Liber - maj/juni 2016

LIBER

FRED, SAMARBEJDE OG BELGISKE ØL

Læs om studieturen til Bruxelles! ___________________________________

“HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER” af Mads Lundby Hansen på s. 6

___________________________________

FORÅRSKURSET ‘16 Oplev kurset fra en ny vinkel!

___________________________________

LÆS JULIE NYMARKS 3 HURTIGE

OM FOLKEMØDET PÅ S. 24!

Liber, maj/juni 2016

SOMMERKURSUS ‘16 - SOMMERENS FEDESTE OPLEVELSE

“Om du foretrækker det faglige eller det sociale aspekt af VU, så er Sommerkurset noget for dig!

Vi har g jort os umage for at lave et fagligt kursus, der lørdag eftermiddag munder ud i sociale turneringer, hygge under solen og en oplagt mulighed for at lære nye VU’ere at kende.

19.-21. august

på Gadsbølle!

Sommerkurset løber af stablen i weekenden d. 19.-21. august på Gadsbølle Skole på Fyn. Der vil være mulighed for overnatning både i telt og indendørs, og vi regner med en rigtig fed festival-stemning især lørdag eftermiddag.

Sørg for at få din billet til en sommeroplevelse af de rigtig fede!

Yderligere info kan findes på Facebook-eventet ”SOMMERKURSUS ‘16 // faglighed og fællesskab”.

- Maria Ladegaard, formand for Kursusudvalget

2

WEBREDAKTØRENS 10 LINJER

I denne udgave tilbyder Webredaktionen både en reportage fra Forårskurset ’16, som er skrevet fra Kursusudvalgets vinkel og en af ordførernes syn på, hvad VU får ved at vedtage det nye principprogram, som er udviklet på selvsamme kursus. Derudover har Julie Nymark skrevet 3 hurtige om Folkemødet, som alle kommende deltagere burde læse! Så tag et afbræk fra eksamenslæsningen og nyd denne udgave af Liber!

Helene Rasmussen Webredaktør

IND H O L D S FO RT E GN E LS E Webredaktørens 10 linjer

3

Formanden har ordet

3

SocialMedia - siden sidst

4

Hvis jeg havde 90 mandater - Mads Lundbye Hansen

6

Fred, samarbejde og belgiske øl!

- Unionens lyksageligheder!

8

Dansk Erhverv #Årsdag16

12

Forårskurset ‘16

14

Det nye principprogram vil styrke VU’s politiske platform

20

50 shades of VU - Erhvervspolitik!

22

VU tager til Folkemødet ‘16

24

Lindkær har ordet: Vi kan ikke leve med skattestigninger

28

Gimi Gimi Gimi... En strammere lovgivning tak!

29

FORMANDEN HAR ORDET Kære VU’er.

Et år er gået siden folketingsvalget, hvor Venstre genvandt regeringsmagten. Det seneste år har været fyldt med både op- og nedture set med liberale øjne. Regeringen startede godt ud med en besparelse i kommunerne på 1% med et regeringsgrundlag, hvor topskatten skal sænkes, og en finanslov, der sænkede afgifter og skatter.

Og Venstre har endelig lyttet til os og givet de 17-årige mulighed for at få prøvekørekort. Men siden da har der været en række forslag, som trækker markant i den forkerte retning.

finansiere den grønne omstilling, og Venstre har indskrænket ytringsfriheden for prædikanter. I efteråret for regeringen igen chancen for at bevise, at det ikke var forgæves at vi valgte en liberal regering, men det kræver store skattelettelser og en mindre offentlig sektor. Om det lykkedes bliver spændende at følge.

Liberale hilsener Chris Preuss Landsformand for Venstres Ungdom

Venstre har foreslået at genindføre masseovervågningen, som de var imod før valget.

Venstre har foreslået at hæve bundskatten for at

3

#SocialMedia

- SIDEN SIDST

Kampen på de sociale medier er altid en fest.

Derfor har vi i Webredaktionen udvalgt de bedste, sjoveste og skarpeste tweets på den politiske scene siden sidst! Kunne du tænke dig at komme med i næste opslag?

Så tweet løs!

4

5

MADS LUNDBY HANSEN

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER Danmark har brug for en stor skattereform!

I denne udgave af Liber har Webredaktionen inviteret cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, Mads Lundby Hansen, ind for at give sit bud på, hvad han ville gennemføre i folketinget, såfremt han havde 90 mandater. Her går Mands Lundby benhårdt til behovet for at sætte gang i væksten!

Danmark har brug for en stor skattereform, der kan øge væksten.

Vi har det højeste skattetryk ud af 34 OECD-lande og skatten på arbejde og investeringer bør sænkes.

Dansk økonomis vækstpotentiale er for lavt sammenlignet med andre lande, og det kan en skattereform afhjælpe. Derfor er det godt, at Regeringen efter sommerferien vil gennemføre en skattereform.

Finansministeriet vurderer, at der er et råderum på 41 mia. kr. frem til 2025. De 10 mia. kr. ligger før 2020, og yderligere 31 mia. kr. ligger i årene 2021-35. Dette råderum kan bruges på ENTEN lavere skat ELLER højere offentlige udgifter samtidig med, at der er finanspolitisk holdbarhed. Råderummet kan og bør gøres større via reformer. Her vil jeg pege på en reform af SU. Danmark har verdens højeste SU. F.eks. er den danske SU 2,5 gange større end i Sverige og dobbelt så høj som i Norge og Finland. Hvis man reducerer SU’en på videregående uddannelser til et nordisk gennemsnit, fås en budgetforbedring på 4 mia. kr. Det kan finansiere en halvering af topskatten. Alternativt kan man erstatte SU’en med et lån, når man er på kandidatdelen på universitetet. Det giver ca. 2 mia. kr. i budgetforbedring, og det bør også 6

medfinansiere lavere topskat. På den måde kommer fremtidens topskatteydere selv til at betale for deres egen topskattelettelse.

