w w w . b i o e n e r g i . d k
Nr. 4 - September 2016 - 10. årgang
■ Nye finansieringsmuligheder for biogasanlæg - side 4-6 ■ Landmand designer sit eget biogasanlæg - side 14-16 ■ Driftslederne på biogasfællesanlæggene mødes - side 20 ■ Nordjyllands største biogasanlæg indviet - side 26-27
Forsidefoto Tang og fedtemøg opsamles til biogasproduktion på Solrød Biogas. Sammen med restprodukter fra industrien og landbruget omdannes det til bæredygtig energi og biogødning på markederne. Læs artiklen inde i bladet. Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk Bladudvalg John Pedersen næstformand i Foreningen for Danske Biogasanlæg. Bruno Sander Sekretariatsleder i Brancheforeningen for biogas. Kris Vetter ansvarshavende redaktør. Abonnement BioenergiMAGASINET udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver. Pris 360.-/år.+ moms. Tryk og distribution PR Offset
Se maj-nummeret på www.bioenergi.dk
BioenergiMAGASINET fylder
10
år!
Se også hjemmesiderne:
bioenergi.dk
I disse uger forhandler regeringen med de øvrige partier om en plan frem mod 2025 Overordnet set er målet med den nye plan at øge vækstgrundlaget, så Danmark frem mod 2025 bliver 65 milliarder kroner rigere! Velstanden skal frem mod 2025 øges med omkring 42 milliarder kroner. Regeringen har som målsætning, at vi skal holde fast i en grøn omstilling og fjerne PSO-afgiften og vi skal anspores til at bruge mere el. Flere elementer er i spil blandt andet er der forslag om, at de kystnære vindmøller skal i skraldespanden, PSO-afgiften skal væk, fjernvarme- og forsyningssektoren skal i kortere snor og Energinet skal spare. Samtidig skal energiselskaberne skrue ned for ”energispareindsatsen”. Regeringen ønsker at fjerne PSO-afgiften fordi EU-Kommissionen ønsker justeringer i den danske model, men også fordi afgiften belaster virksomhedernes produktionsomkostninger betydeligt (se artiklen s.3).
Annoncer Mailes til udgiver.
Regeringens perspektiv går mere i retning mod store havvindmøllefarme langt ude i vandet end kystnære møller, der ødelægger vores natur. Rød blok og De Konservative vil dog fastholde investeringen i møllerne med en samlet kapacitet på 350 megawatt. Forslaget om at opgive de kystnære vindmøller, kan derfor blive hård, da et flertal med De Konservative og venstrefløjen kræver fortsat støtte som led i energiforliget. I skrivende stund har tre prækvalificerede konsortier netop afgivet bud på at
biogasdk.dk biogasdk.dk
gas2move.dk
2
kommentaren
Nr. 4 - September 2016 10. årgang - ISSN 1902-7907
Spændende tid for vedvarende energi bygge de kystnære havvindmøller. Regeringen ønsker at vi holder fast i en grøn omstilling og fjerner PSO-afgiften og ansporer til at bruge mere el. Det er positivt. Det er fremtidens energikilde, hvis man skal "køre grønt". Generelt er der er lagt op til en lidt slankere energisektor i fremtiden, hvis regeringen kommer igennem med sin netop fremlagte 2025-plan for Danmark. Uden PSO-afgiften skal regeringen finde penge til grøn omstilling på finansloven. Yderligere midler skal blandt andet komme fra færre regeringsfinansieret projekter over PSO-afgiften. I 2025-planen foreslås PSOafgiften afviklet over seks år, hvilket er en længere udfasningsperiode, end regeringen foreslog i maj 2016. Regeringen skønner en samlet besparelse 3,29 mia. kr. for perioden 2017-2025 for dette område. Samtidig barsler regeringen med at lette afgiftstrykket for de danske forbrugere og virksomheder (se s.3). Områder der vil styrke konkurrenceevnen og styrke købekraften.
VE til proces ordningen spares væk Regeringen vil anvende det sparede provenu fra en nedlæggelse af VE-til-proces støtteordningen, der har givet tilskud til erhvervsvirksomheders konvertering til brug af vedvarende energi. En fjernelse af erhvervsstøtteordningen giver en besparelse på 2,07 milliarder kroner frem til 2025. Landmænd, fødevarevirksomheder og agroindustrivirk-
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
somheder har haft stor gavn af denne ordning, der har hjulpet erhvervet med den grønne omstilling, samtidigt med at virksomhedernes energiomkostninger har været lavere.
Hele forsyningssektoren er også under lup. En analyse fra Struensee og McKinsey viser, at forsyningssektoren rummer årlige effektiviseringspotentialer på over 7 mia. kr., som kan indfries med mere effektiv regulering. Det er jo altid spændende, når der tales om store besparelser, da mange faktorer afhænger af om disse besparelser også kan effektueres... (hvem sagde fugle på taget?). Det er mange forslag og ikke mindst store tal, der er på spil i regeringens mange forslag frem mod 2025. Og med en mindretals regering skal der jo som bekendt forhandles. Ud fra en biomasse og vedvarende energi tankegang, ser det foreløbigt ud til, at regeringen fortsat vil satse på en grøn omstilling som bebudet.
Men igen en mindretals regering skal forhandle og der skal gives og tages, hvorfor den endelige strategi også på biomasse og energiområdet, kan komme til at se anderledes ud, når forhandlingerne er afsluttet!
Læs mere om regeringens plan 2025 og den indflydelse planen har på vedvarende energi og vores forsyningssektor på næste side.
Tekst: Kris Vetter, redaktør bioenergiMAGASINET
Energibranchen skal også spare I regeringens nye plan frem mod 2025 er der lagt op til besparelser på en helt række områder
- Puljen til VE til proces bortfalder: 2.080 mia. kr. - Lavere tilskud til industriel kraftvarme: 120 mia. kr. Regeringen vil ifølge Klimaog energiminister Lars Chr. Lilleholt også skabe en "strategisk ramme" for blandt andet fjernvarme-, vand-, og affaldssektoren.
Også på energiområdet skal der findes besparelser. Der er lagt op til en lidt slankere energisektor i Selvom der har hersket fremtiden, hvis regeringen nogen tvivl om, hvad de kommer igennem med sin konkrete tiltag til at reducere netop fremlagte 2025-plan danskernes varme- og vandfor som Danmark. regninger, så fremsætter man sninger, kan give besparelser i forbindelse med Planen skal til, fordi regenu fem principper, som skal ringen har bebudet skattegne sektoren fremover. telettelser i begge ender af Opgaver, erernabesparelsensom ved,ikke at der etabTilslutning samlet: indkomststigen, ligesom der turlige monopoler, konkurleret et fælles tilslutningsanlæg. Årlig afsætning ca. 9 mio. Nm³ skal gennemføres forbedrinrenceudsættes så vidt muligt, metan. ger af velfærden. Men alt har og der skal sikres vandtætte Anlægsomkostninger – fælles Anslående omkostninger: en pris, og den del af den mellem monopol og tilslutningsanlæg Opgraderingsanlæg 25,0 mio. kr. skotter skal energibranchen ifølge områder Årlig afsætning ca. 10 mio. Nm³ modtagestation ........2,5 mio. kr. konkurrenceudsatte regeringen betale. –metan. det skal skabe mest mulig 7 bar Pe-ledning til gavn for borOpgraderingsanlæg (2 km) ......................0,6 mio. kr. konkurrence Regeringen barsler med at gere og.................... virksomheder. (2 stk.) 29,0 mio. kr. Injektionsstation lette afgiftstrykket for de incl. tilslutning .........1,0 mio. kr. modtagestationer danske forbrugere og virkNaturlige monopolermio. un-kr. (2 stk.) ......................5,0 Kompressorstation somheder. ensartet, incita7 bar Pe-ledning (100% back-up) ......6,2 mio. kr. derlægges Områder der vil styrke mentsbaseret økonomisk (6,5 km) ...................1,9 mio.rekr. gaschromatografer i nettet konkurrenceevnen og styrke gulering – det skal skabe de (5 stk.) ......................1,5 mio. kr. Injektionsstation købekraften. bedst mulige regulatoriske incl. tilslutning .........1,0 mio. kr. Biogas ledninger PSO’en kommer oven i for mere effektive Kompressorstation (28 km) .................. 15,0 mio. kr. rammer den rekordhøje elafgift for forsyningsselskaber ogmio. lavekr. (100% back-up) ......6,2 Biogasblæsere og – kølere husholdningerne, og belaster priser. (anslået) ...................4,0 mio. kr. gaschromatografer i nettet ifølge Erhvervs- og VækstI alt excl. moms.55,8 mio. kr. (4 stk.) ......................1,2 mio. kr. ministeriet virksomhedernes God selskabsledelse – det I alt excl. moms.44,3 mio. kr. produktionsomkostninger skal tilskynde til effektiv og anlægsbesparelsen ved at sammed 4,5 mia. kr. transparent i forsyVed at HmN ledelse har kunnet sammentænke de 3 biogasanlæg 2025-plan skal som nævnt ningsselskaberne. menkoble de to projekter igenvil således være ca. 12 mio. kr. samlet skaffe 65 mia. kr., så nem et fælles tilslutningsanlæg eller knap 20 % af de samlede det er store summer der er Robust vurderes,forsyningssikkerat anlægs ejerne har anlægsomkostninger. på spil! hed det4 skal robust sparet– ca. mio. sikre kr. eller knap regulering og håndhævelse 10 % af de samlede anlægsomPå energiområdet kan Case 2 – Hjørring af vigtige hensyn som forkostninger. nævnes de mest konkrete syningssikkerhed, miljø og projektet tiltag som samlet skal give sundhed. Ovenstående to cases illustreI området syd for Hjørring 7,2 mia. kr. over de næste findes i dag 2 biogasanlæg LBT- rer, at ideen med at sammenotte år: Et effektivt og transparent koble flere biogasanlæg til agro og Rønnovgård Biogas. - Aflysning af udbud af kyst- tilsyn – det skal sikre udvikfælles opgraderingsanlæg og Begge anlægsejere har beslutnære havvindmøller: 3.290 ling af reguleringen, effektiv tilslutningsanlæg kan reducere tet at lade deres anlæg tilslutte mia. kr. administration af opgradering regulering omkostninger ved naturgasnettet. - Prisloft på bud for havmøl- og styrket monitorering til naturgasnettet betydeligt.af HmN har arbejdet for at etableparken Kriegers Flak: 1.140 effekterne af reguleringen. som led lere et fælles opgraderingsanlæg artiklen er udarbejdet mia. kr. Affaldssektoren får særlige og tilslutningsanlæg, men ejerne i grøn gas erhvervsklynges - Lavere balanceringsgodtgø- ord med på på vejen, hvor invebestræbelser at fremme har besluttet sig for at etablere relsen til landvindmøller: 290 regeringen fremhæver, at steringer i grønne gasser, dette hver deres opgraderingsanlæg mia. kr. monopoler arbejde er støttet af Regionskal men så etablere et fælles tilslut- kommunale - Intet genudbud af kystnære tøjles med ordene: midtjylland. ningsanlæg. forsøgsmøller (22 MW): 240 ”Affaldsproducerende I det følgende beskrives de mia. kr virksomheder skal derfor Tekst og illustration: HMN v. faktiske anlægsomkostninger - Afskaffelse af grøn ordning frit kunne vælge detRudmose. forCarsten og samtidig gives et estimat på for vindmøller: 70 mia. kr. brændingsanlæg, som kan
d store besparelser
Hjørring
MR-station Hjørring HMN - 50 bar naturgasledning
Ilbro
Biogasledning Statsminister Lars Løkke har præsenteret sin plan frem mod Hæstrup 2025, som indeholder et såkaldt "vækstmål" om, at der ialt skal findes 65 milliarder kroner frem mod 2025. Målet er at Danmark skal kunne holde trit med velstandsudviklingen i nabolandene Sverige og Tyskland
LBT-Agro Opgraderingsanlæg
bortskaffe affaldet mest efpå de mest effektive anlæg," Mølleby fektivtHæstrup og billigst. Ligeledes fremgår det af planen. skal kommunerne udbyde affaldshåndteringen i konKilder: Børsen, kemin.dk, kurrence for at sikre, atRønnovgård hus- BiogasEnergiwatch og Dansk Energi.dk Harken Opgraderingsanlæg Oversigt Hjørring projektet holdningsaffaldet behandles Tekst: Kris Vetter
BIOENERGI
• • • •
Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år Økologisk eller Konventionel Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet
Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
3
Finansiering til biogasanlæg Krediterfaring og forretningskoncept målrettet biogasanlæggene skal hjælpe med, at gøre anlæggene attraktive overfor udefra kommende finansiering og åbne op for nye finansieríngskilder Langfristet ErhvervsFinansiering (”LEF”) er et mindre konsulenthus med mange års erfaring med lån- og kreditgivning fra bankverdenen. LEF har udviklet et forretningskoncept, hvor man anvender den mangeårige krediterfaring til at hjælpe virksomheder/projekter til at strukturere og præsentere sig på en måde så de er ”bank-able” overfor potentielle långivere.
