VISS #43 Tema: Fastholdelse og rekruttering

Page 1

Nummer 43 marts 2022 16. årgang

Videnscenter Sølund Skanderborg - viden i fællesskab

TEMA

Fastholdelse og rekruttering Kan et godt fagligt arbejdsmiljø fastholde og tiltrække medarbejdere? Få et indblik i, hvordan et botilbud i Kolding arbejder med modellen “Selvværd og sammenhold” som et udgangspunkt for at skabe et godt fagligt arbejdsmiljø. Artiklen giver også inspiration til, hvordan du som leder kan lede fagligheden i et botilbud.

S. 4-9

Hvad er specialpædagogik? Hvad skal der til for at blive en dygtig specialpædagog? Et vigtigt parameter for, at vi bliver i vores job, er, at vi føler os kvalificeret til at løfte den opgave, som vi er blevet tildelt.

S. 22-25

Egenomsorg og selvagens i et fastholdelsesperspektiv Som ledere skal vi passe på vores medarbejdere. Som medarbejdere skal vi passe på de beboere, vi er på arbejde for. Som kolleger skal vi passe på hinanden og vores fælles arbejdsmiljø. Som mennesker, skal vi passe på os selv.

S. 26-29

UDDANNELSE I 2022 Introduktion til integrativ neuropædagogik Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv Identitetsstøttende kommunikation

Introduktion til sanseintegration

Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning


Nummer 43 marts 2022 16. årgang

INDHOLDSFORTEGNELSE 03

Leder

04

Kan et godt fagligt arbejdsmiljø fastholde og tiltrække medarbejdere?

22

Hvad er specialpædagogik?

26

Egenomsorg og selvagens i et fastholdelsesperspektiv

UDDANNELSER 2022 11

VISS tilbyder

12

Arbejdspladskurser

14

Viden i fællesskab AKTUELLE KURSER

15

Betydningen af følelsesmæssig udvikling

15

Identitetsstøttende kommunikation

16

Introduktion til integrativ neuropædagogik

16

Introduktion til sanseintegration

16

Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

17

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

17

Gratis webinar: Musik, leg og liv

18

Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse

18

Sommerskole

19

Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning

19

Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv

20

Efteruddannelse

21

Konsulentydelser hos VISS

31

Udbud 2022

Redaktion Leder, Jette Lorenzen, Specialpædagogisk konsulent, Camilla Grann, Specialpædagogisk konsulent, Lotte Behrend, Specialpædagogisk konsulent, Susanne Christina Drachmann, Udviklingskonsulent, Søren Lytzau, Kommunikationskonsulent, Liselotte Kruse Balslev Hansen, Kommunikationskonsulent, Malene Lundgren. Fotos Henriette Klausen Design og produktion SRPG Designbureau,

srpgdk Tryk CS Grafisk A/S

Videnscenter Sølund Skanderborg / Dyrehaven 10 C / 8660 Skanderborg Telefon 8794 8030 / viss@skanderborg.dk / www.viss.dk


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

3

Af Jette Lund Lorenzen, Leder af VISS, Malene Lundgren, Kommunikationskonsulent hos Landsbyen Sølund og VISS

FASTHOLDELSE OG REKRUTTERING Den brændende platform står i lys lue på det sociale og sundhedsfaglige område. Manglen på den knappe ressource – arbejdskraft - er til at få øje på. Vi står i kø for at kapre dem, der har kompetencerne og har lyst til og mod på at arbejde med mennesker. Temaet ligger højt på den politiske dagsorden, og mange forslag til løsningsmodeller konkurrerer om at være den rette på en kompleks udfordring. Et er at rekruttere de medarbejdere, der kan og vil arbejde med mennesker, noget andet er at fastholde medarbejdere. Et tema, vi ikke taler så meget om, men som ikke er mindre aktuelt. For hvad hjælper det at rekruttere, hvis medarbejderne hurtigt siver ud i den anden ende? Hvis vi vil rekruttere og fastholde medarbejdere på samme tid, må vi interessere os for, dels hvad en attraktiv arbejdsplads er, dels hvordan vi bliver en sådan. Vi skal skabe arbejdspladser, hvor formålet med at gå på arbejde står bøjet i neon, arbejdsmiljøet skal emme af tryghed, høj faglighed og udviklingsmuligheder, og så skal medarbejderne have mulighed for at få indflydelse på rammer og arbejdsvilkår, ligesom vi skal styrke praksisfællesskabet mellem kolleger. Det er en ledelsesmæssig opgave, men i høj grad også en opgave, der skal løftes i fællesskab med medarbejderne, hvor alle bidrager til den fælles løsning.

I et botilbud i Kolding arbejder de på flere parametre ift. at fastholde dygtige medarbejdere, men også ift. at klæde nye medarbejdere godt på til opgaven. Vi har talt med den daglige leder og en faglig medarbejder om, hvad de gør for at skabe et godt fagligt arbejdsmiljø. Det handler blandt andet om at lede faglighed, om at være bevidst om balancen mellem hjerne og hjerte og om altid at holde den enkelte beboer i centrum for fagligheden. Hvad skal der til for at blive en dygtig specialpædagog? Et vigtigt parameter for, at vi bliver i vores job, er, at vi føler os kvalificeret til at løfte den opgave, vi er blevet givet. Når vi ved, hvad jobbet kræver, kan vi lettere arbejde målrettet på, at de dygtige mennesker, der er på arbejdspladsen, bliver på arbejdspladsen. Det spørgsmål stiller vi skarpt på sammen med Magnus Fisker Andersen, Pædagogisk Filosof ved Aarhus Universitet og Vejleder på PGU Rosenholm.

Vi ser også på den enkeltes og fællesskabets perspektiv. I bladets sidste artikel giver Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS, gode råd til, hvordan vi kan passe på os selv og hinanden, så vi bliver ved med at brænde i og for vores job i stedet for at brænde ud. Det handler om egenomsorg og selvagens. God læselyst!

Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk

I dette blad sætter vi fokus på rekruttering og fastholdelse. Hver artikel bidrager med forskellige perspektiver på, hvordan vi kan anskue de udfordringer, der følger med, når vi mangler arbejdskraft. Artiklerne bidrager også med perspektiver på, hvordan vi kan arbejde med fastholdelse og skabe gode arbejdsmiljøer, som kan tiltrække arbejdskraft – både på den korte og den lange bane.

Vil du have mere viden? Find VISS – Videnscenter Sølund Skanderborg på LinkedIn og Facebook


Kan et godt fagligt arbejdsmiljø fastholde og tiltrække medarbejdere? Af Lotte Behrend, specialpædagogisk konsulent i VISS, Marie-Louise Boye Engelund, afdelingsleder i Kolding Kommune, og Christina Bork Vangsgaard, socialpædagog og faglig koordinator i botilbuddet Rytterskolevej i Kolding.

Vi har besøgt botilbuddet Rytterskolevej i Kolding og talt med afdelingsleder Marie-Louise Boye Engelund og socialpædagog og faglig koordinator Christina Bork Vangsgaard om, hvad rekruttering fylder i hverdagen, og hvordan de hver dag arbejder på at skabe et godt og fagligt arbejdsmiljø, som kan medvirke til at fastholde de dygtige medarbejdere, der hver dag er med til at skabe gode liv for beboere med udviklingshandicap.


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

5

Rekruttering af nye medarbejdere

Tidligere oplevede mange, at ansøg-

Det er et nyt forsøg, som på den lan-

Mange botilbud oplever udfordringer

ninger til bostederne kom af sig selv.

ge bane kan være med til at tiltrække

med at rekruttere kvalificeret arbejds-

Botilbud er måske ikke vant til at skul-

nye kolleger til bostedet. Eksemplerne

kraft til området for mennesker med

le fokusere og arbejde målrettet med

viser, at løsningen ikke findes lige nu

fysisk og psykisk varige funktionsned-

kommunikation – både internt og eks-

og her. Der kan være langsigtede til-

sættelser. Det står området ikke alene

ternt. Vi kan spørge os selv om, hvilken

tag og løsninger, og så er der alt det, vi

med. Mange brancher og fag oplever

fortælling vi deler om vores arbejds-

kan arbejde på nu og her i de enkelte

i stigende grad udfordringer med at

plads, både med hinanden i hverda-

boenheder. Udover at rekruttering er

få fat i de rigtige mennesker til ledi-

gen og med venner og familie. Vi skal

en udfordring, oplever mange, at det at

ge stillinger. Det kan der være mange

måske i fremtiden tænke endnu mere

fastholde medarbejdere i deres job er

grunde til og også mange perspektiver

over, at man, heller ikke som botilbud,

blevet sværere.

på. Ledigheden er lav. Der er mange

kan “ikke kommunikere”. Fortællingen

virksomheder om buddet efter nye

kan påvirke lysten til at søge job i botil-

En dygtig specialpædagog

medarbejdere. Det stiller ekstra krav

buddet, men fortællingen og kommuni-

Hvad er specialpædagogik egentlig for

til virksomhederne om, at der skal gø-

kationen kan også påvirke og udfordre

en størrelse? Er der forskel på almen-

res noget ekstra ud af at blive set og få

praksisfællesskaber og arbejdsmiljø.

og specialpædagogik? Spørgsmålene stiller vi til Marie-Louise og Christina.

opmærksomhed. Både på det enkelte jobopslag, men måske også i forhold til

Marie-Louise fortsætter: ”Der er noget

Vi taler om vigtigheden af at forstå,

fortællingen om området generelt set.

i at få fortalt, at vores område er højt

hvad specialpædagogik er, og hvad det

specialiseret og fagligt ift. pædagogisk

kræver at være en dygtig specialpæ-

Marie-Louise deltager i et tænketanks-

arbejde. Men det er en anden måde at

dagog. Når vi forstår forskellen på al-

projekt omkring rekruttering, som So-

tænke eksempelvis udvikling på. Vi skal

men- og specialpædagogik kan vi bedre

cialpædagogerne står bag. I projektet

finde det pædagogiske i de små hver-

klæde nye som gamle medarbejdere på

deltager repræsentanter, som alle sid-

dagsting. Det kræver, at vi får vendt nar-

til at løfte opgaven. I kommunikation

der med rekrutteringsudfordringer.

rativerne, hvis vi i fremtiden skal være

udadtil, eksempelvis i jobopslag, kan vi

Formålet er, at bliver klogere på, hvor-

gode til at tiltrække eksempelvis nyud-

måske også tydeligere beskrive, hvori

dan vi kan løfte opgaven omkring re-

dannede pædagoger til området.

kerneopgaven består, og hvad den kræver.

kruttering sammen. Et netværk, hvor man også arbejder med, hvad et bære-

Marie-Louise fortæller: ”Det er vigtigt,

dygtigt arbejdsmiljø egentlig kalder på.