Derudover bør der gennemføres reformer af dagpenge, efterløn mv. 10 pct. lavere dagpenge vil give et ekstra råderum på 4 mia. kr., ligesom beskæftigelsen øges med 13.000 personer. Et stop for tilgangen til efterløn vil give et råderum på 15 mia. kr. i 2025.

Desuden vil det øge beskæftigelsen med 40.000 personer.

“Dansk økonomis vækstpotentiale er for lavt sammenlignet med andre lande, og det kan en skattereform afhjælpe.”

spændende skattereform til efteråret.

Der er faktisk råderum til at afvikle topskat og registreringsafgift samt til at sænke aktionærskatten fra 42 til 30 pct. og selskabsskatten fra 22 til 20 pct. Bortfald af topskatten vil gøre det mere attraktivt at arbejde flere timer og mere produktivt (for at få en bonus mv.). Desuden bliver det mere attraktivt at tage en uddannelse, der giver en høj løn. Registreringsafgiften på biler forvrider forbruget meget og er væksthæmmende, og derfor vil det være godt at afskaffe den.

Lavere aktionærskat og selskabsskat vil gøre det mere attraktivt for danske virksomheder at investere i nye maskiner, teknologi og forskning. Det vil øge produktiviteten. Reformen vil samlet øge beskæftigelsen med ca.

19.000 personer, og det vil være den største skattereform siden 1987. Men som nævnt ovenfor, bør råderummet gøres større via reformer, og skattereformen bliver da også større.

I øvrigt kan Hjort og Løkke takke sig selv for, at råderummet er så stort.

Det skyldes nemlig i høj grad de reformer, der blev gennemført fra 2009-2011, herunder efterlønsreform Bundlinjen er, at selv uden reformer og forkortelse af dagpengeperioden fra 4 til 2 år, som sikrede, at de er der 41 mia. kr., som politikerne offentlige finanser blev holdbare. har mulighed for at prioritere til Derfor kan Hjort og Løkke roligt de områder, som, de mener, er tage en stor del af æren for de vigtigst. Hvis man f.eks. anvender halvdelen af råderummet til lavere skattelettelser, som der er råd til i efterårets skattereform. skat, dvs. 20 mia. kr., så er der et rigtigt godt grundlag for en

MADS LUNDBY HANSEN MCHANGAMA

7

UNIONENS LYKSAGELIGHEDER! FRED, SAMARBJEDE OG BELGISKE ØL “VU’s studieture giver unikke oplevelser og en indgående viden om politiske forhold. Bruxelles-studieturen var med 26 deltagere den største studietur i mange år - måske nogensinde! Dermed er det lykkedes at få flere engageret i VU’s internationale arbejde, og som konsekvens heraf har VU på studieturen uddannet 26 lokale EU-eksperter fra alle landets afkroge.

Noget der er vigtigere end nogensinde, når det flyver om sig med usandheder og skræmmekampagner i Brexit-valgkampen og fremtidige danske EUspørgsmål.”

- Kristian Lausten, International ansvarlig

8

STUDIETUR TIL

BRUXELLES

LÆS REPORTAGEN PÅ NÆSTE SIDE! 9

UNIONENS LYKSAGELIGHEDER! FRED, SAMARBEJDE OG BELGISKE ØL Af Maria Ladegaard og Naja Marie Sandvig Knudsen Onsdag d. 27 april mødtes 25 friske VU’ere i Københavns lufthavn. Selvom klokken knap var 5:00 om morgenen, var stemning god og humøret højt, for inden længe sad vi i flyet på vej mod hovedstaden for europæisk politik - Bruxelles. Kl. 8:20 landede flyet i Bruxelles lufthavn, og hurtigt efter vores ankomst realiserede vi, at sikkerhedsniveauet grundet terrorangrebet d. 22 marts var skruet op på maksimal styrke. Derfor var det en nødvendighed hele tiden at have sit pas på sig. Onsdag bød på et spændende og lærerigt program; kl. 10:00-11:00 viste Henrik Werner Hansen hele flokken rundt i Europaparlamentet, imens han fortalte om EU’s forskellige institutioner, og hvad MEP’erne egentlig lavede dernede. Nanna Østergaard, gammel VU’er og forhenværende formand for Politisk Udvalg, der nu arbejder for Jens Rohde, bød ligeledes velkommen, og fortalte historier fra hverdagen som presseassistent for en MEP’er.

Efter rundvisningen i Europaparlamentet fik vi kort lov til at overhøre et af ALDE-gruppens gruppemøder, som er den gruppe Venstre sidder i. Efter en frokost med Morten Løkkegaard og et oplæg ved Den Danske Repræsentation fik vi endelig lov til at checke ind på hotellet og hvile en times tid, inden vi kl. 17:30 skulle mødes med LYMEC, som er ALDE-gruppens ungdomsparti. Herefter spiste vi alle aftensmad sammen på en hyggelig italiensk restaurant. Det blev 10

også til en belgisk øl eller to, men den tidlige start på dagen og det omfangsrige program havde taget hårdt på os alle.

