BioenergiMAGASINET September 2017 by Vmarketing

w w w . b i o e n e r g i . d k

MAGASINET Nr. 4 - September 2017 - 11. årgang

■ Halmteknik der fungerer, side 8-10 ■ To dage i biogassens tegn... - temasider 11-22 ■ Erfaringsudveksling blandt driftsledere, side 26-27 ■ Madaffald til biogas, side 28-29

Vi kan hvis vi vil Nr. 4 - September 2017 11. årgang - ISSN 1902-7907

Forsidefoto Halm kan løfte tørstofudbyttet i biogassen og øge gasudbyttet. Derfor arbejdes der på at finde løsninger så halmen kan opnå en større værdi til gavn for landmand og biogasproduktion. I dette magasin kan du læse flere eksempler på nye halmbehandlingsteknikker. På temasiderne kan du læse om biogaskonferencen og udstillingen i Skive den 8.-9. november.

Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk

Bladudvalg John Pedersen, næstformand i Foreningen for Danske Biogasanlæg. Bruno Sander, Sekretariatsleder i Brancheforeningen for biogas. Kris Vetter, ansvarshavende redaktør.

Abonnement Bioenergimagasinet udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver. Pris 360.-/år. + moms.

Tryk og distribution PR Offset

Annoncer Mailes til udgiver. Se maj-nummeret:

www.bioenergi.dk

Et såkaldt Smart Energy System udviklet af Aalborg Universitet kan sikre sammenhængningskraften i det danske energisystem Sol og vind leverer allerede en stor del af den danske energiforsyning og ingen tvivl om, at den sektor vil udvikle sig fortsat mod mere vedvarende energiforsyning. Udfordringen med især vindenergi er at den flukturerer. Vindmøller giver som bekendt kun energi når vinden blæser, ligesom solenergi kun producerer når solen skinner. Så det handler om at finde de vedvarende energikilder som er til rådighed, når vinden ikke blæser og som kan træde i stedet for vinden. Dybest set handler det om integration af alle energikilder, så vi får de bedste og billigste fremtidige energiløsninger til gavn for samfundet som helhed. Suboptimering i sektorer gavner ikke samfundet som helhed vi skal med andre ord tænke hollistisk og have alle med på én gang for at opnå maksimal effekt og nytteværdi. Også transportsektoren er vigtig, når vi taler frigørelse af fossile brændsler. Hvordan får vi skabt et grundlag så biler, lastbiler, skibe og fly kan bevæge sig uden fossilt brændstof?

- følg os på facebook

Vores tanke er et såkaldt ”Smart Energy System”, hvor alle elementer lige fra el, varme og transport (herunder fly og skibsfart mv.) bioenergi.dk indgår i sammenhæng med alle andre vedvarende energiløsninger. biogasdk.dk I Nordjylland har vi på biogasdk.dk Aalborg Universitet udviklet dette system og analyseret i henhold til nye teknologiske landvindinger på gas2move.dk energiområdet, således en fremtidig udvikling sker ud biogasbranchen.dk fra intelligente og samfunds Find dine nyheder på:

økonomiske parametre, hvor alle energikilder arbejder sammen om at løse udfordringerne.

Integration er nøgleordet Nøgleordet er integration som nævnt i indledningen. Vi skal kigge på alle parametre samtidig og få alle energiløsninger til at spille sammen, det er ”Smart energy system”. I 2050 skal vi bruge 25 procent mindre energi, vel at mærke uden at det går udover væksten i samfundet herunder forventet befolkningstilvækst. Hvis ikke vi tænker energisystemet hollistisk, risikerer vi at anvende råvarerne eks. biomasse forkert. Positivt set, hvis vi sammentænker alle energikilder, kan vi løse fremtidens udfordring omkring et fossiltfrit samfund i Danmark. Vi kan fastholde det energiproduktionsniveau vi har i dag og måske endda til en lavere pris. Vind, sol og vandkraft kan producere 50 procent af vores energibehov, de sidste skal komme fra træ og halm (biomasse). Det er dog vigtigt at biomassen kommer fra non-food produktion, så vi ikke udhuler vores essentielle fødevareproduktion!

Udviklingen er allerede i gang og biogas spiller nøglerolle Allerede i dag anvendes træ og halm direkte i varmeanlæg landet over, ved at tilføre biomasse til traditionelle biogasanlæg enten til methanproduktion eller termisk forgasning (det organiske materiale opvarmes, som giver en meget høj udnyttelse).

bioenergi magasinet - September 2017

Landbruget spiller en meget vigtig rolle i udviklingen af ”Smart energy systemet” fordi biogas produceret på gylle og anden biomasse samt husholdningsaffald gør at vi kan udnytte ”restprodukter” effektivt til energiproduktion og det betyder samtidig, at landbruget får et højværdi produkt retur i form af fiber med koncentreret gødningsindhold. Biogassen kan udnyttes og anvendes flere steder i energisystemet: Direkte i CHP-anlæg (kraftvarmeanlæg) eller i gasturbiner hvor biogassen omdannes til brændstof (brændstofceller). Dette at man kan udnytte og anvende energien når

Transportsektoren er vigtig at få med Elektriske biler kan ikke gøre det alene, vi skal sikre at grøn gas kommer ind i transportsektoren. Methanol og DME (forgasning af biomasse) er også velegnede drivmidler i transportsektoren. Produktionen af DME sker ved at forgasse biomasse (træ) og derpå tilsætte brint, der er skabt ved elektrolyse, hvor processen drives af vindmøllestrøm. Ved denne proces kan man enten lagre bioforgasningsgassen i det eksisterende gassystem, eller man kan lagre det færdige biobrændstof (red). Methan fra biogasproduktion er en anden god løsning til især den tunge transportdel og skibsfarten og kan udnyt-

tes direkte efter opgradering. Men vi skal bruge råvarerne intelligent, da vi ellers ikke har tilstrækkelig med biomasse. Biogas til transport (tung transport) er vigtig da el ikke kan løse opgaven alene.

kommentaren

vinden og solen flukturerer (skifter/svigter) betyder at denne energikilde kan supplere når det er nødvendigt og når energiforbruget kræver det, altså opnår vi optimal fleksibilitet og forsyningssikkerhed. El produceret kan herefter sendes ud i el-systemet og varmen transporteres til lokale varmeanlæg. I de områder, hvor centralvarme ikke kan nå ud spiller varmepumper en rolle, da de kan startes op når behovet er der og udnytte el optimalt til varmeproduktion. Dette kombineret med solceller til at producere el lokalt på husstanden giver en virkelig god synergi mellem energikilderne. Geotermiske anlæg som udnytter jordvarmen er også en mulighed og et godt supplement. Nyeste undersøgelser foretaget af Aalborg Universitet viser, at lagring af gas er langt den billigste måde at opbevare energi på (helt op imod 2000 gange billigere end el-lagring). Derfor skal nuværende gaslagre udnyttes til lagring i fremtiden!

Ønsker du en erfaren leverandør til dit biogasanlæg?

God investering som giver forsyningssikkerhed

Biogas/methan kan jo som bekendt med fordel anvendes direkte i det eksisterende naturgasnet, hvor op imod 25 procent af det årlige gasforbrug kan lagres. Som tidligere nævnt kan den ”grønne gas” med fordel erstatte naturgassen, og sikre balance i den flukturende energi som vindmøllerne producerer, og dermed gøre Danmark fossilfri. Det er dog ikke kun en teknisk udfordring, vi skal også være villige til, at investere mod at spare import af fossile brændsler (import årligt ca. 1 mia.kr). Vi mener fra Aalborg Universitets side, at det er en af de bedste investeringer, vi kan gøre i det danske samfund. Vi får forsyningssikkerhed ud fra egenproduktion indenlands, vi får skabt arbejdspladser (og kompetenceløft i den danske arbejdsstyrke) og nye teknologisk landvindinger som kan udnyttes indenlands men som også kan eksporteres til gavn for den danske betalingsbalance! Regnestykkerne der understøtter fornuften i ovenstående er på plads og potentialet er tilstede, nu mangler vi bare at få energisystemerne til at passe sammen og få kigget på afgiftsstrukturen for at tingene kan lykkes mod et fossiltfrit samfund med bæredygtig og sikker energiforsyning.

Af: Professor Henrik Lund Aalborg Universitet

Gasfakler

Fyldelegemer

Gaskølere

Bio-knusere

Gaslagre

Gasblæsere

Dosering og fødesystem/lager

Separering af organisk affald

Vi projekterer, producerer og forhandler high-end udstyr til biogasanlæg i hele verden... LSH-BIOTECH er en vidensbaseret virksomhed med speciale i projektering og udvikling af specialudstyr til biogasindustrien.

Med mere end 20 års erfaring i biogasbranchen, får du en stabil og sikker leverandør

bioenergi magasinet - september 2017

LSH-BIOTECH APS Ålunden 36 DK-8500 Grenaa Tel. +45 2960 3008 lsh@lsh-biotech.dk

Samarbejde fremmer bionaturgas i gasnettet Mængden af produceret biogas i Danmark er mere end fordoblet på bare tre år Og den ”nye” biogas bliver i alt overvejende grad opgraderet og sendt ud i naturgasnettet til gavn for gasforbrugerne. Biogasmængderne er stigende, og det er antallet af biogasanlæg også. I HMN GasNet har man tilsluttet opgraderingsanlæg til naturgasnettet siden begyndelsen af 2014, hvor man sendte den første bionaturgas ud i det vendsysselske distributionsnet omkring Hjørring. Til dato har selskabet tilsluttet 14 biogasanlæg og flere

er på vej, og man har efterhånden samlet en del erfaring både om egne forløb og processer og erfaringer med driften ude hos biogasproducenterne. Hertil kommer erfaringer med de mange regler på området, som skal overholdes. Alt dette valgte HMN GasNet at dele med nuværende og kommende opgraderingsejere, rådgivere og kolleger i branchen torsdag den 29. juni i Viborg. Den overordnede konklusion på dagen er, at med et velfungerende samarbejde

mellem anlægsejere, rådgivere og gasselskab, så kan man løse det meste.

