Lægemagasinet nr. 2 2024

LÆGE MAGASINET

Magasin for praktiserende læger og speciallæger

Nr. 2 april 2024

38.årgang

ISSN Nr. 0902-1787

www.laegemagasinet.dk

Samarbejde om multisyge virker men kræver ressourcer

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og rygestatus –det betyder noget

AF PROFESSOR, DR. MED. ANDERS LØKKE

Sodavand, fiskeolie og atrieflimmer

AF PROFESSOR DR. MED. GORM BOJE JENSEN

Hypertensions medieret organ skade (HMOD) og dets relation til kardiovaskulære hændelser

DR.MED.

Lad ikke klinikkens journalsystem fjerne dit fokus

Når du løber gennem dagen med fire patienter i timen, er problemer med journalsystemet det sidste, du vil tænke på. Derfor er driftssikkerhed en topprioritet hos NOVAX. Så du kan fokusere på det vigtige: Dine patienter. Heldigvis er det trygt at skifte til NOVAX. Læs hvorfor på novax.dk/almen

Ansvarshavende: Cand. polit John Vabø

Journalist: Gordon Vahle

gordon@sciencejournalist.dk

Redaktør

Cand. polit John Vabø

Tlf. 39 90 80 00

Dir. 39 48 51 06/39 48 51 07 e-mail: john@vaboe.dk

Redaktionen:

Speciallæge dr. med., Jette Ingerslev

Speciallæge i gynækologi, Christine Felding

Professor emeritus, dr. med., Hans Ibsen

Tina Brage Vabø

Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på e-mail: tina@vaboe.dk, og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Citat tilladt med kildeangivelse.

Abonnement: 4 udgaver (incl. moms): Kr. 300,-

Adresseændringer m.v. bedes mailet til info@vaboe.dk

Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

e-mail: info@vaboe.dk

Kontakt:

John Vabø, jv@vaboe.dk

Tlf. +45 40 50 80 00

Udgiver:

Vabø Publishing ApS

Fjordternevej 16

4760 Vordingborg

Tlf. 39 90 80 00

ISSN Nr. 0902-1787

Layout og tryk: Stibo Complete

Citater og uddrag fra artikler i Lægemagasinet skal ske med tydelig kildeangivelse.

Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige tilladelse.

Indhold 2/2024

Samarbejde om multisyge virker men kræver ressourcer

At patienter med flere kroniske sygdomme har gavn af, at sundhedspersonale fra hospitaler, praktiserende læger og de forskellige kommunale instanser snakker sammen og udveksler viden, er nok ikke nogen hemmelighed. Men hvordan gør man det i praksis? Og hvordan involverer man patienterne? Et samarbejdsprojekt i Skive viser, at det kan lade sig gøre – hvis alle parter vil, og der bliver afsat tid og ressourcer til det.

AF VIDENSKABSJOURNALIST GORDON VAHLE

Som praktiserende læge har du måske ind i mellem tænkt, at din sårbare multisyge patient ikke altid får den mest optimale støtte, pleje og behandling? Er der noget, der falder ned mellem to stole, fordi speciallægerne på sygehuset ikke ser helheden men kun den sygdom, de hver især er specialister i? Får din patient den rette vejledning, og bliver du og andre medarbejdere i det nære sundhedsvæsen oplyst om, hvad I skal gøre for at mindske generne for patienten og i sidste ende mindske risikoen for genindlæggelse?

Hvis sådanne tanker har strejfet dig, så er du ikke den eneste. I Skive i Region Midtjylland nøjedes man ikke med at tænke. I 2019 iværksætte regionen med Skive Sundhedshus som omdrejningspunkt et samarbejdsprojekt, som skulle afdække sårbare multisyge borgeres behov for støtte, pleje og behandling i nærmiljøet.

Målet med projektet var at skabe et sammenhængende behandlingsforløb af høj kvalitet. For at nå målet må man stille krav til samarbejde, koordinering og videndeling på tværs af sektorer og specialer. Men hvordan skal det ske i praksis?

Det var blandt andet dét, som projektet, der fik navnet SKARB efter samarbejdspartnerne Skive Sundhedshus, Kommunen, Almen praksis, Region og Borger, skulle finde ud af.

En fjerdedel har flere kroniske tilstande

Hvordan man skulle få alle disse interessenter til at mødes på en ikke alt for ressourcekrævende måde og blive enige om et behandlings- og plejeforløb, der var til borgerens bedste, var kun en del af opgaven, som SKARB-projektet skulle løse. Den første fase af projektet handlede om at få identificeret problemets omfang. Og ser man på det generelt, er der ikke tvivl om, at problemet er stort. Hele 23 pro-

cent af befolkningen lider af to eller flere kroniske tilstande. Langt fra alle multisyge kan betegnes som sårbare, og rigtig mange får en fuldgod behandling i sundhedsvæsenet. Men den indledende kortlægning viste, at der er rigeligt at tage fat på, selv om man kun kigger på Skive og omegn.

Da målgruppen i projektets fase 1 skulle identificeres, fandt man 471 voksne borgere, som var i et forløb på Medicinsk Afdeling eller Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg-Skive. Det var disse kriterier, man havde valgt for at afgrænse målgruppen, selv om andre kombinationer af kroniske lidelser også kunne være relevante.

Fortsættes side 6

Skive Sundhedshus har til huse på det tidligere Skive Sygehus, men befolkningsgrundlaget er ikke stort nok til at der kan være fast bemanding med specialister. Derfor må det foregå virtuelt, når specialerne skal samarbejde om de multisyge borgere.

ANNONCE

Foretrækker fysisk fremmøde

Gruppen havde en høj genindlæggelsesrate på hele 43 procent, et højt antal ambulante hospitalskontakter og hyppige kontakter til almen praksis. De fleste foretrak den fysiske kontakt til sundhedsvæsenet, og mulige virtuelle løsninger blev ikke set som en væsentlig forbedring, selv om borgerne kunne få en betragtelig tidsbesparelse.

Heller ikke muligheden for at se flere specialister på samme tid var særligt attraktiv. Derimod ønskede en stor del af patienterne, at de forskellige behandlere skulle blive bedre til at snakke sammen indbyrdes, så den multisyge ikke selv skulle agere budbringer mellem de forskellige behandlere.

Selv hvis borgerne fik forelagt forskellige løsninger for opfølgning og kontrol, gav de udtryk for, at det ikke var afgørende, om de skulle til kontrol hyppigt og køre langt – blot de blev mødt af sundhedsprofessionelle, de kendte i forvejen.

Behandlere og patienter i fælles konference

Bortset fra spørgsmålet om personlige konsultationer contra virtuelle løsninger var der ingen modsætninger mellem behandlernes ønsker og borgernes. Det afgørende var ønsket om, at behandlerne fra sygehusene, almen praksis og kommunen skulle have bedre mulighed for at snakke sammen om og med patienterne, så man kunne lave en behandlingsplan, alle var enige om.

Behandlerne i projektet blev enige om, at erfaringsudveksling og samtale skulle foregå virtuelt som multidisciplinære team-konferencer (MDT), hvor en speciallæge fra hjertemedicinsk eller medicinsk afdeling, patientens alment praktiserende læge, en kommunal faglig koordinator samt den multisyge borger skulle deltage. Borgeren fik tilknyttet en tovholder. Der blev i alt holdt 22 MDT-konferencer i løbet af projektperioden, og borgernes og de sundhedsfagliges oplevelser af forløbet blev senere uddybet ved fokusgruppeinterviews.

Teknologien er ingen hindring

Generelt var alle borgerne positive, taknemmelige og lidt overvældede over, at alle deres behandlere var samlet ved konferencen for at hjælpe dem. Hospitalslægerne mente også, at de virtuelle konferencer var gode for patienterne og for kvaliteten af de behandlingsplaner, der kom ud af det. Men det var meget tidkrævende, og der blev brugt meget tid på den enkelte patient.

De praktiserende læger havde samme opfattelse som hospitalslægerne om tidsforbruget, men de var glade for at høre specialisternes overvejelser om deres patienters problemstillinger.

Som en sidegevinst viste forløbet af både de enkelte MDT-konferencer og af de efterfølgende interviews, at det ikke var teknologien i sig selv, der var afgørende for behandlernes og borgernes divergerende opfattelse af værdien af virtuelle løsninger. Meget få borgere havde problemer med at bruge teknologien. Det er ikke mere vanskeligt at tilgå en virtuel konference end at bruge en smartphone, som de fleste – uanset alder – er fuldt fortrolige med.

Behandlere – også praktiserende læger – ønsker mere effektive konsultationer, så sundhedsvæsenets knappe ressourcer udnyttes bedst muligt. For borgerne er ’kvalitet’ at møde kendte behandlere, som de har tillid til. Effektivitet og tidsforbrug er mindre vigtigt, og derfor opfattes fx mulighed for videokonsultationer ikke som en kvalitetsforbedring. Der var dog fem af de 22 deltagere i MDT-konferencerne, som efter konferencen sagde, et de ville foretrække en videokonsultation næste gang.

”En masse opgaver endte på mit bord”

Praktiserende læge Lisbeth Falkenberg har sin praksis i Skive Sundhedshus og har gennemført MDT-konferencer med ni patienter. Hun er overordnet set positiv over for metoden – både på egne og sine patienters vegne. Men konceptet skal tilpasses, hvis det skal kunne bruges mere generelt.

– Det var positivt at få vendt patienternes situation både med lægekolleger og med fagpersoner fra de kommunale sider af sundhedsvæsenet. Vi fik et helhedsbillede af sygdommene, behandling og efterbehandling, som kan give både lægen og patienten nogle værktøjer til at få et bedre forløb og fx mindske risikoen for genindlæggelse. Desuden var det utroligt dejligt at få sat ansigter på nogle af de andre behandlere omkring mine patienter. Det gør det lettere at kontakte dem i andre sammenhænge, hvis der er behov for at få afklaret nogle spørgsmål, lyder Lisbeth Falkenbergs indledende ros til kvalitetsudviklingsprojektet.

– Men når det er sagt, så kan man ikke bare kopiere konceptet med MDTvideokonferencer til alle multisyge. Det var meget tidkrævende at afholde blot ni konferencer, og der skal følges op med handlingsplaner, kontakt til andre

myndigheder, evaluering mv. Det er opgaver, som havner på den praktiserende læges bord, hvis ikke man opbygger en organisation til at tage sig af det, påpeger hun på den anden side.

Fokus på udvælgelse

Lisbeth Falkenberg mener, at det vigtigt, at man finder en metode til at udpege de multisyge, som har allermest brug for at få deres situation vendt på en konference, hvor alle de relevante sundhedsfaglige personer er til stede.

– Alle behandlere skal have mulighed for at melde ind med et ønske om en sådan konference, hvis de er kørt fast i en problemstilling, men der skal være en instans, som kan vurdere, hvilke patienter der har et så komplekst forløb, at de vil have gavn af en så ressourcekrævende indsats som en MDTkonference. Der skal også være hjælp til det praktiske med at få arrangeret konferencerne, uddyber hun.

De alment praktiserende læger har dog en mulighed for at få honorar for i hvert fald en del af det arbejde, der er ved at deltage i tværsektorielle videokonferencer om og med deres patienter. Videokonferencer honoreres efter grundydelse 0126 med et honorar pr. påbegyndte ti minutter – dog højest for en times konference.

Alment praktiserende læge Lisbeth Falkenberg fra Skive har gennemført tværsektorielle videokonferencer med ni patienter. Det har været gavnligt både for hende selv og de multisyge patienter, men også meget tidkrævende.

Erfaringerne fra Skive skal spredes

Det første ’S’ i forkortelsen SKARB står for Skive Sundhedshus, men det kunne lige så vel stå for sundhedscentre generelt. For selv om Regionsrådet i Region Midtjylland i sommer afviste at finansiere ansættelse af en SKARB-koordinator og således udskød muligheden for at gøre SKARB-MTD videokonferencer til et fast tilbud i Skive Kommune, så kan læringen fra kvalitetsudviklingsprojektet sagtens bruges i resten af landet.

Skive Kommune er ikke enestående hverken befolkningsmæssigt eller med antallet af multisyge med komplekse forløb. Som det formuleres i resumeet i slutevalueringen for SKARB-projektet, er ”borgergrundlaget for at etablere fællesklinikker med fysisk tilstedeværelse af specialer på tværfagligt niveau ikke til stede.” Da behandlerne således ikke kan samles fysisk om de multisyge, er der kun én mulighed – nemlig at mødes virtuelt. Sådan er det for en stor del af de mindre og mellemstore kommuner.

– Via projektet har vi vist, at det er muligt at afholde virtuelle tværsekto-

rielle konferencer, og det giver også mening med reviderede udgaver af SKARB-MTD-konferencerne, så de bliver mindre tidkrævende. Ved udvælgelsen af borgere, som kan tilbydes virtuelle konferencer, skal fokus være på de multisyge borgere med de mest komplekse forløb. Færre og mere effektive konferencer betyder et mindre tidsforbrug for lægerne og de øvrige behandlere, forklarer Marianne Balsby, der er leder af Skive Sundhedshus og var projektansvarlig for projekt SKARB sammen med chefsygeplejerske Anne Dorthe Bjerrum, Medicinsk Afdeling og Hjertesygdomme på Regionshospitalet Viborg og Skive.

Virtuelle løsninger er nødvendige

– Projektet har lært os, at det er muligt at anvende virtuelle løsninger til kommunikation på tværs af fag og sektorer i sundhedsvæsenet. Patienterne kan sagtens være med og håndtere teknolo-

Vi forsøger at nedbryde dem ved at udbrede viden om ADHD

ADHD er ikke altid til at få øje på. I mange år har børn og unge med diagnosen ADHD været betragtet som hyperaktive og dem, der ”kravler på væggene”. Men mange – især piger og kvinder – lever med ADHD som en skjult sygdom.

