bioenergiMAGASINET november 2017

w w w . b i o e n e r g i . d k

MAGASINET Nr. 5 - November 2017 - 11. årgang

■ Fuldt hus i Solrød Biogas - side 6 ■ Kom til årets Økonomiseminar - side 8-9 ■ Biogaskonference og udstilling i Skive - side 14-15 ■ Dansk Biogas i særklasse - side 20-22

Forsidefoto Mere end 570 deltog i Nordens største konference og udstilling om biogas i Freja Arena i Skive. Den store tilslutning vidner om en stor interesse for biogas i Danmark såvel som i hele Europa, da der også var deltagere fra udlandet. Deltagerne fik kontakter, input og faglige indlæg, som kan bruges i hverdagen til fortsat at udvikle dansk biogas teknologi som verdens førende.

Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk

Bladudvalg John Pedersen, bestyrelsesmedlem Foreningen Biogasbranchen.

Bruno Sander, Sekretariatsleder i Foreningen Biogasbranchen.

Kris Vetter, ansvarshavende redaktør.

Abonnement Bioenergimagasinet udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver.

Pris 360.-/år. + moms.

Tryk og distribution PR Offset

Annoncer Mailes til udgiver.

Se medieinfo 2018 på:

www.bioenergi.dk - følg os på facebook

Find dine nyheder på:

bioenergi.dk

Når vi kommer på den anden side af nytår spiller regeringen ud i forhold til de kommende forhandlinger om et energiforlig for perioden 2020 til 2030.

Her er det vigtigt, der er fokus på, hvordan vi på vejen mod målet om fossil uafhængighed i 2050, sikrer et sammenhængende og stabilt energisystem.

Lagerbar vedvarende energi Her kommer man ikke uden om biogassen, som leverer det, der er brug for: Lagerbar vedvarende energi. Biogassen kan sikre stabiliteten i det i høj grad elektrificerede energisystem, ved at levere forsyningssikkerhed i form af spidslast elproduktion, samt når solen ikke skinner og det ikke blæser.

Biogassen kan endvidere supplere på de områder, hvor el ikke rækker – først og fremmest i tung transport og tung proces i industrien.

Og så skal man heller ikke glemme, at gasnettet, som er købt og stort set betalt og driftssikkert i mange årtier fremad, er det største og bedste batteri man kan få fat i. Heri kan vi endda gøre strøm fra vindmøller og solceller lagerbar ved metanisering, hvor vi samtidig opgraderer biogassens CO2indhold til metan.

Biogassen er dermed den lim, som kan binde el- og gassystemerne sammen og sikre et stabilt og sammenhængende energisystem

biogasdk.dk Løsninger på mange

biogasdk.dk

samfundsudfordringer

gas2move.dk

Politikerne skal samtidig huske, at biogas - i modsætning til sol og vind – ikke alene leverer vedvarende energi i form af el, men samtidig leverer på en lang

biogasbranchen.dk 2

række af de store samfundsudfordringer.

Det gælder reduktionen af udslippet af klimagasser, herunder ikke mindst fra det ikke-kvotebelagte område: Landbrug og transport.

Biogas kan således reducere fødevareproduktionens klimapåvirkning uden det går ud over produktionen, eksporten og beskæftigelsen.

Og Energistyrelsen har klart konkluderet, at biogas er det suverænt bedste valg i forhold til avancerede biobrændstoffer.

Biogassen leverer også løsningerne i forhold til gennemførelsen af ressourcestrategiens og EU’s mål om, at vi skal recirkulere og genanvende næringsstofferne fra det organiske affald samtidig med, vi får udnyttet energiindholdet.

Biogasanlæg kan gennem omfordeling og eventuelt separation også bidrage med løsninger for de landmænd, der står over for store udfordringer med den nye fosforregulering, ligesom vi bidrager til beskyttelsen af vandmiljøet mod kvælstoftab og lokalområdet overfor lugtgener.

Biogas leverer den ønskede udbygning De rammevilkår et meget bredt flertal i Folketinget vedtog med energiforliget fra 2012 har sat gang i en meget markant biogasudbygning, hvor biogasproduktionen er fordoblet på kun tre år, og hvor biogas nu svarer til over 10 procent af naturgasforbruget.

Biogasbranchen leverer derfor præcis den udbygning, der var forventet ved energiforliget.

Vi står imidlertid også overfor udfordringer. Der er ikke længere mulighed

bioenergi magasinet - november 2017

kommentaren

Nr. 5 - November 2017 11. årgang - ISSN 1902-7907

Biogas giver sammenhængen og stabiliteten

for anlægstilskud, og de øvrige rammevilkår udhules gennem den i energiforliget aftalte aftrapning og kun delvise pristalsregulering.

Men vi arbejder i branchen for fortsat at videreudvikle og effektivisere produktionen. Dybstrøelse er nu en alment anvendt biomasse, og vi kæmper med at kunne nyttiggøre halm.

På vores eget anlæg Linkogas har vi netop besluttet at gennemføre en stor udbygning, hvor vi etablerer en økologisk linie.

Den kommende energiaftale

Vi oplever en fortsat stor politisk forståelse for biogassens multifunktionelle værdi for samfundet og ser derfor frem til, at de i det kommende energiforlig sikrer fortsat langsigtede afklarede rammevilkår for både eksisterende og kommende biogasanlæg. Så det er attraktivt at etablere og drive biogasanlæg. Til gavn for det danske samfund og miljø og det globale klima.

Med disse ord vil jeg gerne ønske alle en glædelig jul.

Af Aksel Buchholt, formand Foreningen Biogasbranchen

Ny uddannelse starter Nu starter de første procesoperatørelever på procesoperatøruddannelsen for biogas Efter nytår forventes de første procesoperatørelever at starte på uddannelsen til procesoperatør. Uddannelsen er blevet til i et samarbejde mellem Dansk Fagcenter for Biogas og EUC Lillebælt. Der har blandt andet været afholdt en uddannelsesdag for undervisere fra procesoperatøruddannelsen, som har givet underviserne en bedre indsigt i biogas.

Der er anlæg, som allerede nu søger elever, men det vil faktisk være muligt helt frem til startdatoen for uddannelsen at melde elever til. Man kan altid kontakte Dansk Fagcenter for Biogas eller EUC Lillebælt for at høre mere. Der er opstart den 2. januar og 13. februar.

Hvad er en procesoperatøruddannelse?

Procesoperatøruddannelsen er en faglært uddannelse, som er rettet mod virksomheder, der arbejder med produktion indenfor procesindustri og derfor også meget relevant for biogas branchen. Uddannelsen tager typisk 4 år og afsluttes med svendebrev. Uddannelsesperioden kan dog variere efter erfaringer og tidligere kompetencer. Den består af skiftevis af undervisning på skole og praktik på et biogasanlæg. Ca. 3 år af den samlede uddannelse foregår på biogasanlægget, hvor man som elev afprøver teorien fra skolen og får indblik

i anlægget. Efter 4 år er man uddannet og klar til en fast stilling.

Hvad kan en procesoperatør?

Procesoperatøren kan have ansvaret for, at der produceres til aftalt tid, i den rigtige kvalitet og uden ressourcespild. En vigtig del af arbejdet er at forebygge og løse tekniske problemer og kontrollere kvaliteten løbende. Procesoperatøren lærer at finde og rette fejl (også komplekse fejl) på anlæggene og hjælper med at forbedre produktionen. Den uddannede procesoperatør er en sagkyndig person i forhold til maskiner og maskinanlæg.

På uddannelsen lærer procesoperatøren derfor at overvåge, styre og vedligeholde anlæg, der er computerstyrede og højt automatiserede. Han eller hun lærer, hvordan anlæggene fungerer, og hvordan man styrer og regulerer de processer, der foregår i anlæggene. De lærer også at gribe ind, hvis produktionen ikke kører, som den skal, samt udføre forskellige målinger og kvalitetsopgaver.

En vigtig del af arbejdet er at hjælpe med til at forbedre og optimere produktionen.

Det kan fx være, at man skal finde en praktisk løsning på, hvordan der kan spares vand eller energi i produktionen. På den måde er

procesoperatøren med til at gøre en forskel for klima og miljø.

Nye uddannelser til biogas og mulighed for at ”bygge” ovenpå procesoperatøruddannelsen.

For de medarbejdere, der allerede har været på et biogasanlæg i længere tid og hvor procesoperatøruddannelsen ikke passer, har Dansk Fagcenter for Biogas sammen med Erhvervsakademi Lillebælt fået tilpasset en diplomuddannelse i procesteknologi til biogasanlæggene.

Uddannelsen er en akademiuddannelse og hører under det videregående uddannelsessystem. Uddannelsen kvalificerer medarbejderen til at arbejde på et specialistniveau og får særlige kompetencer til at analysere, planlægge og vurdere tekniske problemstillinger inden for bioteknologisk industri.

Med specialistretningen indenfor biogas får medarbejderen redskaber til at udvælge målemetoder og anvende dataopsamling ifm. forsøgs- og produktionsanlæg, deltage i driftsoptimering, bl.a. energi- og kapacitetsmålinger, deltage i planlægning, løsning og kontrol af styrings- og reguleringstekniske arbejdsopgaver ifm. udvikling og drift af forsøgs- og produktionsudstyr, tilrettelægge, udføre og dokumentere fermenteringsforsøg og oprensningsforsøg,

bioenergi magasinet - november 2017

planlægge, udføre og dokumentere laboratorieopgaver, herunder foreslå ændringer, foretage optimeringer og lokalisere fejl.

Hvordan foregår uddannelsen?

Uddannelsen foregår i moduler, hvor medarbejderen over en 8 ugers perioder er afsted på skole i 8 dage pr. modul - det vil sige ca. 1 dag pr. uge. Dertil kommer tid til forberedelse og lektier.

Moduler kan tages enkeltvis uden at man tager hele uddannelsen.

Deltagerbetaling for de enkelte moduler varierer. Både virksomhed og medarbejder kan søge tilskud til dækning af forskellige udgifter til uddannelsen.

