Nummer 44 juni 2022 16. årgang
Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab
TEMA
Mennesket bag diagnosen Relationskompetence i specialpædagogisk arbejde
Lær mennesket bag diagnosen at kende
De 10 specialpædagogiske bud
Vi er som fagprofessionelle på et bosted pædagoger i beboernes hjem og liv. Vi har stor betydning, fordi vi er dem, der hver dag er sammen med beboerne. Vi kender deres hverdagsrutiner og deres dagligdag. Men kender vi dem?
Vi bør være bevidste om, at vi først og fremmest har med et menneske at gøre, som dertil har et handicap. Derfor må vi give mennesket lige så meget opmærksomhed, som vi giver handicappet.
S. 4-9
S. 22-25
Vi går på opdagelse i forskellige specialpædagogiske grundtanker. Tanker og overvejelser, som vi kan gøre os, når vi arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse. Generel viden, i form af grundtanker, som er gode at have med sig i arbejdet med målgruppen.
S. 26-29
UDDANNELSE I 2022 OG 2023 Efteruddannelse Identitetsstøttende kommunikation
Integrativ neuropædagogik
Introduktion til sanseintegration
Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse
Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning
Nummer 44 juni 2022 16. årgang
INDHOLDSFORTEGNELSE 03
Leder
04
Relationskompetence i specialpædagogisk arbejde
22
Lær mennesket bag diagnosen at kende
26
De 10 specialpædagogiske bud
UDDANNELSER 2022 OG 2023 11
VISS tilbyder
12
Arbejdspladskurser
14
Viden i fællesskab AKTUELLE KURSER
15
Autisme
15
Demens
16
Følelsesmæssig udvikling
16
Identitetsstøttende kommunikation
16
Kognitive processer og sociale kompetencer
17
Konfliktforebyggelse
17
Livshistorie
17
Musik, leg og liv - en neuropædagogisk praksis
18
Neuropædagogik
18
Neuropædagogiske redskaber
18
Psysisk sårbarhed og psysiske lidelser
19
Sanseintegration
19
Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse
19
Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning
19
Seksualitet
20
Efteruddannelse
21
Konsulentydelser hos VISS
31
Udbud 2022
Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Camilla Grann, Specialpædagogisk konsulent, Lotte Behrend, Kommunikationskonsulent, Liselotte Kruse Balslev Hansen, Kommunikationskonsulent, Malene Lundgren. Fotos Malene Lundgren, Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 / viss@skanderborg.dk / www.viss.dk
srpgdk Tryk CS Grafisk A/S
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg
3
Af Jette Lund Lorenzen, Leder af VISS
MENNESKET BAG DIAGNOSEN Når vi skal lære et nyt menneske at kende, er der mange veje at gå til “rigtigt at kende” det menneske. Nogle gange er det let at komme ind bag ved og få en relation. Nogle mennesker oplever vi som åbne bøger, som vi let kan aflæse og dermed lære at kende. Andre mennesker er mere afventende eller måske grænsende til afvisende, og så er vi mere på arbejde. Vi må prøve at finde ud af, hvem de er, og være undersøgende på forhold omkring dem, så vi ikke kun ser på de ydre omstændigheder. Netop det at se på det enkelte menneske, dets forudsætninger og omstændigheder er omdrejningspunktet for dette sidste VISS-blad. Med det sidste VISS-blad er en æra dermed forbi, og nye ting spirer frem. Vi vil stadig formidle viden i form af artikler og uddannelsestilbud, men via andre kanaler. Derfor vil vi gerne opfordre til, at du følger os på LinkedIn, Facebook og tilmelder dig nyhedsbrevet via viss@ skanderborg.dk
Viden om integrativ neuropædagogik, LA2, KRAP samt andre metoder og tilgange gør os fagligt stærkere og mere indsigtsfulde, men vi skal som professionelle først og fremmest interessere os for mennesket: Hvem er det menneske, vi skal være sammen med? - dernæst kommer handicappet.
At relationskompetencer er vigtige i det specialpædagogiske arbejde, kender Ronja Johnsen, socialpædagog i Landsbyen Sølund, alt til. Ronja er optaget af, hvordan hun danner relation til mennesker, der bor i Landsbyen Sølund - at se mennesket frem for handicappet – for alle mennesker har behov for at blive set, hørt og forstået. Læs i artiklen “Relationskompetence i specialpædagogisk arbejde” om, hvordan Ronja og hendes kolleger praktiserer relationsdannelsen i praksis, og hvordan de transformerer den tavse viden herom til fælles viden i kollegagruppen.
I artiklen “De 10 specialpædagogiske bud” beskriver Camilla Grann meget rammende, hvordan vi ikke skal få det enkelte menneske til at passe ind i vores rammer og strukturer, men omvendt tilpasse strukturerne til den enkelte. Med den tænkning i rygsækken har Camilla opsat ti bud for, hvordan vi møder et menneske. To af budene lyder fx “Mennesker gør det godt, når det kan”, “Dit humør, dit tempo og dine følelser smitter”.
Tak til dig, som trofast har læst VISSbladet fysisk og elektronisk. Husk at følge med på vores hjemmeside, sociale medier og nyhedsbrevet, hvor vi fortsat deler viden med dig. Du er også velkommen til at se vores nye uddannelsesmoduler på side 11 eller på hjemmesiden.
Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk
At viden og forståelse om det enkelte menneske er væsentlig i arbejdet med mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser, er afsættet for artiklen “Lær mennesket bag diagnosen at kende”.
Vil du have mere viden? Find VISS – Videnscenter Sølund Skanderborg på LinkedIn og Facebook
Interview med Ronja Frida Johnsen, socialpædagog i Landsbyen Sølund Af Malene Lundgren, kommunikationskonsulent i Landsbyen Sølund og VISS
Relationskompetence i specialpædagogisk arbejde
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg
5
Vi er som fagprofessionelle på et bosted pædagoger i beboernes hjem og liv. Vi har stor betydning, fordi vi er dem, der hver dag er sammen med beboerne. Vi kender deres hverdagsrutiner og deres dagligdag. Men kender vi dem? Sådan rigtigt? Vi har talt med socialpædagog Ronja Frida Johnsen, der arbejder i en boenhed i Landsbyen Sølund om, hvad det vil sige at skabe relation til beboerne. Ronja fortæller også om, hvordan hun i praksis arbejder med relationsdannelse, og hvilken betydning beboernes livshistorier har, når vi hver dag skal skabe gode liv for mennesker med udviklingshandicap.
Om Ronja Frida:
Ronja startede i Landsbyen Sølund i 2010. Hun har arbejdet med voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser i 25 år. Hendes mål var oprindeligt at uddanne sig til pædagog for at arbejde med unge mennesker på et fritidshjem. Grundet logistik omkring en praktikplads endte Ronja med at bytte praktik med en veninde. Her tabte Ronja sit hjerte til målgruppen mennesker med funktionsnedsættelse og blev på arbejdspladsen. Hun fortæller, at hun hurtigt fik en god relation til beboerne, og at der var meget udviklingsarbejde forbundet med målgruppen på den pågældende arbejdsplads.
Relationsarbejde handler om små
eren, kan det være svært at nå derhen,
med vores opgave. Alle mennesker har
øjeblikke
hvor vi gerne vil fagligt. Relationsdan-
brug for at blive set, hørt og forstået. Det
nelse ift. beboerne er forskellig, ofte
er ikke så svært at se eller høre et andet
Relationen kan ses som grundstenen
svarende til et udvidet familiemønster.
menneske. Hele kunsten er at forstå. Vi
i menneskets udvikling og identitets-
Nogle beboere vil for os som fagprofessi-
kan spørge os selv: Hvordan viser jeg
dannelse. Psykologen Daniel Stern bru-
onelle være fjerne relationer, mens rela-
ham eller hende, at jeg har forstået? Jo
ger betegnelsen ”mødeøjeblikke” om
tionen til andre beboere kan minde mere
mere vi sætter os ind i et andet menne-
de mikroskopiske samspilssekvenser
om en mor-barn-relation. Det kan være
ske, og forsøger at forstå, jo nemmere
mellem parters bevidsthed, hvor der er
vigtigt at have blik for, hvilken type rela-
bliver det at tage positionen med et til-
en direkte opmærksomhed på den an-
tion vi har til de forskellige beboere. Det
stræbt indefra-perspektiv”.
dens oplevelse og overensstemmelse
kan hjælpe os til at blive skarpe på, hvor
med ens egen (Stern 2004). Mængden
vi måske skal arbejde lidt ekstra for re-
Fagligt vil vi kalde det anerkendelse
og kvaliteten af mødeøjeblikke kan for
lationen, men også på, om relationen
(sætte sig ind i et andet menneske) og
den enkelte være helt afgørende for
kan stå i vejen for vores faglighed”.
validering (vise forståelse) som vi ken-
oplevelse af livskvalitet og mulighed
der det fra KRAP og den integrative
for følelsesmæssig udvikling igennem
Ronja fortæller, hvordan personalet
samspil. Måden man bliver mødt på i
på hendes tidligere arbejde skelnede
samspil, har betydning for, hvordan
mellem “kan li’ kontaktøer” og ”be-
Relationsarbejde er en faglighed
man har det med sig selv. Fagligt er det
hovskontaktøer”. Som ny medarbejder
som kan trænes
helt afgørende, at det er med respekt
startede man altid med “kan li’ kon-
Beboere med udviklingshandicap og
for den enkeltes intimitetsbarriere.
