bioenergiMAGASINET maj 2016 by Vmarketing

w w w . b i o e n e r g i . d k

ta ge

til

ig e

-l

A 12 L s M

■ Ny fabrik til forarbejdning og produktion af biogas - side 3-5 ■ Roadshow promoverer biogas til transport - side 8-9 ■ Biogas er en cirkulær økonomi - side 28-29 ■ Portræt af biogasanlæg på Djursland - side 30-31

te T m IL a

LÆ ha lm G

Nr. 3 - Maj 2016 - 10. årgang

Forsidefoto Energi- Forsynings- og Klimaminister Lars Chr. Lilleholt gav startskuddet til en række roadshows i Danmark, der skal promovere biogas til transport. Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk Bladudvalg John Pedersen næstformand i Foreningen for Danske Biogasanlæg. Bruno Sander Sekretariatsleder i Brancheforeningen for biogas. Kris Vetter ansvarshavende redaktør. Abonnement BioenergiMAGASINET udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver. Pris 360.-/år.+ moms. Tryk og distribution PR Offset Annoncer Mailes til udgiver. Se marts-nummeret på www.bioenergi.dk - følg os på facebook

BioenergiMAGASINET fylder

år!

Se også hjemmesiderne:

Biomasse er en begrænset ressource, hvorfor halm med fordel kan anvendes til biogasproduktion Halm til biogasproduktion gør det lettere at recirkulere næringsstoffer, lettere at indpasse store mængder vind i energisystemet, lettere at udnytte landbrugets gylle til energiformål og lettere at udnytte spildvarme til fjernvarme. Overordnet gælder det, at vi skal spare på biomassen og udnytte den mest hensigtsmæssigt. Uanset hvor meget sol og vind, vi får indpasset i energisystemet, bliver der på globalt plan mangel på biomasse. På årsbasis vil der være 1030 GJ biomasse til rådighed for hver verdensborger. Men hver dansker vil lægge beslag på 45 GJ, selv hvis vi vælger det energisystem med allermest sol, vind og brint. Derfor er det nu, vi skal vælge strategi, så vi ikke ender i en blindgyde om 20-30 år. Halm skal i biogasreaktoren! Jeg har sammen med mine kolleger på Syddansk Universitet opstillet en række kriterier for et bæredygtigt energisystem, baseret på vedvarende energi. Med udgangspunkt i de kriterier kan man eksempelvis afgøre, hvordan man sikrer den mest bæredygtige anvendelse af halm.

Halm gør mest gavn i et biogasanlæg bioenergi.dk

Når vi når frem til et fuldt vedvarende energisystem, vil halm gøre langt mere gavn i et biogasanlæg end på en ethanolfabrik, et fjernvarmeværk eller et kraftvarmeværk. Ved at anvende halm lokalt i biogasanlæg kan vi producere en GJ biogas for 130 kroner, hvor ethanol vil koste 230 kroner/GJ. Både biogas og ethanol kan

biogasdk.dk biogasdk.dk

gas2move.dk

kommentaren

Nr. 3 - Maj 2016 10. årgang - ISSN 1902-7907

Spar på biomassen og udnyt den intelligent bruges til transport, men ethanol vil i vid udstrækning gå til personbiler, hvor det er bedre at bruge el fra vindmøller og solceller. Biomasse/halm bør så vidt muligt reserveres til den tunge transport, hvor der ikke er andre muligheder. Det vil blandt andet sige busser, lastbiler, fly og skibe. Produktionen af både biogas og ethanol kan integreres med brint, så de sparsomme biomasseressourcer kan strække længere. Men biogassen vinder også her, dels fordi methan optager dobbelt så meget brint som ethanol, dels fordi biogas er decentral og småskala. Det giver langt bedre mulighed for, at den procesvarme, der opstår ved produktion og reaktion med brint, kan udnyttes på eksisterende fjernvarmeanlæg. Biomassen skal prioriteres til de vigtigste formål, i første omgang føde og foder. Procesvarme skal kunne udnyttes til blandt andet fjernvarme. I fremtidens VE system er det værste man kan gøre at brænde halmen af for at producere el og varme. Det kan vi skaffe på mange andre både bedre og billigere måder. En sammenligning mellem halm til biogas og halm til ethanol viser plusser til biogas hele vejen igennem bortset fra det punkt, der handler om udledning af drivhusgasser, eksempelvis ved opgraderingsanlæg og gasmotorer. Men den udfordring kan og skal løses! Det er vanskeligt at få økonomi i et anlæg, der kun får tilført gylle, hvoraf 95 procent består af vand, men med halm

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

kan man mere end fordoble gasproduktionen. Det giver langt bedre mulighed for at få balance i regnskabet. Så på den måde kan halmen være med til at få omsat landbrugets husdyrgødning til biogas, og det giver et stort plus i klimaregnskabet. Man får samtidig recirkuleret næringsstofferne og det tungtomsættelige kulstof føres tilbage til jorden. Det har stor betydning for jordens frugtbarhed, så den ikke på lang sigt bliver udpint.

Hvis ethanol er næsten dobbelt så dyrt som biogas, og biogas derudover på alle andre områder er bedre for energisystemets udvikling, hvem er så sikker på, at der er halm til ethanolanlægget om ti år? Halmen vil jo være meget mere værd, når den går til biogas, så i en økonomisk rationel verden vil det være der halmen går hen. Læs mere om halm på halmtemasiderne midt i dette tidsskrift. Tekst: Henrik Wenzel leder af Life Cycle Engineering Syddansk Universitet.

Vedvarende energi for fuldt skrald Daka ReFood kunne den 2. maj indvie den nye fabrik i Horsens med modtagelse, forarbejdning og produktion af biogas fra madaffald Anlægget bygger på en symbiose imellem Daka ReFood, Horsens Bioenergi og lokale industrivirksomheder. Der er tale om en topmoderne fabrik, hvor forbehandlingsanlægget til madaffald

er koblet sammen med Horsens Bioenergi's biogasanlæg. Samarbejdet mellem Daka ReFood og Horsens Bioenergi er bindeledet, som gør det muligt at skabe en symbiose, hvor der produceres bio-

gas baseret på madaffald Anlægget, der kan håndtere indsamlet af Daka ReFood, 50.000 tons madaffald om kombineret med gylle fra året, kommer til at bidrage lokale landbrug. væsentligt til Horsens Symbiosen opstår ved, at Bioenergis produktion af produktionens biprodukter biogas, som opgraderes til samtidig udnyttes på en naturgas og sendes ud på bæredygtig måde. det nationale naturgasnet. - en del af

- en del af

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS OG AAEN

GÅR SAMMEN OG STYRKER BÆREDYGTIG FJERNVARMEPROFIL NIRAS A/S

BioenergiMagasinet_190x130_Fjernvarme_02_2016_RVH_VIG.indd 1

www.niras.dk

12-02-2016 13:09:47

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

ske affaldsstoffer håndteres efter nyeste og velafprøvede mekaniske teknologi. ReeFood projektet er med i en frivillig mærkningsordning/certificering, således de restauranter og fødevareffaldsleverandører der leverer hertil kan synliggøre dette og dermed lade forbruger forstå og træffe valg, når de skal vælge leverandør (indtil nu er der 500 medlemmer i ordningen). Horsens Bioenergi har en høj standard omkring teknologi udnyttelse og effektivtet Biogasanlæggets kapacitet kan dække omkring 8.000 husstandes årlige energiforbrug. - Anlægget er det første af sin art i Danmark, men bygger på en gennemtestet teknologi, som også benyttes i mere end 40 andre Saria ReFood anlæg rundt omkring i Europa. Konceptet er udviklet og afprøvet igennem mere end 20 år, og kan derfor nemt og hurtigt udrul-

les i resten af landet, hvis efterspørgslen er til stede, fortalte Birger Parsberg Olesen, Daka ReFood Business Unit Manager ved åbent hus arrangementet. Udover energiproduktionen er udnyttelsen af madaffaldet også med til, at give en CO2 reduktion på 25.000 tons om året, ligesom landbruget får cirka 40.000 tons organisk gødning retur. Også de emballerede organi-

Erhvervs og Vækstminister Troels Lund Poulsen kunne ved indvielsen rose aktørerne for veludført arbejde. - Jeg har fulgt udviklingen tæt, ikke mindst på grund af, at den foregår i min egen valgkreds Horsens, sagde ministeren med et smil. - I Erhvervs og Vækstministeriet arbejder vi netop for, at skabe de bedste ramme og udviklingsmuligheder for grøn energi, hvorfor det er en glæde at se, at det nu er lykkedes, at skabe en virksomhed, der netop arbejder

med håndtering af madaffald til genanvendelse, sagde ministeren. - Det er vigtigt, at vi får alle restprodukter i spil og genanvender så meget som muligt, så vi fastholder en cirkulær tankegang, hvor bundlinie resultatet i virksomhederne tilgodeses samtidig med at miljøet tilgodeses. Det gør det her i Daka ReeFood, sagde Troels Lund Poulsen.

Optimal placering giver optimal logistik Placeringen af forbehandlings- og biogasanlægget ved siden af hinanden sikrer en kort transportvej af det forbehandlede madaffald til biogasanlægget. Den gylle, som afhentes ved lokale landmænd, indeholder begrænsede mængder næringsstoffer såsom fosfor. Når gyllen blandes med madaffald accelereres processen, så der skabes en bedre biogasproduktion, men på samme tid tilfø-

Få overblikket over myndighedsarbejdet!

I EnviDan står vi klar til at hjælpe jer igennem myndighedsarbejdet ved jeres næste ændring eller udvidelse af anlægget. Med en praktisk tilgang har vi kompetencer til hurtigt og effektivt at hjælpe jer med alt fra egenkontrolprogram, ATEX-APV til miljøgodkendelser. Vil du også vide mere om hvad vi kan gøre for jer så kontakt Kim Paamand på kip@envidanenergy.dk eller 21 71 52 16 | www.envidanenergy.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

FAKTA

Daka ReFood er en del af Saria gruppen, som operer ReFood konceptet i Tyskland, England, Frankrig, Spanien, Polen, Holland, Belgien og Danmark. Daka ReFood har siden 2012 afhentet og genanvendt madaffald fra fødevareindustrien i hele Danmark.

Anlægget har en kapacitet på 50.000 tons madaffald. Anlægget er med til at øge Danmarks selvforsyning, og på den måde sikre mere uafhængighed af importerede energikilder. Opgradering til bionaturgas (biogas renset for CO2, vand og svovl). Ifølge ressourcestrategien ”Danmark Uden Affald I” skal 60% af det organiske affald i servicesektoren genanvendes i 2018

res gyllen næringsstoffer, som gør den til en bedre gødning, der tilmed også er nemmere at sprede på marken. Som en del af processen benyttes processpildevand fra lokale industrivirksomheder i behandlingen af madaffaldet, mens overskudsvarme fra biogasproduktionen udnyttes på forbehandlingsanlægget via et moderne varmepumpesystem.

Cirkulær økonomi, vedvarende energi og grønne arbejdspladser Det nye buzz-ord er cirkulær økonomi og det kommer så sandelig til udtryk her! Dette meget håndgribelige eksempel på cirkulær økonomi er et beviset på, at forskellige brancher i samarbejde kan skabe bæredygtige resultater. Samarbejdet sikrer, at biog affaldsprodukter udnyttes på en effektiv måde. Dette er et solidt bidrag til den grønne omstilling i Dan-

mark og er et skridt i den rigtige retning når det kommer til leveringssikkerhed af vedvarende energi. Samtidig skabes der grønne arbejdspladser i Daka ReFood, som nu beskæftiger knap 30 medarbejdere og en række eksterne vognmænd. Borgmester i Horsens Peter Sørensen fremhævede Horsens som den første by, der nu kan præstere, at genanvende madaffald i stor stil i et dertil indrettet anlæg. - Det nye anlæg kan genan-

vende 50.000 tons madaffald om året i en perfekt symbiose mellem Daka ReeFood og Horsens Bioenergi/ biogas, sagde borgmesteren i sin tale. - Det handler om bæredygtighed og arbejdspladser og derfor går Horsens Kommune gerne foran på det for egnen vigtige område, sagde Peter Sørensen blandt andet. Tekst og foto: Kris Vetter.

De meget synlige renovationsbiler er med til at promovere Horsens som en grøn kommune

KØB EN GYLLETRAILER, SOM KLARER ALLE DE DAGLIGE OPGAVER

VM Tarm a/s kan tilbyde en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter. Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 7.950 kg.

Vores serviceafdeling har et 24 timers mobilt serviceteam, som står klar til at hjælpe dig ved pludselig opståede problemer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33.

SCAN KODEN OG LÆS MERE VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

Ny chance for gårdbiogasanlæg Den danske biogassektor måtte måbende se på den udvikling der skete i en række vesteuropæiske Især i Tyskland, hvor der i løbet af en kort årrække blev bygget over 7000 gårdbiogasanlæg, men også i Holland og Frankrig fik de gunstige rammebetingelser sat gang i en udbygning med anlæg. Udbygningen var imidlertid i høj grad bå-

ret af anvendelse af energiafgrøder, især majsensilage. Denne praksis fik hurtigt mærkbare konsekvenser i form af stigende handelspriser for majsensilage og forpagtning af jord. På den måde kom biogasudbygningens behov for

Dansk Fagcenter for

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris. • Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark. • Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling. • Mulighed for matchmaking. • Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas. • Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

afgrøder til at konkurrere med den almindelige fødevareproduktion. En udvikling, som vi også fik at føle i Sønderjylland, hvor mange landmænd i en årrække producerede majs til eksport eller lejede jord ud til tyske landmænd, der skulle bruge det til biogasproduktion.