Vi har en opgave i at ændre fortællingen på vores område, hvis vi skal lykkedes med at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft i fremtiden

at vi arbejder med, hvordan vi kan fastholde de medarbejdere, vi har, men samtidig skal vi også have fokus på, hvordan vi kan klæde nye ufaglærte kolleger på til at håndtere opgaven. Det er interessant at kigge på, hvordan vi uddanner

Marie-Louise er afdelingsleder og har

Det er en proces. Jeg tror, at vi skal være

vores pædagoger til at kunne hjælpe et

en baggrund som specialpædagog.

bedre til at samarbejde om de gode for-

menneske døgnet rundt. Hvordan klæ-

Hun fortæller om rekrutteringsudfor-

tællinger på tværs og fortælle om alt det

der vi dem på til eksempelvis at håndte-

dringen:

gode, vi gør. I sidste ende er det beboer-

re det etiske aspekt? Vi oplever, at nogle

”Jeg ser, at der er sket et paradigmeskif-

nes gode liv og hverdag, det handler om”.

bliver forskrækkede over det, de møder, og så er de hurtigt væk igen”.

te i, at vi som enkelte mennesker kræver mere ift. vores arbejdsliv. I vores tilfæl-

Rundt om i landet ser vi lige nu mange

de som et døgntilbud kan der være noget

lokale tiltag ift. at tiltrække nye med-

Marie-Louise oplever også, at det kan

med arbejdstid. Vi ser mange, der ikke

arbejdere. I Landsbyen Sølund i Skan-

være udfordrende for nye kolleger: ” Vi

ønsker at arbejde aften, nat og weekend.

derborg har man blandt andet oprettet

skal kende mange redskaber og have en

Vi skal være bedre til at fortælle om de

nye specialiseringsstillinger, så nyud-

faglig forståelsesramme, som hjælper os

fordele, der er ved at arbejde forskudt.

dannede pædagoger eller mennesker,

til at forstå hvert enkelt menneske. Hvis

Mange oplever nemlig også en frihed ift.

der ønsker at skifte fag, får en 4 måne-

man har en grundsten af viden inden for

familieliv, fordi de har fri sammen med

ders introduktion, samtidig med at de

specialpædagogik, så kan man arbejde i

familien på andre tidspunkter”.

arbejder i praksis.

alle felter.


Kan et godt fagligt arbejdsmiljø fastholde og tiltrække medarbejdere? fortsat

Men hvordan får man den grundsten? Vi

Vi skal kunne se hele vejen rundt. Vi skal

Christina uddyber: ”Borgeren har jo

bliver aldrig færdige med uddannelsen,

kunne skelne mellem, hvornår taler vi

også et følelsesliv og mange års erfa-

for mennesker er jo forskellige.

ud fra hvilke perspektiver”.

ringer fra et levet liv, men borgeren kan måske ikke selv sætte ord på det. Det er

Vi udvikler og lærer med den enkelte borger. Derfor bliver erfaring inden for

Marie-Louise fortsætter: “I Kolding

forskelligt, hvad den enkelte borger har

specialpædagogikken også vigtig”.

Kommune arbejder vi med modellen

brug for. Det er ikke ens. Der er eksem-

“Selvværd og sammenhæng” som vores

pelvis forskel på, hvor meget struktur,

Vi taler om, at man i specialpædagogik

strategiske fyrtårn. Det en vores ud-

man har brug for. Hvis vi sætter bor-

går på to ben. Marie-Louise uddyber:

gangspunkt for altid at have borgeren

geren ind i midten, så viser der sig ofte

”Der er masser af relation i det arbejde,

i centrum og for at tale faglighed med

nogle andre løsninger, end hvis vi træk-

vi gør, men det er måske på et andet ni-

udgangspunkt i borgeren. Vi er stolte

ker på os selv. Vi kobler hverdagen op

veau end i almenpædagogik. Måske skal

af modellen, fordi det virker i praksis.

på borgeren. Hverdagen er borgerens.

man som fagprofessionel arbejde lidt

Vi anvender modellen hele vejen rundt i

Vi skal tale et sprog, som borgeren for-

hårdere for relationen, men vi er selv

vores arbejde, eksempelvis også i sam-

står”.

med til at skabe den og skal selv turde

arbejde med myndighed. Modellen er

at byde ind. Nogle gange bliver vi prak-

med i vores arbejde hver dag, det bety-

I Kolding anvender man det strategiske

tikere og vil gerne løse situationer, men

der også, at vi har den synlig i form af

fyrtårn “Selvværd og sammenhæng”

vi skal passe på med quick fix i vores

gulvtæpper, plakater m.m.”.

og andre forskellige værktøjer til at fastholde fagligheden. Marie-Louise

arbejde. Vi skal hele tiden kunne spørge os selv om, hvorfor borgeren gør, som

Fastholdelse kræver ledelse af

fortæller om, hvordan metoder og red-

han gør. Det handler om at få bygget en

faglighed

skaber bidrager til altid at have den en-

struktur og en ramme, der passer til den

Marie Louise fortæller, at hun kan

kelte borger i centrum for fagligheden:

enkelte. Vi går aldrig uden om relatio-

have en fornemmelse af, at der kan

”Vi anvender forskellige værktøjer som

nen, det er stadig det bærende. Faglig-

være et gab fra ledelse til at være leder

grundlag for at tale faglighed. Et eksem-

hed og relation går hånd i hånd. Det er

af fagligheden.

pel på det er, når vi skal dokumentere.

ikke enten eller, det er både og”.

Vores dokumentation bliver et fælles re-

Vi er jo hele mennesker, men det kan være en hjælp at udfordre sig selv på, hvornår man tager den fagprofessionelle kappe på, og der skal man sætte sig ud over egne normer.

fleksionsfelt. Det kan være sundt ift. den enkelte borgers trivsel. Jeg ser det også som et ansvar hos ledelsen at fastholde fagligheden og pædagogikken”. Et godt fagligt arbejdsmiljø skal øge

Den fagprofessionelle kappe

Marie Louise uddyber: ”Som afdelings-

tiltrækningskraften

I botilbuddet oplever Marie-Louise og

leder går jeg altid ind i en snak, hvis

Skal vi lykkedes med at fastholde dygti-

Christina til tider, at det for nye kan

jeg oplever en medarbejder, som er ud-

ge medarbejdere og tiltrække nye kva-

være svært at se bort fra egne normer

fordret. Jeg tror, jeg har en fordel i at

lificerede kolleger, må vi arbejde på

og egne forestillinger om, hvad der er

kende feltet. Som ledere har vi en opga-

mange parametre, som artiklen viser.

det rigtige at gøre ift. en beboer. Vi ta-

ve i at sætte os ind i den borgergruppe,

Marie-Louise opsummerer, hvad der

ler om vigtigheden af at blive bevidst

som vi arbejder med. Borgeren udvikler

for hende er afgørende for at lykkedes

om, hvornår man er privat, personlig

sig livet igennem, og vi skal udvikle os

i hverdagen: ”Alle mennesker må sy-

og professionel.

sammen med vores borger. Vi skal al-

nes, hvad de vil, men vi skal insistere på

tid have borgeren i centrum. Vi skal se

at have de faglige argumenter i orden.

Christina uddyber: ”Som fagprofes-

hele vejen rundt og inddrage dem, der er

“Selvværd og sammenhæng” hjælper os

sionel i et døgntilbud træder vi ind i et

relevante, fx pårørende eller sundheds-

til at fastholde fagligheden. Det er så vig-

arbejdsfelt med os selv som redskab. Vi

teams. Mange af borgerne har jo levet et

tigt, at vi rammer rigtigt ift. det levede

er jo hele mennesker, men det kan være

langt liv, og det skal vi som fagprofessio-

liv, så vi skal have de faglige argumenter

en hjælp at udfordre sig selv på, hvornår

nelle have respekt for”.

på plads. Nogle gange må vi forsøge os

man tager den fagprofessionelle kappe

I Kolding har de arbejdet på at skabe en

frem, og nogle gange rammer vi forkert,

på, og der skal man sætte sig ud over

kultur, hvor der tales åbent om faglig-

og så må vi jo gå tilbage og kigge på bor-

egne normer. Det er også min opgave

hed. Det er vigtigt at forstå, at en borger

geren igen. Vi bruger alle faglige meto-

som specialpædagog at kigge tværfag-

er mere end handlinger og mestringer.

der til at fastholde fagligheden”.

ligt på beboerne, så jeg ser det hele menneske og den hele opgave.


