Skolens nye sprogstrategi har resulteret i mange nye internationale kontakter og studieture samt masser af besøg fra vores partnerskoler.
Skoleåret 2023-2024
Endnu et dejligt skoleår er slut på Aarhus Katedralskole, og vi glæder os til sommerferie, men også til at komme tilbage til skolen og byde de nye elever velkomne.
Året har været præget af et højt aktivitetsniveau, som det tydeligt fremgår af dette årsskrift, der viser den brede palette af aktiviteter, der året rundt præger skoledagen både i undervisningen og efter skoletid.
Skolens nye sprogstrategi har resulteret i mange nye internationale kontakter og studieture, ekskursioner til nær og fjern og masser af besøg fra vores partnerskoler. Det har været en fornøjelse at byde velkommen til så mange elever fra Italien, Tyskland, Frankrig og Spanien, og vores elever har både været nogle fantastiske værter og gode gæster.
I år var første år, hvor skolens naturvidenskabsstrategi blev implementeret, og der er fra lærersiden lagt et stort arbejde i at skabe et hav af kontakter til videregående uddannelser og virksomheder og ikke mindst i at videreudvikle samarbejdet i
studieretningerne. I det hele taget er studieretningssamarbejdet blevet intensiveret, så der foregår en række aktiviteter for de klasser i 1.g, 2.g og 3.g, som har den samme studieretning.
Et nyt indsatsområde, som naturligt har fyldt meget i årets løb, har været kunstig intelligens, AI, som også skal finde sin plads i arbejdet i gymnasieskolen. Eleverne har haft besøg af professor Thore Husfeldt, der fortalte om AI, og lærerne har været på efteruddannelse inden for området, som også er blevet afprøvet i det daglige arbejde i mange fag. Endnu må eleverne ikke anvende AI til eksamen, men der arbejdes fra ministerielt hold på nye eksamensformer. Vi fortsætter i næste skoleår med at afprøve, hvordan AI på relevant vis kan indgå i det faglige arbejde.
Som noget nyt har billedkunst og design og arkitektur sammen afholdt en udstillingsuge KAD24, hvor man kunne beundre elevernes værker. Det blev en fantastisk flot og inspirerende udstilling, og det er helt sikkert en uge, vi vil gentage i næste skoleår.
Heldigvis viser den årlige undersøgelse af elevtrivslen igen, at vi har et rigtigt godt elevmiljø på skolen. Også de faglige resultater er flotte. Eleverne bliver dygtige, mens de går her, og den senest opgjorte måling viser, at Aarhus Katedralskole har en løfteevne på 0,3, hvilket betyder, at elevernes studentereksamensgennemsnit er 0,3-point højere end forventet.
Skolens elevforeninger/-udvalg har stået for mange aktiviteter i årets løb, og vi er stolte af at have så aktive elever, der gerne vil arrangere et væld af aktiviteter for deres kammerater inden for mange forskellige områder, lige fra sport og fællessang til musical og debatklub. Et af skolens elevbands vandt i år det intergymnasiale MGP, og en 3.g klasse vandt festivalbilletter for at være den mest cyklende klasse i landet.
Trods et meget højt ansøgerantal igen i år har vi desværre kun fået lov til at optage 9 klasser til næste skoleår, og vi har dermed måttet afvise rigtig mange elever.
Vi afsluttede skoleåret med en flot dimission i skolegården med glade studenter. Det er dejligt, at så mange jubilarer vil komme tilbage til deres gamle skole og være med til at festligholde dagen. Det giver et perspektiv på skolens lange historie.
En meget stor tak til elever, elevråd og skolens personale for et
aktivt og godt skoleår med et konstruktivt samarbejde. Også en stor tak til skolens bestyrelse for de mange gode input og det gode samarbejde.
Vi glæder os til at byde alle nye og gamle elever velkommen på skolen til august.
Lone Eibye Mikkelsen, rektor
Peter
Funchs
afskedsreception
Ved skoleårets udgang fratræder lektor Peter Funch efter 30 år på Aarhus Katedralskole. Inden Peter trådte gennem skolens porte i 1994, havde han med sin kandidatgrad i fagene tysk og spansk arbejdet på Tørring Gymnasium og Paderup Gymnasium, hvor han tog sit pædagogikum i 1990.
Peter har i sine mange år som underviser insisteret på fagligheden, og han har forlangt noget af sine elever. Men Peter har også haft blik og stor omsorg for den enkelte elev, og han har ønsket at gøre dem så dygtige som muligt.
Gennem årene har Peter ud over undervisningen engageret sig i mange forskellige opgaver såsom fagrepræsentant, men den nok vigtigste har været studievejlederopgaven, som han har varetaget siden 1997. Både lærere, elever og ledelsen har altid oplevet ham som en dygtig og professionel studievejleder, en god samarbejdspartner og som en, der altid gerne ville hjælpe og støtte, hvilket har gjort en stor forskel for mange elever. På skolens vegne stor tak til Peter Funch for de mange år på skolen, for hans ildhu og store engagement. Vi vil savne ham og ønsker ham alt det bedste fremover.
Personalia 2023/2024
Ved skoleårets begyndelse blev Majken Bach Myhr (da/ps) ansat som vicerektor. Martin Kvist Petersen (it/la/da/ol) blev ansat i fast stilling, mens Jens Christian H. Thorstensen (la/ol), Camilla Stagsted Pade (dr/da), Steffen Graversen Vesterlund (en/ma), Rasmus Norup Hansen (en/id), Benedikte Svinth-Johansen (da/ty) og Joakim Overgaard (fy/ma) alle blev ansat som årsvikarer.
Olivia Ulrich Nielsen (ma/fy) blev ansat i fast stilling.
I løbet af skoleåret har Rasmus Ejstrup Hedegaard (hi/re), Hanne Kristine Nielsen (ty), Jess Tolstrup Boye (ma/bi), Ditte Sandberg Worsdall (ma), Camma Vår Svalholm (da/id), Albert Rosenkrantz Conradsen (ng), Karen Eva Brodersen (bi) og Kasper Emil Foldager Nielsen (hi) været ansat som vikarer.
Claus Krøjmand har haft orlov.
9. oktober startede Charlotte Kristensen som vikar i bogdepotet, mens Johanne Winther Jensen er på barsel. I løbet af skoleåret er Charlotte Brøndum fratrådt, og Signe Overgaard Jensen gik i foråret på barsel.
Ved skoleårets afslutning fratræder Peter Funch og Emma Højer Vilhelmsen.
Et af skolens elevbands vandt i år det intergymnasiale MGP.
10. Koncert med Ensemble Pluma for 3.g musikelever
10. Skolefest
13. Besøg af praktikanter fra AU
16. Volley frisport stævne
16. Infomøder for 8. klasse
16. Fællessang
17. Førstehjælpskursus
19. Musicalpremiere
20.-22. Musical
23.-24. 3.g orientering om SRP
27. Besøg af GYM10 fra Kochs Skole
28. Fællestime for samfundsfagselever
28. Kursus i Chat GPT
28. Musikcafé
29.
30.
DECEMBER 2023
1. Julebazar
1. Krybbespil
4. 1.g Filmworkshopdag
5. Fællestime for musikelever
5. Musikcafé
6. SRP-café
7. 1.g billedkunst på ekskursion til Filmbyen
7. Fællestime for psykologielever
7. Fællessang
12.-14. 2.g SRO skrivedage
13. Koret på juleturné
14. Innovationshold på besøg i Filmbyen
15. Fællestime v/sexolog + pop-up klamydiatest
15. Fredagscafé
18. 2.g afleverer SRO
19. 3.g vælger fag til SRP
21. Juleafslutning
22. Juleferie
JANUAR 2024
3. 2gFyB2 og MC på ekskursion til Maskinrummet på Aarhus Ø
5. Fællestime for psykologielever
5. 3.g EN Shakespeare-dag
6. Lokalt MGP
9. Orientering om retningslinjer for brug af AI
9. Orienteringsmøde for kommende elever
10. Samfundsfag A elever på Aarhus Universitet
11.-12. Valgfagsorientering for 1.g
13. Fest for gamle elever
15.-19. 2.g SRO-prøver
17. Valgfagsorientering for 1.g og 2.g
19. Fællessang
22. 1gTyf3 og 2gTyf2 besøg i Domkirken
23. 3.g virtuel SRP-vejledning
23. Virtuel undervisning for alle elever
26. InterMGP på Train
30. 2.k og 3.k til designworkshop ved VIA
30. Bestyrelsesmøde
FEBRUAR 2024
1. Franskaften for alle franskhold
1. Fællessang
2. Biotek studieretningsdag
2. Fredagscafé
5. Elevrådsgeneralforsamling
5. Fællestime for historieelever 1.g og 3.g Grundtvigsk Forum
7. Virtuel undervisning for alle elever
8. 2.g og 3.g orientering om terminsprøverne
8. 1.g FF1 temadag
12.-16. Vinterferie
20. Kinaaften for kinesiskholdene
21. 3.g afleverer SRP-problemformulering
21.-22. 1.g forældremøder
22. Fællestime for kemi- og bioteknologielever
23. 3.g til U-days på Aarhus Universitet
26.-29. Terminsprøver
MARTS 2024
1. Koncert med Blæst
1.-4. Terminsprøver
4. Korkoncert Katten og Sct. Annæ Gymnasium
5. Biologi A studieretningsdag
7. 1.t, 2.a og 3.a Fysik A studieretningseftermiddag
8. 3.g udlevering af SRP
14. Virtuel SRP-vejledning
14. Virtuel undervisning for alle elever
18.-21. 8. klasse brobyggere på skolen
21. 3.g afleverer SRP
21. 1.g musikelever koncert med Hermés
18.-22. 2.g rejseuge, studieture
APRIL
2024
1. Påskeferie
3. 2.m på besøg på Aarhus Universitet
4. 1.g Ind i sproget
8. Skrivecup finaler
9. Fællessang
11. Forårskoncert
12. Skolefest
15.-19. Udstilling i Festsalen
17. 2.g studieinfo
17. 3.n og 3.h på ekskursion til København
22.-25. Fransk besøg fra Brive
23. Fællestime med bigbandkoncert
23. Maifest for tyskelever
24. Fællessang
24. Optagelsesprøve for kommende elever
25. Italiensk studieretningsdag
MAJ 2024
1.- 3. 3.t og 3.e på ekskursion til København
2. 1.g fællestime med politiet
6. 2.g eksamensorientering
6.-7. Dramatik forestillingsaften
7. Fællessang
7. 3.g eksamensorientering
8. EU-parlamentsvalgdebat
9.-12. Kr. Himmelfartsferie
13. Dig og Maj i gården
16. 2gFyB2 på ekskursion til Skejby Sygehus; Nuklearmedicinsk afdeling og PET-center
16. Lanciers generalprøve på Bispetorv
17. 1.g eksamensorientering
17. Dronningebal
18.-20. Pinseferie
21. 1.g afleverer DHO
21. Afskedsreception for Peter Funch
22. 3.g sidste skoledag
22. Offentliggørelse af eksamensplan i skolegården
23. Skriftlig eksamen begynder
24. EU møde
30. 1.g og 2.g sidste skoledag
JUNI 2024
3. Mundtlig eksamen starter
5. Grundlovsdag
12. Bestyrelsesmøde
14. 2. optagelsesprøve for kommende elever
26. Sidste prøvedag
26. Studenterfest
27. Lærerforsamling 1.g og 2.g
28. Dimission
29. Sommerferie
Dimissionstale 2024
Lone Eibye Mikkelsen, rektor
Allerførst et kæmpestort tillykke med jeres eksamen. Så blev det jeres tur til at sidde her i skolegården med huerne på. Sidste dag med kliken, sidste dag på Katten! Sidste dag i skolegården efter en fantastisk uge med fest og farver, hvor det har været så dejligt at se jer både glade, lettede og stolte fejre, at nu er eksamen overstået, og huen sat på hovedet. I har fejret det sammen med jeres familier og venner, som med rette også er stolte af jer. Et stort tillykke med studenterne skal derfor også lyde til alle forældre og pårørende.
Da I studenter for tre år siden trådte ind gennem porten for første gang, var det uden tvivl med blandede følelser. I var sikkert både spændte og forventningsfulde, men uden tvivl også – helt forståeligt – lidt bekymrede. Hvordan ville det faglige niveau være, ville I komme i en god klasse og finde ind i en venneflok, og hvordan ville lærerne være? Jeg er nemlig sikker på, at en hel masse velmenende mennesker havde fortalt jer, at de tre år i gymnasiet ville blive den bedste tid, som I bare skulle nyde, og hvor I ville få venner for livet. Og det kan jo godt være lidt angstprovokerende at skulle leve op til de massive forventninger.
Jeg tror og håber, at I har haft tre gode år her på Katten, som I kan se tilbage på, når det engang er jer, der sidder som jubilarer foran den gule bygning. Jeg ved også, at I har klaret de tre år rigtigt flot, I har fået et højt gennemsnit, og vi er meget stolte af jer på skolen, ikke kun på grund af jeres faglige resultater, men primært fordi I er nogle fantastisk dejlige, unge mennesker. Om I har fået venner for livet? Det vil fremtiden vise, men jeg er sikker på, at I har mødt en masse forskellige og dejlige mennesker, som I både har haft det sjovt og hyggeligt med, og som I har fået en masse gode minder sammen med.
Det er klart, at der også i løbet af de tre år har været tidspunkter, hvor det ikke kun har været en dans på roser at gå i gym-
nasiet. Der har været masser af lektier og afleveringer, lange skoledage fra kl. 8.00 til 15.15, dage, hvor I af og til ikke har været på toppen og har haft det svært af mange forskellige individuelle og personlige årsager. Men I har klaret den – alle sammen. Klap lige jeres klassekammerat ved siden af jer på skulderen og sig tillykke!
Men hvad er det så, der har båret jer igennem de tre år?
Man kunne selvfølgelig sige, at det har været af nødvendighed, at det er nødvendigt med en studentereksamen for at komme videre i systemet, og så må man bare både bide i det sure æble og bide tænderne sammen, hvis det er svært. Jeg tror dog, at der også er andre årsager, der har bidraget til at skabe et godt gymnasieliv, og her vil jeg især pege på fællesskabet og den faglige trivsel på skolen.
Når vi spørger jer elever, hvad I vil fremhæve ved skolen, så siger I praktisk taget alle det gode elevfællesskab. Det fællesskab I har haft i klasserne, på tværs af klasser og årgange og i alle de aktiviteter, som I har igangsat og deltaget i. Det er nemlig ikke nok at have mange mere overfladiske kontakter som fx på de sociale medier. Tætte relationer og det at indgå i et fællesskab sammen med andre har rigtig stor betydning for vores mentale sundhed, og viser det sig, faktisk også for vores levetid. Vi har det bedre, hvis vi føler os som en del af en sammenhængende gruppe, og når vi er integreret med og betyder noget for andre. Stærke fællesskaber har en meget stor værdi for os. Men stærke fællesskaber kræver, at vi investerer i dem.
Og det har I gjort. I de enkelte klasser, i det faglige samarbejde i fagene, i de mange udvalg, i elevrådet, når I har skabt musicals helt på egen hånd, sunget sammen, set film og læst bøger sammen efter skoletid, lavet sport sammen, demonstreret sammen, rejst til nær og fjern sammen og ikke mindst har hygget jer og festet sammen.
Jeg håber, at I vil tage disse erfaringer med jer videre, at livet byder på op- og nedture, men at man også bliver stærkere og udvikler sig, står stærkere i livet, når man har overkommet udfordringer. Og ikke mindst kommet igennem dem sammen med andre i netop stærke fællesskabet.
Alexandra Krautwald, der har skrevet bogen ”Unge generationer på arbejde”, kalder jeres generation for veluddannede i livsduelighed. I har modsat den generation, der er før jer, skullet forholde jer til klimaforandringer, en rivende teknologisk udvikling, corona m.m. I er hele tiden blevet eksponeret for en verden, som kræver stillingtagen. Vi oplever jer her på skolen som en årgang, der ikke har problemer med at sige fra og ønske at forandre verden på jeres præmisser. I kan sige nej og danne jeres egen mening. Heldigvis, for hvis ikke I er med til at for-
andre, så står verden stille, og vi andre har bestemt kun godt af at få modspil og blive udfordret på vores holdninger.
Jeg er overbevist om, at jeres studentereksamen har bidraget til dette engagement og har givet jer redskaber både til videre uddannelse og til jeres fremtidige liv.
Men hvordan? Og hvad er det, I tager med herfra ud over forhåbentlig masser af gode minder og venskaber? For I har jo ikke taget en uddannelse, der direkte leder ud på arbejdsmarkedet, men en uddannelse, der kvalificerer jer til videre uddannelse og dermed først på sigt til arbejdsmarkedet. Men det er vel ikke så tosset endda, at vi sigter mod, at I også bliver bedre og ikke dårligere uddannede end tidligere generationer.
