle Olsen var en videbegærlig mand, som hele livet var optaget af at tilegne sig kundskab. Bibelen og troen var hans interesseområde.

Efter fuldført studentereksamen i Danmark begyndte han på Newbold College, hvor han fuldførte en Bachelorgrad. Næste stop var Andrews University, hvor han tog både en MA og en BD. Interessen for Bibelen og dens sprog førte til, at han rejste til Jerusalem og Hebrew University for at perfektionere sit hebraisk.

I fem år fra 1972 var han pastor i Israel med ansvar for Adventistkirkens menigheder i Haifa og Tel Aviv.

Mod slutningen af opholdet giftede han sig med Anne-Marie Langvall, og sammen fik de døtrene Elisabeth og Christel.

I 1978 var familien på plads i Trondheim. Palle arbejdede i mange år på Lærerhøjskolen i Nesna, hvor han underviste i kristendom, religion, livssyn og etik. Palle stortrivedes i dette job og udførte det frem til pensionisttiden. Siden da har Palle og Anne-Marie haft deres hjem i Gomnesfeltet i Hole.

Gennem hele livet var Palle en bønnens mand. Han brugte tid i bøn som en tillidsfuld samtale med Gud. Palle var en tænker. Han havde ingen sans for overfladiske svar på livets store spørgsmål. Derfor var det altid kloge tanker, Palle delte, når han tog ordet i sabbatsskoleklasserne.

Begravelsen fandt sted fra Hole kirke den 28. marts, og undertegnede forrettede.

Vi lyser fred over Palle Olsens minde.

Tor Tjeransen

Den 3. april sov Kirstine Olea Jensen stille ind på Pleje- og Omsorgscentret i Møldrup nord for Viborg.

Stinne blev født den 18. april 1932 på Skals Mark af forældrene Anton og Martine Finsen. De var tidligere blevet syvende dags adventister ligesom hendes 16 år ældre søster Nielsine. Stinne selv blev døbt af I.W. Christiansen den 22. juni 1946.

Hun fortæller, hvordan familien cyklede ind til Viborg om sabbatten, hvor bibelstudier og gudstjeneste foregik på Afholdshotellet i byen. I 1951 blev kirken bygget, og det blev hendes nye menighedshjem.

Hun blev gift med Hans Erik Jensen i Møldrup, som drev et tømrerfirma. De fik børnene Klaus og Hanne. Så begyndte de en kalkunfarm, som blev deres fælles arbejde og levebrød. Stinne var meget aktiv, og farmen gik godt. Tilknytningen til menigheden i Viborg kom i mange år til at køre på lavt blus. Da Hans Erik døde i 2015, og børnene for længst var flyttet hjemmefra, begyndte Stinne at komme i vores kirke igen og fik sin faste plads foran i kirken. Medlemmer var flinke til at hente og bringe hende.

Stinne var et familiemenneske og holdt kontakt med børn og børnebørn hver dag og ville gerne vide, hvordan det gik med hendes 5 dejlige oldebørn. Da helbredet skrantede, var hun glad for at komme på det lokale plejehjem, hvor de tog sig godt af hende. Nu hviler hun til opstandelsens lyse morgen. Æret være Kirstine Olea Jensens minde!

Sven Hagen Jensen

Marianne Nyirambonyubwabo

Thorkil Greisen

Kirsten Ruth Bek

Marianne Nyirambonyubwabo blev født den 4. juni 1940 i Rwanda som en del af en stor søskendeflok. Hun blev gift i 1961 med Naason, og de fik syv børn: Ruth, Athalie, Enos, Ellen, Ignace, Jeanette og Ezechiel.

Familien dyrkede selv majs, søde kartofler, bønner og bananer.

I 1987 mistede hun sin mand efter en fejlslagen operation. Marianne valgte derefter at fokusere fuldt ud på sine børns opvækst og trivsel.