taktøen” for netop at skabe den vigtige
lav udviklingsalder har ikke den sam-
Hvad er det enkelte menneske parat til
kontakt og relation til den enkelte be-
me oplevelse af at blive set, hørt og
og har behov for, det skal vi som fag-
boer. For Ronja handler det bl.a. om at
forstået. Ifølge Ronja sætter det endnu
professionelle kunne tilpasse os.
gøre gode ting sammen med beboeren.
større krav til os som fagprofessionelle
neuropædagogik.
omkring beboerne. Vi skal være villige Ronja Frida Johnsen fortæller om,
“Vi skal som fagprofessionelle have øje
til at følge beboerens interesse og op-
hvordan hun ser og forstår begrebet
for, hvad der for det enkelte menneske
mærksomhed, for at de skal få lyst til
relation:
forbindes med noget godt. Det er vores
at gå med os.
opgave at være nysgerrige på menne“Relation er udgangspunktet for, at vi
sket bag et handicap eller en diagnose.
kan udføre vores faglige pædagogiske
Vores måde at gå til den enkelte beboer
arbejde. Har vi ikke relationen til bebo-
på har stor betydning for, om vi lykkes
Relationskompetence i specialpædagogisk arbejde fortsat
Ronja uddyber: “Vi er vigtige personer i
“I mit arbejde er jeg afhængig af at
Ronja fortæller, hvordan vi kan også
beboernes liv. Vi holder en del af et andet
kunne signalaflæse, fordi mange af de
kan trække på egne erfaringer i mødet
menneskes liv i vores hænder. Det hand-
mennesker, jeg arbejder med, ikke har
med et andet menneske, hvordan vil
ler i høj grad om etik og værdighed. Vi
et sprog. Jeg har fået en efteruddannelse
jeg selv have det, hvis jeg bliver misfor-
skal være nysgerrige på mennesket bag
i sansemotorik, og så har jeg øvet mig
stået? Vi kan ikke lave en direkte kob-
en diagnose, og det skal vi være med re-
i at aflæse mennesker. Det er min store
ling mellem os selv og beboeren, men
spekt og værdighed for den enkelte. Det
ballast. Derudover er min tilgang, at vi
vi kan forsøge at forstå gennem den fø-
vil nemlig skabe tryghed i relationen og
skal lege. Jeg tror på, at udvikling ska-
lelse det giver, hvis vi ikke føler os set,
øge oplevelsen af livskvalitet”.
bes gennem leg. Og med en målgruppe,
hørt og forstået.
hvor udviklingsalderen ofte er lav, er det Vi er alle forskellige som mennesker,
vigtigt. Jeg har tidligere i mit arbejdsliv
Fagligt kan det være vigtigt, at under-
og vi har forskellige kompetencer ift.
lavet et projekt, hvor vi skabte rum til
støtte beboerens kommunikation efter
at skabe relationer. Nogle mennesker
leg. Det har jeg med i rygsækken”.
behov. Det giver beboerens en oplevelse af medinddragelse, at blive mødt, hørt
har let ved at skabe kontakt til andre, mens det for andre er sværere, og der-
Processen til relationsdannelse kan
og forstået. Det er samtidig en af Social-
for kræver det mere fokus og energi. Vi
ses i nedenstående model:
styrelsen identificerede beskyttende
kan vende tilbage til førnævnte “mø-
Imitation, handling, opbygning og tur-
faktorer.
deøjeblikke”, for relationsarbejde kan
tagning anskues som væsentlige ele-
trænes. ”Mødeøjeblikke” har netop til
menter for processen i relationsdan-
Brug tabellen på side 7 som inspiration
formål at fremme situationer, der kan
nelse:
til refleksion over relationsarbejde.
skabe nærvær i relationen i pædagogisk praksis. Imitation
Sæt dig ind i borgers livshistorie, indlev dig i og mærk, hvordan det er at være borger i borgers verden her og nu, læs borgers bevægelser, lyde, vejrtrækning, stemning og rytme
Handling
Synkroniser dig med borger og føl det samme som borger, giv borger en oplevelse af, at dennes erfaringsverden er blevet udvidet igennem dig. Hvis du opdager, din synkronisering rammer ved siden af, så prøv igen og reparer kontakten
Opbygning
Byg videre på og udvid borgers bevægelsesmønstre, lyde eller lege, så du nænsomt træder ind, skaber og inviterer til kontakt med borger i borgers verden, fx spejl og overdriv borgers udtryk en smule, gør det modsatte på en legende måde, der viser, at afsættet er borgers verden
Turtagning
Forvent, at borger kan lære at være i samspil og interagere, inviter til turtagning, signaler, at borgers tilbagespil til og deling med dig er dejligt
Noget af det, som karakteriserer de fagprofessionelle, der opnår særligt gode resultater i relationsarbejde, er:
1. Faglig selv-tvivl og selvkompetence (kontinuerlig refleksion over egen tilgang) 2. Samarbejdskompetence (oplevelse af følelsesmæssigt bånd, enighed om mål og opgaver), og 3. Fokuseret målrettet træning (vedvarende øvelse) (Miller 2015)
Ronja forklarer, at det er vores opga-
Fra tavs viden til fælles viden
ve at kigge på, hvordan vi kan skabe
Ronja forklarer, hvordan personalemø-
små kontaktspor til den enkelte. Vi skal
det i Landsbyen Sølund er fælles forum
være nysgerrige på, hvad kan vi byde
for viden og vidensdeling. Videndeling
ind med for at styrke relationen.
er vigtig, fordi vi som professionelle skal kende beboerne herunder deres
“Vi skal være nysgerrige på at kende
livshistorie men også have viden om,
Forskellige greb til relationsarbejde
den enkeltes livshistorie. Også de min-
hvilken pædagogik vi skal anvende.
Ronja beskriver, hvordan hun ser sig
dre lykkelige historier. Vi skal også al-
selv som talerør for beboerne, særligt
tid være bevidste om, at vi som fagpro-
Vi skal altid sikre os, at teamet omkring
for dem, der ikke kan tale selv. Hun for-
fessionelle kan være med til at skabe
beboeren laver handlingsplaner, og
tæller, at hun betragter det som afgø-
historien. De pårørende er en af mine
være vedholdende ift., at beboerne ud-
rende, at vi kan se og forstå mennesket
allervigtigste samarbejdspartnere, fordi
vikler sig i en til en-kontakten med os.
bag. Hvis noget er svært og udfordrer
her henter jeg viden om beboeren, før de
Men hvordan bliver en beboers livshi-
os i relationen til en beboer, så er det os
kom til Landsbyen Sølund. Eksempelvis
storie alles viden?
som fagprofessionelle, der skal ændre
har jeg en beboer med demens. Han si-
os. Ronja uddyber, hvordan hun bru-
ger mange ting fra fortiden. For at jeg
ger forskellige greb i relationsarbejdet,
skal kunne tale med ham, så skal jeg
blandt andet kropssprog, mimik og be-
kunne forstå og vide, hvad han taler om.
røring, altid på det enkelte menneskes
Vi skal se mennesket først og det behov,
præmisser.
den enkelte har. Derefter kan vi tilpasse rammen”.
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg
Reflektionsredskab til brug i praksis Alle mennesker har behov for at føle sig trygge i sig selv og med andre. Alt andet bygger på det. Hvad oplever du, som kan få borger til at føle sig utryg? Brug fx dette refleksionsredskab til at få styr på relationen til borger: Hvad kan få borger til at føle sig utryg?
Hvordan kan du forebygge dette?
Hvordan vil du reagere?
7
Relationskompetence i specialpædagogisk arbejde fortsat
“Først og fremmest så indkøres nye
Vi skal have mod til at prøve nyt
Ronja fortæller, at det er særligt at
medarbejdere sammen med en kollega,
Ifølge Ronja skal vi også turde prøve at
være pædagog i beboernes hjem og liv.
som kender den enkelte beboer godt. Det
eksperimentere. Vi skaber ikke noget
Det betyder blandt andet, at hun “stil-
gør, at den nye kollega får et kendskab
nyt, hvis vi ikke prøver noget nyt.
ler egne normer ved hoveddøren”. Det er nemlig ikke mine egne normer, der
til beboeren fra starten. Derudover lærer jeg fra mig. Det må aldrig blive min
“Beboerne ændrer sig også, de bliver
gør sig gældende. Det er ikke sikkert,
viden om en beboer, for vi er jo man-
ældre. Vi hæmmer dem i deres udvik-
at vi som fagprofessionelle kan slippe
ge fagprofessionelle, som er en del af
ling, hvis vi ikke tør prøve nyt. Man skal
egne normer 100 %, men vi kan være
den enkelte beboers liv og hverdag. På
også være modig og respektfuld i tilgan-
bevidste om, at vi har egne normer
personalemøder deler vi ofte viden om
gen til de pårørende. Både i forhold til
med, og at det ikke må spænde ben for
hverdagsrutiner. De små hverdagsruti-
at lære beboerens livshistorie at kende,
fagligheden. Det er først og fremmest
ner kan nemlig også være situationer,
men også hvis noget er svært. Stem-
beboernes hjem, og det kræver noget
hvor vi kan skabe gode stunder, som
ningen er så vigtig for vores beboere.
ganske særligt af os. Det er således
kan være med til at styrke relationen.
