VISS blad nr. 41

TEMA

Må vi godt være med?

Når pårørende møder systemet

Pårørendes møde med systemet, kommunen og andre autoriteter kan være en blandet fornøjelse.

S. 4-9

S. 22-25

Pædagogik som system

Vi lever i et samfund, hvor forandringer sker med stadig højere hastighed og et stigende kompleksitetsniveau.

S. 26-29

Nummer 41 juni 2021 15. årgang

Redaktion

INDHOLDSFORTEGNELSE

Leder

Må vi godt være med? - fritagelse fra kravet om Coronapas Når pårørende møder systemet

Pædagogik som system - når pædagogisk praksis må skifte perspektiv for at kunne se det hele menneske

UDDANNELSER 2021

VISS tilbyder

Indhold

Arbejdspladskurser

AKTUELLE KURSER

Demens og udviklingshæmning

Genopfriskning af integrativ neuropædagogik

Grundlæggende medicinkursus

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Introduktion til sanseintegration

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse – i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

Sorg og tab for mennesker med udviklingshæmning

Styrk din praksis i arbejdet med autister

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Efteruddannelse

Konsulentydelser hos VISS

Udbud 2021

Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

Deadline næste nr.: Den 27-09-2021 / Nr. 42 2021 Årgang 15

Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 / viss@skanderborg.dk / www.viss.dk

SYSTEMER OG MENNESKER

Når en borger fx søger hjælp ved den kommunale socialforvaltning, fordi vedkommende er kommet i en situation, hvor samfundet forventes at kompensere for den livssituation, denne er kommet i, oplever borgeren mødet med systemet. I nogle sammenhænge opleves mødet med systemet som varmt og hjælpsomt, og i andre som en mur af paragraffer, regler og bureaukrati, der kan være vanskeligt at forstå og trænge igennem.

I dette blad sætter vi fokus på menneskets møde med systemet med tre artikler.

Artiklen ”Må vi godt være med?” handler om en helt aktuel udfordring, som borgere med handicap står i, når de takker nej til systemets krav om test og vaccination. Myndighederne har lanceret Coronapasset som en del af den gradvise genåbning af Danmark. Fra den 21. april 2021 skulle alle i Danmark bruge passet, som giver adgang til caféer, restauranter, frisør, massør m.m. Overholdes reglerne om Coronapas ikke, kan man få en bøde. Hvordan hænger dette sammen med handicapkonventionens bestemmelser om lige rettigheder, og omsorgspligten i servicelovens §82? Susanne Drachmann, som er forfatter på artiklen, har talt med pædagog Ruth G. Larsen om de udfordringer, hun har mødt, i forhold til Coronapasset for de borgere, hun arbejder med i praksis. Heldigvis lever vi i en velfærdsstat, som tager vare på mennesker, så der er også løsninger på situationer, der er svære.

En af de største glæder i livet er at blive forældre til et barn. Her møder vi systemets hjælpende hånd ved jordemoderen, på fødestuen og under den efterfølgende barselstid med barselspenge og sundhedsplejerske. Men nogle gange går der et skår i glæden, for alt er ikke, som forventet, og det helt almindelige familieliv bliver suppleret med et familieliv, der er afhængigt af hjælp fra systemet. I artiklen ”Når pårørende møder systemet” af Liselotte K. B. Hansen kan du læse om en families sværeste og bedste møder med systemet, ligesom der er gode råd til såvel borgere som systemets repræsentanter.

Vi afrunder artiklerne med en mere teoretisk tilgang til temaet, når mennesket møder systemet. I artiklen ”Pædagogik som system” af Søren Lytzau, tager vi fat på den øgede kompleksitet i det pædagogiske arbejde. Med Luhmanns tanker på dette, er det nødvendigt at nedsætte kompleksiteten, hvilket gør, at vi hver især er tvunget til at anlægge ét perspektiv på problemstillingerne, da de ellers bliver for komplekse. Deri ligger også en risiko for, at vi vælger forkerte perspektiver med afsæt i forskellige systemer. De pædagogiske perspektiver ses ud fra det sociale system. Dette kan give udfordringer, for ser vi på de samme problemstillinger i et andet perspektiv, er det med et andet systems briller, som dermed kan give en anden konklusion.

Derfor skal vi have flere systemers perspektiv på de problemstillinger, vi undersøger – også i det pædagogiske felt, for ellers mister vi væsentlige vinkler på de komplekse problemstillinger.

God læselyst!

Læs mere om VISS’ tilbud s. 11 Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab.

Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss

Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk – her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab

Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS

I Danmark har vi en af verdens bedst fungerende velfærdsstater, også omtalt som den skandinaviske velfærdsstat eller den universelle velfærdsstatsmodel, som bygger på tanken om, at samfundet kompenserer for livsomstændigheder, vi som borgere møder. Kompensationen er ikke kun en mulighed, men et retskrav. Som borgere modtager vi velfærdsstatens ydelser, som administreres af stat, regioner og kommuner, der i både positiv og negativ forstand omtales som repræsentanter for systemet.

Må vi godt være med?

- fritagelse fra kravet om Coronapas

Myndighederne har lanceret Coronapasset som en del af den gradvise genåbning af Danmark. Med et gyldigt Coronapas kan man få adgang til caféer, restauranter, frisør, massør m.m. Fra den 21. april 2021 skal alle i Danmark bruge passet. Hvis man ikke overholder reglerne om Coronapas, kan man få en bøde. Så hvordan får man et Coronapas? Det får man, hvis man er færdigvaccineret, tidligere smittet med COVID-19 eller er testet negativ inden for 72 timer.

Af Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent i VISS

Blandt mennesker med handicap er der naturligvis nogen, som har takket nej til vaccination og test. Oftest handler det om, at borgerne har dårlige erfaringer med nåle og/eller vaccination. De kan også have udfordringer af kognitiv eller sansemæssig karakter, som gør, at de ikke kan samarbejde omkring en test eller et stik. Derfor er der en gruppe mennesker i Danmark, som indtil midten af april 2021 ikke umiddelbart var medtænkt i udstedelsen af et Coronapas.

Vi har besluttet, at alle må være med At nægte borgerne aktiv deltagelse i deres liv grundet deres psykiske og fysiske funktionsnedsættelse ville på flere områder være i strid med FN’s handicapkonvention, der blev vedtaget den 13. december 2006 af FN og trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009 (www.retsinformation.dk). Konventionen har til formål at sikre, at personer med handicap har de samme rettigheder som personer uden handicap (da. wikipedia.org).

For det første skal mennesker med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser have mulighed for fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet. For det andet skal der være respekt for forskellighed og accept af personer med handicap, som en del af den menneskelige mangfoldighed.

Magtanvendelse eller?

Hvis man ikke kan testes eller modtage en vaccine grundet et handicap, vil den manglende mulighed for at få et Coronapas så kunne sidestilles med en magtanvendelse? Det er et spørgsmål, som personalet på bosteder rundt omkring i Danmark stiller sig selv, når de skal meddele borgere med handicap, at de ikke kan deltage i deres vanlige aktiviteter eller blive klippet hos dén frisør, som de plejer at bruge, fordi de ikke kan testes eller ønsker vaccination grundet deres handicap. I kølvandet heraf melder der sig endnu et par spørgsmål: Vil den manglende mulighed for at få Coronapas ikke medføre

eksklusion, indtil flokimmunitet er opnået? Og vil tiden, indtil flokimmunitet er opnået i Danmark, kunne sidestilles med unødvendig magtanvendelse over for mennesker med handicap?

Derfor er det vores pligt at drage den nødvendige omsorg ved at kompensere for det, de ikke kan selv, så de kan være aktive og medbestemmende i eget liv.

Servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten bygger på det enkelte menneskes ret til selv at bestemme – uanset om man har nedsat psykisk funktionsevne eller ej. Udgangspunktet er således beskyttelse af den personlige frihed. I nogle situationer kan personalet være nødt til at gribe ind i retten til selv at bestemme af hensyn til borgerens værdighed, sociale tryghed eller af hensyn til andre. Hvis der gennemføres et indgreb, som borgeren ikke giver eller kan give sit samtykke til, er der tale om magt. Alle former for brug af magt skal registreres og indberettes (https://socialstyrelsen.dk).