Hvem kan tage uddannelsen?

Faglærte med minimum 2 års erhvervserfaring eller gymnasial uddannelse og 2 års erhvervserfaring.

Uddannelsen er modul opbygget og kan derfor tages alt efter hvordan det passer ind i biogasanlæggets planlægning. Man kan også nøjes med at tage de moduler, der passer til ens behov.

For yderligere information kontakt Dansk Fagcenter for Biogas.

Tekst: Jakob Lorenzen, Sekretariatsleder Fagcenter for Biogas

3

Gassens fremtidige rolle i en grøn Tre danske gasselskaber er gået sammen om, at promovere gasnettet Danmarks tre gasdistributionsselskaber, HMN Naturgas, Dansk Gas Distribution og NGF Nature Energy er gået sammen i et ny interessefælleskab med navnet ”Grøn Gas Danmark”.

Formålet er at oplyse om den afgørende rolle, gasnettet spiller i den grønne omstilling af vores energisystem.

Den grønne omstilling er i fuld gang Vindmøller og solceller udgør en stadig større andel

af el-produktionen. Det er almindelig kendt. Det er derimod de færreste, der ved, at gasnettet allerede bidrager markant til den grønne omstilling, og endnu færre er klar over, at gasnettet de kommende år har potentiale til at blive en hjørnesten i den grønne omstilling. Derfor er de tre distributionsselskaber nu gået sammen i interessefællesskabet Grøn Gas Danmark for at oplyse om den rolle, gassen spiller i den grønne omstilling.

De tre selskaber er tilsammen ansvarlige for gasnettet, der udgør en samfundsinvestering på 55 mia. kr., og som sikrer mere end 400.000 hustande og danske virk-

somheder en stabil og sikker forsyning af gas.

direktør i Dansk Gas Distribution.

- Gasnettet kan blive en hjørnesten i den grønne omstilling, fordi gassens infrastruktur kan lagre og distribuere fremtidens CO2neutrale grønne gas. Vi kan ikke bestemme, hvornår solen skinner, eller hvornår vinden blæser – og vi kan heller ikke gemme den strøm, de producerer. Gas kan lagres, uanset om der er tale om traditionel naturgas, moderne biogas eller en af fremtidens gasser, som forskerne arbejder målrettet på at udvikle. Gasnettet giver altså en grøn forsyningssikkerhed, siger Carsten Jensen,

Stort potentiale i grøn gas





I løbet af de seneste tre år er produktionen af grøn gas steget lige så meget som i de foregående 30. Det skyldes, at vi i Danmark nu begynder at høste frugterne af mange års intensiv forskning og udvikling.

- Vi er i fuld gang med den grønne omstilling af gasnettet. Den første grønne gas flød ud i gasnettet i 2014, og næste år er 11 procent af gassen i gasnettet grøn gas. Den positive udvikling betyder, at vi allerede i dag



    

   

4

bioenergi magasinet - november 2017

Ønsker du en erfaren leverandør til dit biogasanlæg?

omstilling er det land i Europa, der er nået længst med den grønne omstilling af gasnettet, siger Ole Hvelplund, direktør i NGF Nature Energy.

Et samspil mellem forskellige former for vedvarende energi For de tre selskaber bag ”Grøn Gas Danmark” er det afgørende, at fremtidens energisystem indrettes således, at de forskellige energiformer supplerer hinanden på bedste vis. Det kræver, at vi formår at sammensætte puslespillet, så vi opnår størst udbytte af de forskellige energiformer.

anlægge en holistisk tilgang til hele vores energisystem, således at tingene hænger og spiller sammen. Det er gassystemet som skabt til at være en del af, det har et sammenhængende og stort set landsdækkende ledningsnet, det har en enorm lagerkapacitet, og den grønne gas er et fleksibelt og CO2neutralt brændsel, som kan balancere et primært el-båret energisystem, siger Susanne Juhl, direktør i HMN Naturgas I/S.

Gasfakler

Fyldelegemer

Gaskølere

Bio-knusere

Gaslagre

Gasblæsere

Dosering og fødesystem/lager

Separering af organisk affald

Læs mere på www.grøngasdanmark.dk Tekst: Kris Vetter

- Det eneste fornuftige er at

HTL Service Transport & Manpower Halm transport over alt i DK Maskinfører - Industrirengøring

Vi projekterer, producerer og forhandler high-end udstyr til biogasanlæg i hele verden...

LSH-BIOTECH er en vidensbaseret virksomhed med speciale i projektering og udvikling af specialudstyr til biogasindustrien.

www.htl-transport.dk Henning Lauritzen tlf. 40 28 04 00 htl@htl-transport.dk

Med mere end 20 års erfaring i biogasbranchen, får du en stabil og sikker leverandør

bioenergi magasinet - november 2017

LSH-BIOTECH APS Ålunden 36 DK-8500 Grenaa Tel. +45 2960 3008 lsh@lsh-biotech.dk

5

Fuldt hus til åbent hus på biogasanlæg Flere hundrede nysgerrige besøgende lagde vejen forbi Lille Skensved, da Solrød Biogas holdt åbent hus Borgmester og bestyrelsesformand Niels Hörup var glad for det store fremmøde, der ligger i tråd med ambitionerne om at højne borgernes grønne bevidsthed – også hos de mindste Hvor mange har været her tidligere?

Ræk hånden op, sagde borgmester Niels Hörup under velkomsttalen, da der var åbent hus hos Solrød Biogas. Åbent hus-arrangementet markerede toårsdagen for biogasanlægget i Lille Skensved. Og selv om stærke vindstød fik flere af de besøgende til at knappe jakkerne mere til, så var der fuldt hus i alle tre timer, som eventet varede.

Anlægget er også borgernes Cirka en tredjedel af de godt 200 mennesker, der overværede velkomsten, rakte en hånd i vejret som svar på Niels Hörups spørgsmål. Der var derfor mange nye gæster på biogasanlægget, hvilket glædede borgmesteren, der også er bestyrelsesformand i Solrød Biogas A/S. Solrød Biogas er jo ejet af Solrød Kommune og leverer grøn energi til kommunens husstande. Så Solrød Biogas er borgernes anlæg. Det ligger os derfor meget nært, at alle får mulighed for at opleve aktiviteterne og høre om visionen bag anlægget, fortæller Niels Hörup og fortsætter:

drifte et anlæg, som allerede i første år havde positive tal på bundlinjen. Allerede nu er vi godt på vej til at opfylde kommunens klimamål, hvilket er et bevis på, at grøn omstilling kan og skal realiseres lokalt, siger Niels Hörup med henvisning til, at Solrød Biogas kan tage en stor del af æren for, at Solrød Kommune allerede nu er over halvvejs mod målet om at reducere kommunens samlede CO2-udledning med 55 procent i 2025.

Niels Hörup benyttede samtidig lejligheden til at takke bestyrelsen for sit engagement og for at holde fast i visionen om det lokale biogasanlæg. Bestyrelsen har fulgt anlægget tæt, og alle bestyrelsesmedlemmer var til stede under åbent hus for at tale med de besøgende borgere. Niels Hörup opfordrede derfor de fremmødte til at gå i dialog med politikere, uddannelsesinstitutioner og virksomheder omkring løsningen af de massive klimaudfordringer, vi står over for i fremtiden.

Hele familien lærte noget Blandt de besøgende var flere børnefamilier. Mens popcornmaskinen og pølsevognen, der bød på økologiske hotdogs, naturligt nok trak stor opmærksomhed fra de mindste gæster, så fik de også viden med hjem fra blandt andet børnequizzen og rundvisningerne.

- Jeg er dybt imponeret over de resultater, som medarbejdere og samarbejdspartnere har skabt ved at udvikle og

- Drengene syntes især, det var spændende, at gas kunne laves om til el

Pektin modtages til lager

Gyllen er klar til aflæsning på anlægget

6

og varme i vores hjem, og jeg synes, vi alle sammen har lært noget her i dag, lød det fra Solrød-borgeren Trine Ramstedt, der besøgte biogasanlægget sammen med sine to sønner.

Skolemateriale skal styrke børnenes klimabevidsthed At højne den grønne bevidsthed hos børnene er en af ambitionerne for Solrød Biogas. Rundvisningerne, der startede flere gange i løbet af dagen, førte derfor også de besøgende forbi en demonstration af det nye digitale skolemateriale, Solrød Biogas har udviklet.

- Det er essentielt for vores fremtid og miljøet, at vores børn inspireres til en grønnere tankegang allerede fra skolealderen. Vi har allerede haft mange skoleklasser på besøg på anlægget, og jeg glæder mig til, at det digitale skolemateriale kan understøtte og højne oplevelsen for de videbegærlige skoleelever i og uden for Solrød Kommune, siger Kaj Holm Rasmussen, der er direktør hos Solrød Biogas.

Ud over at opleve, hvordan anlægget fungerer, kan skoleeleverne under besøgene også lave forsøg og oparbejde viden om biogasproduktion.

Tekst: Kris Vetter.

Foto: Solrød Biogas.

Her læsses Pektin ind i reaktoren

bioenergi magasinet - november 2017

Roer gi’r max gas

Lorem quis modit vent ut reiciandio om nihitib lab inihit int.

VARIETY Optional Introtext lorem ipsum Q

Feature one lorem ipsum.

Q

Feature two with highlight.

Icon

Vil du have øget biogasproduktion og give din gasproduktion et boost, VARIETY Lorem quis modit så ervent roer detom oplagte valg... ut reiciandio www.kws.com

Optional Introtext lorem ipsum

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons / ha)

Lorem quis vent nihitib labmodit inihit int. ut reiciandio omnihitib lab inihit int que dolor.

30,0

28,9 t www.kws.com

ge afgrøder (tons / ha)

10,5 t

Q

CH4

Gør andre substrater interessante (i blanding med roen)

www.kws.com ■ Energiroer+top

16,8 t

Kornhelsæd (rug)

15,0 t

14,7 t

Lorem quis modit vent ut reiciandio omnihitib Slætgræs lab inihit int que dolor.

