bioenergiMAGASINET februar 2019

1 | FEBRUAR 2019

Biogas er vejen frem for den "grønne" omstilling LÌs om udviklingen indenfor biogasbranchen og om status og forventede rammevilkür

KOMMENTAREN

Godt på vej og nye muligheder – men Omkring nytår og frem mod Foreningen Biogasbranchens generalforsamling den 18. marts er der god grund til at gøre status – men også til at skue fremad.

Jeg havde æren at blive valgt som formand for Biogasbranchen i marts 2017 – eller genvalgt, efter jeg havde været formand for Brancheforeningen for Biogas fra 1999 – 2008.

Det har været en fornøjelse at komme tilbage og mærke den grøde, der er i biogasbranchen, den politiske opbakning vi har, men ikke mindst den store opbakning, der er til Foreningen.

Vi har fået en lang række nye medlemmer, herunder ikke mindst 15 biogasanlæg, heraf fire genindmeldelser, men også nye B- og C-medlemmer uden biogasproduktion. Det er særdeles positivt, da det bidrager til at gøre branchen stærkere og bedre rustet til at varetage medlemmernes og branchens interesser og til at Foreningen taler med én stemme. Det har også været en fornøjelse at komme tilbage og mærke, at vi har et hårdt arbejdende sekretariat, som har den nødvendige konstante politiske fokus. Vi er i en intens politisk fase, hvor lobbyisme er utrolig vigtig

Fortsat store opgaver at slås for

Bidrage markant til at mindske klimatruslen.

Gøre fødevareproduktionen mere bæredygtig.

Sikre næringsstofferne til en yderligere omlægning til økologi.

Realisere målene i den danske ressourcestrategi og EU’s cirkulære økonomi om øget recirkulering og genanvendelse af næringsstofferne i industriens og husholdningernes organiske restprodukter.

Der er også en stor opgave i at sikre en retvisende og fair model for den fremtidige vurdering af overkompensation og dermed de fremtidige tilskudssatser inden for den nuværende støtteordning.

Og naturligvis en fornuftig implementering af energiforligets pulje til videre udbygning, ligesom der også er udfordringer i forhold til at realisere biogassens bidrag til at løse landbrugets udfordringer med den nye målrettede regulering.

2019 bliver klimaets år Alt peger på, at 2019 kommer i klimaudfordringernes tegn.

Her har biogassen et rigtig godt tilbud til det danske og globale samfund.

Og det har vi brug for. Selv om en fortsat biogasudbygning blev prioriteret af samtlige Folketingets partier i sommerens energiforlig, så forestår der er en meget stor udfordring med at sikre de fortsatte udviklingsmuligheder. Både for de eksisterende anlæg og for de projekter, som landmænd, energiselskaber og virksomheder har brugt store ressourcer på udvikle gennem de senere år. Og for at sikre, at vi ikke ryger tilbage i et dødvande, hvor udviklingen og udbygningen går i stå i en årrække i overgangen til det nye system, hvilket vil give problemer for hele branchen.

Vi er selv godt på vej med at realisere målsætningen om, at metantabet fra biogasanlæggene maksimalt er 1 procent i 2020 – og vi ser frem til, at den med finansloven for 2019 afsatte pulje vil bidrage til at vi får dokumenteret den resterende del af produktionen.

Det er en fortsat stor opgave at kommunikere budskabet til politikere, vælgere, andre aktører m.v., at en fortsat biogasudbygning ikke blot er en fleksibel spiller i den grønne omstilling af energisektoren, men også er en gevinst for det danske samfund, ved at:

Og endelig er biogas det optimale markedsmodne brændstof til at knække den tunge transports CO2-udslip. Det kan realiseres uden tab af afgiftsprovenu for skatteministeren og tilmed kan finansministeren se frem til at tilskuddet til biogas kan mindskes gennem et markedstræk.

Vi kan samtidig yde et godt bidrag til at øge landbrugets bidrag til klimadagsordenen gennem afgasning af en øget del af husdyrgødningen – og få sat øget fokus på vigtigheden af hurtig udslusning eller køling af gyllen.

KOLOFON Nr. 1 · Feb. 2019 · 13. årgang ISSN 1902-7907 Forsidefoto - Landbruget er en stor del af løsningen, når fremtidens udfordringer omkring "grøn" energi skal løses, sagde formand for Nature Energy Peter Gæmelke ved årets Bioenergikonference (læs mere inde i bladet).

2

Udgiver og produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk Tryk og distribution PR Offset

Abonnement bioenergiMAGASINET udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver.

Pris 432.-/år. + moms.

Annoncer Mailes til udgiver.

Se medieinfo på: bioenergi.dk

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

Bladudvalg John Pedersen, Formand Blåbjerg Biogas.

Bruno Sander, Faglig direktør Foreningen Biogasbranchen.

Kris Vetter, ansvh. redaktør.

- følg os på facebook

INDHOLD

også udfordringer

04

Kunsten at gøre biogas flydende

06

Fosfor - er biogas en løsning eller en udfordring?

På gensyns til generalforsamlingen Vi har opgaver nok at tage fat på, men vi er i arbejdstøjet – og vi ser frem til at byde velkommen til generalforsamlingen og den efterfølgende temadag i Vingsted den 18. marts.

06

Økonomiseminar 2018

10

Udlandet viser stor interesse for dansk biogas

14

Sidste nyt om gaslastbiler ved transportmesse i Herning

16 Projekt stiller skarpt på prisen for opgradering af biogas

27

bioenergiMESSEN i Fredericia

18 Gyllen skal hurtigere ud af staldmiljøet 21 Stor interesse for biogas 26 Det handler om biogas Kommentaren er skrevet af Henrik Høegh, formand Foreningen Biogasbranchen

27 Landbruget fortjener ros og anerkendelse 28 Biogas er win-win for både miljø og samfundsøkonomi

MERE BIOENERGI PÅ M

20 19 ED IE I NF O

S I N E T M AG A ing markedsfør det gælder et medie, når

…et målrett

mer på ram2019 Se medieinfo Med 0% 10 n www.bioenergi.dk målgruppe du S I N E T M AG A

ALE: ONCEMATERI

PÅ ANN IFIKATIONER

TEKNISKE SPEC Trykteknik d Rasterfinhe Farvetryk Format Annoncer

n Offset rotatio 60# linier (CMYK) Europa-skala mm) A4 (210 x 297 300dpi Pdf højopløselig, nte skal (Alle postscript-fo entet være med i dokum separeret Farver skal være i CMYK)

Se de sidste nyheder

■ PRISER ■ INDHOLD ■ TEMAER

■ OPLAG ES■ UDGIVELS FREKVENS

■ FORMATER ■ KONTAKT

UDGIVER:

og faglige artikler

på e-mail til: iale Fremsendes g.dk kv@vmarketin eriale, der ikke For annoncemat ecifikationerne, overholder kravsp blive faktureret ling is vil efterbehand gældende timepr særskilt efter elektronisk på res afleve Kan pdf højopløselig cd-rom, som st for Kontakt os venlig kationer specifi ke teknis

Digitalt mater Generelt

Indstik

tning af er opsæ k assistance fis les vi tilbyd HUSK - r og anden graejde til særde annonce rnalistisk arb ser..! pri samt jouencedygtige konkurr REDAKTION OG

bioenergi.dk nofoss.dk (tidligere gas2move.dk)

S I N E T M AG A

biogasbranchen.dk

arketing.dk

• kv@vm nde: Kris Vetter • Tlf. 7384 8545 Ansvarshave 7C • 6600 Vejen arketing.dk GASINET • Ådalen 8545 • kv@vm bioenergiMA eting • Tlf. 7384 indstik: Vmark Annoncer eller

om bioenergi og

grøn gas til transport

på...

biogasdk.dk n.dk

bioenergi.dk

nofoss.dk

biogasbranche

dffb.dk

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

3

Kunsten at gøre biogas flydende En delegation fra Samsø Biogas IVS og Samsø Kommune har været på inspirationstur i Nordirland, hvor et biogas forflydningsanlæg i ”Samsø skala” har kørt i knapt et års tid.

Biogas-afsætning i områder uden naturgasnet kan være en udfordring.

På Samsø har man søgt efter den rigtige teknologi til at gøre gassen flydende, så den kan bruges på færgen Prinsesse Isabella.

Flydende biogas kan blive en del af fremtidens brændstofmarked til tung transport.

Flere steder i Norden har man flyttet komprimeret biometan til transport over ganske lange distancer, men det er relativt dyrt.

Det ser nu ud til at mikroskala produktion af flydende biometan kan konkurrere under visse forhold.

Greenville ville forflyde Franske Cryo Pur har nu kørt et fuldskala biogas for-

flydningsanlæg på et større gårdbiogasanlæg i Nordirland siden januar 2018.

Biogasanlægget får input fra 800 køer og rester fra fødevareproduktion og mejeri, og en del af biogassen går til el- og varmeproduktion med tilskud, som vi kender det.

Men anlægget blev udvidet, fordi der kom nye kunder, der gerne ville købe gas.

Greenville Energy ville gøre den ekstra gas flydende, og afsætte til et mejeri ca.

50 km væk, hvor det skulle bruges til kraftvarmeproduktion.

Forretningen Umiddelbart kan det med danske øjne være svært at se forretningen i dette, men Cryo Pur oplyste, at for GreenVille Energy har dette

ANLÆGGETS FUNKTION Anlægget behandler 300 m3 rå biogas i timen.

Der er i princippet fire faser i gasbehandlingen der kører kontinuert ved at have to parallelle systemer.

1. Rågassen bliver først ledt gennem et aktivt kulfilter for at fjerne svovl og andre urenheder, som på de fleste biogasanlæg.

2. Dernæst køles gassen til minus 70 grader for at fryse vand og andre urenheder (VOC, Siloxaner mv.) som så - ved at skifte gassen over i en parallel beholder - kan smeltes og fjernes, så der kun er CO2 og CH4 tilbage.

3. Næste step er at køle gasblandingen ned til minus 120 grader, hvor CO2 fryser. Igen med to parallelle spor kan den frosne CO2 nu smeltes og giver dermed en flydende CO2, som et muligt produkt, hvis der findes et marked for dette, fx på slagterier, kølehuse, grøntsagsopbevaring osv.

Alle disse steps gennemføres ved atmosfærisk tryk. Produktionen er på godt 5 tons CO2/dag 4. Det sidste og afgørende step er fra metan på gas til flydende metan, hvor man tryksætter biometan til 14 barg og temperaturen sænkes til gassen bliver flydende med en produktion på ca 3 tons/dag.

Hovedteknologien er kompressorer, som dog er noget større end det, du har bag på køleskabet. Anlægget kan se kompliceret ud, men det er basalt set ’bare’ en styring fysiske processer med temperatur og tryk, der giver det endelig resultat. En ny kombination af specialviden og kendt teknologi i et nyt marked, der kan øge anvendeligheden af grøn gas til tung transport.

4

anlæg til at gøre gassen flydende ved et eksisterende biogasanlæg en tilbagebetalingstid på cirka 4 år.

Cryo Purs forretningsudvikler Benjamin Berg forklarer, at der spares ganske betydelige investeringer i at købe tanktrailer til flydende gas frem for en meget dyrere trailer til komprimeret gas (220 bar).

Desuden kan et træk flydende biometan flytte cirka 7 gange så meget energi, sammenlignet med komprimeret biometan, så man kan tale om et ”virtuelt gasnet” til flydende biometan til områder uden gasnet.

Ud over investeringer i trailere spares naturligvis også chaufførtid, slitage og det giver mindre kørsel på de smalle hulveje på landet i Nordirland.

Anlægget bruger ca 0,7 kWh/m3 rå biogas til processen og investeringen ligger på omkring 2,8 mio euro. Anlægget kræver ikke reelt mandskab så prisen på

el er en central faktor for forretningen.

Teknikken Denis Clodic, som er manden bag Cryo Purs patenter og virksomhed, forklarer med begejstring i øjnene om de enkelte processer på anlægget (se faktaboks), der er samlet på værkstedet nær Paris og installeret i en lade i Irland på 5 uger.

Relevans for Samsø På Samsø er planen at man forsøger at finde muligheder for at producere flydende biogas til færgen.

Ligesom den flydende naturgas der bruges på Samsøfærgen, skal flydende biometan fordampes for at det kan bruges i en motor.

Fordampningsprocessen kan styres så man faktisk også vil kunne injicere gassen på naturgasnettet.

