Page 1

w w w . b i o e n e r g i . d k

MAGASINET Nr. 3 - Maj 2017 - 11. årgang

■ Ny samlende biogasforening - side 3-4 ■ Bevar roen også til gas - side 10-12 ■ Jubilæum på Lemvig Biogas - side 14-16 ■ Lastbiler kører da på biogas - side 22-25


Sammen om den gode sag En ny samlet biogasforening skal styrke branchen Nr. 3 - Maj 2017 11. årgang - ISSN 1902-7907

Forsidefoto Lemvig Biogas kunne fejre 25 års jubilæum den 19. maj med et flot anlagt arrangement. Her ses formand Gustav Madsen (th) og næstformand Aksel Sværke foran den nye administrationsbygning..

Udgiver og grafisk produktion Vmarketing Ådalen 7C · 6600 Vejen Tlf. +45 73 84 85 45 kv@vmarketing.dk www.bioenergi.dk

Bladudvalg John Pedersen, næstformand i Foreningen for Danske Biogasanlæg. Bruno Sander, Sekretariatsleder i Brancheforeningen for biogas. Kris Vetter, ansvarshavende redaktør.

Abonnement Bioenergimagasinet udkommer 5 gange årligt og bestilles hos udgiver. Pris 360.-/år. + moms.

Tryk og distribution PR Offset

Annoncer

Den 28. marts blev Foreningen Biogasbranchen stiftet. Det er ikke en ny forening, men en samlet forening for alle aktører og interessenter på biogasområdet, som er stiftet ved sammenlægning af Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas. De to foreninger har i henholdsvis 25 år og 20 år arbejdet for erfaringsudveksling og kompetenceopbygning i branchen, udbredelse af kendskabet til biogassens potentialer og mange løsninger. Og for gode rammevilkår.

Rammevilkår skal fastholdes Rammevilkår, som har gjort, at vi de seneste tre år har fordoblet biogasproduktionen, så den nu udgør 10 procent. af det danske gasforbrug. Vi har på tre år taget et lige så stort skridt frem som i de foregående tre årtier.

Udfordringer og løsninger

Mailes til udgiver. Se marts-nummeret:

www.bioenergi.dk - følg os på facebook

bioenergiMAGASINET ...med 10 år på bagen! Find dine nyheder på:

bioenergi.dk

energiselskaber, kommuner, private aktører, som vil aftage biogassen. Mange kommuner er i fuld gang med at inddrage borgerne i at sikre vi går fra affaldsbortskaffelse til genanvendelse af næringsstofferne som gødning samtidig med vi opgraderer energiudnyttelsen til biogas.

Biogaspotentialet skal udnyttes Vi skal sikre, at biogasanlæggenes potentiale til at løse den fosforudfordring landmænd står overfor samtidig med at vi reducerer udslippet af drivhusgasser, realiseres. Og når vi har med biogas at gøre så har vi jo netop løsningen der, hvor den store klimaudfordring ligger: Udenfor det kvote belagte område: landbruget, transportsektoren og boligerne.

Det næste energiforlig Energikommissionen offentliggjorde den 24. april sin rapport, som kommer til at indgå i de kommende

energiforhandlinger. Der er mange gode overvejelser i den, men også nogle huller. Først og fremmest, at den overser vigtigheden af gassystemet. Men den anerkender dog gassystemets betydning i forhold til at løfte biogassen frem med de store miljø og klimafordele, vi har. Men samtidig er Kommissionen forblændet af tanken om teknologineutrale udbud. Det giver imidlertid ikke mening, når forskellige teknologier ikke leverer det samme.

Stabilt forsyningsnet Den, der leverer den billigste kilowatttime er ikke den, der samtidig sikrer stabiliteten og forsyningssikkerheden i energisystemet, ikke den, der leverer på de vanskelige forsyningsområder, ikke den, der leverer afledte samfundsmæssige fordele i forhold til klima, vandmiljø, ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og lokal vækst og beskæftigelse i yderområderne. Derfor kan teknologineutrale udbud ikke stå alene

Men vi må ikke hvile på laurbærrene. Der er stadig store samfundsopgaver der ligger og venter på, at biogassen bidrager med løsninger. Det gælder i forhold til omstillingen til det fossiluafhængige samfund, det globale klima, recirkulering og genanvendelse af knappe ressourcer, vandmiljøet, vækst og beskæftigelse i hele landet.

Store udfordringer Der er også store udfordrinbiogasdk.dk

biogasdk.dk

gas2move.dk biogasbranchen.dk 2

ger foran os som branche i forhold til at sikre, at der fortsat er langsigtet afklarede rammevilkår, som gør at landmænd, energiselskaber og andre vil investere i udbygning af biogasproduktionen. Og trafikselskaber,

Aksel Buchholt, formand Foreningen Biogasbranchen

bioenergi magasinet - maj 2017


kommentaren

og ikke favne alle og sikre den fortsatte mangesidede udvikling, der er nødvendig.

Gassystemet sikrer sammenhængningskraften

Vi har brug for gassystemet til at sikre et sammenhængende, stabilt og omkostningseffektivt energisystem. Gas er et helt nødvendigt supplement og backup til el. Både når sol og vind ikke leverer og på de områder til f.eks. tung procesindustri og tungere transport, hvor el ikke rækker. Og i fremtiden kan det kun være biogas. Som en lagerbar vedvarende energikilde. Med den veludbyggede og effektive gasinfrastruktur, vi har i Danmark, et effektivt landbrug og en ressourcebevidst affaldssektor, har vi et rigtig godt grundlag.

Biogasområdet skal styrkes

Og vi har ressourcerne til, at danskproduceret biogas ikke alene gradvist og smidigt kan erstatte naturgassen, men også bidrage til den nødvendige omstilling af transportsektoren. Sammen har vi i Biogasbranchen en meget stor og vigtig opgave at løfte. Og sammen har vi en rigtig god sag – og løsninger på mange af samfundets udfordringer. Derfor kan jeg kun opfordre alle biogasaktører og interessenter til at bakke op om foreningen, så vi får den styrke, der skal til. Kun ved at løfte i flok kan vi skabe de optimale muligheder for alle aktører og løfte den opgave, der ligger naturligt for os i forhold til at løse mange af de store udfordringer samfundet står overfor lokalt, nationalt og globalt. Af Aksel Buchholt, formand Foreningen Biogasbranchen

Ny samlet forening til fremme af biogas Biogas giver bedre miljø og klima, det ved alle takket være intensiv oplysning gennem de sidste mange år Nu tages næste skridt med stiftelsen af den nye biogasforening Foreningen Biogasbranchen. Foreningen blev stiftet den 28. marts ved en sammenlægning af Foreningen for Danske Biogasanlæg og Brancheforeningen for Biogas. Nu er både biogasproducenter og leverandører, rådgivere, biomasseleverandører og energisektoren med videre samlet i én forening. - Vores mål er helt klart, at styrke vores indflydelse både politisk og fagligt, siger den nyvalgte formand Aksel Buchholt. - Ved at samle interesserne i én forening, kan vi tale med én stemme overfor Folketinget og det øvrige samfund, så vores budskaber bliver klare og éntydige og dermed får større slagkraft, pointerer formanden.

Stor udbygning Biogasbranchen er lige nu i gang med den største udbygning nogensinde.

Biogasproduktionen er blevet fordoblet på tre år. Det er en stigning, der matcher udviklingen de foregående 30 år, og således udgør biogasproduktionen nu 10 procent. af det samlede naturgasforbrug. Det viser med al tydelighed at biogasbranchen kan og vil, når forudsætningerne er tilstede i form af gode rammevilkår. Gode rammevilkår på den lange bane giver investorer sikkerhed og sikrer den udbygning som et flertal i Folketinget bestilte med energiforliget i 2012.

Positivt klimaaftryk og forbedret driftsøkonomi i landbruget Afgasningen af gyllen er samtidig et effektivt redskab til at reducere fødevareproduktionens klimapåvirkning. For kvæggylle reduceres metantabet ifølge Aarhus Universitet med 41 procent. For svinegylle reduceres det aktuelt med 25 procent. Men hvis biogasanlægget kunne få svinegyllen inden den er en uge gammel kan

bioenergi magasinet - maj 2017

reduktionen øges til 70 procent. Hurtigere udslusning af gyllen fra staldene vil både forbedre driftsøkonomien og øge den mængde fossil energi, der kan erstattes. Biogasanlæg vil også kunne spille en vigtig rolle i forhold til de udfordringer landmænd står overfor med

FAKTA Foreningen Biogasbranchen er stiftet den 28. marts ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas med Foreningen for Danske Biogasanlæg. Alle aktører med interesse i biogas, herunder biogasanlæg, anlægsleverandører, underleverandører og rådgivere, energi- og affaldssektoren og landbruget kan blive medlem. Formålet er at styrke interessevaretagelsen, erfaringsudvekslingen og kompetenceopbygningen i biogasbranchen samt afsætning af viden og teknologi.

3


Her ses bestyrelsesmedlemmerne samlet til første møde i Foreningen Biogasbranchen. Fra venstre: Gert Rosenquist Lundsby Biogas, Aksel Buchholt (formand) Linkogas, Jens Peter Lunden GrønGas A/S, Michael K. Hansen Xergi A/S, Sune Aagot Sckerl HedeDanmark, Henrik V. Laursen Bigadan, John Pedersen Blåbjerg Biogas, Erik Husted Ribe Biogas, Hans Duus Jørgensen NGF (næstformand), Michael Dalby E.ON og Kristian Gade Landbrug & Fødevarer. Ikke tilstede: Gustav Madsen Lemvig Biogasanlæg, Jesper Andersen Wh-Planaction ApS, Niels Bahnsen Niras Gruppen, Asger Myken Dong Energy og suppleanter Jens Krogh Kroghsminde Biogas og Erling Christensen Sønderjysk Biogas amba.

Dansk Fagcenter for

Biogas - vi understøtter biogasudviklingen

Bliv medlem... - og få følgende medlemsfordele: • Kursus og seminardeltagelse til favorabel medlemspris. • Adgang til faglige netværk med fokus på optimering af biogasproduktion i Danmark. • Mulighed for trække på faglig viden i fagcenteret og lave erfaringsudveksling. • Mulighed for matchmaking. • Direkte invitationer til arrangementer afholdt af Dansk Fagcenter for Biogas. • Mulighed for at markedsføre jeres ydelser i fagcenterets nyhedsmail.

- se priser og yderligere information på www.dffb.dk Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding T 25 76 71 78 M jl@dffb.dk H www.dffb.dk

4

den nye miljøregulering og herunder specielt fosforreguleringen.

ningen i to af de sektorer EU har sat fokus på: landbruget og transportsektoren.

Også fokus på biogas til transport

Vi kan og vi vil

Den nye forening er meget opmærksom på afsætning af biogas og derfor er udviklingen i transportsektoren særdeles positiv set med foreningens øjne. Flere og flere lastbiler og busser, renovationsbiler, citytrans, hjemmepleje mv. kører allerede på biogas og flere er på vej. Dette sikrer en endnu større afsætning af biogas for fremtiden. Energistyrelsen udpegede i 2016 biogas til et suverænt biobrændstof og både en ny dansk og en europæisk rapport har i år udpeget biogas som det billigste og mest effektive drivmidel i transportsektoren. Biogas er dermed et effektivt redskab til på én og samme tid at reducere klimapåvirk-

bioenergi magasinet - maj 2017

Potentialet er imidlertid langt større. I løbet af de næste par årtier vil biogas fuldstændig kunne erstatte naturgasforbruget. Det er derfor vigtigt, at Folketingets partier har fokus på at sikre fortsat gode rammevilkår, når de senere på året går i gang med forhandlingene om det næste energiforlig. Og husker, at en fortsat biogasudbygning ikke kun bidrager til en omstilling af energisystemet til at være fossiluafhængig, men samtidig løser store miljø og klimaudfordringer og bidrager til recirkulering og genanvendelse af fosfor og kali, som begge er knappe gødningsressourcer. Kilde: Foreningen Biogasbranchen. Tekst: Kris Vetter.