Torsdag d. 28 april tog Simon Schelde og Søren Glavind os på byvandring i Bruxelles. Her fik vi bl.a. set diverse belgiske seværdigheder, og de fleste af os var da også et smut forbi Manneken Piss. Både Simon og Søren har arbejdet i Europa Parlamentet og kender derfor byen godt. 13:30 blev det igen oplægstid - denne gang skulle vi besøge Dansk Industri, der gav et indsigtsrigt oplæg, der b.la. omhandlede Danmarks nødvendighed af det indre marked.

Dernæst besøgte vi Mette Djyskøt, der arbejder for Margrethe Vestager i Kommissionen, som fortalte os om en af Vestagers typiske arbejdsuger og svarede på mange gode spørgsmål fra nysgerrige VU’ere.

Efterfølgende var der mulighed for at låne toilettet - det er ikke hver dag, man får lov at besøge Margrethe Vestagers toiletter! Således opløftet stod programmet derefter på Place Luxembourg, som hver torsdag forvandles til en mini-festival med øltelte etc.

Fredag d. 29 apil startede senere end de andre dage, da det britiske svar på DI havde fået mundkurv på ifm. Brexit og derfor ikke måtte mødes med os. Lidt i 12 stod vi alle klar i lobbyen til at gå den korte tur til Landbrug og Fødevarers afdeling i Bruxelles. Her blev vi budt inden for til sandwiches og en snak omkring dansk landbrug i verden. Eftermiddagen stod på fri leg, og mange benyttede især muligheden til at shoppe, stifte nye VU-bekendtskaber og nyde

de gode belgiske øl.

Flyet hjem gik tidligt lørdag morgen, og kl 11.05 landede hele delegationen atter i København. Alle 25 VU’ere er blevet klogere på EU, Danmarks rolle heri og samtidig en super fed oplevelse rigere. Der er ingen tvivl om, at selv de mest EU-skeptiske deltagere i højere grad har fået øjnene op for fordelene ved det europæiske samarbejde.

På den måde var turens overskrift “Unionens lyksageligheder!” meget passende.

Reportagen her har lagt vægt på det faglige, så vil du høre røverhistorier fra turen, må du fange en af deltagerne - de deler helt sikkert gerne ud fra en både meget lærerig, interessant og sjov studietur.

DE TO SKRIBENTER

Maria Ladegaard

Forrmand for Kursusudvalget

Naja Marie Sandvig Knudsen Næstformand i VU Sydfyn

11

DANSK ERHVERV

#ÅRSDAG ‘16 Det smukke DR Koncerthuset, der normalt lægger sal til klassisk musik og hård rock summer af konferencestemning, mens 1100 mennesker i jakkesæt og pæne sko finder sig til rette. Den første time er blevet brugt på frokostbuffet og skemalagt netværk – pressefolk er der skræmmende få af, men det vrimler med politikere som Morten Løkkegaard og Jakob Engel-Schmidt, der mingler med erhvervsfolk. af Emilie Demant, medlem af Webredaktionen Koncerthuset har dog ikke helt givet afkald på sit klassiske sind, for der står to unge, friske gutter og spiller på trompet mellem programpunkterne. Spejder man henover balkonerne og gulvpladserne sidder næsten alle med en smartphone i hånden – og det er netop det, vi er her for at tale om. Dansk Erhvervs Årsdag 2016 sætter fokus på de muligheder og udfordringer, som den digitale udvikling skaber, og hvordan erhvervslivet bedst håndterer dem. Og så skal vi snakke om disruption – et begreb, der krævede en Google-søgning for mit vedkommende. Disruption sker, når en eksisterende virksomhed ikke omfavner de nye teknologier, 12

fordi de som oftest giver et meget lille afkast i begyndelsen. Det giver rum til nye virksomheder, der kan udvikle på de nye teknologier uden konkurrence og med tiden overtage markedet for de allerede eksisterende virksomheder.

Dansk Erhvervs adm. direktør åbner ballet med at fortælle om de 4 megatrends inden for digitalisering: Fra købmand til markedsplads – et eksempel er Copenhagen Streetfood, der har samlet flere forskellige ”købmænd” under samme tag og gjort madhandlen til en markedsplads.

Fra produkt til service – det handler ikke længere om at sælge et produkt og som virksomhed

være ligeglad med, om dine kunder får glæde af produktet, men man er nødt til at sælge en service.

Fra eje til leje – GoMore, Airbnb og anden deleøkonomi vinder stort frem og mange virksomheder satser på det.

Fra kontrol til brugeranmeldelser – forbrugeren går mere og mere efter TrustPilot og den længste kø end den største kontrol.

Efterfølgende giver Jens Klarskov, adm. direktør i Dansk Erhverv en meget malerisk analyse af dansk økonomi: ”Hvis dansk økonomi var med i den store bagedyst, så ville vores kagecreme skille ad og lagkagebunden brændt på.”

Med de ord går dagens program i gang, og på programmet for

dagen er b.la. statsministeren, Mette Frederiksen, professorer fra CBS og direktører fra forskellige virksomheder. En bred palet af holdninger til, hvordan erhvervslivet skal skrues sammen, men to pointer giver genklang i løbet af dagen.

“Omfavn teknologien.

Omfavn deleøkonomi og drop reguleringen.”

Først og fremmest skal vi omfavne deleøkonomi. Det sagde Lars Løkke blandt andet i sin tale, og han fortalte også, at regeringen lancerer en strategi for vækst gennem deleøkonomi efter sommerferien.

