Liber - December 2019 by Venstres Ungdom

Året der gik 2019

”Alle fik rørt latterm usklerne, da Morte n Korsgaard indtog referencer til fadøls salen med gode drikkende formæn d” - Landskonferencen, s. 6 “Deres bannere er typisk prydede me d slagord om solid deres foretrukne fo aritet, men alligeve rhandlingsmetode l er r altid afpresn ing og - Fra stilladsvæltend vold” e bøller til kapitalisti sk markedskraft, s. 30

LIBER

December 2019

INDHOLDFORTEGNELSE: Velkomst fra Webredaktionen

Et år går på hæld og julen banker på Landskonferencen

Året der gik

Skolevalget

6-7 8-9

Introkurset

10-11

International dag

12-13

Forårskurset

14-15

Valgkampen

16-17

Nordirland

18-19

Budapest

20-21

Retspolitisk dag

22-23

Landsstævnet 24-25 Bruxelles

26-27

Én gang VU’er, altid VU’er - Claus Horsted

28-29

Fra stiladsarbejdende bøller til kapitalistisk arbejdskraft

30-31

Den nye VU’er på borgen - Morten Dahlin

32-33

Throwback VU-forening - VU Assens

34-35

Webredaktionen består i år af (Fra venstre mod højre): Casper Enevoldsen, Webredaktør Henrik Ravn & Maria Lagoni

Velkommen til kalenderårets sidste Liber! Vi har i det sidste blad for i år valgt at have ‘året der gik’ som omdrejningspunkt. Vi vil derfor tage dig med på en rejse igennem det forgangne år, og tage fat i nogle af højdepunkterne. Derudover har vi valgt at give denne udgave af Liber et lille touch af jul, når nu vi er i december. Som altid har vi bagerst i bladet de klassiske gengangere. Her kan du bl.a. læse en artikel om tidligere VU-formand Morten Dahlin og Morten Dams syn på fagforeningernes mafiametoder. Fra webredaktionen vil vi ønske god læselyst!

På vegne af Webredaktionen, Henrik Neldeberg Fallesen Ravn, webredaktør

Et år går på hæld og julen banker på! Af Kristian Lausten Madsen, landsformand

2019 har været et særligt begivenhedsrigt år i Venstres Ungdom. Et år med blandede resultater, men helt sikkert er det, at vi går styrket ind i det nye år. I starten af året dækkede VU mere end 500 debatter til Skolevalget, hvor mange tusinde skoleelever blev mødt af budskabet om et samfund med mere frihed under ansvar. Desværre glippede hattricket. VU blev ikke det største parti, men resultatet gav trods alt stadig et borgerligt-liberalt flertal blandt skoleeleverne. Dette skyldes i høj grad, at VU stillede med de skarpeste debattører og de bedste argumenter - og det er ikke bare noget jeg siger! Det understøttes af tallene fra Skolevalget som viser, at ingen andre fik lige så stor fremgang efter afholdt skoledebat, som VU – og det kan vi være meget stolte over! Efterfølgende fik vi en lang forårsvalgkamp med både Europa-Parlamentsvalg og Folketingsvalg. Selvom at vi mistede regeringsmagten, blev det et flot valg for Venstre med solid mandatfremgang, ligesom at vi i VU også fik aktiveret og hvervet mange nye medlemmer. Det har resulteret i at vi i 2019 får den første medlemsfremgang i 4 år, og dermed cementerer vores position som Danmarks største politiske ungdomsorganisation. Med en ny regering som er rødere end noget de fleste af os kan huske, er der virkelig også brug for et stærkt Venstres Ungdom. Det liberale Danmark har brug for at vi løfter den liberale fane højt, giver socialisterne kamp til stregen og kommer med de gode liberale modargumenter til socialdemokraternes kassetænkning.

Den kamp fortsætter ind i det nye år og helt frem til næste valg i 2021, hvor vi skal have valgt endnu flere unge liberale mænd og kvinder i by- og regionsråd over hele landet. Det er en indsats som vi har påbegyndt i år og har store forventninger til frem mod KVRV21. 2019 har for mig personligt også været et travlt og spændende år med utallige gode oplevelser. Højdepunktet har været landsstævnet på Fyn, hvor jeg blev valgt som ny landsformand. Tusind tak for tilliden – jeg glæder mig til endnu et år i spidsen for

Danmarks største og stærkeste politiske ungdomsorganisation! Glædelig jul og godt nytår!

Landskonferencen Af Juliane Jenvall, tidl. kursusudvalgsformand

Landskonferencen 2019 var som traditionen foreskriver en stort anlagt weekend med spændende oplæg og ikke mindst en formidabel gallamiddag og fest. I 2019 kunne vi byde velkommen til en landskonference med det højaktuelle tema ”Det europæiske projekt – hvor skal vi hen”. Således kunne landskonferencen indlede og forberede til et år, der i den grad havde EU på dagsordenen med både valg til Europaparlamentet og Brexit-forhandlinger, der skulle vise sig at have et utal af deadlines. Programmet var derfor også sammensat med sigte om at give alle kursister et perspektiv på de udfordringer, som det europæiske projekt stod (og fortsat står) overfor. I Landstingssalen på Christiansborg indledte MEP Morten Løkkegaard med et oplæg, der kunne give perspektiv indefra parlamentet som venstremand. Det britiske perspektiv kom også til orde i form af Marc Holland, der kunne berette om briternes forventninger og frustrationer. Efterfølgende blev der både givet økonomiske perspektiver og udenrigspolitiske analyser, da Mikael Milhøj og Anna Libak var på programmet. Konferencens højdepunkt foregik imidlertid ikke på Christiansborg, men derimod på Admiral Hotel, hvor kursisterne efter første dags oplæg kunne tjekke ind og klæde om til gallamiddag og fest. Admiral Hotel var som altid garant for lækker middag, der blev ledsaget af masser af fællessang og lidt halvpebrede vinpriser. Underholdningen kunne sørge for, at alle fik rørt latter musklerne, da Morten Korsgaard indtog salen med gode referencer til fadølsdrikkende formænd og ikke mindst sin egen erfaring med landstævnerne i Venstres Ungdom.

Aftenen fortsatte selvfølgelig efter bedste VU-manér, da dansegulvet og ikke mindst baren blev åbnet. Det gode dansegulv kan dog ikke altid måle sig med dyre barpriser og selvom skribenten naturligvis ikke kommenterer på enkeltsager eller udleverer personer, så skal der kraftigt opfordres til, at man ikke gemmer sig i badekaret, hvis man som et ellers ansvarligt medlem af forretningsudvalget helt tilfældigt og pludseligt befinder sig til en værelsesfest. Selvom festen(erne) var god og dansegulvet lukkede sent, så lykkedes det de fleste at finde både ned til morgenbuffeten (som nogen vil påstå er konferencen egentlig højdepunkt) og tilbage til Christiansborg. Her kunne kursisterne indledningsvis pleje tømmermænd mens de lyttede til MEP for Dansk Folkeparti Anders Vistisen, der leverede EU-skeptiske perspektiver på det europæiske projekt. Mere tømmermandspleje var der imidlertid ikke mulighed for, da der efterfølgende skulle udvikles politik med VU’s egen kandidat til Europaparlamentsvalget, Casper Pedersen. Og med VU’s egen politik på plads kunne konferencen også nå sin afslutning, og deltagerne kunne tage hjem, med nye perspektiver i bagagen.

