Hospital Drift & Arkitektur nr. 3 2023

HOSPITAL DRIFT& ARKITEKTUR

Forum for Sygehus

Nu blæser der nye vinde i OP-stuernes ventilation

ProgramforÅrskonference2023

Forord

IDanmarkudbyggesogombyggeshospitalerneiethistoriskstortomfang.Nylovgivning,kliniskudviklingog størrekompleksitetmedfører,atdeterenbetydeligopgaveatbyggeogdriftehospitaleri2023.Lægdertiløget fokuspåbæredygtighedogudfordringermedstigendepriserogforsyningssikkerhed.ÅrskonferenceniForum forSygehusTeknikogArkitekturretterblandtandetfokuspådisseområdermedhenblikpåatvidensdeleog inspirerepåtværsafbranchen.Derudovertagervitemperaturenpånogleafdekvalitetsfondsprojekter,som alleredeerimåloggiveretunikindblikisundhedssektorenfraetledelsesperspektiv,nårforhenværendehospitalsdirektørforRigshospitaletPerChristiansenbesøgerkonferencen. Komogmødkollegerogleverandørertiluformellesnakkeogstyrkditpersonligenetværksamtidigmedatdu bliverfagligtopdateretoginspireretpåenlangrækkeområder,someroppeitiden.

Onsdag20.september2023

16:00-17:00 Generalforsamling FSTA,generalforsamling

18:00-19:45 Buffet Buffetistandområdet-tapas

Program for Årskonference 2023

20:00-20:15 Velkomst KajHyldgaard,formandforFSTA

20:15-21:15 Underholdning ForedragafTorbenWiese,Ledelsesrådgiver Underholdende,humoristiskoginspirerendeforedrag omvanerogadfærd.Hvorforvoreshjernerelskervaner oghvordanmankanopnåambitiøsemålvedatfokusere påvoresvaner.Lyttilhvadforskellenerpåatvære forandringsparat,forandringsvilligogforandringsskabende ogfåredskabernetilatpassegodtpåhinanden,atrose hinandenforatgørenogetgodtogtilatskabedetbedste

Kan dine data ses eller misbruges?

Giv de ældre flere gode leveår –og styrk sundhedsvæsenet

Guldmann loftlifte

Med indbygget klasse III vægt uden at gå på kompromis med løftehøjden – og med mulighed for WI-FI dataoverførsel.

Det intelligente valg til hospitaler

Guldmann’s projektafdeling, der består af bl.a. bygningskontruktører og ingeniører, yder professionel og kompetent rådgivning lige fra idé og projektering til installation af løsningen.

Kontakt vores projektafdeling i Aarhus eller København for yderligere information:

V. Guldmann A/S

salgdk@guldmann.com Tel. +45 8741 3100 www.guldmann.dk

Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand.polit. john@vaboe.dk

Redaktionsudvalg/FSTA:

John Vabø

Fagredaktør Jørgen Lindegaard, jl@fsta.dk

Birgitte Gade Ernst, be@fsta.dk

Søren Kusk Godiksen, skg@fsta.dk

FSTA’s bestyrelse:

Formand: Kaj Hyldgaard, Teknisk koordinator, Nyt Aalborg Universitetshospital, kh@fsta.dk

Næstformand & Kasserer: Mogens Kaas Thrane, Senior Projektchef NCC, mt@fsta.dk

Bestyrelsesmedlemmer:

Birgitte Gade Ernst, Segmentchef, Arkitema Architects, be@fsta.dk

Lene Stevnhoved, Senior Developer, ELF Development, ls@fsta.dk

Michael Møller, Markedschef Niras, mm@fsta.dk

Jørgen Lindegaard, Teknisk chef, OUH, jl@fsta.dk

Finn Westergaard, Seniorrådgiver, El, Norconsult A/S, fw@fsta.dk

Suppleanter:

Thomas Nordkvist Jensen, Driftschef Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehus, tnj@fsta.dk

Søren Kusk Godiksen, Sektionsleder, Regionshospitalet Randers, skg@fsta.dk

Redaktionens adresse:

Indlæg og kommentarer kan mailes til john@vaboe.dk

Synspunkt: Forum for debat – er åben for sundhedsfaglige- og politiske emner, og er uafhængig af redaktionens holdning.

Kontakt:

John Vabø, john@vaboe.dk

Tlf. +45 40 50 80 00

Tekst: Journalist Ib Erik Christensen og journalist Gordon Vahle

Abonnement: Se www.hospitaldrift.dk

Adresseændringer:

Bedes mailet til info@vaboe.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet).

Udgiver:

Vabø Publishing ApS

Fjordternevej 16, 4760 Vordingborg Tlf. 39 90 80 00 ISSN Nr. 2245-3997

Layout og tryk: Stibo Complete

Citater og uddrag fra artikler i Hospital Drift & Arkitektur skal ske med tydelig kildeangivelse. Enhver form for gengivelse af artikler, herunder illustrationer, forudsætter udgivers skriftlige tilladelse.

ARKITEKTUR & BYGGERI · IT · KVALITET · LOGISTIK · MILJØ & ENERGI · PROGRAMMERING · RÅDGIVNING · TEKNIK FSTA – FORUM FOR SYGEHUS TEKNIK OG ARKITEKTUR – WWW.FSTA.DK

Giv de ældre flere gode leveår – og styrk sundhedsvæsenet

At der bliver flere ældre i samfundet, og at arbejdsstyrken stagnerer eller ligefrem svinder, er alle nok klar over. Og at det betyder et øget pres på velfærdssystemet – ikke mindst sundhedsvæsenet – og at der er færre til at arbejde og til at betale for velfærden er vel også blevet alment klart.

Men hvor stor en belastning den stigende gruppe af ældre skaber for velfærdssystemet afhænger af flere ting, og især hvor mange sunde leveår ældregruppen har.

Hvordan forholdet mellem aldersgrupperne grupper vil ændre sig over de kommende år i Europa, kan man se på disse tal:1)

gruppe af ældre afhængig af sundhedstilstanden. Antallet af sunde leveår – altså det antal år, hvor sundhedsproblemer ikke sætter (væsentlige) begrænsninger på borgernes aktiviteter er også en indikation af, hvor meget ældregruppen trækker på sundhedsvæsenet.

Hvis man ser på det antal år, nyfødte kan forvente at leve uden begrænsninger som følge af sygdom, så ser det ikke så godt ud i Danmark:3)

muligt bør se at finde en forklaring på og at få rettet op på.

Det er helt afgørende for at kunne reducere de negative virkninger af aldringen at fokusere på de store knaster i den danske sundhedstilstand. Danmark har nemlig:

• Vesteuropas laveste levealder

• Det laveste antal sunde leveår i Europa

• Den næsthøjeste forekomst af cancer i Europa

• Et af de højeste niveauer for cancer dødelighed i Vesteuropa

• Et højt niveau af dødelighed, der kunne have været undgået gennem forebyggelse – og i særdeleshed meget højere end i Norge og Sverige4)

På denne liste er der en række faktorer, som stikker ud, og som ikke mindst påvirker antallet af sunde leveår, som igen står for en meget stor del af presset på sundhedsvæsenet fra de ældre befolkningsgrupper.

I Danmark har Kommunernes Landsforening lavet en analyse af befolkningssammensætningen i perioden 2020 til 20302) (se Tabel 1).

Der er her tale om en kort periode, nemlig frem til 2030, og det vil sige, at ændringerne slår hurtigt igennem. De måske vigtigste konklusioner af disse tal er, at arbejdsstyrken (forstået som 18-64 årige) ikke stiger, men at antallet af borgere over 80 år stiger meget kraftigt, og det er den gruppe, som typisk har brug for både velfærdssystemet generelt og for sundhedssystemet i særdeleshed.

Men som nævnt er belastningen for sundhedssystemet af den stærkt voksende

Som nævnt tidligere, er det specielt gruppen af borgere over 80 år, der kan forventes at stige i de kommende år, og det er den gruppe, som dels rammes meget af sygdom, og som dels ikke har meget potentiale for at være på arbejdsmarkedet. Og her ligger måske et af de allerstørste problemer for Danmark, nemlig at udsigten til færre sunde leveår er så lav i forhold til andre lande i Europa. Ja faktisk er Europas laveste og meget lavere end vore nabolande. Det giver en meget stor del af forklaringen på presset på velfærdssektoren, og er et af de områder, man hurtigst

Det er helt klar bedre for individet og deres familier at have mange sunde leveår. Og det er helt klart bedre og billigere for samfundsøkonomien. Og hvorfor har vi det så ikke i Danmark? Der er mange forklaringer, men en af hovedforklaringerne er, at man bruger mange flere ressourcer på at helbrede folk end at forhindre at de bliver syge!

Danmark bruger færre ressourcer både på den primære sundhedssektor og generelt på at forhindre sygdomme eller diagnosticere dem tidligt end mange andre lande i Europa.5)

Hvis man vil ændre på det, så er der naturligvis livsstilsændringer, der bør gennemføres, men man må også skabe en større forståelse i befolkningen for, at man kan bruge sundhedsvæsenet, selvom man ikke er syg, f.eks. til en regelmæssig kontrol af centrale sygdomsindikatorer eller regelmæssig deltagelse i screeninger. Og så skal det være nemt at gå til klinikker, som kan være offentligt eller privat drevet, som er åbne for alle, og som ikke alene kan foretage sundhedstests, men også diagnosticere sygdomme på et tidligt stadie, og ved hjælpe af moderne teknologi kan skitsere den optimale måde at behandle på. Og det kan være klinisk, men det kan også være livsstilsændringer,

kunne få råd og vejledning på på steder, der ikke befinder sig på et supersygehus, der måske ligger 100 km væk!

Som nævnt har Danmark den næsthøjeste incidens for cancer i Europa og har i mange år haft verdens højeste cancer incidens. De mange tilfælde – og den høje dødelighed for cancer i Danmark – betyder også, at der skal gøres en kraftig indsats for at forhindre cancer i at starte og udvikle sig. Cancer skal der gøres noget ved omgående, og det er en ringe trøst at vide, at lægerne kan udføre mirakuløse operationer, hvis man i stedet for kunne undgå operationer eller i hvert fald undgå de store, komplicerede operationer.

Det er i den forbindelse underligt, at man i Danmark ikke vidt og bredt diskuterer, at Danmark er et af verdens mest kræftplagede lande, og ikke mindst at man næsten aldrig diskuterer de retningslinjer for cancer screening, der blev fremsat af EU i slutningen af sidste år. Men burde omgåede gennemføre de retningslinjer i praksis i Danmark for at komme væk fra de grimme statistikker.6) Det er ikke mindst vigtigt, fordi mere end 40 % – mindst – kan forhindres og samtidig kan dødeligheden nedbringes enormt gennem tidlig indgriben.

De mange kroniske sygdomme, der plager især den ældre befolkning, skal også opdages i tide, og behandlinger skal sættes ind på et tidligt tidspunkt, hvis befolkningen skal have flere sunde leveår, og det gælder såvel diabetes 2 som hjerte-kar sygdomme og andre kroniske lidelser.

Men er det så ikke for dyrt at lave screeninger og jævnlige forebyggende undersøgelser? Det spørgsmål skal ikke besvares ud fra en kort tids betragtning af omkost-

ningerne, men i forhold til den længere varende effekt for den enkelte borgers livskvalitet – og ikke mindst for langtidsvirkningen på sundhedsvæsenets økonomi og dermed for samfundsøkonomien. En regelmæssig undersøgelse af langtidsblodsukkeret er en god investering i forhold til de omkostninger, der kan komme af ubehandlet diabetes 2! Så forebyggelse skaber en høj værdi for borgerne – og for samfundsøkonomien.