Borgerkrigen i Rwanda i 1990 tvang familien på flugt. I 1994 gik turen til fods og med båd gennem Congo og videre til Centralafrika. Et lyspunkt i flygtningelejrene var, når adventisterne mødtes i store telte – det var som at deltage i et årsmøde hver sabbat.

I 1998 blev familien udpeget som kvoteflygtninge og kom til Danmark, hvor de bosatte sig i Kirkeby og Stenstrup ved Svendborg.

Det danske sprog var en udfordring, men Marianne lærte at klare sig. Hun fandt hurtigt vej til kirken, som blev et centralt omdrejningspunkt i hendes liv. Hun holdt meget af sabbatten og spurgte ofte: “Hvem prædiker i dag?“ Marianne var gæstfri, stærk og omsorgsfuld. Hun passede på børnene, lavede mad, holdt kontakten med venner og familie og sang med stor glæde i kirken. Hun havde 11 børnebørn i Danmark og 15 i Afrika og fulgte tæt med i deres liv.

Marianne blev 84 år. Hun efterlader sig et stærkt vidnesbyrd om udholdenhed, tro og kærlighed. Æret være Mariannes minde.

Risto Paananen

Thorkil Greisen sov stille ind på Søndervang den 26. april 2025 i en alder af 87 år. Thorkil blev født i 1938 og delte sit liv med sin elskede hustru Kirsten. Sammen skabte de et hjem først i Jylland og siden i Glumsø på Sjælland.

Thorkil var en dygtig og engageret tømrer, der med stolthed og flid arbejdede i branchen gennem mange år. Han var en mand med hænderne skruet rigtigt på og satte altid en ære i sit håndværk.

Sammen med Kirsten fik Thorkil to børn, Michala og René, som bragte stor glæde i deres liv. Familien voksede yderligere med fem børnebørn, der alle var en kilde til stolthed og kærlighed for Thorkil.

Thorkil var en troens mand og bevarede sin stærke tro gennem hele livet. De sidste år tilbragte han på Søndervang Plejecenter, hvor han udtrykte glæde over at være sammen med andre trossøskende.

Bisættelsen fandt sted fra Faxe Adventistkirke. Nu hviler Thorkil i fred og venter på opstandelsen. Ære være med hans minde.

Jan-Gunnar Wold

Kirsten Bek blev født i Århus 17. marts 1939, og 20. maj 2025 sov hun stille ind på Plejecentret Solbakken, Randers. Mange var mødt op til højtideligheden sammen med de efterladte Bjørn og Dorthe og flere menighedsfæller samt repræsentanter fra Solbakken, da Kirsten blev bisat fra Randers Adventistkirke, torsdag den 29. maj.

Kirsten havde det meste af sin barndom og ungdom i Nærum. Her lærte hun at stole på Gud og have tillid til Hans ord, og i det at have en urokkelig tro på at Gud ville være hos hende og hjælpe hende igennem, det fik hun beviser for gennem livet.

Hun kom ind på Skodsborg Fysioterapiskole og efter endt eksamen flyttede hun til Farsø Sygehus i Vesthimmerland. Allerede den første sabbat, hun var der, var hun i kirke i Aalborg, hvor hun blev afholdt. Jeg husker hende som en glad og munter ung kvinde og aktiv i menigheden.

Hun arbejdede som fysioterapeut flere steder, men rejste til slut tilbage til Aalborg.

Kirsten var fortrøstningsfuld, selvom livet ikke altid var let. Hun stolede på Gud, var meget gæstfri og hjælpsom og meget aktiv i menigheden især på musikkens område. I efteråret 2020 flyttede Kirsten til Solbakken i Randers. Her var hun en lysstråle.

Et ord hos Johannes giver et billede af hende: “Lad os ikke elske med ord eller tunge, men i gerning og sandhed“ (1 Joh 3,18).

Hun levede i visheden om, at Jesus tager sig af hendes sag – og så hen til at skulle med Jesus hjem, når han kommer. Æret være Kirsten Beks minde.

John Pedersen

37

eller længere iv og bedrifter i Mellemøsten, æs om deres at tjene Guds elstrøg.

