VISS blad nr. 42

Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab

TEMA

Udvikling i afvikling

Afvikling i et udviklingsperspektiv

Hvad sker der, når fokus flytter sig, og beboeren er tæt på livets afslutning, eller når beboeren taber færdigheder?

S. 4-9

Når afvikling skaber udvikling

Der tales kun sjældent om udviklingens modsætning, nemlig afvikling.

S. 22-25

Veje til lindring og ro

Konkrete redskaber til at arbejde med lindring og ro i et afviklingsperspektiv.

S. 26-29

Nummer 42 oktober 2021 15. årgang

INDHOLDSFORTEGNELSE

Leder

Afvikling i et udviklingsperspektiv

Når afvikling skaber udvikling

Veje til lindring og ro

UDDANNELSER 2021/22

VISS tilbyder

Arbejdspladskurser

Viden i fællesskab

AKTUELLE KURSER

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi

Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse

Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning

Introduktion til sanseintegration

Identitetsstøttende kommunikation

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv Praksisnær medicinhåndtering

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Webinar: Når voksenlivet nærmer sig – praktisk og følelsesmæssigt

Efteruddannelse

Konsulentydelser hos VISS

Udbud 2021

Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Camilla Grann, Specialpædagogisk konsulent, Lotte Behrend, Specialpædagogisk konsulent, Susanne Christina Drachmann, Udviklingskonsulent, Søren Lytzau, Kommunikationskonsulent, Liselotte Kruse Balslev Hansen, Kommunikationskonsulent, Malene Lundgren.

Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

Deadline næste nr.: Den xx-xx-2022 / Nr. 43 2022 Årgang 16 Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 / viss@skanderborg.dk / www.viss.dk

Malene Lundgren, Kommunikationskonsulent hos Landsbyen Sølund og VISS

UDVIKLING I AFVIKLING

Vi møder forandring hver dag. Verden omkring os er hele tiden i forandring. Vi forandrer os som mennesker. Vi møder også forandring på vores arbejdsplads - særligt når vi har med mennesker at gøre. Forandringer kan komme udefra og indefra. Uanset så kan forandringer have betydning både for det enkelte menneske, for medarbejdere, kolleger, fællesskabet, pårørende og for arbejdspladsen. Forandringer skal håndteres, kommunikeres og eksekveres, derfor kan forandringer også udfordre.

Vi oplevede forandring udefra, da vi måtte håndtere Corona epidemien. En forandring som fik betydning for arbejdspladsen i sin helhed, men også for den enkelte medarbejder og de beboere vi som fagprofessionelle arbejder med. Forandringen kan også komme indefra. Det sker eksempelvis når en beboer mister færdigheder eksempelvis i forbindelse med alvorlig sygdom. Her går vi fra alene at have øje på ressourcer og udvikling for det enkelte menneske, til at arbejde med afvikling i et udviklingsperspektiv.

I dette blad sætter vi fokus på, når forandring medfører, at kerneopgaven ændrer sig og skal ses i et nyt og andet perspektiv.

Artiklen ”Afvikling i et udviklingsperspektiv” giver to fagprofessionelles blik på, hvad der sker, når opgaven med mennesker med funktionsnedsættelser ændrer sig fra alene at have øje på ressourcerne og udvikle nye færdigheder hos den enkelte, til at arbejde med en beboer som er tæt på livets afslutning, eller når beboeren taber færdigheder. Er man som fagprofessionel klædt på til en anderledes måde at arbejde på? Hvilke faglige kompetencer gør man brug af, og hvad kan være nyttigt at vide?

Inden for pædagogikken tales der ofte om udvikling, og begreber som pædagogiske udviklingsbeskrivelser og zonen for nærmeste udvikling fremstår som centrale elementer i socialpædagogik. Der tales kun sjældent om udviklingens modsætning, nemlig afvikling, selvom denne ofte er til stede i dele af det socialpædagogiske arbejde inden for specialområdet. I den næste artikel giver to cases og en praksisfortælling et fint billede af, hvordan afvikling kan skabe udvikling med den rette pædagogiske indsats. Artiklen giver inspiration til andre, der også arbejder inden for det pædagogiske område, hvor afvikling af funktionsevne og kompetencer kan føre til udvikling af nye muligheder.

Den sidste artikel ” Veje til lindring og ro i et afviklingsperspektiv” giver konkret inspiration til, hvordan vi som omsorgspersonale kan arbejde med at dæmpe og afhjælpe borgerens uro og derigennem tilbyde lindring og ro, uanset om vi taler udvikling eller udvikling i afvikling.

God læselyst!

Læs mere om VISS’ tilbud s. 11

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab.

Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss

Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk – her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab

Af

AFVIKLING I ET UDVIKLINGSPERSPEKTIV

I arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse er man som professionel vant til at arbejde med at få øje på ressourcerne og arbejde med at få beboeren til at udvikle nye færdigheder. Men hvad sker der, når fokus flytter sig, og beboeren er tæt på livets afslutning, eller når beboeren taber færdigheder? Er man som fagprofessionel klædt på til en anderledes måde at arbejde på? Hvilke faglige kompetencer gør man brug af, og hvad kan være nyttigt at vide?

Af Camilla Grann og Lotte Behrend, specialpædagogiske konsulenter i VISS

I første del af denne artikel skal vi møde Yvonne fra Bo- og aktivitetscenter Bavnebjerg, som gennem en længere periode arbejdede med en terminal patient. Vi skal også møde Stinne fra Landsbyen Sølund, som til hverdag arbejder med en beboer med demens. I begge fortællinger træder udvikling i baggrunden, og vi skal gå på opdagelse i, hvad der i stedet bliver fremtrædende i opgaven.

Fra rehabilitering og fællesskab til individuel trøst og beroligelse Yvonne har været uddannet socialpædagog siden 1984 og har de sidste 8 år arbejdet på Bo- og aktivitetscenter Bavnebjerg. Da en beboer blev uhelbredelig syg, blev det Yvonne, der sammen med en kollega, primært varetog opgaven. Dels fordi Yvonne havde en god relation til beboeren, og dels fordi at hun og hendes kollega, som en del af AC, var gennemgående medarbejdere 5 dage om ugen. Yvonne havde ikke på forhånd forestillet sig, at hun skulle have en opgave som denne, da indholdet var meget anderledes end de opgaver, hun ellers var vant til og glad for på AC.

Yvonne husker, at det lange sygdomsforløb havde to parallelle spor. Et pædagogisk og et praktisk.

Det pædagogiske spor Det pædagogiske spor handlede om at skabe tryghed for beboeren, som psykisk var præget af både ændringer i hverdagsstruktur og ændringer i kroppen. Dette skabte utryghed, og den pædagogiske indsats handlede derfor om beroligelse, trøst, nærvær og identitetsstøttende samtaler 1:1. På AC er der normalt fokus på rehabilitering, vedligehold af kompetencer og på at give beboerne en fællesskabsfølelse.

Der var dermed et markant anderledes pædagogisk fokus. Dertil fik begrebet livskvalitet et fremhævet fokus. Der skulle fx ikke længere arbejdes med at få beboeren til at forstå, at det ikke er godt at spise is hver dag. ”Hun har altid godt kunne lide at komme ud at

køre en tur og spise lidt is. Ved du hvad, så gør vi det hver dag. Fra at forsøge at putte hende ind i en lidt mere struktureret ramme, hvor man sagde, det kan du komme næste fredag, så blev det sådan – skal du have is nu? Skal du ikke også have is til morgenmad?”

Man kan dermed sige, at tidsperspektivet ændrede sig. Det, som havde været en langsigtet pædagogisk plan, var ikke længere vigtigt, og det blev de individuelle ønsker og behov, der blev styrende for den skræddersyede indsats, husker Yvonne.

Det praktiske spor

På den anden side løb det praktiske spor, der kom til at fylde mere, efterhånden som sygdommen progredierede. Der skulle træffes svære beslutninger i forhold til behandling, som beboeren ikke selv var i stand til. Da der ikke var pårørende, skulle der igangsættes værgemål. Det var en langsommelig proces, der kom til at tage 1,5 år og blev etableret 2 måneder før beboeren døde.

