ÅRSSKRIFT 2025 - Viby Efterskole

Skønhed er en lille blomst

Skønhed er en lille blomst, inde i dit hjerte –ikke nogen vild makeup – mange tror den er det. Blomsten vokser indefra, la’r sig ikke plukke, skønhed ejes af enhver, ikke kun af smukke.

Skønhed ses i dine ord, og de dansetrin du ta’r, den er ikke udenpå, nej den vokser indefra.

Blomsten vokser, hvis du ser, og hvis du kan lytte, er du tavs og uden ord, gør den ingen nytte.

Kend din blomst og vid dit værd, husk på, at vi alle, bærer på en lille blomst, som så let kan falde.

Syng din sang og træd din dans, vend dig ud mod verdens blå

Skjul dig aldrig men træd frem, ellers går din blomst i stå.

Grib din verden sving den rundt, send den åbne blikke, spil din rolle helt og fuldt, ellers er du ikke.

Livets sange, syng dem højt, lad din stemme lyde, spil på altets instrument, og lad andre nyde.

Stil dig frem i rampens lys, og del ud af det du har, intet skal du gemme på, alt skal ud der indefra.

Lyt til andres melodi, hør dem synge sange, glem dig selv i det sekund, hvor de er lidt lange.

Ræk en hånd til den der faldt, midt i dansens hede, tag imod med åbent sind, når du selv er nede.

Se da blomstrer blomsten op, nærmer sig sit fulde flor, bli’r en stemme helt og fuldt, i det store blomsterkor.

Det du gør vil sætte frugt, kaste frø i tiden, ligge som en spire der, uset ganske liden, for en dag at blomstre op, som din egen skygge, og forvandle verden til blomstertæpper tykke.

Pas din blomst og lad den gro, giv din verden hvad du har, intet bør du gemme på – skønhed kommer indefra.

Klaus Thormann 1990

FORORD

Af René Holm Hansen,

Du sidder nu med Årsskriftet 2025 i dine hænder.

Det skulle gerne give dig mange forskellige perspektiver på det at være en del af Viby Efterskole – og ikke mindst en del af det pulserende samfund fyldt med både store og små udfordringer.

Vi er på efterskolen altid et spejl af det eksisterende samfund.

Det er karakteristisk for vores samfund og den tid, vi lever i, at vi søger mening i oplevelser.

Men oplevelser i sig selv giver ikke mening. Hvis en oplevelse ikke har betydning for éns liv bagefter, men alene har til hensigt at adsprede i øjeblikket - at fylde tiden ud og give lidt underholdning - giver den ikke mening.

Her er vi en modvægt.

Vi vil insistere på, at når man ønsker udvikling

forstander

- personligt, socialt og fagligt - må der udfordringer til, som sætter spørgsmålstegn ved det, man kender. Det er vigtigt for os, at man kan perspektivere sine oplevelser i noget større end én selv - at man udvider sit perspektiv - og det kræver nødvendigvis, at man stifter bekendtskab med noget, der endnu er ukendt og uprøvet.

Samtidig udgør fællesskabet den vigtigste faktor i denne udvikling. Det er denne modpol overfor individet, der er en stor motor for udviklingen.

Dette årsskrift indeholder mange vidnesbyrd om netop disse forhold, og deres betydning for den enkelte – også mange år efter man har forladt Viby Efterskole – så god fornøjelse!

Skoleåret 2024/25

Viby – netop nu!

viby-efterskole.dk

LIGE NU OG HER

TOMHED - INTET ANDET

Kære kommende Viby-elev: Det er mellem linjerne, alting står. Så hvordan forklarer jeg, hvad Viby står for? Det kan man ikke læse sig til, det skal man opleve. Jeg vil alligevel prøve at beskrive, hvad Viby blev for mig i årgang 24/25.

“Noget er på vej - ikke i rute, men på vej”, så smukt lød Minds of 99 ud af pladeafspilleren på mit værelse, det var et endnu et øjeblik, der gik, nu er det ikke længere mit værelse, men det er jeres. Øjeblikkene fløj af sted, og selv de lange dage, der før kunne virke uoverskuelige, blev nu kedelige, hvis de ikke eksisterede. Jeg kom til Viby med næsten ingen forventninger, men pludselig stod jeg i en hverdag fyldt med søde mennesker 24/7. Det var vildt at kunne omgås med mennesker konstant, og det føltes mærkeligt tomt, da det ikke længere bare tog to minutter at gå ned ad gangen eller op ad trappen til mine venner. Nu krævede det pludselig planlægning og lange bilture. Det er

dog vilkåret nu, så nu må jeg selv gå vejen hjem.

For mig handler Viby om ordet tilstedekomst, det handler om at være der i hvert øjeblik i forskellige omfang. Ikke fordi man hele tiden skal være på, men fordi tiden pludselig føles så kostbar og sart. Viby er nemlig noget helt andet, end den ellers til tider fraværende verden, man lever i. Ordet tilstedekomst gjorde dog, at jeg havde svært ved at slappe af i starten, fordi jeg hele tiden tænkte på, at for hvert skridt, hver vejrtrækning, hvert sekund der gik, mistede jeg sand fra timeglasset. Jeg havde svært ved, at tiden gik stærkt, men en lærer sagde engang til mig: “Hvis du skal leve livet, så skal du også huske pauser, ellers brænder du lyset i begge ender.” Først tænkte jeg bare “jaja”… men han havde ret. Da jeg lærte at tage pauser, fik jeg overskud til at møde nye venner og nyde de små øjeblikke. Man kan faktisk godt nyde en kop kaffe på

Af Mai Nielsen, 24/25

terrassen, danse alene i dansesalen, øve en monolog eller se en film, og overraskende nok ikke gå glip af noget. Jeg lærte at leve lige nu og her, også med pauser ind imellem. “Hør hvor stille alting blir, selvom alle vil ha’ mer. Er festen nu forbi, og vi skal hjem?”

Hej mor, jeg vil ikke hjem… hej mor, det fandme hårdt… hej mor, hvad gør jeg, han er væk! September krævede, at vi måtte være stærke og stod rank. ”Alle de mennesker jeg har elsket, befinder sig stadigvæk, et sted i mig” så smukt sang vi det til morgensang dagene inden uden nogen dybere mening. Problemerne var væk for en stund… men pludselig kort tid efter, viste det sig, at vi skulle stå sammen om en helt urimelig ting: døden.

Roomien, jeg kunne grine med førhen, sad jeg pludselig i hånden med, rystende, grædende og sorgfuldt. Jeg havde gået her en måned, og pludselig virkede en uge som et år. Det gik langsomt med at komme igennem sorgen, og jeg er ikke igennem den endnu, men fra hver

dag der går, jo bedre bliver det. Jeg vil aldrig glemme nålen man kunne høre blive tabt, væggene der hviskede mere end vi sagde og alle de tårer, der blev grædt. Jeg vil heller aldrig glemme lærerne, som var der for os, og fortalte, hvor vigtigt det er at stå sammen, selv i svære tider. Men skulle jeg bare stoppe nu, hvor jeg alligevel kun kunne græde? Eller skulle jeg fortsætte og se lyset komme frem?

September er en del af min årgang, og vi blev mindet om, hvor skrøbeligt livet kan være. Vi oplevede døden tæt på, og det var ubærligt. Jeg håber, ingen andre årgange oplever dette, men det, jeg lærte, kan man også bruge i små dårlige hverdagdssituationer. Tal højt om det, du har på hjerte. Det gælder både til dine kammerater og til lærerne. Der er altid nogen, der vil hjælpe dig. Husk at finde håb og lys selv når alt er mørkt.

“Hold håbet op stjernen viser vej, hold håbet op mørket skjuler sig, hold håbet op - hold det foran dig”.

LIGE NU OG HER TOMHED - INTET ANDET FORTSAT

Selv i mørket fandt vi håb. Den sang, vi holdt fast i, mindede mig om, at man altid kommer igennem, også når alt virker håbløst. Og jeg kom igennem. Faktisk blev det et fantastisk år, og jeg fortryder ikke engang de svære dage. Jeg fandt ro i de kreative fag, hvor lærerne engagerede sig og gav os et frirum til at hygge os. Nyd de skøre ting, I nogle gange bliver udsat for, fordi en dag står du i gymnasiet og savner de åndssvage kyllinger, du skulle lave til klimafolkemødet.

Musicalen vi spillede, Heathers, er uforglemmelig og den bedste, hvis jeg selv måtte bestemme. Den bedste måned fyldt med intens fordybelse, uanset om det var i sminke, dans, musik, kostume eller på scenen. Det var ikke kun fordybelse og engagement, der var i fokus, det summede af liv og fællesskab på skolen.

“Se da blomstrer blomsten op, nærmer sig sit fulde flor, bliver en stemme helt og fuldt i det store blomsterkor.”

Vibys sang “Skønhed er en lille blomst”, man synger den ret ofte, når man starter. Den fortæller så smukt, hvordan dine værdier gjorde en forskel i den store musical; alle følte sig set og hørt. Netop den fællesskabsfornemmelse vi fik, da 120 elever stod og bukkede sammen, vil jeg for evigt bære i mit hjerte. Og selv når verden drejer stille ud af takt, kan jeg mærke dette øjeblik igen og igen.

Der var også dage, hvor jeg havde brug for at gå alene, og dage hvor jeg mærkede, hvor vigtigt det er at gribe livet og de muligheder, som der nu er. Jeg lærte, at tårer kan svejse mennesker sammen. Jeg lærte at alt det smukkeste gør ondt, fordi under store tudedag, også kaldes afslutningsdagen, var alle tårer fyldt med glæde over det, vi har oplevet og savn over det, der er slut.

“Der er tårer på min kind, men de vil langsomt tørre ind, og smilet finde vej til dig igen”.

Det var en smuk dag og et smukt år - det var smukt, men det gjorde ondt. Minderne vil altid være i mit hjerte.

”Så tag min hånd og mærk mit hjerte slå, det bliver hos mig, selvom verden den bliver grå”. “2000 meter i frit fald, men jeg er ikke bange eller svimmel”.

Jeg var bange for et nyt kapitel, men det er ikke jeg længere. Viby er en dannelsesrejse.

Ikke kun i de fag, du vælger, men i det menneske, du bliver. Så tak, Viby, det jeg tager med herfra, er selvværd, venner, mod og minder, jeg aldrig slipper.

“En drøm om et menneske, der elsker at elske, der er der, når alt springer”… det er jer, Viby årgang 24/25. Og du, kommende Viby-elev, jeg håber du får lige så meget ud af det, som jeg gjorde: Carpe diem.

7. august

DAGBOGEN 2024/25

Det samlede personale møder ind for at lave de sidste forberedelser til skoleåret, der kommer.

11. august

Velkomstdagen. 132 forventningsfulde og spændte elever ankommer til Viby Efterskole. Ledelse, ansatte og bestyrelsesformand byder velkommen og tidligere Viby-elever underholder med musik, teater og dans. Allerede samme aften går det løs med ”Storspil” i og omkring spisesalen, hvor kontaktgrupperne dyster mod hinanden i mange forskellige discipliner, bl.a. vittighedsfortællinger incl. ”ægte” latter, boogie woogie, spaghettistafet, kluddermor og gulvvask – det hele på samme tid.