Lars Løkke nævnte også, at

Danmark ikke har fostret en stor virksomhed i en hel generation, men at de nye digitale trends og deleøkonomien kan være vejen dertil. Dog måtte både Lars Løkke og Mette Frederiksen krybe til korset og svare nej, da de blev spurgt, om de selv kunne finde på at køre med GoMore eller booke sommerferien på Airbnb. Strategien om at omfavne deleøkonomien bliver bakket op af flere professorer gennem dagen, der også peger på, at vi har fået så meget IT, at virksomhederne er nødt til at bruge det til omdanne en virksomhed.

Og så til dagens hovedpointe: Vi skal lovgive mindre. Det er den ene ting, som alle talere på programmet og de virksomhedsejere, som jeg snakker med, nævner. Reguleringen kvæler virksomhederne. Både Lars Løkke og Mette Frederiksen takkede virksomhederne og nævnte, at Danmark er intet uden dem – de er ”velfærdsmotoren.”

Jeg talte blandt andet med 3 unge fyre fra København, der har startet

et mentorprojekt for indvandrere, og som føler sig overrumplet af lovgivning, regulering og kontrol.

En af deres samarbejdspartnere udtrykte det soleklart ”de virksomheder, der er aller bedst til at omfavne ny teknologi og udvikle sig – dem, der ”disrupter”, flytter til Silicon Valley. For de drukner her.”

Budskabet fra en overdådig dag i smukke omgivelser og med store navne på talerstolen såvel som hos publikum må være; hold på de nye virksomheder – ”adapt” til det nye. Omfavn teknologien. Omfavn deleøkonomi og drop reguleringen.

Emilie Demant Medlem af Webredaktionen 13

FORÅRSKURSET

‘16 14

Fotograf: Mikkel Swartz

FRA KURSUSUDVALGETS

VINKEL

LÆS REPORTAGEN PÅ NÆSTE SIDE! 15

FORÅRSKURSET ‘16 EN ANDERLEDES REPORTAGE FRA ÅRETS STØRSTE KURSUS Foto: Mikkel Swartz

Af Maria Ladegaard, Formand for kursusudvalget Planlægningen af et kursus for 200 mennesker kan være lidt af et arbejde. I månederne op til var der godt gang i koordinering, mails og telefonopkald frem og tilbage og frem igen. Forventningerne var meget høje, så det var med maven fuld af sommerfugle, at vi mødte op på Danehofskolen fredag d. 15. april kl.

14. Vi havde 4 timer til at klargøre skolen til at modtage kursister samt undervisere og 5 timer til aftensmaden skulle serveres. Vi nåede knap nok at stille vores tasker og se os omkring før maden blev leveret.

Mere end 150 kasser skulle bæres ind i køkkenet, tømmes, stables og stilles tilbage i varevognen. Hverken kursusudvalget eller crewet var på dette tidspunkt fuldtallige, men vi fik heldigvis hjælp af Formand for Politisk udvalg, Simon Lindkær, som fik bekræftet, at han hører til bag en computer i politisk udvalg og ikke 16

i et folkeskolekøkken. Jeg havde nok også beklaget mig, hvis jeg var blevet tvunget til at deltage i en arbejdsweekend i Politisk Udvalg...

Al maden blev læsset af på en time, og efterfølgende kunne vi give os i kast med at klargøre både klasselokaler, sovesale og check-in-skranke.

I mellemtiden havde køkkenholdet opdaget, at der af uransalige årsager ikke var indkøbt løg til de 25 lasagner, der skulle sendes ud af køkkenet kl. 19. Sjældent har nogen været så hurtigt ude af døren for at køre i Netto!

køkkenet lå, til den anden ende af skolen, hvor spisesalen lå. Guderne må vide, at Landskasserer Kristian Nørgaard aldrig har været praktisk begavet, men ikke desto mindre tog han tjansen med rullebordet frem og tilbage adskillige gange.

Kl. 20 blev de nyankommne deltagere sendt på linjer, og der faldt ro over skolen efter mange timers løben frem og tilbage. Spisesalen blev ryddet af, og hele holdet kunne sætte sig i køkkenet og endelig få hilst på hinanden. Den første aften på et kursus er klart den mest travle, men hvor var det en fed Kl. 18 begyndte de første kursister at følelse at være i gang. Vi fejrede det ankomme, og Nadja og Mette satte med en bid mad, en kold øl og en sig i check-in. Stemningen i køkkenet navnerunde. var god, men der var rygende travlt!

Musikken spillede, og selvom det Lørdag morgen stod de første er lidt af en øvelse at lave lasagne i køkkenet kl 6. Morgenmaden til 200 mennesker i fire ovne, så fik skulle serveres kl 8, så der blev sat Køkkenchef Hartig holdet sikkert i up-tempo musik på anlægget og land. Lasagnerne blev løbende kørt smidt 200 boller i ovnen. Selvom fra den ene ende af skolen, hvor man ikke har fået mange timer

Foto: Mikkel Swartz

Fotograf: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

på øjet, så er det nemt at banke igennem med gode mennesker og fed musik. Kaffemaskinen bryggede løs, men havde svært ved at følge med. Vi ved hvor vigtig kaffen er for en VU’er! Skolen lå nærmest øde hen – stilhed før stormen.

Formiddagen i køkkenet blev brugt på at klargøre frokosten og gøre mest muligt klar til morgenmaden

Foto: Mikkel Swartz

søndag. Tiden gik også med at koge og skrælle ikke mindre end 100 æg og skære mere end 200 stykker frugt og grønt ud.

