VISS blad nr. 37

Page 1

Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab

TEMA Etik i pædagogik

Etik og moral med pædagogisk kant

Privat og professionel etik i det pædagogiske arbejde

Seksualitet og etik i det specialpædagogiske arbejde

De fleste pædagoger har nok hørt om selvbestemmelsesretten, altså en borgers ret til at bestemme over sit eget liv.

S. 4-9

S. 22-27

Der kan opstå mange etiske dilemmaer i forbindelse med arbejdet med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse.

S. 28-31

Ritualiserede kommunikative samspil

Vi støder ofte på etiske dilemmaer ved, at vi ikke kan tilgodese flere centrale etiske værdier på én og samme tid. Sanseintegration

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik Grundlæggende medicinkursus Efteruddannelse Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv

Nummer 37 marts 2020 14. årgang
Introduktion til integrativ neuropædagogik
UDDANNELSE I 2020

Nummer 37 marts 2020 14. årgang

INDHOLDSFORTEGNELSE

Leder

Etik og moral med pædagogisk kant

Privat og professionel etik i det pædagogiske arbejde Seksualitet og etik i det specialpædagogiske arbejde

UDDANNELSER 2020

VISS tilbyder

Arbejdspladskurser

VISS - Viden i fællesskab

AKTUELLE KURSER

Autisme og udviklingshæmning

Demens og udviklingshæmning

Genopfriskning af neuropædagogik

Epilepsi og udviklingshæmning

Grundlæggende medicinkursus

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Introduktion til sanseintegration

Ritualiserede kommunikative samspil

Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv Sommerskole - Musik, leg og massage

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision

Efteruddannelse

Redaktion Leder, Jette Lorenzen. Udviklingskonsulent, Søren Lytzau. Specialpædagogisk konsulent, Trine Lilliendahl Hansen. Kommunikationskonsulent, Liselotte Kruse Balslev Hansen. Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

Deadline næste nr: Den 28-04-2020 / Nr. 38 2020 Årgang 14

Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 / viss@skanderborg.dk / www.viss.dk

03 04 22 26
19
11 12 14 15 15 16 16 16 17 17 18 18 18 19
20

FOKUS PÅ ETIK OG MORAL

I dette nummer af VISS bladet retter vi opmærksomheden på, hvordan etikken påvirker pædagogikken i forhold til den enkelte borger. Fokus på etik og moral i det pædagogiske arbejde er måske mere aktuel end nogensinde, i og med at den teknologisk udvikling gør os i stand til, i stigende grad, at eliminere den menneskelige kontakt i den menneskelige relation, samtidig med at vi som aldrig før kan overvåge og kontrollere mennesker, hvilket gang på gang får os til at stille spørgsmålstegn ved, om et givet tiltag over for en borger med nedsat funktionsevne er etisk og moralsk forsvarligt og korrekt. For at kunne besvare et så komplekst spørgsmål er det dog nødvendigt først at have en klar og fælles forståelse af, hvad etik og moral er, vi må have en definition.

Med de tre artikler i dette nummer forsøger vi at komme tættere på, hvad etik betyder for pædagogikken i forhold til den enkelte borger.

I den første artikel, Etik og moral med pædagogisk kant, tager Søren Lytzau os med på en historisk rejse med den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant som omdrejningspunkt, idet han diskuterer pligtetik kontra nytteetik og hvilket perspektiv, man bør anlægge for at beskrive handlingen som god og etisk korrekt. Søren indleder diskussionen med et klassisk eksempel på etiske dilemmaer, der er karakteriseret ved, at vi ikke kan tilgodese to eller flere centrale etiske værdier på én og samme tid. Man vil med andre ord påføre én eller flere personer lidelse, uanset hvilket valg man træffer, og valget vil dermed afhænge af, hvilken etisk position man indtageren situation man som pædagog ofte står i, og etik bliver dermed en væsentlig del af det pædagogiske arbejde.

I den efterfølgende artikel af Søren Lytzau og Trine Lilliendahl Hansen, diskuterer tre ansatte fra Bavnebjerg Bo- og Aktivitetscenter, Landsbyen Sølund, privat og professionel etik i det pædagogiske arbejde. De kommer bl.a. ind på selvbestemmelsesretten, altså en borgers ret til at bestemme over sit eget liv. De er enige om, at den fælles faglige forståelse er vigtig, og giver udtryk for, at der er behov for en etisk platform for at kunne håndtere borgerens ønsker ud fra en etisk overvejelse.

Samtidig skal der også være plads til refleksion, da dette ofte er forudsætningen for at kunne træffe de rigtige valg. Ordet etik erstattes ofte af ord som værdier og normer, men grundlæggende handler det om, hvilket etisk ståsted man vælger at tage i en given situation.

Den sidste artikel, Seksualitet og etik i det specialpædagogiske arbejde, af Lotte Avnby tager sit afsæt i en case, som eksemplificerer, hvordan der kan opstå etiske dilemmaer i forbindelse med arbejdet med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse. Mens vi i visse situationer kan bruge vores fornuft, uddannelse, viden og erfaringer og i de fleste tilfælde ikke er i tvivl om, at vi handlede korrekt, bliver det anderledes sværere, når det handler om seksualitet, hvor det kan være en udfordring at håndtere situationen på en etisk forsvarlig måde. Her er Lottes budskab bl.a., at seksualitet må på dagsordenen, fordi vi må drøfte etiske dilemmaer, før vi kan træffe den professionelle og mest etisk korrekte vej at gå.

Hvis du får lyst til at lære mere om etik inden for det specialpædagogiske område, så tjek vores kurser og efteruddannelser, der alle bygger på etikken som det bærende udtryk i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne, s. 15.

NYT!! Bemærk også den nye side i bladet: VISS – viden i fællesskab – om nye Udgivelser inden for bl.a. specialog socialpædagogik, Faglige spor, aktuelt Forskningsnyt og Praksisfortælling fra det virkelige liv!

God læselyst!

Læs mere om VISS’ tilbud s. 11

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab.

Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss

Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk

[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 3
Af Liselotte Kruse, kommunikationskonsulent i VISS

ETIK OG MORAL MED PÆDAGOGISK KANT

Af Søren Lytzau, udviklingskonsulent i VISS

I mødet med andre mennesker støder vi ofte på etiske dilemmaer, der er karakteriseret ved, at vi ikke kan tilgodese to eller flere centrale etiske værdier på én og samme tid. Et klassisk eksempel, der hører til under den filosofiske etik, er trolley problemet, hvor en togvogn truer med at ramme fem personer. Dette kan undgås, hvis man leder togvognen ind på et skiftespor, hvor den til gengæld vil ramme én person. Man vil med andre ord påføre én eller flere personer lidelse, uanset hvilket valg man træffer, og valget vil dermed afhænge af hvilken etisk position, man indtager. I overført betydning står man som pædagog ofte i trolley problemer, og etik bliver dermed en væsentlig del af det pædagogiske arbejde.

I den pædagogiske verden argumenteres ofte for en handling med baggrund i den etiske fordring, som Knud Ejler Løgstrup (1905 – 1981) skrev om i ”Den etiske fordring” (1958). Løgstrup var inspireret af den tyske oplysningsfilosof Immanuel Kant (1724 – 1804), der i slutningen af 1700-tallet formulerede ”det kategoriske imperativ”, som lyder:

”Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning” (Harmat, 2016).