Majs helsæd 10,5 t

Pil

■ Hurtig VARIETY

omsætning Optional Introtext lorem ipsum (max: 5 dg vs. majs 3 uger) Feature one lorem ipsum.

Q

1/4 landscape, 1 variety

0,0

5

Feature one lorem ipsum.

Energiroer

llige afgrøder (tons / ha)

5,0

■Feature Optwo til 2% mere with highlight.

Q

finregulering i styring Majs helsæd af produktionen

23,3 t

15,0 t

Opnå større processtabilitet

Optional Introtext lorem ipsum

Slætgræs

20,0

10,0

Feature two with highlight.

Icon ■ Muliggør

25,0

15,0

Feature one lorem ipsum.

Q

VARIETY ■ Icon

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons/ha)

35,0

Q

Energiafgrøder Energiroer

Slætgræs

Energiroer+top

Majs helsæd

Kornhelsæd (rug)

Energiroer

Pil

11.01.2012

Elo West Larsen

Energiroer+top Kornhelsæd (rug) Ved spørgsmål, kontakt: Pil Lars Andersen – 8662 9636 www.kws.dk

Q

Feature two with highlight.

Icon

www.kws.com

SEEDING THE FUTURE

1/4 landscape, 1 variety

SINCE 1856

Biogas giver den gas Årets Økonomiseminar i Foreningen Biogasbranchen markerer en helt ny æra for biogassen i Danmark. En samlet forening skal styrke indflydelsen og sammenholdet blandt biogasproducenterne, på og til omverdenen. Så mød op og bliv inspireret fagligt og socialt.

Sidste år skrev vi om produktionsudvidelse, som måske aldrig før. Det kunne vi faktisk gøre igen i år!

Mange nye anlæg er blevet indviet og igangsat i det vi må kalde årtiers største biogasudbygning i Danmark.

Hør om aktuelle sager og udfordringer for biogasbranchen og debattér med på årets Økonomiseminar afholdt af Foreningen Biogas-

branchen på Hotel Legoland i Billund.

Agendaen for dagen er positiv, om end med spænding, da et nyt energiforlig forventes vedtaget i foråret 2018.

Et forlig vi endnu ikke helt kender konsekvenserne af.

Men selvom mange udfordringer lurer i horisonten, har biogassen sat sig på den politiske dagsorden som et af de vigtige ”værktøjer” til at løser fremtidens

udfordringer når det gælder forsyningssikkerhed og miljøhensyn. Årets økonomiseminar afholdt af Foreningen Biogasbranchen er et afvekslende program som sætter fokus på fremtiden for biogas i Danmark.

Seminaret afholdes som dagsseminar mandag d. 11. december på Hotel Legoland i Billund.

De sidste mange år har seminaret været utrolig velbesøgt med over 100 deltagere med en bred repræsentation fra hele branchen.

Anlægsejere, branchens firmaer, nye projektgrupper, rådgivere, forskere og almindelig interesserede branchefolk har deltaget og mange nye interessenter mø-

Vi kan måle dit metanudslip

der typisk op for, at få nyt fra branchen og for at møde kollegaer og få nye input!

- Jeg forventer en virkelig god opbakning til årets økonomiseminar.

- Udbygningen af produktionskapacitet og nybygninger af biogasanlæg er markant i disse år, det giver optimisme og initiativlyst blandt biogasproducenter, men også hos leverandører til biogasanlæggene, siger formand for Foreningen Biogasbranchen Aksel Buchholt.

Du får på dagen en unik mulighed for at møde erfarne biogasfolk og etablere netværk og kontakt til folk, som det er godt at kende, hvis man går i biogastanker.

Efter velkomst og introduktion til dagen vil de for-

Biogasbranchens frivillige måleprogram Tab af metan fra biogas- og opgraderingsanlæg betyder dårligere økonomi for anlæggene. Som led i det frivillige måleprogram kan DGC: • måle hvor meget metan, der slipper ud af anlægget • finde frem til, hvor det slipper ud • hjælpe med rutiner for egenkontrol

Kontakt Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600, dgc@dgc.dk www.dgc.dk

8

bioenergi magasinet - november 2017

foreningen biogasbranchen afholder

Økonomiseminar for biogasanlæg Mandag d. 11. december 2017 Hotel Legoland, Billund 09.00-10.00 Registrering, kaffe og morgenbrød 10.00-10.10 Velkomst, v/Aksel Buchholt, Foreningen Biogasbranchen

Formand for Foreningen Biogasbranchen Aksel Buchholt håber på stor opbakning til årets økonomiseminar, da interessen for biogas aldrig har været større.

skellige faglige indlægsholdere tage over og byde på spændende og inspirerende indlæg.

Se mere i programannoncen her på siden.

Tekst og foto: Kris Vetter.

10.10-10.40 Aktuelle politiske og faglige forhold v/ Bruno Sander Nielsen, Foreningen Biogasbranchen 10.40-11.00 Hvad er værdien af biogassens miljøog klimaeffekter v/ Camilla K. Damgaard, Niras 11.00-11.20 Pause 11.20-11.40 Halm og roetoppe - en god madpakke til biogasanlæg v/ Kurt Hjort-Gregersen, ArgoTech 11.30-12.00 Sand er da noget vi fjerner v/ Mogens Hjort Jensen, Dolmer

Dansk Fagcenter for

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris.

• Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark.

• Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling.

• Mulighed for matchmaking.

• Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas.

• Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

12.00-13.00 Frokost 13.00-13.20 Hvilke bakterier arbejder for os i reaktoren? v/ Jeppe Lund Nielsen, Aalborg Universitet 13.20-13.40 Sådan får vi halm i biogasanlægget v/ Bent Jespersen, Blåbjerg Biogas 13.40-14.00 tbc v/ NN 14.00-14.30 Pause 14.30-14.50 Hvor er biogassen i fremtidens energisystem? v/ Niels Træholt Franck, Energinet 14.50-15.10 Hvorfor giver biogas mening på mit økologiske landbrug? v/ Jens Krogh, Kroghsminde 15.10-15.30 Så langt er vi med KOD v/ Henrik Ørtenblad, Horsens Kommune 15.30

Tak for i dag v/ Aksel Buchholt, Foreningen Biogasbranchen

Pris kr.:

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

1.000,-

Tilmelding til Belinda Stummann + moms v. ost m (bs@biogas.dk) l. ink frok senest den 27. november 2017 med oplysning om navn og fakturaadresse hhv. EAN nr. på alle deltagere.

bioenergi magasinet - november 2017

3 9

Spændende eftermiddag i Grøn Gas Forum Et spændende program med aktuelle indlæg var den 31. oktober med til at tiltrække mange til Energinets eftermiddag om fokus på det europæiske marked for grøn gas Fokus denne gang var på det europæiske marked for grøn gas, hvor tilhørerne kunne høre om mulighederne for handel med bionaturgas, vinterpakkens indflydelse på grøn gas, en ny aftale med Tyskland så dansk biogas kan afsættes gennem det tyske certifikatregister og meget mere. Arrangør var Energinet, Tonne Kjærsvej i Erritsø.

Program: ”Status og seneste nyt om biogas”, Marianne Nielsen, Energistyrelsen, ”Grøn gas til opfyldelse af klimaforpligtelser udenfor kvotesektoren”, Morten Stryg, Dansk Energi, ”Arbejdet med Vinterpakken”, Rasmus Tengvad, Energistyrelsen, ”Ny aftale om biogas på det tyske marked”, ny fleksibilitetsmodel for grøn gas, Jeppe Bjerg, Energi-

12 nye biogasanlæg er på vej i 2019 og andre grønne gasser trænger sig på såsom brint og methaniseret biogas.

Hun anskueliggjorde de problemstillinger man har haft og fortsat har når man ønsker at eksportere gas til eks. Tyskland.

I Tyskland har man en ilttolerance på kun 0,0001 procent, hvor man i DK har lagt grænsen på 0,1 procent.

Derfor var man nødt til den 5. juli i år, at reducere eksporten med hele 50 procent.

net og ”Dansk biogas kan konkurrere i Europa”, Mikkel Kynde, NGF Nature Energy.

Vi bringer her et uddrag af de for biogassens vigtigste områder.

Marianne Nielsen, Energistyrelsen fortalte i sit indlæg om biogas status og udfordringer.

Emnerne var status og forventninger til biogasudbygning, vurdering af overkompensation og støtte til biogas i ny energiaftale?

Alt sammen spændende emner, som kan få stor indflydelse på fremtidig udbygning af kapacitet på biogasproduktionen.

Forventningen fra Energistyrelsen er, at 5-10 procent af biogassen er på det etablerede gasnet i 2018.

- Det er ærgerligt, hvorfor vi nu har en ny metodeanmeldelse på vej og forventer at den er klar i sommeren 2018, så vi kan få løst denne udfordring, sagde hun.

- Vi har i dag 21 biogasan-

NY ORGANISATION BIOGASSTATUS Engineering and Construction

TSO ELECTRICITY

• • • • • • • •

Business Services

TSO GAS

21 anlæg tilsluttet gasnettet 12 nye forventes inden 2019 Målt 3,2% af dansk gasforbrug i 2016 5-10% i 2018?

Biogassen på transmissionsnet Iltudfordring på grænsen Næste grønne gasser forberedes Markedsmodellen udvikles

3

10

bioenergi magasinet - november 2017

læg tilsluttet gasnettet og forventningen er at antallet øges indenfor de næste år, sagde Marianne Nielsen.

Der er fra offentlig side lavet en vurdering af overkompensation for biogas.

Formålet med at beregne overkompensation er at vurdere, om støtteniveau skal nedsættes fremadrettet.

Der skal ikke beregnes for hver støttemodtager, kun én eller få beregninger for hver støtteordning og der anvendes en beregningsteknisk en såkaldt ”markedspris” på biogas.