Yvonne husker, at det var modsætningsfyldt, at hun den ene time sad i retten over for en dommer, der skulle træffe afgørelse om værgemål, og den anden time sad med beboeren i hånden og skulle trøste, anerkende og bekræfte. To forskellige verdner, som det var svært at skifte imellem. Da det palliative team blev tilknyttet, oplevede Yvonne og hendes kollega, at der kom kompetente professionelle, der gav god sparring, og de mærkede, at noget af ansvaret blev taget fra dem.

Yvonne mindes også, at det var en udfordring, at skulle yde omfattende omsorg og trøst, samtidig med det administrative og praktiske fokus på opgaven. Dertil fulgte den dårlige samvittighed over, at hun ikke kunne bringe det praktiske i orden og dårlig samvittighed over for kolleger, som var pressede under hendes fravær. ”Til sidst var det et 24 timers job at sidde hos hende. Hun blev bange, angst og græd”.

Eftertanker

Yvonne anbefaler en slags læringsrum, hvor man som fagprofessionel kan erfaringsudveksle, når opgaven omkring en borger ændrer sig. Hun anbefaler også, at det kan være hensigtsmæssigt at bruge nogle af erfaringerne til at tage noget på forkant. Fx at der som en del af den pædagogiske praksis bør være mere fokus på, om beboerne skal have et værgemål, FØR de reelt skal bruge det. Yvonne understreger vigtigheden af relationsarbejde, da det i et udviklingsperspektiv kan være sårbart, at det kun er enkelte, der kan løse opgaven.

Yvonne understreger til sidst, at det er vigtigt at blive mindet om, hvad der er livskvalitet for den enkelte i hverdagen. Det skal tænkes ind gennem hele livet, og ikke kun lige før livet når sin afslutning.

At arbejde med demens som en del af hverdagen

I nedenstående skal du møde Stinne fra Landsbyen Sølund, som til hverdag arbejder med en beboer med demens. Stinne har været uddannet pædagog siden 2013. Hun har tidligere arbejdet med unge udviklingshæmmede og i en børnehave. Stinne har siden 2020 arbejdet i Landsbyen Sølund. I disse boeheder er der mange beboere med demens og mange ældre beboere, så begrebet afvikling er ikke ubekendt for Stinne. Ligeledes er der demenskoordinatorer i husene, og personalet får uddannelse i demens. Med andre ord - der er gode erfaringer med arbejdet omkring demente beboere. Til jobsamtalen husker Stinne, at der blev talt en del om, hvor vigtigt det er, at beboerne får en værdig afslutning.

Lotte Behrend, specialpædagogisk konsulent i VISS, har besøgt Stinne. Hun er så heldig at arbejde med en beboer med downs syndrom og alzheimers. Beboeren har boet i Landsbyen Sølund i ca. 6 år, og da hun kom, havde hun allerede begyndende alzheimers.

Afvikling i et udviklingsperspektiv fortsat

Hun har altid været meget fysisk aktiv: gået lange ture, redet meget, stået på ski og hjulpet til med mange daglige, praktiske gøremål. Da Stinne begyndte i 2020, kunne beboeren gå ture på 3-4 km. I dag kan hun rykke benene 2-3 cm. Hun kan hjælpe lidt til, når hun skal op at sidde, og kan holde sig selv i overkroppen, men funktionen at kunne spise selv er væk. Beboeren har ligeledes begyndende synkeproblemer. Dagene er svingende. Der kan være små glimt, hvor den ”gamle” beboer er tilbage, hvor hun kan drille, som hun plejer, rækker tunge af én eller siger et lille ord. Det er meget tydeligt, at latenstiden bliver længere og længere. Hun er blevet en beboer, som tager tid, og det er ok. I dag kan aktiviteter være at komme ud i naturen i 10 minutter. Det kan endda overstimulere hende, og der er herefter brug for, at beboeren holder en pause. Der skal ikke meget til længere, før beboeren bliver træt, og hun sover mange timer i døgnet. I dagligdagen råber beboeren højt, og det er netop her, at personalet skal være opmærksom på, hvad disse råb kan være et signal på: ”jeg vil gerne i seng, eller jeg vil gerne have kontakt”. Det er vigtigt, at personalet er bevidste om at skrue forventningerne ned. Hun kan ikke rumme så meget mere. Hun er bange for at blive forladt - hun mangler personalet, energi og nærvær. Nu sidder hun i kørestol og skal have hjælp til alt.

Hvordan tackles ændringerne i hverdagen?

Det er tydeligt, at beboeren har mistet færdigheder inden for det sidste ½ år. Dette betyder, at vi som personale skal være meget opmærksom på vores pædagogiske tilgang. Der er meget fokus på, at latenstiden er blevet længere. Ting går langsommere, alt omkring beboeren kræver tid og tålmodighed.

Der er et stort ønske om, at beboeren er med i de ting, der foregår omkring hende. Så det kræver, at vi venter, indtil hun selv giver et svar eller et tegn på, at hun er med. Dette kan tage flere

minutter, så her skal man være villig til at stå med beboeren i hånden og vente på, at hun er klar. Beboerens tidsfornemmelse er ikke til stede. Tidligere var dagen styret af mange tydelige rutiner - nu er dette ikke så vigtigt længere. Man er altid spændt på, om hun kan kende en, når man vender tilbage fra en ferie. ”Det gælder om at få italesat, at beboeren en dag ikke vil kunne genkende mig”, siger Stinne. Hvad gør det ved personalet, der bruger sit følelsesliv som pædagogisk redskab?

Hvordan bliver man klædt på til at klare beboerne med disse udfordringer?

”Vi kan komme på demenskurser for at få mere viden og forståelse omkring den adfærd, der ændrer beboeren. Vi bruger meget hinanden til at dele erfaringer. Vores personalemøder og teammøder indeholder altid et punkt med beboeren”, forklarer Stinne. Stinne fortæller, at det er en udfordrende proces at være i, når en beboer mister færdigheder. Færdighederne kan ændre sig hele tiden, og som personale skal man hele tiden være meget opmærksom på, hvad beboeren nu kan og vil, og hvilke signaler der betyder hvad. Stinne fortæller også, at det bliver tydeligt, når der er nyt personale omkring beboeren, her kan det være ekstra vigtigt at have en grundig viden om den enkelte beboer og lytte til beboerens råb.

Hvad gør det ved dig?

Det er hårdt. Man ved, at en dement også er forpint, og det gør ondt at se på. Beboeren kan godt give udtryk for, at hun er forpint ved at råbe. Så man er ikke i tvivl, når hun har det dårligt. Stinne er synligt påvirket, synker en enkelt gang og siger: ”Men jeg er forberedt på det. Nogle beboere bliver man mere knyttet til, så der kan være mere på spil. Man får et andet bånd”. Stinne er tydeligt berørt af snakken omkring beboerens udvikling/afvikling, men hun er ikke i tvivl om, hvor hun skal hente hjælp. Hun kan altid tale med sin leder og kollegaerne om, hvordan hun

har det, og hvis hun har brug for en lille pause, er der plads til det. Man taler om, at den sidste tid skal være værdig. Det er en vigtig ting at minde sig selv om, når man arbejder med sig selv som redskab.

Må man anvende ordet afvikling?

Nogle anvender ordet afvikling, fortæller Stinne, mens andre taler om at vedligeholde i stedet. For at vende situationen og begrebet til noget positivt.

”Vi skal arbejde hen imod en værdig afslutning for beboeren, hvor livskvalitet stadig er eksisterende. Man må godt anvende begrebet afvikling, da der sagtens kan ligge omsorg og nærhed i det. Begrebet indikerer, hvad det er, der er ved at ske med beboeren.”

Holder man op med at tænke udvikling, når man anvender begrebet afvikling?

”Nej, man tænker udvikling på en anden måde. Udvikling bliver her at have fokus på, hvor lang tid beboerne kan beholde deres færdigheder. Nogle gange kræver det nye færdigheder. Beboere, der ikke er vant til at sidde i en kørestol, skal lære at sidde i en kørestol. Man glemmer altså ikke begrebet udvikling” fortæller Stinne.

Yvonne og Stinne har på baggrund af deres erfaringer samlet nogle gode råd om arbejdet med afvikling (Se faktaboks 1 her på højre side).

Hvilke reflektioner kan Yvonne og Stinnes erfaringer give anledning til?