Vi er også afhængige af det gode kolle-
vigtigt at det er beboerne der er ram-
Eksempelvis har jeg er beboer, som ikke
gaskab, vi skal turde tale om det, der er
mesættelse for vores faglige tilgang og
er vild med at få børstet tænder. Jeg be-
svært. Vi skal turde lære af vores rela-
praksis. Det er også i overensstemmel-
gyndte at lege tandbørstning med ham,
tionsarbejde, også fra hinanden. Men
se med Socialstyrelsen identificerede
og pludselig blev det en sjov stund. Den
først og fremmest skal jeg som fagpro-
beskyttende faktorer. n
viden er så afgørende for mine kolleger
fessionel tage ansvaret for relationen på
at have, for så kan de også skabe små
mig”.
øjeblikke sammen med beboerne, mens vi klarer små hverdagsrutiner. Dokumentation er også vigtig, når vi taler delt viden, men jeg ser det samtidigt rigtig meget som noget, der skal leve i dagligdagen”. I dagligdagen kan struktur og visuelle overblik være med til at understøtte og facilitere fagligheden og den delte viden omkring de konkrete opgaver eksempelvis en hverdagsrutine som tandbørstning (forberedelse via æggeur og/eller visuelle støttesystemer).
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg
9
VISS TILBYDER
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & uddannelser
11
Vi tilbyder efteruddannelse og kurser i 2022 og 2023 Nyt koncept for efteruddannelse i
Arbejder du med børn, unge eller
Supervision, faglig sparring
integrativ neuropædagogik
voksne med intellektuel funktionsned-
eller rådgivning
Du har nu mulighed for at præge din
sættelse, som fx udviklingshæmning,
Har I mere behov for supervision, fag-
efteruddannelse i integrativ neuro-
udviklingsforstyrrelser eller demens,
lig sparring eller rådgivning, så ring
pædagogik gennem valget af valgmo-
finder du uddannelsestilbud, der pas-
eller send en mail. Vi har konsulenter,
duler, så du efter endt uddannelse er
ser til dig. Når du deltager på VISS’
der kan hjælpe, se mere s. 21.
målrettet den målgruppe, du arbejder
kurser, kursusmoduler, konferencer
med i praksis.
og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, fro-
Du får 5 grundmoduler og mulighed
kost og eftermiddagskaffe med kage.
for at vælge 2 valgmoduler blandt 4 valgfrie moduler samt et afsluttende
Arbejdspladskurser
projekt.
VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyer kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov. Kurset kan afholdes både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 12-13.
INDHOLDSFORTEGNELSE 12
Arbejdspladskurser
14
VISS - Viden i fællesskab
AKTUELLE KURSER 2022 15
Autisme
15
Demens
16
Følelsesmæssig udvikling
16
Identitetsstøttende kommunikation
16
Kognitive processer og sociale kompetencer
17
Konfliktforebyggelse
17
Livshistorie
17
Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis
18
Neuropædagogik
18
Neuropædagogiske redskaber
18
Psykisk sårbarhed og psykiske lidelser
19
Sanseintegration
19
Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse
19
Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning
19
Seksualitet
Har du ønsker eller idéer, hører vi meget gerne fra dig. Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde dig vores nyhedsbrev: VISS - viden i fællesskab
ARBEJDSPLADSKURSER Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset til jer
Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Arbejdspladskurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov. Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.
Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering Mulighed for sparring mellem kolleger Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads
Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Kurset kan også holdes hos os. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.900,- kr. pr. dag plus transport og køretid. Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf. 8794 8030. Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside: viss.skanderborg.dk/UDDANNELSE/Arbejdspladskurser
”
Jeg var i særlig grad glad for at stifte bekendtskab med mulige pædagogiske handlinger i forbindelse med neuropædagogik. Susanne Swartz
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser
13
HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I? Neuropædagogik
Kommunikation og musik
I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejel-
I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættel-
ser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens
ser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde,
funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses
vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad
som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions-
som udad for at finde en kommunikationsmåde, der frem-
psykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang
mer et frugtbart samvær med borgerne.
bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udvik-
kunne det fx være: Identitetsstøttende kommunikation eller
lingshæmning eller demens.
Musik, leg og liv
Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
Problemskabende adfærd
kunne det fx være: Neuropædagogik – forstå det hele
Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet ud-
menneske eller Sanseintegration
gangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omver-
Udviklingsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,
denen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Seksualitet eller Demens
kunne det fx være: Psykisk sårbarhed og psykiske lidelser
Professionskompetencer
eller Autisme (ASF)
Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale
Pædagogiske tilgange og metoder I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Konfliktforebyggelse
udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Praksisnær medicinhåndtering
VISS - Viden i fællesskab FORSKNING Musikterapi i voksenpsykiatri set i forhold til tilknytning og mentalisering Et spændende nyt forskningsprojekt ved Aalborg Universitet. Projektet sigter i første omgang på at integrere forskellige teoretiske perspektiver på klinisk musikterapi i voksenpsykiatrisk sammenhæng. Der vil dels blive set på musikterapiteori, dels tilknytningsteori, og dels mentaliseringsbaseret terapiteori. I musikterapi, hvor fokus i den terapeutiske healingproces, er på relationelle faktorer, har begreber som alliance, tilknytning, overføring m.m. central betydning. Ikke mindst i forhold til relationelle mønstre, som indbefatter ”måder at være sammen med andre på”. Mønstrene har central betydning for den terapeutiske proces med personer, som har tilknytningsproblemer og har vanskeligt ved at opretholde et mentaliserende syn på sig selv og andre. Projektet sigter mod at producere operationelle modeller, der dels kan anvendes i klinisk sammenhæng, dels kan danne grundlag for klinisk forskning. Projektet blev igangsat den 8. april 2020 og forventes afsluttet 7 maj 2027. Læs mere her: https://vbn.aau.dk/da/projects/musikterapi-i-voskenspykiatri-set-i-forhold-til-tilknytning-og-me
BOGANMELDELSE
“Musik, leg og Liv”.
Af Anne Steen Møller Anne Steen Møller har skrevet bogen “Musik, leg og Liv”. Anne Steen er en af de allerførste kandidater fra musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet, og mangeårig musikterapeut i Landsbyen Sølund, hvor hun blev ansat i 1987, sideløbende med arbejdet med 0-6 årige hjemmeboende børn med vidtgående funktionsnedsættelser. Bogen er en pædagogisk metode med fokus på, hvordan vi kan opbygge tætte relationer med mennesker, som har svære forudsætninger for at indgå i fællesskaber med andre. Metoden kan bruges af forskellige faggrupper i specialområdet, børneområdet m.m. For mennesker, der har svært ved at overskue verden og tage del i deres liv, er det vigtigt, at vi skaber ganske enkle måder at være sammen på. Gentagelser af en lille leg fører til genkendelse af, hvad der skal foregå. Med genkendelsen kommer forventningerne til samværet. I den proces sker der en regulering af nærvær og nervesystem, hvor borgeren begynder at føle sig tryg og oplever, at noget giver mening i relationen med medarbejderen. Det er i de enkle og overskuelige sammenhænge, at vi skaber en dybde i relationen.
Musik, leg og liv – en pædagogisk metode Sammen med Landsbyen Sølunds borgere har Musikterapeut Anne Steen gennem 35 år afprøvet utallige aktiviteter og måder at være sammen på. Forenklingen af aktiviteterne i årenes løb har gjort det nemmere at finde ind til kernen i relationen, som er, at begge parter skal føle sig trygge og opleve mening i samværet. Det er metodens fundament. Tryghed og mening er de to helt grundlæggende psykiske kvaliteter, som er forudsætningen for, at vi overhovedet kan tage del i livet. I arbejdet med borgerne tilstræber vi hele tiden, at de føler sig trygge, og at noget giver mening for dem. Væren og gøren er de to tilstandsformer, vi befinder os i, når vi er vågne. Tryghed knytter sig til ”væren”, og oplevelser af, at noget giver mening, knytter sig til ”gøren”. Alle de aktiviteter, vi laver sammen med borgerne, foregår enten i ”væren” eller i ”gøren”. Vi har brug for begge tilstande. Det parasympatiske nervesystem og det sympatiske nervesystem stimuleres i hhv. de tryghedsskabende samvær i ”væren” og i de meningsskabende fælles udfoldelser i ”gøren”. Det vil sige, at vi også arbejder på et dybt kropsligt plan i aktiviteterne. Vigtige fysiske funktioner som fx fordøjelsen aktiviteres i ”væren”, mens en øget vågenhed, iltoptagelse og blodtilførsel i de kropslige gøremål er tegn på, at det sympatiske nervesystem er aktiveret. Dvs., at også kropsligt har de trygge og de meningsfulde måder at være sammen på, en stor betydning for begge parters oplevelse af både fysisk og psykisk velvære. Læs mere her: https://viss.skanderborg.dk/VIDEN/Artikler1/ Kommunikation/Musik-leg-og-liv.aspx
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser
15
AKTUELLE KURSER 2022 Autisme På dette kursusmodul får du en teoretisk og praksisnær viden om autisme og om, hvordan medinddragelse, selvstændighed og social læring i hverdagen støttes og styrkes i forhold til mennesker med autisme og intellektuel funktionsnedsættelse. Dette modul er relevant, hvis du arbejder med mennesker med autisme og intellektuel funktionsnedsættelse, der oplever verden omkring sig som usammenhængende, forvirrende og måske endda frustrerende, og hvis du mangler pædagogiske redskaber til at støtte borgeren.