Ikke en holdbar løsning På et tidspunkt gik det op for de tyske politikere, at denne udvikling ikke var langtidsholdbar, hvorefter de ændrede støttesystemet til biogasproduktion, der nu favoriserer små anlæg, der baserer sig primært på husdyrgødning og i øvrigt kan udnytte varmeproduktionen. Men på en måde var det måske heldigt nok, at vi i Danmark kun var tilskuere til denne udvikling, fordi vi

så ikke behøvede at begå de samme fejl. Regeringen har indført ret snævre grænser for hvor meget energiafgrøder må fylde i biogasanlæggenes "kostplan" i Danmark. Men måske også af en anden grund. For i Tyskland er det kun anlæg, der råder over en installeret effekt på højst 75 kw, der kan opnå de maksimale støttesatser. Det har tvunget den tyske biogassektor til at gentænke sine anlægskoncepter, så der i dag findes en række anlægstyper, hvoraf nogle er nedskalerede versioner af standardanlæg.

Europæisk biogasprojekt Projektet BioEnergy Farm 2 er et europæisk projekt, der er støttet af EU kommissio-

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

Her ses et eksempel på indfødning af fast biomasse.

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

NØGLETAL BIOELECTRIC ANLÆG

Foto er fra økomælkeproducenten Jens Krogh´s indvielse af sit biogasanlæg i Strellev ved Ølgod. Anlægget er leveret af JH Bioenergi (Hyldgård A/s) på basis af de tyske agriKomp anlæg

lande op igennem "nullerne" nen under IEE programmet. Dette projekt har til formål at skabe opmærksomhed om mindre gårdbiogasanlæg, der primært baserer sig på husdyrgødning og restprodukter fra den enkelte bedrift. Som et led i programmet er der udviklet beregningsværktøjer, der hurtigt kan give et indtryk af om et gårdbiogasanlæg kunne have en fremtid på den enkelte bedrift. Beregninger udført med de nævnte beregningsværktøjer tyder på at bedrifter med 10.000 ton gylle og 3000 ton fast gødning, dybstrøelse eller andet skulle kunne få økonomien til at balancere. Især de nye muligheder for at afsætte biogassen via naturgasnettet synes at være en mulighed for at komme i gang. Der skal dog meget gas til for at det kan betale sig, at opgradere biogassen. Ca. 1 mio. m3 methan og gerne mere. Og så skal der tre anlæg til med ovennævnte kapacitet. Som led i BioEnergy Farm 2 projektet er der samlet en række eksempler på mindre gårdbiogasanlægskoncepter. En del af disse vil formentlig kunne leveres i Danmark hvis der var efterspørgsel på dem. I det følgende vises tre eksempler på interessante europæiske anlægstyper.

Opstart: 2013 Producent: Bioelectric Land: Belgien 3 Gas produceret (m /år): 69.600 m3 biogas Biomasse behandlet (ton/år): 2.900 Investeringsomkostninger: 1,2 mio. kr.

NØGLETAL MICROFERM

Bioelectric Det første er fra det belgiske firma Bioelectric. Det viste anlæg er opstillet på en kvæggård med 200 køer. Selve reaktoren består af sidemoduler i plast med en membran indeni. Anlægget kan kun behandle gylle. Dette anlæg er etableret i Belgien for 1,2 mio. kr. og der behandles årligt knap 3.000 ton kvæggylle i anlægget.

Microferm I Holland ser det ud til at man satser på to-trins anlæg, hvor det første trin består af en høj reaktor, angiveligt fordi varmetabet er mindre og processen forløber hurtigere, hvorfor der er behov for en mindre reaktortank. Det viste anlæg er leveret af det hollandske firma Host for 1,8 mio. kr. Anlægget behandler på årsbasis 6-8.000 ton.

NQ Anlagentechnik I Tyskland findes der flere koncepter der kan etableres som små anlæg. Et af dem er NQ Anlagentechnik. Anlægget består af en reaktortank af beton med betondæk og en lagertank af beton med dobbeltmembran. Dette anlæg kan modtage for eksempel dybstrøelse eller fast gødning. Det viste anlæg er etableret

Opstart: 2012 Producent: HoSt Land: Holland Gas produceret (m3/år): 200.000 – 260.000 m3 biogas Biomasse behandlet (ton/år): 6000 - 8000 Investeringsomkostninger: 1,8 mio. kr.

NØGLETAL NQ ANLAGENTECHNIK Opstart: 2014 Producent: NQ Anlagentechnik GmbH Anlægstype: Biogasanlæg til gylle Land: Tyskland Gas produceret (m3/år): 321.000 m3 biogas Biomasse behandlet (ton/år): 7580 Investeringsomkostninger: 4,5 mio. kr

i Tyskland for 4,5 mio. kr. med en behandlingskapacitet på knap 7600 tons på årsbasis. Som led i projektet er der udarbejdet IT værktøjer beregnet til hurtigt at undersøge om der er basis for et gårdbiogasanlæg på en given bedrift. De danske partnere i projektet er Teknologisk Institut ved Kurt Hjort Gregersen og Økologisk Landsforening ved Michael Tersbøl, som begge har disse værktøjer til rådighed, og som derfor kan kontaktes for at få scannet dine muligheder. Indtil videre kan beregningen foretages som led i projektet, og er derfor gratis.

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

På projektets hjemmeside findes der desuden et online værktøj, som kan bruges til en indledende beregning. Læs evt. mere om projektet på http://www.bioenergyfarm.eu/da/ Tekst og foto: Seniorkonsulent Kurt Hjort-Gregersen. Agrotech og Michael Tersbøl, Økologisk Landsforening.

Biogas til transport giver dobbelt klimaeffekt Ved roadshowet i Herning den 9. maj kunne deltagerne med selvsyn se og høre om biogas til transport Det Skandinaviske samarbejde i EU-Interreg projekt ”Biogas2020” kunne ved det første roadshow konstatere en stor interesse for, at anvende biogas til transportmæssige formål. Formålet med disse roadshow (en hel række rundt i landet) er at promovere og synliggøre biogas som et oplagt drivmiddel til den tungere del af transportsektoren i Danmark. Teknologien er på plads og leverandørerne venter bare på, at de første (modige) transportører og kommuner

træder i karakter og bliver "firstmovere" på dette for transportsektoren så vigtige område. Biogasproducenterne får i øvrigt mulighed for, at opnå støtte ved anvendelse af biogas direkte til transport (uden-om gasnettet) fra 1. juli. - Når biogas anvendes til transport, har det dobbelt effekt, fordi det sænker udledningen af drivhusgasser både i landbruget og i transportsektoren, sagde energi-, forsynings- og klimaminister

Lars Chr. Lilleholt, da han åbnede Roadshowet Biogas til Transport i Herning den 9. maj.

Ministeren sparkede dæk Ved roadshowet havde ministeren blandt andet lejlighed til at besigtige et nyt Iveco Stralis sættevogntog til gas, som er købt af transport- og logistikfirmaet Frode Laursen. Sættevogntoget skal bruges til distribution af dagligvarer i hovedstadsområdet og havde lagt turen forbi Herning på sin jomfrurejse. I sit indlæg gjorde Lars Chr. Lilleholt det klart, at det grundlæggende er positivt, at der vækst i transporten,

fordi det afspejler vækst i samfundet. Men at væksten også forårsager stigende CO2-udledninger. - Vi kan ikke bare læne os tilbage og se på, at udledningerne vokser. Jeg forventer, at vi vil blive mødt med EU-krav i den høje ende med hensyn til reduktion af udledningerne, og biogassen vil kunne hjælpe sektoren på vej til at reducere udledningerne, sagde ministeren. I forlængelse heraf oplyste han, at en ny ordning, der giver mulighed for at støtte anvendelse biogas direkte til transport – det vil sige uden om naturgasnettet – træder i kraft 1. juli.

Roadshowet Biogas til transport i Herning var det første i en række af fem events, der skal promovere biogas til transport gennem faglige indlæg, udstillinger ved producenter og leverandører samt bilproducenter

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber www.natureenergy.dk

XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd 1

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt og driftschef Jan Skov Pedersen (th) fra Frode Laursen besigtigede det nye Iveco sættevogntog som anvender gas som drivmiddel. På billedet ses også Bente Nielsen, næstformand i Region Midtjylland samt Iveco-sælger Frits Wirenfelt fra Thybo Biler i Holstebro

Omkostningerne skal ned

at øge anvendelsen af biogas i transportsektoren.

Samtidig gjorde ministeren det klart, at samfundets omkostninger til produktion af biogas stiger, og derfor har vi stort fokus på, at biogassen på sigt ikke bliver for dyr. Målet for ministeren er, at biogassen kan produceres uden støtte.

Samarbejde er vigtigt

- Vi vil ikke rive tæppet væk under biogasanlæg, der er i gang, men på sigt vil vi sænke omkostningerne. Det er også min opfattelse, at de mange nye anlæg, der er på vej i øjeblikket giver grundlag for, at produktionsomkostningerne kan sænkes, sagde ministeren til de cirka 65 deltagere fra kommuner og virksomheder, der var mødt op for at diskutere mulighederne for

Han gjorde det ligeledes klart, at der foruden biogas også er andre muligheder for at gøre den tunge trans-

arrangement som dette her i Herning velkomment, sagde ministeren. Næstformand i Region Midtjylland, Bente Nielsen, fortalte om regionens strategi for at reducere CO2udledningerne i regionen og

“Vi kan vel godt være enige om, at der intet glorværdigt er i at være på støtten„

sagde Lars Chr. Lilleholt

port grønnere, eksempelvis flydende biobrændstoffer. - Der er mange forskellige initiativer i gang, og jeg kan ikke stå her og udpege de teknologiske vindere. Men en fællesnævner for det hele er, at det er vigtigt, at der bliver samarbejdet rigtig meget. Derfor hilser jeg et

Skive Kommune om deres erfaringer med indtil videre 42 biogasdrevne køretøjer. HMN Naturgas fortalte om potentialet for gas til transport i Midtjylland og Samsø Kommune om deres arbejde for at opbygge en biogasproduktion, der kan forsyne øens nye gasdrevne færge.

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

Desuden blev der talt flittigt på kryds og tværs, holdt møder og opdyrket nye muligheder for at udbrede biogas i transportsektoren. Næste roadshow bliver i Høje-Taastrup, hvor en ny gastankstation bliver etableret i år. I første omgang skal den forsyne lastbiler fra Carlsberg med biogas, men også andre virksomheder vil kunne opnå støtte til indkøb af gasdrevne lastbiler. Andre kan også få støtte til at anskaffe nye gasdrevne lastbiler. Interesserede virksomheder og myndigheder kan henvende sig til FDT på 99 30 00 08 eller via fdt@ ntu.eu for yderligere oplysninger. Læs mere omkring biogas til transport på www.gas2move.dk Tekst og foto: Poul Erik Pedersen og Kris Vetter, gas2move.dk

03/02/16 15.24

Toget fløjter til afgang – skal I med?? Beskeden var klar fra Jens Bo Holm Nielsen, sektionsleder ved Energiteknik, Aalborg Universitet i Esbjerg - Ikke siden afslutningen af 2. verdenskrig har verden set en bedre aftale end den som 196 lande indgik i Paris i sommers. Det er bare helt utroligt og samtidigt en fantastisk mulighed for alle jer, der arbejder med løsninger og teknologi inden for bioenergi, sagde han. Mogens Knudsen, direktør i C.F. Nielsen bidrog til den positive stemning ved en præsentation af flere anlæg i udlandet, som virksomheden har leveret til i løbet af de senere år.

Mogens konkluderede på denne baggrund at komplette løsninger i stigende grad efterspørges. Koordinerede indsatser, hvor der løftes i flok, og hvor respektive kompetencer udnyttes synes at være oplagte instrumenter til at sikre dansk succes. Nærområder som Tyskland, Holland og Frankrig synes oplagte, men mere eksotiske steder som Kina, Kenya og det øvrige Østafrika har også stort potentiale. Konklusionerne faldt hos Passat Energy i Ørum tirsdag

Foto: www.lemvigbiogas.com

BIOGAS GIVER GRØN ENERGI Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg:

Interessen for det nye bioenerginetværk var stor, da Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM), Enterprise Europe Network og Eksportforeningen i fællesskab havde kick-off. d. 1. marts, hvor Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM), Enterprise Europe Network og Eksportforeningen i fællesskab havde kick-off på et nyt bioenergi eksportnetværk. 54 personer var mødt op fra mere end 40 virksomheder, hvilket bekræftede arrangørerne i, at behovet for fælles indsatser på området var til stede. - Vi lever af at imødekomme virksomhedernes behov i forbindelse med eksport, og opbakningen til dette arrangement viser tydeligt, at der er interesse for en særskilt indsats inden for bioenergiområdet, konkluderede Business Development Manager i Eksportforeningen, Halldor Halldorsen.

Formål med bioenerginetværket Formålet med bioenerginetværket er at styrke den danske bioenergibranches konkurrencedygtighed inter-

nationalt ved at bruge dansk viden aktivt i spil i forbindelse med eksportrelaterede aktiviteter. Fokusområderne for netværket vil være "manure to energy" og "straw/ wood to energy". I samarbejdet er der tre aktører, der har forskellige roller. Innovationsnetværket for Biomasse (INBIOM) vil primært levere viden om produktion og anvendelse af biomasse. Enterprise Europe Network vil identificere samarbejdspartnere for medlemmerne i de 60 lande, hvor de er repræsenteret. Eksportforeningens rolle er at drive netværket og være arrangør at netværkets aktiviteter i ind- og udland. Læs mere om indlæggene fra mødet i maj på bioenergi.dk eller inbiom.dk Kilde: INBIOM. Tekst: Kris Vetter.

• Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring

www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København

Jens Bo Holm Nielsen fremhævede de mange muligheder der er for virksomheder der arbejder med teknologiske løsninger indenfor bioenergi

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

w w w . b i o e n e r g i . d k

Vi sætter fokus på forbehandling af til biogas...

HALM-TILLÆG

MAJ 2016

Halm er en stor ressource De seneste opgørelser fra Biogas Taskforce viser, at der er et potentiale på 2,9 mio. tons halm, svarende til ca. 2,5 mio. tons tørstof Biogas Taskforce opgjorde, (inden ”arbejdsgruppen” arbejdende i Energistyrelsen blev opløst) et biogaspotentiale på 450 mio. Nm metan i halm. Det totale halmoverskud ligger ifølge det Nationale Bioøkonomipanel på omkring

40 Petajoule, så selvom Maabjerg Bioenergy skal bruge 300.000 tons halm til bioethanol fabrikation er der stadig store mængder halm i overskud til eksempelvis biogasproduktion. Denne halmressource ned-

MASSER AF HALM I OVERSKUD

Det totale halmoverskud ifølge Det Nationale Bioøkonomipanel

Petajoule

Hvis bioethanolfabrikken i Maabjerg realiseres, vil den fra 2018 aftage 300.000 ton halm

30 20 10 0

Energistyrelsens prognose: Samme niveau frem mod 2025 2005

2010

2015

2020

2025

Indtil videre anvender vi kun halvdelen af halmoverskuddet i energisektoren - og lidt mere hvis bioethanol projektet i Maabjerg bliver realiseret. Men nu melder biogasproducenterne sig som nye storkunder til halmen.

Kilde: Energistyrelsen, Det Nationale Bioøkonomipanel og Maabjerg Energy Concept

muldes i dag og bidrager med næringsstoffer og til bevaring af kulstofpuljen i jorden. Halmmængden er et potentiale der kan anvendes til biogasproduktion og efterfølgende returneres den afgassede biomasse til marken som gødning. Det største halmoverskud forefindes på øerne og Østjylland, hvor husdyrproduktionen er mindst. Biogaspotentialet ligger på ca. 150-250 m3 metan pr. ton halm afhængig af forbehandling og opholdstid i reaktorer. Frøgræshalm der presses eller snittes efter frøhøsten, er en ressource der kan anvendes i biogasanlæg. Idag anvendes den oftest til afbrænding i halmfyr, foder til kreaturer, eller nedmuldes i marken. Biogaspotentialet ligger på ca. 250 l CH4/kg VS svarende til ca. 200 m3 metan pr. ton. Hvert år bliver halmballer

HALMTILLÆG · BIOENERGI MAGASINET · MAJ 2016

kasseret på halmvarmeværker fordi vandprocenten er for høj. Disse baller kan med fordel anvendes i biogasanlæg, i stedet for at de som oftest bliver udspredt igen på marken. Selv om vandprocenten er høj, eller baller er begyndt at gå i forrådnelse, er der stadig et stor biogaspotentiale i en balle. I dette specialtema er målet, at vi belyser de udfordringer, men også muligheder, der ligger for biogasanlæggene til at udnytte halm som en vigtig ressource til biogasproduktion. Udfordringerne med forbehandling af halmen er store, men forsøg både på forsøgsstation Foulum (under Århus Universitet) viser, at det kan lade sig gøre med den rette teknologi til rådighed. Læs mere om halm og de virksomheder, der tilbyder teknologiske løsninger på de følgende sider og på bioenergi.dk

X-belt® føder halm og anden biomasse ind i X-chopper®.

X-chopper® – robusthed og stor alsidighed Xergis X-chopper® har demonstreret høj kapacitet og lave driftsomkostninger på flere biogasanlæg i Europa og USA X-chopper® er udviklet af Xergi med henblik på at tilbyde biogasanlæggene en solid løsning med høj produktionskapacitet og lave driftsomkostninger. Teknologien er især et godt valg for de biogasanlæg, der gerne vil have mulighed for at kunne neddele mange skiftende typer af biomasse – eksempelvis halm, dybstrøelse, grøntsagsaffald, græsensilage, sukkerroer og lignende. En X-chopper® er en enkel løsning bestående af en

beholder med to kæder, der slynges rundt i bunden. Biomassen tømmes kontinuerligt ud af X-chopper® med et patenteret udtømningssystem. Erfaringer fra drift med neddeling af store mængder dybstrøelse viser, at der er tale om en meget robust teknologi, som ikke er følsom over for sten og andre fremmedlegemer i dybstrøelsen.

neddelingen tilføres væske, eksempelvis i form af gylle, som alligevel skal tilføres biogasreaktoren. Det gør, at den neddelte biomasse bliver væskefyldt og let at røre ned i den efterfølgende proces. På Vegger Biogas er Xergi godt i gang med at undersøge det optimale mix af halm og gylle til X-chopper®.

140 tons dybstrøelse i døgnet

X-chopper® er særdeles effektiv til biomasser med lange, seje fibre. Under

Når X-chopper®-kæderne er slidte, kan de på få minutter skiftes af biogasanlæggets driftspersonale. En opgave, der ikke kræver særlige

Et kig ind i X-chopper®, hvor kæderne ses i bunden.

X-chopper® installeret på Vegger Biogas.

X-chopper® og halm

faglige forudsætninger. Det betyder, at X-chopper® kan køre en høj grad af kontinuerlig drift uden stop til vedligeholdelse, rengøring mv. På biogasanlægget Tiper Méthanisation i Frankrig har X-chopper® gennem to år behandlet i gennemsnit 140 tons dybstrøelse i døgnet. Erfaringerne herfra er særdeles gode, både med hensyn til økonomi, høj oppetid, lav vedligeholdelse og få problemer med fremmedlegemer. X-chopper® er desuden installeret på flere danske biogasanlæg samt på anlæg i Storbritannien og USA.

En komplet X-chopper® produktionslinje Den komplette produktionslinje består af en X-hopper®, der modtager biomassen, et X-belt®, der transporterer biomassen og så X-chopper®, der neddeler biomassen, inden den pumpes videre til fortank, doseringsanlæg eller lignende. X-chopper® kan desuden installeres med en robot-kran, der automatisk føder dybstrøelse fra en grav i X-hopper® døgnet rundt.

X-hopper® modtager biomassen, river den op og fører den ind til X-belt®

Kontakt: Salgschef Michael Kjølner Hansen tlf. 30 94 86 32 e-mail: miha@xergi.com www.xergi.dk HALMTILLÆG · BIOENERGI MAGASINET · MAJ 2016

Mere halm og længere udrådningstid Som det fremgår i dette halmtema er der mange muligheder for forbehandling af halm til biogasproduktion. Men det er vigtigt at tage udgangspunkt i lokale forhold på og omkring biogasanlæggene for at få det optimale udbytte af en investering

Nm3 CH4/ton 250 200

90 dage

150

60 dage

100

30 dage

Vi skal have tørstofprocenten op Tendensen går mod længere udrådningstid på mange anlæg og mere halmiblanding, ifølge Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi, som var deltager i projektet. Halmiblanding medfører højere tørstofindhold i gyllen og samtidig får man mulighed for at få fremmedlegemerne sorteret fra alle-

Svinegylle

Majsensilage

Rapshalm

Hvedehalm

og en bedre videndeling i branchen. Projektet fokuserede derfor på at forbedre gasudbyttet af anvendte biomasser og nedsætte produktionsomkostningerne.

Byghalm

Som nævnt tidligere (i januar udgaven) her i magasinet har et projekt omkring effektivisering af de eksisterende biogasanlæg iværksat med hjælp af Biogas Task Force resulteret i en fyldestgørende rapport (”Kortlægning af hensigtsmæssig placering af biogasanlæg”). Projektets formål var at udvikle og effektivisere biogasproduktionen med henblik på at forbedre økonomien i de enkelte anlæg og øge produktionens bidrag til at opfylde klima- og energipolitiske mål. Målet skal nås gennem dokumentation af driftsresultater, forbedring af videngrundlaget for produktionen

BIOGASPOTENTIALER

Gaspotentialet stiger proportionalt med en længere udrådningstid, hvorfor biogasanlæggene satser på at forøge reaktorkapaciteten rede inden gyllen kommer i reaktoren, en stor fordel for driften på et biogasanlæg. Som det fremgår af planchen ovenfor har udrådningstiden/opholdstiden stor betydning for produktionen af metan. Og som det ligeledes fremgår af planchen er halm i forskellige afskygninger absolut topscorer. Hvis man iblander ca. 2.460 kg ensileret halm med 30%

ts og anvender en omrøreeffekt svarende til 7,5 kW uden recirkulering er det muligt at hæve tørstofprocenten fra 5,9 til 8,1% og den flydende masse er let at blande op i rågyllen.

Halmen skal knuses og opblødes Hvis man knuser/moser halmen gennem hulsold, giver

Halm til biogas Landia GasMix teknologi har en positiv effekt på halm i f.eks. dybstrøelse med forøget biogasproduktion til følge.

 Effektiv forbehandling

Landia GasMix er det ideelle valg for omrøring af reaktortanken og sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service.

 Ingen roterende dele i tanken

 Hurtigere gasproduktion  Let at servicere  Økonomisk gevinst

Landia GasMix til forbehandling, hvor den gør biomassen mere let flydende og fremmer biogasproduktionen.

G BESØ dk ia.

land

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

HALMTILLÆG · BIOENERGI MAGASINET · MAJ 2016

det alt andet lige en nemmere opblanding i væsken efterfølgende. Men undersøgelsen viste også, at vi stadig mangler at undersøge til bunds hvilke halmtyper, der er mest optimale. Derfor var konklusionen måske naturligt, at man anbefalede dybstrøelse, da det fortsat er en omkostningsfri råvare. I rapporten (Kortlægning af hensigtsmæssig placering af biogasanlæg, se hele rapporten på bioenergi.dk) kvantificeres og kortlægges de tilgængelige biomasser og her indgår gylle, dybstrøelse og fast gødning, halm, græs fra naturarealer og organisk affald.

Der er mange kvaliteter af halm Rapporten fremhæver vigtigheden af, at udnytte de mange kasserede/våde halmballer, wrapballer og frøgræs som med fordel kan bruges. Og som tidligere nævnt husk

dybstrøelse er billigere at anvende. Hvis biomassen er opblandet når den ankommer til anlægget er der mindre risiko for fremmedlegemer m.v. Spørgsmålet er jo selvfølgelig om ”gevinsten” er stor

“Husk... bare 1% mere TS ved indgang til anlægget ved et 1000 tons anlæg kan øge nettogevinsten med 1 mio. kr., så der er virkelig noget at gå efter

„

siger Kurt Hjort Gregersen fra AgroTech (han har beregnet på økonomien i de deltagende anlæg) nok, til at den kan deles mellem landmand og biogasanlæg, så begge får noget for indsatsen? Flere biogasanlæg har indført et afregningssystem baseret på et såkaldt bonus/ strafsystem som skal afspejle, at halm har en værdi. Men ifølge de foreløbige resultater fra den kommende rapport er dette ikke nok. Man skal også have undersøgt om ensilering af tør halm kræver tilsætning af

HTL Service Transport & Manpower Halm transport over alt i DK Maskinfører - Industrirengøring

www.htl-transport.dk Henning Lauritzen tlf. 40 28 04 00 htl@htl-transport.dk 4

væske og kan det være andet end vand? Af andre mulige råvarer til biogasproduktion kan nævnes afgasset biomasse, frisk biomasse som grønt græs, affald som valle mm.

Teknologisk udvikling i fuld gang De nye teknologier til forarbejdning af halm står nærmest i kø og biogasanlæggene skal se sig godt for, inden man træffer en beslutning om hvilket anlæg, der passer til konkrete forhold! Henrik B Møller AAU (Århus Universitet) har i samme projekt kigget på teknologier til behandling af halm (se januar udgaven og bioenergi. dk).

Konklusioner i projektet ved forarbejdning af halm Energiforbrug spænder fra 70-150 kwh/ton i halm og 9-23 kwh/ton i dybstrøelse. Det udgør maks. 5% af gasudbyttets energi. Effekten på biogaspotentialet afhænger af opholdstid ved > 40 dages minimal effekt af mekaniske metoder, biologiske/kemiske har effekt ved lang opholdstid. Nedbrydningsevne af halm varierer meget, der må derfor forventes tilvænningstid. Spørgsmålet er om vi skal vi pode fra anlæg der er effektive til mindre effektive anlæg? Opblandings/flyde/synkeegenskaberne påvirkes af teknologi anvendelsen. Gevinsten ved halm/dybstrøelse er hhv. ca. 300 kr/tons og 150 kr/tons men der bør indregnes store håndteringsudgifter. Hvad er nettogevinsten? Sammenligningen af metoder er vanskelig, da de

HALMTILLÆG · BIOENERGI MAGASINET · MAJ 2016

har forskellige fordele, men resultater der kombinerer mekanisk behandling med ludning eller biologisk oplukning virker lovende. Valg af metode afhænger naturligvis af, hvordan det konkrete biogasanlæg er udformet, herunder opholdstiden i reaktorerne. Der er stor variation i opholdstiden på de forskellige biogasanlæg og netop opholdstiden har stor betydning for den endelige gasproduktion.