Jeg vil nævne tre ting, som for mig er det vigtigste, I får med her fra skolen:
For det første faglig viden. I de enkelte fag har I fået faglig viden, som I kan bruge i jeres videre uddannelsesforløb. I ved en masse om bl.a. sprog, matematik, naturvidenskab og samfundsfag, om idræt, musik og billedkunst. I har taget en bred uddannelse, der kvalificerer jer til mange videregående uddannelser, men også til at være både kritiske og konstruktive samfundsborgere på basis af en grundlæggende viden inden for mange områder.
For det andet kan I tænke selv. I år fejrer vi, at det er 300 år siden, at Immanuel Kant blev født. Kant stillede spørgsmålet: ”Hvad er oplysning?” og besvarede det med, at det er, når men-
Kære studenter
nesket begynder at turde tænke selv og stille spørgsmål. I har i den grad trænet og lært at stille kritiske spørgsmål, og sådan som verden ser ud i dag, er det meget vigtigt, at I både kan og tør udfordre magthaverne, at I kan tænke selv og kan sige fra.
Kant sagde også, at det er mennesket forundt at stille spørgsmål, som det ikke selv har svar på. Og det har I jo lært at gøre i den demokratiske samtale, hvor alle har mulighed for at få ordet, hvor der er en gensidig opmærksomhed, og hvor man gør sig umage med at lytte til hinanden og forsøge at finde de bedste argumenter for og imod det emne, man samtaler om. Og hvor man bliver klogere af at indgå i samtale med andre i stedet for at stå og råbe fra hver sin kanal, som det ofte sker på de sociale medier.
Det tredje, I har fået med, er dannelse. Og selvom det måske her i dag lyder lidt højtideligt og kedeligt, så er det for mig at se det allermest vigtige, sådan som verden ser ud. Dannelse får nogle til at tænke på noget med at kunne begå sig på de bonede gulve, at have pæne manerer, at kunne spille klaver og tale sprog. Ikke at der er noget galt med at have pæne manerer og at kunne spille klaver og tale sprog, og I er bestemt også dannede på den måde. Men dannelse er noget andet end gode manerer.
I formålsparagraffen for STX står, at uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Og med rette. Dannelse er nemlig også noget andet og mere end uddannelse. Man kan færdiggøre en uddannelse, men dannelse er ikke noget, man kan tage og blive færdig med, det varer hele livet. Det er faktisk et udannet
synspunkt at hævde, at nu er man dannet nok og ikke længere behøver mere viden og selvindsigt.
Dannelse er nemlig at vide, hvad man ikke ved. Forandring, nysgerrighed og fascinationer er en del af dannelsen. Jo mere åbne og nysgerrige vi er, jo flere døre opdager vi, at vi kan åbne. Dannelse handler også om at undre sig og om at opføre sig ordentlig over for andre. I programmet, som alle taler om lige nu ”Den sorte svane”, ser vi nogle højtuddannede, som slet ikke er dannede, og som bestemt ikke opfører sig ordentligt over for andre.
For dannelse handler også om at have et moralsk kompas, som man kan bruge, når man står i det ubestemte, i situationer man ikke kender. Det kan være i nye sociale sammenhænge, i situationer man ikke mestrer. Og dannelse er at kunne have et spørgende forhold til det liv, vi selv lever, og det liv vi lever sammen med andre. Dannelse er fx også den evne, I har vist til at kunne indgå i fællesskaber med andre uden at være sig selv nok.
På den måde bliver dannelse et værn mod at blive manipuleret af andre. I år har vi fejret, at grundloven fylder 175 år. Og der er mere end nogensinde brug for, at I kan tænke frit og selvstændigt i et samfund, hvor grundloven heldigvis sikrer åndsfrihed og folkestyre. Ikke mindst i en verden hvor teknologien tilbyder nemme og hurtige svar, og hvor det kræver både viden og kritisk eftertænksomhed, altså dannelse, at vurdere de svar, som teknologien giver.
Desværre er der en tendens til, at nogle politikere igen synes, at dannelse er noget, som hører til i de fine saloner. I ved heldigvis, at dannelse er vigtig. Det har I lært gennem fordybelse, læsning og undren, gennem kunsten, litteraturen og videnskaben, som I har stiftet bekendtskab med i jeres gymnasietid.
Vi er stolte over at kunne sende alle jer skønne studenter godt rustede ud ad porten. Det betyder jo ikke, at I kan alt, at I ved alt, og at I aldrig bliver usikre på, hvilken vej I skal tage, men jeg tror, at I har et godt fundament til at træffe valg på og gå videre på.
Lige nu overvejer I måske, hvad der skal ske efter alle de mange fester, som venter forude. Nogle af jer har sikkert allerede
planer. De fleste af jer holder nok sabbatår og er i færd med at overveje, hvad der skal fyldes i det.
Her i foråret bad vi nogle af de studenter, der dimitterede sidste år om at give nogle gode råd til jer. Der er mange gode forslag om at flytte til udlandet og finde arbejde, om at udfordre sig selv, om at finde et job, der interesserer en, og om ikke at være bange for at ændre planer undervejs. Et rigtigt godt råd kommer fra Kristoffer, der skriver: ”Vær taknemmelig for de små ting i dit sabbatår og prøv ikke at sammenligne det med andres. Sabbatåret er, hvad du gør det til, og der er ingen ”rigtig” måde at gøre det på”.
Et anden ting til overvejelse her i jeres sabbatår efter tre hektiske år i gymnasiet er at overveje at bruge lidt af jeres tid til at prøve at lave absolut INGENTING. Det kan faktisk være ret svært men værdifuldt, når man ellers som jer er vant til have en travl hverdag, hvor I har været spændt ud mellem skole, venner, familie, fritidsinteresser og fritidsjob og ikke mindst de sociale medier. Jenny Odell, amerikanske kunster og lærer på Stanford University, skrev for nogle år siden bogen “How to do nothing”, som blev en stor succes. Den forholder sig kritisk til den tendens, at vi hele tiden skal vise, at vi har gjort noget med vores tid. Vi bliver optagede af at bruge tiden, men reflekterer ikke over, hvad vi bruger tiden på. Derfor foreslår hun, at vi skal starte med at gøre ingenting! Det er svært. Men det er vigtigt at lære at gøre ingenting. Hun fortæller i den forbindelse en særlig historie fra Kina:
I det fjerde århundrede før Kristus skrev filosoffen Zhuang Zhou historien Det ubrugelige træ . Her kommer en tømrer forbi et stort, gammelt egetræ. Han vurderer, at træet er værdiløst og ubrugeligt, fordi dets gamle, krogede grene ikke er gode at bruge som tømmer.
Senere dukker træet op i tømrerens drømme, hvor det udspørger ham om hans definition på, hvad der er brugbart. ”Træer, der er gode som tømmer,” argumenterer det gamle egetræ, er meget ’brugbare,’ og alligevel bliver træerne fældet af mennesker, når de står i deres zenit. ”Hvis jeg havde været brugbar,” spørger egetræet, ”ville jeg så have vokset mig så stor, som jeg er nu?”
Træets pointe er, at det værdiløse kan være værdifuldt. Og der er en værdi i at gøre ingenting. Man kan stå stille og vokse lige som de gamle træer, men behøver ikke altid gøre noget brugbart, det er okay at gøre ingenting af og til. Og ved at gøre ingenting gør man faktisk også noget for sig selv, man kommer ned i gear og får tid til at tænke sig om.
Tag rådene om sabbatår med herfra og brug dem, som I vil. I kan både tænke selv og har så meget livsduelighed, viden og dannelse med i bagagen, at jeg er sikker på, at I vil forvalte den nyvundne frihed med omtanke og på den måde, der passer allerbedst til hver enkelt af jer. Tak for tiden her på Aarhus Katedralskole. Det har været en fornøjelse at lære jer at kende, og vi ønsker jer alt det bedste.
Med disse ord dimitterer jeg jer, årgang 2024, fra Aarhus Katedralskole.
Studenter 2024
3.a
Fysik A, Matematik A, Kemi B +
Biologi A, Kemi B
Teamlærer: Ane Kyndesgaard
• Nina Dyrby Ambæk
• Julie Søborg Bjerre-Baden
• Frederikke Clausen
• Mark Dong
• Mathilde Clementine Fabricius
• Theodor Noes Friis
• Shadi Ghamlouche
• Viktoria Marie Grundtvig Grünfeld
• Anne Yongliang Guo
• Anni Songliang Guo
• Katrine Hjelme
• Maria Anna Møller Jensen
• Oliver Tang Hørning Jensen
• Jonas Ali Khalid
• Dines Krüger
• Nadia Abdul Lakowski
• Signe Marie Lund
• Sara Mohammadi
• Philip Vikram Mohey
• Elise Lie Nielsen
• Imad Said Salah
• Nanna Arngodt Hanberg Sørensen
• Annemone Noëlle Thilker
• Atle Bjørn Trollehave
• Ingrid Vestergaard Dahl
• Isa Vium Jørgensen
• Marius Wiborg
• Jakob Bertram Østergaard Kristiansen
3.d
Italiensk A, Engelsk A, Latin C + Fransk A, Engelsk A, Samfundsfag B
Teamlærer: Karen Kolding
• Marie Buch Balling
• Gertrud Brøndum
• Maiken Møller Clausen
• Sophie Gustin Czort
• Inge Lundbek Egholm
• Liva Sand Eilenberg
• Minna Knudsen Ghobadi-Salehbeglou
• Rebekka Laustrup Schnell Hansen
• Evig Achilleus Heegaard
• Clara Abildgaard Holm
• Sophia Mai Horup
• Sofie Lundby Jørgensen
• Freja Kromann Kjærgaard
• Selma Rosborg Larsen
• Selma Haarup Lie
• Laura Rahr Madsen
• Sofie Melbye
• Thea Skade Møller
• Martin Truong Vi Lu Nguyen
• Annabel Leah Nilsson Switzer
• Nicolas Becker Pajaniaye
• Ea Fjord Rasmussen
• Ruben Rodogno Krause-Jensen
• Anna-Mai Honorè Schultz
• Rosa Lucia Skjødt-van Rijn
• Asbjørn Tinning
• Freja Toft
• Freja Ulsøe Kær
3.e
Samfundsfag A, Engelsk A
Teamlærer: Maiken Baltzer Løsmar
• Aisha Sharmake Hassan Abdi
• Maria Josefine Brøgger Bertelsen
• Kamille Gydemand Bielefeldt
• Peter Young Bollerup
• Karen Marie Bragh-Kloppenborg
• Caroline Degn
• Isa Dowezai
• Emmeli Mei Krøis Gonge
• Jonathan Jespersgaard Guldberg
• Alberte Hvid Dreist
• Ísabel Collin Jensen
• Nanna Kusk Bjerring
• Frida Tolstrup Melgaard
• Sudenaz Mert
• Rosa Eva Mogensen
• Shahin Mohammad Harun
• Gustav Søndborg Ottesen
• Sofia Louise Risbæk
• Louise Lodahl Rønn
• Natiga Salah
• Sofia Ørbæk Seliger
• Laura Ida Jonasson Skallgaard
• Ida Lykke Sørensen
• Sofie Amalie Gyldenløve Sørensen
• Mina Turkzeban
• Alba Schmidt Vallarelli
• Sofia Trinderup-Thomsen
3.h
Spansk A, Engelsk A, Latin C
Teamlærer: Bettina Høyrup Majias Pavon
• Lucca Balstoft Andersen
• Carla Augusta Falberg Bergmann
• Alexander Bjørnholdt
• Matilde Nyholm Cantrell
• Alva Løntoft Clausen
• Karina Pouline Dalgas
• Oskar Ladefoged Dinnesen
• Emma Johanna Eller
• Fiona Karoline Elmer Rahr
• Marie Havndrup
• Iben Sofie Heide
• Eric Wilbur Hindø-Rollins
• Thilde Tingkær Højen
• Lea Nocis Juul Jensen
• Maria Due Kristensen
• Cecilie Lykke Larsen
• Nína Margrét Michaelsdóttir Larsen
• Claire Nøhr Graham Mc Robie
• Laura Paola Brocelius Melendez Martinez
• Lea Høgh Morgenstjerne
• Andrea Rudbeck Mortensen
• Cilie Paterson
• Kristian Eifer Rasmussen
• Selin Sahin
• Rosa Herold Sørensen
• Hannah Kikuchi Winge
3.k
Design og arkitektur A, Matematik A
Teamlærer: Lasse Broby Rieks
• Freya Birkmose
• Thea Borg
• Gustav Braad Doktor
• Marie Cecilie Fønsbo
• Anton Karkov Hoeck
• Karl Gustav Hvam
• Agnes Bojsen Jensen
• Katrine Kunstmann Klausen
• Victoria Beyer Kristensen
• Victoria Langagergaard
• Oskar Leckband Laustsen
• Sarah Kannegaard Lehm
• Maria Trabjerglund Madsen
• Adrian Trudsø Mahon
• Mille Mølgaard
• Carla Andrea Møller Lund
• Halfdan Vinther Nordestgaard
• Nanna Sloth Petersen
• Augusta Maria Jakobsgaard Ravbjerg
• Villads Skou Rydahl
• Annika Slottved
• Liva Maria Luna Hall Sommer
• Vega Helena Luna Hall Sommer
• Mille Søby
• Wilhelm Toft Sommerlund
• Kirstine Vikjær
• Anna Victoria G. Wahlqvist
3.l
Musik A, Matematik A
Teamlærer: Hans Elgaard
• Christian Seidel Aarslev
• Sophia Madsen Ahmadi
• Emma Josefine Bendt
• Emil Nikolaj Bessing
• Simon Thirup Fahl
• Tange Frederik Fast
• Agnes Grønne Laursen
• Kamma Haunstrup-Suzuki
• Kalle Steen Himmelstrup
• Ditte-Marie Langballe Dahl
• Asbjørn Carl Vestergaard Larsen
• Augusta Ørum Breivik Mikkelsen
• Andreas Myrtue Baur
• Mathias Odgaard-Jans
• Anne Olsen
• Clara Tolbøll Skjoldå
• Tristan Thompson
• Joachim August Zakrisson
• Birk Øster
• Thor Fogde
3.n
Musik A, Engelsk A
Teamlærer: Dorthe Hesselholt
• Mathilde Hejslet Dahl Albrechtsen
• Magnus Baungaard Hansen
• Freja Bischoff-Jensen
• Signe Fløe Bismuth
• Bertram Borre-Gude
• Katrine Bus Brodersen
• William Møldrup Tönnes Carlsson
• Ida-Marie Lonka Duchwaider
• Dicte Marie Hessellund Eiter
• Laust Nilsson Halwas
• Anna Holmgaard Hede
• Camille Klit
• Ida Gliskov Lyng
• Elvira Munk
• Gani Markus Mustafov
• Johanne Bay Nyegaard
• Lucy Antonie O’Leary
• Maj Aagaard Pedersen
• Julia Aki Rasmussen
• Rebecca Sophia Ringdal
• Gustav Skov Thomassen
• Mads Søndermark Bentzen
• Amalie Højgaard Urbak
• Maja Vaarmark
• Bertel Kirketerp Verhof
• Signe Marie Buchhave Vilsgaard
• Malthe Buster Hjort Winther
• Liv Alberte Ørskou
3.r
Musik A, Matematik A
Teamlærer: Jens Hvidtved
• Jennin Amar
• Sidsel Bro Assenholt
• Kirstine Bang Hansen
• Mathilde Krog Bruhn
• Adam Chen Bak
• Thea Theresa Kjær Enni
• Frieda Caitlin Fage-Butler
• Andreas Benjamin Gjørup
• Sigurd Nielsen Kjærside
• Rosa Filippa Lock Rieks
• Maria Dam Mortensen
• Elliot Murphy
• Jasmin Nabil El-Jamal Johannesen
• Stine Fryd Nielsen
• Lucas Emil Nilsson
• Nina Marie Turnbull Nyhagen
• Marie Nykjær Meyer
• Anders Jess Plesner
• Mingus Riis-Holm
• Maren Marie Roesgaard Færch
• Hannah Nyholm Schmidt
• David Isak Skytt
• Sofus Emil Sørensen
• Nanna Wegener Veie
3.s
Biotek A, Matematik A, Fysik B
Teamlærer: Karen Kolding
• Kathrine Ruth Cochran Bech
• Seynab Cabdulaahi Cali
• Amalie Christensen Einholm
• Amalie Hanne Bæhring Dalgaard
• Shaesta Dehzad
• Angelica Gia-Han Doan
• India Emilie Christensen
• Parsa Gholami
• Alfred Roulund Hemmingsen
• Bjørk Friis Fejerskov Ingeslev
• Lania Saman Jamal
• Hanne Kaasgaard Jakobsen
• Nicolai Vejsgaard Koch
• Sara Shadi Lubbad
• Maria Christine Løwenstein
• Viktor Fynboe Madsen
• Jacob Herzog Matthews
• Julie Meiner-Duedahl
• Luna Sofia Schurmann Moen
• Zakaria Abdi Mohamed
• Sandra Nandita Sindal Pedersen
• Mariam Siam
• Maria Sulaiman
• Samyak Suri
• Christian Pejs Wernich Thomsen
3.t
Samfundsfag A, Matematik A
Teamlærer: Lene Koudal
• Smilla Rønn Andersen
• Alma Sofia Schmidt Andreasen
• Caroline Klinge Beck
• Asbjørn Lind Birkmose
• Freja Brandt
• Josefine Rørbæk Brøndum
• Tobias Michael Vind Frimurer
• Emil Crone Fuglsang
• Markus Filip Fønsbo
• Simon Monrad Gammelgaard
• Carl Sandager Hansen
• Nora Emilie Henningsen Buchhave
• Mathilde Marie Moussu Hjeronymus
• Johan Hornshøj Bisp
• Johannes Holm Nørgaard Jensen
• Johannes Jonasson Lauring
• Sigurd Lindvang Jørgensen
• Theodor Kromann Dragsted
• Oliver Skovgaard Londero
• George-Emanuel Mociran
• Axel Hvid Mørck
• Virgil Bak Norholt
• Maja Albæk Oddershede
• Maya Lina Munch Papadakis
• Malika Bøge Rosenskjold
• Signe Strunge Thaysen
Studentertalen 2024
Kære venner
Vi gjorde det! – Sådan sagde Helle Thorning Schmidt, da hun indtog talerstolen som Danmarks første kvindelige statsminister efter folketingsvalget i 2011. 2011 var også året, hvor vi, én meter høje, uden fortænder og udstyret med en skoletaske, der var større end os selv, startede i skole. Da vi sad der med sommerfugle i maven og plaster på knæet, virkede gymnasiet som en evighed væk – men fast forward til 10 år senere, hvor vi pludselig stod i den gård, hvor vi sidder nu, og forvirrede prøvede at regne ud, hvor i alverden lokale M18 var henne?