Det er oplagt, at et problem i denne sammenhæng er uligheden mellem borgerne i Danmark. Ikke så meget ulighed på grund af økonomi, men mere på grund af forståelse for behovet for at holde øje med sit helbred. Hvis man kunne få hele befolkningen til at gøre som borgerne i de højere sociale og uddannelsesmæssige lag, ville man komme et godt stykke hen ad vejen.

Mit råd til alle dem, der arbejder med ændringer af strukturen i det danske sundhedsvæsen, er at starte med at se på de hovedproblemer, Danmark står overfor i forhold til landene omkring os i stedet for kun at stirre sig blind på danske forhold og arbejde sig ud fra det. En simpel sammenligning på hovedindikatorer viser tydeligt, hvor problemerne er, og når antallet af sunde leveår er så lavt og når Danmark har en så høj cancer incidens og cancer dødelighed, så se dog på, hvordan andre lande har flere sunde leveår og mindre kræft og se om ikke der kan læres noget af det. Hvis vores systemer skal overleve den stærke stigning af meget ældre borgere og sikre dem et godt liv – også i alderdommen – så skal der satses og satses nu, og det handler i første række om at få tjekket borgernes sundhedstilstand, lave robuste diagnoser

og hurtigt få borgerne ind på de optimale behandlingsveje.

Referencer

1 Eurostat Population structure and ageing. https://ec.europa.eu/eurostat/statisticsexplained/index.php/Population_structure_and_ageing#The_share_of_elderly_ people_continues_to_increase

2 Kilde: https://www.kl.dk/nyheder/makroanalyseenheden/nyt-om-dansk-oekonomi/ ny-befolkningsfremskrivning-2020-2060

3 Tallene er fra den seneste opgørelse fra Eurostat og data er fra 2021. https:// ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Healthy_life_years_ statistics#Healthy_life_years_at_age_65

4 Health at a Glance, Europe 2022. https:// www.oecd.org/health/health-at-a-glanceeurope/ og https://www.oecd-ilibrary.org/ sites/b80245bd-en/index.html?itemId=/ content/component/b80245bd-en

5 https://www.oecd.org/health/health-at-aglance-europe/, side 136-137.

6 En indgang til disse retningslinjer og baggrunden for dem kunne være: https:// ec.europa.eu/commission/presscorner/ detail/en/ip_22_7548

Jorden skal opvarme og køle hospitaler ned i regionerne

Forundersøgelserne er i fuld gang i Region Syddanmark på Kolding og Vejle sygehuse med henblik på at udbrede bæredygtig jordvarme -og køling (ATES) til regionens sygehuse, hvor teknologien er oplagt. Samtidig ser Region Sjælland på muligheden for at starte et forprojekt til et anlæg på Holbæk Sygehus, da byen skal skifte naturgas ud med fjernvarme

Opvarmning og køling fra et grundvandsmagasin langt nede i undergrunden vinder støt frem som en langt mere bæredygtig energikilde end fjernvarme produceret ved at afbrænde træflis, affald eller skabe kulde ved at lade traditionel aircondition og kølekompressorer køre.

Efter etableringen af det store ATESanlæg på Bispebjerg Hospital er interessen steget betragteligt. Projektet har nedbrudt meget af den udbredte skepsis og store forsyningsselskaber er blevet interesserede i at basere en fremtidig business også på jordvarme -og køling.

ATES-anlæg er varmepumpebaserede installationer, der via boringer bruger grundvandsmagasinerne som sæsonlager

til oplagring af varme og kulde. Om sommeren pumpes koldt grundvand op fra et grundvandsmagasin via en eller flere ”kolde” boringer og ledes gennem en eller flere varmevekslere, hvor grundvandet opvarmes ved at afkøle internt kølevand, der har været brugt til at køle skannere og lokaler etc.

Det opvarmede grundvand pumpes efter varmevekslingen tilbage til grundvandsmagasinet via en eller flere ”varme” boringer. Magasinet kan bestå af sand, grus eller kalk og virker som sæsonlager. Varmen kan lagres til vinteren med et tab på 15-25% afhængigt af undergrunden.

Om vinteren fungerer det modsat. Pumperetningen for grundvandet vendes, så

den lagrede varme udnyttes til rumopvarmning og varmt brugsvand med eldrevne varmepumper. De kan underkøle grundvandet, så der ud over et varmelager skabes et kuldelager omkring de ”kolde” boringer.

Den samlede køle- og varmeløsning gør systemet konkurrencedygtigt både økonomisk og miljømæssigt sammenlignet med traditionelle kølekompressorer, opvarmning med naturgas eller fjernvarme.

Region Syd går den rigtige vej

Region Syddanmark vil prøvebore ved Kolding sygehus. Forundersøgelser viser, at undergrunden ved Vejle Sygehus er ideel til et ATES-anlæg. I Kolding vurderes den naturlige grundvandsstrøm mod fjorden at gøre lagring af varme og kulde mindre effektiv, men det vil prøveboringer afklare. Målet på sigt er sikre regionens sygehuse jordbaseret varme og køl, hvis undergrunden er velegnet.

”Vi er rigtigt glade for, at Region Syddanmark og Sjælland ønsker tilbud på prøveboringer. Det er positivt,” siger forskerenciviling. ph.d. Stig Niemi Sørensen, som solgte sit firma Enopsol til Energy Machines og nu arbejder som teknisk chef (CTO) for Energy Machines.

Han har som forsker og en frontfigur for jordvarme-og køling herhjemme med mange projekter i bagagen, tidligere beregnet, at Danmarks undergrund kan levere energi nok i form af varme og køl til at erstatte al naturgassen.

Stig Niemi Sørensen ser regionernes interesse som et absolut fremskridt, men kritiserer også forsyningsselskaberne for at satse alt for meget på luft-til-vand varmepumper:

”Den helt store fordel er, at ATES kan dække både køle- og varmebehovet. Det er kun varme fjernvarmeselskaberne sæl-

Det er ikke kun i springvandet, men især i undergrundet vandet udnyttes til termisk sæsonlagring i et af landets helt store ATES-installationer som sikrer Bispebjerg Hospital miljømæssig bæredygtig varme og køl mange år ud i fremtiden.

Det haster voldsomt med at udbrede teknologien i Danmark for at nå klimamålene, advarer teknisk chef for energy Machines, civiling. Stig Niemi Sørensen. Bygninger tegner sig ifølge Energy Machines for hele 28 pct. af de globale CO2 -emissioner og kan erstatte en stor del af den politisk følsomme og usikre energiforsyning baseret på bl.a. naturgas til varme og køl herhjemme.

ger. Køling er afkoblet i varmeforsyningsloven, så de kan ikke tilbyde et samlet projekt som på Bispebjerg og høste hele energigevinsten.

Rækkefølgen ved etablering er vigtig

Vi kan lave ATES-anlæggets køledel først uden at være omfattet af varmeforsyningsloven. Vil man så senere koble et varmepumpeanlæg på køleanlægget, skal der ifølge varmeforsyningslovens bestemmelser, foretages en samfundsøkonomisk beregning alene på varmepumpeanlægget, men dette vil sandsynligvis falde positivt ud i forhold til ATES-anlægget.

Gøres det omvendt og etableres varmedelen først, skal ATES-anlægget vurderes op imod en fx luft-vand varmepumpe. Derfor skal man være omhyggelig med, i hvilken rækkefølge projektet udføres. Det er en underlig konstruktion som Danmark har lovgivningsmæssigt, der slet ikke er gearet til grøn omstilling, hvor varme og køling bør kunne samtænkes.”

Det vil dog kræve en lang og omstændelig proces at få ændret varmeforsyningsloven, så den passer til den nye virkelighed, advarer Stig Niemi Sørensen om.

Investerer i løsninger uden lagring

”Politikerne sætter stor lid til, at fjernvarmesektoren klarer den grønne omstilling, når de udlægger fjernvarme til hele landet. Fjernvarmen laver den ene luft-til-vand varmepumpeløsning efter den anden. Det er blevet det store mantra, fordi det giver den bedste samfundsøkonomi, men ikke nødvendigvis den bedste tekniske løsning. De

løber derfor efter den samme løsning lige nu.

Der er lavet kæmpe anlæg, men jeg vil godt stille spørgsmålstegn ved, om det har været de rigtige beslutninger. Investeringsmæssigt er ATES-anlæg dyrere end en ren udeluft-til-vand varmepumpeløsning, men vi kan lagre varme fra sommer til vinter og kulde fra vinter til sommer effektivt. Det kan luft-til-vand varmepumpeanlæg ikke. Sådanne anlæg har også et højt eksternt støjniveau.”

Positiv udvikling i Region Sjælland ”Projektet på Holbæk Sygehus er opstået, fordi FORCE i Roskilde skal lave fjernvarme til Holbæk og kravet er, at hospitalet skal være med i et fjernvarmeprojekt. Vi arbejder med en hurtig løsning til dem via grundvandslagring, men de skal kobles på FORCEs system senere, som skal dække en stor del af Holbæks varmeforbrug med geotermi fra dybe boringer i fremtiden. Slagelse har også vist interesse.”

Stig Niemi Sørensen frygter, at gasprisernes himmelflugt efter invasionen i Ukraine har skabt en vis politisk nervøsitet for at satse på anden energi end den helt traditionelle afbrænding af flis og affald, men han afviser frygten som totalt ubegrundet på basis af mange års erfaring:

”Flere af vores projekter har allerede holdt 25 års jubilæum, de er designet til en væsentlig længere levetid og har givet vores kunder en stor økonomisk gevinst. Der er mange gode projekter, og skal vi nå de klimamål regeringen har sat op, haster det meget med at få sat skub i udviklingen.

Udviklingen i Danmark kunne have gået meget stærkere. Den simple tilbagebetalingstid på et ATES-anlæg ligger i dag typisk nede på 5-7 år, afhængig af hvordan man regner på det. Holbæk har dyr naturgas til 750 kr. pr. MWh, men vi kan producere varme til samme pris eller billigere. Kølingen får man stort set gratis og det er en kæmpe gevinst,” understreger han.

Heftig modstand i forsyningssektoren

Rådgiver og ekspert i termodynamik Svend Erik Brødsgaard, EnerKon i Haderslev, er manden, der har en stor del af æren for det store ATES-anlæg på Bispebjerg blev realiseret. Han mener Danmark har haft et forkert fokus på ATES. Man skal være villig til at investere i dyre boringer for at være sikker på, at projekterne holder, men risikoen for at pengene er spildt er relativt begrænset, vurderer han.

”Det har været op ad bakke, at overbevise andre, men vi har fået Region Syd-

danmark med. Vi har lavet forprojekter på Kolding og Vejle Sygehuse. Kolding ønsker at samle og modernisere deres køleanlæg, så de er tidssvarende og økonomisk fornuftige at drive. I Kolding kan man lave grundvandskøleanlæg. Afstrømningen til fjorden er for stor til varmelagring, men hospitalet kan udnytte spildvarmen til at opvarme brugsvand. Et grundvandskøleanlæg har en COP på 42-45 mod en COP 3,5-4 for et traditionelt købeanlæg,” siger han.

En COP-værdi er udtryk for varmepumpens effektivitet. En COP på 3 betyder, at en varmepumpe kan levere tre gange så meget energi i form af varme som den el, der bruges til at drive pumpen. Et grundvandskøleanlæg er således langt mere energieffektivt end kompressorer.

Vejle kan se frem til jordvarme- og kulde

”I Vejle ligger der et fint grundvandsmagasin med stillestående vand, så der foreslår vi et rigtigt ATES-anlæg. Ideen og målsætningen er at udbrede ATES til de øvrige hospitaler i Region Syddanmark.

Vi er lidt tilbage til det koncept vi startede på Bispebjerg og vil prøve at få et par store selskaber til at drive anlæggene i 2025 år. Dengang var aktører som Siemens, ABB, EON og andre store forsyningsselskaber ikke modne til at gå ind i ATES, men nu vil de store rigtigt gerne det her. Siemens står og banker på døren for at komme i gang. De vil gerne både bygge og drive anlæg over en 20-årig periode.