Introugen (uge 33)

En masse nye mennesker, Viby Efterskole og Nørre Aaby går i gang med at lære hinanden at kende gennem forskellige aktiviteter som ”Kend din skole”, folkedans, navnelege, præsentation af de forskellige fag, strandtur til Føns, bålaften og en værdidebat, som munder ud i en plakat med årgangens bud på værdier, der er vigtige for dem i dette skoleår.

21. august

Fakkeloptog om aftenen for at markere at ”værdi-billedet” er hængt op.

28. august

Vi bryder skemaet op for at forberede os til Klimafolkemødet i Middelfart. Fuld aktivitet med at forberede Storekor til åbningen. Og ikke mindst forskellige flashmobs.

29. august

Vi er alle til Klimafolkemødet i Middelfart. Storekor optræder sammen med borgmesteren til den officielle åbning, heldigvis med den fordeling, at det er os, der får lov til at synge … Bagefter optræder vi forskellige steder i byen med vores flashmob og i pauserne går vi alle rundt og nyder de mange klimatiltag – og hinanden. En dejlig dag, hvor mange bånd påbegyndes..

1. september

Weekendholdet var i Fredericia Musical-teater for at se forestillingen: ”Et hav af (u)muligheder”. En teaterkoncert om valg og livsvilkår for fem helt tilfældige 16-årige, der har mere tilfælles, end de tror.... Det var meningsfuldt og veludført, og der var god stemning på vej hjem i bussen.

10. september

Om aftenen er der koncert med Bo Stief og Poul Halberg. Bo Stiefs besøg er som altid en fantastisk oplevelse - for alle parter!

Af Bjarne Frandsen, Viceforstander

17. september

Årets første ”Åben Scene” løber af stablen. Her er der både plads til de forskellige musikhold samt diverse blandede indslag.

18. september

En lidt anderledes dag. Om formiddagen afholdes den første af flere ”Kontaktlærer-elev-samtaler”. Det er en personlig samtale mellem kontaktgruppelæreren og den enkelte elev med fokus på elevens personlige og sociale kompetencer og hvordan han/hun udvikler dem i løbet af året.

26. september

Nu, det store anlæg er trillet frem til den kommende weekend, holder musikholdene “bandaften” og får lov til at trykke den af.

27. september

En fredag der gik med generalprøver mm. til weekendens shows. Altid spændende for eleverne at opleve sådan en dag med den intensitet, der følger med.

28.-29. september

Første obligatoriske weekend. Lørdag har vi gensynsdag, hvor sidste års elevhold kommer på besøg. Gensynsglæden er stor, synlig og med et meget højt dB-tal. De to elevhold optræder for hinanden med stor succes.

Om søndagen er der ”Efterskolernes dag”, hvor alle skoler har åbent hus. Vi får denne dag besøg af 3-400 gæster, der alle får en rundvisning af elever og efterfølgende oplever vores elever optræde med dans, musik og teater. En rigtig god weekend, der samtidig er en god prøve på, hvordan det går bedst, når man hjælpes ad.

ET KÆRLIGHEDSBREV

DER ALDRIG BLEV SENDT

Der er så mange mennesker på jorden. Hvad er chancen lige for, at vi mødte hinanden?

Meget lille, jeg vælger ikke at regne på det, men det er vel noget nær 1/8.200.000.000.

Jeg har overvejet, om det er fordi, at man egentlig har evnen til at elske hvem som helst, eller fordi skæbnen ville have, at lige præcis vi to mødte hinanden.

Derfor skriver jeg dette kærlighedsbrev. Vel vidende at du aldrig kommer til at læse det. Eller jo, du læser det jo lige nu. Men du vil aldrig vide, at det er dig det handler om. Eller at det er mig, som har skrevet det.

Måske du har en anelse om, at dette brev er skrevet lige præcis til dig. Hvert eneste ord er nøje udvalgt kun for din skyld. Og så sidder du, og har en specifik person i tankerne, måske det er mig.

Jeg har fortalt dig, at jeg holder af dig. Sådan både indirekte og direkte. Jeg skrev det i din

mindebog, og hviskede det aftener, hvor det hele var lidt svært. Men det hang også usagt i luften mellem os, når vi gik sammen i solskin, eller lå i samme seng, og så den samme serie uden at sige noget. Jeg fortalte det, når jeg kom tilbage til dig, selv når bølgerne gik højt, når jeg klappede højst efter en af dine optrædener, og når jeg valgte dit selskab frem for alle andres. Kærlighed florerede, når vi delte sange, historier og minder. Og når jeg grinede ad noget du sagde, og du derefter sagde det hver dag i flere måneder for at få mig til at grine igen.

Det vi to havde, var noget helt smukt og særligt, og samtidig var det noget, som de fleste har på et tidspunkt, i det mindste er det noget, alle fortjener at have på et tidspunkt.

At vi to elskede hinanden blev en 6. sans, når kærligheden manglede, sendte det min krop i alarmberedskab, og jeg følte mig til tider helt

Af Anonym, 24/25

forkert uden dig. Heldigvis lærer kroppen hurtigt at leve uden den ene af sine sanser ved at skærpe de andre sanser, hvilket gør, at du hele tiden er på udkig efter en ny, der kan tage den plads, der nu skal udfyldes i dit hjerte. Det er grunden til, at jeg aldrig sendte dig dette kærlighedsbrev, jeg ved, at der vil komme en ny, der tager min plads i dit hjerte og omvendt. Det tog et godt stykke tid for mig at lære at leve med denne erkendelse, at du og jeg har plads til mange i vores hjerter, og selvom vores relation aldrig vil blive den samme igen, har du en særlig plads hos mig, og jeg håber, at du også vil holde en plads til mig hos dig. Nu slutter dette usendte brev snart, og på en måde føles det lidt som om, at når jeg en

skønne dag lægger det i din postkasse, vil det slet ikke have samme betydning længere, og jeg er bange for, at du ikke vil sætte den samme pris på det, som hvis jeg havde sendt det for flere måneder siden, da vi to var hinandens.

Men altså, Herregud, hvad kan man miste ved at fortælle nogen, at man elsker dem?

Jeg håber, at du tænker på mig lige så ofte, som jeg tænker på dig. Jeg håber, at vi bliver ved med at snakke lidt med hinanden, og jeg håber at den nye der bliver din, er dig værdig.

De kærligste hilsner

En du engang kaldte din bedste ven.

DAGBOGEN 2024/25

30. september

Vi sover velfortjent længe og står op til et spændende foredrag med Peter Kofoed, der taler om Edward Snowden og masseovervågning. Et meget spændende og tankevækkende foredrag. Bagefter var der stort run på de udleverede ”kameraklapper” til computeren. Om eftermiddagen satte vi os i to busser, kørte til Langesø og gik en dejlig afslappende og u-overvåget løvfaldstur rundt om søen.

3. oktober

Vi går på en – synes vi selv – velfortjent forlænget weekend, og vender først tilbage søndag aften.

Eleverne udskyder den lidt, de tager nemlig til ”ekstern fest” et sted derude. De forbereder sig derfor godt og pænt, før de tager af sted. De ansatte topper den dog lige med et par pædagogiske dage torsdag og fredag.

8. oktober

Årets første elevarrangerede ”Interne fest” løber af stablen. Temaet er Karaoke. Det hele krydret med tilhørende udklædninger. Det kan også noget!

11. oktober

Efterårsferien har indhentet os.

23. oktober

Endnu en omgang kontakt-lærer-elev samtaler. Her vendes både hvad der er sket, og hvad der skal ske …

24. oktober

Om aftenen den næste Åben Scene. Og eleverne holder sig ikke tilbage.

27. oktober

Sommertiden slutter. Nogle elever møder i rigtig god tid til morgenkøkkentjans ... Senere, da alle ure var synkroniseret var der endnu en runde rundvisninger med en gruppe (forhåbentlig) kommende Viby-elever.

28. oktober

Om eftermiddagen er der musical-intro. Årets musical ”Heathers” nærmer sig. Eleverne skal ønske, hvad de gerne vil arbejde med - og det skal de gøre på oplyst grundlag. Derfor bruges hele eftermiddagen på at høre om de forskellige opgaver - især dem man ikke nødvendigvis undervises i til daglig, fx kostume, rekvisit, sminke, PR, sceneteknik, lyd og lys.

29. oktober

Om eftermiddagen var vi i Fredericia Musicalteater og se ”Wicked”. Som altid en succes Om aftenen besøg fra musikkonservatoriet fra Århus og deres rytmiske bevægelseslinie RMB. De giver en fed koncert, og bagefter er der Artist Talk for de interesserede. Og det er mange.

En fed oplevelse, hvor rosen gik begge veje mellem publikum og scene.

Og så var tirsdagen da også godt udnyttet.

2. november

Jubilæumsdag. Besøg af de elever, der gik her for 5, 10 og 25 år siden. Et rart gensyn med eleverne fra 99/00-, 14/15- og 19/20-årgangene. På programmet er en fortælletime med René, kaffe og middag, og ”runden”, hvor alle fortæller om, hvad de har bedrevet siden tiden på Viby. Som lærer kan man kun blive glad og få fornyede kræfter sådan en dag.

Om aftenen blev en tre-retters menu serveret for alle tre årgange i spisesalen, hvorefter der var musicalminder og fællessang.

3. november

Forældredag på Viby. Vi gentager succesen fra de sidste år, hvor vi kombinerer forældresamtaler med det at lade forældrene være efterskoleelever for en dag. Der blev snakket med kontaktlærere og faglærere. Forældrene prøvede kræfter med dans, kor, teater, ERT, gåture og meget andet.

Sidst på dagen er der hyggelig spisning i de enkelte kontaktgrupper rundt omkring på skolen, og efterfølgende optræder elever og forældre for hinanden. En god dag, også i år.

4. november

Jacob Holdt viser ”Amerikanske billeder”, som han har gjort i næsten alle de år, Viby Efterskole har eksisteret. Masser af undertrykkelse, både i fortælling og praksis … Derefter endnu en gang stor spørgelyst fra eleverne og mange tanker sat i gang.

Om aftenen er der danse-workshop med DTA (Dansk Talent Akademi).

6. november

Om eftermiddagen er der både OSO-intro og et intenst forløb, hvor der forberedes og øves til de kommende teaterforestillinger. Mange selvstændige OSO-opgaver forberedes og planlægges i samarbejde med konsulentlærerne.

6. + 8. november

Teaterforestillingerne afpudses og løber af stablen med alle Viby-elever som tilskuere. Teaterforestillingerne er igen i år kun på Viby. Eleverne står selv for såvel det kunstneriske som det tekniske - og klarer det med bravour.

Uge 46

Brobygning. To ungdomsuddannelser afprøves i løbet af ugen. Har jeg nu valgt rigtigt eller skal jeg huske: ”Udfordr livet”?

12. november

Om aftenen var der ung-til-ung vejledning, hvor en håndfuld elever fra sidste år fortalte om overgangen fra Viby til ungdomsuddannelse.

15.-17. november

Musik-camp på Viby. Vi fik besøg af ca 28 7.-9. klasses elever, der skulle smage lidt på Vibylivet. Og det fik de lov til. Vi håber at se mange af dem senere som Viby-elever.

VI HAR KUN ET LIV

”Vi har kun et liv.

En stund under solen, som blomster og siv.