Godt råd: lav en kapacitetsaftale Omkring 40 deltagere blev præsenteret for et program med en blanding af information og erfaringsudveksling. Efter en hurtig overflyvning over, hvordan det går med udbygningen af biogasproduktion til naturgasnettet, blev det typiske tilslutningsanlæg og juraen omkring det gennemgået. En af pointerne er, at godt nok har netejer, i dette





tilfælde HMN GasNet, som udgangspunkt pligt til at aftage alle de mængder bionaturgas, der ønskes tilsluttet; men netejers omkostninger til netforstærkninger (kompressorer) og redundans af fx kompressorer skal være rimelige og følge markedsinvestor-princippet om, at der ikke skal investeres i noget, som en professionel investor ikke ville investere i. Der kan desuden fastsættes mængdebegrænsninger i tilslutningsaftalen af samme grund. Det gode råd fra HMN GasNet lyder derfor, at opgraderingsejerne bør



    

   

bioenergi magasinet - September 2017

sørge for at få lavet kapacitetsaftaler med netejer og justere dem efter behov, så man er sikret den plads i gasnettet, man har behov for til sin bionaturgas. For netejere som HMN GasNet er gevinsten, at det bliver nemmere at planlægge netanlæg og -udvidelser.

HMN GasNets servicestandard Afstemning af behov og ønsker er noget af det, de første år med biogasopgradering har bragt med sig. HMN GasNet har derfor lavet en servicestandard,

som skal fungere som en forventningsafstemning med opgraderingsejere, og den blev præsenteret på mødet. Servicestandarden beskriver HMN GasNets målsætninger for oppetid på tilslutningsanlæg, vagtberedskab og overvågning af kritiske komponenter, udkaldstid for fysisk afhjælpning af fejl og designprincipper og reservedelsberedskab for tilslutningsanlæggene. Blandt mødedeltagerne var der bred enighed om, at et døgnbemandet vagtberedskab er vigtigt at opretholde.

Herudover var der et ønske om, at der er driftsvagter med specialistviden om anlæggene. Hurtig reaktionstid og dygtig problemløsning er vigtigt for opgraderingsejerne, og det

får man heldigvis hos HMN GasNets medarbejdere, lød skudsmålet fra dagens deltagere. Servicestandarden kan findes på gasnet.dk/biogastilslutning.

- en del af

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS OG AAEN

GÅR SAMMEN OG STYRKER BÆREDYGTIG FJERNVARMEPROFIL NIRAS A/S

BioenergiMagasinet_190x130_Fjernvarme_02_2016_RVH_VIG.indd 1

bioenergi magasinet - september 2017

www.niras.dk

12-02-2016 13:09:47

MR-station Hjørring

Hjørring

tabæg.

ælles

Nm³

. kr.

. kr. . kr.

HMN - 50 bar naturgasledning

Styr på gaskvaliteten

ret, og også af retten til at lukke af for dårlig gas, af Et andet vigtigt område, når hensyn til rør og kunder. vi taler om bionaturgas i Erfaringerne fra HMN Gasgasnettet, er de mange krav Net er, at der generelt er rigtil gaskvaliteten, som er udtig godt styr Ilbro på gaskvaliteten stedt fra centralt hold. Biogasledning Hæstrup De skal bare overholdes, der fra opgraderingsanlæggene, og at der leveres gas med er ingen vej udenom, lød et godt wobbetal og god budskabet fra HMN GasNet. Ansvar for måling afLBT-Agro gaskva- metanværdi, uanset hvilken Opgraderingsanlæg opgraderingsteknologi man liteten ligger hos opgradebenytter sig af. ringsejer. Når der opstår problemer, er Det samme gælder ansvaret Hæstrup Mølleby det typisk for meget ilt eller for at lukke af for gassen, svovlbrinte i bionaturgassen. når grænseværdierne ikke Rønnovgård Biogas Stigning i iltmængden kan overholdes. HMN GasNet Harken Opgraderingsanlæg Oversigt Hjørring skyldes tilførsel af iltprojektet til har som netejer en ret til tanken, hvor der tilsættes også at måle gaskvaliteten, jernsulfat, ilt til aktiv kul elog man benytter sig af den

menæg ar ap om-

ler til bakterielle filtre. Høj svovlbrintekoncentration ses gerne, hvor der anvendes biomasse med højt svovlindhold. Dette stiller store krav til svovlrensningen. Erfaringen fra opgraderingsejere på årsager til dårlig svovlrensning er f.eks., at kullene er ved at være slidt op i kulfiltret, eller at der dannes ”en tunnel” i mellem kullene, hvor svovlbrinterne kan finde vej. Udfordringer med styring af bakterielle filtre, der ikke fungerer optimalt, er et andet eksempel. Det kan også være problemer med vanddugpunktet eller temperaturen på gassen, som får HMN til at afvise gassen.

Begræns ilt og svovl

BIOENERGI

en-

g ere ing

nveette

• • • •

Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år Økologisk eller Konventionel Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet

Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Kontakt Lundsby Biogas A/S Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk

N v. mose.

www.lundsbybiogas.dk · Mail: info@lundsbybiogas.dk

HMN’s erfaringer stemmer godt overens med de erfaringer, som opgraderingsejerne har. Tre anlægsejere, som benytter hver sin opgraderingsteknologi, delte på mødet ud af deres erfaringer dels med teknologierne, dels med biogasproduktion og opgradering i det hele taget. Det står klart, at det kræver en vis indkøring både at få en effektiv biogasproduktion og en problemfri opgradering op at køre uanset teknologi. Men når først det kører, så er erfaringen, at så gælder det ”blot” om at holde sig på vejen.

bioenergi magasinet - September 2017

Igen fremhæves samarbejdet mellem opgraderingsejer og gasselskab som meget vigtigt for at få processerne tunet rigtigt ind. Særlig ilt og svovl giver biogasproducenterne udfordringer, navnlig i indkøringsfasen. For iltens vedkommende skal man forsøge helt at undgå den, for den kan ikke fjernes i opgraderingen, og for svovlen er læren at begrænse mængden mest muligt. Den volder besvær i opgraderingen, og den tærer på anlæggene. Både i biogas- og opgraderingsprocessen er der mange følsomheder og sårbarheder, og dermed mange steder, hvor det kan gå galt. Det gælder for så vidt også for selve hardwaren. Som en af biogasproducenterne beskrev det: ”Det svarer til at høste 365 dage om året døgnet rundt. Udstyret skal bare være i orden hele tiden. Derfor lød anbefalingen fra samme opgraderingsejer at sørge for at have backup på de vitale dele og at have et reservedelslager. Se præsentationer fra erfamødet og læs mere om tilslutning af biogasanlæg til naturgasnettet på gasnet.dk Kilde:HMN Gasnet Tekst: Kris Vetter

Roer gi’r max gas

Lorem quis modit vent ut reiciandio om nihitib lab inihit int.

VARIETY Optional Introtext lorem ipsum Q

Feature one lorem ipsum.

Feature two with highlight. Icon

Vil du have øget biogasproduktion og give din gasproduktion et boost, VARIETY Lorem quis modit så ervent roer detom oplagte valg... ut reiciandio www.kws.com

Optional Introtext lorem ipsum

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons / ha)

Lorem quis vent nihitib labmodit inihit int. ut reiciandio omnihitib lab inihit int que dolor.

30,0

28,9 t www.kws.com

ge afgrøder (tons / ha)

10,5 t

CH4

Gør andre substrater interessante (i blanding med roen)

www.kws.com ■ Energiroer+top

16,8 t

Kornhelsæd (rug)

15,0 t

14,7 t

Lorem quis modit vent ut reiciandio omnihitib Slætgræs lab inihit int que dolor. Majs helsæd 10,5 t

Pil

■ Hurtig VARIETY

omsætning Optional Introtext lorem ipsum (max: 5 dg vs. majs 3 uger) Feature one lorem ipsum. Q

1/4 landscape, 1 variety

0,0

Feature one lorem ipsum.

Energiroer

llige afgrøder (tons / ha)

5,0

■Feature Optwo til 2% mere with highlight.

finregulering i styring Majs helsæd af produktionen

23,3 t

15,0 t

Opnå større processtabilitet

Optional Introtext lorem ipsum

Slætgræs

20,0

10,0

Feature two with highlight.

Icon ■ Muliggør

25,0

15,0

Feature one lorem ipsum.

VARIETY ■ Icon

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons/ha)

35,0

Energiafgrøder Energiroer

Slætgræs

Energiroer+top

Majs helsæd

Kornhelsæd (rug)

Energiroer

Pil

11.01.2012

Elo West Larsen

Energiroer+top Kornhelsæd (rug) Ved spørgsmål, kontakt: Pil Lars Andersen – 8662 9636 www.kws.dk

Feature two with highlight.

Icon

www.kws.com

SEEDING THE FUTURE

1/4 landscape, 1 variety

SINCE 1856

Halmteknik der fungerer Blaabjerg Biogas har siden april 2017 anvendt komprimeret halm i biogasproduktionen med succes Der er indgået en foreløbig 1-årig forsøgsaftale med Sønderjysk Tørreindustri omkring levering af halmgranulat og allerede inden 1. juli havde biogasanlægget anvendt 500 tons halm. Det er velkendt, at forbehandling af halm med henblik på biogasfremstilling kan forøge og fremskynde biogasudbyttet og vi har i mange artikler gennem de sidste år beskrevet forskellige forbehandlingsteknikker. Mange af disse forbehandlingsmetoder har været afprøvet, og nogen er sat i drift, men oftest er det forbundet med et ressourcekrav

til installering og montering samt drift, som ikke kan modsvare den økonomiske gevinst. Især omkostningerne ved drift i form af sliddele har været en økonomisk belastning, ligesom værdien af den forøgede gasmængde ikke i tilstrækkelig grad har kunnet betale omkostningerne.

Gi' halmen gas og pelletering Tilbage i 1980’erne var det anerkendt og meget brugt, at anvende ludhalm som kreaturfoder og foderværdien blev analyseret til mellem 55 og 60 FeK, mens almindelig

halm kun bidrager med ca. 30 FeK. Nu 30 år senere har Sønderjysk Tørreindustri udviklet anvendelsen af ludhalm til et kombineret strøelsesprodukt og biogasråvare, og givet det navnet Gasstrøelse. Luden "æder" simpelthen den voksbeskyttelse, som naturen har udstyret halmstrå med, og når halmen komprimeres og opvarmes under højt tryk i pillepressen, reagerer luden med det lag af lignin, der beskytter halmcellulosen. Cellulosen bliver derved blottet, og lignin plus lud danner et nedbrydningsprodukt, som udover at fremhæve halmens gule farve, binder partiklerne sammen, hvilket væsentligt reducerer støv ved den senere håndtering i stalden.

