1 | FEBRUAR 2018
M AG A S I N E T
BIOGAS OG VINDMØLLER SPILLER SAMMEN Metanisering og hydrolyse - læs side 11-12
KOMMENTAREN
Ser frem til at realisere potentialet i biogas Som ny direktør for Foreningen Biogasbranchen ser jeg det som min vigtigste opgave at samle branchen og sikre de vilkår, der skal til for fortsat at udvikle biogasanlæggene i Danmark
især biogas både til decentral varmeproduktion og i den tunge de af transporten. Det skal udnyttes til gavn for forsyningssikkerheden og samfundsøkonomien.
Derfor er det vigtigt for mig at slå fast, at den flotte udvikling som biogasbranchen har gennemgået skal fastholdes og udbygges. I 2014 var der næsten ingen biogasanlæg der leverede til gasnettet, men i dag står disse anlæg for mere end 10 procent af gasforsyningen. Og det stopper ikke her, potentialet viser fortsat store vækstmuligheder for biogasbranchen.
Den første grønne gas flød ud i gasnettet i 2014, og her i 2018 er 11 procent af gassen i gasnettet grøn gas. Den positive udvikling betyder, at vi allerede i dag er det land i Europa, der er nået længst med den grønne omstilling af gasnettet. Men det stopper ikke her! Vi skal producere mere og mere grøn gas, og samtidig skal vi reducere forbruget af den naturgas, vi henter i Nordsøen, så vi lever fuldt op til regeringens krav om omstilling fra fossile brændsler til vedvarende energikilder. Vi opnår et forbrug, der slet ikke udleder CO2 og faktisk kan vi allerede i 2030 dække over halvdelen af Danmarks samlede gasforbrug med grøn gas. Samtidig vil støttebehovet til den grønne gas blive reduceret betydeligt i forhold til i dag, som følge af de teknologispring der kommer i takt med markedsudviklingen samt den forventede markedsudvikling i gaspriserne frem til 2030.
Det kommende energiforlig er vigtigt Her i 2018 skal Folketinget vedtage et nyt energiforlig, som skal være med til at realisere potentialet i biogasbranchen. Vi har brug for en længerevarende aftale, så investorer og anlægsbyggere trygt kan investere i biogas.
Vi har et unikt forgrenet gasnet i Danmark Vores etablerede gassystem som er velforgrenet rundt i hele landet er optimalt til transport af grøn gas og ikke mindst lagring. Gas kan lagres, uanset om der er tale om traditionel naturgas, moderne biogas eller en af fremtidens gasser, som forskerne arbejder målrettet på at udvikle. Vi er ikke herre over hvornår solen skinner eller hvornår vinden blæser, hvorfor vi har brug for en biogasproduktion til netop at afstemme og afbalancere, så vi hele tiden har den forsyningssikkerhed vi kræver og ønsker, vel at mærke med vedvarende og grøn energi. Vindmøller og solceller udgør en stadig større andel af elproduktionen, men vi skal have en energikilde tilgængelig, når vinden ikke blæser og solen ikke skinner! Gasnettet kan derfor blive en hjørnesten i den grønne omstilling, fordi gassens infrastruktur kan lagre og distribuere fremtidens CO2-neutrale grønne gas. Vi har i Danmark fantastisk gode muligheder for, at udnytte
Vi er kommet langt men skal endnu længere…
Kæmpepotentiale for biogas til transport Danmark skal frem mod 2030 reducere CO2-udledningen fra biler, boliger og landbruget med 39 procent.
FAKTA Foreningen Biogasbranchen, der blev stiftet i marts 2017 ved en fusion af Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg, har med ansættelsen af Frank Rosager valgt, at styrke Foreningen Biogasbranchens interessevaretagelse. Frank Rosager kommer fra en stilling som planlægnings- og udviklingschef i HMN Naturgas og har tidligere været direktør i Xergi, der er et selskab, der bygger og driver biogasanlæg i Danmark og i udlandet. Han tiltrådte stillingen 2. januar i år
KOLOFON Nr. 1 · Februar 2018 · 12. årgang ISSN 1902-7907 Forsidefoto Løsninger der kan hjælpe med at lagre strømmen fra vindproduktionen er efterspurgte. Ved methanisering er det muligt at gøre gasnettet til et kæmpe energilager. Læs side 11-12.
2
Udgiver og produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk Tryk og distribution PR Offset
Abonnement BioenergiMAGASINET udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver. Pris 432.-/år. + moms. Annoncer Mailes til udgiver. Se medieinfo 2018 på: www.bioenergi.dk
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
Bladudvalg John Pedersen, Formand Blåbjerg Biogas. Bruno Sander, Faglig direktør Foreningen Biogasbranchen. Kris Vetter, ansvh. redaktør.
- følg os på facebook
INDHOLD
Vi kan opnå en markant reduktion af CO2 fra transportsektoren hvis vi anvender mere biogas til transport. Hvis vi anvender grøn gas som drivmiddel i busser og lastbiler, vil 1/5 af det reduktionskrav være løst. En grøn omstilling af den tunge del af transporten har derfor stor betydning for, om Danmark når målet. I dag er der i Danmark 13.500 busser og 28.326 lastbiler på de danske veje. Af dem er blot 126 biogasbusser og 115 biogaslastbiler, så der er lang vej endnu, eller med andre ord et stort udviklingspotentiale. Det er jo en gennemtestet og kendt teknologi med hele 278.000 busser og 191.000 lastbiler med biogas som drivmiddel i Europa, så hvad venter vi på?
04
Hvor er biogassen i fremtidens energisystem?
06
Modtageanlæg kraftig forbedret
08
Biogas har mange fordele
10
Vækst i økologisk biogas
11
Vindmøller og biogas spiller sammen
14
Massivt fremmøde på økonomiseminar
19
Nye ejere af Nature Energi
22
Halm og roetoppe til biogasproduktion
24
Naboer til biogasanlæg uden lugtgener
Vi skal stå sammen og forene kræfterne Jeg ser det som min fornemste opgave, at samle branchen. Kun når vi står sammen er vi stærke og kan sikre de vilkår, der gør det attraktivt at levere gas til gasnettet. Vi kan som en samlet branche honorere de krav, som Danmark forpligtede sig til i Parisaftalen i 2015. Og vi skal huske på, at biogassen kan som den eneste vedvarende energikilde slå tre fluer med et smæk: - Reducere udledningen af drivhusgasser - Fortrænge fossile brændsler - Biogas er lagerbar, hvilket betyder at biogas kan fylde hullerne ud, når det er overskyet eller det ikke blæser. Derfor skal politikerne hele tiden mindes om de ekstra fordele som biogassen kan tilføre energisystemet. Hvis ikke man tager hele værdikæden med, kan man jo ikke sammenligne energikilder. Men herudover er det vigtigt at huske, biogasanlæg ikke alene er et energianlæg – det er i høj grad et miljøanlæg, som ikke bare mindsker miljø- og klimapåvirkningen fra fødevareproduktionen og men også har en central funktion med recirkulering af næringsstoffer fra samfundets organiske restprodukter og f.eks kan hjælpe med de udfordringer landbruget står overfor med den nye fosforregulering.
25
Ny målemetode giver klarhed om tab af metan
MERE BIOENERGI PÅ
Jeg ser frem til arbejdet og glæder mig til sammen med jer i branchen at realisere det store potentiale biogas har.
bioenergi.dk gas2move.dk biogasbranchen.dk
Af Frank Rosager direktør for Foreningen Biogasbranchen BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
3
Hvor er biogassen i fremtidens energisystem? Hvis man kigger lidt i krystalkuglen, og vurderer Danmarks energiforsyning frem mod år 2050, er der mange spændende muligheder for biogas I 2050 er EU´s målsætning 80-95 procent CO2-reduktion og den danske regerings målsætning er uafhængighed af fossile brændsler. Paris målsætningen (også benævnt COP21) i december 2015 var som bekendt en aftale de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention (UNFCCC) indgik. En juridisk bindende klimaaftale, som et vigtigt skridt på vejen mod den globale omstilling til en lavere udledning af drivhusgasser. EU fremlagde på vegne af
Danmark og de øvrige medlemslande ét samlet reduktionsbidrag. Bidraget lyder på en reduktion i udledningen af drivhusgasser på 40 procent i 2030 i forhold til i 1990, som skal fordeles landene i mellem gennem EU’s egne forhandlinger. For Danmark og EU var det helt centralt, at Parisaftalen skulle sikre handling fra alle lande. Det lykkedes! 188 lande har pr. 1 marts 2016 fremlagt deres nationale klimaplaner.