Der er ”penge” i øget tørstof Som vi tidligere har nævnt her i bladet er der god økonomi i, at få tørstofprocenten hævet. Og konklusionen i rapporten synliggør da også, at biogasanlæggene har stor fokus på dette og de ser på alternative råvarer for at få tørstofprocenten op. Ved at hæve tørstofprocenten væsentligt op imod 14% stiger den økonomiske gevinst betragteligt. Fællesanlæggene tjener det de skal og ”balancerer” økonomien ved at tilsætte organisk industriaffald (i hvert fald de fleste). Gårdanlæggene (i hvert fald de fleste) maksimerer gasproduktionen ved tilsætning af faste biomasser og organisk industriaffald. Der er konstateret en række forskelle i driftsudgifter og omkostninger, noget kan henføres til tekniske forskelle, men noget bør give anledning til overvejelser om noget kan gøres anderledes. Der er et stort optimeringspotentiale i at øge tørstofindholdet i biomassen, men det kan kræve tilpasning af anlægsopbygningen. Og så skal vi huske på, at der for nogle anlæg er et stort potentiale i at optimere opholdstiden i anlægget. Se hele rapporten på bioenergi.dk Kilder: Torkild Birkemose Seges, Karl Jørgen Nielsen PlanEnergi og Kurt Hjort Gregersen Agrotech. Tekst og foto: Kris Vetter.

Halmbriketter til biogas – den optimale løsning til høj stabil biogasproduktion! Halmbriketter booster biogasproduktionen og reducerer samtidig lager- og transportomkostninger Udnyttelse af halm til biogas i industrielle mængder er nu særdeles velafprøvet og veldokumenteret med Kinetic BioFuels nye løsning. Metoden er baseret på mekanisk brikettering med C. F. Nielsen mekaniske pressere. Metoden er samtidig veldokumenteret som logistikløsning i kraft af produktionen af høj-densitets halmbriketter, der reducerer lager- og transportomkostninger. Halm har indtil nu været et vanskeligt substrat at omsætte i biogasanlæg, især fordi halmen er et særligt porøst og vandskyende medie. Det er derfor nødvendigt at bryde denne struktur for i det hele taget at kunne tilsætte halm til en biogasreaktor i større mængder. Med større mængder menes, at der tilsættes i omegnen af 10 % i forhold til gylle, hvorved gasproduktionen typisk fordobles.

Høj stabil biogasproduktion Dette er dokumenteret på Århus Universitets biogasanlæg i Foulum, som i mere end tre år dagligt, eller med få dages interval, er tilført halm-briketter direkte i biogasanlæggets hovedreaktor med en høj og stabil bio-

gasproduktion til følge. Der er således aldrig over tre år konstateret nogen form for driftsforstyrrelser pga. flydelag, sedimenter, dødvoluminer eller tilstopninger. Der er tværtimod konstateret en stabil udrådning, ikke blot af halmen, men også af den tilførte kvæggylle samt en betydelig reduktion af svovlindholdet i biogassen. Det er tillige påvist, at tilsætning af katalysator i form af kalium hydroxid under brikettering medfører, at der kan opnås et særligt højt gasudbytte. Der kan opnås et gasudbytte på ca. 250 Nm3 metan per tons halm, og med ludtilsætning op mod 300 Nm3 metan per tons halm under forudsætning af en god biogasproces og en god halmkvalitet.

raturer. Dette betyder, at halmen fuldstændigt ændrer egenskaber og bliver stærkt vandabsorberende, hvilket er en forudsætning for iblanding og opslæmning af halm i en biogasreaktor.

En komplet halmlinje Denne nye halmløsning består i sin helhed af en halmlinje inklusive et transportbånd til bigballer, opriver, hammermølle, buffersilo og endeligt den mekaniske presse. Anlægget kan placeres på biogasanlægget eller lokalt hos halmproducenten, som her producerer og lagrer briketterne før de transporteres til et eller flere biogasanlæg.

Med nye mekaniske pressere er det samlede energiforbrug så lavt som ca. 60 kWh og de samlede behandlingsomkostninger så lave som ca. 150 kr. per tons halm. Kapaciteten af den største presse er 3,5- 4,0 tons i timen, og blot en presse kan producere ca. 25.000 tons briketter årligt. En enkelt presse har således kapacitet til at forsyne et større dansk biogasanlæg med halm. Udviklingen og demonstrationen af systemet har været støttet af EUDP! Torben A. Bonde, direktør

Gør halmen vandabsorberende Den mekaniske behandling af halmen sker via et stempel i den mekaniske presse. Her påvirkes halmen med særligt høje tryk og tempe-

C. F. Nielsen A/S mekaniske pressere

Kontakt:

www.kineticbiofuel.com

Dir. Mogens Slot Knudsen, Kinetic Biofuel / C.F. Nielsen msk@kineticbiofuel.com Mobil +45 2164 0090

Dir. Torben A. Bonde, Kinetic Biofuel tab@kineticbiofuel.com Mobil +45 2149 5940

HALMTILLÆG · BIOENERGI MAGASINET · MAJ 2016

Politikerne skal skabe en langsigtet biomasse- og energipolitik, så vi får mulighed for at udnytte en gigantisk halmressource, der for alvor kan sætte gang i Danmarks grønne omstilling. Og halm i biogas har et enormt potentiale, lød budskabet ved en temadag om halm på Christiansborg

Vi har et stort overskud af halm, der kan bringes i anvendelse her og nu, sagde halmleverandørernes formand Hans Stougaard

Halm er genialt, men... Både halmbranchen og energibranchen har behov for at få nogle sigtelinjer for, hvordan halm skal udnyttes til biogas, etanol og andre formål. Desuden skal politikerne sikre de langsigtede rammer om energipolitikken, så investorerne kan gå ind i nye investeringer i anlæg, der udnytter halm til grøn energi, eksempelvis biogas. Det var nogle af de centrale budskaber, der kom frem ved en temadag om halm den 25. april på Christiansborg. Konferencen var arrangeret af Foreningen Danske Halmleverandører i samarbejde med Teknologisk Institut og Innovationsnetværket for Biomasse. ”Vi har et stort overskud af halm i størrelsesordenen 1,5 – 2,5 millioner tons halm, der kan bringes i anvendelse her og nu. Når vi har

placeret konferencen her på Christiansborg, er det selvfølgelig i håbet om at få politikerne i tale om emnet,” sagde halmleverandørernes formand Hans Stougaard i sin indledning.

Halm får en vigtig rolle Thomas Danielsen, formand for Folketingest energiudvalg, fortalte, at regeringen har nedsat en energikommission, der skal se på, hvordan Danmark kan sikre sig en stabil forsyning af CO2neutral biomasse til at sikre en høj forsyningssikkerhed og brændstof til transportsektoren. ”Energikommissionen skal fastslå, hvordan vi når vores mål så omkostningseffektivt som overhovedet muligt, og vi forventer, at biomasse – herunder også halm – kommer til at spille en vigtig rolle,” fastslog Thomas

Danielsen.

Enormt potentiale i halm til biogas Halm har potentiale til at kunne udnyttes til både energi og fremstilling af materialer. Men der vil være ekstra store gevinster at høste, hvis Danmark udnytter halmen til biogas, fortalte Bruno Sander Nielsen fra Brancheforeningen for Biogas. Biogasproduktionen er aktuelt på vej op mod 300 millioner kubikmeter metan, men hvis potentialet for afgasning af husdyrgødning og halm udnyttes fuldt ud, kan Danmark producere op til 1,5 milliarder kubikmeter biometan. ”Hvis vi udnytter halmen til biogas, har vi en fremskrivning, der viser, at biogas omkring 2040 vil kunne er-

Fællessalen på Christiansborg var fyldt godt op, da halmleverandører, energibranche og politikere mødtes for at diskutere, hvordan Danmark kan blive bedre til at udnytte et stort overskud af halm.

HALMTILLÆG · BIOENERGI MAGASINET · MAJ 2016

statte det forventede forbrug af naturgas som brændstof i transportsektoren og industrien. Udover at fortrænge fossile brændstoffer vil det medføre en lang række sidegevinster i form af recirkulering og bedre udnyttelse af næringsstoffer i planterne, mindre udvaskning til vandmiljøet og markant mindre udledning af drivhusgasser fra landbruget. Samtidig beriger vi jorden med humus i form af svært omsætteligt kulstof i gødningsproduktet fra biogasanlæggene,” fastslog Bruno Sander Nielsen.

Der er halm nok I de seneste måneder har der været lidt diskussion om, hvorvidt der er nok halm til både biogas og eksempelvis etanol-produktion på Maabjerg-værket ved Holstebro. Ved konferencen på Christiansborg var der

Udnyttelse af halm til biogas giver masser af grøn energi og en stribe andre miljøfordele, lød det fra Bruno Sander Nielsen.

En god energipolitik er stabil og langsigtet, fastslog Thomas Danielsen (V).

bred enighed om, at den uudnyttede halmressource er stor nok. ”Det lyder på debatten som om, der er rigeligt med halm. Vi er i et biogasmarked, der formentlig skal 20-dobles over de næste 30 år, så der kan vi godt få brug for halmressourcen. Hvis etanol-anlægget på Maabjerg-værket kommer, og kraftvarmen også aftager halm, ja så er halmleverandørerne i den bedste af alle verdener. Egentlig synes jeg ikke der er den store konflikt i det. Men der vil være biogasanlæg, som kommer i nærheden af Maabjerg-værket, og derfor må det være sådan, at der ikke sker en særlig reservation af halmen til for eksempel etanol,” sagde Hans Duus Jørgensen fra NGF Nature Energy.

terede Thomas Danielsen. Det budskab var han ikke alene om. Budskabet til politikerne var, at der ikke er ret lang tid til 2020, og nu mangler der politiske rammer frem mod 2050. ”Det er vigtigt, at energipolitikken ikke skifter, hver gang vi får et nyt regeringsparti. Vi står med nogle

Vil droppe PSO-afgift Deltagerne ved konferencen efterlyste en afklaring om PSO-afgiften, som er i strid med EU-reglerne. Samtidig efterlyste deltagerne en afgifts- og tilskudsanalyse, der skal komme med anbefalinger til et nyt system til finansiering af den grønne omstilling. Et par uger senere – kort før Bioenergi Magasinets deadline – kom så de første dele af afgifts- og tilskudsanalysen. Væsentligste nyhed er, at regeringen vil droppe PSO-afgiften, fordi det vil være billigere for samfundet at finansiere støtten til den

grønne energiproduktion via bevillinger på finansloven og dermed primært via personskatterne.

Årlige finanslovsforhandlinger om grøn energi? Konsekvenserne for anvendelsen af halm til biogas kendes endnu ikke. Det bliver måske mere klart, når de resterende delanalyser bliver offentliggjort ”hurtigst muligt”. Desuden har regeringen lovet at komme med konkrete forslag til, hvordan man vil finansiere den grønne omstilling ”inden længe”. I Dansk Industri er man positive over for at flytte PSO-afgiften over på finansloven, men samtidig peger DI-direktør Tine Roed på, at det er vigtigt, at der skabes ro om den grønne omstilling. Underforstået, at det kan blive vanskeligere, hvis støtten til grøn energi skal forhandles ved de årlige finanslovsforhandlinger.

Efterlyser langsigtet energipolitik Tilbage i fællessalen på Christiansborg den 25. april understregede formanden for Folketingets energiudvalg, at energipolitikken skal være stabil og langsigtet. ”Der er behov for at kigge fremad og kigge langt. Det er afgørende for god energipolitik, at vi ikke har så meget hovsapolitik,” konsta-

meget lange investeringshorisonter på 20-30 år, og realiteten lige nu er, at vi faktisk ikke kan se, hvad der kommer til at ske efter 2020,” sagde Jan Strømvig fra Fjernvarme Fyn. Tekst og fotos: Poul Erik Pedersen, pop@biogasglobal.com

Halm i alle kvaliteter leveres

Levering i hele landet. Vi har 30 års erfaring med halm til energi.

Tlf.: 20 19 77 52 · www.halm80.dk

HALMTILLÆG · BIOENERGI MAGASINET · MAJ 2016

Optimal løsning til forbehandling af halm i biogasanlæg Udvikling af nye indfødningsløsninger kombineret med Hunings effektive knusningsanlæg har givet hurtigere afgasning og kortere opholdstid HPZ 1200 Impact Crusher i mange biogasanlæg. har kapacitet på op til 10 tons i timen. Huning har i de senere år udviklet en række løsninger til forbehandling af materialer med meget lav vægt, eksempelvis halm. Vores løsninger giver mulighed for at frembringe den optimale størrelse på materialet og at opnå en stor overflade, som gør det let for mikroorganismer at omsætte materialet.

Knusning og videre transport Eksempelvis har vi leveret en løsning, hvor et såkaldt Walking Floor system blev koblet til en Optimatic Hammer Mill (hammermølle). Et volumen på 80 m3 blev designet og installeret til denne løsning. Det anvendte substrat inkluderer en meget stor kornlængde, hvilket kræver forbehandling ved knusning. Walking Floor

systemet er koblet til hammermøllen, således at alle substrater bliver knust og derefter bragt til en pumpe til videre transport ind i anlægget. Denne løsning er designet til indføring af mindre mængder op til 5 tons/time. Ved større mængder har vi udviklet HPZ 1200 Impact Crusher. Afhængig af den konkrete vægt, kan HPZ 1200 behandle op til 10 tons i timen eller mere. Udover de større mængder er HPZ 1200 Impact Crusher mindre følsom over for sten og andre urenheder i substratet.