1.g var kaotisk. Fuld af så mange nye indtryk, at man nærmest ikke nåede at opdage, at tiden gik. Jeg har derfor konsulteret min dagbog, for at kunne huske, hvordan det var at være en af de nye…
16. august 2021
”Gym er så mange ting. Så anderledes fra folkeren, og så alligevel ikke. Jeg har det faktisk helt fint. Ikke noget drama, ikke nogen jeg er dødeligt forelsket i, og heller ikke nogen soulmates endnu, men det kan vel stadig nås”.
2.g var hård. Det var som at blive kværnet gennem en maskine af afleveringer og følelser, hvor du ikke har andet valg end bare
at følge med og håbe på, at du komme nogenlunde helskindet ud i den anden ende.
29. december 2022
”Jeg har ferie, men jeg er træt i alle lemmer. Føler, jeg kunne sove for evigt og har konstant tankemylder. Jeg skal huske at læse op på optimering til mat-prøven efter ferien og repetere latinsk grammatik. Jeg er stresset over, om jeg klarer mig godt nok, og om jeg går ned i de fag, hvor min karakter måske ikke er helt fortjent - har bare ikke tid til at lægge mere energi i det. Jeg ved godt, at fransk er ret skidt, men hvordan fuck skal jeg få tid til at læse mere op, samtidig med alt det andet. Seriøst, en eller anden fortæl mig det, tak!
Btw. Tror jeg ønsker mig en kæreste næste jul”.
3.g var forvirrende og fantastisk. Fællesskab, fremtidsangst og frihed.
31. december 2023
”På mange måder føler jeg, at jeg er det samme sted som for et år siden - og så alligevel slet ikke. I sommer lavede jeg en bucketliste over ting, jeg gerne vil nå i gym, og jeg har ikke nået noget af det. Flot, Elvira! Bedre held i 2024”.
Vi lever i en tid med stigende individualisering. Vi har som individer frihed til at planlægge og træffe egne valg, uafhængigt af familie, traditioner og sociale normer. Det er et stort privilegium, men det betyder samtidig, at vi i højere grad frigør os fra vores kollektive identitet, der skabes i relationen til andre, og som i høj grad er med til at gøre os til dem, vi er. Heldigvis ser
det ud til, at parolen ”enhver er sin egen lykkes smed” ikke har slået helt igennem endnu, for tre år på Aarhus Katedralskole har været med til at forme os, fagene og lærerne har formet os – men intet har formet os mere end klassen – hvor fællesskab har været en konstant på den rejse, der slutter lige om lidt.
Klassen. En gruppe tilfældigt sammensatte mennesker med forskellig baggrund. I klassen har alle deres egen rolle. Der er dem, der får de andre til at grine, når vi har siddet oppe det halve af natten med en aflevering, ingen forstår. Der er dem, som aldrig er nærige med at dele ud af deres viden og udførlige noter. Der er dem, som altid tager initiativ til en fredagsøl efter en hård uge. Der er dem, som altid tilbyder at bage kage til 4. blok. Og der er dem, som altid er klar på at lægge hus til en forfest. Der er de vilde og de stille, de sprudlende og de mere eftertænksomme. Der er dem, der altid har hånden oppe, og dem der kører den hjem på charmen. I klassen er vi forskellige, men har vi formået at hjælpe hinanden, fik vi gavn af den enkeltes egenskaber. Dermed er den enkeltes rejse ikke bare et resultat af selvudvikling, men en udvikling som skete i samspillet med andre.
I januar kom det frem, at Regeringen pønser på at hæve adgangskravet til gymnasiet fra det nuværende 5 til mindst 6 i gennemsnit. Det lyder måske ikke af meget, men det vil ramme en femtedel af ansøgerne til STX. Det viser tal fra tænketanken DEA. Det er i den forbindelse oplagt at spørge: Hvad er formålet med gymnasiet? Er det kun at være en trædesten til universitetet, eller er det at give os viden og kompetencer, vi kan bruge i alle livets arenaer - uanset om drømmen er at bidrage til at genopbygge Børsen eller blive den nye MØ, ”berygtet” historielærer.
Da jeg skrev dagbog tilbage i 1.g troede jeg, det var lærerne, der skulle lære mig det vigtigste, jeg tager med fra gymnasiet. Men gymnasiet er en samlet læringspakke. En pakke, der ikke kun består af den viden, vi får med fra undervisningen, men i lige så høj grad er lektien ved at indgå i et forpligtende fællesskab, hvor vi er afhængige af hinandens styrker. Klassen er kun fuldendt, hvis alle roller er besat. Det er altså ikke muligt at fjerne 20 procent, uden det går ud over den almene dannelse, og dermed den enkeltes faglige udvikling, som STX ellers er en stolt fanebærer for.
Én af de mest omtalte bøger i vores gymnasietid er Glenn Bechs manifest ”Jeg anerkender ikke længere jeres autoritet”. Manifestet handler om klassesamfundet, hvor Bech bl.a. taler om, hvordan sprog og koder giver adgang til muligheder, som i dag ikke er alle forundt.
”Forskellige sprog giver adgang til forskellige privilegier Sprog er porte
For nogle står de på vid gab For andre holdes de mere eller mindre lukkede”
Gymnasiet gav os mulighed for at støbe et fagligt fundament, men det er klassen, hvor vi har hjulpet hinanden, der gør, at vi nu hver især kan fortsætte gennem nye porte, uagtet om de står på vid gab, eller synes mere eller mindre lukkede. Selvom vi forlader Katten sammen, så er sandheden den, at alle ikke har samme udgangspunkt. Sådan var det, mens vi gik på skolen, og sådan er det stadig, når vi går ud herfra for sidste gang. Nogle har forældre, der har sat komma i alle stile, mens andre så sig nødsaget til udskyde afleveringer, fordi det var nødvendigt at arbejde ved siden af skolen. Nogle har forældre og bedsteforældre, som har en lang akademisk uddannelse på deres cv. De kender sproget og koderne. Og nogle har udsigt til at flytte ind i et forældrekøb, mens andre tænker sig om en ekstra gang, før de satser på drømmeuddannelsen i København, fordi det betyder goddag til et leje-boligmarked, der vil tømme kontoen hver den første mange år frem. Nogle får ondt i maven ved tanken om, at det 6. SU-år nu sløjfes, mens andre måske slet ikke har bidt mærke i det.
Der er sket meget, siden Helle Thorning Schmidt vandt valget
Elvira Munk, 3.n
i 2011 og ingen af os, der sidder her som nyudklækkede studenter, kunne nå gulvet fra stolen. Lockout, skolereform, gymnasiereform og pandemi…
Vi er blevet generation omstillingsparat.
Det får vi brug for nu. Vi går ud af porten til Aarhus Katedralskole i flok, men for nogle vil kommende porte være sværere at åbne, end for andre. Så kære venner, vi skal huske at hjælpe hinanden, også når klassen ikke længere er en enhed, der binder os sammen. Det er nu, fællesskabet skal stå sin prøve.
22. maj 2024
I dag har vi haft sidste skoledag. Næsten i mål. Jeg overlevede SRP. Så satser vi på, at jeg også kommer levende gennem historie.
Det er mærkeligt at tænke på, at det var min sidste rigtige dag i skole. Sidste rigtige dag i klassen. Vi sang fællessang i musik, og jeg kunne ikke lade være med at kigge rundt og tænke, at jeg er glad for, jeg endte lige netop her. Alt i alt har det jo egentlig været tre ret gode år. Alt taget i betragtning. Jeg har forresten fået dimmisionstalen. Det er ret fedt, men også lidt nervepirrende. Har tænkt over om den måske skal handle om noget med klasse og fællesskab, og at det er vigtigt at hjælpe hinanden, men nu må vi se…
Kære venner, tillykke! Vi gjorde det.
Elevrådets årsberetning Bestyrelsens
Forrige år var der en stor udskiftning i bestyrelsen, så den nye bestyrelse har nu haft to år til at stifte et nærmere bekendtskab med Aarhus Katedralskole og det daglige liv på skolen.
Indtrykket fra år 2 bekræfter erfaringerne fra år 1 om, at Aarhus Katedralskole er et super veldrevet gymnasium med engagerede lærere og videbegærlige elever, der i samarbejde formår at skabe de optimale rammer for læring, trivsel og udvikling. Samtidig har Katedralskolen en sund økonomi og er meget efterspurgt blandt de aarhusianske folkeskoleelever, når de søger videre ind på byens ungdomsuddannelser.
I år har mere end 360 elever fra folkeskolen valgt Aarhus Katedralskole som deres førsteprioritet. Desværre må en større andel af ansøgerne afvises, da den kapacitetsbegrænsning, som Børne- og Undervisningsministeriet har pålagt Aarhus Katedralskole, kun giver mulighed for at optage ni klasser, hvilket betyder, at tæt på 100 elever må afvises.
De elever, der bliver optaget på Katedralskolen, klarer sig til gengæld både akademiske og trivselsmæssigt godt. Trivselsmålingerne ligger rigtig fint, og målt på gennemsnitskarakterer ved studentereksamen er Aarhus Katedralskole blandt de allerhøjst placerede i Danmark. Det gælder også i forhold til den såkaldte løfteevne.
Et gymnasiums løftevene måles som forskellen mellem det opnåede karakterniveau og det forventede karakterniveau, når dette baseres på elevernes socioøkonomiske baggrund, som blandt andet baseres på forældres uddannelsesniveau, arbejde, indkomst og herkomst. Løftevnen er et statistisk begreb, der beregnes af Børne- og Undervisningsministeriet, og angiver groft sagt, om gymnasiet er i stand til at dimittere studenter med et bedre fagligt udgangspunkt, end der kunne forventes, da de gik gennem porten til Katedralskolen tre år tidligere. I en netop opgjort måling har Aarhus Katedralskole en løfteevne på 0,3, hvilket betyder, at elevernes studentereksamens-
gennemsnit er 0,3-point højere end forventet. Der er kun fem gymnasier i Danmark, der har et højere niveau, og det bekræfter således bestyrelsens vurdering af, at skolens engagerede lærere formår at skabe et helt unikt læringsmiljø til gavn for alle elever uanset akademisk udgangspunkt.
For at Aarhus Katedralskolen også fremadrettet kan fastholde et højt, fagligt niveau samtidig med, at der kan tilbydes et attraktivt studiemiljø, skal skolen følge med samfundets udvikling. Især på den teknologiske front er der fart over feltet. Digitalisering og automatisering sætter på godt og ondt store præg på uddannelsesområdet og ungdomslivet. Flere unge mistrives end tidligere, og en potentiel medskyldig i denne udvikling er de sociale medier og den øgede skærmbrug.
Det er tydeligt for bestyrelsen, at Aarhus Katedralskole arbejder målrettet for at balancere de mulige uddannelsesmæssige gevinster, der kan være forbundet med stigende brug af digitale undervisningsformer, som ChatGPT og andre sprogmodeller, med de udfordringer, der kan være ved overdrevet skærmbrug. Bestyrelsen sætter stor pris på, at der arbejdes didaktisk og pædagogisk for at sikre en god balance mellem det analoge og digitale med inddragelse af ledelsen, lærerne og eleverne. Vi er imponeret over det ansvar som de mange elevudvalg- og foreninger tager for at skabe attraktive alternativer til det digitale i pauser og sociale sammenhænge. Vi glæder os til at følge arbejdet med at få det bedst mulige afkast af teknologiens muligheder og takker for endnu et spændende og lærerigt år. Vi vil gerne sige en stor tak til personale og ledelse for den engagerede indsats i løbet af det forgangne år.
/Michael Svarer, bestyrelsesformand
Skoleåret 2023/2024 har været præget af udvikling, handlekraft og gåpåmod. Året igennem har elevrådet gennemført fundamentale ændringer i vores arbejdsmåder og bidraget til et mere aktivt elevdemokrati. Vi har skabt konkrete løsninger på både eksisterende og nye udfordringer.
Tidligere har elevrådet primært fungeret som en tænketank, hvor vi diskuterede og debatterede vores handlingsplan og aktuelle emner. Mens dette stadig er vigtigt for at fremme elevdemokratiet, har vi erkendt behovet for at gå fra tanke til handling. Vi har derfor indført en ny idéudviklingsmetode: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Denne metode sikrer, at vi fra starten af processen afklarer problemet, dets årsager og mulige løsninger. Denne ændring har muliggjort en konkretisering af vores arbejde og styrket vores evne til at forbedre skolen med mere håndgribelige tiltag.
Internt har vi også fokuseret på at styrke fællesskabet. Nogle af tiltagene har været tilfældige siddepladser ved møder og blandede arbejdsgrupper, hvilket har blandet elever fra forskellige årgange og klasser. Dette understøtter vores generelle arbejde med at bidrage til den inkluderende kultur på skolen – samt at vi internt i elevrådet alle står lige, og at man kan føle sig tryg til at ytre sine holdninger.
Et af de nyeste tiltag i elevrådet er arbejdsgrupper. Der bliver nu sat tid af til at arbejde hands on med konkrete tiltag og/ eller problemstillinger til møderne. Elevrådet har ekstrem stort potentiale og dygtighed, og med denne arbejdsform er vi overbeviste om, at det kan forøge engagementet og elevrådets indvirkning på skolen. Noget af det arbejdsgrupperne har fået opnået er; en intern samværspolitik i elevrådet, en guide til udvalgene om hvordan man bedst muligt synliggøre sig på sociale medier, og så har vi haft en demokratigruppe, der har stået for at arrangere debatter, samt promovering ved forpersonsvalget i december.
En af de store punkter for elevrådet har været at spille en aktiv rolle i indførelsen af mobilfri skole som forsøgsordning. Selvom meningerne er delte, er vores overordnede holdning, at undervisningskvaliteten er et kollektivt ansvar, og at den forbedres ved at mindske eksterne forstyrrelser. Elevrådet har været positivt stemte over mængden af inddragelse, som vi har haft på projektet. Vi har haft et solidt samarbejde med skolens ledelse og det pædagogiske udvalg, hvilket har sikret en positiv gennemførelse af forsøget. Vi mener, at elevinddragelse er afgørende for succesfulde forandringer.
Elevrådets vision er at skabe forandring gennem aktivt samarbejde og engagement. Fremadrettet vil vi fortsætte med at prioritere handling frem for blot tanker. I sigte er endnu et godt elevrådsår – visionerne er høje, forudsætningerne er store, og der er fyldt med skønne mennesker, højt humør og stort engagement. Vi ser frem til et spændende og produktivt år og vil fortsætte med at arbejde for at gøre Aarhus Katedralskole til et endnu bedre sted at være studerende.
/Alexander Toftgaard Spens og Oliver Wisler Lykke, elevrådsforpersoner
Majken Bach Myhr er Aarhus Katedralskoles
nye vicerektor
Det var et ønske om nye udfordringer, der sidste forår fik 49-årige Majken Bach Myhr til at rive teltpælene op i Randers og søge stillingen som vicerektor på Aarhus Katedralskole. Med en cand. mag. i psykologi og dansk i rygsækken og knap otte år som uddannelseschef på Randers Statsskole startede hun i stillingen den 1. august 2023.
”Jeg havde hørt så meget godt om Katedralskolen. Den har ry for at have virkelig dygtige lærere, nogle fantastiske elever og en ledelse, som har styr på tingene. Så what’s not to like?” spørger Majken med et smil på læben.