Restprodukter bliver til biogas DONG Energy og Bigadan opfører stort biogasanlæg, der skal genanvende restprodukterne fra Novozymes’ og Novo Nordisk’s produktion i Kalundborg Novo Nordisk, Novozymes, Bigadan og DONG Energy har netop indgået en aftale, som betyder, at der fra foråret 2018 kommer endnu et markant bidrag til den danske produktion af grøn energi fra biogas. Et nyt biogasanlæg i Kalundborg skal omdanne restprodukter fra Novozymes’ og Novo Nordisk’s fabrikker i Kalundborg til bionaturgas, der kan sendes direkte ud i Danmarks naturgasnet. - Det her er et rigtig godt eksempel på, hvordan restprodukter kan udnyttes endnu bedre. Biogas i vores naturgasnet er et godt supplement til den grønne strøm fra vind

og sol og den grønne fjernvarme fra vores kraftværker, og derfor er dette projekt et vigtigt skridt i retning af et energisystem, der er grønt, uafhængigt og økonomisk bæredygtigt, siger Thomas Dalsgaard, koncerndirektør i DONG Energy. I Kalundborg har Novo Nordisk og Novozymes en stor produktion af bl.a. insulin og enzymer, som bliver solgt over hele verden. Nu vil biomasse herfra blive omdannet til energi på et lokalt anlæg. - Novo Nordisk er rigtig glade for partnerskabet og ser frem til samarbejdet. Vi vil i løbet af 2018 kunne opnå

en større udnyttelse af vores biomasse til produktion af biogas, samtidig med at vi får langt kortere transport mellem vores fabrikker og modtageren af vores biomasse. Alt i alt er det en god optimering for vores produktion, siger produktionsdirektør Michael Hallgren, Novo Nordisk Kalundborg.

Først biogas, så gødning Produktionen af enzymer og insulin er baseret på gæringsprocesser og kan sammenlignes med ølbrygning. Det giver muligheder for at genanvende den resterende biomasse. Med det nye biogasanlæg,

vil restprodukterne først blive omdannet til biogas, som opgraderes til bionaturgas. Og når biomassen har været igennem biogasanlægget, vil den fortsat blive anvendt som gødning på marker, ligesom det allerede er sket gennem adskillige år. DONG Energy har netop indgået en aftale med Bigadan om at opføre og drive et stort biogasanlæg i Kalundborg. Anlægget skal omdanne restprodukter fra Novozymes’ og Novo Nordisk’s produktion til bionaturgas, der kan sendes direkte ud i Danmarks naturgasnet. Kilde: Dong Energy. Tekst: Kris Vetter.

- en del af

- en del af

NIRAS er en international rådgivningsvirksomhed med aktiviteter inden for blandt andet byggeri og infrastruktur, forsyning, miljø og natur, klima og energi samt planlægning og udviklingsbistand.

NIRAS OG AAEN

GÅR SAMMEN OG STYRKER BÆREDYGTIG FJERNVARMEPROFIL NIRAS A/S

BioenergiMagasinet_190x130_Fjernvarme_02_2016_RVH_VIG.indd 1

www.niras.dk

12-02-2016 13:09:47

bioenergi magasinet - maj 2017

5


Spændende dage i biogassens tegn

ulighedI for networking potentielle kunder og samarbejdspartnere via Biogaskonference match-making dagene 8-9. med november 2017 afholdes Skandinavisk i Skive Tilmeld dig eventet he ere end 30 oplægsholdere, der dækker emner i hele biogassens værdikæde www.biogas2020.se or messeudstilling, der fremviser alt det nyeste inden for biogas Følg med på Facebooksiden Bioga Energibyen Skive afholder hvor du også kan tilmelde dig eve ændende studiebesøg hos nogle af egnens innovative virksomheder Skandinaviens BiogasHer kan du læse om oplægsholdere, plev GreenLab Skive smarte energisymbiose konference 2017,-i fremtidens regi af detMR-station key-note speakers, udstillere og meget

r

ed

tabæg.

ælles

Nm³

. kr.

. kr.

. kr.

. kr.

. kr.

. kr. . kr.

menæg ar ap om-

en-

g ere ing

ed

nveette

Hjørring

Hjørring

Skandinaviske, Interreg ØKS finansierede projekt, Biogas2020. Tilmeldingen til Skandinaviens Biogaskonference 2017 er åbnet! De sidste detaljer i planlægningen af konferencen er ved at falde på plads og Biogasledning Hæstrup der er derfor nu åbnet for tilmeldingen til konferencen, hvor arrangørerne forventer op imod 400 deltagere. LBT-Agro

HMN - 50 bar naturgasledning

Ilbro

tive nyheder indenfor hele yderligere blive afholdt ter eller se resultaterne fra værdikæden for biogas. en match-making session. Innovation Challenges. Den 8. november Hertil kommer der en stor Match-makingen går ud Det bliver fire rigtige spænDen første dag bliver en messeudstilling med op til på at oprette sig en profil, dende og lærerige studieHæstrup Mølleby for networking og samarbejdspartnere via match-making konferencedag med tre sporMulighed 34 udstillere, dermed vilpotentielle komme kunder hvorefter man kan booke ture. Tilmeld dig eventet her: Mere end 30 oplægsholdere, der dækker emner i hele biogassens værdikæde www.biogas2020.se og 33 oplægsholdere. og vise alle de nyeste proop til 6 møder og finde sin Herefter mødes alle igen Stor messeudstilling, der fremviser alt det nyeste inden for biogas Følg med på Facebooksiden Biogas 2020 Rønnovgård Biogas På sporeneHarken vil der blive for-Spændende dukterstudiebesøg indenfor hos biogasseknæste samarbejdspartner til ude ved GreenLab Skive, hvor du også kan tilmelde dig eventet. nogle af egnens innovative virksomheder Opgraderingsanlæg Her kan du læse om oplægsholdere, Oversigt Hjørring projektet talt om nuværende erfarin- Oplevtoren. fremtidigt arbejde. Det har hvor de involverede partnere GreenLab Skive - fremtidens smarte energisymbiose key-note speakers, udstillere og meget mere. ger og spændende innovaTil konferencen vil der arrangørerne haft rigtig gode vil præsentere, hvorfor de erfaringer med tidligere. er med i netop dette nyEt nyt spændende element tænkende projekt. konferencen tilbyder, er GreenLab Skive vil blive oplevelsen af Innovation fremtidens energisystem Challenges. baseret på storskala indu25 kandidatstuderende strisymbiose og innovative specialiseret i forretningsgrønne løsninger. udvikling vil blive fordelt i Du kan læse meget mere om fem kuber med hver deres konferencen og tilmelde dig virksomhed. her eller skrive til Kristoffer Så gælder det om i et forløb Wolsing, Energibyen Skive, over tre dage, for de studepå khwo@skivekommune.dk rende, at udvikle nye inSe programannonce her i novative forretningsmodeller, bladet og læs mere på www. som den givne virksomhed gas2move eller www.biokan implementere i deres gas2020.se virksomhed. For de hurtige fås en earlyEt yderst succesrigt initiativ bird pris til og med den 30. Aarhus Universitet har arjuni (besparelse mere end • Nøglefærdige biogasanlæg inkl. myndighedsbehandling rangeret tidligere. 30 procent). • 30.000 til +300.000 ton biomasse pr. år Opgraderingsanlæg

BIOENERGI

• Økologisk eller Konventionel • Biogas til Kraft/Varmeværk eller Naturgasnet

Kontakt Lundsby Bioenergi A/S Kontakt Lundsby Biogas A/S Tlf.: 9649 4300 eller 316 316 99· Mail: info@lundsby.dk

N v. mose.

www.lundsbybiogas.dk · Mail: info@lundsbybiogas.dk

6

Den 9. november Her skal deltagerne på studieture på enten Foulum Testcenter, Måbjerg Energy Center, Dansk Skaldyrscen-

bioenergi magasinet - maj 2017

Kilde: Kristoffer Wolsing, Energibyen Skive. Tekst: Kris Vetter.


Roer gi’r den gas!

er:

as 2020 entet.

t mere.

ROER Vil du have øget biogasproduktion og give din gasproduktion et boost, så er roer det oplagte valg...

Tørstofproduktion af afgrøder (tons / (tons ha) Tørstofproduktion afforskellige forskellige afgrøder / ha) 35,0

Tørstofproduktion af forskellige afgrøder (tons / ha) 35,0 30,0

28,9 t

30,0 25,0

35,0

23,3 t

Slætgræs

28,9 t

Majs helsæd

25,0 20,0 30,0 20,0 25,0

23,3 t 14,7 t

5,0

15,0

5,0

5

10,0 0,0 5,0 5

Pil 10,5 t

15,0 t

Energiafgrøder

15,0 t

14,7 t

KWs sCandinavia a/s tlf. 86 62 96 36 10,5 t lars.andersen@kws.com www.kws.dk Energiafgrøder

11.01.2012

11.01.2012

Elo West Larsen

Elo West Larsen

Energiafgrøder Elo West Larsen

Slætgræs

Majs Kornhelsæd (rug)

15,0 t

16,8 t

10,0 16,8 0,0 t

Energiroer+top

23,3 t

14,7 t

10,0

20,0

11.01.2012

28,9 t

15,0

15,0

0,0

Energiroer 16,8 t

10,5 t

helsæd

Energiroer

Slætgræs

Energiroer+top

Majs helsæd

Kornhelsæd (rug)

Energiroer

Pil

Energiroer+top Kornhelsæd (rug) Pil

seeding the future since 1866


Energiforlig fylder fem år Da Energiforliget blev indgået med et bredt politisk flertal var rammerne for Danmarks energisystem frem mod 2020 retningen sat med "rettesnor" helt frem mod 2050 Dengang udtalte daværende klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard, stolt, at der var tale om det bredeste, det grønneste og det længstvarende energiforlig nogensinde i Danmark.

Bred opbakning i Folketinget Regeringen, der dengang bestod af Socialdemokratiet, Radikale og SF, havde netop sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og De Konservative indgået forlig om Danmarks energipolitik. Et forlig, der blandt andet betyder 34 procent lavere

drivhusgasudledning i 2020, i forhold til 1990, og at halvdelen af Danmarks strømforbrug i 2020 kan dækkes af vindkraft. Nu må det fortsatte mål være, at sikre et mere sammenhængende energisystem. Her er der for eksempel behov for fokus på at anvende den grønne strøm til at erstatte olie og gas. Det næste energiforlig rækker frem mod 2030 og man er på Christiansborg allerede begyndt med de indledende forhandlinger. Målet for VLAK-regeringen

er at man i efteråret 2017 vil komme med oplæg til en ny bred energiaftale efter 2020, blandt andet på baggrund af arbejdet fra Energikommissionen.

Det skal være ambitiøst siger kommissionen Regeringen fik i slutningen af april overdraget Energikommissionens rapport, som skal indgå i arbejdet med at udarbejde en politik for næste etape af den grønne omstilling. Formand Niels B. Christiansen understreger, at kommissionen pejler frem mod 2050. Hovedbudskaberne i rapporten er, at der er brug for en ambitiøs og langsigtet energipolitik allerede fra 2020, hvis målet om et lavemissionssamfund i 2050 skal nås. Energikommissionen ser regeringens 2030 mål for vedvarende energi og EU’s forpligtelse for CO2, som trædesten på vejen mod 2050. For at sikre en effektiv omstilling er der ifølge energikommissionen behov for et paradigmeskifte i energipolitikken, hvor vi udnytter det gode fundament, som vi står på, men også tager højde for, at verden forandrer sig.