Dette har bevirket, at etableringen af mange gårdbiogasanlæg tidligere er strandet på mangel på finansiering.
Strukturen omkring biogasanlæggene (entreprisekontrakt, ejerforhold, sikkerhed for leverance af biomasse mm.) er ofte komplicerede, hvilket kan gøre det svært at få enderne til at mødes mellem ejerkreds (landmænd) og långivere (bank, vækstfond).
- Efter vores opfattelse er de nuværende rammevilkår omkring energisparetilskud og mulighed for langsigtede gasprisaftaler så attraktive at mulighederne er tilstede, fastslår direktøren. LEF har med det nye koncept skabt en tryghed hos flere banker, som gør, at de
- Vores mål er i høj grad at være med til at skabe de finansieringsrammer, der gør, at der over de kommende år kan etableres mange af denne type biogasanlæg i Danmark, siger direktør i LEF Rune Ledgaard Sørensen.
fremadrettet vil være mere villige til at komme med lån til gårdbiogasanlæg. - Nu håber vi så, at vi kan få gang i så mange projekter, at der kommer en samlet volumen, som gør, at pensionskasser og fonde også kan være interesserede som långivere, siger Rune med et smil.
Konkrete projekter allerede realiseret Allerede her i foråret 2016 er LEF kommet i mål med to anlæg, samt et mere i løbet af sommeren. LEF arbejder på yderligere to projekter som man forventer at kunne offentliggøre i løbet af de næste par måneder. - Derudover arbejder vi med
fem projekter med en lidt længere tidshorisont, så der er absolut mange spændende projekter i støbeskeen, udtrykker Rune Ledgaard Sørensen.
Stabilitet og soliditet Langfristet ErhvervsFinansiering er stiftet i starten af 2014 af Kirkbi, William Demant og Bestseller med en ambition om at stifte en lånefond, der kunne lave udlån til erhvervsvirksomheder i konkurrence med bankerne. De oprindelige ejere er siden blevet købt ud af iværksætterne Rune Ledgaard Sørensen og Lasse Nielsen. Forretningskonceptet er ændret til formidling af lånefinansiering for erhvervsvirksomheder.
Ønsker du en erfaren leverandør til dit biogasanlæg? Vi projekterer, producerer og forhandler high-end udstyr til biogasanlæg i hele verden... LSH-BIOTECH er en vidensbaseret virksomhed med speciale i projektering og udvikling af specialudstyr til biogasindustrien.
Vi gør det vi siger, og det vi siger, er det vi gør... Vi samarbejder med en række stærkt specialiserede underleverandører og partnere, hvilket sikrer at alle vores løsninger og leverancer lever op til en meget høj standard og er kundetilpasset til netop jeres projekt. Med mere end 20 års erfaring i biogasbranchen, får du en stabil og sikker leverandør.
PrOdukTErnE Er mangEarTEdE:
4
• Kundetilpassede produkter • Separering af organisk affald
www.lsh-biotech.dk
s på mød o 2016 ek agrom asmart g på Bio den stan • Dosering & fødesystem/lager • Bio-knuser
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
Ålunden 36 DK-8500 Grenaa Tel. +45 2960 3008 lsh@lsh-biotech.dk • Fyldelegemer • Gaslagre
• Gaskølere • Gasfakler
Dette sker primært i forbindelse med restrukturering af virksomheder, vækstfinansiering, ejendomsfinansiering, grøn energi og infrastrukturprojekter. LEF har en organisation med stor erfaring med långivning og kreditvurderinger fra bankverdenen. LEF bruger disse erfaringer til på et tidligt stadie at strukturere virksomheder/projekter på en måde, som er foreneligt med kravene fra långivere. Herefter bruger LEF sit netværk i banker og finans-
verdenen til at fremskaffe finansieringen på de bedst mulige vilkår.
Finanskrisen har gjort det sværere Efter finanskrisen er ”kløften” mellem virksomhederne og bankerne blevet større. Den strengere regulering af bankerne har gjort, at kreditpolitikken er blevet strammet og styret af kravene fra Finanstilsynet. I Danmark er der en stor pensionsformue og ligeledes
store summer placeret i Fon- Grønne Investeringsfond og de (familiefonde, RealDania Landbrugets investeringsEtc.) og forsikringsselskaber. bank. De historisk lave renter gør På EU-niveau er der også det vanskeligt for denne afsat mange midler via Den type investorer at generere Europæiske Investeringsen fornuftig forrentning af bank. formuen, hvorfor de er på udkig efter alternative investeringer, herunder erhvervs- Tænk bredt og bredere end hidtil udlån. Desuden har man fra poliSamlet betyder de to oventisk side ønsket at mindske stående punkter et ”udlånskonsekvenserne af bankerlandskab”, der har ændret nes udlånsstramninger ved sig meget i de seneste år at skabe nye udlånsaktører og som fortsat vil ændre sig som VækstFonden, Danmark fremadrettet. - en del af
- en del af
NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.
NIRAS OG AAEN
GÅR SAMMEN OG STYRKER BÆREDYGTIG FJERNVARMEPROFIL NIRAS A/S
BioenergiMagasinet_190x130_Fjernvarme_02_2016_RVH_VIG.indd 1
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
www.niras.dk
12-02-2016 13:09:47
5
Det er derfor vigtigt, at virksomheder (og måske især grønne projekter som bioenergi) tænker finansieringsløsningen bredere end man traditionelt har gjort, hvor den primære kontakt har været til banker og realkreditinstitutter. På nuværende tidspunkt har LEF siden sommeren 2015 formidlet lånefinansiering for godt 200 mio. og der er igangværende projekter med et tilsvarende lånebehov.
Både henvendt til gårdbiogasanlæg såvel som fællesanlæg LEF har bl.a. fundet en niche med formidling af finansiering til landmandsejede biogasanlæg (gårdbiogasanlæg), men ønsker at udvide konceptet til andre områder i biogassektoren eksempelvis fællesanlæg. På nuværende tidspunkt er der formidlet finansiering til flere gårdbiogasanlæg med en samlet lånefinansiering på ca. 75 mio. kr. Finansieringen er kommet
fra banker, VækstFonden, HMN Naturgas og private långivere. Der arbejdes pt. med flere tilsvarende projekter, hvor der forventes opnåelse af endelige tilsagn fra långiverne over de kommende måneder.
Nyt biogasanlæg ved Rødkærsbro Senest har LEF formidlet lån for ca. 20 mio. kr. til et gårdbiogasanlæg, som over de næste seks måneder vil blive opført i tilknytning til landbruget Fårup Overgaard, ved Rødkærsbro, tilhørende Sjoerd Ydema. Combigas skal opføre et nøglefærdigt anlæg, som årligt vil forbruge ca. 33.000 tons biomasse, hvilket vil betyde en årlig gasproduktion på ca. 2,1 mio. m3. Afsætningen af den producerede gas på biogasanlægget er sikret via en langsigtet kontrakt med Arla Foods. VækstFonden er den primære finansieringskilde vedr. anlægsfinansieringen,
HTL Service Transport & Manpower Halm transport over alt i DK Maskinfører - Industrirengøring
www.htl-transport.dk Henning Lauritzen tlf. 40 28 04 00 htl@htl-transport.dk 6
sammen med et par private långivere, mens der er opnået en driftskredit ved en bank. - Jeg har været meget tilfreds med den rådgivning jeg har fået fra LEF, som har været vigtigt i forhold til at få sat fart i processen og komme i mål med en god finansieringsløsning, der omhandler flere finansieringskilder, udtaler Sjoerd Ydema. For denne type gårdbiogasanlæg er det gennemgående, at der en lang række kontrakter, som skal struktureres på den rigtige måde for at långivere føler sig komfortable med kreditrisikoen og dermed er villige til at yde lån. Omkring opførselsfasen er långiverne meget fokuserede på entreprisekontrakten, og den eventuelle byggestyring. I driftsfasen er fokus især på sikkerhed for afsætningen af gassen – og derfor sikkerheden for omsætningen – som er sikret via den langsigtede kontrakt med Arla (i Sjoerds Ydemas tilfælde). Et andet fokuspunkt er sammensætning af biomasseplanen og sikkerheden for leverancerne af biomasse. Det er også gavnligt at have en alternativ biomasseplan, hvis der måtte opstå problemer med biomasseleverancer eller prisstigninger på tilkøbte ingredienser som eksempelvis glycerol.
Mange spørgsmål og lang proces og ”anstrengt” økonomi i landbruget Landmænd som ønsker at etablere biogasanlæg oplever også (efter LEF’s opfattelse), at blive mødt med mange spørgsmål til projektet i bankerne. Det kan føre til en langtrukket proces med gentagne bankmøder, og i værste fald, at projekterne ikke bliver gennemført. LEF er med til at sikre, at de kritiske spørgsmål fra bankerne tages i opløbet, hvilket sikrer en mere smidig og hurtig proces – og potentiale for bedre lånevilkår. Efter LEF’s opfattelse er der
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
med energiaftalen fra 2012 skabt nogle rammevilkår, som gør, at landmænd kan etablere denne type gårdsbiogasanlæg og opnå et attraktivt afkast på det – både i form af overskuddet fra driften af biogasanlægget, men også den afledte gødningsgevinst på egen bedrift. Energiaftalen giver mulighed for at opnå energisparetilskud samt sikring af faste pris for den biogas som produceres. Men biogasanlæg er et kompliceret område (og finansieringsmulighederne begrænses også af landbrugets generelle trængte situation), hvorfor mange ting kan gå galt i processen omkring fremskaffelse af finansiering. - Men gøres det på den rigtige måde, er der mulighed for opnåelse af finansiering og tilskud, som skaber mulighed for en attraktiv forrentning af investeringen. Og det er netop det vi er sat i verden for og kan hjælpe med, og selvfølgelig gerne vil, fastslår Rune Ledgaard Sørensen. LEF har i flere tilfælde (og på flere igangværende sager) samarbejdet med Dansk Energirådgivning om at fremskaffe finansiering til biogasanlæg. Dansk Energirådgivning fungerer som den primære projektleder på biogasanlæggene og rådgiver desuden om fremskaffelse af energisparetilskud, mens LEF formidler lån. I flere af de projekter der er etableret indtil videre har summen af energisparemidler (via Dansk Energirådgivning) og lån (via LEF) udgjort omkring 90 % af investeringen i biogasanlægget og dermed finansieringsbehovet. Det har gjort det realistisk (og muligt) for landmændene at komme med den resterende finansierings som egenkapital. Kilde: LEF Langfristet ErhvervsFinansiering. Tekst: Kris Vetter.