Omsorgspligten betyder, at kommunen skal yde omsorg for borgerne. Det fremgår af Servicelovens § 82. Omsorgspligten gælder, uanset om borgeren giver sit samtykke eller ej. Borgeren har ret til at afslå hjælpen. Der må ikke bruge fysisk magt, med mindre magtanvendelsesreglerne giver mulighed for det. https://socialstyrelsen.dk/

Pligt til kompenserende omsorg Ifølge omsorgspligten skal omsorgspersoner, som samarbejder med mennesker med handicap, balancere mellem to hensyn, nemlig at borgeren er afhængig af andre, samtidig med at borgeren er et aktivt, selvbestemmende menneske. I forhold til Coronapasset kan dette vurderes som om, vi skal sikre kompensation i forhold funktionsnedsættelse, altså at vi med pædagogiske tilgange skal forsøge at gøre konsekvenserne begribelige for borgeren for herigennem at indhente informeret samtykke til vaccine eller test. Er dette ikke muligt, kan borgeren ikke testes eller vaccineres med henvisning til det selvbestemmende menneske.

Siger borgerne tydeligt nej, må vi som omsorgspersoner holde balancen i forhold til omsorgspligten og det aktive, selvbestemmende menneske. Vi skal med andre ord skabe muligheder, hvor borgeren kan benytte sin selvbestemmelse og aktivt deltage i samfundslivet under hensyntagen til borgerens handicap.

Derfor skal samfundet kompensere for, at de ikke kan testes eller vaccineres. Når borgerne ikke kan få fødderne i vandet på grund af deres kørestol, er det vores opgave at bygge en badebro, som er kørestolsvenlig. Overført til Coronapasset betyder dette, at når borgerne ikke kan testes, er det vores opgave at bygge en bro, de kan gå på uden test.

Man kan derfor godt få den tanke, at mennesker med handicap indtil midten af april 2021 følte sig en smule overset af systemet i forhold til ”den store genåbning” og til muligheden for at benytte sin ret til et aktivt medborgerskab. Voksne mennesker med handicap kan have behov for specialpædagogisk støtte for at bruge deres stemme. For at give borgerne en stemme og få indblik i de daglige udfordringer og refleksioner, som debatten om Coronapas vækker i praksis, har vi talt med Ruth Guldhammer Larsen, pædagogisk medarbejder med bl.a. diplom i neuropædagogik, som arbejder på et kommunalt bosted i Østjylland.

Må vi godt være med? fortsat

Ruth arbejder til dagligt med voksne med udviklingshæmning i forskellige former og udtryk, hvor hendes primære tilgang er specialpædagogik ud fra neuropædagogik, TEACCH og KRAP. Ruths mange års praksiserfaring danner grundlag for hendes metoder i tilrettelæggelse af pædagogiske strategier tilpasset borgernes funktionsniveau.

Vi har derfor spurgt ind til hendes overvejelser i forhold til kravet om Coronapas for disse borgere:

Hvilke etiske overvejelser gjorde du dig i forhold til de borgere, du arbejder med, da det blev meldt ud, at alle skulle bruge Coronapas på baggrund af test eller vaccine?

Ruth: Min første tanke var: ”Hvordan sikrer vi, at vi som samfund når hele vejen rundt om befolkningen, så ingen grupper bliver marginaliserede?”. Jeg havde svært ved at slippe tanken om marginalisering, fordi jeg indimellem oplever, at voksne med handicap ikke altid har mulighed for at bruge deres stemme. Så jeg var optaget af, hvordan vi i praksis kunne sætte fokus på, at der ikke opstår ulighed i forhold til ”at være med” i den store genåbning.

De borgere, jeg arbejder med, har et lavt kognitionsniveau, sensoriske udfordringer og nogle er bange for nåle på grund af deres handicap og/eller dårlige erfaringer. Nogle af dem kunne ikke vaccineres eller testes, hvilke betød, at de ikke kunne få et Coronapas – medmindre nogen ændrede rammen.

Jeg var klar over, at borgerne ville spørge ind til Coronapasset og glæde sig til, som alle andre, at deltage i samfundslivet. Men hvad siger man til borgere med funktionsnedsættelser, når de spørger, ”hvornår må vi være med?”. Det korte svar ville være ”lige om lidt”, men det dur ikke, når man ikke har en kognitiv forståelse for tid eller evne til at forestille sig, hvad ”lige om lidt” faktisk betyder. Havde jeg svaret, det ved jeg ikke, ville det være ligeså problematisk af

fuldstændig samme årsag. Det ikke at vide, hvornår eller forstå hvorfor man ikke kan få et svar, udfordrer borgernes nedsatte evne til mentale processer, idet de endnu ikke er fuldt udviklede, grundet deres udviklingshæmning.

Disse mennesker har været udfordret på mange måder og områder uden et udviklingsniveau til helt og let at kunne forstå hvorfor, hvordan og hvornår. Hverdagen er forandret – personale med visir, mundbind, hyppig håndvask, afstand og alt det, vi alle kender! Det i sig selv er svært, når man er hæmmet i sin udvikling og på den baggrund er udfordret i forhold til at forestille sig, at det går over, og til at vide hvordan, hvornår og hvorfor eller hvorfor ikke. Min bekymring var, om de fortsat skulle være isoleret uden at forstå, hvorfor og hvornår ”de måtte være med”, da de ikke kunne få et Coronapas i henhold til kravene om test eller vaccine og dermed ikke kunne komme ud og mærke verden sammen med os andre. Jeg rettede derfor henvendelse til LEV med min bekymring, da LEV i et nyhedsbrev beskrev en attest om fritagelse, som borgerens læge kunne underskrive.

Har du mødt udfordringer i systemet i forhold til Coronapasset eller attesten?

Ruth: Jeg har været til læge med en borger for at få en attest om fritagelse, men lægen ville ikke underskrive nogen attest med den begrundelse, at han ikke havde modtaget information fra hverken sundhedsmyndighederne eller lægeforeningen og afventede, at lægeforeningen udvikler en formular eller attest. Det vil sige, at borgerne til trods for erklæringen fra Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet forsat ikke fuldt ud kan sikres i forhold til deres rettigheder. Jeg synes ikke, det er rimligt, at borgerne igen skal vente, når det nu, grundet deres handicap, er så svært for dem.

Hvilke udfordringer tænker du, borgerne kan opleve omkring test eller vaccine?

Ruth: Vi må i praksis tilrettelægge en pædagogik, der kompenserer for det, som er svært, særligt når borgerne også har nedsat mentaliseringsevne m.m. Det betyder, at vi skal skabe overblik og jævnligt hjælpe med at få verden til at give mening. Derfor arbejder jeg med forskellige strategier, som kan give eller låne borgerne det, de ikke selv kan, fx at skabe struktur.

Vi har naturligvis brugt vores viden og erfaring i praksis i forhold til både test og vaccine, men vi er altid nødt til at imødekomme borgernes ret til selvbestemmelse. Der er nogle, som siger nej tak, uanset hvor meget og hvor god pædagogik, vi laver, og det er deres ret at sige fra. Vi skal lytte og respektere borgernes rettigheder og passe på, at praktiske problemer ikke bliver til psykiske problemer.

Hvad er din tanke, når jeg siger: Mennesker møder systemer i forhold til dilemmaet omkring test og vaccine?

Ruth: Vi har aldrig være i en pandemi før, så det er med den største respekt for forsigtighed og samfundssundhed, at jeg siger: bare vi hurtigt kan finde en måde, hvor vi alle kan være med. Det skylder vi personer med handicap, for vi har lovet at overholde FN-konventionen og arbejder i praksis hele tiden på ikke at anvende magt, men at tilbyde kompenserende omsorg. Jeg er sikker på, at alle i det politiske system vil det bedste for vores handicappede borgere. Mit ønske er blot, at disse borgere ikke skal vente længere end alle andre.

Må vi godt være med? fortsat

Hvilke faglige overvejelser tænker du, der ligger til grund for at ”personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, ikke bør få foretaget en Covid-19 test”?

Ruth: Inden for vores fagområde arbejdes der bl.a. under Serviceloven og Sundhedsloven. Derfor kan borgerens ve og vel have mange stemmer, herunder egen læge, rådgiver, personlig værge, nærmeste pårørende, ledelse og naturligvis personale, som har indgående kendskab til borgerens funktionsniveau og livshistorie. Ud fra det skal vi i praksis navigere til borgerens bedste. Derfor tænker jeg, at der ligger mange tværfaglige overvejelser til grund for beslutningen om fritagelse for Coronapas.