Tag allerede nu kontakt med din klasse og aftal, at I mødes på Vejlefjordskolen. Vi kan ikke love godt vejr, men vi lover god stemning og et spændende program.

11.00

Festgudstjeneste i Vejlefjordkirken

12.30

Fotografering foran kirken

13.00

Jubilæumsmiddag

14.30

Rundvisning for interesserede med et kig ind i fremtiden

15.30

Servering

16.30

Blandet koncert og lovsangsfest (åbent for alle)

Dybe stunder med Jesus igennem 1.-5. Mosebog Ny andagtsbog af Line Nielsen.

Det er ikke bare læsning, men en måde at være sammen med Jesus på – én dag ad gangen. Du bliver inviteret til at stoppe op, mærke efter og lade Jesus tale til dig.

Hver dag får du et kort bibelvers, som tager dig med ind i en samtale med Jesus. I Mosebøgerne gør Jesus så meget stort og ”umuligt“ – han er den samme i dag og ønsker at være nærværende og aktiv i dit liv.

En personlig og inderlig bog, som vil bringe dig tættere på Jesus.

Bogen indeholder 366 stykker. Pris: 149 kr.

Find den på Dansk Bogforlags webshop på adventist.dk

Tilmelding senest mandag d. 25. august 2025 Du kan tilmelde dig og finde yderligere informationer på vejlefjordskolen.dk/jubilaeum Vi glæder os til at se dig!

Thomas Müller

38 Danske missionærer i Adventistkirkens tjeneste

ken i Danmark e missionærer ket om at følge g bringe de g håb om en krævet både afsavn – og i liv.

Selvom vi må lukke gymnasiet, holder vi fast ved jubilæumsfejringen hvert andet år den første sabbat i september. Derfor inviterer vi jubilarer, hvis jubilæum går op i fem i 2024 og 2025 til Vejlefjordskolen den 6. september 2025.

Sven Hagen Jensen

i neste

Jubilæumssabbat på Vejlefjordskolen

Sven Hagen Jensen

Danske missionærer i Adventistkirkens tjeneste

Danske missionærer i Adventistkirkens tjeneste Ny bog af Sven Hagen Jensen

Syvende Dags Adventistkirken i Danmark har gennem årene sendt mange missionærer til fremmede himmelstrøg. Det har krævet mod, tålmodighed og store afsavn – og i visse tilfælde har det kostet liv.

Bogen beskriver i korte eller længere biografier 45 missionærers liv og bedrifter i Afrika, Indien, Kina, Mellemøsten, Sydamerika og Grønland.

Læs om deres udfordringer og glæder ved at følge Guds kald.

Bogen er udgivet i samarbejde med HASDA. Find den på Dansk Bogforlags webshop på adventist.dk. Pris: 150 kr.

100-års jubilæum i Herning Adventistkirken i Herning fylder 100 år den 25. oktober. Det ønsker vi at fejre sabbatten den 6. september. Har du eller har du haft relationer til vores menighed, er du inviteret til jubilæumsgudstjeneste kl. 11 og jubilæumsprogram kl. 14.

Der vil være bespisning til dem, der melder deres deltagelse inden den 1. september.

Tilmelding til Ecaterina på mobil 91 95 21 22 / ema-herning@adventistkirke.dk.

SABUS – børn og familie 5. juli Tekst og foto: Dorte Thyregod Svendsen

VI VIL SÅ gerne danne de bedste rammer for vores børn og unge! Og et af vores økonomisk store projekter er køb af et nyt samlingstelt. Du tænker måske: ”Jamen, har de ikke et hvidt og grønt ungdomstelt?“ Og jo, det har vi, men det er ærlig talt ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt at arbejde med! Derfor sparer vi sammen til at nyt telt. Du kender måske faconen og udseende på det telt, vi ønsker os, for vi plejer at leje lignende telte til SommerCamp, årsmøder og spejderlejre. Og det fungerer superfint.