Roer gi’r den gas!
ROER Vil du have øget biogasproduktion og give din gasproduktion et boost, så er roer det oplaget valg...
Tørstofproduktion af afgrøder (tons / (tons ha) Tørstofproduktion afforskellige forskellige afgrøder / ha) 35,0
Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons / ha) 35,0 30,0
28,9 t
30,0 25,0
35,0
23,3 t
Slætgræs
28,9 t
Majs helsæd
25,0 20,0 30,0 20,0 25,0
23,3 t 14,7 t
5,0
15,0
5,0
5
10,0 0,0 5,0 5
Pil 10,5 t
15,0 t
Energiafgrøder
15,0 t
14,7 t
KWs sCandinavia a/s tlf. 86 62 96 36 10,5 t lars.andersen@kws.com www.kws.dk Energiafgrøder
11.01.2012
11.01.2012
Elo West Larsen
Elo West Larsen
Energiafgrøder Elo West Larsen
Slætgræs
Majs Kornhelsæd (rug)
15,0 t
16,8 t
10,0 16,8 0,0 t
Energiroer+top
23,3 t
14,7 t
10,0
20,0
11.01.2012
28,9 t
15,0
15,0
0,0
Energiroer 16,8 t
10,5 t
helsæd
Energiroer
Slætgræs
Energiroer+top
Majs helsæd
Kornhelsæd (rug)
Energiroer
Pil
Energiroer+top Kornhelsæd (rug) Pil
seeding the future since 1866
Danmarks største halmfyrede kraftvarmeværk Rejsegildet på det kommende biomassefyrede værk i Lisbjerg ved Aarhus markerer byens ambition om CO2-neutralitet i 2030 I november 2014 foretog rådmand Kristian Würtz det første spadestik til byggeriet af et nyt biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg. Anlægsbevillingen er på
cirka 1,3 milliarder kroner, og værket skal levere billig og bæredygtig varme fra slutningen af 2016. Det biomassefyrede kraftvarmeværk er et stort skridt på
Rejsegildet i forbindelse med opførelsen af det biomassefyrede BioenergiMagasinet_190x130mm_300dpi_med_skæremærker.pdf 1 værk i Lisbjerg ved Aarhus blev et tilløbsstykke
vejen mod et grønnere og mere bæredygtigt Aarhus. Målet er, at anlægget skal producere 20 procent af fjernvarmen i Aarhus og endda billigere end varmen fra Studstrupværket. Udvidelsen betyder, at Aarhus Kommune fremover kun skal købe cirka 50 procent af varmen fra Studstrupværket mod cirka 70 procent i dag. Kapaciteten på det nye værk bliver så stor, at det skal bruge 230.000 ton halm om året. I alt 67 lastbiler – med anhængertræk – forventes hver dag at skulle levere halm til værket, der skal stå for en femtedel af Aarhusianernes 12/01/15 20.21 fjernvarme.
Der har været udfordringer bl.a. med dårlige jordbundsforhold, og det har skubbet
NØGLETAL Indfyret effekt: 110 MW Elproduktion: 37 MW Varmeproduktion: 77 MW Brændsel: cirka 230.000 ton pr. år Brændsel: 66 lastbiler med halm i døgnet Lagerkapacitet: 67 timer eller 3168 halmballer Kan fyre op til 50 procent flis
Dybstrøelse i biogasanlægget? C
Xergi har udviklet og leveret en samlet løsning til problemfri automatisk indfødning af besværlige biomasser.
M
Y
X-chopper® fra Xergi sikrer en homogen og velneddelt biomasse. Dette giver øget pumpbarhed, mindre krav til omrøring og minimerer risiko for flydelag.
CM
MY
CY
X-chopper® kan ved hjælp af en specialudviklet kædeneddeler sikre optimalt gasudbytte for alle typer af besværlige biomasser som dybstrøelse, kløver og frøgræs, enghø, kant- og græsklip, roer, dækafgrøder og grøntsagsaffald.
CMY
K
Indføring og udføring er belastningsstyret og sker optimalt og kontinuerligt. Der er tale om en robust, enkel og driftssikker maskine, designet og bygget til nem og billig vedligeholdelse samt lavt energiforbrug. Det samlede system er opstillet og i drift i Danmark og i udlandet. Kontakt for besøg på nærmenste referenceanlæg.
Systemet består af:
der modtager, lagrer og opriver
der føder ind i neddeleren
der neddeler biomassen effektivt
Tlf. 99 35 16 00 eller mail@xergi.com xergi.com
8
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
FAKTA DELTAGERE Bygherre: Aarhus Kommune Bygherrerådgiver: Grontmij A/S Arkitekt og skitseprojekt: Friis & Moltke A/S Totalrådgiver: Cowi A/S[ Installationsentreprenør: El-Con Århus A/S
Anlægsbevillingen på det kæmpestore biomassanlæg er på ca. 1.3 mia. kr og anlægget forventes at levere varme ultimo 2016 tidspunktet for idriftsættelsen en smule. Ellers er opførelsen stort set gået efter planen. Værket vil også stimulere den lokale beskæftigelse og økonomi, da halmen i stor udstrækning vil komme fra lokale landmænd. Omkring 230 mand arbejder på det kæmpemæssige projekt, heriblandt COWI, som bl.a. har stået for projektering og udbud.
Der er tale om et næsten spildevandsfrit anlæg, hvor røggaskondensat oparbejdes til dionat, dvs. at røggaskondensatet renses til spædevandskvalitet, hvorefter det kan bruges i værkets kedel og i fjernvarmenettet.
Halm er primær råvare til anlægget Halm er billigere end træpiller, som man vil fyre med på
Studstrup-værket, hvor man ellers får sin varme fra. Og der bliver 100.000 ton halm til overs i lokalområdet, når Studstrupværket holder op med at fyre med kul og halm. De halmmængder forventer det nye værk at overtage, ifølge affaldsvarmechef Bjarne Munk Jensen fra Aarhus Kommune. Selvom værket ved Lisbjerg er beregnet til at fyre med halm, bliver det muligt at
Storentreprenører: Arkil A/S, Ramirent A/S, MT Højgaard A/S og El-Con Århus A/S Fundering: MT Højgaard A/S ABA/Aut. brandalarm, el, sprinkler, ventilation, vvs: El-Con Århus A/S
supplere med anden biomasse. Kilde: COWI, Ingeniøren, Energiwatch. Tekst: Kris Vetter.
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
3 9
Endnu en biogas tankstation i Skive Skive Kommune kan nu bryste sig af at have hele to gastankstationer med biogas. Onsdag den 29. juni klippede borgmester Peder Chr. Kirkegaard snoren til den nye biogas tankstation på Bjørnevej i Skive og dermed sætter Skive Kommune en tyk streg under, at man ønsker en grøn dagsorden i kommunen og at vedvarende energi i form af biogas skal spille en central rolle.
Ønsker en grøn dagsorden Skive Kommune har været firstmover på biogas til transport og et mangeårigt godt samarbejde med HMN Naturgas og en dedikeret afdeling med engagerede
medarbejdere i kommunen har nu resulteret i, at endnu en biogastankstation er åbnet. Tankstationen i Skive udmærker sig ved, kun at anvende biogas, hvorved den fulde klimaeffekt med nedbringelse af CO2 effektueres. Så det er en win-win-win situation for miljøet, landbruget og vognmændene i området. Borgmesteren og pressen blev behørigt kørt i en gasbus fra Rådhuset til Bjørnevej, hvor indvielsen fandt sted og de første busser tankede på anlægget på selve dagen. - Vi har en årelang tradition for at være nogle af de første
med grøn omstilling. Den dagsorden vil gerne fortsætte med og være i den gule førertrøje, når det kommer til grøn energi, siger borgmester i Skive, Peder Kristian Kirkegaard(V). Foreløbigt har Skive Kommune 11 busser og 42 kommunale køretøjer, der kører på gas fra gylle i stedet for diesel. Det betyder, at kommunen årligt kan spare knap 800 tons CO2. Biogassen leveres af de to lokale biogasproducenter Brdr. Madsen og Ny Rybjerggaard. Kommunens overordnede mål er, at være CO2 neutrale i 2029 og med den nye tankstation tages en vigtigt skridt mod dette mål. - Vi ønsker fortsat at være en af de førende kommuner
Foto: www.lemvigbiogas.com
BIOGAS GIVER GRØN ENERGI Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg: • Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring
www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København
10
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
Der var stor interesse for Skive Kommunes nye gastankstation ved indvielsen den 29. juni i landet, når det gælder omstilling til transport til biogas og dette nye tankanlæg er endnu et skridt mod CO2 neutralitet, sagde borgmesteren. HMN Naturgas har gennem mange år været en vigtig partner for Skive Kommune omkring etablering af gastank stationer og virksomheden udmærker sig ved at det er ”rene” tankstationer, det vil sige, det kun er biogas der kan tankes. HMN har åbnet ni tankanlæg og målet er hele 15 anlæg på landsplan. Skive Kommune tager visionen og det miljømæssige ansvar alvorligt, hvorfor der bag på de nye gasbusser er monteret et grønt skilt, så alle der ser busserne er klar over, at her kører en bus på miljøvenlig biogas.
Biogas er fremtidens drivmiddel Virksomheden Gas2move er sat i verden for at fremme anvendelsen af biogas til transport og salgschef i virksomheden Kris Vetter betonede i sin tale ved indvielsen også vigtigheden af at alle vedvarende energiformer spiller sammen om at løse det politiske mål om fossilfri brændstof som drivmiddel til den ”tunge” transport. - De danske vognmænd og chauffører tager godt imod biogassen og vi mærker tydeligt en stigende interesse fra transportør side til at tage del i det samfundsmiljømæssige ansvar, der er forbundet med at transportere varer på de danske veje, siger Kris Vetter Gas2move.