Walking Floor systemer Walking Floor-systemerne begynder med en minimums lagerkapacitet på 40 m3 og kan håndtere op til 200 m3 i et kombineret system. Ved at bruge teknologi, som er

Walking Floor-systemet sikrer effektiv fremføring af lette materialer. I bunden ses sneglen, der fører substratet ud af anlægget.

Effektiv forbehandling af dybstrøelse på Thorsø Biogas Huning har leveret en Optimatic 55 Kw hammermølle til Thorsø Biogas. Den er installeret med en Walking Floor container med en kapacitet på 100 m3. Biogasanlægget kører cirka 35 tons dybstrøelse, hestemøg og foderrester igennem hammermøllen hvert døgn. ”Vi er godt tilfredse med anlægget fra Huning. Både drift og økonomi er som forventet med en relativt lav investering og lave driftsomkostninger sammenlignet med de andre løsninger, vi har kigget på,” siger driftsleder Anders H. Nedergaard fra Thorsø Biogas

kendt fra lastbiler, har vi kombineret store volumener med en transportsnegl til udføring af substratet. Når hele bunden af containeren bevæger sig, bliver selv meget lette materialer flyttet frem til sneglen. Designet sikrer samtidig, at der ikke dannes ’broer’ i containeren.

Udviklingen af nye indfødningssystemer kombineret med Hunings knusningsløsninger har i mange biogasanlæg vist, at løsningerne bidrager til hurtigere afgasning og kortere opholdstid. Toralf Matthäus

55 kW Optimatic Hammer Mill (hammermølle) med kapacitet på op til 5 tons i timen.

Kontakt: Huning Anlagenbau GmbH & Co KG Sales North (Scandinavia, North/East Europe) Toralf Matthäus Phone: 0049 (0) 381/1282528 Mobile: 0049 (0) 151/46136365 t.matthaeus@huning-anlagenbau.de Fax: 0049 (0) 5422/608-55-251

HALMTILLÆG BIOENERGI · BIOENERGI MAGASINET MAGASINET - MAJ 2016 · MAJ 2016

ENGINEERED TO WORK

PreMix

CC-Mix

se mulighederne. Optimer processen ENGINEERED TO WORK

NÅR DET GÆLDER OPTIMAL HøjERE yDElsE UDNYTTELSE DIT BIOGASANLÆG PÅ DIT AF bIOGasaNlæG

se mulighederne. processen Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver detOptimer rigtige udstyr. Den mest økonomiske og effektive drift CC-pumper af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.  Robuste excentersnekkerpumper hvor Quickservice er vigtigt Rotationspumper Rotationspumper Den økonomiske løsning tilpumpeopgaver mange forskellige pumpeopgaver  Den økonomiske løsning til mange forskellige

HøjERE yDElsE PÅ DIT bIOGasaNlæG

•

RotaCut® MaceratorRotaCut® Macerator  Sikrer homogen ogsikrer flydende væske og og flydende optimerervæske processen homogen og optimerer processen Den mest økonomiske og effektive drift BioCrack® - elektrokinetisk disintegration af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. bioCrack® – elektrokinetisk disintegration  Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger PreMix og CC-Mix indfødningsystemer Rotationspumper QuickMix ogtilEnergyjet indfødningsystemer  Op til 8% mere biogas og op 40% mindre energiforbrug på dineløsning rørværker* Den økonomiske til mange forskellige pumpeopgaver *Resultater fra EU-AGRO forskningsprojekt Op BIOGAS til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* RotaCut® Macerator * Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt af væskedel (gylle/recirkulat) sikrer Tilførsel homogen og flydende væske og optimerer processen

• • •

• •

Kontakt: bioCrack® – elektrokinetisk disintegration Vogelsang a/s • Tel.: +45 97 37Højere 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger

• QuickMix og Energyjet indfødningsystemer • Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørværk * Resultater fra EU-aGRO bIOGas forskningsprojekt

Tilførsel til reaktor Industry

Waste water

Kontakt: Biogas Agriculture Vogelsang a/sRailway • Tel.: +45 97 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk

Tilførsel af biomasse/ organisk materiale Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Industry

Waste water

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

Biogas

Railway

Agriculture

Anlæg til forarbejdning og neddeling der virker Vogelsang har leveret et premix-anlæg til Brdr.Thorsens biogasanlæg på Djursland Anlægget er af typen PreMix og udviklet til håndtering og bearbejdning af en hel række biomasser. Konceptet består af fire kombinerede bearbejdningstrin i en kompakt enhed til indfødning af biomasser. Det består af en servicevenlig ekscentersnekkepumpe med vådmacerator/neddeler og removal system.

Enkelt og meget funktionelt system I tilfældet hos Brdr. Thorsen Biogas er der kun tale om, at anlægget skal bearbejde og tildele halm til gyllen. Det foregår enkelt og let ved at traktorføreren fra halmstakken på det udendørs planlager læsser op i et BvL Combimix ”skubbebord”. Ved hjælp af en snegl tilføres tør biomasse til PreMixen, hvor gyllen tilføres. Biomassen/halmen forarbejdes til en yderst bakterietilgængelig, homogen og pumpbar masse som herefter kan indfødes til flere reaktorer.

Let at vedligeholde og lavt energiforbrug PreMix anlægget integreres let i eksisterende anlæg såvel som nybyggede og er kendetegnet ved høj serviceog vedligeholdelsesvenlighed samt lavt energiforbrug. Dette reducerer driftsforstyrrelser med driftstab til følge.

- Efter en studietur til Tyskland i sommeren 2015, hvor vi med selvsyn så PreMix anlægget fra Vogelsang i aktion, var vi ikke i tvivl, fastslår han.

Det er let at komme til, at reparere på såvel pumpe som skæreenhed. Pumpen kan drejes uden at adskille tilslutningsflanger og rørledninger.

Separation Fremmedlegemer udskilles før den integrerede pumpe og kan med et removal system udtømmes under normal drift.

Mixning og neddeling Halm og andre biomasser blandes let med flydende masse og mixes til homogen biomasse og neddeler samtidig grove og fiberholdige faststoffer.

Indfødning Den velforberedte homogene masse uden fremmedlegemer tilføres let via rørledning til op imod flere reaktorer.

Endelig et anlæg der fungerer Hos Brdr. Thorsen begyndte man allerede med at anvende PreMix anlægget fra Vogelsang tilbage i uge 6 og er nu her 2 måneder efter særdeles tilfredse med anlægget.

- Vi har været i gang med produktion af biogas siden år 2000 og har derfor en lang række erfaringer med, hvad der virker, og hvad der i høj grad ikke virker, når man taler om indfødning af biomasse til et biogasanlæg, siger driftsleder Steffen Thorsen (søn af Kristian Thorsen). Steffen er vokset op med landbrug, maskinstation og biogasanlæg. Han har de sidste tre år haft medansvaret for den daglige drift af biogasanlægget, men har før den tid gået i faderens fodspor og suget erfaring og viden til sig. - Det startede reelt set for cirka to et halvt år siden med, at vi begyndte med at overveje, hvordan vi bedst fik udrådnet halm, så det kunne indgå som råvare til biogasproduktionen. - Da vi driver en større maskinstation og i forvejen oparbejder store mængder halm, som leveres til flere varmeværker, var det jo oplagt at udnytte halm af en lidt ringere kvalitet til biogasproduktion, siger han. Brdr. Thorsen har forsøgt

Kontakt: Niels Agerbo Nielsen Tlf. 2968 5586 / 9681 2216 nan@vogelsang-as.dk www.vogelsang-as.dk

og afprøvet meget udstyr til forarbejdning af halm uden optimal succes. Man forsøgte sig også med manuel indfødning af halm direkte i en af reaktorerne. Halmen var forinden knust i en Haybuster. Erfaringer her var positive, hvorfor man var klar til at gå skridtet videre.

HALMTILLÆG · BIOENERGI MAGASINET · MAJ 2016

- Vi fik etableret og tilkoblet anlægget og må sige, at det fungerer efter hensigten. Anlægget er meget enkelt og funktionelt og udmærker sig ved minimal vedligeholdelse og lavt energiforbrug, konkluderer han slutteligt. Læs artiklen om Brdr. Thorsen og Djurs Bioenergi andetsteds i dette blad. Tekst og foto: Kris Vetter.

FAKTA I alt 25.000 tons halm (svarende til ca. 50.000 bigballer) oparbejdes af Brdr. Thorsen årligt. Cirka 30% af halmen under tag, hvorfor den resterende del kan være af varierende kvalitet. Biogasanlægget får tilført 5t halm + 30 m3 gylle pr. time når anlægget kører. 10 tons halm doseres til anlægget pr. døgn svarende til 2 timers drift med anlægget pr. dag. Indtil nu er der anvendt cirka 350 tons halm siden opstarten. Den mixede biomasse er på 15% tørstof. Lavt energiforbrug på kun 55-60Kwh/time når anlægget kører. Opholdstid i reaktorerne 150 dage. BvL Combimix skubbebord med 90m3 lagerkapacitet der via snegl tilfører tør biomasse til PreMixen, hvor gyllen tilføres.

Det gule guld..? Gul biomasse som f.eks halm indeholder vigtige byggeklodser for bioøkonomien Det karakteristiske ved gul biomasse er, at den har et højt indhold af sukkerstoffer (i cellulose- og hemicellulosefibrene) plus lignin. Alle disse tre komponenter kan danne basis for værdikæder; og tilsammen rummer den gule biomasse store potentialer i forhold til

produktion af biokemikalier, biomaterialer (inklusiv foderingredienser) samt avanceret bioenergi. Det Nationale Bioøkonomipanel vurderer, at der med de nuværende areal- og afgrødeanvendelser kan bjærges omkring 1,5 mio. tons halm ekstra om året i Danmark, til gavn for en yderligere udvikling af bioøkonomien. Dette vurderes at være økonomisk rentabelt for landmændene og kan ske samti-

dig med, at den nuværende anvendelse af halm til bl.a. foder, strøelse og bioenergi opretholdes, og uden at det får negative konsekvenser for natur og miljø.

Halm skal udnyttes på bæredygtig vis Det Nationale Bioøkonomipanel er opmærksomt på, at fjernelse af halm fra markerne har en effekt på jordens kulstofindhold. Derfor bør der på nogle arealer følges op med kompenserende

tiltag, som eksempelvis efterafgrøder, udspredning af biochar og lignende. På visse andre arealer er kulstofindholdet så lavt, at nedmuldning af halmen anbefales. Det Nationale Bioøkonomipanel mener, at rammevilkårene på sigt bør indrettes, så halmen udnyttes på bæredygtig vis og anvendes til produktion af højværdiprodukter, samt til biobrændstoffer (forstået som både avancerede biobrændstoffer og biogas) til tung

Halm til alle formål • Halm til Biogas • Halm til Ethanol • Halmpiller eller halmbriketter • 1-24 ton/time • Lavt energiforbrug • Halmmølle 22-450 kW • Støvseparation • Automatisk Snoraftager • Håndtering Cormall A/S • Tornholm 3 • 6400 Sønderborg • Tel: 7448 6111 • info@cormall.dk HALMTILLÆG · BIOENERGI MAGASINET · MAJ 2016

transport og på sigt skibsfart og flytransport, som for nuværende og i den nærmeste fremtid ikke vurderes at have andre alternativer til fossil energi end biomasse.

Henstillinger Det er afgørende, at der etableres fuldskala bioraffineringsanlæg i Danmark. Sådanne bioraffinaderier vil på sigt skulle medvirke til at levere hhv. biomaterialer, biokemikalier samt biobrændstoffer til den tunge transport, skibe og fly. I første omgang er produktion af bioethanol der, hvor danske aktører er tættest på en forretningsmodel i kommerciel skala. For at sætte udviklingen i gang er det afgørende, at der indføres et krav om iblan-

ding af avancerede biobrændstoffer. Iblandingskravet bør ikke medføre betydelige omkostninger for danske forbrugere, og iblandingskravet må ikke medføre ulige vilkår for danske virksomheder, der konkurrerer i såvel indland som udland. Iblandingskravet skal desuden tjene som springbræt til mere avancerede anvendelsesformer, herunder produktion af højværdiprodukter (bl.a. biokemikalier og biomaterialer). Det Nationale Bioøkonomipanel vurderer, at udvikling og markedsføring af biokemikalier og biomaterialer på baggrund af gul biomasse er vigtig for bioøkonomiens langsigtede rentabilitet. Derfor er det vigtigt, at der

BioenergiMagasinet_190x130mm_300dpi_med_skæremærker.pdf

fortsat forskes og udvikles metoder til anvendelse af den gule biomasse, der kan give højest mulig værdi og positive effekter på klima og miljø.