Vort vilkår, spændt ud mellem smerte og lyst.

At vokse, at blomstre, at modnes til høst, tilfældighed smedet til skæbnemotiv.

Kun et er vort liv.”

Det skrev Helge Severinsen i 1978 – og hvor er det rigtigt!

Søren Kierkegaard – en stor dansk filosof i 1800-tallet – gjorde den elementære, men meget vigtige opdagelse, at tilværelsen ikke er noget, man kan få andre til at gøre for sig. Ingen andre kan leve livet for én, og man kan ikke lægge det fra sig.

Vort liv skabes af valg; både de valg, vi selv træffer, og de valg som de mennesker, vi omgiver os med, træffer.

Det er vigtigt, vi er bevidste om og tænker over vores tilværelse – og tør stille spørgsmål

som – hvad vil jeg have ud af det? Hvad er et godt liv? Hvad er et godt menneske? Hvordan lever jeg fuldt ud, det liv jeg har fået?

Det er tanker, som vi alle burde beskæftige os meget mere med – det er en stor del af det, vi kalder ”dannelse”.

Her foran mig sidder nu 132 modige unge mennesker, der også har truffet et valg – I vil på efterskole.

Dette valg vil få stor betydning for jeres udvikling det kommende år, hvor I kan forbedre jer fagligt, kreativt, socialt og blive mere afklaret med, hvilken retning I vil uddannelsesmæssigt, men også - i hvilken retning man mere generelt som menneske vil bevæge sig. Valget vil med andre ord – give livet perspektiv.

Dette med at have et perspektiv og være i stand til at udvide det, udgør en vigtig faktor i vores udvikling som menneske.

Vi har et slogan i efterskoleverdenen, der lyder: 1 efterskoleår svarer til 7 menneskeår. Det illustrerer meget godt den oplevelse, både elev og forældre har efter et succesfuldt efterskoleophold.

Et efterskoleophold lever faktisk også bedre op til OL-sloganet end OL selv gør: ”Den vigtigste ting i de olympiske lege er ikke at vinde, men at deltage, lige som det vigtigste i livet ikke er triumfen, men kampen.”

Det essentielle er ikke at have besejret, men at have kæmpet godt. På en efterskole er sejren: selve kampen!

Og husk nu: Der findes IKKE en facitliste på, hvad der er en efterskole-succes for den enkelte af jer. Det er helt individuelt. Derfor kan I ikke sammenligne med andres oplevelser af deres efterskoleophold – hverken søskende, forældre eller venners oplevelser. Derfor er der ikke noget, I skal leve op til – man kan kun SELV gøre sig sine EGNE erfaringer. Efterskolelivet

Af René Holm Hansen, Forstander Uddrag af velkomsttalen for skoleåret 2024/25

leves og erfares – mens man er på efterskole.

Der er kun et krav eller råd til jer i den sammenhæng: HOLD FAST!

Bliv i kampen, også når den er svær og krævende. Det betaler sig!

Så jeg vil opfordre jer til aktivt at tage stilling til, hvad I personligt vil have ud af jeres efterskoleår. Ikke hvad alle mulige andre siger, det skal være. I skal overveje, hvordan vil jeg gøre mig fortjent til dette? – Det er jeres beslutning – så gå efter det, med alt hvad det indebærer!

Jeg vil gerne sige lidt om, hvad vi mener et efterskoleår er og kan.

Vi lever ikke mere i Industrisamfundet – men i et hyperkomplekst videnssamfund – eller

innovationssamfund – det har fået mange navne, fælles er dog, at der i dette samfund kræves særdeles gode kreative og sociale kompetencer - men den danske skole bliver ofte fra politisk side hindret i at udvikle sig i denne retning og hænger derfor på nogle punkter stadig fast i det gamle industrisamfund med et stort fokus på faglighed og målingen af den.

Det er dog ikke kun en ensidig fokusering på faglighed, men også hvordan, den anvendes, der hjælper os i udviklingen fremad. At finde nye og kreative metoder i samarbejde med andre.

Faktisk er det en offentlig hemmelighed, at de grundskoler, der lægger vægt på kunstneriske aktiviteter, har større sandsynlighed for, at eleverne vokser mere, både i faglig og personlig henseende. De bliver ikke bare gode til det kunstneriske fag, de har valgt, de bliver også bedre til andre fag.

Tidlig musikalsk udvikling fremmer ikke bare barnets musikalske evner, men øger også hjernens mentale tempo generelt, hvilket er grundlaget for al læring – sammen med nysgerrighed.

Det er simpelthen at sigte for lavt – og samfundsmæssigt forkert, hvis vi ensidigt sætter fagligheden op som et overordnet mål. Det er kreativiteten, der er det højeste mål; men fagligheden er et vigtigt middel til kreativitet, og øget faglighed er derfor også vigtigt. De sidste mange års uddannelsespolitiske tiltag giver dog associationer til rene fagspecialister, der hurtigst muligt skal igennem uddannelsessystemet – og så gentager vi eventyret om Klods Hans, for ensidig øget faglighed giver kun storebrødre, som vidste så meget, at halvdelen kunne være nok. Derfor dumpede de også oppe på slottet, hvor den mere kreative Klods Hans fik prinsessen. Storebrødrene kom nemlig op i noget, de ikke havde haft for. På Viby kalder vi os den fynske efterskole for

VI HAR KUN ET LIV FORTSAT

musik, dans og teater med et højt fagligt niveau.

Kreativiteten udgør sjælen på Viby – og det fremtidige samfund. Samtidig vil vi selvfølgelig også tilbyde alle de boglige fag, på et højt fagligt niveau – så der bliver noget at se til! Undervisningen er flere steder niveaudelt, så man er sikker på både at kunne følge med og få passende udfordringer!

I Brasilien er der en indianerstamme, som har udviklet en helt speciel metode til at indfange aber på. Den er ganske uskadelig for aben, bortset fra at den bliver fanget – og så får den en belønning.

Indianerne laver en lille kasse, kommer en nød i kassen, en af abens yndlingsnødder og laver et lille hul i kassen, så en abe lige kan stikke hånden ind i kassen. Så fastgør de kassen til et træ med et reb, og så venter de! Når en abe kommer og finder kassen, lugter den nødden eller hører den rasle. Bliver nysgerrig og stikker hånden ind i kassen for at tage den. Når den så har fået fat i nødden, kan den ikke få

hånden ud igen. Hullet i kassen er lige stort nok til at en abe kan få hånden ind, men ikke få den knyttede hånd med nødden ud igen. Aben kan slippe nødden og løbe sin vej, når indianerne kommer for at fange den, men det gør den ikke. Aben holder fast i nødden og havner derfor i fangenskab.

Vi bliver også fanget af det, vi vil holde fast på som vort eget.

Vi bliver fanget af det, som vi ikke vil give slip på.

Det handler om frihed og bundethed.

Det, at gå på efterskole, handler også om frihed og bundethed. I har selv frit valgt skolen – det er en fri skole. Men når I har valgt en efterskole, har I også samtidig valgt en holdningsskole – derfor er man også bundet til det, som skolen står for. En Grundtvigsk skole, hvor vi driver skole under nøgleord som udfordringer, ansvarlighed, dannelse og forpligtende fællesskab.

Man kan billedligt talt sige, at når I stikker hånden gennem hullet, er det ikke for at gribe om

Af René Holm Hansen, Forstander Uddrag af velkomsttalen for skoleåret 2024/25

en nød – men det, vi har lagt i kassen, er fællesskab, udfordringer, faglighed og oplevelser. Og vi håber, at I ikke vil slippe det igen – men tage jeres valg på jer – som ambitiøse og seriøse unge mennesker.

Vi har på Viby Efterskole – i linje med et klassisk dannelsesideal – en holdning til, hvad der er godt og dårligt. Der er forskel på at læse Dostojevskij og en eller anden knaldroman. Derfor har vi sammensat et skoleår, hvor vi har udvalgt en masse kvalitative aktiviteter – det er ikke tilfældigt.

Det er vigtigt for os, at man kan perspektivere

sine oplevelser i noget større – at man udvider sit perspektiv, og det kræver nødvendigvis, at man hele tiden stifter bekendtskab med noget, der endnu er ukendt og uprøvet – det skaber udvikling og giver livet mening.

Men det kan også være hårdt arbejde, hvor udholdenhed og mod betaler sig.

Så knyt næven og hold nu fast om nødden –tag udfordringerne op – og jeg lover jer, at det bliver det hele værd!

Og her kan det gøre det hele meget lettere, hvis man til gengæld giver slip fra mobiltelefonen!

På Viby skal det være lovligt at have lyst til at blive klogere og være kreativ – lovligt at være glad og lade sig forundre. Det skal være fedt at være lærer – fordi så mange af jer har lyst til at tage udfordringerne op – og til at udvikle egne ideer og tanker. Kort sagt:

Vi skal skabe et efterskoleår, som i den grad bærer præg af kvalitet, kreativitet, af åbenhed, af rummelighed og af glæde. Her skal det ikke være halen, der fører an – den får aldrig en chance.

Fællesskabet skaber vores identitet – herigennem modnes I og bliver bedre rustet til livet. I får et større perspektiv - både samfundsmæssigt og som mennesker.

Vi er kun noget i kraft af andre. Husk det –man er kun noget i kraft af andre. Her opstår fællesskabets nødvendighed.

Men et fællesskab kommer ikke bare af sig selv – det kræver indlevelse og nærvær.

Forudsætningen for indlevelse er engagement i sagen. I skal have viljen med!

Forudsætningen for nærvær er evnen til empati. At kunne sætte sig ind i en andens perspektiv og forstå.

18. november

DAGBOGEN 2024/25

Koncert med MGK-Fyn. Igen en dejlig oplevelse, og både musikken og snakken gik frem og tilbage mellem scene og publikum.

22-23. november

Sangskrivningsworkshop med Julia Fabrin (Dolores Forever, MGP/Eurovision).

24. november

Den årlige Jule-klippe-klistre-hyggedag er i år lagt på en søndag.

Alle hygger og tvinges til at snakke sammen, da WiFi’en ikke kan komme rundt for dinglende sølvpapirsting og andet glimmer.

30. november

Åben scene. Mange fine acts. Det er bare en fantastisk aften.

1. december

Et til dagen sammensat julekor optræder ved indvielsen af Nørre Aabys nyrenoverede hovedgade.

Uge 49

Adventsmødeugen. Hele ugen bruges på at øve op til de store show torsdag og fredag. Der øves og øves, sættes lys og programmeres lyd. Efter en veloverstået generalprøve torsdag eftermiddag laves det flotte show med musik, kor og dans både torsdag og fredag aften. Salen er fyldt begge dage med en blanding af forældre, øvrig familie og tidligere elever. To fantastiske aftener, og der er ikke et øje tørt under Lucia-optoget, der kan bringe selv vrisne gamlinger i julestemning.

8. december

Lillekor optræder i Nr Åby Kirke. Som altid smukt og rørende. Og dejligt at prøve en anden akustik end AMFI’s.

9. december

Om formiddagen rollefordeling. Nerverne er på højkant og de store forventninger skal nu forløses. Manuskript udleveres og de første prøver starter. Forventningerne til tiden i og efter juleferien er nu lidt mere afklarede.