Svend Erik Brødsgaard ER i lighed med Stig Niemi Sørensen kritisk overfor den langsommelighed der præger den grønne omstilling herhjemme selv om klimaændringer gør den påtrængende og teknologien er til rådighed og veldokumenteret:

”I Danmark er vi meget gode til ikke at se hele billedet, når vi suboptimerer,” siger Svend Erik Brødsgaard og peger på, at man nogle gange må risikere en krone for at få lov til at tjene ti. I ATES giver man lidt køb på varmesiden for til gengæld at hente en enorm gevinst på kølesiden, der er mange gange større end det, man giver ekstra for varmen.

”Det billede er der ikke mange som kan forstå. Ved at give en krone mere for varmen sparer de ti kroner på kølingen. Vi er ikke så gode til at se det komplette billede,” siger han og bekræfter, at han møder modstand mod jordvarme -og køling:

”Ja og den er heftig. Forsyningsselskaberne føler sig gået for nær på mange måder, men det er en hurdle, som vi skal se at komme hurtigt hen over for at få udbredt teknologien,” fastslår han.

Kompliceret med mange interesser

HDA har talt med andre energirådgivere og i Region Sjælland arbejdes der på at få ATES i den regionale klimaplan for at udfase naturgassen i Holbæk og erstatte den med fjernvarme. Nogle betegner ATES som en fantastisk løsning med store perspektiver, primært hvis der også er et kølebehov, hvilket der er på næsten alle hospitaler.

Det kan dog være en kompliceret sag at få alle aktører og modstridende interesser, kompliceret lovgivning, jura, finansiering, store startudgifter, ejer- og driftsforhold og

HOSPITAL DRIFT&ARKITEKTUR

udbredt skepsis, til at gå op i en højere enhed og spille sammen, så de mange kombinationsmuligheder udnyttes optimalt.

En rådgiver fremfører, at det ikke er let at skaffe finansiering i KommuneKredit, men indgår man samarbejde med andre aktører, kan der opnås en meget lav CO2 emission, høj energieffektivtet og ende med en winwin situation for både leverandører, forsyning og ejere. Den svære øvelse er at finde samarbejdsmodellerne, de enkelte kan se dem selv i, mener han.

”Når den overordnede strategi er at fremstille VE, er geotermi end oplagt løsning. Den skal løftes op som en kollektiv

forsyning selv om der er tale om en lille by i stedet for kun at satse på store værker. Uden stort kølebehov, er der ikke en business case i ATES, der så ikke kan konkurrere med fjernvarmen.

Det er dumt at brænde træflis af, men det værste er, at man brænder importeret affald”, siger en rådgiver der ønsker at være anonym, men håber værkerne tager teknologien helhjertet til sig, så fjernvarme -og køl kan baseres langt mere emissionsfri geotermi,” fastslår en rådgiver.

Komplette løsninger til sterilcentraler

Belimed og KEBOMED leverer innovative systemløsninger og udstyr til avancerede og effektive sterilcentraler.

Vi tilbyder instrumentvaskere, kabinetvaskere, sengevaskere og autoklaver – og alt der samlet gør at danske sygehuse kan levere de rette instrumenter på rette tid og sted. Se mere på www.belimed.com og www. kebomed.dk

Konsulentydelser, salg og servicering af procesudstyr til farmaceutisk / bioteknologisk industri, laboratorier

n Autoklaver

n Opvaskedekontaminatorer

n Ultralydskar

n Sengevaskemaskiner

n Detergenter

n Kemiske og biologiske indikatorer

n Kvalificering & validering

Scantago A/S & Electro-Service A/S

Skullebjerg 9, Gevninge

DK-4000 Roskilde · Tel: +45 6617 6816 info@electroservice.dk

www.electroservice.dk

Komplet Trådløs Monitorering til Ho Pålideligt og Simpelt

"VOC"Kompatibel

CARE-CALL har været med på rejsen

CARE-CALL har været med på rejsen

I næsten 25 år har CARE-CALL arbejdet samme med FSTA og John Vabø

Siden Peter Kirkegaard i 2000 startede CARECALL med patientkaldeanlæg, har vi bidraget til at forbedre plejepersonalets og patienternes hverdag på de danske hospitaler.

I næsten 25 år har CARE-CALL arbejdet samme med FSTA og John Vabø

Siden Peter Kirkegaard i 2000 startede CARECALL med patientkaldeanlæg, har vi bidraget til at forbedre plejepersonalets og patienternes hverdag på de danske hospitaler.

Ligesom jer, har vi udviklet os meget gennem årene.

Ligesom jer, har vi udviklet os meget gennem årene.

Årgang 1997

Vi har været glade for at kunne fremvise vores produkter og komme ud med vores budskaber i bladet.

Årgang 1997

Vi har været glade for at kunne fremvise vores produkter og komme ud med vores budskaber i bladet.

Vi takker for samarbejdet og ønsker alt godt fremover!

Hold dig opdateret på www.care-call.dk

Vi takker for samarbejdet og ønsker alt godt fremover!

Hold dig opdateret på www.care-call.dk

FSTA’s Årskonference 2023

Bestyrelsen ser frem til en spændende konference og til at lancere FSTA’s fremtidige digitale medlemskommunikation

Årskonferencen er for professionelle aktører med interesse for drift, teknik, byggeri og arkitektur på sygehuse. I år sætter konferencen 2023 fokus på:

• Bæredygtighed

• Stigende priser og knappe ressourcer

• Forsyningssikkerhed

• Netværk og debat

Desuden lancerer FSTA en ny hjemmeside på konferencen til den fremtidige nyhedsformidling og medlemskontakt.

Yderligere overgår vores fagblad, Hospital Drift & Arkitektur, fra årsskiftet til at være ren hjemmeside baseret.

20.–22.

september 2023

Mere herom på konferencen, der finder sted på Hotel Nyborg Strand. Læs mere og tilmeld dig på www.fsta.dk

Årgang 2008

Årgang 1997

Årgang 2019

Årgang 2015

Årgang 2008

Årgang 1997

Årgang 2019

Årgang 2015

Nu blæser der nye vinde i OP-stuernes ventilation

Sluser med overtryk og filtrering betragtes som en let og effektiv barriere mod at få luftbårne urenheder ind på ultrarene operationsstuer, men i praksis hersker delte meninger om de forbedrer supersygehusenes hygiejnesikring eller ej. I Odense bliver en ren operationsgang med sluser på det nuværende OUH sparet bort og på Nyt OUH erstattet af små sluser, der skal skærme ultrarene stuer fra en uren gang med stærkt blandet trafik

Der blæser nye vinde inden for operationsstuernes ventilationssystemer.

Sluser er ved at vinde indpas på OP-stuerne på flere af de store hospitalsbyggerier. Nyt OUH får sluser til næsten alle de 52 nye operationsstuer. Der eksisterer ikke et nationalt krav om sluser, men flere hospitaler har tilvalgt dem.

På Bispebjerg får halvdelen af OPstuerne på det nye hospital sluser for at imødekomme, at personalet på de typer operationer, der stiller særligt høje grad til renheden på stuerne, har mulighed for i særlige tilfælde og under lange opera-

tioner at forlade eller komme ind på stuen også under operationen uden at det skaber risiko for forhøjet CFU.

Mary Elizabeths Hospital under Rigshospitalet får sluser ind til operationsgange på 2.,3.,4. etage. I Region Nord, får Nyt Aalborg Universitetshospital sluser ind til alle OP-stuerne fra en uklassificeret operationsgang. På det eksisterende AAUH har alle stuer ikke sluser.

Der er store variationer i hele indretningen og løsningerne der skal sikre hygiejnen både mellem de nye hospitalsbyggerier og de eksisterende, ældre hospitaler og de

nye sygehusbyggerier. Udpakningsrum og gange bruges på nogle hospitaler som slusefunktion.

Den gamle løsning er nok bedre

Ideen med sluser er at gøre det lettere at sikre en stabil, høj renhed uden trykfald under alle forhold, så personalet kan passere risikofrit ind og ud under operationer efter behov, men hvor meget de betyder er der delte meninger om. Forbedringer kommer ofte med en pris.

Hygiejnesygeplejerske på OUH Hanne Lundgaard, siger:

”Tegningerne til Nyt OUH er udformet, så vi får en enkelt, meget blandet og trafikeret operationsgang at færdes på, som både skal rumme patienter, pårørende, klinisk personale, nogle typer affald, forsyning fra vareelevatorer. De fleste operationsafsnit på det nuværende OUH har to gange, en patientgang og en klinisk, ren sterilgang, hvor vi har sterilt udstyr og udlaster fra autoklavering. Sterilgangen er forsvundet i tegningerne til Nyt OUH. Det har noget med kvadratmeter og penge at gøre.

Da vi skal have operationer i højeste klasse 4, svarende til klasse 5, har vi svært ved at sikre ren luft, hvis ikke vi lægger en sluse mellem den urene gang og den rene operationsstue. Vi har for nuværende ISOklasse 8 område, fordi de sterile gange er udlasteområde til lokale autoklaveenheder. Der er krav som bliver overholdt. Vi har sluser ved indgangene til vores sterilgang.

Et blik ind i projekt ”Fremtidens Operationsstue” på OUH, der har arbejdet længe med at optimere arbejdsmiljøet og behandlingen for syge huspersonalet og sikkerheden for patienterne. Det giver en ide om, hvordan de nye OP-stuer kommer til at se ud. Sluser ind til stuerne bliver en af de måder, Nyt OUH skal sikre optimal hygiejne og overholdelse af CFUgræserne på i det nye hospitalsbyggeri. Foto: OUH.

Sluser kan minimere trafikken gennem de store døre til stuerne. Så bliver det kun ved fx hjertestop og når patienterne køres ind og ud, at vi åbner helt op. Vi har ikke kunnet få en gang for det omklædte personale, så vi ikke skulle blandes så meget

ude på den almindelige operationsgang”, siger Hanne Lundgaard, der ikke mener, at det bliver lettere at sikre hygiejnen på Nyt OUH:

”Nej, det tror jeg umiddelbart ikke, men det må komme an på en prøve. Vi synes det ville have været dejligt, hvis de kvadratmeter, vi bruger til sluser, havde været brugt på en ren gang på den anden side. Så tror jeg adfærden havde været lidt bedre, men nu må vi prøve sluserne.

Der er forsinkelser på slusernes døråbninger og jeg ved, at når det er livstruende, skal man kunne komme hurtigt ind, og sådant noget kan vi aldrig styre helt. Vi kan også bruge sluserne til gennemstik i stedet for at lave hul i væggen til et gennemstikskab til ekstra udstyr. Det betyder en større sikring mod indtrængende luft. Lige hvad det angår, er jeg glad for sluserne, men kunne jeg vælge frit, vil jeg foretrække det nuværende system, vi har i huset i dag, må jeg sige.

Man har også sparet en gang væk på AUH i Århus, men de har en anden opbygning med fællesrum til deres sterile håndtering, så det ligner ikke vores. Så der er forskellig indretning fra hospital til hospital i de nye byggerier”, siger Hanne Lundgaard.

OUH har lavet en række tests i projektet ”Fremtidens Operationsstue” med mockup model og det ser ud som om man kan sikre luft nok på Nyt OUH ved at recirkulere halvdelen af luftmængden, men svagheden i testene er, at de er udført på det eksisterende OUH, så derfor skal det nye hospital først kontrollere og teste kvaliteten af ventilationen, når OP-stuerne overdrages.

Håber på mere fleksibel brug af stuerne

Cheflæge på Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Jørgen Fisker, Odense Universitetshospital, forklarer, at sluserne skal forhindre at luftbårne urenheder i at kontaminere ikke mindst sterile instrumenter og implantater, men ikke alle stuerne skal bruges til implantater som hofter og hjerteklapper. OP-stuerne får LAF-lignende ventilation leveret af Halton A/S, der har udviklet et fleksibelt system, der kan styre luftstrømmene.