Klimaplanerne indeholder reduktioner, som dækker over 95 procent af de globale udledninger af drivhusgasser. Det spændende er, at se hvor biogas i fremtiden kan og vil blive anvendt og brugt. Vores behov er stor når det kommer til varmeeffekt, kulbrinter, rækkevidde og mobilitet, ligesom det skal være et rent brændsel med stor fleksibilitet. - Alternativet til gas er flydende brændsler og batterier, men gassens fordel er helt klart den eksisterende
UAFHÆNGIG AF FOSSIL 2050
infrastruktur til transport, lager og forbrug, siger Niels Træholt Franck Energinet. Biogas dækker for nuværende cirka 10 procent af gasforbruget i Danmark, men forventningen er, at 1/3 af forbruget vil være dækket af grøn gas i 2030. Men hvis vi skal nå målet om at være klimaneutral i 2050 skal tempoet øges! Potentialet er helt klart til sted og hvis man politisk vælger at satse på biogas, som en væsentlig løsning på udfordringerne om stabil energileverance kan kapaciteten øges, så målet kan nås og så kan Danmark sågar
Hvis gas skal være klima neutral i 2050 skal tempoet for grøn gas øges
Dansk Fagcenter for
Samlet gasforbrug (PJ/år) 120
UAFHÆNGIG AF FOSSIL 2050
100
Hvis gas skal være klima neutral i 2050 skal tempoet for grøn gas øges
Biogas 80
El, kraftvarme og fjernvarme
60
Samlet gasforbrug (PJ/år) 120
40
100
20
80
- vi understøtter biogasudviklingen 0 2017
2021
2023
Erhverv Husholdninger
Grøn gas Energinet scenarie
El, k
BIOGAS HAR Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabelSTØRRE medlemspris. POTENTIALE 2019
60 2025
Transport
2027
2029
Tra 2031
2033
2035
2037
Erh
2039
Hus
40
Grø
20
11.12.2017
0 af grøn gas • Adgang til faglige netværk med fokus på Danmark optimeringkan af blive eksporttør 2017 2019 2021 2023 2025 2027 2029 2031 Samlet gasforbrug (PJ/år) biogasproduktion i Danmark. 120 + Power 2 gas • Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave 100 erfaringsudveksling. 80 • Mulighed for matchmaking. • Direkte invitationer til arrangementer afholdt af 60 Dansk Fagcenter for Biogas. 40 Danmark kan blive eksporttør af grøn gas • Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets 20 nyhedsmail. Samlet gasforbrug (PJ/år)
BIOGAS HAR STØRRE POTENTIALE
0 - se priser og yderligere information på www.dffb.dk 2017 2019 2021
Sdr. Tingvej 10 Dokument 17/08124 -28 Biogas Økonomiseminar 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk
2025 100
2027
2029
2031
2033
2035
2037
2035
2037
2039
El, kraftvarme og fjernvarme
Transport Erhverv Husholdninger
Grøn gas Danmark
120
2023
+ Power 2 gas
2039
80
El, k 11.12.2017
60
7 Tran
Erhv
Hush
40
Grøn 20 0 2017
4
2033
6
2019
2021
Dokument 17/08124 Biogas Økonomiseminar BIOENERGI MAGASINET --28FEBRUAR 2018
2023
2025
2027
2029
2031
2033
2035
2037
2039
viser tre forskellige forløb/scenarier for udfasning af TRE FORLØB UDFASNING TRE FORLØBFOR FOR UDFASNING Figuren naturgas. Basisforløb: Energistyrelsens basisfremskrivning (2017) frem mod 2030 viser en udvikling med gradvis redukAF NATURGAS NATURGAS I BOLIGER 1. Basisforløb: AF I BOLIGER 1. Basisforløb: tion af kun gasforbruget til opvarmning. (2017) forløber frem til 2030 og viser en Varmepumper: Forceret (2017) forløber kun frem til 2030 og viser en PJ
25 PJ
Gasforbrug til individuel opvarmning
Gasforbrug til individuel opvarmning
naturgasopvarmning udviklingudskiftning med gradvisaf reduktion af gasforbrugettil varmepumper. Hybridvarmepumper: Degradvis fleste huse med naturgaskedler konverteret udvikling med reduktion af gasforbruget til opvarmning.
Basisforløb til hybridvarmepumper til opvarmning. i 2035. Den resterende del konverteres Varmepumpeforløb Basisforløb varmepumper eller bibeholdes på opvarmning med gas. Hybridvarmepumpeforløb Varmepumpeforløb2. Konvertering til rene varmepumper: Forceret
25 20
til
udskiftning af naturgasopvarmning til Hybridvarmepumpeforløb 2. Konvertering til rene varmepumper: Forceret
20
varmepumper
15
mepumpe og 10-50 procent hybrid løsningen først skal udskiftning af naturgasopvarmning til fra gaskedel. introduceres og anerkendes 3. Konverteringvarmepumper til hybridvarmepumper: De fleste Samlet set er hybridvarmehos installatører og kunder, huse med naturgaskedler konverteret til 10 5 hybridvarmepumper i 2035. Den resterende del pumpen attraktiv på grund ligesom De kendskabet hos 3. Konvertering til hybridvarmepumper: fleste konverteres til varmepumper eller bibeholdes myndighederne skal forbedaf lavt investeringsbehov huse med naturgaskedler konverteret til 0 på opvarmning med gas (dog højere driftsomkostnin5 hybridvarmepumper i 2035. res. Den resterende del ger), samfundsøkonomisk så endelig spørgsmålet konverteres til varmepumperOgeller bibeholdes og privatøkonomisk billig om afgifter, hvor en reduBasisforløb Varmepumpeforløb Hybridvarmepumpeforløb 0 på opvarmning med gas løsning, dog billigst hvis ceret elafgift, selvfølgelig Dokument 17/08124 -28 Biogas Økonomiseminar 12 varmepumpen kræver 11.12.2017 forogså hjælper her, ligesom stærkning af elsystemet eller med alle andre traditionelle Basisforløb Varmepumpeforløb Hybridvarmepumpeforløb ende som eksportør af grøn CO2 reduktion som varmeder er behov for fleksibilitet. varmepumper. gas. pumper. Kan senere udvides til 100 okument 17/08124 -28 Biogas Økonomiseminar 11.12.2017 12 En hybridvarmepumpe er procent elvarmepumpe. - Men opvarmning med 100 Biogas kan med fordel en mindre luft-vand varHybridvarmepumper giver procent biogas og grøn el anvendes til mepumpe + gasfyr. evt. fleksibilitet til energisystemet er indenfor mulighedernes husopvarmning eksisterende + styreenhed = og reducerer gasforbruget til rækkevidde, siger Niels TræMan kan med fordel anbilligere, fleksibel og grøn et acceptabelt niveau. holt Franck Energinet. vende hybridvarmepumper varmeløsning. Men der er et stykke vej Input: Niels Træholt Franck, som mindsker belastningen Man forestiller sig, at enerendnu, da ren naturgasGassystemudvikling Energinet. på elnettet, giver fleksibilitet gien til husets varme leveres løsning stadig er en billig Tekst: Kris Vetter. og byder på næsten samme med 50-90 procent fra varmulighed og kendskabet til 1510
www.xergi.com
Xergi har mere end 30 års erfaring med opførelse og renovering af biogasanlæg i Danmark og i udlandet. Vores løsninger er fleksible og designet til at modtage alle typer af organisk affald. Xergi har internationalt designet og opført biogasanlæg med en kapacitet svarende til mere end 80MWe.
Vi sikrer at vores omfattende
driftserfaringer fra store anlæg, overføres til små og mellemstore anlæg.
Xergi A/S • Hermesvej 1 • 9530 Støvring • Danmark • Phone +45 99 35 16 00
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
5
Selvom Energi Vegger ligger bynært har man en forståelse og virkelig god opbakning for og fra borgerne i byen til biogasanlægget.
Modtageanlæg kraftig forbedret Xergi`s modtageanlæg til forbehandling af dybstrøelse og andre biomasser har gennemgået en række teknologiske og designmæssige forbedringer Xeri lancerer nu en ny version af X-hopper®, der er et modtageanlæg til dybstrøelse og anden biomasse. Xergis modtageanlæg til forbehandling af dybstrøelse og andre udfordrende biomas-
ser gøres nu mere strømlinet med en række designmæssige og teknologiske forbedringer.
rigtig mange tons biomasse igennem, og erfaringerne fra disse anlæg har vi nu omsat til en ny og mere strømli-
Resultatet er mere jævn fremføring af biomasse, bedre kapacitet og lavere driftsomkostninger.
FAKTA
- Gennem de sidste tre-fire år har produktionslinjen X-hopper®, X-belt® og Xchopper® været i drift på en række europæiske biogasanlæg. Der er efterhånden kørt
net version af X-hopper®, fortæller udviklingsingeniør Henrik Kjeldgaard Hansen fra Xergi.
Sådan virker X-chopper® produktionslinjen: X-hopper® tager imod og river dybstrøelsen op, så den ikke klumper sammen længere fremme i systemet. X-hopper® afleverer biomassen på X-belt®, der føder materialet ind i X-chopper®. Sidstnævnte knuser biomassen, så bakterierne i biogasanlægget hurtigere kan omsætte biomassen til biogas og grøn gødning.
6
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
Ønsker du en erfaren leverandør til dit biogasanlæg? Energi Vegger anvender X-hopper indfødningssystem til indføring af blandt andet halm og dybstrøelse.
Bedre flow og mindre besvær
Det nye design giver en mere jævn og ensartet oprivning af dybstrøelse. Desuden er der lavet en ændring af fremføringssystemet, som ligeledes bidrager til, at der kommer en mere jævn strøm af biomasse frem til X-chopper®. Et bedre overvågningssystem medfører, at driftspersonalet ikke behøver at føre løbende tilsyn med den mængde af biomasse, der
tilføres fremføringssystemet. - Alt i alt er resultatet blevet en fornyet løsning, som forbedrer økonomien ved at optimere kapacitetsudnyttelsen af X-chopper® og reducere tidsforbruget til drift og vedligeholdelse. Samtidig sparer vi lidt på strømforbruget i forhold til den mængde biomasse, der kommer igennem, forklarer Henrik Kjeldgaard Hansen. Kilde: Xergi. Tekst: Kris Vetter
Gasfakler
Fyldelegemer
Gaskølere
Bio-knusere
Gaslagre
Gasblæsere
Dosering og fødesystem/lager
Separering af organisk affald
® Gasstrøelse er halm forbehandlet med lud + tryk + temperatur i form af pelletering: - Giver op til 24 % mere biogas end rå halm - Opsuger 7 gange sin egen vægt i gylle og møg
Vi projekterer, producerer og forhandler high-end udstyr til biogasanlæg i hele verden...
Strøelsen følger med gyllen, og opslæmningen af strøelse og gylle kan umiddelbart pumpes til gylletanken og danner ikke flydelag i tanken, idet luftporerne i halmen er presset sammen ved pelleteringen og mættet med gylle ved opkvældningen.
LSH-BIOTECH er en vidensbaseret virksomhed med speciale i projektering og udvikling af specialudstyr til biogasindustrien.