Om eftermiddagen har vi et projekt med Bæredygtige julegaver. Så der er nok landet nogle anderledes gaver under træerne senere på måneden.

Uge 50 + lidt af 51

Sidste tid inden juleferien. Spredt ud over hele ugen arbejder eleverne videre med OSO og afslutter samme. Dette arbejde krydres med forskellige andre aktiviteter.

10. december

Nogen siger, at om eftermiddagen gik en udvalgt skare Lucia for det lokale Røde Kors. Ikke en kaffekop og et øje var tør(t). Bagefter æbleskiver og sodavand.

FORTSAT fra side 17

11. december

Vesterdals kor kommer på besøg og de to kor synger for og med hinanden. Det hele afsluttes med hygge på tværs af de to elevgrupper.

17. december

Om formiddagen hovedrengøring på værelserne. Altid en elsket aktivitet!

Om eftermiddagen er der forberedelse af årets sidste Åben Scene.

Den foregår sidst på eftermiddagen, og så bliver det igen tid til at optræde for hinanden. Indslagene bliver mere og mere personlige, rørende, sjove og tossede.

Om aftenen er der julefest for elever og ansatte. En hyggelig aften med både flæskesteg, ris a la mande og som noget nyt, aktiviteter arrangeret af trivselsudvalget.

18. december

Formiddagen går med hovedrengøring af fællesområder. Om eftermiddagen er der kontaktgruppemøder med en dejlig blanding af julehygge og OSO-fremlæggelser.

Og så er der dømt juleferie.

Vi tager hjem på juleferie med et ”På gensyn d. 2. januar”. Ferien bliver dog for manges vedkommende forstyrret af, at der skal øves replikker, spilles skalaer og - for nogles vedkommende - en tur i fitness-centrene, så alle står skarpe, når musical-perioden begynder.

2. januar.

Alle vender tilbage efter juleferie. Nogle mere klatøjede end andre. Vi går lige på og hårdt med Heathers fra kl 13!

Hele januar

Opstart efter en dejlig (og for nogles vedkommende musical-fyldt) juleferie. Prøverne på ”Heathers” skydes i gang, og der arbejdes for fuld hammer i alle hjørner af skolen. Enkelte elever undrer sig over rygtet om at musicalperioden er hård - den undren forsvinder, da vi nærmer os teknisk weekend i uge 3 og den obligatoriske weekend i uge 4. Her er alle elever på skolen for at køre dag-lange prøver - sy de sidste kostumer, opfinde nye rekvisitter, få trapper og gelændere på tribunen, justere de sidste, mange podier i scenografien, påsætte microports, stemme instrumenter, strække ben og stemmebånd, sminke skuespillere og dansere, få malet de sidste kroket-kugler i de rigtige farver, lige sætte de sidste finesser på det der kostume, sende musicalprogrammet i trykken og fokusere lamper. Der er nok at se til og søvnen bliver lidt forsømt den sidste uge. Helt som det skal være op til en premiere.

Jeg vil ha at tiden stopper.

Jeg vil blive lige her for evigt.

For evigt er uendelig lang tid men jeg ved at ingen uendelighed vil kunne suge den kærlighed ud fra disse vægge med disse mennesker. Med jer.

Viby - udfordr livet.

Jeg vil ha at tiden stopper

Så vi kan leve i vores alles helt specielle boble uden at skulle bekymre os om at skulle pakke og forlade og sige farvel.

Farvel er min største frygt

Mit største mareridt og det ord som vil kunne knuse mig.

Men vi, skal, ikke sige, farvel.

For Viby vil altid leve i os og skabe det bånd vi har mellem vores sjæle.

Det bånd der binder os sammen.

Det bånd som løber gennem vores individuelle person og uden vi har lagt mærke til det lænket os sammen til det fællesskab vi kalder Viby.

Det fællesskab som på 10 måneder blev skabt af alle som eksisterer lige her. Af os.

Jeg ved ikke, hvem, jeg er

Men her gør det ikke noget. For her kan alle bare være. Bare være som de er.

For her kræver ingen at du ændrer dig for at passe ind. Eller at du skal undertrykke den ille blomst som vokser i dig.

Som vokser i os alle.

Ingen kræver at du lever op til en standard om udseende og personlighed som samfundet så let har skabt og trukket ned over vores uskyldige hoveder. Men i vores boble er den kyniske standard elimineret og erstattet med en kreativ og unik væremåde. Det, vi kalder Viby.

Af Alberte Vorm Lysgaard, 24/25

Her flyder kærligheden rundt blandt os som et uendeligt hav med uendelige bølger der kaster sig over os med så stor en kraft der kun tilbagelægger en uendelig kærlighed.

Viby er et hjem. Viby er en familie.

Viby er os Vi er Viby

Og selvom vi ikke skal være på Vibyvej 26 A

Selvom vi ikke skal spise sammen i spisesalen

Sove under samme tag

Grine på samme grund

Græde i samme rum

Selvom der kommer andre og overtager og efterskolens liv bliver nogle helt fremmede.

Vil det vi har her

Det vi har skabt

For evigt være vores Viby

Jeg vil ha at tiden stopper.

Jeg vil blive lige her for evigt.

Det er uendeligt

umuligt at beskrive med ord lt jeg kan sige nu er

Tak

Det er det vi kalder Viby

Jeg forstår det nu

Alt vi har er øjeblikket

Fremtiden er en bekymring, vi ikke kan se

Og fortiden er et minde, vi ikke kan opleve

Tiden som vikler sig omkring os Som en storm prøver den at blæse os omkuld

Prøver at rive os fra, hinanden

Og aldrig lade os røre jorden, igen

At blive opslugt, af tidens fart

Af tidens susen

Er det farligste, af alt

For hvis du lever i tidens stress

Dør du, uden at nogensinde at have levet

Vi er her, men nyder oftest ikke øjeblikket

Vi ved ikke, at øjeblikket er her

Før det er væk igen

Og det vil, aldrig, komme igen

Du skal, ikke nyde nuet

Du skal mærke, nuet opsluge dig og blive til en dråbe i et helt ocean

Et, sandkorn i en hel ørken

Det som skaber, dit liv

Af Alberte Vorm Lysgaard, 24/25

Vi, glemmer at tiden ikke bestemmer over os Vi glemmer at stoppe den.

Snart vil du være væk

Igen vil mere huske dig

Din krop vil blive sprængt til atomer og være en del af nye menneskers storm

Det er den barske sandhed vi gemmer væk

Din krop vil forsvinde - være en del af intetheden, i al evighed

Det er din krops skæbne

Men om her skal være mærker fra dit sind

Spor fra din sjæl

Der er kun dig til at bestemme

Teaterstykket fortsætter lige meget hvad Hvad skal din replik være?

Jeg forstår det nu

Alt vi har er øjeblikket

Alt vi har er nu!

DAGBOGEN 2024/25

14. januar

Tour de Chambre om aftenen. En meget hyggelig aften, hvor alle var værter og gæster på skift.

30. januar

Premiere på ”Heathers”. Vi gjorde det! We nailed those bitches …

31. januar

Der er ikke noget med at hvile på laurbærrene. Dog kan der soves længe, men så er der aftenforestilling for det kræsne fredagspublikum.

1. februar

Så er det tidligt op lørdag. Denne dag er huset fyldt med tidligere elever. Stor gensynsglæde og opbakning til forestillingen.

2. februar

Så gælder det forældrene. Hele to forestillinger for at der er plads til alle. Det mest taknemmelige publikum, man kan forestille sig, men også dem der gør én mest spændt - det kan mærkes i maven fra morgenstunden. Ved sengetid er alle trætte, men glade.

3. februar

En velfortjent forestillingsfri dag. Dog er lediggang jo roden til alt ondt (som en tidligere forstander udtrykte det…..), så eleverne bliver holdt til ilden med introduktion til Optagelse. dk. Der er jo også et liv efter Viby………

4.-6. februar

Forude venter endnu tre dage med forestillinger. Der er knald på og fysikken udfordres. Men i fællesskab klarer vi alle forestillingerne. Efter sidste tur i den anden verden, er der både vemod over, at det er slut og glæde ved, at vinterferien venter. Så skal der soves ud! Dog skal vi lige fejre os selv med et after-party, det indeholder både sodavandsbobler, snacks og den første oprydning …

7. februar

Store oprydningsdag. 6 ugers rejse i tid og sted pilles ned på en formiddag. Meget mærkelig følelse. En hård maveplasker, nu er kun minderne tilbage, snøft. Det gør lidt ondt i hjertet - men samtidig bliver det godt at komme tilbage til hverdagen.

FORTSAT fra side 23

16. februar

Alle vel tilbage fra vinterferie og klar til at tage fat på næste etape af skoleåret.

19. februar

Gregory Boyd gav et musikalsk foredrag med titlen ”Black in the USA”. En god oplevelse, hvor rosen igen gik begge veje.

21. februar

Morgen-koncert med Sunbörn. Selvom det er tidligt (måske mest for de udøvende musikere) er der igen rigtig god energi både til og fra publikum.

4. marts

Foredrag med titlen: I tvangsoverspisningens skygge. Et foredrag der både tilbyder oplysning, kalder på eftertanke og kan ramme enkelte.

9. marts

Kommende elevers dag.

Søndag eftermiddag er der besøg af elevholdet 25/26. Årgang 24/25 optræder og fortæller sammen med lærerne om de forskellige valgfag. En mærkelig aften at stå på scenen - det er ikke længe siden man selv sad og skulle vælge fag, og inden længe overtager næste årgang skolen. Heldigvis virker 25/26 også som nogle flinke og rare mennesker, så det beroliger.

14. marts

Så er det tid for Åben åben scene. Ja, du læste rigtigt! En åben scene med hvad dertil hører, men nu med publikum udefra. Hele verden er inviteret, dog er det mest familie der kigger forbi denne fredag eftermiddag. En dejlig måde at starte weekenden på.

19. marts

Om eftermiddagen workshop med Dansk DanseTeater.

Om aftenen kørte vi alle til Fredericia Teater og så danse-forestillingen ”Køter”, med Dansk Danseteater. Fedt at se dagens undervisere optræde om aftenen.

22. marts

Gangen ”Øst Oppe” (ja, det var en anden tid) fra årgangen 05/06 havde selv arrangeret 20års jubilæum, og var på besøg. Så hyggeligt

25. marts

Forberedelse af Kulturturen. Turen går snart til Byernes By, Paris, og vi vil møde op forberedte, så vi får en masse ud af turen.

Sidst på eftermiddagen var vi på Vesterdal og se deres Musikteater forestilling. Så godt.

26. marts

Årets 2. interne fest. Temaet var Met-Galla. Til boomere, og andre uforstående, er det Gallafest, men kun i genbrugstøj, eller tøj man havde i forvejen. Gerne sat sammen på en ny måde…….

30. marts -4. april

Kulturtur til Paris. En helt fantastisk tur med mange store oplevelser. Blandt andet diverse museer, streetart, Løvernes Konge på fransk (Roi Lion …), vi optrådte selv med både Storekor og danse-flashmob foran de måbende indfødte, og så naturligvis mange andre fantastiske steder i byen. Til Renés store fortrydelse var der også tid til lidt shopping. Derudover naturligvis diverse workshops indenfor musik, dans og teater, inden vi sluttede turen af med en tur i Théâtre des Nouveautés for at se et comedy-show med Olivier Giraud (nej, ikke fodboldspilleren… åbenbart…). Heldigvis på engelsk: How to become a Parisian in one hour.