Men derudover forøger ludbehandlingen halmens evne til at opsuge væske, helt op til 7 gange produktets egenvægt. Man forbehandler halmen med lud, sætter den under tryk og høj temperatur i form af pelletering (op til 85 grader). I laboratorium er der fundet op til 24 procent merudbytte i biogas i forhold til almindelig halm. Imidlertid er Gasstrøelse for dyrt at komme direkte i biogasanlæggenes reaktortanke. Det skal først gøre nytte som strøelse i stalden, og bagefter booste biogasproduktionen.

Strøelsesprodukt med høj absorberingsevne Produktet leveres klar til at blive kastet ind under dy-

Fra 50.000 til 250.000 ton biomasse på Nature Energy Vaarst EnviDan har renoveret og udbygget Nature Energy Vaarst fra 50.000 t/år til 250.000 ton/år. Nye biomassehaller, ny lugtbehandling og tre nye reaktortanke samt et gasopgraderingsanlæg 5-dobler kapaciten. Byggeriet er tilpasset den meget begrænsede plads i den tidligere grusgrav, og det har været en udfordring for designet. Nature Energy står selv for byggeriet, men har valgt EnviDan som bygherrerådgiver på projektet, med ansvar for design, projektering, entrepriseudbud, leverandørudvælgelse, samt aflevering og indkøring . Kontakt Carl Stephansen hos EnviDan på 50 50 22 07, hvis du vil vide mere om projektet, eller selv går med planer om en udvidelse.

www.envidan.dk 8

bioenergi magasinet - September 2017

Blaabjerg Biogas modtager gylle og dybstrøelse efter produktet har været anvendt som strøelse hos leverandørkredsen. Et "produkt" der virker uden problemer og som ikke kræver forbehandling på biogasanlægget. Det er nemt at røre op og fungerer optimalt.

rene, og når det udsættes for gylle kvælder det op (rumfangsudvidelse, svulmer op, red) og danner en slags måtte. Ved udmugningen følger strøelsen med gyllen, og opslæmningen af strøelse og gylle kan umiddelbart pumpes til gylletanken. Strøelsen danner ikke flydelag i tanken, idet luftporerne i halmen er presset sammen ved pelleteringen og mættet med gylle ved opkvældningen. Når gyllen skal videre til tanktransport lader strøelsen sig røre op sammen med det

øvrige møg, og biogasanlægget kan tage imod uden særlige foranstaltninger. Arbejdslettelsen og hygiejnen i stalden plus merudbyttet i biogasanlægget er den økonomiske gevinst ved Gasstrøelse. Husdyrbruget bliver fri for at håndtere halmballer og mødding, og biogasanlægget bliver fri for at forbehandle fast møg og ikke mindst får biogasanlægget en gylle leveret med et væsentlig højere tørstofindhold.

Højere gasudbytte Hvor meget ekstra biogas giver Gasstrøelse i forhold til rå halm? Det er blevet analyseret ved flere laboratorieforsøg, og resultaterne har været ret forskellige, men alle positive derved, at udrådning af Gasstrøelse i de første 30 dage viser et højere gasudbytte end udrådning af rå halm. Det bedste resultat blev opnået ved en serie meget

grundigt forberedte forsøg i Lemvig Biogas A.m.b.a.’s laboratorium med podevæske fra Lemvigs reaktortank. Der blev målt ml biogas pr. gram VS (organisk stof), og fundet et merudbytte af biogas i Gasstrøelse på 24 procent i forhold til rå halm. Noget kunne tyde på, at pelleteringen og den deraf følgende tryk- og varmebehandling er næsten ligeså

INVESTER I EN NY OG EFFEKTIV GYLLETRAILER

VM Tarm a/s tilbyder en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter. Alle gylletrailere, som leveres med læssepumpe, får monteret vores nye rustfaste læssepumpe, som har en pumpekapacitet på ca. 15.000 liter/min. ved optimale forhold.

Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 9.350 kg for en 4-akslet gylletrailer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33.

Find os på: Se oss på

VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk

bioenergi magasinet - september 2017

3 9

afgørende for merudbyttet af biogas, som ludtilsætningen. Reaktorvæsken skal formentlig være tilpasset halm (fiber) i betydeligt omfang over længere tid for at omsætte den lignin-blottede halmcellulose hurtigere. Det virker hos Blaabjerg Biogas Vi har sat Driftsleder Bent Jespersen Blaabjerg Biogas stævne for at høre om resultaterne med anvendelse af halm til biogasproduktionen. - Ingen tvivl om at vores gasproduktion er forøget og siden vi startede er vi nu oppe på at have brugt 500 tons halm til at booste gasproduktionen, siger Bent Jespersen. Den foreløbig et-årige forsøgsaftale med Sønderjysk Tørreindustri går ud på, at de river og snitter halmen, kører halmen igennem en slaglemølle og 12 mm sold

for derefter at drive materialet gennem en pillepresse ved høj temperatur (ca. 85 grader). Herefter køles pillerne ned og valses efterfølgende til et granulatlignende produkt med høj sugeevne lige til at levere til landmanden. - Det granulat som landmændene modtager, er et godt strøelsesprodukt som iblandet gyllen efterfølgende giver en god opblanding og homogen masse til biogasproduktion, siger Bent Jespersen. - Vi oplever en virkelig god sugeevne hos vore leverandører landmændene på staldniveau. Det kommer os til gavn i biogasanlægget, hvor vi oplever en meget nemmere oprøring af gyllen og en betydelig højere tørstofprocenten i vores gylle generelt, siger driftslederen.

Blaabjerg Biogas modtager også dybstrøelse fra landmand, hvor der anvendes gasstrøelse fra Sønderjysk Tørreindustri. - Vi kan simpelthen ikke anvende traditionel dybstrøelse, hvorfor vi her fandt en optimal løsning. Landmanden strør med granulatet fra Sønderjysk Tørreindustri og vi får dybstrøelsen ind på biogasanlægget uden problemer. Det er nemt at røre op og fungerer optimalt, siger driftslederen. På omkostningssiden har gasstrøelsen også en lang række fordele! Der skal fra biogasanlæggets side ikke investeres i forbehandlingsanlæg med sliddele som skal skiftes løbende, ligesom forbruget af ”mandtimer” naturligvis er begrænset. Desuden har Blaabjerg Biogas ikke haft etablerings-

omkostninger med det nye strøelsesprodukt, som indtil videre ser ud til at fungere virkelig godt. Ejnar Lange Sønderjysk Tørreindustri supplerer: - Efter vores mening kan halm opdeles i tre kvalitetskategorier; Halm der går til strøelse, halm til varmeværket og endelig halm til biogas. - Samarbejdet med Blaabjerg Biogas har været frugtbart for begge parter. Vi føler vi har fundet de vise sten til at ”åbne” halmen og få forbedret egenskaberne i halmen, blandt andet til en endnu bedre sugeevne. Derved får biogasanlægget en væsentlig højere tørstofprocent og får boostet gasproduktionen og gasudbyttet øget markant, fastslår Ejnar Lange. Tekst: Kris Vetter. Foto: Bent Jespersen Blaabjerg Biogas.

kValitEts Reaktortanke, gylleomrørere og pumper Vi er eneimportør af Stallkamps produkter i Danmark - din garanti for kvalitet til konkurrencedygtige priser... Godt for din bundlinie... Nyeste generation af dykpumper har snegleindfødning i toppen og endnu bedre beskyttelse af motor og sliddele. Nyeste versioner af omrørere skubber dobbelt så meget gylle, med mærkbart lavere strømforbrug!

Danmarks bedste og hurtigste reaktortanke Vores rustfrie stålreaktortanke leveres klar til montering (pallegods) på sitet. Montage af en komplet 6.000 m3 reaktortank tager kun 4 uger..!

EksEmpEl

Ved 4.000 m3 reaktortank skal man typisk anvende 3 omrørere á 18,5 kWh. Med ny version og teknologi kan du nøjes med 2 omrørere á 17 kWh. Data: 17 kWh, 128 rpm, 15.900 m3/t. *Testen er udført i vand

Hvis du siger biomassehåndtering siger du også BiogasTeknik Husk: Vi har mere end 15 års erfaring indenfor reparation og vedligehold af biogasanlæg, så kontakt os for en god og holdbar løsning... - også ved nedbrud. Ring for et uforpligtende tilbud...

R 24/7... Vi ER kla r! en alt på lage

Vi er Danmarks eneste importør og forhandler af

- og har næst

bioenergi magasinet - September 2017

To spændende dage i biogassens tegn Glæd dig til to rigtig interessante dage i møde fyldt med oplæg, udstillere, matchmaking session, studieture, politisk paneldebat, stor middag, GreenLab Skive og masser af networking med aktører fra hele biogassens værdikæde Det bliver den anden konference af i alt tre, hvor vi håber på at kunne leve op til den yderst succesfulde første konference i Trollhättan i oktober 2016. Konferencen er en del af det Interreg ØKS finansierede projekt Biogas2020. Oplæggene på konferencen vil blive præsenteret på tre scener fra mere end 30 oplægsholdere omkring emner i hele biogassens værdikæde, og der vil være en stor udstillingsmesse med 30 stande med alle de nyeste produkter til biogassektoren.

Hertil frokost, networking, politisk paneldebat og en match-making session, hvor du kan finde din næste samarbejdspartner. Konferencen tilbyder også guidede studieture til nogle af egnens innovative grønne institutioner, samt besøg i GreenLab Skive, hvor de involverede partnere vil fortælle om projektet og hvordan denne fremtidens industrisymbiose tager bæredygtig udvikling til et nyt niveau. Tekst: Kris Vetter

Biogasmessen bliver et udstillingsvindue for leverandører til biogasbranchen, hvor du kan få en faglig snak med konsulenterne fra firmaerne om praktiske løsninger

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

Biogas er kommet for at blive Biogas er en vedvarende energikilde, som kan løse samfundets udfordringer med flukturerende el fra vindmøller og solceller Derfor er biogas kommet på den politiske dagsorden, som den energikilde der kan ”binde” vores energisystem sammen. Biogas kan når de andre energikilder ikke producerer levere varen. Dette er grundlaget for den store konference og udstilling om biogas i dagene 8-9 november i Skive. Det foregår i Kulturcenter Limfjord På Skandinaviens Biogaskonference i Skive står der biogas på dagsordenen for et program over to dage spækket med faglige konferenceindlæg og stor messeudstilling i Freja Arena. Arrangør er Skive Kommune ved ”Energibyen Skive”, som står for konferencedelen, mens virksomheden gas2move står for messeudstillingen.