Katrine Lund havde tidligt taget ansvar for bagningen af eftermiddagskagen til de sukkertrængende kursister.

Det er ikke hver dag man bager kage til 200 mennesker – og slet ikke i et køkken, der er gearet til 30, uden hverken elpisker eller håndmixer. En

stor gryde og de bare næver gjorde arbejdet, så der blev lagt krop og sjæl i projektet. Efter 5 timers æltning og bagning kom der endelig kage på bordet, og så var det jo bare at fortsætte med æg-udslåning til næste dag. 400 styks…

Lørdag aften var der lagt op til fest. De der skulle lægge make-up havde gjort det inden, så de kunne 17

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

springe i en kjole på få minutter, når opdækningen var færdig. Heldigvis så hele holdet knald godt ud i forvejen, så den manglende tid til at gøre sig lækker var den mindste udfordring. Hvid dug, foldede røde servietter og levende lys kom på bordene, og kl. 19 bød vi folk velkommen. Til trods for travlhed ved buffeten blev de mange munde mættet, awardsne uddelt og da buffeten var pakket væk, trak vi os tilbage i køkkenet for også selv at få en bid mad. Også lørdag aften havde hele holdet mere eller mindre fri, og der blev givet gas på dansegulvet. Det var dog en streg i regningen, at hverken ”Slem Igen” eller “den nye med Avicii” blev spillet!

Da festen sluttede ca 03.30 smed 18

Foto: Mikkel Swartz

oprydningsholdet de høje sko og greb kostene. Selvom salen hele natten var blevet brugt til fest og dans, skulle den stå klar til at modtage de ”friske” kursister til morgenmad kl.

08.30. Lidt over 5 var de sidste gået i seng, og kl 6 stod de første fra holdet atter i køkkenet for at stege bacon og varme æg. Gilli må have skrevet “Sent i seng og tidligt op” som en hyldest til holdet!

allerede kl. 15 kunne de sidste forlade skolen, efter en meget tilfreds pedel havde gennemgået samtlige kvadratmeter. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke kneb en lille tåre da vi forlod skolen. Hold kæft en fed weekend!

“Holdet” bestod af Nadja Larsen (Slagelse/Odense), Katrine Lund (Skanderborg), Jakob Hartig (Odense), Casper Christiansen Søndag stod efter morgenmaden (Odense), Cecilie Brøns (Randers), primært på oprydning og rengøring. Kirstine Vølcker (Silkeborg), BirIsær køkkenet havde brug for en gitte Søe (Odense), Mette Møller kærlig hånd efter lørdag aftens (København), Stephanie Lemming buffet-show. På trods af for lidt søvn (Vejle). De fortjener alle et kæmpe var kampgejsten stor, og alle rykkede klap på skulderen. Fantastiske menfor at få skolen til at ligne sig selv nesker at arbejde sammen med! igen. Cecilie Brøns koordinerede oprydningen med hård hånd, og

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

19

Foto: Mikkel Swartz

DET NYE PRINCIPPROGRAM VIL STYRKE VU’S POLITISKE PLATFORM

Tobias Baadsgaard Skatte- og finansordfører

På forårskursets politiske topmøde d. 15-17 april blev der vedtaget et udspil til et nyt principprogram for vores organisation. En vedtagelse af udspillet på det kommende Landsstævnet vil betyde, at de grundlæggende principper som vi baserer vores politik på, vil afspejle virkeligheden i dag. For verden omkring os har udviklet sig meget, siden vi sidst vedtog et principprogram i 2014. af Tobias Baadsgaard Eksempelvis har vi førhen ikke haft en IT-politik på trods af, at den IT-teknologiske slagmark er blevet større, og krænkelser af individets retssikkerhed og personlige ejendom i højere grad i dag sker på nettet. På det teknologiske område har det været særligt tydeligt, at VU’s nuværende principprogram har brug for en opdatering, men det nye udspil til principprogrammet gør også vores politiske grundlag tilsvarende med de politiske resultater, som på godt og ondt er blevet til over de seneste år.

Nyskabelsen gælder dog ikke kun ”nye” politiske områder. Siden det nuværende principprogram blev skrevet, har vi fået en ny regering, som på trods af nogle massive ideologiske bommerter har formået at 20

føre en politik, som jeg mener er den rigtige med et kontanthjælpsloft og byrdelettelser, men hvor vi også er blevet nødt til at indse, at der skal mere til end bare det, der er blevet gjort. Derfor er jeg personligt glad for, at det nye udspil indeholder nye og mere yderligtgående forslag til vores skatte-, finans- og arbejdsmarkedspolitiske område. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi har formået at fastlægge nogle grundlæggende byggesten, hvor vi formår at konstatere at et kontanthjælpsloft eksempelvis ikke er nok, hvis vi vil sikre, at det skal kunne betale sig at arbejde. For det er ikke vores overførselsindkomster, der er noget galt med. Der er tværtimod det system, vi har opbygget, som fastholder folk i arbejdsløshed, og som eliminerer muligheden for at skabe de perfekte rammer for

vores erhvervsliv.

En tredje ting, som er central ved det nye principprogram er også den måde, hvorpå det bliver muligt at understrege stærke borgerligt-liberale mærkesager. Vores uddannelsespolitik bliver skærpet i forhold til principperne om selveje, integrationspolitikken bliver strammere og flytter ansvar fra staten til den enkelte borger, vores retspolitik bliver mere konsekvent og vores forsvarspolitik understreger nødvendigheden af NATO og pligten til at overholde vores forpligtelser over for samarbejdet.