Skolevalget Af Jakob Sabroe, tidl. landsformandmand

I starten af året var VU i højeste beredskab, da Skolevalget løb af stablen. Skolevalget i år var det største med flere debatter end nogensinde før i alle afkroge af landet. Som det eneste ungdomsparti dækkede VU de facto 100% af debatterne, hvilket endnu engang var et vidnesbyrd om, at VU er det største, stærkeste og bredest forankrede ungdomsparti i Danmark. Det kan vi være rigtig stolte over! Til Skolevalget er vi med til at forme holdninger, som unge tager med sig videre i livet, og det er derfor meget mere end ”bare” et simuleret folketingsvalg for folkeskoleelever. En analyse fra valgforsker Kasper Møller Hansen har vist, at Venstre blev det største parti blandt de 18-24 årige ved folketingsvalget i år. Mange af førstegangsvælgerne ved folketingsvalget var med til det første Skolevalg i 2015, hvor vi vandt suverænt, og jeg er overbevist om, at det har haft en betydning. Derfor kan Skolevalget ultimativt være afgørende for, om vi i fremtiden kan få borgerlig-liberal politik gennemført i Folketinget. I år blev blå blok størst for 3. gang i streg med 51,2% af stemmerne. Vel at mærke selvom klima fyldte mere end nogensinde før, hvor vi jo nok må tilstå, at de røde har haft en lettere position end os i overbudskapløbet. Overordnet klarede vi det i blå blok altså noget bedre end vores moderpartier til Folketingsvalget, så de burde nok lytte lidt mere til os fremover. DSU blev desværre det største parti i denne omgang, hvilket dog i høj grad må tilskrives, at de havde valgt at adoptere VU’s holdninger på de fleste områder – fx kortere skoledage, aktiv dødshjælp og hårdere straffe for personfarlig kriminalitet. Det beviser jo egentlig bare, at selv DSU har indset, at de unge vil have liberale løsninger, så lad os ikke hænge alt for meget med mulen over det (#ungdommenerliberal). VU var det parti, som flyttede flest stemmer, når der var en debat på en skole kontra skolerne uden debat, så vi har haft de dygtigste debattører af alle. Om kun lidt over et år går det løs igen med hundredevis af debatter, og jeg ved, at forberedelserne allerede er godt i gang. Endnu mere dybdegående debattørundervisning, skarpere analyser af de enkelte skoler, så vi får de bedst egnede debattører ud til de enkelte skoler og innovation på mærkesagsfronten er blot nogle af de områder, som jeg ved, at skolevalgsudvalget arbejder på. Derudover er jeg sikker på, at AKU også vil levere en stærk kampagne som sædvanligt, så jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at vi kan genvinde tronen som det største parti. Selvom jeg kommer til at følge næste Skolevalg lidt mere fra sidelinjen, end jeg gjort i 2015, 2017 og 2019, så glæder jeg mig meget til at se, hvordan VU-maskinen bliver rullet ud. Jeg er sikker på, at I kan sætte de andre til vægs og vise, at ungdommen fortsat er blå. Held og lykke!

Introkurset

Af Alex Ørum, kursusudvalgsformand

I 2019 har vi afholdt to introkurser. Introkurset er det første kursus som VUs nye medlemmer deltager i. Derfor er det utrolig vigtig for os i kursusudvalget, at vi giver medlemmerne den bedste oplevelse, samt et indtryk af hele organisationen. Årets første introkursus var en stor succes. Vi havde tæt på 50 deltagere, som alle kom fra hele andet. Det var deltagere, som var interesseret i at lære om, hvad VU var og det var også, hvad de fik med hjem. Vi havde en gennemgang af VUs politiske linje med vores mini-Christiansborg, vi havde en rundvisning på Christiansborg med Mads Fuglede og meget mere. Introkurserne skal ikke bare være en introduktion til VU’s faglige kunden og aspekter. Der skal også være plads til det sociale og det gode fællesskab. Derfor har vi som noget nyt indført vores introløb. Et løb som skal tage hul på aftens fede introfest og får deltagerne til at komme hinanden lidt nærmere. Introfesterne plejer at være godt besøgt af medlemmerne i KBH og omegn. Til årets første introkursus havde vi også et andet arrangement i KBH, som trak endnu flere VU’ere til byen, hvilket gjorde festen endnu bedre! Introkurserne er noget man som VU’er skal kunne kigge tilbage på. Mange medlemmer synes fortsat, at det er deres bedste kursus, også efter fleres års medlemskab. Det fedeste ved introkurset er, at du møder medlemmer præcis ligesom dig selv. Medlemmer som inden for kort tid meldte sig ind ligesom dig. Alle har det til fælles, at de kæmper for den liberale overbevisning. Man får venner fra hele landet, og nogle af dem bliver måske endda venner for livet. Det er det smukke ved introkurset og ikke mindst VU. Man møder folk man før hen ikke kendte noget til, eller måske troede man skulle snakke med, men det er netop det som VU kan. Vi samler folk på kryds og tværs med to formål. Dyrke og drive den liberale ideologi og så ikke mindst det fede sociale fællesskab, som ses hver dag ude i VU’s organisation. De sidste to introkurser har ligesom mange mange mange andre før dem også været med til at skabe dette for deltagerne. De første af mange unikke oplevelser, som størstedelen af VU’erne gamle som nye kan snakke med omkring. Man bliver for alvor en del af fællesskabet. Har du været med på introkurset, så ved du sikkert, hvad jeg snakker om. Har du ikke været med endnu, så kan du stadig nå det. Vi holder det næste introkursus allerede d. 8/2/2020. Følg derfor med på kursusudvalgets facebook-side og se, hvornår det næste introkursus kommer op.

International dag

Af Louise Thomsen, tidl. formand for internationalt udvalgmand

mange beslutninger som vedrører Danmark ofte ikke træffes her, må kampen for et mere liberalt samfund også kæmpes uden for den danske grænse. Det gør VU bl.a. i vores internationale paraplyorganisationer, hvor vi er medlem af både en nordisk, en europæisk og en global organisation. Anna Falkenberg åbnede dagen med at Lørdag d. 30. marts var VU’s Internationale fortælle om Ungdommens Nordiske Råd Udvalg vært for den første internationale (UNR), hvor hun selv er næstformand. Hun fortalte desuden om Nordens Liberale dag i nyere tid. Vores gode venner hos Landbrug & Fødevarer havde endnu engang Ungdom, som er den gruppe, VU er medlem stillet deres flotte lokaler på Axelborg i af i UNR. UNR er et forum for de politiske København til rådighed til dagens knap 50 ungdomsorganisationer i Norden. Her kan politisk aktive unge udveksle ideer og deltagere og 6 oplægsholdere. I en mere og mere globaliseret verden, visioner, og være med til at sætte hvor lande bliver stadig tættere forbundne ungdommens ønsker på dagsordenen i det nordiske samarbejde og mere afhængige af hinanden, og hvor Tilbage i marts var næsten 50 VU’ere samlet til Venstres Ungdoms første Internationale Dag i nyere tid. Under temaet ’internationalt samarbejde’ fik deltagerne ny viden fra prominente oplægsholdere og blev samtidig gjort klogere på VU’s eget internationale arbejde.