Vognmændene har nu muligheden for at køre på biogas Indtil nu har udfordringen været, at gasmotorerne til lastbilerne ikke har kunnet ydet helt den samme effekt som dieselmotorerne. Men nu er flere lastbilproducen-
ter på vej med løsninger og inden længe vil man se flere og flere gaslastbiler på de danske veje. Vognmændene har her muligheden for at profilere sig med ansvarlighed for miljø og det omgivende samfund, helt sikkert noget der giver genlyd i transportsektoren, som i mange år har fået skyld for at være miljøsyndere. - Biogas til transport er på den politiske dagsorden og flere og flere tankanlæg ser dagens lys i disse måneder, samtidig er den teknologiske udvikling på plads, således de ”trækkere” der skal købes kan løse opgaven. Så min forhåbning er at vognmændene vil være firstmovere og begynde at indkøbe gaslastbiler efterhånden som flåden skal udskiftes, siger Kris Vetter. - Vi præsenterer nyeste gasteknologi og køretøjer på roadshows rundt i landet og næste event er i Taastrup den 6. oktober i forbindelse med indvielsen af endnu en gastankstation, så udviklingen i Danmark går stærkt lige nu, pointerer han (se artikel om eventen her i bladet). Tekst og foto: Kris Vetter.
Skal du have råd til finansiering..? Vi ønsker at være med til at skabe de optimale finansieringsrammer for danske biogasanlæg. De nuværende rammevilkår – omkring energisparetilskud og mulighed for langsigtede gasprisaftaler giver gode muligheder for de danske biogasanlæg. Du skal kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning omkring lån og kreditgivning: • Vi har et færdigudviklet og afprøvet koncept til biogasanlæg (og andre energianlæg). • Vi har mange års erfaring med den finansielle sektor. • Allerede nu kan vi dokumentere resultater med biogasprojekter der er “kommet i land”. Kontakt LEF inden du kontakter långivere.
Njalsgade 21G, 4. Etage 2300 København S Tlf. 30 32 58 54 www.lefas.dk
Kildeparken 32 8722 Hedensted Tlf. 25 32 70 90
Onsdag den 29. juni klippede borgmester Peder Chr. Kirkegaard snoren til den nye biogas tankstation på Bjørnevej i Skive som er nummer to i rækken og sætter dermed Skive i førertrøjen når det gælder biogas til transport
Vi er med dig hele vejen - det betaler sig..! BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
11
INVITATI ON:
Kom til
Grøn varetransport til københavnerne
INDVIELSE
&
AF GASTA NKSTATIO ROADSHO N W til citydistr O ibution i h M BIOGAS ovedstadso mrådet
Høje-Taas tr 6. oktobe up TransportCen te r 2016, kl . 10.30-15 r .00 E.O
N Danmar k og Forening station i Høj en Danske Transporte-Taastrup og Logistik Tran centre invi terer til indv ielsen af Dan marks førs te B2B-ga Morgenka stankffe og uds tilling med Kl. 11.00 gasbiler og Velkomst gastekniske – perspektiv løsninger. er for biog ved Kent Ben as til transpo tzen, form rt and for FDT Kl. 11.10 Høje-Taastr – Fore ningen af up Danske Tran ved Michae Kommunes engage sport- og men l Ziegler, bor Logistikcen Kl. 11.20 gmester, Høj t i den grønne omstill tre. Hvad skal e-Taastrup ing der til for Kommune. at gøre Erhv ved Henrik ervs Gudmunds son, chefråd transporten grønne Kl. 11.30 re? E.ON Dan giver, tæn marks stra ketanken tegi CONCITO. ved Henrik Rasmussen bag etableringen af , COO, E.O biogas-tank Kl. 11.40 Offi N stationer i ciel åbning hovedstad af biogasta sområdet, og påfyldn nkstatione ing af biog as på gasdre n markeres ved klip Kl. 12.00 Frok ning af bån vet sættevo ostpause. d gntog fra Frode Lau rsen. sportCenter . Indvielse og officiel åbning:
Kl. 10.30
Kom og få en prøvetur i en gasbil ved indvielsen af en ny gastankstation i Høje-Taastrup den 6. oktober Nu kan københavnerne snart begynde at få leveret deres varer med vare- og lastbiler, der udleder meget få partikler og kører på CO2-neutral biogas. Den 6. oktober 2016 indvier E.ON Danmark og Foreningen Danske TransportCentre nemlig Danmarks første business2business gastankstation i Danmarks største transportcenter i Høje-Taastrup. De 140 virksomheder i transportcentret – inklusive Copenhagen Markets, der engang hed Grønttorvet – vil dermed kunne tanke biogas i deres biler og bidrage til en
markant grønnere transport i hovedstadsområdet. Indvielsen af gastankstationen kombineres med Roadshowet Biogas til Transport, der sætter fokus på biogas til citydistribution i hovedstadsområdet. – Dieselbiler har svært ved at tåle de mange start og stop, der er nødvendige i citydistribution. Biogasbiler udleder meget få partikler og har ikke partikelfiltre, der skal renses. Derfor er biogas et oplagt brændstofvalg i hovedstadsområdet, hvor borgerne vil få glæde af et bedre nærmiljø, ligesom det globale klima får en hjælpende hånd med den CO2-
neutrale biogas, fortæller Poul Erik Pedersen fra Gas2move, der er medarrangør af eventen. Gas2move kommer og uddyber, hvorfor biogas er oplagt som brændstof til varedistribution i hovedstadsområdet, og City Container kommer og fortæller om de erfaringer de allerede har med biogaslastbiler. Du får også mulighed for at få en prøvetur i en gasdreven varebil. Ved roadshowet kan du bl.a. møde både IVECO, Scania, Fiat og VW der for-
Eventen gen nemføres i et samarb Høje-Taastr ejde mellem up Kommu ne, Gas2mo E.ON Dan mark, Fore ve og Aar ningen Dan hus Univers ske Transpo itet
ROADSHO W
program
på næste
tæller om deres gasdrevne køretøjer, ligesom flere leverandører af gastankstationer fortæller om deres løsninger.
Fakta Roadshowet Biogas til Transport er en del af Biogas2020, der er et skandinavisk samarbejde om at udvikle både produktion og
INVESTER I EN NY OG EFFEKTIV GYLLETRAILER TIL NÆSTE SÆSON
VM Tarm a/s tilbyder en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter. Alle gylletrailere, som leveres med læssepumpe, får fra den 1. oktober 2016 monteret VM Tarms nye rustfaste læssepumpe, som har en pumpekapacitet på ca. 15.000 liter/min. ved optimale forhold.
Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 9.350 kg for en 4-akslet gylletrailer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33.
Find os på: Se oss på
VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk
12
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
side...
rt- og Log istikcentre,
anvendelse af biogas. Biogas2020 er medfinansieret af Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak, som er en europæisk regional udviklingsfond. Gas2move er et selskab etableret af Poul Erik Pedersen Biogasglobal og Kris Vetter BioenergiMAGASINET med det formål at skabe et gennemsigtigt marked for gas til transport i Danmark. Målet er at gøre det muligt for flådeejere at finde leverandører af gasbiler, gasbusser, gaslastbiler, fyldestationer og gasteknisk udstyr, men også rådgivning
mm. og gøre det muligt for leverandørerne i markedet at synliggøre sig over for det spirende marked inden for gas til transport hos kommuner, private flådeejere, gasselskaber osv. Samtidig er ønsket at bidrage til øget videndeling og udvikling af det danske marked for gas til transport., herunder afholdelse af roadshows rundt i Danmark. Du kan læse mere om eventen og se programmet på www.gas2move.dk Tekst: Poul Erik Pedersen Foto: Vmarketing
Her ses ”lastbilen som byen elsker"…en perfekt beskrivelse af Eurocargo fra Iveco fra det tidligere Roadshow i Herning i maj måned.
Velkommen til Skandinaviens Biogaskonference 2016 Konferencen i Trollhättan tilbyder dig • •
• • •
Mulighed for networking med potentielle kunder og samarbejdspartnere via matchmaking-session Mere end 20 oplæg, der dækker alle emner inden for biogas fra rammebetingelser over forretningsudvikling til anvendelse af biogassen Stor messe med mere end 40 udstillere, som fremviser alt det nyeste inden for biogas Spændende studiebesøg på biogasanlæg Stor jubilæumsmiddag
Et samarbejde for grøn udvikling på tværs af grænser
BioGas2020
Tilmeld dig på biogas2020.se BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
13
Landmanden har selv designe
Ingen af de danske anlægsleverandører ville bygge biogasanlægget sådan som han vil Derfor besluttede Jens Henry Christensen at udvikle sit eget anlægskoncept og at styre byggeprocessen sammen med komponent-leverandørerne. Erfaringerne fra driften af et eksisterende biogasanlæg samt en god indsigt i udviklingen på biogasmarkedet betød, at Jens Henry Christensen fra Rybjerg Biogas havde et meget klart billede af, hvordan et nyt biogasanlæg på Rybjerggaard på Salling skulle sættes sammen. - Anlægget skulle kunne køre med relativt meget tørstof. Gylle og fast biomasse skulle blandes i selve reaktortanken, og samtidig ønskede jeg at benytte et system, der omrører reaktortanken ved at spule biomassen rundt i tanken. Generelt ønskede jeg enkle og robuste løsninger, forklarer Jens Henry Christensen. Problemet var bare, at ingen
af de danske anlægsleverandører ønskede at levere et biogasanlæg, der matchede Jens Henry Christensens ønsker. - Derfor besluttede jeg at køre projektet selv. Det vil sige, at jeg har indgået aftaler med leverandører af alle komponenter og har styret byggeprocessen hele vejen igennem, selvfølgelig i et tæt samarbejde med leverandørerne, fortæller Jens Henry Christensen.
Simpel løsning på fast biomasse Den dag bioenergiMAGASINET besøger Rybjerg Biogas, mangler der fortsat nogle belægninger på arealerne omkring anlægget, men ellers er anlægget godt på vej i drift. Dagligt tilføres der 140 ton biomasse, og gasproduktionen er på 500 kubikmeter metan i timen.
Erik Kolding (tv) fra Skive Kommune og Jens Henry Christensen besigtiger modtagepladsen for biomasse, som allerede er taget i brug
- Eftersom vi har bygget efterår og vinter har vi selvfølgelig været udfordret af vind og vejr under byggeriet, men ellers er det gået udmærket. Indkøringen af anlægget er i fuld gang. Vi har afprøvet et par forskellige teknologier med hensyn til indpumpning af den faste biomasse i biogasreaktorerne, men den del af processen er ved at være på plads nu, forklarer Jens Henry Christensen. - Vi synes selv vi har fundet en forholdsvis simpel løsning på udfordringen med at få tilført den faste biomasse til reaktoren. Biomassen knuses i en hammermølle, som ligeledes knuser sten og andre fremmedlegemer, der måtte være i biomassen. Den faste biomasse ledes derefter til nogle pumper, hvorfra biomasse/gylle fra reaktortanken bruges til at skylle den faste biomasse ind i reaktortanken, forklarer han.
www.natureenergy.dk
1
- Vi har en tørstofprocent på 10,5 i reaktortankene, og omrøringen fungerer upåklageligt, siger Jens Henry Christensen.
Kunne anlægges i et boligområde Til stede under besøget er også Erik Kolding, der er agronom og miljøkonsulent ved Skive Kommune, og som i sin tid var med til at skubbe lidt til Jens Henry Christensen, så byggeriet af biogasanlægget kom i gang. Som miljøkonsulent ved kommunen er han meget begejstret for de løsninger,
Hammermøllen forsyner lige nu biogasanlægget med 70 ton fast biomasse i døgnet
¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber
14XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd
Som ønsket består omrøringen af reaktortankene i et Landia Gasmix system, der blander biomasse og gas fra reaktortanken og spuler det ind i reaktortanken igen, hvorved biomassen røres rundt.