Jeg glæder mig til at diskutere det nye udspil med vores medlemmer på landsstævnet, hvor vi forhåbentligt kan få taget en diskussion om, hvordan vi opdaterer Venstres Ungdoms ideologiske platform til den tid vi lever i.

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

Foto: Mikkel Swartz

21

50 SHADES

OF VU

ERHVERVSPOLITIK!

Danmark er et land, hvor skatterne er høje, den offentlige sektor gigantisk og vækstraterne mildest talt haltende. Fra økonomernes side påpeges det ofte, at lønniveauet på det danske arbejdsmarked er blevet for højt, når vi sammenligner med vores nabolande, og at der fra politisk hold må ageres prompte, hvis vi ikke skal hægtes af. Men hvor langt kan en liberal regering i virkeligheden gå i deres bestræbelser på at regulere arbejdsmarkedet og erhvervslivet uden samtidig at trampe på fagforeningerne og arbejdsgivernes rettigheder? Og hvilke finanspolitiske instrumenter er reelt de bedste at skrue på for at forbedre konkurrenceevnen og øge væksten? I denne udgave af ”50 Shades of VU” har vi sat to af VU’s største økonomisk-politiske nørder i stævne for at udpensle de liberale nuancer på erhvervsområdet med kolde facts, knivskarpe argumenter og snorlige liberale kompasser. Denne udgaves duellanter er Daniel Jon Fraai, Storkredsnæstformand i VU Sydjylland og August Stengaard, Formand i VU Assens. af Emilie Demant og Christian Broholm

August, vil du lægge ud med at redegøre for dine holdninger?

Daniel: Jeg er enig med August i, at vi har en rigtig høj lønindkomst, men hele præmissen er, at politikere skal kunne drive lønnen ned, og det er en irrelevant debat, da vi i Danmark har fagforeningerne, der forhandler lønnen. Man skal også huske, vi har høje omkostninger i Danmark – høje skatter og højt velfærdsniveau går hånd i hånd.

August: Man skal have større fokus på priskonkurrenceevnen, fordi det er et sted, hvor et land som Danmark kan forbedre sig August, kan det ikke blive gevaldigt, fordi vi har høje skatter og afgifter, og fordi vores prisniveau et problem, at man bare er højt i forhold til udlandet. Vi kan sænker skatter og afgifter – er der råd til velfærd? oplagt forbedre os ved at sænke skatter og afgifter, der forværrer August: Det er der i høj grad. vores konkurrenceevne.

Lad os se på topskatten – man kan Hvad siger du til det, Daniel, fjerne den for 7-8 mia., det er ikke lyder det ikke meget klogt? mange dråber i det velfærdshav, 22

som vi befinder os i, i Danmark, hvor der er et offentligt budget på godt over de 1000 mia., så man kan sagtens forbedre virksomhedernes konkurrenceevne uden at erodere velfærdssamfundet fuldstændig.

Tanken er, at man lægger en dæmper på lønudviklingen – det er ikke at blande sig i arbejdsmarkedets parter. Det er jo ikke en direkte fastsættelse af lønnen. Desuden kontrolleres inflationen, den almindelige prisudvikling, i forvejen.

Daniel, blander man sig som politiker, hvis man sætter lønudviklingen i bero, eller er det ikke bare det samme som at regulere inflationen,

DANIEL JON FRAAI

AUGUST STENGAARD

som man gør i forvejen?

– topskatten skulle væk først. Det er en jalousiskat, der beskatter de hårdest arbejdende, der er Daniel: Reguleringen af omkring 5000 sygeplejersker, der inflation og overenskomster er betaler topskat. Desuden er den uafhængig af staten, så man vil i overordentlig grad blande sig, hvis også skadelig for økonomien. Den man regulerer lønnen. At gisne om, indbringer 15 mia. i statskassen, at vi ved at sænke skatterne, så vil men den ville kun koste 7-8 mia. fagforeningerne sætte en lavere løn at afskaffe, fordi der er en masse til deres medarbejdere, det er totalt positive effekter ved at afskaffe den. Så både værdimæssigt og hypotetisk. økonomisk er det en god ide.

Bør politikere overhovedet blande sig i inflation og løn? Daniel, hvad ville du helst afskaffe?

Daniel: Nej, jeg synes, det er fint, at vi har institutioner som fx fagforeninger, der på trods af at de i dag bruger nogle mafiametoder til lukke virksomheder som Ryanair ned, men i sine grundprincipper er det jo et fint projekt.

August, du har fokus på personskatter. Hvis du frit kunne vælge, hvilken skat eller afgift ville du helst afskaffe?

August: Det er et rigtig godt spørgsmål. Som ideolog ville jeg nok vælge personskatterne først

Daniel: Jeg er meget enig med August, men det forudsætter, at vi har mange, store, gode virksomheder i Danmark, der har brug for arbejdskraft. Den anden side af erhvervsdebatten er jo virksomhedernes rammer, og der synes jeg, der er meget at pille ved i stedet for indkomstskatterne.

Selskabsskatten er højere end mange af de lande, vi sammenligner os med. Det er fint, at vi sænker skatten for dem, der bidrager mest til samfundet, men hvor har vi virksomheder, der skal ansætte de her mennesker?

