Tilbud til grundskolen 2025

Page 1


GYMNASIEELEVER SOM SPROGAMBASSADØRER

Målgruppe: 6.-9. klasse

Undervisere: 2-3 elever fra Aarhus Katedralskoles sprogambassadørkorps

Sprogfag: Tysk, fransk, spansk, italiensk og kinesisk

Varighed: 1-2 lektioner ude i grundskolen

Forløbet tilbydes fra efter efterårsferien.

FÅ BESØG AF DEM OG DERES SPROGGLÆDE

Som et led i Aarhus Katedralskoles sprogstrategi opretter vi som noget nyt et korps af sprogambassadører inden for skolens 2. fremmedsprogfag.

Formålet med sprogambassadørkorpset er at bygge bro til grundskolen, hvor sprogambassadørerne inden for de enkelte sprogfag vil komme ud i grundskolen for at give grundskoleeleverne indsigt i det enkelte sprog og den tilhørende kultur samt fremme deres sproglige kompetencer. Besøget kan enten planlægges som et indspark i den daglige undervisning i allerede eksisterende sprogfag i grundskolen eller som introduktion til et nyt sprog.

Vi håber, at vi med vores sprogambassadører kan være med til at vække grundskoleelevernes nysgerrighed og interesse for at lære fremmedsprog og derigennem medvirke til at styrke elevernes interkulturelle kompetencer.

Vores sprogambassadørkorps består af dygtige og engagerede sprogelever, der synes, det er sjovt at arbejde med sprog. De vil udvikle og tilrettelægge deres egne, små, varierede undervisningsforløb under kyndig vejledning af vores sproglærere. Indhold og emne vil variere alt efter sprog og målgruppe (klassetrin), og kan evt. aftales indledningsvist. Sprogambassadørerne kan desuden fortælle om, hvordan det er at lære sprog i gymnasiet, herunder sprog i studieretning og tværfagligt samarbejde samt lidt om studieture og udvekslinger i sprogfagene.

FYSIK

Målgruppe: Helst yngre elever, men forløbet kan tilpasses til alle klasser fra 5.-8. klasse

Undervisere: 2.g-elever og deres fysiklærer

Tidspunkt: Kl. 8.00-11.30

Forløbene tilbydes fra efter efterårsferien.

Musikinstrumenternes fysik

Eleverne inddeles i små grupper og kommer i løbet af formiddagen til at rotere mellem et antal arbejdsstationer. Her kommer de til at arbejde med teorierne bag lydbølger og instrumenters forskellige lydskabelse samt udføre forskellige, små eksperimenter.

KEMI

Målgruppe: 8.-9. klasse

Undervisere: 2.g-elever og deres kemilærer

Tidspunkt: Kl. 8.00-11.30 eller 12.00-15.15

Forløbene tilbydes fra efter efterårsferien.

”Har du nogensinde overvejet, hvorfor vi opfatter en citron som gul og en tomat som rød?

I dette forløb vil vi prøve at forstå, hvad farver egentlig er for noget ud fra et naturvidenskabeligt perspektiv. Desuden vil vi arbejde med emnet ekstraktion, som du kender, når du f.eks. skal lave en kop the, hvor man ”trækker” smagsstoffer og farvestoffer ud af teen og over i det varme vand. I forlængelse af dette vil vi se på, hvordan man kan udvinde farvestoffer fra forskellige madvarer som rødkål, spinat og gulerødder. I laboratoriet skal du selv arbejde med, hvordan man kan adskille en blanding af farvestoffer ved hjælp af kromatografi.”

Kemi tilbyder dette lille forløb om farvestoffer. Forløbet strækker sig over to lektioner, hvor den sidste lektion foregår i laboratoriet. I laboratoriet bliver eleverne sat sammen med en elev fra et kemi B valghold, som fungerer som hjælper i laboratoriet.

Pararbejde: Med udgangspunkt i et af de gennemgåede værker: Skriv kroppens egen stemme i fri form og perform for en anden lille gruppe. Fortæl som et jeg, der taler eller skriv på vers. Start med en brainstorm. 20 min

Blok 2 (90 minutter)

• Fremlæg/perform jeres kropsfortællinger for 2-3 andre par. Introduktion til kroppens proportioner i Power Point (ud fra da Vincis Vitruvianske mand)

Croquis-tegning i rundkreds. Fokus på knudepunkter eller krussedulletegning eller geometriske former.

• Kort efterfølgende evaluering: tegningerne lægges frem på bordene.

(Anden praktisk idé til mere aktive klasser: tableau vivant over Frøknerne fra Avignon, Blind leder blind, Friheden fører folket på barrikaderne: I skal imitere kroppene, deres opstilling komposition og samspillet – ikke gå op i detaljer.)

EKSEMPLER PÅ ANDRE MULIGE EMNER:

• Streetart

Kunstnerportrætter fx Michael Kvium, Edvard Munch, Claude Monet (lav praktisk parafrase med kridt)

Hvad er samtidskunst? Klassisk kunstopfattelse overfor relationel æstetik

Arkitektonisk stilhistorie (nyklassicisme, funktionalisme, dekonstruktivisme)

Hvad er skulptur: kort intro + lav lille lerskulptur ud fra legemsdel i stor (fx øre, storetå, næse)

• Billedanalyse med et fokus fx komposition, farve, rum, lys Collagen som teknik (fra kubisterne til Tal R)

Akvarel i kunsthistorien + akvarel som teknik

• Ismer i kunsten med relation til litteraturen (fx visualisér et ekspressionistisk digt i akryl)

HISTORIE

Målgruppe: 8.-9. klasse

Undervisere: Historieelever assisteret af en historielærer

Tidspunkt: Kl. 9.00-11.00 eller 12.30-14.30

Forløbet tilbydes mellem sommer- og efterårsferien.

Oplev historiefaget i brug på en byvandring med gymnasieelever

Historiefaggruppen på Aarhus Katedralskole vil gerne tilbyde et besøg, hvor elever fra 2.g eller 3.g giver en guidet byvandring i Aarhus midtby ud fra et af følgende temaer:

• Vikingetidens og middelalderens Aros med fokus på fortidens spor i nutidens Aarhus

Industrialiseringen i Aarhus med fokus på udvalgte huse, gader og historier om de virksomheder og begivenheder, der er knyttet til stederne

• Besættelsestidens Aarhus med fokus på udvalgte steder og historier om de begivenheder, der er knyttet til stederne.

Eleverne formidler faglig historisk viden og vil også fortælle om, hvordan byrummet i Aarhus kan bruges som kilde til historien, og hvordan det afspejler vigtige perioder fra historien i den hverdag, vi færdes i her i 2025.

Dagen vil starte og slutte på Katedralskolen, med et samarbejde om dagens tema.

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.