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
et sit biogasanlæg
lle have det der er valgt på Rybjerg Biogas. - Med de løsninger, der er valgt her, er det lige før vi kunne give tilladelse til at etablere biogasanlægget i et boligområde. Der er ingen mixertank, som kan lukke lugt ud. Det er ikke nødvendigt med en modtagehal med vakuum. Alt det, der lugter, foregår i et lukket kredsløb i og omkring reaktortanken, og dermed har vi et anlæg med meget små gener for omgivelserne, konstaterer Erik Kolding.
Fast biomasse til høj gasproduktion Målet for anlægget er at behandle 100.000 ton biomasse om året, hvilket skal føre til en årlig gasproduktion på 4 millioner kubikmeter metan. Det svarer til 40 kubikmeter metan pr. ton biomasse. Dermed ligger anlægget
Jens Henry Christensen har selv stået for anlægsdesign og byggeproces ved etableringen af det nye biogasanlæg på Rybjerg Biogas. Anlægget har kapacitet til at producere 4 millioner kubikmeter metan om året pænt sammenlignet med 14 eksisterende biogasanlæg, der er blevet beskrevet af Agrotech på vegne af Biogas Task Force i rapporten ”Udvikling og effektivisering af biogasproduktion i Danmark”, som udkom tidligere i år. 9 af de 14 anlæg ligger under Rybjerg Biogas’ produktion af metan pr. ton, to anlæg er på samme niveau og tre ligger højere. Som alle andre biogasanlæg i dag sigter Rybjerg Biogas
Et membrananlæg fra Purac Puregas og Air Liquide opgraderer biogassen til naturgaskvalitet, så gassen kan afsættes på gasnettet
efter, at en høj andel af fast biomasse skal være med til at give en høj biogasproduktion. - Som vi kører lige nu, tilfører vi 70 ton gylle og 70 ton fast biomasse hver dag, så vi er kommet godt i gang med den faste biomasse, fortæller Jens Henry Christensen.
Afhjælper et miljøproblem Biogasanlægget er blevet modtaget særdeles positivt af de lokale landmænd, der gerne vil aflevere både dybstrøelse, foderrester, kornaffald og andet til biogasanlægget. - Nabolandmændene har dybstrøelse og andre restprodukter, som det er vanskeligt for dem at håndtere, og de er glade for, at de nu kan komme herhen og aflevere det på vores modtageplads, forklarer Jens Henry Christensen.
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
Erik Kolding fra Skive Kommune supplerer med, at områdets landmænd er udfordret af, at stakke med dybstrøelse skal være overdækkede, og at den øvrige landbefolkning efterhånden bliver mindre tolerant over for markstakkene. - Vi oplever, at landmændene prøver at gemme deres markstakke lidt væk, men folks miljøbevidsthed går op og tolerancen ned. Hvis vi som kommune får en anmeldelse, er vi nødt til at give landmanden en indskærpelse – og dernæst en politianmeldelse. Så biogasanlægget er en kæmpe hjælp til disse landmænd, der nu kan komme af med dybstrøelsen, forklarer Erik Kolding. - Ja, og samtidig sørger vi jo for en langt bedre udnyttelse af næringsstofferne i dybstrøelse og andre restprodukter, konstaterer Jens Henry Christensen.
03/02/16 15.24
15
Frøgræshalm dyrket i grundvandsbeskyttelsesområder er en vigtig del af fremtiden for biogasanlæggene, vurderer Jens Henry Christensen
Græs, grundvandsbeskyttelse og biogas Jens Henry Christensen og Erik Kolding er samtidig på vej ind i et samarbejde, der skal skabe fælles fodslag mellem biogasproduktionen og kommunens indsats for at beskytte grundvandet. Idéen går ud på at udvikle en produktion af vedvarende græs på grundvandsbeskyttelsesarealer, idet græsset skal høstes og anvendes som
råvare i biogasanlægget. Erik Kolding forklarer: - Vi har den udfordring, at vi mangler ordentlige virkemidler til at fremme grundvandsbeskyttelsen. Braklægning af landmændenes marker er en dårlig løsning, fordi det vil koste penge for enten vandforbrugerne eller landmændene, der har jorden. Ved at dyrke vedvarende græs kan vi både beskytte grundvandet og sikre landmændene en indtægt, når græsset
Dansk Fagcenter for
Biogas - vi understøtter biogasudviklingen
Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris. • Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark. • Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling. • Mulighed for matchmaking. • Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas. • Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.
- se priser og yderligere information på www.dffb.dk Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk
10 16
afsættes til biogasproduktion. Det vil styrke kommunens muligheder for at beskytte grundvandet bedre og samtidig understøtte både landbruget og den grønne energiproduktion, forklarer Erik Kolding. Idéen vil blive dyrket i forbindelse med det skandinaviske Biogas2020-projekt – der går ud på at udvikle både biogasproduktion og anvendelse af biogas. Projektet er medfinansieret af EU-regionalfonden Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak. - Dels vil vi arbejde med at identificere forskellige typer græsser, der er egnede til formålet. Dels vil vi arbejde med at få udviklet en dyrkningsvejledning, der kan bruges som en standard, når der udlægges nye grundvandsbeskyttelsesområder med græs til biogasproduktion, forklarer Erik Kolding. Og Jens Henry Christensen er helt med på idéen: - Jeg er slet ikke i tvivl om, at dette er vejen frem for biogasanlæggene. Græsset vil være med til at sikre økonomien i biogasanlæggene, så vi også kan tage imod gylle og andre restprodukter
fra landbruget – og sende næringsstoffer den anden vej. Samtidig er vi med til at løfte en vigtig opgave med at beskytte grundvandet. Tekst og fotos: Poul Erik Pedersen
Fakta Rybjerg Biogas Rybjerg Biogas I/S ejes af Jens Henry Christensen, hans to brødre og deres far. Det nye biogasanlæg er etableret med to primære reaktortanke på 3.300 kubikmeter samt Landia Gasmix omrøring. Fast biomasse forbehandles i en tysk hammermølle fra Conrad Pumpe. Biogassen opgraderes i et membrananlæg leveret af Purac Puregas og Air Liquide. Valget af membranteknologien fremfor en vandskrubber skyldes, at biogasanlægget får procesvarme fra et ældre biogasanlæg, der har været i drift siden 2001. Gassen sendes igennem 7 kilometer gasledning til naturgasnettet, hvor det aftages af HMN Naturgas, som sørger for biogascertifikater og sælger gassen videre til transportsektoren.
Bæredygtig biomasse skal varme københavnerne Bæredygtig biomasse er vejen mod CO2neutralitet i København Sådan lød det fra blandt andre teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, da Hofor torsdag tog første spadestik til kraftværksblok Bio4. I 2020 skal Bio4 afløse den kulfyrede blok 3, og det vækker politisk glæde. HOFOR havde i sommers inviteret til første spadestik på selskabets kommende kraftværksblok Bio4. Spadestikket blev taget i fællesskab af Københavns overborgmester Frank Jensen (S), bestyrelsesformand i Hofor Leo Larsen og Morten Kabell (EL), der både er teknik- og
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
miljøborgmester i København og bestyrelsesformand for CTR, der er et varmetransmissionsselskab for fem hovedstadskommuner. Leo Larsen slog i sin tale fast, at hvor man før har talt om kraftvarmeværker, så er det måske mere passende at tale om Bio4 som et varme-kraftværk. Nøgleordet i opbygningen er nemlig fleksibilitet. Det betyder, at elturbinen kan bypasses, når der produceres nok el på for eksempel vindmøller. Bio4 kommer til at mindske CO2-udledningen fra Amagerværket med cirka 1 million tons årligt. Læs hele pressemeddelelsen og kommentarer fra indvielsen på www.bioenergi.dk
Biogas på tur… Det sociale og faglige miljø er i højsædet, når seniorklubben for biogasfolk er på tur Gejsten og viljen for, at ville arbejde for biogas er stadig intakt og i den grad tilstede hos medlemmerne. Sommerudflugten den 4. juni gik til området omkring Thorsø Biogas, hvor deltagerne mødtes på Svostrup Kro, som ligger smukt på kanten af Gudenåen lidt nord for Silkeborg. Herefter gik turen videre til Tvilum kirke, som er en gammel klosterkirke, majestætisk og stemningsfuldt beliggende i smukke omgivelser. Tvilum Kirke stammer fra et Augustiner munkekloster, som blev grundlagt 1250. Klosteret har oprindeligt væ-
ret et fire fløjet anlæg, hvoraf kirken udgjorde nordfløjen, østfløjen var dormitoriet (sovesal) og kapitelsal, sydfløjen køkken og spisesal for munkene i østenden, vestenden har så været spisesal for det arbejdende folk. Turen var arrangeret af Erna og Kurt Sørensen (tidligere formand for Thorsø Biogas) og i alt 12 personer deltog denne gang. Efter rundvisningen var Erna og Kurt værter ved kaffe og senere middag i haven.
er allerede i støbeskeen og næste år går turen planlagt til Læsø. Mange af deltagerne har en mangeårig karriere indenfor biogas, hvorfor de samlet set besidder en stor mængde knowhow og viden om udfordringer og muligheder for biogas.
Målgruppen for seniorklubben er typisk 60 plus og opefter og første møde blev afholdt i sommeren/efteråret 2014 hos Thorsø Biogas. Hvis du ønsker medlemskab af seniorklubben, kan du kontakte Kurt Sørensen Thorsø.
Fakta Seniorklubben for biogasfolk, har som formål at styrke sammenholdet gennem faglige og sociale besøg landet over. Deltagerne er branchefolk, der gennem mange år har arbejdet indædt for fremme af biogas. Næste større arrangement
Seniorklubben for biogasfolk har igen været på tur med det formål at styrke sammenholdet gennem faglige og sociale besøg landet over.
Halm til biogas Landia GasMix teknologi har en positiv effekt på halm i f.eks. dybstrøelse med forøget biogasproduktion til følge.
Effektiv forbehandling
Landia GasMix er det ideelle valg for omrøring af reaktortanken og sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service.
Ingen roterende dele i tanken
Hurtigere gasproduktion Let at servicere Økonomisk gevinst
Landia GasMix til forbehandling, hvor den gør biomassen mere let flydende og fremmer biogasproduktionen.
G BESØ dk ia.
land
Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
17
Kyllingemøg giver grøn energi og nye jobs Nyt stort biogasanlæg fra Xergi skal behandle store mængder kyllingemøg. Det giver både jobs, grøn energi og recirkulering af næringsstoffer til gavn for miljøet Anlægget, der er Xergi´s største ordre til dato, kommer til at ligge ved den nordirske by Ballymena nord for Belfast i Nordirland, og vil producere 3 MW grøn elektricitet af op til 40.000 tons kyllingemøg om året. Elektriciteten, der vil blive solgt via elnettet, kommer til at dække ca. 4.000 husstande. Anlægget forventes at stå færdigt primo 2018 og skabe 11-12 nye permanente arbejdspladser i området. Projektet er udviklet af Stream BioEnergy og bliver medfinansieret af The Foresight Group og Invest Northern Ireland. Xergi indgår som teknologileverandør, men også som aktionær i projektet. Anlægget omdanner kyllingemøget til biogas, som vil blive anvendt til at producere grøn elektricitet. Samtidig bliver næringsstofferne til et miljøvenligt gødnings-
produkt, der kan fortrænge kunstgødning i det lokale landbrug.
