VISS blad nr. 39

Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab

TEMA

Sundhed og pædagogik

Pædagogiske udfordringer løses ikke, hvis somatikken bøvler

I den specialpædagogiske verden mødes borgere oftere af medarbejdere med pædagogiske kompetencer.

S. 4-9

Sundhed og pædagogik: samspil eller modspil?

I tider med stort fokus på sundhed risikerer man, at sundhedsperspektivet fortrænger pædagogikken!

S. 22-25

Sundhed, pædagogik og psykiatri i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning

Beboerne i boenhederne i Landsbyen Sølund er mennesker med svær psykisk udviklingshæmning.

S. 26-29

Nummer 39 oktober 2020 14. årgang

INDHOLDSFORTEGNELSE

03 Leder 04 Pædagogiske udfordringer løses ikke, hvis somatikken bøvler 22 Sundhed og pædagogik: samspil eller modspil? 26 Sundhed, pædagogik og psykiatri i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning 32 Vejen mod mere bevægelse på bostederne i hverdagen

UDDANNELSER 2020 11 VISS tilbyder

Indhold 12 Arbejdspladskurser 14 Viden i fælleskab AKTUELLE KURSER 15 Demens og udviklingshæmning 15 Genopfriskning af neuropædagogik 15 Grundlæggende medicinkursus 16 Identitetsstøttende kommunikation i et integrativt neuropædagogisk perspektiv 16 Introduktion til integrativ neuropædagogik 16 Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv 17 Introduktion til sanseintegration 17 Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis 17 Sommerskole 18 Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv 18 Sorg og tab for mennesker med udviklingshæmning

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Hjernens betydning for trivsel - foredrag for ledere og medarbejdere

EFTERUDDANNELSER

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik

Leder ved Jette Lorenzen, Leder af VISS

NÅR PÆDAGOGIK OG SUNDHED SKAL GÅ OP I EN HØJERE ENHED

I en periode med en verdensomspændende pandemi er det nødvendigt og logisk at fokusere på de sundhedsmæssige aspekter i samfundet, ikke mindst i arbejdet med de mest sårbare borgere. De politiske udmeldinger er tydelige, og myndighederne lægger op til skærpet sundhedsmæssig opmærksomhed. Men hvad kommer det til at betyde, når vi arbejder i det specialpædagogiske felt?

Udviklingen i 2020 har givet anledning til, at vi i dette blad sætter fokus på, hvad sker der i den pædagogiske praksis, når pædagogik og sundhed skal gå op i en højere enhed. Hvorfor og hvordan kan de to gå hånd i hånd, og hvordan kan de to fagligheder understøtte hinanden i løsningen af kerneopgaven?

I den første artikel af Søren Lytzau og Susanne Drachmann ”Pædagogiske udfordringer løses ikke, hvis somatikken bøvler” diskuteres med afsæt i Maslows behovspyramide, hvorvidt man primært skal tackle de fysiske problemer, og om dette i så fald vil medføre utilsigtede konsekvenser. På specialområdet er denne diskussion vigtig, for hvordan reageres der fx typisk, hvis en borger, som virker utilpas, er udadreagerende? En vigtig pointe, som diskussionen slår fast er, at de pædagogiske og sundhedsfaglige fagligheder er hinandens gensidige forudsætninger, hvis vi vil lykkes med de pædagogiske indsatser.

I den efterfølgende artikel ”Sundhed og pædagogik: samspil eller modspil?” af Liselotte Kruse Balslev Hansen, har vi sat ledere i Landsbyen Sølund stævne for at diskutere, om vi i tider med stort fokus på sundhed risikerer, at sundhedsperspektivet fortrænger pædagogikken.

Med afsæt i spørgsmålene: Hvad er sundhed? Hvilken betydning har samspillet mellem sundhed og pædagogik?

Kan fokus på sundhedsperspektivet fortrænge pædagogikken – eller omvendt? Er dokumentation en kilde til magtspil mellem faglighederne? Hvad er kvaliteterne og udfordringerne i det tværfaglige samarbejde? – drøfter lederne samspillet mellem sundhed og pædagogik ud fra mange vinkler på et stort botilbud for mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser.

Den tredje artikel, ”Sundhed, pædagogik og psykiatri i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning”, af Troels Gram Bruun, psykiatrisk speciallæge Ph.d. i Landsbyen Sølund, slås det fast, at kerneopgaven kalder på det tværfaglige samarbejde mellem den pædagogiske og den sundhedsfaglige tilgang. Dette er særlig vigtigt, når der er tale om borgere med svær psykisk udviklingshæmning. Forståelse og respekt for hinandens faglighed og arbejde står i centrum, for kun derved kan vi støtte hinanden til gavn for kerneopgaven.

I dette blad har vi valgt at give jer der henter online en ekstra artikel. Artiklen ”Vejen mod mere bevægelse på bostederne i hverdagen” af tre psykomotoriske terapeuter Simone Haxhøg Madsen, Nathalie Rode Meldgaard og Pia Værum, som beretter om erfaringerne fra et projekt støttet af værdighedsmidlerne.

Hensigten var at klæde personalet bedst muligt på, så de efterfølgende selv kunne indføre mere bevægelse i beboernes dagligdag, ved at give dem forståelsen for de fysiske og psykiske fordele ved, at borgerne har en velfungerende krop. Læs om erfaringerne fra projektet og anbefalingerne ift. at indføre bevægelse i hverdagen.

OBS!! Bemærk at VISS har indgået en aftale med Socialpædagogisk Landsforbund om 10% rabat på et- og todageskurser pr. 1. oktober 2020. Rabatkoden formidles af SL. Rabatten kan ikke kombineres med andre rabatordninger.

God læselyst!

Læs mere om VISS’ tilbud s. 11

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab.

Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss

Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk

Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk

her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab

Af Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent, og Søren Lytzau, udviklingskonsulent,

I den specialpædagogiske verden mødes borgere oftere af medarbejdere med pædagogiske frem for sundhedsfaglige kompetencer. Mange borgere har væsentlige sundhedsfaglige problemer, som ikke nødvendigvis bliver opdaget, hvilket kan medføre store udfordringer for borgerne. I denne artikel vil vi med afsæt i Maslows behovspyramide diskutere, hvorvidt man primært skal tackle de fysiske problemer, og om dette i så fald vil medføre utilsigtede konsekvenser.

Den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow (1908-1970) beskrev i 1943 første gang sin psykologiske teori om behovets hierarkiske betydning for vores væren og adfærd i verden med sit fokus på ”det sunde menneske”. Velvidende, at teorien er af ældre dato og kun udgør ét perspektiv blandt flere, har vi valgt at tage afsæt i Maslows teori ud fra en grundlæggende antagelse om, at der er noget biologisk, som skal fordres, før vi kan mødes i relation og arbejde med pædagogik.

Behov for selvrealisering

- Hvad drømmer borgeren om?

- Understøtte borgernes drømme, mål og ønsker

Behov for agtelse

- Hvad giver menig for borgeren?

- Afdække og understøtte borgerens selvværd i meningsgivende aktiviteter

Sociale behov

- Bliver borgeren mødt i sine sociale behov? - Borgernes evne til tilknytning og samspil

Behov for sikkerhed

- Er borgeren tryg? - Kendskab til borgerens livshistorie

Fysiske behov

- Er borgerens fysiologiske behov opfyldte?

Ifølge teorien er der en række grundlæggende fysiske behov, som skal være opfyldt, inden en person kan flytte sig til de øvre niveauer (se Figur 1).

Abraham Maslow opfattede de tre nederste niveauer som mangelbehov, der opstår, når organismen mangler noget. Disse virker som drivkraft for processer, som foregår, indtil behovet er dækket, og ligevægten genoprettes. Dette har betydning for den pædagogiske indsat, idet pædagogikken ikke udelukkende beskæftiger sig med borgerens fysiske behov, men arbejder på mange

niveauer, omend forudsætningen for netop arbejdet med de højere niveauer udspringer af regulering og tilfredshed omkring fysiske behov og nederste mangelbehov.

De to øverste niveauer betegnede Maslow som vækstbehov, som ikke kan mættes, og på den måde står disse behov i modsætning til mangelbehovene, der kan mættes. Mangelbehovene er normalt de stærkeste, og det betyder, at behovene for selvhævdelse og for

behov altid være en forudsætning for det pædagogiske arbejde.

Nede fra og op – men også på hovedet Betragter vi Maslows behovspyramide i et moderne og integrativt perspektiv, kan pyramiden vendes rundt. (se Figur 2.1 og 2.2 på næste side).

Når man som sund og rask voksen, med almindelige forudsætninger, har et godt liv og i det hele taget fungerer almindeligt, fylder de fysiske behov

Behov for selvrealisering

Behov for agtelse

Sociale behov

Behov for sikkerhed Fysiske behov

- Kreativitet - Mangel på fordomme - Moral

- Selvværd - Selvsikkerhed - Respekt for andre - Venskaber - Familie - Intimitet og kærlighed - Tryghed og omsorg - Bolig - Helbred - Åndedræt - Mad - Søvn - Fysiologisk balance

selvrealisering træder i baggrunden, hvis et eller flere af mangelbehovene ikke er dækket. Det er med andre ord vanskeligt at tænke en kreativ tanke, hvis man har akut behov for at komme på toilettet eller er meget sulten. De grundlæggende fysiske behov, som af Maslow betegnes mangelbehov, er knyttet til kroppens fysiologiske processer, og disse kan knyttes til sundhed i kropslig forstand. Ifølge Maslow gælder dette for alle mennesker uagtet for eksempel handicap og kultur, og således vil en opfyldelse af de fysiologiske

ikke i det omfang, som Maslow antog. At trække vejret, at hjertet slår, kommer vi ikke uden om, men et sundt og rask voksent menneske kan i et vist omfang behovsudsætte. Derfor vender vi pyramiden om, således de fysiske behov fylder mindre. Der er dog forsat nogle fysiske behov, der skal være opfyldt, hvis vi skal have mulighed for at opnå agtelse og selvrealisering.

Figur 1 : Maslows behovspyramide (Maslow, 1966) kombineret med det integrative perspektiv (VISS, 2020)

Selvrealisering

Agtelse Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov

Anderledes ser det ud, når vi bevæger os ind på specialområdet i arbejdet med mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Her vil de fysiske behov ofte have større betydning, både på grund af en reduceret evne til regulering og behovsudsættelse hos den enkelte, men også som en direkte konsekvens af, at mennesker med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse er overrepræsenterede i sygdomsstatistikker (Flachs, Michelsen, Uldall & Juel, 2014). Da borgerne har nedsat evne til at mærke og italesætte, skal de fysiske behov, som borgerne har, fortolkes af en eller flere omsorgspersoner, hvilket kræver tid og ressourcer. Det fylder i omsorgspersonernes oplevelse af, hvor meget tid der anvendes på sundhedsopgaver i hverdagen. Et eksempel kan være den udadreagerende borger, som virker utilpas, hvilket igangsætter en større udredning af, om det skyldes sult, en våd ble eller en klemt finger, inden man fx konkluderer, at det handler om tryghed og nærvær, eller omvendt. Den tilgang, man vælger, vil i høj grad afhænge af tidligere erfaringer, men også af hvilken grundfaglighed man træder ind i situationen med. Således vil en pædagog måske oftere fortolke gråd som et tegn på manglende tryghed og nærvær, mens en sundhedsfaglig medarbejder i højere grad vil tolke tilstanden som sult eller ondt i maven.