Der er tale om, at samle nordens ypperligste faglige kompetencer inden for biogasproduktion og -anvendelse. På konferencen vil seneste viden og teknologi på området blive præsenteret.

Konferencen vil i hovedsagen løbe af stablen på KulturCenter Limfjord, men hele byen vil kunne mærke

de mange gæsters indtog i løbet af de to dage, konferencen varer. Tekst: Kris Vetter

- Vi er rigtig glade for igen at kunne byde velkommen til endnu en stor biogaskonference. I 2013 havde vi den store glæde at være værter, og hvor over 300 gæster besøgte Skive. Det var stort, men som vi kan forstå, vil denne konference blive endnu større, siger Peder Christian Kirkegaard (V), borgmester i Skive Kommune og fortsætter: - Vi er stolte over at kunne lægge hus til konferencen, og vi ser frem til at høre om seneste teknologi på området og møde vores nordiske partnere og andre interesserede til konferencen, fastslår borgmesteren.

Allerede tilbage i 2013 afholdte Skive Kommune i samarbejde med Vmarketing den første store biogasevent i Kulturcenter Limfjord og forventningerne til i år er endnu større.

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

Mød os

på biogas udstill i Skive ingen

ENGINEERED TO

ENGINEERED TO WORK

PreMix CC-Mix

ENGINEERED TO WORK Se mulighederne. Optimer processen

NÅR DET GÆLDER OPTIMAL HØJERE YDELSE UDNYTTELSE AF DITPÅ BIOGASANLÆG DIT BIOGASANLÆG

Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. CC-pumper Robuste excentersnekkepumper hvor Quickservice er vigtigt Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator Sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen DisRuptor - mekanisk disintegration Øget gasudbytte, lavt energiforbrug og hurtig procesoptimering BioCrack® - elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger PreMix og CC-Mix indfødningsystemer Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine røreværker*

af dit biogasanlæg kræverTilførsel det rigtige udstyr. (gylle/recirkulat) af væskedel Rotationspumper

• Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator S

•

BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninge

• •

Tilførsel QuickMix til reaktor og EnergyJet indfødningsystemer Tilførsel af biomasse/ Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rø organisk materiale * Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk

*Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Industry

Waste water

Biogas

Transportation Railway

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

Agriculture

Kvalitetskomponenter til biogassektoren Som en erfaren samarbejdspartner til biogassektoren, tilbyder Vogelsang specielt tilpassede komponenter til en økonomisk og effektiv drift af biogasanlæg. - Vores ønske er helt klart tilfredse kunder, som vi kan få langvarige relationer til, hvorfor vi sammen med en leverance tilbyder en individuel service-løsning, der er tilpasset behovene på et konkret biogasanlæg, siger biogasekspert Niels Agerbo Nielsen Vogelsang. Vogelsang sætter internationale standarder inden for biogassektoren med pumpe-, neddelings-, indfødningssystemer- og desintegrationsteknik. Den økonomiske og procesorienterede indfødning af biomasse i reaktorerne er en udslagsgivende detalje for den vellykkede drift af biogasanlægget. Vogelsang tilbyder diverse, effektive

enkeltkomponenter til behandlingen og indblanding af faste biomasser og med deres intelligente PCU-styringsteknik kan de sammenfattes til en effektiv enhed. - Ved at tilbyde individuelle løsninger i samråd med kunden tilpasset konkrete behov og ønsker, får vi et optimalt samarbejde og gode løsninger, der holder også på den lange bane, fastslår Niels. - Ofte handler det om at simplificere løsninger, så udstyret fungerer i praksis og her er samspillet med kunden utrolig vigtig, konkluderer Niels Agerbo Nielsen. Den økonomiske og procesorienterede indfødning

Sæt turbo på din biogas....

Vogelsang har leveret et såkaldt PreMix-anlæg udviklet til håndtering og bearbejdning af en hel række biomasser til Brdr. Thorsen Biogas på Djursland af biomasse i reaktorerne er en udslagsgivende detalje for den vellykkede drift af biogasanlægget. Vogelsang tilbyder diverse, effektive enkeltkomponenter til behandlingen og indblanding af faste biomasser. Med vores intelligente PCU-styringsteknik kan de sammenfattes til en effektiv enhed. Vogelsang har leveret udstyr og komponenter til en helt række danske biogasanlæg og du kan møde repræsen-

- Vi ser frem til en god dialog med biogasbranchen i Skive og håber at også biogasproducenter vil møde talstærkt frem, så vi kan få en snak om fremtidige behov og løsninger, siger biogaseksperten slutteligt. Tekst. Kris Vetter. Foto: Vmarketing

Alle ved at roer fremmer og øger biogasproduktionen... (op til 2% mere CH4) men vidste du også at du opnår: ■ ■ ■ ■

Større processtabilitet Høj værdi af omsætteligt tørstof og hurtig omsætning Synergier til andre råvarer som maksimerer gasproduktionen Hurtigere omsætning i reaktoren

Ved spørgsmål, kontakt: Lars Andersen – 8662 9636 www.kws.dk

tanter fra virksomheden på udstillingen i Skive den 8. november.

seeding the future since 1856

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

Mere stål - større styrke - længere levetid Leverer 5x 9.600 m3 biogastanke til Nature Energy/Arla i Videbæk

Mød os på Biogas2020 stand 25

Kom og få en snak om biogasbranchens frivillige måleprogram, og hvad vi kan tilbyde Vi kan: • måle, hvor meget metan der slipper ud af anlæg • finde frem til, hvor det slipper ud • hjælpe med rutiner for egenkontrol

Kontakt Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600, dgc@dgc.dk www.dgc.dk

Torben Kvist

Steen D. Andersen

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

Sallingsund salen

Freja Foyer

Spøttrup Spøttrup Salen salen

10 11 12

Serveringsområde

35 36

13 14

38 39

FREJA ARENA 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26

29 30 31 32 33 34

Sundsøre Sundsøre salen salen

27 28

Stor biogas-udstilling I forbindelse med konferencen i Skive vil deltagerne kunne se en stor udstilling fra leverandører til biogasbranchen Biogaskonferencen byder også denne gang på udstillingsmesse og matchmaking. I KulturCenter Limfjord vil der være en stor udstilling fra leverandører til biogasbranchen med mulighed for op til 34 stande. Her kan du som udstiller fremvise dine nyeste produkter til biogassektoren og møde potentielle kunder blandt de 300-400 deltagere, der vil gæste konferencen. - Vi regner med at fylde ud-

stillingshallen og udstillerne har allerede bestilt stande i stor stil (i skrivende stund 28. august), siger Poul Erik Pedersen, Gas2move. - Derfor glæder vi os til at få de sidste udstillere på plads, så vi kan byde de besøgende velkommen til en udstilling, hvor leverandørsiden er bredt repræsenteret, siger han. Det er jo den nyeste teknologi inden for produktion, opgradering, salg af biogas

samt biler og supplerende teknologier, hvorfor udstillingen henvender sig bredt til alle producenter og interessenter indenfor biogas. Udstillingen vil være åben fra 7.30-17.00 den 8. november.

og forretningspartnere på konferencen. Her har du mulighed for at få kontakt til nye leverandører, kunder eller partnere til nye projekter. Du kan booke op til 6 møder under sessionen.

Man gentager successen fra første konference, hvor deltagerne fik stort udbytte af deres match-making samtaler. Biogas2020 matchmaking er den perfekte mulighed for at komme i dialog med nye samarbejds-

Læs meget mere på b2match. eu/biogas2020-skive2017. Læs om og tilmeld dig biogas-udstillingen på www. gas2move.dk Tekst: Kris Vetter

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber www.natureenergy.dk

1 bioenergi magasinet 16XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd

• biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

Program den 8. november Udstillingen og registrering åbner

07.30 08.30-9.00

Velkommen SPOR 1

SPOR 2

SPOR 3

09.10-10.45

Biogassens rolle i en grøn omstilling

Nuværende erfaringer med biomasser

Biogas som forretning

09.10-09.30

Smart Energy Systems Brian Vad Mathiesen – Aalborg Universitet

Biomasse: mængder og potentialer Bruno Sander Nielsen - Foreningen Biogasbranchen

Biocertifikater Henrik Iversen – HMN Naturgas

09.35-09.55

Biogas til balancering af energisystemet Frank Rosager - HMN Naturgas I/S

Udnyttelse af halm og dybstrøelse Henrik Møller - Aarhus Universitet

International handel med biogas Jeppe Danø - Energinet.dk

10.05-10.25

Projekt FutureGas Marie Münster - DTU Management Engineering

Praktisk erfaring med halm og dybstrøelse Boe Madsen - Madsen Bioenergi

10.30-10.50

Biogas via EU støtte Ole L. Pedersen - Interreg ØKS

Værdioptimering ved anvendelse af halm som booster til biogasproduktion Henrik Maimann - Jena Bio Projects A/S

11.20-11.40

Biogas i den maritime sektor

Fremtidens biomasser

Biogas i et politisk perspektiv

11.20-13.00

Biogasanvendelse i færger Gunnar Helmen - Skangas

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgesen - Aarhus Universitet

Biogas i et Skandinavisk perspektiv Knud Boesgaard – Fremsyn

11.45-12.05

CNG på færgen Texelstroom (Engelsk indlæg) Albert Dirk De Jonge - Texelstroom

Synergi mellem grøn bioraffinering og biogasproduktion Thorkild Qvist Ftrandsen - Teknologisk Institut

Politiske paneldebat - politikere fra Danmark, Norge og Sverige

12.15-12.35

Status for biogas til marin transport i øks og Østersøregionen. Knud Tybirk, Søren Hermansen og Uffe Kristensen - Samsø Kommune

Perspektiv i maritim biomasse Olle Stenberg - Marin Biogas AB

12.40-13.00

Biogas anvendelse i brændselsceller i færger Viktor Daun - SSPA AB

Erfaring med affaldshåndtering og -sortering Ilona Sárvári Horváth - Högskolan i Borås