Kant mener dermed, at man altid skal gøre det, som man mener, at andre også burde gøre i samme situation. På den måde bliver det kategoriske imperativ en målestok for, om vi har handlet, eller påtænker at handle moralsk rigtigt.

Pligtetik og nytteetik

Immanuel Kants kategoriske imperativ tager sit udgangspunkt i pligtetikken, der kan beskrives som læren om det, som vi er forpligtet til at gøre som mennesker. Pligtetikkens modsætning er nytteetikken, som den blandt andet er formuleret af den britiske filosof Jeremy Bentham (1748 – 1832). Ifølge nytteetikken skal man bedømme en handling på dens konsekvenser. Hvis konsekvensen af en handling er således, at resultatet er størst mulig lykke for flest mulige mennesker, så vil man fra et nytteetisk perspektiv beskrive handlingen som god og etisk korrekt.

Et velkendt eksempel på dette, som har været omdiskuteret i de senere år, er anvendelsen af tortur, hvor man med udgangspunkt i nytteetikken kan forsvare, at én persons lidelse er et acceptabelt offer, hvis det kan redde andre fra fx et terrorangreb. I pligtetikken er konsekvenserne af en handling irrelevante, når handlingen skal bedømmes som god eller ond. Nogle handlinger er således grundlæggende defineret som gode eller onde, uafhængigt af hvilke konsekvenser de har. Igen kan man henvise til brugen af tortur, som med pligtetikken som udgangspunkt altid vil anses som en ond handling uanset konsekvensen.

Etik og moral er både i teori og praksis tæt forbundet, og moralen beskrives da også ofte som etikkens praksis, mens etik omvendt beskrives som moralens teori. Kant tog udgangspunkt i den normative og vejledende etik, da han formulerede det kategoriske imperativ, og tog desuden skridtet videre til at skelne mellem tre forskellige typer af handlinger, som han betegnede som uetiske, legale og moralske.

I det daglige pædagogiske arbejde er der nok ikke mange pædagoger, som går rundt og tænker på en tysk oplysningsfilosof, som levede for mere end 200 år siden, men faktisk kan Immanuel Kant fortsat bidrage til en forståelse af, hvordan man kan udvikle såvel den pædagogiske professionsetik, som kan betragtes som af mere universel karakter,

men også den individuelle etik, der i langt højere grad knytter sig til praksis, og de dilemmaer, som opstår i arbejdet med mennesker.

Analyse af et scenarie fra pædagogisk praksis Med udgangspunkt i Kants tre typer af handlinger vil jeg i det følgende foretage en analyse af et scenarie fra pædagogisk praksis for at illustrere, hvorledes det kategoriske imperativ fortsat er med til at definere værdier og fordringer i pædagogisk praksis.

CASE

Klokken er 15, da pædagogen Lise sammen med borgeren Allan træder ind i fællesrummet. Lise har lidt travlt, for hun er den eneste pædagog i huset indtil kl. 15.15, hvor hun har fri, og efter arbejde skal hun til et vigtigt møde i banken.

På et bord står en kaffekande. Lise ved, at Allan meget gerne vil have en kop kaffe. Men det er der simpelthen ikke tid til lige nu, og derfor skynder hun sig at gemme kaffekanden under bordet, inden borgeren ser den. Da borgeren spørger efter kaffe, siger hun, at der desværre ikke er mere.

Ifølge Kant kendetegnes den uetiske handling ved, at man for eksempel udnytter en person for at opnå noget selv. fortsættes

[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5

Etik og moral med pædagogik med kant fortsat

Havde pædagogen Lise i ovenstående scenarie løjet om, at der ikke var mere kaffe, for at kunne få en kop kaffe selv, så ville den handling ifølge det kategoriske imperativ være umoralsk.

Den legale handling ville i ovenstående scenarie have været, at pædagogen Lise for det første ikke havde gemt kaffekanden under bordet, og dernæst havde fortalt borgeren, at der var mere kaffe, men at hun ikke havde tid til at give borgeren kaffe lige nu. Handlingen fremstår som legal, men kan ikke kaldes moralsk i egentlig forstand.

Den moralske handling ville have været, at borgeren havde fået sin kaffe, da dette ville være en opfyldelse af det kategoriske imperativ, hvor man med udgangspunkt i en systematisk refleksion over menneskelige værdier, handlinger og motiverne for disse ville opfylde de grundlæggende etiske principper om selvbestemmelse, godhed og retfærdighed.

Analysen af casen er foretaget med udgangspunkt i et pligtetisk perspektiv, og skulle vi have erstattet dette med et nytteetisk, så ville præmissen have været, at Lise skulle handle således, at handlingen bidrog til den størst mulige lykke for flest mulige mennesker.

Dette ville dog afføde et etisk dilemma, for hvis Lise efterkom Allans ønske om kaffe, så ville hun formodentligt samtidig give afkald på hendes eget ønske om at kunne gå til tiden.

I pædagogisk kontekst giver løsninger med nytteetikken i hånden ofte anledning til nye problemstillinger, og selvom det fra et nytteetisk perspektiv kan være attraktivt at udelukke én borger fra fællesskabet på grund af dennes urolige adfærd, og dermed skåne de øvrige borgere, så vil det nok give anledning til rynkede bryn hos de fleste pædagoger.

Da pædagogik og pædagogisk arbejde er værdibaseret, så vil spørgsmål om etik og moral ofte finde vej ind i de pædagogiske diskussioner og beslutninger, uden at man nødvendigvis eksplicit taler om de to begreber.

Færdigheder og kundskaber er ikke nok til at være en god pædagog, da der sjældent findes ét rigtigt svar. Således rummer hver situation flere måder at agere på, og der fordres en konstant refleksion hos den enkelte medarbejder baseret på universelle og personlige værdier.

Et af de paradokser, som etikken beskæftiger sig med, er den dualisme, som Kant også forsøger at omgås i det kategoriske imperativ, nemlig at vi som mennesker både er selvbestemmende fornuftsvæsener, der ved, hvordan vi bør handle i en given situation, men samtidigt også er naturvæsener, som er drevet af følelser som kærlighed, begær og afsky. I scenariet fra tidligere burde Lise måske have hævet sig over sine egne behov, men på grund af menneskets iboende dualisme og måske tidligere erfaringer handlede hun ikke i tråd med det kategoriske imperativ og tilsidesatte loven om at sige sandheden.

Hverken i et pligt- eller nytteetisk perspektiv var det således ikke attraktivt for Lise at handle, som hun måske moralsk burde, og dette er et dilemma, som nok er alment gældende for de fleste personer i omsorgsfag. fortsættes

Grundlæggende etiske principper

Selvbestemmelsesprincippet

Selvbestemmelsesprincippet omhandler retten til at bestemme over sit eget liv og sine egne handlinger, forudsat at dette ikke påvirker andre menneskers selvbestemmelsesret.

Lidelsesprincippet

Lidelsesprincippet omhandler, at man ikke bør forårsage lidelse, og at man altid bør vælge den løsning, som forårsager mindst mulig skade.

Værktøj til etisk refleksion

Godhedsprincippet

Godhedsprincippet omhandler, at ethvert menneske har en positiv forpligtelse til at gøre godt. Princippet knyttes til evner og situation, og man kan begrunde socialpædagogers skærpede underretningspligt med dette princip.

Retfærdighedsprincippet

Retfærdighedsprincippet omhandler alles ret til samme behandling og hjælp.

