LIBER // DECEMBER

Page 1

LIBER

V R / V

E P S

L A CI

KSTILSTANDSALLIANCEN

LIBER December 2018

ET STILBILLEDE AF DANSK POLITIK 2018

BLIV INTERNATIONALT AKTIV VU ARBEJDER I HELE VERDEN

MIDTERMINTERVIEW ELECTIONS ‘18 STORT LÆS OM STUDIETUREN TIL UTAH OG NEVADA Zornig SELisbeth ÅRET I BILLEDER

&

2 HELE BILLEDSEKTIONER MED BILLEDER FRA LANDSSTÆVNET OG ÅRETS KURSER

Mikael Lindholm

MICHAEL AASTRUP JENSEN

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER

ÅRET DER GIK

Liber, oktober 2017


IN D H O L D S FO RTE GN E L S E :

4 5 6-7 ..............................................................................#MitVU 8-9 10-13 14-15 16-17 18-19 ....................................................................... Formanden har ordet ...................................................Fra én Webredaktør til den anden

..................................................................Stilstandsalliancen ...............................................................Året i billeder

................................................................... Årets VU’er .................................................. Internationalt udvalg

............................................................ Midterms i USA

2


20 21 22 23 24 25 25

...................................................................... studietur til Bruxelles ..................................................................................... Agges Corner ............................................................ PĂĽ den anden side af hegnet .................................................................................... Livet efter VU ............................................................... Kend dine Dank VU memes ........ Den moderne mands fashionable survival guide til LK-festen ...................................................................... Liberal kryds og tvĂŚrs

3


FORMANDEN HAR ORDET Et år lakker mod enden, og et nyt banker på. Det er tid til refleksion og til at se tilbage på året, der er gået i VU. Vi skød 2018 i gang med vores årlige Landskonference på Christiansborg og Admiral Hotel i det indre København. Landskonferencen er en VU-tradition, der rækker helt tilbage til Anders Foghs tid i VU, og derfor var det med stor fornøjelse, at vi i år kunne byde velkommen hjem til netop ham, da han åbnede Landskonferencen med en brandtale om Danmarks rolle i Verden. Ved udgangen af marts sagde vi farvel til Jonas, da han trådte tilbage som landssekretær for at kunne prioritere sit studie. Som ny landssekretær ansatte vi Anne, der nu styrer sekretariatets daglige drift med hård hånd og er leder for Emma, Patrik og Feline. På sekretariatet har vi også haft gang i et større renoveringsprojekt, som forventes færdigt inden nytår. Vi har i 2018 haft VU’ere rundt i verden til forskellige valgkampe, og nu er det tid til at omsætte inspirationen til handling i Danmark. Vi går et halvår i møde med Skolevalg, Folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Det bliver hæsblæsende, men vi er klar, og jeg glæder mig rigtig meget til at vinde de tre valgkampe sammen med jer. Glædelig jul og godt nytår! 4


LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

FRA ÉN WEBREDAKTØR TIL DEN ANDEN Kære alle sammen, Først og fremmest TAK for et fantastisk landsstævne. Jeg kan garantere, at jeg havde det skidt både lørdag og søndag, udelukkende på grund af al den alkohol og gode stemning, som vi skabte sammen i løbet af weekenden. Samtlige medlemmer kan nok også huske at have ondt i skuldrene dagen efter – sorry for at have siddet på ryggen af jer. Det lover jeg at gøre bedre næste år!

Det er altid mærkeligt at give noget videre, som er blevet til ens ”hjertebarn”. Et udvalg, man har lagt så mange timer i, og som fra den ene dag til den anden ikke længere er ens ansvar eller ens opgave at varetage. Det er mærkeligt. Men det er også rart, når man ved, at det hele nok skal gå, og at der er gode kræfter i udvalget. Jeg er sikker på, at det næste år med den nye webredaktion nok skal levere varen – og at I, medlemmerne, kommer til at værdsætte en webredaktion, som er helt klar og tændte på tre kommende valgkampe. Vi skal vinde valget – også på kommunikationsfronten. Og her spiller webredaktionen en stor rolle.

Velkommen til årets sidste Liber! … Men også velkommen til en ny webredaktion. Vi har glædet os meget til at præsentere vores første Liber for jer. Dette Liber udspringer fra en arbejdsdag på sekretariatet, som foregik på mest fluffy måde med brainstorm, genovervejelser og derefter brainstorming igen der førte til dette blad. I dette Liber, der har vores fokus været ’Året der gik’. Ligesom alle andre kliche medie institution, så har vi også regnet ud at det er en god måde at runde året af på. Derfor har vi skrevet til en masser personligheder, som ville kunne hjælpe os til at guide jer igennem ’Året der gik’. Derfor kan du i dette blad få en opsummering af den politiske situation, og se en masse billeder fra højde punkter fra årets løb. Med udgivelsen af dette Liber, så kan vi endelig prale af at vi er trykket i arbejdstøjet. Vi glæder os til at udgive nogen spændende blade i det kommende år, hvilket byder på hele 3 valg: Folketingsvalget, Europa-Parlament valget og Skolevalget. Det glæder vi os til at dække både på hjemmesiden, nyhedsbrevet, men selvfølgelig også her i Liber. Dertil så skal der lyde en tak til dem, som har bidraget med deres viden igennem tekster og dem som har bidraget med mindeværdige billeder. Trods glæden og vores gejst, så det klart at vi med en rystende hånd sender vores første Liber afsted til jer. Men som digterenen og debattøren Özcan Ajrulovski har sagt, så: ’’Lad ikke frygten for at falde, afholde dig fra at flyve.’’ Med de ord, så vil jeg ønske jer god læselyst.