Det er lettere at transportere, det er lettere at stille op og lettere at tage ned. Og så er det mindre følsomt for vind og vejr!

Vi var velsignede med en god gave til formålet til årsmødet, men der er stadig et stykke vej op til de 130.000 kr. som vi må forvente at skulle betale. Faktisk mangler vi nok halvdelen af det beløb i skrivende stund.

Vi vil gerne sige TAK for de gaver vi allerede har fået. Og TAK for den gave, som du vil være med til at give den 5. juli 2025.

Menighedsplantning 2. august Tekst: Lasse Bech

UNIONENS STRATEGI FOR 2025-2029, som blev vedtaget på generalforsamlingen i maj, lægger op til, at vi bruger ressourcer på at skabe nye former for åndelige fællesskaber, som fungerer på nye måder og appellerer til forskellige grupper i samfundet. Strategien opstiller et konkret mål om at plante 3 nye fællesskaber/ menigheder i den kommende periode.

Der er allerede nye initiativer i gang. Vi har Rob Folkenberg, som er kommet til Danmark som missionær med erfaring i menighedsplantning. Han bor på Amager, og målet er at etablere et fællesskab der. Lasse Flinker har samlet en stor gruppe til bibelstudie og tilbedelse i København – et fællesskab, som vi håber vil udvikle sig til at blive en menighed. Unionsbestyrelsen har desuden valgt at bede to præster om at plante en ny menighed i Aarhus. Risto Paananen og René Bidstrup kommer begge til at bruge 50% af deres tid på sammen at etablere et nyt fællesskab der.

For at understøtte disse nye initiativer, må der økonomiske midler til. Dette er måske en af de måder, vi bedst kan styrke missionen i Danmark blandt danskerne. Vi opfordrer til en gavmild gave.

KALENDER 29. juni - 6. juli SommerCamp, Himmerlandsgården 8.-15. juli TeenCamp, Himmerlandsgården 15.-20. juli Rover-forlejr, Himmerlandsgården 20.-27. juli Nordic Camporee, Himmerlandsgården 23.-27. juli Seniortræf, Lillehammer, Norge 27. juli - 1. august IMPACT, Herning 6. september Jubilæumstræf, Vejlefjordskolen 19.-21. september Ledertræning/Kanotur, Lillebælt

39

ADVENTISTK IRKENS ÅRSKALENDE R 2025 26.-28. september Mini TeenCamp, Nærum Adventistkirken

SABUS

Vejlefjordskolen

JANUAR

1 O 1

T

2

F

3

L

1

2

2. februar, Vejlefjord

T

6

F

7

MARTS

L

Int. fodboldstævne

2

4

O 5

T

6

F

7

APRIL

28. feb.-2. marts, VFS

1

S

10 M 3

T

5

O

7

GF 2025 første samling

4

T

4.-5. jan, Finderup, Rover

Alene i Vildmarken

5

2 M 6

T

L

S

6 M 3

4

S

FEBRUAR

Nytårsdag

Deadline Adventnyt 01

Deadline Adventnyt 02

2.-8. marts, Norge

Adventistkirkens skitur

T

MAJ

1

T

O 2

T

4

5

6

S

2

L

4.-6. april, Klosterheden

VildmarksExpedition

JUNI

1

F

3

F

L

S

2.-5. maj, Ungarn

3

S

T

15 M 7

1

23 M 2

Master Guide Camp

4

T

3

O 4

19 M 5

6

O 7

T

5

F

6

L

7

S

8

Pinsedag

24 M 9

2. pinsedag

27. september Efterårsmøde, Østdanmark, Nærum O 8

T

10 Days of Prayer

9

F 10

T 16

T 23 24.-26. januar, Skanderborg

TeenCamp planlægn.

ADV ENT ISTK IRK ENS ÅRS F 31

Kollekt 4. januar: Bibelselskabet

4

S

5

4.-5. jan, Finderup, Rover

Alene i Vildmarken

T

10 Days of Prayer

9

F 10 L 11 S 12 3 M 13 T 14 O 15 T 16 F 17 L 18

19. januar, Fyn

S 19

+ online

SommerCamp

4 M 20 T 21

planlægn.