- Etisk refleksion bør som minimum indeholde:

Evnen til at kunne skifte perspektiv og dermed se på en sag eller situation fra flere sider.

Evnen til at kunne se betydningen af egne samt andres holdninger og handlinger.

Evnen til at kunne få øje på bagvedliggende værdier og eventuelle konflikter mellem disse.

Evnen til at kunne anvende begreber til nuanceret at analysere situationer.

Handl således, at grundlaget for din beslutning altid tillige kan gælde som princip for en almengyldig lovgivning” Harmat 2016

” [ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7

Etik og moral med pædagogik med kant fortsat

Det etiske kompas

”Den etik, som præger et samfund, udvikler sig over tid og præges af forskellige tanker” (Sørensen, 2012). Etik er således formet af viden, og pilen på det etiske kompas kan pege i forskellige retninger, afhængigt af hvilken viden man tillægger størst værdi. Da viden samtidig er en strukturel del af det samfund og den kultur, man er en del af, kan man med andre ord ikke tale om en universel etik. Hvor adfærdsmodifikation var en etisk acceptabel tilgang til det pædagogiske arbejde for 30 – 40 år siden, så er denne blevet erstattet af nye former for pædagogik med fokus på anerkendelse, relationer og ressourcer. Tilgange, der er mere i tråd med den etik, som generelt ses i samfundet.

Dydsetik kontra pligt- og nytteetik De dominerende etiske retninger har i de sidste mange år været pligtetikken og nytteetikken, og i det moderne samfund har dydsetikken, der må betragtes som den ældste af de tre med rødder helt tilbage til Aristoteles, haft svært ved at opnå samme anvendelighed.

Hvor det i både pligt- og nytteetikken handler om at foretage en etisk handling, handler det i dydsetikken om at opnå det gode liv. For tilhængere af dydsetikken betyder det, at hvis sandheden står i vejen for opnåelsen af det gode liv, så er det i orden at levere en lille hvid løgn. Ikke at det at lyve anses som en dyd, men da opnåelsen af det gode liv står over selve handlingen, bliver det et acceptabelt valg for dydsetikeren.

En ny form for dydsetik har efterhånden taget form, og med et mere relativistisk udgangspunkt end oprindeligt, tager man i denne form hensyn til, hvad der i den pågældende situation vil være den mest hensigtsmæssige handling.

Et grundvilkår er således at være antiuniversalistisk (Bargfeldt, 2019) og træffe etiske beslutninger, der er i overensstemmelse med den tid og kultur, som vi er en del af.

Etik er altså ikke en uforanderlig størrelse. Hvad der var udtryk for god etik i går, kan således meget vel være moralsk tvivlsomt i morgen. Man må dermed konstant finjustere sit etiske kompas gennem refleksioner og diskussioner om etiske dilemmaer, som er en integreret del af enhver pædagogisk praksis.

Selvbestemmelse Godhed

Lidelse

Hvad der var udtryk for god etik i går, kan meget vel være moralsk tvivlsomt i morgen. Etik er altså ikke en uforanderlig størrelse. Det etiske kompas må derfor konstant finjusteres.

Retfærdighed

Litteratur:

Bargfeldt, E. (2019). Hvad er dydsetik? Etik.dk. Lokaliseret den 6. januar 2020 på: https://www.religion.dk/etik/hvad-er-dydsetik

Bjerg, S. (2020). den etiske fordring. Den Store Danske. Lokaliseret den 16. januar 2020 på: http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_ og_filosofi/Religion_og_mystik/Almen_etik/den_etiske_fordring

Harmat, J. (2016). Hvad betyder det kategoriske imperativ? Etik.dk. Lokaliseret den 8. januar 2020 på: https://www.etik.dk/etik.dk/hvad-er-det-kategoriske-imperativ

Løgstrup, K. E. (1958). Den etiske fordring. Gyldendal.

Sørensen, T. (2012). Det etiske kompas skal justeres. Etik.dk. Lokaliseret den 6. januar 2020 på: https://www.etik.dk/etikkens-historie/det-etiske-kompas-skal-justeres

Forslag til supplerende litteratur hvis man vil vide mere: Vetlesen, A. J. (2007). Hvad er etik. Akademisk Forlag.

Søren Lytzau, udviklingskonsulent i VISS

VISS TILBYDER

I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2020 i form af kurser og efteruddannelser. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig.

Vi tilbyder uddannelse inden for 6 temaer:

Udviklingsforstyrrelser

Kommunikation og musik Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer

Når du deltager på VISS’ kurser, konference og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage.

Arbejdspladskurser

VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyer kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 1213.

Supervision, faglig sparring eller rådgivning

Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 21.

Har du ønsker eller ideer, hører vi meget gerne fra dig.

Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er?

Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS – viden i fællesskab

INDHOLDSFORTEGNELSE

VISS tilbyder Arbejdspladskurser

VISS - Viden i fællesskab

AKTUELLE KURSER 2020

Autisme og udviklingshæmning Demens og udviklingshæmning

Genopfriskning af neuropædagogik Epilepsi og udviklingshæmning

Grundlæggende medicinkursus

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Introduktion til sanseintegration

Ritualiserede kommunikative samspil

Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv Sommerskole - Musik, leg og massage

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Efteruddannelse

11 12 14 15 15 16 16 16 17 17 18 18 18 19 19 20
[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & uddannelser 11

ARBEJDSPLADSKURSER

Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset ud til dig

Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov.

Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.

Et arbejdspladskursus giver

Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering

Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads

Det praktiske

Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.900,- kr. pr. dag, plus transport og køretid.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf. 8794 8030.

Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk.

HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I?

Neuropædagogik

I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Introduktion til neuropædagogik eller Sanseintegration

Udviklingsforstyrrelser

Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF)

Pædagogiske tilgange og metoder

I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse

Kommunikation og musik

I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Jeg-støttende samtaler eller Ritualiserede kommunikative samspil

Problemskabende adfærd

Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse eller Epilepsi og udviklingshæmning

Professionskompetencer

Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende medicin, Forflytningskursus

[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 13

VISS - Viden i fællesskab

UDGIVELSE

Integrativ neuropædagogik – en grundbog

Af VISS’ specialpædagogiske og psykologiske konsulenter Bogen henvender sig primært til professionelle og studerende inden for en række fagprofessioner: socialpædagoger, pædagoger, lærere, sygeplejersker, SOSU, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgivere samt andre faggrupper, der er i berøring med eller som arbejder med mennesker med funktionsnedsættelse.

Bogens forfattere har alle erfaring fra praksis og repræsenterer derudover selv en række forskellige professioner, herunder socialpædagoger, lærere, autoriserede psykologer og fysioterapeuter med forskellige overbygningsuddannelser.

Integrativ neuropædagogik - en grundbog - kan bestilles på www.viss.dk/viden/nye_fagbøger

FORSKNINGSNYT

Effektmåling af KRAP

Af Søren Lytzau, udviklingskonsulent i VISS På mange botilbud arbejdes der ud fra en anerkendende tilgang, men måske uden at have en fast metode.

En evalueringsrapport fra Rambøll til Socialstyrelsen slog i maj 2018 fast, at voksne med udviklingshæmning har gavn af metoden KRAP, som står for Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik. Rapporten konkluderede bl.a. at voksne med udviklingshæmning, som bor på et botilbud, fastholder deres praktiske færdigheder, men også at det er vigtigt, at metoden benyttes systematisk. Du finder mere information om KRAP som metode og evalueringsrapporten på Socialstyrelsens hjemmeside: www.socialstyrelsen.dk

PRAKSISFORTÆLLING

Børsteterapi og effektmåling

Neuroaffektiv pædagogik, hvad er det?