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

Uddrag af beskrivelsen for “Selvværd og sammenhæng”: Den nye model tager udgangspunkt i, at vi altid skal have fokus på borgerens centrum – på at forstå det enkelte menneske, og den situation denne er i. Det er nemt at sige, men svært i praksis. Vi kan have fokus på borgerens centrum på mange måder. Vi kan ”kigge ind” på borgerens centrum fra hver vores faglige ståsted eller vi kan ”slippe” vores faglige antagelser til at starte med, bevæge os åbensindet hen ved siden af borgeren og være nysgerrig på hvem det er og hvilken livssituation personen er i, og så først herefter sætte vores faglighed i spil. Vi gør det der giver mening for borgeren muligt i ”fagland”. For at kunne arbejde med borgerens centrum skelner vi imellem ”borgerland” og ”fagland”. I borgerland skal hjælpen fra kommunen være så simpel og sammenhængende, at alle borgere nemt kan navigere i det. Kompleksiteten skal vi håndtere i fagland. Det er her vi samarbejder på tværs og taler fagsprog.

7


Om botilbuddet: Rytterskolevej er et botilbud til voksne mennesker med betydeligt og varigt nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. På Rytterskolevej bor 32 beboere i egne lejligheder. Beboerne har behov for en del støtte til hverdagens gøremål. Det er muligt at få hjælp hele døgnet, da en vågen natmedarbejder er tilknyttet. www.kolding.dk/borger/handicap/voksne-med-handicap/bo-og-stottetilbud/rytterskolevej/


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

9

Kan et godt fagligt arbejdsmiljø fastholde og tiltrække medarbejdere? fortsat Marie-Louise fortsætter: ”Vi har som

I sidste ende til gavn for borgerens liv. Vi

Hverdagens små historier

botilbud et stort fokus på fastholdelse af

har også talt om, at fortællinger og kom-

Christina fortæller en lille historie fra

vores medarbejdere. Vi arbejder med ef-

munikation er steder, vi kan tage fat.

hverdagens levede liv.

teruddannelse og er hele tiden undersøgende på, hvad kerneopgaven kalder på.

Måske er der i fremtiden endnu højere

Vi arbejder også på det bæredygtige ar-

krav til fagprofessionelle i botilbud om

bejdsliv, og her er det faglige fokus også

at have fokus på både hjerne og hjerte

vigtigt. Vi ved, at et vigtigt parameter

i deres arbejde. Samtidig er der måske

for at vi bliver i vores job er, at vi føler

også ekstra krav til ledelsen om at kun-

os kvalificeret til at løfte vores opgave.

ne lede fagligheden, at have fokus på at

Derudover kigger vi også på, hvordan vi

skabe et stærkt fagligt arbejdsmiljø med

får klædt nye medarbejdere godt på, så

psykologisk tryghed og sikre, at vi altid

de får en god start i deres nye job”.

sætter den enkelte beboer i centrum. n

”En beboers mor går bort. Moren var meget aktiv på bostedet. Jeg var i tvivl om, hvor meget pigen forstod af, at moren var død. Meget kunne hun ikke selv give udtryk for. Jeg viste hende billeder i løbet af en måned. Hver dag. Igen og igen. Jeg talte med hende. Det handlede om at forstå, hvordan jeg kunne gå ind i pigens forståelsesramme. Forståelse kan jo også være følelser. Vi skal turde gå ind i eksempelvis den sorg, som bor-

Vores samtale med botilbuddet Rytter-

geren kan have. Hvis vi ikke hjælper med

skolevej i Kolding viser vigtigheden af

at sætte ord på, så underkender vi bor-

at skabe gode faglige arbejdsmiljøer,

gerens følelser, men vi skal gøre det ud

som gør, at vi kan fastholde medarbej-

fra borgerens forståelsesramme og med

dere. Samtalen viser også, at et stærkt

den viden, at den følelsesmæssige alder

fagligt fundament kan bidrage til ram-

næsten altid er lavere end den kognitive”.

mer og struktur for vores daglige arbejde og medvirke til, at vi føler os kvalificeret til at løfte opgaven.

Selvværd og Sammenhæng i alt hvad du siger og gør



[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Kurser & uddannelser

11

VISS TILBYDER I dette blad tilbyder vi uddannelse i 2022 i form af kurser, webinarer og efteruddannelser. Arbejder du med børn, unge eller voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, som fx udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser eller demens, finder du uddannelsestilbud, der passer til dig. Vi tilbyder uddannelse inden for

Arbejdspladskurser

6 temaer:

VISS kommer gerne ud og afholder

Har du ønsker eller idéer, hører vi me-

kurser på din arbejdsplads, det kalder

get gerne fra dig.

Udviklingsforstyrrelser Kommunikation og musik Pædagogiske tilgange og metoder Problemskabende adfærd Neuropædagogik Professionskompetencer

vi et arbejdspladskursus. Vi skræddersyer kurset eller fyraftensmødet, så det

Er du blevet nysgerrig, og vil du have

passer til jeres behov, der kan afholdes

mere at vide om, hvem VISS er?

både i vore eller jeres egne lokaler. Bliv inspireret s. 12-13.

viss.dk og få nyeste viden direkte i din Supervision, faglig sparring eller rådgivning Har I mere behov for supervision, fag-

Når du deltager på VISS’ kurser, konfe-

lig sparring eller rådgivning, så ring

rence og efteruddannelser, inkluderer

eller send en mail. Vi har konsulenter,

prisen altid morgenkaffe med brød,

der kan hjælpe, se mere s. 21.

frokost og eftermiddagskaffe med kage.

INDHOLDSFORTEGNELSE 11

VISS tilbyder

12

Arbejdspladskurser

14

VISS - Viden i fællesskab

Tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.

AKTUELLE KURSER 2022 15

Betydningen af følelsesmæssig udvikling

15

Identitetsstøttende kommunikation

16

Introduktion til integrativ neuropædagogik

16

Introduktion til sanseintegration

16

Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv

17

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

17

Webinar: Musik, leg og liv

18

Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse

18

Sommerskole

19

Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning

19

Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv

20

Efteruddannelse

indbakke.


ARBEJDSPLADSKURSER Book et arbejdspladskursus hos os, og få kurset til jer

Vi kommer ud på jeres arbejdsplads, deler ud af vores specialpædagogiske og psykologiske viden og kobler teorien til hverdagens praksis. Kurserne udbydes inden for en bred vifte af specialpædagogiske temaer og kan skræddersyes, så de passer til netop jeres behov. Et arbejdspladskursus giver de deltagende medarbejdere samme vidensplatform at agere ud fra og bidrager til et fælles forståelsesgrundlag, som der kan arbejdes videre ud fra. Det styrker både fagligheden og sammenholdet blandt medarbejderne og danner grundlag for samarbejde og dialog om emnet i den pædagogiske praksis fremadrettet.

Et arbejdspladskursus giver Højere faglighed på arbejdspladsen Fælles fagligt fodslag Bedre muligheder for implementering Mulighed for sparring mellem kolleger Unik kobling mellem teori og praksis Kompetenceudvikling direkte på jeres arbejdsplads

Det praktiske Et arbejdspladskursus er et kursus for en gruppe medarbejdere. VISS-konsulenten møder op på jeres arbejdsplads og holder oplæg hos jer efter aftale. Kurset kan også holdes hos os. Prisen for et arbejdspladskursus for op til 25 deltagere er 15.900,- kr. pr. dag plus transport og køretid. Har du spørgsmål, eller ønsker du at bestille et arbejdspladskursus, så tag kontakt til os på viss@skanderborg.dk eller på tlf. 8794 8030. Orientér jer om mulige temaer og kurser her i bladet eller på vores hjemmeside: viss.skanderborg.dk/UDDANNELSE/Arbejdspladskurser

At underviseren var forberedt på vores målgruppe og talte sig ind i vores kontekst - det var fremmende for formidlingen af stoffet og dermed for læringen. Et kompliceret stof blev formidlet, så det var meningsskabende for en stor gruppe med forskellig baggrund Laila Jensen, Else Hus


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Arbejdspladskurser

13

HVILKE TEMAER TILBYDER VI UNDERVISNING I? Neuropædagogik

Kommunikation og musik

I neuropædagogikken foregår de pædagogiske overvejel-

I arbejdet med borgere med forskellige funktionsnedsættel-

ser og fremgangsmåder på baggrund af viden om hjernens

ser og udviklingsniveauer stilles der høje krav til den måde,

funktion og funktionshæmninger. Neuropædagogik kan ses

vi kommunikerer på. Man er nødt til at kigge såvel indad

som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions-

som udad for at finde en kommunikationsmåde, der frem-

psykologien og neuropsykologien. Neuropædagogisk tilgang

mer et frugtbart samvær med borgerne.

bruges til at gennemføre den individuelt tilrettelagte specialpædagogik og understøtte en udviklingspsykologisk og

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,

relationel tilgang i arbejdet med mennesker med fx udvik-

kunne det fx være: Identitetsstøttende kommunikation eller

lingshæmning eller demens.