Når gyllen skal videre til tanktransport lader strøelsen sig røre op sammen med det øvrige møg, og biogasanlægget kan tage imod uden særlige foranstaltninger. Med mere end 20 års erfaring i biogasbranchen, får du en stabil og sikker leverandør
Se analyser og grafer på www.halmstroelse.dk Eller kontakt os for mere info:
LSH-BIOTECH APS Ålunden 36 DK-8500 Grenaa Tel. +45 2960 3008 lsh@lsh-biotech.dk
Industrivej 1 · 6240 Løgumkloster · Tlf. 74 74 39 76
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
7
Biogas har mange fordele Udover den grønne vedvarende energi som biogas jo er, er der mange yderligere afledte fordele ved at anvende biogas Camilla K. Damgaard NIRAS har været projektleder på en undersøgelse, der havde det formål, at opgøre de fordele og ulemper ved biogas, der ikke handles på et marked (eksternaliteter). Og få kortlagt hvor meget disse fordele og ulemper fylder. Og sidst men ikke mindst få synliggjort, hvad den samfundsøkonomiske værdi ved biogas er. Når gylle og affald afgasses i et biogasanlæg giver det en række gevinster for miljø og klima, f.eks.: • Mindre metanudledning fra gylle • Mindre udvaskning fra gylle • Har en værdi for samfundet,- men har ikke ”en pris” • Der findes forskellige metoder til at finde den rigtige pris, men det er svært • Afgifter og kvotesystemer er måder at få markedet til at tage højde for eksternaliteter
30-40 kr/GJ er værdien af de prissatte miljø- og klima og landbrugsmæssige eksternaliteter.
Biogas til gavn for miljø og klima I miljømæssig perspektiv er fordelene mange, lige fra reduceret udvaskning fra gylle, dybstrøelse, reduceret lugt, næringsstoffer fra affald kan udnyttes (sparet handelsgødning) Ulemperne er: Emissioner fra øget samlet transport og øget udvaskning fra affald. Hvis vi tænker på klimaet gælder det at vi får: Reduceret udslip af lattergas og metan i landbruget og fortrængning af naturgas i energisektoren og dermed brændstof til transportmæssige formål. Ulempen er naturligvis risikoen for udslip af metan fra anlægget og i forbindelse med opgradering. Landbrug opnår en bedre udnyttelse af gylle og dybstrøelse og sparer handelsgødning ved at lade dybstrøelsen tilgå et biogasanlæg og
den økologiske produktion får næringsstoffer (omfordeling af gylle ikke medtaget). Vi får en høj forsyningssikkerhede, da der er tale om indenlandske råvarer og vi får tilført VE-gas til forsyningsnettet, samtidig med at vi har muligheden for en omstilling af tung transport til vedvarende energi. Samfundsøkonomi: • Produktionspris jf. teknologikatalog: 140-160 kr./GJ (opgraderet) • Salg af gas: ca. 50 kr./GJ • Værdien af de prissatte miljø- klima og landbrugsmæssige eksternaliteter er ca. 30-40 kr./GJ • Systemfordele i energi- og transportsystemet er ikke værdisat • Forskellen (50-80 kr./GJ) kan ses som omkostningen ved at frembringe en fossilfri lagerbar energikilde
Camilla K. Damgaard NIRAS fremlagde de vigtige fordele som biogas bidrager til udover energiforsyningen også benævnt eksternaliteter.
• Halmbriketter til biogas • Gasudbytte på ca. 250 Nm3 metan per tons halm • Briketteret halm suger mere end 5 gange sin egen vægt • Briketteret halm danner ikke flydelag ved direkte indfødning i reaktor • 2. generations teknologi – restprodukter anvendes i stedet for afgrøder
www.cfnielsen.com – kontakt: sales@kineticbiofuel.com Tlf.: 21640090 eller 21495940
8
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
• Kan sammenlignes med omkostningen ved andre måder at nå dette (f.eks. biobrændstoffer, batteriteknologi mv.). Kilde: Økonomiseminar Foreningen Biogasbranchen dec. 2017., Camilla K. Damgaard Niras. Tekst: Kris Vetter.
Roer gi’r max gas
Lorem quis modit vent ut reiciandio om nihitib lab inihit int.
VARIETY Optional Introtext lorem ipsum Q
Feature one lorem ipsum.
Q
Feature two with highlight. Icon
Vil du have øget biogasproduktion og give din gasproduktion et boost, VARIETY Lorem quis modit så ervent roer detom oplagte valg... ut reiciandio www.kws.com
Optional Introtext lorem ipsum
Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons / ha)
Lorem quis vent nihitib labmodit inihit int. ut reiciandio omnihitib lab inihit int que dolor.
30,0
28,9 t www.kws.com
ge afgrøder (tons / ha)
10,5 t
Q
CH4
Gør andre substrater interessante (i blanding med roen)
www.kws.com ■ Energiroer+top
16,8 t
Kornhelsæd (rug)
15,0 t
14,7 t
Lorem quis modit vent ut reiciandio omnihitib Slætgræs lab inihit int que dolor. Majs helsæd 10,5 t
Pil
■ Hurtig VARIETY
omsætning Optional Introtext lorem ipsum (max: 5 dg vs. majs 3 uger) Feature one lorem ipsum. Q
1/4 landscape, 1 variety
0,0
5
Feature one lorem ipsum.
Energiroer
llige afgrøder (tons / ha)
5,0
■Feature Optwo til 2% mere with highlight.
Q
finregulering i styring Majs helsæd af produktionen
23,3 t
15,0 t
Opnå større processtabilitet
Optional Introtext lorem ipsum
Slætgræs
20,0
10,0
Feature two with highlight.
Icon ■ Muliggør
25,0
15,0
Feature one lorem ipsum.
Q
VARIETY ■ Icon
Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons/ha)
35,0
Q
Energiafgrøder Energiroer
Slætgræs
Energiroer+top
Majs helsæd
Kornhelsæd (rug)
Energiroer
Pil
11.01.2012
Elo West Larsen
Energiroer+top Kornhelsæd (rug) Ved spørgsmål, kontakt: Pil Lars Andersen – 8662 9636 www.kws.dk
Q
Feature two with highlight.
Icon
www.kws.com
SEEDING THE FUTURE
1/4 landscape, 1 variety
SINCE 1856
Vækst i økologisk biogas Efter et langt tilløb er der nu ved at komme gang i byggeriet af økologiske biogasanlæg Økologisk biogas er ikke kun energiproduktion men en vigtig faktor for vækst i økologisk planteproduktion. Markedet for økologiske produkter er attraktivt, og med stigende afsætning er der behov for, at flere planteavlere omlægger produktionen. Mange oplever imidlertid, at næringsstofforsyningen er for begrænset til, at de tør binde an med økologisk drift. Uden husdyrgødning er man henvist til at importere højst 50 kg udnyttet N pr. ha. i konventionel husdyrgødning. Hvis man i stedet kan levere økologisk plantebiomasse til et økologisk biogasanlæg, kan man få kvælstoffet tilbage som økologisk N og derved gødske nærmere det økologiske loft på 100 kg udnyttet N pr. ha. Der er pt. tre fungerende
økologiske gårdanlæg samt et anlæg hos Aarhus Universitet, der også er autoriseret til økologisk produktion af afgasset gødning – alle i Jylland. I 2017 er yderligere to anlæg bygget i hhv. Brande og i Dalmose på Sjælland. Mindst fem gårdanlægprojekter er yderligere i støbeskeen foruden fire-fem fællesanlæg, som arbejder med planer om en økologisk linje på anlægget. Det tegner således til, at der inden for de næste to-tre år vil være 12-15 biogasanlæg, hvorfra der kan leveres afgasset biomasse til økologiske landmænd. Men der er brug for endnu flere især på øerne og andre husdyrfattige egne af landet.
Anlæg skal kunne omsætte faste biomasser Økologisk planteavl er reelt kun mulig, hvis man også dyrker kløvergræs, lucerne eller lignende grøngødning på ca. 20 procent af arealet. Imidlertid er mange landmænd forbeholdne over for at have kløvergræs i sædskiftet, da man ikke har en direkte indtægt på marken. Kan grøngødningen høstes og afsættes til et biogasanlæg, forbedrer det kløvergræsmarkens dækningsbidrag, ligesom returgyllen forbedrer dækningsbidraget i hele sædskiftet. Det er denne situation, økologiske biogasanlæg
Forventet antal økologiske biogasanlæg i Danmark 14 12 10 8 6 4 2 0 2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Økologiske biogasanlæg i Danmark. Antallet af anlæg, der kan håndtere økologisk biomasse, øges kraftigt de kommende år, men der er brug for mange flere. Ikke mindst i de husdyrfattige dele af landet.
eller økologiske linjer på konventionelle anlæg skal være opmærksomme på at kunne tackle teknisk.
Behov for flere biogasanlæg Flere økologiske biogasanlæg er en opgave, der kræver stor tålmodighed og godt samarbejde mellem landmænd og partnere i energisektoren. I store dele af landet er der for langt mellem økologer til, at de kan samle tilstrækkeligt med biomasse til et større, rentabelt fællesanlæg. Derfor indgår der også konventionel biomasse i de biomasseplaner, som både nuværende og kommende biogasanlæg producerer biogas ud fra. Mange kommuner er ved at indføre sortering af husholdningsaffald, og dette materiale må sammen med madaffald fra køkkener og butikker bruges som gødning på økologiske marker. Gaspotentialet i det grønne affald kan bidrage til at få biogasanlæg til at køre med en fornuftig økonomi i områder, hvor der er få husdyr.
Gunstig økonomi i større gårdanlæg Det er muligt at opnå fornuftig økonomi i et gårdbiogasanlæg, hvis man i lokalområdet kan skaffe biomasse svarende til 3.000-5.000 ton tørstof på årsbasis. Det giver en tilbagebetalingstid på anlægget på 7-10 år. Dette skyldes ikke mindst, at biogas pt. afregnes til en højere pris end tidligere i kraft af energiforliget fra 2012. Økologisk Landsforening har i 2017 udgivet: • ’Etablering af økologiske biogasanlæg – en håndbog’ med udgangspunkt i de første danske erfaringer suppleret med tyske. • ’Det økologiske biomassekatalog’, der giver information om hvilke biomasser, der må anvendes i anlæg, der leverer gødning til økologiske bedrifter. Kataloget er målrettet såvel anlægsoperatører som landmænd. Tekst: Michael Tersbøl, økologisk plante- og biogasrådgiver, ØkologiRådgivning Danmark.