Skanderborg 28.-29. november 2022 Frist
24. oktober 2022
Skanderborg
15.-16. maj 2023
Frist
22-35-S
23-12-5
10. april 2023
Ved Louise Høegh, specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 3.600,-
Demens På dette kursusmodul får du indsigt i sygdommen demens i
Når vi observerer en forandring hos borgeren, er det så tegn
forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættel-
på trivselsudfordringer, der er kendte hos borgeren? Eller
se. Du lærer at observere og genkende tegn på demens hos
kan det være et begyndende funktionstab på baggrund af
mennesker fx med udviklingshæmning. Du lærer om, hvor-
demens hos borgeren, vi har fået øje på?
for er det hensigtsmæssigt at udføre systematiske observationer af funktionsniveauer og adfærd over længere tid, for pædagogisk at kunne underbygge mistanken om, at der er tale om en demenssygdom. Du lærer om pædagogiske tilgange, der med fordel kan bruges til mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser og demens. Du får også svar på følgende spørgsmål: Hvordan påvirker demenssygdomme mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse? Hvordan kan vi som medarbejdere spotte, at
Skanderborg Frist Skanderborg Frist
22-34-S
26. september 2022 8.-9. maj 2023
23-08-5
3. april 2023
Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS
en borger med fx udviklingshæmning har en begyndende demens?
31. okt. - 1. nov. 2022
Kr. 3.600,-
AKTUELLE KURSER Følelsesmæssig udvikling
Skanderborg
På dette kursusmodul får du en introduktion til såkaldt
Frist
3. november 2022
22-14-S
29. september 2022
udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Du vil blive introduceret til, hvordan du kan skræddersy og tilpasse den pædagogiske indsats til det enkelte menneskes udviklingsniveau
Ved Louise Høegh, specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 1.600,-
og reaktioner på sine omstændigheder. Du får også svar på følgende spørgsmål: Hvad har betydning for menneskets udvikling og evne til at regulere følelser? Hvilken rolle spiller den pædagogiske relation? Hvordan kan man tilpasse den pædagogiske tilgang til det følelsesmæssige udviklingsniveau – og ikke kun til den fysisk alder og det kognitive funktionsniveau? Og hvordan kan man bruge og passe på sig selv i det pædagogiske arbejde?
Skanderborg Frist
5.-6. september 2022
Identitetsstøttende kommunikation På dette kursus får du indsigt i identitetsstøttende kommunikation som en metode til at støtte mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse ift. at styrke og udvikle egne ressourcer, komme i kontakt med og håndtere egne følelser samt at få øget selvforståelse.
22-30-S
1. august 2022
Du vil få viden om din egen rolle i den identitetsstøttende kommunikation, hvordan du kan arbejde med affektiv afstemning, samspilsprocesser, dialog m.m. i forhold til borgere med og uden verbalt sprog. Der gennemgås redskaber og
Skanderborg Frist
6.-7. februar 2023
23-04-5
23. januar 2023
Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS
metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være rustet til at planlægge og gennemføre forløb med identitetsstøttende kommunikation.
Kr. 3.600,-
Kognitive processer og sociale kompetencer På dette kursusmodul får du en grundlæggende forståelse for den kommunikative udvikling og for at kunne anvende pædagogiske tilgange, der fremmer identitet, dialog og kommunikation hos mennesker med intellektuel funktionsned-
Skanderborg
3. - 4. oktober 2022
Frist
29. august 2022
Skanderborg
6.-7. marts 2023
Frist
30. januar 2023
22-31-S
sættelse på forskellige udviklingsniveauer. Du får ligeledes en grundlæggende forståelse for det kognitive hierarki og mentale processer som udtryk for borgerens adfærd. Du får også svar på følgende spørgsmål: Hvad forstår man ved mentale processer, og hvordan kan man udnytte disse processer i arbejdet med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse? Hvordan kommer erkendelsesniveauer i spil i forhold til disse mennesker og til dig selv som fagprofessionel?
Ved Lotte Behrend, specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 3.600,-
23-06-5
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser
AKTUELLE KURSER Konfliktforebyggelse
Skanderborg
På dette kursusmodul får du mulighed for at forstå, forebygge, og håndtere konflikter i det pædagogiske arbejde i for-
Frist
hold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse.
Skanderborg
Du får en grundlæggende forståelse for kontekstuelle, re-
Frist
lationelle samt fysiske og psykiske belastningers betydning for borgerens trivsel, og du får redskaber og metoder til forebyggelse og håndtering af udadreagerende adfærd. Det handler ikke om at ”lave borgeren om”, men at give medarbejderen kendskab til de mulige bagvedliggende årsager til
10.-11. oktober 2022
22-39-S
5. september 2022 18.-19. juni 2023
23-11-S
20. marts 2023
Ved Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 3.600,-
adfærden. Mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse kan have et andet udgangspunkt ift. at aflæse og forstå omverdenen. Dette kan resulterer i en følelse af kaos og tab af kontrol, hvor
Livshistorie
borgerens mestringsstrategier kan være vanskelige at forstå.
Du får viden om livshistoriers betydning og forskellige red-
Det er oftest, når vi ikke forstår baggrunden for adfærden,
skaber, der kan understøtte borgerens oplevelse af mening,
at problemerne opstår, og konflikter optrappes, og her har
sammenhæng og identitetsfølelse. Du får indsigt i, hvad livs-
du som pædagogisk medarbejder nøglen til forandring. Det
historie er, og hvordan livshistorien kan hjælpe såvel men-
handler om trivsel – både for borger og arbejdsmiljø.
nesker med intellektuel funktionsnedsættelse som pårørende og fagpersoner.
Skanderborg Frist Skanderborg
10.-11. oktober 2022
22-32-S
5. september 2022 14.-15. juni 2023
Frist
Målet er, at du med afsæt i viden om integrativ neuropædagogisk forståelse efterfølgende kan udvælge og anvende relevante redskaber i arbejdet med borgeres livshistorie.
23-10-5
10. maj 2023
Ved Johanne Pontoppidan, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 3.600,-
Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis På dette kursus får du, gennem aktiviteter med musik og
Med enkle og gentagne aktiviteter i hverdagen får medarbej-
leg, en dybere forståelse af at arbejde med neuropædagogi-
derne et indtryk af, hvordan deres borgere kan indgå i fæl-
ske temaer og her igennem skabe udvikling for den enkelte
lesskabet. Dermed opstår mulighederne for at sætte positive
borger. Musik og leg betragtes ofte som god underholdning.
udviklingsprocesser i gang og imødegå borgeres oplevelser
I det pædagogiske arbejde er disse aktiviteter en væsentlig
af utryghed og isolation.
komponent i forståelsen af en persons ressourcer og vanskeligheder. Samtidig kan vi med den legende tilgang skabe et trygt rum, hvor den enkelte kan udfolde sine ressourcer,
Skanderborg
overvinde grænser og afprøve sig selv på nye og forskellige
Frist
måder.
samværsformer og sanseoplevelser, dels aktive udfoldelser, hvor krop og følelser vækkes.
25. ugust 2022
Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund
Deltagerne indføres i en bred vifte af aktiviteter, som er lette at gå til. Aktiviteterne er inddelt i 6 kategorier, dels receptive
29. september 2022
Kr. 1.600,-
22-16-S
17
AKTUELLE KURSER Neuropædagogik
Neuropædagogiske redskaber Du får grundlæggende forståelse for anvendelse af redska-
Skanderborg
22. - 23. august 2022
Frist
22-38-S
18. juli 2022
ber ud fra en integrativ neuropædagogisk tilgang. Målet er, at du med afsæt i viden om integrativ neuropædagogisk forståelse efterfølgende kan udvælge og anvende
Skanderborg
16.-17. januar 2023
Frist
12. december 2022
23-03-5
Ved Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 3.600,-
På dette kursusmodul introduceres du for hjernens opbygning, som er afgørende for at forstå menneskers udvikling, udfordringer og adfærd. Du introduceres også for IRIS-modellen (individualiseret, rehabiliterende, integrativ special-
relevante analyseredskaber og observationsmetoder. Ved hjælp af udredningsredskaber kan du en identificere og analysere pædagogiske problemstillinger i forhold til borgeren.
Skanderborg Frist
5.-6. september 2022
22-30-S
1. august 2022
Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS
Kr. 3.600,-
pædagogik), som giver dig en helhedsorienteret forståelsesramme for det enkelte menneskes liv. Samtidig kan den give dig bevidsthed om din egen rolle som fagprofessionel. Du får også svar på følgende spørgsmål: Hvad er integrativ neuropædagogik – og hvordan kan neuropædagogikken hjælpe os med at forstå det hele menneske? Hvordan skaber du de bedste forudsætninger for at understøtte livskvalitet og trivsel hos børn, unge og voksne med intellektuel funktionsnedsættelse? Hvordan påvirker og påvirkes du i din faglighed?