Af Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent i VISS Neuroaffektiv pædagogik tager udgangspunkt i den nyeste viden inden for udviklingspsykologi, viden om hjerne, følelser og tilknytningsteori. Neuroaffektiv pædagogik bygger på viden om hjernens hierarkiske opbygning og derved på nødvendigheden af at understøtte borgerens individuelle tilstandsregulering. Regulering af nervesystemet er nødvendig, før der kan stilles krav til relation og refleksion. Dette gælder også for personalet. Den pædagogisk tilgang tilpasses således den enkeltes udviklingsniveau og tilpasningsreaktioner. Neuroaffektiv pædagogik bidrager dermed i praksis med en forståelse af adfærd ud fra en relationel og kontekstuel forståelse. Personale med fokus på neuroaffektiv pædagogik kan i praksis bl.a. stille sig følgende spørgsmål: Hvordan påvirker jeg situationen? Hvordan påvirkes jeg af situationen?

Af Marianne Kirk Jepsen, specialpædagogisk konsulent i VISS, og tilknyttet fagpersonale fra Landsbyen Sølund Hos M., en kvinde med lavt funktionsniveau og taktile sansebearbejdningsvanskeligheder, blev der hen over sommeren 2019 observeret tiltagende uro og selvskadende adfærd, samtidig med at M. ikke accepterede at have hverken ble eller tøj på. Som led i et behandlingsforløb blev det besluttet at behandle M. med børsteterapi 7 x i døgnet med efterfølgende ledkompression. Efter ca. 3 måneders børstning suppleret med andre taktile stimuli er en umiddelbar effekt af børstningen, at M. i dag i 78% af tiden er rolig, glad og deltagende, og at ble nu accepteres kortvarigt, i 31% af tilfældene. Børsteterapi er en behandlingsform, hvor man med børster af forskellig hårdhed stimulerer hudens overflade, dvs. det taktile system, med det mål at vænne til berøring. (Kjærgaard et al., 2014) – Se mere på viss.dk/praksisfortælling

AKTUELLE KURSER 2020

Autisme og udviklingshæmning

På dette kursus får du en teoretisk og praksisnær viden om de sansemæssige udfordringer, mennesker med autisme oplever. Arbejder du med mennesker med autisme, der ofte oplever verden omkring sig som usammenhængende, forvirrende, frustrerende og uden mening, giver dette kursus

en grundig kobling mellem teori og praksis. Endvidere introduceres du til anvendelige redskaber i hverdagen i din pædagogiske kontekst.

20-04-S Skanderborg 12.-13. maj 2020 Frist 7. april 2020

Ved Trine Lilliendahl Hansen, Specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

Demens og udviklingshæmning

På dette kursus får du indsigt i, hvad demens er – både generelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at observere og opdage symptomer hos mennesker med udviklingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsniveau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der er tale om demens.

Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neurops ykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde

15
[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser
Kr. 1.600,Ved Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Søren Lytzau, fysioterapeut og udviklingskonsulent, VISS Skanderborg
2020 Frist
20-09-S
20. oktober
15. september 2020

AKTUELLE KURSER 2020

20-10-S Skanderborg 29. oktober 2020

Frist 24. september 2020

Ved Lilli Hansen,

Kr. 1.600,-

Epilepsi og udviklingshæmning

På dette kursus får du en indføring i, hvordan epilepsi kommer til udtryk og behandles i forhold til mennesker med udviklingshæmning.

Når du som pædagog arbejder med mennesker med udviklingshæmning, vil du ofte møde borgere, som har epilepsi. Det kan være svært at vide, hvordan du skal takle borgeren, når denne har anfald, hvad du skal gøre, når anfaldet er overstået - og ikke mindst hvad du skal være opmærksom på for at forebygge anfald. Ofte oplever man, at borgere med epilepsi bliver fejlvurderet, fordi man ikke er opmærksom på, at det kan være epilepsi.

Genopfriskning af neuropædagogik

På dette kursus får du genopfrisket din neuropædagogiske viden og finpudset de færdigheder, du fik på Efteruddannelse i neuropædagogik. Du får ligeledes udvidet din neuropædagogiske forståelsesramme, herunder VISS’ udredningsmetoder og analyseredskaber.

Samtidig får du lejlighed til at analysere og reflektere over nogle af hverdagens udfordringer og betragte dem i et nyt perspektiv, herunder din egen rolle i samspillet med borgeren på baggrund af borgerens individuelle forudsætninger.

Skanderborg 20.-21. april 2020

Frist 16. marts 2020

Skanderborg 14.-15. september 2020 Frist 10. august 2020

Skanderborg 17.-18. november 2020

Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

Frist 13. oktober 2020 20-06-S 20-18-S

Grundlæggende medicinkursus

20-19-S

Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske, og Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri, Landsbyen Sølund

Kr. 3.410,-

På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner, samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger.

Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset.

AKTUELLE KURSER 2020

Introduktion til integrativ neuropædagogik

På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer. Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Skanderborg 14.-15. april 2020 Frist 10. marts 2020

20-11-S Skanderborg 29.-30 september 2020 Frist 25. august 2020

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

20-17-S

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.050,-

Introduktion til sanseintegration

På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning.

20-12-S

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Lilli Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS

Skanderborg 5.-6. oktober 2020 Frist 31. august 2020 Kr. 3.100,-

Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger.

Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til redskaber til udredning af sanseforstyrrelser.

[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser 17

AKTUELLE KURSER 2020

Ritualiserede kommunikative samspil

Kurset ”Musik som meningsfulde fællesskaber” bliver i 2020 til ”Ritualiserede kommunikative samspil”.

På dette nye kursus får du indsigt i non-verbale kommunikationsformer til brug i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelse og indføres i en bred vifte af aktiviteter, som er enkle at gå til.

At kommunikere betyder, at dele noget med hinanden. For vores eget vedkommende er det nok samtalen, som vi umiddelbart opfatter som den væsentligste udveksling mellem os. Men hvad og hvordan deler vi med mennesker med nedsat funktionsevne, som har begrænset eller ikke noget talesprog?

Uge 18 27.

20-15-S

Pr. deltagende beboer inkl. medarbejder Skanderborg Kr. 5.500,-

Sommerskole - musik, leg og massage

På sommerskolen ligger fokus på at styrke relationen mellem beboer og medarbejder, der får mulighed for at fordybe sig i deres indbyrdes samvær. Som deltager får du en indføring i musik, leg og massage som pædagogiske redskaber til at opbygge kommunikation og samspil, og du bliver præsenteret for afspænding gennem sanseoplevelser som et redskab til nærvær og for klangmassage som en dybere kropslig påvirkning.

Skanderborg

16. april 2020 Frist 12. marts 2020

Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Kr. 1.580,-

At dele kan foregå på mange forskellige måder. Små samspil omkring det, der er muligt i en given situation, kan åbne op for nye måder at forstå sit arbejde på: Hvert lille mødeøjeblik har betydning, og jo mere vi giver det opmærksomhed og tillægger det værdi, jo dybere bliver vores forståelse af, hvad der skaber den gode relation.

Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv

På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere og understøtte talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes de meningsbærende ord med tegn, hvormed vi tydeliggør kernen i informationen. Arbejder du med borgere, der er nonverbale, med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, kan du styrke kommunikationen ved at anvende TTT og dermed øge livskvaliteten for borgeren.