Biogas forflydning kan åbne flere muligheder for Samsø – enten til færgen eller til et andet marked. Hvis prisen

En Bio-LNG trailer kan transportere 7 gange så meget energi sammenlignet med komprimeret biometan, hvilket kan være interessant i områder uden gasnet.

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

på egen flydende biometan ikke kan konkurrere med flydende naturgas på prisen kan Samsø kan måske alligevel finde et muligt alternativ til at skabe de cirka 13 jobs et biogasanlæg på Samsø vil generere.

Om fremtiden så kan gøre flydende biometan konkurrencedygtig til færgen afhænger blandt andet af verdensmarkedsprisen på flydende naturgas.

- Anlægget kan se ud som et muligt kinderæg for os, siger teknisk forvaltningschef Søren Stensgaard på vej hjem fra Nordirland.

- Vi kan også øjne nye muligheder for at nå ud til andre kunder, hvis ikke den flydende biometan kan konkurrere på prisen i dag med flydende naturgas til færgen, fastslår han.

Samsø kan formentlig anvende en del af øens over-

skudsvindmøllestrøm til processen og man får en sidestrøm flydende CO2, som enten kan sælges eller på sigt danne grobund for en metanisering.

Michael Kristensen, (S) formand for Udvalg for Teknik og Miljø i Samsø Kommune supplerer.

- Den eneste virkelige svaghed ved vores værdikæde fra bonden til færgen er måske, at det i snæver økonomisk forstand, på den korte bane, kniber med at være rentabelt til færgen, fordi færgers brændstof er afgiftsfritaget. Hvis det skal lykkes, og Samsø og resten af Danmark skal nå målet om at blive fri af fossile brændsler på sigt, kan vi håbe at der kan ses et potentiale i at Samsø viser vejen ved at gå foran igen, og vise resten af Danmark og verdenen at et sådan projekt kan gennemføres, siger han.

Avancerede kombinationer og alligevel basale komponenter - Det koster desværre næsten altid ekstra at være firstmover på resten af samfundets vegne, og denne udgift kunne måske give et ekstraordinært tilskud til forflydning. Alternativet er, at vi sender flydende biogas med LNG færgen for at sælge til markedspris for grøn gas i Jylland, og det kan de fleste jo se, er lidt af en molbohistorie. Men det

kan som rammerne er nu, blive første skridt på vejen, for at skabe flere lokale jobs og cirkulær ressourceudnyttelse på øen, slutter Michael Kristensen.

Turen var finansieret af Interreg Østersø-projektet GO-LNG. Tekst: Knud Tybirk, Samsø Kommune

Vand og Forsyning Både private og offentlige investorer foretrækker NIRAS som rådgiver, når der skal etableres eller ombygges biogasanlæg i Danmark.

Vi sørger for forretningsplan, myndighedsgodkendelser og udbudsmaterialer. Vi fører tilsyn med byggeri og idriftsættelse, og vi rådgiver under drift.

DET ER REN ENERGI Kort sagt – vi er med i hele forløbet.

Det giver ren energi. niras.dk

Bioenergimagasinet_nr_3_05_2018_190x130_ASM_NBA_VIG.indd 1

03-05-2018 15:14:59

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

5

Fosfor – er biogas en løsning eller en udfordring?

Ingen tvivl om, at biogas er en del af løsningen når vi taler fremtidens udfordringer med fordeling af gødning, miljøhensyn og løsning af transportsektorens problemstillinger Ekspert i planteinnovation Torkild Birkemose var inviteret til at holde indlæg ved årets Økonomiseminar i Foreningen Biogasbranchen.

- Udfordringen er, at biogasanlæg ligger i husdyrtætte områder, hvilket betyder meget fosfor i nærområdet, ligesom biogasanlæggene tager affald og energiafgrøder ind, hvilket betyder endnu mere fosfor. Jeg ved det er en hård start på mit indlæg i denne forsamling, som alle

Mængden af husdyrgødning i Danmark, 1.000 ton Gylle

Dybstr.

Fast staldgødning

I alt

Procent

17.895

2.922

209

236

21.262

50

Svin

19.385

142

11

38

19.575

46

Fjerkræ

5

238

64

0

307

1

Pelsdyr

1.270

183

0

0

1.453

3

0

217

0

0

217

1

38.555

3.701

284

274

42.814

100

90

9

1

1

100

-

Heste I alt Procent

er biogasfolk, sagde Torkild Birkemose.

- Men når det er sagt er biogas jo samtidig løsningen

Tekstslide med punktopstilling Brug knapperne ‘Forøge / Formindske indryk’ for at skifte mellem de forskellige tekst niveauer

6

Ajle

Kvæg

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

på mange af de udfordringer vi står over for i fremtidens

Roer gi’r max gas

Lorem quis modit vent ut reiciandio om nihitib lab inihit int.

VARIETY Optional Introtext lorem ipsum Q

Feature one lorem ipsum.

Q

Feature two with highlight.

Icon

Vil du have øget biogasproduktion og give din gasproduktion et boost, VARIETY Lorem quis modit så ervent roer detom oplagte valg... ut reiciandio www.kws.com

Optional Introtext lorem ipsum

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons / ha)

Lorem quis vent nihitib labmodit inihit int. ut reiciandio omnihitib lab inihit int que dolor.

30,0

28,9 t www.kws.com

ge afgrøder (tons / ha)

10,5 t

CH4

Gør andre substrater interessante (i blanding med roen)

www.kws.com ■ Energiroer+top

16,8 t

Kornhelsæd (rug)

15,0 t

14,7 t

Lorem quis modit vent ut reiciandio omnihitib Slætgræs lab inihit int que dolor.

Majs helsæd 10,5 t

Pil

■ Hurtig VARIETY

omsætning Optional Introtext lorem ipsum (max: 5 dg vs. majs 3 uger) Feature one lorem ipsum.

Q

1/4 landscape, 1 variety

0,0

5

Feature one lorem ipsum.

Q

Energiroer

llige afgrøder (tons / ha)

5,0

■Feature Optwo til 2% mere with highlight.

Q

finregulering i styring Majs helsæd af produktionen

23,3 t

15,0 t

Opnå større processtabilitet

Optional Introtext lorem ipsum

Slætgræs

20,0

10,0

Feature two with highlight.

Icon ■ Muliggør

25,0

15,0

Feature one lorem ipsum.

Q

VARIETY ■ Icon

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons/ha)

35,0

Q

Energiafgrøder Energiroer

Slætgræs

Energiroer+top

Majs helsæd

Kornhelsæd (rug)

Energiroer

Pil

11.01.2012

Elo West Larsen

Energiroer+top Kornhelsæd (rug) Ved spørgsmål, kontakt: Pil Lars Andersen – 8662 9636 www.kws.dk

Q

Feature two with highlight.

Icon

www.kws.com

SEEDING THE FUTURE

1/4 landscape, 1 variety

SINCE 1856

ng

ske em uer

Hvad beslaglægger harmoniareal – og hvad er ledigt?

Hvad beslaglægger harmoniareal – og hvad er ledigt?

samfund, hvor produktionen af biogas helt klart har mange fordele, fremhævede han.

Biogasanlæg har og kan - Et unikt logistiksystem, som konkurrencedygtigt kan

omfordele næringsstoffer inden for leverandørkredsen.

- Anlæggene kan have en stor kapacitetsudnyttelse på separeringsudstyr.

- De kan producere ensartede separeringsprodukter i store mængder.

HUSK Generalforsamling den 18. marts i Vingsted

Støt op om Biogasbranchen Biogasbranchen er et forum for alle med interesse for at fremme produktion og anvendelse af biogas på et økonomisk sundt og bæredygtigt grundlag.

Det fælles formål er blandt andet: • at sikre rammevilkår, der gør det attraktivt at investere i produktion og anvendelse af biogas • at synliggøre biogassens bidrag til løsning af samfundsmæssige udfordringer • at fremme eksport af viden og teknologi • at sikre den nødvendige forsknings- og udviklingsindsats • at sikre kompetenceopbygning i branchen gennem kurser, efteruddannelse samt ERFA grupper.

Foreningen Biogasbranchen Læs mere på www.biogasbranchen.dk

8

- Anlæggene kan organisere salg og logistik.

I en sektoranalyse gennemført af Landbrug & Fødevarer, Axelborg og SEGES har formålet været at svare på hvordan forskellige biomasser bidrager til ”belastning” af harmoniarealet i forskellige regioner af Danmark og hvilke oplagte muligheder der er for, at biogasanlæg kan bidrage til at udjævne regionale forskelle?

Hvis man ser på husdyrtætheden og placeringen af biogasanlæggene er der en naturlig sammenhæng mellem anlæggenes placering og mængden af husdyr.

Dette er samtidig også de egne hvor fosforandelen er størst.

Harmoniarealet kan ikke fyldes 100 procent da der skal være plads til fosfor i handelsgødning og halmaske og mange ønsker ”luft” i gødningsregnskabet.

Harmoniarealet på visse vedvarende græsarealer udnyttes desuden ikke fuldt ud, ligesom nogle planteavlere ikke ønsker at bruge husdyrgødning, og hvis de gør, så ikke helt op til harmonigrænsen.

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

Der findes en hel række af muligheder for, at opkoncentrere næringsstoffer, men kendetegnet for dem er, at de simple og billige løsninger ikke er effektive, mens de mest effektive også er dyre løsninger.

Der er dog løsninger for planteavleren ved fiberfraktion.

Det er billige næringsstoffer (sparer 600-700 kr. pr. ha) og man får også andet end N, P og K, ligesom der er et stort bidrag af organisk stof og en kalkvirkning på jorden og afgrøderne.

Ulemperne er mere administration, herunder et besværligt gødningsregnskab, konkurrence med andre restprodukter, tungt materiel, usikker gødningsvirkning, besværlig spredning, smuds og øget miljøpåvirkning.

- Ingen tvivl om at biogas kan være løsningen på udfordringerne her og nu og i fremtiden, sagde eksperten.

Biogasanlæg bliver typisk bygget, hvor husdyrgødningen er og det er der som tidligere nævnt både en potentiel svaghed ved men også en styrke.

Ca. 95 procent af fosforinputtet til biogasanlæggene stammer fra landbruget, herunder fra fødevareforarbejdningen og biogasanlæg er sandsynligvis den billigste måde at håndtere disse restprodukter på.

I visse syd- og vestjyske regioner er 80 procent af harmoniarealet udnyttet og tæt på ”udsolgt”.

- Så min opfordring er slutteligt, at landbruget og biogasanlæggene skal samarbejde om at finde intelligente løsninger, sagde Torkild Birkemose i sit indlæg til branchefolkene fra biogasindustrien.

Tekst og foto: Kris Vetter

EL

BIOGAS

BRINT

BIO BRÆNDSTOFFER

20 TALERE. 17 SESSIONER. 2 DAGE GRØN TRANSPORT 2019 Konferencen Grøn Transport afholdes i forbindelse med Skandinaviens førende transportmesse Transport 2019 i MCH Messecenter Herning, 21.-23. marts 2019

Læs mere om Grøn Transport på transportmessen.dk

Udlandet viser stor interesse for dansk biogas Senest har en delegation af cirka 40 deltagere fra det nordlige Tyskland besøgt tre biogasanlæg i Syddanmark Der var tale om tre vidt forskellige biogasanlæg med hensyn til drift og råvaresammensætning, hvorfor studiedeltagerne fik et godt indtryk af diversiteten i danske biogasproduktion, ligesom deltagerne blev tydeligt imponeret over produktionskapaciteten såvel

som det høje teknologiske niveau disse anlæg befinder sig på.

Deltagerne var bredt forankret i den tyske biogasbranche lige fra biogasanlægsejere, interessenter fra Fachwerband biogas (svarer til den danske Foreningen Biogasbranchen).

Derudover deltog landmænd og individuelle interessenter fra mindre virksomheder i Tyskland.

Biogasanlæggene de besøgte var: Sønderjysk Biogas, Ribe Biogas og LinkoGas. bioenergiMAGASINET deltog ved besøget på Ribe Biogas A/S for at få et indtryk af deltagernes oplevelser og

NYT JernOxidHydrat mod svovl - mindre agressiv

BIOMASSER

– SIKKER LEVERING I 2019 • Olivenrest med ISCC – Møllet og opbevaret tørt • Halmpiller • Melasse • Glycerin

A19002

Kontakt Peter Linde Tlf.: 2243 7723

10

for at høre hvorledes de ser dansk biogas i forhold til tysk produceret.