August: Ved at afskaffe topskatten vil vi give folk et større incitament til at gå efter en højere løn gennem livet – fx ved at blive iværksætter. Derfor vil afskaffelsen af topskatten også fremme iværksætteri. Afskaffelsen af topskatten vil altså være lidt en pakkeløsning.

Daniel: Som et sjovt faktum kan det nævnes, at vi er blevet kåret som det bedste land i verden at være iværksætteri – det reelle problem ligger i, at vi i over 20 år ikke har haft en virksomhed med over 1000 ansatte, så det viser, at der for erhvervslivet er nogle store problemer, som ikke er for høje personskatter.

kriv ind S ? u d r ene Hvad m du har taget is til os, hv har en helt r side elle ldning! Send dit o anden h lene@vu.dk! e svar til h

23

VENSTRES UNGDOM TAGER TIL

FOLKEMØDET ‘16 Har du også fået en billet? For så skal du læse med her!

Webredaktionen har inviteret Julie Nymark ind for at give alle de kommende deltagere på Folkemødet fra VU et indblik i, hvad der reelt kan forventes af denne politiske festival på Bornholm! Sug hendes 3 hurtige om Folkem’ødet til jer!

Foto: 24Casper Schrankemüller

Foto: Casper Schrankemüller

Nu er det snart tid til Folkemødet 2016 og hold nu kæft jeg glæder mig!

Hvis du tænker: ”Øh, hvad plabrer hun om?” – så har du sgu været gemt langt væk, for Folkemødet er noget alle skal prøve!

Jeg vil give dig tre grunde til at tænke: ”Yaaaaaas! Jeg fik en billet!” eller ”pis, lort, behøver jeg virkelig den studentereksamen…?”

1. Folkemødet er for alle – ingen er for dumme, for stille, for uerfarne, for nye eller for gamle (og næsten aldrig for fulde) til at deltage i Folkemødet! Som navnet siger - det er for folket!

2. Oplevelser! Mit andet folkemøde var i et oversvømmet telt med en fremmed pige.

Solbrændte skuldre, fede debatter i solen, kolde øl og fortvivlede jyder og sjællændere, der hungrer efter McD til deres tømmermænd (nej, der er ikke McD på Bornholm, im not even sorry).

3. Netværk – Og nej nu tænker jeg ikke på LinkedIn. Så ro på alle jer i jakkesæt!

Men på Folkemødet er alle lige. Du kan forvente at vågne op sammen med 50 ligeså trætte, svedige (selvfølgelig fordi i sover i telt!), glade og fede VU’ere.

Jeg håber, at I glæder jer ligeså meget, som jeg gør! Vi ses d. 16 juni!

Julie Nymark Fritvalgt i Forretningsudvalget

25

VU SØGER EN SERVICEKONSULENT

MED TILTRÆDELSE DEN 8. AUGUST 2016 OM JOBBET Jobbet som servicekonsulent er en tidsbegrænset stilling på ét år og er derfor ideel, hvis du for eksempel lige er blevet student og har planlagt et sabbatår.

Som servicekonsulent bliver du en del af et ungt og dynamisk sekretariat. Dine opgaver bliver meget forskelligartede fra servicering af Venstres Ungdoms medlemmer pr. telefon, mail m.m, vedligeholdelse af vores medlemsdatabase til politisk sparring med landsformanden.

Stillingen er berammet til 37 timer med daglig arbejdsgang på vores sekretariat ved Nørreport Station. Der må påregnes weekend- og aftenarbejde i særlige perioder.

OM DIG Hos Venstres Ungdom lægger vi stor vægt på selvstændighed, ansvarsbevidsthed og gode samarbejdsevner. Vi forventer, du er klar til at tage del i den løbende proces med at optimere vores arbejdsgange på sekretariatet samt udvikle og professionalisere vores organisation.

Du vil i jobbet få en bred berøringsflade, og det er derfor afgørende, at du som person er udadvendt og nysgerrig. Venstres Ungdom har mere end 3000 medlemmer, så du skal ligeledes være interesseret i at møde nye mennesker, og det skal falde dig naturligt at være imødekommende og yde god service.

Politisk tæft er en fordel, men intet krav.

Det er vigtigt at understrege, at du som ansat på sekretariatet er politisk neutral ift. Venstres Ungdoms interne politiske drøftelser og beslutninger og derfor frafalder din stemmeret til Landsstævnet, generalforsamlinger etc. i den periode du er ansat.

VI TILBYDER Et attraktivt og spændende job i en organisation fuld af liv og engagerede unge mennesker. Du får mulighed for at prøve dig selv og dine evner af i en hverdag med både faglige og personlige udfordringer. Du vil få rig mulighed for personligt at præge din hverdag på Venstres Ungdoms sekretariat.

26Mikkel Swartz Foto:

KONTAKT

Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Alexander Jonsbak på vu@vu.dk eller på +45 3126 6952.

Du kan sende din ansøgning samt CV til vu@vu.dk – skriv ’Servicekonsulent’ i emnefeltet.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 22. juni 2015 kl. 12.00 - samtaler forventes afholdt i uge 26-27 27

LINDKÆR HAR ORDET:

VI KAN IKKE LEVE MED

SKATTESTIGNINGER I løbet af den sidste periode har regeringen bebudet stigninger i bundskatten for at finansiere afviklingen af PSO-afgiften.