Musik, leg og liv

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,

Problemskabende adfærd

kunne det fx være: Introduktion til neuropædagogik eller Introduktion til sanseintegration

Udviklingsforstyrrelser Udviklingsforstyrrelser af forskellig art påvirker den måde, vi opfatter og agerer i verden på. Det betyder, at nogle mennesker reagerer anderledes end andre, og de påvirkes lettere af det, der sker omkring dem. Det er vigtigt, at de professionelle har de nødvendige redskaber og viden i arbejdet med disse udfordringer, både for at forebygge og for at forstå,

Mennesker med funktionsnedsættelser har et andet udgangspunkt end gennemsnittet til at aflæse og forstå omverdenen, hvilket kan føre til reaktioner og handlinger, som kan være vanskelige for medarbejderne at forstå og forholde sig hensigtsmæssigt til. Hvis de professionelle ikke forstår baggrunden for en adfærd, opstår problemerne, og konflikter udvikles. Målet er ikke ”at lave borgeren om”, men at udvikle egne faglige perspektiver og pædagogiske tilgange, som indirekte får betydning for borgerens handlemuligheder.

hvorfor borgerne agerer, som de gør.

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,

Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema,

Demens og udviklingshæmning

kunne det fx være: Psykisk sårbarhed eller Sansemæssige udfordringer hos mennesker med autisme (ASF)

Pædagogiske tilgange og metoder I den social- og specialpædagogiske praksis arbejder pædagoger med børn, unge og voksne med komplekse problemstillinger. Kompleksiteten betyder ofte, at der kan være mange forståelser af den rigtige tilgang og metode. Diskussionen om, hvad der er behov for, munder ofte ud i et spørgsmål om ressourcer, hvilket låser medarbejderne fast. Der er derfor behov for at tænke nyt og ud af boksen. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Pædagogiske redskaber til konfliktforebyggelse

kunne det fx være: Seksualitet og udviklingshæmning eller

Professionskompetencer Kvaliteten af det arbejde, som det pædagogiske personale udfører, hænger naturligt meget sammen med personalets kompetencer. Det kan være praktiske kompetencer, såsom forflytningsteknik, medicinordinering og dokumentation af arbejdet, eller de mere personlige kompetencer, som gør den professionelle robust i forhold til at rumme de mange udfordringer, som arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser byder på. Hvis du vælger et af de beskrevne kurser inden for dette tema, kunne det fx være: Robuste arbejdskulturer eller Praksisnær medicinhåndtering


VISS - Viden i fællesskab Forskellige fortællingers betydning for kultur og arbejdsmiljø Kulturen på arbejdspladsen er ofte farvet af de personer og profiler, der er en del af arbejdspladsen. Det er interessant at være undersøgende på, hvilken betydning fortællinger har for vores fælles arbejdsmiljø og for kerneopgaven. Sammen kan vi blive klogere på, hvad vi kan gøre for at fastholde fokus på fagligheden og sikre, at fortællinger og kultur i botilbud ikke spænder ben for de gode liv, vi hver dag skal skabe for beboerne. Vi har besøgt Anette Bak Bech, pædagogisk koordinator og aktivitetspædagog i en boenhed i Landsbyen Sølund til en snak om arbejdsmiljø, kultur og fortællinger set i forhold til faglighed og betydning for kerneopgaven. Læs hele artiklen her: viss.skanderborg.dk/VIDEN/Praksisfortælling/ Forskellige-fortællinger.aspx

UDGIVELSE

PÆDAGOGISK PRAKSIS

Kort & Godt Om Tilknytning

Aromaterapi

Af Niels Peter Rygaard, og Pernille Darling Rasmussen, 2021

Aromaterapi er gennem de seneste år blevet tiltagende populær som redskab i den pædagogiske praksis, og det er derfor nærliggende at se på, hvilken effekt brugen af aromaterapi kan have.

Hvad er tilknytning? Hvordan skaber man tryg tilknytning? Denne bog gennemgår tilknytningsteoriens udvikling og minder os om, hvorfor det er vigtigt at have viden om tilknytning, når vi arbejder pædagogisk. Bogen understreger vigtigheden af at føle sig forbundet til andre og forklarer, hvordan regulering gennem nærhed og kontakt skaber en følelse af samhørighed, jf. følgende citat af dreng på 5 år: ”Mor, ved du hvordan jeg kan mærke, at vi to hører sammen?” ”Nej.” ”Fordi vi kan få vores hjerter til at banke i samme takt, når vi krammer.” Kort & Godt Om Tilknytning handler om, hvordan man kan omsætte forskning om tilknytning til praksis. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for tilknytning, og som arbejder med mennesker. Kort & Godt Om Tilknytning er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag, hvor bogen bl.a. kan købes: www.dpf.dk

Konkret består aromaterapi i brug af koncentrerede udtræk fra urter, blomster og andre plantedele til behandling af forskellige sygdomme og kropslige tilstande. På baggrund af en systematisk gennemgang af forskellige undersøgelser vedrørende anvendelsen af aromaterapi i forbindelse med massage (Cooke & Ernst, 2000), kan det konkluderes, at aromaterapi har en forbigående effekt på at nedbringe angst. Der ses dog ikke et længerevarende udbytte af anvendelsen (Cooke & Ernst, 2000). Aromaterapi bidrager desuden til en følelse af kropsligt velvære. Ovenstående konklusioner skal sammenholdes med den øgede anvendelse af aromaterapi, hvor effekten ikke altid står mål med de økonomiske udgifter, som er forbundet med denne. Kilde: Cooke, B. & Ernst, E. (2000). Aromatherapy: a systematic review. British Journal of General Practice, June 2000.


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser

15

AKTUELLE KURSER 2022 Betydningen af følelsesmæssig udvikling På dette kursus får du en introduktion til udviklingsbaseret

Du vil introduceres for, hvordan den pædagogiske indsats

neuroaffektiv pædagogik for mennesker med funktionsned-

kan tilpasses den enkelte borgers tilpasningsreaktioner (re-

sættelser. Du vil lære om, hvilke konkrete faktorer der har

aktioner på sine omstændigheder) og udviklingsalder (frem

betydning for evnen til at kunne regulere følelser med sær-

for kronologisk alder). Med afsæt i viden om hjernens biolo-

ligt fokus på betydningen af den pædagogiske relation.

gi og udvikling omfatter dette anbefaling af konkrete pædagogiske redskaber til understøttelse af den enkelte borgers behov for:

Skanderborg

5.-6. december 2022

Frist

22-23-S

31. oktober 2022

1. Etablering af en tryg relation 2. Tilstandsregulering 3. Somatosensorisk integration

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS, og Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent, VISS

4. Socioemotionelle færdigheder 5. Refleksive færdigheder

Kr. 3.100,-

Identitetsstøttende kommunikation

Skanderborg

På dette kursus får du indsigt i identitetsstøttende kommuni-

Frist

kation som en metode til at støtte mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (den nye betegnelse iht. ICD11) ift. at styrke og udvikle egne ressourcer, komme i kontakt med og håndtere egne følelser samt at få øget selvforståelse. Du vil få viden om din egen rolle i den identitetsstøttende kommunikation, hvordan du kan arbejde med affektiv afstemning, samspilsprocesser, dialog m.m. i forhold til borgere med og uden verbalt sprog. Der gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være rustet til at planlægge og gennemføre forløb med identitetsstøttende kommunikation.

3. november 2022 29. sepember 2022

Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

22-14-S


AKTUELLE KURSER Introduktion til integrativ neuropædagogik

Skanderborg 26.-27. september 2022

På dette kursus får du en overordnet introduktion til neu-

Frist

22-29-S

22. august 2022

ropædagogik. Neuropædagogik kan ses som en forståelsesramme, der bl.a. bygger på kognitions- og neuropsykologi. Kognitionspsykologien belyser mentale processer som perception, hukommelse og opmærksomhedsstyrelse. Via neuropsykologien undersøges det neurale grundlag for disse

Ved Johanne Pontoppidan, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 3.100,-

mentale eller kognitive processer. Den neuropædagogiske forståelsesramme kan inddrages i pædagogiske overvejelser og fremgangsmåder og kan være en del af baggrunden for den individuelt tilrettelagte pædagogik og understøtte en relationel tilgang i arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Skanderborg Frist Skanderborg Frist

Introduktion til sanseintegration På dette kursus får du indblik i, hvordan hjernen bearbejder og integrerer sanseindtryk, og hvordan vi observerer og forstår adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdning.

9.-10. maj 2022

22-17-S Kurset belyser sammenhænge mellem sansning og percep-

4. april 2022 7.-8. november 2022

tion, den kognitive proces hvorved vi tolker og danner me-

22-18-S

3. oktober 2022

ning af sensoriske påvirkninger. Desuden indeholder kurset praksiseksempler og praktiske øvelser, som kan give dig indblik i, hvordan problemer med sansebearbejdning kan

Ved Louise Høegh, specialpædagogisk konsulent, VISS

opleves, observeres og håndteres i praksis.

Kr. 3.100,-

Endelig vil du blive introduceret til redskaber til udredning af sanseforstyrrelser.

Deltagerne bliver på kurset undervist i intergrative neuro-

Skanderborg Frist

15. september 2022

22-08-S

11. august 2022

pædagogiske forståelser til at forebygge, forstå og håndtere konflikter i det pædagogiske arbejde i forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse (den nye betegnelse iht. ICD11).

Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

Konfliktforebyggelse i et integrativt neuropædagogisk perspektiv På dette kursus får du redskaber og metoder til at forebygge og afværge konfliktoptrapning i arbejdet med mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser. Desuden gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde i forhold til mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse, hvor vi som fagprofessionelle kan støde på konflikter og udfordringer, vi har vanskeligt ved at forstå og kan stå magtesløse overfor.


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser

AKTUELLE KURSER Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis Skanderborg

21. juni 2022

Frist

17. maj 2022

Skanderborg Frist

29. september 2022

22-27-S

22-16-S

25. august 2022

Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund

Kr. 1.600,På dette kursus får du, gennem aktiviteter med musik og leg, en dybere forståelse af at arbejde med neuropædagogiske temaer og herigennem skabe udvikling for den enkelte borger. Musik og leg betragtes ofte som god underholdning. I det pædagogiske arbejde er disse aktiviteter en væsentlig komponent i forståelsen af en persons ressourcer og vanskeligheder. Samtidig kan vi med den legende tilgang skabe et trygt rum, hvor den enkelte kan udfolde sine ressourcer, overvinde grænser og afprøve sig selv på nye og forskellige måder. Deltagerne indføres i en bred vifte af aktiviteter, som er lette at gå til. Aktiviteterne er inddelt i 6 kategorier, dels receptive samværsformer og sanseoplevelser, dels aktive udfoldelser, hvor krop og følelser vækkes. Med enkle og gentagne aktiviteter i hverdagen får medarbejderne et indtryk af, hvordan deres borgere kan indgå i fællesskabet. Dermed opstår mulighederne for at sætte positive udviklingsprocesser i gang og imødegå borgeres oplevelser af utryghed og isolation.

Webinar: Musik, leg og liv På dette webinar præsenterer musikterapeut Anne Steen

I den proces sker der en regulering af nærvær og nervesy-

Møller sin bog, Musik, leg og liv. Bogen er en pædagogisk me-

stem, hvor borgeren begynder at føle sig tryg og oplever, at

tode med fokus på, hvordan vi kan opbygge tætte relationer

noget giver mening i relationen med medarbejderen. Det er

med mennesker, som har svære forudsætninger for at indgå

i de enkle og overskuelige sammenhænge, at vi skaber en

i fællesskaber med andre. Metoden kan bruges af forskellige

dybde i relationen.

faggrupper i specialområdet, børneområdet m.m. For mennesker, der har svært ved at overskue verden og

Skanderborg

tage del i deres liv, er det vigtigt, at vi skaber ganske enkle

Frist

måder at være sammen på. Gentagelser af en lille leg fører til genkendelse af, hvad der skal foregå. Med genkendelsen

20. april 2022

22-28-S

8. april 2022

Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund

kommer forventningerne til samværet.

GRATIS - kræver tilmelding; deltagerne modtager link til Teams pr. mail

17


AKTUELLE KURSER Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse På dette kursus får du en grundlæggende forståelse for be-

Skanderborg Frist

22. september 2022

22-10-S

18. august 2022

Ved Lotte Avnby, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,-

grebet seksualitet i forhold til mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser (den nye betegnelse iht. ICD11). Der gennemgås redskaber og metoder til at udvikle egne faglige forståelser og perspektiver i det pædagogiske arbejde, og du vil efterfølgende være bedre rustet til at kunne yde støtte og vejledning i tilknytning til emnet. Deltagerne bliver på kurset undervist ud fra en integrativ neuropædagogisk tilgang med henblik på at forstå og arbejde pædagogisk med seksualitet ift. mennesker med intellektuel funktionsnedsættelse.

Sommerskole På sommerskolen ligger fokus på at styrke relationen mellem beboer og medarbejder, der får mulighed for at fordybe sig i deres indbyrdes samvær. Som deltager får du en indføring i musik, leg og massage som pædagogiske redskaber til at opbygge kommunikation og samspil, og du bliver præsenteret for afspænding gennem sanseoplevelser som et redskab til nærvær og for klangmassage som en dybere kropslig påvirkning.

Skanderborg Uge 26 Frist

27. juni-1. juli 2022

22-06-S

23. maj 2022

Ved Anne Steen, musikterapeut, Landsbyen Sølund Paul Misfeldt, Fysioterapeut, Gentle Teaching mentor Vivi Storm Skou, Boenhedsleder, Gentle Teaching mentor

Kr. 5.500,- pr. deltagende beboer inkl. medarbejder


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg, Aktuelle kurser

AKTUELLE KURSER Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning På dette kursus får du inspiration til, hvordan du kan kommunikere med mennesker med udviklingshæmning om

Skanderborg

de tab, de oplever gennem livet, og dermed støtte og trøste

Frist

bedst muligt, når de mister et menneske, de holder af. Vi oplever alle at miste og mærke sorg. Det er et vilkår ved at være menneske, at vi savner og sørger, når en vigtig relation ophører og et menneske, der betyder noget for os, forsvinder ud af vores liv. Hermed mærker vi nogle følelser, som vi kan have brug for, at andre hjælper os med at bearbejde. Du vil på kurset blive undervist i, hvilke tab borgeren oplever, hvordan sorgen kommer til udtryk, og hvordan du kan hjælpe med at trøste, lindre og skabe håb under hensyntagen til borgerens kognitive funktionsniveau.

Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv Skanderborg Frist Skanderborg Frist

21. april 2022

22-11-S

17. marts 2022 1. december 2022

22-12-S

27. oktober 2022

Ved Birte Norlyk, specialpædagogisk konsulent, VISS

Kr. 1.600,På dette kursus får du en indføring i Tegn-Til-Tale i et neuropædagogisk perspektiv. Tegn-Til-Tale (TTT) handler kort sagt om at supplere og understøtte talesproget med tegn. Mange af tegnene er let genkendelige og forstås af de fleste, men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Ved brug af Tegn-Til-Tale som kommunikationsstøtte til borgere med kommunikationsvanskeligheder understøttes de meningsbærende ord med tegn, hvormed vi tydeliggør kernen i informationen. Arbejder du med borgere, der er nonverbale, med nedsat sprogforståelse, hukommelsesvanskeligheder eller andre afkodningsmæssige udfordringer, kan du styrke kommunikationen ved at anvende TTT og dermed øge livskvaliteten for borgeren.

5. september 2022

22-03-S

1. august 2022

Ved Line Rudbeck, hospitals- og hospicepræst på Regionshospitalet i Horsens og på Gudenå Hospice i Brædstrup

Kr. 1.600,-

19


EFTERUDDANNELSE Integrativ neuropædagogik Uddannelsen giver dig en grundlæggende viden om nervesystemets anatomi, kemi og fysiologi samt en indføring i neuropsykologien, hvor der er fokus på hjernens funktionelle sy-

EFTERÅR 2022, HOLD 2 SKANDERBORG

Opstart:

22.-23. august 2022 kl. 9.00 – 15.00

Grundmoduler i uge: 34, 36, 39, 40, 41

stemer og de kognitive processer. I forløbet præsenteres du

Valgmoduler i uge: 44, 46, 48, 50

for forskellige observations- og analyseredskaber, og gennem

Projektpakke:

Januar/februar 2023

Frist

18. juli 2022

arbejdet med metoderne opøves din evne til systematik analyse og hypotesedannelse. Du introduceres derudover til en lang række emner, som nedsat psykisk funktionsevne, sanseintegration og psykiatriske lidelser, og du får på den måde en bred vifte af indgange til at forstå borgerens situation.

Ved Uddannelsesteamet, VISS

Du vil gennem uddannelsen løbende arbejde med et projekt, hvor du tager udgangspunkt i en medbragt case.

Kr. 18.500,-

Uddannelsen er opbygget i 5 grundmoduler + 2 af 4 valgmoduler + 1 projektpakke (studiedage + projektdage), der fordeler sig således:

Prisen er ekskl. Integrativ neuropædagogik – en grundbog.

22-26-S


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

KONSULENTYDELSER HOS VISS VISS råder over en række konsulenter, som repræsenterer en bred vifte af stærke specialpædagogiske og neuropsykologiske kompetencer. Kompetencer som vi gerne stiller til rådighed i form af foredrag, rådgivning, udredning og supervision. For mere information, besøg viss.dk eller kontakt os på viss@skanderborg.dk, tlf. 8794 8030, så vi kan finde en løsning til jer. I dette og de kommende numre af bladet bliver du præsenteret for en af konsulenterne i VISS. Præsentation af kommunikationskonsulent Malene Lundgren Jeg er optaget af at formidle viden, der kan bidrage til mere fokus, bedre vilkår og gode liv for de mennesker, som har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og udviklingshandicap. Gennem kommunikation kan vi være med til at sætte fokus på den høje faglighed, men også at være med til at løfte området. Jeg blev ansat som kommunikationskonsulent i september 2021 og skal hjælpe med at videreudvikle kommunikationen i såvel Landsbyen Sølund som i VISS (Videnscenter Skanderborg Sølund). Som kommunikationskonsulent i Landsbyen Sølund og hos VISS er min primære opgave at udvikle og formidle viden, der bidrager til, at borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse får den fagligt bedste og tryggest mulige tilværelse. Sølund rummer 850 medarbejdere, en del af opgaven er derfor også, via intern kommunikation, at understøtte Landsbyens visioner og ambitioner og sikre, at information kommer ud i de enkelte boenheder. Noget af det første, jeg har arbejdet med, er at skabe større sammenhængskraft mellem Landsbyen Sølund og VISS. Jeg er uddannet i medieformidlet kommunikation fra Aalborg universitet i 2008 og har siden da arbejdet med strategisk kommunikation i mange forskellige virksomheder som selvstændig kommunikationsrådgiver. Derudover har jeg været ansat som PR- og kommunikationsansvarlig i Center for ADHD. Her udviklede jeg min viden inden for specialområdet og fik øje på, at jeg med kommunikation og formidling kan være med til at skabe synlighed og opmærksomhed på områder, som kan hjælpe mennesker med psykiske eller fysiske funktionsnedsættelser. Det er afgørende, at jeg forstår for at kunne formidle meningsfuldt for modtagerne.