I omstående del af artiklen kan du læse, hvad interviewene af hhv. Yvonne og Stinne har givet anledning til af refleksioner for konsulenter i VISS ud fra en bevidnende tilgang. Formålet er, at du som læser får indblik i, hvordan fortællinger kan udfoldes og beriges, når andre ”lytter, genfortæller og bidrager med egne måder at handle og forstå på”. Bevidningen bidrager til et bredere udsyn og større forståelse for forskellighed i oplevelser og opfattelser.

Faktaboks 1

Yvonne og Stinnes gode råd til andre, der arbejder med afvikling

Overvej generelt i praksis, om der er behov for et personligt værgemål – og givet fald, så søg det i god tid, så det ikke kommer til at tage kræfter fra den primære opgave

Inddrag andre faggruppers kompetencer, så der opbygges et team rundt om opgaven, fx sagsbehandler, sygeplejersker m.v. – og husk også drøftelse om snitflader, så man ikke lapper for meget ind over hinanden, men sikrer tværfagligt samarbejde Udnævn en tovholder, som har ansvar for processen, så alle ved, hvem der gør hvad i de forskellige faser Tilstræb løbende supervision og debriefing som en del af opgaven

Undersøg muligheden for at sparre med fagfæller, der har erfaring med samme type opgave

Ryk tættere på ledelsen, så personalets behov bliver set

Arbejd generelt med, at beboerne har gode relationer til flere personaler, så det ikke er sårbart Sæt øget fokus på livskvalitet hos den enkelte beboer, fokus på beboerens livshistorie – og husk på, at kompetencerne bliver til potentialer, så det beboeren kunne engang, vil beboeren stadig gerne kunne, blot med hjælp

Prioriter samarbejde med pårørende

Husk: Afvikling er også udvikling

Afvikling i et udviklingsperspektiv fortsat

I bevidningsteamet sidder psykologisk konsulent Christina Gundgaard Pedersen og specialpædagogisk konsulent Birte Norlyk fra VISS. De har begge læst artiklen og tilbyder her deres refleksioner ud fra bevidningsmetodens 4 trin. (Se faktaboks 2 her til venstre).

Udtrykket – hvad har du særligt lagt mærke til i Yvonne og Stinnes fortælling?

Christina: Jeg blev meget rørt af både Yvonne og Stinnes fortællinger. Det jeg lagde mest mærke til var, hvor store følelsesmæssige krav det stiller til det pædagogiske personale at være sammen med mennesker i en degenererende proces. At de bruger sig selv i kontakten, og at der er en stor faglighed.

Birte: Jeg bliver også berørt, jeg tænker især på den store ansvarlighed, der følger med, og hvordan både Yvonne og Stinne har gjort sig umage for at gøre det bedst mulige for beboerne. Det kræver stor indlevelse og involvering at være i en opgave, der hele tiden forandrer sig.

Billedet – hvad har mon været vigtigt for Yvonne og Stinne i deres opgaveløsning?

Christina: Jeg tænker, at både Yvonne og Stinne har haft fokus på at være nærværende og tilbyde en tryg relation for deres beboere. Det har været vigtigt for dem at være der for beboerne og skabe lindring og tilbyde nærvær.

Birte: Jeg får en fornemmelse af, at det er vigtigt for dem begge to at være ordentlige og respektfulde over for beboeren i den sidste tid. Det betyder, at man som fagperson måske kommer til at ’gå længere’, end man måske ville gøre i andre situationer. Det er vigtigt, at det ikke bliver den enkelte medarbejders ansvar, men at det er organisationens fælles ansvar at løse disse opgaver.

Resonansen – hvilke erfaringer kommer du til at tænke på fra dit eget arbejdsliv?

Christina: Jeg har lige nu en VISO-sag, hvor beboeren er ramt af demens. Det betyder, at der er mange store perspektiver i fokus. Det er alt fra bestemmelserne i serviceloven, reglerne om magtanvendelse, selvbestemmelsesretten, omsorgspligten og naturligvis den pædagogiske praksis. Det er så stort og komplekst et område, at det ikke er nemt for nogen at finde rundt i. Jeg tænker, at det er vigtigt at etablere et tværfagligt samarbejde med alle omkring beboeren, så der er flere om det store ansvar og ingen står alene.

Birte: Jeg kommer også til at tænke på en VISO-sag, hvor vi arbejdede med en beboer med en degenererende diagnose. I stedet for begrebet ”nærmeste udviklingszone” talte vi om ”nærmeste afviklingszone”. Det kunne medarbejderne sagtens forholde sig pædagogisk til, men de pårørende blev meget ramt af ordet ”afvikling”. Efter den oplevelse taler jeg altid om begrebet ”nærmeste trivselszone”. Vi kan alle forholde os til, at mennesker skal være i trivsel. Jeg bliver opmærksom på, hvor stor betydning sproget har, og hvordan vi italesætter det arbejde, vi udfører.

Bevægelsen – hvad giver Yvonne og Stinnes fortællinger anledning til i dit arbejdsliv fremadrettet?

Christina: Jeg er blevet inspireret til fremadrettet at have mere målrettet fokus på livskvalitet og afdække livskvaliteten. Livskvalitet er et multifacetteret begreb, som både har et fysisk aspekt, et socialt aspekt, et følelsesmæssigt aspekt og et eksistentielt aspekt. Jeg tænker, at vi mere systematisk kan afdække og udfolde livskvaliteten for den enkelte beboer med konkrete redskaber, så vi ikke overser noget eller bliver forført af vores egen forforståelse.

Jeg tænker også, at vi som konsulenter fremadrettet kan skærpe vores blik på de fagpersoner, der bruger sig selv i dette udfordrende følelsesmæssige relationsarbejde. Her kan vi have øje for at bringe mere faglighed ind, så det bliver tydeligt, at det er en faglighed, man går til opgaven med.

Birte: Jeg bliver optaget af tanken om at arbejde proaktivt. Både i forhold til det praktiske, men også i forhold til den faglighed, som man kan få brug for. Jeg tænker, at det er vigtigt at forsøge at være på forkant, så man ikke pludselig er på bagkant. Helt konkret tænker jeg, at man måske allerede ved indskrivning kan tale med sagsbehandler om, hvilke aftaler der træder i kraft, hvis der pludselig opstår funktionstab. Vi ved, at beboere med udviklingshandicap har væsentlig højere sandsynlighed for at udvikle demens, så vi kommer til at stå i disse situationer igen og igen. Jeg er også optaget af, hvordan det pædagogiske personale kan have en køreplan for faglighed, som træder i kraft, når der opstår en situation, hvor en beboer får funktionstab.

Endelig bliver jeg bekræftet i, hvor vigtigt det er at arbejde med beboerens livshistorie, så kendt viden om beboerens levede liv kan inddrages og kvalificere de pædagogiske tiltag.

Som det fremgår af ovenstående refleksioner ved bevidningsteamets to deltagere bidrager en systematisk anvendelse af bevidningsmetodens 4 trin dels til et bredere udsyn og en større forståelse for forskellighed i oplevelser og opfattelser. Bevidningsmetoden kan også danne grundlag for vidensdeling faggrupper imellem og for berigelse af hinandens perspektiver. n

VISS TILBYDER

I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2021/22 i form af kurser og efteruddannelser. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig.

Vi tilbyder uddannelse inden for 6 temaer:

Udviklingsforstyrrelser

Kommunikation og musik

Pædagogiske tilgange og metoder

Problemskabende adfærd Neuropædagogik

Professionskompetencer

Når du deltager på VISS’ kurser, konference og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage.

Arbejdspladskurser

VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyer kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vores eller jeres egne lokaler. Vi tilbyder også kurser og arbejdspladskurser online via MS Teams. Bliv inspireret s. 12.

Supervision, faglig sparring eller rådgivning

Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 21.

Har du ønsker eller idéer, hører vi meget gerne fra dig.

Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er?

Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS – viden i fællesskab

INDHOLDSFORTEGNELSE

VISS tilbyder Arbejdspladskurser VISS - Viden i fællesskab

AKTUELLE KURSER 2021/22

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi

Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning

Introduktion til sanseintegration

Identitetsstøttende kommunikation

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv Praksisnær medicinhåndtering

Introduktion til integrativ neuropædagogik Webinar: Når voksenlivet nærmer sig – praktisk og følelsesmæssigt Efteruddannelse

42 oktober 2021 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & uddannelser

ARBEJDSPLADSKURSER

Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til dig

Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov.

Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.

Et arbejdspladskursus giver

Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering

Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads

Det praktiske

Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.900,- kr. pr. dag plus transport og køretid.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf. 8794 8030.

Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk

Det gav så meget mening i arbejdet med voksne med udviklingshandicap, hvorfor de nogle gange gør noget uhensigtsmæssigt, og hvor lidt man kan gøre for at ændre det. Tak for et godt Kursus.

Kit Kjær Andersen

HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I?

Neuropædagogik

I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionsnedsættelser. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Introduktion til neuropædagogik eller Sanseintegration

Udviklingsforstyrrelser

Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF)

Pædagogiske tilgange og metoder

I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse

Kommunikation og musik

I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Identitetsstøttende kommunikation eller Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Problemskabende adfærd

Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning

Professionskompetencer

Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer eller Grundlæggende medicinkursus

VISS - Viden i fællesskab

UDGIVELSE FORSKNINGSNYT

Erfaret magt – Frustrationer og fastholdelser på botilbud

Af Stine Grønbæk Jensen og Jesper Vaczy Kragh, 2020

Ifølge Grundloven er den personlige frihed ukrænkelig. Men for mennesker med kognitive funktionsnedsættelser har der altid været undtagelser. På botilbud for mennesker med udviklingshæmning og autisme kan personalet med hjemmel i serviceloven fx fastholde beboerne, hvis de er til fare for sig selv eller andre.

Men hvordan erfarer beboerne selv at blive holdt fast? Spørgsmålet har hidtil været fraværende i forskningen og den offentlige debat. Denne bog er således den første, som undersøger beboernes egne erfaringer. Bogen belyser både magtanvendelsernes historiske baggrund og deres nutidige konsekvenser. I bogen møder vi mennesker placeret på botilbud i byernes randområder og i udkanten af offentlighedens bevidsthed og interesse. Bogen belyser de menneskelige konsekvenser af særlovene – den måde, de forvaltes på, og det menneskesyn, som ligger bag.

Bogen er udgivet af Syddansk Universitetsforlag, kan bl.a bestilles hos forlaget: universitypress.dk

FAGLIGE SPOR

Forandringsprocesser

Af Malene Lundgren, Kommunikationskonsulent i

Landsbyen Sølund og VISS

Som fagprofessionel kan man komme ud for, at man skal lede forandringer, som har stor betydning og konsekvenser for andre mennesker og for organisationen. Coronatiden er et eksempel på en forandring, som har betydning både for det enkelte menneske, for medarbejdere, kolleger, fællesskabet, pårørende og for arbejdspladsen.

Det er her vigtigt at forstå, at selvom de vilkår, der gør, at en forandring er nødvendig, kommer udefra, så skal accepten komme indefra. Når vi arbejder med forandringsprocesser, handler det om at skabe tryghed omkring forandringen. Utryghed skaber usikkerhed og modstand. Derfor skal du være på forkant i forandringsprocessen. Der er flere hensyn, perspektiver og følelser involveret, når forandringer skal implementeres og kommunikeres.

Få konkrete råd til at komme godt igennem forandringsprocesser her: https://altomledelse.dk/forandringsprocesser/

Sorgprocesser ved tab og afvikling

Dødsfald og tab af funktionsevne er som oftest sorgfyldte processer for både den ramte, pårørende og personale. Den nyere såkaldte tosporsmodel præsenterer et andet syn på sorg, end den tidligere fasetænkning, hvor sorgens tilstande blev inddelt i faser, som den sørgende gennemlever. Tosporsmodellen betegner de to spor, den sørgende på skift befinder sig i. Det ene spor er det tabsrelaterede spor, mens det andet er et reetablerende spor. Den sørgende skal både erkende tabet og forholde sig til det nye forandrede liv. Denne pendulering mellem de to spor er en vekselvirkning mellem at blive konfronteret med tabet og at undgå tabet. Det betyder, at mennesker i sorg både oplever sorgens smerte og holder pause fra sorgen. Det er meget individuelt, hvordan den enkelte pendulerer imellem de to spor – og hvordan det giver sig til udryk. For nogle kommer de følelsesmæssige reaktioner fx først, når der igen er struktur og rammer i den forandrede hverdag.

Læs mere: Guldin M. Tab og Sorg. En grundbog for professionelle. 2019 (2. ed.). Hans Reitzels Forlag.

Link til bogen: https://hansreitzel.dk/products/tab-og-sorgbog-27930-9788741274317

PRAKSISFORTÆLLING

Kan du li’ det? Virker det?

Af Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent i VISS Når vi arbejder med mennesker med funktionsnedsættelser, kan vi ikke altid få svar på vores spørgsmål ved at spørge borgerne direkte. Arbejder man med pædagogiske indsatser til nænsom afvikling, kan observation af nænsom adfærd være ekstra vigtig, fordi borgerens behov og færdigheder kan ændre sig. Et sted i Danmark, så jeg en medarbejder lave en fin og lille, men betydningsfuld indsats ift. borgers udfordringer med taktilberøring, høj arousal og behov for sansemæssig og visuel forudsigelighed. Borgeren vil ikke vaske hænder eller have klippet negle, hvilket var en udfordring ift. hygiejne, men også ift. at borgeren let kom til at kradse sig selv eller andre. Medarbejderen brugte derfor en skumgummivaskeklud til at tegne borgerens hånd på. Forløbet startede med, at borgeren lagde hånden på kluden, og medarbejderen børstede forsigtigt med en lille og meget blød pensel på en enkelt eller to af borgerens negle. Metoden blev anvendt over flere måneder og medførte over tid, at borgeren kunne få klippet negle og slutteligt efter 6 måneder kunne vaske hænder sammen med medarbejderne og skumgummikluden, som nu er forbundet noget rart, trygt og forudsigeligt.

Her kan man med fordel tænke de 10 H’er ind i planlægningen. Læs hele praksisfortællingen her: https://viss.skanderborg.dk/VIDEN/Praksisfort%C3%A6lling/Kan-du-li-det-Virker-det.aspx

AKTUELLE KURSER 2021/22

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi

På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Kurset henvender sig primært til psykologer og psykoterapeuter, der arbejder med personale til og borgere med funktionsnedsættelse. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser, og den betydning det har for det psykoterapeutiske arbejde og supervision i arbejdet med funktionsnedsættelse.

Du vil introduceres for, hvordan supervisionsrummet og terapeutisk indsats kan tage afsæt i den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder). Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for:

Skanderborg 14.-15. december 2021 Frist 9. november 2021

21-12-S

Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS Kr. 3.100,-

Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

På dette kursus får du redskaber og metoder til at forebygge og afværge konfliktoptrapning i arbejdet med mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser. Desuden gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde i forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse, hvor vi som fagprofessionelle kan støde på konflikter og udfordringer, vi har vanskeligt ved at forstå og kan stå magtesløse pædagogiske forståelser til at forebygge, forstå og håndtere konflikter i det pædagogiske arbejde i forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (den nye betegnelse

AKTUELLE KURSER

Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse

På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for begrebet seksualitet i forhold til mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser (den nye betegnelse iht. ICD11). Der gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være bedre rustet til at kunne yde støtte og vejledning i tilknytning til emnet.

Deltagerne bliver på kurset undervist ud fra en integrativ neuropædagogisk tilgang med henblik på at forstå og arbejde pædagogisk med seksualitet ift. mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse.

Skanderborg 1. februar 2022 Frist 28. december 2021 22-09-S

Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

Skanderborg 8.-9. marts 2022

Frist 1. februar 2022

Ved Johanne Pontoppidan, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

Introduktion til sanseintegration

22-19-S

22-02-S Skanderborg 7. marts 2022 Frist 31. januar 2022

Ved Line Rudbeck, sognepræst i Skanderborg og tidligere præst i Landsbyen Sølund Kr. 1.600,-

Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning

På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan kommunikere med mennesker med udviklingshæmning om de tab, de oplever gennem livet, og dermed støtte og trøste bedst muligt, når de mister et menneske, de holder af. Vi oplever alle at miste og mærke sorg. Det er et vilkår ved at være menneske, at vi savner og sørger, når en vigtig relation ophører og et menneske, der betyder noget for os, forsvinder ud af vores liv. Hermed mærker vi nogle følelser, som vi kan have brug for, at andre hjælper os med at bearbejde. Du vil på kurset blive undervist i, hvilke tab borgeren oplever, hvordan sorgen kommer til udtryk, og hvordan du kan hjælpe med at trøste, lindre og skabe håb under hensyntagen til borgerens kognitive funktionsniveau.

indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til redskaber til udredning af sanseforstyrrelser.

