Liber - april 2016 by Venstres Ungdom

LIBER

FARSHAD KHOLGHI

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER - ville jeg standse alle integrationsprojekter...

Liber, april 2016

Kære VU’er. Forårskurset er VU-årets største kursus. I år afholdes det i Nyborg, og Kursusudvalget har lagt sig i selen for, at det størtste kursus i mange år også bliver det fedeste! Forårskurset er bygget op med linjer, hvor du sammen med andre VU’ere, oplægsholdere og dine linjeansvarlige gennem hele weekenden kan fordybe dig. Linjerne spænder bredt, så der burde være noget for enhver smag. Selvom det faglige vægter tungt på årets Forårskursus, så skal der også være tid til sjov og hygge. Fredag aften står i hyggens tegn, mens lørdag aften står på VU AWARDS, dans og fest til ud på natten. Vi glæder os til at se alle jer, som er tilmeldt! Og til alle jer andre? Der vil være en reportage fra kurset i næste udgave af Liber!” - Maria Ladegaard, formand for Kursusudvalget

WEBREDAKTØRENS 10 LINJER

IND H O L D S FO RT E GN E LS E

Så blev det april! Liber bevæger sig i denne udgave helt fra narko- til uddannelsespolitik. Ret konkrete indspark fra Farshad Kholghi fylder “Hvis jeg havde 90 mandater”. Jeg tør gerne vove på, at det vil fremprovokere mange forskellige reaktioner. Men endnu engang er Liber spækket med politik, de sociale medier og indblik i de events, der udgør dagligdagen i VU. Jeg håber, at I nyder det! Sæt igang!

Webredaktørens 10 linjer

Formanden har ordet

SocialMedia - siden sidst

Hvis jeg havde 90 mandater - Farshad Kholghi

Narko, afkriminalisering og Portugal - studietur til Lissabon!

50 shades of VU - Narkotika?

Resultatgivende gymnasiereform, tak!

Kampen om tronen i Venstreland

Lindkær har ordet: Til forsvar

Helene Rasmussen Webredaktør

for ytringsfriheden

Kort sagt: Danmark er i krig igen!

FORMANDEN HAR ORDET Kære VU’er. Endnu en gang har fundamentalister forfærdet os med angreb på demokratiet og friheden. Alene de sidste par uge er både Tyrkiet, Belgien og Pakistan blevet ramt af forfærdige angreb mod civile. Disse angreb sætter vores frihed og tryghed under pres. Politikernes modsvar er mere overvågning, samt at vi skal udfordre grænsen af vores grundlov. Hvis kampen mod terror undergraver principperne for det samfund, vi prøver at forsvare, hvad er vores samfund så værd?

kunne give politiet flere muligheder for overvågning. Og ingen ytringer bør forbydes eller have konsekvenser, så længe de ikke opfordrer til vold eller undertrykkelse. Friheden skal ikke ofres i kampen mod terror – så har vi allerede tabt. Liberale hilsener Chris Preuss Landsformand for Venstres Ungdom

Modsvaret mod terror skal følge vores fundamentale principper. Ingen skal overvåges, bare fordi de er til, men fordi vi har en konkret mistanke. Hvis vi har en konkret mistanke, bør dommere også

#SocialMedia

- SIDEN SIDST

Kampen på de sociale medier er altid en fest. Derfor har vi i Webredaktionen udvalgt de bedste, sjoveste og skarpeste tweets på den politiske scene siden sidst! Kunne du tænke dig at komme med i næste opslag? Så tweet løs!

FARSHAD KHOLGHI

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER - ville jeg standse alle integrationsprojekter...

Da jeg blev bedt om at skrive denne klumme, forsøgte jeg at finde frem til det helt rigtige ansigtsudtryk, der er en ægte landsfader værdigt. I mit hovede lignede jeg en blanding af Churchill og Gandhi. I samme øjeblik kom min hustru ind og spurgte ganske bekymret: ”Skat, har du fået mavekramper igen?” Jeg opgav mit patetiske forsøg på at virke landsfaderagtig. Da jeg ikke er medlem af noget politisk parti, følte jeg mig fri til at lytte til min fornuft og ikke til partilinjen. Her er, hvad min fornuft kom frem til. Hvis jeg havde 90 mandater ville jeg: 1) ... standse alle integrationsprojekter og fjerne alle integrationskonsulenter, der i mere end 20 år har kostet millioner af kroner - uden resultater.

9) ... mandsopdække de nye flygtninge ved at etablere en eller flere danske kontaktfamilier for hver eneste af de nyankomne flygtninge. 10) ... afskaffe enhver form for religiøs særbehandling i institutioner, på arbejdspladser og ved andre offentlige instanser. I et demokrati er religionen ”gudskelov” en privat sag.