Psykisk sårbarhed og psykiske lidelser På dette kursusmodul får du en grundlæggende forståelse
Hvilken betydning har psykisk sårbarhed og psykiske lidel-
for psykisk sårbarhed og psykiske lidelse blandt mennesker
ser for det pædagogiske arbejde med mennesker med intel-
med intellektuel funktionsnedsættelse. Du får viden om,
lektuel funktionsnedsættelse? Hvordan påvirkes tænkning,
hvad der kan indvirke på psykiske lidelser. Og du får ind-
følelser og adfærd af forskellige psykiske lidelser? Og hvor-
blik i, hvordan tænkning, følelser og adfærd kan påvirkes af
dan kan du som fagperson med pædagogiske tilgange søge
forskellige psykiske lidelser. Du vil få viden om, hvordan du
at imødekomme den enkeltes behov og øge livskvaliteten
kan tilpasse den pædagogiske tilgang til de særlige behov,
ved forskellige psykiske lidelser? Hvilke pædagogiske over-
der kan være ved psykisk sårbarhed og lidelse – dette med
vejelser og tiltag kan du gøre brug af?
henblik på bedst muligt at kunne understøtte det enkelte menneskes livskvalitet.
Skanderborg 14.-15. november 2022
Du får også svar på følgende spørgsmål: Hvilke forhold har
Frist
22-33-S
10. oktober 2022
betydning for psykisk sårbarhed og psykiske lidelser blandt mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse?
Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS
Kr. 3.600,-
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser
AKTUELLE KURSER Sanseintegration Du får indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer
Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse
sanseindtryk. Hvis hjernen ikke er god til dette, er den al-
På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for be-
mindeligvis heller ikke god til at styre adfærd. Du bliver i stand til at identificere mulige sansemæssige udfordringer og planlægge målrettede sansestimulerende tiltag til gavn for det enkelte menneskes trivsel. Du bliver i stand til at planlægge og udføre forskellige sansestimulerende tiltag. Du får også svar på følgende spørgsmål: Hvad skal der til, for at du som fagprofessionel kan skabe øget livskvalitet gennem sanseintegration hos mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse? Hvordan kan du bevidst udnytte sanseintegration til at ændre en borgers adfærd og regulere arousal?
Skanderborg 26. - 27. september 2022 Frist
22-29-S
22. august 2022
Skanderborg
16.-17. januar 2023
Frist
12. december 2022
grebet seksualitet i forhold til mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser. Der gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være bedre rustet til at kunne yde støtte og vejledning i tilknytning til emnet. Deltagerne bliver på kurset undervist ud fra en integrativ neuropædagogisk tilgang med henblik på at forstå og arbejde pædagogisk med seksualitet ift. mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse.
Skanderborg Frist
22. september 2022
22-10-S
18. august 2022
Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS
23-03-5
Ved Johanne Pontoppidan, specialpædagogisk konsulent, VISS
Kr. 1.600,-
Seksualitet
Kr. 3.600,-
Skanderborg 12. - 13. december 2022 Frist
Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning
22-36-S
7. november 2022
Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS
Få inspiration til, hvordan du kan kommunikere med mennesker med udviklingshæmning om de tab, de oplever gennem livet, og dermed støtte og trøste bedst muligt, når de
Kr. 3.600,-
mister et menneske, de holder af. Vi oplever alle at miste og mærke sorg. Det er et vilkår ved at være menneske, at vi savner og sørger, når en vigtig relation ophører og et menneske, der betyder noget for os, forsvinder ud af vores liv. Hermed mærker vi nogle følelser, som vi kan have brug for, at andre hjælper os med at bearbejde.
På dette kursusmodul får du en grundlæggende forståelse for begrebet seksualitet i forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse. Der gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være bedre rustet til at kunne yde støtte og vejledning i tilknytning til
Skanderborg Frist
5. september 2022
22-03-S
1. august 2022
Ved Line Rudbeck, hospitals- og hospicepræst på Regionshospitalet i Horsens og på Gudenå Hospice i Brædstrup
Kr. 1.600,-
seksualitet. Vi kan have en tendens til først at forholde os til borgerens seksualitet, når vi oplever den på en uhensigtsmæssig måde. Og måske er det netop, fordi det ikke er blevet behandlet seriøst tidligere, at borgeren finder sin egen - og måske grænseoverskridende udtryksform. Det kan være et følsomt emne for både borger og fagpersoner. Blufærdighed, personlige normer og værdier, manglende viden eller erfaring i at samtale om emnet kan stå i vejen for, at borgerens behov tilgodeses på dette område.
19
EFTERUDDANNELSE Nyt koncept for efteruddannelse i integrativ neuropædagogik Det nye koncept giver dig direkte indflydelse på din efteruddannelse. Du kan præge din efteruddannelse gennem valget af valgmoduler, så du efter endt uddannelse er målrettet den målgruppe, du arbejder med i praksis.
Uddannelsen er opbygget i 5 grundmoduler + 2 af 4 valmoduler + 1 projektpakke (studiedage + projektdage), der fordeler sig således: EFTERÅR 2022, SKANDERBORG
Opstart:
Hvad får du med dig? Efteruddannelsen i integrativ neuropædagogik1 giver dig indsigt i komplekse problemstillinger i arbejdet med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (betegnelsen
22.-23. august 2022 kl. 9.00 – 15.00
Grundmoduler i uge: 34, 36, 39, 40, 41 Valgmoduler i uge: 44, 46, 48, 50
iht. ICD11). Du styrker dine evner til at omsætte integrativ
Projektpakke:
Januar/februar 2023
neuropædagogisk viden til specialpædagogisk praksis. Du
Frist
18. juli 2022
lærer at tilrettelægge en specialpædagogisk indsats gennem
22-26-S
observationer, beskrivelser og tolkninger med afsæt i viden om integrativ neuropædagogik.
FORÅR 2023, SKANDERBORG
Kort sagt opnår du:
Opstart:
Teoretisk viden om integrativ neuropædagogik Viden om forskellige observations- og analyseredskaber
16.-17. januar 2023 kl. 9.00 – 15.00
22-02-5
Grundmoduler i uge: 3, 6, 10, 12, 17
herunder anvendelse af udvalgte redskaber i forløbet
Valgmoduler i uge: 19, 20, 24, 25
Øvelse i pædagogisk udredning og analyse af komplekse
Projektpakke:
August/september 2023
Frist
12. december 2022
problemstillinger Mulighed for at tilrettelægge og efterprøve pædagogiske indsatser
Ved Uddannelsesteamet, VISS
Kr. 18.500,Prisen er ekskl. Integrativ neuropædagogik – en grundbog.
1
Integrativ neuropædagogik giver en helhedsforståelse af kompleksiteten i menneskes liv i de kontekster, denne indgår i.
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg
KONSULENTYDELSER HOS VISS Vores konsulenter, repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af uddannelse, foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer. Præsentation af specialpædagogisk konsulent Louise Høegh Jeg hedder Louise Høegh og er oprindeligt læreruddannet. Jeg har arbejdet med specialundervisning og specialpædagogik i 25 år. Jeg har efteruddannet mig inden for vejledning og projektledelse. Inden jeg startede som konsulent på VISS, fungerede jeg som pædagogisk leder på en specialskole og har tidligere været både lærer og pædagogisk vejleder. Siden marts 2022 har jeg været ansat som specialpædagogisk konsulent i VISS. Hvilke opgaver løser du i VISS? Mine opgaver er mangfoldige, udfordrende og spændende. Jeg varetager undervisning på VISS’ neuropædagogiske kompetence- og efteruddannelse: Jeg afvikler arbejdspladskurser forskellige steder i landet. Yder supervision og sparring – både i Landsbyen Sølund og andre steder. Jeg planlægger og afholder temadage. Derudover løser jeg en del VISO-opgaver rundt i hele landet.
Hvad er dine specialer eller kernekompetencer? Jeg har en stor og bred erfaring med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse, på mange forskellige udviklingsniveauer. Jeg har altid haft fokus på at forstå det enkelte menneskes behov, forudsætninger, ressourcer og potentialer. Med afsæt i det, kan vi som fagprofessionelle skabe de bedste rammer for det enkelte menneskes trivsel, udvikling og følelse af mestring. Betydningen af et stærkt tværfagligt samarbejde er særlig vigtig for mig. Når faggrupper arbejder sammen i et professionelt og fagligt ”rum” og har en fælles tilgang, så kan vi gøre en stor forskel for borger. Jeg har solid erfaring med faglig sparring og processtyring, hvor refleksioner, observationer og viden sættes i spil og fører til fælles retning i det pædagogiske arbejde med borger i centrum. For mig er specialpædagogisk arbejde en kontinuerlig dynamisk proces, hvor viden og hypoteser skaber interventioner, som afprøves i praksis – og som igen er genstand for ny viden, hypoteser og justering af indsatser. Jeg har, særligt i min tid som leder, været vant til at arbejde med og sparre ift. problemstillinger, der var komplekse, og som kunne synes uløselige. Men der er altid veje at gå: man skal bare hjælpe hinanden til at være nysgerrige og undersøgende – for at få øje på de mulige veje.