Definitionen på overkompensation er, når støttemodtagerens nettoudgifter efter tildeling af støtte er lavere end støttemodtagerens alternativomkostninger.

Konklusionen for overkom-

Alle de ”grønne” gasser skal i spil, hvis vi skal nå de udstukne mål for udfasning af fossile brændstoffer og klimaindsatser, blandt andet skal biogas anvendes til tung transport forhandles med partierne i Folketinget og indgås en aftale.

Herefter skal der foretages en lovændring som skal anmeldes til EU-Kommissionen, hvorefter en ny aftale først kan træde i kraft (ratificering af EU).

pensation for 2016 er, at der ikke er tale om overkompensation. 2017 er i skrivende stund ikke afsluttet endnu.

Ny energiaftale med/ uden støtte til biogas?

Det spændende element er naturligvis, hvordan fremtidens biogasproduktion skal finansieres.

Grøn gas

- Statsstøttegodkendelserne udløber i henholdsvis 2023 / 2026 og vi afventer et nyt regeringsudspil til ny energiaftale primo 2018, så der er mange spændende faktorer i spil i den nære fremtid, sagde Marianne Nielsen i sit indlæg.

Forventningen til en ny energiaftale er starten af det nye år, hvorefter der skal

Morten Stryg fra Dansk Energi havde et spændende oplæg med til dagen omhandlende hvorledes den grønne gas kan hjælpe Danmark med at opfylde vore klimaforpligtelser.

- Der er brug for yderligere markante tiltag i perioden 2021 til 2030, hvis Danmark skal opfylde målet fra EU, og her spiller de ”grønne” gasser en væsentlig rolle, sagde Morten Stryg.

Forbruget af biogas vokser

Han påpegede, at der er fem delområder med mere end 30 grønne teknologier og energibesparelser som skal i spil: - Individuelt opvarmede boliger - Decentrale kraftværker - Erhverv - Persontransport - Tung transport Alt i alt 80 forskellige grønne tiltag, som kan løfte Danmarks klimaindsats vel at mærke samfundsøkonomi med eksternaliteter.

Det er meget vigtigt, at vi medregner alle de afledte miljømæssige fordele som biogas bidrager med.

Eks. når vi fortrænger diesel får vi jo miljømæssige afledte fordele som skal værdisættes, ligesom man burde kigge på den positive

- og forventes fortsat at vokse (uofficiel prognose) Prognose-udvikling i forbrug af biogas

Faktisk udvikling i forbrug af biogas

20

20

18

18

12

Varme

10

Transport Proces

8

Opgradering

6

Elproduktion

12

Varme

10

Transport Proces

8

Opgradering

6

Elproduktion

4

4

30. oktober 2017

Energistyrelsen Side 10

bioenergi magasinet - november 2017

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

2013

2012

0

2013

2

2

Energistyrelsen

14

2012

PJ biogasforbrug pr. år

14

PJ biogasforbrug pr. år

16

16

0

miljøeffekt biogasproduktion har for jordbruget og værdisætte denne?

I et notat fra Energistyrelsen (fra 2011) fremgår det, at biogastiltagene i Energistrategi 2050 indebærer bl.a., at støtten til opgradering af biogas øges, så den kan fyldes på naturgasnettet.

Samtidig gives støtte til biogas, der anvendes direkte til transport.

Med støttesatserne fra Energistrategi 2050 har regeringen forbedret grundlaget for, at biogas kan konkurrere med diesel og benzin til transport. Det er dog vurderingen, at en større udbredelse af biogas forudsætter en lidt højere betalingsvillighed f.eks. som følge af ønsket om en grøn profil.

Opgradering har i den forbindelse to fordele. Dels kan

30. oktober 2017

Side 11

11

Faktisk udvikling i støttesatser

Oprindeligt forventet udvikling i støttesatser

Faktisk udvikling i biogasstøttesatser

Forventet udvikling i biogasstøttesatser

opgjort i faste 2017-priser

opgjort i faste 2017-priser

140 Opgradering

*fratrukket markedspris på el

40

30. oktober 2017

eller CO2 priser kan det ikke afvises, at biogas vinder større indpas.

Konklusion: Ved at anvende biogas til transportmæssige formål opnår vi forsyningssikkerhed og miljøfordele ligesom biogas bidrager til samfundsøkonomien, da det er det billigste drivmiddel (uden afgifter)!

Derfor konkluderer Energistyrelsen i dette notat: Frem mod 2050 kan der i takt med stigende brændselspriser opstå efterspørgsel efter energitætte og flydende drivmidler baseret på biomasse

Hvordan regner vi?

CO2-skyggepris for biogas medtager eksternaliteter fra landbrug

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

20 0

Energistyrelsen

der tilknyttes et oprindelsescertifikat, hvorved virksomheder og kommuner får mulighed for at tanke grønt.

Dels kan biogassen transporteres via nettet fra husdyrintensive områder til hvilken som helst køber med højere betalingsvillighed.

På kort og mellemlang sigt er der derfor et forbedret grundlag for, at biogassen kan blive anvendt i afgrænsede vognparker eller i forbindelse med skibstransport, som i fremtiden underlægges strammere miljøkrav.

På længere sigt og ved fortsat stigende energi og/

60

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016

2015

2014

0

2013

20

Elproduktion - fast afregningspris*

2016

*fratrukket markedspris på el

40

80

2015

60

Elproduktion - pristillæg

100

2014

80

Elproduktion - fast afregningspris*

2013

Støttesatser i kr/GJ og øre/kWh

Elproduktion - pristillæg

100

120

2012

Opgradering

120

2012

Støttesatser i kr/GJ og øre/kWh

140

Energistyrelsen Side 12

30. oktober 2017

i de områder af transportsektoren. Her er der et stort potentiale for udvikling af nye produktionsprocesser til bæredygtige drivmidler, herunder baseret på biomasse og biogas.

- Faldende batteripriser gør elbiler samfundsøkonomisk attraktive.

- Energieffektivisering i industrien er billigere end energirenovering af bygninger.

Konklusioner fra den samfundsøkonomiske analyse fra Dansk Energi: - Oliefyr skal erstattes med eldrevne varmepumper.

- Mindre naturgas i opvarmning opnås billigst med varmepumper.

- Biogas er blandt de billigste løsninger i tung transport.

Vores biogas er produceret på bæredygtighed uden anvendelse af energiafgrøder (non food) og det er der efterspørgsel på i resten af verden, hvorfor Danmark står stærkt på eksportmarkedet.

Se alle indlæg på energinet.dk Tekst: Kris Vetter

Hvor meget kan energisektoren levere?

Omtrent halvdelen af klimaindsatsen til rimelig samfundsøkonomisk omkostning

 Opstrømsemissioner (CO2) fra landbruget = input til biogasanlægget  Andre miljøeksternaliteter (ikke-CO2) Kulstofoptag i jord og skov (LULUCF)

Persontransport, Især elbiler

Tung transport, Decentral fjernvarme, bl.a. varmepumper bl.a. biogas

Individuel varme, bl.a. varmepumper

Erhverv, Energieffektiviseringer

34

CO2-manko i analysen

Hvordan regner vi?

Et eksempel – individuel opvarmning Nuværende forbrug

Alternativer grønne teknologier

Tidspunkt for indfasninger

Elektriske varmepumper

Tidligt

Træpille-fyr

Gradvist

Energirenoveringer

Sen

Hvilke klimatiltag er omkostningseffektive?

Elektrificering bidrager med størstedelen, suppleret af biogas og energieffektivisering Besparelser i husholdninger

Elektrificering udgør omkring 60 procent af de omkostningseffektive klimatiltag. Og er dermed langt den største bidrager.

3%

Biogas 18%

Olie-opvarmede boliger

Andet*

El

7% 58% 14%

Energieffektivisering i industrien

*Træpiller, træflis og naturgas

12

bioenergi magasinet - november 2017

Energieffektiviseringen i erhverv til reduktion af fossile brændsler har også betydeligt potentiale Biogas til tung transport bidrager også betydeligt til CO2-reduktionen Energirenoveringer i husholdninger leverer et beskedent bidrag.

Side 13

Karsten har en plan Bigadan har en plan om kapacitetsudvidelse med en faktor fire på biogasanlægget Sinding-Ørre Biogasanlæg ved Rosmosevej mellem Sunds og Sinding Kapaciteten skal øges fra 50.000 ton biomasse om året til 180.000 ton, ligesom udvidelsen skal bane vej for en økologisk linje.

Der er to årsager til udvidelsen. Dels handler det om at kunne servicere husdyrproducenterne i området endnu bedre, dels om at kunne betjene de økologiske landmænd, som Bigadan har en klar forventning om, at der bliver flere af.

Det er dog ikke meningen, at der skal gøres brug af kapacitetsudvidelsen lige

med det samme. Ansøgningen til kommunen og den der af følgende godkendelse skal nærmere fungere som en fremtidssikring.

-Det er ikke sådan, at vi har et stort behov lige nu, men kommer der en bølge af nye økologiske landmænd, så er vi klar, siger direktør Karsten Buchhave hos Bigadan.

Indtil videre er planerne på vej gennem den politiske mølle i Herning Kommune hvor byplanudvalget indtil

videre har givet sit ja til at sætte planlægningsarbejdet i gang.

Karsten Buchhave vurderer at der vil gå to til fire år før udvidelsen realiseres.

Sinding-Ørre Biogasanlæg producerer i dag 2,75 millioner kubikmeter biogas om året. Det sendes altsammen til Arlas energicentral i Nr. Vium, der skal producere energi til Arlas nærliggende mejerier.

Kilde: Bigadan.

Tekst: Kris Vetter

kValitEts Reaktortanke, gylleomrørere og pumper Vi er eneimportør af Stallkamps produkter i Danmark - din garanti for kvalitet til konkurrencedygtige priser...

Godt for din bundlinie...

Nyeste generation af dykpumper har snegleindfødning i toppen og endnu bedre beskyttelse af motor og sliddele.