Walk the talk og talk the walk
Paletten med arbejdsopgaver er for Majken en bred en af slagsen. Hun har bl.a. ansvaret for de skriftlige eksaminer, SPS, brobygning og skolens større arrangementer, som f.eks. Dronningebal. Derudover er Majken Bach Myhr pt. medlem af skolens pædagogiske udvalg, der arbejder med Katedralskolens strategi og handlingsplaner. Her er hun en del af underudvalget ’Træning og Bedømmelse’, der blandt andet arbejder mod at gøre skellet mellem lærings- og bedømmelsessituationer tydeligere for eleverne.
Men det er ikke alene ledelsesmæssige og administrative opgaver, der til hverdag ligger på Majkens skrivebord. Hun underviser også en 1.g klasse i dansk. Et positivt spænd, mener hun, fordi hun får et tæt samarbejde med både administrationen, lærerne og skolens elever.
”Jeg kan i højere grad være med i den faglige, den didaktiske og den pædagogiske dialog, fordi jeg selv står ude i klassen. Min mission er, at jeg både skal walk the talk og talk the walk,” forklarer hun.
Kontrasten til det travle byliv
Når Majken ikke sidder på sit kontor, nyder hun at bruge naturen – og ikke kun til at lufte sin hund eller til at løbe ture. Hun bor nemlig midt i Frijsenborgskoven tæt på Hammel med sin mand, og her er naturen så tæt på, at de har hjorte som naboer.
”Jeg nyder den kontrast, der er med at arbejde i det pulserende liv i byen og så komme ud i skoven, når jeg har fri. Det giver mig en jordforbindelse, som jeg elsker,” fortæller Majken, der beskriver sig selv som lidt af en livsnyder. Hun elsker at lave mad, have gæster, og så er hun tiltalt af en simpel livsstil, hvor tid i naturen og med familien betyder meget. Majken nyder at tilbringe tid med sin mand og sine to børn, der begge er flyttet hjemmefra.
Livet på skolen stopper ikke klokken 15.15
Efter sit første år på Katedralskolen er Majkens forventninger ifølge hende selv indfriet til fulde: ”Jeg er simpelthen så glad for at være her. Den energi og de gode fællesskaber, som er blandt eleverne, oplever jeg også blandt personalet, og det sætter jeg meget stor pris på,” fortæller hun.
Netop fællesskabet og det liv, der er på skolen, er noget af det, som Majken mener er særligt karakteristisk for ånden på Katedralskolen. ”Skolen har nogle gode traditioner, men uden at være for bundet af dem. Vi er aldrig bange for at tænke nyt og åbne os overfor det, der sker omkring os. Og så er her masser af liv. Det er ikke noget, der stopper klokken 15.15.”
Ifølge Majken kan man fra elevernes side mærke, at de ikke kun går på Katten for karaktererne og studentereksamen, men også for at engagere sig og give noget af sig selv. Og det smitter af på arbejdsglæden hos vicerektoren.
Efter sit første år kender Majken Bach Myhr nu årshjulet på Katedralskolen, og hun ser frem til at arbejde videre med at føre skolens drift, handlingsplaner og strategier ud i livet. ”Det er dejligt, at jeg nu næsten har prøvet det hele. De erfaringer, jeg har med i år, kan jeg begynde at handle ud fra, og det ser jeg frem til.”
/Emma Højer Vilhelmsen, kommunikationsmedarbejder
B-valgholdet,
Elevværker: Ekspressionistiske selvportrætter, grundforløb 1.g og 2.gC-valghold.
Elevværk:
kvindeskitser.
Italiensk – che bello!
I skrivende stund går skoleåret 2023-24 på hæld, og elever med italiensk på Katten kan se tilbage på mange mindeværdige begivenheder.
3.g’erne tog hul på skoleåret med et besøg på Mammis Gelato i Rosengade. Her blev de sidste penge brugt fra den præmie på 5000 kr., som de havde vundet sidste skoleår i en videokonkurrence udskrevet af Det Nationale Center For Fremmedsprog. I efteråret var de i Øst for Paradis for at se den nye italienske film af Emanuel Crialese, L’immensità, med den danske titel Min enestående mor. I løbet af skoleåret har 3.g’erne desuden nydt godt af en ganske særlig elev i klassen, nemlig Alessandro Zeno Sardella, der er tilknyttet skolen som udvekslingsstudent fra Rom.
For 2.g’erne var årets højdepunkt den traditionsrige udvekslingsrejse til Verona og venskabsgymnasiet Liceo Maffei i ugen op til påske. Her boede eleverne hjemme hos hinanden og gik i skole sammen. Italienerne gav os en hjertelig velkomst og havde lagt et spændende program. Et par uger senere kom de på genbesøg i Aarhus, hvor vi så forsøgte at gengælde ulejligheden ved at give dem et indblik i hverdagen på Katten og derhjemme.
Der blev tid til diverse ekskursioner begge steder, og det var således ikke kun ved Gardasøens bred, at der blev mulighed for at dykke ned i de to landes kulturer. En hyggelig bålfest i Risskov afsluttede to intense, mindeværdige uger.
1.g’erne er kommet godt fra start og spillede en hovedrolle i en anden tradition, den årlige italienske fagdag. Her mødes alle tre årgange om forskelligt, fagligt indhold. I år var det endnu en tur i Øst for Paradis for at se og senere drøfte Jonas Carpignanos film A Chiara med den danske titel Chiaras valg. På fagdagen var det 1.g’ernes opgave at sørge for frokosten. Der var kort sagt ogni bendidio – alskens herligheder fra det italienske køkken. Igen tak til 1.g’erne – grazie!
Og så er 1.g’erne endda ikke de yngste, der lærer italiensk på Katten. Når skolens egne elever er gået hjem, mødes ca. 15 elever hver uge på et ungdomsskolehold og studerer italiensk.
Fra det første ciao og come stai? er det gået derudaf; Først lærte de at præsentere sig selv med navn, alder, bopæl plus det løse, og snart kunne de læse kortere tekster på italiensk og bestille pizza. Undervejs byggede vi ordforrådet op og stivede det hele af med indføring i elementær grammatik. Til juleafslutningen bestilte de gæve ungdomsskoleelever skam en rigtig pizza på det nærliggende italienske pizzeria – che bello!
/Kirsten Wellner Jensen, Per Overgaard og Martin Kvist Petersen, italiensklærere
Historiefaget på Aarhus Katedralskole
Historiens vingesus kan ses og mærkes overalt på Aarhus Katedralskole med dens virvar af bygninger, hver fra deres tidsalder og særegne arkitektoniske udtryk. I bunden af Rød Bygning og på Hvid Bygnings ydermure ses mindetavler over forne tiders prominente elever. Her har unge mennesker i mere end 800 år svedt over de latinske verber, memoreret kongerækken og sågar målt lystes tøven. Det gør naturligvis historieundervisningen på Aarhus Katedralskole til noget ganske særligt.
Gennem studier af fortiden styrker vi med historiefaget elevernes forståelse for nutiden, og giver dem forestillinger om fremtiden. Her stilles undersøgende spørgsmål til, hvordan fortidens mennesker, fra den græske oldtid til det 21.århundrede, har indrettet sig i samfund, deres økonomiske og politiske forhold. Til deres kulturelle og religiøse udtryk. Til deres verdensopfattelse og tilværelsestolkning. Brud og kontinuitet, årsag og konsekvens er kernebegreber i vores metodiske tilgang; som en vaskeægte Spørgejørgen stiller vi spørgsmålene; Hvorfor var det sådan? Hvorfor ændrede det sig? Hvorfor gjorde de ikke noget andet? Vi undersøger periodiseringsprincipper og søger at styrke forståelsen af, at historie er fortællingen om fortiden. Tilstræbt objektiv og baseret på kildernes empiri men under stadig forandring og udvikling. Historien skrives i nutiden,
men giver eleverne en solid forståelse af, hvad de selv er rundet af. Og også objektiviteten af den skrevne historie diskuteres med eleverne: Historikerne ikke bare skriver – eller skaber –historien for os. De er også selv formet af, at den tid de lever i, er historieskabt.
Nok er både fagets indhold og skolens fysiske rammer fra verden af i går, men der er ikke noget gammeldags – eller historisk om man vil – over den historieundervisning skolens elever møder gennem knap tre år. Vi bruger moderne didaktiske principper og kreative opgaver og tager ofte byrummet i brug. Her kan eleverne f.eks. komme rundt i Vikingetidens Aarhus eller følge industrialiseringens fodspor. Ligeledes er et besøg hos vores nabo, Besættelsesmuseet, en fast del af undervisningen, hvor fokus også er på, hvordan historie bruges og formidles i et moderne samfund. I tillæg vender vi også historiebrugen i film og medier, og hvordan den former vores opfattelse af historien i det daglige. Endelig er historie et meget benyttet rejsefag, hvor eleverne med egne øjne kan møde det, de har læst om i bøgerne og diskuteret i timerne.
/Mette Louise Graah Rasmussen og Janne Bisgaard Wikman, historielærere
Matematik i Det tænkende klasserum
Der er sket en del med faget siden Pythagoras, og i dag fylder computeren meget i undervisningen, hvor diverse programmer kan regne og tegne med så meget kraft, at selv en 25 års jubilar vil have svært ved at genkende den klassiske blækregning. Det er på sin vis fascinerende, men giver også udfordringer i forhold til at pleje fagets deduktive natur og øve mundtligheden, når så meget tid nu går med at lære alle de nye features. Faggruppen har i dette skoleår eksperimenteret med principperne bag Det tænkende klasserum . Tilgangen bygger på Peter Liljedahls forskning i principper og strategier for at aktivere eleverne og fremme forståelse frem for blot en beherskelse af metoder. En af kongstankerne er at få eleverne op at stå og i gang med at løse forskellige matematiske problemer ved whiteboard-tavler – et pædagogisk greb, der ligger meget godt i tråd med tidens fokus på mindre skærm og mere nærvær.
B-valgholdet, kvindeskitser.
3.gB-valgholdet, forløb om tråd som materiale.
2.gC-valgholdet på besøg på Museum Ovartaci, forløb om drøm og virkelighed kunsten.
2.gBkC2: forløb om surrealistiske eksperimenter.
Rent praktisk har det betydet, at skolen har fået hængt flere tavler op i de seneste år. Så skulle man forvilde sig op ad alle trapperne til 3. sal i Rød Bygning, vil man ved selvsyn kunne finde tavler på flere vægge end sædvanligt både i og uden for klasselokalerne. Gangen på 2. sal i Ny Bygning er også et sted med høj tavlekoncentration – og stor elevaktivitet og egenproduktion, så det er ikke kun de traditionelle kreative fag, der pryder væggene på skolen. Centralt står dog de faglige og didaktiske muligheder, hvor elevernes forskellige kompetencer inden for undersøgende tilgange, ræsonnement og præsentation kan blive udviklet på en anden måde end i det traditionelle klasserum. Disse tiltag vil – sammen med de nye læreplaner –være centralt i fagets udvikling på skolen i de kommende år.
/Matematikfaggruppen
3.gBkB1: forløb om krop og køn
3.gB, forløb om drøm og virkelighed.
Sprog på Aarhus Katedralskole
I skoleåret 23/24 blev der med baggrund i skolens sprogstrategi oprettet en stilling som sprogkoordinator, hvis opgave er at være tovholder for fremmedsprogsfagene samt sparringspartner for kolleger og ledelse indenfor fremmedsprogsområdet. Herigennem arbejdes der med udvikling af og samarbejde mellem sprogfagene bl.a. for at styrke elevernes interkulturelle kommunikative kompetencer og dannelse for at klæde dem på til at leve som verdensborgere i vores flerkulturelle og globaliserede verden.
Hvis man har fulgt med i medierne, kan man læse, at sprogfagene er i krise. Det Nationale Center For Fremmedsprog (NCFF) offentliggjorde i efteråret en landsdækkende motivations- og barriereanalyse, der belyser, hvad elever i grundskolen og gymnasiet tænker om fremmedsprog. Undersøgelsen viste bl.a., at unge har svært ved at se, hvorfor de skal lære andet end engelsk, men samtidig er de grundlæggende åbne for at lære og bruge sprog. Dog forbinder mange af de interviewede elever sprogundervisning med grammatik og tekstlæsning. Men sprogundervisning handler i høj grad også om at kunne tale med andre, gøre sig forståelse på et fremmedsprog, kultur og dannelse samt at kunne se ting fra forskellige perspektiver. Med andre ord så åbner sprog døre til interkulturel forståelse - på hjemmebane og udebane. Dette arbejder vi målrettet med på Aarhus Katedralskole, både i skolens mange sproglige studieretninger men også på de enkelte valghold, hvor der sker mange spændende ting, og vi generelt oplever, at eleverne er motiverede, og at fremtiden derfor ser lys ud på trods af NCFFs undersøgelse.
I det forgangne skoleår har vi bl.a. haft besøg af mange forskellige native speakers.
Fransk har bl.a. haft besøg af elever fra Brive af tre omgange, og derudover haft tre franske lærere på job shadowing.
Italiensk har i årets løb nydt godt af at have udvekslingselev Alessandro Zeno Sardella fra Italien i studieretningen med italiensk, hvor han bl.a. har holdt oplæg om Rom og det at gå
i gymnasiet i Italien. Desuden har studieretningen i 2.g besøgt og haft genbesøg fra vores partnerskole Liceo Maffei i Verona. Derudover har italienskklasserne haft besøg af to af vores kontakter fra International Community, hvoraf den ene har fortalt om italiensk jul i 1.g-italienskklassen.
Spansk har haft besøg af elever og deres lærere fra Hondarribia i Nordspanien. De blev bl.a. vist rundt på KØN Museum af nogle af vores spanskklasser og deltog i undervisningen. Også spansk har været så privilegerede at have en udvekslingsstudent i 3.k i det forgangne skoleår, Macarena fra Argentina. Hun har bl.a. har holdt oplæg om Argentinas kultur og historie for 2. og 3.g spanskhold. Sidst med ikke mindst har 2.h haft besøg af 26 elever fra gymnasiet IES Nicolás Salmerón y Alonso i Almería, Sydspanien.
Tyskholdene har i forbindelse med et 14 dages udvekslingsbesøg fra gymnasiet Jacob-Grimm-Schule i Kassel i september haft et oplæg om gæsternes tyske skolesystem, deres region i Tyskland, tysk musik og aktuelle politiske emner.
Kinesisk har nydt godt af at have gæstelærere Shingerele og Cindy Sun til at bidrage til sprogundervisning. I april var 3.g på Aarhus Universitet for at lære kinesisk og for at høre om Kinastudier. Udover tekstlæsning var der også et oplæg om interkulturel kompetence og sproglege vha. ChatGPT. 龙年快
I februar fejrede skolens kinesiskhold dragens år, hvor en klassisk uddannet musiker holdt oplæg om kinesisk musik og poesi. Der blev afholdt en koncert i Festsalen på traditionelle kinesiske instrumenter, hvor eleverne bagefter fik lov til at prøve at spille erhu, guzheng mm.
Nogle af skolens engelskklasser nød godt af besøget fra den amerikanske ambassadør Alan Leventhal, der holdt fællesforelæsning i Festsalen for udvalgte klasser med samfundsfag og engelsk. Han fortalte om sit arbejde som amerikansk ambassadør i Danmark.
Der har igen i år været flere elev- og læreraktiviteter ifm. Erasmus+ programmet. Bl.a. har flere enkeltelever været på et par ugers udveksling i bl.a. Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien. Desuden har enkelte lærere har været på sprogkursus eller jobshadowing, hvilket giver mulighed for at skabe og vedligeholde internationale kontakter, arbejde med kompetenceudvikling og hente faglig og kulturel inspiration. Bl.a. har engelsklærer Hans Elgaard Mogensen været i Irland for at arbejde videre på et opsøgende samarbejde med en lokal skole lidt uden for Dublin. Det har samtidig været med et pædagogisk fokus på undervisningen i engelsk som sprog, litteratur, historie og kulturfag, når det undervises som modersmål fremfor andetsprog, da engelsk i det danske gymnasie i praksis placerer sig et sted midtimellem.
Der er i sprogfagene også arbejdet med talentudvikling, hvor der vanen tro er blevet afholdt masterclass i tysk, som er et tilbud til elever, der synes, at tysk er sjovt og mangler udfordring i den daglige undervisning. I dette skoleår har fokus været på læsning af helt ny litteratur omhandlende identitetsproblemer blandt unge immigranter i Tyskland.
Aarhus Katedralskoles debathold.
Tysk masterclass.
Debatholdet debatterer.
I fransk ydes der talentpleje i kraft af DELF-eksamen, idet skolen er certificeret som DELF-institution, der er en anerkendt og adgangsgivende officiel eksamen, som udstedes af det franske undervisningsministerium. I år har otte elever taget den mundtlige og skriftlige eksamen og dermed opnået det internationale anerkendte DELF-diplom.