Specialpædagogisk arbejde er et arbejde, hvor man som fagprofessionel bruger og investerer meget af sig selv, og dét kan være slidsomt. Det betyder, at man kan have behov for faglig sparring eller supervision. Jeg er glad for at kunne bidrage med min viden og erfaring ind i det felt også. I det hele taget synes jeg, at min erfaring og viden giver mig både idéer og redskaber til at løse de forskellige arbejdsopgaver og pædagogiske problemstillinger, som jeg møder i mit daglige arbejde på VISS. Hvad er det mest interessante ved dit job som konsulent på VISS? Det er mødet med alle de personaler, ledere og pårørende, som hver dag gør en kæmpe forskel for en helt særlig gruppe mennesker. Jeg er taknemmelig for at blive inviteret indenfor i deres hverdag, og for at jeg får lov at bidrage med min erfaring og viden i samarbejdet omkring en eller flere borgere. Blandt konsulenterne på VISS oplever jeg en høj grad af specialiseret viden og faglig sparring, som jeg både er glad for og stolt af at være en del af. Her er både fokus på udvikling af ny viden og implementering i praksis. n
21
Af Johanne Pontoppidan, specialpædagogisk konsulent i VISS
LÆR MENNESKET BAG DIAGNOSEN AT KENDE
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg
23
Som professionelt pædagogisk personale, der arbejder med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse, kan vi opleve, at tilbud om efteruddannelse, kurser og viden er mange og meget. Neuropædagogik, low arousal, KRAP og meget andet. Alt sammen viden, som kan bidrage til at gøre os stærkere fagligt. På baggrund af viden kan vi måske også forstå funktionsnedsættelsen hos det enkelte menneske bedre og derudfra være i stand til at planlægge en specialpædagogisk indsats til gavn for de mennesker, vi arbejder med. At give mennesket opmærksomhed
Milepæle i den enkeltes liv
Historien om dem kan forsvinde med
Det er vigtigt at have viden om, hvor-
Som mennesker har vi gennem livet
personalet. De mennesker, vi arbejder
dan menneskets handicap påvirker de
forskellige milepæle, som tilsammen
for, kan ikke nødvendigvis selv holde
livsvilkår og udfordringer, som den en-
skaber vores historie og definerer,
fast i historien, det er os omkring dem,
kelte har, så vi kan forstå den adfærd,
hvem vi er som mennesker. Professor,
som skal bære historien om den enkel-
vi møder, og imødekomme den special-
Dorte Kirkegaard Thomsen har forsket
te. Livshistorien er et vigtigt redskab til
pædagogisk. Men nogle gange kan han-
i, hvordan vi kan forstå milepæle. Du
at forstå mennesket bag handicappet
dicappet komme til at fylde så meget i
kender det sikkert fra dit eget liv. Du
eller bag diagnosen.
vores bevidsthed, at det kommer til at
husker din bedste ven fra barndom-
skygge for, hvem mennesket bag han-
men, din skolegang, uddannelse, den
Livshistorien som arbejdsredskab
dicappet er. Vi bør være bevidste om,
første kæreste, at få børn, at rejse el-
Når vi beskæftiger os med et menne-
at vi først og fremmest har med et men-
ler særlige oplevelser. Alt sammen
skes livshistorie kan vi beskæftige os
neske at gøre, som dertil har et handi-
milepæle og fortællinger, som skaber
med både fortiden, nutiden og frem-
cap. Derfor må vi give mennesket lige
historien om os. Mennesker med intel-
tiden. Hvilket liv har dette menneske
så meget opmærksomhed, som vi giver
lektuel funktionsnedsættelse har ofte
levet, som gør, at det er blevet til det
handicappet.
skiftende omsorgspersoner gennem
menneske, som vi er sammen med i
livet og måske også mange forskellige
dag? Hvad er mennesket optaget af?
En fortælling fra hverdagen:
hjem, hvorfor historien om dem selv
Hvad gør ham eller hende glad, trist,
“Jeg talte engang med en ung pige, som
kan være svær at holde fast i, hvis ikke
spændt, bange?
havde en spiseforstyrrelse. Vi arbejdede
de får hjælp.
eksternaliserende med hendes plage-
problemet! Hun havde mødt et utal af
Vi bør være bevidste om, at vi først og fremmest har med et menneske at gøre, som dertil har et handicap. Derfor må vi give mennesket lige så meget opmærksomhed, som vi giver handicappet.
behandlere, psykologer, terapeuter mv.
Både unge og ældre kan på forskellig
Og hvilke drømme og muligheder har
En dag spurgte jeg hende: ”Hvis nu spi-
vis være udfordret i at holde fast i erin-
dette menneske for fremtiden? Når vi
seforstyrrelsen kunne tale ... hvor meget
dringer, oplevelser og dermed viden
beskæftiger os med livshistorien og mi-
vil du så sige, at de voksne, som du har
om, hvor de kommer fra, og hvem de
lepælene i et menneskes liv, kommer vi
mødt, har talt med spiseforstyrrelsen,
er – de kender ikke deres livshistorie.
tættere på mennesket bag diagnosen.
og hvor meget har de talt med dig? Hen-
Det kan give dem en oplevelse af at
Det handler også om at kunne give livs-
des svar var til at græde over. De har
være identitetsløs, uden at de nødven-
kvalitet for det enkelte menneske. Når
faktisk kun talt med spiseforstyrrelsen.”
digvis selv kan sætte ord på den følelse.
vi ved, hvilket liv beboeren har levet, så
Vi skal som fagprofessionelle virkelig
bliver vi bedre til at forstå reaktioner.
Pointen er, at de mennesker, som vi
være gode til at lægge mærke til, hvad
Vi kan også opleve, at vi bliver mere
arbejder med, har brug for, at vi ser,
der betyder noget for andre, fordi det
omsorgsfulde over for hinanden, fordi
hvem de er som mennesker. Dernæst
er definerende for, hvem man er som
vi forstår mennesket bag handicappet.
kan vi lære deres udfordringer at ken-
menneske. Vi har derfor også et ansvar
Jo bedre vi kender mennesket, jo nem-
de. Vi må stå på to ben, og begge vægter
for at dokumentere, hvad vi ser. Når vi
mere bliver det at tage positionen med
lige højt.
rejser fra arbejdspladsen, er syge eller
et “tilstræbt indefra-perspektiv”, og jo
går på barsel, kan viden om det enkelte
bedre kan vi tilrettelægge en pædago-
menneske gå tabt.
gisk indsats, som har mennesket i cen-
ånd. Vi fik skilt problem fra person ud fra mottoet, at det ikke er personen, der er problemet. Det er problemet, der er
trum.
Lær mennesket bag diagnosen at kende fortsat
Det handler også om at skabe balance
Det samlede materiale kan udarbejdes
Etiske overvejelser i forbindelse
mellem det “at gøre” og det “at være”.
som en fortidsbog, en nutidsbog og en
med livshistorien
Vi er ofte optaget af, at der er meget,
fremtidsbog. Alt sammen bliver en del
Der er etiske overvejelser forbundet
vi skal gøre, som eksempelvis prakti-
af beboerens personlige livshistorie.
med at udarbejde materiale med per-
ske opgaver omkring en beboer. Når
Det samlede materiale og den viden,
sonfølsomme oplysninger. Dels skal
vi kender livshistorien, kan vi måske
man som fagperson har indhentet om
vi sikre os, at vi lever op til krav om
bedre fokusere på også “at være”, for-
beboeren, kan også sammenskrives til
GDPR. Vi skal også overveje, hvordan
di det er her, vi skaber ro og nærvær
én fortælling om beboerens liv. Livs-
beboeren inddrages i processen. Hvis
med udgangspunkt i, hvad der for det
historien kan anvendes af alle faglige
beboerens udviklingsalder er lav, og
enkelte menneske er betydningsfuldt
medarbejdere, som højtlæsning for
man ikke kan spørge beboeren selv, er
og skaber livskvalitet. Se faktaboks på
beboeren og af pårørende. Når materi-
et “tilstræbt indefra-perspektiv” endnu
modstående side.
alet er færdigt, kan det også ses som “et
mere vigtigt. Livshistorien skal bo hos
fælles tredje” i samspil med beboeren.
beboeren og ikke være fagpersonalets
Livshistorien som kommunikations-
Det kan blive en aktiv del af det at lære
historie om beboeren. Vi må inddrage
materiale
beboeren at kende for nyansatte men
pårørende og relationer til beboeren,
Vi kan stille os selv spørgsmålet: Hvor-
også som en vigtig del af relationsar-
der hvor vi kan. Vi kan overveje, hvem
dan tager vi imod nye beboere eller
bejdet.
der eksempelvis bestemmer, hvad der skal vægtes i livshistorien, og hvordan
mennesker i vores tilbud? Vi kan starte med at lære mennesket at kende. Hvor-
Når vi skal transformere indsamlet
balancen mellem gode og svære begi-
dan er det enkelte menneske blevet til
viden, historier og billeder til konkret
venheder er i beboerens livshistorie.
den, han/hun er, og hvilke milepæle
kommunikationsmateriale er det kun
har mennesket i livet.
kreativiteten der sætter grænser. Når
Vil du lære mere om, hvordan du kan
du har lavet livshistorien, bliver det et
arbejde med livshistorie, så afholder vi
Når vi arbejder med livshistorie,
fælles tredje, som kan anvendes af an-
løbende kurser. Se mere på viss.dk. n
kan vi tænke livshistorien i to dele:
dre. Dem der laver arbejdet, lærer be-
1. Den personlige livshistorie er det materiale, som beboeren selv har adgang til såsom billedmapper, videoklip, lydfiler og genstande.
boeren at kende, mens de gør det. Men
Læs mere her: https://pure.au.dk/por-
andre fagprofessionelle har nu også
tal/da/dorthet@psy.au.dk
mulighed for at læse og se materialet og lære mennesket bag at kende. Beboeren kan også selv vise livshistorien.