Nyeste versioner af omrørere skubber dobbelt så meget gylle, med mærkbart lavere strømforbrug!

Danmarks bedste og hurtigste reaktortanke Vores rustfrie stålreaktortanke leveres klar til montering (pallegods) på sitet. Montage af en komplet 6.000 m3 reaktortank tager kun 4 uger..!

EksEmpEl

Ved 4.000 m3 reaktortank skal man typisk anvende 3 omrørere á 18,5 kWh. Med ny version og teknologi kan du nøjes med 2 omrørere á 17 kWh. Data: 17 kWh, 128 rpm, 15.900 m3/t. *Testen er udført i vand

Hvis du siger biomassehåndtering siger du også BiogasTeknik Husk: Vi har mere end 15 års erfaring indenfor reparation og vedligehold af biogasanlæg, så kontakt os for en god og holdbar løsning... - også ved nedbrud.

Ring for et uforpligtende tilbud...

R 24/7...

Vi ER kla r! en alt på lage

Vi er Danmarks eneste importør og forhandler af

- og har næst

bioenergi magasinet - november 2017

13

Biogas var på dagsorde

Massiv opbakning og tilslutning til stor biogaskonference og udstilling i Skive de Temaet for konferencedagen og udstillerne var det faktum, at biogas er en vedvarende energikilde, som kan løse samfundets udfordringer med flukturerende el fra vindmøller og solceller.

Derfor er biogas kommet på den politiske dagsorden og biogas skal fastholdes som den energikilde der kan ”binde” vores energisystem sammen, også i det fremtidige energiforlig (forventet genoptaget af Folketinget/ regeringen foråret 2018).

Biogas kan når de andre energikilder ikke producerer

levere varen. Det var grundlaget for den stor konference og udstilling om biogas i dagene 8-9. november i Skive.

Det foregik i Kulturcenter Limfjord Arrangør var Skive Kommune ved ”Energibyen Skive”, som står for konferencedelen, mens virksomheden gas2move stod for messeudstillingen.

Der var tale om, at samle nordens ypperligste faglige kompetencer inden for biogasproduktion og anvendelse.

På konferencen blev seneste viden og teknologi på området præsenteret.

I sin indledning og velkomst til såvel konferencedeltagerne og udstillerne betonede 1. viceborgmester Preben Andersen, således også vigtigheden af, at biogas fortsat ses som løsningen på de både energi- og klimamæssige udfordringer som kommunerne og det øvrige samfund står over for.

- Vi er stolte over at kunne lægge hus til konferencen og jeg kan fortælle at vi har

over 500 tilmeldinger, sagde viceborgmesteren.

- Her i Skive vil vi vedvarende grøn energi og satser målrettet på især biogas. I dag har vi over 50 køretøjer der kører på biogas og vi har to tankanlæg. Men det stopper ikke her! Vi vil være CO2 neutrale i 2020, sagde viceborgmesteren.

- Det startede for fuld alvor da Skive Kommune i 2008 blev kåret til årets Energiby.

En kåring vi var og fortsat er meget stolte over og som har givet os troen og energien til at fortsætte, sagde han.

Den store messeudstilling rummede en bred vifte af leverandører til biogassektoren, her ses Iveco som kunne præsentere deres bud på lastbiler med biogasmotorer.

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber www.natureenergy.dk

14XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd

1

bioenergi magasinet - november 2017

enen

en 8-9 november - Her på konferencen og rundt på de udstillende stande, ser vi frem til at høre om seneste teknologi på området og møde vores nordiske partnere og andre interesserede til konferencen, konkluderede han slutteligt og overlod talestolen til Anders Mathiasson som er bestyrelsesmedlem i den europæiske biogasorganisation EBA.

Skandinaviens største biogasudstilling I forbindelse med konferencen i Skive kunne deltagerne se en stor udstilling fra leverandører til biogasbranchen.

Fungerende borgmester i Skive Preben Andersen bød såvel konferencedeltagere og udstillere velkommen til tre dage i biogassens tegn.

- Vi er glade og stolte over, at det er lykkedes at samle så stor interesse og opbakning til en sådan event her i Kulturcenter Limfjord, sagde han.

Det var den nyeste teknologi inden for produktion, opgradering, salg af biogas samt biler og supplerende teknologier, hvorfor udstillingen henvendte sig bredt til alle producenter og interessenter indenfor biogas.

KulturCenter Limfjord lagde allerede i 2013 gulv til den første større udstilling med og til biogas.

Den gang var biogassen i sin spæde start med hensyn til anvendelse til transportformål.

Denne gang kunne arrangørerne (gas2move) stolt

erklære at alle stande (39) var udsolgt!

Arrangørerne havde planlagt det således at alle konferencedeltagerne skulle foretage og afholde pauserne mellem indlæggene i udstillingsområdet.

Det betød at udstillingsområdet var fyldt op med interesserede besøgende i pauserne og snakken gik livligt med udstillerne om produkter og muligheder.

- Nu skal vi sammen med udstillerne evaluere på messen, men foreløbig har vi

modtaget positive tilbagemeldinger på udstillingen og besøgsantallet, siger medindehaver af gas2move Kris Vetter.

- Der er som altid ting der fungerer rigtig godt og ting der kan fungere endnu bedre og vi skal lære af hver eneste udstilling, så vi hele tiden kan forbedre os til gavn for udstillerne, men også til gavn for de besøgende og i sidste ende os selv, siger han med et smil.

Udstillingen var åben fra kl.

7.30-17.00 den 8. november.

En drone kunne fotografere og filme messestandene på udstillingen her ud for DGC Dansk Gasteknisk Centers stand.

bioenergi magasinet - november 2017

03/02/16 15.24

15

Teknologineutrale udbud kan lægge pres på biogassen Det er hovedløs gerning, hvis for eksempel el fra biogas udsættes for teknologineutrale udbud, lød budskabet fra professor Poul Erik Morthorst, DTU, ved Energipolitisk Åbningsdebat Et af de nye buzzwords i den grønne omstilling er ”teknologineutralitet”, som betyder, at forskellige teknologier konkurrerer på lige fod om at løse den samme opgave billigst muligt. Senest har regeringen indgået et minienergiforlig, hvor solceller og vindmøller skal konkurrere om at levere billig grøn strøm.

Teknologineutralitet var et gennemgående tema ved Energipolitisk Åbningsdebat på Christiansborg den 4. oktober, hvor den både fik opbakning og nogle knubs med på vejen.

Villum Christensen (LA), medlem af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget, lagde ud med at erklære, at

den nuværende regering er på vej til at introducere en ny energipolitik.

- Vi er gået ind i det aktuelle energiforlig som følge af regeringsdannelsen, men vi er glade for, at det snart ser sin ende. Vi skal ikke længere lege planøkonomer på kommunistisk vis, hvor vi beslutter, hvor meget vi vil

producere til hvilken pris – sådan som det er tilfældet i den nuværende energiplan.

Det bliver fortid, og vi får nu en smagsprøve på det i solvind pakken, hvor der er et smalt forlig. Idéen er at lade teknologier konkurrere på almindelig vis, og at vi ikke vil smøre regningen af på skatteborgerne, når det går galt, sagde Villum Chri-

vi er eksperter i Biogas opgradering:

Biometan af den bedste kvalitet og den højeste effektivitet

Birkemose Allé 39 · 6000 Kolding · Salgsansvarlig Louise Halkjær, tlf. 0046 70 164 43 12 · www.puregas-solutions.com 16

bioenergi magasinet - november 2017

Det bliver dyrere

bliver dyrere end den behøvede at blive, fordi risikoen ligger på de virksomheder som byder ind, og at de derfor bliver nødt til at afdække risikoen i deres tilbud.

Både Andreas Steenberg fra Radikale og Kirsten Brosbøl fra Socialdemokraterne gjorde opmærksomme på, at industrien har meldt ud, at den omtalte sol-vind pakke

- Det er interessant, at I siger, at I går efter at få mest for pengene, når vi hører fra industrien, at vi kunne få dobbelt så meget vedvaren-

stensen og henviste til, at den aktuelle energiaftale er blevet betydeligt dyrere end oprindeligt aftalt.

Poul Erik Morthorst advarede mod at inddrage biogassen i såkaldt teknologineutrale udbud.

- en del af

- en del af

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS OG AAEN

GÅR SAMMEN OG STYRKER BÆREDYGTIG FJERNVARMEPROFIL NIRAS A/S

BioenergiMagasinet_190x130_Fjernvarme_02_2016_RVH_VIG.indd 1

bioenergi magasinet - november 2017

www.niras.dk

12-02-2016 13:09:47

17

Energipolitisk Åbningsdebat er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor en række organisationer tager temperaturen på energipolitikken i Danmark.

de energi for færre penge, lød det fra Kirsten Brosbøl.

Men Villum Christensen fastholdt, at det er nødvendigt at prøve noget nyt.

- Det er en generalprøve, hvor vi nu har et par år at øve os i. Idéen om, at vi stiller et budget til rådighed og får nogle tilbud ind på, hvor meget vi kan få for det, er et rimeligt nagelfast element, og så må vi se på, hvordan det kan operationaliseres.

Jeg bliver lidt bekymret, hvis Socialdemokraterne og de Radikale ikke har lyst til at prøve sådan nogle ting af, sagde Villum Christensen og mente, at der er behov for bedre styringsmekanismer i

den grønne omstilling, end man hidtil har haft.

”Teknologineutralitet er naivt” Sagkundskaben i form af Poul Erik Morthorst, medlem af Klimarådet og professor ved DTU, var dog ikke begejstret for idéen om teknologineutralitet.

- Det er et pop-ord, og jeg er ked af at måtte sige det, men det er naivt at tro, at det løser alt. Verden er simpelthen ikke skruet sådan sammen. Erfaringerne med energiudbud viser, at de mest effektive udbud er meget enkle, og det vil sige, at de oftest kun omfatter en

enkelt teknologi. Samtidig er detaljerne helt afgørende for, om det bliver økonomisk effektivt. For eksempel er kommunernes planlægning afgørende for, at vindmøllerne kan deltage i konkurrencen, fastslog han.