For et par år siden startede engelsklærer Maria Faurholm et talentprogram op på skolen i kraft af en formel debatklub, som efterhånden er blevet selvstyret af elever fra skolen, hvor de erfarne debattører træner de nye i at tale hurtigt, præcist og overbevisende på engelsk. I år har holdet været afsted til Danish Debate Associations venskabsturnering på Aurehøj Gymnasium, hvor et af Kattens hold løb med sejren efter overbevisende at kunne argumentere for, at hvis der kom rumvæsener til jorden, så ville de med større sandsynlighed være fjendtligt end venligt stemte. Derudover har de deltaget i Nordic Schools Debating Championships på Gefion Gymnasium, hvor Kattens hold nåede frem til 1/8-finalerne. Malika Bøge Rosenskjold fra 3.t har i år repræsenteret Danmark på nationalholdet i gymnasiedebat og skal til sommer til VM i Serbien.
Latin har stor tilslutning på skolen både på studieretninger og valghold, hvor det understøtter de moderne fremmedsprog på en meningsfuld måde, og igen i år har en elev, Kathrine
Westermann-Rasmussen fra 2.n, vundet andenpladsen ved ”Danmarksmesterskaberne” i latin på C-niveau.
I kommende skoleår er der flere nye tiltag på vej. Som en del af AP-forløbet vil de kommende 1.g-elever få en sprogdag med oplæg af en lingvist fra Sprogzonen, der bl.a. sætter fokus på sprog i virkeligheden. Desuden bliver der afholdt Fem Fede Sprogdage for at fejre de mange sprog, vi har på skolen samt markere den Europæiske Sprogdag i uge 39. Her vil alle fremmedsprogsfagene og deres elever bidrage til forskellige sproglige og kulturelle events. Desuden er skolen ved at samle et sprogambassadørkorps af elever fra 2. fremmedsprogsfagene. De skal bl.a. ud at undervise grundskoleelever for at fremme interessen for sprog og sproglige kompetencer gennem små, kreative undervisningssekvenser samt fortælle om, hvordan det er at lære sprog i gymnasiet, have sprog i studieretning, tværfagligt samarbejde, studieture og udveksling i sprogfagene.
Bjerre, sprogkoordinator
Fokus på Inkluderende Læringsfællesskaber
- Samarbejde med Marselisborg Gymnasium
En kølig januarmorgen mødte fire lærere og en uddannelsesleder fra Aarhus Katedralskole op på Marselisborg Gymnasium for at tage hul på et samarbejde, der har fokus på Inkluderende Læringsfællesskaber med støtte fra Region Midtjylland. Projektet strækker sig over halvandet år.
Projektet udspringer af en fælles erfaring af, at undervisere, studievejledere og ledere på de danske ungdomsuddannelser de seneste år har oplevet, at der er sket en stigning i det, som Noemi Katznelson og Anne Görlich betegner som ”ny udsathed”. Mange unge kæmper med udfordringer som mistrivsel, diagnoser, præstationskultur og polarisering, og de ansatte på ungdomsuddannelserne står dagligt i udfordrende situationer med unge, der kan have svært ved at finde en plads i fællesskabet. Derfor ønsker projektet at undersøge, hvad den
enkelte lærer kan gøre for at foregribe eksklusion og marginalisering af forskellige elevtyper i klasselokalet og i stedet arbejde bevidst og fokuseret med at skabe netop inkluderende læringsfællesskaber. Målet er at udvikle nogle konkrete værktøjer, som lærerne på de to gymnasier og andre steder kan bruge til at arbejde med positiv klassedynamik og støttende fællesskaber.
Den fælles opstartsdag den 16. januar havde fokus på, at de deltagende lærere, vejledere og uddannelsesledere mødte hinanden og erfaringsudvekslede inden for temaet. Derudover var der med ekstern hjælp også fokus på vidensformidling og øvelser inden for semesterets første tema ’Forebyggelse’. Link Kommunikation faciliterede dagen, der blandt andet handlede om gruppedynamikker og hierarkier i klasserummet; hvordan man spotter konflikter samt facilitering af elevers relationsarbejde. Efter startdagen stod den næste tid på afprøvning af udvalgte teorier, værktøjer og cases hjemme på skolerne, og efter endnu en fælles opsamlingsdag skrev alle deltagere en artikel om den problemstilling, de havde arbejdet med, der gav konkrete værktøjer og gode råd til arbejdet med problemstillingen.
Projektet fortsætter hele næste skoleår, hvor der i første semester vil være fokus på ’Håndtering’ i forhold til, hvilke håndgribelige værktøjer man kan gøre brug af, når skaden er sket, og en konflikt eller eksklusion af en eller flere elever er opstået. I andet semester vil fokus være ’Ny udsathed’. Også disse to semestre bliver afsluttet med artikler om deltagernes erfaringer og gode råd, så projektet til slut har et solidt katalog med viden og værktøjer om Inkluderende Læringsfællesskaber, der kan deles med andre lærere og ungdomsuddannelses-institutioner.
/Peter Kennebo, studievejleder
/Vicki
Astrid Hougaard Andersen (1.l) til Kinesisk aften.
Kathrine Westermann-Rasmussen (2.n) til DM i latin C.
Året der gik med musik
InterMGP
Det var de to bands Purpur og Forestil dig Drager, der trak det længste strå til årets MGP på Aarhus Katedralskole, og dermed skulle de to bands forsvare Kattens ære til InterMGP, hvor MGP-vinderne fra alle de århusianske gymnasier skulle dyste om den eftertragtede pokal. Den sidste fredag i januar var Train dækket op til fest, og af mange gode indslag valgte dommerne 3.n-bandet Forestil dig Drager med nummeret ’Farver’ som vinder! Fuldt fortjent, og en perfekt afslutning for de mange Katten-støtter, der var mødt op.
/Søren Lund-Olsen, musiklærer
Katedralskolens kor
Katedralskolens kor har dette skoleår været mere end almindeligt godt syngende, og det har betydet, at vi har prøvet kræfter med lidt sværere arrangementer end tidligere, bl.a. et a cappella arrangement af Lisa Nilssons skønne ballade, Säg det igen.
Igen i år har koret nydt godt af vores mangeårige kollaboration med Sankt Annæ Gymnasiums rytmiske kor. En fælles øveweekend på Katedralskolen mundede ud i først tre koncerter her på matriklen og sidenhen to på Sankt Annæ Gymnasium. Både I Aarhus og København overnattede eleverne hos hinanden, og dette nationale kulturmøde er en vigtig ingrediens i samarbejdet, som altid efterlader eleverne et andet sted end før – både musikalsk og menneskeligt.
/Thue Thesbjerg, musiklærer
Orkesterdag på Katedralskolen
Torsdag d. 28. september genlød gangene i Rød Bygning af skøn orkestermusik: Kattens kammerorkester havde besøg af Aalborg Katedralskoles Underholdningsorkester til en dag med hygge, fællesprøve og koncert i Festsalen for alle skolens musik A-elever.
Undervejs har koret haft en gæstedirigent ved roret, nemlig Johannes Juul, der som studerende via Musikvidenskab på AU, har været i praktik på skolen, og heldigvis var frisk på at prøve kræfter med arbejde med de dygtige sangere i koret.
Udvekslingen er en del af et nyetableret samarbejde, hvor or-
kestrene besøger hinanden på skift. Ideen er at dyrke bredden i det musikalske udbud på de to gymnasier, så også sonater, tangoer og storladen filmmusik bliver spillet live. Vi vil gerne give de akustiske musikere mulighed for at slå sig løs på deres instrumenter i skoletiden og vise musikken frem på skolerne.
Kammerorkesteret spiller et varieret repertoire, og på orkesterdagen samarbejdede vi med AKU om tre filmmusikværker, som kræver en større besætning, blandt andet Hans Zimmers ’Time’ fra filmen Inception og det ikoniske tema fra Game of Thrones. Solo imponerede Kammerorkesteret publikum med en fejende fortolkning af første sats fra Haydns strygekvartet i Bb-dur med rygende violiner!
Vi glæder os til at besøge Aalborg Katedralskole i september 2024.
/Charlotte Nyrup Thornqvist, musiklærer
Bigbandsamarbejde
Med instrumenterne spændt på ryggen og sangstemmerne smurte vendte 33 elever snuderne mod vest, da skolens bigband
i år tog turen til Silkeborg. I det ellers travle gymnasieliv er et par dage dedikeret til intet andet end rå rytmer og lækre skalaløb en sjælden oase. Forventningens glæde var derfor til at tage og føle på, da eleverne trådte gennem glasdørene på Silkeborg Gymnasium.
Kattens elever blev mødt af åbne arme og brede smil, og den energiske musik skabte hurtigt en berusende atmosfære, der knyttede stærke bånd på tværs af gymnasierne. De to bigbands indtog scenen i Silkeborg med både gamle og fuldstændig nylærte sange, der trak publikum helt tæt på.
Med rygsækkene bugnende af musikalske oplevelser, nye venskaber og gyldne minder vendte Kattens bigband efter et par dage hjem for lige at nå et par eftermiddagsblokke og en lur.
Det varede dog ikke længe, før der igen blev svinget med saxofoner, trompeter og tromboner; denne gang til tre koncerter i skolens Festsal, hvor begge bigbands blæste liv i de gamle bygninger. Hele arrangementet sluttede af med en sørgmodig afsked akkompagneret af mange forsikringer om snart at ses igen.
/Asbjørn Carl Vestergaard Larsen, 3.l og tenorsaxofonist
Miniforskere lærer om naturvidenskab i Kattens Videnskabsklub
Hvert år i vinterhalvåret har der en gang om ugen i syv uger været mulighed for, at elever fra 4.-6. klasse kunne gå til naturvidenskab i deres fritid på Aarhus Katedralskole og 71 andre gymnasier rundt om i landet. Det er arrangeret af Videnskabsklubben, som tilbyder eftertragtede pladser på 100 forskellige hold. På disse hold har eleverne mulighed for at lære og fordybe sig i deres interesser inden for en række forskellige naturfaglige emner, helt gratis.
I år har elever fra bioteknologi og biologi/kemi-klasserne i 2.g og 3.g på Aarhus Katedralskole været frivillige, og deltaget som seniormentorer i Videnskabsklubben. Vi har undervist to hold miniforskere i hhv. mikrobiologi og materialefysik, hvor vi ikke mindst har lært børn om alt fra massefylde til bakterier, men også selv har kunnet lære noget nyt. Som forberedelse til at skulle undervise var vi i efteråret på en workshop i Odense for at møde de andre seniormentorer og lære lidt om, hvordan man formidler viden og om deres specifikke emne. Til at hjælpe os seniormentorer har vi været heldige at have en juniormentor med på hvert hold. En juniormentor er en folkeskoleelev fra 7., 8. eller 9. klasse, der er med til at hjælpe med undervisningen.
Det har for os som elever på Aarhus Katedralskole været en fed og lærerig oplevelse at være undervisere for miniforskerne. Ikke mindst har vi fået ny og spændende, faglig viden, men vi har også lært om, hvordan man formidler viden og fagligt stof videre til en målgruppe, som ikke nødvendigvis er en lærer eller censor, som
er det, vi oftest gør. Det har både været udfordrende og sjovt at skulle formidle viden inden for fysik til nogen, som aldrig har haft fysik før. Derudover har det været dejligt at lære en masse søde børn at kende og se, hvordan deres interesse for naturfag kom frem. Det har især været fedt at se deres begejstring for de forskellige forsøg, især når de fandt ud af, at tingene skete af en grund og ikke bare fordi. Selvom vi ikke underviste i lige præcist det emne, som interesserede os allermest, var det stadig sjovt at være en del af, da børnene var så engagerede og nysgerrige på emnerne.
/Elise Tilma, Cecilie Koefoed Uggerhøj og Tilde Marie Boye Andersen, 2.s
Eleverner deltog
Kahoot-quiz til sexolog
Mathias Valentinos oplæg
Seksualundervisning på Katedralskolen
I oktober 2022 blev det fra Børne- og Undervisningsministeriet besluttet, at seksualundervisning skal være en obligatorisk del af skoleskemaet på alle gymnasiale uddannelser. Derfor er der naturligvis igangsat flere forskellige initiativer på Katedralskolen, der har til formål at oplyse eleverne om emner som samtykke, grænser, prævention og seksuelt overførbare sygdomme.
I december måned havde vi derfor som led i den obligatoriske seksualundervisning inviteret sexolog Mathias Valentino ind på skolen for at holde foredrag i Festsalen. Foredraget kom omkring temaer som samtykke, nydelse og seksualitet. Samme dag havde eleverne mulighed for at lade sig teste for klamydia ved et pop-up testcenter, hvor de kunne få udleveret selvtest i forhallen i F-bygningen.
Et andet igangsat initiativ på Katten er det nedsatte elevudvalg, Gruppe6 , der arbejder mod en mere åben og tabufri snak om seksualitet og køn både i og udenfor skolen. Det nye udvalg er
stadig under udvikling men har sammen med uddannelsesleder Britta Meyer Larsen udarbejdet en årsplan for det kommende skoleår. Her har udvalget blandt andet planer om foredrag hvert kvartal, og hvis der er opbakning fra eleverne, planlægger udvalget at arrangere samtalegrupper, så skolens elever får et safe-space til at tale om emner relateret til seksualitet og køn.
En del af seksualundervisningen vil fremadrettet blive knyttet til temaer i undervisningen i forskellige fag. Eksempelvis vil temaet ’grænsesætning’ optræde som en del af samfundsfagsundervisningen i 1.g, ’køn og identitet’ i danskundervisningen samt flere andre involverede fag i også 2.g og 3.g.
Vi ser frem til at planlægge mere faste initiativer med seksualundervisning og udrulle dem i det kommende skoleår, vi går i møde.
/Redaktionen
På ture ud af huset
En af Katedralskolens bærende værdier er vores udadrettede aktiviteter. Det betyder, at eleverne som en del af undervisningen kommer på ture ud af huset. Gennem virksomheds- og uddannelsesbesøg får eleverne indsigt i livet uden for skolen og et bedre grundlag for at vælge videregående uddannelse. Nedenfor kan du læse et udpluk af de samarbejder og ture ud af huset, som dette skoleår har budt på.
3.k designede lamper til Arkitektskolen Hen over efteråret arbejdede skolens arkitektur- og designelever fra 3.k med projektet STED, LYS & SKYGGE i samarbejde med Arkitektskolen Aarhus. Med afsæt i viden om den nyopførte skole, byrum, stedsånd og designhistorie skulle eleverne udforme et lampedesign, specifikt tilpasset et udvalgt sted på Arkitektskolen. Der var særligt fokus på formsprog, lysets kvalitet og kontekst, og eleverne arbejdede metodisk med at indfange og afsøge skolens karakter gennem blandt andet fotokartering.
Ifølge Nanna Sloth Petersen, elev i 3.k, åbnede lampeprojektet op for en verden af mulighed for kreativ fordybelse:
”Forløbet med Arkitektskolen gav os ikke blot mulighed for at udforske designprocessen, men gav også et unikt indblik i livet på skolen. Højdepunktet var uden tvivl, da vi fik besøg af en repræsentant fra Arkitektskolen, der kom for at se og kommentere på vores projekter. At få feedback direkte fra en ekspert var både givende og inspirerende for vores videre udvikling, og forløbet berigede os ikke kun med nye færdigheder og perspektiver, men også med en dybere forståelse af designet og Arkitektskolen.”
Idræt B besøgte Vejle Idrætshøjskole
I starten af skoleåret besøgte valgholdet i idræt B Vejle Idrætshøjskole. Holdet havde forinden haft cirka en måneds undervisning, og formålet med turen var derfor at ryste eleverne sammen og få nedbrudt nogle af de barrierer, der naturligt er
på et nyt hold. På turen blev eleverne præsenteret for andre, praktiske discipliner end dem, vi ellers kan tilbyde hjemme på skolen, og de fik derudover mulighed for at snuse lidt til højskolelivet ved f.eks at være med til morgensamlinger og fælles måltider.
Idræt B-elev Laura Rahr Madsen fortæller at: ”aktiviteterne styrkede båndene mellem os studerende, og gav os en bid af det ægte højskoleliv! Jeg husker tydeligt vores spontane beslutning om at hoppe i poolen efter en lang dag med træning og derefter deltage i nogle af højskoleelevers saunagus. Dagene på Vejle Idrætshøjskole gjorde os tættere, og det var alt i alt en virkelig dejlig tur!”
og europæisk kulturarv kan indgå i digitale spil. Spiludviklingsprojektet var et samarbejde mellem Aarhus Universitet, ARoS og Filmby Aarhus. De udfordringer, som Kattens innovationselever blev præsenteret for i løbet af dagen, handlede om at udvikle et videospil med inspiration fra et kunstværk i ARoS’ kunstsamling.
”Nogle valgte at adoptere samme motiver, mens andre spejlede maleriets narrativ i spillet,” forklarer Lea Blatchley Hansen, der er elev på skolens innovationsvalghold. ”Sidst på dagen lavede vi en lille messe, hvor alle kunne gå rundt og se, hvordan andre havde løst udfordringen, og det var vildt spændende at se alle de kreative fortolkninger.”