Markedsbaseret med udfasning af støtte Energikommissionen peger på, at energipolitikken i højere grad skal være markedsbaseret og at støtten til vedvarende energi skal udfases i takt med at den bliver konkurrencedygtig.

Ifølge Bruno Sander fra Foreningen Biogasbranchen har Energikommisionen i deres oplæg til Regeringen glemt at fokusere på gassystemets mulighed for at gøre strømmen lagerbar gennem methanisering. 8

Etableringen af et smart energisystem er en forudsætning for, at vi kan integrere vedvarende energi i energisystemet, opretholde en høj forsyningssikkerhed og sikre grundlaget for nye vækstområder i Danmarks

bioenergi magasinet - maj 2017

teknologieksport ifølge kommissionen. Regeringen er tilfreds med kommissionens udspil og finder, at der er tale om et meget kvalificeret og ambitiøst arbejde, som har til formål at sikre, at Danmark får mest muligt ud af de globale udviklingstendenser og kan bibeholde positionen som grønt foregangsland. - Det glæder mig meget, at Energikommissionen slår fast, at der ikke er et modsætningsforhold mellem at være ambitiøs og have fokus på omkostningerne. Tværtimod. Det gælder jo om at indrette energi- og klimapolitikken på en måde, så vi får mest mulig grøn omstilling for pengene, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt. Han påpeger, at Energikommissionens arbejde vil indgå som et væsentligt bidrag til de kommende måneders forberedelse af regeringens energiudspil, der vil blive lanceret i efteråret 2017 med henblik på forhandlinger om en ny energiaftale.

Vi er på vej..men Med beslutningen om et kulstop i 2023 overhaler Dong politikerne i Folketinget. Udviklingen går stærkere, end nogen forestillede sig, da energiforliget blev indgået for fem år siden. Dong har ifølge selskabets pressemeddelelse sænket sit kulforbrug med 73 procent siden 2006. I 2023 vil der således ifølge planen kun være to kulfyrede kraftværker tilbage i Danmark, nemlig i Aalborg og Odense, hvor de kommunale forsyningsselskaber står som ejere. Men selskabet ejer fortsat store aktiviteter inden for olie- og gasudvindingen i Nordsøen.


Dem vil Dong egentlig gerne skille sig af med, men man har svært ved at finde en køber til dem. Men for at blive et rent grønt energiselskab skal man også tage det skridt. - Man fokuserer meget på vind og sol, herunder elektrificering og varmepumper, men har slet ikke fokus på gassystemets mulighed for at gøre strømmen lagerbar gennem methanisering, hvorfor ikke spørger sekretariatsleder Bruno Sander fra Foreningen Biogasbranchen. Herved kan el jo konverteres til gas som lagres i vores nuværende infrastruktur og tilbage igen alt efter behov og forbrug. Derved kan de ”huller” udlignes når vinden ikke er tilstede og vi får et

mere optimalt og stabilt energiniveau hele tiden. I en tid hvor man taler meget om cirkulær økonomi med mere, kan det undre at gassystemet slet ikke er nævnt. Energikommissionen anerkender dog biogas som vedvarende energi og som løsning til klima og miljø udfordringerne.

Vi skal have langsigtede rammevilkår Med de rette rammevilkår kan biogassen løse mange af samfundets udfordringer. Det har biogasindustrien vist gennem de sidste år. Derfor er det ærgerligt at Energikommissionen ikke har mere fokus på hvordan vi kommer fra den nuværende situation og frem til uafhængighed af fossile

brændsler i 2050! Så langsigtede rammevilkår for biogasproduktionen er nødvendigt for en fortsat udbygning og for at investorer fortsat finder biogas lukrativt og ønsker at investere i området. Energisystemet skal tænkes ind som en helhed i forhold til landbrug, affaldspolitik, ressourceforvaltning med videre. Når vi taler omsætning af biomasse er biogas den mest hensigtsmæssige løsning, da det som nævnt netop spiller fortrinligt sammen med det el- og gasbaserede energisystem, samtidig med at det reducerer klima og miljøpåvirkningen og sikrer recirku-

lering og genanvendelse af næringsstoffer. Derfor er håbet fra biogasbranchens side, at politikerne i de kommende energiforhandlinger har fokus på at biogas og gassystemet i helhed kan levere lagerbar fossilfri energi og dermed komplimentere energisystemet og sikre sammenhængningskraften i et stabilt energisystem. Kilde: Klima- og Energiministeriet, Foreningen Biogasbranchen. Tekst: Kris Vetter.

INVESTER I EN NY OG EFFEKTIV GYLLETRAILER

VM Tarm a/s tilbyder en standard gylletrailer med en volume på henholdsvis 36.000 liter eller 39.000 liter. Alle gylletrailere, som leveres med læssepumpe, får monteret vores rustfaste læssepumpe, som har en pumpekapacitet på ca. 15.000 liter/min. ved optimale forhold.

Gylletraileren er produceret i rustfast stål med bl.a. 10” rustfast krananlæg, 6” rustfast omrøring, radiostyring via PLC-styring og med en egenvægt fra 9.350 kg for en 4-akslet gylletrailer. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte salgskonsulent Jan Johansen (jj@vmtarm.dk) på tlf. 40 38 50 33.

Find os på: Se oss på

VM Tarm a/s • info@vmtarm.dk • www.vmtarm.dk

bioenergi magasinet - maj 2017

3 9


Bevar roen også til gas Sukkerroen er måske undervurderet til biogasproduktion, men i Nordjylland er den i fremgang Sukkerroer er ved at være in igen, dog fortsat hovedsagelig koncentreret på LollandFalster og den sydlige del af Sjælland. Interessen for roer er dog ved at vækkedes igen og måske ikke mindst til biogasproduktion, hvor især de nordjyske biogasanlæg anvender roer i stor stil! Ingen anden afgrøde kan producere de tørstofmængder, som man nu efter mange års forædling kan høste i en roemark. Det fremgår med al tydelighed af de landøkonomiske forsøg.

Energiboost til biogas Omsætter vi roernes enorme tørstofproduktion til brugbar energi, kan der produceres 10-12.000 m3 biogas eller op imod 8.000 m3 metan pr. ha. (majs ca. 5300m3). Sagt mere populært kan man køre mere end 80.000 km i en mellemklassebil på én hektar roer, hvor man på en tilsvarende majsmark på vore breddegrader kan køre omkring 60.000 km. Siden roernes tilbagegang i Danmark (for 30-40 år siden) er det lykkedes at hæve tørstofudbyttet med 50-60 procent, grundet forædling. Det betyder, at vi i dag hø10

ster op imod 25 tons (letomsætteligt) tørstof pr. hektar. Samtidig kan roerne booste gasproduktionen fordi de omsættes meget hurtigt ved at roernes sukkerindhold bliver til syre og dermed hurtigt til gas.

Roer sætter gang i omsætningen i reaktoren Man taler meget om den synergieffekt man opnår ved at anvende roetørstof som biomasse. Der er således ikke tvivl om, at den voldsomme omsætning af det letomsættelige roetørstof også sikrer en bedre omsætning af biogasreaktorens andre substanser. En sådan synergieffekt skønnes at påvirke omsætningen i reaktoren med yderligere 10 procent i positiv retning. Hvor produktionen af biogas, baseret på majs, ”peaker” efter ca. 3 uger, så ”peaker” produktionen af biogas på roer allerede efter 5 dage, og efter blot 40 timer er 90 procent af roetørstoffet omsat til gas, hvorimod majstørstof først er omsat efter 90 dage. Man kan med fordel udnytte både rod og top i biogasproduktion.

Med andre ord er roer et virkelig godt supplement til især husdyrgødningen. Roer giver samtidig en virkelig god diversitet/afveksling i marken og ikke som majs får skyld for at skabe ”ørkener”/ monokultur med høje majsmarker så lang øjet rækker.

Håndtering og opbevaring I Tyskland hvor ca. 1000 ud af 7000 biogasanlæg anvender roer, har man forsøgt på mange måder at opbevare roerne, så man strækker holdbarheden så længe som muligt. Man forsøgte sig i første omgang med samensilering med majs, men har efterfølgende afprøvet en hel række andre metoder. Især ensilering af roer i én stor bunke virker som en effektiv metode til at strække holdbarheden udover et halv år Også laguneensilering af snittede roer benyttes. Massen bliver derved flydende (roepulp) og kan derfor lettere transporteres fra lager til reaktor. Ved kule renses roerne inden ensilering, lægges i op til fire meters højde og tildækkes med plastic. Ved processen synker kulen sammen til omkring to tredjedel højde, og roerne antager en svampet, gummiagtig konsistens. Ph sænkes

bioenergi magasinet - maj 2017

til under fire hvilket stabiliserer roerne.

Praktiske erfaringer på GrønGas Jens Peter Lunden GrønGas har i mange år anvendt roer til biogasproduktion, og han har idag op imod syv års erfaring med håndtering og gasproduktion med iblanding af roer. - Diskussionen om food or fuel tager jeg meget alvorlig, hvorfor det for vores vedkommende handler om maksimalt energiinput på så få hektar som muligt, siger gård og biogasejer Jens Peter Lunden. - Siden vi startede med roer i biogasproduktionen har vi lært meget om håndtering og korrekt tildeling, så vi opnår maksimalt udbytte af roerne. Oplevelserne med roerne er gode og vi er ikke i tvivl om at vi vil fortsætte med roer, fastslår han. Siden 2010 har Jens Peter Lunden anvendt roer til biogasproduktionen. Man anvender kun roden, da transportafstandene ved at skulle ”flytte” top er for høje. I dag dyrker man 80 hektar roer på egne jorder og aftager roer fra i alt 300 hektar via samhandelsaftaler med andre roeavlere. Tidligere havde man egen


Landsforsøg roer 2016 Gerty KWS

KWS har deltaget aktivt i udviklingen af en roevasker med stenfrasortering, som i dag tourer rundt i Tyskland og foretager roevask for biogasanlæg.

Udbytte og merudbytte i rod Fht. for ton pr. ha. udbytte rod tørstof 93,9

20.90

100

Eloquenta KWS

101,6

23,42

112

Bangor

111,5

20,27

97

Forskel

9,9

-3,15

-15*

Det interessante når man skal vælge roesort er, at man ikke altid skal gå efter maksimalt udbytte i roden, da tørstofprocenten (energiniveauet) kan være væsentligt højere ved valg af en anden sort. De nye roesorter har desuden et væsentligt højere energiudbytte end de gamle kendte roesorter. * Op til minus 15% i energi udbytte ved valg af gamle typer!

roeoptager og roevasker. Maskinerne er nu solgt til maskinstationen SAAC/ Jerslev som har overtaget opgaverne. - Arbejdsopgaven med at høste 300 hektar roer følte vi ikke var vores vigtigste opgave, da vi skal bruge tiden på at producere biogas

i stedet, siger Jens Peter Lunden med et smil. - Vi afhenter selv roerne hos landmændene. Vi vasker og frasoterer stenene og så transporter vi dem hjem til biogasanlægget inden de kommer gennem Haybuster til tankanlægget, siger biogasejeren.

Tørstofindholdet i roerne er helt oppe på 21-23 procent, hvorfor det naturligvis er en udfordring at gøre pulpen/ massen pumpbar. Lars Andersen overtog ansvaret for roer til foder- og energi i KWS i august 2013 og har siden da samarbejdet med GrønGas/Jens Peter Lunden omkring anvendelse

af roer til gasproduktion. Der var allerede anlagt en demomark med forskelige sorter, den første af sin art i Jylland udover Landsforsøgene. - Vi har lavet forsøg med pløjefri dyrkning for at bevare plantemateriale fra forfrugten, så jordfygning kan

kValitEts Reaktortanke, gylleomrørere og pumper Vi er eneimportør af Stallkamps produkter i Danmark - din garanti for kvalitet til konkurrencedygtige priser... Godt for din bundlinie... Nyeste generation af dykpumper har snegleindfødning i toppen og endnu bedre beskyttelse af motor og sliddele. Nyeste versioner af omrørere skubber dobbelt så meget gylle, med mærkbart lavere strømforbrug!