Samtidig fastslog han, at det vil være ”hovedløs gerning” at blande biogas ind i de teknologineutrale udbud.

- Biogasproduktionen er dyrere, men har så mange andre kvaliteter, og hvis man skulle prissætte det, ville man få nogle meget komplicerede udbud. Det ville igen give få bydere og dermed risiko for en højere pris, forklarede han.

En af de mange kvaliteter, Poul Erik Morthorst henviste til er, at gas er unik i forhold til at lagre energi. Derfor kan biogasproduktionen og gasnettet anvendes til at lagre energi, som så kan anvendes til at producere el, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner.

Biogassens læringskurve Professoren fra DTU understregede, at vi i Danmark har en god energiinfrastruktur, der giver nogle fordele.

- Men vi er slemme til at tænke i siloer. Vi tænker i henholdsvis el, gas og varme. Vi skal i gang med

80 års erfaring med udvikling og produktion af højtydende smøreolier kommer nu de danske motorer til gavn...!

Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor?

Addinol lube Oil Danmark ApS Snedkervej 14 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 75 450 400 · se@addinol.dk · www.addinol.dk

18

at tænke på tværs af disse siloer. Vi skal i gang med at finde ud af, hvad vi skal bruge vores gasinfrastruktur til, og i den forbindelse tror jeg man skal tænke i kapacitet, som er noget af det vi mangler i vores vedvarende energisystem.

El og vind går rigtig godt sammen med biogassen – vi skal formentlig have både naturgas og biogas. Samtidig skal vi sørge for, at biogasanlæggene kommer videre ud ad en læringskurve, så omkostningerne bliver bragt ned, sagde Poul Erik Morthorst og konstaterede i den forbindelse, at der er behov for flere penge til energiforskning.

Central rolle på det europæiske gasmarked

sig, at Danmark kan komme til at spille en mere central rolle på det europæiske gasmarked.

- Vi ser en stigende produktion af gas fra decentrale kilder – det vil sige biogas – og samtidig kommer der måske en ny gasledning mellem Norge og Polen via Danmark. I et mere markedsorienteret energimarked ændrer mulighederne sig for Danmark, og vi ser en fremtid, hvor Danmark kan blive en energihub både for el og gas. Vi kan således blive et bindeled mellem Norden og Sydeuropa i et mere sammenhængende europæisk gasmarked, konstaterede Lars Barfoed.

Tekst og fotos: Poul Erik Pedersen

Lars Barfoed, tidligere konservativ formand og nu bestyrelsesformand for Energinet.dk, så samtidig for

Støt op om Biogasbranchen Biogasbranchen er et forum for alle med interesse for at fremme produktion og anvendelse af biogas på et økonomisk sundt og bæredygtigt grundlag.

Skal du have råd til finansiering..?

Vi ønsker at være med til at skabe de optimale finansieringsrammer for danske biogasanlæg.

De nuværende rammevilkår – omkring energisparetilskud og mulighed for langsigtede gasprisaftaler giver gode muligheder for de danske biogasanlæg.

Du skal kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning omkring lån og kreditgivning: • Vi har et færdigudviklet og afprøvet koncept til biogasanlæg (og andre energianlæg).

• Vi har mange års erfaring med den finansielle sektor.

• Allerede nu kan vi dokumentere resultater med biogasprojekter der er “kommet i land”.

Kontakt LEF inden du kontakter långivere.

Det fælles formål er blandt andet: • at sikre rammevilkår, der gør det attraktivt at investere i produktion og anvendelse af biogas • at synliggøre biogassens bidrag til løsning af samfundsmæssige udfordringer • at fremme eksport af viden og teknologi • at sikre den nødvendige forsknings- og udviklingsindsats • at sikre kompetenceopbygning i branchen gennem kurser, efteruddannelse samt ERFA grupper.

Njalsgade 21G, 4. Etage 2300 København S Tlf. 30 32 58 54 www.lefas.dk

Kildeparken 32 8722 Hedensted Tlf. 25 32 70 90

Foreningen Biogasbranchen Læs mere på www.biogasbranchen.dk

Vi er med dig hele vejen - det betaler sig..!

bioenergi magasinet - november 2017

19

Dansk Biogas i særklasse!

Vi producerer ikke bare biogas i Danmark vi løser en hel række samfundsproblemer Mikkel Kynde Nature Energy kunne i sit indlæg ved Energinets møde om grønne gassser fremhæve de mange samfundsopgaver som produktion af biogas er med til at løse og som bør fremhæves i debatten om hvilken vedvarende energikilde, der skal udgøre en stor del af fremtidens energisystem.

Biogas kan: - Løse et affaldsproblem - Fortrænge fossilt naturgas - De nye og moderne anlæg giver mindre udslip - Forbedre gødningskvaliteten til landbrug og andre - Opsamle drivhusgasser fra landbrug - Spare CO2 udledning - Sikre massiv udbygning af

gasinfrastruktur i Danmark.

Biogas vil kunne transporteres og bruges i de meste af landet - Biogas er sat op imod eks.

Grøn strøm en helt anden ”vare”, da biogas kan lagres og transporteres igennem det europæiske gasnet uden nævneværdige tab, sagde Mikkel Kynde i sit indlæg.

- Sporbarheden er også et væsentligt argument for biogas, da man kan spore

Active NS - øger gasproduktionen op til 15%

produktionen helt tilbage til producenten, ligesom biogas produceres kontinuerligt 24/7 og ikke kun når vinden blæser.

Afledte effekter: - Kan spare CO2 ved at fjerne drivhusgas emissioner fra marker - Kan bruges som spidsbelastning i kraftvarme og varme - Oplagt til transport og tung transport

ACTIVE NS

GAF ODANSDKEKLANENDMDÆNTD

Active NS giver dokumenteret effekt * Lettere oprøring af biomassen

* Mindre lugt fra lagertankene

* Mindre bundfald i produktionstanken

* Mere gødning til rådighed til afgrøderne

* Lettere oprøring af for- og lagertanke

* Øger gasproduktionen

* Flydelag på lagertankene

* Sikrer en bedre produktionsøkonomi

FARM CARE SERVICE INTERNATIONAL

Priorsvej 2 · DK-8600 Silkeborg · Tel.: +45 72 18 30 88 · info@fcsi.dk · www.fcsi.dk

20

bioenergi magasinet - november 2017

Gennemtestet i Danmark og andre EU lande Active NS er det mest gennemtestede gylleprodukt på markedet.

Ud over de danske forsøg, er der også foretaget adskillige andre forsøg i Europa, som uafhængig af hinanden viser identiske resultater.

• Tabellen viser krav til besparelse af drivhusgasudledning i forhold til hvornår anlæggene er opført VE 2021 til i transport Maksimal drivhusgasudledning Opførelsesdato

Transport

2021 2022 2023 2024 2025 2026 2027 2028 2029 2030

El og opvarmning

Før 2015

50%

50%

2015

60%

60%

2021

70%

80%

2026

70%

85%

1G (maximum)

2G (minimum)

Avanceret (minimum)

7% 6,7% 6,4% 6,1% 5,8% 5,4% 5,0% 4,6% 4,2% 3,8%

1,5% 1,85% 2,2% 2,55% 2,9% 3,6% 4,4% 5,2% 6,0% 6,8%

0,5% 0,7% 0,9% 1,1% 1,3% 1,75% 2,2% 2,65% 3,1% 3,6%

Drivhusgasbesparelse er på produktionsenhed, ikke på forbrug. Tabellen viser krav til besparelse af drivhusgasudledning i forhold 83 til hvornår anlæggene er opført

- Grøn værdi bør være højere end GO’er Mikkel kom, på vegne af Nature Energy, med en hel række ønsker til forbedring af VE direktivet.

Forslag til det nye VE Direktiv som er gældende fra 2021: - 27 procent af energiforbruget skal i 2030 være VE - Energiafgrøder må maksimalt udgøre 7 procent af energiforbrug til transport

faldende til 3,8 procent i 2030 - Andelen af biobrændsler skal minimum udgøre 1,5 procent stigende til 6,8 procent i 2030 (5,75 procent i Danmark i dag) - Heraf skal andelen af avancerede biobrændsler udgøre 0,5 procent stigende til 3,6 procent i 2030 - Vi ser dog lande lægge kvoter for udledning på forbrug, sagde Mikkel.

Perspektiver i VE direktivet Ifølge Mikkel Kynde tildeles affaldsbaserede anlæg nogle fordele, især når vi tale anvendelse af gylle og anden avanceret biomasse.

Fordelen er også, at danske biogas anlæg ikke vil få problemer med at overholde grænserne i diagrammet.

Biogas produceret fra danske anlæg vil uden problemer kunne bruges til såvel

transport som el og opvarmning.

Opsamling af CO2 fra opgradering kan give rabat til anlæggene.

Et andet positivt perspektiv er, at der er stor fokus på samhandel i direktivet og ”værdien” af biogas derfor flyder derhen hvor den er størst.

Biogassektoren i Danmark kan løse 2G - avanceret brændstof til transport, men

INVESTER I EN NY OG EFFEKTIV GYLLETRAILER

VM Tarm a/s tilbyder en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter.

Alle gylletrailere, som leveres med læssepumpe, får monteret vores nye rustfaste læssepumpe, som har en pumpekapacitet på ca. 15.000 liter/min. ved optimale forhold.

Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 9.350 kg for en 4-akslet gylletrailer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33.

Find os på: Se oss på

VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk

bioenergi magasinet - november 2017

21

vi har i princippet kun tre år til at løse udfordringen.

- Derfor skal vi have brændstoffet ud i bilerne (lastbilerne), så hvorfor ikke bruge egne ressourcer i stedet for import når vi har det, spurgte Mikkel Kynde?