På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning.

Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig

AKTUELLE KURSER

Identitetsstøttende kommunikation

På dette kursus får du indsigt i identitetsstøttende kommunikation som en metode til at støtte mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (den nye betegnelse iht. ICD11) ift. at styrke og udvikle egne ressourcer, komme i kontakt med og håndtere egne følelser samt at få øget selvforståelse.

Du vil få viden om din egen rolle i den identitetsstøttende kommunikation, hvordan du kan arbejde med affektiv afstemning, samspilsprocesser, dialog m.m. i forhold til borgere med og uden verbalt sprog.

Der gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være rustet til at planlægge og gennemføre forløb med identitetsstøttende kommunikation.

Skanderborg 10. marts 2022

Frist 3. februar 2022

Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Skanderborg 17. marts 2022

Frist 10. februar 2022

Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund

Kr. 1.600,-

22-13-S

22-15-S

På dette kursus får du, gennem aktiviteter med musik og leg, en dybere forståelse af at arbejde med neuropædagogiske temaer og her igennem skabe udvikling for den enkelte borger. Musik og leg betragtes ofte som god underholdning. I det pædagogiske arbejde er disse aktiviteter en væsentlig komponent i forståelsen af en persons ressourcer og vanskeligheder. Samtidig kan vi med den legende tilgang skabe et trygt rum, hvor den enkelte kan udfolde sine ressourcer, overvinde grænser og afprøve sig selv på nye og forskellige måder.

Deltagerne indføres i en bred vifte af aktiviteter, som er lette at gå til. Aktiviteterne er inddelt i 6 kategorier, dels receptive samværsformer og sanseoplevelser, dels aktive udfoldelser, hvor krop og følelser vækkes.

Med enkle og gentagne aktiviteter i hverdagen får medarbejderne et indtryk af, hvordan deres borgere kan indgå i fællesskabet. Dermed opstår mulighederne for at sætte positive udviklingsprocesser i gang og imødegå borgeres oplevelser af utryghed og isolation.

AKTUELLE KURSER

På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv.

Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere og understøtte talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes de meningsbærende ord med tegn, hvormed vi tydeliggør kernen i informationen. Arbejder du med borgere der er nonverbale, med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, kan du styrke kommunikationen ved at anvende TTT og dermed øge livskvaliteten for borgeren.

Praksisnær medicinhåndtering

På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner, samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger.

Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset.

Skanderborg 20.-21 april 2022 Frist 14. marts 2022 22-04-S

Ved Ann-Mette Kiel, Sygeplejerske

Kr. 3.100,-

AKTUELLE KURSER

Introduktion til integrativ neuropædagogik

På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer.

Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

22-17-S Skanderborg 9.-10. maj 2022

Frist 4. april 2022

Ved Sanne Skovdal Jørgensen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 3.100,-

Webinar: Når voksenlivet nærmer sig – praktisk og følelsesmæssigt

Online via Teams

17. november 2021 kl. 19.00-20.30

Frist 15. november 2021

Ved Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent, VISS, i samarbejde med Lev. Link tilgår via mail.

GRATIS

- med tilmelding hos Lev via følgende link: https://lev.nemtilmeld.dk/47/

Dette webinar med Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS, afholdes i samarbejde med Lev, den privat landsdækkende forening for mennesker udviklingshandicap, pårørende og andre interesserede. Webinaret har fokus på overgangen til voksenlivet for familien med et barn med udviklingshandicap. Hvad følger med det at blive voksen, når man har et udviklingshandicap? Hvordan forbereder man både sig selv og sit barn bedst på skiftet fra børne- til voksentilbud?

Og hvilke dilemmaer kan man blive udfordret af? Disse spørgsmål og mange andre stiller vi skarpt på. Når dit barnet med handicap går fra barn til voksen, står udfordringerne i kø. Efter at have haft styr på alt i 18 år er man nu ikke længere automatisk inddraget i barnets sag. Samtidig skal man give slip og lade den unge flyve ud i livet, selvom vingerne måske ikke helt kan bære. Dette kan give anledning til mange personlige overvejelser. I webinaret vil du blive klædt bedre på til at håndtere nogle af de udfordringer, forældre møder, når barnet med handicap bliver ung og voksen.

Camilla er uddannet socialrådgiver og psykoterapeut. Og så er hun selv mor til Ida på 13 år med udviklingshandicap. I 2019 udgav hun bogen Livet med et udviklingshæmmet barn. Der vil være mulighed for dialog og spørgsmål under webinaret.

EFTERUDDANNELSE

Integrativ neuropædagogik

Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.

Uddannelsen er opbygget i 7 moduler, 4 obligatoriske studiedage og en afsluttende opfølgningsdag, der fordeler sig således:

FORÅR 2022, HOLD 1 SKANDERBORG

Opstart: 24.-25. januar 2022 kl. 9.00 – 15.00

22-01-S

Moduler i uge: 4, 6, 8, 11, 13, 17, 20 i 2022

Studiedage i uge: 9, 12, 14, 18 i 2022

Opfølgning i uge: 25 i 2022

Frist 15. december 2021

Ved Uddannelsesteamet, VISS

Kr. 16.500,-

Prisen er ekskl. Integrativ neuropædagogik – en grundbog.

Efteruddannelse i sanseintegration

Du vil få en grundviden om sansernes udvikling og funktion og om snoezelprincipper. Samtidig bliver du præsenteret for forskellige former for sansestimulerende tiltag. Gennem hele forløbet vil du opøve evnen til observation, systematik og pædagogisk planlægning af sensorisk diæt. Efteruddannelsen giver dig således forudsætninger for at tolke, forstå og udrede borgerens sansebearbejdningsvanskeligheder og for målrettet at kunne iværksætte en sensorisk diæt, således at borgerens aktivitetsniveau og sansebearbejdning bedres. Indsatsen er målrettet det daglige miljø og dets aktiviteter samt brugen af snoezelhuse/-rum.

Efteruddannelsen består af 4 moduler af to dages varighed. Der skal påregnes noget arbejde imellem modulerne. Efteruddannelsen starter i uge 34:

FORÅR 2022, HOLD 1 SKANDERBORG

Opstart: 2.-3. marts 2022 kl. 9.00 – 15.00

Moduler i uge: 9, 12, 14, 18 i 2022

Frist 26. januar 2022

Ved Uddannelsesteamet, VISS

Kr. 9.200,-

22-05-S

KONSULENTYDELSER HOS VISS

VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS.

Præsentation af VISS’ leder, Jette Lorenzen

Den danske velfærdsmodel og det socialpolitiske område har altid haft min faglige interesse. Jeg er optaget af, at vi har en god og stærk velfærdsstat, som sikrer de svageste i vores samfund, også til næste generation.

Som leder af VISS (Videnscenter Skanderborg Sølund) er min fornemmeste opgave at medvirke til, at vi udvikler og formidler viden, der bidrager til, at borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse får den fagligt bedste og tryggest mulige tilværelse via fagligt dygtige medarbejdere. Mit ansvar er at skabe rammerne og sætte retningen for VISS i samarbejde med de dedikerede konsulenter, så vi er klædt på til samarbejdet med ledere og ansatte i det pædagogiske felt. Vi tager afsæt i dokumenterede tilgange og metoder, der både er videnskabeligt funderede og afprøvet i praksis. Vi uddanner pædagogiske og sundhedsfaglige medarbejdere, dokumenterer indsatserne på handicapområdet og udvikler fagligheden på området til gavn for kernemålgruppen. VISS er organiseret tværfagligt i teams og deltager i tværstrukturelle indsatser med kerneopgaven og målgruppen for øje, ligesom eksterne netværk er i fokus.

Min baggrund består af et kludetæppe af uddannelser og erfaringer fra forskellige ansættelsesforhold og andre sammenhænge. Jeg er uddannet cand.scient.pol., har en master i informationsteknologi med multimedier (MIM), diplom i ledelse samt projektledelse m.m. I hele mit arbejdsliv har jeg været optaget af undervisning, projektledelse og kommunikation til gavn for andre.