Skanderborg

7. maj 2020 Frist 2. april 2020 20-08-S

Ved Lone Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

20-16-S
Ved Anne Steen, musikterapeut, Gentle Teaching mentor, Landsbyen Sølund Paul Misfeldt, Fysioterapeut, Gentle Teaching mentor Vivi S. Skou, Boenhedsleder, Gentle Teaching mentor
april
1. maj 2020 Frist 2. marts 2020
-

AKTUELLE KURSER 2020

På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Kurset henvender sig primært til psykologer og psykoterapeuter, der arbejder med personale til og borgere med funktionsnedsættelse. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser, og den betydning det har for det psykoterapeutiske arbejde og supervision i arbejdet med funktionsnedsættelse. Du vil introduceres for, hvordan supervisionsrummet og terapeutisk indsats kan tage afsæt i den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder). Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for:

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Skanderborg 10.-11. november 2020 Frist 6. oktober 2020 20-13-S

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelser. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser med særligt fokus på betydningen af den pædagogiske relation. Du vil introduceres for, hvordan den pædagogiske indsats kan tilpasses den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder). Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete pædagogiske redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for:

1. Etablering
2. Tilstandsregulering 3. Somatosensorisk
4. Socioemotionelle
5. Refleksive
[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Efteruddannelser 19
af en tryg relation
integration
færdigheder
færdigheder
2.
3.
4.
5.
20-14-S Skanderborg 8.-9. december 2020 Frist 3. november 2020 Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS Kr. 3.100,-
1. Etablering af en tryg relation
Tilstandsregulering
Somatosensorisk integration
Socioemotionelle færdigheder
Refleksive færdigheder
Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision

EFTERUDDANNELSER

Integrativ neuropædagogik

Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.

Uddannelsen er opbygget i 5 moduler, 4 obligatoriske studiedage og en afsluttende opfølgningsdag, der fordeler sig således:

Efteruddannelse i sanseintegration

Du vil få en grundviden om sansernes udvikling og funktion og om snoezelprincipper. Samtidig bliver du præsenteret for forskellige former for sansestimulerende tiltag. Gennem hele forløbet vil du opøve evnen til observation, systematik og pædagogisk planlægning af sensorisk diæt. Efteruddannelsen giver dig således forudsætninger for at tolke, forstå og udrede borgerens sansebearbejdningsvanskeligheder og for målrettet at kunne iværksætte en sensorisk diæt, således at borgerens aktivitetsniveau og sansebearbejdning bedres. Indsatsen er målrettet det daglige miljø og dets aktiviteter samt brugen af snoezelhuse/-rum.

EFTERÅR 2020, HOLD 2 SKANDERBORG

Opstart: 25. august 2020 kl. 9.00 – 15.00

Moduler i uge: 35, 39, 41, 45, 49 i 2020

Studiedage i uge: 36, 40, 44, 46 i 2020

Opfølgning i uge: 6 i 2021

Frist 7. juni 2020

Ved Uddannelsesteamet, VISS

Kr. 16.500,-

20-03-S

Der opkræves yderligere kr. 300,- inkl. moms for bogen Integrativ neuropædagogik - en grundbog.

20-02-S Opstart: 5.-6. maj kl. 9.00 – 15.00 Moduler i uge: 19, 21, 23, 25 i 2020 Frist 29. marts 2020 Ved Birte Norlyk, Johanne Pontoppidan, Susanne Christina Drachmann, specialpædagogiske konsulenter, VISS, og Søren Lytzau, fysioterapeut og udvik-
Landbyen Sølund Kr. 9.000,FORÅR 2020, SKANDERBORG
Uddannelsen består af 4 moduler af to dages varighed. Der skal påregnes noget arbejde imellem modulerne. Efteruddannelsen starter i uge 19:
lingskonsulent,

KONSULENTYDELSER HOS VISS

VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer, som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS.

Præsentation af VISS konsulent

Mit navn er Johanne Pontoppidan. Jeg er uddannet pædagog og efteruddannet i neuropædagogik og sanseintegration. Derudover har jeg gennemført en Kempler-uddannelse i tværfagligt samarbejde og har taget kurser i blandt andet: ADHD, Autisme, Tegn-Til-Tale, Visibel Learning, KAT-kassen, Mundmotorik og Børn og bevægelse. Jeg har altid arbejdet inden for specialområdet og har primært beskæftiget mig med børn og unge med autisme, ADHD eller varige og betydelige funktionsnedsættelser. Jeg startede mit arbejdsliv i specialbørnehave, var siden på specialskole og har senest været distriktspædagog på BUA. I 2019 blev jeg ansat som specialpædagogisk konsulent hos VISS.

Hvilke opgaver løser du i VISS?

I VISS løser jeg en række forskellige opgaver. Blandt andet underviser jeg på VISS’ neuropædagogiske og sanseintegratoriske efteruddannelser samt på kurser, arbejdspladskurser og temadage. Derudover tilbyder jeg rådgivning, faglig sparring, supervision og udredningsforløb rundt om i landet og i Landsbyen Sølund. Endvidere er jeg VISO-specialist, hvor opgaven består i at yde rådgivning og udredning til borgere og fagfolk, når der er behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring.

Hvad er dine specialer eller kernekompetencer?

Mennesker, læring og udvikling har været omdrejningspunktet i hele mit arbejdsliv. Jeg har altid haft fokus på den enkelte borgers forudsætninger og udviklingspotentiale og har brændt for at udvikle og tilrettelægge en individualiseret pædagogik, der tager udgangspunkt i dette. Jeg har en struktureret tilgang til det pædagogiske arbejde, og det at få de mange parametre omkring den enkelte borger til at smelte sammen er for mig vigtigt. Jeg vægter det tætte samarbejde med borger, borgers nære relationer, personaler og tværfaglige partnere højt, for det er i samspillet, at man kommer rundt om og forstår det hele menneske. Jeg har erfaring med mennesker med problemskabende adfærd og er altid nysgerrig på, hvad der ligger bag ved adfærden. Det at se på konteksten og tilpasse krav og forventninger til den enkelte borgers forudsætning er vigtige elementer for mig.

Pædagogisk udviklingsarbejde og formidling er en integreret del af mit arbejde, hvor mit omdrejningspunkt har været at kunne omsætte teori til praksis.

Samlet set har den erfaring, som jeg har tilegnet mig gennem tiden, givet mig en bred vifte af kompetencer og en stor faglig pædagogisk værktøjskasse til at løse mange af de pædagogiske problemstillinger, som jeg møder i mit daglige arbejde hos VISS.

Hvad er det mest interessante ved dit job som konsulent på VISS?