”En anden funktion er at sikre patienternes integritet bedre, så forbipasserende patienter ude fra gangen ikke kan se direkte ind på stuerne. Sluserne på Nyt OUH er kun beregnet for enkeltpersoner og transport af mindre udstyr. Patienterne køres ind og ud via de store døre, der normalt ikke åbnes under operationen. Hvis de åbnede, ville de blæse alle mulige urenheder hen over instrumenterne.”

Der bliver en ny måde at arbejde sammen på det nye OUH. I stedet for mange operationsgange fordelt på det nuværende OUH, der dækker et enkelt kirurgisk speciale, har vi to store gange, hvor vi samler specialerne. På den måde håber vi, at vi altid vil kunne finde en tom OP-stue. Er en stue færdig kl. 13, vil alle på gangen kunne lægge billet ind på at bruge den i stedet for som nu, at det kun er dem, der er på den bestemte gang, der kan få gavn af det”, siger han. De første patienter forventes ind på operationsstuerne på det nye OUH i efteråret 2025.

Hospitaler kan ikke sammenlignes med pharma

Overlæge Elsebeth Tvenstrup Jensen, Infektionsepidemiologi og Forebyggelse fra Central Enhed for Infektionshygiejne under Statens Serum Institut (SSI) fastslår, at dårligt fungerende ventilation på hospitaler ikke blot skal løses med sluser, men også ved at uddanne det tekniske personale bedre:

”Jeg tror ikke hospitaler kan sammenlignes med pharmaindustrien, der har dobbelte sluser. Produktionen har vidtrækkende konsekvenser, hvis produkterne forurenes. Så skal en hel serie måske tilbagekaldes. Med patienter kan man opretholde en tilfredsstillende hygiejne med styring af faktorer som ventilation, beklædning, antal personer, adfærd og brug af forebyggende antibiotika i rette tid i forbindelse med operationen.

Jeg er ikke helt enig i, at vi skal læne os mere op ad pharma, man skal også tænke

på, om hygiejnen er til at arbejde i. Det skal være realistisk. Sluser er nok mere realiserbare i industrien, hvor de samme personer arbejder med de samme processer og interagerer med færre mennesker. Får en patient på OP-stue hjertestop, anden alvorlig komplikation eller man taber noget på gulvet, skal der måske mere personale ind. Det er en anden måde at arbejde på.

Elsebeth Tvenstrup mener, det er vanskeligt generelt at afgøre, om sluser kan blive et stort fremskridt for hygiejnen på OP-stuerne, men vurderer det er nemmere at opretholde et stabilt, permanent overtryk på en OP-stue med en sluse end ved at åbne døre.

”Nogle hospitaler er indrettet, så OPstuerne ligger ud til en gang med almindelig trafik, så der kan man forestille sig en effekt af sluser. En sluse med interlock kan sikkert også adfærdsregulere trafikken ud og ind. Når personalet skal vente på, at den ene dør er lukket før den anden kan åbnes, vil det nok minimere trafikken og animere til at bruge samtaleanlæggene.

Elsebeth Tvenstrup hæfter sig ved, at problemer med at overholde CFU-grænserne i OPVent 2 bl.a. skyldtes, at der var isat forkerte filtre. Hun tilbageviser påstande om, at Danmark ligger højt med infektionstal og reoperationer efter proteseoperationer som nye knæ og hofter. Danmark holder sig på det internationale niveau, fastslår hun. Ortopædkirurgiske operationer er mest kritiske, men sundhedsvæsnet skal overalt arbejde på at bedre hygiejnen, understreger Elsebeth Tvenstrup.

Strategisk samarbejde skal bringe digital og teknologisk ekspertise tættere på patienterne

DTU og Rigshospitalet kridter banen op til endnu tættere samarbejde mellem universitetet og Region Hovedstadens hospitaler om uddannelse, forskning, innovation og behandling

For nylig blev en hensigtserklæring underskrevet af DTU’s rektor og Rigshospitalets direktør på vegne af Region Hovedstaden. Hensigtserklæringen går på at øge samarbejdet og etablere et strategisk partnerskab inden for rammerne af universitetshospital for at styrke udvikling og udnyttelse af teknologiske sundhedsløsninger til fremtidens patienter.

"Vi ønsker langt større integration af sundhedsfaglighed og teknologiske og digitale kompetencer, så vi kan lære af hinanden og endnu hurtigere få gavn af de mange nye muligheder og løsninger på det stigende behov for individualiseret diagnostik og målrettet behandling, der udvikles i disse år. Der er behov for, at fremtidens medarbejdere og ledere skal forstå og kunne navigere i det teknologiske på samme niveau som det sundhedsfaglige," siger hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang, Rigshospitalet.

Det kommende partnerskab tænkes regi af konceptet ”universitetshospital”. Det skal dække både uddannelse, innovation, forskning og behandling og ventes blandt andet at betyde, at studerende og medarbejdere fra DTU med teknologiske kompetencer i højere grad end nu knyttes til både behandlingen og udviklingsarbejdet på hospitalsgangene, tæt på patienterne.

"Vi har allerede i dag mange eksempler på samarbejder mellem ingeniører, læger, sygeplejersker og andre faggrupper. Men vi ønsker at skabe ny grobund for, at flere nye idéer og løsninger kan spire frem. Og det tror vi på gøres bedst i en konstruktion, hvor det er det normale og ikke i særlige tilfælde, at medarbejdere og studerende kan bevæge sig ubesværet på tværs af institutioner i en samlet juridisk konstruktion," siger Anders Bjarklev," rektor på DTU.

Det er Region Hovedstaden, der har bedt Rigshospitalet om på vegne af regionen at udvide og skærpe det strategiske

samarbejde med DTU. DTU og Rigshospitalet har derfor igangsat en proces, med hensigt i løbet af 2023 at kunne tegne rammerne for og indgå et strategisk partnerskab, der bygger videre på og løfter det nuværende samarbejde, der er baseret på mange stærke enkeltstående projekter.

Eksempler på nuværende, fælles initiativer og samarbejdsprojekter mellem DTU og hospitaler i Region Hovedstaden

Uddannelse: Bacheloruddannelsen i Medicin og Teknologi

En uddannelse med bred, faglig spændvidde, hvor de studerende på uddannelsen lærer at udvikle avanceret teknologisk udstyr og metoder til brug for diagnosticering og behandling af sygdomme. Uddannelsen udbydes i samarbejde mellem DTU, Det Sundhedsvidenskabelig Fakultet på Københavns Universitet og Rigshospital

Delestillinger der kombinerer forskning og behandling

Eksempelvis ingeniør og forsker Abigail Kressner, der arbejder som adjunkt, dels på DTU Sundhedsteknologi og dels på Rigshospitalets Center for Hørelse og Balance. Begge steder med fokus på at forbedre og udvikle nye teknologier og metoder til behandling af høretab.

Udvikling og innovation: Alarmsystemet WARD

Det intelligente alarmsystem WARD måler blodtryk, puls, iltmætning og andre vitale parametre på patienter, der skal overvåges f.eks. efter en operation. Systemet er udviklet i samarbejde mellem forskere på Bispebjerg Hospital, Rigshospitalet og DTU og bygger på kunstig intelligens og en algoritme, der kan sortere i data, så det kun alarmerer personalet, når det er nødvendigt.

Rektor Anders Bjarklev (TV), DTU og hospitalsdirektør Rasmus Møgelvang, Rigshospitalet

Få et vidensmæssigt forspring, udvid dit netværk – og oplev industriens innovative nyheder

Kom på forkant med fremtiden, når flere end 550 af industriens toneangivende leverandører fra fem stærke sektorer, præsenterer de nyeste produkter og løsninger på HI Tech & Industry Scandinavia.

Gennem 60 år har messen været industriens mødested, og igen i år venter et væld af inspiration, højaktuelle konferencer og ikke mindst et stort aktivitetsog eventprogram for de flere end 17.000 besøgende.

Oplev blandt andet

• Technomania – Danmarks største teknologievent

• The Smart Company

• 3D TECH

• DI Produktion

• Svejsebrancheklubben

• International Food Contest

Læs mere og køb billet på hi-industri.dk

5 STÆRKE SEKTORER

Automation & Robotter

Maskiner, Svejsning & Produktionsudstyr

Underleverandører

Intern logistik

Fødevareteknologi

Program for Årskonference 2023

Program for Årskonference 2023

Forord

Forord

I Danmark udbygges og ombygges hospitalerne i et historisk stort omfang. Ny lovgivning, klinisk udvikling og større kompleksitet medfører, at det er en betydelig opgave at bygge og drifte hospitaler i 2023. Læg dertil øget fokus på bæredygtighed og udfordringer med stigende priser og forsyningssikkerhed. Årskonferencen i Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur retter blandt andet fokus på disse områder med henblik på at vidensdele og inspirere på tværs af branchen. Derudover tager vi temperaturen på nogle af de kvalitetsfondsprojekter, som allerede er i mål og giver et unik indblik i sundhedssektoren fra et ledelsesperspektiv, når forhenværende hospitalsdirektør for Rigshospitalet Per Christiansen besøger konferencen. Kom og mød kolleger og leverandører til uformelle snakke og styrk dit personlige netværk samtidig med at du bliver fagligt opdateret og inspireret på en lang række områder, som er oppe i tiden.

I Danmark udbygges og ombygges hospitalerne i et historisk stort omfang. Ny lovgivning, klinisk udvikling og større kompleksitet medfører, at det er en betydelig opgave at bygge og drifte hospitaler i 2023. Læg dertil øget fokus på bæredygtighed og udfordringer med stigende priser og forsyningssikkerhed. Årskonferencen i Forum for Sygehus Teknik og Arkitektur retter blandt andet fokus på disse områder med henblik på at vidensdele og inspirere på tværs af branchen. Derudover tager vi temperaturen på nogle af de kvalitetsfondsprojekter, som allerede er i mål og giver et unik indblik i sundhedssektoren fra et ledelsesperspektiv, når forhenværende hospitalsdirektør for Rigshospitalet Per Christiansen besøger konferencen. Kom og mød kolleger og leverandører til uformelle snakke og styrk dit personlige netværk samtidig med at du bliver fagligt opdateret og inspireret på en lang række områder, som er oppe i tiden.

Onsdag 20. september 2023

Onsdag 20. september 2023

16:00-17:00 Generalforsamling

16:00-17:00 Generalforsamling

FSTA, generalforsamling

FSTA, generalforsamling

18:00-19:45 Buffet

18:00-19:45 Buffet

Buffet i standområdet - tapas

Buffet i standområdet - tapas

20:00-20:15 Velkomst

20:00-20:15 Velkomst

Kaj Hyldgaard, formand for FSTA

Kaj Hyldgaard, formand for FSTA

20:15-21:15 Underholdning

20:15-21:15 Underholdning

Foredrag af Torben Wiese, Ledelsesrådgiver Underholdende, humoristisk og inspirerende foredrag om vaner og adfærd. Hvorfor vores hjerner elsker vaner og hvordan man kan opnå ambitiøse mål ved at fokusere på vores vaner. Lyt til hvad forskellen er på at være forandringsparat, forandringsvillig og forandringsskabende og få redskaberne til at passe godt på hinanden, at rose hinanden for at gøre noget godt og til at skabe det bedste arbejdsmiljø.

Foredrag af Torben Wiese, Ledelsesrådgiver Underholdende, humoristisk og inspirerende foredrag om vaner og adfærd. Hvorfor vores hjerner elsker vaner og hvordan man kan opnå ambitiøse mål ved at fokusere på vores vaner. Lyt til hvad forskellen er på at være forandringsparat, forandringsvillig og forandringsskabende og få redskaberne til at passe godt på hinanden, at rose hinanden for at gøre noget godt og til at skabe det bedste arbejdsmiljø.