09.55-10.05

PAUSE Hvordan styrker man sin forretningsmodel - Mastercase med privat virksomhed Peter Lindgren - Aarhus Universitet

KAFFE OG FORMIDDAGSMAD

10.50-11.20

12.05-12.15

PAUSE

13.00-15.00

Match-making session

13.20-14.50

FROKOST OG NETWORKING

13.20-14.50

Tung transport og udbud

Drift af biogas

Opgradering og kondensering

15.00-15.20

Biogas i tung transport Hans Henrik Lindbo - Ea Energianalyse

Fra CO2 til grøn gas Hans Knudsen - Electrochaea

Opgraderingsanlæg og metantab Torben Kvist - Dansk Gasteknisk Center

15.25-15.45

Renovationskørsel

Fra strøm til grøn gas Jens Henry Christensen - Rybjergaard

Metanisering John Bøgild Hansen - Haldor Topsøe

Kommunal flåde - paneldebat Kim Røgen - Københavns Kommune Laila G. Jensen - Skive Kommune Martin Carling - Fyrbodals Kommunalforbund

Erfaringer med storskala biogasproduktion Ole Hvelplund - Nature Energy

Small scale/large scale? Liquefaction Lars Sall - Kosan Crisplant

16.25-16.45

Småskala produktion; erfaringer og muligheder Rune Bakke - Högskolan i Sørøst-Norge

The Cryo Pur System Benjamin Berg - Cryo Pur

16.55-17.15

Hvordan når vi vores 2030 mål? Christian Ibsen - Concito

15.45-16.00 16.00-16.20

PAUSE

17.15-19.00

PAUSE

19.00-22.00

MIDDAG

Program den 9. november 07.45 08.00-14.45 14.45-15.00

Mødes foran KulturCenter Limfjord - transport til: Studiebesøg 1: Foulum testcenter GreenLab Skive

Studiebesøg 2: Maabjergværket GreenLab Skive

Studiebesøg 3: Skalddyrscentret GreenLab Skive

Studiebesøg 4: Innovation Challenges

Transport retur til KulturCenter Limfjord

Pauser, kaffe og networking foregår i udstillingsarealet. Se det endelige program og udstillerliste på www.gas2move.dk eller www.biogas2020.se

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

03/02/16 15.24

Arla’s produktion 25. august blev det første spadestik til byggeriet af biogasanlægget i Videbæk taget

Ole Hvelplund, adm.dir. Nature Energy, Lars Dalsgaard, Global produktionsdirektør Arla, Ole Kjær, formand leverandørforeningen Videbæk Biogas, Iver Enevoldsen, borgmester, Ringkøbing Skjern Kommune, Jørgen Ballermann, adm.dir. Xergi.

Anlægget skal omdanne organisk materiale til grøn gas som skal bruges til Arla’s tre store produktionsanlæg i Videbæk kommune. Det vil reducere CO2-udledningen med 34.000 ton om året. Anlægget forventes at stå klar ved udgangen af 2018. Byggeriet af et af Danmarks største biogasanlæg er hermed begyndt. Anlægget skal omdanne restprodukter fra landbruget og Arla’s valleproduktion til grøn gas. Den grønne gas skal erstatte naturgassen i Arla’s produktion, og anlægget bliver dermed en vigtig del af virksomhedens mål-

Vi deltager på udstillingen i Skive, kig ind på vores stand

sætning om, at 50 procent af den energi, der bliver brugt i produktionen, er fra vedvarende energikilder: - Vi har sat en ambitiøsmålsætning om at 50 procent af energien i vores produktion er fra vedvarende energikilder. Biogasanlægget i Videbæk er et helt konkret eksempel på, at vi sætter handling bag ordene, og vi ser frem til, at vi fra udgangen af 2018 kan erstatte endnu mere naturgas med grøn gas, udtaler Kristian Østerling Eriknauer, Vice President for CSR i Arla. Arla opfører biogasanlægget i samarbejde lokale landmænd, Xergi og Nature Energy.

Landbruget ser store fordele i biogassen I leverandørforeningen Vide-

www.xergi.com

Xergi har mere end 30 års erfaring med opførelse og renovering af biogasanlæg i Danmark og i udlandet. Vores løsninger er fleksible og designet til at modtage alle typer af organisk affald. Xergi har internationalt designet og opført biogasanlæg med en kapacitet svarende til mere end 80MWe.

Vi sikrer at vores omfattende

driftserfaringer fra store anlæg, overføres til små og mellemstore anlæg.

Xergi A/S • Hermesvej 1 • 9530 Støvring • Danmark • Phone +45 99 35 16 00

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

gøres grønnere bæk Biogas vækker biogasanlægget begejstring. Anlægget er nemlig en gevinst for både miljøet og bundlinjen: - Når gyllen fra vores marker har været igennem biogasanlægget, får vi den afgassede gylle tilbage som et mere miljøvenlig og værdifuldt restprodukt, der kan forbedre udbyttet med op til 15 procent. Vi ser derfor meget frem til, at anlægget er klar til drift om et års tid, udtaler Ole Kjær, formand for leverandørforeningen Videbæk Biogas. Byggeriet af biogasanlægget i Videbæk vil beskæftige op til 100 personer i byggeperioden, og anlægget forventes at stå klar ved udgangen af 2018.

Fakta om biogasanlægget: Anlægget ejes af Nature Energy, Arla, Xergi og leverandørforeningen Videbæk Biogas, der består af 65 lokale landmænd. Anlægget skal hvert år behandle 600.000 ton biomasse fra landbruget samt rester fra Arla’s valleproduktion. Det bliver til 27,5 mio. m3 biogas. Anlægget vil reducere CO2udledningen med 34.000 ton om året. Det svarer til 12.419 bilers årlige CO2–udledning. Op mod 100 personer vil være beskæftiget i byggeperiodens travleste perioder, og anlægget skaber 15 faste arbejdspladser, når det er i drift. Kilde og foto: Xergi Tekst: Kris Vetter

Støt op om Biogasbranchen Biogasbranchen er et forum for alle med interesse for at fremme produktion og anvendelse af biogas på et økonomisk sundt og bæredygtigt grundlag. Det fælles formål er blandt andet: • at sikre rammevilkår, der gør det attraktivt at investere i produktion og anvendelse af biogas • at synliggøre biogassens bidrag til løsning af samfundsmæssige udfordringer • at fremme eksport af viden og teknologi • at sikre den nødvendige forsknings- og udviklingsindsats • at sikre kompetenceopbygning i branchen gennem kurser, efteruddannelse samt ERFA grupper.

Foreningen Biogasbranchen Læs mere på www.biogasbranchen.dk

 Om tanke til biogas...  

Vi er din komplette leverandør af tank-løsninger til biogasbranchen.  Vi har siden 1986 med succes  opført mere end 7500 tanke i højder op til mere end 12 m og med  diametre større end 50 m. Vi har referencer i de fleste europæiske lande, og vort referencegrundlag udvides dagligt i takt med gennemførelsen af nye opgaver i inde og udland. Med mange års erfaring med konstruktion og opførelse af tanke til bred anvendelse inden for biogas-sektoren er du garanteret høj kvalitet og leveringssikkerhed.

Kontakt os for et tilbud...

Mød os på

illingen biogas-udstnovember.

. i Skive d. 8 en faglig   Vi er klar til ehov b e in d m o snak og ønsker   

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

Om tanke for A-Consult har hovedsæde ved Skive, og er i dag en anerkendt international tankleverandør med datterselskaber i Tyskland, Polen og England.

tanke i beton udsprang af ønsker om at beskytte miljøet og om at udnytte de ressourcer som der er ligger i husdyrgødning og spildevand således at disse igen på en effektiv måde kunne omsættes og indgå i naturens eget kredsløb. Dette var på et tidspunkt, hvor problemer med forurening af grundvand og vandmiljø var almindelige kendte.

På baggrund af mange års erfaring indenfor betonelementindustrien påbegyndte A-Consult helt tilbage i 1986 fremstillingen af robuste tanksystemer, der var sikre mod udsivning. Visionen om at bygge sikre

Gennem et hårdt udviklingsarbejde med specialister og forskere blev skabt nye løsninger som vedligeholdelsesfrie samlingsdetaljer og efterspænding med plast- og fedtbelagte stålwirer placeret indvendigt i betonvæggen

A-Consult er specialiseret i konstruktion og opførelse af betontanke til bred anvendelse inden for landbrug, det spildevandstekniske område, fiskeopdræt og biogas.

Komplette, driftssikre, grønne energi- og transportløsninger – tæt på dig! HALMBRIKKETER TIL BIOGAS •

Briketteret halms sugeevne er 5 gange højere end almindelig halm

•

Direkte indfødning danner ikke flydelag og belaster ikke reaktorens hydrauliske kapacitet

•

Langtidslaboratorieforsøg har vist metan potentialer mellem 300-350 l metan pr. kg tørstof

Solbjergvej 19 9574 Bælum

•

Der kan opnås gasudbytte på ca. 250 Nm3 per tons halm i konventionel omrørt gyllebaseret reaktor

•

Briketteret halm kan tilsættes i store mængder, dvs. ca. 10% i forhold til gylle

•

Anlæg fra 500 kg til 10 tons i timen

Mogens S Knudsen msk@kineticbiofuel.com +45 21640090

Nærenergi har som mangeårig driftsvirksomhed selv erfaret, hvad der skal til for at opfylde vekslende lokale krav – fra både vejr, vind og myndigheder. Vi leverer alt fra rådgivning, beregning, projektering og risikovurdering til endelig etablering af komplette biogas- og opgraderingsanlæg samt fyldestationer for gasdrevne køretøjer.

Torben Bonde tab@kineticbiofuel.com +45 21495940

Tlf. +45 25 94 45 02 www.narenergi.dk · kontakt@narenergi.dk

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

bedre miljø og klima og lavet sikre og robuste konstruktioner, som siden har vist sig at holde tæt og kræve minimalt vedligehold. I dag er der opført mere end 8000 tanke fra A-Consult i en lang række europæiske lande, og de mange års erfaringer har vist at visionen holdt og fortsat holder vand. Denne udvikling afspejler også indirekte at miljøbevidstheden blandt os alle gennem årene har vokset sig stærkere og stærkere. Fremover vil der stilles endnu større krav om udnyttelse af vore ressourcer, beskyttelse af vort miljø samt mindskelse af klimabelastning.