Det mest interessante ved mit arbejde hos VISS er den proces, der består i at identificere løsningsmodeller og samle brikkerne i en problematik for på den baggrund at komme frem til en fælles forståelse. Et vigtigt aspekt ved mit arbejde som konsulent er at skabe et tillidsfuldt og trygt rum i mødet med borger og personale, hvilket er forudsætningen for en god relation og dermed et godt samarbejde. Som konsulent på VISS trives jeg med muligheden for at arbejde med en bred vifte af opgaver med store faglige udfordringer. Samtidig drager jeg nytte af et godt og fagligt fællesskab, hvor vidensdeling er en selvfølge, og hvor vidensformidling har en central plads. På VISS er der basis for at arbejde i dybden, samt udvikle og implementere nye pædagogiske redskaber, både internt og i fælleskab med borger og personale. Til sammen gør alle disse forhold, at mit arbejde på VISS er både interessant og givende. n

[ Nr. 28 september 2017 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25
[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 21

PRIVAT OG PROFESSIONEL ETIK I DET PÆDAGOGISKE ARBEJDE

Alle pædagoger kender til selvbestemmelsesretten, altså en borgers ret til at bestemme over sit eget liv. I etikken taler man om autonomiprincippet, der kan sidestilles med retten til selvbestemmelse, og selvom etik som filosofisk disciplin ikke nødvendigvis fylder meget i den pædagogiske dagligdag rundt omkring på landets institutioner, så er anvendt etik ofte at finde som samtaleemne i forskellige pædagogiske sammenhænge. Ordet etik erstattes ofte af ord som værdier og normer, men grundlæggende handler det om, hvilket etisk ståsted man vælger at tage i en given situation.

Af Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent i VISS, og Søren Lytzau, udviklingskonsulent i VISS

For at blive klogere på etikkens vilkår i den pædagogiske praksis har vi inviteret tre ansatte fra Bavnebjerg Bo- og Aktivitetscenter, Landsbyen Sølund, til en kop kaffe og en samtale om etik i det pædagogiske arbejde.

De tre er:

Gitte Grill Hansen, faglig leder Yvonne Christensen, socialpædagog Tommy Haubjerg Madsen, assisterende leder

Tanker om etik i pædagogisk arbejde Yvonne lægger ud og beskriver, hvordan etik i hendes professionelle arbejde er ”en meget smal sti”, som hun følger. Gitte er enig i dette billede på etik og supplerer med, at ”der er en etikkens sti, og nogle gange kommer vi ud til kanten af noget, hvor der skal være en rettesnor for, hvordan vi kommer videre”. Etik bliver således noget, som kommer i spil, når vi bliver udfordret pædagogisk. Som et eksempel på dette nævner Gitte retten til selvbestemmelse og giver følgende bud på etiske dilemmaer i relation til selvbestemmelsesretten:

Må man som borger helt selv bestemme, hvilken kæreste man vil have?

Er der nogen, som har en mening om, hvad man bruger sine penge på, og hvor mange man bruger?

”Etikken byder os, hvilken ramme vi kan agere inden for, og hvilke muligheder vi har i den pædagogiske indsats”, siger Gitte og følges op af Yvonne, som beskriver, at noget af det, der ofte fylder i hverdagen, er dilemmaer omkring mad. Særligt hvilken slags mad borgeren spiser og hvor meget af den er et stort etisk dilemma. ”Vi skal sørge for at de (borgerne, red.) lever et godt og sundt liv på den ene side, men på den anden side vil de spise en masse kage og slik”, siger Yvonne.

Tommy tilføjer, at ”vores private (opfattelse af etik, red.) let kommer ind over”, og henviser her til, at han har oplevet pædagoger, som giver udtryk for, at borgerne ikke skal have så meget mad, med henvisning til deres sundhed. ”Men hvor går grænsen for, at de (borgerne, red.) for eksempel er blevet så kraftige, at de er til fare for sig selv”, spørger Tommy, der ikke er i tvivl om, at det er en stor udfordring at kunne være i den modsætning, som der kan være mellem den private og professionelle etik. ”Jeg tænker i bund og grund, at borgerene skal have lov til at bestemme det, de vil”, siger Tommy, da konsekvensen i modsat fald kan være en ulovlig magtanvendelse.

Vigtigheden af fælles faglig forståelse

Den fælles faglige forståelse er vigtig for dem alle tre, men også at der plads til refleksion, da dette ofte er forudsætningen for at kunne træffe de rigtige valg. ”Vi udfordres af borgernes adfærd, fordi vi mister kontrol”, siger Gitte, og dette kontroltab har en skyggeside i forhold til etik. ”Vi har som mennesker hele tiden behov for at vide, hvor grænserne er”, fortsætter hun og henviser til den tidligere omtalte smalle sti, hvor etikken bliver vigtig, for at vi ikke træder ud over kanten.

Hun understreger, at det er naturligt, at vi så at sige snubler i etikken, men at den fælles faglige forståelse er vigtig i den sammenhæng. Det kræver dog også evner og kompetencer hos medarbejderne. ”Min oplevelse som leder er, at det kan være svært det med etik, hvis man ikke har de rigtige redskaber”, siger Gitte. Med redskaber mener Gitte uddannelse og vilje samt tid og rum. Desuden kan det ofte være nødvendigt at spejle sig i andre, hvor denne spejling udgør en form for mesterlære. ”Man skal blive ved med at øve sig, og man bliver aldrig færdig”, siger Gitte. fortsættes...

[ Nr. 35 juni 2019 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5
[ Nr. 37 marts 2020 ] 23
Jeg vil hellere tale om, at vi er fagligt begrænsede. Der er ikke noget galt i at støde sig på kanten, men der er noget galt, hvis man ikke erkender, at der er behov for refleksion og hjælp”
Gitte Grill Hansen

Særligt mødet med nye borgere kan give anledning til forstyrrelser af medarbejdernes etiske kompas, så uanset hvor meget man prøver at holde sig på midten af den fiktive etiske sti, så vil man jævnligt blive udfordret på både sin private og professionelle etik.

Yvonne beskriver, hvordan etik er værdier og normer, som er formet af vores liv. Dermed sætter hun, ligesom Tommy, fokus på dilemmaet mellem privat og professionel etik, der fylder en del i de etiske refleksioner på arbejdspladsen. ”Som professionel er jeg ansat til at varetage omsorgen for en borger”, siger hun og fortsætter med, at ”det kræver, at vi er fælles om ansvaret”. Den private etik må med andre ord ikke stå i vejen for den professionelle etik, og dette kræver at alle kender deres ansvar.

Det pædagogiske arbejde fordrer ofte, at man skal turde at være sårbar og turde at arbejde risikovilligt, da det, der virkede i går, måske slet ikke virker i dag. Yvonne supplerer med, at ”det er god faglighed at turde vise sine svage sider. Det er der, at man skal undre sig sammen”. Det handler om sammen at finde den rette vej og ikke være bange for at udfordre kultur og normer, selvom det måske kan støde mod vores personlige grænser. Gitte fortsætter, ”jeg vil hellere tale om, at vi er fagligt begrænsede. Der er ikke noget galt i at støde sig på kanten, men der er noget galt, hvis man ikke erkender, at der er behov for refleksion og hjælp”. Gitte taler her om, at man som medarbejder kan stå i situationer, hvor man bevæger sig på kanten af, hvad der er etisk rigtigt, men at det er væsentligt, at man forholder sig til dette, hvis man skal kunne agere etisk og moralsk ansvarligt i lignende situationer senere.

Etisk platform

Under snakken om etik drejer Gitte samtalen ind på, at der er behov for en etisk platform, og dette bakkes op af Tommy, som siger, at ”viden om borgeren gør, at vi skal håndtere borgerens

ønsker ud fra en etisk overvejelse”. Gitte pointerer, at ”man skal favne det hele menneske. Det er også en del af etikken”.