UDFORDR SMAGEN!

Vi står i køkkenet og kigger gennem ruden.

Det iskolde hvidløgsbrød smider vi i ovnen.

Disen fylder mit ansigt og jeg gnider mine øjne.

Det svier, da fingerspidserne med rester af hvidløgssmørret rammer mine øjne.

“Arggh, det jo ikke allerede nu jeg skal græde,” udstøder jeg.

Det bliver mærkeligt at stoppe, at det snart er slut.

Det er ligesom et stykke, der bliver revet ud af kroppen.

“Det’ ligesom et hvidløgsbrød,” - han kigger skiftevis fra brødet gennem ruden og op på mig.

Jeg smiler.

Han kender mig allerede godt nok til at vide, at det får mig til at tænke.

Elsker Viby, elskede hvidløgsflute

Pakker det ud.

Det er pakket ind med et billede af, hvad det er udenpå.

Koldt og frossent. Venter på varme.

Det er slet ikke som man havde regnet med. Endnu.

Svært at åbne.

At komme ind til det rå, men får det varme og tålmodighed, så skal det nok blive godt.

Du må stole på varmen.

Stole på lyden.

Vurdere og balancere, mellem det du ønsker, det skal blive til og hvad det blev.

Mærke det.

Af Augusta Marie Figge Jensen, 24/24

Mærke det selv.

I din krop.

Du brænder dig, når du tager den første bid, men tilvænnes langsomt.

Puster på den og prøver igen.

Smagen af brødet fylder dig med glæde.

Den forhåbning, du havde, da du købte det i går forløses.

Perfekt sprød uden på og blød i midten.

Kontraster, der er perfekte.

Sødt brød, det sure hvidløg og saftige smør.

Samlet i en perfekt harmoni.

En harmoni du vil leve i.

Mens pakken uden om, er tom

og det eneste der er, er brødet lige her.

Den sidste bid du tager, fylder så meget, den fylder det hele.

Du mærker, hvordan den maser sig ned gennem din hals, hvor den bliver som en hård klump.

Det er ingen vals.

En klump, der vokser i frygt for at miste det, der er lige nu.

At der ikke er mere tilbage. Harmonien, melodien.

Klumpen sidder fast.

Ikke ændre på det.

Ikke riv det fra hinanden.

Skille stykkerne ad.

Brække stykkerne fra hinanden.

Det er bedst, mens det stadig er her.

At glædes over det der er, ikke det der var.

Mærke det i kroppen. Føle det indeni.

Ikke bare huske på smagen.

Smagen af glæde.

Ikke lade de fedtede aftryk være det eneste, du har tilbage.

Lad det vare for altid.

Det jeg har lige nu.

Klumpen sidder der og brænder, mens det hele bliver revet fra hinanden og der lige pludselig ikke er mere tilbage.

Du kan føle, hvordan det sætter gang i tårekanalerne og svier i dine øjne.

Lugten vil sidde i dig længe og minde dig om det her sekund.

Den vil blive et med din krop og bo der sammen med alt andet, du har lavet her.

Indtil det vil smage anderledes, når du spiser hvidløgsbrød.

KÆRE VIBY

Kære vi 24/25, vi som går videre med viden, venner og vidunderligt venskab

Vi startede i august

Blev afleveret som små

Med håb, og drømme om at nå at blive voksne, modne, råbe,

”Jeg ved hvilken vej, jeg skal gå”

Som tiden dog er fløjet afsted

Spørgsmålet er om vi har kunnet følge med

For nu er det et stykke tid siden

Vi stod i multi og dansede folkedans side om side

Sidde og spise spaghetti, suppe, sandwich, salat, sammen i spisesal

Hver dag, ingen sag, masser af smag, nu får

vi ny bordplan

Ændret bordplan, dog intet ændret mandag morgen

Med søvn i øjnene og en lille kop te

Bliver der spillet på højtryk

”Shut up and dance with me”

Og dans det er der

Om du vil det eller ej, skal du være sej, sig ikke nej

For i Paris kan du ikke gå din vej

Nej, når vi står klar på pladsen

Michael Jackson i bassen

Beundre byen

vores bedrift af bevægelser, der både begejstrer børn og ophavet, og bidrager i at binde og bevare bølgen af fællesskab

Fællesskab

Ordet der gentages

Igen og igen

Og alligevel opdages

På ny min ven

For fællesskab er så stort, bredt og ugjort

Det er de gode venner, god familietid, gode oplevelser, med gode mennesker fra fortid og fremtid

Det er de små øjeblikke, du deler med en ven, eller i Amfi med sang, det føles som hjem

For det er efterskole

Et hjem fyldt med eventyr

Optur og nedtur

Vi har været hele turen rundt

Af Kaya Rungø, 24/25

For udenfor står der et pæretræ

Med mere betydning end man skulle tro

Mere gro, uro og depression, som et symbol, verden den slog, og vi kan kun stå og glo.

Men selvom venner vi kun var en måned gammel

Holdt det tæt

For alle hjalp hinanden op at stå, sammen

En samlet accept

Og hvad vi ikke har oplevet siden

Klimafolkemøde, åben scene, fakkeloptog, teaterprojekt, adventsmøde, Heathers, Paris, Workshops, Camps, Turnè, Vesterdal festival, Railroad, Galla, Carpe Diem

Grib dagen, udfordr livet, med søde mennesker, du er omgivet

Men også når man sidder i solen, på skolen, der kommer is på kjolen, vennerne i stolen, man kan bare mærke roen

Kommer en følelse frem, kun beskrevet af en sang

”Sometimes I wish that I could freeze the picture.

And save it from the funny tricks of time, slipping through my fingers”

For vi har altid en fest

Men nu er festen snart forbi

Vi siger farvel med tårer og smil

Og krammer hinanden endnu tættere ind

Den værste tanke der flyver rundt

Ikke at kunne ses hvert sekund

Miste tætheden vi har skabt ved hver en stund

Det er okay at græde, det er okay med tomhed.

Det er okay at hulke, det er okay med tristhed

For det er kun trist at sige farvel, hvis der hvor

du er, er et godt sted.

Trygt sted, hjemligt, kærligt, elsket sted.

Så hold hinandens hænder tætte

Og klem en ekstra gang

Husk alle minder er perfekte

Hør dem som en sang

For selv når året er gået

Se på hvad du har nået

og mærk venskaber fra top til tåen.

4.-6. april

DAGBOGEN 2024/25

I denne weekend har vi koret ”Syng Selected” på skolen. De låner lokaler til at øve sig til deres turné, og til gengæld giver de en workshop og koncert søndag eftermiddag. Et dejligt input fra verden udenfor. Og de rejsetrætte elever kunne stadig få hvilet ud.

10. april

Igen pakker vi os i busser og kører til Fredericia Musical-teater. Denne gang ser vi musicalen ”Efterlysning” med bl.a. Vibys tidligere elev Søren Torpegaard Lund. Det er bare en fornøjelse, som altid, at komme derover og se musicals.

11. april

Bogreception. Viby10F. Eleverne har igennem året både være gennem forløb, hvor de bl.a. skulle skrive deres egne noveller og kortprosa. Disse udkommer i en bog, og på denne dag præsenteres bogen, inkl. kage, hygge, højtlæsning mm.

13.-15. april

Viby-camp og terminsprøver. Elever fra 7.-9. klasse inviteres indenfor og får lov at mærke Viby-ånden i et par dage. Samtidig har de nuværende elever terminsprøver og eller undervisning om formiddagen. Om eftermiddagen er der workshops på kryds og tværs mellem gæster og nuværende elever. Underviserne er både Viby-lærere, Viby-elever og gæstelærere fra det professionelle virke indenfor scenekunst. Dagene afsluttes med en optræden for gæsternes forældre. Onsdag eftermiddag går vi på en velfortjent påskeferie.

23. april

Korstævne på på Vesterdal i deres nye hal med 250 efterskoleelever som sangere i koret ledet af Line Groth akkompagneret af et professionelt band. Om aftenen koncert. Det er en helt særlig oplevelse og giver gåsehud, når så mange synger sammen. De fleste af vores elever var med i koret, og resten som tilskuere om aftenen.

28. april

VibyX skal igen pitche for Advisory-boardet. Denne gang især med fokus på Railroadfestivalen.

29. april

Generalforsamling i Skolekredsen for Viby Efterskole. Et traditionelt og nødvendigt arrangement, der dog godt kunne være mere velbesøgt. Så til alle Vib’ser derude: Mød op næste år!!

Som opvarmning havde vi hyret Kris Hermann til at give koncerten ”Vejen Hjem”. Ingen, heller ikke Kris, havde lyst til at gå hjem. Så perfekt med en generalforsamling …

Så endnu en grund til at møde op til generalforsamlingen. Udover kage mm, er der også et flot kunstnerisk input!!!

1. – 4. maj

Teaterholdenes afslutningsforestilling.

Teater-holdene har arbejdet med deres selvskrevne forestillinger, som afslutningsvis vises for forældre og andre interesserede. Eleverne står denne gang selv for alt - at skrive, instruere, sætte lys og lyd, finde kostumer og alt det andet, der skal til for at lave en forestilling. Det bliver til flere meget forskellige og imponerende flotte forestillinger.

6.-8. maj

Skriftlige prøver i dansk, matematik og engelsk for Viby10. Der svedes, tastes og printes. Samtidig har Viby10F og VibyX afsluttende projektarbejde.

7. maj.

Koncert med Karla. En up-coming rapper, der var sendt på turné af og med sit pladeselskab.

11. maj

Danseworkshopdag. Et nyt initiativ på Viby. En lørdag hvor 4 dansere udefra holder workshops her på Viby. Både Viby-elever og gæster udefra er tilmeldt.

13. maj

Om aftenen er der endnu engang Åben Scene. Der kan ikke skrives flere superlativer om det koncept, så det være hermed undladt!

16. maj

Frame by Phone Filmfestival i Nørre Aaby Biograf. Viby 10F’s afslutningsprojekt var at lave kortfilm. De blev på denne festival præsenteret, og det var med et professionelt dommerpanel, der uddelte årets priser.

21. maj

Hele dagen har vi generalprøvedag på de mange shows til morgendagens turné.

Om aftenen viser Teater For Sjov-holdet deres selvproducerede show. Så godt og så livsbekræftende.

22.-23. maj

Viby on tour. To grejbiler og to busser fragter Viby rundt i Jylland for at optræde. Programmet er intenst - det bliver til ni optrædener på to dage. Her trænes virkelig parathed, evne til at løse det uventede og at være PÅ uanset hvad. Det er fedt! På bare to dage rykker alle sig tydeligt rent fagligt. Overnatning foregår på en meget gæstfri Midtjysk Efterskole og på trods af de lidt anderledes lokaliteter (hov, der var jo også en svømmehal), er det ikke noget problem at falde i søvn! Heller ikke for de voksne...

25. maj

Orienteringsmøde. Elevholdet 26/27 er på første besøg. Vi optræder for dem og viser rundt.

HVOR BLEV TIDEN AF?