Hvad er sundhed?

Folder man Maslows pyramide ud i forhold til sundhedsbegrebet, kan man betragte sundhed som et spørgsmål om fravær af sygdom. Der er med andre ord styr på “de fysiske behov” – en forståelse, der kan karakteriseres som en sundhedsfundamentalistisk tilgang ud fra den biomedicinske sygdomsmodel (Wackerhausen, 1994), hvilket er langt fra det moderne sundhedsbegreb, som vi kender det i dag.

Denne forståelse af sundhed betegnes som en mere relativistisk tilgang, hvor sundhed også omhandler psykisk velvære og lykke (Wackerhausen, 1994). Dette kan overføres til, at sundhed indeholder flere, om ikke alle, niveauer af Maslows pyramide.

Nødvendigt og muligt Sundhed er en vigtig del og en forudsætning for det pædagogiske relationsarbejde i praksis. Det pædagogiske arbejde er det helhedsorienterede arbejde, hvor alle elementer af pyramiden er involveret. Hvis det pædagogiske arbejde skal lykkes, må alle elementer tænkes ind, og synergieffekten fra de tværfaglige perspektiver (se eventuelt artiklen ”Pædagogik med det hele menneske”) får alle pyramidens niveauer til at mødes og arbejde sammen.

Selvrealisering Agtelse

Sociale behov Sikkerhed Fysiske behov

Sundhed kan skabe fundamentet for det pædagogiske arbejde, idet ingen kan arbejde med pædagogiske delmål, hvis ikke de fysiske forhold er på plads. Men kan man nøjes med at tackle problemet med fysikken?

Paradoksalt nok lader det til, at hvis der fokuseres udelukkende på sundhed, kan det medføre utilsigtede konsekvenser i form af lidelser og sundhedsproblemer. Der sker noget med mennesker, når fokus kun er på de nederste niveauer af behovspyramiden. Dette skyldes, at man i praksis bliver kastet tilbage til antagelsen om “sundhed som fravær af sygdom”, hvilket betyder, at andre behov ikke mødes tilstrækkeligt. Kan mennesker nøjes med at få tilfredsstillet deres fysiske behov og blive mødt ud fra den forældede antagelse om sundhed? Det mener vi ikke, og det er nok en af årsagerne til, at der er sket et paradigmeskift væk fra den mere sundhedsfundamentalistiske tilgang.

Så hvorfor kan man ikke kun have fokus på sundhed i den pædagogiske praksis?

Forskningen viser, at det ikke kun er de fysiske behov, der har indflydelse på vores velbefindende og sundhed. En nylig undersøgelse illustrerede bl.a., hvordan ”negative” følelser, som fx frustration, vrede, bekymring og irritation,

Pædagogiske udfordringer løses ikke, hvis somatikken bøvler fortsat

Figur 2.1: Maslows behovspyramide (Maslow, 1966)

Figur 2.1: Maslows behovspyramide i et integrativt perspektiv (VISS, 2020)

Pædagogiske udfordringer løses ikke, hvis somatikken bøvler fortsat

var forbundet med uregelmæssige mønstre i hjerterytmevariabiliteten, imens ”positive” følelser, som fx taknemmelighed, kærlighed og mod, var forbundet med et regelmæssigt hjerterytmevariabilitetsmønster (Edwards, 2016). Hjerterytmevariabilitet (HRV) henviser til måling af variationen i intervallerne mellem hjerteslagene. Det betyder, at i tilstande af stress, angst, depression eller vrede bliver variabiliteten i hjerterytmen uregelmæssig.

Modsat bliver variabiliteten i hjerterytmen i sindstilstande som velbefindende, medfølelse eller taknemmelighed regelmæssig. Når vores hjerterytmevariabilitet er regelmæssig, er der balance i systemet. Det relationelle arbejde har således betydning for borgernes sundhed. Vi kan skabe en stemning af ro, psykisk balance og afslappethed omkring borgerne, som har stor indvirkning på en række kropslige processer, herunder immunsystemet, hormonproduktionen, fordøjelse m.v. Den gode stemning og den gode relation har således stor betydning for borgernes sundhed helt nede fra det fysiske hjerterytmeniveau.

Et andet perspektiv på, hvorfor man skal inddrage alle niveauerne i behovspyramiden i det pædagogiske arbejde, er risikoen for sansemæssigt deprivationssyndrom (https://denstoredanske lex.dk/sensorisk_deprivation), som er til stede, hvis man kun mødes i de fysiske behov. Sansemæssigt deprivationssyndrom betyder nedsættelse eller fratagelse af sanseindtryk fra omgivelserne. Psykologiske forsøg har vist, at kortvarig sensorisk deprivation kan være afslappende og behagelig, men efter bare nogle få timer oplever personerne det ekstremt ubehageligt med tankeforstyrrelser, hallucinationer, angst og oplevelser af kropsforandringer og forstyrret tidsoplevelse. Det vides desuden, at sensorisk deprivation sammen med langvarig social isolation anvendes som totur, hvilket medfører alvorlige fysiske såvel som psykiske konsekvenser for mennesker.

Alle mennesker skal ses, mødes og mærkes for at være sunde, trygge og sikre, hvilket svarer til Maslows mangelbehov.

Det er altså ikke nok kun at lave pædagogisk arbejde i forhold til de fysiske behov, men dette arbejde er nødvendigt for at åbne op for de pædagogiske muligheder i de højere niveauer i pyramiden.

Hele vejen

Det lader dermed til, at man som fagperson skal hele vejen op og ned gennem pyramidens behov for at arbejde med det hele menneske. Der er noget basalt, som er en forudsætning for at lykkes med den pædagogiske praksis, nemlig behov og perspektiver, som ikke kan udelukkes, når et menneske skal være sundt: Sundhed er i høj grad fokus på det hele menneske og dets interaktion med omverdenen.

Til trods for, at Maslows pyramide synes at favne alle de niveauer, som indrammer den specialpædagogiske praksis, så sundhed for den enkelte kan opnås, er det misvisende at illustrere dette med et hierarkisk perspektiv. Mennesker kan dø af sult, men også af manglende tryghed, kærlighed og omsorg. Så er der noget, som kommer først? Ja, det er der – men er der også noget, som kan undlades? Nej, det er der ikke!

Når man vil undersøge en borgers sundhed i sin helhed, kan man benytte metoden systematisk faglig refleksion for på denne baggrund at kunne opstille en hypotese i forhold til, hvordan man kan arbejde med hele borgerens sundhed (se Figur 3).

Mennesket i et helhedsperspektiv Med Maslows teori understreges det, at en sundhedsfaglig afklaring er afgørende for, at den pædagogfaglige drøftelse og løsning kan bringes i spil. Omvendt kan man heller ikke nøjes med at fokusere på og fikse sundhedsudfordringer, idet andre aspekter af sundhed hermed går tabt. Det pædagogiske og det sundhedsfaglige er således hinandens gensidige forudsætninger, hvis man vil lykkes med de pædagogiske indsatser.

Vi bør lade de mange perspektiver berige vores tilgang til borgeren, frem for at lade perspektiverne bekrige hinanden. Det betyder, at vi må anskue mennesket fra et helhedsperspektiv, hvor sundhed er mere end blot fravær af sygdom, og pædagogikken ikke kan stå alene, men skal agere i samspil med et sundhedsperspektiv.

Kombinationen har i de seneste år givet vind til en række nye tilgange, der samlet set betegnes som sundhedspædagogik og forsøger at bygge bro mellem den pædagogiske og sundhedsfaglige verden i en erkendelse af, at ingen af dem kan stå alene. n

Figur 3: Cirkulær fremstilling af behov med spørgsmål til refleksion. (VISS, 2020)

Behov for sikkerhed Føler borgeren sig tryg og hvordan kan vi se det?

Kender vi borgerens livshistorie?

Sociale

Fysiske behov Er borgeren fysisk tilpas og sund?

Behov for selvrealisering Kender vi borgerens ønsker og behov?

Behov for agtelse Føler borgeren sig værdsat?

behov Føler borgeren sig som en del af noget?

Litteratur:

Flachs, E. M., Michelsen, S. I., Uldall, P. & Juel, K. (2014). Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. McCraty, R, HeartMath Research Center, HeartMath Institute, Boulder Creek, CA, (Summary of research conducted between 2002 and 2016). Published 2016. Moberg, Kerstin Uvnäs (2006): Afspænding, ro og berøring. København: Akademisk Forlag. Nielsen, A. L. Rusike, B. Pedersen, C. G et al. (2019). Integrativ neuropædagogik – en grundbog. VISS – Videnscenter Sølund Skanderborg, Landsbyen Sølund. Schultz, D. & Schultz, S. E. (1997). Theories of personality. Brooks/Cole Publishing Company. Pacific Grove, California. Tønnesvang, J., Hedegaard N. B. & Nygaard, S. E. (2015). KVADRANTMODELLEN – en introduktion. Forlaget Klim. Wackerhausen, S. (1994). Et åbent sundhedsbegreb - mellem fundamentalisme og relativisme. I U. J. Andersen, Sundhedsbegreber - filosofi og praksis. Forlaget PHILOSOFIA.

Internetkilder

Maslow, A. (1966). Self Actualization. Lokaliseret den 13.09.2020: https://www.youtube.com/watch?v=LUAie--dGh0

VISS TILBYDER

I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2020 og 2021 i form af kurser og efteruddannelser. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig.

Vi tilbyder efteruddannelse inden for Arbejdspladskurser

Udviklingsforstyrrelser

Kommunikation og musik

Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd

Neuropædagogik

Har du ønsker eller idéer, hører vi me6 temaer: VISS kommer gerne ud og afholder get gerne fra dig. kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skrædder- Er du blevet nysgerrig, og vil du have syr kurset eller fyraftensmødet, så det mere at vide om, hvem VISS er? passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 12. Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: Supervision, faglig sparring eller VISS – viden i fællesskab rådgivning

Professionskompetencer

Når du deltager på VISS’ kurser og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage.

Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 21.

ARBEJDSPLADSKURSER

Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset til jer

Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov.

Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.

Et arbejdspladskursus giver

Højere faglighed på arbejdspladsen

Fælles fagligt fodslag

Bedre muligheder for implementering

Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads

Det praktiske

Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.900,- kr. pr. dag plus transport og køretid.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf. 8794 8030.

Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk

HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I?

Neuropædagogik

I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Introduktion til integrativ neuropædagogik eller Introduktion til sanseintegration

Udviklingsforstyrrelser

Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF)

Pædagogiske tilgange og metoder

I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

Kommunikation og musik

I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Jeg-støttende kommunikation eller Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Problemskabende adfærd

Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv.

Professionskompetencer

Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende medicinkursus, Forflytningskursus

VISS - Viden i fællesskab

UDGIVELSE FORSKNINGSNYT

Professionelle blikke på den anden – når fortællinger forandrer identiteter

Af Birgit Kirkebæk, Lotte Hedegaard-Sørensen, Chalotte Glintborg et al., januar 2018 Bogen henvender sig til alle, der arbejder med mennesker. Uanset om man er ergo- eller fysioterapeut, lærer, pædagog, socialrådgiver, sociolog, psykolog, sygeplejerske m.fl., kan man i bogen finde nye perspektiver på sit professionelle arbejde med ’den anden’. Professionelle blikke på den anden –når fortællinger forandrer identiteter gør op med de evidensbaserede metoder og tilbyder i stedet en narrativ tilgang til ‘den anden’, som dermed får plads til sin livsfortælling, sin identitet og sit hverdagsliv. De 12 forfattere udfordrer de uniforme og standardiserede beskrivelser og tilgange til de mennesker – voksne som børn – der i løbet af deres liv kommer i kontakt med skolevæsenet, sundheds- og socialsystemerne. Målet er at udfordre det blik, som den professionelle har på elever, kriminelle, syge, anbragte og mennesker med funktionsnedsættelser. Gennem den narrative tilgang viser forfatterne, at der er flere perspektiver på en sag og på et menneske.

Professionelle blikke på den anden – når fortællinger forandrer identiteter kan bestilles hos forlaget Frydenlund Academic: www. frydenlund.dk/professionelle blikke på den anden

FAGLIGE SPOR

Flere faglige perspektiver er en forudsætning for trivsel og sundhed

Af Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent i VISS Som specialpædagogiske konsulenter i VISS og specialister i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne er vi optaget af at fremme trivsel og sundhed for den enkelte borger. Derfor er vi opmærksomme på vigtigheden af at medregne sundhedsfaglige perspektiver i de pædagogiske overvejelser, indsatser og mål, da dette er en måde at sikre borgernes sundhed og trivsel på, men ligeledes en vej til at understøtte den pædagogiske praksis omkring borgeren. Borgernes sundhedstilstand har stor betydning for at lykkes med det pædagogiske arbejde og for at forstå en borgers adfærd. Det betyder, at kvaliteten af det faglige samarbejde omkring borgeren er afgørende for kvaliteten af den pædagogiske praksis. Hvis borgeren ændrer adfærd, kan meget være på spil og flere perspektiver skal derfor altid overvejes. Sundsperspektiver og tværfaglig sparring er således en kvalitet, som sikrer og understøtter såvel borgerens sundhed som muligheden for at kunne arbejde pædagogisk med borgeren.

Rapport: Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning

Af Søren Lytzau, udviklingskonsulent i VISS

I ovennævnte rapport fra 2014 konkluderes det, at sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning er betydeligt reduceret i forhold til den almene befolkning. Dette er bekymrende og understreger vigtigheden af, at man rundt omkring på landets botilbud arbejder målrettet med at reducere denne ulighed i sundhed.

Læs hele rapporten her: www.sum.dk/sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning

PRAKSISFORTÆLLING

Preben er god til mange ting

– succes med Book Creator

Af Johanne Pontoppidan, specialpædagogisk konsulent i VISS Preben er diagnosticeret med autisme og ADHD. Det kommer fx til udtryk ved, at han ikke ved, hvad han skal, at han ikke er i stand til selvstændig at håndtere opgaven, og at opgaven ikke giver mening for ham. For at hjælpe Preben beslutter personalet at lave en iBog i samarbejde med Preben vha. app’en ”Book Creator”. Målet er, at Preben skal turde afprøve og lære nye strategier. Det første, Preben vælger at øve sig på og blive bedre til, er at komme ind i klassen fra legepladsen efter frikvarteret. Det er nemlig svært for Preben, han stikker af, gemmer sig eller nægter at gå med ind.

Processen dokumenteres i iBogen, og det blev hurtigt muligt at skabe et nyt narrativ for Preben, han gik fra ”aldrig at kunne finde ud af nogen ting” til at tro på, at ”Preben er god til mange ting”.

Læs mere på: viss.dk/praksisfortælling

AKTUELLE KURSER 2020/2021

Skanderborg 20. oktober 2020

Frist Stadig enkelte ledige pladser

Ved Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

Skanderborg 17.-18. november 2020

Frist Stadig enkelte ledige pladser

Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

20-09-S

Demens og udviklingshæmning

På dette kursus får du indsigt i, hvad demens er – både generelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at observere og opdage symptomer hos mennesker med udviklingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsniveau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der er tale om demens.

Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuropsykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen.

20-06-S Genopfriskning

af integrativ neuropædagogik

På dette kursus får du genopfrisket din neuropædagogiske viden og finpudset de færdigheder, du fik på Efteruddannelse i neuropædagogik. Du får ligeledes udvidet din neuropædagogiske forståelsesramme, herunder VISS’ udredningsmetoder og analyseredskaber. Samtidig får du lejlighed til at analysere og reflektere over nogle af hverdagens udfordringer og betragte dem i et nyt perspektiv, herunder din egen rolle i samspillet med borgeren på baggrund af borgerens individuelle forudsætninger.

Grundlæggende medicinkursus

På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner, samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger.

Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset.

AKTUELLE KURSER 2020/2021

Skanderborg 11. marts 2021 21-14-S Frist 4. februar 2021

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, eller Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

Identitetsstøttende kommunikation i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

På dette kursus får du indsigt i identitetsstøttende kommunikation som en metode til at støtte mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (den nye betegnelse iht. ICD11) ift. at styrke og udvikle egne ressourcer, komme i kontakt med og håndtere egne følelser samt at få øget selvforståelse.

Du vil få viden om din egen rolle i den identitetsstøttende kommunikation, hvordan du kan arbejde med affektiv afstemning, samspilsprocesser, dialog m.m. i forhold til borgere med og uden verbalt sprog. Der gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være rustet til at planlægge og gennemføre forløb med identitetsstøttende kommunikation.

Skanderborg 16.-17. marts 2021 Frist 9. februar 2021

Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS Kr. 3.100,-

21-06-S

Introduktion til integrativ neuropædagogik

På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer.

Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

På dette kursus får du redskaber og metoder til at forebygge og afværge konfliktoptrapning i arbejdet med mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser. Desuden gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde i forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse, hvor vi som fagprofessionelle kan støde på konflikter og udfordringer, vi har vanskeligt ved at forstå og kan stå magtesløse overfor.

Deltagerne bliver på kurset undervist i intergrative neuropædagogiske forståelser til at forebygge, forstå og håndtere konflikter i det pædagogiske arbejde i forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (den nye betegnelse iht. ICD11).

AKTUELLE KURSER 2020/2021

Skanderborg 13.-14. april 2021 21-17-S Frist 9. marts 2021

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, eller Johanne Pontoppidan, specialpædagogisk kon sulent, VISS Kr. 3.100,-

Introduktion til sanseintegration

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

-

På dette kursus får du, gennem aktiviteter med musik og leg, en dybere forståelse af at arbejde med neuropædagogiske temaer og her igennem skabe udvikling for den enkelte borger. Musik og leg betragtes ofte som god underholdning.

På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning.

Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til redskaber til udredning af sanseforstyrrelser.

I det pædagogiske arbejde er disse aktiviteter en væsentlig komponent i forståelsen af en persons ressourcer og vanskeligheder. Samtidig kan vi med den legende tilgang skabe et trygt rum, hvor den enkelte kan udfolde sine ressourcer, overvinde grænser og afprøve sig selv på nye og forskellige måder. Deltagerne indføres i en bred vifte af aktiviteter, som er lette at gå til.

Aktiviteterne er inddelt i 6 kategorier, dels receptive samværsformer og sanseoplevelser, dels aktive udfoldelser, hvor krop og følelser vækkes.

Med enkle og gentagne aktiviteter i hverdagen får medarbejderne et indtryk af, hvordan deres borgere kan indgå i fællesskabet. Dermed opstår mulighederne for at sætte positive udviklingsprocesser i gang og imødegå borgeres oplevelser af utryghed og isolation.

Skanderborg

Sommerskole - musikterapi, leg og massage

På sommerskolen ligger fokus på at styrke relationen mellem beboer og medarbejder, der får mulighed for at fordybe sig i deres indbyrdes samvær. Som deltager får du en indføring i musik, leg og massage som pædagogiske redskaber til at opbygge kommunikation og samspil, og du bliver præsenteret for afspænding gennem sanseoplevelser som et redskab til nærvær og for klangmassage som en dybere kropslig påvirkning.

AKTUELLE KURSER 2020/2021

Skanderborg 11. februar 2021 Frist 7. januar 2021

Ved Lone Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

21-13-S

Sorg og tab for mennesker med udviklingshæmning

Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for begrebet seksualitet i forhold til mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser (den nye betegnelse iht. ICD11). Der gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være bedre rustet til at kunne yde støtte og vejledning i tilknytning til emnet. Deltagerne bliver på kurset undervist ud fra en integrativ neuropædagogisk tilgang med henblik på at forstå og arbejde pædagogisk med seksualitet ift. mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse.

På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan kommunikere med mennesker med udviklingshæmning om de tab, de oplever gennem livet, og dermed støtte og trøste bedst muligt, når de mister et menneske, de holder af. Vi oplever alle at miste og mærke sorg. Det er et vilkår ved at være menneske, at vi savner og sørger, når en vigtig relation ophører og et menneske, der betyder noget for os, forsvinder ud af vores liv. Hermed mærker vi nogle følelser, som vi kan have brug for, at andre hjælper os med at bearbejde.

Du vil på kurset blive undervist i, hvilke tab borgeren oplever, hvordan sorgen kommer til udtryk, og hvordan du kan hjælpe med at trøste, lindre og skabe håb under hensyntagen til borgerens kognitive funktionsniveau.

Skanderborg 1. marts 2021 21-03-S Frist 25. januar 2021

Ved Line Rudbeck, sognepræst i Skanderborg og tidligere præst i Landsbyen Sølund Kr. 1.600,-

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision

På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Kurset henvender sig primært til psykologer og psykoterapeuter, der arbejder med personale til og borgere med funktionsnedsættelse. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser, og den betydning det har for det psykoterapeutiske arbejde og supervision i arbejdet med funktionsnedsættelse.

Du vil introduceres for, hvordan supervisionsrummet og terapeutisk indsats kan tage afsæt i den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder).

Skanderborg 8.-9. december 2020 20-14-S Frist 3. november 2020

Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS Kr. 3.100,-

Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for:

Socioemotionelle færdigheder

Refleksive færdigheder

AKTUELLE KURSER 2020/2021

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelser. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser med særligt fokus på betydningen af den pædagogiske relation. Du vil introduceres for, hvordan den pædagogiske indsats kan tilpasses den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder).

Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete pædagogiske redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for:

Skanderborg 10.-11. november 2020 20-13-S Frist Stadig enkelte ledige pladser

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

Hjernens betydning for trivsel - foredrag for ledere og medarbejdere

Med afsæt i nyere forskning præsenterer psykolog Christina Gundgaard Pedersen viden om hjernens betydning for trivsel, præstation og arbejdsmiljø og demonstrerer, hvordan vi som mennesker har en direkte fysiologisk påvirkning på hinanden...

Du vil bl.a. få indsigt i, hvordan imødekommelse af grundlæggende behov i forbindelse med hjernens udvikling og opbygning spiller en central rolle for funktionsniveauet i en kompleks hverdag. Kom og bliv overrasket!

Skanderborg 26. november 2020 20-25-S Frist 5. november 2020

Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS

Kr. 250,-

OBS!

Medlem af Erhverv Skanderborg? Så tilmeld dig her: erhvervskanderborg.dk/arrangementer

EFTERUDDANNELSER

Integrativ neuropædagogik

Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation.

Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.

Uddannelsen er opbygget i 7 moduler, 4 obligatoriske studiedage og en afsluttende opfølgningsdag, der fordeler sig således:

EFTERÅR 2021, SKANDERBORG

Opstart: 23.-24. august 2021 kl. 9.00 – 15.00

Moduler i uge: 34, 36, 38, 40 i 2021

Frist 19. juli 2021

Ved Uddannelsesteamet, VISS

Kr. 9.200,-

21-15-S

FORÅR 2021, HOLD 1 SKANDERBORG

Opstart: 18.-19. januar 2021 kl. 9.00 – 15.00

21-01-S

Moduler i uge: 3, 6, 10, 12, 16, 19, 22 i 2021

Studiedage i uge: 11, 14, 17, 20 i 2020

Opfølgning i uge: 36 i 2021

Frist 15. december 2020

Ved Uddannelsesteamet, VISS Kr. 16.500,- Skanderborg

Sanseintegration

Du vil få en grundviden om sansernes udvikling og funktion og om snoezelprincipper. Samtidig bliver du præsenteret for forskellige former for sansestimulerende tiltag. Gennem hele forløbet vil du opøve evnen til observation, systematik og pædagogisk planlægning af sensorisk diæt. Efteruddannelsen giver dig således forudsætninger for at tolke, forstå og udrede borgerens sansebearbejdningsvanskeligheder og for målrettet at kunne iværksætte en sensorisk diæt, således at borgerens aktivitetsniveau og sansebearbejdning bedres. Indsatsen er målrettet det daglige miljø og dets aktiviteter samt brugen af snoezelhuse/-rum.

Efteruddannelsen består af 4 moduler af to dages varighed. Der skal påregnes noget arbejde imellem modulerne.

Efteruddannelsen starter i uge 34

KONSULENTYDELSER HOS VISS

VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision.

Præsentation af VISS-konsulent

Mit navn er Camilla Grann, og jeg er ansat i VISS den 1/92020. Jeg er uddannet socialrådgiver og begyndte mit arbejdsliv på myndighedsområdet, hvor der var fokus på handicapkompenserende ydelser og hjælpeforanstaltninger til familier til børn med handicap.

Hvad er din faglige baggrund?

Jeg har også erfaring som familiebehandler, hvor min opgave var at øve forældre i at ændre tænkning fra ”almindelig opdragelse” til specialpædagogik ift. deres børn med funktionsnedsættelser, men også krisesamtaler ift. deres nye livssituation. De seneste 12 år har jeg arbejdet på familieplejeområdet med supervision og undervisning til plejefamilier, som modtager børn med funktionsnedsættelser. Jeg har forskellige efteruddannelser i supervision, neuropædagogik og psykoterapi. Fælles for mine erfaringer er, at de alle er inden for børneområdet, så med min ansættelse i VISS skal jeg udforske nyt land på voksenområdet.

Hvilke opgaver løser du i VISS?

I VISS er der mange spændende opgaver. Jeg underviser bl.a. på introkurserne i neuropædagogik og sanseintegration, ligesom jeg afvikler arbejdspladskurser og temadage. Derudover tilbyder jeg rådgivning, faglig sparring og supervision både i Landsbyen Sølund og i resten af landet. Endelig er jeg VISO-specialist, hvor opgaven består i at yde rådgivning og udredning, når der er behov for supplerende ekspertise, viden og erfaring.

Hvad er dine specialer eller kernekompetencer?

Jeg er optaget af at forstå menneskers adfærd, og særlig spændende er adfærd, jeg ikke forstår. Al adfærd er kommunikation, så det store spørgsmål er altid: ”Hvad vil dette menneske mon fortælle mig med denne adfærd”? Alle, der arbejder med denne målgruppe ved, at det er lettere sagt end gjort at besvare dette spørgsmål. Derfor er det vigtigt for mig, at de professionelle går på opdagelse sammen, så alle kan bidrage med forskellige perspektiver.

Derudover er jeg optaget af pårørendeperspektivet. Jeg har en datter på 12 år med en sjælden genfejl og deraf følgende udviklingshæmning i middelsvær grad.

Det betyder, at jeg møder ”systemet” som både fagperson og pårørende, hvilket jeg oplever som en stor force i arbejdet med målgruppen. Også i denne sammenhæng bliver jeg optaget af adfærd. Når samarbejdet med pårørende er udfordrende, hvad er det så, at man som professionel ikke har forstået endnu? Hvad ligger mon bag de pårørendes handling, ord og adfærd?

Endelig og er optaget af livshistorier, og hvordan arbejdet med dem kan gøre en forskel som identitetsstøttende redskab for borgeren og minde personalet om borgerens levede liv, værdier, håb, drømme og intentioner.

Hvad er det mest interessante ved dit job som konsulent på VISS?

Det mest interessante ved mit arbejde i VISS er den mangfoldighed i opgaverne. Faglig sparring, supervision, VISO-opgaver, vidensformidling og kreative processer, der fører til udvikling på forskellige niveauer og meget mere. For mig giver det arbejdsglæde at være en del af et team med høj faglighed, sparring og mulighed for fordybelse. Samtidig tænker jeg, at en af konsulentens vigtigste opgaver er at holde fast i ydmygheden i dette meget komplekse arbejde. Selvom vi ved meget og tilegner os meget viden, er der altid noget, som vi ikke ved, og som vi aldrig bliver færdige med at beskæftige os med. n

I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS.

SUNDHED OG PÆDAGOGIK: SAMSPIL ELLER MODSPIL?

I Landsbyen Sølund (LS), landets største boform for mennesker med funktionsnedsættelse, kan samspillet mellem sundhed og pædagogik ind i mellem blive sat på prøve. I det tværfaglige samarbejde omkring kerneopgaven, som består i at skabe trivsel og gode livsbetingelser for mennesker, der døgnet rundt har behov for både omsorg, aktivering og støtte af sundhedsfaglig og pædagogfaglig karakter, kan der af forskellige grunde opstå en slags ubalance i samspillet. Denne ubalance afspejler en umiddelbart midlertidig nedprioritering af det ene område i samarbejdet til fordel for det andet, men med risiko for mere permanent ubalance og deraf følgende konsekvenser for kvaliteten i kerneopgavens løsning i forhold til målgruppen.

Der er tale om et pædagogfaglig og sundhedsfagligt dilemma, som de tre ledere i LS er opmærksomme på, og som de i det følgende diskuterer i forhold til aktuelle og fremtidige modeller, der kan afhjælpe dilemmaet. Begge dimensioner, sundhed og pædagogik, indgår nemlig i et gensidigt afhængighedsforhold, hvor en ligeværdig tilstedeværelse er en nødvendighed for et velfungerende tværfagligt samarbejde og en succesfuld løsning af kerneopgaven.

Sundhedsbegrebet – hvad er sundhed?

Ifølge den franske socialfilosof Michel Foucault har sundhed indtaget alle aspekter af vores liv, hvilket den brede definition af sundhed også er et eksempel på. Begrebet biopolitik (Foucault, 2009) afspejler den retning og sætter fokus på, at reguleringen af det biologiske liv sammenvæves med en mere omfattende ledelse af sociale og kulturelle forhold. Sammenholdt med den tyske sociolog Niklas Luhmanns sociologiske systemteori, hvor han opererer med tre systemtyper: biologiske, psykiske og sociale autopoietiske systemer – finder man måske noget af forklaringen på, hvorfor dilemmaer opstår, når vidensområder overlapper; dette forhold gengives bl.a. i den bio-psykosociale model, der illustrerer det hele menneske (se Figur 1), og danner baggrund for diskussionen i det følgende.

Med udgangspunkt i det hele menneske omfatter sundhedsbegrebet for de tre ledere i LS både psykisk og fysisk sundhed. Men samtidig ser de også trivselsbegrebet som en del af sundhedsbegrebet og opfatter trivsel som det, der danner ramme om hele sundhedsbegrebet. Når der i LS arbejdes med beboernes trivsel, er både sundhed og pædagogik derfor en væsentlig del af indsatsen. I LS defineres sundhedsbegrebet således ikke blot som fravær af sygdom, men i høj grad også som det gode liv, med trivsel og velvære som en del af sundheden – og med denne brede definition læner de tre ledere sig tæt op ad WHO’s definition af sundhedsbegrebet.

Sundhed og pædagogik: Samspillets betydning

Ikke mindst i denne tid fylder sundhed en del i samfundet, men spørgsmålet er, om sundhed indtager en dominerende position i forhold til eksempelvis pædagogik?

Menneske

Biologisk

Psykologisk Social

Figur 1: Den bio-psyko-sociale model Kilde: VISS (inspireret af Engel, 1977)

Flere af lederne bifalder, at samspillet mellem sundhed og pædagogik er enormt vigtigt i arbejdet med beboerne i LS, der er kendetegnet ved såvel bred pædagogisk faglighed som mangfoldig sundhedsmæssig faglighed.

Af Liselotte Kruse, kommunikationskonsulent, VISS – på basis af interview ved Søren Lytzau, udviklingskonsulent, og Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent, begge fra VISS

I tider med stort fokus på sundhed risikerer man, at sundhedsperspektivet fortrænger pædagogikken! Denne påstand reflekterer tre ledere i Landbyen Sølund over: Elin Daugaard, viceleder af Landsbyen Sølund, Lars-Peter Mølgaard Frandsen, områdeleder af Sølund Aktivitetscenter, Anne Brandt Ladefoged, daglig leder af Sølund Bo 02 – i relation til samspillet mellem sundhed og pædagogik, under en times fokusgruppeinterview den 12.august 2020.

Det har stor betydning for beboernes trivsel og velvære, at de er sunde og raske, og at de hurtigt kan komme i behandling, hvis det er påkrævet. Der er således en vis indbyrdes sammenhæng og afhængighed mellem de pædagogiske og sundhedsfaglige tiltag, der samtidig tager afsæt i sundhedsloven omkring forebyggelse af sygdom. Da flere af beboerne i LS er plejekrævende med sygdom og sygdomslignende tilstande, er der således tale om en målgruppe, der er mere sårbar end den brede befolkning (Flachs, Michelsen, Uldall & Juel, 2014).

Den pædagogiske, omsorgsmæssige og plejemæssige støtte i LS er bygget op over tid ud fra den sundhedsmæssige indsats i forhold til sygdom og forebyggelse af sygdom, der tidligere har været varetaget af læger og sygeplejersker ansat direkte i LS, men som i dag er udlagt til Skanderborg Kommune. Det er dog stadig det samme sundhedspersonale, der kommer rundt i LS, så der er tale om gennemgående personale, der lærer beboerne at kende.

Det betyder bl.a., at pædagogernes pædagogik smitter af på sundhedspersonalet og omvendt som en gensidig udveksling. ”Sundhedspersonalet har et stort behov for pædagogerne til at oversætte, hvad der foregår, og dette samspil mellem pædagogfagligt og sundhedsfagligt personale kan ikke adskilles, de to personalegrupper er gensidigt afhængige af hinanden”, understreger Anna Brandt Ladefoged.

Kan fokus på sundhedsperspektivet fortrænge pædagogikken – eller omvendt? På dette spørgsmål svarer deltagerne enstemmigt både nej – og ja!

Balance mellem faglighederne

”I situationer, hvor årsagen til, at en beboer har ændret adfærd, skal findes, er der som udgangspunkt ingen risiko for, at det sundhedsfaglige fortrænger det pædagogiske, fordi vi er en socialpædagogisk boform, og der er fokus på det pædagogiske,” forsikrer de tre ledere og fortsætter: ”Det, man bare oplever mange gange, når man skal sætte ind med en pædagogisk indsats, er, at man

er nødt til at finde den bagvedliggende årsag til adfærdsændringen, og i den opklaringsproces, der også er en udelukkelsesproces, er det sundhedsfaglige aspekt en af de nemmeste forhold at være undersøgende på først og derfor ofte processens første trin.”

Den ændrede adfærd hos beboeren kunne jo skyldes eksempelvis en infektion, som man er nødt til at iværksætte en behandling for, eller det er en årsag, der kunne udelukkes. Pædagoger og sundhedspersonale bygger på denne måde i fællesskab broen hen mod behandling, og beboeren får en god oplevelse, undgår angst osv.

Ubalance mellem faglighederne

Der, hvor der kan være en risiko for fortrængning af det pædagogiske, er inden for dokumentation, hvor der er stort fokus på sundhedsmæssige faktorer. Sundhed handler meget om at måle, veje og beskrive og kan derfor fylde væsentligt mere end pædagogik, som mere handler om relationsskabelse og kommunikativt samspil, der ikke er så stringent og dermed ikke så nemt at dokumentere.

Sundhed og pædagogik: samspil eller modspil? fortsat

Det pædagogiske område oplever sig således fortrængt i forhold til sundhed pga. manglende stringens i dokumentation af pædagogisk praksis - som samtidig er grundlaget i det gensidige afhængighedsforhold.

Men det, at man som personale skal løse kerneopgaven, kan godt betyde, at fortrængningen kan gå begge veje, og sundhedsfagligheden faktisk kan have trange kår i den pædagogiske verden! Dette gælder fx, når ergoterapeuten må skifte ble på en beboer eller udføre andre opgaver, som umiddelbart ligger uden for fagligheden, men altså inden for kerneopgaven. Den største opgave vil i de fleste boenheder være den pædagogiske indsats. Man kan derfor sige, at fagligheden kommer i anden række og er noget, man bidrager med ved at arbejde ud fra sin fagligheds perspektiv.

”Det kan således være en udfordring at fastholde eksempelvis SoSu-assistenter i basisstillinger, hvor man desværre let risikerer at blive ’kværnet’ i den store pædagogverden i LS,” beklager Lars-Peter Mølgaard Frandsen og fortsætter:

”Det samme kan ske, hvis fx en sygeplejerske ansættes i en boenhed, hvor vedkommende automatisk vil få flere pædagogiske opgaver, hvilket også vil betyde, at den sygeplejefaglige viden og handlen vil blive ringere, fordi man måske ikke deltager sammen med andre sygeplejersker på kurser osv. Er der derimod tale om eksempelvis en gruppe af fysioterapeuter, der arbejder på tværs af LS, så sikres tværfagligheden eller flerfagligheden generelt ret fornuftigt. Ellers kan man godt være nervøs for, at en given faglighed ikke udnyttes fuldt ud, og at der sker en form for udvanding. Derfor ville det være ønskeligt, om fagligheden kunne dyrkes noget mere,” konkluderer Lars-Peter Mølgaard Frandsen.

Set i lyset af den bio-psyko-sociale model handler det i al sin enkelthed om, at sundhed kommer fra en naturvidenskabelig og positivistisk tradition, mens

pædagogik bygger på en mere humanistisk og konstruktivistisk videnskabstradition, og derfor kan balancen i det tværfaglige samarbejde opleves svær!

Dokumentation – en kilde til magtspil mellem faglighederne Det er således i virkeligheden i høj grad et spørgsmål om at fastholde balancen mellem pædagogik og sundhed. Det pædagogiske arbejdsfelt er de senere år blevet bredere. Der en et stigende fokus på at kontrollere det arbejde, der udføres i den offentlige sektor, og der er mange lovgivningsmæssige forhold inde over med henblik på at kvalitetssikre arbejdet. En udvikling i retning af større stringens inden for dokumentation for det pædagogiske område er derfor tiltrængt, da det vil give øget status for pædagogisk praksis. Nok er 100% stringens ikke opnåelig, men målet må være at skabe balance mellem de to dokumentationsdele – og dermed i det gensidige afhængighedsforhold, så de to fagområder bliver afstemt efter hinanden.

”Hver gang, vi skal have fokus på et område, sker der dog desværre ofte det, at vi vender ryggen til et andet. Når der eksempelvis kommer nyt fokus på tilsyn og dokumentation, så opstår der en form for magtspil mellem faglighederne,” forklarer Elin Daugaard.

Det er bl.a. noget, LS har oplevet i forbindelse med implementering af Cura, der jo handler rigtig meget om sundhed.

Mens det pædagogiske personale har skullet opkvalificeres i forhold til Cura, har det været nødvendigt at overdrage varetagelsen af det pædagogiske arbejde til mindre pædagogfagligt funderet personale og vikarer. Den slags prioritering af det sundhedsfaglige gør, at der kan opstå en ubalance på bekostning af den pædagogiske faglighed, og at nye regler fra for eksempel patientsikkerheden i perioder kan fortrænge pædagogikken.

Inden for det pædagogfaglige område har Sekoia, som blev indført i LS for ca. 4 år siden, betydet rigtig meget i forhold til dokumentering og systematik bl.a. har man i boenhederne adgang til de systemer, der understøtter den dokumentation, som giver socialpædagogikken den plads, den fortjener, og sikrer, at den ikke drukner i sundhed, og omvendt. Med Sekoia har LS derfor et fokuspunkt i forhold til at dokumentere rigtig godt pædagogisk arbejde. ”Når vi taler sundhed i LS, skal man huske, at der er forskel på sundhed og sygepleje: nogen har brug for sygepleje, men alle har brug for sundhed, der er et mere bredt begreb,” understreger Elin Daugaard og fortsætter: ”En indsats på det pædagogfaglige område påvirker selvfølgelig også sundheden, så pædagogikken bør også have status som sundhedsfremmende, da det at skabe de trygge rammer og det gode liv er sundhedsfremmende. Så både det sundhedsfaglige og det pædagogfaglige danner grundlag for at skabe trygge relationer og trygge og glade beboerne.

En forudsætning for sundhed er derfor, at man samarbejder tværfagligt omkring kerneopgaven!” slutter Elin Daugaard.

Kvaliteter og udfordringer i det tværfaglige samarbejde LS bygger i høj grad på det tværfaglige samarbejde i løsningen af kerneopgaven. Pædagogernes samarbejde med det sundhedsfaglige personale opleves i dagligdagen som givtigt og uproblematisk, med stor velvillighed både blandt det pædagogiske og det sundhedsfaglige personale i samarbejdet om kerneopgaven. ”Det tværfaglige samarbejde på praksisniveau er en forudsætning for sundhed, og det er en enorm stor del af det at arbejde i LS og noget, man er rigtig stolt af!”, fortæller Anna Brandt Ladefoged og fortsætter:

”Vi er meget privilegerede her i LS, fordi vi råder over mange fagligheder af høj kvalitet internt i landsbyen, og at det tværfaglige samarbejde fungerer så godt i kraft af størrelsen og den kultur, der er opbygget i LS. Vi kan agere hurtigt, i en grad der slet ikke står mål med de udfordringer, som indhentning af ekstern ekspertise fra fx hospitaler ville give os. Og det viser bare, hvor værdifuldt det er at have en så specialiseret viden internt på et sted som LS.” ”Som eksempel kan nævnes en kørestolsbruger, der får smerter af at sidde forkert i stolen, hvor pædagogen så kan kontakte en ergo- eller fysioterapeut, der kan komme og finde en løsning for den enkelte beboer, så på den måde har vi forskellige tværfaglige perspektiver ind over,” supplerer Lars-Peter Mølgaard Frandsen.

I det tværfaglige samarbejde er det afgørende at tage udgangspunkt i beboerne, deres behov og det, de kan – og ikke forsøger at tilpasse dem til systemet. ”Det, at man møder beboerne, hvor de er, kan illustreres med en anekdote fra en boenhed, hvor en beboer, der ligger på en bænk ved vejen, skal tilses af en læge.

Lægen vælger at være fleksibel og tilpasser sig patienten ved at give konsultation på bænken -og signalerer dermed, at mennesket kommer i første række. Havde beboeren skullet hen til lægen, var konsultationen sandsynligvis slet ikke blevet gennemført.

Den samme fleksibilitet i medarbejdergruppen kommer til udtryk, når tandplejere tager ud og behandler demente beboere.

Og disse fortællinger beviser bare, at uanset om det er sundhedsfagligt eller pædagogfagligt personale, så kommer mennesket først,” fastslår Elin Daugaard.

Sundhed og pædagogik i et organisatorisk perspektiv

Der er blandt lederne enighed om, at det er væsentligt at opretholde og undgå udvanding af fagligheden, der netop er medvirkende til at styrke det tværfaglige samarbejde. Sikring af fagligheden bør dog understøttes ledelsesmæssigt – så fagligheden sættes ind i et organisatorisk perspektiv.

Som organisation har LS styrket samspillet mellem sundhed og pædagogik på flere måder, bl.a. ved etablering af faglige fora, en styregruppe for sundhed samt boenhedsområder med egen sygeplejerske.

”Der, hvor vi også lykkes med at styrke samspillet mellem sundhed og pædagogik, er, når vi får det inddraget i forhold til handleplaner for de enkelte beboere. Det gør, at vi i højere grad får henholdsvis pædagogfaglige og sundhedsfaglige vinkler på opgaveløsningen.

Herved opnår vi en seriøs tyngde gennem den skriftlige bearbejdning, samtidig med at vi ved anvendelse af relationel koordinering som pædagogisk metode er blevet skarpere på at få alle perspektiver omkring beboeren med,” understreger Anna Brandt Ladefoged. I 24-7 samarbejdet overordnet set mellem LS’s aktivitetscenter og alle boenheder er det i høj grad et organisatorisk spørgsmål om at samle en pædagogisk og en sundhedsfaglig verden med henblik på at få et helhedspræget syn på beboerne fra forskellige tværfaglige vinkler,” supplerer Lars-Peter Mølgaard Frandsen.

Generelt, når man tager afsæt i den bio-psyko-sociale model, vil udgangspunktet således altid være det hele menneskes tilværelse i den kontekst, det indgår i – hvilket også er en forudsætning for, at en organisation som LS udvikles og beriges i forhold til de faglige tilgange.

Opsummerende konkluderer de tre ledere, at tværfagligt samarbejde og gensidig udveksling internt i LS er nøglen til at styrke samspillet mellem pædagogik og sundhed -idet pædagogikken til en vis grad kan betragtes som den tværfaglige lim, der holder sammen på alle de øvrige fagligheder. n

Litteratur. Supplerende læsning

Flachs, E. M., Michelsen, S. I., Uldall, P. & Juel, K. (2014). Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Foucault, Michel (2019). Biopolitikkens fødsel. København: Hans Reitzels Forlag. Karlsen, M. P., & Villadsen, K. (Eds.) (2017). Sundhed og magt: Perspektiver på biopolitik og ledelsesteknologi. København: Hans Reitzels Forlag. Luhmann, Niklas (2000). Sociale systemer: grundrids til en almen teori. København: Hans Reitzels Forlag.

Internetkilder: Lytzau, Søren (2018). Videnskabsteori og paradokser i pædagogiske undersøgelser. Lokaliseret den 04.09.2020: https://viss.skanderborg.dk/VIDEN/Artikler1/Sansestimulation/Videnskabsteori-og-paradokser-i-p%C3%A6dagogiske-unders%C3%B8gelser.aspx

Petersen, Liselotte(2014). Sundhed. Lokaliseret den 24.08.2020: https://viss.skanderborg.dk/VIDEN/Artikler1/Sundhed/Sundhed.aspx

Landsbyen Sølund, der er beliggende midt i Skanderborg, er med godt 220 beboere landets største boform og aktivitetstilbud med døgndækning for mennesker med svær udviklingshæmning. Boformens størrelse muliggør bl.a. driften af et videnscenter, Videnscenter Sølund Skanderborg, VISS, der udbyder konsulentydelser, kurser og konferencer, og et sundhedsteam bestående af læge, psykiater, tandlæge, sygepleje, fysioterapeuter og musikterapeut. Ved at samle disse faggrupper under ét tag skabes der et miljø med tværfaglig sparring til gavn for såvel beboere som personale.

Succesfuld psykiatrisk behandling kræver pædagogisk samspil

Beboerne i boenhederne i Landsbyen Sølund er mennesker med svær psykisk udviklingshæmning og en gennemsnitlig udviklingsalder på cirka 3 år. De er flyttet ind fra hele landet. Godt og vel 80% har ikke et funktionelt sprog, og mange har også forskellige kropslige sygdomme. På grund af den lave udviklingsalder og manglende sproglig kontakt er en specifik psykiatrisk vurdering meget tidskrævende og behæftet med en større usikkerhed end en vurdering af normaltbegavede med fuld sproglig funktion.

En del mennesker med udviklingshæmning har psykiatriske fænomener eller symptomer sideløbende med deres udviklingshæmning. Det, selvstændigt, ikke at kunne klare basale fornødenheder, kommunikation og mobilitet og måske at behøve konstant pleje og støtte er i høj grad stressende og efterlader mennesker sårbare i forhold til at udvikle psykiatriske fænomener.

Eksempelvis kan det, ikke at kunne meddelelse sig om helt banale ting, som angst for fx tandlæger eller ondt i maven, hovedpine, smerter fra bevægeapparatet, voks i ørene osv., stresse mennesker med svær udviklingshæmning til at frembyde endog meget betydelige adfærdsforstyrrelser, som måske akut kan kalde på beroligende medicin, men som i allerhøjeste grad også kalder på en udredning af mulige årsager. Jo lavere udviklingsalder psykisk og fysisk, jo større sandsynlighed for psykisk sygdom og jo større vanskeligheder har vi desværre som læger med at stille præcise både fysiske og psykiatriske diagnoser, der jo er en forudsætning

for optimal målrettet behandling. Man skønner, ud fra antallet af mennesker med udviklingshæmning i andre lande, at vi aktuelt har omtrent 50.000 mennesker med udviklingshæmning i Danmark. I Landsbyen Sølund får op mod 65% af beboerne psykiatrisk indiceret medicin og 30% får epilepsimedicin, en del får begge typer behandling, da epilepsimedicin også gives med det formål at stemningsstabilisere.

Generelt for gruppen af mennesker med psykisk udviklingshæmning frembydes en ca. 2-3 gange øget psykiatrisk sygdomshyppighed livet igennem (Socialstyrelsen, 2020). Således har måske op mod halvdelen af de mennesker med udviklingshæmning, der bor på døgndækkede boformer, et eller flere psykiatriske symptomkomplekser (Aarhus Universitetshospital, 2009; Moldestad, 2010, s. 8). Det forringer i høj grad livskvaliteten for den enkelte at have en ikkeerkendt neurologisk lidelse som epilepsi eller en ikke erkendt psykiatrisk lidelse, og det berøver ofte beboeren det udviklingspotentiale, som pædagogisk arbejde kunne åbne for.

Behandlingsvanskeligheden bunder i al sin enkelhed i, at det sundhedsfaglige personale kender sygdomssymptomerne og mulige lægelige behandlingstilbud, mens det pædagogiske personale kender beboerne og måden, de fungerer på i hverdagen. Hvis vi således ikke gennem samspil forener disse vidensområder, får vi ikke hjulpet beboerne med de fysiske eller psykiske problemer, de har.

Mødet mellem pædagogik og psykiatri – et samspil

En forudsætning for succesfuld sundhedsfaglig og psykiatrisk behandling er for det første, at der er nem adgang til bistand fra sygeplejen, en alment praktiserende læge, psykiatrisk speciallæge, neurolog, fysioterapeuter og tandlæger, alle med særlig træning og viden i behandling af mennesker med udviklingshæmning. Psykiatere er jo primært læger, men har deres spidskompetencer inden for det psykiatriske område – og jo lavere udviklingsalder, patienterne har, desto mindre dækkende er det generelle psykiatriske diagnosesystem for den situation, patienterne befinder sig i. Hermed stiger muligheden for psykiatriske fejldiagnoser og dermed iværksættelsen af utilstrækkelig behandling, eller utilsigtede virkninger af fx iværksat medicinsk behandling. Derfor er det sundhedsfaglige personale i høj grad afhængigt af det pædagogiske personales observationer og input.

For at sikre optimalt udbytte af dette samspil, kommer jeg som lægelig psykiatrisk konsulent i Landsbyen Sølund ud i hver boenhed cirka én gang om måneden, hvor jeg snakker og sparrer med pædagogerne om de beboere, der har problemer, justerer medicin og ser beboerne eller video af deres eventuelle adfærd, der måtte give anledning til bekymring. Herudover har jeg daglig dialog med det øvrige personale i Sundhedsteamet og deltager også i neurologiske konsultationer, så behandlingen afstemmes præcist til den enkelte beboers behov.

Hvad er sanseintegration og snoezelen? fortsat

Der er for det pædagogiske personale mulighed for akut kontakt og vurdering, og herudover har pårørende også adgang til dialog om behandlingsforslag og vurderinger. Det kræver både tid og ekspertise at diagnosticere og behandle mennesker med udviklingshæmning og særligt dem med samtidig psykiatrisk lidelse. Heri ligger, at en større andel end i almenbefolkningen vil have behov for specialiseret lægehjælp og gerne årlige sundhedstjek for at sikre nem, lige adgang til sundhedsydelser. Der er ikke i almen praksis mulighed for større erfaringsopsamling på grund af det lave antal patienter med udviklingshæmning, der er registreret i hver praksis. Derfor vil det for alle parter være optimalt at tilknytte en fast læge eller huslæge til landets botilbud. Dette gælder både lægefagligt og for at minimere barrierer i forhold til sen opdagelse af symptomer, ventetid i konsultationsprocessen, med utryghed og frygt og i forhold til informeret samtykke til eventuel tilbudt behandling. Landet over har Regionerne da også oprettet egentlige specialiserede teams eller klinikker for mennesker med udviklingshæmning for at imødegå disse udfordringer.

Konsultations- og behandlingsstrategier – pædagogernes rolle i fællesskabet Præcise beskrivelser af observationer, der måtte vække bekymring, optælling af hyppighed og frekvens af mulige symptomer, er vigtige redskaber i en god vurdering, og som forudsætning for en eventuel behandlings iværksættelse. Har det pædagogiske personale eksempelvis udarbejdet en livshistorie på en beboer, er dette også en stor hjælp for os læger til bedre at kunne ”læse” de symptomer, som vi leder efter, for at kunne diagnosticere og herefter rådgive om eventuel behandling. Desuden betyder kontaktpædagogens aktive medvirken en del for en eventuel behandlingsstrategi, og det er derfor godt at få kendskab til den emotionelle tilknytning mellem kontaktperson og beboer samt beboerens øvrige relationer til andre beboere og pårørende.

I dette pædagogisk-psykiatriske fællesskab indgår der forventningsafstemning, undervisning og opfølgning på behandlingsplaner og -strategier, planlægning af skift samt op- eller nedtrapning af medicin, blodprøvekontrol og opfølgning på mulige bivirkninger af den tilbudte medicinske behandling. Meget ofte planlægges yderligere kropslige undersøgelser i jagten på mulige, ikke psykiatriske årsager til de observerede adfærdsfænomener. Der lægges strategi for akut beroligende medicin, sovemedicin og medicinering til undersøgelser hos fx tandlæge eller for indledning af fuld narkose på hospitalet. Alle disse tiltag sættes i værk, så undersøgelse eller transport af beboeren foregår uden at skabe unødig frygt og uro hos hverken beboer eller personale.

Gennem dette fællesskab kan der også bestilles psykiatrisk undervisning af relevante personalegrupper ved særligt behov for speciel målrettet information. På den måde er personalet bedst muligt rustet til det pædagogiske arbejde. Ved de årlige pædagogiske planmøder, hvor de nærmeste pårørende ofte er til stede, kan man ved behov bede om deltagelse af huslæge og/eller psykiater, så de pårørende får direkte information om passerede begivenheder og planer for det næste år sundhedsmæssigt.

Omlægning af psykiatrisk medicin fra ældre bivirkningstunge præparater til nyere, tager lang tid, og ofte skal der i perioden ydes mere intensivt pædagogisk arbejde, hvis et medicinskift skal gennemføres. Da gamle typer af medicin i et vist omfang udgår, tvinges vi alligevel før eller siden til et skift, det er bare meget nemmere og mere skånsomt, når vi i fællesskab har forberedt det.

Mange mennesker med udviklingshæmning er på grund af deres kognitive udviklingshæmning afskåret fra evidensbaserede psykiatriske terapi, med en vægtning af netop kognitiv psykoterapi eller mindfulness, sideløbende med medicinsk behandling.

En del mennesker med psykisk udviklingshæmning er derfor henvist til udelukkende at få tilbudt medicinsk behandling, hvis behandling vurderes nødvendigt. En forudsætning for, at medicinsk behandling tilbydes, er, at der er væsentligt forringet livskvalitet på grund af psykiatrisk lidelse, forpinthed, fare for patienten selv eller andre. Forebyggelse af forværring af symptomer eller nye sygdomsepisoder er også en acceptabel indikation.

Første valg af medicin ved tvangshandlinger, angst og depression, som er ret almindeligt forekommende tilstande, er antidepressiva, de såkaldte ”Lykkepiller”. Af og til gives derudover et tilskud af anden angstdæmpende medicin, oftest benzodiazepiner (stesolid-lignende præparater) eller forskellige typer af antipsykotisk medicin. Begge hovedtyper af medicinering (benzodiazepiner og antipsykotika) har mange uønskede bivirkninger, hvoraf sløvhed og følelsesafblegning nok er de mest prominente og jo bestemt ikke ønskede hos mennesker med udviklingshæmning, der i forvejen kan være plaget af et dårligt kognitivt funktionsniveau. Derfor er sikkerhed i diagnosen og tæt overvågning af eventuel behandling yderst vigtig, så utilsigtede virkninger minimeres.

Psykoser og vildelsestilstande – en psykiatrisk specialistopgave Psykoser er en generel betegnelse for de mere sjældne psykiske tilstande, hvor man som et led i sindslidelsen har et tab af realitetssansning, som fx vrangforestillinger eller hallucinationer, og måske ledsagende ændringer i kropsligt og psykisk tempo, ændret personlighedsmæssig fremtræden og adfærd, eventuelt angst, og samtidig mangler den syge oftest en sygdomserkendelse. Antipsykotika/neuroleptika er den medicin, der ofte vil blive brugt i første omgang. De nyere stoffer har generelt en mindre tendens til bivirkninger – idet der dog for nogle af de nye stoffer, hos en cirka 30% af de behandlede, er en risiko for vægtøgning. Behandlingen af de psykotiske lidelser og vurderingen af eventuelle bivirknin-

ger er ved mennesker med udviklingshæmning en klar specialistopgave. En midlertidig psykoseform, som ses hos især ældre, demente og mennesker med svær udviklingshæmning, er vildelsestilstanden, eller som det også kaldes ”Det organiske delir”. Sløvende medicin, urinvejsinfektion, smerter af forskellig slags, forstoppelse, kan hos sårbare individer udløse en forvirringstilstand, som aldeles ligner en psykose, med bevidsthedsuklarhed, hallucinationer, mistolkning, vredagtighed, hurtige skift imellem apati og bevægelse, forstyrret nattesøvn m.fl. – idet alle symptomer varier over døgnet. Man skal her som observerende pædagogisk personale søge årsagen til lidelsen og få hjælp af sundhedspersonalet til diagnostik og behandling – psykiatrisk medicinering vil kun forværre tilstanden og unødigt forlænge den pinefulde vildelse. Herudover vil plejemæssige tiltag ofte være det mest effektive til at lindre den stressfyldte angsttilstand, som lidelsen hensætter den syge i.

Stressreducerende tilgang til mennesker med udviklingshæmning

Det er vigtigt, at man over for mennesker med psykiatriske symptomer i relationen forholder sig svarende til low expressed emotion-modellen.

I Landsbyen Sølund bruges begrebet ”Gentle Teaching” (GT), der kan beskrives som en relationspædagogik, og som er en samlet filosofi for tilgangen og relationen til mennesker med udviklingshæmning - og dybest set også en metode for god indbyrdes relation blandt medarbejdere.

Bevidstheden om ens egen adfærd, rolle, engagement og relation er meget vigtig for nå gode resultater i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning med psykiatrisk overbygning.

Der er igennem årene foretaget rigtigt mange undersøgelser af, hvordan high/ low expressed emotion – eller high/ low arousal (Elvén, 2018) – tilgange og metoder også påvirker folk med psy-

kiatriske lidelser. Stresses man af en high expressed emotion tilgang, bliver konflikter trappet op, medicinforbruget stiger, man får flere og længere indlæggelser -ligegyldigt i hvilket land og i hvilken gruppe af psykiatriske lidelser, man undersøger – en problematik man dog synes at være meget opmærksom på i Landsbyen Sølund for at sikre optimal relation til de meget sårbare beboere, man søger at hjælpe i dagligdagen (se Figur 1 og 2).

Konkluderende kan man sige, at sundhed og pædagogik går hånd i hånd i arbejdet med mennesker, ikke mindst når der er tale om svær psykisk udviklingshæmning. Det er derfor væsentligt, at både sundhedsfagligt og pædagogisk personale støtter hinanden, hvilket kræver både forståelse og respekt for hinandens arbejde.

VEJEN MOD MERE

PÅ BOSTEDERNE I HVERDAGEN

Hvis balancen er ustabil eller sanserne er udfordret, så bliver ens bevægelsesmønster begrænset, og simple ting, som at tage tøj på eller deltage i andre dagligdags aktiviteter, kan blive uoverskuelige. Derfor styrker man borgernes livskvalitet ved at styrke deres kropslige formåen, for jo mere tryg man er ved sin egen krop, jo mere tør man udforske verden.

Af psykomotoriske terapeuter Simone Haxhøg Madsen, Nathalie Rode Meldgaard og Pia Værum, Via University College, Randers

Indledning

På et større bosted i Østjylland ønskede man i 2019 at kigge på stedets ældre beboeres generelle sundhed. Via værdighedsmidler fra Staten (Sum.dk, u.å.) iværksatte man Projekt Værdighed, som var et sundhedstiltag for borgere over 60 år med udviklingshæmning.

Første del at Projekt Værdighed bestod af en grundig screening af beboerne, hvor en sygeplejerske vurderede deres generelle sundhed. Her blev konklusionen, at den overordnede sundhed var god, men beboerne ville have godt af mere bevægelse i dagligdagen. Derfor blev vi tre psykomotorikstuderende kontaktet og ansat til at implementere mere bevægelse i hverdagen for de ældre beboere.

Dette blev til et dobbeltrettet forløb bestående af bevægelsesundervisning med beboerne, hvor personalet deltog, samt efterfølgende undervisning af personalet i den teoretiske baggrundsforståelse af bevægelsesundervisningen. Forløbet strakte sig over 4 tirsdage (Madsen, Meldgaard & Værum, 2020). Hensigten var at klæde personalet bedst muligt på, så de efterfølgende selv kunne indføre mere bevægelse i

beboernes dagligdag ved at give dem forståelsen for de fysiske og psykiske fordele ved, at borgerne har en velfungerende krop. Derfor valgte vi at kombinere empowerment-begrebet (Andersen, Brok, & Mathiasen, 2000) med vores psykomotoriske faglighed (Madsen m.fl., 2020) for at styrke personalet bedst muligt, da empowerment og psykomotorik trækker på mange af de samme grundværdier, bl.a. personlige ressourcer og handlekompetencer. Vores første delmål var, at personalet skulle kunne lave en målrettet indsats på baggrund af viden og observationer. Her underviste vi personalet i bedre at være i stand til at observere og registrere beboernes bevægemønster både i forhold til styrker og begrænsninger.

Andet delmål var, at beboerne fik et udvidet bevægemønster, hvilket vil sige, at de turde strække sig længere frem, bukke sig længere ned og række højere op uden at blive motorisk usikre. For når beboerne føler sig fysisk trygge ved bevægelsen, følger den mentale tryghed med og giver tillid til egen krop på et ubevidst plan.

Bonus ved delmål 1 og 2 er, at man får nogle mere selvhjulpne og aktive beboere, som oplever større trivsel og livsglæde. Den styrkede selvhjulpenhed vil endvidere på længere sigt skåne personalet i den daglige pleje, hvilket også er en økonomisk gevinst på bundlinjen i form af færre overbelastede medarbejdere og dermed færre sygemeldinger. Dette frigør samtidig tid til at lave andre sociale aktiviteter med beboerne.

Psykomotorik – samspillet mellem krop, psyke og livssituation Inden for psykomotorikken arbejder vi med samspillet mellem krop, psyke og livssituation. Vores psykomotoriske tiltag baseres på kropslige og psykologiske observationer samt på vores faglige viden og implementeres ved hjælp af en pædagogisk tilgang. Som profession er vi velfunderet i det pædagogisk-psykologiske samt det anatomisk-fysiologiske, og dermed kan man betegne professionen som “the missing link” mellem det humanistiske og naturvidenskabelige grundlag (Drost, S. & Scherfig, P. 2019).

Bevægelsesundervisningens udgangspunkt

Udgangspunktet for bevægelsesundervisningen var et ønske om at lave et undervisningsforløb tilpasset målgruppen, som andre bosteder også kunne få gavn af. Vi så muligheden for at kombinere dette med vores afsluttende professionsbachelor, hvilket gav os mulighed for at understøtte forløbet med spørgeskemaer og gruppeinterviews for at måle effekten af undervisningen. Det var vigtigt for os, at bevægelsen skulle være sjovt for beboerne for at fange deres interesse, og vi havde fokus på bevægekvaliteten frem for decideret træning for at få mere ubemærket bevægelse ind i dagligdagen.

Derudover skulle personalet inspireres til nye lege og fysiske aktiviteter, som de efterfølgende selv kunne lave med beboerne. Samtidig fik de mulighed for at observere på beboernes bevægemønster, så de så, hvor de skulle sætte ind i forhold til at styrke beboerne kropsligt. Idéen med undervisningen var at holde den simpel og overførbar, så det blev overskueligt at implementere i en travl hverdag. Vi brugte for eksempel sanglege, balloner, bowling og massage som elementer i undervisningen. Med baggrund i empowerment-teorien overlod vi gradvist flere elementer af undervisningen til personalet.

Mål: mere bevægelse i hverdagen Undervisningen af personalet tog udgangspunkt i den teoretiske viden bag bevægelsesundervisningen med beboerne. Her formidlede vi vores formål med de udvalgte øvelser og underviste bl.a. i, hvorfor bevægelse er vigtig i dagligdagen, styrkelse af kropslige handlekompetencer, arousalregulering samt sanseproblemer og sansestimuli. Vi ønskede at give personalet en overordnet forståelse af kroppens fysiologi og funktionalitet med en vinkel rettet mod deres hverdag på bostedet. Vores tilgang var endvidere at inddrage praksiseksempler samt at få personalet til at tænke kreativt i forhold til nye måder at indføre mere bevægelse for beboerne. Derudover fik afdelingerne hver en kasse med de anvendte undervisningsmaterialer, så det var muligt at lave alle lege og aktiviteter efter endt forløb.

Effekten af bevægelsesundervisningen

For at undersøge effekten af undervisningen besvarede personalet identiske spørgeskemaer før og efter forløbet, og derudover lavede vi et fokusgruppeinterview. Vi målte på personalets oplevede empowerment på individuelt plan, gruppeplan samt organisatorisk plan i forhold til at føle sig rustet til at kunne implementere mere bevægelse i dagligdagen. Undersøgelsen viste, at personalet på

det individuelle plan oplevede en positiv stigning på 22 % i forhold til at føle sig rustet til at igangsætte bevægelse med beboerne (Madsen m.fl., 2020). På de øvrige to planer var svarene dog mere tvetydige, hvilket kan skyldes flere ting. På gruppeplan indikerede fokusgruppeinterviewet, at de medarbejdere, der havde været afsted som den eneste fra deres personalegruppe, oplevede at føle sig mindre styrket til at videreformidle den nye viden til deres kollegaer i forhold til dem, der havde været flere afsted (Madsen m.fl., 2020).

På organisatorisk plan kan årsagen være, at der fra ledelsesmæssig side ikke var lavet en plan for den fremadrettede implementering af mere bevægelse på bostedet, og fire undervisningsgange er kort tid til at ændre på en virksomhedskultur (Madsen m.fl., 2020). I fokusgruppeinterviewet gav informanterne ligeledes udtryk for, at forløbet havde givet en nye forståelse for, hvad bevægelse også kunne være, og at det sagtens kunne indtænkes i dagligdagen (Madsen m.fl., 2020).

Nedenstående diagram (Figur 3) viser antal besvarelser i procent fordelt på en skala fra 0 til 10 på følgende spørgsmål i spørgeskemaet:

“I hvor høj grad føler du dig rustet til at igangsætte bevægelse med beboerne?” (fra 0 – 10, hvor 0 = slet ikke og 10 = i høj grad – sæt X).

Antal besvarelser omregnet til %

Konklusion og afrunding

Vi mener, at et dobbeltrettet undervisningsforløb som dette har sin berettigelse som fremtidigt projekt, da vi overordnet oplevede positiv respons fra både personale og beboere. Men for at opnå en varig virkning kunne det være gavnligt, at forløbet strakte sig over en længere periode end de 4 gange eller havde opfølgende undervisning. Samtidig er det vigtigt, at ledelsen har gjort sig tanker om, hvordan den nye viden skal bruges i dagligdagen, så medarbejderne har en langsigtet strategi for, hvordan de skal bruge den erhvervede viden fremadrettet (Visholm, 2011). Dette er både i forhold til vidensdeling til kollegaer, som ikke har deltaget i undervisningen, men også i forhold til hvor højt det skal prioriteres i hverdagen.

Velvidende, at forbedringen af beboernes funktionsniveau giver mere selvhjulpne beboere og dermed fremmer trivsel og livskvalitet hos beboerne, så giver det også mindre fysisk nedslidning af personalet (Pedersen, B. K., 2010).

Dette giver samlet set både en personlig gevinst for medarbejderne i form af færre nedslidte skuldre og rygge samt eventuelt en økonomisk gevinst for bostedet i kraft af færre sygedage blandt personalet. Vi ser gerne, at der kommer større opmærksomhed på det kropslige i hverdagen for mennesker med udviklingshæmning. Ikke kun i form af mere bevægelse og dermed et generelt styrket funktionsniveau, men også ved hjælp af målrettet sansestimulering

og arousalregulering for at støtte den enkelte borger psykisk og emotionelt. Her er et bredt tværfagligt samarbejde vigtigt, og man vil med fordel kunne drage nytte af faggrupper med en mere kropslig tilgang, såsom psykomotoriske terapeuter samt fysio- og ergoterapeuter. Ved at give plads til og respekt for denne tværfaglighed, som en naturlig del af beboernes dagligdag, vil det være muligt fremadrettet at give en reel helhedsorienteret støtte til den enkelte. n

Hvad er psykomotorik?

Psykomotorik er en pædagogisk og sundhedsfaglig uddannelse, der arbejder med samspillet mellem krop, psyke og livssituation og understøtter udviklingen af borgers handlekompetencer og livsmestring.

Den psykomotoriske terapeut tager udgangspunkt i det kropslige og ”taler til kroppen”, før han/hun taler til det kognitive, hvilket fungerer godt i arbejdet med udviklingshæmning, hvor beboerne er meget i deres sanser.

Den psykomotoriske terapeut arbejder blandt andet med: Styrkelse af kropsbevidsthed, dvs. borgerens evne til at mærke sig selv, egne sansninger og grænser, hvilket støtter op om borgerens ret til egen krop.

Vedligeholdelse af funktionsniveauet.

Regulering af arousalniveau.

Sansemotorisk træning.

Litteratur

Andersen, M. L., Brok, P., & Mathiasen, H. (2000). Empowerment på dansk. Frederikshavn: Dafolo. Drost, S. & Scherfig, P. (2019). Psykomotorik i teori og praksis. Rehabilitering – Habilitering – Recovery. Fredericia: Drost. Pedersen, B. K. (2010). Motionens betydning for befolkningens generelle sundhed og sygelighed. I N. Beyer, H. Lund f. 1958-08-23, & K. Klinge (Red.), Træning i forebyggelse, behandling og rehabilitering (2. udg.). Madsen, S. H., Meldgaard, N. R. & Værum, P. (2020). Empowerment af en personalegruppe gennem psykomotoriske interventioner. Randers: Psykomotorikuddannelsen, VIA University College. Visholm, S. (2011). Ledelse i den postmoderne organisation—Fra rolle i struktur til personer i relationer. I Torben Heinskou & S. Visholm (Red.), Psykodynamisk organisationspsykologi. Bind 2. På mere arbejde under overfladerne (s. 216–226). Kbh.: Hans Reitzel.

Internetkilder Sum.dk (u.å.). Sundheds- og ældreministeriet. Lokaliseret den 21.09.2020: https://www.sum.dk/Aeldre/Vaerdier-og-kvalitet-i-aeldreplejen/~/media/Filer%20-%20dokumenter/Pulje-bedre-bemanding-i-hjemmeplejen-og-paa-plejehjem-plejecentre-og-friplejeboliger/Endelig-status-sept-2019/01-Endelig-status-vaerdighedsmilliarden-og-midtvejsstatus.pdf

UDBUD 2020/2021

Kursustitel Underviser

Dato Frist Kursusnr. Demens og udviklingshæmning

Susanne Christina Drachmann

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

20-10-2020 Få ledige 20-09-S pladser

Christina Gundgaard Pedersen 10-11-202011-11-2020 06-10-2020 20-13-S

Birte Norlyk

Genopfriskning af integrativ

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Trine Lilliendahl Hansen

17-11-2020- 13-10-2020 20-06-S neuropædagogik 18-11-2020

Anne Steen 26-11-2020 22-10-2020 20-23-S

Udviklingsbaseret neuroaffektiv Christina Gundgaard Pedersen 08-12-2020- 03-11-2020 20-14-S psykoterapi og supervision 09-12-2020

Foredrag: Hjernens betydning for trivsel, præstation, arbejdsmiljø

Christina Gundgaard Pedersen 26-11-2020 05-11-2020 20-25-S

Seksualitet og intellektuel Lotte Avnby

11-02-2021 07-01-2021 21-13-S funktionsnedsættelse

Sorg og tab hos mennesker med udviklingshæmnng

Identitetsstøttende kommunikation

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Konfliktforebyggelse

Introduktion til sanseintegration

Line Rudbeck

01-03-2021 25-01-2021 21-03-S

11-03-2021 04-02-2021 21-14-S Lotte Avnby

Birte Norlyk

Trine Lilliendahl Hansen

16-03-202117-03-2021 09-02-2021 21-06-S

08-04-2021 04-03-2021 21-09-S Lotte Avnby

Birte Norlyk

Birte Norlyk Johanne Pontoppidan

13-04-202114-04-2021 09-03-2021 21-17-S

15-04-2021 11-03-2021 21-05-S – en neuropædagogisk praksis

Musik, leg og liv Anne Steen

Sommerskole

Grundlæggende medicinkursus

Efteruddannelse i sanseintegration - Skanderborg

Anne Steen, Vivi Storm Skou, Poul Mistfeldt

Susanne Christina Drachmann

Uddannelsesteam

19-11-202123-04-2021 15-03-2021 21-08-S

20-04-2021- 16-03-2021 21-18-S 21-04-2021

1. gang 23-08-2021 19-07-2021 21-15-S

Efteruddannelse i integrativ

Uddannelsesteam

1. gang 15-12-2020 21-01-S neuropædagogik - Skanderborg 18-01-2021

SPÆNDENDE FREMTID

Næste blad udkommer i marts 2021 med et nyt spændende og relevant tema. Modtag VISS bladet gratis med posten tre gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk. Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.

Tjek og tilmeld dig VISS’ efteruddannelsestilbud på www.viss.dk

VISS – viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS’ nyhedsmail på www.viss.dk