Præsentation v/Kaj Hyldgaard

Præsentation v/Kaj Hyldgaard

21:15 Udstilling Samvær i stand området

21:15 Udstilling

Samvær i stand området

Torsdag 21. september 2023

07:00-09:00 Morgenmad

09:00-09:45 Fremtidens samfund og sundhedsvæsen

- Patienter og borgere

- Sygdomme

- Sundhed

- Demografi

- Ressourcer - Teknologi

- Medarbejdere

Indlægsholder

Daria Krivonos, CEO & Futurist, Instituttet for fremtidsforskning

Facilitator

Michael Møller, FSTA’s bestyrelse

09:45-10:15 Udstilling og pause

10:15-11:00 Spor 1 Spor 2

En topleders fortælling om 30 år i sundhedsvæsenet

Fokus på:

- Hospitalsbyggeri

- Samarbejde og processer - Det politiske niveau

Indlægsholder

Per Christiansen, tidligere hospitalsdirektør på Rigshospitalet og Regionsdirektør

Facilitator

Lene Stevnhoved, FSTA’s bestyrelse

Brandsikkerhed og brandsikkerhedsregler i forhold til sundhedsbyggeri

Med indførelsen af certificeringsordningen på brandområdet blev rammer og præmisser for at bygge nyt og bygge om ændret betydeligt. Den nye ordning giver nye muligheder, men også udfordringer i forhold til de måder vi har været vant til at arbejde på. Kom og hør de foreløbige erfaringer fra NIRAS og Region Syddanmark.

Indlægsholder

Kirsten Lund Andersen, certificeret brandrådgiver, NIRAS samt Flemming Christensen, afdelingschef, Service Psykiatrien i Region Syddanmark

Facilitator

Thomas Nordkvist Jensen, FSTA’s bestyrelse

11:00-11:30 Udstilling og pause

11:30-12:15 Modernisering og renovering af eksisterende hospitalsbyggeri

Udover de nye kvalitetsfondsbyggerier råder hospitalerne fortsat over en meget stor og gammel bygningsmasse, som er utidssvarende og nedslidt.

Kom og hør Danske Regioners bud på, hvordan denne renoveringsopgave løses i en tid, hvor ressourcerne er knappe og strukturen i sundhedssektoren er til debat.

Indlægsholder

Torben Kyed Larsen, afdelingsleder, Region Syddanmark

Facilitator

Birgitte Gade Ernst

12:15-13:15 Frokost og udstilling

Fremtidens hospitalslogistik

Logistisk funktionalitet handler om at finde løsninger i det komplekse samspil mellem mennesker, teknologi og arbejdsgange. Løsninger, der både tilgodeser kravene til de kliniske miljøer, de økonomiske rammer og tidsplanlægningen. Brugerinddragelse og hensynet til patienter er vigtige pejlemærker.

Få gode råd til løsninger, når Rudi Bloch Hansen øser ud af sine erfaringer fra eksisterende byggerier.

Indlægsholder

Rudi Bloch Hansen, logistikspecialist, NIRAS

Facilitator

Finn Westergaard

13:15-14:15 Mød 3 administrerende direktører fra byggebranchen Debat og indlæg om:

- Samarbejdsformer

- Samarbejdsprocesser

- Partnerskaber

- Kunderne

- Konflikter/interesser

- Kvalitet, økonomi og tidsplaner

Indlægsholder

Carsten Toft Boesen, CEO, NIRAS, Thomas Kveiborg, CEO, Arkitema, Brian Ludvigsen, CEO, Wicotec Kirkebjerg

Facilitator

Michael Møller, FSTA’s bestyrelse

14:15-14:45 Udstilling og pause

14:45-15:30 Hygiejne og smitte på hospitalerne

COVID-19 har eller bør/skal give yderligere fokus på hygiejne og smitte.

Hvad er status på området på nye og gamle hospitaler?

Tager vi nye løsninger i anvendelse og tager vi udfordringerne seriøst både i forhold til patienter, pårørende og medarbejdere? Hvordan prioriteres indsatsen – hvor findes der evidens og effektive løsninger?

Indlægsholder

Lars Forsberg, CEO, IWI Technology og Mette Detlefsen, Formand for Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker, FSFH

Facilitator

Jørgen Lindegaard, FSTA’s bestyrelse

15:30-16:00 Udstilling og pause

16:00-17:15 Line og monopolet

MDR 745 – hvordan håndterer vi implementeringen i praksis?

Med implementeringen af MDR 745 (Medical Device Regulativ 745) er det, der tidligere var anbefalinger, nu ophøjet til lov med virkning fra maj 2021.

Kom og hør, hvad regulativet betyder i praksis og hvordan vi i det daglige arbejde kan spise ”elefanten” i små bidder. Du vil få et generelt indblik i området og inspiration til, hvordan du kan arbejde med området i praksis - både i den daglige drift og ved gennemførelse af projekter.

Indlægsholder

Bjarne Brisson, projektleder, Brisson & Horn

Facilitator

Søren Kusk Godiksen , FSTA’s bestyrelse

Paneldebat og spørgsmål fra deltagerne på årsmødet. Inspireret af Mads og Monopolet fra DR. Indholdet genereres af jer som deltagere, der byder ind og lader monopolet forholde sig til spørgsmål, dilemmaer eller noget I tumler med. Sigtet er, at vores debat tager udgangspunkt i jeres konkrete hverdag.

Der vil være en postkasse, hvor I igennem dagen kan aflevere dilemmaer/udfordringer/ successer/ideer.

Monopolet består af:

Maria Gaden

Leder, Center for Bæredygtige Hospitaler, Region Midtjylland

Mette Helmig von der Osten Kvalitetschef, Den Regionale Sterilcentral, Region Hovedstaden

Svend Christiansen

Teknisk chef, Regionshospitalet Randers

Michael Møller

Udviklingschef, NIRAS

Processen ledes og styres af Line Gade, journalist og kommunikations- og ledelsesrådgiver

17:15-19:00 Udstilling og netværk

19:00 Festmiddag med underholdende indslag

Fredag

22. september 2023

07:00-09:00 Morgenmad

09:00-09:45 Spor 1 Spor 2

Fra projekt til drift – fra drift til projekt Inddragelse af driftsorganisationer i nye, omeller tilbygningsprojekter.

Der bliver altid talt meget om at bygge til driften, og hvordan man bedst muligt kan overlevere byggesager til driften, bl.a. ved CX (commissioning) m.m.

Men hvad med inddragelse af driften i brugerprocessen og udviklingen af nye projekter?

Her opstår der tit en berøringsangst overfor driftsorganisationerne. Hvad vil driften nu bede om! Er driften overhovedet til at flytte med rent udviklingsmæssigt! De vil jo kun, hvad de selv vil!

Indlægsholder

Helle Lohmann Rasmussen, Dansk Facilities Management,

Kristine Nielsen, Syddansk

Sundhedsinnovation og

Kenn Elnegaard Dam, Syddansk Sundhedsinnovation

Facilitator

Finn Westergaard, FSTA’s bestyrelse

09:45-10:00 Pause

LCA - Livscyklusanalyse

Ved nybyggeri over 1000 m2 stilles der fremover krav til byggeriets samlede CO2 udledning i byggeriets levetid. Men hvad får de nye krav af konsekvenser for byggeriet og hvad kommer der til at ske i takt med at kravene til byggeriet skærpes i de kommende år?

Kom og få svar på dette og få samtidig indsigt i de livscyklusvurderinger, der anvendes til at beregne byggeriets samlede CO2 belastning.

Indlægsholder

Mikkel Mikkelsen Printz, chefspecialist, digital lead, Arkitema

Facilitator

Birgitte Gade Ernst, FSTA’s bestyrelse

10:00-10:45 Forsyningssikkerhed på verdensplan

Med baggrund i tårnhøj historisk oppetid i vores elforsyning har vi vænnet os til, at høj forsyningssikkerhed er en selvfølge. Den verden vi i dag lever i har lært os nye begreber, såsom brown-out samt at genoverveje vores syn på forsyningssikkerhed i hele samfundet.

Kom og hør direktør for Energistyrelsen

Kristoffer Böttzauw give os et indblik i forsyningssikkerheden nationalt og globalt samt hans mening om, hvilken tid vi rent energimæssigt lever i lige nu.

Indlægsholder

Kristoffer Böttzauw, direktør, Energistyrelsen

Facilitator

Søren Kusk Godiksen, FSTA’s bestyrelse

10:45-11:00 Pause

11:00-12:00 Evaluering af kvalitetsfondsbyggerierne

Nyt Hospital

Nordsjælland

Indlægget omhandler organisering, styring og processer på nye måder, når man bygger et nyt hospital i milliardklassen.

Det nye hospital kommer til at rumme 20 kliniske funktioner og vil dække flere end 325.000 borgere, der før fordelte sig på hospitaler i Hillerød, Helsingør og Frederikssund. Det forventes at stå færdigt i slutningen af 2025.

Indlægsholder

Sune From, projekt- og entreprisechef, Nyt Hospital Nordsjælland

Facilitator

Lene Stevnhoved, FSTA’s bestyrelse

Bidrager nyt hospitalsbyggeri til patientsikkerhed, kvalitet, service, bedre arbejdsmiljø og en nemmere drift?

Gevinster og ulemper ved de nye byggerier begynder for alvor at vise sig. Oplæg og debat.

Indlægsholder

Lisbet Isenberg Ravn, vicedirektør, Herlev og Gentofte Hospital, Jacob Pedersen, teknisk chef, Regionshospitalet Gødstrup og Christian Jørgensen, chefsygeplejerske, Akutmodtagelsen, Slagelse Sygehus

Facilitator

Michael Møller, FSTA’s bestyrelse

12:00-12:15 Afslutning

Tak for denne gang v/Kaj Hyldgaard, formand for FSTA

12:15 Frokost ”to go”

Det nye OUH skal udvides med 50 sengepladser

Ændringen af det nye OUH’s optageområde betyder, at hospitalet får brug for flere sengepladser. Derfor har regionsrådet besluttet at udvide det nye OUH med en femetagers tilbygning med plads til 50 senge. Tilbygningen, der forventes at koste 100140 mio. kr., skal stå færdig samtidig med det øvrige hospitalsbyggeri.

Byggekraner og håndværkere får lov at arbejde lidt mere på byggeriet af det nye OUH. Det står klart, efter regionsrådet på deres møde 19. juni 2023 har godkendt planerne om at udvide hospitalet med en ca. 3.200 m2 stor tilbygning i fem etager, der kan rumme 50 sengepladser og 5-7 akutte ambulantpladser.

Udvidelsesplanerne er en konsekvens af, at der sidste år blev ændret på hospitalets optageområde, i forbindelse med at regionsrådet fastlagde, at patienter fra Kerteminde og Assens kommuner samt de nordlige dele af Nyborg og Faaborg-Midtfyn kommuner i fremtiden hører under OUH frem for Svendborg Sygehus. Ændringen betyder, at aktiviteter, der svarer til 50 sengepladser, flytter fra Svendborg Sygehus til OUH og dermed også til det nye OUH, der er under opførsel.

Karsten Uno Petersen (S), der er formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark, siger: – Da vi i sin tid planlagde byggeriet af det nye OUH, vidste vi ikke, at optageom rådet ville blive ændret. Derfor er jeg glad for, at vi har fundet en løsning, hvor vi på relativt kort tid kan udvide antallet af sen gepladser. Jeg er samtidig glad for, at vi har

fundet en model for udvidelse, der giver den samme kvalitet på sengepladser som på det øvrige nye OUH, og som sikrer, at sengepladserne står klar til patienterne, når byggeriet af det nye OUH er færdigt.

Skal være klar til patienter

bro, der skal opføres mellem FAM og heliporten, bliver kortere og dermed billigere end oprindelig planlagt.