Studiekreds i medicinsk fysik
Fysik spiller en central rolle i forskning, diagnosticering og behandling af forskellige sygdomme. I løbet af dette skoleår fik 24 elever fra Aarhus Katedralskole mulighed for at deltage i en studiekreds om medicinsk fysik med fire spændende ekskursioner til to afdelinger på Aarhus Universitetshospital: Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab (CFIN) og Nuklearmedicin og PET.
Innovation til Projekt Gam Jam i Filmbyen Aarhus
Alle skolens innovationselever besøgte i december måned Filmbyen til et ’Cultural Game Jam’ for at lære, hvordan kunst
Her fik eleverne et dybere indblik i de grundlæggende, fysiske principper bag billedtagning af hjernen og kroppens organer ved hjælp af forskellige skannertyper. Derudover fik eleverne
en forståelse for, hvordan denne viden anvendes til diagnosticering og behandling af sygdomme samt giver en dybere indsigt i kroppens funktioner. Det foregik både med oplæg af fysikere, hospitalsfysikere, ingeniører og radiografer samt rundvisninger på de forskellige afdelinger. Eleverne blev også introduceret til hjerneforskningen i den prækliniske afdeling på CFIN.
”Jeg meldte mig til studiekredsen i medicinsk fysik, fordi jeg tænkte, det ville være spændende at se, hvad man kan bruge fysik til efter gymnasiet og lære lidt om, hvad man bruger det til udenfor klasselokalet,” fortæller Agnes Grønne Laursen fra 3.l. ”Jeg har ikke fysik i min studieretning, men synes, at det er et meget spændende fag. Studiekredsen er en fed mulighed for at komme med bag kulisserne i erhverv, man måske ikke ved så meget om i forvejen.”
Her står eleverne i den prækliniske forskningsafdeling på CFIN og hører om spændende hjerneforskningsprojekter.
Også Laila Safi fra 2.m, der går på en studieretning med fysik på B-niveau har været glad for studiekredsen:
”Hvis du er nysgerrig eller egentlig bare har lidt interesse indenfor medicin og fysik, synes jeg helt klart studiekredsen er en stor mulighed for at dykke lidt dybere ned i emnerne, end man plejer i skolen. Det får virkelig en til at indse, hvor mange jobmuligheder der findes blandt medicin og fysik,” forklarer hun.
Interessen for studiekredsen i medicinsk fysik var så stor, at de 24 pladser blev fyldt inden for blot en enkelt dag. Næste skoleår planlægges endnu en studiekreds, hvor vi vil besøge to andre afdelinger på Aarhus Universitetshospital, hvor der også er ansat mange fysikere.
/Redaktionen
Årets Musical - Græskarkernen
Traditionen tro indtog Kattens 100% elevstyrede musical skolens gamle bygninger, da 200 elever igen i år knoklede mange aftener og hele efterårsferien væk. Målet var et originalt manuskript, nyskrevet musik og en masse sjov undervejs. Fra kælderen kunne man konstant høre travle boremaskiner, bag adskillige døre lød sang og musik, og i gulvet kunne man mærke både tramp og dansetrin. Tiden fløj med vindens hast, og da den fredag stod på oprydning, var alle godt møre og trætte. Ikke desto mindre fik vi samlet kræfter, og sluttede ferien af med et brag af en fest. Vi var nået i mål.
I år blev det hårde arbejde til fortællingen om et bageri, hvis medarbejdere bliver tætte som en familie – en kernefamilie. Kernefamilien udfordres udefra af en fabrik, der ønsker at lukke det lille bageri. Medarbejderne tvinges til handling og brænder en kold nat fabrikken ned, men i alt postyret overtager den magtliderlige Malou bageriets styring. Hun fyrer den dygtigste bager, risikerer medarbejdernes sikkerhed, og begår i sidste ende et mord. Det hele ender heldigvis godt til sidst – både for kernefamilien og for musicalens medlemmer, der til premieren i november stolt kunne stimle sammen i Festsalen til taler, bobler og fejring.
Det stod dog ikke kun på kagekulisser og brød-jokes undervejs; vores dansere fik prøvet kræfter med at skulle ‘danse som en ild’, koret fik til opgave at skulle synge som et finsk folkekor, og scenograferne blev sat til at opfinde en bagscene med hjul og skodder. På trods og på grund af de mange udfordringer blev årets musical mere end bare et teaterstykke. På tværs af klasser, studieretninger og ekspertiseområder er der dannet fællesskaber, der varer ved længe efter, at studenterhuen er kommet på.
Heldigvis får Kattens elever lov til genleve hele oplevelsen igen næste år. De nye hovedansvarlige er allerede travlt i gang ved tastaturet, så de efter sommerferien er klar til at samle endnu et stærkt musicalhold. Ingen musicaler er ens, og ingen ved rigtigt, hvad de takker ja til, når de kaster sig over projektet. Sådan vil det altid være, og det er vi glade for. Vi ønsker de nye hovedansvarlige et varmt og kærligt held og lykke med en forsikring om, at I nok skal klare den. Vi glæder os til at se jer til premieren.
Tak for alt, og tak til alle, der var med<3
/Anne, Asbjørn, Christian og Mathias, dette års hovedansvarlige
En elev ligger i en SPECT skanner på Nuklearmedicin og PET.
Fremvisning af en PET-skanner.
Eleverne mærker det kraftige magnetfelt i MR-skanneren på CFIN ved at holde metal tæt på skanneren. Som man kan se på billedet, tiltrækkes metallet af magnetfeltet.
Den amerikanske
ambassadør besøgte
Katedralskolen
Blandt mange gode stunder det forgangne skoleår vil den 8. november 2023 være en dato, der bestemt ikke risikerer at gå i glemmebogen. Vi havde nemlig yderst fint besøg af den amerikanske ambassadør i Danmark, Alan Leventhal.
I forbindelse med et andet besøg i Jylland, lagde ambassadøren vejen forbi Aarhus Katedralskole, hvor han blev taget imod og budt velkommen af rektor Lone Eibye Mikkelsen og faggruppeleder i samfundsfag Rasmus Tranegaard Andersen. Festsalen var fyldt med 200 af skolens elever fra fire forskellige studieretninger, der var spændte og klar på at møde ambassadøren. Alan Leventhal holdt oplæg for eleverne og fortalte om, hvad arbejdet som amerikansk ambassadør i Danmark indebærer, og herefter fik eleverne mulighed for at stille spørgsmål.
Det var en helt unik og meget spændende eftermiddag, der i den grad skilte sig ud fra den vanlige 3. blok, og vi er meget glade for, at ambassadøren havde lyst til at besøge vores gamle skole. /Redaktionen
Pædagogisk Udvalg 23/24
Skolens Pædagogiske Udvalg arbejder hvert skoleår med en række indsatsområder med formålet om at fremme det fælles pædagogiske og didaktiske arbejde på skolen. Udvalget består af to ledelsesrepræsentanter; Thue Thesbjerg og Majken Bach Myhr, fem lærerrepræsentanter; Mette Wilkens, Anette Gregersen, Søren Thorlund, Birgitte Fuglsang Kjølby og Marlene Ørnstrup Petersen og fire elevrepræsentanter; Birk 3.l, Rosa 2.r, Oliver 2.c og Leonard 1.e samt undertegnede som formand.
I starten af skoleåret var hele lærerkollegiet på pædagogisk døgn på Kysthotellet i Grenå, og her fik vi igangsat arbejdet med indsatsområderne. Til et oplæg om ChatGPT og skriftlighed fra ph.d. i læring og uddannelse, Tine Wirenfeldt Jensen, blev vi klogere på teknologiens muligheder og faldgruber. Oplægget gav anledning til mange nyttige refleksioner og var et fint fundament for det videre, uundgåelige arbejde med emnet. Det pædagogiske døgn bød endvidere på oplæg om gymnasieelever og robusthed ved ungdomsforsker, Søren
Østergaard. Et oplæg der stillede skarpt på, hvilke forudsætninger vores elever kommer med, og hvordan vi bedst muligt kan møde eleverne, hvor de er – også fik Søren udfordret en række at vores forestillinger om os selv og vores elever.
Der var en lang række andre punkter på programmet i Grenå. Faggrupperne forberedte, hvorledes den faglige læsning i fagene kunne tydeliggøres, og der blev brainstormet over elevernes studiekompetencer og faglige trivsel med fokus på både at afklare og dele gode ideer. Og så vi blev præsenteret for og fik afprøvet i praksis, hvordan man kan bruge en række forskellige icebreaker-øvelser i det daglige – til både store smil og en smule skepsis. I løbet af besøget i Grenå blev der gået en del kilometer i de dejlige omgivelser med mange samtaler undervejs, og det var som altid en givende og berigende oplevelse at være sammen med kollegaerne i et intensivt døgn.
Arbejdet i Pædagogisk Udvalg har i skoleåret 23/24 været centreret omkring tre indsatsområder; træning og bedømmelse i undervisningen, elevernes studiekompetence og faglige trivsel samt anvendelsen af IT med særligt fokus på kunstig intelligens. Der har til hvert område været nedsat en undergruppe.
Arbejdet med de to førstnævnte indsatsområder er udmøntet i visuelle plancher til brug i både lærernes såvel som elevernes hverdag. Der er desuden udarbejdet et længere katalog med inspiration til, hvordan man tydeligere kan arbejde med at
adskille træning og bedømmelse i undervisningen.
De tre indsatsområder har fyldt en stor del af vores arbejde, men vi har løbende også taget fat i pædagogiske punkter fra lærerkollegiet og fra elevrådet. Dette har blandt andet resulteret i, at der er flyttet rundt på bordopstillingen i en række lokaler, så bordene nu er opstillet i grupper. Variationen i lokalernes indretning er til gavn for både elever og lærere, der nu oplever en mere varieret hverdag og muligheden for varierende arbejdsformer i undervisningen.
PU har i samarbejde med ledelsen og elevrådet desuden foretaget et forsøg med at indsamle mobiltelefoner ved starten af hver undervisningslektion med det formål at undersøge, om eleverne og lærerne oplevede færre forstyrrelser og et mere koncentreret undervisningsrum. Forsøget evalueres samlet ved skoleårets afslutning. Resultatet heraf indarbejdes næste skoleår, hvor vi i samme ombæring skal arbejde med elevernes skærmbrug med udgangspunkt i de generelle anbefalinger om skærmbrug i undervisningen.
Et travlt skoleår for PU lakker mod enden, men efter sommerferien er vi igen klar og fortsætter arbejdet med AI i undervisningen og implementeringen af de nye anbefalinger for skærmbrug. Stor tak til lærere og elever for den store indsats i udvalgets arbejde.
/Helle Fruerskov Lorenzen, formand for PU
Elevaktivitetsudvalget (EU)
Igen i år har EU været medansvarlig for en lang række arrangementer. En stor del er de rent fagspecifikke foranlediget af faglærere. Disse arrangementer er typisk for en mindre gruppe elever. Dertil kommer skolearrangementer, hvor enten hele årgange eller alle skolens elever skal i Festsalen.
Vi har i år haft held med at få oplægsholdere, der har bidraget til at gøre eleverne bedre rustede til såvel verden som deres egen hverdag. Her kan nævnes Røde Kors’ generalsekretær, Anders Ladekarl, der fik mange elever til at melde sig som indsamlere. Psykolog Thomas Pape præsenterede et tankevækkende oplæg om søvn, der virkelig var en øjenåbner (undskyld!) for vore trætte elever. Det blev gjort med indsigt, statistik, humor og forbløffende lidt moraliseren.
Med kort varsel fik vi besøg af USA’s ambassadør, Alan Leventhal. Her måtte vi dog nøjes med en enkelt optræden, så det blev kun en udvalgt skare af skolens elever, der fik glæde heraf.
Foranlediget af elevønsker har der i år været øget samarbejde og undervisning på tværs af klasser. Fokus har været det enkeltfaglige samarbejde – både på samme årgang og på tværs af årgange, hvor ældre elever kan virke som mentorer for yngre. Der har været et væld af spændende måder at håndtere det på i faggrupperne, og vi ser frem til at skulle arbejde videre med det i næste skoleår.
På det sociale område har der ligeledes været nytænkning. Vi startede med at gentænke første skoledag, så de nye 1.g’ere straks kunne få en følelse af ’den hele skole’. 1.g’erne havde først aktiviteter kun for dem, hvorpå dagen sluttede i skolegården med deltagelse af alle skolens elever til musik, kage og hygge.
13. maj afholdt vi ’Dig & Maj i gården’. Her kortedes et kvarter af undervisningen, så 4. blok endte med fællessang i skolegården. Derpå havde en række af skolens elevudvalg arrangeret aktiviteter, man kunne deltage i. Begge dage var vi velsignet med godt vejr, og selvom der er behov for justeringer, tror vi, at begge arrangementer er kommet for at blive.
Med håbet om godt vejr og mere socialt i skolegården i 2024/25.
/Michael Øe, formand i EU
Medlemsblad for AARHUS KATEDRALSKOLES VENNER
AARHUSIANERSAMFUNDET
Sidste skoledag i maj 1962. Rektor Aage Bertelsen arresteres af Fidel Castro soldater fra Cuba.
Da Aarhus Katedralskole
blev samfunds orienteret
Vi var 12 elever, der i august 1959 startede i Katedralskolens forsøgsklasse, 1.c. På det tidspunkt var gymnasieinstitution en lille verden lukket om sig selv. Opdelingen i matematikere, sproglige og klassiske studenter havde ligget fast siden 1903, men der var opbrud i universitetsverden. Hvordan inspirationskilderne flød vides ikke præcist, men Katedralskolens rektor Aage Bertelsen fik ideen til et forsøg med en samfundsfaglig linje, som skulle udvide gymnasieelevernes indsigt i det omgivende samfund.
Den nye forsøgslinje blev også kaldt Unesco-linjen og var primært en sproglig klasse. Det væsentlige var dog timerne i samfundsfag, som var et ganske nyt fag i gymnasiet. Faget var bygget op efter, at man i 1.g studerede det lokale, i 2.g det nationale, og endelig var 3.g helliget det internationale.
i
Adjunkt Erik Bernstorff havde i 1970 orlov fra skolen for at arbejde med ulandsbistand i Tanzania. Her hilsen han på Kong Frederik den 9.
I mødet med Aage Bertelsen mærkede vi elever tydeligt hans fredspolitiske holdninger. Under 2. verdenskrig var han som modstandsmand aktiv i redningen af danske jøder og måtte selv flygte til Sverige i 1943. Bertelsen havde sans for unge mennesker, og vi oplevede ham i det daglige som et varmt og forstående menneske, samtidig med at han uden for skolens mure uomtvisteligt var en kontroversiel person.
En anden central person i forsøgslinjens lærergruppe var adjunkt Erik Bernstorff. Selvom han var født i Danmark, var Bernstorff tysk statsborger, da Danmark blev besat i 1940, og han deltog senere som tysk soldat i krigen i Italien. Krigens frygtelige oplevelser gav ham en pacifistisk livsholdning på
Dyster udsigt til pigtråd og vagttårne 1961 i Sonnenberg ved zonegrænsen i Harzen mellem DDR og Vesttyskland. Formålet var at hindre flugt til Vesten.
Samfundslinjens venner fra DDR flygtede i tide. Efter den 13. august 1961 var befolkningen DDR spærret inde, og flugt var reelt umulig.
Rektor Aage Bertelsen som målmand under skoleudflugten i 1961.
linje med Bertelsens. Han var en meget velorienteret og dygtig lærer, der var med til at give os en international horisont.
I begyndelsen af 60’erne var der ikke eksotiske skolerejser på programmet som i dag. Turen i 3.g gik – med Bernstorff som turleder - til byen Verden an der Aller ved Bremen og til i Sonnenberg i Harzen. Selvom det var 16 år siden, at krigen sluttede, så prægede den stadig de familier, som vi elever boede hos i Verden. På den internationale højskole, Sonnenberg mødte vi en gruppe på 15 østtyske gymnasieelever, der kort
før etableringen af Berlinmuren var flygtet til Vestberlin. De havde forladt deres familier, og Bernstorff så straks muligheden for, at vi kunne hjælpe dem, samtidig med at vi elever fik udvidet vores horisont. Han fik arrangeret, at gruppen kom til Aarhus i julen 1961 og boede hos os. Skolerejsen var på flere måder med til at gøre 2. verdenskrig nærværende for os, der kom fra det fredelige Danmark, og den gav os personlig indsigt i et af verdens brændpunkter.
Trods gode eksamensresultater blev samfundslinjen ikke gjort permanent. Først en del år senere kom den samfundsfaglige linje, som vi kender i dag, der dog ikke i samme grad har det idealistiske islæt som rektor Bertelsens forsøgslinje fra 1959.
/Af Svend Paludan-Müller og Ole Breinholdt – elever i forsøgsklassen 1959-1962 (forkortet af redaktionen)
Samfundslinjen
3.g. Svend Paludan-Müller er forrest som nr. 3 fra venstre og Ole Breinholdt bagerst som nr. 2 fra venstre.