O 22 T 23 F 24

24.-26. januar, Skanderborg

TeenCamp planlægn.

L 25 S 26 5 M 27 T 28 O 29 T 30 F 31

Kollekt 4. januar: Bibelselskabet

T

6

1

O 2 T 3

SommerCamp

F

29. juni - 6. juli, HLG

4

SEPTEMBER

L 2 32 S 3 M 4 T 5

Kollekt 2. august: Menighedsplantning

Kollekt 6. september: Vejlefjordskolen

OKTOBE R

O 1 T 2 F

O 3 T 4 F

F

8

L

9

Deadline Adventnyt 05

F 11

3

3.- 5. oktober, Vranum

Spejderhyttetur

L 4 41 S 5 M 6 T 7

O 8 T 9

Kollekt 4. oktober: Unionens katastrofefond, ADRA

Bibelweekend

T 14

O 15

T 16

8

5

L 6 50 S 7 M 8 T 9

Deadline Adventnyt 06

M 8

F 19

T 19

L 19

20.-27. juli, HLG

30 S 20 M 21

Nordic Camporee Deadline Adventnyt 04

T 22

23.-28. juli, Norge

Seniorstævne

O 23

F 25

L 26

F 22

51 S 14

M 15 T 16

15.-19. oktober, HLG

Familielejr

M 22 T 23 O 24 T 25 F 26

L 15

Kollekt 8. november: Bedeugeoffer/

5.-7. dec, Birkedal Lejren

Juletur Øst

7. december, Nærum

Senior-julefest øst

T 11

T 16

Adventnyt 06 udk.

O 17

T 18

T 18

F 19

O 19

L 20

IMPACT

T 29

O 30

T 31

Kollekt 5. juli: SABUS Børn og familie

T 25

T 28

F 29

L 30

F 26

L 27

40 S 28 M 29

F 24

L 25

Mini TeenCamp

Efterårsmøde Sjælland

T 30

36 S 31

Kollekt 2. august: Menighedsplantning

L 22

Kollekt 6. september: Vejlefjordskolen

T 23

48 S 23 M 24

T 23

26.-28. september, Nærum

27. september, Nærum

52 S 21 M 22

F 21

O 22

O 24

Adventnyt 04 udk.

O 27

T 20

Kollekt 4. oktober: Unionens katastrofefond, ADRA

ter på adventist.dk og Følg med i kirkens aktivite

F 26

F 28

L 29

S 30

49

Juleaften

Juledag

2. juledag

L 27

T 27

O 29

F 31

T 25

O 26

T 28

T 30

O 24

T 25

Skabelsessabbat

44 S 26 M 27

28.-30. november, HLG

Den store Julefest

30. november, Daugård

Senior-julefest vest

Kollekt 8. november: Bedeugeoffer/ Global Mission

sabus.dk

1 S 28 M 29

T 30

O 31

Juleaften Juledag 2. juledag

L 27 28.-30. november, HLG

Den store Julefest

30. november, Daugård

Senior-julefest vest

O 10

51 S 14 M 15

F 14

47 S 16 M 17

Adventnyt 06 udk.

O 17 T 18 F 19 L 20 52 S 21

L 13

T 13

Adventnyt 05 udk.