- Det er i princippet spørgsmålet om hvad der kommer først - hønen eller ægget, sagde han.

Vi kan måske skele lidt til

hvordan vores nabolande gør.

Tyskland indfører eksempel-

tandel af energiforbrug i transport.

Det giver jo et stort poten-

“ Der er fuld fart på den grønne omstilling og dansk biogas er en efterspurgt vare „

Mikkel Kynde, Nature Energy vis klimamål i stedet for procentmål målt på en målsætning om CO2eq (equivalent) besparelse fremfor procen-

tiale i gyllebaseret biogas og en mulig værdi fastsættelse af gyllebaseret biomethan.

Når vi taler om udbud er

biogas den bedst kendte teknologi til biobrændstof i stor skala og Nature Energy forventer et markant stigende udbud de næste 15 år.

- Vi kommer til at deltage i kampen og vi forventer efterspørgelsen vil være stigende både på det etablerede og det frivillige marked, fastslog han i sit indlæg.

Der er som nævnt efterspørgsel på biogas og reelt

Mere stål - større styrke - længere levetid Leverer 5x 9.600 m3 biogastanke til Nature Energy/Arla i Videbæk

22

bioenergi magasinet - november 2017

Nature Energy ser store perspektiver i produktionen af biogas. Også når det gælder etableringen af tankanlæg på dansk grund er virksomheden med helt fremme (foto viser tankanlægget ved Vejle).

Dem der smører godt kører godt.. og længere mellem olieskift

som har samme oplevelse Firmaet Addinol med en markant forøgelse har bevist det af driftstimerne på 30-40 procent i forhold til andre utallige gange i oliekvaliteter, siger Svend er der tale om to markeder: udlandet og nu Eskildsen.

Det regulerede og det frivilde løsninger, som kan give besparelser i forbindelse med beviser de det I udlandet har Addinols olie lige marked. og smøreprodukter et meget Det Regulerede marked i også i Danmark

ed store besparelser

Hjørring

MR-station Hjørring HMN - 50 bar naturgasledning

udbredt kendskab og her Europa kræver (typisk) EU besparelsen ved, at der Tilslutning samlet: har man mange forsøg, der certificering som ISCC eller Resultaterne er markante og er etableret et fælles tilslutningsanlæg. Årlig afsætning ca. 9 mio. Nm³ viser at en topkvalitet af olie REDCert. resulterer i bedre smøring metan. kan betale sig.

Efterspørgsel efter dansk og flere driftstimer mellem Anlægsomkostninger – fælles Anslående omkostninger: Test med biogasmotorer og produceret biogas er stigolieskift til gavn for biogasOpgraderingsanlæg 25,0 mio. kr. tilslutningsanlæg Ilbro har vist sig ende, men underlagt visse anlæggenes økonomi og Biogasledning Hæstrup Nm³ fra Addinol modtagestation ........2,5 mio. kr. Årlig afsætning ca. 10 mio. olie som suverænt den bedste regler såsom handelsbarriedriftsstop/tab. metan.

7 bar Pe-ledning i forhold til de fire andre rer, subsidier og ikke mindst (2 km) ......................0,6 mio. kr. Opgraderingsanlæg deltagere i testen. nationale lovgivninger.

En høj oliekvalitet fornæg(2 stk.) .................... 29,0 mio. kr.

Injektionsstation modtagestationer tilslutning .........1,0 mio.

I Natureincl.

Energy oplever terkr.sig ikke.

Addinol har LBT-Agro (2 det stk.)seneste ......................5,0 kr. husk det er jo ikke Opgraderingsanlæg - Men man enKompressorstation markant stigning i igennem år kørt mio.

7 bar Pe-ledning (100% back-up) ......6,2 mio. kr.forskellige kun biogasmotorer, der kan efterspørgslen på Biomethan hos anlæg og (6,5erkm) ...................1,9 kr.fordel af kvalitetsolie. gaschromatografer i nettet kunderne Hæstrup Mølleby yde certifikater til transportsekmeget tilfreds. mio.

Injektionsstation (5 til stk.) ......................1,5 mio. skibsmotorer i alle størtoren og opvarmning.

Dekr.sparer tid og ikke mindst Alle andre typer af motoincl. tilslutning .........1,0 mio. kr.

Biogas ledninger relser, konkluderer Svend penge, siger Svend Eskildsen rer har haft godt af at blive (28 km) ..................

15,0 mio. kr. Kompressorstation Rønnovgård Biogas Produkter hvor det kan Harken olie, forsynet med Addinol Eskildsen. fra Addinol.

Opgraderingsanlæg (100% back-up) ......6,2 mio. kr.

Biogasblæsere og – kølere Oversigt Hjørring bruges: Tekst: Kris Vetter.projekte uanset om det er traktorer gaschromatografer i nettet (anslået) ...................4,0 mio. kr.

Lokal biogasproducent Foto: Svend Eskildsen. ogkr. landbrugsmaskiner eller - CSR ved afmoms biler (”virkI altsalg excl. .55,8 mio. kr. (4 stk.) ......................1,2 mio. er tilfreds somheds ansvarlighed”, I alt excl. moms.44,3 mio. kr. grøn profil) På Djursland ligger et højanlægsbesparelsen ved at sam- Opvarmning af de kommuteknologisk ejet samVed atbiogasanlæg HmN har kunnet mentænke 3 biogasanlæg vil således være ca. 12 mio.afkr.Brdr.menkoble nale bygninger Thorsen. de to projekter igenet fælles eller knap 20i % af de samlede - Biogasprodukter opvarSteffen nem Thorsen (34 tilslutningsanlæg år) og vurderes, at anlægs ejerne har anlægsomkostninger. mingssektoren uddannet maskinmester sparet 4 mio.drift kr. eller knap varetager denca. daglige 10 % af deBiogas samledeI/S anlægsomDe europæiske samarbejder af Brdr.

Thorsen Case 2 – Hjørring kostninger. bla. ERGaR og DENA er med i samarbejde med faderen projektet til understøtte processen og Kristian Thorsen.

Ovenstående to cases illustreI området syd for Hjørring smidiggøre processerne ved anerkender Addinols at ideen med at sammenfindes i dag 2 biogasanlæg Steffen LBT- rer, salg mellem landene i EU. olie og smøreprodukter som til koble flere biogasanlæg agro og Rønnovgård Biogas. velfungerende og effektive. fælles opgraderingsanlæg og Begge anlægsejere har beslut- Vi harteti Danmark haranlæg en tilslutte tilslutningsanlæg kan reducere at lade deres styrkeposition, som bør - Jeg er omkostninger meget tilfredsved med opgradering naturgasnettet. udnyttes og udbygges, sagde Addinols olie og vi har til naturgasnettet betydeligt.

HmN har arbejdet for at etaber udarbejdet Mikkel.lere et fælles opgraderingsanlæg oplevet artiklen markante fordele som led i grønmellem gas erhvervsklynges og tilslutningsanlæg, men ejerne ved længere olieskift fremme invebesluttet sig forslutat etablere • Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling Mikkel har Kynde bakkede siden vibestræbelser er gået overpåtilatAdsteringer i grønne gasser, dette deresindlægsholdopgraderingsanlæg • 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år teligt dehver øvrige dinol, siger Steffen Thorsen er støttet af Region • Økologisk eller Konventionel så etablere etom fælles ere op men i betragtningen at tilslutfra Brdr.arbejde Thorsen.

• Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet midtjylland. ningsanlæg. vi skal have den tunge del af I det følgende beskrives de transporten i Danmark til at - Det er dejligt at vi også har HMN v.

Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Tekst og illustration: faktiske anlægsomkostninger Kontakt Lundsby Biogas A/S køre påogbiogas. en hel række andre kunder Carsten Rudmose.

Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk samtidig gives et estimat på www.lundsbybiogas.dk · Mail: info@lundsbybiogas.dk indenfor biogassektoren

BIOENERGI

Tekst: Kris Vetter. bioenergi magasinet - november 2017

23

Gassen i nettet er grøn

E p

100 procent af gassen i Danmarks gasnet kan være grøn allerede i 2035 viser et notat offentliggjort af interessefællesskabet Grøn Gas Danmark

F e f g c l d e

Dermed kan Danmark som det første land i Europa gøre sig uafhængig af naturgas og alene dække gasforbruget med gas, der er produceret på madaffald, industriaffald og restprodukter fra landbruget.

at Danmark har mulighed Jensen, adm. dir. i Dansk Energistyrelsen 2014 forPotentialet at bliveer baseret det første land i Gas Distribution. på beregninger fra Aarhus Universitet Europa, der gør sig uafhænEn markant reducering gig af fossil gas. Den totale af CO2 grønne omstilling af gasnettet er en reel mulighed. Det Siden 2014, hvor den første betyder, at de 55 mia. kr., vi grønne gas kom på gassom samfund har investeret i nettet, har den reduceret gasnettet, kan blive en vigtig Danmarks udledning af CO2 - Grøn gas er fremtidens brik i fremti­dens grønne med 675.000 tons. gas. Vores beregninger viser, energisystem, siger Carsten Det svarer til den årlige udledning fra mere end 300.000 biler. Alene næste år Foto: www.lemvigbiogas.com vil den grønne gas i gasnettet reducere Danmarks udledning med 800.000 tons CO2.

En decentral og grøn gaspro­duktion er under etablering.

Fra 2014 til 2017 er der BIOGAS GIVER GRØN ENERGI tilsluttet hele 21 biogas-opgraderingsanlæg til gasnettet – heraf et enkelt direkte til transmissionsnettet.

Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg:

- De seneste tre år er der blevet produceret mere grøn gas end de foregående 30 år. Det betyder, at andelen af grøn gas i gasnettet distributionsselskaber stiger, og næste år Tre forventer er at oplyse om den rolle, vi, at 11 procent af gassen vil være grøn. Dermed er vi allerede i dag det land i Europa, der har den største andel grøn gas i gasnettet, siger Carsten Jensen, Dansk Gas Distribution.

