Liber maj 2017 by Venstres Ungdom

LIBER

ABDEL AZIZ MAHMOUD

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER - ville jeg indføre et integrationslån...

Liber, maj 2017

Den 2. februar satte 65.000 folkeskoleelever deres første kryds til et valg – nemlig Skolevalget. For VU var det kulminationen på mange måneders forberedelse og hårdt arbejde med valg af mærkesager, debattøruddannelse, udarbejdelse af kampagnemateriale og ikke mindst debatfordeling. Cirka 150 VU’ere var i debat under Skolevalget og var med til at sikre, at Venstres Ungdom var repræsenteret til samtlige af Skolevalgets mere end 330 debatter. Den hårde indsats gav heldigvis pote, da mere end 12.000 elever stemte på Venstre ved valget. Samlet set fik blå blok 55,3% af stemmerne, og Venstre blev det største parti med 19,1%. Skolevalget viste helt utvetydigt, at ungdommen liberal, og at ungdommen vil en fremtid med frihed, vækst og muligheder. Det er glædeligt for VU og ikke mindst for Danmarks fremtid. Det gode resultat vidner også om, at Venstres Ungdom har de bedste debattører og den bedste kampagnemaskine – en maskine, som skal op i højeste gear igen til efteråret til kommunal- og regionsrådsvalget! Læs mere om VU’s indsats under Skolevalget og se billeder fra valgaftenen på side 8-11.

VU VANDT VALGET: SKOLEVALG 2017 - Jakob Sabroe, landsnæstformand

WEBREDAKTØRENS 10 LINJER

IND H O L D S FO RT E GN E LS E

Foråret spirer, der er en ny udgave af Liber på gaden - og du kan godt glæde dig. I denne omgang sætter vi fokus på Skolevalget, hvor VU endnu en gang vandt valget i februar- Du kan både se billeder og læse mere om Skolevalget, både fra Dansk Ungdoms Fællesråd og fra vores egne debattører. Ydermere kan du læse om en tur til Færøerne og læse journalist Abdel Aziz Mahmouds bud på, hvad han ville gøre, hvis han havde 90 mandater. God læselyst.

Webredaktørens 10 linjer

Formanden har ordet

SocialMedia - siden sidst

Emilie Demant Webredaktør

Kort sagt: Bind Danmark sammen

Skolevalget

- DUF

- Arrangeringen

- Min første debat

Fællesgruppemøde

Hæv pensionsalderen

Reportage fra Færøerne

Lindkær har ordet: Kommunalvalg

17 18

Påskefrokost i VU Aalborg

Hvis jeg havde 90 mandater

FORMANDEN HAR ORDET Kære VUer. 2017 er startet rigtig godt ud. Venstres Ungdom vandt igen Skolevalget suverænt og viste, at ungdommen stadig er liberal. Den sejr er et godt afsæt for dette års andet valg, nemlig by- og regionsrådsvalget i november. Her skal vi sikre, at vores klare liberale profil kommer til at præge kommuner og regioner landet over. Men inden da er det tid til årets største begivenhed i Venstres Ungdom nemlig landsstævnet. Den 15.-17. september samles 500 aktive VU’ere for at diskutere den politiske linje, for at vælge et nyt formandskab og forretningsudvalg samt opleve den store gallafest med lange kjoler og flotte jakkesæt.

Liberale hilsener Chris Preuss Landsformand for Venstres Ungdom

Der er altså masser mulighed for, at sætte sit eget liberale aftryk de næste par måneder, og det har vi hårdt brug for. Så tag en ven med til næste arrangement og vis dem hvor fedt et fællesskab Venstres Ungdom er, og vis dem, at Danmark har brug for liberalt lederskab. 3

#SocialMedia

- SIDEN SIDST

Kampen på de sociale medier er altid en fest. Derfor har vi i Webredaktionen udvalgt de bedste, sjoveste og skarpeste tweets på den politiske scene siden sidst! Kunne du tænke dig at komme med i næste opslag? Så tweet løs!

SKOLEVALG: Hvad og hvorfor? Generel information Skolevalg arrangeres af Folketinget, Undervisningsministeret og Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF). Det er et ’prøvefolketingsvalg’ for landets 8.-9.- og 10. klasser med deltagelse fra folke-, privat-, fri- og efterskoler. Skolevalget har først og fremmest til formål at øge elevernes demokratiske kompetencer i et bredere perspektiv, som handler om andet og mere, end hvilket parti de ville stemme på. Mere konkret er ambitionen, at eleverne lærer om politik, valg og valgkampe på en ny måde, som de finder interessant og vedkommende. Det skulle gerne føre til, at deres politiske selvtillid, politiske viden, lyst til at engagere sig samt deres forståelse af partierne og ideologiernes indbyrdes forhold bliver øget. Derudover er formålet også at forberede eleverne på deltagelse i det parlamentariske demokrati og derved modvirke den faldende valgdeltagelse blandt førstegangsvælgere ved at lade eleverne prøve valghandlingen, inden de får stemmeret 6