Danmarks bedste og hurtigste reaktortanke Vores rustfrie stålreaktortanke leveres klar til montering (pallegods) på sitet. Montage af en komplet 6.000 m3 reaktortank tager kun 4 uger..!

EksEmpEl

Ved 4.000 m3 reaktortank skal man typisk anvende 3 omrørere á 18,5 kWh. Med ny version og teknologi kan du nøjes med 2 omrørere á 17 kWh. Data: 17 kWh, 128 rpm, 15.900 m3/t. *Testen er udført i vand

Hvis du siger biomassehåndtering siger du også BiogasTeknik Husk: Vi har mere end 15 års erfaring indenfor reparation og vedligehold af biogasanlæg, så kontakt os for en god og holdbar løsning... - også ved nedbrud. Ring for et uforpligtende tilbud...

R 24/7... Vi ER kla r! en alt på lage

Vi er Danmarks eneste importør og forhandler af

- og har næst

bioenergi magasinet - maj 2017

11


Landsforsøg majs 2016 Brønderslev

Tørstof udbytte

Tørstof %

Sortering

2.921,0

23,42

153,7

20,27

15.374,0

-3,15

Gns 19 tidligste sorter Kilo pr. hektra

Her ses tørstofudbyttet i gns. i kilo og % på de lokale jorder i Brønderslev som et gns. af de 19 tidligste sorter.

mindskes, siger produktchef Lars Andersen. Vinden og især jordfygning kan være et problem i Vendsyssel, siger gårdejer Jens Peter Lunden og måske især ved Hirtshals, hvor vinden til tider kan være den værste modstander. - Vi prøvede med pløjning og henholdsvis en og to gange dybdeharvning for at opnå det mest kvalitative resultat, siger han. I dag etableres roerne uden pløjning

med godt resultat og sandflugt i roerne er et mindre problem end tidligere, men stadig kan vi være udsat for ekstreme vindhastigheder, så vi er altid på vagt, siger Jens Peter Lunden. Sorterne reagerer forskelligt på forskellige lokaliteter. Derfor har KWS lavet tørstofanalyser af de forskellige sorter i demomarken. Det har været et godt styringsredskab til at finde de sorter der egner sig bedst til lokaliteten. Det vigtigste ved den rigtige

• Mulighed for networking med potentielle kunder og samarbejdspartnere via match-making

sort er kombinationen af højt rodudbytte og høj tørstofprocent. Jo højere tørstofprocent jo mere energi per kilo rod. Sorterne fra KWS er baseret på gener fra sukkeroe-forædlingen. - Med fokus på højt sukker udbytte får man automatisk højt udbytte af tørstof, da de to ting unægteligt hænger genetisk sammen, siger Lars Andersen forklarende. - Her hos os er det helt klart disse typer der skal dyrkes til biogas. - De gamle typer duer ikke, da der typisk kan høstes mange tons rod, men mindre tons tørstof i forhold til de nye typer, konkluderer gårdejer Jens Peter Lunden.

Ligesom i koens mave Et lavt udbytte i tørstof men højt udbytte i rod, øger håndterings- og lager omkostningerne per energi enhed. Den højere tørstofprocent giver mere energi til anlægget ("boosteffekt") og dermed også højere produktion af gas per kilo rod. Det er helt samme princip som at fodre en ko, færrest mulige kilo foder med mest mulig energi. Roerne booster produktion med samme effekt som opnås med glycerin og lignende produkter.

• Mere end 30 oplægsholdere, der dækker emner Tilmeld i heledig eventet her: Roerne er meget udbyttestawww.biogas2020.se biogassens værdikæde

Mulighed for networking med potentielle kunder og samarbejdspartnere via match-making Mere end 30 oplægsholdere, der dækker emner i hele biogassens værdikæde Stor messeudstilling, der fremviser alt det nyeste inden for biogas Spændende studiebesøg hos nogle af egnens innovative virksomheder Oplev GreenLab Skive - fremtidens smarte energisymbiose

• Stor messeudstilling, der fremviser alt det nyeste inden for biogas

• Spændende studiebesøg hos nogle af egnens innovative virksomheder • Oplev GreenLab Skive - fremtidens smarte energisymbiose

Tilmeld dig eventen her: www.biogas2020.se Følg med på Facebooksiden Biogas 2020 hvor du også kan tilmelde dig eventen.

bile på kolde lokaliteter og de skal bruges til at stabilisere produktionen af energi. Ser man på hvor meget tørstof der i Nordjylland kan høstes i majs og roer over år, så er udbytterne i roer væsentlig højere samtidig med at kvaliteten altid er den samme. Se tabel, kopi af landsforsøg 2016. Den innovation der har været i udviklingen i brug af roer på GrønGas, har i høj grad bevirket at Nordjyl-

Følg med på Facebooksiden Biogas 2020 hvor du også kan tilmelde dig eventet. Her kan du læse om oplægsholdere, key-note speakers, udstillere og meget mere.

Ved tilmelding inden d. 30. juni:

950,-

kr. inkl. moms Herefter norm alpris 1.500,- kr. ink l. moms

ng med12 potentielle kunder og samarbejdspartnere via match-making bioenergi magasinet - maj Tilmeld dig2017 eventet her: oldere, der dækker emner i hele biogassens værdikæde www.biogas2020.se

land er absolut førende når det gælder brugen af roer til biogas. - Flere anlæg i Nordjylland har i dag taget roerne ind i produktionen, så nu mangler vi bare at andre biogasanlæg rundt i landet gør det samme, siger Lars med et smil.

Udfordringerne er til for at overvindes Mange ser kun besværligheder med håndtering og opbevaring af roer, men i dag er der udviklet forskellige principper til at løse denne opgave. Så selvom det er mange tons at håndtere så er udgiften per energienhed ofte lavere i forhold til andre energi afgrøder. Endelig kan roer have en positiv indflydelse på sædskiftet, især efter at alle planteavlere skal have tre afgrøder på ejendommen. Samtidig medregnes arealet med roer ikke når der skal udregnes efterafgrøder på ejendommen, da roerne har en meget lang vækstsæson og først høstes i oktober/ november, og da er kvælstoffet allerede opsamlet. - Vi har taget roerne til os og har opnået gode resultater med hensyn til øget gasproduktion, siger Jens Peter Lunden. - Jeg kan kun anbefale andre biogasproducenter, at tage roerne ind i gasproduktionen, det kræver blot at man har det nødvendige setup med hensyn til rengøring af roerne og indføring, siger gårdejeren og biogasproducenten slutteligt. Input: Gårdejer Jens Peter Lunden og Produktchef Lars Andersen KWS Tekst: Kris Vetter


Bliv opdateret på biogas til renovationskørsel Ny udbudsguide om anvendelse af biogas i offentlige flåder præsenteres ved to roadshows om biogas til transport hen over sommeren Nu får du mulighed for at blive opdateret på mulighederne for at anvende biogas til renovationskørsel og lignende transporter. Det sker ved to roadshows henholdsvis hos Vestforbrænding i Glostrup den 12. juni og i DGI-Huset i Vejle den 6. september. - I mange kommuner er der interesse for at tage fat på udfordringen med at reducere CO2-udledningen i transportsektoren. Derfor gennemfører vi nu to events, der skal hjælpe kommuner, regioner, affaldsselskaber og renovationsvirksomheder i gang med at anvende biogas til renovationskørsel og lignende transporter, fortæller Poul Erik Pedersen fra Gas2move. Ved begge events præsenteres gasdrevne køretøjer, gasløsninger samt kommunale erfaringer med udbud af renovationskørsel.

Ny udbudsguide om biogas i offentlige flåder - Samtidig har vi den store glæde at præsentere ”Udbudsguiden: Biogas som drivmiddel i offentlige flåder”, som Gas2move har

udviklet i samarbejde med blandt andre Skive Kommune, Aarhus Universitet og HMN Naturgas I/S. Udbudsguiden bliver udsendt pr. mail til alle tilmeldte deltagere ved de to roadshows hos Vestforbrænding og i Vejle. - Ved begge events præsenterer vi de væsentligste budskaber fra udbudsguiden, hvorefter deltagerne får mulighed for at stille spørgsmål til et panel med en række aktører, der har erfaring med biogas til renovationskørsel, fortæller Poul Erik Pedersen-

Regional transport på biogas Ved eventen på Vestforbrænding den 12. juni præsenteres desuden et spændende indlæg fra Energi på Tværs, der vil fortælle om deres arbejde med biogasdrevne transportløsninger i Region Hovedstaden. De to events er en del af Roadshowet Biogas til Transport og er målrettet kommuner, regioner, tværkommunale affaldsselskaber, renovationsvirksomheder og andre med interesse for at gøre deres transportarbejde grønnere.

Roadshowet er en del af Biogas2020-projektet, og hovedkræfterne bag er Biogas2020-partnerne Gas2move, NTU og Aarhus Universitet Multi Business Model

Innovation and Technology. Find program og tilmelding på www.gas2move.dk/ events Tekst: Poul Erik Pedersen Gas2move. Foto: Vmarketing

Foto: www.lemvigbiogas.com

BIOGAS GIVER GRØN ENERGI Planenergi tilbyder kvalificeret rådgivning i alle faser af planlægning og etablering af et biogasanlæg: • Forstudier og analyse af potentiale • Biogasplan • Organisering af aktører i et lokalområde • Ansøgninger • VVM, lokalplan og andre plandokumenter • Udbudsmateriale • Tilsyn og assistance under indkøring

bioenergi magasinet - maj 2017

www.planenergi.dk Skørping · Aarhus · København

13


Flot jubilæum i Vestj Lemvig Biogas har altid været et af de mest veldrevne biogasanlæg i Danmark takket være en dygtig medarbejderstab og en forudseende og innovativ bestyrelse Derfor satte BioenergiMAGASINET direktøren og formand samt næstformand for Lemvig Biogas stævne for at se og høre om anlægget. Ingen tvivl om, at anlægget bærer præg af dygtige medarbejdere, der sætter en ære i at præsentere et biogasanlæg, hvor alt bærer præg af et ønske om et flot og velfungerende anlæg ned til mindste detalje. Der er ikke bare rent på anlægget, der er meget rent og man bliver næsten i tvivl om det virkelig er et anlæg der behandler gylle, (altså dyre fæces/fækalier)? God beliggenhed, hvor der er taget meget hensyn til adgangsforhold om det omgivende miljø (tilplantet og vedligeholdt natur og græsarealer) giver et flot helhedsindtryk, når man kommer til Lemvig Biogasanlæg.

Den 19. maj kunne anlægget fejre 25 års jubilæum med åbent biogasanlæg, festtaler og rundvisninger på det flotte anlæg. Nye administrations- og mødefaciliteter i nybygget hovedbygning stod klar til indvielsen. Lemvig Biogasanlæg er bygget som Danmarks største, termofile biogasanlæg (52,5 grader i reaktorerne på Lemvig Biogas). Anlægget har produceret biogas siden 1992 og udnytter i dag gylle fra cirka 75 landbrug og omdanner desuden affald og restprodukter fra industriel produktion til biogas. Biogassen købes af lokale kraftvarmeværker, som i gasmotorer omsætter gassen til 33 millioner kWh-el om året. Overskudsbiogas brændt af i fakkel 0,2%

Ved at udnytte affald til noget nyttigt i stedet for blot at kassere det kan Lemvig Biogasanlæg således forsyne mange tusinde mennesker med el og varme. - Vi har megen fokus på medarbejder trivsel og uddannelse og det er en glæde at mange af vore medarbejdere har været ansat gennem en årrække, det tager vi som et godt tegn, siger direktør for anlægget Lars Albæk Kristensen. - Derfor satser vi også meget på, at hverdagen for en medarbejder på Lemvig Biogas skal være afvekslende og spændende. Vi stiller krav til medarbejderne, men medarbejderne bliver også taget med på råd, hvilket betyder involvering og engagement hos den enkelte, fremhæver direktøren. Der er ingen spild af energi på Lemvig Biogas, alt udnyttes.