Tilbygningen vil få samme struktur som hospitalets øvrige sengeområder og kommer til at indeholde en stueetage, en logistiketage og tre sengeetager. Udvidelsen skal stå klar, samtidig med at patienter og medarbejdere tager det øvrige nye OUH i brug.

Udvidelsen forventes at koste mellem 100 og 140 mio. kr. og skal finansieres af regionale anlægsmidler de kommende år.

Byggeplanerne blev godkendt på regionsrådsmødet 19. juni. 2023. SF og Enhedslisten stemte imod forslaget.

I samarbejde med flere velrenommerede producenter leverer A&H Medical bl.a.

• Autoklaver fra MMM

• Desinfektionsvaskemaskiner fra MMM

• Ind- og Udlastersystem fra MMM

• Tilhørende vand- og dampinstallation

• HVAC i pharma og sundhedsvæsenet

• Bioquell dekontaminering

• Service på alle vores installationer

A&H Medical

Knudslundvej 33 - 2605 Brøndby

Tlf.: 3929 6333 - Mail: info@aoghmedical.com www.aoghmedical.com

Validering af autoklaver og vaskemaskiner

Validering af desinfektion og steriliseringsprocesser er vores kernekompetence...

De seneste 14 år, har vi gennemført mere end 1800 testkørsler hos vores kunder ifb. med valideringer.

Vi kan assistere hvis du skal have valideret dine vaskemaskiner eller autoklaver.

Kontakt os for uforpligtende møde og tilbud...

VALITECH ApS • valitech.dk

Den nye tilbygning skal kobles på hospitalets vestlige ben i forlængelse af Fælles Akutmodtagelsen (FAM).

Besøg Vores Stand På FSTA’s Årskonference 2023

LET’S MAKE ROOM FOR PEOPLE

Højdejusterbar og sideforskydelig nyhed

Skru helt op for funktionaliteten og hygiejnen med den nye højdejusterbare og sideforskydelige håndvask fra Pressalit. Du kan både pladsoptimere på badeværelset og samtidig tilgodese skiftende behov fra både brugere og plejere med denne nyhed.

Brug håndvasken til mange formål

• Personlig pleje og hygiejne til brugeren

• Træning og øget fokus på selvhjulpenhed

• Pladsoptimering på mindre badeværelser

• Tidsbesparende hjælpemiddel for personalet

• Sikrer optimale arbejdsforhold for plejepersonale

500 mm vandring og indkapslet installation for optimal hygiejne.

Hospitalers ånd skal bevares, når det bliver transformeret

I takt med, at de danske supersygehuse bliver opført og funktionerne flytter ind fra de eksisterende hospitalsbygninger rundt om i landet, bliver en stor bygningsmasse frigivet til nye formål. Derfor er der i disse år gang i en række store omdannelsesprojekter rundt om i landet på de mange tidligere sygehusgrunde. Ét af de steder, hvor man er godt i gang med at finde nye anvendelsesmuligheder er på Frederiksberg Hospital. Frem mod 2027 flytter hospitalets funktioner til det nye Bispebjerg Hospital, og herefter skal den 14 hektar store grund omdannes til en ny grøn bydel midt i det attraktive Frederiksberg.

Frederiksberg Kommune ejer området, og har derfor afholdt en arkitektkonkurrence for udviklingsplanen for den kommende bydel. Vinderen blev Team EFFEKT, der består af EFFEKT, Arkitema, COWI, Gemeinschaft og Creator Projects, og teamet er allerede nu godt i gang med opgaven. Fokus er på at skabe en attraktiv bydel, der beholder mange af de nuværende kvaliteter, men samtidig skaber en tidssvarende bydel. Det betyder blandt andet, at store dele af hospitalsparken bliver bevaret, lige som en stor del af hospitalets bygninger skal transformeres eller genanvendes.

Når området er færdigomdannet frem mod 2050, vil det huse omkring 2.000 nye indbyggere, der får oplevelsen af at bo i en

byoase fyldt med natur, med bilfri, frodige alléer, og grønne byrum centreret omkring Hospitalsparken, den gamle park i midten af det kommende bykvarter.

Poul Schülein, Partner og forretningsområdechef i Arkitema, fortæller her om nogle af de tanker, der ligger bag det vindende forslag, og hvad man skal være opmærksom på, når man omdanner en tidligere hospitalsgrund.

Hvad er visionen for det nye bykvarter på Frederiksberg Hospital?

Visionen er at skabe nogle rammer på den eksisterende hospitalsgrund, der giver Frederiksberg en ny åben, grøn bydel, der bevarer meget af den historie og æstetik som er på grunden. Hele området har nogle helt åbenlyse kvaliteter som vi skal bygge videre på og udnytte. Hospitalsområdet har eksisteret i snart 150 år og ligger som en stor enklave midt på Frederiksberg. Men det er hidtil blevet opfattet som en lidt lukket institution og ikke som et åbent sted, hvor man har kunne opholde sig. Det skal vi lave om på. Vi skal skabe rammerne for, at den kommende bydel får et unikt udtryk gennem bevarelse af den ånd og historie, der er i de gamle bygninger, og ved at bibeholde store dele af parkens enestående bevoksning. Men vi skal selvfølgelig bringe det hele op til moderne

standarder og sikre, at det er fremtidssikret.

Hvad skal man især være opmærksom på, når et tidligere hospitalsområde skal omdannes til nye formål?

Der er naturligvis mange ting at være opmærksom på, men ofte er der jo en meget stor værdi i de tidligere hospitalsbygninger, hvorfor de i flere tilfælde vil kunne transformeres til nye formål. Da de oprindelige bygninger blev tegnet, er man gået meget praktisk til værks, fordi de havde nogle meget specifikke funktioner som hospital. Og det skal man begynde med at pille af igen og så starte forfra med et råhus, som i virkeligheden ofte er rigtig godt. Derefter skal man lave en plan for, hvordan man skaber helt nye funktioner, enten som bolig eller erhverv, eller måske endda som kommunal hjemmepleje, som en af bygningerne på Frederiksberg Hospital skal rumme. Alle bygninger bliver jo en bolig eller en arbejdsplads for mennesker, som skal have glæde af at komme i bygningerne. Derfor skal de udtrykke noget mere humanisme, mere varme og imødekommenhed end de meget funktionelt funderede hospitalsbygninger som udgangspunkt gør.

Hvad gør det for det endelige resultat, at man bevarer nogle af de oprindelige bygninger og områder?

Det hæver baren for det nye man skal lave. Jeg synes, at det giver en ret væsentlig værdi at arbejde ud fra eksisterende bygninger i modsætning til at starte på en bar mark elle rive alt ned og starte forfra. Her har du et udgangspunkt og noget at leve op til, både i de nye bygninger der skal bygges, og i dem du vil bevare. Det ender som regel med at give en højere arkitektonisk værdi end man sandsynligvis ellers ville lave. Det giver en mere attraktiv bydel og en højere æstetisk værdi. Og så er det også meget mere bæredygtigt og godt for både miljø og klima. På Frederiksberg Hospital ender vi med at genbruge de fleste materialer i projektet i stedet for bare at smide det ud. Vi transformerer en stor del af bygningerne og de materialer, som

kommer fra de bygninger vi river ned, vil i høj grad også have mulighed for at blive genanvendt enten som belægninger eller som materialer i nye konstruktioner i bykvarteret.

Hvordan arbejder I med bevarelsen af de eksisterende bygninger og grønne områder overfor behovet for ny udvikling i området?

Vi laver først en værdisætning, af både husene og de grønne områder. Derefter prøver vi at indarbejde denne i den måde vi kigger på hvert enkelt hus. Det kan være vindueshullernes størrelse, eller en linjeføring i facaden. Det kan være højden på tagryggen og den måde, nedløbsrørene er placeret, der er med til at give en rytme. Ud fra det kan vi vurdere, at nogle af husene godt kan tåle at få tillagt noget nyt, som er moderne og som kan noget andet. Det er jo det, der hele tiden er spørgsmålet; hvor langt kan man gå.

Når vi har lavet en værdisætning, så har vi en facitliste, som vi kan gå op imod i forhold til, hvordan vi skal tilgå bygningen.

I forhold til de grønne områder har de fået en meget høj værdisætning. Der er de her fantastiske gamle træer og unikke planter i de gamle haver fra lægeboligerne, der er bragt hjem fra ekspeditioner til eksotiske lande. Det har en meget høj værdi, og vil være med til at give området sin helt egen identitet. Dét har vi indrettet vores plan efter; hvor er træerne placere. Dermed bliver de bevaret og kommer til at stå tæt på huset. Det giver også en stor kvalitet, at man har tre flotte gamle træer lige uden for vinduet frem for, at der bare står et træ midt i gården.

Hvilke funktioner, skal indarbejdes i udendørsarealerne for at skabe en fællesskabsfølelse og tilskynde til social interaktion?

Vi starter med at fjerne nogle funktioner, nemlig parkeringspladser og store dele af adgangen for biler. Vi vil samtidig genetablere nogle af de originale hovedforbindelser på grunden, der har været sløret af bygninger. Dermed kommer der to hovedakser igennem hele området, men biler kommer kun til at kunne køre som sivetrafik, al færdslen bliver primært fokuseret mod gående og cykler. Det vil skabe en naturlig ro i området.

Samtidig vil vi placere funktioner med mere offentlig karakter, som restauranter, småt erhverv og fælleslokaler ud mod Hospitalsparken, der ligger centralt i kvarteret.

Sådanne udadvendte funktioner i dagtimerne, vil være med til at sikre en aktiv park døgnet rundt, uden det er til gene for nogle af dem, som flytter ind.

Derudover etablerer vi mere intime rum, som kommer til at ligge mere perifært i forhold til Hospitalsparken. Her skaber vi nogle mindre kvarterer ved boligerne, i en blanding af eksisterende og nye bygninger. For at binde det hele sammen danner vi gårdrum og nogle stiforløb, der går igennem de rum. Dermed vil der blive plads til både store og små fællesskaber, og møder mellem folk.

Hvordan samarbejder I med lokalsamfundet og interessenterne under omdannelsesprocessen?

Vi arbejder meget tæt sammen med mange forskellige parter på Frederiksberg. Der er brugergrupper og borgere inviteret til at deltage i udviklingen. Dermed sikrer vi, at vi dels rammer rigtigt i forhold til hvad Frederiksberg er, og hvilken kontekst området derfor skal være i, og dels får vi de rigtige funktioner ind i eksempelvis hjemmeplejebygningen, som er en af de første der bliver transformeret.

Vi har allerede haft flere arrangementer og workshops med grupperne og det giver os som arkitekter en rigtig god viden og indsigt, når vi skal lave planlægningen. Vi bruger løbende den viden vi får ind til at sikre, at udviklingsplanen rammer rigtigt i forhold til at skabe en levende og attraktiv bydel.

Kan dine data ses eller misbruges?

Uanset om du arbejder med it, anden form for teknologi, sikkerhed, robotter, logistik, eller du bare indimellem håndterer data, som ikke alle og enhver skal have adgang til og kunne manipulere med, så er det en god idé at fortsætte fra FSTA’s årskonference til en anden: Nemlig E-sundhedsobservatoriets årskonference 2023, der finder sted 11.-12. oktober. Men det haster med tilmeldingen. Sidste frist er 21. september.

Hovedformålet med FSTA er videndeling, og viden kan du naturligvis få på mange måder. En måde, du som teknisk medarbejder på et hospital kan få mere viden på, er at holde øje med de arrangementer, konferencer og andre begivenheder, som det kliniske personale frekventerer.

’E-sundhedsobservatoriet’ er én af de begivenheder, der tiltrækker både teknikere og klinikere. Det er en national konference, hvor sundhedsvæsenets it-aktører mødes. Konferencen har været holdt siden 1999 og har et særligt fokus på udvikling og drift af e-sundhed. Planlæggere, praktikere og klinikere mødes over to dage for at lære om det nye, der rør sig i e-sundhedsmiljøet. E-sundhedsobservatoriet drives af forskere fra Aalborg Universitet og Syddansk Universitet.