Samtidig påpeger hun, at der kan være forskel på de etiske værdier hos de professionelle, som i dette tilfælde er pædagogerne, og på de pårørendes etik. Der opstår således en splittelse mellem de professionelle, der vægter retten til selvbestemmelse højt, og de pårørende, som kan have svært ved at acceptere, at deres barn er blevet voksent, med alt hvad der hører til det. Som professionel kan man naturligvis godt sætte sig ind i det dilemma, men det er væsentligt at minde sig selv om, er der er forskel på privat og professionel etik. Tommy uddyber denne forskel og siger, at ”som fagperson skal vi ikke være os selv, men vi skal bruge os selv”. Yvonne er enig og tilføjer, at ”etikken skal fagligt reflekteres igen og igen”.

Gitte understreger, at ”det er vigtigt i vores arbejde, at vi anerkender, at vi fejler”. Samtidig mener hun, at etikken ikke nødvendigvis er en målestok for kvaliteten i det pædagogiske arbejde, da den ikke kan stå alene, men også kræver faglighed. Hun slutter af med at sige, at vi hele tiden skal genopfinde vores praksis – og dermed også den etiske grænse. n

Gode idéer til at arbejde med etik på arbejdspladsen:

Etik som fast emne på fællesmøder

Dilemmaer på dagsordenen (seksualitet, selvbestemmelse, konflikt mellem privat og professionel etik,...)

Fælles forståelse af etik

Etisk ordbog med de væsentligste begreber og termer, som benyttes på arbejdspladsen

(se illustration s. 25)

Privat og professionel etik i det pædagogiske arbejde fortsat
[ Nr. 37 marts 2020 ] 25
Kilde: Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent i VISS

SEKSUALITET OG ETIK I DET SPECIALPÆDAGOGISKE ARBEJDE

Jens er 20 år. Han har diagnosen infantil autisme og mental retardering af svær grad. Han vil gerne kramme og snuse til personale og andre borgere. Han gnider sig op af kroppen, snuser på nakke og hals og får i den forbindelse ofte erektion. Han løber efterfølgende ind på sit værelse, hvor han onanerer og får udløsning. I personalegruppen er der stor uenighed om, hvordan de skal forholde sig til Jens’ kontaktform.

Der kan opstå mange etiske dilemmaer i forbindelse med arbejdet med mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse1. På den ene side vil vi gerne fremme autonomien, selvbestemmelsesretten og selvstændigheden, og på den anden side står vi ofte i situationer, hvor vi er nødt til at gribe ind og i kraft af vores omsorgspligt også må bremse uhensigtsmæssige situationer, hvis borgeren fx er til skade for sig selv eller andre.

I sådanne situationer kan vi bruge vores fornuft, uddannelse, viden og erfaringer og i de fleste tilfælde er vi ikke i tvivl om, at vi handlede korrekt. Anderledes sværere bliver det dog, når det handler om seksualitet. Hvis en borger har en grænseoverskridende seksuel kontaktform eller på anden vis har en seksuel adfærd, der skiller sig ud fra normen, kan det være en udfordring at håndtere det på en etisk forsvarlig måde.

Erektion eller relation – etiske dilemmaer i det pædagogiske arbejde I forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse kan der være forhindringer som lavt udviklingstrin, manglende kommunikative kompetencer m.m., der står i vejen for en forståelse af den enkeltes seksualitet. Det bliver derfor op til omsorgspersonerne omkring mennesket at aflæse og tolke på adfærden og de forskellige signaler, som personen sender, for at forsøge at forstå de bagvedliggende årsagerne til fx seksuel mistrivsel.

I situationen med Jens, har personalet omkring ham en god accept og forståel-

se af hans kognitive udviklingstrin, og hvad det stiller af krav til dem i forhold til den pædagogiske indsats, men det er en udfordring at forstå hans seksualitet, og det påvirker evnen, viljen og lysten til at ville indgå i arbejdet omkring ham, særligt på det relationelle plan, hvor den voksne mands kropslige reaktion og seksualiserende adfærd udfordrer personalets normer, værdier og personlige grænser.

Når personalet imødekommer Jens’ behov for nærhed, reagerer han på en for dem grænseoverskridende måde, der kan resultere i ubehag og generel afvisning. Dilemmaet er her, at når personalet er imødekommende og anerkender Jens’ behov for kontakt, får han erektion, og når de afviser ham, mødes han ikke i sit behov for menneskelig nærhed og kropskontakt. Endnu sværere bliver det, når seksualiteten ikke har et umiddelbart tydeligt udtryk. Vi kan have en tendens til først at forholde os til borgerens seksualitet, når vi oplever den på en uhensigtsmæssig måde, og måske er det netop, fordi det ikke er blevet behandlet seriøst tidligere, at borgerne finder sin egen, og måske grænseoverskridende, udtryksform.

Personlige barrierer i arbejdet med seksualiteten

Ifølge WHO har alle ret til et seksualliv. WHO definerer seksualitet således:

”Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet.

Seksualitet er ikke synonymt med samleje. Det handler ikke om, hvorvidt vi har orgasme eller ej, og endelig er det ikke summen af vort erotiske liv.

Dette kan være en del af vores seksualitet, men behøver ikke at være det. Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet.

Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. Det er lige så meget dette at være sensuel, som at være seksuel. Seksualitet har indflydelse på vores tanker, følelser, handlinger og samhandlinger, og derved på vor mentale og fysiske helse. Og da helse er en fundamental menneskeret, så må også seksuel helse være en basal menneskeret.”

Det er derfor vigtigt at arbejde med borgernes seksualitet – om den er grænseoverskridende eller ej, eller om den er, hvad der driver ham eller hende til at søge efter kærlighed, varme og intimitet.

Når det fx handler om borgerens ADL 2 mål i handleplanen, har vi alle personlig viden, holdninger eller erfaringer at trække på, og der er intet, der forhindrer os i at bringe det ind i de pædagogiske diskussioner. Det er også her, vores egne normer og værdier ofte skinner igennem og er medstyrende for, i hvilken retning vores pædagogiske arbejde bærer hen. Det vil sige, vores pædagogiske arbejde afspejler vores personlighed.

Det samme vil gøre sig gældende, når det handler om seksualitet, men her er det de færreste, der har lyst til at dele personlige erfaringer med kolleger eller andre samarbejdspartnere, og det er samtidig ofte den personlige norm eller værdi, der bliver styrende for, hvordan der bliver arbejdet med en borgers seksualitet.

Når man skal afgøre, hvad der er etisk korrekt i en given situation, må man ikke lade sig styre af egne værdier og normer. Etik er ikke et spørgsmål om personlig smag her og nu. Etik handler om alment gyldige principper for, hvordan man skal handle i forskellige situationer”.

(Citat: Seksualitet på dagsordenen)

[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27
” 1 ICD11 (The International Classification of Disease)
2 Almindelig daglig levevis

Seksualitet og etik i det specialpædagogiske arbejde fortsat

Seksualitet på dagsordenen

Vi kan ikke tage mennesket ud af pædagogen eller skille personligheden fra pædagogikken, og det skal vi heller ikke, da det jo netop er det, der er det essentielle i mødet mellem mennesker, og det er det, der bærer relationen i det pædagogiske arbejde. Men vi kan skærpe opmærksomheden og bevidstheden om, hvilken ”stemme” der taler, når vi drøfter etiske dilemmaer, og først der kan vi træffe den professionelle og mest etisk korrekte vej at gå.