AKVs Kreative konkurrencer
Vær lidt varsom denne ene morgen, træd forsigtigt i den nye sne; husk, at her har endnu ingen gået, her bli’r alle dine spor at se
Her skal komme brede spor af biler, her skal komme smalle spor af ski, mange spor af små og store fødder, men endnu kom ingen her forbi
(Grethe Risbjerg Thomsen, 1945)
En anden kvinde
Men en morgen standser jeg midt på cykelstien og ser en anden kvinde.
Der er noget, jeg har glemt, og jeg husker det kun på et dansegulv en lørdag nat, når jeg pludselig er den eneste tilbage, næste dag har jeg glemt hende igen: Brændingen var fråde om hendes mund, hun stod midt i bølgerne, og vi var kun børn, eller også var vi knap blevet født.
Vi var piger, der skyllede kartofler i havet, og saltet træk vandet ud gennem mine lunger i en osmotisk proces, jeg flød med kartoflerne i skummet.
tilbage til havet, og jeg så hende aldrig igen.
Hvis jeg en morgen møder hende på cykelstien, vil jeg råbe: Vi kunne have elsket de samme mænd, vi kunne have trådt glasset fra flaskerne under loftet til støv.
Aarhus Katedralskoles Venner har igen i år haft en tekst- og billedkonkurrence kørende. Temaet i år var SPOR.
Billedkonkurrencen
SPOR er temaet for dit billede. Lav et billede, der vinkler og gengiver noget tematisk interessant på en virkningsfuld måde. Billedet kan være figurativt eller mere abstrakt. Der er frit valg mht. teknik og materialer. Du skal give billedet en titel, i hvilken SPOR skal indgå, og det skal afleveres parat til udstilling/ ophængning. Sammen med billedet afleverer du en kort redegørelse for dine overvejelser på max ½ side.
Tekstkonkurrencen
Skriv et essay, en novelle eller et digt, der skildrer noget interessant og vedkommende under temaet SPOR. I bedømmelsen vil der ud over det tematiske omdrejningspunkt blive lagt vægt på, at skildringen er levende og anskuelig. Teksten skal være på ca. 1000 ord, digtet væsentligt kortere.
Aarhus Katedralskoles Venners bestyrelse har forenet alle gode kræfter og valgt konkurrencens vindere, som er blevet hædret ved årets dimission. På de følgende sider ses vinderværkerne – rigtig god fornøjelse!
De tre vindere i SPOR-billedkonkurrencen blev:
1. Freja Kromann Kjærgaard, 3.d med ”Tidevandets spor”
2. Mathilde Albrechtsen, 3.n med ”Er vi spor?”
3. Isabella Salling Jespersen, 1.e med ”SPOR”
De tre vindere i SPOR-tekstkonkurrencen blev:
1. Marie Røgild, 2.t med ”En anden kvinde”
2. Kathrine Ruth Cochran Bech, 3.s med “Den lyserøde post-it-note”
3. Marie Buch Balling, 3.d med ”Aftryk”
En morgen vil jeg standse på cykelstien og se hende igen, som jeg standser, når mine forelskelser indhenter mig og vælter mig sløvt ned i asfalten.
Nu går jeg igen alene mod bussen en lørdag nat, mens byen iagttager mig uroligt gennem gadelygterne, og jeg ved ikke længere, om hun elsker mig.
Vi lå der i sandet og stegte vildlaks og kartofler over bølgerne, som om vi var voksne, men hun var kun en anden pige; måske var hun nøgen som laksen og som mig.
Så vi glemte hinanden for at gro bryster samt andre rundinger, der sidenhen føltes som genstande.
Hun skreg fråden af munden
Vi kunne være blevet til støvpartikler, der forlader møblerne gennem det første åbne vindue et forår, og måske vi engang bliver til støvpartikler, der forlader det første åbne vindue, en lørdag et forår, når vi har været døde i nogle år, og pludselig husker vi, at vi savnede hinanden, at vi kendte hinanden, da vi knap var fødte børn. Nu vil vi hvirvle gennem luften og iagttage byen tilbage, indtil vi genforenes med havet, og vandet vil spalte os, så vi tror, vi er alene, men da vil vi atter finde hinanden ilten, der diffunderer gennem vildlaksens gæller.
Røgild,
/Marie
2.t
3. PRÆMIE
2. PRÆMIE
1. PRÆMIE
For lidt under et år siden købte jeg en bog i en genbrugsbutik. Længe lå den uberørt - den var købt, som så mange andre, uden tanke om hvor meget andet jeg stadig manglede at læse - indtil jeg fandt en lille skat gemt deri. Det var en lyserød post-itnote klistret fast til første side, hvorpå der stod med små, springende bogstaver:
ShaiTak for, at du delte denne bog med mig. Det er en roman, der vil blive hos mig mange år endnu. Jeg ser frem til at snakke med dig om den. Med kærlighed, S
Jeg tog bogen ud, gang efter gang, bare for at læse den besked igennem igen. Jeg gentog spørgsmålene for mig selv: hvem var Shai og S? Og måske endnu vigtigere: hvem var de for hinanden?
For bogen var jo havnet på en genbrugsbutiks støvede reoler på trods af post-it-notens kærlighedserklæring, og i det måtte der jo ligge en historie. Skyd skylden på mit romantiske væsen, men jeg så pludselig Shai og S alle steder. Jeg så dem i de menneskeflokke, jeg gik forbi på gågaden, i mylderet på Aarhus Hovedbanegård og i en fremmed kvindes smil. Jeg vidste, at jeg aldrig ville få svar på mine spørgsmål, men jeg kunne ikke slippe det. Med den lyserøde post-it-note havde jeg fået et indblik ind i en hel anden verden, en hvor jeg bare var ubetydelig statist, og nu lagde jeg mærke til disse verdener alle steder.
Post it-noten var et lille spor Shai og S havde efterladt sig. Nu havde det bidt sig fast, ivrig og grådig som lus på min hovedbund.
Snart begyndte en lille frygt at spire op. Det var som, da jeg var lille og ikke kunne sove for tanken om, at min cykelhjelm lignede en trold i mørket. Jeg kunne tænde lyset, men så snart jeg slukkede det igen kom trolden krybende tilbage fra skyggerne.
For langt de fleste mennesker var jeg ubetydelig. Det vidste jeg godt, men i den lyserøde post-it-note havde jeg et endegyldigt bevis. Vi lever alle som centrum for vores eget liv. Vores verden opfattes af vores hjerne, andres ageren tolkes af vores følelser, vejret bestemmes ud fra hvor koldt vi har det. Det er en form for egoisme. Det er fordi det eneste udgangspunkt, vi har her i verden, er os selv.
I post-it-noten blev jeg dog foræret et andet udgangspunkt at se verden ud fra - en hvor jeg ikke betød noget - og i det lys syntes alt det jeg gik og bekymrede mig om fra dag til dag at være komplet ligegyldigt.
Spørgsmålet var derfor klart:
Kunne jeg klare at være ubetydelig?
Jeg håbede svaret var ja. Jeg frygtede det var nej. Så i en god gammeldags undvigelsesmanøvre havnede post-it-noten på hylden igen. Alligevel lå tanken og simrede i mit baghoved.
Jeg huskede, at jeg understregede en bog engang med ideen om at nogen ville finde den på en genbrugsbutiks hylder og læse mine tanker. Jeg tænkte på, hvor omhyggeligt jeg altid havde planlagt min fremtid i et forsøg på at udødeliggøre mig
selv. Jeg mindede mig selv om, hvordan jeg stræbte efter at gøre alting godt, efter at være alting.
Jeg vidste, at jeg havde fundet mit svar, men stadig lå bogen på hylden.
I hvert fald indtil jeg en dag fik en ven på besøg, som ville låne den af mig.
Hun havde læst andre bøger af samme forfatter. Jeg havde givet dem til hende som gave engang, og vi havde grint begge to af hendes genfortællinger af karakterernes univers. Faktisk havde jeg købt post-it-note-bogen til dels fordi den mindede mig om hende - det var en af de få af den forfatter, hun ikke havde læst. Jeg trak den ned fra hylden, pustede det tynde lag støv af og åbnede første side.
Hun kiggede over min skulder og hævede øjenbrynene ved synet af post-it-noten, så jeg læste beskeden højt for hende:
Shai -
Tak for, at du delte denne bog med mig. Det er en roman, der vil blive hos mig mange år endnu. Jeg ser frem til at snakke med dig om den.
Med kærlighed, S
Da hun tog bogen i hænderne og kom den ned i tasken, stoppede jeg hende. Tag ikke post-it-noten ud, vel?
Nej, det kunne jeg aldrig finde på. Da smilte hun.
Efter hun var taget hjem igen, kunne jeg ikke lade være med at grine. Det hele virkede pludselig så absurd. Udødeliggøre mig selv? For hvem? Være
... fortsætter
... fortsat
betydningsfuld? For hvem? For Shai, for S, for menneskene på gågaden med deres tomme blikke?
Jeg havde jo allerede udødeliggjort mig selv på alle måder som faktisk betød noget, og da min ven, som lånte bogen, sendte mig en besked om, at hun var kommet godt hjem, måtte jeg revurdere mit svar fra før.
Jeg kunne godt klare at være ubetydelig for de fleste mennesker, men aldrig at være ubetydelig for hende.
Aldrig at være ubetydelig for dem, jeg virkelig holdte af.
Til sommer er jeg færdig med gymnasiet, og når jeg går ud ad porten med huen på hovedet, vil der ikke være meget af mig tilbage. Jeg efterlader mig ingen fysiske spor. Jeg har aldrig skrevet på toiletvæggene eller tegnet over en stikkontakt. Det vil være som om, jeg aldrig har været der. Nye elever vil gå igennem de samme gange, have de samme bekymringer, uden at have en tanke til overs for, at jeg engang har tænkt de samme tanker.
Jeg vil i alle henseender af ordet være komplet ubetydelig.
Der vil dog være andre spor. Shai og S efterlod sig en post-it-note, som jeg
fandt, men vigtigst af alt, viser post-itnoten, at de efterlod noget af sig selv hos hinanden.
Det er sådanne spor, der vil være tilbage af mig, fra hver en samtale, hver en fest, hver et grin.
Når min ven engang om mange år, ser den bog, hun lånte af mig, liggende på en bogreol vil hun tænke på mig, på min underlige fascination med den lyserøde post-it-note.
Hun vil smile, ligesom hun gjorde dengang, og det vil være mere end nok.
/Kathrine Cochran Bech, 3.s
Aftryk
Jeg var en rhododendron der stod stille før vinden blæste mod den og forsvandt og fællede fem tusinder af celler i cirkler og spiraler og firkant. En sorg har slået rod i mit system, der sendes varsler ned igennem jorden, et lille blad er flækket over midten, “Du tabte tråden midt i dansk i dag”.
Jeg er den lyd der af og til forsvinder. En sorg har slået rod i mit system, det ruger på de uerkendte minder, I jazzmusikkens hårde harmonier sidder jeg euforisk i en kvint. Jeg findes i de lyseblå violer, i lysekroner, i ekstasens midtpunkt slår jeg gnister, som elektrisk sygdom har du spredt dig.
Jeg er den sne der mases under støvlen og undertrykkes af historiens vold. I dyret sidder der en torn i siden, om lidt er dyret dødt og jorden tom.
De femten tusind klare iskrystaller der knækkede i stormen hvor de faldt de landede det sted hvor ingen ser dig og vidner om for længst bedøvet tab.
“Her er jeg så: en nedfaret martyr”
Det tænkte du engang “i evigheden” hvor du, siger du, besluttede dig for at sætte aftryk på “din jord”.
Jeg ligner lidt den juledekoration du lavede dengang i fjerde klasse.
Nu findes jeg i kviste og i grene, i rester af et før forbundet “vi” der splintredes i uønsket berøring, og i en blæsende hvisken over landet,
den overdøver næsten flytrafikken, der ligger jeg i kvinten der for altid vil give dig en ringen for dit øre. En sorg har slået rod i mit system. Man glemmer aldrig forårssolens varme før de sidste dages friske luft har lagt sig som en krans om alt det døde. Systemet knækker koder i samtaler, finder spor og mening gemt i blomster, i DNA og juledekorationer.
Den jord du kaldte din er nu en fjende, den røde tråds konturstreg er en løgn, jeg venter ikke derude i mørket og her findes kun dit hensynsløse aftryk.
/Marie Buch Balling, 3.d
Alumnetale
Harald Mikkelsen, rektor VIA University College, student 1976
Kære alle, og især kære studenter: Stort tillykke med jeres eksamen!
Først lige lidt introduktion: adopteret til Danmark, vokset op i Egå, student fra Aarhus Katedralskole 1976, samme år startet på geografi på AU, løbet sur i SAP, KAP og DKP, tre fraktioner på den ekstreme venstrefløj, som på 12. studieår diskuterede revolutionens komme. Derefter skiftet til geologi/naturgeografi. Ph.d. i aeoliske processer, læren om vindtransporteret materiale. Herefter forsker, leder, forskningschef og de sidste 17 år rektor for VIA University College.
Min egen tur gennem arbejdslivet har således været helt selvfølgelig: Vejen til rektorjobbet på Danmarks 3. største uddannelsesinstitution går naturligt via en forskeruddannelse, som – på en god dag – førte ind i tre relevante jobs i Danmark. Forbindelsen mellem universitet og arbejdsmarkedet var ikke rigtigt opfundet på det tidspunkt, så relevans kunne man ikke tage så højtideligt på universitetet. Men når de gamle veje fyger til, må man jo afdække nye.
Lidt fra min tid på Katedralskolen
Der var en del markante personligheder i akademia på den tid, også – måske især – på Katedralskolen. Jeg kom fra en ”ung” folkeskole og mødte en skole med mange – for at sige det ligeud – gamle lærere, hvoraf en del udviste ret aparte pædagogiske metoder og adfærd i det hele taget: Vores historielærer som ved hver times afslutning kastede en væskemængde fra en vodkaflaske ned i svælget (stadig uklart, om det var vand eller vodka), vores kemilærer som efter at have udpeget en elev med en sylespids genstand ved den mindste tøven fra eleven noterede en såkaldt ”refuse” i den sorte bog, eller ordrer som udslynget af en befalingsmand i hæren i idrætstimerne. Lærere som selv sidst på skoleåret måtte ty til ”øh.., øh… du der” i stedet for navnene på eleverne. Jo, der var fuld fart på hen over de pædagogiske overdrevs jagtmarker, og måske nok med visse metoder, som ikke var gået i dag.
Man glemmer ikke sin gymnasietid, og slet ikke når man har gået på Aarhus Katedralskole. Dette er en af landets ældste skoler, et særligt sted, og jeg har med stolthed refereret tilbage hertil, og anerkendelsen er gengældt ude i byen. Nok var nogle lærere lidt sære, men de var godt nok også dygtige. Præcis som i dag, tror jeg.
Nu forlader I jeres skole, og står lige nu på et af livets højdepunkter, med hele livet foran jer og mulighederne vidt åbne. Det er virkelig en fed følelse, som I skal tage helt ind og nyde. Jeres skole har støbt en vigtig del af fundamentet for jeres liv, ligesom den for mange år siden gjorde med mit. Mange af jer vil nok bruge tiden på at rejse ud i verden for at se og opleve. Det er – udover oplevelsen – en god afrunding på den dannel-
sesrejse, I har været på i gymnasiet. Når I er ude og så kommer hjem igen, så ser I sikkert også, hvor mange muligheder Danmark faktisk giver jer: I kan gå på en enhver videregående uddannelse uden at skulle betale for det, uanset om den foregår på en professionshøjskole som min, på et universitet eller et tredje sted. Og I får SU til hele studieperioden.
Når I så er færdige med jeres videregående eller anden uddannelse, er der stor chance for, at I får et godt job, og mens I studerer, er der fremragende muligheder for arbejde eller studiejob. Der er naturligvis mange valg at gøre, men mit eksempel – og tusinder af andres – viser, at det der kan synes som et skæbnevalg for livet, i realiteten kan føre alle mulige steder hen. Selv om I får tudet ørene fulde af det modsatte så husk, at faktisk ingen mennesker, heller ikke med 12 i snit, kan blive til hvad som helst.
Forfatteren Kaspar Colling Nielsen (50 år) havde på Folkemødet 2024 et budskab til jer unge, der uddanner jer i klimakrisens skygge: ”Det er (også) en fantastisk tid at være ung, for der er mulighed for reel forandring. Der skete ikke en skid, da vi var unge,” sagde han. Det er jeg meget enig i, og læg hertil potentialet i kunstig intelligens. Uddannelsessystemet befinder sig endnu i en tilstand af chok ift. AI, hvor meget handler om at undgå snyd. Men når den fase er ovre, står vi med noget, som kommer til at forandre såvel de videregående uddannelser som arbejdsmarkedet radikalt og dybtgående. Det samme potentiale for ændring gælder for den grønne omstilling. Med tidligere præsident i USA Barack Obamas ord: ”Vi er ikke kommet for at frygte fremtiden. Vi er kommet for at udforme den.”