2. Den faglige livshistorie er det, som fagpersonalet har adgang til af viden, som indsamles om beboeren, og som anvendes til at give fagpersonalet mulighed for at forstå beboeren bedre. De to dele af et menneskes livshistorie supplerer hinanden. Den faglige livshistorie kan inddeles i 5 dele: Anamnese, som er det faglige overblik Livslinjen, som er kronologien i beboerens liv Fortiden, som har fokus på livets begyndelse, familie, venner, relationer og aktiviteter frem til i dag Nutiden, har fokus på det menneske, som beboeren er i dag. Hvad gør “mig” glad, trist, og hvad holder jeg mest af at lave? Fremtiden handler om at se på beboerens ønsker, håb og drømme
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg
OM LIVSHISTORIEN Livshistorien er fortællingen om et menneskes liv. Den kan handle om begivenheder, erfaringer og oplevelser, som knytter sig til bestemte tider, personer og steder. Livshistorien kan både bestå af fakta og af erindringer farvet af personen eller personer i borgers liv. Livshistorien kan være personens fortælling om de mennesker og familiemedlemmer, meninger og stemninger, der betyder mest – en fortælling om et menneskes bedrifter, følelser og holdninger.
25
I denne artikel går vi på opdagelse i forskellige specialpædagogiske grundtanker. Tanker og overvejelser, som vi kan gøre os, når vi arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse. Der er med andre ord tale om en generel viden, i form af grundtanker, som er gode at have med sig i arbejdet med målgruppen.
DE 10
SPECIALPÆDAGOGISKE
BUD
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg
27
Af Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS Nedenstående generelle grundtanker/
andre ord de pædagogiske rammer, vi
Når man siger ”nej, det må du ikke”,
grundsætninger er valgt, fordi vi ofte
bliver optaget af at ændre, og ikke Pe-
kan man skabe en situation, hvor bor-
møder fravær af denne måde at tænke
ter. Man kan nogle gange høre nogen
geren, bliver helt ”tom” indeni. Det
på, når vi som konsulenter rejser rundt
sige, at ”han ikke vil dit og dat”. Når vi
man lige havde forestillet sig, at man
i landet. Enten har personalegruppen
møder folk, der ikke vil, kan vi tænke,
skulle, bliver pludselig bremset, og
brug for at få dem frisket op, eller også
at de er stædige, og at de vil bestemme
man forstår ikke hvorfor, og uroen sti-
kommer medarbejderne fra et område,
eller manipulere med os. Derfor har vi
ger, når man ikke ved, hvad man skal.
hvor de ikke har haft disse grundtan-
en tendens til at møde mennesker, der
Hvis du i stedet siger: ”Nej, det må du
ker med sig fra rejsen fra pædagogik til
ikke vil med rigiditet, konsekvens eller
ikke, men du kan hjælpe mig med det
specialpædagogik. Og hvad er egentlig
endda straf. Hvis vi derimod tænker, at
her i stedet for”, har du hjulpet med at
forskellen? Overordnet kan man sige,
Peter ikke kan, aktiveres vores omsorg,
sætte noget andet i stedet for, og nu ved
at man i pædagogikken arbejder med
og vi vil hjælpe med at finde og fjerne
borgeren igen, hvad denne kan gøre.
at få den enkelte til at tilpasse sig struk-
barrierer, så Peter kan igen.
Hvis man ikke kommer med en handlingsanvisning, lader man borgeren
turen. I specialpædagogikken vender det modsat. Her tilpasses strukturen til
Reguler, relater, reflekter
”hænge til tørre” uden plan og uden
den enkelte.
Mon ikke vi alle har prøvet at have en
forståelse for situationen.
Det er ud fra denne tænkning at følgende 10 bud udspringer: 1. Mennesker gør det godt, når de kan 2. Reguler, relater, reflekter
konflikt, være lidt følelsesmæssigt opkørt, og konflikten lader sig ikke løse.
Stil krav, der passer til forudsætnin-
Den kører i ring, og måske eskalerer
gerne
den endda. Det er der en god biologisk
Det er afgørende at have kendskab til
grund til. Vores hjerner er bygget så-
funktionsniveau og udviklingsalder
dan op, at vi ikke er i stand til at tænke
hos det enkelte menneske. Ellers er der
3. Afvis aldrig uden at anvise
os om og problemløse, når vi har højin-
al for stor risiko for at skyde over eller
4. Stil krav, der passer til
tense følelser. Man kan sige, at det er
under mål, når vi stiller krav. Begge
forudsætningerne
på dette tidspunkt, at vi har allermest
dele kan være lige uhensigtsmæssige
brug for at kunne tænke os om, men
og være grobund for stor frustration
hele vores tænkende hjerne lukker
hos både borgeren og hos personalet.
ned, når vores arousal ryger op.
Hvis et menneske bliver mødt med alt
5. Al adfærd er kommunikation - Hvad vil borger fortælle dig med sin adfærd? 6. Struktur og relation er gode venner
for høje krav gennem for lang tid, kom-
7. Forandring og udvikling
Derfor er det vigtigt, at vi regulerer
mer der en reaktion. Det er ofte stress-
begynder hos dig
egne og andres følelser, før vi gør os
relaterede tegn i form af fx tristhed,
nogen tanker om at indgå i relation
passivitet, højintense følelser, udadrea-
eller sætte dem i stand til at tage imod
gerede og måske aggressiv adfærd. Det
vores verbale budskaber. Derfor – sørg
er vigtigt at spørge sig selv. Vi har en
altid for at det menneske, som du arbej-
borger med en udviklingsalder på 2 år.
der med, er i ro og er følelsesmæssigt
Er det rimeligt, at vi kræver, at han selv
og sansemæssigt reguleret. Først da vil
skal dit og dat? Hvordan ville en 2-årig
vedkommende være motiveret og åben
mon reagere, hvis vi dagligt stillede
for at tage imod det, som du kan tilbyde.
samme krav? Hvis man skal overføre
8. Konfliktsituationer opstår, fordi der er noget, du endnu ikke har forstået 9. Dit humør, dit tempo og dine følelser smitter 10. Tag iltmasken på Disse bud er er ikke hugget i granit,
det til en anden verden, kan man sige,
man kunne også have lavet andre. Hvilke synes du mon, der mangler? I
Afvis aldrig uden at anvise
at man aldrig ville bede et menneske
det følgende dykker vi lidt ned i hvert
Vi kommer ofte til at sige ”nej, det må
med dværgvækst om at nå det, der står
enkelt bud og ser på, hvad de egentlig
du ikke” eller ”det skal du ikke nu”.
på den øverste hylde!
betyder.
Budskabet kan lyde lidt forskelligt, men fælles for sætningerne er, at der er tale
Al adfærd er kommunikation
Mennesker gør det godt, når de kan
om afvisninger. Den målgruppe, som
- Hvad vil borger fortælle dig med
Når man tænker på denne måde, arbej-
vi arbejder med, er ofte udfordrede af
sin adfærd?
der vi ud fra et livssyn, hvor vi tror på,
begrænsede eksekutive funktioner. Det
Når vi møder et menneske, der har en
at mennesker som udgangspunkt gør
er blandt andet vores evne til at over-
adfærd, som vi ikke forstår, eller som
det bedste, de kan. Når deres adfærd
skue situationer, planlægge, impuls-
måske endda forstyrrer eller irriterer
bliver udfordrende, bør vores tanke
hæmme, mentalisere og forestille os,
os, vil vi være tilbøjelige til at tænke
dermed være: ”Gad vide, hvad der stil-
hvad andre mener, når de siger noget.
over, hvordan vi kan få adfærden til at
ler sig hindrende i vejen for, at Peter kan gøre det godt lige nu?” Det er med
gå væk.
De 10 specialpædagogiske bud fortsat Her skal vi huske, at adfærden er et ud-
der har forudsætningerne og dermed
Hvad er mit, og hvad er dit? Det bliver
tryk for noget. Hvis vi ikke finder grun-
ansvaret for relationen. Vi må tage an-
for svært at bære på både egne og an-
den til adfærden, kommer vi bare til at
svaret på os og forsøge at ændre vores
dres svære følelser. Hvilke metoder og
”behandle” symptomet, og en anden
måde at forstå problemet på, så vi selv
redskaber har du til at nedregulere?
uhensigtsmæssig adfærd kan opstå.
kan handle anderledes. Dette vil give
Her kan begreber som respekt og etik
borgeren mulighed for at ændre sin
Tag iltmasken på
også fremhæves. Når der er et menne-
adfærd.