Anbefalinger fra det Nationale Bioøkonomipanel: 1. At der vedtages et nationalt iblandingskrav på 2,5 % for avancerede biobrændstoffer, med henblik på at få gang i bioraffinering. Dette iblandingskrav bør gælde som minimum frem til 2030. Effekten af og behovet for iblandingskravet skal revurderes i behørig tid inden 2030, så der er klarhed over rammebetingelserne fra 2031 og frem. Iblandingskravet må ikke medføre ulige vilkår

12/01/15

for danske virksomheder, der konkurrerer i såvel indland som udland. 2. At de samlede rammevilkår indenfor en overskuelig årrække revideres, så de understøtter anvendelsen af gul biomasse til højværdiprodukter (fx bio-kemikalier og biomaterialer) samt til drivmidler i den tunge transport samt fly og skibe (fx 2. generations bioethanol og biogas), da det er i denne del af energiforbruget, der er færrest bæredygtige alternativer. En favorisering af bioøkonomiske produkter baseret på den gule biomasse kan stimuleres gennem eksempelvist øgede forskningsmidler, offentlige indkøb eller målrettet økonomisk støtte. Kilde: Det Nationale Bioøkonomipanel Tekst: Kris Vetter

20.21

Dybstrøelse i biogasanlægget? C

Xergi har udviklet og leveret en samlet løsning til problemfri automatisk indfødning af besværlige biomasser.

X-chopper® fra Xergi sikrer en homogen og velneddelt biomasse. Dette giver øget pumpbarhed, mindre krav til omrøring og minimerer risiko for flydelag.

X-chopper® kan ved hjælp af en specialudviklet kædeneddeler sikre optimalt gasudbytte for alle typer af besværlige biomasser som dybstrøelse, kløver og frøgræs, enghø, kant- og græsklip, roer, dækafgrøder og grøntsagsaffald.

CMY

Indføring og udføring er belastningsstyret og sker optimalt og kontinuerligt. Der er tale om en robust, enkel og driftssikker maskine, designet og bygget til nem og billig vedligeholdelse samt lavt energiforbrug. Det samlede system er opstillet og i drift i Danmark og i udlandet. Kontakt for besøg på nærmenste referenceanlæg.

Systemet består af:

der modtager, lagrer og opriver

der føder ind i neddeleren

der neddeler biomassen effektivt

Tlf. 99 35 16 00 eller mail@xergi.com xergi.com

HALMTILLÆG BIOENERGI · BIOENERGI MAGASINET MAGASINET - MAJ 2016 · MAJ 2016

Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor?

d store besparelser

Hjørring

sninger, som kan give besparelser i forbindelse med

MR-station Hjørring HMN - 50 bar naturgasledning

ITilslutning over 80samlet: år har ADDINOL Lube Oil udviklet og produceret højtydende smøreolier besparelsen ved,GmbH at der er etabÅrlig afsætning ca. 9 mio. Nm³ Smøringen af stationære biometan. gasmotorer er en af ADDIAnslående omkostninger: NOL’ s kernekompetancer. Opgraderingsanlæg 25,0GmbH mio. kr. ADDINOL Lube Oli modtagestation ........2,5 mio. kr. Tyskland startede forhand7ling barafPe-ledning produkter i Danmark km) ......................0,6 mio. kr. i(2marts 2016. Injektionsstation incl. tilslutning .........1,0 mio. Dette for at videregive de kr. Kompressorstation gode resultater opnået rundt (100% back-up) mio. kr. om i verden, til......6,2 de danske gaschromatografer i nettet biogasoperatører. (5 stk.) ......................1,5 mio. kr. ledninger IBiogas spidsen for ADDINOL Lube (28 km) .................. 15,0 mio. kr. Oil DANMARK ApS står Biogasblæsere og – kølere Svend Eskildsen som også er (anslået) ...................4,0 mio. kr. medejer. I alt excl. moms.55,8 mio. kr. - Vore produkter er blevet anlægsbesparelsen vederatallesamvelmodtaget og der mentænke de 3 biogasanlæg rede nu leveret smøreolie til vil således være ca. 12 mio. kr. flere biogasanlæg i Daneller knap 20 % af de samlede mark, siger medejer Svend anlægsomkostninger. Eskildsen. Som man taler olie Casealtid 2 – når Hjørring og specifikationer er der en projektet sund skepsis, som Svend I området Hjørring dog gernesyd vilfor kommentere: findes i dag 2 biogasanlæg LBT-agro Derog er Rønnovgård enkelte derBiogas. har udBegge anlægsejere har omkring beslutvist en sund skepsis tet at lade deres anlæg tilslutte de beregninger der foretanaturgasnettet. ges, men jeg vil gerne forHmN har for at etabsikre om arbejdet at de resultater der lere et fælles opgraderingsanlæg fremkommer, alene er baog tilslutningsanlæg, men ejerne seret på de oplysninger der har besluttet sig for at gives fra operatøren.etablere Vi har hver deres opgraderingsanlæg ingen grund til at ”pynte” på men så etablere tilslutresultaterne, daetvifælles ønsker et ningsanlæg. godt loyalt og fremtidssikret I det følgendemed beskrives de samarbejde de danske faktiske anlægsomkostninger biogasproducenter og andre og samtidig gives et estimat der kan have gavn af vorepå

leret etprodukter, fælles tilslutningsanlæg. gode siger Svend til bioenergiMAGASINET. Anlægsomkostninger – fælles -tilslutningsanlæg Vi taler driftsbesparelser i Årlig afsætning ca. 10 mio. Nm³ ti-tusinds-kroners-klassen, metan. vel at mærke med samme Opgraderingsanlæg driftssikkerhed og stabilitet, (2 stk.) .................... 29,0 mio. kr. fastslår Svend Eskildsen. modtagestationer (2 stk.) ......................5,0 mio. kr. 7 bar Pe-ledning Hele 5000 anlæg får (6,5 km) mio. kr. olie fra...................1,9 firmaet Injektionsstation ADDINOL har bevist deres incl. tilslutning .........1,0 mio. kunnen ved leverancer til kr. Kompressorstation over 5.000 anlæg i Europa. back-up) ......6,2 mio. kr. I(100% Tyskland alene næsten gaschromatografer i nettet 2.000 anlæg. (4 stk.) ......................1,2 mio. kr. De grundige test og analyser Iafalt excl. moms .44,3 mio. olieprodukterne foreta- kr.

ges på eget højteknologiske Ved at HmN har kunnet samlaboratorie. menkoble de toogprojekter Nøgletallene de godeigennem et fælles tilslutningsanlæg testresultater har resulteret i, vurderes, at anlægs har at hovedparten af ejerne de kendte sparet ca. 4 mio. kr. eller knap motorproducenter har god10 % afADDINOL. de samlede anlægsomkendt kostninger. Der kan nævnes motorproducenter som MWM, GE OvenståendeMAN to cases illustreJenbacher, og MTU rer, at ideen med at sammenOnsite Energy, Caterpillar koble flere Tedom biogasanlæg til til CG serie, og flere fælles opgraderingsanlæg biogas, rensningsanlæg og og tilslutningsanlæg kan reducere deponigas. omkostninger ved opgradering Olierne er særdeles velegtil naturgasnettet betydeligt. nede til meget belastede artiklen erogudarbejdet som led deponibiogasmotorer. iADDINOL grøn gas erhvervsklynges har desuden bestræbelser på atspecielt fremme inveudviklet en olie velsteringer i grønne gasser, egnet til GE Jenbacher 4dette og støttet af Region 6arbejde serie, er der udviser en meget midtjylland. høj oxidationsstabilitet. Talrige motorinspectioner Tekst og illustration: HMN v. har bevist atCarsten ADDINOL olier Rudmose. har:

• Excelent beskyttelse mod mærkbare besparelser og mekanisk og korrosiv slid forbedrer driftsresultaterne • Fremragende motorrenmarkant. Ilbro lighed Biogasledning Hæstrup En bred produktpalette • Neutraliserer aggressive forurenende stoffer Med over 650 forskellige • Fremragende termiskpro-dukter tilbyder oxidativ stabilitet ADDINOL, selv til de største • Longlife karakter LBT-Agro for olie smøretekniske udfordringer, Opgraderingsanlæg og motor den optimale løsning. Olierne er udviklet fra nøje ADDINOL tilbyder desuden Hæstrup Mølleby udvalgte mineralske basisoli- kølervæske, gearolie, komer og disse olier har gennem pressor olie, fedt, pasta og nyeste additivteknologi opsprays og meget mere. Rønnovgård Biogas nået fremragende resultater: Harken Opgraderingsanlæg Oversigt Hjørring projektet Kilde: ADDINOL. Kort og godt forlænges Tekst: Kris Vetter. olieskiftintervallet, det giver

BIOENERGI

• • • •

Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år Økologisk eller Konventionel Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet

Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

BRANCHE•NYT

Selvforsynende med energi i 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune vil være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i 2020 Økonomi- og Erhvervsudvalget har vedtaget en ny strategi for visionen Energi2020, der dækker årene frem til 2018. Strategien, vil inddrage alle: borgerne, erhvervslivet og kommunen. Det er der nemlig brug for, selv om der allerede er taget mange gode og vigtige initiativer i området. Kommunens energiregnskab viste ved årsskiftet 2014/2015 en selvforsyningsgrad med vedvarende energi på 56 %, så der er stadig op til 44 %, der skal nås inden 2020. Energirådet i RingkøbingSkjern Kommune arbejder sammen med kommunens Energisekretariat for at nå målet og har sit fokus på både at fremme den grønne omstilling samt på beskæftigelse og erhvervsudvikling. - Vi skal nå de 100% ved at spare på energien og producere lige så meget vedvarende energi, som borgere og virksomheder i kommunen bruger tilsammen. Det gælder både boliger, arbejdspladser og transport, siger Peder Sørensen formand for

Energirådet og medlem af byrådet for Alternativet.

14 indsatser skal få kommunen i mål 125 borgere, organisationer, virksomheder og eksperter er på tre workshops blevet spurgt om, hvordan kommunen når de resterende 44 %. Det kom der 13 indsatser ud af. De største bidrag hentes ved vind, biogas, vedvarende energi i fjernvarme samt solenergi, men besparelser i boliger, virksomheder og transport spiller også en vigtig rolle. En analyse, foretaget med støtte fra Energistyrelsen og udført sammen med en ekstern rådgiver, viser, at lokalområdet ved at gennemføre de 13 indsatser samtidig opnår en samfundsøkonomisk gevinst på 220 mio. kr. per år. - Kommunen ønsker med sin vision ikke mindst at bidrage til regeringens mål om at Danmark skal være fri for fossile brændstoffer

i 2050 og til vigtige delmål, fortæller Peder Sørensen. Ringkøbing-Skjern er en af de absolut førende kommuner i Danmark på området. Til sammenligning har København sat sig for at være CO2-neutral i 2025 og Aarhus i 2030.

heder samarbejder og har udviklet sig til nu at levere komplette biogasløsninger til Storbritannien, Europa og Sydafrika.

Meget aktive på biogasområdet

Certificeret biogas

Der er nedsat en biogas styregruppe sammensat af repræsentanter fra landbruget, fjernvarmesektoren, kommunen, erhvervslivet, transmissionsområdet og såkaldt etape 1 bestående af Energistyrelsen og Energinet som skal beregne det økonomiske fundament. Det overordnede formål med ovenstående konstruktion er at konstruere en energi og økonomisk bæredygtig lokalt forankret biogasmodel. Lokale landmænd leverer allerede biogas til kraftvarme i Spjald, og også Arla er på vej med et stort biogasanlæg, ligesom lokale virksom-

Flydende biogas til Frederikshavn Finske Wärtsilä har fået en ordre om at levere et anlæg til at producere flydende biogas (LBG) som brændstof til busser. Anlægget opføres ved en papirmølle i Skogn i Norge, hvor det skal omdanne renset biogas, fremstillet af fiskeaffald og affald fra papirmøllen. Anlægget får en kapacitet på 25 tons LBG i døgnet og bliver dermed det hidtil største i Norden. Det ventes klar til drift om 15 måneder, oplyser Wärtsila. Med formelt kick-off 29. marts på toppen af Kattegat Siloen i Frederikshavn har Frederikshavn Havn, Kosan Crisplant og Stena Line nu officielt skudt det EUfinansierede Nordic Maritime Hub-projekt i gang i Frederikshavn Havn. Projektet omfatter bl.a. etablering af et anlæg til fremstil-

ling og bunkring af LNG og LBG af dansk naturgas og biogas til bl.a. skibsfart. Sidstnævnte opgave varetages af Kosan Crisplant A/S. Bo Larsen, kommerciel direktør hos Kosan Crisplant ser projektet som døren til et stort potentielt marked for LNG i Østersøen. Bunkringfaciliteten er derfor også kun første skridt i vores vision, idet man allerede har indgået aftale med andre partnere om ligeledes at etablere en produktionsfacilitet for LNG og LBG (flydende biogas) i Frederikshavn. Nordic Maritime Hub blev i juni 2015 tildelt TEN-T støtte fra EU’s Connecting Europe Facility fond. Nordic Maritime Hub etableres frem til

efteråret 2018 sideløbende med den igangværende havneudvidelse i Frederikshavn. Frederikshavn Havn er valgt på grund af den strategiske placering og de 100.000 skibe, der hvert år gør passagen fra Skagerrak til Kattegat til en af verdens mest trafikerede. Tidligere har Kosan Chrisplant indgået aftale med Bunker Oil Holdings datterselskab, Unioil Supply A/S, om etablering af et tilsvarende anlæg til ca. 230 mio. kr. Det vil kunne producere ca. 350 tons LNG om dagen. Her forventes byggeriet i gang om et år. Kilde: Wärtsila.