Noget af det handler vel om faglig indsigt i, hvad funktionsnedsættelser betyder i praksis for borgerne. Heldigvis har vi i Danmark også en lovgivning, som sikrer borgerne rettigheder. Derudover er det grundlæggende omsorgsfuldt ikke at udsætte mennesker for noget, som kan være skadeligt enten fysisk eller psykisk. Ifølge lovgivning må vi ikke tvinge borgerne til vaccine eller test, da dette ville være en unødvendig magtanvendelse og et brud på retten til selvbestemmelse. Derudover tænker jeg også på det relationelle perspektiv. Hvad vil det betyde mentalt for borgeren fremadrettet, hvis vi udøver magt mod dem som samfund eller omsorgsperson? Og set ud fra det helt nære og i praksis: Vil det ødelægge en ellers god relation og være et brud på den tillid, som vores pædagogiske praksis er bygget på?

Fritagelsesattest sikrer overholdelse af FN’s Handicapkonvention Har Danmark så valgt at imødekomme FN’s Handicapkonvention i denne pandemisituation? Ja naturligvis. Heldigvis har både social- og sundhedsmyndighederne valgt, at Danmark skal leve op til FN’s handicapkonvention og dermed sikre, at mennesker med handicap fuldt ud kan nyde samme menneskerettigheder og frihedsrettigheder som ikke handicappede.

I den nyeste bekendtgørelse fra Erhvervsministeriet, Sundhedsministeriet og Beskæftigelsesministeriet fremgår det, at kravet om Coronapas ikke gælder ”Personer, der som følge af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse ikke bør få foretaget en Covid-19 test”. Det var trods alt en god historie midt i en Coronatid. n

Herunder ses den øverste del af attesten:

Attesten – Fritagelse for test for Covid-19 – betyder, at der nu er mulighed for at blive fritaget for Coronatest og –pas, og at mennesker med handicap på den måde sikres retten til aktiv deltagelse og til selvbestemmelse. Attesten fås ved at rette henvendelse til egen læge. På den må kan vi alle være med! Hvis lægen ellers vil det! (Kilde: https://www.laeger.dk/)

Litteratur:

www.retsinformation.dk/eli/ltc/2017/20 (- set 27.04.2021)

https://da.wikipedia.org/wiki/FN%E2%80%99s_konvention_om_rettigheder_for_personer_med_handicap (- set 28.04.2021)

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/magtanvendelse/om-magtanvendelse/fra-1-jan-2020-brug-af-magt-voksne-med-psykisk-funktionsnedsaettelse (- set 27.04.2021)

https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/magtanvendelse/om-magtanvendelse/fra-1-jan-2020-brug-af-magt-voksne-med-psykisk-funktionsnedsaettelse/regler-om-brug-af-magt/modul-1-centrale-principper-i-magtanvendelsesreglerne-og-forebyggende-praksis (- set 27.04.2021) https://www.laeger.dk/sites/default/files/attest_fritagelse_fra_test_for_covid-19_2.pdf (- set 27.04.2021)

VISS TILBYDER

I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2021 i form af kurser og efteruddannelser. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig.

Vi tilbyder uddannelse inden for 6 temaer:

Udviklingsforstyrrelser Kommunikation og musik Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer

Når du deltager på VISS’ kurser, konference og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage.

OBS! Som følge af COVID-19 restriktionerne afholder vi kurser online via MS Teams, hvor det er muligt, ellers udskydes til senere på året, når fysisk fremmøde igen er mulig.

Arbejdspladskurser

VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyer kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 12.

Supervision, faglig sparring eller rådgivning

Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 21.

Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig.

Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er? Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS – viden i fællesskab

INDHOLDSFORTEGNELSE

VISS tilbyder

Arbejdspladskurser

VISS - Viden i fællesskab

AKTUELLE KURSER 2021

Demens og udviklingshæmning

Genopfriskning af integrativ neuropædagogik Grundlæggende medicinkursus

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Introduktion til sanseintegration

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse – i et integrativt neuropædagogisk perspektiv Sorg og tab for mennesker med udviklingshæmning Styrk din praksis i arbejdet med autister Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Efteruddannelse

[ Nr. 41 juni 2021 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & uddannelser

ARBEJDSPLADSKURSER

Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til dig

Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov.

Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.

Et arbejdspladskursus giver

Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering

Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads

Det praktiske

Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.900,- kr. pr. dag plus transport og køretid.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf. 8794 8030.

Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk

Jeg vil rigtig gerne rose underviserne for deres engagement og deres måde at rette op på de ændringer, der forløbsmæssigt var på netop vores hold. Endvidere ros til underviserne for at skabe et sundt og inkluderende studiemiljø. Endelig stor ros til personalet på Scandic Hotel. En helt igennem lærerig og god oplevelse.

Allan Vejbjerg

HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I?

Neuropædagogik

I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionsnedsættelser. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Introduktion til neuropædagogik eller Sanseintegration

Udviklingsforstyrrelser

Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF)

Pædagogiske tilgange og metoder

I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse

Kommunikation og musik

I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Identitetsstøttende kommunikation eller Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Problemskabende adfærd

Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning

Professionskompetencer

Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer eller Grundlæggende medicin

VISS - Viden i fællesskab

UDGIVELSE

Broen til det andet menneske

Af Per Schultz Jørgensen, 2016

I vores fag er vi dagen lang i kontakt med andre mennesker. Disse mennesker er dybt afhængige af vores relation til dem og omvendt. En spændende tanke omkring forbundethed i en tid, hvor vi alle må gøre vores bedste for at føle samhørighed.

”Broen til det andet menneske” stiller skarpt på de mange forskellige relationer, vi lever midt i. Hvad er det, der sker, når vi mødes og taler sammen? Hvad er en ”relationsgrammatik”? Hvornår bliver vi sårede? Hvad betyder anerkendelse – og hvad med kærligheden i den gode relation? Bogen hjælper til at erkende, hvor man kan styrke sin egen relation, og hvordan man bryder andres og sin egen ensomhed.

Den forbundethed, der opstår, kan også bringe noget nyt til veje, fx en styrkelse af båndet mellem mennesker. At gå over broen er noget, der sker her og nu, det er øjeblikkets intense fornemmelse af nærvær og fællesskab med et andet menneske. ”Broen til det andet menneske”, udgivet af Kristeligt Dagblads Forlag, kan bl.a. bestilles hos: buuks.dk

FAGLIGE SPOR

Gode råd til forældre, pårørende og professionelle!

Af Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS Som professionel kan man godt komme til kort i samarbejdet med forældre eller pårørende til mennesker med funktionsnedsættelse. Det er naturligvis et spørgsmål om tillid, men i høj grad også et spørgsmål om velvilje, gensidig forståelse og respekt i dialogen - og ikke mindst et spørgsmål om at handle professionelt og omsorgsfagligt - som professionel. Mange konfliktuelle situation kan ofte afhjælpes ved en bevidst menneskeliggørelse af forholdet mellem systemer og mennesker.

Læs mere her om de råd, et forældrepar til et handicappet barn giver til andre forældre i en lignende situation - der i høj grad også har relevans for de professionelle: viss.skanderborg.dk/VIDEN/Tips-og-råd

FORSKNINGSNYT

Introduktion til teorien om sociale systemer

Hvis man er stødt på den tyske sociolog Niklas Luhmanns (1927 – 1998) systemteori, så ved man også, at den er ligeså kompleks, som den er berigende. Desværre har teoriens høje kompleksitetsniveau nok fået flere til at fravælge den, hvilket er en skam, da den giver anledning til at løfte blikket fra den pædagogiske praksis og sætte de udfordringer, som den moderne pædagog står overfor, i et nyt perspektiv. Bogen ”Niklas Luhmann: Introduktion til teorien om sociale systemer” af Georg Kneer og Armin Nassehi giver et godt indblik i og introduktion til Luhmanns tænkning, der markerer ham som en af vor tids skelsættende sociologer.

Læs mere: Kneer, G. & Nassehi, A. (2011). Niklas Luhmann: Introduktion til teorien om sociale systemer. Gyldendal.

PRAKSISFORTÆLLING

Hvor svært kan det være?

Af Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS ”Hvor svært kan det være”? Spørgsmålet kommer fra en mor til en 28-årig mand, som bor i et bofællesskab med andre unge. Hun fortæller, at hun var blevet ringet op af bofællesskabet, fordi hendes søn var helt ude af den. Hans kæreste, som også bor i bofællesskabet, havde slået op med ham. Han var fortvivlet, havde låst sig inde og ville ikke ud af lejligheden. Moderen tog derud og kunne heller ikke umiddelbart komme ind, så hun tog en snak med sønnens kæreste i stedet for. Hun fortalte, at han hele tiden ville have sex med hende, og hun syntes, at det var blevet for meget og havde sagt fra. Det syntes moderen var stærkt gjort, men hun var lidt irriteret over, at personalet ikke kunne tale med de unge mennesker om at finde en balance.