I går havde vi gensynsdag. Det var rigtigt hyggeligt, men også lidt underligt at være tilbage på skolen. Fordi der kom så mange minder frem. Både gode og dårlige. Da vi skulle se de nye elever performe, blev jeg ret rørt, fordi jeg kan huske, da det var mig der stod dér.

Og der indså jeg bare, at Viby faktisk er slut og en ny start er i vente. Og alligevel er det underligt ikke at lave noget hele tiden. Så overbooker man sig selv i sin nye hverdag, fordi at man var vant til at køre på og være social med mennesker 24-7 i sin gamle hverdag.

Alle de ting man så laver i sin nye hverdag, føler jeg at man ikke kan fuldføre/gøre 100% fordi man er så overstimuleret. Fordi man ikke har vænnet sig af med sin gamle hverdag. Hvor jeg nu gerne vil være sammen med mennesker det meste af min tid. Jeg vil ikke være alene.

Men nu er jeg jo også blevet tvunget til at være i mit eget selskab igen. Hvilket jeg har lidt blandede følelser med, fordi jeg synes, at det er en god ting at kunne. Men alligevel synes jeg, at det er pisse svært og mega irriterende. Fordi jeg har været vant til et år ikke at være alene. For jeg havde mine roomies og mennesker omkring mig, som jeg vidste havde min ryg. De har den stadigvæk, men pointen er bare, at jeg ikke har trygheden mere. Den tryghed, der var på Viby.

Jeg kan huske, at da jeg havde været på Viby 2 uger i streg, var der ikke noget bedre end at komme hjem på weekend. At være på sit eget værelse i sin egen seng og lade op. Men der var det okay at være i sit eget selskab, fordi jeg vidste, at der ventede mig en ny spændende uge, hvor jeg skulle være social og være sammen med søde mennesker! Hvilket gjorde at min dag og uge blev fyldt ud og det gjorde at jeg var tilfreds med mig selv. Følelsen af at være produktiv.

Men det skal jeg ikke mere, fordi jeg har fået en ny hverdag. Jeg skal være social og produktiv på andre måder end på Viby, men alting er nyt. Gymnasiet, gamle venskaber, nye venskaber. Jeg vil gerne lave og opnå en masse ting, men nogle gange ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre af mig selv, hvis jeg ikke har en social aftale eller bare laver noget generelt. Fordi jeg finder tryghed i at være sammen med mennesker, jeg godt kan lide.

Men nøglen til det her jeg føler, er at sige til mig selv at det er okay ikke at lave noget hele tiden, fordi det giver også en selvforståelse, at det er okay at være i sit eget selskab. At stå på egne ben. At vænne sig til tanken om, at der er en tryghed i at være alene. Hvilket er svært men også okay, for hvis der er en ting, Viby har lært mig, så er det at ting tager sin tid.

Af Asta Lisberg, 24/25

Det giver mig også perspektiv, fordi de første uger på Viby for mit vedkommende var super fake og overfladiske. Og jeg skulle bare finde “mine venner for livet”. Min bedste veninde. Min gruppe. Man vil jo gerne passe ind. Og det gør man ved at være tro mod sig selv. Men det med relationer tager tid. Altså det var optur, nedtur, tårer og tvivl.

Man stiller sig selv det store spørgsmål “Hvor har jeg denne person henne?” Og svaret er: det ved du ikke endnu, fordi du kun har kendt personen i 3-4 uger, 3 måneder eller mere. Kort sagt: det tager tid! For mit vedkommende fandt jeg først mine mennesker 6-7 måneder inde i skoleåret og nogle hoppede til og fra. Som en lærer sagde til mig: “Venner kommer og går”, og det er også okay. Du skal bruge din energi på mennesker som vil dig, gør dig glad og giver dig god energi tilbage. Ikke dem, der kun tager og aldrig giver tilbage. Det prøvede jeg nemlig selv og det tog mig 10 måneder at indse, at det venskab ikke var sundt for mig. Som jeg sagde, alt tager sin tid.

En anden ting der gik op for mig på Viby var, at alle IKKE har de samme relationer til hinanden. Kortere sagt, du bliver ikke venner med alle på efterskolen. Et råd jeg vil give dig er, at de sidste måneder du har på Viby - lad være med at bruge din energi på at danne nye relationer, men brug din energi på de relationer du allerede har foran næsen på dig. Forstærk dem og jeres bånd.

En tredje ting er, at man ikke behøver at være bedste venner med sine roomies. Det kan jeg selv huske, at det var noget jeg rigtig godt kunne tænke mig. “Roomie Love” hvor man kunne fortælle hinanden om alt og ingenting. Da jeg kom på mit første værelse gjorde jeg meget for at få et tæt bånd sammen med dem.

Men det kom ikke som jeg havde håbet.

Og der fandt jeg ud af at man ikke behøver at være bedste venner med sine roomies. Da man fik muligheden for at skifte værelse, tog jeg den, og jeg endte på et værelse, hvor jeg med tiden følte mig bedre tilpas.

Og nu sidder jeg her i min seng på mit eget værelse væk fra de mennesker, jeg brugte alt min tid med. Men spørgsmålet er stadigvæk: Hvor blev tiden af? Den er med mig. Bare i form af og oplevelser, erfaringer og selvforståelse. Du skal en lang vej, før du får de relationer, du gerne vil have, og det kræver tid. Tiden der løber fra os.

DER ER IKKE NOGET, DER ER RIGTIGT ELLER FORKERT

Af Sille Æbeløe Graven Nielsen, 24/25

Da jeg startede på Viby Efterskole for omkring 16 måneder siden, var jeg ikke klar over, hvilket år der ventede mig. For hvordan kan man nogensinde kunne forklare de oplevelser, det medbragte. Selvom jeg kom til Viby med næsten ingen erfaring indenfor musical, vidste jeg, at det var her, jeg skulle bruge mit år. Jeg savner det hele: Undervisningen, musicalen, fritiden, åbne scener, gåture til Rema, roen, larmen, menneskene især og små ting som køreturen derhen, lyden af musik i gangene, éns roomie der drejede sig i søvne. Alt var pludselig så stille, da man kom tilbage til det sted, éns forældre kaldte hjemme. Selv det, jeg troede, at jeg ALDRIG ville savne, blev trist at undvære. Men tro mig; Viby var ikke kun godt og jeg har da også haft en del samtaler med skønne Karsten. Der var opture og nedture og af en eller anden grund, troede jeg i starten, det kun ville være fedt, hvilket ikke var rigtigt. Stadig ville jeg ikke være den, som

jeg er i dag uden efterskole. Så det var svært, for ikke at sige umuligt, da jeg skulle forklare til min veninde, der også skulle på efterskole, hvad der ventede hende.

Efter efterskole gik det op for mig, at der ikke var nogen af de andres år, der havde lignet mit, og det bedste råd jeg kan give, er ikke noget råd overhovedet. Så kære nuværende eller fremtidige Viby-elev. Det er dit år. Det bliver ikke som mit, eller din mors eller bedstefars. Der er ikke noget, der er rigtigt eller forkert. Uanset hvor meget eller lidt du melder dig ind i. Og dit svar er lige så godt som alle andres, hvis ikke bedre. Det er et år, hvor du har mere frihed til at vælge selv. Men husk, at det er kun ét år.

Måske du - efter dit år - tænker tilbage på den her tekst og tænker: ”Det er jeg slet ikke enig i”, men det er præcis det, jeg mener. Den eneste måde at finde ud af det, er ved at udfordre livet og se hvad der sker.

TIL MINDE OM OLIVER

Af René Holm Hansen, Forstander

Et skoleår var godt i gangvi lærte hinanden at kendevi sang og spillede guitar omkring båletnød hinandens selskab og de mange nye muligheder, vi så hos hinandenmen pludselig var der et tidspunkt, hvor det hele blev sat på pausevi mistede Olivervi oplevede på tætteste hold, hvor vild en gave livet er og hvor skrøbeligt det erså man skal hver dag huske at sætte pris på livet.

Oliver satte sig spor i os alleselv om vi kun lige nåede at opdage noget af alt det, Oliver var som menneske.

”Sorgen er kærlighedens pris”

Men minderne om ham vil leve videre i os alle og i hans pæretræ her på Viby.

”Livet er for de levende, og det skal leves, nydes og hyldes”.

Æret være Olivers minde.

”Sommeren var gået, da jeg rev mig på din torn

Alt det smukkeste gør ondt

Fra myggestik ved søerne til trådene i bølgerne

Der brænder hendes ben

Vi ska’ kaste os i bølgerne, der slår mod kysten ind Frit land, frit land, mit sted”

Carl Emil Petersen

Heathers:

Vi ved, I dag der lever vi

Og vi ka’ gør’ det smukt!

Nu gør vi livet smukt!

Gør det smukt!

26. maj

DAGBOGEN 2024/24

Forberedelse af Vesterdal-festival. Musicalen, de skriftlige prøver og turnéen er godt nok vel overstået, men vi skal ikke hjem. Vi skal videre! (Ja, den er måske hørt før, men ikke desto mindre passer det stadig …) Vi skal jo lige finpudse formen, så vi er klar til:

27. maj

Vesterdal-festival. Så er det af sted igen til musikfestival sammen med seks andre efterskoler. Der er både rock-scene, akustisk scene, den store udendørs scene, danse/kor scene samt chill out og rap battle og diverse boder, hvor man kan komme hinanden ved. Og naturligvis grillpølser og godt vejr. En fed dag!

28. maj

Restitutionsdag. Sove lidt længe og så leg og alvor med Aksel & Maria.

Derefter hjem på Kr. Himmelfartsferie. På gensyn søndag aften.

2. - 5. juni

Vi afrunder med en sidste time i mange fag. Matematik får lov at slutte med en fuld fageftermiddag. Og ja, det blev igen bekræftet. Matematik er sjovt!!!!

Der bliver også plads til en sidste personlig samtale med kontaktlæreren; denne gang handler den mest om egne styrker, og hvordan de kan bruges de næste år.

6. juni

Nu gælder det RailRoad-festivalen. VibyX arrangerer og styrer, så vi alle kan hjælpe til med at gøre klar til den store festival, der skal løbe af stablen næste dag. Der bliver dog også plads til prøve- og afsluttende projekt-forberedelse.

7. juni

RAILROADFESTIVAL

Plænerne bag Multi var omdannet til – ja, stort set alt. Koncert med bl.a. Patina, Østen, Augusta Schackinger og diverse fede bands med gamle elever og en masse dejlige elevbands. Men der var også alt muligt andet. Fra streetfood til running bars. Vejret begyndte solrigt, men sluttede med lidt regn.

En ganske enkelt fremragende dag, både for deltagere, tilskuere og arrangører. Sammen kan vi mere, og vi gør det.

9. juni

Prøveperioden starter. Både for de traditionelle prøver i Viby10, og de anderledes prøveformer i Viby10F og VibyX.

Mundtlige prøver og afsluttende projektopgaver. En hård, men også hyggelig tid på Viby. Der terpes, knokles, jubles og ærgres i en skøn forening. Solen begynder at titte frem, så i pauserne er det tid til solbadning og måske endda en strandtur.

FORTSAT fra side 35

17. juni

En sidste tur i teatret. Vi kører til Musicalakademiets Showcase/afslutningsforestilling på Fredericia Teater. En dejlig aften, hvor nogen nok drømmer om, at det en dag er dem, der står deroppe. Sjovt nok var Heathers den ene del af showcasen.