- vi kæmper selvfølgelig for, at de ønsker bliver så liberale som muligt. Dan-Aria Sucuri holdt derefter oplæg om The European Liberal Youth (LYMEC), hvor han sidder i forretningsudvalget. LYMEC fungerer som ALDE’s ungdomsparti og er derfor med til at sætte unges liberale ønsker på dagsordenen i EU.

om vigtigheden af internationalt samarbejde og hans egne mange erfaringer inden for området. Vi var også heldige at få besøg af Peter Viggo Jakobsen, som er Ph.d. og lektor ved forsvarsakademiet. Denne lørdag gjorde Peter os klogere på krig i Mellemøsten med oplægget; ’Hvorfor er der altid krig i Mellemøsten?’.

Til sidst kiggede Frankrigs ambassadør, Caroline Ferrari, forbi og fortalte om livet Tredje oplægsholder var Sven Gerst, som som fransk ambassadør i Danmark. fortalte om the International Federation of Liberal Youth (Iflry), hvor han Dagen blev rundet godt af på bedste VU manér med fest i VU Københavns lokaler er landssekretær. Iflry er en organisation for liberale ungdomsorganisationer fra hele med kandidat til Europe-Parlamentsvalget; Bergur Løkke Rasmussen. verden. Sven holdt desuden et rigtig spændende oplæg om global liberalisme, og Alt i alt; en rigtig god og lærerig dag! Den hvor vigtigt det er, at os unge står sammen første i nyere tid, men med VU’s fortsat høje internationale engagement var det og kæmper for en mere liberal verden. forhåbentligt ikke den sidste. Dagens største gæst var uden tvivl tidligere statsminister, NATO-generalsekretær og vigtigst af alt - formand for VU; Anders Fogh Rasmussen. Han holdt et spændende oplæg

Forårskurset Af Juliane Jenvall, tidl. kursusudvalgsformand

Årets forårskursus fandt sted i Nyborg, hvor Birkhovedskolen kunne danne ramme om en weekend fyldt med politisk dyst, kampagneudvikling og ikke mindst masser af fest. Med udgangspunkt i FN’s verdensmål skulle kursisterne dyste i hold på, hvem der kunne præstere bedst på både politikudvikling, kampagneførsel og ikke mindst team-spirit. Bag programmet stod tidligere Internationalt Ansvarlige: Sara Rønning Bek, der sammen med et stærkt dommerpanel bestående af Jakob Sabroe, Camilla Søe og Natascha Skjaldgaard, fik både udfordret kursisterne, men også gjort dem klogere undervejs. Programmet var dog ikke til den seriøse side hele vejen igennem, og lørdag kunne kursisterne bla. være vidne til et tvangsægteskab og naturkatastrofer, der satte flere grupper på prøve. Alle benspænd på trods, blev der leveret gode produkter fra alle grupper og tre af dem blev udvalgt til den store finale, der var lørdagens højdepunkt. Efter der var blevet spist middag, kunne hele salen byde velkommen til kursets overdommer, Kristian Jensen, der skulle afgive den endelig dom. De tre finalehold havde således en hel sal og ikke mindst en finansminister at imponere med deres fremlæggelser. Trods et stærkt felt var der dog en gruppe, der var bare lidt bedre end de andre. Sejren gik nemlig til Hold 13, der arbejdede med teamet klimaindsats!

Med et vinderhold kåret kunne der startes op for en god fest, men inden da skulle der først uddeles en omgang i baren fra moderpartiet, og Kristian Jensen fik heller ikke lov til at forlade salen før, at der var blevet skrålet med på en efterhånden velkendt klassiker: remixet af Jensens eget forsøg på en rapsang - Jeg tror på dig! Herefter blev der i den grad spillet op til dans med ThunderPower bag DJ-pulten og selvom kursisterne havde gjort deres absolut bedste for at tømme baren allerede fredag, blev der langet så mange øl og breezers over disken, at omsætningen i baren slog rekord ift. tidligere forårskurser. Med ømme dansefødder og et hæderligt forsøg på at tømme baren endnu engang, kunne kursisterne heldigvis se frem til en søndag, der startede med brunch og derefter stod på politikudvikling, da verdensmål skulle omsættes til VU’s frihedsmål. Med de første ideer på tegnebrættet, til en kommende skolestartskampagne, kunne der efterfølgende tages fat på den fælles oprydning, der trods træthed og tømmermænd foregik aldeles forbilledligt. Forårskurset 2019 kunne således rundes af med tilfredse programansvarlige, skærpede kompetencer hos kursisterne og et yderst tilfreds kursusudvalg.

Valgkampen

Af Maria Lagoni, social-, sundheds- og kommunalordfører

Efter fire år med regeringsmagten hos Venstre, først i en ren Venstre-mindretalsregering på baggrund af 34 mandater efter folketingsvalget den 18. juni 2015 og senere VLAK-regeringen dannet d. 28. november 2016, blev der udskrevet valg den. 5 juni 2019. Valgkampen varede i godt fire uger, hvilket er det længste siden 1975. Den var i starten præget af valg til Europa-Parlamentet den 26. maj. Det blev til EP-valget tydeligt, at den danske opbakning til EU var voksende; EU skeptiske partier som Dansk Folkeparti fik dårlige valgresultater, mens Venstre, Det Radikale Venstre og SF gik mandater frem.

Overordnet set blev valgets resultat en tilbagegang for blå blok fra 90 til 75 mandater. Omvendt fik rød blok en fremgang fra 85 til 91 mandater. Venstre gik 9 mandater frem og konservative fordoblede deres antal af mandater fra 6 til 12. Liberal Alliance gik dog markant tilbage og gik fra 13 til 4 mandater. Slutteligt fik Danske folkeparti, som var en væsentlig del af et borgerligt parlamentarisk grundlag, mere end halveret sine mandater fra 37 til 16.

I den røde blok gik Socialdemokratiet et mandat frem, mens Enhedslisten gik et tilbage. Til gengæld gik SF og De Radikale Venstre hhv. 7 De centrale emner var velfærdspolitik og og 8 mandater frem. Derudover gik Alternativet 4 udlændingepolitik. Venstre inddragede mandater tilbage. Nye borgerlige kom for første velfærdsløfter om flere ressourcer til ældre-, gang ind med 4 mandater, mens Stram Kurs og børne- og sundhedsområdet, mens Partiet Klaus Riskær Pedersen ikke blev valgt. Socialdemokratiet gik til valg på en fortsat stram Derudover kom Kristendemokraterne heller ikke udlændingepolitik. Desuden blev klimaområdet et over spærregrænsen, selvom det så sådan ud helt nyt og meget centralt valgtema, hvor stort langt hen ad valgnatten. set alle partierne prøvede at være proaktive. Mod slutningen pegede Lars Løkke Rasmussen i Den 6. juni begærede Lars Løkke Rasmussen retning af en SV-regering. Det skete dels i sin afsked som statsminister til Dronningen. lyset af de nye radikale højrepartier, som stod til Den efterfølgende dronningerunde resulterede i at komme ind i meningsmålingerne, og ønsket et regeringsgrundlag hvor Mette Frederiksen d. om at stabiliserer den parlamentariske midte i 26 juni 2019 blev statsminister og leder af en dansk politik. Det blev også et ”nej tak” fra Mette socialdemokratisk regering. Frederiksen og nogle Venstre-kollegaer.