Ved at få kvælstoffet tilbage fra biogasproduktionen som økologisk N kan man gødske nærmere det økologiske loft på 100 kg udnyttet N pr. ha., siger Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark. 10
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
Vindmøller og biogas spiller sammen Det er ikke mindre end en verdensnyhed i Avedøre, når vindmøller og biogas spiller sammen, når bakterier fra islandske vulkaner sender vindmøllestrøm og CO2 fra biogas ind i gasnettet som grøn bionaturgas Elproduktion fra vindmøller og solceller boomer i øjeblikket over hele verden. Samtidig begynder stadig flere regioner at mærke konsekvenserne af en elproduktion, der går op og ned som vinden blæser og solen skinner.
FAKTA Metaniseringsprocessens energiregnskab I konverteringsprocessen fra el til brint til metan sker der ifølge Electrochaea et energitab. 1 MW el bliver til 0,77 MW brint, som i kombination med CO2 bliver til 0,55 MW metan. I hydrolyseprocessen, der fremstiller brint, kommer der et varmeoutput på 0,32 MW varme, som genanvendes til at opvarme reaktortankene på biogasanlægget i Avedøre. Det samlede energioutput er på 0,87 MW, og konverteringstabet i metaniseringsprocessen er dermed på 0,13 MW = 13 procent af energiinputtet.
Derfor leder man nu over hele verden efter løsninger, der kan bidrage til at lagre strømmen, så den kan bruges, når produktionen fra de vedvarende energikilder er lav. Netop med den baggrund var det et stort skridt frem, da HMN Naturgas og Biofos, hovedstadens spildevandsselskab, indviede et methaniseringsanlæg ved Renseanlæg Avedøre en iskold 8. december.
Biogas fra slam og brint fra el Biogasanlægget ved Renseanlæg Avedøre har kapacitet til 6000 kubikmeter slam i fire rådnetanke. Produktionen er på 10.000-12.000 kubikmeter rå biogas pr. dag. Gassen har et CO2-indhold på cirka 40 procent, berettede driftschef Joachim Rasmussen, da han viste rundt på anlægget, før den officielle indvielse ved energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. I 10 år er biogassen blevet anvendt til produktion af el og varme i en gasmotor, men nu opgraderes biogassen i et opgraderingsanlæg fra Ammongas, som leverer den overskydende CO2 videre til methaniseringsanlægget. Gasmotoren er dog bevaret
80 års erfaring med udvikling og produktion af højtydende smøreolier kommer nu de danske motorer til gavn...!
Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor? Addinol lube Oil Danmark ApS Morsøgade 9B · 6700 Esbjerg · Tlf. 75 450 400 · se@addinol.dk · www.addinol.dk
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
11
Borgmester Henrik Rasmussen og minister Lars Chr. Lilleholt åbner for gassen til opgradering og metanisering
som back-up, hvis opgraderingsanlægget ikke kan aftage biogassen. Et hydrolyseanlæg producerer brint med strøm fra elnettet. I methaniseringsanlægget kombineres brinten med CO2’en fra biogasanlægget, hvorved der fremstilles yderligere en mængde bionaturgas, som distribueres via gasnettet. Processen var i fuld drift på indvielsesdagen.
procent mere energi, end anlægget forbruger, vel at mærke på et CO2-neutralt anlæg.
En verdensnyhed med islandske bakterier
Et kæmpe energilager
Det var oprindeligt opdagelsen af bakterier i islandske vulkaner, der førte til det demonstrationsanlæg, der i dag står i Avedøre, fortalte Mich Hein, administrerende direktør i virksomheden Electrochaea, der har leveret methaniseringsanlægget.
- I dag er anlæggets energibalance positiv og bidrager dermed til udviklingen af den cirkulære økonomi. Projektet er både komplekst og ambitiøst, og der har naturligvis været udfordringer, men partnerne har stået sammen om projektet, sagde Henrik Rasmussen.
- Vores vision er, at gassen i gasnettet skal være grøn, og at det skal være en del af løsningen. Den politiske opbakning har haft enorm betydning for biogasproduktionen, og i 2018 vil 11 procent af gassen i gasnettet være opgraderet biogas, sagde Susanne Juhl, admi-
“Methanisering gør det
Administrerende direktør Mich Hein fra Electrochaea forklarer metaniseringsprocessen for energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
muligt for os at lagre vindmølle-strømmen i gasnettet, der er et kæmpe energilager„ siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas I/S
- Da vi opdagede bakterierne, fik vi et glimt af en fremtid, hvor vi kunne sikre grøn gas i verdens gasnet. Dette er verdens første anlæg, som virkeliggør idéen om at integrere forskellige energinetværk, nemlig elnet, gasnet samt forsyning af både husholdninger og industri, sagde en stolt Mich Hein ved indvielsen.
Biogasreaktorerne på Renseanlæg Avedøre har kapacitet til 6000 kubikmeter spildevandsslam, der omdannes til biogas. 12
Henrik Rasmussen, borgmester i Vallensbæk Kommune og næstformand i Biofos, supplerede, at Renseanlæg Avedøre nu producerer 20
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
nistrerende direktør i HMN Naturgas I/S, der har været en af drivkræfterne bag projektet i Avedøre. Hun betegnede methanisering som en perspektivrig teknologi, der gør det muligt at skabe en større symbiose mellem forskellige vedvarende energikilder.
Måske en nøgle til balance i energisystemet Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt udtrykte sin tilfredshed med, at energiaftalen fra
2012 har virket som forventet, nemlig at øge biogasproduktionen og dirigere biogassen over i opgradering til naturgasnettet. - I foråret 2018 kommer vi med et udspil til en ny energiaftale, hvor vi vil se på at dæmpe omkostningerne og gøre biogasproduktionen mere effektiv. Methaniseringen rummer lovende perspektiver i, at man kan bruge billig el fra møller og CO2 fra biogas, og måske har vi her en nøgle til at skabe balance i et integreret energisystem. Vores mål er at dække 50 procent af energiforbruget i 2030 med vedvarende energi, vel at mærke uden en kæmpe regning til danskerne, så bare giv den gas, lød ministerens opfordring. Tekst og foto: Poul Erik Pedersen BiogasGlobal.
El omdannes til brint ved en hydrolyseproces i bygningen til højre i billedet. I tårnet foregår metaniseringsprocessen, hvor brint og CO2 splejses sammen til metan.
LIND JENSEN BIOGAS Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet. Dette sikrer en problemfri produktion af biogas. Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget.
LJM Mixere
Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.
• Energieffektiv mixer
• Bedst på totaløkonomien • Specialdesignet propel, giver højere ydelse
Ring og få en snak med:
• Rådgivning på baggrund af mange års erfaring
Torben Nielsen
• Fleksible monteringsanordninger
Salgskonsulent
• Levering af komplette installationer
Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk
• 1-3 års service intervaller
Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - DK-6940 Lem St. - Tel.: +45 97 34 32 00 - Fax: +45 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
13
Massivt fremmøde til inspiration og faglige indlæg om biogas Formand Aksel Buchholt kunne i sin velkomst til årets Økonomiseminar i Foreningen Biogasbranchen byde velkommen til et rekordstort deltagerantal med hele 160 deltagere Økonomiseminaret er biogasbranchens mødested for faglige input og sparring og erfaringsudveksling med gode kollegaer i branchen. Mødet blev afholdt den 11. december på Hotel Legoland og bestod af en god blanding af topaktuelle emner blandet med aktuelle politiske og fagligt indhold. - Det er med stor tilfredshed jeg kan konstatere, at vi endnu en gang sætter deltagerrekord til Økonomiseminaret, sagde Aksel Buchholt. - Men det er ikke uden grund, da biogas virkelig er i fremdrift i disse år. Vi har leveret på udbygningen af produktionen i henhold til det vi har lovet regeringen, men også når det kommer til at tilgodese og optimere landbrugets miljøforhold, spiller biogas en meget væsentlig rolle, og her har biogasproducenterne også leveret, pointerede formanden.
- Biogas kan på én gang løse miljøudfordringerne ved et højeffektivt landbrug og samtidig tilgodese klimaet og løse samfundets øvrige udfordringerne omkring vedvarende energi, fastslog Aksel.
- Vi er blevet en stor del af den danske energiforsyning og det forpligter os til hele tiden at kigge indad og optimere egne forhold gennem bedre systemforståelse. Vi har vist vi kan og vi vil og nu skal udviklingen accelereres til højere
- Det vi nu skal sikre, er fortsat gode rammevilkår for den videre udbygning af produktionen af biogas. Men vi skal som biogasproducenter også blive endnu bedre til at forstå den biologiske proces og optimere produktionen til gavn for en endnu højere gasproduktion på anlæggene og en endnu bedre udnyttelse af de tilgængelige råvarer, sagde han.
Faglig direktør i Foreningen Biogasbranchen Bruno Sander kunne i et inspirerende
Formand for Foreningen Biogasbranchen kunne med glæde byde velkommen til årets Økonomiseminar med rekorddeltagerantal (afholdt 11. december 2017)
www.natureenergy.dk
1
Alt godt fra havet
- Vi skal få politikerne til at forstå at biogas har så mange positive værdier og synergier udover energiproduktionen for og til det omgivende samfund. Disse såkaldte eksternaliteter belyses og beskrives i et senere indlæg i dag, sagde Aksel.
¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber
14XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd
produktion på eksisterende anlæg og opførelse af nye anlæg, sagde en optimistisk formand.
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
og fagligt indlæg fortælle om de landvindinger biogassen har stået for og vil stå for i fremtiden. Først lagde han ud med at forklare konstellationen i den nye sammenlagte forening bestående af Forenin-
gen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas. Foreningen blev stiftet den 28. marts 2017 ved en sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen
for Danske Biogasanlæg (stiftet 1992). Medlemmerne består af biogasproducenter, anlægs- og underleverandører, rådgivere, energi-, affalds- og landbrugssektoren, biomasseleverandører, forbehandlings-anlæg, kommuner/affaldsselskaber m.fl. (alle med interesse i biogas). Formål: - Fremme produktion og anvendelse af biogas på et økonomisk sundt og bæredygtigt grundlag og styrke den politiske prioritering heraf. - Interessevaretagelse og kommunikation. - Netværksaktiviteter og kompetenceopbygning. - Myndighedssamarbejde. - Internationalt samarbejde inkl. eksport og interessevaretagelse
Vi er kommet langt men skal endnu længere Direktøren kunne proklamere, at biogas allerede udgør 10procent af det samlede gasforbrug i Danmark. Vi skal synliggøre alle de øvrige fordele som biogassen bidrager med, så det ikke kun handler om energiproduktion, men også miljø, klimaeffekt, omstilling til VE-energi, bæredygtighed, stabilisering af sol og vind og meget andet, sagde faglig direktør i Foreningen Biogasbranchen Bruno Sander.