”Når man skal afgøre, hvad der er etisk korrekt i en given situation, må man ikke lade sig styre af egne værdier og normer. Etik er ikke et spørgsmål om personlig smag her og nu. Etik handler om alment gyldige principper for, hvordan man skal handle i forskellige situationer”. (Citat: Seksualitet på dagsordenen)

For at overkomme de personlige barrierer, der kan stå i vejen for arbejdet med borgernes seksualitet, er det først og fremmest nødvendigt, at turde tale om emnet. Dernæst kan det være gavnligt at have nogle mere overordnede eller formaliserede rammer at drøfte emnet ud fra. I ”Seksualitet på dagsordenen” fra Socialstyrelsen er der bl.a. forskellige reflektionsøvelser, der kan støtte diskussionerne om emnet og skærpe fagpersonernes opmærksomhed på egne normer, værdier og grænser. Her findes også en etisk refleksionsmodel, der kan bruges til at finde fagligt forsvarlige handlemuligheder i konkrete situationer.

Udviklingen af synet på seksualitet

I Danmark var det hvide snit lovligt helt frem til 1983. Man skar nervebanerne mellem frontallapperne over for at fjerne unormale tanker og adfærd, og det blev bl.a. brugt til at dæmpe udviklingshæmmedes seksuelle drifter.

I 1934 (og frem til 1967) indførtes sterilisationsloven, der gjorde det muligt at tvangssterilisere de udviklingshæmmede. Den var målrettet de bedre fungerende udviklingshæmmede, da man mente, de havde den største mulighed for at formere sig og dermed var de farligste for samfundet og arvemassen generelt. De fik valget mellem en lukket anstalt eller frihed uden børn. Det gjorde Danmark til det første land i Europa, der brugt sterilisation med et racehygiejnisk formål.

Heldigvis har synet på mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse i dag ændret sig. Professionelle kigger i højere grad på ”det hele menneske” og alle aspekter inddrages, når den optimale pædagogiske tilgang og planlægning skal drøftes. Den enkeltes selvbestemmelsesret, integritet og rettigheder generelt er kommet i fokus.

I 2012 udgav Socialstyrelsen ”Seksualitet på dagsordenen” - en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse. Dermed blev Danmark det første og eneste land i verden, hvor en offentlig instans understøtter arbejdet med seksualiteten på handicapområdet.

Alle har ret til et seksualliv Det er vigtigt, at vi erkender, at også borgerne har en seksualitet, at de har ønsker og behov, der skal tilgodeses, støttes op om eller som kræver råd, vejledning eller hjælp på lige fod med alle andre områder, vi dagligt arbejder med. Når det fx er svært at nå til enighed ift. tilgangen til Jens, kan det skyldes, at der ikke findes klare, fælles retningslinjer for, hvordan man forholder sig til borgernes seksualitet, og personalet er derfor nødt til at tage udgangspunkt i egne normer og værdier.

I den pædagogiske hverdag må vi sikre os, at vi også har fokus på borgerens seksualitet, og at vi løbende drøfter etik, normer og værdier ifm. emnet, således at vi får et fælles etisk udgangspunkt at handle ud fra – med andre ord ”Seksualitet skal på dagsordenen”.

Litteratur:

Graugaard, C. & Møhl, B. & Hertoft, P. (2006). Krop, sygdom og seksualitet. København: Hans Reitzels forlag.

Johansen, M. Thyness, E. M. Holm, J. (2001). Når seksualitet tages alvorligt. København: Gads forlag.

Frederiksen, J. S. (2018). Dilemmaer om udviklingshæmmedes seksualitet og kærlighedsliv. I: Nielsen, S. B & Hansen, G. R. (red.), Køn, Seksualitet og mangfoldighed (Kap. 13). Viborg: Samfundslitteratur.

Samvirke (18.02.11) Hvad er det hvide snit. Lokaliseret den 27.01.20 på https://samvirke.dk/artikler/hvad-er-det-hvide-snit

Secher, M. T. (2019). Seksualitet og psykisk udviklingshæmning. I: Graugaard, C., Giraldi, A., & Møhl, B. (red.), Sexologi, faglige perspektiver på seksualitet (Kap. 24). København: Munksgaard.

Socialstyrelsen. Seksualitet på dagsordenen. Lokaliseret den 27.01.20 på https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/seksualitet-pa-dagsordenen WHO Defining sexual health. Lokaliseret den 27.01.20 på https://www.who.int/reproductivehealth/topics/sexual_health/sh_definitions/en/

”Det er derfor vigtigt at arbejde med borgernes seksualitet – om den er grænseoverskridende eller ej, eller om den er, hvad der driver ham eller hende til at søge efter kærlighed, varme og intimitet.

Seksualitet pådagsordenen

Enhåndbogomprofessionelstøtte

til voksne med funktionsnedsættelse

Seksualitet på dagsordenen

Håndbogen beskæftiger sig med, hvad det vil sige at have en professionel tilgang til andre menneskers seksualitet. ”Hvad skal man vide, hvad skal man kunne, og hvordan yder man i praksis en professionel indsats i forhold til seksualitet”. Håndbogen kan downloades gratis på Socialstyrelsens hjemmeside: socialstyrelsen.dk/udgivelser/seksualitet-pa-dagsordenen

[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29

UDBUD 2020

Kursustitel Underviser

Sommerskole – musik, leg og massage

Introduktion til sanseintegration

Anne Steen

Dato Frist Kursusnr.

27-04 –01-05-2020 02-03-2020 20-15-S

Lilli Hansen 14-04-2020 15-04-2020 10-03-2020 20-17-S

Ritualiserede kommunikative samspil Anne Steen 16-04-2020 12-03-2020 20-16-S

Grundlæggende medicinkursus

Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv

Annette Frederiksen Grethe Nim 20-04-2020 21-04-2020 16-03-2020 20-18-S

Lotte Avnby 07-05-2020 02-04-2020 20-08-S

Autisme og udviklingshæmning Trine Lilliendahl Hansen 12-05-2020 13-05-2020 07-04-2020 20-04-S

Grundlæggende medicinkursus

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Introduktion til sanseintegration

Annette Frederiksen Grethe Nim

14-09-2020 15-09-2020 10-08-2020 20-19-S

Birte Norlyk 29-09-2020 30-09-2020 25-08-2020 20-11-S

Birte Norlyk 05-10-2020 06-10-2020 31-08-2020 20-12-S

Lilli Hansen 20-10-2020 15-09-2020 20-09-S Epilepsi og udviklingshæmning Lilli Hansen 29-10-2020 24-09-2020 20-10-S

Demens og udviklingshæmning

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Genopfriskning af neuropædagogik

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision

Efteruddannelse i sanseintegration - Skanderborg

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Skanderborg

Birte Norlyk Christina G. Pedersen 10-11-2020 11-11-2020 06-10-2020 20-13-S

Trine Lilliendahl Hansen 17-11-2020 18-11-2020 13-10-2020 20-06-S

Christina Gundgaard Pedersen 08-12-2020 09-12-2020 03-11-2020 20-14-S

Uddannelsesteam

Uddannelsesteam

1. gang 05-05-2020 29-03-2020 20-02-S

1. gang 25-08-2020 07-06-2020 20-03-S

SPÆNDENDE FREMTID

Næste blad udkommer i juni 2020 og har fokus på et nyt spændende og relevant tema. Modtag VISS bladet gratis med posten tre gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk.

Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.

Tjek og tilmeld dig VISS’ efteruddannelsestilbud på www.viss.dk.

VISS – viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS’ nyhedsmail på www.viss.dk.

VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 viss@skanderborg.dk www.viss.dk Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss
Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.