19. juni

Den store Lanciers-fest dag.

Vi bruger hele dagen, nå ja, faktisk også et par dage før, på at forberede os til aftenens Gallafest med balloner, Lanciers, masser af flot (redesigned) tøj, god mad og ja, faktisk det hele.

23-27. juni – sidste uge

Mandag .

Fallulah! Vi bruger hele dagen på at øve kor, også sammen med Fallulah, så vi alle kan fyre den fedeste koncert af om aftenen. En fyldt sal og perfekt koncert!!

Tirsdag.

Mange forskellige aktiviteter, Det hele er krydret med begyndende nedpakning af værelser.

Onsdag.

Vi gør rent på skolens fællesområder i løbet af dagen. Et nødvendigt, men faktisk meget hyggeligt onde. Det hele krydret med mindebogsskrivning.

Det ender i den sidste Rockaften, hvor vi fyrer den af for og med hinanden.

Torsdag.

Gåtur til stranden, med hygge, is og en sidste kontaktgruppe-konkurrence i alt fra sandslottebyggeri til kast med frisbee igennem en flyvende hulahop-ring.

Sidst på dagen afsluttes den smertefulde nedpakning af værelserne og om aftenen:

Koncert med Mortens NightFlight Mk4. En fed koncert.

Fredag.

Totalrengøring af værelserne og aflevering af disse. Og så den allersidste aften på Viby. Den er både hyggelig og følelsesladet. Efter spisning er der taler, sange, billedvisning mm. i Amfi, hvorefter det traditionsrige fakkeloptog omkring skolen runder året af. Optoget, der også runder Olivers pæretræ, ender med et stort fælles bål af faklerne. Ilden og tårerne kæmper om overtaget. Herefter kan der danses og skrives mindebøger, så aftenen ender med både, smil, grin og tårer.

Lørdag d. 28. juni

Sidste dag på Viby Efterskole for årgang 24/25. Det bliver en meget højtidelig og flot afslutning med fællessang, taler, udlevering af prøvebeviser og efterskole-beviser. Dagen er på én gang tårevædet og livsbekræftende. Nu skal vi faktisk hjem, men vi er i den grad også klar til at gå videre!!!

30. juni – 1. juli

Personalet mødes for at evaluere året og gøre klar til næste hold. En mærkelig fornemmelse på en tom skole. En efterskole uden elever er bare nogle mursten mm. Heldigvis har vi stadig glæden af en del glemte elevsager, så helt væk er eleverne ikke …

viby-efterskole.dk

VIBY LIGE NU

VIBYS ANSIGTER SEBASTIAN HOLM

Fra pladeselskab til scenekunst, Sebastian Holm fortsætter sin kreative rejse

Det er en kølig efterårsdag i Odense, da vi igen møder Sebastian Holm. Sidst vi besøgte ham efter Viby, arbejdede han i et pladeselskab og var i fuld gang med at udforske musikbranchen. Denne gang handler det om noget nyt, men alligevel beslægtet.

For Sebastian er stadig drevet af det kreative.

I dag er han en af hovedkræfterne bag Teater Scenario, en ny teaterforening, der allerede er begyndt at sætte aftryk på det danske scenekunstmiljø.

“Jeg har fundet meget af min inspiration på Viby Efterskole og især i klassen VibyX,” siger Sebastian.

“Det satte virkelig rammerne for mit virke i dag.

Jeg lærte, hvor vigtigt det er at turde udforske og skabe noget sammen med andre. Det er præcis den tanke, jeg har taget med ind i Scenario.”

Tidligere Viby-elev står nu bag teaterforeningen Scenario i Odense

Sebastian gik på Viby Efterskoles X-klasse, en linje, der kombinerer innovation, kunst og iværksætteri. Det blev startskuddet til en kreativ rejse, der har ført ham fra musikbranchen til scenekunsten.

”Med Scenario vil jeg gerne være med til at skabe en grobund og et sted, hvor unge kan få lov at udforske, udvikle sig og prøve kræfter med alt inden for scenekunst,” fortæller Sebastian.

“Det handler ikke kun om at lave teater, men om at finde sig selv gennem det kreative.

Af Emily Shakeshaft, Kommunikationsmedarbejder

Scenario

– for dig, der vil mere med scenekunst Scenario er en forening skabt af unge, for unge. Den har base i Odense, men er åben for medlemmer fra hele Danmark. Her er der plads til både dem, der vil stå på scenen, og dem, der vil arbejde bag kulisserne.

“Vi tager kunsten seriøst,” fortæller Sebastian. “Det handler om at skabe et sted, hvor man kan udvikle sig, finde sin stemme og blive dygtigere, uanset hvor man kommer fra.”

Scenario laver både større forestillinger og mindre projekter med fokus på idéudvikling og talentarbejde. Foreningens første store produktion bliver Heathers – The Musical, der får premiere i denne uge.

Erfaring og ny energi

Selvom Scenario er en nystiftet forening, står den på et solidt fundament. Bag initiativet er unge kræfter med erfaring fra blandt andet Viby Efterskole, Elite Teater, Nyborg Voldspil og Frøbjerg Festspil, steder der i mange år har sat standarden for ungekultur og amatørteater i Danmark.

“Vi kombinerer ungt engagement med erfaring fra nogle af de stærkeste kultursamarbejder på Fyn,” siger Sebastian. “Det giver os et

stærkt udgangspunkt for at skabe noget, der holder.”

Fællesskabet lever videre

Da samtalen falder på Viby, smiler Sebastian. “Jeg savner fællesskabet, det der med at være omgivet af mennesker, der vil noget. Det prøver jeg faktisk at genskabe i Scenario,” siger han.

Og det lykkes. For mens bladene falder over Skovsøen denne efterårsdag, står det klart, at Sebastian stadig bærer ånden fra Viby med sig, i musikken, i teatret og i alt, hvad han kaster sig over med iværksætteri.

Fakta

• Navn: Sebastian Holm

• Tidligere: Elev på Viby Efterskole, X-klasse

• Tidligere beskæftigelse: Arbejdede i plade selskab

• Aktuelt: Medstifter og producer i Scenario, teaterforening i Odense

• Formål: At skabe et kreativt fællesskab for unge scenekunstnere i hele Danmark

• Første forestilling: Heathers – The Musical, efterår 2025

FRA ELEV TIL FORMIDLER

Af Emily Shakeshaft, Kommunikationsmedarbejder

Emily vender tilbage til Viby Efterskole efter 20 år

For 20 år siden pakkede jeg min kuffert og trådte ind ad døren på Viby Efterskole som 15-årig. Jeg husker følelsen af sommerfugle i maven, spænding og lidt nervøsitet over alt det nye, men det varede ikke længe, før skolen føltes som et hjem, et sted hvor fællesskab, nysgerrighed og åbne samtaler blev en naturlig del af hverdagen.

I dag går jeg gennem den samme indgang igen, men nu som kommunikationsmedarbejder og med en helt anden erfaring i rygsækken.

Det er en særlig følelse at vende tilbage, og jeg er dybt taknemmelig for muligheden. For mig handler kommunikation om mere end ord på papir eller opslag på sociale medier. Det handler om at skabe forbindelser, og ikke bare at sende noget ud, men at få noget til at lande. Det kræver nærvær og blik for mennesker. Og det oplever jeg i høj grad på Viby Efterskole. Det er historierne om elevernes udvikling, de små øjeblikke i hverdagen og fællesskabets styrke, der viser, hvor skønt et sted Viby er.

En stemme for fællesskabet

Viby er et sted med høje ambitioner, hvor man tør udvikle sig, nytænke 10. klasser og altid tænke på elevernes fremtid og muligheder, også efter tiden på skolen. Der er en stærk forståelse for verden omkring os, og alle går ind i opgaver og initiativer med ambitioner på både elevernes og skolens vegne. Det gør Viby til et sted, hvor udvikling og kvalitet går hånd i hånd med nærvær og fællesskab. Det, jeg lærte som elev - at møde mennesker med åbenhed, rummelighed og nærvær - har fulgt mig gennem voksenlivet, både i mit arbejde og som mor. At vende tilbage til Viby

giver mig mulighed for at omsætte erfaring og faglighed til kommunikation, så skolens værdier og historier kan opleves og mærkes. På den måde kan kommende elever og deres forældre få en fornemmelse af, hvad skolen står for, opleve energien og nærværet i hverdagen og forstå den ambition, der ligger bag alt, der sker på Viby. Med god kommunikation kan fortællingerne leve videre, skabe forståelse og give et nuanceret billede af skolen for alle, der ønsker at lære den at kende.

Tiden har givet mig nye perspektiver, men kernen er den samme. Den 15-årige pige, der engang trådte ind ad døren fyldt med forventning, og den 35-årige kvinde, der nu går gennem den med ro og erfaring, deler stadig det samme blik for fællesskabet på Viby Efterskole. At vende tilbage kan være både genkendelse og forandring. Viby er ikke helt det samme sted som for 20 år siden, og jeg er heller ikke selv den samme, men måske er det netop derfor, det giver mening. For nogle steder bliver ved med at have betydning, ikke fordi de står stille, men fordi de følger med og udvikler sig, samtidig med at de holder fast i det, der er vigtigt.

FREMTIDENS FÆLLESSKABELSE PÅ VIBY EFTERSKOLE

Med hovedet i skærmen og møder bag skærmen ser vi i dag ind i en fremtid, hvor fysisk nærhed og afkodning af kropssprog kræver en anden (ud)dannelse, end vi har skabt hidtil. For hvordan forstår- og rummer vi andre, når de 90 % af kommunikationen, der ligger i kropssproget, begrænses? Hvordan bliver vi i stand til at samskabe, sameksistere og samtidig finde livsmod og mærke livsglæde, når det nære rum i et fysisk møde reduceres?

På Viby Efterskole er vi alle enige om, at dannelsen sker i fællesskabet, og i dannelsen skabes fællesskabet. Det er altså to gensidigt afhængige faktorer. Fællesskaber er essentielle for skabelsen af hele, livsglade unge, der føler, de hører til, og som dermed har mod på at udfordre livet. Det er netop det budskab, vi ønsker at sende de unge videre i livet med. Derfor prioriterer vi også at uddanne os selv og udvikle vores skole, så vi fortsat kan uddanne og danne eleverne til at bidrage ind i fællesskabet på Viby Efterskole såvel som i fremtidens fællesskaber.

Mange fællesskaber blandt unge i dag findes online. Dermed mangler de 90 % af kodesproget i forståelsen af andre mennesker, når de skal indgå i fysiske fællesskaber. Samtidig oplever et stigende antal unge at være udfordret i og af livet i større eller mindre grad. Deres udfordringer gør det særligt svært for dem at indgå i det fysiske fællesskab, som de ikke er så vant til. De oplever derfor heller ikke det livsløft, det fysiske fællesskab giver.