Er tiden inde?

Temaet for 2023-udgaven af ’observatoriet’ er i virkeligheden et retorisk spørgsmål: ”Er tiden inde til at tale om en nødvendig digital omstilling af sundhedssektoren?”

Når spørgsmålet uddybes med, ”at vi … skal tale om en nødvendig omstilling af sundhedssektoren fra at være … reaktiv og behandlende til at være langt mere proaktiv og forebyggende (for at løse) problemerne (med) stigende andel af ældre, multisyge kronikere, overfyldte sygehuse, en nødlidende psykiatri, manglende personale og stigende forekomst af udbrændthed osv. osv.”, er svaret givet: Ja, tiden er inde.

Flere ressourcer, mere personale og driftsoptimering kan ikke alene løse sundhedsvæsenets problemer. I stedet skal ”vi tænke i en ny digital tilgængelighed af sundhedsydelser, gentænke behandlerpatientrelationen, flytte behandlingerne ud i borgernes hjem,” som det udtrykkes på E-sundhedsobservatoriets hjemmeside.

Er teknologien klar?

Denne transformation af sundhedsvæsenet kan ikke lade sig gøre uden anvendelse af nye former for teknologi, og det er her de tekniske eksperter fra hospitaler og andre dele af sundhedsvæsenet kommer ind i billedet.

Et nærmere kig på programmet for årets E-sundhedsobservatorie viser med al tydelighed, at fremtidens sundhedsvæsen ikke kan bygges af medicinsk personale og politikere fra stat, region eller kommune alene. De behøver i høj grad hjælp fra tekniske eksperter som læserne af dette blad.

Og hvis du tror, at programmet kun henvender sig til sundhedspersonale med patientkontakt, så tager du fejl. I programmet finder du emner som cybersikkerhed af sundhedsdata, robotter, logistik og teknologiradar, datadeling på tværs af sundhedsaktører, data-flow i akutmodtagelsen, fremtidens robotter, AI i sundhedsvæsenet og mange flere, der kan være med til at øge din viden til at bidrage med at geare sundhedsvæsenet til fremtiden.

Er du klar?

Så hvis du vil være klar til at være med til at forme fremtidens sundhedsvæsen, kan det være en idé at tilmelde dig E-sundhedsobservatoriet 2023. Det haster dog, for tilmeldingsfristen er allerede den 21. september. Du kan finde alle relevante oplysninger på https://2023.e-sundhedsobservatoriet.dk I programmet kan du blandt andet se, at sektionsleder i Sundhedsdatastyrelsens Decentrale Cyber-og Informationssikkerhed Tanja Kaufmann har et indlæg om risiko- og trusselsvurderinger i sundhedssektoren.

Sektoren har de seneste fire år arbejdet med at skabe et stærkt trussels- og ri-

sikobillede og udvikler i samarbejde med Sundhedsdatastyrelsen løbende på metoder og anvendelse. Viden om trusler og risici er afgørende, når systemer og infrastruktur skal bruges til digital understøttelse af fx diagnosticering og behandling. Oplægget giver et bud på en struktur for, hvordan en risikovurdering kan foretages. Fokus er både på den gode proces og juraen – blandt andet i forhold til databeskyttelsesforordningen artikel 32.

Hackere og andre cyberkriminelle

Hvis du vil have flere detaljer om, hvad du som ansvarlig for teknologien skal gardere dig mod, så er der i samme session to andre indlæg fra eksperter fra Sundhedsdatastyrelsen.

Ole Fisker, der er Technical Security Analyst i styrelsen, holder et indlæg, som har titlen ”Hacker anno 2023 – hvad skal vi være bekymret for?”. Og Søren Bank Greenfield, som er afdelingschef for Cyber- og informationssikkerhed, supplerer ildevarslende med: ” Cyberkriminalitet –Det her skal du være bange for!”

Bekymret… eller endda bange…? Under alle omstændigheder er det udfordrende og svært at sikre sig mod cyberangreb, fordi de kriminelle aktører kontinuerligt skifter profiler og handlemønstre. ”I de multiorganiserede kriminelle organisationer arbejder hackerne metodisk og struktureret med fokus på profit og udvikling. De økonomiske og finansielle ressourcer i den lyssky del af branchen gør hackere og andre kriminelle i stand til at udfordre virksomheder og organisationer i en grad, så mange organisationer ikke har ressourcer til at sikre et optimalt forsvar,” lyder det i oplægget til disse indlæg.

Du kan blandt andet blive klogere på, hvilke typer af cyberkriminalitet der findes,

hvad der typisk rammer den danske sundhedssektor, hvordan man opdager det, og hvordan man som aktør i sundhedssektoren kan samarbejde om forebyggelse.

Hospitaler i front med digital omstilling

Cybersikkerhed er vigtigt for alle, der bruger it i arbejdet, men der er også viden at hente, hvis du arbejder professionelt med noget helt andet. Hvis dit arbejdsområde fx er hospitalsbyggeri, robotter, indkøb eller logistik, så er der også sessioner på Esundhedsobservatoriet 2023, der kan gøre dig klogere.

Helle Charlotte Gaub, der er vicedirektør og projektdirektør for Nyt Universitetshospital Køge mener, at hospitalsbyggerierne er frontløbere for den digitale omstilling af sundhedssektoren. Det fortæller hun om i et indlæg, der handler om fremtidens hospital, digital omstilling og innovativ teknologi. Digitaliseringens rolle i hospitalsbyggerierne er langt mere omfattende, end vi troede.

”Medarbejderne vil opleve en fuldautomatiseret flåde af robotter, der bringer varer og udstyr direkte til afdelingerne, og når løsninger, der bygger på ’Internet of Things’ (IoT), skal bruges til at lokalisere

og optimere brugen af udstyr til patientbehandlingen, kræver det et tæt og effektivt samarbejde mellem byggeteknikere, klinikere og digitaliseringseksperter,” lyder et af hendes pointer i resumeet af indlægget.

Robotter på hospitaler

Og med disse ord kunne hun give ordet videre til en anden spændende indlægsholder: Ph.d.-studerende ved Teknoantropologi & Participation på Aalborg Universitet Kristina Tornbjerg Eriksen, der fortæller om udfordringer og muligheder med robotter på hospitaler.

”Er virkeligheden på hospitalerne i overensstemmelse med visionerne, når de blinkende og bippende kollegaer ruller ud i den hvide verden?” spørger hun, og svaret er blandt andet, at noget så simpelt som en papkasse på gulvet, et håndspritstativ placeret op mod væggen, eller et løbehjul parkeret i forhallen, kan komplicere arbejdsgange, så robotten bliver en hæmsko i stedet for en hjælp.

Kristina Tornbjerg Eriksen forsker i samarbejdet mellem personale og mobile robotter på danske hospitaler og arbejder i spændingsfeltet mellem menneske, teknologi og kontekst.

Teknologiradar skal give overblik

Der er rigeligt med teknologi på danske hospitaler, og det kan være svært at få et overblik over, hvilke teknologier der findes, og hvad de kan bruges til.

Men en ’teknologiradar’, der er udviklet af Region Syddanmark, kan hjælpe med at sikre, at teknologien løfter kvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsenet. På hospitalerne skabes, afprøves og anvendes nye og modne, teknologier, som skal forbedre kvalitet, behandling, drift, tryghed og meget mere.

”Teknologilandskabet er derfor i konstant forandring, og det kan være udfordrende at holde styr på nye teknologiske landvindinger, og hvordan en given teknologi kan gavne,” siger chefkonsulent ved Regional IT i Region Syddanmark i sit oplæg om teknologiradaren, der har til formål at skabe og bevare overblik og gøre videns- og erfaringsdeling lettere

Ovenstående er blot et lille uddrag fra E-sundhedsobservatoriet 2023’s program. Der er næsten 30 sessioner at vælge mellem, og de er som beskrevet ikke kun interessante for læger og it-chefer.

Psykiatrisk afdeling rykker endnu tættere på det nye OUH

Rejsegildet på Psykiatrisk Afdeling onsdag markerede, at Region Syddanmark er på vej i mål med generalplanen for psykiatriområdet. 21.000 nye kvadratmeter kommer til at give helt nye muligheder for behandling og for samarbejde på tværs af specialer.

Onsdag 23. august holdt Region Syddanmark rejsegilde på Psykiatrisk Afdeling i Odense. Den store nye psykiatriske afdeling bliver bygget som en integreret del af det nye OUH, så overgangene og samarbejdet mellem somatik og psykiatri bliver tætte og glidende.

Byggeriet understøtter patienternes behandling

I det nye byggeri kommer patienterne til at kunne være på den samme afdeling under hele deres indlæggelse, uanset hvordan deres tilstand ændrer sig under opholdet. Dette er ét af de aspekter, som er tænkt ind i byggeriet med direkte afsæt i Region Syddanmarks psykiatriplan, som er kendetegnet ved, at mennesker med psykisk sygdom mødes som ligeværdige partnere med indflydelse på deres egen behandling.

Formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Region Syddanmark Mette Bossen Linnet (V) glæder sig over den måde, som

behandlingen af patienterne er tænkt ind i byggeriet:

– De nye moderne rammer er skabt, så de blandt andet kommer til at understøtte vores fokus på at reducere tvang. Samtlige afsnit får deres eget sanserum, og vi får udearealer, hvor vi får mange forskellige muligheder i forhold til både nyttehave og motion, men også dyrke det rekreative ophold i naturen.

Når det samlede nye OUH står færdigt, vil det være med en fælles akutmodtagelse, som tager imod patienter med somatisk såvel som psykiatrisk sygdom, ligesom der bliver etableret et fælles sengeafsnit til behandling af patienter med spiseforstyrrelser.

Den nye 21.000 kvadratmeter store bygning kommer blandt andet til at rumme 142 sengestuer, som er placeret i grundplan, så alle patienter har direkte adgang til udearealerne. Ud over sengeafsnit skal bygningerne også huse Center for Digital Psykiatri, ECT-behandling og forskningsog uddannelsesenheder.

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) er begejstret for de rammer, som regionen kommer til at kunne tilbyde patienter og personale:

– Vi har kunnet trække på erfaringerne fra etableringen af de øvrige nye psykiatri-

ske afdelinger, vi som region har etableret, siden regionen blev dannet. For vi bliver heldigvis hele tiden klogere, både på behovene, udnyttelsen og hvad der giver de bedste rammer for borgerne og de bedste arbejdspladser for medarbejderne.

Partnerskab med private aktører

Den voksenpsykiatriske afdeling finansieres, opføres og drives i et offentligt-privat partnerskab (OPP). Partnerskabet blev indgået i 2021 mellem Region Syddanmark og pensionsselskabet Velliv samt entreprenørfirmaet A. Enggaard A/S, som blev de private partnere i projektet. De private partnere har foruden det økonomiske bidrag også været en del af udviklingsprocessen i forhold til byggeriet. Det er et samarbejde, som formand for Udvalget for Byggeri, Indkøb og Grøn Omstilling i Region Syddanmark Karsten Uno Petersen (S) har været særdeles tilfreds med:

– Vores partnere har videreudviklet på blandt andet sengestue-konceptet, som var en del af udbudsmaterialet. Der har været udvist stor viden og forståelse i forhold til den psykiatriske patients behov, og det har betydet, at sengestuerne er blevet overskuelige og indbydende med et godt udkig til udearealer og samtidig diskret i forhold til indkig. De mange valg og prioriteringer er blevet finpudset i samarbejde mellem region og OPP-holdet og er blot ét eksempel på det samarbejde, der har karakteriseret vores fælles projekt.