Forbedrer miljøet Et af formålene med projektet er at håndtere kyllingemøget på en måde, der er skånsom for miljøet. - Næringsstoffer som fosfor og kvælstof bliver meget lettere at optage for planterne ude i marken, når møget har været en tur gennem biogasanlægget. Dermed mindskes risikoen for, at næringsstofferne udvaskes fra markerne og belaster vandmiljøet, forklarer administrerende direktør Jørgen Ballermann fra Xergi, der skal levere anlægget.
Stort potentiale for fjerkræproducenter På grund af en speciel sammensætning af næringsstof-
fer i kyllingemøg har det hidtil været nødvendigt at holde andelen af kyllingemøg i biogasanlæggene på et lavt niveau. Som en af Europas førende virksomheder inden for udvikling af biogasteknologi har Xergi derfor skabt et koncept, der gør det muligt at producere gas på 100% kyllingemøg i et biogasanlæg. Konceptet omfatter knowhow og teknologi udviklet af Xergi.
Fakta om projektets partnere Xergi er blandt Europas førende leverandører af biogasanlæg. Ballymena projektet bliver Xergis ottende
Annoncer i BioenergiMAGASINET
anlæg i UK – www.xergi. com Stream BioEnergy udvikler biogasprojekter i Irland – www.streambioenergy.ie The Foresight Group er et førende investeringsselskab, der også har medvirket ved finansieringen af Willen Biogas i England, ligeledes leveret af Xergi www.foresightgroup.eu Invest Northern Ireland er en offentlig, regional erhvervsfremmeorganisation i Nordirland – www.investni.com. Kilde: Xergi
- og nå hele din målgruppe indenfor bioenergi og biogas! Næste nummer udkommer 18. november og er årets sidste. Reserver din annonce nu og hør om rabat muligheder ved annoncering i 2017. RING:
73 84 85 45 18
Xergi er teknologileverandør og aktionær i projektet, hvor 40.000 tons kyllingemøg omdannes til biogas og et miljøvenligt gødningsprodukt til det lokale landbrug i området BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
Frivilligt måleprogram for metantab Biogasbranchen etablerer frivilligt måleprogram for metantab fra biogas- og opgraderingsanlæg Biogas Taskforce og Biogasbranchen har udarbejdet et program, der kan mindske og dokumentere metanudledningen fra biogas- og opgraderingsanlæg. Biogasbranchen vil på den baggrund etablere en frivillig ordning. Et års arbejde med målinger af metantab fra biogas- og opgraderingsanlæg har ført til et koncept for et måleprogram, som kan minimere tabene fra anlæggene. Tre målefirmaer, seks biogasanlæg, to opgraderingsanlæg, en ekspertgruppe og Dansk Gasteknisk Center har været involveret i arbejdet med pilotprojektet. Konceptet vil danne basis for en frivillig ordning i regi af Brancheforeningen for Biogas. Målet med den frivillige ordning er: At hjælpe det enkelte anlæg med at mini-
mere metantab og dermed forbedre sin økonomi og at optimere biogasproduktionens klimaregnskab og dokumentere branchens indsats. Samtidig skal der etableres et bedre datagrundlag med hensyn til faktiske tab fra danske biogasanlæg.
landbruget. Det forudsætter naturligvis, at anlæggene er tætte. Jeg har stor tiltro til, at en frivillig ordning i brancheregi er det, der skal til for at sikre dette. Jeg vil opfordre alle anlæg til at tilmelde sig ordningen, siger Lars Chr. Lilleholt.
“ Biogasbranchen fortjener stor
ros for den systematiske indsats for at minimere metanudslippet fra biogasanlæg, som de nu går i gang med
„
Lars Chr. Lilleholt, Energi- forsynings og klimaminister - Vi støtter biogas, fordi vi har brug for en grøn gas i stedet for naturgas, og fordi vi skal have nedbragt drivhusgasudledningen i
I biogasbranchen tager vi det meget alvorligt og er helt enige i, at vi skal minimere metantabet fra biogasanlæggene. Heldigvis er der fælles
interesser mellem anlægsejere og klimaet. Det gavner både det globale klima og anlæggets indtjening. Så vi håber og tror på, biogasanlæggene vil bakke op om ordningen, da det er vigtigt vi kan dokumentere, at biogas er et effektivt redskab til at beskytte klimaet, siger sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas Bruno Sander. Vil vil omtale og belyse mere konkret de tiltag der skal igangsættes i næste nummer af bioenergiMAGASINET. Kilde: Bruno Sander Nielsen, Brancheforeningen for Biogas, mobil: 27245967, Bodil Harder, Energistyrelsen: mobil: 41905254 og Torben Kvist, Dansk Gasteknisk Center, mobil: 21469506.
Biogasanlæg fra idé til virkelighed
Hvad enten der er tale om nyetablering eller udvidelse af anlæg kan vi hjælpe. Har du idéen, så har vi kompetencerne til at gøre den til virkelighed. Med udgangspunkt i din idé har vi mulighed for at udarbejde en forretningsplan, for at se om den er flyveklar. Samtidig hjælper vi med at finde den bedste tekniske løsning til netop dit projekt. Når projektet er konkretiseret, hjælper vi dig hurtigt og effektivt med myndighedsbehandling, udbud, kontrakter og tilsyn, så idéen kan blive til virkelighed. www.envidan.dk
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
19
Driftsleder Anders Nedergaard fortalte om ombygningen på Thors Biogas.
Erfaringsudveksling og faglige input Snakken gik straks lystigt om pumper, forbehandling, bilstørrelser m.v. da 25 driftsledere m.v. klemte sig sammen i den lille hyggelige krostue på Kongensbro Kro ved bredden af Gudenåen til driftsledermøde i Foreningen for Danske Biogasanlæg. Sekretariatsleder Bruno Sander Nielsen oplyste i sin velkomst, at stedet var historisk i forhold til dagens hovedemne: Forordningen om animalske biprodukter. Kroen var valgt som overnatningssted, da en delegation fra biogasbranchen og det daværende Veterinærdirektoratet tilbage i nullerne drog rundt i landet og så på biogasanlæg med henblik på at finde ud af, hvordan den nyligt vedtagne biproduktforordning kunne implementeres på biogasanlæggene med rene og urene zoner, egenkontrolprogrammer,
handelsdokumenthåndtering m.v.
Animalske biprodukter Dyrlæge Erik Vestergaard fra Fødevarestyrelsen gennemgik stille og roligt de centrale ting, man skal være opmærksom på i den daglige drift på anlæggene. Spørgelysten var stor blandt driftslederne, men Erik Vestergaard gav kompetente og klare svar med udgangspunkt i hans store viden om reglerne og praktiske erfaringer om, hvordan virkeligheden er ude på anlæggene. Erik Vestergaard oplyste, at EU’s veterinærkorps på inspektioner i forskellige EU medlemsstater har konstateret, at ikke alle overholder reglerne. Derfor er der varslet en kampagne i Danmark i forhold til reglerne for organiske gødnings- og jordforbedringsprodukter (OGJ),
Dyrlæge Erik Vestergaard fra Fødevarestyrelsen gennemgik biproduktforordningens mange vigtige regler og svarede på driftsledernes mange spørgsmål
20
som de animalske biprodukter er en del af. Kampagnen skulle have været gennemført i 2016, men er udskudt til 2017. Der er to helt centrale ting biogasanlæg skal overholde i den forbindelse. Det ene er, at biogasanlæg ikke må tage imod biomasse, der indeholder animalske biprodukter, med mindre chaufføren kan aflevere et korrekt udstedt handelsdokument fra den virksomhed biprodukterne kommer fra. Biogasanlægget skal gemme handelsdokumenterne. Det andet er, at biogasanlæggene skal informere modtagere af afgasset biomasse om, at der er tale om et produkt indeholdende animalske biprodukter, og at der gælder en 21 dages karenstid fra udbringning til arealerne må afgræsses eller der må tages slet.
Andre aktuelle emner Bruno Sander Nielsen orienterede om andre aktuelle emner, der arbejdes med i biogasforeningerne. Han kom blandt andet ind på udformningen af et frivilligt måleprogram med henblik på at minimere metantabet fra biogasanlæg til gavn for driftsøkonomien og klimaet; udviklingen af ny metode til dokumentation af biogasanlægs effekt i forhold til at reducere metanudledningen
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
Den 24. august afholdt Foreningen for Danske Biogasanlæg et velbesøgt driftsledermøde på Kongensbro Kro med efterfølgende besøg på Thorsø Biogas med fokus på biproduktforordningen og aktuelle udfordringer fra husdyrgødning; den nye målrettede miljøregulering i landbruget, hvor der kommer regler for tilførsel af fosfor; tilslutningsvilkår til gasnettet; mulighederne for at bruge kildesorteret organisk dagrenovation i biogasanlæg. Endvidere var der i programmet plads til, at deltagerne kunne spørge hinanden til råds om aktuelle udfordringer.
Besøg på Thorsø Biogas Driftsledermødet blev afsluttet med et spændende besøg på Thorsø Biogas, hvor Anders Nedergaard engageret fortalte om de mange ombygninger og udvidelser, der er foretaget, så anlægget både tager sig særdeles pænt ud og er på forkant med udviklingen. Det gælder blandt andet et simpelt system til indfødning af dybstrøelse, som helt har fortrængt den beskedne anvendelse af energiafgrøder de tidligere har prøvet. Tekst og foto: Bruno Sander
Nyudviklet gyllepumpe med fokus på effektivitet VM Tarms nyudviklede gyllepumpe har en meget høj pumpehastighed, øget pumpekapacitet og minimal vedligeholdelse - Vi har gennem hele udviklingen af den nye gyllepumpe haft kundens daglige brug af pumpen og vores gylletrailere i centrum. Fokus har været på at minimere det daglige vedligehold på pumpen, samtidig med en meget høj kapacitet, siger udviklingsingeniør Jesper Ringgaard VM Tarm. Ved at tilkoble al smøring af pumpen til det centralsmøreanlæg der i forvejen smører kranen på gylletraileren og fremstille alle komponenter i kontakt med gyllen i rustfrit stål, opnås minimal vedligehold og meget lang holdbarhed! Tendensen er jo som bekendt højere og højere tørstofindhold i gyllen, hvorfor det er vigtigt at fremtidens pumper kan imødekomme disse krav til ydeevne og kapacitet. Derfor er der eksempelvis udviklet og konstrueret et helt nyt rustfrit løbehjul for at sikre høj pumpekapacitet, som kombineret med pumpehusets strømlinede design optimerer pumpekapaciteten ved transport af gylle med højt tørstofindhold. Vibrationer er den hyppigste årsag til nedbrud og reparationer i de roterende dele i pumpen. Med udgangspunkt i ovenstående har VM Tarm foretaget en yderligere afbalancering i konstruktionen, således bekostelige nedbrud
og reparationer kan minimeres. - For os er det vigtigt, at minimere nedbrud, da tid er penge og det ikke kun er omkostningerne til reparationen, men også i høj grad den tid en given lastbil skal holde stille for at få foretaget reparationen, der koster for biogasanlægget på den lange bane, fastslår ingeniøren.
VM Tarm har udviklet en ny gyllepumpe som minimerer vedligeholdelsesomkostningerne og forlænger holdbarheden.