Stærke fællesskaber opstår, når vi møder og rummer hinandens forskelligheder, og derfor vægter vi også at bygge bro mellem de unges personlige udfordringer. I den proces vælger vi at uddanne de unge til at forstå, hvad de

tidligere elev i 92/93

forskellige udfordringer betyder, og hvordan vi bedst kan rumme udfordringerne og dermed det hele menneske. Vores oplevelse er, at forståelsen af andres virkelighed danner de unge til bedre at afkode hinandens nonverbale sprog i fysiske fællesskaber, og at den erfaring også styrker dem i at bidrage positivt ind i de onlinefællesskaber, de færdes i. Forståelsen af, hvad det betyder, hvordan det føles, og hvad man har brug for at mødes af, når man har en diagnose, tilhører en minoritet, har oplevet sorg, krig, livskrise, eksistenskrise eller ”bare” føler sig forkert, som man i forvejen kan gøre i teenageårene.

Den særlige ”Viby-ånd”, som vi alle mærker, men som er svær at forklare, er måske netop det fællesskab, vi altid prioriterer at få skabt. Én ting er sikkert: både Viby-ånd og fællesskaber lever både eleverne imellem, mellem elever og personale, personalet imellem, mellem bestyrelse og personale og bestyrelsen imellem, fordi vi prioriterer det, dyrker det, styrker det, plejer det, og værner om det. Det er vi meget stolte af på Viby Efterskole, fordi vi ved, at vi dermed sender styrkede og dannede unge mennesker videre ud i livet, samfundet og fremtidens fællesskaber. De kan dermed udfordre livet i stedet for at være udfordret af livet.

Af Iben Bonne Jensen, bestyrelsesmedlem og

I RUMMET MELLEM LYD OG LÆRING

Det er en ret fantastisk kombination for mig både at undervise i musik og 10F, for det betyder, at jeg møder eleverne i flere forskellige rum, både når vi spiller, synger og skaber musik sammen, og når vi arbejder med faglighed, refleksion og fællesskab i klassen.

I musiklokalet møder jeg eleverne, som de er.

Med nerver, energi, drømme og kaos.

Når en elev tager en tone for første gang, selv om stemmen ryster, eller når vi rammer en klang sammen, og hele rummet pludselig ånder i takt, så mærker jeg det:

Det her handler om mere end musik.

Og så står jeg der igen i 10F. Med bøger, samtaler, refleksioner og unge mennesker, der prøver at finde deres retning i verden.

Her ser jeg det samme mod.

Den samme proces.

Den samme udvikling.

Jeg elsker den vekselvirkning.

At møde eleverne forskellige steder, i forskellige udgaver af sig selv. Og de får også et mere nuanceret billede af mig, som underviser og menneske.

Ikke kun i et klasselokale med opgaver og forventninger, men i et kreativt rum, hvor fejl ikke er nederlag, men begyndelser.

Hvor man kan grine, prøve igen, og pludselig opdage, at man kan mere, end man troede. Jeg kan virkelig godt lide den blanding. Musikken handler om udtryk, mod og samarbejde, og 10F handler om at blive klogere, på verden, på hinanden og på sig selv. Når de to ting mødes, sker der noget særligt. Eleverne opdager, at det kreative og det boglige faktisk hænger sammen, og at man vokser som menneske, når man tør bruge begge sider af sig selv. Jeg oplever det igen og igen: Den elev, der pludselig tør tage en solo i musik, tør også række hånden op i matematik, eller spørge om hjælp, når regnestykkerne driller. Den elev, der kæmper med rytmen, opdager måske noget om tålmodighed, og den elev, der finder glæden i at skabe noget sammen, tager den energi med ind i alt det andet, vi laver i 10F. For mig handler det om at skabe rum, hvor eleverne kan være nysgerrige, prøve sig frem, fejle, udvikle sig, og finde ud af, hvem de er. Når vi spiller musik sammen, bliver det tydeligt, hvor meget vi har brug for hinanden, og når vi arbejder i klassen, bliver det tydeligt, hvor meget vi kan lære af hinanden.

Jeg arbejder altid ud fra tre principper i min feedback.

Af Thomas Damgaard Ravnsbæk, underviser i musik og 10F

Konkret, konstruktiv og kærlig.

At være tydelig med eksempler, se muligheder for udvikling og give feedback med omsorg, så den både hjælper og motiverer. Den tilgang er med mig både i klasselokalet og til musik.

Min passion for musik er stor. Den har formet mig, båret mig, og lært mig at lytte.

Ikke kun til lyd, men til mennesker.

Og den evne tager jeg med mig ind i 10F hver dag.

Jeg tror på, at når elever føler sig set og mødt som hele mennesker, vokser de.

Ikke bare fagligt, men i selve forståelsen af, hvem de er.

Jeg bruger mine kompetencer, fordi jeg ikke kan lade være.

Jeg elsker at motivere.

Jeg elsker at finde energi i nye idéer og fælles projekter.

Og vigtigst af alt: Jeg elsker at stå sammen med unge mennesker og se dem opdage sig selv.

I musikken.

I fællesskabet.

I deres tanker og deres mod til at tage plads i verden.

Når eleverne går herfra, ønsker jeg, at de ikke kun har lært noget nyt, men mærket noget nyt.

At de har stået i stille øjeblikke og høje, rungende, musikalske øjeblikke.

At de har erfaret, at udvikling ikke kun kommer af at have de rigtige svar, men af at turde stille spørgsmål, være opsøgende og turde prøve.

Det er min motivation.

Det er min passion.

Og det er derfor, jeg elsker at være her.

Mit råd til alle elever er: Brug begge sider af jer selv. Vær nysgerrige, prøv noget nyt, tør fejle og tør stå frem, både i musikken, i klassen og i livet. Når I tør udfolde jer på forskellige måder, lærer I ikke kun mere fagligt, men også mere om jer selv og hinanden.

MUSICALEN 2025 WE WILL ROCK YOU

SPILLEPLAN

Torsdag d. 29. januar kl. 19:00 Premiere

Fredag d. 30. januar kl. 19:00

Lørdag d. 31. februar kl. 14:00 ( Gammel elevdag )

Søndag d. 01. februar kl. 10:00 ( Reserveret til forældrene )

Søndag d. 01. februar kl. 16:00 ( Reserveret til forældrene )

Tirsdag d. 03. februar kl. 19:00

Onsdag d. 04. februar kl. 19:00

Torsdag d. 04. februar kl. 19:00

Billetter købes via vores hjemmeside: https://www.viby-efterskole.dk/musicalen-2026-we-will-rock-you/

JUBILARER 2025

MEDARBEJDERSTAB

Oktober 2025

Morten Garnæs

Jens Chr. Tambjerg

Bjarne Frandsen

Lene Pryds Tambjerg

Ole Faber

Rikke Bruselius

Kari Holm

René Holm Hansen

Maria Andersen

Charlotte Vang

Carsten Kiørbye Bertelsen

Jens Munck Eriksen

Anders Porsmose-Overgaard

Thomas Ravnsbæk Pedersen

Aksel Harrild Jepsen

Rasmus Kolind Kronborg

Karsten Bjerre

Henriette Johansen

Aaron Le

Kamilla Hoxer Frøstrup

Anne Mette Roest

Rikke Stellini

Thomas Løkke Læssøe

Maria Bremerskov

Magnus Kingo Thruelsen

Emily Shakeshaft

Niels Erik Jespersen

Brian Jørgensen

Erling Hisselholm

Iben Bonne Jensen

Jørgen Sækmose

Mette Oscar

MIkkel V Hansen

Betina Stadager Cramer

Anna Katharina Schur

Lærer

Lærer

Viceforstander

Sekretær

Lærer

Lærer

Lærer/pæd. konsulent Forstander

Lærer

Lærer

Lærer/Instruktør

Lærer

Pedel

Lærer

Lærer

Køkkenchef

Pedel/Pædagog

Køkkenassistent

Lærer

Kost og ernæringsassistent

Lærer

Grøn Pedelmedhjælper

Lærer

Rengøringsassistent

Kok

Kommunikationsmedarbejder

BESTYRELSEN

Oktober 2025

Bestyrelsesformand

Næstformand

Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem

Bestyrelsesmedlem

Suppleant

Suppleant

Nr. Aaby

Vejle

Horsens Fredericia

Nr. Aaby

Faaborg

Nuuk

Nr. Aaby

København

AgnesMarieUlander FrederiksbergC AgneteHald Greve AgneteHenriksen Lystrup AlberteVormLysgaard Roskilde AlmaRousingSwann Ebeltoft AmalieNæstvedKullmannAndreaHøghNielsen StavtrupAndrea Birkebæk Nielsen ØlgodAndreaSevelstedØsterkær Hasselager Andreas

IngerslevBenjaminSmith Odense Bine Marie SøndergaardRisager Agerbæk Carla Thordiis Aurora Clausdatter Vedbæk CelinaØrumOdér Ejby,LilleSkensvedChristine Amalie SchultzLiltorp Filskov Clara Vinther-JensenVibySjælland ClaraSkovMeyerhoff Odense DagmarKealyJensen Svendborg DanielHøghGrøftehauge Horsens David

Frederikke Hansen Odense C FrejaClemmensen Aarestrup Vamdrup

FrejaToppLøndorf Mørkhøj Frida Johanne NonhleNørregård KøbenhavnN

GryForsberg Petersen Vejle

GunhildDamgaard Fangel Beder Iben WiborgGustavsson

24-25

Østerkær Andreas Krintel Berntsen Vejen Anna Petersen-Pérez Spanien Anna Mathilde Müller Wilmann Farum Anne Bach Herning DallimoreAnneMayRichardy Fredericia AriaMollyScarlett Rasmussen Harnett Virum AstaEgelundLiisberg Brønshøj-HusumAstridJensen-Mattebjerg Petersen Boeslunde AstridElgaardZinck Odense N Augusta MarieFiggeJensen Odense GrøftehaugeDavid Eric Ascanius Taastrup Elianna Pol Domino Larsen Middelfart Elias Gjedde-Grundtvig Kastrup EllenFrostTofthøj Værløse Elvira La Cour Holten KøbenhavnEmilie Karoline Andersen Vipperød Emma Vinther-JensenVibySjælland EmmaGregersen Vanløse Emma Christine Hviid Kühnel Blommenslyst Emma Marie Bach BuggeNielsen Holstebro

Stab Skougaard Holte FieAmalieVikkelsø OdenseHartvigSØ FloraSølvsteenGrønbæk Stenstrup Frederik Malmose Fiellau-Nikolajsen Odense

HanaFarumPakzamirHelenaSylvestFrederiksværkAmmitzbøllHeleneChristophersen Kolding HenrietteLudolph KreiselSvendborgChristensenHenriette Sass Andresen KøbenhavnN Hilde Krongaard-Kruse Fredericia

BundgårdJonathanPedersen Vissenbjerg Julia Thanh Loan Than Hirtshals Julian Have GlamsbjergRasmussenJulieRungeKærgaardBrenderupKarenNormannRytzHansen Faaborg KarlaEngelbrechtFriis Amager KarlaBrørupKristensen Ejstrupholm Katrine Ellen Lahrmer KristiansenGlamsbjerg KayaMariaBachRungøValbyLinnFagerlundHvidegaard KøbenhavnK MalteTerryRitter

AnnisseMarieTovgaardAndersen Fredericia MarkusEspinosaRoed Holbæk

SallyBergstrømSøsted KøbenhavnS Sara Lund Löfstedt KøbehavnSSigfredDahlZachariassen

KongensLyngbyMathildeMarieMøller Vejle Mia Christensen Horsens MiriamRoslindYechiely Hillerød NajaKrellKnudsen Frederiksberg

Jens Munck Eriksen Lærer