- Vi skal huske på, at biogas i Danmark primært produceres på husdyrgødningsbaserede biogasanlæg og som i kan se på planchen udgør
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
landmændenes råvare det væsentligste input til biogasproduktionen, sagde Bruno Sander (se side 16). Udover husdyrgødningen aftager biogasanlæggene også kløvergræs, organiske restprodukter fra industri, servicesektor, husholdninger m.v. Outputtet er bedre og miljøvenlig gødning og recirkulering af N, P, K, C mv., ligesom biogas stabiliserer det etablerede energisystem ved at supplere el og anden vedvarende energi og det er vel at mærke fossilfri energi som biogas leverer! Som det fremgår af figuren på næste side leverer biogasanlæggene nøjagtig den ambitiøse udbygning af biogassektoren som Folketinget via Energiforliget ”bestilte” i 2012. Bemærk især de stjernemarkerede anlæg som er nye anlæg etableret siden Energiforliget blev indgået i 2012. Det viser da om noget branchens vilje til at udvikle produktionskapaciteten! Samtidig har de etablerede biogasanlæg renoveret og udbygget kapaciteten i samme periode!
03/02/16 15.24
15
11. dec. 26. juni 2017 2201
Biogasproduktion i Danmark
Foreningen Biogasbranchen
2015 tal fra Energistyrelsen
Biogas er den centrale vedvarende energikilde på vejen frem mod fossil uafhængighed som:
i samfundet totaløkonomisk og løser ”alle” samfundets udfordringer, sagde Bruno Sander.
- Leverer lagerbar vedvarende energi - Stabiliserer det sol- og vindbaserede elsystem - Supplerer hvor el ikke rækker (bla. til proces og transport) - Kan sikre en glidende omstilling af gasnettet fra fossil til VE - Gør el lagerbar via metanisering – reversibel proces - Løser en række øvrige samfundsudfordringer (miljø, klima osv.) - Bæredygtig fødevareproduktion (klima, miljø, økologi m.v.) - Omstilling af transportsektoren (avancerede biobrændstoffer) - Cirkulær økonomi (fra affald til recirkulering & genanvendelse) - Dobbelt klimaeffekt (især i ikke-kvotebelagte områder)
Ny fosforregulering
- Jeg ved ovenstående for jer deltagere her på Økonomiseminaret ikke er ny viden, men det er meget vigtigt, at vi alle i branchen synliggør alle de øvrige fordele som biogassen bidrager med, så det ikke kun handler om energiproduktion, men også miljø, klimaeffekt, omstilling til VE-energi, bæredygtighed, stabilisering af sol og vind og meget andet. Biogas er en central og vigtig brik 16
En politisk vedtaget ny målrettet regulering af landbruget, hvor stald og mark adskilles betyder i overordnede termer, at stalden skal miljøgodkendes (max 90 dage sagsbehandlingstid) og jordbrugsarealerne i fremtiden bliver håndteret via generelle tiltag og den hidtidige begrænsning på kvælstofgødningen i forhold til økonomisk optimum ophæves. Til gengæld vil der komme særlige skærpede krav på en mindre del af arealet (formodentlig omkring en fjerdedel). De gammelkendte harmoniregler er ophævet og begrebet dyreenheder ”pensioneret”. Nu gælder et loft på 170 kg N pr. ha for alle dyrearter, dog kan kvægbrug i undtagelsestilfælde gå op på 230 kg N pr. ha.
(norm). Undtagelsesbrug (enkelte kvægbrug) rammer P loft før 230 kg N. Her kan biogasanlæggene hjælpe med overskud. Han opfordrede biogasanlæggene til at være opmærksom på fosforregulering og huske på, at fosfortal beregnes ud fra normtal for indgået biomasse på årsbasis minus startgødning og fosforareal beregnes ud fra analyser af afgasset biomasse. Husdyrbrug står med en stor udfordring med P, især fjerkræ og minkproduktion men også svineproduktionen vil over tid blive udfordret. Her kan biogas kan bidrage med løsninger blandt andet med omfordeling og separation af en delmængde (gylle designet til enkelte aftagere). Udfordringerne med og for biogas er, at sammenblandingen i biogasanlæg giver udfordringer for især kvæg. Bruno Sander understregede, at det er vigtigt – også i forhold til de kommende energiforhandlinger, at biogasanlæg byder sig til med
løsninger for de landmænd, der har udfordringer med den nye fosforregulering. Også selv om biogasanlæggene selv bliver udfordret og den lette løsning er at sige nej til at modtage fosforholdige husdyrgødninger og restprodukter. Han oplyste, at foreningen er i tæt dialog med ministeren og ministeriet i forhold til at finde løsninger og ikke mindst sikre en hurtig og smidig sagsbehandling i kommunerne, så biogasanlæggene får mulighed for at etablere løsninger i form af bl.a. separationsanlæg og supplerende lagerkapacitet. Ikke mindst til forskellige gødningsprodukter, hvor den afgassede biomasse har et forhold mellem kvælstof og fosfor, som er tilpasset afgrødernes behov og dermed de enkelte involverede bedrifters forudsætninger.
Vi har også opgaver der skal løses - Vi har forpligtet os til at sikre, at tabet af metan fra biogasanlæg og opgraderingsanlæg i 2020 er under 1 procent, sagde Bruno Sander. Det er vigtigt i
Biogas leverer og stabiliserer Nye siden 2012 Energiforlig
Men som noget nyt landmænd og biogasanlæg skal vænne sig til, er indført en regulering af anvendelsen af fosfor. Både fosfor i husdyrgødningen og eventuel startgødning til fx majs. De nuværende krav vil blive skærpet i de kommende år. Biogasfællesanlæg beregner fosforloft som vægtet gennemsnit af tilført gødning BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
2012 2013 2014 2015 2016
4,1 4,6 5,5 6,4 9,1
PJ PJ PJ PJ PJ ENS
forhold til både at sikre den politiske opbakning og for at optimere driftsøkonomien. Ligesom han ser en fremtidig udfordring omkring afsætning af næringsstoffer fra den øgede biogasproduktion.
Nyt energiforlig på vej Bruno Sander slog fast at gode rammevilkår er grundlaget for, at der fortsat sker en udbygning af biogasproduktionen i Danmark. - Hvis investorer og omverden skal tro på og have tillid til biogas som en vedvarende energikilde, er det vigtigt der ikke er usikkerhed om rammevilkårene for produktion af biogas, sagde Bruno Sander. Han understregede, at de gældende rammevilkår har leveret præcis den udbygning, der var forventet ved indgåelsen af forliget i 2012 og tilføjede, at hvis
der skulle være tale om, at støtten er for høj så ville det blive fanget i Energistyrelsens overvågning for overkompensation. Energistyrelsen ikke har vurderet, at der var overkompensation i året 2016.
hvor det så vil være i henhold til de statsstøtteregler, der gælder på det tidspunkt. Set fra Biogasbranchens stol vil det ”kloge” Energiforlig have fokus på hele energisystemet (hollistisk tilgang) og elementer der giver stabilitet
Energien er ikke kun et spørgsmål om energisikkerhed/forsyning men også et spørgsmål om hvilke energikilder, der løser flere samfundsudfordringer.
“Energi er ikke kun et spørgsmål
- Her tænker jeg på klimaforpligtelser specielt på det ikke-kvotebelagte område, jeg tænker på bæredygtig fødevareproduktion, cirkulær økonomi og vi skal huske på at udbud står ikke alene, fastslog Bruno.
„
- Vi skal tænke hollistisk og anvende energiformer der løser udfordringer i samfundet som helheder, i elementer lige fra klima, energi, kommuners klimamål, affald, recirkulering og over til trafik, sagde Bruno.
om forsyning. Biogas løser samfundsvigtige opgaver, lige fra klima - til miljø-mæssige udfordringer, til stabilisering af energisystemet, når vinden ikke blæser eller solen ikke skinner Bruno Sander, faglig direktør i Foreningen Biogasbranchen
Han understregede, at den nuværende ordning er uden tidsbegrænsning, men den skal re-notificeres i 2023,
på den lange bane og er opmærksomme på de nødvendige ”trædesten” på vejen til fossil uafhængighed i 2050.
Kilde: Faglig direktør i Foreningen Biogasbranchen Bruno Sander Tekst: Kris Vetter
kValitEts Reaktortanke, gylleomrørere og pumper Vi er eneimportør af Stallkamps produkter i Danmark - din garanti for kvalitet til konkurrencedygtige priser... Godt for din bundlinie... Nyeste generation af dykpumper har snegleindfødning i toppen og endnu bedre beskyttelse af motor og sliddele. Nyeste versioner af omrørere skubber dobbelt så meget gylle, med mærkbart lavere strømforbrug!
Danmarks bedste og hurtigste reaktortanke Vores rustfrie stålreaktortanke leveres klar til montering (pallegods) på sitet. Montage af en komplet 6.000 m3 reaktortank tager kun 4 uger..!
EksEmpEl
Ved 4.000 m3 reaktortank skal man typisk anvende 3 omrørere á 18,5 kWh. Med ny version og teknologi kan du nøjes med 2 omrørere á 17 kWh. Data: 17 kWh, 128 rpm, 15.900 m3/t. *Testen er udført i vand
Hvis du siger biomassehåndtering siger du også BiogasTeknik Husk: Vi har mere end 15 års erfaring indenfor reparation og vedligehold af biogasanlæg, så kontakt os for en god og holdbar løsning... - også ved nedbrud. Ring for et uforpligtende tilbud...
R 24/7... Vi ER kla r! en alt på lage
Vi er Danmarks eneste importør og forhandler af
- og har næst
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
17
- en del af
- en del af
NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.