Vidensdeling på tværs af grænserne Formålet med studieturen den 13. december var i bund og grund at at facilitere grænseoverskridende vidensdeling.

LSBL2 (Large Scale Bioenergy Lab2) projektet er som bekendt finansieret af Interreg5a EU puljen, og arbejder i en programregion der inkluderer region Syddanmark og det nordlige Tyskland.

- Midlerne er så at sige sat af til et biogas innovationsprojekt der skal fremme forståelse, udvikling og samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse, siger Emil Brohus Lassen Agdal, M.Sc. Project Manager ved Aalborg Universitet afdeling Esbjerg.

Tyskland står ligesom i Danmark i en situation, hvor biogas skal udvikle sig hurtigt.

Tyskland har dog helt fra starten af taget et afsæt der er diametralt modsat af det danske.

I Tyskland blev biogassektoren som bekendt for bladets læsere skabt med henblik på energiproduktion, båret frem af massive subsidier til energiafgrøder, primært majs.

Nu står Tyskland om muligt overfor endnu større udfordringer da hele biogassektoren skal omlægges.

Et nyt stort studie fra EUkommissionen anslår at der i Tyskland er økonomisk grobund for lidt over 1300 biogasanlæg i forskellige størrelse. (Scarlat, Fahl, Dal-

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

lemand, Monforti, & Motola, 2018).

Der er i dag godt 9000 biogasanlæg i Tyskland primært mindre gårdanlæg.

Så det er en radikal ændring af biogaslandskabet de står overfor.

Og her kan de lære en masse af den danske sektor og biogassektorens udgangspunkt som værende en affalds- og nærringsstofdistributionsplatform og meget større produktionsenheder.

Måske en win-win stuation Omvendt kan danske anlæg muligvis lære en del af de tyske anlæg.

De tyske anlæg har generelt set fungeret med højere niveau af tørstof i deres reaktorer i kraft af større diversitet i råvaresammensætningen og meget lang opholdstid i reaktoren.

- Design af anlæg har selvfølgelig varieret meget, men håndteringen af større mængder tørstof i produktionen er en af de afgørende faktorer sektoren herhjemme skal have styr på, hvis forretningen for biogasanlæggene fortsat skal bibeholde sin eksistensberettigelse efter subsiderne bliver faset ud over tid. En udfasning som vi ved kommer i henhold til vedtagne politiske mål, siger Emil.

Så det overordnede formål var brobygning mellem landenes individuelle knowhow inden for feltet.

På turen blev der som tidligere nævnt besøgt tre meget forskellige anlæg og hvert besøg blev forsøgt tematise-

Delegationen er her nået frem til Ribe Biogas A/S, hvor driftsleder Claus Mikkelsen kunne fortælle om et biogasanlæg, hvor der konstant bliver udviklet til højere metanproduktion, dog hele tiden med begge ben på jorden, således udviklingen sker i takt med nye afprøvede teknologiske landvindinger og således medarbejderne hele tiden føler ejerskab med udviklingen ret i forhold til hvert enkelt anlægs nuværende fokusområde.

Udfordringer med halm Første stop var på Sønderjysk Biogas blev der lagt op til at snakken og diskus-

sionen skulle være omkring halm til biogas.

Allerede i 2009 gik 86 landmænd i lokalområdet sammen om at danne Sønderjysk leverandørforening for i fællesskab at skabe mulighed for opførelsen af et stort

biogasanlæg i Sønderjylland.

Efter nogle års forberedelser kontaktede man i 2011 E.ON og et fælles selskab stiftet.

Da Sønderjysk Biogas i Bevtoft officielt blev indviet i september 2016 var der tale

om indvielsen af Danmarks største biogasanlæg.

Ejerskabet bag biogasanlægget er lokale landmænd og E.ON som sammen har investeret i alt 250 mio.kr. i anlægget, som med en størrelse på hele 160.000kvm.

PUMPER

Top-Performance i alle flydende medier!

Stallkamp Dykkede pumper er resultatet af know-how, udvikling, afprøvning samt effektiv kontrol.

De er arbejdspålidelige og sikre, er høj effektive og utrolig økonomisk venlige på samme tid.

Godt for din bundlinie...

Nyeste generation af dykpumper har snegleindfødning i toppen og endnu bedre beskyttelse af motor og sliddele.

Nyeste versioner af omrørere skubber dobbelt så meget gylle, med mærkbart lavere strømforbrug!

Danmarks bedste og hurtigste reaktortanke Vores rustfrie stålreaktortanke leveres klar til montering (palle-gods). Montage af en komplet 6.000 m3 reaktortank tager kun 4 uger..!

Biomassehåndtering er lig med BiogasTeknik Vi har mere end 15 års erfaring indenfor reparation og vedligehold af biogasanlæg, kontakt os for en holdbar løsning...

Vi er Danmarks eneste importør og forhandler af

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

11

Ribe Biogas udmærker sig ved, selv at udvikle tekniske løsninger i eget værksted. Det giver en større fornemmelse af ejerskab.

Her ses en del af råvareindtaget, hvor man kan modtage de mange forskellige råvarer til biogasproduktionen. Man ønsker mere halm i anlægget og andre råvarer med højt tørstofindhold

var det foreløbige største anlæg i Danmark.

Sønderjysk Biogas har haft store problemer med at indfri deres vision, der fra start af hed, at de ville benytte 50.000 tons halm på årsbasis.

Deres indfødningslinje til halmen fik de aldrig til at fungere optimalt, da det indkøbte udstyr ikke på effektiv vis kunne håndtere tør kvalitetshalm som det ellers var blevet lovet.

Her var driftsleder på Sønderjysk Biogas Jesper Jørgensen meget interesseret i at høre hvilke erfaringer tyskerne havde i forhold til at håndtere halm.

Overraskelsen ved dette besøg bestod mest i, at tyskerne også er på jagt efter effektiv halmhåndtering til biogasanlæg.

Håndtering af fosfor og designergylle til landbruget Turens andet stop var Ribe

FAKTA OM ANLÆGGET I BEVTOFT Samarbejdet mellem energikoncernen E.ON og landmændene bag SBI er et 50-50procent joint-venture, som står bag anlægsinvesteringen på 250 mio. kr.

Sønderjysk Biogas er medfinansieret med 48 millioner kroner i form af anlægsstøttemidler fra EU og den danske stats biogaspulje.

Anlægget omdanner omkring 540.000 tons husdyrgødning, halm og andre organiske restprodukter til grøn energi.

Sønderjysk Biogas producerer cirka 21 mio. m3 opgraderet bionaturgas, svarende til energiforbruget i 15.000 boliger eller 570 bybusser.

CO2 besparelse 51.000 tons om året.

Afhentnings radius for husdyrgødning ca. 18 km.

Direktør for anlægget Marina Berndt.

12

Biogas, hvor frokosten blev indtaget.

Driftsleder på Ribe Biogas Claus Mikkelsen fortalte om anlægget (vel at mærke på tysk).

- Ingen tvivl om, at vi har kunnet forbedre vores driftsresultat ved at kunne producere opgraderet biogas, konkluderede Claus Mikkelsen i sit indlæg.

Idag leverer Ribe Biogas 1400 m3 biomethan til naturgasnettet/dag og hele 12 mio. m3 biomethan/år.

Opholdstiden i reaktorerne er 30 dage.

Målet er at man i 2020 producerer 15 mio. m3 biomethan ud fra 360.000 m3 biomasse.

På Ribe Biogas er filosofien, at man selv udvikler på tekniske løsninger i eget værksted, hvorfor de ansatte har en stor grad af viden om biogas og tekniske løsninger.

- Ved at vi selv forestår reparationer og udvikling af anlægget, kender vi alle detaljerne og jeg er sikker på

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

vi også føler større ejerskab overfor komponenter og selv anlægget, siger driftslederen med et smil.

Temaet for dette besøg var den nye fosforregulering og hvorledes biogasanlæggene for fremtiden i langt højere grad kan fungere som gødnings”fabrikker”, hvor man i praksis kan designe gødningen til de behovskrav det enkelte landbrug har.

Ribe Biogas er som det antydes meget innovative og satser meget på udvikling af anlægget.

Lige nu er anlægget præget af udvidelser der indebærer anvendelse af langt mere dybstrøelse og halm end tidligere samt håndtering af råvarer med højt tørstofniveau.

Hertil har de installeret en såkaldt disruptor fra Vogelsang, der skal neddele flydelaget i deres første reaktorled. Meningen er at når den er kommet op at køre, vil stoppe omrøringen om natten og aktivt vil lade flydelaget dannes.

Flydelaget skal så pumpes fra toppen af reaktoren

FAKTA OM ANLÆGGET I RIBE Ribe Biogas A/S blev indviet den 14. september 1990 og Ribe Biogas A/S ejes af Ribe Biomasseformidlingsforening og Danish Crown og senest med Nature Energy i ejerkredsen (i 2014 overtog de 17procent af ejerskabet fra Danish Crown).

Derfor er det et af pioneranlæggene indenfor biogas med en stor vidensbase etableret.

Ribe Biogas var tidligere underlagt Varmeforsyningsloven og man ønskede at komme væk fra denne forordning.

Derfor forhandlede man med Ribe Fjervarme om en midlertidig kontraktforlængelse, således man kunne lave en glidende overgang til opgradering af biogas. Ønsket fra bestyrelsen i Ribe Biogas var at komme ud af kontrakten med fjernvarmen senest i 2019 og det er nu lykkedes, således man i dag levere opgraderet biogas til naturgasnettet.

Biogas som opgraderes til naturgaskvalitet, udløser et grønt certifikat for hver kubikmeter gas, der pumpes ud på naturgasnettet.

Værdien af disse certifikater kan hæves ved, at anlægget bæredygtighedscertificeres, fordi den opgraderede gas bl.a. kan bruges i transportsektoren.

Det betyder, at kunden kan få en højere pris for sine varer.

En certificering giver ligeledes mulighed for salg af gas på tværs af landegrænser.

igennem disruptoren hvor flydelaget neddeles og pumpes tilbage ind i bunden af reaktoren.

Forhåbningen er, at de kan komme højere op i tørstof indhold i deres reaktorer.

Derudover er de i gang med at implementere en ny efterlagertank til afgasset biomasse, hvor naturlig sedimen-

tation af fosfor i biomassen skal udnyttes til at udpumpe fosforrig og fosforfattig fraktion af afgasset substrat.

På den måde vil de kunne servicere deres leverandøre mere præcist i forhold til de individuelle behov for fosfor og kvælstofsammensætninger.

Alt i alt et spændende besøg

Driftsleder Claus Mikkelsen fortalte om de mange udfordringer man har blandt andet med flydelaget, som man ønsker neddelt i første reaktorled. Man ønsker at pumpe flydelaget fra top til bund og derved hæve tørstofprocenten

for deltagerne, hvor der var stof til eftertanke og mange spørgsmål fra deltagerne til driftslederen.

Stor ombygning og udbygning Sidste stop på dagen var LinkoGas ved Rødding.

Driftsleder Martin Kruhl Fey og hans dygtige medarbejdere er i fuld gang med en større ombygning og udvidelse af produktionskapaciteten.

Allerede tilbage i 2014 var LinkoGas et af de første anlæg, der underskrev en afsætningsaftale med DONG Energy, der betød at anlægget kunne levere opgraderet biogas til naturgasnettet.

LinkoGas gik dermed fra at være leverandør af lokal varme i Rødding til at være leverandør til det samlede danske og internationale marked.

Aftalen indebar en forventet produktion af cirka 6 mio. m3 bionaturgas årligt (svarende til forbruget i cirka 4000 husstande), ved fuld produktion.

Med eget opgraderingsanlæg leverer man i dag biogas svarende til 6,5 mio. m3 bionaturgas gennem et rørsystem til Sdr. Hygum og videre herfra til Gram, hvor gassen endeligt kommer på det større 40 bar net og dermed ud til hele landet via det etablerede naturgasnet.

Med denne afsætningsaftale gældende i 15 år er anlæggets drift og økonomi endnu bedre sikret for fremtiden.

Lige nu er man i fuld gang med etableringen af en økologisk linie på biogasanlægget.

Der er tale om en investering på cirka 85 mio.kr godkendt af de 55 andelshavere til anlægget.

Man forventer at cirka 210.000 ton økologisk biomasse skal modtages til produktion af biogas.

Og det vil resultere i en øget gasproduktion svarende til

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

ca. 8,4 mio. m3 bionaturgas.