Fakta Den nyudviklede gyllepumpe er konstrueret i rustfrit materiale det betyder minimal vedligeholdelse og lang levetid. Smøring af pumpen foregår udelukkende via trailerens centralsmøringsanlæg. Det betyder, at der ikke er behov for yderligere smøring. Ved tømning af tanken gennem kranen fjernes løbehjulet fra pumpehusets munding. Når løbehjulet fjernes, bliver det låst i en optimal position for flowet, hvilket betyder, at modstanden er minimal. Pumpens spids kan leveres med eller uden spadeventil. Alle roterende dele er afbalanceret, så vibrationer i konstruktionen undgås. Pumpehastighed ved indpumpning er min. 13.000 liter pr. min. (gylle med et tørstofindhold på 7% suget direkte fra tanken). Læs mere på www.tarm.dk Kilde og foto: VM Tarm. Tekst: Kris Vetter.
Halm i alle kvaliteter leveres
Levering i hele landet. Vi har 30 års erfaring med halm til energi.
Tlf.: 20 19 77 52 · www.halm80.dk
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
21
Landbrugstop på besøg på Linkogas Administrerende direktør Karen Hækkerup og viceadministrerende direktør Anne Arhnung fra Landbrug & Fødevarer besøgte Linkogas sammen med sekretariatsleder i Brancheforeningen for Biogas, Bruno Sander Nielsen Den 3. august var den administrative top fra Landbrug & Fødevarer på besøg på Linkogas for på nærmeste hold at se, hvordan biogasanlæg fungerer og hvordan de kan servicere landbruget i forhold til de udfordringer erhvervet står i. Under morgenkaffen, rundturen på anlægget og ved frokosten var der rig lejlighed til at drøfte, hvordan biogasanlæg bidrager til at forbedre gødningsvirkningen af husdyrgødningen, gøre dybstrøelse mere håndterbart, lette omfordelingen mellem husdyrproducenter og planteavlere og blande gødningstyper fra forskellige bedrifter. Vel at mærke samtidig med, at kvælstofudvaskningen, lugtgenerne
og tabet af drivhusgasser fra husdyrgødningen mindskes produceres vedvarende energi. - Linkogas er samtidig et moderne eksempel på samarbejde mellem landmænd, vi flytter og omfordeler gyllen og blander kvæg og svinegylle til fordel for begges afgrøder, fortalte Aksel Buchholt, formand for bestyrelsen i Linkogas og formand for både Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg.
Her har Syddansk Universitet dokumenteret, at afgasning af halm i biogasanlæg giver stort set den samme langsigtede kulstoflagring i jorden og dermed humusdannelse, som hvis halmen nedmuldes. Og samtidig opnås energiudbyttet. Biogasanlæggenes mulighed for at bidrage til at sikre næringsstofforsyningen for økologiske landmænd blev også drøftet. Linkogas har i flere år arbejdet på at etablere en økologisk linie på anlægget.
Blandt de emner, der også blev drøftet var vigtigheden af at sikre og forbedre jordens dyrkningsegenskaber, herunder gennem recirkulering af kulstof.
- Det er rigtig dejligt at se det engagement, der er i Linkogas i forhold til at effektivisere driften af biogasanlægget som et redskab til at vende mange af land-
mændenes udfordringer til løsninger på samfundsmæssige udfordringer, siger Karen Hækkerup. De aktuelle økonomiske udfordringer i landbruget og herunder specielt blandt kvæg- og svineproducenter, blev også drøftet. - Landbrug & Fødevarer arbejder hårdt på at åbne nye markeder, fortalte Anne Arhnung. Men hun understregede, at der ikke var nogen mirakelmidler til at afhjælpe de markedsmæssige udfordringer. Tekst og foto: Bruno Sander
Her ses fra venstre adm. dir. og viceadm. dir. for Landbrug og Fødevarer Karen Hækkerup og Anne Arhnung, formand for Linkogas Aksel Buchholt og tidligere MF´er og energiordfører for socialdemokraterne Ole Hækkerup igang med en god og munter debat under indtagelse af morgenkaffen. 80 års erfaring med udvikling og produktion af højtydende smøreolier kommer nu de danske motorer til gavn...!
Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor? Addinol lube Oil Danmark ApS Snedkervej 14 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 75 450 400 · se@addinol.dk · www.addinol.dk
22
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
Spændende nyt gaslager med isoleringseffekt LSH-Biotech er forhandler af Ecomembrane´s nye gaslager med isoleringseffekt
og krav, siger indehaver af LSH-Biotech, Leif Skødt Hansen.
Virksomheden er hele tiden i dialog med kunderne om udfordringer i biogassektoren, således nye produkter designes, udvikles og produceres i tråd med kundeønsker og krav.
LSH-Biotech har gennem længere tid forhandlet og solgt gaslagre af mærket ECOMEMBRANE, til de Skandinaviske markeder. Markedet har taget godt imod brandet, hvorfor en videreudvikling nu har fundet sted. Videreudviklingen har fundet sted på den etablerede platform, men i en helt ny udgave. Virksomheden kan derfor introducere nyeste opdaterede
Nyt varmeskjold udviklet ud fra kendt produkt
- Min holdning er, at vi skal være i tråd med kundernes ønsker og krav, hvorfor kommunikation og dialog med kunderne er vigtig, så vi hele tiden udvikler i takt med ændrede kundeønsker
Det nye Cupola M3 Varmeskjold består af tre lag membran, der arbejder som et gaslager på toppen af rådnetanken. version Cupola M3 Gaslager med isoleringsefekt til de køligere Nordiske markeder. Cupola M3 Gaslager med isoleringsefekt består af tre lag membraner, der monteres som et gaslager på toppen af rådnetanken. Den eksterne dobbeltsidede membran er produceret i PVC og belagt med polyester fiber. Den special-isolerede mellemliggende membran er lavet af et trelags ultra-skærmet materiale til at adskille det indre biogaskammer fra luftkammeret, som en beskyttelse mod varmeafledning. Dette lag skaber et åbent mikrorum mellem de to kamre. Derved udgås tilstedevæ-
relsen af gasblandinger i luftkammeret i tilfælde af gaslækager. - Jeg er ikke i tvivl om, at såvel eksisterende som kommende biogasanlæg vil tage godt imod denne nyudviklede løsning på overdækning, da netop varmetab og opretholdelse af korrekt temperatur inde i rådnetanken, har stor betydning for den mikrobielle aktivitet i tanken og dermed det endelige gasudbytte ved biogasproduktion, fastslår Leif Skødt Hansen LSH-Biotech. Mød LSH-Biotech på Agromek 2016 i Herning på BIOGASMART standen og hør mere om dette nye produkt. Kilde/illustration: LSH-Biotech Tekst: Kris Vetter
ORIG1NAL LJM BIOGAS
Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet. Dette sikrer en problemfri produktion af biogas. Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget. Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.
Orig1naleN
LJM Mixere • Energieffektiv mixer • Specialdesignet propel, giver højere ydelse • Rådgivning på baggrund af mange års erfaring
Ring og få en snak med:
• Fleksible monteringsanordninger
Torben Nielsen Salgskonsulent Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk
• Levering af komplette installationer
LIND JENSEN JENSEN LIND BIOGAS BIOGAS
Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - 6940 Lem St. - Tel.: 97 34 32 00 - Fax: 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
23
Tangens vej fra vand til jord Solrød Biogas står sin prøve, når flere tons tang og fedtemøg fra juli til september køres ind på anlægget. Sammen med restprodukter fra industrien og landbruget omdannes det til bæredygtig energi og biogødning på markederne – en gødning især landbruget har taget godt imod Fint sand…. let brise. Blåt vand så langt som øjet rækker. Glæden ved at bo og opholde sig tæt på stranden er i de fleste tilfælde stor. De danske strande kan dog til tider være udfordret af lugtgener fra tang og fedtemøg, der ophober sig i strandkanten og overskygger glæden ved at befinde sig tæt på vandet.
En udfordring man især har døjet med i Solrød Kommune, hvor borgere og kommune i flere år har arbejdet intensivt med rensning af stranden for at komme de mange lugtgener til livs. Tidligere er tangen kørt til kompostering og på landbrugsjord. Men med etablering af Solrød Biogas A/S sidste år behandles tangen nu på
Tang og fedtemøg opsamles på stranden, kunsten er ikke at få for megen sand med, da sandet i større mængder ødelægges maskinerne
anlægget, der som det eneste i Danmark kan omdanne tang og fedtemøg til bæredygtig energi. Det sker i en avanceret proces sammen med restprodukter fra landbruget og industrien. - Det er helt afgørende at gøre os fri for fossile brændsler, hvis vi vil undgå de globale klimaforandringer. Med drift på Solrød Biogas i snart et år, er den grønne omstilling i Solrød Kommune godt på vej, som samtidig bidrager til at komme de store mængder tang og fedtemøg til livs, fremhæver borgmester for Solrød Kommune Niels Hörup, der også er bestyrelsesformand for Solrød Biogas A/S og deraf følger processen på tæt hold. Anlægget er i dag i fuld drift og leverer varme svarende til 1.700 husstande og el svarende til 3.800 husstandes årlige forbrug, som medvirker til en CO2-reducering på 40.000 tons årligt.
Ingen sand i maskineriet
Der kan håndteres ca. 7000 tons tang om året i det nye anlæg, når produktionen er på sit højeste
Tangen indgår i biogasproduktionen sammen med restprodukter fra CP Kelco og Chr. Hansen samt husdyrgødning fra landbruget.
24
Den virkelige prøve for anlægget følger dog i disse måneder, når Solrød Biogas henover sommeren og sensommeren modtager flere tons tang og fedtemøg fra Solrød Strand. - Vi er nået rigtig langt, siden vi på en bar mark sidste år tog første spadestik til anlægget. Nu glæder vi os til at følge næste trin af projektet, når anlægget skal stå sin prøve denne sommer med tang i produktionen. Anlægget er jo udviklet til at håndtere tangen, men det kræver lidt teknik og indkøring. Kommer der for meget sand i tangtanken , kan det øde-
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
lægge maskinerne, fortæller Niels Hörup, der samtidig glæder sig over, at anlægget allerede nu i fuld gang med omdannelse af tang til grøn energi. Solrød Biogas er udviklet til at håndtere ca. 7.000 tons tang om året., men starter det første års produktion roligt op ved at modtage 1.000-2.000 tons tang. Gennem en avanceret proces sammen med restprodukter fra industrien og landbruget omdannes tang og fedtemøg til bæredygtig biogas. Tangen indgår i biogasproduktionen sammen med restprodukter fra CP Kelco og Chr. Hansen samt gødning fra landbruget, der transporteres til og fra anlægget i tankvogne og lukkede containere - i alt cirka 28 læs om dagen.