A-Consult forventer i fremtiden en større efterspørgsel fra biogas-sektoren, og har derfor udviklet tanksystemet i højden og i rumindhold. Tankene leveres i dag i højder fra under 4 m til over 12 m og med diametre fra 5 m til over 50 m. Tankene rummer således fra mindre end 100 m3 til mere end 30.000 m3. Tankene kan placeres over eller under jordniveau og i forskellige farver og materialeoverflader så de matcher øvrige bygninger og omgivelser. Er der krav til isolering, indvendig coatning eller overdækning af tankene har A-Consult også

og meget omkostningseffektiv byggeproces.

flere standardløsninger, som kan tilbydes sammen med tankene.

Er der for et projekt særlige krav til konstruktion eller funktion har A-Consult egne ingeniører, som kan skræddersy tankene til at opfylde stort set alle behov.

A-Consults egne montører opstiller selv tankene. Opsætningen af elementer og den hydrauliske opspænding af spændliner foregår i en arbejdsgang og tanken skal ikke fuges og efterspændes. Dette betyder at der ikke spildes kostbar tid i byggefasen.

A-Consults kunder får i tillæg til høj kvalitet altså både stor fleksibilitet og valgfrihed omkring tankens konstruktion og størrelse, samt lavere omkostninger til projektering, opførelse og senere vedligehold af tankene. Mød A-Consult på udstillingen i Skive. Tekst: Kris Vetter

Brug af egne montagefolk, samt unikke konstruktionsdetaljer i kombination med standardiserede byggemetoder og løsninger sikrer ikke blot en høj kvalitet i slutproduktet, men også en rationel

Landia GasMix

- flere fibre i dit anlæg Landia GasMix er anerkendt af branchen for sin effektive håndtering af fiberholdig biomasse som f.eks. halm og dybstrøelse. GasMix tilbyder ekstra neddeling og splittelse af de langsomt nedbrydelige fibre, som er essentielt for bedre gasproduktion og opblanding. Med Landia GasMix har du kontrollen over omrøringen, og med simple justeringer tilpasses GasMix-systemet til nye driftsbehov. Landia GasMix er let, hurtig og sikker at servicere. Læs mere i vores Cases på landia.dk

S PÅ

GO BESØ

K AVEIS N I CE N D AN NFER

SK GASKO BIO

ØR OG H

MER

 Fleksibelt og fremtidssikret  Effektiv neddeling  Accelereret gasproduktion  Enkel servicering Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

Mobilt anlæg til fremstilling af briketter Kinetic Biofuel A/S og Svend Aage Christiansen A/S introducerer i disse måneder en ny mobil produktionslinje til fremstilling af briketter, der kan anvendes til biogas Anlægget består af en HayBuster til neddeling af halm i baller, en Fliegl vogn, som fungerer som lager, og hvor den neddelte halm overføres med snegle til to brikette pressere, der presser halmen under højt tryk og overfører briketterne til containere, hvormed briketterne kan leveres direkte til biogasanlæggene samt et KVA generatoranlæg, der driver brikette presserne Anlægget har en kapacitet på 5-6 tons briketter i timen. Anlægget er under indkøring og Svend Aage Christiansen A/S har indgået aftaler med landmænd, hvor halmen kan briketteres lokalt i løbet af året. Først briketteres halmen ved marken i forbindelse med almindelig presning i baller; senere på året sker briketteringen hos landmænd, der har lokale lagre af baller typisk i staklader. Svend Aage Christiansen A/S foretager i forvejen høstning af afgrøder og presning af halm; denne nye briketteringsservice er derfor en udvidelse af Svend Aage Christiansen A/S tilbud til landmændene.

Udover at tilbyde brikettering af halmen og salg af briketterne til biogasanlæggene tilbyder Svend Aage Christiansen også en service, hvor briketterne i første omgang kan anvendes til strøelse hos landmændene for senere at blive solgt til biogasanlæggene i form af dybstrøelse eller anden strøelse. Anvendelsen af briketter til biogas er udviklet af BioFuel Technology A/S og C.F. Nielsen A/S i samarbejde med Aarhus Universitet i Foulum. Test og produktion er gennemført over 3-4 år på anlægget i Foulum, og alle resultater er derfor veldokumenterede. Effekten af brikettering og fordelene ved anvendelse af halm briketter til biogas er følgende: • Brikettering medfører, at alle halmens porer sprænges, og at vand derfor kan trænge ind i halmens struktur. Hermed bliver halmen samtidigt tilgængelig for de enzymer og mikroorganismer, der omsætter halmen til biogas. • Idet halmen bliver stærkt vandsugende opslæmmes den umiddelbart i reaktorvæsken efter direkte

tilførsel til en biogasreaktor. Når vand trænger ind i halmen opnår halmen samme densitet som vand, og den vil derfor fordele sig jævnt i reaktoren. Der vil netop ikke dannes flydelag, sedimenter, dødvoluminer, tilstopninger eller andet. • Den direkte indfødning af tørt halm i biogasreaktoren belaster ikke biogasanlæggets hydrauliske kapacitet. Halmen skal ikke først opblødes i rå gylle eller afgasset gylle under kraftig omrøring og herefter tilføres biogasanlægget. Der påkræves derfor ikke ekstra tanke med særlig kraftig omrøring. • Langtids laboratorieinkubationer af briketteret halm har vist metan potentialer mellem 300-350 l metan per kg tørstof • Semiskala og fuldskala demonstrationen bekræfter gasudbyttet fra laboratorieinkubationer. • Der kan opnås et gasudbytte på ca. 250 Nm3 metan per tons halm i en konventionel omrørt gyllebaseret biogasreaktor under forudsætning af en veltilpasset mikroflora, termofil udrådning ved

50-55oC, en hydraulisk opholdstid på 30-40 dage, og et tørstof og askeindhold, der ikke overstiger ca. 15 procent. • Briketteret halm kan tilsættes i store mængder, dvs. ca. 10 procent i forhold til gylle

Fakta om firmaerne Teknologien til at anvende briketter til biogas er patenteret og rettighederne ejes af Kinetic Biofuel A/S, som ejes af C.F. Nielsen A/S og BioFuel Technology A/S. C.F. Nielsen A/S producerer briketteringslinjer, som sælges over hele verden. BioFuel Technology A/S projekterer biogas- og bioethanol anlæg og ejer flere patenter på dette område Svend Aage Christiansen A/S har stor ekspertise i opførelse af biogasanlæg, samt levering og håndtering af såvel gylle som alle former for biomasse. Mød firmaerne på udstillingen i Skive d. 8. november. Tekst og foto: Mogens Slot Knudsen C.F. Nielsen A/S.

bioenergi magasinet • biogas 2020 Skandinavisk konference & udstilling • September 2017

Energipolitik for feinschmeckere Programmet for Energipolitisk Åbningsdebat 2017 er fastlagt og tilmeldingen er god Ingen tvivl om, at dansk energipolitik fylder meget i både den offentlige debat, hvor hr og fru Danmark drøfter vedvarende energi og fremtidens energiforsyning ude ved kaffebordene. Dengang tilbage var der tale om det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark. Tilbage i 2012 kunne daværende klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, stolt fortælle, at der er tale om det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde. Energiforliget har været en tydelig rettesnor for energisektoren, men der er løbet meget vand i åen siden. Danmark er kommet godt på vej: El- og varmeproduktionen er i fuld gang med en grøn omstilling og der udbygges blandt andet med nye havvindmølleparker (Kriegers Flak m.fl.) og på land meldte DONG Energy i år, at deres resterende store kraftvarmeværker vil udfase kul helt frem mod 2023. I den næste energiaftale bliver opgaven med at sikre sammenhængende grøn omstilling mere kompleks.

Det handler ikke kun om mere vedvarende energi og lavere energiforbrug, men også om at skabe et mere sammenhængende energisystem. Her er der for eksempel behov for fokus på at anvende den grønne strøm til at erstatte olie og gas (se i øvrigt Kommentaren i dette nummer side 2-3). Biogassen har set et større produktionsboom end i de seneste årtier og troen på investeringer og udbygninger i biogasbranchen er kommet tilbage.

Derfor er der lagt op til en spændende konference Onsdag den 4. og torsdag den 5. oktober kan arrangørerne byde velkommen til et par meget traditionsrige energidage på Christiansborg, hvor også skatter,

afgifter, opfindsomhed, samspil med internationale energiinteresser, forbrugereje, ledelse og ejerskab samt kommunale udviklinger på bæredygtige løsninger er vigtige farver på paletten. I Fællessalen på Christiansborg åbnes for debatten og der stilles skarpt på den energipolitiske agenda blandt andet med indlæg fra EU Konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, Udenrigsminister, Anders Samuelsen, Energi-, Forsynings- og Klimaminister, Lars Christian Lilleholt, Skatteminister, Karsten Lauritzen og Energiordfører, Andreas Steenberg.

Fremtiden tages under lup De fremtidige scenarier år 2020-2030 tages under kærlig behandling og missionen er at finde svar på, hvorledes Danmark fastholdes som

teknologisk pionerland gennem følgende emner: • Bæredygtig biomasse det lange perspektiv • Energi- og skattepolistisk café Debat med medlemmer af Energiudvalget og Skatteudvalget • Viden om klima og energiløsninger – danske førerpositioner, innovation og eksport sikring af rammevilkår • Aktuelle kraftvarmespørgsmål • Forsyningsstrategi og effektivitet Forsyning for fremtiden; succes eller kaos og til gavn for hvem? • Forbrugereje og ledelse • Energi-, klima- og forsyningstiltag i kommuner • Europa Tekst og foto: Kris Vetter.

80 års erfaring med udvikling og produktion af højtydende smøreolier kommer nu de danske motorer til gavn...!

Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor? Addinol lube Oil Danmark ApS Snedkervej 14 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 75 450 400 · se@addinol.dk · www.addinol.dk

bioenergi magasinet - september 2017

Ny udbygning gør det billigere at producere grøn gas Energikoncernen Nature Energy har besluttet at investere 80 millioner i at udbygge biogasanlægget i Holsted

ner m3. Dermed kan anlægget levere nok biogas til at opvarme ca. 12.000 hjem.