Hvilke opgaver løser du i VISS og Landsbyen Sølund? Som kommunikationskonsulent arbejder jeg overordnet set med kommunikationsstrategi for Landsbyen Sølund og VISS. Det er vigtigt, at vi tager små skridt i den rigtige retning hver dag. Derfor er fundamentet og retningen for, hvad vi skal kommunikere så vigtig. Kender vi retningen, kan vi arbejde målrettet – både internt og eksternt hver dag. Jeg er med til at udvikle og skabe indhold, og formidler viden via artikler, webinar, video m.m.

Hvad er det mest interessante ved dit job som kommunikationskonsulent Jeg brænder for, gennem formidling, at være med til at gøre en forskel for de mennesker, som har brug for hjælp og støtte for at få en god dag, hver dag. Jeg er så heldig at arbejde sammen med hamrende dygtige kolleger, som hver især brænder for at skabe gode liv for mennesker med udviklingshandicap. Vi arbejder i øjeblikket på at videreudvikle VISS’ kommunikationskanaler, så flere fagprofessionelle forhåbentlig får gavn af den viden og de faglige redskaber og metoder, som VISS repræsenterer. Jeg holder også af at finde de små hverdagshistorier i Landsbyen Sølund. Vi har blandt andet arbejdet på at skabe et internt nyhedsbrev, som går ud til alle medarbejdere digitalt og i trykt format, hvor vi sætter fokus på faglighed i form af hverdagssituationer med beboerne. n

21


Interview med Magnus Fisker Andersen, pædagogisk filosof og vejleder på PGU Rosenholm. Af Lotte Behrend, konsulent i VISS, og Malene Lundgren, kommunikationskonsulent i VISS og Landsbyen Sølund

Hvad er specialpædagogik, og hvordan bliver vi dygtige specialpædagoger? Hvad skal der til for at blive en dygtig specialpædagog? Et vigtigt parameter for, at vi bliver i vores job, er, at vi føler os kvalificeret til at løfte den opgave, som vi er blevet tildelt. Når vi ved, hvad jobbet kræver, kan vi lettere arbejde målrettet på, at de dygtige mennesker, der er på arbejdspladsen, bliver på arbejdspladsen.


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

23

Vi har talt med Magnus Fisker Andersen, pædagogisk filosof og vejleder på PGU Rosenholm, om, hvad specialpædagogik egentlig er for en størrelse. For at kunne fastholde og passe på pædagoger, som arbejder med mennesker med udviklingshandicap, må vi have viden om, hvad jobbet kræver, for at kunne forstå, hvordan vi bedst kan understøtte og bidrage til gode arbejdsmiljøer, som giver medarbejdere lyst til at blive på arbejdspladsen. Særligt vigtigt er det i fag, hvor vi bruger os selv som redskab. Er der forskel på almen- og special-

Unge pædagoger kan omvendt være

pædagogik?

rigtig gode rollemodeller, det oplever

Magnus fortæller: ”Jeg mener helt be-

jeg er tilfældet i det botilbud, hvor jeg

stemt, at der er stor forskel på almen-

arbejder. De små ting i hverdagen kan

og specialpædagogik. Det kognitive og

de unge nyuddannede være rollemodel-

følelsesmæssige niveau er lavere på

ler for. Det er jo egentlig rolleombytning,

specialområdet, og når det kognitive og

det handler om igen. Vi skal kunne sætte

følelsesmæssige niveau er lavere, kan

os i det andet menneskes sted”.

man ikke længere forvente, at mennesket tilpasser sig miljøet. Det må være

Hvordan sikrer vi sammenhæng

omvendt, altså miljøet, der skal tilpasse

mellem teori og praksis?

sig. Relationsdannelse er for mig at se

”Vi skal kunne tage den pædagogiske

det ene ben i specialpædagogisk arbej-

teoretiske verden i brug. Det er ikke så

de, fordi vi ikke altid kan vide, hvornår

vanskeligt. Hvis vi eksempelvis ser på

rammerne er korrekte. Det der med at

næstekærlighedsprincippet. Det kender

gøre livet bedre for et andet menneske

vi alle. Jeg kan nævne flere, som for mig

kræver, at vi forestiller os en rolleom-

at se er væsentlige at have med sig”.

bytning, hvad der er bedst for mig, er

“Kant (Immanuel Kant) har gode bud-

ikke nødvendigvis bedst for borgeren.

skaber ift. sin måde at se mennesket

Rolleombytning handler om at evne at

på. Vi har alle en værdighed qua vores

se, hvad vil være bedst for den enkelte.

fornuft. Værdighed eksisterer hos alle

Det skal man kunne som en dygtig spe-

mennesker. Derfor skal vi have respekt

cialpædagog. Det er vigtigt at sige, at

for hinanden og yde den omsorg, som vi

ufejlbarhed ikke hører hjemme i vores

ser, er den rette. Hvis vi har det med i vo-

verden. Det er en vigtigt at være under-

res relationelle arbejde, så tror jeg ikke,

søgende på, hvad der er bedst for den

at vi kommer skævt ind på hinanden.

anden. Vi kan altid lave fejl, og det er jo

Og så er Axel Honneth og teorien om

det, der er så spændende, når vi arbej-

anerkendelsesbegrebet vigtig at have

der med mennesker. Det der med at vide,

med sig. Mit syn er, at anekendelsesbe-

hvad der er bedst for den anden, skal al-

grebet er langt mere komplekst og des-

tid være i spil”.

værre misforstået, og at man skal have en langt mere nær relation, før man kan

Hvad skal der til, for at være en

anerkende. Det er jo stort, hvis en pæda-

dygtig specialpædagog?

gog kan give lidt af sig selv, som er afgø-

”Det kræver en masse erfaring og yd-

rende for anerkendelse. Det er svært at

myghed. Både ydmyghed for de unge og

anerkende, det er ikke bare noget, man

de ældre pædagoger. Hvis vi ikke lærer

lige går ud og gør. Til sidst vil jeg næv-

af hinanden, så falder det til jorden. In-

ne Knud Ejler Løgstrup. Han er teolog,

gen mennesker har facit.

og han skriver fantastisk. Den fordring,

Jeg suger til mig fra de mere erfarne kol-

han kommer med, er, at vi er sociale

leger. Og erfaring betyder noget, fordi

væsner, som lever i en konstant magt-

du har erfaring med at kigge på men-

relation. Med magt følger et ansvar, og

nesker. Du har måske som erfaren spe-

med ansvaret bærer vi det andet mennes-

cialpædagog også en mere praksisnær

kes liv i vores hænder. Det synes jeg er

grundviden om diagnoser, udviklings-

et smukt budskab, som jeg også er rigtig

handicap og komorbiditet.

glad for i min pædagogiske praksis”.


Hvad er specialpædagogik, og hvordan bliver vi dygtige specialpædagoger? fortsat

Hvordan sikrer vi fagligheden, når vi

Vi skal huske, at især på specialområdet

Det skønne er, når vi møder en dygtig

går på arbejde som hele mennesker?

er vi ansat til at udvikle mennesker, som

fagperson på vores pædagogiske vej,

”Nu har jeg jo ikke være på arbejdsmar-

ikke evner udviklingen selvstændigt, og

der står solidt på begge ben, som både

kedet så længe. Så måske vil andre kun-

det skal vi altid have for øje. Det kan

kan relationsarbejdet og få sat faglighe-

ne svare mere præcist. Men jeg har en

måske konflikte lidt ift. det her med re-

den i spil for den enkelte borger. Det er

idé om, at vi nogle gange glemmer teori-

lationen. En dygtig pædagog skal være

her vi gerne vil i mesterlære. n

en lidt. Jeg tror, at vi er rigtig gode til det

god til at navigere. Det kræver virkelig,

relationelle, fordi vi i Danmark elsker at

at vi tør at sætte nogle mål for de enkel-

hygge os og være noget sammen med

te. Jeg mener faktisk, at målstyring og

andre. Jeg oplever til tider, at vi ikke er

dokumentation er afgørende, det binder

så vilde med eksempelvis at dokumente-

vores pædagogik i en retning.

re. Den udvikling ser vi ikke altid så me-

For borgerens bedste så tror jeg, at det

get af. Hvis vi tager den teoretiske hat

vil flytte noget. Det andet ben kan også

på og forsøger at flytte nogle mennes-

være indsigten i borgerens behov og

ker, så kan det blive sjovt på en anden

grundviden omkring diagnoser, udvik-

måde. Måske har pædagoguddannelsen

lingshandicap og komorbiditet. Vi skal

været lidt hårdt ramt de seneste år, men

indimellem i det pædagogiske felt kun-

vi skal ud og bruge pædagogikken, så

ne træde et skridt tilbage og kigge på,

uddannelsen kommer op på et højt ni-

om vores tilgang er den rigtige for den

veau igen”.

enkelte. Måske skal jeg flytte mig for at flytte beboeren”.