Biogødning giver bedre afgrøder Den cirkulære proces bringer mere end grøn energi med sig. Et yderligere restprodukt i forbindelse med processen er biogødning, der kan anvendes som gødning på markerne i stedet for kunstgødning. Dermed ender de mange tons tang fra stranden på markerne i en helt unik biogødning. En gødning landmændene indtil videre har taget positivt imod. - Biogødningen har vist sig at være rigtig godt for afgrøderne og landbrugsjorden. De spirer simpelthen bedre og er mere modstandsdygtige. Samtidig slipper vi for lugtgenerne og klager fra naboerne, da vi ikke længere bruger gylle under udspredningen, fortæller Birger Niemann fra Niemanns Maskinstation A/S,
Solrød Biogas er i fuld gang med at modtage tang og fedtemøg samt restprodukter fra industri og landbrug til biogasproduktion der løser landbrug- og entreprenøropgaver for en lang række kunder og derigennem er blevet aftager af den nye biogødning fra Solrød Biogas. Muligheden for at erstatte kunstgødning med organisk gødning ser Birger Niemann som en styrke i forhold til at passe på miljøet og ikke mindst hans levebrød. - Ved at bruge organisk biogødning tilfører vi jorden og markerne naturlige næringsstoffer frem for noget, der er kunstigt frembragt, og
dermed passer vi både på afgrøder og på grundvandet, siger Birger Niemann fra Niemanns Maskinstation A/S, der efter forsøget ønsker at formidle budskabet videre til de danske landmænd.
Fakta: • Biogas er en brændbar blanding af gasser bestående hovedsageligt af metan og kuldioxid, som det er muligt at omsætte til energi. • Udvinding af biogas sker gennem en biologisk proces, hvor organisk mate-
riale omdannes til biogas i et ildfattigt miljø. • Biomassen består af biologiske restprodukter fra virksomhederne CP Kelco og Chr. Hansen, tang og fedtemøg fra strandrensning i Køge Bugt samt husdyrgødning fra nærliggende landbrug. Biogasproduktionen vurderes at være ca. 6. mio. m3 metan årligt. • Selve biogassen sendes til VEKS kraftvarmeanlæg på Solrød Fjernvarmeværk, hvorved der årligt produceres ca. 23 GWh el,
svarende til elforbruget i 3.800 boliger samt 28 GWh varme, svarende til varmeforbruget i 1.700 boliger. • Ud over Solrød Kommune har Region Sjælland, Vækstforum Sjælland og EU støttet opførelsen af anlægget, der har kostet omkring 100 millioner kroner. Anlægget forventes at være betalt tilbage på under 10 år. • Bigadan A/S har opført anlægget i totalentreprise og vil drive anlægget i de første fem år.
Rullende værksted giver fleksibel service - til konkurrencedygtige priser..! Mere end 15 års erfaring som smed og servicemontør sikrer kunderne kvalitet i enhver henseende, uanset om det gælder reparation, montering eller service. Nedbrud sker oftest ubelejligt om natten eller udenfor normal arbejdstid, hvorfor hurtig udrykning, fejlfinding og reparation skal ske hurtigt og effektivt. Virksomheden har speciale i gyllepumper og omrørere, lige fra renovering og reparation til montering og opsætning samt vedligehold af disse. Men også opgaver indenfor udmugningsanlæg herunder linespilsanlæg over og under spalter, kædeanlæg og hydrauliske anlæg mm. Kontakt Espen Johansen for en god aftale, så er du sikret en god betjening i fremtidige opgaveløsninger. Hvis du siger gyllehåndtering, siger du også BiogasTeknik!
- vi er Danmarks eneste importør og forhandler af Stallkamp...
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
25
FLERE NYE RÅVARER · MERE GAS · BEDRE AFSÆTNING
PORTRÆT AF ET ANLÆG
Nordjyllands største biogasanlæg indviet Venstres gruppeformand, Søren Gade drejede den 3. juni på hanen der forbinder GrønGas Vrå til det danske gasnet Anlægget, der ligger på en tidligere majsmark, er en investering på 115 mio. kroner, som partnerne landmand Jens Peter Lunden og E.ON Danmark står bag. Det nye biogasanlæg, der producerer biometan fra gylle og organiske restprodukter, er direkte tilsluttet det danske gasnet. Første spadestik til GrønGas Vrå blev taget i juli 2015, og rejsegildet fandt sted i oktober. Siden da, er det gået stærkt, for anlægget er allerede begyndt at producere gas.
Den lokale venstremand åbnede for gassen Det var i dag Venstres gruppeformand, Søren Gade, som drejede på hanen og dermed forestod den officielle indvielse, som blev fejret sammen med lokale landmænd, entreprenører, samarbejdspartnere og de to partnere bag GrønGas Vrå. - I dag tager vi endnu et vigtigt skridt mod en mere robust landbrugssektor. Når vi tager restprodukter som gylle og laver biogas ud af
det, gavner det både landmænd og miljøet, ligesom biogassen bidrager til den danske energiforsyning og den grønne omstilling, sagde Søren Gade og pointerede, at biogaspotentialet stadig er stort i Danmark. Det nye biogasanlæg i Vrå vil årligt behandle 300.000 tons biomasse, heraf cirka 250.000 tons gylle, som ellers ville være havnet som ubehandlet gødning på markerne. - På den måde gør vi både noget godt for klimaet og
De nye flotte lastbiler blev behørigt præsenteret ved den officielle indvielse af biogasanlægget i Vrå. Lastbilerne pumper den flydende biomasse til anlægget via lukkede rør.
26
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
vores økonomi, siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON Danmark og påpeger, at anlægget reducerer Danmarks CO2–udslip med ca. 25.000 tons årligt. - Restprodukter fra landbruget kan omdannes til grønt guld i form af biogas. Der ligger et stort uudnyttet potentiale i at udnytte en større del af landmændenes gylle til glæde for både miljøregnskabet og landmændene, sagde Søren Gade og påpegede, at det er en vigtig opgave for Venstre at styrke
FAKTA Investering ialt 115 mio. kr. Det 12 fodboldbaner store anlæg vil årligt forsyne det danske gasnet med cirka ni mio. kubikmeter biometan. Behandlingskapacitet: 300.000 tons biomasse, heraf gylle 244.000 tons, industriaffald og fødevarerester 6.000 tons. Det svarer til årsforbruget af 4.300 personbiler eller 250 busser, hvis de kørte på biogas, eller gasforbruget i 6.500 boliger.
Her ses fra venstre Adm. Dir. Tore Harritshøj E.ON, Gårdejer Jens Peter Lunden og Søren Gade Venstre (som drejer hanen og officielt åbner for gassen).
landbrugets konkurrencevilkår og samtidigt sikre, at landbruget også bidrager til Danmarks energiforsyning og den grønne omstilling.
Det er gået stærkt Landmand og partner Jens Peter Lunden står og kigger tilbage på en hurtig og effektiv byggeproces. - For bare et år siden lå her en flad majsmark. I dag er biogasanlægget gået i drift og leverer gas til nettet. Det er med stolthed, at vi i dag kan høste frugten af det hårde arbejde og fejre indvielsen sammen med alle de involverede og vores gæster, sagde Jens Peter.
- Vi køber ikke eller får ikke landmandens gylle. Vi låner den i 40 døgn, hvorefter vi leverer den tilbage i bedre form, fortæller landmand Jens Peter Lunden og påpeger, at afgasset gylle gør det nemmere for afgrøderne at optage kvælstoffet i gyllen. Generelt stiger afgrødernes udnyttelse af afgasset gylle med 6-10 % i forhold til ubehandlet gylle, og landmanden får dermed et højere høstudbytte.
Stadig stort potentiale i biogas Det er kun 11 måneder siden første spadestik blev taget til GrønGas, og selv
om der er god fremdrift i den danske biogasudbygning, er der stadig langt til at indfri de politiske målsætninger om at omdanne 50% af den danske gylle til biogas i 2020. Med GrønGas på nettet og flere nye anlæg på vej i 2016, anvendes i dag knapt 15% af den danske gylle til biogasproduktion. Potentialet er stadig stort, eftersom Energistyrelsen vurderer, at det det samlede danske biogaspotentiale ligger på 40-60 PJ - i 2015 produceredes cirka 6,5 PJ. Tekst og fotos: Kris Vetter.
Opgraderingsanlægget (amin-anlæg) er leveret af Purac-Puregas. Biogassen opgraderes inden den kan lukkes ud på 4 BAR-naturgasnettet via kompressorer ejet af HMN-naturgasnet
Årlig CO2 reduktion ca. 25.000 tons. GrønGas Vrå beskæftiger cirka 10 personer på daglig basis. Om parterne bag GrønGas Partner A/S: JPL Holding A/S: Ejes af Jens Peter Lunden og E.ON. Jens Peter er 44 år og landmand med 500 ha agerjord, 900 søer og 29.000 slagtesvin. Erfaring med drift af biogasanlæg siden opførelsen og igangsætningen af GrønGas Hjørring 2001. Bestrider flere tillidsposter i biogasbranchen og landbruget. E.ON er et internationalt energiselskab med aktiviteter i mere end 30 lande. Selskabet tilbyder sammen med mange partnere bedre, renere og mere energieffektive energiløsninger. E.ON Danmark A/S fokuserer på biogasproduktion, naturgas, el, fjernvarme, bæredygtig mobilitet og energieffektivisering. E.ON driver havvindmølleparken Rødsand II, samt en række kraftvarmeanlæg, fjernvarmenetværk på Sjælland og flere biogasanlæg i Jylland. Fra sommeren 2016 vil E.ON producere 30 mio. m3 biometan, svarende til cirka 20% af den danske biometan-produktion. Leverandører: Reaktor: Assentoft Silo, Gasbehandling/opgradering: Purac-Puregas, Halm- og gaskedler Justsen Energiteknik, Betontanke Consolis Spæncom.
BIOENERGI MAGASINET - SEPTEMBER 2016
27
ENGINEERED TO WORK
ENGINEERED TO WORK
PreMix
CC-Mix
se mulighederne. Optimer processen ENGINEERED TO WORK
NÅR DET GÆLDER OPTIMAL HøjERE yDElsE UDNYTTELSE DIT BIOGASANLÆG PÅ DIT AF bIOGasaNlæG
se mulighederne. processen Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver detOptimer rigtige udstyr. Den mest økonomiske og effektive drift CC-pumper af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. Robuste excentersnekkerpumper hvor Quickservice er vigtigt Rotationspumper Rotationspumper Den økonomiske løsning tilpumpeopgaver mange forskellige pumpeopgaver Den økonomiske løsning til mange forskellige
HøjERE yDElsE PÅ DIT bIOGasaNlæG
•
RotaCut® MaceratorRotaCut® Macerator Sikrer homogen ogsikrer flydende væske og og flydende optimerervæske processen homogen og optimerer processen Den mest økonomiske og effektive drift BioCrack® - elektrokinetisk disintegration af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. bioCrack® – elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger PreMix og CC-Mix indfødningsystemer Rotationspumper QuickMix ogtilEnergyjet indfødningsystemer Op til 8% mere biogas og op 40% mindre energiforbrug på dineløsning rørværker* Den økonomiske til mange forskellige pumpeopgaver *Resultater fra EU-AGRO forskningsprojekt Op BIOGAS til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* RotaCut® Macerator * Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt af væskedel (gylle/recirkulat) sikrer Tilførsel homogen og flydende væske og optimerer processen
• • •
• •
Kontakt: bioCrack® – elektrokinetisk disintegration Vogelsang a/s • Tel.: +45 97 37Højere 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger
• QuickMix og Energyjet indfødningsystemer • Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværk * Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt
Tilførsel til reaktor Industry
Waste water
Kontakt: Biogas Agriculture Vogelsang a/sRailway • Tel.: +45 97 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk
Tilførsel af biomasse/ organisk materiale Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk
Industry
Waste water
Biogas
Railway
Agriculture