Hun talte derfor selv med sin søn, der fik at vide, at flere gange om dagen nok er lige i overkanten, og at det måske er mere normalt med en gang eller to om ugen. Hun mindede ham også om, at han skulle huske at spørge sin kæreste om, hvad hun synes, der er rart, og at det er helt ok at sige nej, hvis lysten ikke er der. Herefter blev de kærester igen og alt har været godt lige siden. Moderen var dog stadig noget fortørnet over, at personalet ikke kunne tage sådan en snak med de unge mennesker. Hvor svært kan det være?

Læs hele fortællingen på: viss.dk/praksisfortælling

SE HER

Temaet ”Seksualitet og udviklingshæmning” som arbejdspladskursus? Læs mere om arbejdspladskurser s. 13 - og om kurset ”Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse” s. 17.

AKTUELLE KURSER 2021

Demens og udviklingshæmning

På dette kursus får du indsigt i, hvad demens er – både generelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at observere og opdage symptomer hos mennesker med udviklingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsniveau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der er tale om demens.

Skanderborg 26. oktober 2021

Frist 21. september 2021

Ved Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

21-20-S

Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuropsykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen.

Genopfriskning af integrativ neuropædagogik

På dette kursus får du genopfrisket din neuropædagogiske viden og finpudset de færdigheder, du fik på Efteruddannelse i neuropædagogik. Du får ligeledes udvidet din neuropædagogiske forståelsesramme, herunder VISS’ udredningsmetoder og analyseredskaber. Samtidig får du lejlighed til at analysere og reflektere over nogle af hverdagens udfordringer og betragte dem i et nyt perspektiv, herunder din egen rolle i samspillet med borgeren på baggrund af borgerens individuelle forudsætninger.

Skanderborg 23.-24.november 2021 Frist 19. oktober 2021 21-07-S

Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

AKTUELLE KURSER 2021

Ved Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent, VISS

Grundlæggende medicinkursus

På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner, samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger.

Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset.

Introduktion til integrativ neuropædagogik

På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer.

Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Skanderborg 22.-23. september 2021

Frist 19. august 2021

21-23-S

Kr. 3.100,-

Introduktion til sanseintegration

På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning.

Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig

Skanderborg 29.-30. september 2021

Frist 25. august 2021 21-22-S

Kr. 3.100,-

indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til redskaber til udredning af sanseforstyrrelser.

Ved Lotte Behrend, specialpædagogisk konsulent, VISS

Ved Johanne Pontoppidan, specialpædagogisk konsulent, VISS

AKTUELLE KURSER 2021

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

På dette kursus får du, gennem aktiviteter med musik og leg, en dybere forståelse af at arbejde med neuropædagogiske temaer og skabe udvikling for den enkelte borger. Musik og leg betragtes ofte som god underholdning. I det pædagogiske arbejde er disse aktiviteter en væsentlig komponent i forståelsen af en persons ressourcer og vanskeligheder. Samtidig kan vi med den legende tilgang skabe et trygt rum, hvor den enkelte kan udfolde sine ressourcer, overvinde grænser og afprøve sig selv på nye og forskellige måder. Deltagerne indføres i en bred vifte af aktiviteter, som er lette at gå til. Aktiviteterne er inddelt i 6 kategorier, dels receptive samværsformer og sanseoplevelser, dels aktive udfoldelser, hvor krop og følelser vækkes.

Med enkle og gentagne aktiviteter i hverdagen får medarbejderne et indtryk af, hvordan deres borgere kan indgå i fællesskabet. Dermed opstår mulighederne for at sætte positive udviklingsprocesser i gang og imødegå borgeres oplevelser af utryghed og isolation.

Skanderborg 11. november 2021

Frist 7. oktober 2021

Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Kr. 1.600,-

21-26-S

Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse – i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

Skanderborg 15. november 2021

Frist 11. oktober 2021

Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

21-21-S

På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for begrebet seksualitet i forhold til mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser (den nye betegnelse iht. ICD11). Der gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være bedre rustet til at kunne yde støtte og vejledning i tilknytning til emnet. Deltagerne bliver på kurset undervist ud fra en integrativ neuropædagogisk tilgang med henblik på at forstå og arbejde pædagogisk med seksualitet ift. mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse.

AKTUELLE KURSER 2021

Sorg og tab hos mennesker med udviklingshæmning

På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan kommunikere med mennesker med udviklingshæmning om de tab, de oplever gennem livet, og dermed støtte og trøste bedst muligt, når de mister et menneske, de holder af. Vi oplever alle at miste og mærke sorg. Det er et vilkår ved at være menneske, at vi savner og sørger, når en vigtig relation ophører og et menneske, der betyder noget for os, forsvinder ud af vores liv. Hermed mærker vi nogle følelser, som vi kan have brug for, at andre hjælper os med at bearbejde.

Du vil på kurset blive undervist i, hvilke tab borgeren oplever, hvordan sorgen kommer til udtryk, og hvordan du kan hjælpe med at trøste, lindre og skabe håb under hensyntagen til borgerens kognitive funktionsniveau.

Styrk din praksis i arbejdet med autister

Skanderborg 4. oktober 2021

Frist 30. august 2021

Ved Line Rudbeck, sognepræst i Skanderborg og tidligere præst i Landsbyen Sølund Kr. 1.600,-

21-04-S

Ved Johanne Pontoppidan, specialpædagogisk konsulent, VISS eller Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for, hvordan medinddragelse, selvstændighed og social læring styrkes i forhold til voksne med autisme og intellektuel funktionsnedsættelse. Blandt mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse er der høj forekomst af autisme. For mange gælder det et liv med betydelig og varig pædagogisk støtte, pleje og omsorg, hvilket i høj grad kan påvirke evnen til at opretholde egen selvstændighed og medbestemmelse. Det kan have en stor indflydelse på livskvaliteten.

I den pædagogiske praksis er det en nødvendig opgave at støtte borgeren i at udvikle social læring og færdigheder, der bidrager til egen selvstændighed. Du introduceres til forskellige redskaber og metoder.

AKTUELLE KURSER 2021

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi

På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Kurset henvender sig primært til psykologer og psykoterapeuter, der arbejder med personale til og borgere med funktionsnedsættelse. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser, og den betydning det har for det psykoterapeutiske arbejde og supervision i arbejdet med funktionsnedsættelse. Du vil introduceres for, hvordan supervisionsrummet og terapeutisk indsats kan tage afsæt i den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder).

Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for:

1. Etablering af en tryg relation

2. Tilstandsregulering

3. Somatosensorisk integration

4. Socioemotionelle færdigheder

5. Refleksive færdigheder

Skanderborg 14.-15. december 2021

Frist 9. november 2021

21-12-S

Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Skanderborg 16.-17. november 2021

Frist 12. oktober 2021

21-11-S

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelser. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser med særligt fokus på betydningen af den pædagogiske relation. Du vil introduceres for, hvordan den pædagogiske indsats kan tilpasses den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder).

Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete pædagogiske redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for:

1. Etablering af en tryg relation

2. Tilstandsregulering

3. Somatosensorisk integration

4. Socioemotionelle færdigheder

5. Refleksive færdigheder

EFTERUDDANNELSE

Integrativ neuropædagogik

Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.

Uddannelsen er opbygget i 7 moduler, 4 obligatoriske studiedage og en afsluttende opfølgningsdag, der fordeler sig således:

EFTERÅR 2021, HOLD 2 SKANDERBORG

Opstart: 30.-31. august 2021 kl. 9.00 – 15.00

21-02-S

Moduler i uge: 35, 37, 40, 43, 45, 47, 50 i 2021

Studiedage i uge: 41, 44, 46, 48 i 2021

Opfølgning i uge: 4 i 2022

Frist 30. juni 2021

Ved Uddannelsesteamet, VISS

Kr. 16.500,-

Prisen er ekskl. Integrativ neuropædagogik – en grundbog.

KONSULENTYDELSER HOS VISS

VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS.