Teknologiudvikling skal drive effektiviseringen Udviklingen af den grønne gas til gasnettet blev sat i gang med opbakning fra et bredt politisk flertal med energiforliget i 2012.

- Siden har vi set en industrialisering af sektoren. Flere af de anlæg, som i dag bliver bygget, er 25 til 50 gange

FAKTA

• Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring

www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København

24

Beregningerne er baseret på potentialevurderinger udarbejdet af Aarhus Universitet og sammenholdt med prognoser for gasforbruget i Danmark.

Beregningerne viser, at der med de rette rammevilkår er potentiale til at grøn gas (metan) dækker Danmarks forventede gasforbrug på 72 PJi 2035.

Potentialet på 72 PJ er baseret på en fortsat stigende udnyttelse af husdyrgødning og affald, en øget effektivisering af biogasproduktionen, en 50 procent udnyttelse af halmressourcen. Århus universitet peger på at dette potentiale kan boostes helt op til 100 PJ ved en udnyttelse af gassystemets muligheder for el-lagring via metanisering.

bioenergi magasinet - november 2017

15 udviklingen i "strøm til gas" også øge produktionen.

10

allerede fra 2035?

5

Andelen af grøn gas i gasnettet stiger

Produktionen af grøn gas stiger. Allerede i 2030 er der potentiale til, at grøn gas kan dække over halvdelen af Danmarks samlede 0 forbrug. kan vi producere 20 mia. kWh, hvilket2030 vil kunne dække hele Danmarks forbrug.

Herefter kan vi producere mere 2017 I 2035 2020 2025 2035 2040 2045 grøn gas, end vi forbruger. Dette ekstra potentiale kan anvendes i en fortsat grøn omstilling i transportsektoren.

2050

Mia. kWh/år Danmarks samlede gasforbrug

30

Det samlede potentiale

25

20

En decentral og grøn gas produktion

15

10

5

0 2017

2020

2025

større end de biogasanlæg, som vi traditionelt har haft i Danmark, og de nye anlæg er i stand til at omdanne mere biomasse til gas.

Samlet bidrager anlæg i alle størrelser til den flotte vækst i produktionen af grøn gas, siger Ole Hvelplund, adm. dir. i Nature Energy.

Energistyrelsen 2014 Potentialet er baseret på beregninger fra Aarhus Universitet

2030

2035

Forsyningen af gas kommer til at gennemgå en forandring. Hvor gassen i dag kommer fra Nordsøen og import fra Tyskland, vil gasproduktionen i fremtiden foregå de centralt på en lang række anlæg rundt om i landet. Det betyder, at vi får et gasforbrug, 2040 2050 der ikke afhænger2045 af andre lande, og dermed et forbrug uden CO 2 -udledning.

Den grønne omstilling af - Der er aldrig blevet brugt samlede gasnettet følger samme såDanmarks mange kræfter Det påsamlede at udgasforbrug potentiale opskrift som den grønne vikle produktionen af grøn omstilling af el-nettet, og gas, som der bliver i dag. Vi Tre distributionsselskaber og et transmissionsselskab står bag disse faktaark. Formålet at oplyse om den rolle, som gas kan spille stigende i den grønne omstilling. ser en professionalimed blot fem år på erbagen sering blandt producenterne, er omstillingen fortsat i sin spæde start. Producenterne Enhvor både store og små decentral og grøn gas af grøn gas forventer dog, at produktion anlæg har forøget produktionen. Viafser, at nye omkostningerne til grøn gas Forsyningen gas kommer til atorganiske gennemgå enrestprodukter forandring. Hvor gassen i dag brugt kommer bliver falder i fremtiden: fra Nordsøen og import fra Tyskland, vil i storskalaproduktioner, og gasproduktionen i fremtiden foregå de centralt på en lang række anlæg rundt om i landet. Det betyder, at vi får et gasforbrug, der ikke afhænger af andre lande, og dermed et forbrug uden CO 2 -udledning.

Energistyrelsen 2014 Potentialet er baseret på beregninger fra Aarhus Universitet

Andelen af grøn gas i gasnettet stiger. Produktionen af grøn gas stiger. Allerede i 2030 er der potentiale til, at grøn gas kan dække over halvdelen af Danmarks samlede forbrug.

I 2035 kan vi producere 20 mia. kWh, hvilket vil kunne dække hele Danmarks forbrug. Herefter kan vi producere mere grøn gas, end vi forbruger. Dette ekstra potentiale kan anvendes i en fortsat grøn omstilling i transportsektoren

producenterne forventer nye teknologispring i de kommende år. Det er dog endnu for tidligt at sige, hvor meget vi kommer til at reducere omkostningerne med, siger Ole Hvelplund, adm. dir. i Nature Energy.

Kilde: Dansk Gas Distribution.

Tekst: Kris Vetter.

Halm til biogas

 Effektiv forbehandling Landia GasMix teknologi har en positiv effekt Tre distributionsselskaber og et transmissionsselskab på halm i f.eks. dybstrøelse med forøget står bag disse faktaark. Formålet er at oplyse om den rolle, som gas kan spille i den grønne omstilling.  Hurtigere gasproduktion biogasproduktion til følge.

Landia GasMix er det ideelle valg for omrøring af reaktortanken og sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service.

 Ingen roterende dele i tanken  Let at servicere  Økonomisk gevinst

Landia GasMix til forbehandling, hvor den gør biomassen mere let flydende og fremmer biogasproduktionen.

G BESØ dk ia.

land

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

bioenergi magasinet - november 2017

25

Biogasanlæg på vej?

Byrådet har sagt god for planerne for det nye biogasanlæg ved Iglsø inklusive en udvidelse af Øster Børstingvej ved Viborg

Nu venter ny høring og endnu et borgermøde om projektet Et flertal i byrådet i Viborg Kommune sagde for nylig ja til planerne ved at godkende forslaget til den lokalplan og

det tillæg til kommuneplanen, der gør det muligt at opføre anlægget.

Samtidigt sagde byrådet ja til miljørapporten, der beskriver projektet og konkluderer, at biogasanlægget ikke

www.xergi.com

Xergi har mere end 30 års erfaring med opførelse og renovering af biogasanlæg i Danmark og i udlandet.

Vores løsninger er fleksible og designet til at modtage alle typer af organisk affald.

Xergi har internationalt designet og opført biogasanlæg med en kapacitet svarende til mere end 80MWe.

Vi sikrer at vores omfattende

driftserfaringer fra store anlæg, overføres til små og mellemstore anlæg.

Xergi A/S • Hermesvej 1 • 9530 Støvring • Danmark • Phone +45 99 35 16 00

26

bioenergi magasinet - november 2017

vil få en væsentlig negativ effekt på omgivelserne.

Det er Iglsø Agro og Biogas A/S, der har søgt om tilladelse til etableringen af det store biogasanlæg på Øster Børstingvej 6.

Bag det står fem landmænd fra Salling, der i oktober sidste år købte den store kvæggård af Flemming Nielsen, der er en nøgleperson i projektet, da han skal arbejde både ved anlægget og på gården i spidsen for den daglige drift.

Iglsø Agro og Biogas A/S fik sidste år en miljøgodkendelse og landzonetilladelse til at opføre et biogasanlæg, der kan behandle op til 100 ton biomasse dagligt, men der er nu tale om et anlæg, der kan håndtere fire gange så meget biomasse per dag. Nemlig op mod 400 ton.

Det har nemlig vist sig mu-

ligt at skaffe mere biomasse og afsætte mere biogas end først antaget fra i alt 34 leverandører og deraf en håndfuld primære lokale leverandører.

Det er planen, at der skal produceres 6,7 millioner kubikmeter metan om året, og biogassen skal så opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til HMN's naturgasnet via en ny naturgasledning til Stoholm, hvor det kobles på naturgasnettet via en såkaldt M/R station.

Tak for samarbejdet til annoncører, læsere og andre “biomassegodtfolk”..!

I ønskes alle en glædelig jul Vi ser frem til endnu et godt år med biogas og biomasse på den politiske og kommercielle dagsorden.

Ved opgraderingen til naturgas fjerner man biogassens indhold af CO2, og det resulterer i 3,6 millioner kubikmeter bionaturgas, der svarer til det årlige naturgasforbrug i 3700 husstande.

Kilde: INBIOM. Tekst: Kris Vetter.

Medieinfo 2018 findes på bioenergi.dk

LIND JENSEN BIOGAS Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet.

Dette sikrer en problemfri produktion af biogas.

Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget.

LJM Mixere

Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.

• Energieffektiv mixer

• Bedst på totaløkonomien • Specialdesignet propel, giver højere ydelse

Ring og få en snak med:

• Rådgivning på baggrund af mange års erfaring

Torben Nielsen

• Fleksible monteringsanordninger

Salgskonsulent

• Levering af komplette installationer

Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk

• 1-3 års service intervaller

Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - DK-6940 Lem St. - Tel.: +45 97 34 32 00 - Fax: +45 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk

bioenergi magasinet - november 2017

27

ENGINEERED TO W

ENGINEERED TO WORK

PreMix CC-Mix

ENGINEERED TO WORK Se mulighederne. Optimer processen

NÅR DET GÆLDER OPTIMAL HØJERE YDELSE UDNYTTELSE AF DITPÅ BIOGASANLÆG DIT BIOGASANLÆG

Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

CC-pumper Robuste excentersnekkepumper hvor Quickservice er vigtigt Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator Sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen DisRuptor - mekanisk disintegration Øget gasudbytte, lavt energiforbrug og hurtig procesoptimering BioCrack® - elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger PreMix og CC-Mix indfødningsystemer Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine røreværker*

af dit biogasanlæg kræverTilførsel det rigtige udstyr. (gylle/recirkulat) af væskedel Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver

•

RotaCut® Macerator S

•

BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger

• •

Tilførsel QuickMix til reaktor og EnergyJet indfødningsystemer Tilførsel af biomasse/ Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørv organisk materiale * Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk

*Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Industry

Waste water

Biogas

Transportation Railway

Agriculture