De bliver ligeledes koblet på naturgasnettet, så også de slipper fri af den produktionsbegrænsning det er, kun at kunne afsætte sin gas i sin egen gasmotor eller sælge til det lokale kraftvarmeværk.

Samtidig er man ved at installere to indfødningslinjer til dybstrøelse fra firmaet LOBE, der foretager neddelingen af svær biomasse foran indfødning til første reaktor.

Der skal opføres en ny modtagehal til de økologiske råvarer, 3 op til 28 meter høje rådnetanke i stål, 5 efterlagertanke, nyt hygiejniseringsanlæg og nyt ”gashus” med 3 fakler, så der er gang i en stor udvidelse på LinkoGas. - Jeg vil gerne sige tak for den åbenhed og imødekommenhed vi møder, når vi kommer med interessenter til de danske biogasanlæg, siger Emil Brohus Lassen.

- Ingen tvivl om, at dansk biogas er interessant for udenlandske besøgende, da vi på mange måder er pionerer på produktion af methan gennem årtier, hvilket giver en viden og erfaring, som mange kan høste gavn af, siger Emil.

Arrangører af studieturen: Hochshule Flensburg, Aalborg Universitet Esbjerg, Landwirtschaftskammer Schleswig-Holstein, Maschinenring Nordfriesland Gmbh Kilder: Scarlat, N., Fahl, F., Dallemand, J. F., Monforti, F., & Motola, V. (2018). A spatial analysis of biogas potential from manure in Europe. Renewable and Sustainable Energy Reviews, 94(September 2017), 915– 930. https://doi.org/10.1016/j. rser.2018.06.035.

Tekst: Kris Vetter Foto: Emil Brohus Lassen og Kris Vetter 13

Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage

2017

2019

22.-23. maj på Hotel Legoland, Billund

Teknisk udstilling i foyereno

Teknisk konference i tre sale

Gastekniske Dage har fokus på biogas KOM OG HØR BLANDT ANDRE • • • •

Bruno Sander, Foreningen Biogasbranchen fortælle om ”Det frivillige måleprogram for metantab” Jonas Svendsen, Nature Energy fortælle om ”Projekt e-fuels” Christian Dannesboe, Århus Universitet fortælle om ”Metanisering via SOEC elektrolyse” Månson Biogas, Nature Energy fortælle om ”Nyttiggørelse af CO2 fra biogasproduktion”

DU KAN OGSÅ HØRE • • •

Jane Glindvad Kristensen, Energistyrelsen Jeppe Danø, Energinet Poul Erik Morthorst, FutureGas

FAGLIGE INDLÆG OG NETVÆRK Gastekniske Dage byder på 44 spændende indlæg, en gasteknisk udstilling og mulighed for at netværke med andre i branchen.

BOOK EN STAND PÅ UDSTILLINGEN Den gastekniske udstilling holder til i foyeren, som også er samlingspunkt i pauserne. Se udstillingsbrochuren og book en stand på www.danskgasforening.dk.

Få mere information på www.danskgasforening.dk, hvor du kan se hele programmet og tilmelde dig.

•

14

Gastekniske Dage er arrangeret af Dansk Gas Forening og Foreningen Biogasbranchen

Sidste nyt om ga transportmesse i Hvornår bliver gaslastbilerne store nok til, at biogasanlæggene kan at transportere gylle i lastbiler, der kører på biogas?

Det er et af de mange spørgsmål om grøn transport, der vil blive diskuteret ved konferencen Grøn Transport 2019 i forbindelse med Transport 2019 i MCH MesseCenter Herning den 21.-23. marts.

Grønne energiteknologier og køretøjsløsninger udvikler sig i et hektisk tempo over hele verden. Både folketingets politikere, kommuner, private transportører og energiselskaber står over for vanskelige beslutninger, når de skal investere i såvel køretøjer som energiinfrastruktur. Derfor sætter Transport 2019 fokus på grøn transport med konferencen og udstillingen Grøn Transport 2019.

- Vi vil gerne være med til at give den offentlige og den private sektor et overblik over både aktuelle mulighe-

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

der, og hvad fremtiden byder på inden for grøn transport.

Det gør vi ved at organisere en konference med stærke profiler og et udstillingsområde for de bedste grønne løsninger, fortæller projektleder i MCH Messecenter Herning, Nikolaj Jørgensen.

Ambitionen er at skabe en event, som ikke er set tilsvarende i Danmark.

- Vi samarbejder med webplatformen Nofoss.dk, der har både markedsviden og netværk til at udvikle et stærkt koncept for grøn transport ved vores messe, lyder det fra Nikolaj Jørgensen.

Mød de førende lastbilimportører Grøn Transport 2019 har dedikeret en stor del af fredag den 22. marts til at lade

Ønsker du en erfaren leverandør til dit biogasanlæg?

Vi er din specialist på: • Dansk producerede gasfakler - helt op til 4000m3.

• Biologisk og kemisk svovlrensning.

aslastbiler ved Herning

• Energieffektive overdækninger/membraner.

Reducer varmetabet op til 50%.

Danmarks førende lastbilimportører fortælle, hvad der er på vej af nye lastbiler med grønne drivmidler.

eget grønne brændstof, siger Poul Erik Pedersen, redaktør på Nofoss.dk og medarrangør af Grøn Transport 2019.

- I de senere år har gaslastbilerne fået større og større motorer og stadig mere rækkevidde. I store dele af Europa udvikler antallet af langturslastbiler på gas sig eksplosivt. Der kører i dag et stadig stigende antal gaslastbiler med 450 hk, 40-45 tons totalvægt og en rækkevidde på op til 1.600 km med flydende naturgas eller biogas i tanken. Desuden hører vi i markedet, at nogle af lastbilproducenterne er på vej med endnu flere hestekræfter og større totalvægt.

Derfor bliver det spændende at høre det sidst nye fra lastbilimportørerne, og herunder hvornår gaslastbilerne begynder at kunne imødekomme kravene fra biogasanlæggene. Det er jo oplagt for biogasanlæggenes klimaregnskab, at deres transport foregår på deres

I tilknytning til konferencen er der et grønt udstillingsområde, hvor messens gæster kan møde relevante leverandører af både energi, energiteknologier og køretøjer.

Grøn Transport 2019 er en del af Transport 2019, som er Skandinaviens største transportmesse og hele branchens mødested. Transport 2019 arrangeres af MCH Messecenter Herning i samarbejde med ATL - Transportens arbejdsgivere, AutoBranchen Danmark, Danske Busvognmænd, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, DI Transport, DTL - Danske Vognmænd, Foreningen af Vognimportører i Danmark, ITD og 3F Transportgruppen.

Læs meget mere på www.nofoss.dk

!

HUSK på garanti

2 års å dugen Vi giver aranti p g s r å 5 , nti på el-teknik års gara 0 1 le e og h ger svejsnin

Vi projekterer, producerer og forhandler high-end udstyr til biogasanlæg i hele verden... - lige fra gasfakler, fyldelegemer, gaskølere, bio-knusere, gaslagre, gasblæsere, dosering og fødesystem/lagre til separering af organisk affald... - kort sagt er vi totalleverandør af komponenter til dit biogasanlæg!

Med mere end 25 års erfaring i biogasbranchen, får du en stabil og sikker leverandør

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

LSH-BIOTECH APS Katrineholmsallé 62 DK-8300 Odder Tel. +45 2960 3008 cd@lsh-biotech.dk

15

Projekt stiller skarpt på prisen for opgradering af biogas Biogas er vejen frem i den grønne omstilling Og der bliver også opgraderet mere og mere bionaturgas, som bliver sendt ud på gasnettet.

Men hvad er prisen for at opgradere biogassen?

Det sætter et nyt projekt fokus på.

Stigende mængder på nettet Mængden af biogas, der bliver opgraderet og sendt ud på naturgasnettet, er stadig stigende. Tidligere var tommelfingerreglen, at det kostede en lille krone pr. kubikmeter metan, men

det har løbende ændret sig siden.

I et nyligt afsluttet projekt er det blevet undersøgt, hvad prisen for at opgradere biogas er i dag.

I den forbindelse er der blevet indhentet oplysninger fra tre leverandører af opgraderingsanlæg: • Ammongas, som producerer aminanlæg • Malmberg, som producerer vandskrubberanlæg • Puregas Solutions, som producerer både amin- og membrananlæg

1,20

1,00

1,00

0,80

0,80

0,60 0,40 0,20

0,60 0,40 0,20

0,00

0,00 Min

Max

Min

Vandskrubber CAPEX

I forbindelse med prissætningen blev der set på to størrelser anlæg: • Et mindre anlæg, der producerer 500 Nm3/h bionaturgas • Et større anlæg, der producerer 1500 Nm3/h bionaturgas For begge størrelser anlæg er der blevet beregnet en samlet udgift til tilbagebetaling af investeringen (CAPEX) og de løbende driftsudgifter (OPEX).

Omkostningerne er blevet beregnet på baggrund af op-

Sammenligning af priser, 1500 Nm3/h bionaturgas

1,20

kr/Nm3 metan

kr/Nm3 metan

Sammenligning af priser, 500 Nm3/h bionaturgas

De tre leverandører repræsenterer tilsammen de tre opgraderingsteknologier, som bruges i Danmark.

En række danske opgraderingsanlæg har desuden leveret oplysninger om udgifter til det, som opgraderingsleverandørerne ikke inkluderer: bemanding under driftsproblemer, byggeudgifter (fundament, gasrør, byggerenter m.m.), renter og tilbagebetalingstid på lån osv.

Opgradering er blevet (væsentligt) billigere

OPEX

Max

Min

Amin

Byggeudgifter

Min

Max

Membran

Svovlrensning

Tabt indtjening

Figur 1: Minimum- og maksimumpriser for de tre typer opgraderingstyper for et mindre opgraderingsanlæg

Max

Vandskrubber CAPEX

OPEX

Min

Byggeudgifter

www.natureenergy.dk

1

Svovlrensning

Min

Max

Membran Tabt indtjening

Figur 2: Minimum- og maksimumpriser for de tre typer opgraderingstyper for et større opgraderingsanlæg.

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber

16XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd

Max

Amin

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

lysninger fra leverandørerne om indkøbspris, energiforbrug, service osv. Oven i de priser skal der lægges andre byggeudgifter og udgifter til svovlrensning af gassen. Af tallene fremgår det, at prisen for opgradering er: • Små anlæg: 65-90 øre/ Nm3 metan til CAPEX & OPEX, hvortil der skal lægges 15-30 øre/Nm3 for svovlrensning og diverse byggeudgifter.

• Store anlæg: 35-60 øre/ Nm3 metan til CAPEX & OPEX, hvortil der skal lægges 10-20 øre/Nm3 for svovlrensning og diverse ekstra byggeudgifter.

Dermed ligger priserne for især de større anlæg tydeligt under den tidligere ”lille krone” pr. kubikmeter.

Prisen afhænger af teknologi, kapacitet og lokale forhold Ønsker man at sammenligne priserne på tværs af opgraderingsteknologierne, er det nødvendigt at tage hensyn til tabt indtjening.

Der ses på to typer tabt indtjening: • Metantab, dvs. hvor meget metan der tabes gennem

den bortrensede CO2strøm. Her har vandskrubberanlæggene et relativt højt metantab, mens aminanlæg har et meget lavt metantab.

• Nedetid for anlægget, dvs. den tid hvor opgraderingsanlægget er årsag til nedlukning af produktionen, og hvor der derfor ikke kan sælges bionaturgas.

Alle leverandørerne garanterer samme oppetid på 98 procent som standard, så dette giver ingen forskel på resultatet. Forskelle i oppetid har dog stor betydning, da hver 1 procent lavere oppetid svarer til en tabt indtjening på 7 øre/ Nm3.

Når disse to faktorer tages med i regnskabet, kan der ses en prissammenligning på figur 1 og 2, hvor minimal- og maksimalpriserne for de to størrelser anlæg fremgår.

Som det ses af figur 1 og 2, har aminanlæggene potentialet til at være billigst – især for større anlæg – hvis forudsætningerne er optimale. Det skyldes,

Her ses Ammongas bud på et opgraderingsanlæg (såkaldt Amin-anlæg med et metantab på kun 0,04procent). at aminprocessen kræver rigtig meget varme og derfor er økonomisk afhængig af at varmen kan genbruges.

Dette kunne f.eks. være til biogasproduktion eller opvarmning af bygninger.