Præsentation af VISS konsulent

Mit navn er Liselotte Kruse. Jeg er kommunikationskonsulent i VISS og derfor ikke en konsulent som dem, du normalt møder i VISS. Jeg er universitetsuddannet (cand. interpret. i fransk, bachelor i engelsk og tysk) med speciale i dansk og international kommunikation, leksikografi, formidling og undervisning. Disse felter har altid været en del af mit arbejdsliv, bl.a. på universitetet, i undervisningsministeriet (specialpædagogisk støtte), i private virksomheder og som selvstændig – idet efteruddannelser inden for især international marketing, off- som online medier samt undervisningspædagogik m.v. løbende har suppleret og opdateret mine kompetencer. Omdrejningspunktet for mit virke er et fokus på at formidle og skabe kommunikation, der er med til at styrke organisationen såvel internt som eksternt. Mine mange års undervisningserfaring har lært mig, at kommunikation er at lytte, at skabe dialog og fremme interaktion. Dette er også en forudsætning for, at medarbejderne i organisationen kan udfolde sig.

Hvilke opgaver løser du i VISS?

Jeg har været ansat som kommunikationskonsulent i VISS siden starten af 2016. Mine mangeartede arbejdsopgaver i VISS knytter sig til VISS’ kerneopgave.

I den forbindelse medvirker jeg til planlægningen og udarbejdelsen af VISS’ overordnede strategi, herunder kommunikations- og marketingstrategien. I det daglige bidrager jeg helt konkret til løsning af VISS’ kerneopgave ved at bistå konsulenterne i udførelsen af deres arbejdsopgaver i forhold til kerneopgaven.

Dette kommer først og fremmest til udtryk gennem vedligeholdelsen af VISS’ hjemmeside (viss.dk), og udarbejdelsen af VISS-bladet, der udgør omdrejningspunktet for mit kommunikations- og formidlingsarbejde i VISS – sammen med promovering af uddannelsesudbud og formidling af viden til følgerne på de sociale medier, i øjeblikket Facebook og LinkedIn, samt til abonnenterne på VISS’ nyhedsmail. Min opgave i forbindelse med promovering af VISS’ uddannelsesudbud er kommunikationsfagligt, sprogligt og opsætningsmæssigt at kvalitetssikre diverse skriftlige dokumenter herunder fx beskrivelser af kurser m.v.

I forbindelse med formidling af viden er VISS-bladet, som du netop sidder med et eksemplar af i digital eller papirudgave, som nævnt også en af mine tilbagevendende opgaver. Ud over uddannelsesudbuddet indgår der generelt tre artikler, der falder ind under det aktuelle blads tema.

Disse artikler er ligeledes forbi min skærm til opsætning samt kommunikationsfaglig og sproglig kvalitetssikring i dialog med forfatterne.

Herudover er der opgaver som review- og redaktionsarbejde i forbindelse med udgivelse af fagbøger, deltagelse i udformningen af ansøgninger, tilrettelæggelse, organisering og deltagelse i konferencer, temadage o.l.

Hvad er det mest interessante ved dit job som kommunikationskonsulent i VISS?

Involveringen i de mange kreative processer i VISS og den faglige sparring, ikke mindst med min overordnede, men bestemt også med de fagligt og personligt meget forskellige konsulenter i VISS, er yderst inspirerende og motiverende. Samtidig synes jeg, at kulturen og sammenholdet i VISS bidrager væsentlig til det gode arbejdsmiljø, jeg oplever, og som er med til at understøtte arbejdsglæden i det daglige. Endelig er jeg vild med VISS’ prioritering af muligheden for kontinuerlig videns- og kompetenceopdatering, der fx for mig betyder, at jeg har større chance for være på forkant med udviklingen inden for det kommunikative, digitale og relationelle område. Alle disse forhold understøtter min opfattelse af VISS som en arbejdsplads med et fagligt og socialt engageret miljø samt et bredt humanistisk grundsyn, hvor det at bidrage til at optimere levevilkår og livskvalitet for borgere med nedsat funktionsevne værdsættes og gør en forskel. n

NÅR PÅRØRENDE MØDER SYSTEMET

Som helt almindelig familie bestående af far, mor og to børn vil man gerne leve som en helt almindelig familie – uanset om et familiemedlem er handicappet eller ej. I den situation, hvor et familiemedlem har et handicap, er det systemets fornemmeste rolle at sikre det helt almindelige familieliv i så stor udstrækning som muligt. Pårørendes møde med systemet, kommunen og andre autoriteter kan dog være en blandet fornøjelse og er ikke altid uden udfordringer og prøvelser for det gode familieliv.

Af Liselotte Kruse Balslev Hansen, kommunikationskonsulent i VISS – på baggrund af interview med Sonja og Holger Raabjerg Bang-Møller (forældre til Anna)

Sonja og Holger (forældre til Anna). Fotograf Christopher Thomsen.

Vi skal i denne artikel møde Holger og Sonja, der bor i Trige, nord for Aarhus, sammen med deres to børn, Anna på 17 år (der dog lige er flyttet i bosted) og Lillebror på 9 år. Holger er uddannet geolog og servicevagt, mens Sonja er pædagog. Som pårørende og forældre til et handicappet barn fortæller de i det følgende lidt om deres oplevelser med systemet og giver til slut et par råd til andre forældre i en lignende situation.

Der er umiddelbart tale om en helt almindelig familie – og så alligevel, vil nogen måske sige! Storesøster Anna er nemlig både psykisk og fysisk handicappet i svær grad med forskellige følgesygdomme, som hydrocephalus (vand i hovedet), svær astma og epilepsi. Hun har en meget sjælden stofskiftesygdom, Albrights Hereditær Osteodystrofi med pseudohypoparathyreoidisme, hvor udviklingshæmning og ekstrem overvægt følger med. Derfor har hverdagen aldrig været helt uden udfordringer for familien, og ikke mindst har systemet altid været en del af tilværelsen.

Første møde med systemet

”Vi møder systemet første gang, da Anna er 6 måneder gammel. Og det var en meget positiv oplevelse. Vi blev mødt med respekt, accept, forståelse, imødekommenhed, lydhørhed, ordentlighed, professionelisme og velvilje. Og det har heldigvis været ret gennemgående i årenes løb”, konstaterer Sonja med tilfredshed og fortsætter:

”Dog havde vi en årrække (2014-2017), hvor meget hjælp blev skåret væk. Diagnoser og særlige behov blev ikke anerkendt, afgørelser blev helt omgjort – selvom situationen og Annas behov ikke havde ændret sig. Vi blev mødt af en meget skarp, respektløs, hård og nedgørende tone. Helt klart en tone, der handlede om penge! Koldt og kynisk. Det var omsorgsvigt i forhold til Anna, Lillebror og os”.

Familien blev så presset og nedbrudt, at de kontaktede medierne og ad flere omgange fortalte om deres situation. De så ingen anden udvej end at stille hele familiens privatliv til skue for offentligheden i håbet om, at der skete en forandring. Og det gjorde der!

Kort efter valgte Århus Kommune nemlig at indføre projektet ”Tættere på familien”. Her fik familien at vide, at de tilfældigt var udvalgt til at deltage sammen med andre familier. Formålet var at arbejde med en anden tilgang og andre metoder end hidtil i Kommunens samarbejde med familier som Holger og Sonjas.

Holger forklarer: ”Efter at vi kom med i det projekt, kunne vi pludselig få bevilliget al hjælp og støtte igen. Og mere til. Kommunens arbejde, tilgang og samarbejde med os var igen imødekommende, respektfuldt, lydhør, ordentligt, professionelt og acceptende. Og det har været sådan lige siden – heldigvis.”

I år bliver Anna 18 år, og forældrene er begge spændt på, hvad der møder dem i voksenhandicapsystemet.

Systemets magt over familier med handicappede medlemmer Både Holger og Sonja er enige om, at det kræver tilvænning, når man bliver tilknyttet systemet og bliver underlagt den magt, systemet har. De er ikke i tvivl om, at ens frihed svinder ind, og at ens liv let bliver styret af, hvilke bevillinger man kan få igennem, og hvilke man ikke kan.

”Det er ikke fordi, vi skal have alt, hvad vi søger om, men vi søgte kun om hjælpemidler mv., som var nødvendige for at få vores familieliv med Anna til at fungere. Hvis vi havde haft mulighed for det, ville vi da helst have klaret det hele selv, så vores frihed var intakt, men det havde vi ikke. Det var en nødvendighed i vores familie at få hjælp og støtte af systemet”, understreger Sonja.