Bortkøling af overskudsvarme 2,0% Procesvarme på biogasanlægget 5,3% El-forbrug 1,9% Dieselforbrug til tre tankvogne 2,1% Nettoenergioverskud 88,4%

¬ Biogasproduktion og -opgradering ¬ Tankstationer og gas til transport ¬ Offentlige og private partnerskaber www.natureenergy.dk

14XXXXX_Biogas_ann_400x60mm.indd

1

bioenergi magasinet - maj 2017


FAKTA Anlægget ejes af 25 landmænd inden for en radius af 11 km.

jylland Et fremtidssikret biogasanlæg Man mærker tydeligt glæden over udviklingen på Lemvig Biogas hos den mangeårige formand Gustav Madsen. - Vi har i kraft af en meget dygtig og vedholdende medarbejderstab udviklet et biogasanlæg gennem årene, som i dag fremstår robust og driftsikker, således vi også i fremtiden kan sikre borgerne i Lemvig Kommune en stabil energileverance, siger Gustav Madsen. - Det eneste vi ønsker, er fortsat udvikling, hvorfor jeg selvfølgelig havde håbet, at det forhøjede el-tilskud som biogasanlæggene var sat i udsigt fra politikerne, også kom biogassen til gavn, siger formanden.

Anvender p.t. 100procent kvæggylle Behandlingskapacitet 284.000 tons/år 33 millioner kWh-el dækker det årlige elforbrug for 22.000 mennesker. Biogassen producerer desuden varme. Overskudsvarmen fra gasmotorernes kølesystem - årligt på 55 millioner kWh-varme - kommer fjernvarmeforbrugerne i Lemvig og Klinkby til gode.

ven kan vi ikke akkumulere overskud til gavn for reinvesteringer og kapacitetsudvidelse. Det er ærgerligt, når vi kun aftager en mindre del af al gyllen i området og sagtens kunne aftage meget mere, siger formanden.

55 millioner kWh-varme svarer til over 3.000 husstandes årlige varmeforbrug.

- Det ærgrer mig også, at vore ejere, de lokale landmænd, som gennem årene har stillet deres råvare, gyllen, til rådighed, ikke kan få et økonomisk udbytte af deres investering, siger han.

Biogasanlægget er opført inden for budgettet og man indgik en 5 års driftsaftale med BWSC, mod en højere etableringspris og fik afleveret et anlæg som også overholdte driftsbudgetterne.

Ifølge formanden kan man jo altid diskutere hvad energi skal koste for forbrugerne, men for Lemvig Biogas handler det jo om, at producere og geninvestere overskud i øget produktion til gavn for netop forbrugerne, landbruget og det omgivende miljø.

Bygninger samt inventar har holdt afskrivningsperioden ud.

- Men på grund af Varmeforsyningslo-

8 ansatte (incl. 3 chauffør). Derudover er der tilknyttet ca. 3 vikar chauffører og der er ansat én seniorforsker i et treårigt projekt.

I dag producerer man tre gange anlægsbudgettet i 1992, vel at mærke stadig med meget lave driftsomkostninger. Rekorden i 2015 var på 9,5 mio. m3 biogas (100procent methan) = 14,6 mio. m3 biogas (65procent methan). 2015 produktionen er måske danmarksrekord i produceret mængde på et anlæg, samtidig med at året måske var det år der havde danmarksrekord i laveste pris pr. m3 biogas! Siden 2011 har samarbejdet også omfattet Klinkby Kraftvarme, som forsynes 100procent med el- og fjernvarme produceret af biogas. I 2015 blev samarbejdet udvidet til også at omfatte Nr. Nissum. Varmeværkerne i Lemvig, Klinkby og Nr. Nissum er idag samlet under navnet Lemvig Varmeværk.

bioenergi magasinet - maj 2017

03/02/16 15.24

15


Mogens T. Damgaard er uddannet automekaniker og har været ansat hos Lemvig Biogas i 20 år. Han er et godt eksempel på, at medarbejderene besidder mange kvalifikationer. Mogens kan varetager alt fra TIG svejsning til chaufførafløser.

Direktør Lars Albæk Kristensen glæder sig over en dygtig og engageret medarbejderstab. - Uden disse dygtige medarbejdere havde vi ikke kunnet levere de resultater på biogasanlægget fremhæver han.

- Vi kunne sagtens producere endnu mere miljøvenlig vedvarende energi, men med Varmeforsyningsloven er det ikke økonomisk fordelagtigt, konkluderer formanden. - Som jeg ser det skal vi ligestilles med naturgasselskaberne. Vi leverer jo energi nøjagtigt som dem. Men så

landmænd/leverandører på venteliste. Men det har ikke været rentabelt at udvide produktionskapaciteten hovedsagelig på grund af Varmeforsyningsloven.

længe vi ikke kan spare op til geninvestering i anlægget, er det jo vanskeligt at se mulighederne for øget produktion, siger formanden. Lemvig Biogas har i mange år ønsket at aftage dybstrøelse og endnu mere gylle fra omegnens landmænd, ligesom man har mange

imod 300.000 tons råvarer hvert år til gavn for en stabil forsyning af el og varme til forbrugerne i Lemvig. Det kan vi være stolte over, siger formanden slutteligt.. Tekst og foto: Kris Vetter.

- Men når det er sagt, glæder vi os naturligvis over, at det er lykkedes, at skabe et biogasanlæg, som behandler op

Halm til biogas Landia GasMix teknologi har en positiv effekt på halm i f.eks. dybstrøelse med forøget biogasproduktion til følge.

 Effektiv forbehandling

Landia GasMix er det ideelle valg for omrøring af reaktortanken og sikrer minimale vedligeholdsomkostninger og intet tab af biogasproduktion i forbindelse med service.

 Ingen roterende dele i tanken

Landia GasMix til forbehandling, hvor den gør biomassen mere let flydende og fremmer biogasproduktionen.

 Hurtigere gasproduktion  Let at servicere  Økonomisk gevinst

G BESØ dk ia.

land

Landia a/s . Industrivej 2 . 6940 Lem St. . tlf. 9734 1244 . www.landia.dk

16

bioenergi magasinet - maj 2017


Man skal ikke give op..! I mere end fem år har planerne om et nyt stort biogasanlæg ved Videbæk været undervejs Det ambitiøse projekt med etableringen af et nyt biogasanlæg til forsyning af Arlas produktioner ved Videbæk er nu på vej ind i en ny fase. Helt tilbage i 2011 skrev vi første gang om det projekt som Arla Foods amba og Xergi A/S var blevet enige om. Nu er der så mange leverandørkontrakter i hus, at det ser ud til at anlægget bliver en realitet. Ved den nyligt afholdte generalforsamling i Leverandørforeningen var interessen stor. Så her i maj 2017 er man gået videre med projektet. 75 lokale landmænd forventer nu at biogasanlægget bliver bygget. Den 11. maj (skrivende stund) skal deltagerne til bestyrelsesmøde sige ja til både levering af husdyrgødningen og en ejeraftale. Der er fortsat plads til enkelte nye leverandører på Indkaldelse af forslag, ideer og synspunkter Debatoplægget er udarbejdet af Ringkøbing-Skjern kvægsiden, mens svinegylle Kommune i henhold til VVM-bekendtgørelsens § 4 om indkaldelse af forslag og ideer m.v. med henblik på leverandørerne er sat på offentlighedens inddragelse i beslutningsprocessen. Debatperioden hold. varer 2 uger fra den 23. oktober 2015 til den 6. november 2015. Arbejdet med at finde flere Spørgsmål til debat: Hvilke forhold mener du, at kommunen bør belyse nærmere til den afafgassede i aftagere forbindelse med udarbejdelsen en VVM-redegørelse? Det kan for eksempelskal være: nu i gang: biomasse - Særlige forhold, der skal vurderes. - Andre emner, der bør indgå i vurderingen. Anlægget skal udover gylle aftage affaldsstoffer fra de

lokale mejerier, ligesom man i opstartsfasen har brug for energiafgrøder for at optimere gasproduktionen.

Beslutningsgrundlaget Parterne bag er NGF Nature Energy, Xergi A/S, Arla Foods og leverandørerne. Beslutningsgrundlaget består af bygningen af et biogasanlæg, som skal forsyne de energitunge processer på Danmarks Protein (DP) og Arinco med biogas i stedet for naturgas. Anlægget vil kunne være med til at reducere CO2 udledningen i produktionen. Anlægget skal producere 16 mio. kubikmeter metangas og hvor inputtet skal være husdyrgødning fra landbruget, samt restprodukter fra Arlas produktion (som tidligere nævnt). Leverandørerne tegner sig for ni procent af egenkapitalen svarende til syv mio. kr. Forventet forretning er 12 procent. Det nye anlæg opføres ved Trøstrup ca,ved1,5 km. til: Oplysninger kan fås henvendelse Ringkøbing-Skjern Kommune FraByArinco og første spadeLand, og Kultur Telefon 9974 1729 stik forventes at blive taget Forslag, ideer og kommentarer sendes til: E-mail: land.by.kultur@rksk.dk efter sommerferien, så den Alternativ: første gylle kan være i reakRingkøbing-Skjern Kommune Smed Sørensens vej 1 6950 Ringkøbing tortankene i sensommeren - så de er modtaget senest den 6. november 2015 2018. Anfør afsenders navn og adresse. Kilde: Arla. Tekst: Kris Vetter.

Ønsker du en erfaren leverandør til dit biogasanlæg?

Gasfakler

Fyldelegemer

Gaskølere

Bio-knusere

Gaslagre

Gasblæsere

Dosering og fødesystem/lager

Separering af organisk affald

Vi projekterer, producerer og forhandler high-end udstyr til biogasanlæg i hele verden... LSH-BIOTECH er en vidensbaseret virksomhed med speciale i projektering og udvikling af specialudstyr til biogasindustrien.

Med mere end 20 års erfaring i biogasbranchen, får du en stabil og sikker leverandør

bioenergi magasinet - maj 2017

LSH-BIOTECH APS Ålunden 36 DK-8500 Grenaa Tel. +45 2960 3008 lsh@lsh-biotech.dk

17


Hvis alle løfter i flok… Affald fra køkkenspanden, tang og gylle skal forvandles til grøn energi i det biogasanlæg, som landmænd og borgere på Langeland har i støbeskeen At blive enige kan være som at knække en hård nød med dårligt værktøj: Ret vanskeligt. Men når ønsket er at forvandle svine- og kvæggylle, stinkende tang og affald fra husholdningerne, så det både bliver en god forretning og bæredygtig varme og strøm, så er det blot at stille hænder, hjerner og hoveder til rådighed og løfte i flok. Det gør de på Langeland. Derfor er der grøn medvind fra hele øen til et biogasanlæg. To workshops, gule lapper med gode råd og ønsker, rigtig mange møder i arbejdsgruppen, et uvist antal liter kaffe og kontakter til naboer, venner og bekendte på hele øen er de vigtigste ingredienser. Efter et halvt års hårdt arbejde er langelænderne så langt fremme, at en leverandørforening er på plads. Så nu fortsætter formand Tony Lægsgaard det tætte parløb med en anden kollega Ulrik Bremholm. - Det er fantastisk, så godt ideen er blevet modtaget. Vi har biomasse nok, og hver eneste øbo er med til at løfte det grønne Langeland. Tænk på, hver gang, du trækker ud på wc’et, bidrager du 18

Almindeligt husholdningsaffald som f.eks. brødskiver eller te-poser her, bliver forvandlet til grøn energi og varme, når biogasanlægget er klar til at gå på ”arbejde”, fortæller Tony Lægsgaard (tv) og Ulrik Bremholm. med biomasse til anlægget, siger de to med næsten én mund.