Magnus uddyber, hvordan har ser, at vi i det specialpædagogiske felt må gå

I samtalen med Magnus, bliver det ty-

på to ben:

deligt, hvor vigtigt det er, at vi har os

”Jeg ser, at vi går på to ben. Det relationelle er så vigtigt, det er jeg slet ikke bekymret for, det er vi rigtig gode til. Vi er socialt anlagt, og vi vil hinanden det bedste. Vi passer på hinanden. Der, hvor jeg kan være bekymret, er, om vi en gang imellem bliver for magelige og glemmer at hoppe over på det andet ben.

selv og vores gode grundværdier med, når vi træder ind i det pædagogiske felt, det er ikke alt, vi kan læse os til. Det bliver ligeledes tydeligt, hvor vigtig viden og faglighed er for at kunne have fokus på tilgang og indsats til den enkelte.

Magnus Fisker Andersen, pædagogisk filosof og vejleder på PGU Rosenholm


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

25


Egenomsorg og selvagens i et fastholdelsesperspektiv Som ledere skal vi passe på vores medarbejdere. Som medarbejdere skal vi passe på de beboere, vi er på arbejde for. Som kolleger skal vi passe på hinanden og vores fælles arbejdsmiljø. Som mennesker, skal vi passe på os selv.


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

27

Af Camilla Grann, specialpædagogisk konsulent i VISS, og Malene Lundgren, kommunikationskonsulent i VISS og Landsbyen Sølund I et job, hvor vi bruger os selv som red-

Egenomsorg som begreb handler om

I længden bliver det en faktor, der

skab, er det ekstra vigtigt, at vi passer

at drage omsorg for sig selv. Her kan

dræner os og trækker energi på egen-

på os selv. Det er derfor helt afgøren-

vi kigge på flere forskellige aspekter:

omsorgskontoen”.

de, at vi har opmærksomhed på egen-

”At være med svære følelser”, at være

omsorg og trivsel, for det giver arbejds-

undersøgende på balancen mellem

Fornuft og følelse

glæde, og overskud til faglighed. Lige

”fornuft og følelse” samtidig med, at vi

En anden vigtig pointe er at være op-

præcis arbejdsglæde og at vi føler os

er opmærksomme på, hvad vores krop

mærksom på balancen mellem sig selv

kvalificeret til at løfte den opgave, vi er

fortæller os. Camilla fortæller, hvordan

og den anden og på balancen mellem

blevet givet, har medindflydelse på, om

vi kan forstå egenomsorg: ”Nogle tæn-

fornuft og følelser.

vi bliver i vores job.

ker, at egenomsorg er det samme som

Camilla uddyber: ”Jeg ser ofte i mit

at være egoistisk, når man har så me-

arbejde som konsulent, at omsorgsper-

I et felt, hvor relationer og omsorg bety-

get fokus på sig selv og egne behov. Det

sonale har alt for meget fokus på den

der og fylder en stor del af hverdagen,

handler ikke om udelukkende at have fo-

anden, og at vi arbejder meget med fø-

er det ekstra vigtigt, at vi er opmærk-

kus på sig selv – men om at have balance

lelserne. Vi skal naturligvis have følelser

somme på, hvordan vi påvirker andre,

mellem et delt fokus mellem sig selv og

med på arbejde, men for stor overvægt

og hvordan vi selv påvirkes. Vi giver

den anden”.

af følelsesarbejde kan skabe en ubalance og en træthed i længden. Vi må flytte

og sørger for andre, og mange arbejder med en målgruppe, som ikke altid

I de følgende afsnit vil vi kigge nær-

blikket indad, og også have fokus på os

giver noget tilbage i form af store ud-

mere på egenomsorg på forskellige ni-

selv i relationen til andre. Hvordan har

viklingsspring, og som ikke er opmærk-

veauer: ift. vores tanker, vores følelser

jeg det selv? SAMTIDIG med at jeg er op-

som på os. Det kan medføre risiko for

og vores krop.

mærksom på den anden”.

Når vi bliver pressede, har vi brug for

At være med svære følelser

Spørgsmål, vi kan stille os selv:

at kunne tænke os om, men det er præ-

Vi mærker alle forskellige følelser i vo-

cis det, der bliver svært, hvis vi er pres-

res arbejdsliv. Også følelser, som ikke

sede. Jo mere presset man er, jo svæ-

nødvendigvis er rare eller positive.

rere bliver det at mentalisere og se sig

Det kan være følelser, som måske er

selv udefra og andre indefra. Camilla

forbundet med en vis form for tabu.

Hvad lægger du mærke til?

Grann, specialpædagogisk konsulent i

Afmagt, irritation, vrede, afsky, frygt.

Hvad tænker du om det?

VISS, giver råd til, hvordan vi kan passe

Vi kan måske tænke og føle, at sådanne

på os selv, så vi bliver ved med at bræn-

følelser er uprofessionelle. Men man

de i vores job i stedet for at brænde ud.

kan måske argumentere for, at det i

Det handler om, at vi bliver ved med

virkeligheden er mere uprofessionelt,

at have overskuddet til at give omsorg,

ikke at forholde sig til dem. Og det er

Et redskab, der kan hjælpe med at stille

både til beboerne og til os selv.

også mindre hensigtsmæssigt at for-

skarpt på dig selv, er værdikompasset.

søge at undgå dem eller undertrykke

Det handler om, at identificere dine ar-

Egenomsorg

dem, fortæller Camilla: ”Man må kigge

bejdsmæssige værdier, så du kan sikre

Som fagprofessionel kender du sikkert

på dem og forholde sig til dem. Anerken-

dig, at du handler i overensstemmel-

til at føle dig flad og energiforladt, når

de, at de er der, selvom de måske ikke er

se med det, som er vigtigt for dig. Når

du kommer hjem. Måske sætter du te-

sympatiske. Vi må øve os i at være med

man føler sig træt og presset, kan det i

lefonen på lydløs, fordi du ikke orker

det, der er, og samtidigt være i stand

nogle tilfælde skyldes, at man gennem

mere snak, eller måske oplever du, at

til at være overbærende og nænsomme

længere tid har truffet beslutninger

du trækker dig fra sociale relationer i

over for os selv. Begrebet self-compassi-

eller ageret på en måde, som ikke er i

din fritid, fordi du simpelthen ikke har

on dækker over ikke at være hård ved

overensstemmelse med ens indre kom-

mere at give. Man kan tale om egen-

sig selv, men at skænke sig selv en kær-

pasnål.

omsorg som en konto. Når vi trækker

lig tanke. Vi bliver alle ramt af svære fø-

på kontoen, skal der også sættes noget

lelser. Det kan være godt at huske på”.

Camilla fortsætter: ”Vores værdier kan

ind, som kan dække underskuddet. Vi

Hvis vi forsøger at benægte, at disse

sammenlignes med det lys, der brænder

skal helst sætte mere ind, end vi træk-

følelser eksisterer, eller ikke vil kendes

i fyrtårnet, og som er med til at sætte

ker ud. Vi kan stille os selv spørgsmå-

ved dem, kommer vi på hårdt arbejde.

kursen for os. Man har brug for fyrtår-

let: Hvordan får vi mere plus på egen-

Vi kan bebrejde os selv og få en følelse af

net, når der er uvejr og høje bølger, som

omsorgskontoen?

ikke at være professionelle eller at føle

der ofte er i vores arbejdsliv.

at opleve omsorgstræthed.

os alene.

Hvor meget er du opmærksom på dig selv, når du er i relation med en beboer? (I procent)

Er der noget, der skal ændres? Hvad kan du eventuelt gøre?


Egenomsorg og selvagens i et fastholdelsesperspektiv fortsat Vores personlige fyrtårn eller værdi-

Når du er trænet i at bruge denne øvel-

cer som arbejdsredskab og til at føle

kompas giver os ikke kun selvindsigt i

se, vil du på under et minut kunne re-

og tænke klart i samspillet med andre

de valg, vi træffer, men understøtter os

gulere din hjerterytme. Du vil således

mennesker”. Uanset hvor mange me-

også i at stå fast i vores beslutninger.

let kunne bruge øvelsen i situationer,

toder vi har til at støtte et andet men-

Når vi træffer valg, kan det derfor være

hvor du er sammen med og begynder

neskes forandringsproces, skaber det

hensigtsmæssigt at spørge sig selv: Er

at føle dig stresset med en borger.

begrænset forandring, hvis vi ikke er i stand til at bruge vores relationskom-

denne beslutning i overensstemmelse med mine værdier?” Hvis vi for mange gange, over for lang tid, overskrider vores værdier, kan vi ende i udbrændthed. Det handler om at finde balancen mellem hjerne og hjerte, og her er retningen vigtigere end hastigheden. Krop Vores krop er vigtig for vores generelle trivsel. Når vi har det godt fysisk, har vi mere overskud og kan overkomme mere. Vores lunte er længere, og vi kan have følelsen af, at verden bare kan komme an. Vi mærker tydeligt, når vores krop fortæller os, at der er noget, der ikke er, som det skal være. Det er vigtigt at have fokus på, hvordan kroppen føles, når den er i balance, og når den har det godt. Er vi ikke opmærksomme, kan det være svært at mærke forskellen, når kroppen ikke føles godt. Når vi er pressede, bliver vores vejrtrækning overfladisk og vores hjerterytme uregelmæssig. Denne stresstilstand kan vi smitte vores omgivelser med, hvis vi ikke er opmærksomme på at tage hånd om den. Derfor kan det være gavnligt at kende til åndedrætsøvelser og selvreguleringsteknikker. Nedenstående øvelser kan hjælpe med at regulere os for at opnå balance mellem det kropslige og det mentale.