På figurerne ovenfor er vist priser ved hhv. 40 procent eller 80 procent genanvendelse af varmen. Desuden har en billig varmekilde stor betydning for driftsøkonomien, hvor afbrænding af halm er en betydeligt billigere varmekilde end naturgas, men til gengæld kræver en dyrere kedel.

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

I tilfælde, hvor det kun er muligt at genanvende en mindre del af varmen fra aminanlægget (≈ 40 procent), ligger priserne nogenlunde på niveau med hinanden. Hvis varmen slet ikke kan genanvendes, vil aminteknologien sjældent være en konkurrencedygtig teknologi.

De eksakte detaljer for beregningerne kan findes på dgc.dk.

Tekst Anette Münther Hansen, Dansk Gasteknisk Center, amh@dgc.dk

03/02/16 15.24

17

Gyllen skal hurtigere ud af staldmiljøet Det handler om bedre økonomi både for landmand og biogasanlæg som skal aftage gyllen, men også for klimaet, da gyllen afgiver metan til omgivelserne Som en del af PSO-forliget i 2017 har Miljø- og Fødevareministeriet etableret et rejsehold, som skal opsamle erfaringer fra og rådgive biogasfællesanlæg inklusiv de tilknyttede husdyrbedrifter i forhold til at få gyllen hurtigere ud af staldene.

Baggrunden er DCE's rapport fra 2016, som påpeger, at gyllen mister en stor del af sit metanpotentiale under den almindeligvis flere uger lange lagring i gyllekanalerne i svinestaldene. Dette er både et problem i forhold til landbrugets klimapåvirkning og i forhold til det metanudbytte biogasanlæggene kan opnå - og dermed såvel indtjeningsgrundlaget som bidraget til fossil omstilling ved substitution af fossil energi.

Erfarne folk bag undersøgelsen

staldsystemer kan renoveres/ ændres, og hvordan nye stalde kan etableres med en så hensigtsmæssig gyllehåndtering, med kortest mulig opholdstid i stalde, tidsforbrug til udslusning under hensyntagen til minimering af ekstra investering ved byggeriet.

Der indhentes bl.a. oplysninger om: Staldtemperaturer, antal grise, hyppighed for udslusning og afhentning af biogas, fortankens størrelse, kummernes dybde og størrelse, staldsystemer, vandmængde til vask osv.

Der gennemføres udrådningsforsøg fra udvalgte ejendomme og temperaturmålinger i gylle på udvalgte ejendomme med og uden gyllekøling.

Disse data omsættes til anbefalinger til landmand og biogasanlæg.

Mindre tab i staldene Det største metantab i stalde findes i svinestalde, fordi svinegylle er lettere omsættelig end kvæggylle, og fordi staldtemperaturen er højere.

Derfor vil der være særligt fokus især på denne husdyrproduktion. Med opholdstider for gylle i staldene på 15-30 dage, vil der umiddelbart være mulighed for at reducere metantabet.

Biogasanlæg og miljø vinder Økonomisk vil anlæggene kunne øge gasproduktionen ved at få mere biogas ud af hvert ton gylle. Anlæggets gevinst i form af større CO2reduktion øges.

I forhold til omverdenen vil det have stor betydning at gasproduktionen kan øges uden ekstra transport på vejene, og uden der skal tilføres alternative biomas-

Det største metantab i stalde findes i fordi staldtemperaturen er højere. ser, som samtidig kan øge belastningen af næringsstofferne på de nærliggende marker.

Biogasanlæggets gevinst i form af større CO2-reduktion vil øges, som følge af større gasproduktion og mindsket metanudledning, uden at det samtidig giver øget transport af gylle.

De spørgsmål der skal findes svar på er: - Hvor stor er gevinsten for biogasanlægget ?

- Hvilke méromkostninger medfører hyppigere vask af biler?

- Er der behov for øget gas-

Ordningen var i udbud henover foråret og nu er et Tab af metanpotentiale konsortium bestående af 90 Planenergi, Aarhus Universitet, Svinerådgivningen i 80 Herning, Byggeri & Teknik 70 i Herning samt Eniig valgt 60 til at stå for rådgivningsordningen.

50 Cirka 400 landbrug tilbydes 40 besøg af Byggeri og Teknik 30 og 28 biogasfællesanlæg tilbydes at indgå i undersø20 gelsen.

10 Målet er at generere viden 0 om hvilke staldsystemer og 10°C 15°C 20°C 35°C især gylleudslusningssystem, der kan håndtere hyppig Malkekvæg 1 Malkekvæg 2 Søer og smågrise Smågrise Slagtesvin udslusning af gylle og give rådgivning til leverandørerne Tab af metanpotentiale under opbevaring ved forskellige temperaturer over en periode på 28 dage.

Gylle fra søer og smågrise er fra eb ejendom med gyllekøling. om hvordan eksisterende 18

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

svinestalde, fordi svinegylle er lettere omsættelig end kvæggylle, og

rensning til større gasproduktion, eller reduceres der i andre biomasser?

- Kan der findes en model for både biogasanlæg og leverandører, der gør at begge parter får en miljømæssig og økonomisk interesse i at gyllen leveres hurtigere til biogasanlægget?

Frem til 2030 skal drivhusgasudledningen i ikke-kvotesektoren reduceres med 39 procent i forhold til 2005.

Det forventes at svare til en reduktion på ca. 31,6 mio. ton CO2-ækvivalenter frem til 2030.

Efter brug af fleksible mekanismer (LULUCF og kvotekøb) forventes en manko på

ca. 9 mio. ton CO2-ækv.

Biogas bidrager allerede markant til at reducere Danmarks udslip af drivhusgasser og kan ifølge Foreningen Biogasbranchen levere halvdelen af mankoen via hurtig udslusning af gylle fra stalde, og via dokumentering af minimalt metantab fra biogasanlæg og anvendelse af biogassen i den tunge transport.

Ifølge DCA rapport fra Århus Universitet (sep 2018) er de mulige tiltag til reduktion af landbrugets udledninger af drivhusgasser flere og kan opdeles i tre kategorier, der influerer på muligheder for at reducere danske udled-

Skal du have råd til finansiering..?

Vi ønsker at være med til at skabe de optimale finansieringsrammer for danske biogasanlæg.

De nuværende rammevilkår – omkring energisparetilskud og mulighed for langsigtede gasprisaftaler giver gode muligheder for de danske biogasanlæg.

Du skal kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning omkring lån og kreditgivning: • Vi har et færdigudviklet og afprøvet koncept til biogasanlæg (og andre energianlæg).

• Vi har mange års erfaring med den finansielle sektor.

• Allerede nu kan vi dokumentere resultater med biogasprojekter der er “kommet i land”.

Kontakt LEF inden du kontakter långivere.

Ikke kvotereguleret drivhusgasreduktion

mio. ton CO2-ækvivalenter

10 9 8 7

Njalsgade 21G, 4. Etage 2300 København S Tlf. 30 32 58 54 www.lefas.dk

6 5 4

Kildeparken 32 8722 Hedensted Tlf. 25 32 70 90

3 2 1 0 Nyt udbud

Manko

Eksisterende biogas Tung transport

Nye tiltag

Vi er med dig hele vejen - det betaler sig..!

Hurtig 1 procent udslusning BIOENERGI metantab MAGASINET - FEBRUAR 2019

19

ninger inden for den ikkekvotebelagte sektor: • Reduktion af udledninger af metan og lattergas fra landbrugsmæssige aktiviteter • Lagring af kulstof i jord og vegetation • Reduktion af brændstofforbrug i landbrug og transport, herunder substitution af fossil energi gennem produktion af biogas til transportsektoren.

Et væsentligt potentiale for øgning af biogasproduktionen Husdyrgødningen skal være så frisk som muligt, for at mindske tabet af metan.

Tabet er væsentlig ved lang opholdstid i staldmiljøet.

Et typisk staldanlæg med kummer og propper, tømmes ofte ikke før det er rimelig fyldt, fordi det kræver mere tid og kan være lettere at få tilstrækkelig med vacuum til at få gyllen hurtigt ud.

Biogaspotentialet kan ”måske” øges med 10 procent ved hurtig udslusning Forøgelse af biogaspotentiale Slagtesvinegylle normal udslusning

12,3 m3/tons

Slagtesvinegylle ved hurtig udslusning +10procent

13,6 m3/tons

Forøgelse af metanpotentiale

1,2 m3/tons

Eksempel med biogasanlæg med 150.000 tons svinegylle Udluftning af røret er vigtigt for effektiv udslusning.

Der er afprøvet mange forskellige staldsystemer, som kan være med tilk at undgå gødningsophobning i slagtesvinestalde, automatisk løft af gylleprop og et kummesystem af plastik med glatte sideflader som gør at gødningen ikke kan hænge fast.

Også et mobilt system bestående af mobile fare- og smågrisestier, uafhængige af nabostierne, som automatisk transporteres til medarbejderen, når der er behov for at udføre arbejdsopgaver i stien er opfundet. Her tømmes stiens egen gyllekumme undervejs eller - hvis stien

er tømt for grise - vaskes og desinficeres den.

Projektet forventes afsluttet i 2020 - I øjeblikket er der flere spørgsmål end svar, udtaler projektleder Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi.

I rækken af spørgsmål kan nævnes: Hvordan implementeres hurtig udslusning og hvor arbejdskrævende er det?

Hvor store investeringer medfører det hos landbrug og biogasanlæg og vil større fortanke kunne afhjælpe problemet?

Kan vandmængde til rengøring reduceres og ts-indhold øges?

ca. 180.000 m3 metan Hvor effektiv er gyllekøling og hvor stor er gevinsten både klimamæssigt og økonomisk?

Kan det økonomisk betale sig at implementere automatisk udslusning i nye stalde?

Og endelig: Hvad med kvæggylle, er der også et betydeligt tab her?

- Vi kan kun opfordre til at støtte op om projektet således at vi kan få maksimeret biogassens klimapositive effekt, lyder det fra Bruno Sander, faglig direktør i Foreningen Biogasbranchen.

Kilde: Karl Jørgen Nielsen, PlanEnergi Tekst og foto: Kris Vetter

Dansk Fagcenter for

® Gasstrøelse er halm forbehandlet med lud + tryk + temperatur i form af pelletering: - Giver op til 24 % mere biogas end rå halm - Opsuger 7 gange sin egen vægt i gylle og møg Strøelsen følger med gyllen, og opslæmningen af strøelse og gylle kan umiddelbart pumpes til gylletanken og danner ikke flydelag i tanken, idet luftporerne i halmen er presset sammen ved pelleteringen og mættet med gylle ved opkvældningen.

Når gyllen skal videre til tanktransport lader strøelsen sig røre op sammen med det øvrige møg, og biogasanlægget kan tage imod uden særlige foranstaltninger.

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris.

• Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark.

• Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling.

• Mulighed for matchmaking.

• Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas.

• Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk

Se analyser og grafer på www.halmstroelse.dk Eller kontakt os for mere info:

Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

Industrivej 1 · 6240 Løgumkloster · Tlf. 74 74 39 76

20

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

Stor interesse for biogas Økonomiseminaret afholdt af Foreningen Biogasbranchen i december 2018 viste massiv opbakning til foreningens arbejde og ikke mindst interesse for at høre om indsatsområder og nye faglige tiltag I sin velkomst glædede formanden for Aktivitetsudvalget, Aksel Buchholt sig over den store opbakning i medlemskredsen.

- Det har været et særdeles travlt år for Foreningen og ikke mindst biogas-produktionsanlæggene, sagde Aksel i sin indledning.

- Der er sket en tredobling af biogasproduktionen siden 2013 og det er sket ved en massiv udbygning af eksisterende anlæg, men også i kraft af mange nybyggede anlæg, fremhævede han.

Økonomiske udsigter for biogasanlæggene Da der er tale om et økonomiseminar er det jo naturligvis oplagt, at lægge ud med økonomiske udsigter for branchen, denne gang ved direktør for Foreningen Biogasbranchen Frank Rosager.

Den nye Energiaftale omlægges støtteordningen efter nye principper. Der kommer en fastlagt pulje til nye projekter mens der lukkes for tilgang til den eksisterende støtteordning.

- Jeg vil koncentrere mig om betingelserne for den

eksisterende støtteordning da der først senere i 2019 kommer fokus på den nye ordning, sagde Frank Rosager.

Energiaftalen fastlægger at: ”Støtten til anvendelse af biogasproduktion fra eksisterende anlæg kan bevares frem til 2032 og i mindst 20 år for de enkelte anlæg.