Hvilke opgaver løser du i VISS?

Som leder har jeg naturligvis det ledelsesmæssige ansvar for VISS, hvorfor jeg både arbejder strategisk og visionært med VISS. I ledelsesregi har jeg et væld af planlægningsopgaver, kommunikationsopgaver m.v., budget og regnskabsfunktioner, personaleansvar m.m. Jeg har således både ledelsesopgaver og producerende funktioner. VISS er organisatorisk en del af Landsbyen Sølund, hvor VISS medvirker til den faglige udvikling. Jeg er således også en del af Landsbyen Sølunds ledergruppe og har her især medansvar for den interne kompetenceudvikling, ligesom vi netop har ansat en kommunikationskonsulent, som skal hjælpe med at videreudvikle kommunikationen i såvel Landsbyen Sølund som i VISS.

Hvad er det mest interessante ved dit job som leder af VISS?

Jeg er så privilegeret at arbejde sammen med en flok fagligt dygtige og passionerede mennesker, som brænder for at gøre en forskel for mennesker, der ikke har fået de samme muligheder i livet, som du og jeg. Det mest interessante for mig er at udvikle og skabe noget sammen med andre, der gør en forskel. Det er fx at medvirke i de forandringsprocesser, som skaber nye kompetencer, ny viden, og dermed skabe forudsætninger for at udvikle handicapområdet via de mennesker, som har deres faglige gang i praksis, og det er for mig betydningsfuldt. For at det kan ske, skal der besluttes, planlægges og ikke mindst ”bygges stilladser”, hvilket jeg også finder yderst interessant, men resultatet afhænger altid af det fundament, vi står på, og de relationer, der indgår i processen. n

NÅR AFVIKLING

SKABER UDVIKLING

Inden for pædagogikken tales der ofte om udvikling, og begreber som pædagogiske udviklingsbeskrivelser og zonen for nærmeste udvikling fremstår som centrale elementer i socialpædagogik. Der tales kun sjældent om udviklingens modsætning, nemlig afvikling, selvom denne ofte er til stede i dele af det socialpædagogiske arbejde inden for specialområdet. Afvikling omtales ofte som kompenserende, hvilket sikkert skyldes, at begrebet afvikling fremstår meget definitivt og irreversibelt.

Af Anette Bak Bech, socialpædagog, Boenhed 18, i Landsbyen Sølund, og Søren Lytzau, udviklingskonsulent i VISS

I denne artikel vil vi gennem tre cases og en praksisfortælling beskæftige os med mulighederne for at skabe udvikling i afvikling. Udgangspunktet er, at der i det pædagogiske arbejde skal være fokus på at kompensere for de fysiske og psykiske funktioner eller kompetencer, som en borger enten varigt eller midlertidigt har mistet. Den tilbudte støtte skal således leveres på et passende niveau, således at borgeren har mulighed for at opfylde sine drømme og ønsker, men uden at den tilbudte støtte kompenserer for fungerende funktioner og kompetencer.

Case 1: ”Skraldesækken”

Leo er 62 år og er født med Downs Syndrom. Leo flyttede for adskillige år tilbage til et bosted for ældre udviklingshæmmede, da hans støttebehov ændrede sig. Det formodes, at Leo trives i botilbuddet. Leo kan have dage hvor han fremstår passiv med lang latenstid, og samtidig har han dage, hvor han er yderst initiativrig.

Pædagogen, som er sammen med Leo om morgenen, er opmærksom på, hvilke motoriske ressourcer han fortsat besidder til trods for et stigende støttebehov. Derfor igangsættes et længerevarende forløb, hvor Leo inviteres til at bære sin skraldesæk ud i skraldespanden og bagefter gå op ad to trin, samtidig med at han åbner en låge for at komme tilbage til sit hus. Formålet med aktiviteten er dels at vedligeholde Leos motoriske færdigheder, dels at give ham en følelse af mestring.

Ovenstående case er et klassisk eksempel på det stigende støttebehov, som mange borgere får med årene, og som på sin vis er et grundvilkår for de fleste levende væsener, hvor aldringsprocesser og eventuel sygdom fører til afvikling af funktioner. Menneskets hjerne er dog så fantastisk, at vi til en hvis grad er i stand til at kompensere for de funktioner, som er under afvikling, og på den måde kan vi om ikke forhindre, så i hvert fald forhale denne proces.

I det socialpædagogiske arbejde er det således nødvendigt at have viden om dette, hvis man skal kunne hjælpe og støtte en borger, uden at forhindre den helt nødvendige indlæring af kompenserende strategier, som skal sikre selvhjulpenhed og selvstændighed for borgeren længst muligt.

I case 1 sikrer man, at der er opmærksomhed på dette, ved at pædagogen præsenterer Leo for aktiviteten, og dernæst med verbal og fysisk guidning støtter ham igennem alle elementer af aktiviteten. På den måde bliver hele forløbet begribeligt for Leo.

Når Leo præsenteres for aktiviteten, er pædagogen opmærksom på at guide og støtte ham igennem alle elementer af aktiviteten, så forløbet derved kan blive begribeligt for ham. De første mange gange går pædagogen med Leo ud til skraldespanden og viser ham, hvor skraldesækken skal hen, hjælper med at løfte låget og går sammen med ham tilbage mod huset op ad to trin igennem en låge. Over tid bliver aktiviteten så genkendelig for ham, at han selv formår at udføre opgaven de fleste dage.

Da Leo har dage, hvor han fremstår passiv, er der risiko for, at pædagogen overtager aktiviteten. Derfor er det vigtigt, at pædagogen er opmærksom på Leos formåen og tilpasser aktiviteten herefter, så udfordringer og ressourcer svarer til dagsformen.

Case 2: ”Bevæge sig frit”

Evy er 59 år, hun er født med Downs syndrom og har for seks år siden fået konstateret Alzheimers demens. Evy har i 30 år boet i sin egen lejlighed i et bofællesskab. Evy har med pædagogisk støtte selv formået at håndtere almindelig daglig levevis, og hun har sat en ære i at mestre sit liv. Da Evys støttebehov ændrer sig i takt med, at demensen udvikler sig, flytter hun til et botilbud for ældre udviklingshæmmede, hvor hun kan få den støtte, hun nu har behov for. Flytningen forløber godt, dog er det vigtigt for Evy at fortælle, at hun stadig kan mange ting selv.

Igennem støtte fra pædagogerne lærer Evy efter kort tid vejen til sit aktivitetscenter, og hun mestrer selvstændigt, at gå til og fra centret, hvilket har stor betydning for hende. Dette varer dog ikke ved, Evys demens er i progression, hun bliver tiltagende forvirret, og hendes mobilitet bliver ligeledes udfordret. Evy bliver præsenteret for brugen af rollator, så hun derved kan bevare funktionen med at gå til aktivitetscentret. Pædagogerne ønsker at følge hende til aktivitetscentret for at sikre, at hun kommer sikkert frem. Evy ønsker umiddelbart ikke selskab af pædagogerne, men tillader, at de går bag hende, og efter kort tid inviterer hun dem til at følge hende.

Case 2 illustrerer det paradoks, som ofte er knyttet til arbejdet med borgere, som af den ene eller anden grund oplever at miste funktionsevner. Paradokset består i det forhold, at man ved at hjælpe for meget kan medvirke til at skabe det, som man kan kalde en form for tillært hjælpeløshed. Man kan med andre ord risikere at overkompensere for borgerens manglende funktion og på den måde fratage de udviklingsmuligheder, som vi vil påstå i de fleste tilfælde er til stede. I case 2 har det stor betydning for Evys livskvalitet, at hun har mulighed for at bevæge sig frit, og da hun ikke længere er i stand til selv at gå til aktivitetscenteret, kunne man have været fristet til at køre hende i bus frem og tilbage. Dette ville have været en form for overkompensation, som naturligvis blev gjort i den bedste mening, men udviklingspotentialet ville være blevet overset. I stedet valgte man at bruge tid på at lære Evy en ny færdighed, som det er at gå med en rollator.

Som fortsættelse til case 2 fortæller pædagogerne følgende:

Da Evy på grund af progredierende demens og øget støttebehov stopper på sit aktivitetstilbud, har pædagogerne stort fokus på fortsat at skabe de rammer, som giver hende mulighed for at bevæge sig frit. Evy opfordres derfor dagligt til at gå ture i nærmiljøet i selskab med pædagogen. Det vurderes, at Evy nyder turene, hvor hun går med jævnt tempo, griner og kigger tilbage for at se, om alle er med.