11) ... indføre et loft for, hvor stor en andel indvandrere og flygtninge de danske folkeskoler 3) ... afskaffe skal modtage. Dette tiltag vil sikre modersmålsundervisning. hurtig integration af elever med 4) ... reformere og effektivisere anden etnisk baggrund end dansk sprogskolerne. - og automatisk udrydde de ”sorte 5) ... revurdere samtlige bevillinger til skoler”. diverse friskoler og trossamfund. 12) ... indføre en obligatorisk 2) ... afskaffe modtageklasserne.

6) ... bruge de mange millioner, der bliver i overskud fra de første 5 punkter på at forbedre skolesystemet. 7) ... stoppe enhver form for rådgivning fra diverse trossamfund i integrationssammenhæng.

psykologisk screening af alle nyankomne flygtninge. Mange flygtninge lider af posttraumatisk stress syndrom, der på sigt kan udvikle sig til misbrug, kriminalitet og vold.

13) ... udvikle en ny form for mere aktiv og opsøgende højskole 8) ... rive ghettoerne ned. Ja, rive ned med fokus på demokratisk – bogstaveligt talt. Hus for hus. Jeg dannelse. Demokratisk dannelse vil sprede beboerne fra ghettoerne af indvandrere og flygtninge fra over hele landet, så de ikke klumper muslimske lande er altafgørende for sig sammen. Parallelsamfund skal ikke Danmarks fremtid. tolereres. 6

14) ... omdanne de eksisterende asylcentre til en slags boot camps eller asyl-højskoler. I disse boot camps skal der være obligatorisk samfundsundervisning – med fokus på sprog, demokratisk dannelse og værdier, takt og tone m.v. 15) ... indgå kontrakter med frivillige og kompetente folk om at undervise på asyl-højskoler. 16) ... gøre det muligt for studenter at optjene flere point, hvis de vil undervise i et år ad gangen på asylhøjskolerne. Samme ordning skal også etableres for de veluddannede arbejdssøgende samt pensionister, der sidder inde med nyttig erfaring og faglig viden. – Alt sammen naturligvis på frivillig basis. 17) ... indføre nultolerance overfor kriminelle asylansøgere. Blot én kriminel handling udløser øjeblikkelig annullering af den pågældende asylansøgers ansøgning. 18) ... gennemtvinge hjemsendelsesaftaler af de kriminelle asylansøgere med de berørte lande. 19) ... indgå samarbejde med private virksomheder i hele landet med henblik på at få dem til at finansiere etablering af flere højskoler, musikskoler og kulturhuse. 20) ... tvinge de rige arabiske golfstater til at hjælpe deres såkaldte muslimske brødre og søstre ved at betale for topmoderne og sikrede SOS-flygtningebyer i nærområderne.

FARSHAD KHOLGHI

- foredragsholder, skuespiller og entertainer

MCHANGAMA

NARKO, AFKRIMINALISERING OG PORTUGAL

STUDIETUR TIL LISSABON “VU’s studieture giver unikke oplevelser og en indgående viden om politiske forhold. I Lissabon lærte vi især om den succesfulde ”portugisiske model” for håndteringen af narkomisbrug – en viden vi har taget med tilbage til VU’s medlemmer og det øvrige politiske miljø i Danmark.” - Kristian Lausten, International ansvarlig

NARKO, AFKRIMINALISERING OG PORTUGAL

STUDIETUR TIL LISSABON I starten af februar var en række gode VU’ere på tur til Portugals hovedstad, Lissabon. En tur, der havde det primære sigte, at vi skulle dykke ned i den portugisiske politik vedrørende afkriminalisering af narkotika samt få en dybere forståelse for det portugisiske system som helhed. Af Marc Møller og Jacob Mouritsen, deltagere på turen til Lissabon. Lad os starte med at slå fast, at det at tage på studietur med Venstres Ungdom er noget, alle, der har et bankende hjerte for politik og kammeratskab, bør prøve. Vores tur til Lissabon var i alt fald både lærerig og festrig. På tværs af foreninger blev der grinet, debatteret og hygget samtidig med, at der blev skabt en forståelse af det portugisiske system Da vi først ankom til Lissabon, var vi meget skeptiske over deres lovgivning på narkotika-området grundet vores førstehåndsindtryk. Efter blot 10 minutter på en plads, der svarer til Kongens Nytorv i København, var vi blevet tilbudt flere forskellige former for stoffer 10

af gadehandlere, der uhindret og fuldstændigt ublu kom hen og tilbød alskens varer. Hvad vi dog ikke vidste på det tidspunkt var, at den hash, vi blev tilbudt, bare var oregano, og kokainen var flormelis.

troværdig og sammenlignelig information omkring stoffer, stofmisbrug og dets konsekvenser.

Dette var utroligt spændende, da de også kunne sætte et dansk perspektiv på sagen, men trods gode Undervejs besøgte vi flere forskellige resultater mente man ikke, man organisationer for at dykke ned i havde fundet en Portugals politik om afkriminalisering universel løsning på problemerne af narkotika, hvilket er en ført politik, med narkotika, da der er mange som vi i VU går ind for. Derfor var faktorer, herunder kulturel historie, det også interessant at se på, hvilder spiller ind. ke effekter det havde haft på det portugisiske land, siden man indførte Efterfølgende drog vi i det pordenne lovgivning tilbage i 2001. tugisiske parlament, hvor vi fik en rundvisning af det konservative Vores første møde var med EMCD- parti, CDS-PP, hvilket var en meget DA, som er EU’s narkotikaagentur, speciel oplevelse. Der var blandt der indsamler faktuelle oplysninger andet mulighed for at ryge i et omkring medlemslandenes narkoti- afdanket gruppelokale samt opleve karesultater og har til formål at give livlige debatter i parlamentssalen. medlemsstaterne faktuel, objektiv, Af andre store begivenheder på

turen kan naturligvis nævnes vores tur til SICAD, som er en underafdeling af det portugisiske sundhedsministerium – det er desuden stedet, hvorigennem man implementerede den førte lovgivning vedrørende afkriminalisering af narkotika. Her fik vi igen mange af de positive effekter ved afkriminaliseringen at vide. Desuden fik vi et indblik i, hvordan man præventivt arbejder for, at der skal være færre portugisiske borgere, der indtager narkotiske midler. Vi var på den danske ambassade i Portugal, hvor vi fik en gennemgang af Portugals økonomiske situation samt deres historiske kapital, men vigtigst af alt blev vi beroliget ganske meget. Her blev vi informeret om, at de stoffer, man bliver tilbudt på gaden, ikke er, hvad de ligner. Det er blot fattige mennesker, der har luret, at udenlandske turister ikke kend-

er til de gældende regler, hvorfor de måske kan finde på at afprøve narkotiske stoffer. Derfor kan vi med ro i stemmen - uden frygt for øget narkohandel blandt almene borgere - sige, at ud fra de erfaringer vi har fået på vores studietur i Lissabon, så er vi blot større fortalere for den portugisiske model. En model, hvor man formår at gøre afhængige til patienter fremfor kriminelle. Afkriminalisering af narkotika ér en god idé, men det er klart, at blot fordi en ført politik fungerer i ét land, fungerer det nødvendigvis ikke i et andet.

DE TO SKRIBENTER

Jacob Mouritsen

Storkredsformand i Sydjyllands Storkreds Formand for VU Billund/Grindsted

Til sidst skal der lyde en klar appel:

TAG MED PÅ STUDIETUR – DET ER EN FANTATISK OPLEVELSE!

Marc Møller

Bestyrelsesmedlem i VU Slagelse

50 SHADES

OF VU

NARKOTIKA?

De fleste liberale kan hurtigt blive enige om, at politikken, når det kommer til narko, er såvel forældet som uliberal - men hvad er egentlig vejen frem? Er en total legalisering vejen at gå, eller skal man i højere grad tage udgangspunkt i hvilke stoffer, der er skadelige? Ikke kun for den enkelte, men også med tanke for de øvrige omgivelser? Vi spørger i denne udgave af 50 Shades of VU Sebastian Just, som er kultur-, ideologi- og religionsordfører og Nikolaj Leed, social-, sundheds- og kommunalordfører, om, hvor de står i debatten vedr. narkotika og får ved samme lejlighed også vendt den løsningmodel, man har forsøgt sig med i Portugal. Leed, vil du starte med at gøre rede for din holdning til narkotika? Leed: Der skal ikke være tvivl om, at lovgivningen på dette område kunne blive mere liberal. Det er vigtigt at skelne mellem bløde og hårde stoffer. Bløde stoffer, såsom cannabis eller svampe, har en beroligende effekt på den pågældende, mens hårde stoffer, som fx kokain eller ecstasy får brugeren til at reagere ekstrovert, eventuelt aggressivt. Hele spørgsmålet omkring narko kan koges ned til, hvorvidt stofferne kun gør skade på sig selv, eller om de også udsætter andre for fare. Herfor er det vigtigt at skelne mellem bløde og hårde stoffer.

narkodealer. Det drejer sig ikke om, hvorvidt andre kommer i fare. Hvis man indtager narko, skader man kun sig selv. Længere er den egentlig ikke. Leed, er det et argument, du kan følge? Leed: Til syvende og sidst er man nødt til at se på, hvorhenne der er den forholdsvist største sammenhæng mellem indtag og kriminalitet og farlig adfærd generelt. Der er mange stoffer, der øger risikoen for, at man ikke kun skader sig selv, og derfor er indtagelsen af disse ikke et personligt problem, men et samfundsproblem.

vurderinger af hvert enkelt kendte stofs påvirkning på menneskekroppen. Er der en overvejende risiko for, den påvirkede reagerer udadvendt, om man vil, så er det ikke længere forsvarligt at vedholde, at det kun handler om den personlige frihed. I forhold til kontrollen, så kender politiet i hvert fald til de mest udbredte stoffer, hvilket derfor ikke bør være noget problem. Der har jeg fuld tiltro til ordensmagten. Just, er det her ikke den rigtige måde at gribe det an på? Hvor vi beror os på de lægefagliges viden og har tillid til, at ordensmagten kan føre en ordentlig kontrol?

Just: Et forbud er at sige nej tak Just, er du enig med Leed her? Drejer til overhovedet at kunne regulere det sig i virkeligheden mest om, Lad os antage, at det er den rigtige det. I dag er der ingen garanti for, hvorvidt stofferne gør skade på en måde at gøre det på - i så fald vil jeg at der ikke er proppet bildæk, asfalt selv eller om andre “kommer i fare”? gerne høre dig, hvordan du tænker, og asparges i din hash. Hvis det kontrollen skal fungere i praksis, var lovligt, kunne man regulere om Just: Hvis man skulle vurdere og hvordan man skal kunne skelne den slags. Det er af samme årsag, lovligheden af et stof efter, hvorvidt mellem de forskellige stoffer? at du aldrig hører om methanolman bliver rolig af det, ville heroin forgiftning i din alkohol - fordi det være lovligt, imens Carlsberg Leed: Helt praktisk kunne denne bliver reguleret. ville være den landets største opgave bero på lægefaglige 12

SEBASTIAN JUST MADSEN

NIKOLAJ LEED HENRIKSEN

Tror I ikke, at der er en fare for, at mange flere begiver sig ud i at prøve hårde stoffer, når nu I vil gøre det mere lettilgængeligt, og som følge heraf ender som misbrugere?

har medregnet. Skaber det tryghed, men problemet i Portugal er ikke sundhed og sikkerhed? Ikke hvad løst. Det var fantastisk at høre der minder om. fra de mennesker dernede, som arbejder med det til daglig. En For at tale lidt mere om modeller, afkriminalisering ville været et der kan løse problemet, så har I massivt skridt i den rigtige retning Leed: I mine øjne ville en jo begge været i Portugal for nylig, - hvis ikke andet, så fordi det legalisering af bløde stoffer drive der bekendt har en særlig tilgang til ingen mening giver at kriminalisere folk væk fra de hårde stoffer. narko ift. andre lande. Kan I sætte mennesker, som forbruger Det bunder i, at man i dag ofte nogle ord på den oplevelse, og ser I narkotika. Specielt ikke når hele erhverver f.eks. hash det samme begge logikken i at indføre dette her i tanken er, at vi skal “beskytte” sted, som man erhverver speed, Danmark? dem. Vi er også nødt til at kigge på eller et andet hårdt narkotika. udbudssiden. I Portugal sidder den Det er altså de samme, der sidder Leed: Jeg var personligt meget organiserede kriminalitet stadig på på hele markedet. Hvis man i begejstret over den portugisiske produktionen. Jeg vil mene, at vi stedet kunne købe sin cannabis på model. Portugal var tilbage i skal tage den indtægtskilde fra dem. apoteket eller i den lokale brugs, halvfemserne et af de lande i ville man ikke komme i kontakt Europa, som havde den dårligste Leed: Danmark kunne lære med de hårde, mere problematiske narkotika-statistik. Det være meget af Portugal, men Portugal stoffer. sig HIV-ratio, dødsfald osv. er stadig for restriktive, når det Portugiserne valgte derfor at kommer til f.eks. hash, som jo Just: Jeg kan godt se din se på narkotikamisbrug først altså ikke er legaliseret i landet. pointe. Problemet er bare, at og fremmest som et social- og Dette er dog også bare endnu et efterspørgslen altid vil være sundhedsproblem. Misbrugere er billede på, at portugiserne indførte der, om man vil det eller ej. Vi ikke forbrydere, de er folk, der har afkriminaliseringen af realpolitiske har prøvet i årtier at gå efter et problem. I stedet for at straffe årsager, ikke ideologiske. Derfor forbrugerne - det har bare betydet, dem for det, vælger man at hjælpe ville en afkriminalisering også være at vi har gjort uskyldige mennesker dem. Det, synes jeg, er meget en potentiel middelvej, de danske kriminelle. Så har vi prøvet at gå sympatisk. Danmark har selvfølgelig politikere kunne gå. Selvom det efter producenterne. Det har ikke ikke de samme forudsætninger, efter min overbevisning ikke er gjort andet end at føre til død og som Portugal har, men det ville ambitiøst nok, er det dog meget utryghed, uden at det har hjulpet være en bedre tilgang til problemet, mere ambitiøst end den nuværende nogen. Jeg bor på Vesterbro, og end den vi har i dag. politik, vi har i Danmark. hver gang politiet hæver indsatsen på Christiania, rykker dealerne Just, er det også den samme Hvad mener du? Skriv ind til os, herud. Hjælper det dem, som er oplevelse, du havde? hvis du har taget side eller har en endt i et misbrug? Nej. Skader det helt anden holdning! Send dit svar distributørerne? I bedste fald, meget Just: Resultaterne fra Portugal til helene@vu.dk! lidt - og det er nok en risiko, de er intet mindre end fantastiske, 13

VU’S FREMTIDIGE MEDLEMMER

- SKOLEVALGET! Skolevalget viste sig sidste gang at være en kæmpe sejr for VU. Det blev det på grund af hårdt arbejde og planlægning, og det skal vi gøre igen. Sidste gang fik vi en stor sejr, men vi udnyttede ikke hele vores fulde potentiale. Vi skal have endnu flere aktive og endnu flere medlemmer ud af det. Vi skal udarbejde en hvervekampagne, der udelukkende fokuserer på at opnå dette. Mange af eleverne, som stemmer til skolevalget, er fremtidige medlemmer i VU. Jo før vi finder dem, jo stærkere bliver vi. For de talenter, der er rundt omkring, kan gøre VU endnu stærkere og større – de skal bare vide, at vi er her! Hvis du har en idé til, hvordan vi får aktiveret flest muligt elever, så skriv til undertegnede. Vi kommer til at tage fat i alle aktive VU’ere, for at få jer ud på skolerne, så jeg håber, I er klar til januar 2017! - Christoffer Lilleholt, næstformand for Venstres Ungdom

RESULTATGIVENDE GYMNASIEREFORM, TAK! I flere år har gode liberale kræfter, heriblandt os selv i Venstres Ungdom, råbt højt om problemerne uddannelsessystem – således også på vores gymnasier. Gymnasierne er blevet en pølsefabrik, hvor elever bliver uddannet, som var det en industriel masseproduktion. Kvantitet virker til at have sejret over kvalitet. Vi har efterlyst løsningener på det, der er blevet et af verdens dyreste uddannelsessystemer, men samtidig langt fra et af verdens bedste. Vi har fremført liberale, konkrete forslag og visionære idéer, som skal løfte gymnasier, folkeskoler, universiteter og erhvervsuddannelser. Men ofte er vores visioner druknet i en socialdemokratisk, lighedsfacistisk uddannelsesfilosofi. Der er til tider blevet sat få positive og liberale aftryk på uddannelsesreformer, men som hovedregel bevæger tingene sig kun i den forkerte retning. I løbet af de kommende uger og måneder skal gymnasiereformen forhandles på plads. Vi har allerede givet vores syn på sagen til ministeren, vi har fået trykt læserbreve i aviser landet over og vundet debatter over venstrefløjen, 16

der synes blottet for løsningsforslag til at skabe stærkere gymnasier.

“Med disse tiltag vil vi ikke blot styrke gymnasierne og få løftet elevgruppen op på et højere fagligt niveau, vi vil også fremme liberale kerneværdier som fri konkurrence, selvbestemmelse og mere frihed for den enkelte “ Der er mange ting ved gymnasiet, der skal ændres – flere nærmest grundlæggende ting, der kalder på forandring. Fagligheden, kompetenceudviklingen og udfordringerne til de stærkeste skal tilbage i gymnasiet. I VU skal vi stå fast på ambitiøs og konsekvent politik, hvad angår gymnasiet. Vi er nødt

til at have et reelt karakterkrav. De rødes 02 er intet andet end symbolpolitik. Seriøst at være af den holdning, at en folkeskoleelev kun netop skal have udført den minimalt acceptable faglige præsentation for at komme videre på et gymnasie, hvor det faglighed niveau bør være langt højere end i grundskolen, er langt ude og afspejler en mentalitet, der simpelthent er dræbende for danskernes uddannelsesniveau. Vi skal tage kampen for karakterkrav og for alt i verden ikke lade Venstre presse sig under 4. Men karakterkravet er langt fra alt! For at gøre yderligere op med den – i nogen kredse – udbredte tanke, at gymnasiet blot skal være en masseuddannelse, skal vi gøre noget ved gymnasiernes finansiering. Taxameter-

tilskuddet til gymnasierne skal ikke blot handle om elevtal, i stedet skal vi indføre et ”fagligt taxameter”, så en relativ stor del af gymnasiets indtægter fra det offentlige afhænger af deres faglige niveau. Vi skal måle på gymnasiernes løfteevne, karaktersnit og give penge derefter, samtidig vil elevtaxameteret reduceres tilsvarende. Således kan vi skabe mere konkurrence og sikre, at de bedste gymnasier med de bedste ledelser vil blive belønnet, mens de mindre gode gymnasier skal kunne føle konsekvenserne af deres dårligere undervisning og handle derefter. Konkurrencen mellem gymnasierne skal også styrkes gennem andre tiltag. Vi skal afskaffe de regionale fordelingsudvalg og derved sætte eleverne før systemet. Vi skal åbne op for et tættere samarbejde imellem erhvervsliv og gymnasier med mulighed for flere sponsorater. Derudover skal vi give gymnasierne større frihed til selv at samensætte deres studieretninger og fagkom-

binationer og specialisere sig i forskellige retninger – selvfølgelig skal kernefag, som Matematik (på B-niveau), Dansk A, Engelsk og så videre, være obligatoriske for alle, men Oldtidskundskab, Idræt og kunstneriske fag er på ingen måde relevante for alle elever på Danmarks boglige og universitetsrettede ungdomsuddannelser. Med disse tiltag vil vi ikke blot styrke gymnasierne og få løftet elevgruppen op på et højere fagligt niveau, vi vil også fremme liberale kerneværdier som fri konkurrence, selvbestemmelse og mere frihed for den enkelte – værdier, som ellers er en mangelvare i det danske uddannelsessystem. Gymnasiereformen bliver et altafgørende uddannelsespolitisk slag, og Venstres Ungdom er – og skal være – en aktiv del af kampen!

DE TO SKRIBENTER

Sean Rask Crawford

Uddannelsesordfører Formand i VU Nordsjælland

Daniel Jon Fraai

Bestyrelsesmedlem i VU Vejle Storkredsnæstformand i Sydjyllands Storkreds

LASSE EGERIS NIELSEN:

KAMPEN OM TRONEN I VENSTRELAND D. 28. oktober 2015 meddelte nuværende borgmester i Ringkøbing-Skjern, Iver Enevoldsen, som forventet, at han ikke ønskede at genopstille som borgmester for landets største geografiske kommune. Internt i Venstre var rygtet dog allerede inden d. 28. oktober begyndt at sive - og flere håbefulde lokalpolitikere var så småt gået i gang med at samle støtte til eget kandidatur i såvel byrådsgruppen som i vælgerforeningerne. Der var lagt op til regulær nævekamp for det nu ledige spidskandidatur, der ude vestpå mere minder om en regulær kroning. ”Kroningen” skulle foregå d. 1. februar. Denne ceremonielle procedure er i Ringkøbing-Skjern ikke, som vi kender den fra øvrige dele af landet, hvor kun en eller få kandidater melder sig som aspirant til at iklæde sig borgmesterkæden. Ved seneste opstillingsmøde, som foregik i 2009, havde hele seks håbefulde aspiranter meldt sig ind i kampen, og omtrent 900 deltagere var mødt op for at deltage i afstemningen. Internt i Venstre havde man fanget signalerne om en potentiel gentagelse. En antagelse, der d. 1. februar skulle vise sig at holde stik.

Hans Østergaard, der udover at have egen virksomhed også sidder i Venstres Hovedbestyrelse og byrådet på 15. år, så sit snit og meldte sig som kandidat.

i Ringkøbing ikke entydigt ville pege på en kandidat.

Som resultat af Kommunalreformen i 2007 opstod Ringkøbing-Skjern Kommune. Egvad, Ringkøbing, Den nuværende formand for Skjern, Videbæk og Holmsland Kultur- og Fritidsudvalget og ærke- skulle nu forenes under ét frem for typiske landmand, Kristian Ahle, der at være rivaliserende naboer. De ligeså sidder i byrådet på sit 15. år, nye kommunegrænser skulle dog meldte sig ligeså på banen. vise sig ude af stand til at fjerne Dernæst meldte de lokale errivaliseringen. hvervsmænd Bent Brodersen og Lennart Qvist, begge fra De senere år har især valgene af Ringkøbing, deres kandidaturer. ny spidskandidat stået bøjet i neon Den sidste kandidat, der stemsom illustrationen på den herplede ind i borgmesterræset, var skende kommunale geografikrig. En 34-årige Jesper Lærke, der uden geografikrig, der trækker tydelige Fem kandidater meldte deres kan- nogen politisk erfaring tilførte et paralleller tilbage til de gamle komdidaturer. Fem forskellige kandidat- ellers ikke usædvanligt frisk pust munegrænser. Holmsland i vest, er, der vidnede om to forskellige til Venstreland. Senere trak Bent Videbæk i øst, Egvad og Ringkøbing strømninger internt i Venstre: Etab- Brodersen sig som kandidat, som i nord og ikke mindst Skjern i syd lissementet og ”de nye kræfter”. følge af at hans egen vælgerforening er de store aktører. Senest havde 18

geografikrigerne i vest i forbindelse med opstillingsmødet i 2009 vist enorm styrke, da de øvrige vælgerforeninger på valgaftenen så den ene velforplejede bus efter den anden køre ind på Skjern Kulturcenters parkeringsplads fra vest. De støttede alle Iver Enevoldsen. Den abdicerende bykonge. D. 1. februar 2016 satte VU’ere fra både Ringkøbing-Skjern, Silkeborg og Varde sig til rette i det tidligere Skjern Kulturcenter - nu Ringkøbing-Skjern Kulturcenter. Uger forinden var spidskandidaternes interne valgkamp skudt i gang. 500 nye medlemmer havde meldt sig under Venstres faner. Linjerne var trukket op. På scenen stod to repræsentanter fra etablissementet og to repræsentanter for et skuende generationsskifte. Ballet blev åbnet med taler fra de fire håbefulde kandidater. Lærke og Qvist talte om generationsskifte - om troværdighed,

kommunal tiltrækningskraft og en generobring af det absolutte flertal i byrådet, der herskede indtil KV13’. Østergaard og Ahle talte om decentralisering, et bedre erhvervsklima og sunde lokalsamfund. Skjern Bank Arena summede. Efter alle afstemningsrunderne var det Hans Østergaard, der vandt det absolutte flertal. Margenen var denne gang på 21, så der var altså 14, der havde stemt anderledes. Således trak Lennart Qvist, der ellers samlede stor støtte i byrådsgruppen, det korteste strå. Hans Østergaard, den erfarne erhvervsmand, er Venstres spydspids til

Kommunalvalget i 17’. Udsigten for fremtiden i Venstreland må være at få klinket skårene efter en trættende valgkamp op til mødet, hvor over 500 medlemmer blev tegnet, rygter om ”lovede poster” verserede, og busser blev kørt ind, så Hans Østergaard forhåbentlig kan kalde sig borgmester dernæst - men forandringens vinde blæser i disse tid over Venstreland. Både Kristendemokraterne og Socialdemokraterne har udpeget en håbefulde spidskandidater, der begge har meldt sig klar til at udfordre Venstres reelle borgmestermonopol.

ARTIKLENS SKRIBENT

Lasse Egeris Nielsen

Formand for VU Ringkøbing/Skjern Fritvalgt i Politisk Udvalg

LINDKÆR HAR ORDET:

TIL FORSVAR FOR

YTRINGSFRIHEDEN I slutningen af marts annoncerede regeringen en række tiltag til at bekæmpe de såkaldte had-prædikanter, som TV2 fornyligt satte fokus på med “Moskeerne bag sløret”. Blandt forslagene var at ”kriminalisere ytringer, som undergraver dansk lovgivning”, og selvom det ikke er første gang, at danske politikere flirter med at indskrænke grundlæggende rettigheder, er det alligevel værd at bemærke. Når Danmarks liberale regeringsparti og vores moderparti går så direkte til angreb på ytringsfriheden, er det vores opgave at råbe vagt i gevær – og det har vi gjort. Landsformanden har kæmpet kampen i pressen, og sammen har vi slået igen på sociale medier og i vores daglige debatter. Ytringsfriheden er en grundlæggende værdi i vores samfund, og det er sigende for den politiske situation, at Venstre nu bliver kritiseret for forslaget af gamle forbundsfæller som Flemming Rose, der i 2005 var ansvarlig for Muhammed-tegninger. Forslaget strider imod vores værdier og er en både fladpandet og populistisk måde at gå til modangreb mod imamerne på. Dem og deres middelalderlige ideologi forsvinder ingen steder, blot fordi vi kriminaliserer dem. I stedet skal vi søge at tage debatten med formørkede kræfter og styrke den integration, der kan få de mere moderate muslimer væk fra imamernes hadske greb og ind i det danske samfund. I 2006 sagde Anders Fogh ”Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes. Den er ikke til forhandling.” Og selvom det kan være fristende at gå den nemme vej og i frustration forbyde det, som vi ikke bryder os om, må vi i stedet stå vagt om vores ytringsfrihed. Vi skal nemlig bruge den til at vinde diskussionen.

OM LINDKÆR Simon Lindkær har været formand for Politisk Udvalg siden september, hvor han blev valgt på landsstævnet på Dalum Landbrugsskole i Odense. Han startede sin tid i VU Østfyn og har siden da været udenrigsordfører og derefter uddannelsesordfører. Han er 21 år gammel og har været medlem af VU siden år 2013.

Indlæg fra VUBlog.dk:

Kort sagt: Danmark er i krig igen! AF JAKOB KROMANN, UDENRIGS- OG FORSVARSORDFØRER Den 4. marts blev det besluttet i Udenrigspolitisk Nævn af et bredt flertal af Folketingets partier, at Danmark skal i krig igen. Vi skal nemlig endnu en gang sende nogle af vores F-16-fly til Mellemøsten for at yde vores bidrag i kampen mod Islamisk Stat. Der er dog to nye ting ved denne beslutning ift. sidste gang, vi deltog. For det første skal vi denne gang ikke kun holde os til at bombe i Irak, men også i Syrien. Og for det andet sender vi denne gang også nogle specialtropper med. At trække på. Men det er også vi vælger at udvide bidraget er en vigtigt for os selv i Danmark. Vi rigtig beslutning. viser nemlig, at vi stadig er klar til at hjælpe vores alliancepartnere Selvom vores bidrag dybest set (hovedsageligt USA), når de ikke kommer til at gøre nogen beder om det, og når der sker reel forskel på slagmarken, fordi ting i verden, som de gerne vil koalitionen allerede har mere end have assistance til at løse. På ressourcer nok, er det alligevel den måde sikrer vi at pleje det vigtigt, at vi deltager. Det giver utroligt gode forhold, som vi nemlig hele missionen langt mere har til verdens stadigt eneste legitimitet, når mindre lande supermagt – og det er ikke som Danmark også deltager. Jo noget at kimse ad. flere lande, der er med, jo mere international legitimitet er der at

Så når de danske politikere nu engang ikke er villige til at øge forsvarsbudgettet endnu, så er det godt, at der trods alt stadig er en vilje til at bidrage, når vores venner engagerer sig i verdens konflikter. Det har været Danmarks udenrigspolitiske doktrin de seneste mange år, og selvom vi godt kan stramme den op, er den ikke noget, vi kan tillade os at smide væk.

OM JAKOB KROMANN: Jakob Kromann blogger om aktuelle debatter og beslutninger i dansk udenrigs- og forsvarspolitik, men han tager også fat i de større tendenser i international politik, hvor Danmark ikke nødvendigvis har en nøglerolle. Det væsentligste for ham er en rationel udenrigspolitisk aktivisme, hvor fornuften vejer tungest. Jakob læser til daglig statskundskab på Aarhus Universitet. 21 21

ATTRAKTIV STILLING HOS VENSTRE PÅ FOLKESTYRETS HØJBORG Er du politisk interesseret? Brænder du for politisk kommunikation? Drømmer du om et spændende job som politisk assistent samt presse- og kommunikationsmedarbejder på Christiansborg? Så har du her chancen. Som akademisk medarbejder bliver du en del af hverdagen i regeringspartiet og kommer helt tæt på politikernes arbejde, tanker og idéer. Du vil indgå i et arbejdsfællesskab, hvor du refererer direkte til V-folketingsmedlemmerne: • Transportordfører og medlem af Folketingets Præsidium, Kristian Pihl Lorentzen • Sundheds- og Ældreordfører, Jane Heitmann • Forsvarsordfører, Peter Juel Jensen Du skal proaktivt og med en høj grad af selvstændighed varetage den daglige pressehåndtering og bistå med særlige formidlings- og rådgivningsopgaver inden for ovennævnte ordførerskaber, dog med hovedvægten på transportområdet, hvorfor du vil blive særligt tilknyttet Kristian Pihl Lorentzen. Stillingen er fuldtid (37 timer pr. uge). Aflønning sker efter skalatrin 32, svarende til en månedsløn på 27.135 kr. Ansvarsområder Du vil bl.a. få ansvaret for følgende arbejdsopgaver: • Pressehåndtering og rådgivning i forhold til aktuelle sager samt medieovervågning • Research i forbindelse med udarbejdelse af politiske oplæg, taler mv. • Udvikling af mediehistorier og presseberedskaber • Research og koordination i forbindelse med besvarelse af borgerhenvendelser • Hjemmesideopdatering og udarbejdelse af nyhedsbreve • Sekretær/tovholder i forskellige politiske udvalg og netværk • Kalender- og mødehåndtering Er du interesseret? Så send din ansøgning i en mail med emnet ”Akademisk medarbejder” til vkrlo@ft.dk hurtigst muligt og senest den 24. april kl. 12.00. Eksamensbevis, CV og eventuelle anbefalinger bedes vedlagt. Vi forventer at afholde samtaler løbende. Stillingen søges besat fra den 1. maj 2016 eller snarest derefter. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Politisk assistent samt presse- og kommunikationsmedarbejder Mia Josiassen, tlf. 61 62 47 27.

WEBREDAKTION Helene Colvig Rasmussen 40 16 04 28 // helene@vu.dk Christopher Trung Paulsen 21 40 80 28 // trung@vu.dk Christian Broholm Andersen 60 44 68 42 // broholm@vu.dk Bidragsydere: Maria Ladegaard, Chris Holst Preuss, Farshad Kholghi, Kristian Lausten, Marc Møller, Jacob Mouritzen, Nikolaj Leed Henriksen, Sebastian Just, Christoffer Lilleholt, Daniel Jon Fraai, Sean Rask Crawford, Lasse Egeris Nielsen, Simon Lindkær, Jakob Kromann Social Media: Julie Pauk Nymark, Chritoffer Lilleholt, Anders Tang, Tobias Baadsgaard, Mads Høyer, Jakob Engel-Schmidt, Bertil Spring ANSVAR Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder webredaktør Helene Colvig Rasmussen, dog jf. Nedenstående forbehold. HOLDNINGER Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt. KONTAKT Har du kommentarer, inputs eller forslag til Liber indhold? Skriv til webredaktøren på helene@vu.dk. 24