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

Kilde: Ringkøbing-Skjern Kommune

Der blev taget hul på et nyt kapitel i Danmarks grønne omstilling, da energiselskaberne OK og E.ON den 1. marts udskiftede naturgas med certificeret biogas på deres fælles gastankstationer i København. Biogassen vil fra sommeren 2016 blive produceret på E.ON’s egne biogasanlæg i hhv. Vojens og Vrå. Allerede i 2015 opfyldte HMN Naturgas iblandingskravet for certificeret biogas i den gas, som sælges på selskabets otte gastankstationer. Den certificerede gas er leveret af Horsens Bioenergi og købes fra DONG Energys opgraderingsanlæg. Også Danmarks største biogasproducent, Nature Energy, har nu bevis på, at biogassen fra selskabets anlæg i Holsted er bæredygtig. RED-certificeringen, der er anerkendt som standard under den Europa-Kommissionen, blåstempler produktionen, hvilket desuden betyder, at biogassen fra Nature Energy kan regnes med som biobrændsel til transport. Det er derfor også godt nyt til en transportsektor, som i 2020 skal køre på 10 % bæredygtig bioenergi. Transportsektoren er i dag klimapolitikkens store problembarn og er den eneste sektor, hvor CO2 udslippet blot er steget de seneste 25 år. Det er især inden for den tunge transport, de største udfordringer findes. Kilde: EON

Roer gi’r den gas!

ROER Vil du have øget biogasproduktion og give din gasproduktion et boost, så er roer det oplaget valg...

Tørstofproduktion af afgrøder (tons / (tons ha) Tørstofproduktion afforskellige forskellige afgrøder / ha) 35,0

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons / ha) 35,0 30,0

28,9 t

30,0 25,0

35,0

23,3 t

Slætgræs

28,9 t

Majs helsæd

25,0 20,0 30,0 20,0 25,0

23,3 t 14,7 t

5,0

15,0

5,0

10,0 0,0 5,0 5

Pil 10,5 t

15,0 t

Energiafgrøder

15,0 t

14,7 t

KWs sCandinavia a/s tlf. 86 62 96 36 10,5 t lars.andersen@kws.com www.kws.dk Energiafgrøder

11.01.2012

Elo West Larsen

Energiafgrøder Elo West Larsen

Slætgræs

Majs Kornhelsæd (rug)

15,0 t

16,8 t

10,0 16,8 0,0 t

Energiroer+top

23,3 t

14,7 t

10,0

20,0

11.01.2012

28,9 t

15,0

0,0

Energiroer 16,8 t

10,5 t

helsæd

Energiroer

Slætgræs

Energiroer+top

Majs helsæd

Kornhelsæd (rug)

Energiroer

Pil

Energiroer+top Kornhelsæd (rug) Pil

seeding the future since 1866

Biogas turisme Den danske biogasbranche er interessant for resten af Europa. Det oplever rigtig mange biogasanlæg gennem besøg fra mange lande – både i Europa og fra resten af verden Interessen var da også meget tydeligt i forbindelse med opstarten på BiogasAction, som er et projekt som Dansk Fagcenter for Biogas har iværksat sammen med en række europæiske partnere. Projektet, støttet af EU gennem Horizon2020 programmet, som sætter fokus på at fremme biogas gennem en række initiativer, blandt andet indenfor vidensudveksling mellem EU lande. I forbindelse med opstartsmødet i februar besøgte de europæiske partnerne ikke mindre end tre biogasanlæg i Danmark for blandt andet at få en idé om hvordan biogasbranchen i Danmark fungerer. Generelt foregår biogasproduktionen på samme måde,

men der findes dog flere forskelle. De helt store forskelle er måden hvorpå anlæggene i Danmark er organiseret på og så størrelsen af de danske anlæg.

bejde med leverandørerne af biomasse.

Samarbejde på den måde et særsyn Det var f.eks. tydeligt, da

“We really would like to know more about the Danish way to biogas„

Andy Bull, Associated Project Manager, Severn Wye Energy Agency, Wales

Anlæggene i Danmark baserer sig på forskellige typer af samarbejder mellem de forskellige aktører, så man løser en række udfordringer, mens man i andre europæiske lande typiske har én aktør, der driver et anlæg og ikke har et formelt samar-

besøgte Solrød Biogas, hvor fokus var på, hvordan man konstruktivt kan lave et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private aktører, så man i fællesskab løser forskellige udfordringer. For de østeuropæiske part-





nere var et sådan samarbejde mellem de private og det offentlige et særsyn og næppe sandsynligt i deres lande. Især fordi samarbejdet i Danmark er meget præget af tillid modsat f.eks. de østeuropæiske lande, hvor man ikke oplever det samme niveau af tillid. Tillid mellem aktørerne i Danmark er derfor et af de parametre, som skiller sig ud. Selv samarbejde mellem landmænd ses nogen steder i Europa, som en udfordring, f.eks. i England. - We really would like to know more about the Danish way to biogas. In England and Wales, we don’t see that kind of cooperation – the cooperation between



    

   

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

farmers and plants are very interesting. It is interesting, how you organize and work together, said Andy Bull, Associated Project Manager, Severn Wye Energy Agency, Wales

Det er størrelsen det kommer an på Derudover er de danske anlæg også væsentlige større og er derfor også mere komplekse, når det kommer til typer af biomasser og hvordan man sikre en kontinuerlig tilgang af biomasse fra både landbruget og andre aktører. Besøgene på henholdsvis LinkoGas og Holsted Biogas (Nature Energy Holsted) var især interessante for deltagerne, da logistikken på de danske biogasanlæg blev tydeliggjort. Især størrelsen på lastbilerne var interessant og derfor blev der også taget en del billeder af lastbilerne udover selve anlæggene. Den danske model er også blevet efterspurgt i Polen,

hvor Dansk Fagcenter for Biogas i starten af juni skal deltage i et arrangement på den danske ambassade i Warszawa omkring biogas. Til arrangementet skal både den danske model med fællesanlæg og den tyske model med gårdanlæg drøf-

tes sammen med en række polske aktører. Arrangementet er også blevet arrangeret i projektet BiogasAction. Dansk Fagcenter For Biogas vil gerne i fremtiden sætte mere fokus på denne type af vidensdeling, hvor man viser

biogasanlæggene fremfor såkaldte energiturister. Fagcenteret tror på at der er et stort potentiale for udvikling også på dette område. Kilde og foto: Jakob Lorentzen Dansk Fagcenter for Biogas. Tekst: Kris Vetter.

Her ses EU partnerne foran Holsted Biogas’ lastbil

Rullende værksted giver fleksibel service - til konkurrencedygtige priser..! Mere end 15 års erfaring som smed og servicemontør sikrer kunderne kvalitet i enhver henseende, uanset om det gælder reparation, montering eller service. Nedbrud sker oftest ubelejligt om natten eller udenfor normal arbejdstid, hvorfor hurtig udrykning, fejlfinding og reparation skal ske hurtigt og effektivt. Virksomheden har speciale i gyllepumper og omrørere, lige fra renovering og reparation til montering og opsætning samt vedligehold af disse. Men også opgaver indenfor udmugningsanlæg herunder linespilsanlæg over og under spalter, kædeanlæg og hydrauliske anlæg mm. Kontakt Espen Johansen for en god aftale, så er du sikret en god betjening i fremtidige opgaveløsninger. Hvis du siger gyllehåndtering, siger du også BiogasTeknik!

- vi er Danmarks eneste importør og forhandler af Stallkamp...

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

Biogas er en cirkulær økonomi Derfor er det bogstavelig talt livsvigtigt, at vi tager fat på at virkeliggøre en cirkulær økonomi, hvor næringsstoffer fastholdes i kredsløbet. EU-kommissionen har barslet med en handlingsplan, der har som formål at gøre det nemmere for biogasanlæg at løfte denne vigtige opgave. Når køer bliver fodret, og industrien fremstiller fødevarer og andre produkter baseret på organisk materiale, så kommer næringsstofferne fra den jord, hvor planterne har vokset.

Vi skal fastholde næringsstofferne i jorden Når vi så har drukket mælken, spist oksekødet og anvendt de organiske produkter, er det vigtigt at fastholde næringsstofferne i kredsløbet. Det vil sige at få dem recirkuleret til jorden som næring for nye planter, der så igen kan blive til kvægfoder, ost, bøffer og popcorn. - Det gælder ikke mindst

næringsstoffet fosfor, som ikke er en fornybar ressource. I dag graves fosfor i store mængder op af miner i blandt andet Marokko og Kina, og flere internationale forskergrupper forventer, at minerne bliver tømt i løbet af dette århundrede. Det er derfor vigtigt, at vi arbejder på at genbruge fosfor mest muligt, forklarer salgschef Michael Kjølner Hansen fra Xergi. I dag udledes store mængder fosfor og kvælstof til havene i alle verdensdele. Det gør det rigtig svært at få fat i fosforen igen, og samtidig belaster næringsstofferne havmiljøet. Så der er mange fordele ved at fastholde næringsstofferne i et kredsløb, og det er biogasanlæggene rigtig gode til.

Recirkulerer mere end 2.000 ton næringsstoffer Hver gang et biogasanlæg bygges, vinder den cirkulære økonomi nyt terræn. Eksempelvis ved Bogense på Nordfyn, hvor NGF Nature

Energy den 29. januar 2016 indviede et nyt biogasanlæg leveret af Xergi. 250.000 tons tons gylle, 34.000 tons madaffald og 42.000 tons dybstrøelse og energiafgrøder vil hvert år blive omdannet til en gødning, der sætter gang i væksten på de fynske marker. Når anlægget er oppe i fulde omdrejninger kommer det årligt til at recirkulere cirka 1.300 ton kvælstof, 250 ton fosfor og 950 ton kalium. Det viser beregninger, der blev udarbejdet af Xergi som beslutningsgrundlag for anlægget. Undervejs i processen fremstiller anlægget 10 millioner kubikmeter biometan, der pumpes direkte i naturgasnettet og gør det danske gasforbrug grønnere.

Udnytter lokale ressourcer Biogasanlæggets behandling af både gylle og fast møg medfører, at næringsstofferne i husdyrgødningen bliver lettere at optage for planterne, så udnyttelsen af områdets husdyrgødning bliver bedre. Samtidig giver

Ikke én plante kan vokse uden fosfor, og verdens fosforminer bliver udtømt inden for en overskuelig fremtid anlægget mulighed for at udnytte næringsstofferne i madaffald, som ellers ville blive brændt af. Det betyder samlet set, at landmændene i området kan reducere brugen af importeret kunstgødning og i stedet udnytte de lokale ressourcer bedre. Det gælder eksempelvis for landmand Lau Hvid Hansen, der primært har planteavl på sin ejendom. Som planteavler har han behov for mere gødning, end hans svinebesætning kan producere. Derfor er han vant til at indkøbe importeret kunstgødning hvert år. Nu kan en del af kunstgødningen erstattes af biogødningen fra biogasanlægget, der hjælper med at omfordele gødning fra de husdyrbrug, der har for meget gylle, til planteavlere, der har for lidt. - Gødningens kvalitet er helt afgørende for mig som planteavler. Gødningen skal være ensartet fra gang til gang, og så skal det være let for planterne at optage næringsstofferne i gødningen.

80 års erfaring med udvikling og produktion af højtydende smøreolier kommer nu de danske motorer til gavn...!

Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor? Du får: • Excellent beskyttelse mod mekanisk og korrosiv slid • Fremragende motorrenlighed • Neutraliserer aggressive forurenende stoffer • Fremragende termisk-oxidativ stabilitet • Longlife karakter for olie og motor Olierne er udviklet fra nøje udvalgte mineralske basisolier og disse olier har gennem nyeste additivteknologi opnået fremragende resultater: Kort og godt forlænges olieskiftintervallet, det giver mærkbare besparelser og forbedrer driftsresultaterne markant. Smøringen af stationære biogasmotorer er en af vore kernekompetencer. Addinol lube Oil Danmark ApS Snedkervej 14 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 75 450 400 · se@addinol.dk · www.addinol.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

Biogasanlægget leverer en gødning, der har de rigtige egenskaber, fortæller Lau Hvid Hansen. Når det er let for planterne at optage næringsstofferne, betyder det samtidig, at udvaskning af næringsstoffer til vandmiljøet reduceres, understreger han. Det er godt for vandmiljøet, og samtidig undgår vi, at noget af den dyrebare fosfor forsvinder ud i havet. Her bliver den nemlig svær at få fat på igen, når der engang bliver knaphed på fosfor.

EU vil fremme recirkulering af næringsstoffer Når et biogasanlæg som det på Nordfyn tages i brug, fjernes lidt af behovet for at hente mere fosfor op af minerne. Samtidig mindskes efterspørgslen på kemisk fremstillet kvælstof, som kræver et stort forbrug af naturgas.

Det er baggrunden for, at EU-kommissionen i sin handlingsplan for cirkulær økonomi har besluttet, at man vil revidere den såkaldte forordning om gødningsstoffer med henblik på at fremme recirkuleringen af næringsstoffer fra affald. Den 18. marts fremsatte EUkommissionen et forslag til kriterier for godkendelse af blandt andet restprodukter fra biogasanlæg. Når restprodukter fra biogasproduktion lever op til EU-kriterierne, skal restprodukterne ikke længere kategoriseres som affald, men kan sælges som produkter. Det giver biogasanlæggene bedre muligheder for at afsætte restprodukterne som biogødning. Kriterierne ventes godkendt i 2017-2018. Mange europæiske biogasanlæg har i mere end 30 år sørget for at recirkulere en stadig stigende mængde næringsstoffer. Dermed er

Vi skal arbejde på at genbruge fosfor mest muligt, da det ikke er en fornybar ressource, forklarer salgschef Michael Kjølner Hansen fra Xergi. biogasanlæggene den cirkulære økonomis første store mulighed. - Det har været en lang og sej proces, og de europæiske politikere kan lære meget af den udvikling, biogasindustrien har været igennem. Her er der masser af inspiration til at udbrede en miljømæssigt optimal

økonomi. Politikerne har fortsat en stor opgave med at fjerne barrierer og styrke udviklingen. Vi håber naturligvis, at handlingsplanen for cirkulær økonomi bliver et vigtigt skridt i den rigtige retning, siger adm. direktør i Xergi Jørgen Ballermann. Kilde: Xergi. Tekst og foto: Kris Vetter.