Efter planen får Region Syddanmark nøglerne overrakt af OPP-leverandøren sidst i 2024, så afdelingen kan tages i brug samtidig med det nye OUH.

En del af en større generalplan

Psykiatriske afdeling i Odense markerer færdiggørelsen af den samlede generalplan for Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Med døgnfunktioner i Middelfart, Aabenraa, Esbjerg, Vejle og Svendborg er der blevet ny- og ombygget i Psykiatrisygehuset for op mod 2,5 mia. kroner.

Brug vores erfaringer indenfor medicinsk luft- og vakuumløsninger til hospitaler, som altid overholder DN/EN ISO 7396-1. Stol på en pålidelig vakuum partner. Stol på Busch.

+45 87 88 07 77 info@busch.dk www.buschvacuum.com

Mere end en brandtætning

Roxtec kabel og rørtætninger eliminerer risikoen i dine laboratorier, renrum og biologisk sikrede faciciliteter. Undgå forurening og desinfektionsmidler i at undslippe og opnå sikker kabelfastholdelse.

O Opretholdelse af driften

O Beskyttelse mod brand, gas, luft og vand

O Kontrollér tryk og luftstrøm

roxtec.com/dk

Region Syddanmark skal forberede en hurtigere flytning af funktioner fra Svendborg Sygehus til Odense Universitetshospital

Region Syddanmark sætter gang i planlægningen af en hurtigere flytning af funktioner mellem Svendborg Sygehus og Odense Universitetshospital. Det besluttede regionsrådet mandag. En flytning af udvalgte funktioner var allerede planlagt, men med dagens beslutning beder regionsrådet administrationen om at komme med et forslag til, hvordan det kan ske hurtigere, så bl.a. det kommende center for planlagt kirurgi på Svendborg Sygehus kan se dagens lys hurtigere end først forventet.

Frem for at vente på, at det det nye OUH åbner dørene, sætter regionen nu gang i det forberedende arbejde med at planlægge flytningen af nogle funktioner mellem Svendborg Sygehus og Odense Universitetshospital, så Svendborg Sygehus

kan påbegynde arbejdet i overensstemmelse med deres fremtidige profil.

Ændringen af den fremtidige profil for Svendborg Sygehus blev politisk besluttet af regionsrådet i september 2022. Men flytningen for blandt andet den akutte kirurgi fra Svendborg Sygehus til det nye OUH blev allerede besluttet tilbage i 2010, da det daværende regionsråd vedtog, at Svendborg Sygehus skulle være et specialsygehus, når det nye OUH åbner for patienter.

På regionsrådsmødet mandag besluttede regionsrådet at sætte administrationen i gang med at planlægge et forslag til en tidligere flytning af den akutte kirurgi og behandling af traumepatienter fra Svendborg til Odense.

Formand for Sundhedsudvalget Mette With Hagensen (S) siger:

– Sidste efterår satte regionsrådet rammen for den nye profil for det fremtidige Svendborg Sygehus. I dag har vi så bedt regionens folk om at sætte gang i forberedelserne og skitsere rammerne for en hurtigere fremrykning af funktioner mellem Svendborg og Odense, så vi kan komme i gang med at gøre Svendborg Sygehus klar til fremtiden. Når forslaget ligger klar, vil vi behandle forslaget politisk i regionsrådssalen.

Hun fortsætter:

– En fremrykning vil blandt andet betyde, at patienter fra det sydfynske område

Fortsættes side 30

Vi bruger hjertet, når vi designer fremtidens prøveflow

på hospitaler verden over

På præcis samme måde, som blodet strømmer til hjertet via vores vener, modtager Necto små kliniske prøver fra alle hospitalets enheder via små rør. Og ikke nok med det. Den modtager, sorterer, registrerer og videredistribuerer endda til op til seks forskellige destinationer! Alle funktioner er samlet i én enkelt løsning. Alt er forbundet. Alt er i konstant flow.

Intet mindre end revolutionerende

Necto er det nye organ i Tempus600®-systemet. Dermed er one-touch fuldautomatisering en realitet. Det samlede logistiksystem garanterer hurtige ekspeditionstider – sikkert, nemt og i højeste prøvekvalitet. Løsningen er modulær, skalérbar og skræddersys til specifikke behov i ethvert hospitalsmiljø.

Hurtigt, fejlfrit og besparende

Tempus600® reducerer byrden på eksisterende rørpostsystemer betragteligt. Med automatisk, hurtigt og kontinuerligt flow 24/7 er der hverken risiko for fejlleverancer eller spidsbelastninger i laboratoriet. Systemet sikrer hurtige svartider og eliminerer manuelle processer, så hænderne kan bruges på den enkelte patient.

Nem installation og fremtidig fleksibilitet

Tempus600® installeres på kun to uger uden at forstyrre de daglige rutiner. Systemer og rør kan nemt flyttes og genbruges.

Modulære og skalerbare løsninger

De fleksible og skalerbare systemer gør det muligt at kombinere og ekspandere komplette logistikløsninger til enhver opsætning.

Hvorfor Tempus600® Necto?

Fordi det er hele hjertet i det præanalytiske prøveflow!

• Alle afdelinger forbindes til laboratoriet med automatisk prøvestyring 24/7

• Hurtig og sikker håndtering, sortering, registrering og distribution af prøver

• Markant aflastning af eksisterende rørpostsystemer

• Stor besparelse af tid og ressourcer

hurtigere end forventet vil få adgang til døgnbemandede akutte behandlingstilbud på lige fod med patienter fra resten af Fyn. Men inden det kan ske, skal fremrykningen af funktioner planlægges og fremlægges endeligt til beslutning for os politikere.

Udspil til fremrykning klar før jul

Det er planen, at regionsrådet inden årets udgang skal tage den endelige beslutning om, hvorvidt flytningen af funktioner mellem Svendborg og Odense skal fremrykkes.

og i det sydfynske øhav få adgang til nye og udbyggede døgnbemandede tilbud med høj specialisering. Det vil også være med til at skabe en mere glidende og rolig overgang for både patienter, pårørende og medarbejdere, end hvis alle ændringer i forbindelse med den nye profil på Svendborg Sygehus indfases på samme tid.

Regionsrådet besluttede også mandag, at en høring af personalet i berørte afdelinger skal inkluderes i det forberedende arbejde, som administrationen skal komme med et oplæg til.

ler udbyggede funktioner, der ikke kræver ombygning eller nybyggeri. Dem forventer regionen at sætte helt eller delvist i gang inden udgangen af 2023 eller i starten af 2024.

Det drejer sig om:

• et senfølge- og bækkenbundscenter

• styrkelse af daghospitalet

• opstart af et palliativt sengeafsnit

• udredning af medicinske patienter fra hele Fyn.

Mette With Hagensen siger:

– Det er allerede besluttet, at de akutte kirurgiske funktioner skal samles på det nye OUH. Så for at give Svendborg Sygehus de bedst mulige kort på hånden, mens vi venter på, at det nye OUH åbner, er vi politisk enige om, at vi skal overveje en fremrykning af funktioner. En fremrykning vil f.eks. frigøre kapacitet til planlagt kirurgi på det kommende center for planlagt kirurgi, og samtidig vil patienter på Sydfyn

HI-messen:

Etablering af center for planlagt kirurgi

En tidligere flytning af akutte kirurgiske funktioner mellem Svendborg Sygehus og Odense Universitetshospital vil udover etableringen af center for planlagt kirurgi også give plads til en tidligere samling af hoftenære frakturer for hele Fyn.

Derudover indeholder den nye profil for Svendborg Sygehus også en række nye el-

Derudover vil det fremtidige Svendborg Sygehus også indeholde en skadeklinik med åbningstid mellem 8.00 og 24.00 alle ugens dage samt en styrkelse af de nærhedsbaserede tilbud i et fællesambulatorie i tæt samdrift med specialerne på det nye OUH. Det kan eksempelvis være inden for arbejds- og miljømedicin, neurologi, nyremedicin, infektionsmedicin eller øjenområdet. PRESSENYT

Et centralt mødested for hele industrien

Automation og robotter, maskiner, svejsning og produktionsudstyr, intern logistik, underleverandører samt fødevareteknologi udgør de fem sektorer på HI Tech & Industry Scandinavia, der således er en spejling af industrien i sin helhed. Knap 570 udstillere fordelt på 12 haller står klar til at gøre de mange tusinde besøgende klogere, og dertil kommer et rigt og alsidigt aktivitetsprogram.

Blandt udstillerne hører Wexøe, der i tæt samarbejde med Rockwell Automation tilbyder digitaliseringsrejser mod en bæredygtig fremtid, som samtidig tager højde for nye lovkrav om effektivisering af energiforbrug, materialeforbrug og transport.

– Vi glæder os til at møde kunderne på messen og hjælpe og inspirere dem til at optimere deres forretning gennem digitalisering og en mere bæredygtig produktion.

I samarbejde med partnerne Rockwell Automation, HMS Networks og Belden agter Wexøe desuden på årets HI-messe at demonstrere løsninger til effektiv beskyttelse mod cyberangreb.

Ny løsning til palletering

På aktuatorproducenten LINAK Danmarks stand kan de besøgende se frem til at blive opdateret på avancerede elektriske lineære aktuatorsystemer og løsninger.

– Vi kommer med alle vores nyheder, herunder ELEVATE, som er vores nye løsning til cobot palletering. Vi præsenterer hele vores produktprogram til industrien, og der er mulighed for, at de besøgende på vores stand kan få hands-on på vores intelligente systemer, oplyser John Lund, Sales Manager, TECHLINE hos LINAK Danmark.

Et omfattende aktivitetsprogram

HI-messen, der i år fejrer 60-års jubilæum, byder foruden de mange udstillere på et væld af aktiviteter og eventområder, der er med til at gøre messen til industriens centrum for viden, innovation og udvikling. Det gælder eksempelvis det teknologiske fremtidsunivers Technomania, 3D TECH, der har fokus på 3D-print, og The Smart

Company, som beskæftiger sig med integration, transparens, digitalisering, transformering og business.

Aktivitets- og eventområderne tæller også Svejsebrancheklubben, der ligesom resten af messen favner morgendagens teknologier, og DI Produktion, der som noget nyt forestår et stort område til netværk, inspiration og faglige oplæg – alt sammen med fokus på mærkesagerne grøn omstilling, arbejdskraft i verdensklasse og digitalisering og automatisering.

Endelig udspiller også en række konkurrencer og prisuddelinger sig på årets HI-messe – det gælder HI Sustainable Development Award, DM i 3D-print, International Food Contest og DIRA Automatiseringsprisen 2023.

HI Tech & Industry Scandinavia finder sted i MCH Messecenter Herning 3.-5. oktober 2023.

SKÅNSOM KLOAKRENOVERING

TIL HOSPITALSMILJØER

Store mængder spildevand og skrappe krav til hygiejnen betyder, at kloaknettet på hospitaler og sygehuse belastes. Risikoen for kloaknedbrud er betydelig, og det kan i værste tilfælde medføre alvorlige skader på bygninger og gener for både patienter og ansatte.

Med vores detaljerede tilstandsvurdering og unikke fornyelsesplan får du et samlet økonomisk overblik, så vi i fællesskab kan prioritere kloaknettets fremtidige vedligeholdelse.

Komplet kloakfornyelse

Hvis undersøgelserne afslører, at der er problemer, kan kloaknettet effektivt

og sikkert renoveres med en Aarsleff Strømpeforing hvorved rørenes levetid forlænges med op til 100 år.

Skræddersyet løsning Med udgangspunkt i en analyse af spildevandssammensætningen udvikler vi strømpeforingsmaterialerne specifikt til det enkelte projekt og derved optimerer vi holdbarheden af de nye rør.

Ingen forstyrrelser

Kloakfornyelsen gennemføres uden opgravning og uden at forstyrre den daglige drift, hvorfor denne metode er ideel til travle sygehusmiljøer.