43 S 19 M 20

T 21

T 23

L 23

T 26

27. jul-1. aug, Midtjylland

Ledertræning / Kano

39 S 21 M 22

T 21

35 S 24 M 25

T 24

31 S 27 M 28

L 20

O 20

19.-21. september, Lillebælt

7. december, Nærum

Senior-julefest øst

F 12

Du kan også downloade kirkens årskalender for 2025 F 18

5.-7. dec, Birkedal Lejren

Juletur Øst

9

O 10

L 13

F 12

O 12

L 18

T 18

7

L

T 11

F 17

O 17

F

6 7

T 11

O 3 T 4 F

O 5 T 6

46 S 9 M 10

L 11

T 16

L 16

SABUS missionstur

42 S 12 M 13

L 13

F 15

34 S 17 M 18

8.-22. oktober, Cambodia

2 4 5

L 50 S

T Deadline Adventnyt 06

M 1 T 2

Bedeuge

30. okt - 2. nov, Fyn

DECEMBER M 1 T

O 3 T F

Global Mission DECEMB ER

NOVEMB ER L 1 45 S 2 M 3 T 4

F 10

38 S 14 M 15

T 14

Rover-forlejr

T 17

Jubilæumsdag VFS

F 12

O 13

15. - 20. juli, HLG

O 16

6. september

T 11

T 12

L 12

29 S 13 M 14

5

O 10

33 S 10 M 11

T 10

Bedeuge 30. okt - 2. nov, Fyn

Bibelweekend

29. juni - 6. juli, HLG

SommerCamp

Kollekt 7. juni: Missionspuljen

NOVEMBER

1

2

M 1 T 2

L 6 37 S 7 M 8 T 9

O 6 T 7

TeenCamp

T 15

27 M 30

Kollekt 31. maj: Årsmødegaven

JUNI

OKTOBER

S 29

Følg med i kirkens aktiviteter på adventist.dk og sabus.dk

1

F

8.-15. juli, HLG

O 9

T 24 O 25 T 26 F 27 L 28

Kristi himmelfart

L 31

Kollekt 5. april: Kirkens skolearbejde

Hold dig opdateret på adventist.dk og sabus.dk L 5 28 S 6 M 7 T 8

26 M 23

26.-28. maj, HLG

Arbejdsdage 28. maj - 1. juni, HLG

Årsmøde + GF2025

3

SEPTEMB ER

AUGUST

Adventnyt 03 udk

F 23 L 24 S 25 T 27 O 28 T 29 F 30

M 4

Integrationsarbejde Kollekt 5. juli: SABUS Børn og familie

JULI T

4

O 2 AUGUST

Int. fodboldstævne

T

F

T 17

O 18

T 19

F 20 L 21

22 M 26

T 29

MAJ

APRIL

28. feb.-2. marts, VFS

1 JULI

L

S 2 02 Deadline 03 udkAdventnyt T 110 M Adventnyt 3 F 29. juni Norge marts, 2.-8.- 6. juli, HLG O 2 T 4 SommerCamp Adventistkirkens skiturL 3 O 5 32 S

GF 2025 første samling

6

T

2 M 6 T 7 O 8

2. februar, Vejlefjord

S 2 6 M 3 T 4 O 5

25 M 16

S 22

S 1 T 1 T 1 23 M 2 F 2 2.-5. maj, Ungarn T 3 Master Guide Camp L 3 O 4 T 3 S 4 M 1 O 1 T 5 L 1 F 4 4.-6. april, Klosterheden 19 M 5 T 2 VildmarksExpeditionT 2 F 6 45 S 2 L 5 T 6 O 3 F 3 7 L 3.M 3 S 6 5. oktober, Vranum O 7 Adventnyt 05 Pinsedag Deadline T 4 L 4 8 S Spejderhyttetur T 4 15 M 7 L 5 T 8 F 7 T 5 2. pinsedag Adventnyt 02 udk.F 5 41 S 5 24 M 9 O 5 T 8 F 7 28 S 6 9 F 6. september L 8 O 6 L 6 9.-11. maj, Sjælland M 6 Jubilæumsdag 9 8 T 10 T 6 O L VFS Adventurelejr M 7 L 10 S 9 T 7 37 S 7 T 7 O 11 F 7 T 10 S 9 T 8 11 M 10 8.-15. juli, HLG S 11 F 8 M 8 O 8 8.-22. oktober, 12 11 T L 8 F Cambodia 7 M 10 TeenCamp O 9 SABUS missionstur T 11 L 9 T 9 20 M 12 T 9 Adventnyt 01 udk.