NIRAS OG AAEN
GÅR SAMMEN OG STYRKER BÆREDYGTIG FJERNVARMEPROFIL NIRAS A/S
BioenergiMagasinet_190x130_Fjernvarme_02_2016_RVH_VIG.indd 1
www.niras.dk
12-02-2016 13:09:47
Vi kan måle dit metanudslip
Biogasbranchens frivillige måleprogram Tab af metan fra biogas- og opgraderingsanlæg betyder dårligere økonomi for anlæggene. Som led i det frivillige måleprogram kan DGC: • måle hvor meget metan, der slipper ud af anlægget • finde frem til, hvor det slipper ud • hjælpe med rutiner for egenkontrol
Kontakt Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600, dgc@dgc.dk www.dgc.dk
18
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
Fire biogasanlæg er i drift og yderligere 3 tilsluttes i 2018 alle ejet af Nature Energy
Nye ejere af Nature Energy De nye ejere af selskabet gør dansk biogasproducent klar til milliardinvesteringer De kommercielle aktiviteter i den fynske energikoncern, Nature Energy, blev lige inden jul solgt til et konsortium, der blandt andet består af den London-baserede investor Pioneer Point Partners. Samtidig har de fynske ejerkommuner godkendt et salg af gasinfrastrukturen til det statslige selskab Energinet.dk. Med det nye ejerskab får virksomheden tilført ny kapital og kan realisere sin plan om at bygge op til 10 nye biogasanlæg i Danmark. Det kan skabe op til 1.300 blivende arbejdspladser. Salget åbner samtidig op for et dansk eksporteventyr i biogassektoren. Konsortiet består blandt andet af den London-baserede investor Pioneer Point Partners. Det nye ejerskab er klar til at realisere Nature Energys vækststrategi. Samtidig har de fynske ejerkommuner godkendt et salg af gasinfrastrukturen til det statslige selskab Energinet. dk. - Det er unikt, at de 8 fynske
kommuner er lykkedes med at skabe den situation vi i dag står i. For 10 år siden var Nature Energy et selskab med røde tal på bundlinjen og en mørk fremtid, men de fynske kommuner så lyset i den grønne omstilling. Nu overleverer vi depechen til et nyt ejerskab, som er klar til at investere i næste kapitel af Nature Energys vækststrategi, siger Jens Otto Dalhøj, bestyrelsesformand i Nature Energy.
Fokus på investeringsmuligheder indenfor grøn gas Nature Energy blev etableret i 1979 under navnet Naturgas Fyn. I en årrække var virksomheden alene fokuseret på at drive naturgasnettet på Fyn og sælge den fossile naturgas til de fynske gaskunder. De seneste 5 år har virksomheden investeret mere end 1 milliard kr. i en grøn omstilling af gasnettet. Det er netop den udvikling, som det nye ejerskab ser en lys fremtid i og ønsker at accelerere med yderligere investeringer
Det er netop Nature Energys kompetencer inden for produktion af grøn gas, som har fået internationale investorer til at investere i virksomheden: - Vi vurderer hvert år mere end 200 investeringsmuligheder inden for grøn energi på tværs af Europa, og når vi ser på Nature Energy, så ser vi en virksomhed, der ud fra Odense kan udvikle sig til at blive et nyt Vestas inden for produktionen af grøn gas til gasnettet. Samtidig er det tydeligt, at Nature Energy har skabt et stærkt koncept, som over tid kan få omkostningerne til at producere den grønne
gas til at falde, siger Sam Abboud, partner i Pioneer Point Partners. Vækststrategi kan skabe op til 1.300 blivende arbejdspladser i hele Danmark, specielt i landdistrikterne. En analyse udarbejdet af Damvad Analytics viser, at Nature Energys plan om at etablere yderligere 10 biogasanlæg kan skabe op til 2.300 job i byggefasen og op til 1.300 blivende job fordelt over hele Danmark. Størstedelen af de blivende job, der er knyttet til etableringen af biogasanlæggene, vil være job hos underleverandører, der leverer input til biogasproduktionen.
Siden starten af 1980'erne er ca. 400.000 kunder blevet tilsluttet gasnettet.
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
19
FAKTA NATURE ENERGY
FAKTA PIONEER POINT PARTNERS
Nature Energy blev etableret i 1979 under navnet Naturgas Fyn. Dengang var virksomhedens opgave at etablere et gasnet på Fyn og sælge naturgas til de fynske gaskunder. I 2012 muliggjorde energiforliget at der kunne distribueres biogas i gasnettet. På den baggrund igangsatte Nature Energy sin grønne vækststrategi og virksomheden er i dag Danmarks største producent af grøn gas til gasnettet. Nature Energy har indtil i dag været ejet af 8 fynske kommuner. Med salget opdeles virksomheden, således at infrastrukturen sælges til staten og de to kommercielle selskab sælges til et konsortium bestående af blandt andre Pioneer Point Partners. Selskabet vil fortsat have hovedsæde i Odense.
En stor del af de job der er knyttet til byggeriet af biogasanlæggene vil være inden for metalindustrien, maskinindustrien og i bygge- og anlægssektoren.
Udsigt til lavere gaspriser Et bredt flertal i Folketinget har indgået en aftale om, at staten køber gasnettet, og samler ejerskabet i ét statsligt selskab. Det skal bidrage til at realisere et effektivise-
ringspotentiale til gavn for de danske gasforbrugere. - Med vores beslutning om at sælge gasinfrastrukturen til staten er der i dag taget et vigtigt skridt i retning af at høste et effektiviseringspotentiale på 100 mio. kr. i gassektoren. Den effektivisering vil komme de fynske gasforbrugere til gode, siger Søren Steen Andersen, Borgmester i Assens Kommune. Beslutningen om at sætte gang i en salgsproces af
Pioneer Point Partners er et investeringsselskab, der har specialiseret sig i investeringer i energi- og miljøsektoren. Selskabet blev etableret i 2008 af fire partnere, der tilsammen har 80 års erfaring og investeringer for mere end 5 mia. kr. (700 mio. euro) bag sig. Konsortiet etablerer et selskab i Danmark. Selskabet Pioneer Denmark Holding bliver således rammen for konsortiet, som desuden vil være ejet af investeringsselskabet Davidson Kempner. Det er Pioneer Point Partners forventning at også danske investorer vil investere i konsortiet. Formålet med konsortiet er at skabe et stærkt partnerskab med forskellige branchefinansielle og lokale kompetencer, som giver de bedste muligheder for Nature Energy.
Nature Energy blev i taget i 2015, og brede flertal i samtlige 8 ejerkommuner har stemt for at sælge henholdsvis gasnettet til staten og de to kommercielle selskaber til konsortiet bestående af blandt andre Pioneer Point Partners. Der forestår fortsat en række formelle godkendelser, herunder en godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, før salget af både de kommercielle dele af
Nature Energy samt gasinfrastrukturen, er gennemført. I 2014 strømmede den første grønne gas ud i gasnettet, og her i 2018 vil andelen af grøn gas være oppe på ca. 11 procent Dermed er Danmark det land i Europa, der har den største andel grøn gas i gasnettet. Ikke mindst fordi Nature Energy producerer grøn gas, biogas, ved at bruge husdyrgødning, madaffald og andre affaldsprodukter.
Opgrader med AMMONGAS
Det betaler sig... - især på den lange bane!
7 nye anlæg alene i Danmark på ét år, fordi: Ammongas leverer markedets højeste effektivitet, med et metantab på kun 0,04 %. El forbruget er kun 0,1 kWh/m3 biogas Høj temperatur på genbrugsvarmen sikrer minimalt netto forbrug. Trykløs dansk opgradering gør anlægget robust, med oppetider over 99 %. Ingen behov for forrensning, og dermed ingen bøvl med ilt i gassen. Ingen reduktion af effektivitet og kapacitet over tid. Service mulighed 24-7 fra 16 ingeniører, der kender anlæggene til bunds.
Besøg vores informative hjemmeside:
www.AMMONGAS.dk
Kontakt os på amg@ammongas.dk eller 4363 6300
20
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
Med de nye ejere i Nature Energy er målet at sætte fuld fart på den grønne omstilling. Med det nye ejerskab får virksomheden tilført ny kapital og kan realisere sin plan om at bygge op til 10 nye biogasanlæg i Danmark. Det kan skabe op til 1.300 blivende arbejdspladser. Hvis biogasproduktionen samlet set øges markant i Danmark, kan vi allerede i 2035 opnå, at 100 procent af gassen i gasnettet er grøn.
Fremtiden med Nature Energy Biogas Vi har fra redaktionens stillet adm. direktør Ole Hvelplund en række spørgsmål: Hvem ejer de lokale biogasanlæg fremadrettet? Svar: Ejerforholdene overfor biogasanlæggene berøres ikke, det er Nature Energy der er ejer. Dvs. at eksempelvis landmændenes andel ikke bliver berørt.
Hvad skal der investeres i? Svar: Det bliver naturligvis de nye ejere, som afgør de fremtidige investeringer. Nature Energy har hidtil stort set investeret i nye anlæg i samarbejde med lokale partnere. Det er sket i Danmark, og der er ikke nogen grund til, at der ikke også kan ske noget tilsvarende i udlandet. Og er selskabet i købstanker mht. andre biogasanlæg? Svar: Hvis du med ”selskabet i købstanker” mener Nature Energy, har vi ikke købstanker mht. andre biogasanlæg, men vi er jo i gang med planlægningen og opbygningen af flere nye anlæg herhjemme. På spørgsmålet om fremtidig ledelse svarer Ole Hvelplund: Jeg fortsætter som direktør i selskabet med en bestyrelse udpeget af den nye ejer.
Støt op om Biogasbranchen Biogasbranchen er et forum for alle med interesse for at fremme produktion og anvendelse af biogas på et økonomisk sundt og bæredygtigt grundlag.
mling OrSa railF gene dinær Or13. tret. Cen sted Ving 2.00 mar ts 2018 kl. 10-1
Skal du have råd til finansiering..? Vi ønsker at være med til at skabe de optimale finansieringsrammer for danske biogasanlæg. De nuværende rammevilkår – omkring energisparetilskud og mulighed for langsigtede gasprisaftaler giver gode muligheder for de danske biogasanlæg. Du skal kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning omkring lån og kreditgivning: • Vi har et færdigudviklet og afprøvet koncept til biogasanlæg (og andre energianlæg). • Vi har mange års erfaring med den finansielle sektor. • Allerede nu kan vi dokumentere resultater med biogasprojekter der er “kommet i land”. Kontakt LEF inden du kontakter långivere.
den mer iflg. vedtægterne. Dagsorden udsendes til medlem
-16.00 . 13 Fraforskl -dag Tema n). inge aml eral ngelse af gen
(i forlæ asbranchen.dk Se program på bioenergi.dk og biog lejligheden til at gøre din Sæt kryds i kalenderen og benyt hen og til at netværke indflydelse gældende i Biogasbranc med kollegaer fra branchen.