Øvelse 1

Øvelse 2 Prøv at rette en nænsom opmærksomhed imod dig selv. Det kan evt. støtte dig at tænke på et sted eller en situation, hvor du ved, at du føler dig/har følt dig afslappet, tryg, kærlig og vågen. Prøv at indleve dig i stemningen, den følelsesmæssige tilstand og de kropslige fornemmelser forbundet hermed, så du lærer tilstanden godt at kende. Er der nogle lyde, du forbinder hermed? Er der noget særligt, du kigger på, på det særlige sted/i situationen, du tænker på? Er der nogle særlige dufte? Hvordan føles din hud og forskellige områder i kroppen? Slapper du af i dine muskler? Hvordan føles det i maven? Hvordan trækker du vejret? Det væsentlige er, at du øver dig i at mærke og let kan genkalde dig den følelsesmæssige tilstand, hvor du føler dig afslappet, tryg, kærlig og vågen i

petencer hensigtsmæssigt. Selvagens er altså en bevidsthed om os selv og den anden, som er afgørende i arbejdet med mennesker. Vi har alle bagage, som har gjort os til dem, vi er. Det er vigtigt at lærer os selv at kende, så vi forstår vores egne reaktioner og har bevidsthed om, hvorfor vi måske har svært ved forskellige opgaver. Hvordan reagerer jeg på egne og andres konflikter? Hvorfor mon? Hvordan reagerer jeg på egne og andres intense følelser? Hvorfor mon? Hvordan reagerer jeg på passivitet? Hvorfor mon? Disse reaktioner har betydning for, hvordan vi indgår i relationer med andre, og hvordan vi agerer/ikke agerer. Når noget går skævt i samspillet, når vi føler os utilstrækkelige og afmægtige i

kroppen.

kontakten, bør vi kunne skrue op for

Når du er i den pågældende tilstand,

spiller en rolle i, at situationen er, som

kan du lave dit eget ’kendetegn’ eller ’anker’ (fx lægge din hånd mod maven lige under navlen, mærke dine fødder mod gulvet, følge din vejrtrækning med din opmærksomhed el.lign.), som du fremadrettet kan bruge til at genkalde dig følelsen, når du behøver det. Selvagens Selvagens er et begreb fra den neuroaf-

vores bevidsthed om, hvordan vi selv den er. ”Hvad er min andel i, at Peter nu har smadret køkkenet”. Denne evne bliver dårligere, når vi er pressede, og når egenomsorgen glemmes. Dette er endnu et argument for at huske egenomsorgen, så man kan skabe gode spiraler i relationen med både borgere og kolleger. Balancen mellem hjerne og hjerte Når vi passer på os selv og har fokus

Prøv at rette din opmærksomhed mod

fektive udviklingspsykologi, som hand-

din vejrtrækning. Forestil dig, at du

ler om, hvordan vi er opmærksomme

lader din indånding glide ubesværet

på, hvad vi selv bringer ind i relationen

gennem området ved dit hjerte i ca. 4-5

med andre. Det handler om at kende os

sekunder. Og lad din udånding glide

selv og have en fornemmelse af, hvor-

ubesværet gennem hjertet igen i ca. 4-5

dan vi virker på andre (mentalisering).

sekunder. Fortsæt med at trække vej-

Når dette hænger sammen med egen-

ret i den rytme i ca. 5 minutter. Lad dig

omsorg, er det, fordi vi bliver dårligere

samtidig fylde med følelsen af omsorg

til at se os selv udefra, når vi er presse-

og taknemmelighed for nogen, du har

de og i underskud.

i stand til at hjælpe andre. Vi skal hus-

den følelsesmæssige tilstand fornem-

Selvagens betyder ”evnen til at bruge

og hjerte. Der er ikke tale om et enten

mes i dig.

sig selv og sine personlige kompeten-

kær. Prøv kropsligt at sanse, hvordan

på egenomsorg, stiger vores kropslige og mentale overskud. Vi kan håndtere mere og har større overskud til at have fokus på fagligheden. Man kan dermed sige, at man passer på andre, når man passer på sig selv. Metaforen med ”iltmasken” illustrerer dette. At man skal huske at tage vare på sig selv, før man er ke at gå på arbejde med både hjerne eller, men et både og. De er hinandens forudsætninger. n


[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

29

Værdikompas Tanker - følelser

Krop

Hvordan prioriterer jeg i hverdagen at gøre ting,

Hvordan er jeg tilfreds med min fysiske sundhed? (1-10)

som giver mig energi/drive? (1-10)

Hvordan er jeg tilfreds med min mentale sundhed? (1-10)

Hvordan er min balance mellem fokus på mig selv

Hvordan er jeg tilfreds med mine faglige færdigheder?

og andre? (1-10) Er du tilfreds med dit svar?

Er du tilfreds med dit svar?

Hvad kan jeg gøre i hverdagen, som bringer mig

Hvad kan jeg gøre i hverdagen, som bringer mig

tættere på mine mål/ønsker?

tættere på mine mål/ønsker?

Relationer

System

Hvordan er jeg tilfreds med mine

Hvordan er jeg tilfreds med mit arbejdsliv? (1-10)

familierelationer? (1-10)

Hvordan er jeg tilfreds med mit arbejdsmiljø? (1-10)

Hvordan er jeg tilfreds med mine

Hvordan er min balance mellem job/fritid? (1-10)

arbejdsrelationer? (1-10) Hvordan er jeg tilfreds med mine venskaber? (1-10) Er du tilfreds med dit svar?

Er du tilfreds med dit svar?

Hvad kan jeg gøre i hverdagen, som bringer mig

Hvad kan jeg gøre i hverdagen, som bringer mig

tættere på mine mål/ønsker?

tættere på mine mål/ønsker?



[ Nr. 43 marts 2022 ] Videnscenter Sølund Skanderborg

31

UDBUD 2022 Kursustitel

Underviser

Dato

Frist

Tegn-Til-Tale

Kursusnr.

Birte Norlyk

21-04-2022

17-03-2022

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Anne Steen

21-08-2022

17-05-2022

22-27-S

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Louise Høegh

09-05-202210-05-2022

04-04-2022

22-17-S

Musik, leg og liv (webinar) – bogpræsentation ved forfatteren

Anne Steen

20-04-2022

08-04-2022

20-28-S

Sommerskole

Anne Steen, Vivi Storm Skou, Paul Misfeldt

27-06-202201.07.2022

23-05-2022

22-06-S

Tab og sorg hos mennesker med udviklingshæmning

Line Rudbeck

05-09-2022

01-08-2022

22-03-S

Konfliktforebyggelse

Lotte Avnby

15-09-2022

11-08-2022

22-08-S

Seksualitet og intellektuel funktionsnedsættelse

Lotte Avnby

22-09-2022

18-08-2022

22-10-S

Introduktion til sanseintegration

Johanne Pontoppidan

26-09-202227-09-2022

22-08-2022

22-29-S

Musik, leg og liv – en neuropædagogisk praksis

Anne Steen

29-09-2022

25-08-2022

22-16-S

Identitetsstøttende kommunikation

Lotte Avnby

03-11-2022

29-09-2022

22-14-S

Introduktion til integrativ neuropædagogik

Louise Høegh

07-11-202208-11-2022

03-10-2022

22-18-S

Tegn-Til-Tale

Birte Norlyk

01-12-2022

27-10-2022

22-12-S

Betydningen af følelsesmæssig udvikling

Birte Norlyk, Camilla Grann

05-12-202206-12-2022

31-10-2022

22-23-S

Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik

Uddannelsesteam

1. gang 22-08-2022

18-07-2022

22-26-S

22-11-S


VISS – viden i fællesskab Næste blad udkommer i juni 2022. Som Videnscenter søger

Hold dig opdateret på nyeste viden

vi altid at formidle nyeste viden. Har du forslag til indhold

- følg VISS på sociale medier

eller temaer, som vi bør tage op og formidle, er du altid vel-

Ønsker du viden og inspiration til det daglige arbejde med

kommen til at kontakte os. Send en mail med din idé til Ma-

mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne,

lene Lundgren: malene.lundgren@skanderborg.dk

følg VISS på Facebook og LinkedIn og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.viss.dk

Du kan modtage VISS bladet gratis med posten tre gange om året, send din adresse til viss@skanderborg.dk. Du kan som

Tjek og tilmeld dig VISS’ uddannelsestilbud på

sædvanlig downloade bladet på hjemmesiden, ligesom du

www.viss.dk

kan få overblik over VISS’ udbud via hjemmesiden. Hvis din arbejdsplads ikke modtager bladet, så kontakt os på 8794 8030.

VISS Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg

Telefon 8794 8030 viss@skanderborg.dk www.viss.dk

Følg os på LinkedIn www.linkedin.com/company/viss

Følg os på Facebook www.facebook.com/viss.dk


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.