F 13 L 12 46 S 9 T 11 T 10 T 13 O 12 33 S 10 O 10 Palmesøndag F 10 L 14 M 10 S 13 O 12 F 11 O 14 T 13 M 11 T 11 L 11 S 15 T 11 T 13 16 M 14 L 12 T 15 F 14 T 12 F 12 42 S 12 25 M 16 O 12 15. marts, Hele landet T 15 F 14 29 S 13 F 16 L 15 Global Youth Day O 13 16.- 18. maj, Finderup L 13 M 13 T 17 T 13 O 16 L 15 Bededagslejr M 14 L 17 S 16 T 14 Skærtorsdag 38 S 14 Adventnyt T 14 O 18 05 udk.

F 14 T 17 S 16 T 15 12 M 15.

S 18 17- 20. juli, HLG F 15 Langfredag M 15 O 15 19 T 15.-19.

L 15 F 18 8 M 17 oktober, HLG Deadline Adventnyt 03 19 O 16 M 18 T Rover-forlejr 21 L 16 T 16 T 16 20 F Familielejr L 19 47 S 16 T 18 T 17 T 20 O 19 34 S 17 Påskedag O 17 F 17 L 21 S 20 M 17 O 19 F 18 O 21 T 20 M 18 2. påskedag T 18 L 18 S 22 T 18 T 20 17 M 21 L 19 T 22 F 21 T 19 F 19 19.-21. september, Lillebælt 43 S 19 T 22 20.-27. juli, HLG O 19 26 M 23 F 21 Ledertræning 30 S 20 F 23 / Kano L 22Camporee Nordic O 20 L 20 M 20 T 24 O 23 T 20 L 22 M 21 L 24 Deadline 23 S Adventnyt 04 T 21 39 S 21 T 21 O 25 T 24 F 21 S 23 T 22 S 25 24juli, Norge 13 M F 22 23.-28.

M 22 HLG T 26 maj,22 F 25 26.-28.O L 22 9 M 24 Seniorstævne O 23 T 25 22 M 26 Arbejdsdage L 23 T 23 T 23 F 27 L 26 48 S 23 T 25 27 T 24 T O 26 35 S 24 O 24 28. maj - 1. juni, F HLG 24 L 28 S 27 M 24 O 26 Årsmøde + GF2025 F 25 O 28 T 27 M 25 T 25 29. juni -T6. juli, Skabelsessabbat L 25 S 29 25HLG T 27 18 M 28 SommerCamp L 26 T 29 Nærum Kristi himmelfart F 28 Adventnyt 04 udk.

26.-28. september, 26 F 26 marts,TFinderup 44 S 26 T 29 O 26 F 28 27 M 30 27. jul-1. aug, Midtjylland 28.-30.

Mini TeenCamp 31 S 27 ArbejdslejrO 27 F 30 IMPACTL 29 L 27 M 27 O 30 T 27 27. september, Nærum M 28 L 31Sjælland S 30 T 28 Efterårsmøde 40 S 28 T 28 F 28 T 29 14 M 31 F 29 M 29 Kollekt 7. juni: O 29 L 29 Kollekt 31. maj: O 30 L 30 Missionspuljen T 30 Kollekt 5. april: T 30 S 30 marts: Årsmødegaven Kollekt 1.36 T 31 S 31 Kirkens skolearbejde F 31 Kollekt 1. februar: 49 arbejde Socialt 1