Nordirland

Af Tammy Elisia Lyngaa, Deltager på studieturen til Nordirland

De gråtronede skyer, der har samlet sig over bymidten, holder på en hemmelighed. Nogle ville kalde det et evigt minde. Andre vil bare gerne forglemme det. Nogle omtaler det som statsmord. Andre kalder det for en nødvendig forsvarshandling. U2 omtaler det ”Sunday, Bloody Sunday” og ”The Troubles”. Uanset hvad man kalder det, er det ikke noget man snakker om. Men det benægtes ej heller.

forbrydelser, fordi han kæmpede for det han tror på: Et forenet Irland. Han fortalte at mange katolikker stadig i dag ønsker et selvstændigt Irland, hvorfor partiet har en forholdsvis stor opbakning fra mange katolske områder over hele landet.

Men ligesom The Peace Wall har alle historier to sider. Går man fra det protestantiske arbejderkvarter i Belfast, For netop at blive klogere Shankill, mod det “Tar blev som syttenårig fængpå Nordirlands katolske kvarter, Falls, konfliktfyldte historie slet for at begå politiske for- løber der koldt ned ad ryggen. De tydelige spor og ikke mindst landets brydelser, fordi han kæmpede relation til Brexit, tog efter det evige minde for det han tror på: Et forenet har sat sig. elleve VU’ere til Belfast i juli måned. Trods regn og Irland.” blæst oplevede vi begge Tydeligere blev det på sider af den nordirske nationaldagen den 12. historie helt tæt på. juli. Den protestantiske Orange Order indtog gaderne og selvom op mod halvdelen af den For når man går langs The Peace Wall of Belfast er nordirske befolkning er katolikker, kunne den det ikke svært at se. Landet er ramt. Det er såret. festlige stemning mærkes helt ind til Det lider under et evigt minde, om dengang prot- knoglemarven. estanterne og katolikkerne bekrigede hinanden. Ikke så langt tilbage i tiden endda. Efter otte dage under de gråtonede skyer i Belfast og Londonderry, har vi lært at Nordirland er et På turen mødte vi medlem af det katolske parti stadigt konfliktfyldt land med mærker på sjælen. Sinn Féin, Tom Holland, som fortalte os om livet Men en ting kan protestanterne og katolikkerne under borgerkrigen. Og ikke mindst livet som i Belfast dog blive enige om i dag: Storbritannien politisk demonstrant under krigen. Tar blev som skulle være blevet i EU. syttenårig fængslet for at begå politiske

Budapest

Af Maria Lagoni, delatger på studieturen til Budapest

Den 11-18. august var en gruppe VU’ere afsted på studietur til Budapest. De to rejseledere var Morten Møller og Christian Stærmose, hvilket jo kun tegner mod en god tur. Vi mødtes i Københavns lufthavn om eftermiddagen d. 11. august, hvor vi alle blev udstyret med en Venstre kasket som vi skulle tage på, så de to rejseledere kunne holde overblik over os. Vi ankom sent om aftenen til en mørk gård, som vores Airbnb angiveligt skulle ligge inde i. Vi kunne ikke få låst op ind til gården, men efter et par opkald var vi inde. Igennem et boligkompleks og ud i en gård på den anden side var vores Airbnb. Meget kan man sige om den Airbnb som vi boede i, men i det mindste boede vi samlet i en lejlighed, hvilket var en overvejende succes.

særlig længe ad gangen. Politiet er voldsomme og massivt til stede, når demonstrationer mod Orbân eller hans politik bliver afholdt i Budapest. Derudover kører der både i TV, på de sociale medier og i gaderne reklamer for Fidesz og hadsk propaganda mod de andre partier i Ungarn. Derudover holdt Victor Orbân en tale på valgdagen, hvor han advarer de andre politiske partier om ”moralsk, politisk og juridisk revanche”. Det vidner om en meget autoritær kurs som Fidesz fører imod.

Alt i alt blev de fordomme vi havde om at Ungarn var autoritært og antidemokratisk bekræftet. Vi mødtes med vores liberale søsterparti i Ungarn, som fortalte hvordan de var blevet jagtet af politiet til demonstrationer, politiseringen af medierne og fuldstændige kummerlige forhold ved grænseovergangene. De fortalte om, at der I Ungarn har de haft Victor Orbân som Premierminister var to lejre ved grænsen, hvor flygtninge kunne tage til. siden 2010 med hans parti Fidesz, hvor partiet fik absolut Her blev der taget imod en flygtning om dagen i hver lejr, flertal. Fidesz har sidenhen med Orbân i spidsen kritiseret som fik lov til at passere grænsen og komme ud af lejren. det liberale demokrati og skabt røre med udemokratiske Det var flygtninge selv som styrede listen over, hvem der reformer i landets grundlov. De økonomiske nøgletal vidner var den næste, så bestikkelse og mord var ikke ukendt i om fremgang siden Orbân nationalkonservative Fidesz-parti lejrene. Derudover var medierne ikke tilladte indenfor, så fik magten i 2010 og væksten sidste år var relativt højt på det var svært at få et indblik i hvor slemt det egentlig stod 3-4%, hvilket er et pænt stykke over EU’s gennemsnit. Men til. Derudover er det jo fuldstændig umuligt at få en familie selvom økonomien går i den rigtige retning, så går det ikke med ind i Budapest, når det var den måde det blev gjort på. nødvendigvis godt i Ungarn. Derfor vat der folk som opholdt sig i lejrene i flere år. Ungarn er det næstmest politisk polariserede land i EU efter Cypern, vurderer en rapport fra Det Centraleuropæiske Universitet. Stort set alt er politiseret - selv ”uafhængige” analyseinstitutter læner sig op ad politiske standpunkter. Som journalist skal man gere have fat i to forskellige eksperter for at kunne fortolke landets økonomiske udvikling og aviserne er tilknyttet enten et parti eller en ideologi. Frustrationerne over Orbân-regeringen kommer til udtryk i Budapest i form af demonstrationer, men sjældent vare

Vi besøgte også Carlsberg, hvor vi fik et indblik i, hvordan det er at have virksomhed i et land som Ungarn - Vi blev også inviteret på vin hos ungdomsorganisationen der hører til Fidesz, hvor de blandt andet fortalte, at der er så mange som rejser fra Ungarn, at man har lavet en lovgivning som siger, at man får tilbagebetalt sit studielån hvis man får fire børn eller arbejder i Ungarn i 10 år efter endt studie. Det var en rigtig god tur, hvor vi besøgte spændende organisationer og virksomheder som gav os et godt indblik i situationen i Ungarn.