Begge forældre føler, det er skræmmende, at der kan være ansatte i systemet, der stadig kan tillade sig at udøve denne ”magt”, uden at gøre sig det ulej-

lighed at møde borgeren og familien. Fx har de oplevet et par sagsbehandlere, som aldrig nåede at møde Anna eller dem selv: ”Hvordan kan man bevillige og lave afgørelse udelukkende på et skrifteligt grundlag?”, spørger de sig selv, ”Det burde ikke være tilladt!”

Under ”observation” af systemet? ”Vi har kun sjældent følt os under observation af systemet! Heldigvis. Kommunen har været undersøgende og har indhentet oplysninger for at kunne lave bevillinger mv., og i den forbindelse har vi altid følt os som eksperterne og som de vigtigste ”puslespilsbrikker” i det arbejde, der skulle udføres. Men det er ikke altid, at vores ekspertviden blevet brugt eller taget højde for,” konkluderer Holger.

Sonja kan dog godt forstå, hvis nogen føler sig under observation: ”Det er jo alles frygt, når man snakker om systemet. Og vi forældre til børn med særlige behov/ handicaps famler jo også lidt i blinde for at blive klar på, hvordan vi bedst er forældre til disse børn og unge. Så vores egen usikkerhed kan godt give os tvivl i os selv, lav selvtillid. Og så kan følelsen, at vi er under observation, godt forstærkes eller hives frem i os, selvom vi ikke er det.”

Det er dog deres håb, at ingen oplever, at de er under observation, da det jo ikke er meningen med hjælpen og støtten fra systemet. ”Hvis man har den oplevelse, tænker vi, at det er ekstra svært, og at det kan bremse for et godt og ligeværdigt samarbejde,” fastslår forældrene enstemmigt.

Når familiens behov kolliderer med systemets vurderinger

Det har været meget invaliderende for familien, når familiens behov har kollideret med systemets vurderinger.

”Vi sidder begge i dag med både psykiske varige mén, som stress og depression, og med fysiske varig mén, som slid i ryg, hofter og skuldre. Mén, som helt klart er blevet forværret i årenes løb, bl.a. på baggrund af, at systemet ikke har lagt vægt på familiens behov. Selvfølgelig skal der passes på pengene i systemets kasse og kun bevilliges individuelt og efter behov. Men når behov ikke tilgodeses, så ramler det!”, fortæller Sonja.

Vi har en servicelov i Danmark, som giver familier som Holger og Sonjas mulighed for at ”kunne leve et så normalt liv som muligt ...” – en sætning, der står i loven. Men det sker ikke altid i virkeligheden.

”Vores familie er også blevet mere isoleret og stigmatiseret, når vores families behov har kollideret med systemets vurderinger”, supplerer Holger.

Den sværeste oplevelse med systemet?

Sonja og Holger er enige om, at deres sværeste oplevelse med systemet er de lange, seje og bureaukratiske arbejdsgange. I deres optik er der stort set ikke noget, der hedder ”akut hjælp lige nu og her”, for behandlingstiden er ca. 4 uger, hvilket ikke stemmer overens med et familieliv med et barn, hvor det akutte stort set er dagligdagskost. Det betyder, at man i de mange ofte akutte situationer ingen reel hjælp og støtte får af systemet, og at forældrene dermed er på overarbejde og risikerer at gå ned med stress.

”Derudover er det også svært, når systemet gør os til kastebold mellem forskellige instanser, afdelinger, magistrater osv., hvor det er uklart, hvilken myndighed der står for bevillingen. Altså, når der går kassetænkning i den, og det gør der tit,” forklarer Holger og fortsætter: ”Ved anke af manglende eller nedsatte bevillinger har vi oplevet, der er gået tæt ved et helt år, før ankestyrelsen får truffet beslutning (medhold). Vi fik ingen kompensation for al den tid, vi fik mindre hjælp, og det er nedslidende”.

Forældrene har også oplevet, at sagsbehandlerne beder dem om at stå for kontakten til de forskellige aktører i deres datters liv, som sagsbehandlerne skal samarbejde med om bevillinger. Situationer af denne type har gjort forældrene til tovholdere på noget, de ikke skal være tovholdere på, men som sagsbehandlerne ikke selv har tid til, hvilket også har været medvirkende til stress og udbrændthed.

De bedste oplevelser med systemet? Sonja og Holger er ikke i tvivl om, hvad de gode oplevelser med systemet består i, og giver en række eksempler:

Når systemet har handlet i overensstemmelse med vores liv, vores skema og har udført et grundigt arbejde, uden at vi er blevet til sekretærer.

Når Kommunen har taget sig tid, lyttet til os, har taget hensyn til Annas særlige behov og har lavet en bevilling, som er gået igennem til Annas fordel.

Da en sagsbehandler selv tilbød mere hjælp, så vi ikke længere skulle tage vores Anna op om morgenen!

Kommunens håndtering af hele ”Anna skal flytte”-processen.

Sonja uddyber: ”Vi HAR mødt anerkendende, dygtige, omsorgsfulde, lydhøre og professionelle ansatte, som har taget os og Annas behov alvorligt! Og de har taget sig tid til at møde Anna, set vores hjem med hjælpemidler, set os og mødt Lillebror – så de ved, hvad vi er for en familie! Vi har, de sidste 4 år, stort set kun har haft møder og samtaler i vores hjem og ikke inde i systemets lokaler – vi er på hjemmebane, det giver ro og mindre stress.”

Situationer, hvor systemet opleves som dårligst?

Forældrene oplever samarbejdet mellem pengekasser i instanser, afdelinger og magistrater og uklarheden i forhold til, hvem der skal betale, som noget at det, der fungerer dårligst. Dette skyldes, at det trækker sagen i langdrag og gør forældrene til kastebold, hvilket

har en negativ indvirkning på forældrene og deres tillid til systemet. Denne uklarhed kan også nogle gange betyde, at den hjælp, som flere kasser er enige om at bevilge, aldrig bliver givet, fordi INGEN vil betale.

Situationer, hvor systemet opleves som bedst?

”Når systemet bruger os som ligeværdige samarbejdspartnere, når man lytter til os og behandler os og vores barn som en berigelse i stedet for en belastning, får jeg en god oplevelse af systemet. Det er bl.a., fordi vi bliver mødt med anerkendelse, imødekommenhed, respekt, accept, ordentlighed, forståelse, velvilje og professionalisme!”, understreger Holger.

Tanker omkring overgangen fra ”børnesystem” til ”voksensystem”? Sonja og Holger har hørt mange skræk historier i årenes løb, og det har fx lydt: ” I skal ikke glæde jer til, I kommer over i voksenhandicap”. Men de er fortrøstningsfulde, da de ved, at systemet arbejder på en bedre overgang, en bedre arbejdsgang i overgangen og en bedre tilgang til borgerne i voksenhandicap. Disse tiltag tyder på, som forældrene ser det, at man godt ved i systemet, at det ikke går så godt, og at det bliver bedre!

”Derudover er vores datter flyttet på bosted, før hun blev 18 år, og det håber vi på, gør overgangen og det at tilhøre voksenhandicap meget lettere”, forklarer Sonja og tilføjer: ”Vi har også en formodning om, at når at hun bor på bosted ved de 18 år, så går det hele meget nemmere, men det vil tiden selvfølgelig vise”.

Råd til andre forældre – og professionelle?

Som forældre til et handicappet barn og en del af en helt almindelig familie er Sonja og Holger glade for at kunne dele ud af deres erfaring. I nedenstående faktaboks giver de således en række råd og tips til andre forældre i en lignende situation.

Når pårørende møder systemet fortsat

Et par gode råd til andre forældre – og til professionelle?

1. Vær åbne og ærlige om jeres liv, jeres barns behov og bed om hjælp! Og bliv ved, til I bliver hørt!

2. Bevar den gode tone i kommunikationen med systemet. Hvis det er svært, så tag en bisidder med, det er tilladt.

3. Se det ikke som et nederlag at vise følelser mv. i mødet med systemet.

4. Tal sammen som forældre, par og kærester! Hvis det er svært, så søg hjælp! (- se heller ikke dette som et nederlag!)

5. Planlæg partid og alenetid, så I får pauser og får ladet op!

6. Skemalæg, hvornår I tjekker mails, tager telefonen, tjekker e-boks, og hvornår I er tilgængelig for systemet.

7. Sluk telefon, iPad og computer, så I får pauser. Alt dette er nemlig med til at stresse jer!

8. Sæt diverse elektronik på lydløs; lyden af noget, der er kommet på sms, i e-boks og på mail, kan også stresse.

9. Læs aldrig beskeder fra systemet i mail, e-boks mv. fredag eftermiddag! Hvis det er dårlige beskeder, kan I ikke handle på det eller stille noget op før mandag! Det kan give dårlig stemning og dårligt humør, og I kommer til at bruge meget energi og mange kræfter, som kan bruges bedre et andet sted. Systemet tager ikke hensyn til, om det er weekend eller ej.