I 2020 sættes stop for nye anlæg på den nuværende støtte, og der indføres samtidig et loft over støtten til produktionen, ligesom der løbende skal foretages en vurdering af, om der er tale om overkompensation.”

Rent politisk så har EnergiForsynings og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt meldt ud, at Regeringen under ingen omstændigheder vil trækket tæppet væk under dem, der

i tiltro til den eksisterende ordning har investeret i biogasproduktion, og i seneste lovforslag fra ministeriet er formuleringen at der fra 2020 er lukket for tilgang af nye anlæg på nuværende støtteordning.

I Biogasbranchen har man den opfattelse, at dette betyder at der dermed lukkes for tilgang med udgangen af 2020, men frygter at finansministeriet for at spare vil komme med en dato fortolkning, der ligger langt tidligere.

Foreningen mener det vil være helt urimeligt at trække tæppet væk under de der gennem nogle år har investeret i projektudvikling der er trukket i langdrag af myndighederne og faktisk bare venter på at få lov at gå i gang indenfor de kommende måneder.

Opgrader med AMMONGAS

Det betaler sig... - især på den lange bane!

7 nye anlæg alene i Danmark på ét år, fordi: Ammongas leverer markedets højeste effektivitet, med et metantab på kun 0,04 %.

El forbruget er kun 0,1 kWh/m3 biogas Høj temperatur på genbrugsvarmen sikrer genbrug til reaktoropvarmning, og dermed laveste samlede energiomkostninger.

Trykløs dansk opgradering gør anlægget robust, med oppetider over 99 %.

Ingen behov for forrensning, og dermed ingen bøvl med ilt i gassen.

Ingen reduktion af effektivitet og kapacitet over tid.

Service mulighed 24-7 fra 16 ingeniører, der kender anlæggene til bunds.

Besøg vores informative hjemmeside:

www.AMMONGAS.dk

Kontakt os på amg@ammongas.dk eller 4363 6300

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

21

Fortsat udvikling og estimeret status

20

PJ

15

10

5

Varme

Transport

Proces

2024

2022

2020

2018

2016

2014

2012

2010

2008

2006

2004

2002

2000

0

Opgradering

Støtten nedsættes

- Investeringer i udvidelser er jo også sket i tiltro til at tilskudsordningen ville fortsætte, så Biogasbranchen har også en forventning om, at der også vil være en tilskudsperiode på 20 år på dette område, men her er der også nogle rent EU retslige vurderinger, som skal afklares først påpegede Frank Rosager.

Der vil også være en løbende vurdering af om der finder overkompensation sted, og der kan risikeres regulering som vi har været vidne til her fra januar 2019.

Her kender vi i skrivende stund ikke den endelige metode eller kriterier for vurderingen, men har nogle gode faglige drøftelser med Energistyrelsen.

Før det bliver til lovgivning skal ordningerne anmeldes og godkendes af EU, hvorfor det først forventes at lovgivningen vedtages i efteråret 2019 med virkning fra 2020.

Primo 2020 skal der så gives individuelle tilskudstilsagn til alle anlæg, således de kender deres tilskudsloft og varigheden af tilskudsperioden fremadrettet, hvilket giver et godt og sikkert

Overkompensationsbekendtgørelsen med virkning fra 1.1. 2019 fastlægger, at pristillægget på 26 øre/kWh ydet til elektricitet nedsættes til 18 øre/kWh (produceret ved biogas og forgasningsgas ved hjælp af biomasse),.

Hvilket i kombination med reguleringen for højere naturgaspris i 2018 betyder at afregningsprisen reduceres til 105 øre/kWh.

El (inkl. forgasning)

Figuren er lavet efter Energiaftalens betingelser og vel at mærke ved fuld kapacitetsudvikling og ingen lukninger

Det vil derfor kun være rimeligt, at alle der kun venter på afgørelser gives mulighed for at komme i gang her i 2019.

Tilskudsloftet på de enkelte anlæg, mener man skal baseres på den kapacitet, som der er investeret i og ikke en

grundlag for den fremadrettede drift.

startes for de eksisterende anlæg, der er bygget om og/ eller udvidet.

25

historisk produktion der kan have været lav af forskellige problemstillinger på de enkelte anlæg. Foreningen Biogasbranchen tror på, at det vil lande her, men ved det ikke.

Et andet udestående problem er hvornår de 20 år







    

   

22

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

Tilsvarende nedreguleres pristillægget for opgraderet biogas fra 26 kr. til 21 kr pr. leveret gigajoule. Hvilket med gasprisreguleringen får tilskuddet til at lande på ca.

108 kr/GJ.

Muligheder og begrænsninger I det efterfølgende indlæg kom faglig direktør i Foreningen Biogasbranchen Bruno Sander ind på de fremadrettede muligheder for biogassen, herunder i forhold til klimaudfordringerne samt levering af grundlaget for øget omlægning til økologi og realisering af ressourcestrategien.

- Biogas spiller fint ind i regeringens målsætning om at skabe de rigtige rammer for en markedsdrevet og teknologineutral omstilling til vedvarende energi, så aktørerne i markedet vælger de mest omkostningseffektive

klimatiltag, påpegede Bruno Sander.

KLIMA- OG LUFTPAKKE Blandt de 38 initiativer for en grønnere fremtid vil være:

Med andre ord skal klimapolitikken sikre en omkostningseffektiv omlægning, der giver mest klima for pengene!

1 mio.

Målet om stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030 betyder, at der i 2030 kan være over én million elbiler, plug-in hybridbiler eller tilsvarende grønne biler i Danmark.

Regeringen fremlagde i oktober 2018 en klima- og luftpakke indeholdende 38 initiativer på det ikke-kvotebelagte område. En række af disse skaber muligheder for biogassen, men Bruno Sander understregede, at der er behov for justering af nogle af disse.

Luft- og klimavenlig teknologi i svinestalde Ny teknologi kan både gavne luft og klima. Regeringen vil derfor etablere en tilskudsordning til investering i nye slagtesvinestalde, der skal være med til at udberede ammoniak- og drivhusgasreducerende teknologier som fx anlæg til gylleforsuring.

Bruno Sander understregede vigtigheden af, at biogasbranchen selv går forrest i forhold til at klimaoptimere og han understregede, at biogassen kunne levere halvdelen af den danske manko i forhold til at opfylde forpligtelsen til at reducere udslippet af drivhusgas-

Slut med udledning af CO2 og luftforurening fra busser i byerne fra 2030 Regeringen går efter at gennemføre en grøn omstilling af rutebusserne.

Det skal ske i tre trin: Første trin er i 2020, hvor nye busser skal være CO2-neutrale.

Næste trin er i 2025, hvor nye busser i byerne hverken må udlede luftforurening eller CO2 Tredje trin er fra 2030, hvor ingen busser i byerne må udlede luftforurening eller CO2 Se www.efkm.dk for alle tiltag.

Vi er biogasbranchens opkøber af anlæg..!

Vi tilbyder bl.a.: • Opkøb af gasmotorer og udstyr.

• Demontage af anlæg.

• Rømning af maskinrum og kedelhaller.

• Flytning af udstyr.

Forhør nærmere om vores tilbud eller kommissionsaftaler.

VI HAR STOR ERFARING I AT BAKSE RUNDT MED STORE ELEMENTER...

Tro flytter bjerge, VI flytter resten.

Vi er den fremtidige samarbejdspartner til biogasbranchen!

Møllersmindevej 37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

23

Fortsat udvikling og estimeret status

den tunge transport, sagde Bruno Sander.

mio. ton CO2-ækvivalenter

35 30 25 20 15 10 5 0 Eksisterende biogas

Manko (non ETS)

Nye tiltag (non ETS)

ETS

LULUCF

Nyt udbud

non-ETS

ETS-køb

Tung transport

Manko (non ETS)

Hurtig udslusning 1 procent metantab

1. sølje: Reduktion ved nuværende produktion og anvendelse af biogas.

2. sølje: Akkumuleret manko 2021 til 2030.

3. søjle: Yderligere reduktion ved optimering af biogas. ser på det ikke-kvotebelagte område.

- Det kan vi gøre med tre simple tiltag: Dokumentation af det lave metantab fra

anlæggene, hurtig udslusning og/eller gyllekøling før gyllen afgasses i biogasanlæg og ved at anvende den producerede biogas hvor det er mest hensigtsmæssigt: I

I regeringens oplæg skal benzin og diesel ud af taxidriften inden 2030 (den sidste dieselbil skal være solgt i 2030 og plugin hybrid i 2035), al ny asfalt skal være klimavenlig, der skal mere biobrændstof i benzin og diesel, strammere krav til klimaskadelige gasser i klimaanlæg, brug af CO2 optag i klimaindsatsen.

Det skal være slut med udledning af CO2 og luftforurening fra busser i byerne fra 2030.

Se alle regeringens 38 grønne tiltag her: https://efkm. dk/temaer/regeringens-klima-og-luftudspil/

Foto: www.lemvigbiogas.com

BIOGAS GIVER GRØN ENERGI Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg: • Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring

www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København

24

Regeringens oplæg er, at der generelt for et moderne og effektivt landbrug gælder følgende: - Mindre ammoniak i luften - Forbedring af biogasanlæggene - Luft- og klimavenlig teknologi i svinestalde - Styrket klimaforskning - Fremme af præcisionslandbrug - Jordfordelingsfond med fokus på miljø, klima og natur - Partnerskab med erhvervet

- Det er en glæde for os at konstatere, at det frivillige måleprogram for metantab virker, og vi er tæt på at nå branchens mål om 1 procent i 2020, konstaterede Bruno Sander.

Han understregede, at metantabet var målt på anlæg, der står for halvdelen af den danske biogasproduktion og konstaterede, at bevillingen på finansloven for 2019 vil bidrage til at dokumentere den resterende produktion.

- Forsuring i stalde ødelægger staldinventaret og giver lugtgener i mark og arbejdsmiljø, ligesom det umuliggør biogasproduktion, hvorimod

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

gyllekøling og hurtig udslusning kombineret med biogas giver en langt højere reduktion i udslippet af drivhusgasser, sagde Bruno Sander.

Biogas skal i den tunge transport Som vi har nævnt utallige gange i dette magasin er biogas oplagt som drivmiddel, især til den tunge transport.

Bruno Sander understregede, at ekspertanalyser konkluderer gang på gang, at biogas er det oplagte drivmiddel både samfundsøkonomisk og statsfinansielt billigst til tung transport.

Omstillingen til klimavenlig biogas hindres imidlertid af den nuværende afgiftsstruktur, som straffer biogas i forhold til diesel med hele 40 procent.

- En afgiftsmæssig ligestilling mellem diesel og biogas vil kunne fremme anvendelsen af biogas i transportsektoren, fremhævede Bruno Sander i sit indlæg.

På busområdet vil regeringens tiltag fremme anvendelsen af biogas, da man ønsker at nye udbud skal kræve CO2 neutralitet.

- Det kan skabe et markedstræk, som samtidig kan mindske behovet for tilskud til biogas, men desværre lukker.

- Kigger vi på personbiler vil statsministeren kunne få opfyldt sit ønske om 1 mio. grønne køretøjer uden provenutab ved at ligestille afgifterne for biogas, hvorimod 1 mio. elbiler vil koste et meget stort provenutab, sagde Bruno.

Se planchen side 30.

Biogas kan sikre grundlaget for mere økologi Når vi taler økologiske landbrug er arealet hastigt voksende og arealet er vok-

0,0

Produktion

set med mere end 100.000 hektar de sidste 10 år og det forventes at stige yderligere.

Den store udfordring er næringsstofforsyningen - Afgasning af husdyrgødning, økologisk kløvergræs vil sammen med afgasning af kildesorteret organisk og dermed recirkulering af næringsstoffer fra land til by vil være en vigtig næringsstofkilde og derfor indgår biogasanlæg som et cen-

Procent metantab

0,5

0 Sep 2018

20 Jul 2018

1,5

Maj 2018

2,0

40

Mar 2018

60

Jan 2018

2,5

Nov 2017

3,0

80

Sep 2017

100

Jul 2017

3,5

Maj 2017

4,0

120

Mar 2017

140

Jan 2017

Biogasproduktion mio. m3

Frivillige måleprogram virker

Akk. Tabsprocent

tralt element, sagde Bruno Sander.

Han understregede, at Økologisk Landsforening og Landbrug & Fødevarer arbejdede med en bonus således at økologer kan modtage 60 kg ikke økologisk kvælstof pr. ha, hvis det er afgasset, mens de kun kan modtage 40 kg i ikke-afgasset konventionel husdyrgødning.