Læs mere om EU’s strategi for cirkulær økonomi: http://ec.europa.eu/environment/circular-economy/index_en.htm Europæisk fosforplatform: www.phosphorusplatform.eu International viden om fosfor: www.phosphorusfutures.net

LJM BIOGAS Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet. Dette sikrer en problemfri produktion af biogas. Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget.

LJM Mixere • Energieffektiv mixer

Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.

• Specialdesignet propel, giver højere ydelse • Rådgivning på baggrund af mange års erfaring • Fleksible monteringsanordninger

Ring og få en snak med:

• Levering af komplette installationer

Torben Nielsen Salgskonsulent Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk

BIOGAS

Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - DK-6940 Lem St. - Tel.: +45 97 34 32 00 - Fax: +45 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

FLERE NYE RÅVARER · MERE GAS · BEDRE AFSÆTNING

Biogas på Djursland Brdr. Thorsen med adresse i Nimtofte, driver en meget alsidig landbrugsvirksomhed

hele Djursland samt til eget varmeværk og biogasanlæg. Netop logistikken omkring placeringen af halm korrekt første gang arbejdes der ihærdigt med. Dette gøres for at optimere og minimere omkostningerne og for at få optimalt udbytte af halmen. - Vi har jo oplagte muligheder for at anvende halm til biogasproduktionen, da vi oparbejder cirka 25.000 tons halm om året, siger Steffen.

Her ses Steffen Thorsen Brdr. Thorsen Biogas og Niels Agerbo Nielsen Vogelsang foran indfødningsanlægget af mrk. BvL Combimix med 90m3 lagerkapacitet, der via snegl tilfører tør biomasse til Premixen (hvor gyllen tilføres). Med 50 ansatte, et unævneligt antal af traktorer, fem lastbiler og tilhørende slagtesvineproduktion, varmeværk og biogasanlæg er aktivitetsniveauet højt i virksomheden, hvor alsidighed og udvikling præger hverdagen. Især medarbejdernes alsidighed med hensyn til kompetencer vægtes meget højt, da ønsket er en høj grad af fleksibilitet. Medarbejderne skal kunne træde til og afløse hinanden, når det er nødvendigt. Firmaet Brdr. Thorsen I/S bliver i dag drevet og ledet af de to brødre Jørgen og Kristian Thorsen, som har ansvar for hver deres afdeling, som dog overlapper hinanden når det er nødvendigt. Jørgen Thorsen står for den daglige drift af Tirstrup Maskinstation og Kristian Thorsen for den daglige drift af Nimtofte Maskinstation. I 1994 opkøbte brødrene et landbrug ved Nimtofte, som i dag drives under navnet Østenfjeld Svinefarm med 660 søer plus tilhørende slagtesvineproduktion og et markbrug på 550 hektar. I 2003 overtog de Tirstrup

Maskinstation, hvor Jørgen Thorsen i dag er driftsleder. Året efter kom afdelingen i Allingåbro til, som ledes af Thomas Nielsen. Og undervejs er der opkøbt flere, hovedsageligt mindre, maskinstationer, som alle er lagt ind under de tre nuværende afdelinger. Brdr. Thorsen driver også entreprenør- og vognmandsvirksomhed. Vognmandsdelen er udviklet over en årrække, og har været oppe at runde de 22 lastbiler før krisen i 2008, men er i dag reduceret til fem som så udelukkende kører for entreprenør- og maskinstationskørsel. Sågar VVS installation og aut. Kloakmester kan skrives på CV´et i virksomheden.

Varmeforsyning og biogas Nimtofte Varmeværk ejes af Brdr. Thorsen I/S og leverer varme til cirka 500 husstande. Varmeværket blev bygget i løbet af 2007 og taget i brug i efteråret 2007. Det er bygget til at fyre med halm. Nimtofte Varmeværk leverer varme til et ledningsnet som

ejes af NOFF (Nimtofte og Omegns Fjernvarme Forsyning) og nettet dækker i dag Nimtofte by, Lübker Golf Resort og Ramten by. Den daglige drift af fjernvarmeværket varetages af Steffen Thorsen og Brdr. Thorsen leverer halm, samt arbejdskraft til vedligeholdelse af værket.

Højteknologisk biogasanlæg Steffen Thorsen (33 år) og uddannet maskinmester varetager den daglige drift af Brdr. Thorsen Biogas I/S i samarbejde med faderen Kristian Thorsen. - Vi har en rimelig klar arbejdsdeling i hverdagen mellem min far og jeg, så naturligvis taler vi sammen omkring den daglige drift og omkring større beslutninger, og så udnytter jeg selvfølgelig hans store viden og erfaring, især når vi taler projektering og indkøb i forbindelse med større projekter fx som her på vores biogasanlæg mv., siger Steffen. De store mængder halm som maskinstationen håndterer leveres til varmeværker på

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

- Halmen fra så store arealer varierer naturligvis i kvalitet, hvorfor vi med fordel kan levere den bedste kvalitet til varmeværkerne og den mindre gode kvalitet til biogasanlægget, siger han. Derfor har Steffen også store ambitioner omkring håndtering af halmen. Blandt andet investeres der løbende i ny teknologi omkring presning og den videre håndtering af halmen. - Vi anvender MF-bigballepressere, hvorpå der er monteret kontinuerlig fugtmåling, således vi allerede når ballen er presset kender fugtindholdet i den enkelte bigballe og derved kan lægge den på det ”rigtige” lager første gang, fastslår han. - I dag kan man sågar sætte automatik på presseren så man kan mærke den enkelte balle med et tag/chip der fortæller fugtindholdet, så sporbarheden er der hele vejen, konstaterer han og fortsætter; Den næste oplagte mulighed er at vi får en scanner i laden som registrerer bigballen ved lagring, siger den initiativrige driftsleder.

Anvender halm i store mængder med succes På Brdr. Thorsens biogasanlæg har man gennem de sid-

PORTRÆT AF ET ANLÆG

ste år forsøgt sig med mange typer af forbehandling for at kunne anvende halm til biogasproduktionen. Ønsket var en optimal udrådning af halmen, så man kunne opnå optimal gasproduktion. Der blev gjort mange forsøg med forskellige forbehandlingsteknikker, men det gennemgående problem var for megen slitage og for højt elforbrug. Der blev også gjort forsøg med halmbriketter, men da denne metode kun er anvendelig ved tør halm, blev dette fravalgt. Efter test med Haybuster først i lille model og senere i større model, hvor man manuelt indførte halm, fik man vished for at det var muligt at udrådne halmen. På en studietur med Vogelsang til Tyskland i sommeren 2015, så man PreMix

anlæg i drift på etablerede biogasanlæg. Erfaringerne i Tyskland var gode. - Da vi med selvsyn så, hvordan PreMix fra Vogelsang fungerede, kunne vi med det samme se mulighederne overført til vores biogasanlæg, siger Steffen Thorsen. Man indledte forhandlinger med Vogelsang og fik etableret et indfødningsanlæg bestående af en BvL Combimix, som er et såkaldt ”skubbebord” med 90m3 lagerkapacitet, der via snegl tilfører tør biomasse til PreMixen. I PreMix tilføres gyllen, hvorved den videre indfødning er våd biomasse/halm. - Vi ”kører” ca. 10 tons knust halm igennem om dagen fra

planlageret ved indfødningsanlægget, siger Steffen. - Anlægget har ”kørt” i to måneder nu og vi må sige, at det fungerer optimalt. Vores ønsker/krav om minimum slitage/vedligeholdelse og lavt energiforbrug holder stik i praksis, pointerer driftslederen.

Fremtiden åbner for nye muligheder På biogasanlægget arbejder man konstant med forbedringer og planer om udvidelser. - Vi er nødt til, hele tiden at optimere og udvikle eksisterende gasproduktion. Kun ved at anvende nye teknologiske landvindinger opnår vi et forspring, siger Steffen. - Kunsten er, at finde de teknologier der ”virker” i praksis på det pågældende anlæg. Det ved alle der har med biogasproduktion at gøre, siger han med et smil. Fokus lige nu og i nær fremtid er at blive klogere på produktionen af biogas på halm, men også at optimere

logistikken omkring håndteringen af de store mængder halm, således man undgår at skulle håndtere halmen mere end én gang i sæsonen. Det vil sige korrekt placering på det ”rigtige” lager første gang! Derfor har man kig på teknologier, der kan hjælpe med at diagnosticere halmkvaliteten direkte i marken og holde sporbarheden gennem hele systemet. Da man fra biogasanlægget ikke kan kobles på det etablerede naturgasnet, skal der findes alternative afsætningsmuligheder for gassen. Her arbejdes der på flere forskellige alternativer, blandt andet en mulig afsætning til Brdr. Thorsens eget varmeværk. - Vi håber dog meget på, at der etableres en gasledning ud på Djursland i nær fremtid, som vi med tiden kan koble os på, siger Steffen Thorsen slutteligt. Læs også artiklen i halmtemaet i dette nummer. Tekst og foto: Kris Vetter.

Steffen Thorsen står i hjertet af Premix anlægget hvor gyllen tilsættes halmen og den videre "våde" indføring finder sted. Anlægget forarbejder ca. 10 tons knust halm om dagen og har siden opstarten for mere end 2 måneder siden fungeret optimalt

BIOENERGI MAGASINET - MAJ 2016

ENGINEERED T ENGINEERED TO WORK ENGINEERED TO WORK

HØJEREYDELSE YDELSE HØJERE HØJERE YDELSE PÅ DIT BIOGASANLÆG DITBIOGASANLÆG BIOGASANLÆG PÅPÅDIT

Se mulighederne. Optimer processen Rotationspumper Se mulighederne. Optimer processen Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver Rotationspumper Se mulighederne. Optimer processen Rotationspumper af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver DenRotaCut® økonomiske løsning mange forskellige pumpeopgaver af dittilbiogasanlæg kræver det rigtige udstyr. Macerator af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. RotaCut® MaceratorRotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver Rotationspumper RotaCut® Macerator Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver S RotaCut® Macerator S Macerator RotaCut® af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. BioCrack® – elektrokinetisk disintegration S BioCrack® af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. Højere gasudbytte, laveredisintegration energiforbrug og lavere driftsomkostninger – elektrokinetisk Højere gasudbytte, lavere Rotationspumper energiforbrug og lavere driftsomkostninger afRotationspumper dit biogasanlæg krævertildet rigtige udstyr. pumpeopgaver BioCrack® – elektrokinetisk disintegration QuickMix og EnergyJet indfødningsystemer Den økonomiske løsning mange forskellige Op gasudbytte, til 8%ogmere biogas ogenergiforbrug opDen til 40% mindre på dine rørværker* QuickMix EnergyJet indfødningsystemer Højere lavere ogenergiforbrug lavere økonomiske løsningdriftsomkostninger til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® * Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt Op til 8% mere biogas ogRotationspumper op til 40%Macerator mindre energiforbrug på dine rørværker* S RotaCut® Macerator løsning til mange forskellige pumpeopgaver QuickMix og EnergyJet * Resultater fra EU-AGROindfødningsystemer BIOGAS forskningsprojekt Den økonomiske OpKontakt: til 8% mere biogas og op Stil 40% mindre energiforbrug på dine rørværker* BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Macerator * Resultater EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt Vogelsang • Tel.: +45 97RotaCut® 37 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk Kontakt: fraA/S Højere laveredisintegration energiforbrug og lavere driftsomkostninger BioCrack® – elektrokinetisk SHøjere Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37 27 77 •gasudbytte, info@vogelsang-as.dk lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger QuickMix og EnergyJet indfødningsystemer Kontakt: BioCrack® –mere elektrokinetisk Op til 8%og biogasindfødningsystemer og opdisintegration til 40% mindre energiforbrug på dine rørværk QuickMix EnergyJet Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37Højere 27 77 • info@vogelsang-as.dk *Op Resultater fra EU-AGRO BIOGAS til 8% mere biogaslavere og opforskningsprojekt til 40% mindre energiforbrug på dine rørværk gasudbytte, energiforbrug og lavere driftsomkostning

HØJERE YDELSE HØJERE YDELSE HØJERE YDELSE PÅ DIT BIOGASANLÆG PÅ DIT BIOGASANLÆG

• • • • • • • • • ••

PÅ DIT BIOGASANLÆG

• • ••• ••• • ••

•

Industry

Waste water

Industry

Waste water

Industry

Waste water

* Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

QuickMix Kontakt: og EnergyJet indfødningsystemer Op mere biogas og mindre energiforbrug på dine Biogastil 8%A/S Railway Vogelsang • Tel.: +45 97Agriculture 37op 27 til 77 40% • info@vogelsang-as.dk Kontakt:

•Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk *Biogas Resultater fraRailway EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt Agriculture

Kontakt: Biogas Vogelsang A/SRailway • Tel.: +45 97Agriculture 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk Agriculture Agriculture

Vogelsang Højere ydelse 4x270.indd 1

17-04-2015 14:23:39