Hos piger med ADHD er det ikke nødvendigvis hyperaktiviteten, der er det mest iøjnefaldende. Ofte er de uopmærksomme, glemsomme og generte. Det er symptomer, der er svære at få øje på, og de bliver ofte overset af forældre og øvrige voksne, der omgås pigerne i deres dagligdag.

I vores brochureserie ”ADHD og ...” fokuserer vi på de mange aspekter ved ADHD. Brochurerne kan være til stor hjælp for dem, der har ADHD inde på livet – enten som patient eller som pårørende. Du finder alle 17 brochurer i serien på vores hjemmeside: medicenordic.dk

gien, men det skal give mening både for behandlere og borgere, understreger sundhedshuslederen, der på trods af udfordringerne med SKARB-projektet i Skive mener, at ideen med virtuelle tværfaglige videokonferencer bør udbygges endnu mere.

– Mange har ikke blot to eller tre kroniske tilstande, men to tredjedele har faktisk fem eller seks. Derfor skal vi også have psykiatrien og de kirurgiske specialer med. Men vi skal finde en form, hvor vi får hjælp til at koordinere forløbet og til at samle trådene, så behandlerne kan koncentrere sig om at det væsentlige –at få skabt gode behandlingsplaner for og sammen med de multisyge borgere med komplekse forløb, siger Marianne Balsby.

Hun opfordrer kolleger, praktiserende læger, hospitals-ditto m.fl. til at søge inspiration i SKARB-projektet, hvis evalueringsrapport kan findes på www.hospitalsenhedmidt.dk. Søg på ”SKARB”.

Patienter og pårørende kan have stor glæde af emnerne i de 17 temabrochurer. Du er også velkommen til at bestille brochurerne til udlevering.

Du kan læse, downloade og bestille brochurerne her: medicenordic.dk. Du er også velkommen til at kontakt os på mail info@medicenordic.dk eller på tlf. 5786 2525

Bliv klogere på ADHD med brochureserien ”ADHD og ...”

Hvor robuste er vores sundhedssystemer?

COVID-pandemien satte i høj grad fokus på, hvor robuste de nationale sundhedssystemer er i forhold til overraskende trusler. Og pandemier er ikke den eneste form for overraskelser, som sundhedssystemerne kan blive udsat for nu og i de kommende år.

Det gælder for eksempel økonomiske chok som sammenbrud af forsyningskæder, finanskriser, hastigt stigende inflation og strukturel instabilitet. Det gælder også mulige klima- og miljømæssige chok som naturressource kriser, alvorlige kriser i høsten af fødevarer, akut tørkekrise, vandforurening, jordskælv, store vulkanske udbrud og mange andre ting.

Potentialet for geopolitiske kriser fylder også mere og mere i perspektiverne for fremtiden, og det gælder krig – herunder med brug af atomvåben – og massemigration, terrorangreb – inklusive med biologiske våben. Den stigende afhængighed at teknologi bringer også risiko for chok i form af f.eks. sammenbrud af teknologiske infrastrukturer, cyber-terrorisme, angreb på energiforsyningen og misbrug af kunstig intelligens.

Man skal naturligvis være forsigtig med

at ”male fanden på væggen”, men på den anden side er der mange trusler, som kan true den hverdag, som vi og vores systemer fungerer i. Og at være forberedte giver også en mulighed for at komme godt gennem kriser.

Det er på den baggrund, at der i starten af 2024 blev udarbejdet en håndbog for testning af robusthed (resilience på engelsk). Bogen hedder ”A Practical Handbook for Resilience Testing”, og den er udarbejdet af OECD og the European Observatory on Health Systems and Policies.1)

The European Observatory on Health Systems and Policies er måske ikke så kendt i Danmark, men det er et meget aktivt partnerskab med basis i WHO’s regionale kontor for Europa og med en række partnerne, som for eksempel EU og en række lande. Her er Danmark ikke med, mens Finland, Norge og Sverige er ret aktive medlemmer. Blandt andre meget nyttige projekter kan nævnes arbejdet med HSPA (Health System Performance Assessment), hvor man har udarbejdet modeller til brug for sammenligning mellem sundhedssystemer – primært i Europa.

Hvad betyder robust i sundhedssystem sammenhæng?

Resilience eller robusthed defineres i publikationen som evnen til a) at kunne forudse chok, b) at kunne tilpasse sig uventede begivenheder og strukturelle ændringer, som tillader systemet at kunne fortsætte nødvendige arbejdsopgaver, at kunne vende tilbage til normalen, så hurtigt som muligt, at transformere strukturer og funktioner på en fleksibel måde med henblik på at styrke systemet, og have evnen til at reducere sårbarheden overfor chok i fremtiden.

Selvom de konkrete og nødvendige tiltag vil variere alt afhængig af de aktuelle kriser, så opstiller publikationens forfattere nogle generelle træk, som de nationale sundhedssystemer bør kunne håndtere:

• Kapacitet til forudse chok og til at forberede handlinger, der kan minimere effekterne.

• Kapacitet til absorbere konsekvenserne af chok – i bedste fald fleksibilitet nok til at kunne fortsætte med at levere samme niveau af ydelser med eksisterende ressourcer på trods af chokket.

• Adaptiv kapacitet – kapacitet til hurtigt at omstille sundhedssystemet og dets komponenter til at kunne levere de samme ydelser med færre eller forskellige ressourcer.

• Transformativ kapacitet – kapacitet til at ændre systemet og dets strukturer og funktioner til at kunne modsvare truslerne i det omgivende miljø.

Disse punkter kan måske lyde lidt dramatiske, men hvis man anerkender mulighederne for de forskellige typer af chok, der kan ramme fremover, og hvis man mener, at det er bedre at forebygge end at helbrede – også i forhold til kriser – så er det nok alligevel en god ide at gennemtænke, om det nationale sundhedssystem faktisk besidder kapaciteter af den slags. Vi så under COVID, hvor vigtigt evnen til at fungere og levere under krisen var i alle lande, men på den anden side ved vi også, at men ofte hurtigt glemmer, når en krise er ovre. Og det er på den baggrund, at håndbogen om kriseforberedelser er så vigtig – også fordi den faktisk er meget konkret i sine råd til, hvad der bør gøres.

Det er også et vigtigt punkt i håndbogen, at der efterhånden er opbygget fælles strukturer på EU-plan, som kan hjælpe eller aflaste kravene til robusthed i de enkelte lande, så hvis kriserne tillader, at et grænseoverskridende samarbejde kan fortsætte, er der ting man kan bruge i fællesskab, herunder de mekanismer, der blev indført under COVID i EU – f.eks. fælles lagre af værnemidler, lægemidler og sundhedsteknologi.

Hvilke komponenter er vigtige for robusthed

Håndbogen fokuserer på nogle hovedområder, som er vigtige i forhold til at imødegå chok og kriser. Listen nedenfor omfatter ikke alle punkter, men nogle af de vigtige.

AF FORMAND HANS MARTENS, EUROPEAN ASSOCIATION FOR VALUE BASED HEALTH CARE

Personalet i sundhedsvæsnet i bred forstand er naturligvis særdeles vigtigt. Men det er ikke kun spørgsmålet om antal, men også om de arbejder på heltid, om de er omstillingsparate og fleksible til – i hvert fald i overgangsperiode – at tage andre opgaver for at sikre levering af de nødvendige ydelser.

Hvordan ligger det så med personalet i Danmark og de omgivende lande?2)

Læger per 1000 borgere–2021

Portugal 5,6 Norge 5,2 Tyskland 4,5

der fastsætter den optimale kapacitet på hospitalerne. Under COVID var det f.eks. tydeligt, hvor stort et pres, der var på de danske hospitaler – og på intensivpladserne – mens f.eks. de tyske – som man måske vil sige har en ekstra stor kapacitet i normale tider, havde en stor kapacitet under krisen. Så stor, at man lod patienter fra andre lande komme til behandling.

Hospitalssenge per 1000 borgere.

2021

Tyskland 7,8

Østrig 6,9

Frankrig 5,7

Norge 3,4

Spanien 3,0

Finland 2,8

Danmark 2,5

Sverige 2,0

giver eksempler på – at sammenligne de forskellige faktorer, man bliver enige om at bruge nationalt (eller regionalt) med f.eks. det europæiske gennemsnit, eller måske endda med best practice i de europæiske lande. Derved får man ikke et billede af den absolutte robusthed, men snarere et billede af, hvordan man står i forhold til nabolandene – og dermed også en god ide om, hvor man bør sætte ind med forbedringer for at gøre sig bedst muligt forberedte på de chok, der kan komme –men som alle håber ikke kommer!

I de nordiske lande er arbejdsstyrken måse mere robust end i andre lande. Antallet af læger over 55 år, er ret lavt, nemlig 24 % i Norge, 27 % i Sverige og 29 % i Danmark. I Italien er tallet 55 % og i Frankrig 45 %, så der kommer pensioneringerne snart til at stå i kø!

Sygeplejersker per 1000 borgere –2021

Andre faktorer, som kan spille ind i vurderingen af graden af robusthed er de meget nødvendige beholdninger af lægemidler, værnemidler og teknisk udstyr, herunder til intensiv behandling. Som nævnt ovenfor står EU nu for en del af reserverne, men i kriser er det ikke sikkert, at man kan dele hverken på tværs af grænser eller landsdele, så det bør indgå i vurderingerne, hvor disse lagre befinder sig.

Den generelle sundhedstilstand i befolkningen spiller naturligvis også en rolle for, hvor robust befolkningen vil være overfor (mange af) kriserne. Det gælder f.eks. vaccinationsgrader, men det gælder også den generelle sundhedstilstand, som f.eks. kan måles ved det antal sunde leveår, befolkningen i gennemsnit kan forvente.

Antal forventede sunde leveår 20203)

Land Kvinder Mænd

Sverige 72,7 72,8

Der er i håndbogen også en række referencer til de mange, mange publikationer og datasæt, som man kan bruge i sammenligningen mellem sundhedssystemerne og deres styrke og svagheder. Håndbogen kan downloades gratis f.eks. her: https://www.oecd. org/publications/ strengthening-healthsystems-3a39921e-en. htm

Referencer

1. https://eurohealthobservatory.who.int/ publications/i/strengthening-health-systems-a-practical-handbook-for-resiliencetesting

2. Tallene i det følgende stammer fra OECDs publikation Health at a Glance 2023. Se https://www.oecd-ilibrary.org/ sites/7a7afb35-en/index.html?itemId=/ content/publication/7a7afb35-en

3. https://ec.europa.eu/eurostat/web/products-eurostat-news/-/ddn-20220613-1

Hvis man ser på det samlede antal ansatte i sundheds- og socialsektorerne som andel af alle jobs, så ligger de nordiske lande også her klart i top:

Et andet mål, der kan indgå i robusthedsvurderingerne er antallet af hospitalssenge, og her er det nok tydeligt, at i en række lande er det den normale situation,

Italien 68,7 67,2

Tyskland 66,8 64,7

Norge 66,7 70,5

Frankrig 65,3 63,9

Spanien 66,3 66,3

Danmark 57,7 58,1

Finland 55,9 57,7

Et generelt arbejde med at øge sundhedstilstanden – f.eks. ved at sikre flere sunde leveår – er derfor også en opgave med henblik på at mindske det generelle pres på sundhedssystemet, at forbedre befolkningens generelle liv – og at øge robustheden i befolkningen i forhold til at modstå sundhedstrusler.

Til slut skal det også nævnes, at robusthedshåndbogen også anbefaler – og

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og rygestatus –det betyder noget

Karakteristika og prognose for KOL afhængigt af rygestatus

En ny dansk undersøgelse af patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL): COPD and Smoking Status–It Does Matter: Characteristics and Prognosis of COPD According to Smoking Status1 finder, at aldrig-rygere med KOL har en lavere risiko for at opleve forværringer (eksacerbationer) og for at dø sammenlignet med rygere. Aldrig-rygere med KOL har også mildere symptomer og bedre lungefunktion. Resultaterne bekræfter betydningen af rygestatus, som en væsentlig prognostisk faktor for patienter med KOL, og understreger vigtigheden af at tilpasse behandlingen i overensstemmelse hermed for at forbedre patienternes prognose.

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er ofte kendetegnet ved forværring af lungefunktionen og øget risiko for indlæggelse over tid. Typiske symptomer ved KOL er åndenød, træthed og nedsat livskvalitet. Især i den vestlige verden er cigaretrygning den stærkeste risikofaktor for udvikling og forværring af sygdommen. Dog har nogle patienter med KOL aldrig røget2. De fleste studier om KOL har fokuseret på virkningen af cigaretrygning, og derfor er der kun beskeden viden om aldrig-rygere med KOL. Heldigvis er rygningens udbredelse i industrialiserede lande faldet, og dette billede forventes at fortsætte i fremtiden. Derfor er der opstået øget interesse for aldrig-rygere med lav lungefunktion3

I det nye danske studie, COPD and Smoking Status–It Does Matter: Characteristics and Prognosis of COPD According to Smoking Status1, er hensigten at undersøge forskelle mellem patienter med KOL, som er henholdsvis aldrig-rygere, tidligere rygere og nuværende rygere. Dette gøres ved at kombinere oplysninger fra flere af de danske, kliniske registre, der indeholder data om alle danske patienter med KOL, som er blevet tilset og behandlet på

et hospital. I særlig grad fokuserer studiet på patienternes kliniske karakteristika og på deres efterfølgende risiko for moderate og alvorlige forværringer i deres KOLsygdom samt for at dø.

Studiet har benyttet forskellige datakilder til at undersøge danske patienter med KOL i perioden 2008-2017. Data fra flere af de nationale sundhedsregistre er blevet anvendt–herunder det nationale hospitalsregister, der dækker alle somatiske hospitalsindlæggelser i Danmark siden 1977 og alle ambulante besøg siden 1995, det nationale KOL-register, som indeholder data om alle ambulante patienter med KOL i Danmark siden 2008, det nationale receptregister, herunder alle recepter indløst på apotekerne siden 1995, samt oplysninger om vitalstatus, civilstand og uddannelsesniveau. Data blev fusioneret ved hjælp af cpr-nummer. KOL-diagnosen blev defineret ud fra en lungefunktion (post-bronkodilatatorisk spirometri med FEV1/FVC-forhold < 0,7).

Fra det nationale KOL-register blev alle danske patienter ≥ 40 år med en ICD-10kode J44 (kronisk obstruktiv lungesygdom) inkluderet fra perioden 2008-2017. Patienter med manglende oplysninger om åndenød (målt ved Medical Research Council (MRC) dyspnøskala – se figur 14) eller med ufuldstændige registreringer af andre relevante, kliniske variable, såsom komorbiditet (Charlson komorbiditetsindeks score), rygestatus, body mass index (BMI) og eksacerbations-historik, blev ekskluderet.

I løbet af opfølgningsperioden blev moderate eksacerbationer defineret som kortvarig brug af minimum 25 mg oralt administrerede kortikosteroider (OCS) pr. dag i 10 dage, mens alvorlige eksacerbationer blev defineret som eksacerbationer, der førte til indlæggelse. Gentagne eksacerbationer inden for 28 dage blev kombineret

AF PROFESSOR, DR. MED. ANDERS LØKKE, MEDICINSK AFDELING VEJLE, SYGEHUS LILLEBÆLT

og betragtet som én eksacerbation. Patienter med både en moderat og en alvorlig eksacerbation inden for 28 dage blev talt som havende en alvorlig eksacerbation med startdato for den eksacerbation, der opstod først.

I alt blev 49.826 patienter med KOL mellem 40 og 99 år inkluderet i undersøgelsen, hvoraf 2.127 (4 %) var aldrigrygere, 29.854 (60 %) var tidligere rygere og 17.845 (35 %) var nuværende rygere. Aldrig-rygere rapporterede mildere symptomer baseret på MRC og blev klassificeret med mildere KOL-stadium ud fra lungefunktionen (GOLD 1-4-klassifikationen blev anvendt5) sammenlignet med patienter med en rygehistorik. Flertallet af aldrig-rygere var kvinder (66 %), mens kønsfordelingen var mere ligelig blandt tidligere rygere og aktive rygere. Gennemsnitsalderen var 69,2 år, hvor aktive rygere var yngre (gennemsnitsalder 65 år). Der blev ikke observeret forskelle mellem aldrig-rygere, tidligere rygere og aktive rygere med hensyn til uddannelse.

Hvad angår åndenød (dyspnø), rapporterede 47,8 % af aldrig-rygere relativ mild åndenød (svarende til MRC 1-2), mens kun 34,9 % af tidligere rygere og 42,6 % af nuværende rygere rapporterede MRC 1-2.

Med hensyn til meget alvorlig dyspnø rapporterede 8,6 % af aldrig-rygere MRC 5, sammenlignet med 12,8 % af tidligere rygere og 9,6 % af nuværende rygere. Med hensyn til lungefunktionen (FEV1) som procent af forventet værdi blev 13 % af aldrig-rygere klassificeret som mild KOL (GOLD Stadium I) sammenlignet med 6,8 % og 7,6 % for tidligere og nuværende rygere. Derimod blev 15 % af tidligere rygere og 12,8 % af nuværende rygere klassificeret som meget alvorlig KOL (GOLD Stadium IV) sammenlignet med kun 6,8 % af aldrig-rygere.

Der blev ikke fundet forskelle i antallet af moderate eksacerbationer i året før inklusion mellem de tre rygegrupper. Imidlertid var alvorlige eksacerbationer mere

almindelige blandt tidligere og nuværende rygere sammenlignet med aldrig-rygere. Kun 24,2 % af aldrig-rygere havde haft 1-2 alvorlige eksacerbationer et år før inklusion sammenlignet med 37,3 % af tidligere rygere og 34 % af nuværende rygere.

I løbet af de 12 måneders opfølgningsperiode oplevede 7.064 patienter (14 %) en eller flere moderate eksacerbationer, hvoraf 264 (4 %) var aldrig-rygere, 4.359 (62 %) var tidligere rygere, mens 2.441 (34 %) var nuværende rygere. Baseret på Poisson regressionsmodeller havde aldrigrygere en signifikant lavere risiko for at have en moderat eksacerbation sammenlignet med patienter med en rygehistorik (incidensrateforhold (IRR) 0,87 (95 %CI 0,78-0,97)). Andre risikofaktorer blev fundet at være kvindeligt køn (IRR 1,23 (95 % CI 1,18-1,28) og uddannelsesniveau.

I løbet af de 12 måneders opfølgningsperiode oplevede 2.952 patienter (5,9 %) 1 eller flere alvorlige eksacerbationer, hvoraf 58 (2,2 %) var aldrig-rygere, 1.798 (61 %) var tidligere rygere og 1.096 (37 %) var nuværende rygere. Baseret på Poisson regressionsmodeller havde aldrig-rygere en signifikant lavere risiko for at have en alvorlig eksacerbation sammenlignet med patienter med en rygehistorik (IRR 0,62 (95 %CI 0,47-0,82)). Andre risikofaktorer blev fundet at være kvindeligt køn (IRR 1,32 (95 %CI 1,21-1,44)) og uddannelsesniveau.

Aldrig-rygere havde en signifikant lavere dødelighed sammenlignet med rygere (HR 0,73 (95 %CI 0,59-0,90)). Andre risikofaktorer blev fundet at være kvindeligt køn (HR 0,76 (95 %CI 0,670,87)), uddannelsesniveau og antallet af komorbiditeter.

Konklusion

I denne landsdækkende undersøgelse fra Danmark fandt man, at aldrig-rygere med KOL havde mindre risiko for både moderate og alvorlige eksacerbationer samt derudover en lavere dødelighed

sammenlignet med patienter med en rygehistorik.

Aldrig-rygere var kendetegnet ved mildere symptomer og bedre lungefunktion sammenlignet med rygere. Dette kan delvis forklare den lavere risiko for eksacerbationer og død blandt aldrig-rygere.

Resultaterne peger på betydningen af rygestatus som en vigtig prognostisk faktor for KOL.

Samlet set understreger disse fund vigtigheden af at få spurgt ind til rygestatus–og at tilpasse behandlingsstrategierne i overensstemmelse hermed–for at forbedre prognosen for patienter med KOL.

Litteraturliste

1. Nielsen AO, Lange P, Hilberg O, FarverVestergaard I, Ibsen R, Løkke A. COPD and Smoking Status–It Does Matter: Characteristics and Prognosis of COPD According to Smoking Status. Chronic Obstr Pulm Dis. 2024 Jan 25;11(1):56-67.

2. Tashkin DP. Smoking Cessation in Chronic Obstructive Pulmonary Disease. Semin Respir Crit Care Med. 2015;36(4):491-507.

3. Pando-Sandoval A, Ruano-Ravina A, Candal-Pedreira C, et al. Risk factors for chronic obstructive pulmonary disease in never-smokers: A systematic review. Clin Respir J. 2022;16(4):261-275.

4. Fletcher CM. Standardised questionnaire on respiratory symptoms: a statement prepared and approved by the MRC Committee on the Aetiology of Chronic Bronchitis (MRC breathlessness score). BMJ 1960;2:1665.

5. https://goldcopd.org/2024-gold-report/–besøgt 07.04.2024

FIGUR 1: MEDICAL RESEARCH COUNCIL (MRC) ÅNDENØDSSKALA (5-TRINS SKALA) 4

1. Jeg får kun åndenød, når jeg anstrenger mig meget

2. Jeg får åndenød, når jeg skynder mig eller går op ad en lille bakke

3. Jeg går langsommere end andre på min alder på grund af min åndenød, eller jeg er nødt til at stoppe for at få vejret, når jeg går i fladt terræn

4. Jeg stopper for at få vejret efter ca. 100 meter eller få minutters gang

5. Jeg har for meget åndenød til at forlade mit hjem, eller jeg får åndenød, når jeg tager mit tøj på eller af

Sodavand, fiskeolie og atrieflimmer

AF PROFESSOR DR. MED. GORM BOJE JENSEN ØSTERBROUNDERSØGELSEN, BISPEBJERG HOSPITAL KØBENHAVN NV

Atrieflimmer (AF) forekommer med tiltagende hyppighed globalt og i den danske befolkning. Livstidsrisikoen for AF angives til 30-40 %. AF øger risikoen for apoplexi, hjertesvigt og død, og er derfor et markant helbredsproblem (1)

Ikke alle har samme risiko. For eksempel er AF meget hyppigere hos mænd end hos kvinder. Den vigtigste risikofaktor er selvfølgelig alderen (2)

Mange epidemiologiske undersøgelser finder samstemmende at forhøjet blodtryk, overvægt og fedme, diabetes og præ-diabetes sammen med akut sygdom, hjertelidelser, og lungelidelser øger risikoen for incident AF. Livstilsfaktorer (tobak, alkohol, fysisk aktivitet) spiller også en markant rolle. Højden er både hos mænd og kvinder ligeledes en betydende faktor- mere end BMI (2)

Hvad så med arvelighed? Der er ingen enkelt arvelig faktor der øger risikoen markant, men baseret på brede genetiske screeninger (Genomewide Association Studies, GWAS) er det påvist (eller i hvert fald foreslået) en såkaldt polygen risikofaktor-profil, hvor forekomsten af mange små genetiske faktorer (SNIPs) med større eller mindre samtidig tilstedeværelse kan øge risikoen for incident AF (3). Risikoscoren kan have større eller mindre værdi, alt efter hvor mange af de relevante SNIPs der findes hos den pågældende person.

Det er klart at genetiske forhold ikke i sig selv kan forklare den øgede forekomst af AF. Årsagen er sandsynligvis en kombination af ændringer i de velkendte risikofaktorer: Befolkningen bliver ældre; flere overlever akutte hjertesygdomme; overvægt og fedme er stigende; og ikke mindst bliver især mænd højere end tidligere (2)

De genetiske faktorer kan selvfølgelig ikke ændres. Man har de gener man er født med. Andre af disse risikofaktorer er delvist reversible. Det gælder for eksempel overvægt som kan behandles med diæt eller medicin (GLP-1 receptor agonist); blodtryk, som kan behandles medicinsk; alkohol og tobak kan (i hvert fald hypotetisk!) mindskes eller fjernes; akut sygdom som kan behandles mere effektivt (4)

Hvad betyder kosten? Jeg vil i denne artikel omtale to kostfaktorer som synes at spille en rolle i forekomsten af AF:

Omega-3 fedtsyrer (O3) har igennem mange år været et kontroversielt emne i forbindelse med hjertekarsygdom. Er det skadeligt, gavner det, kan iskæmisk hjertesygdom forebygges ved at øge indtagelsen af O3 fedtsyrer? Senest ser det ud til at ud til, at den overvejende mening er, at kosttilskud med O3 fedtsyrer ikke generelt reducerer risikoen for Kardiovaskulær sygdom (CVD). I visse undergrupper, definerede i den Europæiske Cardiologiorganisations retningslinjer for forebyggelse, synes det dog dokumenteret at O3 tiulskud kan reducere forekomsten af CVD i en speciel patientgruppe. Det drejer sig om patienter med etableret CVD og forhøjede se-triglyceridkoncentration som i forvejen er i statin-behandling.

Nu er der kommet en metanalyse af randomiserede undersøgelser der angiveligt viser at O3 kosttilskud øger risikoen for AF (5)

Der indgår i alt 7 RTC i analysen, der omfatter omkring 80.000 deltagere. Nogle af undersøgelserne havde AF som et præ-specificeret endepunkt, nogle registrerede AF som en defineret bivirkning, og så var der nogle undersøgelser hvor AF var årsag til hospitalisering. Der var i de 7 undersøgelser en varierende effekt på forekomsten af AF. I den største undersøgelser, VITAL-undersøgelsen med omkring 25.000 deltagere var der ingen signifikant effekt (HR 1,09 CI 0,96-1,24 p=0,19). Den sammenfattende metaanalyse viser noget andet. Blandt de i alt 81.210 deltagere, udviklede 2905 AF over en periode på omkring 5 år. Risikoen for udvikling af AF var øget med omkring 25 % (HR 1.25, CI 1.07-1.46, p=0,013). Der var en tydelig dosis-virkningseffekt, idet øgningen var ca. 50% blandt personer der fik over 2 g per dag versus 12 % hos personer der fik under 1 g per dag i tilskud. Der var ikke forskel i forekomsten mellem undersøgelser, hvor AF var et præspecificeret endepunkt og undersøgelser hvor AF ikke var præspecificeret. Der var ingen af undersøgelserne der viste en beskyttende effekt af O3 hvad angår AF. Det er

Study design

Key ndings

Population attributable risk for each group of risk factors

Implications for AF prevention

UK Biobank

N = 409 661

Median follow-up = 12.3 years

Baseline assessment of 23 modi able and non-modi able risk factors

Cardiometabolic risk

(incl. obesity, hypertension, diabetes)

Clinical comorbidities

(incl. CV disease, acute illness, COPD)

Genetic risk (AF polygenic risk score)

Health behaviours (incl. smoking, alcohol,

Individual risk factors with greatest contribution to AF (independent of age) and potential management for AF primary prevention

Prevention of hypertension

Lifestyle intervention (diet/exercise)

Early detection (BP screening)

Intensive BP reduction (pharmacological therapy)

Overweight/obesity reduction

Early lifestyle intervention (diet/exercise)

Emerging pharmacotherapies (GLP-1ra)

Bariatric surgery if severely obese

Management of acute illness

Early detection and management

Early

v Cardiometabolic risk factors, most notably obesity and hypertension, have the greatest population-attributable risk (PAR) for atrial fibrillation (AF). The five individual risk factors with the highest PAR for AF were hypertension, obesity, acute illness, cardiovascular disease, and inflammation. We propose five key strategies to manage these risk factors for the primary prevention of AF.

Modificerbare og ikke-modificerbare risikofaktorer for atrieflimren, baseret på data fra UK biobank. I den midterste kolonne er angivet befolkningsrisikoen (PAF, population attributable risk), hvor cardiometaboliske risikofaktorer fylder mest. I kolonnen til højre angives hvilke mulige tiltag der kunne bidrage til forebyggelse – det ser ikke nemt ud!

Kilde: European Heart Journal, volume 44, Issue 47, 14 December 2023, page 4994

således dokumenteret, at O3 tilskud til kosten øger risikoen for AF i et signifikant og klinisk relevant omfang.

lige forskergrupper til epidemiologiske analyser. Det skønnes at omkring 20.000 forskere har arbejdet med forskningsprojekter der er baseret på UK biobank.

The opinions expressed in this article are not necessarily those of the Editors of the European Heart Journal or of the European Society of Cardiology.

* Corresponding author. Tel: +61 883139000, FaX: +61 883622273, Email: adrian.elliott@adelaide.edu.au

Hvad gør man så? Det er oplagt at personer med etableret CVD har en forøget risiko for AF i forvejen, men i den sammenhæng skal gevinsten ved behandling af forhøjet triglycerid holdes op imod en moderat forøgelse af risikoen for AF. Det kræver en individuel vurdering hvor også patientens kliniske karakteristika må indgå.

Undersøgelserne tager ikke højde for genetiske risikofaktorer, kendskab til hvilke måske kunne gøre det lettere for klinikerne når der skal tages stilling til O3 supplement. Nu er vi ude i noget med Personlig Medicin!

både kan have indflydelse på indtagelse af læskedrikke og samtidig har indflydelse for risikoen for AF. Confounderkontrol betyder ideelt set, at risikoen i forskellige grupper af indtagelse af læskedrikke nulstilles.

© The Author(s) 2023. Published by Oxford University Press on behalf of the European Society of Cardiology. All rights reserved. For permissions, please e-mail: journals.permissions@oup.com

tina@vaboe.dk - March 19, 2024 - Read articles at www.DeepDyve.com

Det gør til gengæld en ny undersøgelse af effekten af læskedrikke på risikoen for AF (6). Der er tale om en epidemiologisk undersøgelse baseret på UK Biobank Study. Omkring 500.000 personer indgår i denne mega-kohorte som blev undersøgt i England i årene 2005-2010. Der blev indsamlet et væld af data, herunder spørgeskemaer om livsstil, fænotype, DNA, forskellige former for billedmateriale osv. Denne gigantiske forskningsresurse bliver stillet til rådighed for alverdens forskel-

Deltagerne blev bedt om at udfylde et 24-timers on-line diætskema, hvilket blev gjort af godt 210.000 personer. Blandt andet indsamledes oplysning om indtagelse af læskedrikke. Personerne blev fulgt op til 2022, det vil sige i alt omkring 10 år. Oplysninger om AF i opfølgningsperioden blev indhentet fra praktiserende læge, hospitaler og dødsattester. I alt indgik over 200.000 personer i den primære analyse (risikoen for udvikling af AF i relation til indtagelse af læskedrikke) og 145.000 personer i analysen af interaktion mellem genetiske faktorer og læskedrikke.

Læskedrikke blev delt op i sukkersødede drikke, kunstigt sødede drikke, og ren frugtsaft, og delt op i flere kategorier efter indtagelse per uge.

Det siger sig selv, at personer der drikker meget sukkersøde eller kunstigt sødede drikke, adskiller sig på mange punkter fra personer som ikke indtager læskedrikke. Der er derfor i analysen justeret for relevante confoundere – for eksempel BMI, blodtryk, sociale faktorer osv., som

Hovedresultatet af analysen var, at indtagelse af læskedrikke havde en dosisafhængig association med risikoen for AF. Indtagelse af mindre end 1 liter per uge af sukkerholdig læskedrik såvel som kunstigt sødet læskedrik havde i forhold til ingen indtagelse en risikoøgning til omkring 3-6 % (NS). Hvis man drak mere end 2 liter per uge, var der for både sukkerholdig og kunstigt sødet læskedrik en signifikant øgning med 10-20 %. Indtagelse af frugtsaft havde ingen eller en beskyttende betydning.

Forfatterne har analyseret interaktion med den genetiske risikoscore. Der var en signifikant association med den polygene risikoscore. Hos personer med lav risikoscore var der ingen effekt; hos personer med middel risikoscore var der en moderat effekt for alle grupper af indtagelse. For personer med høj risikoscore var der tilsvarende en høj grad af association, især med de kunstigt sødede læskedrikke.

Individer, der drikker mange læskedrikke, adskiller sig fra normalbefolkningen på mange forskellige måder. Klassisk confounder model.

Umiddelbart ser det ud til, at den genetiske risikoscore virker!

Alt i alt ser det ud til, at der er en vis sammenhæng mellem større indtagelse af sødede læskedrikke, en sammenhæng der kan vises også efter justering for kendte risikofaktorer og som også findes uanset hvilken gruppe af genetisk baggrund deltagerne havde. For frugtsaft fandtes ingen sammenhæng.

Jeg må indrømme at jeg er mindre end overbevist. Der er tale om en observationel kohorte undersøgelse, meget dygtigt analyseret i en fremragende artikel. Problemet er bare, at man kan være tilbøjelig til at antage at associationer er det samme som årsagssammenhæng. Der er talrige eksempler på at as associationer efter kontrol ved andre metoder, for eksempel Mendelsk randomisering (som jeg tidligere har beskrevet i disse spalter) viser sig ikke nødvendigvis at indebære kausalitet. Man har tidligere ment at kunne sandsynliggøre kausalitet med de Bradford-Hillske kriterier, som blandt andre indeholder et krav om biologisk plausibilitet. I den aktuelle sammenhæng mangler der en samlende biologisk teori. Alle artikler om kohorteundersøgelser, også den aktuelle indeholder i øvrigt en advarsel om

at resultaterne kan være betinget af ikke målte confounder (residual confounding). Diskussionen af risikoen ved kunstige sødemidler har hidtil drejet sig om cancer, en risiko som sundhedsmyndighederne i EU klart har afvist. Forfatterne til den aktuelle artikel konkluderer klogt og forsigtigt, at indtagelse af kunstigt sødede læskedrikke markerer en gruppe individer, der har øget risiko for AF, uden at der nødvendigvis er en kausal sammenhæng.

Konklusion: Det er farligt at leve, og som tidligere anført er livstidsrisikoen for AF omkring 30-40 %. Langt de største risikofaktorer er alder, køn, genetik og kropshøjde som vi jo ikke kan gøre meget ved. Andre risikofaktorer som forhøjet blodtryk og fedme kan vi til gengæld gøre noget. Jeg ville nok undgå kunstig O3 fedtsyre tilskud, men vil fortsat være begejstret for en lakse- eller sildemad. Der er i forvejen mange gode grunde til at undgå sukkerholdige og kunstigt sødede læskedrikketomme kalorier og dårlige tænder. I øvrigt vil jeg anbefale at man holder sig slank, fysisk aktiv, kun indtager moderate mængder alkohol, undlader at ryge og lader være med at frygte alle mulige sygdomme og rædsler.

Referencer

1) Staerk L, Sherer JA, Ko D, Benjamin EJ, Helm RH. Atrial fibrillation: epidemiology, pathophysiology, and clinical outcomes. Circ Res. 2017;120(9):1501-1517.

2) Marott JL, Skielboe AK, Dixen U, Friberg JB, Schnohr P, Jensen GB. Increasing population height and risk of incident atrial fibrillation: the Copenhagen City Heart Study. Eur Heart J. 2018;39(45):4012-4019.

3) Wang N, Yu Y, Sun Y, Zhang H, Wang Y, et al. Aquired risk factors and incident atrial fibrillation according to age and genetic predisposition. Eur Heart J 2023; 44: 49824993.

4) Elliott AD, Benjamin EJ, Middeldorp ME. Prevention of atrial fibrillation: a call to action. Eur Heart J, 2023; 44, 4994–4996.

5) Gencer B, Djousse L, Al-Ramady OT et al. Effect of long-term marine Omega-3 fatty acid supplementation on the risk of atrial fibrillation in randomized controlled trials of cardiovascular outcomes: a systematic review and meta-analysis. Circulation 2021; 144:1981-1990.

6) Ying S, Yu B, Yu Y, Wang B et al. Sweetened Beverages, Genetic Susceptibility and Incident Atrial Fibrillation: A Prospective Cohort Study. Circ Arrhythm Electrophysiol. 2024:17e012145. DOI:10.1161/CIRCEP.123.012145.

Vejledning om maksimale ventetider skal skabe fuldstændig klarhed over reglerne på

kræftområdet

Sundhedsstyrelsen er nu klar med en opdateret vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme. Det sker som opfølgning på den genopretningsplan for kræftområdet, som regeringen iværksatte sidste år.

Sidste år kom det frem, at en række alvorligt syge kræftpatienter på maveog tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital i Region Midtjylland ikke var blevet behandlet inden for de maksimale ventetider og ikke havde fået overholdt deres grundlæggende patientrettigheder.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde iværksatte hurtigt herefter en genopretningsplan for kræftområdet for at sikre, at lignende sager ikke opstår igen.

Som led i genopretningsplanen blev der iværksat en række initiativer, der bl.a. skulle sikre en styrket regeloverholdelse på kræftområdet og afdække, om der i andre regioner var udfordringer med ventetider og kapacitet. Og Sundhedsstyrelsen har som en del af det arbejde fundet behov for at opdatere vejledningen om de maksimale ventetider.

Vejledningen uddyber og præciserer, hvordan reglerne skal forstås, når patienter udredes og behandles for kræft.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger: Det er fuldstændig afgørende, at kræftpatienters grundlæggende patientrettigheder bliver overholdt. For det kan have meget alvorlige konsekvenser for kræftsyge, hvis de maksimale ventetider overskrides. Og den nye vejledning for maksimale ventetider skal skabe fuldstændig klarhed over reglerne på området, og dermed sikre, at patienterne får den information og de behandlingstilbud, som de har krav på.

Sundhedsstyrelsen vil være i tæt dialog med regionerne om implementeringen af den opdaterede vejledning og vil inddrage både patientrepræsentanter, erfaringer fra patientrådgivning og -vejledning, driftsrepræsentanter og faglige repræsentanter i den løbende opfølgning på vejledningen.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde

Læs vejledningen her

https://www.retsinformation.dk/eli/ retsinfo/2024/9185

Læs Sundhedsstyrelsens nyhed om den nye vejledning her

Læs mere om genopretningsplanen for kræftområdet her

https://www.sst.dk/da/nyheder/2024/ Opdateret-vejledning-om-maksimaleventetider-er-klar

https://ism.dk/nyheder/2023/marts/ minister-vil-sikre-kraeftpatienter-rettidigbehandling-med-ny-genopretningsplan-

ANNONCE

ANNONCE

Hypertensions medieret organ skade (HMOD) og dets relation til kardiovaskulære hændelser

– En primær risikofaktor?

Hypertension er den alvorligste modificerbare risikofaktor for kardiovaskulære hændelser. Med stigende alder stiger hyppigheden af hypertension, således at hos > 60-årige har mere end 50 % varierende grader af forhøjet blodtryk (1)

Det er velkendt, at tilstedeværelsen af hypertensiv organskade (1) øger risikoen for alvorlige hændelser såsom hjerteinfarkt, apopleksi, hjertesvigt, nyrefunktionsnedsættelse og perifere kar sygdomme, eksempelvis påviste Thomas Sehestedt og medarbejdere i 2010 (2), at forudsigelsesværdien af et risiko program som Score øges når man kan inkludere organskadeforandringer, såsom venstre ventrikel hypertrofi, carotisplaque, karstivhed mm.

Et stort italiensk studie fra Napoli (3) har for nylig yderligere underbygget værdien af at have kendskab til HMOD til forudsigelse af prognosen. Problemstillingen har fået fornyet aktualitet som det også fremgår af Dansk Hypertensions Selskabs (DaHS) årsmøde program 26.-27. april 2024, hvor emnet skal diskuteres – Hvad skal man undersøge? – Selv på dansk hedder begrebet nu ”HMOD”.

Det store italienske studie (3), publiceret i oktober 2023, omfatter 7237 patienter med hypertension, fulgt i et register studie i 5,3 år +/- 4,5 år. Ved starten blev venstre ventrikel hypertrofi og carotis fortykkelse/plaque vurderet ved ekkokardiografi og ultralyd. Nyrefunktionsnedsættelse blev vurderet ved estimeret Glomerulær filtrationshastighed (E-GFR). Indflydelsen af fra 0-1-2-3 organpåvirkninger på alvorlige kardiovaskulære hændelser, hjerteinfarkt, apopleksi, hjertesvigt, blev registreret i follow-up perioden. Blodtrykskontrol blev udført og metabolisk syndrom blev registreret som insulinresistens (METS-IR). Optimal BTkontrol (BT< 140/90 i klinik blodtryk) blev opnået hos 57,3 % at patienterne. Hos 35 % af patienterne var der ingen HMOD, hos 38 % 1, hos 28 % 2 og hos 6 % 3. Ven-

stre ventrikel hypertrofi blev fundet hos 38 %, 46% havde carotis plaque og 10 % nyrepåvirkning.

Frekvensen af alvorlige kardiovaskulære hændelser var hos patienter uden HMOD 2,7 %, medens frekvensen var henholdsvis 4,7 %, 7,9 % og 9,8 % hos patienter med fra 1 til 3 organ skader, således en trinvis stigning i hændelser i relation til antallet af HMOD ved inklusionen.

Et interessant fund var, at patienter behandlet med hæmmere af renin-angiotensin systemet havde markant lavere antal alvorlige hændelser i forhold til andre behandlingsvalg samt uafhængigt at BT niveau. Det er vel i tråd med tidligere undersøgelser (4,5), hvor eventraten var lavere hos patienter behandlet med AIIA eller ACE-hæmmere sammenlignet med andre medikamenter.

I en registerundersøgelse er der altid mulighed for coundere, som man ikke kan korrigere for, eksempelvis var anvendelse af trombocythæmmere relateret til øget eventrate – der er sandsynligvis tale om ”counding by indication” – de der var erkendt med høj risiko blev sat i behandling med trombocythæmmere.

Det diskuteres om HMOD er en risikofaktor per se, uafhængig af blodtryk, som tegn på en inflammatorisk skade på karsystemet – spændende tanker, som behøver mere dokumentation.

Man kunne have ønsket sig vurdering af andre HMOD end de her tre valgte, såsom øjenbaggrundsforandringer, EKG, mikroalbuminuri, hvilket selvfølgelig vil øge kompleksiteten af resultaterne. De tre valgte er også meget stærke robuste risikomarkører med stor informationsværdi.

Organpåvirkning er tæt relateret til hårde endepunkter. Skal vi til rutinemæssigt ved hypertension at gennemføre ultralydundersøgelse af hjerte og carotis?

Det giver vigtig viden, og den dag, hvor det ressourcemæssigt ikke er krævende, er nær.

Estimeret GFR har vi jo allerede.

AF PROFESSOR EM. DR.MED. HANS IBSEN

Men vi skal huske, at mikroalbuminuri (6) også er en stærk integreret risikomarkør, og er billig.

Hvad gør vi nu? Intensiv intervention overfor modificerbare risikofaktorer ifølge den nationale behandlingsvejledning NBV – Dansk Cardiologisk Selskab (7), er hovedopgaven. Højere grad af erkendelse af behandlingskrævende hypertension samt fokus på at opnå behandlingsmålene.

Og – ikke blot en personlig kæphest hos en som har forsket i renin-angiotensin systemet siden 1970 – der er meget som tyder på, at den medicinske behandling bør indbefatte en hæmmer af renin-angiotensin systemet.

Referencer

1. Williams B, Mancia G, Spiering W et al2018 ESC/ESH Guidelines for the management of arterial hypertension. Eur Heart J. 2018 Sep 1;39(33):3021-3104.

2. Sehestedt T, Jeppesen J, Hansen TW et al Risk prediction is improved by adding markers of subclinical organ damage to SCORE. Eur Heart J 2010; 31,883

The content of this slide may be subject to copyright: please see the slide notes for details.

3. Maria Lembo, Daniela Pacella, Maria Virginia Manzi et al. Hypertensions-mediated organ damage involving multiple sites is an independent risk factor for cardiovascular events, European Heart Journal Open, Volume 3, Issue 5, September 2023, oead102,

4. Julius J, Kjeldsen, S, Weber, M et al Outcomes in hypertensive patients at high cardiovascular risk treated with regimens based on valsartan or amlodipine: the VALUE randomised trial. Lancet 2004;363, 2022.

5. Dahlof B, Devereux RB, Kjeldsen SE, Julius S et al. . Cardiovascular morbidity and mortality in the Losartan Intervention for Endpoint reduction in hypertension study (LIFE): a randomised trial against atenolol. Lancet. 2002;359:995-1003.

6. Wachtell K, Ibsen H, Olsen MH, BorchJohnsen K et al Albuminuria and cardiovascular risk in hypertensive patients with left ventricular hypertrophy: the LIFE study. Ann Intern Med 2003; 139, 901

7. https://nbv.cardio.dk 2023. doi: 10.1021/acs.jnatprod.7b00395. Epub 2017 Aug 1. PMID: 28763212.

16. Hermansen K. Tænkepausen Kaffe. En del af serien Tænkepauser (no 113). p1- 60. Aarhus Universitetsforlag 2023. ISBN 978 87 7597 156 5

17. Kim Y, Je Y, Giovannucci E. Coffee consumption and all-cause and cause-specific mortality: a meta-analysis by potential modifiers. Eur J Epidemiol. 2019; 34:731-752.

18. Liu J, Sui X, Lavie CJ et al. Association of coffee consumption with all-cause and cardiovascular disease mortality. Mayo Clin Proc. 2013; 88(10):1066-74.

19. Shahinfar H, Jayedi A, Khan TA et al.

Coffee consumption and cardiovascular diseases and mortality in patients with type 2 diabetes: A systematic review and dose-response meta-analysis of cohort studies. Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2021;31(9):2526-2538.

20. Liu D, Li ZH, Shen D et al. Association of Sugar-Sweetened, Artificially Sweetened, and Unsweetened Coffee Consumption With All-Cause and Cause-Specific Mortality: A Large Prospective Cohort Study. Ann Intern Med. 2022;175(7):909-917.

21. Klevebrant L, Frick A. Effects of caffeine on anxiety and panic attacks in patients with panic disorder: A systematic review and

meta-analysis. Gen Hosp Psychiatry. 2022; 74:22-31.

22. Sundhedsstyrrelsen 2022. Sunde vaner før, under og efter gravidtet. https://www.sst. dk/da/udgivelser/2019/sunde-vaner—foer-under-og-efter-graviditet

23. Hallström H, Byberg L, Glynn A et al. Long-term coffee consumption in relation to fracture risk and bone mineral density in women. Am J Epidemiol. 2013;178(6):898909.

24. Hallström H, Wolk A, Glynn A et al. Coffee consumption and risk of fracture in the Cohort of Swedish Men (COSM). PLoS One. 2014; 9(5):e97770.

Figure 1

Adjusted hazard ratio and 95% confidence interval of parameters associated with major adverse cardiovascular ...

Figur 1. Justerede risiko ratio for alvorlige kardio-vaskulære hændelser i relation til en række variable. METS-IR:Insulinresistens. HMOD: Hypertensiv organ skade. HMOD 0-3: antal organ skader. (Efter reference 3) Eur

The content of this slide may be subject to copyright: please see the slide notes for details.

Figure 2

Adjusted major adverse cardiovascular event–free survival plot of the multivariate model presented in Table 3 ...

Figur 2. Overlevelse uden alvorlige kardio-vaskulære hændelser (MACE: major adverse cardiovascular events) i relation til antal hypertensive organskader fra 0 til 3. (Efter reference 3)

Fortsat fra side 22

Kaffe og sygdom

Vi møder tit udtryk, når der tales om folks velbefindende, som ”Jeg ved godt, at jeg drikker alt for meget kaffe”. Bag den udtalelse og dårlige samvittighed gemmer sig ofte opfattelser, som ”kaffe er usundt”, ”kaffe øger risikoen for kræftsygdomme”, ”kaffe belaster hjertet og giver forhøjet blodtryk” og ”kaffe øger dødeligheden”. Spørgsmålet er om der er hold i disse udsagn – eller om det er myter dvs. løs snak.

AF LÆGE, ADJUNGERET PROFESSOR KJELD HERMANSEN, INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN, AARHUS UNIVERSITET

Hver tredje af os bliver diagnosticeret med en kræftsygdom, før vi fylder 75 år. Men er der sammenhæng med mellem kaffeindtagelse og risiko for at udvikle kræftsygdom?

Er kaffe kræftfremkaldende?

I en metaanalyse med 40 studier, fandt man, at personer med højt kaffeindtag sammenlignet med intet eller et lavt kaffeindtag havde en 18 % lavere forekomst af kræftsygdom (RR = 0,82; 95 % CI 0,740,89) (1,2,6,21). For hver ekstra kop kaffe, der blev drukket – op til seks kopper om dagen, var risikoen for kræftsygdom 3 % lavere (RR = 0,97; 95 % CI 0,96-0,98) (1)

En vigtig pointe er dog, at kaffe har forskellig effekt på forskellige kræftformer. Et større kaffeindtag sammenlignet med et lavt kaffeindtag ser ud til at have sammenhæng med lavere forekomst af visse kræftsygdomme som kræft i mundhule, svælg, lever, livmoder, måske i tyk- og endetarm samt i nyere undersøgelser også prostatakræft (2-5). Kaffe ser ikke ud til at øge risikoen for en række almindelige kræftformer som brystkræft, spiserørs- og mavesæk kræft, ovariekræft, blærekræft, pankreaskræft eller lungekræft (2-4). Det blev tidligere diskuteret, om der var en øget risiko for lungekræft hos kaffedrikkere (2). Men når der korrigeres for rygning, forsvinder sammenhængen imidlertid. Hos personer, der aldrig har røget, er der ikke øget risiko for lungekræft hos kaffedrikkere (2)

Vi er imidlertid på gyngende grund med hensyn til at udpege de specifikke stoffer, som har en positiv indvirkning på visse kræftformer. Alene det faktum, at der er flere hundrede forskellige bioaktive stoffer i kaffe, gør det særdeles vanskeligt at identificere disse stoffer.

Hvordan påvirker kaffe blodtryk, kolesteroltal eller risikoen for hjertekarsygdomme?

Hjertekarsygdomme er fortsat en meget hyppig årsag til sygdom og død. Det er

derfor vigtigt at belyse, hvordan kaffe påvirker risikoen for disse sygdomme.

Blodtryk og kaffe

Hos personer, der har drukket kaffe i to uger eller mere, viser interventionsstudier, at der ikke er en årsagssammenhæng mellem indtag af to eller flere kopper kaffe dagligt og påvirkning af blodtrykket (2). Der er ikke fundet øget risiko for forhøjet blodtryk, hverken ved indtag af koffeinfri eller koffeinholdig kaffe (2). Heller ikke hos personer med hypertension ser kaffe ud til at øge blodtrykket yderligere (6). Ja, enkelte metaanalyser tyder faktisk på en minimal blodtrykssænkende effekt (7)

Kolesteroltallet og kaffe

Stempelkaffe, espressokaffe og især kogekaffe har et noget højere indhold af de kolesteroløgende forbindelser cafestol og kahweol, end filter- og pulverkaffe. Indtag af kogekaffe, stempel- og espressokaffe har i en del undersøgelser vist en øgning af niveauet af total- og LDL-kolesterol, kendte risikofaktorer for hjertekarsygdomme, mens filterkaffe ikke har denne virkning (8). En metaanalyse af 22 studier viste, at i de 10 studier, hvor der var indtaget filterkaffe, var der ingen signifikant påvirkning af LDL-kolesterol, mens ufiltreret kaffe i 12 undersøgelser medførte en 1012 % stigning i LDL-kolesterol efter indtag af mellem 2-8 kopper kaffe dagligt (8)

I 2021 inkluderede European Society of Cardiology for første gang kaffe i deres nye guideliness om forebyggelse af hjertekarsygdomme (9). Hovedparten af den videnskabelige litteratur om hjertekarsygdomme relaterer sig til indtagelse af filterkaffe, men vi ved meget lidt om effekten af ufiltreret kaffe og hjertekarsygdomme. Vi ved blot, at ufiltreret kaffe som stempelkaffe, espressokaffe og kogekaffe øger LDL-kolesterolniveuet, men vi ved ikke, om det øger forekomsten af hjertekarsygdomme. Der er derfor behov for undersøgelser, der kan belyse

effekten af stempelkaffe og espressokaffe på risikoen for hjertekarsygdom.

Kaffe og hjertekarsygdomme

Men vi ved dog en del om kaffes effekt på risikoen for hjertekarsygdom.

Metaanaalyser viser, at kaffeindtag er associeret med ca. 15 % lavere risiko for at få en hjertekarsygdom (RR = 0,85; 95 % CI 0,80-0,90), 10 % lavere risiko for åreforkalkning i kranspulsårer (RR = 0,90; 95 % CI 0,84-0,97), samt 20 % lavere risiko for blodprop eller blødning i hjernen (RR = 0,80; 95 % CI 0,75- 0,86) (2,4) (Figur 1). Den største fordel sås ved indtag af 3-5 kopper kaffe dagligt (2,4). Der var ingen sammenhæng mellem kaffedrikning og risiko for atrieflimren (2). Noget overraskende blev der observeret en 30 % lavere dødelighed hos kaffedrikkere, der tidligere havde haft et hjerteinfarkt (RR = 0,70; 95 % CI 0,540,91) (10)

Hvordan er sammenhængen mellem kaffeindtagelse og neuropsykiatriske sygdomme?

En vigtig gruppe sygdomme i vækst er de neuro-psykiatriske sygdomme. Ifølge Nationalt Videnscenter for Demens er der registreret 87.000 ældre med demens. Heraf har mere end halvdelen Alzheimers sygdom, og demens er den fjerde hyppigste dødsårsag.

Den nyeste og største metaanalyse på området mellem kaffe og neuro-pykiatriske sygdomme, som omfatter 328.885 personer, hvoraf 7.486 udviklede demens over 5-25 år, fandt ingen sammenhæng mellem kaffedrikning og Alzheimers eller andre demenssygdomme (11). Derimod ses en godt 25-30 % beskyttende effekt af kaffedrikning overfor Parkinsons sygdom ved indtag af tre kopper kaffe dagligt (RR = 0,72; 95 % CI 0,65-0,81) (2,4). Effekten var større for koffeinholdig end for koffeinfri

kaffe (2). En metaanalyse med 346.913 deltagere og 8.146 tilfælde med depression viser også en positiv sammenhæng mellem kaffeindtag og depression (12) Man fandt således, at et højt kaffeindtag sammenlignet med et lavt indtag var associeret med en 24 % lavere forekomst af depression (RR = 0,76; 95 % CI 0,64-0,91) (12)

Kan kaffe forebygge diabetes?

Ifølge det nationale diabetesregister havde 356.000 danskere diabetes i 2023, heraf ca. 90 % med type 2-diabetes.

En systematisk gennemgang og metaanalyse har vurderet sammenhængen

mellem kaffeindtagelse og risikoen for udvikling af type 2-diabetes (13). På figur 2 vises resultaterne af de 30 prospektive kohortestudier, der har set på sammenhængen mellem kaffeforbruget og risikoen for type 2-diabetes (13). Her indgår 1.185.210 personer (53.018 nye diabetestilfælde), som er fulgt i 2,6-24 år (13). Carlstrøm og Larssons metaanalyse viser en 29 % reduktion i forekomst af type 2-diabetes ved sammenligning af fem daglige kopper kaffe med ingen kaffe (RR = 0,71, 95 % CI 0,67-0,76) (13) (Figur 2). For hver ekstra kop kaffe, der blev indtaget, sås et 6 % fald i risikoen for type 2-diabetes (RR = 0,94; 95 % CI 0,93-0,95) (13). Resultatet var det samme for koffeinholdig og koffeinfri kaffe (13). Der er ikke en entydig forklaring på den positive sammenhæng mellem kaffe og risiko for type 2-diabetes.

Det største interventionsstudium med kaffe er foretaget hos 126 overvægtige og i øvrigt raske, asiatiske personer (16)

Her sammenlignedes dagligt indtag af fire kopper koffeinholdig pulverkaffe (instant kaffe) med fire kopper koffeinholdig placebodrik over en 6-måneders periode (16)

Der observeredes ingen forskel i blodglukose eller insulinresistens i nogle af grupperne, men pulverkaffen medførte en reduktion i fedtmassen på 3,7 % (14). Dyreforsøg tyder på, at diterpenen cafestol, som findes i kaffe, kan være medvirkende til at reducere risikoen for type 2-diabetes (15,16)

Figur 1. Risikoen for hjertekarsygdom er 10-20 % mindre for kaffedrikkere end for dem, der ikke drikker kaffe. Størst positiv effekt ses ved daglig indtagelse af 3-5 kopper kaffe. Kaffe giver ikke forhøjet blodtryk eller atrieflimren (2-4, 16)

Figur 2. Sammenhængen mellem kaffedrikning og risiko for type 2-diabetes ved sammenligning af højeste versus laveste kaffeindtag (Forest plot). Højeste kaffeindtag er associeret med 29 % lavere risiko for at få type 2-diabetes ud fra 30 studier med 1,2 mio deltagere (13)

Øger kaffedrikning risikoen for at dø?

Metaanalyser viser ikke sammenhæng mellem kaffeindtag og øget dødelighed hos raske personer (2,17). Tværtimod tyder undersøgelserne på, at kaffeforbrug nedsætter dødeligheden (2,17). I en større metaanalyse, der omfattede 40 studier med 3.852.651 deltagere fulgt i 6 til 28 år (17). Der blev fundet en klar dosisafhængig sammenhæng mellem kaffeforbrug og nedsat total dødelighed (17). Kaffeindtaget blev sammenlignet med intet kaffeforbrug. Der sås en 15 % lavere total dødelighed (RR = 0,85; 95 % CI 0,82-0,89) ved et dagligt indtag af 3,5 kopper kaffe sammenlignet med ingen kaffe. Selv ved indtagelse af op til otte kopper kaffe dagligt sås en lavere dødelighed.

Dødelighed af hjertekarsygdom var 17 % lavere ved indtag af 2,5 kopper kaffe/dag (RR = 0,83; 95 % CI 0,80-0,87), mens død af kræftsygdomme var 4 % nedsat ved indtag af to kopper kaffe dagligt sammenlignet med ingen kaffe (RR = 0,96; 95 % CI 0,94-0,99) (17). Nogenlunde samme resultat fandt Poole et al. i deres såkaldte umbrella review af tidligere metaanalyser (2). De så en reduktion på 17 % i total dødelighed (RR = 0,83; 95 % CI 0,790,88) og på 19 % i død af hjertekarsygdom ved indtag af 3-4 kopper kaffe dagligt sammenlignet med ingen kaffe (RR = 0,81; 95 % CI 0,72-0,90) (2). Der var en reduktion på 16 % for død af åreforkalkning af kranspulsårerne (RR = 0.84; 95 % CI 0,71-0,99) og 30 % reduktion for død af blodprop eller blødning i hjernen (RR = 0.70; 95 % CI 0,80 to 0,90) (2). I visse ældre undersøgelser er det fejlagtigt konkluderet, at kaffe øger dødeligheden, men her er der ikke taget højde for en række fejlkilder herunder rygning (18)

Personer med diabetes, som indtog fire kopper kaffe dagligt, havde en 21 % lavere dødelighed sammenlignet med dem, der ikke drak kaffe (RR = 0,79; 95 % CI 0,720,87) (19). Et observationsstudie stillede spørgsmålet, om det betyder noget at kaffen sødes med sukker (20)? De fandt, at kaffe tilsat såvel moderate mængder sukker og ingen sukker begge er associeret med nedsat dødelighed (20). Vi ved ikke hvilken betydning mælk i kaffen har på sygdomme eller død.

Hvem skal holde igen med kaffeindtaget?

Der er nogle få grupper, dvs. personer med en angstlidelse, gravide og personer, der har et lavt kalciumindtag, der skal være varsomme med deres kaffe indtag. Generelt er holdningen hos Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA),

at et totalt dagligt koffeinindtag op til 400 mg om dagen, svarende til fire kopper kaffe, er sikkert for raske personer.

Koffein kan imidlertid have en umiddelbar angstfremkaldende virkning hos personer, der i forvejen har en angstlidelse (21). En nyere metaanalyse viser, at en koffeindosis svarende til fem kopper kaffe dagligt udløser panikangst hos mere end halvdelen af dem, der har panikangstsygdom (21). Personer med panikangst bør derfor holde sig til under fire kopper kaffe dagligt (under 400 mg koffein).

Sundhedsstyrelsen fraråder gravide et dagligt koffeinindtag på over 300 mg. Sundhedsstyrelsens analyse viser, at højt koffeinindtag hos den gravide øger risikoen for tidlig abort og lav fødselsvægt (22) Årsagen er, at koffein via blodbanen krydser moderkagen over i fosteret. Følges Sundhedsstyrelsens anbefaling, påvirker koffein ikke evnen til at opnå graviditet eller risikoen for spontan abort, dødfødsel, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller reduceret fostervækst. EFSA anbefaler dog gravide at indtage maksimalt i alt 200 mg koffein dagligt fra alle kilder som kaffe, te, energidrik, cola og chokolade. I Norge er anbefalingen, at den gravide holder det daglige indtag af koffein under 100 mg.

I observerende undersøgelser er det fundet, at koffein i kaffen nedsætter knoglemineralindholdet, hvilket skyldes øget kalciumudskillelse i nyrerne og dermed øget knoglenedbrydning. Et kalciumindtag svarende til 40 mg (fx 30 ml mælk) pr. kop kaffe kan dog kompensere for dette tab. Svenske studier tyder på, at koffeinholdig kaffeindtagelse medfører en reduktion i knoglemineraltæthed, men ikke en øget frakturrisiko hos kvinder eller mænd (23,24)

Konklusion

Der er ikke hold i en række af de myter, der er om kaffe. Kaffe ser således ikke ud til at være usundt. Der er sammenhæng mellem kaffeindtagelse og nedsat risiko for en række kræftsygdomme, reduceret risiko for hjertekarsygdomme, reduceret risiko for Parkinsons sygdom og type 2-diabetes samt reduceret dødelighed. Der er ikke sammenhæng mellem kaffeindtagelse, demens og Alzheimers sygdom.

Gravide bør holde indtaget af koffein under 300 mg dagligt for at undgå tidlig abort og lav fødselsvægt, og personer med angstlidelse bør holde indtaget af koffein under 400 mg dagligt for at reducere risikoen for angstanfald (1 kop kaffe = 100 mg koffein).

Referencer

1. Yu X, Bao Z, Zou J et al. Coffee consumption and risk of cancers: a meta-analysis of cohort studies. BMC Cancer. 2011; 11:96.

2. Poole R, Kennedy OJ, Roderick P et al. Coffee consumption and health: umbrella review of meta-analyses of multiple health outcomes. BMJ. 2017;359: j5024. Erratum in: BMJ. 2018;360: 194.

3. Hermansen K, Bech BH, Dragsted LO et al. Kaffe, sundhed og sygdom. København.: Vidensråd for Forebyggelse 2015: p 1-113

4. Grosso G, Godos J, Galvano F et al. Coffee, Caffeine, and Health Outcomes: An Umbrella Review. Annu Rev Nutr. 2017; 37:131-156.

5. Chen X, Zhao Y, Tao Z et al.. Coffee consumption and risk of prostate cancer: a systematic review and meta-analysis. BMJ Open. 2021;11(2): e038902.

6. Mesas AE, Leon-Muñoz LM, RodriguezArtalejo F, Lopez-Garcia E. The effect of coffee on blood pressure and cardiovascular disease in hypertensive individuals: a systematic review and meta-analysis. Am J Clin Nutr. 2011 Oct;94(4):1113-26. doi: 10.3945/ajcn.111.016667. Epub 2011 Aug 31. PMID: 21880846.

7. Xie C, Cui L, Zhu J, Wang K, Sun N, Sun C. Coffee consumption and risk of hypertension: a systematic review and doseresponse meta-analysis of cohort studies. J Hum Hypertens. 2018 Feb;32(2):83-93. doi: 10.1038/s41371-017-0007-0. Epub 2018 Jan 4. PMID: 29302055.

8. Cai L, Ma D, Zhang Y et al. The effect of coffee consumption on serum lipids: a meta-analysis of randomized controlled trials. Eur J Clin Nutr. 2012;66(8):872-7.

9. European Society of Cardiology (ESC). 2021 ESC guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice. Eur Heart Jour. 2021;42(34):3227-337.

10. Ribeiro EM, Alves M, Costa J et al. Safety of coffee consumption after myocardial infarction: A systematic review and metaanalysis. Nutr Metab Cardiovasc Dis. 2020; 30(12):2146-2158.

11. Larsson SC, Orsini N. Coffee Consumption and Risk of Dementia and Alzheimer’s Disease: A Dose-Response Meta-Analysis of Prospective Studies. Nutrients. 2018;10(10):1501-11.

12. Grosso G, Micek A, Castellano S et al. Coffee, tea, caffeine, and risk of depression: A systematic review and dose-response meta-analysis of observational studies. Mol Nutr Food Res. 2016;60(1):223-34.

13. Carlström M, Larsson SC. Coffee consumption and reduced risk of developing type 2 diabetes: a systematic review with metaanalysis. Nutr Rev. 2018;76(6):395-417.

14. Alperet DJ, Rebello SA, Khoo EY et al. The effect of coffee consumption on insulin sensitivity and other biological risk factors for type 2 diabetes: a randomized placebo-controlled trial. Am J Clin Nutr. 2020;111(2):448-458.

15. Mellbye FB, Jeppesen PB, Shokouh P, Laustsen C, Hermansen K, Gregersen S. Cafestol, a Bioactive Substance in Coffee, Has Antidiabetic Properties in KKAy Mice. J Nat Prod. 2017 Aug 25;80(8):2353-2359.

Fortsættes side 19

ANNONCE

Frit for mit fremsyn

Det lægelige speciale børne-unge medicin udfolder sig i et felt bestemt af børn, forældre og læge. Ser man bort fra den akutte pædiatri er det et speciale, der diagnostisk i høj grad baserer sig på den sygehistorie, der præsenteres af børnene og deres forældre og det billede, som lægen herfra danner sig af en given problematik. Mange diagnoser kan stilles ud fra en omhyggeligt optaget sygehistorie og endnu flere kan udelukkes ved, at der stilles de vigtige og de rigtige spørgsmål til barnet. Det gælder især i det store krydsfelt mellem somatiske og funktionelle klager, der optager mange resurser pga hyppighed, differential diagnostisk udredning og behandling 1)

Fremsyn

Jeg spurgte en 15-årig pige, der var henvist til udredning af hovedpine, om hun havde nogen form for forstyrrelser for øjnene før eller under et anfald. Pigen svarede, at der godt kunne være computerskærmflimmer i siderne af øjnene, men ”mærkeligt nok er der altid frit for mit fremsyn”. Det ord ”fremsyn”, som er afledt af ”fremsynethed” (dvs. evnen til at vurdere, hvad der vil ske eller kan ske i fremtiden) kunne udover, hvad man som læge ville associere til centralsynet, selvfølgelig være pigens udtryk for, at hun har blikket rettet netop mod fremtiden. Metaforisk kunne det udtrykke et frit udsyn på livet, på hverdagen. Eller en lettelse over, at fremtiden faktisk ligger frit foran på trods af hovedpinen. Men måske også en bekymret overraskelse over, at det faktisk forholder sig sådan. Der var fortolkningsmuligheder i pigens udsagn, som afslørede den flertydighed, der kan være karakteristisk for symptombeskrivelser hos børn og unge.

Flertydighed

Det er en flertydighed, som digtsamlingen ”Frit for mit fremsyn”, der er inspireret af anonymiserede registreringer af børn og

unges egne udtryk, bl.a. har fokus på 2) Flertydigheden formidles i digtets form bedre end i andre præsentationsformer. Det illustreres af digtet ”Nu har det stået på”:

Nu har det stået på lige siden uge treogfyrre for det begyndte sidste søndag i efterårsferien da han var hos mig men det er mor som oftest ikke enig i siger far mere misbilligende end medfølende forekommer det mig Faktisk begyndte han ikke at ville spise aftensmad hos mig fordi der kommer smerter når han spiser siger mor mere negligerende end nærtagende hæfter jeg mig ved Men det er korrekt at han har ondt det kan ingen være uenig i og sig hvordan det føles Cubic

Det føles som et tov der trækkes ud inde fra maven ud gennem navlen ud og ud i lang tid

Cubic trækker træt et højresnoet fortøjringstov med kun to kordeler ud og giver den ene til mor den anden til far

Det kan man jo godt forstå gør ondt ikke at der ikke også har været besvær med øjne der blinker siger mor til far

AF SPECIALLÆGE, DR. MED., BA THEOL.

OLE D. WOLTHERS, SPECIALLÆGEPRAKSIS

BØRNE OG ALLERGI KLINIKKEN RANDERS

Digtet er et eksempel på, at når man spørger ind til, hvad ”ondt i maven” faktisk betyder, så kan der komme overraskende dramatiske beskrivelser, der peger væk fra somatiske årsager. Den samme tendens til maleriske og udtryksfulde forældrebeskrivelser af funktionelle symptomer driver også digtet ”Hun plasker”:

Hun plasker med fødderne lidt som en and når hun går hun har kalveknæ og knæskalsstyringsbesvær hendes tommelfingre drejer rundt som halse på svaner hun går i spagat som artister og splatvist i spåner

der er ikke en dag uden skranteklager der er kriller i halsen fra morgen til aften der er drengemandler skønt hun er pige hendes syn trækkes væk hvad mere kan jeg sige

hun taler som et elefantvandfald i Vietnam vi var der sidste år i september hun er rastløs i gang uden lige jeg vil i hvert fald ku´ sige hun er en rigtig sommerfuglepige

Digtets beskrivelser udspringer af en tidstypisk opfattelse af, at piger med ADHD er rastløse og springer fra aktivitet til aktivitet som en sommerfugl fra blomst til blomst. Funktionelle symptomer kan udvikles og fastholdes på grund af forældrenes bekymringer og fortolkninger af børns klager. Det er digtet ”Smerter i penis ved vandladning” et eksempel på:

Smerter i penis ved vandladning af uforklarlig årsag det var sådan at henvisningen lød og drengen havde været til utallige undersøgelser hos eksperter i urinens veje ud

ultralydscanning ud indhældninger i urinrøret ud kikkertundersøgelse ud og flere tests endnu ud og ingenting var noget blevet til alle vegne var intet abnormt

Far siger det kan jo ikke passe at en dreng i syvende klasse skal have smerter når han tisser og når der er noget med Siverts kønsorganer så stiller far altid op han kender dem jo indgående fra sin egen krop og ved hvor meget de begejstrer og bekymrer hver eneste dag og de mandlige kønsorganer får alt for lidt opmærksomhed i det offentlige sundhedssystem

Det er klart der er grund til at lytte til far men jeg ville nu gerne om jeg måtte tale med drengen alene

Sivert i syvende siger at hans sygdom begyndte i vinterferien hos Onkel Niels i Narvik i Norge der var mindst tyve grader minus når han tog tissemanden frem og tissede sneen i gult og i tø kom der en varm rullen igennem det minuskolde rør og det havde han aldrig mærket før

det var det der satte det hele i skred og han skulle aldrig have sagt det til far for far blev ved med at tale om smerter i en vinters uendelighed

Udover at pege på, at det kan være vigtigt at tale alene kun med det barn, der har symptomer, illustrerer digtet hvor mange overflødige og unødvendige undersøgelser for fysiske sygdomme, børn med funktionelle klager risikerer at blive udsat for. Det kan skyldes, at børn møder læger i specifikke specialer, der kan have begrænsede muligheder for ud fra sygehistorien at få funktionelle symptomaspekter frem i lyset. Det kan også skyldes et ikke altid ubetydeligt forældrepres for undersøgelser for fysiske sygdomme. Det sidste forekommer at være tilfældet i digtet ”Med hovedet i hænderne”:

Med hovedet i hænderne kommer Liva trippende på tæer og sniger sig ned i sofaen sætter hovedet partikulært og præcist på plads efter at være kørt hele vejen fra Vrinners pakket ind i dyner og puder og vår

Det gør ondt når hun ligger og går og står siger præsten siden september i år da klassen spillede rundbold under himlen blå velsignet lyst det var at se derpå gled pigen i et skråbånd smidt på skrømt og slog sit hoved så meget så længe så ømt. Der må findes en scanning om Herren da vil som kan vise en blødning en ansamling en tumor et hoved en knogle skåret på sned for røntgen, MR og CT duer jo ikke til det der må være en anden måde at se hvis du vil end den som alverdens eksperter i Jylland under himlen skrevet i mandtal kender til Johns Hopkins eller Great Ormond Street er derhen vi vil

Kan du følge mig men det kan du nok ikke hvisker Liva og vender sig umærkeligt for mor og begynder at hikke det føles som at gå med en ballon med skvulpende vand mellem hænderne med fødder i sand mellem sten på Begtrup Strand.

I et splitsekund på kanten mellem iris og konjunktiva ser jeg et glimt af en styrke den sunde og raske og livsglade Liva

Her er det også igen antydet, sådan som det ofte kan opleves, når man får fat på, hvad symptomerne egentligt handler om, at barnet med funktionelle klager sender et signal ud om, at hun i virkeligheden godt ved, at hun ikke er fysisk syg. Hun slap gerne for at sidde i den skruestik, hun er havnet i. Det er den samme frustration, som et barn giver mere direkte udtryk i ”Jeg har smerter i mine knæ når”:

Jeg har smerter i mine knæ når jeg sidder og de holder op når jeg slår

jeg føler knæene falder til ro når jeg tærsker dem det er det eneste i verden der hjælper

ingen blodprøver ingen røntgenundersøgelse ingen magnetisk resonans undersøgelse ingen panodil

ingen ibumetin

ingen børnegigtlæge i Skejby ingen akupunktør i Aggersund ingen kraniosakralterapeut

ingen zoneterapeut

ingen fysioterapeut

ingenting i verden hjælper undtagen bank på den her måde med et lille vrid så kommer der ro i et par sekunder eller et minut

og det er irriterende at jeg er begyndt at blinke med øjnene når jeg skal til at game ikke når jeg er i gang men det er der ikke nogen der spørger mig om spørger du?

Desperationen over at have symptomer uden, at der er nogle, der kan finde ud af hvorfor, kan hos unge finde prægnante udtryk hentet fra deres egen erfaringsverden. Samtidig kan funktionelle reaktionsmønstre ende med at inddrage det fællesskab, som man til daglig er en del af. Det beskrives i digtet ”Der er en stilstandighed”:

Der er en stilstandighed over den som gør den svær at forsage siger den særligt sarte og jeg føler at jeg har brug for en mere håndgribelig holdning til min sygdom Jeg ved da godt at det ikke er elepsi for på rideskolen har jeg set en hest med anfald i særdeleshed ikke min egen islænder og den gik bagover som i en flækket flitsbue og ravede rundt og ramlede ind i træer

og bandede og boksede og tissede med mere den var helt klart uklar uden afklaring og blev skudt men Rindur har aldrig haft elepsi plus at alle mine skanninger er normale

Det eneste jeg har er kramper i arme og ben som kommer flere gange om dagen men heldigvis ikke når jeg foretager mig noget eller rider på Rindur eller sover mest når jeg sidder og kigger og ikke kan følge med og ikke ved hvad jeg skal give mig til så lægger jeg mig på gulvet mellem bordene så kommer de og mine veninder sætter sig og tager mit hoved i skødet og stryger mit hår over panden som manen på Rindur og læreren holder en pause imens og henter kaffe til sig og et glas vand til mig så er det ofte ovre igen

Mine forældre mener og sådan set også mig selv skønt lægerne siger at det er funktionelle anfald så accepterer man jo heller ikke hestes forfangelighed og også på det punkt ligner islændere og mennesker hinanden

Selv om dette digt også beskriver, at symptomer vedligeholdes og ligefrem kan forstærkes af den opmærksomhed fra omgivelserne, som de med deres dramatiske koreografi tiltrækker, så oplever mange unge også et tab på grund af klagerne. I ”Når man har min alder” hedder det således:

Når man har min alder kan man ikke bare sige at man har smerter i maven eller at det gør ondt hvad der minder mig om da jeg fik piercing i ørerne i læberne og tungen det er langt værre end det

Det er som at gå rundt hele dagen hvor det presser og støder ind der hvor ribbenene skilles som om de skilles som om der er eksploderende lysglimt på tarmens himmel når man lægger sig

Der bliver aldrig fred i tarmene og de tager min frihed fra mig

Det er det, den unge mister. Det vigtige i livet. Friheden. Når man bliver ved og ved med at være syg. Livet bliver tungt at tackle. I ”Sådan set” siger en teenagepige lige ud:

Sådan set er det mere eller mindre generelt indvendighedsmæssigt at jeg har ondt og det er irriterende for smerterne holder mig væk fra friheden

Referencer

Flertydighed og lydhørhed

Lægger man ikke øre til, hører man ingen flertydighed i børns sygehistorier. Som man spørger, får man svar. Giver man tid, viser man lydhørhed, og spørger man børn om deres symptomer og beder dem beskrive dem igen og endnu engang, så godt de kan, skærpes den diagnostiske sans og sensitivitet. Tit kan der være manglende overensstemmelse mellem den måde børn og forældre udtrykker symptomer på. Børn og forældre kan være optaget af forskellige aspekter, de har forskelligartede erfaringer, og de kan

fortolke symptomers sværhedsgrad og betydning forskelligt. Dertil kommer, at forældre, og skilte forældre ikke mindre hyppigt, ofte har forskellige vinkler på, hvordan klager bør fortolkes. Man står sig ofte ved at tale med forældrene for sig og barnet for sig. Så kan der åbnes en diagnostisk vej fri af bekymring for fysisk sygdom – og inspireres til digte som i ”Frit for mit fremsyn”.

Tak

Tak til mange børn og forældre for stor og læringsmættet inspiration.

1. Sundhedsstyrelsen. https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2023/Funktionelle-lidelser/Funktionelle-lidelser-hos-boern-og-unge-Viden-ogredskaber-til-fagprofessionelle.ashx. Læst den 17. marts 2024

2. Wolthers OD. Frit for mig fremsyn. Underskoven, København 2024.

PRESSENYT

Flere med ADHD eller autisme

• I de seneste år er der sket en stigning i antallet af børn og unge, der har en diagnose inden for ADHD- eller autismespektret.

• Fra 2018 til 2021, er antallet af børn og unge mellem 6 og 17 år med ADHD steget med 12,4 pct. fra 23.090 børn og unge i 2018 til 25.954 børn og unge i 2021.

• I samme periode er antallet af børn og unge mellem 6 og 17 år med autisme steget med 18,3 pct. fra 18.236 børn og unge i 2018 til 21.580 børn og unge i 2021.

De syv anbefalinger

Social- og Boligstyrelsens nye anbefalinger handler ikke om én enkelt metode, men er en ramme for den fagprofessionelle indsats til børn og unge med ADHD og/eller autisme.

1. GRUNDVIDEN OG SPECIALISERET VIDEN

Sørg for, at fagprofessionelle, med afsæt i deres faglige grundviden og adgang til specialiseret viden, kan skabe trivsels- og udviklingsfremmende rammer for børn og unge med ADHD og/ eller autisme.

2. BØRNE- OG UNGESYN

Sæt fokus på handicap-, børne- og ungesynet omkring målgruppen, så barnet eller den unge mødes med grundlæggende forståelse og anerkendelse.

3. HELHEDSORIENTERET OG TVÆRGÅENDE

Sørg for, at indsatser har et helhedsorienteret og tværgående fokus, så barnet, den unge og deres familier oplever en sammenhængende og koordineret indsats.

4. FAMILIE- OG SAMSPILSORIENTEREDE INDSATSER

Tilbyd barnets eller den unges familie indsatser efter behov, så familiens trivsel og barnets eller den unges udviklingsbetingelser styrkes.

5. INDIVIDUELT TILPASSEDE INDSATSER

Tilbyd individuelt og fleksibelt tilrettelagte indsatser, metoder og rammer med afsæt i barnets eller den unges behov, ressourcer og personlighed, så der skabes mulighed for deltagelse og udvikling.

6. INDDRAGELSE

Inddrag barnets eller den unges perspektiv i forbindelse med tilrettelæggelse og tilpasning af indsatser og tiltag, så barnets eller den unges ønsker og behov tilgodeses.

7. TIDLIG INDSATS

Vær opmærksom på tegn på mistrivsel hos børn og unge samt tegn på ADHD og autisme, så børnene og de unge opspores, og der kan igangsættes målrettede indsatser og tiltag.

Alle anbefalinger indeholder en praksisbeskrivelse, der er inddelt i et ledelses- og medarbejderniveau.

Kilde: ’Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme’, Social- og Boligstyrelsen, 2023.

Et nyt middel mod hedeture – uden hormoner. En boganmeldelse og en kunstudstilling, samt en del nyheder fra pressen.

Og lidt om, hvordan kvinder bliver behandlet i fjernøsten!

Boganmeldelse

Emma Libner har skrevet en bog om underlivet ”Kh underlivet” og min kollega Charlotte Wilken har skrevet en flot anmeldelse af den i UfL nr 186/1 p. 27.

Charlotte mener, at ALLE burde læse bogen, ikke kun unge på 14-15 år, men også hver eneste gynækolog på hospital eller i gynækologisk praksis!

Teksten her er fra Charlottes anmeldelse: ”Bogen er del op i 3 hovedafsnit: ”Udenpå”, ”Indeni” og ”Rundtom”. Vulvaen og hvad dertil hører, får masser af opmærksomhed, fra orgasme gap til udflåd, menstruation, smerter og helt til feminisme dækker bogen fint ind. Hun refererer til flere relevante undersøgelser, bl.a. til SEXUS- undersøgelsen og alt gøres elegant, korrekt og aldrig kedeligt.”

Ny medicin m.v.

Bonjesta® fra firmaet Exeltis

Bonjesta® er et middel mod lette til middelsvære gener i graviditeten i form af kvalme og opkastninger. Præparatet indeholder 20 mg pyridoxin og 20 mg doxylamin

Gynoflor® fra firmaet Exeltis

Gynoflor® er en vaginaltablet indeholdende 30 µg østriol samt 50 mg Lactobacillus Acidophilus og er beregnet til behandling af atrofisk vaginit hos postmenopausale kvinder, samt genoprettelse af den vaginale flora.

Veoza™ fra firmaet Astellas

Veoza™ er et hormonfrit præparat mod hedeture. Det indeholder 45 mg fezolinetant og er beregnet til moderate til svære gener i forbindelse med menopausen.

Ny indikation

Ryeqo® fra firmaet Gedeon-Richter

Ryego® er en tablet indeholdende 40 mg relugolix, 1 mg østradiol og 0,5 mg norethisteronacetat. Præparatet er i forvejen godkendt til behandling af fibromer, men kan nu også bruges til behandling af endometriose.

Bogen er udgivet på forlaget Grønningen 1 og koster 299,95 kr.

Sex og Samfund skriver:

DANSKE UNGE SLÅR IGEN REKORD I KLAMYDIA

I 2021 slog danske unge rekord i klamydiatilfælde.

Nu viser de nye tal for 2022, at de unge i aldersgruppen 15-29 år endnu en gang slår deres egen rekord med 35.687 klamydiatilfælde på landsplan.

Den gode nyhed er, at flere lader sig teste for sygdommen, men det er hovedsageligt de unge kvinder. De unge mænd sakker desværre markant bagud, og kun halvt så mange mænd bliver testet. Det gælder i alle landets regioner.

”Det er en farlig tendens, at klamydiasmitten konstant stiger. Klamydia er en

alvorlig og smitsom sexsygdom, hvis den ikke behandles", fortæller Majbrit Berlau, Sex & Samfunds generalsekretær.

FRI ABORT på vej til Færøerne skriver Sex og Samfund.

Frankrig har–som det første land i verden – indført i forfatningen, at alle kvinder har ret til fri abort!

Den canadiske regering har besluttet, at prævention skal være gratis for kvinder!

Copenhagen Contemporary, Refshaleøen udstiller i øjeblikket bl.a. Kapwani Kiwangas fine gule installation af The Marias, som beskæftiger sig med prydplanten Caesalpinia pulcherrimas, som naturforskeren Maria Sibylla Merian i 1600-tallet rejste til Surinam for og hvor hun beskrev påfugleblomstens blomster som abortmiddel! Udstillingen er åben indtil 25. august.

PRAC indleder undersøgelse af postmenopausal blødning som mulig bivirkning efter covid-19mRNA-vacciner

Den europæiske bivirkningskomité PRAC har indledt en vurdering af postmenopausal blødning som en mulig bivirkning efter

AF GYNÆKOLOG CHRISTINE FELDING

covid-19-vaccinerne fra Pfizer/BioNTech (Comirnaty) og Moderna (Spikevax).

Sikkerhedssignalet er blevet taget op til vurdering, efter at den norske sundhedsstyrelse Folkehelseinstituttet (FHI) har publiceret et kohorte-studie, som viser et øget antal tilfælde af uventet blødning i tiden efter covid-19-vaccination hos kvinder, som normalt ikke menstruerer på grund af overgangsalder eller hormonbehandling.

Bivirkningskomiteen har nu sendt en række spørgsmål, som de to vaccineproducenter Pfizer/BioNTech og Moderna skal forholde sig til inden d. 3. januar 2024. Herefter fortsætter bivirkningskomiteen sin vurdering.

Komitéen konkluderer efter endt undersøgelse, at der ikke er evidens for postmenopausal blødning som mulig bivirkning af vaccinerne.

POLITIKEN fortæller om en usædvanlig fødsel. En amerikansk kvinde har født tvillinger med en dags mellemrum. Hun havde en uterus didelphys og var gravid med et foster i hver uterincavitet.

POLITIKEN skriver også den 9. februar at ”Gonoré stormer frem i ny sexkultur” På 10 år er antallet af gonoré femdoblet – fra 801 i 2013 til 4.044 i 2023 skriver journalist Mette Guldager (tal fra SSI). Det er nu fortrinsvis unge heteroseksuelle, der bliver testet positive for GK. Sexologiprofessor Christian Graugaard fortæller, at det skyldes en ny seksualkultur blandt de unge med dating apps og flere seksuelle partnere. Desuden er klienterne mindre konsekvente med at bruge kondom end for 10 år siden. Ofte har de hurtige seksuelle møder på omkring 7 minutter, hvor alt skal aftales og gennemføres!

RIGSHOSPITALET orienterer

To forskere, overlæge Charlotte Kvist Ekelund fra Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler og overlæge Line Rode fra Afdeling for Klinisk Biokemi skal sammen stå i spidsen for et nyt studie. Det drejer sig om en ny metode til at forebygge præeclampsi og mindske antallet af præmature fødsler. Alle fødeafdelinger i Danmark skal indgå i projektet. Kvinder, der ved tidlig risikovurdering – hvor man måler et protein PIGF (placental growth factor), som har betydning for udvikling af placenta–viser sig at have øget risiko for præeclampsi, vil blive behandlet med magnyl. Man forventer at kunne forebygge 140 præmature fødsler hvert år!

På en rejse til Bali for nylig oplevede vi ting, som generede kvinder fra den vestlige del af verden. Dels et skilt udenfor et tempel, som forbød kvinder at komme

ind, hvis de havde menstruation, dels besøgte vi et stort apotek og spurgte hvilke præparater de havde til kvinder. Disse fire blev svaret. Ingen form for prævention og heller intet middel mod gener i overgangsalderen!

Opdatering om udgået medicin og medicin i restordre

Canesten® fra firmaet Bayer

Canesten® vaginalcreme indeholdende clotrimazol 10mg/g. Præparatet er igen i taksten.

Estring® fra firmaet Pfizer

Estring® er en silikonering til vaginalt brug. Den indeholder 2 mg østradiol og afgiver 7,5 µg/døgn. Præparatet er igen i restordre, men der forventes en større sending i løbet af april.

Mini-Pe® fra firmaet Pfizer

Mini-Pe® er minipillen, som indeholder 0,35 mg norethisteron. Præparatet er igen i taksten.

Nova T 380 fra firmaet Bayer

Nova T 380 spiralen er i restordre til midt i juni.

Pergotime® fra firmaet Merck-Serono

Pergotime® er et syntetisk non-steroid med svag østrogenvirkning. Tabletten

indeholder 50 mg Clomifen. Præparatet er udgået fra det danske marked, men kan rekvireres på særlig udleveringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen

Pregnyl® fra firmaet Organon (ikke i DK)

Pregnyl® er beregnet til ovulationsinduktion og indeholder 5000 IE HCG. Kan indtil videre skaffes via https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/godkendelse/udleveringstilladelser/

Sporanox® fra firmaet Janssen-Cilag

Sporanox® indeholder 100 mg itraconazol. Præparatet er igen i taksten.

Tostran® fra firmaet Kyowa-Kirin

Tostran® gel indeholder testosteron og bruges bl.a. til kvinder med manglende libido. Hver tube gel indeholder 1.200 mg testosteron. Præparatet er i restordre indtil videre, formentlig pga. salg til andet firma.

Visanne® fra firmaet Bayer

Visanne® indeholder 2 mg dienogest og bruges til behandling af endometriose. Præparatet er i restordre til ultimo juni.

Vivelle Dot® østrogenplastre fra firmaet Sandoz

Vivelle Dot® plaster 25 µg er i restordre indtil videre

Vivelle Dot® plaster 37,5 µg forventes tilbage i løbet af april (*se nedenfor)

Vivelle Dot® plaster 50 µg er i restordre indtil videre

Vivelle Dot® plaster 75 µg er i restordre indtil videre

Vivelle Dot® plaster 100 µg er i restordre indtil videre

• Der vil komme et større parti plastre 37,5 µg fra USA. Plastrene er produceret på samme fabrik og identiske med de danske plastre. Da pakningerne er udenlandske, skal der søges om udleveringstilladelse hos LMS!

• LMS er informeret om situationen og har bekræftet, at udleveringstilladelse kan udstedes, så snart de har modtaget ansøgning fra læge. Yderligere information herom kommer fra firmaet.

For det tilfælde, at...

”Hvis De igen skulle få besvær med alkoholen, så kom straks tilbage til mig!”

”Doktoren mener, hvis der skulle blive strejke på vinmonopolet igen, eller sådan noget?”

Skjult astma kan nu opdages hurtigere

Biologiske lægemidler og en ny, landsdækkende database har givet et dansk gennembrud for patienter med næsepolypper, som går rundt med skjult astma.

Der er udsigt til hurtigere diagnose og behandling for en stor gruppe danskere, der kæmper med tilbagevendende inflammationer i både øvre og nedre luftveje. Inflammation i næse og bihuler har en kedelig tendens til at sprede sig til lungerne, men alligevel har mange med kronisk bihulebetændelse og næsepolypper gået rundt i årevis med en skjult astma, fordi deres lungetilstand ikke er blevet vurderet.

Men med introduktionen af nye biologiske lægemidler og en landsdækkende database er det nu blevet nemmere at opdage danskere, som skal behandles i både lunger og næse. Det fortæller Vibeke Backer, som er professor i Global Airways og er ansat som lungemediciner på Rigshospitalets Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi.

– Global Airways handler om at finde en god måde at behandle både næser og lunger på samme tid for patienter med kronisk bihulebetændelse med næsepolypper og astma. Vi ved, at omkring halvdelen af patienterne med polypper også har astma, men halvdelen af dem ved det ikke selv og går derfor mange år uden at kunne få den rette behandling. Der er nu udsigt til, at mange flere får den rette diagnose og behandling i tide, siger Vibeke Backer.

Biologisk behandling for de hårdest ramte

Siden nytår har Medicinrådet i Danmark anbefalet brug af to nye biologiske lægemidler, og flere kan komme til. De er reserveret til patienter med svære sygdomsforløb med betændelse i både øvre og nedre luftveje. På Rigshospitalet bliver kandidaterne til de biologiske behandlinger vurderet i et samarbejde mellem lungemedicineren Vibeke Backer og øre-næse-hals-kirurger, som holder en fælles konsultation med patienterne. Ideen om at tænke øvre og nedre luftveje bedre sammen på hospitalet stod professor og øre-næse-

hals-kirurg Christian von Buchwald i sin tid bag.

I øjeblikket bliver det til cirka 10 fælles patientkonsultationer om ugen. Foreløbigt bliver cirka 40 % af patienterne sat i behandling med det biologiske lægemiddel, og på landsplan er de første ca. 100 patienter blevet behandlet. Kriterierne er strikse, men den biologiske behandling har givet Global Airways ny flyvehøjde, forklarer Vibeke Backer.

– De biologiske lægemidler har været med til at tilskynde øre-næse-hals-læger til altid at skulle forholde sig patienternes tilstand i lungerne. For i et kompliceret scoresystem giver det ekstra point, hvis patienten også er lungesyg, når de kandiderer til den nye behandling, siger Vibeke Backer.

Database sikrer hurtig udredning

Hun er idémageren bag udviklingen af en REDCAP-database for alle 10 danske hospitaler, som håndterer patienter med komplicerede astma- og næsepolypforløb. Databasen, som også hedder Global Airways, er startet op i begyndelsen af året. Ind til nu er 225 patienter på landsplan registreret i databasen, og det øget fokus på de samlede luftveje betyder, at alle patienter, der har behov, fremover kan blive udredt for både astma og bihulesygdom, når de møder op på hospitalet.

– De nye lægemidler og vores fælles, landsdækkende database betyder, at flere patienter fremover kan blive godt udredt og få en bedre behandling, som passer til deres sygdom af hele luftvejen. Vi ser for eksempel mange patienter, som kommer ind med bihulebetændelse og bliver opereret gentagende gange for polypper. De skulle gerne tilbydes noget andet og bedre, end vi typisk har gjort indtil nu, siger Vibeke Backer.

Professor og overlæge Anette Drøhse Kjeldsen fra Øre-Næse-Hals/

Høreklinik Afdeling F på Odense Universitetshospital har været med til at udvikle databasen, der nu er er taget i brug på alle relevante hospitaler i Danmark.

– Der er ingen tvivl om, at den nye behandlingsmulighed med biologisk behandling giver et kæmpe løft i livskvalitet for en stor del af de patienter med svær næsepolyp sygdom, som vi har haft svært ved at behandle godt nok kirurgisk. Der er kommet øget fokus på astma og allergi blandt øre-næse-halslægerne. Næste fokus bliver at finde frem til, hvilke patienter der klarer sig bedst med kirurgi, og hvilke der klarer sig bedst med biologisk behandling, siger Anette Drøhse Kjeldsen.

Opdateret viden til lægerne

Formand for Dansk Rhinologisk Selskab og overlæge på Aarhus Universitetshospitals Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi, Kristian Bruun Petersen, har været med til at udvikle projektet, der nu også er taget i brug på hans afdeling i Aarhus. Han forklarer, at Dansk Rhinologisk Selskab på næste årsmøde sætter ekstra fokus på patienterne med kronisk næseog bihulebetændelse, hvilket giver praktiserende læger og øre-næse-halslæger muligheden for at få opdateret viden på området.

– Behandlingen af kronisk næse- og bihulebetændelse har gennemgået en stor udvikling, og forskningen har efterhånden leveret så pålidelige resultater, at vores faglige viden om nær sagt alle aspekter er god. De biologiske lægemidler har givet os bedre muligheder for at hjælpe de mest syge patienter, og det er godt, at vi har øget fokus på andre typer kroniske inflammatoriske sygdomme, særligt astma. Men den biologiske behandling må ikke stå alene, for den skal kun bringes i spil, hvis patienterne som udgangspunkt er optimalt udredt og behandlet, siger Kristian Bruun Petersen.

ANNONCE

Ferieboliger i Provence

Ferieboliger i Provence

Ferie i Provence

Ferie i Provence

Fransk landliv i det oprindelige Provence, renoverede gamle bygninger i klassisk landstil, opdelt i seks lejligheder og et anneks med plads til i alt 21 gæster. Indretning i enkel stil med fokus på komfort og funktionalitet – Skandinavien møder Provence.

Fransk landliv i det oprindelige Provence, renoverede gamle bygninger i klassisk landstil, opdelt i seks lejligheder og et anneks med plads til i alt 21 gæster. Indretning i enkel stil med fokus på komfort og funktionalitet – Skandinavien møder Provence.

Mød det ægte Provence og Frankrig – besøg vores Domaine. Ferieboliger i smukke omgivelser, en velfungerende ramme, tæt på de klassiske byer, markeder og vingårde, velkommen!

Mød det ægte Provence og Frankrig – besøg vores Domaine. Ferieboliger i smukke omgivelser, en velfungerende ramme, tæt på de klassiske byer, markeder og vingårde, velkommen!

www.cotedor.dk

www.cotedor.dk

Sæson 2024: Uge 21 til 31, begge incl.

Henvendelse til info@cotedor.dk