Masser af biomasse Endnu er der ikke fundet en adresse til Langeland Biogasanlæg. En invitation til at klippe snoren og indvie anlægget er heller ikke klar til at blive sendt ud. Ej heller er der lavet lokalplan eller taget hul på at få lavet en VVM-redegørelse, men: - Vi har tang og gylle og husholdningsaffald nok. Alle er villige til at løfte i flok, og det er meget magtpåliggende for os, at det bliver et

biogasanlæg, der løfter hele Langelands grønne profil, understreger Ulrik Bremholm. - Vi har endnu ikke fundet en skabelon til et bæredygtigt miljøregnskab. Det er ikke kun et spørgsmål om at sætte kroner og ører ind i et regneark. Der eksisterer ikke en model til sådan et grønt regnskab, vi vil lave. Vores mål er et redegøre for Langelands samlede miljø, så vi arbejder på at få lavet en model, vi kan bruge, fortsætter han.

Rigtige løsninger ta’r tid For 23 af leverandørforenin-

bioenergi magasinet - maj 2017

gens medlemmer er det ikke bare en fornuftig investering, de kigger på. - Der skal selvfølgelig også være et afkast, fortæller Tony. Han har oplevet, at nogle af hans kolleger har været en smule urolige for, om det nu kunne hænge sammen, og om ideen nu var bæredygtig. - Der er rigtig mange praktiske ting at tage stilling til. Jeg tror, det er vigtigt, at det er de rigtige løsninger, vi træffer, og det må så tage den tid, det ta’r at overveje det, understreger han. Ulrik Bremholm supplerer:


- så kan det lykkes! - Landmændene er interesserede og viser en stor vilje til at ville gøre en forskel i en krisetid. Det er så fedt.

Alle løfter i flok Hele myndighedsdelen med lokalplan og VVM-redegørelse er et af de områder, der tager tid. - Når der sker noget uventet, vi ikke lige havde overvejet, vi skulle løse, tager det også tid. Men der er til dato ikke dukket noget op, som udgør så stor en følsomhed, at det kan ødelægge det bæredygtige og økonomiske projekt, understreger Ulrik Bremholm. Den enorme vilje, der er til at ville biogasanlægget, overhaler langt de problemer, der dukker op undervejs. En stor udfordring, der f.eks. skal findes en løsning på, er hvordan man får flyttet de mange gylle-lastbiler på de langelandske veje ned i rørlagte ledninger. Derfor overvejes det såvel i arbejdsgruppen som i leverandørforeningen, om en stor del af gyllen kan pumpes via nedgravede ledninger. Det er mange kilometre, ca. to gange 15 km, vi taler om, så der skal tænkes i lange løsninger. De kan trække på Tony Lægsgaards erfaringer. Han har nemlig et 2.2 km langt røranlæg på sin gård,

”Hvidtfeldtgaard” i Illebølle syd for Rudkøbing. Det anlæg fordeler gyllen til markerne: - Det er ikke så stort et anlæg. Gyllen skal jo være frisk hele tiden, ikke mere end en uge gammel, så det er en stor udfordring, vi skal have løst, bekræfter han.

Medvind til andelsbeviser? Biogasanlægget kan løbe op i nærheden af 150 mill. kroner. De 50 mill. forventes brugt til to pumpeledninger, som skal pumpe gyllen fra nordenden og sydenden af Langeland til biogas-anlægget og retur. Alle pengene er slet ikke på plads endnu, men der arbejdes på sagen. Særligt spændte er Tony og Ulrik på, hvordan langelænderne modtager ideen om at kunne købe andelsbeviser med 10 procent afkast: - Vindmøllebranchen har en særlig VE-lovgivning. Den har vi tænkt os at kopiere og tilbyde alle borgere at købe andelsbeviser, forklarer Ulrik Bremholm.

Spirer og gror Efter et halvt års tid med møder og meninger blandt menneskene på Langeland, er projektet nu så langt, at rådgivningsfirmaet Sweco Danmark A/S’ opgaver er ved at være løst.

FAKTA Den fem mand store arbejdsgruppe, som har lavet udkastet til Langeland Biogas, består af direktør Lars Birk Rasmussen, Langeland Forsyning A/S, formand for bestyrelsen, Brian Dalsgaard, driftschef for spildevand, Benny Lai Pedersen, økonomi- og kundechef i Langeland Forsyning A/S, Jørgen Ahlmann Jensen og endelig en af Langelands store svineavlere, Ulrik Bremholm, ejer af ”Rubenlund Agro A/S” ved Tranekær. Anlægget skal producere el og kraftvarme, og ”brændstoffet” bliver gylle, tang, organisk affald samt ålegræs. Normalt køres gyllen til et biogasanlæg via store tankbiler – en transport, som belaster vejene. Derfor overvejes det, hvorvidt gyllen kan pumpes til og fra biogasanlægget via nedgravede ledninger. El og varme forventer man at kunne afsætte til Langelands Elforsyning og Midtlangelands Fjernvarme.

- Vi har nu fået knyttet en lokal advokat, Jesper Laage Kjeldsen, til vores arbejdsgruppe. Vi er nemlig så langt, at der er nogle juridiske opgaver, som skal løses, siger Ulrik Bremholm. På tidslinien for det spirende biogasanlæg står en åbning i 2019 – hverken Ulrik eller Tony sætter præciserende uge-nummer eller månedsnummer på: - Vi ved det simpelthen ikke. Vi har en tæt dialog med Svendborg Kommunes myndighedsmedarbejder, men lokalplaner og høringer tager den tid, de ta’r, kommenterer Ulrik Bremholm.

Øje på det kommende biogasanlæg på Langeland har andre dele af Danmark og sørme også Europa. Arbejdsgruppen er blevet ringet op af forskellige, som har hørt om projektet og tilbyder pumper eller snitter til husholdningsaffaldet eller noget helt tredje: - Det er i orden, at de vil sælge noget. Men det glæder mig også, at vi bliver kontaktet af bl.a. europæiske udbydere af det ene og det andet. Det er da fantastisk, siger Ulrik. Tekst og foto: Helle Judith Thomasen, journalist.

80 års erfaring med udvikling og produktion af højtydende smøreolier kommer nu de danske motorer til gavn...!

Ønsker du stabil drift og lang holdbarhed på din gasmotor? Addinol lube Oil Danmark ApS Snedkervej 14 · 6710 Esbjerg V · Tlf. 75 450 400 · se@addinol.dk · www.addinol.dk

bioenergi magasinet - maj 2017

19


Fagcenter med tilbud til biogasbranchen Dansk Fagcenter for biogas tilbyder uddannelse af drifts-ledere og nu også procesoperatør-uddannelse Erfaringsudveksling og sparring Efter sammenlægningen af Brancheforeningen for Biogas og Foreningen for Danske Biogasanlæg har Dansk Fagcenter for Biogas fået opgaven med at afholde driftsledermøder med de danske biogasanlæg. Dansk Fagcenter for Biogas ser meget frem til at afholde møderne og får en endnu tættere kontakt til de danske biogasanlæg, så vi den vej kan få skabt bedre og flere kursus- og uddannelsestil-

bud til den danske biogas branche. - Det er en rigtig god måde at få skabt kontakt til driftslederne, som i forvejen jo er meget travle mennesker. Her har vi muligheden for at få spurgt ind til deres behov og på den måde få skabt de helt rigtige tilbud til anlæggene. Det ser jeg meget frem til og jeg er rigtig glad for det samarbejde der er kommet med den nye forening, siger Jakob Lorenzen, daglig leder af DFFB. Det første driftsledermøde

FAKTA

finder sted den 8. juni på Fyn, hvor omdrejningspunktet vil være kildesorteret organisk dagsrenovation (KOD).

Dansk Fagcenter for Biogas er en forening, der har fokus på kompetenceudvikling i den danske biogas branche. Foreningen er medlemsbaseret, men har også modtaget en stor EU bevilling (BiogasAction), som sikre finansieringen de næste par år samt bevilling fra Vejen Kommune.

Procesoperatøruddannelse til danske biogasanlæg Procesoperatør uddannelsen til den danske biogas branche er ved at være klar og DFFB forventer sammen med EUC Lillebælt, at de første elever kan starte omkring 1. januar 2018. Fagcenteret vil derfor i løbet af sommeren begynde at kontakte anlæggene for at fortælle mere om det praktiske omkring uddannelsen. Hvis man ønsker mere information om procesoperatør-





For yderligere information om DFFB kontakt Jakob Lorenzen, daglig leder. jl@dffb.dk

uddannelsen kan man enten kontakte EUC Lillebælt eller Dansk Fagcenter for Biogas. Kilde: Jakob Lorenzen. Tekst: Kris Vetter.



    

   

20

bioenergi magasinet - maj 2017


Organisk affald til biogas og gødning Snart kan lokale bananskræller ende som gødning på lokale marker Randers Byråd har afsat godt 15 millioner kroner til et nyt anlæg til behandling af organisk affald på Randers Affaldsterminal. Anlægget vil betyde, at madrester og øvrigt organisk affald vil kunne blive omdannet til biogas og gødning lokalt.

Nyt anlæg kan blive en realitet Et nyt anlæg, der kan forarbejde organisk affald, så det kan blive omdannet til biogas og gødning, kan nu blive en realitet på Randers Affaldsterminal. På mødet den 2. maj har Randers Byråd nemlig bevilget godt 15 millioner kroner til projektet, der vil betyde, at det bliver muligt at forarbejde og få gavn af affaldet lokalt frem for at køre det ud af kommunen. I dag bliver organisk affald kørt til et anlæg i Holsted ved Esbjerg, men med det nye anlæg vil affaldet i stedet blive omdannet til såkaldt pulp på Randers Affaldsterminal. Herefter vil pulpen blive pumpet ud til Randers Renseanlæg på Kristrup Engvej, hvor det vil ligge i rådnetanke og generere biogas in-

den, at den resterende slam vil kunne blive sendt ud på markerne som gødning. Den afgassede restpulp blandes med gylle, og den ender på landmandens marker som næringsrig gødning. Sammenhæng med ny affaldsordning Metoden vil sikre, at affaldet bliver håndteret på en økonomisk og effektiv måde – og samtidig bliver arbejdspladserne, der skal håndtere affaldet, i kommunen. Investeringen i anlægget hænger desuden sammen med den nye ordning for organisk affald, som er ved at blev bredt ud til alle husstande i Randers Kommune. Efter planen er ordningen fuldt implementeret i 2018 sådan, at alle forbrugere på det tidspunkt sorterer det organiske affald i separate beholdere inden, det bliver hentet af skraldebilerne og kørt til anlægget på Randers Affaldsterminal. For at anlægget kan blive en realitet skal det godkendes i Miljøstyrelsen, hvorefter arbejdet med at etablere anlægget vil blive udbudt blandt mulige leverandører.

Skal du have råd til finansiering..? Vi ønsker at være med til at skabe de optimale finansieringsrammer for danske biogasanlæg. De nuværende rammevilkår – omkring energisparetilskud og mulighed for langsigtede gasprisaftaler giver gode muligheder for de danske biogasanlæg. Du skal kontakte os, hvis du har brug for råd og vejledning omkring lån og kreditgivning: • Vi har et færdigudviklet og afprøvet koncept til biogasanlæg (og andre energianlæg). • Vi har mange års erfaring med den finansielle sektor. • Allerede nu kan vi dokumentere resultater med biogasprojekter der er “kommet i land”. Kontakt LEF inden du kontakter långivere.