10. Søg eventuelt hjælp hos foreninger som LEV, For Lige Vilkår, Dansk Handicapforbund og andre, der kan være relevante. Anna (privatfoto).

Som Holger og Sonja fortæller, kan mødet med systemet således være både tungt og let – mest tungt, idet det har sat såvel fysiske og psykiske spor hos dem begge. Kampen mod et system, som til tider kan være svært at råbe op og få til at forstå, bliver en livslang følgesvend. Med tiden bliver den et udtryk for alle de ønsker, håb og drømme, som man har for sit barn.

Når systemet møder mennesker i kamp, kan en nærliggende tanke være, at man har med mennesker at gøre, som er krævende, besværlige eller insisterende. Hvis man som professionel bliver ramt af disse tanker eller følelser, kan det være relevant at overveje, hvordan et mangeårigt møde med systemet præger mennesker, og hvordan man som professionel kan være mest hjælpsom.

Her er det vigtigt, at den professionelle er i stand til at se situationen ud fra en overordnet forståelse og sætte forældrenes handlemønstre i et omsorgsfagligt perspektiv. n

PÆDAGOGIK SOM SYSTEM

- når pædagogisk praksis må skifte perspektiv for at kunne se det hele menneske

Vi lever i et samfund, hvor forandringer sker med stadig højere hastighed og et stigende kompleksitetsniveau. Den allestedsnærværende teknologiske udvikling er et synligt bevis på den øgede hastighed, hvor vi med et enkelt klik kan rejse tusindevis af kilometer gennem fiberoptik til de fjerneste afkroge på kloden, der for få årtier siden stadig var hvide pletter på landkortet.

Af Søren Lytzau, kandidat i pædagogisk sociologi, udviklingskonsulent i VISS

Det er ikke kun i teknologien, at vi oplever den øgede hastighed, men også i vores arbejdsliv sker forandringer hurtigere end nogensinde. Omstruktureringer og organisationsændringer, der før tog flere år at gennemføre, klares nu på et kvartal med hjælp fra et stigende antal konsulenter, som udvikler og yder procesunderstøttelse som aldrig før.

Samtidig er kompleksiteten stigende, og vi er langt fra tidligere tiders traditionelle samfund, hvor graden af specialisering og differentiering ifølge den franske samfundsforsker og en af grundlæggerne af den moderne sociologi David Émile Durkheim (1858 –1917) var meget begrænset (Hermann, 2007). Modsætningen til dette er det moderne arbejdsdelte samfund med en høj grad af specialisering, hvor vi er bundet sammen af en gensidig afhængighed. Således kan bageren ikke levere brød, hvis pædagogen ikke passer hans børn.

Samfundet er med andre ord ikke længere bundet sammen af lighed, men af forskellighed, der skaber en form for organisk solidaritet, hvor hver gruppe varetager en nødvendig funktion, som kan sidestilles med organerne i den menneskelige krop. Hjertet kan ikke pumpe blodet rundt uden en hjerne, og hjernen kan ikke fungere uden blodets evne til at transportere ilt.

Pædagogik og stigende kompleksitet i det moderne samfund

Den stigende kompleksitet i det pædagogiske arbejde, som foregår i det moderne samfund, stiller krav om, at pædagogen både personligt og fagligt skal kunne mestre denne stigende kompleksitet. For at gøre dette er det paradoksalt nok nødvendigt at reducere kompleksiteten. Det er således ikke nødvendigt for en pædagog at vide, hvordan en computer er bygget, før den kan anvendes i det daglige arbejde, og man kan diskutere, hvor indgående et kendskab en pædagog skal have til den fysiologiske virkning af medicin,

for at det er forsvarligt, at dette udleveres. I hvert fald hvis det sker på foranledning af en recept fra lægen.

Ovennævnte kompleksitet er udgangspunktet for den tyske sociolog Niklas Luhmanns (1927 – 1998) systemteori. Modsat Durkheim mener Luhmann ikke, at det er solidaritet, som binder samfundet sammen, men derimod nødvendigheden af at reducere kompleksiteten. Luhmann mener, at den stadig stigende specialisering og uddifferentiering, som blandt andet kommer til udtryk ved den stigende brug af konsulenter i alle dele af samfundet, gør det umuligt for mennesker, organisationer og samfund at overskue helheden (Luhmann, 2000), og for at reducere kompleksiteten er vi hele tiden tvunget til at vælge. Luhmann kalder dette for selektionstvang, og med denne følger også, at noget andet kunne være muligt. Denne kompleksitetsreduktion sker på baggrund af vores eget unikke, men dog ret begrænsede perspektiv på verden, og med bevidstheden om at andre tilskriver denne verden en anden mening, end vi selv gør.

For at forstå hvordan Luhmanns systemteori kan anvendes i det pædagogiske arbejde, vil vi i det følgende se nærmere på en case om en ung kvindes indflytning på et bosted.

CASE

Birthe er 24 år og er flyttet ind på et bosted for 2 måneder siden efter at have boet hjemme hos sin mor indtil da. Birthes mor havde det svært med flytningen, og når Birthe er hjemme på weekend hver anden uge, kommer hun først tilbage om tirsdagen, da moren siger, at hun og Birthe har brug for mere tid sammen. Pædagogerne finder dette uhensigtsmæssigt, da de er bekymrede for, at det går ud over Birthes relation til de øvrige beboere og forringer hendes udviklingsmuligheder i forhold til deltagelse i det sociale liv på en kommende arbejdsplads, når hun ikke deltager i de sociale arrangementer mandag og tirsdag hver anden uge.

Kompleksitetens dilemmaer

Ovenstående case illustrerer den kompleksitet, som ofte findes i pædagogisk arbejde, og for at reducere denne er pædagogen underlagt selektionstvang i sin kommunikation med Birthes mor. Pædagogen kan forsøge at overbevise moderen om, at det er vigtigt for Birthes relation til de øvrige beboere, at Birthe deltager i de sociale arrangementer mandag og tirsdag. Dermed reducerer pædagogen kompleksiteten, da der tages udgangspunkt i Birthes relation til de øvrige beboere, mens forringelsen af hendes udviklingsmuligheder i forhold til deltagelse i det sociale liv på en arbejdsplads ikke inddrages i kommunikationen. Ud fra pædagogens perspektiv er kommunikationen enkel og effektiv, og giver mulighed for en hurtig løsning. Bagsiden er, at det er vanskeligt at forudsige, hvordan Birthes mor vil reagere, og der er en risiko for, at hun opponerer og i stedet insisterer på sit eget perspektiv på sin datters livssituation. Dette perspektiv er naturligvis præget af hendes rolle som mor og kærligheden til hendes datter.

Vælger pædagogen at inddrage og tage udgangspunkt i moderens perspektiv samt tage hensyn til dette i kommunikationen, reduceres kompleksiteten givetvis for moderen, men samtidig vil pædagogen skulle iagttage sig selv i et udviklingsperspektiv. Pædagogen vil med andre ord øge sin egen kompleksitet i et forsøg på at reducere kompleksiteten for moderen i den pågældende situation.

Ud fra systemteorien er vi, som det er beskrevet i ovenstående, underlagt selektionstvang, og en reduktion af kompleksiteten forudsætter, at vi anlægger et bestemt perspektiv. Dermed er risikoen for, at vi vælger et forkert perspektiv, også altid til stede. Vi kan således betragte en døgninstitution fra vidt forskellige perspektiver, men vi er nødt til at anlægge ét perspektiv ad gangen, da graden af kompleksitet ellers bliver for stor, og vi ellers skal forholde os til en enorm mængde informationer.

En døgninstitution kan således betragtes fra et socialpolitisk perspektiv, hvor den leverer serviceydelser til en mere eller mindre specifik målgruppe, men den kan også betragtes fra et pædagogisk perspektiv, hvor det er menneskerne i den, som er vigtige. Desuden er den en arbejdsplads, og man kunne blive ved. En døgninstitution er det hele, og kan således ikke betragtes fra ét objektivt sted, men er ligesom resten af samfundet gået fra at være monocentrisk til at være polycentrisk. Ifølge Luhmann er dette en konsekvens af den uddifferentiering, som er beskrevet tidligere. Det pædagogiske arbejde er altså en vekslen mellem forskellige perspektiver, og man kan se dette som en vandring mellem sociale systemer, således som de beskrives af Luhmann.