Selvom vi må stille os positive over for regeringens ambitioner om at afvikle en vækstdræbende afgift, der rammer erhvervsliv såvel som forbrugere, er det fremlagte finansieringsforslag intet mindre end en katastrofe. Det er et sygdomstegn, at en liberal regering ikke kan finde bedre forslag end at beskatte borgerne for at finansiere indfrielsen af et som udgangspunkt liberalt valgløfte, når det ovenikøbet er så relative småpenge som 7 mia., der skal findes.

Der kan næppe være tvivl om, at der er tale om et løftebrud. Trods at regeringen har skrevet i sit valggrundlag, at der kunne gøres en undtagelse for netop PSO’en, var budskabet i valgkampen klart. Gang på gang blev mantra’et ”det skal kunne betale sig at arbejde” gentaget, og det var en klar politisk forventning, at stemte man Venstre, ville skatten på arbejde blive sat ned.

Regeringen burde frem for at hæve skatten tage fat på at reducere det offentlige forbrug, hvor der er rigeligt at tage fat på. Kultur og kirke alene bruger mere end PSO’ens beløb, og ydermere burde de direkte subsidier, som PSO’en har finansieret, erstattes med flere forskningsmidler.

Danmark bør ikke sprinte foran i en ”grøn omstilling”, der snarere end at gavne miljøet skader dansk erhvervsliv og alene formår at flytte produktion til udlandet.

OM LINDKÆR Simon Lindkær har været formand for Politisk Udvalg siden september, hvor han blev valgt på landsstævnet på Dalum Landbrugsskole i Odense. Han startede sin tid i VU Østfyn og har siden da været udenrigsordfører og derefter uddannelsesordfører. Han er 21 år gammel og har været medlem af VU siden år 2013.

28

Indlæg fra VUBlog.dk:

Gimi Gimi Gimi...

En strammere lovgivning tak!

AF CAMILLA SØE, FLYGTNINGE OG INTEGRATIONSORDFØRER Onsdag gik medierne og politikerne bersærk over den manglende udvisning af Gimi Levakovic – den seriekriminelle og det mildest talt mest tydelige eksempel på forfejlet integrationspolitik i nyere tid.

Indrømmet; jeg var selv en af de forargede, der “krævede” hårdere straffe, og her dagen derpå har jeg ikke ændret mening.

Der er alligevel flere nuancer end som så, for man kan faktisk lære 3 overordnede ting af denne her sag: 1. Gimi Levakovic er et eksempel på, at dårlig integration går ud over de næste led i familien.

Gimi er jo ikke et enestående familiært eksempel på, at forældre spiller en væsentlig rolle som forbilleder – også når det går den forkerte vej set gennem danske briller. Hvis mor har dårlige danskkundskaber, vil hun have sværere ved at hjælpe børnene med op-

gaverne i skolen, og hvem kan sige sig fri fra at have fået hjælp af mor og far i tidens løb?

2. Det er ikke en menneskerettighed at være seriekriminel på de danske skatteborgeres regning. Punktum.

Menneskerettighedskonventionen har været ændret, siden den blev lavet. Det nytter ikke, at vi er til grin på den måde, som dommen gav udtryk for igår. Jeg er klar over, at dommerne har dømt efter den strafferamme og de konventioner, vi har bundet os til. Alligevel skal strafferammen afspejle nødvendigheder, og det må siges at være en nødvendighed at få stramninger.

Som lille fodnote vil jeg her nævne, at man ikke kan beklage sig over dommen men over strafferammen.

Gimi Levakovic har på samme vis som Breivik og andre sindssyge skabninger ret til at blive dømt på lige vilkår med alle andre – det er det smukke ved retssystemet; man

bliver dømt ens.

3. Princippet om, at man skal selv, hvis man kan selv er gået fuldstændigt tabt i denne sag.

Hvis man som regering kan argumentere for at tage kontanter over en vis størrelse fra flygtninge, så kan det heller ikke have nogen gang på jord, at man ikke stiller samme forventninger til herboende “kulturberigere”. Gimi Levakovic og co. ville have rigtigt godt af at komme lidt ud i virkeligheden.

Så jeg glæder mig til, at politikerne sætter handling bag ordene og strammer lovgivningen.

OM CAMILLA SØE’S BLOG: Her på bloggen kan du læse indlæg fra vores flygtninge- og integrationsordfører, Camilla Søe, der blandt andet skriver om ansvaret for de mange flygtninge, der kommer til Danmark og de indvandrere, der skal integreres i det danske samfund. Derudover tager hun fat i emner som identitet og kulturkløfter.

Til daglig læser Camilla på Copenhagen Business School.

29 29

WEBREDAKTION Helene Colvig Rasmussen 40 16 04 28 // helene@vu.dk Christian Broholm Andersen 60 44 68 42 // broholm@vu.dk Emilie Demant 20 99 65 65 // emdemant@hotmail.com Bidragsydere: Maria Ladegaard, Chris Holst Preuss, Mads Lundby Hansen, Kristian Lausten, Naja Marie Sanvig Knudsen, Tobias Baadsgaard, Daniel Jon Fraai, August Stengaard, Julie Nymark, Simon Lindkær, Camilla Søe Social Media: Sebastian Dorset, Jakob Kroman, Katrine Fugl, Jakob Engel-Schmidt, Chris Holst Preuss, Maria Ladegaard Forside: Mikkel Swartz NSVAR Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder webredaktør Helene Colvig Rasmussen, dog jf.

Nedenstående forbehold.

HOLDNINGER Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt.

KONTAKT Har du kommentarer, inputs eller forslag til Liber indhold? Skriv til webredaktøren på helene@vu.dk.

30