Udbygningen forøger produktionen af grøn biogas med 50 procent og sænker samtidig anlægsomkostningerne. Produktionen af grøn gas i Danmark er steget markant de fem år, og den grønne gas udgør i dag ca. 4 pro-

Vi skal være endnu mere effektive

cent af gassen i gasnettet. Nature Energy, der er Danmarks største producent af biogas, har siden 2014 etableret fire anlæg i stor skala, og nu bliver et af anlæggene endnu større: - Vi har en klar vision om at gøre det billigere og mere

Biogasanlægget i Holsted skal udbygges således gasproduktionen øges med 50 procent

effektivt at producere biogas. En af vejene dertil er at høste de stordriftsfordele, vi får ved at bygge mange ens anlæg, som let kan udbygges. Udbygningen af anlægget i Holsted er det første anlæg, vi udbygger, og det viser, at vores ambition om at gøre det mere effektivt at producere biogas i Danmark kan lykkes, siger Ole Hvelplund, adm.dir. i Nature Energy. Udbygningen vil øge kapaciteten med 50 procent, så den samlede produktion af biogas på anlægget i Holsted ved i Vejen Kommune stiger fra 13 mio. m3 til 20 millio-

Active NS - øger gasproduktionen op til 15%

I 2012 var 0 procent af gassen i gasnettet grøn biogas. I dag er ca. 4 procent af gassen i gasnettet biogas. Nature Energys anlæg producerer i dag mere end 35 procent af biogassen i gasnettet, men en fortsat udbygning af biogas kræver, at den grønne gas kan produceres billigere: - Vi har siden 2012 arbejdet målrettet på at gøre det så effektivt som muligt at producere biogas. De skalafordele vi kan skabe ved at bygge mange ens anlæg, som kan udbygges,

ACTIVE NS

GAF ODANSDKEKLANENDMDÆNTD

Active NS giver dokumenteret effekt * Lettere oprøring af biomassen

* Mindre lugt fra lagertankene

* Mindre bundfald i produktionstanken

* Mere gødning til rådighed til afgrøderne

* Lettere oprøring af for- og lagertanke

* Øger gasproduktionen

* Flydelag på lagertankene

* Sikrer en bedre produktionsøkonomi

FARM CARE SERVICE INTERNATIONAL

Priorsvej 2 · DK-8600 Silkeborg · Tel.: +45 72 18 30 88 · info@fcsi.dk · www.fcsi.dk

bioenergi magasinet - September 2017

Gennemtestet i Danmark og andre EU lande Active NS er det mest gennemtestede gylleprodukt på markedet. Ud over de danske forsøg, er der også foretaget adskillige andre forsøg i Europa, som uafhængig af hinanden viser identiske resultater.

er de lavt hængende frugter. Næste skridt er at gøre andre dele af vores produktion mere effektive, siger Ole Hvelplund, adm.dir. i Nature Energy. Energikoncernen ser det som en forudsætning, at omkostningerne til at producere biogas nedbringes: - Vores vision om at gøre gassen i gasnettet grøn blev hjulpet godt på vej, da et bredt flertal i 2012 besluttede at igangsætte en ambitiøs udbygning af biogasanlæg i Danmark. Den opbakning hviler dog på, at vi er i stand til at nedbringe vores omkostninger, så vi over tid kan producere biogassen billigere. Det har taget vindmølleindustrien mange år, og vi er da heller ikke i mål endnu, men udbygningen i Holsted viser, at vores strategi virker, siger Ole Hvelplund, adm. dir. i Nature Energy. Foruden metanisering, som kan øge forbedre produktio-

nen med 40 procent, ser Nature Energy et potentiale i at separerer den afgassede gylle, så fosforindholdet kan tilpasses efterspørgslen i landbruget. Tekst og foto: Kris Vetter

FAKTA Anlægget i Holsted producerer i dag 13 mio. m3 biogas. Med udbygningen vil anlægget producere 20 mio. m3 biogas. Nature Energy investerede 200 mio. kr. da anlægget blev etableret. Med udbygningen investeres yderligere 80 mio. som forøger produktionen med 50 procent. Nature Energy er Danmarks største producent af biogas, og producerer på sine nuværende fire anlæg ca. 35 procent af den grønne biogas i gasnettet.

Dansk Fagcenter for

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Skal du have råd til finansiering..? Vi ønsker at være med til at skabe de optimale finansieringsrammer for danske biogasanlæg. De nuværende rammevilkår – omkring energisparetilskud og mulighed for langsigtede gasprisaftaler giver gode muligheder for de danske biogasanlæg. Du skal kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning omkring lån og kreditgivning: • Vi har et færdigudviklet og afprøvet koncept til biogasanlæg (og andre energianlæg). • Vi har mange års erfaring med den finansielle sektor. • Allerede nu kan vi dokumentere resultater med biogasprojekter der er “kommet i land”. Kontakt LEF inden du kontakter långivere.

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris. • Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark. • Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling. • Mulighed for matchmaking. • Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas. • Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk

Njalsgade 21G, 4. Etage 2300 København S Tlf. 30 32 58 54 www.lefas.dk

Kildeparken 32 8722 Hedensted Tlf. 25 32 70 90

Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

Vi er med dig hele vejen - det betaler sig..!

bioenergi magasinet - september 2017

Erfaringsudveksling og sparring på biogas Den 8. juni blev der afholdt driftsleder for de danske biogasanlæg Mødet blev afholdt i Ringe på Fyn. Driftsledermøderne, som er et samarbejde mellem Foreningen Biogasbranchen og Dansk Fagcenter for Biogas har fokus på erfaringsudveksling mellem biogasanlæg og tilegnelse af ny viden af teknisk, faglig eller regulatorisk art af betydning for alle, der har del i den daglige drift på biogasanlæg. Møderne er således ikke kun relevant for driftslederen/direktøren på det enkelte anlæg, men også andre ansatte på anlægget eller ansatte andre steder i koncerner, der driver biogasanlæg eller selv er ejer af et biogasanlæg på sin egen bedrift.

Ny forening ny opgavefordeling På mødet blev en række aktuelle emner med relevans for anlæggene drøftet. Bruno Sander Nielsen fra Foreningen Biogasbranchen gav en opdatering på seneste nyheder fra ”biogasverdenen”. Han gav blandt andet en opsummering på den nye forening og indblik i hvordan den nye struktur bliver, samt hvilke opgaver, der kommer til at ligge i den nye forening fremadrettet. Man kan læse mere om den nye forening i Bioenergimagasinet fra maj eller se mere på bioenergi.dk. Han kom desuden ind på de

nye klimakrav, der følger af Parisaftalen og i forlængelse heraf, hvordan de danske biogasanlæg kan være med til at understøtte målene. Han kom også ind på de erfaringer, som er gjort mht. det frivillige måleprogram, som branchen har sat i gang. Over 90 procent af produktionskapaciteten i medlemskredsen i den nye forening deltager i programmet og det må siges at være en succes, når der er tale om et frivilligt program. Han sluttede af med information om den nye fosforregulering, gødnings- og jordforbedringsmidler, persondataloven samt de kommende energiforhandlinger.

Vi kan måle dit metanudslip

Mange spændende emner blev gennemgået Herefter havde driftsleder Jacob Jensen fra Hashøj Biogas et indlæg, om hvordan det er at være ny i biogasbranchen. Jacob Jensen, som har en baggrund fra blandt andet medicinal branchen oplever branchen, som meget spændende og der er rigtig mange ting at tage fat på. Han har gang i rigtig mange ting i Hashøj, hvor ombygninger og vedligehold pt. er i højsædet. Han har desuden brugt rigtig meget tid på at lære branchen at kende og især anlægget. Han er fortrøstningsfuld for

Biogasbranchens frivillige måleprogram Tab af metan fra biogas- og opgraderingsanlæg betyder dårligere økonomi for anlæggene. Som led i det frivillige måleprogram kan DGC: • måle hvor meget metan, der slipper ud af anlægget • finde frem til, hvor det slipper ud • hjælpe med rutiner for egenkontrol

Kontakt Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600, dgc@dgc.dk www.dgc.dk

bioenergi magasinet - September 2017

FAKTA Driftsledermøderne er en tilbagevendende aktivitet. Dansk Fagcenter for Biogas, som blandt andet finansieret af EU gennem BiogasAction projektet står for det praktiske i forbindelse med driftsledermøderne sammen med Foreningen Biogasbranchen. fremtiden, ikke mindst på grund af de dygtige medarbejdere på biogasanlægget. Dagens emne omkring KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation) blev herefter drøftet med baggrund i et oplæg fra Bruno Sander Nielsen. Biogas branchen har en god mulighed for både at understøtte ressourcestrategien fra 2013 og udbygge anlæggenes muligheder for at producerer biogas.

Rundvisning på NGF Natur Energy Midtfyn KOD er et rigtig godt supplement til det der allerede behandles på biogasanlæggene og efter at mejeribranchen har sagt god for det, er rammerne blevet væsentligt forbedret. Bruno kom desuden ind på de reguleringsmæssige forhold omkring KOD og udfordringen med at det ikke helt er på plads endnu. Det bliver det forhåbentligt snart. Emnet blev suppleret rigtig

godt af gode indspark fra anlæggene og deres erfaringer med KOD. Slutteligt blev mødernes fremtidige organisering drøftet, hvor det blandt andet blev besluttet at man sagtens i dette forum kan afholde 12/12 seminar. Når man er sammen over en øl eller et glas vin, så får man snakket om faglige ting, som man ikke når i løbet af en eftermiddag. Fagcenteret vil derfor sam-

men med den nye forening arbejde på at få lavet seminar med overnatning for anlæggene. Det vil ske i starten af det nye år. Driftsledermødet sluttede af med en rundvisning på NGF’s anlæg på Midtfyn, hvor driftslederen, Rene Østergaard Hansen var vært. Deltagerne takker for rundvisningen. Tekst og foto: Jakob Lorenzen Fagcenterchef for Biogas.

Halm til biogas Landia GasMix teknologi har en positiv effekt på halm i f.eks. dybstrøelse med forøget biogasproduktion til følge.

 Effektiv forbehandling

Landia GasMix er det ideelle valg for omrøring af reaktortanken og sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service.

 Ingen roterende dele i tanken

 Hurtigere gasproduktion  Let at servicere  Økonomisk gevinst

Landia GasMix til forbehandling, hvor den gør biomassen mere let flydende og fremmer biogasproduktionen.