Skolevalget blev første gang afholdt i 2015, og anden gang i februar i år. Konceptet er en enorm succes, og i 2017 var der deltagelse fra godt 700 skoler og mere end 50.000 elever. Hele skolevalg kredser omkring 20 mærkesager udvalgt af Folketinget og DUF. I denne proces er det DUFs fornemmeste opgave at samle ønskerne fra de politiske ungdomsorganisationer og sørge for, de bliver nogenlunde tilfredse med hvilke der bliver valgt. Forløbet Skolevalg løber over 3 uger: Første uge blev eleverne præsenteret for de 20 mærkesager. I denne uge gælder det primært om at få eleverne til at forstå de enkelte mærkesager, og dermed ikke nødvendigvis tage stilling. Som hjælp til dette, var der blevet produceret en video til hver af de 20 mærkesager, hvor helt normale danskere ytrer deres holdninger. Disse kunne findes på Skolevalg. dk, hvor eleverne fik point for hvor

aktive de var i valget. Ugen efter, skulle eleverne vælge hvilke tre mærkesager, de synes var de vigtigste. Herefter, skulle de lave kampagner på deres skole og online på skolevalg.dk. Grupper som ’Politikmentum’ blev også brugt for at fremme diverse kampagner. Den sidste uge var dedikeret til ungdomspartierne. Om mandagen blev det afsløret hvilke tre mærkesager hvert parti have udvalgt som de vigtigste, og herefter fulgte tre dage med debatter. I år havde over 400 skoler valgt at booke en debat, hvor DUF stod for at koordinere hvilke ungdomspartier, der deltog hvor, hvornår og med hvem. Det lykkedes VU og KU at være repræsenteret ved samtlige debatter, så det er utrolig flot og afspejler sig også i et flot resultat til begge organisationer. Selve valghandlingen foregik torsdag. Hver elev fik udleveret personligt valgkort, og skolerne var utrolig kreative ved selve valgst-

ederne, hvor flere havde lånt de rigtige stemmebokse fra kommunen.

Med andre ord, Skolevalg rykker virkelig noget.

Resultatet Selve resultatet af skolevalg har jo været eksponeret vidt og bredt: Venstres Ungdom vandt.

Fremtiden Vi ville gerne kunne love at Skolevalg bliver til noget igen om to år – nemlig i 2019 – men det kan vi desværre ikke. De politikere, vi har talt med i gennem hele forløbet har dog været utrolig positive over både koncept og resultat, hvorfor vi da også håber, at det bliver vedtaget at forsætte med Skolevalg, når forslaget skal behandles i Folketingets præsidie til maj.

Men det der for os har været utrolig interessant at følge op på, er om Skolevalg har rykket noget ved de unge. Er deres politiske selvtillid blevet styrket? Har de fået mere retning på deres politiske kompas? Her viser både undersøgelsen fra 2015 og i år et klart JA! Hele 72% af de deltagende føler at Skolevalg har lært dem noget nyt, og når vi spørger om eleven har politiske holdninger, som er værd at lytte til, rykker svaret sig med 8 procentpoint fra før valget til efter. .

SKRIBENTEN

Jakob Kaastrup Sørensen Politisk konsulent, DUF

VU VINDER VALGET

SKOLEVALG: Arrangeringen Af Louise Theilade Thomsen, næstformand i VU Randers

tider kan jeg helt glemme, hvorfor jeg egentlig meldte mig ind. Det mindede Skolevalget mig om!

Der er mange uenigheder i politik. Vi har mange uenigheder i Venstres Ungdom. Det kan ikke undgås. For politik handler om meninger, følelser og overbevisninger. Og vi mener selvfølgelig alle sammen, at lige præcis vores holdning er den helt rigtige. Det er ikke svært at have holdninger, men det er svært at overbevise andre om, at de skal have de samme. Derfor var jeg selvfølgelig utrolig spændt på Skolevalget - spændt på, hvordan det ville gå og ikke mindst spændt på, hvordan det ville føles. Jeg kunne ikke lide det. Jeg elskede det.

Jeg meldte mig ind i Venstres Ungdom, fordi jeg tror på, at vores politik kan gøre Danmark til et bedre sted. Jeg tror på, at indførelse af aktiv dødshjælp, kortere skoledage og afskaffelse af topskatten vil forbedre Danmark. Modsætningsvis kan jeg på ingen måde se det fornuftige i at stille flere miljøkrav til landbruget, give stemmeret til 16-årige og indføre kødfrie dage.

Når man først bliver rigtig aktiv i VU, kan det hele godt ende i gentegninger, bestyrelsesmøder og andet organisatorisk arbejde. Til 8

Skolevalget er derfor ikke kun fedt, fordi man får lov til at argumentere for sine holdninger. Det er også fedt, fordi man får lov til at argumentere imod de andres! Jeg har aldrig været mere sikker på, at Venstres Ungdom er det rigtige ungdomsparti for mig. Jeg var stolt af at præsentere mig som VU’er og stolt af at hænge VU’s

plakat op foran mig. Samtidig var jeg faktisk lidt jaloux på skoleeleverne. For jeg ved, hvor meget jeg ville have elsket at deltage i Skolevalget, da jeg selv gik i folkeskole. Dengang var jeg ikke i tvivl om, hvad mine holdninger var. Men jeg var i tvivl om, hvor de hørte til. Jeg stod altid alene, når jeg i samfundsfag argumenterede for, at hjemmeboende SU skulle afskaffes, og kontanthjælpen sættes ned. Hvis der havde stået en VU’er og sagt det samme, havde jeg med garanti meldt mig ind.

“Skolevalget er derfor ikke kun fedt, fordi man får lov til at argumentere for sine holdninger. Det er også fedt, fordi man får lov til at argumentere imod de andres! Og det er i bund og grund det,

skolevalget handler om. Ikke om at få nye medlemmer, selvom det bestemt er et kæmpe plus. Men derimod om at give folkeskoleeleverne chancen for at tage stilling, for at udforske det politiske spektrum og for deraf at finde det rigtige ”sted” til deres holdninger.

Venstres Ungdom. Skolevalget viste mig dog, hvor enige vi egentlig er.

Vi argumenterede alle sammen for de samme mærkesager, vi hængte alle den samme plakat op, og vi blev alle ovenud lykkelige, da Venstres Ungdom, endnu engang, vandt skolevalget. Det er vigtigt, at vi aldrig glemmer, hvor gode vi er, når vi står sammen. For så er jeg Jeg er så heldig at komme fra en ikke i tvivl om, at vi også om 2 år, vil lokalforening med super mange engagerede medlemmer. Derfor var kunne kalde os vindere af Skolevalget. For ungdommen er liberal, og jeg ikke alene afsted til en eneste debat. Det var endda på trods af, at Venstres Ungdom er Danmarks mine debatter lå i både Sønderborg, bedste ungdomsparti! Herning, Viborg og Hadsten. Det var dermed ikke kun en uge, hvor jeg personligt lærte meget. Det var “Jeg meldte mig ind i Venstres også en uge, hvor VU Randers blev Ungdom, fordi jeg tror på, at vores politik kan gøre Danmark knyttet endnu tættere sammen.

• VU vandt valget med 19,1 procent af stemmerne • Blå blok fik flest stemmer i 4/5 regioner • Valgfesten blev holdt på Christiansborg

SKRIBENTEN

til et bedre sted”

Det er kliché at skrive, I know, men sammen er vi stærkest. Som nævnt i begyndelsen er vi til tider uenige i

Louise Theilade Thomsen Næstformand i VU Randers

Fotograf: Mikkel Swartz

SKOLEVALG: ALLERFØRSTE GANG Inden min allerførste debat var jeg overbevist om, at jeg på ingen måde var nervøs – jeg fandt dog hurtigt ud af, at det ikke helt passede. Jo nærmere jeg kom lokalet, hvor debatten skulle foregå, jo mere nervøs blev jeg. Jeg har egentlig altid fået at vide, at jeg er en god taler, men det her med at debattere var helt nyt for mig, og jeg havde aldrig prøvet noget, der kunne sammenlignes med en debat. Da debatten startede, og jeg skulle til at præsentere mig selv, blev jeg voldsomt nervøs. De sætninger jeg ville bruge til at præsentere mig selv flød rundt i mit hoved, og jeg anede ikke, hvor jeg skulle starte og slutte min præsentation. Da jeg havde fået samlet mine ord, rejste jeg mig op. Min stemme dirrede, og mine hænder rystede, men på en eller anden måde fik jeg nu alligevel slynget en sammenhængende præsentation ud, og eleverne så ud til at være tilfredse. Jo længere jeg kom hen i debatten, jo mere 10

fandt jeg ud af, at det her med at debattere, det er lige noget for mig. Den her glæde ved at debattere, hjalp mig med at omvende min frygt til noget positivt, og efter det har jeg ikke set mig tilbage. Inden debatten havde jeg ikke forberedt mig voldsomt meget, da jeg selv har det bedst med at improvisere i øjeblikket. Jeg havde jo selvfølgelig læst argumentationsarket og debattørmappen, ud over det havde jeg, til de debatter med meget fakta og økonomiske detaljer, skrevet nogle stikord ned, men ellers havde jeg ikke gjort noget specielt. Til min anden debat og debatterne herefter var den her knugende nervøsitet væk. Dog er jeg stadig altid nervøs i starten af en debat, og jeg tror ikke, at jeg nogensinde vil vende mig af med den her dirrende stemme i starten af debatterne. Jeg tror også altid, at jeg vil mere en smule nervøs. Det vil aldrig gå væk. Min

nervøsitet er et tegn på, at jeg går så meget op i det jeg gør, så hvis den først forsvinder, vil jeg også opfatte det som et tegn for, at jeg ikke har den samme lyst for det mere. Derfor har jeg har lavet en aftale med mig selv om, at den dag jeg ikke er nervøs før en debat, det er den dag jeg skal stoppe med debattere. Jeg har faktisk aldrig snakket debaterfaring med nogen andre VU’ere, men jeg har altid haft den indgangsvinkel, at hvis de kan, så kan jeg også. Dette var en af de primære grunde til, at jeg meldte mig som debattør ved dette års skolevalg. En anden grund til at jeg meldte mig som debattør var også, at jeg gerne ville opleve stemningen omkring skolevalget.

“Skolevalget har givet mig retorisk erfaring, nye bekendtskaber på tværs af partierne, og en tro på at jeg er god, til det jeg nu gør. Jeg kan helt klart anbefale andre VU’ere at melde sig som debattør ved næste skolevalg!”

Jeg må sige, at jeg bestemt ikke blev skuffet – før, under og efter debatterne var der en stemning, jeg ikke har oplevet siden. Det hele kulminerede selvfølgelig på valgaftenen, og den følelse og stemning der opstod der, er noget jeg ikke ville bytte for noget andet, og jeg håber selvfølgelig også, at jeg oplever det igen en dag.

“Før, under og efter debatterne var der en stemning, jeg ikke har oplevet siden.”

Jeg bruger ofte mine retoriske færdigheder i skolemæssig sammenhæng, og her har jeg bestemt fået gavn af mine gode oplevelser ved skolevalget. Mine retoriske færdigheder vil også komme mig til gode under jobsamtaler, mundtlige eksaminer og fremtidige debatter, bare for at nævne nogle eksempler. Skolevalget har givet mig retorisk erfaring, nye bekendts-

kaber på tværs af partierne, og en tro på at jeg er god, til det jeg nu gør. Jeg kan helt klart anbefale andre VU’ere at melde sig som debattør ved næste skolevalg! #VUVinderValget

SKRIBENTEN

Trine Curting Sørensen Første debat til Skolevalget

kommer til at stille om ganske få år. Efter en kort introduktion og navnerunde blev medlemmerne af landsstyrelsen og Venstres MF’ere delt ud i mindre grupper, hvor planen var, at vi skulle bruge de næste timer på at diskutere og arbejde med de mærkesager, som vi på forhånd havde udvalgt. Ude i grupperne havde vores landsstyrelsesmedlemmer mulighed for at arbejde med konkret politik sammen med profiler som finansminister, Kristian Jensen, integrationsminister, Inger Støjberg, og mange flere fra både ministerholdet og - DEN DIREKTE VEJ TIL folketingsgruppen. Hvad man INDFLYDELSE bemærker i forbindelse med og aktiv dødshjælp. En fjernelse gruppearbejdet er, hvor stor Af: Tobias Baadsgaard Ingvartsen af topskatten og en legalisering af indflydelse VU’s holdninger har på aktiv dødshjælp er begge velkendte Venstre. For på trods af at det er Den 4. april holdt Landsstyrelsen VU-mærkesager, hvor vi havde svært at ændre dag-til-dag-politiske fællesgruppemøde med mulighed for at gå hårdt til Venstres dagsordener, så var det tydeligt, at Venstres Folketingsgruppe. MF’erne, og MF’erne havde flere MF’ere blev både påvirket og Fællesgruppemødet er den mulighed for at gå hårdt til os. berørt af de skarpe argumenter årlige begivenhed, hvor VU’s for både at afskaffe topskatten, mulighed for indflydelse på den Diskussionerne om lovliggøre aktiv dødshjælp, ligesom landspolitiske scene er mest pensionssystemet og fremtidens de også lyttede intensivt til vores tydelig. Gruppemødet er mødet, uddannelsessystem var dog meget forslag til, hvordan man kan hvor landsstyrelsen og Venstres anderledes, da hverken vi eller forbedre uddannelsessystemet og folketingsgruppe får mulighed for Venstre havde en færdig konklusion vores pensionsordninger. frit og åbent at diskutere politik og med til mødet. På pensionsområdet Alt den aften skulle dog ikke visionen for fremtidens Danmark. gik vi ind til mødet med et være højspændt mødeaktivitet, da Som aktive i et ungdomspolitisk udgangspunkt, at der i dag folketingsgruppen efterfølgende parti bliver vi oftest mødt med eksisterer et for lille incitament til at inviterede os ud at spise på den fordom, at vi ingen indflydelse spare op til egen pension. den legendariske restaurant har på Venstre og den generelle Rio Bravo, som har lagt navn til politiske debat. Men faktum Det skyldtes primært, at både finanslovsforlig og væltede efter gruppemødet er, at VU har sammenspillet mellem de offentlige regeringer. indflydelse på Venstres politiske pensionsoverførselsindkomster og linje. de private pensionsopsparinger Den følelse, som jeg og de fleste for store grupper i vores af de LS’ere, som jeg efterfølgende Pension, uddannelse, topskat og samfund direkte opfordrer til snakkede med, sad tilbage med aktiv dødshjælp ikke at spare op til egen pension, på vej hjem den aften var dog Optakten til fællesgruppemødet fordi det bedre kan betale sig følelsen af, at vores forhåbninger startede allerede mange uger før, alene at modtage folkepension og forbehold var taget med hvor politisk udvalg udarbejdede og dennes tillægsydelser. På videre i det politiske arbejde på en række notater på de emner, uddannelsesområdet, lagde vi Christiansborg. som var blevet valgt, at vi skulle op til en diskussion om, hvordan diskutere. Emnevalget faldt vi skal indrette fremtidens på pensionssystemet, vores uddannelsessektor til de krav, som uddannelsessystem, topskatten globalisering og automatiseringen

Fællesgruppemøde

HÆV PENSIONSALDEREN OG FÅ DE UNGE HURTIGERE GENNEM UDDANNELSERNE

Af: Marcus Andersen Næstformand i VU Hillerød Arbejdsmarkeds- og erhverspolitisk policygroup

Om pensionsalderen skal op eller ned er en stor sag på de den politiske scene, og vandene er delt mellem blå blok, der mener, at pensionsalderen i højere grad skal følge den stigende levealder og rød blok, der mener, at pensionsalderen i højere grad skal tilgodese de mange nedslidte arbejdere. Her giver Marcus Andersen, medlem af den arbejdsmarkeds- og erhvervspolitiske policygroup sit bud på, hvad der skal ske med pensionsalderen. Det er da rart at kunne gå på folkepension, og det er da dejligt at kunne tage det stille og roligt gennem sit studie, så hvorfor skal vi egentlig ændre på det?

Virksomheder får behov for arbejdskraft, når deres produktion vokser. Hvis den arbejdskraft ikke er til rådighed, står vi i et flaskehalsproblem.

Årsagen er simpel: vi har brug for vækst. Når vores økonomi vokser, kan vi bruge pengene på at finansiere vores fremtidige velfærdsstat. Det er simpelt nok. Hvad der ikke er simpelt, er de uendeligt mange aspekter, der samtidigt spiller ind. Konkurrence fra andre nde, flaskehalsproblemer, protektionisme, handelsbarrierer, nationale tiltag osv.

Det er absurd at stå i en situation, hvor erhvervslivet oplever fremgang, men ikke kan udnytte den, fordi de mangler arbejdskraft. Det burde aldrig være et problem for virksomheder ikke at kunne finde arbejdskraft. Det er hverken sundt for konkurrencen på produktion eller løn med lav arbejdsløshed.

Jeg vil fokusere på flaskehalsproblemerne, fordi de kan, desværre, meget vel opstå om ikke ret længe. Vi har de seneste år haft fremgang i dansk økonomi, ikke voldsom fremgang, men fremgang. Det er sådan set også fint, men vi risikerer at ende i et flaskehalsproblem, hvis vi ikke foretager os noget. Det kan være fristende at læne sig tilbage og nyde bølgen af (lav) økonomisk vækst, men hvis vi ikke er parate til aktivt at foretage nogle tiltag for at imødekomme væksten, så kommer vi til at sakke bagud i forhold til vores handelspartnere.

Vi kan heldigvis gøre noget ved det. Vi kan øge arbejdsudbuddet, når erhvervslivet efterspørger det. Og det gør de nu. Nationalbanken forudser, at vores BNP kommer til at stige yderligere de kommende år, og de peger på arbejdsudbuddet som en fremtidigt bremsende faktor. Derfor skal vi hæve pensionsalderen for dem, der fortsat kan arbejde, og vi skal effektivisere vores uddannelsessystem, så vi hurtigere kan få højt kvalificeret arbejdskraft i udbud.

POLICYGROUP: Hver ordfører har en policygroup, der består af VU’ere, der har særlig interesse for et bestemt politisk område. Som medlem af en policygroup får man mulighed for at fordybe sig i et politisk område, mulighed for at komme på besøg på Christiansborg, og man repræsenterer VU og ordføreren, når der skal skrives læserbreve og indlæg for det politiske område. Policygroups er åbne for alle medlemmer, send en mail til lindkaer@vu.dk eller til ordføreren, hvis du gerne vil være med i en policygroup.

REPORTAGE FRAFÆRØERNE

FISK, RIGFÆLLESKAB OG BÅDTUR Færøerne kan være en svær størrelse for mange danskere. De fleste ved, at de er en del af rigsfællesskabet og ligger langt ude i det barske Atlanterhav. Nogle kender måske også til deres store lakseeksport eller deres omdiskuterede Grindehvalfangst. Men for at blive klogere på Færøerne, deres tilknytning til Danmark og rigsfællesskabet drog Lasse Damtoft og jeg til Færøerne d. 31. marts til 4. april. Vi havde taget kontakt til Venstres søsterparti Sambandsflokkurin og deres ungdomsparti, som havde lavet et tætpakket program. På trods af 1,5 times forsinkelse med SAS ankom vi fredag middag til vores første programpunkt. Vi skulle mødes med direktøren for Atlantic Airways, som er det færøske flyselskab. Deres direktør fortalte om, hvordan de igennem mange år havde været med til at styrke Færøernes tilknytning til omverdenen og specielt Danmark. 14

På trods af at være statsejet har de aldrig modtaget statsstøtte eller udbetalt udbytte til staten. Herefter drog vi videre til besøg hos HiddenFjord, som er en af de 3 store lakseeksportere på Færøerne, og den eneste der er familiejet. Her mødtes vi med deres produkt- og markedschef, der kunne berette om verdens første opdræt af laks i havbrug uden brug af nogen former for kemikalier. Ikke pga. lovgivning men pga. et ønske om at bevare en sund og bæredygtig bestand, der kunne sikre virksomheden forsatte drift om 10, 20 og 30 år. Et godt eksempel på, at når venstrefløjen påstår, at kapitalismen kun tænker på kortsigtet profit, så tager de fejl. Vi besøgte også Lagtinget, overværede en debat med 2 lagtingsmedlemmer omkring rigsfællesskabet og besøgte de berømte Vestmannabjerge. På bådturen ud på Atlanten fik vi fornøjelsen af at smage tørret

grindehval, tørfisk, råt spæk samt ræst skærpekød, som er tørret og fermenteret fårekød. En kulturel smagsprøve, der sent vil blive glemt. Lørdag eftermiddag blev brugt på erfaringsudveksling med hele bestyrelsen for Ungmannafelagið Samband samt partisekretæren og næstformanden for Sambandsflokkurin. Her fik vi snakket omkring de politiske forskelle mellem dansk og færøsk politik. Mens vi i Danmark har en højre-venstre akse på den økonomiske politik og den værdibaserede politik, har Færøerne en akse baseret på økonomisk politik, en akse baseret på hvor progressiv eller reaktionær man er omkring religion i politik, samt en akse baseret på om man ønsker løsrivelse eller rigsfællesskabet. Det skaber et enormt kompliceret system, hvor der oven i købet kun bliver skabt flertalsregeringer, og hvor mindretallet sjældent

får indflydelse. Derfor er det pt. socialdemokratiet (Javnaðarflokkurin), republikanerne (Tjóðveldi), som er venstreorienterede og separatistiske samt et mindre liberalt parti (Framsókn), som ligeledes er separatistiske, men meget liberale, der danner regeringen. Den klare forskel i politiske akser betyder også, at partierne internt er markant mere uenige end i Danmark. F.eks. er republikanerne det mest løsrivelsesorienterede parti. Og det betyder, at en række højreorienterede er medlem der, da de vægter løsrivelseskampen over borgerlig økonomisk politik. Ligeledes er der forskel i Sambandsflokkurin på, hvor progressive man skal være på det religiøse spørgsmål, selvom de går længere end en del af de andre borgerlige partier. Til sidst betyder visse emner meget for det lokalområde, man er valgt i. Fiskeripolitikken er et af de absolut vigtigste områder for Færøerne. Over halvdelen af

deres eksport kommer fra fiskeri, så de lagtingsmedlemmer, der er valgt i områder med mange fiskere, kan sagtens finde på at gå i mod partilinjen pga. ønsker fra deres bagland. Alt i alt et anderledes og mere komplekst billede end i Danmark. Sidste dag blev brugt på at se den flotte natur, hvor vi tog på bjergbestigning af Færøernes højeste bjerg Slættaratindur. Efter en lang aften med middag med hele Ungmannafelagið Samband og en tur i Torshavns natteliv, var det forfriskende med en tur i naturen. Vi havde dog groft

undervurderet vores egen evne som bjergbestigere og måtte nøjes med udsigten ca. 150 meter under toppen. Færøerne er ligeledes berygtet for tæt tåge og hårde vinde. Det måtte vi sande, da SAS ikke kunne lande mandag vi skulle hjem og derfor blev udskudt til tirsdag. Efter en succesfuld hjemkomst er vi i forretningsudvalget blevet enige om, at vi skal styrke samarbejdet med vores venner i nord. Vi har meget at lære af hinanden og vores samarbejde er kun lige begyndt.

ARTIKLENS SKRIBENT

Chris Holst Preuss Landsformand

LINDKÆR HAR ORDET:

SLAGET OM IDÉERNE SKAL SLÅS TIL NOVEMBER Til november går danskerne til kommunalvalg. For VU bliver det en styrkeprøve, når vi skal ud at vise, at vi stadig kan have indflydelse på den politiske dagsorden, få valgt vores kandidater og have stor indvirkning på, hvem der får borgmesterkæderne rundt omkring i landet. Men slaget skal i høj grad også slås om de liberale idéer. For VU er kommunalvalget nemlig også en fantastisk mulighed. For med valgkampe følger valgløfter om fornyelse, fokus på politik i offentligheden og muligheden for at bryde igennem. Det er her, at vi kan sætte fokus på liberale mærkesager. Men det kræver, at både vi og vores kandidater tør at gå andre veje end de lette og populistiske I den forgangne måned har VU kandidater sat fokus på alt fra aktiv dødshjælp til behovet for en mere effektiv kommunal økonomi og de dertilhørende skattelettelser. Og det er afgørende, at vi allerede nu bruger tiden på at sætte debattens retning og sikrer, at kommunalvalget ikke kun kommer til at handle om ældremad og cykelstier. Vi liberale har nemlig gode løsninger på kommunalområdet. Om det handler om mere frihed til institutionerne, bedre vilkår for erhvervslivet eller opgør med projektmageri og kommunale rygestopkurser, har det liberale værdigrundlag masser at byde på for både borgere og virksomheder. Og som VU’ere er det vores opgave at gå forrest.

OM LINDKÆR Simon Lindkær har været formand for Politisk Udvalg siden september 2015, hvor han blev valgt på landsstævnet på Dalum Landbrugsskole i Odense. Han startede sin tid i VU Østfyn og har siden da været udenrigsordfører og derefter uddannelsesordfører. Han er 21 år gammel og har været medlem af VU siden år 2013.

Indlæg fra VUBlog.dk:

Kort sagt: Bind Danmark sammen AF NiCOLAI LØVGRET, KLIMA,- MILJØ- OG TRANSPORTORDFØRER Det nye år har allerede nu Hvor end du bringer motorveje eller vejforbindelser på banen i landet, vil man altid møde stærke holdninger, fordi uanset hvor i landet, man befinder sig, føler man sig overset. Og alle har ret. Infrastrukturen i hele Danmark sejler. Uanset hvor man befinder sig, vil der altid være en strækning, som kan bygges eller udvides for både at styrke det nærtliggende erhvervsliv, eller mindske kødannelse på vejene. Grunden til dette skyldes, at Danmark er forpligtet til EU’s konvergenskrav. Dette betyder, at selvom der er penge på bankbogen til nye vejprojekter, kan vi stadig ikke kaste penge efter det, fordi der er underskud på de offentlige finanser. Dette opdagede man i 2014 under den daværende regering, og derfor er der desværre ikke udsigt til, at der kan investeres de næste par år, medmindre vi selv finder et nyt råderum. Jeg tror, at de penge sagtens kan

findes, hvis vi griber muligheden. I 2013 præsenterede daværende statsminister, Helle Thorning Schmidt, at der var fundet knap 30 mia. kr. i Nordsøen, som nu skulle investeres i en så kaldt Togfond. Efterfølgende har det så vist sig, på grund af fald i oliepriserne, at der kun var tale om omkring det halve. I stedet for at bygge nye togstrækninger for de resterende penge, kunne man i stedet bruge dem på udvidelse af veje. 90% af dansk transport foregår på asfalt, men langt størstedelen af penge til infrastruktur bliver brugt på skinnerne. Et godt eksempel er idéen om timedriften mellem de store byer. Dette betyder, at der skal investeres i en ny bane over Vestfyn, selvom dette kun afhjælper problemet med få minutter. I stedet bør man udbygge resten af E20 fra Nr. Aaby til Odense, så vi får mindsket køen på en af landets

hårdest ramte strækninger. Dette projekt er sågar billigere. En anden måde at finde pengene til samme strækning, kunne være igennem det gode arbejde Stephanie Lose har lagt, hvor hun måske kan finde et smuthul i EU, så vi kan investere af de penge vi, på grund af tidligere nævnte forpligtelse, ikke måtte. Da E20 er en motorvej, som har så stor betydning for at binde Europa sammen, kan der måske gøres en undtagelse. Jeg håber, at Transportministeren vil kæmpe for netop denne mulighed. Større og flere motorveje øger ikke kun trafiksikkerheden, som man netop kan se er et kæmpe problem på fx E20 over Fyn. Større og flere motorveje hjælper også erhvervslivet, så der ikke går tabte penge i transporttid.

OM NICOLAI LØVGRET:

Nicolai Løvgret er VU’s klima,- miljø- og transportordfører og blogger om mere motorvej og bedre og billigere løsninger på klimaudfordringerne. Nicolai har tidligere været næstformand i VU Middelfart, nu sidder han i bestyrelsen i VU Odense og læser til daglig Economics and Business Administration på Syddansk Universitet.

17 17

LOKALFORENINGERNE FORTÆLLER:

PÅSKEFROKOST I VU AALBORG En tur ud i VU-landskabet byder denne gang på en tur til VU Aalborg, der fortæller om deres påskefrokost. Vi nærmede os langsomt april måned, I VU Aalborg vidste vi nøjagtigt hvad det betød; PÅSKE og dermed tid til vores årlige påskefrokost. Datoen for denne begivenhed havde været planlagt længe, og vi brugte meget tid på forberedelserne hertil.

hjertet begærer. Folk holdte sig ikke tilbage fra de våde varer, og forsynede sig gerne i baren.

Foruden vores almindelige udvalg i baren, havde vi til denne lejlighed glæden af, at et garvet medlem havde medbragt hjemmebrygget ’snaps’. Det var igen i år en stor Påsken er en højtid, der er vigtig at succes, som næsten blev udsolgt. markere. Derfor slog VU Aalborg, d. Det var en utrolig hyggelig aften. 1. april dørene op til et brag af en Gæsterne bestod af erfarne og fest. Vores lokale på øverste etage i gamle VU’ere såvel som helt nye. Ungdomspolitisk Hus på Kastetvej Der var både medlemmer fra i Aalborg var propfyldt med Aalborg og andre skønne VU festgalde VU’ere, som holdte ud til foreninger, dog var disse forskelle den lyse morgen. ingen hindring for at knytte nye tætte bånd på tværs af alder og Vores lokaler var pyntet særdeles forening. flot op med påskeæg og -kyllinger, hvide duge og gule, levende lys på Under spisningen blev den bordene. Festklare VU’ere ankom festlige og fredelige stemning til lokalerne, og forsynede sig afbrudt en kort periode. Nemlig med drikkevarer, hvorefter vores da næstformanden, Marie, brød formand, Martin, bød velkommen. ind og fortalte, at det var tid til Den glimrende buffet blev stillet an underholdning. Marie havde i og indeholdte, som altid, alt hvad samarbejde med nogle af vores 18

medlemmer lavet en utrolig underholdende Jeopardy! De forskellige borde konkurrerede imod hinanden, og det gik bestemt ikke stille for sig. Spørgsmålene varierede meget, men omdrejningspunktet for alle spørgsmålene var VU. Ved at lytte aktivt kunne man blive klogere på VU i vores tid, men også helt tilbage fra Anders Foghs. Når der ikke blev spillet Jeopardy eller spist lækkert mad, var der plads til de klassiske fællessange, som blev sunget for fulde blæs i VU Aalborgs lokaler. “Gæsterne bestod af erfarne

og gamle VU’ere såvel som helt nye. Der var både medlemmer fra Aalborg og andre skønne VU foreninger, dog var disse forskelle ingen hindring for at knytte nye

tætte bånd på tværs af alder og forening.” Efter maden kom der gang i en masse aktiviteter, især bordfodboldbordet, der altid er meget populært. Der blev spillet beerpong og fundet sjove brætspil frem. Folk snakkede, dansede og var i godt humør og her begyndte virkningen af den hjemmelavede snaps at trænge sig på. Det viste sig at være en succesfuld opskrift, eftersom at alle var klar på fest og farver til langt ud på natten. I VU Aalborg glæder vi os utroligt meget til d. 3. juni, der har vi nemlig fest igen, vi håber på at se mange af jer!

ARTIKLENS SKRIBENT

Martin Søgaard

Formand for VU Aalborg

HVIS JEG HAVDE 90 MANDATER: ABDEL AZIZ MAHMOUD Abdel Aziz Mahmoud er født i Abu Dhabi i 1983. Han er en af Danmarks mest markante og profilerede journalister. Udover en lang karriere på DR som blandt andet redaktør, tv-og radiovært, kan han også skrive forfatter og tidligere udviklingsredaktør på Nordisk Film TV på CV’et. Han har udgivet bogen “Hvor taler du flot dansk!” og holder foredrag b.la. om, hvordan det er at være muslim i Danmark og homoseksuel med minoritetsbagggrund. I denne omgang af “Hvis jeg havde 90 mandater” giver han sit bud, hvad han ville gøre, hvis han havde magten i Danmark. Min familie var heldige tilbage i 1987. Vi var flygtet fra Libanon og havde boet i Danmark i tre år først på asylcenter i Holte, så i en lille lejebolig i Greve strand. Med lån fra mine forældres søskende i udlandet – og fordi min far havde fået job og kunne vise en kontrakt i banken - lykkedes det at få råd til et lille hus i et ganske almindeligt nedre middelklassekvarter i Middelfart Med ligusterhække og naboer og det hele. Danske naboer. Der var ikke en araber i miles omkreds. Ikke en moske. Ikke en shawarma. Undervejs var der lange perioder med arbejdsløshed og afvisninger. Hvor økonomiske og sproglige vanskeligheder og misforståelser truede med at tage modet fra os. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Det ville have været meget lettere i en ghetto! Mine forældre kunne have været øverst blandt ligemænd i stedet for tre skridt bagefter. Jeg er dybt taknemmelig for min fynske barndom og mine forældres vilje til, at jeg skulle være dansk araber. Men jeg forstår også godt, hvorfor ghettoen virker tillokkende, når man lige er kommet til landet og har efterladt alt det, man kender og elsker. Og under andre omstændigheder kunne vi ligeså godt være endt i et arabisktalende betonbyggeri. Vi var ikke overmennesker. 20

Ikke alle var så heldige dengang, og langt fra alle er det i dag, hvor kommunerne som bekendt knokler for at sikre flygtninge boliger som er til at betale på en integrationsydelse. Forældrekøb og flexlån er utopisk volapyk. Resultatet er sammenstuvninger i barakker, nedlagte plejehjem og betonbyggerier. Altså nye ghettoer. Hvad andet kan man gøre? Jeg bebrejder ingen – men jeg tænker også over, hvad vi kan gøre anderledes. Hvad med et integrationslån? Jeg googlede ordet, og det findes faktisk ikke – endnu. Kunne man forestille sig et særligt lån til flygtninge og indvandrere, hvor kriterierne var meget klare: * Du skal have en fod inde på arbejdsmarkedet. Ikke et fuldtidsjob til fuld løn, nødvendigvis – men du skal være i gang og have vist vilje til sprog og arbejde. * Lånet skal gå til boligkøb. Ikke en strandvejsvilla, men et skub ud af ghettoen. Et sted, hvor der bor flere danskere end arabere. * Tilbagebetaling fra Dag 1. Det bliver nok symbolsk i starten – måske en procentvis tilbageholdelse af løn eller ydelse. Men der skal betales tilbage og gradvist mere.

Man har tidligere givet ressourcestærke familier tilskud for at flytte ind i ghettobebyggelse. Integrationslånet er omvendt, men med samme mål: Balance i boligmassen. Jeg er ikke politiker. Hvis jeg var, ville jeg nok hurtigt kunne liste de første 10 forhindringer: Hvem rejser risikovillig kapital? Er det ikke unfair overfor danskere i boligkøen? Kan det overhovedet betales tilbage? Men prøv alligevel at overveje det. Boligkøb er over tid en så godt som sikker investering. Og flygtninge sammenstuvet i ghettoer er over tid en så godt som sikker underskudsforretning. Hvad nu hvis alle gode kræfter gik sammen om det: Kommuner, ministerier, fonde, organisationer med erfaring med mikrolån. Vi er nødt til at tænke nyt, hvis vi vil undgå fortidens ghettofejl. Hvis jeg havde 90 mandater, ville jeg derfor etablere en forsøgsordning med integrationslån.

WEBREDAKTION Emilie B. Demant 20 99 65 65 // demant@vu.dk Mette B. Oxholm Stephanie Evaline Lemming Bidragsydere: Jakob Sabroe, Chris Holst Preuss, Jakob Engel-Schmidt, Christian Broholm, Tobias Baadsgaard, Jakob Kaastrup, Trine Curting Sørensen, Louise Theilade Thomsen, Martinn Søgaard, Simon Lindkær, Nicolai Løvgret, Abdel Aziz Mahmoud, Jakob Kromann, Mads Høyer ANSVAR Ansvaret for Venstres Ungdoms medlemsblad, Liber, tilfalder webredaktør Emilie B. Demant, dog jf. Nedenstående forbehold. HOLDNINGER Bladets indhold er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger. Liber som blad forholder sig neutralt. KONTAKT Har du kommentarer, inputs eller forslag til Liber indhold? Skriv til webredaktøren på demant@vu.dk.