Njalsgade 21G, 4. Etage 2300 København S Tlf. 30 32 58 54 www.lefas.dk
Kildeparken 32 8722 Hedensted Tlf. 25 32 70 90
Foreningen Biogasbranchen Læs mere på www.biogasbranchen.dk
Vi er med dig hele vejen - det betaler sig..!
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
21
Halm og roetoppe… - en god madpa Biogasproducenterne er hele tiden på jagt efter råvarer der kan booste methanproduktionen og indgå med synergifordele sammen med hovedbestanddelene til biogasproduktion gylle og dybstrøelse Kurt Hjort Gregersen AgroTech fremlagde på Økonomiseminaret i Foreningen Biogasbranchen et projekt med titlen ”Fleksibel kraftvarmeproduktion fra biogas baseret på restbiomasser fra landbruget”. Projektet er støttet af ForskEL og udført af TI –AgroTech og Aarhus Universitet, Foulum. Det samlede potentiale er mere end 500 mio Nm3 CH4 (Methan) ved en tilgængelig mængde på 160.000 ton tørstof i roetop fra sukkerroer fra 40.000 hektar og med en halmmængde svarende til 2-3 mio. ton tørstof.
Formålet med undersøgelsen er at belyse om roetophalm-ensilage kan bruges til at regulere biogasproduktionen og kan roetop-halmensilage bruges til at booste produktionen ”on demand”? Ligesom der er ønsker om at finde ud af om der er en synergieffekt som følge af ensileringsprocessen? - Sidst men ikke mindst, er det jo vigtigt for beslutningstagerne på biogasanlæggene at vide om det kan betale sig med andre ord, hvordan ser business casen ud og er der perspektiver i det for landmænd og biogasproducenter, sagde Kurt Hjort Gregersen.
Aktiviteter i projektet • Udtagning af prøver af blandinger af roetop og halm • Produktion af 87 ensilageprøver (roetop, ubhandlet, snittet og ekstruderet halm • Batch forsøg til biogaspotentialebestemmelser • Udtagning af prøver til blanding af roetop og halm • Ensilering i 800 liters pilotskala siloer • Batch udrådningsforsøg med ensilage fra pilotskala ensilering • Belastningsforsøg for at bestemme reguleringspotentiale i kontinuerte reaktorer • Teknisk-økonomisk systemanalyse – forretningsmodeller – perspektivering • Slutrapport I et pilotskalaforsøg var der
en ensileringseffekt på med 19-34 procent højere udbytte. Højest ved 25 procent halmiblanding.
Kurt Hjort Gregersen Agrotech fastslog at roetop iblandet halm kan være en god råvare til biogasproduktion
ACTIVE
Active NS - øger gasproduktionen op til 15% BY
AC
TIV
E NS SLU R
RY
M
MENT
CERT
NS
GE
IF
IE
D
A
ACTIVE
NA
Active NS st gennemtestede me det er gylleaddtiv, der findes på markedet
NS
GUAR ANTEE
Active NS giver dokumenteret effekt * Giver et bedre råvaremix * Ingen bundfald i procestanken * Lettere oprøring af for- og procestanke helt uden flydelag
FARM CARE SERVICE INTERNATIONAL
Priorsvej 2 · DK-8600 Silkeborg · Tel.: +45 72 18 30 88 · info@fcsi.dk · www.fcsi.dk
22
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
MONEY BACK GARANTI Når Active NS anvendes korrekt i henhold til brugsanvisningen, garanterer vi mere homogen biomasse i anlægget, helt uden flydelag. Kontakt os og hør nærmere
akke til biogasproduktion Forretningsmodeller Hvis man er et gårdanlæg og kan ”låne” egen halm skal halmprisen ikke indregnes og hvis man er et gårdanlæg og alternativt kan sælge halmen indregnes halm delvist som alternativ omkostning. 400
Skal halmen købes skal halmprisen naturligvis medregnes og hvis man er et fællesanlæg og kan ”låne” halmen af leverandørerne, som jo får den igen i den afgassede gylle skal halmprisen ikke indregnes.
- Selv i år (2017) med gode bjergningsbetingelser er der en vis mængde halm, der ikke kan sælges som primavare og hvis det bliver sat i system så halm fordeles til aftagere efter kvalitet, bør dette kunne sælges til
Metanpotentiale i prøver af roetop og halm
350
N L metan/kg VS
300
250
200 Ren roetop 88% roetop+12% snittet halm 80% roetop+20% snittet halm 72% roetop+28% snittet halm 72% roetop+28% ekstruderet halm Ren, snittet halm
150
100
50
0
biogasanlæg til en lidt lavere pris, konkluderede Kurt.
Konklusioner Roetop-halmensilage er et glimrende substrat til biogasproduktion, da halm er godt for processen (øget C/N forhold) og ensilagen kan dermed erstatte organisk affald og energiafgrøder. Bemærk at ensileringen synes at have en betydelig effekt på udbyttet fra halm, ligesom ensilagen kan bruges til boost af produktionen ”on demand”! Ensilagen vurderes efter kalkulationer, at kunne tilvejebringes for omkostninger svarende til majsensilage også selvom halmdelen skal købes. Kilde: Kurt Hjort Gregersen Agrotech. Tekst: Kris Vetter.
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60
Dage
INVESTER I EN NY OG EFFEKTIV GYLLETRAILER VM Tarm a/s tilbyder en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter. Alle gylletrailere, som leveres med læssepumpe, får monteret vores rustfaste læssepumpe, som har en pumpekapacitet på ca.15.000 liter/min. ved optimale forhold.
Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 9.350 kg for en 4-akslet gylletrailer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33. Find os på: Se oss på
VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
23
Naboer til biogasanlæg uden lugtgener I mange år har naboer til kommende biogasanlæg nærmest slået korsets tegn foran sig, når de har hørt om planerne Sådan er det heldigvis ikke længere! Blaabjerg Biogas ved Nørre Nebel ligger i et bynært område og før jul bragte Jyske Vestkysten en artikel om naboer til biogasanlægget, som fortalte om deres oplevelser. Det vækker normalt ikke umiddelbar begejstring i nabolaget, når planer om at etablere nye biogasanlæg luftes. Erfaringer fra eksempelvis Ølgod og fra området syd for Outrup, Vittarp er ikke anderledes end andre steder rundt i landet. Her var naboerne bekymrede. Nærmeste nabo Kristian Kristensen bor kun et par hundrede meter fra Blaabjerg Biogas og kan selvfølgelig ikke sige sig fri for at kunne lugte anlægget. Men i artiklen bekendtgør han, at der kun er tale om meget sjældne anledninger hvor lugten kan konstateres. De købte naboejendommen i 2006 og faktisk kan både han og hustruen Anette Terkildsen slår fast at det i praksis aldrig generer dem at være nabo til et biogasanlæg. De fastslår begge at lugten fra marker, hvor gylle køres ud er langt værre! En anden nabo bekendtgør, 24
at han de sidste 8-9 år ingen lugtgener har haft.
Blaabjerg Biogas har gjort meget for at reducere lugtgenerne Biogasanlægget blev pålagt at reducere lugten i 2003 efter massive klager fra naboerne. Den daværende Blaabjerg Kommune indskærpede derfor over for Blaabjerg Biogas, at lugtgenerne skulle reduceres med den daværende formand for teknisk udvalg, Niels Christiansen, i spidsen. Driftsleder Bent Jespersen som tiltrådte stillingen i 2009 fortæller: - Vi har siden jeg tiltrådte i 2009 arbejdet intenst på, at minimere udslip fra anlægget.
ring af udslip er til stor gavn for vores driftsøkonomi, men også til gavn for det omgivende samfund med hensyn til lugtgener, fremhæver driftslederen.