Retspolitisk dag

Af Ivan Al-Hilali, Retsordfører

En sen forårsaften sad jeg på en gedulgt bar i Aarhus. Sammen med mig (ingen nævnt, ingen glemt) var den, på daværende tidspunkt, nyvalgte retsordfører fra LAU, Sofie Beck, og snakken faldt hurtigt på, hvordan vi, som retsordførere nu skulle samarbejde fremover. Hurtigt blev vi enige om, at et fælles, tværpolitisk arrangement skulle stables på benene, og før vi vidste det, var KU’s retsordfører, Emma Sterndorff, nu også inviteret. Planen var nu et borgerlig-liberalt arrangement, arrangeret af de to dygtige kvinder og undertegnede.

fik stablet et oplæg om retssikkerhed på benene, Emma havde fra en tidligere valgkamp kendskab til Pernille Vermund, som kiggede fobi og holdt et oplæg om ytringsfrihed, mens jeg selv tog kontakt til Peter Kofod (Ikke ham fra DF, skulle jeg hilse at sige, men hans navnebror, som er imod overvågning) som holdte et oplæg om masseovervågning overvågning.

Imellem hver oplægssession var der gruppearbejde. Grupperne bestod af medlemmer fra hvert parti, så man ikke brugte hele dagen på at sidde med sit eget Planlægning af et arrangement er sværere parti, hvilket også gav et element af at skabe sagt end gjort (dermed kæmpe skud ud til ven- og bekendtskaber på tværs af de tre kursusudvalget m.fl.) og man støder hurtigt partier. Grupperne skulle arbejde med en case ind i udfordringer, men efter flere timers eller et dilemma, som tog udgangspunkt i det gruppe-chat-skrivning og telefonmøder fandt oplæg, de netop havde overværet. vi endelig tre emner, tre oplægsholdere, Efterfølgende skulle grupperne præsentere lokationer mm. Og lørdag d. 24. august deres arbejde og i debat mod de andre mødte 70 engagerede, dygtige og ikke grupper. Vi, som ordførere, gik rundt og hjalp mindst debatlystne, ungdomspolitikere op. grupperne. Det fungerende rigtig godt – alle Tidligt havde man skulle være op for at møde havde lyst til at sige noget. Og sågar blev klokken 9 på VU’s sekretariat, og med flere Peter Kofod under hele gruppearbejdet for at måneders optakt med svær planlægning, agere ”dommer”. skulle det nu være dagen, hvor de tre ungdomspartier Efter en dag med debat, oplæg, (meget) kafmødtes til den famøse retspolitiske dag. fe, snacks og frokost, tog deltagerne ud for Hver ordfører stod for et emne med oplæg. at spise – ikke for efterfølgende at tage hjem, Sofie kontaktede kammeradvokaten og men for at blive klar til festen,

som vi efterfølgende hostede. Jeg gik i hvert hvor vi holder en retspolitisk dag, hvor emnet fald først i seng lidt over kl. 4, da LAU tænkte, denne gang ”kun” forholder sig til ytringsfriat det var på tide at smutte fra festen. heden. Jeg håber vi ses. Efterfølgende har vi alle tre modtaget flot ros for vores arrangement. For mit eget vedkommende lærte jeg en masse nye mennesker at kende på tværs af de tre partier. Og den positive feedback, som vi har fået, betyder, at du skal ”save the date”, fordi d. 7. februar mødes vi igen i KU Aarhus,

Landsstævnet Af Casper Christiansen, Formand for landsstævneudvalget 2019

Sikke mange klokken slår, 13 slag tiden går, gæt engang min lille ven, hvor vi nu skal hen… Man kunne fristes til at tro, at vi skulle til julebal i nisseland, men i stedet for skal vi et smut tillbage til Landsstævnet i september. For landsstævnet er for mange VU’ere årets begivenhed og lidt ligesom juleaften. Det er weekenden man som VU’er ser frem til i flere måneder op til. Man forbereder sig, og laver aftaler med sine venner om alt lige fra busturen, til hvem man skal sidde ved siden af til gallafesten og hvem der er klar til at flække floor. Nu går året på hæld og jeg har fået muligheden for at kigge lidt tilbage. Landsstævnet er nu et par måneder gammelt, vel overstået, hvis jeg selv skal sige det. Jo jo, det tog mig da lige et par dage at få indhentet det søvn jeg gik glip af i Landsstævne-weekenden, men det tager man gerne med, når man har med Danmarks bedste ungdomsparti at gøre! Jeg håber at alle jer der deltog, også hurtigt kom på benene igen, for jeg kunne da se, at mange af jer søndag morgen ikke var alt for friske ;-) Og til alle Jer nye, nye medlemmer af vores dejlige organisation, der desværre ikke fik muligheden for at deltage i år, kan jeg kun sige, at jeg på det varmeste anbefaler jer at deltage i Landsstævnet næste år. Det er uden tvivl dén weekend i VU-året, man ikke vil gå glip af! Det med at feste, det kan VU’er altså bare! Der er ingen der fester lige så vildt som VU, og hvis de prøvede, ville de ikke nå os til sokkeholderne. Jo jo, nogle af jer festede måske lige lidt for meget. Jeg var knap nok kommet hjem søndag efter oprydningen inden I allerede havde fået sat den nye formand i arbejde. Nogle festgalde VU’ere havde simpelhent valgt at rykke festen over på en legeplads ved en nærliggende børnehave, og de havde sørme også glemt at rydde op efter sig. Så Kristian Lausten og undertegnet stod nu, med nogle vrede forældre, der var godt i gang med at starte en shit-storm på Facebook. Det er én af de ting man som LSU-formand godt kunne undvære. Det er nok længe siden at indbyggerne i Aarup down town har set så meget fest og balde samlet på et sted! I dag, er alt det hele blot minder vi kan se tilbage på. Vi kan gøre status og konstatere, at Landsstævnet 2019 overgik vores egne forventninger! Vi synes i hvert fald selv, at det spillede max! Julefreden er ved at sænke sig over det ganske danske land, og lige så vel sænker den sig snart over VU, inden det atter går løs med fest og farver til den årlige landskonference i 2020. Må I alle nyde den forestående juleferie, og komme til et julebal eller to. Husk at pas rigtig godt på hinanden! Med ønsket om en glædelig jul og et lykkebringende nytår til Jer alle.

Bruxelles

Af Martin Dommerby, Deltager på studieturen til Bruxelles

Med søvn i øjenkrogene drog vi, en delegation på omkring 40 VU’ere, til Bruxelles. Flyene lettede fra København og Billund hhv. klokken lidt over 8 og lidt i 7. Vi var alle trætte. Der var derfor god grund til at tage en kop kaffe og en croissant, selvom prisniveauet, som i alle lufthavne, ikke er til at fatte - især for en jyde. Første punkt på dagsordenen, efter at have strækket ben ovenpå flyveturen, var EU-parlamentet. Parlamentet bød på flere overraskelser end som så. I første omgang var vi selvfølgelig glade for, at Søren Gade, som en af de danske MEP’ere, ville fortælle om stort og småt i parlamentet. Gade sagde bl.a., med et glimt i øjet, at han aldrig havde mødt så mange højrøvede, men engagerede, mennesker i parlamentet. Som den første overraskelse kom Venstres formand og næstformand og hilste på. Som man troede det ikke kunne blive bedre, så havde de taget Morten Løkkegaard med. Vi VU’ere fik oplevelsen af, at se Morten Løkkegaard og Søren Gade stå akavet, og tage et billede af hele delegationen sammen med Venstres formandskab. Som kronen på værket hørte vi EU-parlamentets nye formand David Sassoli tale, og som endnu en overraskelse var den belgiske dronning Mathilde også til stede. Hun talte i anledningen af, at FN’s børnekonvention fyldte 30 år. Plenarsalen var derfor også fyldt med unge mennesker. Andendagen indeholdte bl.a. besøg hos Verdensbanken og Jong VLD. Jong VLD er Venstres Ungdoms søsterparti i Belgien. Deres international officer Brent Usewils fortalte om Belgisk historie, deres politiske system og ikke mindst en helt hos belgiske liberale - Guy Verhofstadt.

Om aftenen tog vi forbi Delirium, der både holder titlen café og pub. Delirium tilbyder 2004 forskellige typer øl, hvilket er verdensrekorden. Her blev røverhistorier fortalt, og der blev drukket belgiske øl, mørk som lyse, i stribevis. I sandhed en munter og hyggelig aften! Sidste dag med officielt program var lokationen hos ALDE (Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa) det europæiske liberale parti, og LYMEC (European Liberal Youth) som kan ses værende ungdomspartiet til ALDE. Hos ALDE hørte vi om deres parti, parlamentsgruppen Renew Europe og hvad ALDE står for. ALDE havde, udover et oplæg, også lavet noget ekstraordinært, hvor vi som VU’ere fik mulighed for at diskutere noget konkret politik - heriblandt tacklingen af fake news. Som det sidste på turen, så skulle der selvfølgelig også prøves belgisk chokolade og de meget famøse belgiske vafler - som belgierne overtrækker og dækker med alt, lige fra bananer til kiwi. Når man ser i bakspejlet, så er optimismen blandt Søren Gade, de andre MEP’ere, ALDE og de mange andre vi besøgte, stor. Det lader til, at man er kommet sig over Brexit-forskrækkelsen. Virksomheder, institutioner og andre instanser ser nu fremad. Befolkningerne har set hvad det kan gøre ved en nation, når man træder ud af EU. Befolkningen har set noget man har snakket om så længe blive til virkeligheden, og hvilke katastrofale konsekvenser det kan få - endda inden at udtrædelsen er blevet en realitet. Man går til kamp med det yderste højre, der mener at EU er en frase. EU er i blomstring. Det er et faktum.

ÉN GANG VU’ER, ALTID VU’ER Claus Horsted

I Webredaktion ønsker vi at lave en artikelserie i Liber, som omhandler tidligere prominente VU-profiler, der idag er kommet videre. Hvad har de fået ud af deres medlemsskab? Hvilke kompetencer har VU givet dem, og hvad har de efterfølgende kunne bruge deres kompetencer til uden for VU? Netop dette har vi i denne udgave af Liber spurgt tidligere landsformand Claus Horsted om. Læs og hør, hvad Lars skriver om hans tid i VU: Jeg hedder Claus Horsted og er i dag 42 år. Over de 8-9 år hvor jeg for alvor var aktiv i VU fra 1997 til 2005 lavede jeg en lang række forskellige ting. En af de få poster jeg ikke havde var lokalforeningsformand. Jeg stoppede mit aktive VU-arbejde som Landsformand i 2005 efter 6 år i Landsstyrelse og Forretningsudvalg. Jeg startede som kasserer for min lokale VU-forening i VU-Grindsted. Siden blev jeg amtsformand for det daværende VU Ribe amt og medlem af Landsorganisationens kursusudvalg. I 1999 blev jeg valgt til Landsstyrelsen og blev ved samme lejlighed formand for Kursusudvalget og medlem af Forretningsudvalget. I 2001 blev jeg på landsstævnet valgt som næstformand og i 2003 blev jeg Landsformand. Som en lille sidehistorie kan jeg fortælle, at jeg fra 1999 til og med 2003 var i kampvalg på hvert landsstævne. Først ved valget på det fri, siden begge år som næstformand og til slut i forbindelse

med mit første år som landsformand. Da jeg stillede op til det andet år som landsformand i 2004 havde jeg dog ikke nogen modkandidat. Det var en god måde at gå ind til 2005 på, der jo i den grad blev defineret af folketingsvalget, hvor Anders Fogh genvandt regeringsmagten, og hvor VU spillede en stor og vigtig rolle i valgkampen. Ved siden af aktiviteterne i VU, var jeg også på vegne af Venstres Ungdom involveret i arbejdet i og omkring Dansk Ungdoms Fællesråd, hvor jeg sad i nationalt udvalg, styrelsen, forretningsudvalget og tipsudvalget. Som næstformand og formand sad jeg også fire år i Venstres Hovedbestyrelse fra 2001 til 2005. Det var en super spændende og for Venstre meget definerende periode. Jeg meldte mig ind i VU lige omkring årsskiftet 1996 / 1997. Jeg havde holdningerne, der lå på linje med VU og Venstre - og var meget fascineret af Venstres daværende formand Uffe Ellemann Jensen. Den konkrete anledning til min indmeldelse var faktisk en julefrokost i den lokale VU forening i Grindsted, hvor jeg blev inviteret med for lige at se om det var noget - og det var det. De næste 8-9 år frem til jeg stoppede som landsformand i 2005 var det i den grad VU, som var definerende for hvem jeg var og hvad jeg beskæftigede mig med.

Min indmeldelse var også et konkret eksempel på at man skal række ud og spørge dem man kender som man tror sympatiserer med VU. Hvis ikke jeg var blevet spurgt om jeg ville med til den julefrokost, er jeg meget i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet havde meldt mig ind. Ved at have været med i VU, har jeg tilegnet mig vanvittig mange vigtige kompetencer. En vigtig ting er naturligvis at man lærer at argumentere og tale sin sag. Men det er meget mere end det. Var der noget, som var definerende for min tid i VU så var det valgkampene. Jeg nåede tre folketingsvalg som aktiv VU’er. Det var 1998, 2001 og 2005. Jeg var henholdsvis amtsformand, næstformand og landsformand i de tre valgkampe. Det gav mig et helt uundværligt indblik i gennemførsel af valgkamp og nyttige værktøjer til at forberede og gennemføre store og komplekse projekter, som en valgkamp er – det var uden tvivl stærkt medvirkende til at jeg i 2007 blev ansat som kampagneansvarlig i Venstres Landsorganisation og sad som kampagnechef for venstre frem til 2016, hvorefter en anden tidligere VU-formand Jens Husted tog over. De projektlederevner man får med sig fra de kampagne – og kursusaktiviteter man laver i VU - er meget brugbare i arbejdslivet efterfølgende. I min tid som formand havde vi også et par sager, der tiltrak sig mediernes bevågenhed på utilsigtet vis. Det lærer man vanvittig meget af. Man ved det dog ikke helt selv når man står midt i det - der er det mest bare træls. Men det er krisekommunikation i sin reneste form. Og det har jeg taget med mig i mine senere jobs. Noget af det man lærer I de situationer er vigtigheden af at holde ro og ikke gå i panik. Noget af det jeg også har lært i VU er evnen til at samarbejde med en lang række forskellige typer af personer og skabe netværk.

for at jeg er gået i den retning jeg har. Hvis jeg skal give et råd videre til VU’ere som ønsker at gå samme vej i livet som jeg, så vil det være at opsøge mulighederne, og tage dem i den rækkefølge som de kommer. Tag initiativ og bliv aktiv de steder du kan - så kommer kompetencerne hen ad vejen. Hvis du skal arbejde med politiske interessevaretagelse eller noget i den stil, så er det en kæmpe fordel at have været aktiv i de ledende organer i VU – og har man muligheden for at få et studenterjob på Christiansborg eller hos en interesseorganisation, så er det bestemt ikke af vejen. Det har også givet mig et rigtigt stærkt netværk, at jeg var aktiv i DUF. Det har gjort at jeg nu har et stærkt og bredt netværk i andre partier og organisationer.

“Mit engagement i VU er en helt klar og direkte anledning til at jeg beskæftiger mig med det jeg gør i dag“

I dag arbejder jeg som chefrådgiver med politisk interessevaretagelse i Finans Danmark, der er en interesseorganisation for banker og realkreditinstitutioner. Mit engagement i VU er en helt klar og direkte anledning til at jeg beskæftiger mig med det jeg gør i dag. Da jeg gik i 9. klasse gik jeg faktisk og drømte om at skulle være skovfoged. Men sådan gik det ikke – og her har VU i den grad været afgørende

Den bedste oplevelse jeg nogensinde har haft i VU, er svær at udpege. Der har været virkelig mange enestående og fantastiske oplevelser. En af dem har jo helt klart været, at jeg mødte min nuværende kone i VU. Man kan derfor sige, at VU også er direkte medvirkende til at jeg i dag er gift og har to dejlige børn. De mange unikke venskaber og bekendtskaber jeg har fået ud af VU er bestemt også blandt de mest positive oplevelser. Hvis man kigger på mere enkeltstående oplevelser, så vil jeg dog sige, at Folketingsvalget i 2001, hvor jeg var næstformand og formand for VU’s valgudvalg, står som den enkeltstående bedste og mest unikke oplevelse. Der var i de tre uger i november 2001 en vanvittig positiv vibration omkring VU og Venstre, blandt den unge generation af vælgere. I forlængelse deraf, står valgfesten på Færgen Sjælland som noget helt legendarisk i VU og Venstres historie. Det var stort at være med til. Hvis jeg afslutningsvis skal give 3 grunde til at potentielt kommende VU’ere derude bør melde sig ind i VU, er det følgende: 1. Du bliver en del af et helt unikt fællesskab, der vil give dig netværk og venner for livet. 2. Du får et unikt indblik i, hvordan det danske samfund og de politiske tandhjul fungerer. 3. Du får i en tidlig alder en lang række unikke værktøjer inden for ledelse og kommutation, som du kan tage dig med videre i tilværelsen.

Fra stilladsvæltende bøller til kapitalistisk markedskraft Af Morten Dam Laursen Den røde fagbevægelse har altid stået i modsætning til alt, hvad man som borgerlig mener og tænker om arbejdsmarkedets indretning. De advokerer for klassekamp og bøllemetoder og alle, der ikke ville bukke sig for deres krav, bliver typisk angrebet på deres levebrød, som man f.eks så det med blokaden af Restaurant Vejlegården, hvor restauranten blev fysisk blokeret af tykpandede 3F’ere, der krævede at de skulle tegne overenskomst med en rød fagforening. Deres bannere er typisk prydede med slagord om solidaritet, men alligevel er deres foretrukne forhandlingsmetoder altid afpresning og vold. De er selv totalt uforstående overfor den borgerlige lejr, når vi kalder deres metoder for ’mafiametoder’, selvom de i mange tilfælde kun er en italiensk accent og ét hestehoved i en seng, fra at være der. Men behøves det være sådan? Kan fagforeninger ikke eksistere, uden at skulle stå i modspil til det frie marked? Det vil jeg mene at de godt kan. Idéen med en fagforening er jo ikke totalt uliberal. Ideen om at en gruppe mennesker (hvis arbejdsmæssige værdi typisk ikke er så høj selvstændigt) kan gå sammen, så deres samlede værdi og vægt kan styrke deres forhandlingsposition. Det er jo ikke uliberalt at være en god forretningsmand og se et potentiale. Der hvor filmen knækker for de røde bøller er todelt: 1. 2.

De tillader sig at gøre brug af vold, trusler og afpresning for at få en aftale på plads. Det duer ikke når Loyal To Familia gør det og det burde heller ikke gå, når 3F gør det. De søger politisk indflydelse. Ideen om at arbejdsmarkedets parter forhandler om løn- og arbejdsvilkår er en grundsten i et liberalt samfund. Derfor er det ikke optimalt, når staten bliver blandet ind. Når overenskomstmæssige krav, pludselig bliver til lovkrav, har vi flyttet os væk fra det frie aftalevalg og friheden til selv at forhandle egne vilkår hos en arbejdsgiver.

I En verden uden socialdemokrater, med frie (gule) fagforeninger, der kun kæmpede med lovlige midler, ville markedet tilpasse sig de ’ideelle’ lønninger, som er til gavn for både arbejdsgiver og arbejdstager. Så kære stilladsvæltende bøller. Læg brostenene, de røde faner og voldsparatheden fra jer, og arbejd for at gennemføre aftaler, som begge parter kan være enige i!

Den nye VUâ&#x20AC;&#x2122;er pĂĽ borgen Morten Dahlin

Det var med en god portion ærefrygt og stor ydmyghed, at jeg besteg Folketingets talerstol for første gang d. 23. oktober i år. Folketinget skulle hastebehandle et lovforslag om muligheden for administrativt at frakende danske Syrienskrigere med dobbelt statsborgerskab deres indfødsret. Som ordfører på indfødsretsområdet havde jeg fået til opgave at præsentere Venstres holdning: At stemme for lovforslaget. Og selv om situationen selvfølgelig var præget af en vis alvor og seriøsitet, var det alligevel berusende at stå dér – på landets fineste talerstol. I et kort øjeblik blev jeg næsten grebet af usikkerhed. Ét var jeg dog ikke i tvivl om: Jeg havde aldrig stået dér, på Folketingets talerstol, hvis det ikke havde været for min tid som VU’er og formand for samme. Venstres Ungdom har i høj grad banet vejen for, at jeg har kunne arbejde først som konsulent og nu som nyvalgt MF’er for Venstre. Jeg tror, det ord, der bedst beskriver, hvordan det er at blive valgt til Folketinget, er: overvældende. Simpelthen. At gå op ad indgangstrappen til Christiansborg, ind gennem hoveddøren, videre op til Vandrehallen, hvor de forskellige udgaver af Grundloven ligger i glasmontre, for derpå at tage plads ved mit skrivebord, er kort sagt fantastisk. Endnu bedre bliver det imidlertid, når der er møder i folketingsgruppen. Rundt omkring i Venstres grupperum sidder nemlig det ene kompetente folketingsmedlem efter det andet. Til stor inspiration. Som læserne af dette magasin vil vide, har flere af disse MF’er – ligesom jeg – været medlem af VU. Det vil onde tunger kritisere. For dem skal valget til tinge helst gå ad flere og andre kanaler end ungdomspolitik. Hvis vi nu alligevel parkerer den diskussion og kigger på de positive aspekter ved ungdomspolitik, kan jeg hilse og sige, at Venstres Ungdom har været helt afgørende for udviklingen af mit politiske kompas, mine retoriske færdigheder og ikke mindst mine organisatoriske evner. Noget af dét, der for mig at se gør en politiker til en dygtig én af slagsen. Min tid i Venstres Ungdom har simpelthen været

uvurderlig. Det samme gælder de mange venner og bekendte, jeg har fået undervejs, og som har hjulpet mig med at føre kampagne og blive valgt. Både til byrådet i Greve og til Folketinget. Skulle jeg driste mig til at tale på mine med-MF’ers vegne, der også har haft deres gang i VU, tror jeg, de ville sige det samme. Ja, jeg fristes nærmest til at sige: Uden VU, intet Venstre. Hvis intet Venstre, intet alternativ til den nuværende regering - det ville være et skrækkeligt scenarium. Skulle man være i tvivl om det, kan man bare læse de rødes nye finanslov. Foruden at hæve arveafgiften fra 5 til 15 procent, skruer Mette Frederiksen & Co. et væld af andre skatter og afgifter i vejret. Desuden hæves overførselsindkomsterne, hvilket gør det mindre attraktivt at tage et arbejde. Af samme grund er det mig en gåde, at der stadig findes folk, der siger, at de ikke kan kende forskel på Socialdemokratiet og Venstre. For mig er der en verden til forskel. Den forskel består først og fremmest i, at Venstre evner at føre en fornuftig økonomisk politik, at Venstre arbejder for dem, der har et arbejde, og at Venstre – modsat venstrefløjen – ved, hvad der menes med ordene ret og rimelighed. Når det er sagt, er der desværre ikke noget i sol, måne og stjerne, der tyder på, at Venstre er selvskrevet til at genvinde regeringsmagten om fire år. Det kræver hårdt arbejde, hvis vi skal generobre Statsministeriet. Heldigvis er vi arbejdsomme - i Venstre såvel som i Venstres Ungdom. I disse tider, hvor der er brug for solid, borgerlig politik og idéudvikling, et godt netværk af frivillige samt unge med gå-på-mod, er VU måske vigtigere end nogensinde før. Derfor håber jeg også, at Venstres Ungdom fortsat vil give et nap med, når moderpartiet kalder. For eksempel når der skal føres kommunalvalgkamp i 2021. Under alle omstændigheder skal der lyde en stor hyldest til, hvad jeg immervæk betragter som én af Danmarks vigtigste ungdomsorganisationer – og et vigtigt holdepunkt i mit liv: VU.

Throwback VU-forening I Webredaktionen ønsker vi at samle de gode, sjove og spændende historier, der findes fra forskellige VU-foreninger gennem tiden. I denne udgave har vi kigget mod VU Assens, og foreningens historie. Her har vi bl.a. kigget på foreningens jubilæumsskrift, ved foreningens den gang 25-års jubilærum. Læs med her: Alt var bedre i gamle dage lyder mantraet igen og igen fra pensionerede VU’ere, når de med et skælmsk smil hilser på deres gamle VU-venner der stadig gør sig som aktiv VU’er. Hvad end det drejer sig om medlemsantallet, den ungliberale kamp i det udprægede socialdemokratiske Danmark eller det gælder de berygtede vilde VU-fester – så var alt bedre i gamle dage. Men hvis man nu dykker ned i de gamle VU-annaler, hvordan stod det så egentligt til i de rigtigt gamle dage for vores 111 år gamle liberale forening? Enhver lokalforening i Venstres Ungdom har en gloværdig og minderig fortid fyldt med floromvunden politisk agitation for den frie tanke og, mindst ligeså væsentligt for mange, de mytiske VU-halballer. Det gælder også i min gamle lokalforening VU Assens, hvor vi blev kontaktet af et familiemedlem til et gammelt medlem af VU Assens som lå inde med alskens gamle papirer til minde og dokumentation af den ungliberale ånd som den tog sig ud i det vestfynske i 1950’erne.

I gennemgangen af de gamle VU-ma-

terialer findes festskriftet for 25-års jubilæet for VU Assens, som på fornemmeste vis havde fået en hilsen med på vejen fra fhv. Statsminister Knud Kristensen og til selve markeringen af 25-års jubilæet bla. havde den første VU Landsformand – og senere bla. Trafikminister – Niels Elgaard til at tale. Der blev holdt en gevaldig fest med behørig pomp og pragt på det lokale Hotel Phønix med gæster fra nær og fjern fortid alle samlet for at fejre og markere kampen for det frie liv i et folkeoplysende demokrati. I jubilæumsskriftet bør det bemærkes, at oplistningen af foreningens daværende bestyrelse tydeligt kundgjorde, at der – heller ikke dengang – var behov for kvindekvoter i Venstres Ungdom.Hvis man tager et kig på beretningerne til Landsstævnet i VU i år 1954 vil det straks falde det 21. århundredes medlem af VU

i øjnene, at der dengang var tale om, i nutidens perspektiv, astronomiske medlemstal, hvor alene Maribo amt (over 3.500 medlemmer) havde flere medlemmer end VU på landsplan har haft de seneste mere end 20 år. Tilbage i de glade

50’ere og 60’ere var medlemsskaren i VU oppe at runde over 60.000 personer. Men det er ikke alt, som har ændret sig fra efterkrigstidens VU og til det Venstres Ungdom du som læser øjensynligt kender i dag. Det der forener VU’ere på tværs af landet og generationer er den evige kamp for friheden: Friheden til at give sin mening til kende, friheden til at leve uden tvang og friheden til at bestemme over sit eget liv. Billedet af den gamle VU-flyer manifesterer det, for enhver VU’er, almengyldige budskab om en verden med frihed og fremskridt, som en verden vi så indtrængende kæmper for.

Ved at tage et kig på fortidens gemte sager fra Venstres Ungdom igennem årene får man en særlig fornemmelse af at tilhøre noget der rækker ud over ens egen tid,

som understreger vigtigheden af den ukuelige kamp for frihed VU for fremtiden også bør stå for. Når man dykker ned i de gamle arkiver finder man ud af, at ikke alt var bedre i gamle dage. Af August Stengaard, fhv. formand for VU Assens

Tak for denne gang!