Kilde: Randers.dk Tekst: Kris Vetter.

Njalsgade 21G, 4. Etage 2300 København S Tlf. 30 32 58 54 www.lefas.dk

Kildeparken 32 8722 Hedensted Tlf. 25 32 70 90

Vi er med dig hele vejen - det betaler sig..! bioenergi magasinet - maj 2017

21


Lastbiler og busser kører Biogas er CO2-neutral og naturgas udleder markant mindre luftforurening end benzin og diesel Når vi vil gøre det nemt at vælge gas til den tunge transport, gør vi det både fordi gas er mere energieffektivt. Og fordi det giver bedre miljø og renere luft i byerne. Derfor er gas midlet, der kan hjælpe transportsektoren med omstillingen til miljøvenlig transport. De virkelig store klima- og miljøfordele kommer i det øjeblik, at lastbilerne helt eller delvist kører på biogas. For da biogassen produceres af gylle, fødevareaffald og spildevand, er gassen nemlig 100 procent CO2-neutral.

Fordelen ved biogas til især tung transport er oplagt da disse køretøjer har et langt større energibehov og kan køre markant længere end personbiler på biogas. Siden 2008 er antallet af lastbiler på naturgas og CO2neutral biogas i EU-landene steget med 40 procent, viser ny opgørelse (2015). Mere end 6600 køretøjer er nu med gas som drivmiddel. Spanien topper listen med 1.322 lastbiler, mens Italien indtager andenpladsen med 1.200. Nummer tre er Frankrig med 1.050 lastbiler. Sverige ligger på fjerdepladsen med 755 lastbiler på biogas og/eller naturgas. I EU-landene er det dog fortsat personbilerne, der udgør den største andel af gaskøretøjerne, og antallet af lette

biler på naturgas og/eller biogas nu oppe på 1.125.768. Dette er næsten en fordobling i forhold til 2008, hvor antallet var 684.883 (2015 tal). I EU’s direktiv om vedvarende energi pålægges medlemsstaterne et bindende mål om 10 procent vedvarende energi i transportsektoren i 2020. Dette kan bl.a. være ved

brug af CO2-neutral biogas. Også herhjemme er der nu kommet gaslastbiler på vejene flere steder i landet, selvom det indtil nu er gået lidt trægt. Men kommunerne er nu begyndt at røre på sig, ligesom privat aktører som dagligvarekæder med videre er så småt i gang med at disponere køretøjer på gas. Især på busområdet går det

FAKTA I forbindelse med energiforliget har Folketinget afsat 20 mio. kr. til udbygning af infrastrukturen til gas til transportformål. Partierne bag energiforliget fra 2012 (alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance og Enhedslisten) ønsker nemlig, at der kommer forskellige klimavenlige alternativer til diesel, når det gælder de tunge køretøjer. Olie- og dieselbaseret transport tegner sig for ca. en fjerdedel af CO2-udledningen i Danmark.

Gastankstation klar til første færd 39 nye busser er på vej til Sønderborg Kommune. Fælles for dem er, at de kører på gas og er 100 procent CO2-neutrale Søndag den 25. juni kører busserne fra første gang, og de får fast base i Ragebøl, hvorfor en gasfyldestation i Ragebøl er under opførelse. Kontrakten med Tide Bus A/S, der lige nu driver bustransporten i Sønderborg Kommune, udløber i år, og det har givet plads til, at de

CO2-neutrale busser kan køres ind allerede i år.

Alle busser udskiftes Sønderborg bliver den første kommune i Sydtrafik´s område, som skifter samtlige busser i kommunen fra traditionelt brændstof til en mere miljøvenlig model.

I andre kommuner såsom Fredericia har man skiftet nogle af busserne, men i Sønderborg bliver det alle de busser, der kører i hele kommunen, der skiftes ud. Lige fra skolebusser til bybusser. Sønderborg går all in! - På langt sigt håber vi, at også andre køretøjer kan fylde gas på i Ragebøl. Her er det oplagt med biler, der kører på alternativt brændstof. Men nu skal gasbusserne lige komme på plads først, siger formand for Sønderborg Kommunes Teknik- og Miljøudvalg Frode Sørensen. Den miljømæssige besparelse vurderes at være på ca. 80 procent mindre CO2-udledning ved brug af biogas. Politikerne har desuden valgt, at busserne skal køre på det mere miljøvenlige biogas fremfor naturgas,

22

bioenergi magasinet - maj 2017

fordi der også her er store miljømæssige besparelser at hente. - Sønderborg Kommune har en målsætning om at være CO2-neutral i 2029, og denne beslutning er et vigtigt skridt på vejen mod det mål. Transportområdet er et af de områder, hvor vi har en stor miljøpåvirkning, så det er vigtigt at sætte ind, hvor det virkeligt gør en forskel, også selvom det koster, udtaler Frode Sørensen. Merudgiften ved at skifte til gasbusser vurderes at ligge på omkring 3 mio. kr. årligt. X-busser og andre busser, som kører ind i Sønderborg fra andre byer, bliver i første omgang ved med at køre på traditionelle brændstoffer. Kilde: Movia, Sydtrafik, Skive-her.dk, E.ON. Tekst: Kris Vetter.


da på biogas?

Frederikshavn Offentlig + busser

Eksisterende gastankstationer - se placeringer på gas2move.dk

Aalborg

stærkt, hvorfor man i skrivende stund kan konstatere, at kommunerne København, Sønderborg, Fredericia, Holstebro, Silkeborg, Skive, Aalborg og Frederikshavn alle har busser i aktiv drift på biogas eller naturgas i større eller mindre omfang.

Uden tankanlæg ingen transport Antallet af tankstationer til gasbiler er tilsvarende stigende. Fra 2013 til 2014 steg antallet af gastankstationer i EUlandene med ca. 10 procent fra 2.967 til 3.280, viser den nye opgørelse, som Dansk Gasteknisk Center (DGC) har lavet for HMN Naturgas. I starten var teknologien til de større ”trækkere” ikke

Offentlig + busser

Skive Offentlig + busser

Skovlunde Offentlig + busser

Gladsaxe

Offentlig

Holstebro

Offentlig + busser

Silkeborg Busser

Amager Offentlig

Tarm Offentlig

Frederikssund

Vejle

Offentlig

Offentlig

Høje Taastrup Transport Center

Fredericia Offentlig + busser

Odense

B2B

Københavns Lufthavn Offentlig

Åben på hverdage

Sønderborg Offentlig + busser 2017

Copyright: www.gas2move.dk

tilstede, men i dag oplyser de førende lastvognsproducenter som Scania, Mercedes Benz, Iveco og MAN, at også de store ”trækkere” er

på vej på markedet med velafprøvet teknologi og rækkevidde. Indtil nu har de fleste lastbiler være til renovationskør-

sel, men som beskrevet i artiklerne på efterfølgende sider er kommunerne nu på vej med gasbusser i stor stil!

Bybusser og renovationsbiler kører på madaffald Fremtidens renseanlæg i Vejle skal omdanne grønt affald til energi og målet er at bybusserne og renovationsbilerne i Vejle om tre år kører på biogas – produceret på genanvendt madaffald

FAKTA Vejle Spildevand blev stiftet i april 2010. Selskabet sørger for

afledning af regn- og Målet er, at reducere drivindustrien er faldet gennem håndtere den øgede organispildevand, herunder husgasserne og energiforårene. ske affaldsmængde. rensning af spildevand fra bruget i Vejle by ved at Rådnetankene har ledig ca. 28.000 husstande og en omdanne den organiske Første fase omkring analyse- kapacitet, men behandlingen række virksomheder i Vejle dagrenovation i daglig tale ring omkring muligheder, er af organisk affald giver en Kommune. madaffald) til biogas på ved at være i mål og resulta- væsentligt forhøjet kvælI alt behandles årligt ca. Vejle Renseanlæg. terne har indtil videre været stofbelastning, og det er 10-16 mio. m3 spildevand Projektet giver ekstra god meget positive. problematisk for den videre fra ca. 170.000 PE (personMARSTRAND TEKNISKE OG INFORMATIONSGRAFIK 4041 3606 tmarstrand@gmail.com mening, fordi Vejle Rensean-TROELS Næste step bliver dels atILLUSTRATIONER renseproces. ækvivalenter = den gennemføre en række teklæg i dag har en uudnyttet Derfor har Vejle Spildevand mængde forurening, som én person forurener med). niske pilotforsøg på rensekapacitet på deres såkaldte netop påbegyndt ombygninanlægget, hvor analyserne rådnetanke, hvor det overgen af en ældre, ubenyttet Selskabet har en årlig skal omsættes til virkelighed, rådnetank på renseanlægskydende slam fra spildeomsætning på ca. 190 mio. dels at involvere borgerne vandsrensningen og på sigt get. Her installeres et såkaldt kroner, en egenkapital på over 3 mia. kroner samt en via en række kampagner og også det organiske madaf”DEMON rejektvandsbemedarbejderstab på 45 veludviklingsinitiativer. fald omdannes til gødning, handlings-anlæg”, der - via uddannede medarbejdere. og hvor biogassen produceny teknologi - kan reducere Vejle Spildevand har ca. Ny teknologi skal redures. kvælstofindholdet med 80 1.800 km kloakledninger, cere kvælstofindholdet procent, inden den afslutover 350 pumpestationer Overkapaciteten, der nu kan Som en del af projektet tende rensning på anlægget. samt 9 renseanlæg. udnyttes til at producere er man derfor begyndt at Vejle Spildevand dækker ekstra grøn energi, skyldes klargøre renseanlægget hele Vejle Kommune. primært, at belastningen fra på Toldbodvej til at kunne

bioenergi magasinet - maj 2017

23


Københavns travleste buslinje kører på biogas Den hyppigst brugte buslinje på Sjælland bliver CO2-neutral i 2017 Linje 5A skal således fragte sine 20 millioner årlige passagerer på biogas, og dalende passagertal skal vendes til en årlig vækst på knap 3 procent. Fem meter længere, 7 minut-

ter hurtigere og i turkis med gule hjørner. Sådan kan den nye buslinje 5C fra på mandag opleves, når den erstatter den nuværende bus 5A i København. Busserne på 5A er på

nuværende tidspunkt 13,7 meter lange, men 5C bliver 18 meters ledbusser, hvilket giver bedre plads. Interiøret er lysere. Derudover ændres konceptet for ind- og udstigning,

så man fra på søndag kan stige ind og ud af alle døre i bussen, så passagerne kan komme hurtigere ind og ud. Dørene vil være kundebetjente ligesom på S-tog, hvor dørene skal åbnes ved tryk på en knap. Busserne er lavgulvsbusser hele vejen igennem, hvilket også er med til at give en lettere ind- og udstigning.

Komfort som et letbanetog MAN Lion’s City ledbus er udviklet til det første BRTbuskoncept i Danmark. BRT et internationalt koncept, som kendes fra europæiske storbyer som Paris og Barcelona. Den nye linje 5C løfter hermed effektiviteten ved busdrift i intensiv bytrafik til nye højder med udse-

vi er eksperter i Biogas opgradering:

Biometan af den bedste kvalitet og den højeste effektivitet

Birkemose Allé 39 · 6000 Kolding · Salgsansvarlig Louise Halkjær, tlf. 0046 70 164 43 12 · www.puregas-solutions.com 24

bioenergi magasinet - maj 2017


ende og komfort som et letbanetog, men med højere effektivitet og fleksibilitet, fordi busserne til enhver tid kan sættes ind der, hvor passagerbehovet er størst. Baghjulene er indkapslet for at give et aerodynamisk design, mindre støjniveau og reducere vandsprøjt ved kørsel i regnvejr. Designerne har fået plads til fire dobbeltdøre og en enkeltdør, hvilket er helt unikt for en ledbus af denne størrelse. Løftet af den gamle A-rute til den nye C-rute er afledt af de kommende åbninger af Cityringen og Letbanen, som betyder at busnettet i hovedstadsområdet skal tilpasses. Tilpasningen betyder, at københavnerne kan forvente flere tiltag i forhold til busstrækningerne. Linjen opgraderes til den såkaldte plusway-standard, der er et overordnet koncept for offentlig transport, som

omfatter materiel, stoppesteder og veje. Mere konkret betyder det i dette tilfælde, at busserne skal skåne miljøet ved at køre på biogas og have plads til flere passagerer, ligesom det også indebærer ombygning af visse stoppesteder og veje. Stoppestederne skal være store nok til at betjene de 18 meter lange biogas-busser, der kommer til at kunne rumme mellem 120 og 150 passagerer. Derudover skal blandt andet en omlægning af Frederiksundsvej give de nye busser lettere passage, ligesom der skal være særskilte spor til busserne, så de kan komme hurtigere frem.