L

Nytårsdag Deadline Adventnyt 01

L

MARTS

FEBRUAR

JANUAR 1 O 1 T 2 F 3

O 23 F 25

18 M 28

O 30

Kollekt 1. marts: Socialt arbejde

S 15

16.- 18. maj, Finderup

Bededagslejr

Deadline Adventnyt 03

T 20

O 21 T 22

L 26

Arbejdslejr

14 M 31

Kollekt 1. februar: Integrationsarbejde

Vejlefjordskolen

SABUS

Adventistkirken

T 15

F 16

21 M 19

Påskedag

S 27

28.-30. marts, Finderup

T 10

O 11

T 12

F 13

L 14

S 18

Langfredag

2. påskedag

KAL END ER 202 5 L 29

S 30

9.-11. maj, Sjælland

Adventurelejr

L 17

Skærtorsdag

S 20

17 M 21

T 24

T 25 O 26 T 27 F 28

T 15

F 18

13 M 24

T 25 O 26 T 27 F 28

8

9

T 13

O 14

T 22

S 23

9 M 24

T 28 O 29 T 30

T

F

L 10

S 11

20 M 12

Palmesøndag

L 19

T 20

F 21 L 22

S 23

F 24 L 25 S 26 5 M 27

Adventnyt 02 udk.

T 17

T 18

O 19

T 20

F 21 L 22

8

16 M 14

O 16

12 M 17

T 18

O 19

SommerCamp planlægn.

Global Youth Day

S 16

8 M 17

19. januar, Fyn + online

T

O 9

T 10

F 11

L 12

S 13

15. marts, Hele landet

L 15

S 16

F 17

T 21

8

9

T 11

O 12

T 13

F 14

L 15

O 22

L

S

11 M 10

Adventnyt 01 udk.

F 14

L 18

S 19

8

9

T 11

O 12

T 13

T 14

O 15

4 M 20

L

S

7 M 10

L 11

S 12

3 M 13

Nytårsaften

Kollekt 6. december: Adventsgave

1 S 28

M 29 T 30 O 31

Nytårsaften

Kollekt 6. december: Adventsgave

in Mission Tekst: Bjørn Ottesen

I

weekenden den 25.-27. april var jeg med til en konference på Newbold College i England. Konferencen var en markering af, at det er 150 år siden de første adventistmissionærer kom til Europa. Kvaliteten var høj, og der var undervisning i tre hovedområder: Historikken omkring mission i Europa, bibelsk refleksion over, hvad Guds mission i verden er, og et blik mod de udfordringer, som ligger i tiden. David Trim, som er historiker, fortalte om det store missionsengagement gennem årene fra de lande, som udgør den Transeuropæiske Division. Tæt på 1.000 missionærer er blevet sendt ud hovedsageligt til Afrika, men også Asien. Mange gav sit liv. Engang var Europa en stor spiller i den internationale Adventistkirke. I dag udgør vores Division med sine lidt over 90.000 medlemmer ca. 0,8 % af verdenskirkens medlemskab. Europa er blevet en ”missionsmark“. Sammen med ”10/40 vinduet“ (det bælte som ligger mellem 10. og 40. breddegrad og går gennem Nordafrika og østover gennem lande med islam, hinduisme og buddhisme) regnes det sekulære vest som det vanskeligste område på jorden at sprede troen på Jesus Kristus.

Der sker imidlertid forandringer, som giver muligheder. Mange studier viser en fornyet interesse for åndelighed, for personen Jesus og troen på Gud i europæiske lande. Vi havde besøg til konferencen af den anglikanske præst Michael Moynagh, som i de sidste 20 år har arbejdet med, hvad de kalder ”New Expressions of Church“. Han stillede et grundlæggende spørgsmål:

Hvornår og hvor findes Guds menighed? Hans svar var, at alle steder og tider, hvor mennesker samles for at bede, studere, gøre noget godt og have fællesskab omkring troen, er et udtryk for menighed.

En strikkeklub, et træningsfællesskab, nogen som mødes for at bage etc. Der, hvor mennesker sammen søger Gud og tilbeder, er der et menighedsfællesskab. Han udfordrede os til at tænke og definere menighed udover det, som sker, når vi sidder på kirkebænkene til gudstjenesten i weekenden.

Gud har en mission! Det er ønsket for verden, som indebærer fornyelse, helbredelse, retfærdighed og sandhed. Han har inviteret sin menighed til at tage del i denne mission. Det er menigheden – det er dig og mig.