Pædagogikken som subsystem Pædagogik indgår som subsystem til sociale systemer, og systemets omverden er de psykiske systemer, der udgøres af hver af de personer, som iagttager og forstyrrer systemet (Figur 1). Forstyrrelser bidrager til at udvikle systemet, hvilket dog ikke sker uden kamp, da et system vil forsøge at reproducerer sig selv.

Professionaliseringen af det pædagogiske arbejde kræver således et øget fokus på samt forståelse af, hvordan omverdenen interagerer med det pædagogiske felt (Hjort, 1999).

Der er i de seneste år produceret mange modeller for pædagogisk arbejde, og fælles for en stor del af disse er, at de tager udgangspunkt i en systemisk tænkning der ikke er helt ulig den, som beskrives af Luhmann i systemteorien.

Mange af de fremstillede modeller anvender ligesom Luhmann begreberne biologisk, psykisk og social, men hvor Luhmann laver en klar afgrænsning og ikke lader systemer gennemtrænge eller overlappe hinanden, så forholder det sig ofte anderledes med en række af de modeller og teorier, som benyttes i det pædagogiske felt. Her er det mere reglen end undtagelsen, at de enkelte systemer beskrives som infiltrerende, og grafisk fremstilles de også ofte som overlappende (Figur 2).

en konsekvens af, at pædagogikken er blevet optaget af individet, men ændringen skyldes den forstyrrelse, som pædagogikken har været skyld i.

I den tidligere anvendte case med Birthes mor, kan man sige, at hun forstår pædagogens udsagn på sin egen måde, hvilket vil sige med udgangspunkt i det, hun allerede forstår. På samme måde forstår pædagogen Birthes mor med udgangspunkt i det, som pædagogen allerede forstår. Der er altså tale om to psykiske systemer, men der overføres ikke et budskab fra det ene til det andet. Psykiske systemer er bevidsthedssystemer, og disse må som alle andre systemer lukke sig om sig selv og tillægge kommunikationen i det sociale system, som i dette tilfælde udgøres af subsystemet pædagogik, en bestemt betydning fra hvert sit perspektiv (Figur 1). Systemer er med andre ord operationelt lukkede, men kommunikerer med omverdenen ved at skabe forstyrrelser.

System Omverdenen

Luhmanns systemteori har efterhånden fundet vej ud i stort set alle afkroge af samfundet, og er særligt blevet flittigt anvendt inden for det pædagogiske område. Måske er dette en konsekvens af den stigende kompleksitet, som i disse år opleves på området, hvor øgede krav til dokumentation og effektmålinger samtidig betyder, at der er et øget behov for formidling af pædagogiske budskaber til andre end pædagoger.

Social

Biologisk Psysisk

Figur 2: Eksempel på systemisk model med infiltration mellem elementerne (Engel, 1977)

Figur 2 viser et brud på Luhmanns beskrivelse af system og omverden. Systemer er omverden for hinanden, og omverdenen har ikke direkte adgang til systemet. I figur 2 indikeres en række overlappende felter mellem områderne, og selvom figuren også er en illustration af systemisk tænkning i en pædagogisk kontekst, så er der en grundlæggende forskel i forståelsen af, hvordan systemer eller områder påvirker hinanden. Ifølge Luhmann repræsenterer hvert individ et psykisk system, og pædagogik som socialt system infiltrerer ikke individet, men forstyrrer det i stedet. En ændring i adfærden hos det enkelte individ er således ikke

Det kan umiddelbart forekomme vanskeligt at overføre Luhmanns systemteori til pædagogisk praksis, da den trods sine mange beskrivelser af kompleksitetsreducering er yderst kompleks i sig selv. Alligevel er det værd at betragte teorien som en forståelsesramme for den kompleksitet, der er en af grundstenene i det pædagogiske arbejde. Desuden tilbyder den et forfriskende alternativ til den række af pædagogiske modeller og teorier, der beskriver mennesket som ét hele, hvor forskellige systemer blander sig med hinanden på må og få.

I Luhmanns optik skal vi i stedet anerkende, at systemerne iagttager og forstyrrer hinanden, og at det er det, som skaber den virkelige udvikling såvel pædagogisk som samfundsmæssigt. Vi må med andre ord acceptere, at når vi retter lommelygten mod ét bestemt punkt, så kan vi i det øjeblik ikke se alle de andre punkter, som måske har ligeså stor betydning for det menneske eller den situation, som vi analyserer. n

Pædagogik som system fortsat

Figur 1: Grafisk fremstilling af forskelsmarkør for system og omverden (Andersen, 1999)

Niklas Luhmann beskriver tre forskellige systemer i sin systemteori. Disse er:

Biologiske systemer, der kan betragtes som organiske og fysiologiske systemer. Altså de systemer, som opretholder livet.

Psykiske systemer, der indbefatter tanker og bevidsthed. Psykiske systemer er netop kendetegnet ved bevidsthed, og adskiller sig fra for eksempel de biologiske hjerneprocesser.

Sociale systemer, der omfatter samfundet og organisationerne i det samt vores interaktioner. Sociale systemer er kendetegnet ved kommunikation, som kontinuerligt frembringer ny kommunikation.

Ovenstående systemer overlapper ikke, men indgår som en del af hinandens omverden. Luhmanns grundlæggende antagelse er, at der må være en forskel mellem systemet og omverdenen, og dermed opererer systemer med grænser, som er uigennemtrængelige. Hvis dette ikke var tilfældet, ville omverdenen gennemtrænge og opsluge ethvert system, og vi ville få en verden uden forskelle. Systemer overlever med andre ord kun i kraft af, at de afgrænser sig fra deres omverden.

Litteratur:

Andersen, N. Å. (1999). Niklas Luhmanns systemteori. I N. Å. Andersen, Diskursive analysestrategier.

København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.

Engel, G. (1977). The Need for a New Medical Model: A Challenge for Biomedicine. Science, New Series. Vol. 196 No. 4286, pp. 129-136.

Hjort, K. (1999). En helt anden virkelighed. 12 nye pædagoger om uddannelse og arbejde. Rapport nr. 9 fra projektet: Pædagogens kompetencer. RUC i samarbejde med BUPL og SL. Roskilde Universitetsforlag.

Hermann, S. (2007). Émile Durkheim – et socialt forsvar for moderne individualisme. I Pedersen, P. M. & Olesen, S. G. (2007). Pædagogik i sociologisk perspektiv. Forlaget PUC.

Luhmann, N. (2000). Sociale systemer – grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzels Forlag.

UDBUD 2021

Kursustitel

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Skanderborg

Styrk din praksis i arbejdet med autister

Grundlæggende medicinkursus

Introduktion til sanseintegration

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Sorg og tab hos mennesker med udviklingshæmning

Demens og udviklingshæmning

Musik leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Genopfriskning af integrativ neuropædagogik

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi

Underviser Dato Frist Kursusnr.

Uddannelsesteam

Johanne Pontoppidan, Lotte Avnby

1. gang 30-08-2021 30-06-2021 21-02-S

1. gang 19-08-2021 15-07-2021 21-16-S

Susanne Christina Drachmann 21-09-202122-09-2021 17-08-2021 21-19-S

Johanne Pontoppidan 22-09-202123-09-2021 19-08-2021 21-23-S

Lotte Behrend 29-09-202130-09-2021 25-08-2021 21-22-S

Line Rudbeck 04-10-2021 30-08-2021 21-04-S

Susanne Christina Drachmann 26-10-2021 21-09-2021 21-20-S

Anne Steen

11-11-2021 07-10-2021 21-26-S

Lotte Avnby 15-11-2021 11-10-2021 21-21-S

Birte Norlyk

Christina Gundgaard Pedersen 16-11-202117-11-2021 12-10-2021 21-11-S

Christina Gundgaard Pedersen 23-11-202124-11-2021 19-10-2021 21-07-S

Christina Gundgaard Pedersen 14-12-202115-12-2021 09-11-2021 21-12-S

SPÆNDENDE FREMTID

Næste blad udkommer med et spændende og relevant tema i oktober 2021. Modtag VISS-bladet gratis med posten tre gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk.

Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.

Tjek og tilmeld dig VISS’ efteruddannelsestilbud på www.viss.dk

VISS – viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS’ nyhedsmail på www.viss.dk