Han understregede samtidig vigtigheden af, at Miljøstyrel-

sen har fastsat krav til renheden af det kildesorterede organiske husholdningsaffald, så det undgås, at der tilføres markerne plast.

til transport fjernes og hvis de klimavenlige biogasbusser ikke får kørselsforbud, men kan fortsætte til de er afskrevne.

- De danske krav er indført med basis i den svenske standard, men de er samtidig skærpet ved at grænseværdien er relateret til tørstofindholdet samtidig med, at kravene skal opfyldes ved indgangen til biogasanlæggene, understregede Bruno Sander.

- Ved at skabe et markedstræk kan finansministeren på sigt spare en mia. kr. årligt i tilskud til biogas, understregede Bruno Sander.

Gode perspektiver for fortsat biogasproduktion og udbygning Bruno Sander kunne i sine afsluttende bemærkninger konkludere, at der fortsat er gode muligheder for biogasproduktion i Danmark, ligesom klima og luftpakken giver muligheder, især hvis biogas vælges forud for forsuring, hvis de afgiftsmæssige barrierer for biogas

- Biogas er jo som bekendt en cirkulær økonomi der i praksis sikrer næringsstofforsyning til økologerne, langsigtet næringsstofforsyning til landbruget og er med til at skabe en bæredygtig fødevareproduktion til gavn for samfundet og ikke mindst samfundsøkonomien, konkluderede Bruno Sander slutteligt i sit indlæg.

Se alle plancher fra økonomiseminaret på www.bioenergi.dk Tekst og foto: Kris Vetter

FORBEHANDLING – HYGIEJNISERING Landia BioChop – komplette Plug & Play-løsninger til dit biogasanlæg Landia Biochop er et enkelt og særdeles driftsikkert system med et kompakt design. Hovedkomponenten i anlægget er en Landia chopperpumpe, der med sit knivsystem sikrer effektiv forbehandling i form af neddeling af organisk materiale samt omrøring og tømning af tanken.

BioChop-tanken kan leveres med en varmekappe til opvarmning af biomasse eller for hygiejnisering af kategori 3-biprodukter.

akt p m Ko ektiv ff og e løsning l tota

 Tankvolumen 2,5 - 25 m³  Kompakt  Plug & Play

Se vores mange løsninger på landia.dk

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . landia.dk BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

25

Det handler om biogas!

1. januar overtog Christian Dreyer ejerskabet af LSH-Biotech Med en baggrund i energibranchen siden 2002 er det en erfaren mand, der har sat sig i stolen.

Christian har arbejdet med projektsalg, projektudvikling og projektledelse. Senest med komplette kedelanlæg til fjernvarmebranchen.

LSH-Biotech leverer projektering og implementering af udstyr efter kundens behov, til biogasanlæg i hele verden. Vort netværk af leverandører, er også globale aktører.

Virksomheden skræddersyr og tilpasser løsningerne specifikt til den konkrete kunde

og rådgiver om alle aspekter i relation til egne produkter.

Fra produktpaletten kan nævnes biologisk og kemisk svovlrensning samt energieffektive overdækninger/membraner og de kendte dansk producerede gasfakler.

- Vores membraner er et kvalitetsprodukt og unikke i opbygning. Membranerne kan reducere varmetabet op til 50procent og vi giver 5 års garanti på dugen samt 10 års garanti på svejsningerne, fremhæver Christian Dreyer.

- Den tidligere ejer Leif Skødt Hansen fortsætter

Her ses Leif Skødt Hansen (i midten) og den nye ejer Christian Dreyer (til højre) i forbindelse med udstilling på bioenergiMESSEN i Fredericia heldigvis i virksomheden som konsulent, så vi stadig har glæde af hans mere end 20 års erfaring med biogas, hans branchekendskab og tekniske ekspertise, siger Christian Dreyer.

Du kan følge med på LSH biogas-rejsen på LinkedIn: https://lnkd.in/dGA9hTB Og du kan læse mere om LSH-Biotech og produkterne på: www.lsh-biotech.dk

LIND JENSEN BIOGAS Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet.

Dette sikrer en problemfri produktion af biogas.

Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget.

LJM Mixere

Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.

• Energieffektiv mixer

• Bedst på totaløkonomien • Specialdesignet propel, giver højere ydelse

Ring og få en snak med:

• Rådgivning på baggrund af mange års erfaring

Torben Nielsen

• Fleksible monteringsanordninger

Salgskonsulent

• Levering af komplette installationer

Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk

• 1-3 års service intervaller

Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - DK-6940 Lem St. - Tel.: +45 97 34 32 00 - Fax: +45 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk

26

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

Landbruget fortjener ros og anerkendelse

Glimt fra

MESSEN

På årets BioenergiMESSE i forbindelse med NutriFair i Fredericia 16-17. januar var konklusionen på den sideløbende Bioenergikonference, at landbruget både tilgodeser miljø, klima og forbrugere, når de leverer gylle og dybstrøelse til biogasproduktion Landmanden er en del af løsningen, ikke problemet, var budskabet som overordnet set handlede om global fokus på bæredygtighed og de af FN udstukne verdensmål for bæredygtighed.

Nu skal skeen i den anden hånd Dansk landbrug får kritik for meget i offentligheden.

Men i virkeligheden har landmændene mindsket miljøudledningerne de seneste mange år og samtidig øget produktionen ganske betydeligt og det fortjener erhvervet respekt for, mener folkene bag Danmarks fagmesse for husdyrproducenter og arrangørerne af bioenergiMESSEN. Landbruget har vist sin evne til at være innovative og omstillingsparate og er i øvrigt verdensberømte for deres miljøvenlighed.

Den danske landmand er en del af løsningen og ikke problemet, når vi taler om omstilling til bæredygtig grøn energi, siger Kris Vetter arrangør af bioenergiMESSEN og den sideløbende konference.

NutriFair og bioenergiMESSEN

blev afviklet den 16. og 17. januar 2019 i messehallerne i Fredericia og slog denne gang et slag for FN’s såkaldte verdensmål.

Landbruget kan være stolt at sit værdigrundlag At den danske landmand dag for dag kan være mere og mere stolt af sit værdigrundlag, bekræfter Kris Vetter, redaktør bioenergiMAGASINET. Han fortæller, at biogasanlæggene tordner frem i disse år og har firedoblet produktionen på få år.

- Hovedparten af de råvarer, der indgår i biogas, kommer fra landmanden selv. Fra at have været 100 procent fødevareleverandør er landbruget i dag på vej til at blive en af de førende energileverandører, siger Kris Vetter.

- Dét fortjener landmanden et kæmpe skulderklap for.

Det er noget, som både energisektoren, samfundsøkonomien og ikke mindst miljøet nyder kæmpe gavn af. Tænk, at gylle og i øvrigt også dagrenovation kan erstatte fossil energi, tilføjer han.

Tidligere præsident og nu formand bød velkommen Peter Gæmelke bød deltagerne til Bioenergikonferencen velkommen til det faglige og informative program om torsdagen.

- Det er ikke småbeløb, der investeres i den danske biogassektor i disse år, sagde formand for Nature Energy Peter Gæmelke.

Nature Energy har investeret i op imod 1,5 mia. kr. i den biogassektor som landbruget

har bygget op og bestyrelsen for selskabet overvejer at investere yderligere 1,5 mia. kr. i sektoren.

- Det sker i tæt samarbejde med de danske landmænd over hele landet. Vi skal huske på, at landbruget leverer hovedparten af råvarerne til produktionen af den grønne energi, sagde han.

- Derfor skal landbrugserhvervet anerkendes for veludført arbejde og de ildsjæle, der har været med hele vejen fortjener stor ros, sagde Peter Gæmelke.

- Men som landmænd skal vi også være bedre til at ”sælge” budskabet og forlange at landbruget bliver krediteret for indsatsen, så lad os udfordre politikerne til at italesætte landbrugets indsats for en grøn energileverance til gavn for samfundsøkonomien, sagde formanden for Nature Energy.

Tekst og foto: Kris Vetter.

Formand for Nature Energy, Peter Gæmelke, bliver her interviewet til Effektivt Landbrug af chefredaktør Jacob Lund-Larsen, efter hans velkomst til deltagerne ved bioenergikonferencen.

Biogas er win-win både for miljø og samfundsøkonomi I et spændende indlæg ved årets Bioenergikonference ved bioenergiMESSEN den 16.-17. januar kunne direktøren for Foreningen Biogasbranchen fremlægge de forventede rammevilkår for biogasanlæggene.

Biogas er win-win både for miljø og samfundsøkonomi I et spændende indlæg ved årets Bioenergikonference ved bioenergiMESSEN i Fredericia den 16.-17. januar kunne direktøren for Foreningen Biogasbranchen fremlægge de forventede rammevilkår for biogasanlæggene.

Frank Rosager kom i sit indlæg ind på den forventede fremtidige rammevilkår for biogasproduktion i Danmark og forsøgte at spå om udmøntningen af de overordnede linier i Energiaftalen.

Vi skal fremme medlemmernes interesser Foreningen Biogasbranchen er en paraplyorganisation til og for medlemmerne

med det formål, at fremme interesserne for hele værdikæden: Biogasproducenter, anlægs- og underleverandører, rådgivere, energi-, affalds- og landbrugssektoren, biomasseleverandører, forbehandlingsanlæg, kommuner, affaldsselskaber m.fl. (alle med interesse i biogas).

- Vi er sat i verden for, at fremme produktion og anvendelse af biogas på et økonomisk sundt og bæredygtigt grundlag og styrke den politiske prioritering heraf, sagde han.

Interessevaretagelse og kommunikation, netværksaktiviteter og kompetenceopbygning, myndighedssamarbejde og internationalt samarbejde inkl. eksport og interessevaretagelse er også

arbejdsområder for foreningen.

Energiaftalen indgået i juni 2018 gælder for perioden 2018-24 og er som bekendt en bred politisk aftale mellem alle Folketingets partier med det mål at opnå: 55 procent vedvarende energi i 2030 og et ”lavemissionssamfund” i 2050.

Principperne i aftalen er, at markedet så vidt muligt selv skal sørge for den grønne omstilling og at denne omstilling skal ske på kommercielle vilkår indenfor en kortere årerække.

- Ingen tvivl om, at der satses på at el bliver den dominerende energikilde i fremtiden, sagde Frank Rosager til forsamlingen.

Biogas vil spille en væsentlig rolle Der vil være et stort behov for biogas i fremtiden, da gassystemet med dets lagre bliver væsentligt for et velfungerende energisystem.

Derfor har Regeringen besluttet at udarbejde en gasstrategi og nedsat en bio-

energitaskforce med fokus på effektiviseringsmulighederne for biogas.

Ligeledes er der afsat en pulje til ”ny biogas” der udmøntes i 2021-23. Puljen er til opgradering, herunder transport og procesenergi.

I alt er der afsat 4 mia. kr. svarende til ca. 240 mio. kr. årligt og puljen skal udmøntes i perioden 2021-23 og en andel vil blive øremærket til økologisk biogas, hvor meget er uspecificeret , sagde Frank Rosager.

Det er besluttet, at ny elproduktion på biogas kan få samme støttesats som fastlægges i udbud for landvind og sol. Det forventes ikke at føre til nye biogasprojekter til Elproduktion.

Planen er at energiaftalen vil blive evalueret i 2023 og der vil blive taget stilling til behovet for nye puljer fra 2024.

Der er afsat i alt 500 mio. kr. pr. år til VE generelt, som skal udmøntes til konkrete initiativer.

Energiaftalen fastlægger at der skal lukkestilgang til den eksisterende støttesystem

Gasforbrug og mulig biogasproduktion PJ/år

Gasforbrug

Biogas produktion

120 100

2,5 mia. m3/år

80

1,75 mia. m3/år

60

• Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling • 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år • Økologisk eller konventionel • Biogas til kraftvarmeværk eller naturgasnet

Kontakt Lundsby Biogas A/S www.lundsbybiogas.dk · Mail: info@lundsbybiogas.dk

28

40

1,0 mia. m3/år

20

0,5 mia. m /år

0 2010

1 PJ/år

3

6 PJ/år

3 PJ/år

3 PJ/år 2015

2020 2025 2030 2035 ▼ ▼ 20% i 2020 50% i 2030

2040

2045

2050 2055 ▼ 100% i 2050

Prognose for gasforbrug baseret på EA energianalyse med egen tilpasning på transport (den sorte),

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

Glimt fra

MESSEN Biogas vil uden tvivl spille en afgørende rolle, hvis Folketingets ambitioner om at erstatte fossil energi med bæredygtig grøn energi indenfor en kort årrækket, sagde direktør for Foreningen Biogasbranchen Frank Rosager i sit indlæg

- Her kan biogasanlæggene gøre det billigere end den enkelte landmand, plæderede direktøren.