Ovenstående case 2 fremstår således som et fint eksempel på, at man med en målrettet pædagogisk indsats, der er baseret på viden fra blandt andet neuropædagogik, kan skabe udvikling i afvikling.

Man skal naturligvis være opmærksom på, at blandt andet degenerative sygdomme kan betyde, at den kompenserende strategi, som virkede i går, måske ikke vil fungere dagen efter, og det er derfor en fordel, hvis man i personalegruppen sammen lægger en fælles strategi, der strækker sig over længere tid. Her kan viden fra tidligere kombineret med viden fra den nyeste forskning give et godt udgangspunkt for den pædagogiske praksis og imødekomme noget af den frustration, som kan opstå, når man syntes, at man efterhånden har prøvet alt.

Vi slutter artiklen af med en praksisfortælling (alle personer i de beskrevne cases er anonymiserede), der er taget direkte fra den pædagogiske dagligdag i en boenhed i Landsbyen Sølund:

Praksisfortælling: ”Køkkenhjælpen”

Det er torsdag, og aktivitetspædagogerne står med forklæder på i køkkenet for at gøre klar til den ugentlige madlavning i huset. Louis sidder i sin lænestol i stuen og sover, men han vågner, da en af pædagogerne skramler med en gryde. Straks efter står han i køkkenet og forsøger at tage gryden ud af hånden på pædagogen, så han derved kan stille den på bordet. Minuttet efter henvender han sig til den anden pædagog, hvor han ivrigt begynder at flytte rundt på bageartiklerne. Pædagogerne fornemmer intensiteten fra Louis, men mærker også en frustration hos dem selv, da madlavningen ikke kan forløbe hensigtsmæssigt, så længe Louis har behov for at deltage i alle elementer af aktiviteten. Hurtigt snakker pædagogerne sammen og aftaler at invitere Louis til at være skraldespandsmester – hvor den fornemmeste opgave vil være at sortere og smide affald i skraldespanden. Louis takker ja til opgaven, og han fortæller alle i huset, at det er ham, der står for skraldespanden.

De efterfølgende torsdage har Louis fortsat ansvaret for skraldespanden. Han henter selv en stol og placerer den ved skraldespanden. Samtidig henter han på eget initiativ tre forklæder, et til ham og et til hver af aktivitetspædagogerne. Pædagogerne fortæller gentagne gange, hvor stor en hjælp han er, når han hjælper til i køkkenet.

Praksisfortællingen illustrer, hvordan kompenserende afvikling bliver til udvikling og fremstår som et centralt element i den moderne socialpædagogik.

Vi vil således lade fortællingen fungere som inspiration til andre, der også arbejder inden for pædagogiske områder, hvor afvikling af funktionsevne og kompetencer kan føre til udvikling af nye muligheder. n

Læs mere: GAP-Modellen: https://snl.no/gap-modellen [besøgt den 15.09.2021]

Når afvikling skaber udvikling fortsat

VEJE TIL LINDRING OG RO I ET AFVIKLINGSPERSPEKTIV

For at forstå hvad ro er, må vi vide noget om uro. Det at føle sig urolig eller angst er en del af menneskets overlevelses- og forsvarsmekanismer For at overleve må vi tilpasse os omkringliggende farer og trusler på liv og død. Vores hukommelse samler derfor også på dårlige oplevelser og farefulde situationer for at kunne genkende disse. Vi kan som omsorgspersonale arbejde med at dæmpe og afhjælpe borgerens uro og derigennem tilbyde lindring og ro, uanset om vi taler udvikling eller udvikling i afvikling. Artiklen giver viden og konkrete redskaber til at arbejde med lindring og ro i et afviklingsperspektiv.

Af Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent i VISS

Den gennemsnitlige levealder blandt udviklingshæmmede er stigende, hvilket betyder, at forekomsten af aldersrelaterede sygdomme og udfordringer springer frem og bliver mere tydelig inden for handicapområdet. Hvis man medtænker de pædagogiske tilgange og erfaringer som fylder området, må man antage, at der lige netop i denne ramme er mulighed for at se og understøtte udvikling i afvikling. Udvikling kan indimellem, udefra set, være vanskelig at få øje på hos mennesker med udviklingshæmning. Det pædagogiske personale har derfor blik for udvikling, selvom afvikling måske også er en realitet. Det at skabe det gode liv nu og se muligheder trods store forandringer eller udfordringer, er en tænkning der gennemsyrer handicapområdet. Veje til at lindre og finde ro kan være betydningsfuldt, uanset hvor man er i sit liv eller sin afvikling.

Amygdala sætter gang i hele det autonome system, som styrer bl.a. hjerte og vejrtrækning.

Det autonome systems aktivitet kan mærkes ved alle de kropslige reaktioner, man oplever ved angst eller ubehag. Grunden til, at det autonome system bliver aktiveret, er, at det skal have os til at reagere på den situation, vi oplever som farlig. Vi kan via dette system enten fryse, kæmpe eller flygte. Amygdala sørger for, at kroppen kommer i alarmberedskab og er klar til disse processer (Se figur 1 herunder).

I storhjernen sker der dét, at man med viden og erfaring forstår, at det, man ser eller oplever, er ganske ufarligt og derfor ikke nogen trussel. Storhjernen sender beskeden til amygdala om, at der ikke længere er fare på færde.

Hjerneområde Hierarkiske hjernefunktioner Fokus for tilgang

Neocortex

Limbisk system

Abstrakt tænkning

Konkrete tanker

Tilknytning

Seksuel adfærd

Emotionel reaktivitet Motorisk regulering Arousal/vågenhed

Mellemhjernen

Sult/mæthed Søvn Blodtryk HRV

Hjernestammen

Kropstemperatur

Der er fx mennesker, som finder det meget ubehageligt at stå i en tæt kø, men det at stå i en tæt kø med andre mennesker er som udgangspunkt ikke farligt eller livstruende.

Amygdala husker

Amygdala samler på farefulde oplevelser og hændelser, som vi har mødt i livet. Hver gang vi nærmer os en sådan situation, vil amygdala være på vagt. Den scanner vores oplevelser, og opdager den en sammenhæng med tidligere ubehagelige situationer og de pågældende oplevelser, vil amygdala slå alarm.

Hormoner udløst i forbindelse med angst

Adrenalin produceres i binyremarven og fungerer som neurotransmitterstoffer i det sympatiske nervesystem.

Reflekter: Opfordre til fornuft og abstrakt tænkning

Relater: Faciliter socio-emotionel vækst

Reguler: Somatosensorisk integration

Reguler: Tilstandsregulering

Figur 1: Hjernens funktioner hierarkisk organiseret i forhold til hjerneområde og fokus for tilgang Kilde: VISS (inspireret af Perry, 2006)

Amygdala

Når mennesker bliver udsat for fare eller noget, de grundet erfaringer oplever som fare, reagerer hjernen med sit overlevelsesinstinkt for at passe på os. Når vi oplever noget som farligt eller ubehageligt, bliver det limbiske system aktivt (se Figur 1), og særligt “amygdala” bliver aktiveret.

Selvom angsten herefter aftager, kan den måske mærkes en tid efter i kroppen, fordi amygdala er hurtig og storhjernen langsom i sin besked til kroppen.

Når angsten opstår, indlæres mønstre til forsvar og genkendelse. Men vi kan også lære, at noget er farligt eller ubehageligt og reagere i forhold til denne læring, uden at det nødvendigvis er det ud fra en objektiv betragtning.

Adrenalin forbindes med stressresponsen ”fryse, kæmpe eller flygte”, hvis hovedfunktion er at sætte kroppens alarmberedskab i gang. Udskillelsen af adrenalin øges i stressede og utrygge situationer og medfører fysiologiske ændringer. Kulhydrat- og fedtmetabolismen øges, så koncentrationerne af sukker og fedtsyrer i blodet forhøjes.

Når det sympatiske nervesystem er dominerende, ”slukker” kroppen for alle de funktioner, der ikke er akut vigtige, såsom fordøjelse, udskillelse af giftstoffer, overblik, planlægning, emotioner m.m. Kroppen er klar til at ”kæmpe eller flygte”.