Det er jeg sikker på, at I også vil gøre.
Demokrati og dets modsætning
De seneste to år er jeg blevet opmærksom på det enorme held, min generation har haft i at leve i en tid, hvor krig var en abstraktion, og i hvert fald noget, der fandt sted meget langt væk. I dag er der storkrig i Europa, under 1000 km fra dansk område. En ulovlig krig, hvor demokrati og despoti står over for hinanden. Der er også krig i Mellemøsten. Vores demokrati er jo rammesat i Grundloven, og om den satte statsministeren ved grundlovsfejringen den 5. juni 2024 disse ord til:
”Grundloven er en ramme om det billede, som vi – alle i Danmark – maler i fællesskab.
Rammen er en fin, gammel sag med udskæringer og krummelurer og malet i guld.
Men billedet indeni, det er vores ansvar. Det er moderne. Det leves hver dag.
Demokratiet leves gennem vores sindelag og vores institutioner. Dig og mig.”
Fra nu af betyder ”dig” også ”jer”. Jeg har brugt det, jeg lærte i min gymnasietid her på skolen, den demokratiske dannelse jeg fik med, som pålideligt kompas gennem livet. Med de tider, som hersker i øjeblikket, får I også brug for det kompas, jeres uddannelse her på Katedralskolen har givet jer.
Da jeg lavede min ph.d., havde jeg nogle måneders ophold ved Arizona State University, Phoenix, Arizona. Jeg boede på kollegium, og da jeg skulle hjem, sagde pedellen, som var den sidste med tilknytning til universitetet, man mødte, nogle ord. Han sagde: ”Good luck in life”. Lidt vel højtideligt, syntes jeg, men ordene blev alligevel hængende hos mig. Og derfor vil jeg slutte min tale ved at gøre pedellens ord til mine: ”Tillykke, og til alle jer studenter: Good luck in life!” Tak for ordet.
Rejsebeskrivelser
I løbet af dette skoleår tog flere klasser afsted på rejser både i og udenfor Danmark. De skrevet små beretningerne fra turene, og dem kan du læse et udpluk af her.
3.h så ’Bevægelsen’ på
Det Kongelige Teater i København
Det minimalistiske stykke af Dennis Kelly ”Bevægelsen”, som vi så på Det Kongelige Teater, gør ikke noget stort nummer ud af hverken scenografi eller kulisse. I stedet fik vi mulighed for at dykke ned i det dramatiske sceneshow, der udspillede sig foran os. Mikkel Arndts intense enetale med en skrigende baby i baggrunden var voldsom og virkelighedsnær, hvor hele klassen efterfølgende var overbevist om at have haft øjenkontakt og endda forbindelse til den sønderknuste far, der havde mistet sin kone til en fejlslagen fertilitetsbehandling. Fødslen, som endte med konens død, resulterede i datteren Gry. 32 år senere, spiller hun en midaldrende kvinde, der forelsker sig i en noget yngre mand, hvis død bliver startskuddet til ”Bevægelsen.” Grys dynamiske karakterudvikling fra afmagt til ekstremisme, fik os til at reflektere over samfundets tilstand og vores egen rolle i det.
I tilfældet med Dennis Kellys nyoversatte stykke er det startog slutmonologen, der står klarest, når vi husker tilbage på oplevelsen i Det Kongelige Teater. Stykket gav os stof til eftertanke og til samtale om den barske og bevægende fortælling. Store aviser har sidenhen kritiseret forestillingen for at være en ”flad omgang Orwell”, men fra 26 gymnasieelever i 3.h skal der lyde en solid anbefaling!
/Karina Dalgas og Laura Melendez 3.h
3.e på tur til hovedstaden
Vi ankom til København onsdag d. 1. maj og tog direkte i Fælledparken til Arbejdernes Internationale Kampdag. Her hørte vi socialdemokraten Peter Hummelgaards tale på den store scene, hvorefter vi frit kunne vandre rundt i parken og opleve stemningen. Inddelt i mindre grupper havde vi på forhånd lagt et program for, hvad vi gerne ville se, og mens nogle hørte Enhedslistens ordfører, Pelle Dragsted, på en af de mindre scener, deltog andre i håndværkeryoga på en af plænerne.
Torsdag var vi i moské og fik perspektiver på den islamiske tro. På en rundvisning så vi bederummet og lærte om moskéens historie samt om, hvordan moskéen med foredrag og fællesbøn er et samlepunkt på tværs af samfundslag for den muslimske menighed i København. Fra moskéen gik turen videre til Christiansborg for at mødes med den aarhusianske socialdemokrat, Jens Joel. Her fik vi en kort tur rundt på slottet og en spændende snak om, hvordan skolerne kan styrke fællesskabet i samfundet gennem mere balancerede elevsammensætninger i folkeskoler. Vi talte også om klimaændringer, en grønnere fremtid, ”fake news” og polarisering i Danmark. Dagen sluttede i Folketingssalen til debat om integration af indvandrere.
Den sidste aften var vi på Det Kongelige Teater for at se operaforestillingen ”Don Juans inferno” - en nyfortolkning af Mozarts opera om Don Giovannis oplevelser i helvede. Meget ved nyfortolkningen var overraskende, abstrakt og til tider svær at forstå. Mættet af sanseindtryk fra orkestrets smukke musik, den imponerende scenografi, og ikke mindst skuespillernes historiefortælling gennem operasang tog vi glade derfra. Alt i alt en virkelig fed oplevelse. /3.e
Reportage fra Colonia Güell
20 minutter udenfor Barcelona, i Santa Coloma de Cervelló, finder man Colonia Güell. Fuglesang og mennesketomme gader var en kærkommen kontrast til den travle storby, 2.t havde tilbragt de foregående fire dage i. De charmerende sydeuropæiske huse danner rammen om den tidligere arbejderkoloni, der i dag er forvandlet til en turistattraktion. Udstyret med audioguides udforskede vi de modernistiske bygninger, der gav byen dens unikke karakter. Gaudís indflydelse var her mere rå, men bar stadigt præg af hans kærlighed til geometri og udsmykning. Blandt de grønne bakker bag byen, lå den ufærdige kirke, og hovedattraktionen, Cripta de la Colonia Güell.
Byen, der i 1800-tallet husede arbejdere, oplevede vi som rolig og fredfyldt. Under opførelsen af kryptkirken brugte Gaudí forskellige arkitektoniske løsninger, som senere blev anvendt i den verdensberømte Sagrada Familia. Kirken er opført i mursten, og både eksteriør og interiør er dekoreret med kulørte mosaiksten, i vanlig Gausí-stil, hvor ruderne består af runde og dråbeformede glasmosaikker.
Industrialiseringen i Europa gik bestemt ikke Catalonien forbi, og Barcelona var hurtigt vokset til en storby med alt, hvad det indebar. Kolonier som Colonia Güell blev en reaktion på dette; her forsøgte fabrikanter at skabe et lille samfund nær byen, som skulle beskytte arbejderne mod, hvad man anså som nogen af deres største trusler: alkoholisme, anarkisme og ateisme. Faciliteterne og jorden i området blev senere hen solgt til offentlige institutioner, og i år 2000 begyndte en restaurering af kolonien, som vi på vores tur oplevede som en næsten intakt tidslomme, der viste arbejderklassens levevilkår og Gaudís arkitektur under industrialiseringen. /2.t
På tur ind i Barcelonas fortid
På forårets studietur oplevede vi både den pulserende bymidte og Barcelonas blodige historie. Den tre år lange, spanske borgerkrig var fokus for den guidede historiske gåtur gennem Barcelonas gader, hvor vi gik i borgerkrigens fodspor. Som turist er det ikke det første man lægger mærke til, men under overfladen findes utallige gemte fortællinger.
Borgerkrigen brød ud i 1936 og var blandt andet en kamp mellem højreorienterede nationalister og republikanerne, der støttede demokratiet. Gåturen gav overblik over borgerkrigens forløb og blev samtidig koblet til konkrete steder, hvor der stadig er spor fra krigen. Efter mange interne stridigheder på begge fløje endte krigen i 1939 med Fransisco Franco som diktator. Turen ledte os hen til mange bevarede bygninger fra Francos efterfølgende diktatur; bl.a. en låge til et børnehjem, hvor mødre kunne lægge deres børn i al fortrolighed, hvis de ikke kunne tage sig af det. Diktaturet medførte generel velfærdsnedgang, og fattigdom ledte til øget prostitution og uønskede spædbørn blandt borgerne.
Turen rundt i Barcelona gav os ikke kun viden om den spanske borgerkrig, men også en dybdegående forståelse for starten på 2. verdenskrig og Spaniens rolle. Borgerkrigen er stadig tabubelagt og har de sidste 80 år været elefanten i rummet for de lokale. Vi var derfor glade for at komme et spadestik dybere ind i deres fortælling.
/Emma Løvegod, Josefine Raben og Lucca Vestergård, 2.s
Venstre: Bombardement af fascister på en Kirke Højre: Låge ind til børnehjem.
Selin Sahin (3h) præsenterer forestillingen.
Refleksion over klimaangst og besøg i FN
Det første, man lagde mærke til, var stilheden. På trods af placeringen midt i byen, der aldrig sover, var vi som trådt ind i en boble, hvor man kun svagt kunne høre lyden af New Yorks puls. Stilheden virkede surrealistisk, og måske var det ærefrygt, eller fordi man kunne føle, at dette sted var et, hvor mange store beslutninger bliver taget, der fik en hel gymnasieklasse til at sænke stemmerne til hvisken.
Som første generation af unge med adgang til hele verden liggende i jakkelommen er det nemt at lade sig overrumple og opsluge af mediernes konstante faresignaler om naturkatastrofer og undergang. Netop som ung er det nemt at lade alle bekymringer og alt ansvar falde på egne skuldre, og måske er det ikke svært at forstå, at mange af os lider af ”klimaangst.”
Luften var én af alvor, mindre på grund af bekymring, men nærmere fordi man mærkede, at man i disse mure rummede beslutninger større end nogen af os egentlig kunne forestille os. I alt fra kunsten på væggene og relikvierne i glasmontrerne til selve bygningens symbolske arkitektur var dedikeret til påmindelsen om, hvad verden er blevet lovet. Gennem hallerne bliver det pludselig tydeligt, hvor langt vi allerede har bevæget os mod forandring men også, hvor meget der kan gøres for at komme længere.
Da vi igen trådte ud på gårdspladsen, var det denne gang ikke stilhed, der prægede stemningen men en begejstret summen af interne stemmer, som jeg personligt vil betegne som et eksempel på inspiration til fornyet håb. Hvilket i sig selv var det mest værdifulde, vi kunne få med. /Kamille Bjerregaard 2.r
Bjarne Falch Olesen
23. april 1945 – 9. april 1924
Bjarne Falch Olesen blev som cand.mag. i samfundsfag og historie ansat på Aarhus Katedralskole i 1971, men afleverede først nøglen til skolen få uger før sin død. Efter sin pensionering i 2010 fortsatte han nemlig sit arbejde med at passe skolens mindebibliotek og store bogsamling. Ingen ved, hvor mange timers arbejde Bjarne lagde i at registrere og af flere omgange opstille den historiske samling. Det lykkedes Bjarne at få mange af bøgerne deponeret på steder, hvor de kunne gøre nytte, f.eks. på Handelshøjskolen, på Aarhus Universitets institutter og på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.
Straks fra sin ansættelse var Bjarne sammen med Per Nybro Christensen med til at etablere og udvikle samfundsfaget på skolen. En spændende og krævende opgave. Bjarne var en rigtig gymnasielærer; Stor faglig viden og god til at perspektivere. Han var skarp og tydelig i sine holdninger og samtidig rummelig og social. Han var i en længere periode tillidsmand og senere også sikkerhedsrepræsentant, og sammen med Per Nybro arrangerede han familierejser til både Løkken i Vendsyssel og Tyrösand i Sverige og skabte desuden den traditionsrige sejltur fra Ry til Himmelbjerget på grundlovsdag.
Bjarne var et stort familiemenneske. Næsten hele livet igennem boede flere af hans søskende, deres børn og børnene samt Bjarne selv i den øverste ende af Sjællandsgade i Aarhus. Han virkede helt afklaret, da han seks uger før sin død fik en cancerdiagnose; han sagde nej til kemobehandling og afleverede sin nøgle til skolen. Ære være hans minde!
/Henning Damsgaard Petersen (fork. af redaktionen)
Generalforsamling i AKV
Den 3. oktober 2023 kl. 19.30 på Aarhus Katedralskole
Tilstede: Fra bestyrelsen deltog Trine Klinge, Dan Enok Sørensen, Anne Kjær Hansen, Arne Frier, Henrik Gjørup og Lone Eibye Mikkelsen. Desuden deltog Bjarne Falch Olesen og Hanne Birgitte Nielsen.
1. Valg af dirigent:
Bjarne Falch Olesen blev valgt som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gav ordet til formanden for aflæggelse af beretning.
2. Formandens beretning:
Formand Trine Klinge aflagde følgende beretning:
Det er en fornøjelse at være Venneforening for Aarhus Katedralskole og følge skolens og elevernes aktiviteter. At se nye årgange bære traditionerne videre og samtidig sætte deres præg på dem og livet på skolen.
Vi har igen i år kunnet bidrage med legater og konkurrencer til støtte af kultur og kreativitet hos eleverne. Årets kreative konkurrence havde teamet ”Skævt” og blev afholdt i marts.
Eleverne viste stor kreativitet og bidrog med meget forskellige udtryk. Vinderne blev offentliggjort og præmieret ved årets dimission. Vinderbilleder og -tekster er alle trykt i Arosia.
Studieturene er tilbage på sporet, og 2. g’erne kom ud i verden. Rejseberetningerne er trykt i Arosia. Vi har støttet studieturene med kulTURlegater.
Vi ser desværre fortsat nedadgående medlemstal og indtægter i foreningen, men ikke mere end, at indtægterne sammen med foreningens kapital fortsat giver mulighed for at opretholde de nuværende aktiviteter.
Stor tak til alle medlemmer for jeres opbakning. Vi håber, at I alle vil fortsætte med at støtte op om foreningen.
Tak til hele bestyrelsen for godt samarbejde og indsatsen i året.
Tak til Lone og til skolen for at tage sig af det praktiske og
økonomien. Tak til teamet bag Arosia og det store arbejde, der er lagt i bladet. Og sidst, men ikke mindst, tak til Bjarne Falch for endnu en gang at have påtaget sig rollen som dirigent ved dette års generalforsamling.
3. Kassereren forelægger regnskabet
Lone Eibye Mikkelsen fremlagde det reviderede regnskab, der er optrykt i Arosia. På grund af en beklagelig fejl blev der ikke sendt kontingentopkrævning ud til alle medlemmer. Dette er der nu rettet op på. Årets resultat viser på grund af den manglende kontingentopkrævning et underskud.
4. Fastsættelse af kontingent
Bestyrelsen foreslog et uændret kontingent på kr. 200. Forslaget blev vedtaget af generalforsamlingen.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Trine Klinge, Arne Frier, Elisabeth Jepsen og Henrik Gjørup var på valg. Kun Trine Klinge og Arne Frier ønskede at modtage genvalg. Hanne Birgitte Nielsen og Lise Kabel stillede op til de to ledige pladser i bestyrelsen. Alle 4 blev valgt.
6. Valg af revisor
Revisorfirmaet Peter Mohr blev genvalgt som revisor.
7. Indkomne forslag fra medlemmerne
Der var ingen indkomne forslag.
Der var ingen bemærkninger under eventuelt. Dirigenten afsluttede mødet og takkede for god ro og orden.
Lone Eibye Mikkelsen takkede Bjarne Falch for at ville påtage sig dirigentrollen og for endnu et år som bibliotekar i Mindebiblioteket. Der var også en stor tak til Henrik Gjørup for arbejdet i bestyrelsen. Elisabeth Jepsen var ikke til stede, men der skal også lyde en stor tak til hende.
Referent: Lone Eibye Mikkelsen
Regnskab 2023/24
Bestyrelsens påtegning
Bestyrelsen har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for perioden 1. april 2023 - 31. marts 2024 for foreningen Aarhus Katedralskoles Venner, Aarhusianersamfundet.
Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med foreningens vedtægter.
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. marts 2024 samt af resultat af foreningens aktiviteter for regnskabsåret 1. april 2023 - 31. marts 2024.
Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.
Aarhus C, den 11. juni 2024 /Bestyrelsen
Indkaldelse til generalforsamling i
Aarhus Katedralskoles Venner
Tirsdag, d. 1. oktober 2024 kl. 19.30 i lærerkantinen
Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Formanden aflægger beretning
3. Kassereren forelægger det reviderede regnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Evt. indkomne forslag fra medlemmerne (Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen)
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af revisor
8. Eventuelt
Ved generalforsamlingen byder AKV på kaffe/te og kage.