Fosfor udfordringen Frank Rosager forklarede også hvorledes biogasanlæggene kan være et hjælpeværktøj til løsningen af landbrugets nye fosforudfordring i fremtiden.

Den største udfordring er primært at få omfordelt næringsstofferne.

Det er en stor udfordring for især række landbrug og biogasanlæg der ligger i

Det vi ved og forestiller os Biogasudvikling realiseret frem til 2020 – vækst 3 PJ pr år.

Energiforliget giver kun ca.

3 PJ yderligere, så der skal

Biogasanlæg kan med stordriftsfordele reducere landmændenes udfordringer ved en omfordeling af husdyrgødning og fosfor via anlæggenes logistiksystem, eller ligefrem opsplitning af et biogasanlæg i flere linier.

Et biogasanlæg kan også være med til at opkoncen-

Udvikling og estimeret status ved fuld kapacitetsudvikling og ingen lukninger 25

+200 mio. m3 CH4/år i godkendelsesproces nu

}

20,3 eksl. forgasning 20 17,3 under etablering eller udvidelse

75 mio. m3 CH4/år

15

10

5

Opgradering

Varme

Tramsport

Proces

2024

2022

2020

2018

2016

2014

2012

2010

2008

2006

2004

2002

0 2000

- Vi forventer en politisk udmelding i februar eller marts måned i år, da ændringerne skal anmeldes til EU og da man stiler mod et lovbeslutning oktober 2019 med

ikrafttrædelse januar 2020.

En høringsfase vil så skulle gennemføres i sommeren 2019, sagde han.

de fosforfølsomme og/eller husdyrtætteområder og forbundet med øgede omkostninger.

PJ

i 2020, men lige nu ved vi ikke om det bliver 31.12.

2020 eller tidligere for at spare?

Det indgår i aftalen, at anlæggene støttes i 20 år, men vi ved ikke om det også gælder ombygninger og udvidelser?

Det har stor betydning for planlægning og igangsætning af nye projekter.

Også regulering af eventuel overkompensation spiller en væsentlig rolle for anlæggenes fremtidige økonomi, og vi kender endnu ikke metode og kriterie endeligt.

Derfor imødeses det med spænding i biogasbranchen, hvorledes det udmøntes fra politisk hold.

Hvornår kommer stopdatoen?

speedes op igen fra 2025.

Nyt energiforlig i 2024 skal realisere dette, hvor en realistisk udvikling på 1,5 PJ er nødvendig frem til 2050.

P2G er en del afløsningen.

El (inkl. forgasning)

Energiaftalen - forventet udvikling i gasproduktion fra eksisterende anlæg.

• • • •

Halmbriketter til biogas Gasudbytte på ca. 250 Nm3 metan per tons halm Briketteret halm suger mere end 5 gange sin egen vægt Briketteret halm danner ikke flydelag ved direkte indfødning i reaktor • 2. generations teknologi - restprodukter anvendes i stedet for afgrøder www.kineticbiofuel.com kontakt: sales@kineticbiofuel.com Tlf.: 21640090 eller 21495940

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

29

De mange udstillere på BioenergiMESSEN ved Nutrifair havde gjort et stort stykke arbejde for at vise de besøgende sidste nye teknologier og produkter frem.

Biogas reducerer gyllens klimapåvirkning

trere fosfor i fiberfraktionen gennem separation og denne fiberfraktionen kan omfordeles over længere afstande end gylle. Fiberfraktionen kan anvendes som jordforbedringsmiddel f.eks. hos økologer.

Fosforen kan desuden opkoncentreres yderligere gennem tørring, pelletering eller afbrænding af fiberfraktionen, hvilket giver muligheder for transport over lange afstande.

kg CO2-ækvivalenter pr. ton svinegylle

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Biogas normal udslusning

Biogas m/hurtig udslusning

Gyllekøling og biogas

Forsuring

Reduceret drivhusgasudslip (kg CO2-ækvivalenter pr. ton svinegylle). Klimaplanen har godt fokus på gyllen, men forsuring umuliggør afgasning i biogasanlæg.

Potentiale for biogas i tung transport 800

Mio. m3 metan pr. år

700 600

Biogasbranchens medlemmer har desuden iværksat forsøg til undersøgelse af om afgasset biomasse kan erstatte handelsgødning som startgødning til majs og resultaterne har været gode.

500 400 300 200 100

Bus

Affald

By-transport

2030

2029

2028

2027

2026

2025

2024

2023

2022

2021

2020

2019

2018

0 2017

- Ved blanding af separerede og ikke-separerede væskefraktioner kan der produceres deklareret designergylle målrettet de enkelte landbrugs N/P krav, fremhævede Frank Rosager.

Tung transport

Gradvis substitution af 1/3 af brændstoffet med 10 PJ biogas (250 mio. m3 metan/år ) reducerer drivhusgasudslip med 2,4 mio. tons CO2-ækvivalenter frem til 2030

Tunge trækker lastvogne 380 mio. m3/år. Varebiler 280 mio. m3/ år. Rute Busser 110 mio m3/år.

Biogas reducerer gyllens klimapåvirkning Også i henhold til netop fremlagte Klima og luftudspil fra Regeringen, skal biogas på banen. der er dog i det fremlagte, tale om en plan, som kan modificeres og forhandles

anderledes end det fremlagte.

Regeringens udsendte Klima- og luftudspil består af 38 konkrete udspil der rækker ind over flere sektore: Der er ikke lagt op til et forlig om en samlet plan eller klimaaftale med faste mål, men om separate tiltag der stemmes igennem et efter et med det nødvendige flertal.

Dermed er der ikke tale om en aftale med forligsmæssige bindinger af partierne. (Se tidligere artikel her i bladet).

Foreningen Biogasbranchen anbefaler helt klart gyllekøling frem for forsuring.

Gyllekøling i stalde mindsker drivhusgasudslip kombineret med biogas og forsuring efter biogasproduktion mindsker ammoniaktabet, ligesom man undgår afgrødeskader ved slæbeslangeudbringning.

Forsuring i stalde kan ødelægge staldinventaret og give lugtgener i mark og arbejdsmiljø og sidst men ikke mindst umuliggør det biogasproduktion!

Vi skal have biogas ind i den tunge transport Biogas kan med fordel anvendes i transportsektoren og især i den tunge del af transporten!

Dokumentation: Energinet

80 års erfaring med udvikling og produktion af højtydende smøreolier kommer nu de danske motorer til gavn...!

Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor?

Addinol lube Oil Danmark ApS Morsøgade 9B · 6700 Esbjerg · Tlf. 75 450 400 · se@addinol.dk · www.addinol.dk

30

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

Glimt fra

MESSEN En spændende paneldebat om eftermiddagen tog udgangspunkt i konventionel biogas kontra økologisk biogasproduktion og det samspil og synergier, der kan være ved de to produktioner.

2017 ”El og Gas til transport for busser og lastbiler, er gas det eneste klimavenlige alternativ til diesel før 2030”.

Dansk Energi 2017 ”Lad energisektoren løfte Danmarks klimaindsats”.

Fremsyn 2017 ”Avancerede biobrændstoffer til tung transport”.

SDU 2016 ”Biogas og andre VE-brændstoffer til tung transport”.

EA Energianalyse 2016 ”Grøn Roadmap 2030”.

Ovenstående er alle rapporter, der med al tydelighed femhæver biogas som det drivmiddel, hvor samfundet får den mest optimale løsning både ud fra miljømæssige hensyn og økonomiske hensyn.

Især når vi taler den tunge del af transporten.

Hvad skal der til?

- Der skal overordnet teknologineutrale rammevilkår på

plads for at få den nødvendige omstilling til, sagde Frank Rosager.

“Biogas er billigst til tung

transport, både samfundsøkonomisk og statsfinansielt, det konkluderer ekspertanalyser igen og igen„ Frank Rosager, direktør for Foreningen Biogasbranchen

Foreningen Biogasbranchen er kommet med flg. indspark til hvad der skal til og som endnu ikke er omfattet af Regeringens plan: - Ligestilling af afgifter mellem diesel og biogas (provenu neutralt) - Grøn ejerafgift for varebiler og registreringsafgift på personbiler - Energiafgifter pr. kørt km

Merafgift ved biogas kontra diesel 400

}

350

Tusinde kr.

300 250

Negativ grøn bonus på biogas på 40%

200 150 100 50 0

Diesel

Energiafgift

CO2-afgift

- Ingen CO2 afgifter via gasnettet (Respekter Energistyrelsens iblandingsdata)

Biogas NOx-afgift

El

Grøn ejerafgift

Udligningsafgift

Afgiftsbelastning for samme varevogn med forskellige drivmidler. 30.000 km om året i 10 år.

Miljøzoner (er gennemført/ fremlagt i planen): - Krav hæves gradvist fra Euro 4 til Euro 6 - Udvides med varebiler fra 2021 Foreningen foreslår grænsen sat helt ned til byer med 25.000 indbyggere Lavemissionskøretøjer i offentlige flåder (er fremlagt): - Iblandingskrav for biobrændstoffer (provenu neutralt) - Hæves til 8 procent biobrændstoffer og fastholdes på 0,9 procent AB - Dobbelttælling fastholdes for avancerede biobrændstoffer sparer støtten til biogassen Så længe afgiftsstrukturen favoriserer diesel fremfor biogas, vil kunderne (transportørerne) selvfølgelig ikke vælge biogas som grønt drivmiddel!

Klimaudspillet fra regeringen peger på iblandingskrav på 8 procent når vi taler biobrændstoffer fra 2020 (nu 5,75 procent).

BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2019

Det nye VE direktiv fordrer at avancerede biobrændstoffer skal udgøre 0,2 procent i 2022, 1,0 procent i 2025 og 3,5 procent i 2030 og kan tælle dobbelt.

Der ligger allerede nu et dansk nationalt krav om 0,9procent avancerede brændstoffer fra 2020.

Biogas der anvendes til iblanding kan ikke også modtage driftstilskuddet, så det vil blive sparet..

Hvis ca. 1/3 del af diselforbruget til den tunge transport konverteres til biogas vil det kræve ca. 10 PJ/år så vil der kunne spares op mod 1 mia. kr på. biogasstøtten.

Dette kunne fremmes ved at ligestille afgifterne på biogaskørsel med de tilsvarende for dieseldrift via nedenstående tiltag.

Ligestilling af registrerings-, og grønne ejerafgifter mellem biogas- og dieselkøretøjer , f.eks .fjerne CO2 afgifter på biogas leveret gennem gasnettet. (ligestilling med palmeolie) og ligestille energiafgifter pr. kørt km. (15 procent reduktion eller CO2 udligning) vil man kunne lave en grøn omstilling uden provenutab, det må da være et oplagt mål at gå efter?

Så populært sagt: Hvad venter vi på?

Se alle indlæg fra konferencen på www.bioenergi.dk Input: Frank Rosager Tekst: Kris Vetter

31

ENGINEERED TO WORK

Se mulighederne. Optimer processen

CC-Mix

PreMix

ENGINEERED TO WORK

HØJERE YDELSE PÅOPTIMAL DIT BIOGASANLÆG NÅR DET GÆLDER UDNYTTELSE AF DIT BIOGASANLÆG af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.

Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgave

•

CC-pumper Robuste excentersnekkepumper hvor Quickservice RotaCut® Macerator er vigtigt Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator Sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen DisRuptor - mekanisk disintegration Øget gasudbytte, lavt energiforbrug og hurtig procesoptimering BioCrack® - elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger

Tilførsel af væskedel (gylle/recirkulat)

•S

BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomko

• QuickMix og Energy Jet indfødningsystemer •Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på Tilførsel til reaktor * Resultater fra EUAGRO BIOGaf ASbiomasse/ forskningsprojekt Tilførsel organisk materiale

Kontakt: VogelsangA/S • Tel.: +45 97 37 27 77 info@vogelsang-as.dk •

PreMix og CC-Mix indfødningsystemer Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine røreværker* *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Industry

Waste water

Biogas

Transportation Railway

Agriculture