Hvad kan man gøre – og hvordan bremser man angst i kroppen?

Oxytocin stammer fra det græske ord okytokos, som betyder hurtig fødsel. Oxytocin, dannes i hypothalamus. Oxytocin bliver i daglig tale også kaldet kærlighedshormonet. Dette skyldes til dels den øgede udskillelse af hormonet i intime og kærlige sammenhænge. Høj koncentration af oxytocin i blodet giver en følelse af veltilpashed. Generelt virker oxytocin afslappende og anti-stressende, ligesom hormonet indvirker positivt på sindsstemning og humør. Oxytocin sænker blodtrykket og pulsen, og hormonet er således en del af kroppens egen fysiologiske modpol til kroppens stressrespons ”fryse, kæmpe eller flygte”. Oxytocin spiller en vigtig rolle som stressdæmper og er medvirkende til, at vi knytter bånd til andre og føler tillid.

Ret beset er det alle vores milliarder af celler, der har gavn af dette hormon, for udskillelsen af oxytocin får kroppen til at slappe af, det sænker dannelsen af stresshormoner, sænker blodtrykket og styrker immunforsvaret og tarmsundheden.

Men det er ikke et hormon, der suser rundt i kroppen af sig selv, og stiger og falder. Man kalder det ”det sky hormon”. Der skal handling til – det skal lokkes frem!

Berøring er det mest effektive redskab til at ”kalde” på oxytocin. Berøring stimulerer til omgående frigørelse af oxytocin, ikke kun hos den, der modtager berøring, men også hos afsender. Det er ren ”win/win”. Oxytocin udskilles ligeledes ved meditation, kram (også selvkram), nærvær, samvær, glæde, fortrolighed og taknemmelighed.

Pædagogisk praksis

Hvis man omsætter overstående fordele ved oxytocin til pædagogisk praksis, bliver det tydeligt, hvor mange forskellige veje der er til ro og lindring i samarbejdet med andre mennesker.

Men en grundlæggende forudsætning for at arbejde med ro og lindring ved at ”kalde” oxytocin frem er at forstå, hvad der får det enkelte menneskes amygdala aktiveret. Er beboeren angst eller utilpas ved berøring, må man arbejde med samhørighed på afstand. Men at kalde på oxytocin som redskab til lindring og beroligelse kan tænkes ind som forebyggelse til eksempelvis udadreagerende adfærd, inden noget svært m.m., da disse situationer kan betragtes som symptomer på en (over) aktiv amygdala.

Træk vejret

En anden metode til lindring og ro, som er lige ved hånden, er vores vejrtrækning. Når amygdala bliver aktiveret, stiger hjerterytmen, blodtryk, og vejrtrækningen bliver overfladisk og hurtig. Når borger eller vi selv er i alarmberedskab, kan vi ikke altid benytte berøring til ro, men man kan berolige amygdala og dæmpe adrenalin ved rolige og dybe vejrtrækninger. Dette gælder såvel vores som borgers nervesystem. Når vi trækker vejret roligt eller med lidt lyd, vil borgers nervesystem synkronisere sig med vores, og via vores rolige vejrtrækning vil borger blive mere rolig. At sukke dybt er ligeledes en metode til beroligelse af andre og en selv – og vejrtrækning kan benyttes tæt på eller på afstand, afhængigt af borgers tilstand og amygdalas hukommelse.

Hvordan trækker man vejret rigtigt? Hvis vejrtrækningen ikke kommer dybt ned i maven ind imellem, men sidder højt i brystkassen, opfatter kroppen vejrtrækningen som et stressmoment og aktiverer vores autonome system: ”fryse, flygte eller kæmpe”-systemet.

Det er det parasympatiske nervesystem, der styrer kroppens opbyggende og regenererende processer, og det er meningen, at det er denne del af vores nervesystem, der skal dominere det meste af tiden. Men hvis vores vejrtrækning altid sidder højt i brystkassen, befinder kroppen sig i en konstant stresset tilstand uden mulighed for at kunne genopbygge sig selv. Ved atter at få vejrtrækningen helt ned i maven vil vi få stimuleret det parasympatiske nervesystem og derved få sat kroppen i ro.

Vi kan som omsorgspersonale arbejde med at dæmpe og afhjælpe den enkelte borgers uro og angst, når vi taler om at lindre og skabe ro i et afviklingsperspektiv. Træk vejret roligt, både alene og sammen med borgeren. Brug berøring eller samhørighed for at fremkalde oxytocin, både hos borgeren og dig selv. Arbejdet med vejrtrækning og fokus på oxytocin giver lindring og ro hos begge parter. Det er ren win win. n

Amygdala

Amygdala er en del af hjernens alarmcentral og den reagerer på stress og fare ved bl.a. at øge autonome reaktioner, fx vejrtrækning, og udskillelsen af stresshormoner fra binyrerne.

Kilde: Hjernen og stress | Stressforeningen

Veje til lindring og ro i et afviklingsperspektiv fortsat

Vejrtrækning:

Vores vejrtrækning og kroppens stressniveau hænger tæt sammen, og gennem vejrtrækningen kan vi aflæse, hvor stresset vores krop er. Vi trækker vejret ca. 20.000 gange i døgnet, når vi ikke er stressede, og jo mere belastet af stress kroppen er, jo hurtigere trækker vi vejret – op til ca. 28.000 gange i døgnet. Tænk på, hvor meget energi vi kunne spare hver dag, hvis vi kunne gå fra 28.000 vejrtrækninger til 20.000! Ja, det svarer til næsten 30 % mindre energi!

I hvile, og når vi ikke er stressede, trækker vi vejret ca. 8-12 gange i minuttet. Hvis vejrtrækningen kommer op på 15 eller derover, er det et tegn på, at vi er påvirket af stress på den ene eller anden måde.

https://psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/mentale-motionscenter/angst

Litteratur: lBuckley, S. J. (2005). Gentle Birth, Gentle Mothering - The visdom and science of gentle choices in pregnancy, birth, and parenting. (S. Stecker, Red.) Anstead, Australia: One Moon Press Brisbane Australia. Moberg, K. U. (2010). Afspænding ro og berøring - om oxytocins helbredende virkning i kroppen. København: Akademisk forlag. https:// psykiatrifonden.dk/hjaelp-raadgivning/mentale-motionscenter/angst [besøgt den 10.09.2021] https://viden.sl.dk/media/4684/projekt-paedagogisk-massage-afsluttende-evaluering.pdf [besøgt den 10.09.2021]

UDBUD 2021/22

Kursustitel Underviser

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi

Webinar: Når voksenlivet nærmer sig –praktisk og følelsesmæssigt

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik

Dato Frist Kursusnr.

Christina Gundgaard Pedersen 14-12-202115-12-2021 09-11-2021 21-12-S

Camilla Grann

17-11-2021 kl. 19.00-20.30 15-11-2021 Samarbejde med Lev

Uddannelsesteam 1. gang 24-01-2022 15-12-2021 22-01-S

Konfliktforebyggelse

Efteruddannelse i sanseintegration

Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning

Introduktion til sanseintegration

Identitetsstøttende kommunikation

Musik leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Tegn-Til-Tale

Praksisnær medicinhåndtering

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Lotte Avnby 01-02-2022 28-12-2021 22-09-S

Lotte Avnby 20-01-2022 16-12-2021 22-07-S Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse

Uddannelsesteam 1. gang 02-03-2022 26-01-2022 22-05-S

Line Rudbeck 07-03-2022 31-01-2022 22-02-S

Johanne Pontoppidan 08-03-202209-03-2022 01-02-2022 22-19-S

Lotte Avnby 10-03-2022 03-02-2022 22-13-S

Anne Steen 17-03-2022 10-02-2022 22-15-S

Birte Norlyk 21-04-2022 17-03-2022 22-11-S

Ann-Mette Kiel 20-04-202221-04-2022 14-03-2022 22-04-S

Sanne Skovdal Jørgensen 09-05-202210-05-2022 04-04-2022 22-17-S

SPÆNDENDE FREMTID

Næste blad udkommer med et spændende og relevant tema i marts 2022. Modtag VISS bladet gratis med posten tre gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk.

Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.

Tjek og tilmeld dig VISS’ efteruddannelsestilbud på www.viss.dk.

VISS – viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS’ nyhedsmail på www.viss.dk