Turistbureau og rejsebureau er heller ikke genereret af lugt Novasol/Dansommer har nøgleudlevering i den sydøstlige del af Nørre Nebel og ifølge ansat i virksomheden Sonja Wendling har de aldrig
Den lokale ejendomsmægler Mads Havstrup har gennem 20 år arbejdet som ejendomsmægler i Nørre Nebel og driver EDC på hovedgaden i Nr. Nebel kan konstatere at lugt fra biogasanlægget ikke længere er et diskussionsemne ved køb og salg af huse og således ikke påvirker boligpriserne lokalt. Han henfører til, at man som ejendomsmægler skal være opmærksom på at beboere
Det er en win win situation både for “naboerne og biogasanlæggets total-
„
økonomi, at vi får lukket eventuelle lækager på biogasanlægget
Bent Jespersen
været udsat for lugtgener. altid vil nære en vis form I bureauet oplyser de øvrige for usikkerhed, når nye ting - Især udskiftningen af de ansatte, at de aldrig har hørt kommer til området, lige fra Biogasudbytte fornye varmebehandlet halm. gamle reaktorer med turister klage over lugtgener, vindmøller til biogasanlæg. har betydet mindre udslip, heller ikke på varme somHvis man bor for tæt på en Ifølge forsøg, udført dels på Foulum og dels på Lemvig biogas, kan der regnes med et biogasudbytte på ca. 300 m3/ton varmebehandle ligesom vi løbende har fået merdage, hvor vinden typisk vindmølle eller et biogasanved en udrådningstid på 30 døgn. nye udsugningsanlæg og er østlig og altså vil føre læg kommer snakken altid Regnes der med en udnyttelsesgrad på 80 %, giver det et gasudbytte på 240 m3/ton. dermed nye filtre overalt. Alt eventuel lugt fra biogasanop og selvfølgelig kan det Ved en pris på 3,60 Kr./m3 giver det en indtægt på 864 Kr./ton halmstrøelse. sammen store investeringer, lægget til sommerhusbupåvirke enkelte købere, men Indkøbsprisen pr. ton halmstrøelse 1.250 Kr./ton. men investeringer som overer angiveligt reauet, som ligger vest for i det store hele påvirker det Vedbetaler et tilskudsig, på 0,50 giver det en udgift på 500 Kr./ton tid daKr./kg minimebiogasanlægget. ikke interessen. Biogasudbytte Gaspris Indtægt, Kr.Indkøb, Kr. Tons halmM3 biogas/tonUdnyttelsesgrad 1 300 80% 240 3,6 864 1.250 100 300 80% 24.000 3,6 86.400 125.000 1.000 300 80% 240.000 3,6 864.000 1.250.000
Tilskud Udgift DB, Kr. 0,50Kr./kg 500 364 0,50Kr./kg 50.000 36.400 0,50Kr./kg 500.000 364.000
Ændring af udnyttelsesgrad til 75% Biogasudbytte Gaspris Indtægt, Kr.Indkøb, Kr. Tons halmM3 biogas/tonUdnyttelsesgrad 1 300 75% 225 3,6 810 1.250 100 300 75% 22.500 3,6 81.000 125.000 1.000 300 75% 225.000 3,6 810.000 1.250.000
Tilskud Udgift DB, Kr. 0,50Kr./kg 500 310 0,50Kr./kg 50.000 31.000 0,50Kr./kg 500.000 310.000
Ændring af tilskud til 0,75 Kr./Kg Biogasudbytte Gaspris Indtægt, Kr.Indkøb, Kr. Tons halmM3 biogas/tonUdnyttelsesgrad 1 300 80% 240 3,6 864 1.250 100 300 80% 24.000 3,6 86.400 125.000 1.000 300 80% 240.000 3,6 864.000 1.250.000
Tilskud Udgift DB, Kr. 0,75 Kr./kg 750 114 0,75 Kr./kg 75.000 11.400 0,75 Kr./kg 750.000 114.000
Blaabjerg Biogas har opnået hele 24procent merudbytte ved at bruge halm til biogasproduktion. Blåbjerg Biogas A.m.b.a. BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
Foto: www.lemvigbiogas.com
BIOGAS GIVER GRØN ENERGI Halm til biogas Senest er man i 2017 begyndt at anvende halm til biogasproduktion på Blaabjerg Biogas. Ifølge driftsleder Bent Jespersen med succes! Man anvender varmebehandlet halmstrøelse - I 2017 har vi anvendt 1000 tons, men forventer helt klart at kunne køre endnu større mængder igennem biogasanlægget, konstaterer Bent Jespersen.
vægt) er til stor gavn for landmanden og vi oplever ingen pumpeproblemer, når vi skal transportere halmen, konstaterer Bent Jespersen. Han vurderer slutteligt, at man med fordel vil kunne anvende op imod 10.000 tons halmstrøelse om året på anlægget. Input/kilde: Bent Jespersen Blaabjerg Biogas, Jyske Vestkysten. Tekst og foto: Kris Vetter.
Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg: • Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring
www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København
- Halmens evne til at opsuge fugt (op til 5 gange egen-
Landia GasMix
- flere fibre i dit anlæg Landia GasMix er anerkendt af branchen for sin effektive håndtering af fiberholdig biomasse som f.eks. halm og dybstrøelse. Landia GasMix tilbyder ekstra neddeling og splittelse af de langsomt nedbrydelige fibre, som er essentielt for bedre gasproduktion og opblanding. Med Landia GasMix har du kontrollen over omrøringen, og med simple justeringer tilpasses systemet til nye driftsbehov. Landia GasMix er let, hurtig og sikker at servicere. Læs mere i vores Cases på landia.dk
KT NTA
KO
734 LF. 9
T
Å
OS P
1244
ERNE ER G NDE M M VI KO RPLIGTE FO PÅ U BESØG
Fleksibelt og fremtidssikret Effektiv neddeling Accelereret gasproduktion Enkel servicering Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
25
Ny målemetode giver klarhed om tab af metan Sporgasmetoden giver de hidtil mest retvisende resultater, når det kommer til måling af det totale tab af metan til atmosfæren fra biogasanlæg Metoden kan hurtigt og med stor sikkerhed give svar på, hvor meget metan anlægget taber til atmosfæren og dermed, om tiltag er nødvendige for at mindske tabet.
Stigende fokus på udslip af metan fra biogasanlæg De seneste par år har fokus været på at finde de bedste metoder til at måle tab af metan fra biogasanlæg. Baggrunden er et stigende fokus på den usynlige metanudledning til atmosfæren, og hvordan den både bidrager til global opvarmning og medfører tab af potentiel energi og indtjening for biogasanlæggene. Foreningen Biogasbranchen har derfor igangsat en frivillig egenkontrol, som går på periodevis måling af det totale metantab til atmosfæren på anlæggene. Egenkontrollen skal give biogasanlæggene klarhed om tabet af metan og ligge til grund for evt. yderligere tiltag for at mindske tabet. En hurtig og effektiv metode til at måle metantabet fra biogasanlæg på er sporgasmetoden, der kombinerer mobilt, fintfølende udstyr, der måler metan og sporgas i meget lave koncentrationer, med kontrolleret frigivelse af sporgas. Metoden er udviklet på Danmarks Tekniske Universitet og har i test vist sig at være 26
den mest præcise målemetode til at måle metantab fra biogasanlæg på.
Sporgasmetoden vinder på præcision og sikkerhed Danmarks Tekniske Universitet har med sporgasmetoden deltaget i to kampagner for at sammenligne forskellige målemetoder. Kampagnerne blev lavet sammen med universiteter og målefirmaer fra Danmark, Sverige og Tyskland. Den første målekampagne viste, at målinger med metoder direkte på anlægget ikke altid fandt alle kilder til tab af metan fra anlægget. Ved brug af den mobile sporgasmetode lykkedes det dog at måle det samlede tab af metan fra anlægget. Den anden målekampagne inkluderede kontrolleret frigivelse af metan, og sporgasmetoden var den målemetode, der var bedst til at måle den frigivne mængde af metan. Dermed vinder sporgasmetoden, når det totale tab af metan skal bestemmes, da den inkluderer alle kilder på anlægget og dermed med stor præcision giver det mest retvisende billede af det totale metanudslip.
kilder. Derefter måler man koncentrationen af metan i luften på selve biogasanlægget, hvorefter man frigiver en sporgas tæt på de steder, hvor hoveddelen af metanen tabes Endeligt måler man koncentrationerne af metan og sporgas nedvinds, langt fra anlægget, ved hjælp af det mobile udstyr. Målingen gentages minimum 10 gange, hvor man beregner tabet af metan for hver måling, hvorefter et gennemsnitstab kan beregnes.
Målinger med sporgasmetoden i Danmark Danmarks Tekniske Universitet begyndte at måle med sporgasmetoden på biogasanlæg i 2012, og har i 2016 og 2017 målt på en del danske og tyske anlæg. De nyeste resultater viser, at sporgasmetoden er den mest præcise metode til at
bestemme det totale tab af metan fra et biogasanlæg. Resultaterne viser også, at tabet varierer meget fra anlæg til anlæg, og at der er et gennemsnitlig tab af metan på ca. 2procent af produktionen. Efter måling af det totale tab af metan lokaliserede to anlæg de primære kilder til tab, fik udbedret fejlene, således at mere metan blev omdannet til energi i steder for at blive tabt til atmosfæren. FORCE Technology og Danmarks Tekniske Universitet har et tæt samarbejde om metodeudvikling og udførsel af målinger og har begge stor erfaring med målinger af tab af metan ved hjælp af sporgasmetoden. Tekst: Jacob Mønster (FORCE Technology), Anders Fredenslund (DTU) og Charlotte Scheutz (DTU).
Mobilt måleudstyr måler nedvinds fra biogasanlægget Det unikke ved sporgasmetoden er kombinationen af mobilt udstyr og kontrolleret frigivelse af sporgas. En måling består af tre trin. Med mobilt, fintfølende udstyr udfører man først en måling i området omkring biogasanlægget for at finde eventuelle andre metan-
Figuren viser hvordan koncentrationen af en sporgas (gul) kan bruges til at sikre at den metan (rød), man måler nedvinds fra et biogasanlæg, kommer fra anlægget og ikke fra omkringliggende gårde eller andre kilder til metan
BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
Kender I jeres usynlige tab af metan?
De fleste biogasanlæg har et usynligt tab af metan til atmosfæren. Tabet kan være næsten ubetydeligt eller så stort, at det fører til tab af potentiel energi fra metanen og dermed til mindre indtjening. Sporgasmetoden er den mest sikre metode til måling af tab af metan på biogasnlæg, fordi metoden: • Giver hurtig afklaring og kan udføres med få dages varsel • Er den mest præcise metode i test • Ikke forstyrrer produktionen • Udføres akkrediteret af FORCE Technology Kontakt os på Tlf. 43 25 06 11, så I ved, om I taber penge ud i den blå luft.
forcetechnology.com BIOENERGI MAGASINET - FEBRUAR 2018
27
ENGINEERED TO WORK
Se mulighederne. Optimer processen
CC-Mix
PreMix
ENGINEERED TO WORK
HØJERE YDELSE PÅOPTIMAL DIT BIOGASANLÆG NÅR DET GÆLDER UDNYTTELSE AF DIT BIOGASANLÆG af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.
Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr.
Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgave
•
CC-pumper Robuste excentersnekkepumper hvor Quickservice RotaCut® Macerator er vigtigt Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator Sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen DisRuptor - mekanisk disintegration Øget gasudbytte, lavt energiforbrug og hurtig procesoptimering BioCrack® - elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger
Tilførsel af væskedel (gylle/recirkulat)
•S
BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomko
• QuickMix og Energy Jet indfødningsystemer •Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på Tilførsel til reaktor * Resultater fra EUAGRO BIOGaf ASbiomasse/ forskningsprojekt Tilførsel organisk materiale
Kontakt: VogelsangA/S • Tel.: +45 97 37 27 77 info@vogelsang-as.dk •
PreMix og CC-Mix indfødningsystemer Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine røreværker* *Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt
Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk
Industry
Waste water
Biogas
Transportation Railway
Agriculture