Når vi er ude at flyve, får vi at vide, at der i tilfælde af ændret tryk i kabinen
ske, som vil fortælle os noget, så skal vi lytte! Vi skal gøre os umage for at prøve
Konfliktsituationer opstår, fordi der
vil falde iltmasker ned fra loftet. Vi op-
at forstå, hvad der er på spil, så vi kan
er noget, du endnu ikke har forstået
fordres til at tage maske på selv, før vi
hjælpe, støtte og lindre. Derfor bør vi se
Nogle borgere bliver udadreagerende,
hjælper andre. Dette gør sig også gæl-
al adfærd som et menneskes måde at
når de bliver pressede og stressede el-
dende i arbejdet med mennesker. I et
forsøge at formidle et budskab til os på.
ler ikke forstår, hvad der sker omkring
job, hvor vi bruger os selv som redskab,
Det er ikke altid let at knække koden og
dem. Borgeren har sandsynligvis sig-
er det ekstra vigtigt, at vi passer på os
forstå budskabet. Vi må være detekti-
naleret noget, som vi gennem længere
selv. Det er derfor helt afgørende, at vi
ver og gå på jagt efter det redskab, der
tid ikke har set eller forstået, og plud-
har opmærksomhed på egenomsorg
kan knække koden.
selig bliver det for meget og udmønter
og trivsel, for det giver arbejdsglæde
sig i en reaktion, som kan være negativ
og overskud til faglighed. Relationer
Struktur og relation er gode venner
adfærd. Her må vi tænke bag om ad-
og omsorg fylder en stor del af hver-
Der findes forskellige overbevisninger
færden. Hvad fortæller borgeren os?
dagen, og vores målgruppe er sjældent
om, hvorvidt man bør arbejde relatio-
Hvad er forstyrrende i borgerens liv?
opmærksomme på os og vores velbe-
nelt eller med struktur. Nogen har en
Hvad siger borgeren fra overfor? Hvad
findende. Det kan medføre risiko for at
stærk tro på, at en god relation er den
er det, som vi endnu ikke har set, hørt
opleve omsorgstræthed. Det er vigtigt,
eneste rigtige vej i den specialpæda-
og forstået?
at vi er opmærksomme på, hvad der giver os energi og glæde i arbejdet. Hvor
gogiske praksis. Måske kan man også tale om, at der står en større respekt
Når negativ adfærd udfolder sig, er
og hvordan henter vi energi? Vi er ikke
og ”prestige” i at arbejde relationelt.
det vores ansvar at få genskabt en god
meget værd for andre, hvis vi mister
Derfor kan strukturen have svære
ramme, hvor det enkelte menneske
gejsten.
kår. Modsat er der nogen, for hvem
kommer i trivsel og ikke har brug for
strukturen står som løsningen på alle
at udvise den udadreagerende adfærd.
Disse bud er grundtanker og et men-
borgerens udfordringer. Det er vigtigt
Det er lettere sagt en gjort. Det kan kræ-
neskesyn, der får betydning for vores
at være opmærksom på, at relation og
ve, at forskellige handlinger afprøves,
handlinger, hvis vi forstår målgruppen,
struktur komplementerer hinanden.
evalueres og justeres, før den rette løs-
som beskrevet. Når vi har integreret
Med relation alene vil borgeren mang-
ning findes. Det er svært – men det kan
den generelle tænkning i vores faglig-
le overblik og forudsigelighed, og med
lade sig gøre!
hed, er det tid til at være nysgerrig på den enkeltes helt specifikke udfordrin-
struktur alene vil borgeren mangle en fornemmelse af at være følelsesmæs-
Dit humør, dit tempo og dine følelser
ger, så vi kan skræddersy indsatsen, så
sigt forbundet til andre. Begge dele må
smitter
den passer lige præcis til den enkelte
være til stede i den optimale tilgang.
Alle har negative følelser og svingende
borger. n
humør hver dag, og alle oplever stress Forandring og udvikling begynder
i større eller mindre grad. Når vi arbej-
hos dig
der med sårbare mennesker, har vi et
Når borgeren udviser en adfærd, som
særligt ansvar for at være bevidste om,
irriterer os, forstyrrer os, eller som vi
hvordan vi påvirker andre med vores
ikke forstår, kan vi være tilbøjelige til
nervesystem, og hvordan vi selv påvir-
at tænke, at borgeren skal holde op.
kes af andres. Negativ energi er som
Vores forsøg på at ”opdrage” borgeren
en virus, der spreder sig og smitter vi-
lykkes ikke, og vi kan komme til at se
dere og videre. Vi skal arbejde bevidst
borgerens adfærd som iboende. Imid-
på at ”stoppe smitten”, og her hjælper
lertid må vi huske, at borgeren ikke
håndsprit og værnemidler ikke. Vi skal
har forudsætninger for at ændre sin
tage ansvar for at regulere os selv, før
adfærd, og at vi derfor stiller urimeli-
vi træder ind i relationen, og være be-
ge krav, når vi tænker, at han eller hun
vidst om at skille egne følelser og stem-
skal lade være med dit eller dat. Borge-
ninger fra borgerens.
ren er, som borgeren er, og det er os,
DE 10
SPECIALPÆDAGOGISKE
BUD
01
1. BUD Mennesker gør det godt, når de kan
02
2. BUD Reguler, relater, reflekter
03
3. BUD Afvis aldrig uden at anvise
04
4. BUD Stil krav, der passer til forudsætningerne
05 06
6. BUD Struktur og relation er gode venner
07 8. BUD Konfliktsituationer opstår, fordi der er noget, du endnu ikke har forstået
10. BUD Tag iltmasken på
5. BUD Al adfærd er kommunikation - Hvad vil borger fortælle dig med sin adfærd?
7. BUD Forandring og udvikling begynder hos dig
08 09
9. BUD Dit humør, dit tempo og dine følelser smitter
10
[ Nr. 44 juni 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg
31
UDBUD 2022 & 2023 Kursustitel
Underviser
Dato
Frist
Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik
Uddannelsesteam
1. gang 22-08-2022
Neuropædagogik
Camilla Grann
22-08-202223-08-2022
Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning
Line Rudbeck
05-09-2022
01-08-2022
22-03-S
Følelsesmæssig udvikling
Christina Gundgaard Pedersen
05-09-202206-09-2022
01-08-2022
22-30-S
Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse
Lotte Avnby
22-09-2022
18-08-2022
22-10-S
Sanseintegration
Johanne Pontoppidan
26-09-202227-09-2022
22-08-2022
22-29-S
Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis
Anne Steen
29-09-2022
25-08-2022
22-16-S
Kognitive processer og sociale kompetencer
Lotte Behrend
03-10-202204-10-2022
29-08-2022
22-31-S
Livshistorie
Camilla Grann
10-10-202211-10-2022
05-09-2022
23-11-S
Konfliktforebyggelse
Johanne Pontoppidan, Lotte Avnby
10-10-202211-10-2022
05-09-2022
22-32-S
Demens
Birte Norlyk
31-10-202201-11-2022
26-09-2022
22-34-S
Identitetsstøttende kommunikation
Louise Høegh
03-11-2022
29-09-2022
22-14-S
Psykisk sårbarhed og psykiske lidelser
Christina Gundgaard Pedersen
14-11-202215-11-2022
10-10-2022
22-33-S
Autisme
Louise Høegh
28-11-202229-11-2022
24-10-2022
22-35-S
Tegn-Til-Tale i et integrativt neuropædagogisk perspektiv
Birte Norlyk
01-12-2022
27-10-2022
22-12-S
Seksualitet
Lotte Avnby
12-12-202213-12-2022
07-11-2022
22-36-S
Neuropædagogik
Camilla Grann
16-01-202317-01-2023
12-12-2022
23-03-S
Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik
Uddannelsesteam
1. gang 16-01-2023
12-12-2022
23-02-S
Følelsesmæssig udvikling
Christina Gundgaard Pedersen
06-02-202307-02-2023
02-01-2023
23-04-S
Kognitive processer og sociale kompetencer
Lotte Behrend
06-03-202307-03-2023
30-01-2023
23-06-S
Sanseintegration
Johanne Pontoppidan
20-03-202321-03-2023
13-02-2023
23-05-S
Neuropædagogiske redskaber
Camilla Grann Johanne Pontoppidan
24-04-202325-04-2023
20-03-2023
23-07-S
Demens
Birte Norlyk
08-05-202309-05-2023
03-04-2023
23-08-S
Autisme
Louise Høegh
15-05-202316-05-2023
10-04-2023
23-12-S
Konfliktforebyggelse
Johanne Pontoppidan, Lotte Avnby
14-06-202315-06-2023
10-05-2023
23-10-S
Livshistorie
Camilla Grann
18-06-202319-06-2023
15-05-2023
23-11-S
18-07-2022 18-07-2022
Kursusnr. 22-26-S 22-38-S
VISS Følg VISS på Sociale medier Har du forslag til indhold eller temaer, som vi bør tage op og formidle, er du altid velkommen til at kontakte os. Send en mail med din idé til Malene Lundgren: malene.lundgren@skanderborg.dk Hold dig opdateret på nyeste viden - følg VISS på sociale medier Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, følg VISS på Facebook og LinkedIn og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.viss.dk Tjek og tilmeld dig VISS’ uddannelsestilbud på www.viss.dk
VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg
Telefon 8794 8030 viss@skanderborg.dk www.viss.dk
Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss
Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk