VISS blad nr. 38

Page 1

TEMA Relation og struktur i pædagogisk arbejde

Relation og struktur

Vores evne til at opbygge gode relationer med hver enkelt borger er afgørende for, at de kan føle sig trygge og opleve, at noget giver mening for dem.

S. 4-10

Pædagogisk arbejde med det HELE menneske

Arbejdet på det specialpædagogiske område er komplekst, og der findes derfor ikke enkle løsninger.

S. 22-25

Struktur viser vejen

Struktur, forberedelse, tydelighed, forudsigelighed, rutiner, overblik – kært barn har mange navne, men hvad mener vi egentlig, når vi siger, at vi arbejder struktureret?

S. 26-30

Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab
Nummer 38 juni 2020 14. årgang
Grundlæggende medicinkursus Efteruddannelse Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis
Sommerskole
Sorg og tab for mennesker med udviklingshæmning Introduktion til integrativ neuropædagogik Demens og udviklingshæmning UDDANNELSE I 2020

Nummer 38 juni 2020 14. årgang

INDHOLDSFORTEGNELSE

Leder

Relation og struktur – musikkens muligheder for at skabe form og indhold

Pædagogisk arbejde med det HELE menneske

Struktur viser vejen

UDDANNELSER 2020

VISS tilbyder

Arbejdspladskurser

VISS - Viden i fællesskab

AKTUELLE KURSER

Demens og udviklingshæmning

Genopfriskning af integrativ neuropædagogik

Grundlæggende medicinkursus

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Introduktion til sanseintegration

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Sommerskole

Sorg og tab for mennesker med udviklingshæmning

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Temadag

Efteruddannelse

Konsulentydelser hos VISS

Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Udviklingskonsulent, Søren Lytzau, Specialpædagogisk konsulent, Trine Lilliendahl Hansen, Specialpædagogisk konsulent, Susanne Christina Drachmann, Kommunikationskonsulent Liselotte Kruse Balslev Hansen

Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau, srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

Deadline næste nr: Den 23-09-2020 / Nr. 38 2020 Årgang 14

Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 / viss@skanderborg.dk / www.viss.dk

03 04 22 26
11 12 14 15 15 16 16 16 17 18 18 19 19 19 20 21

FOKUS PÅ STRUKTUR OG RELATION

Da sundhedskrisen med COVID-19 ramte os, fik vi et skærpet og måske også helt nyt fokus i livet. ”Sundheden kommer først”, ”Hvis de sundhedsmæssige anvisninger følges, så...”, ”Under iagttagelse af de til den tid gældende sundhedsfaglige retningslinjer”, er nogle af de sætninger, vi har mødt igen og igen. Perioden med nedlukning af Danmark har blandt andet tydeliggjort, at vi har behov for systematik (vaske hænder, holde afstand, spritte af) i forhold til at undgå smittespredning, men også i forhold til at holde styr på helt nye måder at arbejde på. Et andet forhold, der har ramt os alle, er fraværet af nærvær, for nogle har det betydet stor ensomhed, for andre en stor indsnævring i samværet med dem, de har kær. Det gør noget ved os som mennesker, for vi har brug for at se, mærke og være i relation med hinanden.

Netop de to fokusområder struktur og relation er temaet for dette nummer af VISS-bladet. Vi behandler temaet i tre artikler med forskelligt fokus.

Den første artikel af Anne Steen, ”Relation og struktur – musikkens muligheder for at skabe form og indhold i relationen”, handler om det nære møde omkring musikken og om musikkens egenskab som kontaktskaber til et fællesskab, hvor der opstår relationer mellem deltagerne, uanset deltagerens evne til at udtrykke sig musisk. Forudsætningen for, at musikken fungerer, er bl.a. struktur. Struktur er en naturlig og nødvendig del af musikkens DNA, hvilket bl.a. kommer til udtryk gennem gentagelser, rytme og takter, som bidrager til den fælles musikoplevelse og er bærende for den tryghed og relation, der opstår i samværet om musikken. Lær mere om musik i relationer, se kursus s. 17.

Den anden artikel af Susanne Drachmann og Trine Lilliendahl Hansen, ”Pædagogisk arbejde med det HELE menneske” sætter fokus på, at pædagogik handler om at skabe relationer og den alliance, som opstår i mødet mellem mennesker. Det tværfaglige samarbejde i det pædagogiske felt mellem sundheds-, special- og socialpædagoger bidrager med forskellige afsæt for faglig viden og med vinkler på den faglige retning i samarbejdet omkring kerneopgaven, nemlig de mennesker, vi er ansat til at udvise omsorg for.

Hvis man vil møde det hele menneske, må man have hjertet med på arbejde, for uden alliancen møder vi ikke det hele menneske.

Den afsluttende artikel, ” Struktur viser vejen” af Lotte Avnby, tager sit afsæt i en række spørgsmål i forhold til struktur, forberedelse, tydelighed, forudsigelighed, rutiner og overblik - for hvad mener vi egentlig, når vi siger, at vi arbejder struktureret, eller at vi forsøger at skabe tydelighed og forudsigelighed for borgerne? Hvorfor er det vigtigt, og hvad med borgerens ret til autonomi og selvbestemmelse? Er der plads til impulsiviteten, og hvad gør vi, når borgeren ikke vil følge strukturen? Jeg vil ikke afsløre konklusionen på artiklen, men en vigtig pointe er, at vi som professionelle skal skabe strukturer, som borgeren kan støtte sig til, samtidig med at vi sikrer, at borgeren ikke blot er informeret, men ”ved det samme som os”. Visualisering er medvirkende til, at borgeren får den nødvendige kontrol i eget liv.

Som jeg indledte med COVID-19, vil jeg afslutte. Dette blad sættes op af designbureauet ”Særpræg”, som mærker følgerne af COVID-19. I denne tid skal vi vise samfundssind, derfor en opfordring. Hvis I har behov for at få opsat fx en tryksag, udarbejdet illustrationer eller andet grafisk materiale, vil jeg anbefale jer at se nærmere på annoncen side 31.

OBS!! Bemærk også den nye side i bladet: VISS – viden i fællesskab – om nye Udgivelser inden for bl.a. special- og socialpædagogik, Faglige spor, aktuelt Forskningsnyt og Praksisfortælling fra det virkelige liv!

God læselyst!

Læs mere om VISS’ tilbud s. 11 Hvis du vil vide mere, så klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. også tilmelde dig nyhedsmailen VISS – viden i fællesskab.

Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss

Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 3
Af Jette Lorenzen, leder af VISS

RELATION OG STRUKTUR

Af Anne Steen, musikpædagog, Landsbyen Sølund
– musikkens muligheder for at skabe form og indhold i relationen

Vores evne til at opbygge gode relationer med hver enkelt borger er afgørende for, at de kan føle sig trygge og opleve, at noget giver mening for dem. For medarbejdere gælder det samme. En gensidig tryghed og en fælles forståelse af, hvad man kan være sammen om, er forudsætningen for, at vi lykkes i samværet.

Denne artikel omhandler en gruppe af borgere, der er født med nedsat funktionsevne i forskellige grader. Nogle har sprog, men har svært ved at opsøge fællesskabet. Andre forstår ikke så meget af det, der foregår omkring dem, og lever i en form for isolation.

Struktur i det pædagogiske arbejde I dagligdagens rutiner fra morgenstund til sengetid er der en overordnet struktur, med omsorgs- og plejeopgaver, måltider og forskellige fastlagte gøremål. Denne struktur har stor betydning for borgernes mulighed for at kunne indstille sig på det, der skal ske, at have en vis fornemmelse af tid og et overblik over dagens forløb.

Den samme form for overblik og bestemte rutiner er der også nødt til at være i hver enkelt aktivitet, som vi tilbyder dem. Jo mere genkendelighed og forudsigelighed vi skaber i de forskellige samvær, jo mere kan deltagerne slappe af og fokusere på samværet fremfor forstyrrende påvirkninger af deres sanser.

Musikken indeholder struktur på mange planer. Derfor er den bogstavelig talt en fremragende medspiller i det pædagogiske arbejde.

Kvaliteter i musikken

Alle mennesker er født med evnen til at opfatte musik som meningsgivende oplevelser. Allerede i fostertilstanden har barnet tilegnet sig forskellige former for læring gennem mange forskellige lydpåvirkninger. Dels lydene i morens krop og af hendes hjerteslag, som en vedvarende rytme i livet, dels forældrenes stemmer, sange og musik i den ydre verden.

Spædbarnsforskere som Stern og Trevarthen m.fl. har påvist, at det nyfødte barn er født med evnen til at inddrage forældrene i små samspil. De beskriver den tidlige kommunikation ved hjælp af musikkens grundelementer.

Rytmen og melodien er de væsentligste grundelementer i musikken. Opfattelsen af rytmen i musikken er tryghedsskabende, fordi den minder os om den oprindelige tryghed i fostertilværelsen.

Melodien vækker genkendelse og er meningsskabende for os.

Tryghed og mening afspejler de to grundlæggende tilstandsformer i vores vågne liv, ”at være” og ”at gøre”

I det følgende vil jeg give et indblik i, hvordan vi med musikken kan skabe form og indhold i samvær med borgerne, både som væren og som gøren.

Musikken som udtryk for vores indre struktur

At lytte til afdæmpet og langsom musik udvikler deltagernes evne til at regulere sig selv følelsesmæssigt. Kroppen synkroniserer sig med pulsen i musikken, som minder os om den oprindelige tryghed i livmoderen. Melodierne vækker evnen til at genkende melodiske former og giver tankerne et sted at forankre sig. Den kravløse lytte-aktivitet gør det muligt for deltagerne at give slip på deres forsvar og værn.

Musikken er med til at skabe en stemning, hvor det er muligt også at arbejde med nærhed gennem fysisk kontakt. Berøring er en meget vigtig del i opbygningen af en god relation, fordi den

skaber et følelsesmæssigt bånd, hvilket fremkalder oxytocinfrigørelsens positive sundheds- og antistressfremmende virkning.” (Uvnäs, 2006)

At tilbyde borgerne og sig selv disse stunder, hvor nervesystemet er i ro, og kroppens ressourcer genopbygges, er afgørende for alles overskud til dagens øvrige gøremål.

Musikken som skaber af individuel struktur Personer, der er på tidlige udviklingstrin, kan ikke give udtryk for deres behov, og de opsøger ikke fællesskabet med andre. Hver især har de udviklet deres egen måde at være i verden på. Derfor arbejder en medarbejder og jeg med individuelle tilgange i en gruppe med 4 deltagere, hvor vi er nødt til at kontakte hver enkelt i den lille verden, de befinder sig i.

Maria har en pulsfornemmelse i sig, som kommer til udtryk ved, at hun gynger frem og tilbage med overkroppen, ligesom hun tramper med især højre fods hæl i en rytmefast bevægelse. Hun er meget påvirkelig af forskellig musik og laver høje, glade lyde, når vi sætter musikken i gang.

De kropslige bevægelser er hendes personlige udtryk, som vi bruger til at opbygge en kontakt med hende.

Ved at gynge i hendes rytme, i en modbevægelse, kommer vores ansigter helt tæt på hinanden.

fortsættes...

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 5

Relation og struktur – musikkens muligheder for at skabe form og indhold i relationen fortsat

På et tidspunkt begyndte Maria at bevæge sit hoved så tæt på mit, at hendes næse rørte ved min. Hun gjorde det med stor forsigtighed og gentog denne berøring mange gange. Det er blevet et samspilstema, hvor hun viser en form for empati og inderlighed, og jeg oplever, at vi er følelsesmæssigt meget tæt forbundne i denne fysiske kontakt.

Hendes rytmiske spark anerkender vi ved at holde en tromme i luften foran hende, så hun oplever at række ud over sig selv med lyden af sine spark på den. Hun gør bevægelsen større, jo højere vi løfter trommen, og er begyndt at sparke med venstre ben, når vi holder trommen dér. Af og til sidder hun med et stort smil, og det er tydeligt, at hun er bevidst om sin egen andel af disse udvekslinger.

Her er det Marias indre pulsfornemmelse, der skaber strukturen i samværet. Disse to aktiviteter er blevet faste samspilstemaer hver gang. Dvs., at begge parter forventer og forbinder denne kontakt med hinanden.

Musikken som skaber af fælles struktur Musikken giver os et fælles fokus og inddrager os i et nu, der både gør os trygge (pulsen), og giver os mening (melodien). Samtidig vækker den vores følelser med sin dynamik og energi og giver os lyst til at udfolde os i overensstemmelse med musikkens karakter. Vi kan synge sammen, spille i takt til musikken, og vi kan bruge musikken til at udfolde os kropligt og mødes i fælles bevægelser.

Vi er født med evnen til at koordinere vores bevægelser i forhold til en iboende pulsfornemmelse. En del af borgerne har svært ved at kontrollere og regulere deres bevægelser. Med musikkens strukturerende grundrytme bliver det lettere for borgeren at afpasse sine bevægelser og dermed at deltage i fælles bevægelser med andre.

Svend deltager i et gruppeforløb sammen med 6 andre borgere, han elsker samværet med andre. Pga. cerebral parese har han ikke et ekspressivt sprog, men forstår alt. Han har spasticitet i sine ben og går og hopper på tæerne.

Hændelser i omgivelserne vækker hans arousal, fx når noget er sjovt eller spændende. Han kan ikke rumme disse følelser i sin krop, de er nødt til at blive udlevet i gennem hans hoppebevægelse.

Vi hjælper ham til i stedet at kanalisere sin kropslige energi ud i de fælles bevægelser med dansesnoren m.m.

Træningen af nye bevægelsesmønstre hjælper ham til at blive mere fokuseret. Efterhånden som han genkender melodierne, husker han de tilsvarende bevægelser og kan i stigende grad afpasse dem i forhold til musikkens rytme og dynamik.

Svend viser sig at have store sociale ressourcer og trives i gruppen, hvor han deltager aktivt med fx at dele ting ud, spille for de andre og danse med en hulahopring sammen med én eller to af de andre deltagere.

Med musikkens dynamiske udtryk kan man arbejde med regulering af følelser, fx ved at bevæge sig eller spille gradvist hurtigere og kraftigere, vers for vers. Det skaber spændingstilstande, som deltagerne kan håndtere, fordi det foregår i en stram og forudsigelig form, hvor der kommer en forløsning med tilbagevenden til det rolige, afdæmpede niveau i sidste runde.

Musikken som relationsskaber

Med musikken får deltagerne information om, at der skal til at foregå noget. Musikken vækker noget i os, og den gør det let at være del af en sammenhæng med andre. Nogle vælger at lytte, andre deltager aktivt. Men alle har oplevelsen af at være del af et fællesskab, samtidig med at de kan deltage på hver deres måde.

Randi deltager i den samme gruppe som Svend. Hun har det indimellem rigtig svært, holder sig for ørerne og vil helst sidde i sofaen bag ved vores rundkreds. Hun orker ikke at være del af gruppen.

Hun får et tæppe om sig, og vi fortæller, at det er helt i orden, at hun sidder i sofaen, men at der står en stol i kredsen, hvis hun skulle få lyst til at være med. Vi starter med at danse med den lange dansesnor, som også kan nå over til hende. Hun holder i snoren samtidig med, at hun holder sig for ørerne. Snoren gør forbindelsen mellem os helt konkret, Randi er stadigvæk med i gruppen.

Lidt senere skal deltagerne på skift gå rundt og spille på en spilledåse for hinanden. Da en deltager går hen og giver dåsen til Randi, rejser hun sig straks og går ind i rollen, som den der laver lyd, mens de andre lytter. I denne aktivitet kan hun udholde sine egne og de andres lyde med spilledåsen, og hun sætter sig efterfølgende på sin stol i kredsen.

Vi slutter af med at spille på hver vores tromme, og Randi har igen brug for at stikke fingrene i ørerne. Jeg rækker en tromme frem mod hende, og hun begynder straks at spille med den ene albue. Da jeg lidt efter går videre, rækker hendes sidemand sin tromme hen mod hende, så Randi kan fortsætte med at spille.

I gruppen opstår der mange rørende samspil mellem deltagerne. De kan bruge hinanden til noget, og de viser omsorg for hinanden. Fx er der i gruppen er en ældre mand, som efterhånden kun deltager i bevægelsesaktiviteterne med dansesnoren. Da Randi en dag gik hen og gav ham spilledåsen, lyste han op i et smil og ville gerne være den, der spillede for de andre. Det var aldrig sket før.

Musikken, kombineret med de instrumenter og redskaber vi bruger, giver på forskellige måder deltagerne mulighed for at udveksle med hinanden. fortsættes...

En lille melodi som ”Vil du, vil du” er en overskuelig tidsramme mht. begyndelse og slutning på udfoldelsen. Sangen kender alle, den trækker på emotionelle oplevelser fra barndommen.

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 7

Relation og struktur – musikkens muligheder for at skabe form og indhold i relationen fortsat

Det er helt afgørende, at vi viser dem, hvad man kan lave i verden. Og at vi med berøring og konkrete ting skaber små, overskuelige handlingsforløb, som de efterhånden kan indgå i og forbinde med et trygt samvær.

Musikken som en tidsmæssig struktur

Opfattelsen af pulsen gør os også i stand til at opfatte tid. En del borgere ser ikke ud til at have tidsfornemmelse og har som vilkår, at de ikke ved, hvornår noget begynder og slutter. Det er en skræmmende oplevelse.

Med musikken kan man arbejde med tidsfornemmelse på et ”mikro-plan” og skabe små sekvenser af møder.

En lille melodi som ”Vil du, vil du” er en overskuelig tidsramme mht. begyndelse og slutning på udfoldelsen. Sangen kender alle, den trækker på emotionelle oplevelser fra barndommen.

Louis er ind i mellem meget medtaget af indre psykiske problemer, store doser af medicin, eksem og mangel på søvn. I de perioder er han ikke i stand til at udfolde sig aktivt med at spille på tromme og at lave fællesbevægelser med hulahopringen m.m. Han kan lige overkomme at være i rummet og bare sidde og lytte til min sang og trommespil.

Jeg synger ”Vil du, vil du” og slutter sidste linje med: ”Og nu sir’ musikken stop!” Da jeg synger igen, begynder han at rokke frem og tilbage med kroppen i takt til sangen. Han stopper præcist på sidste slag i sangen hver gang. Det gentager sig 4 gange, fjerde gang rejser han sig lige på sidste slag og går ud.

Tidligere i forløbet ville Louis ofte slå sig selv som et udtryk for, at han ikke kunne rumme mere. Det aftog med denne ritualiserede måde at kommunikere på.

Relation, struktur – og fællesskab Sammen med Louis og alle de andre, jeg har mødt, har jeg lært, hvor meget det betyder for borgerne at være en del af et fællesskab, også selvom de ser ud til at afvise det. De vil gerne, men de kan ikke. Når man tænker over det, er det jo ikke så underligt, for hvordan skal de kunne vide, hvad man kan være sammen om?

Det er helt afgørende, at vi viser dem, hvad man kan lave i verden. Og at vi med berøring og konkrete ting skaber små, overskuelige handlingsforløb, som de efterhånden kan indgå i og forbinde med et trygt samvær.

Alle relationer rummer strukturer på forskellige måder. Fx hvordan vi placerer os i forhold til hinanden, hvad vi taler om osv. Borgerne har brug for meget tydelige strukturer for at vide, hvordan de kan indgå. Når strukturerne er tydelige, så kan Randi stadigvæk deltage ved at udvikle sine egne måder at gøre tingene på, når hun har det sværest.

Musikken favner os alle sammen. Den skaber ordløse fællesskaber, udvisker forskelle og fremhæver det, som gælder for os alle: Lysten til at være sammen og at gøre noget sammen. Det er relationens indhold. n

Moberg, Kerstin Uvnäs (2006): Afspænding, ro og berøring. København: Akademisk Forlag.

Litteratur:
[ Nr. 37 marts 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 9

VISS TILBYDER

I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2020 i form af kurser og efteruddannelser.

Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig.

Vi tilbyder uddannelse inden for 6 temaer:

Udviklingsforstyrrelser

Kommunikation og musik

Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer

Når du deltager på VISS’ kurser, konference og efteruddannelser, inkluderer prisen altid morgenkaffe med brød, frokost og eftermiddagskaffe med kage.

Arbejdspladskurser

VISS kommer gerne ud og afholder kurser på din arbejdsplads, det kalder vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyer kurset eller fyraftensmødet, så det passer til jeres behov både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 1213.

Supervision, faglig sparring eller rådgivning

Har I mere behov for supervision, faglig sparring eller rådgivning, så ring eller send en mail. Vi har konsulenter, der kan hjælpe, se mere s. 21.

Har du ønsker eller idéer, hører vi meget gerne fra dig.

Er du blevet nysgerrig, og vil du have mere at vide om, hvem VISS er?

Klik dig ind på www.viss.dk - her kan du bl.a. tilmelde dig nyhedsmailen: VISS – viden i fællesskab

INDHOLDSFORTEGNELSE

VISS tilbyder Arbejdspladskurser

VISS - Viden i fællesskab

AKTUELLE KURSER 2020

Demens og udviklingshæmning

Genopfriskning af integrativ neuropædagogik

Grundlæggende medicinkursus

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Introduktion til sanseintegration

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Sommerskole

Sorg og tab for mennesker med udviklingshæmning

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Temadag

Efteruddannelse

12 14 15 15 16 16 16 17 18 18 19 19 19 20
11
[ Nr.
2020 ]
&
11
38 juni
Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser
uddannelser

ARBEJDSPLADSKURSER

Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset til jer

Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov.

Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.

Et arbejdspladskursus giver

Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering

Mulighed for sparring mellem kollegaer Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads

Det praktiske

Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.900,- kr. pr. dag, plus transport og køretid.

Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf. 8794 8030.

Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside www.viss.dk.

HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I?

Neuropædagogik

I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitionspsykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udviklingshæmning eller demens.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Introduktion til integrativ neuropædagogik eller Introduktion til sanseintegration

Udviklingsforstyrrelser

Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå, hvorfor borgerne agerer, som de gør.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF)

Pædagogiske tilgange og metoder

I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

Kommunikation og musik

I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættelser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde, vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad som udad for at finde en kommunikationsmåde, der fremmer et frugtbart samvær med borgerne.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Jeg-støttende kommunikation eller Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Problemskabende adfærd

Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv eller Epilepsi og udviklingshæmning

Professionskompetencer

Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer, Grundlæggende medicinkursus, Forflytningskursus

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser 13

VISS - Viden i fællesskab

UDGIVELSE

Forebyggelsespakke – Seksuel sundhed

Af Sundhedsstyrelsen, januar 2020 Sundhedsstyrelsen har udviklet en række forebyggelsespakker, senest om Seksuel sundhed, som indeholder faglige anbefalinger til kommunal sundhedsfremme og forebyggelse af høj kvalitet. Forebyggelsespakkerne kan bruges til at prioritere og planlægge indsatsen i kommunerne.

Seksuel sundhed er et bredt begreb, der ikke kun dækker over fraværet af seksuelle dysfunktioner, sygdomme eller sårbarheder. At være seksuelt sund betyder at opleve en fysisk, følelsesmæssig, mental og social trivsel omkring sin seksualitet. Seksuel sundhed kræver derfor en positiv og respektfuld tilgang til seksualitet og seksuelle forhold, og mulighed for at have lystfyldte og sikre seksuelle oplevelser, fri for tvang, diskrimination og vold. Formålet med forebyggelsespakken om seksuel sundhed er derfor at understøtte kommunens arbejde med at øge den seksuelle sundhed og trivsel blandt alle borgere.

Seksuel sundhed bestilles her: www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/

Samarbejdsalliance: høj kvalitet en forudsætning for succes

Af Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent i VISS Som specialpædagogiske konsulenter i VISS og specialister i forhold til mennesker med nedsat funktionsevne er vi særligt opmærksomme på, at samarbejde, gensidighed og relation spiller en væsentlig rolle i forhold til, hvor godt vi kommer i mål med den faglige indsats. Det betyder, at kvaliteten af samarbejdsalliancen er afgørende. Allianceudvikling er således en færdighed, hvor man som professionel tilpasser sin indsats til det behov, borgeren har, møder borgeren med tillid, forståelse og omsorg – og føler, at indsatsen opfattes som en hjælp. Dette forudsætter et velreguleret nervesystem, og at man kan indleve sig og føle med et andet menneske, samtidigt med at man fagligt indgår i samspilsprocesser og understøtter stemnings- eller arousalregulering.

FORSKNINGSNYT

Socialpædagogik i forskellige former i lyset af Luhmanns teori om sociale systemer

Af Søren Lytzau, udviklingskonsulent i VISS

I 2019 publicerede Lotte Junker Harbo, socialpædagog og cand. pæd. pæd. soc., sin Ph.d.-afhandling med titlen ”Socialpædagogik i forskellige former i lyset af Luhmanns teori om sociale systemer: En empirisk undersøgelse af, hvad der sker i situationer, hvor den evidensbaserede manual ikke følges”. Afhandlingen tager udgangspunkt i et evidensbaseret program, Agression Replacement Training (ART), og undersøger, hvorfor det tilsyneladende er så vanskeligt for socialpædagoger at følge evidensbaserede manualer, samt hvilken betydning dette har i det socialpædagogiske arbejde. Samtidig benytter Lotte Junker Harbo Luhmanns teori om sociale systemer til at belyse, hvordan man fra en sociologisk vinkel kan forstå dette.

Afhandlingen kan hentes her: vbn.aau.dk/da/publications/

PRAKSISFORTÆLLING

Af Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent i VISS, og tilknyttet fagpersonale fra Landsbyen Sølund Under mange af mine besøg på botilbud har jeg talt med medarbejdere om, hvordan de lærte stedets praksis at kende. Svaret er oftest det samme, at de kiggede på “de erfarne kollegaers” handlinger. Der har foregået en eller anden form for mesterlære og derigennem sidemandsoplæring, hvorved medarbejderen kan se, høre og spørge ind til, hvad den erfarne kollega gør og hvorfor. Dermed bliver læringen direkte relateret til den konkrete opgaveløsning. Læs mere på: viss.dk/viden/praksisfortælling

Læring i praksis - mesterlæring og sidemandsoplæring
Forebyggelsespakke Seksuel sundhed

AKTUELLE KURSER 2020

Skanderborg 20. oktober 2020 Frist 15. september 2020 20-09-S

Ved Susanne Christina Drachmann, specialpædagogisk konsulent,

Demens og udviklingshæmning

fysioterapeut og udviklingskonsulent, VISS

Kr. 1.600,-

Søren

På dette kursus får du indsigt i, hvad demens er – både generelt og i forhold til udviklingshæmning. Du lærer at observere og opdage symptomer hos mennesker med udviklingshæmning, hvilket kan være en udfordring, fordi disse mennesker allerede har et nedsat kognitivt funktionsniveau. Symptomerne kan således være svære at få øje på, og ofte er sygdommen godt i gang, før man får fastslået, at der er tale om demens.

Du bliver introduceret til flere demenssygdommes neuropsykologiske konsekvenser, forskellige observationsmetoder samt pædagogiske overvejelser og tiltag, så du løbende kan justere den pædagogiske indsats og hele tiden kan møde borgeren med passende forventninger og støtte i hverdagen.

Genopfriskning af integrativ neuropædagogik

På dette kursus får du genopfrisket din neuropædagogiske viden og finpudset de færdigheder, du fik på Efteruddannelse i neuropædagogik. Du får ligeledes udvidet din neuropædagogiske forståelsesramme, herunder VISS’ udredningsmetoder og analyseredskaber. Samtidig får du lejlighed til at analysere og reflektere over nogle af hverdagens udfordringer og betragte dem i et nyt perspektiv, herunder din egen rolle i samspillet med borgeren på baggrund af borgerens individuelle forudsætninger.

Skanderborg 17.-18. november 2020 Frist 13. oktober 2020 20-06-S

Ved Trine Lilliendahl Hansen, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

15 [ Nr. 38 juni 2020 ]
Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser VISS, og Lytzau,

AKTUELLE KURSER 2020

20-19-S Skanderborg 14.-15. september 2020

Frist 10. august 2020

Ved Annette Frederiksen, ledende sygeplejerske, og Grethe Nim, sygeplejerske med speciale i psykiatri, Landsbyen Sølund

Kr. 3.410,-

Grundlæggende medicinkursus

På dette kursus får du, som ikke har de dertil autoriserede uddannelser, en nødvendig viden og dermed sikkerhed i medicindispensering og medicinadministration. På kurset gennemgår vi, hvordan medicinen omsættes og påvirker kroppens funktioner, samt vigtigheden af og ansvarligheden i at kunne observere såvel virkning som eventuelle bivirkninger.

Hvis du har psykiatriske spørgsmål eller særlige spørgsmål til medicin i forbindelse med en borger, kan du få dem besvaret på kurset, ligesom du med fordel kan medbringe medicinlister på den medicin, der bruges i din enhed. Det er med til at sikre, at du får det bedste udbytte af gennemgangen på kurset.

Introduktion til integrativ neuropædagogik

På dette kursus får du en overordnet introduktion til neuropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse mentale eller kognitive processer. Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

20-11-S Skanderborg 29.-30 september 2020 Frist 25. august 2020

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

20-12-S Skanderborg 5.-6. oktober 2020 Frist 31. august 2020

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

Introduktion til sanseintegration

På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning.

Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og perception, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner mening af sensoriske påvirkninger.

Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan opleves, observeres og håndteres i praksis. Endelig vil du blive introduceret til redskaber til udredning af sanseforstyrrelser.

AKTUELLE KURSER 2020

På dette kursus får du, gennem aktiviteter med musik og leg, en dybere forståelse af at arbejde med neuropædagogiske temaer og her igennem skabe udvikling for den enkelte borger. Musik og leg betragtes ofte som god underholdning. I det pædagogiske arbejde er disse aktiviteter en væsentlig komponent i forståelsen af en persons ressourcer og vanskeligheder. Samtidig kan vi med den legende tilgang skabe et trygt rum, hvor den enkelte kan udfolde sine ressourcer, overvinde grænser og afprøve sig selv på nye og forskellige måder.

Deltagerne indføres i en bred vifte af aktiviteter, som er lette at gå til. Aktiviteterne er inddelt i 6 kategorier, dels receptive samværsformer og sanseoplevelser, dels aktive udfoldelser, hvor krop og følelser vækkes.

Med enkle og gentagne aktiviteter i hverdagen får medarbejderne et indtryk af, hvordan deres borgere kan indgå i fællesskabet. Dermed opstår mulighederne for at sætte positive udviklingsprocesser i gang og imødegå borgeres oplevelser af utryghed og isolation.

Skanderborg 26. november 2020 Frist 22. oktober 2020

Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Kr. 1.600,-

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser 17
20-23-S
Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

AKTUELLE KURSER 2020

Sommerskole

På sommerskolen ligger fokus på at styrke relationen mellem beboer og medarbejder, der får mulighed for at fordybe sig i deres indbyrdes samvær. Som deltager får du en indføring i musik, leg og massage som pædagogiske redskaber til at opbygge kommunikation og samspil, og du bliver præsenteret for afspænding gennem sanseoplevelser som et redskab til nærvær og for klangmassage som en dybere kropslig påvirkning.

Sorg og tab for mennesker med udviklingshæmning

På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan kommunikere med mennesker med udviklingshæmning om de tab, de oplever gennem livet, og dermed støtte og trøste bedst muligt, når de mister et menneske, de holder af.Vi oplever alle at miste og mærke sorg. Det er et vilkår ved at være menneske, at vi savner og sørger, når en vigtig relation ophører og et menneske, der betyder noget for os, forsvinder ud af vores liv. Hermed mærker vi nogle følelser, som vi kan have brug for, at andre hjælper os med at bearbejde.

Du vil på kurset blive undervist i, hvilke tab borgeren oplever, hvordan sorgen kommer til udtryk, og hvordan du kan hjælpe med at trøste, lindre og skabe håb under hensyntagen til borgerens kognitive funktionsniveau.

Skanderborg 9. november 2020 Frist 5. oktober 2020 20-22-S

Ved Line Rudbeck, sognepræst i Skanderborg og tidligere præst i Landsbyen Sølund

Kr. 1.600,-

Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Paul Misfeldt, Fysioterapeut, Gentle Teaching mentor Vivi Storm Skou, Faglig leder, Gentle Teaching mentor Pr. deltagende beboer inkl. medarbejder
Skanderborg Kr. 5.500,20-24-S Uge 46 9. - 13. november 2020 Frist 5. oktober 2020

AKTUELLE KURSER 2020

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision

På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision i arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Kurset henvender sig primært til psykologer og psykoterapeuter, der arbejder med personale til og borgere med funktionsnedsættelse. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser, og den betydning det har for det psykoterapeutiske arbejde og supervision i arbejdet med funktionsnedsættelse. Du vil introduceres for, hvordan supervisionsrummet og terapeutisk indsats kan tage afsæt i den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder). Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for:

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik

Skanderborg 10.-11. november 2020 Frist 6. oktober 2020 20-13-S

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

Temadag - Intensive Interaction

og kommunikation gennem glæde og nærvær ved Psykolog Ditte Rose Andersen - en naturalistisk tilgang, der hjælper til at udvikle kommunikationen. På temadagen fortæller Ditte Rose med ord og levende billeder om Intensive Interactions formål og baggrund, om den udvikling, den skaber, og om de principper og teknikker, der udgør arbejdet med Intensive Interaction.

1. Etablering af en tryg relation

2. Tilstandsregulering

3. Somatosensorisk integration

4. Socioemotionelle færdigheder

Refleksive færdigheder

Skanderborg 8.-9. december 2020 Frist 3. november 2020

20-14-S

Ved Christina Gundgaard Pedersen, cand. psych. aut., specialist i sundhedspsykologi/klinisk psykologi, ph.d., psykologisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsnedsættelser. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har betydning for evnen til at kunne regulere følelser med særligt fokus på betydningen af den pædagogiske relation. Du vil introduceres for, hvordan den pædagogiske indsats kan tilpasses den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (reaktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem for kronologisk alder). Med afsæt i viden om hjernens biologi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete pædagogiske redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov

Skanderborg, Efteruddannelser 19
5.
[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund
1. Etablering af en tryg relation 2. Tilstandsregulering 3. Somatosensorisk integration 4. Socioemotionelle færdigheder 5. Refleksive færdigheder
for:
Ved Ditte Rose Andersen, autoriseret psykolog (cand. psych. aut.), med speciale som psykolog i autismespektrumtilstande, handicap og kommunikation Kr. 1.600,Skanderborg 23. oktober 2020 Frist 18. september 2020 20-21-S
Udvikling

EFTERUDDANNELSE

Integrativ neuropædagogik

Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle systemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation. Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.

Uddannelsen er opbygget i 5 moduler, 4 obligatoriske studiedage og en afsluttende opfølgningsdag, der fordeler sig således:

EFTERÅR 2020, HOLD 2 SKANDERBORG

Opstart: 25. august 2020 kl. 9.00 – 15.00

Moduler i uge: 35, 39, 41, 45, 49 i 2020

Studiedage i uge: 36, 40, 44, 46 i 2020

Opfølgning i uge: 5 i 2021

Frist 7. juni 2020

Ved Uddannelsesteamet, VISS

Kr. 16.500,-

20-03-S

Der opkræves yderligere kr. 300,- inkl. moms for bogen Integrativ neuropædagogik - en grundbog.

KONSULENTYDELSER HOS VISS

VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS.

Præsentation af VISS konsulent

Jeg hedder Susanne Christina Drachmann, er uddannet jordemoder med en BA i psykologi og en efteruddannelse i neuropædagogik. Omdrejningspunktet i mit arbejdsliv har været ”mødet med mennesker” i mange forskellige sammenhænge. Jeg har arbejdet med børn, voksne og familier – mange af dem med særlige behov. Desuden har jeg arbejdet med psykiatriske borgere som vejleder og praktiker. Her var omdrejningspunktet støtte til udsatte og sårbare borgere, med særligt udfordrende adfærd og dobbeltdiagnoser. Derudover har jeg arbejdet som sundhedsfaglig og socialfaglig konsulent, med særligt blik for systematik og implementering af metoder, strategier og praksisredskaber. Jeg har siden september 2019 været ansat som specialpædagogisk konsulent i VISS.

Hvilke opgaver løser du i VISS?

Mine opgaver er mangeartede og forskellige og dækker over: VISO-opgaver, undervisning på VISS’ efteruddannelser, planlægning og afholdelse af temadage, oplæg og særligt tilrettelagte kurser til arbejdspladser samt afholdelse af VISS’ kurser. Derudover har jeg forskellige supervisions-, sparrings- og udredningsforløb internt på Sølund og rundt omkring i landet.

Hvad er dine specialer eller kernekompetencer?

Jeg har en bred erfaring med at arbejde med mennesker inden for mange forskellige områder. Mit udgangspunkt er, at mennesker, er mennesker, og uanset hvem er man, er det mødet, som er i centrum, det at blive mødt, som den man er, hvor man er. Betydningen af nærvær i mødet med borgeren, har altid været vigtig for mig. Jeg har derfor prioriteret at skabe en ramme med plads til et ægte møde – et møde, hvor borgerne føler sig set, hørt og mødt med oprigtig nysgerrighed. Jeg har, ud fra et princip om samskabelse, tilstræbt at finde det rette redskab til at støtte og styrke den personlige udvikling, såvel som det relationelle samspil. Samtidig har jeg altid haft fokus på den enkeltes mulighed for at skabe forudsigelighed og tryghed i eget liv.

I min tid som konsulent var mit fokus bl.a. etablering af netværk, med henblik på sparring og vidensdeling, således at både medarbejdernes og borgernes indsatser kunne udleves, med størst mulig kontinuitet og sammenhæng.

I disse processer var jeg meget optaget af at få tværfaglige snitfalder til at mødes og bygge bro, idet den enkelte borger oftest har kontakt med flere instanser, personaler og rammer.

Mine erfaringer kommer mig til stor gavn i mit arbejde på VISS, da jeg oplever, at den er med til at sikre, at samarbejdet omkring en borger lykkedes, og at løsninger og indsatsen bliver til gavn for både borger og praktiker.

Samlet set har min erfaring givet mig en bred vifte af redskaber og idéer til løsning af de spændende pædagogiske problemstillinger, jeg møder i mit arbejde på VISS.

Hvad er det mest interessante ved dit job som konsulent på VISS?

Jeg er glad for muligheden for at bruge min praktiske erfaring i mødet med personale, pårørende og ledelse rundt omkring i landet. Jeg kan lide fordybelsen i forhold til den enkelte borger, der giver mulighed for en grundig udredning, og jeg værdsætter samarbejdet i forbindelse med udviklingen af den rette pædagogiske intervention.

For mig er arbejdet med bl.a. integrativ neuropædagogik en måde at sammenføje mine tværfaglige kompetencer - og et redskab til at møde og samle personale, ledelse og pårørende omkring en fælles faglig forståelse, hvor alle føler sig mødt. Jeg oplever, når jeg bruger en integrativ neuropædagogisk tilgang i mødet omkring en opgave eller problemstilling, at jeg så kan samle folk, med fokus på et sammenhængende og meningsfuldt forløb for borger, personale og pårørende. Det er vigtigt for mig at skabe en ramme, der kan rumme, så mennesker bare er mennesker. n

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 21

PÆDAGOGISK ARBEJDE MED DET HELE MENNESKE

Når man arbejder på det specialpædagogiske område, hvor sundheds-, social- og specialpædagogik praktiseres, hersker der forskellige fagligheder. Denne artikel handler om, hvordan tværfaglig viden og samarbejde kan bibringe nye indsigter, viden og faglig retning i samarbejdet omkring kerneopgaven – de mennesker, vi er ansat til at udvise omsorg for.

Af Trine Lilliendahl og Susanne Drachmann, specialpædagogiske konsulenter i VISS

Arbejdet på det specialpædagogiske område er komplekst, og der findes derfor ikke enkle løsninger. Der er brug for et godt fagligt samarbejde med fokus på betydningen af relationens og alliancens regulerende kraft.

En almen definition af pædagogik ”...er læren om den teori og praksis, der omhandler mål, midler, sammenhænge og forhindringer i relation til udvikling af værdier, viden og kunnen hos den enkelte”...1, vidner om, at det pædagogiske arbejde kan forstås som bredtfavnende omkring det enkelte menneske. Pædagogik har således et mangesidet tværfagligt grundlag, som bidrager til en differentieret og sammenhængende pædagogik.

Pædagogik er tværfaglig i sin grundform og er en fællesnævner, som sundheds-, special- og socialpædagogik kan bidrage til med en stærk monofaglig specialisering, hvorved pædagogikken får et bæredygtigt tværfagligt perspektiv. Det tværfaglige perspektiv opstår, når flere (mono)fag, der tager afsæt i forskellige videnskabelige ståsteder, metodiske tilgange, logikker m.m., samarbejder om at betragte den samme problemstilling fra forskellige vinkler og metoder. Monofaglighed tager således sit afsæt i at være ”...et område med egne teorier, metoder og indhold, anerkendt gennem eksistensen af institutter, programmer m.m.” .

Ser vi fx nærmere på den monosundhedsfaglige forståelsesramme af pædagogik, finder vi den samme grundantagelse, som i den bredtfavnende definition: ”Sundhedspædagogik tager udgangspunkt i borgerens aktuelle livssituation og fordrer deltagerindflydelse. Formålet er at fremme sundheden gennem udvikling af handleevne” 3 .

Hvis man på det pædagogiske område arbejder monofagligt, kan udfordringen være, at det hele menneske ikke tages i betragtning.

Man kan potentielt fratage borgeren muligheden for ”udvikling af værdier, viden og kunnen...”, idet en monofaglig tilgang kan medføre tab af vigtige informationer, som kunne give en samlende forståelse af borgeren og dennes adfærd. I praksis betyder det fx, at sygeplejersken ikke ved, at der er behov for tilstandsregulering og relationel tryghed, inden det er muligt at motivere borgeren, og omvendt ved pædagogen ikke, at borgeren ikke er motiveret, fordi der er bøvl med maven.

Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt at have fokus på valget mellem monofaglighed og tværfaglighed, herunder sundheds-, special- og socialpædagogik som faglige platforme, til at betragte borgerne og deres adfærd. Hvis fagligheden forsat er på borgeren og ikke på et møde med borgeren – er der så ikke risiko for, at noget bliver tabt til trods for det gode tværfaglige samarbejde? Kan man bringe det hele menneske i spil uden at sætte fokus på mødet med mennesket i fokus?

Hvad skal tages i betragtning, når man arbejder pædagogisk? – Vi møder dig Når vi fokuserer på mødet med mennesket, er det for at sikre, at det hele menneske bliver forudsætningen for den praksis, der skal udspille sig sammen med borgeren. Adfærd og følelser foregår ikke alene i hjernen, men er forbundet til kropslige processer, herunder bl.a. hjerterytmevariabilitet (Avnby, L., Dalsgaard, M., Hansen, T. L. et al., 2019), hvorfor det er centralt at have hjertet med i det pædagogiske arbejde. Det er således ikke, hvad der sættes foran pædagogik, men handlingen og metoden som er central, når det drejer sig om at lave differentieret og sammenhængende pædagogik for den enkelte.

Forskning har igennem de seneste år peget på, at vores velbefindende og hjerterytmevariabilitet kan måles i vores omgivelser (Morris, 2010, McCraty, 2015).

Der ses således en tendens til, at mønstre i hjerterytmevariabilitet synkroniserer sig imellem mennesker i nærheden af hinanden. Dette illustrerer en meget konkret indvirkning af at skabe en god stemning og nænsom atmosfære i det pædagogiske arbejde.

Det er derfor essentielt, at praktikeren arbejder med mødet og dermed sit eget emotionelle velbefindende i kontakten med andre. En vedvarende opmærksomhed mod ens egen følelsesmæssige tilstand, arousalniveau og hjerterytmevariabilitet under arbejdet med borgeren er en forudsætning for aktivt at kunne bruge sig selv som redskab i det stemningsregulerende pædagogiske møde (se viss.dk, Tip 25. Med hjertet på arbejde).

Uanset, hvad der sættes foran pædagogik – så er det mødet – det pædagogiske og relationelle møde, der er centralt for ”...udvikling af værdier, viden og kunnen hos den enkelte” 4

Alliancens betydning – Vi mærker dig En borger kan motiveres af en god relation til pædagogen, men kan også demotiveres af en dårlig relation. Men at samarbejdet, gensidigheden og relationen har en væsentlig betydning i forhold til, hvor godt vi kommer i mål med den faglige indsats, betyder, at kvaliteten af samarbejdsalliancen er afgørende.

Hvad enten vi taler om mødet med borgeren, pårørende eller personalet, er det almenkendt, at den gode relation er et vigtigt element i pædagogisk arbejde. Men det interessante er netop sammenhængen mellem relationen, processen og målet, hvor vi reflekterer, udforsker og udfordrer vores egen forståelse og rolle i mødet med den anden.

Når vi inddrager borgerens og egne subjektive oplevelser af alliancen, hvor vi både fokuserer på borgerens personlige oplevelse fx om vedkommende føler sig accepteret af pædagogen, og vi samtidigt er fokuseret på og har viden om, hvad der udgør den gode relation, og hvad der

http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Pædagogik_og_uddannelse/Pædagogik,_didaktik_og_metodik/pædagogik

http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Pædagogik_og_uddannelse/Pædagogik,_didaktik_og_metodik/pædagogik

5
[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 23 1
4
3 http://sundhedsdata.iterm.dk/#results

er ønskværdigt for borgeren, så bidrager dette både til de faglige mål og til relationens kvalitet. Måden, vi forstår og indgår i relationer på, samt hvordan det påvirker relationen til den enkelte borger, betyder noget både for samspillet og for vores faglige mål.

I samarbejdsrelationen, hvor begge parter indgår som aktivt deltagende, anvendes begrebet forandringsagent, hvilket benyttes her, fordi det sætter fokus på, hvordan mennesket bør forstås i et samspil mellem egne specifikke ressourcer og muligheder, og vigtigheden af, at begge parter indgår som bidragsydere i samarbejdsalliancen (Horvath, A. O., Del Re, A. C., Flückiger, C., & Symonds, D. B., 2011). Der inviteres til et perspektiv, hvor pædagogen prioriterer at indgå i et gensidigt samarbejde med borgeren, hvor man demonstrerer sit engagement i at finde en måde at samarbejde på, og hvor borgerens perspektiv aktivt inddrages. Perspektivskiftet fra at følge egen dagsorden til at prioritere samarbejdsalliancen kan foregå på flere niveauer. Først og fremmest er det vigtigt at finde en interventionsmetode, der bygger på borgerens ressourcer og forventninger. Dernæst bør man være opmærksom på at være lydhør over for borgeren og samtidig vise, at der er brug for dennes deltagelse for at opnå fuld gensidighed. Endvidere bør der være opmærksomhed på, at kvaliteten af alliancen udspringer af et gensidigt samarbejdsengagement som et mål for, hvor godt pædagog og borger arbejder sammen.

Allianceudvikling er en færdighed, der fortløbende bør trænes i at udvikle sig, hvor man som professionel tilpasser sin indsats til det behov, borgeren har, og at borgeren mødes med tillid, forståelse og omsorg og føler indsatsen som værende hjælpsom. Det er ikke titlen, der bærer resultatet, men at man som person er i stand til at etablere en bæredygtig alliance, hvor færdigheder ikke er noget man har, men noget man kan og til stadighed skal trænes i.

I samarbejdsalliancen opstår relationelle dynamikker, og det betyder, at man let ”smittes” og kan udvikle emotioner svarende til borgerens. Man skal derfor finde en balance i at arbejde med hjerte og hjerne, og man skal finde en balance i at arbejde med følelser og medindlevelse, uden at man overvældes, eller det bliver til overinvolvering. Det forudsætter et velreguleret nervesystem, hvor man er i stand til indleve sig, samstemme sig og føle med et andet menneske, samtidigt med at man fagligt forholder sig, indgår i samspilsprocesser og understøtter stemningseller arousalregulering.

Med henblik på selvreguleringskompetence i relationen til borgeren, er der også behov for at nævne grundlæggende tilstandsregulering, hvor afstemte samspilsprocesser og viden om pædagogiske tiltag på forskellige udviklingsniveauer får betydning for udvikling af det trygge, relationelle forhold.

Det hele menneske skal med, når man arbejder pædagogisk og neuropædagogisk

Det centrale i al pædagogik uanset specialisering er mødet mellem mennesker, og hvordan mødet med borgeren udformes i praksis.

Man skal skabe alliancen og således arbejde med hjerte og hjerne. Man skal finde balancen i at arbejde med følelser og medindlevelse, uden at overvældes eller blive overinvolveret. Det forudsætter et velreguleret nervesystem, hvor man er i stand til at indgå i faglige samspilsprocesser.

Efterlever man definitionen på pædagogik, betyder det, at mennesker skal mødes, hvor de er, med det de har med – hvilket vil føre til udvikling. Et integrativt perspektiv kan understøtte, hvordan man møder det hele menneske og får øje på det, vi skal se, når vi ser bag om adfærden. Et neuropædagogisk grundlag kan bidrager til at se bag om adfærden og handle på inten-

tionen bag ved adfærden. Sigtet med en neuropædagogisk tilgang er at kompensere for begrænsninger og understøtte ressourcer. Neuropædagogik er en tænkning ind i pædagogikker, som tilstræber at møde og se det hele menneske integrativt.

De pædagogiske overvejelser og indsatser kan foldes ud på baggrund af integrativ viden og afdække både borgerens individuelle forudsætninger samt konteksten og relationernes betydning for borgerens adfærd. Det forudsætter dog, at der foretages systematisk observation og analyse som grundlag for hypoteser om borgerens adfærd. Borgerne fortæller os med andre ord, hvor de er, og hvad de har med, igennem deres adfærd. Vi skal ”bare” lytte, se og mærke (Avnby, L., Dalsgaard, M., Hansen, T. L. et al., 2019).

Man skal undre sig

Vi lytter, ser og mærker gennem systematisk observation, som er forudsætningen for at forstå, hvad borgeren fortæller med sin adfærd. Adfærd omfatter alt, hvad mennesker foretager sig, såvel instinktivt og ubevidst som bevidst, det er en fortælling fra borgerne til omgivelserne om, hvordan de har det, og hvad der er på spil.

Adfærd skal derfor betragtes i den kontekst, hvori den opstår, med fokus på, at mennesket med funktionsnedsættelse ikke er problemet, men viser problemet. Vi må derfor som fagpersoner erkende, at vi ikke kan ændre borgerens tilstand, men vi kan påvirke vilkårene via tilgangen og vores forståelse af borgeren.

Hvis borgeren har en vredladen adfærd, kan vi tolke det som, ”han er vred - vi må hellere holde afstand og give ham plads”, eller vi kan tolke og undersøge, ”om han har tandpine og brug for omsorg, forståelse – og eventuelt smertelindring”. Den samme adfærd kan udløse forskellige scenarier for borgerne, afhængigt af hvilken fortolkning vi

Pædagogisk arbejde med det HELE menneske fortsat

Figur 1.3: Den relationelle og kontekstuelle adfærds- og reaktionsmodel Kilde: VISS (inspireret af Nielsen & Torp, 2010)

Udviklingsniveau

Seksualitet

Kognitive funktioner Pædagogiske trends Love og konvektioner

indlejrer i adfærden og fortællingen. Måden, vi tolker borgerens adfærd på, har betydning for vores handlinger, såvel som hvilket hjerte borgeren bliver mødt med: tilnærmelse og empati eller afstand og afvisning?”

Det specialpædagogiske område kalder på en tværfaglig synergieffekt, så tværfaglig viden bibringer nye indsigter og faglig retning på samarbejdet omkring de mennesker, vi er ansat til at drage omsorg for.

Somatik

Dagsform

Adfærd og reaktioner Fysiske rammer

Personlighed

Relationer Psykiatri

Arbejdet på det specialpædagogiske område er komplekst, og der finder derfor ikke enkle løsninger.

Ovenstående model: Den relationelle og kontekstuelle adfærds- og reaktionsmodel – kan benyttes til vedvarende systematisk underen og dermed understøtte et nuanceret blik på, hvad borgerne fortæller os med deres adfærd.

Der er brug for et godt tværfagligt samarbejde med fokus på mødet med men-

nesket for alle faglige tiltag, hvor relationen og alliancen som regulerende kraft har betydning.

Dette skyldes, at forståelsen for både kontekst og relation er central og vigtigere end fokus på, hvilken type specialisering det pædagogiske personale repræsenterer. Hvis man vil møde det hele menneske, må man have hjertet med på arbejde, for uden alliancen møder vi ikke det hele menneske. n

Litteratur: Henriksen, Carsten (2013): Drømmen om transfaglighed. I Asterisk. Nr. 66, 06.2013, s. 15-19. Horvath, A. O., Del Re, A. C., Flückiger, C., & Symonds, D. B. (2011). Alliance in individual psychotherapy. I Psychotherapy, 48 (1), 9–16. Højholdt, Andy (2016) Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. København: Hans Reitzels Forlag. Avnby, L., Dalsgaard, M., Hansen, T. L. et al. (2019): Integrativ neuropædagogik – en grundbog. VISS –Videnscenter Sølund Skanderborg, Landsbyen Sølund. Thylstrup, Birgitte (2007): Misbrug og psykisk lidelse. I Psykolog Nyt nr. 20-2007. Thylstrup, Birgitte (2009): Den terapeutiske relation – samarbejdet mellem patient og behandler om forandring. I STOF. Tidsskrift for misbrugsområdet-13.

Internetkilder

Den Store Danske i Den Store Danske, Gyldendal. Lokaliseret den 16.3.2020: http://denstoredanske.dk/Erhverv,_karriere_og_ledelse/Pædagogik_og_uddannelse/Pædagogik,_didaktik_og_metodik/pædagogik Sundhedsstyrelsen, Begrebsdatabasen. Lokaliseret den 16.3.2020: http://sundhedsdata.iterm.dk/#results

Højholdt, Andy (2016): Det tværprofessionelle samarbejde. Lokaliseret den 16.3.2020: https://socialstyrelsen.dk/filer/born/forebyggelse-og-tidlig-indsats/oplaeg-andy-hojholdt-vejle-2016.pdf

Tip 25. Med hjertet på arbejde. Lokaliseret den 16.3.2020: https://viss.skanderborg.dk/VIDEN/Tips-og-r%C3%A5d.aspx#3304ænse.

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 25

STRUKTUR VISER VEJEN

Struktur, forberedelse, tydelighed, forudsigelighed, rutiner, overblik – kært barn har mange navne, men hvad mener vi egentlig, når vi siger, at vi arbejder struktureret, eller at vi forsøger at skabe tydelighed og forudsigelighed for borgerne? Hvorfor er det vigtigt, og hvad med borgerens ret til autonomi og selvbestemmelse? Er der plads til impulsiviteten, og hvad gør vi, når borgeren ikke vil følge strukturen?

Det er rart at kunne navigere Tandlægetiden, frisøraftalen og weekendturen med veninderne er kommet på plads i kalenderen. Du er ansvarlig for desserten og skriver en indkøbsliste. Du kommer i tanke om pakken fra Post Nord, som du skal huske at hente. Du skal også hente børnene kl 16.00 – Hvornår skal du nå at handle til aftensmaden? Du kigger på klokken, læner dig lidt tilbage og gennemgår ruten i hovedet. Du finder en fin løsning, hvor du kører en lille omvej, men til gengæld kan nå at handle – både til desserten, aftensmaden, hente pakken OG nå at være på skolen kl. 16.00. Din evne til idégenerering, din planlægningsevne og arbejdshukommelse har arbejdet sammen på fineste vis. Du har netop gjort brug af dine eksekutive funktioner.

Eksekutive funktioner

De eksekutive funktioner er vores evne til at planlægge og organisere vores adfærd i forhold til tid og rum, og de gør os i stand til at hæmme uvedkommende impulser og fastholde et gøremål. De giver os mulighed for at finde komplekse sammenhænge mellem begreber og forudse fremtidige resultater, lægge planer og træffe beslutninger. Adskillelige kognitive funktioner indgår i denne proces, herunder opmærksomhed, sprog, hukommelse mv. Man kan sige, at hvis de underliggende kognitive funktioner beskrives som værktøjer, så er de eksekutive funktioner vores evne til at bruge værktøjerne (Avnby, L., Dalsgaard, M., Hansen, T. L. et al.: Kap. 7. 2019).

Vanskeligheder med de eksekutive funktioner kan medføre, at man har svært ved at danne sig forestillinger, planlægning, overblik, organisering, strukturering, igangsætte en handling, tage initiativ, at forstå rækkefølger, at være systematisk og at overføre erfaringer fra en situation til en anden.

At skabe sammenhæng Centralkohærens er et ”værktøj”, vi ofte gør brug af. Det er den evne, der gør, at vi kan skabe sammenhænge ud fra detaljer, at vi kan afkode forskellige signaler, informationsbearbejde dem, og herefter danne os et overordnet billede af situationen, aktiviteten eller hvad vi nu står overfor.

Det er også evnen til at koble stemmeføring, kropssprog og ansigtsmimik til det talte sprog og forstå det sproglige budskab bag en sætning.

Vanskeligheder i forbindelse med centralkohærens kan gøre det svært at danne sig overblik over en situation, og det kan være svært at gennemskue, hvad der forventes af en.

At kunne forudsige fremtiden Allerede fra vi er helt små, arbejder vores hjerne på at lave forudsigelsesmodeller. Det er en proces, hvor hjernen hele tiden lagrer erfaringer ud fra oplevede situationer. Når den samme erfaring er oplevet nok gange, er der blevet skabt en forudsigelsesmodel. Dvs., man har en forventning om, hvad der vil ske næste gang, man står i en lignede situation. Det er en automatisk proces, der sker på det sansende niveau, og det er altså ikke noget, vi tænker over. Når vi kan “regne situationen ud”, og vores forventninger lever op til det forventede, belønner hjernen os ved at frigive dopamin – også kendt som hjernens belønningsstof. Genkendelse er en grundlæggende forudsætning for at føle sig tryg, det skaber forudsigelighed i vores miljø, giver en god følelse af, at vi er på rette vej, og vi behøver ikke at bruge ekstra energi på at navigere i situationen.

Omvendt kan man også komme i situationer, hvor ens forudsigelsesmodel slår fejl.

Det sker fx ofte i forbindelse med læring, hvor vi endnu ikke kender det nye stof, eller når vi står i en ny eller ukendt situation. Hjernen vil her arbejde på at skabe nye forudsigelsesmodeller, så de passer til det oplevede, og på den måde opdateres vores evne til at genkende situationer løbende.

Hvis man er udfordret i forhold til sanseintegration, og hjernen har en anderledes måde at bearbejde de informationer, de sanseindtryk, der kommer fra kroppen og omgivelserne på, kan man forestille sig, at forudsætningerne for, at ens forudsigelsesmodeller stemmer overens med virkeligheden, er svækket/ forringet, og at man derfor ofte befinder sig i situationer, hvor der er meget lidt genkendelse og dermed grobund for usikkerhed og utryghed.

Visuel tydelighed eller visualisering Du har tilmeldt dig et uddannelsesforløb og har modtaget en mail med diverse oplysninger om datoer, mødetidspunkt, adresse og lokalenummer. Du noterer oplysningerne i din kalender. En veninde spørger, om I skal mødes om eftermiddagen, den dag uddannelsen starter. Du kigger i din kalender for at tjekke, hvornår du har fri, da du ikke har brugt energi på at huske på alle detaljerne.

Du kan godt mødes med hende på det forslåede tidspunkt og skriver også dette i kalenderen.

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 27

Visuel tydelighed eller visualisering refererer her til alle former for materialer eller systemer, der repræsenterer en aktivitet eller handling. Det kan fx være konkreter, piktogrammer, skrift, apps m.m.

Det væsentlige er, at budskabet eksternaliseres – dvs., forventningen om, hvad der skal ske, kommer ud af hovedet på borgeren, ud af hovedet på pædagogen og bliver til et fælles tredje.

Mange mennesker bruger en kalender i en eller anden form for at strukturere hverdagen, skabe overblik og holde styr på aftaler. Vi gør dette bl.a. for at kunne bruge vores mentale energi på andre ting. En del af vores opgaver og hverdagsaktiviteter er automatiseret. Det kan fx være vores mødetid på arbejdet eller den fritidsaktivitet, vi går til. Her bruger vi ikke meget af vores hukommelse for at huske, hvornår vi skal møde eller får fri. Det ligger på rygraden, og det er først, når der sker noget nyt eller uventet, at vi stopper op, vurderer situationen, trækker på vores erfaringer, idégenererer, initierer en handling og udviser fleksibilitet. Alt dette gør vi som oftest uden at tænke over det – vi bruger vores eksekutive funktioner.

Eksekutive vanskeligheder

Det er et vilkår, at man har eksekutive vanskeligheder, når man har nedsat psykisk funktionsevne, og dermed er man udfordret i forhold til at bruge de forskellige kognitive værktøjer. Man må derfor formode, at stressniveauet er højt, når man konstant forsøger at navigere i en for borgeren uforudsigelig, ulogisk og uforståelig hverdag. Man er på overarbejde i forhold til at afkode og forstå omverdenens krav og forventninger og er afhængig af andre mennesker og deres måder at gøre tingene på. Man skifter måske mellem forskellige ”verdener” – fx bosted, aktivitetscenter og familie, og møder på hvert af disse steder forskellige mennesker.

Man kan også have svært ved at udtænke og igangsætte en handling eller en idé, så hvis ikke andre tager initiativ for en, overlades man til passivitet og deraf eventuel kedsomhed.

I sådanne situationer kan vi opleve uhensigtsmæssig adfærd, hvor borgeren reagerer ud fra impuls og behov, da dette kan være den hurtigste og mest effektive vej til stimuli. Vi kan også risikere, at borgeren danner sine egne forestillinger i forhold til, hvad der skal ske, hvornår og derfor nemt kan opleve frustration, hvis de ikke stemmer overens med virkeligheden. Derudover kan borgeren ikke orientere sig ift. ændringer/brud på rutinen og efterlades således i en afventende og uforudsigelig position, hvor han/hun er afhængig af andres hjælp for at komme videre.

Det giver derfor mening at tale om, at en borger kan have et forhøjet stressniveau. Man kan sige, at stressresponssystemet er sensibiliseret, hvilket betyder, at selv helt små og for andre ubetydelige ændringer eller en ny og ukendt situation pludseligt kan drive borgeren fra ro til en tilstand af frygt (Perry & Szalavitz, 2019). For at sænke borgerens stressniveau kan det gavne at reducere i nogle af de stressudløsende faktorer, og her kan en tydelighed omkring omverdenens krav og forventninger være med til at kompensere for fx eksekutive vanskeligheder, udfordringer med centralkohærens eller fejlslagne forudsigelsesmodeller. Et effektivt redskab til dette er visualisering.

Visualisering

Visualisering understøtter hukommelsen ved at hjælpe med at hente viden fra vores langtidshukommelse. Det kan ske gennem to processer: genkendelse eller genkaldelse. Det er nemmest at huske noget via genkendelse, som sker gennem cues (ord, lyd, billede, sansning m.m.) Derudover er genkendelse også en af de grundlæggende forudsætninger for at føle sig tryg. (Avnby, L., Dalsgaard, M., Hansen, T. L. et al.: Kap. 4., 2019).

Tager du lige jakken på? Du må gerne tage din jakke på

Ta’ jakken på Jakke på

Udover at skabe genkendelse er det visuelle også med til at fastholde informationen – modsat det talte ord, der er væk i det sekund, det er udtalt. Man kan her tale om en dobbeltkodet information, idet et billede er mere konkret og i hukommelsen kan knytte sig til et visuelt forestillingsbillede, samtidig med at det bliver understøttet af pædagogens ord. Det vil sige, vi arbejder med flere sansekanaler, der kan være med til at styrke budskabet og dermed øge muligheden for, at borgerne forstår, hvad der præsenteres.

Det skaber forudsigelighed og tryghed at vide, hvad der skal ske, og det understøtter selvstændigheden, ved at borgeren selv kan orientere sig i forhold til, hvad der skal ske og hvornår.

Struktur viser vejen fortsat

Derudover sikrer det en mere ensartet tilgang fra omsorgspersonerne, så borgeren ikke møder flere forskellige måder at gøre tingene på. Omsorgspersonernes stemmeføring, ordvalg, kropssprog m.m. kan variere fra dag til dag og fra person til person. Billedet ændrer sig ikke og understøtter dermed genkendelsen og gennemskueligheden.

Magt eller svigt?

Det er en svær balancegang at vurdere, hvor meget og hvor ”stramt” en struktur skal holdes. Det er yderst vigtigt at fastholde borgerens ret til selvbestemmelse og medindflydelse på eget liv, men der er også en fare for, at dette kan blive en hvilepude. For meget fokus på den enkeltes personlige frihed og ret til selv at bestemme kan i værste tilfælde føre til omsorgssvigt.

Bent Madsen har udviklet ”Den dynamiske omsorgsmodel” (Nielsen og Hansen, 2018), der kan illustrere dilemmaet eller balancegangen mellem Peters ret til at være herre over eget liv og hans behov for at blive taget vare på, der i yderste konsekvens kan føre til enten magtmisbrug og umyndiggørelse eller ligegyldighed og svigt. På den ene side kunne man forestille sig et senarie, hvor døre og skabe blev låst, Peter spiste alene eller fik skæld ud og blev irettesat, hver gang han tog noget mad.

På den anden side kunne man fastholde hans ret til selv at vælge, hvad han gør ved sin krop, lade stå til og tænke, at overspisningen er en del af det, der giver ham livskvalitet.

Ansvarsrelationen

Pædagogen

Overindvolvering

Tendens til at overbetone ansvaret for den anden

ham at spise, men ved at henvise til, hvornår han skulle spise. Når der så i Peters tilfælde er sat struktur på hans dag, kan der opstå en anden udfordring med, hvor fast strukturen skal holdes.

Det kan være årsag til mange diskussioner og uenigheder personalet imellem. Bliver strukturen for løs eller skiftende, mister den sin troværdighed, bliver den for stram og ufleksibel, kan den resultere i rigiditet og manglende hensyn til borgerens behov. Her er det jævnfør ”Den dynamiske omsorgsmodel”, pædagogens dømmekraft, løbende refleksion og individualiserede tilgang til den enkelte borger, der har betydning for den tilgang, der vælges.

Den udviklingshæmmede

Underindvolvering

Tendens til at underbetone ansvaret for den anden

Hjælp til at udvikle livskompetencer, kræver en permanent bevægelse mellem begge poler. Retten til at være både subjekt og objekt.

Den udviklingshæmmedes ret til at være objekt Behov for at blive taget vare på Behov for at lære af andres/pædagogens erfaringer Behov for tilknytning til andre Behov for nærhed og lighed

Magtmisbrug

CASE: Peter er 12 år med diagnosen infantil autisme. Han er meget madglad og syntes konstant sulten. Han spiser hurtigt sin egen mad og tager også de andres mad, hvis han kan se sit snit til det. Derhjemme går han selv i køkkenet og tømmer skabene, og han kan blive udadreagerende, hvis hans mor ikke lader ham gøre det. Peter er allerede overvægtig, og hans vægt er støt stigende.

Peters kognitive niveau gør, at man ikke kan forklare ham konsekvenserne af hans overspisning, og han vil ikke være i stand til frivilligt at fravælge at spise så meget. I sådan en situation kan det være nødvendigt, at andre overtager ansvaret for Peters helbred.

Den udviklingshæmmedes ret til at være subjekt Behov for at lære af egne erfaringer Behov for at afgrænse sig fra andre (selvstændighed) Behov for distance og forskellighed

Umyndiggørelse Ligegyldighed

Ingen af løsningerne er særlige hensigtsmæssige for Peter, og det er derfor nødvendigt at tænke i andre baner og finde en løsning, der både imødekommer Peters behov for mad, men samtidigt også bremser hans overspisning og deraf følgende risiko for at udvikle livstruende sygdomme.

Løsningen på den aktuelle case blev, at Peter fik mange små måltider i løbet af dagen, og at det samtidigt var visuelt tydeliggjort på hans dagsplan. På den måde kunne han hele tiden orientere sig i forhold til, hvornår han skulle spise, og det blev samtidigt nemmere for pædagogerne at hjælpe ham med at udsætte sit behov – ikke ved at nægte

Svigt

En god tommelfingerregel er dog, at strukturen altid skal være for borgerens skyld. I de tilfælde hvor han eller hun ikke vil følge dagsprogrammet, kan man kigge på, om den form for struktur, man har valgt, giver mening for borgeren, skal den være mere detaljeret, skal billederne være mere konkrete m.m., eller man kan undersøge, om selve aktiviteten er motiverende nok – kan man gøre den mere interessant, kan man inddrage nogle af borgerens interesser, eller kan man sætte en ekstra motiverende aktivitet bagefter?

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 29

Struktur viser vejen fortsat

Struktur som stillads

Når vi taler om struktur, tydelighed og forudsigelighed handler det altså om at kompensere for borgerens udfordringer med at navigere i de krav og forventninger, verdenen stiller.

Vi kan ikke forvente, at borgerens opgaver eller hverdagsaktiviteter er automatiserede, og vi må derfor skabe et stillads, borgeren kan støtte sig til, og vi må sikre os, at vi gør vores bedste, for at borgeren ved det samme som os.

Vi gør det dermed muligt for borgeren at skabe sit eget overblik over sin hverdag i stedet for at være afhængig af andres måde at gøre tingene på – med visualisering giver vi borgeren kontrol i eget liv.

Litteratur:

CASE:

Thomas bor på et botilbud for udviklingshæmmede, han har ikke noget verbalt sprog, men bruger enkelte tegn. Pædagogen viser Thomas hans jakke som symbol på, at de skal ud og cykle. Han er almindeligvis glad for at cykle, men denne gang vil han ikke med.

Denne dag betyder jakken cykeltur, men han får også jakken på, når han skal på dagtilbud, på køretur, på besøg hos mor og far, til læge/tandlæge m.m.

Der er en forskellighed i, hvordan Thomas bliver tilbudt de forskellige aktiviteter, og man kunne forestille sig, at han bruger en del energi på at tolke og aflæse den enkelte medarbejders tonefald, kropsprog, ordvalg m.m. og måske

ikke altid forstår betydningen af, hvilken aktivitet han tilbydes. I sådanne tilfælde kan det være rarere at sige nej tak, da han ikke er helt sikker på, hvad han går ind til. Det er nemmere at sige ja til en aktivitet, når man ved, hvad man siger ja til. n

Hejlskov, B. E. Veje, H. Beier, H. (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. København: Dansk Psykologisk Forlag. Avnby, L., Dalsgaard, M., Hansen, T. L. et al. (2019): Integrativ neuropædagogik – en grundbog. VISS – Videnscenter Sølund Skanderborg, Landsbyen Sølund. Nielsen, S. B. Hansen, G. R (2018): Køn, seksualitet og mangfoldighed. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Perry, B. D. Szalavitz, M. (2019) Drengen der voksede op som hund. København: Hans Reitzels Forlag. Szalavitz, M. Perry, B. (2018) Født til kærlighed Om empati – en livsvigtig og truet egenskab. København: Hans Reitzels Forlag.

Internetkilder

Bo Hejlskov og Hanne Veje taler om vægtningen af struktur og relationer i det pædagogiske arbejde: Podcast 3. Lokaliseret den 25.4.2020: https://hejlskovogveje.podbean.com/page/2/

Socialstyrelsen (2016). Afstemt pædagogik. Metodebeskrivelse, del 1. Lokaliseret den 25.11.2019: https://socialstyrelsen.dk/filer/handicap/psykiske-vanskeligheder/psykiske-vanskeligheder/ap-metoden-del-i-teoridel-30-dec-2015.pdf

UDBUD 2020

Kursustitel

Grundlæggende medicinkursus

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Underviser Dato Frist Kursusnr.

Annette Frederiksen Grethe Nim

Birte Norlyk

14-09-2020 15-09-2020 10-08-2020 20-19-S

29-09-2020 30-09-2020 25-08-2020 20-11-S

Introduktion til sanseintegration Birte Norlyk 05-10-2020 06-10-2020 31-08-2020 20-12-S

Demens og udviklingshæmning

Susanne C. Drachmann

20-10-2020 15-09-2020 20-09-S

Temadag: Intensive Interaction Ditte Rose 23-10-2020 18-09-2020 20-21-S

Sommerskole

Sorg og tab hos mennesker med udviklingshæmnng

Anne Steen, Paul Misfeldt, Vivi Storm Skou 09-11-2020 05-10-2020 20-24-S

Line Rudbeck 09-11-2020 05-10-2020 20-22-S

Udviklingsbaseret neuroaffektiv pædagogik Birte Norlyk Christina G. Pedersen

10-11-2020 11-11-2020 06-10-2020 20-13-S

Genopfriskning af integrativ neuropædagogik Trine Lilliendahl Hansen 17-11-2020 18-11-2020 13-10-2020 20-06-S

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Anne Steen 26-11-2020 22-10-2020 20-23-S

Udviklingsbaseret neuroaffektiv psykoterapi og supervision Christina Gundgaard Pedersen 08-12-2020 09-12-2020 03-11-2020 20-14-S

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik - Skanderborg

Uddannelsesteam

1. gang 25-08-2020 07-06-2020 20-03-S

Der er jo nogen, der skal sidde forrest i klassen ...

Hvad enten du sidder på en institution, i et bofællesskab eller hos den lokale kommune, er det en nødvendighed at gøre opmærksom på sig selv, også på den anden side af Covid-19. I skal kommunikere udad, med det aller bedste I har og kan tilbyde. I skal tydeliggøre de konkrete tilbud, der findes til børn og unge på institutioner, bofællesskaber o.l.

Et skarpt grafisk design, der samtidig kommunikerer præcist ud til modtageren, er et af midlerne for at nå derud. Hvad enten det er oplysende info til kommende beboere eller fx folder, brochure og profilblad - ja så er der brug for at trænge gennem informationsmængden - klart og tydeligt!

Særpræg designbureau har mangeårig erfaring med grafisk arbejde inden for bl.a. det offentlige. Vi forener det kommunikative og kreative med strategisk funderet design, stram projektledelse og sans for godt gammeldags købmandskab – det betyder kreativitet til tiden.

Er du også til mere handling og mindre sniksnak? Så ring og få en snak med Christian på 2612 0028 eller skriv en mail til chr@srpg.dk. Tag også et kig på srpg.dk eller insta: srpgdk

[ Nr. 38 juni 2020 ] Videnscenter Sølund Skanderborg 31

SPÆNDENDE FREMTID

Næste blad, som udkommer i oktober 2020, med en spændende og relevant tema. Modtag VISS bladet gratis med posten tre gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk.

Du kan som sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du kan få overblik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.

Tjek og tilmeld dig VISS’ efteruddannelsestilbud på www.viss.dk.

VISS – viden i fællesskab Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, så tilmeld dig VISS’ nyhedsmail på www.viss.dk.

VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 viss@skanderborg.dk www.viss.dk Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss
Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.