Win win for borgere og miljøet Udover at være CO2-neutrale i drift udleder de nye busser 72 procent mindre NOx og har 33 procent mindre

udledning af partikler end dieselbusser. - Vi har vision om, at København skal være verdens første CO2-neutrale storby i 2025, og her er trafikken en meget vigtig brik. Linje 5A er en af Nordeuropas travleste buslinjer, og derfor er jeg meget glad for de nye busser. De bliver C02-neutrale i deres drift og vil også give københavnerne renere luft, udtaler overborgmester Frank Jensen. Som en del af projektet får de renoverede stoppesteder også digital trafikinformation om Metro, S-tog og Regionaltog. Selvom strækningen mellem Husum Torv og Københavns Lufthavn er den travleste busrute i hovedstaden, går det den forkerte vej med passagertallene. I forhold til 2011 kunne man således spore en tilbagegang

FAKTA Længde: 18750 mm Bredde: 2500 mm Højde: 3370 mm Egenvægt 17.965 kg Totalvægt 28.000 kg Antal busser: 37 plus fire reservebusser Hestekræfter: 228kW/310HK Moment: 1250 Nm Motorstørrelse: 6 cylindre, 12816 cm3, Euro 6 Producent: MAN Model: Lion's City GL CNG Alle MAN Lion's City-busser overholder konsekvent de fastlagte øvre grænser for det tilladte støjniveau og opfylder også de strenge udstødnings- og finstøvværdier for beboede områder.

på 3 procent i 2012 og 2013. Det skal ifølge projektbeskrivelsen vendes til en årlig vækst på 2,8 procent.

LIND JENSEN BIOGAS Med LJM´s mixer type OMPG R 160 til homogenisering af biomasse får du en virkelig stærk mixer i overlegen kvalitet. Dette sikrer en problemfri produktion af biogas. Vores propeller er specialudviklet til at levere den højeste ydelse i forhold til energiforbruget.

LJM Mixere

Takket være de lange serviceintervaller og den særdeles driftssikre konstruktion, får du en mixer, som vil spare dig for både penge og ærgrelser.

• Energieffektiv mixer

• Bedst på totaløkonomien • Specialdesignet propel, giver højere ydelse

Ring og få en snak med:

• Rådgivning på baggrund af mange års erfaring

Torben Nielsen

• Fleksible monteringsanordninger

Salgskonsulent

• Levering af komplette installationer

Direkte: +45 96 74 42 37 Mobil: +45 40 12 67 15 E-mail: tn@ljm.dk

• 1-3 års service intervaller

Lind Jensens Maskinfabrik A/S - Kroghusvej 7, Højmark - DK-6940 Lem St. - Tel.: +45 97 34 32 00 - Fax: +45 96 74 42 96 - E-mail: ljm@ljm.dk - www.ljm.dk

bioenergi magasinet - maj 2017

25


Biogas er vejen frem for den tunge transport På en temadag afholdt af Brancheforeningen for Biogas (i dag Foreningen Biogasbranchen) kunne Knud Boesgaard fra Fremsyn fortælle om de muligheder og barrierer der er for biogas til den tunge transport. HMN Naturgas, E.ON og Nature Energy har derfor iværksat en undersøgelse, der skal belyse muligheder og barrierer. Overordnet set er biogas et renere og billigere drivmiddel end biodiesel og der er masser af potentiale i

biogasproduktionen. Udviklingen i forbruget af biogas til transport er derfor også stigende, ligesom antallet af tankanlæg. Potentialet for at anvende biogas til busdrift er stort (set i øvrigt anden artikel her i bladet), hvorfor mange trafikselskaber i samarbejde med kommunerne har fokus på biogas. I en fremskrivning af tallene frem mod 2026 er det Fremsyns mening at vi vil opleve en markant stigning i forbruget af biogas til både busser, renovationslastbiler og city-

transport lastbiler, da det er her biogassen vil have flest oplagte fordele og synergier i forhold til forbrugsmønster, miljø, støj og økonomi.

Muligheder og barrierer - Ingen tvivl om, at biogas er renere end de kendte brændstoffer og biogassen har en suveræn klimaforbed-

■ Movia ■ BAT ■ Fynbus ■ Sydtrafik ■ Midttrafik ■ NT Potentielt gasforbrug (mio. m³)

Biogas er helt klart at foretrække for samfundet, som drivmiddel til renovationskørsel, citytransport, busser og lastvogne

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Her se det "aftræk" af gas som busssselskaberne vil give på gasforbruget frem mod 2026. Det er en ikke uanseelig mængde hvis alle disse busser kører på gas i 2026.

www.xergi.com

Xergi har mere end 30 års erfaring med opførelse og renovering af biogasanlæg i Danmark og i udlandet. Vores løsninger er fleksible og designet til at modtage alle typer af organisk affald. Xergi har internationalt designet og opført biogasanlæg med en kapacitet svarende til mere end 80MWe.

Vi sikrer at vores omfattende

driftserfaringer fra store anlæg, overføres til små og mellemstore anlæg.

Xergi A/S • Hermesvej 1 • 9530 Støvring • Danmark • Phone +45 99 35 16 00

26

2026

bioenergi magasinet - maj 2017


ring indbygget, sagde Knud Boesgaard i sit indlæg.

Opstrøms og nedstrømsemissioner En livscyklus-analyse indeholder alle de væsentligste emissioner, der er forbundet med transport og frembringelser af de nødvendige produkter, herunder både køretøjet og brændstof. Med disse oplysninger er det muligt at vurdere de samlede emissioner, som et køretøj forårsager i løbet af dets levetid.

Opstrømsemissioner: Emissioner fra produktion, raffinering og transport af brændstof fra oliekilde eller mark og frem til det ligger i køretøjets tank. Her medregnes emissioner fra produktionen af biomasse, forarbejdning af råmateriale, raffinering og transport af brændstof. Opstrømsemissioner betegnes ofte som well-to-tank emissioner.

Køretøjsemissioner: Dette er de emissioner som forårsages af køretøjerne når de kører.

Produktion af køretøj: Emissioner fra produktion af køretøjer er i denne rapport begrænset til produktionen

af de materialer som anvendes til at bygge køretøjer, samt emissionerne under selve konstruktionen af køretøjerne. Baggrundsrapporten for emissionsanalysen præsenterer en livscyklusanalyse for tre typer af køretøjer og tre typer af drivmidler i den tunge transportsektor i Danmark, og kvantificerer de omkostninger, som emissionerne påfører samfundet. Resultaterne viser, at en enkelt bus som kører på biogas kan spare samfundet for forurening, til en værdi af en million kroner i forhold til biodiesel. De analyserede køretøjstyper er busser, renovationsbiler og lastbiler. Drivmidlerne bionaturgas, fossil diesel og biodiesel undersøges i en livscyklusanalyse, der inkluderer estimater af emissioner af CO2, CH4, N2O, SO2, NOx og partikler. Heraf fremgår det, biogas kan bidrage til kraftigt at reducere drivhusgas- og NOx udledningen, mens udledningerne af SO2 og partikler er marginalt højere for biogas, uden det dog har den store effekt. Ydermere er der masser af potentiale af potentiale i biogas!

Hvis man tager bussektoren alene er der potentiale til 70 mio. Nm3 i 2020. Derudover fremhævede han at biogas har langt færre negative konsekvenser totalt set i forhold til andre drivmidler, og at gassen bedre kan betale sig for samfundet i forhold til de øvrige biobrændstoffer, allerede i dag, da det er billigere end importeret biodiesel. Afgiftssystemet er dog skruet sådan sammen, at det i mange tilfælde ikke kan betale sig for

private aktører at investere i biogas køretøjer. - Det vi har brug for er teknologineutrale rammevilkår og en god start ville være, at sætte afgiften ned og få indlagt flere klimakrav i de offentlige udbud, så er jeg sikker på biogassen har en glorværdig og god fremtid, sagde Knud Boesgaard afslutningsvis. Kilde: Knud Boesgaard. Tekst: Kris Vetter.

HTL Service Transport & Manpower Halm transport over alt i DK Maskinfører - Industrirengøring

Livscyklus emissionsomkostninger for busser (bidrag fra emissionstyper) 1.000.00 800.000

■ Partikler ■ NOx ■ SO2 ■ N2O ■ CH4 ■ CO2

DKK pr. bus

600.000 400.000 200.000 0 -200.000 -400.000 Fossil Diesel

B7 Diesel

RME Biodiesel

PME Biodiesel

Scenarie 1 Scenarie 3 Bionaturgas Bionaturgas

www.htl-transport.dk Henning Lauritzen tlf. 40 28 04 00 htl@htl-transport.dk

Søjlerne viser med al tydelighed at bionaturgas har en særdeles positiv afsmittende effekt når vi opgør emissionsomkostningerne i forhold til fossile brændstoffer. bioenergi magasinet - maj 2017

27


ENGINEERED TO W

ENGINEERED TO WORK

PreMix CC-Mix

ENGINEERED TO WORK Se mulighederne. Optimer processen

NÅR DET GÆLDER OPTIMAL HØJERE YDELSE UDNYTTELSE AF DITPÅ BIOGASANLÆG DIT BIOGASANLÆG

Den mest økonomiske og effektive drift af dit biogasanlæg kræver det rigtige udstyr. CC-pumper Robuste excentersnekkepumper hvor Quickservice er vigtigt Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver RotaCut® Macerator Sikrer homogen og flydende væske og optimerer processen DisRuptor - mekanisk disintegration Øget gasudbytte, lavt energiforbrug og hurtig procesoptimering BioCrack® - elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger PreMix og CC-Mix indfødningsystemer Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine røreværker*

af dit biogasanlæg kræverTilførsel det rigtige udstyr. (gylle/recirkulat) af væskedel Rotationspumper Den økonomiske løsning til mange forskellige pumpeopgaver

RotaCut® Macerator S

BioCrack® – elektrokinetisk disintegration Højere gasudbytte, lavere energiforbrug og lavere driftsomkostninger

• •

Tilførsel QuickMix til reaktor og EnergyJet indfødningsystemer Tilførsel af biomasse/ Op til 8% mere biogas og op til 40% mindre energiforbrug på dine rørv organisk materiale * Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S • Tel.: +45 97 37 27 77 • info@vogelsang-as.dk

*Resultater fra EU-AGRO BIOGAS forskningsprojekt

Kontakt: Vogelsang A/S . Tel.: +45 9737 2777 info@vogelsang-as.dk

Industry

Waste water

Biogas

Transportation Railway

Agriculture

Profile for Vmarketing

bioenergiMAGASINET - Maj 2017  

Læs bl.a. om: Den nye samlende biogasforening Bevar roen også til gas Jubilæum på Lemvig Biogas Lastbiler kører da på biogas

bioenergiMAGASINET - Maj 2017  

Læs bl.a. om: Den nye samlende biogasforening Bevar roen også til gas Jubilæum på Lemvig Biogas Lastbiler kører da på biogas

Advertisement