G BESØ dk ia.

land

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

bioenergi magasinet - september 2017

Fra madaffald til biogas Hvordan kan vi blive bedre til at sortere organisk affald fra husholdningsaffaldet og bruge det til at lave biogas og gødning til landbruget? Projekterne Biogas 2020 og Biogas Action samlede den 17. august sjællandske kommuner, forsynings- og affaldsselskaber til konference hos KARA/Noveren, for at drøfte erfaringer og muligheder for at indsamle og forbehandle organisk affald til produktion af biogas og derefter udnytte det afgassede biomasse som gødning i landbruget. 50 procent af husdyrgødningen skal udnyttes til grøn energi i 2020. Det er målsætningen i Grøn Vækst-helhedsplanen fra 2009.

Samtidig skal den organiske dagrenovation fra husholdninger kildesorteres, indsamles og genanvendes frem mod 2022, for at realisere ressourcestrategiens målsætning om 50 procent genanvendelse af husholdningsaffald. Udnyttelse og bioforgasning af både husdyrgødning og Kildesorteret organisk dagrenovation (KOD) i biogasanlæg, understøtter begge målsætninger. KOD kan komme til at spille en central rolle i omstillingen fra fossil til grøn energi

og et cirkulært samfund, hvor vi producerer energi og recirkulerer næringsstoffer som føres tilbage til landbruget. For kommunerne er indsamling og udnyttelse af KOD et nødvendigt middel til at nå målsætningerne. KOD er en værdifuld ressource og fordelene ved indsamling og bioforgasning af affaldet er mange. Brugen af biomassen som jordforbedring og gødning minimerer udvaskningen af kvælstof til grundvandet og

øger recirkulering af næringsstoffer markant. Samtidig øger genanvendelsen af det organiske affald produktionen af biogas, som kan bruges til varme, el og brændstof til for eksempel busser.

Flere kommuner indsamler og genanvender organisk affald På biogas-konferencen fortalte flere fageksperter om udviklingen inden for indsamling og bioforgasning af KOD. Mange kommuner på Sjæl-

vi er eksperter i Biogas opgradering:

Biometan af den bedste kvalitet og den højeste effektivitet

Birkemose Allé 39 · 6000 Kolding · Salgsansvarlig Louise Halkjær, tlf. 0046 70 164 43 12 · www.puregas-solutions.com 28

bioenergi magasinet - September 2017

Daniel Lynge Hansen fra Vestforbrændingen fortæller om erfaringer med indsamling af KOD i deres ejerkommuner land er allerede i gang. Vestforbrænding indsamler KOD i 3/4 af deres 19 ejerkommuner. De senere år er mange af kommunerne begyndt at sortere madaffald fra. I Ballerup Kommune er flere borgere i 2017 begyndt at sortere det organiske affald fra og mængden af genanvendt affald i kommunen er steget kraftigt. I 2015 blev 26,8 procent af alt kommu-

nens affald genanvendt og ved udgangen af 2017 kan det tal være oppe på 36,7 procent.

Når etageejendommene er kommet med i ordningen, kan man nå målet på 50 procent.

Flere oplægsholdere pegede på at sorteringen skal ske ved kilden for at få en god og ren KOD fraktion. Jo re-

FAKTA OM BIOGASACTION

FAKTA OM BIOGAS2020

BiogasAction er et EU støttet projekt under Horizon2020, som har fokus på at fremme biogas i Danmark (og resten af Europa).

Biogas2020 er et Interreg projekt med partnere fra Sverige, Norge og Danmark.

Dansk Fagcenter for Biogas er dansk partner i projektet og arbejder med kompetenceudvikling og videndeling indenfor biogasbranchen.

Biogas2020 er et samarbejde mellem Frederikssund Kommune, Roskilde Universitet og Gate 21, hvis formål er at afdække muligheder for etablering af nye biogasanlæg i tilknytning til industri på Sjælland og Lolland Falster.

LIND JENSEN BIOGAS Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet. Dette sikrer en problemfri produktion af biogas. Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget.

LJM Mixere

Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.

• Energieffektiv mixer

• Bedst på totaløkonomien • Specialdesignet propel, giver højere ydelse

Ring og få en snak med:

• Rådgivning på baggrund af mange års erfaring

Torben Nielsen

• Fleksible monteringsanordninger

Salgskonsulent

• Levering af komplette installationer

Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk

• 1-3 års service intervaller

Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - DK-6940 Lem St. - Tel.: +45 97 34 32 00 - Fax: +45 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk

bioenergi magasinet - september 2017

nere det organiske affald er fra starten, jo billigere bliver processen. Derfor skal der fokuseres på, at sorteringen sker korrekt hos borgerne gennem god kommunikation. Det var blandt andet erfaringerne fra Billund Kommune, hvor man har indsamlet KOD siden midt 90erne. Konklusionen var at sortering og indsamling fungerer godt i dag, og ikke kan sammenlignes med de uheldige forsøg 20 år tilbage i tiden.

Mere cirkulær økonomi Roskilde Universitet pegede på, at den cirkulære tankegang omkring organisk affald, biogas og biomasse skal styrkes - særligt i forhold til at øge kredsløbet af næringsstoffer i landbruget.

Jakob Knud Bro Lorenzen fra Dansk Fagcenter for biogas fortæller om formål og opgaver i fagcentret.

I produktionen af biogas skal der derfor optimeres på alle parametre i en sammen-

hæng: indsamling, sortering, transport og forbehandling af både gylle og KOD, forgasning, afsætning og forbrug af biogas og biomasse samt beskæftigelse inden for sektoren.

Landbruget vil gerne aftage den afgassede biomasse At interessen for recirkulering af den næringsrige, afgassede biomasse er stor, bekræftede chefkonsulent Anette Vestergaard fra Økologisk Landsforening i et oplæg. Hidtil har fysiske og kemiske rester i biomassen sat en stopper for at en del landmænd, særligt mejeriproducenter, har været interesseret i at bruge den som gødning. Med konklusionerne fra rapporten ”Kildesorteret organisk dagrenovation til biogas fællesanlæg” fra juni 2017, har landbruget åbnet op for udbringning.

www.xergi.com

Vi sikrer at vores omfattende

driftserfaringer fra store anlæg, overføres til små og mellemstore anlæg.

Xergi A/S • Hermesvej 1 • 9530 Støvring • Danmark • Phone +45 99 35 16 00

bioenergi magasinet - September 2017

Biogasbranchen efterlyser klare grænseværdier for fysiske urenheder og kemikalier (for eksempel tungmetaller og medicinrester) i biomassen. Og der er ikke behov for store nye udredninger, mener Bruno Sander Nielsen fra Foreningen Biogasbranchen, da specielt Sverige, men også England og Tyskland allerede har grænseværdier, som vi kan skæve til i Danmark. Ligeledes har vi grænseværdier for spildevands indhold af kemikalier, som kan bruges også for afgasset biomasse. Miljøstyrelsen er på vej med en rapport i efteråret, som kan danne baggrund for danske grænseværdier.

Skal KOD fortsat køres til Jylland? Forudsætningerne for at indsamle KOD og producere biogas af det, er tilstede i dag.

Men størstedelen af den sjællandske KOD køres i dag til Jylland. Vestforbrænding og KARA/Noveren afklarer indenfor de næste par år hvad den fremtidige løsning skal være for deres kommuner, som i 2018 skal have nye affaldsplaner klar. Her er det oplagt at indskrive indsamling og bioforgasning af KOD som et vigtigt element til at opnå ressourceplanens mål. Hvis du som virksomhed eller kommune er interesseret i at høre nærmere om, hvorvidt I kan drage fordel af at blive en del af de 2 projekter kan du gå ind på bioenergi. dk eller biogasdk og få yderligere informationer og finde kontaktpersoner. Kilde og foto: Jakob Lorenzen Centerleder Fagcenter for Biogas. Tekst: Kris Vetter.

Biogaskonferencens indlæg Jakob Bro Lorenzen, leder, Dansk Fagcenter for Biogas Tyge Kjær, lektor, Roskilde Universitet: Biogas anno 2017 - hvad er tendenserne og hvilke muligheder er der fremover? Daniel Lynge Hansen, konsulent, Vestforbrænding: Nye erfaringer med indsamling og kildesortering af organisk affald fra husholdninger. Rasmus Nør Hansen, videnskabelig forskningsassistent, Roskilde Universitet: Beskrivelse af processer, teknologier og driftsdata fra 3 forskellige forbehandlingsanlæg. Tyge Kjær, lektor, Roskilde Universitet: Anlægskoncepter og råvaresammensætning - hvordan kan KOD indgå i biogasanlæg? Bjarne Bro, projektchef, Billund Biogas: Erfaringer med sambehandling af KOD og spildevandsslam i biogasanlæg. Bruno Sander Nielsen, sekretariatsleder, Foreningen Biogasbranchen: Mejeribranchen giver grønt lys for at bruge madrester som gødning. Morten Carlsbæk, fagkonsulent, DAKOFA: Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug - nye undersøgelser. Anette Vibeke Vestergaard, chefkonsulent, Økologisk Landsforening: Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug - muligheder og fremtidige perspektiver. Se indlæggene på www.dffb.dk

Foto: www.lemvigbiogas.com

HTL Service Transport & Manpower

BIOGAS GIVER GRØN ENERGI

Halm transport over alt i DK Maskinfører - Industrirengøring

Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg: • Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring

www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København

www.htl-transport.dk Henning Lauritzen tlf. 40 28 04 00 htl@htl-transport.dk

bioenergi magasinet - september 2017

ENGINEERED TO W

ENGINEERED TO WORK

PreMix CC-Mix

ENGINEERED TO WORK Se mulighederne. Optimer processen

NÅR DET GÆLDER OPTIMAL HØJERE YDELSE UDNYTTELSE AF DITPÅ BIOGASANLÆG DIT BIOGASANLÆG

af dit biogasanlæg kræverTilførsel det rigtige udstyr. (gylle/recirkulat) af væskedel Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver

•

RotaCut® Macerator S

•

BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger

• •

Tilførsel QuickMix til reaktor og EnergyJet indfødningsystemer Tilførsel af biomasse/ Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørv organisk materiale * Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk

*Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Industry

Waste water

Biogas

Transportation Railway

Agriculture