Jeg glæder mig til at følge med i webredaktionens arbejde, og så vil jeg læne mig lidt tilbage nu. Måske knappe en øl eller to op.

Nadja Rosing Larsen Webredaktør

Når det er sagt, så skal det her selvfølgelig ikke kun handle om, at vi har fået drukket tilpas mange mængder af procenter. Det skal handle om, at jeg er taknemmelig for den tillid, som I sidste år gav mig som webredaktør, og ligeledes den tillid, som I i år giver til Nadja for at varetage webredaktionen. Webredaktionen har det seneste år gennemgået en forvandling fra at være et sekretærlignende udvalg, til nu at have markeret sig med både nyt design i Liber, podcast og øget fokus på, hvordan vi imødekommer medlemmernes kommunikative ønsker. Noget, som jeg er sikker på, at Nadja også vil tage med videre.

Tusind tak for jer det seneste år. Det har været uundværligt og uvurderligt med jeres input og kritiske spørgsmål. Tak for det, og rigtig god jul og godt nytår! Knus Mette

5


#MITVU

6


7


Efter de sidste par måneder er det blevet

tydeligt, hvilke partier danner en socialistisk/ fremmedfjendsk akse, hvis hovedformål er at undergrave rationel lovgivning og lave barrierer for Danmark imod omverdenen. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er efterhånden to sider af samme mønt og sammen kan de udrette en farlig retning for Danmark. Når Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen i denne avis, understreger med den ene hånd, at vi har brug for udenlandsk arbejdskraft, men i den anden hånd nægter at sænke beløbsgrænsen for udenlandsk arbejdskraft, så spiller Mette Frederiksen på to heste, som i sidste ende vil koste Danmark dyrt. Dansk Folkeparti har efterhånden opnået deres formål som parti. De har siden stiftelsen i 1995 både blevet den magtfaktor de drømte om for så mange år siden. For det andet har de strammet Danmarks indvandringspolitik hårdt. Jeg vil ikke benægte, at på mange parameter har 8

det været fuldstændigt nødvendigt. Ja og for at partiet bliver mere mainstream har partiet valgt ikke at være mod dansk medlemskab af EU. Men hvad vil DF nu byde den danske befolkning? Svaret er enkelt hvis man spørger partiets MF’ere, nemlig fastholdelsen af den skandinaviske velfærdsmodel - koste hvad det vil! Socialdemokratiet er ikke anderledes. Engang stod partiet for de svageste i samfundet og kæmpede bravt imod fattigdom og i deres øjne kapitalistisk uretfærdighed. Men det er efterhånden mange år siden, at arbejderklassen i Danmark lever i umenneskelige forhold. Begge partier, har i mine øjne, mistet deres vision for Danmark. De prøver desperat at fange en velfærdsdagsorden som hører til i 1990’erne. Jeg har derfor navngivet S-DF alliancen:


“Stilstandsalliancen”. Partierne tør ikke at ændre, noget fuldstændigt strukturelt i Danmark. De vil kun kæmpe for ”status quo”, eller som jeg kalder det - stilstand. Grundlaget for at partierne er begyndt at samarbejde handler simpelthen om, at de begge partier er blottet for visioner. Derfor finder de sammen i en alliance. Man kan fremhæve, at sidste år ville Socialdemokratiet ikke engang fremlægge deres eget finanslovsforslag, som der ellers er tradition for. Som noget nyt er Socialdemokratiet også begyndt at efterligne DF’s holdninger til de internationale konventioner. Gruppeformanden for Socialdemokratiet, Henrik Sass Larsen, fortalte i radioen, at han helst så Danmark forlade menneskerettighedskonventionen. Jeg var målløs. Jeg kunne næppe forstille mig Mogens Lykketoft, Poul Nyrup, Nick Hækkerup og andre socialdemokratiske legender foreslå det selvsamme som Henrik Sass Larsen.

Mit eget parti Venstre vil mange nok påpege er ikke meget bedre selv. Dog mener jeg, at partiet Venstre alligevel gør det bedre. For et par år tilbage fremlagde Lars Løkke og co. Nemlig visionspapirerne for Danmark. De fremviste hvilken retning de så Danmark følge. Desværre blev visionen aldrig realiseret, men jeg må sige, at jeg var stolt af at mit parti ville fremlægge og gå i offentligheden på egen politik og visioner. Det er et grundlæggende princip i en virksomhed, at der fremlægges visioner for hvert år eller sågar kvartaler. Jeg frygter, at Danmarks største to partier ikke har en vision for det danske samfund og, at vi derfor risikere at gå i stå i forhold til vores omverden. Og vi skal jo ikke længere væk end til andre lande i Skandinavien, hvor man kan se Danmark løbe bagefter. Det vil sørgeligt, at hvis vi om mange år kan se Danmark falde for alvor bagud, fordi vi turde udrette de reformer som var nødvendige.

“ ..Jeg var målløs. Jeg kunne næppe forstille mig Mo-

gens Lykketoft, Poul Nyrup, Nick Hækkerup og andre socialdemokratiske legender foreslå det selvsamme som Henrik Sass Larsen..”

Morten Møller Sørensen

Politisk Udvalgsformand for Venstres Ungdom Medlem af forretningsudvalget for Venstres Ungdom 9


Ã…RET I BILLEDER

10


11


12


13


ÅRETS VU’ER ‘18 MATHIAS WÜRTZ KOLSTER Landsstævnet i år var på mange måder, som det plejer. Og så alligevel ikke. Storebæltsbroen var lukket, og fredagsfesten blev udsat en smule, men det var nu egentlig ikke det, der gjorde det hele så specielt. Det specielle for mig skete til aftenfesten lørdag, hvor jeg på mange måder havde forventninger til en hyggelig aften som ædru-vagt. Jeg skulle blive overrasket. Hyggelige stunder med et LS-møde og en efterfølgende forret og hovedret byggede op til noget, som jeg af alle deltagerne på ingen måde havde forventet. Stemningen blev ret intens, da Kristian Jensen trådte op på scenen, og det var til min største overraskelse mig, der blev kåret til Årets VU’er. jeg må bare sige, at det er en titel, som jeg er meget stolt af at være blevet tildelt, og qua den tale som jeg blev givet, føler jeg mig nødsaget til at forklare, hvad jeg har arbejdet på det sidste år, og hvorfor jeg finder foreningen her så fantastisk. Et bestyrelsesmøde i Venstre Herning blev i august 2017 til flere, og eftersom et kommunalvalg var nært forestående, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg

14

kunne finde noget vigtigt at give mig til i mit sabbatår. Jeg havde i forvejen to jobs, men jeg følte et kald til at gøre en forskel i ungdomspolitikken. Hurtigt kom jeg til at hjælpe med 3-4 lokale kampagner hos

bl.a. Rasmus Sand, Steffen Klitgaard og Lars Krarup, og samtidig mærkede jeg det fantastiske ved at være en del af et team i en valgkamp. I Herning blev det til en succes, og det gav mig blod på tanden. Kort tid efter blev jeg valgt til formand i VU Herning og gjorde noget, som jeg håber alle lokalforeningsformænd gør. Jeg satte mig mål. Mål, der i sidste ende skulle gøre, at jeg kunne forlade foreningen i bedre stand, end da jeg overtog den. Der var ikke meget at stille op med til generalforsamlingen i januar. 12 medlemmer, der alle

bidrog til en god aften lagde bunden for et godt introkursus, forårskursus, talrige lokale arrangementer og et fantastisk folkemøde. Sjældent har jeg set en mobiliseringsgrad som den, vi havde i Herning. Vi forstod virkelig at mobilisere, når det gjaldt ved 1. Maj, det lokale EU-opstillingsmøde og på Grundlovsdag også. Alt dette kulminerede, da jeg i august var så privilegeret at blive valgt som formand for VU Midtjylland. Jeg havde mulighed for at trække 15 personer med til årets landsstævne og sluttede af med et brag, da vi havde omkring 25-30 deltagere til vores ekstraordinære generalforsamling i oktober. Jeg må bare sige, at det netværk og det gåpåmod, som jeg er blevet mødt med i Venstres Ungdom, er uvurderligt, og jeg vil for altid være taknemmelig for, at jeg meldte mig ind den aften i december for snart fire år siden. Jeg håber, at flere vælger at gøre det samme om lidt før valgkampen og med visioner for et Danmark, som vi alle kan leve i. Vi ses derude

– jeg glæder mig til at se jer!

uuu


LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

“Jeg havde i forvejen to jobs, men jeg følte et kald til at gøre en forskel i ungdomspolitikken” BILLEDE AF URANIS

15


INTERNATIONALT UDVALG

VU er også aktiv uden for Danmarks grænser - Vil du være med?

Som

medlem af Venstres Ungdom går størstedelen af tiden med at diskutere politik, tage til nationale arrangementer og være aktiv i lokalforeninger rundt omkring i Danmark. Men VU laver også en masse spændende ting uden for Danmarks grænser, som du som medlem, har mulighed for at tage del i. Læs derfor med her, hvis du har lyst til at høre mere om, hvad det er, VU laver ude i verden, og hvordan du kan være med!

Bruxelles 2018

Hvert år har vi ca. 4 studieture. Den næste tur er til Bruxelles fra d. 21.-24. november. I Bruxelles skal vi besøge Venstres medlem af Europa Parlamentet, Morten Lykkegaard, samt have en rundvisning i parlamentet. Vi skal også besøge Handelskontoret ved Danmarks ambassade, Dansk Industri, DigitalEurope, Landbrug og Fødevarer, vores søsterparti, Jong Vld, samt Lymec’s hovedkvarter. Det bliver forhåbentligt en tur, hvor deltagerne bliver klogere på både på EU og det dertilhørende lobbyarbejde. Vi skal 18 mennesker afsted. Det bliver en fest!

16

Ungarn 2019

Hvis landsstyrelsen godkender det, kommer der også en studietur til Ungarn i 2019. Ungarn er i disse år et meget udskældt land i EU. Landets leder, Victor Orbán, har siddet ved magten siden 2010, og har vendt landet og EU på hovedet siden. Orbán bliver bl.a. kritiseret for at bekæmpe landets demokratiske form samt for at agere som Putins trojanske hest i EU. Orbán har derudover opført et hegn med det formål at lukke for flygtningestrømmen. Det er planen, at deltagerne på turen både skal møde partier fra regeringen og oppositionen for at skabe et nuanceret indblik i Ungarns indenrigspolitiske situation. Studieturen vil være under kyndig ledelse af vores landskasserer, Christian Stærmose, og vores formand for politisk udvalg, Morten Møller. Turen vil blive afholdt i foråret. Den endelige dato vides endnu ikke, da det afhænger af datoen for folketingsvalget.


LYMEC 2019

2 gange om året deltager VU i LYMEC’s kongresser, som bliver afholdt i forskellige lande i Europa. Her bliver der fremlagt organisatoriske beretninger og vigtigst af alt diskuteret politik. LYMEC er en europæisk paraplyorganisation for liberale og socialliberale politiske ungdomsorganisationer, og er derudover officiel ungdomsorganisation for det europæiske liberale parti ALDE. Den næste session vil finde sted i april, hvor der vil være mulighed for at sende en ansøgning om at komme med. Hvis du har planer om at gøre det, eller synes det lyder spændende, vil jeg opfordre dig til at blive medlem af VU’s Internationale Working Group på Facebook. Her kan du følge med i arbejdet i de paraplyorganisationer, VU er medlem af, samt være med til at skrive politiske resolutioner.

Udviklingsprojekter

VU har også mange udviklingsprojekter, hvor vi sammen med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er med til at fremme demokrati, liberale frihedsidealer og ligestilling ude i verden. Vi har projekter i både Ukraine, Tunesien, Zambia og Marokko. Efter jul tager Anne Sophie Noer og Anne Sophie Krog f.eks. til Zambia for at mødes med flere organisationer, der arbejder for at forbedre kvinders rettigheder. Her skal de finde ud af hvilken organisation, der matcher VU’s værdier, og som de vil kunne starte et projekt op sammen med. På Facebooksiden VU’s internationale arbejde kan du følge med i udviklingsarbejdet, samt hvornår projektgrupperne søger nye projektgruppe-medlemmer.

International Dag

Hvis du ikke har tid til at tage mange dage ud af kalenderen for at lave internationalt arbejde, men stadig synes, at det lyder spændende - så frygt ej! Lørdag d. 30. marts holder vi nemlig International Dag, hvor vi har inviteret en masse spændende oplægsholdere med international erfaring. Der vil snart blive oprettet en begivenhed på Facebook, hvor vi løbende vil offentliggøre oplægsholderne.

- RESERVER D. 30. MARTS!

Dette var hermed et lille uddrag af VU’s mange internationale aktiviteter, som vil finde sted det næste halve år. Husk at like siden VU’s internationale arbejde på Facebook samt at blive medlem af gruppen VU internationalt arbejde, så du kan følge med i og selv blive en del af det internationale arbejde! Hvis du har nogen spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig på

LThomsen@vu.dk

Louise Thomsen 17


Midterms i

18

USA

I slut oktober til start november drog vi fem VU’ere mod USA, hvor de to destinationerne hed Salt Lake City, Utah og Las Vegas, Nevada. Efter en lang flyvetur fra Danmark og mindre komplikationer undervejs med nogle af deltagernes indrejse, stod vi endelig på USA’s frie jord i Salt Lake City.

til landet var at Republikanerne sad på begge kamre, det handlede derfor for republikanerne om at forsvare deres position. Demokraterne havde dog en kæmpe udfordring foran sig i og med, at langt størstedelen af de pladser de havde i senatet var dem som var på valg denne gang. De var derfor håbløst bagefter fra start.

kort tur hjem for lige at slappe af. Vi havde nemlig aftalt at vi skulle ud og “Canvas” i løbet af aftenen. Canvasing er I sin simpleste forstand, at stemme dørklokker og så prøve at overbevise beboerne om at tage ud og stemme. Det helt specielle var her, at manden i centrum deltog i egen høje person, Mitt Romney was in town.

Programmets omdrejningspunkt i Salt Lake City var at hjælpe til i Mitt Romneys kampagne, Romney for Utah. Til jer af jer som er for unge til at huske hvem denne mand er, så var det ham som stillede op i mod Obama til præsidentvalget i 2012. Denne gang stod den dog ikke på præsidentvalg, men derimod valg til Senatet ved midtvejsvalgene. Midtvejsvalgene afholdes 2 år efter hvert præsidentvalg, derpå navnet midtvejsvalg. Til dette valg skal der vælges medlemmer til USA’s lovgivende institution i Kongressen. I kontrast til danmarks lovgivende institution, Folketinget, så har USA to kamre, Repræsentanternes hus, samt Senatet. Hver senator sidder 6 år fra de er valgt og hvert andet år er en tredjedel af sæderne til afstemning. De kører derfor rokader løbende. Status da vi kom

Vi ankom til vores destination hen ad aftenen, derfor gik den første dag med proviantering i den nærmeste Walmart og en burger menu med ekstra frihed on the side.

Han hilste på os da han ankom til arrangementet. Da han hørte vi var fra Danmark fortalte han om dengang han fløj i helikopter i Afghanistan sammen med Kronprins Frederik. Et par gruppefotos senere og nogle dørklokker som blev stemt, var det atter tid til at drage hjemad.

Tidligt på dag nummer 2, drog vi mod den sydlige bydel i Salt Lake City, Provo, hvor vi skulle mødes med Mitt Romneys campaign staff på valgkontoret. Vi fik en rolig rundvisning rundt på kontoret af de ansatte. Men har stoppede afslapningen også! Vi blev kort efter sat igang med at lave noget valgkampsarbejde, hvad vi egentlig var kommet for! Jeg var selv afsted med en fra hans staff og landsformanden. Her skulle vi hamre pæle i vejkanten, for at vi kunne sætte skilte op. Da vi var færdige, tog vi en

På dag 3 besøgte i den danske repræsentation i Utah. Her havde den danske konsul kontor i sin egen virksomheds bygning. Han ankom til USA tilbage i 60’erne da han var færdig med gymnasiet. I dag havde han så sin egen arkitektstue, som leverede til mange store statslige projekter. Hvis ikke hans virksomhed og arbejdsomhed skreg The american dream, så gjorde hans store Porsche parkeret udenfor med nummerpladen DNMRK.


Turen gik nu til State Capitol, som er magtcentret for delstaten Utah. Vi fik en rundvisning af vores gode ven Steven, som vi havde mødt dagen før og som tilbød os en rundvisning. Steven havde til vores store held arbejdet for Guvernøren, så vi kom også behind the scenes ind i State Senate og State House, samt guvernørens kontor. Vi var godt trætte efter rundvisningen, men vi havde lige en sidste ting på programmet. Vi skulle besøge det store lokale mediehus Deseret News. Her fik vi også en rundvisning og et møde med chefredaktøren omkring det forekommende valg, samt aktuelle sager og den stigende polarisering i USA. Et bekymrende tema, som gik igen hos størstedelen af de folk vi snakkede med. Dag 4 var derimod afslapning. Dagen forinden havde den danske konsul skaffet os entre til et frilandsmuseum for Pioneer-tiden, dernæst stod den på besøg i den olympiske vinter by, hvor vinter OL blev afholdt i 2002. Dag 5 og 6 brugte vi i Vegas på University of Nevada. Her mødtes vi med studenterbevægelsen Turning Point USA, som kæmper mod den venstreorienterede indoktrinering i det amerikanske skolesystem. Især med henblik på universiteterne. Dagen efter så vi tingene fra den anden vinkel, da vi mødtes med Professor i Social Science Christian Jensen. Lad jer ikke snyde af navnet, han er ikke rejst fra Danmark til USA, men havde danske bedsteforældre. Han vidste dog overraskende meget om dansk og europæisk politik, som vi diskuterede med ham i flere timer over frokosten. Da frokosten var spist og det sidste argument indenfor europæisk integration var fyret af, var det tid til at vi skulle holde et oplæg til en af hans forelæsninger. Vi kørte efter vores oplæg en spørgerunde, hvor hans elever kunne spørge ind med hvad som helst. De havde meget svært ved at forstå hvordan vores samfund fungerede, når vi betalte så meget i skatter og afgifter, hvilket vi langt hen ad vejen kun kunne sympatisere med. Alt I alt var turen meget lærerig og jeg ville have svært ved at kunne beskrive alle oplevelserne og de ting jeg har lært på blot disse få spalter. Hvis i derfor vil have den fulde pakke kan i altid booke mig til et oplæg.

Diego Flores

Formand VU AALBORG MEDLEM AF AKU & WEBREDAKTIONEN

19


STUDIETUR TIL BRUXELLES Onsdag d. 21. november satte en folk VU’ere snuden mod Bruxelles. Vejret var knapt så godt, men humøret var højt. Halvdelen af os fløj fra København, den anden halvdel fløj fra Billund. Da vi ankom mødtes vi og fulgtes til MEININGER hotel, hvor vi pakkede ud. Hurtigt efter gik vi mod en kendt statue kaldet Manneken Pis. Det er en statue af en tissende dreng, som efter sine skulle være et vartegn for Bruxelles. Derefter skulle vi selvfølgelig ud og se byen samt drikke de første øl. Dagen efter gik turen til Europa-Parlamentet. Her mødtes vi med Morten Løkkegaard, hvor vi snakkede EP-valg og BREXIT. Her spurgte Nikolaj Maler, hvorvidt han så en afstemning om vores medlemskab i EU relevant, hvilket han i hvert fald ikke gjorde. Derefter besøgte vi den danske ambassade i Belgien. Her snakkede vi med chefen, som fortalte os hvordan de varetog Danmarks interesse i Belgien og især i de politiske beslutninger, som bliver taget i Bruxelles. Vi tog da videre til mødes hos Dansk Industri, hvor vi mødte nogle af deres såkaldte lobbyister som arbejder i Bruxelles. Til sidst, så mødtes vi med Jong VLD, som er vores søsterparti i Belgien. Dog er de lidt mere radikale end vi er. Her snakkede vi om de sprogbarrierer som er i Belgien, og hvordan de som ungdomsparti håndterer det. Derudover snakkede vi igen om BREXIT og lobbyismen i Bruxelles. Vi sluttede dagen af ved Place du Luxemburg, som er en stor plads med forskellige restauranter og barer. Det skulle efter signe være her, hvor alle lobbyisterne går i byen efter fyraften om torsdagen.

Der var i hvert fald fest og farver i gaderne. Fredag startede vi ud med møde hos DIGITALEUROPE, som er repræsentant for den digitale industri i Europa. De har partnerskaber med google, Panasonic osv. Her mødte vi direktøren, som faktisk var dansker. Vi mødte også spidskandidaten fra konservative til EP-valget, som tilfældigvis var til møde samme sted. Herefter tog vi alle ud og spiste god frokost. Efter frokosten mødtes vi hos Landbrug og Fødevarer, hvor vi var heldige at snakke med chefen for afdelingen i Bruxelles. Hun fortalte om deres udfordringer med, at få deres interesser varetaget i de politiske beslutninger som bliver taget i Bruxelles. Til sidst, så tog vi til LYMEC’s sekretariat, hvor vi snakkede med deres political officer og vice president. De kunne give os nogle lidt mere ungdommelige perspektiver på Bruxelles og den måde hvorpå LYMEC agere på europæisk plan som paraplyorganisation. Lørdag morgen checkede vi ud og drog igen hjem mod Danmark. Alt i alt har det været en rigtig god tur med massere læring. Det har selvfølgelig også budt på fest og farver i form af øl, karaoke-bar og god stemning. Min klare anbefaling er, at man helt sikkert skal tage med på VU’s studieture, hvis man kunne have lyst. Man stifter en masse bekendtskaber og får en masse gode oplevelser.

MARIA LAGONI

FORMAND VU ESBJERG MEDLEM AF WEBREDAKTIONEN

20


Podcasten til den politisk-historiske nørd

Får ord som provisorietiden, påskekrisen og alberti-affæren blodet til at suse rundt i årene, så har jeg den helt rigtige anbefaling til dig. Lad al din begejstring og interesse for den danske politiske historie fylde op i dine øre med podcasten ”Danske Statsministre”. Her bliver man under kyndig guiden af Andreas Bach Mortensen og Nicolai Søndergård Kjær (To som i øvrigt er hhv. Ansat i moderskibet og tidligere VU’er) ledt gennem samtlige danske statsministre, hvor datidens politiske klima eksamineres, de store slagsmål tages op og endeligt vurderes det såkaldte White House potential i den fordanskede udgave med ”Marienborg-potentialet”. De første to sæsoner strækker sig fra demokratiets spæde start i Danmark i 1849 og til systemskiftet i 1901. Derfor kan du som VU’er passende starte med første afsnit af tredje sæson, som handler om Venstres første statsminister. Ellers ligger der også en lækkerbisken af et afsnit med en særoptræden af Anders Fogh Rasmussen, som på det kraftigste også anbefales herfra. Så hvad end du er en politisk nørd i yderste potens eller bare gerne vil have en god podcast der giver dig en gedigen portion viden om fortidens danske politikere, så kan jeg anbefale podcasten ”Danske Statsministre”

Årets liberale julegave

Går du hvileløst rundt for at finde den helt rigtige liberale debatbog at fylde ønskesedlen ud til jul, så frygt ej mere! I den myriade af politiske debatboger der i dag fylder hos boghandlerne kan det være svært at finde ud af lige præcis, hvilken man ønsker ind under juletræet den 24. december. Hvis man ønsker en bundsolid liberal opsang af Venstres snart sagt eneste tilbageværende liberale frontkæmper, så bør man selvfølgelig ønske sig Jan E. Jørgensens omdiskuterede bog ”En ægte liberal”.

Det blogmæssige epicenter for borgerligt-liberale danskere

På den liberale blog Punditokraterne.dk finder man den danske liberalismes absolutte fyrtårne. Her bliver man opdateret på den nyeste samfundsøkonomiske forskning, de klassisk-liberale værker og får spydige liberale kommentarer på aktuelle emner fra den danske politiske debat. Ved at følge bloggen er man garanteret en udvidet horisont og nye interessante let-provokerende vinkler på dansk politik.

TV-serien der bør gøre en hver VU’er nervøs for fremtiden

Det statsmonopolistiske, Danmarks Radio, har fulgt Danmarks yngste borgmester, socialdemokratiske Christina Krzyrosiak Hansen, i hendes første tid for bordenden i Holbæk Kommune. Igennem 4 medrivende og følelsesladede afsnit får vi et indblik i de helt private bekymringer og overvejelser bag det tunge hverv som borgmester i en af de mest ile-stedte kommuner. For den unge liberale fremkalder serien dog også et virvar af ambivalente følelser, da det socialdemokratiske stjerneskud er ufatteligt sympatisk og hudløst ærlig, hvilket bør give en hver ungliberal nervøse trækninger for fremtiden. Ønsker man at følge en politiker bag facaden kan jeg varmt anbefale DR-serien: ”25 år og borgmester - Danmarks yngste borgmester”.

AGGE’S CORNER AUGUST ANBEFALER

21


PÅ DEN ANDEN SIDE AF HEGNET: FREDERIK VAD 24 år gammel. Forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

- Hvad er det vigtigste politiske punkt på dagsordenen i dag? Jeg syntes det er det vigtigste at redde vores finanssektor. Vi ser i dag gebyrstigninger, hvidvask, alt for høje bonusser i toppen af direktionen. Der bliver nødt til at være en regulering af de store penge, altså de grimme penge som bestemmer i vores samfund. Det er helt essentielt, at vi splitter de store banker op. Ingen banker i Danmark burde være så store, at de ikke kan gå under. I dag hersker finanssektoren, den skal i stedet tjene. Der skal derfor ligges et loft på løn og bonus udvikling, så vi kan få de store banker brudt op og retfærdigheden tilbage. For kan vi virkelig acceptere at nogle tjener 19 mio. om året? Det skal en grådighed og fører til folk der snyder via. Hvidvask og snyd. - Hvilke fordomme har du om VU? Jeg tænker, at VU nogle gange er lidt for overliberalistiske i holdningerne for at skabe en kant til Liberal Alliances Ungdom. Venstres Ungdom går skridtet videre, fordi man føler, man bliver nødt til at gøre det. Jeg tror, at Venstres Ungdom kunne være meget mere balanceret, hvis man fulgte en mere sammenhængskraftorienterede liberalisme, i stedet for at følge ideologien til punkt og prikke. - Hvad kan VU lære af DSU? VU kan lærer at skabe lokalforandring. DSU er rigtig god til at udnytte de steder, hvor de har byrådsmedlemmer og borgmestre, hvilket har givet dem rigtig meget indflydelse. Det kunne VU også godt gør i højere grad end hvad der er tilfældet i dag, også fordi Venstre sidder på flere borgmesterposter og har mange byrådsmedlemmer rundt om i kommunerne. - Hvad kan verden lære af VU? Verden kan lærer, at det er sindssygt vigtigt at være politisk engageret, også som ungt menneske. 22


LIBER OKTOBER 2017 VENSTRES UNGDOM

LIVET EFTER VU: KRISTIAN NØRGAARD Mit første år i sundhedsvæsnets tjeneste

Efter at valgstederne lukkede den 21. november 2017, var det bare at væbne sig med tålmodighed. Resultatet for valgene til regionsrådene kom først sent torsdag den 23. november. Og herefter gik det stærkt. Rigtig stærkt. For selvom vi knap havde nået at fejre valgsejren, var det interne konstitueringsspil allerede i gang. Jeg fik forhandlet mig til en næstformandspost i Sundhedsudvalget, hvilket jeg er rigtig fint tilfreds med (sagt på jysk). For når regionernes opgaver primært handler om ja, sundhed – så er det ikke en helt lille opgave. Herudover fulgte også en række andre fine og spændende opgaver – og om hvordan det hele gik til, det må I få historier om i baren. Min post i Sundhedsudvalget har sendt mig rundt i alle regionens afkroge, på utallige besøg på sygehusene og daglige samtaler med patienter, presse og sundhedspersonale. Det er sindssygt spændende, men også på samme tid utrolig overvældende. De historier og sygdomsforløb man får fra patienter, er bestemt ikke altid sjove – det er ikke for sarte sjæle. Men det er en vigtig del af mit arbejde, for når vi træffer beslutninger og prioriterer midler rundt i sundhedsvæsnet, så må vi aldrig glemme virkeligheden. En ting jeg heldigvis har kunne tage med fra min fortid som byrådsmedlem i Billund er, at når man er den absolut yngste, kræver det, at man fra første dag sætter sig i respekt. Mange af mine kollegaer i Regionsrådet er garvede, og flere har tidligere været i Folketinget og på borgmester-

kontorer rundt om i regionen. Hvis man ikke vinder deres respekt, så har de ikke meget til overs for en 23årig. Det har jeg heldigvis ikke haft udfordringer med. Men snart kan det hele være slut. Regeringen fremlægger et bud på en sundhedsreform i januar. Jeg tror mest på, at Regionsrådspolitikere er fortid. Sundhed er blevet opprioriteret på Christiansborg og jeg tror, at Regeringen ønsker at ’hjemtage’ opgaven. Om der så er flertal til det efter et valg, ja det får vi se. Lad det være sagt først som sidst – jeg skal ikke klæbe mig til nogen taburet. Regionsrådene skal ikke bestå for enhver pris. Faktisk vil der være mange gevinster ved at nedlægge regionsrådene. Men det hele handler om, hvad der skal være i stedet for. Det sidste der må ske, er at sundhedsvæsnet skal styres af et embedsværk. Sundhedspolitik vil altid være prioriteringer og ambitioner – og det kræver, at der skal tages et stort ansvar. Det er et politisk ansvar, og derfor skal en sundhedsreform indeholde en politisk forankring af sundhedsvæsnet i mindst lige så høj grad som i dag. Hvis du har lyst til at vide mere – eller komme med rundt en dag i sundhedsvæsnets tjeneste, så står min telefon altid åben. Kristian Nørgaard, 23 år Landets yngste Regionsrådsmedlem (Region Syddanmark) Næstformand for Sundhedsudvalget Tidl. Landskasserer og medlem af forretningsudvalget fra 2014-2017

23


Kend dine Dank VU memes VU huser en mindre palette af forskellige sider, hvor man kan få et godt grin. Webredaktionen har her forsøgt at skabe et overblik over 3 udvalgte memesider, som udspringer fra VU’s egne rækker.

24


DEN MODERNE MANDS FASHIONABLE SURVIVAL GUIDE TIL LK-FESTEN Mit navn er Ivan Al-Hilali, og jeg har elsket skjorter hele mit liv. Jeg har en stor kærlighed for påklædning, og især den, som inkluderer jakke og slips. Forud for VU’s landskonference bringer jeg hermed to gode råd – dog kun til mænd; jeg tør ikke gøre mig klog på kvindemode. - Jeg kunne have bragt flere, men vi starter blidt ud. Dette er min allerførste gang i Liber, tag godt imod mig, så kan dette blive et fast indslag! Farver er det nye sort I VU er der desværre alt for mange sorte jakkesæt. Det sorte sæt skriger kedsomhed, casual påklædning og indskrænker valg af farver til at matche. Kort fortalt handler dette råd om, at du bør gemme det sorte sæt til ceremonier og aftenarrangementer (som ikke inkluderer fest). Farvenuancerne - eller mangel på samme - i det sorte jakkesæt blender lettere ind med aftentimernes mørke. Detaljerne (skjortefarve, manchetter, slips, handkerchief, strømper - you name it!) har lettere ved at stå frem når mørket falder på, mens man i de dagtimerne kun vil fokusere på den sorte farve. Farver kan være tricky, især fordi det fodrer, at de førnævnte detaljer skal matche. Mit råd er at afprøve et gråt eller blåt jakkesæt - er man i tvivl, så start med de mørke nuancer og arbejd imod de lyse.

Lad slipset ligge derhjemme selvom det kan være til debat, hvorvidt man bør bære slips eller butterfly er sagen simpel; hvis du vil være formel vælger du butterfly. Butterflyen er med til at fremhæve din kropslige struktur, ved ikke at overtage fokus som slipset gør. En af de grundlæggende elementer i den formelle påklædning er det stærke konstate-rede ”V” mellem den hvide skjorte og lukkede jakke (forestil dig, at du lukker din jakke – der vil forme sig et ”V”, som starter fra jakkeknappen og bevæger sig op til slutpunktet: butterflyen.) – dette skaber dermed en ”illusion”, hvor blikket bliver rettet imod ansigtet. (som også er det vi vil kigge på!) Et slips ville der-imod rette blikket mod den nederste del af jakken. Ligesom et slips ikke kommer bundet fra forhandleren, så skal en butterfly heller ikke komme sådan. Kan du binde en sløjfe, så kan du også det her – En bunden butterfly er no go! (!!!) Skulle du alligevel vælge et slips, så vælg et ensfarvet slips til formelle arrangementer – helst af silke når du skal til aftenfest! (Det samme gælder også din butterfly).

IVAN AL-HILALI

FORMAND I VU TROLLFLØJEN

25


TAK!

Webredaktionen siger tak fordi du har læst denne nuværende redaktions første blad. Vi glæder os til at bringe jer flere udgivelser henover det kommende år.

Nadja

Diego

Maria

Liber December 2018 / Webredaktør: Nadja Larsen / Medlemmer af Webredaktionen: Diego Flores, Maria Lagoni På vegne af Venstres Ungdom, Nørre voldgade 82, 3.-4. sal, 1358 København 26


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.